Efterværn gør en forskel - CSV SydØstfyn

Efterværn gør en forskel
Projektet ”Fastholdelse af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet”
1

Indhold
Efterværn gør en forskel 3
Mål og metode 4
Om efterværn
Afprøvning af
5
efterværns-metoder
Efterværn fastholder
6
svage unge i job 7
Arbejdsgiveren 8
Sagsbehandleren
Den kommunale
10
jobkonsulent
Hjemmevejlederen og
12
støttepædagogen 14
De unge 16
Konklusion 18
Anbefalinger 19
Efterværn gør en forskel
Af Else Starbæk Olsen og Bent Damgaard
Udgiver: CSV SydØstfyn
Jernbanegade 10
5700 Svendborg
Telefon: 6223 4900
Mail: csvsydostfyn@svendborg.dk
Hjemmeside: www.csvsydostfyn.dk
Fotos: fagfotografen.dk og Claus Bonnerup (side 7)
Redaktion: Benthe Hjorth Chr. Bureau4
Layout: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune
Print: Trykteam
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse
September 2010
Forsiden: Silas Duerlund er i ordinært job på bostedet
Ryttervej i Svendborg. Her sammen med
kok Jørgen Nielsen.
2
Om CSV SydØstfyn
og de unge
CSV SydØstfyn - Center for Specialundervisning
for Voksne – underviser
omkring 400 unge og voksne
med særlige behov fra de øst- og
sydfynske kommuner. Det er især
borgere, der har generelle indlæringsvanskeligheder,
en sindslidelse
eller en erhvervet hjerneskade.
Vi har afdelinger i Svendborg
og Nyborg, og vi er omkring 80
medarbejdere. Vi udfordrer hele
tiden vores egen praksis i forhold
til at kunne give vores kursister og
elever den bedste platform for at
højne deres livskvalitet og selvværd
og blive aktive samfundsborgere.
Den 3-årige
ungdoms uddannelse
Siden 2001 har vi undervist unge
med særlige behov på den 3-årige
ungdomsuddannelse, som i august
2007 blev en lovsikret ret i hele
landet. Vi har udviklet et helhedstilbud,
som omfatter uddannelse,
bolig, fritidsaktiviteter og jobtræning
tilpasset den enkeltes ønsker
og behov.
Eleverne på ungdomsuddannelsen
er mellem 16 og 25 år, og
de har ofte sociale og/eller psykiske
problemstillinger. Nogle har
diagnoserne autisme eller ADHD.
Andre er sent udviklede og/eller
har generelle indlæringsvanskeligheder.
Størstedelen af eleverne
har lavt selvværd og manglende
sociale kompetencer, og flere har
en kriminel løbebane og misbrug
bag sig.
Men fælles for dem er, at de har
mange flere kompetencer og ressourcer,
end vi umiddelbart ser, når
vi lige møder dem. De er ofte meget
konkret tænkende og modtager
derfor bedst indlæring i konkrete
situationer: Learning by doing og
mange gentagelser.
Kig ind
Interesserede er meget velkomne
til at besøge os og høre mere om
vores arbejde med den 3-årige
ungdomsuddannelse og vores
øvrige undervisning og tilbud.
Kontakt os og aftalt tid. Vi kommer
også gerne ud og fortæller.
Venlig hilsen
CSV SydØstfyn
Fleksjob og skånejob
Vi bruger i hæftet betegnelserne ”fleksjob” og
”skånejob”, som i dag går under fællesbetegnelsen
”job med løntilskud”. Skånejob er for
førtidspensionister, der gerne vil arbejde, men
ikke kan klare et job på almindelige vilkår.
Fleksjob er for de, der ikke har mulighed for
at arbejde i fuldt omfang, og ikke er berettigede
til førtidspension.

Efterværn
gør en forskel
Unge med særlige behov drømmer
om at gøre det samme som andre
unge, være en del af ungdomskulturen,
flytte i egen bolig - og
vigtigst: At få et job på det almindelige
arbejdsmarked.
I 2005 oprettede vi i Svendborg
eget jobtræningscenter for vores
elever på den 3-årige ungdomsuddannelse,
og vi ansatte en jobkonsulent.
Siden har vi gennem
individuelt tilrettelagt undervisning
arbejdet målrettet med at udsluse
vores unge elever til job. 11 er sluset
ud til skånejob og 18 til fleksjob
på det almindelige arbejdsmarked,
og en stor del af disse unge
har formået at fastholde deres job.
Når jobbet er etableret, stopper vores
kontakt med de unge formelt.
Men det har vist sig, at de unge
ofte føler sig uden ”livline” i forhold
til jobbet. Tit møder de efter
en periode problemer, som de ikke
selv kan løse – og dropper nemt ud
af jobbet. Derfor har vores jobkonsulent,
Bent Damgaard, i mange tilfælde
fungeret som ”livline” uden
honorar og løst problemerne.
Det er vores erfaring, at der er behov
for efterværn, som kan støtte
de unge i at fastholde deres job.
De unge selv og deres arbejdsgivere
har også udtrykt ønske om, at
vi kan følge og støtte op, hvis det
skulle blive nødvendigt.
Med jobkonsulent Bent Damgaard
som ideudvikler og tovholder har vi
derfor gennemført det 1-årige forsøgsprojekt
”Fastholdelse af ressourcesvage
unge på arbejdsmarkedet”
for at udvikle og afprøve
konkrete efterværns-metoder.
24 af vores tidligere elever deltog
i projektet, som viste, at efterværn
er en vigtig støtte til at fastholde
en stor del af de unge på arbejdsmarkedet.
I projektforløbet er der
udviklet et konkret forslag til en
model for fremtidigt efterværn - en
model, som vi håber at kunne realisere
som en permanent ordning.
Dette hæfte beskriver projektforløbet
og de erfaringer, vi fik undervejs.
Tak til Det Lokale Beskæftigelsesråd,
som bevilgede 200.000 kr. til
projektet. Og tak til alle jer, der har
deltaget i projektet og været med
til at afprøve og kommentere de
forskellige metoder.
Jens Schrøder
Centerleder
CSV SydØstfyn
September 2010
Olav B. Larsen, ansat
som servicemedarbejder
i skånejob i Beredskabsstyrelsen
i Svendborg.
3

