Medlemsblad nr. 3 2007

arbejdsmiljonet.dk

Medlemsblad nr. 3 2007

Nr. 3 • September 2007

Sikkerheds lederen

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark

Farligt at rode i fortiden

På opdagelse i Nationalmuseets

arbejde med at højne sikkerheden

i gravhøje og kemiske laboratorier.

Tema:

Muskler & skelet

47 tons kantsten

på en dag

Det gør virkelig ondt at have muskel-

og skeletsmerter. For medarbejderen

i kroppen – for virksomheden

i arbejdsmiljøet og økonomien.

Ikke nok med at håndværkere og arbejdsmænd

i entreprenørfirmaet KPC Byg ikke

længere går udasede hjem. Produktionen

er også gået voldsomt i vejret.

Rejselegat

SSID har indstiftet et rejselegat

for at forskere og andre kan hente

inspiration og viden om arbejdsmiljø

i udlandet.


Indhold

Ind til benet

af muskel- og

skeletproblemer

Side 8

Planer

kan fjerne

usunde

arbejdsformer

Side 20

LEAN – Inddragmedarbejdere

og

skab forståelse

Side 6-7

Færre løft giver

mere genoptræning

Side 11-12

Færre kræfter på

at røre og smøre

Side 14-16

Syv spørgsmål om

sikkerhed

Side 30-31

Det er farligt at

rode i fortiden

Side 32-35

Sikkerhedslederen

Medlemsblad for Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark

Bestyrelsen

Formand

Sikkerheds- og miljøleder

Eva Tauby

Toms Gruppen A/S

Telefon 44 89 11 63

Mobil 23 73 15 11

eva.tauby@tomsgroup.com

Næstformand

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo

Danmarks Tekniske Universitet

Telefon 45 25 11 55

olv@adm.dtu.dk

Kasserer

Adm. direktør Poul M. Schmidt,

CRECEA A/S

Telefon 87 33 11 00

pms@crecea.dl

Bestyrelsesmedlemmer

Sikkerhedsleder Bent Harding Kristensen

VELUX A/S

tlf. 76 69 36 64 (direkte)

bent.kristensen@VELUX.com

Miljøchef Poul Chr. Jespersen,

Aarhus Tekniske Skole

Telefon 89 37 35 90

pcj@ats.dk

Regionsformænd

Region Nord

Miljøchef Poul Chr. Jespersen,

Aarhus Tekniske Skole

Telefon 89 37 35 90

pcj@ats.dk

Sekretariat

Region Syd

Sikkerhedsleder Bent Harding Kristensen

VELUX A/S

Telefon 76 69 36 64 (direkte)

e-mail: bent.kristensen@VELUX.com

Region Øst

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo,

Danmarks Tekniske Universitet

Telefon 45 25 11 55

olv@adm.dtu.dk

Konferenceudvalget

Sikkerheds- og miljøleder

Eva Tauby

Adm. direktør Poul M. Schmidt

Udstillingsudvalget

Sikkerhedschef Arne Nielsen

Redaktionsudvalget

Sikkerheds- og miljøleder

Eva Tauby,

ansv. efter presseloven

Redaktør Peter Finn Larsen

Sekretær

Pernille Bruun, SSID’s sekretariat, Kongsvang Allé 25, 8000 Århus C,

telefon 86 11 04 11, fax 86 11 30 97, sekretariatet@ssid.dk, www.ssid.dk

Næste nummer af Sikkerhedslederen primo december.

Hjemmesideudvalget

Adm. direktør Poul M. Schmidt

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo

Vedtægtsudvalget

Arbejdsmiljøkonsulent Ole Vendelbo

Sikkerheds- og miljøleder

Eva Tauby

Materiale, der ønskes optaget i bladet skal være aftalt med Peter Finn Larsen 1. november 2007.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der uopfordret indsendes og eventuelt optages under

indsenderens navn. Samtidig gøres opmærksom på, at det optagne ikke nødvendigvis udtrykker SSID’s holdning.

Sikkerhedslederen er trykt i et oplag på 800 og fordeles til SSID’s 550 medlemmer blandt sikkerhedsledere,

miljøchefer og bst-ledere samt til arbejdsmiljømyndighederne, hovedorganisationerne og andre arbejdsmiljøaktører

i Danmark.

Redaktør

Peter Finn Larsen,

Larsen & Partnere, Pedersborg Torv 7, 1., 4180 Sorø, telefon 57 82 02 03, larsen@lapart.dk, www.lapart.dk

Layout

Fingerprint reklame, Postboks 241, 4200 Slagelse, telefon 23 83 84 20, michael@fingerprint.dk

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Annoncer

Rosendahls Bogtrykkeri, annoncekonsulent Bente Nonbo,

telefon 76 10 11 64, bn@rosendahls.dk


Rejselegat

50.000 kr. til bedre arbejdsmiljø

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere

i Danmark,

SSID, har indstiftet et rejselegat.

SSID vil gerne slå et ekstra

slag for at forbedre arbejdsmiljøet

i Danmark – udover

den indsats der ydes hver

dag på danske arbejdspladser.

Derfor har SSID

indstiftet et rejselegat på

50.000 kr., der efter motiveret

ansøgning uddeles i én

eller flere portioner én gang

årligt.

Formålet er at fremme den

nationale og internationale

erfaring inden for arbejdsmiljø

samt tilføre nye

kompetencer og ny inspiration

til medarbejdere inden

for miljø og sikkerhed samt

sundhedsfremme.

Vi hører ofte om forskere

eller andre, som mangler

penge til at hente inspiration

og ny viden i udlandet.

Eller som har brug for et

tilskud til at realisere et

studieophold. Eller medarbejdere

som er i gang med et

konkret projekt, men mangler

penge til at få undersøgt,

hvordan opgaven er løst

i andre lande, siger SSIDs

formand, Eva Tauby. Vi

håber, at vores rejselegat kan

være med til at give idéer og

forslag til at løse en række

af de udfordringer danske

sikkerhedsledere står med i

deres dagligdag, og hermed

Fortsætter side 4













Rejselegat på

Sammenslutningen

af Sikkerhedsledere i

Danmark, Danmark, SSID, SSID, har har indindstiftetstiftet et et rejselegat rejselegat på på 50.000 50.000 kr., kr., der der uddeles uddeles

til en eller fl ere personer, som har en særlig

interesse i arbejdsmiljø.

50.000 kr.

Legatet kan søges af alle, som har brug for en økonomisk

håndsrækning i forbindelse med en studierejse

der kan tilføre sikkerhedsledere inspiration og

ny viden. Medlemskab af SSID er ingen betingelse.

SSID indkalder hermed ansøgere til rejselegatet

Læs mere om vilkår m.m. på www.ssid.dk, hvor

du også kan hente ansøgningsskema.

Modtagere af legatet forpligtiger sig til at viderebringe

de erfaringer, der er opnået gennem rejselegatet. Enten

i form af et indlæg på SSID’s årskonference i april, eller

en artikel i SSID’s medlemsblad, Sikkerhedslederen.

Ansøgninger skal være SSID i hænde senest

torsdag den 4. oktober 2007.

Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark, SSID, er en

interesseorganisation af miljø-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsledere

i private og offentlige virksomheder.

Læs mere om SSID på

www.ssid.dk.






Sikkerhedslederen


Fortsat fra side 3

være med til at skabe gode

løsninger på konkrete

problemer, tilføjer hun om

baggrunden for legatet.

Legatet kan søges af alle, der

interesserer sig for eller arbejder

med arbejdsmiljø. Rejselegatet

gives til hel eller delvis

dækning af rejseudgifter og

opholdsudgifter til studieaktivitet

i ind - og udland.

Modtagere af legatet forpligter

sig til at viderebringe

de erfaringer, der er opnået

4 Sikkerhedslederen

gennem rejselegatet. Enten

i form af et indlæg på SSIDs

årskonference i april, eller

en artikel i SSIDs medlemsblad,

Sikkerhedslederen.

Rejselegatet uddeles for første

gang i oktober eller november

2007, og det er tanken, at

det bliver en årligt tilbagevendende

begivenhed.

Hvis du har spørgsmål

kan du kontakte SSIDs

sekretariat på enten e-mail

sekretariatet@ssid.dk eller

tlf. 86 11 04 11.

Hent ansøgningsskema på

www.ssid.dk – klik på grafikken

med rejselegatet.

Ansøgninger skal være SSID

i hænde senest torsdag den

4. oktober 2007.

Generelle vilkår

Alle rubrikker på ansøgningsskemaet

skal udfyldes

– et eventuelt legat vil

blive overført til ansøgers

bankkonto, og det er derfor

vigtigt, du udfylder

rubrikken med bankoplysninger.

Studierejsen eller projektet

skal gennemføres som forudsætning

for udbetaling

af beløb fra legatet, og beløbet

vil normalt først blive

overført til bankkonto, når

det dokumenteres, at studierejsen

er gennemført. Der

kan, hvis særlig begrundelse

anføres i legatansøgningen,

bevilges forskud.

De skattemæssige konsekvenser

af eventuel tildeling

af legat er SSID uvedkommende.

Også klemte fingre og tæer er

arbejdsulykker, som ikke må ske

Danfoss Industri Service vil med en ny taskforce forebygge

ulykker – også selvom de ikke er blandt de meget alvorlige

I de fortsatte bestræbelser

på at nedbringe antallet af

arbejdsulykker etablerer

Danfoss Industri Service i

Nordborg nu en taskforce,

der – som en anden havarikommission

– rykker ud når

ulykken er sket. Gruppen består

af sikkerhedsspecialister

og arbejdsmiljøeksperter.

– Vi har fokus på det forebyggende

arbejde, og derfor

er det vigtigt, at vi med

det samme kan danne os

et overblik over årsagen til

ulykken og hvad vi kan gøre

for at hindre en gentagelse.

Det kræver en hurtig indsats

fra vores side, siger miljøchef

Bjarne Westerberg.

Et års kortlægning

Etableringen af taskforcegruppen

sker efter, at Industri

Service med 850 medarbejdere

i et år har gennemført en

omfattende intern kampagne

for at få kortlagt alle årsager

til ”lige ved og næsten ulykker”.

Det kan være en

ledning, der har ligget tværs

Det er, når medarbejderne på Danfoss Industri Service har for travlt, at der

sker ulykker. Derfor skal de blandt andet lære at holde ordentligt fri.

over et gangareal og dermed

kunne give anledning til, at

medarbejdere er snublet og

kommet til skade. Eller kasser,

som ligger og roder.

Temaet for kampagnen har

været ”Pas på dig selv og din

kollega”. Medarbejderne er

via opslag og plakater blevet

opfordret til at rapportere

alle mulige årsager til ”nærved

ulykker”.

– Initiativet har været en

succes. Vi har fået flere end

100 reaktioner, som vi har

inddelt i temaer, som sikkerhedsorganisationen

nu skal

gennemgå og komme med

konkrete handleplaner til nye

forebyggende foranstaltninger.

Vi ønsker en sikker arbejdsplads,

siger Bjarne Westerberg.

Flere ulykker

Industri Service indførte i

2004 arbejdsmiljøledelsessystemet

OHSAS 18001. På

det tidspunkt var antallet

af arbejdsulykker otte, året

efter var tallet steget til 15.

Målet for den forebyggende

kampagne var, at det årlige

antal ulykker ned på 2004

niveau. Det er ikke lykkedes.

– På nuværende tidspunkt

har vi i år konstateret 12

ulykker. Det er et udtryk for,

at vi opfører os uhensigtsmæssigt

og uopmærksomt,

når vi har meget travlt. Vi

vil gerne nå det hele. Netop

derfor opfordrer den sidste

plakat i kampagnen medarbejderne

til at ”Trække stikket

du, når du holder ferie”.

Det har alle størst glæde af,

siger Bjarne Westerberg.

De 12 arbejdsulykker er

primært en klemt finger eller

en klemt tå – der er ingen

alvorlige ulykker.

Danfoss Industri Services

medarbejdere er beskæftiget

med serviceydelser, produktion

og administrative

opgaver.


SMOKE

‘n

Slut med gener

fra tobaksrøg

Euromate Smoke ‘n Go totalløsninger

går efter røgen ikke rygerne

• faciliteter til enhver rygepolitik

• fleksibelt koncept

• uforlignelig effektivt

• elegant design

• egnet til ethvert kontormiljø

Sjælland:

Vandtårnsvej 78

2860 Søborg

Tlf: 35-433563

E-mail: sjaelland@euromiljo.dk

Jylland:

Sindalsvej 9

8240 Risskov

Tlf: 86-757474

E-mail: jylland@euromiljo.dk

Luftrensere

Rygekabinen

Rygeborde

Askebægre

Klik ind på www.euromiljo.dk og se hvordan I får et godt og røgfrit indeklima

Sikkerhedslederen


Inddrag medarbejdere

og skab forståelse

Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i Lean

og skabe forståelse for projektet

Emnet Lean og arbejdsmiljø

er valgt på baggrund af

mediernes fokusering på de

negative konsekvenser Lean

har for arbejdsmiljøet i danske

virksomheder. Vi ønsker

at bidrage til at nuancere det

billede med eksempler på

Lean-implementeringer, som

har medført succes for såvel

produktion som arbejdsmiljø.

Mette S. R. Petersen, Head of

Health and Safety, ECCO Sko A/S.

Afgangsprojektets teoretiske

del tager udgangspunkt

i Kotters ottetrinsproces til

6 Sikkerhedslederen

at gennemføre forandringer

(se faktaboks). Grundfos,

LINAK og Danfoss Kolding

følger alle modellen for gennemførelse

af forandringer,

selv om det ikke på alle virksomhederne

bevidst kaldes

Kotters model.

Casestudiet er udført via

interview på flere niveauer

i organisationen fra operatører,

finplanlæggere, sikkerhedsrepræsentanter,arbejdsledere,

Lean change-agent

til Lean-managere, sikkerhedsledere

og fabrikschefer.

