RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus
RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus
RUCs uafhængige universitetsmagasin - HippoCampus
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>RUCs</strong> <strong>uafhængige</strong> <strong>universitetsmagasin</strong><br />
<strong>HippoCampus</strong><br />
Læs:<br />
MGP: Funky billedreportage<br />
Forskerforum: Redaktionel frihed under pres<br />
Artikelserie: Studerende i verden<br />
RUSvejledning: RUCer i hjertet
Indhold<br />
RUC indefra<br />
Humanistisk forum................................................................................04<br />
RUC MGP 2007....................................................................................06<br />
Artikkelserie om Forsker Forum...........................................................08<br />
Eksamen: årets fest..............................................................................18<br />
Åbenhed på RUC.................................................................................19<br />
NAT-toget går til Borneo.......................................................................20<br />
Brugerbetaling af bagvejen..................................................................23<br />
Det sker<br />
SR-møder, UTV, fredagsbar og meget mere.......................................24<br />
Udefra<br />
Appel fra jaget studenterpolitiker.........................................................28<br />
Ungdommen - Kirgistans fremtid?........................................................30<br />
Universitetet er en fabrik af løsarbejdere..............................................32<br />
Næseoperationer og rettigheder i Iran..................................................34<br />
Noter fra hele verden............................................................................36<br />
Videnskab<br />
Den distræte professors histori............................................................40<br />
69´ernes juridiske efterspil som moralsk uret......................................42<br />
Glas - en sej væske............................................................................44<br />
Verden holder øje, når RUC forsker....................................................46<br />
I dybden<br />
Rusvejledningen 2007.........................................................................48<br />
RUCer i hjertet.....................................................................................49<br />
Rusperioden og studiet mangler sammenhæng..................................52<br />
En rummelig rusvejledning..................................................................54<br />
Alkohol er ikke socialiserende - på den fede måde.............................56<br />
Det skønne folkefærd..........................................................................58<br />
Flerkulturel rustur.................................................................................60<br />
Debat<br />
Socialvidenskab eller kaos..................................................................62<br />
Diciplinering i det offentlige rum...........................................................64<br />
Anonyme akademikere........................................................................66<br />
Åbent brev til videnskabsminister Helge Sander.................................68<br />
<strong>RUCs</strong> tidligere magtstruktur svigtede de <strong>RUCs</strong>ke idealer...................68<br />
Kolofon<br />
Redaktion<br />
Helga Mathiassen, Natbas<br />
Rie Grønbech, Socialvidenskab<br />
Sarah Hansen, Sambas<br />
Daniel Henschen, Historie/Kult. & sprogmødestudier<br />
Marie Bille, Journalistik/Geografi<br />
Nina Trige Andersen, Journalistik/Historie<br />
Sidsel Koordt Vognsen, Pædagogik og uddannelsesstudier<br />
Rebekka Holm Andersen, Socialvidenskab<br />
I dette nummer ansvarlig for loven: Nina Trige Andersen Journalistik/Historie<br />
Layout: Mads Lou Bendtsen<br />
Trykt af: Tjeck Magazine 4000 stk<br />
Ekstern Korrektur: Marie Kæmpe, Sambas<br />
Foto: Marie Katrine Loft, Philip Nicolaisen, Sidsel Koordt Vognsen<br />
Redaktionen<br />
Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i forbindelse med <strong>HippoCampus</strong><br />
udføres ulønnet, med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler og debatindlæg<br />
redigeres udelukkende i forhold til layoutmæssige og journalistiske<br />
kriterier, og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens egen regning.<br />
Artiklerne i <strong>HippoCampus</strong> er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje.<br />
Debatindlæg kan bringes anonymt i <strong>HippoCampus</strong>, under forudsætning af, at<br />
skribentens navn er redaktionen bekendt. Redaktionen forbeholder sig ret til at<br />
forkorte indlæg, der overstiger 7000 tegn (ca. 2 A4-sider), hvis layoutet kræver<br />
det.<br />
<strong>HippoCampus</strong> er uafhængigt af økonomiske, politiske og religiøse interesser.<br />
Magasinet finansieres via bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og<br />
enkeltpersoner, men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken indhold eller<br />
form.<br />
Foto<br />
Maja Sylan Pedersen<br />
Nikolas Padfield<br />
Kim Holm<br />
Redaktionen<br />
www<br />
Husk at holde øje med <strong>HippoCampus</strong> hjemmeside. Den bliver løbende udbygget.<br />
www.hippocampus-ruc.dk<br />
Tak for donationer<br />
Tusinde tak til alle der har støttet os og således medvirket til, at vi fortsat kan<br />
være økonomisk uafhængigt af diverse institutioner og interesser. Støt <strong>HippoCampus</strong><br />
og den fri presse på RUC, ved at indsætte et beløb efter evne på<br />
Konto: 8401 1076712.<br />
Næste deadlines<br />
Send indlæg til hippocampus@ruc.dk<br />
Udgivelse nr.7: 13. September Deadline: 23. August<br />
...hippocampus@ruc.dk<br />
hema@ruc.dk<br />
rsg@ruc.dk<br />
...svdkh@ruc.dk<br />
...dahe@ruc.dk<br />
...mbille@ruc.dk<br />
...trige@ruc.dk<br />
skv@ruc.dk<br />
rholma@ruc.dk<br />
..trige@ruc.dk<br />
madslb@gmail.com<br />
bjarne@tjeck.dk
Leder<br />
Marbjerg Marks sære univers<br />
I dette nummer dykker <strong>HippoCampus</strong> ned i rusvejledningen<br />
på RUC. Rusvejlederne er i øjeblikket i gang med at<br />
forberede introduktionen for de nye studerende på RUC.<br />
Så nu er tiden inde til at undersøge, hvad rusvejledningen<br />
egentlig går ud på. Hvilke visioner har rusvejlederne,<br />
og hvordan præsenteres RUC? Bygger rusvejledningen<br />
hovedsageligt på traditioner og overleveringer fra gamle<br />
garvede rusvejledere? Er der rum til nytænkning? Hvad er<br />
det for en forståelse af RUC, der bliver skabt i rusperioden<br />
– og hvilke <strong>RUCs</strong>ke værdier er vigtige at videreføre gennem<br />
rusvejledning?<br />
Når horder af ruslinge i august gelejdes over Markbjerg<br />
Marks sære univers af nøgne bordfodboldspillere, ”marie<br />
kiks”- entusiaster og trompeterende alfer; når der krammes<br />
med 100 ukendte mennesker på en mark og når ord som<br />
’eksemplarisk læring, deltagerstyring og problemorientering’<br />
slynges ud, må RUC forekomme pænt overvældende,<br />
inspirerende, fantastisk, frustrerende og ikke mindst uoverskueligt.<br />
Uden rusvejledernes store frivillige indsats ville der næppe<br />
være den vigtige bløde introduktion til husmiljø, gruppedynamik<br />
og en tryg og inkluderende første gruppedannelsesproces,<br />
der er grundstenen for det faglige miljø og<br />
arbejde i huset og projektgruppen.<br />
De nye studerende på RUC kommer med meget forskellige<br />
forudsætninger for at indgå i den specielle læringsform<br />
og det læringsmiljø, der er RUC’s særkende. Danske<br />
såvel som internationale studerende har forskellige uddannelsesmæssige<br />
baggrunde, forståelser af og forventninger<br />
til RUC. Derfor er det selvfølgelig vigtigt med en introduktion<br />
til RUC, der har som formål at give alle studerende en<br />
god studiestart og et indblik i RUC’s mange muligheder og<br />
begrænsninger. Spørgsmålet er, hvordan det sker bedst?<br />
Ét er sikkert. I en tid med voldsomme ressourcemæssige<br />
nedskæringer på universitetsområdet og effektivitetsorienteret,<br />
professionaliseret og præstationsorienteret uddannelsespolitik<br />
er den frivillige rusvejledning på RUC alfa og<br />
omega. Forestil dig at rusvejledningen skulle varetages af<br />
vejledere og lønnede studenterkræfter. Der ville nok ikke<br />
være ressourcer til andet end en kort introforelæsning før<br />
Rettelse:<br />
Sexualbiologen og hans høns…<br />
Billedteksten og kildeangivelsen til de billeder, som illustrerede artiklen ”Hvad<br />
betyder kroppen for et menneskes køn?” i <strong>HippoCampus</strong> no 5 var ved en fejl<br />
forsvundet i layoutprocessen.<br />
Billederne var venligst udlånt af Medicinsk Museion (www.museion.ku.dk) og<br />
forestiller hhv. “Sexualbiologen Knud Sand” og et par høns, som han gennem<br />
bøger og præstationsræs.<br />
Det er rusvejlederne, der giver de nye studerende et<br />
konkret indblik i, hvordan abstrakte RUC-ord som ”problemorientering”<br />
og ”deltagerstyring’ handler om ’kritisk stillingtagen”<br />
og ”selvstændighed’. Rusvejledningen er altså<br />
et centralt led i overleveringen af <strong>RUCs</strong> kultur og pædagogiske<br />
særkende. Den stil, der lægges af rusvejlederne,<br />
bliver i et vist omfang bevidsthedsskabende for de nye<br />
studerende. Det betyder også, at rusvejlederne i den grad<br />
lægger den stil, der former og reproducerer RUC som uddannelsesinstutition.<br />
Derfor er det vigtigt at tage diskussionen om, hvad det er<br />
for en rusvejledning, og hvad det er for et universitet, vi<br />
ønsker. Hvordan skal dagsordenen for RUC sættes? Hvad<br />
er vigtigt at introducere og engagere de nye studerende i:<br />
det sociale liv på universitetet, studenterpolitisk aktivitet,<br />
skabelsen af gode husmiljøer, problemorienteret kritisk<br />
stillingtagen til universitetet og samfundet, rusvejledning<br />
næste år?<br />
Erfaringerne og oplevelserne af rusvejledningen er blandede<br />
– og et kritisk og kærligt fokus på rusvejledningsarbejdet<br />
er vigtigt netop nu, hvor næste års rusvejledere bliver<br />
hvervet. Derfor sætter <strong>HippoCampus</strong> i dette nummer fokus<br />
på den rusvejledning, der skal gøre ’nye studerende’ til<br />
’selvstændige og kritiske RUC’ere’. Vi giver dermed plads<br />
til stemmer og diskussioner, der kan inspirere og udvikle<br />
rusvejledningen på RUC.<br />
Debatten lever - og gør RUC levende. Lev med! I debat<br />
sektionen giver redaktionen også et kritisk spark til den<br />
vision for RUC institutlederne præsenterede i forrige nummer<br />
af RUC-NYT.<br />
<strong>HippoCampus</strong> er udkommer igen til semesterstart. Følg<br />
med på hjemmesiden www.hippocampus-ruc.dk over<br />
sommeren!<br />
God projektskrivning og sommerferie!<br />
Redaktionen<br />
Voxpop<br />
<strong>HippoCampus</strong> har denne gang spurgt RUC’erne, hvordan de oplevede deres egen rustur og hvad der kunne evt.<br />
kunne laves anderledes.”<br />
Rettelse:<br />
<strong>HippoCampus</strong> er meget kede af, at navnet på fotografen til billedet til artiklen<br />
”Maskuliniteter i forandring” side 25 i sidste nummers udgivelse ikke var kommet<br />
med. Billedet var taget af Jakob Ørsted 2003 fra kunstudstillingen Buddy<br />
Portraits og venligst udlånt fra www.nemm.dk.
Humanistisk Forum<br />
En række universitetsansatte<br />
vil styrke humianoras<br />
position i den<br />
universitets- og forskningspolitiske<br />
debat.<br />
De har dannet Humanistisk<br />
Forum som mod -<br />
svar på reduceringen af<br />
humaniora til forvalter af<br />
kulturarven og iværksættere<br />
i et oplevelsesøkonomisk<br />
felt. Humaniora<br />
beriger samfundet med<br />
nye tanker, forestillinger,<br />
indsigter og teorier – og<br />
det skal det nye forum<br />
være med til at formidle.<br />
Af Charlotte Engberg, lektor på<br />
Institut for<br />
Kultur og Identitet<br />
....................<br />
Den ny universitetslovs ledelsesstruktur<br />
har aktualiseret nødvendigheden<br />
af alternative, tværinstitutionelle<br />
sammenhænge,<br />
hvor man kan diskutere forholdene<br />
for undervisning og forskning<br />
på universiteterne generelt. Med<br />
etableringen af Humanistisk Forum<br />
har vi valgt at koncentrere os<br />
om Humaniora set i relation til den<br />
aktuelle universitetspolitiske situation<br />
i det hele taget.<br />
Anledningen til etableringen af<br />
dette forum skyldes den forandring<br />
af humanioras status, som<br />
vi er vidne til i disse år. Humanistisk<br />
Forum består af en række<br />
universitetsansatte inden for en<br />
bred vifte af humanistiske fag,<br />
som har fundet sammen i ønsket<br />
om at etablere et kritisk forum,<br />
hvor en hårdt tiltrængt refleksion<br />
over humanioras rolle og funktion<br />
kan finde sted. Vi ønsker at styrke<br />
og kvalificere humanioras position<br />
i den universitets- og forskningspolitiske<br />
debat. Det er i stigende<br />
grad blevet tydeligt, at der er et behov<br />
for at få sat ord på, hvad det er<br />
vi humanister kan, der er så vigtigt<br />
for samfundet.<br />
Kvalt i succes<br />
Ganske vist har humaniora megen<br />
presse i disse år, men igen og igen<br />
ser vi humanisten reduceret til enten<br />
forvalter af kulturarven, iværksætter<br />
af et nyt oplevelsesøkonomisk<br />
felt, (politisk styrede) kustoder<br />
og leverandører af umiddelbart<br />
salgbare ”kulturelle oplevelser”.<br />
Derimod hører man sjældnere tale<br />
om væsentligheden af humanistisk<br />
forskning. Måske fordi humanistisk<br />
forskning og uddannelse er ved at<br />
blive kvalt i sin egen succes. Dens<br />
resultater er blevet en så selvfølgelig<br />
del af samfundslivet, at der<br />
i dag er fare for, at vigtigheden af<br />
humanistiske kompetencer er ved<br />
at blive glemt.<br />
Humaniora<br />
beriger samfundet<br />
Selv om vi ikke altid tænker over<br />
det, beriger humanistisk forskning<br />
hele tiden samfundet med<br />
nye tanker, forestillinger, indsigter<br />
og teorier, der er lige så nødvendige<br />
at bevare for at fremme<br />
livskvaliteten som teknologiske<br />
fremskridt og landvindinger. Humanistisk<br />
uddannelse bidrager til<br />
udviklingen af særlige analytiske<br />
og innovative kompetencer som<br />
uddannelser, erhvervsliv og samfundet<br />
generelt efterspørger. Og<br />
humanister belyser de konflikter,<br />
interessemodsætninger og forskellige<br />
tolkningsmodeller, der opstår i<br />
en specialiseret og lagdelt vestlig<br />
kultur med mange nationaliteter,<br />
der indgår i en kulturelt sammensat<br />
verden.<br />
Sætter ord på<br />
ikke-erkendelser<br />
Humanistisk forskning og uddannelse<br />
kan således hverken reduceres<br />
til kustodeagtig viden om<br />
forvaltning af kulturarven, eller til<br />
udelukkende markedsorienteret<br />
viden om, hvorledes man leverer<br />
oplevelser i en ny oplevelsesøkonomi.<br />
Humanister er først og fremmest<br />
eksperter i at kunne sætte<br />
ord på alt det, vi mennesker ikke<br />
automatisk reflekterer over, når vi<br />
frembringer nye teknologibaserede<br />
livssammenhænge, æstetiske oplevelser<br />
og kommunikationsformer.<br />
Samtidig er humanister frem<br />
for nogen opmærksomme på at<br />
undersøge, om der er grænser for<br />
mennesket og det menneskelige,<br />
som den teknologiske udvikling og<br />
markedsorienteringen risikerer at<br />
sløre. Humaniora leverer et historisk<br />
perspektiv på samtiden, som<br />
samfundet ikke kan undvære, og<br />
det vil Humanistisk Forum bidrage<br />
til at gøre opmærksom på, bl.a.<br />
ved at stå for en række arrangementer,<br />
hvoraf det første, som har<br />
fået titlen ”Humaniora Nu!” finder<br />
sted i samarbejde med Politiken i<br />
begyndelsen af juni måned.<br />
Se i øvrigt vores indlæg i<br />
Information den 14. marts. s<br />
Side 04 6. Hippocampus 2007
Apple on Campus<br />
10-12% rabat på hardware til studie og fritid<br />
Hvad er Apple on Campus?<br />
– din online butik<br />
Apple on Campus er dit universitets egen online Apple butik. Din Apple on Campus-butik tilbyder<br />
alle Apples produkter inden for hardware og software – plus hundredevis af ydre enheder og tilbehør<br />
fra tredjeparter – til helt enestående lave priser, der ikke fi ndes andre steder.<br />
Hvem kan anvende Apple on Campus?<br />
Alle studerende, undervisere og administrative<br />
medarbejdere på dit universitet.<br />
Her fi nder du Apple on Campusbutikken:<br />
Besøg: www.apple.com/dk/aoc<br />
Her fi nder du en liste over tilknyttede institutioner.<br />
Vælg dit universitet fra listen og login med det<br />
brugernavn og password, som du bruger til<br />
universitetets andre tjenester.<br />
– eller ring 80 24 08 35<br />
Du kan også bestille produkter og få rådgivning<br />
via telefon. Husk at oplyse at du ringer vedr. Apple<br />
on Campus, samt hvilken uddannelsesinstitution<br />
du er tilknyttet.<br />
MacBook 13”<br />
• Indbygget iSight kamera<br />
• Apple Remote med Front Row<br />
• MagSafe strømforsyning<br />
Vælg mellem følgende MacBook modeller: Pris inkl.<br />
AoC rabat: Du sparer:<br />
MacBook 1.83 GHz Hvid/60GB HD/Combo drive Kr. 7.655,00 1.044,00<br />
MacBook 2.0 GHz Hvid/80GB HD/SuperDrive Kr. 9.063,75 1.236,00<br />
MacBook 2.0 GHz Sort/120GB HD/SuperDrive Kr. 10.383,75 1.416,00<br />
10-12% rabat på Apple hardware.<br />
Se mere på: www.apple.com/dk/aoc eller ring: 80 24 08 35 for yderligere information.
80’er skrig, sceneskift og sejrsrus<br />
RUC MGP 2007<br />
Der blev dystet på hits og kæmpet om salens<br />
klapsalver, da årets MGP løb af stablen i kantinen<br />
den 20. april. Hippocampus var med backstage,<br />
hvorfra både vindere, tabere, arrangører,<br />
partyband og husets DJ fik årets musikalske<br />
toner over scenekanten.<br />
Sikkerhed. Efter de vigtige brandinstrukser<br />
stod studerende i orange veste klar<br />
ved kantinens udgange.<br />
Billeder af Kim Holm. Tekster af June Risum<br />
Scheibel.<br />
Se flere billeder fra årets MGP på www.hippocampus-ruc.dk
Værterne Malene og Oliver øvede intenst i timerne<br />
op til showet, men nervøsiteten var alligevel til at<br />
spore før velkomsten. De to tovholdere havde<br />
naturligvis flere forskellige outfits, som aftenens<br />
stylister hjalp dem i og ud af i en hæsblæsende<br />
fart. (Bonusinfo: Oliver blev klippet ud af sit dragkostume<br />
til tonerne af Salsaorkesteret.)
Neonlys og disko-moves var blandt<br />
de naturlige ingredienser, da der blev<br />
optrådt med sangen ”Kærlighed og<br />
Verdensfred”.
Efter konkurrencen blev dansegulvet<br />
igen vakt til live af partybandet<br />
”The Walsh Connection”.
Redaktionel frihed under pres<br />
Universitetslærernes<br />
medlemsblad Forskerforums<br />
kritiske linje overfor<br />
blandt andet ledelsen på<br />
RUC har skabt et pres<br />
ovenfra på bladets redaktionelle<br />
frihed. Men<br />
universitetslærerne i DM<br />
beder ledelsen i fagforeningen<br />
om at holde<br />
fingrene væk fra den journalistiske<br />
uafhængighed.<br />
Af Nina Trige Andersen<br />
....................<br />
Det seneste års kritiske artikler<br />
om ledelserne på universiteterne<br />
havde nær kostet Forskerforum<br />
den redaktionelle frihed. Klager<br />
over Forskerforums linje fra blandt<br />
andet 13 DJØF-professorer, fik<br />
formænd og direktører i de fem<br />
organisationer, som finansierer<br />
bladet, til at formulere et dokument<br />
med ”gode råd” til en ny formålsbestemmelse<br />
for Forskerforum.<br />
Gode råd, som fællestillidsmand<br />
på RUC, Mogens Heefelt, opfattede<br />
som ”et forsøg på at lægge<br />
pres på redaktionen”. Et pres, som<br />
universitetslærernes bestyrelse<br />
går imod.<br />
Forsvar for uafhængigheden<br />
Universitetslærerne behandlede<br />
de ”gode råd”, som DJØF havde<br />
sendt på vegne af organisationerne,<br />
på et bestyrelsesmøde i<br />
ULAB (Universitetslærer-afdelingsbestyrelsen)<br />
den 29. marts.<br />
Mødets konklusion blev en klar<br />
besked til DM’s formand og direktør:<br />
”Vi meldte ud, at redaktionen på<br />
Forskerforum fuldt og helt lægger<br />
linjen, og at enhver kritik skal henvendes<br />
til redaktionen og ikke alle<br />
mulige andre steder,” siger Mogens<br />
Heefelt, og fortsætter:<br />
”Det går på det principielle i, at<br />
redaktionen suverænt bestemmer.<br />
Ikke hverken formænd eller<br />
direktører eller nogen som helst<br />
andre.”<br />
Formanden for ULAB, Leif Søndergård,<br />
uddyber: ”Vi mente, at<br />
der var nogle uklarheder i det<br />
udspil fra DJØF, som åbnede op<br />
for, at de øverste lag i organisationen<br />
kunne påvirke indholdet i<br />
Stormen over Forskerforum<br />
Vi bringer her nogle uddrag<br />
fra de artikler, mails<br />
og klager, der har indgået<br />
i sagen om Forskerforums<br />
linje siden november<br />
2006. Alt materiale,<br />
der har ligget til grund<br />
for artiklerne om Forskerforum<br />
i <strong>HippoCampus</strong>,<br />
vil være at finde på<br />
www.hippocampus-ruc.<br />
dk som enten fuldtekst<br />
eller links.<br />
Redigeret af Nina Trige<br />
Andersen<br />
....................<br />
November 2006: I artiklen ”Universitet:<br />
tavshedskulturen”, skriver<br />
Forskerforum blandt andet:<br />
”Forskerforum kan finde enkelte,<br />
som vil forklare den store tavshed.<br />
(…) ”Helt overordnet er der sket<br />
det, at man har indført enevælde.<br />
Der er intet demokrati tilbage,”<br />
siger Mogens Niss, som er professor<br />
på RUC og gerne udtaler<br />
sig, for han er tjenestemand i lønramme<br />
38, ”så jeg skal forsømme<br />
mit arbejde for at blive fyret”.”<br />
5. November 2006: Peter Bogason,<br />
forvaltningsprofessor på RUC,<br />
sender en email til Forskerforum<br />
– med kopi til rektor Poul Holm<br />
– hvori han gør opmærksom på, at<br />
Mogens Niss kan fyres:<br />
”(…) Hvad angår Mogens Niss’<br />
glæde over tjenestemandspositionens<br />
sikkerhed, er det således,<br />
at i modsætning til overenskomstansatte<br />
kan en ledende tjenestemand<br />
afskediges diskretionært,<br />
fx. hvis den øverste ledelse<br />
ikke kan samarbejde med ham.<br />
(...) Det afgørende i min sammenhæng<br />
er, at Niss med sin<br />
udtalelse insinuerer, at hvis rektor<br />
kunne, blev han fyret, men<br />
det sker ikke, fordi han er tjenestemand.<br />
Forkert. Rektor kan fyre<br />
ham lettere end han kan fyre en<br />
af de overenskomstansatte med<br />
tre måneders varsel. Her skal<br />
nemlig ske en forhandling med<br />
tillidsmanden. Det interessante er<br />
nu i vores sammenhæng, at den<br />
diskretionære tjenestemandsfyring<br />
af professor Niss er jo ikke<br />
Side 08 6. Hippocampus 2007
Forskerforum. Og det var vi ikke<br />
interesserede i. Vi mener, at den<br />
samarbejdsaftale, der pt. foreligger<br />
mellem Forskerforum og organisationerne,<br />
er fyldestgørende.<br />
Vi er glade for samarbejdet og ønsker<br />
at bevare den gode relation<br />
til organisationerne samtidig med,<br />
at vi bevarer Forskerforum som et<br />
uafhængigt talerør for de universitetsansatte.”<br />
Den udmelding har fået DM’s ledelse<br />
til at trække følehornene til<br />
sig.<br />
Både støtter og klager<br />
Ifølge DJØF var ændringerne til<br />
formålsbestemmelsen en reaktion<br />
på både positive og negative<br />
henvendelser fra medlemmerne.<br />
Mogens Kring, direktør i DJØF,<br />
udlægger sagen på denne måde:<br />
”På baggrund af de klager, der har<br />
været, fandt vi ud af, at formålsbestemmelsen<br />
er temmelig gammel.<br />
sket, hvilket den burde, hvis Niss’<br />
insinuering om rektors despoti<br />
var rigtig. (…)”<br />
December 2006: I artiklen ”Kollegialt<br />
angiveri” skriver Forskerforum<br />
blandt andet:<br />
”Bogason kan ikke forklare, hvorfor<br />
han ikke informerede journalisten<br />
om, at han havde sendt sin<br />
e-mail videre til Rektor, hvorved<br />
den blev til et offentligt forvaltningsdokument.<br />
(…)<br />
Bogasons videresendelse af emailen<br />
til Rektor kan ud over, at<br />
den er en utvetydig opbakning til<br />
rektor Poul Holm også ses som<br />
et forsøg på at lukke munden på<br />
den eneste RUC’er som tør sige<br />
noget til citat – eller værre: som<br />
en opfordring til at fyre Mogens<br />
Niss?”<br />
Det afviser Bogason i Forskerforums<br />
artikel, og siger ”Jeg<br />
påpegede blot, at Niss’ pointe<br />
“der var nogle uklarheder i det udspil fra DJØF,<br />
som åbnede op for, at de øverste lag i organisationen<br />
kunne påvirke indholdet i Forskerforum.<br />
Og det var vi ikke interesserede i”<br />
Vi blev også usikre på, om det nogensinde<br />
var vedtaget, så vi ville<br />
se om det kunne skrives sammen<br />
i en ny form. Med jævne mellemrum<br />
skal man jo se på, om måden<br />
man tilrettelægger tingene er den<br />
mest hensigtsmæssige.”<br />
Ifølge Mogens Kring, blev de gode<br />
råd formuleret som reaktion på<br />
både klager over og støtteerklæringer<br />
til Forskerforum, som var<br />
indkommet de foregående måneder.<br />
Men hvem, der har udtrykt henholdsvis<br />
utilfredshed og støtte –<br />
og med hvilke begrundelser – kan<br />
var gal, når han sagde, at han<br />
ikke kan fyres. Nemlig fordi han<br />
kan afskediges diskretionært. Jeg<br />
gjorde blot opmærksom på en fejl<br />
i artiklen.”<br />
12. december 2006: 12 professorer<br />
og 1 lektor organiseret i DJØF<br />
sender en opfordring til DJØF’s<br />
ledelse om at stoppe den økonomiske<br />
støtte til Forskerforum:<br />
” (…) Forskerforum har gennem<br />
snart mange år været præget af et<br />
journalistisk indhold og en journalistisk<br />
form og tone, som ikke hører<br />
hjemme i et blad, der udgives for<br />
kritiske læsere, og som læserne<br />
betaler til gennem deres medlemskab<br />
af DJØF.<br />
Forskerforum har kørt kampagner<br />
mod enkeltpersoner, som har haft<br />
et insinuerende indhold, betjent<br />
sig af store mængder af anonyme<br />
interview, og som har beskrevet<br />
forhold, som er positivt forkerte.<br />
<strong>HippoCampus</strong> ikke få indsigt i.<br />
”Det forbliver i organisationerne.<br />
Jeg går ud fra, at hvis de folk ville<br />
have det offentliggjort, ville de have<br />
sendt det som læserbreve eller lignende.<br />
Men jeg kan sige, at både<br />
klager og støtter er kommet fra et<br />
bredt udsnit på universiteterne,”<br />
siger Mogens Kring.<br />
Læserundersøgelse<br />
Sagen er indtil videre landet på, at<br />
der skal foretages en læserundersøgelse.<br />
Der er dog uenighed om,<br />
hvem, der skal foretage undersø-<br />
Det seneste eksempel var kampagnen<br />
mod RUC’s rektor Poul<br />
Holm i nr. 199.<br />
(...) Vi opfordrer til, at DJØF snarest<br />
og meget konkret tager stilling<br />
til, hvordan man vil sikre, at<br />
universitetsområdet bliver dækket<br />
på en måde, der lever op til<br />
almindelige krav til god journalistik.<br />
Som et alternativ kan DJØF<br />
overveje at trække sin støtte til<br />
Forskerforum tilbage. (…)”<br />
Januar 2007: Bogason indklager<br />
Forskerforum for Pressenævnet.<br />
Bogason anfører i klagen, at der<br />
ikke er dækning for overskriften<br />
”Kollegialt angiveri”, og at han<br />
ikke var blevet forelagt tesen om<br />
angiveri inden offentliggørelsen<br />
af artiklen, hvilket er i strid med<br />
god presseskik.<br />
14. Februar 2007. Pressenævnet<br />
frikender Forskerforum.<br />
Indefra Side 08
Redaktionel frihed under pres: fortsat<br />
gelsen og hvordan. ULAB vil have<br />
en tidligere undersøgelse gentaget<br />
efter samme parametre som sidst,<br />
mens DJØF vil lave en ny undersøgelse<br />
med andre parametre.<br />
”Dele af DJØF er stærkt utilfredse<br />
med Forskerforum – og hvis man<br />
spørger på den rigtige måde, får<br />
man jo de rigtige svar,” mener<br />
Mogens Heefelt, og bestyrelsen<br />
har derfor henstillet til, at DM ikke<br />
er med til at finansiere DJØFs<br />
konkurrerende undersøgelse.<br />
Mogens Kring forsikrer dog, at<br />
uanset hvad undersøgelsen må<br />
vise, er det op til redaktionen at<br />
vurdere, hvad undersøgelsen skal<br />
bruges til.<br />
”Vi forventer da, at redaktionen vil<br />
tage tilbagemeldingerne med i betragtning<br />
i den fremtidige udvikling<br />
af bladet. Men det er jo op til redaktionen<br />
at vurdere,” siger han.<br />
Professorklagen<br />
Konflikten omkring Forskerforums<br />
linje eksploderede med en række<br />
kritiske artikler i Forskerforum 200<br />
fra december ‘06 centreret omkring<br />
RUC om blandt andet lederlønninger<br />
og rektoratets linje.<br />
Artiklerne fik en række DJØF-professorer<br />
til at bede DJØF om at<br />
trække støtten til Forskerforum.<br />
”Pressenævnet fandt, at overskriften<br />
”Kollegialt angiveri” havde<br />
dækning i artiklen, herunder<br />
navnlig Forskerforums vurdering<br />
af, at mailen kunne ses som en<br />
fyringsopfordring, og Nævnet udtalte<br />
ikke kritik heraf (…)<br />
Nævnet fandt (…), at professor<br />
(Bogason, red.) ved at besvare<br />
Forskerforums spørgsmål (…)<br />
måtte have været klar over, at<br />
Forskerforum ville kunne sætte<br />
interviewet i sammenhæng med<br />
Mogens Ove Madsen, der både<br />
sidder i DJØFs Hovedbestyrelse<br />
og i Forskerforums redaktion,<br />
siger:<br />
”DJØF-professorernes skrivelse<br />
har været drøftet i redaktionen og<br />
den har også været drøftet mellem<br />
organisationerne. Men det er min<br />
opfattelse, at bladet fortsætter, og<br />
at der ingen intentioner er om at<br />
trække støtten.”<br />
Ifølge Mogens Ove Madsen er der<br />
endda folk, som mener, at DJØFbladet<br />
kunne lære noget af Forskerforum:<br />
Hvad er ForskerForum?<br />
”Nogle af de fuldmægtige, som nu<br />
er begyndt at modtage Forskerforum,<br />
synes DJØF-bladet kunne<br />
lære noget af Forskerforums forfriskende<br />
linje. Og det er jo egentlig<br />
meget skægt.”<br />
Han kan ikke hverken be- eller<br />
afkræfte, om sagen om FOR-<br />
SKERforum er landet her, eller<br />
skal tages op igen.<br />
På spørgsmålet, om sagen er<br />
landet, svarer direktøren i DJØF,<br />
Mogens Kring:<br />
”Jeg ved ikke, om den nogensinde<br />
har fløjet.” s<br />
