16.07.2013 Views

Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og individ - NotatWiki

Krig, medier og individ - NotatWiki

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Videnskabeligt fundament <strong>og</strong> metode<br />

vi det lidt anderledes an, da vi mener, at det er mere frugtbart at analysere komparativt på to<br />

tekster, der har ligheder men er forskudt i tid.<br />

I den intertekstuelle analyse fokuserer Fairclough på genrer <strong>og</strong> diskurser. Vi definerer her<br />

den intertekstuelle del af analysen i det komparative aspekt <strong>og</strong> inddrager bagvedliggende<br />

begivenheder som 11. september. Forskellen mellem den lingvistiske (tekstnære) <strong>og</strong> den<br />

intertekstuelle (diskursive) analyse er således, at den lingvistiske analyse først <strong>og</strong> fremmest<br />

er deskriptiv, mens den intertekstuelle er fortolkende. Hos Fairclough foreskriver den<br />

intertekstuelle analyse en omfattende social <strong>og</strong> kulturel forståelse. Det gør den komparative<br />

<strong>og</strong>så, men ikke i nær så høj grad, da der i forvejen er etableret et rum at spille den analytiske<br />

bold rundt i. Derfor mener vi, at vores komparative analysestrategi er mere konkret end<br />

Faircloughs teori, der, som den tekstlige forankring beskueren ofte møder ved<br />

museumsbilleder, hiver sine egne kontekster ind <strong>og</strong> tvinger for meget ned i en på forhånd<br />

subjektiv skabt form.<br />

I kritisk diskursanalyse hævdes det, at diskursive praksisser bidrager til at skabe <strong>og</strong><br />

reproducere ulige magtforhold mellem sociale grupper 53 . Vi forbeholder os <strong>og</strong>så på dette<br />

punkt ret til at udfordre Faircloughs teori <strong>og</strong> lægger os således mere op af den position, vi<br />

allerede introducerede i vores videnskabsteoretiske afsnit.<br />

Et andet punkt, hvor vi udfordrer Faircloughs metode, er der, hvor han helt i tråd med<br />

Foucaults ’modmagt’ mener, at enhver diskursanalyse bør sætte en ideol<strong>og</strong>isk agenda, der<br />

kan dreje tingene i den ’rigtige’ retning.<br />

Vi mener således, at vi naturligvis i et speciale som dette vinkler <strong>og</strong> tager n<strong>og</strong>le emner op<br />

til debat, men vores mål er ikke at vinkle tingene i en tydelig defineret ideol<strong>og</strong>isk retning,<br />

som f.eks. Fairclough. Vi vinkler i stedet i forhold til at tematisere de forhold, vi senere vil<br />

introducere med Virilio <strong>og</strong> Baudrillard.<br />

Hvor den klassiske strukturalisme som den f.eks. fremstår hos den danske lingvist Louis<br />

Hjelmslev, holder sig til den rene spr<strong>og</strong>lige strukturelle analyse, går den pragmatiske<br />

tradition ofte i den modsatte retning <strong>og</strong> bliver som hos Fairclough engang imellem lidt for<br />

meget ideol<strong>og</strong>isk politik. Vi søger her en middelvej <strong>og</strong> vil i den forbindelse gerne vedkende<br />

os slægtskabet med ’poststrukturalismen’, som <strong>og</strong>så Baudrillard <strong>og</strong> Virilio kan siges at have<br />

et nært familieforhold til. Således går vi i tekstanalysen formalistisk til værks <strong>og</strong> sætter disse<br />

53 Jørgensen, Marianne Winther <strong>og</strong> Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse: Som teori <strong>og</strong> metode, s. 75<br />

26

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!