ÅRSRAPPORT 2010 - Fonden for Velfærdsteknologi

teknologisk.dk

ÅRSRAPPORT 2010 - Fonden for Velfærdsteknologi

ÅRSRAPPORT 2010


ÅRSRAPPORT 2010

ABT-FONDEN

ANVENDT

BORGERNÆR

TEKNOLOGI

REDAKTION

MINNA MAJOR WRIGHT

JOURNALISTISK RESEARCH OG BIDRAG TIL ARTIKLER

ANNE RUMLAND ØSTBYGAARD

DESIGN OG TRYK

BGRAPHIC

FOTO

MIKKEL ØSTERGAARD, STIG STASIG,

COLOURBOX, ISTOCKPHOTO

ISBN TRYKT VERSION: 978-87-7856-979-0

ISBN ONLINE VERSION: 978-87-7856-980-6


VELFÆRDSTEKNOLOGI

DER VIRKER

Forord

I 2010 har regeringen med ABT-fonden sat velfærdsteknologi

på dagsordenen. En stribe ABT-projekter demonstrerer

og dokumenterer, hvordan man i det offentlige med ny

teknologi og nye arbejdsgange kan løse opgaverne bedre

og billigere.

Eksempelvis har jeg i september set, hvordan medarbejdere

i ældreplejen i tre kommuner med loftslifte nemt kan flytte

en svag borger op fra sengen til badeværelset. Dermed kan

det, der tidligere krævede to hjemmehjælpere, nu klares

af én. Den form for nytænkning sparer tid og ressourcer,

samtidig med at den forebygger nedslidning og arbejdsskader.

Og nytænkning er nødvendig. Danmark står over for store

økonomiske udfordringer så langt øjet rækker, og mange

offentligt ansatte går på pension de kommende år. Derfor

skal vi bruge skattekroner og arbejdskraft effektivt, og det

kan ABT-fonden bidrage til.

Fondens formål er med andre ord at fungere som en motor

for udvikling og modernisering af det offentlige. Dels ved

at hjælpe institutioner og myndigheder med at afprøve nye

måder at løse opgaverne. Og dels ved at tilskynde til,

at ledere og medarbejdere systematisk deler erfaringer

og tager ved lære af de dygtigste og mest effektive.

Finansminister

Claus Hjorth Frederiksen

Samtidig fremmer ABT-fonden udbredelse af nye fælles

løsninger. Eksempelvis finansierer fonden etablering og

udbredelse af det fælles medicinkort, som kan bruges både

af praktiserende læger, på hospitaler og i den kommunale

sundhedspleje.

I de sidste to år har ABT-fonden høstet erfaringer fra mindre

projekter, der har afprøvet en mangfoldighed af nye løsninger.

Fremadrettet bør vi i højere grad investere i større,

strategiske satsninger og udbrede velfærdsteknologi til de

områder, vi ved vil opleve stigende efterspørgsel og pres

på ressourcerne.

2010 var det første år, ABT-fonden afsluttede og evaluerede

sine projekter. I 2011 vil vi være endnu flere erfaringer

rigere. Denne årsrapport kan således læses som et inspirationskatalog

til, hvordan ny teknologi kan hjælpe os med

at løse velfærdsopgaverne smartere – til gavn for medarbejdere,

borgere, erhvervslivet – og dermed også for

den offentlige økonomi.

God læselyst.

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

ABT-fonden årsrapport 2010

3


BEDØMMELSESUDVALGETS MEDLEMMER

Thomas Børner

Formand,

Kommitteret

i Finansministeriet

Klaus Nørskov

Børne- og

Kulturdirektør,

Gladsaxe Kommune

INDHOLD

BERETNING

Per Askholm Madsen

Direktør,

Skejby Sygehus

Ole Qvist Pedersen

Divisionsdirektør,

Falck

3 Velfærdsteknologi der virker

5 Hvad er ABT-fonden?

6 Formandens beretning

7 Resultater og portefølje 2010

RESULTATER FRA AFSLUTTEDE

INVESTERINGER 2010

Eva Bjerrum

Innovationschef,

Alexandra Instituttet

Peter Schleidt

Vicedirektør CIO,

Danske Bank

10 De første erfaringer - afsluttede projekter

19 Aktiviteter i 2010

20 Case // Videokonferencer sparer politiet

timevis på fangetransporter

22 Case // Når én er nok til at betjene liften

4

ABT-fonden årsrapport 2010

Ole Kjaer

Direktør,

Skatte ministeriets

koncern

Torben Stentoft

Direktør,

Rigshospitalet

PROJEKTER

Karen Logo-Kofoed

Ældrechef,

Høje Taastrup

Kommune

Jane Wickmann

Direktør,

Teknologisk Institut

Niels-Erik Mathiassen

Direktør,

Hjælpemiddel-

instituttet

Jane Wiis

Kommunaldirektør,

Frederikshavn

Kommune

24 Aktiv opfølgning og fokus på gevinstrealisering

25 Sundhed

30 Ældre

33 Administration

35 Det specialiserede social- og handicapområde

37 Forebyggelse og genoptræning

38 Uddannelse

39 Miljø og teknik

40 Dagtilbud

40 Politi, domstole og retsvæsen

HOVED- OG NØGLETAL FOR 2010

41 Nøgletal for ABT-fondens sekretariat

42 Projektoversigt


HVAD ER ABT-FONDEN?

ABT-fonden – Anvendt Borgernær Teknologi finansierer projekter, der afprøver og udbreder

nye effektive løsninger og teknologier, der kan frigøre tid for offentligt ansatte.

ABT-fonden skal bruges som en løftestang for udvikling

og effektivisering i den offentlige sektor. Tanken er, at

offentligt ansatte medarbejdere med den samme indsats

kan levere mere service til borgerne, hvis vi gør bedre

brug af ny teknologi og tilrettelægger arbejdet smartere.

Formålet er at øge produktiviteten i den offentlige sektor,

uden at kvalitetsniveauet forringes.

Mere tid, færre udgifter

Der er afsat 3 mia. kroner frem til og med 2016. Fonden

finansierer projekter, der systematisk afprøver og udbreder

nye velfærdsteknologier og digitale løsninger, som kan

hjælpe os til at udnytte samfundets ressourcer bedst muligt.

Medarbejderne på velfærdsområdet skal opleve, at

teknologi giver dem mere tid til den daglige kontakt med

borgeren. Mere avancerede redskaber og automatiserede

arbejdsgange kan gøre de tunge, tidskrævende opgaver

lettere eller hurtigere at udføre. Og sammenhængende

systemer gør den administrative sagsbehandling mere

smidig. Det giver mere interessante jobs og mindre

nedslidning.

For borgerne betyder velfærdsteknologi og kloge løsninger

også mere ansvar og mere individuelt tilpassede ydelser.

Digital selvbetjening eller telemedicinske løsninger sparer

borgerne for tid og bøvl. Og moderne hjælpemidler kan

gøre ældre borgere mindre afhængige af andres hjælp,

så de kan leve et værdigt liv og bevare deres selvstændighed

længere. Kloge løsninger kan dermed føre til bedre og

mere fleksibel kontakt til det offentlige, mens det samlede

ressourceforbrug reduceres.

FINANSIERING AF NYE PROJEKTER

UDMELDES TYPISK I MAJ/JUNI

SAMT I OKTOBER/NOVEMBER.

Demonstration og implementering

ABT-fonden støtter to typer projekter:

Demonstrationsprojekter er projekter, der afprøver

en ny teknologi eller en ny tilrettelæggelse af arbejdet,

som kan frigøre tid for offentlige ansatte og øge

produktiviteten i det offentlige.

Et demonstrationsprojekt efterprøver og måler den

forventede effektiviseringsgevinst i de institutioner,

der deltager i projektet. De målte resultater fra et

gennemført demonstrationsprojekt skal kunne danne

ABT-fonden årsrapport 2010

Hvad støtter ABT-fonden?

Der gives støtte til to typer projekter:

1. Demonstrationsprojekter, der afprøver

arbejdskraftbesparende løsninger med potentiale

for udbredelse i den offentlige sektor.

2. Store, nationale implementeringsprojekter, der

ruller velafprøvede, effektive løsninger bredt ud.

Hvem kan ansøge?

Offentlige institutioner eller myndigheder (fx et hospital

eller plejecenter, en kommune, region eller styrelse) eller

selvejende institutioner (fx en uddannelses-, forsknings-,

eller kulturinstitution) kan søge om finansiering. Løsninger

bør som hovedregel afprøves i samarbejde med andre

offentlige aktører og gerne med én eller flere private

virksom heder.

Et tæt offentlig-privat samarbejde og målrettede offentlige

investeringer kan medvirke til, at danske virksomheder

kan opnå en international styrkeposition. Det skal bidrage

til finansieringen af vores velfærd fremadrettet.

Hvad er processen?

Der uddeles midler to gange årligt på baggrund af to

separate ansøgningsrunder. Projekter, der søger medfinansiering

fra ABT-fonden, skal indsende en projektansøgning.

Fondens bedømmelsesudvalg giver en faglig vurdering af

projekterne. På baggrund af denne vurdering træffer partierne

bag aftalen om ABT-fonden – dvs. regeringspartierne,

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – en politisk beslutning

om tildeling af midler fra fonden.

YDERLIGERE INFORMATION

ABT-fonden er organisatorisk forankret

i Finansministeriet. Læs meget mere om

ABT-fonden og om fondens projekter på

www.abtfonden.dk

grundlag for en positiv business case for national

udbredelse af løsningen.

Implementeringsprojekter er store projekter, hvor

en velafprøvet og moden teknologi udrulles nationalt.

Projekterne udbreder en ny velfærdsteknologi eller

løsning, der typisk allerede er blevet afprøvet i mindre

skala med positive, veldokumenterede resultater

(dvs. en positiv business case).

5


NYE LØSNINGER GIVER GEVINSTER

– HVIS VI VIL

Formandens beretning

I 2010 er smartere brug af velfærdsteknologiske løsninger,

omlægning af arbejdsgange og et skarpt fokus på at høste

effektiviseringsgevinsterne for alvor sat på dagsordenen

i det offentlige.

Et flertal af danskerne er faktisk positivt indstillet over for

velfærdsteknologi, intelligente hjælpemidler og selvbetjeningsløsninger,

der kan lette hverdagen. Og de anerkender

behovet for en teknologisk udvikling på områder

som sundhed, ældrepleje, offentlig administration mv.

Men der er typisk også risici, omkostninger og krav til

koordinering forbundet med at afprøve ny velfærdstekno -

logi og nye arbejdsgange. Pressede ressourcer og en travl

hverdag kan afholde mange offentlige ledere fra at eksperimentere,

uanset at resultatet kunne blive, at opgaverne

løses bedre og billigere.

ABT-fonden løfter dermed en central opgave, når vi investerer

i afprøvning og udbredelse af effektive velfærdsløsninger.

Den samlede offentlige investering i regi af fonden

beløber sig faktisk til knap 930 mio. kr. – på blot to år.

Heraf bidrager ABT-fonden med 740 mio. kr. og de

offentlige projektdeltagere med knap 190 mio. kr.

Stærkt samarbejde skaber resultater

I 2010 har fonden igangsat 27 nye projekter både i og

på tværs af kommuner, regioner og stat. Otte projekter er

afsluttet og har dokumenteret gevinster og omkostninger

ved de afprøvede løsninger.

ABT-fonden bidrager med finansiering og krav til, hvad de

enkelte projekter skal kunne dokumentere. Men resultaterne

er skabt af de mange dedikerede medarbejdere og

ledere, der afprøver de nye teknologier og arbejdsgange.

Det er takket være deres vedholdende indsats, vi får

konkrete erfaringer og resultater, så vi fremover kan indrette

den offentlige sektor smartere og mere effektivt.

En central læring fra de afsluttede projekter (se s. 10-18)

er, at teknologi i sig selv sjældent gør os mere effektive.

Forflytningsliften til ældre kan kun frigøre tid og ressourcer,

hvis den hjælper til, at opgaven løses af én, ikke to medarbejdere.

Det er derfor nødvendigt at omlægge gamle arbejdsgange,

når vi indfører ny teknologi. Det kræver både nysgerrighed,

gå-på-mod og stærk forandringsledelse at holde fast i en

ny løsning. Særligt hvis det i starten virker bøvlet eller bare

uvant at arbejde på en ny måde.

6

ABT-fonden årsrapport 2010

Det er en central ledelsesopgave at sætte klare rammer

for, hvordan organisationen bedst arbejder med ny teknologi.

Ellers får hverken borgerne, medarbejderne eller

den offentlige økonomi for alvor fordel af de nye løsninger.

Fokuserede indsatser, gerne på tværs af sektorer

ABT-fonden har i de første to år testet en bred vifte af

løsninger. Fremover vil vi i højere grad sigte på at finan -

s iere større, koordinerede indsatser med flere offentlige

og pri vate samarbejdsparter. Og vi vil prioritere fælles

løs ninger, der muliggør mere sammenhængende arbejdsgange

på tværs af sektorer, med udgangspunkt i borgerens

behov og med fokus på de samlede offentlige udgifter.