Daniel Myrvig, ansat som
servicemedarbejder i fleksjob
i Føtex i Svendborg.
4
Mål og metode
Det overordnede mål for projekt
”Fastholdelse af ressourcesvage
unge på arbejdsmarkedet” var at
udvikle metoder, som kan fastholde
ressourcesvage unge på det
almindelige arbejdsmarked og at
sikre en kontinuitet og en fastholdelse
af alle elever, der udsluses
fra CSV SydØstfyn til fleks- eller
skånejob
Projektet havde følgende delmål:
• At udvikle og afprøve efterværns-metoder,
som kan støtte
aktivt op omkring ressourcesvage
unge, som er kommet i
beskæftigelse. Der lægges vægt
på at udvikle metoder, som fleksibelt
kan tilpasses den enkelte
unge og den enkelte virksomhed.
• At udvikle og afprøve en model,
hvor de unge får tilbudt en form
for kollektiv coaching i et netværk,
hvor de også kan udveksle
og reflektere over erfaringer fra
deres arbejde. Der lægges vægt
på, at disse netværk både har
en faglig og en social betydning,
så de unge knyttes sammen i et
gensidigt forpligtende fællesskab.
• At etablere et samarbejde med
hjemmevejledere, bosteder,
støttecentre og andre, der har
berøringsflade med de unge.
Der lægges vægt på, at der
også udvikles en model for et
samarbejde mellem de forskellige
rådgivere og vejledere, som
er tilknyttet den enkelte unge,
således at den unge oplever en
sammenhængende og tæt støtte.
• At skabe et netværk af virksomheder,
som beskæftiger ressourcesvage
unge, med tilbud
om mulighed for tværgående
erfaringsudveksling samt faglige
input gennem fyraftensmøder og
individuel rådgivning. Der lægges
vægt på at skabe en base af
virksomheder med høj kompetence
og højt engagement i forhold
til integration af ressourcesvage
unge på arbejdsmarkedet.
• At opsamle og formidle de
opnåede projekterfaringer. Der
lægges vægt på, at de opnåede
erfaringer kan anvendes også
mere bredt i den kommunale
indsats omkring Det rummelige
Arbejdsmarked.
Målgruppe
Målgruppen er unge mellem 16 og
25 år, der efter endt uddannelse på
CSV SydØstfyns 3-årige ungdomsuddannelse
i Svendborg ansættes
på en arbejdsplads i fleks- eller
skånejob. 24 unge deltog i projektet.
Metode
Der blev anvendt interviews for at
søge at afdække, hvem der pt gør
hvad for de unge, samt hvad der
fungerer godt eller kunne gøres
bedre. Sagsbehandlere, Jobcentret,
hjemmevejledere og nogen af de
unge er således blev interviewet.

Om efterværn
Efterværn er forskellige støtteforanstaltninger,
der bidrager til at fastholde ressourcesvage
unge i job.
På den 3-årige ungdomsuddannelse på CSV
SydØstfyn har der de sidste fem år været et
uformelt efterværn for tidligere elever, som
efter endt uddannelse er blevet sluset ud i
fleks- eller skånejob.
Efterværnet har konkret bestået i, at CSV
SydØstfyns jobkonsulent døgnet rundt har
stået til rådighed for såvel de tidligere elever
som arbejdsgiverne, for hvem han fungerer
som en slags coach.
Små problemer er blevet løst i telefonen,
og ved større konflikter er jobkonsulenten
rykket ud for at hjælpe med en løsning.
Denne ordning har fungeret fint, men da
antallet af tidligere elever i job stiger, er det
ikke længere realistisk at gennemføre et efterværn
for alle de unge uden tilførsel af ressourcer.
Desuden har den stigende arbejdsløshed
gjort det sværere for arbejdsgiverne at
fastholde de unge i job. To af CSV SydØstfyns
tidligere elever er således blevet afskediget
på grund af besparelser og nedskæringer,
og de unge kan ikke umiddelbart flytte til et
helt andet job, da de er trænet i en specifik
jobsituation.
Thomas Lyngsøe, ansat
som servicemedhjælper i
fleksjob hos McDonald’s i
Svendborg og Nyborg. Her
sammen med servicechef
Brian Svaneklink.
5

