Fiskale automatiske stabilisatorer og likviditetsbegrensede ...

specialer.sam.au.dk

Fiskale automatiske stabilisatorer og likviditetsbegrensede ...

Fiskale automatiske stabilisatorer og

likviditetsbegrænsede husholdninger

Fiscal Automatic Stabilisers and Liquidity Constrained Households

Kandidatafhandling

Morten Hedegaard Rasmussen

Årskortnummer: 2004 2126

Institut for Økonomi

Århus Universitet

September 2009

Vejleder: Professor Torben M. Andersen

Opgaven må o¤entliggøres


Summary

The …scal automatic stabilisers in Belgium, the Netherlands, Denmark, Sweden, Germany,

France and the United States are estimated in the period 1985-2007. It happens in the frame-

work developed by van den Noord (2000) and Girouard and André (2005). Hence, on the …scal

revenue side focus is on the personal taxes, social security contributions, corporate taxes and

indirect taxes, while on the expenditure side the focus is on unemployment bene…ts. The …scal

automatic stabilisers are in this paper de…ned as the semi-elasticity which measures the change

in the public budget balance in percent of GDP when the output gap changes with one percent

point. With an estimate of 0.54% of GDP it is found that in 2007 Sweden has the strongest

…scal automatic stabilisers, whereas the United States has the weakest with an estimate of

0.35% of GDP. I.e. there are di¤erences between the countries. However, there has been some

convergence during the estimation period.

A model is set up to give some qualitative knowledge of whether the di¤erences in the

sizes of the automatic stabilisers can be explained and whether the …scal automatic stabilisers

should be changed due to higher ‡uctuations in the business cycle and a higher share of liquidity

constrained households. Both can be interpreted as characteristics of the present …nancial crisis.

The model is a simple two-period model with two goods: Non-tradeables and tradeables, where

the business cycle is given by variations in the price of the latter. It is assumed that there is a

risk of a shock to the price of tradeables in the …rst period, but not in the second period. The

government decides the level of public consumption and bene…ts for both periods before the

shock in period one is known. Furthermore, it is assumed that the public budget has to balance

in total over the two periods, i.e. it does not have to balance each period. In this way the public

budget can redistribute between the two periods which is bene…cial for the exogenous share of

households which are liquidity constrained.

The hypothesis that the optimal size of the public consumption and the optimal bene…t level

both increases when the economy is hit by higher ‡uctuations in the business cycle and a higher

share of liquidity constrained households is supported by means of numerical simulations and a

social welfare function. Hence, due to the households’risk aversion it becomes optimal to make

the …scal automatic stabilisers stronger as the public budget can redistribute between the two


periods and in this way smooth out the consumption of the liquidity constrained households.

Obviously, this becomes more advantageous when a higher share of the households is liquidity

constrained. It also becomes more bene…cial when the economy is hit by bigger shocks as it

implies that more liquidity constrained households have a di¤erent labour market position in

the two periods. Hence, more liquidity constrained households have a big di¤erence in their

income and thereby their consumption in the two periods.

The …nding that the …scal automatic stabilisers optimally shall be stronger when the business

cycle ‡uctuations become bigger and the share of liquidity constrained households increases is

a result that in particularly is relevant for the countries with a high preference of tradeables, as

their economies are more sensitive to the variations in the price of this good. However, if there

are high preferences of public consumption or a generous bene…t system the …scal automatic

stabilisers in the economy are strong. Hence, they might be stronger than necessary when the

economy is in its initial situation with moderate shocks to the price of tradeables and a medium

share of liquidity constrained households. If that is the case it points in the direction that the

public sector shall not be increased or at least increased less than if there were lower preferences

for the public sector, when the economy is hit by bigger shocks and a higher share of liquidity

constrained households.

3


Indhold

1 Introduktion 1

2 Estimation af de …skale automatiske stabilisatorer i syv OECD-lande 5

2.1 Generel metode til beregning af elasticiteterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2.2 Indkomstskattens samt social security contributions elasticitet . . . . . . . . . . 8

2.3 Selskabsskattens elasticitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

2.4 De indirekte skatters elasticitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2.5 Det o¤entlige forbrugs elasticitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2.6 De …skale automatiske stabilisatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

2.7 Årsager til forskellige størrelser automatiske stabilisatorer . . . . . . . . . . . . . 23

3 Modelbeskrivelse 24

3.1 Udbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

3.2 Efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

3.2.1 Likviditetsbegrænsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

3.3 Den o¤entlige sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

3.4 Markedsligevægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

3.5 Konjunkturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

3.6 Stabilisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

3.6.1 Det o¤entlige forbrug som stabiliserende faktor . . . . . . . . . . . . . . 37

3.6.2 Dagpengesatsen som stabiliserende faktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

4 Numerisk opstilling af modellen 40

4.1 Den sociale velfærdsfunktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

5 Analyse 48

5.1 Det optimale o¤entlige forbrug og dagpengeniveau uden stød . . . . . . . . . . 48

5.2 Større svingninger over konjunkturcyklen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

5.2.1 Det optimale o¤entlige forbrug ved stød . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

5.2.2 Den optimale dagpengesats ved stød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

5.2.3 Simultan fastsættelse af o¤entligt forbrug og dagpengesats . . . . . . . . 63


5.3 Betydning af andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger . . . . . . . . . . . 65

5.3.1 Konsekvenser for den o¤entlige sektors optimale størrelse . . . . . . . . 72

5.4 Betydning af åbenhedsgraden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

5.4.1 Konsekvenser for den o¤entlige sektors optimale størrelse . . . . . . . . . 80

6 Perspektivering og kritik af modellen 83

7 Konklusion 87

8 Litteraturliste 91

9 Appendiks 95

9.1 Figurer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

9.2 Tabeller til beregning af elasticiteter i afsnit 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96


1 Introduktion

I den nuværende …nanskrise er der stort fokus på de …skale automatiske stabilisatorer. Det er

der to hovedårsager til: Den ene er, at landenes o¤entlige budgetter forværres markant, hvilket

reducerer det økonomiske råderum. Dette er specielt et problem for de lande, der i forvejen har

store underskud på de o¤entlige …nanser eller har en stor o¤entlig gæld. Det giver dels problemer

med den …nanspolitiske holdbarhed, mens det på den korte bane for ØMU-landene også kan

betyde, at de kommer i kon‡ikt med Stabilitets- og Vækstpakkens krav om, at det o¤entlige

underskud højst må udgøre 3% af landets BNP, og den o¤entlige gæld højst må udgøre 60% af

BNP. Den anden årsag til det store fokus på de automatiske stabilisatorer er, at de kan være

med til at dæmpe krisens omfang. De automatiske stabilisatorer virker p.t. som en automatisk

lempelse af …nanspolitikken. Det vil sige, at politikerne ikke aktivt skal træ¤e beslutninger for

derved at stimulere den økonomiske aktivitet i en tid, hvor den aggregerede efterspørgsel falder.

I praksis virker de …skale automatiske stabilisatorer hovedsagligt gennem skatteindtægterne

samt det o¤entliges udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Konsekvensen er, at hushold-

ningernes disponible indkomst i recession mindskes mindre end ellers. Såfremt den øgede disponible

indkomst omsættes til forbrug, er det med til at øge den økonomiske aktivitet. Til gengæld

virker de automatiske stabilisatorer som en automatisk stramning i højkonjunktur. Årsagen er,

at husholdningernes disponible indkomster reduceres som følge af større skattebetalinger og la-

vere udgifter til dagpenge. Tilsammen er de automatiske stabilisatorer derved med til at dæmpe

konjunktursvingningerne, uden at politikerne behøver at foretage diskretionære indgreb. Det

har den fordel, at de automatiske stabilisatorer virker hurtigere end diskretionære indgreb, da

de ikke har noget informations- og implementeringslag. Normalvis er impact lag, det vil sige

den tid, det tager for den givne politik at få e¤ekt på målvariablen, som i dette tilfælde er

privatforbruget, også kortere (Andersen, 2001). Ulempen er, at de automatiske stabilisatorer

reagerer ens ved ændringer i indkomsten, uanset om det er forårsaget af et efterspørgsels- eller

et udbudsstød, se Andersen (2005) for en diskussion af ulemper herved. Spange (2005) …nder

dog, at de automatiske stabilisatorer ikke nødvendigvis er optimale i den givne konjunktursitu-

ation, men alligevel i gennemsnit er en nettofordel. Desuden kan de automatiske stabilisatorer

ikke skelne mellem, hvorvidt stødet er midlertidigt eller permanent. Såfremt det er sidstnævnte,

kan det i tilfælde af negativt stød være nødvendigt med et kontraktivt diskretionært indgreb

1


for at undgå, at den …nanspolitiske holdbarhed ikke undermineres. Hvis det ikke sker, risikerer

landene ligesom efter oliekrisen at have store fremtidige gældsbyrder (van den Noord, 2000).

Da de automatiske stabilisatorer er regelbaseret …skal stabilisering, er det relevant at overveje,

hvorvidt stabilisering overhovedet er ønskværdig. Lucas (1987) argumenterer for, at velfærds-

gevinsten ved selv relativ succesfuld stabiliseringspolitik svarer til en stigning på under 0.1% i

gennemsnitforbruget. Dette har givet anledning til meget diskussion i den økonomiske litteratur

om, hvorvidt stabiliseringspolitik overhovedet bør spille en rolle, se Romer (2006) for en gen-

nemgang heraf. Blandt andet …nder Gali et al. (2003) og Storesletten et al. (2004) en ikke-triviel

gevinst ved stabilisering. van den Noord (2000) påpeger endvidere, at stabilisering kan have

positive e¤ekter på den langsigtede strukturelle ligevægt. Årsagen er, at når ressourcerne ikke

udnyttes fuldt ud, kan det resultere i underinvestering i kapitalapparatet samt vigtigere endnu

i humankapitalen. Kvaliteten af de to vigtigste produktionsfaktorer forringes dermed, hvilket

har negativ e¤ekt på den strukturelle ligevægt. Højkonjunkturer kan dog reducere en del af

denne negative virkning, men forventes ikke at dominere. Endelig indikerer det store fokus på

stabilisering i den økonomiske og politiske debat, at stabilisering rent faktisk spiller en betydelig

rolle. Tilsammen betyder det, at det er relevant at betragte de automatiske stabilisatorer.

En vigtig pointe i relation til behovet for o¤entlig stabilisering er, at husholdningerne ikke

har samme adgang til de …nansielle markeder som det o¤entlige. Det o¤entlige kan typisk låne

til lavere rente end dets borgere, ligesom en del af borgerne ofte er likviditetsbegrænsede.

Konsekvensen er, at husholdningerne ikke selv til samme grad som det o¤entlige kan ud-

jævne deres forbrug over tid og dermed diversi…cere risikoen for negative stød via de …nansielle

markeder. I forhold til den nuværende …nanskrise har dette betydning, da udlånsinstitutionerne

har strammet kreditvurderingen, jf. Nationalbanken (2009), hvorved de …nansielle markeder

kan absorbere mindre af den cykliske variation. Asdrubali et al. (1996) …nder på baggrund af

amerikanske data fra 1963-1990, at stabilisering via kapital- og kreditmarkedet har reduceret

de cykliske svingninger i produktionen med 62%, den føderale regering 13%, mens 25% ikke er

blevet udjævnet. Med andre ord synes en stigning i antallet af likviditetsbegrænsede forbrugere

at have stor betydning for den aktuelle økonomiske situation.

Da husholdningerne generelt antages at være risikoaverse, er det ved stabilisering specielt

forsikringse¤ekten, der gør det attraktivt. Man skal dog her huske på, at fuldstændig stabiliser-

2


ing næppe er optimal, da det kan give visse incitamentsforvridninger. Det gælder derfor om at

…nde en balance mellem de to. Eksempelvis kan en skattereform, hvor marginalskatterne sænkes,

øge e¢ ciensen i økonomien, men da de automatiske stabilisatorer samtidigt formentligt reduc-

eres, øges risikoen samtidigt. Konsekvensen kan være, at den samlede velfærd reduceres, se

eksempelvis Kniesner og Ziliak (2003). Buti et al. (2003) …nder endvidere, at hvorvidt, der er et

modsætningsforhold mellem lavere skatter og cyklisk stabilisering, afhænger af skatteniveauet.

Således kan et land med et højt skattetryk muligvis reducere skattetrykket og dermed opnå

både øget e¢ ciens og øget cyklisk stabilisering. Endelig kan risiko bevirke, at agenterne træ¤er

valg, der er ine¢ ciente fra et samfundsøkonomisk synspunkt. En reduktion i risikoen via for

eksempel højere skatter kan dermed øge e¢ ciensen i samfundet (Domar og Musgrave, 1944).

Ovenstående indikerer, at de automatiske stabilisatorer spiller en signi…kant rolle i de respek-

tive landes økonomier. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt de …skale automatiske stabilisatorer

har den rette styrke i den aktuelle konjunktursituation, hvor BNP er faldet markant og an-

delen af likviditetsbegrænsede husholdninger er steget. Dette er et spørgsmål, der er aktuelt

for stort set alle vestlige lande, idet de alle er ramt af …nanskrisen (OECD, 2009). I relation

hertil har landene muligvis mindsket deres automatiske stabilisatorer de seneste år. Årsagen

er The Great Moderation, hvor der i de vestlige landes økonomier specielt siden midten af

1980’erne og indtil …nanskrisen har været en tendens til, at recessioner forekommer sjældnere

og opsvingene varer længere. Desuden er variansen i væksten faldet markant. Dermed har de

automatiske stabilisatorer mistet en del af deres betydning (Bernanke, 2004 og Debrun et al.,

2008). Dette giver anledning til at undersøge, hvorvidt landene faktisk har mindsket deres au-

tomatiske stabilisatorer. Ud fra samme tilgang som van den Noord (2000) samt Girouard og

André (2005) beregnes i dette speciale de …skale automatiske stabilisatorer forstået som, hvor

meget det o¤entlige budget ændres i % af BNP, når produktionsgabet ændres med ét procent-

point. Dette sker for syv OECD-lande i perioden 1985-2007. Det …ndes, at der har været en

udligning mellem de undersøgte lande over perioden. Således har de lande, der havde de højeste

automatiske stabilisatorer i begyndelsen af perioden, oplevet en reduktion, mens de lande med

de laveste automatiske stabilisatorer i midt…rserne enten har oplevet en svag stigning eller et

uændret niveau. Dermed synes de automatiske stabilisatorer ikke entydigt at være blevet reduc-

erede i den betragtede periode. Man skal være opmærksom på, hvorvidt man i landene bevidst

3


har indrettet det o¤entlige system efter, at de automatiske stabilisatorer skulle opnå en given

styrke. Alternativt kan deres størrelse være opstået som en a‡edt e¤ekt af eksempelvis et ønske i

befolkningen om en stor o¤entlig sektor. Dette må forventes at øge de automatiske stabilisatorer,

da en større del af arbejdsstyrken dermed er ansat i et mindre konjunkturafhængigt erhverv.

Desuden øges …nansieringsbehovet, og da størstedelen af skatterne indkræves på baggrund af

konjunkturafhængige skattebaser, øger det også de automatiske stabilisatorer (Andersen, 2005).

Konsekvensen er, at størrelsen på landenes automatiske stabilisatorer ikke nødvendigvis er lig

deres optimale niveau.

Da det i den empiriske analyse …ndes, at der er forskelle i størrelsen på landenes …skale

automatiske stabilisatorer, er det interessant, hvorvidt disse forskelle kan forklares. Ligeledes

er det i forbindelse med …nanskrisen relevant at undersøge, om de automatiske stabilisatorer

bør ændres lige meget i alle de undersøgte lande, eller om der er forskellige karakteristika ved

landene, der bevirker, at de vil blive ramt forskelligt. Såfremt det er tilfældet, skal ændringen

i de automatiske stabilisatorer ikke være ens. Til dette formål opsættes en simpel to-periode

model med en lille, åben økonomi, hvor den ene sektor producerer nationale goder, benævnt

non-tradeables, mens den anden producerer internationale goder, benævnt tradeables. Sidst-

nævntes pris er eksogen og kan blive ramt af stød, hvilket modellerer konjunkturerne. Der er

både likviditetsbegrænsede og ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger samt en o¤entlig sek-

tor, hvor kun de to sidstnævnte har adgang til lånemarkedet i første periode. Husholdningerne

er risikoaverse og har en højere diskonteringsrate end markedet.

I henhold til den generelle økonomiske og politiske debat er hypotesen, at øget stabiliser-

ing er velfærdsmaksimerende, når økonomien rammes af større stød eller en stigning i antallet

af likviditetsbegrænsede husholdninger. At denne hypotese ikke kan afvises, bliver i modellen

eftervist ved brug af numeriske simuleringer ud fra givne parameterværdier og den opstillede

sociale velfærdsfunktion. I praksis sker det ved, at det i modellen bliver mere attraktivt med

en høj dagpengesats og et højt o¤entligt forbrug, når andelen af likviditetsbegrænsede hush-

oldninger stiger, eller når økonomien udsættes for større stød til prisen på tradeables. Desuden

kan det i modellen påvises, at des større andel non-tradeables udgør af økonomien, des min-

dre skal den o¤entlige sektor optimalt set øges, når stødene til tradeable-prisen og andelen af

likviditetsbegrænsede husholdninger øges.

4


Problemstillingen er at undersøge udviklingen i de …skale automatiske stabilisatorer i en

række lande. Dernæst forsøges det at give et kvalitativt bud på, hvorvidt landenes nuværende

automatiske stabilisatorer har den rette styrke i en situation, hvor større stød til økonomien

bliver mulig og andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger er steget. Opgaven er opbygget

således, at i afsnit 2 beregnes de …skale automatiske stabilisatorer for Danmark, Sverige, Belgien,

Nederlandene, Tyskland, Frankrig og USA i perioden 1985-2007. I afsnit 3 opsættes den ovenfor

beskrevne model, hvor det også beskrives, hvordan konjunkturerne samt stabilisering via øget

o¤entligt forbrug og højere dagpengesatser virker i modellen. Modellen speci…ceres i afsnit 4

numerisk, da løsning ud fra de generelle former ikke er mulig. Dernæst undersøges det i afsnit

5, hvilken betydning større svingninger i konjunkturcyklen samt en højere andel likviditetsbe-

grænsede husholdninger har for det optimale niveau af o¤entligt forbrug samt dagpengesatsen.

Dette ses i relation til betydningen af præferencen for non-tradeables, der kan fortolkes som,

hvor lukket økonomien er. Endelig perspektiveres der i afsnit 6, som også indeholder kritik af

modellen, mens afsnit 7 konkluderer.

2 Estimation af de …skale automatiske stabilisatorer i syv OECD-

lande

I dette afsnit beregnes størrelsen på de …skale automatiske stabilisatorer i en række lande. I

denne proces bliver det muligt at se, hvorvidt det er det o¤entliges udgifts- eller indtægtsside,

der giver det største bidrag. Desuden ses det, hvordan de respektive skatter på indtægtssiden

bidrager til stabiliseringen. Den tekniske tilgang er den samme som i Girouard og André (2005),

om end dette speciale fokuserer på færre lande, hvor de …skale automatiske stabilisatorer til

gengæld beregnes over en længere periode. Girouard og André (2005) rapporterer størrelsen

for de automatiske stabilisatorer for 1996, 2000 samt 2003, hvor kun skatternes og dagpenge-

nes elasticitet til beregningerne oplyses for 2003. I dette speciale beregnes derimod størrelsen

på de automatiske stabilisatorer i 1985, 1989, 1993, 1996, 2000, 2003 samt 2007, ligesom de

bagvedliggende elasticiteter fra indtægts- og udgiftssiden oplyses for disse år. Herved er det

modsat Girouard og André (2005) muligt at se udviklingen over tid i de automatiske stabil-

isatorer i de betragtede lande samt hvilke komponenter, der driver denne proces.

Fokus er rettet mod syv lande, der overordnet kan inddeles i …re grupper. Som følge af,

5


at landene er udvalgt således, at de repræsenterer en bred gruppe lande, synes omkostningen

ved kun at betragte syv lande at være begrænset i forhold til at studere 28 lande, som det

gøres i Girouard og André (2005). Den ene gruppe er Danmark og Sverige, som repræsenterer

de skandinaviske lande, der er små, åbne økonomier med store o¤entlige sektorer. Den anden

gruppe er Belgien og Nederlandene, der er små, meget åbne økonomier med mindre o¤entlige

sektorer end de to skandinaviske lande. Tyskland og Frankrig udgør den tredje gruppe. Der er

her tale om to mellemstore, åbne økonomier. Endelig repræsenterer USA en stor økonomi med

lav åbenhedsgrad og en lille o¤entlig sektor.

2.1 Generel metode til beregning af elasticiteterne

Størrelsen på de automatiske stabilisatorer måles som ændringen i det o¤entliges budgetsaldo i

procent af BNP, når produktionsgabet ændres med ét procentpoint. Produktionsgabet de…neres

som y

(Y Y )

: Det vil sige, hvor meget det faktiske output, Y; be…nder sig fra det potentielle

Y

output, Y ; og er opgjort i procent af potentielt output. Den o¤entlige budgetsaldo i forhold

til BNP kan opskrives som

bs = bs strukturel + bs cyklisk

hvor bs strukturel angiver den strukturelle komponent af budgetsaldoen i forhold til potentielt

BNP. Det vil sige budgetsaldoen, hvis økonomien be…nder sig i den strukturelle ligevægt. bs cyklisk

angiver den del af budgetsaldoen, som er forårsaget af, at økonomien ikke er i den strukturelle

ligevægt. Såfremt det o¤entlige budget skal have stabiliserende e¤ekt på økonomien, må det for-

ventes, at den cykliske komponent er positiv i højkonjunktur, hvorved den økonomiske aktivitet

dæmpes, og vice versa i lavkonjunktur.

Ligning (1) viser, at ændringen i den faktiske budgetsaldo som følge af ændret produktion-

sgab er givet ved ændringen i den cykliske komponent. Man skal derfor kende den cykliske

komponent for at kunne beregne størrelsen på de automatiske stabilisatorer. Imidlertid er den

cykliske komponent ukendt. Da den faktiske budgetsaldo er kendt, ses det af (1), at det er

tilstrækkeligt at estimere enten den strukturelle eller den cykliske komponent for at kende dem

begge. Girouard og André (2005) estimerer således den strukturelle komponent, hvorved den

cykliske komponent er givet ved

bs cyklisk = bs bs strukturel

6

(1)

(2)


mens van den Noord (2000) estimerer den cykliske komponent direkte. Begge dele anvender de

samme teknikker og data, hvorfor den ene ikke har en fordel over den anden. Der henvises til

van den Noord (2000) for en diskussion om alternative metoder til at identi…cere den cykliske

og strukturelle komponent i det o¤entliges budgetsaldo. En af ulemperne ved at følge tilgan-

gen i van den Noord (2000) og Girouard og André (2005) er, at det er nødvendigt at anvende

estimationer for det potentielle output og ledighedsniveau, hvilket der er en del usikkerhed

forbundet med, jf. Richardson et al. (2000). 1 Desuden tager den valgte tilgang ikke højde for,

hvad der driver konjunkturerne, hvilket ellers har stor betydning for skatteprovenuet og det

o¤entlige forbrug. Eksempelvis vil en stigning i eksporten have begrænset e¤ekt på skatteprov-

enuet sammenlignet med en stigning i den indenlandske efterspørgsel, selvom de begge genererer

samme økonomiske aktivitet. Årsagen er, at øget indenlandsk efterspørgsel også medfører øgede

skatteindtægter fra de indirekte skatter, eksempelvis moms (Olesen og Winther, 2009).

Den strukturelle komponent er givet ved

bs strukturel =

P

i T i

G + X

Y

hvor T i er skatteprovenuet for den i’te skattetype, hvis økonomien er i den strukturelle ligevægt.

Skattetyperne er personskatter, social security contributions, 2 selskabsskatter samt indirekte

skatter. G er det primære o¤entlige forbrug i den strukturelle ligevægt, hvor det antages, at

kun udgifterne til dagpenge er konjunkturfølsomme. X er alle øvrige o¤entlige indtægter, der

ikke stammer fra de …re netop nævnte skatter, fratrukket renter på den o¤entlige gæld samt

o¤entlige nettokapitaludgifter. Da hverken T i eller G er kendte, beregnes de ved hjælp af

de faktiske skatter henholdsvis o¤entlige udgifter. Skatterne justeres ved en funktion af det

potentielle output i forhold til det faktiske output, mens det o¤entlige forbrug justeres ved

1 Den strukturelle komponent kan desuden blive påvirket af midlertidige faktorer, der ikke har noget med

konjunkturerne at gøre. Fx frasalg af statslige virksomheder og lignende. Forskellige o¤entlige regnskabsprak-

sisser over tid og på tværs af lande gør også sammenligninger svære. Koen og van den Noord (2005), Pedersen og

Elmer (2003) samt Girouard og Price (2004) diskuterer mere dybdegående disse samt andre fordele og ulemper

ved den valgte fremgangsmåde.

2 Ifølge OECDs klassi…kation dækker sociale security contributions alle obligatoriske, lovbestemte betalinger,

som giver rettighed til en fremtidig social ydelse. For eksempel arbejdsløshedsunderstøttelse og aldersbetingede

pensionsordninger inklusive administrationen af disse. I Danmark dækker betegnelsen social security contribu-

tions kun over AM-bidrag (OECD, 2000).

7

(3)


hjælp af en funktion af forholdet mellem den strukturelle og den faktiske ledighed. Det vil sige

Ti = Ti

Y

Y

G = G u

u

hvor Ti er det faktiske skatteprovenu for den i’te skattetype, u det strukturelle ledighedsniveau,

u det faktiske ledighedsniveau, "Ti;y elasticiteten for den i’te skattetype med hensyn til produk-

tionsgabet, og " G; u

u

" Ti ;y

" G; u u

er elasticiteten for det primære o¤entlige forbrug med hensyn til ratioen

mellem det strukturelle og det faktiske ledighedsniveau (Girouard og André, 2005).

Ved hjælp af (3), (4) og (5) kan den strukturelle komponent skrives som

bs strukturel =

P Y

i

Ti Y

" Ti ;y G u

u

" G; u u + X

hvor Y og u er estimeret af blandt andet OECD og er tilgængelig via databasen OECD.Stat.

Tilbage er at estimere elasticiteterne, hvilket gøres i de følgende afsnit. Her udnyttes

Y

(4)

(5)

(6)

" Ti ;y = "Ti;T bi "T bi;y; (7)

hvor T bi er skattebasen for den i’te skattetype. Elasticiteten for den i’te skattetype med hensyn

til produktionsgabet, " ; er dermed givet ved, hvordan provenuet for den i’te skattetype

Ti ;y

ændres, når skattebasen for denne skat ændres, "Ti;T bi ; hvilket skaleres med, hvordan selv samme

skattebase reagerer over for ændringer i produktionsgabet, "T bi;y:

2.2 Indkomstskattens samt social security contributions elasticitet

Elasticiteten for indkomstskatten og social security contributions med hensyn til produktions-

gabet er begge givet ved

" T;y = @T

@Y

Y

T

@T W

=

@W T

@W

@Y

Y

W

= @ T

L

@W

W

T

L

@ (W L)

@Y

Y

W L = " T L ;W " W L;y (8)

hvor L er antallet af beskæftigede, og W er lønnen per beskæftiget. Det ses, at " T;y for de to

typer skatter er givet ved, hvordan skatteprovenuet per indbygger påvirkes, når lønningerne

ændres, " : Dette skaleres med elasticiteten for den aggregerede skattebase, det vil sige den

TL ;W

samlede lønsum i økonomien, med hensyn til produktionsgabet, " W L;y . Forudsætningen er, at

8


den samme procentuelle ændring i lønnen per medarbejder og den samlede lønsum har ens

e¤ekt på skattebetalingen for den enkelte medarbejder. 3

Elasticiteten per skatteyder for skatten med hensyn til skattebasen beregnes ud fra

" TL ;W =

nX

i=1

MTi

i

ATi

hvor i er andelen af skatteydere med indkomst i; MTi er den marginale skattesats ved indkom-

sten i, og ATi er den gennemsnitlige skattesats ved indkomsten i. I praksis foregår beregningen

af (9) ved, at ratioen mellem den marginale og gennemsnitlige skattesats først beregnes for ad-

skillige indkomster for en repræsentativ husholdning. 4 Dernæst vægtes hver ratio med andelen,

der har den givne indkomst i: Da der ikke har kunnet …ndes data for indkomstpro…lerne i alle

landene for alle år estimeres disse ved hjælp samme metode som Girouard og André (2005).

Det vil sige, at der anvendes en log-normal fordeling, som for hvert land til hvert år tilpasses

ratioen mellem første henholdsvis niende indkomstdecil i forhold til medianindkomsten. 5

I Tabel 1 ses det, at alle de undersøgte lande har "Ti;T bi

(9)

> 1 og dermed et progressivt

indkomstskattesystem. Det ses, at USA og Tyskland begge oplever en stor stigning i elas-

ticiteten fra 2000 til 2003, hvilket skyldes, at begge lande havde store skattereformer i denne

periode. De øvrige landes elasticiteter ligger relativ stabile i perioden. Det er umiddelbart

3 Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, da en lønmodtager, der får en højere løn, kan få en højere gennem-

snitlig skattesats, såfremt der er progressivitet i skattesystemet. Dette trækker i retning af en højere gennem-

snitlig skattesats i økonomien for gennemsnitsindbyggeren, når lønnen stiger. Hvis i stedet den samlede indkomst

stiger, kan det samtidig skyldes, at ‡ere personer kommer i beskæftigelse. Disse personer har normalvis en relativ

lav indkomst, hvorfor deres gennemsnitlige skattesats er lav. Dette trækker i retning af en lavere gennemsnitlig

skattesats per indbygger (Girouard og André, 2005).

4 Der anvendes samme de…nition som Girouard og André (2005). Det vil sige et ægtepar med to børn, hvor

begge arbejder fuld tid, og den ene ægtefælle tjener det dobbelte i forhold til den anden. Data for dette samt data

til alle øvrige beregninger stammer fra OECD.Stat medmindre andet er nævnt. De respektive landes marginale

skattesatser og -grænser for 1981-2007 med undtagelse af Tyskland er trukket fra OECD Tax Database, mens

oplysningerne for Tyskland stammer fra Bundesministerium der Finanzen (2004).

5 At der er tale om estimerede indkomstpro…ler i stedet for de faktiske giver anledning til overvejelse om,

hvor stor denne fejlkilde er. Skatteministeriet (2008) giver oplysninger om den faktiske indkomstfordeling for

Danmark i 2007, hvorved forskellen mellem den estimerede og den faktiske indkomstfordeling kan beregnes.

Den anvendte approksimation synes at være brugbar for i hvert fald Danmark i 2007, jf. Figur 24 i appendiks,

hvorfor brugen af log-estimationerne ikke synes kritisk.

