OmSLAget nr. 4 - Sammenslutningen af lokalarkiver

danskearkiver.dk

OmSLAget nr. 4 - Sammenslutningen af lokalarkiver

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Jens Sørensen blev født i 1646 i Sølvitsborg i Blekinge som søn af en velhavende købmand og skibsreder fra

Bornholm. Den skånske krig ødelagde imidlertid familiens forretning og tvang denne til at forlade sine ikke

ubetydelige ejendomme i de svenske provinser. I 1677 flyttede Jens Sørensen med kone og børn til København,

hvorefter han i 1686 nedsatte sig i Køge. 1689 udnævntes han til søkort-direktør og havde stillingen til

sin død 1723.

Han har tegnet kort over hele Østersø-området så vel som Vesterhavet, og de var af en kvalitet, som var uovertruffen

i mange år efter hans død. Hans virke er ikke så kendt, for af militære grunde blev de ikke trykt. Hans

bedrift er så meget mere imponerende, idet han ikke havde en sømilitær uddannelse og således ikke havde lært

at tegne kort. Af de godt 100 kort, som kendes fra hans værksted, ligger de fleste i Kort & Matrikelstyrelsen,

hvorfra også ovenstående kort stammer. Blandt perlerne er bykortet over Køge og kortet over indsejlingen til

Karlskrona med angivelse af dybder og de svenske befæstninger.

Af Peter Korsgaard, arkivar Kort & Matrikelstyrelsen

Årgang 2012 nr. 4


Indhold

Side 3 Formanden har ordet

Af Jørgen Thomsen

Side 4 Stor interesse for den nære

kulturarv

Af Sonja Sabinsky

Side 7 Sådan markerede vi Arkivernes

Dag, Dalum-Hjallese

Af Jytte Ravn

Side 8 Arkivernes Dag 2012, Vallø

Af Jørgen Holstein

Side 9 Arkivernes Dag i Nøvling

Af Lis Vestergaard

Side 10 IT-nyt

Af Morten Nielsen

Side 12 Efterlysning:

Hvem kender til de asociale?

Af Tim Panduro

SLA mødekalender 2013

Side 14 DigDag.dk er i luften

Af Peter Korsgaard

Side 16 Fælles magasin for museer og

arkiv i Aalborg

Af Flemming Nielsen

Side 19 Arkivportræt 13 – arkivet uden

fødselsdato, Åby-Åbyhøj

Af Rasmus Willaing Lock

Side 22 Glimt fra årsmødet 2012

Af Dorthe Søborg Skriver

Side 25 Digitale lokalarkiver,

uddrag af DFS nyhedsbrev

Af Flemming Gjedde

Side 25 Statens Arkiver – forkortede

pressemeddelelser

Side 27 En glædens dag

Af Jørgen Thomsen

2

Side 28 IT-brugervejledning

Arkivvejviseren

Af Morten Nielsen

Side 29 IT-brugervejledning

Kulturstatistik

Af Morten Nielsen

Side 30 Modtagelseserklæring

Af Dorthe Søborg Skriver

Side 31 Modulkurser

Kredse, samvirker og kommuner

Side 32 Modulkurser

Kredse, samvirker og kommuner,

fortsat

Side 32 SLA kursusaktivitet

SLA

20. april Kredsmøde 5. og 6. oktober SLA årsmøde og generalforsamling

Uddannelseskalender 1. halvår 2013

8. og 15. april Modul 4, Kibæk 16. og 23. april Modul 4, Aarhus

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner

Nærmere orientering om modulkurser

- se side 31 og 32

15. og 29. januar Modul 3, Årre 2. marts Modul 4 dag 2, Nr. Broby

18. og 25. januar Modul 3, Åbyhøj 2. marts Modul 3 dag 1, Nr. Broby

26. januar Modul 2 dag 2, Rask Mølle 6. og 13. marts Modul 1, Kalundborg

6. og 20. februar Modul 2, Vordingborg 13. og 14. april Modul 3, Aabenraa

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til:

540-12 Lokalhistorisk Forening for Kegnæs sogn 550-06 Døstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv

OmSLAget

ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA

Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget udkommer fire gange

årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver

organiserer og servicerer 538 arkiver

i Danmark:

493 ordinære og

45 ekstraordinære medlemmer

SLA Sekretariatet

Andkærvej 19d

7100 Vejle

Tlf.: 75 84 08 98

e-mail: sla@lokalarkiver.dk

www.danskearkiver.dk og

www. lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:

Hanne Hauge

Bogholder:

Margit Nielsen

Kontorassistent:

Kirsten Dalsgaard

Direktør i Arkibas ApS:

Dorthe Søborg Skriver

Projektleder i Arkibas ApS:

Morten Nielsen

Redaktion:

Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne

Svend-Erik Christiansen

Hanne Hauge

550-07 Branderup - Rurup Lokalhistoriske Arkiv

SLA´s styrelse:

Formand:

Jørgen Thomsen,

Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31

e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:

Bent Vedsted Rønne

Haderslev, tlf. 74 34 78 01

e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:

Jytte Raun

Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09

e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:

Svend-Erik Christiansen,

Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52

e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade Gyldenkærne

Vordingborg, tlf. 55 37 25 54

e-mail: eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen

Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88

e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis Vestergaard

Nøvling, tlf. 98 31 45 73

e-mail: christen@vestergaard.mail.dk


Den 21. november var en glædens

dag. I forbindelse med et samarbejdsmøde

med Statens Arkiver på Rigsarkivet

i København kunne formanden

for Organisationen Danske

Arkiver (ODA), Anette Eriksen, og

jeg selv sætte vore underskrifter på

den første samarbejdsaftale mellem

de to organisationer. Dermed er der

sat en retning på det fremtidige samarbejde,

og fra SLA’s styrelses side

glæder vi os til udmøntningen af

samarbejdsaftalen i den kommende

tid. Personligt har jeg altid været

af den opfattelse, at lokalarkiverne

stod bedst samlet, selv om jeg også

har forståelse for, at man inden for

den store og meget uegale kreds af

arkiver kan have forskellige interesser

og interesseområder. Set i det

lys er det i hvert fald meget bedre at

få et formaliseret og konkret samarbejde

mellem to ligeværdige organisationer

end blot at stå langt fra

hinanden og sejle hid og did.

En del af udmøntningen af den nye

aftale er allerede på sporet. Adgangen

til de to foreningers kurser for

den anden organisations medlemmer

til medlemspriser er allerede

i funktion, og vi er også allerede i

gang med fra SLA’s side at sende

OmSLAget til ODA’s medlemmer

– vi byder med største fornøjelse de

nye læsere velkomne! Det kan let

være, at udgivelsen ændrer sig i den

kommende tid, men det må de kommende

forhandlinger vise. I første

omgang er det aftalt, at vi i næste

nummer bringer et selvportræt af

ODA, og i andet nummer af årgang

2013 bliver der så tale om præsentation

af et af ODA’s medlemsarkiver.

På uddannelsesområdet har der

gennem årene været et delvist og

uformelt samarbejde, og der er in-

Formanden har ordet

Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

gen tvivl om, at vi også vil kunne

nå endnu flere og bedre resultater

på dette område til gavn for begge

organisationernes medlemmer.

I den forbindelse vil jeg da også

gerne opfordre alle arkiver til at

styrke det lokale og regionale samarbejde

mellem arkiverne, sådan

som det glædeligvis også er sket

mange steder i årene efter, at bruddet

fra 2006 kom på afstand. Både

i arkivsamvirker og i kredse har de

fleste forstået, at vi er afhængige af

hinanden for at kunne øve størst mulig

indflydelse lokalt, og fra SLA’s

styrelse skulle jeg i hvert fald hilse

at sige, at vi gerne udbreder vor

økonomiske støtte til lokal og regional

kursusvirksomhed i de kommende

år så meget som muligt.

Foreningerne har også andre fælles

udfordringer. Alle må f.eks. være

interesserede i en fælles arkivvejviser

på nettet, og når Kulturministeriet

beder om oplysninger til den

årlige kulturstatistik, virker det noget

voldsomt at sende to forskellige

spørgeskemaer om de samme tal ud

til to forskellige grupper af arkiver.

Der er sikkert også meget andet, det

vil vise sig, at vi kan have fælles

gavn af at udføre sammen!

Også udadtil vil vi nu kunne arbejde

i fællesskab, og ser vi eksempelvis

frem til mulige fremtidige ændringer

af arkivloven, er det vist oplagt,

at vi sammen må drøfte, hvordan

den lokale og den private del af den

3

arkivalske kulturarv får en mere

fremtrædende plads i lovgivningen,

end det er tilfældet nu. Der er nok at

arbejde for – og med!

2012 har været et spændende år

for arkiverne. 542 arkiver bruger

nu Arkibas4, og vi har i år passeret

både 900.000, 1 mill. og 1,1 mill.

billeder indscannet og lagt på den

fælles Arkibas-server. Danmarkshistoriens

største fotoalbum (og

et kæmpemæssigt arkivregister)

er ved at tage form. Mens dette

skrives, har vi endnu ikke noget

svar fra Kulturministeriet på vores

ansøgning om midler til den fortsatte

udvikling af Arkibas med et

Arkibas5 med plads til lydfiler og

klip med levende billeder og med

det strengt nødvendige Arkibas.dk

– men når der forhåbentlig kommer

et positivt svar, står vi klar til

at igangsætte udviklingsprojektet,

som er nøje gennemtænkt. Også i

den sammenhæng vil det være fint

med bistand fra alle brugerarkiver

uanset organisationstilhørsforhold!

I SLA gennemførte vi i foråret 2012

en runde med syv velbesøgte regionale

møder. Det var en fornøjelse

at mærke den intense interesse for

arkivarbejdet på møderne, og selv

om vi nok først har mulighed for

at lave en gentagelse, når Arkibasudviklingsprojektet

er på skinner,

vil jeg selvfølgelig ønske alle sande

arkivvenner en glædelig jul og et

godt nytår!


Stor interesse for den nære kulturarv

Af Sonja Sabinsky, Dagbladenes Bureau

Aktuel baggrund: Som modvægt til en alt for stor og uoverskuelig verden

vælger flere og flere danskere at undersøge de lokalhistoriske rødder.

I forbindelse med Arkivernes Dag udsendte Dagbladenes Bureau denne artikel til aviser og ugeaviser

over hele landet. Med forfatterens tilladelse bringer vi den i OmSLAget.

Papirruller pakkes i kalandersalen

på Dalum Papirfabrik i 1928.

Der er snart ikke den landsby, som

ikke har sit eget lokalhistoriske

arkiv. Her indsamler man dokumenter,

fotografier, film, landkort,

skriftlige og mundtlige beretninger

og andet, der kan fortælle om dagliglivet

i nærområdet. Og interessen

for at dykke ned i de mange historier,

der springer ud af de helt små

samfund, er stor. Hvert år gæster

langt over 100.000 de små arkiver,

oplyser Sammenslutningen af

Lokalarkiver (SLA).

Jytte Raun, leder af det lille lokalhistoriske

arkiv i Dalum-Hjallese,

en forstad til Odense, er lige kommet

hjem fra Dalum Papirfabrik,

hvor hun har været med til at filme

produktionen af papir ved maskinerne.

Det er nemlig sidste udkald,

for den 31. december bliver nøglen

drejet om. Det er slut. Virksomheden

lukker.

- Papirfabrikken har betydet ufatteligt

meget for vores lille samfund,

for da vi fik den i 1874, var vi et

hensygnende landbrugssamfund,

så folk var begyndt at flytte fra området.

Papirfabrikken blev vores

overlevelse, og i generationer har

familier tjent deres brød her.

Takket være Jytte Raun og andre

frivillige ildsjæle, der har sørget for

at indsamle billeder og arkivalier,

kan man følge Dalum Papirfabrik

fra den etablerede sig og til nu, hvor

den altså lukker.

Men arkivet i Dalum-Hjallese er

ikke enestående. Der er masser af

grøde på landets cirka 650 lokalhistoriske

arkiver, og på lørdag

fejrer man Arkivernes Dag med at

holde åbent hus eller lave særarrangementer

mange steder i landet,

så interesserede kan få et kig i

arkivernes gemmer. Interessen for

at søge ned i livet, som det er blevet

levet i nærmiljøet, har aldrig været

større, fortæller Jørgen Thomsen,

der er formand for Sammenslutningen

af Lokalarkiver (SLA):

- Mange mennesker føler, at den

verden, vi lever i, er uoverskuelig,

og at alt går så stærkt, så der er opstået

et stort behov for at fordybe

sig i det lokale og nære liv, lyder

hans forklaring.

