Internt survey – spot på kvaliteten Side 6 - Aarhus Universitetshospital

skejby.dk

Internt survey – spot på kvaliteten Side 6 - Aarhus Universitetshospital

Internt survey – spot på kvaliteten Side 6 Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 19. årgang nr. 6 | december 2010 Fællesskab til teenageaften for kræftbørn Spil julestemningen frem på Skejby 16 Skejby-hold hjælper ægyptiske hjertebørn Fokus på amning 24 12 20


Indhold 4 Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon 3 Leder: Fornyelse, udvikling og innovation skal hjælpe os gennem trængslerne 4 Skejby-ekspertise til Iran 6 Intern survey på Skejby 8 Brandundervisning for alle 10 Brandsikre juleråd 11 Anbefalinger for genoplivning 22 2010 12 Seje Pokerspillere, Prinsesser og Parykker 14 Nyt tilbud fra kantinen 15 Flet et julehjerte InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Pedersen. Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder Anne­Mette Siem tlf. 8949 5039, fotograf Tonny Foghmar Informa tions af de lingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev Pia Hernø Informationsafdelingen tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård Jensen Opslagstavlen 22 Opslagstavlen er 500 år gammel, næsten Man kan sige at Martin Luther fik sat gang i noget da hans 95 teser blev smækket op på døren til slotskirken i Wittenberg den 31. oktober i 1517. Reformationen var født. Kirken var også universitetskirke og døren var opslagstavle for de lærde, når de havde problemstillinger, de gerne ville drøfte med jævnbyrdige. Kirkerummet blev brugt som auditorium, når der ikke var tilstrækkelig plads på universitetet. Historien fortæller at Martin Luther slet ikke havde forestillet sig følgerne af sine teser. Og derfor kan vi ikke sige at han var ambitiøs. Faktisk blev han dømt fredløs for sine teser. Når vi nu, 500 år efter, hænger noget på opslagstavlen på vores arbejdsplads, risikerer vi næppe at sætte en reformation i gang eller blive dømt fredløs. Men derfor må vi godt være ambitiøse. Gad vide, hvordan verden havde set ud, hvis Luthers tanker ikke var kommet op at hænge på kirkedøren? Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar 16 Julespillet 18 Kort nyt 20 Mission Aswan juni 2010 22 Opslagstavlen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y­Observationsafsnit, AC­fuldmægtig / sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk Afdeling, organisationskonsulent Iben Sander Nielsen HR­afdelingen Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes til: sksinf@rm.dk (Informationsafdelingen). I I en en stille stille døgnvagt døgnvagt havde havde jeg jeg nådesløst nådesløst arkiveret arkiveret lodret lodret og vandret af hvad der var på vores fælles opslagstavle og omegn. Jeg er ikke ramt af orden i svær grad, men min handling satte tanker i gang om opslagstavler og orden på samme. Nogle Nogle gange gange skal skal man man undlade undlade at at tænke tænke og og især især tænke tænke højt. højt. Jeg Jeg tænkte tænkte højt højt og og nu nu hænger hænger jeg jeg på på at at skrive skrive om om opslagstavopslagstavler.ler. ler. Hvad Hvad Hvad er er er en en en opslagstavle opslagstavle opslagstavle egentlig? egentlig? egentlig? 26 En En En faglig faglig faglig tavle tavle tavle er er er en en en alvorlig alvorlig alvorlig tavle tavle tavle Her Her Her på på på stedet stedet stedet er er er de de de fl fl este este este fælles fælles fælles om om om en en en opslagstavle opslagstavle opslagstavle eller eller eller to. to. to. Nogle Nogle Nogle tavler tavler tavler har har har kun kun kun én én én bruger bruger bruger eller eller eller er er er skabt skabt skabt til til til et et et særligt særligt formål formål f.eks f.eks akkreditering akkreditering og og får får ikke ikke spalteplads spalteplads her. her. En En fælles fælles opslagstavle opslagstavle er er mest mest faglig. faglig. Sociale Sociale ting ting hænger hænger oftest oftest på på et et hjørne hjørne og og er er den den kulørte kulørte klat, klat, som som fanger fanger vores vores øje: øje: postkort postkort fra fra blå blå laguner laguner og og hvide hvide pister, pister, hvor hvor vi vi kan kan tænke: tænke: ”Ok, ”Ok, når når jeg jeg ikke ikke kan kan komme komme til til solen, solen, må må solen solen komme komme til til mig. mig. Jeg Jeg vil vil suge suge solens solens stråler stråler og og varme varme ud ud af af postkorpostkortettet til til det det blegner.” blegner.” På På den den alvorlige alvorlige opslagstavle opslagstavle er er alt alt med med småt, småt, stort stort set. set. På På afstand afstand er er det det en en stor, stor, sædvanligvis sædvanligvis rektangulær rektangulær hvid hvid fl ade ade brudt brudt af af hvide hvide A4-ark A4-ark med med mere mere eller eller mindre mindre markerede markerede grå grå striber. striber. Arkene Arkene kan kan i deres deres tidlige tidlige liv liv på på tavlen tavlen hænge hænge lige lige og og ikke ikke oveni oveni hinanden. hinanden. Med Med tiden tiden kommer kommer der der bølgegang, bølgegang, hvor hvor nogle nogle ark ark kommer kommer til til at at leve leve i det det skjulte skjulte bag bag andre andre af af yngre yngre dato. dato. En En behjertet behjertet sjæl sjæl har har måske måske printet printet på på farvet farvet papir eller brugt en rød tusch, men det gør ikke det store. En opslagstavle er kedelig og det kan være ok. En opslagstavle er ikke nogen lysavis eller lydbog. Formatet kræver at du går helt hen til tavlen for at læse. Det er som at læse forsikringspapirer, hvor du gør klogt i at læse det med småt. Og gør du så det? Man bør fatte sig i korthed i et opslag. Det gjorde Luther ikke med hele 95 teser. Men hans kolleger har nok kun skullet læse de første fem for at fatte at der ville følge en spændende disput. Et opslag er f.eks. at slå op i en bog på en side, hvor man hurtigt kan blive bekræftet i noget man har tænkt eller få noget at vide. Et opslag kaldes også de to sider der er synlige samtidig, når en bog eller lignende er åbnet. Selve begrebet opslag siger noget om hvad der dur på en opslagstavle. Fyldigere tekster kræver stol, ro og tid, mindst. Perfusionister i Iran Opslagstavlen Triage på Børneafdelingen 24 Tværfaglig Arbejdsgruppe med Fokus på Amning 26 Skejbys Pædiatriske Triage Model 28 Siden sidst 31 Annoncer 32 Kunstforeningens udstilling Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag – inklusiv mellemrum – med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.


Per Askholm Madsen Hospitalsdirektør Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Fornyelse, udvikling og innovation skal hjælpe os gennem trængslerne Vi røg op på fire stjerner, da Sundhedsstyrelsen forleden opdaterede Sundhedskvalitet.dk. Og mens vi venter på resultatet af Dagens Medicins kåring af Danmarks Bedste Hospital, kan vi allerede nu glæde os over, at flere af vore afdelinger allerede er kåret som de bedste i landet. Det er fantastisk flot, at vi år efter år kan leve op til vores ry og præstere så overbevisende en faglig kvalitet hele vejen rundt. Det er ikke uden grund, at Skejby i Sundhedsstyrelsens specialeplan i år har fået godkendt alle de højt specialiserede funktioner, som vi har søgt om. At beholde disse funktioner fremover kræver dog en vedvarende opmærksomhed på en høj faglig standard, og det er vi sikre på, at vi kan leve op til her på hospitalet. Det på trods af, at vi også har en anden vedvarende udfordring med at øge vores effektivitet og produktivitet år for år. Det tvinger os alle til bestandigt at overveje, om tingene kan gøres mere rationelt. Vi presses hele tiden til at løbe lidt hurtigere, være lidt smartere og få tingene lidt hurtigere fra hånden. Et pres der gør det lidt vanskeligere at bevare en følelse af overskud. Presset på økonomien i Region Midtjylland er som bekendt gevaldigt stort, og vi har lige fået fremlagt store besparelseskrav, som gør det endnu sværere. Det værste er, at det er svært at se en ende på kravene om rationaliseringer. Nye dyre behandlinger, ny dyr medicin og behandlingsgarantier – ikke mindst drevet af kravene fra patienterne – vedbliver at presse regionernes økonomi. Der er ikke noget at sige til, at vi en gang imellem lader os rive med i brokkeri, frustration og kollektivt selvsving over, at alting var meget bedre før. Men det duer ikke at gå i flyverskjul og håbe på at pengene igen begynder at komme af sig selv. Det vil føre til stagnation, og til at vi må opgive højt specialiserede funktioner, som vil blive centraliseret andre steder. I stedet kommer vi til at kæmpe os gennem en tid med knappe resurser til drift af hospitalet, hvor vi kun har én realistisk mulighed; og det er konstant fornyelse, udvikling og innovation. Vi tror på, at vi kan lykkes ved fælles hjælp, for det var netop sådan, vi fik skabt orden i økonomien. Alle tog overholdelse af budgettet alvorligt ­ nu får vi en ny fælles udfordring: At udnytte teknologi, nye arbejdsgange og nye organisationsformer til hele tiden at løse opgaverne mere rationelt. God jul og godt nytår. Vi får brug for din indsats i det nye år. Kristjar Skajaa Cheflæge


