Sorte reformer møder modstand - Enhedslisten

enhedslisten.dk

Sorte reformer møder modstand - Enhedslisten

Sorte reformer

møder modstand

Regeringen brugte de sidste vinteruger på

at lancere den ene asociale reform efter den

anden. Nu venter et forår, hvor regeringen

vil blive presset hårdt i både parlamentet

og på gaden. Side 4-9.

Medlemsblad for Enhedslisten

April 2013 nr 45


INDholD

Dette nummer

Europa demonstrerer s3

SU-reform rammer de svageste

studerende s4

lærere på kanten af lockout s7

Togfond på vej s9

Partikelforurening dræber

lufthavnsansatte s10

Enhedslisten støtter udsatte

spaniere s11

Socialøkonomiske virksomheder

s12-13

Enhedslisten på Christiansborg

s14-15

Regeringen skaber

ny fattigdomsydelse s5 +

Kontanthjælpsreformen vil gøre

tusinder af arbejdsløse fattigere

og skabe en ny fattigdomsydelse

til arbejdsløse under 30 år.

Et hedt forår i vente

Den første forårsdag var den 28. februar. So-

len skinnede på de titusindvis af unge, som

mødte frem til demonstration mod regeringens

SU-nedskæringer. Jeg kantede mig forbi

en pige med et hjemmelavet papskilt:

”Jeg har ik’ lavet penge – jeg har lavet lektier”

– med henvisning til rapperen Kidds store

hit. Stemningen var i top, da demonstrationen

slangede sig fra Rådhuspladsen og

hen mod Christiansborg, og de unge råbte:

”Kære, kære Morten – Det er ik’ i orden!”. Jeg

stemmer i.

Det er tiltrængt efter en uge med angreb på

kontanthjælpsmodtagere og studerende, som

skal betale for, at regeringen vil give skattelettelser

til de store virksomheder. Også penge,

som ellers skulle bruges på tiltrængte forbedringer

af skoler, plejehjem og daginstitutioner,

har regeringen snuppet til den såkaldte

vækstplan. Resultatet er altså, at de borgere,

som har mindst at leve for, skal finansiere lettelser

af selskabsskatten. Og de penge, som

skulle forbedre vores velfærd, bliver nu i stedet

brugt til skattelettelser.

2 rød+Grøn April 2013

+ Nordsøens oliebaroner fredes s8

Regeringen opgiver at foretage

en ellers rimelig justering af Nordsø-

aftalen, som kunne have indbragt

statskassen op til 10 milliarder kroner

mere årligt.

+ Vækstplanen

– en asocial jobdræber s6

Regeringen vil bruge milliardbesparelser

på kontanthjælp, miæjø,SU

og kommunal velfærd til at give

erhvervslivet

Faste artikler

Sværvægter s16-17

Offentlighedsloven

Nyt fra hovedbestyrelsen s19

Debat s18-28

Kalender s30-31

Kammeratlig hilsen s32

Mogens Blicher Bjerregård

Samlet set kommer regeringens økonomiske

politik til at sende uligheden og arbejdsløsheden

i den forkerte retning. Det er det modsatte

af, hvad Helle Thorning-Schmidt lovede, da

hun sagde, at hun ville vælge velfærd frem for

skattelettelser. Det er det modsatte af rød politik.

Det er entydigt blåt. Og den politik er Enhedslisten

naturligvis modstandere af.

Det fører naturligt nok til spørgsmålet om,

hvorfor Enhedslisten ikke bare vælter regeringen.

Det er bestemt en fristende tanke.

Men problemet er bare, at en ny regering bestående

af Venstre og Konservative – med opbakning

fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

– vil være mindst lige så elendig som den

nuværende. Det ville ikke betyde en bedre,

mere retfærdig eller solidarisk politik. At lade

dem komme til magten ville være at give op.

Det eneste håb, vi har for at få en anden politik,

er at skabe et massivt pres på den nuværende

regering. Lad os håbe, at elev- og studenterdemonstrationen

mod SU-forringelser

bare er det første tegn på, at regeringen går et

hedt forår i møde.

Redaktør: Simon Halskov

Redaktion: Linda Hansen,

Lole Møller, Mikael Hertoft,

Janus Noack, Jeppe Rohde,

Lars Hostrup, Anne Burlund,

Tobias Clausen, Sarah Glerup,

Karl Vogt-Nielsen

Art Director: Maria Prudholm

Kontakt:

medlemsblad@enhedslisten.dk

ISSN: 1903-8496

Abonnementspris:

Uden medlemskab af

Enhedslisten: 150 kr/år

Institutioner: 250 kr/år

Medlemmer modtager

automatisk bladet.

Administration/

abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline:

12. april kl. 9.00

Debatindlæg:

må højst fylde 2.000 tegn

(inkl. mellemrum). Sendes til:

debat@enhedslisten.dk

eller i brev til:

Enhedslisten, att: Rød+Grøn

Christiansborg, 1240 Kbh K

Udgives af: Enhedslisten

Forsidefoto:

Maibritt Kerner

Oplag: 10.400

Tryk: Scanprint

RETNING

»Samlet set kommer regeringens

økonomiske politik til at sende

uligheden og arbejdsløsheden

i den forkerte retning.«

Stine Brix

Medlem af Folketinget og Enhedslistens

hovedbestyrelse


20.000 europæere tog i marts til Bruxelles for at vise deres utilfredshed med EU’s borgerlige nedskæringspolitik.

For et europæisk forår

I midten af marts gik europæerne i aktion mod

EU’s nyliberale krisepolitik og for et ”Europæisk

Forår”. I ljubljana, Wien, Bristol, Sevilla og

mange andre byer var budskabet det samme:

Drop angrebene på velfærd, sociale rettigheder

og demokrati, og lad de rige betale for krisen.

Jeppe Rohde

og Dennis O’Brien

I Danmark havde græsrodsinitiativet

fra Solidaritet eller frit fald indkaldt

til demonstrationer flere steder

i landet. Til trods for snevejr

European Spring-demonstrationen i Bruxelles.

samlede netværket godt 300 mennesker

i København, mens 150 deltog

i Aarhus og 100 i Odense.

– Vi bliver flere og flere, men

hvis vi skal opbygge en stærk bevægelse

for en solidarisk arbejdsløshedspolitik,

er det helt afgøren-

Foto: Lulle Adelholm

de, at en samlet fagbevægelse tager

del i kampen. Det vil vi arbejde

for i den kommende tid, fortæller

Marta Helleskov fra netværket.

Fra Danmark til Bruxelles

To busser med danske demonstranter

tog direkte fra demonstrationerne

i Danmark og ned til

European Spring-demonstrationen

i Bruxelles. Blandt deltagerne

var Ninna Hedeager Olsen fra Solidaritet

eller frit fald i København.

– EU har ført an i den nedskæringspolitik,

som hærger landene,

og skal vi få vendt udviklingen,

kræver det et opgør med EU’s

kvælertag på landenes økonomiske

politik, siger hun og uddyber:

– EU’s nedskæringsideologi

skaber ikke vækst og arbejds-

Arbejdsløshed i Europa

pladser – den skaber arbejdsløshed,

fattigdom og hjemløshed.

To timer før den internationale

demonstration var der en manifestation

foran den danske repræsentation

i Bruxelles. Herefter

sluttede danskerne sig til

den store, fælleseuropæiske demonstration,

som talte omkring

20.000 demonstranter.

Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten,

som også var i Bruxelles for

at deltage i demonstrationen, siger:

– Det bliver mere og mere tydeligt,

at vi kæmper en fælles kamp.

For løn og arbejdsvilkår er også

under pres i Danmark, og ligeledes

bruger regeringen EU-henstillinger

som undskyldning for

ikke at investere i arbejdspladser.

• 26 mio. mennesker i EU-landene er arbejdsløse, svarende til

10,7 procent af arbejdsstyrken.

• Næsten hver fjerde EU-borger under 25 år er arbejdsløs. I alt står

5,7 mio. unge europæere udenfor arbejdsmarkedet.

• I Danmark er ca. 160.000 mennesker arbejdsløse.

• I løbet af årets to første måneder faldt 9.649 danskere ud af

dagpengesystemet.

rød+Grøn April 2013 3


Aktuel politik

Det er ikke i orden, Morten!

Elever og studerende protesterer over

regeringens forslag om at spare to milliarder kr.

på SU’en. og det er der god grund til,

mener Enhedslisten. For en sådan besparelse

vil især ramme de unge, der har sværest ved at

gennemføre en uddannelse.

Line Hjarsø,

uddannelsespolitisk rådgiver

”Kære, kære Morten – det er ikke

i orden!”, brølede de 25.000 elever

og studerende, der protesterede

på Christiansborgs Slotsplads den

sidste dag i februar. Ordene nåede

helt ind bag borgens tykke mure,

så uddannelsesminister Morten

Østergaard ikke kunne undgå at

høre, at landets elever og studerende

siger nej til regeringens SUreform.

Enhedslistens uddannelsesordfører

Rosa Lund, der også var

at finde på slotspladsen, er også

arg modstander af regeringens

SU-besparelser.

– Hvis de bliver gennemført, vil

4 rød+Grøn April 2013

det forringe livsvilkårene for elever

og studerende, og det vil blive

sværere at tage en uddannelse.

Især for dem, der i forvejen har

det svært, siger hun.

Reform rammer

de svageste unge

Regeringens forslag medfører, at

der skæres et halvt år af SU-perioden

for alle, og for de unge, der

holder mere end to sabbatår, skæres

et helt år af SU’en. Samtidig vil

udbetalingen af SU’en stoppe, så

snart studerende er forsinket et

halvt år.

Endvidere mindskes selve SUydelsen

for alle hjemmeboende

elever og studerende, og med den

forslåede SU-regulering bliver

SU’en over en årrække flere tusinde

kroner mindre værd.

SU-besparelserne rammer især

de unge, der er vokset op uden

lange bogreoler i stuen, mener

Rosa Lund.

– For det er jo netop dem, der

har behov for lidt ekstra tid til at

afklare, hvad de skal læse og lidt

ekstra tid til at gennemføre deres

Fakta om regeringens SU-reform

studier. Og når regeringen tager

SU’en fra dem, er jeg ikke i tvivl

om, at færre af dem gennemfører

en uddannelse, siger hun.

Øger den negative

sociale arv

Allerede i dag er der stor forskel

på, hvilke unge, der får hvilke uddannelser.

66 procent af de uni-

• SU’en stoppes, så snart den studerende er forsinket i et halvt år.

• SU-perioden for videregående uddannelser forkortes samlet set

med et halvt år.

• Mere end to sabbatår er lig kortere SU-periode (et halvt år kortere

end hvis man holder maks. to års sabbat).

• SU til hjemmeboende elever og studerende falder drastisk og bliver

afhængig af begge forældres indkomst – også hvis de er skilt.

Med dette forslag mister elever og studerende mellem 381 kr. og

1.967 kr. om måneden, svarende til mellem 4.572 kr. og 23.604 kr.

om året.

• SU’en reguleres med en mindre reguleringsprocent fra 2016-

2023, hvorfor elever og studerende i 2023 vil have flere tusinde

kroner mindre om året.

• Kun SU til faglig supplering, hvis det er turbokurser på få uger.


Regeringens SU-reform medfører,

at der skæres et halvt år

af SU-perioden for alle,

og for de unge, der holder mere

end to sabbatår, skæres et helt år

af SU’en.

Foto: Maibritt Kerner

versitetsstuderende har foræl-

dre med videregående uddan-

nelser, mens kun fem procent af

dem har forældre med grundskole

som højeste uddannelse. Og på

alle uddannelsestyper er frafaldet

størst blandt de elever og studerende,

hvis forældre har de korteste

uddannelser.

– Det er et kæmpe problem, at

den negative sociale arv stadig

fylder så meget. Derfor er det også

hul i hovedet at forringe SU’en, for

de elever og studerende, som ikke

bare kan tømme mors og fars tykke

tegnebog, tvinges jo til enten at

arbejde mere, med stor risiko for

forsinkelse, eller at droppe udannelsen,

siger Rosa Lund. Hun opfordrer

samtidig alle til at understøtte

kampen mod SU-reformen.

– Vi er nødt til at sige fra overfor

denne her udvikling, f.eks. ved

at engagere os i elevråd, studenterråd

og studenterorganisationer,

eller ved at deltage i debatten.

Det er så vigtigt, at der kommer

et massivt pres på regeringen,

slutter Rosa Lund.

Regeringen skaber

ny fattigdomsydelse

Kontanthjælpsreformen vil gøre tusinder

af arbejdsløse fattigere og skabe en ny fattigdomsydelse

til arbejdsløse under 30 år.

Simon Halskov, Rød+Grøn

– Sammen med regeringen afskaffede

vi sidste år fattigdomsydelserne.

Nu indfører regeringen en

ny fattigdomsydelse, der særligt

vil ramme unge forsørgere og deres

børn. Stik imod valgløfterne og

stik imod hensigterne i regeringsgrundlaget

vil man nu øge uligheden

og gøre tusinder af arbejdsløse

fattigere, siger Enhedslistens

arbejdsmarkedsordfører Christian

Juhl.

Vi lægger aldrig stemmer til

Enhedslisten har opfordret regeringen

til at droppe de nye fattigdomsydelser

og i stedet forhandle

en reform på plads med Enhedslisten.

– Vi møder selvfølgelig op til forhandlinger,

hvis vi bliver inviteret.

Og vi er parate til at forhandle

om en reform, der kan få flere kontanthjælpsmodtagere

i arbejde.

Men vi kommer aldrig til at lægge

stemmer til en reform, som tager

Fakta om kontanthjælpsreformen

penge fra arbejdsløse børnefamilier,

fastslår Christian Juhl.

Alt tyder dog på, at reformen

bliver indgået med højrefløjen,

hvor især Venstre og Konservative

har skamrost regeringens udspil.

– Engang sagde regeringen ligesom

os, at man ikke hjælper

folk i arbejde ved at gøre dem

fattigere. Det mener regeringen

åbenbart ikke mere, konstaterer

Christian Juhl.

Frontalangreb

på børnefamilier

Også familieordfører Rosa Lund

er chokeret over regeringens kontanthjælpsreform,

som vil koste

unge forsørgere op til 8.199 kr. om

måneden.

– Det er et frontalangreb på

unge børnefamilier, der er ramt af

arbejdsløshed. Vi vil igen se forældre,

som ikke har råd til at lade børnene

gå til fodbold eller fødselsdage.

Det vil betyde forøget stigmatisering

og ulighed for børnene, og

det vil forringe deres muligheder

i uddannelsessystemet, påpeger

Rosa Lund, der finder det dybt sørgeligt,

at det skal komme fra en socialdemokratisk

regering.

Uddannelse

til de uddannede

Rosa Lund er samtidig forundret

over, at regeringen vil halvere

kontanthjælpen for unge, som allerede

har en kompetencegivende

uddannelse.

– Regeringen har sagt, at de lavere

ydelser skal motivere unge

til at tage en uddannelse. Men

hvorfor skærer de så også halvdelen

af kontanthjælpen for de

unge, som faktisk har en kompetencegivende

uddannelse? Det

hænger jo ikke sammen, siger

hun.

Bliver kontanthjælpsreformen

gennemført, vil nogle af de unge

arbejdsløse, der lige nu er ved at

miste dagpengeretten, skulle

leve for omkring 5.000 kr. om måneden

før skat.

– Det er bl.a. unge, der allerede

har taget en uddannelse og gjort

alt, hvad de kunne, for at få et arbejde.

Det giver ingen mening at

straffe dem på den måde, siger

Rosa Lund.

• Regeringen lægger op til at spare en milliard kr. på kontanthjælpen.

• 8.000 danskere på kontanthjælp forventes at blive ramt af besparelserne.

• Arbejdsløse mellem 25 og 30 år vil ikke længere have ret til kontanthjælp.

I stedet kan de, hvis de påbegynder en uddannelse, modtage

en uddannelsesydelse, der svarer til SU.

• Med uddannelsesydelsen vil kontanthjælpsmodtagere under 30 år

miste 4-5.000 kr. om måneden. Hvis de er forsørgere, vil de miste op

til 8.199 kr. om måneden.

• Arbejdsløse mellem 18 og 25 år, der allerede nu kun får det halve i

kontanthjælp, vil miste ca. 1.100 kr. om måneden, hvis reformen bliver

gennemført.

• Ydelsen til dem, der lever sammen i et papirløst parforhold, begrænses

til samme niveau som ægtefællers.

• Omkring 166.000 personer er på kontanthjælp. Heraf er omkring

52.000 personer under 30 år.

rød+Grøn April 2013 5


Aktuel politik

Vækstplanen er en asocial jobdræber

Med et hav af reformer vil regeringen flytte

milliarder af kroner fra velfærden til en såkaldt

vækstpakke, hvis hovedelement er skattelettelser

til erhvervslivet. Udover at finde tiltaget

uhyre usympatisk mener Enhedslisten, at planen

vil fjerne langt flere jobs end den vil skabe.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Milliardbesparelser på kontant-

hjælp, SU og kommunal velfærd

skal bruges til at give erhvervslivet

skattelettelser. Sådan lyder

regeringens opskrift på at øge beskæftigelsen.

Ifølge Enhedslistens politiske

ordfører, Johanne Schmidt-

Nielsen, er regeringens såkaldte

vækstplan ikke alene hamrende

asocial, når den tager penge fra

dem, der har mindst og forærer

dem til store, rige virksomheder.

Den vil også fjerne langt flere job

end den vil skabe.

– Hvis man tager penge, som

skulle have været brugt til offentlige

investeringer, og i stedet

bruger dem på selskabsskattelettelser,

så koster det tusindvis af

arbejdspladser. Og det er ifølge regeringens

egne tal. Dermed er der

ikke tale om en jobskaber, men om

en jobdræber, påpeger hun.

Miljøet og velfærden

betaler

Johanne Schmidt-Nielsen finder

det uforståeligt, at regeringen

vælger selskabsskattelettelser,

Enhedslistens syv krav

6 rød+Grøn April 2013

som ifølge alle økonomer er én af

de dyreste måder at skabe job på.

– Regeringens planer indebærer,

at der skal skæres i den offentlige

vækst. Det koster hjemmehjælpere

til vores ældre medborgere,

det betyder færre voksne

i vores børnehaver og færre

sygeplejersker på hospitalerne.

Det var det modsatte af, hvad regeringen

lovede, siger hun.

Samtidig slækker regeringen

på energiafgifter, hvilket vil forøge

virksomhedernes CO2-forbrug,

og afskaffer en bebudet

lastbilafgift.

– Lige så sort som den her pakke

er for velfærden og de fattigste i

samfundet, er den for miljøet og

klimaet. Den vil betyde øget CO2udslip

og øget forurening, påpeger

Johanne Schmidt-Nielsen.

Forhandlede i 25 minutter

Da regeringen inviterede partierne

til indledende drøftelser om

vækstplanen, var Enhedslisten i

Finansministeriet i præcis 25 minutter.

– Så langt tid tog det at gøre

klart, at Enhedslisten aldrig lægger

stemmer til at tage penge fra

• Ingen nedskæringer i SU’en.

• Ingen forringelse af kontanthjælpen for unge og ingen udvidelse

af ægtefælleafhængigheden.

• Ingen selskabsskattelettelser.

• En fastholdelse af målet for væksten i det offentlige forbrug

på mindst 0,8 procent og ingen nedskæringer i den kommunale

velfærd.

• Eventuelle omlægninger af afgifter og erhvervsstøtte skal

bidrage til at beskytte miljøet og mindske CO2-udledningen.

• Ophævelse af det kommunale anlægsloft.

• En reform af dagpengesystemet, der sikrer større tryghed

for arbejdsløse.

Det indeholder vækstplanen

• 2 mia. kr. tages fra kommunernes velfærd og bruges på offentlige

investeringer.

• Væksten i det offentlige forbrug sænkes til 0,4 procent i 2014

og 0,5 procent i 2015.

• Besparelser på kontanthjælpen for 1 mia. kr.

• Besparelser på SU’en for 2 mia. kr.

• Selskabsskatten sænkes fra 25 til 22 procent.

• Virksomhedernes miljø- og energiafgifter sænkes.

• Kørselsafgifter for lastbiler vil alligevel ikke blive indført.

studerende, fra børnefamilier

og fra velfærden for at give meningsløse

skattelettelser til store

selskaber, der i disse måneder udbetaler

enorme udbytter til deres

aktionærer, fortæller gruppeformand

Per Clausen.

Enhedslisten præsenterede regeringen

for syv ultimative krav,

herunder fjernelse af besparelserne

på SU og kontanthjælp.

Desuden har Enhedslisten meldt

klart ud, at partiet ikke lægger

stemmer til en aftale med kommunerne,

der indeholder reel negativ

vækst og velfærdsforringelser

i milliardklassen. Dermed

er regeringen helt afhængig af

Venstres stemmer, når kommuneaftalen

skal på plads, hvilket

formentlig kommer til at betyde,

at den offentlige vækst kom-

mer endnu længere ned end de

0,4 procent, som regeringen lægger

op til.

hjælp os med at presse

regeringen

Johanne Schmidt-Nielsen opfordrer

venstrefløjens vælgere og

bagland til at lægge massivt pres

på regeringen.

– Jeg ved at rigtig mange socialdemokrater

og SF’ere ikke er enige

i det her. Jeg håber, at mange vil

være med til at lægge pres på regeringen

for at opgive deres planer

om at stjæle fra arbejdsløse

og studerende for at give meningsløseselskabsskattelettelser,

siger hun.

