Læs hele Byggeriet på nettet

3. årgang nr 3 april 2005

www.wikingcom.dk 70935 

I adminstrationen hos Botica Entreprise har 

økonomiansvarlig Kirsten Poulsen kikket på 

arbejdsgange udfra princippet “work 

smarter, not harder”. 

Et af de helt klare målbare resultater er, at 

firmaets kontantrabatter blev forøget med 

26%. Dette er sket uden investeringer i nye 

IT-løsninger, men blot ved at udnytte BFC 

Systemets mange muligheder for smidigere 

arbejdsgange. 

- vi gør de bedste bedre.. 

“Vi øgede udnyttelsen af 

kontantrabatter med 26%...” 

Kirsten Poulsen, Botica Entreprise A/S 

- Hvor vi før havde ting kørende i flere 

adskilte subsystemer, samler vi nu 

økonomistyringen og sagsbehandlingen i 

BFC Systemet til et mere stringent, elegant 

og effektivt informationsflow, siger Kirsten 

Poulsen 

- Time-/sagsregnskabet er blevet afsnitsog 

artsopdelt, så det er lettere at overskue 

en sag og omkostningsarter, og se fordelingen 

på underentreprenører, varer med 

videre. Næste trin er et netop installeret 

modul i BFC Systemet til håndtering af 

aftalesedler, fortsætter Kirsten Poulsen. 

6500 Vojens 

2605 Brøndby 

7400 Herning 

5220 Odense 

Forretningsorienteret · Engageret · Serviceminded · Troværdig 

- Jeg har ikke før prøvet at arbejde med et 

så fleksibelt system som BFC Systemet. 

Samtidig får vi en support fra Byggeriets IT 

af folk, der både kender til IT, bogholderi 

og til byggevirksomhed, slutter Botica 

Entreprise’s økonomiansvarlige Kirsten 

Poulsen. 

Du kan læse mere om Botica Entreprise’s 

udnyttelse af BFC Systemet på 

www.bitas.dk. 

Tlf. 73 24 01 01 

Fax 73 24 01 00 

e-mail: mail@bitas.dk 

www.bitas.dk

14 22 

LEDER 

5 Socialt engagement 

Børge Elgaard 

AKTUELT 

7 Forsøg med rammeaftaler for alment nybyggeri 

Interview med Socialministeren 

KORT OG GODT 

9 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen 

TEMA: ENERGIBESPARELSER 

Der er milliarder at tjene på en målrettet indsats for at spare 

på energien i bygningerne 

14 Et interessant markedsområde 

15 Energiforbruget i vores bygninger skal ned 

16 Vallensbæk gik systematisk til værks 

17 Huset uden elregning 

Energimærkning af vinduer og forsatsløsninger 

Nyt dansk lavenergihus 

18 Renoveringsprojekt viser stort potentiale 

20 Energivinduer fra Farsø 

 

APRIL 2005 

MENNESKER OG MENINGER 

22 Den levende badebro 

Etableringen af Kastrup Søbad 

24 120 års erfaring 

Portræt af Malerfirmaet Fr. Nielsen og Søn A/S 

26 Skoleudvikling i Gentofte - Byggeri i børnehøjde 

FAGLIGT 

29 Seks ringbinds fakturalinjer sparet væk 

30 Fra Industrilakerer til overfladebehandler 

31 Ændring i snedkeruddannelsen 

32 Fakta er bedre end misforståelser 

SERVICESTOF 

35 Paragraffer 

37 Entreprenørskolens kurser 

38 Produktnyheder 

41 Navne 

42 Kalender 

INDKØBSNYT 

45 Nyt fra indkøbspartnerne 

INDHOLD 

Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), 

Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Mette Alkjær Larsen, Anna Schmidt og Mette Schmidt. 

Design salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og 

industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, fax 72 16 00 10, e-mail red@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk 

Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 72 16 00 31, e-mail jkh@danskbyggeri.dk. Oplag 11.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafi sk 

A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). 

Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en offi ciel holdning hos Dansk 

Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i eventuelt indsendt redaktionelt 

materiale og læserbreve. 

Forside Renovering af Ordrup Skole. Foto Simon Ladefoged 

3

14 22 

LEDER 

5 Socialt engagement 

Børge Elgaard 

AKTUELT 

7 Forsøg med rammeaftaler for alment nybyggeri 

Interview med Socialministeren 

KORT OG GODT 

9 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen 

TEMA: ENERGIBESPARELSER 

Der er milliarder at tjene på en målrettet indsats for at spare 

på energien i bygningerne 

14 Et interessant markedsområde 

15 Energiforbruget i vores bygninger skal ned 

16 Vallensbæk gik systematisk til værks 

17 Huset uden elregning 



18 Renoveringsprojekt viser stort potentiale 

20 Energivinduer fra Farsø 

 

APRIL 2005 

MENNESKER OG MENINGER 

22 Den levende badebro 

Etableringen af Kastrup Søbad 

24 120 års erfaring 

Portræt af Malerfirmaet Fr. Nielsen og Søn A/S 

26 Skoleudvikling i Gentofte - Byggeri i børnehøjde 

FAGLIGT 

29 Seks ringbinds fakturalinjer sparet væk 

30 Fra Industrilakerer til overfladebehandler 

31 Ændring i snedkeruddannelsen 

32 Fakta er bedre end misforståelser 

SERVICESTOF 

35 Paragraffer 

37 Entreprenørskolens kurser 

38 Produktnyheder 

41 Navne 

42 Kalender 

INDKØBSNYT 

45 Nyt fra indkøbspartnerne 

INDHOLD 

Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), 

Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Mette Alkjær Larsen, Anna Schmidt og Mette Schmidt. 

Design salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og 

industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, fax 72 16 00 10, e-mail red@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk 

Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 72 16 00 31, e-mail jkh@danskbyggeri.dk. Oplag 11.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafi sk 

A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). 

Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en offi ciel holdning hos Dansk 

Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i eventuelt indsendt redaktionelt 

materiale og læserbreve. 

Forside Renovering af Ordrup Skole. Foto Simon Ladefoged 

3

leder 

direktør BØRGE ELGAARD 

foto RICKY JOHN MOLLOY 

"Socialt 

engagement 

på 

arbejdspladsen 

er 

også dit 

ansvar. 

Tag det" 

- Børge Elgaard 

Socialt engagement 

. Dansk Byggeri ønsker at være fremtidens erhverv præget af vækst, høj produktivitet 

og gode arbejdsforhold. Ellers kan vi ikke også tiltrække de dygtigste 

medarbejdere fremover. Derfor skal vi selv gøre, hvad vi kan - her og nu 

og ikke overlade initiativet til det offentlige. 

Jeg tænker især på to områder, hvor vi skal gøre det lidt bedre: Integration af 

indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk og reduktion af sygefravær. 

Integration af ny-danskere står højt på Dansk Byggeris dagsorden. Ikke alene 

fordi det er vigtigt for os som arbejdsgivere, at der er kvalificeret arbejdskraft, 

men fordi vi alle har et ansvar for, at det danske samfund er sammenhængende, 

og at alle unge – også ny-danskere – får en uddannelse og et arbejde. 

Senest har Dansk Byggeris medlemmer i Københavns Amt sat fokus på integration. 

Gennem en systematisk dialog, bl.a. med integrationsministeren og med 

en række bygge- og anlægsvirksomheder om de udfordringer der nu engang 

er ved at ansætte ny-danskere, sætter vi fokus på området. Og ved at se på 

løsninger og muligheder, hvad angår ansættelse af ny-danskere, er vi med til 

at fremme integrationen. 

Socialt engagement handler også om syge og svage medarbejdere. Vores erfa- 

ringer viser, at jo længere man er væk fra arbejdspladsen, jo sværere er det at 

komme i gang igen. Har man været sygemeldt i fx to måneder, er der stor risiko 

for, at man aldrig vender tilbage til arbejdslivet. Det kan meget vel være, at 

man ikke kan vende tilbage til det samme arbejde – men er højre arm dårlig, 

ja så lad os da være åbne for at finde et job, hvor man bruger venstre arm. I 

langt de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at finde en løsning. 

Socialt engagement på arbejdspladsen er også dit ansvar. Tag det. 2 

www.danskbyggeri.dk 

5

leder 

direktør BØRGE ELGAARD 

foto RICKY JOHN MOLLOY 

"Socialt 

engagement 

på 

arbejdspladsen 

er 

også dit 

ansvar. 

Tag det" 

- Børge Elgaard 

Socialt engagement 

. Dansk Byggeri ønsker at være fremtidens erhverv præget af vækst, høj produktivitet 

og gode arbejdsforhold. Ellers kan vi ikke også tiltrække de dygtigste 

medarbejdere fremover. Derfor skal vi selv gøre, hvad vi kan - her og nu 

og ikke overlade initiativet til det offentlige. 

Jeg tænker især på to områder, hvor vi skal gøre det lidt bedre: Integration af 

indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk og reduktion af sygefravær. 

Integration af ny-danskere står højt på Dansk Byggeris dagsorden. Ikke alene 

fordi det er vigtigt for os som arbejdsgivere, at der er kvalificeret arbejdskraft, 

men fordi vi alle har et ansvar for, at det danske samfund er sammenhængende, 

og at alle unge – også ny-danskere – får en uddannelse og et arbejde. 

Senest har Dansk Byggeris medlemmer i Københavns Amt sat fokus på integration. 

Gennem en systematisk dialog, bl.a. med integrationsministeren og med 

en række bygge- og anlægsvirksomheder om de udfordringer der nu engang 

er ved at ansætte ny-danskere, sætter vi fokus på området. Og ved at se på 

løsninger og muligheder, hvad angår ansættelse af ny-danskere, er vi med til 

at fremme integrationen. 

Socialt engagement handler også om syge og svage medarbejdere. Vores erfa- 

ringer viser, at jo længere man er væk fra arbejdspladsen, jo sværere er det at 

komme i gang igen. Har man været sygemeldt i fx to måneder, er der stor risiko 

for, at man aldrig vender tilbage til arbejdslivet. Det kan meget vel være, at 

man ikke kan vende tilbage til det samme arbejde – men er højre arm dårlig, 

ja så lad os da være åbne for at finde et job, hvor man bruger venstre arm. I 

langt de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at finde en løsning. 

Socialt engagement på arbejdspladsen er også dit ansvar. Tag det. 2 


5

interview 

MARTIN K.I. CHRISTENSEN, 

mic@danskbyggeri.dk, 

foto JENS HONORÉ 

Som et forsøg vil socialministeren i 

en periode fra 2006 til og med 2009 

give mulighed for, at almene boliger 

kan opføres på baggrund af 

rammeudbud. Det vil sige, at ministeren 

indgår aftaler med en række 

leverandører, der så bygger for de 

almene boligselskaber, som deltager 

i forsøget. Tanken bag den nye måde 

at udbyde alment byggeri på er, at 

det er de samme aktører, der opfører 

byggeriet fra gang til gang, og at 

det i vidt omfang er den samme type 

byggeri, de opfører 

2 Hvad er baggrunden for forsøget – og 

hvad skal der komme ud af det? 

Almene boliger er en vigtig del af den danske 

boligmasse. I dag bor der i størrelsesordenen 

1 mio. mennesker i mere end 500.000 boliger. 

Det er altså i alles – lejernes, boligselskabernes 

og samfundets – interesse, at vi løbende 

udvikler den almene boligsektor. Dét er det, 

forsøget går ud på. 

Meget tyder på, at der kan bygges billigere, 

end vi gør i dag. Så formålet er at bygge flere 

boliger til en rimelig husleje – samtidig med 

at vi fastholder kvaliteten og god arkitektur. 

Dér ligger udfordringen! 

Jeg tror på, at det er muligt at nedsætte 

Ved dannelsen af den nye VK-regering blev dele af det gamle boligministerium overført fra Erhvervsministeriet 

til Socialministeriet, som venstrekvinden Eva Kjer Hansen har stået i spidsen for siden 2004 

FORSØG MED UDBUD 

AF RAMMEAFTALER FOR 

ALMENT NYBYGGERI 

omkostningerne ved byggeri ved at bruge allerede 

indøvede processer. På den måde kan 

vi bidrage til at styrke produktivitets- og effektivitetsudviklingen 

i byggeriet. Det er ambitiøst, 

det er klart. Det gør vi ved forsøget med 

rammeudbud og de byggekoncepter, det skal 

munde ud i. 

Når byggekoncepterne er på plads, er det 

planen at bruge dem til byggeriet af 3-4.000 

almene boliger. Det svarer til 20-25% af de almene 

familie- og ældreboliger, som skal opføres 

de næste fire år. Med forsøget er det mit mål at 

reducere prisen for nybyggede almene familie- 

og ældreboliger med mindst 10%. – og som sagt 

uden at det går ud over kvaliteten. 

Det er meget vigtigt for mig at understrege, 

at der er tale om en frivillig ordning, som 

boligorganisationerne kan benytte, hvis de vil. 

Samtidig skal man være opmærksom på, at 

bruger man denne ordning, kan kommunerne 

dispensere fra kravet om at vælge bygherren 

i åben konkurrence. Det er gjort for at gøre 

ordningen så enkel som mulig. 

Hvor mange og hvilke konsortier forventes 

at blive udvalgt? 

Jeg forventer at kunne indgå aftaler med tre 

til seks konsortier, der skal dække familie- og 

ældreboliger i både etage- og tæt-lavt byggeri. 

Alle kan byde ind på opgaven, men det 

er klart, at det kræver en vis volumen, hvis 

man over en fire-årsperiode skal kunne levere 

varen. Men i længerevarende samarbejds- 

aftaler ligger jo netop mulighed for at skabe 

den volumen. 

For mig er det vigtigt, at også mindre og 

mellemstore virksomheder kan deltage – og 

konsortierne har selvfølgelig mulighed for at 

bruge lokal arbejdskraft. Proceduren bliver, at vi 

kører en prækvalifikationsrunde fra begyndelsen 

af maj til midten af juni og tiden fra slutningen 

af juni og cirka. tre måneder frem er 

så dér, hvor tilbuddene skal udvikles og skrues 

sammen ude i virksomhederne. 

Hvordan ser du aktivitetsniveauet i forsøget 

– bl.a. i lyset af grundkapitalen og den forhøjelse 

fra 7 til 14% ved årsskiftet? 

Første skridt er at få kommunernes økonomi 

på plads. Det er dog min klare holdning, 

at kommunerne og boligorganisationerne nok 

skal bygge det, de vurderer, er nødvendigt for 

at kunne klare efterspørgslen. 

Hvor stor er interessen – i virksomhederne, 

kommunerne, boligorganisationerne? 

Det er først nu, varen skal præsenteres, men 

vores meldinger er, at der absolut er interesse 

for forsøget. Jeg håber med dette forsøg at 

skabe nye veje og spændende muligheder for 

dansk byggeri, så det bare med at komme i 

gang. Jeg er sikker på, at dansk byggeri er parat 

til at tage handsken op. 2 

www.sm.dk 

7

Andelsbolig.dk - dit ekstra udstillingsvindue 

Gratis markedsføring 

Som udbyder af andelsboliger får du 

med andelsbolig.dk en enestående mulighed 

for at nå mange købere nemt og 

hurtigt, idet andelsbolig.dk hver uge har 

ca. 3000 brugere, som specifi kt søger 

efter en andelsbolig. Mange udbydere 

bruger allerede andelsbolig.dk til markedsføring 

af deres projekter og sandsynligvis 

har du allerede stiftet bekendtskab 

med os - men måske har du et nyt 

projekt, som du med fordel kunne markedsføre 

på andelsbolig.dk? 

Få egen hjemmeside 

til nye projekter 

Du kan gratis oprette en hjemmeside til 

hvert af dine projekter på andelsbolig.dk. 

På hjemmesiden kan du beskrive de 

forskellige boliger, vise billeder, plantegninger 

og evt. linke til egen hjemmeside. 

Kontakt andelsbolig.dk 

Du skal altid være velkommen til at kontakte 

andelsbolig.dk mailadressen 

info@andelsbolig.dk eller via vores hotline 

tirsdag og torsdag 9-15 på telefon 

33 42 14 85. 

Sådan gør du: 

• Gå ind på www.andelsbolig.dk 

• Vælg menupunktet 

“Opret ny projekthjemmeside” 

• Udfyld de tomme felter og klik “Send” 

Inden for det efterfølgende døgn modtager 

du en e-mail fra andelsbolig.dk 

med vejledning, vilkår og adgangskode 

til hjemmesiden. 

Når du efterfølgende får et nyt projekt, 

skal du logge på med din adgangskode 

på andelsbolig.dk, inden du sender en 

ansøgning om at oprette hjemmesiden.

KORT OG GODT 

Dansk Byggeri og 

Tekniq har besluttet sig 

til ikke at gennemføre en 

sammenlægning. Man vil 

i stedet koncentrere indsatsen 

om at udbygge det 

allerede eksisterende samarbejde. 

De to organisationer 

er langt inde i arbejdet 

med en fusion af de to itvirksomheder 

Byggeriets IT 

og EL & VVS Data. Derudover 

vil samarbejdet mellem de 

to organisationer bl.a. omfatte 

arbejdsmiljømæssige 

og erhvervspolitiske tiltag 

samt lokal og regionalpolitiske 

forhold. 


www.tekniq.dk 

Lige fra starten har en 

enklere og billigere affaldsordning 

stået højt på 

dagsordenen i Dansk Byggeri 

Sønderjyllands Amt. 

For amtsformand Asmus 

Schmidt har det været en 

hjertesag: "Vi skal have én 

sortering og til ens priser i 

Sønderjylland," sagde han 

i starten af 2003. Og den 

målsætning har nu fået 

ben at gå på. Den syd- og 

sønderjyske landsdel er 

den første, hvor Dansk 

Byggeri i samarbejde med 

affaldsselskaberne, laver 

fælles information for 

håndtering af byggeaffald. 

www.danskbyggeri.dk/ 

amter 

Der er udgivet en ny 

udgave af lommetelefonbogen, 

'Guide til Dansk 

Byggeri', hvor man kan få 

overblik over tillidsvalgte 

og ansatte i organisationen. 

www.byggeriets 

forlag.dk 

FREMTIDSSIKRING: 

Niveauet hæves på mureruddannelsen 

tekst og foto ANJA BINDERUP, 

abi@danskbyggeri.dk 

. "Hvis vi vil øge produktiviteten 

og sikre kvaliteten i murerfaget er 

det nødvendigt at opretholde et 

vist niveau i uddannelsen." 

Sådan lød det fra Hans Ulrik 

Jensen, formand for Dansk Byggeris 

Murersektion, på generalforsamlingen 

fredag den 1. april. Baggrunden 

var, at det faglige fællesudvalg 

har indført en række ændringer på 

mureruddannelsen. 

"Ændringerne er sket for at hæve 

niveauet på mureruddannelsen 

og for at sikre, at vi får nogle veluddannede 

og velkvalificerede 

medarbejdere," fortalte Hans Ulrik 

Jensen. 

"Der har været talt meget om 

svendeprøverne og til tider også klaget 

over, at de har været for svære. 

Men vi har i fællesudvalget holdt 

fast ved den linje, at kravene skal 

skærpes både når det gælder den 

af Vibeke Gaardsholt, vga@danskbyggeri.dk 

. Dansk Byggeris konjunkturanalyse 

blev offentliggjort den 1. april 

og konjunkturbilledet for byggeriet 

i de kommende år tegner fortsat 

lyst 

På markedet for reparation og 

vedligeholdelse er stormen den 8. 

januar en stærkt medvirkende årsag 

til den betydelige aktivitetsfremgang 

i 2005. Aktiviteten på det 

professionelle marked forventes at 

stige med 3,5 mia. kr. Det er dog 

ikke stormen alene, der forårsager 

væksten. Som i de foregående år er 

reparation- og vedligeholdelsesaktiviteten 

stadig høj hos de private 

boligejere, der ansporet af den fortsat 

høje beskæftigelse, lave rente 

og nye låneformer med uformindsket 

styrke skifter køkkener, badeværelser, 

tage og vinduer ud. 

Reviderede tal 

Danmarks statistik har offentliggjort 

nye og kraftigt reviderede tal 

for byggeaktiviteten. Tallene tegner 

et helt nyt billede af udviklingen i 

byggeriet fra 1998 og frem. Igennem 

de seneste 7 år har det samlede 

antal påbegyndte kvm ligget 

jævnt omkring 9 mio. kvm årligt. 

teoretiske og den praktiske del," 

fortsatte han. 

Gælder fagets fremtid 

Det faglige fællesudvalg støtter 

synspunktet om, at branchen skal 

hjælpe de unge i arbejde. Men mureruddannelsen 

skal ikke opsamle 

de svageste lærlinge. 

"Hvis murerfaget skal overleve 

er vi nødt til at have nogle kreative, 

dygtige og kvalitetsbevidste 

murersvende fremover," fastslog 

Hans Ulrik Jensen. Han benyttede 

desuden lejligheden til at opfordre 

murervirksomhederne til at 

tage imod flere lærlinge. Målet er, 

at der slet ikke er skolepraktikelever 

på mureruddannelsen. 

I sin beretning gav Hans Ulrik 

Jensen desuden status på arbejdet 

med at udvikle en branchevejledning 

for tunge løft samt det såkaldte 

grænsefladeudvalg. Grænsefladeudvalget 

skal udarbejde fælles 

spilleregler for samarbejde på tværs 

af faggrupperne i Dansk Byggeri. 

Spilleregler, der skal være med til 

at højne kvalitet og produktivitet i 

byggeriet. 2 

www.murersektionen.dk 

KONJUNKTURANALYSE: 

Det tegner lyst for byggeriet i de kommende år 

Hermed udgør de seneste 7 år den 

mest stabile periode for byggeriet 

igennem de sidste 30 år! Forklaringen 

på den stabile udvikling i 

byggeaktiviteten skal søges i, at et 

stort fald i erhvervsbyggeriet er blevet 

opvejet af et kraftigt stigende 

boligbyggeri. 