ForskerForum er et medlemsblad for DM’s universitets-ansatte<br />
(ULA), DM’s forskningsinstitutions ansatte, DJØF’s undervisnings- og<br />
forskningsansatte (under Overenskomstforeningen), samt JAs, DFs<br />
og DDDs undervisnings- og forskningsansatte. Bladet udkommer 9<br />
gange om året, den første uge i måneden og kan downloades gratis<br />
på www.forskerforum.dk. På hjemmesiden uploades løbende nyheder<br />
fra universitetsverdenen.<br />
Forskerforum udkom første gang i 1986 og hed dengang ”Universitetslæreren”.<br />
Det blev udgivet af Magistrenes Universitetslærerforening,<br />
der bestod af ca 1000-1400 universitetslærere, som to år forinden<br />
var brudt ud af Dansk Magisterforening (DM). I 1991 nedlagde Magistrenes<br />
Universitetslærerforening sig selv og genindtrådte i DM, med<br />
aftalen om, at de universitetsansatte fortsat skulle have deres eget<br />
talerør. I 1998 udvider Universitetslæreren sin læserkreds, og skifter<br />
navn til Forskerforum.<br />
(www.forskerforum.dk)<br />
Stormen over Forskerforum: fortsat<br />
tidligere omtale af [A] ansættelsesretlige<br />
forhold. (…) Nævnet<br />
fandt på denne baggrund, at der<br />
ikke var grundlag for at udtale kritik<br />
af det bragte.”<br />
Se hele pressenævnets kendelse<br />
på www.pressenaevnet.dk:<br />
”Ikke kritik af Forskerforum [2006-<br />
6-452]. Krænkende oplysninger<br />
forelagt og kommentar fremgik.<br />
Overskrift havde dækning i vurdering.”<br />
Marts 2007. ”Elementer til Forskerforum”:<br />
DJØF sender, på<br />
vegne af formænd og direktører<br />
fra de fem organisationer, som<br />
udgiver Forskerforum, et forslag<br />
til ny formålsbestemmelse for<br />
bladet til blandt andet ULAB (Universitetslærer-afdelingsbestyrelsen).<br />
ULAB afviser blankt ”de<br />
gode råd” fra formænd og direktører,<br />
som Mogens Heefelt, fællestillidsrepræsentant<br />
på RUC,<br />
kalder et ”forsøg på at lægge<br />
pres på redaktionen”. s<br />
Side 10 6. Hippocampus 2007
Pressenævnet frikender ForskerForum<br />
De universitetsansattes<br />
medlemsblad, Forsker-<br />
Forum, bruger metoder,<br />
der er i strid med god<br />
presseskik, mener Peter<br />
Bogason, forvaltningsprofessor<br />
på RUC.<br />
Men den kritik har Pressenævnet<br />
nu skudt ned<br />
med en utvetydig frikendelse<br />
af ForskerForum.<br />
Af Nina Trige Andersen<br />
....................<br />
Despotisk ledelse på RUC og<br />
kollegialt angiveri. Det var nogle<br />
af påstandene i ForskerForums<br />
artikler i november og december<br />
2006. Men ForskerForum<br />
havde ikke reel dækning for historierne,<br />
mener Peter Bogason,<br />
der indklagede ForskerForum for<br />
Pressenævnet for brud på god<br />
presseskik. Pressenævnet har<br />
imidlertid ikke fundet grundlag for<br />
at udtale kritik af ForskerForums<br />
journalistiske praksis.<br />
Foreløbigt punktum<br />
Pressenævnets frikendelse sætter<br />
et foreløbigt punktum i sagen efter<br />
en heftig og langvarig storm over<br />
de ansattes medlemsblad. En<br />
storm, der blandt andet indeholdt<br />
en opfordring fra 12 professorer til<br />
fagforeningerne DJØF og DM om<br />
at trække den økonomiske støtte<br />
ud af ForskerForum, mens andre<br />
universitetsansatte gik til forsvar<br />
for det kontroversielle medlemsblad.<br />
ForskerForum er kontroversielt,<br />
fordi det går tæt på konflikterne<br />
i universitetsverdenen, og<br />
ofte bruger anonyme kilder til at<br />
understøtte historier om for eksempel<br />
kritik af ledelsen. At de ofte<br />
lægger sig ud med de højere lag i<br />
“ForskerForum er kontroversielt, fordi det går tæt<br />
på konflikterne i universitetsverdenen, og ofte bruger<br />
anonyme kilder til at understøtte historier om<br />
for eksempel kritik af ledelsen”<br />
universitetsverdenen, lægger ForskerForum<br />
da heller ikke skjul på.<br />
På forsiden har de hver gang dette<br />
citat fra Helge Sander:<br />
”Jeg kender godt bladet Forsker-<br />
Forum, men jeg er forlængst holdt<br />
op med at læse det”.<br />
Angiveri eller<br />
faktuel oplysning<br />
Forvaltningsprofessor på RUC,<br />
Peter Bogason har tidligere udtalt<br />
kritik af bladet, og med artiklen<br />
”Kollegial angiveri” gik ForskerForum<br />
over stregen, mener han.<br />
Artiklen omhandlede en mail fra<br />
Peter Bogason til ForskerForums<br />
journalist, hvori han oplyser om,<br />
at en af ForskerForums eneste<br />
kritiske kilder, der vil optræde<br />
med navn, RUC-professor Mogens<br />
Niss, godt kan fyres, hvis<br />
ledelsen finder ham ”samarbejdsvanskelig”.<br />
Peter Bogason havde uden journalistens<br />
vidende videresendt<br />
mailen til rektor Poul Holm, der<br />
havde videresendt til Bestyrelsen.<br />
Det fik ForskerForum til at stille<br />
spørgsmålstegn ved intentionen<br />
bag mailen:<br />
”ud over, at den er en utvetydig opbakning<br />
til rektor Poul Holm (kan<br />
videresendelsen af mailen) også<br />
ses som et forsøg på at lukke<br />
munden på den eneste RUC’er<br />
som tør sige noget til citat – eller<br />
værre: som en opfordring til at fyre<br />
Mogens Niss?”.<br />
Det afviser Peter Bogason blankt:<br />
”Jeg gjorde blot opmærksom på<br />
en fejl i artiklen”.<br />
Klagen til Pressenævnet<br />
I klagen til Pressenævnet skriver<br />
Peter Bogason blandt andet:<br />
”Klagen indsendes til Pressenævnet<br />
for at få Forskerforum til<br />
at berigtige en artikel om ”kollegialt<br />
angiveri” i nr 200 (...) en overskrift,<br />
der placerer undertegnede som<br />
angiver, og i teksten forekommer<br />
groft ærekrænkende insinuationer.<br />
(...)<br />
Da der ikke er dækning for (overskriften)<br />
i artiklen, er det et brud<br />
på presseetikken. (...) Da Mogens<br />
Niss udtalelser er offentliggjort, er<br />
der jo intet at angive.”<br />
I Forskerforums redegørelse til<br />
Pressenævnet, argumenter de for,<br />
hvorfor de valgte at bringe historien<br />
om den videresendte mail og<br />
vinkle den som ”Kollegial angiveri”.<br />
De skriver blandt andet, at bestyrelsesmedlem<br />
Jeppe Dyre mente,<br />
at emailens cirkulering til Rektor<br />
/ Bestyrelsesmedlemmerne var<br />
en intimidering af en ansat (og<br />
han krævede emailen behandlet<br />
formelt i RUC-bestyrelse) og<br />
at Bogasons mail intimiderer en<br />
af bladets kilder, og at Forskerforum<br />
derfor føler sig forpligtet til at<br />
beskytte kilden.<br />
Pressenævnet vurderer, at Forskerforum<br />
har handlet i overensstemmelse<br />
med god presseskik,<br />
og konkluderer i en frifindelse 14.<br />
februar:<br />
”Pressenævnet fandt, at overskriften<br />
”Kollegialt angiveri” havde<br />
dækning i artiklen, herunder navnlig<br />
Forskerforums vurdering af, at<br />
mailen kunne ses som en fyringsopfordring,<br />
og Nævnet udtalte<br />
ikke kritik heraf”.<br />
Stormen over ForskerForum har<br />
altså foreløbig lagt sig. s<br />
Indefra Side 11
Må jeg citere dig for det?<br />
De ansattes medlemsblad,<br />
Forskerforum, har<br />
været genstand for skarp<br />
kritik på grund af deres<br />
brug af anonyme kilder.<br />
”Det er umuligt at forholde<br />
sig til udtalelsernes<br />
‘sandhedsværdi’” mener<br />
Peter Bogason, forvaltningsprofessor<br />
på RUC.<br />
Forskerforum mener, at<br />
visse historier er vigtige<br />
nok til at offentliggøre,<br />
selv om stort set ingen<br />
tør sige noget til citat.<br />
<strong>HippoCampus</strong> genkender<br />
problemerne med<br />
nervøse kilder, og tager<br />
derfor temaet ”anonyme<br />
kilder” op til debat.<br />
Af Nina Trige Andersen<br />
....................<br />
Hvornår er det i orden at bruge<br />
anonyme kilder? Det spørgsmål<br />
dukker op med jævne mellemrum<br />
i de landsdækkende medier – og<br />
nu også i vores egen lille verden.<br />
Forskerforum bragte i løbet af<br />
2006 adskillige artikler, hvor blandt<br />
andet <strong>RUCs</strong> interne arbejdsmiljø<br />
og den nye ledelses stil udsættes<br />
for hård kritik. ”Poul Holm underkendt”,<br />
”RUC-institutleder scorer<br />
kassen”, ”Kollegial angiveri” og<br />
”Poul Holms stil og <strong>RUCs</strong> krise” er<br />
blot nogle af overskrifterne. Fælles<br />
for artiklerne er, at en stor del af<br />
kilderne optræder anonymt. Utroværdigt,<br />
mener kritikere. Nødvendigt,<br />
mener Forskerforum.<br />
VOXPOP om de ansattes holdninger til FORSKERforum:<br />
”Jeg kan på den ene side godt forstå kritikken, fordi tonen i ForskerForum ofte er ulidelig insinuerende og<br />
konspiratorisk. På den anden side er ForskerForum også det eneste organ, der kritisk behandler udviklingen<br />
i universitetsverdenen. DJOEF-bladet er fuldstændig og aldeles tandløst og Magisterbladets dækning<br />
er sporadisk. Men en konstruktiv kritik, der går på, hvordan ForskerForums journalistiske indhold kan<br />
styrkes, ser jeg gerne.”<br />
Jens Peter Thomsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning<br />
”I kan ikke være jeres journalistiske praksis bekendt.<br />
(...) Uanset om man er for eller imod rektor<br />
Poul Holm, er det ikke et seriøst fagblads<br />
opgave at føre personhetz med uhæmmet brug<br />
af anonyme beskyldninger og rygter<br />
Kritik og forsvar<br />
Peter Bogason konstaterer i et læserindlæg<br />
i Forskerforum nr. 200:<br />
”Det grundlæggende problem i<br />
artiklen er brugen af anonyme<br />
kilder (...) Forskerforum forsøger<br />
at dække sig med et figenblad i<br />
form af presserets-professor Oluf<br />
Jørgensens udtalelse om, at man<br />
kan anvende anonyme kilder, hvis<br />
”væsentlige samfundsmæssige<br />
forhold” er på spil. Hvis personfnidder<br />
på et universitet er ”væsentlige<br />
samfundsmæssige forhold”, er mit<br />
navn Mads.”<br />
I samme nummer udtrykker RUCprofessor<br />
Bent Preisler en lignen-<br />
Side 12 6. Hippocampus 2007
“Forskerforum forsøger at dække sig med et figenblad i form af presserets-professor<br />
Oluf Jørgensens udtalelse om, at man kan anvende anonyme<br />
kilder, hvis ”væsentlige samfundsmæssige forhold” er på spil. Hvis<br />
personfnidder på et universitet er ”væsentlige samfundsmæssige forhold”,<br />
er mit navn Mads.”<br />
de kritik:<br />
”I kan ikke være jeres journalistiske<br />
praksis bekendt. (...) Uanset om<br />
man er for eller imod rektor Poul<br />
Holm, er det ikke et seriøst fagblads<br />
opgave at føre personhetz<br />
med uhæmmet brug af anonyme<br />
beskyldninger og rygter og ukritisk<br />
accept af kildernes forklaring om,<br />
at de er bange for ”at komme i klemme”.”<br />
Forskerforum på den anden side<br />
argumenterer for, at artiklerne<br />
netop handler om, at Universitetsloven<br />
af 2003 har haft omfattende<br />
negative konsekvenser for<br />
graden af åbenhed i forvaltningen<br />
af universiteterne og for de ansattes<br />
mod til at udtale sig kritisk.<br />
Samtidig afviser Forskerforums<br />
journalist, Jørgen Øllgaard, Peter<br />
Bogasons beskyldninger om, at<br />
have ageret ukritisk mikrofonholder<br />
for Poul Holms kritikere: ”Som<br />
det fremgår er artiklerne baseret<br />
VOXPOP om de ansattes holdninger til FORSKERforum:<br />
“Jeg synes, det var godt, at bladet dækkede nogle af de konflikter, der var på RUC. Selvom det ikke altid<br />
var lige balanceret betød det mindre i forhold til de alvorlige og påtrængende problemer, vi havde på RUC.<br />
ForskerForums dækning har bidraget til, at vi nu kan diskutere mere åbent på RUC. Og det var højst nødvendigt.<br />
Jeg følte mig ikke dækket helt ind af linjen, men det var positivt, at de kritiske synspunkter blev<br />
bragt. ForskerForums største styrke er, at det har et kritisk fokus på forskningspolitik og universitetspolitik<br />
og på ledelsesforhold og ledelsespolitik. Bladets største svaghed er, at det nogle gange er lidt idiosynkratisk<br />
– sådan lidt kampagneagtigt. Det svækker troværdigheden.”<br />
Anette Warring, Institut for Kultur og Identitet<br />
på mange kilder fra de forskellige<br />
fløje på RUC, også Bogasons<br />
egen.”<br />
Ingen kommentarer<br />
På <strong>HippoCampus</strong> har vi også haft<br />
diskussionen, og et par enkelte<br />
gange valgt at bruge anonyme<br />
kilder. Det kræver grundige overvejelser<br />
hver gang. Men vi er gået<br />
så vidt som til at vedtage, at vi<br />
kan optage hele indlæg anonymt<br />
(forudsat at afsenderen er kendt<br />
af redaktionen), hvis vi vurderer at<br />
indholdet er af væsentlig betydning<br />
for RUC – og hvis skribenten har<br />
en god begrundelse for ikke at ville<br />
optræde med navn. Den beslutning<br />
har vi blandt andet truffet på<br />
baggrund af den massive lukkethed<br />
og store nervøsitet blandt universitetets<br />
ansatte, som vi er stødt<br />
på, siden vi startede <strong>HippoCampus</strong>.<br />
Beskeder som: ”Det kan jeg<br />
ikke kommentere”, ”Du må ikke få<br />
det til at lyde kritisk”, ”Det vil jeg<br />
ikke citeres for”, og ”det må du<br />
snakke med min overordnede om”<br />
er reglen snarere end undtagelsen<br />
alle steder lige fra regnskabskontoret<br />
over teknisk forvaltning til<br />
biblioteket. Også når det drejer sig<br />
om komplet ukontroversielle, faktuelle<br />
spørgsmål.<br />
Som indspark i debatten om brugen<br />
af anonyme kilder har vi valgt<br />
at bringe indlægget ”Anonyme Akademikere”<br />
fra diskussionsbloggen<br />
”Forskningsfrihed?” i debatsektionen.<br />
På <strong>HippoCampus</strong> håber vi, at<br />
flere i fremtiden vil lægge navn til<br />
kritik på trods af universitetslovens<br />
forandring af universiteterne<br />
i retning af en mere virksomhedslignende<br />
struktur, hvor offentlig<br />
kritik opfattes som illoyalt snarere<br />
end nødvendigt for udviklingen. s<br />
Indefra Side 13
Lovende opstart for<br />
uafhængig studenterpresse<br />
Repræsentanter fra en<br />
række forskellige<br />
studentermedier mødtes<br />
for nylig som startskud<br />
til en ny landsdækkende<br />
forening, der skal være<br />
med til at sikre ytringsfriheden<br />
på universiteterne.<br />
Af June Risum Scheibel<br />
....................<br />
Dansk Studenterpresseforening<br />
holdt sit første møde på SDU i<br />
Odense lørdag den 28. april, hvor<br />
foreningens formål og fremtidige<br />
aktiviteter blev diskuteret. Stud-<br />
erende fra flere universitetsbyer<br />
og typer af medier var mødt op,<br />
og oplægget blev modtaget med<br />
positive udmeldinger.<br />
<strong>HippoCampus</strong> på RUC og Delfinen<br />
i Århus gik tidligere på foråret<br />
sammen om det nye initiativ til en<br />
forening for <strong>uafhængige</strong> studentermedier<br />
i Danmark. I udkastet til<br />
foreningens formål står blandt andet:<br />
”Det er Dansk Studenterpresseforenings<br />
opgave at yde politisk<br />
opbakning til medierne og at rådgive<br />
medlemmer, som på grund af<br />
kritisk journalistik bliver udsat for<br />
pression af deres uddannelsesinstitution.”<br />
Deltagerne ved mødet blev enige<br />
om, at foreningen først og fremmest<br />
bør fokusere på at etablere<br />
et netværk og skabe et forum for<br />
erfaringsudveksling og rådgivning<br />
studentermedierne imellem.<br />
Men ambitionen om at udvikle<br />
en væsentlig brancheforening,<br />
der skal sikre ytringsfriheden og<br />
eksistensen af kritiske studentermedier<br />
er ikke blevet mindre.<br />
Irene Berg Sørensen fra Delfinen i<br />
Århus siger om forventningerne til<br />
Dansk Studenterpresseforening:<br />
”Den nye forening vil betyde, at<br />
vi ikke længere bare er amatører<br />
hver for sig, men har nogen at<br />
sparre med. Og at vi bliver bedre<br />
til at tackle, når vi bliver pressede<br />
VOXPOP om de ansattes holdninger til FORSKERforum:<br />
”Forskerforums dækning af RUC det seneste år har været stærkt tendentiøs, baseret på ensidige kilder,<br />
ofte skrevet imod bedre vidende – propaganda-journalistik af værste skuffe. Jeg har generelt ringe tillid til<br />
bladet, fordi det i to tunge sager, som jeg selv har haft direkte indsigt i, har bedrevet en utroværdig journalistik:<br />
insinuerende, hvis ikke ligefrem injurierende, tilsværtende.<br />
Det er en misforstået opfattelse af dybdeborende, kritisk journalistik, der præger bladet. Redaktør Jørgen<br />
Ølgaard opfatter tilsyneladende ‘kritisk journalistik’ som noget, der går ud på pr. instinkt at være imod alle<br />
fornyelser inden for universitetsverdenen, og at anse alle dem, der søger at fremme fornyelse for suspekte,<br />
med fordækte motiver. Det virker som om bladets fremstilling af de mange udfordringer, universiteterne<br />
står overfor, ofte er baseret på manglende indsigt i<br />
forholdene, ikke mindst den altmodische akademiske kultur, der findes i mange miljøer (ikke kun på<br />
RUC).”<br />
Kim Christian Schrøder, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier<br />
Side 14 6. Hippocampus 2007
“Som ikke-journalist kan det være svært at<br />
vide, hvornår man har ret til at brokke sig over,<br />
at andre prøver at bestemme over os”<br />
udefra og ovenfra. Til at finde ud<br />
af hvem, der har ret – og hvis vi<br />
journalister har ret, at man så har<br />
nogen i ryggen. Som ikke-journalist<br />
kan det være svært at vide,<br />
hvornår man har ret til at brokke<br />
sig over, at andre prøver at bestemme<br />
over os.”<br />
Hun håber også, at den nye<br />
forening vil bidrage til at skabe<br />
socialt miljø studentermedierne<br />
imellem.<br />
Helga Mathiasen fra <strong>HippoCampus</strong><br />
har også store forventninger<br />
til den nye forening:<br />
”Vi på <strong>HippoCampus</strong> synes, at<br />
det er et meget vigtigt initiativ for<br />
at styrke studenterpressen. Gennem<br />
foreningen kan vi lære af hinandens<br />
erfaringer. Vi er jo selv<br />
ret nye, og ved, at det er hårdt i<br />
starten, så vi håber meget, at<br />
foreningen kan gøre det lettere for<br />
VOXPOP om de ansattes holdninger til FORSKERforum:<br />
”Det er en vigtig diskussion, der handler om, hvordan man på lødig måde kan rapportere kritisk, journalistisk<br />
om de trængte tider på universiteterne, om ytringsfrihedens vilkår og ikke mindst om billedet af vor<br />
egen ledelse på RUC. Jeg mener selv Forskerforum nok må tage noget af kritikken på sig: de ER flere<br />
gange gået over stregen. Omvendt har Forskerforum været et af de få steder, hvor man har kunnet få<br />
bredt indblik i forholdene under de nye ansatte rektorer, hvor medarbejdere, der har følt sig presset til<br />
tavshed, har kunnet ytre sig osv. Og hvor væsentlige dokumenter (fx Poul Holms statusnotat) har kunnet<br />
læses på nettet. Kort sagt: debatten er vigtig, for vi kan ikke undvære Forskerforum!”<br />
Kim Esmark, Institut for Kultur og Identitet<br />
nye initiativer at holde ved. Så folk<br />
har noget støtte til at komme på<br />
benene og blive på benene. Både<br />
økonomisk og erfaringsmæssigt.”<br />
Derudover vil Dansk Studenterpresseforening<br />
give studentermedierne<br />
en helt anden gennemslagskraft<br />
i offentligheden, mener<br />
Helga Mathiassen:<br />
”Det er fedt, at vi samlet kan have<br />
en stemme udadtil og kan blande<br />
os i debatten. Både om sager relateret<br />
til universitetsverdenen og<br />
om pressens ytringsfrihed generelt.<br />
Og indtil videre har dem, vi har<br />
kontaktet, været meget positive,<br />
så det tegner til at blive en succes.”<br />
Alle <strong>uafhængige</strong> studentermedier<br />
på universiteterne var inviteret til<br />
at deltage på foreningens møde<br />
i Odense, hvor Delfinen på Aarhus<br />
Universitet, <strong>HippoCampus</strong><br />
og Bermuda på RUC, RUST på<br />
SDU, Krydsfelt på DTU og UTV<br />
i Århus, Roskilde og København<br />
var repræsenteret.<br />
Næste skridt bliver at planlægge<br />
en konference i efteråret, hvor der<br />
afholdes stiftende generalforsamling,<br />
der skal vælge foreningens<br />
bestyrelse, ligesom en række<br />
kompetenceudviklende aktiviteter,<br />
foredrag og erfaringsudveksling<br />
skal være med til at styrke det<br />
landsdækkende netværk.<br />
<strong>HippoCampus</strong> og Delfinen kender<br />
formentlig ikke til alle <strong>uafhængige</strong><br />
studentermedier rundt omkring i<br />
landet, så hvis nogen skulle have<br />
lyst til at deltage i Dansk Studenterpresseforening,<br />
men endnu ikke<br />
har modtaget en invitation, kan<br />
de kontakte Helga Mathiassen<br />
fra <strong>HippoCampus</strong> på hema@ruc.<br />
dk eller Irene Berg Sørensen fra<br />
Delfinen på ibs@sr.au.dk s<br />
Indefra Side 15
Eksamen: årets fest!<br />
Electrolicious Your invention – our intention<br />
Electrolicious er fire piger,<br />
et multikoncept, en virksomhed<br />
og den vildeste<br />
fest. Og så er det, hvad<br />
der kan komme ud af at<br />
starte på Performancedesign.<br />
Af Stine Slot Tobiasen<br />
(Red.Emilie Ekeberg)<br />
....................<br />
Performance-design er <strong>RUCs</strong><br />
nyeste overbygningsuddannelse,<br />
og her er der ingen grænser. For<br />
Stine, Karina, Trine og Lone (fra venstre)<br />
fra Performance-design åbner<br />
den 16. maj dørene til dansere, luftakrobater<br />
og dirty house som uundgåeligt<br />
vil forføre dig – produktet af deres semesterprojekt<br />
er årets vildeste fest.<br />
Foto: Poul Erik Madsen<br />
hvad konstituerer egentlig en performance?<br />
Et publikum, en art live<br />
akt – mulighederne er mange. En<br />
af de første dage på studiet spurgte<br />
jeg, bare for lige at tjekke, om det<br />
at lyse på en sø eventuelt kunne<br />
være en performance? Svaret var<br />
ja, hvis konceptet og idégrundlaget<br />
var i orden.<br />
Electrolicious<br />
Jeg spurgte bare for lige at finde<br />
ud af, hvor grænserne gik, og da<br />
det så hurtigt viste sig, at der ingen<br />
var, blev det pludselig vildt. En<br />
gruppe piger snakkede om at af-<br />
holde en elektronisk fest, der skulle<br />
være noget ud over det sædvanlige,<br />
og den gruppe hoppede jeg<br />
med i. Kort efter gik vi fra at være<br />
Lone Hansen, Karina Rybro, Trine<br />
Marxen og Stine Tobiasen, til at<br />
være Electrolicious. Og fra da af<br />
gik det stærkt.<br />
Konceptudvikling, ansættelse af<br />
frivillige, location, musik, fundraising<br />
og sponsorater var nogen af<br />
de første ting, der var at tage fat<br />
på. Senere kom momsregistrering,<br />
virksomhedstyper, pressestrategi,<br />
PR-strategi og branding til<br />
på listen over ”things to do”. Og<br />
nu er vi så blevet en virksomhed,<br />
Side 18 6. Hippocampus 2007
og kan kalde os for iværksættere,<br />
hvis vi vil.<br />
Gør det du er bedst til<br />
Vi besluttede ret hurtigt i gruppen,<br />
at denne fest skulle være noget<br />
fuldstændigt vildt. Så vi gik i gang<br />
med at sælge vores idé blandt andre<br />
studerende, med baggrunde<br />
helt forskellige fra vores egen.<br />
Idéen var så, at vi i fællesskab<br />
skulle gøre det, vi hver især var<br />
bedst til og herved opnå det bedste<br />
resultat. Det er blevet til et<br />
samarbejde med en gruppe stylist-studerende,<br />
der skal sørge for<br />
vores look-koncept. En arkitektstuderende,<br />
der skal manipulere med<br />
rummet, dansere og skuespillerstuderende,<br />
der vil være værter<br />
aftenen igennem for at skabe en<br />
god stemning. Det tværfaglige samarbejde<br />
gør, at vi får maksimal<br />
vinding, fordi alle gør det, de er<br />
under uddannelse til, og det ikke<br />
er os fire, der skal udfylde roller,<br />
som vi ikke har kompetence i. Vi<br />
RUC har netop oprettet<br />
en indeksside på internettet,<br />
hvor oplysninger<br />
om fx uddannelsesevalueringer,<br />
RUC i tal og<br />
universitetets udviklingskontrakt<br />
ligger offentligt<br />
tilgængeligt. Det sker<br />
for at efterleve ”Lov<br />
om gennemsigtighed<br />
og åbenhed i uddannelserne”<br />
fra 2003.<br />
er derimod konceptudviklerne og<br />
administrationen bag værket.<br />
Hyldest til<br />
Afslutningsvis vil jeg give en hyldest<br />
til Performance-design for at<br />
være så fleksible og dynamiske i<br />
deres uddannelsesperspektiv. Stik<br />
Electrolicious-blær<br />
Entré 120 Kr., primært i forsalg igennem<br />
Billetlugen, men hold også øje<br />
med vores konkurrence på www.<br />
myspace.com/electroliciouscph og<br />
eventuelt på HUMAN MAIL, hvor<br />
der er lidt gratis billetter at hente.<br />
For de nysgerrige:<br />
www.myspace.com/paulwoolford<br />
www.myspace.com/djandybaxter<br />
www.myspace.com/ninahallmusic<br />
Electrolicious-blær<br />
Electrolicious inviterer den 16. maj til<br />
et uforglemmeligt nattearrangement<br />
på Christianshavn. Denne nat omdanner<br />
vi HAL D i Strandgade 100<br />
til et magisk sted fyldt af dansere,<br />
luftakrobater og smukke værter og<br />
værtinder, der vil gøre næsten hvad<br />
som helst for at give din aften et ekstra<br />
strejf af magi. På lydsiden sørger<br />
”UK’s finest” Paul Woolford og Andy<br />
Baxter for dyb og dirty house som<br />
uundgåeligt vil forføre dig. Så træk<br />
i festkostumet og kom glad ud i natten<br />
og leg med os og dine 1600<br />
nærmeste venner.<br />
Åbenhed på RUC<br />
Uddannelsesinstitutioner er forpligtet<br />
til at stille en række oplysninger<br />
til rådighed for offentligheden på<br />
nettet. Det forskriver ”Lov om<br />
gennemsigtighed og åbenhed i<br />
uddannelserne” fra juli 2003.<br />
På linket http://www.ruc.dk/ruc/<br />
omruc/gennemsigtighed/ kan du<br />
nu finde oplysninger om aktuelle<br />
uddannelser, fagudbud, læseplaner,<br />
det aktuelle værdigrundlag,<br />
gennemførte aktuelle uddannelsesevalueringer,<br />
gennemførsel og<br />
frafald m.v..<br />
i mod meget universitetskritik, får<br />
man nemlig her muligheden for at<br />
føre noget ud i livet i den virkelige<br />
verden.s<br />
Hvis du har spørgsmål til siden,<br />
eller søger du oplysninger, som<br />
ikke findes på hjemmesiden, kan<br />
du kontakte kommunikationsenheden<br />
ved Hanne Preisler på<br />
hapr@ruc.dk eller rektors sekretær<br />
Anne Dorthe Nielsen på adn@ruc.<br />
dk s<br />
Indefra Side 19<br />
trige<br />
Kilde: RUC’s interne nyhedsbrev<br />
og www.ruc.dk: http://www.ruc.dk/<br />
ruc/omruc/gennemsigtighed/<br />
Fra www.hippocampus-ruc.dk
NAT-toget går til Borneo, Færøerne eller direkte i job<br />
Ganske ufortjent får de<br />
studerende, som læser<br />
på en af <strong>RUCs</strong> naturvidenskabeligeuddannelser<br />
ikke megen anerkendelse<br />
fra deres<br />
medstuderende på RUC.<br />
”Natterne” er ellers helt<br />
fremme i skoene både<br />
socialt og fagligt, og så er<br />
det ikke til at stå for den<br />
udlængsel og kreativitet,<br />
der sitrer i de fleste af<br />
dem.<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen,<br />
journalist og specialestuderende<br />
på virksomhedsstudier<br />
....................<br />
Hvis du tager alle vandlopper i<br />
verden og smider dem op på en<br />
usædvanlig omfangsrig vægt, ville<br />
de veje mere end resten af verdens<br />
dyr tilsammen. Inklusiv amerikanerne.<br />
Der er altså mere tyngde<br />
i de små skabninger, end man lige<br />
skulle tro. Det samme kan man<br />
med et glimt i øjnene sige om de<br />
studerende, der læser naturvidenskab<br />
på RUC. De er i undertal i<br />
forhold til deres humanistiske og<br />
samfundsorienterede medstuderende,<br />
som desuden sjældent har<br />
det fjerneste begreb om, hvad det<br />
er, ”natterne” går rundt og laver.<br />
Måske noget med kitler og briller<br />
så store som tekopper? Men nej.<br />
Det var ikke sådan, virkeligheden<br />
så ud, da undertegnede kastede<br />
sambasfordommene i beholderen<br />
med letantændelige væsker og<br />
brugte en dag i en verden af NAT.<br />
Matematikpige<br />
Det virker som om, resten af RUC<br />
er ved at pakke diskursteorien ned<br />
sammen med teoriafsnittene om<br />
Habermas og Luhmann og tøffe<br />
mod toget, men der er stadig liv<br />
ved IMFUFA, som er instituttet for<br />
matematik og fysik. Midt i solen<br />
iført solbriller og langt, sprælsk<br />
sommerhår sidder noget så usædvanligt<br />
som en kvindelig matematikstuderende.<br />
Sif Ingibjørg Magnusdottir<br />
Skjoldager hedder hun<br />
og er tidligere folkeskolelærer. Ud<br />
over matematik har hun også læst<br />
kommunikation herude på Marbjerg<br />
Mark, og hun er ikke bleg for<br />
at fortælle om sin begejstring for<br />
livet som studerende på naturvidenskab.<br />
”Det er helt fantastisk!” nærmest<br />
udbryder hun og fortsætter: ”Det<br />
er virkeligt luksusagtigt at komme<br />
fra livet som folkeskolelærer<br />
og så herud. Jeg tror ikke, at de<br />
fleste her helt ved, hvor godt de<br />
har det.” Det er heller aldrig været<br />
noget problem for Sif, at hun har<br />
et lille barn, for når man arbejder i<br />
en gruppe, er der flere til at trække<br />
læsset, og når hun skal gå tidligt,<br />
betyder det, at arbejdet bliver gjort<br />
til tiden. Deadlines har det jo med<br />
at sætte gang i folks produktivitet.<br />
Desuden har hun lagt mærke til, at<br />
det er langt hyggeligere herover<br />
på naturvidenskab, hvilket skyder<br />
en pil igennem opfattelse af natterne<br />
som samspilsforskrækkede<br />
nørder.<br />
”Det er meget mere socialt at læse<br />
her end på kommunikation, for<br />
folk er her i længere tid, og holdene<br />
er mindre, og det betyder, at<br />
sammenholdet er langt bedre.”<br />
Per (tv) og Jonas er ikke færdige<br />
med specialet endnu, men studiet<br />
har allerede bragt dem til Borneo<br />
tre gange.<br />
Side 20 6. Hippocampus 2007
Og mens resten af RUC lukker og<br />
slukker i baggrunden, sidder en<br />
flok tilbage i solen på bænkene<br />
foran IMFUFA. Der er ingen øl i<br />
sigte, men hvis de skulle drikke<br />
hver gang, der var hygge uden for<br />
undervisningstiden, ville Harboe<br />
nok åbne en filial herude.<br />
Blodigler og<br />
orangutanger<br />
Lige meget hvilken studerende<br />
man spørger på <strong>RUCs</strong> naturvidenskabelige<br />
institutter eller NAThuse,<br />
så er beretningen om et<br />
sammentømret fællesskab ikke til<br />
at komme uden om, men der skal<br />
jo laves andet end at grine på universitet.<br />
Derfor er undertegnede<br />
også dykket ned i, hvad det så er,<br />
de beskæftiger sig med, når der<br />
står molekylærbiologi, geografi<br />
eller fysik på skemaet. Studiet skal<br />
jo helst ende med et job, når teoribøgerne<br />