Med afsæt i erfaringerne fra afsluttede projekter kan de

bedste løsninger udbredes. Enten ved, at offentlige myndigheder

går i gang på egen hånd, eller ved samlede indsatser.

ABT-fonden har i alt afsat godt 260 mio. kr. til tre store,

tværgående indsatser. To af dem, nemlig udvikling og

ud bredelse af det fælles medicinkort og den nationale

udrulning af videokonference ved domstolene, blev i de

første faser også finansieret af ABT-fonden i 2009 og 2010.

Det tredje projekt er en samlet, større telemedicinsk indsats

for patienter med kroniske sygdomsforløb, bl.a. KOL og

diabetes. Ved hjælp af fælles it-komponenter kan patienterne

monitoreres hjemme. Projektet skal belyse gevinster

og udgifter for alle sektorer – fx hospitaler, praktiserende

læger, hjemmesygeplejen mv.

Indsatsen bygger videre på en udredning om telemedicin,

ABT-fonden fik udarbejdet i 2010. Fokus var bl.a. at sikre,

at it-infrastruktur genbruges og udvikles som en del af nye

telemedicinske projekter.

Kortere vej fra ide til resultat

I 2010 besluttede aftalepartierne bag ABT-fonden at forlænge

fondens levetid med ét år, så der kan ansøges om

finansiering frem til 2016. Dermed vil fonden i alt investere

godt 400 mio. kr. årligt.

Afslutningsvist kan nævnes, at prækvalifikationen fremover

er afskaffet, så ansøgningsprocessen er gjort hurtigere.

Samtidig styrker vi kravene til projekternes opfølgning

og dokumentation af resultater. Det skal afkorte vejen fra

den gode ide til bedre og billigere opgaveløsning i praksis.

Vi ser frem til nye spændende projekter og flere flotte

resultater i 2011.


RESULTATER OG PORTEFØLJE 2010

ABT-fonden har i 2010 igangsat 27 nye projekter. Dermed har fonden i alt givet tilsagn

om finansiering til 70 projekter. Heraf er to projekter efter egen indstilling blevet afsluttet

før tid, og otte projekter er færdiggjort. Der er desuden reserveret midler til tre større

tværgående indsatser.

Projektejere

Et projekt ejes altid af en offentlig

institution eller myndighed. Projektejeren

er juridisk og økonomisk ansvarlig

for gennemførelsen af projektet og

tegner projektet over for ABT-fonden.

Der er ofte flere offentlige samarbejdsparter

involveret i afprøvningen af den

enkelte løsning.

Figur 1

55 kommuner har i 2010 deltaget i et

eller flere af ABT-fondens 70 projekter.

Disse kommuner er markeret med grønt.

Geografisk fordeling af projekterne

Kommuner, som i 2010 har deltaget i

et eller flere af ABT-fondens 70 projekter,

fordeler sig geografisk som illustreret

på kortet.

På regionalt niveau har ABT-fonden

igangsat to implementeringsprojekter

på sundhedsområdet, så alle regioner

er involverede i ABT-projekter. Region

Midtjylland, Region Syddanmark og

Region Hovedstaden (inklusiv Bornholms

Regionskommune) er derudover

alle projektejere for egne projekter.

Ultimo 2010 har fonden finansieret

9 statslige projekter, hvoraf en del har

deltagelse af kommunale samarbejdsparter.

Alle statslige projekter er forankret

i hovedstadsområdet.

Figur 2

Kommuner med projekter finansieret

af ABT-fonden

Antal projekter angiver antallet af

projektejere beliggende i landsdelen.

Nordjylland

Antal projekter 3

Støtte fra ABT-fonden 7,7 mio. kr.

Midtjylland

Sjælland

ABT-fonden årsrapport 2010

Antal projekter 16

Støtte fra ABT-fonden 46,2 mio. kr.

Sønderjylland + Fyn

Antal projekter 16

Støtte fra ABT-fonden 99,7 mio. kr.

Antal projekter 2

Støtte fra ABT-fonden 4,8 mio. kr.

Hovedstadsområdet + Bornholm

Antal projekter 33

Støtte fra ABT-fonden 319,7 mio. kr.

7


Figur 3

Antal projekter i

ABT-fondens portefølje

Samlet antal projekter iværksat (2009+2010)

80

70

60

50

40

30

20

10

0

6

11

6

Nye projekter

Eksisterende antal projekter i portefølje

Projekter i alt

26

17

14

43

2009 2010

ABT-fonden har samlet set givet tilsagn om

finansiering af 70 projekter.

Se afslutningstidspunkt for projekterne på s. 24.

Figur 6

Samlet offentlig investering

i projekterne

Finansieringstype

13

57

Figur 4

Uddelte midler fordelt

på bevillingstype

Demonstrationsprojekt 53

Implementeringsprojekt 12

Reserve 35

Procent Mio. kr.

389,1

89,0

262,2

ABT-fonden har ultimo 2010 udmøntet i alt

740,3 mio. kr. Af disse midler går 53 pct. til

mindre lokale demonstrationsprojekter og 12 pct.

til nationale implementeringsprojekter. Endeligt

er 35 pct. af midlerne afsat som reserver til

større projekter. Reserverne vil blive udmøntet

efter politisk beslutning i løbet af 2011.

2009

mio. kr.

2010

mio. kr.

I alt

mio. kr.

Projekternes egenfinansiering 150,3 37,9 188,2

Bevilling fra ABT-fonden 382,3 95,8 478,1

Reserve 119,6 142,6 262,2

Samlet offentlig investering 652,2 276,3 928,5

ABT-fonden har ultimo 2010 samlet bevilliget 740,3 mio. kr. Nogle af midlerne er gået til finansiering

af konkrete projekter, andre er reserveret til tre konkrete indsatser:

1. udvikling og udbredelse af det fælles medicinkort

2. national udrulning af videokonference ved domstolene

3. en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb

(bl.a. KOL og diabetes).

Det blev i foråret 2011 besluttet at frigive reserven på 119,6 mio. kr. til det fælles medicinkort.

Den samlede offentlige investering i regi af ABT-fonden til innovative, produktivitetsfremmende

projekter i perioden er på i alt 928,5 mio. kr. Dette inkluderer projekternes egenfinansiering.

8

ABT-fonden årsrapport 2010

Figur 5

Projekter finansieret af

ABT-fonden fordelt på

forvaltningsniveau 2009 og 2010

Pct. af antal projekter

80

70

60

50

40

30

20

10

0

19

Figur 7

14

7

2009

I alt 43 projekter

Kommune

Region

Stat

Tværsektorielt

3

2010

I alt 27 projekter

Investerede midler fordelt

forvaltningsniveau

2009

I alt 382,3 mio. kr

Kommune

Region

18

Pct. af investerede midler

80

70

60

50

40

30

20

10

0

84,2

205,7

80,9

11,5

71,4

Stat

Tværsektorielt

7

20,3

2

4,1

2010

I alt 95,8 mio. kr

37

21

9

3

Samlet

I alt 70 projekter

Tallet over søjlerne angiver det konkrete antal

af projekter, der har opnået finansiering fra

ABT-fonden det pågældende år.

155,6

226

85

11,5

Samlet

I alt 478,1 mio. kr

Tal over søjler angiver ABT-fondens investering

i mio. kr. til projekter i hhv. statsligt, regionalt

og kommunalt regi.

Derudover er der reserveret midler til tre indsatser,

som forventes udbetalt på visse betingelser efter

politisk afgørelse i løbet af 2011 (se figur 4 og 6).


Figur 8

Projekter fordelt

på velfærdsområder

Figur 11

Projekter

Sundhed 26

Ældre 14

Administration 11

Det specialiserede socialog

handicapområde 6

Forebyggelse og genoptræning 5

Uddannelse 3

Miljø og teknik 2

Dagtilbud 2

Politi, domstole og retsvæsen 1

Estimeret national

årsværksbesparelse

Antal projekter

20

15

10

5

0

›50

50-

99

100-

249

250-

499

>500

Antal frigjorte årsværk

Den estimerede nationale årsværksbesparelse

afspejler projekternes egen forventning om

arbejdskraftbesparelsen i årsværk, hvis afprøvningen

af den nye løsning er succesfuld og løsningen

efterfølgende udbredes til resten af landet.

ABT-fonden har ikke verificeret disse estimater.

Figur 9

Fondsmidler fordelt

på velfærdsområder

Figur 12

Sundhed 50

Administration 21

Ældre

Det specialiserede social-

14

og handicapområde 5

Uddannelse 3

Miljø og teknik 2

Forebyggelse og genoptræning 2

Politi, domstole og retsvæsen 2

Dagtilbud 1

Offentlig-privat

samarbejde

Figur 10

Projekternes årsværksbesparelse

fordelt på velfærdsområder

Procent Estimerede årsværksbesparelser

Sundhed 465

Ældre 152

Administration

Det specialiserede social-

141

og handicapområde 113

Forebyggelse og genoptræning 32

Uddannelse 26

Dagtilbud 17

Miljø og teknik 13

Politi, domstole og retsvæsen 1

Inden for sundhedsområdet er der igangsat to

implementeringsprojekter. Det betyder, at hele

det nationale potentiale forventes realiseret

i projektperioden for netop de to projekter.

Ser man bort fra de to implementeringsprojekter,

forventer projekterne inden for sundhedsområdet

at frigøre 390 årsværk.

Projektdeltagere på organisatorisk niveau 2009 2010

Statslige institutioner

(fx ministerier, styrelser, universiteter og vidensinsitutioner) 43 30

Regionale institutioner (fx hospitalsafdelinger) 34 18

Kommunale institutioner

(fx plejehjem, børnehaver, kommunale forvaltninger)

ABT-fonden årsrapport 2010

Private virksomheder, herunder GTS-institutter 108 76

De projekter, ABT-fonden investerer i, er oftest samarbejdsprojekter. Typisk arbejder flere offentlige

institutioner, fx flere kommuner, sammen om at afprøve en ny løsning. I de projekter, der afprøver

velfærdsteknologiske løsninger, indgår typisk også statslige styrelser (oftest Servicestyrelsen)

og institutter som samarbejdspartnere.

Som hovedregel deltager private virksomheder og videnshuse i projekterne. ABT-fonden fungerer

dermed som motor for privat-offentligt samarbejde og vækst.

96

76

9


DE FØRSTE ERFARINGER

– AFSLUTTEDE PROJEKTER 2010

ABT-fonden har i løbet af 2009 og 2010

investeret i alt 478,1 mio. kr. til samlet

set 70 konkrete projekter. Projekterne

har som grundlag for finansiering

opgjort et samlet arbejdskraftbesparende

potentiale på knap 1000 årsværk.

Senest tre måneder efter afslutning

skal projekterne sende en evalueringsrapport

til fonden. I alt otte demonstrationsprojekter

blev afsluttet i 2010

og har efterfølgende rapporteret til

ABT-fonden.

Investering i nye løsninger betaler sig

ABT-fonden vurderer, at de otte projekter,

der blev afsluttet i 2010, samlet

set har skabt merværdi i forhold til

den investering, fonden har foretaget.

Fonden har i alt investeret 34,5 mio. kr.

i demonstrationsprojekterne, der i

gennemsnit har haft en tilbagebetalingsprofil

på ca. to år. Projekterne har

dermed isoleret set været fornuftige

investeringer.

Afprøvningen af nye velfærdsløsninger

i de otte demonstrationsprojekter har

givet vigtige erfaringer med løsninger

til udvikling og effektivisering af den

offentlige sektor. Evalueringsrappor-

10

ABT-fonden årsrapport 2010

terne er konkret dokumentation

for gevinster og omkostninger ved

projekt erne.

Baseret herpå vurderer fonden, at der

ved national udbredelse af flere af løsningerne

er et anseligt potentiale for at

frigøre årsværk i den offentlige sektor.

På baggrund af deres konkrete resultater

har de otte afsluttede projekter

hver især estimeret, hvor mange fuldtidsstillinger,

der kan frigøres, hvis

deres løsning blev udbredt nationalt.

Ud fra disse estimater er det samlede

arbejdskraftbesparende potentiale på

mere end 1500 årsværk ved national

udbre delse. Det er fondens vurdering,

at der er grundlag for at arbejde videre

med flere af projekterne med henblik

på bredere implementering.

De afsluttede projekter

Oversigten over de otte afsluttede projekter

fungerer som vejviser til, hvor

myndighederne kan få videre inspiration

til selv at gå i gang, med dokumentation

både for effekter og centrale

erfaringer. Evalueringsrapporter for

hvert projekt kan hentes under hvert

projekt på ABT-fondens hjemmeside.

På de næste par sider gennemgås de

otte afsluttede projekter. Figurerne ved

hvert projekt illustrerer ABT-fondens

vurdering af det enkelte projekt, bl.a.

baseret på projektets endelige afrapportering

til fonden. Vurderingen illustreres

i flere dimen sioner på en skala

fra 1–3:

1. lille

2. middel

3. stor

Vurdering

– Punkt 1 – 4: vurdering af løsningens

opfyldelse af ABT-fondens tildelings

kriterier

– Punkt 5: vurdering af, hvorvidt

projektejer og andre offentlige

samarbejdsparter i projektet vil

fortsætte brug af løsningen ud

over projektperioden

– Punkt 6 og 7: vurdering af medarbejder-

og borgertilfredshed

med løsningen.