Boligbyggeri boomer 

2005 tegner til at blive året, hvor 

det private boligbyggeri når det højeste 

niveau i 25 år. Ikke siden 1979 

er der blevet bygget flere end de 

21.500 private boliger som forventes 

påbegyndt i år. Til gengæld tegner 

fremtiden langt fra lyst for det almene 

boligbyggeri. Her er der udsigt 

til et historisk lavpunkt. I 2005 forventes 

det samlede antal nyopførte 

familie-, ungdoms- og ældreboliger 

at blive 5.500 og i 2006 falder 

byggeriet yderligere til 4.900 - det 

laveste niveau siden 1977. Det er udsigten 

til en fordobling af grundkapitalindskuddet 

den 1. januar 2006 

kombineret med, at kommunerne 

har fremrykket alment boligbyggeri 

i stor stil i 2002 og 2003, der 

forårsager faldet. 

Erhvervsbyggeriet faldt fra år 2000 

og frem til 2004 med ikke mindre 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

6,1 

-6,0 

-3,3 

Ændringer i antal kvm påbegyndt i byggeri 

end 23%. I 2005 er der imidlertid 

udsigt til en lille stigning. Fremgangen 

er trukket af administrationsbyggeriet 

og af byggeriet af fabrikker 

og værksteder, mens landbrugsbyggeri 

fortsætter tilbagegangen. 

Adminstrationsbyggeriet forventes 

at stige med 8% til godt 1 mio. 

kvm fra 2004 til 2005, mens byggeriet 

af fabrikker og værksteder 

nyder godt af de forbedrede udsigter 

for industrien og stiger med 

11%. Stigningen sker dog fra et lavt 

niveau, og i alt forventes der påbegyndt 

700.000 kvm fabrikker og 

værksteder i 2005. 

Også anlægsaktiviteten er i fremgang 

i 2005 om end stigningen er 

behersket. I alt stiger anlægsinvesteringerne 

med 329 mio. kr. til 14,7 

mia. kr. 2 


konjunkturanalyse 

3,3 

2,6 

0,2 

9 

Hans-Ulrik 

Jensen på 

Murersektionensgeneralforsamling

KORT OG GODT 

10 

Adm. direktør Jens 

Klarskov, Dansk Byggeri, 

frygter, at ellers fornuftige 

og nødvendige byggeprojekter 

bliver sat i stå på 

grund af usikkerhed om, 

hvem der efter strukturreformens 

ikrafttræden skal 

betale gildet. Dertil kommer, 

at indenrigsminister 

Lars Løkke Rasmussen administrativt 

har standset/ 

parkeret byggerier for godt 

700 mill. kr. 

www.im.dk 


Liftgruppen un- 

der Dansk Byggeri, udskriver 

nu en konkurrence - så 

at sige mod sig selv. Det 

handler nemlig om at udfordre 

Liftkontrollen. Hvis 

man som bruger kan finde 

en lift hos en af de certificerede 

liftudlejere under 

Liftkontrolordningen, som 

ikke bærer et gyldigt liftkontrolmærke, 

kan man 

vinde 12 flasker rødvin samt 

en omgående udskiftning 

af liften. Ved at besvare 

et par spørgsmål kan man 

også vinde en indregistreret 

Buggy bil. Deltag på: 

www.liftkontrol.dk 

Der er udsigt til millionbesparelser 

i byggesektoren, 

når alt statsligt 

byggeri for fremtiden skal 

udbydes digitalt i licitation. 

Beregninger har ifølge 

Erhvervs- og Byggestyrelsen 

vist, at der kan spares 

ca. 225 mill. kr. årligt på at 

gennemføre licitationer via 

internettet. 

www.ebst.dk 

VEJLEDNING: 

Forbrugere finder håndværkere med 

BYG GARANTIORDNING på krak.dk 

af METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk 

. Dansk Byggeri har en aftale med 

Krak, der betyder, at forbrugerne kan 

finde alle medlemmer af Dansk Byggeri 

– både på www.danskbyggeri.dk 

og på www.krak.dk. 

"Formålet er at markedsføre 

Dansk Byggeris medlemmer over 

for forbrugerne ved at synliggøre, 

at de er ansvarlige virksomheder, 

der som de eneste tilbyder BYG GA- 

RANTIORDNING. Forbrugerne kan således 

vælge udelukkende at søge 

efter håndværkere med BYG GARAN- 

TIORDNING på krak.dk. Desuden har 

alle medlemmer af Dansk Byggeri et 

lille garanti-ikon på Krak.dk," forklarer 

kommunikationschef Anders 

Hundahl, Dansk Byggeri. 

Profil og 5 søgeord - gratis 

Som en del af aftalen får alle medlemmer 

en gratis profiltekst, fem gratis 

søgeord på krak.dk og et garanti-ikon, 

der fører til byggaranti.dk. 

Normalt ville det koste 2.500 kr. 

at oprette profiltekst og søgeord 

på krak.dk. 

Sådan gør du 

Du kan oprette og ændre din pro- 

MODYDELSER: 

Noget for noget når venskab skal holdes 

af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk 

. Korruption lød det. Denne gang 

var ofrene danske byggevirksomheder, 

som følte sig presset til at 

levere modydelser ud over det saglige 

for at få et stykke arbejde. En 

noget spinkel undersøgelse i Økonomisk 

Ugebrev fik i februar Dansk 

Byggeri til at undersøge problemet 

til bunds. 

Er der et problem, eller er der 

blot tale om myter, når det postuleres, 

at byggevirksomheder presses 

med krav modydelser? Det vil sige 

situationer, hvor håndværkere er 

blevet bedt om fx at lave arbejde 

privat hos offentlige embedsmænd 

for at få en opgave. 

Medlemsundersøgelse 

Dansk Byggeris undersøgelse er blevet 

foretaget blandt medlemmerne 

i samarbejde med Observer Dan- 

Forbrugerne 

kan vælge 

kun at søge 

efter håndværkere 

med 

BYG GARANTI- 

ORDNING, når 

de søger på 

www.krak.dk 

filtekst og de fem søgeord på 

www.krak.dk/adm. Første gang, 

du besøger www.krak.dk/adm, 

skal du oprette et login, dvs. dit 

eget brugernavn og password. Husk 

også at skrive virksomhedens telefonnummer. 

Herefter kan du ved at 

klikke på 'Stikord' i menuen skrive 

fem søgeord og 25 ord i en profiltekst. 

Har du spørgsmål, kan du 

kontakte Kraks Kundeservice på telefon 

45 95 66 96 eller mailadressen 

6696@krak.dk. 

20% på reklamer på krak.dk 

Ud over de fem gratis søgeord og 

profiltekst kan man som medlem 

vælge selv at købe flere søgeord 

samt annoncer og bannerreklamer. 

mark og dagbladet Politiken. 

2.100 af Dansk Byggeris medlemmer 

er blevet spurgt, om de inden for 

det seneste år er blevet mødt med 

et krav om modydelser for at få en 

opgave. 608 har svaret. Af de 608 

har 7,6% oplevet at blive afkrævet 

modydelser for at få et stykke arbejde. 

Det er færre, end tidligere 

undersøgelser har konstateret. 

Men hvad vigtigere er, så har 

kun 3% rent faktisk efterkommet 

opfordringen om modydelser. Der 

er altså bekræftet en praksis, som 

ridser danskernes ellers fine ry med 

hensyn til korruption. Der er imidlertid 

ikke tale om nogen omfattende 

tendens. 

Revideret opfattelse 

"Vi skal nok revidere opfattelsen af 

danskerne som de artige drenge i 

klassen. Vi ved eksempelvis, at sort 

Medlemmer af Dansk Byggeri får 

20% rabat, hvis de tegner sig for 

yderligere søgeord og reklamer. Det 

har murermester Palle Laurentiussen 

valgt at benytte sig af. 

"Jeg var faktisk ret usikker på, 

om annoncering på Krak.dk ville 

give nogen effekt for min virksomhed. 

Men jeg kan konstatere, at jeg 

har fået henvendelse fra flere, som 

har fundet mig på Krak.dk. På den 

baggrund har jeg besluttet at markedsføre 

mig mere på Krak.dk og har 

valgt at købe en netannonce, som 

både viser mit logo, billeder og en 

god tekst," fortæller Palle Laurentiussen. 

2 

www.danskbyggeri.dk/find 

www.krak.dk 

arbejde ikke alene er meget udbredt 

men desværre også – i brede kredse 

- almindeligt anerkendt. Undersøgelsen 

af omfanget af modydelser 

peger på, at der også er andre 

områder, hvor danskerne tager let 

på tingene," udtalte adm. direktør 

Jens Klarskov i en kommentar 

til undersøgelsen. 

Af de 7,6%, der er blevet afkrævet 

modydelser, svarer 41%, at kravene 

kommer fra medarbejdere i almene 

boligselskaber og 33%, at det kommer 

fra embedsmænd i kommunernes 

tekniske forvaltninger. 

Undersøgelsen kan læses i sin 

helhed på Dansk Byggeris hjemmeside 

2 

www.danskbyggeri.dk

Godt 130.000 danske 

virksomheder og selskaber 

fik fra i år mulighed for at 

aflevere digitalt regnskab 

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 

så man undgår 

fejlindtastninger og ’dobbeltbogholderi’.Erhvervsog 

Selskabsstyrelsen kan 

modtage årets balance og 

resultatopgørelse, så de 

næsten bogstaveligt smutter 

rigtigt ind i styrelsens 

store database over regnskaber. 

www.eogs.dk 

Murværksnormskif- 

ter fra 2006. En lang række 

harmoniserede europæiske 

standarder for murværksprodukter 

har de sidste par 

år set dagens lys. Det gælder 

fx produktstandarder 

for mursten, blokke, mørtel, 

bindere og overliggere. 

I løbet af første halvdel af 

2006 bliver det obligatorisk 

at bruge de fælles europæiske 

produktstandarder 

med tilhørende prøvningsmetoder. 


forlag.dk 

Fælles målsætnin- 

ger overtager fokus på 

økonomien ved byggerier 

gennemført efter partneringmodellen. 

Det viser 

den første undersøgelse 

fra Byggeriets Evaluerings 

Center af den nye byggeriform 

baseret på de første 

130 byggeprojekter, som er 

opført efter partneringprincippet. 

www.bygge 

evaluering.dk 

PROJEKT: 

Hvad er veludført træhåndværk? 

tekst og foto MOGENS HJELM, 

moh@danskbyggeri.dk 

. Træsektionen i Dansk Byggeri samarbejder 

med Teknologisk Institut om 

et projekt, som skal komme nærmere 

en fælles forståelse af begrebet 'veludført 

træhåndværk'. 

Forbrugerne ønsker, at det produkt, 

de har bestilt og ønsket udført 

af en bygningshåndværker, bliver leveret 

i håndværksmæssig korrekt udførelse 

og kvalitet. 

Men hvornår er det korrekt udført, 

hvem afgør det, og hvad er der eksempelvis 

på forhånd aftalt vedrørende 

kvaliteten af det udførte arbejde? Hvor 

meget handler om eksempelvis om valg 

af materialer og sorteringer? 

Det er ofte bitre tvister af denne 

type som ender hos skønsmænd. Og 

afgørelsen af, hvad der er veludført 

arbejde, er deres, og de afgør, hvad 

der er veludført træhåndværk. 

Men det er ofte en gordisk knude. 

På den anden side står nemlig tømrersvendene, 

som via overenskomstens 

akkordaftale er forpligtet til at 

levere håndværk i god kvalitet. 

Træsektionen i Dansk Byggeri har 

derfor involveret sig i et projekt, der 

UDVIKLING: 


. Arbejdsgiverens mulighed for at 

kontrollere bytteforholdet mellem 

løn og udført arbejde er et levn fra 

industrisamfundet, mener arbejdsmarkedsforsker 

Flemming Ibsen, Ålborg 

Universitetscenter. 

Kontrol af medarbejdernes indsats 

har længe været et dominerende 

ledelsesværktøj som følge af dette 

lønsystem. Det er dog som lønsystem 

– også internationalt – på 

retur. Ifølge Flemming Ibsen hænger 

det sammen med det fremvoksende 

service- og vidensamfund, 

hvor en arbejdstager anses som et 

investeringsobjekt for arbejdsgiveren. 

Arbejdsgiveren investerer altså 

i sin arbejdskraft i form af tilbud 

om udvikling og øgede kompetencer. 

"Løn er med andre ord en brik 

i virksomhedernes målopfyldelse – 

en forandringsagent, som baserer 

sig på en psykologisk kontrakt med 

gensidige forventninger mellem arbejdsgiver 

og ansatte. Lønnen er 

betaling for kompetencer og fær- 

forhåbentligt kan tilvejebringe en fælles 

forståelse af begrebet veludført træhåndværk, 

som også kan bygge bro 

mellem forbrugerne på den ene side 

og de udførende bygningshåndværkere 

på den anden side. 

Det sker i samarbejde med Teknologisk 

Institut, hvor projektleder 

Niels Morsing er i gang med at opridse 

problemstillingerne. 

Afhænger af mange ting 

"Godt håndværk afhænger af øjnene, 

der ser. Det samme arbejde kan vurderes 

forskellige af mester, svend og 

kunde. Dertil kommer en række andre 

forhold. Hvis vi alene holder os inden 

for landets grænser, bliver veludført 

håndværk i København ikke nødvendigvis 

betragtet som veludført i Vejle," 

fortæller Niels Morsing, som præsenterede 

resultaterne på Træsektionens 

generalforsamling i marts. 

Kurt F. Sørensen aflægger beretning 

Nye lønsystemer i træfagene 

digheder, og ledelse sker gennem 

belønning af de ansatte for deres 

bidrag til organisationen." 

Mange facetter 

Flemming Ibsen forklarer, at ledelse 

via belønning kan spille på mange 

facetter. Det kan også handle om 

at belønne de ansatte efter deres 

resultater og præstationer i jobbet, 

eller belønne teambuilding og 

teamarbejde eller eksempelvis de 

ansattes innovative initiativer. 

Løn lig belønning bliver dermed 

det moderne ledelsesværktøj, hvor 

arbejdsgiveren vil være fokuseret på 

udvikling af medarbejderne til fordel 

for virksomhedens muligheder 

for at konkurrere. 

Træsektionen i Dansk Byggeri 

blev på deres generalforsamling 

præsenteret for et forslag til et nyt 

lønsystem, som efter Flemming Ibsens 

vurdering kunne tages i anvendelse 

i træfagene. 

Et nyt lønsystem for Træsektionens 

virksomheder kunne se sådan 

ud: 

Han peger på, at kommunikationen 

er helt afgørende for succesen af det 

forestående udviklingsprojekt. 

"Det handler ikke mindst om at 

give kunderne realistiske forventninger 

til udfaldet af arbejdet, fastslår 

Niels Morsing, som forventer, at 

udviklingsprojektet udmønter sig en 

såkaldt operationel publikation med 

beskrivelse af kvalitetskriterier for udfald 

af veludført tømrerarbejde inden 

for et års tid." 

Udviklingsprojektet skal bygges op 

omkring målinger, som foretages på 

en række nybyggerier. Efterfølgende 

fastlægger man politisk et acceptabelt 

niveau for udførelsens kvalitet, 

inden man endeligt afgør, hvordan 

resultaterne formidles videre til forbrugerne. 

2 

www.traesektionen.dk 

www.teknologisk.dk 

Flemming Ibsen 

Fast grundløn +Variabel del til alle 

på et givet projekt +Skræddersyede 

resultatlønsparametre, som 

andel i overskud til en vis grænse, 

sparet tid, kvalitet, kundetilfredshed, 

sortering af byggeaffald, sparede 

materialer, miljø- og sikkerhedsarbejde 

Bør tilpasses 

Det ideelle lønsystem, som alle kan 

betjene sig af, findes dog fortsat ikke. 

Blandt andet fordi det bør tilpasses 

branchen, kulturen og organiseringen 

af arbejdet. 

"Men alle kan vel være enige 

om, at lønsystemet i al fald bør være 

enkelt, gennemskueligt og fremmende 

for produktiviteten, og de 

ansatte skal selvfølgelig have muligheder 

for at tjene penge," slutter 

Flemming Ibsen. 2 

www.traesektionen.dk 

www.auc.dk 

11

KORT OG GODT 

12 

nyt indsatsområde 

i Det Digitale Byggeri, 

som følge af en strategsk 

samarbejdsaftale, som 

Erhvervs- og Byggestyrelsen 

har indgået med 

sbs Rådgivning om et udviklingsprojekt, 

der skal 

afprøve de kommende 

digitale bygherrekrav på 

renoveringsområdet – og 

udvikle løsninger, der er 

tilpasset de særlige vilkår, 

som gælder ved renovering 

af eksisterende bygninger. 

Halvdelen af samfundets 

byggeinvesteringer går til 

renovering af den eksisterende 

bygningsmasse. Opmåling 

og projektering udgør 

en ganske betydelig del 

af ressourceforbruget. Hvis 

digitaliseringen kan effektivisere 

denne post med 

5 %, hvilket anses for realistisk, 

ville det i 2004 have 

reduceret omkostningerne 

med 425 mio. kr., viser beregninger 

i Er-hvervs- og 

Byggestyrelsen. 

www.detdigitale 

byggeri.dk 

Reform kan give 

hullede veje i hovedstadsområdet. 

Indbyggerne i 

hovedstadsområdet risikerer 

at bumle hen over 

asfaltlapper og huller i vejene 

fremover. Når amterne 

forsvinder fra landkortet 

om to år, overtager de 18 

kommuner i Københavns 

Amt alle de nuværende 

amtsveje, men de får kun 

to tredjedele af den nuværende 

pengepose for at 

holde vejene i ordentlig 

stand. 

www.kbhamt.dk 

BYGGERIETS ANKENÆVN: 

Fald i antallet af indbragte sager 


. Opgørelsen af årets sager ved 

Byggeriets Ankenævn handler om 

'business as usual'. Der er – som 

den gode nyhed – sket et markant 

fald i antallet af sager indbragt for 

Byggeriets Ankenævn, men ellers er 

det igen de forholdsvis korte sagsbehandlingstider, 

og det store antal 

sager, som forbrugerne vinder, 

der atter falder i øjnene, det viser 

årsberetningen fra nævnet. 

"Det har været et turbulent år 

for ankenævnet. Først og fremmest 

på grund af ophør af samarbejde 

med Forbrugerrådet i februar 2004. 

Efter en periode med uenighed om 

fortolkning af nævnets vedtægter 

valgte Dansk Byggeri for et år siden 

at indlede samarbejde med Parcelhusejernes 

Landsforening for at sikre, 

at ankenævnet kunne fortsætte 

arbejdet, og forbrugerne kunne få 

behandlet deres klagesager," for- 

DANSK BYGGERI TAGMALERFORENING: 

Positiv udvikling 

af JØRGEN HEIEN, jeh@danskbyggeri.dk informationsbrev fra tagmalerfor- 

. På Dansk Byggeri Tagmalerforenings 

generalforsamling kom 

formand Peter Christiansen ind 

på den positive udvikling, Tagmalerforeningen 

er inde i. Medlemstallet 

stiger, og sidste år blev 

der indført en kontrolordning på 

arbejdet, som indebærer, at alle 

medlemmer skal indsende kopi af 

15 fortløbne opgaver. 

Kontroludvalget udvælger fem 

opgaver fra de virksomheder der er 

udtaget til kontrol. Inden arbejdet 

bliver besigtiget, får kunderne et 

tæller sekretariatschef i Byggeriets 

Ankenævn, Gro Andersen. 

Hun peger på, at tendensen fra 

de foregående år fortsætter. I 2004 

faldt antallet af sager indbragt for 

Byggeriets Ankenævn med hele 31 

% – et stort fald, som Gro Andersen 

især tilskriver de formelle problemer 

omkring godkendelsen. Det 

har skabt usikkerhed hos mange 

forbrugere. 

Godkendelse på vej 

"Det håber vi, at vi snart får rettet 

NY HJEMMESIDE: 

Tunge løft og virksomhedskultur 

af Martin K.I. Christensen, 

mic@danskbyggeri.dk 

. Arbejdsmiljørådet har etableret 

 

 

 

 

 

 

 

 

en hjemmeside, der sætter fokus 

på, hvordan adfærd og vaner på arbejdspladsen 

kan hænge sammen 

med tunge løft problemer. 

På hjemmesiden kan man bl.a. 

læse om, hvorfor det kan være svært 

at få ændret den daglige adfærd og 

hvad man bør være opmærksom, 

hvis man vil lette forandringsprocessen. 

Hjemmesiden indeholder også 

fem praktiske eksempler, som belyser 

sammenhængen mellem, hvad 

de ansatte eller ledelsen synes er 

eningen om at deres tag vil blive 

besigtiget i forbindelse med kontrolordningen. 

Herefter bliver det udførte arbejde 

efterset, og er der bemærkninger 

til arbejdet får den pågældende 

virksomhed en henvendelse 

fra sekretariatet om, hvad der skal 

udbedres og hvornår. 

Peter Christiansen fremhævede, 

at denne fremgangsmåde er blevet 

utrolig positivt modtaget af kunderne, 

at alle var meget glade for informationen. 

Det er hans opfattelse, 

op på. Vi arbejder hårdt på så hurtigt 

som muligt at få godkendelse af 

Byggeriets Ankenævn tilbage, udtaler 

Gro Andersen og forklarer, at 

godkendelsen af ankenævnet var 

baseret på et samarbejde mellem 

Dansk Byggeri og Forbrugerrådet. 