– Det er nu, der skal siges fra.

Ellers tror jeg, at løbet er kørt for

denne her regering.

Regeringen vil lette virksomhedernes miljø- og energiafgifter.

Foto: Clint Spencer


Regeringen og KL vil tromle lærerne

Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er gået

i hårknude, og Kl har varslet lockout fra 1. april.

Den idé har Kl ikke fået på egen hånd.

Regeringen har kørt parløb med kommunerne

og angiveligt også lovet at komme med

et lovindgreb, hvis lærerne ikke makker ret.

Mikael Hertoft

og Simon Halskov, Rød+Grøn

Inden lærerne havde startet

egentlige overenskomstforhandlinger

med Kommunernes Landsforening

(KL), blev de truet med

lockout. Den hårde kurs overfor

skolelærerne stopper dog ikke

her. For nyligt kunne DR afsløre,

at regeringstoppen på et fortroligt

møde den 13. november lovede

KL at lave et lovindgreb, hvis

lærerne ikke bøjer sig, hvormed et

opgør med lærernes arbejdstidsregler

vil blive tvunget igennem.

– Hvis det er rigtigt, er der tale

om en markant opgør med den

danske model og et direkte angreb

på fagforeningernes mulighed

for at indgå aftaler på baggrund

af frie forhandlinger, siger

Enhedslistens gruppeformand,

Per Clausen.

lærerne er blot de første

Samme dag som DR’s afsløring

havde Enhedslistens lærernetværk

og faglige landsudvalg

kaldt til åbent møde om overenskomsten.

Over 40 mennesker

deltog, heriblandt FOA-formand

Dennis Kristensen, som understregede,

at lærernes arbejdstid

er en vigtig sag for alle offentligt

ansatte.

– Hvis arbejdstidsreglerne

for lærerne bliver fjernet, vil tiden

komme til andre faggrupper

næste år, forsikrede han.

Dorthe Lange, næstformand i lærerforeningen,

påpegede, at hvis

regeringen og KL lykkes med at

fjerne de kollektive arbejdstidsregler,

vil lærerne blive uhyre

pressede i forhold til alle de opgaver,

der ligger udover selve undervisningen.

– Her vil der ikke være andre

regler end årlig arbejdstid. Ingen

aftaler om forberedelse eller

maksimal ugentlig arbejdstid,

sagde hun.

De arbejdstidsregler, regeringen

ønsker sig, er et godt eksempel

på, hvorfor politikere skal holde

sig fra overenskomstforhandlinger,

mener Enhedslistens folkeskoleordfører,

Lars Dohn.

– Fra et skrivebord på Christansborg

kan det se fint ud at

tvinge lærerne til at undervise

Flyer fra elevdemonstrationerne: Antorinis eftersidning til skolebørnene.

Finansministeren skal redgøre for regeringens og KL’s samarbejde.

Foto: Stig Stasig

mere. Men fra mine mange år som

folkeskolelærer ved jeg, at god

undervisning kræver forberedelse,

påpeger han.

Corydon skal forklare

indblanding

Ved redaktionens slutning har

Danmarks lærerorganisationer

planlagt demonstration den 20.

marts under parolen: ”Lærerne

er de første. Hvem bliver de næste?”.

Enhedslisten bakker helhjertet

op om lærerne, ligesom

sagen om regeringens ledtog

med KL ikke får lov til at løbe ud

i sandet.

– Vi indkalder finansministeren

i samråd i Folketingets finansudvalg

for her at forsøge at få en

forklaring fra ham, fortæller Per

Clausen.

– Det er ingen hemmelighed,

at regeringen satser på at få folkeskolereformen

finansieret af,

at lærerne skal undervise mere.

Men hvis man oven i købet har tilrettelagt

et forløb sammen med

KL, som sikrer, at man opnår de

det ønskede resultat, så er det

fuldstændig uacceptabelt, slutter

han.

Læs mere om overenskomstforhandlingerne

på http://enhedslisten.dk/OK13.

rød+Grøn April 2013 7


Arbejdsmiljø

Nordsøens oliebaroner fredes

Regeringen opgiver at foretage en ellers

rimelig justering af Nordsøaftalen,

som kunne have indbragt statskassen op

til 10 milliarder kroner mere årligt.

Karl Vogt-Nielsen,

Energi- og klimarådgiver

I 1962 betalte A.P. Møller 40 kr. for

at få eneretten til at hente samfundets

olie og gas op fra den

danske undergrund i 50 år. Siden

andre end Møller opdagede, at der

var store værdier dernede, har

venstrefløjen igen og igen krævet,

at samfundet fik en større

andel i de fælles værdier.

Efter mange års politisk pres

er aftalen revideret flere gange,

og da udløbet af eneretsaftalen i

2012 nærmede sig, voksede presset

for nye ændringer.

olieprisen firedoblet

Desværre blev det på VK-regeringens

vagt, at ændringerne blev

gennemført. I 2003 indgik de, sammen

med Radikale og DF, en ny aftale,

der skruede lidt op for statens

andel af olieindtægterne. Til

gengæld blev aftalen forlænget

med ekstra 30 år til 2042 – og DUC

8 rød+Grøn April 2013

(Shell, A.P. Møller og Chevron) blev

lovet, at den ikke laves om igen.

Men så steg olieprisen. Ikke bare

til de 27$, som var den højeste pris,

man antog i følsomhedsberegningerne

frem til 2010, men til det firedobbelte.

Selv det Økonomiske

Råd anslog, at beskattede man olien

som i Norge, vil staten de næste

10-20 år kunne få 5-10 mia. kr.

mere ind årligt, hvilket modsvarer,

hvad regeringens mange asociale

reformer giver staten i indtægt.

Aftalen kunne imidlertid

ændres i tilfælde af ”bristende

forudsætninger”, f.eks. hvis det

kunne påvises, at staten næppe

havde indgået aftalen, såfremt

nye forhold havde været kendt

på aftaletidspunktet. Derfor følte

den nye regering sig presset til at

iværksætte et såkaldt serviceeftersyn

af aftalen fra 2003.

helt ude i hampen

Men Kammeradvokaten, der

sammen med en række embeds-

folk har gennemført serviceeftersynet,

mener ikke, at der er

tale om ”bristende forudsætninger”.

Selvom der fra ministeriets

side alene blev set på scenarier,

hvor olieprisen kunne stige til

36$ i 2042, så henviser advokaten

til, at Enhedslisten i sin tid har

spurgt om, hvorledes det vil se ud,

såfremt olieprisen stiger til 50 eller

100$ – og så har man jo forholdt

sig til, at det kunne ske, mener

Kammeradvokaten.

Derfor er der ifølge Kammeradvokaten

ikke noget at komme efter.

Dette på trods af, at ministeren

i sit svar dengang fandt Enhedslistens

antagelse helt ude i

hampen.

– Opgørelser af olieprisen helt

tilbage til 1861 viser, at olieprisen

ikke på noget tidspunkt har nået

et niveau på 100 dollar pr tønde

og alene har ligget over 50 dollar

pr tønde i en kortere årrække

i starten af 1980erne, lød argumentationen.

Det første opgør

Udover DUC står en række andre

aktører for 14 procent af olieudvindingen

i Nordsøen. De får nu

opjusteret deres bidrag til stats-


kassen, hvilket frem til 2042 gi-

ver staten en gevinst på 27 mia.

kr. Regeringen har i tilknytning

til denne indtægt oprettet en togfond,

som angiveligt skal bruge

midlerne til forbedringer af det

danske jernbanenet.

Enhedslisten mener, at det er

skammeligt, at regeringen har

fredet A.P. Møller, Shell og Chevron,

så de også fremover bliver

markant overbetalt for deres olieudvinding.

Mens danske (ikke-finansielle)

virksomheder har et

typisk årligt afkast på fem procent,

ligger Nordsøselskaberne

på 50-70 procent (på nær et dyk

i 2009).

Enhedslistens finansordfører

Frank Aaen er dog glad for, at det

nu trods alt er lykkes at presse

den nye regering til et eftersyn,

som flytter milliarder fra olieselskaberne

til investeringer i kollektiv

trafik.

– Det er et første opgør med

overbetalingen, og vi vil fortsat

arbejde for, at DUC-aftalen revideres,

og at samfundet får mere

ud af værdierne i Nordsøen. Ikke

mindst for at fremme omstillingen

af energiforsyningen, så vi

kommer væk fra brugen af fossile

brændsler.

Illustrationer: Bonita Hein

og Andrey Volodov

Nye oliepenge går til togfond

Regeringens ”gave til danskerne”, en togfond

til 27 mia. kr., skal mildne det oprørske bagland

i S og SF. langt hen ad vejen flugter planen med

Enhedslistens visioner for togtrafikken.

Arne Lund, trafikpolitisk rådgiver

Det var næsten for godt til at være

sandt, da regeringen meddelte, at

den vil bruge 27 mia kr. på at elektrificere

og udbygge jernbanenettet.

Det skete efter et par barske

uger, hvor regeringen havde bøjet

sig for den blå dagsorden med nedskæringer

af kontanthjælp og SU,

og ødsle gaver til erhvervslivet.

Selvom fonden ligner et forsøg

på at dæmpe regeringens urolige

bagland, er den et yderst positivt

tiltag, der vil rette op på regeringens

flossede grønne profil, der,

med vækstplanens forøgelse af CO2 og lavere skatter på spildevand og

emballage har fået nogle drøje hug.

Grønt potentiale

Enhedslisten har i årevis talt for

døve øren, når vi påpegede, at

Fakta om togfonden

olieselskaberne slap for billigt på

Nordsøen, og at provenuet skulle

bruges til investeringer i kollektiv

trafik.

Realiseres udbygningen og

elektrificeringen af tognettet,

skabes der et enormt potentiale

for at flytte folk fra biler og fly

til tog. Hertil kommer, at flere eltog

mindsker transportens CO2- udslip, for den manglende elektrificering

tvang DSB til at indkøbe

og køre med de problemfyldte

IC4-tog og osende lokomotiver fra

80’erne.

Skønhedspletter

I en så omfattende plan vil der altid

være skønhedspletter. Satsningen

på den såkaldte timemodel,

hvor rejsetiden mellem Danmarks

fire største byer forkortes

til en time mellem hver, kan

• Timemodellen indføres, så togturen i 2025 tager en time mellem

hver af de største byer: København-Odense, Odense-Aarhus og

Aarhus-Aalborg. Det betyder, at det vil være muligt at komme fra

København til Aalborg på tre timer mod ca. 4½ time i dag. Rejsetiden

fra Odense til Esbjerg og Herning forkortes også til en time.

• Nye baner på strækningerne Odense-Middelfart og Skanderborg-

Aarhus (tre spor), samt en jernbanebro over Vejle Fjord.

• Der opføres en ny banegård i Aarhus.

Elektrificering af strækningerne:

• Roskilde-Kalundborg

• Fredericia-Frederikshavn

• Vejle-Struer

• København-Køge-Ringsted

• Ringsted-Rødby

• Køge-Næstved

• Lunderskov-Esbjerg

ikke stå alene. Også mindre byer

har krav på hyppig og præcis togdrift.

Initiativer til at udvikle jernbanegodset

mangler. Det kan undre,

når regeringen i vækstpakken

fjerner kørselsafgifterne for

lastbiler, noget som kunne bidrage

til at fremskynde overflytning

af gods fra lastbil til bane.

Hurtigere tog tiltrækker mange

nye rejsende, men skal det batte

noget, skal de høje takster sættes

ned.

Togfond skaber nye job

Entreprenørforeningen skønner,

at investeringerne vil skabe

32.000 nye langtidsjob, med

14.000 i anlægsbranchen og

18.000 i de erhverv, der leverer

materialer.

På plussiden tæller desuden, at

Togfonden vil lukke lufthavnene

i Karup og Tirstrup, der begge

har vigende passagertal. Færre

lufthavne er også Ø-politik, for

afstandene i Jylland ikke er større,

end at behovet kan dækkes af

Aalborg, Billund og evt. Sønderborg.

Når der investeres så massivt

i en forbindelse over Fyn, vil det

være svært at holde liv idéen om

en fast forbindelse over Kattegat.

Også det er positivt.

Noget til bilerne

Venstre lagde hurtigt luft til Togfonden.

Nu måtte der ikke gå Enhedslisten

i dansk trafikpolitik;

der skulle også være noget til bilerne,

lød det fra det motorglade

parti.

Den udmelding indikerer, at

kommer Venstre til magten efter

næste valg, vil Togfonden blive

udvandet og midler overflyttet

til vejnettet, især motorvejene.

Det kan f.eks. bringe elektrificeringen

af Vejle-Struer og det

nødvendige nye dobbeltspor på

Vestfyn i fare.

rød+Grøn April 2013 9


Arbejdsmiljø

Partikelforurening dræber

lufthavnsansatte

Et stigende antal kræfttilfælde blandt lufthavns-

ansatte kædes sammen med den voldsomme

luftforurening, de udsættes for på deres

arbejdsplads. Der er brug for politisk handling,

mener både eksperter og lufthavnsansatte.

Simon Halskov, Rød+Grøn

– Alle, der arbejder i lufthavne, ken-

der det. Lidt lugt, lidt fedtet stads.

Sådan lidt usikre fornemmelser.

Men når usikkerheder kombineres

med sund fornuft, og folk begynder

at blive syge af kræft, kan vi jo

lægge to og to sammen.

Henrik Bay-Clausen, formand

for 3F Kastrup, er taget til Bruxelles

sammen med kolleger fra

Danmark, England, Sverige, Tyskland,

Holland og Belgien for at

deltage i en konference om partikelforurening

i Europas lufthavne.

De er alle stærkt bekymrede

over den voldsomme luftforurening,

de dagligt arbejder i.

Bange anelser bekræftet

Længe har de gået med bange

anelser om, at kræfttilfældene

blandt kolleger skyldes det daglige

arbejde blandt storsvinende

10 rød+Grøn April 2013

fly og køretøjer, der servicerer flyene.

Nu er de bange anelser blevet

bekræftet.

– Arbejdsskadestyrelsen har

anerkendt, at flere kræfttilfælde

formentlig skyldes partikelforureningen

i lufthavnene, fortæller

Kaare Press-Kristensen, civilingeniør,

Ph.D og seniorrådgiver

for Det Økologiske Råd.

Som en del af projektet Clean

Air, som 3F Kastrup, Dansk Metal

afd. 16 og Sikkerhedsfunktionærernes

Fagforeninger har iværksat

for at bekæmpe luftforureningen,

har Kaare Press-Kristensen

foretaget målinger af partikelforureningen

i Københavns

Lufthavn. Resultaterne viser, at

der er langt flere ultrafine partikler

i lufthavnen end i Københavns

mest trafikerede gader.

– I myldretiden på H.C. Andersens

Boulevard er der 40-50.000

ultrafine partikler per cm3 i luf-

ten. Nogle bagagearbejdere udsættes

for over 200.000 partikler

i bestemte tidsrum, forklarer Kaare

Press-Kristensen.

hvor usundt er det?

– Vi ved, at indånding af nanopartikler

giver betændelsestilstand

i lungerne. Vi ved også, at partiklerne

er både mutagene og kræftfremkaldende,

forklarer Ulla Vogel,

professor fra Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

– Dieseludstødningspartikler

og kulnanopartikler er klassificeret

som kræftfremkaldende af

de danske myndigheder. Hjertekarsygdomme,

og heraf følgende

blodpropper, kan også relateres til

indånding af partiklerne, fortæller

hun og fortsætter med at opremse

synderegistret:

– Luftforurening er også blevet

koblet til børnedødelighed i epidemiologiske

studier. Og når gravide

udsættes for partikelforurening,

påvirker det arveanlæggene hos

drengebørn. Også mænd kan få

påvirket deres arvemateriale.

lokale initiativer er ikke nok

Det er flyene og de såkaldte

ground handling-køretøjer, der

er skyld i luftforureningen. Begge

brancher er inviteret til konferencen

men er udeblevet. Det

viser ifølge Søren Søndergaard,

EU-parlamentsmedlem for Folkebevægelsen

mod EU, at dem,

der forurener, ikke vil løse problemet.

– Spørgsmålet om partikelforurening

kan kun løses helt på internationalt

niveau. På EU-plan

sker der nogle undersøgelser,

men det går alt for langsomt. Vi

har brug for minimumsregler på

området her og nu, siger han.

Og der findes tiltag, der kan

mindske luftforureningen betragteligt,

fastslår Kaare Press-

Kristensen.

– Dieseldrevne køretøjer kan

erstattes af elektrificerede. Fly

kan nøjes med at have en motor

tændt, når de kører til og fra

gates. Og klimafiltre kan fjerne 90

procent af partikelforureningen

indendørs, forklarer han.

hvem skal betale?

Partikelfiltre på lufthavnskøretøjerne

ville også være til stor

hjælp. Det er stort set ingen af

dem udstyret med i dag, da der

ikke er noget lovkrav om, at kø-


Illustration: Anthony Jones

retøjer uden nummerplader skal

udstyres med partikelfiltre.

Det koster naturligvis at investere

i tiltag, der nedbringer luftforureningen.

Men som en bagagearbejder

fra Kastrup bemærker,

medfører forureningen også

udgifter.

– For når folk bliver syge, ender

regningen jo bare et andet sted,

på sygehusene. Staten ejer jo en

del af SAS og Københavns Lufthavn.

Er det ikke en mulighed, at

de myndigheder investerer i udstyr,

der forurener mindre, spørger

han.

Det udløser en længere diskussion

om, hvorvidt EU’s konkurrenceregler

tillader lufthavne at

eje de maskiner, der forsyner flyene.

En diskussion, der bliver bizar,

når man hører bagagearbejder

Greg Foster fortælle om sine

arbejdsbetingelser i East Midlands

Airport.

– Soden sætter sig i næse og

ører, og man kan lugte flyets

brændstof længe efter det er lettet.

Nogle holder vejret eller ånder

let, når det er allerværst. Men

med 500 kufferter, der skal lastes,

er det en hård omgang at bruge

den teknik.

Enhedslisten

støtter udsatte spaniere

PAh

Plataforma de Afectados por

la Hipoteca er en folkelige

bevægelse, der arbejder for

at sikre folks ret til bolig og

for at stoppe bankernes udsættelser.

Samtidig organiserer bevægelsen

hundredvis af direkte

aktioner, som fredelige

sit-downs, for at stoppe udsættelser

af deres naboer og

bekendte. Bevægelsen har

desuden besat fire tomme

bygninger, ejet af bankerne

omkring Barcelona, hvor de

tilbyder husly til familier, der

er sat på gaden.

Unge som gamle spaniere

tvinges på gaden, som følge

af landets kyniske boligpolitik.

Foto: Popicinio/Flickr

I foråret vil Enhedslisten indsamle penge

til den spanske bevægelse, Plataforma de

Afectados por la hipoteca, som kæmper mod

den eksplosion af boligudsættelser, der er sket

i Spanien, siden krisens start.

Eva Milsted, EU-politisk sekretær

Som følge af den spanske bolig-

boble har store dele af befolk-

ningen været nødt til at opta-

ge uholdbart store boliglån for at

kunne sikre sig en værdig bolig.

Den følgende økonomiske krise,

som har skabt en arbejdsløshed

på 25 procent (50 procent blandt

unge) har betydet, at mange familier

ikke kan afdrage på lånene

og derfor sættes på gaden. Siden

2008 er der foretaget over 371.000

tvangsfuldbyrdelsessager.

Gælden er der stadig

Spanien har, ligesom Danmark,

ikke indført bestemmelser vedrørende

overdragelse af ejendomme

som betaling af gæld.

Bankerne har derfor ret til

at kræve afbetaling af hele lånet

– selv efter de har overtaget

boligen, hvor prisforskellen

ved tvangsauktion kan være

helt op til 40 procent på grund af

faldende huspriser. Låntagerne

må altså fortsat afdrage på en

bolig, som de ikke længere ejer.

Forskellen på Danmark og Spanien

er, at de spanske banker i

meget stort omfang har benyttet

sig af kautionister ved boligkøb.

Det betyder, at en tvangsauktion

i mange tilfælde har konsekvenser

for andre familiemedlemmer,

som har kautioneret for lånet, og

som også sættes på gaden.

Udsatte begår selvmord

Den 9. november 2012 hoppede

den 53-årige Amaia Egaña ud

ad vinduet i sin lejlighed på fjerde

sal, da politiet mødte op for at

sætte hende på gaden. Selvmordet

betød, at regeringen få dage

senere annoncerede en ny udsættelsesreform,

som indeholdt

et to-årigt stop for udsættelser af

de ”svageste”.

Det betyder dog ikke, at deres

lån sættes i bero, og det er uklart,

hvad der sker efter de to år.

Ifølge kreditvurderingsinstituttet

Fitch Ratings vil kun en lille

del af låntagerne blive omfattet

af udsættelsesreformen, ”fordi

kriterierne er for stramme”. Reformen

er heller ikke til nogen

gavn for de familier, som allerede

er sat på gaden.

Siden udsættelsesreformen

har endnu en person begået selvmord,

som følge af en udsættelsesordre.

59-årige Manuel Reguera,

som var arbejdsløs og skyldte

4.200 euro i sin lejelejlighed.

Flere tusinde spanske familier er

derfor ramt af økonomisk og finansiel

usikkerhed, hvor de risikerer

social udstødelse, idet misligholdte

lån gør det vanskeligt

at opnå helt basale rettigheder

såsom at skifte bolig, sidde til leje

eller finde et arbejde. Alt imens

står 5,6 millioner boliger tomme.

rød+Grøn April 2013 11


ArbejdsmArked txt

Ny socialøkonomisk sektor på vej

På finansloven fik Enhedslisten afsat 25 mio.

til socialøkonomiske virksomheder.

