Krig, medier og individ - NotatWiki

Videnskabeligt fundament og metode
og statueres som eksempel på det syge eller perverterede. Normen med dens fokus på det
levende bliver det styrende element, mere effektiv end lovens formaninger og strafferammer:
”En (…) vigtig konsekvens af denne biomagts udvikling er den voksende betydning, der tillægges normens
funktion, frem for det juridiske lovsystem. Loven vil nødvendigvis være bevæbnet, og dens fornemste våben er
døden; lovens svar til dem der overskrider den vil altid, om så også blot i sidste instans være den absolutte
trussel. Loven henviser til sværdet. Men den magt der varetager livet har brug for stadigt regulerende og
korrigerende mekanismer” 25
Således skubbes lovens fasttømrede og disciplinerende betydning i de vestlige samfund i
baggrunden i forhold til den normbaserede kontrol, der giver individet et indtryk af
frihedsberøvelse.
Ifølge Foucault er magten i moderne samfund i meget høj grad knyttet til reproduktion af
viden. Foucault trækker, for at sætte magten i et historisk perspektiv, en linje fra den kristne
præstemagt til det samfund, han selv lever i. Det middelalderlige samfund var karakteriseret
ved, at vidensdomænet definerede målet som at sikre individernes frelse. Præstestandens
villighed til at ofre sig for menigheden, og ikke mindst skrifteprocedurernes krav om adgang
til individernes indre for at sikre frelsen, gav nogle stærke disciplinerende redskaber. I den
moderne stat er målet ikke længere frelsen, men sikkerhed, velstand og tryghed. Det betyder
dog ikke, at magtudøvelsen direkte udgår fra staten, men at staten har underlagt sig
magtrelationerne, således at alle andre former for magt på en eller anden måde må henvise til
statsmagten.
Videnskaben om mennesket samles dels omkring et analytisk fokus på individet, dels
omkring et kvantitativt fokus på befolkningen, og danner dermed baggrund for biomagten og
en ikke institutionel forankring af magtformerne 26 .
Derfor vil vi som analytikere med dette speciale søge at gå nye veje for at beskrive, hvor
magten ligger. Vi opfatter det moderne vestlige mediesamfund som en langt mere
kompliceret struktur end Foucault uden direkte magthavere. Denne struktur kalder på og
fortjener nye måder at blive beskrevet på, og det er ud fra den holdning, at vi i slutningen af
specialet efter vores analyser af teksten og den diskursive praksis, inddrager og diskuterer
Virilio og Baudrillards teorier, der i det Foucault’ske sprog tematiserer hvem eller hvad, der
har magten.
25 Foucault (1978), s. 158-159
26 Ibid. s. 215 og 224.
16