6
Dennis Brøchner Pedersen,
ansat som murerarbejdsmand
i fleksjob hos
murermester Ole Foged,
Stenstrup. I baggrunden
CSV SydØstfyns jobkonsulent
Bent Damgaard.
Afprøvning af
efterværns-metoder
I projektperioden blev der udviklet
og afprøvet følgende konkrete
efterværns-metoder og -værktøjer:
”Efterværnsmand”
CSV SydØstfyns jobkonsulent
videreførte i projektperioden sin
hidtidige praksis for efterværn med
”hotline” med døgnåben telefonrådgivning
samt konflikthåndtering
og coaching. Desuden blev besøgene
intensiveret hos de arbejdsgivere,
som ønskede det. Både de
unge og arbejdsgiverne tog godt
imod tilbuddene, som blev flittigt
benyttet.
Projektet vurderer, at dette tiltag
fleksibelt kan tilpasses den enkelte
unge og den enkelte virksomhed.
Jobklub
Der blev etableret en jobklub, hvor
der blev holdt fire møder. Ud af 29
tidligere elever, der er sluset ud i
job, deltog de 24.
På møderne var der indlæg fra
professionelle, de unge fortalte deres
egen historie, der var kollektiv
coaching og tid til samvær og til
at skabe relationer. Der blev også
taget hånd om de unges problemer
i forbindelse med afskedigelse,
valg af hjemmevejleder, kontakt til
offentlige myndigheder, jobsøgning
mv. Jobklubben har desuden skabt/
genskabt relationer, der har ført til
forskellige aktiviteter i de unges
fritid.
Fremmødet var meget stabilt,
og de unge har et stort ønske om,
at jobklubben bliver videreført. Et
forsøg på at få de unge til selv at
organisere klubben mislykkedes.
Samarbejde
Der blev etableret kontakter til
bostedet Egensevejs hjemmevejledere,
til pædagogerne på bostedet
Skovsbovej og en tættere kontakt
med hjemmevejlederne på Hjørnet,
som er støttecenter samt kontor for
hjemmevejlederne. Der blev ikke
etableret et formaliseret samarbejde,
men der var kontakt efter
behov. Alle involverede profiterede
af kontakten, der betød en mere
ensartet planlægning med samme
fokuspunkter omkring den enkelte
unge.
Virksomhedsnetværk
Et ønske om at afprøve et netværk
af virksomheder lykkedes ikke.
Virksomhederne sætter i forvejen
meget tid af til netværksforbindelser
i andre sammenhænge, og
i en tid, hvor de er under hårdt
økonomisk pres, prioriterer de ikke
et sådant netværk. Til gengæld er
mange af de arbejdsgivere, som
CSV SydØstfyn samarbejder med,
aktive i Svendborgs mentor-netværk,
hvor også to medarbejdere
på CSV SydØstfyn er med.

Efterværn fastholder
svage unge i job
I projektperioden betød afprøvningen
af de forskellige efterværnsmetoder,
at flere af de unge blev
fastholdt i job. To eksempler er
Dennis Brøchner Pedersen og Daniel
Hansen:
Dennis har gået i specialklasse på
forskellige skoler, på specialefterskolen
på Ærø og på CSV SydØstfyns
3-årige ungdomsuddannelse.
Han blev i foråret 2005 ansat
som murerarbejdsmand i fleksjob
hos murermester Ole Foged, Stenstrup.
Efter et par år valgte han
sammen med en anden tidligere
elev at flytte til Ålborg, hvor der på
det tidspunkt var et byggeboom.
De tjente gode penge, men så kom
krisen, og de blev begge fyret.
Dennis flyttede tilbage til Fyn
og bosatte sig i Faaborg-Midtfyn
Kommune, hvor han modtog kontanthjælp.
Han oplyste ikke, at han
tidligere havde været godkendt til
fleksjob, og han blev derfor sendt i
praktik hos en murermester.
På første møde i job klubben
fortalte han sin historie, og jobkonsulent
Bent Damgaard tog kontakt
til murermester Ole Foged, som
var klar til at genansætte ham.
Også jobkonsulent Aage Nielsen i
Faaborg-Midtfyn blev kontaktet.
Dennis startede i praktik hos Ole
Foged 1. december 2009, fik varigt
fleksjob 1. marts 2010 - og han er
der endnu.
Daniel har gået i specialklasse,
været på produktionshøjskole og
startede på den 3-årige ungdomsuddannelse
på CSV SydØstfyn i
august 2005. Efter en længerevarende
praktik på Thurø Skole blev
han ansat i fleksjob som pedelmedhjælper
i september 2008.
Hans arbejdsgiver, pedel Flemming
Pytlick, har flere gange kontaktet
CSV SydØstfyns jobkonsulent,
fordi han ikke følte, at jobbet
kørte optimalt - senest i oktober
2009, hvor Daniel var tæt på en
afskedigelse.
Jobkonsulenten var med til møde
og ridsede konsekvenserne af en
afskedigelse op for Daniel, og det
blev aftalt, at han hver aften, inden
han gik i seng, kunne sende en
sms til jobkonsulenten, udelukkende
for at huske sig selv på at
komme i seng i ordentlig tid.
Desuden har jobkonsulenten haft
kontakt til Daniels hjemmevejleder
for at sikre, at hjemmefronten også
fungerede.
Ordningen med sms kører stadig
efter ønske fra Daniel, og jobkonsulenten
har løbende kontakt til
Flemming Pytlick, hvis fornemmelse
er, at det går bedre.
Daniel Hansen, ansat i fleksjob
som pedelmedhjælper ved
Thurø Skole.
7