9


Tabel 1: Indkomstskattens elasticitet med hensyn til skattebasen

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien 1.6 1.6 1.6 1.6 1.5 1.5 1.6 1.6

Nederlandene 2.4 2.4 2.4 2.4 2.4 2.3 2.4 2.3

Danmark 1.4 1.3 1.3 1.3 1.3 1.4 1.4 1.3

Sverige 1.4 1.3 1.3 1.3 1.3 1.3 1.3 1.4

Frankrig 1.6 1.6 1.6 1.6 1.7 1.7 1.7 1.7

Tyskland ... ... ... 1.7 1.7 1.7 2.3 2.3

USA 1.6 1.5 1.4 1.4 1.3 1.3 1.9 1.8

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

bemærkelsesværdigt, at der ikke er en generel, mærkbar nedgang i elasticiteterne, idet alle

landene med undtagelse af Tyskland og Danmark har reduceret antallet af indkomstintervaller

med forskellige marginale skattesatser markant. Eksempelvis havde Belgien i 1981 23 forskellige

marginale skattesatser, der var stigende i indkomsten, mens dette tal var faldet til fem i 2007.

I 1981 havde USA 16 forskellige marginale skattesatser, hvilket i 2007 ligeledes var reduceret

til fem, jf. OECD Tax Database. At indkomstskattens elasticitet med hensyn til ændringer i

indkomsten trods de færre indkomstintervaller ikke er faldet mærkbart –eller endda som i til-

fældet med USA er steget –skyldes, at de tilbageværende skattegrænser er fastsat således, at

‡est mulige skatteydere får en anden marginalskattesats, såfremt deres indkomst ændres blot

relativt lidt. Endvidere er springene i den marginale skattesats markant forøgede, hvilket og

har betydning for progressiviteten.

Hvis man sammenligner landene ser man, at i 2007 ligger Tyskland og Nederlandene højst

med en elasticitet, der er er omtrent ét procentpoint højere end Danmark, der ligger lavest

blandt de undersøgte lande. At Danmark ligger lavest kan til dels forklares med, at Danmark

i 2007 har det laveste antal indkomstintervaller med forskellige skattesatser, nemlig tre, mens

Tysklands høje placering omvendt kan forklares med, at marginalskattesatsen i Tyskland bereg-

nes som en funktion af indkomsten, hvorved der er en højere marginal skattesats for hver e,

der tjenes mere end bundfradraget på 7.664 e, jf. OECD Tax Database og Bundesministerium

10


der Finanzen (2004). 6

De samme beregninger for elasticiteten for social security contributions med hensyn til

ændret indkomst foretages, hvor resultaterne er rapporteret i Tabel 2.

Tabel 2: Social security contributions elasticitet med hensyn til skattebasen

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien 1.0 1.0 1.0 1.0 0.9 1.0 1.1 1.0

Nederlandene 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.8 0.8

Danmark 1.0 1.0 1.0 1.0 1.0 1.0 1.0 1.0

Sverige 1.0 1.0 1.0 1.0 0.9 1.0 1.0 1.0

Frankrig 0.9 0.9 0.9 0.9 1.0 1.0 1.0 1.0

Tyskland ... ... ... 0.8 0.8 0.8 0.8 0.8

USA 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Det ses her, at elasticiteterne ligger stabilt for de enkelte lande over perioden, men at der er

en vis niveauforskel landene i mellem. Niveauforskellen skyldes, at landene ikke opkræver social

security contributions på samme måde. Eksempelvis opkræves social security contributions i

Danmark og Belgien i 2007 som en konstant proportionalskat af arbejdsmarkedsindkomsten.

Den marginale skattesats for social security contributions i de to lande er derfor konstant,

hvorfor elasticiteten er én. I Sverige i 2007 opkræves social security contributions også som en

fast procentsats af arbejdsindkomsten, men der er en øvre grænse, hvorved skatten kommer

til at virke svagt regressivt. Endelig har USA, Frankrig, Nederlandene og Tyskland i 2007 et

egentligt regressivt system, hvorfor deres elasticiteter er mindre end én. Landene har i perioden

kun ændret begrænset på deres opkrævningssystem for social security contributions, og som

det ses i Tabel 2, er elasticiteterne for de enkelte lande derfor meget stabile.

De ovenfor fundne elasticiteter for indkomstskatten samt social security contributions skaleres

med skattebasens, det vil sige den samlede lønsum i økonomien, W L; sensitivitet ved ændringer

6 Tyskland har i alle de undersøgte år haft et skattesystem, hvor marginalskattesatsen er en kontinuert,

stigende funktion af den skattepligtige indkomst. Imidlertid er selve funktionen ændret i perioden, i særdeleshed

ved skattereformen vedtaget i 2000, hvilket forklarer den ændrede elasticitet.

11


i produktionsgabet, " W L;y ; for at …nde de to skatters elasticitet med hensyn til produktionsga-

bet, jf. (8). Intuitionen tilsiger, at øget økonomisk aktivitet har positiv e¤ekt på beskæftigelsen,

L; da den øgede produktion typisk forudsætter øget arbejdskraftinput. Denne elasticitet må

dog forventes at være mindre end én i henhold til Okuns lov, som angiver, at arbejdskraftspro-

duktiviteten absorberer en del af ændringerne i produktionsgabet. Det må desuden forventes, at

en ændring i beskæftigelsen betyder, at arbejdsmarkedet vil cleare til en anden løn. Des højere

beskæftigelsen er i forhold til den strukturelle beskæftigelse, des mere lønpres må der forventes

at blive, hvilket har e¤ekt på W og dermed skattebasen (van den Noord, 2000). Det vil sige,

at den samlede lønsum ifølge intuitionen er positivt korreleret med konjunkturerne, hvilket de

positive fortegn i Tabel 3 understøtter empirisk.

Tabel 3: Den aggregerede lønsums elasticitet med hensyn til produktionsgabet. 1980-2003

Belgien 0.67

Nederlandene 0.71

Danmark 0.71

Sverige 0.71

Frankrig 0.67

Tyskland 0.67

USA 0.66

Kilde: Girouard og André (2005)

Den aggregerede lønsums elasticitet med hensyn til produktionsgabet, " W L;y ; er for de syv

betragtede lande regresseret i Girouard og André (2005) for perioden 1980-2003. Girouard og

André (2005) inddeler de respektive lande i ‡ere delgrupper ud fra geogra…ske, økonomiske og

statistiske kriterier, hvor ét fælles estimat tilegnes landene i hver gruppe ud fra panelestima-

tionsteknikker. Disse estimater 7 anvendes i dette speciale, da udvidelsen af regressionsperioden

synes at have begrænset e¤ekt sammenlignet med de antagelser, som Girouard og André (2005)

7 Estimaterne er punktestimater, hvilket betyder, at de beregnede elasticiteter, der anvender tallene fra denne

tabel, ligeledes er punktestimater. Dette er også tilfældet med estimaterne i Tabel 7. Der henvises i begge tilfælde

til Girouard og André (2005) for t-statistikker og kon…densintervaller.

12


er nødt til at pålægge af økonometriske hensyn. 8 Dermed kan elasticiteten for indkomstskatten

samt social security contributions med hensyn til produktionsgabet, " T;y ; beregnes, jf. (8).

Tabel 4: Indkomstskattens elasticitet med hensyn til produktionsgabet

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien 1.1 1.1 1.0 1.0 1.0 1.0 1.1 1.0

Nederlandene 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.6

Danmark 1.0 0.9 1.0 0.9 0.9 1.0 1.0 0.9

Sverige 1.0 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 0.9 1.0

Frankrig 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1 1.1

Tyskland ... ... ... 1.2 1.2 1.2 1.6 1.5

USA 1.0 1.0 0.9 0.9 0.9 0.9 1.2 1.2

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Som konsekvens af, at der er lave absolutte forskelle i skattebasens elasticitet med hensyn

til produktionsgabet landene imellem, jf. Tabel 3, er forskelle mellem landene i de to skatters

elasticitet er med hensyn til produktionsgabet, jf. Tabel 4 og Tabel 5, hovedsagligt forklaret ved

forskelle i progressiviteten i landenes skattesystemer, jf. Tabel 1 og Tabel 2. Desuden antages

lønsummens elasticitet med hensyn til produktionsgabet konstant i hvert land i den betragtede

periode, hvorfor variationer over tid udelukkende skyldes ændringer i skatternes elasticiteter

med hensyn til skattebasen. I alle de undersøgte lande er begge skatters elasticiteter med hen-

syn til produktionsgabet positive. Dermed virker de som automatiske stabilisatorer, da øget

økonomisk aktivitet betyder øget skatteprovenu, mens et fald i indkomsten resulterer i et lavere

skatteprovenu. Dermed påvirkes husholdningernes disponible indkomst ikke fuldt ud af æn-

dringer i den økonomiske aktivitet. Da der må forventes en positiv sammenhæng mellem den

disponible indkomst og forbruget, er konsekvensen, at forbruget udjævnes over konjunktur-

cyklen, hvilket er med til at stabilisere økonomien. Bemærk, at elasticiteterne i begge tabeller

skal vægtes med deres andel af BNP for at …nde deres bidrag til de …skale automatiske sta-

8 Regressionsligningen for lønsummens elasticitet med hensyn til produktionsgabet er speci…ceret i førstedif-

ferenser som ln WtLt

Yt = 0 + 1 ln Yt

Yt ; t = 1980; :::; 2003: Der henvises i øvrigt til Girouard og André

(2005) for en nærmere diskussion af de økonometriske teknikker og begrænsninger.

13


ilisatorer, jf. (6). Dermed kan indkomstskatten godt virke mere stabiliserende i eksempelvis

Danmark end USA, selvom indkomstskattens elasticitet med hensyn til produktionsgabet er

mindst i Danmark. Årsagen er, indkomstskatten i Danmark sammenlignet med USA udgør

en meget større del af BNP, jf. Tabel 18 og Tabel 21 i appendiks, hvorved den har forskellig

betydning som stabilisator.

Tabel 5: Social security contributions elasticitet med hensyn til produktionsgabet

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien 0.7 0.7 0.6 0.6 0.6 0.7 0.8 0.7

Nederlandene 0.4 0.4 0.4 0.4 0.4 0.4 0.5 0.5

Danmark 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7

Sverige 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7

Frankrig 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6

Tyskland ... ... ... 0.5 0.5 0.5 0.5 0.5

USA 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

2.3 Selskabsskattens elasticitet

Selskabsskattens elasticitet med hensyn til produktionsgabet er ligeledes givet ved ligning (7).

Imidlertid antages det, at selskabsskatteprovenuet er proportional med skattebasen, det vil sige

"Ti;T bi

= 1; idet landenes selskabsskatter er en konstant proportionalskat af den skattepligtige in-

dkomst. 9 Det vil sige, at ændringen i selskabsskatteprovenuet med hensyn til produktionsgabet

er lig ændringen i skattebasen, når produktionsgabet ændres. Skattebasen er virksomhedernes

pro…t, hvorfor elasticiteten for virksomhedernes pro…t med hensyn til produktionsgabet …ndes.

Det antages, at pro…tten er givet ved forskellen mellem den aggregerede værdiskabelse og den

totale lønsum. Det vil sige, at hvis lønsumsandelen stiger, så falder pro…tandelen tilsvarende.

Ændringen i pro…tandelen, når produktionsgabet ændres, er dermed givet ved ændringen i

9 Dette ignorerer, at den skattepligtige indkomst er delvis tidsafhængig, da man i visse lande blandt andet

kan få fradag i ét skatteår for et tab i et tidligere skatteår. Både van den Noord (2000) og Girouard og André

(2005) har dog samme antagelse.

14


lønsumsandelen, hvorfor sidstnævntes elasticitet, " W L;y i Tabel 3 bruges.

" T;y = @T

@Y

Y

T

= 1 1

= @

@Y

Y @(Y W L) Y

= = 1 1

@Y

Y " W L;y

Y

1

Y

@W L

@Y

Y

W L

hvor er den samlede pro…t i økonomien og Y dermed pro…ttens andel af BNP. (10) beregnes

ved hjælp af de respektive landes pro…tandele igennem årene, se Tabel 14 i appendiks, samt

lønsummens elasticitet med hensyn til produktionsgabet, se Tabel 3, som af Girouard og An-

dré (2005) antages at være konstante for hvert land i perioden. De tidsmæssige variationer i

estimaterne for landenes selskabsskatters elasticitet med hensyn til produktionsgabet skyldes

dermed kun variationer i pro…tandelen over tid. Hermed påvirkes selskabsskattens skattebase.

Tabel 6: Selskabsskattens elasticitet med hensyn til produktionsgabet

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien 1.8 1.6 1.7 1.7 1.6 1.6 1.6 1.6

Nederlandene 1.6 1.5 1.6 1.6 1.5 1.5 1.5 1.5

Danmark 1.7 1.6 1.7 1.6 1.6 1.6 1.6 1.6

Sverige 1.8 1.7 1.7 1.7 1.6 1.6 1.7 1.6

Frankrig 2.0 1.9 1.8 1.7 1.7 1.7 1.7 1.6

Tyskland ... ... ... 1.6 1.6 1.6 1.6 1.6

USA 1.7 1.6 1.6 1.6 1.6 1.6 1.5 1.6

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Som det ses af Tabel 6 er selskabsskattens elasticitet med hensyn til produktionsgabet

større end én. Årsagen er, at skattebasen er meget følsom med hensyn til konjunkturerne,

hvorfor skatteprovenuet også bliver det. I år med lavkonjunktur er virksomhederne pressede

på indtjeningen, hvilket resulterer i en lavere pro…t og derfor reduceret skattebase og -provenu

og vice versa i år med højkonjunktur. Konsekvensen er, at selskabsskatten giver et forholdsvist

stort bidrag til de automatiske stabilisatorer, selvom selskabsskatterne i landene udgør en relativ

lav andel af BNP, jf. Tabel 16 til Tabel 22 i appendiks.

15

Y

(10)


2.4 De indirekte skatters elasticitet

Med indirekte skatter menes skatter og afgifter, der er indeholdt i varens pris. I praksis vil det

eksempelvis i Danmark inkludere moms, told, grønne afgifter og punktafgifter. Girouard og

André (2005) sætter elasticiteten for de indirekte skatter med hensyn til produktionsgabet til

én. Dette sker med henvisning til almen praksis i en række lande samt økonometriske problemer

på grund af blandt andet simultanitet. Med samme begrundelse sættes i dette speciale for de

indirekte skatter " T;y = 1: Konsekvensen er, at de indirekte skatters elasticitet antages konstant

over konjunkturerne. Dette er ikke en helt uskyldig antagelse, da det må forventes, at der

forbruges ‡ere luksusvarer i højkonjunktur, og disse luksusvarer er ofte pålagt punktafgifter.

Dermed kommer skattebasen, det vil sige det samlede forbrug, til at indeholde ‡ere varer, som

beskattes hårdt, hvorfor de indirekte skatters elasticitet med hensyn til skattebasen formentligt

er større end én i boom. Sammenligninger landene imellem er heller ikke mulig, når det antages,

at " T;y = 1: 10

2.5 Det o¤entlige forbrugs elasticitet

De cykliske variationer i det o¤entlige forbrug skyldes hovedsagligt ændrede udgifter til ar-

bejdsløshedsunderstøttelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik, men i visse lande også indkom-

stafhængige subsidier som for eksempel tilskud til medicin og daginstitutioner. Darby og Melitz

(2008) …nder desuden, at udgifter til pensioner, sygedagpenge med mere spiller en betydelig

rolle i de …skale automatiske stabilisatorer. Imidlertid er det på OECD.Stat kun muligt at få

data for dagpengeudgifterne (inklusive administration) for alle landene i hele perioden 1985-

2007. Derfor følges samme forudsætning som i Girouard og André (2005), nemlig at den cykliske

variation i det o¤entlige forbrug kun skyldes ændrede dagpengeudgifter. Det vil sige, at kun an-

delen UI

G

af de o¤entlige udgifter antages konjunkturafhængige. Dette bevirker, at det o¤entlige

budgets følsomhed med hensyn til konjunkturerne underestimeres, og denne underestimation

10 van den Noord (2000) estimerer e¤ekten på det reale privatforbrug ved en ændring af produktionsgabet.

Dette er en approksimation for skattebasens elasticitet med hensyn til produktionsgabet. Han …nder store

landeforskelle. Eksempelvis er punktestimatet 0.68 for Frankrig i perioden 1985-1998, mens det for Danmark

er 1.59. Disse forskelle afspejles heller ikke i fastsættelsen af " T;y for de indirekte skatter, hvorfor de ikke har

e¤ekt på estimatet for størrelsen af de automatiske stabilisatorer. Der er dog stor usikkerhed forbundet med

disse estimater, hvorfor Girouard og André (2005) ikke benytter sig af metoden.

16


er speciel høj i landene med de største udgifter til ledighedsrelaterede udgifter. 11 Endvidere

forudsættes det, at dagpengeudgifterne er proportionale med ledigheden. Det vil sige, at dag-

pengeudgifternes elasticitet med hensyn til ledigheden er én. Dermed er den relative ændring i

dagpengeudgifterne lig den relative ændring i ledigheden, når indkomsten ændres. Herved kan

det o¤entlige forbrugs sensitivitet over for produktionsgabet beregnes ved

" = G;y @G Y

@Y G

= UI

G

@UI

@Y

Y

UI

= UI

G

hvor u ledighedsprocenten, UI dagpengeudgifterne og G er det primære o¤entlige forbrug.

Dagpengenes andel af det primære o¤entlige forbrug, UI ; …ndes i Tabel 15 i appendiks, mens

G

tallene for ledighedens elasticitet med hensyn til produktionen, @u Y ; er i Tabel 7. Estimaterne

@Y u

for sidstnævnte er fra Girouard og André (2005), og estimationsmetoden er den samme som

beskrevet ved lønsummens elasticitet med hensyn til produktionsgabet. 12

Tabel 7: Ledighedens elasticitet med hensyn til produktionsgabet. 1980-2003

Belgien -3.3

Nederlandene -8.0

Danmark -8.0

Sverige -8.0

Frankrig -3.3

Tyskland -5.0

USA -5.3

Kilde: Girouard og Andre (2005)

I forbindelse med ledighedens elasticitet med hensyn til produktionsgabet bemærkes det, at

der er store forskelle landene imellem. Eksempelvis …nder Girouard og André (2005), at ledighe-

den falder med 3.3% i Belgien og Frankrig, når produktionsgabet øges med ét procentpoint,

11 For eksempel udgjorde udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik i Danmark i 2004 1.85% af BNP, mens tallet

for USA var mindre end 0.05% af BNP. Da udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik er konjunkturafhængige,

underestimeres det primære o¤entlige budgets elasticitet med hensyn til produktionsgabet i Danmark, mens

udeladelsen har meget begrænset e¤ekt for USA.

12 Girouard og André (2005) speci…cerer regressionligningen for ledighedens elasticitet med hensyn til produk-

tionsgabet i førstedi¤erenser som ln ut

u t

= 0 + 1 ln Yt

Y t

17

@u

@Y

Y

u

, t = 1980; :::; 2003:

(11)


mens den tilsvarende elasticitet for Sverige, Nederlandene og Danmark ifølge deres resultater

er -8.0%. Arbejdsmarkederne reagerer dermed landene imellem meget forskelligt på stød til

output, hvilket forklarer en stor del af landeforskellene i det o¤entlige forbrugs sensitivitet over

for produktionsgabet i Tabel 8.

Tabel 8: De primære o¤entlige udgifters elasticitet med hensyn til produktionsgabet

1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien -0.17 -0.15 -0.17 -0.16 -0.12 -0.14 -0.09

Nederlandene -0.32 -0.26 -0.28 -0.29 -0.24 -0.23 -0.15

Danmark -0.38 -0.42 -0.45 -0.35 -0.16 -0.21 -0.11

Sverige ... ... -0.35 -0.34 -0.20 -0.15 -0.15

Frankrig -0.08 -0.08 -0.10 -0.08 -0.08 -0.11 -0.10

Tyskland ... ... -0.19 -0.18 -0.14 -0.18 -0.17

USA -0.10 -0.09 -0.09 -0.06 -0.06 -0.09 -0.06

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Dagpengenes andel af de primære o¤entlige udgifter er også årsag til en del af forskellene

mellem landene. Des relativt ‡ere penge et land bruger på dagpenge, des højere elasticitet

med hensyn til produktionsgabet har det, jf. (11). De samlede dagpengeudgifter afhænger af

antallet af ledige, hvilket varierer med konjunkturerne. Elasticiteterne rapporteret i Tabel 8

viser derfor, hvor sensitivt de primære o¤entlige udgifter er med hensyn til produktionsgabet

i det givne år ud fra den gældende ledighedssituation. Dermed vises et øjebliksbillede af, hvor

meget de primære o¤entlige udgifter bidrager til de automatiske stabilisatorer, men ikke hvor

stabiliserende dagpengesystemet generelt virker. Sammenligning på tværs af landene synes der-

for urimelig, da landene formentlig be…nder sig i forskellige konjunktursituationer på grund

asymmetriske stød. Ligeledes skal udviklingen i elasticiteterne i et givet land tages med et vist

forbehold, idet konjunkturerne heller ikke her er konstante. Jeg har derfor forsøgt at tage højde

for konjunkturerne ved at korrigere dagpengenes andel af det primære o¤entlige budget, således

dagpengeudgifterne i den hypotetiske situation, hvor økonomien be…nder sig i den strukturelle

ligevægt, …ndes.

18


UIkorr

G

= UI

G

hvor u er den strukturelle ledighed, og UIkorr er de forventede dagpengeudgifter, hvis u = u :

Som følge af antagelsen om, at dagpengeudgifterne er proportionale med ledigheden, må det

gælde, at hvis den faktiske ledighed er for eksempel 20% højere end den strukturelle ledighed,

medfører det, at dagpengeudgifterne ligeledes er 20% højere, end de ville have været, hvis

arbejdsmarkedet havde været i sin strukturelle ligevægt. Ved at skalere med faktoren u

u tages

der højde for dette, hvorved den aktuelle konjunktursituation ikke spiller ind. Sammenligning

over tid og på tværs af lande bliver mere dermed rimelig, idet udgangspunktet er det samme,

nemlig u = u : Forskelle skyldes nu, at dagpengesystemernes generøsitet er forskellige.

De korrigerede elasticiteter …ndes i Tabel 9, hvor det ses, at de enkelte landes elasticiteter er

langt mere konstante end i Tabel 8, da den aktuelle konjunktursituation ikke spiller ind. Det ses

endvidere, at lande som Sverige og Danmark, der har relativt generøse dagpengesystemer, har

en højere elasticitet end USA, hvis dagpengesystem er mindre generøst. Som følge heraf bidrager

de to nordiske landes primære o¤entlige udgifter mere til de …skale automatiske stabilisatorer

end de amerikanske i samme givne konjunktursituation.

Tabel 9: De primære o¤entlige udgifters elasticitet med hensyn til produktionsgabet. Korrigeret

u

u

1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien ... ... ... ... -0.09 -0.10 -0.08

Nederlandene ... ... ... ... ... -0.21 -0.18

Danmark ... ... ... -0.37 -0.25 -0.24 -0.24

Sverige ... ... -0.18 -0.19 -0.18 -0.16 -0.14

Frankrig -0.07 -0.09 -0.10 -0.08 -0.09 -0.11 -0.09

Tyskland ... ... -0.17 -0.20 -0.21 -0.21 -0.21

USA -0.07 -0.07 -0.06 -0.04 -0.05 -0.05 -0.04

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

19

(12)


2.6 De …skale automatiske stabilisatorer

I de foregående afsnit er elasticiteterne i budgetsaldoens strukturelle komponent (6) estimeret,

og sammen med tidsserier for skatteprovenuet i de enkelte lande fra OECD.Stat, er det muligt

at beregne den cykliske komponent i det o¤entlige budget, jf. (2). Herved kan størrelsen på de

…skale automatiske stabilisatorer beregnes som ændringen i den cykliske komponent i procent

af BNP, når produktionsgabet ændres med ét procentpoint. Dette er gjort i Tabel 10, som

anvender de ikke-korrigerede elasticiteter for det primære o¤entlige budget fundet i Tabel 8, og

dermed viser størrelsen på de faktiske automatiske stabilisatorer i et givet år. Tabel 11 korrigerer

for den aktuelle konjunktursituation ved at anvende de korrigerede elasticiteter for det primære

o¤entlige budget fundet i Tabel 9. Størrelsen på de …skale automatiske stabilisatorer skal derfor

i Tabel 11 fortolkes som, hvad de ville have været, hvis økonomien havde befundet sig i den

strukturelle ligevægt. Sammenligning mellem lande og over tid i denne tabel er udtryk for,

hvordan selve det o¤entlige budget generelt er indrettet med hensyn til at virke stabiliserende,

og ikke hvordan det stabiliserer i den aktuelle situation.

Tabel 10: De …skale automatiske stabilisatorer

1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007 Gennemsnit

Belgien 0.54 0.52 0.54 0.54 0.50 0.53 0.48 0.52

Nederlandene 0.55 0.51 0.56 0.51 0.47 0.53 0.51 0.52

Danmark 0.61 0.66 0.68 0.63 0.57 0.59 0.53 0.61

Sverige ... ... 0.61 0.60 0.55 0.55 0.54 0.57

Frankrig 0.50 0.49 0.51 0.51 0.49 0.52 0.51 0.51

Tyskland ... ... 0.47 0.45 0.43 0.51 0.53 0.48

USA 0.34 0.33 0.33 0.31 0.31 0.37 0.35 0.33

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Tabel 10 viser, at i perioden 1985-2007 har de …skale automatiske stabilisatorer været størst

i Danmark og Sverige, mens de i USA har været lavest. De …re øvrige lande udgør en mellem-

gruppe, hvor der dog er en tendens til, at de automatiske stabilisatorer har været størst i Belgien

og Nederlandene, mens Tyskland og Frankrig generelt har haft lidt lavere værdier. Hvis man

sammenligner de faktiske automatiske stabilisatorer over tid, …nder man, at der er blevet min-

20


dre forskel i perioden. De lande med de højeste værdier i starten af perioden har oplevet et fald.

Der er her tale om Danmark, Sverige, Belgien og Nederlandene. Omvendt har de lande med de

mindste værdier i begyndelsen oplevet en stigning. At USA har lave automatiske stabilisatorer

skyldes, at dagpengesystemet ikke er særlig generøst, og at skattetrykket er lavt i forhold til

de andre lande. Dermed påvirkes det o¤entlige budget mindre af ændringer i konjunkturerne,

hvorfor de automatiske stabilisatorer er lave. Imidlertid ønsker man tilsyneladende i USA at

have en vis styrke i de automatiske stabilisatorer, hvilket kan forklare, hvorfor indkomstskat-

tesystemet er indrettet således, at indkomstskattens elasticitet med hensyn til skattebasen er

relativ høj, se Tabel 1. Omvendt har lande som Danmark og Sverige i forvejen stærke automa-

tiske stabilisatorer som følge af generøse dagpengesystemer og høje skattetryk, hvorfor de ikke

til samme grad behøver at indrette deres skattesystemer således, at indkomstskattens elasticitet

med hensyn til skattebasen er høj.

Figur 1: Den o¤entlige sektors størrelse og de …skale automatiske stabilisatorer. 2007

Fiskal automatisk stabilisator

0.550

Tyskland

0.525

0.500

0.475

0.450

0.425

0.400

0.375

USA

Belgien

Nederlandene

Frankrig

Danmark

Primære strukturelle offentlige forbrug i procent af BNP

0.36 0.38 0.4 0.42 0.44 0.46 0.48 0.5 0.52 0.54

Sammenhængen påpeget i van den Noord (2000) samt Girouard og André (2005) mellem

budgettets sensitivitet over for ændringer i produktionsgabet samt størrelsen på den o¤entlige

sektors strukturelle udgifter er også fundet i denne analyse: Et højt niveau af primære o¤entlige

udgifter i den strukturelle ligevægt betyder højere …skale automatiske stabilisatorer, jf. Figur 1.

Desuden viser Figur 2 en generel positiv sammenhæng mellem en økonomis åbenhedsgrad 13 og

størrelsen på de …skale automatiske stabilisatorer. Dette indikerer, at de lande, der er mest åbne,

har valgt at indrette deres økonomi således, at det o¤entlige budget får en mere stabiliserende

funktion. Det være sig form af en større o¤entlig sektor eller selve indretningen af skatte- og

13 Åbenhedsgraden er de…neret som Import + Eksport

BNP

100:

21

R 2 =0.52

Sverige


dagpengesystemerne (Rodrik, 1998).

Figur 2: Åbenhedsgraden og de …skale automatiske stabilisatorer. 2007

Fiskal automatisk stabilisator

0.525

0.500

0.475

0.450

0.425

0.400

0.375

USA

Frankrig

Tyskland Sverige

Danmark

Nederlandene

R 2 =0.18

Åbenhedsgrad

30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170

Som det fremgår af de foregående afsnit, er skatternes elasticiteter med hensyn til produk-

tionsgabet relativt stabile i perioden, og kan derfor kun være årsag til en begrænset del af

reduktionen i forskellene mellem landene. En del af forklaringen skal derfor …ndes i, at der er

sket en skatteomlægning i landene, jf. Tabel 16 til Tabel 21 i appendiks. Det ses her, at der

landene imellem har været en tendens til større ensartethed i summen af de …re undersøgte skat-

ters provenu i forhold til BNP. Herved er der i højere grad kommet samme udgangspunkt for,

hvor meget de o¤entlige budgetter kan påvirke den økonomiske aktivitet. Desuden er forskel-

lene i den interne allokering mellem, hvilke af de …re undersøgte skattetyper, der …nansierer de

o¤entlige udgifter, også blevet delvis udlignet. E¤ekten er mest udpræget for indkomstskatten,

mens billedet er lidt mere uklart for de øvrige skatter. At forskellen mellem landenes automa-

tiske stabilisatorer er blevet mere mindre, skyldes til dels også, at forskellene i det primære

o¤entlige forbrugs elasticitet med hensyn til produktionsgabet er reducerede. Her spiller det

som tidligere diskuteret en rolle, at konjunktursituationerne i de betragtede lande er blevet

mere ens i løbet af perioden.

Størrelsen på de …skale automatiske stabilisatorer i Tabel 11 viser, hvor stabiliserende det

o¤entlige budget generelt er designet. Det er desværre meget begrænset, hvor meget der kan

sammenlignes over tid, da det ikke har været muligt at …nde data for en række år i en del

lande. Imidlertid viser tallene for periodens slutning, det vil sige 2003 samt 2007, at det danske

o¤entlige budget giver de største …skale automatiske stabilisatorer, mens det amerikanske giver

de laveste. De øvrige lande udgør en stor midtergruppe, hvor rangordningen er lidt forskellig fra

22

Belgien


Tabel 11: De automatiske …skale stabilisatorer. Korrigerede

1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien ... ... ... ... 0.47 0.49 0.47

Nederlandene ... ... ... ... ... 0.51 0.54

Danmark ... ... ... 0.64 0.66 0.62 0.64

Sverige ... ... 0.51 0.50 0.55 0.58 0.55

Frankrig 0.49 0.50 0.51 0.51 0.50 0.52 0.50

Tyskland ... ... 0.46 0.47 0.49 0.55 0.56

USA 0.31 0.31 0.30 0.29 0.30 0.33 0.33

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Tabel 10. Sverige ligger fortsat højt, men er ved korrektionen i 2007 overgået af Tyskland. De

andre landes placering er som før, hvor dagpengeudgifterne ikke var korrigerede, med undtagelse

af Belgien, der med korrektionen nu ligger lavest i mellemgruppen.

