16.07.2013 Views

Medlemsblad nr. 3 2007

Medlemsblad nr. 3 2007

Medlemsblad nr. 3 2007

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nr. 3 • September <strong>2007</strong><br />

Sikkerheds lederen<br />

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark<br />

Farligt at rode i fortiden<br />

På opdagelse i Nationalmuseets<br />

arbejde med at højne sikkerheden<br />

i gravhøje og kemiske laboratorier.<br />

Tema:<br />

Muskler & skelet<br />

47 tons kantsten<br />

på en dag<br />

Det gør virkelig ondt at have muskel-<br />

og skeletsmerter. For medarbejderen<br />

i kroppen – for virksomheden<br />

i arbejdsmiljøet og økonomien.<br />

Ikke nok med at håndværkere og arbejdsmænd<br />

i entreprenørfirmaet KPC Byg ikke<br />

længere går udasede hjem. Produktionen<br />

er også gået voldsomt i vejret.<br />

Rejselegat<br />

SSID har indstiftet et rejselegat<br />

for at forskere og andre kan hente<br />

inspiration og viden om arbejdsmiljø<br />

i udlandet.


Indhold<br />

Ind til benet<br />

af muskel- og<br />

skeletproblemer<br />

Side 8<br />

Planer<br />

kan fjerne<br />

usunde<br />

arbejdsformer<br />

Side 20<br />

LEAN – Inddragmedarbejdere<br />

og<br />

skab forståelse<br />

Side 6-7<br />

Færre løft giver<br />

mere genoptræning<br />

Side 11-12<br />

Færre kræfter på<br />

at røre og smøre<br />

Side 14-16<br />

Syv spørgsmål om<br />

sikkerhed<br />

Side 30-31<br />

Det er farligt at<br />

rode i fortiden<br />

Side 32-35<br />

Sikkerhedslederen<br />

<strong>Medlemsblad</strong> for Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark<br />

Bestyrelsen<br />

Formand<br />

Sikkerheds- og miljøleder<br />

Eva Tauby<br />

Toms Gruppen A/S<br />

Telefon 44 89 11 63<br />

Mobil 23 73 15 11<br />

eva.tauby@tomsgroup.com<br />

Næstformand<br />

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo<br />

Danmarks Tekniske Universitet<br />

Telefon 45 25 11 55<br />

olv@adm.dtu.dk<br />

Kasserer<br />

Adm. direktør Poul M. Schmidt,<br />

CRECEA A/S<br />

Telefon 87 33 11 00<br />

pms@crecea.dl<br />

Bestyrelsesmedlemmer<br />

Sikkerhedsleder Bent Harding Kristensen<br />

VELUX A/S<br />

tlf. 76 69 36 64 (direkte)<br />

bent.kristensen@VELUX.com<br />

Miljøchef Poul Chr. Jespersen,<br />

Aarhus Tekniske Skole<br />

Telefon 89 37 35 90<br />

pcj@ats.dk<br />

Regionsformænd<br />

Region Nord<br />

Miljøchef Poul Chr. Jespersen,<br />

Aarhus Tekniske Skole<br />

Telefon 89 37 35 90<br />

pcj@ats.dk<br />

Sekretariat<br />

Region Syd<br />

Sikkerhedsleder Bent Harding Kristensen<br />

VELUX A/S<br />

Telefon 76 69 36 64 (direkte)<br />

e-mail: bent.kristensen@VELUX.com<br />

Region Øst<br />

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo,<br />

Danmarks Tekniske Universitet<br />

Telefon 45 25 11 55<br />

olv@adm.dtu.dk<br />

Konferenceudvalget<br />

Sikkerheds- og miljøleder<br />

Eva Tauby<br />

Adm. direktør Poul M. Schmidt<br />

Udstillingsudvalget<br />

Sikkerhedschef Arne Nielsen<br />

Redaktionsudvalget<br />

Sikkerheds- og miljøleder<br />

Eva Tauby,<br />

ansv. efter presseloven<br />

Redaktør Peter Finn Larsen<br />

Sekretær<br />

Pernille Bruun, SSID’s sekretariat, Kongsvang Allé 25, 8000 Århus C,<br />

telefon 86 11 04 11, fax 86 11 30 97, sekretariatet@ssid.dk, www.ssid.dk<br />

Næste nummer af Sikkerhedslederen primo december.<br />

Hjemmesideudvalget<br />

Adm. direktør Poul M. Schmidt<br />

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo<br />

Vedtægtsudvalget<br />

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo<br />

Sikkerheds- og miljøleder<br />

Eva Tauby<br />

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Peter Finn Larsen 1. november <strong>2007</strong>.<br />

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og eventuelt optages under<br />

indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning.<br />

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere,<br />

miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører<br />

i Danmark.<br />

Redaktør<br />

Peter Finn Larsen,<br />

Larsen & Partnere, Pedersborg Torv 7, 1., 4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, larsen@lapart.dk, www.lapart.dk<br />

Layout<br />

Fingerprint reklame, Postboks 241, 4200 Slagelse, telefon 23 83 84 20, michael@fingerprint.dk<br />

Tryk<br />

Rosendahls Bogtrykkeri, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N<br />

Annoncer<br />

Rosendahls Bogtrykkeri, annoncekonsulent Bente Nonbo,<br />

telefon 76 10 11 64, bn@rosendahls.dk


Rejselegat<br />

50.000 kr. til bedre arbejdsmiljø<br />

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere<br />

i Danmark,<br />

SSID, har indstiftet et rejselegat.<br />

SSID vil gerne slå et ekstra<br />

slag for at forbedre arbejdsmiljøet<br />

i Danmark – udover<br />

den indsats der ydes hver<br />

dag på danske arbejdspladser.<br />

Derfor har SSID<br />

indstiftet et rejselegat på<br />

50.000 kr., der efter motiveret<br />

ansøgning uddeles i én<br />

eller flere portioner én gang<br />

årligt.<br />

Formålet er at fremme den<br />

nationale og internationale<br />

erfaring inden for arbejdsmiljø<br />

samt tilføre nye<br />

kompetencer og ny inspiration<br />

til medarbejdere inden<br />

for miljø og sikkerhed samt<br />

sundhedsfremme.<br />

Vi hører ofte om forskere<br />

eller andre, som mangler<br />

penge til at hente inspiration<br />

og ny viden i udlandet.<br />

Eller som har brug for et<br />

tilskud til at realisere et<br />

studieophold. Eller medarbejdere<br />

som er i gang med et<br />

konkret projekt, men mangler<br />

penge til at få undersøgt,<br />

hvordan opgaven er løst<br />

i andre lande, siger SSIDs<br />

formand, Eva Tauby. Vi<br />

håber, at vores rejselegat kan<br />

være med til at give idéer og<br />

forslag til at løse en række<br />

af de udfordringer danske<br />

sikkerhedsledere står med i<br />

deres dagligdag, og hermed<br />

Fortsætter side 4<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Rejselegat på<br />

Sammenslutningen<br />

af Sikkerhedsledere i<br />

Danmark, Danmark, SSID, SSID, har har indindstiftetstiftet et et rejselegat rejselegat på på 50.000 50.000 kr., kr., der der uddeles uddeles<br />

til en eller fl ere personer, som har en særlig<br />

interesse i arbejdsmiljø.<br />

50.000 kr.<br />

Legatet kan søges af alle, som har brug for en økonomisk<br />

håndsrækning i forbindelse med en studierejse<br />

der kan tilføre sikkerhedsledere inspiration og<br />

ny viden. Medlemskab af SSID er ingen betingelse.<br />

SSID indkalder hermed ansøgere til rejselegatet<br />

Læs mere om vilkår m.m. på www.ssid.dk, hvor<br />

du også kan hente ansøgningsskema.<br />

Modtagere af legatet forpligtiger sig til at viderebringe<br />

de erfaringer, der er opnået gennem rejselegatet. Enten<br />

i form af et indlæg på SSID’s årskonference i april, eller<br />

en artikel i SSID’s medlemsblad, Sikkerhedslederen.<br />

Ansøgninger skal være SSID i hænde senest<br />

torsdag den 4. oktober <strong>2007</strong>.<br />

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark, SSID, er en<br />

interesseorganisation af miljø-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsledere<br />

i private og offentlige virksomheder.<br />

Læs mere om SSID på<br />

www.ssid.dk.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Sikkerhedslederen


Fortsat fra side 3<br />

være med til at skabe gode<br />

løsninger på konkrete<br />

problemer, tilføjer hun om<br />

baggrunden for legatet.<br />

Legatet kan søges af alle, der<br />

interesserer sig for eller arbejder<br />

med arbejdsmiljø. Rejselegatet<br />

gives til hel eller delvis<br />

dækning af rejseudgifter og<br />

opholdsudgifter til studieaktivitet<br />

i ind - og udland.<br />

Modtagere af legatet forpligter<br />

sig til at viderebringe<br />

de erfaringer, der er opnået<br />

4 Sikkerhedslederen<br />

gennem rejselegatet. Enten<br />

i form af et indlæg på SSIDs<br />

årskonference i april, eller<br />

en artikel i SSIDs medlemsblad,<br />

Sikkerhedslederen.<br />

Rejselegatet uddeles for første<br />

gang i oktober eller november<br />

<strong>2007</strong>, og det er tanken, at<br />

det bliver en årligt tilbagevendende<br />

begivenhed.<br />

Hvis du har spørgsmål<br />

kan du kontakte SSIDs<br />

sekretariat på enten e-mail<br />

sekretariatet@ssid.dk eller<br />

tlf. 86 11 04 11.<br />

Hent ansøgningsskema på<br />

www.ssid.dk – klik på grafikken<br />

med rejselegatet.<br />

Ansøgninger skal være SSID<br />

i hænde senest torsdag den<br />

4. oktober <strong>2007</strong>.<br />

Generelle vilkår<br />

Alle rubrikker på ansøgningsskemaet<br />

skal udfyldes<br />

– et eventuelt legat vil<br />

blive overført til ansøgers<br />

bankkonto, og det er derfor<br />

vigtigt, du udfylder<br />

rubrikken med bankoplysninger.<br />

Studierejsen eller projektet<br />

skal gennemføres som forudsætning<br />

for udbetaling<br />

af beløb fra legatet, og beløbet<br />

vil normalt først blive<br />

overført til bankkonto, når<br />

det dokumenteres, at studierejsen<br />

er gennemført. Der<br />

kan, hvis særlig begrundelse<br />

anføres i legatansøgningen,<br />

bevilges forskud.<br />

De skattemæssige konsekvenser<br />

af eventuel tildeling<br />

af legat er SSID uvedkommende.<br />

Også klemte fingre og tæer er<br />

arbejdsulykker, som ikke må ske<br />

Danfoss Industri Service vil med en ny taskforce forebygge<br />

ulykker – også selvom de ikke er blandt de meget alvorlige<br />

I de fortsatte bestræbelser<br />

på at nedbringe antallet af<br />

arbejdsulykker etablerer<br />

Danfoss Industri Service i<br />

Nordborg nu en taskforce,<br />

der – som en anden havarikommission<br />

– rykker ud når<br />

ulykken er sket. Gruppen består<br />

af sikkerhedsspecialister<br />

og arbejdsmiljøeksperter.<br />

– Vi har fokus på det forebyggende<br />

arbejde, og derfor<br />

er det vigtigt, at vi med<br />

det samme kan danne os<br />

et overblik over årsagen til<br />

ulykken og hvad vi kan gøre<br />

for at hindre en gentagelse.<br />

Det kræver en hurtig indsats<br />

fra vores side, siger miljøchef<br />

Bjarne Westerberg.<br />

Et års kortlægning<br />

Etableringen af taskforcegruppen<br />

sker efter, at Industri<br />

Service med 850 medarbejdere<br />

i et år har gennemført en<br />

omfattende intern kampagne<br />

for at få kortlagt alle årsager<br />

til ”lige ved og næsten ulykker”.<br />

Det kan være en<br />

ledning, der har ligget tværs<br />

Det er, når medarbejderne på Danfoss Industri Service har for travlt, at der<br />

sker ulykker. Derfor skal de blandt andet lære at holde ordentligt fri.<br />

over et gangareal og dermed<br />

kunne give anledning til, at<br />

medarbejdere er snublet og<br />

kommet til skade. Eller kasser,<br />

som ligger og roder.<br />

Temaet for kampagnen har<br />

været ”Pas på dig selv og din<br />

kollega”. Medarbejderne er<br />

via opslag og plakater blevet<br />

opfordret til at rapportere<br />

alle mulige årsager til ”nærved<br />

ulykker”.<br />

– Initiativet har været en<br />

succes. Vi har fået flere end<br />

100 reaktioner, som vi har<br />

inddelt i temaer, som sikkerhedsorganisationen<br />

nu skal<br />

gennemgå og komme med<br />

konkrete handleplaner til nye<br />

forebyggende foranstaltninger.<br />

Vi ønsker en sikker arbejdsplads,<br />

siger Bjarne Westerberg.<br />

Flere ulykker<br />

Industri Service indførte i<br />

2004 arbejdsmiljøledelsessystemet<br />

OHSAS 18001. På<br />

det tidspunkt var antallet<br />

af arbejdsulykker otte, året<br />

efter var tallet steget til 15.<br />

Målet for den forebyggende<br />

kampagne var, at det årlige<br />

antal ulykker ned på 2004<br />

niveau. Det er ikke lykkedes.<br />

– På nuværende tidspunkt<br />

har vi i år konstateret 12<br />

ulykker. Det er et udtryk for,<br />

at vi opfører os uhensigtsmæssigt<br />

og uopmærksomt,<br />

når vi har meget travlt. Vi<br />

vil gerne nå det hele. Netop<br />

derfor opfordrer den sidste<br />

plakat i kampagnen medarbejderne<br />

til at ”Trække stikket<br />

du, når du holder ferie”.<br />

Det har alle størst glæde af,<br />

siger Bjarne Westerberg.<br />

De 12 arbejdsulykker er<br />

primært en klemt finger eller<br />

en klemt tå – der er ingen<br />

alvorlige ulykker.<br />

Danfoss Industri Services<br />

medarbejdere er beskæftiget<br />

med serviceydelser, produktion<br />

og administrative<br />

opgaver.


SMOKE<br />

‘n<br />

Slut med gener<br />

fra tobaksrøg<br />

Euromate Smoke ‘n Go totalløsninger<br />

går efter røgen ikke rygerne<br />

• faciliteter til enhver rygepolitik<br />

• fleksibelt koncept<br />

• uforlignelig effektivt<br />

• elegant design<br />

• egnet til ethvert kontormiljø<br />

Sjælland:<br />

Vandtårnsvej 78<br />

2860 Søborg<br />

Tlf: 35-433563<br />

E-mail: sjaelland@euromiljo.dk<br />

Jylland:<br />

Sindalsvej 9<br />

8240 Risskov<br />

Tlf: 86-757474<br />

E-mail: jylland@euromiljo.dk<br />

Luftrensere<br />

Rygekabinen<br />

Rygeborde<br />

Askebægre<br />

Klik ind på www.euromiljo.dk og se hvordan I får et godt og røgfrit indeklima<br />