Når en elev fra CSV SydØstfyn
bliver ansat hos en arbejdsgiver,
har der forud været
en eller flere praktikperioder
samt en periode med arbejdsprøvning
på den pågældende
arbejdsplads. I disse perioder
samt i de første måneder af
ansættelsen besøger jobkonsulent
Bent Damgaard fra CSV
SydØstfyn eleven mindst en
gang om ugen og sikrer, at
eventuelle problemer bliver
løst.
Desuden sørger han i samarbejde
med Jobcentret for, at
der – hvis det er muligt - bliver
etableret en mentorordning for
den unge. Det forudsætter, at
arbejdspladsen har en mentor
blandt de ansatte. Mentorordningen
kører typisk i de første
tre måneder.
Den unge og arbejdsgiveren
kan til enhver tid tage kontakt
til Bent Damgaard.
Jobcentrets opfølgning på
fleks- og skånejob er typisk af
administrativ karakter.
8
Arbejdsgiveren:
Nødvendigt med
efterværn hvis de
unge skal lykkes
Tre af de arbejdsgivere, der har
tidligere CSV SydØstfyn-elever
ansat, er
• forstander Rose Olsen, Bostedet
Vestereng, Skårup, som har tre i
fleks- og skånejob
• serviceleder Flemming Pytlick,
Thurø Skole, som har én i fleksjob
• serviceleder Brian Svaneklink,
McDonald’s Svendborg og
Nyborg, som har to i fleksjob
Fælles for dem er, at de gerne vil
de unge, men de anser efterværn
som en væsentlig faktor for at
kunne fastholde de ressourcesvage
unge på arbejdspladsen. De påpeger,
at jobkonsulentens hyppige
besøg under arbejdsprøvningen og
den efterfølgende tætte kontakt
ikke kun er vigtig, men også nødvendig.
Arbejdsgiverne siger, at det
er vigtigt med kontinuitet for de
unge, og at det derfor er bedst,
at det er de samme personer, der
følger den unge.
De betegner mentorordningen
i de første tre måneder af ansættelsen
som fin, men anfører, at der
også kan opstå problemer efter
ordningens udløb og nævner muligheden
for en betalt mentorordning,
der rækker ud over den første tid.
I to tilfælde har arbejdsgiveren
selv fortsat mentorordningen uden
honorar.
Projektgruppens forslag om
egentlige netværksmøder for arbejdsgiverne,
er de ikke stemt for,
primært på grund af tidspres.
De tre arbejdsgivere vil gerne
kunne tage de problemer, der
uvægerligt kommer med de unge,
i opløbet og ikke vente til den
halvårlige kontakt med Jobcentret.
Det er også vigtigt for dem, at det
er enkelt at få hjælpen. Deres tid
er knap, og det enkleste for dem er
en telefonisk ”hotline”.
De har alle haft glæde af at
kunne kontakte CSV SydØstfyns
jobkonsulent, når der er opstået
problemer, og de anbefaler alle en
sådan ”hotline.”
”Det er dejligt at have en kontakt,
man kan ringe til og sige:
”Kom lige forbi til en kop kaffe
og lad os drøfte det,” siger Brian
Svaneklink.

”De unge vokser, og
arbejdspladsen er med
til at udvikle dem”
Han og de to andre arbejdsgivere oplever, at
de problemer, der først og fremmest påvirker
de unges arbejdsindsats, er
• personlige problemer, der ikke kan parkeres
derhjemme
• manglende hygiejne
• at komme for sent på arbejde
• følelsesmæssige/psykiske problemer
• at de unge har svært ved at skille det private
og arbejdet
• at det, der er logik for andre, kan være
svært for de unge
Arbejdsgiverne oplever desuden, at de
unge i deres fritid kun har sparsom kontakt
med andre unge og mener, at de unge har
brug for hjælp til fritiden for at undgå at blive
ensomme.
Men de påpeger alle, at de unge – på trods
af deres sårbarhed og personlige udfordringer
– bliver værdsat og respekteret på arbejdspladsen.
”De unge vokser, og arbejdspladsen
er med til at udvikle dem,” siger de samstemmende.
”Vi skal ikke foregøgle, at der ikke er problemer
ved at ansætte en ung med særlige
behov, for det er der,” siger Rose Olsen.
”Men der er også rigtig mange positive ting i
det. Men virksomheden skal ville det, og det
gælder samtlige ansatte, for det tager rigtig
meget tid, og det er helt nødvendigt med
efterværn, hvis det skal lykkes.”
Andreas Strandkvist, ansat som
fabriksarbejder i skånejob på
Alfa­Scandia i Svendborg. Her
sammen med Alfa­Scandias
direktør Dick Esmark.
9

10
Mensur Kelani, ansat som servicemedarbejder
i fleksjob i Scandinavian
Break System i Svendborg
Sagsbehandleren:
De unge i job
skulle have
jævnligt besøg
Ida Madeleine Le Fevre og Helle Buch er ansat
i Svendborg Kommune og er sagsbehandlere
for bl.a. unge elever på CSV SydØstfyn.
De opfatter sagsbehandlerens job som tydeligt
afgrænset, når det gælder unge og job.
Bliver en ung fyret, er således hverken sagsbehandleren
eller hjemmevejlederen forpligtet
til at finde et nyt job til vedkommende.
Begge anser det for vigtigt at styrke
samarbejdet mellem de forskellige instanser
omkring de ressourcesvage unge, men de advarer
mod, at de unge får for mange fagpersoner
at skulle forholde sig til.
Når det drejer sig om at hjælpe den unge med
praktiske vanskeligheder, der gør det svært
at fastholde jobbet – f.eks. at møde til tiden,
personlig hygiejne og at smøre madpakke –
peger de begge på, at det her er sagsbehandlerens
opgave at bevilge timer til hjemmevejleder,
der kan hjælpe den unge.
Når det gælder den unges psykiske og
sociale trivsel på arbejdspladsen – f.eks. at
undgå mobning og at få vendt småkonflikter,
siger Ida: ”Det er arbejdsgiverens opgave.
Det er en del af det, man påtager sig, når
man har en medarbejder i fleksjob eller skånejob.”
Helle tilføjer: ”Det kunne også være
jobkonsulenterne eller en socialrådgiver i
Jobcentret.”