2.7 Årsager til forskellige størrelser automatiske stabilisatorer

I henhold til ovenstående gælder det, at størrelsen på de automatiske …skale stabilisatorer er

givet ved tre overordnede forhold. Disse er størrelsen på den o¤entlige sektor samt indret-

ningen af dagpenge- henholdsvis skattesystemet. Størrelsen på den o¤entlige sektors primære

udgifter i forhold til BNP har betydning, da …nansieringen heraf afgør, hvor stort skatteprov-

enuet skal være. I den forbindelse spiller skattesystemets design ind gennem, hvad der beskattes.

Des hårdere de konjunkturfølsomme skattebaser beskattes, des større bliver de …skale automa-

tiske stabilisatorer. Disse er desuden voksende i, hvor progressive de respektive skatter virker.

Dagpengesystemet har e¤ekt på det o¤entlige budgets cykliske komponent via dets samlede

udgifter, som bestemmes af dets generøsitet samt hvor mange, der får dagpenge i den aktuelle

konjunktursituation.

Hvorvidt et land har valgt at have store eller små …skale automatiske stabilisatorer afhænger

af en række forhold. Eksempelvis blev der i Figur 2 fundet indikationer på, at øget åbenheds-

grad trækker i retning af, at man vælger et system med store automatiske stabilisatorer. Andre

forhold som befolkningens præference over for o¤entligt forbrug, produktionens sammensæt-

23


ning, antallet af likviditetsbegrænsede forbrugere, størrelsen på stød med mere spiller også en

rolle for, dels hvor e¤ektive de …skale automatiske stabilisatorer er, dels hvor meget befolkningen

værdsætter stabilisering via det o¤entlige budget i forhold til den omkostning, det fører med

sig. Begge dele har betydning for størrelsen på de optimale …skale automatiske stabilisatorer.

Dette er udgangspunktet for, at der i næste afsnit opstilles en model, hvor betydningen af

ovenstående forhold undersøges for størrelsen på de optimale …skale automatiske stabilisatorer.

Til start betragtes økonomien i en situation uden konjunkturer. Det forsøges her forklaret, hvilke

egenskaber ved et land, der kan begrunde, hvorfor man har valgt det givne o¤entlige forbrug og

dagpengeniveau. De automatiske stabilisatorer spiller her ingen rolle, da økonomien ikke kan

udsættes for stød. Dernæst betragtes en situation, hvor en tilstand a la …nanskrisen er mulig. I

praksis sker det i modellen ved hjælp af to faktorer. Den ene er, at det bliver muligt med meget

større stød til økonomien, mens den anden er, at andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger

forøges markant. På grund af uforventede stød kommer de automatiske stabilisatorer til at få

betydning. I den forbindelse undersøges det i modellen, hvilken e¤ekt risikoen for den imiterede

…nanskrise har på fastsættelsen af det optimale o¤entlige forbrug og dagpengeniveau. Disse vil

formentligt ændres, da de virker stabiliserende på økonomien. Dette kan give en indikation af,

hvorvidt størrelsen på de nuværende automatiske …skale stabilisatorer i de undersøgte lande

bør ændres i en tid, hvor …nanskrise er mulig.

3 Modelbeskrivelse

Modellen tager udgangspunkt i Andersen, Kristo¤ersen og Rasmussen (2009). Der er tale om

en lille, åben økonomi med to goder. Tradeables, som kan produceres i hele verden, og non-

tradeables, der kun kan produceres i den betragtede økonomi. Af samme årsag bestemmes

prisen på tradeables på verdensmarkedet og er eksogen, mens prisen på non-tradeables er givet

ved udbud og efterspørgsel på det indenlandske marked og er derfor endogen. Endvidere an-

tages en eksogen andel af husholdningerne at være likviditetsbegrænsede, mens de øvrige ikke-

likviditetsbegrænsede husholdninger på lige vilkår med den o¤entlige sektor kan låne til renten

r, som er eksogen, idet der antages perfekt kapitalmobilitet. I modellen betragtes to perioder.

Den første periode er stød-perioden, hvor det er muligt, at økonomien bliver ramt af et stød

til prisen på tradeables, mens det i anden periode gælder, at al tilpasning har fundet sted.

24


Periode to kan derfor fortolkes som det lange sigt. Det antages, at den nominelle løn i første

periode er rigid, hvorfor den ikke kan reagere på et eventuelt stød. Prisen på non-tradeables

kan derimod reagere på stødet. I anden periode er det ikke muligt med stød, hvorfor der ikke

er nogen usikkerhed om de respektive økonomiske variable, når lønnen fastsættes på ny i denne

periode.

Opdelingen i tradeables og non-tradeables er en meget simpel måde at modellere en lille,

åben økonomi på, idet ændringer i tradeable-prisen kan fortolkes som udlandets ind‡ydelse på

den betragtede økonomi. Tinbergen (1965) var den første, der udnyttede dette, mens blandt

andet Andersen og Holden (2002) senere har benyttet sig af samme fremgangsmåde. Stødene til

tradeable-prisen kan dermed fortolkes som, at konjunktursvingninger overføres mellem samhan-

delslande. Alternativt kunne en to-lande model som opstillet i Andersen og Spange (2006)

anvendes. Her ignoreres pengepolitik og valutakursen normaliseres til én, hvilket også synes ac-

ceptabelt for dette speciales problemstilling, da fokus er på …skal stabilisering. Dette forklarer

også, hvorfor gevinsten er fundet mindre end omkostningen ved at opstille en model i et New

Open Economy Macroeconomics (NOEM) framework. Her ligger fokus generelt på pengepoli-

tik, se Lane (2001) for en litteraturgennemgang. På grund af den generelle struktur i NOEM

er …nanspolitikken i de ‡este NOEM-modeller begrænset til at kunne evaluere …nanspolitiske

tiltag under bibetingelse af, at det o¤entlige budget altid skal være i balance. Enkelte artik-

ler som Coutinho (2005) og Botman et al. (2006) har dog udvidet fundamentet bag NOEM,

hvorved det er muligt, at det o¤entlige kører med under- eller overskud på det o¤entlige budget.

Imidlertid vil en løsning i sådan en model være mere omfattende, end det er nødvendigt for

at give en kvalitativ indsigt i, hvorvidt de automatiske stabilisatorer har passende styrke i de

undersøgte lande. Desuden er det i en mere simpel model lettere at adskille de enkelte e¤ekter

og dermed analysere, hvad der driver resultaterne. Dette er årsagerne til anvendelsen af den

simple model, som introduceres i følgende afsnit.

3.1 Udbud

Der er to sektorer i økonomien: Non-tradeable-sektoren samt tradeable-sektoren. Som følge af,

at arbejderne er homogene, betaler alle virksomheder den samme løn. Det antages, at virk-

25


somhederne er atomistiske og derfor pristagere. De maksimerer pro…tten

givet den konkave produktionsfunktion

Dette giver udbuddet

i

t = P i

t Y i

t WtL i t , i = NT; T og t = 1; 2 (13)

Y i

t = F (L i t) ; F 0

> 0 og F 00

< 0: (14)

Y Supply;i

t = H Wt

P i

t

Udbuddet er således stigende i egenprisen og faldende i lønnen.

, H 0

< 0: (15)

Hvad angår lønfastsættelsen gælder det, at i anden periode fastsættes lønnen helt på ny

ud fra det eventuelt realiserede stød i første periode. Da der ikke kan forekomme stød i anden

periode, er alt kendt, når lønnen fastsættes for periode to. Reallønnen fastsættes som et mark-up

på den reale arbejdsløshedsunderstøttelse. En sådan lønfastsættelse kan blandt andet begrundes

med e¢ ciency wage argumenter eller tilstedeværelsen af en fagforening med markedsmagt i

lønforhandlingsprocessen.

W2

Q2

= (b2) , (b2) b2 og b > 0 (16)

hvor bt er den reale dagpengesats, Qt er forbrugerpris-indekset og ( ) mark-up-funktionen,

som er stigende i dagpengesatsen. Endvidere udnyttes det, at løn og dagpenge beskattes med

samme skattesats, hvorfor denne ikke har nogen betydning for lønfastsættelsen. Bemærk, at

denne lønfastsættelse kombineret med antagelsen om, at hver husholdning inelastisk udbyder

én enhed arbejdskraft, 14 betyder, at der er ufrivillig ledighed i modellen. Des højere mark-up,

des større ledighed bliver der i modellen.

Forbrugerpris-indekset antages homogen af grad nul og er givet ved

Qt = (P NT

t ; P T

t ) ,

0

P NT

t

> 0 og

0

P T t

> 0. (17)

I første periode er den nominelle løn rigid, da den er fastsat før periodens begyndelse.

Dette er for eksempel tilfældet ved lønkontrakter. Lønnen i første periode er sat ud fra samme

14 Jf. nyttefunktionen for husholdningerne (32), hvor kun forbruget af de to varer indgår. Fritid indgår altså

ikke, hvorfor arbejdsudbuddet er inelastisk.

26


løndannelse som i anden periode, jf. (16), men på baggrund af en forventning om intet stød til

tradeable-prisen. I praksis betyder det, at lønnen fastsættes på baggrund af det forbrugerpris-

indeks, der vil realiseres, hvis der ikke kommer stød til tradeable-prisen. Derfor gælder

W1 = W hvor (18)

W = (b1)Q1jintet stød , (b1) b1 og b > 0:

Med ovenstående modelspeci…kationer in mente kan udbuddet af begge varer i første periode

omskrives til

Y Supply;i

1 = H W1

P i 1

= H W

P i 1

= S i 1 P i 1 , i = NT; T

hvor det gælder, at udbuddet udelukkende varierer med egenprisen, da den nominelle løn er fast.

I anden periode kan man ligeledes ved at udnytte ovenstående relationer omskrive udbuddet til

Y Supply;i

2 = H W2

P i 2

= H

= S i 2

= H Q2 (b2)

(P i 2; P j

2 ) (b2)

P j

2

P i !

2

P i 2

P i 2

!

= H

(1;

, i; j = NT; T , i 6= j:

j

P2 P i !

) (b2)

2

Det ses, at udbuddet i periode to i begge sektorer afhænger af det relative prisniveau.

At udbuddet ikke kun afhænger af egenprisen, som det var tilfældet i periode et, skyldes, at

alt er kendt, når lønnen for periode to fastsættes. Dermed fastsættes den nominelle løn via

forbrugerpris-indekset på baggrund af de faktiske priser på hver af de to varer. Således gælder

det, at

@S T 2

@

P NT

2

P T 2

P NT

2

P T 2

< 0 og

@S NT

2

@

P NT

2

P T 2

P NT

2

P T 2

(19)

(20)

> 0: (21)

Udbuddet stiger i hver af de to sektorer, når prisen på denne sektors vare stiger i forhold til

prisen på den anden vare. Intuitionen er, at højere priser betyder højere lønniveau. Hvis prisen

på tradeables for eksempel stiger mere end non-tradeable-prisen, betyder det for non-tradeable-

sektoren, at lønudgifterne er steget mere end prisen på deres eget produkt. Konsekvensen er,

at marginalomkostningerne bliver større end det marginale revenue, hvorfor det er optimalt for

27


denne sektor at mindske produktionen. Omvendt gælder det for tradeable-sektoren, at deres pris

er steget mere end omkostningerne. Derfor øger de produktionen, indtil marginalomkostningen

og det marginale revenue atter er lig hinanden.

Endelig skal det bemærkes, at lønnen er stigende i både arbejdsløshedsunderstøttelsen samt

størrelsen på det mark-up, der sættes på dagpengene, jf. (16) og (18). Højere løn betyder højere

omkostninger forbundet med produktion, hvorfor udbuddet i begge perioder og sektorer er

faldende i både dagpengesats og mark-up. Beskæftigelsen i sektor i for periode t er

Dermed er den samlede beskæftigelse i økonomien

3.2 Efterspørgsel

L i t = F 1 (S i t) , i = NT; T og t = 1; 2: (22)

L1 = L T 1 P T 1 + L NT

1

L2 = L T 2

P NT

2

P T 2

+ L NT

2

P NT

1

P NT

2

P T 2

(23)

: (24)

Husholdningernes nytte af forbrug antages at være separabel over tid. Præferencerne er ho-

motetiske og er givet ved den indirekte nyttefunktion

Vt = P NT

t ; P T

t mt (25)

hvor mt er husholdningens nominelle forbrug i periode t. Som følge af, at præferencerne er

homotetiske, må det gælde, at ( ) er homogen af grad ( 1). Bemærk, at husholdningernes

nytte er givet ved deres forbrug i reale termer. Det vil sige, at P NT

t ; P T

t

mt er realforbruget.

Sammenhængen mellem forbrugerpris-indekset og den indirekte nyttefunktion er derfor givet

ved

P NT

t ; P T

t

=

1

(P NT

t

; P T : (26)

t )

Ud fra den indirekte nyttefunktion kan hver husholdnings marshallian efterspørgsel på de to

varer …ndes. Endvidere udnyttes det, at alle husholdninger har samme nyttefunktion, og at

præferencerne er homotetiske, hvilket gør aggregering simpelt. Den aggregerede efterspørgsel

på de to varer kan derfor skrives som

D NT

t = c NT P NT

t

; P T

t Mt (27)

D T t = c T P NT

t ; P T

t Mt (28)

28


hvor c NT ( ) henholdsvis c T ( ) er husholdningernes marshallian efterspørgsel på non-tradeables

henholdsvis tradeables, og Mt er det aggregerede nominelle forbrug i periode t. Da nytten er

homotetisk spiller det nominelle forbrug kun en skaleringse¤ekt på efterspørgslen. Efterspørgslen

påvirkes desuden af priserne, da disse bestemmer, hvor meget husholdningerne har råd til

at købe af de givne varer. Des dyrere en vare er, des færre enheder af denne vare er der

råd til for et givet budget. Endvidere spiller priserne også under visse betingelser en rolle for

husholdningernes optimale forbrugsallokering. Hvis varerne er substitutter, vil en prisstigning

på den ene vare have positiv e¤ekt på efterspørgslen på den anden vare, selvom dennes pris er

uændret. Efterspørgslen vil bevæge sig hen imod den billigste vare. Hvis varerne omvendt er

komplementer, er husholdningerne nødt til at forbruge begge varer for at få genereret nytte.

En prisstigning på den ene vare betyder derfor, at der bliver færre penge til rådighed til den

anden vare. Konsekvensen af en prisstigning i dette tilfælde er negativ e¤ekt på begge varers

efterspørgsel. Endelig gælder det, at hvis substitutionselasticiteten er netop én, så betyder

ændringer i prisen på den ene vare intet for efterspørgslen på den anden vare, hvis denne vares

pris er konstant.

3.2.1 Likviditetsbegrænsninger

Det antages, at en eksogen andel på af husholdningerne er likviditetsbegrænsede og derfor ikke

har adgang til lånemarkedet. Den resterende andel (1 ) kan derimod låne til verdensmarked-

srenten r, der er konstant over tid. Hvorvidt en given husholdning er likviditetsbegrænset eller

ej er i denne model uafhængig af arbejdsmarkedsstatus og lignende. 15 Desuden er alle hush-

oldningerne homogene, hvorfor de har ens præferencer. Allokeringen af forbrug mellem de to

grupper har derfor ingen betydning på efterspørgslen på de to varer. Ved at udnytte samme

tilgang som i Campell og Mankiw (1991) bliver den aggregerede efterspørgsel på non-tradeables

henholdsvis tradeables dermed

D i t = c i P i

t ; P j

t M c t + (1 )c i P i

t ; P j

t M nc

t

= c i P i

t ; P j

t [ M c t + (1 )M nc

t ] , i; j = NT; T , i 6= j og t = 1; 2

15 Der henvises til Andersen, Kristo¤ersen og Rasmussen (2009) for en modelopsætning, hvor likviditetsbe-

grænsningen er sammenfaldende med ledighed. Vi får dermed en endogen andel, som er likviditetsbegrænsede.

29

(29)


hvor M c t er de likviditetsbegrænsede husholdningers samlede nominelle forbrug, mens M nc

t er

de ikke-likviditetsbegrænsede husholdningers samlede nominelle forbrug.

For de likviditetsbegrænsede husholdninger forudsættes det, at de alle er i en situation,

hvor de i første periode gerne ville forbruge mere end deres indkomst, men er forhindrede i at

gøre det, da de ikke har adgang til lånemarkedet. Andersen, Kristo¤ersen og Rasmussen (2009)

udleder betingelsen

W1 <

1 + c

1 + r b2Q2; (30)

der sikrer, at enhver likviditetsbegrænset husholdning gerne ville låne i periode et, hvis det var

muligt. Betingelsen forudsætter, at de likviditetsbegrænsede husholdningers subjektive diskon-

teringsrate,

c ; generelt skal være meget højere end den objektive diskonteringsrate, om end

denne forskel er faldende i replacement ratioen. Ligning (30) synes generelt at være meget

restriktiv, men kan forklares med, at netop de likviditetsbegrænsede husholdninger antages

kendetegnede ved at diskontere meget hårdt, da de har et højt ønske om at købe et gode, som

kapitalmarkedet ikke vil låne dem penge til. Som konsekvens af, at de likviditetsbegrænsede

forbrugere er forhindrede i at låne, antages de at forbruge så meget, som det er dem muligt i

første periode, nemlig hele deres disponible indkomst. Konsekvensen er, at de i anden periode

hverken har nogen gæld eller formue. Af samme grund gælder det på aggregeret niveau, at

M c t = I c t ; (31)

hvor I c t er de likviditetsbegrænsede husholdningers aggregerede disponible indkomst, det vil

sige indkomsten efter skat.

De ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger maksimerer deres livstidsnytte ved hjælp af

intertemporal substitution. Deres livstidsnytte 16 er

ln P NT

1 ; P T 1 m nc

1

+

1

1 +

NT

nc ln P2 ; P T 2 m nc

2

hvor nc er de ikke-likviditetsbegrænsede husholdningers subjektive diskonteringsrate, og m nc

t

er den enkelte ikke-likviditetsbegrænsede husholdnings nominelle forbrug i periode t. Den in-

tertemporale budgetbegrænsning er

(32)

m nc

1 + 1

1 + r mnc 2 = i nc

1 + 1

1 + r inc 2 ; (33)

16 De likviditetsbegrænsede husholdninger antages at have samme funktionelle form for nytten. De to grupper

kan dog have forskellige subjektive diskonteringsrater.

30


hvor i nc

t er en ikke-likviditetsbegrænset husholdnings indkomst efter skat i periode t. Den opti-

male forbrugsallokering over tid …ndes ved at maksimere livstidsnytten (32) med hensyn til for-

bruget i de to perioder under bibetingelse af den intertemporale budgetbegrænsning. 17 Herved

fås Euler-ligningen

m nc

2 =

1 + r

1 + mnc

1 : (34)

Intuitionen er, at des mere vægt husholdningerne lægger på første periode i forhold til markedet,

des mere vil de forbruge i periode et, hvorfor der er mindre tilbage til forbrug i periode to. Denne

forbrugsallokering over tid bevirker, at marginalnytten af forbrug er den samme i de to perioder.

Kombineres Euler-ligningen og den intertemporale budgetbegrænsning udledes de ikke-

likviditetsbegrænsede husholdningers forbrug i hver periode som funktion af indkomsten. Ved

at udnytte, at præferencerne er homotetiske, fås det aggregerede nominelle forbrug for de ikke-

likviditetsbegrænsede husholdninger

M nc 1 +

1 =

2 + Inc

M nc

2 =

1 + r

2 + Inc

1 + Inc 2

1 + r

1 + Inc 2

1 + r

(35)

: (36)

Da sandsynligheden for, at en given husholdning er likviditetsbegrænset eller ej, er uafhængig

af arbejdsmarkedsstatus, kan den aggregerede disponible indkomst, hvis alle tilhører gruppen

af likviditetsbegrænsede henholdsvis ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger, skrives som

I c t = Lt [(1 ) Wt] + (1 Lt) (1 ) btQt (37)

I nc

t = Lt [(1 ) Wt] + (1 Lt) (1 ) btQt (38)

hvor er en proportional skattesats. Det udnyttes, at befolkningen er normaliseret til 1, hvorved

ledighedsprocenten kan de…neres som ut (1 Lt) :

Det forudsættes implicit, at de ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger hver især kender

deres arbejdsmarkedsstatus og dermed deres indkomst i periode to, når de vælger deres forbrug

i periode et. Dermed kan det aggregerede privatforbrug i de to perioder skrives som

M c 1 + (1 )M nc

1 = I c 1 + (1

1 +

)

2 + Inc

M c 2 + (1 )M nc

2 = I c 2 + (1

1 + r

)

2 + Inc

17 Da (32) er konkav i forbruget er andenordensbetingelsen opfyldt.

31

1 + Inc 2

1 + r

1 + Inc 2

1 + r

(39)

: (40)


3.3 Den o¤entlige sektor

Det o¤entlige forbrug består udelukkende af non-tradeables. Desuden udbetaler det o¤entlige

dagpenge. Disse udgifter …nansieres ved at beskatte husholdningernes indkomst ved hjælp af

en proportionalskat, der er den samme over de to perioder. Det o¤entliges budgetbegrænsning

bliver dermed

(1 L1) (1 )b1Q1 + (1 L2)

(1 )b2Q2

1 + r

+ P NT

1 g NT

1 + P NT

2 gNT 2

W2

1 + r = L1 W1 + L2

1 + r (41)

Dermed balancerer det o¤entliges budget over de to perioder tilsammen, men ikke nødvendigvis

i hver periode. Som følge af at modellen kun strækker sig over to perioder, er udviklingen i det

o¤entliges gælds- eller formueposition meget simpel. Et eventuelt underskud i første periode

skal …nansieres i anden periode, og et eventuelt overskud på de o¤entlige …nanser i første periode

skal modsvares af et underskud i næste periode.

Det bemærkes, at det o¤entlige forbrug ikke indgår i husholdningernes nyttefunktioner, men

at det senere introduceres i den sociale velfærdsfunktion (51). Ved at antage, at den enkelte

agent ikke kan bestemme sit bidrag til det o¤entlige forbrug og at nytterne er separable i

de to private goder og det o¤entlige forbrug, har det ingen påvirkning på den enkelte hush-

oldnings beslutning, hvorvidt det o¤entlige forbrug indgår i nyttefunktionen eller ej. Det er

derfor grundet senere tekniske årsager nemmest kun at lade det o¤entlige forbrug indgå i den

sociale velfærdsfunktion. Alternativt kan dette fortolkes som, at beslutningstagerne bag den

sociale velfærdsfunktion har andre præferencer end det enkelte individ. Det kan skyldes, at

beslutningstagerne har et helhedssyn på samfundet, som den enkelte borger ikke har.

3.4 Markedsligevægt

For at markedet for non-tradeables er i ligevægt, skal udbud være lig efterspørgsel. Prisen på

non-tradeables fungerer som markedsclearings-mekanismen og skal derfor i første periode sikre

c NT P NT

1 ; P T 1 [ M c 1 + (1 )M nc

1 ] + g NT

1

mens prisen på non-tradeables i anden periode skal sikre

c NT P NT

2 ; P T 2 [ M c 2 + (1 )M nc

2 ] + g NT

2

= S NT

1 (P NT

1 ); (42)

= S NT

2

P NT

2

P T 2

: (43)

Ovenstående betingelser sikrer, at den produktion, der er i non–tradeable-sektoren, er lig med

den betragtede økonomis efterspørgsel. Dette er ikke tilfældet for tradeable-sektoren, da den

32


som tidligere nævnt clearer på verdensmarkedet ved hjælp af sin pris, som i modellen derfor er

eksogen. Konsekvensen er, at produktionen i tradeable-sektoren kun ved en tilfældighed vil være

lig med den indenlandske efterspørgsel på varen. Er produktionen i tradeable-sektoren større end

den indenlandske efterspørgsel, sælges varen på verdensmarkedet. Omvendt, hvis produktionen

i tradeable-sektoren er lavere end efterspørgslen i den betragtede økonomi, forudsættes det, at

verdensmarkedet kan forsyne det indenlandske marked uden ekstra omkostninger.

3.5 Konjunkturer

Som tidligere nævnt er en vigtig egenskab ved modellen, at den kan modellere konjunkturer.

I praksis sker dette ved at lade den eksogene tradeable-pris variere. Det undersøges derfor,

hvordan modellen reagerer over for ændringer i prisen på tradeables. Lad os betragte tilfældet,

hvor tradeable-prisen falder i første periode og dernæst vender tilbage til sit oprindelige niveau

i anden periode. Nedenstående diskussion viser, at dette modellerer en lavkonjunktur i periode

et, hvorefter økonomien kommer i den langsigtede ligevægt i periode to. Des dybere recession,

der skal modelleres, des større skal reduktionen i tradeable-prisen være. At tradeable-prisen

falder i lavkonjunktur, kan fortolkes som, at samhandelslandene er i recession, hvorfor deres

efterspørgsel falder. Alternativt kan det fortolkes som øget produktion i udlandet på grund

af eksempelvis et positivt produktionsstød dér, men ikke i den betragtede økonomi. Endelig

kan ændringer i tradeable-prisen være udtryk for, at landets valuta apprecierer i forhold til

samhandelslandenes valutaer. Alt sammen får prisen på tradeables til at falde. Dette har negativ

afsmittende virkning på den betragtede økonomi, da den indeholder en tradeable-sektor, som

reducerer sin produktion på grund af den lavere pris. Dermed kan konjunkturerne fortolkes at

være opstået som følge af stød fra udlandet.

Da den nominelle løn i første periode er rigid, reagerer den ikke på den ændrede pris. Kon-

sekvensen er, at produktionen mindskes i tradeable-sektoren, hvorfor der bliver færre beskæftigede

her. Faldet i beskæftigelsen betyder et lavere forbrug. Først og fremmest på grund af, at hush-

oldningerne oplever en indkomstnedgang, da de har mistet deres job. Dette har fuld e¤ekt for de

likviditetsbegrænsede husholdninger, da deres forbrug er lig den disponible indkomst. Også de

ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger, der mister jobbet som følge af den lavere tradeable-

pris, må mindske forbruget. Det skal de, selvom de kan låne, idet deres totale indkomst over de

33


to perioder er faldet. Endvidere betyder den øgede ledighed i tradeable-sektoren, at skattebasen

er reduceret, samt at der er øgede o¤entlige udgifter til dagpenge. Der køres således alt andet

lige med et underskud på det o¤entlige budget i første periode. Skattesatsen er derfor nødt til at

være højere end ellers for at få det o¤entlige budget til at balancere over de to perioder. Dette

har ligeledes negativ e¤ekt på forbruget. Det lavere forbrug har negativ e¤ekt på efterspørgslen

i non-tradeable-sektoren. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der kommer

et fald i efterspørgslen på non-tradeables, da dette også er afhængigt af de to varers substi-

tutionselasticitet, som diskuteret ved ligningerne (27) og (28). En øget efterspørgsel vil dog

forudsætte, at varerne er så komplementære, at faldet i tradeable-prisen vil betyde, at hushold-

ningerne øger deres forbrugsandel på non-tradeables så meget, at dette mere end dominerer det

lavere samlede forbrug. Dette synes for de ‡este varer urealistisk. Det antages derfor ligesom i

Andersen, Kristo¤ersen og Rasmussen (2009), at prisen på non-tradeables bevæger sig i samme

retning som tradeable-prisen. Den lavere non-tradeable-pris betyder lavere produktion i denne

sektor, hvorfor beskæftigelsen også falder her. Dermed bliver der ‡ere ledige, hvorved historien

med lavere beskæftigelse gentager sig.

Som konsekvens af at den nominelle løn er rigid, betyder et negativt stød til tradeable-

prisen, at reallønnen i første periode ikke er fastsat som ellers ønsket i lønforhandlingen, jf.

(18). Udsættes tradeable-prisen eksempelvis for et negativt stød, bliver forbrugerpris-indekset

lavere end forventet. Da den nominelle løn er fast, er reallønnen dermed i første periode højere

end, hvad der var sigtet i lønforhandlingen før periodens start. For de ledige er modellen derimod

sat således op, at de reale dagpenge er konstante over priserne. Resultatet er derfor, at den reale

forskel mellem indkomsten i første periode ved at være ledig og beskæftiget er aftagende i prisen

på tradeables. Det er derfor kun relevant at betragte modellen, så længe deltagelsesbetingelsen

er opfyldt. I denne model betyder det, at realindkomsten ved at være i job, skal være højere end

de reale dagpenge. Dette er dog opfyldt for realistiske niveauer af mark-up henholdsvis stød til

tradeable-prisen.

Det midlertidige fald i tradeable-prisen i første periode har også e¤ekt på økonomien i anden

periode, da forbruget i denne periode vil blive påvirket. Den højere skattesats betyder lavere for-

brug for alle husholdninger i økonomien. I tillæg forbrugsudjævner de ikke-likviditetsbegrænsede

husholdninger i overensstemmelse med deres optimale forbrugspro…l, jf. (35) og (36). Den la-

34


vere indkomst i periode et betyder derfor, at forbruget i periode to også reduceres. Det lavere

forbrug betyder lavere efterspørgsel, hvilket får prisen på non-tradeables til at falde. Dette har

negativ e¤ekt på beskæftigelsen i denne sektor. Desuden betyder den lavere non-tradeable-pris,

at forbrugerpris-indekset falder. Den nominelle løn i periode to fastsættes derfor lavere end

ellers, jf. (16). Resultatet er øget produktion i tradeable-sektoren og dermed øget beskæftigelse

i denne sektor. Hvorvidt den samlede beskæftigelse i periode to påvirkes positivt eller nega-

tivt af et stød til tradeable-prisen i første periode er dermed ikke entydigt. Da beskæftigelsen

påvirker en række andre faktorer i økonomien såsom indkomsten, skattesatsen, forbruget, efter-

spørgslen og priserne er disse ligeledes afhængige af, hvilke antagelser, der pålægges parametrene

i modellen. En ændring i disse har endvidere e¤ekt på økonomien i første periode gennem de

ikke-likviditetsbegrænsede husholdningers forbrug.

Overordnet kan det konkluderes, at modellen med de givne antagelser på udmærket vis

imiterer de karakteristika, der er kendetegnende for en lavkonjunktur. Tilsvarende frembringer

modellen de generelle egenskaber, som karakteriserer en højkonjunktur, hvis der i stedet er tale

om et positivt stød til tradeable-prisen. 18

3.6 Stabilisering

En vigtig egenskab i denne model er, at der er likviditetsbegrænsede husholdninger. De er derfor

ikke i stand til at have deres optimale forbrugspro…l over tid, hvilket har negativ e¤ekt på deres

nytte. Der er derfor potentiale for at øge velfærden, hvis deres indkomst i højere grad kommer

til at ligne deres optimale forbrugspro…l, jf. (34). Den o¤entlige sektor kan her spille en vigtig

rolle, da den har adgang til lånemarkedet. Ud fra dette perspektiv vil det være optimalt, såfremt

det o¤entlige er i stand til at sikre husholdningerne en indkomst, der er i overensstemmelse med

deres optimale forbrugspro…l. Bemærk, at det kun er de likviditetsbegrænsede forbrugere, som

har direkte nyttegevinst ved, at det o¤entlige går ind og omfordeler indkomsten over tid, da

de ikke-likviditetsbegrænsede forbrugere selv kan foretage intertemporal forbrugsudjævning, og

derfor ikke behøver staten til at gøre dette.

18 Kristo¤ersen (2009) har i en lignende model en mere udførlig gennemgang af, hvordan økonomien reagerer

på konjunkturerne. Imidlertid baserer denne sig på numeriske løsninger, hvorfor der er tale om et specialtilfælde.