For her bliver snik-snak om det rummelige

arbejdsmarked til virkelighed.

Lole Møller, Rød+Grøn

Tro ikke, at socialøkonomiske

virksomheder er hattedamevelgørenhed

i moderne forklædning.

De producerer skam reelle, værdifulde

varer – men med sociale sidegevinster.

Socialøkonomiske virksomheder

skal konkurrere på markedsvilkår,

men ikke give overskud.

Hovedformålet er nemlig ikke

at skabe profit, men social værdi.

Det gør de ved at rumme mennesker

med alle mulige former for

udfordringer på arbejdsmarkedet.

De udsatte bliver til ansatte og

får på den måde arbejdsfællesskab,

anerkendelse og respekt.

Samtidig har flere af virksomhederne

fungeret som igangsættere

i udkantsområder og bygget

bro mellem udsatte grupper og resten

af lokalsamfundet.

12 rød+Grøn April 2013

Kommunerne har fået øjnene

op for potentialet, og f.eks. København,

Kolding og Aarhus har

udarbejdet strategier for samarbejdet.

Nogle kommuner kunne

man have lumsk mistænkt for at

se snittet til at svække det offentliges

ansvar, men grebet rigtigt

an er socialøkonomiske virksomheder

beviser på, at det er muligt

at drive inkluderende og demokratisk

forretning.

Socialøkonomiske pionerer

Huset Venture var de første til at

kalde sig socialøkonomisk virksomhed

herhjemme. I dag fungerer

virksomheden som en almindelig

arbejdsplads med ordnede

forhold og HK-overenskomst for

sine i alt 100 webdesignere, mediegrafikere,

typografer, it-teknikere

mv. Hele 90 af dem er flexjobbere,

og det er her, Huset Venture

skiller sig ud.

Ideen opstod på et daghøjskolehold

for mennesker med fysisk

handicap i Aarhus. De var trætte af

ikke at kunne få regulært arbejde.

– ”Hvis vi ikke skal fortsætte

med at være sysselsatte, så må

vi sgu skabe jobbene selv”, tænkte

vi, fortæller Michael Hasle, der

i dag er kommunikationsmedarbejder

på Huset Venture.

Ligesom andre socialøkonomiske

virksomheder fungerer stedet

på markedsvilkår, men får offentlig

støtte til afklarings- og

kursusafdelingen.

Fra niche

til samfundsløsning

At drive socialøkonomisk virksomhed

i Danmark er ikke enkelt.

Både de juridiske, administrative

og økonomiske rammer halter.

Det er ofte svært at skaffe

startkapital eller at udvide kapitalgrundlaget.

For som Michael

Hasle siger:

– De bliver helt tomme i øjnene

henne i banken, når man forklarer,

at man vil starte en non-profit

virksomhed med et socialøkonomisk

formål.

I socialøkonomiske virksomheder bliver udsatte til ansatte og får på den måde arbejdsfællesskab, anerkendelse

og respekt.

»De bliver helt tomme

i øjnene henne i banken,

når man forklarer, at man

vil starte en non-profit

virksomhed med et socialøkonomisk

formål.«

Michael Hasle, kommunikationsmedarbejder

på Huset Venture.

Derudover udgør kontanthjælpssystemet

en forhindring,

fordi selv den mindste indkomst

modregnes krone for krone og påvirker

boligsikring og medicintilskud.

Det bliver rodet, hvis der arbejdes

ti timer én uge og kun to den

næste, som det ofte er tilfældet i

socialøkonomiske virksomheder.

Her kommer Enhedslistens finanslovsbevilling

ind i billedet.

Pengene skal bruges på en ny

lovgivning for socialøkonomiske

virksomheder. Det skal gøres

lettere at få startkapital og rådgivning

omkring de mange vejledninger

og regler, som der også

skal ryddes ud i.

Endelig skal socialøkonomiske

virksomheder lovfæstes som juridiske

enheder, så de frit kan sælge

deres produkter til såvel offentlige

som private, og så kommunerne

frit kan investere i dem.

Det vil give bedre rammer for sociale

pionerer fremover og måske

løfte socialøkonomiske virksomheder

ud af nichen, så de kan blive

en samfundsløsning.


Send flere krydderier består af en non-profit virksomhedsdel og en afdeling, der tilbyder uddannelse og socialrådgivning

til de ansatte.

Fotos: R+G

Send flere krydderier

Der lyder livlige stemmer fra køkkenet, da vi

besøger Kvindeindvandrercentret på Nørrebro,

hvor den socialøkonomiske cateringvirksomhed

Send flere krydderier holder til.

Lole Møller, Rød+Grøn

Hvor mange krydderier skal der i

somalesiske samosas? Køkkenets

kvinder er i fuld gang med at forbedre

de forskellige retter, som er

på menuen. En menu, der afspejler

kokkenes kulørte baggrunde.

Det hele begyndte med en kogebog,

hvor 17 kvinder fra ni forskellige

nationer bidrog med opskrifter.

Det gav Julie Takla Lie-

Nielsen ideen til Send flere krydderier.

Send flere krydderier består af

en non-profit virksomhedsdel og

en afdeling, der tilbyder uddannelse

og socialrådgivning til de

ansatte. Det sidste finansieres

via fonde.

Resultatet er beskæftigelse for

en gruppe kvinder, som ellers har

ringe adgang til arbejdsmarkedet.

De mangler sprog, uddannelse,

erhvervserfaring og er typisk

blevet sendt fra projekt til projekt

uden rød tråd. Men her er netop

disse kvinders kompetencer noget

værd, og det giver selvtillid.

Som en af kvinderne siger:

– Jeg har været datter, kone og

mor hele mit liv. For første gang

gør jeg noget for mig selv!

Julie gør i øvrigt opmærksom

på, at kontanthjælpssystemet

i sig selv udgør en forhindring.

Her modregnes den mindste indkomst

krone for krone, og det påvirker

beregning af boligsikring

og medicintilskud.

At konkurrere på markedsvilkår

er en mundfuld, indrømmer

Julie, men hun har alligevel store

planer for fremtiden. Her og nu

arbejdes der på at udvide kundekredsen

og få etableret industrikøkken

og et salgssted. Men på

længere sigt skal alle de ansatte

kvinder uddannes til køkkenledere

og i praktik på helt almindelige

virksomheder. De skal videre.

Kort nyt

Succes med

e-afstemning

Medlemmer i København stemte i

år fra deres computer, da de skulle

vælge kandidater til kommunalvalget.

Det er første gang partiet

laver en elektronisk urafstemning.

Kun medlemmer, der har

frabedt sig e-mails fra partiet, fik

tilsendt en fysisk stemmeseddel.

1.147 medlemmer deltog i urafstemningen.

Dermed steg stemmeprocenten

til 36,6 fra 27,3 i

2009. Samtidig betød afstemningen

en besparelse på omkring

60.000 kroner til print og porto.

Ø valgklar i flere

kommuner

Martsnummerets oversigt med

kommunale opstillinger indeholdt

nogle fejl: Det er i Hillerød –

og ikke Hirtshals – hvor vi ikke stiller

op selvstændigt men på fællesliste.

Vi stiller selvfølgelig også op

i Lejre, Ballerup, Furesø, Silkeborg,

Rødovre og Odsherred, og siden

sidst er vi også opstillingsklar i Assens,

Kerteminde, Nyborg, Odder,

Aabenraa, Horsens og Morsø. Enhedslisten

stiller nu op selvstændigt

i 76 kommuner og på andre lister

i to kommuner.

Ny afdeling

i Mariagerfjord

I de sidste par år har Enhedslistens

medlemmer i kommunerne Mariagerfjord

og Rebild haft et stærkt

samarbejde. Nu er medlemsgrundlaget

i begge kommuner så godt, at

Mariagerfjord har startet deres

egen lokalafdeling.

Samarbejdet har dog været meget

inspirerende og værdifuldt for

begge afdelinger, fortæller de i en

pressemeddelelse, som også påpeger,

at ”de to kommuner har mange

ensartede og fælles problemstillinger,

så vi forventer, at vi i

fremtiden jævnligt vil mødes for

at drøfte konkrete spørgsmål og

evt. løse opgaver i fællesskab”.

rød+Grøn April 2013 13


ChristiAnsborG txt

Chefen for butikken

Maibritt Kerner har arbejdet i Enhedslistens

folketingssekretariat i otte år. I den periode

er der blevet vendt op og ned på næsten alting,

også på Maibritts eget arbejde.

Jeppe Rohde, Rød+Grøn

– Jeg vidste ikke helt, hvad det var

for et sprængfyldt felt, jeg egentligt

kom ind i dengang. Der havde

været store diskussioner herinde

om netop min stilling.

Maibritt Kerner blev i 2005 ansat

som koordinator for Enhedslisten

på Christiansborg. Hun

skulle være bindeled mellem Folketingsgruppen,Forretningsudvalget,

Hovedbestyrelsen og

Sekretærgruppen.

– Uenighederne bestod i, at der

14 rød+Grøn April 2013

var nogen, der gerne ville have,

at jeg skulle være chef for dem,

og så var der nogen der syntes,

at det skulle jeg i hvert fald ikke.

Selv havde jeg overhovedet ikke

lyst til at være chef, og jeg troede

heller ikke, at jeg ville egne mig

til det.

Fra koordinator til chef

Dengang så der noget anderledes

ud hos Enhedslisten på Christiansborg,

som efter et historisk

godt valg i februar 2005 havde

seks folketingsmedlemmer og

Fagsekretærerne

tolv ansatte. I 2011 blev Enhedslistens

mandater tredoblet, og det

har ændret vilkårene for arbejdet

på Christiansborg, fortæller Maibritt.

– Tidligere kunne vi være på en

lille gang, og alle havde nogenlunde

føling med, hvad de andre lavede.

Det har vi ikke mere på samme

måde, mener Maibritt.

En anden væsentlig forskel

er ifølge Maibritt, at magtstrukturerne,

som førhen var meget

uformelle, i dag er mere synlige.

– Det er nødvendigt, at man kan

se, hvordan beslutninger træffes.

Derfor har vi ændret vores struktur.

For eksempel har vi fået en

gruppeledelse på seks personer,

forklarer hun.

Efter valget i 2011 ændredes

Maibritts stillingsbetegnelse fra

koordinator til sekretariatschef,

og det har betydet mere, end hun

regnede med.

– Jeg troede ikke, at det gjorde

så stor en forskel. Jeg troede faktisk,

at jeg var leder før, men jeg

har fundet ud af, at det var jeg

måske alligevel ikke, siger Maibritt

og fortæller, at efter hun formelt

er blevet chef, bruger de ansatte

hende i langt højere grad.

– Jeg bliver ofte brugt til at skære

igennem. ”Hvis Maibritt har

sagt ja, så tør jeg godt gå videre”.

Den havde jeg måske ikke helt set

komme.

Passer på de ansatte

En stor del af Maibritts arbejdstid

går på møder. Fællesmøder, mor-

”Fagfolk, organisationer og virksomheder vil konstant tale med folketingsmedlemmerne. Mange diskussioner

og mails håndteres af fagsekretærerne, som også deltager i møder.

Dagens presse tjekkes. Skal der skrives læserbreve og ringes til journalister? Der er en strøm af notater fra

ministerierne, udspil og oplæg, som vi skal forholde os til. Noget skal sendes ud til og drøftes med baglandet.

Vi sender følere ud til ministrenes spindoktorer – kan vi samarbejde om nye tiltag?

Der bores kritisk i nye sager, og beslutningsforslag skal udarbejdes. Der opstår nye problemstillinger, som

kræver politikudvikling. Kontakten til NGO’er er tæt, og de ønsker ofte fokus på særlige problemstillinger –

eller også prøver vi at mobilisere dem.”

Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver.

Maibritt Kerner

Maibritt er uddannet på

RUC i socialvidenskab og

pædagogik. Hun er vokset

op i Bjerringbro og bor i dag

i Vanløse sammen sin kone

og deres søn på ni år.

Udover at være sekre-

tariatschef fotograferer

hun for Rød+Grøn.


genpressemøder, ledelsesmø-

der, gruppemøder, møder i Forret-

ningsudvalget og i Hovedbesty-

relsen.

– Derudover går en stor del af

mit job ud på at passe på de an-

satte. Ikke på at motivere dem el-

ler få dem til at lave mere, for de

knokler røven ud af bukserne. De

er topmotiverede, fortæller hun,

hvilket dog af og til også bringer

udfordringer med sig, såsom sygemeldinger

på grund af stress.

Her er det sekretariatschefens

rolle at sørge for, at der blev taget

hånd om dem, når de kom tilbage.

Maibritt hjælper også de ansatte

med finde rundt i Enhedslistens

organisation, hvilket kan

være svært selv for folk, der arbejder

i partiet.

Sekretariatsmedarbejderne

”Vi tager os af alt det, der giver resten af gangen de bedste muligheder for at udbrede Enhedslistens politik.

Vi er tre blæksprutter, der både skal svare telefon og e-mails samt sørge for, at der er A4-papir, kaffe og te på

gangen, lønkroner på kontoen og årsregnskab til revisoren.

Desuden har vi ansvaret for, at der bliver indkaldt til og refereret fra alle arbejdspladsens møder, og vi er

primus motor, når der skal laves konferencer og kulturnat. Du kan også bruge os, hvis du mangler et folketingsmedlem

til 1. maj, 8. marts eller et andet offentligt arrangement.

Det er i øvrigt os, der udfylder stemmelisten, når der skal stemmes i Folketingssalen. Hvis der uforvarende

bliver stemt ”Ja” til Vækstpakke ’13, er det nok os, der har fejlet.”

Anders Jonassen, sekretariatsmedarbejder

– Hvis man har en problemstilling,

hvor skal man så egentlig gå

hen med den? Til folketingsgruppen,

den daglige ledelse, gruppeledelsen,

Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen

eller? Altså, der er

mange både formelle og uformelle

strukturer i Enhedslisten. Og de

ansatte kommer tit forbi mit bord,

fordi de ved, at jeg kan finde rundt

i systemerne og navigere i det. Jeg

er efterhånden også en af dem,

der har været her længst.

En fantastisk arbejdsplads

Maibritt har i princippet tolv folketingsmedlemmer

over sig og

tyve ansatte under sig. Det kan

være en svær balancegang.

– Folketingsmedlemmerne er

ikke valgt til at være chefer. De

er valgt til at være politikere, og

det er det, de brænder for. Samtidig

har vi en hel masse ansatte,

som også er medlemmer og som

brænder for partiet. Men de er

også arbejdstagere, som der skal

tages vare på, understreger Maibritt,

der ser sig selv som mellemleder.

– Den øverste ledelse er gruppemødet,

hvor jeg også deltager.

Her kan Folketingsmedlemmerne

i princippet godt trumfe mig, men

det gør de ikke særligt tit. De an-

Presse- og kommunikationsmedarbejderne

erkender også, at jeg har noget viden,

og at jeg bruger min tid på det

her, så jeg synes bliver godt bakket

op i mange af de ting, jeg gør.

Selvom forandringerne i Enhedslistensfolketingssekretariat

har været store og mange, har

Maibritt altid betragtet det som

en fantastisk arbejdsplads.

– Hvis tingene fungerer, er jeg

glad. Og tingene fungerer generelt

godt, selvom der selvfølgelig

også er knaster. Men dem arbejder

vi på.

”Vi laver alverdens forskellige ting. F.eks. passer vi pressetelefonen, som journalisterne ringer til, når de vil

vide, hvad Enhedslisten mener. Vi kimer også selv journalisterne ned, når folketingsgruppen kommer med

et udspil, hvis der er en ny fangesag i Afghanistan eller hvad det nu kan være.

Her laves layout og fotos til en del af vores kampagner og Rød+Grøn. Vi laver tekster til hjemmesider, pressemeddelelser

og sociale medier, forbereder en masse positive historier om partiet op til årsmøder, sommergruppemøder

og så videre.

Vi laver altså lidt af hvert under fællesbetegnelsen kommunikation, og få dage er ens. Heldigvis er der en

dejlig tone og hjertelig humor på kontoret.”

linda Hansen, kommunikationsrådgiver

Folketingssekretariatet

Består af 12 folketingsmedlemmer, 20 ansatte og en håndfuld

aktivister. Enhedslisten holder til i Provianthuset, som er integreret

med selve Christiansborg.

Partiet råder over ca. 20 lokaler. Folketingsmedlemmerne og sekretariatschefen

har egne kontorer, mens de øvrige ansatte er

samlet i kontorfællesskaber på 3-4 personer. Derudover har Enhedslisten

et stort gruppelokale, en frokoststue og to køkkener.

Enhedslistens ansatte på Christiansborg aflønnes med gruppestøttemidler,

der kun må bruges på at understøtte Folketingsmedlemmernes

arbejde.

rød+Grøn April 2013 15


sværvæGter

offentlighedsloven

er et demokratisk redskab

Mange kender ikke loven. Alligevel har den

haft stor betydning for afsløring af politikeres

og embedsmænds magtmisbrug.

Niels Rohleder, rets-

og migrationspolitisk rådgiver

Ved den seneste indfødsretsprøve

handlede et af spørgsmålene

om offentlighedsloven. Blandt

svarmulighederne var, at loven

drejer sig om god opførsel på offentlige

områder eller at den regulerer

adgangen til offentlige

strande og skove.

Der skal nok være nogle af prøvedeltagerne,

der er faldet i. Mange

mennesker i Danmark aner ikke,

hvad offentlighedsloven går ud på.

Sprængfarlige sager

gemmes væk

De fleste borgere ved kun lidt om

deres ret til at kigge forvaltningen

i kortene ved at begære aktindsigt.

Ikke desto mindre er offentlighedsloven

et af de vigtigste

redskaber, når journalister

skal kaste lys over politikeres eller

embedsmænds magtmisbrug.

Aktindsigt efter offentlighedsloven

har spillet en afgørende rolle

i mediernes afdækning af mange

vigtige politiske sager.

Med regeringens, Venstres og

De Konservatives forslag til ny

offentlighedslov er der grund til

at frygte, at politisk sprængfarlige

sager enten slet ikke kommer

til offentlighedens kendskab eller

i hvert fald ikke bliver belyst

16 rød+Grøn April 2013

så godt, som de er blevet det efter

den gældende lov.

lukker ned for aktindsigt

Enhedslisten har sammen med

fagbladet Journalisten, og med

hjælp fra graverjournalister på

en lang række medier, udvalgt ni

sager med konkrete dokumenter,

som der er givet aktindsigt i efter

den gældende lov. Enhedslistens

retsordfører Pernille Skipper har

nu spurgt justitsminister Morten

Bødskov (S), om der med hans nye

offentlighedslov vil blive givet

aktindsigt i de samme dokumenter.

Enhedslistens vurdering er,

at der ikke vil kunne gives aktindsigt

efter forslaget til ny offentlighedslov

– eller at dokumenterne

i hvert fald bliver så fyldt med

sorte overstregninger, at deres

værdi for journalister og befolkning

bliver stærkt begrænset.

Dokumenter som

offentlighedsloven

vil lukke ned for

Danmarks nyere politiske historie

havde set anderledes ud, hvis

regeringens forslag til offentlighedslov

havde været gældende.

Hvad betyder offentlighedsloven

konkret for demokratiet? Det

illustreres bedst ved at kigge på de

dokumenter, som fagbladet Journalisten

og Enhedslisten har fun-

det frem, hvor der er givet aktindsigt

efter den gældende lov, men

hvor der formentlig ville blive givet

afslag, hvis regeringens lovforslag

havde været gældende.

I fodnoterne (*) kan du læse,

hvilken paragraf i lovforslaget,

der efter alt at dømme vil afskære

fra aktindsigt i dokumenterne.

Kinnock-skattesagen

Politiken fik i oktober 2011 aktindsigt

i to Skat-direktørers kalendere.

Af kalenderne fremgik, hvilke

embedsmænd der havde deltaget i

møder om Stephen Kinnocks skatteforhold.

Kalenderoplysningerne

var centrale i Politikens dækning

af sagen og vigtige for nedsættelsen

af Skattesagskommissionen.*

Den hemmelige Krig

I dokumentarfilmen Den Hemmelige

Krig spillede sagen om ”tolken”,

der som udsendt af dansk

militær havde overværet amerikanske

styrkers mishandling af

uskyldige afghanere, en vigtig rolle.

Daværende forsvarschef Jesper

Helsø hævdede, at ”tolken”

ikke havde fortalt ham om sine

oplevelser, men journalisterne fik

aktindsigt i et brev fra marts 2005

til daværende forsvarsminister

Søren Gade, hvor Helsø udtrykkeligt

skriver, at han har holdt møde

med ”tolken” om sagen.**

overbetaling af

privathospitaler

Politiken fik aktindsigt i en notits

fra Sundhedsministeriet fra

juli 2009. Notitsen dokumenterer,

hvordan Sundhedsministeriet

fejlinformerede Statsministeriet.