Herigennem har vi fået et

reelt billede af de faktiske

forhold ved Lean-implementeringen

og arbejdsmiljøet

på virksomhederne.

Eksterne konsulenter

LINAK og Danfoss Kolding

har startet Lean-implementeringen

med hjælp fra

eksterne konsulenter. Det

er vores vurdering, at fasen

med eksterne konsulenter

har ført til dårlige erfaringer

med hensyn til det fysiske

Kotters ottefasers model

for forandringsledelse

1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed

2. Oprettelse af den styrende koalition

3. Udvikling af en vision og en strategi

4. Formidling af forandringsvision

5. Skabe grundlag for handling på bred basis

6. Generering af kortsigtede gevinster

7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring

8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen

De første fire faser er optøningsaktiviteter, mens selve

forandringen sker i fase fem til syv. Fase otte integrerer

forandringerne i virksomhedskulturen og bidrager til,

at forandringerne forankres.

Eksempel på en takttavle, der illustrerer udviklingen i det producerede, hvor

der benyttes røde og grønne tal til at synliggøre, om det fastsatte mål opnås.”

og psykiske arbejdsmiljø.

Forklaringen kan være, at

medarbejderne ikke har været

inddraget tilstrækkeligt,

og at medarbejderne ikke

har følt, det er nødvendigt

at forandre. Når optøningsfasen

inden selve forandringen

ikke er fuldført, er

det ikke muligt at gennemføre

en forandring. For at

Lean-implementering kan

gennemføres med succes for

arbejdsmiljøet er det altafgørende

at inddrage medarbejdere,

arbejdsledere samt

sikkerhedsorganisationen.

Lean og stress

Giver Lean stress? Stress nævnes

ofte, når virksomhederne

sætter Lean på dagsordenen,

og der er noget om snakken.

Både litteraturstudiet

og casestudiet på virksomhederne

bekræfter nemlig, at

medarbejderne udsættes for

stigende stress i forbindelse

med implementering af Lean.

Begge studier viser desuden,

at når forandringerne er gennemført,

vil stressniveauet

stabiliseres på et niveau

tilsvarende niveauet inden

Lean-implementeringen. Det

gælder for medarbejderne

som helhed, men det skal dog

bemærkes, at stressniveauet

er individuelt for den enkelte

medarbejder, så der kan være

medarbejdere, som skiller

sig ud med såvel mere som

mindre stress.

Kjeld Bo Andersen, Afdelingsleder

for Miljø og Sikkerhed, Grundfos A/S.

Sikkerhedslederens rolle

Vi mener, at implementering

af Lean kan sidestilles med

enhver anden større forandring.

Dermed er der en

række punkter, hvor sikkerhedslederen

i virksomheden


Eksempel på tavlemøde, hvor medarbejderne involveres i Lean-aktiviteterne.

kan bidrage til, at arbejdsmiljøet

bliver tilgodeset

ved Lean-implementering.

Selvom medarbejderne inddrages

ved Lean-projekterne,

kræver det stadig, at sikkerhedslederen

og den øvrige

sikkerhedsorganisation

involveres. Det er et krav i

arbejdsmiljølovgivningen,

og desuden besidder sikkerhedsorganisationen

en ekspertviden,

som er vigtig for

at sikre et godt arbejdsmiljø.

På denne måde kan sikkerhedsorganisationen

være

med til at sætte arbejdsmiljø

på dagsordenen i forbindelse

med forandringer.

Fra en teoretisk indfaldsvinkel

afhænger konsekvenserne

for arbejdsmiljøet af måden,

hvorpå Lean implementeres

i virksomhederne. Med Lean

får ledelsen desuden nye opgaver.

Derfor vælger vi i casevirksomhederne

at fokusere

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver

Investering i et godt arbejdsmiljø er en vigtig satsning

i konkurrencen om den bedste arbejdskraft. Et godt

arbejdsmiljø giver færre sygedage og øger produktiviteten.

Det kan i sidste ende ses på bundlinjen.

JobLiv Danmark er for nylig blevet en del af Birch &

Krogboe, ligesom Dansk Arbejdsmiljø blev det i 2006.

Det betyder, at vi i dag har samlet 120 arbejdsmiljørådgivere,

der arbejder for at skabe bedre

arbejdsmiljø i alle slags virksomheder landet over.

Vi kan med stolthed sige, at vi er Danmarks største

arbejdsmiljørådgiver – og den eneste reelt landsdækkende.

på den organisatoriske del

ved en Lean-implementering.

Konklusionen på casestudiet

er, at det er muligt at

implementere Lean med

succes for såvel produktion

som arbejdsmiljø. Desuden

konkluderes det, at den

altafgørende faktor for konsekvenserne

for arbejdsmiljøet

er måden, hvorpå Lean

implementeres, herunder

medarbejderinddragelse og

typen af ledelse.

Den vigtigste enkeltstående

faktor for at sikre et godt

arbejdsmiljø ved Lean-implementering

er stor inddragelse

af medarbejderne.

Herudover viser casestudiet,

at ledernes nye roller

i forbindelse med Lean-implementering

koncentrerer

sig indenfor motivation og

udvikling af medarbejdere

og teams, samt at lederen

agerer som coach og rollemodel

for medarbejderne.

Mette S. R. Petersen og

Kjeld Bo Andersen arbejder

som sikkerhedsledere på

henholdsvis ECCO Sko A/S

og Grundfos A/S, og har

i forbindelse med deres

netop afsluttede master

i teknisk miljøledelse

skrevet afgangsprojekt om

Lean og arbejdsmiljø. Det

er dels et studie af eksisterende

litteratur om Lean

og arbejdsmiljø og dels

en interviewundersøgelse

af Lean-implementering

på Grundfos, LINAK og

Danfoss Kolding.

Læs mere om at blive master

i teknisk miljøledelse på

www.tml.dtu.dk

Har du spørgsmål eller

kommentarer til denne

artikel eller afgangsprojektet

kan følgende kontaktes:

Mette S. R. Petersen

på msp@ecco.com eller

Kjeld Bo Andersen på

kbandersen@grundfos.com

Birch & Krogboes opkøb af JobLiv Danmark betyder,

at vi kan skabe en samlet større rådgivningspalette

med kompetencerne fra begge virksomheder. Nu kan

vores kunder få alle arbejdsmiljøkompetencerne sammen

med Birch & Krogboes klassiske ingeniørydelser

under samme tag. Kombinationen af kompetencer gør

os i stand til at tilbyde vores kunder integrerede

arbejdsmiljøløsninger, der er målrettet hver enkelt

delbranche. Det skaber værdi for alle parter.

Læs mere om hvad vi kan tilbyde din virksomhed på:

www.birch-krogboe.dk og www.joblivdanmark.dk

Sikkerhedslederen

7


8

Tema: Muskler og skelet

Sikkerhedslederen

Ind til benet – De nøgne fakta:

Besvær

med muskler

og skelet

Hvis du har besvær med

muskler og skelet, så er

din krops muskler, led,

sener, ledbånd, nerver eller

blodcirkulation svækkede.

Arbejdsbetinget muskel- og

Det værker og smerter

skeletbesvær opstår som

følge af dit arbejde og dets

omgivelser. Problemerne

indfinder sig som regel over

længere tid, men kan også

opstå som følge af eksempelvis

benbrud.

Muskel- og skeletbesvær

påvirker hovedsagelig

Muskel- og skeletsmerter gør virkelig ondt – på de

utallige, berørte enkeltpersoner og helt ned i baglommen

på såvel virksomheder som nationer

Mange kvinder og mænd

har muskler og skelet, som

smerter og værker. Det

giver fravær, sygemeldinger

og tidlige pensioner. I

Danmark, Europa og hele

verden. Hver fjerde arbejdstager

i Europa klager over

rygsmerter. Hver fjerde melder

om muskelsmerter.

I nogle lande kan 40 procent

af arbejdsskadeerstatningerne

spores tilbage til

mennesker med ondt i hænder,

albuer, skuldre, nakke,

ryg, arme eller ben.

Danske kvinder anmelder

besvær i muskler og skelet

næsten dobbelt så hyppigt

som mænd. Det er bl.a.

kontorassistenter, bogholdere

og revisorer m.fl. De

omfatter cirka 260.000

kvindelige arbejdstagere.

Besvær i muskler, led og

sener udgør cirka halvdelen

af alle anmeldte arbejdsbetingede

lidelser i Danmark.

I de senere år har der været

cirka 6.000 anmeldelser om

året. Anmeldelserne skyldes

overvejende ensidigt gentaget

arbejde (EGA) og tunge

løft.

De fleste anmeldelser

med forbindelse til EGA

forekommer i brancherne

kontor & administration og

Svine- & kreaturslagterier.

Anmeldelser af tunge løft

forekommer særligt i hjemmeplejen.

Kun seks procent

af anmeldelserne anerkendes

som arbejdsbetingede.

Støj har i mange år været et indmiljø,

men der er fortsat behov for

forbedringer. Modelfoto.

Handlingsplan 2010

Muskel- og skeletbesvær er

et af fire hovedområder i

Arbejdsmiljørådets Handlingsplan

2010. Målet er

at reducere sygefraværet.

Arbejdsmiljørådet vil i 2007

opstille konkrete måltal for

indsatsen, som blandt andet

vil rette sig mod forebyggelse

og sundhedsfremme gennem

information og kampagner.

Indsatsen skal ske i et samspil

mellem myndighederne,

arbejdsmarkedets parter

og de enkelte virksomheder.

Men alle europæere kommer

til at stifte bekendtskab

med muskel- og skeletområdet

i 2007. Det Europæiske

Arbejdsmiljøagentur gennemfører

en kampagne i

EU’s 27 medlemsstater med

navnet ‘let belastningen’.

Kampagnen kulminerer med

Den Europæiske Arbejdsmiljøuge,

som afholdes den 22. –

26. oktober 2007 med en række

aktiviteter i hele Europa.

Ligesom Arbejdsmiljørådet

fremhæver det Europæiske

Arbejdsmiljøagentur, at arbejdsgivere,

-tagere og stat må

samarbejde om at forebygge

muskel- og skeletlidelser.

Deltag

Kampagnen Let Belastningen

er åben for alle i EU, og

giver mulighed for at nå ud

til brede arbejdsmiljøkredse

i Europa, og de mennesker,

der berøres af muskel- og

skeletbesvær.


yg, nakke, skuldre og

armene.

Faktorer, der kan bidrage

til udviklingen

af muskel- og skeletbesvær:

Fysiske

• muskelkraft til fx at løfte,

bære, trække, skubbe og

anvende redskaber

• gentagne bevægelser

• ubekvemme og statiske

stillinger, fx arbejde med

hænderne over skulderniveau

• vibrationer

• kulde eller for høj varme

• dårlig belysning, der kan

forårsage ulykker

• støjende arbejdspladser,

der kan forårsage

spændinger i kroppen

Organisatoriske

og psykosociale

• krævende arbejde,

manglende indflydelse

på de udførte opgaver og

lavt selvstændighedsniveau

• lav jobtilfredshed

• ensidigt, gentaget arbejde

i et højt tempo

• manglende støtte fra

kolleger, tilsynsførende

og ledere

Individuelle

• sygehistorie

• fysisk kapacitet

• alder

• overvægt

• rygning

Muskel- og skeletbesvær

(og arbejdsbetinget besvær

i nakke, skuldre og arme)

bør håndteres med en

helhedsorienteret tilgang,

hvor man både forebygger

nye lidelser og fastholder

arbejdstagere, der allerede

har muskel- og skeletbesvær.

Der er normalt ikke en

enkelt faktor, der forårsager

muskel- og skeletbesvær,

og det er derfor vigtigt at

vurdere alle risici og behandle

dem på en helhedsorienteret

måde.

Tjen penge på det

Ved at gøre noget ved

muskel- og skeletbesvær

kan virksomheder spare

penge. Ansatte i vaskeriet

på et stort hospital

i Storbritannien bøjede sig

hyppigt for at løfte tørt

og vådt linned under store

anstrengelser og i ubekvemme

stillinger. Dermed

blev de udsat for risiko for

skader i lænden og skuldrene.

Efter at der var gennemført

en ergonomisk

vurdering med deltagelse

af eksperter, arbejdstagere

og ledelsen, blev der indført

omfattende ændringer

af arbejdspladsens indretning

og vaskeriudstyret,

Har du den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse?

– tilmeld dig på www.CRECEA.dk eller telefon 70 10 86 00

Tema: Muskler og skelet

og der blev indført jobrotation.

Som følge af disse ændringer

faldt sygefraværet

blandt personalet med

62 procent, produktiviteten

steg med 12 procent,

overtidsbetalingerne faldt

med 20 procent, og personalets

arbejdsmoral blev

bedre. De samlede udgifter

til disse ændringer beløb

sig til lidt over 40.000

EURO, som blev genindtjent

på under fem måneder.

Besparelserne over

en periode på tre år blev

beregnet til næsten

300.000 EURO.

Kilde: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentursinformationspakke

‘Let Belastningen’.

Find pakken og meget mere på

http://osha.europa.eu/OSHA/

Læs mere på www.CRECEA.dk eller ring til CRECEA på telefon 70 10 86 00 · CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Sikkerhedslederen

9


Tema: Muskler og skelet

Professionel rådgivning, der betaler sig

Vi tilbyder:

• Sundhedsstand-up

• Sundhedscheck

med kolesterolmåling

blodtryksmåling

konditionsmåling

• Stress-stand-up

• Rygestop kurser

• Arbejdsmiljørådgivning

www.am-centret.dk

Virumvej 64, 2830 Virum – 32 64 69 99

10 Sikkerhedslederen

Kampagnen

Let belastningen

Smertefulde eller trættende

stillinger, arbejde under

stærkt pres og med snævre

tidsfrister. Stigende brug

af maskiner og computere.