4

Fattigvæsen og fængsel

Man skønner, at cirka 4.000 danskere

lige nu sidder og forsker i

deres slægt. Men når man, som

slægtsforsker, har fundet ud af det

formelle - hvornår oldemor er født,

og hvornår hun døde - vil man

gerne have lidt mere kød på historien,

fortæller Anette Eriksen, der

er formand for interesseorganisationen

Danske Arkiver, der tæller

landets lidt større arkiver, som både

rummer arkivalier fra kommunerne

og fra private.

- Slægtsforskere kommer for eksempel

for at bladre i fattigvæsenets

protokoller eller måske for at undersøge,

om en slægtning optræder

i en straffeprotokol.

Andre kommer for at se et billede

af, hvordan den gård, som forfædrene

boede på, så ud i gamle dage.

Eller måske søger de et gammelt

billede af det hus, de lige har købt

- enten af nysgerrighed eller fordi

de har planer om at føre bygningen

tilbage til, hvordan den oprindeligt

så ud, oplyser Anette Eriksen.


Sortersalen på Dalum Papirfabrik i 1913.

Det var kvinder, der sorterede og talte papiret,

og mænd, der transporterede det til pakning.

Unikt med så mange

lokalarkiver

Det begyndte for alvor at blomstre

med lokalarkiver i 1970’erne

og 1980’erne, og det skete som

reaktion på den store kommunalreform,

hvor man skar antallet af

primærkommuner ned fra 1.386

til 275. Først røg mejeriet, så røg

skolen og til sidst røg biblioteket.

De små samfund blev opslugt af

de store. Den lokale identitet blev

udvisket og som modspil til det,

begyndte frivillige at oprette arkiver,

så lokalhistorien ikke gik tabt,

fortæller Jørgen Thomsen fra Sammenslutningen

af Lokalarkiver:

- Det er helt unikt, at vi i Danmark

har så mange lokalarkiver, og det

tror jeg skyldes, at vi altid har haft

en stærk foreningstradition. Danskerne

har altid været gode til at

tage sagen i egen hånd og levere et

stykke frivilligt arbejde.

Det er både bofaste og tilflyttere,

der viser interesse for at holde

arkiverne ved lige, oplyser Jørgen

Thomsen, der mener, at lokalarkivernes

samlinger fortæller et

stykke Danmarkshistorie, som man

ikke finder andre steder.

- Statens og kommunernes arkiver

fortæller noget om, hvad det offentlige

ved om borgerne, og hvordan

borgerne har forholdt sig til det

offentlige system. Men på lokalarkiverne

indsamler vi et materiale,

der fortæller om det hverdagsliv,

som helt almindelige danskere har

levet, og hvis vi skal dokumentere

danskernes historie i sin helhed, er

de lokalhistoriske arkiver et uundværligt

supplement til det offentlige

arkivvæsen. Det er da heller

ikke kun private, der opsøger lokalarkiverne

- også forskere og studerende

slår vejen forbi.

I fuld gang med digitalisering

De lokalhistoriske arkiver er i fuld

gang med at tage skridtet ind i den

digitale verden. Lige nu scanner

man billeder på livet løs - både for

at bevare en vigtig del af kulturarven

men også for at gøre billederne

tilgængelige på internettet, så interesserede

over hele verden kan studere

de mange gamle fotos. Et skøn

lyder, at der ligger mindst 50 mil-

5

Kalandersalen på Dalum Papirfabrik, hvor

papiret blev overfladebehandlet. Billedet er fra

1950.

lioner billeder - positiver og negativer

- på de danske lokalarkiver, og

man er nu tæt på at have scannet 1,1

million fotografier, fortæller Jørgen

Thomsen.

- Interessen for de gamle billeder,

som lokalarkiverne har samlet ind,

er forbavsende stor. Det kan alle

lokalarkivfolk skrive under på, og

vores drøm er, at alle - med et enkelt

klik - snart får adgang til Danmarks

største fotoalbum. Og ikke

kun det, for arkiverne rummer som

sagt meget andet end gamle fotos.

Det nuværende registreringssystem

er siden 2002 udviklet med støtte

fra Kulturministeriet, og planen er,

at det bliver bragt up-to-date. Der

skal dels være adgang til billeder

og andre registreringer over internet,

og dels skal der være mulighed

for at høre lydfiler og se levende

billeder.

Men selv om en stor del af digitaliseringsarbejdet

udføres af frivillige,

så kræver det, at staten viser sig fra

den gavmilde side.


Over 100.000 danskere besøger hvert år de små lokalhistoriske arkiver.

Forbundne kar

Lige nu ligger der en ansøgning på

kulturministerens bord om økonomisk

støtte, så lokalarkiverne kan

komme videre med digitaliseringsprojektet,

oplyser Jørgen Thomsen:

- Vi håber selvfølgelig på et positivt

svar, for det synes vi, at vi skylder

de mange, der har afleveret arkivalier

og billeder til arkiverne gennem

årene og de mange, der leder

efter oplysninger om deres egen og

andres historiske rødder - og det

skylder vi selvfølgelig også kulturarven.

På nuværende tidspunkt er der stor

forskel på, hvad lokalarkiverne har

lagt ud på nettet, og mange arkiver

har ikke haft penge til at oprette

en hjemmeside. Det sidste gælder

for eksempel lokalarkivet i Dalum-

Hjallese.

- Vi er i fuld gang med at scanne

billeder og arkivalier, og hvis vi får

penge fra Kulturministeriet, vil vi

kunne lægge et stort materiale ud

på nettet i løbet af et års tid, oplyser

arkivets leder Jytte Raun.

Til den tid vil man så blandt andet

kunne følge Dalum Papirfabriks

historie. Man vil kunne se gamle

sort/hvide fotos af fabrikken og

ansatte. Man vil kunne se levende

billeder og høre de ansatte fortælle

om livet på fabrikken - højkonjunktur

og lavkonjunktur. Om

frygt og drømme. Og om hvordan

den globale krise kom til at tage

livet af arbejdspladsen her i 2012.

Lignende historier vil man kunne

fortælle overalt i landet.

Lokalhistorie, Danmarkshistorie,

Verdenshistorie - tre forbundne kar.

Fakta: Om Arkivernes Dag.

Den 10. november er det Arkivernes

Dag, og det fejres på mange af de

omkring 640 lokalhistoriske arkiver,

som findes rundt om i landet.

Se hvad der sker i dit lokalområde

på www.danskearkiver.dk

6

Fakta: Hvad er et lokalhistorisk

arkiv?

Et sted hvor der indsamles dokumenter,

fotografier, film, landkort

og meget andet fra lokalområdet.

Mange steder er samlingen suppleret

med mundtlige erindringer

enten på skrift, lyd eller i levende

billeder. De fleste lokalhistoriske

arkiver drives af frivillige. Arkiver,

der dækker de tidligere købstæder

eller de kommuner, der blev dannet

i 2006, drives helt eller delvist

af kommunalt ansat personale. Et

lokalhistorisk arkiv indsamler i

modsætning til museerne ikke genstande.

Man er altid velkommen til at kontakte

det lokale arkiv, hvis man

synes, man ligger inde med noget,

der kunne være interessant at opbevare

for eftertiden.

Se mere på www.dkarkiver.dk og

www.danskearkiver.dk


Sådan markerede vi Arkivernes Dag

lørdag 10. november 2012

Af Jytte Raun, arkivleder, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv

En gruppe modstandsfolk fra Dalum i

gang med skydeøvelse efter befrielsen.

På Arkivernes Dag holdt Dalum-

Hjallese Lokalhistoriske Arkiv

åbent hus fra kl. 13 til 16.

Der var i ugen op til dagen ophængt

30 plakater med orientering

om arrangementet i forskellige forretninger

og på steder, hvor mange

mennesker har ærinder. Desuden

var der sendt mails til lokalhistorisk

forenings ca. 250 medlemmer.

Desværre blev avisernes deadline

forpasset, så der kom ikke noget

i aviserne om arrangementet. Alligevel

havde arkivet omkring 30

besøgende, som fyldte godt op i

lokalerne.

Der var ophængt en ny udstilling

med indsamlet materiale fra

besættelsestiden. Arkivet har ikke

så mange billeder fra den tid, men

legitimationskort, passérsedler, rationeringsmærker,

illegale blade,

avisudklip og meget mere gav mulighed

for at give en almen oriente-

ring om, hvordan forholdene var på

den tid. Arkivets besøgende blev

naturligvis også anmodet om at

se efter i gemmerne og tænke på

arkivet, hvis de skulle ligge inde

med materiale fra den tid.

Som altid var der stor interesse for

at hjælpe arkivet med at sætte navne

på skole- og konfirmandbilleder. På

fjernsynet blev der vist en videofilm

fra Dalum Centralskole, og de

besøgende havde mulighed for at få

arkivets andre video- og DVD film

afspillet.

I køkkenet blev der serveret kaffe

og småkager, og det var livligt

besøgt, hvor mange fik en hyggelig

snak med hinanden og arkivets

medarbejdere, som ind imellem

havde travlt med at finde materiale

frem efter ønsker. Mange benyttede

også arkivets fem computere til at

se billeder i Arkibas.

7

Dalum kommunale Vagtværn fotograferet i

1944 foran restauranten Røde Hus.

Det var nogle hyggelige timer, hvor

der blev fortalt mange historier ”fra

gamle dage” og med megen arkivsnak.

De fleste var gamle bekendte,

men også helt nye havde fundet

vej til arkivet, og det blev også til

nogle nye medlemmer i foreningen.

Mange nåede ikke at se alt det, de

gerne ville, men vil komme igen.

Da der ikke var noget fast emne for

Arkivernes Dag i år, er der formentlig

sat fokus på mange forskellige

emner i arkiverne. I Odense-området

viste Sanderum Sogns Lokalhistoriske

Arkiv en udstilling om

bryllupper, Aasum Sogns Lokalhistoriske

Arkiv havde sat fokus

på maleren og skribenten Herman

Madsen, og i Paarup Lokal-historiske

Arkiv kunne der ses en udstilling

om mødesteder i Paarup Sogn

og luftfotografier fra området fra

perioden 1939-52.


Arkivernes Dag 2012

Vallø Lokalhistoriske Arkiv i Hårlev

Af Jørgen Holstein, arkivleder

Plakattavle med uidentificerede foto udstillet i

arkivet på Arkivernes Dag

Vi har i år valgt emnet: Hvad kan Vallø Lokalhistoriske Arkiv gøre for dig ? Dette emne valgte vi med den begrundelse:

- dels at følge op på vort formålsmotto at bevare fortiden for fremtiden samt

- dels at øge synligheden og interessen for arkivet som helhed.

Allerede i uge 41 udstillede vi i foyeren på Hårlev Bibliotek, som vi har bofællesskab med, en plakat, der informerede

om Arkivernes Dag.

I uge 43 blev plakaten fulgt op af en udstilling i to

glasmontrer. Vi har i disse prøvet at illustrere arbejdsgangen,

fra vi modtager materialet og til dets endelige

arkivering.

Illustrationen skete på følgende måde:

- fotografi af et indleveret materiale

- fotografi af skærm med en journal i udfyldt stand

(Arkibas)

- fotografi af en skærm med en registrering af A-fond

(Arkibas)

- fotografi af en skærm med en registrering af et

billede (Arkibas)

Alle med oplysende tekst.

Montrerne var undtagelsesvis pyntet

med andre ikke-arkivalier f.eks.

nåle, medaljer, diplomer. Dette er

dog ting, som ikke bør opbevares

på et lokalhistorisk arkiv, men …

sådan er der jo så meget. Tanken

med dette var kun at skærpe nysgerrigheden.

Det egentlige formål med denne

udstilling var at visualisere, hvad

arkivet ligger inde med af oplysningsmuligheder,

samt hvad vi ønsker

at modtage til arkivering.

Arkivernes Dag startede kl. 10, hvor

Hårlev Bibliotek slog dørene op, og

af hensyn til bibliotekets åbnings-

8

Forside af plakat med

uidentificerede billeder

opstillet før Arkivernes Dag

Endvidere var der udstillet billeder og helt neutrale

arkivalier i originale arkivemballeringsmaterialer - dog

således at disses indhold kunne anskues - samt

- avisudklip

- hæftet Slægtsgården

- hæftet Skalk

- modtagne lokale erindringer m.v.

- oplysninger om kirkebogsudskrifter og folketællinger

- lydbånd, diaspositiver, VHS-bånd

- materiale om vort engagement i forbindelse med Historisk

Atlas

tider måtte vi lukke kl. 13. Vi havde

i foyeren udstillet en velkomsthilsen

til de besøgende, der også efter

besøget fik en venlig hilsen med en

tak for deres interesse for arkivet og

dets arbejde. Endvidere var der over

indgangsdøren til arkivet ophængt

et flot velkomstskilt, så gæsterne

ikke var i tvivl om gæstfriheden


og formålet med Arkivernes Dag. I

arkivet havde vi udstillet en ”plakatvæg”

med en del af vore uidentificerede

billeder. Denne trækker altid

publikum både til ”luppelige”

betragtninger og til en indbyrdes

snak. Også i år lykkedes det at få

identificeret nogle af billederne.