til IranLouise Bellaiche holder oplæg Af Anne Louise Bellaiche og Peter Fast Nielsen, perfusionister, ECCP, MCT I foråret 2010 fik vi en invitation fra Ali Borojerdy til at deltage i 3rd Razavi International Cardiovascular Surgery Congress & 2nd International Perfusion Congress, som skulle afholdes fra 5. til 8. oktober 2010 i Mashhad i det østlige Iran. Vi skulle dels fortælle om Den Skandinaviske Skole for Kardiovaskulær Teknik, som har til huse på Århus Universitetshospital, Skejby, dels holde foredrag og arrangere workshop om ECMO­behandling. Kongressen blev holdt på et stort, moderne hospital i Mashhad. Dag 2 var „teoridag“. Efter velkomst startede Louise ud med et foredrag om de to store europæiske perfusionsselskaber FECECT og EBCP. Herefter var resten af dagen viet til ECMO – udstyr, behandling og resultater fra Riad, Saudi­Arabien, Foto privat Cambridge, England, og Danmark. Peter havde 1½ times foredrag, dels om uddannelsen på Den Skandinaviske Skole for Kardiovaskulær Teknik, dels om ECMO på Skejbysk. Der var desuden 3 kvindelige iranske foredragsholdere, som fortalte om forskellige aspekter af ECMO i Iran. Der bliver lavet ECMO­behandling i Iran, men deres resultater, især med ECMO ved lungesvigt, er ikke særlig gode, så de var meget nysgerrige efter at høre, hvad vi kunne byde ind med. Udover at videregive vores viden om ECMO var det også meget interessant at høre om, hvordan man anskuer denne behandling så forskellige steder som Saudi Arabien og England. Dag 3 var „hands­on“ dag. Razavi Hospital har ikke noget dyreeksperimentelt laboratorium, så man havde opsat skillevægge svarende til 3 operationsstuer i parkeringskælderen. Da vi ankom, var der gabende tomt, bortset fra en enkelt båre, men efterhånden kom tilskuerne – mange – og med tiden kom også udstyret. Noget af det udstyr, vi skulle bruge, havde været i brug til akut­operation om natten, og selve ECMO maskinen skulle hentes ned fra kongres­udstillingen. Den hjertekirurg, der skulle lægge kanylerne, havde aldrig haft med dyreforsøg at gøre. Dyret ankom efter et par timer, og kongressen havde rekvireret en dyrlæge, som var med til at bedøve, intubere, lægge blærekateter og IV­adgange. Der var utrolig stor interesse for at se etablering af ECMO, så derfor blev der sat et kamera op på „stuen“ (på en trefod, tapet fast til en vakkelvorn trappestige), og udenfor i parkeringskælderen blev der sat stolerækker og en storskærm op, så folk kunne følge med. Peter startede med at vise meget nøje, hvordan man gør et ECMO­sæt klar. Deltagerne skulle have haft mulighed for selv at have systemet i hænderne, men inden da blev kirurg og narkose utålmådige, så vi måtte se stort på pædagogikken og få ECMO’en etableret i en fart. Inde på stuen var der sort af mennesker og kameraer og en evindelig


kommen og gåen og snakken. Alt, hvad vi lagde fra os, blev straks fjernet, så vi ingenting kunne finde, når vi skulle bruge det. Venligt, men frustrerende! Vores system var det mest simple og overskuelige af de 3 systemer og også det, der fik langt den største opmærksomhed. Hele forløbet havde stor mediebevågenhed, og vi blev interviewet såvel til lokalt som til nationalt TV. Ved kongressens afslutningsceremoni, der ligesom åbningsceremonien var meget, meget lang, blev vi kaldt op på scenen og takket for vores deltagelse, fik overrakt et „best speaker“­bevis og en gave, og så forventedes vi at sige et par ord til forsamlingen. Efter afslutningsceremonien var der igen fotografering og TV­interviews. Peter Fast Nielsen underviser i ECMO Perfusionist: En fyldt foredragssal Ved hjertekirurgi, hvor det er nødvendigt at hjertet ligger stille, for at kirurgen kan foretage f.eks. udskiftning af hjerteklapper eller påsyning af grafter („omkørsler“), er det nødvendigt at lede blodet uden om hjerte og lunger og foretage gasudvekslingen (udvaskning af CO2 og optagelse af ilt) udenfor kroppen. Dette foregår ved hjælp af en hjertelungemaskine, som består af bl.a. pumper og en kunstig lunge, beregnet til korttidsbehandling (timer). Hjertelungemaskinen betjenes af en perfusionist. En anden af perfusionisternes opgaver er at etablere og overvåge behandling med langtids­hjertelungemaskine hos patienter, hvis hjerte eller lunger midlertidigt er ude af stand til at fungere. Denne behandling hedder ECMO (Extra­Corporeal Membrane Oxygenation) og kan strække sig over længere tid, fra få dage til adskillige uger. Antallet af ECMO­patienter har været stigende de senere år, med kraftig stigning i 2009­10 pga. H1N1 influenzaepidemien. Skejby har landsfunktion for ECMO behandling på børn og voksne i Danmark og modtager desuden jævnligt patienter fra Sverige til ECMO­behandling. For at blive perfusionist skal man have en sundhedsfaglig eller medikoteknisk uddannelse på mindst bachelorniveau. Perfusionistuddannelsen består af dels praktisk oplæring som ansat ved en perfusionsafdeling, dels teoretisk uddannelse på Den Skandinaviske Skole for Kardiovaskulær Teknik. Uddannelsen er 2­årig og afsluttes med et forskningsprojekt. Efter bestået eksamen har man titlen „Master of Cardiovascular Technology“.


Internt survey på Skejby Den 10. og den 11. november blev der holdt internt survey på Skejby. Internt survey er en generalprøve før det eksterne survey i maj 2011, hvor Skejby skal akkrediteres. Af Hanne Dahlerup Foto Tonny Foghmar Det interne survey foregik ved, at afdelingsledelser og afdelingernes kvalitetskoordinatorer gik på besøg hos hinanden. Afdelingerne skiftedes i løbet af de to dage til at være henholdsvis værter og gæster. Gæsterne havde rollen som interne surveyere. De spurgte personale og ledere på værtsafdelingen om procedurer og retningslinjer i forbindelse med akkrediteringen. Det var spørgsmål om medicinering, hvordan man modtager patienter, og hvordan man sikrer et informeret samtykke. Samtidig observerede surveyorne, om hygiejnereglerne blev overholdt. Det interne survey gav afdelingerne et billede af, hvad der sker i uge 18, når de eksterne surveyere kommer på besøg for at akkreditere Skejby. Ved et survey går surveyorne rundt på hospitalet og taler med personale, patienter og pårørende. Internt survey på Afdeling C. Afdelingsledelsen og kvalitetskoordinatorerne fra Afdeling I er surveyere. De spørger om, hvordan vi gør en række ting i praksis og om vi ved, hvor vi finder retningslinjerne. Surveyorne observerer under deres besøg også personalet og de fysiske forhold på afdelingen. På den måde iagttager de, om vi lever op til kravene til håndhygiejne, om patienterne har identifikationsarmbånd på, om nødudgange er frie etc. Ved det interne survey blev det tydeligt, at et besøg fra surveyerne ikke er en eksamination af, om vi kender akkrediteringsstandarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Det er snarere en dialog, hvor vi bliver stillet spørgsmål om, hvordan vi gør tingene i praksis. Du kan læse mere om akkreditering på Skejbys intranet.


Ledende overlæge Rune Weis Næraa og oversygeplejerske Inge Pia Christensen, Afd. A: Det har klart været en god forberedelse til det eksterne survey. Hele afdelingen har fået et billede af, hvad det her går ud på. Vores egen for­forståelse er blevet udfordret. Vi har fået hjælp til at få øje på de blinde pletter på afdelingen. Kvalitetskoordinatorer, sygeplejerske Anette Weiss og afdelingslæge Berit Hanberg, Afd. I: Vi var overraskede over, hvor meget vi kom omkring ved internt survey. Det viser os, at når de eksterne surveyere kommer for at akkreditere Skejby i maj 2011, så kan de nå omkring rigtig meget på Skejby. Det giver meget at besøge en anden afdeling og se, hvordan deres daglige praksis på en række områder er. Surveyor: En ekstern fagperson, som har til opgave at vurdere, om hospitalet opfylder kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. En surveyor har gennemgået en specialuddannelse og indgår sammen med andre surveyors i et surveyorteam. Det er et surveyorteam, som i maj 2011 vurderer, om Skejby kan akkrediteres. Survey: En vurdering af i hvilken grad hospitalet opfylder kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. Eksempel på spørgsmål, som de interne surveyors stillede: „Hvordan sikrer du dig, at patienten får korrekt medicin ved udskrivelse eller overflytning?“ „Hvordan sikrer I, at der sker en sikker identifikation af patienten?“ „Hvordan forebygges forvekslingsindgreb?“ „Hvad gør du, hvis en patient er ernæringstruet?“


Hospitalsledelsen demonstrerer, at de kender det lokale slukningsudstyr. Brandundervisning for ALLE E­læringsprogrammet „Brandskolen“ er nu udrullet og ligger klar på e­læringsportalen. „Brandskolen“ er et element i den samlede pakke for brandinstruktion på hospitalet, der også omfatter introduktionsdagen og lokal brandundervisning. E­læringsprogrammet indeholder blandt andet lektioner om brandinstruksen, brandslukning og forebyggelse af brand. Brandundervisning som e-læring „Vi har valgt at lave „Brandskolen“ som et e­læringsprogram, fordi det er en god og effektiv måde at komme ud til alle medarbejderne på. Samtidig giver det os mulighed for at følge op på, om persona­ Tekst Birthe Drews | Foto John Kristensen let genopfrisker deres viden på området“, siger cheflæge Kristjar Skajaa. „Brandskolen“ er obligatorisk og alle ansatte er automatisk tilmeldt kurset. Den afsluttende prøve skal bestås inden for tre måneder, hvilket for nuværende ansatte vil sige inden 1. marts 2011. Når den afsluttende prøve er bestået ændres kursistens status til „Bestået“ og der udsendes et kursusbevis. Nyansatte skal bestå kurset inden for de første tre måneder. For alle gælder, at når der er gået et år ændres status i e­læringsportalen til „Udløbet“, og det er nu tid til tage kurset igen. Der vil også her være en frist på tre måneder til igen at bestå den afsluttende prøve i „Brandskolen“. Lær brandslukningsudstyret at kende „Brandskolen“ giver en teoretisk gennemgang af brandslukningsudstyr. På sigt vil der på hospitalet også komme praktisk undervisning i brandslukning. Indtil da foregår den praktiske introduktion til slukningsudstyret lokalt på afdelingerne. „Ved branden på T4 i april 2008, hvor personalet i nattevagten gjorde en flot indsats, var en af læringspunkterne, da vi gennemgik forløbet bagefter, netop behovet for bedre kendskab til det lokale brandslukningsudstyr. Det er vigtigt, at personalet ved hvilket slukningsudstyr, der findes på afdelingen, og også hvordan det skal betjenes“, siger chefsygeplejerske Vibeke Krøll.