Bemærk, at Kristo¤ersens mark-up-funktion i lønspeci…kation er forskellig fra min i den senere introducerede

numeriske model, jf. (50).

35


Spørgsmålet er, hvordan den o¤entlige sektor i praksis kan omfordele indkomsten over tid,

således denne er lig husholdningernes optimale forbrugspro…l. I det ekstreme tilfælde er dette

muligt, hvis staten sætter skattesatsen til 100%. Da der ikke er disnytte forbundet med at

arbejde, er agenterne indi¤erente mellem at være ledige eller i job, idet begge giver en indkomst

efter skat på nul. Den høje skat påvirker altså ikke hvilken værdi, der skabes i økonomien.

Staten uddeler dernæst sit skatteprovenu således, at hver agent får en transferering, der netop

svarer til dennes optimale forbrugspro…l ud fra den indkomst før skat, som husholdningen

genererer. Herved får alle husholdninger den optimale forbrugspro…l, hvilket alt andet lige vil

medføre øget velfærd i modellen. Denne strategi er uafhængig af konjunkturerne. 19 Alt andet

lige stilles ingen ringere som følge af denne o¤entlige omfordeling over tid. Dermed er det

ikke sagt, at den samlede velfærd ikke kan øges endnu mere. Som følge af at husholdningernes

marginalnytter er aftagende i forbrug, kan den aggregerede velfærd øges ved at beskatte alle

agenter med 100% og dernæst give samme overførsel til hver husholdning. Imidlertid vil det stille

nogle husholdninger ringere, hvorfor de muligvis vil gøre modstand mod denne omfordeling.

Imidlertid er begge strategier yderst urealistiske, da ingen regeringer agerer på denne måde.

Modellen tolkes for hårdt, da den indeholder en række forsimplinger, som bevirker, at den

ikke er direkte brugbar til virkelige forhold. Ganske urealistisk antager modellen blandt andet

fravær af skatteforvridninger, ligesom det forudsættes, at alle agenter har samme nyttefunktion.

Af samme årsag ses der i det følgende bort fra ovenstående mulighed, da det ønskes at imitere

mere virkelighedstro situationer.

I den forbindelse har det betydning, at der i modellen er konjunkturer. Konsekvensen heraf

er, at ‡ere husholdninger vil få større forskel mellem indkomsten i de to perioder, hvilket øger

gevinsten ved, at det o¤entlige påvirker de disponible indkomster, når der er likviditetsbe-

grænsninger i økonomien. Såfremt økonomien rammes af en lavkonjunktur i første periode,

skal det o¤entlige køre med et underskud på budgettet i denne periode og …nansiere dette un-

19 De likviditetsbegrænsede husholdninger vil have et ændret forbrugsmønster over tid i forhold til en situation,

hvor den o¤entlige sektor ikke kan lave intertemporal indkomstudjævning. Den aggregerede efterspørgsel vil

derfor ændre sig i de to perioder, hvilket vil have e¤ekt på indkomsten før skat i hver periode. Hvorvidt denne

e¤ekt er positiv eller negativ afhænger af konjunkturerne, men konsekvensen på velfærden som følge af den

ændrede indkomst synes at være minimal sammenlignet med gevinsten ved at skabe den optimale forbrugspro…l

for alle husholdninger. Det vil sige, at der er en velfærdsgevinst ved denne strategi fra det o¤entlige.

36


derskud med et overskud i næste periode, hvor økonomien ikke rammes af stød. Herved øges

husholdningernes disponible indkomst i første periode og mindskes i anden periode, hvorved

de likviditetsbegrænsede husholdninger får en indkomstpro…l, som i højere grad kommer til at

ligne deres optimale forbrugspro…l. Det o¤entlige stabiliserer dermed den disponible indkomst

på tværs af konjunkturerne. 20 De ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger påvirkes alt andet

lige ikke, da de selv har adgang til kapitalmarkedet på lige vilkår med det o¤entlige, og der-

for selv kan forbrugsudjævne. Imidlertid betyder denne strategi, at såfremt økonomien i første

periode i stedet er i højkonjunktur, vil der i første periode blive oparbejdet et overskud på de

o¤entlige …nanser, som skal bruges i anden periode. Den disponible indkomst vil dermed atter

blive udjævnet over de to perioder. Denne stabilisering er dog ikke optimal, da husholdningerne

ønsker et større forbrug i første periode end i anden periode. Indkomstudjævningen forhindrer

dermed i højkonjunkturen de likviditetsbegrænsede husholdninger i at være tæt på deres op-

timale forbrugspro…l, såfremt den disponible indkomst i første periode bliver lavere end det

optimale forbrug givet ved deres optimale forbrugspro…l. 21

Ovenstående diskussion viser, at det o¤entlige budget i modellen er i stand til at stabilisere

den disponible indkomst. Dette er generelt med til at øge velfærden i økonomien, da det nor-

malvist sikrer, at de likviditetsbegrænsede husholdningers disponible indkomster i højere grad

kommer til at ligne deres optimale forbrugspro…ler.

3.6.1 Det o¤entlige forbrug som stabiliserende faktor

I modellen virker øget o¤entligt forbrug stabiliserende på den disponible indkomst over kon-

junkturerne. Der er ‡ere årsager hertil. En følge af højere o¤entligt forbrug er, at det skal

…nansieres ved hjælp af højere skattesatser. 22 Derfor påvirkes indkomsten efter skat kun med

20 Bemærk, at hvis den disponible indkomst skal imitere de likviditetsbegrænsede husholdningers optimale

forbrugspro…l fuldstændigt, skal den disponible indkomst i første periode være faktoren

1+ c

1+r

større end den

disponible indkomst i anden periode. Det vil sige, at det ikke er optimalt med fuldstændig stabilisering over de

to perioder.

21 Der er ikke noget problem, såfremt den disponible indkomst i første periode er så høj, at den er større end det

optimale forbrug. Husholdningerne vil derfor selv spare op til den næste periode, hvorfor det ikke gør noget, at de

likviditetsbegrænsede husholdninger ikke har adgang til lånemarkedet. Det vil sige, at likviditetsbegrænsningen

1+ c

1+r Ic 2:

ikke binder, hvilket er tilfældet i modellen, når Ic 1 >

22Dette forudsætter, at selv…nansieringsgraden er mindre end 100%, hvilket synes meget rimeligt. Der er dog

en vis selv…nansieringsgrad i modellen, idet øget o¤entligt forbrug har positiv e¤ekt på lønniveauet. Desuden

37


faktoren (1 ), når indkomsten ændres. Des højere skattesatsen er, des mindre påvirkes den

disponible indkomst og dermed forbruget for de likviditetsbegrænsede husholdninger af en given

ændring i indkomsten. Et stød til økonomien har dermed mindre betydning på den disponible

indkomst, des højere skattesatsen er. Da husholdningernes nytte er konkave i indkomsten, jf.

(32), er de risikoaverse. De foretrækker derfor den gennemsnitlige indkomst med sikkerhed

frem for tilfældet, hvor indkomsten er afhængig af konjunkturerne. Konsekvensen er, at de

likviditetsbegrænsede husholdningers nytte alt andet lige stiger, når det o¤entlige stabiliserer

den disponible indkomst. Denne stabilisering vil imidlertid medføre nogle omkostninger i form

af blandt andet højere skattesats. Såfremt dette ikke reducerer den gennemsnitlige disponible

indkomst alt for meget, vil husholdningerne stadig foretrække den øgede stabilisering. Det

skyldes, at husholdningerne som konsekvens af deres risikoaversion er villige til at acceptere en

lavere disponibel indkomst, såfremt det medfører øget stabilisering. Hvor stor reduktion, de vil

acceptere, afhænger af, hvor meget der stabiliseres, samt graden af risikoaversion.

Denne stabilisering på individniveau har også konsekvenser på aggregeret niveau. Som følge

af at de likviditetsbegrænsede husholdninger får en mere stabil indkomst, vil deres efterspørgsel

på non-tradeables også blive stabiliseret, hvorved beskæftigelsen vil blive mindre konjunktur-

følsom. Den øgede stabilitet i beskæftigelsen medfører en mere stabil skattebase samt mindre

variationer i de o¤entlige udgifter til dagpenge. Konsekvensen er, at skattesatsen bliver mere

stabil, da denne fastsættes således, at budgettet balancerer over de to perioder, jf. (41). Indkom-

sten efter skat er dermed mindre følsom over for konjunkturerne, hvilket som ovenfor diskuteret

har positiv e¤ekt på husholdningernes nytte.

En yderligere stabiliserende e¤ekt på aggregeret niveau opstår ved, at det o¤entlige forbrug

kun består af non-tradeables. Et øget o¤entligt forbrug er dermed ensbetydende med øget

efterspørgsel på non-tradeables, hvilket alt andet lige presser prisen på denne vare op, jf. (42)

og (43). Det får forbrugerpris-indekset til at stige. Da det o¤entlige forbrug er ens i de to

perioder og fastsættes før første periodes løn, er konsekvensen, at det højere forbrugerpris-indeks

kan den samlede beskæftigelse over konjunkturerne i gennemsnit også stige, hvis lønnen ikke stiger for meget

som følge af det højere o¤entlige forbrug. Dette er tilfældet, når forbrugerpris-indekset vægter prisen på non-

tradeables tilstrækkelig lavt. Højere løn og øget beskæftigelse øger skattebasen. Det har dog ikke været mig

muligt i de senere numeriske simuleringer med forskellige værdier for parametrene og de eksogene variable at

…nde tilfælde, hvor selv…nansieringsgraden overstiger 100%.

38


får e¤ekt på lønnen i begge perioder. Lønniveauet stiger derfor. Da prisen på non-tradeables

stiger mere end lønnen, vil udbuddet af non-tradeables forøges. Omvendt vil produktionen af

tradeables mindskes, da prisen i denne sektor er givet ved verdensmarkedet og derfor er uændret,

hvorfor kun den højere løn har e¤ekt. Et øget o¤entligt forbrug betyder derfor, at der bliver

relativt ‡ere beskæftigede i non-tradeable-sektoren i forhold til tradeable-sektoren, hvorved

non-tradeable-sektoren kommer til at udgøre en større del af den samlede økonomi. Et stød til

tradeable-prisen får dermed mindre betydning i økonomien, des højere det o¤entlige forbrug

er. Økonomien varierer dermed mindre over tradeable-prisen, hvilket som ovenfor diskuteret

resulterer i en højere gennemsnitlig nytte for den enkelte husholdning.

Endvidere har det øgede o¤entlige forbrug en direkte stabiliserende e¤ekt på beskæftigelsen

over konjunkturerne. Årsagen er, at den højere o¤entlige efterspørgsel bevirker, at den samlede

beskæftigelse er højere i lavkonjunktur, end den ellers ville have været. Det skyldes, at det

o¤entlige forbruger den samme mængde non-tradeables uanset konjunkturen. I lavkonjunktur

kører det o¤entlige derfor i første periode med et underskud på budgetsaldoen, som …nansieres i

anden periode. I praksis fremrykker den o¤entlige sektor den samlede –det vil sige både privat

og o¤entlig – efterspørgsel på non-tradeables, når der er lavkonjunktur. Des højere det of-

fentlige forbrug er, des relativt mere øges efterspørgslen i recession. Derfor stiger beskæftigelsen

i non-tradeable-sektoren for at imødekomme den øgede efterspørgsel. Omvendt gælder det i

højkonjunkturen, at øget o¤entligt forbrug på grund af de medfølgende højere skatter betyder,

at det private forbrug reduceres med mere i første periode, end det o¤entlige forbrug øges med.

Der er derfor en lavere aggregeret efterspørgsel på non-tradeables end ellers, hvilket har negativ

e¤ekt på beskæftigelsen.

I forlængelse af dette bemærkes det, at der er en multiplikatore¤ekt. I lavkonjunktur be-

virker det højere o¤entlige forbrug, at beskæftigelsen stiger, hvorved den aggregerede disponible

indkomst øges. En del af disse penge opspares ikke, men anvendes straks på blandt andet non-

tradeables. Konsekvensen er, at efterspørgslen stiger yderligere på non-tradeables, hvilket igen

har positiv e¤ekt på beskæftigelsen. Det betyder, at den aggregerede disponible indkomst øges

yderligere, hvorved det hele gentager sig.

39


3.6.2 Dagpengesatsen som stabiliserende faktor

Dagpengesatsen kan også spille en stabiliserende rolle på indkomsten. I modellen afhænger dag-

pengenes stabiliserende e¤ekt af speci…kationen på mark-up-funktionen (bt). Såfremt (bt) er

aftagende i dagpengeniveauet, vil en højere dagpengesats betyde, at replacement ratioen stiger.

Dermed vil højere dagpengesats betyde, at en husholdnings indkomst bliver relativt mindre

afhængig af sin arbejdsmarkedsstatus, hvorfor konjunkturerne spiller en relativ mindre rolle på

forbruget og dermed nytten. Imidlertid er en stigende replacement ratio ikke tilstrækkelig til, at

øget dagpengesats virker stabiliserende. Årsagen skal …ndes i, at grundet lønspeci…kationen, jf.

(16) og (18), er lønnen stigende i dagpengesatsen. For at sikre, at deltagelsesbetingelsen er op-

fyldt, er mark-up faktoren større end én. Det kan betyde, at den højere dagpengesats medfører

øget forskel i kroner og øre mellem løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, selvom replacement ra-

tioen er steget. Det højere dagpengeniveau betyder imidlertid også højere skattesats. Dels skal

de øgede udgifter til dagpengene …nansieres, hvilket har direkte e¤ekt på skattesatsen, dels med-

fører højere dagpengesats højere løn, hvilket har negativ e¤ekt på beskæftigelsen. Konsekvensen

er, at skattebasen mindskes, idet den negative e¤ekt fra færre beskæftigede dominerer den pos-

itive e¤ekt fra den højere løn. Såfremt skattesatsen stiger så meget, at forskellen i indkomsten

efter skat mellem en ledig og en beskæftiget er reduceret, har det højere dagpengeniveau en

stabiliserende e¤ekt på privatforbruget over konjunkturerne.

4 Numerisk opstilling af modellen

Modellen i foregående afsnit med de generelle former kan give en almen forståelse af, hvordan

de respektive endogene variable reagerer over for ændringer i parametrene og de eksogene

variable. Imidlertid er der i en lang række tilfælde modsatrettede e¤ekter, og i en stor del af

disse tilfælde er det ikke muligt at bestemme hvilke e¤ekter, der dominerer, og dermed, hvordan

modellen reagerer over for en given ændring. Af samme grund speci…ceres modellen også med

eksplicitte funktioner. Alligevel er det ikke muligt at løse modellen analytisk, hvorfor modellen

løses numerisk. Man skal være opmærksom på, at værdierne for parametrene og de eksogene

variable ikke altid er kalibrerede til at passe med de faktiske forhold. Værdierne er fastsat på

baggrund af, at modellen skal være robust over for stød til tradeable-prisen, og at økonomien

skal reagere, som det vil forventes i konjunkturerne, som beskrevet i foregående afsnit. Når det

40


er muligt, hvilket er tilfældet i langt de ‡este tilfælde, men dog ikke alle, er værdierne desuden

fastsat således, at de afspejler de faktiske forhold. Man skal af den grund være varsom med den

kvantitative fortolkning. Dette er imidlertid heller ikke hensigten med den numeriske analyse.

Formålet er i stedet at opnå indsigt i modellen og lade den numeriske analyse bidrage til den

kvalitative fortolkning sammen med de generelle former.

Produktionsfunktionen (14) beskrives helt standard ved

Y i

t = Zi

i Li t

i

,

i 2 (0; 1) ; i = NT; T og t = 1; 2; (44)

hvor Z er produktiviteten og angiver arbejdskraftens marginalproduktivitet. Både Z og

kan være forskellige i de to sektorer. For de valgte numeriske værdier er de to dog ens i begge

sektorer, da der umiddelbart ikke kan …ndes et argument for, at den ene sektor skulle være

mindre produktiv end den anden. Når pro…tfunktionen (13) maksimeres med hensyn til pro-

duktionsfunktionen (44) fås udbuddet (15) i funktionel form til

Y Supply;i

t

= 1

i Zi

1

1 i Wt

P i

t

Husholdningernes nytte beskrives ved CES-funktionen

ut(c NT

t ; c T t ) = c NT

t + (1 ) c T t

1

i

1 i

mt , 2 [0; 1]; = 1

1

: (45)

; 2 ( 1; 0) [ (0; 1)

hvor angiver forbrugernes præference for non-tradeables og er substitutionselasticiteten,

som afhænger af . I tilfældet < 0 er der tale om komplementære goder, for > 0 er varerne

substitutter, mens CES-funktionen for ! 0 er gående mod Cobb-Douglas-funktionen.

Maksimering af nyttefunktionen (46) under bibetingelse af budgetbegrænsningen

giver de optimale c NT

t

P NT

t ; P T

(46)

P NT

t c NT

t + P T

t c T t = m i t (47)

t og cT t P NT

t

; P T

t

; der kan indsættes i den indirekte nytte-

funktion (25). Den indirekte nyttefunktion for de valgte funktionelle former bliver dermed

Vt =

h

P NT

t

1 + (1 ) P T

t

1

i 1

1

mt; (48)

hvor mt er den enkelte husholdnings nominelle forbrug i perioden. Dette forbrug er afhængigt

af husholdningens arbejdsmarkedsstatus samt, om husholdningen er likviditetsbegrænset eller

41


ej. Da forbrugerprisindekset er givet ved (26) fås

Qt =

h

P NT

t

1 + (1 ) P T

t

Lønnens mark-up-funktion på dagpengesatsen, (bt), i ligningerne (16) og (18) er givet ved

den funktionelle form

1

i 1

1

(49)

(bt) = b t , > 1 og 2 (0; 1) (50)

hvor er mark-up-koe¢ cienten. Betingelsen > 1 sikrer, at deltagelsesbetingelsen er opfyldt

i tilfælde af intet stød. Parameteren afgør, hvordan lønnen er stigende dagpengesatsen. 2

(0; 1) bevirker en forøgelse af replacement ratioen, når dagpengeniveauet hæves.

I den numeriske model anvendes følgende værdier til de eksogene variable og parameter-

værdier med mindre andet er oplyst: P T 2 = 1; og i normalkonjunkturen er P T 1 = 1: Dette

har udelukkende niveaue¤ekt på modellen og ingen kvalitativ betydning. = 0:65 i begge

sektorer; da dette i de betragtede lande i afsnit 2 omtrent er den andel, som arbejdskraften

udgør af de samlede produktionsomkostninger. Z = 3; hvilket sikrer, at beskæftigelsen be…nder

sig på et realistisk niveau i normalkonjunkturen. = 0:000001; hvorved CES-nyttefunktionen

imiterer en Cobb-Douglas-nyttefunktion. 23 Endvidere fastsættes = 0:5, hvilket betyder, at

det private nominelle forbrug i tilfældet med Cobb-Douglas-nyttefunktionen er ligeligt fordelt

på non-tradeables og tradeables. Andelen af likviditetsbegrænsede fastsættes til = 0:3, hvilket

empirisk omtrent skulle være tilfældet i en normalkonjunktur (Botman et al., 2006). Realrenten

fastsættes på baggrund af en årlig rente på 2% og en periodelængde på tre år til r = 0:061;

mens de ikke-likviditetsbegrænsede husholdningers subjektive diskonteringsrate i (32) sættes til

nc = 0:125, hvilket giver en årlig subjektiv diskonteringsrate på 4%. Endelig fastsættes = 3:1

og = 0:075: Dette sker hovedsagligt af tekniske hensyn for at opnå, at det optimale dagpen-

geniveau i normalkonjunkturen er en indre løsning, se afsnit 5.1. De to parameterværdier skal

derfor ikke fortolkes. I praksis betyder mark-up-koe¢ cienten = 3:1; at for en dagpengesats

på 0:795, som …ndes til at være optimal i den numeriske model, jf. afsnit 5.1, er replacement

ratioen i normalkonjunkturen kun 32%. Dette er lavere end, hvad der er tilfældet i de syv

23 De kvalitative konklusioner i den numeriske model er som udgangspunkt robuste over for husholdningernes

substitutionselasticitet. Dette gælder generelt for 2 (0:5; 2): I de tilfælde, hvor substitutionselasticiteten og

dermed trods alt har betydning for de kvalitative konklusioner, er dette rapporteret. Det synes derfor ikke

kritisk, at substitutionselasticiteten mellem de to varer fastsættes til én.

42


OECD-lande betragtet i afsnit 2. Endvidere er = 0:075 meget lavere end, hvad man ser i

empirien. Lønnen er dermed meget insensitiv over for variationer i dagpengesatsen. Dette sker

udelukkende for at undgå, at hjørneløsningen, hvor der er fuld beskæftigelse, det vil sige L = 1,

binder i modellen. Lønspeci…kationen og de valgte parameterværdier er dermed meget kritiske

for de numeriske resultater. Man skal derfor være opmærksom på, at det er et specialtilfælde,

som …ndes i den numeriske analyse. Omvendt vil en situation, hvor lønnen er fastsat så lavt,

at der ikke er nogen ledighed overhovedet, være mere urealistisk. Dette er årsagen til, at de

førnævnte parameterværdier trods alt anvendes.

For de øvrige valgte værdier gælder det, at modellen er forholdsvis robust. Dette er fundet

ved i alle de senere numeriske simuleringer at udføre robusthedstjek over for disse værdier

ved at lade dem variere i forhold til den fastsatte værdi. I de tilfælde, hvor en ændring i en

værdi har betydning for de kvalitative konklusioner, er det angivet i teksten undervejs. Eneste

parameter, der generelt er problemer med, er produktivitetsparameteren Z: Fastsættes denne for

højt binder beskæftigelsen ved L = 1; hvilket som udgangspunkt ikke ønskes. Der er endvidere

udført robusthedstjek ved at lade alle parametrene variere samtidigt: Dette er ikke fundet til

at ændre de kvalitative konklusioner ved moderate variationer i værdierne. 24

4.1 Den sociale velfærdsfunktion

Afsnit 3.6.1 og 3.6.2 viste, at øget o¤entligt forbrug samt højere dagpengesats begge virker

stabiliserende på privatforbruget i tilfælde af stød til tradeable-prisen. Da husholdningerne er

risikoaverse, jf. (32), har stabiliseringen alt andet lige en positiv e¤ekt på den samlede velfærd.

Imidlertid medfører det højere o¤entlige forbrug og de øgede dagpengesatser også omkost-

ninger på husholdningernes nytte. Blandt andet stiger skattesatsen, hvilket betyder, at det

private forbrug falder. Dette har negativ e¤ekt på nytten. Spørgsmålet er derfor, hvilket niveau

af o¤entligt forbrug og dagpenge, som husholdningerne …nder optimal. Da der er forskel på

de respektive grupper i økonomien, 25 foretrækker de ikke alle det samme o¤entlige forbrug

24 Robusthedsanalysen skal naturligvis tages med forbehold, da der er tale om numeriske løsninger. Para-

meterrummet er uendeligt, og det er derfor ikke muligt at undersøge alle kombinationer af forskellige værdier

for parametre og eksogene variable. De udførte robusthedstjek bør derfor betragtes som en indikation på, at

modellen i den gældende ligevægt er forholdsvis stabil.

25 Disse grupper er likviditetsbegrænsede henholdsvis ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger a) med job i

begge perioder b) med job i periode et og uden job i periode to c) uden job i periode et og med job i periode

43


eller den samme dagpengesats. De ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger har eksempelvis

ingen direkte fordel af det o¤entliges indkomstudjævning over tid, da de selv kan forbrugsud-

jævne. Til gengæld har de likviditetsbegrænsede husholdninger fordel af, at de gennem det

o¤entlige budget indirekte kan få adgang til lånemarkedet. Dette trækker i retning af, at de

likviditetsbegrænsede husholdninger er mere positive over for øget o¤entligt forbrug eller højere

dagpengesatser end de ikke-likviditetsbegrænsede. En større o¤entlig sektor medfører desuden

en stigning i skattesatsen, hvilket mindsker det private forbrug for alle grupper. Dette indik-

erer, at nogle grupper formentligt vil stilles bedre med en større o¤entlig sektor, mens andre

vil stilles ringere. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt det o¤entlige skal øge sine aktiviteter og i

givet fald til hvilket niveau. For at kunne svare på dette er det nødvendigt at introducere en

social velfærdsfunktion, der i en cost-bene…t-analyse kan tage højde for de fordelingsmæssige

aspekter.

Som diskuteret i blandt andet Sandmo (1998) og Varian (2006) er der en række problemer

forbundet med konceptet bag en social velfærdsfunktion. Først og fremmest er der proble-

mer med at aggregere individuelle præferencer til en social præference, hvilket Arrows umu-

lighedsteorem påpeger (Arrow, 1963). Desuden behandler man i en social velfærdsfunktion

nytterne kardinalt, selvom de er ordinale. Såfremt man trods aggregeringsproblemerne er villig

til at postulere en velfærdsfunktion, er spørgsmålet, hvad der berettiger, den valgte funktionelle

form. Heriblandt, hvordan de forskellige individer vægtes i funktionen. Dette afhænger af både

…loso…ske og politiske standpunkter, og der …ndes dermed ikke en almen accepteret social

velfærdsfunktion i den økonomiske litteratur. Det er dermed ikke ukritisk, at jeg tillader mig

at postulere den sociale velfærdsfunktion som

= 1 + 1

1 + 2, (51)

hvor 1 og 2 er den sociale velfærd i periode et henholdsvis periode to. Velfærden i anden

periode diskonteres med raten : Dermed diskonterer velfærdsfunktionen alle gruppers nytte

i periode to lige hårdt, og det ignoreres dermed, at de likviditetsbegrænsede husholdninger

muligvis har en anden diskonteringsrate end de ikke-likviditetsbegrænsede. Da en husholdnings

forbrug og dermed nytte er afhængig af husholdningens arbejdsmarkedsstatus samt adgangen

to d) uden job i begge perioder. Det vil sige i alt otte forskellige grupper.

44


til lånemarkedet fås seks grupper med forskelligt forbrug i hver periode. 26 I aggregeringen til

velfærdsfunktionen, ; tages der højde for dette, hvorfor hver gruppes nytte vægtes med antallet,

der optræder i den givne gruppe. 27 Det udnyttes her, at husholdningerne er normaliseret til én,

og at deres arbejdsmarkedsstatus i de to perioder er uafhængige af hinanden.

1 (1 ) (L1) L2 ln

1 +

1

2 + (1 ) W1

(1 ) W2

+

1 + r

+ (52)

(1 ) (L1) (1 L2) ln

1 +

1

2 + (1 ) W1

(1

+

) b2Q2

1 + r

+

(1 ) (1 L1) L2 ln

1 +

1

2 + (1 ) b1Q1

(1 ) W2

+

1 + r

+

(1 ) (1 L1) (1 L2) ln

1 +

1

2 + (1 ) b1Q1

(1

+

) b2Q2

1 + r

+

(L1) ln [ 1 (1 ) W1] + (1 L1) ln [ 1 (1 ) b1Q1] + ! ln g NT

1

2 (1 ) (L1) L2 ln

1 + r

2

2 + (1 ) W1

(1 ) W2

+

1 + r

+ (53)

(1 ) (L1) (1 L2) ln

1 + r

2

2 + (1 ) W1

(1

+

) b2Q2

1 + r

+

(1 ) (1 L1) L2 ln

1 + r

2

2 + (1 ) b1Q1

(1 ) W2

+

1 + r

+

(1 ) (1 L1) (1 L2) ln

1 + r

2

2 + (1 ) b1Q1

(1

+

) b2Q2

1 + r

+

L2 ln [ 2 (1 ) W2] + (1 L2) ln [ 2 (1 ) b2Q2] + ! ln g NT

2

hvor 2 (0; 1); 1 og ! 0: 1 cNT 1 + (1 ) cT 1

c NT

2 + (1 ) c T 2

1

1

henholdsvis 2

er husholdningernes optimale forbrugsallokering i første henholdsvis

anden periode. ! er en koe¢ cient, der afgør, hvor meget det o¤entlige forbrug bidrager med til

den samlede velfærd. Bemærk, at den marginale sociale velfærd antages aftagende i det o¤entlige

forbrug. er vægten på de likviditetsbegrænsede i forhold til de ikke-likviditetsbegrænsede

26 Der er som tidligere nævnt i alt otte grupper i økonomien, men da de likviditetsbegrænsede husholdninger

forbruger hele deres disponible indkomst i hver periode, har kun deres arbejdsmarkedsstatus i den betragtede

periode betydning for den sociale velfærd.

27 De forskellige grupper er opskrevet i følgende rækkefølge: 1. Ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger med

job i begge perioder. 2. Ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger med job i periode et og uden job i peri-

ode to. 3. Ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger uden job i periode et og med job i periode to. 4. Ikke-

likviditetsbegrænsede husholdninger uden job i begge perioder. 5. Likviditetsbegrænsede husholdninger med

job i den betragtede periode. 6. Likviditetsbegrænsede husholdninger uden job i den betragtede periode.

45


husholdninger, og er en teknisk parameter, der påvirker, hvordan de forskellige grupper i

første periode vægtes i den sociale velfærdsfunktion. Begge parametre introduceres primært

af tekniske årsager for derved at kunne opnå, at stabilisering i form af højere dagpengesatser

eller o¤entligt forbrug er ønskværdigt i modellen. Herved replikeres de observerede tendenser i

empirien, hvilket er årsagen til valget af den sociale velfærdsfunktion Dette viser, at speci…ka-

tionsvalget for den sociale velfærdsfunktion er kritisk for, hvorvidt der ønskes en større o¤entlig

sektor, og i givet fald, hvor omfattende denne skal være. Anvendes i stedet for eksempel en

utilitaristisk velfærdsfunktion, …nder man, at selvom økonomien rammes af stød, har en større

o¤entlig sektor negativ nettoe¤ekt på velfærden. Det skal derfor understreges, at de følgende

resultater, som baserer sig på ovenstående sociale velfærdsfunktion, ikke er almengyldige i den

generelle model. I den numeriske model fastsættes = 2 og = 0:33: 28

Dette giver anledning til at forstå, hvorfor ovenstående sociale velfærdsfunktion med de val-

gte parameterværdier giver ønske om en større o¤entlig sektor, mens en utilitaristisk velfærds-

funktion ikke gør det. En del af forklaringen er, at de likviditetsbegrænsede husholdninger

har størst glæde af en større o¤entlig sektor, hvorfor højere vægt på dem betyder, at stabilis-

ering trods de medfølgende omkostninger bliver mere attraktivt på aggregeret niveau. Dette

er dog ikke alene nok, idet beskæftigelsen i periode et er konveks stigende i tradeable-prisen.

Stabilisering vil medføre, at beskæftigelsen reduceres mere i højkonjunktur, end den stiger i

lavkonjunktur. Den gennemsnitlige ledighed over konjunkturerne stiger derfor. I den utilitaris-

tiske velfærdsfunktion vil den højere beskæftigelse mere end dominere e¤ekten af den aftagende

nytte i forbruget, hvorfor stabilisering ikke foretrækkes. Imidlertid er årsagen til den stigende

gennemsnitlige ledighed ved stabilisering, at den økonomiske aktivitet ikke er symmetrisk i

prisen på tradeables. Som følge af den senere modellering af stødene i den numeriske model er

konsekvensen, at den forventede økonomiske aktivitet er højere end aktiviteten i en normalkon-

junktur. Dette er imidlertid ikke realistisk i virkeligheden, hvilket forklarer, hvorfor anvendelsen

af en utilitaristisk velfærdsfunktion i de numeriske simuleringer giver en konklusion, der umid-

28 Vægtene på grupperne i periode to kan også opløftes i 0:33; uden at det i de numeriske simuleringer ændrer

kvalitativt på ønsket om mere stabilisering i tilfælde af større stød. Årsagen er, at anden periodes beskæftigelse

er meget stabil over for variationer i tradeable-prisen i periode et sammenlignet med beskæftigelsen i første

periode. Derfor betyder udviklingen i grupperne i periode to mindre for den sociale velfærd. For at gøre den

sociale velfærdsfunktion så simpel som mulig opløftes grupperne i anden periode ikke.