lægges på hylden.<br />
To personer, der allerede har indstillet<br />
karrierekanonen, er Per Jepsen<br />
og Jonas Højgaard. Når de er<br />
færdige med specialet, venter der<br />
dem begge direkte ansættelse.<br />
Det er Danisco, Dansk Hydraulisk<br />
Institut og Danmarks Fiskeriundersøgelser,<br />
der er ude med snøren<br />
efter de to storsmilende fyre, der<br />
sidder i en solbeskinnet lejlighed<br />
på Nørrebro, da jeg møder dem.<br />
Her kigger de på endnu mere solbeskinnede<br />
billeder fra en af de tre<br />
ture, de har haft til Borneo i løbet<br />
af deres studietid.<br />
”Vi tog en gåtur ind i regnskoven,<br />
hvor vi pludselig blev ramt af en<br />
stank af kvægstald. Der opdagede<br />
vi så en stor bunke skaller<br />
af den stinkende durianfrugt, som<br />
tilfældigvis er orangutangernes<br />
yndlingsfrugt. De lugtede virkeligt<br />
dårligt, og vi havde ikke lige lyst<br />
til at støde på den orangutang,<br />
som tydeligvis havde spist her, så<br />
vi måtte dybere ind i regnskoven<br />
forbi blodigler, skorpioner, og hvad<br />
ved jeg,” fortæller Jonas med et<br />
grin. Rent faktisk var de draget<br />
til den malaysiske del af Borneo<br />
for at studere rejer og vandlopper,<br />
for Per og Jonas er mest interesserede<br />
i aquaculture. For de<br />
uindviede er aquaculture det våde<br />
elements pendant til agriculture.<br />
Altså vandbrug frem for landbrug.<br />
Kan man<br />
snyde et alkometer?<br />
Man behøver ikke at være nået til<br />
overbygningen, før man kaster sig<br />
over interessante idéer. Det er Stefan<br />
Rehder, der læser NAT-bas på<br />
2. semester, et levende bevis på.<br />
Han er for tiden i gang med et projekt,<br />
der har titlen: ”Kan man snyde<br />
et alkometer?” Det drejer sig dog<br />
ikke om empiriske drukeskapader<br />
a la Hunter S. Thompson, understreger<br />
Stefan. ”Det er jo virkeligt<br />
slemt, hvis folk kan snyde og køre<br />
rundt påvirkede, uden politiets kan<br />
vise påvise det. Vi vil simpelthen<br />
se, om vi kan forbedre de eksisterende<br />
alkometre,” forklarer han.<br />
Idéen kom efter, at han flere gange<br />
var stødt på rygter om, at det var<br />
muligt at snyde et alkometer ved<br />
hjælp af eksempelvis kaffe, rygning<br />
og tomatskræl. Det er Stefan<br />
og hans gruppe ved at afklare, og<br />
de kom direkte fra laboratoriet,<br />
da vi mødtes ved sofaerne i kantinen.<br />
Som altid med natbasser<br />
var humøret højt. ”Vi ser hinanden<br />
meget. Jeg tror faktisk, at vi (naturvidenskabsstuderende,<br />
red.) er de<br />
mest sociale på RUC. Folk burde<br />
komme oftere til vores fredagsbar,<br />
og hvis det er godt vejr, foregår det<br />
bag huset ned ved søen,” siger<br />
Stefan. Der er NAT-cafe i hus 13.1<br />
hver fredag efter 16. Hermed er invitationen<br />
givet videre. s<br />
Indefra Side 21
Og mens resten af RUC lukker og<br />
slukker i baggrunden, sidder en<br />
flok tilbage i solen på bænkene<br />
foran IMFUFA. Der er ingen øl i<br />
sigte, men hvis de skulle drikke<br />
hver gang, der var hygge uden for<br />
undervisningstiden, ville Harboe<br />
nok åbne en filial herude.<br />
Blodigler og<br />
orangutanger<br />
Lige meget hvilken studerende<br />
man spørger på <strong>RUCs</strong> naturvidenskabelige<br />
institutter eller NAThuse,<br />
så er beretningen om et<br />
sammentømret fællesskab ikke til<br />
at komme uden om, men der skal<br />
jo laves andet end at grine på universitet.<br />
Derfor er undertegnede<br />
også dykket ned i, hvad det så er,<br />
de beskæftiger sig med, når der<br />
står molekylærbiologi, geografi<br />
eller fysik på skemaet. Studiet skal<br />
jo helst ende med et job, når teoribøgerne<br />
lægges på hylden.<br />
To personer, der allerede har indstillet<br />
karrierekanonen, er Per Jepsen<br />
og Jonas Højgaard. Når de er<br />
færdige med specialet, venter der<br />
dem begge direkte ansættelse.<br />
Det er Danisco, Dansk Hydraulisk<br />
Institut og Danmarks Fiskeriundersøgelser,<br />
der er ude med snøren<br />
efter de to storsmilende fyre, der<br />
sidder i en solbeskinnet lejlighed<br />
på Nørrebro, da jeg møder dem.<br />
Her kigger de på endnu mere solbeskinnede<br />
billeder fra en af de tre<br />
ture, de har haft til Borneo i løbet<br />
af deres studietid.<br />
”Vi tog en gåtur ind i regnskoven,<br />
hvor vi pludselig blev ramt af en<br />
stank af kvægstald. Der opdagede<br />
vi så en stor bunke skaller<br />
af den stinkende durianfrugt, som<br />
tilfældigvis er orangutangernes<br />
yndlingsfrugt. De lugtede virkeligt<br />
dårligt, og vi havde ikke lige lyst<br />
til at støde på den orangutang,<br />
som tydeligvis havde spist her, så<br />
vi måtte dybere ind i regnskoven<br />
forbi blodigler, skorpioner, og hvad<br />
ved jeg,” fortæller Jonas med et<br />
grin. Rent faktisk var de draget<br />
til den malaysiske del af Borneo<br />
for at studere rejer og vandlopper,<br />
for Per og Jonas er mest interesserede<br />
i aquaculture. For de<br />
uindviede er aquaculture det våde<br />
elements pendant til agriculture.<br />
Altså vandbrug frem for landbrug.<br />
Kan man<br />
snyde et alkometer?<br />
Man behøver ikke at være nået til<br />
overbygningen, før man kaster sig<br />
over interessante idéer. Det er Stefan<br />
Rehder, der læser NAT-bas på<br />
2. semester, et levende bevis på.<br />
Han er for tiden i gang med et projekt,<br />
der har titlen: ”Kan man snyde<br />
et alkometer?” Det drejer sig dog<br />
ikke om empiriske drukeskapader<br />
a la Hunter S. Thompson, understreger<br />
Stefan. ”Det er jo virkeligt<br />
slemt, hvis folk kan snyde og køre<br />
rundt påvirkede, uden politiets kan<br />
vise påvise det. Vi vil simpelthen<br />
se, om vi kan forbedre de eksisterende<br />
alkometre,” forklarer han.<br />
Idéen kom efter, at han flere gange<br />
var stødt på rygter om, at det var<br />
muligt at snyde et alkometer ved<br />
hjælp af eksempelvis kaffe, rygning<br />
og tomatskræl. Det er Stefan<br />
og hans gruppe ved at afklare, og<br />
de kom direkte fra laboratoriet,<br />
da vi mødtes ved sofaerne i kantinen.<br />
Som altid med natbasser<br />
var humøret højt. ”Vi ser hinanden<br />
meget. Jeg tror faktisk, at vi (naturvidenskabsstuderende,<br />
red.) er de<br />
mest sociale på RUC. Folk burde<br />
komme oftere til vores fredagsbar,<br />
og hvis det er godt vejr, foregår det<br />
bag huset ned ved søen,” siger<br />
Stefan. Der er NAT-cafe i hus 13.1<br />
hver fredag efter 16. Hermed er invitationen<br />
givet videre. s<br />
Indefra Side 21
Brugerbetaling ad bagvejen<br />
Studerende, der skifter<br />
studieretning eller uddannelsessted,<br />
skal selv betale<br />
dele af undervisningen<br />
og mister samtidig<br />
retten til SU. Den praksis<br />
blev indført i sommeren<br />
2006 og har vist sig særligt<br />
dyr for studerende,<br />
der søger direkte optag<br />
på RUC. Så dyr, at nogle<br />
vælger studiet helt fra.<br />
Af Nina Trige Andersen<br />
....................<br />
Hvis studerende skifter til et fag,<br />
der ligger langt fra det gamle,<br />
eller skifter til et helt andet uddannelsessted,<br />
skal de selv betale<br />
for ekstrakurser. Det kan ifølge<br />
beregninger fra Studenterrådet på<br />
Københavns Universitet løbe op i<br />
40.000 kroner.<br />
Det er en særligt dyr fornøjelse<br />
for studerende, der skifter til RUC,<br />
fordi alle studerende her skal betale<br />
13.000 kroner for en standard<br />
introduktionspakke. Institut<br />
for Psykologi og Uddannelsesforskning<br />
på RUC kender godt til de<br />
studerendes problemer med at betale<br />
for kurser og at skulle studere<br />
uden SU:<br />
“Det er fagets erfaring, at ikke alle,<br />
der optages, starter. Årsagen kan<br />
være, at de netop har fået et ønskejob<br />
eller problemer med betaling<br />
af indslusning og det faktum,<br />
at de ikke kan modtage SU under<br />
indslusning. Faget kræver indslusning<br />
af alle ansøgere, som<br />
hovedregel,” siger Studienævnssekretær,<br />
Karin Bendtsen, og tilføjer,<br />
at der også er mange, der<br />
springer fra på grund af barsel.<br />
Studerende, der skifter studie eller<br />
uddannelsessted, mister retten<br />
til SU, fordi de ikke er registeret<br />
som tilknyttet en uddannelse, så<br />
længe de følger ekstrakurserne.<br />
Det kalder Pernille Skipper, næstformand<br />
i Studenterrådet på KU,<br />
for en administrativ fejl, som regeringen<br />
kunne rette op på, hvis<br />
den ville:<br />
”Hvis regeringen virkelig var imod<br />
brugerbetaling, skulle den rette<br />
op på det. Så kunne den samtidig<br />
sikre, at kurserne ikke var selvbetalte.<br />
Nu kan vi se, hvordan man<br />
forsøger at snige brugerbetaling<br />
ind ad bagvejen. Det bekræfter<br />
vores værste anelser”, siger hun.<br />
Den øgede brugerbetaling vil gå<br />
ud over tværfagligheden og betyde,<br />
at flere bliver forsinkede i<br />
studierne, mener Pernille Skipper:<br />
”Mange bliver forsinkede, fordi de<br />
må holde pause for at arbejde,<br />
eller fordi de er nødt til at starte<br />
helt forfra, hvis de vil skifte spor.<br />
Samtidig går det ud over den faglige<br />
bredde. Det er tåbeligt, at<br />
man ikke kan udnytte systemets<br />
muligheder for faglig variation.” s<br />
Se evt. hjemmesiden for kampagnen<br />
StopBrugerbetaling på:<br />
www.stopbrugerbetaling.dk<br />
Fra www.hippocampus-ruc.dk<br />
Danmarks største og billigste forhandler af laptops<br />
- altid over 2000 bærbare på lager.<br />
www.laptops.dk<br />
HP, LG, Toshiba, Fujitsu-Siemens, og ikke mindst Lenovo/IBM<br />
Indefra Side 23
Stop Brugerbetaling!<br />
Brugerbetaling på universiteterne er på vej.<br />
Studenterrådet på KU har taget kampen op – midlerne er både humor, som i kortfilmen<br />
http://www.youtube.com/watch?v=xd2kiiPhi_M<br />
og alvor<br />
www.stopbrugerbetaling.dk<br />
Fredagsbaren i rivende udvikling<br />
Kære RUC´ere<br />
Tak for et dejligt semester, der både<br />
bød på Snestorm og Hedebølge.<br />
Fredag d. 25. maj bliver sidste bar i<br />
denne omgang, da eksamenerne står<br />
for døren. Ligeledes er der traditionelt<br />
set ikke mange på RUC, når det går<br />
mod lysere tider. Vi har jo desværre<br />
en næsten uovervindelig konkurrent<br />
til vores bar: 4-toget fra Trekroner.<br />
Da vi i Fredagsbaren synes, at der<br />
er brug for mere liv på campus og en<br />
større tilknytning til universitetet, vil vi<br />
til efteråret i september og oktober<br />
holde åbent hver torsdag. Vi håber,<br />
at I vil tage imod initiativet og bruge<br />
vores faciliteter til kaffe og kage, gruppemøder<br />
og lektiecafé. Til gengæld<br />
vil vi investere i en expressomaskine<br />
og gøre vores bar mere café-venlig.<br />
På vegne af bestyrelsen<br />
Formand for Fredagsbaren<br />
Morten Christian Andersen<br />
Side 24 6. Hippocampus 2007
Constructive Criticism Berlin 2007<br />
A two-day international meeting with discussions and analyses of trends in<br />
pedagogics and educational policy in Berlin, Germany, June 1-2, 2007.<br />
We would like to invite you to participate in a two-day international meeting<br />
with discussions and analyses of trends in pedagogics and educational<br />
policy. The meeting will be held in Berlin, Germany, on June 1-2, 2007.<br />
The meeting will be held in an unconventional set up and serves the purpose<br />
of establishing international networks for the introduction and development<br />
of critical and alternative ideas and thoughts on pedagogical<br />
institutions and national educational systems. The last meeting was held<br />
in Barcelona, Spain, on May 19-20, 2006.<br />
See the invitation here and sign up to participate here or alternatively via<br />
mail (concritberlin@dansem.dk) providing us with your name, organisation,<br />
mail and phone details.<br />
Kierkegaard på nettet<br />
I anledning af 197-årsdagen for<br />
Søren Kierkegaards fødsel, er den<br />
første del af Søren Kierkegaards<br />
Skrifter lagt på nettet - frit tilgængeligt<br />
for enhver.<br />
Adressen er sks.dk<br />
sks.dk vil i første omgang omfatte Kierkegaards<br />
journaler og notesbøger,<br />
skrevet fra 1830’erne til 1850.<br />
Næste version af sks.dk vil omfatte<br />
de tekster, Kierkegaard udgav, mens<br />
han levede, svarende til<br />
bogversionens bind 1-11 med tilhørende<br />
kommentarbind. Denne del<br />
lægges på nettet sidst 2007.<br />
Søren Kierkegaard Forskningscenteret<br />
ved Københavns Universitet<br />
Det sker Side 25
Møder i Studenterrådet<br />
Vil du have indflydelse på dit universitetscenter?<br />
Fællesrådsmøderne er den øverste politiske myndighed<br />
i Studenterrådet. Alle studerende, der er indskrevet<br />
på RUC, har en stemme, og vi diskuterer<br />
alt mellem himmel og jord, fra ligestilling til hvordan<br />
RUC skal bruge sine penge.<br />
Nedenunder kan du se mødekalenderen for resten<br />
af året. Møderne bliver afholdt på RUC i studenterrådets<br />
mødelokale i bygning 01 (bag kantinen) og<br />
starter altid 16:15, så det ikke går udover undervisningen.<br />
Vel mødt!<br />
UTV er en studenter-tv-station, der<br />
laver tv for og af studerende.<br />
Sendetider<br />
SBS net i Roskilde<br />
Mandag - fredag fra<br />
kl. 10.00 - 12.00<br />
Kanal København<br />
Hver dag kl. 18.00-18.30<br />
Mandag, onsdag og fredag kl.<br />
20.30-21.00<br />
Mandag - torsdag kl. 11.00 - 12.00<br />
Fredag 16.00-17.00<br />
Ønskes mere information om UTV<br />
se vores hjemmeside www.utv.dk.<br />
Torsdag den 24. maj 2007<br />
Torsdag den 28. juni 2007<br />
Torsdag den 23. august 2007<br />
Torsdag den 20. september 2007<br />
Torsdag den 18. oktober 2007<br />
Torsdag den 22. november 2007<br />
Torsdag den 13. december 2007<br />
Hvis du har spørgsmål eller vil du have tilsendt en<br />
dagsorden, er du velkommen til at kontakte Studenterrådet<br />
på studenterraadet@ruc.dk<br />
UTV - De studerendes tv-station<br />
Side 26 6. Hippocampus 2007
Det sker Side 27
Appel fra jaget studenterpolitiker<br />
I Columbia er det livsfarligt<br />
at lave studenterpolitik.<br />
Alligevel mener Diego<br />
Martinez fra den columbianskestudenterbevægelse,<br />
at reformerne, der<br />
indføres på de danske<br />
og columbianske universiteter,<br />
har flere fællestræk.<br />
Af Helga Mathiassen, Natbas,<br />
og June Risum Scheibel,<br />
Journalistik.<br />
....................<br />
I Columbia kæmper de universitetsstuderende<br />
mod privatisering<br />
af universiteterne. En kamp,<br />
der absolut ikke er uden omkostninger.<br />
Kritik af regeringen i Columbia<br />
betyder ofte dødstrusler og<br />
forfølgelse fra paramilitære grupper.<br />
Diego Martinez er på rundrejse i<br />
Europa for at få bedre kontakt til de<br />
europæiske studenterbevægelser.<br />
”Et af rejsens formål er at vise<br />
virkeligheden for de europæiske<br />
studerende. Mange i Europa har<br />
den opfattelse, at der er demokrati<br />
i Columbia, men når man bor der,<br />
har man mere fornemmelsen af at<br />
leve i et diktatur.”<br />
Diego er organisationssekretær i<br />
ACEU (De Columbianske Universitetsstuderendes<br />
Forbund), og<br />
den historie, han kommer for at<br />
fortælle, er ikke rar: Studerende,<br />
der er i opposition, er udsat for<br />
enormt pres. I løbet af de sidste<br />
år er studenterlederen blevet slået<br />
ihjel, 30 fra studenterbevægelsen<br />
er blevet truet på livet, 20 er internt<br />
fordrevne og 10 sidder lige nu i<br />
fængsel.<br />
”De fængslede, forfulgte og myrdede<br />
har tilladt sig at forsvare den<br />
offentlige uddannelse og har stillet<br />
sig op i mod det autoritære regime”,<br />
fortæller Diego. ”I Columbia<br />
bliver alle, der sætter sig op i mod<br />
regeringens politik, stemplet som<br />
Side 28 6. Hippocampus 2007
terrorister. I et land, hvor der også<br />
er militær kamp, sætter det at kalde<br />
os terrorister, os i centrum for<br />
aggressioner fra de paramilitære.”<br />
Han har også selv følt truslerne<br />
tæt på livet. I 2003 blev han truet<br />
på livet. Hans bror har været nødt<br />
til at forlade landet helt på grund<br />
af trusler. ”Alle i studenterbevægelsen<br />
kan mærke presset. Når<br />
vores venner bliver såret eller<br />
dræbt, føler vi det alle på kroppen,<br />
som var det os selv.”<br />
Kritikken gælder hele<br />
samfundet<br />
ACEU mener, at universitetet skal<br />
være center for autonom kritik inden<br />
for en akademisk ramme. Universitetet<br />
skal stå for nyskabelse<br />
og arbejde aktivt henimod et demokratisk<br />
samfund. ”Regeringen<br />
ønsker noget helt andet”, fortæller<br />
Diego ”Universiteter helt uden kritik,<br />
som kan reproducere de uretfærdige<br />
strukturer, der er i samfundet<br />
i dag”. Netop derfor ser Diego<br />
ikke kampen for autonome universiteter<br />
som en isoleret kamp. Den<br />
er meget tæt knyttet til kampen for<br />
demokratiske forandringer i hele<br />
landet. En kamp, der også handler<br />
om en social, politisk løsning<br />
på den militære konflikt, Columbia<br />
befinder sig i.<br />
”Som studenterorganisation kan<br />
man ikke nøjes med at have en<br />
politik på universitetsområdet. Vi<br />
har også en holdning til den militære<br />
konflikt i landet. Det er jo<br />
klart, for regeringen har gjort universiteterne<br />
til et militært problem<br />
i stedet for et politisk. Det handler<br />
om orden – ikke politik,” uddyber<br />
han.<br />
Konflikten optrappes<br />
Columbia gennemgår lige nu en<br />
neoliberal drejning, blandt andet<br />
fordi landet er i gang med at underskrive<br />
en frihandelsaftale med<br />
USA. Privatiseringerne er en del<br />
af den pakke. Ifølge Diego er det<br />
en vigtig grund til, at studenter-<br />
bevægelsen vokser meget ligenu.<br />
De har repræsentanter på 28 ud af<br />
33 universiteter og mærker stadig<br />
større opbakning fra andre dele<br />
af befolkningen. Siden januar har<br />
3 universiteter været i konstant<br />
strejke og et fjerde har været lukket<br />
af militæret på grund af voldsomme<br />
protester. Diego ser det<br />
som noget meget positivt.<br />
”Det, at folk demonstrerer på trods<br />
af den store risiko viser, at der<br />
virkelig er vilje til forandringer. Desværre<br />
betyder den øgede aktivitet<br />
fra de studerende en kraftigere undertrykkelse<br />
fra staten. Vi oplever<br />
altså en kraftig polarisering lige<br />
nu.” Han efterlyser international<br />
bevågenhed, så konfrontationerne<br />
ikke bliver helt så voldsomme.<br />
Vi kæmper samme kamp<br />
Inden Diego kom til Danmark, har<br />
han blandt andet været i Frankrig<br />
og Tyskland. Han synes, at der er<br />
stor aktivitet blandt de studerende<br />
der, hvor han har været. I Frankrig<br />
er bevægelsen, der kæmpede mod<br />
den franske arbejdsmarkedslov,<br />
der ville ophæve beskyttelse af fyring<br />
af unge, stadig meget aktiv. I<br />
Tyskland kæmper de studerende<br />
mod brugerbetaling på universiteterne.<br />
I Danmark oplevede han en<br />
enorm aktivitet efter ungdomshusets<br />
rydning, og samtidig kører<br />
studenterrådene en kampagne<br />
mod brugerbetaling.<br />
”I Europa har jeg oplevet en anden<br />
måde at lave aktivisme, end<br />
vi gør det, men de reformer, der<br />
indføres nu (med brugerbetaling,<br />
privatiseringer osv., red) er præcis<br />
de samme, som vi ser i Columbia.<br />
Hos os sker reformerne efter underskrivning<br />
af frihandelsaftaler<br />
med USA. I Europa bliver reformerne<br />
indført af regeringerne og i tæt<br />
samarbejde med GATS (General<br />
Agreement on Trade in Services,<br />
red). Der er nogle proportionsforskelle.<br />
I arbejder inden for et mere<br />
demokratisk system. Men det er<br />
samme kamp, og derfor er det ligenu,<br />
vi skal skabe et samarbe-<br />
jde.” Diego har allerede et konkret<br />
bud på opstarten af samarbejdet.<br />
”Danske studerende meget velkomne<br />
i Columbia til vores store<br />
konference den 8.juni, hvor vi<br />
blandt andet skal sætte fokus på<br />
militarisering af universiteterne. Vi<br />
ønsker horisontalt samarbejde og<br />
ikke mindst solidaritet fra jer i Danmark,<br />
der trods alt arbejder under<br />
bedre vilkår.”<br />
Sådan slutter Diego Martinez samtalen<br />
– og man er ikke et øjeblik i<br />
tvivl om, at han mener invitationen<br />
til samarbejde alvorligt. s<br />
ACEU<br />
ACEU betyder De Columbianske<br />
Universitetsstuderendes Forbund.<br />
Studenterorganisationen arbejder<br />
ud fra 4 hovedpunkter:<br />
Retten til offentlig uddannelse<br />
En politisk løsning på den væbnede<br />
konflikt i Columbia<br />
Antiimperialisme. Historisk er dette<br />
emne forbundet med studenterbevægelsen<br />
i hele Latinamerika.<br />
Menneskerettigheder. Især retten<br />
til frit at kunne organisere sig som<br />
universitetsstuderende.<br />
Støtteaktioner i Danmark<br />
Den 8. juni afholdes en konference<br />
i Columbia, hvor der blandt andet<br />
sættes fokus på militariseringen af<br />
de studerende. ACEU håber på, at<br />
studerende fra mange forskellige<br />
lande vil vise deres solidaritet gennem<br />
demonstrationer og aktioner<br />
– Danske studerende opfordres<br />
også til at markere dagen.<br />
Udefra Side 29
Ungdommen – Kirgistans fremtid?<br />
I Kirgistan kæmpes der<br />
for et demokrati, der fungerer<br />
i praksis og ikke<br />
bare er store ord. Umiddelbart<br />
synes det svært,<br />
da omverdenens støtte<br />
og opmærksomhed mangler.<br />
Har du hørt, at der<br />
netop nu demonstreres i<br />
stor stil mod det korrupte<br />
styre?<br />
Af Signe Ravn Andersen, RUC &<br />
Kirstine Nordentoft Mose, KU<br />
....................<br />
Efter en spændende rejse til det<br />
postsovjetiske land Kirgistan opdager<br />
man pludselig, hvor fantastisk<br />
det er, at mange unge i<br />
Danmark faktisk er aktive og både<br />
engagerer sig i enkeltsager samt<br />
organisationer af forskellig art.<br />
Kirgistans ungdom står i stærk<br />
kontrast til dette, men de unge i<br />
Kirgistan vil gerne. De klare mål<br />
og rammerne for engagementet<br />
mangler imidlertid. Og traditionen<br />
for aktivisme mangler, hvilket bl.a.<br />
skyldes Sovjetunionens passivisering<br />
af befolkningen.<br />
Den første<br />
ungdomsbevægelse<br />
Efter Sovjetunionens sammenbrud<br />
i 1991 blev Kirgistan selvstændigt,<br />
og vejen til det storslåede vestlige<br />
demokrati var banet. Akajev blev<br />
den første demokratisk valgte<br />
præsident, men med en ødelagt<br />
økonomi og stigende korruption,<br />
havde et demokrati i praksis lange<br />
udsigter.<br />
Akajev blev en magtens mand, der<br />
sørgede for at tilgodese familie og<br />
venner.<br />
I 2005 havde befolkningen mistet<br />
tålmodigheden, og nye bevægelser<br />
opstod, heriblandt Kirgistans første<br />
ungdomsbevægelse KelKel.<br />
KelKel blev dannet i januar 2005 af<br />
en gruppe unge, der kæmpede for<br />
fair deltagelse i de demokratiske<br />
processer. Fokus var specielt det<br />
aktuelle parlamentsvalg, og de<br />
studerendes rettigheder, som blev<br />
krænket groft. Der er flere historier<br />
om, hvordan studerende er blevet<br />
presset til at stemme på bestemte<br />
kandidater til parlamentet,<br />
ved at universitet ellers ikke ville<br />
godkende den enkeltes eksamen.<br />
Mange blev truet med udsmidning<br />
fra universiteter og kollegieværelser,<br />
og informationer om oppositionens<br />
kandidater var svært tilgængelige.<br />
Kelkel voksede i løbet af<br />
kort tid, og der blev gennemført<br />
aktiverende kampagner rundt om<br />
i landet.<br />
Side 30 6. Hippocampus 2007
De unge i KelKel var især aktive<br />
under demonstrationerne i kølvandet<br />
på det unfair parlamentsvalg<br />
i februar 2005. Protesterne voksede,<br />
og folk fra landområderne<br />
rejste til hovedstaden, Bishkek,<br />
for at vise deres utilfredshed. Det<br />
endte med optøjer, hvor demonstranterne<br />
stormede det hvide hus<br />
(regeringsbygningen) og præsident<br />
Akajev blev afsat.<br />
Den aktuelle<br />
politiske situation<br />
I tiden efter Akajevs fald var optimismen<br />
til landets fremtid stor, og<br />
tiltroen til den nyvalgte præsident<br />
Bakiev betragtelig.<br />
Forfatningen var imidlertid ikke<br />
blevet ændret, og præsidenten<br />
havde dermed den samme magt,<br />
som under Akajev. Det blev snart<br />
åbenlyst, at Bakiev ikke havde<br />
tænkt sig at opgive magten, og<br />
hans snak om forandringer viste<br />
sig at være tomme ord.<br />
Et bredt repræsenteret forfatningsråd<br />
blev nedsat, og med bistand<br />
fra internationale eksperter blev<br />
en ny forfatning i november 2006<br />
fremlagt. Forfatningen betød en<br />
magtforskydning fra præsidenten<br />
til parlamentet, og af samme årsag<br />
blev den straks forkastet af<br />
Bakiev. I stedet gennemtrumfede<br />
han en forfatning, hvor han bibeholdt<br />
magten, og selv nominerede<br />
alle ministre og dommere. Bakievs<br />
dominans i valget af landets topfolk<br />
ses tydeligt i det faktum, at Kirgistan<br />
i løbet af det sidste halve år<br />
har haft tre forskellige premiereministre.<br />
Premiereministrene blev<br />
fyret, så snart de viste sig at være<br />
lidt for venligt stemt over for f.eks.<br />
oppositionen og forfatningsrådets<br />
forslag om reformer.<br />
Oppositionen er imidlertid på<br />
banen igen, og i skrivende stund<br />
demonstreres der indtil kravet<br />
om Bakievs afgang opfyldes.<br />
Da vi i midten af april var blandt<br />
demonstranterne på Hovedpladsen<br />
i Bishkek, var den belejret af<br />
traditionelle nomadetelte, sultestrejkende<br />
og tusinder af unge og<br />
gamle.<br />
Fremtidens<br />
ungdomaktivisme<br />
KelKel er ikke med denne gang.<br />
Efter optøjerne i 2005 manglede<br />
de klare mål for fremtidens arbejde.<br />
Da Akajev, som de sammen<br />
havde kæmpet imod var væk, var<br />
det svært at enes om, hvad de<br />
skulle kæmpe for. Mange medlemmer<br />
faldt fra, og fokus tog en<br />
drejning fra det nationalpolitiske<br />
til udelukkende at koncentrere sig<br />
om det studenterpolitiske. KelKel<br />
eksisterer stadig, men arbejdet<br />
foregår på universiteterne. Målet<br />
er for tiden at mindske korruptionen,<br />
så ens karakterer ikke er et<br />
spørgsmål om penge, men evner.<br />
Desværre er der kun få ungdomsorganisationer<br />
i Kirgistan, og<br />
endnu færre der har politiske visioner<br />
og mål for landets fremtid.<br />
Det handler i høj grad om, at omverdenen<br />
skal begynde at støtte et<br />
land, der trods alt er et lysglimt i<br />
Centralasiens diktaturstater. s<br />
Udefra Side 31
Universitetet er en fabrik<br />
af løsarbejdere<br />
Kurser udbudt af private<br />
firmaer, mødepligt,<br />
op mod 16 eksamener<br />
per semester. Sådan<br />
ser hverdagen ud for italienskeuniversitetsstuderende.Bologna-processen<br />
har forvandlet<br />
universitetet til en fabrik<br />
af løsarbejdere, mener<br />
Aurora Donato, jura-studerende<br />
ved La Sapienza<br />
i Rom.<br />
Af Nina Trige Andersen<br />
....................<br />
I Italien er de nået langt med at<br />
implementere den såkaldte Bologna-proces.<br />
En europæisk<br />
strategi, der skal standardisere<br />
uddannelserne i de forskellige<br />
lande og åbne uddannelsessystemet<br />
op for erhvervslivet.<br />
”Med Bologna-processens<br />
gradvise implementering<br />
er de universitetsstuderende<br />
er<br />
blevet løsarbejdere<br />
på en vidensfabrik.<br />
Løsarbejdere, fordi vi<br />
ikke har nogen indflydelse<br />
på organiseringen<br />
af vores tid, men<br />
bare må løbe i det<br />
hektiske tempo, som regeringen<br />
og erhvervslivet dikterer,” siger<br />
Aurora Donato til <strong>HippoCampus</strong>.<br />
I takt med implementeringen af<br />
B o l o g n a - p r o c e s - sen er universitetsuddannelserne<br />
i Italien<br />
blevet mere og<br />
mere specialiserede<br />
og rettet<br />
mod virks<br />
o m h e d -<br />
e r n e s<br />
kortsigtedebehov.<br />
”For eksempelligger<br />
der<br />
e t<br />
universitet lidt uden for Rom, der<br />
udbyder kandidatgrader i papirvarefremstilling.<br />
Det er den lokale<br />
papirfabrik, der har bestilt uddannelsen<br />
og som udbyder mange<br />
af kurserne. Papirvarefremstilling<br />
lyder ikke som en kandidatgrad i<br />
mine ører. Hvor er den selvstændige<br />
og kritiske dannelsestanke i<br />
det?” spørger Aurora Donato.<br />
Specialisering gør<br />
studerende sårbare<br />
”Problemet er også, at når vi<br />
bliver så specialiserede, er<br />
vi også langt mere sårbare<br />
på arbejdsmarkedet. For<br />
hvad nu, hvis den niche,<br />
vi er uddannet inden for,<br />
pludselig forsvinder?” siger<br />
Aurora Donato, der også<br />
mener, at 3 plus 2 modellen<br />
(bachelor plus kandidat)<br />
har fået problematiske<br />
konsekvenser i Italien.<br />
”Regeringen har skåret<br />
i de sociale tilskud til fx<br />
husleje og stipendier<br />
de sidste mange<br />
år, og samtidig er<br />
studieafgifterne<br />
steget. Det betyder,<br />
at flertallet<br />
kun har råd til at<br />
tage en 3 års specialisereretproffesionsbachelor,<br />
mens en snæver<br />
gruppe får den<br />
eftertragtede kan-<br />
Side 32 6. Hippocampus 2007
”Problemet er også, at når vi bliver så specialiserede, er vi<br />
også langt mere sårbare på arbejdsmarkedet. For hvad nu,<br />
hvis den niche, vi er uddannet inden for, pludselig forsvinder?”<br />
didatgrad – og dermed adgang til<br />
samfundets elite. Og det vil typisk<br />
være dem, der i forvejen kommer<br />
fra velstillede familier, som har råd<br />
til at tage en kandidatgrad.”<br />
Studenterpolitik<br />
har trange kår<br />
Aurora Donato er aktiv i det, der<br />
kaldes ”Collectivi” – selvorganiserede<br />
grupper af studerende på<br />
de enkelte fakulteter. I Italien har<br />
de ikke samme institutionaliserede<br />
tradition for studenterpolitik, og<br />
den officielle organisation, der<br />
findes for universitets- og gymnasiestuderende,<br />
har kun meget<br />
lille gennemslagskraft. Men på<br />
flere og flere universiteter bliver<br />
der organiseret collectivi’s på<br />
fakulteterne.<br />
”Vi har haft utrolig svært ved at mobilisere<br />
de studerende de sidste<br />
par år, fordi semesterets rytme er<br />
blevet så hektisk: der er hele tiden<br />