Begge er enige om, at den vigtigste
faktor for at fastholde unge
ressourcesvage i job er arbejdsgiverens
indstilling og lyst til at bære
det sociale ansvar. ”Vi vil også
gerne have mulighed for at bevilge
flere hjemmevejleder-timer til de
unge,” siger Ida og peger på, at
CSV SydØstfyns jobkonsulent altid
har telefonen åben, så de unge
kan ringe til ham, hvis de får brug
for det. ”Det er vigtigt med en,
der giver de unge den mulighed.
Dem burde der være nogle flere
af,” siger hun og tilføjer, at det her
handler mere om personlighed end
om arbejdsbeskrivelse.
De to sagsbehandlere oplever,
at det er vanskeligt for unge på
førtidspension at få deres ønsker
om et skånejob opfyldt, og at der
er et stort gab mellem de unges
jobønsker og de reelle muligheder.
”Skånejob hænger ikke på træerne,”
siger Ida.
De er begge positive over for
tanken om et permanent efterværn
for ressourcesvage unge i job. ”De
skulle alle have et besøg jævnligt,”
siger Helle.
”Vi vil også gerne have
mulighed for at bevilge
flere hjemmevejledertimer
til de unge”
Begge vurderer, at en jobklub
vil være med til at fastholde de
unge i job. ”Jeg tror, at mange af
disse unge ikke får talt ret meget
om deres problemer, så det vil nok
være godt at få skabt et forum,
hvor de får hjælp til at få sat fokus
på f.eks., hvordan de har det på arbejdspladsen,
hvad man skal finde
sig i – og hvad man ikke skal finde
sig i. På den måde kan man hjælpe
de unge til at blive mere bevidste
om rettigheder og pligter,” siger
Helle.
Sagsbehandleren i kommunens
socialafdeling er myndighedssagsbehandler
og har dermed
bemyndigelse til at bevilge
hjemmevejledertimer og ansættelse
i beskyttet beskæftigelse
på et af kommunens særlige
tilbud som f.eks. et beskyttet
værksted.
Unge, der har fået bevilget
pension, kan eventuelt få sagsbehandlerens
hjælp til at finde
et skånejob, men sagsbehandleren
har ikke pligt til at yde
denne hjælp.
Sagsbehandleren har ikke
nogen rolle i opfølgningsarbejdet,
når en ung ressourcesvag
er blevet ansat i fleksjob eller
skånejob på det almindelige
arbejdsmarked.
CSV SydØstfyn har ikke
kontakt med sagsbehandlerne,
efter at de unge er kommet i
arbejde.
11

12
Jobkonsulenten på kommunens
Jobcenter står for etablering af
fleksjob og skånejob.
Såvel under virksomhedspraktik
og arbejdsprøvning
som efter ansættelsen skal der
ske opfølgning fra kommunens
side hver 6. måned. Første
gang vil det typisk være den
kommunale jobkonsulent, der
foretager opfølgningen, hvorefter
opfølgningen overgår til
det, der kaldes administrativ
opfølgning. Det indebærer, at
en administrativ medarbejder
hver 6. måned sender virksomheden
en oplysningsblanket
med spørgsmål om eventuelt
sygefravær.
Er der ikke problemer, gentages
proceduren hver 6. måned.
CSV SydØstfyn har et godt
samarbejde med Jobcentret om
oprettelse af mentorordning for
de unge i forbindelse med arbejdsprøvning
og ansættelser.
Den kommunale jobkonsulent:
Naturligt at
bibeholde den
tætte kontakt
til de unge
Jobkonsulent Keld Bo Larsen,
Jobcentret i Svendborg, er opsøgende
i forhold til mulige fleks- og
skånejob på kommunale institutioner
samt i forhold til, hvem der kan
matche behovet – herunder CSV
SydØstfyns unge.
Han har gode erfaringer med, at
hjemmevejlederen er med i beskrivelsen
af skånevilkår for ressourcesvage
unge, der kommer i job.
Hvis arbejdsgiveren på den
halvårlige oplysningsblanket giver
udtryk for, at noget bør ændres,
tager jobkonsulenten kontakt. Om
kontakten til de ressourcesvage
unge siger Keld: ”Vi foretager ikke
yderligere opfølgning. Når vi har
etableret et fleksjob, går vi ud fra,
at det kører. Vi betragter det nok
lidt på samme måde som inden
for normalsystemet. Nu har vi
etableret det her job, borgeren er i
arbejde, og så er vi stort set ude af
det. Vi har aldrig opnået den tætte
kontakt til borgeren, som CSV
SydØstfyn har, så vi betragter det
som en almindelig jobformidling.
Det er vores rolle i det, selvom
vi selvfølgelig er klar over, at der
er nogle borgere, som har nogle
ekstra behov.”
Han er positiv over for CSV
SydØstfyn som tovholder på et
efterværn for tidligere elever. ”Jeg
synes kun, at det er naturligt at
bibeholde det tætte forhold til de
unge,” siger han.
Bliver en ung fyret fra fleksjob,
træder de normale procedurer i
gang. Den unge melder sig ledig,
og Jobcentret er forpligtet til at
hjælpe med at finde et nyt fleksjob.
Bliver en ung fyret fra skånejob
og henvender sig på Jobcentret
for at bede om et nyt skånejob,
har centret en forpligtigelse til at
hjælpe.
I foråret 2010 startede Jobcentret
et nyt projekt, som har til formål at
etablere skånejob. Målgruppen er
alle førtidspensionister mellem 18
og 50 år, og på godt fem måneder
er der etableret 21 skånejob.