Start kurset 1. Åbn læringsportalen: Klik på ikonet Læringsportal på skrivebordet Kurset kan også tilgåes hjemmefra http://www.edu.sks.auh.dk:8080 2. Log ind: Indtast dit Login, Vælg organisation (Skejby) Alle afdelinger på Skejby har i forbindelse med udrulningen af 'Brandskolen' modtaget en 'startpakke' med bl.a. informationsfoldere, plakater, og headset. Informationsfolderne indeholder flere oplysninger om kurset og her findes også en vejledning til, hvordan kurset opstartes. og klik på Login-knappen 3. Åbn kurset: • Klik på Brandskolen (+) • Klik på Brandskolen (+) • Klik på Online ydelse (+) • Vælg Brandskole Kurset starter Lyd E-læringsprogrammet anvender lyd. Det anbefales, at du anvender hovedtelefoner. På den måde undgår du at forstyrre kollegerne. Spørg efter hovedtelefoner på afdelingen. Konkurrence Afdelingsledelserne har i november modtaget et brev fra beredskabskoordinator Rune Nielsen. Brevet informerer bl.a. om den samlede branduddannelse på hospitalet og om afdelingernes opgaver med hensyn til den lokale undervisning i brand­ og evakueringsforhold. I den fælles dokumentsamling i e­Dok findes vejledninger i udarbejdelse af lokale instrukser og håndtering af den lokale undervisning. „E­læringskurset sikrer, at vi opfylder lovens krav om, at alle hospitalsansatte skal have en grundlæggende viden om brandforebyggelse og ­bekæmpelse. Ved at kombinere e­læring med praktisk undervisning på de enkelte afdelinger, får vi to undervisningsformer, der supplerer hinanden godt og som sikrer høj kvalitet af brandberedskabet på Skejby,“ siger Per Askholm Madsen. Velkommen til e-læringskurset „Brandskolen“ Tanken om pludselig en dag at stå midt i et brandinferno er skræmmende. Måske er der patienter, som ikke er i stand til at tage vare på deres egen sikkerhed, og derfor er afhængige af, at du har den nødvendige viden til at handle hurtigt og hensigtsmæssigt. Dit ansvar som hospitalsansat er særlig stort, hvis der udbryder brand. Det er essentielt, at du har en grundlæggende viden om brandforebyggelse- og bekæmpelse. Fakta er nemlig, at der jævnligt opstår brande på danske hospitaler. E-læringskurset „Brandskolen“ giver dig, sammen med den lokale brandundervisning, værktøjerne til at vurdere situationen og handle rationelt i tilfælde af brand. Brandinstruktion E-læringskurset „Brandskolen“ indgår i en samlet pakke for brandinstruktion: • Nyansat personale deltager i en obligatorisk introduktion, hvor brandorientering indgår. • Alt personale skal én gang årligt gennemføre e-læringskurset „Brandskolen“. • Én gang årligt skal der på de enkelte afdelinger undervises i lokale brand- og evakueringsinstrukser. Kursusplan 1 gang årligt skal alt personale gennemføre e-læringskurset „Brandskolen“. Når du bliver tilmeldt „Brandskolen“ på læringsportalen, skal du bestå den afsluttende prøve i kurset inden for 3 måneder. Når du har bestået den afsluttende prøve, registrerer læringsportalen, at du har gennemført „Brandskolen“, og din status ændres til „Bestået“, og du modtager et kursusbevis. Når der er gået 1 år ændres din status i læringsportalen til „udløbet“, og det er nu tid til at genopfriske din viden. Du har en frist på 3 måneder til igen at bestå den afsluttende prøve i „Brandskolen“. På sigt vil der komme praktisk undervisning i brandslukning og betjening af slukningsmateriel. Akkreditering og lovgivning stiller krav om, at hospitalets personale er bekendt med slukningsudstyr, evakueringsinstrukser, fl ugtvejsplaner, ordensregler og hvordan brande forebygges. Brendstrupgårdsvej 100 DK-8200 Århus N Tlf. 8949 5566 www.skejby.dk 4 lektioner: 1. RABS – gennemgår brandinstruksen 2. Sluk branden – omhandler brandteori og slukningsmateriel 3. Sikkerhed – om branddøre, fl ugtvejsplaner, evakueringsinstrukser og ordensregler 4. Forebyggelse – hvordan undgår vi, at der opstår brand? Øvelser Hver lektion afsluttes med 2 øvelser. Forsøg at løse øvelserne, så godt du kan. Dine for søg og besvarelser bliver ikke registreret, ligesom det ikke er nødvendigt at besvare øvelserne korrekt for at påbegynde den afsluttende prøve. Case I april 2008 havde Århus Universitetshospital, Skejby, sin første og hidtil eneste brand. Nattevagterne, der var på arbejde under branden, fortæller hvordan det var pludselig at være fanget i en brand, hvilke overvejelser de gjorde og hvilke beslutninger de traf. Afsluttende prøve Prøven består af 15 tilfældigt udvalgte spørgsmål. For at bestå prøven skal du svare rigtigt på mindst 80 % af spørgsmålene og samtidig besvare prøvens 3 stopspørgsmål korrekt. Baggrundsviden Her fi nder du beredskabsplanen, lovstof, tekster om blinde alarmer og om, hvad der sker, når et brandtryk er blevet aktiveret. Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby • BD1010GS1 Hvad fi nder jeg i kurset? Brandskolen E-læring i brandbekæmpelse og -forebyggelse Århus Universitetshospital Skejby Baggrundsviden Case Afsluttende prøve Brandsikkerheden på hospitalet skal være i top. Derfor er det nødvendigt, at alle ansatte ved, hvad der skal gøres i tilfælde af brand og hvordan brande forebygges. Hjælp Skejby med at blive brandsikker. Gennemfør e­læringskurset „Brandskolen“ inden 1. februar 2011 og deltag automatisk i lodtrækningen om gavekort til Århus City: 1. præmie: 1 gavekort á 500 kr. 2.–4. præmie: 3 gavekort á 300 kr. Lektioner Øvelser Lær dit lokale brandslukningsudstyr at kende Orienter dig om placeringen af: • brandtryk til alarmering • brandtæpper • slangevindeskabe (brandslanger) • håndslukkere Lær din lokale håndslukker at kende: • Hvilke typer slukkere findes på afdelingen? • Hvilke typer brande anvendes de bedst til? • Håndslukkerne må IKKE afprøves Lær brandslangen i slangevindeskabet at kende: • Prøv at trække i slangen, så du ved hvordan den rulles ud • Find ud af, hvordan du åbner for vandet. Ved nogle slangevinder skal der f.eks. åbnes for vandet på en hane i skabet. • Brandslangerne må gerne afprøves. Prøv at åbne for vandet ud af et vindue eller ned i en spand. • Prøv at samle eller sprede vandstrålen ved at dreje på dysen. Gavekortene kan bruges til at købe præcis det, du ønsker dig i Århus City butikker, cafeer, restauranter og dele af kulturlivet. Gavekortet er et elektronisk kort, der fungerer på samme måde som et dankort. Alle vindere får direkte besked og bliver offentliggjort på intranettet den 1. februar 2011. Husk du kan også tage kurset hjemmefra: www.edu.sks.auh.dk:8080


Brandsikre juleråd Jul er lig med hygge, julepynt og masser af lys. Ofte forbindes julebrande med levende lys og sidste år blev der indført et forbud mod brug af levende lys på hospitalet. Men ikke kun de levende lys udgør en risiko for sikkerheden. Her er nogle vigtige råd om brand, sikkerhed og hvad du skal gøre, hvis uheldet alligevel er ude. 10 vigtige juleråd for brandsikkerhed 1. Det er ikke tilladt at anvende levende lys på hospitalet – i stedet anvendes de elektriske fyrfadslys. Fyrfadslysene bestilles via ILM. 2. Ledninger fra juletræskæder eller andet må ikke føres gennem døre. Mange døre er branddøre og derved forhindres dørene i at lukke til. Ledningerne kan desuden tage skade af at blive klemt i en dør, og en defekt ledning kan forårsage brand. 3. Anvend kun el­udstyr, der er godkendt af hospitalets el­autorisationsindehaver. Dette gælder også juletræskæder, forlængerledninger mv. Udstyr indkøbt gennem ILM eller via Teknisk Afsnit er godkendt. 4. Passagen i flugtveje må ikke hindres. Vær opmærksom på, at juletræer eller andet ikke står foran døre eller vinduer, da disse er redningsåbninger. Der må heller ikke stå juletræer i flugtveje, trappeopgange eller på trapperepos. 5. Brandslukningsudstyr og branddøre må ikke blokeres af juletræer eller andet. Med ønsket om en glædelig og sikker juletid Drifts- og Serviceafdelingen 6. Flugtvejsskilte og flugtvejsplaner må ikke blokeres af juletræer, julepynt eller andet. 7. Julepynt og andet skal ophænges i sikker afstand fra brødristere, kaffemaskiner og andet elektrisk udstyr eller mulige varmekilder. 8. Hold godt øje med gryder og pander. Går der ild i fedtstof: Læg låg på og sluk for varmen. 9. Gennemgå e­læringskurset „Brandskolen“ – så er du forberedt hvis uheldet skulle være ude. 10. Ved brand: - dig selv - andre - advar om branden - væk sovende - alamer brandvæsenet: • Tryk på brandtryk • Ring til Omstillingen (5566) Oplys: - hvem du er - hvad der brænder - hvor det brænder - hvor mange tilskadekomne eller truede - luk døre og vinduer - fjern evt. trykflasker - luk for gassen med nærmeste slukningsmateriel Brandbekæmpelse RED ALAMER BEGRÆNS SLUK Bestilling af genopladelige fyrfadslys: Følgende modeller er godkendte af den el­autorisationsansvarlige og kan indkøbes gennem ILM. Genopladelige fyrfadslys – 12 stk, model Proffesional Sættet indeholder 12 stk. genopladelige fyrfadslys, 12 hvide frostede glas, oplader med indikator og transformer. Der kan sættes op til 4 opladere sammen på en transformator. Opladning 7 timer, brændetid 15 timer. Glassene har en højde på 12 cm, hvilket betyder, at selve dioden på fyrfadslyset er mindre synlig selv på nært hold. ILM varenr. 30003670 Varetekst: Lys til opladning 12 stk. med lader Genopladelige fyrfadslys – 6 stk. Sættet indeholder 6 stk. genopladelige fyrfadslys, 6 hvide frostede glas, oplader med indikator og transformer. Opladning 10 timer, brændetid 12 timer. Glassene har en højde på 7 cm, hvilket betyder, at dioden en synlig på nært hold. ILM varenr. 30003646 Varetekst: Fyrfadslys til opladning 6 stk. med lader 5566