en eksamen lige om hjørnet. Og<br />
mødepligten gør også, at folk ikke<br />
tør at gå til de studenterpolitiske<br />
møder i undervisningstiden, fordi<br />
de så kan risikere at blive smidt<br />
ud. Men vi prøver at få startet en<br />
tradition for, at underviserne aflyser<br />
kurserne to timer hver måned,<br />
så de studerende har mulighed<br />
for at mødes og diskutere aktuelle<br />
sager.”<br />
At det ikke er mangel på engagement,<br />
der holder de italienske studerende<br />
fra politisk aktivitet, blev<br />
bevist i efteråret 2005, hvor underviserne<br />
nedlagde arbejdet i 3 uger<br />
i protest mod en ny lov:<br />
”Dagen efter, at undervisningen<br />
var blevet nedlagt, strømmede<br />
tusinder af studerende til universitetet<br />
til store forsamlinger, hvor<br />
vi diskuterede vores uddannelsesvilkår<br />
og undervisernes protest.<br />
Det hele kulminerede, da 150.000<br />
studerende gik på gaden i Rom<br />
sammen med underviserne og adskillige<br />
tusinder i andre byer. Men<br />
vores regering var arrogant og<br />
sagde ”150.000 – det betyder ingenting!”,”<br />
siger Aurora Donato.<br />
National og international<br />
koordinering<br />
Aurora Donato og hendes medstuderende<br />
i Collectivi’erne arbejder<br />
på at få en national koordinering<br />
mellem de forskellige universiteter<br />
i Italien for at stå stærkere overfor<br />
regeringens uddannelsestiltag.<br />
Internationalt bliver der også arbejdet<br />
på at koordinere det studenterpolitiske<br />
arbejde, blandt andet<br />
via Student Social Forums, inspireret<br />
af European og World Social<br />
Forums.<br />
I marts 2006 vedtog studerende fra<br />
hele Europa en deklaration som<br />
modspil til Bologna-processen på<br />
Student Social Forum i Bakaiku.<br />
Uddrag af Bakaiku-deklarationen:<br />
(...) Education must be attainable<br />
and accountable to society while<br />
continuing to serve it. This is why<br />
we are opposed to the process of<br />
privatisation and commodification<br />
which denies education as a universal<br />
right. Therefore we reject<br />
every measure that furthers the<br />
progress of elitism in education.<br />
(...) s<br />
Se hele deklarationen på http://<br />
www.gaztesarea.net/bereziak/<br />
ikaslegailurra/?page_id=63<br />
Fra www.hippocampus-ruc.dk<br />
Begrebet<br />
”løsarbejdere”<br />
På dansk har vi ikke et dækkende<br />
begreb for den usikre ansættelsesform,<br />
som indebærer kortidskontrakter,<br />
kontraktløst arbejde,<br />
projektansættelser, McJobs (skodjobs)<br />
mm. På italiensk (usikre jobformer<br />
er meget udbredt i Italien)<br />
kaldes det fænomenet Precario og<br />
på engelsk precarious/casualized<br />
worker. Fra arbejdsgiversiden kaldes<br />
arbejdsformen gerne ”fleksibelt<br />
arbejde”, fordi det er let at hyre og<br />
fyre folk, og fordi arbejdstiderne ofte<br />
er skiftende. Danmark bliver ofte<br />
fremhævet i europæisk sammenhæng<br />
for vores ”flexicurity-model”<br />
- en sammensætning af ”flexible”<br />
og ”security”, fordi det i Danmark<br />
er relativt let at fyre folk, samtidig<br />
med, at vi har et relativt omfattende<br />
socialt sikkerhedsnet i form af kontanthjælp<br />
mm. (som dog er under<br />
afvikling pt.). Når Aurora Donato<br />
kalder universitetsstuderende for<br />
precario [oversat til løsarbejdere,<br />
red.], henviser hun til, at graden af<br />
usikkerhed og ”fleksibilitet” primært<br />
besluttes ovenfra, og ikke af den<br />
studerende/arbejderen.<br />
Udefra Side 33
Næseoperationer og rettigheder i Iran<br />
Inden flyet lander i Tehran,<br />
går alle kvinder på<br />
toilettet og skifter til medbragt<br />
tørklæde og kjortel.<br />
Først tænkte jeg, at<br />
det var en leg. Alle disse<br />
kvinder før og efter deres<br />
forvandling. Jeg skyndte<br />
mig også at klæde om<br />
med kriller i maven. Men<br />
lige pludselig slog det<br />
mig, at hverken de eller<br />
jeg havde noget valg – og<br />
så blev jeg uendelig trist.<br />
Af Maja Sylow Pedersen<br />
....................<br />
Et paradoksalt samfund<br />
Efter 3 år på RUC med store teorier<br />
og kloge ord om verdens sammenhæng<br />
ville jeg ud og opleve<br />
den seriøse verden, der hvor det<br />
ikke giver mening. Sådan et land<br />
er Iran, hvor kontraster møder én<br />
overalt. Derfor deltog jeg i sommer<br />
2006 i en tur med 15 andre unge til<br />
Iran med Next Stop Mellemøsten,<br />
som er et projekt under Mellemfolkeligt<br />
Samvirke, hvis formål er<br />
at fremme dialogen og forståelsen<br />
mellem Danmark og Mellemøsten.<br />
På turen mødte vi organisationer,<br />
kunstnere, religiøse og ganske<br />
almindelige iranere. Før jeg tog<br />
af sted, havde jeg en klar idé om<br />
kvinders undertrykkelse i Iran, men<br />
jeg skulle blive så meget klogere.<br />
Møder med kvinderettigheds-organisationer<br />
og alle de næseopererede<br />
kvinder i Tehrans gader gav<br />
mig et lidt mere nuanceret indblik.<br />
Tørklæde eller ej<br />
Kvinderettigheder. Jeg var i starten<br />
af turen ved at blive vanvittig af<br />
det påkrævede tørklæde, det kom<br />
i min mad, det røg af, og det var<br />
bare i vejen. Efter min mening var<br />
det et ultimativt symbol på undertrykkelse,<br />
at jeg ikke selv kunne<br />
vælge min påklædning. Et møde<br />
med en kvinderettighedsorganisation<br />
satte dog tingene i perspektiv.<br />
For tørklædet er blot et symbol.<br />
Den reelle undertrykkelse er i lovgivningen.<br />
I den står bl.a. at der<br />
skal to kvinders vidneudsagn for<br />
at udsagnet har samme vægt som<br />
en mands. Hvis du slår en kvinde<br />
ihjel, skal du kun betale halv bøde,<br />
i forhold til hvis du slår en mand<br />
ihjel. Sex er en mands rettighed,<br />
kvindesang er forbudt, og kvinder<br />
må ikke ryge, da det ses som<br />
erotisk. Og jeg kunne blive ved<br />
– kvinder bliver i lovgivningen konsekvent<br />
regnet som halv værdi af<br />
Side 34 6. Hippocampus 2007
manden. I mit nuværende studie<br />
på Socialvidenskab beskæftiger<br />
jeg mig meget med rettighedsbegrebet<br />
og har i mange tilfælde<br />
tænkt tilbage på de kvinder, som<br />
jeg mødte i Iran og de forhold,<br />
som de lever under. Og angående<br />
tørklædet, ja – i slutningen af opholdet<br />
følte jeg mig nøgen uden.<br />
Søgen efter den perfekte<br />
krop og mand<br />
Næseoperationer og flirteri. Når<br />
jeg gik rundt i Tehrans gader, så<br />
jeg ofte kvinder med et stykke<br />
hvidt pap over næsen. Næseoperationer<br />
var simpelthen et hit og noget,<br />
som man gerne viste, at man<br />
havde fået lavet. Jeg snakkede<br />
med de iranske unge, vi mødte,<br />
som fortalte, at de levede i en totalt<br />
kropsfikseret materialistisk kultur,<br />
hvor det, at alt er forbudt, gør<br />
det hele så ekstremt. Jo, kvindesang<br />
er forbudt, men i alle iranske<br />
hjem kører en iransk satellitkanal<br />
med popmusik diverse, på hvert<br />
gadehjørne kan man købe musik<br />
med både mænd og kvinder, og<br />
jo – der gives mange dirty looks<br />
i Iran. Visse gader i Tehran var<br />
endda kendt som de gader, hvor<br />
unge kørte op og ned og samlede<br />
telefonnumre sammen, for det var<br />
den eneste måde de kunne komme<br />
i kontakt med hinanden på. En<br />
stor erkendelse for mig var, at den<br />
massive kontrol, især overfor kvinder,<br />
skaber en total undertrykkelse<br />
af både mænd og kvinder og deres<br />
muligheder for at mødes med<br />
hinanden.<br />
Lykkelig skizofren<br />
Fantastiske mennesker og total<br />
gæstfrihed. Når jeg tænker tilbage<br />
på Iran, så husker jeg venlige og<br />
super gæstfrie mennesker. Om<br />
man gik i basaren, sad i parken, røg<br />
vandpibe (som i øvrigt er forbudt for<br />
kvinder uden mandligt selskab), så<br />
kom der ofte en iraner hen og ville<br />
snakke, tilbyde en dadel eller bare<br />
smile stort. Jeg havde ofte følelsen<br />
af at være skizofren lykkelig. Lykkelig<br />
fordi alle var så venlige, men<br />
stadig skizofren, fordi jeg egentlig<br />
var uendelig trist over de forhold,<br />
som iranerne lever under hver dag<br />
med undertrykkelse af meninger<br />
og krop. Men trods anfald af lykke<br />
og det modsatte, så ville jeg ikke<br />
have været det foruden.<br />
Og jeg har endda kun fortalt den<br />
ene historie. Tilbage er historien<br />
om Irans komplekse historie, om<br />
den fantastiske mad, smukke natur,<br />
mig der danser rundt i en kreds<br />
af klappende festglade iranere<br />
med en lagkage i hånden, sensuel<br />
teaterforestilling til Ramstein og<br />
meget mere. Dem må I få en anden<br />
gang.<br />
Next Stop 2007. Turen går igen<br />
til sommer til Syrien, Jordan, Marokko,<br />
Palæstina/Israel og ikke<br />
mindst Iran. Tjek det ud på www.<br />
nextstop.dk s<br />
Udefra Side 35
Ny blog om forskningsfrihed<br />
En gruppe universitetsansatte<br />
forskere har<br />
lanceret bloggen ”Forskningsfrihed?”<br />
og inviterer<br />
alle til at deltage<br />
i debatten om de store<br />
omvæltninger, som universiteterne<br />
undergår og<br />
har undergået siden universitetsloven<br />
2003.<br />
Universiteterne var engang demokratiske<br />
og kunne bedrive fri<br />
forskning. Nu er de top-styrede<br />
og forskningen er rettet ind efter<br />
erhvervslivets interesser, som<br />
begrænser den enkelte forskers<br />
frihed. Den påstand angiver redaktionen<br />
af ”Forskningsfrihed?”<br />
som baggrunden for oprettelsen af<br />
bloggen. Formålet med bloggen er<br />
derfor ”at undersøge, kommentere<br />
og kritisere forringelsen af den fri<br />
forsknings betingelser på de danske<br />
universiteter.”<br />
På bloggen diskuterer forskerne<br />
emner som for eksempel forskningspolitik,universitetsfusioner,<br />
teori, demokrati og ledelse.<br />
Tavshedskulturen blandt de universitetsansatte<br />
bliver også diskuteret<br />
livligt, som du kan læse i<br />
artiklen ”Anonyme Akademikere”,<br />
der er et uddrag af en diskussion<br />
fra bloggen.<br />
Redaktionen understreger i en bemærkning<br />
til formålet, at man ikke<br />
behøver at være enig i formålsbeskrivelsen<br />
for at deltage i debatten<br />
og at formuleringen er ment<br />
som en provokation for at sparke<br />
debatten i gang. s<br />
trige<br />
Find bloggen på denne URL: http://<br />
professorvaelde.blogspot.com/<br />
Forskningsfrihed?<br />
- En blog som diskuterer forskningspolitik<br />
og universitetspolitik<br />
fra et kritisk demokratisk<br />
perspektiv:<br />
”Bloggen Forskningsfrihed? er<br />
skabt af danske universitetsansatte<br />
forskere som en modvægt<br />
til den dominerende management-diskurs,<br />
for at værne om<br />
universiteternes kerneværdier<br />
og bryde med den tavshedskultur<br />
som truer den frie debat, og<br />
for at analysere de forandringer,<br />
universiteterne underkastes<br />
disse år. Vær med til at eksperimentere<br />
med blogmediet som<br />
et forum for modsvar!”<br />
Fra formålsbeskrivelsen på<br />
http://redfriforsk.blogspot.com/<br />
Humanister protesterer over stress og utryghed<br />
Ny ledelse, nyt optagelsessystem<br />
og nyt pointsystem<br />
for forskning er<br />
blandt de forandringer,<br />
som den seneste tid har<br />
presset de ansatte på<br />
humaniora. I et brev til<br />
ledelsen advarer tillidsrepræsentanter<br />
mod<br />
medarbejderflugt.<br />
Tillidsrepræsentanterne på Humaniora<br />
på Københavns Universitet<br />
advarer i et brev ledelsen<br />
mod medarbejderflugt. Når le-<br />
delsen gennemfører reformer hen<br />
over hovedet på medarbejderne,<br />
skaber det stress og utryghed.<br />
I brevet står blandt andet:<br />
”Mange af dem, der har noget salgbart<br />
at byde på, prøver at finde<br />
noget andet arbejde. Nogle har<br />
allerede taget deres afsked, andre<br />
overvejer at søge andet job. Der<br />
er tale om effektive og højt motiverede<br />
medarbejdere, som føler<br />
sig presset væsentligt ud over,<br />
hvad de finder foreneligt med et<br />
anstændigt serviceniveau, ikke<br />
mindst over for de studerende.”<br />
Bo Fritzbøger, studieleder på<br />
Saxo-instituttet siger:<br />
”De nye ledere er blevet ansat for<br />
at forandre universitetet, men alle<br />
de mange reformer stresser folk<br />
helt ekstremt. I bund og grund er<br />
det jo udtryk for en mistillid til os<br />
medarbejdere, fordi det giver indtryk<br />
af, at vi ikke gør det godt nok,<br />
derfor må vi hellere få nogen udefra<br />
til at få styr på tingene.” s<br />
Side 36 6. Hippocampus 2007<br />
trige<br />
Kilde: Information den 19.03.07<br />
Læs også ”Forskere advarer mod<br />
nyt pointsystem” og “Ensretning af<br />
Humaniora” i <strong>HippoCampus</strong> no. 5,<br />
Udefra.
Helge Sander begravet i postkort<br />
Send et postkort til Helge<br />
Sander i protest mod<br />
brugerbetaling, lyder<br />
Studenterrådet på KU’s<br />
opfordring. Men Helge<br />
Sander sætter ikke pris<br />
på protestformen og<br />
afviser planer om brugerbetaling.<br />
I kampagnen Stop Brugerbetaling<br />
opfordrer Studenterrådet på<br />
Københavns Universitet folk til<br />
at indsende fabrikerede protestpostkort<br />
til Helge Sander. Der<br />
er åbenbart mange, der har fulgt<br />
Studenterrådets opfordring: I en<br />
Overvågning: Til efteråret<br />
skal al elektronisk kommunikation<br />
registreres<br />
som led i den nye terrorpakke.<br />
Men en ny CD-<br />
ROM kan skærme borgerne<br />
mod PETs øjne.<br />
Fra den 15. september skal al kommunikation<br />
på mobiltelefoner og<br />
internettet logføres som led i øget<br />
overvågning for at forhindre terror.<br />
Fagforeningen for IT-folk, PROSA,<br />
har i protest mod den øgede overvågning<br />
lavet en gratis CD med<br />
krypteringsprogrammer, der gør<br />
computere sværere at spore.<br />
”Danmark er et af de mest overvågede<br />
samfund. Det er tilstande,<br />
Stasi (den østtyske efterretning-<br />
pressemeddelelse den 16. marts<br />
protesterer Helge Sander over Studenterrådets<br />
protestform, som han<br />
kalder gammeldags og overflødig.<br />
Han afviser endvidere, at regeringen<br />
skulle barsle med planer om<br />
brugerbetaling på uddannelser:<br />
“Jeg vil gerne på ny understrege,<br />
at regeringen ønsker ikke, at danske<br />
studerende på universiteterne<br />
skal betale for deres uddannelse,<br />
selv om det i en lang række, sammenlignelige<br />
lande er sædvanlig<br />
praksis med brugerbetaling,” skriver<br />
han i sin pressemeddelelse, og<br />
opfordrer folk til at sende emails i<br />
stedet for postkort, hvis de vil deltage<br />
i diskussionen om finansiering<br />
af uddannelserne.<br />
Den opfordring har Studenterrådet<br />
på KU taget op, og skriver på deres<br />
hjemmeside www.fsr.ku.dk/:<br />
“Sander fortæller, at postkort er alt<br />
for dyrt og gammeldags, og at han<br />
hellere ville have en mail – Studenterrådet<br />
efterkommer derfor stolt<br />
ministerens ønske og har nu på<br />
hjemmesiden oprettet en funktion<br />
hvor alle enkelt og let kan sende en<br />
mail direkte til ministeren – stadig<br />
med et ønske om at Helge Sander<br />
sikrer de danske universiteter mod<br />
brugerbetaling.” s<br />
trige<br />
Kilde: Studenterrådet på Københavns<br />
Universitet og Videnskabsministeriet<br />
www.fsr.ku.dk<br />
Fra www.hippocampus-ruc.dk<br />
Undgå PETs øjne i nakken<br />
stjeneste, red.) ville have været<br />
grønne af misundelse på for ti år<br />
siden,” siger Jesper Gødvad, formand<br />
for PROSA-bladets redaktionsudvalg.<br />
Tidligere chefkriminalinspektør i<br />
Politiets Efterretningstjeneste roser<br />
PROSAs initiativ:<br />
”Det er tid til, at vi stopper op og<br />
trækker vejret og finder ud af, hvor<br />
langt vi vil gå. Der er sket et skred<br />
i den seneste terrorpakke, hvor<br />
man fx i nogle situationer opgiver<br />
domstolskontrollen.”<br />
PROSAs gratis CD indeholder<br />
blandt andet programmet TOR,<br />
der er udviklet af det amerikanske<br />
forsvar for at sikre hemmelige<br />
agenter mod at blive sporet. CD’en<br />
er sendt ud til PROSAs 12.000<br />
medlemmer og al softwaren kan<br />
downloades gratis på www.klid.dk<br />
trige<br />
Kilde: Berlingske Tidende og<br />
PROSA-bladet (www.prosa.dk/<br />
prosabladet)<br />
Se evt. Amnesty Internationals<br />
kampagne for internetrettigheder<br />
på http://www.amnesty.dk/irrepressible2/.<br />
Her kan du blandt<br />
andet læse historien om Shi Tao,<br />
som de kinesiske myndigheder -<br />
med hjælp fra Yahoo! - idømte 10<br />
års fængsel på grund af en email.<br />
Fra www.hippocampus-ruc.dk<br />
Udefra Side 37
Hemmelige holdninger til politisk bestilt forskning<br />
Helge Sander vil ikke lade<br />
Folketinget vide, hvad<br />
andre ministerier mener<br />
om muligheden for politisk<br />
bestillingsarbejde på<br />
universiteterne. Hemmeligholdelse<br />
af høringssvar<br />
vækker forargelse<br />
hos oppositionen.<br />
Et nyt lovforslag skal sikre, at ministerierne<br />
fortsat har mulighed for<br />
at bestille forskning på sektorforskningsinstitutionerne,<br />
efter at de<br />
er fusioneret med universiteterne.<br />
Lovforslaget har været sendt i<br />
høring, men nu vil Helge Sander<br />
ikke vil offentliggøre, hvad de andre<br />
ministerier har svaret. Det<br />
vækker forargelse i oppositionen:<br />
”Det kan slet ikke forsvares. Det kan<br />
godt være, at han kan forskanse<br />
sig bag alle mulige juridiske ting<br />
og sager, men det moralsk rigtige<br />
og også det politisk rigtige er, at<br />
dem, der er berørt, kan komme til<br />
orde i den offentlige debat,” siger<br />
Charlotte Fischer fra De Radikale.<br />
Formanden for rektorkollegiet,<br />
Jens Oddershede, under sig også<br />
over hemmelighedskræmmeriet:<br />
”Jeg kan ikke forstå, hvorfor man<br />
ikke bare offentliggør de høringssvar<br />
– det er i hvert fald ikke noget,<br />
der styrker troværdigheden. Det<br />
sætter gang i alle mulige spekulationer<br />
om, hvad der dog kan stå<br />
i de papirer, siden vi ikke må se<br />
dem.”<br />
Per Clausen fra Enhedslisten gætter<br />
på, at høringssvarene rammer<br />
ind i den politisk sprængfarlige diskussion<br />
om forskningsfrihed:<br />
”Et godt bud er, at nogle af ministerierne<br />
har nogle klare holdninger<br />
til, hvad universiteterne skal lave.<br />
Ministerierne er jo vant til at have<br />
godt styr på sektorforskningsinstitutionerne,<br />
så de kan være<br />
nervøse for, at deres indflydelse vil<br />
blive reduceret, når universiteterne<br />
overtager myndighedsopgaverne<br />
– og så går de ind i diskussionen<br />
om, hvorvidt man har sikret<br />
universiteternes forskningsfrihed<br />
tilstrækkeligt, når de skal varetage<br />
Hvordan rustur?<br />
de her nye opgaver.”<br />
Helge Sander mener ikke, at der<br />
er noget odiøst i proceduren. Det<br />
er helt almindelig praksis at tilbageholde<br />
høringssvar:<br />
”Jeg mener, at vi har gjort sådan<br />
alle de år, jeg har været minister.<br />
Formålet med bestemmelsen i offentlighedsloven<br />
er at beskytte den<br />
politiske beslutningsproces. Det er<br />
det, jeg har ønsket, for jeg synes<br />
det er vigtigt, at der kan finde en<br />
åben drøftelse sted i regeringen.”<br />
På både Folketingets hjemmeside<br />
og Høringsportalen kan man imidlertid<br />
se, at det i andre ministerier<br />
er normal praksis at offentliggøre<br />
høringssvar i forbindelse med<br />
lovforslag. Socialdemokraterne<br />
og De Radikale vil nu gå videre<br />
med sagen og stille de såkaldt §<br />
20 spørgsmål til ministeren om tilbageholdelsen.<br />
s<br />
Kilde: Information 30.03.07<br />
Fra www.hippocampus-ruc.dk<br />
Side 38 6. Hippocampus 2007<br />
trige<br />
Rusturen er vigtig for at ryste de studerende<br />
sammen. Den får dem til at smide nogle<br />
hæmninger. De vigtigste elementer, jeg<br />
kunne forestille mig, ville være sport, musik<br />
og faglighed. Jeg har været forbi, og det er ret<br />
irriterende, at en tredjedel af de studerende<br />
ikke mødte op, og resten så fraværende ud.<br />
Det er vigtigt, at RUC har fået en alkoholpolitik.<br />
Musik kunne være godt (som alternativ til<br />
alkohol), ligesom at de studerende optrådte<br />
for hinanden, kreativ udfoldelse!<br />
Mihail, Filosof og tillidsmand
Israelske protester mod brugerbetaling<br />
Israelske studerende<br />
strejkede i over en uge<br />
i protest mod en ny uddannelsesreform,<br />
der<br />
blandet andet rummer<br />
øget brugerbetaling. Tirsdag<br />
den 17. april demonstrerede<br />
tusindvis af<br />
universitetsstuderende<br />
foran premierministerens<br />
kontor.<br />
De israelske studerende på universiteter,<br />
gymnasier og seminarer organiserer<br />
sig imod privatiseringen<br />
af det israelske uddannelsessys-<br />
tem. Tirsdag mødte mindst 2.000<br />
studerende op foran premierministerens<br />
kontor i Jerusalem i protest<br />
mod planerne om øget brugerbetaling<br />
og i Tel Aviv danner<br />
de studerende på seminarerne<br />
aktionsgrupper for at forbedre de<br />
videregående uddannelser.<br />
”Vi vil kæmpe for retten til videregående<br />
uddannelser og imod<br />
den privatisering, som Shochat<br />
Komiteen forsøger at få vores uddannelsesinstitutioner<br />
til at implementere”,<br />
udtaler de studerende i<br />
Tel Aviv.<br />
Politiet mødte talstærkt frem ved<br />
tirsdagens protester i Jerusalem,<br />
og forhindrede busser med studerende<br />
i at komme frem til demon-<br />
strationen foran premierministerens<br />
kontor.<br />
Lærerne på gymnasier og universiteter<br />
støtter de studerendes<br />
protester og deres fagforeninger<br />
deltager i strejker og demonstrationer.<br />
Yaron Ezrachi, professor i<br />
Politologi ved Hebrew Universitet<br />
i Jerusalem, siger:<br />
“Videregående uddannelser er en<br />
borgerret, som i ethvert anstændigt<br />
land burde være gratis.” s<br />
Kilde: Haaretz.com<br />
Fra www.hippocampus-ruc.dk<br />
Der skal være en balance ml. det sjove og det faglige. Man skal ikke træde folk over tæerne, altså en<br />
balance mellem hensyn. Det er vigtigt med noget fagligt og ikke kun druk og nøgendans. Folk har nogle<br />
forventninger til vilde fester, som bliver husket. Rusvejlederopgaven er mere at holde igen end at opildne.<br />
Der skal opstilles alternativer, så man ikke vælger fra men vælger noget andet. Nye studerende skal også<br />
have at vide, at der både skal være plads til faglighed og sjov<br />
Niels, IU & Birdie, IU<br />
Hvordan rustur?<br />
Udefra Side 39<br />
trige
Den distræte professors historiske oprindelse<br />
Universiteternes gryende<br />
sekularisering i 14-1500tallet<br />
indebar en refiguration<br />
af den akademiske<br />
habitus: fra kyske skolarer<br />
i monastisk afsondrethed<br />
måtte de intellektuelle<br />
forvandle sig til distræte<br />
professorer i verdens vrimmel.<br />
af Kim Esmark, Cand.mag.,<br />
ph.d., Lektor på Historie<br />
....................<br />
For de lærde ved universiteterne<br />
i middelalderens kristne Europa<br />
var det reglen, at man levede i<br />
cølibat. I praksis var elskerinder<br />
og illegitime børn naturligvis ikke<br />
ualmindelige, men de lærdes sociale<br />
status og hele ethos var funderet<br />
i fravalget af familielivet. Et<br />
fravalg, der objektivt understøttedes<br />
og til en vis grad fordredes<br />
institutionelt og moralsk, idet de<br />
fleste universitetsstillinger var betalt<br />
af kirkelige beneficier. Som<br />
det forklares i en anonym 1300tals<br />
tekst fra universitetet i Paris,<br />
”kender vi, professorerne, ikke til<br />
foreningen af mand og kone som<br />
i hjemmet; filosoffens eneste lovformelige<br />
mage (socia) og ægte<br />
hustru (uxor) er filosofien, med<br />
hvem han avler bøger i overensstemmelse<br />
med sit sinds form og<br />
præg (secundum formas et habitus<br />
anime sue), og hans studenter<br />
er på en måde hans sønner.”<br />
I 1400-tallet indtraf imidlertid en<br />
grundlæggende transformation. I<br />
NV-Europa betaltes gradvis flere<br />
universitetsstillinger af sekulære<br />
godgørere, og professorer begyndte<br />
at flytte fra kollegiernes lukkede<br />
fællesskaber til egne hushold i<br />
byen, evt. ledsaget af deres studenter.<br />
Derfra var der ikke langt<br />
til også at begynde at gifte sig og<br />
stifte rigtige familier med mand,<br />
kone og børn – en udvikling, der<br />
yderligere blev forstærket af den<br />
protestantiske reformation.<br />
Udviklingen mod gifte professorer<br />
skete i forskellig hastighed på forskellige<br />
fag: først på jura og medicin,<br />
sidst blandt filosoffer og teologer<br />
(man ser altså allerede her<br />
tegningen af det akademiske felts<br />
struktur, sådan som vi kender det<br />
i dag fra Bourdieus analyser: på<br />
den ene side fag, der er orienteret<br />
mod samfund og praksis og på<br />
den anden side rent akademiske<br />
fag).<br />
Ifølge en nylig undersøgelse af<br />
den israelske historiker Gadi Algazi<br />
indebar denne forandring en<br />
radikal udfordring for den kodificerede<br />
kulturelle repræsentation<br />
af ”skolaren” og hans livsstil.<br />
Hvordan skulle den lærde kunne<br />
leve midt i verdens pulserende liv<br />
og samtidig opretholde et distanceret,<br />
ikke-verdsligt image? Hvordan<br />
skulle han kombinere biologisk/social<br />
reproduktion i familien<br />
med reproduktion af lærdom? Et<br />
dilemma, der blev indfanget i al<br />
sin gribende (og stadig aktuelle...)<br />
konkrethed i en samtidig skildring<br />
af Melanchton siddende i hjemmet<br />
med den ene hånd om en bog og<br />
den anden på vuggen!<br />
For at belyse hvordan dilemmaet<br />
blev håndteret, og hvilken refiguration<br />
af den lærdes habitus det<br />
førte med sig, har Algazi analyseret<br />
et bredt korpus af kilder fra<br />
normative traktater og privat korrespondance<br />
til anekdoter, biografier<br />
og levnedsskildringer fra 14- og<br />
1500-tallet (primært Tyskland). Algazi<br />
uddrager af dette materiale<br />
bestemte, genkomne udtryk for<br />
at visse nye kulturelle modeller<br />
havde krystalliseret sig. Naturligvis<br />
går det ikke at udlede statistiske<br />
billeder af den “typiske” lærde livsform,<br />
ligesom spredningsmønstre<br />
ikke kan kortlægges præcist. Men<br />
målet for Algazi er da også først og<br />
fremmest at afdække opkomsten<br />
af nye prototypiske praksisformer<br />
eller måder at leve det lærde liv:<br />
“Occasionally, anecdotal evidence<br />
or incidental reports seem to offer<br />
unexpected corroboration for the<br />
picture emerging from prescriptive<br />
discussions on how to lead a<br />
scholarly life. In this way, distinctive<br />
models can be identified while<br />
their statistical frequency and diffusion<br />
cannot be determined. Yet<br />
in the present context, I am less<br />
interested in how typical scholars<br />
led their lives than in the way prototypes<br />
for a scholarly way of life<br />
took shape, in the emergence of<br />
distinctive models.”<br />
Refigurationen af den lærdes<br />
habitus (som Algazi med Bourdieu<br />
definerer som ”a durable and<br />
transposable system of social dispositions”)<br />
var en historisk proces,<br />
der strakte sig over flere hundrede<br />
år og som indebar kreative eksperimenter<br />
og improvisering af<br />
nye strategier og attituder. Algazi<br />
udpeger tre specifikke områder:<br />
1) For det første ser han på afprøvningen<br />
af forskellige ægteskabsstrategier<br />
og familiemodeller:<br />
Hvem kunne man som universitetsintellektuel<br />
gifte sig med? Hvilken<br />
alder kunne professorens hustru<br />
have og i hvilke sociale lag kunne<br />
man søge hende? Den hyppigste<br />
model viste sig at blive en ældre<br />
enke fra byborgerskabet. En sådan<br />
hustru skaffede den lærde adgang<br />
til den lokale elite og signalerede<br />
samtidig, at han ikke giftede sig af<br />
kødeligt begær – eller som Erasmus<br />
af Rotterdam udtrykte det:<br />
han giftede sig ”mere for at have<br />
en til at se efter sit hushold, end<br />
for sin fornøjelse”. I mange tilfæl-<br />
Side 40 6. Hippocampus 2007
de sporer Algazi alligevel en slags<br />
nostalgi efter ”det tabte cølibat” og<br />
en opfattelse af kone og børn som<br />
en byrde. Først flere hundrede år<br />
senere blev det almindeligt, at de<br />
lærde giftede sig med andre lærdes<br />
døtre, dvs. først da blev den lærde<br />
habitus og den kulturelle kapital<br />
systematisk reproduceret indenfor<br />
familiens rammer.<br />
2) Algazi analyserer dernæst reorganiseringen<br />
af hjemmets fysiske<br />
rum og viser, hvordan studerekammeret<br />
blev til, dels for at<br />
etablere afstand og adskillelse inden<br />
for husholdet, dels som social<br />
markør og påkaldelse af særlige<br />
intellektuelle privilegier og ”kald”.<br />
I samme moment finder Algazi<br />
vidnesbyrd om det, der må være<br />
de første intellektuelle brokkerier<br />
over forstyrrende larm fra gadens<br />
håndværkere og handlende!<br />
3) Men den gifte skolar gemmer<br />
sig ikke kun bag studerekammerets<br />
vægge, han bygger også<br />
usynlige, imaginære mure ved at<br />
tillægge sig en (i dag velkendt...)<br />
følelsesmæssig distance og intellektuel<br />
verdensfjernhed. Denne<br />
”forestillede ensomhed” (solitudo<br />
imaginaria) er naturligvis roden<br />
til den distræte professor – det<br />
sidenhen arketypiske billede på<br />
akademikeren. I 14-1500-tallet var<br />
den forestillede ensomhed dog<br />
“Hvordan skulle den lærde<br />
kunne leve midt i verdens<br />
pulserende liv og samtidig<br />
opretholde et distanceret,<br />
ikke-verdsligt image?<br />
Hvordan skulle han<br />
kombinere biologisk/social<br />
reproduktion i familien<br />
med reproduktion af<br />
lærdom?”<br />
endnu ikke nedlejret som habitus,<br />
endnu ikke blevet en inkorporeret<br />
disposition. Snarere var den en<br />
mere eller mindre omhyggelig tillært<br />
form, der krævede stadig<br />
øvelse. For datidens lærde var<br />
grænserne i det uvant blandede<br />
rum af familieintimitet og intellektuel<br />
fordybelse endnu i flux og som<br />
sådan genstand for både forhandling,<br />
anstrengelser og eksperimenteren.<br />
Gadi Algazi,”Scholars in Households:<br />
Refiguring the Learned<br />
Habitus, 1480-1550”, Science in<br />