Derfor måtte ministeren nødvendigvis 

trække godkendelsen tilbage 

ved bruddet mellem Dansk Byggeri 

og Forbrugerrådet." 

Forventningen er, at ankenævnet 

godkendes i løbet af foråret. 2 

www.byggerietsankenaevn.dk 

vigtigt i deres daglige arbejde og 

tunge løft problemer. 

På hjemmesiden findes også 

en tjekliste, som virksomheder 

kan bruge i arbejdet med at ændre 

vaner om tunge løft. Tjeklisten 

kan hjælpe virksomheden med at 

kortlægge, hvilke områder der kan 

være problemer i. 

Herudover indeholder hjemmesiden 

et omfattende baggrundsmateriale 

om virksomhedskultur. 2 

www.asc.amr.dk/loeft_med_ 

kultur 

at det giver et stort plus til foreningen, 

at medlemmerne er omfattet 

af en kontrolordning. 

Der blev på generalforsamlingen 

vedtaget en yderligere skærpelse af 

medlemmernes ansvar, da der blev 

vedtaget en ændring til vedtægterne, 

således at der i fremtiden 

hvert år på generalforsamlingen skal 

vedtages en officiel behandlingsanvisning, 

som alle medlemmerne 

er forpligtet til at følge. 2 

www.tagmalerforeningen.dk

0,- * 

Kun 0 øre/min. til 3Mobiler på 3’s net. Og tal 

for 54 øre/min. til alle andre i hele landet. 

Nu kan alle medlemmer af Dansk 

Byggeri få den nyeste LG U8130 for 

kun 0 kr. Og hele firmaet kan tale 

løs for stort set ingen penge. 

Ja, faktisk kan du ringe fra 3’s net til 

alle 3Mobiler for 0 øre/min. Og for 

kun 54 øre/min. til alle andre, uanset 

hvor i landet I befinder jer. 

3.dk/business 

3 er international markedsleder på den nye standard for mobiltelefoni 3G. 3 opererer 

i dag i Danmark, Australien, England, Hong Kong, Italien, Israel, Sverige og 

Østrig. Og er på vej i Irland og Norge. 3 har pt. mere end 8.000 ansatte og 5,9 mio. 

abonnenter. 

LG U8130 hører til de mindste 

3Mobiler … men lad dig ikke snyde 

af det. Du har lynhurtig adgang til 

e-mail, kalender og f.eks. de seneste 

nyheder. Som mobilt modem downloader 

den med op til 384 Kbit/s. 

Og VGA kameraet klarer foto- og 

videodokumentation i høj kvalitet. 

Ring 70 313 300 

– og hør hvordan du kommer i gang. 

LG U8130 

Og det samme for samtaler. ** 

for 3Mobilen. 

Kun for medlemmer 

3Basis Pro + 0 På 3 

Samlet pris pr. md. 

71,28 kr. 

Ubegrænset forbrug af tale og 

videosamtale mellem alle 3Mobiler 

i 3's eget netværk i Danmark. 

Generelle takster: 

Taleopkald 0,54 kr./min 

NetConnect 7,20 kr./MB 

SMS 0,16 kr./stk. 

MMS 1,60 kr./stk. 

3Mail 7,20 kr./MB 

*Prisen forudsætter oprettelse af 3Basis Pro samt 0 På 3. Abonnementet er bindende 

i 24 måneder. **Ubegrænset forbrug af tale og videosamtale gælder kun mellem 

alle 3Mobiler i 3’s eget netværk i Danmark. Alle priser er eksklusiv moms og gælder 

så længe lager haves. Der tages forbehold for ændringer og trykfejl.

ENERGIBESPARELSER 

. For nylig udsendte Dansk Byggeri sammen 

med byggeriets andre parter et udspil med titlen 

'Energieffektivisering af bygningsbestanden'. 

Det indeholdt en målsætning om, at der 

over de næste 20 år vil kunne ske en halvering 

af det samlede energiforbrug, som er forbundet 

med benyttelsen af bygninger. 

Økonomisk svarer det i nutidskroner til en 

årlig besparelse for boligejerne på ca. 25 mia. 

kr. – og så er der oven i købet tale om en besparelse, 

der vil kunne opnås uden at den koster 

bygningsejerne noget. 

Byggesektorens udspil er bl.a. baseret på 

to større analyser, som BYG.DTU og SBI offentliggjorde 

sidste år. 

Ifølge DTU vil det både være realistisk og 

rentabelt at reducere energiforbruget pr. kvm 

med 85% over de kommende 45 år. Mere kontant 

forventer DTU, at der i de kommende 15 år 

kan ske en reduktion på 35% - og at der i 2030 

vil kunne være gennemført en halvering. 

Eftersom renoveringer er mere løntunge end 

nybyggeri, er der tale om rigtig mange arbejdspladser. 

For hver milliard, der investeres i renovering, 

udløses der en aktivitet, der svarer til 

ca. 1.500 mandeår. Samlet vil der således kunne 

blive tale om en meget omfattende aktivitetsstigning 

i byggeriet over de næste 20 år. 

De vigtigste spareområder 

De to analyser af sparepotentialerne går grundigt 

til værks. SBI har gennemført beregninger 

over sparepotentialet i den samlede boligmasse 

ved at skelne mellem fire forskellige 

14 

NYE ENERGIBESTEMMELSER i bygningsreglementerne. 

EU har vedtaget et direktiv om bygningers energimæssige 

ydeevne, som træder i kraft den 1. januar 2006. Direktivet 

har til formål at reducere energiforbruget i bygninger, fx energi 

til opvarmning, ventilation, køling, belysning og varmt vand. Den 

nationale målsætning for reduktion af energiforbruget findes i 

Energistyrelsens Energispareredegørelse og udgør 25–30%. Direktivets 

overordnede krav bliver her i landet udmøntet via tillæg til 

de to bygningsreglementer. Der er tale om ganske omfattende og 

indgribende krav. Hertil kommer, at der er forholdsvis kort tid til, 

at kravene skal være opfyldt for udstedelse af byggetilladelser. 


JONAS MØLLER 

jom@danskbyggeri.dk 

potentiale 

ET INTERESSANT 

MARKEDSOMRÅDE 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

ejendomstyper (parcelhuse, rækkehuse, stuehuse 

og etagehuse) og samtidig opdele hver 

type i syv forskellige generationer efter deres 

opførelsestidspunkt. Det betyder, at analysen 

giver et billede af den energimæssige tilstand 

og de dertil hørende sparepotentialer i 28 forskellige 

kategorier af ejendomme. 

De store gevinster. 

For det første er der efterisolering af ydervægge. 

Velisolerede ydervægge blev først normalt 

efter 1977, hvor det nye bygningsreglement indeholdt 

en markant skærpelse af isoleringskravene. 

DTU anbefaler i den forbindelse udvendig 

isolering som en effektiv løsning, der 

samtidig forhindrer problemer med skimmelsvampe 

og kuldebroer. 

For det andet er der vinduesudskiftninger. 

Fx udgør varmetabet gennem vinduer i det typiske 

parcelhus fra 1960'erne (og dem er der 

mange af) 45% af det samlede transmissionstab 

i disse huse. 80% af det samlede vinduesareal 

i Danmarks 2,4 mio. boliger er enten 

traditionelle termoruder eller vinduer med ét 

lag glas og forsatsvinduer. Ved at udskifte disse 

vinduer med nye lavenergiruder kan varmetabet 

nedbringes betragteligt. Alternativt kan 

man bevare de gamle vinduer og nøjes med at 

udskifte ruderne eller opsætte forsatsvinduer 

med lavenergiglas. 

For det tredje anbefales installation af ventilationsanlæg 

med varmegenvinding. Mens det 

nuværende varmetab som følge af ventilation 

er 35-40 kWh pr. m2, vil 80-90% kunne 

50 

0 

Bruttoenergiforbrug i typisk parcelhus 

PJ/år 

2002 

Bruttoenergiforbrug i bygninger 

KvM/år 

2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 

Et projekt som BYG.DTU har gennemført 

viser at energibesparelser i den 

danske bygningsmasse vil kunne reducere 

energiforbruget drastisk over de 

næste 50 år. Se mere side 19 

genvindes – samtidig med at el-forbruget til 

drift af ventilationsanlæg kan nedsættes fra 

syv til tre kWh. 

Barrierer mod energibesparelser 

Man kan med god ret spørge, hvorfor der ikke 

for længst er kommet gang i energirenoveringerne, 

når de nu er så rentable. Det er 

der også givet mange forklaringer på. Her skal 

blot nævnes to, som illustrerer, at alle involverede 

parter i ejendomsmarkedets værdisystem 

skal omstille sig. 

For det første er der peget på, at mange af 

byggeriets virksomheder ikke har tilstrækkelig 

viden og kompetence til at rådgive og servicere 

deres kunder i spørgsmål om energirenoveringer 

– selv om disse ofte med fordel kan gennemføres 

i sammenhæng med andre reparations- og 

moderniseringsarbejder. Dette tyder på, at der 

både er behov for at udvikle bedre kompetencer 

på disse områder i byggeriets virksomheder 

– og for at virksomheder specialiserer sig 

i at tilbyde pakkeløsninger og systemleverancer, 

der både omfatter energirenoveringer og 

andre former for renovering. 

For det andet er der peget på, at de gængse 

finansieringsformer udgør en barriere. Her vil 

det kunne være en hjælp, hvis de kreditformidlende 

institutioner også tilbyder låneformer, 

hvis afdragsprofil er tilpasset det tempo, 

i hvilket bygningsejere indhøster gevinsten på 

energiregningen. I så fald vil byggeriets kunder 

i bogstaveligste forstand kunne undgå at 

skulle have hånden i lommen. 2 


15000 

12000 

9000 

6000 

3000

Ifølge Transport- 

og EnergiministerFlemming 

Hansen er 

det afgørende, 

at der til stadighed 

er fokus på 

forskning, udvikling 

og markedsmodning 

af 

energieffektive 

teknologier og 

produkter 

Energiforbruget i vores bygninger 

skal ned 

. Det er tankevækkende, at op mod 40% af 

energiforbruget anvendes i vores bygninger. 

Hvert år betaler vi mere end 30 mia. kr. på 

at varme vores boliger og bygninger op. Og 

de fleste danskere har med energiprisernes 

himmelflugt oplevet en stigende energiregning. 

Et lavere energiforbrug vil ikke kun lette 

forbrugernes energiregning. Det vil også 

styrke Danmarks forsyningssikkerhed, forbedre 

miljøet og i mange tilfælde give os 

konkurrencefordele på eksportmarkederne. 

Der er derfor god grund til, at regeringen i sit 

forslag til energisparehandlingsplan har sat 

særlig fokus på at nedbringe energiforbruget 

i bygningerne. 

Det er der god økonomi i for både samfundet 

og forbrugerne. Det er regeringens 

mål årligt at spare godt 1% af energiforbruget. 

Det vil i 2012 betyde, at der er skåret næsten 

7 mia. kr. eller 10% af danske forbrugeres 

omkostninger til energi ekskl. transport. 

Bygningsreglementet skal strammes 

Men potentialerne realiserer ikke sig selv. Der 

er brug for en effektiv energispareindsats, 

som sikrer at de rentable projekter bliver 

realiseret. De vigtigste virkemidler, som regeringen 

vil tage i brug er: 

2 Bygningsreglementets energibestemmelser 

for nye bygninger strammes med 25- 

30% fra 1. januar 2006 og samtidig bliver 

der indført energikrav ved renoveringer 

Det er regeringens mål at nedsætte 

energiforbruget med 10% over de næste syv år 

af Transport- og Energiminister FLEMMING HANSEN, foto HELLE MOOS 

og udskiftninger i eksisterende bygninger. 

2 Der etableres nye energimærkningsordninger 

af bygninger og tilsynsordninger 

i forhold til kedler og ventilationsanlæg. 

Jeg har netop fremlagt lovforslag herom i 

Folketinget. 

2 Indsatsen for energibesparelser i de 

statslige institutioner skal styrkes. Jeg vil 

udsende et cirkulære herom. Regeringen 

vil arbejde for, at kommuner og regioner 

skal leve op til samme krav om energieffektivisering 

og energirigtigt indkøb som 

staten. 

Herudover indeholder handlingsplanen en 

række andre initiativer. Regeringen ønsker 

bl.a. at indgå en aftale med byggebranchen 

om standard- og pakkeløsninger, som kan 

medvirke til at gøre det lettere for forbrugerne 

at gennemføre energibesparelser. Byggebranchen 

har gode muligheder for en øget 

omsætning, når det store potentiale for varmebesparelser 

skal realiseres. Jeg har derfor 

en forventning om, at branchen vil medvirke 

positivt til at styrke den samlede indsats. 

Større fokus på forskning og udvikling 

Det er afgørende, at der til stadighed er fokus 

på forskning, udvikling og markedsmodning 

af energieffektive teknologier og produkter. 

For at sikre en målrettet og effektiv indsats 

har Energistyrelsen i 2004 udarbejdet en 

strategi for den fremtidige forsknings- og 

udviklingsindsats til fremme af energieffektivisering. 

Regeringen prioriterer en øget forskningsindsats 

meget højt, og der vil i de 

kommende år blive afsat betydelige midler. 

I handlingsplanen lægges op til, at der i perioden 

2006-2015 vil blive anvendt mindst 

en halv mia. kr. til forskning og udvikling af 

energieffektive teknologier. Herudover vil 

forskning i energieffektive teknologier indgå 

i den nye højteknologifond. 

Organiseringen af indsatsen skal styrkes 

Set i forhold til de fremtidige udfordringer 

er den nuværende organisering af energispareindsatsen 

ikke tilstrækkelig effektiv. 

Regeringen har derfor lagt op til at drøfte 

med forligspartierne og aktørerne, hvordan 

der kan skabes større sammenhæng i indsatsen, 

og hvordan indsatsen for at fremme 

varmebesparelser kan øges. Det er vigtigt 

at se organiseringen i en sammenhæng og 

samtidig afklare finansieringen af de forskellige 

initiativer. En eventuel etablering af en 

varmesparefond vil indgå i de kommende 

drøftelser. 

Jeg forventer herefter at kunne fremlægge 

en endelig handlingsplan inden sommerferien. 

Handlingsplanen vil fastlægge 

rammerne for en styrket og robust energispareindsats, 

som i høj grad sætter fokus 

på energibesparelser i bygninger. 2 

www.trm.dk 

15


16 

Egholmskolen er blevet energirigtigt renoveret 

Vallensbæk ligger ved 

Køge Bugt og 

grænser op 

mod Brøndby, 

Albertslund 

og Ishøj. 

Kommunen 

har 12.233 indbyggere og har valgt at 

indgå en samarbejdsaftale med Ishøj 

Kommune frem for at lægge sig sammen 

med en eller flere af nabokommunerne. 

Svømmehallen på Pilehavens skole er blevet udstyret med et termotæppe (som ses til venstre), der holder på varmen 

Vallensbæk idrætcenter er også blevet sat i stand 

%

Kommunens bygninger er blevet gået systematisk 

igennem 

. Vallensbæk er en af de forstadskommuner, 

der voksede op uden om København i 

1960erne og 1970erne. Derfor stammer store 

dele af bygningsmassen fra en tid, hvor der 

ikke var fokus på energibesparelse. Det har 

kommunen taget hånd om gennem et målrettet 

projekt, der startede i den nordlige 

del af kommunen i 2002 og siden gik videre i 

resten af kommunen. 

Som led i projektet har Vallensbæk de 

sidste tre år investeret otte millioner kroner 

i energiforbedringer, og tililbagebetalingstiden 

er beregnet til at være seks år. 

Projektets start 

"I den nordlige del startede vi med Pilehaveskolen, 

der med sine 20.000 kvm er kommunens 

største skole," siger afdelingsleder Hans 

Ewald Christensen, Vallensbæk Kommune. 

På Pilehaveskolen bestod projektet bl.a. i 

at etablere en selvstændig varmestyring af de 

enkelte rum ved hjælp af edb. Det indebærer 

fx, at man ikke behøver, at varme hele skolen 

op, når den bruges til aftenskoler. 

"Men det krævede nogen opdragelse i 

begyndelsen. Det var ikke nok at booke et 

rum. Man skulle huske at booke varmen 

også, hvis man ikke ville sidde og fryse." 

Som led i projektet er de store ventilationsanlæg 

blevet renoveret, svømmehallen er 

udstyret med et termotæppe, der holder på 

Ventilationssystemerne er blevet effektiviseret Egholmskolen har fået udskiftet tag, og det er 

blevet isoleret 

Vallensbæk gik systematisk til værks 

Kommunen har reduceret energiforbruget i sine skoler, idrætsfaciliteter og andre institutioner, 

ved at gå dem systematisk igennem og sætte ind, der hvor der var mangler. Man forventer, at 

investeringen på otte millioner kr. er tjent ind efter seks år af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto SIMON LADEFOGED 

varme, og der er investeret i nye pumper og 

styringer. 

"Et meget vigtigt element er den løbende 

informering af ledelsen og de ca. 100 medarbejdere 

samt de 700 elever. De er meget 

interesserede, men en af de ting, vi godt 

kunne tænke os på sigt, er et display over 

energi- og vandforbrug, fx ved døren, for 

at skolens brugere løbende kan følge med 

i udviklingen i forbruget," sger Hans Ewald 

Christensen og fortsætter: 

"Vi har naturligvis høstet forskellige erfaringer 

undervejs. Den kolde vinter vi fik 

her i marts, har fx lært os, at det kan være 

uhensigtsmæssigt, at lukke for meget ned 

om natten." 

Første etape blev gennemført i samarbejde 

med Ingenørfirma Thorkild Laursen, der er 

kommunens energikonsulent. 

Anden etape 

Energispareprojekt Syd blev gennemført i 

samarbejde med COWI. 

"Her satte vi ind på Egholm og Vallensbæk 

skoler samt Vallensbæk Idrætscenter, 

ungdomskole og ridecenter. Også Korsagergård, 

et slags medborgerhus og aktivitetscenter 

for ældre, kom med i projektet," 

fortæller Hans Ewald Christensen. 

"Fokus var særligt på uhensigtsmæssig 

ventilation. Det var dyrt og dårligt og trængte 

til fornyelse. Mange steder har vi samtidig 

konverteret fra el-opvarmning til naturgas, 

og en oliefyret varmecentral på ridecentret 

blev også ændret til gas med langt bedre 

styring." 

Offentlige byggerier i 1960erne og 

10970erne var meget præget af flade tage, 

som ikke er særlig godt isolerede. Derfor 

har Egholmskolen fået skiftet sit 10.000 kvm 

store tag ud med et tag, som har en svag 

hældning og blev samtidig isoleret. 

Dette projekt blev afsluttet i begyndelsen 

af 2004, og Hans Ewald Christensen forventer 

at kunne aflæse den fulde effekt af effektiviseringerne 

allerede i løbet af i år. 

Fokus fortsætter 

"Nu har kommunen rettet sin opmærksomhed 

mod de mindre institutioner; vuggestuer, 

børnehaver osv., hvor vi kigger på 

energiinstallationerne som led i den almindelige 

vedligeholdelse," siger Hans Ewald 

Christensen. 

"Samtidig vil vi løbende efterisolere, når 

vi alligevel er i gang med at vedligeholde vores 

bygninger, som næsten alle er omkring 30 

år gamle. Eneste undtagelse er Vallensbæk 

Skole, der stammer fra 1950erne." 2 

www.vallensbaek.dk 

17


af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, 

mic@danskbyggeri.dk 

. Rockwool-koncernen og Seest Huse 

lancerer en bolig, der er bedre 

end lavenergiklasse 1 i BR06. Ifølge 

Rockwool 'kører' Lavenergihus 

2005 syv gange længere på literen 

end et moderne standardhus. Det 

har ikke noget traditionelt varmeanlæg 

og opvarmes ved hjælp af 

jordvarme. Forud for opførelsen af 

Lavenergihus 2005 er gået flere års 

18 

Huset uden elregning af 

af Jan Hesselberg, jkh@danskbyggeri.dk 

. Den kendte mærkningsordning 

for energiruder udvides nu til vinduer 

og forsatsløsninger 

Energistyrelsen har skudt trin 2 

i en tretrins kampagne i gang, og 

Dansk Byggeri har på møder rundt i 

landet informeret om 2005 kampagnen. 

Det centrale bliver en omfattende 

informationskampagne vendt 

mod den private forbruger om de 

nye mærkningsordninger – i form 

af TV-reklamer med Poeten og Lillemor, 

landsdækkende annoncer 

i 100 forskellige aviser og ugeavi- 


forskning og udvikling for at tage 

hånd om de akilleshæle, der ofte 

er forbundet med lavenergibyggeri. 

Resultaterne er opnået ved, i samarbejde 

med DTU-BYG, at udvikle 

vinduer, som reducerer kuldebroerne 

mellem væg og vinduer og ved 

at reducere kuldebroer ved fundament 

ved hjælp af udvendig isolering 

og lufttætte samlinger. "Det er 

vores forventning, at dette hus vil 

sætte trenden i Danmark inden for 

MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk 

typehusbyggeri og medvirke til en 

forbedret økonomi for husejerne, 

et bedre miljø og ,ikke mindst, en 

uafhængighed for nye husejere af 

udviklingen i energipriser og fremtidige 

energiforsyningsproblemer. 

. Med eksisterende teknik og nytænkning 

har en projektgruppe hos 

NCC under ledelse af Kristina Gabrielii 

udviklet et konceptbyggeri 

– NCC Concept House – som får al 

energi fra sol- og vindkraft. Ledningen 

til el-nettet er kappet. Det er 

endnu ikke økonomisk realistisk at 

opføre huset, men en øget satsning 

på miljøteknik kan gøre konceptet 

kommercielt attraktivt og gøre de 

nordiske lande førende på området. 