Anbefalinger for genoplivning 2010 Af Anne Mette Kristiansen og Signe Kähler I oktober måned i år offentliggjorde Europæisk Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC, www.erc.edu) nye anbefalinger for genoplivning af voksne og børn. Dansk Råd for Genoplivning (www.genoplivning.dk) følger disse anbefalinger, som er den gældende reference for behandling af hjertestop, såvel på, som udenfor hospital. Anbefalingerne bygger på en gennemgang af den lægevidenskabelige litteratur udført af International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR). Dansk Råd for Genoplivning afholdt i samarbejde med Center for Akutforskning, Århus Universitetshospital et symposium under titlen: „Anbefalinger for genoplivning 2010“. Der var meget stor interesse for symposiet, hvor mere end 300 interesserede deltog. Deltagerne kom fra hele landet og repræsenterede blandt andet det præhospitale område, en række afdelinger og forskellige faggrupper fra regionshospitaler og universitetshospitaler, ligesom flere af hospitalets egne ansatte deltog. Symposiet var arrangeret for at præsentere de nye anbefalinger for genopliv­ ning, herunder gennemgå evidensen. Udenlandske eksperter fra ERC og ILCOR var inviteret til at fortælle om de nye anbefalinger. Dr. Charles Deakin fra Southampton University Hospital, UK, forelæste om processen for evalueringen af den lægevidenskabelige evidens, samt om anbefalingerne for avanceret genoplivning af voksne. Dr. Dominique Biarent fra Hôpital Universitaire des Enfants, Belgium fortalte om de nye anbefalinger for genoplivning af børn og nyfødte, mens anbefalingerne for basal genoplivning og genoplivning med automatisk ekstern defibrillator (AED) blev præsenteret af læge Bo Løfgren, ph.d., som til dagligt arbejder på Hjertemedicinsk Afdeling B, her på hospitalet. Bo Løfgren har deltaget i ILCOR’s evidensgennemgang omkring de nye anbefalinger for basal genoplivning, og er bestyrelsesmedlem af ERC internationale kursuskomité. De nye retningslinjer for genoplivning kan downloades fra www.cprguidelines.eu og litteraturgennemgangen kan læses i Resuscitation. Et dansk resumé af anbefalingerne findes på www.genoplivning.dk. Overlæge Torsten Lauritsen (moderator for forelæsningen af Dominique Biarent). Anæstesi sygeplejerske, næstformand i Dansk Råd for Genoplivning, Majken Dam Frederiksen (vært for symposiet). Overlæge Christian Gerdes, ph.d. (moderator for den ene af forelæsningerne af Charles Deakin). Læge på Hjertemedicinsk Afd. B ÅUH, Skejby, bestyrelses medlem af Dansk Råd for Genoplivning, Bo Løfgren, ph. d. (vært for symposiet og foredragsholder). Dr. Dominique Biarent, MD, Paediatric Intensive Care Unit, Hôsptal Universitaire des Enfants, Brussels, Belgium (foredragsholder). Forskningsleder Troels Krarup Hansen, ph.d. (moderator for den anden af forelæsningerne af Charles Deakin). Læge Niels Henrik Krarup (moderator for forelæsningen af Bo Løfgren). Dr. Charles Deakin, MA, MD, MB, BChir, FRCP, FRCA, Southampton University Hospital Trust, Southampton, Hampshire, UK. De nye internationale anbefalinger følges på hospitalet, og implementeringen af de nye anbefalinger i undervisningen er allerede i fuld gang. Hjertestopkomitéerne på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Skejby har i fællesskab besluttet, at de nye anbefalinger for genoplivning skal træde i kraft per 1. januar 2011. Foto privat


10 drenge og piger og deres forældre fik en uforglemmelig oplevelse, da der blev afholdt teenageaften på Børneonkologisk Afsnit A4 tirsdag den 4 maj 2010, hvor fodboldspillerne Martin Jørgensen og Peter Graulund deltog i løjerne. Af Inger Christensen, Trine Brøner, Annette Gade og Lise Jensen, Afsnit A4 Foto Tonny Foghmar Seje Pokerspillere, Prinsesser og Parykker Baggrund På børnekræftafsnit A4 i Skejby, indlægges der hvert år ca. 10–15 unge fra 12 –18 år til behandling for forskellige kræftsygdomme. Aldersgruppen svarer til ca. 20 procent af de samlede patienter på A4 og denne gruppe bliver ikke mindre med byggeriet af Det Nye Universitetshospital (DNU). Tanken er, at kræftbehandlingen skal samles for alle mellem 0­18 år på ét sted – børnekræftafdelingen på DNU. Da patientgruppen af unge bliver større, sætter det flere og større krav til sygeplejen til de unge. De unge gennemgår store forandringer i årene, fra de er 12 til 18 år, og fra at forsøge at løsrive sig fra forældrene og stå på egne ben, rammes de af en livstruende kræftsygdom. De unge bliver igen afhængige af deres forældre, og det kan være hårdt for de unge, men også hårdt for deres forældre. Selve teenageaftenen For at støtte de unge og deres forældre, besluttede vi at afholde en teenageaften på A4 tirsdag den 4. maj, hvor formålet både var at støtte de unge i deres normale udvikling, men også at samle forældrene til oplæg, erfaringsdeling og debat omkring det at have en kræftsyg teenager. Vi mødtes samlet til velkomstdrinks, hvorefter pigerne gik over til make­uprummet, drengene gik over i skolestuen på hospitalet og forældrene blev tilbage. Vi var meget bevidste om, at arrangementet skulle holdes væk fra afdelingen, da dette kunne være med til at flytte fokus væk fra sygdom og behandling, til at de unge kunne se sig selv som helt almindelige unge mennesker og mødes under andre forhold. Teenageaftenens omdrejningspunkt for de unge var at sættet fokus på det positive


og det normale teenagerliv. At have en kræftsygdom og behandling af denne giver ofte bivirkninger – det kan både være bivirkninger som amputation af en legemsdel, synlige ar og vægtøgning, eller bivirkninger som bleghed og vægttab – alt sammen noget, der ændrer den unges udseende og oplevelsen af at være normal. Oplevelsen af at være anderledes er noget, som unge mennesker ikke bryder sig om. Det er vigtigt at passe ind, se normal ud og være en del af flokken. Derfor ville vi med teenagearrangementet forsøge at samle de unge til en aften, hvor de unge fik lov til at være unge, føle sig normale og ikke mindst være sammen med andre unge i samme situation – uden forældrene. På den måde kunne der skabes nye relationer de unge i mellem og et andet rum og fokus end hospitalet og kræftsygdommen. På selve aftenen kom kosmetolog Bibi Hoffman og frisør Lene Pedersen frivilligt, og hjalp med til at pigerne fik en god aften. Snakken gik pigerne imellem, mens de fik prøvet parykker, lagt smart makeup og lavet negle – alt sammen noget vi håbede kunne hjælpe pigerne til ændre deres kropsopfattelse til noget positivt og skabe nye relationer. Fodboldklubben AGF havde stillet Martin Jørgensen, Peter Graulund og Brian Steen Nielsen til rådighed til teenageaftenen, og de spillede poker med drengene. Drengene morede sig, og havde svært ved at løsrive sig fra spillet. Til at gøre aftenen mere hyggelig havde både smykkebutikken Stones i Århus og H&M doneret smykker og make­up, og samtidig havde den lokale Intersport doneret AGF merchandise, som de unge kunne få med autografer af fodboldspillerne på. Forældrene blev samlet for sig og målet var, at forældrene via oplæg og diskussion med forældre i samme situation fik en øget forståelse for reaktionsmønstre hos deres kræftsyge teenager. Samtidig ønskede vi at give dem flere redskaber og handlemuligheder til at støtte deres teenager i en sund udvikling – både i hjemmet og under indlæggelsen på A4. Der var en god debat og snak i løbet af aftenen, og forældrene lærte hinanden lidt bedre at kende. Samtidig fik de også mulighed for at give udtryk for, hvordan de oplevede mulighederne for at støtte deres unge mennesker, både under indlæggelsen og hjemme. Aftenen blev sluttet af med „Topmodel“fotografering i hospitalets atelier, og herefter blev vi alle samlet igen – både unge og forældre til fællesspisning med mad fra Bones, som Børnecancerfonden havde doneret.