Claus Bastholm, ansat som
pedelmedhjælper i fleksjob
på Hotel Christiansminde i
Svendborg
”Når vi har
etableret et
fleksjob, går
vi ud fra, at
det kører. Vi
betragter det
nok lidt på
samme måde
som inden
for normalsystemet”
13

14
14
Hjemmevejlederne er ansat
i kommunen, og antallet af
timer bliver bevilget af den
kommunale myndigheds-sagsbehandler.
Typisk får ressourcesvage
unge tilbudt et par timer
ugentligt.
I arbejdet med den unge skal
hjemmevejlederen forholde
sig til bl.a. praktiske opgaver,
personlig hygiejne, fritidsaktiviteter
samt give psykisk guidning
og målrettet pædagogisk
støtte.
Støttepædagoger på CSV
SydØstfyns kollegier hjælper
og støtter de kollegianere, der
bliver sluset ud i job. De unge
kan blive boende på kollegierne
op til et år efter endt uddannelse,
og de kan få hjælp
til at blive sluset ud til egen
bolig. Når de flytter fra kollegierne,
overgår de til kommunens
hjemmevejledere.
Hjemmevejlederen og støttepædagogen:
Efterværn vil
fastholde flere af
de unge i job
Karina Hvid er hjemmevejleder for
ressourcesvage unge, og hun går
ind på de områder, hvor hun kan
se, at der er brug for det, eller hvor
de unge beder om hjælp. ”Jeg tager
det, der er vigtigst for den unge
lige nu,” siger hun. ”Jeg kan ikke
arbejde med det hele. For nogle er
det jobbet, der giver identitet, og
så har vi fokus på det i en periode.
Men der er også alt det andet, og
når noget ramler, er det jo det, vi
tager os af.”
For at fastholde de unge i job
anser hun det for væsentligt at
forbygge og følge op kontinuerligt.
”På den måde kan meget tages i
opløbet til gavn for både den unge
og arbejdsgiveren. Men vi mangler
tid til at forebygge,” siger hun.
I nogle tilfælde har hun kontakt
med jobkonsulenten og arbejdsgiveren,
og hun betragter arbejdsgiveren
som sin samarbejdspartner.
Når det gælder den unges trivsel
på arbejdspladsen, oplever Karina,
at der er uklarhed om, hvem der
har opgaven, og desuden fortæller
de unge ikke altid, hvis de oplever,
at noget ikke går godt.
”Det er heller ikke altid, at de
unge selv kan sætte ord på problemerne,
”siger hun.
”Ofte siger de ”det går fint”, og
her kunne man godt gå tættere på
og være forebyggende. Det kan
også være svært for de unge at
mærke problemerne, før det går
helt galt.”
De unge kan opleve situationen
helt anderledes end f.eks. arbejdsgiveren.
”Små problemer kan for
nogle unge blive så store, at de
siger jobbet op, inden de beder om
at få hjælp,” siger Karina.
Inge Littrup Jensen er støttepædagog
på CSV SydØstfyns kollegier i
Svendborg og har fulgt unge, som
kommer i job.
Støttepædagogerne har et tæt
samarbejde med CSV SydØstfyns
jobkonsulent, der i den første tid er
i tæt kontakt til de unges arbejdsgivere.
Det betyder, at problemer
kan tages i opløbet, således at de
unge ikke mister deres job.
Jobkonsulent og støttepædagog
aftaler i de enkelte tilfælde, hvem
af dem der bedst kan løse problemerne.

”De, der falder ud af
jobbet, er dem, hvor
støtten ikke har været
god nok”
”Det er vigtigt at hjælpe de unge til at
holde fokus og finde ud af, hvad der er galt –
ellers smuldrer det for dem,” siger Inge. ”Derfor
er det alfa og omega for dem at have et
efterværn. De unge har mit privatnummer, og
ingen har misbrugt det, men det giver dem en
tryghed. For at kunne passe deres job kan de
have brug for at vende alt fra kæreste sorger
til det at komme for sent på arbejde. De
snakker meget om jobbet. De har kæmpet for
at få det, og de ved, at fleksjob og skånejob
ikke hænger på træerne.”
Både hjemmevejleder Karina og støttepædagog
Inge mener, at det vil være en stor fordel
for de unge med efterværn i form af en jobklub
og en efterværns-person. Begge mener,
at et godt efterværn vil fastholde flere af de
unge i job og nedsætte antallet af sygedage.
”Jeg har set, hvor stor forskel støtte gør,”
siger Inge. ”De, der falder ud af jobbet, er
dem, hvor støtten ikke har været god nok.”
CSV SydØstfyns jobkonsulent Bent
Damgaard på arbejdspladsbesøg
hos en af de unge.
15

16
Tim Mølgaard Jensen, ansat som
gartnermedhjælper i fleksjob på
Fredens Kirkegård i Svendborg.
Her sammen med kirkegårdsinspektør
Tommy Christensen.
De unge:
God ide med
en jobklub!
Tim Mølgaard Jensen og Charlotte Langballe
er begge tidligere elever på CSV SydØstfyn.
Efter praktik og arbejdsprøvninger blev de
begge ansat i fleksjob – Tim som gartnermedhjælper
på fuld tid på Svendborg Kirkegård,
hvor han nu har været i mere end 5 år, og
Charlotte på Thurø Skoles bibliotek 25 timer
om ugen. Begge har deltaget i forsøgsprojektet
”Fastholdelse af ressourcesvage unge på
arbejdsmarkedet.”
Tim Mølgaard Jensen er glad for sin arbejdsplads,
og det passer ham rigtig godt, at hans
arbejdsopgaver er meget afvekslende. ”Min
DAMP betyder nemlig, at jeg bliver rastløs,
hvis jeg laver det samme i lang tid,” siger
han.
Han har været glad for, at jobkonsulent
Bent Damgaard besøgte ham en gang om
ugen både under arbejdsprøvningen og i den
første tid i jobbet. ”I starten sov jeg jo for
længe mange gange, og det var de ved at
være rimelig trætte af,” siger han. ”Desuden
gik jeg og skrev meget på sms. Men det fik
vi så rettet op på. Bent (CSV SydØstfyns jobkonsulent),
Tommy og John (fra arbejdspladsen)
og mig fik snakket og lavet aftaler – og
fik det på plads igen.”
Han har ikke set Jobcentrets jobkonsulent,
kun talt i telefon med hende en enkelt gang.
”Det kunne da selvfølgelig være rart at se
hende og finde ud af, hvad hun er for en,”
siger han.