Arkivernes Dag i Nøvling

Af Lis Vestergaard, arkivleder, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Legepladsen ved kommuneskolen i Visse i 1924

Nøvling Arkivet havde 25 års jubilæum

i år, så det blev festligholdt

lidt mere, end det plejer.

Vi havde inviteret til åbent hus med

et stykke brød, lidt drikkelse og

hjemmebagt kringle og lagkage til

kaffe. Vi havde som sædvanlig lavet

en billed- og kortudstilling på nogle

udstillingsplancher, som arkiverne

her i Aalborg ejer i fællesskab.

Vi plejer at have et foredrag om

efteråret, men det var lagt sammen

med Arkivernes Dag. Vi havde fået

journalist og tidligere medarbejder

ved TV Nord, Jørgen Pyndt, til at

I alt var der omkring 30 besøgende,

hvoraf 26 havde skrevet sig ind i

gæstebogen.

Kaffen og kagerne bidrog til en

hyggelig dialog omkring bordene,

hvor der både blev udvekslet fortid

og nyheder. Det gav også arkivets

11 medarbejdere en rig mulighed

fortælle om sit arbejdsliv fra barn

på et landbrug på Lolland, hvor det

var en selvfølge, at man deltog i

arbejdet, til hans 25 år i parcelhus

her i Visse og sit efterfølgende liv

som bybo i centrum af Aalborg.

Han fortalte, at han var et menneske,

der ønskede folk omkring

sig. De elektroniske medier var for

flygtige. Nu efter sin afgang fra TV

Nord laver han fjernsynsudsendelser

med Bjarne Nielsen Brovst

om historiske emner, som jo også

er det, arkiverne forsøger at gøre,

så vidt det er muligt. Selvfølgelig

har han en professionel indgang til

det, hvilket er en stor fordel. Han

9

for en positiv dialog med bekendte

og nye.

Igen i år har Arkivernes Dag været

en lokal succes med nogle glade,

men trætte medarbejdere, meddeler

arkivleder Jørgen Holstein.

var blevet kontaktet af sin fødeby

på Lolland, om han ville komme og

fortælle om sin ”barndomsby”. Han

tænkte, hvem gider høre på det,

men blev glædelig overrasket. Der

var biler i hobetal og tre traktorer

med halmballer på vogne, hvor

”passagererne” kunne sidde.

En virkelig god og inspirerende eftermiddag

på Nøvling Skole, hvor

vores arkiv har til huse.

Der var 50 deltagere til arrangementet.


IT-nyt

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

ARKIBAS 4

Ny serverplatform

Umiddelbart efter sommerferien

begyndte vi at opleve alvorlige

problemer med opdatering af miniarkibas

fra Arkibas, hvor der kunne

gå op til 72 timer, før nye registreringer

blev vist via mini-arkibas,

og i visse tilfælde blev nye registreringer

slet ikke vist, selv om de

i Arkibas var markeret til visning.

Det betød, at vi blev tvunget til at

foretage en omfattende opgradering,

der var delt op i to trin: dels

en flytning til nye servere og dels

en opgradering af softwaren på

Arkibas-serveren. Især den sidste

del af operationen var vi lidt

bekymrede for, idet vi ikke på

forhånd kunne sige, om Arkibasklienten

kunne ”snakke sammen”

med den nye serversoftware. Men

det viste sig heldigvis, at det godt

kunne lade sig gøre.

Den nye serverplatform betyder,

at vi nu ikke længere er underlagt

den begrænsning i hukommelseshåndtering

og -udvidelse, der lå i

den gamle serversoftware; Arkibas

skulle nu gerne også være blevet

lidt hurtigere, og især hvad angår

fritekstsøgning, har vi oplevet en

klar forbedring. Og som en ekstra

(og ikke uvæsentlig) sidegevinst

blev det nu også muligt at køre liveopdatering

af mini-arkibas med data

fra Arkibas.

Backup

I forbindelse med overgangen til

ny serverplatform tog vi også vores

backup-strategi op til revurdering.

Vi har hidtil kørt med daglig backup,

der bliver gemt i tre måneder.

Vi har nu udvidet backup således,

at der fra 1. november i år også vil

blive taget en månedlig backup, der

gemmes i et år.

Overvågning

Siden foråret har Hotline haft mulighed

for overvågning af login via

et værktøj, der registrerer forgæves

login-forsøg, dvs. hvor man bliver

omdirigeret til serverens informationsside.

Dette gør, at vi meget

hurtigt kan reagere på situationer,

hvor der bliver registreret mange

forgæves login-forsøg fra forskellige

steder i landet.

Overvågningskort

10

Print

Udskrift af decimalklasse med

ordningsord er nu forbedret, så

ordningsordene står i alfabetisk

orden; dermed kan listen bruges i

forbindelse med oprydning i ordningsord.

Listen kan udskrives via

“Udskrifter”->”Stamkartoteker”

->”Decimal”.

I journaler er visningssiden og print

tilrettet, så relationer står opført i

rækkefølge efter reg.nr.

Vi vil fremover tilrette og forbedre

diverse print i det omfang, det er

muligt.


Check din Arkibas-version

Selv om det er 3½ år siden, at den

aktuelle version af Arkibas-klienten

blev lanceret, oplever vi stadig,

at nogle brugere benytter en ældre

version. Du kan checke din version

af Arkibas-klienten under “Hjælp”-

>”Om Arkibas”. Hvis din version

ikke er 0.9.57, skal du opgraderes

- kontakt da Hotline.

Installering af Arkibas

Til installering af Arkibas må kun

benyttes CD’er mærket “Version

0.9.57”. Man kan ikke bruge

CD’er, der er mærket anderledes

eller gamle links. Har man brug for

en installations-CD, kan en sådan

rekvireres gratis hos Hotline pr.

mail - angiv navn og postadresse,

hvortil CD’en skal sendes.

SLA’s elektroniske nyhedsbrev

Inden årets udgang forventer vi at kunne afteste et nyt

program til udsendelse af SLA’s elektroniske nyhedsbrev.

Det foregår ved, at vi sender én eller flere testmails

til SLA’s medlemsarkiver, hvor vi beder om en kvittering

for modtagelsen. Vi håber, at så mange (helst alle)

vil besvare disse testmails.

På forhånd tak.

Arkibas og Windows 8

Vi har foretaget en test-installation

af Arkibas-klienten på en PC med

en 64-bit version af Microsofts nye

Windows 8; den test klarede den

nu snart gamle version af Arkibasklienten

uden problemer. Vi vil

teste videre i den kommende tid og

melde tilbage via Arkibas-forsiden.

Man er også velkommen til at kontakte

Hotline, såfremt man oplever

problemer i forbindelse med installering

af Arkibas 4 på Windows

8, da vi f.eks. ved Windows 7 har

oplevet, at ikke alle installationer

lykkes.

11

mini-arkibas

- kontaktoplysninger

Søgesider i mini-arkibas vises

med arkivets kontaktoplysninger

(adresse, hjemmeside m.m.).

Disse oplysninger hentes fra

Arkibas, hvor man kan ændre

dem under “Administration”-

>”Institutionsoplysninger”.

Opdatering af arkivvejviser og

SLA’s medlemsregister

Så snart vi har fået implementeret det nye nyhedsbrevsprogram

(se til venstre), vil der blive åbnet for, at

arkiverne selv kan opdatere deres oplysninger i arkivvejviseren

og i SLA’s medlemsregister.

Nærmere information omkring dette vil blive givet i

nyhedsbreve, OmSLAget og via SLA’s hjemmeside.


Efterlysning:

Hvem kender til de asociale?

Af journalist Tim Panduro og cand.mag. Maya Schuster

Mistænkte sortbørshandlere var blandt dem, der blev anholdt og sendt i koncentrationslejr. Her er det dog danskere i

Aalborg, der har taget sagen i egen hånd og jager sortbørshandlere bort i oktober 1944.

Foto: Ukendt/Frihedsmuseet.

I 1944 og 1945 deporterede tyskerne

421 danskere til kz-lejre

under betegnelsen asociale og

vanekriminelle – deres historie er

aldrig fortalt. Men det skulle der

gerne ændres på.

27. september 1944 fandt en af de

største tyske razziaer under besættelsen

sted i København. Op mod

500 mennesker blev indfanget og

ført til Shellhuset, hvor de blev

grovsorteret. 166 af dem blev få

dage senere sendt til Neuengamme.

I løbet af de næste måneder blev

både København, Odense, Aalborg,

Aarhus og Kolding hjemsted for

lignende aktioner og mere tilfældige

anholdelser.

Aktionerne rettede sig mod personer,

der i nazistisk terminologi

faldt ind under betegnelsen asociale

eller vanekriminelle. Det var

en yderst sammensat skare af personer:

Fra arbejdsløse og hjemløse

over småkriminelle og sortbørshandlere

og til folk med adskillige

tunge domme bag sig. De blev dels

pågrebet ved razziaer på blandt andet

værtshuse og gader og dels ved

hjælp af politiets registre.

I alt 421 personer blev sendt i koncentrationslejre

i forbindelse med

disse razziaer. Et ukendt antal blev

desuden sendt til Frøslevlejren.

De fleste blev anholdt i de nævnte

byer, men vi har også kendskab

til enkeltanholdelser på Fredericia

Banegård.

Persongruppen er stort set ubeskrevet

i besættelsestidshistorien. Det

vil vi ændre på med en bogudgivelse,

og vi søger derfor alle

tilgængelige oplysninger, der kan

trække razziaerne og personerne,

der var involveret, “ned på jorden”.

Dermed kan vi supplere det mere

officielt prægede arkivmateriale, vi

allerede har gravet frem.

12

Det kan være, at I lokalt har

øjenvidneskildringer fra razziaer,

dokumenter, der omhandler

persongruppen og aktionerne, ansøgninger

til diverse socialkontorer

fra pårørende, billeder, erindringer

fra både arresterede, pårørende og

medfanger, fortællinger om hjemførslen

af såvel levende som døde

- og andet, der kan hjælpe med til

at stykke historien sammen. Alt

kan potentielt have interesse – ikke

mindst fra provinsen.

Så hvis dit lokalarkiv ligger inde

med materiale herom, hører vi

meget gerne fra jer på tim@hip.dk

eller telefon 3038 2831.

Tak for hjælpen!


Efter en af razziaerne mod de “asociale” forlangte den tyske besættelsesmagt en omtale indrykket på

forsiden af de danske dagblade. Her ses omtalen på forsiden af Fyens Stiftstidende 8. oktober 1944 .

(Lokalhistorisk Bibliotek, Odense).

13


DigDag.dk er i luften

Af Peter Korsgaard, arkivar, Kort & Matrikelstyrelsen

Åbningsbilledet på DigDag – som viser regionernes udstrækning dags dato. Man

kan vælge en anden dato enten foroven til venstre eller på tidslinjen nederst. Foroven

til venstre angiver man, hvilke(n) administrativ inddeling man vil have vist.

Foroven til højre er der mulighed for zoom, baggrundskort m.m.

For efterhånden nogle år siden fik

nogle kortinteresserede i netværket

HisKIS (se http://hiskis2.dk/) den

idé, at Karl-Erik Frandsens store

værk om den historiskadministrative

inddeling i Danmark skulle

genudgives, men nu udnyttende de

moderne digitale teknikker. Arbejdet

med bogen dengang var meget

stort, og en nyudgivelse ville ikke

bringe mindre arbejde med sig, så

gode råd var dyre. Heldigvis havde

Forskningsministeriet oprettet en

større pulje til skabelse af forskningsmæssig

infrastruktur, og nu

manglede blot en institution til at

stå for ansøgningen. Inge Bundsgaard

i Statens Arkiver blev kontaktet,

og hun kunne umiddelbart

se gevinsten, idet man herved

kunne skabe en geografisk nøgle

til Daisy. Så gik jagten på at finde

partnere, og det lykkedes de interesserede

at inddrage deres egne

institutioner, nemlig Københavns

Universitet, Syddansk Universitet,

Kulturarvsstyrelsen, Kort

& Matrikelstyrelsen, Det Kongelige

Bibliotek og Nationalmuseet.

I første omgang fik projektet en

mio. kr til et pilotprojekt (Fyn), og

i 2009 kunne det endelige projekt

gå i gang med 15 mio. i lommen.

Projektet er nu færdigt, og resultatet

kan ses på http://digdag.dk/.

Fra starten af var det tanken, at resultatet

skulle være mere end blot

en elektronisk udgave af atlasset.