Context 16:1/2 (2003), s. 9-42. s<br />
Erasmus af Rotterdam sidder i ophøjet<br />
ensomhed på sit studérkammer]<br />
Videnskab Side 41
69’erens juridiske efterspil som moralsk uret<br />
Af Peter Høilund, dr.scient.soc.,<br />
professor på Socialvidenskab<br />
....................<br />
Domstolenes afgørelser anses<br />
normalt for at være uden for diskussion.<br />
Når retten har talt, er der<br />
ikke mere at komme efter. Man<br />
tager til efterretning, hvad retten er<br />
kommet frem til, ud fra en vished<br />
om, at hver en sten er vendt, og<br />
alle parter er hørt. Hvad angår den<br />
del af domstolenes virksomhed,<br />
der angår varetægtsfængsling, er<br />
danske domstoles ry dog noget<br />
anderledes. Det skyldes en praksis<br />
med meget lange, og psykisk nedbrydende,<br />
varetægtsfængslinger<br />
set i forhold til andre lande. Det er<br />
talrige gange blevet påpeget af internationale<br />
organisationer, hvilket<br />
da også har ført til tiltag, der søger<br />
at nedbringe varetægtsfængslingsperioderne.<br />
Efter rydningen af<br />
ungdomshuset på Jagtvej 69 er<br />
varetægtsfængsling igen kommet<br />
i offentlighedens søgelys, dog fra<br />
en noget andet vinkel.<br />
Varetægtsfængsel er generelt en<br />
betænkelig sag, da man fængsler<br />
personer, uden det er undersøgt,<br />
om de har foretaget sig noget ulovligt.<br />
Hovedbegrundelsen er, at<br />
politiet skal have mulighed for at<br />
kunne efterforske visse alvorligere<br />
forbrydelser, uden at der sker påvirkning<br />
af vidner, eller nøglepersoner<br />
flygter. For at være sikker<br />
på, at varetægtsfængsling alene<br />
finder sted, når det er nødvendigt,<br />
er sådan fængsling underlagt<br />
domstolsprøvelse. Betydningen af<br />
domstolskontrollen ses af, at der<br />
er tale om en menneskerettighed,<br />
der er fastsat i grundlovens § 71<br />
og den Europæiske Menneskerettighedskonvention<br />
artikel 5.<br />
Kritik af forløbet<br />
I det følgende tager jeg ikke stilling<br />
til, hvad der faktisk er sket, eller<br />
om varetægtsfængslingerne er<br />
i strid med lovgivningen. Jeg har<br />
ikke tilstrækkeligt kendskab til de<br />
faktuelle forhold til at kunne udtale<br />
mig om disse spørgsmål. Min synsvinkel<br />
er anerkendelsesteoretisk,<br />
og mit fokus er derfor betydningen<br />
af de krænkelser, som nogle centrale<br />
aktører har refereret i pressen.<br />
Hovedspørgsmålet er, hvilken<br />
betydning det har for mennesker,<br />
når de oplever uretfærdigheder.<br />
Den anerkendte forsvarsadvokat<br />
dr.jur. Sysette Vinding Kruse, der<br />
var forsvarer under varetægtsfængslingerne<br />
og absolut ikke<br />
kendt som samfundsomstyrter udtalte<br />
bl.a. til pressen:<br />
»Jeg er rystet over omfanget af<br />
varetægtsfængslinger. Beviserne<br />
er utrolig tynde, for ikke at sige<br />
ikke-eksisterende. Eksempelvis<br />
er en mand med en højtstående<br />
stilling i det offentlige blevet anholdt,<br />
da han skulle hjem fra byen<br />
med sin kone. Han er sigtet og varetægtsfængslet<br />
for medvirken til<br />
optøjer og vold mod politiet. Det er<br />
der hverken beviser eller mistanke<br />
for.”<br />
Hun henviser videre til den situation,<br />
hvor en gruppe mennesker<br />
bliver fanget i politiets knibtangsmanøvre<br />
og derfor ikke kan efterkomme<br />
politiets ordre om at<br />
forsvinde fra området. Hendes<br />
konklusion er, at hvis du bliver anholdt<br />
på det sted, hvor optøjerne<br />
fandt sted, så er du automatisk<br />
en del af urolighederne. Hermed<br />
er der er overhængende risiko<br />
for, at det ikke er muligt at skelne<br />
mellem lovovertrædere og forbipasserende<br />
og uden at foretage<br />
en konkret vurdering af, om de anholdte<br />
rent faktisk havde deltaget i<br />
ulovlige aktiviteter.<br />
Der er næppe tvivl om, at grun-<br />
dlovsforhørene var prægede af<br />
det store antal sager, som skulle<br />
gennemføres inden udløbet af<br />
24-timers fristen for grundlovsforhøret,<br />
hvilket har øget risikoen<br />
for summarisk behandling af de<br />
enkelte sager. Byretten kunne<br />
imidlertid udskyde afgørelsen af<br />
fængslingsspørgsmålet i 3 dage<br />
med henblik på at fremskaffe yderligere<br />
materiale til at underbygge<br />
eller afkræftelse af et fængselsgrundlag<br />
for den enkelte anholdte.<br />
Der er ikke tvivl om, at en del af<br />
de anholdte oplevede, at de ikke<br />
fik en reel prøvelse hverken af sigtelsens<br />
grundlag eller varetægtsfængslingens<br />
nødvendighed,<br />
som grundloven og retsplejeloven<br />
forudsætter. De oplevede, at det<br />
grundlæggende retsprincip om<br />
kontradiktion, dvs. reelt blive hørt i<br />
sagen som også retsplejelovens §<br />
764, stk. 2, forudsætter, ikke blev<br />
overholdt.<br />
Krænkelseserfaringer<br />
En del af de varetægtsfængslede<br />
har givet udtryk for, at deres opfattelse<br />
af det skete ikke blev taget<br />
i betragtning, samt chok over de<br />
omstændigheder de blev budt<br />
under varetægtsfængslingen. De<br />
fleste af disse personer har ikke<br />
tidligere været i kontakt domstolene<br />
eller fængselsvæsenet og kan<br />
på ingen måde karakteriseres som<br />
problembørn/unge. De fortæller, at<br />
de hos politiet er blevet nægtet toiletbesøg<br />
med henvisning til praktisk<br />
besvær og har måttet urinere<br />
på gulvet i cellerne, at mindreårige<br />
blev varetægtsfængslet sammen<br />
med voksne indsatte, at fængselsbetjentene<br />
var uvillige til at lade<br />
forældre til mindreårige indsatte<br />
aflevere breve, mad, tøj og andre<br />
fornødenheder til deres børn, samt<br />
at nogle af de unge først fik rent tøj<br />
efter fire dages forløb.<br />
De oplevede en krænkelse af intuitivt<br />
givne retfærdighedsopfattels-<br />
Side 42 6. Hippocampus 2007
“Deres værdighed er krænket ved,<br />
at deres selvforståelse ikke bliver<br />
anerkendt som en del af sagens<br />
oplysningsgrundlag. De oplever<br />
den moralske urets særlige kvalitet,<br />
der består i ikke at blive taget alvorligt”<br />
er af det danske domstolssystem,<br />
fordi byretten lod hånt om det, de<br />
sagde. Deres værdighed er krænket<br />
ved, at deres selvforståelse<br />
ikke bliver anerkendt som en del<br />
af sagens oplysningsgrundlag. De<br />
oplever den moralske urets særlige<br />
kvalitet, der består i ikke at<br />
blive taget alvorligt. En sådan er-<br />
faring af en moralsk uret fører ofte<br />
til et psykisk chok, da den pågældende<br />
bliver skuffet i en forventning,<br />
hvis opfyldelse hører med til<br />
betingelserne for de pågældendes<br />
identitet. Kernen i den ydmygelse<br />
og respektløshed, som de unge<br />
udtrykker, bunder i manglende anerkendelse<br />
af dem som moralsk<br />
Hvordan rustur?<br />
ansvarlige individer med selvstændig<br />
dømmekraft. Sådanne erfaringer<br />
kan beskadige følelsen af<br />
at tilhøre et bestemt socialt fællesskab,<br />
eller med andre ord; at<br />
være et velfungerende medlem af<br />
velfærdssamfundets retsorden.<br />
I en tid med almindeligt forfald i<br />
beskyttelsen af det enkelte individ,<br />
hvor det internationalt seriøst<br />
drøftes at anvende moderat fysisk<br />
tvang under afhøringer, og<br />
begrebet fjendtlige kompetanter<br />
er indført, således at en gruppe<br />
mennesker lever i et retstomt rum,<br />
er der tungtvejende grunde til at<br />
værne om grundlæggende værdier<br />
i grundloven og retsplejeloven,<br />
også når systemerne er presset.<br />
Ligesom man tester brugte biler<br />
ved at presse dem til det yderste,<br />
skal retssystemet også kunne<br />
opretholde sit værdigrundlag, også<br />
når det presses til det yderste. s<br />
Som udlænding og ny på RUC var<br />
det godt at lære de andre studerende<br />
at kende. Jeg har før læst<br />
to års jura i Elfenbenskysten, dér<br />
eksisterer den måde at socialisere<br />
studerende på ikke. På rusturen var<br />
der ikke så meget direkte fagligt,<br />
men det er også fagligt at beskæftige<br />
sig med at danne grundlaget for<br />
gruppearbejdet - rollespil osv. Festerne<br />
er også vigtige for at lære hinanden<br />
at kende.<br />
Hervé, Kultur- og<br />
Sprogmødestudier<br />
Videnskab Side 43
Glas - en sej væske!<br />
Måske er der ikke så<br />
mange på RUC der<br />
kender ‘Glas-centret’,<br />
men bag de tykke mure<br />
for det tidligere institut for<br />
matematik og fysik er en<br />
forskergruppe ved at afsløre<br />
nye sider ved et materiale,<br />
alle kender: Glas.<br />
Men er glas ikke bare det,<br />
der sidder i vinduerne?<br />
Kan man virkelig lave<br />
grundforskning i noget så<br />
almindeligt? En gruppe<br />
studerende fra Natbas<br />
har dette semester lavet<br />
projekt i samarbejde med<br />
grundforskningsgruppen<br />
’Glas og tid’. her fortæller<br />
én af dem, hvad der sker<br />
på et af Danmarks grundforskningslaboratorier<br />
på<br />
RUC.<br />
Af Christian Bierlich,<br />
Natbas<br />
....................<br />
Fast stof der flyder<br />
Når man siger ordet ’glas’, kan de<br />
fleste strække sig til at associere til<br />
det, de hælder deres øl op i. Siger<br />
man glas i et større selskab, er der<br />
måske én der har hørt, at gamle<br />
ruder er tykkere i bunden, fordi<br />
’glas i virkeligheden er en væske’,<br />
og at det ’så må flyde med tiden’.<br />
Selvom konklusionen om ruderne,<br />
der er tykkere i bunden, er drønforkert,<br />
er det et godt sted at starte.<br />
En glas er nemlig en væske, der er<br />
kølet ned under sit frysepunkt så<br />
hurtigt, at den ikke har kunnet ’nå’<br />
at krystallisere – altså blive fast.<br />
Sker dette med en vis hastighed<br />
i nedkølingen, vil væsken ’glasse’<br />
ved en temperatur, og under<br />
denne temperatur blive ved med,<br />
at opføre sig som en glas.<br />
Beskrivelsen kunne lyde meget lig<br />
en almindelig faseovergang, som<br />
den fra flydende til fast form. Der<br />
er dog andet på spil. For det første<br />
har glassen andre fysiske egenskaber<br />
end det faste stof. ’Glas og<br />
tid’–gruppen betegner det som ’et<br />
fast stof, der flyder meget langsomt’<br />
[1]. At forstå at noget man<br />
kalder flydende opfører sig anderledes<br />
end vand f.eks. opfører<br />
sig, skal man lige overveje et øjeblik.<br />
Tænker man sig om, kender<br />
man dog godt eksempler fra dagligdagen,<br />
hvor en væske ikke opfører<br />
sig som vand. Tag ketchupflasken,<br />
hvor der intet vil komme<br />
ud, men når der så først kommer<br />
lidt, kommer det hele væltende<br />
– det er ikke bare indbildning; det<br />
er fysik. Se f.eks. [2].<br />
Hvornår<br />
‘slapper glasset af’?<br />
Det, at nogle væsker er ’sejere’<br />
end andre, er også vigtigt. Man<br />
bruger begrebet viskositet til at<br />
beskrive væskens sejhed. Denne<br />
viskositet er ganske vigtig for<br />
forståelsen af, hvad glas er for en<br />
størrelse. Man kan for eksempel<br />
definere temperaturen for, hvornår<br />
glasovergangen finder sted vha.<br />
viskositeten. Viskositeten hænger<br />
også sammen med et andet<br />
fænomen, glasforskerne beskæftiger<br />
sig meget med. Det kaldes relaxation<br />
og fortjener mere end et<br />
par ord med på vejen.<br />
Det engelske ord ’relaxation’ betyder<br />
at slappe af (fra noget). Det<br />
er netop, hvad det også betyder i<br />
fysikken. Relaxation er når et materiale<br />
vender tilbage til en tilstand<br />
efter, at have været udsat for<br />
stress. Relaxation hænger sammen<br />
med tider, da det jo tager en<br />
“En glas er nemlig en væske,<br />
der er kølet ned under sit<br />
frysepunkt så hurtigt, at den<br />
ikke har kunnet ’nå’ at krystallisere<br />
– altså blive fast.”<br />
tid at gå fra en tilstand til en anden.<br />
Derfor snakker man om relaxationstider.<br />
Disse relaxationstider<br />
synes man at have godt styr<br />
på i fysikken. Bare ikke helt i den<br />
del, der foregår her. Normalt har<br />
relaxationstider og viskositet det,<br />
man kalder Arrheniusopførsel. Det<br />
betyder, at de afhænger eksponentielt<br />
af temperaturen. Det er<br />
hverken tilfældet med viskositeten<br />
(se fx [3]) eller relaxationstiden (se<br />
fx [4] s. 247-257), når vi snakker<br />
glas. Hvorfor det er tilfældet, er der<br />
mere diskussion om – især hos<br />
Side 44 6. Hippocampus 2007
’Glas og tid’.<br />
Opbakning til Glascentret<br />
Folkene på glascenteret har udviklet<br />
en smart forsøgsopstilling.<br />
Med den kan man måle på disse<br />
relaxationer ved at sende strøm<br />
igennem materialet. Sådan kan<br />
man beskrive flere forskellige former<br />
fra relaxationer ved at måle<br />
på, hvordan materialets karakteristika<br />
ændres i forhold til spændingens<br />
frekvens. Resultatet er en<br />
række toppe. Den top, der kaldes<br />
alpha, er interessant at studere<br />
nærmere. Paradigmet giver en ren<br />
empirisk bestemt sammenhæng<br />
mellem den teori, der findes (der<br />
linker til den første top i måledata),<br />
og så alphatoppen. Man definerer<br />
da en empirisk bestemt funktion,<br />
der får alphatoppen til at se almindelig<br />
ud. Denne funktion kaldes<br />
beta.<br />
Her kommer glascenteret ind i billedet.<br />
De bryder sig ikke om funktioner<br />
af ren empirisk karakter. De<br />
mener, at der er tale om en helt anden<br />
relaxation – også kaldet beta<br />
–, der forplumrer billedet (se f.eks.<br />
[5]). At finde evidens for dennes<br />
effekt eksperimentelt, er dog ikke<br />
helt lige til; bevillingen er netop<br />
blevet udvidet. Glascenteret på<br />
RUC kan dog, i modsætning til det<br />
herskende paradigme, prale af at<br />
have teoretisk opbakning til deres<br />
synspunkter. Noget der ellers kan<br />
være svært inden for glasvidenskaben.<br />
s<br />
[1] J. Dyre og T. Schrøder (2006): Seje<br />
væsker og glasovergangen, Kvant, marts<br />
2006<br />
[2] A. Dickie og J. Kokini (1983): An Improved<br />
Model for Food Thickness…, Journal<br />
of Food Science 48 (1), 57–61<br />
[3] C.A. Angell in [1]<br />
[4] P. G. Debenedetti (1996): Metastable<br />
Liquids: Concepts and Principles, Princeton<br />
University Press<br />
[5] Jakobsen, Niss & Olsen(2005): Dielectric<br />
and shear mechanical alpha and beta<br />
relaxations in seven glass-forming liquids,<br />
The Journal of Chemical Physics, 123<br />
Videnskab Side 45
Verden holder øje, når RUC forsker<br />
Forskningen på RUC står<br />
på ingen måde tilbage for<br />
andre forskningsinstitutioner<br />
i Danmark, og når<br />
videnskabsmændene og<br />
–kvinderne taler, så bliver<br />
der lyttet. Nyopdagelser<br />
er ikke noget særsyn,<br />
og det næste hold superforskere<br />
venter allerede i<br />
kulissen.<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen,<br />
journalist og specialestuderende<br />
på Virksomhedsstudier.<br />
....................<br />
Da der skulle findes forskere<br />
til at stige ombord på det gode<br />
skib Vædderen og bruge deres<br />
ekspertise på de syv verdenshave<br />
med Galatheaekspeditionen, var<br />
folkene fra Videnskabsministeriet<br />
ikke sene til at kigge mod Trekroner<br />
Station. Her fandt de blandt<br />
andet lektor i zoofysiologi Hans<br />
Ramløv, der beredvilligt hoppede i<br />
polarvesten og var med, da Vædderen<br />
nåede de isnende farvande<br />
ved Antarktis. Her var Hans absolut<br />
på hjemmebane, og han var da<br />
også en af de udvalgte, der holdt<br />
tale, da Det Internationale Polar År<br />
blev blæst i gang 1. marts. Vores<br />
altid grønlandsfarende kronprins<br />
var naturligvis til stede og hørte<br />
Hans berette om ”Livets yderste<br />
grænser”.<br />
Det er nemlig så koldt ved jordens<br />
poler, at det er forbløffende,<br />
at mange fiskearter alligevel kan<br />
klare sig ganske glimrende. Derfor<br />
er det udviklingen af antifryseproteiner<br />
hos antarktiske fisk, der interesserer<br />
ham mest. Det er han<br />
ikke alene om, for hvis man kan<br />
aflure fiskene hemmeligheden<br />
bag deres overlevelse i ishavene,<br />
“jeg havde aldrig troet, at jeg kunne blive forsker.<br />
Det, tror jeg, er <strong>RUCs</strong> ”skyld”, for man<br />
bliver stille og roligt ført ind i forskningen gennem<br />
eksperimenter og<br />
projektarbejdet.”<br />
Søren Nymand Olsen<br />
så er anvendelsesmulighederne<br />
i erhvervslivet enorme. Forestil<br />
dig eksempelvis, hvad det vil betyde<br />
for fødevareindustrien eller<br />
for organer, der skal bruges til<br />
transplantation, hvis man kunne<br />
forhindre iskrystaller i at vokse<br />
eller sænke vands frysepunkt fra<br />
0° til eksempelvis -5°. Det er netop<br />
fremtidsudsigterne til det protein,<br />
som Hans er ved at tage patent<br />
på sammen med en af sine kollegaer,<br />
professor i molekylærbiologi<br />
Anders Løbner Olesen, og deres<br />
studerende ved navn Casper<br />
Wilkens.<br />
Det er altså ikke fordi, forskningen<br />
på RUC sakker bagud i forhold<br />
til landets andre, og til tider mere<br />
eksponerede, institutioner som<br />
DTU, Århus Universitet eller<br />
Københavns Universitet. ”Der er<br />
ingen af mine kollegaer, der ligger<br />
tilbage i forhold til nogen andre. Forskningen<br />
bliver i vid udstrækning<br />
publiceret i de store internationale<br />
tidsskrifter, så jeg synes absolut,<br />
at vi er helt på omgangshøjde,”<br />
fortæller Hans Ramløv, der har afholdt<br />
flere velbesøgte konferencer<br />
for internationale forskere.<br />
Let at blive forsker<br />
Det kan lyde tungt og måske<br />
endda uopnåeligt. ”Forsker”. Men<br />
heldigvis er det ikke så besværligt,<br />
som det kan lyde. Det er det<br />
indtryk, man får, hvis man støder<br />
ind i Søren Nymand Olsen på<br />
29. Han rejser snart til USA for at<br />
færdiggøre sin ph.d., men oprindeligt<br />
havde han ingen planer om<br />
at blive forsker. ”Jeg havde ikke<br />
troet, at tingene ville gå så godt,<br />
og jeg havde aldrig troet, at jeg<br />
kunne blive forsker. Det, tror jeg, er<br />
<strong>RUCs</strong> ”skyld”, for man bliver stille<br />
og roligt ført ind i forskningen gennem<br />
eksperimenter og projektarbejdet.<br />
Det er ikke som pludselig<br />
at ramme et stejlt bjerg men mere<br />
en blød overgang.”<br />
Han samarbejder for tiden med<br />
Novozymes, verdens største producent<br />
af enzymer til for eksempel<br />
vaskemidler eller farmaceutiske<br />
produkter, og netop kontakten<br />
med erhvervslivet er en af de ting,<br />
som Søren sætter mest pris på<br />
ved RUC. ”Mange af mine forbindelser<br />
og mit netværk har jeg fået<br />
her, for man har en meget stor<br />
kontaktflade på RUC, hvor det andre<br />
steder mere drejer sig om at<br />
bestå kurser, tage bacheloren og<br />
så færdig med specialet,” forklarer<br />
Søren.<br />
Erhvervslivet vil have<br />
hjernekraft fra RUC<br />
Det er ikke kun universitetet, der<br />
har glæde af de mange lyse hoveder.<br />
Giganter med global rækkevidde<br />
som eksempelvis Novo Nor-<br />
Side 46 6. Hippocampus 2007
disk lever højt på den forskning,<br />
som tidligere RUCere udfører for<br />
virksomheden. En af dem, der har<br />
kastet sig ud i de mange tilbud fra<br />
det pulserende erhvervsliv, er Anders<br />
Dybdal Nielsen på 35, der har<br />
læst kemi og molekylærbiologi på<br />
RUC.<br />
På Novo Nordisk arbejder han<br />
med at forbedre eksisterende<br />
lægemidler og at opfinde helt<br />
nye behandlinger på eksempelvis<br />
diabetes og blødersygdomme.<br />
Han er overbevidst om, at RUC<br />
har lagt nogle solide grundsten til<br />
hans karriere. ”Du har jo en enormt<br />
stor styrke, når du kommer fra<br />
RUC, for projekt- og teamarbejde<br />
er typisk den måde, man arbejder<br />
på i industrien. Blandt den årgang,<br />
jeg er fra, er langt over halvdelen<br />
blevet ph.d.er og forsker nu enten<br />
i industrien eller på universiteterne,”<br />
lyder det fra Anders Dybdal<br />
Nielsen.<br />
Omstillingsparat i en fart<br />
Der er naturligvis ingen, der siger,<br />
at man skal bruge sin faglige erfaring<br />
og ekspertise fra RUC til at forske.<br />
Pernille Nielsen har i højere<br />
grad valgt at udnytte sine tværfaglige<br />
kompetencer indenfor formidling,<br />
der uundgåeligt bliver opbygget<br />
igennem studiet på RUC.<br />
Da hun var færdig, valgte Pernille<br />
at springe ud i en stilling som gymnasielærer<br />
midt i gymnasiereformens<br />
voldsomme omvæltninger,<br />
hvor en spritny karakterskala og<br />
et øget fokus på tværfaglighed<br />
gjorde sit indtog. Det kunne dog<br />
ikke vælte Pernille af pegepinden.<br />
”Jeg synes, at det var let for mig,<br />
fordi vi har arbejdet meget tværfagligt.<br />
Desuden arbejder de meget<br />
i grupper i gymnasiet, og dér har<br />
tiden på RUC gjort mig enormt<br />
god til at vejlede eleverne. For<br />
jeg kan jo se, hvornår de har brug<br />
for hjælp og hvor problemerne<br />
kan opstå.” Selv om det dermed<br />
i høj grad er de menneskelige<br />
kompetencer, som Pernille i dag<br />
bruger i sin hverdag, er hun ikke<br />
et sekund i tvivl om kvaliteten af<br />
<strong>RUCs</strong> faglighed. ”Fordelen er, at<br />
der er store kurser, som kører i<br />
lang tid. DTUerne er til eksamen<br />
hver tredje måned, så det er små<br />
kurser. På RUC arbejder man med<br />
det samme i længere tid, får en<br />
grundigere intro og har tid til fordybelse.<br />
Det betyder altså noget, at<br />
der er tid til at tænke over, hvad<br />
man skal lære og hvorfor.”<br />
Besøg www.forskning.ruc.dk for<br />
at få mere information om de omfattende<br />
bestræbelser, der bliver<br />
gjort overalt på RUC for at udforske<br />
verden. s<br />
Selv om der er en del Storm P. over den opstilling, som Søren<br />
Nymand Olsen står ved, er forskningen på RUC absolut<br />
seriøs.<br />
Videnskab Side 47
Rusvejledningen 2007<br />
”Og hvis der ikke var andet,<br />
tror jeg vi kan sige<br />
held og lykke til Kasper<br />
og Stefan med rusvejledningen<br />
2007”<br />
Sådan begyndte godt og<br />
vel et års aktiviteter med<br />
forskellige udfordringer,<br />
der i sidste ende kun, kan<br />
ende med at blive en stor<br />
oplevelse.<br />
Kasper Købke og Stefan Ettrup<br />
Rus-Formandskab 07<br />
....................<br />
Valget<br />
Lad os først starte med at præsentere<br />
os selv, vi er Kasper Købke<br />
og Stefan Ettrup, vi er begge basisstuderende<br />
og dette års rusformænd.<br />
Der er mange grunde til at<br />
vi har valgt at blive rusformænd,<br />
både sociale som faglige. At koordinere<br />
og planlægge sådan et stort<br />
projekt, som rusvejledningen nu<br />
engang er, er en vigtig grund, men<br />
også muligheden igen for at møde<br />
nye fede mennesker trækker i den<br />
rigtige retning. Vi havde før rusvejledningen<br />
aldrig haft særlig meget<br />
kontakt og det var igennem en<br />
med-RUCer, at vi fik kontakt med<br />
hinanden, da vi hver især havde<br />
talt om at ville være rusformænd.<br />
Herefter blev vi enige om at arbejde<br />
sammen og det er ikke et valg,<br />
vi har fortrudt endnu:)<br />
Rusvejledningens profil<br />
I år har vi prøvet at give rusvejledningen<br />
en lidt anden profil, end<br />
hvad der måske tidligere har været<br />
associeret med den. Vi vil gerne<br />
give rusvejledningen et lidt mere<br />
fagligt image end tidligere, da folk<br />
udmærket er klar over, at der er<br />
en masse socialt forbundet med<br />
rusvejledningen. Det, har vi en ide<br />
om, har skræmt nogle mennesker<br />
væk, som ellers kunne have været<br />
rigtig gode rusvejledere.<br />
For at “fange” nogle af disse mennesker,<br />
har vi har bl.a. prøvet<br />
med et nyt arrangement i år, det<br />
såkaldte “rusvejleder-arrangement”,<br />
der blev afholdt d. 9 februar<br />
tidligere i år. Dette havde til hensigt<br />
at informere, men det skulle også<br />
være her vi allerede fik den første<br />
feedback på, hvordan introduktionen<br />
var gået sidste år, samt<br />
hvilke ideer folk havde til, hvad der<br />
kunne gøres anderledes.<br />
Som alle ved er 140 rusvejledere<br />
140 forskellige mennesker, derfor<br />
ville det også være naivt at prøve<br />
at sætte en præcis beskrivelse op<br />
af en rusvejleder. Derimod vil vi<br />
gerne prøve at indfange en gruppe<br />
af forskellige mennesker, hvor<br />
de både har elementer fra den sociale<br />
og faglige side, uden at den<br />
ene side er totalt dominerende.<br />
Altså “Superhelt om dagen, skudehelt<br />
om natten” eller noget i den<br />
retning:)<br />
En uddannelse!<br />
Afhængig af hvordan ens indstilling<br />
er til rusvejledningen, kan dette<br />
modtages forskelligt. Rusvejledningen<br />
er ikke en traditionel faglig<br />
uddannelse. Den undervisning<br />
man modtager under rusvejledningen<br />
inden de nye studerende ankommer<br />
er lavet for, at folk lærer at<br />
agere foran en større gruppe mennesker.<br />
Derudover dette er der også en<br />
masse overvejelser, om hvordan<br />
folk reagerer i forskellige situationer.<br />
Disse tanker blev sat i gang på<br />
russeminar 1 igennem evaluering<br />
af de forskellige arrangementer.<br />
Det er meningen, at de skal arbejde<br />
videre med disse ideer og erfaringer,<br />
når de kommer ud i deres<br />
rusgrupper.<br />
En anden vigtig ting er førstehjælpskurset,<br />
der skal gøre folk i<br />
stand til at handle i tilfælde af en<br />
ulykke. Alle disse erfaringer er nogle,<br />
der kan bruges i et langt større<br />
omfang en blot i planlægnings- og<br />
rusperioden. At være rusvejleder<br />
stopper ikke, når den sidste dag i<br />
rusperioden er endt, men strækker<br />
sig meget længere ud over. Lige<br />
så langt som den enkelte rusvejleder<br />
ønsker.<br />
Internationale rusvejledere<br />
I år har vi forsøgt at appelere til<br />
internationale studerende. Det var<br />
helt fra starten af med engelske<br />
plakater og efterfølgende flyers på<br />
engelsk. Vi har også til en vis grad<br />
afholdt det meste af russeminar 1<br />
med engelske slides eller foredrag.<br />
Vi kender ikke til tal fra tidligere år,<br />
men kan sige at der i år er omkring<br />
30 mennesker fra de internationale<br />
huse.Det giver en pæn repræsentation,<br />
kun lidt under hvad den er i<br />
de danske basishuse. Derfor bliver<br />
al vores information, både emails<br />
og website skrevet på både dansk<br />
og engelsk. Ved at få internationale<br />
studerende med, får vi også<br />
en mere tilpasset rusvejledning på<br />
de internationale linjer, da disse<br />
kender mere til eventuelle kulturforskelle,<br />
der kunne eksistere.<br />
Et fællesmål<br />
I og med vi er rusformænd har vi<br />
ikke en direkte kontakt med de nye<br />
studerende, derfor er det vores mål<br />
at få sat nogle rammer op omkring<br />
rusvejledningen og hvad denne<br />
kan indeholde. Vi er klar over at<br />
forskellige huse og retninger har<br />
forskellige traditioner, men sam-<br />
Side 48 6. Hippocampus 2007
tidigt er det også vigtigt at prøve<br />
at strømline, hvordan en rusvejledere<br />
skal agere overfor de nye<br />
ruslinge. Dette skal ses i lyset af,<br />
at man ikke kun er rusvejleder for<br />
det hus, man får tildelt, men også<br />
for alle andre ruslinge.<br />
Når vi til sommer begynder at tage<br />
imod de nye ruslinge er målet, at<br />
de skal få den fedeste introduktion.<br />
Dette er selvfølgelig logisk,<br />
men hvad ligger der i de ord?!<br />
Det, der er rusvejledernes mål, er<br />
at tage imod de nye på sådan en<br />
måde at alle føler de er i trygge<br />
rammer. Der skal opbygges relationer<br />
imellem de nye studerende<br />
og det på sådan et niveau, at<br />
man kan lave sjov med hinanden<br />
uden at bryde nogle ubehagelige<br />
grænser. Folk skal lave tilvalg frem<br />
for fravalg. Den anden side er, at<br />
de skal have relevant faglig information,<br />
der gør dem i stand til at<br />
vurdere, hvordan RUC passer til<br />
deres egen individuelle uddannelsesplan.<br />
De kommende udfordringer<br />
Vores rusvejledning er endnu<br />
langt fra færdig og der er stadig<br />
ting, vi gerne vil lave anderledes i<br />
forhold til sidste år. Vi forsøger i år<br />
at lave et website, der skal være<br />
en meget mere aktiv del af rusvejledningen<br />
2007. Her får vi hjælp<br />
fra flere parter bl.a. det gamle rusformandskab,<br />
og en mediegrafiker<br />
fra vores studie. Udover dette vil vi<br />
også gerne forsøge at implementere<br />
beretningsweekenden (som er<br />
rusvejledernes belønning) bedre i<br />
rusvejledningen for at give folk en<br />
samlet oplevelse af rusvejledningen<br />
2007.<br />
I sidste ende ønsker vi at folk, der<br />
har været rusvejleder står tilbage<br />
med en følelse af en helt igennem<br />
unik fed oplevelse. Ligeledes<br />
skulle alle de nye ruslinge gerne<br />
være rystet godt sammen i huset<br />
og igennem sammenholdet få et<br />
superfedt arbejds- og husmiljø. s<br />
RUCer i hjertet<br />
”På RUC kæmper man<br />
jo altid”. På en solskinsfyldt<br />
søndag over en kop<br />
cafekaffe på Nørrebro<br />
kan RUC og samfundskritikken<br />
måske synes lidt<br />
fjern – men kampgejsten<br />
fra det unge RUC bliver<br />
pludselig nærværende,<br />
når Hanne Nørlem Sørensen<br />
sidder overfor og<br />
taler engageret om sin<br />
tid som studerende og<br />
rusvejleder på det unge<br />
RUC. For RUC er ikke<br />
bare er en bunke bygninger<br />
på Marbjerg Mark<br />
og rusvejledning er heller<br />
ikke bare en hurtig<br />
forelæsning om en uddannelsesinstitution…<br />
Af Sidsel Koordt Vognsen og<br />
Rebekka Andersen<br />
....................<br />
”Learning by doing”<br />
Hanne Nørlem Sørensen startede<br />
på HumBas i 1980 – og valgte<br />
at blive ”rustræner” på sit andet<br />
studieår på RUC i efteråret 1981.<br />
’Rustræning’ giver nemt giver associationer<br />
til det at træne de nye<br />
studerende til at gøre noget bestemt<br />
– men den <strong>RUCs</strong>ke virkelighed<br />
var noget mere eksperimenterende<br />
og på usikker grund.<br />
Det var dengang hvor problemorienteret<br />
projektarbejde for nogle<br />
var en uendelig fjern by i Rus-<br />
land, mens det for RUCerne var et<br />
spørgsmål om ”liv og død”. Både<br />
fordi projektarbejdsformen var<br />
krævende – men bestemt også<br />
fordi RUC stod i en politisk presset<br />
situation. RUC blev oprettet i<br />