Gennem solceller og vindkraft får 

huset strøm til daglig drift. Overskudsenergien 

lagres i batterier og 

brintbeholdere til brug om natten 

og i vintermånederne. Huset opvarmes 

med den overskudsvarme, 

som opstår ved produktion og brug 

af brintenergi. Afkøling sker gennem 

energibrønde. Huset er velisoleret 

med en god planløsning og intelligente 

installationer. Projektet er 

startet af NCC og er udført i samarbejde 

med ABB Corporate Research 

og AIX Arkitekter AB. 2 

www.ncc.info 


ser, samt artikler i dagspressen og 

fagpressen. 

Teknisk set bliver de nye mærkningsordninger 

lige så lette for forbrugeren, 

som de nuværende for 

energiruder og for så vidt også for 

hvidevarer. Der findes tre kategorier 

A, B og C , hvor A er bedre end 

B, som er bedre end C. 

Tre hovedkrav 

Det bliver straks sværere for vinduesproducenterne, 

der nu skal overholde 

tre hovedkrav i mærkningsordningen 

for vinduer – her nævnt 

for bedste kategori 'Klasse A'. 

For det første skal det være en 

energirude klasse A (det er let, da 

der på markedet kun findes klasse 

A), for et andet skal Linietabet 

Ψg < 0,06 W/mK – i praksis betyder 

det, at ruden skal være med 

det man i fagsproget kalder for en 

'varm kant' (kunststof) og for det 

tredje skal 'bU-værdien' (hvor b er 

bredden af ramme-karm set forfra 

og U er U-værdien af ramme-karm 

regnet fra varm til kold side) være 

mindre end 0,18. Er disse 3 krav 

opfyldt er vinduet et energivindue 

klasse A. Vinduesproducenten skal 

desuden være omfattet af en uvildig 

kontrolordning, og have et internt 

kvalitetssikringssystem. 

Ca. 350 af Dansk Byggeris medlemmer 

har deltaget i møderne om 

de nye mærkningsordninger - og 

er nu en del af håndværkerlisterne 

på kampagnens hjemmeside, 

hvor der kan findes yderligere information 

om de nye mærkningsordninger. 

2 

www.energivinduer.dk 

Det betyder, at huset kan få energipolitisk 

betydning for Danmark," 

siger salgsdirektør Jes Damm Jessen, 

Rockwool A/S. 2 

www.rockwool.dk, 

www.seesthuse.dk

ENERGISPAREPOTENTIALET i bygninger 

er betydeligt, fordi energiforbruget til drift af 

bygninger udgør omtrent 40% af Danmarks samlede 

energiforbrug. Opgjort i årlige energiudgifter er der tale 

om mere end 50 mia. kr. I Erhvervs- og Økonomiministeriets 

’Udkast til regeringens handlingsplan for en 

fornyet energispareindsats’ fra december 2004 opgøres 

det privatøkonomiske potentiale for energibesparelser 

på rumvarmeområdet i 2015 til 47%. Dette viser, at der 

er store muligheder for udnyttelse af energibesparelser 

i energipolitikken, men det forudsætter selvfølgelig en 

stor indsats på området. 

HENRIK TOMMERUP og SVEND 

SVENDSEN, DANMARKS TEKNISKE 

UNIVERSITET, BYG-DTU 

besparelser 

BYG.DTU, Rockwool og Danfoss har 

stået bag et projekt, hvor en ældre 

murermestervilla er blevet isoleret, 

og resultatet viser, at potentialet er 

stort 

. Det store potentiale for energibesparelser 

er blevet synliggjort i projektet, hvor murermestervillaen 

fra 1927 har fået klimaskærmen 

efterisoleret. Huset har fået hulmursisolering, 

isolering af loft og vinduesbrystninger 

og energiforsatsvinduer. 

Huset havde stort set ingen isolering og 

var mærket C5 i henhold til energimærkningsordningen; 

et isoleringsniveau, der er 

repræsentativt for ældre huse, idet 25% af 

alle energimærkede huse opført 1910-1950 

ligger på dette niveau. 

Foreløbige målinger viser, at opvarmningsbehovet 

er reduceret med i størrelsesordenen 

50%. Økonomisk set har energirenoveringen 

kostet 157.000 kr.. Finansieret 

med realkreditlån svarende til et lavrisiko 4 

% obligationslån over 30 år koster det 8.500 

kr. om året, mens energibesparelsen er opgjort 

til 16.000 kr. pr. år, svarende til en årlig 

nettobesparelse på 7.500 kr. 

Det var således både nemt og en god 

forretning at spare halvdelen af husets varmebehov. 

Potentialet er endnu større 

Havde man valgt mere omfattende tiltag 

som isolering af skråvægge i forbindelse med 

NÆRMERE oplysninger kan 

findes på 

www.byg.dtu.dk, 

hvorfra rapporterne 

R-080, 

R-088 og R-102 

kan findes under 

'Publications/Scientific Reports'. 

www.byg.dtu.dk 

RENOVERINGSPROJEKT 

VISER AT DER ER PENGE AT 

TJENE 

I projektet har 

en murermestervilla 

fra 1927 fået 

klimaskærmen 

efterisoleret. 

Huset har fået 

hulmursisolering, 

isolering af loft 

og vinduesbrystninger 

og energiforsatsvinduer 

udskiftning af tag, udvendig efterisolering 

af ydermuren og kælderydermuren, ventilation 

med varmegenvinding og udskiftning 

af varmeanlæg ville besparelsen blive endnu 

større. 

På DTU er der udført en samlet analyse 

af energisparepotentialet i den danske boligmasse, 

som viser, at det vil være realistisk 

at reducere energiforbruget over de næste 

45 år med op til 80%. Det kræver, at energiforbruget 

i nybyggeriet yderligere reduceres 

med 25% i 2010, 2015 og 2020, og at hele den 

eksisterende boligmasse i løbet af perioden 

enten erstattes med nyt eller energirenoveres 

svarende til kravene til nybyggeri. 

Forudsat at der kan opnås tilsvarende 

besparelser i andre bygninger, kan energiforbruget 

i den samlede bygningsmasse altså 

reduceres til 20% af det nuværende, hvilket 

vil være et meget vigtigt bidrag til en løsning 

af de økonomiske samt de forsynings- og 

For at opnå energibesparelser 

i den eksisterende bygningsmasse stilles 

der i bygningsreglementet energikrav 

til løsningerne i forbindelse med større 

renoveringer og udskiftninger af vinduer 

og tagbeklædning. Dokumentationen, for 

at renoveringer og udskiftninger er udført 

i overensstemmelse med bygningsreglementet, 

vil ske i forbindelse med energimærkningen 

af bygningerne. 

miljømæssige problemer med energiforbruget 

i Danmark. 

Behov for vidtgående løsninger 

En af de største udfordringer i forbindelse 

med gennemførelsen af de vidtgående 

energibesparelser i bygninger er, at byggebranchen 

skal tilbyde energibesparende 

løsninger i forbindelse med renoverings- og 

udskiftningsopgaver. Specielt i forbindelse 

med renoverings- og udskiftningsopgaver i 

private boliger er der et stort behov for, at 

byggefirmaerne tilbyder bygningsejerne vidtgående 

energibesparende løsninger. 

Hvis byggebranchen vil påtage sig den 

opgave, vil den kunne få en betydelig stigning 

i omsætningen. Samtidig vil byggebranchen 

kunne få en vigtig fremtidig rolle som 

bygge- og energisparebranche. 2 

www.byg.dtu.dk 

www.rockwool.dk 

19


Energivinduer fra Farsø 

I Irland og England anses skandinaviske vinduer for 'high performance'. Bestræbelserne for at opnå energibesparelser 

resulterer derfor i eksportmuligheder 

. "Vi er på de rene trævinduer tæt på at 

kunne honorere 2008-kravene i det nye bygningsreglement, 

og træ/aluvinduerne fra den 

nye fabrik bliver i energiklasse A," siger direktør 

Niels Peter Pretzmann, Storke Vinduer. 

Energivinduer er ved at være blevet 

standard, og det er klasse A, kunderne efterspørger. 

"Der er en vilje i markedet til at betale 

den beskedne meromkostning for at få vinduer 

i den bedste energiklasse. Den vilje understøtter 

det nye bygningsreglement og er 

derfor en vækstmotor for Storke Vinduer." 

20 

Den vilje findes ikke kun i Danmark, 

men også i Irland og England, hvortil Storke 

Vinduer eksporterer en tredjedel af produktionen. 

"Skandinaviske vinduer anses i de to 

lande for at være ’high performance’. De bestræbelser 

vi i Danmark har gjort for at opnå 

energibesparelser, gavner os direkte på de to 

markeder," siger Niels Peter Pretzmann. 

Satser på nyeste teknologi 

Niels Peter Pretzmann har opbygget Storke 

Vinduer på resterne af et konkursbo, han 

DANSK BYGGERI, 

Glasindustrien,VinduesproducenternesSamarbejdsorganisation,Glarmesterlauget 

i Danmark, Håndværksrådet og 

Energistyrelsen står bag kampagnen 

for energiruder. 

www.energiruder.dk 

Med ny teknologi og konstant procesoptimering har dansk 

fortsætter med at udvide 

overtog i 1989. Han havde dengang en tømrer- 

og snedkerforretning og savnede noget 

mere udfordrende: Han ville gå fra håndværk 

til industrialiseret produktion. 

"Vi skulle have volumen og fik derfor en 

afsætningspolitik; vi blev forhandlerorienterede. 

I begyndelsen af 90erne eksporterede 

vi til Tyskland, men da vi fik tilstrækkelig 

meget succes i Danmark, trak vi os ud af 

Tyskland – i tide – og kunne rationalisere 

produktprogrammet." 

Succesen førte til pladsmangel og naboklager 

over støj og til en radikal løsning. Man

Storke Vinduer A/S har i 

dag 150 medarbejdere 

og producerer 

50.000 

enheder årligt, 

men med byggeriet 

af fabrik 

nummer tre i 

samarbejde med KPK Døre & Vinduer vil 

der være kapacitet til at fordoble omsætningen. 

Storke Vinduer eksporterer 1/ 

3 af omsætningen til Irland og England. 

www.storke-vinduer.dk 

www.kpk-vinduer.dk 

Storke Vinduer mærker efterspørgslen efter energimærkede produkter. Virksomheden 

udvider og udvider, og netop nu bygges en ny træ/alu fabrik i samarbejde med KPK Døre 

& Vinduer af OLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto ANDERS BACH 

vinduesproduktion fremtiden foran sig. Storke Vinduer 

byggede simpelthen en helt ny fabrik lidt 

uden for Farsø, hvor alt kunne tilrettelægges 

med et bedre produktionsforløb end på faciliteter 

præget af knopskydning. 

Udvidelse på udvidelse 

Storke Vinduer har udvidet produktionsfaciliteterne 

i Farsø hvert år de sidste ti år. 

Det er siden blevet til fabrik nummer to, og 

nu er nummer tre på vej, og hver gang har 

Niels Peter Pretzmann satset målrettet på 

at optimere produktionsforløbet og på med 

den nyeste teknologi at gøre Storke Vinduer 

"Energivinduer er blevet standard, og det er klasse A, som danskerne efterspørger," siger adm. direktør Niels Peter 

Pretzmann, Storke Vinduer 

På trævinduer er Storke tæt på at kunne honorere 2008-kravene i det nye bygningsreglement, og træ-aluvinduerne 

fra den nye fabrik bliver energiklasse A 

endnu mere konkurrencedygtig. 

I øjeblikket er fabrik et og to på sammenlagt 

14.000 kvm. Der bygges på yderligere 

8.000 nye kvadratmeter, og herudover 

er Storke Vinduer i samarbejde med KPK Døre 

& Vinduer fra Mors ved at etablere en ny fælles 

virksomhed, Dansk Vinduesindustri, som 

bliver specialiseret i træ/aluvinduer, og den 

7.000 kvm store fabrik skal gå i produktion 

i år. 

"Det danske vinduesmarked er på cirka 

tre milliarder kroner, og vi er én stor og cirka 

75 små og mellemstore producenter. Jeg tror 

på, vi inden for det næste år eller to vil se en 

række samarbejder eller fusioner. Markedet 

vil blive struktureret." 

Præcis hvor Storke Vinduer ender i det 

spil, kan Niels Peter Pretzmann ikke sige, 

men ambitionen er klar: Storke Vinduer skal 

være en væsentlig del af markedet. 2 

www.storke-vinduer.dk 

www.kpk-vinduer.dk 

21

Det er nemt af få øje på de mange brugervenlige 

tiltag, der kendetegner søbadet. På den første del af 

rundingen på broen er der etableret familiepladser, 

hvor man fx kan spise sin medbragte frokost 

Den levende badebro 

Kastrup Søbad er en badebro ud over det normale. Den er cirkelformet og i forskudte 

planer med plads til både samvær, solbadning og udspring 

af STINE ZEEBERG KRISTIANSEN, szk@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY 

. Kastrup Søbad er et resultat af samarbejdet 

mellem Københavns Dykkerentreprise og 

arkitektfirmaet White. Københavns Dykkerentreprise, 

der har været hovedentreprenør 

på projektet, er specialist i at bygge i vand 

med træmaterialer. 

"Vi er især begejstret for den afrikanske 

træsort Azobé, der er genial til at bygge i 

vand", siger Jørgen Faldt Larsen, adm. dir. i 

Københavns Dykkerentreprise. 

"Træet har en enorm styrke men er alligevel 

nemt at bearbejde. Det er samtidig 

charmerende, da træsorten ikke rigtig har 

årer og derfor ’arbejder’ forskelligt. For at 

forskellen i træet ikke bliver alt for stor, er 

det monteret i spænd - og med skibsspir i 

stedet for søm. Man er simpelthen nødt til at 

forbore huller i træet og derefter fastgøre det 

med skibsspir, da søm ikke kan holde træet 

fast." 

"Hele konstruktionen er monteret fra 

vandet. Vi startede med at bygge den lige 

bro, og vi havde herefter en platform liggende 

lige i midten af det kommende bassin, 

hvor vi så lagde stolperne til den runde 

konstruktion", fortsætter Jørgen Faldt Larsen 

Men det er ikke kun over vandet, der 

bygges. Københavns Dykkerentreprise bygger 

nemlig også under vand. Trapperne fra broen 

og ned i vandet samt alle ledninger er bygget 

og nedgravet under vand. 

Vejrets indflydelse 

"Når man bygger på vand, er man nødt til 

at tage særlig hensyn til vejrforhold - både 

22 

De mange niveauer på broen giver plads til de gæster, der bare ønsker at sole sig - selv en kold 

dag i marts. Og udspringsplatformene i tre og fem meters højde kan nok underholde de fleste vovepelse 

under byggeprocessen, og når konstruktionen 

skal tages i brug. Vi har bl.a. anlagt et 

stendige på den side af broen, der vender ud 

mod havet, for at beskytte broen imod is." 

"Vi har desuden brugt DMI-statistikker til 

at beregne forventede bølgehøjder, så Fredrik 

Pettersson, der er arkitekt på projektet, 

har haft noget konkret at tegne broen efter," 

fortæller Jørgen Faldt Larsen. 

"Broens forskudte planer ligger lige nu 

mellem 60 og 120 cm over vandet. Vi regner 

med, at bølgehøjden til sommer vil være i 

stort set samme højde som det laveste plan 

på broen," supplerer Fredrik Pettersson fra 

arkitektfirmaet White. 

"Badegæsterne vil også være beskyttet 

mod blæst, når de bruger søbadet. Hele vejen 

rundt om den cirkelformede bro, er der 

- i takt med de forskudte niveauer, monteret 

en skærmvæg, der varierer i højden fra 2 til 

8 m." 

Borgernes bro 

Flere ’ama’r-kanere’ har opdaget deres nye 

strandpark og den flotte badebro. Selvom 

badebroen ikke er officielt indviet, er den allerede 

godt besøgt af nysgerrige borgere. 

"Vi er glade for at se, at broen allerede 

er så godt modtaget af borgerne, da vi har 

lagt stor vægt på åbenhed i udformningen af 

Kastrup Søpark," siger Fredrik Pettersson og 

peger på, at den åbne port ved indgangen og 

de åbne døre til garderoberne på selve broen 

skal signalere, at alle er velkomne. 

"Dette gælder også handicappede, som 

er medtænkt i planlægningen af Kastrup 

Søbad. Langs badebroen er der udformet en 

rampe, så handicappede og gangbesværede 

har mulighed for at komme ubesværet i vandet 

med både kørestol og gangstativ. For enden 

af rampen inde på land har vi desuden 

konstrueret en stor bænk, hvor det - tæt på 

vandet - er muligt for de handicappede at 

gøre sig klar til en dukkert." 

Mønstre og lys 

Selvom Kastrup Søbad er konstrueret til brugerne, 

er den æstetiske oplevelse enorm. 

Fredrik Pettersson og Jørgen Faldt Larsen viser 

stolt de gennemtænkte detaljer frem: 

"Bredden på brædderne er i tre forskellige 

størrelser, der ud over at sikre krumningen 

på den cirkelformede badebro giver et flot 

mønster. Gelænderet, der følger broen hele 

vejen rundt, er håndlavet af en lokal smed 

og har den præcis samme krumning". 

En anden flot detalje er de spot, der er 

monteret langs kanten af broen. 

"Om aftenen er broen også helt fantastisk. 

På den lige bro er der meget små spot, 

der diskret oplyser vejen ud til den cirkelformede 

konstruktion. Den er også oplyst, 

men af meget kraftige spot, der peger op i 

nattehimlen. Prikken over i’et er nogle blå 

spot, der kaster et blåt skær over vipperne og 

fuldender den intime stemning." 2 

www.kbh-dykkerentreprise.dk

AZOBÉ er en afrikansk træart, der kommer 

til Danmark gennem 

bæredygtig skovbrug. 

Azobé bliver også kaldt 

’jern-træet’, da det har 

en højere holdbarhed i 

vand end fx stål. Træet kan ikke flyde på vand 

som det meste andet træ, men trods styrken 

kan træet stadig bearbejdes og er derfor ideelt 

til konstruktioner i vand. 

Badebroen er tænkt sådan, at en svømmetur 

langs kanten af bassinet er præcis 75 m lang 

White er et svensk arkitektfirma 

med 320 ansatte. 

De har ni lokale 

afdelinger i både 

Sverige og Danmark. 

White udfører 

alle former for arkitektarbejde, lige 

fra byplanlægning og landskabsarkitektur 

til indretning og projektledelse. 

www.white.se 

KØBENHAVNS Dykkeren- 

treprise har 

specialiseret sig 

i arbejde i og 

omkring vand. 

Grundlæggeren 

var Hermod Strandgaard, der selv var 

dykker. I dag har virksomheden 35 ansatte, 

hvor ca. 1/3 er funktionærer. 

www.kbh-dykkerentreprise.dk 

23

Malerfirmaet Fr. Nielsen & Søn A/S har stolte og lange traditioner i malerfaget, som i dag 

videreføres af fjerde generation af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN 

. Et århundrede og lidt til er gået. Siden 

1884 har Fr. Nielsen og Søn A/S i Skanderborg 

eksisteret og løst alle slags maleropgaver, 

typiske for det årti, som de har befundet 

sig i. Det gør firmaet også i dag, hvor man 

mest løser opgaver inden for modernisering, 

renovering, vedligeholdelse og nybyggeri. 

Omdrejningspunktet i virksomheden er at videreføre 

de stolte håndværkertraditioner, der 

altid har været i virksomheden, siden Jørgen 

Nielsen startede som selvstændig malermester 

i 1884. 

Jørgen Nielsen var den nuværende ejer, 

Lars Nielsens, oldefar. I dag er det Lars Nielsen, 

der som fjerde generation driver familievirksomheden 

videre. 

”Jeg føler mere for, at virksomheden 

har så lang en historie, i takt med at jeg 

selv bliver ældre. Det giver en vis forpligtigelse 

at bevare, bibeholde og udvikle det, 

24 

120 års erfaring 

Morten Paulsen, der er firmaets yngste medarbejder og netop udlært, er ved at lægge sidste hånd på 

gæstetoilettet i bygningen 

som firmaet altid har stået for. Det betyder 

selvfølgelig en del, fordi det er en familievirksomhed”, 

forklarer Lars Nielsen, der er 55 

år. Han ved allerede nu, at han bliver sidste 

generation i familien Nielsen, der driver virksomheden, 

fordi hverken hans datter eller 

søn ønsker at overtage forretningen. 

”Det har jeg det helt fint med, og forretningen 

skal nok fortsætte. Mine børn skal 

gøre det, som de brænder for. Det er meget 

tidstypisk, men da jeg var ung, var der ingen 

diskussion. Det blev forventet, at jeg overtog 

forretningen og kørte den videre. Sådan var 

det bare, og det var egentlig ikke noget, jeg 

havde noget imod. Men sådan er det jo heldigvis 

ikke i dag”, forklarer Lars Nielsen. 

Større udfordringer 

Ligesom alle andre håndværkerfag så har 

malerfaget også været igennem en enorm 

I forbindelse med malerarbejdet i Fruering præstegård har 

Fruering Kirke, hvis træ er marmoreret efter gammel skik. 

forandring og udvikling i de mere end hundrede 

år, firmaet har eksisteret. Lars Nielsen 

har selv været en del af firmaet i mere end 

30 år, og i den tid har han oplevet, at opgaverne 

har ændret karakter. 