De nye teknikker, særligt inden for

kortverdenen, skulle udnyttes så

meget som muligt. Men først og

fremmest var det vigtigt, at grundlaget

for kortet var så præcist som

muligt. Kort sagt er forskellene i

forhold til det trykte atlas:

• Der er tre muligheder –

på Internettet, download af filer

til eget brug, og alle, såvel deltagere

som andre, skal have mulighed

for at skrive egne applikationer,

som baserer sig på

DigDag.

• Alt er gratis.

• Det er kontinuerligt over tid -

man kan vælge den dato, man

ønsker.

• Sønderjylland er med.

• Flere embeder er med.

• Stednavne er med.

• Indlagt er også de deltagende institutioner

samt andres (f.eks. Indenrigsministeriet,

KL) koder på

sogne, kommuner etc.

• Det er fleksibelt og kan udbygges

i tid, sted og embede.

• Der er knyttet ”hierarki” til enhederne,

så man kan f.eks. se,

hvilke embeder et sogn har hørt

under.

14

Der er tre grundelementer i databasen,

enhed, navn og geografi.

Enhederne er de administrative

enheder: sogne, retskredse, kommuner

osv. Navnestoffet er skabt

dels gennem KMS’s stednavnedatabase

og dels gennem arkivet på

Navneforskningsinstituttet. Samtidig

er der sket en digitalisering (med

OCR-genkendelse) af Danmarks

Stednavne.

Den sidste del, geografien, er langt

den mest omfattende. Den omfatter

alle de geografiske grundelementer.

Eller sagt på en anden måde: Den

rumlige placering af enhederne.

Som udgangspunkt, ”byggeklodsen”,

blev valgt ejerlavet; men

da det viste sig, at denne ”klods”

kunne være for stor – f.eks. hvis

et ejerlav er delt mellem to kommuner

– måtte den derfor somme

tider deles igen. Herefter skulle

grænserne justeres over tid. Det

blev gjort ud fra ældre matrikelkort,

landkort med grænseændringer

påskrevet, og meget andet. Der er

en ca. 10.000 ejerlav i Danmark,

og hvis hver af dem findes i fem

udgaver over tid, drejer det sig om

50.000 enheder. Det er med til at

gøre Internetforbindelsen lidt tung,

og der arbejdes på at skabe nogle

genveje, så det går hurtigere.

Projektet blev fra bevillingsgiverens

side beskåret kraftigt, til

ca. det halve af det ønskede. Dette

medførte, at der på punkter måtte

slækkes på kvaliteten. Vi var dog

enige om, at det grundlæggende

arbejde, nemlig med at lave byggeklodserne,

havde første prioritet.

Så kunne nogle administrative

enhe-der bedre udarbejdes af dem,

som kunne have brug for det. Tilsva-rende

er det også gået ud over

funktionaliteten i portalen, for også

den kan forbedres sidenhen. Det

er kun de allermindste grænseændringer,

som ikke er medtaget – og

vi har også lagt vægt på, at når det

gjaldt byområder, var det vigtigt at

få grænsen præcis, mens det ikke

gjorde så meget i moser. Alle ændringerne

er dokumenterede med

henvisning til kilde, så man kan altid

komme videre med arbejdet.


Byggeklodserne er ejerlav – her fra Karl-Erik

Frandsens atlas. De kan være delt i flere dele,

men hører normalt sammen, når det gælder deres

tilhørsforhold til f.eks. et sogn.

Søgning på landsbyer med endelsen –løse. De fleste

ligger i klumper på Fyn og Sjælland.

Dette er ikke i DigDag, men i OIO – hvor går grænsen?

Her kan man se administrative tilhørsforhold, som de er i dag.

Det må understreges, at det, som

projektet fik penge til, var den forskningsmæssige

side. Men borgeren

og især slægts- og lokalhistorikerne

vil have glæde af portalen, hvor

man kan finde et steds administrative

tilhørsforhold tilbage til 1660,

en kommunes udstrækning over tid

og så videre. Man kan få oplyst et

stednavns oprindelse og stavemåde

gennem tid – eller se, hvor der

findes byer, hvis navn ender på

–løse. Endelig er der mulighed for

at lave dobbelte forespørgsler, så

man kan sammenligne resultaterne

på skærmen.

Der er også mulighed for at downloade

kort og oplysninger til brug

på egen pc. For de fleste korts ved-

kommende kræver det specielle

programmer. Hvis man har en

god ven i kommunens tekniske

forvaltning, kan han være til megen

hjælp, for alle kommuner har

sådanne programmer. En forsker

kan f.eks. lægge oplysninger fra

Danmarks Statistik ind på kortet,

eller man kan tage databasen over

folketællingen i 1801 og se, hvor

der bor folk, som hedder Rasmus.

Navnet er meget ulige fordelt, kan

jeg fortælle jer.

Endelig er det muligt at skrive sine

egne applikationer på sin egen

hjemmeside og lægge dem uden

på, så man bruger DigDags databaser

skjult under f.eks. Arkibas.

Hvis man i sin Arkibas-indtastning

15

Ullerslevs sogns udstrækning 1880. Man kan også

vælge at få vist sognet med nabosogne, eller få alle

data omkring sognet ved at trykke på knapperne

til højre.

En søgning på kommuner 1860 – og med tilsvarende

kort som baggrundskort. Lokalkendte kan

se, at Lammefjorden ikke er blevet udtørret, mens

Sidinge Fjord nord herfor er blevet det.

bruger stedkoordinater (som der

lægges op til), ejerlav eller sogne

til angivelse af den geografiske

placering, vil man kunne udnytte

DigDags kort som basis for

søgninger. Statens Arkiver har

således planer om at integrere

DigDag i Daisy.

DigDag er ikke færdig, men bevillingen

er det. For at sikre dets vedligehold

og forbedring fortsætter

de interesserede parter i et nyt konsortium,

men med Statens Arkiver,

Københavns Universitet (indtil videre)

og Kort & Matrikelstyrelsen

som de tre hovedansvarlige. Statens

Arkiver står for den eksterne

kontakt.


Fælles magasin

for museer og arkiv i Aalborg

Af Flemming Nielsen, arkivar, Aalborg Stadsarkiv

Aalborg Stadsarkiv, KUNSTEN og

Nordjyllands Historiske Museum

har for nylig (5. oktober) holdt indvielsesfest

i den nye fælles magasin-

og værkstedsfacilitet, som har

fået navnet Samlingshuset Vang

Mark. Huset ligger i Vestbjerg nord

for Aalborg, 15 minutters kørsel fra

byens centrum. Bygningen omfatter

omkring 700 m 2 værksteder, kontorer,

garage og centralt fordelingsrum

og frem for alt 3800 m 2 lagerplads

fordelt på fem haller, hvoraf

de tre har mezzaniner. Magasinet

omfatter fem klimazoner, således

at både arkivalier, kunst og museumsgenstande

kan opbevares efter

de forhold, der lige nu opfattes som

de bedst mulige.

Behovet for nyt magasin med mere

plads opstod i første række i kølvandet

på kommunalreformen i 2006,

hvor Aalborg Stadsarkiv overtog

ansvaret for ca. tre hyldekilometer

arkiv fra tre kommuner, Nibe, Hals

og Sejlflod, der indgik i den nye

Aalborg Kommune. Disse tre kilometer

ekstra arkiv var der ikke taget

højde for i Stadsarkivets planer. På

samme tid var der også øget pres

på Nordjyllands Historiske Museums

magasiner efter fusioner med

mindre museer i Hals, Hadsund og

Hobro. Da NHM og Stadsarkivet i

forvejen delte et større magasin, var

tanken om at gøre noget i fællesskab

ikke fjern. KUNSTEN (tidligere

Nordjyllands Kunstmuseum) blev

spurgt, om de ville være med i et

fælles projekt, og de tre institutioner

nedsatte en arbejdsgruppe, der

sekunderet af en økonomimedarbejder

fra Aalborg Kommunes Skole-

og Kulturforvaltning gik i gang med

at kortlægge institutionernes fremtidige

pladsbehov. I kommissoriet for

gruppen indgik også, at det skulle

undersøges, hvilke økonomiske

ressourcer der samlet set blev brugt

på opbevaringsformål, og i hvor høj

grad disse midler kunne finansiere

en ny, fælles facilitet.

Efter omfattende overvejelser og

studier, hvorunder gruppen også

besøgte nye magasiner andre steder

i landet for at lade sig inspirere

(Fællesmagasinet i Vejle, Nationalmuseet

og det kulturhistoriske museum

i Ribes dengang nybyggede

supermoderne magasin), afleveredes

i 2008 en rapport til kommunens

Skole- og Kulturforvaltning.

I den var beskrevet, hvad behovet

var, og det blev sandsynliggjort, at

16

Samlingshuset Vang Mark.

man kunne forrente et lån, der inden

for den eksisterende bevillingsramme

kunne dække opførelsen af

magasin og værksteder til de tre

institutioner. Der var vel at mærke

tale om faciliteter, som var store

nok til at dække behovet i forudseelig

fremtid.

Det blev meget hurtigt klart, at

Aalborg Kommune ikke ville lade

institutionerne lånefinansiere opførelsen,

og der måtte derfor tænkes

i alternative baner. Det betød, at

den såkaldte OPP model (Offentligt

Privat Partnerskab), som gennem en

årrække har været meget anvendt i

udlandet, men ikke har været brugt

særlig meget i Danmark, blev bragt

i spil af den politiske ledelse i forvaltningen.

De tre institutioner fik

at vide, at hvis projektet skulle

blive til noget, kunne det kun ske

som Offentligt Privat Partnerskab.

Til gengæld stillede forvaltningen

både juridisk, byggeteknisk og

økonomisk ekspertise til rådighed

til at forberede det meget komplicerede

forløb, OPP-projekter skal

gennemføres i. Det skal læserne her

i øvrigt ikke trættes med detaljerne

i, men det skal blot konstateres, at

samarbejdet mellem de tre institu-


Lift i magasin.

tioner og kommunens repræsentanter

gennem hele det efterfølgende

forløb var helt uden knaster og

viste, hvor langt man kan nå, og

hvor meget man kan overkomme,

når der er velvilje fra alle parter.

Det lykkedes at få gennemført et

EU-udbud i løbet af 2009-10, både

af den rådgivning, som kræves i

OPP-sammenhæng og derefter af

selve projektet.

Forløbet medførte, at de tre institutioners

repræsentanter måtte

gennemarbejde en meget omfattende

og præcis analyse, hvor slutproduktets

funktionalitet var nøje

beskrevet, således at de byggekonsortier,

der bød på projektet, kunne

udforme deres vision for, hvordan

opgaven kunne løses. Det var en

lidt speciel måde at arbejde på, fordi

arbejdsgruppen ikke skulle forestille

sig, hvordan bygningen skulle

se ud, men netop kun, hvordan den

skulle fungere. Den forholdsvis

langvarige administrative proces i

forbindelse med udbuddet gjorde,

at de tre institutioner fik god tid til

at overveje funktionaliteten, og det

viste sig, at det var fremmende for

kvaliteten af slutproduktet, at alle

tænkte sig godt om.

For at gøre en lang historie kort:

De tre institutioner brugte i forvejen

tilsammen lidt under 2 mio. kr.

om året på husleje og drift af opbevarings-

og værkstedsfaciliteter.

Det var det beløb, Aalborg Byråd

satte som ramme for, hvad den årlige

omkostning til en ny facilitet

måtte være. Det var derfor også den

beløbsramme, som blev anvendt i

udbuddet sammen med den ovenfor

nævnte funktionsbeskrivelse med

krav til kapacitet og klimastyring.

Af de indkomne bud på projektet,

valgtes i slutningen af 2010 et

lokalt entreprenørselskab, TL Byg,

der havde udarbejdet et projekt,

der i alle forhold kunne leve op til

kravene. I marts 2011 blev første

spadestik taget, og 1. november 2011

kunne de tre institutioner påbegynde

indflytningen i det nye hus.

Huset rummer seks faste arbejdspladser

til Nordjyllands Historiske

Museums arkæologer, kontor til

samlingsinspektør og konservator,

et dobbeltkontor til Stadsarki-

17

vets fotograf og en kommunal

arkivmedarbejder, et stort registreringsrum

med fire pladser, hvoraf

arkiv og museum råder over to hver

til registratorer, træværksted, konserveringsværksted

med laboratorium,

vådrum til forskellige formål

og et desinfektionsrum, hvor både

arkivalier og museumsgenstande,

der er angrebet af skadedyr, svamp

eller andet, kan desinficeres inden

magasinering. Dertil kommer

køkken, frokoststue, møderum og

bade- og toiletfaciliteter. Der er

også indbygget opvarmet garage

med lagermulighed for pap og pakkemateriel

og forskellige andre

rum. Som noget specielt er der også

indrettet et studierum, hvor brugere

kan bestille plads, hvis de vil studere

genstandssamlinger eller gennemgå

større mængder af arkivalier.