Hvis der opstår problemer på
arbejdspladsen, er Tim på den ene
side godt klar over, at han har brug
for hjælp, men på den anden side
håber han, at tingene bare løser
sig. ”Men det kunne jo være rart,
at hende jobvejlederen kom, så vi
lige kunne få snakket det ordentligt
igennem og sige, at sådan skal
det bare ikke være mere,” siger
han.
Han tvivler på, at han selv ville
henvende sig til jobkonsulenten,
hvis der opstår problemer. Han har
en hjemmevejleder, som primært
hjælper ham i forhold til økonomi,
som han selv ser som sit svageste
punkt.
Han mener, at en jobklub for
de unge vil være en rigtig god
ide: ”Det er en god måde at få de
gamle elever rystet sammen på
igen og høre om, hvor godt de har
det på deres arbejdspladser,” siger
han.
Charlotte Langballe var glad, da
hun fik job. ”Jeg kan huske den
dag, Bent Damgaard kom og
sagde: ”Jeg har det her job. Kunne
du være interesseret?” Jeg skulle
lige tænke over det. Jeg havde
det oppe og vende mange gange,
for jeg begyndte at blive usikker.
Men så til sidst sagde jeg til mig
selv: ”Nej, Charlotte, nu prøver
du bare!” – og det gjorde jeg så,”
siger hun.
Hun passede pligtopfyldende sit
arbejde, og arbejdspladsen og kollegaerne
var tilfredse med hende.
Hun havde glæde af Bents hyppige
besøg i praktiktiden og arbejdsprøvningsperioden,
hvorefter hun
blev kontraktansat i fleksjob.
Men efter et år i jobbet blev hun
fyret på grund af nedskæringer.
”Man kan nok nærmere sige, at jeg
nærmest blev sparet væk,” siger
hun.
I tiden op til arbejdets ophør
havde Charlotte ikke kontakt med
hverken en jobkonsulent eller en
anden støtteperson. Hun vurderer
selv, at det kunne have været
rart med støtte i forbindelse med
fyringen. ”Jeg var selvfølgelig ked
af det, for jeg var meget glad for at
være der,” siger hun.
”Jeg er jo rimelig ny på arbejdsmarkedet
og for at være helt ærlig,
så er det lidt skræmmende for
mig. Men jeg holdt min kontrakt
ud og gik selv op til kommunen og
sagde, at fra i dag er jeg arbejdsløs.”
Hun har været arbejdsløs siden
august 2009. Trods sine vanskeligheder
følger hun Jobcentrets
procedure for normalt fungerende
fleksjobbere, og hun er i gang med
sit andet jobkursus – men stadig
uden job i sigte.
Når hun igen kommer i arbejde,
kunne hun godt tænke sig, at der
var en form for opfølgning: ”Jeg
kan ikke lide at blive kastet ud i en
situation, hvor jeg ikke ved, hvad
der skal ske. Jeg går meget ind
for tryghed. Det har jeg det bedst
med.”
Hun synes, at det er rart at komme
i jobklubben og rart at være på
jobkursus. ”Så kan jeg få lidt tid til
at gå med det, for nogle gange kan
det altså virkelig blive nogle lange
og kedelige dage,” siger hun.
Charlotte Langballe, tidligere i
fleksjob som biblioteksmedhjælper
på Thurø Skole, nu arbejdssøgende.
Her sammen med bibliotekar Tina
Skovby.
17

Mikkel Cool, ansat som servicemedarbejder
i skånejob i Føtex i
Svendborg
18
Konklusion
Projektets afprøvning af de forskellige
efterværns-metoder viste, at
en større del af projektets ungegruppe
kunne fastholde en tilknytning
til arbejdsmarkedet. Projektet
vurderer, at det skyldes,
• at der i projektperioden har
været øget kontakt med hjemmevejledere,
bosteder, støttecentre
og andre, der har berøring med
de unge
• at projektets jobklub blev en
succes blandt de unge, som
udtrykte ønske om, at klubben
fortsætter
• at arbejdsgiverne og de unge i
projektperioden flittigt benyttede
jobkonsulentens ”hotline”
De interviews, der blev foretaget i
løbet af projektet, peger først og
fremmest på, at der fra alle involverede
er et ønske og en vilje til at
fastholde de unge på arbejdsmarkedet.
Alle er også enige om, at
det ønske kræver en ekstra indsats
fra flere sider, og at det er alfa og
omega, at arbejdspladsen er villig
til at tage et socialt ansvar.
For arbejdsgiverne er efterværn
en nødvendighed. For dem skal
det være enkelt og nemt at hente
hjælp til de problemer, der måtte
opstå i forbindelse med at have en
ung ressourcesvag ansat.
Både arbejdsgiver, støttepersoner
og de unge selv peger på
en lang række forhold, som kan
hindre fastholdelsen i job. Det
er praktiske vanskeligheder som
f.eks. hygiejne og at komme op om
morgenen, det er sociale vanskeligheder
som f.eks. ensomhed og
problemer med konflikthåndtering,
og det er psykiske vanskeligheder,
typisk i forbindelse med de unges
diagnoser.
Med de ressourcer, hjemmevejlederne
har til rådighed, har de
ikke mulighed for at gå forebyggende
ind i de unges jobsituation.
Ligeledes er Jobcentrets opfølgning
begrænset til den samme opfølgningsprocedure,
som gælder normaltfungerende
i tilsvarende job.
Alle er enige om, at det rette efterværn
er nødvendigt for at kunne
fastholde de unge i job. Efterværnet
skal være kontinuerligt, enkelt
og kunne sikre, at problemer bliver
løst i opløbet. Det skal varetages
af personer, der har et indgående
kendskab til de unge og arbejdsgiverne,
og der peges primært på to
af de metoder, som blev afprøvet
under projektperioden:
• En ”efterværnsmand” som CSV
SydØstfyns jobkonsulent, der har
en døgnåben rådgivningstelefon
for arbejdsgiverne og de unge,
kommer på regelmæssige besøg
på arbejdspladsen, og som kan
være tovholder og bindeled til
de øvrige fagpersoner.
• En jobklub, hvor de unge mødes
4-6 gange om året og skaber og
vedligeholder sociale kontakter,
udveksler joberfaringer og har
mulighed for at vende eventuelle
problemer med hinanden og
”efterværnsmanden”.

