Hent CO-Magasinet - CO-industri

co.industri.dk

Hent CO-Magasinet - CO-industri

nr. 01 Januar 2005

Hellere Thisted end Kina Side 4-5

Fernando mistede 15 familiemedlemmer Side 3

Vorherre bestemmer arbejdstiden Side 12-13

Usaglig fyring af syg medarbejder Side 9


Leder

indhold

Kampen om pengene

Bankerne skovler milliarder ind i disse år, og griskheden og

uanstændigheden kender åbenbart ingen grænser, når det gælder

om at sikre aktionærerne og pengeverdenens topfolk endnu større

fyrstelige milliongager og aktiegevinster. Gang på gang viser pengeinstitutternes

regnskabstal kæmpeoverskud – ikke mindst i kraft af

de mange gebyrer, der er blevet en ren guldgrube for bankerne. De

seneste regnskabstal viste et overskud på næsten 28 milliarder kroner

(28.000.000.000) i 2003. Gebyrerne gav en samlet gevinst på

hele 16 milliarder kroner. Når regnskabstallene for 2004 dukker

frem, sættes formentlig endnu en gang ny rekord. Og for at det ikke

skal være løgn sender regeringen nu de ”betrængte” pengeinstitutter

en ny gavecheck på omkring en milliard kroner i ekstra lettelse

af selskabsskatten. Alligevel er det ikke nok.

Gebyrskruen

Det lykkedes i sin tid banker og sparekasser at få os alle sammen

med på lønkonti og senere på Dankortet, der uden tvivl må siges at

være blevet en succes. Selv de mest forhærdede modstandere af det

lille plastikkort har måttet bøje sig. Og plastikkortet og brugen af

elektronisk opkobling til netbanker har gjort det meget, meget lettere

at handle og bruge sin bank. Gevinsten har bankerne fået ind

ved enorme administrative besparelser – og ved gentagne prikkerunder,

der har kostet hundredvis af ansatte deres job.

Nu har bankerne strammet gebyrskruen endnu en tand. Ikke et ord

om de gebyrer, der nogle steder også kræves op af folks bidrag til

nødhjælpen til ofrene for flodbølgekatastrofen i Asien – de taler for

sig selv. Men vi skal nu alle betale et gebyr på 50 øre for hver eneste

gang, vi anvender Dankortet i butikkerne. Pengene går direkte i

bankernes i forvejen svulmende kasser.

Det hedder sig, at gebyret blandt andet skal dække bankernes

meromkostninger til de nye chipdankortautomater. Her har banker

Fernando mistede 15 familiemedlemmer 3

Hellere Thisted end Kina 4

Elsker sit arbejde 6

Flere skader anerkendes 8

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte

i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00

Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk

e-mail: co@co-industri.dk

Usaglig fyring af syg medarbejder 9

Oplærer kolleger i Tjekkiet 10

Vorherre bestemmer arbejdstiden 12

Uorganiserede kan indgå lokalaftaler 14

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 14

e-mail: bk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21

e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre

med tillidshverv i industrien, som alle modtager

bladet via registrering i medlemsforbundene.

Adresseændringer skal ikke meddeles til

selv regnet sig frem til, at de vil betyde en ekstra omkostning

svarende til 1,25 kroner pr. transaktion. Hvordan bankerne er nået

frem til lige nøjagtigt det tal, er indtil videre en dyb hemmelighed

– også for de politikere, der i sin tid gav grønt lys for systemet.

Noget helt andet er, at de nye chipkort-automater endnu ikke fungerer.

Alligevel er pengene strømmet ind i bankernes kasser lige

siden nytår, rundt regnet en million kroner hver eneste dag. Det

eneste anstændige var dog i det mindste at droppe det nye gebyr,

indtil de nye automater kommer i drift.

Grådighed

Et andet eksempel på bankernes grådighed er forsøget på at få fingrene

i de 43 milliarder kroner, der siden 1998 er sparet op i Særlig

Pension (SP). Siden nytår har pengene frit kunnet flyttes fra ATP,

der har administreret ordningen. Og har gjort det så godt, at ATP

har branchens suverænt laveste administrationsomkostninger. Her

kan de private pengeinstitutter og pensionskasser slet ikke være

med.

Netop administrationsomkostningerne er helt afgørende for, hvor

meget man til sin tid får udbetalt i pension. Alligevel kan lønmodtagerne

kun tage SP-pengene ud af ATP, men ikke sætte penge ind.

Men bare risikoen for, at lønmodtagerne kunne finde på at kræve

at få ret til at placere deres egne sparepenge i den mest fordelagtige

ordning, har fået Finansrådet til at rejse krav om nedlæggelse af

både ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. ”Friheden” til selv at

bestemme over sin pensionsopsparing gælder åbenbart kun, hvis

milliarderne strømmer ind i de private ordninger. Ikke den anden

vej.

Her kender griskheden ingen grænser.

Spar og overlev 16

International fagbevægelse 18

Faglig orientering 22

Niels Erik Olsen sprang køen over 24

CO-industri, men direkte til forbundet.

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den

tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395-9344

Forsidefoto: Jens Bach


Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

På fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i

Vinderup og på fjerkræslagteriet Danpo i

Farre ved Give har i hundredvis af medarbejdere

mistet familiemedlemmer på Sri

Lanka.

CO-Magasinet er på besøg i et lille kædehus,

Parkvænget, Struer. Uden for huset holder

en rød Mazda 323 parkeret. Indenfor bor

ægteparret Fernando og Tharini Benjamin

sammen med deres to børn på 4 og 11 år.

Det er et år siden, de købte huset. Begge

arbejder på fjerkræslagteriet i Vinderup.

Han om natten i slagteriafdelingen. Hun

om dagen i paneringen.

30-årige Tharini er hindu og har kulsort hår

med en lang hestehale hængende ned ad

ryggen. Hun er iført en sort kjole. Hun har

datteren Mathus, 4 år, på skødet. Sønnen

Vineeth på 11 år er i skole. 38-årige

Fernando er katolik, har mørkt krøllet hår,

overskæg og er iført en hvid kortærmet Fila

T-shirt. Det er 18 år siden han flygtede til

Danmark på grund af krig og terror på Sri

Lanka. De mørke ansigter har svært ved at

lade være med at smile. Men de brune øjne

er triste.

Det officielle tabstal på Sri Lanka efter flodbølgen

er opgjort til omkring 30.000 døde.

Mange tusinde er hjemløse og mistede alt.

Endnu har Fernando ikke det fulde overblik

over, hvor mange af hans familiemedlemmer

der er omkommet. Mange døgn er

tilbragt i søvnløshed og i uvished om familiens

skæbne foran fjernsyn og radio. Det

var umuligt at ringe til Sri Lanka.

På baggrund af to minutkorte telefonsamtaler

med sin far anslår Fernando, at han

har mistet cirka 15 familiemedlemmer.

Hans far, mor, lillesøster og to storesøstre

blev hjemløse. De var fiskere og mistede

hus, hjem, tøj, ejendele, penge, fiskerbåd og

fiskeredskaber. De bor nu i en flygtningelejr,

og en eller flere af søstrene er indlagt på

sygehus med kvæstelser.

mistede

Fernando mistede

15 familiemedlemmer

Hundredvis af tamiler fra Sri Lanka, der arbejder på danske fjerkræslagterier,

mistede familiemedlemmer ved naturkatastrofen

Det første, Fernando gjorde, da han havde

hørt sin far fortælle, at de havde mistet alt

undtagen det tøj, de gik i, var at spørge: - Får

I mad? Hans far kunne berolige: - Ja, vi får

mad i lejren.

Det næste, Fernando gjorde, var at kontakte

sin lillebror i England og overføre 10.000 kr.

til den hjemløse familie på Sri Lanka, der

havde mistet alt - også de penge, han havde

sendt i anledning af jul og nytår.

- Det er penge til det mest nødvendige - tøj

og mad, siger Fernando. Jeg havde meget

lyst til med det samme at rejse til Sri Lanka.

Men det hjælper jo ingenting. Det er bedre

at passe sit arbejde og tjene nogle penge. Jeg

er glad for, at jeg sidste sommer var på

besøg på Sri Lanka og mødte mange af de

familiemedlemmer, der nu er omkommet.

- Min første tanke, da min kone vækkede

mig og fortalte, at der var

mange døde på Sri Lanka,

var, at der var udbrudt

krig igen, fortæller

Fernando.

Familien Benjamin i

Struer har mistet

omkring 15 af deres

familiemedlemmer i

Sri Lanka, og andre

er blevet hjemløse

og har mistet alt ved

naturkatastrofen i Asien..

Det var ikke i mine tanker, at det kunne

være en naturkatastrofe. På Sri Lanka er

omkring 65.000 mennesker dræbt som

følge af krig og terror siden 1983.

På fjerkræslagteriet Rose Poultry og på

mange andre arbejdspladser er der blevet

samlet penge ind til

ofrene for naturkatastrofen

i

Asien.

CO-Magasinet · side 2-3


Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

Danmarks måske mest succesrige høreapparatvirksomhed,

Oticon A/S, går imod strømmen

og satser på geografisk nærhed mellem

forskning, udvikling og produktion, frem

for udflytning af arbejdspladser og produktion

fra Thisted til eksempelvis Kina.

Fabrikschef Svenning Thomsen, 23 år ved

Oticon, fællestillidsrepræsentant Hanne

Stephensen, 33 år ved Oticon og tillidsrepræsentant

i 28 år, og Bente Madsen, 31 år

ved Oticon, sikkerhedsrepræsentant i 25 år

Thisted

Hellere Thisted

Danmarks måske mest succesrige høreapparatvirksomhed Oticon

satser på nærhed mellem forskning, udvikling og produktion og foretrækker

at have produktion i Thisted i stedet for i Fjernøsten

- nu daglig sikkerhedsleder, alle Thisted, er

glade for, at Oticon foretrækker at have produktion

i Thisted frem for i Kina.

Fabrikschefen fremhæver fordelene ved det

fleksible danske arbejdsmarked, hvor det

kan lade sig gøre at udvide og indskrænke

medarbejderstaben, mens det i nogle lande

næsten er umuligt at afskedige. For eksempel

blev der på grund af overvældende travlhed

ansat ca. 70 ekstra medarbejdere i produktionen

i foråret 2004.

Utroligt fleksible

Fællestillidsrepræsentant Hanne Stephensen,

der er kollegernes repræsentant i bestyrelsen

for William Demant Holding,

roser medarbejderne for at være højt kvalificerede,

utroligt fleksible, alsidige, ansvarsog

kvalitetsbevidste og for at have oparbejdet

knowhow af uvurderlig betydning

for koncernen. Det kommer virksomheden

til gode, når der skal udvikles og produktionsmodnes

nye modeller.

- Montagearbejdet foregår via mikroskop - de forskellige dele til et ”i øret”-apparat er ikke større end hovedet på en knappenål - og én dags produktion vejer kun

16 kg, fortæller fællestillidsrepræsentant Hanne Stephensen.


Kina end Kina

Samling

- Mange har en høj uddannelse inden for

andre områder. Mange nationer og mange

kompetencer er repræsenteret i produktionen.

Det kan være sygeplejersker, lærere,

adjunkter eller andre akademikere. Mangler

de en sprogkyndig til reparation i Holland,

er vi leveringsdygtige, siger Hanne Stephensen.

Løndel reduceret fra 50 til 15

procent

- Vi oplever konstant stigende effektivitet

og produktivitet, siger fabrikschefen. Alle

medvirker til at udvikle produktionsprocesser,

der gør produktionen mere effektiv.

Tidligere havde vi en løndel på 50 procent,

men i dag er vi nede på en løndel på 15 procent

på det enkelte apparat. Årsagen er

automatisering og teknologisk udvikling.

Og i dag får vi også mange færdige dele til

apparater hjem udefra.

Når det - trods automatisering, robotter og

udflytning af dele af produktionen - alligevel

er lykkedes at bibeholde 675 arbejdspladser

i Thisted, skyldes det blandt andet,

at salget af høreapparater er mangedoblet.

- Flere vil købe høreapparater i takt med, at

de bliver bedre, siger fabrikschefen. Desto

bedre høreapparater, der udvikles, desto

større efterspørgsel. Jo tættere vi kommer

på normal hørelse, jo større kundegrundlag.

”Gulvet” skaber guld

Med udvikling af nye høreapparater er

Teknisk Afdeling og dygtige operatører i

produktionen i Thisted med fra dag et. At

medarbejderne ”på gulvet” inddrages fra

begyndelsen, giver mulighed for - allerede i

udviklingsfasen - at minimere arbejdstidsforbrug.