Alle evalueringsrapporterne

kan hentes på ABT-fondens

hjemmeside www.abtfonden.dk


1 // VIDEOUDSTYR GØR

FANGETRANSPORTER OVERFLØDIGE

Retssystemet i Syd- og Sønderjyllands

politikreds har sparet arbejdstimer ved

at lade videokonferencer erstatte fysiske

retsmøder i sager om forlængelse

af varetægtsfængslinger.

Projektet installerede videokonferenceudstyr

ved to domstole (i Sønderborg

og Esbjerg), fire arresthusene (i Kolding,

Sønderborg, Haderslev og Vejle),

samt på politista tionen i Esbjerg, hvor

den offentlige anklagemyndighed for

politi kredsen arbejder.

Arrestanter har fået deres fristforlæng

elsessager afgjort af en dommer

– uden fysisk at skulle møde op i retten.

Sagerne i retssalen tog typisk

ikke mere end 15-20 minutter, men

køreture på 100 km har ikke været

ualmindelige.

Med videoteknologien har politiet

sparet kostbar tid, da de nu ikke

længere kører arrestanter frem og

tilbage mellem arresthus og retten.

Desuden mindskes flugtrisikoen.

Læring og gevinster

– Årsværksbesparelsen var lavere

end ventet, da det kun lykkedes

at finde ledige lokaler til udstyret i

fire af de planlagte syv arresthuse.

Derved kunne ikke alle planlagte

sager om fristforlængelse afholdes

via videokonference.

– Som resultat af en målrettet ind -

sats accepterede flere arrestanter

i projektperioden en skriftlig høring

om forlængelse af deres varetægtsfængsling.

Det er mindre ressourcekrævende

og giver dermed en afledt

effektiviseringsgevinst.

– Teknologien har fungeret godt og

sikkert. Domstolsstyrelsen vurderer,

at der er store muligheder for at

bruge udstyret i andre slags retssager.

Live video vil fx kunne bruges

til afhøring af eksperter eller vidner

i andre dele af landet, fremvisning

af overvågningsvideoer mv. Forklaringer

afgivet i retslokalet vil kunne

optages.

Projektdeltagere

Projektejer:

Domstolsstyrelsen

Offentlige samarbejdsparter:

Kriminal forsorgen, Rigspolitiet,

Rigsadvokaturet

Private samarbejdsparter:

Devoteam, Atea, TDC

Stamdata

ABT-fonden årsrapport 2010

Videokonference

i fristforlængelsessager

*

7 //

Borgertilfredshed

6 //

Medarbejdertilfredshed

Støtte fra ABT-fonden:

7,8 mio. kr.

Projektperiode:

juli 2009 – maj 2010

3

1 //

Produktivitets-

og serviceforbedrede

potentiale

2

Årsværksbesparelse i projektet:

1 (ud af 3 årsværk)

Domstolsstyrelsen skønner at andelen

af skriftlige fristforlængelsessager vil

stige fra ca. 40 pct. til ca. 50 pct.

Estimeret årsværksbesparelse

ved national implementering:

25 – 50

1

5 //

Lokal forankring

af løsning

4 //

Potentiale for

udbredelse

2 //

Teknologi og

nye samarbejdsformer

3 //

Innovation og

udfordrende

løsning

Break even i projektet:

› 10 år

Projektets resultat afspejler ikke

det forventede potentiale ved national

udbredelse af løsningen.

* Borgertilfredsheden – her de varetægtsfængsledes

tilfredshed med løsningen –

er ikke vurderet i projektet.

Læs også artikel om projektet

på side 20–21.

11


2 // FORFLYTNING AF SVAGE BORGERE

UDEN NEDSLIDNING

Medarbejdere i plejecentre og hjemmeplejen

hjælper flere gange dagligt

ældre borgere med fysiske funktionsnedsættelser

med forflytning, fx når

borgeren skal fra sengen til toilettet

eller i bad. Typisk foretager de mellem

6 og 20 forflytninger dagligt. Det er

tidskrævende, da forflytning af én borger

ofte udføres af to medarbejdere.

Derfor har i alt 770 medarbejdere i

Odense, Aarhus og Slagelse afprøvet

stationære loftlifte med et rumdækkende

skinnesystem. Med til løsningen

hører en mobil bade-/toiletstol, der

kan indstilles i højden. Hermed kan

forflytning af borgeren udføres af én

medarbejder. Og antallet af tunge løft

i uhensigtsmæssige stillinger – med

risiko for arbejdsskader og nedslidning

– reduceres.

Projektet har involveret i alt knap 200

borgere. Hovedparten bor i plejecentre,

mens 26 bor hjemme og modtager

hjemmepleje. Når opgaven kan løses

af én medarbejder, spares der også

transporttid i hjemmeplejen, og ventetiden

på den anden kollega hos borgeren

(i hjemmeplejen og plejecentre)

fjernes.

12

ABT-fonden årsrapport 2010

Læring og gevinster

– Erfaringer fra projektet viser, at

det ved op til 75 pct. af alle forflytninger

er muligt at løse opgaven

med én fremfor to med arbejdere.

– Der spares i gennemsnit ti minutter

om dagen pr. borger.

– Det er afgørende, at der er et

løbende og vedvarende fokus (både

hos ledelsen, forflytningskoordinatorer

og hos medarbejderne) på

æn dringerne i arbejdsgangene

(fra to til én). Alle medarbejdere,

der forflytter, skal gennemgå et

kompetenceudviklingsforløb.

– Den samlede løsning giver bedre

arbejdsmiljø og reducerer tunge løft.

– Borgerne er tilfredse og trygge med

at blive forflyttet af én medarbejder.

– Også yngre fysisk handicappede

borgere kan få glæde af teknologierne.

Forflytning

7 //

Borgertilfredshed

6 //

Medarbejdertilfredshed

Stamdata

Støtte fra ABT-fonden:

14,0 mio. kr.

Projektperiode:

januar 2009 – december 2010

Årsværksbesparelse i projektet:

10

Estimeret årsværksbesparelse

ved fuld national implementering:

Ca. 500 (potentielt kan effektiviseringen

dog være endnu højere).

Estimeret årlig besparelse ved fuld

national implementering:

250-330 mio. kr.

Break even i projektet:

Ca. 5 år (afhængigt af den enkelte

kommunes udgangspunkt).

Projektdeltagere

Projektejer:

Servicestyrelsen

3

1 //

Produktivitets-

og serviceforbedrede

potentiale

2

Offentlige samarbejdsparter:

Hjælpemiddelinstituttet samt Odense,

Aarhus og Slagelse kommuner

Private samarbejdsparter:

Borringia, Guldmann, Rambøll

1

5 //

Lokal forankring

af løsning

4 //

Potentiale for

udbredelse

2 //

Teknologi og

nye samarbejdsformer

3 //

Innovation og

udfordrende

løsning

Læs også artikel om projektet

på side 22–23.


3 // CHIPKORT GIVER LÆGER OG SYGEPLEJERSKER

HURTIG ADGANG TIL INFORMATIONER

Læger og sygeplejersker i sygehusvæsenet

bevæger sig rundt mellem

sengestuer, kontorer og afdelinger.

Medarbejderne skal dog jævnligt

have adgang til en computer for at

dokumentere og hente information

om patienterne (fx røntgenbilleder,

medicinering mv.) i hospitalernes

specialiserede it-systemer. Ofte taler

system erne ikke sammen, så medarbejdere

skal logge af ét it-system,

før de kan komme ind i det næste.

Bispebjerg Hospital estimerer, at

læger i snit bruger op til 45 min. om

dagen på at logge af og på it-systemer,

mens sygeplejersker dagligt bruger

ca. 30 min. og sosu assistenter 20

minutter. Det svarer samlet set til,

at medarbejderne bruger i alt 15 årsværk

på at logge af og på systemer.

Derfor har medarbejdere på Bispebjerg

Hospital og på Frederiksberg

Hospital afprøvet et lille plastikkort

med chip. Med chipkortet skal personalet

kun logge ind én gang for at

få adgang til de mange forskellige

it-systemer med vigtige patientdata.

Og når kortet trækkes ud igen, er der

ingen personfølsomme data på computeren.

Det har reduceret personalets

tidsforbrug på at tilgå systemerne.

Læring og gevinster

– Der blev foretaget observationer

af ca. 750 log-on situationer. Det

berørte personale foretager log-on

15-30 gange dagligt.

– Ved opbygning af infrastruktur

i form af servere, logiske sammenhænge

og tynde klienter sikres mere

hensigtsmæssige arbejdsformer.

– Ved implementering er det væsentligt

at sikre sig stabile løsninger,

ellers bliver systemet ikke brugt.

– Der er tale om en relativt simpel

teknologisk løsning, som giver en

væsentlig forbedring af arbejdsgangene

for de berørte medarbejdere.

– Det vurderes, at en etableringsomkostning

ved udbredelse vil være

lavere end ved afprøvning af projektet.

Det synes derfor at være en let

tilgængelig løsning af god værdi for

andre offentlige institutioner med

lignende udfordringer.

Single Sign On

*

7 //

Borgertilfredshed

6 //

Medarbejdertilfredshed

Stamdata

ABT-fonden årsrapport 2010

Støtte fra ABT-fonden:

6,0 mio. kr.

Projektperiode:

september 2009 – december 2010

Årsværksbesparelse i projektet:

12 (ud af de 15 årsværk, projektet

estimerede blev brugt på ventetid og

til at logge af og på it-systemerne).

Estimeret årsværksbesparelse

ved national implementering:

250 – 350

Break even i projektet:

2 år

Projektdeltagere

Projektejer:

Bispebjerg Hospital

3

1 //

Produktivitets-

og serviceforbedrede

potentiale

2

Offentlige samarbejdsparter:

Frederiksberg Hospital,

Region Hovedstadens Koncern IT

1

5 //

Lokal forankring

af løsning

4 //

Potentiale for

udbredelse

Private samarbejdsparter:

Atea, Sun Microsystems, Business

Mann, CSC, Investas, Net Design,

SecureIT, Synmetric

2 //

Teknologi og

nye samarbejdsformer

* Borgertilfredsheden er ikke vurderet,

da løsningen ikke henvender sig til eller

direkte berører borgere.

3 //

Innovation og

udfordrende

løsning

13


4 // OPPUSTELIG LØFTEPUDE FÅR

ÆLDRE PÅ BENENE IGEN

Når ældre borgere falder i deres

hjem eller plejebolig, kan de til tider

ikke komme op igen uden hjælp.

I Københavns Kommune sker det ca.

1700 gange årligt, at den kommunale

hjemmepleje kaldes ud til disse fald.

Hjælperne må tit stå i fysisk belastende

stillinger for at få den ældre

på benene igen. Når det ikke er muligt,

tilkaldes assistance fra brandvæsenet.

Har brandvæsenet andre akutte

opgaver, må borgere og de tilkaldte

hjemmehjælpere vente, inden hjælpen

kommer frem.

Københavns Kommune har derfor

afprøvet ELK’en: en oppustelig løftepude,

der gør det muligt for to medarbejdere

at rejse en borger på op til

450 kg op fra gulvet uden at belaste

medarbejdernes rygge. En lille transportabel

kompressor puster puden op,

og borgeren kan selv (eller med støtte

fra medarbejderne) rejse sig og stå

ved sin rollator eller sætte sig i en stol.

De mobile lifte placeres i Hjemmeplejens

sygeplejebiler. Da der alligevel

skal laves en sygeplejefaglig vurdering

ved fald sikrer det, at liftene hurtigt

kommer ud til den borger, der skal

have hjælp.

250 medarbejdere (social- og sundhedshjælpere

og -assistenter samt

sygeplejersker) har været på kursus

i brugen af løftepuden. Nye medarbejdere

introduceres systematisk til

brugen af hjælpemidlet.

14

ABT-fonden årsrapport 2010

Læring og gevinster

– I 2007 blev Københavns Brand væsen

tilkaldt til 520 assistancer ved fald

i eget hjem. Da de mobile lifte blev

taget i brug i 2009, faldt behovet for

assistancer til 96 ture, og i 2010 til

84 ture. Dermed nåede projektet

målsætningen om, at der kun skulle

være behov for assistance fra brandvæsnet

ved 15 pct. af alle fald.

– Før brugen af løftepuden brugte

hjemmeplejen i snit 150 minutter

på de fald, hvor borgeren ikke selv

kunne guide borgeren op. Med brug

af hjælpemidlet bruger hjemmeplejen

nu i snit 44 minutter (2 x 22

minutter ved to medarbejdere).

– Den direkte arbejdskraftbesparende

gevinst for hjemmehjælpen er ikke

stor, sammenlignet med investeringen.

Men de afledte besparelser ved

formindsket tilkald af brandvæsnet

gør teknologien rentabel i Københavns

Kommune. Den vil også være

rentabel i de kom muner, der benytter

sig af redningsvæsnet som assistance

til hjemme plejen – eller hvor

hjemme plejen selv løser opgaven.