Sikkerhedslederen


Inddrag medarbejdere<br />

og skab forståelse<br />

Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i Lean<br />

og skabe forståelse for projektet<br />

Emnet Lean og arbejdsmiljø<br />

er valgt på baggrund af<br />

mediernes fokusering på de<br />

negative konsekvenser Lean<br />

har for arbejdsmiljøet i danske<br />

virksomheder. Vi ønsker<br />

at bidrage til at nuancere det<br />

billede med eksempler på<br />

Lean-implementeringer, som<br />

har medført succes for såvel<br />

produktion som arbejdsmiljø.<br />

Mette S. R. Petersen, Head of<br />

Health and Safety, ECCO Sko A/S.<br />

Afgangsprojektets teoretiske<br />

del tager udgangspunkt<br />

i Kotters ottetrinsproces til<br />

6 Sikkerhedslederen<br />

at gennemføre forandringer<br />

(se faktaboks). Grundfos,<br />

LINAK og Danfoss Kolding<br />

følger alle modellen for gennemførelse<br />

af forandringer,<br />

selv om det ikke på alle virksomhederne<br />

bevidst kaldes<br />

Kotters model.<br />

Casestudiet er udført via<br />

interview på flere niveauer<br />

i organisationen fra operatører,<br />

finplanlæggere, sikkerhedsrepræsentanter,arbejdsledere,<br />

Lean change-agent<br />

til Lean-managere, sikkerhedsledere<br />

og fabrikschefer.<br />

Herigennem har vi fået et<br />

reelt billede af de faktiske<br />

forhold ved Lean-implementeringen<br />

og arbejdsmiljøet<br />

på virksomhederne.<br />

Eksterne konsulenter<br />

LINAK og Danfoss Kolding<br />

har startet Lean-implementeringen<br />

med hjælp fra<br />

eksterne konsulenter. Det<br />

er vores vurdering, at fasen<br />

med eksterne konsulenter<br />

har ført til dårlige erfaringer<br />

med hensyn til det fysiske<br />

Kotters ottefasers model<br />

for forandringsledelse<br />

1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed<br />

2. Oprettelse af den styrende koalition<br />

3. Udvikling af en vision og en strategi<br />

4. Formidling af forandringsvision<br />

5. Skabe grundlag for handling på bred basis<br />

6. Generering af kortsigtede gevinster<br />

7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring<br />

8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen<br />

De første fire faser er optøningsaktiviteter, mens selve<br />

forandringen sker i fase fem til syv. Fase otte integrerer<br />

forandringerne i virksomhedskulturen og bidrager til,<br />

at forandringerne forankres.<br />

Eksempel på en takttavle, der illustrerer udviklingen i det producerede, hvor<br />

der benyttes røde og grønne tal til at synliggøre, om det fastsatte mål opnås.”<br />

og psykiske arbejdsmiljø.<br />

Forklaringen kan være, at<br />

medarbejderne ikke har været<br />

inddraget tilstrækkeligt,<br />

og at medarbejderne ikke<br />

har følt, det er nødvendigt<br />

at forandre. Når optøningsfasen<br />

inden selve forandringen<br />

ikke er fuldført, er<br />

det ikke muligt at gennemføre<br />

en forandring. For at<br />

Lean-implementering kan<br />

gennemføres med succes for<br />

arbejdsmiljøet er det altafgørende<br />

at inddrage medarbejdere,<br />

arbejdsledere samt<br />

sikkerhedsorganisationen.<br />

Lean og stress<br />

Giver Lean stress? Stress nævnes<br />

ofte, når virksomhederne<br />

sætter Lean på dagsordenen,<br />

og der er noget om snakken.<br />

Både litteraturstudiet<br />

og casestudiet på virksomhederne<br />

bekræfter nemlig, at<br />

medarbejderne udsættes for<br />

stigende stress i forbindelse<br />

med implementering af Lean.<br />

Begge studier viser desuden,<br />

at når forandringerne er gennemført,<br />

vil stressniveauet<br />

stabiliseres på et niveau<br />

tilsvarende niveauet inden<br />

Lean-implementeringen. Det<br />

gælder for medarbejderne<br />

som helhed, men det skal dog<br />

bemærkes, at stressniveauet<br />

er individuelt for den enkelte<br />

medarbejder, så der kan være<br />

medarbejdere, som skiller<br />

sig ud med såvel mere som<br />

mindre stress.<br />

Kjeld Bo Andersen, Afdelingsleder<br />

for Miljø og Sikkerhed, Grundfos A/S.<br />

Sikkerhedslederens rolle<br />

Vi mener, at implementering<br />

af Lean kan sidestilles med<br />

enhver anden større forandring.<br />

Dermed er der en<br />

række punkter, hvor sikkerhedslederen<br />

i virksomheden


Eksempel på tavlemøde, hvor medarbejderne involveres i Lean-aktiviteterne.<br />

kan bidrage til, at arbejdsmiljøet<br />

bliver tilgodeset<br />

ved Lean-implementering.<br />

Selvom medarbejderne inddrages<br />

ved Lean-projekterne,<br />

kræver det stadig, at sikkerhedslederen<br />

og den øvrige<br />

sikkerhedsorganisation<br />

involveres. Det er et krav i<br />

arbejdsmiljølovgivningen,<br />

og desuden besidder sikkerhedsorganisationen<br />

en ekspertviden,<br />

som er vigtig for<br />

at sikre et godt arbejdsmiljø.<br />

På denne måde kan sikkerhedsorganisationen<br />

være<br />

med til at sætte arbejdsmiljø<br />

på dagsordenen i forbindelse<br />

med forandringer.<br />

Fra en teoretisk indfaldsvinkel<br />

afhænger konsekvenserne<br />

for arbejdsmiljøet af måden,<br />

hvorpå Lean implementeres<br />

i virksomhederne. Med Lean<br />

får ledelsen desuden nye opgaver.<br />

Derfor vælger vi i casevirksomhederne<br />

at fokusere<br />

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver<br />

Investering i et godt arbejdsmiljø er en vigtig satsning<br />

i konkurrencen om den bedste arbejdskraft. Et godt<br />

arbejdsmiljø giver færre sygedage og øger produktiviteten.<br />

Det kan i sidste ende ses på bundlinjen.<br />

JobLiv Danmark er for nylig blevet en del af Birch &<br />

Krogboe, ligesom Dansk Arbejdsmiljø blev det i 2006.<br />

Det betyder, at vi i dag har samlet 120 arbejdsmiljørådgivere,<br />

der arbejder for at skabe bedre<br />

arbejdsmiljø i alle slags virksomheder landet over.<br />

Vi kan med stolthed sige, at vi er Danmarks største<br />

arbejdsmiljørådgiver – og den eneste reelt landsdækkende.<br />

på den organisatoriske del<br />

ved en Lean-implementering.<br />

Konklusionen på casestudiet<br />

er, at det er muligt at<br />

implementere Lean med<br />

succes for såvel produktion<br />

som arbejdsmiljø. Desuden<br />

konkluderes det, at den<br />

altafgørende faktor for konsekvenserne<br />

for arbejdsmiljøet<br />

er måden, hvorpå Lean<br />

implementeres, herunder<br />

medarbejderinddragelse og<br />

typen af ledelse.<br />

Den vigtigste enkeltstående<br />

faktor for at sikre et godt<br />

arbejdsmiljø ved Lean-implementering<br />

er stor inddragelse<br />

af medarbejderne.<br />

Herudover viser casestudiet,<br />

at ledernes nye roller<br />

i forbindelse med Lean-implementering<br />

koncentrerer<br />

sig indenfor motivation og<br />

udvikling af medarbejdere<br />

og teams, samt at lederen<br />

agerer som coach og rollemodel<br />

for medarbejderne.<br />

Mette S. R. Petersen og<br />

Kjeld Bo Andersen arbejder<br />

som sikkerhedsledere på<br />

henholdsvis ECCO Sko A/S<br />

og Grundfos A/S, og har<br />

i forbindelse med deres<br />

netop afsluttede master<br />

i teknisk miljøledelse<br />

skrevet afgangsprojekt om<br />

Lean og arbejdsmiljø. Det<br />

er dels et studie af eksisterende<br />

litteratur om Lean<br />

og arbejdsmiljø og dels<br />

en interviewundersøgelse<br />

af Lean-implementering<br />

på Grundfos, LINAK og<br />

Danfoss Kolding.<br />

Læs mere om at blive master<br />

i teknisk miljøledelse på<br />

www.tml.dtu.dk<br />

Har du spørgsmål eller<br />

kommentarer til denne<br />

artikel eller afgangsprojektet<br />

kan følgende kontaktes:<br />

Mette S. R. Petersen<br />

på msp@ecco.com eller<br />

Kjeld Bo Andersen på<br />

kbandersen@grundfos.com<br />

Birch & Krogboes opkøb af JobLiv Danmark betyder,<br />

at vi kan skabe en samlet større rådgivningspalette<br />

med kompetencerne fra begge virksomheder. Nu kan<br />

vores kunder få alle arbejdsmiljøkompetencerne sammen<br />

med Birch & Krogboes klassiske ingeniørydelser<br />

under samme tag. Kombinationen af kompetencer gør<br />

os i stand til at tilbyde vores kunder integrerede<br />

arbejdsmiljøløsninger, der er målrettet hver enkelt<br />

delbranche. Det skaber værdi for alle parter.<br />

Læs mere om hvad vi kan tilbyde din virksomhed på:<br />

www.birch-krogboe.dk og www.joblivdanmark.dk<br />

Sikkerhedslederen<br />

7


8<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

Sikkerhedslederen<br />

Ind til benet – De nøgne fakta:<br />

Besvær<br />

med muskler<br />

og skelet<br />

Hvis du har besvær med<br />

muskler og skelet, så er<br />

din krops muskler, led,<br />

sener, ledbånd, nerver eller<br />

blodcirkulation svækkede.<br />

Arbejdsbetinget muskel- og<br />

Det værker og smerter<br />

skeletbesvær opstår som<br />

følge af dit arbejde og dets<br />

omgivelser. Problemerne<br />

indfinder sig som regel over<br />

længere tid, men kan også<br />

opstå som følge af eksempelvis<br />

benbrud.<br />

Muskel- og skeletbesvær<br />

påvirker hovedsagelig<br />

Muskel- og skeletsmerter gør virkelig ondt – på de<br />

utallige, berørte enkeltpersoner og helt ned i baglommen<br />

på såvel virksomheder som nationer<br />

Mange kvinder og mænd<br />

har muskler og skelet, som<br />

smerter og værker. Det<br />

giver fravær, sygemeldinger<br />

og tidlige pensioner. I<br />

Danmark, Europa og hele<br />

verden. Hver fjerde arbejdstager<br />

i Europa klager over<br />

rygsmerter. Hver fjerde melder<br />

om muskelsmerter.<br />

I nogle lande kan 40 procent<br />

af arbejdsskadeerstatningerne<br />

spores tilbage til<br />

mennesker med ondt i hænder,<br />

albuer, skuldre, nakke,<br />

ryg, arme eller ben.<br />

Danske kvinder anmelder<br />

besvær i muskler og skelet<br />

næsten dobbelt så hyppigt<br />

som mænd. Det er bl.a.<br />

kontorassistenter, bogholdere<br />

og revisorer m.fl. De<br />

omfatter cirka 260.000<br />

kvindelige arbejdstagere.<br />

Besvær i muskler, led og<br />

sener udgør cirka halvdelen<br />

af alle anmeldte arbejdsbetingede<br />

lidelser i Danmark.<br />

I de senere år har der været<br />

cirka 6.000 anmeldelser om<br />

året. Anmeldelserne skyldes<br />

overvejende ensidigt gentaget<br />

arbejde (EGA) og tunge<br />

løft.<br />

De fleste anmeldelser<br />

med forbindelse til EGA<br />

forekommer i brancherne<br />

kontor & administration og<br />

Svine- & kreaturslagterier.<br />

Anmeldelser af tunge løft<br />

forekommer særligt i hjemmeplejen.<br />

Kun seks procent<br />

af anmeldelserne anerkendes<br />

som arbejdsbetingede.<br />

Støj har i mange år været et indmiljø,<br />

men der er fortsat behov for<br />

forbedringer. Modelfoto.<br />

Handlingsplan 2010<br />

Muskel- og skeletbesvær er<br />

et af fire hovedområder i<br />

Arbejdsmiljørådets Handlingsplan<br />

2010. Målet er<br />

at reducere sygefraværet.<br />

Arbejdsmiljørådet vil i <strong>2007</strong><br />

opstille konkrete måltal for<br />

indsatsen, som blandt andet<br />

vil rette sig mod forebyggelse<br />

og sundhedsfremme gennem<br />

information og kampagner.<br />

Indsatsen skal ske i et samspil<br />

mellem myndighederne,<br />

arbejdsmarkedets parter<br />

og de enkelte virksomheder.<br />

Men alle europæere kommer<br />

til at stifte bekendtskab<br />

med muskel- og skeletområdet<br />

i <strong>2007</strong>. Det Europæiske<br />

Arbejdsmiljøagentur gennemfører<br />

en kampagne i<br />

EU’s 27 medlemsstater med<br />

navnet ‘let belastningen’.<br />

Kampagnen kulminerer med<br />

Den Europæiske Arbejdsmiljøuge,<br />

som afholdes den 22. –<br />

26. oktober <strong>2007</strong> med en række<br />

aktiviteter i hele Europa.<br />

Ligesom Arbejdsmiljørådet<br />

fremhæver det Europæiske<br />

Arbejdsmiljøagentur, at arbejdsgivere,<br />

-tagere og stat må<br />

samarbejde om at forebygge<br />

muskel- og skeletlidelser.<br />

Deltag<br />

Kampagnen Let Belastningen<br />

er åben for alle i EU, og<br />

giver mulighed for at nå ud<br />

til brede arbejdsmiljøkredse<br />

i Europa, og de mennesker,<br />

der berøres af muskel- og<br />

skeletbesvær.


yg, nakke, skuldre og<br />

armene.<br />

Faktorer, der kan bidrage<br />

til udviklingen<br />

af muskel- og skeletbesvær:<br />

Fysiske<br />

• muskelkraft til fx at løfte,<br />

bære, trække, skubbe og<br />

anvende redskaber<br />

• gentagne bevægelser<br />

• ubekvemme og statiske<br />

stillinger, fx arbejde med<br />

hænderne over skulderniveau<br />

• vibrationer<br />

• kulde eller for høj varme<br />

• dårlig belysning, der kan<br />

forårsage ulykker<br />

• støjende arbejdspladser,<br />

der kan forårsage<br />

spændinger i kroppen<br />

Organisatoriske<br />

og psykosociale<br />

• krævende arbejde,<br />

manglende indflydelse<br />

på de udførte opgaver og<br />

lavt selvstændighedsniveau<br />

• lav jobtilfredshed<br />

• ensidigt, gentaget arbejde<br />

i et højt tempo<br />

• manglende støtte fra<br />

kolleger, tilsynsførende<br />

og ledere<br />

Individuelle<br />

• sygehistorie<br />

• fysisk kapacitet<br />

• alder<br />

• overvægt<br />

• rygning<br />

Muskel- og skeletbesvær<br />

(og arbejdsbetinget besvær<br />

i nakke, skuldre og arme)<br />

bør håndteres med en<br />

helhedsorienteret tilgang,<br />

hvor man både forebygger<br />

nye lidelser og fastholder<br />

arbejdstagere, der allerede<br />

har muskel- og skeletbesvær.<br />

Der er normalt ikke en<br />

enkelt faktor, der forårsager<br />

muskel- og skeletbesvær,<br />

og det er derfor vigtigt at<br />

vurdere alle risici og behandle<br />

dem på en helhedsorienteret<br />

måde.<br />

Tjen penge på det<br />

Ved at gøre noget ved<br />

muskel- og skeletbesvær<br />

kan virksomheder spare<br />

penge. Ansatte i vaskeriet<br />

på et stort hospital<br />

i Storbritannien bøjede sig<br />

hyppigt for at løfte tørt<br />

og vådt linned under store<br />

anstrengelser og i ubekvemme<br />

stillinger. Dermed<br />

blev de udsat for risiko for<br />

skader i lænden og skuldrene.<br />

Efter at der var gennemført<br />

en ergonomisk<br />

vurdering med deltagelse<br />

af eksperter, arbejdstagere<br />

og ledelsen, blev der indført<br />

omfattende ændringer<br />

af arbejdspladsens indretning<br />

og vaskeriudstyret,<br />

Har du den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse?<br />

– tilmeld dig på www.CRECEA.dk eller telefon 70 10 86 00<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

og der blev indført jobrotation.<br />

Som følge af disse ændringer<br />

faldt sygefraværet<br />

blandt personalet med<br />

62 procent, produktiviteten<br />

steg med 12 procent,<br />

overtidsbetalingerne faldt<br />

med 20 procent, og personalets<br />

arbejdsmoral blev<br />

bedre. De samlede udgifter<br />

til disse ændringer beløb<br />

sig til lidt over 40.000<br />

EURO, som blev genindtjent<br />

på under fem måneder.<br />

Besparelserne over<br />

en periode på tre år blev<br />

beregnet til næsten<br />

300.000 EURO.<br />

Kilde: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentursinformationspakke<br />

‘Let Belastningen’.<br />

Find pakken og meget mere på<br />

http://osha.europa.eu/OSHA/<br />

Læs mere på www.CRECEA.dk eller ring til CRECEA på telefon 70 10 86 00 · CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver<br />