- Men forudsætningen er geografisk, sproglig

og kulturel nærhed mellem medarbejdere

fra forskning, udvikling og produktion,

siger fabrikschefen. Vi er her. Vi taler

samme sprog. Vi har samme kultur. Vi er i

samme virksomhed. Og der er ingen tidsforskelle.

- Den periode, hvor vi kan være først på

markedet med et nyt produkt, som får kortere

og kortere levetid, fordi der hurtigere

og hurtigere kommer nye og bedre produkter,

betyder utroligt meget. Det er her guldet

ligger begravet! At medvirke i udviklingsfasen,

at produktionsmodne og komme hur-

og lodning af ”i øret”apparat

ved hjælp af blandt

andet pincet - bemærk størrelsesforhold

mellem fingre,

pincet og høreapparat.

tigt i gang med produktionen. At

kunne geare produktionen op hurtigt, det

er vi gode til i Thisted, siger fabrikschefen.

Kina ikke løsningen

- Hvis bestyrelsen kunne se en fordel ved at

flytte produktionen, gjorde de det, mener

Hanne Stephensen, medarbejdervalgt i

bestyrelsen for William Demant Holding

siden 1984. Men så ville de gå glip af den

knowhow, vi har opbygget gennem mange

år. De gamle medarbejdere har megen erfaring,

og der er oplagret så meget viden om

produkterne.

- Operatøroplæring til nye produkter går

meget hurtigt i Thisted, og der er en kæmpe

synergieffekt i virksomheden. Medarbejdere

i andre lande er skam dygtige. Men de

har en anden indstilling til arbejdet. De skal

ledes. Mine kolleger er meget engagerede og

ansvarsbevidste. Ellers kunne Oticon ikke

nøjes med en arbejdsleder for 80-90 operatører.

- Danmark er et vidensamfund. Det er dét,

vi skal leve af i Danmark. Hvis vi forstår at

udnytte det, tror jeg, Oticon vil blive i

Thisted i mange år.

Satser på samarbejde

Høreapparatvirksomheden Oticon satser ikke på fine titler men på

samarbejde mellem alle medarbejdergrupper

- Oticons idégrundlag og medarbejdersyn

er, at vi er bedre sammen end hver for sig.

Sådan siger koncernchef Niels Jacobsen,

adm. direktør for William Demant/Oticon, i

et lille velkomsthæfte, der uddeles til

nyansatte medarbejdere om Oticons ”Idégrundlag

og medarbejdersyn”:

- At vi kun kan være blandt de bedste, hvis

vi arbejder sammen på tværs af ansvarsområder,

projekter og fag. At vi er fleksible. At

vi gør os umage.

Oticons mål er at være blandt de største og

mest lønsomme virksomheder i branchen.

Virksomhedens slogan er at mennesker

kommer i første række - eller ”People first”.

- Vi har indrettet vores arbejdsplads således,

at samspillet mellem medarbejderne fungerer

så godt og uhindret som muligt.

Derfor sidder vi sammen med de kolleger,

som vi umiddelbart løser opgaver med. Den

fysiske nærhed er en forudsætning for etableringen

af det sociale, vidensmæssige og

faglige netværk, fremgår det.

- Oticons medarbejdere ønsker at blive

behandlet som selvstændige mennesker,

der tager ansvar. Man påtager sig ansvaret

for selv at planlægge og gennemføre arbejdsopgaver.

Den enkelte medarbejder optræder

ansvarsbevidst og tør selv tage beslutninger

- med risiko for at begå fejl.

- Oticons medarbejdere ønsker at udvikle

sig i jobbet og gøre nye erfaringer inden for

firmaet. Spændende og udfordrende arbejdsopgaver

er vigtigere end formel status og

titler. Størstedelen af den faglige og personlige

udvikling foregår på jobbet i samarbejde

med kompetente kolleger.

CO-Magasinet · side 4-5


Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

Elsker

Elsker sit arbejd

Timelønnede ved Oticon medvirker i udviklingen af nye høreapparater

fra lab-serie til prøveproduktion og til produktionsmodning og

er med til at udarbejde arbejdsinstruktioner

Operatør Lene Landbo, 47 år og 24 år ved

høreapparatvirksomheden Oticon i Thisted,

har deltaget i udviklingen af flere nye

høreapparater. Det sidste projekt, hun har

været involveret i, er udvikling og produktionsmodning

af det intelligente høreapparat

Oticon Syncro.

- Under udviklingsarbejdet er jeg - sammen

med andre kolleger - tilknyttet en tekniker

og en værkfører. Jeg samler det nye apparat

og giver praktiske input til, hvordan de

enkelte dele kan monteres. Vi skal tænke

tid, tænke praktisk og bruge vor know,

erfaring og intuition.

To industrieventyr

Takket være offentlige tilskud, dansk forskning,

dansk knowhow, dansk produktion

og dansk produktudvikling er det

lykkedes for danske virksomheder

at blive førende

i verden med udvikling

og fremstilling af små

høreapparater og

store vindmøller.

Danmark har tre af

verdens seks største

høreapparatvirksomheder

- William Demant/-

Oticon, GN Resound og

Widex - med ca. 3.000

danske medarbejdere.

Operatører fungerer som ”praktiske grise” i

udviklingsarbejdet fra lab-serie til prøveproduktion

og almindelig produktion. De skal

være gode til at lære og gode til at lære fra

sig. Det kræver selvtillid og gode samarbejds-

og kommunikationsevner.

- Vi er konstant i en læringsproces. Den ene

dag lærer du - den næste dag skal du lære

fra dig. Du skal kunne lide det - brænde for

det - og jeg elsker det, fortæller Lene

Landbo.

Operatøren er med til at udarbejde arbejdsinstruktioner

og oplære kolleger.

- Når vi her i Thisted kan gøre det så hurtigt,

- Og i løbet af tre år har de tre danske

høreapparatvirksomheder udvidet deres

markedsandel på verdensplan fra 28-29 procent

til 43-45 procent i 2003, vurderer en

brancheekspert, der skønner, at de danske

producenter har god udsigt til at øge

markedsandelen de kommende år.

Da Oticon fik Dansk Industris produktpris

for Oticon Syncro, det første høreapparat

med kunstig intelligens, sagde virksomhedens

administrerende direktør Niels

Jacobsen, at han tilskriver Syncros succes

den geografiske og menneskelige nærhed.

- I visse tilfælde - og for visse virksomheder

- kan outsourcing være vejen frem. Men

grobunden herhjemme er god at vokse på.

er det fordi her er masser af erfaring og

knowhow, som ikke umiddelbart kan dokumenteres.

Men derfor har det alligevel stor

betydning, mener Lene Landbo.

Fabrikschef Svenning Thomsen, Oticon,

roser samtlige operatører for at have

påtaget sig overarbejde, give afkald på frihed

og ”rykke samtidig”, da produktionen af

Syncro skulle speedes op - og det foregik i

rekordtempo:

- Når kunderne vil købe flere apparater end

forudset, som det skete med Syncro, skal vi

være i stand til at rykke. For i vor verden

betyder udskudt salg tabt salg, siger fa-

Han deler æren for prisen med forskere på

Eriksholm i Helsingør, udviklerne i København,

medarbejderne i Thisted og fremhæver

et forbilledligt samarbejde mellem

høreapparatindustrien og Danmarks Tekniske

Universitet (DTU), der har fået et

Center for Anvendt Høreforskning.

Oticon er en del af William Demant

Holding, der i dag har ca. 4.000 medarbejdere

i 17 lande. Koncernen omsætter

årligt for ca. 4 milliarder kroner, og 97 procent

af produktionen går til eksport.

Næsten al forskning og udvikling foregår i

Danmark. Oticon i Thisted har 675 medarbejdere,

og hovedparten er kvinder.


e

brikschefen. I Thisted er vi gode

til at rykke i samlet flok. Med

Syncro var det nødvendigt for at

kunne klare den store efterspørgsel.

Lene Landbo synes det er tilfredsstillende,

at hun som operatør inddrages i

udviklingsarbejdet:

- At arbejde med udvikling er ufattelig

spændende, siger hun. Det er det samspil og

det teamwork med kolleger, jeg synes er

interessant. At få det til at gå op i en højere

enhed. Jeg er glad for, at jeg får lov at arbejde

på den måde.

Det kræver koncentration,

akkuratesse og

tålmodighed at samle delene til

et høreapparat. Arbejdet foregår gennem

mikroskop - med pincet og med loddeapparat.

Operatør Lene Landbo med koncentreret blik i

mikroskop og med albuestøtter, i gang med at

montere arbejdsmikrofon på størrelse med knappenålshoved

- vægt 0,1 gram - i Oticons intelligente

høreapparat.

CO-Magasinet · side 6-7


Af Erik Sandager

høreskader

Flere høreskader

kan anerkendes

Flere kan fra 1. januar 2005 få erstatning for høreskader

og for slidgigt i knæ

Det bliver nemmere at få erstatning for

høreskader.

Arbejdsskadestyrelsen har efter drøftelser i

Erhvervssygdomsudvalget besluttet at

lempe på muligheden for at få anerkendt en

høreskade som erhvervssygdom.

Det betyder, at høreskader, der anmeldes fra

1. januar 2005, kan anerkendes, hvis skaden

skyldes kraftig støj på arbejdet. Det gælder

også i de tilfælde, hvor skaden kun har medført

en beskeden nedsættelse af evnen til at

kommunikere eller høre, når andre taler, og

der derfor ikke er et mén på mindst 5 procent.

Hvis man har en kraftigt generende tinnitus

sammen med en beskeden hørenedsættelse,

kan der fremover også gives godtgørelse

for mén, hvis de samlede følger efter

hørenedsættelsen og tinnitus-generne vurderes

til mindst 5 procent.

Skaderne kan anerkendes allerede efter 5

års kraftig støjudsættelse, når de øvrige

betingelser for anerkendelse samtidig er

Vikaraftalen i Industriens Overenskomst har foreløbig sat en stopper

for en nordsjællandsk virksomheds forsøg på at beskæftige

arbejdere fra Litauen til en løn, der svarer til omkring 20 kroner i

timen. Der var nemlig ikke tale om en entreprise, men om vikararbejde,

og så gælder samme løn- og arbejdsvilkår som i den overenskomst,

virksomhedens egne medarbejdere er omfattet af.

Virksomheden havde indgået aftale med firmaet Baltic Workforce

med hovedkontor i Vilnius i Litauen. Fra sit kontor på Vodroffsvej

på Frederiksberg udlejer firmaet arbejdskraft inden for frugtplukning,

gartneri, landbrug, byggeri, kørsel og lager samt industriproduktion.

opfyldt. Tidligere skulle man have været

udsat for kraftig støj på arbejdet i 10 år, før

der kunne blive tale om anerkendelse af

høreskaden.

- Erhvervssygdomsudvalgets indstilling går

ud på, at man ønsker at anerkende også de

beskedne skader, hvis de har en sammenhæng

med arbejdet, siger direktør i

Arbejdsskadestyrelsen Anne Lind Madsen.

Men det er stadig kun skader, som giver et

mærkbart mén i dagligdagen, der kan føre

til erstatning.

Høretab bliver afvist som arbejdsskade også

efter den nye fortegnelse over erhvervssygdomme,

hvis høretabet opstår længe efter,

at udsættelsen for støj på arbejdet er ophørt,

eller skyldes forhold uden sammenhæng

med arbejdet.

Slidgigt i knæ på listen

På den ny fortegnelse over erhvervssygdomme,

der træder i kraft 1. januar 2005,

har Erhvervssygdomsudvalget i Arbejds-

skadestyrelsen besluttet at optage slidgigt i

knæ efter mange års knæliggende og/eller

hugsiddende arbejde.

- Danmark er på forkant, når vi optager

slidgigt i knæ på den ny fortegnelse, siger

direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen.

Optagelsen betyder, at sagerne

ikke længere skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget,

før de kan anerkendes, og

derfor kan de afgøres hurtigere.

Slidgigt i hoften, skulderen, nakken og tommelfingeren

kommer ikke med på den ny

fortegnelse, idet Erhvervssygdomsudvalget

vurderer, at der endnu ikke er tilstrækkelig

medicinsk dokumentation for, at disse sygdomme

skyldes bestemte påvirkninger på

arbejdet.

Vikarer til 20 kr. i timen

Firmaet beskæftiger litauiske arbejdere og lønner selv de baltiske

arbejdere, arrangerer logi og sørger for transport til og fra Baltikum.