46


delbart er i modsætning til den almene opfattelse med hensyn til stabilisering ved stød til

økonomien. Det synes derfor acceptabelt, at den sociale velfærdsfunktion i (51) anvendes i

stedet for en utilitaristisk velfærdsfunktion.

At beskæftigelsen er konveks stigende i tradeable-prisen skyldes tradeable-sektoren, der

oplever en stigende pris til samme løn, hvorfor den øger produktionen, jf. (19). Da arbejd-

skraftens marginalproduktivitet er aftagende i beskæftigelsen, jf. (22), er resultatet, at tradeable-

sektorens forbrug af arbejdskraft er nødt til at være konveks stigende i tradeable-prisen, for at

den kan producere den mængde, som er optimal at udbyde til den givne pris. På aggregeret

niveau betyder det, at udviklingen i størrelsen på de respektive grupper i økonomien ikke er

konstant over konjunkturerne, når disse modelleres ved tradeable-prisen. At antallet i hver

gruppe i første periode opløftes i 2 (0; 1) betyder, at de ledige i første periode tilegnes la-

vere og lavere vægt for en given reduktion i ledigheden, des lavere ledigheden i forvejen er. I

praksis betyder det, at når der er lavkonjunktur, får de ledige en meget større vægt end deres

antal berettiger til sammenlignet med højkonjunktur. Resultatet er, at det i recession får øget

betydning for den sociale velfærd, at gruppen af ledige ikke skal trække den samlede velfærd

for meget ned. Dette kan undgås ved, at de ledige får højere nytte i form af for eksempel øgede

dagpengesatser, eller ved at reducere deres antal og dermed deres vægt. Sidstnævnte forudsæt-

ter, at beskæftigelsen skal stige. Det kan blandt andet ske som følge af øget o¤entligt forbrug.

Når beskæftigelsen i periode et opløftes i 2 (0; 1); betyder det samtidigt, at de beskæftigede

tilegnes lavere marginalvægt, des højere niveau beskæftigelsen be…nder sig på. Konsekvensen

er, at en stigning i gruppen af beskæftigede derved bidrager med mindre til den samlede velfærd

i højkonjunktur sammenlignet med en situation, hvor antallet af beskæftigede er opløftet i én.

Det får derfor mindre betydning på den sociale velfærd, at for eksempel højere skattesats bety-

der færre beskæftigede i højkonjunktur i periode et, eller at de beskæftigede her stilles ringere

som følge af højere skatter. Konklusionen er, at på grund af potensen 2 (0; 1); bliver det mere

ønskværdigt at stabilisere over konjunkturerne ved hjælp af en større o¤entlig sektor, da det

for den sociale velfærdsfunktion gælder, at gevinsten bliver større i recession og omkostningen

lavere i boom.

Selvom det primært er af modeltekniske grunde, at de likviditetsbegrænsede husholdninger

tilegnes højere vægt i forhold til de ikke-likviditetsbegrænsede, og at første periodes beskæftigelse

47


opløftes i ; er der samtidigt et intuitionsmæssigt fornuftigt rationale bag den sociale velfærds-

funktion speci…ceret i ligning (51). Først og fremmest kan vægtningen forsvares med, at det

netop er de likviditetsbegrænsede husholdninger, der har glæde af den o¤entlige stabilisering.

Det er derfor ikke usandsynligt, at de er mere engagerede i den politiske debat og dermed

kan præge den sociale velfærdsfunktion i den retning, som de ønsker. Hvad angår vægten på

grupperne i første periode, er konsekvensen af 2 (0; 1), at de ledige indgår med aftagende

marginalvægt i beskæftigelsen. Det vil sige, at når arbejdsløsheden er lav, er der meget lidt

fokus på de ledige. I praksis kan dette forklares med, at der i højkonjunktur muligvis er en

generel holdning i retning af, at ledigheden er delvis selvforskyldt, da det er relativt let at få

job. Stigende ledighed betyder dermed, at der sker en holdningsændring i retning af, at ledighe-

den er mindre selvforskyldt, hvorfor der sættes mere fokus på de ledige, end stigningen i antallet

umiddelbart berettiger til. En anden forklaring kan være, at de ledige i højkonjunktur muligvis

er de socialt mest svage, der ikke har overskud til at præge den politiske debat. Gruppen bliver

derfor stort set ikke hørt i boom. Stigende arbejdsløshed betyder, at der kommer en tilgang af

mere ressourcestærke personer til gruppen af ledige. Disse personer indgår aktivt i samfundsde-

batten og er med til at sætte ekstra fokus på de lediges forhold, hvilket resulterer i, at vægten

på denne gruppe er mere end proportionalt stigende i antallet af ledige.

5 Analyse

5.1 Det optimale o¤entlige forbrug og dagpengeniveau uden stød

Før det kan vurderes, hvordan det optimale niveau af o¤entligt forbrug henholdsvis dagpenge

reagerer over for stød til tradeable-prisen, er det nødvendigt at vide, hvad det optimale niveau

for de to er i en situation, hvor der ikke kan komme stød til tradeable-prisen. Det optimale

o¤entlige forbrug er her givet ved præferencen for o¤entligt forbrug, !: Des mere det o¤entlige

forbrug værdsættes, des højere skal det være. Imidlertid skal det o¤entlige forbrug …nansieres,

hvilket i modellen sker ved hjælp af indkomstskatten. Det betyder, at øget o¤entligt forbrug

sker på bekostning af det private forbrug. Det optimale o¤entlige forbrug er derfor i den sociale

velfærdsfunktion givet ved det forbrug, hvor marginalnytten af en krone er den samme for det

o¤entlige og det private forbrug. Dette kendes i litteraturen som Samuelson Rule (Samuelsen,

1954). Værdien af ! er derfor kritisk for niveauet af det o¤entlige forbrug, hvorfor den i den

48


numeriske model skal vælges med omhu. Her sættes ! = 0:605 med mindre andet er oplyst.

Dette betyder, at det o¤entlige forbrug udgør 25% af det samlede forbrug, når tradeable-prisen

ikke rammes af stød. I afsnit 6 beskrives betydningen i modellen af ændret værdi for !: Det

optimale o¤entlige forbrug henholdsvis dagpengesats løses numerisk til at være g NT = 0:648

og b = 0:795, hvor de antagede parameterværdier er som angivet i afsnit 4 og den o¤entlige

diskonteringsrate er = 0:125. Ved robusthedstjek …ndes det, at de kvalitative konklusioner

er robuste over for værdien af ; hvorfor der ikke skal lægges noget særligt i, at det o¤entliges

diskonteringsrate er fastsat således, at den er lig de ikke-likviditetsbegrænsede husholdningers.

En højere dagpengesats betyder, at de ledige får højere disponibel indkomst, mens de

beskæftigede til gengæld får lavere disponibel indkomst, idet skattesatsen stiger. Dermed er

der tale om en omfordeling mellem de to grupper, således den sociale velfærd maksimeres.

Det bærende element er, at husholdningerne har aftagende marginalnytte af forbrug. Selve om-

fordelingen er dog forbundet med omkostninger, da den højere arbejdsløshedsunderstøttelse har

en række a‡edte konsekvenser i økonomien. Den mest direkte er løndannelsen, jf. (16) og (18).

En højere dagpengesats betyder, at lønnen øges, hvilket reducerer beskæftigelsen. Disse personer

oplever en indkomstnedgang, hvilket mindsker deres privatforbrug. Dette har negativ e¤ekt på

deres nytte og dermed den sociale velfærd. Ligeledes betyder de ‡ere ledige, at skattebasen

er mindsket, og at det o¤entliges udgifter til dagpenge er steget yderligere. Dette resulterer

i en højere skattesats, hvilket har negativ e¤ekt på privatforbruget for alle husholdningerne i

økonomien. Det i sig selv mindsker den sociale velfærd. Herudover betyder den højere skat la-

vere økonomisk aktivitet og dermed en yderligere reduktion i beskæftigelsen, hvorved historien

gentager sig.

Visse egenskaber ved …nanskrisen genskabes i modellen. Disse er hårdere stød til økonomien

samt en stigende andel likviditetsbegrænsede husholdninger. Begge påvirker den sociale velfærd.

En højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger medfører lavere social velfærd. Grunden

hertil er som tidligere diskuteret, at færre husholdninger kan forbrugsudjævne, hvorfor de ikke

har deres optimale forbrugspro…l over tid. I tilfælde af, at økonomien udsættes for hårdere stød,

betyder det, at husholdningerne får en mere volatil indkomst over de to perioder. Som følge

af husholdningernes aftagende marginalnytte af realforbrug betyder det alt andet lige, at den

sociale velfærd reduceres. Spørgsmålet er, hvordan den o¤entlige sektor skal reagere over for

49


dels større stød, dels ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger, når formålet er at maksimere

den sociale velfærd. Dette undersøges i det følgende.

5.2 Større svingninger over konjunkturcyklen

I dette afsnit åbnes der op for, at tradeable-prisen kan rammes af stød. I det følgende betragtes

tre tilfælde. I det ene tilfælde er tradeable-prisen konstant, i det andet er der moderate udsving i

tradeable-prisen, mens der i det tredje tilfælde er store udsving. Tilfældet, hvor tradeable-prisen

er konstant, svarer til ligevægten fundet i foregående afsnit. I de to situationer, hvor tradeable-

prisen kan variere, antages det, at der er tre lige sandsynlige konjunktursituationer. Disse er

lavkonjunktur, hvor tradeable-prisen i første periode for tilfældet med moderate henholdsvis

store udsving er P T 1 = 0:95 henholdsvis 0:90; normalkonjunktur, hvor P T 1 = 1 i begge tilfælde,

samt højkonjunktur, hvor P T 1 = 1:05 henholdsvis 1:10: I anden periode er tradeable-prisen i

alle tilfælde på sit oprindelige niveau, det vil sige P T 2 = 1: Det optimale o¤entlige forbrug er

givet ved det forbrug, som over de to perioder ud fra den sociale velfærdsfunktion (51) giver

den største gennemsnitlige sociale velfærd i de tre konjunktursituationer. Hver situation vægtes

ens, da de forekommer lige sandsynligt. I alle situationer antages det i overensstemmelse med

modellens timing, at lønnen i første periode er rigid, mens den i anden periode kan tilpasse sig

den økonomiske situation givet ved første periodes konjunktur. Den forventede tradeable-pris

i lønforhandlingen er ikke lig den faktiske tradeable-pris, når der er stød. Stødet får derfor

betydning på økonomien, da lønnen ikke kan reagere på de faktiske priser.

Når det optimale o¤entlige forbrug og dagpengeniveau bestemmes i de næste afsnit, sker det

i henhold til ovenstående med en modelopsætning, hvor det antages, at stødene er symmetriske

omkring P T 1 = 1; og at de forekommer lige sandsynligt. Det vil sige, at fastsættelsen af det

o¤entlige forbrug og dagpengesatsen ikke tager udgangspunkt i, at økonomien skulle være i

dyb lavkonjunktur, eller at recession skulle være mere sandsynligt end boom. I relation til

…nanskrisen, der har resulteret i et stort negativt stød til verdensøkonomien, betyder det, at

selve …nanskrisen kan fortolkes som, at det bliver anset for mere sandsynligt, at økonomien kan

blive ramt af store stød. Finanskrisen kan dermed ses som slutningen på de seneste årtiers lave

konjunktursvingninger.

50


5.2.1 Det optimale o¤entlige forbrug ved stød

I Figur 3 er den gennemsnitlige sociale velfærd for de tre forskellige størrelser stød plottet over

for niveauet af det o¤entlige forbrug. Den gennemsnitlige sociale velfærd er fundet ved, at for

hvert niveau af det o¤entlige forbrug fastsættes lønnen i begge perioder i overensstemmelse

med det givne o¤entlige forbrug. Lønnen i første periode er dernæst i overensstemmelse med

modelopsætningen rigid og kan ikke reagere på den faktiske tradeable-pris. I de to situationer,

hvor tradeable-prisen kan udsættes for stød, beregnes den sociale velfærd for hver af de tre

mulige tradeable-priser, der kan forekomme, hvorefter gennemsnittet …ndes. I tilfældet med

intet stød er der kun én mulig tradeable-pris, nemlig den forventede, hvorfor der ikke tages

et gennemsnit her. Dagpengesatsen antages i hele afsnittet at være 0:795, hvilket ovenfor er

fundet til at være det optimale niveau, når økonomien ikke rammes af stød. Det …ndes, at det

optimale o¤entlige forbrug er 0:648; hvis der ikke er noget stød til tradeable-prisen, 0:673 for

moderate stød, mens det er 0:692, når økonomien kan udsættes for store stød.

Figur 3: Det socialt velfærdsmaksimerende o¤entlige forbrug for givne stød til tradeable-prisen

Gns. social velfærd Intet stød × g

1.7500

Stort stød × g

1.7475

1.7450

1.7425

1.7400

1.7375

1.7350

Offentligt forbrug

0.63 0.64 0.65 0.66 0.67 0.68 0.69 0.70 0.71

Moderat stød × g

Det ses i Figur 3, at når tradeable-prisen kan blive ramt af større stød, betyder det, at den

gennemsnitlige sociale velfærd for de givne størrelser stød er lavere for ethvert givet niveau af

o¤entligt forbrug i det illustrerede interval. Dette viser, at man ifølge den sociale velfærdsfunk-

tion foretrækker, at økonomien undgår at blive ramt af stød. Ideelt set ville man helst stabilisere

tradeable-prisen, men dette er imidlertid ikke er muligt, da den er eksogent givet ved verdens-

markedet. I stedet må man derfor forsøge at stabilisere økonomien ved hjælp af andre metoder.

Et instrument her er det o¤entlige forbrug. Som det ses i Figur 3 bevirker større stød til prisen

på tradeables, at et større o¤entligt forbrug er optimalt. Da det o¤entlige forbrug i henhold

51


til modelopsætningen er konstant i begge perioder, betyder det, at beslutningstagerne ikke kan

reagere på den aktuelle konjunktursituation, men i stedet må sætte det o¤entlige forbrug på

baggrund af de forventede konjunkturer. Med andre ord betyder et højere o¤entligt forbrug,

at de …skale automatiske stabilisatorer bliver stærkere. Det vil sige, at det i modellen …ndes,

at hvis økonomien er i risiko for at blive udsat for større stød, er det optimalt med stærkere

automatiske stabilisatorer. Årsagen er, at des mere behov, der er for stabilisering, des større

bliver gevinsten ved højere o¤entligt forbrug sammenlignet med omkostningerne herved. Det

bliver derfor optimalt at hæve det o¤entlige forbrug.

Spørgsmålet er, hvordan omkostningen henholdsvis gevinsten ved øget o¤entligt forbrug

ændrer sig over konjunkturcyklen, når denne modelleres ved ændringer i tradeable-prisen. Ved

at forstå dette kan det forklares, hvorfor det optimale o¤entlige forbrug ændrer sig som ovenfor

beskrevet, når økonomien udsættes for større stød.

Figur 4: Beskæftigelsen for givne niveauer af o¤entligt forbrug

Et øget o¤entligt forbrug betyder en mere stabil beskæftigelse over konjunkturen. Dette

gælder i begge perioder, om end e¤ekten er langt mere udtalt i første periode. I den forbindelse

skal det bemærkes, at niveaue¤ekten i periode to er yderst begrænset i forhold til periode et,

da kun de a‡edte e¤ekter fra stødet i periode et har indvirkning på periode to. 29 Endvidere

29 Beskæftigelsen i periode to er med de valgte værdier i den numeriske model faldende i første periodes

tradeable-pris. Det skyldes som diskuteret i afsnit 3.5, at lønniveauet i periode to påvirkes af non-tradeable-

prisen. Hvis periode et var i recession, er der lavere efterspørgsel i periode to, da de ikke-likviditetsbegrænsede

husholdninger har mindre formue og dermed lavere forbrug i periode to. Derfor reduceres non-tradeable-prisen,

hvilket får lønnen til at falde. Den lavere løn dominerer over faldet i non-tradeable-prisen, hvorfor beskæftigelsen

52


diskonteres husholdningernes nytter i periode to med faktoren 1

1+

< 1 i den sociale velfærds-

funktion, jf. (51). Herved får e¤ekterne i anden periode sammenlignet med første periode lavere

vægt i den sociale velfærdsfunktion. Disse to forhold bevirker, at ændringer i anden periodes

beskæftigelse stort set ingen betydning har for e¤ekten på den gennemsnitlige sociale velfærd

fundet i Figur 3. Derfor lægges fokus på e¤ekten i første periode. Dette gøres også i det følgende,

hvor betydningen af størrelsen på stød på det optimale o¤entlige forbrug samt dagpengeniveau

diskuteres.

I Figur 4 ses det, at et højt o¤entligt forbrug er med til at udjævne første periodes beskæftigelse

over konjunkturerne. Det vil sige, at der bliver højere beskæftigelse i recession og omvendt la-

vere beskæftigelse i boom end ellers. Da arbejdsløsheden i modellen er ufrivillig, betyder det, at

et højere o¤entligt forbrug er en fordel i lavkonjunktur, men en ulempe i højkonjunktur. Dette

er en af kilderne til, at det ikke er optimalt, at det o¤entlige forbrug er ubegrænset højt. End-

videre gælder det i Figur 4, at des hårdere stød tradeable-prisen rammes af, des større bliver

forskellen på beskæftigelsen givet ved de forskellige niveauer af o¤entligt forbrug. Det vil sige, at

øget o¤entligt forbrug virker mere stabiliserende på beskæftigelsen og dermed husholdningernes

indkomst og forbrug, des hårdere økonomien er ramt. Dette er med til at forklare, hvorfor øget

o¤entligt forbrug er mere eftertragtelsesværdigt, når der kommer større stød til økonomien.

I Figur 6 henholdsvis Figur 7 ses det, hvordan husholdningernes reale indkomst efter skat

for en beskæftiget henholdsvis ledig bevæger sig over tradeable-prisen. Dette er illustreret for

de tre niveauer af det optimale o¤entlige forbrug fundet i Figur 3. Det bemærkes, at da de

ledige har samme realindkomst før skat uanset tradeable-prisen, og skattesatsen er ens i begge

perioder, betyder det, at de lediges realindkomst efter skat er den samme i begge perioder.

Forskellen mellem udviklingen i de beskæftigedes og de lediges disponible realindkomst over

tradeable-prisen skyldes, at realindkomsten før skat er konstant for de ledige, mens den varierer

i anden periode er højst, når økonomien i foregående periode var i recession. Dette resultat er dog ikke robust over

for ændringer i substitutionselasticiteten i nyttefunktionen (46). En højere substitutionselasticitet bevirker, at

den lavere pris på non-tradeables vil øge efterspørgslen på denne vare. Dermed vil prisen på non-tradeables stige.

For tilstrækkeligt høje substitutionselasticiteter dominerer ændringen i non-tradeable-prisen over lønændringen,

hvorfor beskæftigelsen vil være stigende i foregående periodes tradeable-pris. Imidlertid er niveaue¤ekten af

ændringerne i periode to i forhold til periode et så små, at den anvendte substitutionselasticitet ikke spiller

nogen kvalitativ rolle for de overordnede konklusioner.

53


Figur 5: Realindkomst efter skat for beskæftigede for givne niveauer af o¤entligt forbrug

Figur 6:

Figur 7: Realindkomst efter skat for ledige for givne niveauer af o¤entligt forbrug

Realindkomst efter skat

0.46

0.45

0.44

0.43

0.42

0.41

0.40

0.39

0.38

0.37

g=0.648 × P1_T

g=0.692 × P1_T

g=0.673 × P1_T

over tradeable-prisen for de beskæftigede.

0.36

P

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

T

1

Udviklingen i den disponible realindkomst er interessant, da den gennem husholdningernes

realforbrug har betydning for den sociale velfærd. I Figur 6 og Figur 7 ses det, at et højere

o¤entligt forbrug i det betragtede interval for tradeable-prisen er ensbetydende med, at den

disponible realindkomst mindskes for alle tradeable-priser. Et resultat, der gælder både for

de ledige og de beskæftigede. Det vil sige, at et højere o¤entligt forbrug er forbundet med

øgede omkostninger på husholdningernes disponible realindkomst. Dette mindsker det reale

privatforbrug og derigennem husholdningernes nytte. At det ifølge den sociale velfærdsfunktion

alligevel er optimalt at øge det o¤entlige forbrug skyldes, at højere o¤entligt forbrug øger

beskæftigelsen i lavkonjunktur, jf. Figur 4. Omkostningen ved en mere stabil beskæftigelse er

54


dermed et fald i den disponible realindkomst, hvilket har negativ e¤ekt på den sociale velfærd.

Man skal dog her huske på, at pengene fra skatteindtægterne omsættes til o¤entligt forbrug,

hvilket til gengæld har positiv e¤ekt på den sociale velfærd. Den samlede reduktion i den sociale

velfærd af øget o¤entligt forbrug begrænses dermed.

I Figur 8 henholdsvis Figur 9 undersøges det, hvilken e¤ekt forbrugerpris-indekset hen-

holdsvis skattesatsen har på udviklingen i den disponible realindkomst over tradeable-prisen.

Dette sker for at forklare, hvorfor de lediges og de beskæftigedes realindkomst efter skat påvirkes

forskelligt over tradeable-prisen.

Figur 8: Realløn før skat i periode 1 for givne niveauer af o¤entligt forbrug

Realindkomst før skat

3.25

3.20

3.15

3.10

3.05

3.00

2.95

2.90

g=0.648 × P1_T

g=0.692 × P1_T

g=0.673 × P1_T

P

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

T

1

Som diskuteret i beskrivelsen af, hvordan konjunkturerne virker i modellen, betyder æn-

dringer i tradeable-prisen, at reallønnen før skat i første periode ændres over konjunkturerne,

mens den reale dagpengesats er konstant. Et øget o¤entligt forbrug stabiliserer denne forskel.

Årsagen skal …ndes i, at den øgede o¤entlige efterspørgsel vil få non-tradeable-prisen til at

stige, hvilket resulterer i, at non-tradeable-prisen varierer mindre over konjunkturerne. Den

mindre variation skyldes, at der for en given indkomststigning vil kunne købes færre enheder af

non-tradeables, når prisen er høj. Mængdeefterspørgslen stiger derfor mindre, hvilket bevirker

et mindre prispres. Resultatet er et mindre følsomt forbrugerpris-indeks over konjunkturerne,

hvilket i lavkonjunktur reducerer realindkomsten før skat for de beskæftigede i første periode,

mens det i højkonjunktur til gengæld øger realindkomsten før skat, jf. Figur 8. Det højere

o¤entlige forbrug er dermed gennem prisen på non-tradeables i stand til at stabilisere den

disponible realindkomst for de beskæftigede over konjunkturerne. Dette har positiv e¤ekt på

den sociale velfærd, da husholdningernes marginalnytte er aftagende i realforbruget, jf. (51).

55


Det bidrager til, at det o¤entlige forbrug skal øges, når der er risiko for, at økonomien rammes

af hårdere stød.

Endelig gælder det, at det o¤entlige forbrug skal …nansieres, hvilket sker ved hjælp af en

højere skattesats. Konsekvensen er, at privatforbruget reduceres for alle agenter i økonomien,

hvilket har negativ e¤ekt på husholdningernes nytte og dermed den sociale velfærd. Tabet i den

sociale velfærd kompenseres dog til en vis grad af, at højere o¤entligt forbrug bidrager til den

sociale velfærd. Imidlertid er bidraget til den sociale velfærd for en given stigning i det o¤entlige

forbrug aftagende i størrelsen på det o¤entlige forbrug. Parallelt hertil gælder det, at des højere

o¤entligt forbrug, des større reduktion i privatforbruget. Da husholdningernes nyttefunktioner

udviser aftagende marginalnytte i privatforbruget, er konsekvensen på den enkelte husholdnings

nytte, at nyttetabet bliver højere og højere for en given reduktion i privatforbruget, des lavere

privatforbruget i forvejen er. Med andre ord stiger omkostningen ved yderligere stabilisering

gennem højere o¤entligt forbrug, når det o¤entlige forbrug i forvejen er højt. Det bevirker, at

det o¤entlige forbrug stiger mindre og mindre for en given stigning i størrelsen på stødene.

Stigningen i det optimale o¤entlige forbrug fundet i Figur 3 som følge af større stød er i

overensstemmelse med dette resultat.

Figur 9: Skattesats for givne niveauer af o¤entligt forbrug

Skattesats

0.54

0.52

0.50

0.48

0.46

0.44

g=0.648 × P1_T

g=0.692 × P1_T

g=0.673 × P1_T

P

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

T

1

I Figur 9 er skattesatserne, der …nansierer det optimale o¤entlige forbrug for de tre be-

tragtede størrelser stød, illustreret over tradeable-prisen. 30 Skattesatsen er i modellen fastsat

således, at den er ens i begge perioder, jf. (41). Man ser, at højere o¤entligt forbrug betyder

30 Skatteprocenten er relativ høj, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at kun arbejds- og dagpengeindkomst

beskattes i modellen. Det vil sige, at hverken privatforbrug eller virksomhedernes pro…tter beskattes. Da arbejd-

sudbuddet er inelastisk medfører den høje personbeskatning ikke incitamentsforvridninger. Personskattebetalin-

56


højere skattesats for alle tradeable-priser. Selv…nansieringsgraden er dermed mindre end 100%.

Endvidere ses det, at forskellen i skattesatserne er stigende i tradeable-prisen. Årsagen er, at

selv…nansieringsgraden er højst i lavkonjunkturen, da det højere o¤entlige forbrug betyder hø-

jere beskæftigelse her, jf. Figur 4. Skattebasen udvides dermed. Imidlertid reduceres skattebasen

i højkonjunkturen som følge af det højere o¤entlige forbrug. Årsagen er færre beskæftigede,

hvilket skyldes lavere privatforbrug på grund af højere skatter. Det samlede resultat er, at skat-

tesatsen skal stige mere i højkonjunktur end i lavkonjunktur for at dække en given stigning i det

o¤entlige forbrug. Dette bidrager til, at forskellen mellem skattesatserne for et givet o¤entligt

forbrug er stigende i konjunkturerne.

Denne e¤ekt modsvares dog til dels af, at udgiftssiden også spiller en rolle i forklaringen på

udviklingen i skattesatserne. Det skyldes, at non-tradeable-prisen samvarierer med tradeable-

prisen. Det vil sige, at non-tradeable-prisen falder i recession, hvorfor det o¤entlige skal bruge

færre penge på sit forbrug. Imidlertid betyder højere o¤entligt forbrug i denne konjunktursitua-

tion, at prisen på non-tradeables falder mindre end ellers. Det bliver derfor dyrere at …nansiere

en given stigning i det o¤entlige forbrug. Omvendt gælder det i boom, at højere o¤entligt

forbrug på grund af de medfølgende højere skatter fører til en lavere samlet efterspørgsel på

non-tradeables. Det har negativ e¤ekt på prisen, hvorved det alt andet lige bliver billigere for det

o¤entlige at …nansiere en given forbrugsstigning. Det kan dermed konkluderes, at konsekvensen

af, at det o¤entlige gennem sit forbrug påvirker prisen på non-tradeables, er, at skattesatsen

stiger yderligere i recession og falder yderligere i boom. Dette bidrager til, at skattesatsen

bliver mere konjunkturfølsom, når det o¤entlige forbrug øges. Det modvirker dermed til dels

ændringen i skatteprocenten som følge af ændringen i skattebasen som beskrevet ovenfor.

5.2.2 Den optimale dagpengesats ved stød

Den gennemsnitlige sociale velfærd for de tre konjunktursituationer beskrevet i afsnit 5.2 er

i Figur 10 illustreret for dagpengeniveauet. Den gennemsnitlige sociale velfærd bestemmes på

samme måde som ved Figur 3, og beregnes ligesom dér for de tre størrelser stød på tradeable-

prisen, som økonomien kan blive ramt af: Intet stød, moderat stød og hårdt stød. Dagpengesat-

sen er ens i de to perioder og fastsættes før lønnen i periode et forhandles. I dette afsnit fast-

gen kan endvidere fortolkes som husholdningens samlede skattebetaling. Hermed inkluderes kapitalbeskatning

og indirekte skatter fortolkningsmæssigt i personbeskatningen.

57


sættes det o¤entlige forbrug til at være konstant på det niveau, der er optimalt, når økonomien

ikke kan rammes af stød. Det vil sige, at det o¤entlige forbrug i hele dette afsnit er 0:648 og

dermed uafhængigt af størrelsen på stødene. Dermed er det alene e¤ekten på dagpengene, der

undersøges. Afsnit 5.2.3 diskuterer, hvordan dagpengesatsen og det o¤entlige forbrug skal agere

sammen ved stød.

Figur 10: Den social velfærdsmaksimerende dagpengesats for givne stød til tradeable-prisen

Gns. Social Velfærd

1.750

1.745

1.740

1.735

1.730

1.725

1.720

1.715

1.710

Intet stød × b

Stort stød × b

Moderat stød × b

Dagpengesats

0.77 0.78 0.79 0.80 0.81 0.82 0.83 0.84 0.85 0.86 0.87

Af Figur 10 fremgår det, at det ud fra et socialt velfærdsmaksimerende perspektiv er op-

timalt med en højere dagpengesats, når økonomien rammes af stød. Således er det optimale

dagpengeniveau 0:795, når der ikke forekommer stød til tradeable-prisen, 0:838 for moderate

stød og 0:855, når der er risiko for store stød. Ligesom det o¤entlige forbrug er dagpengesatsen

konstant i begge perioder og er fastsat før tradeable-prisen i første periode kendes. Konsekvensen

er, at beslutningstagerne ikke kan reagere på det faktiske realiserede stød til tradeable-prisen

i første periode. Med andre ord er diskretionær politik ikke mulig. I stedet må stabiliseringen

foregå ved hjælp af regelbaseret …nanspolitik, hvilket i dette tilfælde er dagpengesatsen. En

stigning i dagpengene bevirker, at økonomien stabiliseres mere over konjunkturerne og dermed

på tværs af de to perioder. Det vil sige, at dagpengene virker som automatiske stabilisatorer,

hvorfor større stød til økonomien betyder, at det er optimalt, at de …skale automatiske sta-

bilisatorer forstærkes. Det bemærkes endvidere, at ligesom i Figur 3, som viste det optimale

o¤entlige forbrug for givne stød til prisen på tradeables, kan heller ikke en højere dagpenge-

sats fuldstændigt kompensere for, at den gennemsnitlige sociale velfærd falder, når økonomien

rammes af stød. At dagpengeniveauet kan ændres, reducerer dog faldet, da konsekvenserne af

stødene mindskes som følge af, at højere dagpengeniveau virker stabiliserende.

58


I det følgende undersøges det, hvilke omkostninger og gevinster, der er årsag til, at det

optimale dagpengeniveau ændres, som det er tilfældet i Figur 10, når tradeable-prisen udsættes

for større stød.

