Krig, medier og individ - NotatWiki
Krig, medier og individ - NotatWiki
Krig, medier og individ - NotatWiki
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Videnskabeligt fundament <strong>og</strong> metode<br />
vi det lidt anderledes an, da vi mener, at det er mere frugtbart at analysere komparativt på to<br />
tekster, der har ligheder men er forskudt i tid.<br />
I den intertekstuelle analyse fokuserer Fairclough på genrer <strong>og</strong> diskurser. Vi definerer her<br />
den intertekstuelle del af analysen i det komparative aspekt <strong>og</strong> inddrager bagvedliggende<br />
begivenheder som 11. september. Forskellen mellem den lingvistiske (tekstnære) <strong>og</strong> den<br />
intertekstuelle (diskursive) analyse er således, at den lingvistiske analyse først <strong>og</strong> fremmest<br />
er deskriptiv, mens den intertekstuelle er fortolkende. Hos Fairclough foreskriver den<br />
intertekstuelle analyse en omfattende social <strong>og</strong> kulturel forståelse. Det gør den komparative<br />
<strong>og</strong>så, men ikke i nær så høj grad, da der i forvejen er etableret et rum at spille den analytiske<br />
bold rundt i. Derfor mener vi, at vores komparative analysestrategi er mere konkret end<br />
Faircloughs teori, der, som den tekstlige forankring beskueren ofte møder ved<br />
museumsbilleder, hiver sine egne kontekster ind <strong>og</strong> tvinger for meget ned i en på forhånd<br />
subjektiv skabt form.<br />
I kritisk diskursanalyse hævdes det, at diskursive praksisser bidrager til at skabe <strong>og</strong><br />
reproducere ulige magtforhold mellem sociale grupper 53 . Vi forbeholder os <strong>og</strong>så på dette<br />
punkt ret til at udfordre Faircloughs teori <strong>og</strong> lægger os således mere op af den position, vi<br />
allerede introducerede i vores videnskabsteoretiske afsnit.<br />
Et andet punkt, hvor vi udfordrer Faircloughs metode, er der, hvor han helt i tråd med<br />
Foucaults ’modmagt’ mener, at enhver diskursanalyse bør sætte en ideol<strong>og</strong>isk agenda, der<br />
kan dreje tingene i den ’rigtige’ retning.<br />
Vi mener således, at vi naturligvis i et speciale som dette vinkler <strong>og</strong> tager n<strong>og</strong>le emner op<br />
til debat, men vores mål er ikke at vinkle tingene i en tydelig defineret ideol<strong>og</strong>isk retning,<br />
som f.eks. Fairclough. Vi vinkler i stedet i forhold til at tematisere de forhold, vi senere vil<br />
introducere med Virilio <strong>og</strong> Baudrillard.<br />
Hvor den klassiske strukturalisme som den f.eks. fremstår hos den danske lingvist Louis<br />
Hjelmslev, holder sig til den rene spr<strong>og</strong>lige strukturelle analyse, går den pragmatiske<br />
tradition ofte i den modsatte retning <strong>og</strong> bliver som hos Fairclough engang imellem lidt for<br />
meget ideol<strong>og</strong>isk politik. Vi søger her en middelvej <strong>og</strong> vil i den forbindelse gerne vedkende<br />
os slægtskabet med ’poststrukturalismen’, som <strong>og</strong>så Baudrillard <strong>og</strong> Virilio kan siges at have<br />
et nært familieforhold til. Således går vi i tekstanalysen formalistisk til værks <strong>og</strong> sætter disse<br />
53 Jørgensen, Marianne Winther <strong>og</strong> Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse: Som teori <strong>og</strong> metode, s. 75<br />
26