Notitsen spillede en central

rolle i Politikens afdækning af sagen

om overbetaling af privathospitaler

og daværende minister

Lene Espersens fejlagtige oplysninger

til Folketinget.**

Momssvindel

med Co2-kvoter

Ekstra Bladet satte med udgangspunkt

i aktindsigt i et notat fra

Energistyrelsen fra august 2009

spørgsmålstegn ved daværende

klima- og energiminister Connie

Hedegaards påstand om, at hun

ikke havde hørt om momssvindelen

med CO2-kvoter.**

Farum-sagen

Jyllands-Posten fik aktindsigt i tidligere

Farum-borgmester Peter

Brixtoftes kalender fra nogle dage

i 2000 og kunne dermed dokumentere,

at borgmesteren kort før møder

i tilsynsrådet, der skulle kontrollere

Farum Kommune, mødtes

med en partifælle fra tilsynsrådet,

som han forsøgte at påvirke.*

Statsløse-sagen

Information fik i 2011 aktindsigt i

et notat sendt fra daværende integrationsminister

Bertel Haarder

i 2003 til Venstres og De Konservatives

indfødsretsordførere. Notatet

dokumenterer, at både Haarder

og den senere integrationsminister

Birthe Rønn Hornbech allerede

i 2003 var informeret om, at


skærpede krav til statsborgerskab

kunne komme i konflikt med FN’s

konvention om statsløshed.***

Censur af høringssvar

DR’s P1-program Orientering fik

aktindsigt i en e-mail fra september

2012 fra direktøren for Statsforvaltningen

Nordjylland og

kunne dermed dokumentere, at

Økonomi- og Indenrigsministeriet

ønskede at fjerne et afsnit i et høringssvar,

som Fødevareministeriet

ikke brød sig om.**

Tuneserloven

Information fik aktindsigt i en

e-mail-korrespondance fra november

2008 mellem blandt andet

Integrationsministeriet, Justitsministeriet

og Rigspolitiet

om det lovforslag om udlændinge

på ”tålt ophold”, der blev kendt

som Tuneserloven.

Aktindsigten dokumenterede,

hvordan regeringens koordinationsudvalg

pressede en hastelovgivning

igennem, som det var

svært at finde saglige grunde til.

Blandt andet fik journalisterne

aktindsigt i den daværende vicerigspolitichefs

håndskrevne

kritiske bemærkninger til lovudkastet.**

Det ufinansierede operahus

Politiken fik aktindsigt i et brev fra

1999, hvor daværende finansminister

Mogens Lykketoft skrev til

daværende kulturminister Elsebeth

Gerner Nielsen, at staten ikke

kunne betale for et nyt operahus.

Politiken brugte brevet til at dokumentere,

at den finansiering af

et operahus, som var grundlaget

for et netop indgået forlig med De

Konservative, ikke eksisterede.**

Problematiske paragraffer:

* Efter paragraf 22 i lovforslaget

er der ikke aktindsigt i kalendere.

** Efter paragraf 24 i lovforslaget

er der ikke aktindsigt i dokumenter,

der udveksles mellem et

ministerium og dets underordnede

myndigheder eller forskellige

ministerier ”på et tidspunkt,

hvor der er konkret grund til at

antage, at en minister har eller

vil få behov for embedsværkets

rådgivning og bistand”.

*** Efter paragraf 27, stk. 1, nr. 2

er der ikke aktindsigt i ”dokumenter,

der udarbejdes og udveksles

mellem ministre og folketingsmedlemmer

i forbindelse

med sager om lovgivning eller

anden tilsvarende proces”.

Bødskovs kovending

Justitsminister Morten Bødskov fremsætter lovforslag med en

paragraf, der stort set svarer til den, som ifølge S-ordfører Morten

Bødskov i 2010 ”savnede enhver begrundelse”.

I starten af oktober 2012 offentliggjorde justitsminister Morten

Bødskov en aftale, regeringen havde indgået med Venstre og De

Konservative om en ny lov om offentlighed i forvaltningen. Loven

er en stort set uændret fremsættelse af det stærkt kritiserede

lovforslag fra december 2010, der byggede på Offentlighedskommissionens

betænkning fra november 2009.

I centrum for kritikken stod dengang – i 2010 og 2011 – lovforslagets

paragraf 24, der fastslog, at der ikke er aktindsigt i dokumenter,

der udveksles ”i forbindelse med ministerbetjening”.

Morten Bødskov sagde i januar 2010 til Information:

”Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver

begrundelse.”

Lovforslaget blev ikke vedtaget på grund af bred modstand i Folketinget

– herunder fra alle de nuværende regeringspartier.

Det lovforslag, som justitsminister Morten Bødskov nu har fremsat

på baggrund af aftalen med V og K, indeholder en let ændret

formulering af paragraf 24. Den handler stadig om ministerbetjening,

selv om dette ord ikke står i selve lovparagraffen. Det

gør det til gengæld i bemærkningerne til lovforslaget.

Da offentlighedsloven 21. februar i år var til diskussion i Debatten

på DR 2, forklarede Morten Bødskov, at der i praksis ikke er

forskel på lovforslagene fra 2010 og 2013:

”Kommer der andet ud under vores end under den tidligere regerings

lovforslag? Det gør der ikke. Bundlinjen er den samme,”

sagde ministeren.

rød+Grøn April 2013 17


debAt

Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum).

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg,

der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres

udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn

og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes

så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

EU-valg 2014

EU-valg

Bo Stavnsbo, Odense

”Valgsamarbejde sikrer mandat”

skriver Per Clausen, spørger

sidst i sit indlæg, om ”det er noget

svært valg” at vælge mellem

at EL stiller op, eller om vi støtter

Folkebevægelsen mod EU.

Det er set med mine øjne ikke noget

svært valg. Vi sikrer at EL og

Enhedslisten er den eneste reelt mulige trussel

mod Folkebevægelsen

Jean Thierry, Nordvest

Valgmatematikken siger klart,

at Folkebevægelsen kommer ind

igen, hvis vi ikke opstiller en ekstra

Enhedslisteliste. Folkebevægelsen

har altid fået over halvdelen

af Enhedslistens vælgere, der

stemmer ved EU-valget (antallet

af sofavælgere er lige så stort

for de andre partier), og i dag er

Enhedslisten så stor i målingerne,

at det er tæt på, at disse stemmer

alene kan sikre de 7,7 %. der

er lig en stensikker plads i EU-parlamentet.

Folkebevægelsen får

også mange andre stemmer, og

hvis Enhedslisten bliver mindre i

målingerne, så er de vælgere der

stadigvæk et sted og kan stemme

på Folkebevægelsen alligevel.

Desuden er konkurrencen meget

mindre denne gang end sidste

gang. JuniBevægelsen er væk og

SF er decimeret og diskrediteret.

Hvor skulle vores vælgere egentlig

gå hen, andre steder end Folkebevægelsen?

Der er ingen grund til at frygte,

at Folkebevægelsen mod EU (liste

N) ikke får stemmer nok, hvis den

18 rød+Grøn April 2013

FB (Folkebevægelsen) stiller op

med en modstandergruppe på

tværs af partier. Hvis EL skulle få

et ekstra mandat ind til næste EUvalg

har vi måske nærmest lukket

FB, og skulle EL få et dårligt valg,

er der kun DF til at forsvare modstand

mod EU. Skal vi ikke lige

tænke lidt mere fremad end på de

stemmer vi kan få næste gang?

får lov til at stå ”alene” i valget.

Folkebevægelsen står i øvrigt

ikke alene i valget, hvis Enhedslisten

(som kollektivt medlem) bakker

op i stedet for selv at stille op.

I en tid, hvor den EU-dikterede

og -sponserede højredrejning af

de andre partier på Christiansborg

gør det nærmest umuligt og urimeligt

for os at samarbejde med

disse partier om ret meget, så er

Folkebevægelsen en fremragende

mulighed for at vise, at Enhedslisten

kan og vil samarbejde bredt

på et godt og rigtigt grundlag.

Det siges, at en ekstra liste kunne

være mere anti-kapitalistisk, og

de to lister kunne understøtte hinanden.

Hvis det var en god idé, så

ville den være endnu bedre i forhold

til Folketingsvalgene. Ganske

vist er der ikke valgforbund, men

til gengæld er spærregrænsen

langt lavere og opmærksomheden

langt større. Alligevel foreslår ingen

en ekstra liste til Folketingsvalget,

fordi den vigtigste ulempe

er oplagt, nemlig splittelse. Det

ønsker vi ikke til Folketingsvalget,

og det bør vi heller ikke ønske os til

EU-parlamentsvalget.

Enhedslisten bør opstille i valgforbund

med Folkebevægelsen mod EU

Per Clausen, Aalborg, Finn Sørensen, Amager Vest, Marianne Frederik

og Mads Barbesgaard, Amager Øst, Michael Hunnicke, Blågård, Kenneth

Haar, Christianshavn, Philip Holt, Gentofte, Maria Gjerding, Gladsaxe,

Troels Juel, Frederiksberg, Gunna Starck og Andreas Nissen, Indre By,

Thomas Bugge, Indre Nørrebro – Røde Firkant, Erik Voss, Kolding, Jonathan

Simmel, Nordvest, Bruno Jerup, Næstved, Yannick Harrison, Nørrebro

Park, Åge Skovrind, Roskilde, John Andersen, Sydhavnen, Eva Flyvholm og

Magnus Skovrind Pedersen, Valby, Pernille Skipper, Vesterbro, Line Barfod

og Astrid Østergaard, Ydre Nørrebro, Mikael Hertoft, Tobias Clausen,

Inger V. Johansen, Christian Holtet og Pia Bang, Østerbro

Det er med eurokrisen blevet tydeligt,

hvordan EU er blevet motor

i en omfattende nedskæringspolitik

over hele Europa.

Det skriger på en venstreorienteret

og antikapitalistisk EUmodstand.

En opstilling af Enhedslisten

vil betyde en styrkelse

af den venstreorienterede

EU-modstand og Enhedslistens

europæiske profil. Noget som alt

for længe er blevet underprioriteret

i partiet. Under valget vil

vi således kunne deltage i debatten

og fremføre en socialistisk og

antikapitalistisk EU-modstand

og præsentere vores socialistiske

alternativer til EU.

Skal vi sikre en styrket EUmodstand,

er vi nødt til at komme

i offensiven. Den progressive

EU-modstand er gået tilbage

ved samtlige valg siden 1994. Opstiller

Enhedslisten i valgforbund

med Folkebevægelsen vil det give

mulighed for, at EU-modstanden

kan få to mandater, hvilket vil betyde

en kraftig styrkelse. I valget

mellem at stå i en situation hvor

vi risikerer at tabe det ene mandat,

vi har i dag, eller stå en i situation,

hvor vi har mulighed for

Thomas Christensen,

Sydhavnen

I øjeblikket er Folkebevægelsen

mod EU repræsenteret ved Søren

Søndergaard, tidl. MF for Enhedslisten.

Før ham sad Ole Krarup,

også fra Enhedslisten, i EUparlamentet.

Vi har god mulighed

for at få valgt en ny spidskandi-

at få valgt to EU-modstandere, er

valget ikke svært.

Ved EU-parlamentsvalget i

2014 har vi en ny situation. For

første gang nogensinde er der en

reel risiko for, at EU-modstanden

ikke opnår et mandat. Det skyldes

at JuniBevægelsen ikke længere

eksisterer og derfor ikke kan indgå

valgforbund med Folkebevægelsen.

Opstiller Folkebevægelsen

alene, vil det derfor først gang siden

slut-firserne være uden valgforbund

og bevægelsen kan dermed

risikere, selv med det samme

gode valgresultat som ved sidste

valg, at miste sit mandat. Stiller

Enhedslisten op, kan vi gennem

et valgforbund sikre den bredeste

mulige mobilisering af stemmer

og på den måde forhåbentlig være

med til at sikre Folkebevægelsens

forsatte repræsentation.

Vi er derfor af den overbevisning,

at en opstilling af Enhedslisten

til det kommende EU-parlamentsvalg

i valgforbund med

Folkebevægelsen, samlet set vil

kunne styrke EU-modstanden i

Danmark og sikre det bedste resultat

for den progressive EUmodstand

ved valget i 2014.

Hvorfor skal Ø stille op til EU-parlamentsvalget

dat fra Enhedslisten på Folkebevægelsens

liste. Så hvad er det

lige, vi opnår ved at stille op selv?

Vi bør holde fast i Folkebevægelsen

mod EU, hvor vi har indflydelse

og som laver et kæmpe

arbejde for EU-modstanden.

Havde vi f.eks. vundet euro-afstemningen

uden Folkebevægelsen

mod EU?


Folkebevægelsen har også politik

på sin EU-platform

Niels Eriksen, Valby

Som Jakob Lindblom skriver i sidste

nummer af Rød-Grøn”, så har

Folkebevægelsens ledelse besluttet

ikke at blande sig i den interne

debat i Enhedslisten om en

evt. selvstændig opstilling til EUparlamentsvalget.

Men alligevel

vil jeg som Forretningsudvalgsmedlem

lige kommentere en misforståelse

som Sidsel Washuus laver

i sit indlæg i sidste nummer.

Hun nævner, at Folkebevægelsen

bl.a. ikke kan kræver bedre regulering

af finanssektoren. Folkebevægelsen

har faktisk netop besluttet,

at Danmark bør slutte sig

til de EU-lande der vil indføre en

finansskat via EU’s regler om ud-

Enhedslisten bør fortsat opstille

på Folkebevægelsens liste

Henning Sørensen, Norddjurs

Vi medlemmer af Enhedslisten får

nu lejlighed til at tage stilling til om

Enhedslisten skal stille op på egen

liste til næste års valg til Europaparlamentet,

eller om vi som hidtil

skal stille op på Folkebevægelsen

mod EU’s liste. Jeg foretrækker

det sidste. Årsagerne er flere: Efter

Junibevægelsen ikke eksisterer

mere og således ikke kan gøre

EU-modstandernes alternativ

mindre skarpt vil opstilling på Folkebevægelsen

mod EU’s liste være

et mere klart signal end ved sidste

valg, hvor Enhedslisten anbefalede

sine medlemmer at stemme på

Folkebevægelsen mod EU eller Junibevægelsen.

Dertil kommer at talen om samarbejde

med de folkelige bevægelser

vil klinge hult, hvis vi bryder

det nære samarbejde med Folkebevægelsen

mod EU. Vistnok alle

de øvrige folkelige bevægelser er

i tilbagegang, det gælder også de

tre jeg fra min tidligste ungdom

har arbejdet for og i: Afholdsbevægelsen,

Fredbevægelsen og

Fagbevægelsen. Folkebevægelsen

mod EU er inde i en moderat

videt samarbejde. Vi har dog to

afgørende krav, som jeg formoder

at Enhedslisten er helt enig i, at

de indtægter der kommer ind via

finansskatten skal i statskasserne

og at finansskatsamarbejdet

også skal være åbent for deltagelse

af ikke-EU-lande.

Nu er det ikke fordi jeg vil hænge

Sidsel ud, og hun er heller ikke

den eneste kan jeg konstatere,

når jeg læser debatindlæggene

om opstilling eller ej, der desværre

ikke er helt med på hvordan

Folkebevægelsen de sidste mange

år har ageret politisk i EU-parlamentet.

Men det er selvfølgelig

ærgerligt, hvis fejlopfattelser er

afgørende for nogle medlemmers

stillingstagen i denne sag.

medlemsvækst. Det er Enhedslisten

også. Det vil være logisk at

disse to stiller op på samme liste.

Skulle der mod min stemning

og forventning være flertal for at

stille op på egen liste, da bør der

selvsagt være valgteknisk samarbejde

mellem de to lister. I modsat

fald risikerer vi, at EU-modstanden

slet ikke bliver repræsenteret i

EU-parlamentet. Ligeledes bør Enhedslisten

se stort på, at medlemmer

af Enhedslisten måske stiller

op på Folkebevægelsen mod EU’s

liste. Ved EU-valget i 1984 havde

jeg givet tilsagn om at kandidere

for Folkebevægelsen mod EU. Jeg

var på dette tidspunkt medlem af

SF og repræsenterede dette parti

i Grenaa byråd. Jeg fik følgelig besked

fra SF om, at hvis jeg kandiderede

for Folkebevægelsen mod

EU (da hed det vist mod EF), ville

jeg ikke kunne genopstille for SF

til byrådet, og da jeg mente at jeg

især på det sociale område gjorde

en forskel, gav jeg efter for presset

og opgav at kandidere for Folkebevægelsen.

Med den udvikling,

der siden er sket, har jeg fortrudt,

at jeg ikke allerede dengang lod SF

sejle i deres egen sø.

hovedbestYrelsen

I høj sol og bidende frost mødtes Enhedslistens hovedbestyrelse

i weekenden 9.-10. marts. Med regeringens

forslag tilvækstpakke, Kl’s lockout af lærerne, en truende

folkeskolereform, et kommende årsmøde og meget

mere, var der rigeligt at diskutere, og mødet var da

også af den grund udvidet til et todagesmøde.

Miljøkrise, heldagsskole og lærerlockout

Vi indledte med det (desværre) højaktuelle emne miljøkrise. En af

hovedpointerne i oplægget, samt i den efterfølgende diskussion,

var, at det er en fejl at se de forskellige kriser (miljøkrise, økonomisk

krise, ressourcekrise) som isolerede fænomener. Det betyder,

at man ofte i forsøget på at løse den ene krise forværrer de

andre, hvilket f.eks. kan ses med regeringens vækstpakke. Kriserne

hænger tæt sammen, og de løsninger, vi præsenterer, skal derfor

være løsninger for alle kriserne. Vi skal huske, at miljøkamp

er klassekamp. Derfor skal vi også passe på ikke at skabe sociale

modsætninger i miljøkampen; vi kan ikke opbygge en bred bevægelse,

hvis vi ikke har politiske svar, der tager sociale hensyn.

Herefter diskuterede vi den generelle politiske situation og

vedtog en udtalelse om bl.a. den kommende kommuneaftale.

heldagsskole gavner ikke børnene

Søndag diskuterede vi folkeskolereformen og lærerkonflikten.

Der var enighed om, at vi er grundlæggende imod regeringens

forslag om heldagsskole – uanset om det gennemføres ved lov eller

lokalt i kommunerne. Forslaget er ikke til gavn for børnene –

hverken de ressourcestærke eller de svagere. Barndommen har

en værdi i sig selv, og børn har ret til fritid. Efter årsmødet skal der

iværksættes et arbejde for at få en bred debat om vores politik på

det pædagogiske område.

Og så var der naturligvis fuld opbakning til lærerne og det fremlagte

forslag til aktiviteter og køreplan.

På mødet havde vi derudover evaluering af Hovedbestyrelsens

arbejde i den forløbne periode, årsmødeforberedelse og beretning,

proces for en prostitutionsdebat samt diverse foreliggende

sager.

Katrine Toft-Mikkelsen

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

hit med billederne

Har du gode billeder fra f.eks. Ø-arrangementer

og demonstrationer, modtager redaktionen dem

med kyshånd.

Du kan sende dem til layout@enhedslisten.dk.

rød+Grøn April 2013 19


debAt

Folkebevægelsen styrker Enhedslisten

Peer Westen Pedersen,

Sydhavnen

Folkebevægelsen mod EU har sikret

Enhedslisten indflydelse i EUparlamentet

den gang vi ikke havde

så gode opinionstal. Nu hvor vi

har en periode har med gode meningsmålinger,

overvejer vi så at

gå egne veje. Men er det klogt? Hvis

du er tvivl, så stem nej, hedder en

Folkebevægelsen arbejder for alternativer

Nina Busch Røde Indre Nørrebro

– Røde Firkant

Mads Barbesgaard skriver i Rød+

Grøn nr. 44 at Folkebevægelsen

ikke arbejder for alternativer til

EU; og han henviser til at bevægelsen

ikke arbejder for et bestemt

samfundssyn. Dette er jeg

uenig med Mads i; idet Folkebevægelsen

aktivt arbejder for al-

Hvor bliver svaret af?

Egon Laugesen, Sydhavnen

Skal vi kunne tage kvalificeret stilling

til spørgsmålet om opstilling

til EU-Parlamentet, så kræver det

klarhed om de to forslag 5.1 og 5.2.

Den klarhed er der ikke!

Punkt 5 taler om ”de to forskellige

scenarier hhv. hvor Enhedslisten

opstiller selvstændigt med

ønske om valgforbund med Folkebevægelsen

mod EU, og hhv. hvor

Enhedslisten ikke selv opstiller,

men i stedet alene fører valgkamp

for Folkebevægelsen mod

EU.” Valgforbund omtales som et

ønske.

Men i selve forslag 5.1, går det

galt. Der står: ”Enhedslisten opstiller

til EU-parlamentsvalget i

2014 i valgforbund med Folkebevægelsen

mod EU, med det formål

at…” Her er valgforbund en selvfølge,

men det er det bare ikke! Ingen

ved, om Folkebevægelsens

landsmøde i efteråret beslutter

at indgå i et valgforbund. Det er

helt uvist, hvad EL gør, hvis Fol-

20 rød+Grøn April 2013

gammel parole. Det gælder også

her. Folkebevægelsen styrker En-

Kurt Olsen, Albertslund

hedslisten. Og vi bør styrke Folke- Hvornår var det lige det var, at

bevægelsen. Så vi hurtigere kom- Folkebevægelsen henvendte

mer ud af EU. Enhedslisten skal sig til Enhedslisten og bad om

først vælge at gå egne veje i til- en støtte-opstilling i valgforfælde

af at folkebevægelsen ikke bund til EU-parlamentsvalget?

genopstiller til EU-parlamentet. Så Nej vel. Jeg kan heller ikke huske

derfor stem nej til forslaget på års- det. Så hvad gælder hjælpsommødet

om at skal om at vi skal have heden?

vores egne liste til EU-parlamentet. En selvstændig liste Ø opstilling

medfører reelt at Folkebevægelsen

risikerer, at få samme

stedmoderlige behandling af os,

som Juni-bevægelsen fik sidst.

ternativer, herunder en styrkelse Altså hjælper vi Folkebevægel-

af FN, Europarådet og det nordisen ved at fratage den dens manske

samarbejde, samt handels og dat i EU-parlamentet og dermed

samarbejdsaftaler med EU gen- dens eksistens. (Kun de mest

nem EFTA.

euforiske tør håbe på mere end et

Folkebevægelsen har afholdt mandat til deling).

møder om alternativer til EU og

har udgivet adskillige materialer

om disse alternativer, som kan bestilles

på Folkebevægelsens landssekretariat

på tlf. 35 36 37 40. Jakob Lindblom, Aarhus,

medlem af Hovedbestyrelsen

kebevægelsen afslår (såfremt EL

overhovedet beslutter at opstille,

forstås).