Figur 11: Beskæftigelsen for givne dagpengesatser

Figur 11 viser, at højere dagpengesats får beskæftigelsen i første periode til at stige i lavkon-

junktur og falde i højkonjunktur. Ganske som ved et højere o¤entligt forbrug er en højere dag-

pengesats en fordel i recession, hvilket er en medvirkende årsag til, at det bliver optimalt med

et højere dagpengeniveau. På samme måde er det højere dagpengeniveau omvendt en ulempe

i boom, hvilket er med til at forklare, hvorfor den optimale dagpengesats ikke stiger mere, end

den gør. Årsagen til den øgede stabilisering er, at højere arbejdsløshedsunderstøttelse gør den

private efterspørgsel mindre konjunkturfølsom. Såfremt økonomien be…nder sig i en recession,

hvor der er mange ledige, betyder et højt dagpengeniveau, at faldet i efterspørgslen er mindre

end ellers. Dermed påvirkes efterspørgslen på blandt andet non-tradeables mindre, hvorfor der

bliver afskediget færre i denne sektor. Imidlertid betyder den højere arbejdsløshedsunderstøt-

telse, at skatten er nødt til at stige for at …nansiere dette. Hvad angår den totale efterspørgsel,

gælder det, at i højkonjunkturen dominerer den negative e¤ekt fra stigningen i skattesatsen over

den positive e¤ekt fra det højere dagpengeniveau. Det vil sige, at den aggregerede efterspørgsel

falder. Beskæftigelsen falder derfor i højkonjunkturen.

I Figur 11 ses det, at den gennemsnitlige beskæftigelse over konjunkturerne i første periode

for et symmetrisk stød til tradeable-prisen falder, når arbejdsløshedsunderstøttelsen hæves. I

periode to er e¤ekten entydig negativ. Årsagen er, at lønnen stiger, når dagpengesatsen hæves.

Den højere løn har negativ e¤ekt på beskæftigelsen. Imidlertid har den øgede efterspørgsel fra de

59


ledige samtidig positiv e¤ekt på beskæftigelsen. Det ses i Figur 11, at i periode et dominerer ef-

fekten af sidstnævnte kun, når økonomien be…nder sig i en relativ dyb recession. Omfordelingen

går dermed i gennemsnit ud over e¢ ciensen i samfundet. Dette er en af de største omkostninger

forbundet med et højere dagpengeniveau. At det i den sociale velfærdsfunktion (51) alligevel

er optimalt med en højere dagpengesats, når der kommer større stød til økonomien, skyldes

den øgede sociale velfærd ved omfordelingen mellem de beskæftigede og de ledige samt om-

fordelingen mellem periode et og periode to. Endvidere spiller det også ind, at beskæftigelsen

og dermed husholdningernes indkomster stabiliseres over konjunkturerne. Dette har specielt be-

tydning for de likviditetsbegrænsede husholdninger, hvis forbrug er lig deres indkomst i samme

periode. Et mere stabilt forbrug øger den gennemsnitlige nytte som følge af, at husholdningernes

marginalnytte er aftagende i privatforbruget.

De valgte parameterværdier i mark-up-funktionen (50) er kritiske for ovenstående resul-

tater. Generelt gælder det, at højere dagpenge betyder højere løn og derfor færre beskæftigede.

Det vil sige, at de husholdninger, der også var ledige før dagpengestigningen, samt de hushold-

ninger, som fortsat er beskæftigede efter lønstigningen, stilles bedre før skat. Imidlertid stilles

de husholdninger, der mister jobbet på grund af den højere løn dårligere. Der er dermed tale

om et klassisk trade-o¤ i fastsættelsen af dagpengesatsen. Såfremt i mark-up-funktionen (50)

antager en højere værdi, bliver lønnen mere følsom over for dagpengeniveauet. Dette har e¤ekt

på det netop beskrevne trade-o¤. En given stigning i dagpengeniveauet resulterer nu i højere

løn, og dermed også en større reduktion i beskæftigelsen. Det viser sig i de numeriske simu-

leringer, at kun for tilstrækkeligt lave værdier af giver det optimale dagpengeniveau en indre

løsning for beskæftigelsen. Det vil sige, at L1 = 1 og L2 = 1 ikke binder. Årsagen er, at når

lønnen kun er lidt følsom med hensyn til dagpengene, kan disse stige, uden det går ret meget

ud over beskæftigelsen. En relativ høj dagpengesats kan dermed opnås med en forholdsvis be-

grænset reduktion i beskæftigelsen. Konsekvensen er, at indkomstfaldet og dermed nyttetabet

ved at blive ledig som følge af højere dagpengeniveau og dermed højere løn bliver mindre. Dette

trækker derfor i retning af, at det med en lavere lønfølsomhed over for dagpengene bliver mere

attraktivt med en højere dagpengesats, selvom det går ud over beskæftigelsen.

Den højere dagpengesats har direkte positiv ind‡ydelse på de lediges realindkomst før skat.

Som følge af modelopsætningen er de reale dagpenge konstante over priserne, hvorfor de ledige

60


Figur 12: Realindkomst før skat for beskæftigede for givne dagpengesatser

uanset konjunktursituationen får en højere realindkomst før skat. Også de beskæftigedes real-

lønninger før skat påvirkes af den ændrede dagpengesats. Dette er illustreret i Figur 12. Den

nominelle løn stiger i begge perioder, da lønnen sættes som et mark-up over dagpengesatsen, jf.

(16) og (18). Dette er årsagen til den højere realløn i periode to. Denne er uafhængig af prisen

på tradeables i første periode, da lønnen i periode to fastsættes, når alt er kendt. Imidlertid

ændres reallønnen før skat i periode et som følge af ændringer i tradeable-prisen. Årsagen er,

at den nominelle løn er fast, hvorfor prisændringer påvirker reallønnen. I Figur 12 ses det, at

realindkomsten før skat i periode et er faldende i tradeable-prisen. Det skyldes, at begge priser

stiger, hvorfor forbrugerpris-indekset også stiger. Reallønnen falder derfor. Imidlertid bliver

realindkomsten før skat mindre sensitiv over for tradeable-prisen, når dagpengesatsen øges. År-

sagen er, at privatforbruget bliver mindre følsomt over for konjunkturerne. En højere dagpenge-

sats forøger den private efterspørgsel i lavkonjunktur, mens de medfølgende øgede skatter til

gengæld mindsker den private efterspørgsel i højkonjunktur. Konsekvensen er, at efterspørgslen

på non-tradeables bliver mere stabil, hvorfor non-tradeable-prisen ligeledes bliver mindre sen-

sitiv over for ændringer i tradeable-prisen. Resultatet er en mere stabil realindkomst før skat

for de beskæftigede i første periode.

Den højere dagpengesats bidrager via den gennemsnitlige stigning i realindkomsterne før

skat til, at den sociale velfærd øges. Imidlertid er det den disponible realindkomst, der afgør

forbruget og dermed husholdningernes nytter. En forhøjelse af dagpengesatsen medfører en

højere skatteprocent. Det skyldes, at den gennemsnitlige beskæftigelse falder, hvorved skatte-

basen er reduceret, ligesom udgifterne til dagpengene er steget. Dels på grund af ‡ere ledige,

61


dels som følge af højere dagpengeudgifter per ledig. Den højere skattebetaling mindsker det

private forbrug, hvilket har negativ e¤ekt på den sociale velfærd. I tillæg medfører et højere

dagpengeniveau et mindre fald i skattesatsen, når tradeable-prisen stiger, jf. Figur 13. Det bety-

der, at husholdningerne i tilfælde af højkonjunktur ikke kan få glæde af samme skattereduktion

som ved lavere dagpengesats. Dette har ligeledes negativ e¤ekt på den sociale velfærd. Det

gælder dermed, at forhøjede dagpengesatser via skattesatsen giver øgede omkostninger til den

sociale velfærd. Dette trækker ned i størrelsen på det optimale dagpengeniveau.

Figur 13: Skattesats for givne dagpengeniveauer

Skattesats

0.56

0.54

0.52

0.50

0.48

0.46

0.44

b=0.795 × P1_T

b=0.855 × P1_T

b=0.838 × P1_T

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08

T

P

1

1.10

I Figur 14 henholdsvis Figur 15 ses det, hvordan den reale indkomst efter skat for en

beskæftiget henholdsvis ledig bevæger sig over tradeable-prisen. Dette er illustreret for de tre

niveauer af den velfærdsmaksimerende dagpengesats fundet i Figur 10. Som følge af at både

dagpenge- og skattesatsen er ens i begge perioder, har de ledige samme disponible realindkomst

i begge perioder. Figur 15 gælder derfor både i periode et og periode to. Her ses det, at hø-

jere dagpengesats øger de lediges disponible realindkomst efter skat, når tradeable-prisen er lav,

men mindsker den, når tradeable-prisen er høj. Det vil sige, at en højere dagpengesats ikke altid

stiller de ledige bedre. Da de lediges realindkomst før skat er fastsat således, at den er konstant

over priserne, skyldes ændringen i de lediges disponible realindkomst udelukkende ændringen

i skattesatsen, jf. Figur 13. Her ses det, at skatteprocenten falder mindre i højkonjunktur, des

højere dagpengesatsen er. Konsekvensen er, at når tradeable-prisen bliver tilstrækkelig høj,

gælder det for de lediges disponible realindkomst, at e¤ekten af det større fald i skattesat-

sen ved den lave dagpengesats dominerer over e¤ekten af et højere dagpengeniveau. Desuden

falder den disponible realindkomst i begge perioder for de beskæftigede, når dagpengeniveauet

62


hæves. Det vil sige, at kun i tilfældet, hvor økonomien er i recession i første periode, vil en

gruppe blive stillet bedre. Denne gruppe er de ledige, der dog stilles bedre i begge perioder.

Hovedårsagen til, at det alligevel …ndes, at det er optimalt med et højere dagpengeniveau, når

økonomien udsættes for større stød, er som tidligere diskuteret, at beskæftigelsen stabiliseres

over konjunkturerne og dermed over de to perioder. Dette stabiliserer de likviditetsbegrænsede

husholdningers forbrug.

Figur 14: Realindkomst efter skat for beskæftigede for givne dagpengesatser

Figur 15: Realindkomst efter skat for ledige for givne dagpengesatser

Realindkomst efter skat

0.45

0.44

0.43

0.42

0.41

0.40

0.39

b=0.795 × P1_T

b=0.855 × P1_T

b=0.838 × P1_T

0.38

P

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

T

1

5.2.3 Simultan fastsættelse af o¤entligt forbrug og dagpengesats

De to foregående afsnit viste, at når der er risiko for, at økonomien udsættes for større stød,

er det optimalt at hæve det o¤entlige forbrug eller dagpengeniveauet. Analysen beroede på, at

det o¤entlige forbrug og dagpengesatsen ikke samtidigt kunne justeres. Dette afsnit diskuterer,

hvordan det o¤entlige forbrug samt dagpengeniveauet optimalt skal fastsættes, når økonomien

63


udsættes for chok, og det er muligt at justere de to simultant. Det er numerisk forsøgt at løse

det velfærdsmaksimerende o¤entlige forbrug og dagpengeniveau simultant. Dette har imidlertid

ikke været muligt. 31 I stedet diskuteres det på baggrund af de foregående numeriske resultater

samt de generelle former, hvad man må forvente er tilfældet i modellen.

Som det ses i Figur 6 mindskes den disponible realindkomst, når det o¤entlige forbrug

stiger. Størrelsen på faldet øges, des højere det o¤entlige forbrug er i forvejen. Med andre ord

er omkostningen på den disponible realindkomst og dermed husholdningernes privatforbrug

stigende i niveauet på det o¤entlige forbrug. Samtidigt betyder et højere o¤entligt forbrug øget

stabilisering, hvilket bliver mere eftertragtelsesværdigt, når økonomien rammes af hårdere stød.

Imidlertid kommer de øgede omkostninger i det samlede billede til at spille en større rolle i

forhold til stabiliseringsgevinsten, des højere det o¤entlige forbrug er. Konsekvensen er, at der

er høje omkostninger forbundet med en given stabilisering, hvilket har negativ e¤ekt på den

sociale velfærd. jf. (51).

Parallelt hertil gælder det, at hvis dagpengene i stedet er det eneste stabiliseringsredskab, er

omkostningen på husholdningernes samlede realindkomst ved en given forøgelse af dagpenge-

satsen stigende i dagpengeniveauet. Det skyldes skattesatsen. Konsekvensen er, at en given

mængde ekstra stabilisering koster mere og mere på husholdningernes samlede realindkomst,

des højere dagpengesats og dermed stabilisering, der i forvejen er. Desuden betyder et fast of-

fentligt forbrug, som er fastsat på baggrund af ingen risiko for stød, at den forventede marginale

sociale velfærd af o¤entligt forbrug ikke er lig den forventede sociale marginale velfærd af privat

forbrug, når økonomien kan udsættes for stød. Bemærk, at der ikke er tale om den marginale

sociale velfærd ved det o¤entlige forbrug alene, men også de a‡edte konsekvenser, som det of-

fentlige forbrug fører med sig. Det er eksempelvis en mere stabil beskæftigelse og realindkomst

over konjunkturerne, hvilket har positiv e¤ekt på den sociale velfærd. Konsekvensen er, at pen-

gene i samfundet ikke nødvendigvis anvendes dér, hvor de forventes at give mest velfærd. Det i

sig selv vidner om, at den sociale velfærd vil øges, når det o¤entlige forbrug og dagpengesatsen

kan fastsættes simultant ud fra de forventede størrelser stød.

Såfremt det er muligt at ændre på det o¤entlige forbrug og dagpengeniveauet samtidigt, kan

31 Dette er til trods for adskillige forsøg med forskellige start- og parameterværdier. Enten har modellen ikke

kunnet konvergere eller også har den fundne ligevægt ikke været stabil. Selv små ændringer i parameterværdierne

har derfor kunne give anledning til en ny (ustabil) ligevægt eller mangel på konvergens.

64


en given mængde stabilisering i økonomien derfor opnås for lavere omkostninger. Det sker ved

at lade det o¤entlige forbrug samt dagpengesatsen stige mindre, end da de hver især var det

eneste stabiliseringsredskab, men tilsammen stige så meget, at en given mængde stabilisering

opnås. Da omkostningerne på den sociale velfærd er konveks stigende i både dagpengesatsen

og det o¤entlige forbrug, betyder et lavere niveau for dem begge, at den samlede omkostning

er faldet for den givne mængde stabilisering. Den sociale velfærd stiger dermed. Det er derfor

optimalt at ændre på begge instrumenter, når der opstår risiko for, at økonomien kan rammes

af stød, hvorfor der ønskes stabilisering.

Ud fra modellens generelle form kan det ikke afvises, at det ene instrument har markant

lavere omkostninger i stabiliseringen end det andet. Det betyder, at selvom både dagpengesatsen

og det o¤entlige forbrug kan ændres, er det muligt, at kun et af redskaberne alligevel bruges.

I den numeriske model …ndes det dog, at en samtidig stigning i både det o¤entlige forbrug og

dagpengesatsen kan give større social velfærd for både moderate og store stød sammenlignet

med de optimale niveauer for de to fundet i afsnit 5.2.1 og 5.2.2, hvor kun det o¤entlige forbrug

henholdsvis dagpengeniveauet, kan ændres. 32

5.3 Betydning af andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger

I dette afsnit analyseres e¤ekten af, at andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger, ; æn-

dres. Andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger antages fortsat konstant i begge perioder,

ligesom andelen antages kendt hele tiden, hvorved lønnen i periode et fastsættes på baggrund

af dette. Der antages dermed ingen konjunkturafhængighed i andelen af likviditetsbegrænsede

32 Sættes det o¤entlige forbrug eksempelvis til g NT

t

= 0:66 og den reale dagpengesats til bt = 0:82 i tilfældet

med moderate stød, opnås en social velfærd på 1:7462. Det er højere end den sociale velfærd opnået ved o¤entligt

forbrug henholdsvis dagpenge alene. Disse er 1:7455 henholdsvis 1:7401, jf. Figur 3 og Figur 10. Ligeledes fås

med g NT

t

= 0:685 og bt = 0:845 i tilfældet med store stød en social velfærd på 1:7417: Det er ligeledes højere

end den sociale velfærd fundet, hvor de ikke begge kunne justeres. Den højst mulige sociale velfærd blev således

i Figur 3 fundet til 1:7398 for det o¤entlige forbrug. For dagpengesatsen blev den højest mulige sociale velfærd

fundet til 1:7251 i Figur 10. De fastsatte værdier af g NT

t

og bt i denne fodnote er ikke nødvendigvis de simultant

social velfærdsmaksimerende værdier. De anvendte værdier skal derfor opfattes som eksempler på, at det er

muligt at …nde tilfælde, hvor en ændring af både det o¤entlige forbrug og dagpengeniveauet kan give højere

social velfærd, end når det ene af de to instrumenter er låst fast på sit optimale niveau i tilfældet med intet

stød.

65


husholdninger, hvilket formentligt ikke er realistisk, da det må forventes, at bankerne på grund

af øgede risici i krisetider er mere tilbageholdende med at låne penge ud sammenlignet med

højkonjunktur, jf. Nationalbanken (2009). Dette taler for, at andelen af likviditetsbegrænsede

husholdninger skulle stige i recession og til gengæld falde i boom. I relation til …nanskrisen

kan der dog argumenteres for, at andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger også fremover

vil be…nde sig på et højere niveau, og at konjunkturafhængigheden falder. Begrundelsen er,

at bankerne i fremtiden som følge af …nanskrisen formentligt bliver mere forsigtige, hvorfor de

udsætter deres kunder for en strammere kreditvurdering. Desuden er det i den politiske verden

på tale at regulere de …nansielle markeder, hvorved der indirekte eller direkte sættes højere

krav til bankernes udlånspolitik, jf. eksempelvis Albinus (2009) og Burchardt (2009). Begge

dele trækker i retning af, at som følge af …nanskrisen er andelen af likviditetsbegrænsede hush-

oldninger kommet op på et konstant højere niveau, og at de aktuelle konjunkturer spiller en

mindre rolle i den forbindelse. I slutningen af afsnit 5.3.1 argumenteres der for, at de kvalitative

konklusioner ikke er afhængige af, hvorvidt andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger er

konjunkturafhængige eller ej.

Den sociale velfærdsfunktion (51) er i modellen speci…ceret således, at de likviditetsbe-

grænsede husholdninger indgår med højere vægt i forhold til de ikke-likviditetsbegrænsede. Når

standardværdierne anvendes, får det i de numeriske simuleringer den uheldige virkning, at den

sociale velfærd øges, når andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger stiger. Dermed stiger

den sociale velfærd, selvom den enkelte husholdning stilles ringere som følge af likviditetsbe-

grænsningen, idet husholdningen ikke længere har sin optimale forbrugspro…l over de to peri-

oder. Det giver derfor ikke mening at sammenligne den sociale velfærd på tværs af situationer

med forskellige andele likviditetsbegrænsede husholdninger. Når der introduceres konjunkturer

i modellen, betyder det, at en større andel af husholdningerne har forskellig arbejdsmarkedssta-

tus i de to perioder. Dermed får ‡ere husholdninger stor indkomstforskel i de to perioder,

hvorfor de bliver mere påvirkede af, at de er likviditetsbegrænsede. Husholdningerne må derfor

alt andet lige altid stilles ringere som følge af likviditetsbegrænsningen.

Når andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger ændres i økonomien, får det virkning på

en række forhold i økonomien. Det skyldes, at de likviditetsbegrænsede husholdninger ikke kan

låne, hvorfor deres forbrug i henhold til betingelsen (30) er lig deres indkomst i den betragtede

66


periode. Deres marginale forbrugstilbøjelighed af øget indkomst er dermed én i begge perioder.

Omvendt vil en ikke-likviditetsbegrænset husholdning forbrugsudjævne i henhold til sin opti-

male forbrugspro…l over de to perioder, jf. (35) og (36). Det betyder, at en indkomststigning

på én kr. for de ikke-likviditetsbegrænsede resulterer i en forbrugsstigning på

1+ nc

2+ nc < 1 i første

periode og 1+r

2+ nc < 1 i anden periode. De ikke-likviditetsbegrænsede husholdningers forbrug i

første periode, hvor økonomien udsættes for stød, er dermed mindre konjunkturfølsom, end det

er tilfældet for de likviditetsbegrænsede husholdninger. Konsekvensen på aggregeret niveau er,

at des ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger der er, des mere afhængig bliver det samlede

forbrug med hensyn til konjunkturen i hver periode. Såfremt økonomien er i lavkonjunktur i

første periode, vil det totale forbrug i denne periode være faldende i andelen af likviditets-

begrænsede husholdninger. Til gengæld vil forbruget i periode to være stigende i andelen af

likviditetsbegrænsede husholdninger, da der er færre husholdninger, der har gæld med sig til

periode to, som de skal betale tilbage. Tilsvarende vil en højkonjunktur i første periode be-

tyde et højere aggregeret forbrug i denne periode, men et lavere forbrug i anden periode, når

der bliver ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger. Det skyldes, at de likviditetsbegrænsede

husholdninger i modellen antages at være mere utålmodige med hensyn til forbrug end de ikke-

likviditetsbegrænsede husholdninger. De vil derfor ikke spare op, selvom de er beskæftigede i

periode et og ledige i periode to, jf. (30).

Det vil sige, at en stigning i andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger forårsager et

mere volatilt forbrug over de to perioder. 33 Den samlede efterspørgsel bliver derfor også mere

sensitiv over konjunkturerne. Dette har indvirkning på non-tradeable-prisen, der skal sikre, at

markedet for non-tradeables clearer. Konsekvensen er, at prisen på non-tradeables ligeledes

bliver mere volatil, når andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger øges. I recession bliver

prisen lavere og i boom højere end ellers. Dette har ind‡ydelse på beskæftigelsen i non-tradeable-

33 Såfremt de ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger diskonterer meget hårdere end markedet, kan en

stigning i andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger dog stabilisere økonomien. Årsagen er, at de ikke-

likviditetsbegrænsede husholdninger vil forbruge stort set hele deres indkomst over de to perioder i første

periode. Dermed vil der være høj økonomisk aktivitet i første periode og lav økonomisk aktivitet i anden pe-

riode. Flere likviditetsbegrænsede husholdninger vil betyde, at færre kan låne på baggrund af næste periodes

indkomst. Resultatet er derfor et lavere forbrug i periode et og et højere forbrug i periode to. Dette er dog langt

fra tilfældet med de anvendte numeriske værdier for nc og r:

67


sektoren og dermed også den totale beskæftigelse. En lav non-tradeable-pris betyder mindre

produktion, jf. (15), og dermed også reduceret beskæftigelse, mens en høj pris på non-tradeables

omvendt betyder høj beskæftigelse. Den totale beskæftigelse svinger derfor også mere over

konjunkturerne, des større andel, der er likviditetsbegrænsede, jf. Figur 16. 34

Figur 16: Beskæftigelsen for givne andele likviditetsbegrænsede husholdninger,

Den mere volatile pris på non-tradeables over konjunkturerne har ind‡ydelse på realindkom-

sten for de beskæftigede i periode et. I recession får ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger

prisen til at falde yderligere på grund af den endnu lavere efterspørgsel, mens prisen til gengæld

stiger yderligere, hvis der er boom i første periode. Dette har positiv e¤ekt på reallønnen før

skat i periode et, hvis økonomien er i recession, og negativ e¤ekt i tilfælde af boom. Med an-

dre ord bliver reallønnen i periode et mere ustabil over tradeable-prisen, når der bliver ‡ere

likviditetsbegrænsede husholdninger. Realindkomsten før skat er i begge perioder for de ledige

samt i anden periode for de beskæftigede af samme årsager som i afsnit 5.2.1 uafhængige af

tradeable-prisen i første periode. Derfor er kun realindkomsten før skat i periode et for de

beskæftigede tegnet i Figur 17.

For husholdningerne har kun deres indkomst efter skat betydning for deres privatforbrug.

Skattesatsen spiller derfor en stor rolle for husholdningernes nytte. En del af skatteprovenuet går

til at …nansiere det o¤entlige forbrug. Udgifterne hertil afhænger af prisen på non-tradeables.

34 I Figur 16 til Figur 18 er b = 0:795 og g NT = 0:648 uanset, hvilken værdi antager. Det vil sige, at kun

for = 0:3 og tilfældet med intet stød; er det o¤entlige forbrug og dagpengeniveau fastsat optimalt. Imidlertid

skal …gurerne blot illustrere, hvordan de endogene variable reagerer kvalitativt over for ændringer i andelen af

likviditetsbegrænsede husholdninger. Det afgørende er derfor, at det o¤entlige forbrug og dagpengesatsen er den

samme i alle de betragtede tilfælde for :

68


Figur 17: Realløn før skat for givne andele likviditetsbegrænsede husholdninger,

Realindkomst før skat

3.3

3.2

3.1

3.0

2.9

2.8

lambda=0 × P1_T

lambda=1 × P1_T

lambda=0.3 × P1_T

1

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

Som beskrevet ovenfor gælder det i første periode, at non-tradeables bliver billigere i lavkon-

junktur og dyrere i højkonjunktur, des ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger, der er. I anden

periode gælder det modsatte imidlertid, da husholdningerne her samlet set har mindre gæld, der

skal betales tilbage, såfremt der var recession i periode et. Det har positiv e¤ekt på efterspørgslen

og dermed non-tradeable-prisen i periode to. Hvis der i stedet er et tilpas stort boom i første

periode, er der en mindre aggregeret opsparet formue, når andelen af likviditetsbegrænsede

husholdninger er høj. 35 Der bliver dermed en mindre stigning i efterspørgslen på non-tradeables

i periode to, hvilket har negativ e¤ekt på non-tradeable-prisen. Udgifterne til det o¤entlige

forbrug i de to perioder indeholder dermed modsatrettede e¤ekter på skattesatsen.

Endvidere svinger beskæftigelsen mere over konjunkturerne, når der bliver en højere an-

del likviditetsbegrænsede husholdninger, jf. Figur 16. Det har både betydning for skattebasen

og de o¤entlige udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. I lavkonjunktur falder beskæftigelsen

yderligere som følge af en højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger. Konsekvensen er,

at skatteprocenten er nødt til at stige mere end ellers, da de o¤entlige udgifter til dagpenge

dermed er forøget. I tillæg er skattebasen reduceret, hvilket bevirker, at skatteprocenten er nødt

til at stige endnu mere for at …nansiere de o¤entlige udgifter. I højkonjunktur er der omvendt en

bredere skattebase og lavere o¤entlige udgifter til dagpenge. E¤ekterne i første periode trækker

dermed i retning af, at skattesatsen bliver mere volatil over konjunkturerne, mens periode to

35 I den numeriske model bevirker P T 1 = 1:05; at der er et tilstrækkeligt stort boom til, at de ikke-

likviditetsbegrænsede husholdninger oparbejder en formue i periode et, selvom nc > r; hvorved de ikke-

likviditetsbegrænsede husholdningers forbrug i første periode er højere end deres forbrug i anden periode.

69

P T


educerer en del af denne e¤ekt. Som beskrevet ovenfor betyder en højere andel likviditetsbe-

grænsede forbrugere, at et lavere forbrug i første periode modsvares af et højere forbrug i anden

periode. Hvad der giver negativ e¤ekt på beskæftigelsen i første periode, giver dermed positiv

e¤ekt i anden periode og vice versa. Dette forklarer sammen med de o¤entlige udgifter, hvor-

for skattesatsen stort set ikke påvirkes af, at andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger

ændres. 36

Den disponible realindkomst i begge perioder for de ledige samt den disponible realindkomst

i anden periode for de beskæftigede er stort set uafhængig af andelen af likviditetsbegrænsede

husholdninger. Deres realindkomst før skat er således upåvirket og e¤ekten på skattesatsen er

minimal af variationer i andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger. Kun realindkomsten

efter skat for de beskæftigede i første periode berøres af variationer i andelen af likviditets-

begrænsede husholdninger. Dette sker hovedsagligt på baggrund af ændringer realindkomsten

før skat, jf. Figur 17. Den disponible realindkomst i periode et for de beskæftigede illustreret

i Figur 18 37 er således realindkomsten før skat for de givne andele af likviditetsbegrænsede

husholdninger fratrukket (stort set) samme andel til skattebetalingen. Det bemærkes her, at

skattesatsen varierer over tradeable-prisen, hvorfor der ikke fås samme form på graferne som i

Figur 17. De disponible realindkomster er stigende i tradeable-prisen, da skattesatsen falder.

I Figur 18 ses det, at en højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger i økonomien be-

tyder en mere stabil disponibel realindkomst over konjunkturerne for de beskæftigede i første

periode. Det skyldes, at realindkomsten før skat i recession er forholdsvis høj, når der er mange

likviditetsbegrænsede husholdninger, og omvendt relativ lav i boom, jf. Figur 17. Samtidigt

36 Med de anvendte standardværdier i den numeriske model er skattesatserne stort set sammenfaldende. Skat-

tesatsen som funktion af tradeable-prisen er derfor ikke illustreret, da man i en …gur ikke kan se forskel mellem

de respektive skattesatser. Dette resultat er robust over for ændringer i parameterværdierne. Bemærk, at da

skattesatsen er givet ved = 0:3; b = 0:795 og g NT = 0:648; er den illustrerede skattesats i både Figur 9 for

g NT = 0:648 og i Figur 13 for b = 0:795 den samme, som ville have været illustreret i dette tilfælde for = 0:3:

Der henvises derfor til en af disse to …gurer, hvis man er interesseret i skattesatsens forløb over tradeable-prisen.

37 Ud fra samme argumentation som i foregående fodnote henvises der for de beskæftigedes disponible re-

alindkomst i periode to til grafen i Figur 6 for g NT = 0:648. De lediges disponible realindkomst i periode et og

periode to er de samme som illustreret i både Figur 7 for g NT = 0:648 og i Figur 15 for b = 0:795: Der henvises

derfor til disse …gurer, hvorfor de disponible realindkomster for de beskæftigede i periode to samt de ledige i

begge perioder ikke er illustrerede dette afsnit.

70


Figur 18: Realløn efter skat i periode et for givne andele likviditetsbegrænsede husholdninger

Realindkomst efter skat

1.66

1.64

1.62

1.60

1.58

lambda=0 × P1_T

lambda=1 × P1_T

lambda=0.3 × P1_T

1.56

1

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

er skattesatsen faldende i tradeable-prisen. Tilsammen betyder det, at når der er en høj an-

del likviditetsbegrænsede husholdninger, modsvares faldet i reallønnen som følge af stigende

tradeable-pris stort set af, at skattesatsen samtidigt falder. Den disponible realindkomst i en

given periode er speciel vigtig for de likviditetsbegrænsede husholdninger, da deres forbrug er

lig indkomsten i samme periode. En mindre volatil disponibel realindkomst over de to perioder

betyder derfor også et mindre volatilt realforbrug for dem. Da husholdningerne har aftagende

marginalnytte af forbrug, er konsekvensen en højere gennemsnitlig nytte for samme gennem-

snitlige disponible realindkomst. Dette trækker alt andet lige i retning af, at visse husholdninger

påvirkes positivt af den højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger. I den numeriske

model falder den gennemsnitlige disponible realindkomst imidlertid for denne gruppe, når an-

delen af likviditetsbegrænsede husholdninger stiger. Dette har negativ e¤ekt på deres nytte.