Nu kan du købe aftensmaden med hjem fra kantinen hver torsdag. Kantinen tilbyder fremover en take away-menu til alle ansatte. Sådan foregår det: • Take away tilbydes hver torsdag • Menuen lægges på hospitalets intranet • Menuen skal bestilles og betales senest dagen forinden, inden kl. 11.00 • Bon udleveres som kvittering på bestilling og betaling • Maden afhentes i caféen den pågældende torsdag i tidsrummet kl. 13.00 ­ 17.00 • I forbindelse med udlevering vil der være mulighed for ingrediens ­ og produktionsoplysninger Nyt tilbud fra kantinen Menu i december 2010 D. 2.12: Boller i karrysauce m. løg og æble, løse ris, stegte grønsager Pris pr. couvert: 45,00 kr. D. 9.12: Bagt laks m. honningglaseret grønt m. vanilie, små kartofler, lime sauce Pris pr. couvert: 49,00 kr. D. 16.12: Oksefarsbrød m. bacon, stegte kartofler, paprikasauce, bagte rodfrugter Pris pr. couvert: 49,00 kr. Menu i januar 2011 D. 6. 1. 11: Kylling i rødvin m. bacon og champignon, skysauce, løse ris, ristet grønt Pris pr. couvert: 47,00 kr. D. 13.1.11: Kalvesteg stegt som vildt, vildtsauce, kartofler, waldorfsalat, tyttebær og asier Pris pr. couvert: 49,00 kr. D. 20.1.11: Karbonade m. stv. grønærter, kartofler, surt Pris pr. couvert: 45,00 kr. D. 27.1.11: Paprikagryde m. svinekød, bacon, cocktailpølser, løse ris, grøn salat m. rucola og feta Pris pr. couvert: 49,00 kr. Pakketilbud i kantinen: Ved køb af buffet i kantinen – kan der tilkøbes: 1 stk. ½ liters sodavand til 13,50 kr. inkl. pant, eller 1 stk. ½ liters kildevand til 8,00 kr. inkl. pant, pr. tallerken mad


Flet julehjerter sammen! Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 4 Fig. 5 1 Klip 2 hvide og 2 røde strimler på hver 1 x 25 cm, Fold dem på midten, og klip enderne skråt af. Hold den ene strimmel vandret, og hæng den anden strimmel over. Den tredje strimmel hænges over den anden. Den fjerde strimmel hænges over den tredje, og enderne på den fjerde strimmel stikkes igennem øjet på den første strimmel. Skub dem tæt sammen, så de danner et kvadrat. Fig. 1 Fig. 6 2 Den ene halvdel af hver strimmel foldes indover midterfelt, start med den øverste strimmel, derefter den strimmel, der ligger til venstre, herefter den nederste og til sidst den strimmel, der ligger til højre. Fig. 2 3 Den sidste foldede strimmel stikkes under den første, således at alle 4 strimler “låses”. Fig. 3 Fig. 7 4 Klip 4 strimler af tæt ind til midterfelt ifølge stiplede linjer i illustration. Fig. 4 5 Fold den yderste hvide strimmel bagover og ned i det røde felt ved siden af. Klip enden af, ifølge stiplet linje. Fig. 5 6 Fold den inderste røde strimmel forover og ned i det hvide felt ved siden af. Klip enden af ifølge stiplet linje. Fig. 6 Fig. 8 Illustrationer Pia Hernø | Foto Tonny Foghmar 7 Vend hjertet. Fold den inderste hvide strimmel forover og ned i det røde felt ved siden af. Klip enden af ifølge stiplet linje. Fig. 7 8 Fold den yderste røde strimmel bagover og ned i det hvide felt ved siden af. Klip enden af, ifølge stiplet linje. Fig. 8 9 Med nål og tråd laves ophæng.


START 4 13 20 Julespillet Minimum 2 spillere. 1 terning og nogle spillebrikker Kom rundt på Skejby med 4 5 3 1 2 I kælderen ser du ryggen af Sara Lund, tror du. Du befinder dig trods alt ved Retsmedicinsk Institut. Grebet af panik tumler du op af nærmeste trappe for at undgå hendes inkvisitoriske spørgsmål. Ryk to felter frem. Du er kommet hjem fra din eksotiske julerejse med noget lidt for eksotisk eksem, som du vil have undersøgt på Afd. Q. De isolerer dig straks på en af slusestuerne. Sid over en omgang. På hygiejnesygeplejerskens kontor ser du en kasse fyldt til randen med ure, ringe og en med afklippede ærmer. På kassen med ure og ringe står der „Til teknisk afdeling“, på den anden „Pudseklude“. Du sidder over en omgang. 6 7 11 12 8 9 10 13 20 14 Apropos hygiejne! Se vejledning i e­Dok: „Ren procedure“ Rens dyret – brug sprit og handsker. Ny pandami?! Nej – zumba er IKKE en sygdom Idé Mette Kürstein | Illustrationer Gitte Skovgård 19 18 17 16 15 21 30 39 45 22 23 24 25 26 27 28 29 Du er i blodbanken for at blive tappet. På vej tilbage får du et lift af en sød og fartglad portør. Du når at blive køresyg. Portøren er trods alt en gentleman og inviterer dig på Skejby Bar på fredag. Ryk to felter frem. Julen er hjerternes fest. Ryk tre felter frem. 34 33 32 31 30 Du fortryder, at du ikke valgte japansk men zumba på Folkeuniversitetet denne sæson, da du møder ti ”Toyota’er” på gangen. Du vil ellers gerne fortælle dem et par sandheder om deres biler. I stedet standser du op og bukker pænt. Du sidder over en omgang. 35 48 53 61 67 36 39 37 40 38 41 Smittende julesang i Kirkesalen 45 42 43 44 46 47 48 49 50 51 52 Du bliver overhalet indenom af hospitalspræsten på løbehjul. Vi ses til æbleskiver, råber hun. Ryk frem til kirkesalen – felt 52. Du er slet ikke frisk. Du har spist for mange æbleskiver. „Du er bleg, meget bleg!“ Den rappe husassistent giver dig tur i ansigtet med en af hendes præparerede klude og erklærer: Det hjalp! Du sunder dig en omgang. Du har drukket for meget gløgg. På Afd. K kan de helt sikkert hjælpe. Du bliver hurtig klar igen og får et ekstra slag med terningen. Din fortid indhenter dig. På facebook dukker du op forklædt som julemand. Du udpeges til at samle det syntetiske juletræ og pynte det. Sid over en omgang. 56 55 54 53 62 61 60 59 58 57


63 64 65 66 67 71 75 81 68 69 71 70 72 75 74 73 I kantinen møder du en tidligere kollega, som du ikke har set længe. Hun udbryder: ”Hold kæft hvor er du blevet gråhåret siden sidst.” Ryk frem til Sørens Fotoshop i kælderen (felt 90) og få et nyt id­kort. Du er sent på den og stadig meget træt. Det blev midnat før ungernes pakkekalender var færdig og du kom i seng. Du sidder over en omgang. I Administrationen ser du at strategitræet er pyntet med julehjerter og kræmmerhus. Vent en omgang mens du tager en tur omkring træet. 76 77 82 Sørens fotoshop Til spørgsmålet om hvordan Søren sikrer en høj billedkvalitet, svarer han: „Det ligger alt sammen i handsken“. 81 78 79 80 83 84 87 98 106 87 84 89 88 86 85 90 91 Grundig forskning i kælderen... 111 110 109 108 107 Dagens Medicin har atter kåret Skejby og været forbi med endnu en statuette af en fed dame. Hjælp hospitalsledelsen med at finde en plads til hende. Ryk to felter frem. Du har bestået e­læringskurserne. Ryk 3 felter frem. 106 92 93 94 95 Dine kolleger vil glæde børnene på Børneafdelingen. Frisk siger du ja, og ender som bagenden på et rensdyr. Vent en omgang Du møder en akkrediteringsansvarlig kollega som ønsker dig en glædelig jul og et GODKENDT nytår. Du kommer i dejligt julehumør og rykker 2 felter frem. 112 113 114 105 115 104 96 97 111 113 116 116 103 117 98 102 101 100 99 MÅL Tillykke... Så blev det jul på Skejby It­afdelingen har spottet at du er for langsom. Du skal møde op i It­afdelingen, hvor du bliver defragmenteret og genstartet. Ryk tre felter tilbage. Du kommer forbi fertilitetsklinikken og får gevinst. Vent ni måneder... Du hører babyskrig fra fødeafdelingen og bliver mødt af et skarpt lys og en duft af guld, røgelse og myrra. De tre vise mænd viser dig vej til det lille jesusbarn. Gå direkte i mål.


Kort nyt Y1 og Y2 udpeget som innovationssengeafsnit Som led i hospitalets strategi vedrørende innovation på sengeafdelingerne er Y1 og Y2 udnævnt til innovationsafsnit. Afsnittet er valgt på en ansøgning, hvor de ønsker at blive bedre til at kommunikere ved hjælp af nye kommunikationsmetoder. Målet er blandt andet at lette presset på personalet, der i dag oplever, at informationsmateriale ikke bliver læst, og at personalet derfor bruger tid på at forklare de samme ting mange gange. Første er opsætning af særlige informationsskærme og udvikling af en læringsvideo. Skejby har stjernekvalitet Sundhedsstyrelsen opdaterede i oktober hospitalernes karakterbog, sundhedskvalitet.dk, der er baseret på 16 nøgletal. Skejby ligger denne gang i det eksklusive felt, der har opnået fire stjerner. Ingen hospitaler har opnået fem stjerner, og mange har fået fire. Men mange af de hospitaler, vi normalt bliver sammenlignet med, har fået færre stjerner. Ikke et eneste hospital i Hovedstaden har fået mere end tre stjerner, Århus Sygehus har fået tre stjerner og Odense Universitetshospital ligger på to stjerner. Sundhedskvalitet.dk giver sygehusene i Danmark karakterer, så patienterne har mulighed for at vurdere kvaliteten af sygehusene og behandlingskvalitet. Sundhedskvalitet.dk offentliggør løbende tal for ventetider, patientoplevet sikkerhed, tilfredshed, hygiejne, rettidighed og fysiske forhold. Sundhedskvalitet.dk afslører også, at Skejby fortsat har forbedringsmuligheder, når det gælder ventetid på behandling og overholdelse af behandlingsgarantier. Goddag igen til Anne Mette Berg Efter tre års orlov er hospitalspræst Anne Mette Berg tilbage på Skejby. Det betyder samtidig et farvel til Steen Bonde, der har været vikar for Anne Mette Berg.