– ELK’en vejer i alt 9,7 kg. Det er for

nogle medarbejdere tungt og klodset

at transportere den op til fx 5.

sal, hvorfor det nogle gange er blevet

fravalgt at tage løftepuden med.

Dette kan måske løses ved brug af

en særlig rygsæk til transport.

Op fra gulv efter fald

7 //

Borgertilfredshed

6 //

Medarbejdertilfredshed

Stamdata

Støtte fra ABT-fonden:

1,2 mio. kr.

Projektperiode:

august 2009 – oktober 2010

Årsværksbesparelse i projektet:

0,3

Før brugte hjemmeplejen årligt 1.300

timer på faldsituationer, hvor brandvæsnet

måtte tilkaldes. I dag bruger

hjemmeplejen 530 timer årligt. Der er

dermed sparet 770 timer årligt, dvs.

60 pct., på denne opgave.

Hertil kommer en årlig besparelse

på 0,5 mio. kr. for reduceret tilkald af

redningsvæsnet. (Denne besparelse

kan være større, afhængig af kommunens

leverandør).

Estimeret årsværksbesparelse

ved national implementering:

5,2

Hertil kommer en estimeret samlet

besparelse på ca. 17 mio. kr. årligt

for tilkald af redningsvæsen.

Break even i projektet:

› 5 år

Projektdeltagere

3

1 //

Produktivitets-

og serviceforbedrede

potentiale

Projektejer:

Københavns Kommune

Offentlige samarbejdsparter:

Ingen

Private samarbejdsparter:

Borringia

2

1

5 //

Lokal forankring

af løsning

4 //

Potentiale for

udbredelse

2 //

Teknologi og

nye samarbejdsformer

3 //

Innovation og

udfordrende

løsning


5 // BORGERSERVICE

GENNEM VIDEOSKÆRMEN

Guldborgsund Kommune er Region

Sjællands geografisk største kommune.

Den har knap 65.000 indbyggere.

I flere af kommunens seks

borgerservicecentre er antallet af

henvendelser lavt. En fuldtidsmedarbejder

på et af de mindre centre

håndterer 8.700 henvendelser årligt.

Mens der i det store borgerservicecenter

i Nykøbing håndteres

16.100 henven delser årligt pr. medarbejder.

For at undgå at fjerne service i yderområderne,

har kommunen afprøvet

et videobetjent borgerservicecenter

på et lokalt bibliotek i Væggerløse.

Herfra kan borgerne via videoskærm

få personlig betjening af en kommunal

medarbejder fra kontaktcenteret,

der fysisk befinder sig i Sakskøbing.

Via live video er med arbejderen klar

til at hjælpe med skatten, pensionen,

sygesikringen, valg af læge eller andet,

der kan klares på afstand. Borgeren

kan se, tale og dele papirer med medarbejderen

via en skærm.

I Sakskøbing opretholdes det eksisterende

fysiske borgerservicecenter. Her

er medarbejderne glade for, at de har

fået flere kolleger. Det giver mulighed

for mere faglig sparring og for at planlægge

dagen mere fleksibelt. Efter

en fokuseret informationsindsats fra

Guldborgsund Kommune har borgerne

accepteret den nye løsning, som de

finder servicemæssigt på højde med

den gamle.

Det er hensigten, at yderligere tre

borgerservicecentre i kommunen

i løbet af 2011 omlægges fra fysisk

til online kontaktcenter.

Læring og gevinster

– Projektet har ikke dokumenteret

en signifikant arbejdskraftbesparelse,

da videoløsningen kun blev

demonstreret i ét borgerservicecenter.

Det er dog sandsynliggjort, at

der vil være en gevinst ved erstatte

flere små centre med videobaseret

borgerbetjening.

– En del borgere vælger i stedet at

benytte online selvbetjening eller

telefon i deres kontakt med kommunen.

Begge kanaler er billigere end

betjening ved personligt fremmøde.

– Der er lovgivningsmæssige hindringer

for, at det offentlige kan

udnytte teknologien fuldt ud. Fx

betyder reglen om original underskrift,

at feriekort ikke kan udstedes

digitalt. Det samme gælder for

udstedelse af pas og kørekort, hvor

lovgivningen kræver personligt

fremmøde.

– Det vil være muligt også at koble

andre services på, så fx turister kan

serviceres via video og unge kan få

uddannelsesvejledning.

Stamdata

ABT-fonden årsrapport 2010

Videobaseret borgerbetjening

7 //

Borgertilfredshed

6 //

Medarbejdertilfredshed

Støtte fra ABT-fonden:

1,5 mio. kr.

Projektperiode:

januar – december 2010

Årsværksbesparelse i projektet:

1

Hertil kommer sparede driftudgifter

for ca. 250.000 kr. årligt.

Estimeret årsværksbesparelse

ved national implementering:

100 – 250

Break even i projektet:

› 5 år

Projektdeltagere

3

1 //

Produktivitets-

og serviceforbedrede

potentiale

Projektejer:

Guldborgsund Kommune

Offentlige samarbejdsparter:

Ingen

Private samarbejdsparter:

KMD A/S, Cisco Systems

2

Projektet er Europas første forsøg

med fjernbetjent borgerservice.

1

5 //

Lokal forankring

af løsning

4 //

Potentiale for

udbredelse

2 //

Teknologi og

nye samarbejdsformer

3 //

Innovation og

udfordrende

løsning

I 2010 vandt Guldborgsund Kommune

en pris i kategorien 'Most Innovative

Collaboration Project'. Prisen blev

uddelt i forbindelse med den europæiske

teknologikonferende Cisco Live i London.

15


6 // SELVMONITORERING STYRER

HJERTEPATIENTERS BEHOV FOR KONTROLBESØG

Efter en patient fx er blevet opereret,

følges der op på behandling og forløb.

Det er svært at forudsige komplikationer,

patientens reaktion på medicinen

mv. Alligevel foregår ambulant kontrol

på hospitalet med faste intervaller,

hvor patienten ved én konsultation

får booket tid til den næste. På landsplan

dukker 16 pct. af patienterne

aldrig op til deres aftale på sygehuset.

For at reducere antallet af unødvendig

kontroller og undgå, at hjertepatienters

sygdom upåagtet forværres, har

to hospitaler afprøvet et spørgeskemabaseret

it-system kaldet Ambuflex.

Faste kontrolkonsultationer blev

erstattet med en løsning, hvor hjertepatienterne

selv overvåger deres eget

helbred.

90 patienter indrapporterede selv

løbende oplysninger om deres hel bred,

fx medicinforbrug, vægt og symptomer

– enten online eller via papirspørgeskemaer.

Informationerne blev samlet

i en web-baseret database.

Løsningen gav bl.a. de syv sygeplejersker

på hjerteambulatorierne et opdateret

overblik og et godt grundlag for

at vurdere den enkelte patients behov

for konsultation. Konsultationerne

blev mere effektive. Sygeplejersker

og speciallæger var bedre forberedt,

fordi de forinden havde modtaget vigtige

helbredsoplysninger fra patienten.

16

ABT-fonden årsrapport 2010

Læring og gevinster

– Patientrapporterede og kliniske

data blev vist på en ny måde, som

giver bedre overblik over forløbet,

og som reorganiserer arbejdet.

– Patienterne var meget tilfredse

med løsningen. Men antallet af

patienter var for lille til at drage

endelige konklusioner om systemets

potentiale.

– Skemakontrol har ikke kunnet

bru ges så ofte som forudset. Hjertepatienterne

var så kritisk syge, at

hyppigere kontrol var nødvendig.

– Kanalstrategi bør overvejes. Papirspørgeskemaer

er ressourcekrævende

for personalet at håndtere.

– It-løsningen er generisk og kan

udbredes ved integration til den

Elektroniske Patientjournal. Det

kan give fælles overblik over patientens

situation på tværs af sektorgrænser

og skabe fleksible,

behovsstyrede forløb.

– Med støtte fra ABT-fonden afprøves

systemet nu på en større patientgruppe,

der har fået udført hofte-

og knæoperationer. Patienterne

er ikke kritisk syge, hvorfor effektiviseringspotentialet

evt. er større.

(se s. 25).

Ambuflex

7 //

Borgertilfredshed

6 //

Medarbejdertilfredshed

Stamdata

Støtte fra ABT-fonden:

0,6 mio. kr.

Projektperiode:

juli 2009 – juni 2010

Årsværksbesparelse i projektet:

0 – 1

Der blev sparet 20 min. ved patienternes

første konsultation og 10 min.

ved efterfølgende konsultationer.

Sekretærerne fik mere administrativt

arbejde, der reducerer den samlede

tidsbesparelse. Med indførelse af

det fælles medicinkort (se s. 27)

kan data som patientens cpr-nummer,

datoer for konsultation mv. nu overføres

direkte. Det frigør mere tid.

Estimeret årsværksbesparelse

ved national implementering:

50 – 100

Break even i projektet:

› 10 år

Projektdeltagere

3

1 //

Produktivitets-

og serviceforbedrede

potentiale

Projektejer:

Regionshospitalet i Herning

Offentlige samarbejdsparter:

Region Midtjylland

Private samarbejdsparter:

Ingen

2

1

5 //

Lokal forankring

af løsning

4 //

Potentiale for

udbredelse

2 //

Teknologi og

nye samarbejdsformer

3 //

Innovation og

udfordrende

løsning


7 // NETBOOKS TIL HJEMMESYGEPLEJEN

MINDSKER ADMINISTRATIONSTID

Hjemmesygeplejen møder på kontoret

og læser borgernes journaler ved

arbejdsdagens begyndelse. Når

hjemme sygeplejen er på besøg hos

en borger, noteres aftaler og behandling.

Efter dagens hjemmebesøg tager

medarbejderen tilbage på kontoret og

kopierer de håndskrevne notater over

i borgerens digitale omsorgsjournal.

I Københavns Kommune har hjemmesygeplejen

afprøvet små bærbare

computere (Netbooks) til journaliseringsopgaven.

Ved hjælp af computerne

kunne 100 medarbejdere

i hjemmesygeplejen i to københavnske

bydele – Bispebjerg/Nørrebro og

Amager – orientere sig i og opdatere

omsorgsjournalen ude i borgerens

hjem, sende besked til lægen om

receptfornyelse mv.

Projektet viste, at løsningen kan reducere

tiden brugt på dobbeltregistrering

og dokumentation samt spare medarbejdernes

daglige transport til og fra

kontoret.

Der er gode resultater ved besøg

af middel eller længere varighed. Ved

korte besøg er tiden brugt på at logge

af og på computeren for lang ift. effektiviseringen.

Læring og gevinster

– Københavns Kommune skønner,

at løsningen er relevant til effektivisering

af arbejdsgange også hos

andre medarbejdergrupper, fx de

udgående visitatorer i hjemmeplejen.

– Medarbejdere har oplevet opkoblings-

og netværksproblemer.

– Vellykket indførelse af ny teknologi

og nye arbejdsgange kræver et

vedholdende fokus på forandringsledelse

og forankring af nye

arbejds gange. Det er svært at

høste effek tiviseringsgevinsterne,

hvis med arbejderne fortsat dagligt

bruger tid på kontoret.

– Kommunen arbejder videre med

implementering af teknologien

i kombination med forandringsledelse.

Kommunen fortsætter

arbejdet med henblik på at identificere

en teknisk mere stabil løsning

samt adressere de organisatoriske

forhold.

– Løsningen har forbedret kommunikationen

imellem de sundheds-

faglige medarbejdere i kontakt

med borgeren. 43 pct. af de

adspurgte berørte borgere svarer

’Enig’ til spørgsmålet: ”Jeg oplever,

at hjemmesygeplejen kan udføre

flere op gaver og give bedre information,

når de anvender en lille computer”.

ABT-fonden årsrapport 2010

Netbooks til hjemmesygeplejen

7 //

Borgertilfredshed

6 //

Medarbejdertilfredshed

Stamdata

Støtte fra ABT-fonden:

2,0 mio. kr.

Projektperiode:

juli 2009 – maj 2010

Årsværksbesparelse i projektet:

3 (ud af 100 medarbejdere)

Estimeret årsværksbesparelse

ved national implementering:

50 – 100

Break even i projektet:

3 år

Projektdeltagere

3

1 //

Produktivitets-

og serviceforbedrede

potentiale

Projektejer:

Københavns Kommune

Offentlige samarbejdsparter:

Ingen

Private samarbejdsparter:

ATEA

2

1

5 //

Lokal forankring

af løsning

4 //

Potentiale for

udbredelse

2 //

Teknologi og

nye samarbejdsformer

3 //

Innovation og

udfordrende

løsning

17


8 // PATIENTKUFFERT TIL GENOPTRÆNING

AF ÆLDRE I EGET HJEM

I gennemsnit modtager ca. 2000

ældre genoptræning i Odense Kommune.

Heraf genoptrænes ca. 700

i eget hjem, evt. kombineret med holdtræning

i et af kommunens træningscentre.

En stor del af fysioterapeuternes

tid går med transport samt at

gøre klar og pakke sammen. Der kan

også forekomme ventetid, når patienter

har glemt aftalen eller ikke er

klar til træning, når medarbejderen

ankommer.