1974 men projektarbejdsformen<br />
og universitetet var stadig en alternativ<br />
størrelse i 1982. ”Det var<br />
virkelig noget med learning by doing<br />
– og lærerne vidste lige så lidt<br />
som os”, fortæller Hanne. ”Lærerne<br />
gik vejen sammen med os”.<br />
De nye studerende kendte ikke til<br />
projektarbejdsformen fra før – den<br />
blev først indført i folkeskolen og<br />
ungdomsuddannelserne senere<br />
og mange nye studerende kom<br />
derfor ind med en skolemæssig<br />
autoritetstro og tvivlede også på,<br />
om man overhovedet kunne lære<br />
noget ved at studere på den <strong>RUCs</strong>ke<br />
måde. ”Og der er da ikke nogen<br />
tvivl om at det er livsfarligt at<br />
starte på RUC – sådan i overført<br />
betydning”. Det krævede noget<br />
fundamentalt anderledes at være<br />
studerende på RUC end i en traditionelt<br />
indrettet universitetsverden<br />
og skolesystem.<br />
Rustrænerne stod derfor med en<br />
kæmpe opgave i forhold til at introducere<br />
til en institution og en<br />
projektarbejdsform, som de kun<br />
lige selv havde stiftet bekendtskab<br />
med – og havde blandede erfaringer<br />
med. Stierne var ikke trådt<br />
for rustrænerne på daværende<br />
tidspunkt, så der var mange erfaringer<br />
de selv måtte gøre sig for<br />
at finde ud af, hvad der fungerede<br />
bedst. Rusvejledning var også<br />
dengang forankret i Studenterrådet<br />
– men var ikke institutionaliseret<br />
på samme måde som den<br />
er i dag. I 1982 var der ikke noget,<br />
der hed håndbog i ”Problemorienteret<br />
Projektarbejde”, praktisk vejledning<br />
i rusinstruktion eller andre<br />
I dybden Side 49
”For det var vildt besværligt med projektarbejdsformen<br />
– og nogen gange sad man jo nærmest<br />
med en brækspand på den anden side af<br />
bordet”<br />
værktøjer, der kunne skabe overblik<br />
over rusvejledningen – kun personlige<br />
erfaringsoverleveringer fra<br />
rustrænere fra tidligere år. Derfor<br />
krævede det i høj grad, at rustrænerne<br />
engagerede sig meget<br />
for at få projekt rusvejledning til at<br />
fungere. Forberedelserne startede<br />
et par måneder før – og så var det<br />
i øvrigt ’ happy-go-lucky’, for der<br />
skete hele tiden noget uforudset.<br />
Der var mange seje pædagogiske,<br />
politiske og organiseringsmæssige<br />
diskussioner – og så skulle rusvejledergruppen<br />
også lære hinanden<br />
at kende. ”… Og at blive enige i en<br />
gruppe på tyve. Det er ikke let ”.<br />
De seneste par år har der været en<br />
del fokus på krænkelser og eksklusionsmekanismer<br />
i forbindelse<br />
med rusvejledning – de etiske og<br />
moralske diskussioner fyldte også<br />
godt i Hannes rusgruppe. Der var<br />
ikke nogen alkohol/hash-politik<br />
eller nedskreven rusvejledningsetik<br />
på centeret på det tidspunkt -<br />
og det var langt hen af vejen op til<br />
grupperne selv at diskutere, hvad<br />
man kunne udsætte de nye RU-<br />
Cere for. Hanne forklarer, at nogen<br />
rusvejledere syntes man sagtens<br />
kunne være lidt grænseoverskridende<br />
– men husker ikke, at der<br />
på noget tidspunkt skete noget<br />
overgribende. Hanne hørte til en<br />
af dem, der ikke mente at obligatoriske<br />
grænseoverskridende aktiviteter<br />
var en god idé i sammenhænge,<br />
hvor folk var så nye og<br />
usikre – og troede heller ikke på,<br />
at det var måden at lære hinanden<br />
bedre at kende. For hende var det<br />
centralt at legitimere, at de nye<br />
studerende undlod at deltage i en<br />
aktivitet, hvis de var utrygge ved<br />
den – rusvejledning handler om at<br />
give nye studerende en god start<br />
i et inkluderende miljø. Og en af<br />
<strong>RUCs</strong> kvaliteter er ifølge Hanne<br />
netop, at man ikke bare holder<br />
fast i sit eget perspektiv, men<br />
også forholder sig til andre menneskers<br />
forståelse af verden. At<br />
være rusvejleder krævede derfor<br />
et stort forberedelsesarbejde og<br />
mange etiske refleksioner om det,<br />
at være rusvejleder – men det var<br />
samtidig også en meget givende<br />
proces og en god måde at få indsigt<br />
og indflydelse på som rakte<br />
videre end det enkelte projekt og<br />
handlede om hvordan man reproducerede<br />
og ønskede sig universitetet<br />
som helhed.<br />
Gruppekram?<br />
Det er tydeligt, at det motiverende<br />
for Hanne ved rusvejledningen i<br />
høj grad var interessen for det sociale<br />
miljø i huset, at få grupper til<br />
at fungere og få skabt et ordentligt<br />
læringsmiljø, som fundament for<br />
at projektarbejdet kunne lykkes.<br />
Hun husker sin egen tid i rusgruppen<br />
som en rigtig god tid. ”Det var<br />
fantastisk at være sammen om at<br />
skabe en mulighed for at invitere<br />
andre mennesker ind i den måde<br />
at forstå på og at prøve at bruge<br />
sine egne studiekompetencer til<br />
at vise andre en måde at gå vejen<br />
på. For det giver lejlighed til at<br />
dele erfaringer med andre og også<br />
fortælle sine egen historie. Og det<br />
er en vigtig del af RUC kulturen –<br />
den der værdsættelse af det <strong>RUCs</strong>ke<br />
og den der kritiske tilgang,<br />
der skal sikre at det værdifulde<br />
og betydningsfulde fortsætter og<br />
så gøre det endnu bedre”. Hanne<br />
valgte netop at blive rustræner for<br />
at give de nye bedre muligheder<br />
for at forstå RUC og projektarbejdsformen,<br />
uden at gennemgå de<br />
store kritiske perioder, som hun<br />
selv havde kæmpet med. ”Mit motiv<br />
var helt sikkert at klæde folk på<br />
til at være mere vidende og kende<br />
forudsætningerne for arbejdsformen,<br />
som jeg jo fuldstændig var<br />
tilhænger af på den ene side og<br />
som jeg jo var meget forfærdet<br />
over; fordi den var grum på den<br />
anden side”.<br />
Hanne husker, at de som rustrænerne<br />
gjorde meget ud af at<br />
fortælle om egne erfaringer med<br />
projektarbejde uden at romantisere<br />
projektarbejdet. ”For det var<br />
vildt besværligt med projektarbejdsformen<br />
– og nogen gange sad<br />
man jo nærmest med en brækspand<br />
på den anden side af bordet”.<br />
Men det kunne lykkes! For<br />
Hanne handlede det meget om<br />
at skabe bevidsthed om og tillid til<br />
de anderledes kompetencer man<br />
opnåede ved at studere på RUC.<br />
”Det er jo altid et kritikpunkt om vi<br />
lærer det på RUC som vi skal - og<br />
vi var meget opmærksomme på,<br />
at vi prøvede at imødekomme de<br />
nye studerendes tvivl og prøvede<br />
at møde dem, hvor de var”. Rustrænerne<br />
forsøgte at inspirere de<br />
nye studerende til at tage den kritiske<br />
tilgang til sig ved at anspore<br />
de nye studerende til selv at kaste<br />
sig ud i projektarbejdsformen, at<br />
dele deres erfaringer og være<br />
åbne om deres problemer og konflikter<br />
og lagde samtidig op til et<br />
mere ligeværdigt forhold mellem<br />
lærere og studerende. En måde<br />
Side 50 6. Hippocampus 2007
”Og der er da ikke nogen tvivl om at det er<br />
livsfarligt at starte på RUC<br />
– sådan i overført betydning”.<br />
hvorpå de forsøgte at indlede og<br />
forberede ruslingene på projektarbejdet<br />
var ved at lave nogle<br />
problemformuleringsøvelser, som<br />
kunne være med til at give lidt<br />
viden omkring problemorienteret<br />
projektarbejdet – men det var ikke<br />
rusvejlederne der stod for gruppedannelsen,<br />
ligesom ”pilotprojektet”<br />
heller ikke dengang var en fast ingrediens<br />
i rusprogrammet. Underviserne<br />
tog sig langt hen af vejen<br />
af det faglige, mens rusvejlerne<br />
fokuserede mere på det pædagogiske<br />
og politiske aspekt.<br />
Rusvejlederne gjorde meget ud af<br />
at rusperioden både indeholdt faglige,<br />
studenterpolitiske og sociale<br />
arrangementer som lige vigtige<br />
dele af studiemiljøet. Gruppekram<br />
og Marbjerg Marks vanvidsfantasier<br />
var endnu ikke på banen – men<br />
en tradition, der fandtes dengang<br />
og som stadig holder ved i dag<br />
er ”skattejagten” eller Tour De<br />
RUC, hvor de nye studerende på<br />
forskellige poster på RUC mødte<br />
undervisere og andre vigtige personer,<br />
der introducerede til studiemiljøet<br />
og hvad RUC studenterpolitisk<br />
havde at byde på. Det<br />
faglige element var også med på<br />
rusturen i 1982, hvor der også var<br />
repræsentanter fra SR (Studenter<br />
Rådet) og to undervisere fra videnskabsteorikurset<br />
for at give en god<br />
introduktion til studiet.<br />
Det politiske<br />
engagement<br />
Rusvejledningen var på det tidspunkt<br />
meget præget af at RUC<br />
stod midt i en politisk krisesituation.<br />
Selvom en lukning af ”det<br />
ræverøde universitet” i 1978 var<br />
blevet afværget, var universitetet<br />
i 1982 under undervisningsministeriets<br />
tilsyn – og med en VK<br />
regering ved roret blev der med<br />
”Grovskitsen” stillet forslag om at<br />
lukke den humanistiske basisuddannelse<br />
og en række andre populære<br />
mellemlange uddannelser.<br />
Hanne var netop rusvejleder på<br />
HumBas i efteråret 1981 og rusvejledningen<br />
kom derfor meget<br />
konkret til at handle om at introducere<br />
de nye studerende til studenterpolitisk<br />
engagement og kamp for<br />
deres nye universitet. Dermed påvirkede<br />
kampen for ”overlevelse”<br />
i høj grad også rusvejledningen,<br />
hvor fjendebilledet ikke bare var<br />
systemet, men der kunne sættes<br />
navn på – der var en fælles fjende<br />
i undervisningsministeren Bertel<br />
Haarder og det samlede de studerende.<br />
Hanne og de andre rustrænere<br />
opfordrede derfor deres<br />
ruslinge til at gå med til demonstrationer<br />
for at vise hvad man gjorde<br />
på RUC, når der blev begået overgreb<br />
på institutionen. Der blev holdt<br />
fællesmøder i det store auditorium<br />
og ”vi kæmpede helt vildt”. RUC<br />
var et universitet i modposition og<br />
modvind; det var en tid præget af<br />
usikkerhed og trusler. Ruslingene<br />
blev også opfordret til at deltage<br />
aktivt i det studenterpolitiske liv på<br />
Centret og ændre på de ting de<br />
ikke synes fungerede. Nøgleordet<br />
var kritisk stillingtagen til eget universitet<br />
og omverdenen – for det<br />
at være RUC’er var ikke bare en<br />
uddannelse eller et sted, det var<br />
en tro på at tingene kunne gøres<br />
anderledes og bedre.<br />
Efter to år på basisuddannelsen<br />
på RUC holdt Hanne en pause<br />
og startede derefter på KU.<br />
Psykologilæreruddannelsen var<br />
på det tidspunkt blevet nedlagt på<br />
RUC som en del af de ændringer<br />
’grovskitsen’ havde medført og<br />
Hanne søgte derfor til Københavns<br />
Universitet for at uddanne<br />
sig til psykolog – hun arbejder i<br />
dag som pædagogisk konsulent i<br />
CVU Storkøbenhavn. ”Jeg er uddannet<br />
på Københavns universitet,<br />
men jeg er ruc’er i min sjæl”. RUC<br />
eksisterer i kraft af de mennesker,<br />
der gør det muligt – og netop derfor<br />
er rusvejledningen og introduktionen<br />
og reproduktionen af RUC<br />
så vigtig. RUC er ikke et sted, men<br />
en livsindstilling, et engagement<br />
og et spørgsmål om at forholde sig<br />
refleksivt og kritisk til verden.<br />
Vi er begge født i 1982 – det år<br />
hvor Hanne var rusvejleder og der<br />
er 25 år imellem vores oplevelser<br />
på RUC. Men som vi sidder der i<br />
solen mærker vi slipstrømmen af<br />
ungdomsoprøret og kampene fra<br />
<strong>RUCs</strong> unge år og føler os meget<br />
privilegerede over at være en del<br />
af RUC. For os er rusvejledning<br />
- på tværs af basisretninger og<br />
generationer - et spørgsmål om<br />
at ville RUC på godt og ondt og at<br />
ville den kritiske livsindstilling og<br />
det sociale engagement – og give<br />
gejsten videre! Vi takker Hanne<br />
for en inspirerende og engageret<br />
søndags rustræning! s<br />
I dybden Side 51
Rusperioden og studiet mangler sammenhæng<br />
Kulturen i rusforløbet er<br />
en helt anden end den<br />
kultur, de studerende<br />
møder, når hverdagen<br />
begynder. Præmisserne<br />
for anerkendelse er ikke<br />
de samme. Det får de<br />
studerende til at sætte<br />
sig selv i en position, som<br />
de ofte ikke har lyst til at<br />
have i det videre studieforløb.<br />
Af Helga Mathiassen, natbas<br />
....................<br />
I ordet “introduktion” ligger, at man<br />
forberedes til og præsenteres<br />
for det, der kommer. På RUC og<br />
mange andre uddannelser er introperioden<br />
et forløb, der både i<br />
forhold til indhold, kultur og værdier,<br />
er helt amputeret fra resten af<br />
studieforløbet. Et af de store problemer<br />
ved det er, at det får mange<br />
studerende til at indgå nogle<br />
præmisser, som senere får negative<br />
konsekvenser for gruppedannelsesprocessen<br />
og det faglige<br />
arbejde.<br />
Susanne Murning og Henriette<br />
Holmegaard arbejder begge på<br />
Center for Ungdomsforskning på<br />
Danmarks Pædagogiske Universitet.<br />
De forsker i gruppeprocesser<br />
og in- og eksklusionsmekanismer<br />
i forbindelse med læring. De to er<br />
uddannede fra RUC og har senere<br />
været studievejledere herude. Da<br />
<strong>HippoCampus</strong> kontakter dem, er<br />
de tydeligvis glade for chancen for<br />
at tage rusvejledningen op til debat.<br />
“Lige nu er de in- og eksklusionsmekanismer,<br />
der gør sig gæl-<br />
dende i rusvejledningsperioden<br />
og i resten af studietiden nogle<br />
helt forskellige. Det er nogle andre<br />
ting, der bliver anerkendt i introperioden,<br />
end når man kommer ind i<br />
det faglige system,” siger Henriette<br />
Holmegaard og præciserer:<br />
“Det kommer til at spille ind på det<br />
faglige, på gruppedannelsesprocessen,<br />
hvem der gik nøgen rundt<br />
nede på stranden og råbte fisse.”<br />
Svært at overskue<br />
konsekvenserne<br />
Fordi introen og studiet, der kommer<br />
bagefter, er to helt forskellige<br />
kulturer, bliver det også to helt<br />
forskellige gruppedannelser, der<br />
kommer til at foregå. Når man ikke<br />
bliver introduceret til den faglige<br />
gruppedannelse, så er det den<br />
kultur, man er blevet introduceret<br />
til i starten, der bliver gældende i<br />
den rigtige gruppedannelse. Og<br />
det har jo stor betydning, især på<br />
RUC, hvor gruppearbejde fylder<br />
så stor en del af studiet. Ens optræden<br />
på rusturen får på den<br />
måde indflydelse på det direkte<br />
faglige, altså projektarbejdet og<br />
hvordan man gør dét, men især på<br />
de rammer, der kommer til at være<br />
omkring gruppedannelsen.<br />
“Man har i øjeblikket slet ikke<br />
overblik over, hvilke konsekvenser<br />
det har, at man er med til at springe<br />
nøgen rundt eller kommer til at<br />
drikke sig alt for fuld eller kysse<br />
med mange forskellige på en aften,”<br />
siger Susanne Murning.<br />
Problemet er størst<br />
for de fagligt svage<br />
Susanne Murning mener også,<br />
at de strukturer, der bliver skabt<br />
i rusforløbet, kan være med til at<br />
gøre det sværere for studerende,<br />
der ikke er så fagligt stærke. “Hvis<br />
man ikke er så fagligt stærk bliver<br />
det endnu sværere at forhandle<br />
sig ud af den position, man kom til<br />
at placere sig selv i under rusperioden,”<br />
udtaler hun.<br />
Det er paradoksalt, da rusforløbet<br />
netop skulle hjælpe til med at<br />
ophæve de skel. Det ville være en<br />
fordel for alle, ikke mindst fagligt<br />
svage, hvis der var en mere blød<br />
introduktion til det faglige, så det<br />
at studere på universitetet og det<br />
at være på rustur ikke var to usammenhængende<br />
ting.<br />
Et introforløb burde gøre folk klar<br />
til, hvordan det er at studere, hvad<br />
der forventes af én, og hvad man<br />
skal gøre for at klare sig godt.<br />
Både Henriette Holmegaard og<br />
Susanne Murning lægger vægt<br />
på, at man skal tænke fagligheden<br />
bredt.<br />
“Med fagligt mener vi alt det, der<br />
er en del at arbejdet på RUC: konfliktløsning,gruppedannelsesprocesser,<br />
hvordan man evaluerer,<br />
at man skal reflektere over alt det,<br />
man gør. Samtidig kan det også<br />
være mere fagspecifikt. For eksempel<br />
en intro til hvad historiekurset<br />
kommer til at handle om.”<br />
De er enige om, at det sociale er<br />
meget vigtigt, men at det faglige<br />
bør være omdrejningspunkt i rusperioden.<br />
På den måde har man<br />
også noget at bygge det sociale<br />
op omkring. Som det er nu, er<br />
druk den aktivitet, som det sociale<br />
bliver bygget op omkring. Det kan<br />
gøre det meget svært at sige fra.<br />
For så betyder det, at man ikke<br />
drikker, og at man ikke deltager.<br />
Det er fint at drikke nogle øl, men<br />
det skal ikke være i kernen i samværet,<br />
lyder budskabet.<br />
RUC tager ikke ansvar<br />
“Det er ikke for at hænge rusvejlederne<br />
ud,” understreger Henriette<br />
Holmegaard. “De bruger tre uger<br />
af deres sommerferie på af lave<br />
Side 52 6. Hippocampus 2007
usvejledningen. De kan for mig<br />
at se ikke gøre det anderledes. De<br />
har jo ikke fået nogen redskaber til<br />
at arbejde med de her ting.”<br />
De to forskere mener, at der skal<br />
strukturelle ændringer til for at lave<br />
en bedre rusvejledning. Universitetet<br />
profiterer på, at en kæmpe<br />
flok studerende tjekker ind i starten<br />
af august og laver hele rusforløbet<br />
uden vejledning.<br />
Det er ikke det, at studerende<br />
står for rusvejledningen, Susanne<br />
Murning og Henriette Holmegaad<br />
har noget imod. Men måske skulle<br />
man overveje at give rusvejlederne<br />
noget løn, foreslår de. På den<br />
måde ville man også bedre kunne<br />
sørge for, at rusvejlederne tog<br />
nogle kurser, der kunne ruste dem<br />
bedre til opgaven. “Der er nok ikke<br />
mange, der frivilligt gider bruge<br />
sommerferien på et pædagogikkursus,”<br />
smiler Susanne Murning.<br />
Den måde RUC har blandet sig i<br />
rusvejledningen på er blandt andet<br />
at sætte krav til en alkoholpolitik.<br />
Men det er slet ikke nok, mener<br />
Holmegaard og Murning. Universitet<br />
har ansvaret for at involvere<br />
sig rigtigt i rusperioden. Fraværet<br />
af vejledere i rusperioden er også<br />
et eksempel på skellet til hverdagen<br />
efter rusen.<br />
Når RUC endda har en pædagogik-uddannelse<br />
er det oplagt at<br />
lade den spille sammen med at udvikle<br />
en bedre rusvejledning, lyder<br />
det fra DPU-forskerne. “Der er en<br />
god pointe i, at det er studerende,<br />
der er rusvejledere, men det burde<br />
være et bredere udsnit af studerende,<br />
der præsenterer den kultur,<br />
de nye skal ind i. Nu er det dem,<br />
der synes om den nuværende<br />
rusvejledning, der vælger at blive<br />
rusvejledere, og de gør det blandt<br />
andet for at lave noget socialt<br />
sammen. RUC belønner dem med<br />
en weekend, hvor omdrejningspunktet<br />
er druk. Man skal frem til<br />
en struktur, hvor rekrutteringen af<br />
rusvejlederne, forberedelsen af<br />
rusvejledningen og indholdet i rusforløbet<br />
alt sammen får et bredt,<br />
fagligt omdrejningspunkt,” fastslår<br />
Murning og Holmegaard. s<br />
Hvorfor hedder det rus-tur?<br />
Allerede på middelalderens universiteter<br />
havde man forskellige<br />
former for indvielsesritualer for<br />
de nye studerende, når de skulle<br />
optages i det akademiske broderskab.<br />
Ældre studerende stod<br />
bag ritualerne, der markerede<br />
en afsked med det tidligere liv,<br />
og typisk var ritualerne bygget<br />
omkring forskellige former for<br />
ydmygelse og afstraffelse. Eftersom<br />
middelalderens studerende<br />
generelt tilhørte en egen juridisk<br />
sfære og ikke kunne straffes med<br />
det omgivende samfunds love,<br />
gik disse ritualer tit ret vidt, og<br />
det omgivende samfund forbandt<br />
ofte studenterlivet med hæmningsløse<br />
udskejelser på andres<br />
bekostning.<br />
Ved Københavns Universitet<br />
havde man allerede før reformationen<br />
i 1536 en særlig indvielse,<br />
der blev kaldt ‘Deposition’. Det,<br />
der skulle ‘deponeres’, aflægges,<br />
var den dyriske form, som man<br />
måtte forventes at have, før man<br />
blev akademiker. Depositionsritualet<br />
foregik ved, at den nye studerende<br />
mødte op til en symbolsk<br />
eksamen på universitetet klædt<br />
‘dyrisk’ ud med horn, maske<br />
osv., mens en ældre studerende<br />
stillede eksamensspørgsmål og<br />
uddelte tæsk. Eksaminationen<br />
endte med, at man hev udklædningen<br />
af med tænger. Derefter<br />
blev den nye studerende stillet<br />
foran universitets dekan, som<br />
døbte vedkommende med vin og<br />
holdt en tale om det smukke og<br />
hellige akademiske fællesskab.<br />
Navnet på den nye<br />
studerende var ‘depositurus’,<br />
og man<br />
mener, at endelsen<br />
senere er blevet til<br />
det nuværende ord<br />
’rus’. Senere blev alle<br />
førsteårsstuderende<br />
kaldet ruser, og hele<br />
det første år på universitet<br />
var ’Rusaaret’,<br />
hvor den studerende<br />
vænnede sig til studiet og<br />
akademisk ‘ånd’. Selvom<br />
rusperiode og rustur<br />
i dag kun dækker<br />
kortere forløb,<br />
lever begrebet<br />
rus stadig, og<br />
ligesom i midd<br />
e l a l d e r e n<br />
er det en<br />
periode af<br />
de studerendes<br />
liv,<br />
der bliver<br />
forbundet<br />
med sære<br />
ritualer og<br />
udskejelser.<br />
I dybden Side 53
En rummelig rusvejledning<br />
Hippocampus har spurgt<br />
Arno Kaae, RUC’s pædagogiske<br />
konsulent, hvordan<br />
han mener, at man<br />
som rusvejledergruppe<br />
kan introducere til RUC<br />
på en sammenrystende<br />
måde, der giver rum til<br />
de forskellige nye studerende.<br />
Af Sidsel Koordt, studerende v.<br />
Pædagogik og Socialvidenskab<br />
....................<br />
Der er skrevet meget om, hvad rusvejledningens<br />
formål er og en ting<br />
er sikkert: Rusvejledning er ikke<br />
bare det at introducere til RUC som<br />
universitetsinstitution eller til et socialt<br />
fællesskab. Det handler om at<br />
introducere og socialisere de nye<br />
studerende til noget så diffust som<br />
’den <strong>RUCs</strong>ke ånd’. Arno Kaae er<br />
<strong>RUCs</strong> pædagogiske konsulent og<br />
for ham handler rusvejledning om,<br />
at man som rusvejleder giver de<br />
nye studerende grundlaget for at<br />
kunne lykkes i de <strong>RUCs</strong>ke rammer<br />
set i sin helhed – fagligt, socialt<br />
og kulturelt. Det indbefatter en<br />
grundig introduktion til <strong>RUCs</strong> særlige<br />
pædagogiske koncept med<br />
tværfaglighed, problemorientering<br />
og det gruppeorganiserede projektarbejde,<br />
men det handler i lige<br />
så høj grad om, hvordan man som<br />
studerende agerer meningsfuldt<br />
og udbytterigt under disse former<br />
i praksis. Her kan man som rusvejledergruppe<br />
i den første del af<br />
sin forberedelse trække på de ressourcer,<br />
der ligger i egne RUC-erfaringer<br />
og gennem fælles refleksion<br />
blive bevidst om, hvad RUC<br />
potentielt kan tilbyde og hvordan<br />
man videregiver sine gode erfaringer<br />
og forbereder ruslingene på<br />
de udfordringer, man kan møde<br />
på RUC. Arno Kaae forklarer at<br />
målet er at man som ny studerende<br />
efter endt rusvejledning kan<br />
manøvre succesfyldt i samspil<br />
med sine medstuderende, vejlederne,<br />
hussekretæren og <strong>RUCs</strong><br />
øvrige instanser. ”En vellykket rusvejledning<br />
skaber rammer, hvor<br />
den enkelte nye studerende føler<br />
sig mødt og lige fra første færd<br />
aktivt selv er medskaber af RUC i<br />
samspil med sine medstuderende,<br />
dvs . at de nye studerende får øje<br />
på og åbner op for en række af de<br />
mulighedsrum RUC udgør”.<br />
Dobbelte forventninger<br />
Der er mange forskellige interesser<br />
i spil i rusvejledningen og en<br />
masse nye studerende med forskellige<br />
forventninger og behov -<br />
og i forlængelse heraf er der også<br />
mange forskellige holdninger til,<br />
hvordan man bedst introducerer til<br />
universitetet.<br />
En tilbagevendende problematik<br />
går på forholdet mellem det<br />
’faglige’ og det ’sociale’, hvor det<br />
sociale i disse diskussioner ofte<br />
defineres som for meget fest og<br />
ballade og for lidt fagligt indhold.<br />
Arno peger her på, at eet er at<br />
komme i gang med det ’faglige’ på<br />
et traditionelt studie, hvor studieformen<br />
er mere velkendt og ligetil;<br />
noget helt andet er at finde ud af<br />
alt det nye, der ligger i at studere<br />
på RUC, hvor det faglige og det<br />
sociale er tæt viklet sammen. ”Så<br />
det er også et spørgsmål om at<br />
introducere de nye studerende til<br />
at tænke faglighed som andet og<br />
mere end en forelæsning i sociologi<br />
– og måske snarere som et<br />
spørgsmål om forskellige måder at<br />
begå sig på i sit studie”.<br />
Rusvejledningen står således med<br />
den store opgave at skabe rum for<br />
at alle kan være med og blive en<br />
del af fællesskabet på en menings-<br />
fuld måde, hvor de hver for sig og<br />
sammen kan blive sporet ind på<br />
RUC på deres egen måde.<br />
Inkluderende rammer<br />
De sidste par år har der været<br />
fokus på, at en del nye studerende<br />
har følt nogle aktiviteter i introperioden<br />
grænseoverskridende og<br />
ekskluderende. Der er tradition<br />
for at bryde grænser i rusperioden<br />
– men det er meget forskelligt,<br />
hvornår folk føler sig krænket.<br />
Man kan sagtens finde studerende,<br />
der oplever krammeleg som<br />
grænseoverskridende – og det er<br />
ærgerligt når legens formål netop<br />
er, at de nye studerende skal lære<br />
hinanden at kende og føle sig trygge<br />
i den proces.<br />
Det handler ikke om, at rusvejledning<br />
ikke skal udfordre de nye<br />
studerendes grænser - for alene<br />
det at prøve kræfter med <strong>RUCs</strong><br />
studieform sætter nye studerendes<br />
li vsforståelse på spil. Men<br />
Arno pointerer at det ikke handler<br />
om at overskride andres grænser.<br />
Man skal i stedet give de nye<br />
studerende mulighed for selv at<br />
sætte grænsen og selv at tage<br />
den udfordring op, der er tilpas for<br />
dem. ”Når man overskrider andres<br />
grænser bryder man sådan<br />
set ind i folks hjem”. Der er dog<br />
tit nogle sociale normer i spil, der<br />
gør at man ikke altid kan sige fra<br />
– og det er også en del af spillet, at<br />
man skal udfordres. ”Men det skal<br />
være legitimt og muligt at sætte<br />
sin grænse uden at tabe ansigt” .<br />
Arno tager fat i krammelegen som<br />
et eksempel på at sætte rammer<br />
for, at spillet kan spilles på forskellig<br />
måde. Man kan i instruktionen til<br />
legen åbne op for at man har lov til<br />
at eksperimentere med forskellige<br />
måder at hilse på, fx med to fingre<br />
sammen eller ved at give hånd, så<br />
der ikke er noget rigtigt og forkert.<br />
På den måde udfordrer man de<br />
Side 54 6. Hippocampus 2007
enkelte på deres egne præmisser<br />
uden at man overskrider folks<br />
grænser. ”Det er det med at finde<br />
balancen. Det skal jo heller ikke<br />
være det rene fadervor rundt om<br />
bordet hele tiden. Folk er forskellige<br />
og har ikke altid samme behov<br />
og det er svært at rumme alle de<br />
forskellige ønsker for hhv. vild fest<br />
og det med at komme i gang med<br />
det ”faglige” med det samme. Det<br />
gælder jo også i projektgrupperne,<br />
hvor nogen vil have en kammeratskabsgruppe<br />
og andre udelukkende<br />
er fokuseret på effektive<br />
resultater lige fra begyndelsen af”.<br />
Arnos bud er, at man som rusvejledergruppe<br />
skaber forskellige rum,<br />
så man ikke alle sammen behøver<br />
at gøre det samme hele tiden.<br />
Rusvejledningen og RUC<br />
Rusvejledning betyder ikke bare<br />
noget for den enkelte. Det er en<br />
tværfaglig aktivitet, der binder<br />
hum’ere, sam’ere, nat’ere sammen<br />
i en helhed på RUC i og med,<br />
at man som rusvejledere bruger<br />
så meget tid sammen, hvor man<br />
planlægger, udveksler RUC-erfaringer,<br />
hygger og fester. Miljøet<br />
bliver åbnet op i stedet for at man<br />
går rundt og er anonyme overfor<br />
hinanden. Arno pointerer: ”De<br />
mange netværk der dannes i rusperioden<br />
er meget befordrende for<br />
<strong>RUCs</strong> sammenhængskraft. RUC<br />
bliver i denne periode genfortalt<br />
i mange forskellige udgaver og<br />
som rusvejleder bliver man konfronteret<br />
med hvad RUC er og<br />
kan være, hvilket uundgåeligt åbner<br />
op for ens egne positive måde<br />
at lykkes som <strong>RUCs</strong>tuderende i<br />
forhold til egne livsvisioner”. Disse<br />
reflekterede mulighedsfortællinger<br />
bliver ikke kun et aktiv blandt de<br />
10 – 20 % af universitetets første<br />
årgang studerende, der er rusve-<br />
jledere for den nye årgang. De<br />
mange nye gruppearbejder, der<br />
startes op hvert semester, udgør<br />
en kanal hvor disse mulighedsfortællinger<br />
breder sig og bliver reflekteret<br />
på ny i en fortsat proces<br />
på alle universitets årgange. ”Det<br />
er således vigtigt at rusvejledningen<br />
medvirker til at skabe en introduktion,<br />
hvor de nye føler sig<br />
mødt og får en følelse af at være<br />
en del af RUC sammen med dem,<br />
der allerede er her. Rusvejledning<br />
giver dermed muligheder for<br />
at man både som ny og ’gammel’<br />
studerende kan reflektere over sit<br />
studie og engagere sig i at skabe<br />
nogle rammer, der gør en forskel<br />
og udvikler RUC. Og så er det<br />
starten på mange nye venskaber<br />
og spirende fællesskaber, der kan<br />
modnes og gøre RUC til et rart<br />
sted at være”. s<br />
I dybden Side 55
Alkohol er ikke socialiserende<br />
– på den fede måde<br />
Hvis du, som jeg, gik og<br />
troede, at alkohol er et af<br />
de midler, der kan få mennesker,<br />
der ikke kender<br />
hinanden til at ”bonde”,<br />
så tro om igen. I et spændende<br />
og oplysende interveiw<br />
med alkohol- og<br />
specialkonsulent, Kit<br />
Broholm fra Sundhedsstyrelsen,<br />
lægges der op<br />
til helt andre toner, der<br />
bl.a. belyser hvorfor vi<br />
danske unge har denne<br />
indgroede opfattelse og<br />
adfærd - og hvad kan<br />
rus-vejlederne så stille op<br />
med den viden, i forhold<br />