I R+G fra marts var der ingen

svar til Magnus Falko på hans

spørgsmål fra februar: ”Hvis

urafstemningen og landsmøde

beslutter EP-opstilling (som

valgforbund med FB) hvad gør

vi så, hvis FB derefter beslutter

at afvise valgforbunds-frieriet?

Det har jo varieret, om FB

overhovedet indgik valgforbund

med partier. Har EL en plan B,

og hvordan vil man inddrage

medlemmerne i udformningen af

den?”

Denne tavshed og uvished er

respektløs over for både EL’s og

Folkebevægelsens medlemmer.

Hvis EL tager et valgforbund for

givet, kan det skabe et uacceptabelt

pres på Folkebevægelsen.

Nu må EL melde klart ud, hvordan

man vil forholde sig i tilfælde

af et nej.

Det svar bør kunne læses i Rød

+ Grøn før urafstemningen.

Stop splittelsesmageriet – red EU-modstanden

Det har været en lang debat om

EU-opstilling. Jeg vil gerne opfordre

alle, som vil styrke EU-modstanden

om, at gå hen og stemme

for Folkebevægelsen og imod

selvstændig EL-opstilling. EUmodstanden

har ikke råd til at miste

Folkebevægelsen, som vi kender

den. Og det vil med stor sandsynlighed

være resultatet, hvis

Enhedslisten vælger at stille op

selv og dermed bryde vores flotte

tradition for bevægelsesarbejde

på EU-området og snuppe mandatet

via Ø’s størrelse, økonomi

og kendthed.

Et farvel til FB i EU-parlamentet

vil betyde, at tusindvis af danske

husstande vil gå glip af EU-modstand

i postkassen. Fx udgav Folkebevægelsen

16 gange så meget

anti-EU materiale som Ø sidste

år, og det er dette, som fortalerne

for opstilling spiller hasard

med. Det vil mistes, hvis FB mister

sin plads!

Personligt har jeg ikke set ét

godt argument for opstilling. Senest

diskuterede jeg med nogle,

som ikke kunne lide, at Folkebe-

Lever vi som bevægelsernes

parti for bevægelserne eller af at

kanibaliserer dem? (Selv en antikapitalistisk

kanibalisering er vel

en kannibalisering). Hvem skal så

samle bredt ved folkeafstemninger

fremover.

Og hvad så ved EU valget i

2019? Selv med liste Ø’s smukke

folketingsvalg og efterfølgende

Gallup-galop er der ingen garanti

for, vi kan sikre de 7,7 % et mandat

koster til den tid.

Men så kunne vi selvfølgelig

bare dele Enhedslisten i to, der så

stiller op i valgforbund. Jeg syntes

hellere vi skal stoppe det hykleriske

splittelsesmageri nu og redde

EU-modstanden. Stem nej til en

selvstændig liste Ø opstilling til

EU-parlamentet.

Styrk EU-modstanden – nej til opstilling

vægelsen går ind for dansk selvstændighed.

Hallo, det gør Enhedslisten

da også. Selvstændighed

betyder blot, at en befolkning

demokratisk selv bestemmer, og

vi går jo også ind for selvstændighed

for Palæstina og Grønland,

hvorfor så ikke Danmark? Generelt

er dette blot endnu et eksempel

på, at den politiske forskel

mellem FB og Ø er stort set ikke

eksisterende.

Nogen mener, at en opstilling

skal styrke Enhedslistens EUindsats,

men der er ikke én, som

har fortalt, hvorfor det kræver en

selvstændig opstilling. Hvorfor

er dette afhængigt af tre ugers

valgkamp hvert femte år? Hvorfor

ikke bare opprioritere det allerede

nu i materialer og i Folketingsarbejdet?

Jeg vil elske en mere synlig

EU-profil i listen, men

ikke ved at stille op og spille

hasard med EU-modstanden.

Kære venner, tag ned og stem,

stem for Folkebevægelsen. EUmodstanden

har brug for Folkebevægelsen

og Folkebevægelsen

har brug for pladsen i EU-parlamentet.

Enhedslisten kan sagtens

klare sig uden.


Et godt udgangspunkt

Hanne Micheelsen, Sydhavnen

Enhedslistens (EL) hovedbesty-

relse fremsætter to forslag til

selvstændig EU-opstilling.

I årsmødehæfte 1, forslag 5.1

står der i linje 12 og 13 at: ”Enhedslisten

opstiller til EU-parlamentsvalget

i 2014 i valgforbund

med Folkebevægelsen mod EU…”.

men det har EL ikke aftalt med FB.

Når et valgforbund fremstår

som en kendsgerning og måske

bliver vedtaget på EL årsmødet,

lægger det et stort pres på FB

medlemmerne. Det kunne jo tænkes,

at de helst ville sige pænt nej

tak på deres landsmøde i slutningen

af oktober 2013.

Det ville klæde EL hovedbesty-

Magnus Falko, Brønshøj-Vanløse,

medl. af EuropaPolitisk Udvalg og

Folkebevægelsen mod EU

Fortalerne for EL-opstilling til EUparlamentet

(EP) synes at overse

følgende:

– Risikoen for at Folkebevægelsen

indvælger en blå, liberalistisk,

nationalistisk eller fremmedfjendsk

EU-parlamentariker, nu

da Søren Søndergaard ikke genopstiller,

er forsvindende. Dels er EL

repræsenteret stort, dels er kandidaterne

bundet af idégrundlaget

som fastslår at Folkebevægelsen

går ind for fx »Den nordiske

velfærdsmodel«, »Arbejdsmarkedets

frie organisations- og

forhandlingsret uden indblanding

fra overstatslige organer«,

»Et åbent og ligeværdigt samarbejde

mellem alle verdens lande,

herunder et forpligtende samarbejde

med alle europæiske lande«

og »indvandrer- og flygtningepolitik

i overensstemmelse med FNs

regler.« Bevægelsen sidder sågar i

EP-gruppen Den Europæiske Venstrefløjs

Fællesgruppe / Nordiske

Grønne Venstre (GUE/NGL).

– Håbet om EP som rød platform

eller EU-modstandstalerstol

glemmer noget basalt: At man

relsesmedlemmer at give deres

egne medlemmer så informeret

et grundlag som muligt at stemme

ud fra. Det ville også klæde

dem at give FB-medlemmerne et

reelt frit valg.

Hovedbestyrelsen kan nemt

opnå begge dele ved at ændre linje

12 og 13 til følgende: ”Enhedslisten

opstiller til parlamentsvalget

i 2014 i valgforbund med Folkebevægelsen

mod EU under forudsætning

af, at denne på sit

landsmøde i oktober 2013 går ind

for et sådant valgforbund”.

Med en sådan formulering respekterer

EL hovedbestyrelse

både sine egne og FB medlemmer.

Et godt udgangspunkt for samarbejde.

Skadeligt og unødvendigt, valget er derfor let

ikke kommer langt med traktatstridig

politik. Og som Lindblom

gennemgik i R+G januar, samarbejder

EL allerede i/med en række

internationale røde fora, fx GUE/

NGL, hvorfra vi anytime kan udbrede

alternative visioner hvis vi vil.

Med det potentiale for øje forstår

jeg ikke at nogen vil i EP og blive

demokratidræber som medskyldig

i love som hverken de nationale

eller EPs vælgere kan omstøde,

hvor røde EU-lovenes indhold end

måtte være af og til.

– I ELs demokratisk vedtagne

principprogram samt EU-resolution

erklærer vi at vi vil ud af EU.

Det er realistisk; Gallup viste i maj

2004 at præsenteres danskerne

for et alternativ (her tættere nordisk

samarbejde med samarbejdsaftaler

med EU), så ønsker 51 pct.

dette mod 36 pct. for fortsat EUmedlemskab.

EP er skadeligt og

unødvendigt. Valget er let.

EU-parlamentet er et EU-organ.

EP-fortalerne vil altså ind i det

som vi vil ud af.

Det er i strid med vores grundlag

– og ulogisk. Især når vi er et

parti, da partier legitimerer EP

som magtorgan. Det vil splitte i

EU-modstanden. Det ses allerede

(på civiliseret vis) på disse sider.

Hvad er det lige der sker med Enhedslisten?

Åse Christiansen, Næstved

Enhedslisten skal være talerør

for græsrødderne”. ”Folketinget

skal bruges som en talerstol, men

bevægelserne er det vigtigste”.

”Forandringen kommer nedefra”.

Er der nogen, der kan huske,

at det var tanken med Enhedslisten?

Nu er der gået magtbrynde i

den: Enhedslisten fejrer trium-

fer som folketingsparti og derfor

er der opstået den fikse idé, at

så kan man også lige så godt stille

op som parti til næste EU-valg.

Men hov – så vil Folkebevægelsen

mod EU sandsynligvis blive kvalt.

Mange af Enhedslistens medlemmer

har loyalt støttet arbejdet i

denne græsrodsbevægelse, netop

som tanken var.

Har hele meningen med Enhedslisten

ændret sig.

Socialpolitisk udvalg indbyder til seminar:

kontanthjælp på spil

13. april kl. 11-17.30. Enhedslistens gruppeværelse

på Christiansborg.

• Status over 10 års udvikling i kontanthjælpen

• Administrationen af kontanthjælpen i kommunerne

• Farvel til velfærdsstaten

• Regeringens udspil

Enhedslisten og kontanthjælpen

Oplæg og debat v. Finn Kenneth Hansen, Casa, Mikkel Warming,

Bente Møller, Peter Bundesen, Finn Sørensen og Christian Juhl

Der betales rejserefusion.

Tilmelding senest d. 9. april til landskontor@enhedslisten.dk.

SUF og Enhedslisten – Fælles seminar:

mål og midler i vores politiske kampe

13. april kl. 12-18. Studiestræde 24, København.

Hvad er civil ulydighed, og hvornår bruger vi den?

Danske og internationale eksempler fra historien og lige nu,

oplæg, debat, film.

Bliv hængende til fælles spisning og hygge.

Gratis for SUF’ere. Enhedslisten: 40 kroner for mad (frokost

og aftensmad) og materialer.

Tilmelding: landskontoret@enhedslisten.dk

rød+Grøn April 2013 21


debAt

Lad ikke medgangen

lukke af for

den politiske fornuft

Annelise Ebbe, Nordvest

Jo mere magt, EU tiltager sig, des

mere omfattende bliver arbejdet

med at følge med i enhver form

for tiltag fra Bruxelles. Derfor er

det en meget stor fordel, at vi her

i landet har en – tilmed glimrende

og bredt politisk funderet – organisation,

der fokuserer på modstanden

imod EU i alle dens facetter.

Der har altid været et nært og

godt samspil mellem Enhedslisten

og Folkebevægelsen. Arbejdsdelingen

mellem den brede

bevægelse, der arbejder med EU,

og Enhedslisten, der kan sætte

EU-problematikken på Folketingets

dagsorden, har gjort, at vi i

begge sammenhænge har kunnet

udnytte vores respektive ressourcer

optimalt.

Hvis Enhedslisten opstiller

selvstændigt, risikerer vi flere

ting: Vi kan ende med at blive ene

om at repræsentere EU-modstanden

i EU-parlamentet, hvilket efter

min mening vil være en katastrofe,

fordi vi dermed mister den

politisk brede modstand som Folkebevægelsen

repræsenterer. Vi

spreder modstanden, hvis vi demonstrativt

vil udstille en styrke

vi har pt. ved at opstille alene. Vi

kan ikke på nogen måde være sikre

på, at hverken vi eller Folkebevægelsen

kan komme ind, hvis vi

ikke holder sammen. Jeg vil citere

en kendt politiker: Det vil simpelthen

være tudetosset.

I Sverige er EU-modstanden

repræsenteret i EU-parlamentet

af to politiske partier, Vänsterpartiet

og Miljöpartiet, der selvfølgelig

også har utallige andre

vigtige temaer på deres dagsorden.

Resultatet har været, at de

har måttet nedprioritere og dermed

har svækket EU-modstanden.

Det kan vi lære af. Lad os

holde os til den bredt funderede

Folkebevægelse, når vi taler opstilling

til Europaparlamentet.

Det tjener både os og modstanden

bedst.

22 rød+Grøn April 2013

Lyt ikke til dommedagsprofeter og spåkoner

Johan Juul Jensen, Indre Nørrebro

– Røde firkant

Nu har debatten angående selvstændig

opstilling til EU parlamentsvalget

stået på i et stykke

tid. Derfor er det også ærgerligt,

at den ikke bevæger sig i en

mere konstruktiv retning. Vi oplever

ofte en overfladisk argumentation

baseret på forældede

meningsmålinger. I sidste nummer

af R+G påståes der både, at

Ø ved opstilling vil stjæle FB’s

mandat og andre forudser rimelige

muligheder for at opnå

to mandater. Profetier angående

resultat af den beslutning, vi

snart skal tage, er rent gætværk.

De meningsmålinger, der gør at

nogle personer mener at kunne

forskrive valgresultatet 1,5 år

før valget, er forældede. Den statistiske

usikkerhed er enorm, et

EU parlamentsvalg kan ikke behandles

på samme måde som en

Folkeafstemning eller folketingsvalg.

Blandt andet pga. at valgdeltagelsen

er små 30 % lavere, hvilket

gør EU modstandens valgresultat

vil blive påvirket markant,

i løbet af det næste år, hvis vi op-

Kathrine Klok Due, Aarhus

Når folk i EL vil stille op til EU-parlamentet,

er det vigtigt at overveje

hvad formålet er. EL’s langsigtede

mål er socialisme frigjort

fra EU, men når vi det i EU-parlamentet?

I EU-spørgsmål har Danmark

en hvis tradition for det mest

direkte demokrati indenfor det

borgerlige demokrati, hvilket giver

os mulighed for at overtrumfe

EU-begejstrede politikere og

stemme NEJ til EU-traktater. Her

skal vi i EL ikke være blinde for,

at det kræver 50 % at vinde en

afstemning, og så mange socialister

er vi desværre ikke. Derfor

har vi brug for Folkebevægelsen

mod EU (FB), som samler den

brede EU-modstand på et solida-

lever en mærkesag, der kan samle

folk og få dem til stemmeurnerne.

Dette er ikke en del af de danske

valganalyser.

Derudover har parlamentsvalget

tidligere båret præg af at være

et sted, hvor vælgerne har stemt i

protest. Skal det tages med i vurderingen?

Vil der i samme grad

blive stemt i protest ved EU parlamentsvalget,

når vi blot et halv

år forinden har haft kommunalvalg?

Vi ved det ikke, så selv når

vi får den opdaterede vælgerundersøgelse

vil den i bedste fald

danne et utroligt tyndt grundlag

for at forudsige konsekvenserne

ved selvstændig opstilling.

Så skal vi ikke i fællesskab forsøge

at tage debatten på et politisk

grundlag, og ikke i et forsøg på at

forudsige hvor mange mandater

hvem vil få?

Jeg ved det kan være fristende

at lokke med to mandater

eller true med FB’s ophør.

Lad os ære denne beslutning med

en politisk debat og få diskuteret,

hvilke fordele og hvilke konsekvenser

der er ved opstilling, og i

mindre grad lytte til dommedagsprofeter

og spåkoner.

Ud af EU kræver støtte til Folkebevægelsen

risk, ikke racistisk grundlag. Ligesom

vi har brug for samarbejde

med fagbevægelsen, elevbevægelser,

kirkeasyl og andre

folkelige bevægelser, der er bredere

end EL.

Derfor skal vi ikke stille op til

EU-valg i konkurrence med FB,

men derimod fortsat stille op på

FB’s liste. Her kan indvendes,

at hvis vi går i valgforbund med

FB, er vi ikke i konkurrence, men

valgmatematikken er således, at

den største i et forbund får det

første mandat, og da det kræver

15,4% at få to mandater, er konkurrencen

reel.

Desuden har FB ikke besluttet

at gå i valgforbund med EL,

og kan, som tværpolitisk bevægelse,

have svært ved at ”holde

til” at være i valgforbund med

Bevar folkebevægelsen

mod EU

Lis og Mogens Høver,

Amager Øst

Folkebevægelsen mod EU, bør Enhedslisten

end ikke overveje at

splitte.

Folkebevægelsen bør bevares

som den fælles platform, hvor Enhedslistens

medlemmer og vælgere,

sammen med socialdemokrater,

SF’ere, kommunister, Radikale

og andre borgerlige mennesker,

kan forenes i en fælles

modstand mod EU’s stadig mere

aggressive vej, frem mod: Europas

Forenede Stater.

Lige som Enhedslistens medlemmer,

sikkert alle, slutter op om

den danske enhedsfagbevægelse,

og ikke kunne forestille os, at

ville splitte enhedsfagbevægelsen

op i partipolitisk konkurrerende

fagbevægelser, således bør

vi heller ikke splitte os ud af, men

tvært imod styrke Folkebevægelsen

mod EU, dels ved at melde os

ind i foreningen, og dels ved, at vi

i langt højere grad end hidtil, gøre

EU modstanden til en væsentlig

del af Enhedslistens politiske arbejde.

EL, når man ikke vil med DF, hvilket

ofte har været diskuteret i

FB. Hvis FB mister sin plads i EUparlamentet,

vil det svare til, at

EL røg ud af Folketinget, og selvsagt

svække EU-modstanden

enormt.

EU-modstanden styrkes derimod

bedst ved, at EL bruger Folketingets

talerstol til at komme

med en bidende socialistisk kritik

af den nyliberale økonomiske

politik, som dikteres af EU.

Samt at vi bruger ressourcer på at

lave fede socialistiske materialer

mod EU. På den måde supplerer

vi FB, så vi sammen kan overbevise

50 % af befolkningen om, at

vi fx ikke skal med i EU-militæret,

men hellere skal ud af EU og være

ægte solidariske med hele verden

udenfor EU.


Rotationsprincippet

Svar til Kim Holm (R+G feb.) og Anders Liljensøe (R+G marts)

Troels Metz Kristensen, Nordvest

Det er glædeligt at både Kim Holm

og Anders Liljensøe kan se det

værdifulde i rotationsprincippet.

Personligt mener jeg at det er

stærkt undervurderet hvor vigtigt

det er at bevare dette princip.

Det er med til at give EL kant, og

det gør det lettere for nye friske

kræfter at opnå indflydelse.

Jeg synes at de der argumenterer

imod princippet glemmer at

huske på at over længere tid bety-

Rotationsprincippet

Daniel Egmose, Slangerup

Jeg vil gerne tilslutte mig Bill Han-

sen med flere, der foreslår, at vi af-

skaffer rotationsprincippet. Hvis

vi vil ligge omkring de ti % i tilslutning,

så er det vigtigt, at vores dygtige

folketingsmedlemmer får mulighed

for at bruge den erfaring,

Thomas Halskov,

Brønshøj-Vanløse

Der er nu fremsat forslag om at ændre

rotationsprincippet, fordi mange

ønsker at beholde Johanne Schmidt-Nielsen

i Folketinget. Måske

skulle vi ved samme lejlighed ændre

partiets navn til Johanne-partiet

eller Johannistisk Folkeparti?

Kan det virkelig passe, at vi skal

ændre rotationsprincippet, ikke af

principielle grunde, men pga. en bestemt

person? Massemedierne har

gjort JSN til en superstjerne i Danmark.

Det er en del af den kapitalistiske

samfundsorden at man dyrker

berømtheder og at visse mennesker

opnår stjernestatus. Men

bør vi ikke i EL forholde os kritisk

til denne kultur i stedet for at hoppe

med på vognen? (forslag til læsning:

Christian Have: ”Drømmen

om Berømmelse”). EL befinder sig

der princippet jo rent faktisk at de

folkevalgte i praksis kan vælges i

to ud af tre perioder. En folkevalgt

der som fx Johanne Schmidt-Nielsen

bliver valgt ind mens hun er i

starten af 20’erne, kan jo i praksis

sidde i FT i minimum 30 år.

Jeg er helt uenig i at princippet

skal udvandes, som Holm og Liljensøe

vil foreslå til årsmødet,

således at top 2 eller top 8 i antal

stemmer vil blive undtaget

for reglen. Er det at vise respekt

overfor de vælgere der godt kan

man selvfølgelig får ved at sidde i

Folketinget. De kender det politiske

spil, som vi skal være en del af for at

sikre os maksimal indflydelse.

Det generer ikke mig, at Johanne

bliver gjort til stjerne i medierne.

Bare hun er en rød stjerne, der

kender sit bagland. De stemmer,

hun skaffer os, giver os forhåbent-

i denne valgperiode i en paradoksal

situation: Vi har i JSN en politisk

superstjerne og vi har et rekordstort

antal mandater i folketinget.