Ifølge firmaets egen hjemmeside tilbyder Baltic Workforce at

udføre alle former for arbejdsopgaver for 60 kroner i timen ”Helt

lovligt”, hedder det.

Af de 60 kroner skal firmaet have sin del, og så kan man selv prøve

at gætte, hvor meget der er tilbage, siger forhandlingssekretær i

3F´s Industrigruppe Arne Sørensen. 3F har udsendt cirkulære til

alle 3F-afdelinger, hvor forbundet advarer mod Baltic Workforce.

Også CO-industri opfordrer medlemmerne til at rette henvendelse

til deres afdeling eller forbund, hvis de støder på lignende sager.


Af Bjarne Kjær

Illustration Lise Trampedach

Usaglig fyring af

syg medarbejder

syg medarbejder

Blev fyret, da hun ikke ville acceptere, at lønnen ikke skulle reguleres

på grund af en operation

Der var tale om en helt klar usaglig

opsigelse, da en virksomhed fyrede en

medarbejder, der ikke ville acceptere en

ændret ansættelseskontrakt med lønstop i

forbindelse med en operation. Det fastslår

højesteretsdommer Per Sørensen som

opmand i en sag ved Afskedigelsesnævnet

rejst af CO-industri for Teknisk Landsforbund

mod Dansk Industri for virksomheden

TEKFA A/S i Galten ved Århus.

Medarbejderen blev ansat på TEKFA i februar

2002 som maskintekniker. Hun har i

flere år lidt af hoftedysplasi og blev i marts

2004 tilbudt en operation herfor. Operationen

kunne ske i juni 2004.

I forbindelse med et forventet sygefravær

på 3-4 måneder blev der den 31. marts 2004

holdt et møde mellem virksomhedens

direktør og medarbejderen. Her meddelte

direktøren, at virksomheden enten ville

afskedige den pågældende eller ændre hendes

ansættelsesvilkår ved at indføje 120dagesreglen

i ansættelsesaftalen. Og par- terne

enedes herefter om at udfærdige en ny

ansættelseskontrakt.

Ingen lønregulering

Den 1. april modtog medarbejderen den ny

kontrakt, hvorefter 120-dagesreglen skulle

være gældende. Det var desuden blandt

andet anført, at der i 2004 ikke ville blive

foretaget gageregulering – med henvisning

til sygefraværet.

Medarbejderen kunne ikke anerkende de

nye betingelser for sin ansættelse. Herefter

blev hun den 20. april opsagt med tilbagevirkende

virkning fra den 31. marts og

med fratrædelse den 30. august 2004 – dvs.

med hendes fem måneders opsigelsesvarsel.

Under sagen i Afskedigelsesnævnet gjorde

CO-industri gældende, at medarbejderen

først var opsagt den 20. april, samt at fyringen

var usaglig, da sygdom som udgangspunkt

er lovligt forfald, og forventet syge-

fravær ikke i sig selv er saglig grund til

afskedigelse. Virksomheden gjorde gældende,

at der på mødet den 31. marts 2004

udtrykkeligt var informeret om, at medarbejderen

kunne betragte sig som opsagt,

såfremt hun ikke var indstillet på at ændre

sin ansættelseskontrakt. Virksomheden

mente desuden, at opsigelsen var saglig.

Med henvisning til virksomhedens

anstrengte økonomiske situation mente

man, at kravet om tilføjelse af 120-dagesreglen

i ansættelseskontrakten var sagligt

begrundet.

I en tilkendegivelse i sagen siger højesteretsdommer

Per Sørensen, at virksomheden

ikke har godtgjort, at medarbejderen blev

opsagt på mødet den 31. marts eller at det

på mødet blev tilkendegivet, at hun kunne

betragte sig som opsagt, medmindre hun

ville godkende indholdet af den nye ansættelseskontrakt

som hun senere ville få.

CO-industris påstand om, at opsigelsesvarslet

derfor først udløber den 30. september,

vil således blive taget til følge, hedder

det.

- Uanset det forventede sygefravær på 3-4

måneder i forbindelse med operationen var

virksomheden indstillet på at beholde

medarbejderen under forudsætning af, at

120-dagesreglen blev indført i ansættelseskontrakten.

Medarbejderen accepterede

dette krav, og der var alene uenighed om

ikrafttrædelsesdatoen af den nye kontrakt

samt om, at det på forhånd kunne

bestemmes, at der ikke skulle ske lønregulering

i 2004.

Lønstop ikke drøftet

- Der må lægges til grund, at der i udkastet

til den nye ansættelseskontrakt indgik et

vilkår om lønregulering, der ikke havde

været drøftet på mødet den 31. marts 2004,

og som medarbejderen ikke var forpligtet til

at acceptere. Det lægges endvidere til grund,

at medarbejderens lidelse ikke hidtil havde

begrundet noget sygefravær.

På denne baggrund må det anses for godtgjort,

at opsigelsen savnede den fornødne

saglighed, hedder det.

Derfor får den fyrede medarbejder en godtgørelse

for usaglig fyring svarende til to

måneders løn. I forhold til hendes beskedne

anciennitet skulle hun kun have haft en

godtgørelse svarende til to ugers løn.

CO-Magasinet · side 8-9


Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

Oplærer kolleger i

til at overtage 200

Vi bliver modtaget med stor gæstfrihed i Tjekkiet og får knus, chokolade

- Det var spændende at møde tjekkiske kolleger.

De tjekker, jeg mødte, var meget gæstfrie

og lærenemme. Tjekkerne er ikke så

gode til engelsk. Men det gik alligevel med

fingersprog og hjælp fra en tolk. Jeg blev

næsten rørt, da min tjekkiske kollega kom

med en æske chokolade i afskedsgave, da

jeg skulle rejse hjem efter den første arbejdsuge.

Lagermedarbejder Anni Sørensen, 39 år og

otte år ved B&O i Struer, har været i Tjekkiet

to gange for at hjælpe med at opbygge

og klargøre det tjekkiske lager med hyldereoler,

gulvlager og med edb. Hun er ”superbruger”

af det edbB-system, som B&O

benytter til lagerstyring.

Det kom som et chok for Anni Sørensen og

hendes kolleger, at B&O vil flytte en del af

montagen til Tjekkiet og bygge en ny fabrik

i den østlige del af Tjekkiet, hvor der skal

ansættes 200 medarbejdere i løbet af 2005.

- Måske var jeg naiv, siger hun. Men jeg

troede ærlig talt, det var unødvendigt for

B&O, der jo producerer luksusprodukter til

luksus-priser, at flytte produktionen til et

lavtlønsland.

Selv om de tjekkiske arbejdere har en meget

lav timeløn - der tales om timelønninger på

15 kr. mod 110 kr. i Struer - og selv om

tjekkerne i det hele taget har ringere vilkår

og arbejdsvilkår end de danske medarbejdere,

virker de lykkelige ved udsigten til at

overtage 200 danske job.

Anni Sørensen har fået god opbakning fra

sin familie og fra sine kolleger, mens hun

var udstationeret. Hendes mand tog fri den

første uge for at passe parrets tre børn.

Jonna Præstholm, 50 år og medarbejder ved

B&O i 21 år, har været udstationeret i

Tjekkiet i tre uger for at lære de lokale at

samle højtalere. Det gik over al forventning

med dansk, fingersprog, fagter og ”learning

by doing”, for hun taler ikke engelsk eller

andre fremmedsprog.

Søde og dejlige mennesker

Hun er meget begejstret for de tjekkiske

kolleger.

- Det er søde, dejlige og meget gæstfrie mennesker.

De kan ikke gøre for, at B&O vil flytte

vore arbejdsopgaver derned, fortæller

hun.

- Når vi nåede til fyraften, fik jeg et stort

knus til afsked.

De tjekkiske mænd er også mere hjælpsomme

og galante, end Jonna er vant til:

- Hvis der var tunge ting, der skulle løftes,

kom mændene straks springende - uha, jeg

måtte ikke forløfte mig. At mændene kommer

springende for at hjælpe med de tunge

opgaver, er vi ikke forvænt med her i Struer.

Så mændene på B&O i Struer kunne måske

lære noget af dem, griner Jonna.

- Selv om jeg kun var dernede i tre uger,

forærede de mig pæresnaps og chokolade i

afskedsgave. Det er rørende i betragtning af

den lave løn de får. Jeg håber, de meget

snart kommer op på vor timeløn og får

forbedret deres arbejdsforhold.

Jonna Præstholm frygter, at udflytningen af

arbejdspladser til Tjekkiet kan blive begyndelsen

til enden for de industriansatte i

lokalområdet omkring Struer:

- Desværre tror jeg ikke der om ti år er

noget, der hedder B&O i Struer, sådan som

vi kender det i dag, siger hun.

Rammer hele lokalområdet

Bang & Olufsen siger, at de med udflytning af produktion til Tjekkiet vil

flere modeller og beholde de videnstunge job i Danmark

- Det er nødvendigt for at sikre virksomhedens

fortsatte konkurrencedygtighed.

Sådan lyder begrundelsen for udflytning af

foreløbig 200 industriarbejdspladser fra

Danmark til Tjekkiet i en fondsbørsmeddelelse

udarbejdet af B&O 14. januar 2004.

Jonna Præstholm til venstre og Anni Sørensen til

højre har begge været udstationeret i Tjekkiet for at

hjælpe B&O med at eksportere 200 arbejdspladser

sydpå. Tillidsrepræsentant Sonja Poulsen, der har

været på B&O i 36 år, står i midten af billedet.

Samtidig vil B&O i fremtiden udvikle og

produktmodne flere nye produkter, end der

har været tradition for. Det medfører, at den

danske produktion skal fokusere yderligere

på udvikling og produktmodning. Det er

derfor vigtigt fremover at udnytte og

videreudvikle det høje vidensniveau blandt

medarbejdere i Danmark.

Siden beslutningen blev offentliggjort har


Tjekkiet

B&O-job

og pæresnaps, fortæller danske udsendte

Eksporterer egne arbejdspladser

En del timelønnede har siden august været

i Tjekkiet for at hjælpe med oplæring af

tjekkiske medarbejdere. At medarbejderne

er med til at eksportere deres egne arbejdspladser

til udlandet, er alle udmærket klar

over. Bortset fra betalt rejse, ophold og

diæter er der ingen økonomisk gulerod ved

at tage til Tjekkiet. Og eventuelt overarbejde

bliver afspadseret.

Tillidsrepræsentant Sonja Poulsen, 53 år og

36 år på B&O, opfordrer alligevel eventyrlystne

kolleger til at tage imod tilbudet om

at blive udsendt til Tjekkiet og få den

oplevelse med.

- For jeg har ingen illusioner om, at kollegernes

uvilje imod udflytning ville have

nogen som helst indflydelse på B&O´s

strategi om at flytte en del af montagen til

Tjekkiet, siger Sonja Poulsen. Hun er tillidsrepræsentant

for 120 ansatte i audio,

akustik og tilbehør ved Fabrik 4.

Ingen er fredet

Nogle maskiner - blandt andet en truck og

en stabler - er blevet flyttet, ligesom beskri-

udvikle og produktmodne

B&O solgt sin komponentfabrik i Skive

med 300 ansatte til Flextronics - og nu flyttes

yderligere 200 arbejdspladser til

Tjekkiet - så det er vanskeligt at forudsige,

hvordan den fremtidige udvikling bliver på

B&O.

Bang & Olufsen har i flere år outsourcet

produktion til underleverandører i både

ind- og udland. Men koncernens beslutning

velser af arbejdsgange og arbejdsopgaver er

blevet oversat fra dansk til tjekkisk. Det er

de mest enkle arbejdsfunktioner, som i

første omgang udflyttes. Det er også i

mange tilfælde arbejdspladser, der er blevet

brugt til aflastning og til rotation, der nu

havner i Tjekkiet.

- I sommer blev 53 kolleger afskediget på

grund af udflytningen. Når de begynder at

røre ved den faste stab, gør det ondt. Nogle

af de afskedigede havde været ansat mellem

30 og 35 år, fortæller Sonja Poulsen. Nogle

af de opsagte arbejder nu med en

fyreseddel i lommen. De troede, de

kunne blive på B&O, til de kunne gå på

efterløn. Eller gå på pension. Men ingen

kan vide sig sikker. Ingen er fredet. For alle

er i spil i dag, siger Sonja Poulsen.

Bang & Olufsen har foreløbig lejet sig ind i

lokaler i en gammel lastbilfabrik, Tatra, i

den østlige del af Tjekkiet ca. 1300 kilometer

sydøst for Struer. Men B&O er i gang

med at opføre en ny fabrik, der ventes taget

i brug i løbet af 2005. Fabrikken bliver på

størrelse med Fabrik 4 i Struer - i første

omgang.