Sikkerhedslederen<br />

9


Tema: Muskler og skelet<br />

Professionel rådgivning, der betaler sig<br />

Vi tilbyder:<br />

• Sundhedsstand-up<br />

• Sundhedscheck<br />

med kolesterolmåling<br />

blodtryksmåling<br />

konditionsmåling<br />

• Stress-stand-up<br />

• Rygestop kurser<br />

• Arbejdsmiljørådgivning<br />

www.am-centret.dk<br />

Virumvej 64, 2830 Virum – 32 64 69 99<br />

10 Sikkerhedslederen<br />

Kampagnen<br />

Let belastningen<br />

Smertefulde eller trættende<br />

stillinger, arbejde under<br />

stærkt pres og med snævre<br />

tidsfrister. Stigende brug<br />

af maskiner og computere.<br />

“Selv om den ugentlige<br />

arbejdstid er sat ned, stiger<br />

arbejdstempoet,” siger Jukka<br />

Takala, direktør for Det<br />

Europæiske Arbejdsmiljøagentur.<br />

For at skåne muskler og<br />

skelet på millioner af<br />

arbejdstagere har agenturet<br />

iværksat kampagnen Let<br />

Belastningen. Kampagnen<br />

kulminerer med Den Europæiske<br />

Arbejdsmiljøuge,<br />

som afholdes den 22.-26.<br />

oktober <strong>2007</strong>.<br />

Seneste nyt<br />

fra agenturet<br />

På agenturets hjemmeside<br />

finder du seneste udgave af<br />

tidsskriftet Magazine – et<br />

temanummer om kampagnen,<br />

blandt andet med<br />

artikel af Specialkonsulent<br />

i ergonomi i Arbejdstilsynet,<br />

Vibeke Andersen.<br />

I Danmark<br />

I Danmark afholdes der<br />

i uge 43 to konferencer som<br />

en del af Let belastningen.<br />

Programmet for konferencerne<br />

er lige på trapperne.<br />

Du kan holde dig orienteret<br />

på www.at.dk eller<br />

www.osha.europa.eu


Færre løft giver<br />

mere genoptræning<br />

Patienterne har knoglebrud,<br />

ryglidelser og hofteproblemer.<br />

Løft og flytten<br />

rundt med patienter fylder<br />

derfor selvsagt meget på<br />

en ortopædkirurgisk<br />

afdeling. Også i statistikkerne<br />

over arbejdsskader.<br />

Eller har traditionelt gjort<br />

det. For på Ortopædkirurgisk<br />

Afdeling i Horsens er<br />

det anderledes, fortæller<br />

sikkerhedsleder Henning<br />

Rasmussen. Siden afslutningen<br />

af Projekt Kompetent<br />

Mobilisering i 2005<br />

har afdelingen ikke haft<br />

arbejdsskader som følge<br />

af løft og forflytninger.<br />

Arbejdsbelastningerne er<br />

slet ikke så voldsomme,<br />

som de var for bare firefem<br />

år sidene tilbagemelder<br />

personalet.<br />

“Når afdelingen har sygeplejeelever,<br />

er de helt<br />

overraskede, for her forflytter<br />

(løfter) personalet jo<br />

ligesom de har lært oppe<br />

på sygeplejeskolen – det<br />

har de ikke oplevet andre<br />

steder, hvor de har været<br />

i praktik.”<br />

“Det var ikke et statusområde<br />

– en af projektets<br />

anbefalinger lød på at gøre<br />

det til statusområde. Det<br />

er meget vigtigt, for det<br />

er kernen i det. Sygeplejersker<br />

interesserer sig for<br />

patienter, og det er dejligt,<br />

at de har det som fokusområde.<br />

Det med løft og<br />

flyt – det lyder jo også lidt<br />

tørt og kedeligt. Kernen<br />

har været at tage faglighed<br />

ind. Hvordan løfter du en<br />

person, som skal genoptrænes.<br />

I gamle dage hjalp<br />

man patienter med alt.<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

De har lært at løfte patienterne rigtigt på Ortopædkirurgisk<br />

Afdeling på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup<br />

og Odder. Hvis de da løfter dem<br />

- Før i tiden havde vi nogle episoder hvor patienten faldt på gulvet – han var måske blevet dårlig, og har været<br />

på vej ud af sengen. Praksis var at skynde sig at løfte patienten op – to hjælpere i hver ende. Men det er der ingen<br />

grund til, for man kan lige så godt starte med at behandle patienterne på gulvet. Når man så har konstateret,<br />

at der ikke er noget galt, så løfter man patienten op – lægger sejl på, og løfter patienten op i sengen igen med<br />

gulvlift, forklarer sikkerhedsleder Henning Rasmussen.<br />

De blev næsten fodret af<br />

søde sygeplejersker. Men<br />

derved gjorde man dem<br />

en bjørnetjeneste, for de<br />

kunne ingenting, når de<br />

kom hjem. Alt, hvad patienten<br />

kan gøre selv, skal<br />

hun gøre. Det har gjort,<br />

at afdelingen har kunnet<br />

reducere liggetid, patienten<br />

kom hurtigere hjem. Det<br />

har tændt ledelsen – flere<br />

patienter gennem systemet<br />

giver kroner i kassen.”<br />

I dag er erfaringerne fra<br />

Projekt Kompetent Mobilisering<br />

ved at blive indført<br />

på sygehusets mange øvrige<br />

afdelinger.<br />

Feedback<br />

“Kernen i det er ledelse, og<br />

at kunne give konstruktiv<br />

kritik og få feedback – og<br />

så er det selvfølgelig at<br />

kunne forflytte, men det<br />

kommer på tredjepladsen,”<br />

sammenfatter Henning<br />

Rasmussen.<br />

Som så mange andre steder<br />

har de også på ortopædkirurgisk<br />

afdeling forflytningsvejledere.<br />

Men<br />

normal praksis er ofte, at<br />

man sender disse vigtige<br />

nøglepersoner på kursus<br />

en gang om året. De<br />

kommer hjem fyldt med<br />

ild og kampgejst, men<br />

brænder ud igen efter en<br />

uge. Eller personalet får<br />

instruktioner i forflytning<br />

på en afsondret stue,<br />

hvor man øver sig lidt på<br />

Fortsætter side 12<br />

Sikkerhedslederen 11


Tema: Muskler og skelet<br />

Fortsat fra side 11<br />

hinanden. I Horsens har<br />

princippet været ‘bed site’undervisning:<br />

“Ideen er undervisning<br />

i dagligdagen ved sengen<br />

<br />

12 Sikkerhedslederen<br />

med rigtige patienter, så<br />

man i teamsene øver sig<br />

hver eneste dag – det, der<br />

rykker er dialogen i dagligdagen.”<br />

Et andet vigtigt aspekt har<br />

været teambuilding med<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

forskellige aktiviteter, som<br />

ikke har handlet direkte<br />

om forflytning. Blandt<br />

andet har personalet øvet<br />

sig i at kunne kritisere<br />

hinanden på en god måde.<br />

At kunne give hinanden<br />

positiv kritik og feedback<br />

har også smittet af på<br />

andre forhold i afdelingen.<br />

“Det er også noget, der har<br />

afskrækket forflytningsvejlederne<br />

førhen – at kritisere<br />

en kollega, som måske<br />

har løftet på samme måde<br />

i en årrække – den barriere<br />

skal også brydes.”<br />

Ledelse<br />

De to afdelingssygeplejersker<br />

har været en del af<br />

projektet. De har været ude<br />

at forflytte patienter, og har<br />

prøvet det på hinanden. De<br />

to, forflytningsvejlederne<br />

og sikkerhedsrepræsentanterne<br />

har været ildsjælene,<br />

hvis begejstring har smittet<br />

personalet.<br />

“Det er vigtigt, at ledelsen<br />

er 100 procent med i det. At<br />

man får lavet et lokalt projekt<br />

med lokal styregruppe,<br />

forankret lokalt og ansvaret<br />

liggende lokalt. Det er ikke<br />

nok, at der er tilbud uden<br />

for afdelingen eller udenfor<br />

ledelsesområdet – eller<br />

Forflytningsvejledere viser, hvordan<br />

man hensigtsmæssigt kan<br />

flytte patienten fra en bækkenstol<br />

og over i en kørestol. Patienten<br />

hjælper mest muligt til selv ved at<br />

vrikke sig fremad på stolen.<br />

at tørre ansvaret af på, at<br />

hvis bare man sender et par<br />

stykker på forflytningsvejlederuddannelsen,<br />

så hjælper<br />

det nok. Man skal selv<br />

ind at beskrive, hvordan vi<br />

kan gøre det her.”<br />

Sikkerhedsledelse<br />

Som sygehusets sikkerhedsleder<br />

har Henning Rasmussen<br />

været med på sidelinjen.<br />

Hjulpet afdelingen med eksterne<br />

konsulenter og supervisorer.<br />

Og er koordinator<br />

for forflytningsvejlederne.<br />

Derudover har Henning<br />

Rasmussen taget projektet<br />

med i sikkerhedsudvalget<br />

og sikret midler til det. Projektet<br />

har været på tapetet<br />

til en temadag for sikkerhedsorganisationen<br />

på hele<br />

sygehuset – og ad den vej,<br />

er erfaringerne derfra nu<br />

ved at brede sig til sygehusets<br />

øvrige afdelinger.<br />

“Alle andre projekter var<br />

sat til side i en toårs<br />

periode – der var kun kompetent<br />

mobilisering. Det<br />

giver virkelig ansvarsfølelse,<br />

når der kun er fokus<br />

på det.”<br />

Fakta<br />

Ud af anstrengelserne er<br />

også kommet<br />

• Lille pjece med 22<br />

anbefalinger<br />

• DVD<br />

• Slutrapport<br />

Find materialet på<br />

www.ssid.dk


Forskning i<br />

at forebygge smerter<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

Rengørings- og social- og sundhedshjælpere skal lære<br />

at forebygge smerter og nedslidning med fysisk træning<br />

og viden<br />

Hidtil har indsatsen for at<br />

mindske nedslidningen på<br />

de danske arbejdspladser<br />

drejet sig om at nedbringe<br />

de fysiske krav til medarbejderne.<br />

Virksomhederne<br />

har investeret i udstyr og<br />

hjælpemidler, som har<br />

barberet mange tons væk af<br />

de byrder, medarbejderne<br />

flytter rundt på. Alligevel er<br />

der stadig mange, som har<br />

svært ved at klare arbejdet<br />

og derfor forlader arbejdsmarkedet<br />

før tid.<br />

– I dette projekt afprøver vi<br />

effekten af at skrue på et par<br />

af de andre knapper, som<br />

har betydning for arbejdsevnen,<br />

udtaler Seniorforsker<br />

Karen Søgaard, Det Nationale<br />

Forskningscenter for<br />

Arbejdsmiljø.<br />

En række virksomheder<br />

og medarbejdere bliver nu<br />

kontaktet om at deltage<br />

i forskningsprojektet. Som<br />

noget nyt vil forskerne<br />

skifte fokus fra de fysiske<br />

krav i arbejdet til i højere<br />

grad at tilbyde forskellige<br />

former for fysisk træning og<br />

rådgivning i, hvordan man<br />

håndterer smerte. Projektet<br />

er en del af et 3-årigt<br />

forskningsprojekt – FINALE<br />

– som har fået knap 10 mio.<br />

kr. i støtte.<br />

RÅDGIVNING · KEMI<br />

ARBEJDSPLADSVURDERING<br />

Yderligere oplysninger:<br />

Seniorforsker Karen Søgaard,<br />

Det Nationale Forskningscenter<br />

for Arbejdsmiljø,<br />

tlf. 39 16 53 46, kas@arbejdsmiljoforskning.dk.<br />

Læs mere:<br />

www.arbejdsmiljoforskning.<br />

dk<br />

Ohrt Arbejdsmiljø<br />

Dyrehaven 16 · 7080 Børkop · tlf. 24 66 05 18 · info@oam.dk · www.oam.dk<br />

Sikkerhedslederen<br />

13


Tema: Muskler og skelet<br />

Færre kræfter på<br />

at røre og smøre<br />

Hovedkøkkenet på Odense Universitetshospital har<br />

erstattet tungt, ensidigt og gentaget arbejde med moderne<br />

køkkenudstyr. Belastningen af køkkenmedarbejdernes<br />

arme, skuldre og hænder er blevet klart mindre<br />

Portionerne hælder sig selv<br />

op, opvasken tømmer sig<br />

selv, maskiner lægger smør<br />

på brødet, stegepanderne<br />

kan hæves og sænkes, der<br />

er vognvasker til mad- og<br />

servicevogne og mere til.<br />

Køkkenchef Birgitte Lund<br />

har aldrig set så mange<br />

hjælpemidler, selvom<br />

hun har set rigtig mange<br />

køkkener. Hun er på sjette<br />

år ansat i Hovedkøkkenet<br />

på Odense Universitetshospital.<br />

“Her har vi grej, som man<br />

ikke har ret mange steder,<br />

14 Sikkerhedslederen<br />

heller ikke i de store køkkener.”<br />

Fra påbud til pris<br />

Køkkenet er et af Nordeuropas<br />

mest moderne,<br />

højteknologiske og effektive<br />

køkkener, og bliver vist<br />

frem til mange interesserede,<br />

som fx andre institutionskøkkener,uddannelsesinstitutioner,<br />

organisationer<br />

m.fl.<br />

Fra i 1997 at have fået et<br />

påbud for ensidigt gentaget<br />

arbejde, når maden skulle<br />

fordeles i containere, var<br />

køkkenet blandt de tre Sådan ser det ud, når ernæringsassistent Anne Jensen laver smørrebrød.<br />

Madcontainere på transportbånd hen til den automatiske opvask. Køkkenet på Odense Universitetshospital har erstattet mange manuelle arbejdsgange<br />

med maskiner.


Tema: Muskler og skelet<br />

Køkkenchef Birgitte Lund kan endnu ikke måle et fald i muskel- og skeletskader i køkkenet på Odense Universitetshospital. Men hun er overbevist om,<br />

at medarbejderne får færre skader.<br />

nominerede til Arbejdsmiljøprisen<br />

2006 i kategorien<br />

‘muskel- og skeletbesvær’.<br />

At det er kommet så vidt, er<br />

ingen tilfældighed.<br />

“Det handler om, at vi har<br />

prioriteret det. Ledelsen har<br />

godkendt det, og givet penge<br />

til det. Vi taler meget om<br />

det. Og hver gang vi køber<br />

nyt, tænker vi arbejdsmiljøet<br />

ind.”<br />

300 kilo mos<br />

Arbejdet i køkkener belaster<br />

Fakta<br />

Hovedkøkkenet på<br />

Odense Universitetshospital<br />

har 95 fuldtidsansatte<br />

på lønningslisten,<br />

og laver mad til cirka<br />

1.100 patienter i Odense<br />

og et antal patienter<br />

i Middelfart.<br />

skuldre, albuer, håndled og<br />

fingre:<br />

“Du kan stå med 300 kilo<br />

kartoffelmos i en gryde, og<br />

skal komme et kilo mos ned<br />

i 30 beholdere. Du holder<br />

gryden med venstre hånd og<br />

øser mad op med højre.”<br />

Også de mange, mange liter<br />

sovs, de indlagte hælder over<br />

kartoflerne hver dag kommer<br />

fra store gryder, og en<br />

ernæringsassistent har brugt<br />

armkræfter på at hælde sovs i<br />

mindre madcontainere.<br />

Eller sådan var det. For køkkenet<br />

har fået et udportioneringsanlæg,<br />

som udfører<br />

store dele af det tunge arbejde<br />

med at løfte og skrabe<br />

madvarer ud af gryder.<br />

“Det, der udskiller os fra<br />

andre køkkener er vores<br />

udportionering, vores smøremaskiner<br />

og vores opvasketømmer,”<br />

anfører Birgitte<br />

Lund.<br />

2.500 daglige brød<br />

Smøremaskinerne – et lille<br />

apparat, som via en tragt<br />

lægger et lag fedtstof på<br />

brødet, der kører på et bånd<br />

nedenunder – har erstattet<br />

de mange hænder, som<br />

hver dag har smurt omtrent<br />

2.500 stykker smørrebrød.<br />

Køkkenet er dermed sluppet<br />

af med en arbejdsproces,<br />

som var både ensidig og<br />

gentaget, og som sled på de<br />

ansattes håndled.<br />

Ændringerne i køkkenet<br />

fører til færre muskel- og<br />

skeletskader, vurderer<br />

Birgitte Lund, selvom det er<br />

svært at måle. Det tager tid<br />

at registrere, om apparaterne<br />

gør en forskel. Men belastningerne<br />

er i dag mindre<br />

end før.<br />

Antændning!<br />

Værdier, viden og mennesker i fare…<br />

Sikkerhedslederen 15


16<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

Vi mangler ikke noget<br />

Anne Jensen, ernæringsassistent og nyudvalgt<br />

sikkerhedsrepræsentant i køkkenet på Odense<br />

Universitetshospital peger på udportioneringsanlægget<br />

som køkkenets bedste investering i hjælpemidler<br />

Ernæringsassistent Anne Jensen ved udportioneringsanlægget, som automatisk<br />

fordeler mad i containere, og som sparer hende for at gå hjem om<br />

aftenen med ondt i armene.<br />

Da Anne Jensen blev udlært<br />

i 1989 stod hun dagen lang<br />

og rørte i store gryder. De<br />

har nu alle automatisk rørearm.<br />

Hun hældte ved egen<br />

kraft 100 liter vand i sovsen,<br />

som hun møjsommeligt<br />

måtte opveje. I dag trykker<br />

hun på en knap på grydepanelet,<br />

og værsgo – vandet<br />

bliver tilsat.<br />

Fakta<br />

Det koster ikke medarbejdere.<br />

Men det sparer mange<br />

tunge arbejdsgange.<br />

“Med udportioneringsanlægget<br />

får du ikke ondt<br />

i armene. Kartoffelmos er<br />

noget af det, der vejer godt<br />

til. Når der skal 800 gram<br />

mos i kantinen (metalbeholder,<br />

red.), trykker du<br />

BAR Social & Sundhed har i samarbejde med CASA udgivet<br />

vejledningen “Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen”<br />

om arbejdet i de store køkkener.<br />

Sikkerhedslederen<br />

på en knap, så er det vejet<br />

ind og det hele. Hvis anlægget<br />

er i stykker en dag, og<br />

du har stået og øst op hele<br />

dagen, så er du øm i hele<br />

kroppen.”<br />

Næste skridt er indkøb<br />

af en ny fryser. Der er for lidt<br />

plads i den gamle. Konsekvensen<br />

er løft, mange<br />

løft. De ældste fødevarer<br />

står ofte bagest i fryseren<br />

– bagved andre madvarer,<br />

som først skal ud, før man<br />

kan trække det frem fra<br />

det indre af fryseren, man<br />

skal bruge.<br />

Ansvarscirkler<br />

Køkkenet har oprettet særlige,<br />

såkaldte ansvarscirkler.<br />

Det er en gruppe af medarbejdere,<br />

som i fællesskab<br />

hjælper sikkerhedsrepræsentanter<br />

og -organisation med<br />

at træffe beslutninger om<br />

nyindkøb.<br />

– Vi har fx været ude at<br />

kigge på pålægsmaskiner<br />

sammen. Ansvarscirklerne<br />

gør, at man ikke sidder alene<br />

som sikkerhedsrepræsentant<br />

og træffer beslutningerne.<br />

Det afspejler også, at her<br />

i køkkenet er det os på<br />

gulvet, der selv bestemmer,<br />

betoner Anne Jensen.<br />

Hent vejledningen på www.arbejdsmiljoweb.dk Efter udportioneringsanlægget håber Anne Jensen, at køkkenets næste<br />

investering bliver en fryser, der kan tage ergonomiske hensyn.