“Selv om den ugentlige

arbejdstid er sat ned, stiger

arbejdstempoet,” siger Jukka

Takala, direktør for Det

Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

For at skåne muskler og

skelet på millioner af

arbejdstagere har agenturet

iværksat kampagnen Let

Belastningen. Kampagnen

kulminerer med Den Europæiske

Arbejdsmiljøuge,

som afholdes den 22.-26.

oktober 2007.

Seneste nyt

fra agenturet

På agenturets hjemmeside

finder du seneste udgave af

tidsskriftet Magazine – et

temanummer om kampagnen,

blandt andet med

artikel af Specialkonsulent

i ergonomi i Arbejdstilsynet,

Vibeke Andersen.

I Danmark

I Danmark afholdes der

i uge 43 to konferencer som

en del af Let belastningen.

Programmet for konferencerne

er lige på trapperne.

Du kan holde dig orienteret

på www.at.dk eller

www.osha.europa.eu


Færre løft giver

mere genoptræning

Patienterne har knoglebrud,

ryglidelser og hofteproblemer.

Løft og flytten

rundt med patienter fylder

derfor selvsagt meget på

en ortopædkirurgisk

afdeling. Også i statistikkerne

over arbejdsskader.

Eller har traditionelt gjort

det. For på Ortopædkirurgisk

Afdeling i Horsens er

det anderledes, fortæller

sikkerhedsleder Henning

Rasmussen. Siden afslutningen

af Projekt Kompetent

Mobilisering i 2005

har afdelingen ikke haft

arbejdsskader som følge

af løft og forflytninger.

Arbejdsbelastningerne er

slet ikke så voldsomme,

som de var for bare firefem

år sidene tilbagemelder

personalet.

“Når afdelingen har sygeplejeelever,

er de helt

overraskede, for her forflytter

(løfter) personalet jo

ligesom de har lært oppe

på sygeplejeskolen – det

har de ikke oplevet andre

steder, hvor de har været

i praktik.”

“Det var ikke et statusområde

– en af projektets

anbefalinger lød på at gøre

det til statusområde. Det

er meget vigtigt, for det

er kernen i det. Sygeplejersker

interesserer sig for

patienter, og det er dejligt,

at de har det som fokusområde.

Det med løft og

flyt – det lyder jo også lidt

tørt og kedeligt. Kernen

har været at tage faglighed

ind. Hvordan løfter du en

person, som skal genoptrænes.

I gamle dage hjalp

man patienter med alt.

Tema: Muskler og skelet

De har lært at løfte patienterne rigtigt på Ortopædkirurgisk

Afdeling på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup

og Odder. Hvis de da løfter dem

- Før i tiden havde vi nogle episoder hvor patienten faldt på gulvet – han var måske blevet dårlig, og har været

på vej ud af sengen. Praksis var at skynde sig at løfte patienten op – to hjælpere i hver ende. Men det er der ingen

grund til, for man kan lige så godt starte med at behandle patienterne på gulvet. Når man så har konstateret,

at der ikke er noget galt, så løfter man patienten op – lægger sejl på, og løfter patienten op i sengen igen med

gulvlift, forklarer sikkerhedsleder Henning Rasmussen.

De blev næsten fodret af

søde sygeplejersker. Men

derved gjorde man dem

en bjørnetjeneste, for de

kunne ingenting, når de

kom hjem. Alt, hvad patienten

kan gøre selv, skal

hun gøre. Det har gjort,

at afdelingen har kunnet

reducere liggetid, patienten

kom hurtigere hjem. Det

har tændt ledelsen – flere

patienter gennem systemet

giver kroner i kassen.”

I dag er erfaringerne fra

Projekt Kompetent Mobilisering

ved at blive indført

på sygehusets mange øvrige

afdelinger.

Feedback

“Kernen i det er ledelse, og

at kunne give konstruktiv

kritik og få feedback – og

så er det selvfølgelig at

kunne forflytte, men det

kommer på tredjepladsen,”

sammenfatter Henning

Rasmussen.

Som så mange andre steder

har de også på ortopædkirurgisk

afdeling forflytningsvejledere.

Men

normal praksis er ofte, at

man sender disse vigtige

nøglepersoner på kursus

en gang om året. De

kommer hjem fyldt med

ild og kampgejst, men

brænder ud igen efter en

uge. Eller personalet får

instruktioner i forflytning

på en afsondret stue,

hvor man øver sig lidt på

Fortsætter side 12

Sikkerhedslederen 11


Tema: Muskler og skelet

Fortsat fra side 11

hinanden. I Horsens har

princippet været ‘bed site’undervisning:

“Ideen er undervisning

i dagligdagen ved sengen


12 Sikkerhedslederen

med rigtige patienter, så

man i teamsene øver sig

hver eneste dag – det, der

rykker er dialogen i dagligdagen.”

Et andet vigtigt aspekt har

været teambuilding med
































forskellige aktiviteter, som

ikke har handlet direkte

om forflytning. Blandt

andet har personalet øvet

sig i at kunne kritisere

hinanden på en god måde.

At kunne give hinanden

positiv kritik og feedback

har også smittet af på

andre forhold i afdelingen.

“Det er også noget, der har

afskrækket forflytningsvejlederne

førhen – at kritisere

en kollega, som måske

har løftet på samme måde

i en årrække – den barriere

skal også brydes.”

Ledelse

De to afdelingssygeplejersker

har været en del af

projektet. De har været ude

at forflytte patienter, og har

prøvet det på hinanden. De

to, forflytningsvejlederne

og sikkerhedsrepræsentanterne

har været ildsjælene,

hvis begejstring har smittet

personalet.

“Det er vigtigt, at ledelsen

er 100 procent med i det. At

man får lavet et lokalt projekt

med lokal styregruppe,

forankret lokalt og ansvaret

liggende lokalt. Det er ikke

nok, at der er tilbud uden

for afdelingen eller udenfor

ledelsesområdet – eller

Forflytningsvejledere viser, hvordan

man hensigtsmæssigt kan

flytte patienten fra en bækkenstol

og over i en kørestol. Patienten

hjælper mest muligt til selv ved at

vrikke sig fremad på stolen.

at tørre ansvaret af på, at

hvis bare man sender et par

stykker på forflytningsvejlederuddannelsen,

så hjælper

det nok. Man skal selv

ind at beskrive, hvordan vi

kan gøre det her.”

Sikkerhedsledelse

Som sygehusets sikkerhedsleder

har Henning Rasmussen

været med på sidelinjen.

Hjulpet afdelingen med eksterne

konsulenter og supervisorer.

Og er koordinator

for forflytningsvejlederne.

Derudover har Henning

Rasmussen taget projektet

med i sikkerhedsudvalget

og sikret midler til det. Projektet

har været på tapetet

til en temadag for sikkerhedsorganisationen

på hele

sygehuset – og ad den vej,

er erfaringerne derfra nu

ved at brede sig til sygehusets

øvrige afdelinger.

“Alle andre projekter var

sat til side i en toårs

periode – der var kun kompetent

mobilisering. Det

giver virkelig ansvarsfølelse,

når der kun er fokus

på det.”

Fakta

Ud af anstrengelserne er

også kommet

• Lille pjece med 22

anbefalinger

• DVD

• Slutrapport

Find materialet på

www.ssid.dk


Forskning i

at forebygge smerter

Tema: Muskler og skelet

Rengørings- og social- og sundhedshjælpere skal lære

at forebygge smerter og nedslidning med fysisk træning

og viden

Hidtil har indsatsen for at

mindske nedslidningen på

de danske arbejdspladser

drejet sig om at nedbringe

de fysiske krav til medarbejderne.

Virksomhederne

har investeret i udstyr og

hjælpemidler, som har

barberet mange tons væk af

de byrder, medarbejderne

flytter rundt på. Alligevel er

der stadig mange, som har

svært ved at klare arbejdet

og derfor forlader arbejdsmarkedet

før tid.

– I dette projekt afprøver vi

effekten af at skrue på et par

af de andre knapper, som

har betydning for arbejdsevnen,

udtaler Seniorforsker

Karen Søgaard, Det Nationale

Forskningscenter for

Arbejdsmiljø.

En række virksomheder

og medarbejdere bliver nu

kontaktet om at deltage

i forskningsprojektet. Som

noget nyt vil forskerne

skifte fokus fra de fysiske

krav i arbejdet til i højere

grad at tilbyde forskellige

former for fysisk træning og

rådgivning i, hvordan man

håndterer smerte. Projektet

er en del af et 3-årigt

forskningsprojekt – FINALE

– som har fået knap 10 mio.

kr. i støtte.

RÅDGIVNING · KEMI

ARBEJDSPLADSVURDERING

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Karen Søgaard,

Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø,

tlf. 39 16 53 46, kas@arbejdsmiljoforskning.dk.

Læs mere:

www.arbejdsmiljoforskning.

dk

Ohrt Arbejdsmiljø

Dyrehaven 16 · 7080 Børkop · tlf. 24 66 05 18 · info@oam.dk · www.oam.dk

Sikkerhedslederen

13


Tema: Muskler og skelet

Færre kræfter på

at røre og smøre

Hovedkøkkenet på Odense Universitetshospital har

erstattet tungt, ensidigt og gentaget arbejde med moderne

køkkenudstyr. Belastningen af køkkenmedarbejdernes

arme, skuldre og hænder er blevet klart mindre

Portionerne hælder sig selv

op, opvasken tømmer sig

selv, maskiner lægger smør

på brødet, stegepanderne

kan hæves og sænkes, der

er vognvasker til mad- og

servicevogne og mere til.

Køkkenchef Birgitte Lund

har aldrig set så mange

hjælpemidler, selvom

hun har set rigtig mange

køkkener. Hun er på sjette

år ansat i Hovedkøkkenet

på Odense Universitetshospital.

“Her har vi grej, som man

ikke har ret mange steder,

14 Sikkerhedslederen

heller ikke i de store køkkener.”

Fra påbud til pris

Køkkenet er et af Nordeuropas

mest moderne,

højteknologiske og effektive

køkkener, og bliver vist

frem til mange interesserede,

som fx andre institutionskøkkener,uddannelsesinstitutioner,

organisationer

m.fl.

Fra i 1997 at have fået et

påbud for ensidigt gentaget

arbejde, når maden skulle

fordeles i containere, var

køkkenet blandt de tre Sådan ser det ud, når ernæringsassistent Anne Jensen laver smørrebrød.

Madcontainere på transportbånd hen til den automatiske opvask. Køkkenet på Odense Universitetshospital har erstattet mange manuelle arbejdsgange

med maskiner.


Tema: Muskler og skelet

Køkkenchef Birgitte Lund kan endnu ikke måle et fald i muskel- og skeletskader i køkkenet på Odense Universitetshospital. Men hun er overbevist om,

at medarbejderne får færre skader.

nominerede til Arbejdsmiljøprisen

2006 i kategorien

‘muskel- og skeletbesvær’.

At det er kommet så vidt, er

ingen tilfældighed.

“Det handler om, at vi har

prioriteret det. Ledelsen har

godkendt det, og givet penge

til det. Vi taler meget om

det. Og hver gang vi køber

nyt, tænker vi arbejdsmiljøet

ind.”

300 kilo mos

Arbejdet i køkkener belaster

Fakta

Hovedkøkkenet på

Odense Universitetshospital

har 95 fuldtidsansatte

på lønningslisten,

og laver mad til cirka

1.100 patienter i Odense

og et antal patienter

i Middelfart.

skuldre, albuer, håndled og

fingre:

“Du kan stå med 300 kilo

kartoffelmos i en gryde, og

skal komme et kilo mos ned

i 30 beholdere. Du holder

gryden med venstre hånd og

øser mad op med højre.”

Også de mange, mange liter

sovs, de indlagte hælder over

kartoflerne hver dag kommer

fra store gryder, og en

ernæringsassistent har brugt

armkræfter på at hælde sovs i

mindre madcontainere.

Eller sådan var det. For køkkenet

har fået et udportioneringsanlæg,

som udfører

store dele af det tunge arbejde

med at løfte og skrabe

madvarer ud af gryder.

“Det, der udskiller os fra

andre køkkener er vores

udportionering, vores smøremaskiner

og vores opvasketømmer,”

anfører Birgitte

Lund.

2.500 daglige brød

Smøremaskinerne – et lille

apparat, som via en tragt

lægger et lag fedtstof på

brødet, der kører på et bånd

nedenunder – har erstattet

de mange hænder, som

hver dag har smurt omtrent

2.500 stykker smørrebrød.

Køkkenet er dermed sluppet

af med en arbejdsproces,

som var både ensidig og

gentaget, og som sled på de

ansattes håndled.

Ændringerne i køkkenet

fører til færre muskel- og

skeletskader, vurderer

Birgitte Lund, selvom det er

svært at måle. Det tager tid

at registrere, om apparaterne

gør en forskel. Men belastningerne

er i dag mindre

end før.

Antændning!

Værdier, viden og mennesker i fare…

Sikkerhedslederen 15


16

Tema: Muskler og skelet

Vi mangler ikke noget

Anne Jensen, ernæringsassistent og nyudvalgt

sikkerhedsrepræsentant i køkkenet på Odense

Universitetshospital peger på udportioneringsanlægget

som køkkenets bedste investering i hjælpemidler

Ernæringsassistent Anne Jensen ved udportioneringsanlægget, som automatisk

fordeler mad i containere, og som sparer hende for at gå hjem om

aftenen med ondt i armene.

Da Anne Jensen blev udlært

i 1989 stod hun dagen lang

og rørte i store gryder. De

har nu alle automatisk rørearm.

Hun hældte ved egen

kraft 100 liter vand i sovsen,

som hun møjsommeligt

måtte opveje. I dag trykker

hun på en knap på grydepanelet,

og værsgo – vandet

bliver tilsat.