Men på trods af dette har samarbejdet

med regeringen budt på en

lang række af skuffelser, nederlag

og ydmygelser for EL. (Uden at EL

dog har haft mod til at vælte regeringen).

Der er altså intet, der tyder på,

at JSN’s stjernestatus og popularitet

uden videre kan omsættes til

politisk indflydelse. Måske er det

også værd at huske på hvordan

det gik med EL’s sidste superstjerne,

Pernille Rosenkrantz-Theil.

Der var også nogle, der opfattede

hende som uundværlig, men det

var netop hendes afgang, som var

med til at give plads til JSN.

Pernille Rosenkrantz-Theil har

i øvrigt ikke længere status som

politisk superstjerne, selv om hun

gennemskue i hvor høj grad en

massiv og ofte populistisk medieeksponering

har indflydelse på

antallet af personlige stemmer?

Meget tyder på at EL’s troværdighed

har lidt stor skade under

de seneste finanslovsforhandlinger.

Og hvis dette ikke afspejles i

meningsmålingerne, skyldes det

nok at S og SF’s troværdighed er

helt i bund. Så meget desto mere

grund til ikke at begynde at slække

på EL’s organisatoriske principper

af hensyn til vælgertaktik.

lig mulighed for at bekæmpe uligheden

i vores samfund, sikre bedre

rettigheder til asylansøgere osv.

Jeg tror, at vores vælgere er så

kloge og bevidste, at de ikke vil

stemme på os, hvis der på nogen

måde er nogen, der ophøjer sig til

pamperi. Afskaf rotationsprincippet

og gør EL stærkere.

Skal vi opgive rotationsprincippet for at beholde vores superstjerne?

stadig er i folketinget. Stjerner

kommer og går, men principper

og holdninger består. Sådan skulle

det i hvert fald gerne være i EL.

Jeg tror, at vi er bedst tjent med

at beholde rotationsprincippet.

Vi har dygtige folk, der kan tage

over, både gamle og nye. Og hvem

ved – måske kunne det være godt

for både for JSN og for EL hvis hun

holdt en pause fra mediernes søgelys

og derefter vendte tilbage

til folketinget – denne erfaring rigere.

Deltag i debatten

Send dit debatindlæg

inden den 12. april kl. 09 til

debat@enhedslisten.dk

Rotationsprincippet

Kim Holm, Odense

Jeg vil bakke op om Anders Liljen-

søes ændringsforslag til det for-

slag om ændring af rotationsprin-

cippet, som jeg fik bragt i februar-

nummeret af Rød+Grøn.

Rotationsreglerne

gavner vores

modstandere

John Andersen, Sydhavnen

ELs nuværende rotationsregler

er 45 år gamle og stammer fra VS.

VS’ stiftere i 1967 havde smertelige

erfaringer med Aksel Larsen

fløjens udemokratiske topstyring

af SF (historien synes på

visse punkter her at gentage sig i

dagens SF) og indførte derfor meget

naturligt rotationsprincippet i

VS’ nye partimodel. Andre dele af

partimodellen var urafstemning

om opstilling til folketinget

Jeg synes imidlertid, at der er

grund til at modificere princippet

i dag fx med at ændre perioden til

10 eller 12 år af følgende grunde:

Kamp for politisk magt handler

(også) om det lange seje træk med

opbygge dygtige, gennemslagskraftige

og troværdige lederskikkelser,

der kan ”brænde igennem”

i vore dages medier. Og her svækkes

EL alvorligt i forhold til vores

modstandere når dygtige kammerater,

der har knoklet og kvalificeret

sig til en stærk og respekteret

position i offentligheden

ikke kan forsætte. Derfor gavner

rotationsprincippet vores modstandere

og det synes jeg er synd.

Argumentet om at afskaffelse

eller modificering af rotationsprincippet

skulle svække partidemokratiet

synes jeg er direkte

forkert. EL’s medlemmer har gennem

HB og urafstemningen hele

tiden mulighed for at vurdere om

”erfarne” folketingsmedlemmer

forsat fortjener støtte.

I dag har vi ikke mulighed for at

stemme på kammerater, der har

siddet i 2 perioder. Det kunne man

kalde for en udemokratisk model.

rød+Grøn April 2013 23


debAt

Netavis

Rød-Grøn Netavis – Ja tak

Gunna Starck, Indre By, Jens Heie,

Blågård, Helge Bo Jensen,

Albertslund

Efter mange års offensiv i ”værdikampen”

sidder nyliberalt menneskesyn

fast i kødet på store

dele af den danske befolkning,

dagens medieudbud er gennemsyret

af borgerlig ideologi.

En ny netavis kan øge det revolutionære

indspark, vende lommerne

ud på nyliberalismen, så

flere indser og tager afstand fra

dens menneskelige og politiske

substans og gennemskuer dens

scenarier for samfundsudvikling.

Enhedslisten har p.t. stor bevågenhed

i medierne, hvilket hænger

sammen med nøglepositionen,

partiet indtager i Folketinget.

Denne mediebevågenhed

kan forsvinde, når de politiske positioner

flytter sig. Netavisen kan

være med til at sikre en kontinuerligt

formidling uafhængigt af

svingende konjunkturer.

Vi er et parti med strategi for koordineret

kamp for dagskravene og

for et socialistisk samfund. Partiet

erobrer indsigt i stadigt flere politikområder

og i processerne for overordnet

samfundsmæssig forvaltning.

Den viden skal ud og arbejde

langt ud over venstrefløjen. Mod-

Jan Michaelsen,

Frederiksberg, kontaktperson

i journalistnetværket

1. Aftalen om mediestøtten træder

i kraft den 1. januar 2014.

2. Alle medier kan få dækket

1/3 af de redaktionelle udgifter,

inklusive lønninger.

Desuden oprettes to puljer på

til sammen 26 mio. kr. til opstart

af nye netaviser og innovation af

bestående.

3. Partier kan få mediestøtte til

udgivelser af netaviser på samme

vilkår som alle andre. Derimod

24 rød+Grøn April 2013

kraft og Solidaritet er yderst kvalificerede

debat-, og analysemedier,

men uden egentlig strategi og anvisninger

på fremadrettet handling

mod en samfundsmæssig ændring.

Arbejderen er partiavis for

Kommunistisk Parti med et politisk

program, der afviger så meget fra

Enhedslistens, at det ikke har været

relevant at arbejde for en sammenlægning.

Netaviserne fra 3F,

Information og Politiken har gode

progressive takter.

Ingen af disse medier kan, trods

deres åbenbare kvaliteter, matche

behovet for en netavis med

bred målgruppe og med Enhedslistens

kort- og langsigtede politiske

bagage.

Avisen bidrager med højaktuelt

nyhedsstof, landsdækkende og

globalt, men giver også plads til

den grundige og berigende samtale

og medvirker til at fremme

demokratisk debat og mediemiljø.

Den betyder en udvidelse af

den progressive del af mediefladen

og et øget potentiale i den

ideologiske og politiske kamp. Medierne

til venstre kan supplere

hinanden – hvorfor tænke i modsætninger

i de fælles bestræbelser

i stedet for i samarbejde.

Forkortet af redaktionen

Fakta om den nye mediestøtteaftale

er der visse indskrænkninger for

bl.a. fagforeninger.

4. Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at sige, hvor meget

Enhedslisten kan få i mediestøtte

fra de to puljer, det afhænger

af, hvor mange andre, der søger

støtte. Men hvis venstrefløjen

ikke holder sig til, vil hovedparten

af mediestøtten gå til højrefløjens

netmedier som bl.a. Pittelkows

og Karen Jespersens ”Den

korte avis”, Ole Birk Olesens og

Saxo Banks ”180grader.dk”, Kim

Møllers ”Uriasposten”, Trykkefrihedsselskabets

”Sappho”.

Netavis vil skille venstrefløjen

Andreas Rasmussen,

Enhedslisten Ydre Nørrebro

Der er blevet stillet forslag om at

Enhedslisten skal opstarte sin

egen netavis. Det synes jeg er en

virkelig dårlig idé, når nu venstrefløjen

har et bredt medie som

Modkraft. Enhedslisten har altid

bakket op om Modkraft som

et medie, der kunne favne alle

aspekter af venstrefløjen, fagbevægelsen

og andre progressive

strømninger.

En selvstændig Enhedslistenetavis

vil betyde at Enhedsli-

Den parlamentariske situatione

Enhedslisten Sydhavnen udtaler

på sin generalforsamling

Enhedslisten Sydhavnen

Vi har fuld forståelse for Hovedbestyrelsens

svære valg mellem

pest og kolera, når den skal tage

stilling til den nuværende regerings

politik.

Enhedslisten har nu lagt stemmer

til at redde regeringen gennem

en startperiode, som har givet

mulighed for os og resten af

befolkningen til at finde ud af,

hvad den egentlig vil – og om den

var et alternativ til den forrige

borgerlige regering.

Ved sidste finanslovsforhandling

fik Enhedslisten et halmstrå

at klamre sig til i forhold til

at redde de mange tusinde, der

stod til at falde ud af dagpengeudbetaling

og dermed ende i en

social katastrofe. Et halvt år til

at se, om de kunne reddes. Det

kunne de ikke, og regeringen vil

ikke gøre noget for at redde disse

mennesker nu.

Med de reformer, som det kaldes,

der nu lægges op til på overførselsindkomstområdet,

samt

de nedskæringer, der allerede er

blevet gennemført overfor andre

svage grupper, såsom flexjobbere

og dagpengemodtagere, er bægeret

fyldt, og det er svært at se,

hvordan nye forlig med Enhedsli-

sten distancerer sig til resten af

venstrefløjen, og omvendt: at resten

af venstrefløjen distanceres

fra Enhedslisten. Vi vil miste

en vigtig tilstedeværelse et sted

hvor resten af venstrefløjen mødes

og meninger brydes.

Et stærkt Enhedslisten kræver

at partiet er i konstant dialog

med det mylder af græsrødder,

der udgør partiets base. Det

sker ikke ved at gå solo, men

derimod ved at styrke Modkraft

som venstrefløjens samlende

organ for nyheder, baggrund og

debat.

sten om noget som helst kan rette

op på disse urimelige nedskæringer.

Enhedslisten Sydhavn opfordrer

Hovedbestyrelsen til straks

at igangsætte en debat med i

hvert fald tre temaer:

Enhedslistens forhold til regeringen

i en situation, hvor især

S (og R) har rykket sig markant

ideologisk til højre.

• Hvordan genrejser vi venstrefløjen.

I takt med regeringens højredrejning

er den politiske og offentlige

dagsorden også rykket

til højre. Vi er nødt til at bygge

en ny venstrefløj op, der kan give

modspil og trække dagordenen

til venstre.

• Hvordan skaber vi håb og tro på,

at politik kan forandre. Mange

tusinde stemte for forandring

i september 2011. De er på vej

ud i skuffelse og apati. Vi har et

særligt ansvar for at skabe håb

og aktivitet.

Derfor opfordrer vi Hovedbestyrelsen

og Folketingsgruppen

til at stå fast på vores politik. Er et

flertal af befolkningen i Danmark

borgerligt tænkende og stemmer

derefter, kan vi ikke umiddelbart

gøre meget ved dette, men vi skal

klart vise, at vi stadig tænker og

stemmer anderledes!


Indignation for fuld udblæsning Forlad nedskæringspolitikken

Finn Gunst, Brønshøj-Vanløse

Vi er på Rådhuspladsen i København

den sidste dag i februar i

fuld sol. Pladsen er også fuld af

studerende unge mennesker, der

ikke kan finde logikken i, at den

såkaldt røde regering har travlt

med økonomisk at please markedskræfterne,

en pleasning, der

skal finansieres af studerende og

bistandsklienter. Disse lettelser

af selskabsskatten gives til virksomheder,

der har rekordstore

overskud.

Fra scenen buldrer rapvellyde

ud over den store flok. Der danses,

der hoppes. Optimismen om at det

kan nytte, er intakt. Ingen nå-generation

her. Talerne fra scenen

dæmper de indbyrdes samtaler

– der lyttes til, hvad strategierne

kan gå ud på, når demonstrationen

er slut.

På vej ned mod Christiansborg

Allan Krautwald, Svendborg

Vi har gang på gang konstateret,

at Enhedslistens projekt med at

trække regeringen mod venstre

har spillet ubehjælpelig fallit. Ikke

fordi der er noget galt med vores

projekt, men fordi regeringen har

valgt at videreføre og udbygge

VKO’s liberale kurs, der hverken

tager hensyn til de udsatte grupper,

deres egne vælgere eller deres

parlamentariske grundlag.

Regeringen fører en politik på

velfærdsområdet, som selv de

borgerlige i deres hedeste febervildelse

ikke turde have ført, da

de havde regeringsmagten.

Det er nu helt tydeligt, at det

ikke er gennem Folketinget forandringerne

kommer til at ske. Vi

skal derfor opbygge vort eget politiske

projekt, hvor vi skal være

skarpe og bevare vor autenticitet.

Vi skal opbygge og styrke bevægelsesarbejdet,

for kun gennem

et massivt pres på regeringen

udefra, kan vi håbe på forandringer.

Slotsplads råbes der rytmisk:

”Kære Morten – der her er ikk’ i orden”.

Foran Folketinget er der dobbelt

så mange, der gerne vil synliggøre

deres indignation. Selv de

unge politifolk, der skal beskytte

denne store flok, vipper med fødderne

og synger med på de mange

rapsange..

En rapper får hele flokken til at

vinke rytmisk til TV2’s fotograferende

helikopter – budskabet

må gerne komme ud til hele Danmark.

”Det nuværende SU-system

er demokratisk”, hører jeg

en gruppe tale om, og Danmark er

da også et af de lande i HELE Europa,

hvor de unge kommer hurtigst

gennem uddannelsessystemet,

fordi man andre steder forsinker

studierne med erhvervsarbejde.

En sådan entusiasme, sådanne

argumenter fortjener at blive

hørt, forstået og fulgt.

Regeringen kan ikke trækkes til venstre

Når regeringen gennemfører

nedskæringer i milliardklassen,

skal vi ikke lade os spise af med

en lille værdipolitisk luns som plaster

på såret. Det indebærer så

også at vi ikke, endnu engang,

skal deltage i en finanslov, der indeholder

forringelser, ingen markante

forbedringer og som opsummerer

et års forringelser, lavet

sammen med højrefløjen, da

det vil skade vor troværdighed og

evne til, at opbygge det fornødne

pres. Det betyder også, at vi kun

skal indgå forlig der har tydelige

Enhedsliste aftryk og som trækker

samfundet i en mere solidarisk

retning.

Undersøgelser viser, at en stor

del af befolkningen er enige med

os i kampen for velfærdssamfundet.

Og selvom vi ikke skal

føre politik efter meningsmålinger,

virker det som ren win-win.

Grebet klogt an står vi med en 6

sporet motorvej af muligheder.

Spørgsmålet er så om vi vælger

denne vej eller en hullet jordvej

fremover?

Thorbjørn Thiesen,

Guldborgsund

Hvordan kan det være at den tidligere

og den siddende regering

bliver ved med at gøre det modsatte

af det fornuftige. Mette Frederiksens

evindelige snak om at

nedskæringer ikke er pisk. Det er

et tåbeligt udsagn. Hvis hun virkelig

vil give de unge et skub i

den rigtige retning mod selv forsørgelse.

Befri de unge for daglige

bekymringer som: Hvor får

jeg det næste måltid fra, hvordan

skaffer jeg til huslejen. På

den måde kan de koncentrere sig

om uddannelse. Så imens de unge

mennesker uddanner sig, kunne

politikkerne beskæftige sig med

at skabe arbejdspladser til de veluddannede

unge.

Det er ikke uden grund, at velhaver

børn kommer nemmere

gennem uddannelsen i forhold til

de økonomisk svage.

Forlad nedskærings politikken

og få gang i hjulene ved at pumpe

penge ud til forbrug så der også

bliver et skattegrundlag. Gå ud af

finanspagten, som i følge Joseph

Det si’r sig selv

Søren Juul-Nielsen, Aarhus

Når ledende socialdemokrater

konfronteres med meningsundersøgelser

der viser at befolkningen

ville støtte dem hvis de

ville gennemføre den politik de

gik til valg på, ja så er svaret at

de ikke går med på populistiske

smarte løsninger!

Hvor er vi så henne?

Møde i elev- og studenternetværk

Stiglitz, er en selvmordspagt. Vi

kunne også forbedre konkurrence

evnen ved at forlade fastkurs

politikken. Vi behøver ikke at

nedskrive kronen; men fornuftig

kurs vil markedet selv finde ud af.

Hold op med at fokusere på underskuddet

på statsbudgettet.

Danmarks kreditværdighed kan

ikke blive bedre og ved at skabe

større lighed i samfundet, skaber

vi også mere stabilitet. Det tæller

også i omverdenens øjne, når de

skal vurdere om de vil lægge en

virksomhed her eller vil forældre

opfostre deres børn i et samfund

hvor der ikke bliver skudt i skolen.

Er politikkerne så fokuserede

på deres karriere efter deres

politiske liv er omme, lad det ske

snart, at de er lige glade med at

de ødelægger tusindvis af menneskers

liv, bare de kan sikre sig

et godt job i en bank eller nede i

europa. De har jo set hvordan Anders

Fogh Rasmussen har sørget

for sig selv. Han bukkede og skrabede

for den amerikanske præsident,

der nu er rangeret som den

dårligste præsident der har haft

magten i USA nogen sinde.

Socialdemokratiet og SF vil tilbagevise

deres eget politiske

grundlag i et forsøg på, fejlagtig

troet at de hermed kunne vinde

opbakning?

Når det så kan påvises at man

faktisk ville belønne dem hvis de

var troværdige, ja så er svaret at

man sandelig ikke løber efter populisme!

Den lader vi lige stå et øjeblik!

lørdag d. 20. april kl. 12–18.30 på Studiestræde 24.

Vi inviterer elever og studerende til møde om uddannelsespolitik.

Der ydes rejserefusion.

Tilmelding senest d. 15. april via Line Hjarsø, ELLIHJ@ft.dk

rød+Grøn April 2013 25


debAt

Udskift regeringen med landets komikerstand

Peder Svendsen, Norddjurs

Hverken Gucci-Helle eller Vil-

ly Sleepvalley trods frelsergui-

tar og sokker i sandaler eller Ma-

dam Blå (Margrethe V) har format

eller nosser til at samle Danmark.

Det gøres nemlig ikke ved at skrige

”krise” som et mantra, der skal

sikre dem selv 4 more years på

taburetterne.

Det gøres ved kærlighed

og forståelse og solidariske

retningslinjer. Vi er ikke et

kastesamfund som i Indien, så

derfor er der f.eks. ikke noget der

hedder B-mennesker. Der er brug

for os alle trods holdninger og forskellighed.

”Vi tror på fremtiden”, sagde

Gucci-Helle i sin nytårstale, der

i øvrigt var tyndere end Medova-te

og dragede alle til indtægt i

en tro som kun de velbjergede og

”fede” har lov til, mens virkelig

tro drejer sig om noget helt andet,

og ind over råber Villy Sleepvalley

fra højre ”tag dog ansvar”

til EL om at være medansvarlig

for at flere danske soldater dør

i en krig som hverken russerne

eller amerikanerne kunne vinde,

hvorfor de da også har trukket

sig ud. Vores såkaldte vel-

Øvrigt om Enhedslisten

Loyal

Jørgen Arbo-Bæhr, Valby

Her på det seneste har jeg på inder-nettet,

på Facebook og privat

læst, at en del medlemmer stiller

et vigtigt spørgsmål, bl.a. til mig.

”Er jeg medlem af et andet ”parti”

ud over Enhedslisten?” Spørgsmålet

handler, om jeg nu er loyal

overfor de beslutninger, som tages

i Enhedslisten – ikke mindst i

forbindelse med, at vi skal vælge

folk til at stille op til Folketingsvalg.

Jeg er glad for at svare kort og

klart. Først og fremmest kan jeg

sige (som mange af jer nok ved),

at jeg stadig er medlem af SAP

26 rød+Grøn April 2013

færdssamfund er i virkeligheden

ved at nedbrydes. Jeg sagde vist

i et andet indlæg, at fantasien er

virkelighedens ”fjende”, mens vi

dog stadig må forundres og måske

også ængstes for at virkeligheden

mange gange overgår fantasien.

Gucci-Helle, Madam Blå og Villy

Sleepvalley har jo intet nyt på

tapetet, ud over at skrige ”krise”,

”kan du smile til en kronhjort og

vinke til en stær”. Nå nej, men i

EL hylder vi i hvert fald ikke den

materialistiske og fremmedgørende

ånd som hersker over

Danmark disse år og dage. Udskift

hellere regeringen med

dette lands fremragende komikerstand!

Nej ok men da vi jo ikke alle

kan få et akut-job som pave selv

om den snart bliver ledig, og heller

ikke som overlæge eller direktør

for Novo Nordisk så ville det

sgu pynte på regeringens renommé

hvis de i stedet for at råbe ”krise”

gav mig svar på, hvorledes jeg

som tilflytter til Glesborg kan få

denne by op at køre uden materialisme

og hvad der ellers trælbinder

folk i en forkert ånd.

Forkortet af redaktionen

– ud over medlem af Enhedslisten.

Men jeg vil godt understrege,

at jeg kun er 100 % loyal overfor

det parti, som jeg skal repræsentere

i Folketinget. Det vil sige, at

jeg altid vil følge alle beslutninger

i de besluttende organer. Det vil

sige årsmødet, HB og FU og Folketingsgruppen.