Ny arbejdsmiljøkonsulent Arbejdsmiljøkonsulent Jane Hoffmann begyndte på Skejby 1. november. Opgaven er at rådgive og vejlede om fysisk arbejdsmiljø i hele organisationen. Jane er oprindeligt uddannet ergoterapeut, men har arbejdet med arbejdsmiljø i 15 år ­ dels i bedriftssundhedstjenesten, som det hed engang, og senest som arbejdsmiljøleder i en kommune. Det er også blevet til en del undervisning gennem årene, blandt andet underviser Jane på COK i risikostyring og arbejdsmiljø. Sammen med arbejdsmiljøet, er risikostyringen noget Jane brænder for. Hun var med fra starten, da risikostyringen vandt indpas i kommunerne. Når Jane ikke er på Skejby, er hun med stor sandsynlighed at finde på ryggen af sin islandske hest eller på havet sammen med mand og tre børn i havkajak. Foto Tonny Foghmar


Mission Aswan juni 2010 Intensivsygeplejerske Lene Skaarup Høgsberg, Afdeling I, afsnit 10 Foto Privat I juni 2010 var jeg så heldig at få mulighed for at deltage i en mission med organisationen Chain of Hope til Aswan, Ægypten. Chain of Hope blev grundlagt af professor Sir Magdi Yacoub (London) med det formål at oprette og udvikle bæredygtige kliniske centre til behandling af børn og yngre voksne med hjertesygdomme i fattige lande. (www.chainofhope.org)


Aswan Heart Centre åbnede i april 2009 og dækker behandlingen for omkring fire millioner mennesker i Aswan området, samt 20 millioner fra det sydlige Ægypten, hvor der ikke findes specialiserede hjertecentre. Lige nu bliver der kun opereret under organiserede missioner, men på sigt, når den lokale ekspertise er uddannet, vil centeret kunne åbne fast og køre et løbende operationsprogram. I løbet af det år, centeret har eksisteret, er mere end 150 patienter blevet behandlet under missioner. Teamet i en mission består af frivillige læger og sygeplejersker fra mange lande, som deltager i pleje og behandling af patienterne, og som samtidig oplærer og viser vejen for det ægyptiske behandlingsteam, som på denne måde udvikler deres kompetencer. Vi var en lille delegation fra Skejby med på denne mission. Thoraxkirurg Carin van Doorn, som har været med siden Aswancenteret åbnede. Hun var drivkraften til, at vi andre fik mulighed for at deltage. Derudover deltog anæstesioverlæge Marianne Birkebæk Møller, anæstesisygeplejerske Annette Otto Jensen, perfundør Peter Fast Nielsen, intensivsygeplejerske Inger Marie Møller og undertegnede. Carin van Doorn gennemførte på denne mission, sammen med professor Sir Magdi Yacoub, i løbet af fem dage 23 hjerteoperationer på børn og voksne. Vi andre trådte hver især ind på vores funktionsområder. Inger Marie og jeg indgik som intensivsygeplejersker med speciale i hjertebørn som en del af teamet på intensivafdelingen. Vi havde forberedt os, og var udstyret med kitler, sko, skriveudstyr, lommeregner, ordlister og nyttige skemaer hjemmefra. Vi har begge mange års erfaring fra Børneintensiv, hvilket var en stor fordel i forhold til de udfordringer, vi kom ud for. Vi skulle arbejde mange timer hver dag, og det var vigtigt, at vi kunne arbejde selvstændigt. Vores første vagt var en nattevagt. Vi blev kastet ud i arbejdet, for efter fem minutters rundvisning trillede et operationsbarn ind, og vi var i gang. Vi fik en forholdsvis rolig første vagt, hvor vi kunne koncentrere os om at få lidt overblik og vænne os til de nye omgivelser. Det tog meget energi at kapere kulturskiftet, have ansvaret for et nyopereret barn og overskue, hvordan ting fungerede i et system, der ikke er lettilgængeligt som på Skejby. Et hjertebarn i Ægypten ligner et hjertebarn i Danmark. Vores udfordringer var mere at finde ud af, hvor ting var, samt hvordan udstyret fungerede. Der var respiratorer, som vi ikke kendte, sprøjtepumper, der ”talte” et ukendt sprog, medicin, som hed noget andet end hjemme eller kun var mærket på ægyptisk, og larmende kompressorlignende maskiner til sugning af patienterne. Da Inger Marie og jeg, som de mest erfarne, fik de dårligste børn at passe hver vagt, havde vi altid rigeligt at se til. Alting tog længere tid end hjemme, hvor du ved hvor tingene er, og hvor der er de ting, du skal bruge. Mængden af udstyr blev desuden mindre som dagene gik. Der var ikke så meget plaster, så det gik på omgang fra seng til seng. Hygiejnereglerne er endnu ikke helt indpodet i den ægyptiske hospitalskultur, så det var nødvendigt med hyppige påmindelser. Vi var omgivet af søde, ikke nødvendigvis engelsktalende, ægyptiske sygeplejersker under uddannelse, som vi skulle være med til at oplære og vise vejen for. Nogle måtte oversætte for andre. Vi måtte også have tolke i gang, når forældrene kom på besøg. En vagt styrede med hård hånd besøgene, som var muligt en time to gange dagligt. De forstod ikke altid, hvad der skete med deres barn, men de var taknemmelige. Vi oplevede på tværs af sprogbarrieren en gensidig forståelse og respekt. Vi fandt ud af rigtig mange ting i løbet af ugen, og vi fandt også ud af, at vi måtte vælge vores kampe. Vi kunne ikke nå at få styr på det hele. For eksempel var vi forvirrede over deres identifikationssystem. Hjemme går vi jo meget op i identifikation og sikkerhed. I Aswan er det hele under udvikling og dokumentation er ofte en blanding af engelsk og ægyptisk, hvilket er en udfordring at arbejde med. Vi valgte at kapitulere og stole på, at der var styr på det. Det blev en fantastisk oplevelse, hvor vi knoklede sammen med sygeplejersker og læger fra forskellige lande for at disse 23 patienter kunne blive opereret og forhåbentlig få et bedre liv. Det var berigende at møde så mange søde mennesker. Chain of Hope stod for al praktisk organisering, hvilket gav ro og tryghed. Transport, forplejning og indkvartering fungerede, så vi kunne koncentrere os om vores arbejde. Vi var trætte, men glade og berigede, da vi tog hjem. Til januar tager Inger Marie og jeg med igen. Foto Privat


Opslagstavlen Af Mette Kürstein, Y-observationsafsnit I en stille døgnvagt havde jeg nådesløst arkiveret lodret og vandret alt hvad der var på vores fælles opslagstavle og omegn. Jeg er ikke ramt af orden i svær grad, men min handling satte tanker i gang om opslagstavler og orden på samme. Nogle gange skal man undlade at tænke og især tænke højt. Jeg tænkte højt og nu hænger jeg på at skrive om opslagstavler. Hvad er en opslagstavle egentlig? OpslagstavleN er 500 år gammel, NæsteN Man kan sige at Martin Luther fik sat gang i noget, da hans 95 teser blev smækket op på døren til slotskirken i Wittenberg den 31. oktober i 1517. Reformationen var født. Kirken var også universitetskirke og døren var opslagstavle for de lærde, når de havde problemstillinger, de gerne ville drøfte med jævnbyrdige. Kirkerummet blev brugt som auditorium, når der ikke var tilstrækkelig plads på universitetet. Historien fortæller, at Martin Luther slet ikke havde forestillet sig følgerne af sine teser. Og derfor kan vi ikke sige, at han var ambitiøs. Faktisk blev han dømt fredløs for sine teser. Når vi nu, 500 år efter, hænger noget på opslagstavlen på vores arbejdsplads, risikerer vi næppe at sætte en reformation i gang eller blive dømt fredløs. Men derfor må vi godt være ambitiøse. Gad vide, hvordan verden havde set ud, hvis Luthers tanker ikke var kommet op at hænge på kirkedøren? eN faglIg tavle er eN alvOrlIg tavle Her på stedet er de fleste fælles om en opslagstavle eller to. Nogle tavler har kun én bruger eller er skabt til et særligt formål, f.eks akkreditering, og får ikke spalteplads her. En fælles opslagstavle er mest faglig. Sociale ting hænger oftest på et hjørne og er den kulørte klat, som fanger vores øje: postkort fra blå laguner og hvide pister, hvor vi kan tænke: ”Ok, når jeg ikke kan komme til solen, må solen komme til mig. Jeg vil suge solens stråler og varme ud af postkortet, til det blegner.” På den alvorlige opslagstavle er alt med småt, stort set. På afstand er det en stor, sædvanligvis rektangulær hvid flade brudt af hvide A4-ark med mere eller mindre markerede