Som ovenstående viser, er det i praksis kun de husholdninger, der er beskæftigede i første

periode, der bliver påvirkede af, at priserne ændrer sig som følge af en ændret andel lik-

viditetsbegrænsede husholdninger. Eksempelvis får en likviditetsbegrænset husholdning stort

set samme nytte af sin arbejdsindkomst i periode to uanset hvor mange andre, der er likviditets-

begrænsede. Årsagen er, at den nominelle løn i periode to fastsættes, når alt er kendt. Herved

har ændringer i priserne ingen betydning for reallønnen i periode to. Desuden er skattesatsen

(stort set) også uafhængig af andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger. Dér, hvor en æn-

dret andel likviditetsbegrænsede husholdninger for alvor betyder noget, er gennem den mere

volatile beskæftigelse. Flere likviditetsbegrænsede husholdninger får dermed forskellig arbejds-

markedsstatus og derfor stor indkomstforskel i de to perioder, hvorfor det virker ekstra negativt

71

P T


på deres nytte, at de ikke har adgang til lånemarkedet.

5.3.1 Konsekvenser for den o¤entlige sektors optimale størrelse

Foregående afsnit viser, at en højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger i økonomien

bevirker større forskel i beskæftigelsen og dermed den økonomiske aktivitet mellem de to pe-

rioder. Forskellen er stigende i størrelsen på stødene til tradeable-prisen. Dette viser, at hush-

oldningernes adgang til kapitalmarkedet virker som automatisk stabilisator i økonomien. Kon-

sekvensen er, at des højere andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger er i økonomien, des

mindre kan kapitalmarkedet stabilisere. Stabilisering via det o¤entlige budget får derfor større

betydning. Som tidligere diskuteret kan det o¤entlige stabilisere ved hjælp af det o¤entlige

forbrug samt dagpengesatsen. Det betyder, at det alt andet lige bliver optimalt med et hø-

jere o¤entligt forbrug samt højere dagpengesatser, når der bliver ‡ere likviditetsbegrænsede

husholdninger.

Med de givne antagelser i modellen betyder en stigning i dagpengeniveauet, at der bliver

mindre forskel mellem lønindkomsten efter skat og dagpengene efter skat. Dermed påvirkes de

likviditetsbegrænsede husholdningers forbrug mindre af deres arbejdsmarkedsstatus, hvilket i

gennemsnit over konjunkturerne giver dem øget nytte. 38 Som diskuteret i afsnit 3.6 giver en

højere dagpengesats via det o¤entliges budget indirekte de ledige adgang til lånemarkedet.

Dermed sker der en udjævning af deres disponible indkomst og dermed forbrug over de to

perioder, såfremt de skifter arbejdsmarkedsstatus. Dette er ganske, som det ville have været

tilfældet, hvis de havde haft adgang til lånemarkedet. Imidlertid er det ikke ensbetydende med,

at husholdningen netop …nansierer sine egne dagpenge. Det o¤entlige budget skal blot på ag-

gregeret niveau balancere over de to perioder, hvorfor der i hver periode samt på tværs af

perioderne også sker en omfordeling mellem husholdningerne. Denne omfordeling afhænger af

38 Det skal bemærkes, at da alle husholdninger i modellen har samme skatteprocent, og deres nytte af privatfor-

brug er givet ved en ln-funktion, jf. (32), giver en højere skattesats samme nyttereduktion for alle husholdninger

uanset deres indkomst. Det vil sige, at selvom en stigning i skatteprocenten reducerer forskellen mellem dagpenge

og lønindkomst i kroner og øre, vil der ikke ske en reduktion i nytteforskellen mellem de to indkomster. Det er

altså selve forøgelsen af dagpengene, der bevirker den mere ens nytte og ikke den højere skattesats. E¤ekten af

skattesatsen har specielt betydning for en stigning i det o¤entlige forbrug, da det medfører højere skattesats.

Her gælder det, at indkomstforskellen mellem løn og dagpenge ganske vist mindskes, men målt i nytte har det

ingen stabiliserende e¤ekt.

72


husholdningernes respektive indkomster. Endvidere gælder det, at øget dagpengesats stabilis-

erer beskæftigelsen over konjunkturerne og dermed også mellem periode et og periode to, jf.

Figur 11. Samme egenskab opnås ved højere o¤entligt forbrug, jf. Figur 4. Konsekvensen er,

at færre husholdninger dermed oplever et skift i deres arbejdsmarkedsstatus. Herved får de en

mere stabil indkomst over de to perioder, hvorfor de vil …nde det optimalt at forbrugsudjævne

mindre på tværs af de to perioder. Det betyder derfor mindre for den aggregerede velfærd, at

der er en høj andel likviditetsbegrænsede husholdninger, som netop ikke kan forbrugsudjævne.

Det betyder også, at når der er mange likviditetsbegrænsede husholdninger, bliver øget of-

fentligt forbrug og højere dagpengeniveau mere attraktivt, når økonomien udsættes for større

stød. De to instrumenter stabiliserer begge beskæftigelsen over konjunkturerne. Herved oplever

færre husholdninger en indkomstforskel, hvorfor det får mindre betydning for deres nytte, at de

er likviditetsbegrænsede. Imidlertid kan beskæftigelsen ikke fuldstændig stabiliseres over kon-

junkturerne, hvorfor der trods alt bliver ‡ere ledige i recession og færre ledige i boom, des større

stød, økonomien udsættes for. Såfremt dagpengesatsen er blevet forøget, er indkomstforskellen

mellem at være ledig og beskæftiget reduceret. Der er dermed ‡ere, der får glæde af denne

indkomststabiliserende e¤ekt, når økonomien rammes af hårdere stød. Begge dele forklarer,

hvorfor det optimale o¤entlige forbrug samt dagpengeniveau begge er stigende i størrelsen på

stødene, når andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger øges.

De numeriske simuleringer understøtter ovenstående konklusioner med hensyn til, at en

højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger gør det mere attraktivt med en større o¤entlig

sektor. Desuden …ndes det, at des større stød økonomien kan udsættes for, des mere skal den

o¤entlige sektor vokse, når andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger stiger. Til grund

for disse konklusioner ligger den sociale velfærdsfunktion (51), selvom de likviditetsbegrænsede

husholdninger i denne indgår med dobbelt vægt i forhold til de ikke-likviditetsbegrænsede.

Andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger er imidlertid i denne model eksogen. Derfor kan

fastsættelsen af dagpengesatsen samt det o¤entliges udgifter kun påvirke den sociale velfærd

gennem ændringer i økonomien for den givne andel likviditetsbegrænsede husholdninger. Den

sociale velfærdsfunktion kan derfor anvendes til at …nde det optimale niveau for o¤entligt

forbrug og dagpenge, da målet er at maksimere den sociale velfærd under de gældende forhold.

73


I Tabel 12 39 er dagpengeniveauet fastsat til b = 0:795, når det optimale o¤entlige forbrug,

g NT ; for en given andel likviditetsbegrænsede husholdninger, ; bestemmes. Tilsvarende er

g NT = 0:648; når den optimale dagpengesats, b; bestemmes. Det vil sige, at det ikke er de

simultant optimale niveauer af o¤entligt forbrug og dagpenge, der er rapporteret i tabellen.

Årsagen er som i afsnit 5.2.3, at det ikke numerisk har været mulig at …nde en stabil ligevægt,

når begge instrumenter kunne sættes simultant. Tabellen skal i stedet tjene som en kvalitativ

indsigt i, hvorvidt den o¤entlige sektor skal være større eller mindre, når andelen af likviditets-

begrænsede husholdninger ændres.

Tabel 12: Det optimale o¤entlige forbrug henholdsvis dagpengeniveau

Intet stød Moderat stød Stort stød

g NT b g NT b g NT b

0.0 0.649 0.790 0.648 0.829 0.648 0.835

0.3 0.648 0.795 0.673 0.838 0.692 0.855

1.0 0.648 0.803 0.719 0.859 0.763 0.888

I Tabel 12 er det optimale o¤entlige forbrug for givet dagpengeniveau samt den optimale

dagpengesats for givet o¤entligt forbrug rapporteret, når der ikke …ndes likviditetsbegrænsede

husholdninger i økonomien, det vil sige = 0. I dette tilfælde kan alle husholdningerne selv

forbrugsudjævne, hvorfor den o¤entlige sektor ikke har nogen funktion i den forbindelse. Det

ses i tabellen, at det alligevel er optimalt med et vist o¤entligt forbrug samt dagpengeniveau.

Årsagen er, at det o¤entlige forbrug i sig selv bidrager til den sociale velfærd, jf. (51), ligesom

det i den sociale velfærdsfunktion er optimalt med redistribution af husholdningernes indkomst,

da deres marginalnytte er aftagende i forbruget. Det ses, at det o¤entlige forbrug målt med

tre decimaler er det samme i tilfældet med intet stød, hvilket skyldes, at ændringen i andelen

af likviditetsbegrænsede husholdninger i dette tilfælde stort set ikke har nogen e¤ekt på den

samlede indkomst over de to perioder. Der er dog en anelse højere samlet aktivitet i de to

perioder, des lavere andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger er. Det er derfor optimalt

39 De omtalte størrelser stød i tabellen er som beskrevet i afsnit 5.2. Det vil sige: Intet stød: P T 1 = 1:00 med

sikkerhed; Moderat stød: P T 1 = 0:95; P T 1 = 1:00 og P T 1 = 1:05 samt Stort stød: P T 1 = 0:90; P T 1 = 1:00 og

P T 1 = 1:10; hvor de tre priser i de sidste to stød forekommer lige sandsynligt.

74


med et lidt højere o¤entligt forbrug, hvilket forklarer, hvorfor det er højst ved = 0 i Tabel 12.

Det ses, at en stigning i andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger betyder, at det

bliver optimalt med en større o¤entlig sektor. Det skyldes som oven for diskuteret, at der bliver

mere brug for o¤entlig stabilisering på tværs af konjunkturerne samt de to perioder, når færre

husholdninger har adgang til lånemarkedet. Endvidere ses det, at en given stigning i andelen

af likviditetsbegrænsede husholdninger medfører en større stigning i både det o¤entlige forbrug

samt dagpengesatsen, når økonomien kan rammes af større stød. Dette understøtter ovenstående

argumenter for, at større stød påvirker de likviditetsbegrænsede husholdninger mere. I den

sociale velfærdsfunktion får ‡ere husholdninger større forskel mellem deres marginalnytter i de

to perioder, når der er stød. Det bliver derfor optimalt med mere o¤entlig stabilisering, hvilket

sker gennem en stigning i det o¤entlige forbrug samt dagpengesatsen.

Værdierne i Tabel 12 er som tidligere nævnt ikke de simultant optimale niveauer af dag-

penge og o¤entligt forbrug. Man må imidlertid forvente, at det vil være optimalt at hæve både

det o¤entlige forbrug og dagpengesatsen, når der i en økonomi med konjunkturer bliver ‡ere

likviditetsbegrænsede husholdninger. Det skyldes, at ovenstående viser, at det er optimalt med

en større o¤entlig sektor, når andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger øges. Dette gælder

specielt, når økonomien kan rammes af stød til tradeable-prisen. Endvidere blev det i afsnit

5.2.3 argumenteret, at der kunne opnås en given mængde stabilisering for lavere omkostninger

ved at hæve både det o¤entlige forbrug og dagpengesatsen simultant i stedet for, at kun den

ene af de to kunne ændres.

At andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger er konstant i de to perioder og fast

over konjunkturerne betyder, at selve den økonomiske aktivitet beskrevet i foregående afsnit

naturligvis opfører sig anderledes over konjunkturerne sammenlignet med en opsætning, hvor

andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger havde været konjunkturafhængig. Økonomien

ville i så fald være mere ustabil over de to perioder, hvis første periode var i recession sam-

menlignet med boom. Imidlertid synes det ikke at have nogen kvalitativ e¤ekt på ovenstående

konklusioner for, hvorvidt det er optimalt med en større o¤entlig sektor, når økonomien rammes

af hårdere stød og der bliver ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger. Årsagen er, at i recession

ville der ved konjunkturafhængighed have været en højere andel likviditetsbegrænsede hush-

oldninger, mens der i boom ville have været færre. Imidlertid er det netop i lavkonjunktur, at

75


likviditetsbegrænsningen får størst negativ betydning, idet der her er mange ledige hushold-

ninger med job i næste periode, som ikke kan forbrugsudjævne. I højkonjunktur er der omvendt

få ledige husholdninger i første periode, som gerne ville have lånt på baggrund af næste peri-

odes indkomst. Det betyder, at det under alle omstændigheder er negativt for husholdningerne

at være likviditetsbegrænsede, hvorfor det stadig må være optimalt, at den o¤entlige sektor

stabiliserer.

5.4 Betydning af åbenhedsgraden

De syv undersøgte OECD-lande i afsnit 2 er blandt andet forskellige med hensyn til deres

åbenhedsgrader. I Figur 2 er der vist en generel tendens til blandt de syv lande, at større åben-

hedsgrad følges med større …skale automatiske stabilisatorer. I relation til dette undersøges

det i modellen, hvorvidt større åbenhedsgrad påvirker økonomiens følsomhed over for stød til

tradeable-prisen. Hvis økonomien er mere følsom over for stød, når åbenhedsgraden er høj,

kan det være med til at forklare den positive sammenhæng mellem åbenhedsgrad og størrelsen

på de …skale automatiske stabilisatorer. Ændringer i åbenhedsgraden kan modelleres ved æn-

dringer i forbrugernes præference for non-tradeables. I den numeriske model svarer det til at

ændre på parameteren : Des højere er, des mere af husholdningernes samlede efterspørgsel

er rettet mod non-tradeables, og des større er produktionen af non-tradeables. Bemærk, at

non-tradeables –modsat tradeables –kun kan produceres i landet selv. Derfor kan en høj pro-

duktion af non-tradeables i forhold til tradeables fortolkes som, at økonomien er relativ lukket.

I den forbindelse skal det understreges, at det er af afgørende betydning, at konjunkturerne

modelleres som stød til tradeable-prisen. Hvis konjunkturerne for eksempel i stedet modelleres

ved efterspørgselsstød til non-tradeables, vil en åben økonomi efter alt at dømme blive mindre

påvirket af konjunktursvingninger end en lukket økonomi. Det er af samme årsag modelspeci-

…kt, at større konjunktursvingninger nedenfor viser sig at have størst e¤ekt på åbne økonomier.

Ud fra modellens generelle former må det forventes, at høj præference for non-tradeables

medfører, at økonomien påvirkes mindre, når tradeable-prisen ændrer sig. Årsagen er, at pro-

duktionen og dermed beskæftigelsen i non-tradeable-sektoren er stigende i husholdningernes

præference for non-tradeables. Dermed kommer non-tradeable-sektoren til at udgøre en større

andel af økonomien og tradeable-sektoren en mindre. Derfor påvirkes en mindre del af økonomien

76


direkte ved et stød til tradeable-prisen, hvilket alt andet lige betyder, at økonomien som helhed

bliver mindre følsom over for ændringer i prisen på tradeables. Den o¤entlige sektors stabilis-

erende e¤ekt gennem sin efterspørgsel på non-tradeables beskrevet i afsnit 3.6.1 er parallelt til

dette.

Figur 19: Realløn før skat i periode 1 for givne præferencer for non-tradeables,

Realindkomst før skat

3.4

3.3

3.2

3.1

3.0

2.9

alfa=0.0 × P1_T

alfa=1.0 × P1_T

alfa=0.5 × P1_T

2.8

T

P

1

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

En stigning i husholdningernes præference for non-tradeables sammenlignet med øget of-

fentligt forbrug bevirker dog den forskel, at forbrugerprisindekset må forventes at blive mere

sensitiv over for ændringer i non-tradeable-prisen og mindre sensitiv over for ændringer i

tradeable-prisen. Speci…kationen af forbrugerpris-indekset i den numeriske model (49) er i ov-

erensstemmelse med dette. Konsekvensen er, at selve stødet til tradeable-prisen får mindre

e¤ekt på forbrugerpris-indekset, hvorfor reallønnen i første periode bliver mindre følsom over

for stød til tradeable-prisen, jf. Figur 19. 40 For den del af husholdningerne, som er beskæftigede

i periode et, stabiliseres realforbruget over konjunkturerne, når præferencen for non-tradeables

øges. Dermed stabiliseres realforbruget også over de to perioder, hvilket har positiv e¤ekt på

deres gennemsnitlige nytte. I periode to genforhandles lønnen, og da alt er kendt i periode

to, påvirkes reallønnen ikke af foregående periodes stød til tradeable-prisen. De ledige oplever

ligeledes ingen e¤ekt på deres realindkomst i de to perioder, da de reale dagpenge i modellen

antages konstante.

I Figur 20 ses det, hvordan beskæftigelsen for givne værdier af husholdningernes præference

for non-tradeables, ; reagerer ved ændringer i tradeable-prisen. Det bemærkes i overensstem-

40 I Figur 19 til Figur 23, er b = 0:795 og g NT = 0:648 uanset, hvilken værdi antager. Det vil sige, at kun

for = 0:5 og tilfældet med intet stød, er det o¤entlige forbrug og dagpengeniveau optimalt fastsat.

77


Figur 20: Beskæftigelsen for givne præferencer for non-tradeables,

melse med ovenstående diskussion, at beskæftigelsen i stødperioden bliver mere stabil over

konjunkturerne, når økonomien bliver mere lukket. Det vil sige, når antager en højere værdi.

Det bemærkes, at når der ikke er efterspørgsel i økonomien efter tradeables, det vil sige = 1;

er lønnen med de anvendte numeriske værdier stadig lav nok til, at det kan betale sig med pro-

duktion i tradeable-sektoren. De producerede enheder sælges på verdensmarkedet. Økonomien

er derfor ikke helt lukket, når = 1: Det forklarer, hvorfor beskæftigelsen i dette tilfælde al-

ligevel varierer med prisen på tradeables. Det bemærkes her, at ved et tilstrækkeligt højt stød

til prisen på tradeables binder beskæftigelsen ved L1 = 1: Ligeledes vil der i situationen, hvor

der ikke er nogen privat efterspørgsel på non-tradeables, det vil sige = 0; stadig være en

produktion i non–tradeable-sektoren, da den o¤entlige sektor forbruger non-tradeables.

I periode to i Figur 20 ses det, at hældningen på beskæftigelsen er ‡ad, når = 0: Årsagen

er, at det ikke spiller nogen rolle, hvorvidt de ikke-likviditetsbegrænsede husholdninger har

gæld eller formue med sig fra foregående periode, da de kun efterspørger tradeables, hvis pris

og dermed produktionsniveau de ikke kan påvirke. Desuden fastsættes lønnen i periode to med

= 0 udelukkende på baggrund af tradeable-prisen i periode to, som altid er P T 2 = 1. Da både

tradeable-prisen og lønnen i periode to er uafhængige af foregående periodes tradeable-pris,

betyder det, at beskæftigelsen er konstant.

At den negative hældning på beskæftigelsen i periode to bliver stejlere, når præferencen

for non-tradeables stiger, skyldes, at der i periode et har været mere voldsomme udsving på

beskæftigelsen over konjunkturerne, jf. Figur 20. I periode to har ‡ere ikke-likviditetsbegrænsede

husholdninger dermed større gæld, hvis der var lavkonjunktur i periode et, og større formue,

78


hvis der var højkonjunktur. Non-tradeable-prisen i periode to er derfor lavere henholdsvis højere

ved recession henholdsvis boom i periode et. Man skulle derfor forvente, at anden periodes

beskæftigelse er stigende i første periodes tradeable-pris. Imidlertid domineres denne e¤ekt af,

at højere præference for non-tradeables betyder, at forbrugerpris-indekset og dermed lønnen

bliver mere følsomme med hensyn til non-tradeable-prisen. Derfor bliver der med de anvendte

parameterværdier i den numeriske model ved recession i periode et større lønfald, hvilket øger

beskæftigelsen, mens der i boom bliver større lønstigning, hvilket mindsker beskæftigelsen. 41

Figur 21: Skattesats for givne præferencer for non-tradeables,

Skattesats

0.550

0.525

0.500

0.475

0.450

0.425

alfa=0.0 × P1_T

alfa=1.0 × P1_T

alfa=0.5 × P1_T

0.400

T

P

1

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

Skattesatsen er afhængig af beskæftigelsen. Da beskæftigelsen bliver mindre følsom over for

tradeable-prisen, når præferencen for non-tradeables er høj, jf. Figur 20, betyder det, at både

det o¤entliges udgifter til dagpenge samt skattebasen bliver mere stabil over konjunkturerne.

Dette trækker i retning af, at også skattesatsen bliver mere stabil over konjunkturerne, når

husholdningerne har høj præference for non-tradeables. Skattesatsen afhænger naturligvis og

af udgifterne til det o¤entlige forbrug. Her gælder det i tilfældet, hvor der ikke er indenlandsk

efterspørgsel på tradeables, at den totale beskæftigelse kun bliver lidt påvirket af ændringer

i tradeable-prisen. Dermed bliver der i lavkonjunktur en begrænset reduktion i den samlede

efterspørgsel og i højkonjunktur en begrænset stigning. Imidlertid er hele ændringen rettet mod

non-tradeables, hvorfor prisen på non-tradeables alligevel falder forholdsvis meget i recession

og stiger forholdsvis meget i boom. Resultatet er, at udgifterne til det o¤entlige forbrug falder

41 Som påpeget ved Figur 4 er hældningen på anden periodes beskæftigelse ikke robust over for ændringer i

substitutionselasticiteten i nyttefunktionen (46). Imidlertid er niveaue¤ekterne i periode to så små sammenlignet

med periode et, at de overordnede konklusioner ikke er afhængige af den valgte substitutionselasticitet.

79


i recession og øges i boom. Tilsammen betyder dette, at i tilfældet = 1; er beskæftigelsen

forholdsvis stabil, men dog lidt lavere i lavkonjunktur end i højkonjunktur, hvilket betyder, at

skatten er faldende i tradeable-prisen. En del af dette fald modvirkes imidlertid af, at udgifterne

til o¤entligt forbrug er stigende i tradeable-prisen, da non-tradeable-prisen i henhold til model-

lens antagelser samvarierer med denne. Dette trækker i retning af, at skattesatsen er stigende i

tradeable-prisen. Omvendt gælder det i tilfældet, hvor husholdningerne overhovedet ikke efter-

spørger non-tradeables, det vil sige = 0; at prisen på non-tradeables i begge perioder er helt

uafhængig af tradeable-prisen. Årsagen er, at det kun er den o¤entlige sektor, som efterspørger

non-tradeables, og dennes forbrug er uafhængig af konjunkturerne. Desuden fastsættes lønnen

i begge perioder udelukkende på baggrund af den forventede tradeable-pris, der i begge peri-

oder er én. Det betyder, at udgifterne til det o¤entlige forbrug i dette tilfælde er konstante

over konjunkturerne. I dette tilfælde, = 0; sker der derfor ikke gennem …nansieringen af

det o¤entlige forbrug nogen modvirkning på ændringerne i skattesatsen som følge af den mere

ustabile beskæftigelse. Tilsammen forklarer ovenstående, hvorfor skattesatsen i Figur 21 bliver

mere stabil over konjunkturerne, når husholdningerne har høj præference for non-tradeables.

I Figur 22 er de disponible reallønninger i begge perioder illustreret. Det ses her, at des

højere præferencen for non-tradeables er, des mere stabil realindkomst har husholdningerne

over konjunkturerne og dermed på tværs af de to perioder. I det generelle tilfælde bevirker

det, at ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger får et mere konstant realforbrug over de to

perioder, hvilket stiller dem bedre, såfremt de har aftagende marginalnytte af forbrug. Også

de ledige får en mere konstant realindkomst i de to perioder, jf. Figur 23, hvilket skyldes, at

skattesatsen varierer mindre over tradeable-prisen.

5.4.1 Konsekvenser for den o¤entlige sektors optimale størrelse

Det foregående afsnit viste, at en række økonomiske variable bliver påvirket mere af stød til

tradeable-prisen, når husholdningerne har lav præference for non-tradeables, : Dette kan for-

tolkes som, at des mere åben en økonomi er, des større e¤ekt har stød til tradeable-prisen.

Det betyder, at det bliver mere nødvendigt med stabilisering via den o¤entlige sektor, når

økonomien er forholdsvis åben. Det må derfor forventes, at det optimale niveau for dagpenge

samt o¤entligt forbrug er stigende i økonomiens åbenhedsgrad.

Både højere o¤entligt forbrug og højere dagpengesats er i Figur 4 henholdsvis Figur 11 fun-

80


Figur 22: Realindkomst efter skat for beskæftigede ved givne præferencer for non-tradeables,

Figur 23: Realindkomst efter skat for ledige for givne præferencer for non-tradeables,

Realindkomst efter skat

0.48

0.46

0.44

0.42

0.40

0.38

alfa=0.0 × P1_T

alfa=1.0 × P1_T

alfa=0.5 × P1_T

0.36

T

P

1

0.90 0.92 0.94 0.96 0.98 1.00 1.02 1.04 1.06 1.08 1.10

det til at stabilisere beskæftigelsen over konjunkturerne. Det betyder, at færre husholdninger

med hensyn til deres arbejdsmarkedsstatus bliver påvirkede af, at økonomien er udsat for stød

til tradeable-prisen. Da det i Figur 20 blev fundet, at lavere præference for non-tradeables bety-

der en mere ustabil beskæftigelse over konjunkturerne, bliver det alt andet lige mere attraktivt

målt med den sociale velfærdsfunktion at få reduceret en del af denne volatilitet. Imidlertid er

det næppe optimalt at hæve det o¤entlige forbrug eller dagpengesatsen til et så højt niveau, at

e¤ekten på beskæftigelsen af den højere åbenhedsgrad helt elimineres. En højere dagpengesats

har derfor den fordel, at forskellen mellem lønindkomst og arbejdsløshedsunderstøttelse reduc-

eres. Dermed bliver der mindre forskel mellem en husholdnings indkomst i periode et, hvor

økonomien kan blive ramt af stød, og periode to, hvor alt er kendt, såfremt husholdningen har

forskellig arbejdsmarkedsstatus i de to perioder. Under de givne forudsætninger i den generelle

model resulterer den højere dagpengesats i, at forskellen mellem dagpenge og løn målt i nytte

81


også reduceres. Dette har speciel stor betydning for de likviditetsbegrænsede husholdninger, da

de ikke kan forbrugsudjævne, og derfor i hver periode forbruger hele deres indkomst, jf. (30).

At den optimale størrelse på den o¤entlige sektor er stigende i landets åbenhedsgrad, det vil

i modellen sige faldende i husholdningernes præference for non-tradeables, , når økonomien

kan udsættes for stød, understøttes af den numeriske model. I Tabel 13 er det socialt velfærds-

maksimerende niveau for dagpengene samt den o¤entlige sektor gengivet.

Tabel 13: Det optimale o¤entlige forbrug henholdsvis dagpengeniveau

Intet stød Moderat stød Stort stød

g NT b g NT b g NT b

0.0 0.652 0.798 0.691 0.874 0.714 0.898

0.5 0.648 0.795 0.673 0.838 0.692 0.855

1.0 0.641 0.792 0.653 0.804 0.667 0.816

Tabel 13 viser ikke de simultant optimale niveauer for o¤entligt forbrug og dagpenge, 42

men kun det optimale niveau for den ene for en given værdi af den anden. Imidlertid ser

man, at det er optimalt at hæve det o¤entlige forbrug og dagpengesatsen hver for sig, når

der bliver lavere præference for non-tradeables. I afsnit 5.2.3 blev der endvidere argumenteret

for, at en given mængde stabilisering vil kunne opnås for lavere omkostninger ved simultan

fastsættelse af o¤entligt forbrug og dagpenge frem for situationen, hvor kun én af dem kan

sættes frit. Tilsammen indikerer det, at det vil være optimalt at have både et relativt højt

o¤entligt forbrug samt dagpengeniveau i en åben økonomi sammenlignet med en mere lukket

økonomi, når tradeable-prisen kan udsættes for stød.

I afsnit 5.3 blev det fundet, at des ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger, der er i

økonomien, des ‡ere husholdninger oplever stor forskel i deres nytte målt over de to perioder,

når økonomien udsættes for stød. Kombinér dette med, at lav præference for non-tradeables

samtidigt betyder, at økonomien som helhed bliver mere påvirket af et givet stød til tradeable-

prisen. Resultatet er, at det må forventes, at en åben økonomi med en høj andel likviditetsbe-

42 Årsagen er ligesom i afsnit 5.3.1 og afsnit 5.2.3, at det numerisk ikke har været muligt at løse for en

stabil ligevægt ved simultan fastsættelse af dagpengesatsen og det o¤entlige forbrug. Ligesom i Tabel 12 er

dagpengeniveauet fastsat til b = 0:795, når det optimale o¤entlige forbrug, g NT , for en given præference for

non-tradeables, ; bestemmes. Tilsvarende er g NT = 0:648, når den optimale dagpengesats, b, bestemmes.

82


grænsede husholdninger alt andet lige bør have en større o¤entlig sektor end en åben økonomi

med få likviditetsbegrænsede husholdninger. Herved opnås der mest stabilisering via det of-

fentlige budget i det tilfælde, hvor ‡est har brug for det.

6 Perspektivering og kritik af modellen

En vigtig pointe er, at størrelsen på det o¤entlige forbrug og dagpengesatsen ikke alene vælges

med henblik på stabilisering. Der tages også højde for husholdningernes præferencer for dag-

penge samt o¤entligt forbrug. I virkeligheden må det forventes, at der i landenes befolkninger

er store forskelle med hensyn til, hvor meget det o¤entlige forbrug samt dagpenge værdsættes.

I modellen kan dette modelleres ved at ændre på præferencen for o¤entligt forbrug, !; i den

numeriske analyse, eller ved at ændre husholdningernes nyttefunktion, således marginalnyt-

ten af privatforbrug bliver mindre eller mere aftagende end den anvendte ln-funktion, jf. (32),

hvorved et andet dagpengeniveau bliver optimalt. Præferencen for o¤entligt forbrug og dag-

penge er dermed afgørende for størrelsen på de …skale automatiske stabilisatorer.

Således gælder det, at højere præference for o¤entligt forbrug betyder, at det er optimalt at

allokere ‡ere ressourcer til det o¤entlige, selvom det mindsker privatforbruget på grund af øgede

skatter. Dette gælder også i tilfældet, hvor økonomien ikke kan blive ramt af stød. Her spiller

stabiliseringsgevinsten ingen rolle. Imidlertid har et stort o¤entligt forbrug den a‡edte e¤ekt, at

i tilfælde af stød indeholder økonomien stærke automatiske stabilisatorer. I afsnit 5.2.2 blev det

således fundet, at des højere o¤entligt forbrug, des mindre påvirkes økonomien som helhed af

stød til tradeable-prisen. Endvidere blev det i Figur 3 vist, at det optimale o¤entlige forbrug er

stigende i størrelsen på stødene til tradeable-prisen. Det sker, fordi der opstår et større behov

for stabilisering. Et behov, der er stigende i andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger.