Fakta

Det koster ikke medarbejdere.

Men det sparer mange

tunge arbejdsgange.

“Med udportioneringsanlægget

får du ikke ondt

i armene. Kartoffelmos er

noget af det, der vejer godt

til. Når der skal 800 gram

mos i kantinen (metalbeholder,

red.), trykker du

BAR Social & Sundhed har i samarbejde med CASA udgivet

vejledningen “Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen”

om arbejdet i de store køkkener.

Sikkerhedslederen

på en knap, så er det vejet

ind og det hele. Hvis anlægget

er i stykker en dag, og

du har stået og øst op hele

dagen, så er du øm i hele

kroppen.”

Næste skridt er indkøb

af en ny fryser. Der er for lidt

plads i den gamle. Konsekvensen

er løft, mange

løft. De ældste fødevarer

står ofte bagest i fryseren

– bagved andre madvarer,

som først skal ud, før man

kan trække det frem fra

det indre af fryseren, man

skal bruge.

Ansvarscirkler

Køkkenet har oprettet særlige,

såkaldte ansvarscirkler.

Det er en gruppe af medarbejdere,

som i fællesskab

hjælper sikkerhedsrepræsentanter

og -organisation med

at træffe beslutninger om

nyindkøb.

– Vi har fx været ude at

kigge på pålægsmaskiner

sammen. Ansvarscirklerne

gør, at man ikke sidder alene

som sikkerhedsrepræsentant

og træffer beslutningerne.

Det afspejler også, at her

i køkkenet er det os på

gulvet, der selv bestemmer,

betoner Anne Jensen.

Hent vejledningen på www.arbejdsmiljoweb.dk Efter udportioneringsanlægget håber Anne Jensen, at køkkenets næste

investering bliver en fryser, der kan tage ergonomiske hensyn.


uden

safire

med

safire

2 min. efter antænding!

Få sikkerhed i særklasse!

Hvordan sikrer du jeres uerstattelige aktiver, hvis uheldet er ude?

safire er ideel til at redde værdier, viden og mennesker. en revolutionerende nyhed, skabt

til kontorfaciliteter, institutioner og hoteller.

safire er et brandhæmmende middel med utrolig effekt. Det yder beskyttelse mod

antænding, og reducerer brandrisiko samt røgskader markant. Derudover kan det påvirke

forsikringsudgifterne positivt.

ssG tilbyder imprægnering med safire på tekstiler og andre brandbare materialer i jeres

lokaler. Det er sikkert, nemt og billigere end du tror.

brandhæmmer/re retardant

AF21


Nem imprægnering

Miljøvenligt

Lugtfri

Usynlig (skjolder ikke)

Testet og godkendt af DBI og DTC

Kom på forkant med udviklingen. ring 70 15 38 00 for mere information eller et kort

præsentationsmøde. Så tager vi en flaske SAFIRE med til din bolig eller dit sommerhus.

- så er alt i orden!

70 15 38 00 ▪ mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk ▪ Herlev ▪ Holbæk ▪ Næstved ▪ fredericia ▪ rønne

Sikkerhedslederen

17


18

Tema: Muskler og skelet

Populær hjemmeside

– en aha-oplevelse

Få et bedre arbejdsmiljø ved at tænke byggeri som

et produktionsflow. Populær hjemmeside fremmer

planlægning og samarbejde

Ambitionerne kan stritte i alle

retninger, men ved at parterne

i byggeriet finder sammen om

en fælles helhed og en plan

for at nå derhen, kan ikke bare

muskel- og skeletbesvær mindskes,

det kan byggeomkostningerne

også – og byggeriet

kan muligvis blive leveret til

den aftalte tid. Og jo tidligere

i byggefasen, arbejdsmiljøet

tilrettelægges, desto billigere

bliver det.

skal foregå i stueetagen, hvilke

tunge løft kan tømreren blive

udsat for dér. Hvordan kan det

sikres, at der bliver plads til

at anvende de rigtige hjælpemidler.

Analysér behovene for

hjælpemidler og risici for dårlige

arbejdsstillinger og ulykker

i alle byggeriets faser.

Komplekse byggerier

Samarbejde er svært, navnlig

ved store, komplekse byggerier.

Parterne kan være mange.

Foruden bygherren er der

entreprenøren, arkitekten,

Byggeproces.dk for

sikkerhedskoordinatorer

Byggeproces.dk bliver præsenteret, diskuteret og evalueret

på en række inspirations- og netværksseminarer i efteråret

2007. Mange sikkerhedskoordinatorer efterspørger

viden og inspiration fra andre. Det kan de få på byggeproces.dk

– og på seminarerne – hvor de endvidere kan

komme med forslag til nyt eller anderledes indhold på

byggeproces.dk.

Når en tømrer skal sætte

Læs mere om seminarerne på www.bar-ba.dk

gipsplader op, hvad skal der så

ske, og i hvilken rækkefølge.

Hvis opsætningen Se også:

Når bygherren går foran.

Erfaringer med konsekvente

krav til arbejdsmiljøet i projekterings-

og udførelsesfasen.

Pjece udgivet af BAR Bygge

& Anlæg i maj 2007.

Sikkerhedslederen

den rådgivende ingeniør,

leverandører, sikkerheds- og

arbejdsmiljøkoordinatorer og

byggearbejderne. De kommer

ind i byggeriet med hver deres

interesse; at tegne en æstetisk

bygning, anvende solceller

i glasfacaderne, installere det

selvrensende toilet osv.

Men byggebranchen har i

hjemmesiden byggeproces.dk

i et stykke tid haft et redskab,

som kan guide parterne i et

byggeprojekt til at tilrettelægge

byggeriets faser i fællesskab og

få dem til at trække i samme

retning.

Fortsætter side 20


Lovgivningen omkring håndteringen af kemikalier, farligt gods, kemikalieaffald

og arbejdsmiljøet bliver mere og mere kompleks.

Det handler i dag ikke kun om den nationale lovgivning, men i særdeleshed

også om de internationale love og bekendtgørelser, udarbejdet

af EU, USA, UN m.fl. og der er forskellige regler for transport til lands,

vands eller i luften.

Dette betyder at den enkelte virksomhed i langt højere grad end tidligere,

er tvunget til at dokumentere håndteringen af stoffer og kemikalier.

SAP EH&S

S A P E N V I R O N M E N T, H E A LT H & S A F E T Y

SAP har som en del af logistikområdet EH&S, Environment,

Health & Safety, hvor det er muligt at styre al dokumentation

omkring stoffer og kemikalier. Dette gælder

i forbindelse med produktion, ved indkøb, når det skal

transporteres, affaldshåndtering og i forbindelse med

håndteringen ved udførelse af arbejde, hvor stoffer og kemikalier indgår.

Registrering af stoffer og kemikalier har integration til materialemasteren,

således at man via lagerstyringen har direkte adgang til dokumentationen

for disse stoffer og kemikalier.

PRODUKTSIKKERHED

En meget vigtig faktor i forbindelse med lovgivningen er, at en virksomhed

skal have registreret, hvilke stoffer og kemikalier de producerer

og/eller anvender.

I SAP EH&S kan det lade sig gøre at oprette og vedligeholde alle oplysninger,

der relaterer sig til såvel et enkelt kemikalie eller til et produkt

indeholdende flere kemikalier. Disse oplysninger danner baggrund for

et MSDS dokument (Material Safety Data Sheet).

Det er også muligt at registrere de MSDS dokumenter man modtager,

når man køber stoffer og kemikalier.

STYRING AF FARLIGE STOFFER

For den enkelte virksomhed kan der være behov for at

kunne styre og dokumentere virksomhedens håndtering

af farlige stoffer.

I SAP EH&S kan der foretages risikovurdering af stoffer

og kemikalier, således at der kan ske en korrekt mærkning i forbindelse

med håndtering og transport.

HÅNDTERING AF FARLIGT GODS

Håndtering af farligt gods er et kapitel helt for sig selv. Der er så mange

regler og retningslinier der skal tages hensyn til, at det næsten kan blive

helt uoverskueligt. Alene antallet af transportdokumenter i forbindelse

med farligt gods kan blive til en helt lille bog, specielt hvis det farlige

gods skal transporteres over grænserne.

Alle disse dokumenter (Tremcards) på alle nødvendige sprog, kan styres

via SAP EH&S.

AFFALDSHÅNDTERING

Dokumentation for bortskaffelse af stoffer og kemikalier kan også

styres via SAP EH&S. Det betyder, at virksomheder kan dokumentere

dette over for myndighederne.

ARBEJDSBESKYTTELSE

SOP’er (Standard operating procedure) er en vigtig del for håndtering

af stoffer og kemikalier. I SAP EH&S kan alle data vedrørende personbeskyttelse,

1. hjælp, brandbekæmpelse mv. registreres, ligesom der kan

registreres særlige informationer, for den enkelte virksomheds håndtering

af et stof/kemikalie.

ARBEJDSMEDICIN

En del virksomheder har i dag behov for at følge udviklingen

i medarbejderes helbredstilstand. F.eks. kan bestemte

arbejdsfunktioner kræve bestemte helbredsgodkendelser,

såsom høre- og synstests samt almene helbredstests.

I SAP EH&S er der mulighed for at planlægge disse helbredsundersøgelser

og der er direkte link til SAP HR (medarbejdsadministration).

Også registrering af hændelser og arbejdsulykker vil være mulig og der

kan i tilknytning hertil foretages registrering af tiltag der udføres for at

undgå lignende ulykker.

MARCH IT

Ønskes yderligere information om SAP EH&S, er du velkommen til

at kontakte Partner Bo Telén Andersen, tlf : 4070 8263 eller

bta@marchit.com

Borgmester Christiansens Gade 50 · DK-2450 København SV


20

Tema: Muskler og skelet

Fortsat fra side 18

Populær side

Hjemmesiden er meget

populær blandt byggeriets

sikkerhedskoordinatorer,

fortæller arbejdsmiljørådgiver

Jan Nygaard Hansen, som har

bidraget med indhold, og som

Der står han så – håndværkeren

anno 2007. Kun 30 år

og med ondt i lænden. Han

og kollegerne har det faktisk

lige så dårligt i muskler og

skelet som for tyve år siden,

selvom der i den forløbne

tid er opfundet og indført

hjælpemidler fra gulv til loft

i byggebranchen.

Nye hjælpemidler, der samler

støv hos forhandleren,

forhindrer nemlig ikke dårlig

ryg. Planlæggerne på og

omkring byggepladserne skal

prioritere det gode arbejds-

selv bruger den i sin undervisning

på sikkerhedskoordinatoruddannelsen.

”Byggeproces.dk er en ahaoplevelse

for mange. Den viser

ikke kun teorien – den viser

også, gennem de eksempler,

virksomhederne selv lægger

Planer kan fjerne

usunde arbejdsformer

Budskabet fra alle byggeriets parter på hjemmesiden

byggeproces.dk er klart: Inddrag allerede planer for et

godt arbejdsmiljø, når I projekterer et byggeri

miljø højt, og tænke det ind

fra første spæde byggeidé.

Det vil give hjælpemidlerne

adgang til byggepladsen,

mener Thomas Fløe, som

er arbejdsmiljørådgiver

hos Grontmij-Carl Bro og

konsulent på hjemmesiden

byggeproces.dk.

”Efter min opfattelse er

den hyppigste årsag til, at

hjælpemidlerne ikke bliver

brugt, at det i de konkrete

situationer ikke er muligt

at anvende dem,” anfører

Thomas Fløe.

ind, at der faktisk er mange,

der planlægger byggeprocessen.

Det animerer mange til

at komme i gang,” berette

Jan Nygaard.

Hjemmesidens parter

Byggeproces.dk tilhører BAR

Bygge og Anlæg. Den er

Et eksempel kan være, at

der kommer en leverandør

med mursten og en anden

med vinduer. Vinduerne

bliver placeret foran murstenene,

så når murerne skal

have fat i murstenene kan

de ikke komme til med en

gaffeltruck. I stedet må de

køre murstenene ud på en

trillebør.

Fra den virkelige verden

finder vi også en arkitekt, der

i projekteringen af en bygning

har tegnet en føringsvej

– et hulrum til ledninger,

Specialister i Akustik, Støj og Vibrationer

• Godkendt af Arbejdstilsynet som arbejdsmiljørådgiver

• Godkendt af Miljøstyrelsen til udførelse af målinger i det eksterne miljø

• Godkendt af EU kommissionen til støjcertificering af maskiner

Sikkerhedslederen

foruden støttet af Foreningen

af Rådgivende Ingeniører,

Bygherreforeningen og Danske

Arkitektvirksomheder.

faldstamme og rør – bag

ved et toilet. Hulrummet er

en halv meter i bredden.

Det ser ikke påfaldende ud

på tegnebrættet. Men for

vvs-installatøren resulterer

det i en alt for snæver

arbejdsplads, som tvinger

ham ud i akavede stillinger.

Rettidig omhu

”Det, som muskel- og skeletproblemer

i byggebranchen

blandt andet handler

om, er at de færreste ser på

hele byggeprocessen,” siger

Kontakt telefon 3826 2200, telefax 3826 2205, e-mail: info@akustiknet.dk, www.akustiknet.dk


Thomas Fløe. Parterne i et

byggeri bør planlægge og

samarbejde med rettidig

omhu, så ingen bygningsarbejdere

bliver tvunget til

Har du styr på dit arbejdsmiljø?

at løfte tunge genstande på

en uhensigtsmæssig måde,

arbejde i dårlige stillinger,

i højt tempo eller ensidigt og

gentaget.

”Jeg kunne godt tænke mig,

at håndværkerne stoppede,

når de fx havde konstateret,

at der ikke var adgang til at

hente deres materialer med

BST Jylland er en privat virksomhed, som rådgiver om alle aspekter af arbejdsmiljø.

Tema: Muskler og skelet

Pas på nakken – også i byggeriet.