- Det ville være dejligt at have en

uddannelse eller et diplom på det

jeg kan, hvis det på et tidspunkt

bliver nødvendigt at søge andet

arbejde, siger Anni Sørensen, lagermedarbejder

og ”superbruger” på

det EDB-system, B&O benytter til

lagerstyring.

om at flytte komponentproduktion og dele

af koncernens montage-processer til en

nybygget fabrik i Tjekkiet er en ændret

strategi, der giver stof til eftertanke og dybe

panderynker i Struer og omegn:

- Vi er selvfølgelig beklemte ved situationen

og meget usikre på, hvad der sker, sagde

fællestillidsrepræsentant Anne Stokholm,

B&O, til den lokale avis sidste forår. 75 ar-

bejdspladser til august, 200 i løbet af 2005

og hvad så i 2006 - for slet ikke at tale om

2007 og 2008. Hvad bliver enden på visen?

Når man ser på det med Struer som udgangspunkt,

er det synd for hele området.

CO-Magasinet · side 10-11


Af Ingrid Pedersen

Foto Palle Peter Skov

Vorherre bestemmer

Vejret bestemmer, hvor godt det går på Epoke i Askov ved Vejen. Sne og f

producent af snerydningsmateriel, selv om snevejr betyder overarbejde

Vorherre – i samarbejde med Peter Tanev,

Divia Das og andre vejrprofeter – bestemmer,

hvornår de 220 ansatte på Epoke i

Askov ved Vejen skal på overarbejde. En

tidlig snestorm i Frankrig eller en isvinter i

Tyskland kan mærkes på fabrikken, der er

verdens tredjestørste producent af snerydningsmateriel

og udstyr til at bekæmpe glatte

veje.

- Vi er jo en sæsonpræget virksomhed, og

det passer mig godt. Udsving passer mit

temperament fint, siger fællestillidsrepræsentant

Niels Aasted Nielsen.

Han blev ansat i 1977 og har været der

siden – bortset fra 3 /4 år i 1995, da han var

faglig sekretær i Dansk Metal i Vejen. Men

han savnede livet på arbejdspladserne og

fik sit gamle job i Epoke tilbage. Senere blev

han også valgt som tillidsrepræsentant igen,

og i 2000 blev han desuden fællestillidsmand

og sidder desuden i A/S-bestyrelsen.

Skuden sank

Han er født og opvokset i Vejen og har kun

et par gange været borte fra området. Begge

- Vi sørger for at lave helhedsløsninger, der kan

holde til pres. og alle aftaler bliver skrevet ned,

siger fællestillidsrepræsentant Niels Aasted

Nielsen, Epoke

gange for at tage til søs – først da han var

færdig med 10. klasse og næste gang, da

han som udlært maskinarbejder fik job som

maskinmester på en coaster og sejlede i

Europa og til Afrika. Men efter seks måneder

havde han fået nok. Han ville hjem til

Bodil, som han havde kendt siden 1972.

Det gik i øvrigt senere skibet ilde, for det

sank under en storm i Biscayen, og hele

besætningen blev meldt savnet. Det viste

sig heldigvis, at den var reddet over på et

andet skib, men en redningsmand omkom.

12. september 1977 blev han ansat på

Epoke og lovet, at der ville være arbejde til

ham indtil jul.

- Tiden på Epoke er gået godt, konstaterer

han og roser generelt forholdene på fabrikken.

- Men vi sørger altid for at lave brugbare

aftaler, der kan holde til pres. Vi laver ikke

hurtige løsninger, der kun gælder her og nu.

Vi prøver altid at tænke i helhedsløsninger,

og vi har en hel mappe fyldt med lokalaftaler.

Alle vore aftaler bliver simpelt hen

skrevet ned, siger han.

Han fremhæver også, at det gode samarbejde

er til begges fordel, og det er flere år

siden, de har måttet gøre brug af det fagretlige

system.

Navn: Niels Aasted Nielsen

Alder: 49 år

Fødested: Vejen

Bopæl: lidt uden for Vejen

Arbejdsplads: Epoke

Normalt er de tre dage før påske feriedage,

men et år meldte en stor canadisk delegation

sin ankomst for at se fabrikken netop

en af de dage.

- Det var ikke noget problem at få nogle af

kollegerne til at bytte en planlagt feriedag,

så canadierne kunne se en virksomhed i

aktivitet, fortæller han.

Københavneri

- Som resten af industrien har vi været

præget af store forandringer, og det har

været interessant at være med til at præge

fabrikken, siger han.

I 70’erne ekspanderede virksomheden og

indførte CNC-drejebænke, i 80’erne oplevede

de ansatte virkelig nye tider.

- Da begyndte vi at arbejde på nathold. Det

mente vi ellers var noget københavneri, og

det gav uenighed, diskussioner og tumult.

Men udviklingen medførte udvidelse og

flere arbejdspladser. Det samme sker nu.

- Selv om der er oprettet et datterselskab i

Polen, har det ikke betydet færre ansatte i

Askov, og vi køber efterhånden en del hos

polske underleverandører, siger han.

- I øvrigt tager vi på besøg hos en af dem for

at se produktionsforholdene i Polen til

foråret, fortæller han. De faglige klubber,

Uddannelse: 10 års skolegang, uddannet maskinarbejder,

div. tillidsmandskurser

Fagforbund: Dansk Metal siden 1. læredag

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant siden 1988, fællestillidsrepræsentant

siden 2000, medarbejdervalgt A/S-bestyrelsesmedlem siden 2000,

næstformand i Metal Vejen og LO-repræsentant i Vejen Erhvervsråd.

Desuden på 26. år bestyrelsesmedlem i det lokale vandværk og

næstformand i Vejen Vandforsyningsfond, bestyrelsesmedlem i

sammenslutningen af landsbyer i Vejen Kommune

Familie: gift med Bodil, der er uddannet isenkræmmer, en voksen søn

Fritidsinteresser: bygge om på sit hus, camping i Europa

og ture på motorcyklen

Email: aasted.nielsen@mail.tele.dk

a


ejdstiden

arbejdstiden

rostvejr er godt vejr, synes de hos verdens tredjestørste

som alle naturligvis er medlem af, har lejet

en bus og tager af sted i tre dage, fortæller

han.

I midten af 90’erne ønskede medarbejderne

at vælge repræsentanter til A/S-bestyrelsen.

Det var der forståelse for hos de tre søstre,

der havde overtaget fabrikken.

- Vi er med til at præge beslutningstagerne,

for vi kan give bestyrelsen en viden om,

hvad der rører sig blandt medarbejderne ’på

gulvet’ – en viden, de ellers ikke ville have

mulighed for at få. De medarbejdervalgte er

et vigtigt bindeled mellem beslutningstagerne

og medarbejderne, og jeg synes, vi

får en fair og reel behandling, siger han.

Tre søstre

Epoke er grundlagt som et handelsfirma for

kloakmateriel af Alfred Thomsen i

1930’erne. Navnet har fabrikken fra en

epokegørende opfindelse – en sand- og saltspreder

med spredeskive, der blev sat i produktion

i 1955. Princippet er det samme,

der bruges på salt- og grusspredere i dag.

Alfred Thomsen drev selv fabrikken, til han

fyldte 80 år i 1991. Den ejes i dag af hans tre

døtre, hvoraf den yngste er bestyrelsesformand.

En af de nyeste maskiner kan selv ”huske”, om den kører på en

vej, hvor der allerede er strøet salt. Så lukker den for dyserne.

Alene i Ribe amt sparer det miljøet for ca. 2000 ton salt om året.

- Vi håber på godt vejr. Altså masser af sne hele vinteren, er Keld

Johansen og Niels Aasted Nielsen enige om.

Udsving

Takket være det ustabile vintervejr er

Danmark verdens førende, når det drejer sig

om glatførebekæmpelse. Epoke er verdens

tredjestørste producent af materiel, og 80

pct. af produktionen eksporteres. Blandt de

store markeder er Canada og Rumænien.

Vejret rundt om i verden betyder naturligvis,

at der er sæsonudsving på beskæftigelsen,

så somme tider må der afskediges

folk. Nogle gange kan de dog klare sig med

at gå på arbejdsfordeling.

- Men en del får et tip, når vi ansætter folk

igen, så mange vender tilbage, når der er

brug for folk igen, siger han og understreger,

at der holdes informationsmøder

for medarbejderne, så de hele tiden er orienteret

om, hvordan situationen er.

- Kommunikation er alfa og omega. Men

derfor er det jo ikke sjovt for dem, der bliver

afskediget, indrømmer han.

Rumænsk elektriker

Som andre moderne virksomheder er

Epoke også en rummelig arbejdsplads, og

den var blandt de første, der indgik i det

aktive samarbejde for at fastholde folk med

nedsat erhvervsevne på arbejdspladsen, da

de tre kommuner Vejen, Brørup og Holsted

indgik i et forsøg tidligt i 90’erne.

- Vi lavede en kontrakt med kommunen på

det allerførste møde, husker han.

Blandt hans kolleger er der også en del med

anden etnisk baggrund end dansk.

Eksempelvis er en elektriker fra Rumænien

nu havnet i Danmark.

- Det er utroligt praktisk, for her kommer jo

mange rumænske lastbilchauffører, der ikke

taler fremmedsprog, og så er det en stor

hjælp for dem, at han kan vise dem til rette,

understreger han.

Blandt kollegerne er også en ung flygtning

fra Sudan, der har set begge sine forældre

blive myrdet i en borgerkrig.

- Det er jo en hel anden baggrund. Vi skal

have plads til alle, og på en eller anden

måde har sådan én som mig – med ligusterhæk

og rødvin – sikkert godt af at blive mindet

om, hvordan verden er for mange andre

mennesker, indrømmer han.

Epoke er især kendt for sin seniorpolitik,

men også for, at medarbejdere med læsevanskeligheder

kommer på danskkursus, og

der er gode efteruddannelsesmuligheder for

alle. Beskæftigelsesministeriet har haft sine

medarbejdere på studietur til Askov for at

lære af Epoke.

CO-Magasinet · side 12-13


Af Bjarne Kjær

Uorganiserede kan

indgå lokalaftaler

Med hele tre højesteretsdommere som

opmænd har en faglig voldgift nu fastslået,

at på virksomheder, hvor der ikke er valgt

tillidsrepræsentant, kan der godt indgås

lokalaftaler med en uorganiseret medarbejderrepræsentant.

Også selv om de uorganiserede

ikke har adgang til at rejse fagretlige

sager på indgåede lokalaftaler.

Den nye kendelse kommer efter flere års

uenighed mellem CO-industri og Dansk

Industri om retten til at indgå lokalaftaler.

Ved overenskomstforhandlingerne i foråret

2004 blev parterne enige om, at en tidligere

afsagt faglig voldgiftskendelse (Baby Dan

A/S-sagen) skulle afprøves på ny ved et

udvidet formandskab. Det er nu sket, med

samme resultat som den første kendelse fra

marts 2000.

Uoverensstemmelsen drejede sig om, hvem

der på lønmodtagersiden har kompetencen

til at indgå og opsige lokalaftaler.

På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentanter,

er parterne enige om, at det

alene er denne eller disse, der kan indgå og

opsige lokalaftaler. CO-industri mente, at DI

desuden skulle anerkende, at det på

medlemsvirksomheder, hvor der ikke er

valgt tillidsrepræsentant, alene er de lokale

afdelinger evt. tillige medlemmer af COindustri,

som kan indgå og opsige lokalaftaler.

Det blev afvist af Dansk Industri.

I den nye afgørelse siger opmændene,

højesteretsdommerne Børge Dahl, Poul

Sørensen og Per Sørensen, at Industriens

Overenskomster er områdeoverenskomster.

De har dermed virkning for de medarbejdere,

der er ansat på en af Dansk Industris

medlemsvirksomheder, dvs. også for de

medarbejdere, der ikke er medlem af et COforbund.

- Overenskomsterne giver plads for, at der

kan indgås lokalaftaler. I langt de fleste tilfælde

indgås de mellem virksomheden og

tillidsrepræsentanten. Der er også mellem

parterne enighed om, at en tillidsrepræsentant

skal være medlem af et af CO-industris

medlemsforbund. Desuagtet er tillidsrepræsentanten

valgt af og repræsenterer

over for virksomheden alle de medarbejdere,

der udgør valggrundlaget, og dermed

også de medarbejdere, der ikke måtte være

medlemmer af et af CO-industris medlemsforbund,

hedder det.