uden<br />

safire<br />

med<br />

safire<br />

2 min. efter antænding!<br />

Få sikkerhed i særklasse!<br />

Hvordan sikrer du jeres uerstattelige aktiver, hvis uheldet er ude?<br />

safire er ideel til at redde værdier, viden og mennesker. en revolutionerende nyhed, skabt<br />

til kontorfaciliteter, institutioner og hoteller.<br />

safire er et brandhæmmende middel med utrolig effekt. Det yder beskyttelse mod<br />

antænding, og reducerer brandrisiko samt røgskader markant. Derudover kan det påvirke<br />

forsikringsudgifterne positivt.<br />

ssG tilbyder imprægnering med safire på tekstiler og andre brandbare materialer i jeres<br />

lokaler. Det er sikkert, nemt og billigere end du tror.<br />

brandhæmmer/re retardant<br />

AF21<br />

▪<br />

Nem imprægnering<br />

Miljøvenligt<br />

Lugtfri<br />

Usynlig (skjolder ikke)<br />

Testet og godkendt af DBI og DTC<br />

Kom på forkant med udviklingen. ring 70 15 38 00 for mere information eller et kort<br />

præsentationsmøde. Så tager vi en flaske SAFIRE med til din bolig eller dit sommerhus.<br />

- så er alt i orden!<br />

70 15 38 00 ▪ mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk ▪ Herlev ▪ Holbæk ▪ Næstved ▪ fredericia ▪ rønne<br />

Sikkerhedslederen<br />

17


18<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

Populær hjemmeside<br />

– en aha-oplevelse<br />

Få et bedre arbejdsmiljø ved at tænke byggeri som<br />

et produktionsflow. Populær hjemmeside fremmer<br />

planlægning og samarbejde<br />

Ambitionerne kan stritte i alle<br />

retninger, men ved at parterne<br />

i byggeriet finder sammen om<br />

en fælles helhed og en plan<br />

for at nå derhen, kan ikke bare<br />

muskel- og skeletbesvær mindskes,<br />

det kan byggeomkostningerne<br />

også – og byggeriet<br />

kan muligvis blive leveret til<br />

den aftalte tid. Og jo tidligere<br />

i byggefasen, arbejdsmiljøet<br />

tilrettelægges, desto billigere<br />

bliver det.<br />

skal foregå i stueetagen, hvilke<br />

tunge løft kan tømreren blive<br />

udsat for dér. Hvordan kan det<br />

sikres, at der bliver plads til<br />

at anvende de rigtige hjælpemidler.<br />

Analysér behovene for<br />

hjælpemidler og risici for dårlige<br />

arbejdsstillinger og ulykker<br />

i alle byggeriets faser.<br />

Komplekse byggerier<br />

Samarbejde er svært, navnlig<br />

ved store, komplekse byggerier.<br />

Parterne kan være mange.<br />

Foruden bygherren er der<br />

entreprenøren, arkitekten,<br />

Byggeproces.dk for<br />

sikkerhedskoordinatorer<br />

Byggeproces.dk bliver præsenteret, diskuteret og evalueret<br />

på en række inspirations- og netværksseminarer i efteråret<br />

<strong>2007</strong>. Mange sikkerhedskoordinatorer efterspørger<br />

viden og inspiration fra andre. Det kan de få på byggeproces.dk<br />

– og på seminarerne – hvor de endvidere kan<br />

komme med forslag til nyt eller anderledes indhold på<br />

byggeproces.dk.<br />

Når en tømrer skal sætte<br />

Læs mere om seminarerne på www.bar-ba.dk<br />

gipsplader op, hvad skal der så<br />

ske, og i hvilken rækkefølge.<br />

Hvis opsætningen Se også:<br />

Når bygherren går foran.<br />

Erfaringer med konsekvente<br />

krav til arbejdsmiljøet i projekterings-<br />

og udførelsesfasen.<br />

Pjece udgivet af BAR Bygge<br />

& Anlæg i maj <strong>2007</strong>.<br />

Sikkerhedslederen<br />

den rådgivende ingeniør,<br />

leverandører, sikkerheds- og<br />

arbejdsmiljøkoordinatorer og<br />

byggearbejderne. De kommer<br />

ind i byggeriet med hver deres<br />

interesse; at tegne en æstetisk<br />

bygning, anvende solceller<br />

i glasfacaderne, installere det<br />

selvrensende toilet osv.<br />

Men byggebranchen har i<br />

hjemmesiden byggeproces.dk<br />

i et stykke tid haft et redskab,<br />

som kan guide parterne i et<br />

byggeprojekt til at tilrettelægge<br />

byggeriets faser i fællesskab og<br />

få dem til at trække i samme<br />

retning.<br />

Fortsætter side 20


Lovgivningen omkring håndteringen af kemikalier, farligt gods, kemikalieaffald<br />

og arbejdsmiljøet bliver mere og mere kompleks.<br />

Det handler i dag ikke kun om den nationale lovgivning, men i særdeleshed<br />

også om de internationale love og bekendtgørelser, udarbejdet<br />

af EU, USA, UN m.fl. og der er forskellige regler for transport til lands,<br />

vands eller i luften.<br />

Dette betyder at den enkelte virksomhed i langt højere grad end tidligere,<br />

er tvunget til at dokumentere håndteringen af stoffer og kemikalier.<br />

SAP EH&S<br />

S A P E N V I R O N M E N T, H E A LT H & S A F E T Y<br />

SAP har som en del af logistikområdet EH&S, Environment,<br />

Health & Safety, hvor det er muligt at styre al dokumentation<br />

omkring stoffer og kemikalier. Dette gælder<br />

i forbindelse med produktion, ved indkøb, når det skal<br />

transporteres, affaldshåndtering og i forbindelse med<br />

håndteringen ved udførelse af arbejde, hvor stoffer og kemikalier indgår.<br />

Registrering af stoffer og kemikalier har integration til materialemasteren,<br />

således at man via lagerstyringen har direkte adgang til dokumentationen<br />

for disse stoffer og kemikalier.<br />

PRODUKTSIKKERHED<br />

En meget vigtig faktor i forbindelse med lovgivningen er, at en virksomhed<br />

skal have registreret, hvilke stoffer og kemikalier de producerer<br />

og/eller anvender.<br />

I SAP EH&S kan det lade sig gøre at oprette og vedligeholde alle oplysninger,<br />

der relaterer sig til såvel et enkelt kemikalie eller til et produkt<br />

indeholdende flere kemikalier. Disse oplysninger danner baggrund for<br />

et MSDS dokument (Material Safety Data Sheet).<br />

Det er også muligt at registrere de MSDS dokumenter man modtager,<br />

når man køber stoffer og kemikalier.<br />

STYRING AF FARLIGE STOFFER<br />

For den enkelte virksomhed kan der være behov for at<br />

kunne styre og dokumentere virksomhedens håndtering<br />

af farlige stoffer.<br />

I SAP EH&S kan der foretages risikovurdering af stoffer<br />

og kemikalier, således at der kan ske en korrekt mærkning i forbindelse<br />

med håndtering og transport.<br />

HÅNDTERING AF FARLIGT GODS<br />

Håndtering af farligt gods er et kapitel helt for sig selv. Der er så mange<br />

regler og retningslinier der skal tages hensyn til, at det næsten kan blive<br />

helt uoverskueligt. Alene antallet af transportdokumenter i forbindelse<br />

med farligt gods kan blive til en helt lille bog, specielt hvis det farlige<br />

gods skal transporteres over grænserne.<br />

Alle disse dokumenter (Tremcards) på alle nødvendige sprog, kan styres<br />

via SAP EH&S.<br />

AFFALDSHÅNDTERING<br />

Dokumentation for bortskaffelse af stoffer og kemikalier kan også<br />

styres via SAP EH&S. Det betyder, at virksomheder kan dokumentere<br />

dette over for myndighederne.<br />

ARBEJDSBESKYTTELSE<br />

SOP’er (Standard operating procedure) er en vigtig del for håndtering<br />

af stoffer og kemikalier. I SAP EH&S kan alle data vedrørende personbeskyttelse,<br />

1. hjælp, brandbekæmpelse mv. registreres, ligesom der kan<br />

registreres særlige informationer, for den enkelte virksomheds håndtering<br />

af et stof/kemikalie.<br />

ARBEJDSMEDICIN<br />

En del virksomheder har i dag behov for at følge udviklingen<br />

i medarbejderes helbredstilstand. F.eks. kan bestemte<br />

arbejdsfunktioner kræve bestemte helbredsgodkendelser,<br />

såsom høre- og synstests samt almene helbredstests.<br />

I SAP EH&S er der mulighed for at planlægge disse helbredsundersøgelser<br />

og der er direkte link til SAP HR (medarbejdsadministration).<br />

Også registrering af hændelser og arbejdsulykker vil være mulig og der<br />

kan i tilknytning hertil foretages registrering af tiltag der udføres for at<br />

undgå lignende ulykker.<br />

MARCH IT<br />

Ønskes yderligere information om SAP EH&S, er du velkommen til<br />

at kontakte Partner Bo Telén Andersen, tlf : 4070 8263 eller<br />

bta@marchit.com<br />

Borgmester Christiansens Gade 50 · DK-2450 København SV


20<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

Fortsat fra side 18<br />

Populær side<br />

Hjemmesiden er meget<br />

populær blandt byggeriets<br />

sikkerhedskoordinatorer,<br />

fortæller arbejdsmiljørådgiver<br />

Jan Nygaard Hansen, som har<br />

bidraget med indhold, og som<br />

Der står han så – håndværkeren<br />

anno <strong>2007</strong>. Kun 30 år<br />

og med ondt i lænden. Han<br />

og kollegerne har det faktisk<br />

lige så dårligt i muskler og<br />

skelet som for tyve år siden,<br />

selvom der i den forløbne<br />

tid er opfundet og indført<br />

hjælpemidler fra gulv til loft<br />

i byggebranchen.<br />

Nye hjælpemidler, der samler<br />

støv hos forhandleren,<br />

forhindrer nemlig ikke dårlig<br />

ryg. Planlæggerne på og<br />

omkring byggepladserne skal<br />

prioritere det gode arbejds-<br />

selv bruger den i sin undervisning<br />

på sikkerhedskoordinatoruddannelsen.<br />

”Byggeproces.dk er en ahaoplevelse<br />

for mange. Den viser<br />

ikke kun teorien – den viser<br />

også, gennem de eksempler,<br />

virksomhederne selv lægger<br />

Planer kan fjerne<br />

usunde arbejdsformer<br />

Budskabet fra alle byggeriets parter på hjemmesiden<br />

byggeproces.dk er klart: Inddrag allerede planer for et<br />

godt arbejdsmiljø, når I projekterer et byggeri<br />

miljø højt, og tænke det ind<br />

fra første spæde byggeidé.<br />

Det vil give hjælpemidlerne<br />

adgang til byggepladsen,<br />

mener Thomas Fløe, som<br />

er arbejdsmiljørådgiver<br />

hos Grontmij-Carl Bro og<br />

konsulent på hjemmesiden<br />

byggeproces.dk.<br />

”Efter min opfattelse er<br />

den hyppigste årsag til, at<br />

hjælpemidlerne ikke bliver<br />

brugt, at det i de konkrete<br />

situationer ikke er muligt<br />

at anvende dem,” anfører<br />

Thomas Fløe.<br />

ind, at der faktisk er mange,<br />

der planlægger byggeprocessen.<br />

Det animerer mange til<br />

at komme i gang,” berette<br />

Jan Nygaard.<br />

Hjemmesidens parter<br />

Byggeproces.dk tilhører BAR<br />

Bygge og Anlæg. Den er<br />

Et eksempel kan være, at<br />

der kommer en leverandør<br />

med mursten og en anden<br />

med vinduer. Vinduerne<br />

bliver placeret foran murstenene,<br />

så når murerne skal<br />

have fat i murstenene kan<br />

de ikke komme til med en<br />

gaffeltruck. I stedet må de<br />

køre murstenene ud på en<br />

trillebør.<br />

Fra den virkelige verden<br />

finder vi også en arkitekt, der<br />

i projekteringen af en bygning<br />

har tegnet en føringsvej<br />

– et hulrum til ledninger,<br />

Specialister i Akustik, Støj og Vibrationer<br />

• Godkendt af Arbejdstilsynet som arbejdsmiljørådgiver<br />

• Godkendt af Miljøstyrelsen til udførelse af målinger i det eksterne miljø<br />

• Godkendt af EU kommissionen til støjcertificering af maskiner<br />

Sikkerhedslederen<br />

foruden støttet af Foreningen<br />

af Rådgivende Ingeniører,<br />

Bygherreforeningen og Danske<br />

Arkitektvirksomheder.<br />

faldstamme og rør – bag<br />

ved et toilet. Hulrummet er<br />

en halv meter i bredden.<br />

Det ser ikke påfaldende ud<br />

på tegnebrættet. Men for<br />

vvs-installatøren resulterer<br />

det i en alt for snæver<br />

arbejdsplads, som tvinger<br />

ham ud i akavede stillinger.<br />

Rettidig omhu<br />

”Det, som muskel- og skeletproblemer<br />

i byggebranchen<br />

blandt andet handler<br />

om, er at de færreste ser på<br />

hele byggeprocessen,” siger<br />

Kontakt telefon 3826 2200, telefax 3826 2205, e-mail: info@akustiknet.dk, www.akustiknet.dk


Thomas Fløe. Parterne i et<br />

byggeri bør planlægge og<br />

samarbejde med rettidig<br />

omhu, så ingen bygningsarbejdere<br />

bliver tvunget til<br />

Har du styr på dit arbejdsmiljø?<br />

at løfte tunge genstande på<br />

en uhensigtsmæssig måde,<br />

arbejde i dårlige stillinger,<br />

i højt tempo eller ensidigt og<br />

gentaget.<br />

”Jeg kunne godt tænke mig,<br />

at håndværkerne stoppede,<br />

når de fx havde konstateret,<br />

at der ikke var adgang til at<br />

hente deres materialer med<br />

BST Jylland er en privat virksomhed, som rådgiver om alle aspekter af arbejdsmiljø.<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