Veltilrettelagte byggeprocesser

giver en mere sikker og effektiv

byggeplads.

det rigtige løfteudstyr. Men

sådan er det jo ikke. I det

ene byggeri efter det andet

accepterer folk det arbejdsmiljø,

de bliver præsenteret

for. Man tænker: Sørens, vi

lige stødte ind i det problem,

men det er sikkert i orden

næste gang,” beretter

Thomas Fløe.

Den uundgåelige følge er,

at problemerne fortsætter.

For når håndværkerne blot

accepterer, at de må løfte

forkert og få hekseskud og

diskusprolaps, så kommer

der ikke nogen kritisk feedback

til de ingeniører eller

arkitekter, som i deres

projektering havde glemt

at tage højde for de enkelte

håndværkeres arbejdsforhold.

www.bstjylland.dk - vi skaber grundlag for trivsel

Sikkerhedslederen 21


Tema: Muskler og skelet

Slæb mindre og hold længere

Tænk jer om, tordner murerarbejdsmand

Bjarne Veng Larsen til unge hårdtarbejdende arbejdsmænd

og de arbejdsgivere, de er ansat hos. Om 20 år,

efter en diskusprolaps og slidgigt er det for sent

At bygge er Bjarne Veng Larsens et og alt. Efter diskusprolaps har han måttet overlade opbygningen af havemuren

til sin søn.

Motoriserede trillebøre er

opfundet. Brug dem. Hejsesystemer

til at løfte cementen

op på tredjesalen

er bedre end at sende en

murer-arbejdsmand af sted

op ad trapperne, selvom det

sidste er hurtigere. Indfør

hjælpemidlerne.

“Du er ung. Du tænker, at

du godt kan tage to sække

mørtel på 25 kg ad gangen.

Hvad så når du har gjort det

i 20 år? Det er mange gange

svært at forklare de unge.”

Bjarne Veng Larsen er

52 år gammel. Han har nydt

arbejdslivet som murerarbejdsmand

i næsten 40 år.

Men ryggen er begyndt at

protestere voldsomt. Bjarne

har fået en diskusprolaps.

22 Sikkerhedslederen

Han blev opereret for den

i november, men ryggen har

ikke fået det meget bedre.

Desuden har han slidgigt

i yderligere fire ryghvirvler.

Snigende

I Bjarnes tilfælde kom

diskusprolapsen snigende:

“Det er ikke noget, man går

og tænker over, før det rammer

en. Da jeg stod og ikke

kunne løfte og ikke kunne

en skid, så gik det rigtigt op

for en. Konen skal hjælpe

en, svigerfaren, sønnen.

Hele tiden skal man bede

om hjælp, bede om hjælp,

bede om hjælp.”

Uretfærdig

Bjarne er frustreret. Det

er tydeligt. Tårerne lig-

ger opdæmmet lige under

øjenranden. Det piner ham,

at han må spørge om hjælp

til det murerarbejde, som

har udfyldt arbejde og fritid

i næsten 40 år.

Han føler sig uretfærdigt behandlet.

52 år er for tidligt

til at gå på pension. For sent

til at få en længerevarende

uddannelse, synes han. Og

hvad kan man så gøre, når

man er gået ud af skolen

efter 7. klasse. “Kan du fortælle

mig det?” spørger

Bjarne.

Brancheskift

Bjarnes kone har spurgt

ham, om han ikke kan skifte

branche. Blive varmemester,

vicevært eller pedel. Det har

Glædelig

åbning for

nedslidning

Efter Arbejdsskadereformen

i 2004 kan blandt andet

slidgigt i lænd, knæ og hofter

anerkendes som arbejdsskader

omfattet af Arbejdsskadeforsikrings-loven.

… Men bevisbyrden

er Bjarnes

Bjarne Veng Larsen har

været sygemeldt siden

sommerferien 2006.

Arbejdsmedicinsk Klinik

har i december 2006

anmeldt Bjarne Veng

Larsens diskusprolaps

som en arbejdsskade – en

erhvervsbetinget, kronisk

lænde-ryglidelse. For

at Bjarne Veng Larsens

diskusprolaps kan blive

anerkendt som arbejdsskade,

kan han dog blive

nødt til at bevise, at han

på sit arbejde dagligt har

løftet otte til ti tons i

mindst ti år.

Den gældende lovgivning

kræver, at der falder

afgørelse i sagen inden

for et år. Hvis Bjarne

Veng Larsen får medhold

i sagen, vil han få dækket

sit erhvervsevnetab fra

den dato, hvor det kan

bevises, at hans lidelse

har haft økonomiske

konsekvenser og frem til

folkepensionen. Derudover

vil han få udbetalt et

mindre beløb som ménerstatning.


Bjarne også tænkt på. Men

længere er det ikke kommet.

“Jeg har tænkt men jeg er

ikke kommet frem til noget

resultat. Jeg er glad ved det

job jeg har. Det kan jeg, det

er jeg god til.”

Systemet, hvad med det?

Kan Bjarne ikke hente hjælp

der? Måske. Det står hen i

det uvisse. Alene at nå igennem

til en operation varede

måneder.

“Man har arbejdet hele sit

liv, og har betalt sin skat.

Når du så skal bruge sygehuset,

så kan du ikke komme

til.”

Ingen handlingsplan

Nu efter operationen og med

en sygemelding på næsten

et år, har kommunen endnu

ikke lavet en handlingsplan

til Bjarne.

Man kan jo også selv slå

det op, siger Bjarne. Men

Bjarne Veng Larsen håber, at han trods en diskusprolaps kan klare et

deltidsarbejde som murerarbejdsmand.

hvor? Og det er da bedre

for samfundet at få den

hårdtarbejdende mand ud

på arbejdsmarkedet igen i en

stilling, han kan klare, end

at lade ham sidde i sit hjem

og kukkelure.

Lang snor

Heldigvis for Bjarne har han

Tema: Muskler og skelet

en murermester, som har

givet ham lang snor, som

Bjarne udtrykker det. – Han

kunne i princippet have

fyret mig efter to dages sygemelding,

pointerer Bjarne.

Men han har tværtimod

holdt fast i Bjarne, inviteret

ham med til julefrokost og

personalemøder. Hos mange

andre murermestre er det

mere koldt og firkantet.

Enten kan du arbejde, eller

også kan du ikke.

Og når Bjarne i næste

uge begynder at arbejde på

halv tid hos Murermester

Jens Kjær Knudsen som murerarbejdsmand,

nyder han

også godt af mesters menneskelige

hensyn. Han får lov

at arbejde på halv tid, og

får kun lettere arbejde. Ikke

rive vægge ned eller køre

brokker.

Sikkerhedslederen 23


DI vil på tre kurser

uddanne både arbejdsgivere,

ledere og ansatte

Som den eneste organisation i Danmark har Dansk

Industri et uddannelsesprogram, der omfatter både

arbejdsgiverens pligter og ansvar for arbejdsmiljøet,

lederens særlige ansvar efter § 26 i arbejdsmiljøloven

og den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (§9) for

medlemmer af sikkerhedsorganisationen

af Mogens Ladegaard, freeLancekonsuLent for dI

Kurset Virksomhedens

Arbejdsmiljø

Det er vigtigt at få arbejdsgiveren

med. Arbejdsgiveren

(i aktieselskaber den adm.

direktør) har efter § 15

det overordnede ansvar for,

at arbejdsforholdene er

24 Sikkerhedslederen

sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlige.

Han kan godt nok – efter

lovændring i 2006 – ikke

straffes for overtrædelser

begået af en ansat, under

forudsætning af, at han

kan dokumentere, at de

DI’s uddannelsesprogram har kursustilbud til alle parter i sikkerhedsorganisationen. Model.

fysiske forhold er i orden

(bl.a. med APV’en), at

værnemidler og sikkerhedsudstyr

er på plads, at den

nødvendige oplæring og

instruktion er givet, og at

der føres et effektivt tilsyn

med arbejdets udførelse.

Det er netop disse forhold

DI tager udgang i på kurset

Virksomhedens Arbejdsmiljø,

som forløber over to

moduler á en dag.

De ansvarlige

Kurset henvender sig netop


til den, der på arbejdsgiverens

vegne er formand for

sikkerhedsudvalget, samt

arbejdsmiljø- eller HR-chefer

i større virksomheder. Det

er personer, som vi normalt

ikke ser på den lovpligtige

arbejdsmiljøuddannelse al

den stund, de ikke er omfattet

af uddannelseskravet.

Men de har ansvaret og dermed

afgørende indflydelse

på sikkerheds- og sundhedsarbejdet

i virksomheden.

Det er derfor, vi har udviklet

kurset som en spydspids for

vores arbejdsmiljøuddannelser.

Organisering

af sikkerhed

Vi går blandt andet i dybden

med, hvordan en virksomhed

kan leve op til arbejdsmiljølovens

krav. Vi kommer

ind på arbejdsskadeområdet

med det nye ulykkesbegreb.

Vi diskuterer også, hvordan

sikkerheds- og sundhedsarbejdet

kan organiseres i sikkerhedsorganisationen,

som

arbejdsgiveren skal stille sig

i spidsen for.

Andre vigtige emner:

hvordan vi organiserer

arbejdet med det psykiske

arbejdsmiljø, og får skabt

god trivsel. Kurset slutter af

med at diskutere, hvordan

en arbejdsmiljøpolitik kan

udformes og gennemføres.

Udgangspunktet er Samarbejdsaftalen

og den partsaftale,

der netop er genforhandlet

mellem DI

og CO-industri.

Kurset: Lederen

og arbejdsmiljøet

Lederen, defineret som den,

der på arbejdsgiverens vegne

leder og fører tilsyn med arbejdet

i en virksomhed eller

en del deraf, har et særligt

strafsanktioneret ansvar efter

arbejdsmiljølovens § 26.

Dette ansvar bør alle ledere

kende! Og det er da også

baggrunden for aftalen mellem

Ledernes Hovedorganisation

(LH) og DA om, at

medlemmer af LH, der har

en arbejdsledende funktion,

skal tilbydes en særlig uddannelse.

Uddannelsen hedder Lederen

og Arbejdsmiljøet. Det

udbydes af såvel DI som LH

og DA. Lederen er fortsat

ansvarshavende, men kurset

lægger også stor vægt på, at

lederen er en rollemodel for

sine ansatte. Som mester

– så hans svende, gælder

stadig i højeste grad ude på

arbejdspladserne!

Kurset over to dage henvender

sig til afdelingsledere,

herunder drifts-, vedligeholdelses-,

værksteds-, montage-,

og kontorledere, samt de arbejdsledere,

der i dag bliver

kaldt første linjeledere.

DI’s arbejdsmiljøuddannelser

Efter arbejdsmiljøloven skal

alle ansatte deltage i samarbejdet

om sikkerhed og

sundhed, herunder vælge

sikkerhedsrepræsentanter,

der sammen med arbejdslederen

skal gennemføre

den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

(§9).

Det er sammen med de

lovpligtige opgaver i sikkerhedsgruppenudgangspunktet

for DI’s arbejdsmiljøuddannelser,

der normalt

gennemføres over to

plus to forlængede dage, enten

som brancherelaterede

kurser eller som et aftalt

virksomhedskursus.

Vi lægger stor vægt på at

tage udgangspunkt i kursisternes

hverdag, og at hver

kursist bliver klædt på til at

fremme arbejdsmiljøet i den

afdeling eller i det område,

som vedkommende indgår

i en sikkerhedsgruppe for.

Vi ønsker også, at deltagerne

lærer sit og andres ansvar

at kende, at de kender deres

opgaver i sikkerhedsorganisationen,

og at de får metoder

og redskaber med hjem

til at klare opgaverne.


2

Nu er det flisekranen, der løfter de 100 kilo tunge kantsten. Hvis grunden ikke var blevet udplanet først, kunne arbejdsmændene ikke anvende den.

47 tons kantsten på en dag

KPC Byg A/S drager store fordele af nøje planlægning

af byggeriet

Tre mand lagde i går omtrent

470 kantsten på byggeriet,

der skal blive til Aalborg

Træ & Finérs nye domicil

i Støvring lidt syd for

Aalborg. Det kunne kun lade

sig gøre under to forudsætninger:

For det første anvendte

de en maskine, der

kan løfte de 100 kilo tunge

kantsten og sætte dem på

plads. For det andet er

undergrunden på hele byggepladsen

anlagt med grus.

Det giver nem adgang for de

kraner, lastbiler og kantstenmaskiner,

som kommer ind

i byggeprocessen i forskellige

Sikkerhedslederen

faser. Uden grusbund havde

kantstensmaskinen ikke

kunnet køre i terrænet.

”De kan nå ekstremt meget

på en dag, og de er ikke

trætte, når de går hjem.

Førhen var det almindeligt,

at arbejdsmændene tog fat

med en tang i hver sin ende

af kantstenene og løftede

dem på plads,” forklarer

byggeriets projektleder og

sikkerhedskoordinator

Henning Olesen.

Arbejdet med kantstenene

er blot et eksempel på den

detaljerede planlægning,

KPC Byg A/S, hovedentreprenør

på byggeriet

i Skørping, gør en stor dyd

af på alle sine byggerier.

En planlægning, som tager

sin begyndelse allerede et

halvt år før første spadestik.

Og en planlægning, som

sikrer pladsen mod uheld

og arbejdsskader, og giver

en effektiv udnyttelse af

arbejdskraft og tekniske

hjælpemidler.

”Hvis tingene er planlagt

ordentligt, så er det i den

sidste ende mindst neutralt,

hvis ikke det giver en besparelse,”

fortæller en begejstret

arbejdsmiljøkonsulent,

Ole Christiansen fra KPC.

Skåner muskel og skelet

Planlægning er helt centralt,

understreger Ole Christiansen.