”Det har ændret sig i den retning, at der 

er mange flere forskellige løsninger i dag. I 

forhold til tidligere laver vi mange forskellige 

behandlinger på vægge, hvor det i gamle 

dage var mere givet, hvad man gjorde. Der 

er mange flere muligheder i dag med materialer 

som glasfilt og glasvæv, som kræver 

bestemte forbehandlinger alt efter underlaget, 

som kan være alt fra gipsplader over 

pudsede vægge til beton. Tidligere var det 

næsten altid tapetserede vægge og pudsede 

lofter, man lavede. Der var ikke så mange 

valgmuligheder dengang”, siger Lars Nielsen 

og forklarer: 

”I princippet kræver det mere at være

MALERFIRMAET Fr. Nielsen & Søn A/S blev stiftet af Jørgen 

Nielsen i 1884 i Skanderborg. Han døde forholdsvis 

tidligt, og sønnen Frederik Nielsen var endnu ikke parat 

til at overtage forretningen, fordi han gik på valsen. 

At gå på valsen var noget man typisk gjorde førhen, 

hvor man arbejdede sig frem inden for sit fag og 

udviklede sig som håndværker. Frederik Nielsen var 

på valsen i tre år, hvor han gik ned gennem Europa, 

videre til Tyrkiet, for at ende i Israel. I den periode, hvor Frederik Nielsen, 

der er Lars Nielsens farfar, vandrede Europa tyndt, var der ansat en forpagter 

til at drive malervirksomheden. Frederik Nielsen drev virksomheden 

indtil 1961, hvor den blev overtaget af Lars Nielsens far, der ligesom stifteren 

også hedder Jørgen Nielsen. I 1980 købte Lars Nielsen virksomheden. 

www.fr-nielsen.dk 

Lars Nielsen også stået for renoveringen af knæfaldet i 

”Jeg føler 

mere for, at 

virksomheden 

har så lang 

en historie, i 

takt med at 

jeg selv bliver 

ældre” 

- Lars Nielsen 

Fjerde generation i det 120 år gamle malerfirma, Lars Nielsen foran billedet af sin oldefar Jørgen 

Nielsen og farfar Frederik Nielsen, hvis navn bruges i firmaet i dag 

maler i dag, fordi du hele tiden skal have 

den nyeste viden om de mange produkter. 

Det kræver, at du følger mere med for at få 

den viden, der skal til for at håndtere de 

forskellige opgaver og materialer. Det er mere 

alsidigt i dag, men der er også mange ting, 

som vi ikke kan mere. Førhen kunne malere 

marmorere og imitere alle slags træsorter, 

så de lignede rigtig træ. Det var lidt mere 

kunstnerisk, men det bruger man ikke ret 

meget mere.” 

Forpligter 

At være malermester forpligter, mener Lars 

Nielsen, der altid har et par lærlinge ansat 

ud over de 14 fastansatte svende. Han er selv 

udlært i sin onkels malerforretning Herman 

Rasmussen A/S. Det var et bevidst valg, at 

han ikke blev udlært i farens virksomhed, 

Line Andersen er en af de to malersvende, som sætter kulør på de gamle lokaler 

fordi han vidste, at han senere skulle overtage 

malerforretningen fra sin far. 

”Det er nemmere at komme hjem og lede 

en virksomhed, uden at du har været ansat 

i virksomheden som medarbejder, så det var 

meget bevidst, at jeg ikke blev udlært der. 

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi som malerforretning 

altid har et par lærlinge ansat, så 

vi kan føre faget videre og give nogle unge 

mennesker en chance. Hvis vi ikke gør det, 

så uddør faget jo, så vi har en pligt til at gøre 

det. For det meste er det dygtige lærlinge, vi 

får ind”, siger Lars Nielsen. 2 

www.fr-nielsen.dk 

25

Partnering er en 

måde at organisere bygge- og 

anlægsarbejde på, hvor alle 

relevante parter er tidligt 

involveret. Det er baseret på 

tillid til hinanden og åbenhed 

omkring økonomien og 

projektet og alle væsentlige 

beslutninger bliver taget i 

fællesskab. 

Skoleudvikling i Gentofte 

byggeri i børnehøjde 

Samspillet mellem organisering, pædagogik og fysiske rammer er det centrale i Gentofte 

Kommunes skoleudviklings- og udbygningsprojekt - SKUB. Det fokus stiller høje krav til 

alle de involverede, og man har derfor valgt at renovere skolerne ud fra 

partneringprincippet af STINE ZEEBERG KRISTIANSEN, szk@danskbyggeri.dk, foto SIMON LADEFOGED 

Væggene, der før adskilte de traditionelle klasseværelser, 

bliver nu åbnet 

. Med en udsigt til 50% flere børn i skolealderen 

besluttede Gentofte Kommune i 1998 

at udbygge kommunens 11 folkeskoler. 

"Der blev etableret høringer for borgerne, 

og det stod tidligt klart, at brugerne ikke kun 

ønskede udbygning. For dem var det mindst 

lige så vigtigt med en udvikling af skolerne, 

og det førte til etableringen af SKUB", siger 

Hanna Bohn Vinkel, projektleder i SKUB. 

"Projektet har med tiden vokset sig 

større. Vi startede med en budgetramme på 

456 mio. kr., men i takt med at SKUB er blevet 

involveret i både specialskoleområdet og 

opførelsen af to haller, er budgettet steget til 

ca. 800 mio. kr." 

Værdiprogram i stedet for byggeprogram 

"Dialogen er det vigtigste i udviklingen af 

26 

SKUB fungerer som en 

selvstændigprojektorganisation 

under 

Gentofte 

Kommune 

og har til formål at udvikle og 

renovere kommunens 11 folkeskoler. 

Projektet løber fra 1998 

til 2006 og organiseres ud fra 

partnering-princippet. 

www.skub.dk 

FOR AT SKABE et udbygnings- 

og udviklingsprojekt, der er 

tilpasset den enkelte skole, arbejder 

SKUB og de involverede parter med 

værdier. Hver skole deltager i en værdiproces 

før byggeriets start, hvor der 

gennem dialog mellem børn, forældre 

og de ansatte på skolen fastlægges et 

konkret værdisæt for skolen. Værdisættet 

er så med til at forme udviklingen 

af de fysiske rammer, organiseringen 

og pædagogikken. 

Vinduet til højre er et eksempel på, hvordan 

børnene er medtænkt i skoleudviklingen - vinduet 

er sænket, så børnene kan kigge ud 

den enkelte skole og i hele renoveringsprocessen. 

Vi lægger mange ressourcer i værdifasen, 

hvor brugere - både børn og lærere 

- og rådgivere er i dialog om, hvordan netop 

deres skole skal udvikles. Dvs. hvilken pædagogik, 

der skal ligge bag projektet. Børnene 

får fx stillet en fotoopgave, hvor de skal tage 

billeder af, hvor der er rart at være på skolen, 

og hvor de lærer og leger bedst. På den måde 

får rådgiverne et indblik i, hvordan de kan 

skabe en skole, der imødekommer børnenes 

behov - for det er jo dem det hele handler 

om," pointerer Hanne Bohn Vinkel. 

Herefter følger en konkretiseringsfase, 

hvor værdierne og de pædagogiske principper 

omsættes til selve byggeprojektet. 

"Men brugerinvolveringen slutter ikke 

her - tværtimod. Skolen indgår på lige fod 

Ordrup Skole har i udvikling af 

skolen lagt vægt 

på en masse fællesarealer, 

hvor 

børnene kan mødes. 

Der er ikke længere 

noget, der hedder klasseværelser med 

traditionelle stolerækker og tavler. I 

stedet er der nu åbne rum med plads til 

projektarbejde, fordybelse og forskning. 

Sven Carlsen, skoleleder, Hanna Bohn Vinkel, 

projektleder fra SKUB, og Per Rytter, Hoffmann 

A/S, viser projektet frem 

med de andre i partnering-projektet, der 

også inkluderer rådgiveren, entreprenøren 

og en eller flere projektledere fra SKUB." 

Partnering 

Hvert projekt har sin egen organisering, og fx 

på Ordrup Skole, hvor Hanna Bohn Vinkel pt. 

er projektleder, holder parterne møder ca. to 

gange om ugen. 

”Vi forsøger at tage beslutninger så tæt 

på udførelsen som muligt. Det medfører, at 

det hele tiden er nemt at korrigere for nye 

tiltag. Det kan selvfølgelig godt gøre entreprenøren 

lidt nervøs, da hans planlægningstid 

gøres kortere. Men den åbenhed, der 

kendetegner partnering-princippet, betyder, 

at de involverede parter bliver tæt forbundet. 

Partnering stiller nemlig krav til person-

På Ordrup Skoles øverste etage er væggene revet ned, og der er blevet gjort plads til fællesarealer mellem børnenes hjemmeområder 

"Vi lægger 

mange ressourcer 

i værdifasen 

hvor både 

børn, lærere 

og rådgivere 

er i dialog om, 

hvordan netop 

deres skole skal 

udvikles" 

- Hanne Bohn Vinkel 

lige kompetencer. Man skal have evnen til 

at indgå i tætte relationer, udvise tillid og i 

det hele taget have lyst," siger Hanna Bohn 

Vinkel. 

Men partnering er ikke kun for de største 

entreprenørvirksomheder: 

"I renoveringen af Dyssegårdsskolen i 

Gentofte var den lidt mindre virksomhed 

Frederiksberg Byggeentreprise hovedentreprenør 

- og indgik med stor succes på lige 

vilkår med det resterende projektteam," 

supplerer Charlotte Wøhlk, der også er projektleder 

i SKUB. 

"Det er organiseringen af og engagementet 

omkring projektet, der gør forskellen", 

siger Hanna Bohn Vinkel. 

"For i Gentofte Kommune bruger vi ikke 

nødvendigvis flere penge på renovering af 

skoler end andre steder - vi bruger dem bare 

på en anden måde. Hovedparten af pengene 

bliver brugt i værdifasen, hvor den tidlige 

involvering af alle parter skaber et særligt 

engagement og et fokus på indholdet, der 

gør det resterende byggeprojekt billigere. 

Desuden er det en stor fordel, at SKUB leder 

alle projekterne, hvor snart syv års erfaring 

gør stor nytte." 2 

www.skub.dk 

www.ordrup.gentofteskoler.dk 

27

På Ordrup Skoles øverste etage er væggene revet ned, og der er blevet gjort plads til fællesarealer mellem børnenes hjemmeområder 

"Vi lægger 

mange ressourcer 

i værdifasen 

hvor både 

børn, lærere 

og rådgivere 

er i dialog om, 

hvordan netop 

deres skole skal 

udvikles" 

- Hanne Bohn Vinkel 

lige kompetencer. Man skal have evnen til 

at indgå i tætte relationer, udvise tillid og i 

det hele taget have lyst," siger Hanna Bohn 

Vinkel. 

Men partnering er ikke kun for de største 

entreprenørvirksomheder: 

"I renoveringen af Dyssegårdsskolen i 

Gentofte var den lidt mindre virksomhed 

Frederiksberg Byggeentreprise hovedentreprenør 

- og indgik med stor succes på lige 

vilkår med det resterende projektteam," 

supplerer Charlotte Wøhlk, der også er projektleder 

i SKUB. 

"Det er organiseringen af og engagementet 

omkring projektet, der gør forskellen", 

siger Hanna Bohn Vinkel. 

"For i Gentofte Kommune bruger vi ikke 

nødvendigvis flere penge på renovering af 

skoler end andre steder - vi bruger dem bare 

på en anden måde. Hovedparten af pengene 

bliver brugt i værdifasen, hvor den tidlige 

involvering af alle parter skaber et særligt 

engagement og et fokus på indholdet, der 

gør det resterende byggeprojekt billigere. 

Desuden er det en stor fordel, at SKUB leder 

alle projekterne, hvor snart syv års erfaring 

gør stor nytte." 2 

www.skub.dk 

www.ordrup.gentofteskoler.dk 

27

lettelse 

OLE FARBØL, ole@reporters.dk 

foto ANDERS BACH 

Hansen & Iversen Tømrer & Snedkerforretning 

i Lundum ved Horsens 

har strømlinet administrationen med 

elektroniske fakturaer 

. "Vi er et udpræget spjældfirma med mange 

samtidige sager kørende. Ofte har vi over 

200 igangværende ordrer, hvoraf mange er på 

under 1.000 kroner, mens andre ligger over 

millionen." 

Det er en evig strøm af materialer ind fra 

trælasten og en evig strøm af materialer ud igen, 

som skal fordeles på alle disse kundeopgaver. 

Men tømrermester Kaj Iversen har fået afskaffet 

en masse administrativt rutinearbejde med 

elektroniske fakturaer. 

Mere præcist har han fået afskaffet seks 

ringbinds fakturalinjer, for så meget fylder et 

års fakturaer fra Hansen & Iversens to trælaster, 

Stark og Bygma. Men i stedet for selv møjsommeligt 

at skulle indtaste alle disse linjer, 

så er hele processen nu automatiseret i Visual 

Administration fra Byggeriets IT. 

"Når jeg via nettet har hentet fakturaen fra 

trælasten, importerer jeg den i Visual Administration, 

hvorefter det hele af sig selv fordeles 

ud de rette steder i kreditor- og kundebogholderiet. 

Det er utroligt arbejdsbesparende, 

og det eliminerer fejlindtastninger," fortæller 

Kaj Iversen. 

Nemmere efterkalkulation 

Derfor er det nu samtlige varer, der posteres 

"Jeg står for 

kontorarbejdet, 

mens mine 

medejere Lars 

Hansen og Per 

Andersen tager 

sig af svendene 

og kunderne," 

siger tømrermester 

Kaj 

Iversen 

Adskillige af de lokale kirker er 

blevet renoveret 

af Hansen & Iversen, 

der arbejder 

for private, det 

offentlige, forsikringsselskaber 

og boligforeninger. For tiden udbedres 

stormskader og udskiftning af døre for 

en lokal boligforening. 

SEKS RINGBINDS 

FAKTURALINJER 

SPARET VÆK 

ud de rette steder, mens det førhen blev undladt 

på visse opgaver i fast pris. Indtastning af 

samtlige fakturalinjer fra seks årlige ringbind 

tog simpelthen alt for lang tid. 

Konsekvensen af automatiseringen er derfor 

også, at det sammen med time/sagsstyringen i 

Visual Administration er blevet betydeligt nemmere 

at lave efterkalkulationer og dermed sikre, 

at virksomheden har et rimeligt bundlinjebidrag 

på opgaverne. 

Kaj Iversen startede sammen med snedkermester 

Lars Hansen det nu 14 mand store 

firma tilbage i 1973, og som et led i generationsskiftet 

optog de for fem år siden en af deres 

tidligere svende, Per Andersen, som medejer 

i firmaet. 

"Jeg startede med at være håndværker, 

men nu er det Lars og Per, som tager sig af 

svendene og kunderne, så jeg er blevet kontormanden, 

der tager sig af bogføring, regnskab 

og fakturering. Det var ikke lige det, jeg 

lærte under tømreruddannelsen, men det er 

da gået meget godt." 

"Vi er ikke specielt avancerede på IT-området, 

men vi har været længe med. Der var 

en kollega i Horsens, som købte en computer 

før os, men vi var de første, der fik en computer 

med harddisk. 10 Megabyte! Det var stort 

– og dyrt dengang," siger Kaj Iversen, der tilbage 

i computerbarndommen selv programmerede 

lidt i Basic. 

Genbruger time/sags-data 

Hansen & Iversen Tømrer- og Snedkerforretning 

skiftede over til Byggeriets IT ved årtusindeskiftet. 

Først til Menu-systemet, siden til 

HANSEN & Iversen Tømrer- 

og Snedkerforretning ApS 

har 14 medarbejdere og tre 

ejere. Kaj Iversen og Lars Hansen 

påbegyndte for fem år siden 

et generationsskifte og optog 

den noget yngre tidligere svend 

i virksomheden Per Andersen, 

som medejer. For at lette generationsskiftet 

blev der bl.a. 

stiftet et holdingselskab. 

www.hansen-iversen.dk 

Et års fakturaer fra trælasterne fylder seks 

ringbind. Men med de elektroniske fakturaer 

er det manuelle indtastningsarbejde skåret 

væk, Visual Administration importerer dataene 

og fordeler dem automatisk i kreditor 

- og kundebogholderiet 

Visual Administration, og begge skift er foregået 

fuldstændigt smertefrit. 

"Fordi det er brancherettede løsninger, så 

har det været nemt at komme i gang, og i dag 

bruger vi også Visual Kalkulation til at beregne 

tilbud og Lønservice fra Byggeriets IT." 

Når svendene og lærlingene afleverer 

tømrervirksomhedens hjemmelavede ugesedler, 

skal Kaj Iversen blot indtaste tallene 

én gang i time/sagssystemet, så overføres dataene 

automatisk ud på kunderne og over i 

lønsystemet samtidig. 

Kunderne i tømrerfirmaet i Lundum lige 

uden for Horsens fordeler sig nogenlunde ligeligt 

på private, det offentlige, forsikringsselskaber 

og boligforeninger, og de fleste opgaver 

tages ind i fagentrepriser. 

"Vi er lige så stolte over at levere et godt 

vindue til fru Pedersen, når vi laver en tilbygning 

på en skole eller får lov til at lave rigtigt 

gammeldags håndværk på en kirke," siger Kaj 

Iversen. 2 

www.hansen-iversen.dk 

www.bitas.dk 

29

Fra industrilakerer til overfladebehandler 

Der er etableret en ny erhvervsfaglig 

grunduddannelse som overfladebehandler, 

som vil erstatte industrilakereruddannelsen 

af LARS ELKJÆR NIELSEN, len@danskbyggeri.dk 

. Alle, der har eller er ved at gennemføre 

Industrilakereruddannelsen nu får muligheden 

for at opnå et ’svendebrev’ ved at 

gennemføre det sidste tredje år af den ny 

treårige erhvervsfaglige grunduddannelse: 

2 Overfladebehandler konstruktioner 

2 Overfladebehandler komponenter 

I den ny uddannelse kan man også stige 

af efter to år og så få udstedt et bevis som 

’overfladebehandler’. Det vil sige ’uden specialeangivelse’, 

og det svarer i store træk til 

industrilakereruddannelsen, som vi kender 

Struktøruddannelserne har fået nye bøger 

Anlægsstruktørerne, bygninsstruktørerne 

og brolæggerne 

får nye undervisningsbøger 

INGRID PEDERSEN, red@danskbyggeri.dk 

. Nu får eleverne på anlægsstruktør-, 

bygningsstruktør- og brolæggeruddannelserne 

hver sin nye lærebog. 

Siden uddannelsens start i 

begyndelsen af 90erne har den 

omfattende Håndbog for Struktører 

været det grundlæggende teoretiske 

udgangspunkt for uddannelsen, 

men både byggebranchen 

og skolerne har ønsket af profilere 

den enkelte uddannelse mere. 

"Det har vi tilgodeset med nyudgivelsen," 

siger uddannelseskonsulent 

Kurt Arend Hansen fra Det Faglige 

Fællesudvalg for Struktør-, Tagdækker- 

og Brolæggerfaget. 

"Vi er glade og stolte over, at uddannelsen 

har bidt sig fast i bran- 

30 

den. Så har man gennemført industrilakereruddannelsen, 

kan der opnås merit på 

baggrund af en individuel faglig og teoretisk 

kompetenceafklaring, der så giver muligheden 

for erhvervelse af et svendebrev som 

overfladebehandler med speciale i konstruktioner 

eller komponenter efter ca. et år. 

Ønske om videreuddannelse 

Fra branchens side er der nu et stort ønske 

om, at mange af de næsten 70 medarbejdere, 

der har gennemført industrilakereruddannelsen, 

nu ser det som en oplagt mulighed at 

tage det tredje år af overfladebehandleruddannelsen, 

som bevis på, at man nu besidder 

en grunduddannelse, som svarer til kendte 

grunduddannelser såsom murer, smed, autolakerer 

med videre. 

"Industrilakereruddannelsen er jo gået 

hen og blevet en mindre succes, og den har 

bestemt været med til at højne medarbejderkompetencerne, 

da man som tillært ikke 

ville have kunnet tilegne sig de specifikke 

faglige kundskaber om bl.a. produkter, og 

hvor egnede de er til overfladebehandling, 

eller om forholdene omkring forbehandling 

og selve overfladebehandlingens egenskaber, 

kvalitet med videre," siger Robert Christensen, 

der er ansat hos Dan Color A/S i Them 

Han, der selv tidligere har gennemført 

industrilakereruddannelsen, lægger ikke 

skjul på, at han nu ser helt anderledes på 

chen, og de teoretiske og praktiske 

takter, der blev slået an, da uddannelsen 

blev etableret, er bæredygtige," 

tilføjer han. 

Anlægs- og bygningsstruktørfaget 

har udviklet sig fra at være 

ufaglært jord- og betonarbejde til 

at være et højt specialiseret håndværk 

på linje med murere og tømrere. 

I 1994 blev der skabt en formaliseret 

uddannelse opbygget efter 

samme principper som de øvrige 

håndværkeruddannelser – med 

et grundforløb og derefter vekslen 

mellem praktiktid i en virksomhed 

og teoretisk undervisning på teknisk 

skole. 

Oprustning på området 

Hidtil har undervisningsmaterialerne 

til eleverne på de tre fag ikke 

været ensartede, og de tre bøger 

er udtryk for en oprustning på 

området. 

De første ni kapitler i bøgerne 

er ens, og foruden kapitlerne om 

arbejdspladsens indretning og kvalitet 

i arbejdet gennemgår de emner 

som tegningsforståelse, nivellering 

og afsætning, jordarbejde, 

vejarbejde, anhugning, betonarbejde 

og kloakering. 