Pas på nakken – også i byggeriet.<br />

Veltilrettelagte byggeprocesser<br />

giver en mere sikker og effektiv<br />

byggeplads.<br />

det rigtige løfteudstyr. Men<br />

sådan er det jo ikke. I det<br />

ene byggeri efter det andet<br />

accepterer folk det arbejdsmiljø,<br />

de bliver præsenteret<br />

for. Man tænker: Sørens, vi<br />

lige stødte ind i det problem,<br />

men det er sikkert i orden<br />

næste gang,” beretter<br />

Thomas Fløe.<br />

Den uundgåelige følge er,<br />

at problemerne fortsætter.<br />

For når håndværkerne blot<br />

accepterer, at de må løfte<br />

forkert og få hekseskud og<br />

diskusprolaps, så kommer<br />

der ikke nogen kritisk feedback<br />

til de ingeniører eller<br />

arkitekter, som i deres<br />

projektering havde glemt<br />

at tage højde for de enkelte<br />

håndværkeres arbejdsforhold.<br />

www.bstjylland.dk - vi skaber grundlag for trivsel<br />

Sikkerhedslederen 21


Tema: Muskler og skelet<br />

Slæb mindre og hold længere<br />

Tænk jer om, tordner murerarbejdsmand<br />

Bjarne Veng Larsen til unge hårdtarbejdende arbejdsmænd<br />

og de arbejdsgivere, de er ansat hos. Om 20 år,<br />

efter en diskusprolaps og slidgigt er det for sent<br />

At bygge er Bjarne Veng Larsens et og alt. Efter diskusprolaps har han måttet overlade opbygningen af havemuren<br />

til sin søn.<br />

Motoriserede trillebøre er<br />

opfundet. Brug dem. Hejsesystemer<br />

til at løfte cementen<br />

op på tredjesalen<br />

er bedre end at sende en<br />

murer-arbejdsmand af sted<br />

op ad trapperne, selvom det<br />

sidste er hurtigere. Indfør<br />

hjælpemidlerne.<br />

“Du er ung. Du tænker, at<br />

du godt kan tage to sække<br />

mørtel på 25 kg ad gangen.<br />

Hvad så når du har gjort det<br />

i 20 år? Det er mange gange<br />

svært at forklare de unge.”<br />

Bjarne Veng Larsen er<br />

52 år gammel. Han har nydt<br />

arbejdslivet som murerarbejdsmand<br />

i næsten 40 år.<br />

Men ryggen er begyndt at<br />

protestere voldsomt. Bjarne<br />

har fået en diskusprolaps.<br />

22 Sikkerhedslederen<br />

Han blev opereret for den<br />

i november, men ryggen har<br />

ikke fået det meget bedre.<br />

Desuden har han slidgigt<br />

i yderligere fire ryghvirvler.<br />

Snigende<br />

I Bjarnes tilfælde kom<br />

diskusprolapsen snigende:<br />

“Det er ikke noget, man går<br />

og tænker over, før det rammer<br />

en. Da jeg stod og ikke<br />

kunne løfte og ikke kunne<br />

en skid, så gik det rigtigt op<br />

for en. Konen skal hjælpe<br />

en, svigerfaren, sønnen.<br />

Hele tiden skal man bede<br />

om hjælp, bede om hjælp,<br />

bede om hjælp.”<br />

Uretfærdig<br />

Bjarne er frustreret. Det<br />

er tydeligt. Tårerne lig-<br />

ger opdæmmet lige under<br />

øje<strong>nr</strong>anden. Det piner ham,<br />

at han må spørge om hjælp<br />

til det murerarbejde, som<br />

har udfyldt arbejde og fritid<br />

i næsten 40 år.<br />

Han føler sig uretfærdigt behandlet.<br />

52 år er for tidligt<br />

til at gå på pension. For sent<br />

til at få en længerevarende<br />

uddannelse, synes han. Og<br />

hvad kan man så gøre, når<br />

man er gået ud af skolen<br />

efter 7. klasse. “Kan du fortælle<br />

mig det?” spørger<br />

Bjarne.<br />

Brancheskift<br />

Bjarnes kone har spurgt<br />

ham, om han ikke kan skifte<br />

branche. Blive varmemester,<br />

vicevært eller pedel. Det har<br />

Glædelig<br />

åbning for<br />

nedslidning<br />

Efter Arbejdsskadereformen<br />

i 2004 kan blandt andet<br />

slidgigt i lænd, knæ og hofter<br />

anerkendes som arbejdsskader<br />

omfattet af Arbejdsskadeforsikrings-loven.<br />

… Men bevisbyrden<br />

er Bjarnes<br />

Bjarne Veng Larsen har<br />

været sygemeldt siden<br />

sommerferien 2006.<br />

Arbejdsmedicinsk Klinik<br />

har i december 2006<br />

anmeldt Bjarne Veng<br />

Larsens diskusprolaps<br />

som en arbejdsskade – en<br />

erhvervsbetinget, kronisk<br />

lænde-ryglidelse. For<br />

at Bjarne Veng Larsens<br />

diskusprolaps kan blive<br />

anerkendt som arbejdsskade,<br />

kan han dog blive<br />

nødt til at bevise, at han<br />

på sit arbejde dagligt har<br />

løftet otte til ti tons i<br />

mindst ti år.<br />

Den gældende lovgivning<br />

kræver, at der falder<br />

afgørelse i sagen inden<br />

for et år. Hvis Bjarne<br />

Veng Larsen får medhold<br />

i sagen, vil han få dækket<br />

sit erhvervsevnetab fra<br />

den dato, hvor det kan<br />

bevises, at hans lidelse<br />

har haft økonomiske<br />

konsekvenser og frem til<br />

folkepensionen. Derudover<br />

vil han få udbetalt et<br />

mindre beløb som ménerstatning.


Bjarne også tænkt på. Men<br />

længere er det ikke kommet.<br />

“Jeg har tænkt men jeg er<br />

ikke kommet frem til noget<br />

resultat. Jeg er glad ved det<br />

job jeg har. Det kan jeg, det<br />

er jeg god til.”<br />

Systemet, hvad med det?<br />

Kan Bjarne ikke hente hjælp<br />

der? Måske. Det står hen i<br />

det uvisse. Alene at nå igennem<br />

til en operation varede<br />

måneder.<br />

“Man har arbejdet hele sit<br />

liv, og har betalt sin skat.<br />

Når du så skal bruge sygehuset,<br />

så kan du ikke komme<br />

til.”<br />

Ingen handlingsplan<br />

Nu efter operationen og med<br />

en sygemelding på næsten<br />

et år, har kommunen endnu<br />

ikke lavet en handlingsplan<br />

til Bjarne.<br />

Man kan jo også selv slå<br />

det op, siger Bjarne. Men<br />

Bjarne Veng Larsen håber, at han trods en diskusprolaps kan klare et<br />

deltidsarbejde som murerarbejdsmand.<br />

hvor? Og det er da bedre<br />

for samfundet at få den<br />

hårdtarbejdende mand ud<br />

på arbejdsmarkedet igen i en<br />

stilling, han kan klare, end<br />

at lade ham sidde i sit hjem<br />

og kukkelure.<br />

Lang snor<br />

Heldigvis for Bjarne har han<br />

Tema: Muskler og skelet<br />

en murermester, som har<br />

givet ham lang snor, som<br />

Bjarne udtrykker det. – Han<br />

kunne i princippet have<br />

fyret mig efter to dages sygemelding,<br />

pointerer Bjarne.<br />

Men han har tværtimod<br />

holdt fast i Bjarne, inviteret<br />

ham med til julefrokost og<br />

personalemøder. Hos mange<br />

andre murermestre er det<br />

mere koldt og firkantet.<br />

Enten kan du arbejde, eller<br />

også kan du ikke.<br />

Og når Bjarne i næste<br />

uge begynder at arbejde på<br />

halv tid hos Murermester<br />

Jens Kjær Knudsen som murerarbejdsmand,<br />

nyder han<br />

også godt af mesters menneskelige<br />

hensyn. Han får lov<br />

at arbejde på halv tid, og<br />

får kun lettere arbejde. Ikke<br />

rive vægge ned eller køre<br />

brokker.<br />

Sikkerhedslederen 23


DI vil på tre kurser<br />

uddanne både arbejdsgivere,<br />

ledere og ansatte<br />

Som den eneste organisation i Danmark har Dansk<br />

Industri et uddannelsesprogram, der omfatter både<br />

arbejdsgiverens pligter og ansvar for arbejdsmiljøet,<br />

lederens særlige ansvar efter § 26 i arbejdsmiljøloven<br />

og den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (§9) for<br />

medlemmer af sikkerhedsorganisationen<br />

af Mogens Ladegaard, freeLancekonsuLent for dI<br />

Kurset Virksomhedens<br />

Arbejdsmiljø<br />

Det er vigtigt at få arbejdsgiveren<br />

med. Arbejdsgiveren<br />

(i aktieselskaber den adm.<br />

direktør) har efter § 15<br />

det overordnede ansvar for,<br />

at arbejdsforholdene er<br />

24 Sikkerhedslederen<br />

sikkerheds- og sundhedsmæssigt<br />

fuldt forsvarlige.<br />

Han kan godt nok – efter<br />

lovændring i 2006 – ikke<br />

straffes for overtrædelser<br />

begået af en ansat, under<br />

forudsætning af, at han<br />

kan dokumentere, at de<br />

DI’s uddannelsesprogram har kursustilbud til alle parter i sikkerhedsorganisationen. Model.<br />

fysiske forhold er i orden<br />

(bl.a. med APV’en), at<br />

værnemidler og sikkerhedsudstyr<br />

er på plads, at den<br />

nødvendige oplæring og<br />

instruktion er givet, og at<br />

der føres et effektivt tilsyn<br />

med arbejdets udførelse.<br />

Det er netop disse forhold<br />

DI tager udgang i på kurset<br />

Virksomhedens Arbejdsmiljø,<br />

som forløber over to<br />

moduler á en dag.<br />

De ansvarlige<br />

Kurset henvender sig netop


til den, der på arbejdsgiverens<br />

vegne er formand for<br />

sikkerhedsudvalget, samt<br />

arbejdsmiljø- eller HR-chefer<br />

i større virksomheder. Det<br />

er personer, som vi normalt<br />

ikke ser på den lovpligtige<br />

arbejdsmiljøuddannelse al<br />

den stund, de ikke er omfattet<br />

af uddannelseskravet.<br />

Men de har ansvaret og dermed<br />

afgørende indflydelse<br />

på sikkerheds- og sundhedsarbejdet<br />

i virksomheden.<br />

Det er derfor, vi har udviklet<br />

kurset som en spydspids for<br />

vores arbejdsmiljøuddannelser.<br />

Organisering<br />

af sikkerhed<br />

Vi går blandt andet i dybden<br />

med, hvordan en virksomhed<br />

kan leve op til arbejdsmiljølovens<br />

krav. Vi kommer<br />

ind på arbejdsskadeområdet<br />

med det nye ulykkesbegreb.<br />

Vi diskuterer også, hvordan<br />

sikkerheds- og sundhedsarbejdet<br />

kan organiseres i sikkerhedsorganisationen,<br />

som<br />

arbejdsgiveren skal stille sig<br />

i spidsen for.<br />

Andre vigtige emner:<br />

hvordan vi organiserer<br />

arbejdet med det psykiske<br />

arbejdsmiljø, og får skabt<br />

god trivsel. Kurset slutter af<br />

med at diskutere, hvordan<br />

en arbejdsmiljøpolitik kan<br />

udformes og gennemføres.<br />

Udgangspunktet er Samarbejdsaftalen<br />

og den partsaftale,<br />

der netop er genforhandlet<br />

mellem DI<br />

og CO-industri.<br />

Kurset: Lederen<br />

og arbejdsmiljøet<br />

Lederen, defineret som den,<br />

der på arbejdsgiverens vegne<br />

leder og fører tilsyn med arbejdet<br />

i en virksomhed eller<br />

en del deraf, har et særligt<br />

strafsanktioneret ansvar efter<br />

arbejdsmiljølovens § 26.<br />

Dette ansvar bør alle ledere<br />

kende! Og det er da også<br />

baggrunden for aftalen mellem<br />

Ledernes Hovedorganisation<br />

(LH) og DA om, at<br />

medlemmer af LH, der har<br />

en arbejdsledende funktion,<br />

skal tilbydes en særlig uddannelse.<br />

Uddannelsen hedder Lederen<br />

og Arbejdsmiljøet. Det<br />

udbydes af såvel DI som LH<br />

og DA. Lederen er fortsat<br />

ansvarshavende, men kurset<br />

lægger også stor vægt på, at<br />

lederen er en rollemodel for<br />

sine ansatte. Som mester<br />

– så hans svende, gælder<br />

stadig i højeste grad ude på<br />

arbejdspladserne!<br />

Kurset over to dage henvender<br />

sig til afdelingsledere,<br />

herunder drifts-, vedligeholdelses-,<br />

værksteds-, montage-,<br />

og kontorledere, samt de arbejdsledere,<br />

der i dag bliver<br />

kaldt første linjeledere.<br />

DI’s arbejdsmiljøuddannelser<br />

Efter arbejdsmiljøloven skal<br />

alle ansatte deltage i samarbejdet<br />

om sikkerhed og<br />

sundhed, herunder vælge<br />

sikkerhedsrepræsentanter,<br />

der sammen med arbejdslederen<br />

skal gennemføre<br />

den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse<br />

(§9).<br />

Det er sammen med de<br />

lovpligtige opgaver i sikkerhedsgruppenudgangspunktet<br />

for DI’s arbejdsmiljøuddannelser,<br />

der normalt<br />

gennemføres over to<br />

plus to forlængede dage, enten<br />

som brancherelaterede<br />

kurser eller som et aftalt<br />

virksomhedskursus.<br />

Vi lægger stor vægt på at<br />

tage udgangspunkt i kursisternes<br />

hverdag, og at hver<br />

kursist bliver klædt på til at<br />

fremme arbejdsmiljøet i den<br />

afdeling eller i det område,<br />

som vedkommende indgår<br />

i en sikkerhedsgruppe for.<br />

Vi ønsker også, at deltagerne<br />

lærer sit og andres ansvar<br />

at kende, at de kender deres<br />

opgaver i sikkerhedsorganisationen,<br />

og at de får metoder<br />

og redskaber med hjem<br />

til at klare opgaverne.


2<br />

Nu er det flisekranen, der løfter de 100 kilo tunge kantsten. Hvis grunden ikke var blevet udplanet først, kunne arbejdsmændene ikke anvende den.<br />