Hvis jeg bliver valgt gennem

urafstemningen til at repræsentere

os i Folketinget, så er det

dem, der har valgt mig, som skal

bestemme. Det vil sige, at jeg er

valgt af medlemmerne af EL, så

det er dem der bestemmer – gennem

årsmødet, HB og FU.

Enhedslisten vil forbedre dyrevelfærden

Jens Peter Nielsen, Frederikshavn

”Det industrielle landbrug kan

ikke give husdyrene rimelige forhold.

Pladsen i staldene er for

trang, og mulighederne for yngelpleje

er dårlige. Dyr skal have

adgang til frisk luft og mulighed

for at udøve deres naturlige adfærd.

Derfor skal husdyrproduktionen

omlægges til frilandsproduktion

i et økologisk jordbrug.”

Om lokal valuta og timebanker

Margit Kjeldgaard, Helsingør,

Alex Suszkiewicz, og

Vibeke Syppli Enrum, Svendborg,

Morten Schhøtt, Midtfyn

Når man ikke har nogen penge,

hvad er så mere logisk og nødvendigt

end at bytte og købe ting

af hinanden? Det gør folk mange

steder rundt om i verden, bl.a.

i Sevilla i Spanien, som en Horisontudsendelse

på DR viste fornylig.

Den slags er bare forbudt

i Danmark, hvilket blev fastslået,

da en gruppe på Mors begyndte

at handle med deres egen byttemønt,

”Janter”, i 90’erne. Derfor

har vi stillet forslag til årsmødet

om at folketingsgruppen søger at

lovliggøre lokal valuta og/eller timebanker

og at partiet støtter og

oplyser om sådanne lokale fællesskaber.

Men HB synes ikke, forslaget

skal behandles på årsmødet.

Hvorfor ikke?

Lokal valuta er en kritik af kapitalismen:

Hvor ledigheden er stor,

er det fordi kapitalister, entreprenører

og iværksættere ikke mener,

de kan tjene penge på at ansætte

den ledige arbejdskraft.

Her kan lokal valuta og timebanker

formidle varer og tjeneste-

Sådan står der om EL politik på

enhedslisten.dk. Det er også hver

enkelts ansvar i det daglige – også

at sørge for at hver enkelt småkage,

ostemad eller fiskefrikadellemad

med remoulade der serveres

til møder og i festligt lag –

IKKE indeholder f.eks. skummetmælkspulver,

mælkeprotein, æg

eller andre animalske produkter,

som ikke stammer fra frilandsproduktion

i et økologisk jordbrug.

ydelser, som den kapitalistiske

økonomi ikke værdsætter – direkte

mellem mennesker og uden

profit. Alene de simple menneskelige

behov for mad, tøj, vedligeholdelse

af bolig, småreparationer,

osv. på den ene side, og almindelige

menneskers virkelyst på

den anden side, er nok til at holde

en markedsøkonomi og et fællesskab

i gang.

Efterhånden er der oprettet lokale

fødevarefællesskaber mange

steder i Danmark, hvor man arbejder

3 timer om måneden for at

være med til indkøb og distribution

af økologiske grønsager. Det

er en simpel form for timebank

og noget, som kan udbredes

over det ganske land og til flere

varegrupper.

Efter to møder i det nyoprettede

udvalg for landdistrikter,

landsbyer og småøer, har nogle

af os udformet og indsendt forslag

til årsmødet. Forslaget har

også været behandlet i politiskøkonomisk

udvalg, som mente at

” Det er en god idé med lokale pilotprojekter

omkring timebanker

og lokale valutaer....”. Nu håber

vi årsmødet vil behandle forslag

nr. 7.9.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på

www.enhedslisten.dk


Urafstemningsparodien

Jørgen Bodilsen,

Helsingør afdeling

Så har vi i Rød+Grøn igen fået 51

fristile fra håbefulde medlemmer,

der stiller op til urafstemningen

om at blive folketingskandidat for

Enhedslisten.

Personligt selv om jeg har været

medlem af Enhedslisten længe,

er der sådan cirka kun fire, jeg

kan stemme på mest fordi de har

siddet i folketinget, eller gør det

og har gjort det godt. Så er der et

par stykker, jeg kender jeg tror

det vil være en ulykke for Enhedslisten

hvis de bliver opstillet.

Så er der sådan ca. 40 kandidater

det er mig, komplet umuligt at

tage stilling til. Jeg kan læse hvad

de skriver men har de talenter til

at være folketingsmedlemmer,

det kræver jo andre talenter end

at kunne skrive en kort fristil.

Kan de bide sig fast i en sag, er

de gode i en debat og mange andre

ting.

Urafstemningen har udviklet

sig til en parodi over såkaldt

medlemsdemokrati. Resultatet

er lige så forudsigeligt som en

afstemning i den øverste sov-

Det drejer sig om arbejder– og menneskerettigheder

Finn Sørensen, Amager Vest,

Grønlandsordfører

I sidste nr. af RG mener Bue Nielsen,

at det er udtryk for ”imperialisme i

vores hoveder”, når vi vil sikre, at

arbejdernes rettigheder – grønlandske

såvel som udenlandske –

bliver overholdt i forbindelse med

den grønlandske storskalalov.

Sagen er, at Grønland ikke har

ønsket at ”hjemtage” udlændingepolitikken,

det er derfor Folketingets

kompetence. Det er også

Danmarks ansvar, at internationale

konventioner om arbejder–

og menneskerettigheder, som

Danmark har tiltrådt, bliver overholdt

inden for hele rigsfællesskabets

område. Og her er der problemer

med Storskalaloven.

jet under Stalin. Først medlemmer

fra folketingsgruppen, så

medlemmer fra inderkredsen

omkring landsorganisationen,

så medlemmer fra de store afdelinger.

Man har næste udviklet

et selvsupplerende system,

vil man være folketingskandidat

skal man ikke lægge sin politiske

aktivitet i en provinsafdeling.

Næ vær aktiv i indre kredsen

og bliv folketingskandidat i

Nordjylland.

Tiden må snart være inde til at

få gjort opstilling af folketingskandidater

til en kollektiv opgave

i lokalområderne. Væk med partilister

og få indført sideordnet opstilling.

Når medlemmer i provinsen

stemmer til urafstemningen,

er den eneste betydning det har

at de legalisere et valgsystem de

ingen indflydelse har på.

Når årsmødet opstiller folketingskandidater

i sikre kredse,

med under 2% opbakning

fra medlemmerne, så skal vi nok

være forsigtige når vi bruger udtrykket

medlemsdemokrati.

Men det bliver ikke dette årsmøde

det gør op Enhedslistens

demokrati underskud – men måske

det næste.

Problemet er, at loven beskytter

de udenlandske (for eks. kinesiske)

overenskomster på bekostning

af de grønlandske. Det

medfører, at de samlede lønomkostninger

i anlægsfasen kun

er det halve af, hvad det ville koste

med en grønlandsk overenskomst.

Hvad værre er: De grønlandske

fagforeninger mister retten til at

konflikte sig til en overenskomst,

der kunne sikre lige løn for lige arbejde.

Det er i strid med de ILOkonventioner

som Danmark har

tiltrådt, hvilket LO, 3F og en række

juridiske eksperter er enige i.

Den grønlandske erhvervsminister

siger noget andet. Vi

skrev til ham d. 17. december

2012 for at svar på vores spørgs-

De døendes vilkår – aktiv dødshjælp

Niels Peter Agger, Frederiksberg

Har Enhedslisten en opdateret

politik på dødsområdet?

Døden er altid politisk! Overklassen

lever 6 år længere (76 år/

mænd – 82år/kvinder) end folk i

arbejdsklassen/proletarialet. 10 %

forlader os i dyb ensomhed. Psykiatriske

patienter dør 10 år før andre.

De sidste 20år er vilkårene for

de 55.000 danskere, som årligt

forlader planeten, blevet stærkt

forbedret, via 19 hospice fordelt

over hele landet (mange er arkitekttonisk/

indretningsmæssigt

utopier for fremtidens institutioner);

32 opsøgende, tværfaglige

palliative teams (lindrende behandling),

der støtter ved hjemmedød/hospitalsdød/ældrecentre

mv.; et palliativt videns center

PAVI (på finansloven) samt et imponerende

frivilligarbejde, hvor

600 almindelige borgere er hospicefrivillige,

besøgsvenner, ”vågekoner”,

bestyrelses medlemmer.

Er dette ikke et udtryk for, hvad

vi måske kan kalde ”realiseret socialisme”?

Lokalsamfunds-/ borgerinvolvering.

Nærdemokrati.

Tværfaglighed. Frivilligmagt! Empowerment.

mål, men har endnu ikke fået

skriftligt svar.

Derfor siger vi, at hvis Enhedslisten

skal stemme for arbejds–

og opholdstilladelser til de udenlandske

arbejdere, så skal vi have

en garanti for, at de grønlandske

fagforeninger har fri forhandlings–

og konfliktret over for de

udenlandske selskaber, og at de

relevante konventioner om arbejder–

og menneskerettigheder vil

blive overholdt.

Sagen har været drøftet i HB,

der har vedtaget, at når det drejer

sig om overholdelse af arbejder–

og menneskerettigheder, så

kan vi undlade at stemme, eller

i særlige tilfælde stemme imod,

selvom det strider imod et ønske

fra det grønlandske selvstyre.

Næste skridt er at forbedrede

omstændighederne for døende

på hospitaler/ældrecentre, hvor

den alt for tit sker under kritisable

forhold.

Udviklingen er i påfaldende

grad båret frem af de borgerlige

partier. Enhedslisten/andre venstrefløjs

partier har været skeptiske

i forhold til hospicebevægelsen

ud fra dogmer om, at hospicer

var privatisering, elitær særbehandling,

”skjult kristendom”

samt at frivillige udelukkende er

gratis arbejdskraft.

Enhedslisten har også været et

strudseparti i forhold til retten til

selvvalgt død/aktiv dødshjælp og

medvirker til at opretholde vores

alt for højt dødstabu.

Har gemt sig bag, at Det Etisk

Råd stadig er reaktionære modstander

af det moderne menneskes

ret til selv at vælge dødsudfrielse,

når lidelsen er ubærlig,

selvom 71 % af befolkningen

vedvarende ønsker afkriminalisering.

Den Hollandske, juridiske

model.

Vi er blevet et værdibærende

parti og må bringe vores politik

på alle områder op til nutiden med

fede tråde ind i fremtiden!

Enhedslisten havde

den 18. marts:

9.470

medlemmer

rød+Grøn April 2013 27


debAt

Folkeskolereformen

Skolepolitik på langt sigt

Kurt Francis Madsen, Randers

En ny lov om folkeskolen er på

trapperne. I den anledning er

der mange aktuelle emner at

tage politisk stilling til.. Vor styrke

i enhedslisten er, at vi, på saglig

grund, kan pege på fornuftige

løsninger for de medmennesker,

sagen drejer sig om. At vi altid er

med, her og nu, i aktuelle politiske

emner, er af uvurderlig betydning.

Men efter min mening mangler

vi at supplere vor aktuelle politik

med en langsigtet politik.

Manglende penge til heldagsskole

Flemming Leer Jakobsen,

Vejle

Regeringens forslag til folkeskolereform

indeholder en stor manko.

Som et led i heldagsskolen skal

pædagoger indgå, men regeringen

kan ikke bruge forældrenes

nuværende betaling i dag til SFO

til at finansiere dette. Det drejer

sig om omkring 50 procent af udgiften

til SFO.

Folkeskolen er nemlig i Grundlovens

§76 gratis. Ordlyden er

denne ”Alle børn i den undervisningspligtige

alder har ret til fri

undervisning i folkeskolen.” Jeg

Diverse

Tag socialt ansvar, hr. borgmester

Jan Hedegaard Kronborg,

Herning

Festlighederne ved Hernings

100-årsjubilæum som købstad

er en god anledning til at

gøre noget ved Herning kommunes

syge-, ældre-, unge– og

børnepolitik. Og til at få flere

pendlere til kommunen, at vælge

at både arbejde, bo og leve her.

Politik ift. udsatte, svage ikke erhvervsaktive

syge, ældre, unge

28 rød+Grøn April 2013

På skoleområdet kunne det

være med et politisk krav om,

at samfundsfag bliver pligtigt

eksamensfag i folkeskolen.

Samfundsfag med et indhold,

der lægger vægt på viden om vort

samfunds politiske og økonomiske

struktur, og viden om alternative

modeller til den nuværende

politiske og økonomiske struktur

i Danmark.

Målet er, at hele befolkningen,

en gang i femtiden, kan være aktivt

med i fremtidens danske folkestyre.

kan ikke forestille mig, at juristerne

på nogen som helst måde

kan skrive sig uden om det med

forskellige former for krumspring.

Derfor vil disse penge

mangle.

Heldagsskolen vil af denne

grund betyde massive fyringer

af pædagoger i hele landet. Under

alle omstændigheder bør undervisningsminister

Christine Antorini

lige finde sin underskrift på at

ville overholde Grundloven frem

igen. For hun har tilsyneladende

glemt, at den stadig er gældende.

Eller også har hun bare sovet i timen.

og børn bliver en anden og bedre

end nu. Nu er flertallet kun til erhvervspolitik.

Erhvervspolitikken

er vigtig, vel vigtigst og forudsætningen

for en god kommunal

økonomi. Okay, men på den lange

bane vil socialt ansvar ift. netop

grupperne syge, ældre, unge og

børn i 7400 Herning give gevinst.

Erhvervsaktive borgere, familie

og venner til erhvervsaktive borger

vil vælge Herning kommune

og bor her.

Mindeord om Jørgen Oliver Larsen

Ebbe Johnsen, Indre by

Jørgen døde 14. januar 2013 efter

et mangeårigt sygdomsforløb. Vi

mødtes 1961 i DKU, da jeg var flyttet

til København fra Nakskov.

Jørgen arbejdede som havnearbejder

på Larsens Plads og Sluseholmen,

jeg på Refshaleøen som

arbejdsmand på Pladsafdelingen.

På et tidspunkt var vi begge

med i DKU’s hovedbestyrelse, da

Margit Hansen var formand og

Gunnar Kanstrup rejsesekretær.

Til ungdomsfestival Helsinki

1962 kørte Jørgen med en kammerat

fra København til Helsinki

på motorcykler rundt om den

Botniske Bugt, mens vi andre

rejste med tog og færge.

Jeg mindes også specielt atommarchen

i Sønderjylland.

Jørgen boede på forskellige

klubværelser, blandt andet i Holbergsgade

og i et tårn på Jarmers

Plads, indtil han overtog Otto og

Susannes lejlighed i det lille gule

hus på Blågårds Plads.

Klare Jensen, Hillerød

I det verdens samfund, som mit urkommunistiske

hjerte længes efter,

findes der ingen konkurrence.

Hver eneste menneskes liv, tager

udgangspunkt i vedkommendes

inderste kreative impulser.

Alt livsnødvendigt arbejde, såsom

rensning af toiletter, dyrkning

af fødevarer, vedligeholdelse

af boliger og pasning af svage

og syge, er fordelt mellem alle, og

tager kun få timer om dagen.

Penge eksisterer ikke. Arbejde og

fornødenheder bliver fordelt, ved

hjælp af en form for tilgodebeviser.

Ingen ejer noget. Planeten bliver

ikke boret i, eller rovdrevet. Tvært

imod spreder frodighed sig overalt.

Ingen fødevarer transporteres

langt. Alt bliver selvfølgelig fremstillet

og forbrugt lokalt.

Alle kan frit bevæge sig rundt

på kloden, og arbejde, bo og spise,

ved hjælp at tilgodebeviser.

Under den brutale og fejlslagne

sanering af Indre Nørrebro, flyttede

han til Rødovre med sin familie.

Efter 16 år i havnen blev han

student fra Akademisk Kursus,

tog første del af økonomistudiet,

hvad der formentlig svarer til

BA i dag, skiftede desværre til ITområdet

og arbejdede til han var

over 70 år, senest i Landemærket.

Jørgen blev født 17. november

1936, han hørte til de DKU’ere fra

tidligt 60’erne, som uden forbehold

eller sekterisk pendanteri tilsluttede

sig Enhedslisten.

Interessen for Rusland fulgte

ham hele livet, Jørgen havde evnen

til at se bagom overfladefænomener,

de mange rejser helt til

Centralasien bidrog til denne formåen.

Midt i vemoden over at skulle

undvære en ven og kammerat

gennem disse mange år, var

det en glæde ved bisættelsen at

møde hans familie og især hans

voksne børn Maria og Pelle.

I anledning af fornyelsen af vores principprogram

Alle arbejdspladser har kun et

formål: At servicere frie verdensborgeres

grundlæggende behov

for transport, bolig og mad.

Industriproduktion, som verdenssamfundet

anser for livsnødvendigt

for alle, bliver sikret og fordelt

via en form for arbejdsværnepligt.

Alle kan kommunikere med

alle om alt, via offentlige computere.

Arbejde og uddannelse kombineres

hele livet, i takt med at den

kreative impuls bevæger mennesket

fra interesse til interesse.

Når ingen ejer noget, ingen udnytter

hinanden og alt er ligeligt

fordelt, så ophobes der ingen vrede

og frustration. Ej heller nogen

afmagt og angst. Menneskets naturlige,

iboende kærlighed og trang

til at glæde sin storfamilie, vil være

den drivende kraft i tilværelsen.

Hele kloden er et land.

Al menneskelig, kunstnerisk og

kulturel evolution og innovation

vil blomstre frit.


Tid til forandring og tid til at lære

noget nyt sammen!

Hanne Schmidt, Amager Vest

Grobund aftenskole har igangsat

sit forårsprogram i 2013 i København

med nye relevante undervisningstilbud,

bl.a. med følgende

som kan gavne os i den politiske

kamp med ny viden og indsigt:

” Landbrugets fremtid” med bl.a.

Jørgen Holst, samt ”Har kooperationen

en fremtid?” med Henning

Grelle og Karsten Ditlevsen, som

gennemgår problemstillinger der

i høj grad relaterer sig til vores

Socialisme vs. keynesianisme

Peter Alexander Woller, Odense

I sit indlæg i Rød-Grøn nr.44 er-

klærer økonom Jesper Jespersen,

at løsningen på krisen – løsningen

for kapitalismen – er at introducere

den keynesianske model.

Han nægter at tage hensyn til,

at det historiske øjeblik og betingelserne

er i dag anderledes end

efter 2. verdenskrig, hvor hans

yndlingsmodel blev taget i anvendelse.

Den markedsøkonomiske succes,

hvormed denne model kunne

fungere i 50´erne og 60´erne,

skyldtes først og fremmest de

forholdsvis høje vækstrater på

daværende tidspunkt. Jesper Jespersen

glemmer også, at magten

og styrken hos finansoligarkiet i

dag er langt større end i 30´erne

og 40´erne, hvor politikerne tyede

til finansiel regulering.

Det er værd at lægge mærke

til den kendsgerning, at de store

selskaber i Europa og USA laver

mindst 50 procent af deres profitter

på finansiel spekulation nu til

dags. En krigserklæring mod den

globale spekulationskapital vil

nødvendigvis også være en krigs-

egne politiske ideer. Ikke mindst

er kurset ӯkosocialisme som den

store omstilling” relevant for alle

os på venstrefløjen.

Jørgen Lund fra Amager tilbyder

nogle underholdende politiske

kirkegårdsvandringer, som giver

et godt historisk indblik i venstrefløjens

kæmper (og fjender)

og deres roller i samfundsudviklingen.

Så kammerater, meld jer til vores

aftenskole. Se programmet på

www.grobund.nu, tel. 22376030.

erklæring mod den realøkonomiske

kapital, som spekulationskapitalen

har rødder i og ikke kan

løsrives fra.

Økonom Jesper Jespersen er

forbavset over, at EU-systemet

anbefaler de enkelte lande at ophøre

med at føre en selvstændig

finanspolitik. Hvad skyldes professorens

forbavselse? Ganske

enkelt, at han i sin ”teoretiske”

beruselse har glemt, at EU er den

selv samme finanskapitals redskab.

Sidst men ikke mindst er styrkeforholdet

i klassekampen rykket

voldsomt til fordel for borgerskabet.

Arbejderklassens organiseringsgrad

er ikke, hvad det har

været, og derfor er borgerskabet

ikke bange for at skærpe klassemodsætningerne.Monopolkapitalen

ser nu simpelthen ikke meningen

i at skabe en kapitalisme

”med menneskeligt ansigt”, som

var nødvendig for kapitalismens

overlevelse den gang, efter 2.

verdenskrig.

I stedet for at støtte fejlslagne

modeller, der er udtænkt til at

redde kapitalismen, bør vi fortsat

kæmpe for socialismen.

landskontoret søger

IT-ansvarlig

(18 timer om ugen). Du kommer til at yde teknisk support og administrere,

udvikle og vedligeholde netværk og servere.

Rengøringshjælp (14 timer om ugen). Erfaring er ikke et krav, da

man ved ansættelse vil komme på rengøringskursus.

Man skal være eller blive medlem af Enhedslisten for at komme

i betragtning.

Vi har enhedsløn, hvilket svarer til 15.700 kr. per måned for 18

timer ugentligt og 12.211 kr. per måned for en 14 timer ugentligt

(hertil kommer pension, 8 % arbejdsgiverbidrag og 4 % medarbejderbidrag).

Start hurtigst muligt. Ansøgninger sendes senest 2. april kl. 12

til henrik@enhedslisten.dk.

Læs mere om stillingerne på enhedslisten.dk/job.