Anbefalinger
På baggrund af projektets konklusioner
anbefales det, at der afsættes
midler til efterværn bestående
af en ”efterværnsmand” og et
jobklub-tilbud for de unge.
”Efterværnsmandens” funktioner
skal primært omfatte følgende
opgaver:
1. At være tovholder på og initiativtager
til samarbejde med alle
implicerede parter – arbejdsgivere,
jobcentre, hjemmevejledere,
støttepersoner, sagsbehandlere,
mentornetværket og de unge.
2. At være koordinator på jobklubben
samt stå for fire årlige
møder.
3. At varetage en ”hotline”-funktion
for arbejdsgiverne og de unge.
4. At besøge arbejdspladserne.
Det er en forudsætning, at ”efterværnsmanden”
har et indgående
kendskab til de implicerede parter.
Med de 24 unge, som pt er
tilknyttet projektet, anslås timeforbruget
til 25 timer pr. måned og
desuden kørselsgodtgørelse.
Der vil årligt være behov for at
justere timetallet. Erfaringer fra
projektet ”Job i Erhverv” i Esbjerg
peger på, at der ikke bør være en
tidsmæssig begrænsning på efterværnet.
Øvrige forudsætninger er
• at arbejdsgiverne, som det har
været praksis i projektperioden,
gør brug af efterværnets ”hotline”
• at de unge, som det har været
praksis i projektperioden, gør
brug af ”hotline” og jobklub
• at alle fagpersoner omkring de
unge samarbejder med ”efterværnsmanden”.
Udgiften til efterværn vil samfundsøkonomisk
være en besparelse på
længere sigt.
De unge, som kommer i job,
er typisk trænet til at varetage
specifikke funktioner, og det er
derfor ikke enkelt at overføre disse
erfaringer til et andet job.
Mister unge deres fleksjob, vil de
derfor som regel overgå til dagpengesystemet.
Mister unge deres skånejob, kan
det resultere i en plads på et beskyttet
værksted, som er en større
udgift for kommunen.
Menneskeligt og etisk kan fastholdelse
i et job sikre de unges
livskvalitet og identitet samt modvirke
social isolation.
Et efterværnsprojekt, der fastholder
unge ressourcesvage i job,
er desuden med til at understøtte
regeringens målsætning ”Handicap
og Job – det kan lade sig gøre”,
som er en beskæftigelsesstrategi
for personer med funktionsnedsættelse.
Det vurderes, at erfaringerne fra
projektet og de konkrete efterværns-metoder
vil kunne overføres
til andre grupper af sårbare unge i
job, f.eks. unge med sindslidelser
og misbrugsproblemer.
Lea Christiansen, ansat som køkkenmedhjælper
i fleksjob på bostedet
Vestereng i Skårup. Her sammen
med kok Mikael Nygaard.
19

”Vi synes, at der skal være
et efterværn.
Vi synes, at det er helt
nødvendigt, og vi mener
ikke, at man kan sætte
alle de handicappede ud
på arbejdsmarkedet uden
at følge op på det, for ellers
vil det være et projekt,
der mislykkes efter nogle
år.”
svb 2323
Forstander Rose Olsen
Bostedet Vestereng i Skårup og
arbejdsgiver for tre tidligere
CSV SydØstfyn-elever
Efterværn gør
en forskel
Unge med særlige behov drømmer om at få et
job på det almindelige arbejdsmarked ligesom
alle andre unge.
Derfor arbejder CSV SydØstfyn målrettet på at
udsluse elever fra den 3-årige ungdomsuddannelse
til skånejob og fleksjob på arbejdsmarkedet.
Men erfaringen viser, at de unge ofte føler sig
uden ”livline”, når de kommer ud på arbejdspladsen,
og at de har brug for støtte til at
fastholde deres job.
Med støtte fra Det lokale Arbejdsmarkedsråd
gennemførte CSV SydØstfyn fra august 2009
til sommeren 2010 et forsøgsprojekt ”Fastholdelse
af ressourcesvage unge på arbejdsmarkedet”
for at udvikle og afprøve konkrete
efterværns-metoder.
24 tidligere elever deltog i projektet, som
viste, at efterværn er en vigtig støtte til at
fastholde en stor del af de unge i job.
Dette hæfte beskriver projektforløbet og dets
resultater.