grå striber. Arkene kan i deres tidlige liv på tavlen hænge lige og ikke oveni hinanden. Med tiden kommer der bølgegang, hvor nogle ark kommer til at leve i det skjulte bag andre af yngre dato. En behjertet sjæl har måske printet på farvet papir eller brugt en rød tusch, men det gør ikke det store. En opslagstavle er kedelig, og det kan være ok. En opslagstavle er ikke nogen lysavis eller lydbog. Formatet kræver, at du går helt hen til tavlen for at læse. Det er som at læse forsikringspapirer, hvor du gør klogt i at læse det med småt. Og gør du så det? Man bør fatte sig i korthed i et opslag. Det gjorde Luther ikke med hele 95 teser. Men hans kolleger har nok kun skullet læse de første fem for at fatte, at der ville følge en spændende disput. Et opslag er f.eks. at slå op i en bog på en side, hvor man hurtigt kan blive bekræftet i noget, man har tænkt eller få noget at vide. Et opslag kaldes også de to sider, der er synlige samtidig, når en bog eller lignende er åbnet. Selve begrebet opslag siger noget om, hvad der dur på en opslagstavle. Fyldigere tekster kræver stol, ro og tid, mindst. På tavlen hersker både hieraki og anarki. Betragter man opslagstavlen som en udstykning, så har gavekassen absolut den bedste matrikel, en fin hjørnegrund, ofte øverst i venstre eller højre hjørne. Gavekassen er vigtig, men dog fritaget for at komme i e-Dok. Den lever sit eget stille liv på tavlen, hvorfra den følger generationer af personale til både barsel og jubilæum. Det må skyldes hensyn til kollegers alderssvækkede syn, når opslag om undervisning rundsendes i A3-format, hvor A4-formatet snildt kan rumme alle ordene. A3 er i denne sammenhæng en utilpasset adfærdsforstyrret størrelse. Det er anarki. Der skal altid være plads til opslag om fester. Alt andet må vige; også opslaget om billigt kød fra en tidligere kollegas venlige veninde i Hvirring, som ingen ved, hvem er. Vi er i trailer- og krejlerland, og jeg ved, at nogle synes det er helt vildt hyggeligt at trille af sted med traileren på krogen for at hente en død ko eller 3 favne brænde til huse. Min ringe forståelse for dette fænomen skyldes nok, at jeg ikke er 100 % etnisk jysk, men et blandingsprodukt. Jeg ejer ikke kummefryser, brændeovn, og går heller ikke i hi. RyD OP OG tAG SKRALDEt! Jeg tror ikke feng shui ændrer vores verden, så derfor vover jeg at opsøge en klog kone, Karen Kingston. I sin bog ”Ryd op i dit rod med feng shui” nævner hun tre principper for oprydning: ”Lad naturen gå sin gang”. Næste princip er at lade slægtninge rydde op, når du er død. Dur heller ikke på Skejby. Princippet vi må ty til, og som hun anbefaler, er at tage ansvar og selv rydde op. Kom det også bag på dig, hva? Men noget du nok ikke ved, Kingston påstår at overvægt og rod hænger sammen, at rod holder dig fast i din fortid, osv. Og vi skal videre, ja vi skal! Nostalgi er no go, når du rydder op, undtagen for postkort. Godt nok har fantasien grænser på postkort og indholdet er sjældent egnet til Det Kongelige Bibliotek, men de liver op, så lad dem hænge til næste sæson. Stort set resten ryger ud.


Tværfaglig Arbejdsgruppe med Fokus på Amning Af sygeplejerske Jeanett Kirkegaard, A6 På Århus Universitetshospital, Skejby, blev der i starten af 2010 afholdt et tværfagligt møde med repræsentanter fra Fødegangen, mor­barn afsnit Y1 og Y2, Patienthotellet, Neonatalafdeling A5 og A6 og Sundhedsplejen i Århus Kommune. Mødet blev foranlediget af et stort ønske om et tættere samarbejde omkring de nye familier, så de under graviditet, fødsel, barsel og efter udskrivelse kunne opleve en rød tråd i informationen om amning. Det blev hurtigt klart på mødet, at selv om det er de samme familier, som personalet møder, så blev der udleveret forskelligt materiale om amning på de enkelte afsnit. Desuden var det uklart for de forskellige faggrupper, hvad man kunne forvente af hinanden. Det blev derfor besluttet at arbejde videre og et kommissorium for Tværfaglig Arbejdsgruppe med Fokus på Amning blev udarbejdet. Foto Tonny Foghmar Baggrund: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er ca. 6 måneder. Når amningen fungerer, er det den bedste måde at ernære sit spæde barn på. Det stiller krav til personalets viden om amning. De skal kunne vejlede gravide og nye familier professionelt og ensartet ud fra den bedst dokumenterede viden, så familierne ikke må vælge amning fra pga. forkert eller mangelfuld vejledning. I Den Danske Kvalitetsmodel er der desuden forskellige indikatorer for barsel. Bla. måles andel af nyfødte, som får andet end mors mælk under opholdet på fødebarselsenheden uden medicinsk indikation og der måles på andel af nyfødte, der umiddelbart efter fødslen har hud mod hud kontakt med mor. Arbejdsgruppen: Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Fødegangen, Y1, Y2, Patienthotellet, A5, A6 og Sundhedsplejen. Alle er enige om, at det er meget spændende og givende at arbejde i dette tværfaglige forum. Der bliver udvekslet erfaringer og viden, og der er opnået en lang større forståelse for de forskellige faggruppers og afsnits arbejdsvilkår og tilbud til familierne, og ikke mindst er der nu udarbejdet 3 nye pjecer, som alle faggrupper vil gøre brug af; en pjece, som hedder ”Værd at vide efter fødslen”, en pjece om ”Udmalkning” og en pjece ” Til mødre, der ammer med suttebrik“. Desuden er den fælles ammepolitik for Århus Universitetshospital, Skejby, Århus Jordemodercenter og Sundhedsplejen i Århus Kommune revideret og opdateret, så den tydeliggør, hvad de enkelte faggrupper vejleder i under graviditet, fødsel, barsel og efter udskrivelse. Ammepolitikken vil efter godkendelse blive tilgængelig på e­Dok. Den Tværfaglige Arbejdsgruppe med Fokus på Amning fortsætter sit arbejde, og hvis personale fra de involverede afsnit eller andre afdelinger har forslag eller spørgsmål til amning, er man meget velkommen til at henvende sig. Repræsentanter i gruppen: Fødegang: Jordemoder. IBCLC*, Lisbeth van der Sterren Klement og jordemoder Marianne Sommer Y1: Sygeplejerske Lone Justesen Y2: Sygeplejerske Jette Frovin Patienthotel: Sygeplejerske Mette Salmonsen A5: Sygeplejerske Helle Dahl A6: Sygeplejerske Helle Skovgaard og sygeplej­erske IBCLC* Jeanett Kirkegaard Sundhedsplejen: Sundhedsplejerske, IBCLC*, Jeanette Fuglholt *IBCLC står for International Board Certified Lactation Consultant ­ internationalt certificeret ammekonsulent


Arbejdsgruppens formål: • At de indlagte familier på Skejby får en ensartet og opdateret viden om amning • At familierne oplever en sammenhæng og kontinuitet i vejledningen om amning i graviditeten, i forbindelse med fødslen, i barselsperioden og efter udskrivelse • At der kan leves op til standarden i Den Danske Kvalitetsmodel Arbejdsgruppens opgaver: • At revidere den fælles amme­politik én gang årligt • At medvirke til, at de sundhedsprofessionelles viden om amning er opdateret og har udgangspunkt i den bedst dokumenterede viden om amning • At medvirke til, at de gravide og nye familier vejledes ensartet og professionelt ud fra den bedst dokumenterede viden om amning • At revidere eksisterende informationsmateriale om amning og informationsmateriale, som kan relateres til amning • At lave nyt informationsmateriale om amning og informationsmateriale, som kan relateres til amning • At medvirke til erfaringsudveksling mellem de sundhedsprofessionelle og dermed øge samarbejdet og forståelsen for hinandens arbejdsområder Foto Tonny Foghmar


Inital Triage inden for 10 minutter Skejbys Pædiatriske Triage Model Børnemodtagelser adskiller sig på flere områder fra et pædiatrisk sengeafsnit, og der et behov for et redskab til struktureret at vurdere og prioritere børn, som indlægges akut, for at sikre høj kvalitet og sikkerhed for børnene og deres familier. Karakteristika for en børnemodtagelse • Ingen begrænsninger for antal af patienter • Ingen begrænsninger for årsag til henvendelser • „One shot“ møde med det syge barn og familien • Tidspres • Flere patienter behandles/ plejes samtidigt Foto Tonny Foghmar Sygeplejerske Charlotte Dyekjær, i gang med at modtage en patient.


1 2 3 4 Akut Haster Haster mindre minutter Claus Sixtus Jensen, MHSc (Nurs) Specialeansvarlig sygeplejerske Børneafsnit A2/Amod Der er igennem de seneste årtier både nationalt og internationalt sket en ændring inden for den akutte pædiatri. Der har været et øget antal indlæggelser af børn, hvor over 80 % af disse indlæggelser var akutte. Børn under 14 år udgør 18,5 % af alle akutte indlæggelser. Samtidig er indlæggelsestiden reduceret fra 4,8 dage i 1995 til 3,9 dage i 2005. Kort­tids afsnit, så som børnemodtagelser, er etableret for at imødekomme dette øgede pres på de pædiatriske sengeafdelinger. I en børnemodtagelse modtages akut syge børn. Børnene er oftest henvist fra egen læge, lægevagten eller ambulancetjenesten. I børnemodtagelsen modtages børn og forældre af en børnesygeplejerske og en læge, der vurderer barnets tilstand, indsamler data om sygdomsforløbet, informerer, vejleder og opstarter behandling, hvis det er nødvendigt. Børnene kan ofte færdigbehandles i børnemodtagelsen og efterfølgende sendes hjem efter observation i kortere eller længere tid. Børnene har sygdomme i alle kategorier fra det næsten upåvirkede barn til svære tilfælde med kredsløbs­ og åndedrætsproblemer. Opholdet i børnemodtagelsen kan variere fra at være ganske kort og op til 6­8 timer, afhængig af hvad barnet fejler. Triage 0 I børnemodtagelser vil der ofte være flere børn samtidig, med forskellige sygdomme og individuelle behov for intervention, hvorfor man ikke kan se børn i den rækkefølge, som de er ankommet. Det vil derfor være oplagt at implementere et redskab til struktureret vurdering og prioritering af akut indlagte børn. Triage betyder egentlig sortering og er oprindelig et fransk udtryk, som nu oftest bruges i betydningen prioritering. Triage 15 minuter er en måde at prioritere på, så patienterne bliver behandlet i den rigtige rækkefølge, fordi triageringsprincipperne inddeler patienterne i forskellige kategorier, som bestemmer hvilke børn, der har behov for tilsyn først, og fastlægger en løbende revurdering ­ afhængig af sværhedsgraden ­ af børnenes sygdom. Hvert barn tildeles en farvekode ­ alt efter tilstand. • rød for ”kritisk syg” • orange som ”haster“ • gul som ”haster mindre” • grøn som ”ikke haster” Den enkelte triagegrad er baseret på vital­ parametre, patientens symptomer og sygeplejerskens observationer. Triage kan således gøres ud fra et klinisk skøn eller efter en valideret metode. Flere skadestuer i Danmark er begyndt at arbejde med triage og har implementeret forskellige triagemodeller. Fælles for dem alle er, at de ikke er anvendelige til den pædiatriske patient, da de bygger på vital­parametre for voksne og en lang række symptomkort, som også er baseret på den voksne patient. Triage – i et pædiatrisk perspektiv 60 minutter (revurderes efter 30 minutter) Triage må siges at være et vigtigt led i sikringen af kvaliteten og patientsikkerheden i den akutte behandling. Der findes nogle få internationale pædiatriske triagemodeller, som ikke er tilpasset det danske sundhedsvæsen. Der arbejdes i øjeblikket ikke systematisk med initial vurdering af børnene, når de indlægges akut, dette gøres ud fra den enkelte sygeplejerskes faglige skøn. Der er derfor brug for en model og et system, der kan bruges til at vurdere børnene initialt og prioritere rækkefølgen, som de skal ses i. Da triage på pædiatriske afdelinger er helt nyt i Danmark, er det derfor nødvendigt at udvikle en ny triagemodel. Det var derfor vores ønske at udvikle, implementere og validere Skejbys Pædia­ Haster ikke 120 minutter (revurderes efter 60 minutter) triske Triage Model, som således også vil kunne foldes ud til de øvrige børnemodtagelser og skadestuer i Danmark. Gennem udviklingen og implementering af Skejbys Pædiatriske Triage Model forventes der, at man kan skabe større systematik og dermed større sikkerhed for patienterne. Personalet i børnemodtagelsen og A2 forventes også at opleve større faglig tryghed i spidsbelastningsperioder – da de nu får et redskab til systematisk vurdering og prioritering af børnene. Samtidig er Skejbys Pædiatriske Triage Model kompetenceudviklende og givende, da den er med til at fastholde sygeplejerskerne i at tænke struktureret ud fra evidensbaseret viden. Udvikling og implementering af et triage­redskab vil være en enestående mulighed for at afprøve og udvikle den helt rigtige indretning og arbejdsgang i børnemodtagelsen, inden den endelige akutmodtagelse skal bygges i DNU. Efter implementering af Skejbys Pædiatriske Triage Model er vi nået et langt stykke i forhold til at optimere patientsikkerheden. Vi mangler dog stadig at tage det sidste skridt. Børnemodtagelsen og afsnit A2 har et stort ønske om at etablere et logistik system, som understøtter det kliniske arbejde. Det er nødvendigt med et system, hvor alle hele tiden har et opdateret overblik over patienterne, hvor alle informationer struktureret bliver gemt, så det er nemt at finde data og tidspunkter. I praksis er der tale om en række storskærme, som får tilført strukturerede informationer om patienterne i børnemodtagelsen og afsnit A2. Der er allerede skabt kontakt til en leverandør, som er kendt på Skejby og som har tilbudt at tage den fulde projektstyring – så vi håber snart, vi kan tage det sidste skridt mod et hurtigere og mere sikkert patientflow samt optimering af kvaliteten og patientsikkerheden i den akutte behandling.