til planlægningen af rusturene?<br />
Af Sarah Hansen,<br />
Sambas 4. Semester<br />
....................<br />
Når unge, navnligt danske mødes<br />
for at socialisere sig, er det meget<br />
almindeligt at alkohol er indblandet.<br />
Det er der vel ingen der<br />
er i tvivl om. Kit Broholm, der er<br />
alkohol- og specialkonsulent i<br />
Sundhedsstyrelsen, fortæller i et<br />
interview til <strong>HippoCampus</strong>, at i<br />
Danmark er man unormal hvis ikke<br />
man drikker alkohol, for faktisk er<br />
det kun 7% der ikke drikker i Danmark,<br />
og det er den laveste andel i<br />
hele Europa. Til sammenligning er<br />
det i Italien 40% der ikke drikker,<br />
og hvor det at drikke offentligt og<br />
miste kontrollen, opfattes som noget<br />
skamfuldt, oplyser Kit Broholm.<br />
Nu er vores kultur ret beset meget<br />
anderledes, og vi befinder os ikke<br />
i Italien, men måske vi kunne lære<br />
noget af dem alligevel. For eksempel,<br />
så har italienske fyre ikke<br />
noget problem med at være meget<br />
flirtende overfor piger og kvinder,<br />
på trods af det meget lave alkoholforbrug,<br />
siger Kit Broholm. Det<br />
kræver selvfølgelig en vis portion<br />
selvtillid, men henvendelser fra<br />
en ædru person, er da klart mere<br />
cool, end fra en der er stander vissen,<br />
vil skribenten gerne tilføje.<br />
Og hvis denne gennemgående<br />
alkoholkultur i Danmark, er udtryk<br />
for et enormt gruppepres, i retning<br />
af at alkohol simpelthen er noget<br />
man må drikke, hvis ikke man vil<br />
adskille sig som en outsider type,<br />
som Kit Broholm siger. Så er det<br />
måske heller ikke så underligt at<br />
vi i Danmark automatisk forbinder<br />
socialisering med alkohol – og det<br />
er da egentligt ikke særlig hensigtsmæssigt.<br />
Relationerne bliver<br />
overfladiske<br />
Kit Broholm kommer med et interessant<br />
eksempel fra interviews<br />
med nogle udvekslingsstuderende,<br />
der har oplevet festkulturen<br />
i Danmark. De siger, det er markant<br />
at de danske unge drikker sig<br />
så beruset, og det virker som om<br />
at det kun er når de er beruset, at<br />
de rigtig tør tage kontakt, - men så<br />
mandag morgen, er det ligesom<br />
om at den kontakt der var, den er<br />
forsvundet! Og så kan den jo ligesom<br />
ikke bruges til noget. Derfor<br />
bør vi unge også diskutere, hvor<br />
meget alkohol er værd som social<br />
motor, når de relationer man kan<br />
få, når man har mistet kontrollen,<br />
åbenbart ikke er så bæredygtige<br />
efter man er blevet ædru igen.<br />
Hvis udgangspunktet er, at jeg skal<br />
være beruset, for at tage kontakt<br />
til andre mennesker - så har man<br />
også lagt en norm indover sig selv<br />
og sit eget liv som begrænser een,<br />
man lærer simpelthen ikke at stole<br />
på, at det her det kan jeg sagtens,<br />
også i fuldstændig ædru og klar tilstand,<br />
konkluderer Kit Broholm.<br />
Socialiseringen hæmmes<br />
Men hvad er det egentligt der sker<br />
i kroppen, når man drikker? Hertil<br />
svarer Kit Broholm at, alkohol er<br />
et organisk opløsningsmiddel, der<br />
virker bedøvende på hjernen, og<br />
som hæmmer alle de mere finjusterende<br />
dele af hjernen, og navnlig<br />
de dele hvor man skal prøve at vurdere<br />
risko og hvad der kan give en<br />
selv problemer, altså vurdere hele<br />
det sociale felt. Så man kan sige at<br />
det faktisk er et stof der hæmmer<br />
ens sociale kompetence. Og eftersom<br />
det helt store projekt i den<br />
aldersgruppe, er at etablere relationer<br />
til andre unge mennseker, så<br />
kan man jo undre sig over at man i<br />
Danmark, har valgt at handicappe<br />
sig selv på forhånd. Hvis man drikker<br />
en enkelt genstand eller to, så<br />
er man afslappet på et niveau, der<br />
gør at tingene kan komme til at<br />
glide, men hvis man drikker meget<br />
mere end det, så begynder man<br />
at komme ind i en proces hvor det<br />
faktisk fungerer omvendt, siger Kit<br />
Broholm.<br />
En rigtig mand?<br />
Da jeg spørger ind til årsagerne<br />
omkring unges alkohol-adfærd,<br />
Side 56 6. Hippocampus 2007
eferer Kit Broholm til en bog der<br />
hedder ”Unge, fester og alkohol”<br />
redigeret af Peter Gundelach og<br />
Margaretha Järvinen, som har<br />
lavet 28 fokus-gruppeinterveiws<br />
med unge. Forfatterne har prøvet<br />
at finde frem til nogle mekanismer,<br />
som man ifølge Kit Broholm bærer<br />
med sig, også når man kommer på<br />
universitetet. For drengenes vedkommende,<br />
handler det i høj grad<br />
om at deres manddighed testes,<br />
ifht deres evne til at drikke alkohol.<br />
Hvis man afstår fra at drikke alkohol,<br />
eller drikker det meget moderat<br />
og dermed ikke er med på ”hvor<br />
meget kan du klare - målingen”,<br />
så bliver man enten betragtet som<br />
umoden, eller som en der ikke er<br />
helt en mand. Og lige præcis i den<br />
periode hvor man er ved at få sin<br />
kønsidentitet på plads, er det jo et<br />
kæmpe problem, hvis man skal<br />
beklikkes på sin manddighed. Derfor<br />
gør man alt for at leve op til de<br />
forventninger der er omkring, hvad<br />
en rigtig mand gør. For pigernes<br />
vedkommende, viser undersøgelsen,<br />
at man bliver betraget som<br />
umoden og barnlig, hvis man ikke<br />
drikker alkohol. Man bliver også<br />
betragtet som en der ikke rigtig<br />
yder noget til festen, hvis ikke man<br />
drikker sig beruset på et nivaeu,<br />
hvor man bliver tilgængelig for de<br />
ældre drenge, for ellers er man en<br />
kedelig type! - Lyder konklusionen<br />
fra de empiriske studier.<br />
Samspil, ikke stang(stiv)-spil<br />
Kit Broholm har gjort sig nogle<br />
tanker om denne mindre heldige<br />
udvikling, og hun fortæller, at vi<br />
har lavet nogle typer og ritualer der<br />
navnligt i de unge år, får eskaleret<br />
alkoholforbruget til det ekstreme,<br />
og hvor det at miste kontollen med<br />
sig selv, nærmest bliver et ideal.<br />
Vi kan jo se at når man kommer<br />
fra folkeskolen til gymnasiet, stiger<br />
forbruget massivt, og hvis man lavede<br />
en lignende undersøgelse på<br />
et universitet, så ville jeg tro, at det<br />
samme gjaldt der, siger Kit Broholm.<br />
Derfor synes hun, at der må<br />
være nogle ambitioner, om at være<br />
sammen på en måde hvor alkohol<br />
ikke er en nødvendig ingrediens.<br />
Hun har spurgt sig selv, hvad ville<br />
der ske hvis man i stedet for at introducere<br />
alkohol, som middel for<br />
overhovedet at klare ungdomslivet,<br />
i stedet lavede danseundervisning<br />
og lærte hvordan man kan<br />
have et samspil med nogen af det<br />
modsatte køn? Det kan jo være alt<br />
fra afrikansk trommedans til hvad<br />
ved jeg, alle mulige slags former<br />
for dansemæssige rytmer, som<br />
dels kræver at man gør noget andet<br />
end man plejer, og dels kræver<br />
at man indgår i en form for samspil<br />
med andre mennesker, og dermed<br />
ville man få nogle blivende kompetencer,<br />
pointerer Kit Broholm.<br />
Alkoholpolitik på RUC<br />
Vi har en alkoholpolitik på RUC,<br />
der også indbefatter RUS-arrangementer,<br />
hvor indledningen<br />
lyder ” Det er afgørende at RUS<br />
vejlederne, ikke lægger op til<br />
– men i stedet forhindrer overstadig<br />
beruselse”... ”Ingen lege og<br />
konkurencer hvor det indebærer<br />
at de, der drikker mest vinder, eller<br />
hvor der forudsættes alkoholindtagelse<br />
for at være med ...” (Se<br />
hele notatet på www.ruc.dk/ruc/<br />
internesider/#stud). Citatet taler for<br />
sig selv, og med alkoholkonsulentens<br />
interessante perspektiver in<br />
mente, er der hermed åbnet op<br />
for nogle vigtige overvejelser omkring<br />
alkoholkulturen, der specielt<br />
burde overvejes ifht planlægningen<br />
af rusturene for de kommende<br />
ruslinge. Afslutningsvis påpeger Kit<br />
Broholm, at det er de unge mænd<br />
ml 15 – 25 år, der har den største<br />
andel af drikkeorgiet. Og derfor<br />
skal Sundhedsstyrelsens anbefaling<br />
om max 5 genstande tages<br />
fuldstændigt alvorligt, både fordi<br />
man fungerer bedst, når man drikker<br />
under, og fordi ens risiko, både<br />
for ulykker og senere sygdsomme<br />
stiger, hvis man drikker mere end<br />
5 genstande, lyder opfordringen<br />
fra Kit Broholm. s<br />
I dybden Side 57
Det skønne folkefærd<br />
Hvad er det, der gør, at<br />
folk melder sig som rusvejledere,<br />
så RUC-traditionen<br />
kan leve videre år<br />
efter år? Hippocampus<br />
har spurgt tre studerende,<br />
hvorfor man bliver<br />
rusvejleder.<br />
Af June Risum Scheibel<br />
....................<br />
Hvert år i august er der op mod<br />
100 studerende, der afsætter en<br />
måned af deres sommerferie som<br />
frivillige på RUC. Kenneth, Nina<br />
og Jens giver her deres bud på,<br />
hvad der har motiveret dem til at<br />
melde sig for enten første eller<br />
femte gang.<br />
Den gamle hund gør stadig<br />
Til sommer ruller Kenneth Jacob-<br />
Jens Elmerdahl Olsen, læser<br />
molekylærbiologi og kemi. Rusvejleder<br />
i 2004 og 2005. Har<br />
desuden været aktivist i forbindelse<br />
med rusvejledningen.<br />
sens fire hjul hen mod en ny omgang<br />
rusvejledning for femte år i<br />
træk.<br />
”Fire uger er lang tid at bruge sammen,<br />
så der skal selvfølgelig være<br />
plads til alle”, slår han fast som<br />
betingelse for en vellykket rusperiode.<br />
Han har været med til at modtage<br />
nye studerende på både Sambas<br />
og Humbas for ikke altid ”at<br />
koge suppe på den samme høne”,<br />
forklarer Kenneth fra sin kørestol.<br />
Det har givet ham et bredt kendskab<br />
til rusvejledningen.<br />
”En perfekt rusvejledning er, når<br />
man fungerer godt sammen socialt<br />
og arbejdsmæssigt. Derfor<br />
må man også for så vidt muligt<br />
tilgodese alles interesser og små<br />
særheder og implementere kompromisløsninger,<br />
så alle kan føle<br />
sig til rette”, siger han.<br />
Kenneth tilføjer, at han gang på<br />
gang oplever en ny sammenskruet<br />
periode, som er nuanceret og<br />
spændende fra år til år. Det er den<br />
vigtigste grund til hans massive<br />
incitament for at medvirke i rusvejledningen<br />
igen.<br />
”Forhåbentlig vil de kommende<br />
ruslinge opleve en periode, der for<br />
dem og mig vil blive et fantastisk<br />
minde”.<br />
Idéer og nye indfald<br />
Nina læser sit fjerde semester på<br />
Sambas og har ikke tidligere været<br />
rusvejleder. Men hun er glad for<br />
det sociale liv på RUC og har derfor<br />
meldt sig som rusvejleder til<br />
sommer.<br />
”Mit kendskab til rusvejledningen<br />
er baseret på, hvad jeg oplevede<br />
under min egen introperiode, og<br />
hvad jeg har fået fortalt”, forklarer<br />
hun.<br />
Hun forventer mest af alt at få en<br />
måned med gode oplevelser sammen<br />
med en masse gamle og nye<br />
venner.<br />
”Samtidig får jeg mulighed for at<br />
bidrage til, at den nye årgang får<br />
Side 58 6. Hippocampus 2007
en lige så sjov start, som jeg selv<br />
havde på RUC”, siger hun.<br />
Nina håber, at rusvejledningen<br />
også er en måde, hvor hun kan få<br />
nye udfordringer.<br />
”Det er et sted, hvor der er plads<br />
til og mulighed for at afprøve idéer<br />
og nye indfald.”<br />
Ingen skuffelse<br />
Jens var rusvejleder for første<br />
gang, da han gik på Natbas i<br />
2004. Der er tradition for en stor<br />
opbakning til introduktionen af nye<br />
studerende på RUC.<br />
”Vores rusvejledere havde gjort det<br />
rigtig godt, så vi havde fået en god<br />
start på vores studie. Den fornemmelse<br />
ville jeg gerne give videre<br />
til næste hold Nat’ere”, siger han<br />
og understreger, at han synes, at<br />
det er sjovt at arrangere ting, og<br />
se folk blive glade for det, han har<br />
lavet.<br />
Tiden som rusvejleder betyder<br />
også, at man møder en masse<br />
studerende fra de andre huse herude,<br />
fortæller Jens.<br />
”Vi havde en rigtig skæg rusvejle-<br />
Kenneth Jacobsen, bachelor i virksomhedsstudier og filosofi.<br />
Har nu meldt sig som rusvejleder for femte år i<br />
træk.<br />
derperiode sammen, og mange af<br />
dem snakker jeg med den dag i<br />
dag. At jeg havde mødt så mange<br />
sjove mennesker gjorde, at jeg<br />
meldte mig igen året efter. Jeg<br />
blev ikke skuffet.”<br />
For Jens har rusvejledningen været<br />
en indgang til at engagere sig i flere<br />
ting i RUC-sammenhænge. Siden<br />
har han været med som ’aktivist’<br />
ved forskellige arrangementer for<br />
at opleve det, han beskriver som<br />
et ”skønt folkefærd”. s<br />
Brug dine akademiske kompetencer<br />
og bliv journalist på RUC.<br />
JR - fagforening for journalister og kommunikatister på RUC<br />
I dybden Side 59
Flerkulturel rustur?<br />
“Tænk uden for kassen”.<br />
Så kort er Lises råd til<br />
kommende rusvejledere.<br />
Da Lise selv var på rustur<br />
på HIB (Humanistisk<br />
International Basis)<br />
for et par år siden blev<br />
hun frustreret over det,<br />
hun oplevede som en<br />
meget snæver definition<br />
af, hvad der skal til for at<br />
være sammen socialt.<br />
af Daniel Henschen<br />
....................<br />
Monokultur-monopol-tankegangen<br />
Lise kritiserer det hun kalder<br />
“monokultur-monopol-tankegangen”,<br />
som hun ikke synes hører<br />
hjemme på en international linje<br />
med folk fra forskellige lande “Jeg<br />
flovede mig over at være del af et<br />
show, hvor troen på laveste fællesnævner<br />
som samlende kraft var<br />
grundlæggende - selv på et universitet.”.<br />
Efter Lises mening blev<br />
sexhumor og druk gjort til grundlag<br />
for et fællesskab, der byggede på<br />
en “selvfed” forståelse af at være<br />
frigjort, ung og fordomsfri. “Argumentet<br />
fra mine medstuderende,<br />
når jeg diskuterede temaerne med<br />
dem, var at det fik folk til at slappe<br />
af - sexhumor og alkohol - men det<br />
virkede omvendt på mig. Selvom<br />
man ikke har drukket, går folk automatisk<br />
ud fra at man er fuld når<br />
man slår sig løs på et dansegulv.<br />
For man kan jo kun have det sjovt<br />
når man er fuld. Hvis man ikke<br />
vil drikke er man kedelig, og hvis<br />
man prøver at sætte nogle andre<br />
dagsordner synes folk det er<br />
noget mærkeligt noget.” Det blev<br />
ganske vist understreget at alle<br />
skulle kunne være med, og at det<br />
var i orden ikke at drikke sig fuld.<br />
Men når det fx kom til natteløbet<br />
og den afsluttende ‘togafest’, så<br />
var udgangspunktet at det gjalt<br />
om at blive fuld. Hvis man ikke var<br />
med på det, kunne man få lov at<br />
gå rundt og se på udefra.<br />
Rustur skal bygge på det<br />
man har til fælles<br />
Jeg spørger Lise, om man ikke må<br />
acceptere, at et introforløb bygger<br />
på en dansk studenterkultur, bl.a. i<br />
forhold til alkohol. Dét synes Lise<br />
er en meget konservativ holdning,<br />
der ikke bygger på de ting, man<br />
rent faktisk har til fælles. “Kunne<br />
man ikke lave introforløbet ud fra<br />
de ting vi deler som nye studerende<br />
på HIB. Det er jo interessen<br />
for et internationalt eller interkulturelt<br />
område, man kunne da lave<br />
masser af hylende morsomme,<br />
interessante og helt sikkert også<br />
platte ting der tager udgangspunkt<br />
i dét.” Men det er ikke Lises oplevelse<br />
at det kun er HIB, der har brug<br />
for nytænkning. Hele RUC kunne<br />
have godt af et opgør med det,<br />
Lise kalder den “konservative rustur”.<br />
På HIB blev rusturen for Lise<br />
et symbol på, at et internationalt<br />
studie kræver ekstra opmærksomhed.<br />
“Der er kulturforskelle, sproglige<br />
forskelle og så videre. Hvis<br />
dette skal være en force, skal man<br />
tænke det ind, også i de sociale arrangementer<br />
der planlægges. Det<br />
“Hele RUC kunne<br />
have godt af et opgør<br />
med den konservative<br />
rustur”<br />
kræver mere af introvejlederne,<br />
og derfor synes jeg også de skal<br />
have mere støtte i planlægningsfasen.”<br />
Rusturen spiller en vigtig<br />
rolle på RUC, som det sted hvor<br />
man første gang møder sine kommende<br />
studiekammerater. Så efter<br />
Lises mening er det vigtigt at rusturen<br />
kan rumme alle studerende<br />
uanset kultur eller holdning til sex<br />
og alkohol.<br />
”Da jeg gik på HIB, skete der ofte<br />
det at projektgrupperne ikke var<br />
særlig blandede, der var en stærk<br />
tendens til at det var danskere der<br />
skrev projekter sammen, og internationale<br />
studerende der skrev<br />
sammen. Jeg mener ikke, at rusturen<br />
bidrog konstruktivt til at skabe<br />
fællesskaber på tværs af kulturer<br />
og sprog. Måske tværtimod.”<br />
Side 60 6. Hippocampus 2007
Hvorfor er rusvejledningens traditioner så hellige?<br />
Rusvejlederne sætter<br />
nogle gruppedynamikker<br />
i gang på rusturen, som<br />
de ikke kan eller prøver<br />
på at kontrollere. Indholdet<br />
er ofte uigennemtænkt<br />
og dumt. Agnete satte<br />
spørgsmålstegn ved<br />
ukontrollerede gruppedynamikker<br />
og stereotype<br />
kønsroller, og svaret var:<br />
“Det er jo en tradition”<br />
Af Helga Mathiassen, natbas<br />
....................<br />
Rusvejlederne tager slet ikke<br />
ansvar for, hvad det er for nogen<br />
processer de sætter i gang, når<br />
de lægger en dagsorden med så<br />
meget druk og samtidig gejler folk<br />
op i en helt overgearet stemning.<br />
Det mener Agnete fra sambas, der<br />
selv havde en meget dårlig oplevelse<br />
med sin rustur.<br />
“Folk var efter en fodboldkamp blevet<br />
meget fulde og var helt op at<br />
køre. Vi skulle køres i varevogne<br />
med sort plastic for ruderne hen<br />
til en skattejagt. Da jeg bliver let<br />
køresyg, bad jeg om at komme<br />
til at sidde på forsædet, men rusvejlederen<br />
forsikrede mig om, at<br />
han ville køre forsigtigt,” fortæller<br />
Agnete. De andre i bilen var imidlertid<br />
af en anden holdning og<br />
råbte til chaufføren, at han skulle<br />
køre vildere. Det gjorde rusvejlederen<br />
så. “Det endte med, at jeg<br />
begyndte at råbe og græde, før de<br />
forstod, at jeg var køresyg og var<br />
ved at brække mig.”<br />
Rusvejlederens forklaring var, at<br />
de havde haft et psykologikursus,<br />
hvor de havde lært, at man<br />
skulle overskride folks grænser for<br />
at danne en god gruppe. “Det er<br />
ikke nogen der skal påtage sig at<br />
overskride mine grænser for mig<br />
“Der er ikke nogen der skal<br />
påtage sig at overskride<br />
mine grænser for mig”<br />
– det skal jeg nok selv stå for,”<br />
fastslår Agnete, der mener, at der<br />
er masser af måder at danne et<br />
godt fællesskab på, uden at det<br />
bliver grænseoverskridende. “Jeg<br />
synes, at det var en meget problematisk<br />
begrundelse han gav.<br />
Man må jo tage ansvar for det man<br />
laver og ikke bare henvise til, at<br />
“det har vi bare fået at vide”. Man<br />
sætter nogle processer i gang,<br />
som man ikke kan styre – ud fra<br />
et pseudopsykologisk grundlag<br />
om, at det er sådan man danner<br />
gode grupper. Det var ikke meget<br />
fantastisk fællesskab jeg fik ud af<br />
den rustur.”<br />
Tradition var<br />
bedste argument<br />
Noget andet Agnete kritiserer ved<br />
rusturen er mande-kvindebaren,<br />
hvor mændene skulle rundt på en<br />
mark og råbe “pik” og “fisse”, men<br />
kvinderne skulle spise briemadder.<br />
“Jeg var simpelthen ved at brække<br />
mig over at få trukket sådan nogle<br />
kønsroller ned over hovedet. Hvorfor<br />
har man på en højere uddannelsesinstitution<br />
et så ureflekteret<br />
forhold til kønsroller?” spørger<br />
Agnete. Det spurgte hun også en<br />
rusvejleder om, og argumentet for,<br />
at det skulle foregå på den måde<br />
var, at det var vigtigt at holde på<br />
formerne på rusturene – det er jo<br />
tradition. “Nu har rusvejlederne<br />
været på RUC i et år – måske var<br />
det vigtigste ikke at holde fast i nogen<br />
traditioner, og slet ikke uden<br />
at overveje, hvad det er for en kultur<br />
de viderefører.”<br />
Rusturen er det værste<br />
Resten af rusperioden synes<br />
Agnete var fin.”Det er helt klart<br />
rusturen, jeg mener, er et problem.<br />
I dagene på RUC lærte vi at<br />
finde rundt på universitet og fik at<br />
vide, hvor man skal henvende sig<br />
hvornår, og man lærte hinanden at<br />
kende på en stille og rolig måde.”<br />
Agnete lægger vægt på, at hun<br />
ikke vil hænge nogen bestemte<br />
personer ud, men at hun synes<br />
det er vigtigt at problematisere den<br />
måde rusturen foregår på nu. “En<br />
af rusturens opgaver er at danne<br />
et fællesskab, som inkluderer alle.<br />
Men jeg synes det bliver ekskluderende<br />
som det er nu. Jeg har<br />
mange rigtig gode venner på RUC,<br />
men de venskaber har jeg primært<br />
dannet gennem gruppearbejdet<br />
siden hen.”<br />
For at gøre rusturen bedre mener<br />
Agnete, at der skal være mere indhold<br />
og at man skal tænke meget<br />
mere over, hvad det er for en kultur<br />
man gerne vil lægge op til på universitetet,<br />
og hvordan man så skal<br />
lægge op til den “Jeg fatter ikke, at<br />
“traditioner” kan bruges som argument<br />
for, hvordan man vælger at<br />
opbygge en rustur. Det er simpelthen<br />
for ureflekteret.” s<br />
I dybden Side 61
Socialvidenskab eller kaos?!<br />
Maj Blankenberg og<br />
Mads Strarup<br />
Studerende, Socialvidenskab<br />
....................<br />
I disse forårsdage går mange<br />
RUC-studerende rundt og overvejer,<br />
hvorledes deres fremtidige<br />
studierelaterede færd på RUC,<br />
de næste mange semestre, skal<br />
forme sig. De studerende kan<br />
blandt andet søge råd og information<br />
om de enkelte studieretninger<br />
i studieguiden. Under beskrivelsen<br />
af Socialvidenskab bliver<br />
det beskrevet, hvorledes faget er<br />
opbygget, det faglige indhold mm.<br />
Denne beskrivelse er vi på sin vis<br />
ikke uenig i – vi har været glade<br />
for gå på studiet og har overordnet<br />
været tilfredse med forelæsningerne<br />
samt det faglige niveau.<br />
Dog mener vi, at der for studerende,<br />
der overvejer at læse Socialvidenskab<br />
i fremtiden, er en<br />
række strukturelle og organisatoriske<br />
forhold på studiet, som man<br />
bør være klar over. Forhold, hvis<br />
kaotiske tilstand, ikke bliver fremhævet<br />
i studieguiden.<br />
Disse forhold var blandt andet en<br />
del af en kritik, som undertegnede<br />
rejste internt på Socialvidenskab<br />
allerede før jul. På baggrund af<br />
blandt andet vores kritiske indlæg<br />
blev det i den halvårlige evaluering<br />
af første modul på Socialvidenskab<br />
(SV1) besluttet, at logistikken<br />
omkring SV1-kurset for fremtiden<br />
skal på plads (aflysninger, flytninger<br />
af forelæsninger, koordinering<br />
mellem undervisere af kursusgangenes<br />
indhold). Dog har vi på<br />
det efterfølgende semester (SV2)<br />
erfaret, at intensionerne, omkring<br />
en fremtidig opgradering af logistikken,<br />
ikke stemmer overens med<br />
de konkrete tiltag. Tværtimod.<br />
Et eksempel er den manglende<br />
information omkring to aflyste<br />
forelæsninger på SV2-grundkurset.<br />
Den ene blev aflyst via den<br />
interne mailingliste, mens den anden<br />
først blev aflyst, da de studerende<br />
sad i auditoriet og ventede<br />
forgæves. Forelæsningen skulle<br />
holdes af en – da kompendiet blev<br />
optrykt i efteråret – unavngiven<br />
gæsteforelæser. Vi kontaktede<br />
sekretæren, hvor vi fik oplyst, at<br />
man havde glemt at ’booke’ en sådan(!).<br />
Begge forelæsningsgange<br />
bliver således, på forskellig vis,<br />
aflyst. Efterfølgende blev der derimod<br />
ikke meldt erstatningsdatoer<br />
ud. Forelæsningerne forsvandt<br />
så at sige ud af semestret. Efter<br />
påske meldte sekretæren ud – på<br />
opfordring fra studerende – at de<br />
to forelæsninger ikke vil blive erstattet,<br />
men hvis de studerende<br />
ønskede det, kunne man – i grupper<br />
eller enkeltvis – møde op på<br />
forelæserens kontor, og få en kort<br />
gennemgang af forelæsningens<br />
indhold, samt en række relevante<br />
litteraturhenvisninger. Hvordan<br />
dette kan betragtes, som nogen<br />
form for erstatning kan være svært<br />
at forstå?! Desuden er det til stor<br />
undren for os, at der ikke kommer<br />
en generel udmelding til de studerende<br />
fra den kursusansvarlige<br />
studieleder på Socialvidenskab.<br />
Dette forekommer os paradoksalt<br />
idet, at det netop var logistikken<br />
(bl.a. aflysninger af forelæsninger)<br />
omkring studiet, der skulle være<br />
på plads.<br />
Generelt er der en stemning på<br />
studiet, hvor det konstant er de<br />
studerende, der skal holde de<br />
planlægningsansvarlige op på at<br />
studiet ’hænger sammen’. Det<br />
virker som om, at man prøver at<br />
løse problemerne ved enten at<br />
glemme dem eller lukke øjnene<br />
for dem. Desuden er det på ingen<br />
måde tydeligt, hvor ansvaret ligger.<br />
Studielederen (tidligere tovholder)<br />
blev blandt andet udskiftet<br />
ved overgangen mellem de to semestre,<br />
så hvem skal man rette<br />
kritikken mod?! Hvem sidder med<br />
ansvaret? Det er der vist ingen,<br />
der rigtig ved.<br />
På SV2, især mod afslutningen af<br />
kurserne, har en række forelæsere<br />
og undervisere på grundkurset,<br />
værksteds- og metodeseminarer<br />
flere gange ytret manglende<br />
forståelse for det ringe opbud af<br />
studerende på de respektive kurser.<br />
Dette er i sig selv forståeligt<br />
nok idet, at det er i de studerendes<br />
egen interesse at modtage undervisningen.<br />
Men, alt andet lige, så<br />
er det måske ikke så uforståeligt<br />
at de studerende, efter to semestre<br />
med svag eller helt manglende<br />
organisatorisk struktur og styring,<br />
er begyndt at blive en kende opgivende<br />
overfor Socialvidenskabsstudiet.<br />
Trægheden hos de<br />
studerende er måske begyndt at<br />
indfinde sig, når man ikke føler at<br />
strukturen på og styringen af Socialvidenskab<br />
stemmer overens<br />
med den seriøsitet overfor studiet,<br />
som mange studerende startede<br />
med ved semesterstart i september.<br />
Til alle de studerende som i dette<br />
øjeblik sidder med hovederne begravet<br />
i studieguiden for at finde<br />
hoved og hale på fremtiden på<br />
RUC. Overvej nøje hvad I vælger?<br />
Kontakt studerende på de studieretninger,<br />
som I ønsker at vide<br />
mere om. Studiernes indre tilstand<br />
er i realiteten ikke altid, som de på<br />
fineste vis bliver beskrevet i studieguiden.<br />
s<br />
Side 62 6. Hippocampus 2007
Socialvidenskab eller kaos: svar<br />
De to studerende udtrykker berettiget<br />
frustration over logistiske<br />
problemer på SV1 og SV2. Der<br />
har været problemer med et par<br />
forelæsninger, der er blevet aflyst<br />
plus at aflysningen blev meldt<br />
for sent ud til de studerende. Det<br />
er naturligvis yderst beklageligt<br />
– den situation burde have været<br />
håndteret bedre. Ved årsskriftet<br />
skete der det, at socialvidenskab<br />
gik fra kun at have en såkaldt ’tovholder’<br />
til at få en egentlig studieleder.<br />
Det skulle føre til både bedre<br />
planlægning og kontinuitet. Men<br />
desværre førte omstruktureringen<br />
samt det faktum, at der har været<br />
to forskellige personer involveret i<br />
de to funktioner altså beklageligvis<br />
til logistiske uregelmæssigheder.<br />
Vi arbejder på og regner med, at<br />
den nye studielederfunktion vil bidrage<br />
til, at den slags problemer<br />
ikke opstår igen. s<br />
Med venlig hilsen<br />
Yvonne Mørck<br />
Studieleder for Socialvidenskab<br />
Debat Side 63
Disciplinering i det offentlige rum<br />
<strong>HippoCampus</strong>-redaktionen<br />
har med stor interesse<br />
læst institutledernes<br />
debatindlæg i RUCnyt<br />
nummer 10: ”Hold hjertet<br />
varmt og krudtet tørt”.<br />
I sandhed en original<br />
overskrift. Desværre når<br />
debatindlægget allerede<br />
klimaks her, og resten er<br />
mildt sagt forstemmende.<br />
Efter grundig gennemlæsning<br />
har vi nået den<br />
konklusion, at <strong>RUCs</strong> nye<br />
institutledere forveksler<br />
livet i bølgestrømmen<br />
med livet i følgestrømmen.<br />
Af Nina Trige Andersen, på vegne<br />
af redaktionen<br />
....................<br />
Det seneste år på RUC med ny<br />
ledelse og ikke mindst ny ledelsesstil<br />
har været præget af en<br />
forandringsdynamik, der ikke har<br />
efterladt meget rum til refleksion,<br />
kritik eller alternative bud på, hvor<br />
RUC skal bevæge sig hen. Nu har<br />
de seks nye institutledere med<br />
debatindlægget slået fast med<br />
syvtommersøm, at sådan skal det<br />
fortsætte: ”Kursen er lagt”, som de<br />
udtrykker det. Vi hører trommerne<br />
på galejerne. Dum - dum - dum<br />
- dum. De, der ikke vil ro i den<br />
nye takt, er blot ikke gearet til det<br />
nye tempo, eller har endnu ikke<br />
forstået, hvor de nye vinde blæser<br />
os hen.<br />
Vi har forstået!<br />
Den mulighed, som den nye ledelse<br />
ikke synes at ville anerk-<br />
På <strong>HippoCampus</strong> lader vi os ikke kyse af kaptajnens<br />
lakajer. Vi er stolte af at være drømmere – men forlader<br />
os ikke på tryllestøv. Bevæbnet med visioner opfordrer<br />
vi <strong>RUCs</strong> menige pirater til mytteri.<br />
ende, er, at vi netop har forstået,<br />
hvilken vej de nye vinde blæser<br />
– og alligevel insisterer på en<br />
grundlæggende anden retning.<br />
Som bekendt er vi på <strong>HippoCampus</strong><br />
store tilhængere af både forandringer<br />
og havmetaforer. Blot<br />
søger vi ikke livet i slipstrømmen<br />
på magthavernes slavegalejer,<br />
men derimod i de modstrømninger,<br />
der konstant forsøger at få<br />
galejerne ud af kurs. Og kæntrer<br />
der en galej eller to i processen, ja<br />
så hører I ikke os begræde det.<br />
Et skinnende æble<br />
Vores første reaktion på debatindlægget<br />
var: ”kunne de ikke bare<br />
have givet rektor et skinnende<br />
æble i stedet for at trætte RUCnyts<br />
læsere med denne tirade af<br />
uselvstændige lovprisninger?”<br />
Men nej, det handler om mere end<br />
blot at indynde sig hos rektor. Institutledernes<br />
selvdisciplinering i det<br />
offentlige rum handler i ligeså høj<br />