Odense Kommune har derfor i 6

måneder afprøvet 15 teleteknologiske

’patientkufferter’ til genoptræning.

I alt 19 borgere over 65 år modtog

to gange om ugen online genoptræ -

ning i eget hjem, mens fysioterapeuten

fysisk befandt sig i kommunes genoptræningscentre.

Projektet havde

forudsat at afprøve løsningen på 30

borgere, men terapeuterne i projektet

mente ikke at kunne finde flere

egnede borgere. Én gang om ugen

blev der gennemført fysisk træning

hjemme hos den ældre.

Med patientkufferten sparer fysioterapeuter

transporttiden og dermed

2/3 af den tid, det tager at gennemføre

en genoptræning. Både de involverede

fysioterapeuter og borgere har givet

positive tilbage meldinger.

18

ABT-fonden årsrapport 2010

Læring og gevinster

– Teknologien vurderes til at være

moden. Patientkufferten frigør

arbejdstid for fysioterapeuterne,

men i dette tilfælde ikke tilstrækkeligt

til at hente investeringen

hjem inden for rimelig tid. For at

patientkufferten kan blive en rentabel

investering, skal udgiften

til patientkufferten falde.

– Der blev etableret internetforbindelse

hos borgerne ifm. projektet,

hvilket var dyrt. Fremadrettet kan

mobilbredbånd eller eksisterende

internetforbindelser bruges. Det

vil give en væsentlig driftsbesparelse.

– Terapeuterne bør have faste dage,

hvor online-genoptræningen kan

udføres. Det giver den største tidsbesparelse

– og bedre kendskab

til de tekniske muligheder, så

træningen optimeres.

– Borgerne har været glade for løsningen,

hvor de har fysioterapeuternes

fulde fokus. Samtidig har den

ældre også mulighed for at se sig

selv på skærmen og derved for -

bedre øvelserne.

– Det største effektiviseringspotentiale

findes i kommuner med store

geografiske afstande. Gevinsten

vil givetvis være større ved brug

Patientkufferet til genoptræning

7 //

Borgertilfredshed

6 //

Medarbejdertilfredshed

af løsningen til andre grupper, fx

hoftepatienter, der modtager mere

ensartet træning.

– Ved holdtræning forventer projektet,

at patientkufferten vil give en stor

økonomisk besparelse.

Stamdata

Støtte fra ABT-fonden:

1,4 mio. kr.

Projektperiode:

august 2009 – juni 2010

Årsværksbesparelse i projektet:

3,5

Årsværksbesparelse nationalt:

ikke beregnet

Break even i projektet:

Opnås ikke, grundet de øvrige

udgifter.

Projektdeltagere

Projektejer:

Odense Kommune

3

1 //

Produktivitets-

og serviceforbedrede

potentiale

Offentlige samarbejdsparter:

Udvikling Odense

Private samarbejdsparter:

Medisat

2

1

5 //

Lokal forankring

af løsning

4 //

Potentiale for

udbredelse

2 //

Teknologi og

nye samarbejdsformer

3 //

Innovation og

udfordrende

løsning


ABT-FONDEN PÅ STOR EUROPÆISK

KONFERENCE OM VELFÆRDSTEKNOLOGI

I september var Danmark vært for årets store europæiske konference

om velfærdsteknologi rettet mod seniorer: AAL Forum 2010.

Konferencen udspringer af EU-

programmet Ambient Assisted Living

(AAL), der har til formål at forbedre

livskvaliteten for ældre borgere

gennem udvikling af alderssvarende

velfærdsteknologier.

ABT-fonden deltog aktivt på konferencen

og fremviste flere af de teknologier

og løsninger, der finansieres og afprøves

af fonden.

PROJEKTDAG 2010

I september deltog over 80 inviterede

deltagere fra fondens projekter i ABTfondens

første projekttræf, der blev

afholdt i Økonomistyrelsen, hvor fonden

har til huse. Her oplevede de

et tætpakket program med temaet

’Business cases og ABT-projekter’.

Der var oplæg om, hvordan organisationer

bruger business cases. Og der

blev sat fokus på muligheder og

ud fordringer ved brug af business

cases i ABT-projekter.

Ole Kjær, direktør i SKAT, fortalte om

forandringsprocesser i organisationer.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen

og næstformand for EU-kommissionen

Neelie Kroes, der begge var

åbningstalere på konferencen, besøgte

flere af ABT-fondens projekter. Bl.a.

fik de forevist et ABT-projekt om telemedicinsk

sårvurdering:

Med kameramobiltelefoner kan

hjemmesygeplejersker tage billeder

af borgerens sår, dokumentere

behandlingen i en webbaseret fælles

Fire af ABT-fondens aktive projekter

præsenterede deres arbejde og nogle

af de udfordringer, de på forskellige

tidspunkter var stødt på. Det åbnede

op for mange diskussioner. Efterfølgende

arbejdede deltagerne videre i

mindre workshops med at finde mulige

løsninger på nogle af de konkrete

problemstillinger.

Tre af fondens projekter blev særligt

fremhævet for deres store arbejde

i det forgangne år: Guldborgsund

Kommune blev rost for deres store

kommunika tionsindsats til borgerne

sårjournal og kommunikere med

sårspecialister på hospitalet. Det giver

bedre behandling af såret og forebygger

indlæggelser og amputationer.

Læs mere om projektet på s. 30

eller på vores hjemmeside under

projekt kategorien ’Sundhed’.

Ved det første træf for ABT-fondens projekter blev der netværket og ud vekslet

erfaringer. Efter gode til bagemeldinger bliver projekttræffet en fast årlig begivenhed.

ABT-fonden årsrapport 2010

En hjemmesygeplejerske viser

finans minister Claus Hjort Frederik sen

og næstformand for EU-kommissi onen

Neelie Kroes, hvordan hun med sin

mobiltelefon tager et foto af patientens

sår. Derefter kan billedet hurtigt op loades

til den webbaserede sår journal.

Ud fra fotografiet og øvrig dokumen tation

i den digitale sårjournal kan en sårspecialist

på hospitalet vurdere, om behandlingen

skal justeres.

Det giver bedre behandling af såret.

Og hjemmesygeplejersken opkvalificeres

via den tætte kontakt med specialister

på hospitalet.

om video betjent borgerservice. Aarhus

Kommune og Medcom blev hædret

for at muliggøre et arbejdskraftbesparende

potentiale på tværs af sektorer.

Og Servicestyrelsen blev anerkendt for

den store indsats, projektet vedr. loftslifte

har lagt i at overkomme væsentlige

udfordringer i projekt forløbet.

19


CASE // VIDEOKONFERENCER SPARER

POLITIET TIMEVIS PÅ FANGETRANSPORTER

Et afsluttet projekt i Syd- og Sønderjyllands politikreds viser, at der er mange

mandsskabstimer sparet ved at lade videokonferencer erstatte retsmøder,

hvor alle er fysisk tilstede. Dommere, anklagere og politiet er begejstrede.

På sigt kan de virtuelle retsmøder sprede sig til resten af landet.

På politigården i Esbjerg var det før

i tiden ikke usædvanligt, at der på en

enkelt dag blev sendt seks politi -

betjente af sted til fangetransporter

i forbindelse med fristforlængelse s -

sager. Hver gang en varetægtsfængsling

skulle forlænges, var det nødvendigt

at sende to mand af sted for at hente

fangen og køre til retten i enten Esbjerg

eller Sønderborg. Sagerne i retssalen,

der kaldes fristforlængelsessager,

tog oftest ikke mere end 15-20

minutter. Men turene til og fra arresthusene

og retssalene kunne rask væk

tage fire timer.

Tidskrævende kørsler

”Vi var konstant bagud på grund af alle

kørslerne. Det er meget flere gange om

ugen at blive rykket ud til transporter,

som tager tid fra vores øvrige arbejde.

Den nye løsning er meget, meget

tidsbesparende for os,” fortæller en

lettet politileder og sagsbehandler,

Ole Lund Andersen.

20

ABT-fonden årsrapport 2010

Når dommer Karen Thegen i Sønderborg går i retten for at afvikle en

fristforlængelsessag, er hun oftest fysisk alene i lokalet. Via netværket

kobler hun op til en videoforbindelse med de øvrige parter, der projiceres

op på de hvide vægge. Alle parter kan se hinanden. Medmindre forsvarer

og arrestant vælger at koble sig fra det store netværk for at holde

et virtuelt møde under fire øjne. Dokumenter deles også let via en

dokumentfremviser.

Parterne er hvert sit sted

En ny lov fra 1. november 2009 gjorde

det muligt at afvikle fristforlængelsessager

via videokonference. Med

7,8 mio. kr. i finansiering fra ABT-fonden

blev der derfor i januar 2010 sat videokonferenceudstyr

op i to retssale, fire

arrest huse og hos anklagemyndigheden

i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Planen var, at ingen skulle starte en

bil og krydse landsdelen blot for at

befinde sig fysisk i en retssal i 20

minutter.

I dag foregår de fleste fristforlængelsessager

i Syd- og Sønderjylland ved, at

en dommer i Esbjerg eller i Sønderborg

med et par tryk på en skærm tænder for

videokameraer installeret i lokaler i et

af de fire arresthuse og ved anklagemyndigheden.

På den måde kan arrestanten

befinde sig i Kolding, mens den

offentlige anklager sidder i Esbjerg,

og dommeren befinder sig i Sønderborg.

Forsvareren kan befinde sig enten ved

arrestanten eller i retssalen. Det af -

hænger af sagen og af forsvarerens

eget geografiske udgangspunkt.

Bedst for politiet

Langt størstedelen af tidsbesparelserne

i projektet ligger hos dommerne,

an klagerne og – især – politiet, der

står for transporterne af arrestanterne.

Men også det administrative personale

mærker forskellen.

Transportkoordinator på Politigården

i Esbjerg Susanne Jensen er en af

dem, der ser store fordele ved videokonferenceudstyret:

”Hvis de nærmeste arrester er fyldt op,

kan vi være tvungne til at sende en arrestant

af sted helt til Nordsjælland. Hvis

sagen så skal fristforlænges, bliver vi

nødt til at sende to mand af sted tidligt

om morgenen for at hente arrestanten,

køre til Esbjerg og vente i de 15 til 20

minutter, sagen tager, og så køre retur


til Nordsjælland med arrestanten.

Det er hul i hovedet. Vi kunne spare

rigtigt mange timer, hvis de også

havde udstyret andre steder.”

Videokonference mindsker desuden

riskoen for flugtforsøg.

Stort potentiale

Fire ud af i alt syv arresthuse i kredsen

fik installeret udstyret. Det betød, at

projektet ikke kunne høste samtlige

af de potentielle timebesparelser, videokonferencenetværket

ellers kunne yde.

Den konkrete årsværks besparelse

endte på 1,2 fuldtidsstillinger mod

forventet tre.

Da arresthuse uden for Syd- og

Sønderjylland heller ikke har udstyret,

lå der også her begrænsninger på, hvor

mange af fristforlængelsessagerne,

der kunne afvikles ved hjælp af videokonferencer.

Med i alt 17.000 årlige fristforlængelsessager

på landsplan er potentialet

dog stort. Baseret på deres erfaringer

estimerer projektet, at der kan spares

arbejdstid svarende til over 30 stillinger

ved en national udbredelse af løsningen.

Potentialet vokser yderligere med

udsigten til nye lempelser i retsplejeloven,

som skal tillade brug af videokonferenceudstyr

ved andre typer af

Her blev videokonferencerne

afprøvet

Vejle

Esbjerg

Kolding

Haderslev

Sønderborg

Der blev installeret videokonferenceudstyr ved

domstolene i Sønderborg og Esbjerg, i arresthusene

i Kolding, Sønderborg, Haderslev og Vejle,

samt på politistationen i Esbjerg, hvor den offentlige

anklagemyndighed for politikredsen arbejder.

retssager, fx. civil-, straffe-, foged-,

eller skiftesager. Blot antallet af fogedsager

udgør 350.000 om året, og 90 pct.

af disse er så standardiserede, at de ville

kunne afvikles via video konferencer.

Flere sparer tid

I Esbjerg kan de 30 anklagere nøjes

med at krydse gaden for at komme til

et lokale, hvor de via et videokamera

kan deltage i fristforlængelsessagerne.

Tidligere var det nødvendigt at tage

turen til retssalen i den anden ende af

byen. Eller til kredsens anden retssal

– den i Sønderborg.

”Vi sparer også tid på at overdrage

sagen til den vagthavende jurist, der

skulle tage turen til Sønderborg, fordi

vi på den her måde altid tager vores

egne sager,” siger anklager Lisa

Dissing.

Hun påpeger også, at det er let at bruge

udstyret på politigården i Esbjerg:

”Der er aldrig tekniske problemer.

Man sætter sig bare foran skærmen

på det aftalte tidspunkt. Resten sker

af sig selv,” siger Lisa Dissing.

Med finanslovsforhandlingerne i 2010

blev der afsat 109,2 mio. kr. til en evt.

national udrulning af projektet. Den

videre gang forhandles i løbet af første

halvår 2011.