47 tons kantsten på en dag<br />

KPC Byg A/S drager store fordele af nøje planlægning<br />

af byggeriet<br />

Tre mand lagde i går omtrent<br />

470 kantsten på byggeriet,<br />

der skal blive til Aalborg<br />

Træ & Finérs nye domicil<br />

i Støvring lidt syd for<br />

Aalborg. Det kunne kun lade<br />

sig gøre under to forudsætninger:<br />

For det første anvendte<br />

de en maskine, der<br />

kan løfte de 100 kilo tunge<br />

kantsten og sætte dem på<br />

plads. For det andet er<br />

undergrunden på hele byggepladsen<br />

anlagt med grus.<br />

Det giver nem adgang for de<br />

kraner, lastbiler og kantstenmaskiner,<br />

som kommer ind<br />

i byggeprocessen i forskellige<br />

Sikkerhedslederen<br />

faser. Uden grusbund havde<br />

kantstensmaskinen ikke<br />

kunnet køre i terrænet.<br />

”De kan nå ekstremt meget<br />

på en dag, og de er ikke<br />

trætte, når de går hjem.<br />

Førhen var det almindeligt,<br />

at arbejdsmændene tog fat<br />

med en tang i hver sin ende<br />

af kantstenene og løftede<br />

dem på plads,” forklarer<br />

byggeriets projektleder og<br />

sikkerhedskoordinator<br />

Henning Olesen.<br />

Arbejdet med kantstenene<br />

er blot et eksempel på den<br />

detaljerede planlægning,<br />

KPC Byg A/S, hovedentreprenør<br />

på byggeriet<br />

i Skørping, gør en stor dyd<br />

af på alle sine byggerier.<br />

En planlægning, som tager<br />

sin begyndelse allerede et<br />

halvt år før første spadestik.<br />

Og en planlægning, som<br />

sikrer pladsen mod uheld<br />

og arbejdsskader, og giver<br />

en effektiv udnyttelse af<br />

arbejdskraft og tekniske<br />

hjælpemidler.<br />

”Hvis tingene er planlagt<br />

ordentligt, så er det i den<br />

sidste ende mindst neutralt,<br />

hvis ikke det giver en besparelse,”<br />

fortæller en begejstret<br />

arbejdsmiljøkonsulent,<br />

Ole Christiansen fra KPC.<br />

Skåner muskel og skelet<br />

Planlægning er helt centralt,<br />

understreger Ole Christiansen.<br />

Det har mange fordele. Også<br />

for muskler og skelet. Blot<br />

en kort rundtur på pladsen<br />

viser talrige eksempler. Alt<br />

jordarbejde er ordnet som<br />

det allerførste. Udplaning af<br />

jord, sikring af adgangsveje<br />

og nedgravning af kabler.<br />

Fortsætter side 28


SQHE Assistant Manager<br />

Move safety forward<br />

You will join our Technical Organisation and the<br />

Safety, Quality, Health and Environment (SQHE)<br />

team. Here, you will support our continual effort<br />

to highlight safety ashore and on board one of<br />

the world’s largest fleets. Our work environment is<br />

truly international with more than 130 employees<br />

around the world and centres in Singapore, UK, USA<br />

and Denmark.<br />

Assist in developing a top priority issue<br />

Continuing our strong safety culture, your area of<br />

responsibility will include a wide range of tasks.<br />

Primarily, you will enhance safety performance related<br />

to ship building and vessel operation as well<br />

as participate in the general development of world<br />

leading safety tools and programmes.<br />

As deputy for the Safety, Health and Security<br />

Manager, you aim to raise safety awareness<br />

through training and coaching of our constantly<br />

growing international sea staff and office personnel.<br />

Applying human factor related tools, personal<br />

behavioural change programmes and leading and<br />

lacking key performance indicators, your ultimate<br />

goal is to strengthen key stakeholders’ perception<br />

of safety throughout the organisation. In order to do<br />

so, you also manage day-to-day issues and ensure<br />

compliance with legal requirements, guidelines and<br />

goals.<br />

Ensuring an effective transfer of vital knowledge<br />

between key stakeholders, you will have the<br />

chance to get in-depth knowledge about the<br />

A.P. Moller - Maersk Group and directly impact the<br />

level of quality and efficiency of our operation. By<br />

turning challenges into results, you will strengthen<br />

your chances for an exciting career in our world of<br />

professional and personal opportunities.<br />

Detail orientation, analytical mindset and<br />

strong people skills<br />

You either hold a relevant university degree or have<br />

well-established experience as a seafarer or navigator.<br />

Further, you are IT literate with a solid command<br />

of oral and written English. Ideally, you have good<br />

analytical skills and an eye for details as well as the<br />

ability to see the big picture. Excellent communication<br />

and interpersonal skills are also essential. Finally,<br />

you are a dedicated team player with a strong<br />

knowledge base in HSE issues and a passion for<br />

safety.<br />

Please apply online via www.job.maersk.com.<br />

For information about the recruitment process,<br />

please contact Signe Olsen, General Manager<br />

Human Resources, at +45 3363 4286. For further<br />

information about the position, please contact<br />

Director Finn P. Brodersen at +45 3363 4727.<br />

Sikkerhedslederen<br />

27


Fortsat fra side 26<br />

”Her har vi tænkt på alt,<br />

hvad der skal i jorden først,”<br />

anfører Henning Olesen.<br />

”Man ser af og til, at kloakker<br />

først graves den dag,<br />

bygningens brugere skal<br />

flytte ind.”<br />

Fordi ingen har tænkt på<br />

kloakkerne. Eller kabler<br />

til computerne. Men jordarbejdet<br />

kommer i vejen for<br />

alt det andet, hvis det skal<br />

gøres på samme tid. Det<br />

skaber kaos, rod og farlige<br />

situationer.<br />

Derefter kommer opbygningen<br />

af det grusbærende lag.<br />

”Dermed har du en ryddelig<br />

grund, der ikke er mudret<br />

og træls. Som er fremkommelig,<br />

og som kan afvandes.<br />

Du kan gå tørskoet fra<br />

skuret og til byggepladsen,”<br />

forklarer Henning Olesen.<br />

Lifte overalt<br />

Stiger er der ingen af. Overalt<br />

anvender håndværkerne<br />

lifte. Det giver en sikker<br />

arbejdsplatform, og man<br />

kan altid komme til at stå<br />

i den rigtige arbejdshøjde.<br />

Det er kun muligt som følge<br />

af grusbelægningen.<br />

”I går rejste vi limtræsskelet<br />

på sakselift. Ikke noget<br />

med at bruge stige. Det lod<br />

sig kun gøre, fordi vi har<br />

en plan grund,” betoner<br />

Henning Olesen.<br />

Inde i lagerbygningerne er<br />

betongulvene maskinudlagt<br />

i vibrationsfrit, selvkompakterende<br />

beton. Der har ikke<br />

været arbejdsmænd involveret<br />

i at vibrere i beton<br />

overhovedet. Det er normalt<br />

nødvendigt for at fjerne<br />

lufthullerne. Det er et stort<br />

ergonomisk plus. Samtidig<br />

gør betongulvene det muligt<br />

for dem, der rejser elementerne<br />

og de elektrikere<br />

og vvs-installatører, som<br />

arbejder inde i lagerhallen at<br />

anvende lifte over alt.<br />

2 Sikkerhedslederen<br />

Isolering bliver lagt i med greb. Det begrænser nødvendigheden af at ligge på knæ.<br />

Vinduerne er endnu ikke<br />

ankommet. Men de bliver<br />

leveret inden etageadskillelsen<br />

er færdig, så de kan<br />

komme op på den etage,<br />

de skal bruges på. Det giver<br />

mulighed for at anvende<br />

sugekopmaskiner, som kan<br />

fragte vinduerne rundt<br />

gennem dørkarme, som<br />

selvfølgelig er planlagt til at<br />

have tilstrækkelig bredde,<br />

til at vinduerne kan komme<br />

igennem.<br />

Rækkefølge<br />

Det handler om at tænke<br />

Henning Olesen på betongulvet, der gør det muligt at arbejde med sakselifte<br />

til alt indendørs bygningsarbejde.<br />

i rækkefølge og sørge for information<br />

til byggearbejderne.<br />

På projekteringsmøder at<br />

afklare, hvordan byggeprocessen<br />

skal forløbe sammen<br />

med en række underleverandører<br />

og –entreprenører.<br />

Fx sørge for at betonelementleverandøren<br />

kender til ønsket<br />

om vibrationsfrit beton.<br />

Og informere om byggeriet<br />

og sikkerhedsforhold på de<br />

ugentlige byggemøder og<br />

sikkerhedsmøderne hver<br />

14. dag.<br />

KPC udleverer til dette formål<br />

blandt andet en folder,<br />

som instruerer om at tænke<br />

sikkerhed ind i projekteringen.<br />

Og benytter sig af<br />

info-tavler, hvor alle kan<br />

følge med i byggeprocessen,<br />

efterhånden som det skrider<br />

frem.<br />

Det kan dog stadig være<br />

svært at få underentreprenørerne<br />

til at vælge de<br />

rigtige løsninger, erkender<br />

de begge, som både kan<br />

finde på at vælge underentreprenører,<br />

som de ved,<br />

har en høj standard, eller<br />

underentreprenører, som<br />

de kan få lejlighed til at<br />

opdrage på.


Husk lige www.ssid.dk<br />

Styrk hjemmesiden – opdatér dine personlige oplysninger<br />

Vores hjemmeside –<br />

www.ssid.dk – får en mere<br />

og mere fremtrædende plads<br />

i vores kommunikation med<br />

medlemmerne.<br />

Derfor er det vigtigt, at dine<br />

oplysninger i medlemslisten er<br />

ajourførte og korrekte. Både af<br />

hensyn til dig selv, så du får de<br />

nødvendige informationer fra<br />

foreningen, og af hensyn til<br />

de kollegaer, der vil i kontakt<br />

med dig. Hjemmesiden bliver<br />

nemlig i stigende grad brugt<br />

til at netværke. Det er således<br />

også en fordel at kunne se,<br />

hvilke arbejdsfunktioner og<br />

interesseområder du har.<br />

Er der oplysninger, du ikke<br />

selv kan ajourføre på<br />

SSID Årskalender <strong>2007</strong><br />

hjemmesiden så kontakt sekretariatet,<br />

der gerne hjælper.<br />

I fremtiden vil invitationer<br />

til medlemsmøder<br />

kun blive udsendt via mail.<br />

Det sparer både tid og penge<br />

i sekretariatet, og det letter<br />

din mulighed for nemt og<br />

hurtigt at orientere andre<br />

i organisationen.<br />

Også nyheder på hjemmesiden<br />

bliver annonceret via<br />

e-mail, så du altid kan være<br />

opdateret på, hvad der sker<br />

i SSID!<br />

Check derfor dine egne<br />

medlemsoplysninger med<br />

det samme! Har du glemt<br />

dit login så kontakt sekretariatet.<br />

Måned Dato Aktivitet Sted og tid Emner<br />

September 19.-21. Bestyrelsesseminar Skarrildhus Fremtiden<br />

26. FARMOR i banken Danske Bank, Alternativ<br />

medlemsmøde Region Øst Høje Taastrup sikkerhedsorganisation<br />

Oktober<br />

November 8. Middelfartmødet Byggecentrum, heldagsarr. Temadag<br />

12. Deadline<br />

– Sikkerhedslederen <strong>nr</strong>. 4<br />

14. SSID Nord Årsmøde Arla Hobro kl. 9.30-14<br />

December 6. Planlægningsmøde Århus kl. 9-16 Heldags-arrrangement<br />

Alkohol-og misbrugsnøglepersoner<br />

- del af en moderne og effektiv alkohol- og misbrugspolitik<br />

Misbrug på arbejdspladsen er skyld i arbejdsulykker<br />

og mistrivsel blandt kollegaerne.<br />

Med uddannelse af misbrugsnøglepersoner opnår virksomheden mulighed<br />

for at forebygge og for tidligt at opdage misbrugsproblemer. Ad den vej<br />

kan en fyring måske undgås og en medarbejder fastholdes.<br />

Det betyder færre sygedage, arbejdsulykker og utilsigtede hændelser hvor<br />

misbrug er en faktor.<br />

Deltageren opnår større grad af kompetence og dermed tryghed i situationer,<br />

hvor der skal gribes ind overfor en medarbejder eller kollega med misbrug.<br />

Uddannelsen henvender sig til sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, ledere med<br />

personaleansvar samt udvalgte medarbejdere.<br />

Næste åbne kursus finder sted d. 2. + 3. oktober <strong>2007</strong> på Hotel Norden,<br />

Haderslev. Begge dage fra kl. 9.00 – 16.00.<br />

Over 500.000 danskere har udviklet<br />

et overforbrug af alkohol og andre<br />

rusmidler.<br />

En stor del af disse personer går<br />

dagligt på arbejde og bestrider<br />

stillinger på alle niveauer – men ikke<br />

uden problemer hverken for kollegaerne,<br />

chefen eller den berørte og<br />

dennes familie.<br />

Job og Trivsel tilbyder:<br />

uddannelse af nøglepersoner<br />

afholdelse af debatmøder<br />

assistance ved personsager<br />

bistand ved (re)etablering af en<br />

alkohol- og misbrugspolitik<br />

Pris for deltagelse er kr. 3800 ex. moms inkl. forplejning og materialer. Tilmelding til nedenstående.<br />

Job og Trivsel, Dybbøl Bygade 22, 6400 Sønderborg. Tlf.: 6166 7207 Mail: kursus @jobogtrivsel.dk Web: www.jobogtrivsel.dk<br />

Sikkerhedslederen<br />

2


I 1984 sivede dødbringende<br />

gas ud fra en kemisk fabrik<br />

i den indiske by Bhopal<br />

med tusinder af dødsfald til<br />

følge. Fabrikken var bygget<br />

mindre sikker end dens<br />

tvilling i USA, den var under<br />

afvikling, og blev holdt<br />

dårligt ved lige. Tre ud af fire<br />

sikkerhedssystemer virkede<br />

ikke. En arbejder, der en<br />

aften skulle rense en del af<br />

rørsystemet i fabrikken med<br />

vand, fulgte en mangelfuld<br />

instruktion, og glemte at<br />

indsætte en lille metalskive<br />

i et rør. På den måde kom<br />

vandet i berøring med det<br />

ekstremt følsomme stof<br />

MIC. Det fik en tank til at<br />

eksplodere, og gasskyer vældede<br />

ud og drev mod syd.<br />

0 Sikkerhedslederen<br />

Lige op af fabrikken – mod<br />

syd – lå et enormt slumkvarter.<br />

Bhopal var en ulykke,<br />

der blot ventede på at ske.<br />

Jumbojet er udbrændt, skibe<br />

kollideret, eller dødelig gas<br />

sevet ud af kemiske fabrikker.<br />

Katastrofer i den helt<br />

store skala sker ofte som<br />

følge af et samspil af et væld<br />

af dårlige beslutninger og<br />

uoverskuelige systemer.<br />

Regn med, at det uventede<br />

sker, især når mennesker er<br />

indblandet, siger historikeren<br />

Rasmus Dahlberg. Mennesker<br />

har en tilbøjelighed<br />

til at bygge rørledninger, tog<br />

eller bilbroer ud fra, hvad vi<br />

regner med, de skal kunne<br />

Hvem havde<br />

regnet med, at<br />

piloterne kunne<br />

finde på det?<br />

To piloter begynder under en flyvning at diskutere,<br />

hvad der sker, hvis de trækker i et gashåndtag. De<br />

ender med at trække i håndtaget, da de ikke kan finde<br />

et forbud mod det i flyveinstrukserne. Resultatet er, at<br />

en motor i den ene side af flyet eksploderer, motoren<br />

rammer et vindue i flyet, som falder ud, hvorved en<br />

passager bliver suget ud, og falder de 13 kilometer, flyet<br />

hænger over jordoverfladen.<br />

Regn med at det uventede sker<br />

Katastrofer i den helt store skala sker ofte som følge af<br />

et samspil af et væld af dårlige beslutninger<br />

og uoverskuelige systemer<br />

holde til. Men når alt det,<br />

vi bygger, skal fungere i den<br />

virkelige verden, bliver det<br />

altid udsat for påvirkninger,<br />

vi ikke havde tænkt på.<br />

Indbyg stødpuder<br />

Derfor skal vi mindske<br />

troen på de fejlfrie systemer,<br />

siger Rasmus Dahlberg. I<br />

stedet vil det være en god<br />

ide at rette fokus mod at<br />

indbygge stødpuder, som<br />

begrænser skaderne ved de<br />

fejl og uheld, som uvægerlig<br />

kommer til at ske, så de ikke<br />

udvikler sig til katastrofer.<br />

En af de meget vigtige opgaver<br />

er at sørge for at placere<br />

mennesker i de rigtige roller.<br />

Mennesker er gode til at<br />

være kreative, intuitive,<br />

emotionelle og kærlige.<br />

Mennesker er mindre gode<br />

til at kigge på det samme<br />

overvågningskamera i timevis<br />

– eller foretage den samme<br />

udregning igen og igen<br />

14 timer i streg. Vi kommer<br />

til at kede os, bliver trætte,<br />

finder på noget at fordrive<br />

tiden med eller bliver måske<br />

vrede over at være sat til en<br />

så monoton arbejdsopgave.<br />

Alt sammen kilder til fejl.<br />

Rasmus Dahlberg er forfatter<br />

til bogen Den menneskelige<br />

Faktor, hvor han beskæftiger<br />

sig med mere eller mindre<br />

menneskeskabte katastrofer<br />

i det 20. århundrede.