grad om disciplinering af en eventuel<br />
opposition til de nye koordinater<br />
i den kurs, som kaptajnen<br />
har udstukket. Enhver opfordring<br />
til mytteri skal manes i jorden,<br />
før den end formuleres. De af os,<br />
som måtte være skeptiske overfor<br />
retningen er bagstræberiske og<br />
destruktive drømmere, der sætter<br />
vores lid til tryllestøv og ønskeøer.<br />
Vi kan vælge at rette ind eller gå<br />
planken ud.<br />
Mytteri<br />
Men på <strong>HippoCampus</strong> lader vi os<br />
ikke kyse af kaptajnens lakajer. Vi<br />
er stolte af at være drømmere –<br />
men forlader os ikke på tryllestøv.<br />
Bevæbnet med visioner opfordrer<br />
vi <strong>RUCs</strong> menige pirater til mytteri.<br />
Vores visioner indebærer at studerende<br />
og ansatte – VIP’ere såvel<br />
som TAP’ere – igen tager ejerskab<br />
over vores universitetscenter. Deri<br />
ligger mytteriet. Hvis mennesker<br />
gennem historien havde accepteret<br />
herskende forestillinger om,<br />
hvordan verden så ud og blot sejlet<br />
efter de koordinater, som var udstukket<br />
ovenfra, ville verden ende<br />
ved horisontlinjen, kræft ville blive<br />
behandlet med igler og social mobilitet<br />
betragtes som blasfemi mod<br />
den af Gud indstiftede orden.<br />
I stedet for at tilpasse os kravene<br />
om øget markedsliggørelse af forskning<br />
og uddannelse, må vi insistere<br />
på, at et universitet skal have<br />
økonomisk og åndelig frihed for at<br />
kunne kaldes et universitet.<br />
Frygtløst og uden kontrol<br />
Vi skal samarbejde eksternt og<br />
gøre en dyd ud af at formidle<br />
vores forskningsresultater, javel<br />
– så langt er vi enige med institutlederne.<br />
For eksempel kunne<br />
formidlingsstrategier være en integreret<br />
del af projektarbejdet, som<br />
dermed altid skulle munde ud i en<br />
populærvidenskabelig artikel, et<br />
radioindslag, et website eller lignende<br />
– en indsats som naturligvis<br />
skulle medregnes i den samlede<br />
arbejdsbyrde, akkurat som<br />
et eventuelt krav til forskere om<br />
at skrive en kronik, hver gang de<br />
har har lavet en intern publicering,<br />
Side 64 6. Hippocampus 2007
nødvendigvis må medregnes i den<br />
samlede arbejdsbyrde med dertil<br />
hørende ekstra ressourcer.<br />
Men formålet med formidlingen<br />
skal være at bidrage med kritiske<br />
indspark til samfundsudviklingen i<br />
kollektiv forstand. Ikke at bidrage<br />
med forudbestilte forskningsresultater<br />
til specifikke virksomheders<br />
profitoptimering eller bestemte<br />
politiske ideers hegemoni (jf. citat<br />
2).<br />
Vi skal stille krav til os selv og hinanden<br />
om at yde vores bedste<br />
som studerende og forskere, men<br />
ikke acceptere hverken peer reviewing,<br />
hvis konsekvenser – tilsigtet<br />
eller utilsigtet – er yderligere<br />
marginalisering af alternative<br />
ideer og forskningsresultater, eller<br />
idiotiske pointsystemer og kontrollerede<br />
publiceringsstrategier,<br />
der stresser forskerne og sænker<br />
niveauet (jf. citat 3).<br />
Ikke mindst skal vi altid sejle<br />
frygtløst mod horisonten, også når<br />
vi ikke aner, hvad vi vil støde på,<br />
eller om vi ender tilbage ved udgangspunktet.<br />
Reflekteret forandring på<br />
åbent hav<br />
Institutlederne har set i tidens<br />
tegn, at nye uddannelser må<br />
påbegyndes i hastigere tempo og<br />
at gamle studieretninger vil dø ud,<br />
fordi søgningen daler (jf. citat 5).<br />
Man behøver dog ikke være sentimental<br />
for at mene, at et universitet<br />
ikke blindt skal lade sig styre<br />
af kortvarige udsving, der måskemåske<br />
ikke er udtryk for en reflekteret<br />
og nødvendig forandring.<br />
Herfra skal også lyde en beskeden<br />
opfordring til at få styr på de nye<br />
uddannelser og toninger, som er<br />
oprettet de seneste år, inden man<br />
påbegynder nye. Selv en nok så<br />
velpoleret brandingstrategi kan<br />
ikke skjule det forhold, at uddannelsesprofiler<br />
som International<br />
Business Studies eller toninger<br />
som Museumsformidling opfattes<br />
som en fis i en hornlygte af mange<br />
studerende.<br />
Selv en nok så velpoleret brandingstrategi kan ikke<br />
skjule det forhold, at uddannelsesprofiler som International<br />
Business Studies eller toninger som Museumsformidling<br />
opfattes som en fis i en hornlygte af<br />
mange studerende.<br />
Når forskere får frihed til at danne<br />
forskergrupper ud fra fagligt engagement<br />
og studerende får frihed<br />
til at udvikle deres intellektuelle begejstring<br />
i samspil med hinanden<br />
og overskudsagtige forskere, sker<br />
der ting og sager på universitetet<br />
– og det munder ofte ud i ny og<br />
uventet viden og nye netværk, fag<br />
og studieretninger. Denne proces<br />
trives og udvikles kun i bølgeskvulp<br />
på åbent hav. I indhegnede opdræt<br />
bliver alle fisk ens.<br />
Tænd nødlysene<br />
I debatindlæggets afsluttende fanfare<br />
– som om nogen på dette tidspunkt<br />
var i tvivl – sværger institutlederne<br />
atter deres troskab mod<br />
kaptajnen:<br />
”Vi er kommet et stykke af vejen<br />
mod målet om at skabe det nye<br />
RUC, altså ‘RU’ (Roskilde Universitet).<br />
Vi håber og ønsker stærkt,<br />
at processen fortsætter. Vi er langt<br />
fra i sikker havn. Men den rette<br />
kurs er lagt synes vi. Der skal ikke<br />
være tvivl om, at vi 6 vil bidrage<br />
positivt og konstruktivt til at styrke<br />
den igangværende reform.”<br />
Her må alle nødlys tændes hos<br />
det koralelskende folk på RUC:<br />
Vores universitetscenter må for<br />
alt i verden aldrig lægge til kaj i en<br />
”sikker havn”. I stilstanden er jo<br />
døden.<br />
Nedenstående skal sættes op i en<br />
spalte langs med debatindlægget:<br />
Det skriver institutlederne:<br />
1. ”(...) Kursen for det gode skib<br />
RUC blev udstukket, i og med<br />
Poul Holm blev udnævnt til rektor<br />
1. marts sidste år. Efter vores<br />
opfattelse gælder det nu og de<br />
kommende år om at holde kursen.<br />
(...)”<br />
2. ”En sådan strategi skal gøre os<br />
stadig mere interessante og attraktive<br />
for eksterne samarbejdspartnere<br />
og rekvirenter.”<br />
3. ”Institutstørrelsen betyder, at<br />
de enkelte miljøer er så store og<br />
stærke, at de kan bære forskningsprogrammer<br />
og forskningsprojekter<br />
igennem til afslutning og<br />
dermed sikre, at vi lever op til det<br />
helt uomgængelige krav om publicering<br />
internationalt og lokalt.<br />
Styrkelsen af forskningen skal<br />
konkret ske ved, at vi etablerer<br />
større forskningsprogrammer, hvor<br />
den eksterne finansiering bliver et<br />
centralt omdrejningspunkt. Vi må<br />
derfor blive bedre til at skaffe forskningspenge<br />
fra forskningsråd<br />
og pengetanke. (...) der er ingen<br />
vej uden om mere peer reviewed<br />
publicering af vores forskningsresultater,<br />
og allerhelst skal det<br />
ske i internationale tidsskrifter<br />
(...) Nogle områder er allerede nu<br />
gearet til publicering i engelsksprogede<br />
tidsskrifter, mens andre<br />
er mere orienterede mod et dansk<br />
marked.”<br />
4. ”Det følger naturligt af bestræbelserne<br />
på at profilere forskningen<br />
på RUC, at alle referencer<br />
til tidligere institutnavne og henvisninger<br />
til nu hedengangne forskningsgrupperinger<br />
slører billedet<br />
for det ny RUC image.”<br />
5. ”Vi skal være åbne overfor, at<br />
tiden er til, at nye uddannelser<br />
påbegyndes i et betydeligt hastigere<br />
tempo end hidtil. Samtidig<br />
må vi heller ikke være blege for at<br />
Debat Side 65
indrømme, at gamle og hæderkronede<br />
studieretninger tørrer ud<br />
på grund af manglende studenterinteresse.”<br />
6. ”For os er det helt afgørende<br />
at RUC bringer sin uddannelsesstruktur<br />
i overenstemmelse<br />
med de krav, der ligger i Bolognaprocessen.<br />
(...) Det er vist dét, regeringen<br />
kalder globaliseringen af<br />
uddanelserne.”<br />
7. ”(...) vi skal flytte noget af den<br />
store energi, der hidtil er blevet<br />
brugt til mere interne publikationer<br />
over i en mere offensiv publiceringsstrategi<br />
især i forhold til dagspressen.<br />
Et udgangspunkt for en<br />
sådan publiceringsstrategi kunne<br />
være at give sig selv og hinanden<br />
håndslag på, at hver gang vi har<br />
fået accepteret en artikel i et peerreviewed<br />
tidsskrift, så skal vi så<br />
vidt muligt ‘oversætte’ den til en<br />
avisanalyse eller en kronik.”<br />
8. ”Vi er overbeviste om, at et positivt,<br />
spændende og nytænkende<br />
image i offentligheden også vil<br />
hjælpe os til at rekruttere studenter<br />
– altså nye kunder i butikken.”<br />
9. ”Vi er kommet et stykke af vejen<br />
mod målet om at skabe det nye<br />
RUC, altså ‘RU’ (Roskilde Universitet).<br />
Vi håber og ønsker stærkt,<br />
at processen fortsætter. Vi er langt<br />
fra i sikker havn. Men den rette<br />
kurs er lagt synes vi. Der skal ikke<br />
være tvivl om, at vi 6 vil bidrage<br />
positivt og konstruktivt til at styrke<br />
den igangværende reform.” s<br />
Historien om korallen<br />
<strong>RUCs</strong> logo er korallen – en organisme,<br />
som kun kan leve, så længe<br />
havet omkring den er i bevægelse.<br />
Korallen dør i stillestående vand.<br />
Deraf <strong>RUCs</strong> motto:<br />
In fluctu vita – in tranquillo mors. I<br />
bølgestrømmen livet – i stilstanden<br />
døden.<br />
Anonyme Akademikere<br />
De seneste år har vi set<br />
en ny udvikling i offentlighedsbilledet<br />
omkring<br />
flere universiteter, nemlig<br />
opkomsten af et omfattende<br />
net af anonyme<br />
kilder, der på forskellig<br />
måde retter kritik af ledelsen.<br />
Historisk set begyndte<br />
det på DTU kort<br />
efter, at universitetet fik<br />
ny ledelse, og det nåede<br />
et højdepunkt for nylig på<br />
RUC, hvor der pludselig<br />
viste sig at være horder<br />
af anonyme kritikere,<br />
men meget få åbenlyse.<br />
Af Sune Auken, Lektor på Institut<br />
for Nordiske Studier og<br />
Sprogvidenskab ved Københavns<br />
Universitet<br />
....................<br />
Gruppen ”Anonyme Akademikere”<br />
er ikke ukontroversiel. Som de,<br />
der følger lidt med i forskningsverdenen,<br />
ved, har brugen af anonyme<br />
kilder på universitetet været<br />
genstand for en større og ganske<br />
ophedet debat i forbindelse med<br />
FORSKERforum [se også artiklen<br />
”Må jeg citere dig for det?”, red.].<br />
Man har følt, at anonyme kilder<br />
blev brugt til en smædekampagne,<br />
og det underforståede synspunkt<br />
har været, at den anonyme kilde<br />
mister sin legitimitet ved sin anonymitet,<br />
og at den, som bringer<br />
den anonyme kildes synspunkter<br />
til torvs, dermed har mistet sin<br />
legitimitet som debattør eller rapportør.<br />
Eksplosion af<br />
anonyme kilder<br />
Diskussionen er rimelig nok, og de<br />
af os, der er villige til at optræde<br />
i opposition til vores ledelse uden<br />
at være gemt bag anonymitetens<br />
skærmende mørke, har vundet<br />
håneretten over for vore anonyme<br />
kolleger. Men ud over at diskutere<br />
legitimiteten i at optræde anonymt,<br />
burde man måske også standse og<br />
spørge, hvordan det overhovedet<br />
kan gå til, at vi pludselig får denne<br />
store repræsentation af anonyme<br />
kritikere. En forklaring er selvfølgelig,<br />
at vi har at gøre med overforsigtige<br />
personer, der er urimeligt<br />
nervøse for konsekvenserne af at<br />
fremføre deres standpunkter, og<br />
det standpunkt har en demokratisk<br />
traditions velkendte offentlighedskrav<br />
for sig, men det forklarer<br />
bare ikke, hvordan det sker, at<br />
man nu ser en eksplosion af anonyme<br />
kilder optræde i universitetsdebatten,<br />
hvor der næsten ingen<br />
var tidligere.<br />
Universitet<br />
bliver til virksomhed<br />
Derfor tror jeg, man må rette sin<br />
opmærksomhed imod den dramatiske<br />
omvæltning, der er sket<br />
på universiteterne med den nye<br />
ledelsesform, hvor universitetet<br />
har skullet ledes efter virksomhedsprincipper<br />
til afløsning for<br />
den demokratiske styreform i de<br />
foregående årtier. Det har haft<br />
den – forhåbentlig utilsigtede<br />
– bivirkning, at den frie debat har<br />
fået sværere vilkår. Det er oplagt<br />
konfliktstof i en virksomhed, hvis<br />
dens ansatte offentligt kritiserer<br />
ledelsen eller udkaster alternative<br />
visioner for virksomhedens drift<br />
og fremtid. På samme måde formodes<br />
den ansatte at repræsentere<br />
virksomhedens – det vil sige<br />
Side 66 6. Hippocampus 2007
ledelsens – standpunkter i sin<br />
optræden over for offentligheden.<br />
Dette har sin indlysende rationalitet<br />
i forbindelse med en virksomhed,<br />
men problemet opstår, når<br />
formen føres ind på universitetet.<br />
For dermed kommer den ind på<br />
en institution, hvis aktive og nogle<br />
gange hidsige debatkultur er et af<br />
dens fremmeste kendetegn.<br />
Kultursammenstød<br />
Dermed får man et sammenstød<br />
mellem to organisationskulturer,<br />
der bliver så meget des grellere,<br />
fordi den nytiltrådte ledelse er begyndt<br />
med et legitimitetsproblem.<br />
Den mangler den institutionelle<br />
rygstøtte, der ligger i at være valgt<br />
af kollegakredsen, og de stærkt<br />
forhøjede lederlønninger, der sætter<br />
skel mellem ledelsen og de ansatte,<br />
bidrager til problemet. Samti-<br />
dig er ledelsen under pres ovenfra<br />
for at vise handlekraft, fordi der<br />
er en god del politisk prestige investeret<br />
i den. Derfor er den tvunget<br />
til at vise sig som en succes,<br />
og derfor kræver det en betydeligt<br />
bredere ryg hos den nye ledelse at<br />
stå for kritik.<br />
Ledelsen mindre tolerant<br />
I den situation er det lidet overraskende,<br />
hvis den bliver endog<br />
meget mindre tolerant over for kritik,<br />
og det er under alle omstændigheder<br />
givet, at mange ansatte<br />
er nervøse for de både formelle<br />
og mere uformelle magtmidler,<br />
den nye ledelse er i besiddelse af.<br />
Man frygter simpelthen for sit job<br />
og for sine arbejdsvilkår. Derfor<br />
bliver incitamentet til at udtale sig<br />
anonymt langt større og dermed<br />
også risikoen for, at nogen vælger<br />
denne strategi. Det understøttes<br />
af, at utilfredsheden med den nye<br />
ledelsesform er udbredt, og af, at<br />
universiteterne netop har traditionen<br />
for åbenlys og højrøstet kritik<br />
af ledelsen. s<br />
En ny gruppe er født: AA - Anonyme<br />
Akademikere. Man kan hade dem<br />
eller elske dem, som man har lyst.<br />
Men man må hellere vænne sig til<br />
dem, for de er kommet for at blive<br />
– i det mindst så længe man leder<br />
debatterende institutioner som om<br />
de var virksomheder.<br />
Læs kommentarerne til dette synspunkt<br />
på http://professorvaelde.<br />
blogspot.com/2007/02/anonymeakademikere.html<br />
Rusture er bedre end almindelige fester, der er også<br />
mere hygge osv.! Det er vigtigt med en intro til de fag,<br />
man skal have det 1. år. Det er meget lidt faglighed nu,<br />
og man møder ikke underviserne. Det gode var pilotprojektet<br />
- man lavede noget sammen. Rusturen var sjov.<br />
Men det er et for langt rusforløb: Tre uger med nærmest<br />
kun fest, man føler, at tiden godt kunne bruges bedre!<br />
Sophie, Humbas.<br />
Hvordan rustur?<br />
Debat Side 67
Åbent brev til videnskabsminister Helge Sander<br />
Kære Helge Sander<br />
Ministeriet for Videnskab,<br />
Teknologi og Udvikling<br />
Bredgade 43<br />
1260 København K<br />
Detailstyring og regelrytteri<br />
kvæler universiteterne<br />
Som studerende i landets universitetsbestyrelser,<br />
oplever vi detailstyringen<br />
af landets universiteter<br />
på tæt hold. Vi er skuffede over,<br />
at regeringen ikke har levet op til<br />
deres egne mål.<br />
Regeringens begrundelse for den<br />
nye universitetslov anno 2003 var<br />
at skabe større selvstyre til landets<br />
universiteter og handelshøjskoler,<br />
men virkeligheden er en helt anden.<br />
Detailstyringen er blevet<br />
langt værre end før strukturændringerne.<br />
Detailstyring hæmmer<br />
konkurrencen<br />
Det er dybt kritisabelt, at regerin-<br />
<strong>RUCs</strong> tidligere magtstruktur<br />
svigtede de <strong>RUCs</strong>ke idealer<br />
Forskerforum har ladet sig vildlede<br />
af magtkampe mellem de<br />
forskellige kongeriger på RUC, og<br />
har ikke forholdt sig kritisk til de<br />
tendenser til en traditionalisering<br />
af forskningsverdenen, som har<br />
været svaret på det stigende pres<br />
fra omverdenen. Det mener Jesper<br />
Brandt, Professor på RUC.<br />
gen ikke lever op til deres egen<br />
intention med den nye universitetslov<br />
anno 2003. Intentionen med<br />
den nye universitetslov i 2003 var<br />
at give universiteterne en større<br />
selvstændighed med et ønske om,<br />
at de skulle konkurrere med hinanden.<br />
Bagefter har man så gradvist<br />
fjernet flere og flere konkurrenceparametre<br />
ved at detailstyre universiteterne.<br />
Regelrytteri og korte høringsfrister<br />
Regeringen lovede, at der med<br />
den nye universitetslov skulle følge<br />
en forenkling af reglerne, men det<br />
modsatte er sket. De ansatte på<br />
universiteterne knokler med alle<br />
de komplicerede regler, der skal<br />
opfyldes. Samtidig forsøger universiteterne<br />
at leve op til ministeriets<br />
konstante korte høringsfrister.<br />
Det eneste vi opnår på universiteterne<br />
er, at medarbejderne bliver<br />
stressede, og der bliver lavet alt<br />
for mange ”halve” løsninger.<br />
De studerende tager afstand fra,<br />
at Folketinget og Regeringen gør<br />
sig til herre over undervisning og<br />
forskning på højeste niveau. Her<br />
Under arbejdet med artiklerne om<br />
Forskerforum til <strong>HippoCampus</strong><br />
Indefra, sendte vi en mail rundt<br />
til VIP’ere på <strong>RUCs</strong> seks forskellige<br />
institutter, for at tage temperaturen<br />
på holdningen til det<br />
omstridte medlemsblad. De fleste<br />
svar finder du som citater i Indefra,<br />
men nedenstående har vi valgt at<br />
burde eksperter råde i tæt samarbejde<br />
med de studerende og ledelsen.<br />
Vi håber på, at regeringen<br />
fremover lever op til deres egne<br />
løfter og målsætninger i forhold til<br />
universiteterne.<br />
Med forventningsfulde hilsner<br />
Simon Krøyer - AU, Mette<br />
Marbæk - KU, Nicolaj Holm -<br />
AAU, Freja Boe-Hansen - AU,<br />
Karina Tambo Jensen - CBS,<br />
Anders Ehlers - KU, Søren<br />
Elmer Kristensen - KVU,<br />
Nikolaj Bak Sørensen - RUC,<br />
Julie Rademacher Hansen -<br />
SDU, Henrik Ringgaard Pedersen<br />
- DTU, Pernille Miller -<br />
DFU, Ann Fugl-Meyer - DTU,<br />
Thomas Valentinsen - SDU<br />
Medlemmer og studenterrepræsentanter<br />
fra alle landets<br />
universiteter s<br />
sætte i Debat-sektionen på grund<br />
af både længde og indhold. ”Debatindlægget”<br />
er altså indkommet<br />
som svar på en mail med konkrete<br />
spørgsmål fra <strong>HippoCampus</strong> til<br />
Jesper Brandt fra Institut for Miljø,<br />
Samfund og Rumlig Forandring.<br />
Hvad er dit generelle indtryk af<br />
Side 68 6. Hippocampus 2007
“I forbindelse med udviklingen på RUC har ForskerForum<br />
efter min mening været for personfikseret, og i beskrivelsen<br />
af den nye rektor har bladet i alt for ringe grad søgt<br />
at forholde sig kritisk og analyserende til de motiver, der<br />
lå bag de åbenlyse forsøg på med alle midler at få væltet<br />
ham af pinden.”<br />
Forskerforums dækning af RUC<br />
det seneste års tid?<br />
”ForskerForum skal jo dække forskerverdenen<br />
set fra forskernes interesser,<br />
herunder især set ud fra<br />
deres lønmodtagerinteresser, men<br />
vel også bredere. I forbindelse med<br />
udviklingen på RUC har Forsker-<br />
Forum efter min mening været for<br />
personfikseret, og i beskrivelsen<br />
af den nye rektor har bladet i alt for<br />
ringe grad søgt at forholde sig kritisk<br />
og analyserende til de motiver,<br />
der lå bag de åbenlyse forsøg på<br />
med alle midler at få væltet ham af<br />
pinden.”<br />
Hvad er bladets største styrke?<br />
”Bladets styrke er behandlingen<br />
af den nye styrelseslov, og af den<br />
voldsomme påvirkning af medarbejdernes<br />
arbejdsvilkår, som den har<br />
bidraget til, sammen med det støt<br />
øgede pres på hele uddannelses-<br />
og forskningssektoren. Behandlingen<br />
af stress i forskningsverdenen<br />
har været fin, og bidraget med en<br />
konkret støtte til en formentlig ganske<br />
stor gruppe pressede forskere.<br />
Også behandlingen af den stigende<br />
politisering og kommercialisering<br />
af den offentlige forskning har<br />
været udmærket.”<br />
Hvad er bladet største svaghed?<br />
”Bladet har ikke forholdt sig kritisk<br />
til tendenserne til en traditionalisering<br />
af forskningsverdenen som<br />
svar på det stigende pres fra omverdenen.<br />
Det gælder også dets<br />
håndtering af konflikterne på RUC.<br />
Det har kun i ringe grad søgt at<br />
trænge ind bag RUC-konflikternes<br />
overflade og den umiddelbare<br />
angst for ansættelsessikkerheden,<br />
ved temmelig kritikløst at tage<br />
udgangspunkt i de anklager og<br />
problemer, der har været fremført<br />
blandt tidligere ledende medarbejdere.<br />
’Balancen’ har så været søgt<br />
sikret gennem en udpræget mikrofonholderjournalistik<br />
for og imod<br />
disse anklager og problemer. Men<br />
man har ikke trængt dybere ned i<br />
den konflikt omkring den RUC’ske<br />
forsknings- og undervisningsmodel,<br />
der i vid udstrækning har ligget<br />
bagved: Den faglige kerne i konflikten<br />
drejer sig om rektors ønske om<br />
”mere RUC”, dvs. en fornyet mobilisering<br />
af de potentialer, der har<br />
ligget i <strong>RUCs</strong> særlige tradition for<br />
anvendelsesorienteret tværfaglig<br />
forskning og undervisning. Siden<br />
slutningen af 1970erne er der på<br />
RUC blevet opbygget en række<br />
lokale kongeriger (politisk dikteret<br />
i forbindelse med ’reorgiet’ i 1979),<br />
som i vid udstrækning har været<br />
opbygget omkring en række fagdiscipliner,<br />
der i høj grad har reproduceret<br />
sig selv i stadigt snævrere<br />
fagligheder. Det kunne næppe<br />
være anderledes, som følge af<br />
de meget små fagmiljøer, men<br />
det har haft en negativ indvirkning<br />
på de tværfaglige og tværuddannelsesmæssige<br />
muligheder som<br />
RUC i princippet åbnede mulighed<br />
for. Al centerpolitik har i de senere<br />
år først og fremmest drejet sig om<br />
balancen mellem disse kongeriger.<br />
I nogen grad også om balancen<br />
mellem konger,<br />
prinser og prinsesser indenfor<br />
kongerigerne, som det er<br />
kommet til udtryk i snakken om<br />
’gammelruc’erne’. Men de fleste<br />
nyere RUC’ere er jo selektivt rekrutteret<br />
i forhold til kongerigernes<br />
snævre faglige interesser, så<br />
også denne snak om en ’generationskonflikt’<br />
har gået uden om<br />
den fagligt centrale diskussion om<br />
<strong>RUCs</strong> særlige forsknings- og undervisningstradition.<br />
I<br />
realiteten har denne tradition<br />
været negligeret af en stor del af<br />
<strong>RUCs</strong> magtstruktur, både blandt<br />
ældre og yngre ledende medarbejdere,<br />
selv om den selv samme<br />
tradition samtidigt flittigt har været<br />
brugt ideologisk som salgsargument<br />
overfor nye studerende. På<br />
den måde har den tidligere<br />
magtstruktur indebåret et systematisk<br />
svigt overfor de forsknings-<br />
og undervisningstraditioner, som<br />
RUC selv har opbygget.”<br />
”Hvorfor tog ForskerForum ikke fat<br />
i en kritisk belysning af Poul Holms<br />
ønsker om fornyelse af RUC i<br />
forhold til den strømlining af de øvrige<br />
universiteter, som vi oplever?<br />
Det ville have været en interessant<br />
debat om forskningens og undervisningens<br />
rolle nu og i fremtiden,<br />
og om den fornyende rolle, RUC<br />
fortsat ville kunne spille, hvis man<br />
fik nedbrudt strukturen fra reorgiet.<br />
I stedet lod man sig lokke ind i en<br />
debat om en masse administrativt<br />
fnidder, fordi en række tidligere ledende<br />
medarbejdere, der ikke ønskede<br />
nogen som helst ændringer<br />
i strukturen, her så de bedste<br />
muligheder for at vælte rektor af<br />
pinden.” s<br />
Debat Side 69
Hvordan rustur?<br />
De klarede det meget godt på min rustur, det<br />
var ret meget, som jeg havde forventet. God<br />
stemning og folk var meget interesserede i at<br />
snakke med alle.<br />
Helle, Sambas.<br />
Hvordan rustur?<br />
Rusturen var et fint arrangement! Men som jeg<br />
husker det, gik introperioden meget op i druk, og<br />
der gik meget lang tid, før studiet rigtig gik i gang.<br />
Der blev drukket øl fra middagstid hver dag, og det<br />
kunne måske godt begrænses. Man kunne godt<br />
adskille det faglige og det festlige.<br />
Esben, Fysik & Datalogi<br />
Hvordan rustur?<br />
Side 70 6. Hippocampus 2007
Fast bidrag til <strong>HippoCampus</strong><br />
Kære læser<br />
Søhesten er i vandet - og den er<br />
her for at blive!<br />
Vores ambition med magasinet er<br />
at skabe en platform for vidensdeling,<br />
for fri, kritisk og saglig debat,<br />
samt for nyt om hvad der rører sig<br />
på RUC og på uddannelses- og<br />
forskningsområdet generelt. Vi<br />
får mange positive reaktioner på<br />
magasinet, når vi deler det ud, og<br />
hver måned modtager vi en masse<br />
spændende artikler og debatindlæg<br />
fra studerende og ansatte.<br />
Oprettelse af fast overførsel til Foreningen <strong>HippoCampus</strong><br />
Jeg,______________________________________, ønsker at oprette en fast månedlig overførsel på<br />
kroner ____________ til foreningen <strong>HippoCampus</strong>, Reg. nr. 8401 konto nr. 1076712 i Merkur Bank<br />
Pengene skal overføres hver den sidste bankdag i måneden, begyndende fra den næste sidste<br />
bankdag i måneden, og fortsætte løbende til jeg afmelder den.<br />
Pengene skal overføres fra min konto i ___________________________________<br />
reg.nr.:_________ konto nr.:_______________________________<br />
Med venlig hilsen<br />
Det går med andre ord rigtig godt<br />
på indholdssiden. Men det går lidt<br />
mere trægt på den økonomiske<br />
kant. Vores ideal er at være <strong>uafhængige</strong><br />
af organiserede økonomiske,<br />
politiske og religiøse<br />
interesser. For at kunne leve op<br />
til dette ideal, forsøger vi at have<br />
mange forskellige indtægtskilder,<br />
fx kommercielle annoncer, annoncer<br />
fra humanitære organisationer,<br />
støttebidrag fra grupper, organisationer<br />
og enkeltpersoner osv. For<br />
at kunne tilbyde dig et magasin af<br />
høj kvalitet både indholdsmæs-<br />
______________________________________ _________________<br />
Navn Cpr.nr.<br />
______________________________________ _________________<br />
Underskrift Dato<br />
sigt og visuelt, har vi brug for din<br />
opbakning – ikke bare i ånden og<br />
indholdsmæssigt, men også økonomisk...<br />
Du kan støtte os med enkeltbeløb<br />
eller oprette en fast overførsel på<br />
netbank eller via PBS (fx 50, 100,<br />
200 kroner om måneden, i kvartalet<br />
eller hvad du synes, er passende).<br />
Hvis du vil tilmelde en<br />
overførsel til PBS, skal du udfylde<br />
nedenstående slip og aflevere til<br />
os, når vi sidder i kantinen, eller<br />
lægge den i <strong>HippoCampus</strong>’ kasse<br />
udenfor Kirsten Englysts kontor i<br />
01.1 – 149.<br />
<strong>HippoCampus</strong> Side 71
Oversætter søges<br />
Nu har DU chancen…<br />
<strong>HippoCampus</strong> har brug for DIG til at oversætte vores artikler<br />
til engelsk!<br />
Vær med til at give de internationale studerende på RUC mulighed<br />
for at følge med i debatterne om deres universitet – så<br />
de også har en chance for at være med.<br />
<strong>HippoCampus</strong> drives udelukkende af frivillige kræfter – og vi<br />
kan ikke tilbyde dig løn. Til gengæld får du noget toplækkert at<br />
skrive på dit cv - og du bidrager til at de internationale studerende<br />
på RUC også kommer med i kampen.<br />
Vi forestiller os, at vi ved udgivelsen af hvert nummer aftaler,<br />
hvor mange artikler, du vil oversætte – som vi derefter vil sætte<br />
i bladet eller på hjemmesiden www.hippocampus-ruc.dk.<br />
Vi glæder os til at høre fra dig.<br />
Hilsner Redaxen! hippocampus@ruc.dk<br />
Brug hjemmesiden!<br />
<strong>HippoCampus</strong> er også på nettet, hvor<br />
du flere gange om ugen kan finde nye<br />
RUC-relevante og aktuelle historier.<br />
Hen over sommeren vil vi løbende opdatere<br />
og forbedre hjemmesiden<br />
- så følg med på<br />
www.hippocampus-ruc.dk<br />
Hvis du har ideer til hjemmesiden, indhold<br />
eller form, så skriv til trige@ruc.dk<br />
Tjen penge og bliv populær:<br />
Få studiejob på <strong>HippoCampus</strong> og vær med til at sikre<br />
hele <strong>RUCs</strong> <strong>universitetsmagasin</strong>.<br />
Læser du Kommunikation, er du mangeårig ‘phoner’ eller<br />
bare god til at snakke for din syge moster: Vi har brug for<br />
en ansat til at hjælpe <strong>HippoCampus</strong>’ redaktion af frivillige<br />
med at sælge annoncer til bladet.<br />
Det er ingen hemmelighed, at <strong>HippoCampus</strong> er afhængig<br />
af penge fra annoncer, hvis vi skal blive ved med at<br />
udkomme. Derfor har vi ladt os inspirere af <strong>universitetsmagasin</strong>et<br />
Delfinen i Århus og valgt at ansætte vores anden<br />
lønnede person - efter vores layouter:<br />
Hvis du mener, at du vil kunne sælge annoncer til bladet<br />
efter vores faste priser, får du 10 % af annonceindtægterne<br />
i løn. Jo bedre du er, jo mere tjener du, og jo mere<br />
er <strong>HippoCampus</strong> sikret i fremtiden!<br />
Er du interesseret? Hvis du vil høre mere, så send<br />
en mail til hippocampus@ruc.dk, så kan vi aftale et<br />
møde og fortælle lidt om, hvad vi ønsker - og høre<br />
hvem du er og hvad du kan.<br />
Erfaringen fra Århus viser, at det kan blive en<br />
rigtig god stilling, men det kræver også nogle<br />
evner. Hvis du tror, du er egnet, så skriv nu - vi<br />
behøver dig!<br />
Hilsner Redaxen! hippocampus@ruc.dk
Change language