GRØN IT-PRIS 2010

ABT-fonden årsrapport 2010

TID TIL POLITIETS

KERNEOPGAVER

”Folk er glade for, at de kan

lægge mindre tid på landevejen

i forbindelse med transport af

arrestanter. I sidste ende gik den

tid jo fra vores kerneydelser.

Sagt populært – vi vil hellere ud

og fange nogle forbrydere frem

for at bruge timevis på transporter.”

Per Graulund,

tillids repræsentant og næstformand

i Syd- og Sønderjyllands

Politiforening.

Læs mere

om projektet

på side 11

Projektet vandt i maj 2010 prisen som Danmarks grønneste it-projekt. Bedømmelsesudvalget

lagde vægt på, at det gav en lavere miljøbelastning, når transporter til

og fra retten blev droppet. Prisen blev uddelt på Dansk ITs årsmøde og overrakt af

videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. IT-branchen, Dansk IT og Videnskabsministeriet

står bag prisen.

21


CASE // NÅR ÉN ER NOK TIL AT BETJENE LIFTEN

Tre pilotkommuner har haft succes med at vise, at det ikke længere er nødvendigt med to

personer til de tunge løft i ældreplejen. Med nye personløftere og oplæring af medarbejderne

kan 3 ud af 4 af alle løft, der tidligere krævede to medarbejdere, nu klares af én. Afgørende

for projektets succes var at ændre gamle vaner og arbejdsgange.

På Plejecenter Havebæk i Odense

Kommune er sosu-hjælper og forflytningsvejleder

Pia Nørgaard tilfreds.

Et projekt finansieret af ABT-fonden

har gjort det nemmere at hjælpe

svage ældre fra fx sengen og ud på

badeværelset.

I tre ud af fire tilfælde kan loftslifte

med tilhørende udstyr faktisk halvere

antallet af arbejdstimer brugt på forflytning.

Hvor der tidligere skulle to

medarbejdere til, kan flytningerne

i dag klares af én – i samme tidsrum.

Bedre arbejdsmiljø

For Pia Nørgaard og den ældre

betyder det, at de hverken risikerer

at skulle vente på en lift, der måske

bliver brugt et andet sted, eller på en

anden medarbejder, der skal hjælpe

med at bruge den. Men ikke mindst

betyder det, at hverdagen bog staveligt

talt er blevet lettere:

22

ABT-fonden årsrapport 2010

”Der er blevet sparet minutter og

hænder med de nye lifte, men vi kan

også virkeligt mærke det på arbejdsmiljøet:

Vi får færre skader og smerter,”

siger Pia Nørgaard.

”Og så er det også mere skånsomt

for borgeren, fordi der er færre ryk,”

fortæller hun.

Beboeren Anna Lise Andersen er en

af dem, der dagligt har brug for hjælp.

Hun føler sig tryg ved de nye velfærdsteknologier

og synes, de er en fordel

for personalet:

”De skal spare deres rygge. Jeg

siger gerne til dem, at de skal passe

på dem selv. De skal jo holde længe

endnu.”

Samlet set har 196 borgere deltaget

i projektet i Odense, Slagelse og Aarhus.

Liften er monteret i loftet og bevæger sig ubesværet

på skinnerne, mens sosu-hjælper og forflytningsvejleder

Pia Nørgaard forflytter beboeren Anna Lise Andersen fra

seng til kørestol. Med til udstyret hører også en mobil

elektrisk bade-/toiletstol med kipfunktion.

Nye arbejdsgange

Som en del af projektet har Odense

Kommune, der i en årrække har haft

særlig fokus på forflytninger, oplært

sine forflytningsvejledere i det nye

hjælpemiddel. Disse nøglepersoner

har derefter kunnet vejlede og støtte

kollegaerne i at bruge de nye loftslifte

og omlægge deres arbejdsgange.

”Forflytningsvejlederne har haft stor

betydning for os. De er der jo i hverdagen

og kan hentes, hver gang det er

nødvendigt,” siger Karin Theilgaard,

der er projektleder i Odense Kommune.

Hun vurderer, at det har været afgørende

at få fat i dem, der bruger

udstyret i hverdagen.

”Det har været en udbredt politik

hos kommunerne, at der altid skulle

to medarbejdere til for at forflytte en

borger. Så vi var oppe imod nogle


indgroede vaner, da vi skulle lære

medarbejderne at føle sig trygge ved

at bruge de nye hjælpemidler på egen

hånd,” siger Karin Theilgaard.

Løbende oplæring og vejledning

På Plejecenter Havebæk har forflytningsvejleder

Pia Nørgaard haft en

afgørende rolle. Hun understreger,

at det kræver vedholdende ledelsesmæssigt

fokus, hvis teknologien

skal udnyttes optimalt:

”Vores ledelse har været rigtigt gode

til at give os tid til at lære udstyret at

kende, og der har været plads til, at

jeg har været sat af til det som ressource,"

fortæller hun.

Alle medarbejderne har været på et

to-dages kursus. Én dag gik med at

lære at bruge udstyret, mens to halve

dage foregik på plejecentrene med

besøg af en terapeut og et stor møde

for hele personalegruppen. Forflytningsvejlederne

har derudover ekstra

årlige kursusdage samt tid til at kunne

vejlede kollegaer.

Og der er løbende oplæring af nye

medarbejdere på de kurser, kommunerne

allerede afholder.

Hjælpemidler skal kombineres

Servicestyrelsen har stået i spidsen

for det samlede projekt på tværs af alle

tre deltagende kommuner. Styrelsen

estimerer, at 20.000 borgere i Danmark

ikke selv kan bevæge sig rundt og derfor

har behov for at blive forflyttet flere

gange i løbet af dagen.

For at høste den fulde gevinst skal

hele arbejdsgangen – både forflytning

og bad eller toiletbesøg – forsvarligt

kunne udføres af én medarbejder.

Derfor bør personløfterne bruges i

kombination med en flytbar bade-/

toiletstol med kipfunktion. Det giver

desuden bedre arbejdsstillinger for

medarbejderen.

Mange millioner kan spares

Servicestyrelsen skriver i evalueringsrapporten

af projektet til ABT-fonden,

at der – baseret på projektets erfaringer

– er et stort potentiale i at udrulle

løsningen nationalt.

Hvis tre ud af fire af alle forflytninger på

plejehjem og i hjemmeplejen fremover

bliver udført af én person, forventer de,

at løsningen kan frigøre over 700 årsværk

på landsplan.

SUCCESRATE PÅ OP TIL TRE UD AF FIRE AF ALLE FORFLYTNINGER

Så selv om omkostningerne for at

ind føre personløfterne mv. nationalt

er over 800 mio. kr., vil investeringen

– med en målrettet omlægning af

arbejdsgange – allerede kunne tjene

sig selv hjem på ca. tre år.

Årene efter vil kommunerne kunne

spare over 200 millioner kroner årligt,

sammenlignet med i dag.

Hertil kommer mindre sygefravær

hos medarbejderne i ældreplejen,

hvilket der dog ikke er udarbejdet

konkrete beregninger på.

Den endelig rapport kan findes på

ABT-fondens hjemmeside samt på

http://www.servicestyrelsen.dk/

velfaerdsteknologi/projekter/

forflytning

Læs mere

om projektet

på side 12

ABT-fonden årsrapport 2010

Færre arbejdsskader og ryg-, nakke-

og skuldersmerter. Sosu-hjælper og

forflytnings vejleder Pia Nørgaard

glæder sig over, at hun med brugen

af loftsliftene har færre smerter

i nakke og skuldre og er mindre træt,

når hun går hjem fra arbejde.

Projektet blev udført i Aarhus, Odense og Slagelse kommuner. I Aarhus og Slagelse kommuner udføres 60 procent af

forflytningerne, der tidligere blev udført af to medarbejdere, i dag af én medarbejder. I Odense Kommune, der kunne

bygge videre på tidligere erfaringer i form af en smidigere forflytningspolitik og brug af forflytningsvejledere, er andelen

74 procent.

De tre involverede kommuner fortsætter med brug af tekno logien og med at understøtte arbejds omlæggelsen. Bl.a.

vil Slagelse Kommune nu udarbejde en investerings- og implementeringsplan for teknologien, så den kan udbredes.

Den udarbejdede business case vedr. national udrulning vil indgå en videre proces til afklaring af en eventuel national

udrulning af løsningen.

23


AKTIV OPFØLGNING OG FOKUS

PÅ GEVINSTREALISERING

ABT-fonden indgår i tæt, forpligtende samarbejde og dialog med projekterne og deres samarbejdsparter.

Fonden har skarpt fokus på at følge projektets fremdrift og resultater, særligt hvordan projekterne

realiserer de forventede gevinster i form af frigjort medarbejdertid, mindskede driftsudgifter og lignende.

Hvert projekt har allokeret én dedikeret kontaktperson i ABT-fonden, som i videst mulige omfang

følger projektet fra start til slut. Projektejeren afrapporterer til ABT-fonden to-tre gange årligt.

››››

1 2 3 4 5

Projekternes

sluttidspunkt

25

20

15

10

5

0

Tabellen viser antallet af projekter med finansieret

af ABT-fonden, der forventes afsluttet pr. halvår

fremadrettet.

24

ABT-fonden årsrapport 2010

5

5

1. halvår

2. halvår

21

13

1. halvår

2. halvår

17

1. halvår

2. halvår

1. halvår

2. halvår

2010 2011 2012 2012

7

1 1

Projektfaser – ABT-fonden opdeler projekterne i fire faser

1. OPSTART OG ORGANISERING

Rammer for projektet aftales på opstartsmøde med ABT-fonden. Projektets endelige

organisering (herunder deltagere i styregruppe og evt. følgegruppe) samt faser,

milepæle mv. fastlægges. Projektet modtager tilskudsbrev fra fonden.

2. EFFEKTMÅLINGSPROGRAM OG NULPUNKTSMÅLING

Senest en måned efter projektstart udarbejder projektet et effektmålingsprogram,

så projektets effekter (særligt den arbejdskraftbesparende virkning af løsningen) kan

måles. Senest tre måneder efter projektstart gennemfører projektet en nulpunktsmåling.

Den skal dokumentere, hvor meget arbejdstid, opgaven – inden indførelse

af den nye løsning – kræver.

3. AFPRØVNING OG DRIFT

Løsningen indføres og afprøves. Arbejdskraftbesparelser og evt. andre effekter og

gevinster måles og dokumenteres. Projektet gennemfører slutmåling, typisk når

løsningen har været i stabil drift i ca. tre måneder.

4. RESULTATER OG EVALUERING

Projektet samler op på indhentede erfaringer og udarbejder en endelig evalueringsrapport

og revisorpåtegnet regnskab. Datagrundlag for gevinster og effekter indsendes

til ABT-fonden, så en business case for eventuel national udbredelse af løsningen kan

udarbejdes.

5. AFSLUTNING

Et projekt er afsluttet, når endelig projektevaluering og regnskab er godkendt

af projektets styregruppe og af ABT-fonden.

ABT-fonden har i løbet af 2009 og 2010 investeret

i samlet set 70 projekter. Otte af disse projekter

blev afsluttet i 2010. To projekter blev i 2010

afsluttet før tid, da de forudsætninger, der lå til

grund for ABT-fondens medfinansiering, ændrede

sig. ABT-fonden stoppede derfor, på anmodning af

projekterne, finansieringen af det videre forløb.

Antal projekter fordelt på faser

Fase

Antal

projekter i

faser

1. Opstart og organisering 7

2. Effektmålingsprogram

og nulpunktsmåling

3. Afprøvning og drift 27

4. Resultater og evaluering 7

5. Afslutning 8

19

PROJEKTKATEGORIER

ABT-fonden har til og med 2010

medfinansieret projekter inden

for følgende velfærdsområder:

– Sundhed

– Ældre

– Administration

– Det specialiserede social-

og handicapområde

– Forebyggelse og

genoptræning

– Uddannelse

– Miljø og teknik

– Dagtilbud

– Politi, domstole og retsvæsen


SUNDHED

PROJEKTEJER

Fase 1 ›››› Opstart og organisering

2011 Hoftepatienter indberetter data og sparer kontrolkonsultationer

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling

2010 Automatisk pakning af kirurgiske instrumenter

2011 Data fra medicoteknisk udstyr registreres automatisk

FearFighteren bekæmper fobien online

Intelligent målestrømpe overvåger gravide og hjertepatienter

Online behandling af alkoholmisbrug hindrer afbud

Rengøringsbesparende overfladebehandling af hospitalssenge

Sensorlagner forebygger liggesår

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift

2009 Elektronisk medicinkort til alle borgere giver overblik

Fjernmonitorering af pacemakeren giver færre sygehusbesøg

Genbrug af data letter arbejdet for læger og sygeplejersker

Identificering af bakteriers DNA forkorter indlæggelser

Kirurgiske instrumenter steriliseres automatisk

Plaster med sensorer overvåger hjertepatienter

2010 Automatisk indtegning af brystkræftvæv på scanningsbillede

Bloddonoren booker selv sin tid

Digitale undersøgelser af kræftprøver giver hurtigere svar

It giver bedre planlægning af vagter og operationer

Mobil bad- og toiletstol hjælper svage patienter

PDA’er får styr på patientprøven

Vævsprøver kan sendes digitalt

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering

2009 Interaktive storskærme og smartphones i akutmodtagelse

Tolken er på videoskærmen

2010 Ekspertbistand til sårpatienter via mobiltelefonen

Aarhus Universitetshospital Hoftepatienter indberetter data og sparer kontrolkonsultationer

Fase 1 ››››

Projektperiode jan. 2011 – aug. 2012

Samlede

projektudgifter 2,7 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,1 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 2

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

ABT-fonden årsrapport 2010

Faste kontrolkonsultationer på hospitalet for patienter, der har fået

indopereret ny hofte eller nyt knæ, kan erstattes af individuel selvmonitorering.