- Det er i overensstemmelse hermed, at en

lokalafdeling alene er tillagt den i Industriens

Overenskomst § 2 stk. 5 beskrevne

besøgsbeføjelse, og at en repræsentant fra

lokalafdelingen selv i tilfælde af faglig uoverensstemmelse

kun kan tilkaldes til en

lokal forhandling efter aftale med virksomhedens

ledelse.

- Lokalaftaler kan efter bestemmelserne i

overenskomsterne indgås mellem ”de lokale

parter på virksomheden”. Alene bedømt

efter ordlyden kan bestemmelsen ikke med

rimelighed forstås således, at der herved på

lønmodtagersiden i givet fald, dvs. når der

ikke er valgt nogen tillidsrepræsentant,

sigtes til lokale afdelinger af CO-industris

medlemsforbund.

§

- Hverken det foran anførte eller bestemmelser

i de to overenskomster i øvrigt giver

støtte for, at de lokale afdelinger i sådanne

tilfælde over for virksomheden skulle

kunne gøre krav på at indgå som aftalepart

i en lokalaftale. De lokale parter må således

forstås som virksomheden på den ene side

og medarbejderne på den anden side.

- Opmændene finder herefter, at overenskomsternes

§ 8 og § 19 giver mulighed for,

at der på virksomheder, hvor der ikke er

valgt tillidsrepræsentant, kan indgås

lokalaftaler med de repræsentanter for

medarbejderne, som medarbejderne måtte

have valgt dertil, og at dette også gælder,

selv om sådanne medarbejderrepræsentanter

ikke er medlemmer af CO-industris

medlemsforbund.

- Det gælder også selv om sådanne medarbejderrepræsentanter

ikke kan rejse fagretlige

sager om opsigelse eller fortolkning af de

lokalaftaler, der er blevet indgået på denne

måde. Derfor frifindes Dansk Industri, hedder

det.

CO-industri mener, at den nye kendelse

giver anledning til ”kraftige overvejelser om

fremtidige overenskomstreguleringer og

adgangen til brug af overenskomstens

udmøntningsmuligheder i lighed med

bestemmelsen om forsøgsordninger”. Her

siges det udtrykkeligt, at forudsætningen

for at kunne anvende bestemmelsen om

forsøgsordninger er, at lokalaftalen er

indgået med en tillidsrepræsentant (I-OK §

50).

Ny kendelse i faglig voldgift om retten til at indgå lokalaftaler

Ny uddannelse i arbejdsmiljø

Fagbevægelsens KompetenceCenter (FKC) i

Helsingør, Center for Erhvervsuddannelse

(Selandia) i Slagelse og Metalskolen i

Jørlunde har udviklet en helt ny akademiuddannelse

i arbejdsmiljø. Den er specielt

målrettet til sikkerhedsrepræsentanter.

Uddannelsen giver formel kompetence på

akademiniveau. Arbejdsmiljø er et modul i

en samlet akademiuddannelse og giver

formel kompetence som et enkeltfag. For at

få en samlet akademiuddannelse skal man

tage 6 moduler.

Uddannelsen i arbejdsmiljø er bygget op af

5 seminarer af 3 dages varighed. Mellem

seminarerne vil der være hjemmeopgaver,

og uddannelsen afsluttes med mundtlig

eksamen. Seminarerne foregår på Metalskolen

i Jørlunde. De 5 seminarer finder

sted i ugerne 13 (30. marts - 1. april), 16 (18.

- 20. april), 23 (6. - 8. juni), 34 (22. - 24.

august) og uge 41 (10. - 12. oktober) med

§


Af Bjarne Kjær

Taber sag om

pensionsbetaling

§

§

§

Højesteret fastslår, at organisationerne var for længe om at rejse sag

Højesteret har stadfæstet en dom ved Østre

Landsret om manglende indbetaling af pensionsbidrag.

Afgørelsen fastslår, at organisationerne

CO-industri og LO var for længe

om at rejse sagen, selv om man vidste, at

den implicerede virksomhed gentagne

gange ikke havde indbetalt skyldige pensionsbidrag.

Sagen går helt tilbage til 1998-1999, hvor

virksomheden JBC Aps gentagne gange i

strid med overenskomsten undlod at indberette

og indbetale pensionsbidrag. Den

skulle derfor behandles i fagretlig regi og en

evt. sag skulle indbringes for Arbejdsretten.

Sagen kunne således ikke anlægges ved de

almindelige domstole, heller ikke som

inkassosag, fastslår Højesteret.

Det fremgår af sagen, at Industriens

Pension i juni og juli 1998 rykkede virksomheden

for indberetning og indbetaling

for maj måned 1998, ligesom CO-industri i

august 1998 rettede henvendelse til Dansk

Industri om sagen. Efter henvendelser til

LO og DA i november og december samme

år kom et fællesmøde i stand i januar 1999.

Højesteret fastslår, at ”under hensyn til, at

Industriens Pension og CO-industri i den

periode hverken kendte størrelsen af de

skyldige pensionsbidrag eller de berettigedes

identitet, og til de forklaringer, der

blev givet fra arbejdsgiversiden om årsagerne

til overenskomstovertrædelsen, var

denne opfølgning - selv om den var langvarig

- i orden.

eksamen i uge 45 (7. eller 8. november

2005).

Der tales meget om kompetencegivende

uddannelser og om hvor ofte lønmodtagerne

ikke har nogen dokumentation på

erhvervede færdigheder. Med den nye uddannelse

har forbundene mulighed for at

give et uddannelsesforløb til deres sikkerheds-

og tillidsrepræsentanter, som på en

eller anden måde har gjort sig bemærket i

bestræbelserne for at sikre kollegerne et

bedre arbejdsmiljø. Uddannelsen, der slut-

I januar 1999 blev pensionsbidraget for maj

og juni 1998 indberettet og betalt, og virksomheden

lovede inden månedens udgang

at indbetale de skyldige beløb for hele 1998.

Men pengene blev ikke betalt som lovet og

senere rykkere var forgæves. I den følgende

tid skete indberetninger af yderligere pensionsbidrag,

der heller ikke blev betalt. Herefter

blev sagen indbragt for Arbejdsretten

den 7. juni 1999.

- Højesteret finder, at lønmodtagerorganisationerne

i perioden fra begyndelsen af februar

1999 til den 8. juni 1999, der også må

bedømmes på baggrund af forløbet i 1998,

ikke har søgt kravet om pensionsbidrag

gennemført uden ubegrundet

ophold.

Videre hedder det, at ”CO-industri

efter fællesmøde den 7. januar

1999 og gennem oplysninger fra

Industriens Pension om indberetninger

af yderligere ikke indbetalt

pensionsbidrag gennem 1. halvår

1999 var bekendt med, at forbundets

medlemmer fortsatte med at arbejde

for virksomheden uanset manglende

betaling af pensionsbidrag, og at der

således løbende opstod yderligere

restancer. Efter det oplyste foretog forbundet

og LO sig imidlertid i den anledning

ikke andet end at anlægge sag ved

Arbejdsretten ved klageskrift af 8. juni

1999”. Herefter stadfæster Højesteret

landsrettens dom.

ter med et bevis, kan også bruges i bestræbelserne

på at give sikkerhedsrepræsentantrollen

en større prestige både i forhold

til kolleger og arbejdsgivere. Uddannelsen

vil også med fordel kunne tilbydes afdelings-

og forbundsansatte, der beskæftiger

sig med arbejdsmiljø.

Der opkræves et gebyr for modulet, der

dækker materialer, obligatorisk litteratur,

ophold og forplejning. For studerende, der

tilmeldes af forbund, der er omfattet af FIUsamarbejdet,

er gebyret 23.100 kr. For stu-

Sagen var i sin tid anlagt mod LO af Lønmodtagernes

Garantifond, der ikke ville betale

et samlet pensionskrav på 230.000 kr.

for 39 ansatte i forbindelse med virksomhedens

konkurs.

Der er for længst rettet op på en række

forhold, så lignende situationer ikke opstår.

Bl.a. er det sikret, at der ikke går for lang tid

fra den første meddelelse fra Industriens

Pension om manglende indbetaling af pension

til fællesmøde og afgørelse i Arbejdsretten.

derende, der tilmeldes af organisationer

eller privatpersoner, som ikke er omfattet af

FIU-samarbejdet, er prisen 32.100 kr. Tilmeldingsfristen

er 25. februar 2005.

Yderligere information om den nye arbejdsmiljøuddannelse

fås ved henvendelse til

Erik Jensen, FKC, tlf. 49280909,

e-mail: eje@kompetence.dk,

Lisbeth Møller, Selandia-ceu, tlf. 58567150,

e-mail: limo@selandia-ceu,dk eller

Tonny Jensen, Metalskolen, tlf. 47390100,

e-mail: 0710toj@danskmetal.dk.

§

§ §

CO-Magasinet · side 14-15

§


Af Jette Møller Nielsen

Foto Nina Lemvigh-Müller

Spar og overle

Spar og overlev

Indførelse af selvstyrende grupper var med til at vende lukningstrussel

til overlevelse for Hempels malingsfabrik i Lyngby

Produktionen skal flyttes øst- og sydpå og

fabrikken i Danmark lukkes, hvis ikke den

inden for et år kan reducere produktionsomkostningerne

pr. liter maling med 25

procent. Sådan lød beskeden til Hempelkoncernens

malingsfabrik i Lyngby i efteråret

2003.

I efteråret 2004 havde fabrikken nået

sparemålet, godt og vel endda, og koncernledelsen

gav den lov til at overleve.

Et af midlerne til at reducere omkostningerne

var at indføre selvstyrende produktionsgrupper.

De tegner sig alene for

cirka halvdelen af besparelserne.

- Da vi skulle finde ud af, hvordan fabrikken

kunne reddes, var det oplagt at foreslå

selvstyre. Det er en bedre og en billigere

måde at organisere arbejdet på. Når medarbejderne

får en mere interessant og bedre

hverdag, yder de mere. Alle tjener altså på

selvstyret, siger Bo Hansen, tillidsrepræsentant

for fabrikkens ca. 100 SID’ere (nu 3 F)

og medarbejdervalgt medlem af J.C.

Hempel’s Fonds bestyrelse.

Hempel A/S blev grundlagt i 1915. I dag har

Hempel Gruppen 22 fabrikker verden over,

der fremstiller marinemalinger til oceangående

skibe, yachtmalinger og beskyttelsesmalinger

til bl.a. broer.

Meddelelsen om lukningsovervejelserne

kom som en bombe for de medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer i maj 2003.

Men i løbet af nogle måneder fik de overbevist

ledelsen om, at der var andre muligheder.

På betingelse af besparelserne på 25 pct.

I efteråret udarbejdede Bo Hansen og den

daværende fabrikschef en plan for udgiftsreduktioner

med selvstyrende grupper som

et af elementerne. Som led i dette arbejde

fik Bo Hansen fuld adgang til alle oplysninger

og fuld indflydelse.

Med kort varsel

Ledelsen godkendte planen, der blev fremlagt

for alle medarbejdere den 1. oktober

2003. Sidst på året fik medarbejderne en

uges teambuildingkursus, og den 1. januar

2004 trådte den ny organisation i kraft.

- Både ledelse og medarbejdere havde

tidligere ønsket at indføre selvstyrende

grupper i produktionen, men det var ikke

kommet i gang for alvor. I den ny situation

var det helt klart en god idé med selvstyre,

så medarbejdernes store viden og evne til

detailplanlægning kunne udnyttes bedre,

siger personalechef Jens Beck-Lauritzen

(tidligere organisationssekretær i CO-Metal).

Men det var også nødvendigt at fyre ca. 20

medarbejdere som led i besparelserne.

Nogle af dem blev dog genansat, da efterspørgslen

på skibsmaling steg i løbet af

2004.

SID’ernes tillidsmand ville godt have haft

mere tid til at forberede selvstyret:

- Men med sværdet hængende over hovedet

var det bare om at komme i gang. I betragtning

af den korte tid det har fungeret, er vi

kommet utrolig langt. Folk er blevet gladere

for at være her.

Personalechefen er enig. - Jeg er pavestolt,

siger han.

Bo Hansen og Jens Beck-Lauritzen arbejder

nært sammen i det daglige og er enige om,

at projektet ikke var lykkedes uden et tæt

parløb mellem ledelse og medarbejdere.

Ansvaret delt ud

Fabrikken har i dag ni selvstyrende grupper:

tre produktionsgrupper, to færdiggørelses-,

to lager-, én emballage- og én servicegruppe.