Det er en værdifuld forøgelse

af mulighederne for at arbejde med

de tre institutioners samlinger.

Studierummet vil, når det er i brug,

være overvåget af personale.

Men det vigtigste af det hele er

naturligvis opbevaring af museumsgenstande,

kunst og arkiva-


lier. Magasinet omfatter et tørmagasin

til jordfundet metal, hvor

luftfugtigheden holdes på 10%

RH. Der er to frostrum til fotos,

hvor det ene bruges til opbevaring

af nitratnegativer, det andet

til acetatnegativer og farvefotos i

forskelligt materiale (dias, negativer

og film). Her holdes temperaturen

på -5 grader Celsius og

luftfugtigheden på 30% RH, og i

nitratrummet findes en brandlem,

der vil falde ud, hvis der opstår en

eksplosiv brand i nitratmaterialet.

Der findes desuden et magasin til

glaspladenegativer, plastfilm og

EDB-materialer, hvor temperaturen

holdes konstant på 14 grader

og luftfugtigheden på 40% RH. Ud

over disse specialmagasiner findes

der så fem haller med det, vi kalder

basisklima. Disse haller er højisolerede

i vægge og loft, men ikke

mod jorden. Det betyder, at vi ikke

behøver opvarmning af rummene,

da jordtemperaturen, som i Danmark

altid ligger på 8-9 grader,

breder sig fra gulvet op i rummene.

Gulvene virker så som køleelement

om sommeren og som varmegiver

om vinteren. Den eneste klimatisering,

der så er nødvendig, består

af fugtstyring, hvor der holdes en

Samlingshuset Vang Mark, interiør.

konstant luftfugtighed på omkring

50% RH. I de fem haller opbevares

alt det, som de tre institutioner har,

der ikke behøver specielle opbevaringsforhold.

For Stadsarkivets vedkommende

betyder det, at der er 16

hyldekilometer kompaktreolsystem

til arkivalier og 250 af i alt 1.450

pallepladser i et pallereolsystem

samt plads til et meget stort antal

tegninger og planer i grafikreoler.

Der er også plads til omkring

200.000 museumsgenstande i forskellig

størrelse, 3.000 m 2 malerigitre

og et stort antal skulpturer og

anden kunst. Dele af magasinet er

forsynet med kompaktreoler i fuld

højde, og til betjening af dem råder

vi i fællesskab over en personlift og

en rækketruck. Alt i magasinerne

kan transporteres på hjul, og hele

bygningen er beregnet på det. For

institutioner, der ellers er vante til

kringlede gange, trapper og i nogle

tilfælde svært tilgængelige kælder-

og loftsrum er det fantastisk, at vi

ikke behøver belaste rygge og ben

længere.

Institutionernes pladsbehov er blevet

dækket indtil videre. Hvis vi

af forskellige årsager får behov for

mere plads, har vi i vores kontrakt

18

med bygningens ejer fået indføjet,

at vi kan få bygget op til 50%

mere magasin, hvis vi beslutter det

inden for fem år. Det hele koster

indtil videre det beløb, som de tre

institutioner før betalte i de gamle,

nu ophørte lejemål. Og frem for

alt: Det hele er moderne, bygget

til formålet, og der er lige nu ikke

bedre rammer for opbevaring noget

sted i Danmark. Det var hovedformålet

med vores projekt, og det

er lykkedes.

Men vi har en ekstra gevinst. I kraft

af de arbejdspladser, der nu findes i

en fælles facilitet, har de tre institutioners

medarbejdere mulighed for

at inspirere hinanden og indgå i nye

samarbejder på tværs af institutionerne.

Vi har gennem mange år haft

et godt og gensidigt inspirerende

samarbejde i de kulturhistoriske institutioner

i Aalborg. Det har også

været en forudsætning for, at vi har

kunnet gennemføre det fælles magasinprojekt.

Det samarbejde kan

vi nu fortsætte og udvikle i nye

rammer. Vi synes kort sagt, at vi

har fået et rigtig godt resultat af de

anstrengelser, vi har gjort os, siden

vi begyndte at snakke om et nyt

fællesmagasin i 2006.


Arkivportræt nr. 13

Arkivet uden fødselsdato

Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

På biblioteket på Ludvig Feilbergs

Vej i Århusforstaden Åby holder

Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

til. Det har det gjort siden opførelsen

af det nye bibliotek i 1970, hvor

man flyttede fra det gamle bibliotek.

Biblioteket blev bygget i forbindelse

med den store kommunesammenlægning

i 1970, hvor sognerådet

i Åby Kommune ønskede at

tømme kommunens kasse, inden

den lille kommune blev opslugt af

den store Århus Kommune. Sognerådet

valgte at investere pengene i

et nyt og flot bibliotek til bydelens

borgere, så man kunne sikre, at man

fik glæde af pengene, frem for at de

forsvandt i den store kommunes

pengekasse. Åby havde i forvejen

et bibliotek, men det var ikke stort

og tidssvarende nok.

Det var på Åbys gamle bibliotek,

at lokalarkivet så dagens lys, da en

bibliotekar på stedet med lokalhistorisk

interesse indsamlede materiale

fra lokalområdet. Hvilket

år arkivet blev oprettet, vides ikke

med sikkerhed, men nogle steder

bliver året 1971 nævnt. Det er

dog ikke usandsynligt, at arkivet

allerede før 1971 begyndte i det

gamle bibliotek.

Åby er på grund af dens beliggenhed

ved Århus Å en forstad med

megen industri, industrikvarter

og med mange funktionær- og arbejderboliger.

Arkivet er derfor

nærmere et byarkiv end et landsbyarkiv,

hvilket også ses i dets samling,

som primært består af foreningsarkiver,

fagforeningsarkiver

m.m. Arkivets beliggenhed i biblioteksbygningen

har gennem årene

været et plus for arkivet i forhold til

arkivets synlighed for bydelens indbyggere.

Man har kunnet udstille

i bibliotekets forhal og er på den

måde kommet ud til flere mennesker.

Biblioteket er med fuld kælder og

huser en mængde aktiviteter, bl.a.

en ungdomsklub, skydebane, bordtennisklub

og ikke mindst magasin

for Plakatmuseet i Århus m.m.

Arkivet i Åby-Åbyhøj indgår i

arkivsamarbejdet i Århus Kommune,

hvor der i alt er 22 arkiver

samt det nyoprettede stadsarkiv.

19

Åbyhøj Haandværker- og

Borgerforenings formål

var at fremme oplysningen

blandt foreningens medlemmer

og at varetage deres

tarv og interesser. Men der

var også sociale arrangementer

som den årlige

sommerudflugt. Stedet er

desværre ukendt. Foreningen

blev oprettet i 1921

og nedlagt igen i 1939.

Billedet er formentlig fra

foreningens første sommerudflugt

i 1921.

De 22 arkiver har tilsammen et

årligt driftsbudget på ca. 130.000

kr. De århusianske lokalarkiver

er delt op i tre sektioner på grund

af kommunens størrelse og biblioteksstrukturen,

en nord-, en syd-

og en vestsektion. Siden 1991 har

Niels Løgager Nielsen været arkivleder

i Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske

Arkiv, og gennem alle årene har et af

hans indsatsområder været at skaffe

arkivet bedre lokaleforhold. Man

har tidligere kun haft et lille kontorlokale,

hvor der ikke var plads til

mere end en eller to arbejdende ad

gangen. Dette har blandt andet medført,

at arkivet i mange år ikke har

haft andre end Niels Løgager Nielsen

og en frivillig hjælper til at stå

for arkivarbejdet. Efter at bibliotekerne

i Århus Kommune har været

igennem en omstrukturering, har

arkivet i Åby fået mulighed for at

inddrage et af bibliotekets kontorer

og har dermed fået dobbelt så megen

plads. De nye pladsforhold åbner nu

for, at arkivet kan få flere frivillige til

at hjælpe med registreringsarbejdet,

og man har på nuværende tidspunkt

tre under oplæring.


Silkeborgvej, formentlig omkring 1910. Vejen blev anlagt i

1854 og gik tværs gennem sognet. Anlæggelsen var en medvirkende

årsag til, at den gennemkørende trafik blev ledt uden

om Åby, der i dag ligger som en enklave med et næsten intakt

landsbymiljø kun tre kilometer fra Århus. Det er mælkehandler

Søren Sørensen (kaldet Pylle Søren) på vognen.

Bygningen til højre er Åbyhøj Brugsforening, stiftet 1909.

Bag Åby-Åbyhøj arkivet står, som

så mange andre steder i Danmark,

en meget velfungerende forening

med ca. 450 medlemmer. Foreningen

står bag forskellige arrangementer

i løbet af året. Det er kun

ganske få af de århusianske lokalarkiver,

der har en lokalhistorisk

forening i ryggen.

Særlige skatte i arkivet

Det har især været sværindustri, der

har præget Åby-området, blandt

andet med jernstøberier og en blikvarefabrik.

Af samme grund har

bydelens indbyggere hovedsagelig

været funktionærer eller tilhørt arbejderklassen.

Dette afspejler sig

også i arkivets samlinger, som indeholder

en del foreningsarkiver med

udspring i arbejderbevægelsen.

Arkivet har dog også andet materiale,

man har f.eks. ejendomsvurderingsprotokoller,

der dækker perioden

1903-1936. I disse protokoller

kan man finde oplysninger omkring

huse i Åby og deres tidligere ejere.

Protokollernes oplysninger har

arkivet fået tastet ind i en database,

så de er nemme og hurtige at slå op

i, hvilket er meget populært blandt

arkivets brugere.

Til den lidt sjovere del af arkivets

samling hører en regnskabsbog fra

en husmand i Åby. Han havde siden

1864 og frem til 1882 ført alle sine

udgifter ind i sin lille regnskabsbog.

Ved at kigge nærmere på husmandens

bogførte udgifter kunne arkivleder

Niels Løgager Nielsen følge

udviklingen i husmandens liv. Bl.a.

kan man følge hans mors sygdom,

som han søger at lindre ved køb af

vin og andre helbredelsesmidler. Han

indvælges også i sognerådet, hvilket

fremgår af hans indkøb af finbrød, da

sognerådet forlægger mødet i hans

hjem. Desuden kan man også følge,

da han gifter sig med sin husholderske

og se udgifterne til bryllupstøj.

Niels Løgager Nielsens arbejde med

husmandens regnskabsbog viste

også dennes flytteaktivitet samt de

mange skift i hans arbejdsliv, hvor

han ernærede sig som daglejer, fisker,

sivmåtte-fletter, fiskehandler i Århus

og købmand i Herskind. Arbejdet

med husmandens liv har udmøntet sig

i en artikel, som bliver bragt i næste

20

A/S Blikvarefabrikken

Åbyhøj blev startet i 1903

i Århus, men flyttede 10 år

efter til Åbyhøj. Fabrikken

var et typisk eksempel

på de århusianske virksomheder,

der flyttede

uden for Århus på grund

af pladsmangel. Fabrikken

beskæftigede mange mennesker,

især kvinder, som

det ses på dette billede fra

omkring 1924.

nummer af Århus Stifts Årbøger.

Ud over sin samling af arkivalier

har Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske

Arkiv en billedsamling på ca. 3.000

billeder. Alle arkivets billeder er

scannet ind, hvilket de blev i forbindelse

med, at man for nogle

år tilbage havde en langtidsledig

grafiker, der fik til opgave at scanne

hele arkivets billedsamling. Men

selv om billederne er scannet, mangler

en stor del af dem stadig at blive

registreret i Arkibas. Det er dog

meningen, at de to nye frivillige

skal tage sig af at registrere billederne.

Arbejde og udgivelser

Arkivet er ved flere lejligheder,

via sin store viden om lokalområdets

historie, blevet bedt om hjælp

i forbindelse med projekter i Åby

og Åbyhøj. Senest har arkivet

rådgivet om brugen af sognerådsarkiver

i forbindelse ned klarlægning

af ejerforholdet omkring en

fjernvarmebygning, som det lokale

fællesråd og kulturhusgruppe lige

nu forsøger at redde fra et salg.


Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkivs

lokale på Åby Bibliotek. For nylig

blev en væg midt i lokalet revet

ned, så lokalet nu er dobbelt så

stort som oprindeligt.

Her ses arkivleder Niels Løgager

Nielsen i færd med at ordne nogle

af arkivets arkivalier.

Ved hjælp af oplysninger i de gamle

sognerådsdokumenter kunne det

påvises, at fjernvarmebygningen i

sin tid var opført privat på en lejet

grund for en symbolsk betaling.

Om oplysningerne får indflydelse

på salget, er endnu uvist.