Via nettet indsender patienten selv oplysninger om sit

helbred (fx medicinforbrug, symptomer) både før og efter operationen.

It-systemet indkalder automatisk patienten til kontrol, hvis

data indikerer, det er nødvendigt. Dermed undgås overflødige kontroller

– eller at patientens sygdom uopdaget forværres. Projektet

bygger videre på erfaringer fra det afsluttede ABT-projekt "Selvmonitorering

styrer hjertepatienters behov for kontrolbesøg" (se s. 16).

25


PROJEKTEJER

Region Midtjylland

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Regionshospitalet Horsens

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Aarhus Universitetshospital,

Skejby

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Aarhus Universitetshospital,

Skejby

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Behandlingscenter Odense

Fase 2 ››››

26

ABT-fonden årsrapport 2010

Automatisk pakning af kirurgiske instrumenter

Projektperiode juni 2010 – juni 2011

Samlede

projektudgifter 2,7 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 10

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Data fra medicoteknisk udstyr registreres automatisk

Projektperiode jan. 2011 – dec. 2011

Samlede

projektudgifter 1,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,2 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 2,2

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

FearFighteren bekæmper fobien online

Projektperiode nov. 2011 – maj 2012

Samlede

projektudgifter 6,5 mio. kr.

Støtte fra ABT 4,5 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 5

Årsværkbesparelse

nationalt 50 – 99

Projektperiode jan. 2011 – juni 2012

Samlede

projektudgifter 6,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 4,5 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 11

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Online behandling af alkoholmisbrug hindrer afbud

Projektperiode jan. 2011 – juni 2012

Samlede

projektudgifter 3,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,7 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1 – 2

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Det Nye Universitetshospital i Aarhus afprøver automatisk

pakning og transport af kirurgiske redskaber og af sterile

hjælpemidler til to operationsafdelinger. Automatisk færdigpakkede

vogne med operationsudstyr skal reducere den tid,

sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bruger på

at samle og pakke sterilt udstyr fra skabe. Plukkelageret kobles

til et transportsystem, så operationsafdelingerne kan bestille

procedurevogne (fx til en hofteoperation) efter behov.

Når patienter er indlagt, skal kritiske kliniske data fra medicoteknisk

udstyr ikke længere nedfældes på papir. I stedet skal

data automatisk overføres til den elektroniske patientjournal

og andre registreringsmoduler. Ved at automatisere processerne

er den endelige patientjournal altid opdateret og tilgængelig,

så lægen hurtigt kan ordinere patienten den nødvendige

behandling. Det reducerer fejl og frigiver ressourcer til pleje

og behandling – hvilket i sidste ende kan betyde færre sengedage

pr. patient.

FearFighteren er et online behandlingsprogram, der retter sig imod

de cirka 350.000 danskere, der lider af behandlingskrævende fobier

og angst. Potentialet for helbredelse er stort, men behandlingen

er ressourcekrævende, og ventelisterne er lange. FearFighteren

er et interaktivt it-program, der består af to tæt forbundne dele:

en undervisningsdel, som skal give brugeren en indsigt i sin egen

fobi eller angst; og en behandlingsdel på i alt ni trin, der skal give

brugeren redskaberne til at løse problemerne. En psykiatrisk sygeplejerske

støtter patienten over telefonen undervejs i forløbet.

Intelligent målestrømpe overvåger gravide og hjertepatienter

En intelligent målestrømpe skal hjemmemonitorere væskeindholdet

i benene hos hjertepatienter og gravide med risiko

for svangerskabsforgiftning. Det giver mulighed for at foretage

mindre medicinjusteringer på et tidligt tidspunkt og derved

undgå, at patienten kommer ind i en ond cirkel med væskeophobning

og yderligere hjertesvigt eller yderligere blodtryksstigning

hos den gravide. Antallet af indlæggelser forventes

at falde, og fjernmonitoreringen gør behovet for rutinemæssige

kontrolbesøg hos egen læge mindre.

Odense Kommune vil reducere antallet af afbud og afbrudte

behandlingsforløb for alkoholmisbrug. Alkoholbehandlerne

udstyres med små simple computere (NoteBooks) med

webcam og trådløs internetopkobling. Og videokonferenceudstyr

installeres på sygehuse, jobcentre og døgninstitutioner.

Også patienterne får mulighed for at låne en NoteBook.

Dermed kan behandlingen foregå i borgerens eget hjem, og

kontaktpersonerne i mange institutioner sparer transport-

og ventetid.


PROJEKTEJER

Rigshospitalet Rengøringsbesparende overfladebehandling af hospitalssenge

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Aarhus Universitetshospital,

Skejby

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode nov. 2011 – apr. 2012

Samlede

projektudgifter 2,1 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,6 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 4

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Sensorlagner forebygger liggesår

Projektperiode jan. 2011 – juni 2012

Samlede

projektudgifter 7,3 mio. kr.

Støtte fra ABT 5,5 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 29

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

National Sundheds-it Elektronisk medicinkort til alle borgere giver overblik

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Aarhus Universitetshospital,

Skejby

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Region Hovedstaden

Fase 3 ››››

Projektperiode jan. 2009 – dec. 2010

Samlede

projektudgifter 80,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 80,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 36

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Projektperiode aug. 2009 – mar. 2011

Samlede

projektudgifter 4,5 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,8 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 3

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Projektperiode aug. 2009 – mar. 2011

Samlede

projektudgifter 4,1 mio. kr.

Støtte fra ABT 3,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

En ny overfladebehandling af hospitalssenge kan afvise

snavs og bakterier. Det gør den daglige rengøring af sengen

nemmere, mindsker behovet for desinfektion og mindsker

risikoen for smitte mellem patienter (eller mellem patienter

og personale). Projektet, der trækker på positive resultater fra

fødevareindustrien, tester flere typer af overfladebehandling

for at finde den mest effektive og arbejdskraftbesparende.

15–20 pct. af alle hospitalsindlagte patienter udvikler smertefulde

liggesår, der kræver langvarig behandling. En ny type

trykfølsomt lagen med indvævet mikroelektronik kan elektronisk

måle trykfordelingen forskellige steder på patientens krop.

Data fra tryklagnerne kobles med en ny screeningsmetode,

så der lyder en alarm, der adviserer patienten eller personalet,

hvis patienten har behov for at ændre stilling for at undgå

tryksår.

Alle borgere får fremover et online medicinkort, der viser deres

aktuelle medicinering. Borgerne kan se egne oplysninger via

sundhed.dk. Praktiserende læger, sygehusafdelinger mv. kan se

og opdatere information om borgerens medicinering via en fælles,

national elektronisk service. Det øger patientsikkerheden og sikrer,

at borgeren få den rette medicin. Hvis borgeren under en ferie i

udlandet konsulterer en læge, har lægen også mulighed for at

tilgå medicinkortet og se den aktuelle medicinering.

Fjernmonitorering af pacemakeren giver færre sygehusbesøg

Fjernmonitorering af hjertepatienters pacemaker sikrer, at

patienterne ikke behøver at møde fysisk op til teknisk kontrol

af pacemakeren på sygehuset. En ny pacemakertype har indarbejdet

en trådløs sendefunktion, så den automatisk sender

målinger af hjerterytme og af pacemakerens funktionalitet

til sygehuset med regelmæssige intervaller. Specialiserede

medarbejdere gennemgår de indsendte data og kan prompte

reagere, hvis der er uregelmæssigheder.

Genbrug af data letter arbejdet for læger og sygeplejersker

ABT-fonden årsrapport 2010

Genbrug af administrative patientdata fra forskellige eksistere nde

centrale registre og it-systemer sparer det sundhedsfaglige

personale for dobbeltregistreringer. Datakvaliteten bliver bedre,

og automa tiske samkøringer og valideringer sikrer, at det kun

er nødvendigt at registrere data én gang i ét system. Derudover

bliver arbejdet omorganiseret, så lægesekretærer overtager

registrerings opgaver fra det kliniske personale.

27


PROJEKTEJER

Rigshospitalet Identificering af bakteriers DNA forkorter indlæggelser

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode jan. 2009 – dec. 2011

Samlede

projektudgifter 15,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 11,2 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 5

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Gentofte Hospital Kirurgiske instrumenter steriliseres automatisk

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode sep. 2009 – jan. 2011

Samlede

projektudgifter 24,5 mio. kr.

Støtte fra ABT 12,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 11

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Odense Universitetshospital Plaster med sensorer overvåger hjertepatienter

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode maj 2009 – dec. 2011

Samlede

projektudgifter 30,2 mio. kr.

Støtte fra ABT 22,6 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 15

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Projektperiode sep. 2010 – sep. 2011

Samlede

projektudgifter 1,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 0,8 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Bakterieinfektioner koster samfundet dyrt og kræver ofte

langvarige hospitalsindlæggelser. Der er i Danmark hvert år

ca. 250.000 infektionsrelaterede indlæggelser, hver med en

gennemsnitlig varighed på 5 dage. Ved hjælp af molekylærbiologiske

værktøjer kan bakteriers DNA undersøges på blot

4-10 timer. Dermed kan en infektion hurtigere diagnosticeres,

og patienterne kan mere målrettet behandles med den rette

antibiotika. Det giver også kortere indlæggelser.

Det ensformige manuelle arbejde at sterilisere flergangsudstyr

til operationer udføres af et transport- og lagersystem, der automatisk

fragter tunge bakker med kirurgiske instrumenter på bånd

mellem vaskemaskiner, arbejdsstationer og lager. Efter automatiseret

vask og sterilisering kommer udstyret på et fuldautomatisk

lager. Vogne med instrumentbakker forsynes med sporingschips,

så der kan føres kvalitetskontrol. Systemet er integreret med

hospitalets it-systemer, så en vogn med kirurgiske instrumenter

til en planlagt operation er klar på den ønskede dato.

Hjertepatienter afprøver ’intelligente’ plastre, der vha.

sensorer kontinuerligt opsamler data om patientens hjerterytme,

lyd fra lungerne mv. Plastrene er tiltænkt patienter

i eget hjem. Informationerne muliggør en tidlig indsats,

hvis der er indikationer på forværring af patientens tilstand.

Det kan på sigt minimere antallet af akutte indlæggelser,

og den konstante monitorering vil fremover kunne medvirke

til en bedre behandling og til at give patienten indsigt i egen

sygdom.

Herlev Hospital Automatisk indtegning af brystkræftvæv på scanningsbillede

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Region Hovedstaden

Koncern IT Bloddonoren booker selv sin tid

Fase 3 ››››

28

ABT-fonden årsrapport 2010

Projektperiode juli 2010 – juni 2012

Samlede

projektudgifter 5,1 mio. kr.

Støtte fra ABT 3,8 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 10

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

For at kunne strålebehandle det syge væv og give den rette mængde

stråling til kvinder med brystkræft, skal der laves en præcis

indtegning af kræftvævets størrelse og placering i brystvævet

og i nærliggende lymfeknuder. Speciallæger og radiografer bruger

i dag op til fem dage på manuelt at tegne en detaljeret 3D-gengivelse.

Et nyt it-værktøj kan automatisk genkende og indtegne

anatomiske strukturer på brystkræftpatientens scanningsbillede.

Det kan frigøre speciallægeressourcer og dermed forkorte

patientens ventetid til behandlingsstart.

Blodbankens ansatte bruger mange ressourcer på at indkalde

donorer til blodtapning og efterfølgende dokumentere tapningen

manuelt. Via et nyt online kalender- og tidsbestillingsmodul kan

bloddonoren selv bestille tid. Inden tapningen udfylder donoren

et elektronisk spørgeskema om sit helbred. Donorens digitale

besvarelse gemmes automatisk, og med simple elektroniske

kontroller sikres det, at alle spørgsmål er tilfredsstillende besvaret.

Efter blodtapningen bliver donorens data, fx blodprocenten,

automatisk overført til blodbankens integrerede it-system.


PROJEKTEJER

Herlev Hospital Digitale undersøgelser af kræftprøver giver hurtigere svar

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode jan. 2010 – aug. 2011

Samlede

projektudgifter 1,8 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,3 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 2

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Bispebjerg Hospital It giver bedre planlægning af vagter og operationer

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Bornholms Hospital

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Hvidovre Hospital

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode jan. 2010 – juni 2011

Samlede

projektudgifter 15,8 mio. kr.