siden sidst 1. Afdeling K gentog succesfuldt symposium I begyndelsen af november afholdt Afdeling K 2nd Skejby Urology Symposium. Temaet i år var blærecancer. Oplægsholderne var hentet både i egne rækker og fra en række europæiske lande, og emnerne dækkede alt fra diagnostik til avancerede og potentielt kommende behandlinger, samt spændende kliniske protokoller. Afdelingen håber at være i stand til med få års mellemrum at lave denne type givende symposier indenfor dele af urologien. 1 2 4 2. Is til hele Børneafdelingen En vaskeægte isbod tog onsdag 22. september opstilling på Børneafdelingen. I boden var is til alle børn, pårørende og personale i A­huset. Den glade giver var Jonna Tygesen fra Skagen Bamsemuseum, der også tidligere har doneret ting og oplevelser til Børneafdelingen. Klovnen Angus og den selvudnævnte overklovn prinsesse Plaster stod for en munter uddeling af isene; også til de børn, der ikke selv havde mulighed for at komme til isboden. 3. Good Evening Australia – Good Morning Denmark 15. oktober havde Afdeling Q i stedet for den sædvanlige morgenkonference, premiere på direkte klinisk konference med professor Suzanne Crowe, international kendt HIV­ekspert fra Burnet Institute i Melbourne. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar og John Kristensen 3 4. Udbrud af tarmbakterien CD027 på Skejby Skejby blev i september ramt af et udbrud af tarmbakterien CD027, der kan give svær diaré. Bakterien har hidtil primært plaget de københavnske sygehuse. En inddæmningsstrategi blev straks iværksat og siden forlænget frem til 1. december. 5. Hjertemedicinsk Billedcenter indviet Onsdag 29. september blev Hjertemedicinsk Billedcenter officielt indviet. Centret har fået noget af det mest avancerede skanningsudstyr der findes og kan gennemføre den mest avancerede billeddiagnostik på hjertepatienter. I stedet for at sende patienter gennem et langt forløb med flere ambulante besøg, kan de nu i mange tilfælde afklares på centret i forbindelse med indlæggelsen. 5


7 6 8 6. Trygfondens Familiehus skilter nu Et skilt på marken ud for Børneafdelingen markerer nu, hvor Trygfondens Familiehus kommer til at ligge. Trygfondens Familiehus bliver et sted, hvor familier til langstidsindlagte børn kan bo. 7. Børnelæger fra Vietnam på besøg Tre vietnamesiske børnelæger lagde 27. oktober vejen forbi morgenkonferencen på Børneafdelingen. Udover at hilse på deres kolleger på Skejby, besøgte de blandt andet også Fødeafdelingen og neonatalafsnittet. 8. The Ultrasound of ABCD I oktober blev der afholdt det 3. skandinaviske møde om ultralydsundersøgelser på akut syge eller svært traumatiserede patienter. Professor Erik Sloth fra Afdeling I var medarrangør på mødet. 9. Tine Brink Henriksen professor Tine Brink Henriksen fra Børneafdelingen blev udnævnt til professor 1. august. 12. november holdt hun tiltrædelsesforelæsning med titlen „Lille med stor risiko, men meget større potentiale: Muligheder for påvirkning af nyfødtes overlevelse og helbred.“ 10. Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal på besøg 10 Helle Thorning­Schmidt og Villy Søvndal besøgte 17. november Skejby som en del af deres tur rundt i landet. De så Hjertemedicinsk Laboratorium, hvor de leden de overlæger på hjerteområdet Claus Brøckner Nielsen og Lars Ilkjær assisteret af overlæge Jens Flensted­Lassen, fortalte om hjertebehandlinger og pakkeforløb. Desuden blev det til et møde med hospitalsle­delsen og HMU­ repræ sen tanter om ambitioner og udfordringer i sundhedsvæsenet og på Skejby. 9


siden sidst 11 13 15 12 11. Visiting professor på Afdeling Q Julio Montaner, der i 1996 stod bag de første forsøg med kombinationsbehandling mod hiv, gæstede 11. oktober Afdeling Q. Julio Montaner holdt under besøget en gæsteforelæsning, hvor han argumenterede for, at alle hiv­smittede bør behandles langt tidligere end i dag. 12. Første fysioterapeut bliver adjunkt Mette Krintel Petersen er som den første fysioterapeut blevet godkendt til adjunktforløbet under sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet. Hun er bare den tredje på Skejby med en mellemlang videregående uddannelse, der har opnået godkendelsen til forløbet. 14 13. Gravide glade for skanninger En hollandsk delegation besøgte i november Skejby for at høre om baggrunden for at stort set alle østjyske kvinder tager imod tilbuddet om skanninger i løbet af deres graviditet. Over 90 % lader sig skanne og det er verdensrekord. Samtidig er kvinderne meget tilfredse med tilbuddet. 14. Børn og brandbiler Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Børnene på A4 fik en brandgod oplevelse, da Århus Brandvæsen kom forbi med en check på 50.000 kr. til hospitalsklovnene. 15. Vægmaleri på Dialyseafsnit C4 Nyreforeningen havde et ønske om, at gangarealet på Dialyseafsnittet blev frisket lidt op, og derfor blev der lavet en aftale med Projektgruppen om opfriskning af farverne på gangen. Under arbejdet udtrykker afdelingssygeplejersken ønske om at få dekoreret en 16 væg, så folk stopper op, beundrer eller får stof til eftertanke. Maleren Richard Schmidt var ikke sen til at gribe ideen, og May­Britt Dagø, som malede de hvide vægge, havde talent for at male motiver. Motivet blev valgt, og i løbet af et par dage havde afsnittet delfiner og hav på væggen. Alle der er kommet i afsnittet, har med stor interesse fulgt May­Britts arbejde, og på Dialyseafsnittet er de rigtigt glade for, at projektet har kunnet lade sig gøre. 16. e-Dok kick-off på Afdeling I 9. november markerede Afdeling I overgangen fra papirdokumenter til elektroniske dokumenter ved et stort e­Dok kick­off­arrangement. Der blev serveret e­Dok­kage pyntet med e­Dok­hjulet for alle ansatte i afdelingen hele døgnet, og afdelingens to kvalitetskoordinatorer, sygeplejerske Anette Weis og læge Berit Bjerre Handberg stod klar til at hjælpe folk med e­Dok.


Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 350 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746 E­mail: jytte.halborg@oafi.dk Sms GFSUNDHED + dit navn til 1272* og vi kontakter dig for et uforpligtende tilbud Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse Bliv forsikret blandt ligesindede GF Hospital og Sundhed er en forsikringsklub specielt for ansatte i sundhedssektoren. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikringen. I 2009 sendte vi 15% tilbage af præmien til vores bilkunder. GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · hospitalogsundhed@gfforsikring.dk · gf-hospitalogsundhed.dk En hilsen fra din SKAT Udnyt dit skattefradrag - indbetal på din pension senest 30. december Skejby Sygehus afdeling . Brendstrupgårdsvej . lokalnr. 6090 . sparkron.dk Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. * Det koster kun alm. sms-takst. Annoncer


Udstilling i december Udstilling i januar Rie Brødsgård malerier Simon Malthe kunst i montrerne Lise Wainø InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk Susanne Bindstrup KUNSTFORENINGEN Sky by Art www.skybyart.dk

More magazines by this user
Similar magazines