Det er ikke kun projekter som det

nævnte, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske

Arkiv og Forening bruger tid

på. De har takket være arkivets og

foreningens velvillige og frivillige

folk hvert år sørget for at udgive

en kalender. Det har stået på siden

1991 med en enkelt undtagelse året

efter. Kalenderen bliver solgt i ca.

900 eksemplarer rundt om i områdets

forretninger og på arkivet. De

tidligere årgange af kalenderen har

med tiden udviklet sig til et samlerobjekt.

Man har på grund af kalenderens

succes valgt, at man ikke vil udgive

et årsskrift, sådan som mange

andre arkiver og foreninger ellers

gør det. Det har man i Åby-Åbyhøj

Lokalhistoriske Forening fravalgt,

da man i foreningen ikke mener,

at der i sognet med 12.000 indbyggere

er grundlag for at sælge en sådan

udgivelse.

I 2002 udgav man bogen “Åby og

Åbyhøj – Fra landsby til forstad”

i anledning af, at det var 100 år

I Åby Biblioteks forhal har

arkivet en opslagstavle til

nyt fra arkivet og for tiden

en lille udstilling om fodbold

i lokalområdet .

siden, at bydelen Åbyhøj fik tildelt

sit nuværende navn, mens området

tidligere blev kaldt Valby. I bogen

skildres områdets udvikling gennem

tiden fra at være en lille landsby

til at blive en forstad til Århus.

Arkivet og foreningen samarbejder

om udgivelse af kalendere og andre

arrangementer i løbet af året. Det

er f.eks. byvandringer, historiske

foredrag og en sommerudflugt samt

foreningens generalforsamling. Arrangementerne

er for foreningens

medlemmer, men der arrangeres

undertiden også møder for ikkemedlemmer.

Der er således et årligt

arrangement i samarbejde med Åby

Bibliotek. Dertil kommer arkivets

udstillinger i bibliotekets forhal.

Aktuelt er der en lille udstilling om

fodbold i lokalområdet.

21

Åby Bibliotek fra 1971, hvor man også finder

Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv.

Fakta om arkivet

Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Åby Bibliotek,

Ludvig Feilbergs Vej 7,

8230 Åbyhøj

Arkivets åbningstider:

Hver torsdag fra 16-18

undtagen juli måned.

Telefon i åbningstiden:

8940 9535

Arkivleder: Niels Løgager Nielsen

Email: nielslog@yahoo.dk

Hjemmeside: www.lokalhistoriskforening-aabyhoj.dk

Billeder:

Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv.

Foto: Rasmus Willaing Lock.


Glimt fra årsmødet 2012

Af Dorthe Søborg Skriver, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre

Park Hotel, Middelfart.

Weekenden den 6.-7. oktober

mødtes arkivfolk fra hele landet

endnu engang til SLA’s årsmøde.

Igen i år blev årsmødet afholdt på

Park Hotel i Middelfart. Et dejligt

centralt sted tæt på både offentlig

transport og motorvej, så arkivfolk

fra hele landet havde gode muligheder

for at deltage i årsmødet.

Ved ankomsten lørdag formiddag

var der allerede hektisk aktivitet

ved arkiv-bytte-centralen, hvor folk

var travlt optaget af at få læsset de

medbragte arkivalier og billeder

af. Andre tog det mere med ro og

begyndte årsmødet med formiddagskaffe

og lystig arkivsnak med

gamle bekendte og nye ansigter.

Inden kursusrækkerne blev skudt i

gang, bød SLA’s formand, Jørgen

Thomsen, velkommen og ønskede

alle et godt årsmøde.

I år bød den arkivfaglige kursusrække

på emnet Lokalarkivet og

dets medarbejdere. En kursusrække,

hvor man kunne blive klogere på,

hvordan man rekrutterer nye medarbejdere,

arkivets arbejdsopgaver

Frokostbord.

og konflikthåndtering. Lektionerne

lagde op til erfaringsudveksling og

til diskussion om emnerne.

Lørdagsindslaget var Kim Furdal

fra ISL-Lokalhistorie ved Museum

Sønderjylland i Aabenraa, som fortalte

om rekruttering af frivillige,

hvilke forventninger folk møder

op med på arkivet, og hvordan man

fastholder den frivillige arbejdskraft.

Den historiefaglige kursusrække

stod i år i turismens tegn. I denne

kursusrække, turisme, historie og

tendenser, var der lagt mindre op

til diskussion og mere op til, at man

skulle høre om turismens historiske

udvikling, hvilke tendenser der er

inden for turismen i dag, konkrete

projekter med historieformidling og

turisme og lade sig inspirere til efterfølgende

at tage hjem på sit arkiv

og springe ud i nye formidlingsformer

med turismen for øje.

Lørdagens foredrag var ved Lulu

Anne Hansen fra Syddansk Universitet

i Esbjerg. Hun fortalte om

udviklingen inden for turismen fra

22

midten af 1500-tallet til i dag, og

om hvordan historieformidlingen

har en central plads i kulturturismen

i dag.

Efter frokost og check-in på

værelserne var deltagerne igen

samlet til det fast tilbagevendende

indslag: Kort og godt. Her havde

seks talere meldt sig på banen, og

de fik hver 10 min. til rådighed. Et

tidsrum, som ikke alle havde lige

let ved at holde sig indenfor, men

ordstyrer Svend-Erik Christiansen

holdt dog som altid hård justits med

tiden.

Første taler var Doris Frederiksen

fra Herning, som fortalte om

arkivets samarbejde med Herning

Folkeblad om at formidle byens

historie i forbindelse med Hernings

100 års købstadsjubilæum i 2013.

Næste taler var Jens Birk Kristoffersen

fra Hvidebæk. Han fortalte om

sine aner fra Kelleklinte, som deltog

i Store Nordiske Krig og bidrog

økonomisk til Frihedsstøtten.


Jørgen Thomsen af lægger

styrelsens beretning ved SLA’s

63. ordinære generalforsamling.

Niels Løgager Nielsen fra Åby-

Åbyhøj fortalte om, hvordan to fotoalbum

med ukendte personer på

forunderlig vis ved arkivets mellemkomst

havde fundet tilbage i

slægtens eje, og om hvordan arkivet

fik en stor artikel om historien i

Aarhus Stiftstidende.

Jørgen Mogensen fra Dianalund

demonstrerede sin digitale byvandring

med indlagte toiletstop, hvilesteder

og klikbare punkter med

billeder og tekster samt fortalte om,

hvordan man integrerer et google

søgefelt på sin hjemmeside.

Tormod Hessel fra Birkerød fortalte

om en bogudgivelse i forbindelse

med arkivets 50 års jubilæum. Bogen

handler om de to flotte ejendomme

Magleås og Åsebakken i

Høsterkøb.

Dagens sidste taler var Henrik

Pedersen fra Toreby, som fortalte

om arbejdet med at identificere et

billede af en nedstyrtet tysk flyvemaskine

og to ukendte personer. En

historie som geografisk kom omkring

det meste af Lolland.

Generalforsamlingsdeltagere.

Kaffepause.

Efter kaffe, te, kage og naturligvis

softice blev SLA’s 63. generalforsamling

afholdt. Referatet af dette

kan ses på SLA’s hjemmeside,

www.danskearkiver.dk.

I forlængelse af generalforsamlingen

var det meningen, at arkivar

ved Kort- og Matrikelstyrelsen,

Peter Korsgaard, skulle fortælle om

databasen DigDag (Digitalt atlas

over Danmarks historiskadministrative

geografi), men Peter havde

desværre meldt afbud kort forinden.

Til alt held havde vi rigsarkivar Asbjørn

Hellum siddende i salen, og

han tilbød straks at træde i Peters

sted. DigDag er et samarbejde mellem

et bredt udsnit af Danmarks

største kultur- og forskningsinstitutioner

og skal vise de administrative

grænser i Danmark og stednavne

siden ca. 1660 og frem til i dag.

DigDag bliver gratis at benytte, og

kan bruges som selvstændig database

eller kan kobles på andre databaser.

Statens Arkiver har f.eks.

tænkt sig at koble den med Daisy,

og man kunne også forstille sig, at

f.eks. Historisk Atlas og Arkibas

23

ville kunne bruge den i forbindelse

med disse søgeportaler. Læs artikkel

på side 14 og 15 og prøv selv at

lege med DigDag på www.digdag.dk.

Efter dette improviserede indslag

fortsatte Asbjørn Hellum med sit

egentlige ærinde nemlig at fortælle

om digitalisering set fra rigsarkivarens

stol. Asbjørn Hellum fortalte,

at man i Statens Arkiver har sat

turbo på digitaliseringen af billeder

og arkivalier, bl.a. fordi det er blevet

meget billigt at få gjort i stort

kvantum eksternt. Det ses bl.a. på

siden www.arkivalieronline.dk, hvor

mange nye digitaliserede arkivalier

er lagt ud de seneste år. Fremtidens

mantra inden for formidling er begrebet

crowdsourcing eller med

andre ord brugerdrevne projekter,

hvor brugerne af en service på

samme tid bidrager til at indtaste

data. Det lyder jo som noget, vi har

praktiseret på arkiverne i mange år.

På Statens Arkiver har man også

taget dette mantra til sig, og man

vil i løbet af efteråret 2012 og

foråret 2013 lancere en ny version

af www.arkivalieronline.dk. Her

kobles arkivalieronline og Dansk


Prinsessens bastion med det hvide

vandtårn i baggrunden. Vandtårnet

var i brug fra 1909 til 1994.

Demografisk Database sammen,

og alle siderne skal indekseres med

hjælp fra brugerne, så det bliver

lettere at søge i materialet. Ud over

det, de digitale tiltag viser udadtil,

arbejder man i Statens Arkiver også

på en effektivisering af organisationen

ved hjælp af. digitalisering

af arbejdsgangene.

Efter Asbjørn Hellums indlæg

var generalforsamlingen slut, og

de fleste trak sig tilbage til deres

værelser en kort stund inden middagen.

Kl.19 blev der serveret en

lækker middag, og i løbet af aftenen

kom vi igennem en stor del

af det sædvanlige repertoire inden

for arkivsange. Mange erfaringer

og uformelle arkivsnakke blev udvekslet

over bordene, og vi blev

siddende længe og snakkede. Lidt

efter lidt trak folk sig tilbage efter

en lang og givtig dag, men en lille

flok arkivfolk fortsatte til baren,

hvor der både blev drukket stærk

spiritus og spillet hasardspil til

langt ud på natten!

Søndag fortsatte efter morgenmaden

med to lektioner i hver kursusrække.

I den arkivfaglige kursusrække

fortalte først Jørgen Thomsen fra

Odense Stadsarkiv om arkivets arbejdsopgaver,

og hvordan disse opgaver

tilrettelægges bedst. Efter en

kort pause holdt cert. coach Bjarne

Nielsen fra WIWA Coaching oplæg

og øvelser omkring konflikthåndtering.

På den historiefaglige kursusrække

var der fra morgenstunden

oplæg ved Charlotte Lindhardt fra

Herning Museum. Hun fortalte

om vigtigheden af at være synlig

på online medier, og om mulighederne

for at arbejde med turisme

og oplevelsesøkonomi med et historisk

perspektiv. Hun fremdrog

bl.a. to EU-projekter, som hun selv

havde været med til. Efter pausen

fortalte Pernille Schou fra Vejle

Stadsarkiv om Historisk Atlas. Hun

demonstrerede, hvordan det virker,

hvad kan man lægge ud, hvordan

man bruger app’en og fortalte om,

hvor mange besøgende sitet har, og

hvor stort et formidlingspotentiale

det dermed indeholder.

Da kursusrækkerne var til ende,

samledes alle, og formand Jørgen

Thomsen rundede årsmødet af.

24

Turistfører Ernst Boysen og interesserede

tilhørere, krøbet i ly i vandtårnet.

Prinsens Port.

Nogle af årsmødedeltagerne valgte

herefter at tage hjem, mens andre

deltog i et af de to eftermiddagsarrangementer.

En flok blev tilbage på hotellet for

at spise frokost og efterfølgende

høre Morten Nielsen fra Arkibas

fortælle om status for Arkibas og

SLA’s nye hjemmesidesystem.

Morten blev assisteret af Karsten

Madsen fra arkivet i Ansager, som

fortalte om at formidle ved hjælp af

QR-koder.

En anden flok tog med bus til Fredericia

for at spise et næsten autentisk

1848-soldatermåltid. Herefter

var der guidet tur på gåben i Fredericia

ved turistfører Ernst Bojsen,

som var rigtig god til at fortælle om

byens historie. Vejret drillede lidt

med regn og blæst, men heldigvis

havde Hanne været så forudseende

at tage regnslag med til alle.

Alt i alt var det et rigtigt godt

årsmøde med mange interessante

og givtige indslag og ikke mindst

mange gode kolleger at dele oplevelsen

med. Vi glæder os allerede

til næste år.