De sidste afsnit er specialiseret 

til de enkelte fag, så bygningsstruktørerne 

får viden om betonkomponenter, 

betonskader og reparationer, 

mens anlægsstruktørerne 

får teoretisk viden om afløbsinstallationer, 

rørføringer og tilslutning 

nye opgaver, der kommer til huset. Uddannelsen 

har medvirket til at fjerne ’gamle 

unoder’, samtidig med at sidemandsoplæringen 

er blevet væsentlig mere kompetent, 

og man har fået nogle helt andre forudsætninger 

for at løse problemer, når produktionen 

driller. 

Højnelse af standarden 

Direktør Hans Jørgen Eriksen, Dan Color A/S, 

lægger heller ikke skjul på at industrilakereruddannelsen 

har været med til at højne standarden 

inden for branchen, så han forventer 

sig meget af den ny faglige grunduddannelse 

som overfladebehandler og vil gøre sit for at 

synliggøre uddannelsen over for de unge. 

Han håber selvfølgelig, at de fire medarbejdere, 

der hos Dan Color A/S tidligere har 

gennemført industrilakereruddannelsen, nu 

tager det sidste tredje år af den ny uddannelse, 

så de allerede til næste år kan stå med 

et svendebrev i hånden som bevis på, at de 

nu er overfladebehandlere med specialet 

’komponenter’. 

Også industrilakererbranchen vil kræve 

livslang uddannelse, så selv om man nu kan 

erhverve sig et svendebrev, vil der fortsat 

være krav om stadig efteruddannelse, afledt 

af bl.a. nye materialer og stoffer, nye teknologier, 

nye kvalitetskrav, nye produktområder 

og fleksibilitet. 2 

www.ilf.dk 

til dræn. Beskrivelsen af arbejdet 

er ledsaget af tegninger af både 

arbejdsprocesser og materialer, så 

selv komplicerede forklaringer bliver 

forståelige. 

Brolæggernes bog har afsnit 

om geologi og forskellige typer 

sten, hvor de bruges og hvordan 

de lægges. 2 

www.byggerietsforlag.dk

Vestjysk lærlingeboom. Undervisningsministeriets 

seneste opgørelse over indgåede 

uddannelsesaftaler for 2004 viser, at bygge- og 

anlægsbranchen i Ringkøbing er helt i top med 

nye praktikpladser. Samlet noteres fremgangen 

til 23%. De vestjyske bygge- og anlægsvirksomheder 

har gjort en ekstra indsats for at oprette 

praktikpladser til de unge, og dette kombineret 

med rimeligt gode tider for branchen er baggrunden 

for, at der er indgået så mange uddannelsesaftaler. 

bekendtgørelse 

JESPER JUUL SØRENSEN, 

jjs@danskbyggeri.dk, 

foto SIMON LADEFOGED 

. Den 1. januar 2005 trådte en ny bekendtgørelse 

om uddannelsen inden for snedkerfaget i 

kraft. Ud over det eksisterende trin, ’træoperatør’ 

(med specialerne døre og vinduer, massivtræsmøbler 

eller plademøbler), er der etableret 

nyt trin i snedkeruddannelsen – ’bygningsmontør’. 

Endvidere er der indført en stopprøve 

i uddannelsen, så lærlinge for at kunne fortsætte 

i uddannelsens hovedforløb fremover 

skal udføre et afslutningsprojekt i grundforløbet 

og opnå mindst karakteren 6. 

Virksomhederne skal være opmærksomme 

på, at lærlinge har ret til at indgå uddannelsesaftale 

med en virksomhed, selvom de ikke har 

bestået grundforløbet. Vi opfordrer derfor virksomhederne 

til at være særligt opmærksomme 

på, om lærlingen har bestået grundforløbet, når 

man indgår uddannelsesaftale. Bed altid om 

at se lærlingens grundforløbsbevis. 

Har lærlingen ikke bestået grundforløbet 

ved uddannelsesaftalens start, er det virksomheden, 

der skal vurdere lærlingens muligheder 

for at bestå grundforløbet. Får lærlingen problemer 

med at bestå, og udløber prøvetiden, 

inden grundforløbet er bestået, kan virksomheden 

ikke ophæve uddannelsesaftalen. 

Grundforløbet er normeret til 20 uger, men 

kan afkortes for lærlinge med forudgående kvalifikationer. 

Lærlinge, som har brug for yderligere 

undervisning for at bestå, kan få forlænget 

grundforløbet til maksimalt 60 uger. 

Hovedforløbet 

Bygningsmontør er et trin i specialet bygningssnedker. 

Uddannelsen er fortrinsvis relevant for 

byggepladsorienterede snedker- og tømrervirksomheder. 

Målet er, at lærlingen efter endt ud- 

Murerfagets Fællesudvalg har i samarbejde med de tekniske skoler i Herning, 

Horsens, Nykøbing Falster, Odense, Svendborg, Åbenrå og Ålborg fået 

støtte fra AER til at gennemføre forskellige projekter, som alle går ud på at 

skaffe flere praktikpladser inden for murerområdet. Og det har været en 

succes."Resultatet taler for sig selv sammenlignet med sidste år ved denne 

tid er antallet af almindelige læreforhold og/eller praktikpladser steget med 

ca. 50%. Samtidig er antallet af skolepraktikpladser inden for de sidste seks 

måneder faldet med ca. 25 % - det kan man kalde en flot sidegevinst," siger 

formand for Det Faglige Fællesudvalg, Hans-Ulrik Jensen. Der er godkendt ca. 70 nye praktikpladser 

i virksomheder i de første to måneder af 2005. Det viser sig at flere og flere unge søger ind til murerfaget. 

Det faglige udvalg håber, at den gode udvikling vil fortsætte. Udvalget satser da også på, 

at indsatsen for at finde praktikpladser skal fastholdes, så den gode udvikling kan fortsætte "Vi er 

meget tilfredse med indsatsen" slutter Hans-Ulrik Jensen. 

www.blivmurer.dk 

ÆNDRING I 

SNEDKERUDDANNELSEN 

Virksomhederne skal være opmærksomme på, at lærlinge har ret til at indgå uddannelsesaftale med en 

virksomhed, selvom de ikke har bestået grundforløbet 

dannelse skal kunne udføre alle forekommende 

arbejdsopgaver inden for området, herunder: 

2 måltagning, samling og montage af præfabrikerede 

trapper, elementer og skabe samt 

køkken- og badeværelseselementer. 

2 tilpasning og tildannelse af lister, gerigter, 

inddækninger og bordplader m.v. på opsætningsstedet. 

2 Opstilling og betjening af standardmaskiner 

på henholdsvis værksted og byggeplads. 

Træoperatør, døre og vinduer er et trin i 

specialet bygningssnedker. 

Træoperatør, massivtræsmøbler er et trin i 

specialet møbelsnedker. 

Træoperatør, plademøbler er et trin i specialerne 

bygningssnedker og møbelsnedker. 

Se fagene i hovedforløbet i Bilag 2. 

Medlemmer af lokale uddannelsesudvalg 

skal være opmærksomme på, at den tidligere 

bekendtgørelse nr. 745 af 5. juli 2004 om snedkeruddannelsen 

ophæves, men skolen fastsætter 

efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg 

eventuelle overgangsordninger 

for elever, der er begyndt på uddannelsen efter 

tidligere regler. 

Flere oplysninger fås hos Jesper Juul Sørensen, 

telefon 72 16 01 80. 2 

www.snedkersektionen.dk 

www.danskbyggeri.dk/udannelse 

31

Ny juridisk masteruddannelse i miljø- og energiret udbydes fra februar 2006 af et konsortium 

bestående af Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet og Den Kgl. Veterinær- 

og Landbohøjskole. Uddannelsens formål er at sikre høj faglig ekspertise og formel kompetence 

som specialist inden for miljø- og energiretten. Der undervises i international ret, EU-ret 

og national miljø- og energilovgivning. Målgruppen er erhvervsaktive personer, der arbejder med 

problemstillingerne i den private eller offentlige sektor. Få flere informationer ved henvendelse til 

professor, pr dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Århus Universitet på 89 42 13 69 eller emb@basse.dk eller til 

lekto ktor Birgitte Egelund Olsen, Handelshøjskolen i Århus på 89 48 61 38 eller beo@asb.dk 

www w.aau.dk 

www. .hha.dk 

www.sd sdu.dk 

www.kvl kv 

vl.dk 

32 

afklaring 

§§He 

Der findes en række sejlivede misforståelser 

inden for byggejuraen, 

som der i den følgende artikel gøres 

nogle forsøg på at aflive 

. Hvem bærer risikoen for arbejdet 

Hovedregel i AB 92, § 12 er, at entreprenøren 

bærer risikoen for arbejdet, og han skal vedligeholde 

det, indtil afleveringen. Risikoelementet 

i reglen er udtrykt på følgende måde: 

’Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet 

eller dele af dette inden afleveringen, 

skal entreprenøren for egen regning sørge for 

kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet 

kan henføres til bygherren. 

Det er en hyppig misforståelse, at entreprenøren 

også er underlagt denne risikofordeling, 

når han arbejder i regning, både inden for og 

uden for AB’s område. Arbejder entreprenøren 

i regning, er det bygherren, der bærer risikoen 

for hændelig skade på arbejdet, medmindre 

skaden kan henføres til entreprenøren. 

Forklaringen er den, at entreprenøren kan 

indregne de faktiske afholdte udgifter med sædvanligt 

tillæg. Herved slipper bygherren for det 

risikotillæg, som en entreprenør indregner i et 

tilbudsarbejde til imødegåelse af uforudsete 

overraskelser undervejs. Den praktiske betydning 

af denne forskel mellem tilbuds- og regningsarbejde 

reduceres i praksis af mulighederne 

for forsikringsdækning. 

Ibrugtagning contra aflevering 

En anden undtagelse til hovedregel i § 12 frem- 

§ 

FAKTA ER BEDRE END 

MISFORSTÅELSER 

går af AB 92, § 12, stk. 4, hvorefter risikoen overgår 

til bygherren ved ibrugtagning. 

I den forbindelse er parterne ofte i den vildfarelse, 

at de sidestiller ibrugtagning og aflevering. 

Ibrugtagning indebærer alene, at risikoen 

og vedligeholdelsespligten overgår til bygherren. 

Ibrugtagning har imidlertid ikke som aflevering 

retsvirkninger i forhold til nedskrivning 

af sikkerhed, den femårige ansvarsperiodes 

påbegyndelse, afklaring af mangler m.v., 

og derfor er det af afgørende betydning, at entreprenøren 

- når han kan overskue, hvornår 

arbejdet er færdigt - fremsender en skriftlig 

færdigmelding herom til bygherren. 

I henhold til AB 92, § 28, stk. 1 skal bygherren 

indkalde til afleveringsforretning inden 

10 arbejdsdage efter det angivne færdiggørelsestidspunkt. 

Undlader bygherren det, anses 

arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter 

det angivne tidspunkt for færdiggørelsen, og 

i dette tilfælde bruges færdiggørelsesmeddelelsen 

som grundlag for at kunne bevise afleveringstidspunktet. 

Fritvalgsforbehold 

En anden vildfarelse som ofte forekommer i relation 

til tilbudsindhentningsloven er, at bygherren 

tror, at der er mulighed for frit at vælge 

mellem de indkomne bud. I udbudsmaterialet 

ses ofte følgende formulering: ’Bygherren 

forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de 

indkomne bud’. 

Det må imidlertid slås fast, at dette er et 

levn fra licitationsloven, som er i strid d med 

tilbudsindhentningsloven. Bygherrer om mfat 

tet af tilbudsindhentningsloven kan i dag kun k 

vælge et af de indkomne bud på baggrund af a 

det valgte tildelingskriterium, laveste bud el- 

Kort om personaleomkostninger er 

en pjece fra DA der 

giver en samlet og let 

tilgængelig oversigt 

over grundreglerne 

for ydelser og bidrag, 

fx orlovsydelser, arbejdsmarkedsbidrag, 

lønmodtagerbidrag, delpension og sociale 

pensioner 

www.byggerietsforlag.dk 

ler økonomisk mest fordelagtige bud. Alternativt 

kan bygherren annullere udbudet, såfremt 

der foreligger en saglig grund hertil. 

Giver ændringsarbejder tidsfristforlængelse? 

AB 92, § 14 vedrører ændringer af arbejdet; hvornår 

bygherren kan forlange dette samt regulering 

af entreprisesummen i denne forbindelse 

m.v. AB 92, § 14, stk. 3 er en afregningsregel i 

forbindelse med ændringer af arbejdet, hvor 

arbejdet er enhedsprissat. I § 14, stk. 3 angives 

en dobbelt grænse for mængdevariation 

til de angivne enhedspriser. 

Det er imidlertid en udbredt misforståelse, 

at disse variationsgrænser også har en tidsmæssig 

betydning, så ændringer af arbejdet inden 

for variationsgrænserne ikke giver ret til tidsfristforlængelse. 

Denne antagelse er forkert, 

idet de tidsmæssige aspekter af ændringer af 

arbejdet reguleres af AB 92, § 24. 

I henhold til denne bestemmelse vil entreprenøren 

altid have ret til tidsfristforlængelse, 

såfremt ændringen af arbejdet forsinker byggeriet, 

uanset om ændringen ligger inden for 

variationsgrænserne eller ej. 2 

www.danskbyggeri.dk/jura ri

Banebrydende: 

FAST 

UNDERTAG 

Huntonit undertag er ikke en konventionel banevare,- 

det er et fast undertag af diffusionsåben træfiber 

med en lang række klare fordele: 

• Kan anvendes i både ventilerede 

og uventilerede tagkonstruktioner 

• Tåler UV-bestråling 

• Modvirker kondensdryp 

• Miljøvenligt naturprodukt 

• Afprøvede detaljeløsninger 

• Undertagsklasse 2 i følge BB 22 

• Kan stå uafdækket i op til 4 mdr. 

• Holdbarhed mindst 50 år 

A. RINDOM A/S 

Tlf. 43 96 22 11 Fax 43 63 17 24 www.rindom.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HUNTONIT ® 

træfiberundertag

Optimalt indeklima med nyt 

komplet diffusionsåbent system 

- hvor produkternes egenskaber er 

nøje afpasset hinanden. 

Sarnafil TU 

undertage 

● diffusionsåbne 

● stærk - min. 170 g/m 2 

● kl. 2- iflg. BYG 

● med eller uden 

integreret tape 

Sarnafil Classic 

undertage 

NYHED 

● diffusionsåbne 

● 130 g/m2 ● kl. 3- iflg. BYG 

NYHED 

Nu også diffusionsåbne 

undertage med 

trækstyrker på 500N 

samt ny svejsbar type 

Sarnavap intra 

Stærk og meget effektiv 

dampspærre med 

en Z-værdi på 95 

Sarnafil TU facade 

Stærk vandtæt diffusionsåben 

vinddug med 

en Z-værdi på 0,2 

Sarnafil kvalitetsprodukter for en sikkerheds skyld 

-se mere på www.byggros.com 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byggros A/S· Springstrup 11 · 4300 Holbæk 

Telefon 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 05 

mobilvægge 

foldevægge 

glasvægge 

skydedøre 

specialdøre 

BD 30 - BD 60 

Lydisolation: 

op til Rw 59 dB 

Telefon 7015 1050 

www.habila.dk 

 

 

Få byggelitteratur med rabat på 

www.danskbyggeri.dk/forlag 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folkmann Design

PARAGRAFFER 

Cirkulært siden 

sids 

Nr. 166 Ny pjece fra telekommunikationsindustrien 

Nr. 165 Krav om stilladsuddannelse 

gælder 

kun ansatte 

Nr. 164 Anvendelse af 

håndhejs (cykelhjul) 

Nr. 163 Virksomhedsforlagt 

undervisning 

Nr. 162 Barselsfond - træder 

i kraft 1. juli 

2005 

Nr. 161 Samarbejdsaftalen 

- information og 

høring 

Nr. 160 Byggeomkostningsindeks 

for etageboliger 

- 4. kvartal 

2004 


for enfamiliehuse 

- 4. kvartal 

2004 


for boliger 

- 4. kvartal 2004 


cirkulært 

DAs Personalejura- 

håndbogen 2005 er inddelt 

i tre hovedafsnit: 

Ansættelse, underansættelse 

og fratrædelse. Inden 

for de enkelte hovedafsnit 

er emnerne igen opdelt 

i alfabetisk orden. I den 

nye udgave er afsnittet 

om arbejdstilladelse og 

udstationering væsentligt 

udbygget. 


forlag.dk 

Funktionærer i byggebranchen 

af Lene Rosager Jægerslund, 

lrj@danskbyggeri.dk 

. Overenskomsterne i byggebranchen 

bestemmer, at håndværkersvende 

som udgangspunkt aflønnes 

hver 14. dag med en aftalt timeløn 

eller en akkordløn. Herudover betales 

søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling, 

feriegodtgørelse under 

ferien samt løn under sygdom i 

en del af sygdomsperioden. Opsigelsesvarslerne 

varierer fra en dag 

til nogle uger, afhængigt af hvilken 

overenskomst, der gælder for den 

pågældende medarbejder og ansættelsesforholdets 

længde. 

Men i langt de fleste overenskomster 

er der givet mulighed for at 

ansætte svende på såkaldte funktionærlignende 

ansættelsesvilkår. 

Det betyder, at svenden som kontormedarbejderen 

får månedsløn, fuld 

løn under sygdom og ferie, ligesom 

svenden får samme lange opsigelsesvarsler, 

som en funktionær. 

Ny tendens 

Der har i byggebranchen været en 

tradition for korte ansættelsesforhold 

og hyppige skift fra den ene 

arbejdsgiver til den anden. Der er 

dog nu en tendens til, at der ik- 

af SØREN KNUDSEN, skn@bygfs.dk 

. Dansk Byggeris eget forsikringsselskab 

Byggeriets Forsikringsservice 

a/s har som det første taget 

fat i et af de store problemer, som 

finansielle leasingkontrakter kan 

medføre. 

Virksomheder, der finansierer 

nyanskaffelser ved leasing, opsparer 

oftest en løbende friværdi i det 

leasede. Friværdien frigøres i forbindelse 

med leasingkontraktens 

udløb, hvor virksomheden typisk 

kan erhverve det leasede for et i 

leasingkontrakten aftalt beløb, som 

er mindre end den faktiske værdi 

på udløbstidspunktet. 

Såfremt det leasede inden udløbet 

af leasingperioden rammes af 

en totalskade, kan den forventede 

opsparing gå tabt. 

I tilfælde af en totalskade er det 

leasingselskabet, som har krav på 

den erstatning der udbetales. 

Erstatning opgøres som leasingselskabets 

tilgodehavende i hen- 

ke skiftes job så hyppigt, som man 

tidligere har set. Alligevel opfattes 

de funktionærlignende vilkår - fast 

månedsløn og langt opsigelsesvarsel 

- ikke af alle som en fordel eller 

et tilbud. Længere opsigelsesvarsler, 

som jo går begge veje, kan 

af svenden opfattes som unødvendigt 

snærende og hindre et hurtigt 

skift til et bedre job med højere 

løn. Herudover tiltrækkes nogle 

svende af akkordaflønningen, som 

- afhængigt af opgaven - opfattes 

som en mulighed for højere indtjening. 

Flere og flere virksomheder anvender 

dog funktionæransættelser 

for svendene. De væsentligste årsager 

er nok et forsøg på at knytte 

håndværkeren tættere til virksomheden 

og et ønske om at få skabt 

et større gensidigt ansvar mellem 

virksomhed og svend. Især de længere 

opsigelsesvarsler giver et signal 

fra virksomheden om, at medarbejderen 

hører til blandt den faste 

stab i virksomheden. 

Mange virksomheder oplever, at 

funktionærsvendene bliver bedre 

til at planlægge arbejdsopgaverne. 

Tendensen er nemlig, at funktionærsvenden, 

som har en fast må- 

Finansielle leasingkontrakter 

og erstatninger ved skade 

hold til leasingkontrakten og vil 

alene udgøre restgælden fratrukket 

selvrisiko, ligesom det normalt 

er anført i kontrakten, at dagsværdien 

danner øvre grænse for erstatningsopgørelsen. 

Det kan altså være ’dyrt’ for 

virksomheden at blive ramt af en 

totalskade på leasede genstande, 

uanset om skadeårsagen er brand, 

tyveri eller vandskade. 

De anførte vilkår er gældende i 

alle danske forsikringsselskaber. 

Vilkår ændret 

Byggeriets forsikringsservice har sammen 

med vores forsikringspartner 

besluttet at ændre vilkårene for de 

af vores medlemsvirksomheder, som 

har bedt os om at notere en udvidet 

dækning vedrørende finansielt 

leasede maskiner i virksomhedens 

løsøreforsikring. 

De af vores medlemsvirksomheder, 

som har fremsendt leasingkontrakt 

til notering, vil i fremti- 

Lene Rosager Jægerslund 

nedsløn, der typisk er aftalt for et år 

ad gangen, tænker mere overordnet 

og arbejder effektivt på, at den 

samlede arbejdsopgave skal hænge 

økonomisk sammen. Denne helhedstænkning 

medfører, at kvaliteten 

af arbejdet forøges. Funktionærsvenden 

tænker altså i årsværk, 

mens akkordsvenden derimod typisk 

tænker på, at den enkelte akkord 

skal give overskud. 

Om man vælger at ansætte svenden 

som funktionær eller timelønnet, 

afhænger i sidste ende af subjektive 

vurderinger og ikke mindst 

personligheder, altså den enkelte 

medarbejders personlighed og relation 

til virksomheden. Dertil kommer 

opgavernes sammensætning i 

virksomheden. Funktionærlignende 

ansættelser er godt til nogle typer 

medarbejdere og arbejdsopgaver, 

hvorimod det til andre er knap så 

velegnet.2 


ansaettelse 

den modtage police/certifikat med 

en klausul, der betyder at evt. skadeserstatning 

for leasede genstande 

opgøres på samme måde som 

genstande ejet af virksomheden, 

hvilket medfører, at evt. ”friværdi” 

tilfalder virksomheden. 