Møde i Enhedslistens

solidaritets- og udviklingsnetværk

14. april kl. 10.30-16.30. Christiansborg, København

10.30 Kaffe og en bolle

11.00 Den nye civilsamfundsstrategi v. Erik Vitner

& Morten Nielsen

12.00 Frokost

12.30 Nyt fra Folketinget – inkl. orientering om DIPD

v. Christian Juhl

13.00 International handel v. Margit Kjeldgaard

13.30 Enhedslistens udviklingspolitik – oplæg til debat

Claus Thure Hastrup

Skattely, korruption, ulighed, grøn vækst, generel

budgetstøtte, partnerlande, strategier, skrøbelige

stater (udvikling af vores politik)

15.15 Kaffe

15.30 Struktur på netværkets arbejde – hvordan?

16.00 Opsamling & valg af ledelse

Tilmelding til christian.juhl@ft.dk senest 3. april.

Deltagelsen er gratis – der ydes rejsegodtgørelse.

www.enhedslisten.dk

rød+Grøn April 2013 29


Ny ansat i Enhedslisten

Ny international sekretær

Flavia oregón er ansat som ny International sekretær i Enhedslisten.

Tusind tak til alle 40 ansøgere, der satte ansættelsesudvalget

på en svær prøve – og hjertelig velkommen til Flavia!

Deadlines for Enhedslistens årsmøde 2013

| 1. til 9. april Afdelingsmøder med delegeretvalg og vejledende urafstemninger.

Der vil i år være to: En om Enhedslistens spidskandidater

til folketinget, og en om hvorvidt Enhedslisten skal stille op til EU-parlamentsvalget

i 2014.

| 10. april kl. 12.00 Endelig deadline for opstilling til Hovedbestyrelsen,

samt for opstilling til Rød Fonds bestyrelse, opstilling til lovudvalg og opstilling

til kritisk revisor. Herudover deadline for indlevering af urafstemningsresultater,

samt for tilmelding af delegerede, suppleanter og gæster.

| 26. til 28. april Enhedslistens 24. årsmøde i Bededagsferien.

Et godt tip: Find deadlines for årsmødet, oversigt over hovedbestyrelsens

møder og andre vigtige datoer i partiet i Organisationskalenderen på enhedslisten.dk/kalender/organisation

(du finder den på Parti-siden under

’Nyt fra Organisationen’).

Få indflydelse

på de vigtigste beslutninger

På Årsmødet træffer vi vigtige politiske og strategiske beslutninger,

vælger en kandidatliste til folketingsvalg og vælger den

magtfulde hovedbestyrelse.

Enhedslistens over 9000 medlemmer skal i år udpege 422 delegerede,

der blandt andet skal beslutte, hvorvidt Enhedslisten

skal stille op til Europaparlamentet, hvordan et nyt principprogram

skal udformes og hvem der skal sidde i Hovedbestyrelsen.

Et levende medlemsdemokrati kræver aktiv deltagelse. Alle

medlemmer opfordres derfor til at deltage i de urafstemningsmøder,

der bliver holdt i afdelingerne i begyndelsen af april (se

side 30-31).

Ved at møde op og diskutere hovedforslagene og opstillingerne

til Hovedbestyrelsen, kan man være med til at sende velforberedte

delegerede, der repræsenterer afdelingen, af sted.

Alle medlemmer kan stille op som delegeret, det kræver blot, at

du møder op til din afdelings urafstemningsmøde og melder dit

kandidatur.

30 rød+Grøn April 2013

Møder og arrangementer

Signaturforklaring

(M) – Medlemsmøde

(o) – Offentlig eller åbent møde

(D) – Delegeretmøde og urafstemning

(A) – Andet

Aabenraa (D) 3. Apr. 19

Også delegeretvalg og urafstemning

for Sønderborg. Nygadehuset,

Nygade 23A.

Aalborg (D) 3. Apr. 16.30-19

Også delegeretvalg og urafstemning

for Brønderslev og Jammerbugten.

Enhedslisten Aalborg

C/O Socialisternes Hus, Søndergade 12.

Albertslund (D) 3. Apr. 19-22

Og generalforsamling. Rimbuens

beboerhus.

Allerød (D) 3. Apr. 19.30

Lillerød skole.

Amager vest (D) 9. Apr. 19

Beboerlokalet, Islands Brygge 30. ,

Indgang fra vandsiden., 2300 Kbh. S.

Amager øst (D) 4. Apr. 19.30-21.30

Kvarterhuset 4.sal lokale 413,

Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh. S.

Assens (D) 9. Apr. 18.30

Assens Rådhus.

Ballerup (D) 8. Apr. 19-21

Mødelokalet, Præstevænget 22,

(bagved præstevænget 20).

Billund (D) 3. Apr. 19

Charlotte Abildgaard, Østergaardsvej 2,

Stend-Krogager, 7200 Grindsted.

Blågård (D) 18. Apr. 19.30-21.30

Indgang ved biblioteket Støberiet

Blågårdens Medborgerhus, Blågårds

Plads , lokale 203, 2200 Kbh. N.

Bornholm (D) 8. Apr. 19

Rønne Centralbibliotek, Pingels Allé 1,

3700 Rønne.

Brøndby (D) 4. Apr. 19-22

Brønshøj-Vanløse (D) 3. Apr. 19

Kulturstationen Vanløse, Frode Jacobsens

Plads 4, 1., 2720 Vanløse.

Christianshavn (D) 4. Apr. 19.30

Christianshavn Beboerhus,

Dronningensgade 34, 1420 Kbh. K.

Esbjerg (D) 7. Apr. 10-16

3F Transport, Nyhavnsgade 25.

Favrskov (D) 2. Apr. 19.30

Overdrevets Fælleshus, Overdrevet 1,

8382 Hinnerup.

Faxe (D) 8. Apr. 19.30

Steen Kjærsgaard, Tornemarksvej 9,

Kongsted, 4683 Rønnede.

Fredensborg (D) 9. Apr. 19-22

på Holmegårdsskolen.

Fredericia (D) 3. Apr. 19

Beboerlokalet, Prinsessegade 39, o.g.

Frederiksberg (D) 9. Apr. 19.30-22

Enhedslisten Frederiksberg,

Hostrupsvej 8, kld.

Frederikshavn (D) 9. Apr. 19-21

Maskinhallen Frederikshavn,

Skolegade 8.

Frederikssund (D) 3. Apr. 19.30-22

Elværket, Kulturhuset, Ved Kirken 6.

Furesø (D) 4. Apr. 19

I Satelitten i Værløse.

Faaborg-Midtfyn (D) 7. Apr. 13

Tilmelding senest 3/4 . 26955268 /

lars@bennedbaek.net. Lars Bennedbæk,

Klaus Berntsens Vej 14,

Eskilstrup, 5750 Ringe

Gentofte (D) 8. Apr. 19

Café Apoteket Hellerupvej 40

– lige ved Hellerup station

Gladsaxe (D) 4. Apr. 19.30

Dagsorden kommer i Liste Ø-Nyt

nr. 281. Der kan stemmes allerede

fra kl. 17.00. Telefonfabrikken,

Telefonvej 8, 2860 Søborg

Gladsaxe (A) 18. Apr. 12

Ældrestyrken i Gladsaxe. Oplægsholder:

Forfatter og foredragsholder

Hanne Reintoft om ældrepolitik i

dagens Danmark. Husk tilmelding på

20 47 68 90 eller odor@tdcadsl.dk

Borgernes Hus, Søborg Hovedgade 79

Greve-Solrød (D) 2. Apr. 19

Aspegården 38, 2670 Greve.

Gribskov (D) 8. Apr. 19.30

Christine Scherfig, Faksemosevej 61,

3230 Græsted.

Guldborgsund (M) 26. Mar. 19-21.30

Temamøde Kulturforsyningen,

Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund (D) 2. Apr. 19

Urafstemningsmøde. Derefter optælling

og medlemsmøde. Kulturforsyningen,

Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

haderslev (D) 8. Apr. 19

Bispen, Bispegade 3, 6100 Haderslev

halsnæs (D) 2. Apr. 19.30

Samt Generalforsamling. Dansk

metals mødelokaler, Jernbanegade 6,

3300 Frederiksværk

helsingør (D) 4. Apr. 19

Rådhuset, det røde værelse,

Stengade 59, 3000 Helsingør

herlev (D) 8. Apr. 19

Herlev medborgerhus,

Herlevgårdsvej 18.

herning-Ikast-Brande (D)

8. Apr. 19

Kulturellen Medborgerhuset,

Nørregade 7, 7400 Herning.


hillerød (D) 9. Apr. 19

Samt Generalforsamling Enhedslisten

Hillerød C/O Røde hus, Holmegårdsvej 2.

hjørring (M) 2. Apr.

Om socialpolitik, ved foredragsholder:

Hans Henrik Loberg Jensen. Møde i

Enhedslisten Hjørring, Sjællandsgade 3.

hjørring (D) 6. Apr. 10-16

Gratis smørrebrød Møde i Enheds-

listen Hjørring, Sjællandsgade 3.

holbæk (D) 2. Apr. 19

Biblioteket i Holbæk, Nygade 9-13.

holstebro-Struer-lemvig (D)

3. Apr. 19

Aktivitetscenteret i Holstebro,

Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro

horsens-hedensted (D) 9. Apr. 19

Bogcafeen, Smedegade 17,

8700 Horsens.

hvidovre (D) 3. Apr. 19.30

Og Generalforsamling. Værestedet

Avedørelejren, Vestre Kvartergade 5.

høje Taastrup (D) 6. Apr. 10-17

Taastrup Kulturcenter pejsestuen.,

Poppel Allé 12, 2630 Tåstrup.

Indre by (D) 4. Apr. 19.30

Enhedslisten København,

Studiestræde 24, 1., 1455 Kbh. K.

Indre Nørrebro (D) 3. Apr. 19-21.30

Man kan også komme og stemme

fra kl 16 Verdenskulturcentret,

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.

Ishøj (D) 2. Apr. 19.30

Foreningshuset Vejlebrovej,

Vejlebrovej 45b, 2635 Ishøj.

Jammerbugten (D) 6. Apr. 16.30-19

Mødet holdes sammen med Aalborg

afdeling. Enhedslisten Aalborg C/O

Socialisternes Hus, Søndergade 12,

9000 Aalborg.

Kalundborg (D) 3. Apr. 19.30

Middag fra kl 18 ved tilmelding.

Kalundborg Vandrehjem, Stadion Alle 5.

Kolding (D) 2. Apr. 19-21.30

KUC, Ågade 27.

Kolding (M) 24. Apr. 19-21.30

KUC, Ågade 27.

Køge (D) 8. Apr. 19

Samt generalforsamling. Kulturhus

Køge , Strandvejen 40-42.

langeland (D) 7. Apr. 13

Borgerhuset, Ahlefeldtsgade 13-15.

lejre (D) 8. Apr. 19.00-21.00

Felix, bygade 20.

lolland (D) 3. Apr. 19

3F Maribo.

lyngby (D) 8. Apr. 19

Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4.

Mariager Fjord (D) 2. Apr. 19.15

Medborgerhuset i Hobro,

Skibsgade 26, 9500 Hobro.

Middelfart (D) 8. Apr. 18.30-21

Samt generalforsamling. 3F Vestfyn,

Langelandsvej 3.

Norddjurs (D) 4. Apr. 18.30-21

Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11,

8500 Grenå.

Nordfyn (D) 2. Apr. 19

Borgerhus i Søndersø, Dallundvej 20,

5471 Søndersø.

Nordvest (D) 4. Apr. 19-21

Der kan stemmes fra kl 17. Bogcafeen

NV, Frederikssundsvej 64, st.,

2400 Kbh. NV.

Næstved (D) 9. Apr. 19.30

Hans Preben Petersen, Banely 10.

Nørrebro Park (D) 8. Apr. 18

Hos lokaludvalget, Lundtoftegade 87.

odder (D) 3. Apr. 19

Janes Beboerlokale, Lundevej 3.

odense (D) 2. Apr. 19.30-22

Der kan stemmes fra kl 10. Enheds-

listen Odense, Absalonsgade 26.

odsherred (D) 8. Apr. 19.30

Organisationernes Hus, Havnegade 5,

4500 Nykøbing Sj.

Randers (D) 3. Apr. 19

Kurdisk / Tyrkisk forening, Glentevej 1.

Rebild (D) 2. Apr. 19

Kulturstationen Skørping,

Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping.

Ringkøbing-Skjern (D) 3. Apr. 19.30

Der kan stemmes fra kl 17.

Medborgerhuset, Brogårdsvej 2,

6950 Ringkøbing.

Ringsted (D) 4. Apr. 19.30

Anlægspavillonen, Tvær Allé 8.

Ringsted (A) 14. Apr. 10-15

Bestyrelse og delegerede forbereder

Årsmødet. Ebba Bülow Lawaetz,

Abelsvej 17.

Roskilde (D) 2. Apr. 19-21.30

Kulturhuset Kildegården,

Helligkorsvej 5.

Roskilde (M) 8. Apr. 16.30-18.30

Der kan også stemmes til urafstemning.

Kulturhuset Kildegården,

Helligkorsvej 5.

Rudersdal (D) 2. Apr. 19.30-22

Der kan stemmes fra kl.17. Mariehøj

centret blå indgang lok 5.

Rødovre (D) 8. Apr. 19-22

Rødovregård, Kirkesvinget 1.

Samsø (D) 7. Apr. 13-17

Frokost fra kl 12. Anne Søndergaard,

Søndergade 16, Onsbjerg.

Silkeborg (D) 4. Apr. 19

Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5.

Skanderborg (D) 6. Apr. 10-16

Afstemningen forsætter til 22.

Sted kommer ud pr mail

Skive (D) 2. Apr. 19

Aktivitetshuset Ny Skivehus,

Odgårdsvej 15.

Slagelse (D) 2. Apr. 17-19

Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3.

Sorø (D) 3. Apr. 19.30

Værkerne Sorø Kultur– og Fritidscenter,

Frederiksvej 27, Hovedbygningen,

lok. 111

Stevns (D) 2. Apr. 19

Med vedtagelse af kommunalpolitisk

program. Mødestedet Hårlev Bibliotek,

Bredgade 1, 4652 Hårlev

Svendborg (D) 3. Apr. 19-21

Enhedslisten Svendborg,

Møllergade 105.

Syddjurs (D) 3. Apr. 19-22

Samt Generalforsamling. Biblioteket

i Rønde, Skolevej 12, 8410 Rønde.

Sydhavnen (D) 4. Apr. 18

Medborger Center Sydhavnen,

Peter Sabroes Gade 1, 2450 Kbh. SV.

Sydsjælland-Møn (D) 3. Apr. 19

Tage Vestergaard, Irisvej 18,

4773 Stensved.

Thy-Mors (D) 9. Apr. 19-21

Plantagehuset, Plantagevej 18,

7700 Thisted.

Tønder (D) 7. Apr. 14.30

Medborgerhuset i Tønder, Østergade 63.

Tårnby-Dragør (D) 2. Apr. 19

Foreningscentret, Amager Landsvej 71,

Mødelokale 3 , 2770 Kastrup. Lok 8

Valby (D) 4. Apr. 19.30

Henrik Palsmar, Strindbergsvej 73.

Vejle (D) 8. Apr. 19.30

Bygningen, Ved Anlæget 14B

Vesterbro (D) 2. Apr. 19.30-22

Der kan stemmes fra kl. 16. Demokratihuset,

Valdemarsgade 4, 1665 Kbh. V.

Vesterbro (A) 16. Apr. 19-21

Aktivistmøde om Distortion

og Sankt Hans. Demokratihuset,

Valdemarsgade 4, 1665 Kbh. V.

Viborg (o) 4. Apr. 16.00-18

Borgerhuset “Stationen”, Ll.

Sct. Hans Gade 7, 2., lokale 5.

Viborg (D) 9. Apr. 19.30-21.30

Borgerhuset “Stationen”,

Ll. Sct. Hans Gade 7, 2., lokale 5.

Ydre Nørrebro (D) 3. Apr. 19

Der kan stemmes fra kl 18.

Osramhuset, Valhalgade 4.

Østerbro (D) 2. Apr. 19.30

Enhedslisten Østerbro, Silkeborggade,

2100 Kbh. Ø

Østfyn (D) 3. Apr. 19

Benny Pieszak, Bygaden 5, Bovense,

5800 Nyborg

Århus (M) 26. Mar. 19

Enhedslisten Århus, Mindegade 10.

Århus (D) 4. Apr. 16-17.30

Urafstemningsmøde Enhedslisten

Århus, Mindegade 10.

Århus (D) 6. Apr. 10-18

Og Generalforsamlingen. Kantinen

på Sct.Annagade Skole, Sct.Annagade

38-40.

Netværk og udvalg

Queerudvalget Udvalgsmøde

9. Apr. 17-19

På dagsordenen: Æg, sæd og bioetik.

Årsmødeforslag om sexarbejde. Orientering

fra konferencen Intimate Migrations.

Se mere på queer.enhedslisten.

dk. Enhedslisten, Landskontoret,

Studiestræde 24, 1., 1455 Kbh. K.

Regioner/Storkredse

Storkredsen Nordsjælland (o)

17. Apr. 19-21.30

Socialisme og bæredygtighed

Enhedslisten Hillerød C/O Røde hus,

Holmegårdsvej 2, 3400 Hillerød.

Gør som mange

af Rød+Grøns læsere

– bliv klogere på

toilettet!

rød+Grøn April 2013 31


Kammeratlig hilsen

Brug for et åbent samfund

Mogens Blicher Bjerregård,

formand for

Dansk Journalistforbund

Et åbent demokrati har brug for, at der er gennemsigtighed

i de politiske beslutningsprocesser.

Kan offentligheden ikke følge med i, hvordan

de folkevalgte forvalter deres hverv, og hvordan

samfundets Anbefales: små og store beslutninger bliver til,

får Adresseændring vi et fattigere demokrati. o.lign.

Telefon: Her spiller xx medierne xx xx xx en afgørende

udgivers

rolle.

telefon


nr.

offentlighedens,

borgernes vegne søger journalister

aktindsigt, og de skal have videst mulig aktindsigt

i de beslutninger, der tages lokalt, regionalt

Der er valgmuligheder imellem at

og statsligt.

undlade Det er for at eksempel skrive noget ikke uvæsentligt, eller at hvad baggrunden

benytte for en en af beslutning følgende varianter.

har været: Er det en

CO2-analyse foretaget af biologer, eller er det økonomisk

beregning, der er foretaget? Her kan det

være a: Udsendt ret afgørende, via: om (Max det 2 er linier klimatal gerne eller 8 økono- pkt.)

mi, der ligger til grund.

Portoservice ApS

Postboks 9490, 9490 Pandrup

ELLER

Ny i Enhedslisten

b: Udgiver:

Navn: Adresse: Kristian Bruun Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email:

24 år, studerende, bor i London

Tre ting du kan gøre i april

»Jeg blev politisk aktiv i gymnasiet,

og siden har jeg kæmpet i elevråd, DGS

og i studenterrådet på SOAS – University

of London. Den røde tråd har været

at give flere adgang til uddannelse.

Da denne regering gik imod det princip

med den seneste SU-reform meldte jeg

mig ud af SF og ind i Enhedslisten

Derfor er det helt uforståeligt, at alle partier

undtaget Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk

Folkeparti er blevet enige om en ny offentlighedslov,

der på et par helt afgørende områder, ruller

gardinerne ned over Slotsholmen. Ved kombinationen Post

Undtagelse fra aktindsigt skal gælde, hvis do-

Danmark + CityMail printes i

kumenter under forberedelse af lovforslag anven-

adresseprinteren

des som rådgivning for ministeren, og her risikerer

henholdsvis:

vi, at vigtige faglige vurderinger ikke kommer til

offentlighedens kendskab. En Post anden Danmark undtagelse

gælder dokumenter udvekslet CityMail mellem ministre Danmark og

politiske aftalepartnere. Det er reelt en kortslutning

af magtens tredeling, og helt uhørt i et mo-

Ved til køb på 10 øre pr. indleveret

derne demokrati som det danske, hvor mange love

bliver adresse, til ved retuneres forlig. uanbringelig post

ved Der tilføjelse er mange af gode følgende ting i offentlighedsloven, tekst


væk “Retuneres med de to ved værste varig paragraffer, adresseændring”

som skæmmer

resten af loven og værst: skæmmer demokratiet.

Kammeratlig hilsen er en klumme med meninger

om og opfordringer til Enhedslisten fra en person

udenfor partiet. Forslag til kommende afsendere

af kammeratlige hilsener kan sendes til medlemsblad@enhedslisten.dk.

* Tag til møde i din lokalafdeling (se mødetider og -steder på side 30-31).

Her kan du deltage i urafstemningerne om Enhedslistens folketingskandidater

og eventuelle opstilling til EU-valget. Du kan også stille op som delegeret

eller komme på gæstelisten til årsmødet, som afholdes den 26.-28. april på

Docken i Københavns Nordhavn.

* Klik ind på Netforum.enhedslisten.dk og stil spørgsmål til dette års

kandidater til Folketinget og Hovedbestyrelsen.

* læs årsmødehæftet inde. Her kan du blandt andet læse Hovedbestyrelsens

årsberetning og oplægget til den fortsatte debat om principprogrammet.

Post Danmark

40 mm

Post Danmark forbeholder sig

retten til at påføre aftagelig

stregkode label i dette felt.

Rød+Grøn

Studiestræde 24, 1. 1455 København K

Magasinpost SMP

UMM

Id nr: 42332

Id nr.: xxxxx

135 mm

30 mm

More magazines by this user
Similar magazines