Hver gruppe har fem koordinatorer: en

planlægnings-, en kvalitets-, en sikkerheds-,

en personale- og en registreringskoordinator.

Den sidste står for den registrering af

mødetider, ferier m.m., som udløser lønudbetalingen,

og kaldes også 3 D-koordinator

efter registreringssystemets navn.

Grupperne vælger koordinatorer af egen

midte og på ubestemt tid. På grund af tids-

presset udpegede Bo Hansen og den

daværende fabrikschef dog planlægningskoordinatorerne.

- Fem koordinatorer i en gruppe kan lyde af

meget. Men vi var bange for, at vi bare ville

få en ny slags værkførere, hvis én person fik

ansvaret for alle koordineringsfunktioner.

Derfor delte vi ansvaret så meget som

muligt ud. De tidligere værkførere er i dag

sektionskoordinatorer for produktion og

produktionsafvikling uden ledelsesansvar,

siger Bo Hansen.

Hver gruppe tilrettelægger selv sit arbejde,

fordeler dag- og aftenvagter og planlægger

ferier. Fabrikkens planlægningsafdeling

laver gruppernes produktionsplaner. Men

den enkelte gruppe kan blande sig i, hvordan

planen skal gennemføres, så driftsstop

og omstillinger undgås og flowet fremmes.

Gruppen ansætter

Ansættelser er gruppens ansvar. Personaleafdelingen

indstiller tre ansøgere til samtale

med gruppen, som så udvælger én - eller

forkaster alle tre. Bagefter evaluerer gruppen,

Jens Beck-Lauritzen og Bo Hansen samtalerne,

og den udvalgte indstilles og

ansættes.

Grupperne har ansat seks-otte medarbej-

Kim Benny Jensen har ansvaret for, at der hele

tiden er folk nok til at udføre alle gruppens

opgaver.


v I

“ormegården” i

produktionshallen står

de pumper, der pumper

færdig maling fra dissolvere

(blandemaskiner) over i

perlemøller til finrivning

eller direkte over i tanke,

hvorfra de tappes.

dere og har det ifølge Bo Hansen godt med

at ansætte nye kolleger.

Det bekræfter Kim Benny Jensen, planlægningskoordinator

i en af produktionsgrupperne:

- Men det er svært at ansætte. Første gang

var vi ikke grundige nok med samtalerne,

og den vi ansatte rejste igen. Anden gang

brugte vi mere tid, og det lønnede sig.

Hver gruppe skulle ved selvstyrets start

vælge tre målbare mål for forbedringer.

Valgene gik fra at begrænse sygefravær til

at begrænse fejl i produktionen. Når et mål

er nået, sættes et nyt.

Gruppen har ansvaret for, at alle dens medlemmer

kan udføre mindst to funktioner.

- Det gør den enkelte mere kompetent og

gruppen mere fleksibel og mindre sårbar

ved sygdom eller ferie, siger Jens Beck-

Lauritzen.

Den problematik har Kim Benny Jensen tæt

inde på livet i sin gruppe:

- Vores største problem er på råvaresiden.

Her har der været mere at lave end budgetteret,

og det har været svært at skaffe arbejdskraft

nok. Jeg har måttet låne en

råvareplukker fra et andet team på deltid og

er ved at lære en nyansat op. Men vi har

brug for, at flere lærer råvareplukning, så de

kan gå ind, hvis de to er syge.

Over forventning

Allerede i september 2004 havde fabrikken

præsteret besparelser, der lå langt over det

Bo Hansen, tillidsmand for 100 SID’ere på Hempels fabrik i Lyngby: -

Vi er nået utrolig langt i betragtning af den korte tid, vi har haft

selvstyre, men processen er langtfra færdig.

ønskede mål. Ca. halvdelen tilskrives de

selvstyrende grupper.

- Langt færre produktioner må laves om,

efter at grupperne har overtaget detailplanlægningen

og ansvaret for, at produktet er

rigtigt. Der kasseres også langt færre

malinger. Det betyder rigtig mange sparede

penge, siger Jens Beck-Lauritzen.

- Kollegerne trives bedre. Sygefraværet er

faldet, og kun to har sagt op i det forløbne

år, tilføjer Bo Hansen.

Vikarudgifterne er nu minimale. Grupperne

skal planlægge arbejdet, så det kan gennemføres

uden afløsere, også i ferieperioder.

Tidligere var der 10-15 ferieafløsere om

året. I 2004 var der én.

Den anden halvdel af besparelserne skyldes

især mandskabsreduktionen, en forbedret

indkøbspolitik og begrænsning af ekstra

lagre.

Fejl og forbedringer

Processen er ikke forløbet uden fejl. Den er

heller ikke færdig.

- I starten fokuserede vi nok for meget på

planlægningskoordinatorerne og for lidt på

personale- og sektionskoordinatorerne. Det

har vi så forsøgt at rette op på, siger Bo

Hansen.

Nu da overlevelsen er sikret, tages fat på

næste trin i udviklingen: at uddanne personalekoordinatorerne

til “den svære samtale”,

dvs. f.eks. konflikthåndtering og samtaler

med folk, der er syge. I dag involveres

Produktionsgruppen store anlæg står bl.a. for at

dosere ingredienserne.

Bo Hansen og Jens Beck-Lauritzen, hvis

grupperne har dybere konflikter.

Det er ikke lykkedes at integrere fabrikkens

seks smede i de selvstyrende grupper. De

udgør i dag en teknisk servicegruppe uden

selvstyre.

Bo Hansen og Jens Beck-Lauritzen vil gerne

have faggrænserne nedbrudt, så SID’ere og

smede kan overtage nogle af hinandens traditionelle

opgaver, men det er en svær proces.

Jens Beck-Lauritzen: - Alle i organisationen

bør tænke på, at de er dele af en helhed, og

at hver afdeling er afhængig af de andre og

skal servicere de andre.

Han kunne ønske sig, at de selvstyrende

grupper i tilfælde af problemer med en

anden afdeling i højere grad spørger

afdelingen direkte om, hvad der går galt:

- Det er vigtigt, at grupperne bruger det

ledelsesansvar, de har fået.

Bo Hansen synes ikke, grupperne holder

møder nok:

- Hvis vi vil have indflydelse, må vi også

planlægge. Det kan vi ikke uden at holde

møder. Men det er folk ikke vant til. Mange

vil hellere producere mere. Så det må

komme hen ad vejen - holdningsændringer

tager tid.

- Heldigvis ved alle, at ikke alt kommer til at

fungere optimalt på én gang. Vi har lavet

noget på under et år, som normalt tager

flere år. Der skal løbende evalueres og pudses

af på organisation og spilleregler. Det er

en proces, som ikke holder op.

Bo Hansen (t.h.) og

personalechef Jens Beck-

Lauritzen.

CO-Magasinet · side 16-17


Klip fra fagbladene

Støtte til katastrofe-ofre

Den internationale fagbevægelse støtter

ofrene for naturkatastrofen i Asien. Frie

Faglige Internationale (ICFTU) har opfordret

sine 233 medlemsorganisationer i 154

lande til at støtte de ramte områder.

Ifølge ICFTU er omkring 200.000 i Thailands

turistindustri økonomisk hårdt ramt

af katastrofen. Alene på Phuket er 50.000

arbejdere ansat på øens hoteller. Heraf

ventes mindst 10.000 at miste deres job. Der

er også stor bekymring for, hvad der sker

med de omkring 50.000 gæstearbejdere fra

Burma, der har arbejdet i det sydlige Thailand.

Mange af dem opholder sig illegalt i

landet. Også plantagearbejdere i Indonesien,

ansatte i turistindustrien i Malaysia og

mange arbejdere i Sri Lanka og Indien er

hårdt ramt.

Adskillige faglige organisationer har allerede

givet økonomisk støtte til katastrofeofrene.

Dansk Metal har bevilget 50.000 til

ASF Dansk Folkehjælps arbejde for ofrene

Internationa

International fagbe

Sparekniv lukker

efteruddannelse

»Når vi får efteruddannelses-kataloget booker vi os

ind i god tid. Det kræver planlægning at få efteruddannelse

og arbejde til at hænge sammen. Det

gjorde vi også i år, for vi regnede selvfølgeligt med,

at alt ville køre som planlagt – og så bliver kurserne

aflyst på stribe. Det er et kæmpe-problem. Vi

forhandler med firmaet om at komme på de her

kurser – og så bliver de aflyst på grund af regeringens

vanvittige sparepolitik.«

Uddannelsessekretær i klubben hos Hareskov

Elektric Claus Jensen i Elektrikeren (Dansk El-

Forbund).

for naturkatastrofen. Det samme gælder de

faglige landsorganisationer i bl.a. Norge,

Sverige og Østrig. Dansk LO har bevilget 1,4

millioner kroner. På mange danske arbejdspladser

har de ansatte givet en timeløn til

hjælpearbejdet.

Også det internationale metalarbejderforbund

IMF opfordrer sine medlemsorganisationer

til at støtte ofrene gennem nationale

humanitære organisationer som Røde Kors,

Røde Halvmåne og kirkelige organisationer.

IMF har selv støttet hjælpearbejdet med

godt 300.000 kroner.

Norden går sammen

Nordisk Industriarbejder Federation (NIF)

og Nordisk Metal (NM) har besluttet at slå

de to organisationer sammen. Den nye

faglige nordiske sammenslutning skal efter

planerne starte fra 1. januar 2006. Det

forudsætter, at de to organisationer i løbet

af 2005 bliver enige om en sammenlægning,

alle parter er tilfredse med. En arbejdsgruppe

på 10 personer fra de to organisationer

kommer i slutningen af marts 2005

med et udspil.

NIF har i dag 362.000 medlemmer, hovedsagelig

inden for den kemiske industri, beklædnings-

og papirindustrien, mens Nordisk

Metal med 14 medlemsforbund har

knapt 1 million medlemmer.

Max 30 timer pr.

uge med musen

»Konklusionen fra NUDATA-undersøgelsen betyder,

at alle arbejdspladser med medarbejdere, som

arbejder mere end 20 timer med musen, og som

klager over smerter, bør tage en alvorlig drøftelse af

arbejdets organisering. Det bør ske mellem medarbejdere

og ledelse, i sikkerhedsudvalget og i samarbejdsudvalget.

Pointen er jo, at vi får smerter, hvis

vi arbejder mere end 20 timer med musen, men at

disse smerter vil forsvinde, hvis vi ændrer på arbejdsforholdene.«

Arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen, i hk

privat (HK/Privat).

Fyret og smidt ud af boliger

Tekstilarbejderne ved et af Bangladesh´

største konsortier er blevet fyret og smidt

ud af deres boliger, blevet slået og frarøvet

deres ejendele, udelukkende fordi de meldte

sig i fagforening. Ifølge den internationale

sammenslutning af fagforbund Global

Union blev arbejderne smidt ud af fabrikkens

boliger kun iført det tøj, de havde

på kroppen.

Neil Kearney, der er generalsekretær for

det internationale tekstilarbejderforbund

ITGLWF i Bruxelles, har krævet, at Square

Fashion, der er en del af Square Group, øjeblikkeligt

genansætter de fyrede og indleder

forhandlinger med deres fagforening for at

forbedre de forfærdelige forhold, de har

måttet leve under.

De ansatte bliver slået, hvis de begår den

mindste fejl, får udbetalt sulteløn, er tvunget

til at arbejde 16 timer om dagen og må gå

hjem kl. 3 om natten gennem et farligt område.

De blev tilbudt overnatning på fabrikken

mod at betale husleje. De må ikke

holde fri selv når de har en lægeerklæring,

og er tvunget til at vente på et ”adgangskort”

til toilettet - 38 må dele samme

adgangskort. Det er den daglige rutine for

arbejderne på Square Fashions selskab i

Dhaka.

Kort før jul nedlagde de ansatte arbejdet i

protest mod, at en kollega var blevet slået

for at have lavet en mindre fejl. De gik i

Ikke svært at finde

dygtige medarbejdere

»Det har ikke været svært at finde dygtige medarbejdere

i en by, der engang havde 2.500 ansatte på

værfterne. Overskudsdeling, der det seneste kvartal

gav 13,50 kroner oven i timelønnen på 140,50 kroner,

har været ledelsens ”gulerod” i kravet om fleksibilitet.

Det er en ordre, at OD udbetales hver tredje

måned. Så virker det motiverende.