Syv spørgsmål om sikkerhed<br />

Rasmus Dahlbergs spørgsmål til den menneskelige faktor<br />

i din sikkerhedsorganisation. Udnytter du menneskers<br />

styrker – eller udstiller du deres svagheder<br />

Acceptere fejl<br />

Accepterer din organisation,<br />

at der sker fejl? Har I de<br />

rigtige stødpuder, der absorberer<br />

fejlene, så det kun<br />

bliver til ulykker og ikke<br />

katastrofer?<br />

”Vi kan have tillid til mennesker,<br />

når vi sætter dem<br />

i den rigtige rolle. Fra min<br />

egen arbejdsplads (Det<br />

Historiske Hus – formidlingsvirksomhed,<br />

red.) er der<br />

altid en anden end forfatteren,<br />

der læser manuskripter<br />

igennem. Derfor kan jeg<br />

rigtigt være kreativ og skrive<br />

derudaf, fordi jeg ved, der er<br />

en buffer. Jeg behøver ikke<br />

sidde og være opmærksom<br />

på fejlene hele tiden.”<br />

Kedsomhed<br />

Er der nogen i din organisation,<br />

der keder sig? Er der<br />

nogen der sidder på poster,<br />

hvor de kigger på en skærm<br />

i otte timer hver dag, og forventes<br />

at reagere lynhurtigt,<br />

hvis der opstår en kritisk<br />

situation?<br />

”Hvis jeg skulle det hver<br />

dag, ville jeg altså også gå ud<br />

at vaske op på et eller andet<br />

tidspunkt. Et gammelt ordsprog<br />

siger, at hvis du sætter<br />

en mand til at overvåge en<br />

maskine, så giv ham en etbenet<br />

stol. Det er lige præcis<br />

nok til, at han ikke falder<br />

i staver.”<br />

Uvidenhed<br />

Forstår de ansatte i din<br />

organisation de sammenhænge,<br />

de indgår i?<br />

”Vi bliver slaver af vores<br />

systemer, fordi vi har bygget<br />

dem så komplekse, at vi ikke<br />

selv kan gennemskue dem.”<br />

Nysgerrighed<br />

Har de ansatte i din organisation<br />

mulighed for at<br />

udfolde deres nysgerrighed<br />

på en konstruktiv måde?<br />

”På arbejdspladser – der er<br />

lidt den her, ja nu trykker vi,<br />

og ser, hvad der sker”<br />

Ufravigelighed<br />

Er der mennesker i din organisation,<br />

som kan standse<br />

op, og spørge, om organisationen<br />

bevæger sig i den<br />

rigtige retning?<br />

”Når vi som mennesker er<br />

fokuserede på en proces, så<br />

har vi en meget stærk trang<br />

til at føre den til ende, også<br />

selvom processen er kørt af<br />

sporet. Når vi har set et mål,<br />

så vil vi hen til det. Når piloter<br />

skal nødlande et fly, så er<br />

de voldsomt fokuserede på<br />

at gennemføre landingen,<br />

selvom der holder en bil på<br />

landingsbanen.”<br />

Utålmodighed<br />

Er der steder i organisationen,<br />

hvor folk bliver<br />

utålmodige?<br />

”Mennesker gør dumme<br />

ting, når de bliver utålmodige<br />

– det er en svær drift at<br />

overvinde.”<br />

Modarbejdelse<br />

Har din organisation et<br />

passende antal procedurer<br />

for sikkerhed? Er der for<br />

mange sikkerhedsprocedurer,<br />

så de i virkeligheden<br />

medfører uhensigtsmæssig<br />

adfærd?<br />

”Ved for mange procedurer<br />

begynder man at modvirke<br />

dem – man finder andre måder<br />

at gøre tingene på. Det<br />

er bedre at have færre regler,<br />

som bliver fulgt, i stedet for<br />

mange regler, som bliver<br />

omgået.”<br />

Rutinerede<br />

medarbejdere<br />

Er der medarbejdere i din<br />

organisation, der er for<br />

rutinerede?<br />

”Når du kommer ind<br />

i en ny organisation, laver<br />

du mange fejl, fordi du er<br />

uerfaren. Med tiden får du<br />

mere rutine, og laver færre<br />

fejl. Men når du bliver for<br />

rutineret, begynder du at<br />

lave fejl igen, fordi du bliver<br />

uopmærksom. Ledere taler<br />

om at knække fejlkurven<br />

i bunden. Give medarbejderne<br />

udfordringer nok til,<br />

at de hele tiden opbygger<br />

ny erfaring. Jobrotation kan<br />

være svaret.”<br />

Læs mere<br />

om Rasmus<br />

Dahlberg<br />

og ulykken<br />

i Bhopal<br />

på www.histhus.dk og<br />

http://en.wikipedia.org/<br />

wiki/Bhopal_Disaster<br />

Sikkerhedslederen 31


Torsdag den 21. juni – sommersolhverv<br />

Det er farligt<br />

at rode i fortiden<br />

Kom med på en overraskende rundtur bag<br />

Nationalmuseets kulisser. Alt det, du ikke vidste om<br />

sikkerhedsarbejde på et museum<br />

Ole Schmidt og Yngve Asplund bliver klejne ved siden af statuerne fra<br />

Christiansborg. Blot to af de mange enorme genstande, Nationalmuseet<br />

bugserer rundt på.<br />

2 Sikkerhedslederen<br />

Nationalmuseets kontor<br />

for arbejdsmiljø ligger<br />

godt gemt på en skovsti<br />

i Brede nær ved et gammelt<br />

fabriksanlæg, der huser<br />

museets bevaringsafdeling.<br />

Jeg kommer i sidste øjeblik,<br />

og i skyndingen henad den<br />

hullede sti bumper jeg først<br />

forbi den gamle, fredede<br />

patriciervilla på Brede Allé<br />

63, hvor sikkerhedschef<br />

Ole Schmidt og Yngve<br />

Asplund, systemansvarlig,<br />

holder til. Selvom det er et<br />

ulige nummer, ligger det<br />

nemlig på samme side som<br />

de lige numre.<br />

I forvejen er jeg lidt skeptisk<br />

over, hvordan museum og<br />

sikkerhed kan falde i spænd<br />

sammen. Men man skal<br />

ikke tage fejl af hverken<br />

placeringen af kontoret helt<br />

ude i skoven eller nummerforvirringen.<br />

Sikkerhed på<br />

Nationalmuseet omfatter<br />

næsten alt, og bliver taget<br />

gravalvorligt. Bogstaveligt<br />

talt.<br />

Tunge sten i graven<br />

“Når vi udgraver en gravhøj,<br />

ligger der en stenkonstruktion<br />

indvendig.<br />

Overliggeren, som også er<br />

lavet af sten, vejer seks ton,<br />

og kan falde ned, hvis sidestenene<br />

skrider ud.”<br />

Det siger vel derfor sig selv,<br />

at arkæologerne anvender<br />

afstivning, når de arbejder<br />

sig igennem højene rundt<br />

om i det danske landskab.<br />

Asterix-folkene, som<br />

Ole Schmidt kalder de medarbejdere,<br />

der kaster rundt<br />

med de store sten, har en<br />

gravehåndbog, der vejleder<br />

i sikkerhed ved udgravning,<br />

og de deltager på mange<br />

kurser i byggeri, løfteteknik<br />

og kran.<br />

Så er der restaurering af<br />

kalkmalerier under hvælvingerne<br />

på middelalderkirker.<br />

Her arbejdes der<br />

i seks til 20 meters højde,<br />

og museet konstruerer i den<br />

sammenhæng hele etager<br />

i træ for at værne om sikkerheden<br />

for medarbejderne.<br />

Almindelige stilladser anser<br />

de for ikke at være gode nok<br />

– for det er meget farlige<br />

arbejdspladser.<br />

Kemikalier<br />

der vil noget<br />

I den naturvidenskabelige<br />

afdeling bestemmer de<br />

dagligt alderen på materialer<br />

ved at analysere træ eller<br />

pollen.<br />

“De bruger kemikalier, der<br />

vil noget. Tag bare flussyre.<br />

Den kan spise glas, men<br />

også mennesker.”<br />

Der er laboratorier, som<br />

tager farveprøver af malerier<br />

for at bestemme, hvilken<br />

farve, der skal bruges, når<br />

billedet retoucheres. De anvender<br />

også røntgen – ligesom<br />

i flere andre afdelinger.<br />

Der er servicemedarbejdere,<br />

som håndterer montrer med


Jan Castella er i gang med at restaurere en altertavle fra Møn. Et bestillingsarbejde,<br />

som skal være færdigt første søndag i advent.<br />

enorme glaslåger – og opsynspersonale<br />

i udstillingslokalerne,<br />

som indimellem<br />

kommer ud for gæster,<br />

som bruger museerne som<br />

varmestuer, eller på anden<br />

måde ter sig uhensigtsmæssigt.<br />

“Vi skal bruge utrolig<br />

mange af Arbejdstilsynets<br />

tjeklister – ja, der er slet<br />

ikke nok,” påpeger systemansvarlig<br />

Yngve Asplund.<br />

Når der mangler tjeklister,<br />

konstruerer han dem selv.<br />

Røntgen på mosefund<br />

Kontoret for Arbejdsmiljø<br />

ligger ved industrianlægget<br />

Brede Værk. Et fabrikssamfund<br />

med arbejderboliger<br />

og mesterboliger, fabriksejerens<br />

landsted, spisehus, asyl<br />

til børnene, gartneri mm.<br />

Foruden udstillingerne<br />

i området, holder Nationalmuseets<br />

bevaringsafdeling<br />

til her.<br />

Vi går gennem landsbyen<br />

og ind i en gammel fabriksbygning.<br />

I en papkasse ligger<br />

en kappe, der har tilhørt<br />

Huldremosekvinden, et<br />

mosefund gjort i 1879. Hun<br />

levede omkring 95 e.Kr.<br />

Kappen blev i 2006 undersøgt<br />

med moderne videnskabelige<br />

metoder. For at<br />

afgøre, om kvinden havde<br />

amuletter syet ind i kappen<br />

og afdække syteknikker,<br />

er den blevet røntgenfotograferet.<br />

Hårene i pelsen er<br />

undersøgt i mikroskop for<br />

at fastslå, hvilke dyr, der<br />

har lagt skind til. Kemiske<br />

test har givet oplysninger<br />

om, hvordan skindene er<br />

garvet.<br />

På anden sal møder vi<br />

Jan Castella, der er konservator.<br />

Han er i gang med at<br />

restaurere en altertavle, der<br />

stammer fra Kelby Kirke på<br />

Møn. Ved hjælp af ammoniak,<br />

eddikesyre, Hempels<br />

paintstripper og punktudsugning<br />

skræller han lag efter<br />

lag af maling af altertavlen<br />

til han når den inderste<br />

bemaling, som er fra 1470.<br />

Fortsætter side 34<br />

Sikkerhedslederen


4<br />

Fortsat fra side 33<br />

Restmalingen tørrer han<br />

af i en lille bøtte, som han<br />

med jævne rum stiller i et<br />

afdunstningsskab. Færdiggørelsen<br />

af altertavlen er<br />

beregnet til fem årsværk.<br />

Den skal være færdig første<br />

søndag i advent i år.<br />

Pudrede med DDT<br />

“Efterhånden har personalet<br />

fået en meget høj<br />

fornemmelse for sikkerhed.<br />

Det skyldes, at vi er begyndt<br />

at lave APV for nogle år siden,”<br />

fortæller Ole Schmidt.<br />

“I gamle dage var de mere<br />

ligeglade. Vi havde for<br />

eksempel det herlige middel<br />

DDT, som vi gik og pudrede<br />

alting med. Det<br />

har jeg selv været<br />

med til. Jeg har<br />

også været med<br />

til at fjerne<br />

det igen.<br />

Sikkerhedslederen<br />

Vi havde en betjent som<br />

en gang om året gik rundt<br />

med en sprøjte. Vi anså det<br />

for at være aldeles ufarligt.<br />

Vi havde en vognhal, hvor<br />

der var borebiller. Efter et<br />

kvarter med sprøjten var vi<br />

så dårlige, at vi måtte gå ud.<br />

Hvis der var nogen, der bad<br />

om åndedrætsværn, fik de<br />

at vide, at de ikke var rigtig<br />

kloge.”<br />

I efteråret 2006 blev en<br />

del af Nationalmuseets<br />

mange afdelinger screenet<br />

af Arbejdstilsynet, og fik en<br />

vurdering, der svarer til den<br />

grønne smiley.<br />

“Det er vi ikke ustolte af. Da<br />

vi indførte APV i 1997 var<br />

medarbejderne ikke<br />

glade for dette. Det<br />

ville de ikke være<br />

med til. I dag er<br />

de vilde med<br />

det. Vi har<br />

i dag 3-5 arbejdsskader<br />

om<br />

året, hvor vi<br />

i 80’erne lå<br />

på 27-30.”<br />

Konservator Lisbeth Schmidt foran Huldremosekvindens kappe, der netop<br />

er blevet undersøgt med røntgen, kemi og mikroskop.<br />

Kolos og kanoner<br />

Turen går videre til en<br />

enorm hal, der rummer<br />

museets metalværksted. På<br />

et bord står en kolos. En<br />

kobberstatue fra tårnet på<br />

Christiansborg. Som følge<br />

af nye regler for svejsning<br />

bygger museet en særlig<br />

kabine med udsugning til<br />

arbejdet med statuen, så<br />

andre kan arbejde i rummet<br />

Under udgravningen af Valdemars Borg stødte arkæologerne på kviksølv i jorden. “Vi<br />

gætter på, at kviksølvet stammer fra det gamle fyrtårn, som står ovenpå borgen. Lyset<br />

kørte tidligere rundt i et leje af kviksølv. Ved siden af fyrtårnet var der et gammelt toilet.<br />

Da det gamle fyrtårn blev sløjfet, tror vi, fyrbøderen skyllede kviksølvet ud i toilettet.”