Digitale arkivalier

Blandt andet gennem en omfattende digitalisering er vi på vej

mod lokalarkiv 2.0, der kan spille en rolle i kulturturismen

og oplevelsesøkonomien. Det fremgik af Sammenslutning

af Lokalarkivers årsmøde. For nylig fejrede man i Maribo, at

sammenslutningens arkiver havde indscannet foto nummer en

million. Der indscannes årligt 250-350.000 billeder på lokalarkiverne,

hvor en stor del af aktiviteten er baseret på frivillig

arbejdskraft. Sammen med stadsarkiverne har man nu i alt over

50 millioner billeder i samlingerne. Det fremgik af formanden,

Jørgen Thomsens beretning, da Sammenslutningen af Lokalarkiver

(SLA) den 6. og 7. oktober afholdt årsmøde i Middelfart.

SLA er medlem af DFS.

Andre temaer for beretningen var:

• at Kulturministeriets tilskud til SLA er faldet fra 750.000 til

720.000 kr.

• at foreningen forhandler med Copydan om retten til at læg-

ge fotos, som er mindre 70 år gamle, på nettet.

16. august

Ny Arkivalieronline går i luften i

efteråret 2012

Fremover bliver det endnu lettere at

se og bruge arkivalier direkte på nettet

for det store antal interesserede,

der hver dag benytter arkivalieronline.dk

til at se indscannede

kirkebøger, folketællinger og andre

arkivalietyper.

Den nye version af Arkivalieronline

bliver lanceret af tre omgange

i løbet af efteråret 2012 og foråret

2013.

17. august

Skoleklasser graver i Danmarkshistorien

Elever fra folkeskolen hiver Struensees

dødsdom og Grundloven ned

fra hylderne. Et nyt undervisningstilbud

fra Rigsarkivet slår portene

op til Danmarkshistoriens højborg

- og de unge har fået smag for historien.

Det handler om Struensee, om modstandskamp

eller om kildekritik. En

SLA årsmøde

Hentet fra DFS nyhedsbrev den 24. oktober 2012

Af Flemming Gjedde, organisationskonsulent, DFS

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

række 6.-10. klasse elever føres ind

i de historiske arkivbygninger ved

Christiansborg og får - bevæbnet

med papir, pen, kopier af historiske

dokumenter og udvalgte genstande

- lov at løse mysterier fra Danmarkshistorien.

Rigsarkivets mål med de nye tilbud

er at gøre eleverne klogere på,

hvordan breve, aviser og billeder

bringer os tæt på fortidens danskere

og puster liv i historien.

Gratis undervisningstilbud med fire

temaer:

Er man klar til at dykke ned i historien,

så står Rigsarkivets undervisere

klar til at vise rundt og uddele

opgaver til eleverne - opgaver

der lægger op til, at et enkelt mysterium

skal løses.

Skoler kan allerede nu bestille Rigsarkivets

undervisningstilbud via

Rigsarkivets hjemmeside: www.

sa.dk/skole. Det er gratis, og der

kan vælges mellem fire temaer.

Forløbet varer 1-2 timer. Under-

25

Online i stedet for post

Rigsarkivar Asbjørn Hellum holdt årsmødets hovedtale. Han

fortalte om Rigsarkivets store digitaliseringsprojekt ‘DigDag’

sammen med Kort- og Matrikelstyrelsen, KU, SDU, Nationalmuseet,

Det kongelige Bibliotek og Kulturarvstyrelsen.

Her digitaliserer man alle danske kort med administrative

grænser siden 1660. Det er det første system af sin art i verden.

Digitalisering letter arbejdet betydeligt, fortalte rigsarkivaren.

Den betyder, at man kan overføre materiale via nettet i stedet

for at sende store bunker med posten. Antallet af besøgende

på arkiver/læsesale er da også kraftigt faldende. På Statens

Arkiver er antallet af besøgende faldet fra 100.000 til 35.000,

til gengæld er der årligt over 5 mio. besøgende over nettet. På

www.arkivalieronline.dk blev der i 2011 vist 292 mio. sider.

På årsmødet uddelte SLA folderen “Lokalarkiverne - Hvem

er vi?”, som DFS har givet tilskud til via Tipspulje B. Den

har været en stor succes, er blevet genoptrykt og bliver stadig

brugt over hele landet.

visningstilbuddet understøtter skolernes

læseplaner og trinmålene for

de fælles mål for folkeskolens historieundervisning.

23. august

Aargang 0 - nyt online undervisningstilbud

Et nyt interaktivt undervisningstilbud

fra Statens Arkiver vækker syv

børn fra arkiverne til live. De er alle

født i år 1900, og det har givet navn

til sitet: Aargang 0.

Mød syv meget forskellige børn

fra Danmarks historie. Breve,

skoleprotokoller, journalsager, eksamenspapirer

og meget andet vidner

om de begivenheder, der har

formet børnenes liv - og det er disse

kilder, som elever landet over får

mulighed for at arbejde med i det

nye skoletilbud fra Statens Arkiver.

Sådan kommer du i gang:

Skoler og andre interesserede kan

møde de syv børn på

www.aargang0.dk og i

e-museumsregi på www.emu.dk.


Undervisningsmaterialet henvender

sig primært til 8. og 9. klasse

samt gymnasieskolerne. Sitet og

det autentiske kildemateriale egner

sig godt til historieundervisningen

og til emner som demokrati, børns

rettigheder, uddannelse, industrialisering

og 1. verdenskrig.

26. september

Efterårets arrangementer på Fyn

og i Jylland

Statens Arkiver tilbyder i efteråret

2012 en lang række arrangementer

vest for Storebælt. En samlet liste

findes på: www.sa.dk.

13. oktober

Budding til den tyske værnemagt

Det tyske mindretal havde under

besættelsen en organisation, der

skaffede ordrer fra værnemagten til

det tyske mindretal. Nu kan organisationens

historie ses af alle.

Landsarkivet for Sønderjylland har

afsluttet et stort arbejde med ordning

og registrering af arkivalier

fra Liefergemeinschaft, det tyske

mindretals organisation for økonomisk

samarbejde med værnemagten

1940-45. I mange år har

Liefergemeinschafts arkiv henligget

helt uordnet i Landsarkivet,

hvor det optog 85 løbende meter

på hylderne. Det har længe været

et ønske at ordne og registrere

arkivet, men planerne blev først til

virkelighed, da Karen Harder Lildholdt

og Claus Jørn Lildholdt gik

i gang, efter at Claus var gået på

pension efter mange års ansættelse

på Landsarkivet.

Og nu - mange ulønnede arbejdstimer,

meget arkivstøv, mange

svampeangreb og et omfattende

flyttearbejde senere - er arbejdet

færdigt. Arkivet er ordnet, pakket,

skiltet og registreret i arkivdatabasen

Daisy.

Det viste sig undervejs, at den store

rodebunke også gemte på værdifulde

arkivalier fra mindretallets

erhvervsorganisation Deutsche

Berufsgruppen Nordschleswig og

C.G. Schumanns skibsværft i Søn-

Statens Arkiver – forkortede pressemedd. fortsat

derborg. De tre arkiver står nu til

rådighed for forskere og andre interesserede.

25. oktober

Omfattende tyveri på Statens

Arkivers læsesale

Der er gennem en årrække foregået

tyverier af arkivalier på Statens

Arkivers læsesale. Tyvene er systematisk

gået efter en bestemt type

arkivalier. Det drejer sig om Frikorps

Danmark, dokumenter vedr.

danske nazister og retsopgøret efter

krigen - emner der også de seneste

år har været genstand for stor interesse.

“Det er et ret omfattende materiale,

der er blevet stjålet, og derfor

må det være blevet smuglet ud fra

arkivet i mindre portioner”, vurderer

Rigsarkivar Asbjørn Hellum.

Ifølge Rigsarkivaren er der mange

besøgende på de forskellige læsesale

i Statens Arkiver. Der er dog

altid personale til stede og også

videoovervågning. “I sidste ende er

det et spørgsmål om, hvorvidt man

vil have åbenhed og adgang til den

arkivalske kulturarv”, fortæller han

og fortsætter: “Det er et spørgsmål

om balance mellem kontrol og tillid.

Det er muligt, at der skal strammes

endnu mere op på vores sikkerhedsprocedurer.

Det vil vi tage endeligt

stilling til, når politiets efterforskning

er slut. Så har vi mere viden

om sagen, og så kan vi bedre træffe

en fornuftig afgørelse.”

29. oktober

Henvendelser om indlevering af

materiale der kan have relation

til tyverisagen

I forbindelse med den massive mediedækning

af tyverisagen på Rigsarkivet

har det været fremme i medierne

via politiet at give frit lejde

til personer, der eventuelt mener sig

i besiddelse af arkivalier, der kan

være fjernet uretmæssigt fra Statens

Arkiver.

Statens Arkiver skal gøre opmærksom

på, at der ikke opereres med

en frit lejde ordning i den aktuelle

26

tyverisag. Hvis du sidder inde med

materiale, som du mener kan tilhøre

Rigsarkivet, vil vi bede dig kontakte

arkivleder Allan Vestergaard på

telefon 4171 7249 eller

mail: av@sa.dk.

30. oktober

Midlertidig lukning for fjernlån

af arkivalier

På baggrund af den aktuelle tyverisag

på Rigsarkivet har Statens

Arkiver besluttet at lukke for fjernlån

af arkivalier til institutioner

uden for Statens Arkiver, mens sikkerhedssituationen

vurderes.

Tyverisagen har givet anledning til,

at Statens Arkiver nu gennemgår

sikkerheden på egne og andre benyttede

læsesale grundigt. Og indtil

resultatet af denne gennemgang

foreligger, vil arkivalier fra Statens

Arkiver udelukkende kunne benyttes

på institutionens egne læsesale.

8. november

Danmarks ældste og største

crowdsourcingprojekt inden for

kulturarv fylder 20 år

Siden 1992 har Statens Arkiver arbejdet

med at digitalisere og tilgængeliggøre

arkivalier og kulturarv

via portalen Dansk Demografisk

Database. Det er Danmarks ældste

og største crowdsourcing initiativ

blandt museer og arkiver - og det

kører stadigvæk!

Databasen er skabt i samarbejde

med 954 frivillige indtastere, slægtshistoriske

foreninger og organisationer

og Dansk Data Arkiv, der

hører under Statens Arkiver. Det er

et storstilet projekt. I alt er der, indtil

videre, blevet indtastet over 15 millioner

poster fra arkivalierne i Statens

Arkiver - især folketællinger

og kirkebøger. Herved er det blevet

en hel del lettere for brugerne at

gå online og finde svar vedrørende

“fortidsdanskere” i Danmarks historie.

Dansk Demografisk database:

www.ddd.dda.dk

Læs pressemeddelelserne i fuld

længde på www.sa.dk/presse.


En glædens dag

Markering af Arkibas-billede nr. 1.000.000

Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Foto: Jan Knudsen, Folketidende

Arkivleder Finn Hansen-Løj modtog diplomet fra SLA’s formand, Jørgen Thomsen, mens 10 af arkivets frivillige

medarbejdere så til.

Den 4. oktober var der fest i det

lokalhistoriske arkiv i Maribo.

Med lagkage og perlende vin blev

det markeret, at arkivet i maj i år

lagde billede nr. 1.000.000 op på

den fælles Arkibas-server i Kolding,

og arkivet fik samtidig overrakt

præmien fra SLA og Arkibas:

Et diplom, et gavekort på 1.000 kr.

til SLA- eller Arkibas-kurser og en

købmandskurv med lækkerier til

deling.

Det lokalhistoriske arkiv i Maribo

har til huse i gode lokaler på det

idylliske gamle rådhus på Torvet

i Maribo, hvor jeg selv for 50 år

siden sugede til mig fra bøgernes

verden. Her var nemlig byens bibliotek,

og uden for døren til det, der

nu er arkivets lokaler, var folketingsvalglisterne

hvert år fremlagt

til gennemsyn – alt for spændende

for en lille knægt til at gå forbi, så

jeg vidste altid, hvornår lærerne

havde fødselsdag!

De 10 frivillige, som sammen med

arkivleder Finn Hansen-Løj var

mødt op for at passe arkivets åbningstid

(!) og festligholde dagen,

fortsætter de gamle traditioner med

at stille ordnet materiale til rådighed

til fordybelse, sådan som stiftsbiblioteket

gjorde det for mange år

siden. Det kan der ikke siges nok

godt om, og jeg glæder mig til inden

så længe at aflægge et nyt besøg på

arkivet i den by, hvor jeg voksede

op. Der var masser af spændende

ting på væggene – og selvfølgelig

meget mere i magasinerne.