Arbejdstiden er sjældent 37 timer. Skibene skal jo

laves, når de er i dok eller ved kaj. Vi arbejder på

alle tider og på alle dage - og holder fri, når der

ingen skibe er.«

Fællestillidsrepræsentant Henrik Olesen i Metal

(Dansk Metal) om det tidligere Ørskov værft, der

har overlevet som reparationsværft.


l fagbevægelse

vægelse

arbejde, da direktøren lovede at undersøge

overfaldet. Den følgende dag – der faldt

sammen med et besøg af en af selskabets

kunder – fik arbejderne besked på, at værkføreren

var blevet fyret og at de ikke længere

skulle betale husleje for deres sovepladser.

Et par dage senere var værkføreren

genansat.

350 arbejdere gik til fagforeningen for at

søge assistance. Da de vendte tilbage til

deres logi, blev alle kropsvisiteret. Vagterne

lavede en liste over alle, der blev fundet i

besiddelse af medlemskort til fagforeningen.

To dage senere smed firmaet 32

fagforeningsmedlemmer ud. Mange fik

udbetalt ventepenge og blev udleveret til

lokale bøller, der tævede dem uden for fabriksporten

og stjal deres penge.

Efter at den svenske H&M-tøjkæde krævede

genansættelse af de fyrede, er nogle blevet

genansat. En anden af fabrikkens kunder,

Puma, har sagt, at den ikke vil placere ordrer

i fabrikken, før forholdene er bragt i orden.

ITGLWF har opfordret fabrikkens hovedkunde

Hennes&Mauritz til at gøre sin indflydelse

gældende for at bringe orden i

forholdene.

Vidste du

Vidste du, at mens en industriarbejder i

Danmark skal arbejde i 1 1/2 minut for at

købe en liter frisk mælk, skal en arbejder i

Urimeligt at fyre

kvinderne

»Det er helt urimeligt, at virksomheden fyrer kvinderne

og i stedet ansætter mænd. Vi rejser en ligebehandlingssag

for klart at markere, at det her er

helt uacceptabelt. Den form for forskelsbehandling

kan vi ikke sidde overhørig.«

Forbundssekretær Tove Møller Pedersen i sidste

nummer af Kvindernes fagblad (KAD) efter at

mejetærskerfabrikken Arco/Dronningborg

konsekvent er gået efter alle kvinderne i en stor

fyringsrunde. Samtidig har virksomheden fyret 21

tillidsvalgte stik imod alle fagretlige regler.

Bengladesh arbejde i 1 time og 56 minutter.

Og for at købe et kilo brød skal en dansk

industriansat arbejde i 4 minutter. I Indien

kræver det 45 minutters arbejde og i Kina

52 minutter.

Tallene fremgår af det internationale metalarbejderforbunds

(IMF) årlige internationale

oversigt over købekraften. Du kan se

hele rapporten på http://www.imfmetal.org/main/files/PP2004-English.pdf

Aftale om hjælp til asbest-ofre

Fagforbund, asbest-grupper og regeringen i

den australske delstat New South Wales har

efter 11 ugers forhandlinger indgået en aftale

om kompensation med den tidligere asbestfabrik

James Hardie. Aftalen skal sikre en

rimelig kompensation til ofrene for James

Hardies asbest-produkter. Ifølge aftalen bliver

der oprettet en særlig fond uden økonomisk

overgrænse, ligesom der heller ikke bliver en

overgrænse for beløb til ofrene. Der opbygges

en særlig økonomisk buffer, der skal svare til

to års udbetalinger. Den bliver på omkring 1,5

milliarder kroner. Aftalen forudsætter, at der

kan rejses krav om kompensation i op til 40

år. Desuden skal James Hardiekoncernen

betale for undervisning og medicin-forskning

omkring asbest. James Hardie koncernen er

tidligere blevet anklaget for at løbe fra sit ansvar

for mange tusinde asbest-ofre ved at flytte

sin formue i ly i Holland.

Fupfirma omgår loven

»Havde myndighederne kontrolleret

de to firmaer, havde de opdaget, at der var tale

om et fupfirma og omgåelse af udstationeringsloven.

Når myndighederne ikke kontrollerer

landets love, så bærer de et stort ansvar for den

ulovlige praksis. Ministeren har været for passiv,

derfor mener vi, at ministeren skal til lommerne.«

Bygningsgruppeformand Peter Hougård Nielsen i

Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Han

har afleveret et erstatningskrav på 1,5 millioner

kroner til beskæftigelsesminister Claus Hjort

Frederiksen på vegne af 34 litauiske bygningsarbejdere,

der er groft udnyttet af et dansk og et

litauisk firma.

Aftale med General Motors

En europæisk rammeaftale mellem en

række europæiske fagforbund og General

Motors sikrer, at bilkoncernen ikke lukker

fabrikker og foretager massefyringer i

Europa. GM´s europæiske medarbejderforum

(EEF) har indgået en aftale med

ledelsen, der hindrer fabrikslukninger og

milliard-nedskæringer. Det var blandt hovedkravene

fra arbejderne, da de i slutningen

af november arrangerede en aktionsdag,

hvor mere end 100.000 medarbejdere over

hele Europa deltog.

Rekonstruktionen af GM i Europa betyder,

at der bliver 12.000 færre arbejdere på GM´s

lønningslister i løbet af de næste to år.

Hos Opel i Tyskland nedlægges 6.500 job

gennem frivillige fratrædelsesordninger

med fratrædelsesløn, efteruddannelse og

erstatningsjob. 2.500 ansatte har allerede

taget imod tilbuddet, der vil sikre en 50-årig

Opel-arbejder med 30 års anciennitet en

fratrædelsesløn på 1,6 millioner kroner, fuld

pensionsret og et års efteruddannelse.

Omkring 1.000 andre arbejdere ventes at

tage imod tilbud om en frivillig førtidspensionering.

Andre 2.000 ansatte ventes at

blive overført til samarbejdspartnere.

Ved forhandlinger med fagforbund i Belgien,

Spanien, Sverige og Storbritannien skal ske

en reduktion på yderligere 2.000 ansatte.

Oprindeligt truede GM med at lukke enten

Opel i Rüsselsheim eller Saab i Trollhättan.

Nej til frit valg

»Vi vil hele tiden holde os lidt foran. Som de fleste

andre steder vil de unge nok hellere have mere i

løn, men jeg mener, det er vigtigt at spare op.

Desuden får man mere i invalidepension med et

bidrag på 15 procent end et på 12 procent, og det

er meget vigtigt. Vi har nok fået lidt ekstra ved at

øremærke pengene til pension.

Havde vi fulgt et af tidens modeluner og ladet den

enkelte kollega vælge mellem en lønforhøjelse og

lidt ekstra på pensionskontoen, ville vi skabe

ulighed lønmæssigt. I dag er det sådan, at alle får

det samme, efter de har været ansat et år, og sådan

skal det blive ved med at være.«

Tillidsrepræsentant Søren Selle Jensen, Lundbeck i

Lumsås, i Fagbladet (SiD - nu 3 F).

CO-Magasinet · side 18-19


Noter

Penge til danske ofre

Den voldsomme naturkatastrofe i Sydøstasien

har også kostet danske ofre. Det er

uvist, om der blandt de savnede er medlemmer

i Industriens Pension. Hvis det er tilfældet,

vil Industriens Pension i denne helt

særlige situation se bort fra de gældende

lovregler om dødsformodning. Normalt skal

der gå mindst et år, før en forsvunden person

kan formodes død.

Lego må betale museskade

Arbejdsgiveren har ansvaret for medarbejdernes

museskader. Det har Vestre Landsret

fastslået i en sag om en medarbejder hos

Lego. Den 39-årige tekniske assistent Anne-

Marie Ploug får 304.000 kroner i erstatning,

fordi hendes arbejdsgiver har forsømt at

tilrettelægge hendes arbejde, så det er sikkerheds-

og sundhedsmæssigt forsvarligt.

TL-formand Ole Skals Pedersen er tilfreds

med dommen.

- Jeg er først og fremmest glad på Anne-

Marie Plougs vegne. Det har været en lang

proces at stå, men nu har vi både Byrettens,

Retslægerådets og Vestre Landsrets ord for,

at der er sammenhæng mellem Anne-Marie

Plougs intensive musearbejde og den skade,

hun har lidt.

Anne-Marie Ploug havde over for Lego

klaget over stærke smerter i forbindelse

med sit arbejde. Hun havde bedt om bedre

udstyr, men fik ikke noget.

Tulip-ansatte fyres

280 medarbejdere på Tulip i Ringsted mister

1. maj deres job, fordi Tulip flytter produktionen

til Tyskland, hvor timelønnen er

lavere. Det er endnu uklart, om nogle af medarbejderne

kan få job på andre fabrikker.

Lukningen er en konsekvens af, at medarbejderne

nægtede at gå med i løn for at redde

fabrikken. En aftale om lønnedgang førte

før jul til omfattende arbejdsnedlæggelser

på alle landets slagterier.

Skader skal anmeldes i tide

Arbejdsgivere skal sørge for at anmelde

arbejdsskader i tide. Ellers går det ud over

den medarbejder, der er kommet til skade.

Det må et medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet

sande efter et fald igennem et

tag. Den 55 årige blikkenslager Niels Kurt

Ertner skrev sammen med sin arbejdsgiver

en anmeldelse til Arbejdstilsynet, men de

samme papirer blev aldrig sendt til Arbejdsskadestyrelsen

og arbejdsskadeforsikringsselskabet.

Derfor er han i dag kommet i

klemme.

- Det er fuldstændigt urimeligt, at vores

medlem skal bøde for, at arbejdsgiveren

ikke får sendt den udfyldte skadesanmeldelse

ind i rette tid, siger næstformand

Max Meyer til fagbladet Blik & Rør.

Forbundet har anket Arbejdsskadestyrelsens

afgørelse og forbereder et civilt søgsmål

mod arbejdsgiveren, hvis det skulle blive

nødvendigt.

25.000 screenes i 2005

Arbejdstilsynet starter nu screeningen af

arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder.

I første halvdel af 2005 gælder det pleje- og

sundhedssektoren. Efter screeningen ophører

virksomhedernes BST-forpligtelse.

Screeningerne i pleje- og sundhedssektoren

omfatter mere end 3.000 institutioner

inden for hjemmepleje og døgninstitutioner

for voksne. Desuden 170 sygehuse samt et

par hundrede institutioner for handicappede

samt specialskoler.

I anden halvdel af 2005 tager Arbejdstilsynet

fat i virksomheder inden for el- og

varmeforsyning, jern- og metalindustri,

maskinindustri, el- og elektronikindustri,

radio- og tv-værksteder, cykelværksteder m.v.

I alt screenes 25.000 virksomheder i løbet af

året. Screeningerne af samtlige 200.000

virksomheder skal være afsluttet i slutningen

af 2011.

Du kan se mere om screeningerne på

htttp://www.reform.at.dk

Kun syv kvindelige 3F formænd

Af de 76 nye 3F-afdelinger er det kun syv,

der har fået kvindelige formænd. Det svarer

til godt 9 procent.

- Det er selvfølgelig alt for få kvinder. Vi skal

helt klart arbejde på at få den andel op, siger

Jane Korczak, der er ny næstformand i 3F,

det nye storforbund sammenlagt af SiD og

KAD, skriver Fagbladet.

Der er kvindelige formænd i 3Fafdelingerne

i Frederiksværk-Frederikssund,

Vejle, Slagelse, Midtfjord, Kongeåen,

Sønderborg samt Industri & Service,

København.

Alle syv har været formænd for en af de

tidligere KAD-afdelinger. Før sammenlægningen

havde SiD 14 kvindelige afdelingsformænd.

Ingen af dem er blevet formand i

de nye 3F-afdelinger.

Ja til fusion

Medlemmerne i FOA og PMF har stemt ja

til en fusion mellem de to forbund. I PMF

stemte 63,9 pct. ja og 36 pct. nej. I FOA

stemte 60 pct. ja og 40 pct. nej. Stemmedeltagelsen

var knap 47 pct. i PMF og knap

33 pct. i FOA.

Der er stiftende kongres i det nye forbund

den 25. januar. Det nye forbund vil få

210.000 medlemmer, heraf 185.000 fra FOA

og 25.000 fra PMF.

Sygefravær kortlægges

Danskernes sygefravær skal nu kortlægges.

Danmarks Statistik vil lave en gennemgribende

statistik, der blandt andet skal afsløre

forskellene mellem mænd og kvinder,

mellem offentligt og privat ansatte og

mellem de forskellige landsdele.

Der har hidtil kun været statistikker over

fraværet i forskellige sektorer, men det har

ikke været muligt at lave præcise sammenligninger

på tværs af den offentlige og private

sektor.

Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken.

De første delresultater ventes klar i

løbet af 2005.

Kræver skolepraktik genindført

VK-regeringen har afskaffet skolepraktikken

for at spare penge, og nu mærker de

unge prisen. De første 1000 unge står uden

læreplads. Derfor skal skolepraktikken genindføres,

siger socialdemokraternes ordfører

Carsten Hansen.


Annonce


Faglig orientering

Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager, kurser

og konferencer, faglige voldgiftskendelser,

OK-nyt m.v.

Møder og konferencer

Viden om psykisk arbejdsmiljø

TekSam, der er CO-industris og Dansk Industris udvalg for administration

af samarbejdsaftalen, holder den 27. januar konference

om ”Vejen til viden om det psykiske arbejdsmiljø”. Den holdes som

en del af afslutningen af projektet ”Kompetenceudvikling i det

psykiske arbejdsmiljø”. Konferencen, der er målrettet medlemmer

af SU eller SIO i virksomhederne, finder sted på Hotel Munkebjerg

i Vejle. Der er udsendt invitationer til alle industrivirksomheder

med over 10 ansatte stilet til såvel ledelse som tillidsrepræsentant.

Styr på arbejdsmiljøet

I uge 4 og 5 holder CO-industri, Dansk Industri og Ledernes

Hovedorganisation en ny række fyraftensmøder med titlen ”Styr på

arbejdsmiljøet”. Temaerne i år er:

Tunge løft, Arbejdstilsynets screening af virksomhederne, psykisk

arbejdsmiljø og arbejdsmiljøcertificering efter OHSAS 18001.

Som noget nyt vil Arbejdstilsynet i løbet af 2005 besøge samtlige

CO-Meddelelser

De seneste meddelelser til medlemsforbundene,

anført i den rækkefølge, de er

udsendt:

2005/003

EBA/EGApolitik – tillæg til EGA-frit

laboratorium.

2005/002

EGA-frit laboratorium – Vejledning om

EBA i laboratoriet.

2005/001

Biotekvirksomheder – Vejledning om

risikovurdering og APV.

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen,

skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler og A/S-Service under Med-

2004/131

Forsøgsordninger I-OK § 50 og F-OK §

25.

2004/130

Højesteretsdom i sag om manglende

indbetaling af pensionsbidrag.

2004/129

Faglig voldgift om retten til at indgå

lokalaftaler.

2004/124

A/S Nyt nr. 2 – December 2004.

2004/128

Vejen til viden om det psykiske

arbejdsmiljø.

lemsservice på hjemmesiden er forbeholdt

medlemmer og kræver et særligt password.

Du kan høre nærmere herom i CO-industri

på 33 63 80 00.

virksomheder inden for jern- og metalbranchen for at screene virksomhedernes

arbejdsmiljø. På fyraftensmøderne vil organisationerne

gennemgå, hvordan screeningen gennemføres i praksis, samt

præsentere et helt nyt værktøj, som kan benyttes forud for screeningen.

Herudover præsenteres en række andre nye brancherettede

værktøjer om tunge løft, psykisk arbejdsmiljø og hvad der i praksis

skal gøres for at få et arbejdsmiljøcertifikat.

Alle fyraftensmøder starter kl. 15.00 og slutter kl. 17.30. Det er

gratis at deltage. Møderne finder sted således: 24. januar Scandic

Hotel, Ålborg, 25. januar Scandic Hotel, Århus, 26. januar Scandic

Hotel, Kolding, 27. januar Østergaards Hotel, Herning, 1. februar

Ledernes Uddannelsescenter, Odense, 2. februar Menstrup Kro,

Næstved, og 3. februar Scandic Hotel, Hvidovre.

Spørgsmål om fyraftensmøderne kan rettes til Michael Jørgensen,

CO-industri tlf. 33 63 80 28.

Tilmelding kan ske på fax 33 63 80 91

eller på e-mail: ama@co-industri.dk

2004/127

”Det gode liv” nr. 3 af 3 – Kronvildtets

jagtmester.

2004/125

Film ”En arbejdsdag”.

2004/117

Brancheanalyse – Den danske El-sektor.

2004/122

”Styr på arbejdsmiljøet 2005 – tunge

løft og psykisk arbejdsmiljø i jern- og

metalindustrien”.

2004/123

Materialeoversigt 2004.


Pjecer og Tryksager

Den danske El-sektor

CO-industri har udsendt en ny brancheanalyse om den danske elsektor,

der gennem det seneste årti har gennemgået en kraftig

udvikling. Fra at have været en sektor med en meget høj grad af

statslig regulering og styring har sektoren bevæget sig mod en mere

markedsorienteret opbygning. Analysen giver et overblik over den

nuværende opbygning af el-sektoren. Desuden beskriver brancheanalysen

den beskæftigelsesmæssige udvikling i de seneste år.

Biotek-virksomheder

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en vejledning om

risikovurdering og APV til brug for biotek-virksomheder. Den henvender

sig primært til små og mellemstore bioteknologiske virksomheder.

Vejledningen skal støtte virksomhederne i deres bestræbelser

på at overholde de specielle lovkrav, der stilles til bioteknologiske

virksomheder. Både af hensyn til sikkerheds- og sundhedsforholdene

for de ansatte og af hensyn til det systematiske forebyggende

arbejdsmiljøarbejde.

EGA-frit laboratorium

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt vejledningen

”EGA-frit laboratorium”. Den angiver det niveau og den praksis,

parterne ønsker ved ensidigt belastende arbejde (EBA) i laboratorier.

Samtidig er udsendt et tillæg hertil ”EBA/EGApolitik” om, hvordan

virksomhederne kan udarbejde en politik om EBA og på den måde

bidrage til at forebygge evt. skader og sygdomme, som kan opstå i

forbindelse med ensidigt belastende arbejde.

”En arbejdsdag”

Dacapo Teatret har for TekSam produceret filmen ”En arbejdsdag”, som

led i projektet ”Kompetenceudvikling i det psykiske arbejdsmiljø”.

Filmen med et tilhørende arbejdshæfte er målrettet til samarbejdsudvalgene

og sikkerhedsorganisationerne i industrien og er

udsendt til alle industrivirksomheder med over 10 ansatte med et

brev stilet til såvel ledelse som tillidsrepræsentant. Filmen er produceret

alene til brug inden for industriens område og er derfor

ikke til salg for nuværende. Derfor er det heller ikke muligt at

bestille flere eksemplarer.

OK-Nyt

Forsøgsordninger

Dansk Industri og CO-industri har indgået

et protokollat om håndteringen af industrioverenskomsternes

bestemmelse om forsøgsordninger

(I-OK § 50 og F-OK § 25).

Aftalen er indgået efter lidt uenighed om

håndteringen af bestemmelserne.

Der er enighed om, at

- forsøgsordninger skal udveksles når enten

Dansk Industri eller CO-industri modtager

orientering om en indgået forsøgsordning,

- såfremt en af overenskomstparterne måtte

have bemærkninger til en modtaget forsøgsordning,

underrettes den modstående

organisation om disse bemærkninger,

- udveksling af forsøgsordninger udelukkende

er en orientering, og ikke kan

betragtes som en enighed om, at det pågældende

forhold kræver en forsøgsordning,

Brudstykker af filmen blev præsenteret på TekSams årsdag i

oktober 2004. Her fik deltagerne også et eksemplar af filmen på

en DVD med hjem.

”En arbejdsdag” er ment som inspiration til arbejdet med

udvikling af det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. I kan

kontakte TekSams samarbejdskonsulenter enten hos Dansk

Industri eller i CO-industri, hvis I har behov for at tale om

det psykiske arbejdsmiljø i jeres virksomhed.

A/S Nyt

CO-industri, GIMK-kartellet, BAT-kartellet og Handelskartellet har

udsendt A/S Nyt nr. 2 – december 2004 til de medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, der serviceres af de fire karteller.

Nyhedsbrevet indeholder oplysning og information og meddelelser

til brug for de medarbejdervalgte i deres bestyrelsesarbejde. I dette

nummer er der specielt omtale af efterårets konferencer for medarbejdervalgte.

Materialeoversigt 2004

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en ajourført materialeoversigt

over de pjecer og vejledninger, der er udsendt. En

tilsvarende oversigt blev udsendt i februar 2003. Materialeoversigt

2004 er blevet opdateret og er en komplet oversigt over alt materiale

fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd.

Kronvildtets jagtmester

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt pjecen ”Det

gode liv – nr. 3 – Kronvildtets jagtmester”. Den er udarbejdet af

Træets Arbejdsmiljøudvalg og handler om det psykiske arbejds

miljø, der beskrives gennem en række historier, der skal gøre

arbejdsmiljø nærværende for den enkelte.

Alle pjecer og tryksager kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling

tlf. 33 63 80 50 eller direkte via www.co-industri.dk under menupunktet

co-industri/pjecer og tryksager. Her kan de også ses som pdf-filer.

I-BARs pjecer og tryksager kan ses på www.i-bar.dk

- orienteringen i sig selv ikke ændrer ved

den lokalt aftalte gyldighedstermin inden

for nuværende overenskomstperiode,

- fagretlig behandling af en forsøgsordning

forudsætter, at overenskomstparterne er

orienteret om forsøgsordningen, og

- erfaringer med forsøgsordninger i indeværende

overenskomstperiode alene kan

baseres på modtagne lokalaftaler herom

inden for overenskomstperioden.

CO-Magasinet · side 22-23


Af Erik Sandager

Foto Harry Nielsen

Niels Erik Olsen

sprang over køen

Det skønnes, at ca. 1/3 af de 12.000 ansatte ved Novo

Nordisk i Danmark har tegnet en privat hospitalsforsikring,

der administreres af firmaet

Novo Nordisk A/S er et af de firmaer, der

tilbyder de ansatte at tegne en privat hospitalsforsikring

ved forsikringsselskabet Skandia

til 102 kroner per måned, som firmaet

fratrækker lønnen.

Til gengæld kan de ansatte, der har tegnet hospitalsforsikring,

undgå ventelister til offentlig

hospitalsbehandling og blive behandlet på

privathospital i løbet af 14 dage. Det oplyser

fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen,

Novo Nordisk A/S, der har tegnet privat hospitalsforsikring

- og afprøvet ordningen.

Det skønnes, at ca. 4.000 af de 12.000 ansatte

ved Novo Nordisk A/S i Danmark har tegnet

en privat hospitalsforsikring, der administreres

af virksomheden. Fællestillidsrepræsentant

Niels Erik Olsen har Novo

Nordisk mistænkt for at lide af ”berøringsangst”

i forhold til aftalen, fordi Novo

Nordisk i stort omfang lever af offentlige

tilskud.

Hospitalsforsikringen koster 102 kr. pr.

måned. Og beløbet, der ikke er fradragsberettiget,

bliver trukket over lønnen hver

måned.

Rabat til samboende

Hvis et samboende par begge tegner en forsikring,

slipper den ene med halv pris i op

til 24 måneder. Hjemmeboende børn på

mellem 1 og 21 år er gratis meddækket, hvis

der er to betalende fra samme husstand.

Ifølge policen dækker forsikringen behandling,

herunder operation, på privathospital

eller klinik i Norden. Forsikringen dækker

forundersøgelse, medicin og forplejning

under indlæggelse og efterfølgende genoptræning.

Der er dækning for psykiatrisk

behandling og ambulant fysioterapi og

kiropraktik i begrænset omfang. Transport

til og fra behandlingsstedet er omfattet, og

der ydes tilskud til lægeordineret rekreation,

hospice og hjemmehjælp.

Forsikringen dækker blandt andet ikke akut

behandling (ambulance, vagtlæge og skadestue-situation),

behandling i forbindelse med

graviditet, fødsel eller barnløshed, kosmetiske

behandlinger og alternative behandlingsformer.

Prøvede systemet

- Ja, jeg er selv medlem, fortæller Niels Erik

Olsen. Og jeg har afprøvet systemet. For et

lille års tid siden fik jeg et knæk i ryggen, og

jeg kunne hverken krybe eller gå. Jeg ringede

til Skandia Lifeline, der har døgnbemanding,

klokken 10 om aftenen. Fem dage senere blev

jeg sendt til MR-scanning i Odense, hvor der

ellers er 4-5 måneders ventetid. De konstaterede

heldigvis, at jeg ikke havde diskusprolaps,

så jeg slap billigt. Systemet fungerede

100 pct. - det var hurtigt og effektivt.

Maskinel Magasinpost

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

ID nr.: 11161

More magazines by this user
Similar magazines