samtidig med, at svejsningen<br />

foregår.<br />

Statuen er ikke den eneste<br />

overdimensionerede rekvisit,<br />

de ansatte må bakse<br />

rundt med. Derfor står der<br />

også gaffeltrucks, hjemmesvejsede<br />

transportvogne, og<br />

der hænger kæder ned fra<br />

loftet til at hejse op med.<br />

Vi går forbi en række store<br />

bade. Her foregår museets<br />

elektrolyse – en metode til<br />

at fjerne rust fra jern. Alle<br />

vegne ser man ældgamle<br />

genstande, som normalt<br />

fremvises i montrer. Hid<br />

står der et ben fra en<br />

rustning, did en gammel<br />

bagladerkanon, fundet nord<br />

for Anholt.<br />

I afdelingen for vådt træ<br />

lugter det af eddikesyre –<br />

træet ligger badet i syren for<br />

at forhindre algevækst. Vådt<br />

træ bliver også vakuumtørret,<br />

og man fryser det<br />

ned.<br />

Styr på stofferne<br />

Vi forlader de gamle genstande<br />

og træder ind på<br />

laboratoriet. Her møder<br />

vi Janne Winsløw, som er<br />

laborant. Hun anvender<br />

en fjerdedel af sin tid på<br />

sikkerhedsarbejde. Det er<br />

hende, der holder styr på<br />

alle farlige, mærkningspligtige<br />

stoffer. Hvor er de<br />

henne, hvem bruger dem.<br />

Sørger for rigtig opbevaring,<br />

og for at medarbejderne har<br />

viden om, hvad der sker,<br />

hvis man drikker af dem,<br />

eller får dem i øjnene.<br />

“Vi bruger næsten ikke farlige<br />

stoffer,” forklarer hun.<br />

“I gamle dage svømmede<br />

vi i BUMS (Metylenklorid,<br />

red.). Vi kunne også have<br />

en flaske med to liter kviksølv<br />

stående. Det har været<br />

en kunst at smide stofferne<br />

ud – og at få konservatorerne<br />

til det. De gemte produkterne<br />

i skrivebordsskuffen,<br />

selvom de ikke havde brugt<br />

dem i 25 år. Det kunne jo<br />

være.”<br />

95 procent tilfredse<br />

Der er sket meget godt for<br />

sikkerheden i de seneste år<br />

på Nationalmuseet. Sikkerhedsarbejdet<br />

ligner på<br />

mange måder andre virksomheders.<br />

Forskellen er<br />

bare, at Nationalmuseet er<br />

kæmpestort med 720 medarbejdere<br />

spredt ud over<br />

mange lokaliteter.<br />

“Vi kan have en pige gående<br />

i lang tid alene i en<br />

rundkirke på Bornholm, så<br />

hun til sidst ikke kan magte<br />

alenearbejdet. Her arbejder<br />

vi en del med jobrotation<br />

– hvis man er nødt til at gå<br />

alene, så bliver man udskiftet<br />

med jævne mellemrum.”<br />

erklærer Ole Schmidt.<br />

95 procent af medarbejderne<br />

er meget glade for<br />

arbejdet på Nationalmuseet,<br />

selvom fyringsrunder og<br />

besparelser de senere år har<br />

skabt travlhed, frustration<br />

og stress.<br />

“Jeg skal hjælpe medarbejderne,<br />

for de er meget<br />

pligtopfyldende. De kan<br />

ikke tåle, at ting ikke bliver<br />

færdige. Jeg fjerner opgaver<br />

fra enheder, der ikke er så<br />

vigtige.”<br />

Arbejdspresset og opsamling<br />

af medarbejdere, som<br />

har det skidt – blandt andet<br />

gennem et frivilligt kolleganetværk<br />

– er nogle af de<br />

vigtige områder i den APV,<br />

Ole Schmidt netop har lagt<br />

sidste hånd på.<br />

“Den største del af de<br />

ansatte er individualister,<br />

der helst arbejder alene. Vi<br />

har indført EDB-borde, men<br />

der er alligevel folk, som<br />

fortsætter med at sidde med<br />

computeren på den gamle<br />

”ølkasse”, de er vant til.<br />

Men jeg sender dem nogle<br />

sure breve, og hvis det er<br />

uden virkning, så møder jeg<br />

selv sur op.”<br />

SKILTNING · MÆRKNING · IDENTIFIKATION<br />

- synlig sikkerhed<br />

på arbejdspladsen!<br />

Sikkerhedsskilte<br />

Rørmærkning<br />

Ventilsikring<br />

Bestil vores<br />

sikkerhedskatalog<br />

nu!<br />

EX-Zoner, svejseværksteder, kemikalieområder m.v.<br />

- ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til en<br />

sikker og synlig skiltning<br />

Ejnar C. Kjeldsen A/S • Sdr. Ringvej 39 • 2605 Brøndby<br />

Tlf.: 36 77 06 77 • E-mail: brady@eck.dk • www.eck.dk<br />

Sikkerhedslederen


SKAT nakkede smerterne<br />

Træning i blot 20 minutter tre dage om ugen nedbragte<br />

besvær i nakken blandt computermedarbejdere<br />

Kvinder der sidder foran<br />

en computer det meste af<br />

dagen har ondt i nakken og<br />

armene. I SKAT ønskede de<br />

at gøre noget ved smerterne.<br />

Derfor accepterede SKAT<br />

at indgå i en undersøgelse<br />

foretaget af Det Nationale<br />

Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø.<br />

Undersøgelsen<br />

blev afsluttet i 2006.<br />

616 ansatte deltog i undersøgelsen,<br />

som varede i et<br />

år. SKAT havde i forvejen<br />

faciliteter, så medarbejderne<br />

kunne dyrke forskellige<br />

former for motion, men<br />

virksomheden havde ikke<br />

før tilbudt nogen vejledning<br />

i, hvordan man gør.<br />

De 616 deltagere blev inddelt<br />

i tre grupper:<br />

1. Generelle fysiske aktiviteter<br />

som fx gymnastik,<br />

gåture, stretching osv.<br />

Sikkerhedslederen<br />

2. styrketræning af arme<br />

og nakke<br />

3. Information om fremme<br />

af sundheden.<br />

I hver gruppe vejledte og<br />

underviste professionelle<br />

instruktører.<br />

SKAT gav hver deltager en<br />

arbejdstime om ugen til at<br />

være fysisk aktiv. Alligevel<br />

havde medarbejderne knapt<br />

med tid til at deltage i programmerne.<br />

Medarbejderne var dog<br />

yderst tilfredse, navnlig<br />

i den gruppe, der havde<br />

det største antal instruktørtimer,<br />

ifølge Det Nationale<br />

Forskningscenter<br />

for Arbejdsmiljø. I denne<br />

gruppe øgede styrketræning<br />

skuldermusklernes styrke,<br />

og nedbragte besværet<br />

i nakken.<br />

Kontakt: Trine Blangsted<br />

og Gisela Sjøgaard<br />

Det Nationale Forskningscenter<br />

for Arbejdsmiljø<br />

Nyfusionerede SKAT vil hellere<br />

udforme sundhedspolitik<br />

Forebyggelsen af smerter i nakken hos SKATs<br />

medarbejdere mundede ud i et ønske hos SKAT<br />

om at udforme generel sundhedspolitik<br />

Undersøgelsen, der skulle<br />

vise, at det er muligt at forebygge<br />

smerter i nakken faldt<br />

på et uheldigt tidspunkt,<br />

hvor SKAT netop var fusioneret.<br />

5000 kommunale<br />

medarbejdere skulle samles<br />

med 5.000 statslige. Det var<br />

mere end organisationen på<br />

det tidspunkt kunne kapere,<br />

Fysisk træning kan nedbringe smerter i nakken, viste undersøgelse, som Det Nationale Forskningsinstitut for<br />

Arbejdsmiljø gennemførte sammen med SKAT.<br />

fortæller kontorchef Ditte<br />

Jensen, som er ansvarlig for<br />

SKATs arbejdsmiljø.<br />

– Det første år lavede vi ikke<br />

andet end at flytte rundt,<br />

beretter Ditte Jensen. Der<br />

var undskyldninger nok for<br />

ikke rigtig at tage fat på sikkerhedsarbejdet.<br />

Først for omtrent et halvt år<br />

siden er sikkerhedsorganisationen<br />

i SKAT faldet på plads<br />

efter fusionen, med blandt<br />

andet seks koordinerende<br />

sikkerhedsudvalg for de ialt<br />

30 skattecentre i landet.<br />

Ikke markante resultater<br />

– Forskerne fra Det Nationale<br />

Forskningscenter for Arbejdsmiljø<br />

var begejstrede<br />

for undersøgelsen. Men<br />

i SKAT vurderede vi, at<br />

resultaterne ikke var ikke så<br />

markante, så man entydigt<br />

kunne sige, hvad der havde<br />

hjulpet, vurderer Ditte<br />

Jensen, som selv var en af<br />

deltagerne i undersøgelsen.


Men i lyset af undersøgelsen<br />

gik man i SKAT mere<br />

metodisk til værks med at<br />

overveje, hvilke arbejdsmiljømæssige<br />

tiltag, organisationen<br />

havde behov for.<br />

– Så var det, vi blev enige om,<br />

at det ville være en god ide,<br />

at vi fik en sundhedspolitik,<br />

siger Ditte Jensen. Med udgangspunkt<br />

i en samlet analyse<br />

af APVerne fra hele SKAT,<br />

pegede kompasset i retning af<br />

at gøre noget ved stress, storrumsproblemer<br />

og problemer<br />

med kulde og varme.<br />

Ditte Jensen er opmærksom<br />

på, at alle tre arbejdsmiljøemner<br />

kan være medvirkende<br />

til muskel- og skeletproblemer.<br />

Hvilke konkrete<br />

tiltag, en sundhedspolitik vil<br />

munde ud i, er dog for tidligt<br />

at sige. Men en politik på<br />

sundhedsområdet er nødvendig<br />

for en organisation<br />

med 10.000 medarbejdere.<br />

Sikkerhedsorganisationen<br />

stadig vigtig<br />

Sikkerhedsorganisationen<br />

er sammen med arbejdspladsvurderingen<br />

tænkt<br />

som et af de væsentligste<br />

redskaber i virksomhedernes<br />

forebyggende arbejdsmiljøarbejde.<br />

Men spiller sikkerhedsorganisationen<br />

nogen rolle<br />

i danske virksomheder<br />

– eller er deres arbejde<br />

efterhånden ved at blive<br />

overtaget af HR- og personaleafdelinger.<br />

Det spørgsmål<br />

har Teknologisk<br />

Institut forsøgt at besvare<br />

i en rapport bestilt af LO:<br />

Sikkerhedsorganisationens<br />

indflydelse på arbejdsmiljøet.<br />

Teknologisk Institut konkluderer<br />

her, at sikkerhedsorganisationen<br />

fortsat<br />

spiller en central rolle i<br />

virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.<br />

I langt hovedparten<br />

af de adspurgte<br />

virksomheder inddrages<br />

sikkerhedsorganisationen<br />

i beslutninger med betydning<br />

for medarbejdernes<br />

sikkerhed og sundhed.<br />

Det er især i forhold til<br />

ergonomi og fysisk arbejdsmiljø,<br />

at sikkerhedsorganisationen<br />

spiller en central<br />

rolle, hvorimod det kniber<br />

mere at få sat det psykiske<br />

arbejdsmiljø på dagsordenen<br />

i sikkerhedsorganisa-<br />

tionen. Man kan sige det på<br />

den måde, at sikkerhedsorganisationen<br />

i særlig grad<br />

er gearet til de traditionelle<br />

og kendte arbejdsmiljøproblemer<br />

i produktionen<br />

eller tæt ved de daglige<br />

driftsopgaver, hvorimod<br />

der er plads til forbedringer<br />

i forhold til de nyere og<br />

mere komplekse områder<br />

som psykisk arbejdsmiljø,<br />

sygefravær og organisering<br />

af arbejdet.<br />

Læs mere på www.lo.dk<br />

Kilde: LO, april <strong>2007</strong><br />

Sikkerhedslederen 7


38<br />

Arbejdstagere<br />

er blevet mere pylrede<br />

Mange overfortolker normale reaktioner på normale<br />

begivenheder på arbejdspladsen, og tror, det er tegn<br />

på sygelig stress<br />

Det er normalt at komme<br />

træt hjem fra arbejde. Det<br />

er normalt at have mellem<br />

en og tre af de symptomer,<br />

vi forbinder med stress,<br />

såsom træthed, hovedpine,<br />

hjertebanken, muskelspændinger<br />

og ømhed, ondt i<br />

maven osv.<br />

– En arbejdstager uden<br />

”brugsmærker” findes ikke.<br />

Vi skal som samfund væk<br />

fra den katastrofetænkning,<br />

der medfører, at både samfundet,<br />

medier og læger gør<br />

det normale unormalt.<br />

Sikkerhedslederen<br />

Tolerancen for det, der<br />

faktisk er helt normalt, er<br />

blevet lavere i de europæiske<br />

samfund. Det mener<br />

to norske stressforskere,<br />

Holger Ursin og Hege R.<br />

Eriksen, som står bag en<br />

ikke ret udbredt, alternativ<br />

teori om stress kaldet CATS<br />

(kognitiv aktivitetsteori<br />

om stress). CATS-teorien<br />

er gradvist vokset frem af<br />

Holger Ursins omfattende<br />

internationale forskningssamarbejder<br />

gennem mere<br />

end 40 år.<br />

Flere får pension<br />

på grund af stress<br />

Psykisk nedslidning har nu overhalet fysiske skader som<br />

den væsenligste årsag til tilkendelse af førtidspension.<br />

Flere og flere må forlade arbejdsmarkedet på grund af<br />

stress og udbrændthed, skrev Politiken i juli. Det er kontroltyranni<br />

og manglen på ledige hænder, der er med til<br />

at stresse danskerne, mener flere eksperter.<br />

I 2001 blev godt 32 procent af alle offentlige førtidspensioner<br />

tilkendt på grund af psykiske lidelser. Men sidste år<br />

var det tilsvarende tal steget til godt 44 procent.<br />

To årsager fremhæves som grundlag for stigningen: Personer,<br />

der tidligere stod uden for arbejdsmarkedet, bliver<br />

inddraget på grund af den generelle mangel på arbejdskraft.<br />

Samtidig er de ansatte i både den offentlige og<br />

private sektor nu meget hårdt belastede. I 2006 arbejdede<br />

danskerne 93 millioner timer mere end året før, skrev DR<br />

Jobliv den 18. juli. Dog ligger Danmark i den lave ende,<br />

når man sammenligner antallet af arbejdstimer<br />

OECD-landene imellem. Den gennemsnitlige<br />

årlige arbejdstid i OECD er på 1700 timer.<br />

Hver dansker arbejdede i 2006 gennemsnitligt<br />

1560 timer.<br />

– Belastninger og udfordringer<br />

i livet er ikke farlige,<br />

hvilket er den udbredte opfattelse<br />

af stress, siger Holger<br />

Ursin.<br />

– Alle mennesker oplever<br />

stressede situationer i livet.<br />

De kropslige reaktioner kan<br />

føles ubehagelige, og som<br />

noget man føler ulyst ved.<br />

Det er helt almindeligt at<br />

prøve at undgå det, man<br />

ikke bryder sig om. Men det<br />

er ikke det samme, som at<br />

det er skadeligt – det er derimod<br />

en uomgængelig del af<br />

livet, som man kan lære at<br />

håndtere positivt.<br />

Tænk dig stresset<br />

Det essentielle I CATS er,<br />

at hjernen ved en uventet<br />

hændelse eller en stor<br />

opgave vurderer det, der<br />

foregår. Indtrykket bearbejdes<br />

i hjernen, og afhængig<br />

af de erfaringer, personen<br />

har fra tidligere, vil vedkommende<br />

drage en konklusion,<br />

som kan være enten positiv<br />

eller negativ.<br />

Positiv stress<br />

CATS udfordrer dermed den<br />

mest gængse, negative opfattelse<br />

af stress ved at sige, at<br />

stress er helt afhængig af<br />

den enkelte persons opfattelse<br />

af situationen. Derfor<br />

kan stress også være positivt:<br />

– Hvis man har gode erfaringer<br />

fra sit hidtidige liv om,<br />

at man er i stand til at klare<br />

forskellige udfordringer,<br />

vil reaktionen typisk være<br />

en positiv forventning til<br />

også at kunne klare denne<br />

udfordring. Det kaldes også<br />

positiv responsforventning<br />

eller mestring. Den positive<br />

forventning fører umiddelbart<br />

til en dæmpning af<br />

kroppens alarmberedskab.<br />

– Hvis man derimod ikke<br />

har gode erfaringer – så er<br />

forventningen til at klare<br />

udfordringen negativ.<br />

Dette kommer til udtryk<br />

i en følelse af enten håbløshed<br />

eller hjælpeløshed<br />

– og i begge disse tilfælde<br />

forstærkes aktiveringen af<br />

kroppens alarmberedskab,<br />

og hvis situationen varer<br />

ved, kan stressen udvikle sig<br />

til problemer med helbredet,<br />

som kan være så alvorlige, at<br />

de kræver behandling.<br />

Hvil dig<br />

En af de vigtigste forudsætninger<br />

for at klare hverdagens<br />

udfordringer er at<br />

få tilstrækkeligt med hvile,<br />

når kroppen har været igennem<br />

en belastning på<br />

arbejdet eller privat. Det er<br />

der mange, der ikke tager<br />

alvorligt – og som derfor<br />

ofte får for lidt søvn. Et<br />

andet vigtigt råd er at være<br />

realistisk og reducere kravene<br />

til sig selv. Og som det<br />

tredje skal man have mod<br />

til at sige til og fra – både på<br />

arbejdet og privat.<br />

Arbejdspladsens<br />

ansvar<br />

Stress i arbejdsrelaterede<br />

situationer er også virksomhedernes<br />

ansvar, mener de<br />

to forskere. Virksomhederne<br />

har et ansvar for, at medarbejderne<br />

kan udnytte deres<br />

kompetencer, og at de er<br />

i stand til at leve op til kravene.<br />

Krav og kompetencer


skal stå i et rimeligt forhold<br />

til hinanden. Derudover er<br />

det vigtigt, at virksomheden<br />

skaber et godt lærings- og<br />

arbejdsklima, hvor det er<br />

i orden at tage fejl, udvikle<br />

sig og blive bedre.<br />

Virksomheden kan også<br />

medvirke til at modvirke<br />

dårlig stress ved at skabe<br />

positive forventninger til at<br />

løse opgaver, eksempelvis<br />

gennem kollektiv mestring;<br />

kollektive positive forventninger<br />

til teamets muligheder<br />

for at lykkes.<br />

Kilde: Videnscenter<br />

for Arbejdsmiljø:<br />

www.arbejdsmiljoviden.dk/<br />

Aktuelt<br />

Nyt fra regionerne<br />

Har du styr på dit ansvar?<br />

Få et grundigt kedskab til dine pligter og<br />

ansvar efter loven.<br />

DI’s arbejdsmiljøkurser tager udgangspunkt<br />

i din dagligdag og dine udfordringer.<br />

Læs mere på kurser.di.dk<br />

Nyt fra Region Syd<br />

Bent H. Kristensen,<br />

formand for<br />

SSID Syd<br />

Årsmøde<br />

Årsmødet for Region Syd afholdes den<br />

6. December fra kl. 9-14.30.<br />

Program<br />

Kl. 9-12 rundvisning på Lindøværftet<br />

i Munkebo<br />

Kl. 12-13.30 Frokost og utraditionelt<br />

arbejdsmiljøindslag<br />

Kl. 13.30-14.30 Årsmøde<br />

Temadag i Middelfart<br />

Forandring i hverdagen er positivt<br />

– især hvis det bliver en succes. Hvordan<br />

får vi positiv tænkning ind i hverdagen?<br />

Område Syd indbyder til den årlige<br />

temadag i Middelfart. Traditionen tro<br />

har vi bestræbt os på brandvarme emner<br />

og super indlægsholdere.<br />

Indlægsholdere<br />

Erhvervspsykolog Rasmus Mortensen,<br />

Ken Storkøkken (Danmarks bedste<br />

familiearbejdsplads 2006), Middelfart<br />

Sparekasse (Danmarks bedste arbejdsplads<br />

<strong>2007</strong>).<br />

Det bliver en dag hvor alle går fra Byggecentrum<br />

i Middelfart med en masse<br />

i rygsækken, blandt andet motivation<br />

til at deltage i forandringsprocesser.<br />

Dagen I skal krydse af i jeres kalender<br />

er torsdag den 8. november. Glæder os<br />

til at se jer alle.<br />

Indbydelse vil blive udsendt senere.<br />

Sikkerhedslederen<br />

39


Sikkerhedsfodtøj fra Steitz Secura med VARIO Vitality ® systemet giver dig oplevelsen<br />

af ”skræddersyet” fodtøj til hårde underlag, hvor suveræn støddæmpning og god<br />

ventilation er et krav. Skoen bliver tilpasset dine behov, så den passer optimalt, og<br />

du bliver mindre træt i benene.<br />

• Individuel støddæmpning i hælen – tilpasset din vægt<br />

• Fås i op til 4 bredder – så skoen passer bedre til dig<br />

• Støddæmpning i forfoden – til hårde underlag<br />

NYHED<br />

VI GIVER DIG<br />

ET HELT NYT UNDERLAG<br />

Kontakt os for mere information om det nye sortiment<br />

SW 410 Vitality ®<br />

S1-damesandal med velcro<br />

SW 433<br />

S2-damesko af blød nubuk<br />

EC 91 Vitality ®<br />

S1-sandal med velcro<br />

EC 200 Vitality ®<br />

S1-sko med ventileret overdel

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!