Afslutningsvis vil vi dog ikke 

undlade at gøre opmærksom på, 

hvor vigtigt det er, at virksomheden 

jævnligt vurderer om løsøresummen 

er tilstrækkelig stor til at 

udtrykke den totale nyværdi af al 

virksomhedens løsøre, inklusiv finansielt 

leasede maskiner. 

Den fulde fordel ved ovennævnte 

forudsætter naturligvis, at der ikke 

er tale om underforsikring, idet en 

evt. underforsikring altid vil blive 

gjort gældende. 

Flere informationer hos Byggeriets 

Forsikringsservice a/s. tlf. 

70261660, www.info@bygforsikri 

ngsservice.dk. 2 

www.byggerietsforsikrings 

service.dk 

35

PRODUKTNYHEDER 

36 

Redigeret af DITTE BRØNDUM, dib@danskbyggeri.dk 

RIAS A/S i Roskilde lance- 

rer Click-Step paneler, hvor taget 

monteres med et fer-og-not-system. 

Panelerne har en to-lags 

opbygning og er lavet af polycarbonat. 

Siden, der vender opad, 

er UV-beskyttelset. Click-Step kan 

monteres på alle konstruktioner 

med en tværgående lægteafstand 

på op til en meter og en hældning 

på mindst 3 grader. Taget har en 

lysgennemgang på 41% og en Uværdi 

på 2,7. 

www.rias.dk 

WEB.HOME er et nyt produkt fra DEVI, der styrer den elektriske 

gulvvarme i sommerboligen. Det er 

også muligt at styre sikkerheden samt 

forsyningsnettet, hvis systemet udvides 

til at omfatte vandvarmer, elradiatorer 

eller tyverialarm. I tilfælde 

af strømsvigt eller andre problemer 

sender WEB. HOME en mail eller en 

sms. WEB. HOME består af en lille boks, som forbindes med den intelligente 

termostat devireg 550 via netværkskabel. Boksen er koblet til en mobiltelefon 

og en central server, der serviceres og opgraderes gratis af DEVI. 

www.devi.dk 

Leica HDS 3000 kan 

indscanne 3D oplysninger 360 

grader rundt i en arbejdsgang og 

'kigge' 270 grader op og ned. Efter 

indscanningen 

af punkterne 

dannes der en 

3D model på en 

computer ved 

hjælp af avanceret 

software. 

Modellen kan 

så fx arkitekter 

kanbygge videre 

på. 

www.vektor.as 

Stokvis Danmark A/S har udviklet 

en blå malertape, der letter arbejdet, fordi den kan 

tåle solens stråler. Tapen forhindrer solens UV-stråler 

i at trænge igennem, hvilket normalt får limen 

til at brænde fast på ruden så lim og tape skiller 

ad. Man fjerner både tape og lim, når man bruger den blå malertape. 

www.tape.dk 

BAHCO 1520 er en nyudviklet bidetang, der kan klippe pianotråd 

med en diameter på næsten 3,8mm. Kobbertråd på 6mm og 4mm wire 

klippes også uden problemer. Bahco 1520 adskiller sig fra virksomhedens 

øvrige bidetænger ved blandt andet ledkonstruktionen, hvor der kræves 

mindre kraft til at klippe for eksempel en tråd over. Udformningen af skæreæggen 

med en udfasning af skæret nærmest leddet betyder, at hårde 

tykke tråde forhindres i at glide ud af bidetangens kæbe. Bahco 1520 er 

fremstillet af sortoxideret rustbeskyttet kromvanadiumstål og er har overbelastningsbeskyttelse 

for at beskytte de 

HF-hærdede skæreægge. Bahco 1520 G har 

et tokomponenthåndtag lavet af termoplastisk 

elastomer med en stor grebsflade, 

som aflaster hånden under arbejde, og 

giver et sikkert greb. 

www.bahco.com 

GADESPEJLE fremstilles af 

smedemester Per Sommer, Hillerød 

Metaltrykkeri, der som den eneste, 

laver lovlige overvågningsspejle til 

det offentlige rum. Også stilbare og 

med forgyldte egne initialer. Gadespejlene 

sælges gennem museumsbutikker, 

da spejlene er godkendt 

af Nationalmuseet. På telefon 48 26 

21 00 oplyses nærmeste museum. 

Med VELUX Lystunnel kan 

man lede dagslys fra taget gennem 

loftsrummet ned i mørke rum, 

hvor indbygning af ovenlysvinduer 

ikke er en mulighed. Lystunnellen 

koster under 3.000 kroner. 

Lystunnelen består af en flad glasinstallation 

på taget samt et højreflekterende 

og fleksibelt rør, der 

fører ned til en lysspreder af dobbeltisolerende 

acryl i loftet. Den 

kan indbygges i alle bølgeformede 

tagmaterialer i taghældninger fra 

15° til 60°. Ved indbygning i flade 

tagmaterialer kontaktes VELUX. 

www.velux.dk 

BETONTAGSTENEN 'Benders Brilliant Tagsten' er et alternativ til højglaseret tegl for husejere, der ønsker 

et glansfuldt tag som prismæssigt ligger en smule over den traditionelle gennemfarvede 

betontagsten, men langt under højglaseret tegl, som er cirka dobbelt så dyrt. Overfladen har 

samme glans og farvespil som metallic-lakken på en ny bil og er hård og glat. BMC yder 30 års 

produktgaranti med hensyn til brudstyrke, vandtæthed og frostsikkerhed. 

www.bmc-danmark.com

05100 

© 2005 KPMG C.Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab, the Danish member firm of KPMG International, a Swiss cooperative. KPMG and the KPMG logo are registered trademarks of KPMG International. 

Corporate 

Governance 

God selskabsledelse 

Ejendom & Entreprise er med til at sikre KPMG’s kunder 

inden for branchen en faglig og professionel rådgivning. Vi er 

eksperter i økonomisk rådgivning på alle stadier i en ejendoms 

livscyklus. Byggeri, køb, salg, leje, drift og administration. 

Vi udvikler nye produkter og støtter vores kunder i tæt samarbejde 

med KPMG’s internationale branchegrupper. Vores 

målsætning er gennem en branchefokuseret rådgivning at 

Hvad betyder 

det for dig? 

sikre merværdi for vores kunder. Har din virksomhed brug for 

yderligere informationer eller rådgivning, er du altid velkommen 

til at kontakte Ejendom & Entreprise på tlf. 38 18 32 22 

eller via e-mail krhofman@kpmg.dk. 

www.kpmg.dk 

37

38 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www.huennebeck.dk 

- altid en idé mere 

Specialist i forskalling, stillads, 

sikkerhed e og forbrugsgods 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7 forskellige typer, 

højre eller venstre. 

Trin og håndlister i mange 

træsorter. 

Ring efter brochure 

og se vor mange typer. 

www.gunner-skovsby.dk 

Rødvig Kulekalk 

Jura Kalk 

Indfarvet Kalk-mørtel 

Kalkfarver 

Storkøbenhavns 

Jura-Mørtel 

Baldersbækvej 25 - 2635 Ishøj 

Tlf.: 43 52 60 59 - Fax: 43 52 60 56 

 

 

 

 

 

 

 

Annoncer 

i byggeriet 

Hvad koster det? - Hvike størrelser 

kan jeg få annoncen i? 

- Hvornår skal jeg aflevere annoncen? 

Det kan du få svar på ved at 

kontakte Jan Hesselberg på: 

Telefon: 72 16 01 39 eller på 

email: jkh@danskbyggeri.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udlejningsmateriel til byggeri 

Totaloverdækninger 

Telthaller/Arbejdstelte 

Facade-/murer-/rullestilladser 

Personlifte 

Konkurrencedygtige priser 

Stor kapacitet 

- her og nu! 

A 

S 

VEST 7568 8033 - ØST 4585 3611 

www.hfas.dk

KURSER 

Sektionskurser. 

Gå ind på hjemmesiden for 

at se de aktuelle sektionskurser. 

www.eskole.dk 

STINE ZEEBERG KRISTIANSEN, 

szk@danskbyggeri.dk 

undervisning 

Entreprenørskolen er netop nu ved at 

gennemgå en certificering i The Human 

Element, så de efter sommerferien 

er klar til at undervise i det nye 

koncept 

. "Vi forventer en del af The Human Element, 

der er et værktøj til at fremme forståelsen og effektiviteten 

i samarbejder," siger chefkonsulent 

Jens Klostergaard fra Entreprenørskolen. 

"The Human Element er et amerikansk koncept, 

der er udviklet af psykologen Will Schutz. 

Konceptet tager udgangspunkt i individets følelsesmæssige 

behov og erkender, at vi tager 

dette behov med på arbejde. Derfor arbejder 

The Human Element med at skabe selvindsigt 

og styrke den enkeltes selvværd. På den måde 

bliver man klogere på sig selv og andre - 

og styrker dermed evnen til at indgå i samarbejdsrelationer." 

At arbejde med følelsesmæssige behov gavner 

ifølge konceptet produktiviteten, idet der 

AKTUELLE kurser på Entreprenørskolen 

Kursus Tid 

Kalkulationsteknik 3 – værktøjer 23.-24.05.2005 

NYT - Strategi og Ledelse 25.-27.05.2005 

NYT - Virksomhedsøkonomi for ledere 30.-31.05.2005 

Entrepriseret 2 01.-02.06.2005 

NYT - Forhandlingsteknik 2 01.-02.06.2005 

NYT - Konflikthåndtering 09.-10.06.2005 

Excel-regneark som værktøjskasse – for adm. 13.-14.06.2005 

NYT - Team/procesudvikling 20.-22.06.2005 

Kursusbeskrivelser og tilmelding kan findes på Entreprenørskolens hjemmeside 

www.eskole.dk 

FOKUS PÅ MENNESKELIGE 

RELATIONER 

MED THE HUMAN ELEMENT 

"Ved at arbejde med 

The Human Element 

bliver man bevidst om 

egne og andres behov", 

siger chefkonsulent Jens 

Klostergaard, Entreprenørskolen 

udvikles en større indsigt og arbejdsglæde, som 

i sidste ende vil have indflydelse på effektiviteten 

og dermed bundlinjen: 

"For at opnå disse positive resultater arbejder 

man på kurserne med selvtest, samarbejdsøvelser 

og rollespil,” fortsætter Jens Klostergaard. 

Velegnet til byggeriet 

På Entreprenørskolen kommer The Human Element 

til at indgå i flere af skolens produkter; 

fx vil det efter sommerferien indgå i skolens 

kursusudbud. Det bliver endvidere muligt at 

gennemføre individuelle ledergruppeforløb eller 

partneringforløb. 

"Udviklingen inden for byggeriet går i en 

retning af nye og flere samarbejdsformer, og der 

stilles nye krav til både medarbejdere og ledere. 

Det er bl.a. derfor, at vi på Entreprenørskolen 

er ved at uddanne os til certificerede undervisere," 

understreger Jens Klostergaard. 

"En af de nye samarbejdsformer i byggeriet 

er partnering, der stiller høje krav til de involverede 

parter. Ved at arbejde med The Human 

Element bliver man bevidst om egne og 

andres behov, og man kan derfor nemmere få 

skabt et tillidsfuldt samarbejde baseret på tættere 

relationer." 

"Flere store virksomheder arbejder med 

det nye koncept. Virksomheder som NASA og 

operaen i Sydney har taget The Human Element 

til sig." 

Men det er ikke kun udenlandske virksomheder, 

der er begejstrede: 

"Hos den danske ingrediensvirksomhed Chr. 

Hansen har samtlige medarbejdere og ledere 

været på kursus i konceptet, og det er blevet 

modtaget meget positivt. Bl.a. synes flere af 

de ansatte, at samarbejdet i organisationen er 

blevet styrket." 

"Det er det samme positive resultat, vi forventer, 

at parterne i byggeriet kan få gavn af,” 

slutter Jens Klostergaard. 2 

www.eskole.dk 

39

Heldigvis er SONOFON altid lige i nærheden 

Du behøver ikke at undvære en mobiltelefon, 

selv om din egen har fået mere end lidt ridser i 

lakken. Som erhvervskunde hos SONOFON går 

du bare ned i din lokale butik, og hvis telefonen 

bliver sendt til reparation, låner du en erstatningstelefon 

imens. Er skaden uoprettelig, får du 

effektiv rådgivning om, hvordan du fi nder vej i 

junglen af mobile muligheder. Og hvis du er 

medlem af Dansk Byggeri, sparer du oven i købet 

mange penge på samtalerne: I kan ringe eksternt 

for kun 65,2 øre pr. minut, og kollegerne i 

fi rmaet taler med hinanden for det halve. 

Erhvervsbutikschef, Herning 

Find din nærmeste erhvervsbutik 

på www.sonofon.dk/butik 

KØBENHAVN: AMAGERBROGADE 30 / KØBMAGERGADE 57 / FREDERIKSKAJ / ST. KONGENSGADE 45 ST. / VESTERBROGADE 72 / SJÆLLAND: BIRKERØD · KONGEVEJEN 37 / HELLERUP · STRANDVEJEN 153 

HILLERØD · FREJASVEJ 32-38 / HOLBÆK · AHLGADE 30 E / HØRSHOLM · HOVEDGADEN 2-4 / KØGE · STATIONS PLADSEN 1 / LYNGBY · FIRSKOVVEJ 8 / MARIBO · RØDBYVEJ 2A / NÆSTVED · AXELTORV 1 

RINGSTED · TINGGADE 2 / ROSKILDE KØBENHAVNSVEJ 74 / RØDOVRE · JYLLINGEVEJ 155 / SKOVLUNDE · SKOVLUNDE BYVEJ 94A / SØBORG · SØBORG HOVEDGADE 38 / VALBY · FOLEHAVEN 145 

VORDINGBORG · HOVEDAKSLEN 8 / VÆRLØSE · KOLLEKOLLEVEJ 2 / FYN: ODENSE · RISINGVEJ 61 / SVENDBORG · TORVET 4 / JYLLAND: ESBJERG · RAVNEVEJ 5 / FREDERICIA · GOTHERSGADE 15 

FREDERIKSHAVN · DANMARKSGADE 77 / GRENAA · SØNDERGADE 4B / HADERSLEV · BISPEGADE 8 / HERNING · TEGLVÆNGET 1 / HJØRRING · STRØMGADE 7 ST. TV / HOLSTEBRO · GARTNERIVEJ 42A 

HORSENS · VEJLEVEJ 10 KOLDING · GEJLHAVEGÅRD 6 / NØRRESUNDBY · AMALIENBORGVEJ 15 / RANDERS TØRVEBRYGGEN 26 / SILKEBORG · BORGERGADE 34 / SKANDERBORG · VESTERGADE 100 

SKIVE · ØSTERBRO 11 / SØNDERBORG · PERLEGADE 33 / THISTED · TIGERVEJ 2 / VEJLE HORSENS-VEJ 72 / VIBORG · ERIK GLIPPINGS VEJ 16 / AABENRAA · STOREGADE 8 / AALBORG · SKELAGERVEJ 9 

HÅNDVÆRKERVEJ 11 / ÅRHUS · NØRREGADE 49 / RAVNSØVEJ 40 / HOLMSTRUPGÅRDVEJ 256 / SKANDERBORGVEJ 107 / BORNHOLM: RØNNE · SNELLEMARK CENTRET 

5960_8374_tømrer_ann_195x272 1 04/04/05 14:45:50

NAVNE 

Nye struktørsvende i Herning 

Patrik Bloch Salkvist og Jacob Eisenberg Hentze modtog 17. marts 

deres uddannelsesdiplomer med ros efter at have aflagt svendeprøve 

hos CEU Herning. Efter tre et halvt års læretid hos henholdsvis 

Entreprenør- og Ingeniørfirma Svend Pedersen, Herning, og 

firmaet Marcan, Luxembourg, er de to faglærte anlægsstruktører. 

Struktørfaget omfatter to grene: Anlægsstruktøren, der bl.a. arbejder 

med vej- og belægning, nedgravning af forsyningsledninger 

og kloakering, og bygningsstruktøren som bl.a. arbejder med 

armering, forskalling og montage af betonelementer. Struktøruddannelsen 

blev oprettet i begyndelsen af 1990’erne for at sikre 

kvalificeret, uddannet arbejdskraft til entreprenørbranchen. Branchen 

giver gode muligheder for praktikpladser til sine lærlinge, 

og efter læretiden er der god beskæftigelse. I år har omkring 300 

på landsplan påbegyndt uddannelsen, men målet er at uddanne 

tusind nye svende om året, hvilket svarer til branchens behov. 

www.ceuherning.dk 

Fødselsdage 

75 år 

Tømrermester Oluf Bang, Frederiksberg, 

fylder 75 år den 19. maj. 

60 år 

Murermester Finn Nielsen, Karlslunde, 

fylder 60 år den 19. april. 

Tømrermester Ole Vilhelm Olsen, 

Jakon A/S, fylder 60 år den 3. maj. 

Murermester Jørn G. Andersen, 

Hellerup, fylder 60 år den 23. maj. 

50 år 

Administrerende direktør for NCC 

Construction 

Danmark, 

Søren Ulslev, 

Virum, 

fyldte 50 

år den 16. 

april. Efter 

opdeling af NCC’s aktiviteter i fire 

selskaber blev Søren Ulslev administrerende 

direktør for det nye 

selskab NCC Construction Danmark 

A/S. Han er samtidig medlem af 

NCC-koncernens øverste ledelse 

i Stockholm. Siden 2003 har han 

været medlem af bestyrelsen for 

Dansk Byggeri. 

www.ncc.dk 

Murermester Peter Steen Mortensen, 

Kastrup, fylder 50 år den 19. 

april. 

Murermester Andreas Kragh fylder 

50 år den 2. maj 2005. 

40 år 

Murermester Kim Neumann Petersen, 

Dragør, fylder 40 år den 24. 

april. 

NYANSÆTTELSER 

Ramirent har 

ansat Erik 

Lentge som 

materialekonsulent 

og Eivind 

Alstrup som 

servicemedarbejder 

hos 

Værebro Tømmerhandel, 

hvor udlejningsafdelingen 

er overtaget. 

www.ramirent.dk 

Vibeke Hove-Madsen, Ry, er ansat 

som senior 

partneringchef 

for Jylland 

og Fyn i 

NCC Construction 

Danmark 

A/S. Vibeke 

Hove-Madsen har arbejdet som 

rådgiver, konsulent og entreprenør 

i 15 år og har senest deltaget for 

projekteringsleder og koordinator 

under opførelsen af Field’s i Ørestad. 

www.ncc.dk 

Nye medlemmer 

Dansk Byggeri har fået 51 nye 

medlemmer. De kan ses på 

Dansk Byggeris hjemmeside. 


nyemedlemmer 

Valgt bestyrelse 

Efter generalforsamlingen består 

bestyrelsen i Dansk Byggeri Tagmalerforening 

af følgende: 

Formand 

Peter Christiansen, Otterup 

Næstformand 

Palle Jensen, Hvide Sande 

Bestyrelsesmedlemmer 

Frank Welling, Roskilde 

Danny Kromanne, Hinnerup 

Kristian Kristensen, Silkeborg 

Ny bestyrelse i Malersektionen efter 

generalforsamlingen 25. februar 

2005: 

Formand 

Jørn Johansen, Næstved (genvalgt) 

Næstformand 

Lars Bo Pretzmann, Vedbæk 

Bestyrelsesmedlemmer 

Steen V. Hansen Rødovre (genvalgt) 

Carl M. Jensen, Nørre- Aaby 

Lars K. Nielsen, Skanderborg 

Willi Becke, Vordingborg (genvalgt) 

Johnny Basse, Frederiksberg (nyvalgt) 

Som repræsentant for Dansk Byggeri 

Tagmalerforening deltager 

Peter Christiansen, Otterup 

RIDDERKORS 

Fra den 15. 

januar 2005 

at regne er 

adm. direktør 

i E. Pihl 

& Søn A/S, 

civilingeniør 

Søren Langvad, Kongens Lyngby, 

benådet med ridderkorset af 1. 

grad af Dannebrogordenen. 

www.pihl-as.com 

FLYTNING 

TIBNOR Odense har flyttet sit salgskontor 

i Odense ved afkørsel 50. 

Kontoret i Odense er TIBNORs repræsentation 

i Danmark for tyndplader, 

grovplader og handelsstål. 

TIBNORs nye adresse i Odense er 

Sivlandvænget 27B, 5260 Odense S. 

Telefonnummer, faxnummer og email 

adresser er uændret. 

www.tibnor.dk 

Jubilæer 

Fredag den 1. april, var det 25 år 

siden at Thorvald og Gunnar Gadegaard 

overtog Almind Murerforretning, 

Viborg, efter deres far. 