Det har mange fordele. Også

for muskler og skelet. Blot

en kort rundtur på pladsen

viser talrige eksempler. Alt

jordarbejde er ordnet som

det allerførste. Udplaning af

jord, sikring af adgangsveje

og nedgravning af kabler.

Fortsætter side 28


SQHE Assistant Manager

Move safety forward

You will join our Technical Organisation and the

Safety, Quality, Health and Environment (SQHE)

team. Here, you will support our continual effort

to highlight safety ashore and on board one of

the world’s largest fleets. Our work environment is

truly international with more than 130 employees

around the world and centres in Singapore, UK, USA

and Denmark.

Assist in developing a top priority issue

Continuing our strong safety culture, your area of

responsibility will include a wide range of tasks.

Primarily, you will enhance safety performance related

to ship building and vessel operation as well

as participate in the general development of world

leading safety tools and programmes.

As deputy for the Safety, Health and Security

Manager, you aim to raise safety awareness

through training and coaching of our constantly

growing international sea staff and office personnel.

Applying human factor related tools, personal

behavioural change programmes and leading and

lacking key performance indicators, your ultimate

goal is to strengthen key stakeholders’ perception

of safety throughout the organisation. In order to do

so, you also manage day-to-day issues and ensure

compliance with legal requirements, guidelines and

goals.

Ensuring an effective transfer of vital knowledge

between key stakeholders, you will have the

chance to get in-depth knowledge about the

A.P. Moller - Maersk Group and directly impact the

level of quality and efficiency of our operation. By

turning challenges into results, you will strengthen

your chances for an exciting career in our world of

professional and personal opportunities.

Detail orientation, analytical mindset and

strong people skills

You either hold a relevant university degree or have

well-established experience as a seafarer or navigator.

Further, you are IT literate with a solid command

of oral and written English. Ideally, you have good

analytical skills and an eye for details as well as the

ability to see the big picture. Excellent communication

and interpersonal skills are also essential. Finally,

you are a dedicated team player with a strong

knowledge base in HSE issues and a passion for

safety.

Please apply online via www.job.maersk.com.

For information about the recruitment process,

please contact Signe Olsen, General Manager

Human Resources, at +45 3363 4286. For further

information about the position, please contact

Director Finn P. Brodersen at +45 3363 4727.

Sikkerhedslederen

27


Fortsat fra side 26

”Her har vi tænkt på alt,

hvad der skal i jorden først,”

anfører Henning Olesen.

”Man ser af og til, at kloakker

først graves den dag,

bygningens brugere skal

flytte ind.”

Fordi ingen har tænkt på

kloakkerne. Eller kabler

til computerne. Men jordarbejdet

kommer i vejen for

alt det andet, hvis det skal

gøres på samme tid. Det

skaber kaos, rod og farlige

situationer.

Derefter kommer opbygningen

af det grusbærende lag.

”Dermed har du en ryddelig

grund, der ikke er mudret

og træls. Som er fremkommelig,

og som kan afvandes.

Du kan gå tørskoet fra

skuret og til byggepladsen,”

forklarer Henning Olesen.

Lifte overalt

Stiger er der ingen af. Overalt

anvender håndværkerne

lifte. Det giver en sikker

arbejdsplatform, og man

kan altid komme til at stå

i den rigtige arbejdshøjde.

Det er kun muligt som følge

af grusbelægningen.

”I går rejste vi limtræsskelet

på sakselift. Ikke noget

med at bruge stige. Det lod

sig kun gøre, fordi vi har

en plan grund,” betoner

Henning Olesen.

Inde i lagerbygningerne er

betongulvene maskinudlagt

i vibrationsfrit, selvkompakterende

beton. Der har ikke

været arbejdsmænd involveret

i at vibrere i beton

overhovedet. Det er normalt

nødvendigt for at fjerne

lufthullerne. Det er et stort

ergonomisk plus. Samtidig

gør betongulvene det muligt

for dem, der rejser elementerne

og de elektrikere

og vvs-installatører, som

arbejder inde i lagerhallen at

anvende lifte over alt.

2 Sikkerhedslederen

Isolering bliver lagt i med greb. Det begrænser nødvendigheden af at ligge på knæ.

Vinduerne er endnu ikke

ankommet. Men de bliver

leveret inden etageadskillelsen

er færdig, så de kan

komme op på den etage,

de skal bruges på. Det giver

mulighed for at anvende

sugekopmaskiner, som kan

fragte vinduerne rundt

gennem dørkarme, som

selvfølgelig er planlagt til at

have tilstrækkelig bredde,

til at vinduerne kan komme

igennem.

Rækkefølge

Det handler om at tænke

Henning Olesen på betongulvet, der gør det muligt at arbejde med sakselifte

til alt indendørs bygningsarbejde.

i rækkefølge og sørge for information

til byggearbejderne.

På projekteringsmøder at

afklare, hvordan byggeprocessen

skal forløbe sammen

med en række underleverandører

og –entreprenører.

Fx sørge for at betonelementleverandøren

kender til ønsket

om vibrationsfrit beton.

Og informere om byggeriet

og sikkerhedsforhold på de

ugentlige byggemøder og

sikkerhedsmøderne hver

14. dag.

KPC udleverer til dette formål

blandt andet en folder,

som instruerer om at tænke

sikkerhed ind i projekteringen.

Og benytter sig af

info-tavler, hvor alle kan

følge med i byggeprocessen,

efterhånden som det skrider

frem.

Det kan dog stadig være

svært at få underentreprenørerne

til at vælge de

rigtige løsninger, erkender

de begge, som både kan

finde på at vælge underentreprenører,

som de ved,

har en høj standard, eller

underentreprenører, som

de kan få lejlighed til at

opdrage på.


Husk lige www.ssid.dk

Styrk hjemmesiden – opdatér dine personlige oplysninger

Vores hjemmeside –

www.ssid.dk – får en mere

og mere fremtrædende plads

i vores kommunikation med

medlemmerne.

Derfor er det vigtigt, at dine

oplysninger i medlemslisten er

ajourførte og korrekte. Både af

hensyn til dig selv, så du får de

nødvendige informationer fra

foreningen, og af hensyn til

de kollegaer, der vil i kontakt

med dig. Hjemmesiden bliver

nemlig i stigende grad brugt

til at netværke. Det er således

også en fordel at kunne se,

hvilke arbejdsfunktioner og

interesseområder du har.

Er der oplysninger, du ikke

selv kan ajourføre på

SSID Årskalender 2007

hjemmesiden så kontakt sekretariatet,

der gerne hjælper.

I fremtiden vil invitationer

til medlemsmøder

kun blive udsendt via mail.

Det sparer både tid og penge

i sekretariatet, og det letter

din mulighed for nemt og

hurtigt at orientere andre

i organisationen.

Også nyheder på hjemmesiden

bliver annonceret via

e-mail, så du altid kan være

opdateret på, hvad der sker

i SSID!

Check derfor dine egne

medlemsoplysninger med

det samme! Har du glemt

dit login så kontakt sekretariatet.

Måned Dato Aktivitet Sted og tid Emner

September 19.-21. Bestyrelsesseminar Skarrildhus Fremtiden

26. FARMOR i banken Danske Bank, Alternativ

medlemsmøde Region Øst Høje Taastrup sikkerhedsorganisation

Oktober

November 8. Middelfartmødet Byggecentrum, heldagsarr. Temadag

12. Deadline

– Sikkerhedslederen nr. 4

14. SSID Nord Årsmøde Arla Hobro kl. 9.30-14

December 6. Planlægningsmøde Århus kl. 9-16 Heldags-arrrangement

Alkohol-og misbrugsnøglepersoner

- del af en moderne og effektiv alkohol- og misbrugspolitik

Misbrug på arbejdspladsen er skyld i arbejdsulykker

og mistrivsel blandt kollegaerne.

Med uddannelse af misbrugsnøglepersoner opnår virksomheden mulighed

for at forebygge og for tidligt at opdage misbrugsproblemer. Ad den vej

kan en fyring måske undgås og en medarbejder fastholdes.

Det betyder færre sygedage, arbejdsulykker og utilsigtede hændelser hvor

misbrug er en faktor.

Deltageren opnår større grad af kompetence og dermed tryghed i situationer,

hvor der skal gribes ind overfor en medarbejder eller kollega med misbrug.

Uddannelsen henvender sig til sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, ledere med

personaleansvar samt udvalgte medarbejdere.

Næste åbne kursus finder sted d. 2. + 3. oktober 2007 på Hotel Norden,

Haderslev. Begge dage fra kl. 9.00 – 16.00.

Over 500.000 danskere har udviklet

et overforbrug af alkohol og andre

rusmidler.

En stor del af disse personer går

dagligt på arbejde og bestrider

stillinger på alle niveauer – men ikke

uden problemer hverken for kollegaerne,

chefen eller den berørte og

dennes familie.

Job og Trivsel tilbyder:

uddannelse af nøglepersoner

afholdelse af debatmøder

assistance ved personsager

bistand ved (re)etablering af en

alkohol- og misbrugspolitik

Pris for deltagelse er kr. 3800 ex. moms inkl. forplejning og materialer. Tilmelding til nedenstående.

Job og Trivsel, Dybbøl Bygade 22, 6400 Sønderborg. Tlf.: 6166 7207 Mail: kursus @jobogtrivsel.dk Web: www.jobogtrivsel.dk

Sikkerhedslederen

2


I 1984 sivede dødbringende

gas ud fra en kemisk fabrik

i den indiske by Bhopal

med tusinder af dødsfald til

følge. Fabrikken var bygget

mindre sikker end dens

tvilling i USA, den var under

afvikling, og blev holdt

dårligt ved lige. Tre ud af fire

sikkerhedssystemer virkede

ikke. En arbejder, der en

aften skulle rense en del af

rørsystemet i fabrikken med

vand, fulgte en mangelfuld

instruktion, og glemte at

indsætte en lille metalskive

i et rør. På den måde kom

vandet i berøring med det

ekstremt følsomme stof

MIC. Det fik en tank til at

eksplodere, og gasskyer vældede

ud og drev mod syd.

0 Sikkerhedslederen

Lige op af fabrikken – mod

syd – lå et enormt slumkvarter.

Bhopal var en ulykke,

der blot ventede på at ske.

Jumbojet er udbrændt, skibe

kollideret, eller dødelig gas

sevet ud af kemiske fabrikker.

Katastrofer i den helt

store skala sker ofte som

følge af et samspil af et væld

af dårlige beslutninger og

uoverskuelige systemer.

Regn med, at det uventede

sker, især når mennesker er

indblandet, siger historikeren

Rasmus Dahlberg. Mennesker

har en tilbøjelighed

til at bygge rørledninger, tog

eller bilbroer ud fra, hvad vi

regner med, de skal kunne

Hvem havde

regnet med, at

piloterne kunne

finde på det?

To piloter begynder under en flyvning at diskutere,

hvad der sker, hvis de trækker i et gashåndtag. De

ender med at trække i håndtaget, da de ikke kan finde

et forbud mod det i flyveinstrukserne. Resultatet er, at

en motor i den ene side af flyet eksploderer, motoren

rammer et vindue i flyet, som falder ud, hvorved en

passager bliver suget ud, og falder de 13 kilometer, flyet

hænger over jordoverfladen.

Regn med at det uventede sker

Katastrofer i den helt store skala sker ofte som følge af

et samspil af et væld af dårlige beslutninger

og uoverskuelige systemer

holde til. Men når alt det,

vi bygger, skal fungere i den

virkelige verden, bliver det

altid udsat for påvirkninger,

vi ikke havde tænkt på.

Indbyg stødpuder

Derfor skal vi mindske

troen på de fejlfrie systemer,

siger Rasmus Dahlberg. I

stedet vil det være en god

ide at rette fokus mod at

indbygge stødpuder, som

begrænser skaderne ved de

fejl og uheld, som uvægerlig

kommer til at ske, så de ikke

udvikler sig til katastrofer.

En af de meget vigtige opgaver

er at sørge for at placere

mennesker i de rigtige roller.

Mennesker er gode til at

være kreative, intuitive,

emotionelle og kærlige.

Mennesker er mindre gode

til at kigge på det samme

overvågningskamera i timevis

– eller foretage den samme

udregning igen og igen

14 timer i streg. Vi kommer

til at kede os, bliver trætte,

finder på noget at fordrive

tiden med eller bliver måske

vrede over at være sat til en

så monoton arbejdsopgave.

Alt sammen kilder til fejl.

Rasmus Dahlberg er forfatter

til bogen Den menneskelige

Faktor, hvor han beskæftiger

sig med mere eller mindre

menneskeskabte katastrofer

i det 20. århundrede.


Syv spørgsmål om sikkerhed

Rasmus Dahlbergs spørgsmål til den menneskelige faktor

i din sikkerhedsorganisation. Udnytter du menneskers

styrker – eller udstiller du deres svagheder

Acceptere fejl

Accepterer din organisation,

at der sker fejl? Har I de

rigtige stødpuder, der absorberer

fejlene, så det kun

bliver til ulykker og ikke

katastrofer?

”Vi kan have tillid til mennesker,

når vi sætter dem

i den rigtige rolle. Fra min

egen arbejdsplads (Det

Historiske Hus – formidlingsvirksomhed,

red.) er der

altid en anden end forfatteren,

der læser manuskripter

igennem. Derfor kan jeg

rigtigt være kreativ og skrive

derudaf, fordi jeg ved, der er

en buffer. Jeg behøver ikke

sidde og være opmærksom

på fejlene hele tiden.”

Kedsomhed

Er der nogen i din organisation,

der keder sig? Er der

nogen der sidder på poster,

hvor de kigger på en skærm

i otte timer hver dag, og forventes

at reagere lynhurtigt,

hvis der opstår en kritisk

situation?

”Hvis jeg skulle det hver

dag, ville jeg altså også gå ud

at vaske op på et eller andet

tidspunkt. Et gammelt ordsprog

siger, at hvis du sætter

en mand til at overvåge en

maskine, så giv ham en etbenet

stol. Det er lige præcis

nok til, at han ikke falder

i staver.”