Den lokale avis, Folketidende,

ugeavisen Lollands-Posten og

månedsmagasinet Lokalnyt Lolland

dækkede alle tre præmieoverrækkelsen.

Danmarks største fotoalbum

Både i Maribo og i landets øvrige

lokalarkiver kører scanningsarbejdet

i øvrigt videre med utrolig

27

hast. Mere end 110.000 billeder er

lagt på serveren i Kolding siden

slutningen af maj, og måler man

fra begyndelsen af marts, er vi

tæt ved 200.000 billeder. Fortsætter

arkiverne arbejdet med samme

hastighed, vil en forøgelse på årsbasis

med 300.000 billeder være

helt realistisk. Ingen andre institutioner

eller institutionsgrupper

gør billeder klar til internettet med

samme hast som lokalarkiverne, og

tal fra de igangværende forhandlinger

med CopyDan om publicering

af billeder på nettet tyder på,

at betegnelsen Danmarks største

fotoalbum vil være helt rammende,

når Arkibas.dk går i luften.

Den store indsats, der gøres i Maribo

og i de 541 andre Arkibasarkiver,

for at tilgængeliggøre billeder

fra arkivernes samlinger fortjener i

den grad at komme ud på nettet, så

alle interesserede kan søge i albummet.


Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Søg på arkiv/link til arkivvejviseren

Den elektroniske arkivvejviser (www.arkivvejviser.dk og www.arkivvejviseren.dk) er udvidet således,

at man nu også kan søge på arkiv.

Søg på arkiv/link til arkivvejviseren

Det er også muligt at indsætte et link til arkivvejviseren fra f.eks. sit arkivs hjemmeside. Man kan

enten downloade knappen og selv indskrive et link på sin hjemmeside, eller man kan indsætte den

viste kildetekst, der både laver knap og link.

Hvor der står kommunenr., indsætter man i stedet sit kommunenummer.

28

IT-brugervejledning

Arkivvejviser


Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

I foråret 2011 genoptog SLA efter en pause opgaven at indberette statistiske oplysninger til Rigsarkivet.

Det benyttede en stor del af arkiverne sig af, og i alt 308 besvarelser indgik i statistikken; et

tal, som skal blive betydeligt større, når vi i starten af 2013 gennemfører undersøgelsen for år 2012.

Denne gang bliver undersøgelsen nemlig elektronisk, og det er planen, at der vil være åbent for indtastning

i perioden 2. januar til 22. februar 2013. Data skal afleveres til Rigsarkivet senest den 1. marts.

I løbet af december 2012 vil alle SLA’s medlemsarkiver modtage en mail med et individuelt link til

undersøgelsen. Indtastningssiden ser således ud:

Der vil være en hjælpetekst til de felter, hvor man skal indtaste data, og har man yderligere spørgsmål

til undersøgelsen, kan man kontakte SLA. Der tages forbehold for ændringer i skærmbilledets udseende.

For de arkiver, der tidligere har deltaget i undersøgelsen, er det muligt at se tidligere års data:

29

IT-brugervejledning

Rigsarkivets

kulturstatistik


SLA’s nye modtagelseserklæring

Af Dorthe Søborg Skriver, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre

I SLA regi er der et udvalg, som et

stykke tid har arbejdet med at udarbejde

en opdateret version af den

gule håndbog til SLA’s nye hjemmeside.

Et lille, men vigtigt, hjørne

af dette arbejde ligger nu klart og

er blevet godkendt i SLA’s styrelse,

nemlig en modtagelseserklæring.

SLA har ikke tidligere haft en standard

modtagelseserklæring, men

behovet har vist sig at være højaktuelt

specielt set i lyset af de ophavsretssager,

som nogle arkiver

har været indblandet i de senere år.

I denne modtagelseserklæring, som

nu foreligger, har vi forsøgt at tage

højde for alle de tænkelige problemstillinger,

som gør sig gældende

i forbindelse med afleveringer til

arkiverne. Flere overvejelser har

været i spil, og her skal blot nævnes

nogle få, som afspejles i modtagelseserklæringen.

For det første mener vi fra SLA’s

side, at man principielt set ikke

bør tage imod materiale, med mindre

man får lov til at kassere eller

Giver:

Modtagelseserklæring

videregive det. Dermed sikrer vi,

at materiale, som hører hjemme

andre steder i landet, kan videregives

dertil, og desuden undgår vi

at brænde inde med uønsket materiale

som f.eks. gamle ugeblade, broderede

skriftsteder og folks samlede

skønlitterære bogsamling. Giverne

skal naturligvis have tilbud om at få

materialet retur, hvis vi ikke ønsker

at indlemme det i vores samlinger,

og derfor er det vigtigt at få givere

til at tage stilling til dette i forbindelse

med en aflevering.

For det andet er det vigtigt i forbindelse

med modtagelse af materiale

at have fuldstændig klare linjer

i forhold til, hvad arkivet må bruge

materialet til. I modtagelseserklæringen

har vi formuleret nogle punkter,

som naturligvis tilgodeser arkivet i

vid omfang, men skulle giver betinge

sig noget andet, er der mulighed for

– under særlige aftaler – at aftale

noget andet, end denne standarderklæring

lægger op til. Dette felt

kan også bruge til evt. aftaler om

specielle klausuleringer.

Navn:_________________________________________________________________________________

Adresse:_______________________________________________________________________________

Postnr. og by:___________________________________________________________________________

Tlf.:________________________ E-mail:____________________________________________________

Modtaget som (sæt X): Gave ____ Lån ____ Depositum ____

Afleveringens indhold udfyldes på bagsiden.

Arkivet forbeholder sig ret til at kassere i eller videregive materialet. Ønskes eventuelt kasseret materiale

retur? (sæt X) Nej ____ Ja ____

Undertegnede overdrager herved ovenstående materiale til [Indsæt arkivets navn]. Ved overdragelsen får

[Indsæt arkivets navn] ret til at opbevare materialet, ret til at producere digitale kopier samt ret til at

overføre materialet til nye opbevaringsmedier.

Efter overdragelsen har arkivet desuden ret til:

at benytte materialet til egne udstillinger og i egne publikationer.

at digitalisere materialet og anvende det til egne udstillinger og i egne publikationer, på egen

hjemmeside, samt i databaser på internettet med adgang til arkivets registreringer og i fremtidige

formidlingsmedier benyttet af arkivet.

at overdrage/sælge kopier af materialet til tredjemand, herunder andre arkiver og kulturinstitutioner.

Ved brug af materialet skal det altid fremgå, hvem der har ophavsretten til materialet, hvis denne er kendt,

uanset om det er [Indsæt arkivets navn] eller tredjemand, der anvender materialet. For materialet gælder i

øvrigt de samme regler, som for offentlige arkiver i henhold til arkivloven.

Evt. særlige aftaler, herunder om ophavsret:

Journalnr.:

Der gøres opmærksom på, at givers navn, adresse og andre givne oplysninger bliver gemt i arkivets interne

registreringssystem, og ikke bliver offentligt tilgængelige.

Giveren/overbringeren af ovennævnte materiale bekræfter med sin underskrift at have ejendomsret eller fuld

råderet over materialet ved overdragelsen til [Indsæt arkivets navn], og at giveren er indforstået med

ovenstående.

Dato _________________ Givers underskrift _______________________________________

På arkivets vegne kvitteres hermed for modtagelsen ___________________________________________

30

For det tredje gør vi i modtagelseserklæringen

opmærksom på,

at vi registrerer giverne i Arkibas.

Dette gør vi naturligvis for at sikre

os, at vi overholder persondataloven,

som regulerer elektronisk

behandling af personoplysninger,

og som bl.a. foreskriver, at personer

udtrykkeligt skal give tilladelse til

registreringen.

SLA opfordrer alle arkiverne til

at bruge den nye modtagelseserklæring

ved alle former for afleveringer

på arkiverne. Modtagelseserklæringen

er en standarderklæring

og kan naturligvis tilpasses, så den

afspejler lokale forhold.

Modtagelseserklæringen kan hentes

på SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk

under menupunktet

Råd og vejledning, hvor der inden

for kort tid også vil kunne findes en

vejledning til, hvordan modtagelseserklæringen

udfyldes.

(bagsiden)


RAL, Ribe Amts Lokalarkiver

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering

af billeder

Tid: 15. og 29. januar kl. 10:00 – 16:00

(2 tirsdage)

Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, 6818 Årre

Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: Richard Bøllund, RAL

e-mail: rib@esbjergkommune.dk eller

via www.ral.lokalarkiver.dk/kurser

Seneste tilmelding: 1. januar

Lokalarkiver i Østjylland

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering

af billeder

Tid: 18. og 25. januar kl. 10:00 – 16:00

(2 fredage)

Sted: Salen, Åby Bibliotek

Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj

Frokost: Medbring selv.

Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: Ole Linå Jørgensen

e-mail: ole.linaa.joergensen@privat.dk

Tlf.: 2024 5180

Seneste tilmelding: 11. januar

Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke

Modulkursus 2, dag 2: Særsamlinger og indsamlingsprojekter

Tid: 26. januar kl. 09:30 – 16:00 (lørdag)

Sted: Rask Mølle Skole

Skolebakken 3, Rask Mølle

Pris: Gratis for medlemmer af Hedensted Kommunes

Lokalhistoriske Samvirke

300 kr. for SLA og ODA medlemmer

500 kr. for andre

Frokost: Medbragt madpakke og drikkevarer

Tilmelding: Karsten Bjerreskov

Helst e-mail: karsten@bjerreskov.com

ellers tlf.: 2299 5597

Seneste tilmelding: 18. januar

31

LASA, Sydøstdanmark

Modulkursus 2: Modtagelse og registreringsarbejde

med de skrevne arkivalier

Tid: 6. og 20. februar kl. 10:00 – 16:00

(2 onsdage)

Sted: KulturArkaden

Sydhavnsvej 6, Vordingborg

Pris: 400 kr. for medlemmer af LASA

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: Else Gade Gyldenkærne

e-mail: eg@museerne.dk

Tlf.: 2277 6231

Seneste tilmelding: 30. januar

SLA Fyn

Modulkursus 4, dag 2: Formidling af arkivets viden

Tid: 2. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag)

Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole

Vesterågade 60, Nr. Broby

Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn

300 kr. for SLA og ODA medlemmer

500 kr. for andre

Tilmelding: Hans Odde Poulsen

e-mail: hansodde@gmail.com

Tlf.: 2536 3129

Seneste tilmelding: 21. februar

SLA Fyn

Modulkursus 3, dag 1: Modtagelse, håndtering og

registrering af billeder

Tid: 2. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag)

Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af:

Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt

• de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

Fortsættes på side 32.

Ret til ændringer forbeholdes.


Kursustilmelding skal ske til de enkelte udbydere – gerne pr. e-mail med følgende oplysninger:

Kursistnavn(e) – e-mailadresse(r) – telefonnr.

arkivets navn – arkivets LHA-nr. – evt. e-mailadresse

Bemærk endvidere, at de enkelte kursusudbydere har forskellige forplejningsmåder og forskellige afregningsmetoder.

Arkivuddannelsen udbydes af:

Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt

• de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder.

32


fortsat

Paraplyen, Lokalsamvirket i Kalundborg

Kommune

Modulkursus 1: Arkivadministration

Tid: 6. og 13. marts kl. 10:00 – 16:00

(2 onsdage)

Sted: Raklev Sognegård

Elledevej 57, Kalundborg

Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: Anne Christensen

e-mail: anvil@mail.dk

tlf.: 5885 5173

Seneste tilmelding: 26. februar

Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling

Tid: 8. og 15. april kl. 10:00 – 16:00

(2 mandage)

Sted: Alhuset Kibæk

Kastanie Allé 27, Kibæk

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA sekretariatet

e-mail: kd@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 2. april

LASS, Sønderjylland

Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af

billeder

Tid: 13. og 14. april kl. 09:00 – 15:00

(lørdag/søndag)

Sted: Landsarkivet for Sønderjylland

Haderslevvej 45, Aabenraa

Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS

600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Afregning: Kontant ved kursusstart

Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS

e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk

Seneste tilmelding: 29. marts



Se kursusprogrammer, udsendt sammen med dette medlemsblad.


Centrale Arkibas kurser i SLA sekretariatet, Andkærhus, Vejle:

• hold øje med www.arkibaskurser.dk.

Decentrale Arkibas kurser:

• kontakt Morten Nielsen, tlf.: 7640 1380, e-mail: mn@arkibas.dk.


Billedscanningskurser – se www.arkibaskurser.dk

Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling

Tid: 16. og 23. april kl. 10:00 – 16:00

(2 tirsdage)

Sted: Sognegården ved Sankt Lukas Kirken

Sankt Lukas Kirkeplads 1, Aarhus

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA sekretariatet

e-mail: kd@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 9. april

More magazines by this user
Similar magazines