Direktør Leif Black har 25 års jubilæum 

hos Stjerne 

Stilladser 

A/S lørdag 

den 14. maj 

2005. Leif 

Black blev 

ansat som driftsleder i 1980 og blev 

i 1985 udnævnt til direktør. Den 1. 

maj 2004 købte han og en kollega 

( Ole Jensen) virksomheden. Jubilæet 

fejres ved en reception onsdag 

den 18. maj 2005 fra kl. 13.00 - 

16.00 i Næsbyhoved Skov Kanalvej 

52, 5000 Odense C., hvortil kollegaer 

og forretningsforbindelser 

inviteres. 

www.stjerne-stilladser.dk 

41

RICKY JOHN MOLLOY 

KALENDER foto 

18.04.2005 Informationsmøde om energisparekrav 

Scandic Hotel Hvidovre 

19.04.2005 Informationsmøde om energisparekrav 

Scandic Hotel Århus 

27.04.2005 Aarhus Tømrerlaugs 125 års jubilæum 

29.04.2005 DBI generalforsamlinger 

Jylland 

29.04.2005 Generalforsamling og temadag 

Dansk Træ 

Entreprenørskolen, Ebeltoft 

29.04.2005 Byggeriets Beregnerservice ApS Holstebro, 

generalforsamling 

Servel Kro 

29.04.2005 BEF-generalforsamling 

Hotel Prindsen, Roskilde 

30.04.2005 Nedbrydningssektionens generalforsamling 

Kongebrogården, Middelfart 

02.05.2005 Gå-hjem-møde om Tilbudsloven 

Hjallerup Kro, Søndergade 1, Hjallerup 

03.05.2005 Møde i NO DIG-gruppen om kloakrenovering 

Dansk Byggeri Servicekontor Odense 

12.05.2005 Byggeriets Dag og repræsentantskabsmøde 

Hotel Legoland, Billund 

13.05-28.08.2005 Dream om Tower 

DAC 

17.05.2005 Generalforsamling i Råstofselskabet A/S 

Dansk Byggeri, København 

18.05.2005 Generalforsamling Bygningsentreprenørsektionen 

Middelfart, Kongebrogården 

19.05.2005 Generalforsamling Tagdækningssektionen 

19.05.2005 Generalforsamling i Foreningen af Danske 

Ral- og sandsugere 

Dansk Byggeri, København 

19.-20.05.2005 Generalforsamling Kabel- og Ledningsektionen 

Enteprenørskolen, Ebeltoft 

20.05.2005 Generalforsamling Gulvsektionen 

Århus, SAS Radisson 

27.05.2005 Generalforsamling i Brolæggerlauget 

Munkebjerg Hotel, Vejle 

30.05.2005 Temadag Industrisektionen 


30.05.2005 Medlemsmøde om Tilbudsloven 

Dansk Byggeri Servicekontor Odense 

06.06.2005 Kursus i Tilbudsloven 

Bornholm 

10.06.2005 Årsmøder i Materielsektionens grupper 

og Generalforsamling 

Byggecentrum, Middelfart 

25.08.2005 Konference skoledirektører EUD/AMU 


30.08.2005 Konference om erhvervsudd. Ringkøbing Amt 

Bechs Hotel, Tarm 

31.08-02.09.2005 Have & Landskab 05 

Slagelse 

42 

DANSK BYGGERIS repræsentantskab og Byggeriets Dag holdes 

i år på hotel Legoland i Billund 

Temaer på Have & Landskab 05 

Det grønne og sundheden. Ukrudtsbekæmpelse på belægninger. Naturen 

på golfbanerne. Vintervejen. Fire emner der har dét til fælles at de behandles 

på særlige temastande på udstillingen Have & Landskab 2005 der 

holdes i Slagelse 31. august til 2. september 2005. 

www.hl5.dk 

STRUKTURREFORMEN er tema for Byggeriets Dag. Reformen 

kan få betydning for bygge- og anlægsvirksomhedernes arbejdsvilkår 

og markedsmuligheder. Kommunerne er en stor kunde for mange virksomheder 

indenfor både nybyggeri, anlæg, renovering og vedligeholdelse. 

Kommunerne er myndighed i forbindelse med byggesagsbehandling, 

affaldsbortskaffelse, lokalplanlægning mm. Og nogle kommuner har 

egne entreprenørafdelinger, der optræder som konkurrent til private entreprenører 

indenfor vej- og parkdrift. Derudover vil virksomhederne få 

nye kontaktflader til kommunerne, når kommunerne i forbindelse med 

kommunalreformen får nye opgaver indenfor beskæftigelsespolitik og 

erhvervspolitik. På Byggeriets Dag vil baggrunden for kommunalreformen 

blive ridset op og tre oplægsholdere vil give deres bud på, hvilken betydning 

reformen vil få. 


Dream of Tower ny udstilling på 

Dansk Arkitektur Center. Se hvordan drømmen om 

tårnet har levet og udviklet sig, fra babelstårnet til 

de mest futuristiske højhuse i dag. At stræbe efter 

at bygge højere, større og flottere, er ikke nogen ny 

ting. Siden forhistorisk tid har mennesket altid prøvet at overgå sig selv 

for at skabe nye underværker: fra de gamle ægypteres pyramider til de 

elegante minarater i den islamiske verden og over til de sakrale og profane 

tårne i Europa. Udstillingen viser hvordan visionære arkitekter, ingeniører, 

bygherrer og mæcener gennem tiden har stræbt efter højhuset/tårnet for 

at udstille magt, spiritualitet, velstand og tekniske fremskridt. 

Udstillingen løber fra 13. maj - 28. august 2005. 

www.dac.dk

En lang uddannelse.. 

… som nu kan tages i mindre bidder 

Anden del: Fire små bidder i eget tempo! 

• Fire godkendte ledelseskurser, evt. i udlandet. 

• Frivillig studietur til USA. 

Tredje del: Den sidste mundfuld! 

MBA Afhandling: Gennemgribende analyse af 

egen virksomhed/organisation. 

Kontakt: 

Programdirektør Hans-Henrik Hansen, hhh.byg@cbs.dk 

Programsekretær Anja Birgitte Olsen, abo.byg@cbs.dk 

Studieleder professor Kristian Kreiner, kk.ioa@cbs.dk 

CBS Executive/CBS MBA BYG Programmet 

Dalgas Have 15, SV 080, 2000 Frederiksberg 

☎+45 3815 2996 - www.mbabyg.dk 

Første del: Den store bid! 

• Organisation og ledelse 

• Erhvervsstruktur og kontekst 

• Virksomhedens økonomi og økonomistyring 

• Projektledelse 

• Strategisk formidling, personlige 

lederegenskaber 

• Designledelse 

• Viden, teknologi og innovation 

• Kommunikation og Partnering 

• Studieture til Holland og Australien. 

For ansøgningsmateriale og yderligere information besøg: 

www.mbabyg.dk 

Frister: 

Ansøgninger modtages og behandles løbende 

(downloades fra www.mbabyg.dk) - studiestart 31.maj, 2005 

Uddannelsens vision: 

Viden er vejen til værdiskabelse: 

for samfundet, byggeriet, virksomheden og deltageren. Vi uddanner bedre 

ledere til byggeriet ved at give dem: 

• En grundlæggende forståelse for nutidens udfordringer og fremtidens 

muligheder i byggeriet 

• En træning i at omsætte sådanne forståelser til konkrete analyser og 

handlinger. 

Velkommen på CBS MBA BYG Programmet: 

Få sikkerhed 

og garanti 

for tæt tag 

– ved nybyggeri 

og renovering 

med tagpap 

Find din 

tagentreprenør på: 

www.taggaranti.dk 

Garantiselskabet Dansk Tagdækning A/S 

Telefon: 45 66 13 88 

Telefax: 45 66 49 22

Custers 

rullestillads 

74 x 250 cm 

varenummer 5131653 

Normalpris kr. 8.995 00 

Tilbudspris kr. 7.998 00 

130 x 250 cm 




5,5 m arbejdshøjde. 

Med proff. platform - godkendt til 200 kg pr. m 2. 

Leveres komplet med store 20 cm 

justerbare hjul og komplet sæt fodlister 

Kan udbygges efter behov. 

Minor 

stilladskran 

Minor Base 325. 

Arbejdstilsynet har skærpet 

kursen for tunge løft. 

Bundmonteret el. hejs er 

løsningen. 

Løftekapacitet: 325 kg 

Wirelængde: 30 m 

Motor: 220V/2,2Kw 

Vægt 60 kg 



Kranarm t/stilladsmontering 



Esbjerg 

Tømrervej 7-9 

6710 Esbjerg V 

tlf. 75 15 11 22 

fax 75 15 82 69 

esbjerg@4a.dk 

Kolding 

Metalvej 2 

6000 Kolding 

tlf. 75 54 15 44 

fax 75 54 15 66 

kolding@4a.dk 

TILBUD OG NYHEDER 

Maj 2005 

Samlet tilbudspris 

7.995- 

Komplet galvaniseret 

murerstillads 

incl. 1 trallelag 

Århus 

Clausholms Allé 2 

8260 Viby J 

tlf. 86 26 47 70 

fax 86 26 47 75 

aarhus@4a.dk 

Tilbudspris fra kr. 

7.998- 

Længde: 9 m 

Dækhøjde 4,5 m 

Levering: Ab lager Tilbudspris kr. 21.500- 

Odense 

Peder Skrams Vej 33 

5220 Odense SØ 

tlf. 66 15 64 00 

fax 65 93 02 68 

odense@4a.dk 

www.4a.dk 

Du sparer 

35% 

Brøndby 

Nyager 3a+3b 

2605 Brøndby 

tlf. 43 45 94 30 

fax 43 45 20 47 

broendby@4a.dk 

Svema skydestige 

6 m skydestige 




8 m skydestige 




Tilbudspris fra kr. 

1.495- 

Trappe 

Wienerstige 

H 600 - 3 trin 



Tilbudspris kr. 695 00 

Hillerød 

Vølundsvej 9 

3400 Hillerød 

tlf. 43 22 80 80 

fax 43 22 80 81 

hillerod@4a.dk 

Nykøbing F. - Shop 

Frankrigsvej 3 

4800 Nykøbing F 

Telefon 54 85 77 44 

Telefax 43 22 80 81 

broendby@4a.dk 

Tilbudene gælder fra den 01.05.05 - 31.05.05, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for ændringer og trykfejl. Alle priser er i dkr. excl. moms og afgifter.

INDKØBSNYT 

Redigeret af JAN HESSELBERG, jkh@danskbyggeri.dk 

Telefoni med rabat i bredeste forstand 

. Det er nu lykkedes for Dansk Byggeri 

at få en rabataftale med TDC 

på bredbåndsforbindelser. 

Det har længe været et stort 

ønske hos medlemskredsen om at 

kunne få rabat på hele paletten hos 

TDC – og det kan man nu. 

Eksisterende forbindelser 

Her kan medlemskredsen tilmelde 

eksisterende bredbåndsforbindelser, 

og fremover få en rabat på abonne- 

Orange bliver TELIA 

. Da Orange er blevet opkøbt af TE- 

LIA har det et stykke tid været under 

forberedelse, at navnet ORANGE 

skulle fases ud – og det sker nu. 

Orange kunder i medlemskredsen 

vil dog ikke mærke noget på leverancen 

eller priserne, udover 

at faktura og anden information 

vil komme fra TELIA, idet den nuværende 

aftale mellem Orange og 

Dansk Byggeri fortsætter hos TE- 

LIA. Derimod bør nuværende TELIA 

kunder i medlemskredsen tilmelde 

deres mobiltelefoner til Dansk 

Byggeris aftale med TELIA, således 

at man får gavn af rabataftalen. 

Der vil i næste nummer af Byggeriet 

komme mere information om 

aftalen med TELIA. 

Læs mere på Telias hjemmeside. 

2 

www.telia.dk 

Mobiltelefoni i bredbåndshastighed med 3 

. Dansk Byggeri har indgået en 

aftale med mobiltelefonselskabet 

3, der udbyder mobiltelefoni 

med bredbåndshastighed – populært 

sagt mobiltelefoni med 

lyd og billede. 

mentet på 10%. Tilmeldingen sker 

ved at udfylde et skema som kan 

bestilles hos Dansk Byggeri. 

Nye bredbåndsforbindelser 

Her opnås desuden en rabat på 8% 

Den nye aftale giver medlemskredsen 

en rabat på 10% både hvad 

angår erhvervsabonnementer og samtalepris 

hos 3. Medlemmer, der allerede 

har mobiltelefoner hos 3 kan 

få tilmeldt disse hos 3, ved at oplyse 

medlemskab af Dansk Byggeri. 

(3 tjekker medlemskabet via Dansk 

Byggeris hjemmeside). 

En af de helt nye mobile muligheder 

med 3G-teknologien er kommunikation 

via levende billeder – 

herunder videotelefoni. Med en 

3G-mobiltelefon kan man nemlig 

af prisen for oprettelse. Bestilling 

sker ved at udfylde et skema, som 

ligeledes kan bestilles hos Dansk 

Byggeri. 

Med den nye aftale har Dansk 

Byggeri aftaler med TDC på fastnettelefoni, 

mobiltelefoni og på bredbåndsforbindelser. 

2 

www.tdc.dk 

se den, man taler med og vise det, 

man taler om. Står man derfor på 

en byggeplads og har et problem, 

der lige kræver mesters vurdering, 

kan man videofilme problemet, så 

mester kan vurdere og løse det – 

uanset hvor han er inden for 3’s 

dækning. På den måde kan de nye 

3G-telefoner være med til at effektivisere 

virksomheders interne og 

eksterne kommunikation. 

Læs mere om 3’s erhvervsprodukter 

på hjemmesiden. 2 

www.3.dk/business 

Dansk Byggeris indkøbsaftaler giver dels kontante rabatter til det enkelte medlem, dels et markedsføringsbidrag 

til Dansk Byggeri, som informerer medlemmerne om ordningerne. 

45 

Foto: Mads Madsen

INDKØBSNYT 

46 

Redigeret af JAN HESSELBERG, jkh@danskbyggeri.dk 

PTS/AO har indgået en af- 

tale med Dansk Byggeri, der på 

flere områder giver flere fordele 

til medlemskredsen. Medlemmer, 

der ønsker at tilslutte sig 

aftalen kan henvende sig i en af 

PTS butikkerne, og der blive oprettet 

som kunde under aftalen, 

eller kontakte PTS/AO. PTS/AO har 

afdelinger i Albertslund, Esbjerg, 

Nykøbing Falster, Odense, Rønne, 

Aalborg og Århus. Nærmere oplysninger 

kan fås hos PTS/AO på 

telefon 70 28 00 00. 

www.thoftsimonsen.dk 

Aktieselskabet 4a har deltaget på en række kurser hos 

kloakmestrenes kvalitetskontrol her i vintermånederne. 

4a lavede en hurtig gennemgang via Power Point 

– og efterfølgende var der mulighed for deltagerne på 

kurset – at se produkterne på den udstilling som 4a 

havde lavet. 4a havde fornøjelsen af at ligge lokaler til 

i Hillerød – hvor 4a havde åbnet en ny stor håndværker 

forretning dagen før – så der var nok at kigge på for alle 

parter. 4a afholder generelt mange kurser inden for følgende områder: 

Kloaktv, Lasere & afsætning, Vibrationsmatriel, Diamant m.fl. 4a deltager 

ofte i kurser på AMU Centre rundt om i landet – pga. den specialviden som 

4a ligger inde med – der er ikke mange andre i branchen som kan tilbyde 

et lignende koncept. Sidste skud på stammen er kurser i personlige værnemidler 

– netop dette har været et voksende område for 4a – specielt 

efter etablering af Saftycentre i 4a´s 7 afdelinger. Er du interesseret i kurser 

til jeres virksomhed så kontakt Salgschef hos 4a Jesper Dalhus på telefon 

75 15 11 22. 

www.4a.dk 

STJÅLET materiel genfindes med Guard Systems. Selv materiel som 

generatorer med værdi på 10-15.000 kr. kan 

nu forsynes med Guard Systems moduler, 

da disse små enheder er et yndet objekt for 

personer, som har et meget løst forhold til 

ejendomsretten. Dermed bliver rabataftalen 

med Guard Systems endnu mere aktuel. 

Erfaringerne omkring genfinding af det stjålne er meget positive, da mere 

end 90% af de stjålne effekter findes. På guardsystems.dk kan man finde 

en nyhedsliste over, hvad der er genfundet for nylig samt yderligere oplysninger 

om systemet. 

www.guardsystems.dk 

Naturgas med rabat, til erhverv og villa, til Dansk Byggeris medlemmer. 

Man skal ikke ændre noget 

som helst i installationen, men blot 

tilmeldes ordningen rent administrativt, 

så levering af naturgas sker 

via STATOIL. Få yderligere information og tilmeldingsskema hos Lotte Wæver 

på 72 16 01 40 eller Helle Friman på 72 16 00 84. 

www.statoil.dk 

Rabat på 'Læs-ind' af fakturaer 

til det 

offentlige. 

Data Scanning 

A/S giver 

12% i rabat, så prisen for op til to 

sider bliver 5,50 kr. ekskl. moms. 

Ønsker man at benytte dette tilbud, 

skal man tilmelde sig hos 

Data Scanning A/S på deres hjemmeside, 

og angive medlemskab af 

Dansk Byggeri. Flere oplysninger 

om det ordningen kan fås hos Jørn 

Jensen, Dansk Byggeri, via e-mail 

jje@danskbyggeri.dk eller på telefon 

72 16 01 33 

www.datascanning.dk 

NY BIL til virksomheden? Dansk Byggeri har indgået 

aftaler med Citroën, Ford og Hyundai om rabat til Dansk 

Byggeris medlemmer ved køb af nye biler. Rabatten er et 

fast beløb alt efter bilmærke og -type. Oplysninger om rabattens størrelse eller rekvisition til køb kan fås ved henvendelse 

til Lotte Wæver på 72 16 01 40 eller Helle Friman på telefon: 72 16 00 84. 

www.citroen.dk www.ford.dk www.hyundai.dk 

Dansk Byggeris indkøbsaftaler giver dels kontante rabatter til det enkelte medlem, dels et markedsføringsbidrag 

til Dansk Byggeri, som informerer medlemmerne om ordningerne.

FORÅRSTILBUD 

THEIS EVOLUTION 

Rotorlaser til horisontal brug. 

Selvnivellerende laser med 

automatisk stop ved rystelser. 

Tekniske data 

Rækkevidde ..................................100m 

Præcision ................+/- 6mm på 100mm 

Selvnivellerende ........................+/- 0,5% 

88.1017.100 

Normalpris 8.385,- 

Tilbud ...............................................6.425,- 

STØVFRI SKÆRING 

99% AF ALT STØV BINDES I VAND-TÅGEN 

88.1325.071 

Spray system + vandbeholder 

+ slanger + sikring 

88.1345.010 

SATURN 230mm 

diamantklinge 

88.1335.330 

MAKITA 9069 - 

2000W vinkelsliber 

RING FOR DEMO! 

Normalpris pr. sæt 8.282,- 

Tilbud pr. sæt ..........................6.495,- 

DEWALT GERINGSSAV DW707 

+ DEWALT AKKU-BORESKRUEMASKINE 

DW907 12V. 

Kraftig 1200 W geringssav. Ideel til præcisionssavning med 

integrerede positive geringsstop ved 15°, 25°, 30°, 45° samt 48°. 

Kraftfuld bore-/skruemaskine 

med 10 mm selvspændende 

borepatron. Boremaskinen er 

utrolig kompakt og har 14 

positioners momentkontrol, 

elektronisk motorbremse, 

højeffekts-luftafkølet motor, 

to variable hastigheder 

og reversering. 

2 batterier 1,3ah. 

NiCd + lader. 

88.1411.661 


Tilbud ..............................................2.695,- 

HULTAFORS MÅLEBÅND 

Polyamidbelagt stålbåndmål 

Aluminiumsgaffel, båndbredde 13mm, 

inddelt i cm og greb af slagfast ABS-plast. 

88.1021.800 – 30 M. 

Normalpris 395,- 

Tilbud..................................................................279,- 

88.1021.810 – 50 M. 

Normalpris 495,- 

Tilbud..................................................................299,- 

MAKITA VINKELSLIBER-SÆT 

9069SF + 9525NB 

Sæt bestående af 1 stk. 230- og 1 stk. 125mm-vinkelsliber: 

9069SF – 230mm 

• Kraftfuld 2000W motor. 

• God beskyttelse mod støv på motor. 

• Særdeles velegnet til skæring med 

230mm diamantklinge. 

• Med 9069SF fås endvidere 

superflange og 

startstrømsbegrænser. 

Tekniske data 

Omdrejningshastighed ............................................ 6000 min-1 

Max. klingediameter ...................................................... 230mm 

El-motor ................................................................ 2000W/230V 

Vægt.................................................................................. 4,3kg 

9525NB – 125mm 

• 540 W med en vægt på kun 1,4 kg 

giver et super kraft/vægt forhold. 

• Sidegreb kan placeres på højre 

eller venstre side. 

• Med labyrinttætning for 

beskyttelse mod støv. 

• Drejbart gearhus 4x90°. 

Tekniske data 

Omdrejningshastighed.......................................... 10000 pr. min 

Max. klingediameter .................................................... 125 mm 

El-motor ..................................................................540W/230V 

Maskinvægt ........................................................................1,4kg 

88.1335.351 


Samlet tilbud ......................1.098,- 

PTS/AO-Servicecentre: Albertslund 7028 0001 · Esbjerg 7028 0650 · Hillerød 7028 0720 · Holbæk 7028 0724 · Holstebro 7028 0745 

Nykøbing F. 7028 0732 · Næstved 7028 0727 · Odense 7028 0750 · Randers 7028 0752 · Rønne 7028 0731 · Ålborg 7028 0740 · Århus 7028 0760 

Alle priser er excl. moms. Der tages forbehold for ændringer og eventuelle trykfejl.

Stilladser 

Landsdækkende og lokalt 

Med over 20 års erfaring leverer og opsætter 

vi færdige stillads løsninger med: 

• Svært stålstillads 

• Let facadestillads 

• Teltoverdækning 

• Inddækning med plast eller net 

• Person- og materialehejs 

• Sikkerhedsrækværk 

• Skakte og elhejs 

• Rullestillads 

- lej din løsning! 

70 15 22 22 

www.ramirent.dk

Læs hele Byggeriet på nettet - Dansk Byggeri

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Læs hele Byggeriet på nettet - Dansk Byggeri

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?