Uvidenhed

Forstår de ansatte i din

organisation de sammenhænge,

de indgår i?

”Vi bliver slaver af vores

systemer, fordi vi har bygget

dem så komplekse, at vi ikke

selv kan gennemskue dem.”

Nysgerrighed

Har de ansatte i din organisation

mulighed for at

udfolde deres nysgerrighed

på en konstruktiv måde?

”På arbejdspladser – der er

lidt den her, ja nu trykker vi,

og ser, hvad der sker”

Ufravigelighed

Er der mennesker i din organisation,

som kan standse

op, og spørge, om organisationen

bevæger sig i den

rigtige retning?

”Når vi som mennesker er

fokuserede på en proces, så

har vi en meget stærk trang

til at føre den til ende, også

selvom processen er kørt af

sporet. Når vi har set et mål,

så vil vi hen til det. Når piloter

skal nødlande et fly, så er

de voldsomt fokuserede på

at gennemføre landingen,

selvom der holder en bil på

landingsbanen.”

Utålmodighed

Er der steder i organisationen,

hvor folk bliver

utålmodige?

”Mennesker gør dumme

ting, når de bliver utålmodige

– det er en svær drift at

overvinde.”

Modarbejdelse

Har din organisation et

passende antal procedurer

for sikkerhed? Er der for

mange sikkerhedsprocedurer,

så de i virkeligheden

medfører uhensigtsmæssig

adfærd?

”Ved for mange procedurer

begynder man at modvirke

dem – man finder andre måder

at gøre tingene på. Det

er bedre at have færre regler,

som bliver fulgt, i stedet for

mange regler, som bliver

omgået.”

Rutinerede

medarbejdere

Er der medarbejdere i din

organisation, der er for

rutinerede?

”Når du kommer ind

i en ny organisation, laver

du mange fejl, fordi du er

uerfaren. Med tiden får du

mere rutine, og laver færre

fejl. Men når du bliver for

rutineret, begynder du at

lave fejl igen, fordi du bliver

uopmærksom. Ledere taler

om at knække fejlkurven

i bunden. Give medarbejderne

udfordringer nok til,

at de hele tiden opbygger

ny erfaring. Jobrotation kan

være svaret.”

Læs mere

om Rasmus

Dahlberg

og ulykken

i Bhopal

på www.histhus.dk og

http://en.wikipedia.org/

wiki/Bhopal_Disaster

Sikkerhedslederen 31


Torsdag den 21. juni – sommersolhverv

Det er farligt

at rode i fortiden

Kom med på en overraskende rundtur bag

Nationalmuseets kulisser. Alt det, du ikke vidste om

sikkerhedsarbejde på et museum

Ole Schmidt og Yngve Asplund bliver klejne ved siden af statuerne fra

Christiansborg. Blot to af de mange enorme genstande, Nationalmuseet

bugserer rundt på.

2 Sikkerhedslederen

Nationalmuseets kontor

for arbejdsmiljø ligger

godt gemt på en skovsti

i Brede nær ved et gammelt

fabriksanlæg, der huser

museets bevaringsafdeling.

Jeg kommer i sidste øjeblik,

og i skyndingen henad den

hullede sti bumper jeg først

forbi den gamle, fredede

patriciervilla på Brede Allé

63, hvor sikkerhedschef

Ole Schmidt og Yngve

Asplund, systemansvarlig,

holder til. Selvom det er et

ulige nummer, ligger det

nemlig på samme side som

de lige numre.

I forvejen er jeg lidt skeptisk

over, hvordan museum og

sikkerhed kan falde i spænd

sammen. Men man skal

ikke tage fejl af hverken

placeringen af kontoret helt

ude i skoven eller nummerforvirringen.

Sikkerhed på

Nationalmuseet omfatter

næsten alt, og bliver taget

gravalvorligt. Bogstaveligt

talt.

Tunge sten i graven

“Når vi udgraver en gravhøj,

ligger der en stenkonstruktion

indvendig.

Overliggeren, som også er

lavet af sten, vejer seks ton,

og kan falde ned, hvis sidestenene

skrider ud.”

Det siger vel derfor sig selv,

at arkæologerne anvender

afstivning, når de arbejder

sig igennem højene rundt

om i det danske landskab.

Asterix-folkene, som

Ole Schmidt kalder de medarbejdere,

der kaster rundt

med de store sten, har en

gravehåndbog, der vejleder

i sikkerhed ved udgravning,

og de deltager på mange

kurser i byggeri, løfteteknik

og kran.

Så er der restaurering af

kalkmalerier under hvælvingerne

på middelalderkirker.

Her arbejdes der

i seks til 20 meters højde,

og museet konstruerer i den

sammenhæng hele etager

i træ for at værne om sikkerheden

for medarbejderne.

Almindelige stilladser anser

de for ikke at være gode nok

– for det er meget farlige

arbejdspladser.

Kemikalier

der vil noget

I den naturvidenskabelige

afdeling bestemmer de

dagligt alderen på materialer

ved at analysere træ eller

pollen.

“De bruger kemikalier, der

vil noget. Tag bare flussyre.

Den kan spise glas, men

også mennesker.”

Der er laboratorier, som

tager farveprøver af malerier

for at bestemme, hvilken

farve, der skal bruges, når

billedet retoucheres. De anvender

også røntgen – ligesom

i flere andre afdelinger.

Der er servicemedarbejdere,

som håndterer montrer med


Jan Castella er i gang med at restaurere en altertavle fra Møn. Et bestillingsarbejde,

som skal være færdigt første søndag i advent.

enorme glaslåger – og opsynspersonale

i udstillingslokalerne,

som indimellem

kommer ud for gæster,

som bruger museerne som

varmestuer, eller på anden

måde ter sig uhensigtsmæssigt.

“Vi skal bruge utrolig

mange af Arbejdstilsynets

tjeklister – ja, der er slet

ikke nok,” påpeger systemansvarlig

Yngve Asplund.

Når der mangler tjeklister,

konstruerer han dem selv.

Røntgen på mosefund

Kontoret for Arbejdsmiljø

ligger ved industrianlægget

Brede Værk. Et fabrikssamfund

med arbejderboliger

og mesterboliger, fabriksejerens

landsted, spisehus, asyl

til børnene, gartneri mm.

Foruden udstillingerne

i området, holder Nationalmuseets

bevaringsafdeling

til her.

Vi går gennem landsbyen

og ind i en gammel fabriksbygning.

I en papkasse ligger

en kappe, der har tilhørt

Huldremosekvinden, et

mosefund gjort i 1879. Hun

levede omkring 95 e.Kr.

Kappen blev i 2006 undersøgt

med moderne videnskabelige

metoder. For at

afgøre, om kvinden havde

amuletter syet ind i kappen

og afdække syteknikker,

er den blevet røntgenfotograferet.

Hårene i pelsen er

undersøgt i mikroskop for

at fastslå, hvilke dyr, der

har lagt skind til. Kemiske

test har givet oplysninger

om, hvordan skindene er

garvet.

På anden sal møder vi

Jan Castella, der er konservator.

Han er i gang med at

restaurere en altertavle, der

stammer fra Kelby Kirke på

Møn. Ved hjælp af ammoniak,

eddikesyre, Hempels

paintstripper og punktudsugning

skræller han lag efter

lag af maling af altertavlen

til han når den inderste

bemaling, som er fra 1470.

Fortsætter side 34

Sikkerhedslederen


4

Fortsat fra side 33

Restmalingen tørrer han

af i en lille bøtte, som han

med jævne rum stiller i et

afdunstningsskab. Færdiggørelsen

af altertavlen er

beregnet til fem årsværk.

Den skal være færdig første

søndag i advent i år.

Pudrede med DDT

“Efterhånden har personalet

fået en meget høj

fornemmelse for sikkerhed.

Det skyldes, at vi er begyndt

at lave APV for nogle år siden,”

fortæller Ole Schmidt.

“I gamle dage var de mere

ligeglade. Vi havde for

eksempel det herlige middel

DDT, som vi gik og pudrede

alting med. Det

har jeg selv været

med til. Jeg har

også været med

til at fjerne

det igen.

Sikkerhedslederen

Vi havde en betjent som

en gang om året gik rundt

med en sprøjte. Vi anså det

for at være aldeles ufarligt.

Vi havde en vognhal, hvor

der var borebiller. Efter et

kvarter med sprøjten var vi

så dårlige, at vi måtte gå ud.

Hvis der var nogen, der bad

om åndedrætsværn, fik de

at vide, at de ikke var rigtig

kloge.”

I efteråret 2006 blev en

del af Nationalmuseets

mange afdelinger screenet

af Arbejdstilsynet, og fik en

vurdering, der svarer til den

grønne smiley.

“Det er vi ikke ustolte af. Da

vi indførte APV i 1997 var

medarbejderne ikke

glade for dette. Det

ville de ikke være

med til. I dag er

de vilde med

det. Vi har

i dag 3-5 arbejdsskader

om

året, hvor vi

i 80’erne lå

på 27-30.”

Konservator Lisbeth Schmidt foran Huldremosekvindens kappe, der netop

er blevet undersøgt med røntgen, kemi og mikroskop.

Kolos og kanoner

Turen går videre til en

enorm hal, der rummer

museets metalværksted. På

et bord står en kolos. En

kobberstatue fra tårnet på

Christiansborg. Som følge

af nye regler for svejsning

bygger museet en særlig

kabine med udsugning til

arbejdet med statuen, så

andre kan arbejde i rummet

Under udgravningen af Valdemars Borg stødte arkæologerne på kviksølv i jorden. “Vi

gætter på, at kviksølvet stammer fra det gamle fyrtårn, som står ovenpå borgen. Lyset

kørte tidligere rundt i et leje af kviksølv. Ved siden af fyrtårnet var der et gammelt toilet.

Da det gamle fyrtårn blev sløjfet, tror vi, fyrbøderen skyllede kviksølvet ud i toilettet.”


samtidig med, at svejsningen

foregår.

Statuen er ikke den eneste

overdimensionerede rekvisit,

de ansatte må bakse

rundt med. Derfor står der

også gaffeltrucks, hjemmesvejsede

transportvogne, og

der hænger kæder ned fra

loftet til at hejse op med.

Vi går forbi en række store

bade. Her foregår museets

elektrolyse – en metode til

at fjerne rust fra jern. Alle

vegne ser man ældgamle

genstande, som normalt

fremvises i montrer. Hid

står der et ben fra en

rustning, did en gammel

bagladerkanon, fundet nord

for Anholt.

I afdelingen for vådt træ

lugter det af eddikesyre –

træet ligger badet i syren for

at forhindre algevækst. Vådt

træ bliver også vakuumtørret,

og man fryser det

ned.

Styr på stofferne

Vi forlader de gamle genstande

og træder ind på

laboratoriet. Her møder

vi Janne Winsløw, som er

laborant. Hun anvender

en fjerdedel af sin tid på

sikkerhedsarbejde. Det er

hende, der holder styr på

alle farlige, mærkningspligtige

stoffer. Hvor er de

henne, hvem bruger dem.

Sørger for rigtig opbevaring,

og for at medarbejderne har

viden om, hvad der sker,

hvis man drikker af dem,

eller får dem i øjnene.

“Vi bruger næsten ikke farlige

stoffer,” forklarer hun.

“I gamle dage svømmede

vi i BUMS (Metylenklorid,

red.). Vi kunne også have

en flaske med to liter kviksølv

stående. Det har været

en kunst at smide stofferne

ud – og at få konservatorerne

til det. De gemte produkterne

i skrivebordsskuffen,

selvom de ikke havde brugt

dem i 25 år. Det kunne jo

være.”

95 procent tilfredse

Der er sket meget godt for

sikkerheden i de seneste år

på Nationalmuseet. Sikkerhedsarbejdet

ligner på

mange måder andre virksomheders.

Forskellen er

bare, at Nationalmuseet er

kæmpestort med 720 medarbejdere

spredt ud over

mange lokaliteter.

“Vi kan have en pige gående

i lang tid alene i en

rundkirke på Bornholm, så

hun til sidst ikke kan magte

alenearbejdet. Her arbejder

vi en del med jobrotation

– hvis man er nødt til at gå

alene, så bliver man udskiftet

med jævne mellemrum.”

erklærer Ole Schmidt.

95 procent af medarbejderne

er meget glade for

arbejdet på Nationalmuseet,

selvom fyringsrunder og

besparelser de senere år har

skabt travlhed, frustration

og stress.

“Jeg skal hjælpe medarbejderne,

for de er meget

pligtopfyldende. De kan

ikke tåle, at ting ikke bliver

færdige. Jeg fjerner opgaver

fra enheder, der ikke er så

vigtige.”

Arbejdspresset og opsamling

af medarbejdere, som

har det skidt – blandt andet

gennem et frivilligt kolleganetværk

– er nogle af de

vigtige områder i den APV,

Ole Schmidt netop har lagt

sidste hånd på.

“Den største del af de

ansatte er individualister,

der helst arbejder alene. Vi

har indført EDB-borde, men

der er alligevel folk, som

fortsætter med at sidde med

computeren på den gamle

”ølkasse”, de er vant til.

Men jeg sender dem nogle

sure breve, og hvis det er

uden virkning, så møder jeg

selv sur op.”

SKILTNING · MÆRKNING · IDENTIFIKATION

- synlig sikkerhed

på arbejdspladsen!

Sikkerhedsskilte

Rørmærkning

Ventilsikring

Bestil vores

sikkerhedskatalog

nu!

EX-Zoner, svejseværksteder, kemikalieområder m.v.

- ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til en

sikker og synlig skiltning

Ejnar C. Kjeldsen A/S • Sdr. Ringvej 39 • 2605 Brøndby

Tlf.: 36 77 06 77 • E-mail: brady@eck.dk • www.eck.dk

Sikkerhedslederen


SKAT nakkede smerterne

Træning i blot 20 minutter tre dage om ugen nedbragte

besvær i nakken blandt computermedarbejdere

Kvinder der sidder foran

en computer det meste af

dagen har ondt i nakken og

armene. I SKAT ønskede de

at gøre noget ved smerterne.

Derfor accepterede SKAT

at indgå i en undersøgelse

foretaget af Det Nationale

Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen

blev afsluttet i 2006.

616 ansatte deltog i undersøgelsen,

som varede i et

år. SKAT havde i forvejen

faciliteter, så medarbejderne

kunne dyrke forskellige

former for motion, men

virksomheden havde ikke

før tilbudt nogen vejledning

i, hvordan man gør.

De 616 deltagere blev inddelt

i tre grupper:

1. Generelle fysiske aktiviteter

som fx gymnastik,

gåture, stretching osv.

Sikkerhedslederen

2. styrketræning af arme

og nakke

3. Information om fremme

af sundheden.

I hver gruppe vejledte og

underviste professionelle

instruktører.

SKAT gav hver deltager en

arbejdstime om ugen til at

være fysisk aktiv. Alligevel

havde medarbejderne knapt

med tid til at deltage i programmerne.

Medarbejderne var dog

yderst tilfredse, navnlig

i den gruppe, der havde

det største antal instruktørtimer,

ifølge Det Nationale

Forskningscenter

for Arbejdsmiljø. I denne

gruppe øgede styrketræning

skuldermusklernes styrke,

og nedbragte besværet

i nakken.

Kontakt: Trine Blangsted

og Gisela Sjøgaard

Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø

Nyfusionerede SKAT vil hellere

udforme sundhedspolitik

Forebyggelsen af smerter i nakken hos SKATs

medarbejdere mundede ud i et ønske hos SKAT

om at udforme generel sundhedspolitik

Undersøgelsen, der skulle

vise, at det er muligt at forebygge

smerter i nakken faldt

på et uheldigt tidspunkt,

hvor SKAT netop var fusioneret.

5000 kommunale

medarbejdere skulle samles

med 5.000 statslige. Det var

mere end organisationen på

det tidspunkt kunne kapere,

Fysisk træning kan nedbringe smerter i nakken, viste undersøgelse, som Det Nationale Forskningsinstitut for

Arbejdsmiljø gennemførte sammen med SKAT.

fortæller kontorchef Ditte

Jensen, som er ansvarlig for

SKATs arbejdsmiljø.

– Det første år lavede vi ikke

andet end at flytte rundt,

beretter Ditte Jensen. Der

var undskyldninger nok for

ikke rigtig at tage fat på sikkerhedsarbejdet.

Først for omtrent et halvt år

siden er sikkerhedsorganisationen

i SKAT faldet på plads

efter fusionen, med blandt

andet seks koordinerende

sikkerhedsudvalg for de ialt

30 skattecentre i landet.

Ikke markante resultater

– Forskerne fra Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø

var begejstrede

for undersøgelsen. Men

i SKAT vurderede vi, at

resultaterne ikke var ikke så

markante, så man entydigt

kunne sige, hvad der havde

hjulpet, vurderer Ditte

Jensen, som selv var en af

deltagerne i undersøgelsen.


Men i lyset af undersøgelsen

gik man i SKAT mere

metodisk til værks med at

overveje, hvilke arbejdsmiljømæssige

tiltag, organisationen

havde behov for.

– Så var det, vi blev enige om,

at det ville være en god ide,

at vi fik en sundhedspolitik,

siger Ditte Jensen. Med udgangspunkt

i en samlet analyse

af APVerne fra hele SKAT,

pegede kompasset i retning af

at gøre noget ved stress, storrumsproblemer

og problemer

med kulde og varme.

Ditte Jensen er opmærksom

på, at alle tre arbejdsmiljøemner

kan være medvirkende

til muskel- og skeletproblemer.

Hvilke konkrete

tiltag, en sundhedspolitik vil

munde ud i, er dog for tidligt

at sige. Men en politik på

sundhedsområdet er nødvendig

for en organisation

med 10.000 medarbejdere.

Sikkerhedsorganisationen

stadig vigtig

Sikkerhedsorganisationen

er sammen med arbejdspladsvurderingen

tænkt

som et af de væsentligste

redskaber i virksomhedernes

forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Men spiller sikkerhedsorganisationen

nogen rolle

i danske virksomheder

– eller er deres arbejde

efterhånden ved at blive

overtaget af HR- og personaleafdelinger.

Det spørgsmål

har Teknologisk

Institut forsøgt at besvare

i en rapport bestilt af LO:

Sikkerhedsorganisationens

indflydelse på arbejdsmiljøet.

Teknologisk Institut konkluderer

her, at sikkerhedsorganisationen

fortsat

spiller en central rolle i

virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

I langt hovedparten

af de adspurgte

virksomheder inddrages

sikkerhedsorganisationen

i beslutninger med betydning

for medarbejdernes

sikkerhed og sundhed.

Det er især i forhold til

ergonomi og fysisk arbejdsmiljø,

at sikkerhedsorganisationen

spiller en central

rolle, hvorimod det kniber

mere at få sat det psykiske

arbejdsmiljø på dagsordenen

i sikkerhedsorganisa-

tionen. Man kan sige det på

den måde, at sikkerhedsorganisationen

i særlig grad

er gearet til de traditionelle

og kendte arbejdsmiljøproblemer

i produktionen

eller tæt ved de daglige

driftsopgaver, hvorimod

der er plads til forbedringer

i forhold til de nyere og

mere komplekse områder

som psykisk arbejdsmiljø,

sygefravær og organisering

af arbejdet.

Læs mere på www.lo.dk

Kilde: LO, april 2007

Sikkerhedslederen 7


38

Arbejdstagere

er blevet mere pylrede

Mange overfortolker normale reaktioner på normale

begivenheder på arbejdspladsen, og tror, det er tegn

på sygelig stress

Det er normalt at komme

træt hjem fra arbejde. Det

er normalt at have mellem

en og tre af de symptomer,

vi forbinder med stress,

såsom træthed, hovedpine,

hjertebanken, muskelspændinger

og ømhed, ondt i

maven osv.

– En arbejdstager uden

”brugsmærker” findes ikke.

Vi skal som samfund væk

fra den katastrofetænkning,

der medfører, at både samfundet,

medier og læger gør

det normale unormalt.

Sikkerhedslederen

Tolerancen for det, der

faktisk er helt normalt, er

blevet lavere i de europæiske

samfund. Det mener

to norske stressforskere,

Holger Ursin og Hege R.

Eriksen, som står bag en

ikke ret udbredt, alternativ

teori om stress kaldet CATS

(kognitiv aktivitetsteori

om stress). CATS-teorien

er gradvist vokset frem af

Holger Ursins omfattende

internationale forskningssamarbejder

gennem mere

end 40 år.

Flere får pension

på grund af stress

Psykisk nedslidning har nu overhalet fysiske skader som

den væsenligste årsag til tilkendelse af førtidspension.

Flere og flere må forlade arbejdsmarkedet på grund af

stress og udbrændthed, skrev Politiken i juli. Det er kontroltyranni

og manglen på ledige hænder, der er med til

at stresse danskerne, mener flere eksperter.

I 2001 blev godt 32 procent af alle offentlige førtidspensioner

tilkendt på grund af psykiske lidelser. Men sidste år

var det tilsvarende tal steget til godt 44 procent.

To årsager fremhæves som grundlag for stigningen: Personer,

der tidligere stod uden for arbejdsmarkedet, bliver

inddraget på grund af den generelle mangel på arbejdskraft.

Samtidig er de ansatte i både den offentlige og

private sektor nu meget hårdt belastede. I 2006 arbejdede

danskerne 93 millioner timer mere end året før, skrev DR

Jobliv den 18. juli. Dog ligger Danmark i den lave ende,

når man sammenligner antallet af arbejdstimer

OECD-landene imellem. Den gennemsnitlige

årlige arbejdstid i OECD er på 1700 timer.

Hver dansker arbejdede i 2006 gennemsnitligt

1560 timer.

– Belastninger og udfordringer

i livet er ikke farlige,

hvilket er den udbredte opfattelse

af stress, siger Holger

Ursin.

– Alle mennesker oplever

stressede situationer i livet.

De kropslige reaktioner kan

føles ubehagelige, og som

noget man føler ulyst ved.

Det er helt almindeligt at

prøve at undgå det, man

ikke bryder sig om. Men det

er ikke det samme, som at

det er skadeligt – det er derimod

en uomgængelig del af

livet, som man kan lære at

håndtere positivt.

Tænk dig stresset

Det essentielle I CATS er,

at hjernen ved en uventet

hændelse eller en stor

opgave vurderer det, der

foregår. Indtrykket bearbejdes

i hjernen, og afhængig

af de erfaringer, personen

har fra tidligere, vil vedkommende

drage en konklusion,

som kan være enten positiv

eller negativ.

Positiv stress

CATS udfordrer dermed den

mest gængse, negative opfattelse

af stress ved at sige, at

stress er helt afhængig af

den enkelte persons opfattelse

af situationen. Derfor

kan stress også være positivt:

– Hvis man har gode erfaringer

fra sit hidtidige liv om,

at man er i stand til at klare

forskellige udfordringer,

vil reaktionen typisk være

en positiv forventning til

også at kunne klare denne

udfordring. Det kaldes også

positiv responsforventning

eller mestring. Den positive

forventning fører umiddelbart

til en dæmpning af

kroppens alarmberedskab.

– Hvis man derimod ikke

har gode erfaringer – så er

forventningen til at klare

udfordringen negativ.

Dette kommer til udtryk

i en følelse af enten håbløshed

eller hjælpeløshed

– og i begge disse tilfælde

forstærkes aktiveringen af

kroppens alarmberedskab,

og hvis situationen varer

ved, kan stressen udvikle sig

til problemer med helbredet,

som kan være så alvorlige, at

de kræver behandling.

Hvil dig

En af de vigtigste forudsætninger

for at klare hverdagens

udfordringer er at

få tilstrækkeligt med hvile,

når kroppen har været igennem

en belastning på

arbejdet eller privat. Det er

der mange, der ikke tager

alvorligt – og som derfor

ofte får for lidt søvn. Et

andet vigtigt råd er at være

realistisk og reducere kravene

til sig selv. Og som det

tredje skal man have mod

til at sige til og fra – både på

arbejdet og privat.

Arbejdspladsens

ansvar

Stress i arbejdsrelaterede

situationer er også virksomhedernes

ansvar, mener de

to forskere. Virksomhederne

har et ansvar for, at medarbejderne

kan udnytte deres

kompetencer, og at de er

i stand til at leve op til kravene.

Krav og kompetencer


skal stå i et rimeligt forhold

til hinanden. Derudover er

det vigtigt, at virksomheden

skaber et godt lærings- og

arbejdsklima, hvor det er

i orden at tage fejl, udvikle

sig og blive bedre.

Virksomheden kan også

medvirke til at modvirke

dårlig stress ved at skabe

positive forventninger til at

løse opgaver, eksempelvis

gennem kollektiv mestring;

kollektive positive forventninger

til teamets muligheder

for at lykkes.

Kilde: Videnscenter

for Arbejdsmiljø:

www.arbejdsmiljoviden.dk/

Aktuelt

Nyt fra regionerne

Har du styr på dit ansvar?

Få et grundigt kedskab til dine pligter og

ansvar efter loven.

DI’s arbejdsmiljøkurser tager udgangspunkt

i din dagligdag og dine udfordringer.

Læs mere på kurser.di.dk

Nyt fra Region Syd

Bent H. Kristensen,

formand for

SSID Syd

Årsmøde

Årsmødet for Region Syd afholdes den

6. December fra kl. 9-14.30.

Program

Kl. 9-12 rundvisning på Lindøværftet

i Munkebo

Kl. 12-13.30 Frokost og utraditionelt

arbejdsmiljøindslag

Kl. 13.30-14.30 Årsmøde

Temadag i Middelfart

Forandring i hverdagen er positivt

– især hvis det bliver en succes. Hvordan

får vi positiv tænkning ind i hverdagen?

Område Syd indbyder til den årlige

temadag i Middelfart. Traditionen tro

har vi bestræbt os på brandvarme emner

og super indlægsholdere.

Indlægsholdere

Erhvervspsykolog Rasmus Mortensen,

Ken Storkøkken (Danmarks bedste

familiearbejdsplads 2006), Middelfart

Sparekasse (Danmarks bedste arbejdsplads

2007).

Det bliver en dag hvor alle går fra Byggecentrum

i Middelfart med en masse

i rygsækken, blandt andet motivation

til at deltage i forandringsprocesser.

Dagen I skal krydse af i jeres kalender

er torsdag den 8. november. Glæder os

til at se jer alle.

Indbydelse vil blive udsendt senere.

Sikkerhedslederen

39


Sikkerhedsfodtøj fra Steitz Secura med VARIO Vitality ® systemet giver dig oplevelsen

af ”skræddersyet” fodtøj til hårde underlag, hvor suveræn støddæmpning og god

ventilation er et krav. Skoen bliver tilpasset dine behov, så den passer optimalt, og

du bliver mindre træt i benene.

• Individuel støddæmpning i hælen – tilpasset din vægt

• Fås i op til 4 bredder – så skoen passer bedre til dig

• Støddæmpning i forfoden – til hårde underlag

NYHED

VI GIVER DIG

ET HELT NYT UNDERLAG

Kontakt os for mere information om det nye sortiment

SW 410 Vitality ®

S1-damesandal med velcro

SW 433

S2-damesko af blød nubuk

EC 91 Vitality ®

S1-sandal med velcro

EC 200 Vitality ®

S1-sko med ventileret overdel

More magazines by this user
Similar magazines