Tilsvarende gælder det, at et generøst dagpengesystem virker som automatisk stabilisator i

økonomien. Blandt andet stabiliseres beskæftigelsen over konjunkturerne, jf. Figur 11. Dette

er en af årsagerne til, at det i den numeriske analyse …ndes, at det er optimalt med et højere

dagpengeniveau, når stødet til tradeable-prisen øges, jf. Figur 10. Konsekvensen er, at lande

med høje dagpengesatser og et stort o¤entligt forbrug ifølge modellen er blevet mindre berørte

af den imiterede …nanskrise med hensyn til den økonomiske aktivitet og den sociale velfærd.

Da konjunkturerne i modellen drives af ændringer i prisen på tradeables, giver det anledning

83


til at overveje, hvorvidt de kvalitative konklusioner vil ændres, såfremt konjunkturerne mod-

elleres ved andet end stød til tradeable-prisen. Et eksempel kunne være stød til produktiviteten i

den ene eller begge sektorer. Såfremt stødet går gennem non-tradeable-sektoren, vil hele billedet

med hensyn til åbenhedsgraden og den o¤entlige sektor ændre sig. I så fald vil et land med

lav efterspørgsel på non-tradeables, hvilket kan fortolkes som høj åbenhedsgrad, blive mindre

påvirket af konjunkturerne. Modelleres konjunkturerne i stedet ved stød til produktiviteten i

tradeable-sektoren i den betragtede økonomi, synes det for virksomhederne at kunne fortolkes

som ændringer i tradeable-prisen. Et positivt stød til produktiviteten i tradeable-sektoren vil

svare til, at virksomhederne for en given omkostning tjener ‡ere penge. Virksomhedernes reak-

tion vil derfor være den samme som ved en eksogen stigning i tradeable-prisen. De vil derfor øge

produktionen, hvilket vil få prisen til at falde. Husholdningerne opfatter det derimod som et

eksogent prisfald, hvilket har positiv e¤ekt på deres efterspørgsel. Tilsvarende vil et fald i pro-

duktiviteten i landets tradeable-sektor betyde, at omkostningerne stiger for givet revenue. For

virksomhederne svarer dette i princippet til et eksogent prisfald, hvorfor de vil sænke produk-

tionen, hvorved prisen øges. For husholdningerne er parallellen derimod en eksogen prisstigning,

hvilket har negativ e¤ekt på deres forbrug.

Grundet modellens meget simple struktur er der ingen dynamik i det o¤entliges formuepo-

sition. Skattesatsen er konstant over tid og sættes således, at det o¤entlige budget balancerer

over de to perioder. Dermed er skattesatsen afhængig af konjunkturen i første periode. I virke-

ligheden vil man imidlertid ved automatiske stabilisatorer kunne risikere, at den …nanspolitiske

situation bliver uholdbar. Årsagen er, at skatterne i praksis er fastsat således, at de over tid

på baggrund af den forventede strukturelle ligevægt vil kunne sikre en …nanspolitisk holdbar

situation. Imidlertid vil eksempelvis et permanent, negativt stød til produktiviteten forværre

den strukturelle ligevægt. Dermed vil de automatiske stabilisatorer i den nye ligevægt virke

ekspansive, hvis de ikke justeres. Risikoen er, at beslutningstagerne ikke i tide reagerer på

dette, hvilket vil underminere det o¤entliges …nansielle situation, som måske ellers ville have

været sund (van den Noord, 2000). Denne ulempe tages der ikke højde i for modellen.

Et relevant spørgsmål er, hvorvidt størrelsen på den nuværende økonomiske krise er et en-

gangstilfælde, eller om det er indledningen til en ny periode efter The Great Moderation med

mindre konjunktursvingninger. Såfremt det opfattes som et engangstilfælde, bør de automa-

84


tiske stabilisatorer ikke tilpasses en situation med meget større stød til økonomien. I stedet vil

det i den aktuelle recession muligvis være på sin plads med diskretionær politik. Ulemperne

herved er normalvist, at det tager lang tid for specielt …nanspolitisk diskretionær politik at få

virkning, mens pengepolitik virker hurtigere. Sidstnævnte er dog i ØMU-landene overladt til

ECB, hvorfor det ikke er en mulighed for disse lande. Imidlertid er krisen formentlig så dyb og

langvarig, at et …nanspolitisk indgreb vil få den ønskede virkning. I dette speciale er e¤ekten af

diskretionær politik ikke analyseret, men det må forventes, at såfremt der ses bort fra lags, vil

diskretionære indgreb være mere e¤ektive end automatiske stabilisatorer, da …nanspolitikken

dermed er tilpasset den aktuelle økonomiske situation. I overensstemmelse med dette …nder

Spange (2005) i en statisk model, at diskretionær politik giver højere velfærd end automatiske

stabilisatorer, men argumenterer for, at diskretionær politik under normale konjunkturer ikke

er en mulighed på grund af den forsinkede e¤ekt.

Der er foretaget en række forsimplinger i modellen. Blandt andet antages arbejdsudbuddet

at være inelastisk, hvilket har den virkning, at indkomstskatten ikke giver forvridninger. Det

har derfor ingen betydning, at kun indkomsten beskattes, mens pro…tter og forbrug er skattefri.

Ligeledes vil en progressiv beskatning i modellen heller ikke have e¤ekt på incitamenterne.

Eneste resultat ville være, at de automatiske stabilisatorer ville blive stærkere. Konsekvensen

er, at der ikke optræder et trade-o¤ mellem e¢ ciens og stabilisering, hvilket alt andet lige

gør en større o¤entlig sektor mere attraktivt. En udvidelse af modellen, hvor arbejdsudbuddet

er endogent, vil derfor forventes at reducere det optimale niveau for o¤entligt forbrug samt

dagpenge på grund af forvridninger.

Endelig skal det bemærkes, at resultaterne i analysen afhænger kritisk af den sociale velfærds-

funktion samt lønspeci…kationen. Det er derfor et specialtilfælde, der er blevet undersøgt. Imi-

dlertid opnås det ved den anvendte sociale velfærdsfunktion, at der ønskes mere stabilisering,

når økonomien rammes af større stød. Dette synes i overensstemmelse med den generelle debat

om, hvordan det o¤entlige skal agere for at mindske den igangværende krise. Ud fra dette synes

valget derfor acceptabelt. Desuden kan den sociale velfærdsfunktion ikke afvise hypotesen opsat

i introduktionen, nemlig at yderligere stabilisering via den o¤entlige sektor bliver mere attraktiv,

når økonomien udsættes for større konjunktursvingninger og andelen af likviditetsbegrænsede

husholdninger øges. Endvidere er den primære årsag til, at for eksempel en utilitaristisk social

85


velfærdsfunktion ikke giver samme konklusion i de numeriske simuleringer, at beskæftigelsen

stiger mere og mere for en given stigning i prisen på tradeables, des højere denne pris er i forve-

jen. Dermed er den økonomiske aktivitet ikke symmetrisk i tradeable-prisen, hvilket bevirker,

at der på grund af den anvendte stødstruktur i modellen er en bias i retning mod højkonjunk-

tur. Netop i højkonjunktur er stabilisering ikke attraktiv, da det i denne situation dæmper den

økonomiske aktivitet og dermed husholdningernes indkomst. Imidlertid vil man i praksis ikke

forvente, at økonomien be…nder sig mere i boom end i recession, hvorfor den anvendte model-

lering af konjunkturerne ved hjælp af prisen på tradeables ikke er helt virkelighedstro. Dermed

vil stabilisering i realiteten formentligt være mere ønskværdigt, end det …ndes i modellen med

den anvendte modellering af konjunkturerne.

Den anvendte lønspeci…kation er desuden umiddelbart meget simpel og nem at arbejde

med, da den kun er en funktion af forbrugerpris-indekset samt dagpengeniveauet. Omkostnin-

gen er imidlertid, at det i den numeriske model er nødvendigt at gøre lønnen relativ insensitiv

over for ændringer i dagpengeniveauet, da det ellers i modellen vil være optimalt at sætte

dagpengesatsen så lavt, at der altid opnås fuld beskæftigelse. En situation, der er urealistisk,

hvorfor den anvendte lønspeci…kation trods alt foretrækkes, da denne sikrer en indre løsning

for beskæftigelsen. Kristo¤ersen (2009) betragter i en model parallel til denne andre lønspeci-

…kationer. Han …nder, at lønspeci…kationen ikke har betydning for de kvalitative konklusioner.

Endelig skal der også tages forbehold for de fundne konklusioner, da de ikke er generelle. Dels

hviler de på en række antagelser, når der argumenteres ud fra de generelle former, ligesom de i

visse tilfælde er baserede på numeriske analyser. I sidstnævnte tilfælde kan andre konklusioner

formentligt opnås ved at ændre på de funktionelle former eller værdierne for parametrene og

de eksogene variable.

I fremtidig forskning vil det være interessant at udvide modellen, således den bliver mere ro-

bust over for antagelserne, og samtidigt vil være i overensstemmelse med de empiriske forhold.

Herved kan modellen muligvis kalibreres til de empiriske data, hvorved de automatiske sta-

bilisatorer i modellen vil kunne sammenlignes med de faktiske estimeret i afsnit 2. Desuden

vil det være interessant at betragte samspillet mellem …nans- og pengepolitik. Herved kan det

undersøges, hvorvidt lande i et fastkurssamarbejde som ØMU’en, bør have en anden styrke på

de automatiske stabilisatorer end lande, der har en selvstændig pengepolitik. Dette må for-

86


ventes, da pengepolitikken kan virke som en stabilisator. I praksis vil dette formentligt kunne

undersøges ved hjælp en model inden for New Open Economy Macroeconomics frameworket.

7 Konklusion

I dette speciale er de …skale automatiske stabilisatorer for Danmark, Sverige, Belgien, Neder-

landene, Tyskland, Frankrig og USA estimeret fra 1985-2007. I 2007 …ndes det, at Sverige har

de største automatiske stabilisatorer, mens USA har de laveste. Det estimeres, at det o¤entlige

budget i Sverige i 2007 ændres med et beløb svarende til 0.54% af BNP ved en ændring på ét

procentpoint i produktionsgabet, mens det tilsvarende tal for USA samme år er 0.35% af BNP.

Der er dermed forskelle landene i mellem med hensyn til, hvor store de …skale automatiske

stabilisatorer er. Tendensen har dog været, at denne forskel er blevet reduceret i perioden.

Dernæst opsættes en model, der forsøger at belyse, hvorvidt de respektive lande bør forstærke

deres …skale automatiske stabilisatorer som følge af en situation a la …nanskrisen. I modellen

drives konjunkturerne af ændringer i prisen på internationalt handelsbare varer, benævnt trade-

ables. Finanskrisen modelleres ved større, symmetriske stød til prisen på tradeables samt en

højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger.

I relation til størrelsen på de automatiske stabilisatorer for de undersøgte lande blev det i

modellen fundet, at et land med høj præference for o¤entligt forbrug vil have en relativ stor

o¤entlig sektor, hvilket også er tilfældet, hvis økonomien ikke kan udsættes for stød. Størrelsen

på den o¤entlige sektor afspejler dermed ikke udelukkende ønsket om stabilisering i tilfælde

af stød. Da det høje o¤entlige forbrug skal …nansieres, og en del af dette sker ved hjælp af

konjunkturafhængige skattebaser, giver det høje automatiske stabilisatorer. Dette kan forklare,

hvorfor Danmark og Sverige er fundet til at have de højeste automatiske stabilisatorer og USA de

laveste. Endvidere blev det i modellen fundet, at når konjunkturerne skyldes stød til tradeable-

prisen, bliver et land udsat for mere voldsomme konjunkturer, des større dets åbenhedsgrad

er. Forudsat befolkningen er risikoavers, er det derfor optimalt at have stærke automatiske

stabilisatorer. Dette kan forklare, hvorfor Nederlandene, Belgien, Danmark og Sverige har store

automatiske stabilisatorer, mens de mere lukkede lande Tyskland, Frankrig og i særdeleshed

USA har mindre automatiske stabilisatorer. Dette argument forudsætter dog, at hovedårsagen

til konjunkturerne er stød fra samhandelslandene, hvilket kan diskuteres.

87


Finanskrisen har resulteret i en højere andel likviditetsbegrænsede forbrugere og et langt

større, negativt stød, end man har set siden oliekrisen eller måske endda 1930’erne. Beslut-

ningstagerne i de syv undersøgte lande har derfor formentligt ikke taget højde for, at økonomien

kunne blive ramt af sådan en situation, når de har fastsat det o¤entlige forbrug og dagpen-

geniveau. Med andre ord er landenes automatiske stabilisatorer fastsat på baggrund af mere

moderate stød og færre likviditetsbegrænsede husholdninger. Forudsat, at det forventes, at den

aktuelle økonomiske situation ikke blot er et engangstilfælde, betyder det, at størrelsen på de

optimale …skale automatiske stabilisatorer skal revurderes.

På baggrund af blandt andet numeriske simuleringer er det i modellen muligt med den

anvendte sociale velfærdsfunktion at eftervise den opsatte hypotese, at det er velfærdsmak-

simerende med stærkere …skale automatiske stabilisatorer, når økonomien udsættes for større

stød og en højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger. Årsagen er, at når husholdningerne

antages risikoaverse, bliver der mere brug for o¤entlig stabilisering, da større stød betyder, at

‡ere agenters indkomst er forskellige over perioderne. Dette virker ekstra negativt for den so-

ciale velfærd, når andelen af likviditetsbegrænsede husholdninger stiger. Det skyldes, at færre

dermed kan forbrugsudjævne via kapitalmarkedet, hvorfor dette virker mindre e¤ektivt som au-

tomatisk stabilisator. At de …skale automatiske stabilisatorer bør forstærkes i tilfælde af større

stød og ‡ere likviditetsbegrænsede husholdninger er et resultat, der synes at være i overensstem-

melse med den økonomiske og politiske debat, hvor dette forekommer at være udgangspunktet

for diskussionen. Imidlertid er det ved at anvende eksempelvis en utilitaristisk velfærdsfunktion

muligt at …nde det modsatte resultat i de numeriske simuleringer. Det skyldes dog primært, at

der i den numeriske model er en asymmetri i den økonomiske aktivitet og dermed beskæftigelsen

over tradeable-prisen, der næppe er realistisk.

Såfremt …nanskrisen har resulteret i et fald i tradeable-prisen, …ndes det endvidere i mod-

ellen, at det specielt er de åbne økonomier, der er blevet hårdest ramt. Det må derfor alt andet

lige være optimalt for disse lande at forstærke deres automatiske stabilisatorer. Det …ndes dog i

opgaven, at disse lande i forvejen har relativt høje automatiske stabilisatorer. Det kan skyldes,

at de gennem tiderne ofte er blevet udsat for stød gennem eksempelvis tradeable-prisen, hvorfor

de har fundet det optimalt at lade den o¤entlige sektor spille en aktiv rolle i konjunkturud-

jævningen, jf. Rodrik (1998). I givet fald betyder hårdere stød, at de automatiske stabilisatorer

88


ør være endnu stærkere. En anden årsag til de relativt høje automatiske stabilisatorer kan

være, at disse landes befolkninger generelt værdsætter o¤entligt forbrug eller et generøst dag-

pengesystem. I givet fald er der stærke automatiske stabilisatorer på grund af det store o¤entlige

…nansieringsbehov, og ikke fordi størrelsen på den o¤entlige sektor er sat med henblik på meget

stabilisering. Dermed kan der have været større …skale automatiske stabilisatorer, end der i

princippet var brug for ved de moderate stød. At økonomien rammes af hårdere stød, betyder

derfor ikke nødvendigvis, at det bliver optimalt med en større stigning i de …skale automa-

tiske stabilisatorer. Ud fra disse argumenter kan man hævde, at Belgien og Nederlandene bør

forstærke deres automatiske stabilisatorer mere end Danmark og Sverige, der begge har større

…skale automatiske stabilisatorer og er mindre åbne end Belgien og Nederlandene.

Tilsvarende har Frankrig og Tyskland i forvejen relativt høje automatiske stabilisatorer,

mens deres åbenhedsgrader er lavere end de …re små landes. Dermed tilsiger modellen, at under

forudsætning af, at konjunkturerne skyldes ændringer i tradeable-prisen, behøver Frankrig og

Tyskland heller ikke forstærke deres automatiske stabilisatorer ligeså meget som Belgien og

Nederlandene. Det bemærkes i forlængelse af dette, at Tyskland har højere åbenhedsgrad end

Frankrig, men at landet også i forbindelse med sin skattereform i 2000 har omlagt skatterne

således, at de har fået større virkning som automatiske stabilisatorer. Endelig er der USA.

Landets …skale automatiske stabilisatorer er lave, hvilket åbenhedsgraden ligeledes er. Såfremt

konjunkturerne opstår som følge af ændringer i prisen på tradeables, betyder det, at landet ikke

bliver særligt påvirket af større stød via tradeable-prisen. Omvendt betyder de lave automatiske

stabilisatorer, at deres stabiliserende e¤ekt formentligt ikke er optimal, hvis økonomien rammes

af større stød end forventet. Der er således modsatrettede e¤ekter på, hvorvidt amerikanerne bør

forstærke deres automatiske stabilisatorer. I forbindelse med …nanskrisen skal det dog nævnes,

at selve krisen udsprang fra USA. Dermed er den amerikanske recession ikke blevet drevet af

stød til tradeable-prisen, men derimod snarere af en stigning i andelen af likviditetsbegrænsede

husholdninger, som har måttet reducere deres forbrug. Da USA er en stor økonomi, har de

kunnet påvirke prisen på tradeables. Reduktionen i det amerikanske forbrug har sat en negativ

spiral i gang, som har spredt sig til resten af verden. De øvrige betragtede lande kan imidlertid

godt anses som små lande, der ikke har kunnet påvirke prisen på tradeables, hvorfor de således

godt kan argumenteres for at have oplevet et eksogent fald i tradeable-prisen. Til gengæld …ndes

89


det stadig, at en højere andel likviditetsbegrænsede husholdninger gør det attraktivt med en

større o¤entlig sektor, der via sit budget kan konjunkturudjævne. Dette trækker i retning af, at

såfremt det øgede antal likviditetsbegrænsede husholdninger er permanent, bør USA forstærke

sine …skale automatiske stabilisatorer.

90


8 Litteraturliste

1. Albinus, A. (2009), Global …nanskrise. Kan EU redde verden?, Kristeligt Dagblad, d. 1.

juli 2009, p. 8.

2. Andersen, T.M. (2001), Stabilization Policy, Aarhus University.

3. Andersen, T.M. (2005), Is there a Role for an Active Fiscal Stabilization Policy?, CESifo

Economic Studies, vol. 51, pp. 511–547.

4. Andersen, T.M. og S. Holden (2002), Fiscal Stabilization Policy in an Open Economy,

Journal of Macroeconomics, vol. 24, pp. 293–312.

5. Andersen, T.M., M.S. Kristo¤ersen og M.H. Rasmussen (2009), A two-period model with

liquidity constrained households, Aarhus University.

6. Andersen, T.M. og M. Spange (2006), International Interdependencies in Fiscal Stabiliza-

tion Policy, European Economic Review, vol. 50, nr. 5, pp. 1169-1195.

7. Arrow, K. (1963), Social Choice and Individual Values, 2. udgave, John Wiley, New York.

8. Bernanke, B. (2004), The Great Moderation - Remarks at the meetings of the Eastern

Economic Association, 20. februar 2004, Washington D.C.

9. Botman, D., D. Laxton, D. Muir og A. Romanov (2006), A New-Open-Economy-Macro

Model for Fiscal Policy Evaluation, IMF, Working Paper nr. 06/45.

10. Bundesministerium der Finanzen (2004), Tarifgeschichte (1958-2005) mit Berechnungs-

formeln. http://www.steuervereinfachung.de/TarifgeschichteoF.pdf. Downloadet d. 9. feb-

ruar 2009.

11. Burchardt, M. (2009), Obama kræver globalt tilsyn med storbanker, Information, d. 18.

juni 2009, 1. sektion, p. 11.

12. Buti, M., C. Martinez-Mongay, K. Sekkat og P. van den Noord (2003), Automatic Fiscal

Stabilisers in EMU: A Con‡ict between E¢ ciency and Stabilisation?, CESifo Economic

Studies, vol. 49, nr. 1, pp. 123-140.

91


13. Campbell, J.Y. og N.G. Mankiw (1991), The Response of Consumption to Income: A

Cross-Country Investigation, European Economic Review, vol. 35, pp. 732–767.

14. Coutinho, L. (2005), Fiscal Policy in the New Open Economy Macroeconomics and Prospects

for Fiscal Policy Coordination, Journal of Economic Surveys, vol. 19, nr. 5, pp. 789-822.

15. Darby, J. og J. Melitz (2008), Social Spending And Automatic Stabilizers in The OECD,

Economic Policy, Oktober, pp. 715-756.

16. Debrun, X., J. Pisani og A. Sapir (2008), Government Size and Output Volatility: Should

We Forsake Automatic Stabilization?, IMF, Working Paper nr. 08/122.

17. Domar, E. og R.A. Musgrave (1944), Proportional Taxation and Risk Sharing, Quarterly

Journal of Economics, vol. 58, pp. 388–422.

18. Elmer, A.M. og T.M. Pedersen (2003), International Evidence on the Connection Between

Business Cycles and Economic Growth, Journal of Macroeconomics, vol. 25.

19. Gali, J., M. Gertler og D. Lopez-Salido (2003), Markup, Gaps, and the Welfare Costs of

Business Fluctuations, The Review of Economics and Statistics, vol. 89, nr. 1, pp. 44-59.

20. Girouard, N. og C. André (2005), Measuring Cyclically-adjusted Budget Balances for

OECD Countries, OECD, Economics Department, Working Paper nr. 434.

21. Girouard, N. og R. Price (2004), Asset Price Cycles, One-o¤ Factors and Structural

Budget Balances, OECD, Economics Department, Working Paper nr. 391.

22. Kniesner, T.J. og J.P. Ziliak (2002), Tax Reform and Automatic Stabilization, American

Economic Review, vol. 92, pp. 590–621.

23. Koen, V. og P. van den Noord (2005), Fiscal Gimmickry in Europe: One-o¤ Measures

and Creative Accounting, OECD, Economics Department, Working Paper nr. 417.

24. Kristo¤ersen, M.S. (2009), Business Cycle Dependent Unemployment Bene…ts, Aarhus

University.

25. Lane, P. (2001), The new open economy macroeconomics: a survey, Journal of Interna-

tional Economics, vol. 54, pp. 235–266.

92


26. Lucas, R. (1987), Models of the Business Cycle, Basil Blackwell, Oxford.

27. Nationalbanken (2009), Nationalbankens udlånsundersøgelse, 2. kvartal 2009.

28. OECD (2000), Classi…cation of Taxes heading 2000.

29. OECD (2009), Economic Outlook No. 85, juni 2009.

30. OECD.Stat, www.oecd.org/stat

31. OECD Tax Database, www.oecd.org/ctp/taxdatabase. Downloadet d. 2. februar 2009.

32. Olesen, J.O. og A. Winther (2009), Automatiske stabilisatorer i Kvartalsoversigt, 1. kvar-

tal 2009, Nationalbanken, Økonomisk Afdeling.

33. Richardson, P., L. Boone, C. Giorno, M. Meacci, D. Rae og D. Turner (2000), The Concept,

Policy Use and Measurement of Structural Unemployment: Estimating a Time Varying

NAIRU across 21 OECD Countries, OECD, Economics Department, Working Paper nr.

250.

34. Rodrik, D. (1998), Why do More Open Economies Have Bigger Governments, Journal of

Political Economy, vol. 106, nr. 5, pp. 997-1032.

35. Romer, D. (2006), Advanced Macroeconomics, 3. udgave, McGraw-Hill, New York.

36. Sandmo, A. (1998), The Welfare State: A Theoretical Framework for Justi…cation and

Criticism, Swedish Economic Policy Review, vol. 5, pp. 11-33.

37. Spange, M. (2005), Optimal Automatic Stabilizers, Aarhus University.

38. Storesletten, K., C.I. Telmer og A. Yaron (2004), Cyclical Dynamics in Idiosyncratic

Labour Market Risk, Journal of Political Economy, vol. 112, pp. 695–716.

39. Samuelson, P. A. (1954), The Pure Theory of Public Expenditure, Review of Economics

and Statistics, vol. 36, pp. 387-389.

40. Skatteministeriet (2008), Indkomster og beskatningsgrundlag i 2007.

41. Tinbergen, J. (1965), Sparde…zit und Handelsde…zit, Weltwirtschaftliches Archiv, vol. 95.

93


42. Varian, H.R. (2006), Intermediate Microeconomics: A Modern Approach, 7. udgave, Nor-

ton, New York.

43. van den Noord, P. (2000), The Size and Role of Automatic Fiscal Stabilizers in the 1990s

and Beyond, OECD, Economics Department, Working Paper nr. 230.

94


9 Appendiks

9.1 Figurer

Figur 24: Den estimerede og den faktiske kumulative frekvens for indkomstfordelingen i Dan-

mark. 2007

Kumulativ Frekvens (%)

1.0

0.9

0.8

0.7

0.6

0.5

0.4

0.3

0.2

0.1

skm.dk Estimeret

150000 200000 250000 300000 350000 400000 450000 500000

Indkomst (DKK)

Note: Den faktiske indkomstfordeling fra Skatteministeriet (2008) (skm.dk) er justeret

således, at den kun indeholder data for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette

sker, da det antages, at kun disse personers indkomst vil blive påvirket af stød til output.

Det være sig enten i form af ændret lønniveau eller hvorvidt man er i job eller ej. Personer

på overførselsindkomster som for eksempel SU, efterløn og folkepension samt personer uden

indtægter (typisk børn) antages ikke at have en indkomst, der er egentligt påvirket af ændrede

konjunkturer. Disse personer ekskluderes derfor. Endvidere er der plottet for midtpunktet i det

interval, som Skatteministeriet (2008) oplyser.

95


9.2 Tabeller til beregning af elasticiteter i afsnit 2

Tabel 14: Pro…tandele i procent af BNP

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien 29.9 33.8 32.8 33.2 34.3 35.2 34.5 35.8

Nederlandene 31.0 35.2 33.1 34.4 36.1 36.9 36.5 36.4

Danmark 28.6 32.4 30.6 32.8 32.6 32.9 31.6 31.9

Sverige 26.0 30.3 29.2 30.4 32.3 32.1 30.8 33.4

Frankrig 24.1 26.7 29.9 31.1 32.3 33.5 33.7 34.2

Tyskland ... ... ... 33.7 35.1 34.8 36.1 35.5

USA 34.0 35.5 34.4 34.6 36.7 34.8 36.2 36.8

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Tabel 15: Dagpengenes (inkl. administration) andel i procent af de primære o¤entlige udgifter

1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Belgien 5.2 4.5 5.2 4.9 3.5 4.2 2.6

Nederlandene 4.1 3.4 3.5 3.7 3.0 2.9 1.9

Danmark 4.9 5.3 5.7 4.4 2.1 2.7 1.3

Sverige ... ... 4.5 4.3 2.6 2.0 1.9

Frankrig 2.5 2.4 3.1 2.5 2.4 3.3 3.2

Tyskland ... ... 3.7 3.7 2.9 3.6 3.5

USA 1.9 1.7 1.7 1.2 1.2 1.6 1.1

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Data til nedenstående tabeller, Tabel 16 til Tabel 22 er fra OECD.Stat. Indkomstskat op-

træder i OECD.Stat som 1100: Tax Revenue of Individuals, Selskabsskat er 1200: Tax Revenue

of Corporate, Social security contributions er 2000: Tax Revenue of Social Security Contribu-

tions og Indirekte skatter er 5000: Tax Revenue of Goods and Services.

96


Tabel 16: Skatternes provenu i forhold til BNP. Belgien

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Indkomstskat 0.15 0.16 0.13 0.14 0.14 0.14 0.14 0.13

Selskabsskat 0.02 0.02 0.02 0.02 0.03 0.03 0.03 0.03

Social security contributions 0.13 0.14 0.14 0.15 0.14 0.14 0.13 0.14

Indirekte skatter 0.11 0.11 0.11 0.11 0.12 0.11 0.11 0.12

Sum 0.41 0.43 0.41 0.42 0.43 0.42 0.41 0.42

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Tabel 17: Skatternes provenu i forhold til BNP. Nederlandene

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Indkomstskat 0.11 0.09 0.10 0.11 0.08 0.07 0.08 0.09

Selskabsskat 0.03 0.03 0.03 0.03 0.04 0.04 0.03 0.03

Social security contributions 0.18 0.19 0.19 0.19 0.17 0.16 0.14 0.15

Indirekte skatter 0.11 0.11 0.11 0.11 0.12 0.12 0.12 0.13

Sum 0.43 0.42 0.43 0.44 0.41 0.39 0.37 0.40

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Tabel 18: Skatternes provenu i forhold til BNP. Danmark

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Indkomstskat 0.23 0.23 0.25 0.25 0.26 0.25 0.25 0.24

Selskabsskat 0.02 0.02 0.02 0.02 0.03 0.03 0.03 0.03

Social security contributions 0.02 0.02 0.02 0.03 0.03 0.03 0.03 0.03

Indirekte skatter 0.16 0.18 0.16 0.15 0.16 0.16 0.18 0.16

Sum 0.43 0.45 0.45 0.45 0.48 0.47 0.48 0.46

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

97


Tabel 19: Skatternes provenu i forhold til BNP. Sverige

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Indkomstskat 0.19 0.18 0.19 0.17 0.17 0.17 0.16 0.16

Selskabsskat 0.01 0.02 0.02 0.02 0.03 0.04 0.03 0.04

Social security contributions 0.14 0.12 0.14 0.13 0.14 0.15 0.15 0.14

Indirekte skatter 0.11 0.14 0.13 0.13 0.13 0.13 0.12 0.13

Sum 0.45 0.46 0.48 0.45 0.47 0.48 0.46 0.47

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Tabel 20: Skatternes provenu i forhold til BNP. Frankrig

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Indkomstskat 0.09 0.09 0.09 0.09 0.10 0.11 0.10 0.11

Selskabsskat 0.03 0.03 0.03 0.03 0.04 0.04 0.03 0.03

Social security contributions 0.18 0.19 0.19 0.20 0.20 0.17 0.17 0.17

Indirekte skatter 0.14 0.15 0.14 0.13 0.13 0.13 0.14 0.13

Sum 0.44 0.46 0.45 0.45 0.47 0.45 0.44 0.44

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

Tabel 21: Skatternes provenu i forhold til BNP. USA

1981 1985 1989 1993 1996 2000 2003 2007

Indkomstskat 0.11 0.10 0.10 0.10 0.11 0.11 0.11 0.12

Selskabsskat 0.02 0.02 0.02 0.03 0.03 0.03 0.02 0.03

Social security contributions 0.06 0.06 0.07 0.07 0.07 0.07 0.07 0.07

Indirekte skatter 0.07 0.07 0.07 0.07 0.07 0.07 0.07 0.07

Sum 0.26 0.25 0.26 0.27 0.28 0.28 0.27 0.29

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

98


.

Tabel 22: Skatternes provenu i forhold til BNP. Tyskland

1993 1996 2000 2003 2007

Indkomstskat 0.10 0.09 0.09 0.08 0.10

Selskabsskat 0.01 0.01 0.02 0.01 0.02

Social security contributions 0.18 0.19 0.19 0.18 0.17

Indirekte skatter 0.10 0.10 0.10 0.10 0.11

Sum 0.39 0.39 0.40 0.37 0.40

Kilde: OECD.Stat og egne beregninger

99

More magazines by this user
Similar magazines