Basunen som pdf

basunen.dk

Basunen som pdf

Baslyd fra Knebel til New York

Tekst og foto: Jørgen Nielsen

Det har altid været en teknisk udfordring at

forstærke akustiske instrumenter. Storebror

i strygerfamilien, kontrabassen, er én

af de vanskeligste at have med at gøre.

Den må for alt i verden ikke lyde som en

båndløs basguitar, og den må heller ikke

buldre som en tom olietønde. Og så skal

den kunne spille højt uden at ”feede” på

scenen. Den, der spiller på instrumentet,

kender problemerne på nærmeste hold.

Peter Dunvad, manden bag Planet Pickups,

har selv spillet kontrabas i ti år, primært

som den solide bund i det populære

bluesband ”Lightnin´Moe and the Peacedisturbers.”

De fl este bluesfestivaler og

spillesteder i Europa har fået freden godt

og grundigt forstyrret af kvartetten, som i

fl ere år spillede 50-60 jobs. Med to bandmedlemmer

som nybagte familiefædre er

aktiviteten sat ned, og Peter har da heller

ikke lutter rosende ord tilovers for turnélivet.

”Det er surt tjente penge, når man må

tilbringe hver weekend på motorvejen,”

konstaterer bassisten, som er far til tre og

passer et fast job ”ved siden af” på elektronikvirksomheden

Lunex i Knebel.

Planet Pickups holder til i et hjørne på Lunex,

og efter fyraften skifter Peter kasket

og producerer sine bas-pickups, som efter

kun tre år allerede er at fi nde på instrumenter

på samtlige kontinenter inklusive

Australien og Afrika.

Det var som fi nmekanikerlærling Peter

Dunvad mødte én af pionererne på pickup-området,

Jørgen Wilson, hvis system

er højt respekteret og meget benyttet på

verdensplan. Det var også ham, der første

gang stak en kontrabas i hånden på den

26 basunen • december 2006

Planet Pickups, et virksomhedsportræt

unge mand, som indtil da kun havde spillet

basguitar. Wilsons system blev brugt

af både Niels Henning Ørsted-Pedersen

og Chris Minh Doky, men Peter Dunvads

forbillede på bas var Willie Dixon,

den kæmpestore sorte bassist bag bl.a.

Muddy Waters. Så han ville gerne have en

baspickup, der kunne gengive ”slap”- teknikken

korrekt og lød mere af træ. Efter en

turne på Island, hvor han ikke kunne have

sin egen bas med og derfor hver aften

måtte spille på forskellige lånte basser,

som alle lød ad h. til, besluttede han sig

til at gøre noget aktivt. Han begyndte, på

basis af de kendte, men meget dyre forbilleder

på markedet, at eksperimentere med

at bygge en pickup til sig selv.

”Jeg byggede en piezo-krystal ind i benet

på min stol, under E-strengen, og snart fi k

jeg komplimenter for min lyd, også fra studieteknikere.

Jeg producerede nogle fl ere,

som jeg lånte ud, bl.a. til en københavnsk

kollega, som via sit netværk spredte dem

til Tyskland, Italien, Japan og USA. Jeg

fi k positive tilbagemeldinger, ikke mindst

fra de bassister som spiller med bue. Men

i New York f. eks. spiller alle bassister

med højdejusterbar stol. Og sådan én

sidder i vejen for min prototype. Efter en

del korrespondance med violinbyggere og

”testpiloter” besluttede jeg mig for at satse

på en alternativ placering under ”vingen”

(se ill.) højere oppe på stolen. Det har den

yderligere fordel, at den er nemmere at

på- og afmontere efter behov og billigere

at producere.”

Peter Dunvad sender en venlig tanke den

århusianske bassist Ole Ulvedal, som

undervejs tålmodigt lagde bas til eksperimenterne

og fandt sig i at få boret huller

i sin dyre stol: ”Den lignede efterhånden

en schweizerost,” griner den ihærdige

opfi nder.

I 2006 er Planet Pickups på markedet med

tre modeller, den oprindelige ”plug” til at

bore ind i ”stolebenet” og to til at klemme

under vingen, heraf den ene en luksusudgave

i palisander eller bruerétræ. Salget

foregår via hjemmesiden og gennem

violin- og basbyggere. Den berømte

New York-violinbygger Kolstein har som

standard påmonteret alle sine basser en

af Peter Dunvads pickups. Når det drejer

sig om god lyd, er afstanden fra Knebel til

New York kortere, end man skulle tro.

Læs mere på:

www.planet-pickups.com

www.lightningmoe.dk

Peter Dunvad

More magazines by this user
Similar magazines