Støtte fra ABT 11,6 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 38

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Mobil bad- og toiletstol hjælper svage patienter

Projektperiode feb. 2010 – maj 2011

Samlede

projektudgifter 4,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 3,5 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 5

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

PDA’er får styr på patientprøven

Projektperiode jan. 2010 – mar. 2011

Samlede

projektudgifter 1,7 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,3 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 2

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Odense Universitetshospital Vævsprøver kan sendes digitalt

Fase 3 ››››

Projektperiode jan. 2010 – sep. 2011

Samlede

projektudgifter 3,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,1 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 2

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

ABT-fonden årsrapport 2010

Undersøgelser af kræftvæv – her de såkaldte FISH-undersøgelser

– kan gennemføres hurtigere og bedre med en digitaliseret og

automatiseret proces. Dermed vil kvaliteten af undersøgelserne

blive højere, og både undersøgelsen og svarprocessen bliver

kortere. Det betyder, at bioanalytikere og molekylærpatologer

kan spare værdifuld tid. Samtidig kan kræftpatienter få hurtigere

svar på deres prøver og komme hurtigere i gang med den nødvendige

behandling.

I dag bruger mange klinikere tid på administrativt arbejde

som vagtplanlægning, koordinering og kommunikation for at

få planlægningen på plads. Bispebjerg Hospital afprøver et nyt

it-system til vagtplanlægning og operationsafvikling. Dagens

operationsprogram vises på interaktive skærme og mobile

enheder, så der altid er overblik over planlagte operationer,

medarbejdernes arbejdsopgaver, vagtplaner mv. Løsningen

kobles desuden til hospitalets eksisterende it-systemer til

booking og løn.

En elektrisk, elevérbar bade- og toiletstol skal gøre det nemmere

for sengeliggende patienter at få udført de daglige badeværelsesrutiner.

De cirka 30-40 pct. indlagte patienter, der ikke uden hjælp

kan komme i bad og på toilettet, udgør en ressourcetung opgave

for plejepersonalet. Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger slider.

Det skal en ny bade- og toiletstol afhjælpe ved at gøre det nemmere

at flytte og løfte beboeren. Samtidigt med, at stolen kun

kræver én medarbejder frem for to.

På hospitaler over hele landet bliver der dagligt taget tusindvis

af patientprøver. Der er en lang række manuelle rutineopgaver

forbundet med registrering af prøverne, eksempelvis påsætning

af mærkater på prøveglas. Ved at digitalisere og automatisere

de manuelle rutineopgaver mindskes risikoen for fejl og forbytninger.

Et computerstyret apparatur kan printe direkte på

de glas og kassetter, hvor patientprøverne opbevares, og ved

hjælp af PDA’er registreres prøverne automatisk i det nationale

it-system.

Håndtering af vævs- og celleprøver indbefatter en række manuelle

processer, når vævsprøver skal monteres på præparatglas,

håndteres og opbevares. I stedet for at prøverne sendes i dia gnostiske

præparatsglas mellem afdelingerne til vurdering, kan

prøverne scannes og gemmes i en central digital billeddatabase.

Billederne kan nemt tilgås af den relevante læge. Dermed kan

diagnosticeringen ske hurtigere og svartiden reduceres.

29


ÆLDRE

30

ABT-fonden årsrapport 2010

PROJEKTEJER

Regionshospitalet Horsens Interaktive storskærme og smartphones i akutmodtagelse

Fase 4 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode okt. 2009 – maj 2011

Samlede

projektudgifter 3,1 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,3 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 12

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

National Sundheds-it Tolken er på videoskærmen

Fase 4 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode jan. 2009 – dec. 2012

Samlede

projektudgifter 41,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 41,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 39

Årsværkbesparelse

nationalt 50 – 99

National Sundheds-it (NSI) Ekspertbistand til sårpatienter via mobiltelefonen

Fase 4 ››››

Projektperiode jan. 2010 – apr. 2011

Samlede

projektudgifter 12,5 mio. kr.

Støtte fra ABT 9,1 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 20

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Fase 1 ›››› Opstart og organisering

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling

2010 Journalisering og kommunikation via touch-skærm hos den ældre

2011 Online omsorg reducerer uproduktiv transporttid

Sensorer afløser tryghedsbesøg hos ældre

Teknologi optimerer hjemmeplejerens planlægning af besøg

Internt vikarkorps minimerer ledig personalekapacitet

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift

Et nyt koordinerings- og kommunikationssystem til hospitalers

akutmodtagelse vil give det kliniske personale større overblik

om fx patienter på vej ind, hvor de befinder sig og hvad deres tilstand

er. Samtidig understøtter systemet kommunikationen uden

at forstyrre medarbejdernes opgaveudførelse. Interaktive storskærme,

smartphones, tracking af patienter og mulighed for

kommunikation med resten af sygehuset giver bedre opgave -

styring, mindre koordinering og mere tid til faglighed. For

patienterne betyder det hurtigere udredning og visitation.

Hvert år udføres der cirka 150.000 tolkninger på danske sygehuse.

Og for hver tolkning skal patient, læge og tolk befinde

sig på samme sted på samme tid. Det kræver ressourcer og

tid til transport og en stram planlægning uden unødvendige forsinkelser

eller udeblivelser i noget led. Teletolkning udbredes

nu til hospitaler over hele landet. Der kan kaldes op til tolken,

præcis når lægen og patienten er klar. Tolkningen foregår

online via videoskærm. Det gør tolkningen mere effektiv; og

det er nemmere at ombooke tiden, hvis det er nødvendigt.

Borgere med komplicerede sår, fx på ben og fødder pga.

dia betes, behandles ofte hjemme. Telemedicinsk sårvurdering

muliggør, at hjemmesygeplejersker sikkert kan kommunikere

med medicinske eksperter på hospitalerne, udveksle fotos

og dokumentere behandlingen i en webbaseret sårjournal.

Det giver bedre og hurtigere behandling, færre kontrolbesøg

på ambulatoriet og forebygger indlæggelser og amputationer.

Projektet samarbejder tæt med et kommunalt sårprojekt:

"Fælles online journal giver bedre behandling af sår" (se s. 38).

2009 GPS til hjemmeboende borgere med demens

2010 Robotstøvsugeren flytter ind på plejecentret

Vasketoilet gør ældre og handicappede selvhjulpne

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering

2009 Hjemmeplejen låser døren op med mobiltelefonen

2010 Maskinen vasker og tørrer hospitalssengen


PROJEKTEJER

Sønderborg Kommune

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Aalborg Kommune

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Gladsaxe Kommune

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Servicestyrelsen

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Slagelse Kommune

Fase 2 ››››

Journalisering og kommunikation via touch-skærm hos den ældre

Projektperiode dec. 2010 – okt. 2011

Samlede

projektudgifter 2,8 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,1 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 6

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Online omsorg reducerer uproduktiv transporttid

Projektperiode feb. 2011 – maj 2012

Samlede

projektudgifter 7,3 mio. kr.

Støtte fra ABT 5,4 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 28

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Sensorer afløser tryghedsbesøg hos ældre

Projektperiode jan. 2011 – mar. 2012

Samlede

projektudgifter 1,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 0,7 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt 50 – 99

Projektperiode jan. 2011 – feb. 2012

Samlede

projektudgifter 6,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 5,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 8

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Projektperiode mar. 2011 – aug. 2012

Samlede

projektudgifter 4,4 mio. kr.

Støtte fra ABT 3,3 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 31

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Medarbejdere i hjemmepleje og plejecentre udfører det konkrete

plejearbejde hjemme hos borgerne og slutter af på kontoret med

at dokumentere og journalisere dagens arbejde. Det er en arbejdsgang,

som giver kø foran computeren på kontoret og megen dobbeltregistrering,

og som øger risikoen for at glemme informationer.

Med en intelligent touch-skærm i borgerens hjem kan hjemmeplejen

derimod journalisere på stedet. Det er også muligt at kommunikere

med borgerne og deres pårørende over skærmen, der desuden giver

adgang til et fælles kalendersystem, alle parter kan følge med i.

Flere borgere udskrives tidligere fra hospitalet til eget hjem.

Det stiller, sammen med den demografiske udvikling, krav til

kommunerne om at levere flere omsorgsydelser. Med en lille

computer med touch-skærm og et videokamera kan omsorgspersoner

nemt og hurtigt komme i kontakt med borgeren uden

at bruge tid på transport. Omsorgsydelser kan være fx rådgivning

om hjælpemidler, indberetning af helbredsmålinger, påmindelser

om medicin mv. Systemet kan sluttes til borgerens

tv og kræver ingen særlig viden om it fra borgerens side.

Gladsaxe Kommune afprøver et tryghedssystem i hjemmeplejen.

Tryghedssystemet består af sensorer, der opstilles forskellige

steder i hjemmet og sender en alarm til hjemmeplejen,

fx hvis borgeren er faldet eller ikke stået ud af sengen om

morgenen. Personalet, der modtager alarmopkaldet, kan derefter

kontakte borgeren over telefonen og høre, om det er en

fejlalarm, eller om der er sket noget. Systemet giver dermed

tryghed og sikkerhed til borgeren 24 timer i døgnet uden

unødige fysiske besøg af hjemmehjælpen.

Teknologi optimerer hjemmeplejerens planlægning af besøg

Internt vikarkorps minimerer ledig personalekapacitet

ABT-fonden årsrapport 2010

På landsplan gennemføres ca. 200.000 besøg i hjemmeplejen

dagligt. Hjemmeplejen får med ny teknologi reduceret den tid,

der bliver brugt på transport mellem borgerne. I stedet for at

estimere sig frem til de hurtigste ruter – ofte under tidspres –

får hjemme hjælperen hjælp fra en ruteplanlægger, der beregner

den korteste rute ud fra avancerede matematiske modeller og

geodata. Fore løbige resultater tyder på, at løsningen sparer

5 pct. af med arbejderens planlægningstid. Og at hjemme -

hjælperen tilbringer 10 pct. mindre tid på vejene.

Timelønnede vikarer samt 10-15 pct. af den faste medarbejderstab

skal fremover udgøre et internt vikarkorps, der sikrer

mere effektiv brug af medarbejderressourcerne på tværs af

den kommunale ældrepleje. Målet er at reducere udgifterne til

eksterne vikarer og minimere den ledige personalekapacitet

internt i ældreplejen. Al bestilling af vikarer i det interne korps

vil desuden foregå elektronisk.

31


PROJEKTEJER

Silkeborg Kommune

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Servicestyrelsen

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Servicestyrelsen

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Servicestyrelsen

Fase 4 ››››

PROJEKTEJER

Aalborg Kommune

Fase 4 ››››

32

ABT-fonden årsrapport 2010

GPS til hjemmeboende borgere med demens

Projektperiode dec. 2009 – maj 2011

Samlede

projektudgifter 3,2 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,4 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 15

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Robotstøvsugeren flytter ind på plejecentret

Projektperiode feb. 2010 – aug. 2011

Samlede

projektudgifter 6,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 4,5 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 2

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Vasketoilet gør ældre og handicappede selvhjulpne

Projektperiode feb. 2010 – okt. 2011

Samlede

projektudgifter 7,4 mio. kr.

Støtte fra ABT 5,5 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Hjemmeplejen låser døren op med mobiltelefonen

Projektperiode jan. 2009 – mar. 2011

Samlede

projektudgifter 12,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 9,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 7

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Maskinen vasker og tørrer hospitalssengen

Projektperiode jan. 2010 – mar. 2011

Samlede

projektudgifter 1,1 mio. kr.

Støtte fra ABT 0,8 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Med en GPS i lommen kan borgere med begyndende demens

være sikre på at hjælpen er nær, hvis de farer vild på en gåtur.

Bliver den pårørende nervøs for den dementes færden, kan

vedkommende få en sms-besked med en nøjagtig adresse på,

hvor GPS’en befinder sig. GPS’en er derudover udstyret med

en nødkaldsknap, så den demente selv kan tilkalde hjælp. Det

sparer tid for plejepersonalet og politi og giver større tryghed

for den demente og de pårørende.

Social- og sundhedsmedarbejdere bruger i dag lang tid på

at støvsuge beboernes hjem på plejecentrene, og de mange

støvsugninger er fysisk krævende for personalet. Mange

kommuner er allerede i gang og bruger eller afprøver støvsugerrobotter

i større eller mindre skala. Der findes dog end nu

ikke entydige konklusioner om gevinsten. Derfor afdækker

projektet systematisk potentialet for robotstøvsugning på

ni plejecentre i fire forskellige kommuner og måler effekten

af denne type rengøringsteknologi.

Et ældre- og handicapvenligt toilet kan hjælpe til at gøre ældre

og handicappede mere selvhjulpne, så de ikke skal vente på

besøg af personalet for at kunne gå på toilettet. Samtidig frigøres

der tid for medarbejderne i hjemmeplejen. De besøg, hvor der

kun ydes hjælp til toiletbesøg, kan i visse tilfælde undværes,

og dermed sparer medarbejderne i hjemmeplejen tid på transport.

Vasketoiletterne installeres på de eksisterende toiletter

og kombineres med en toiletstol, hvor sædet kan vippes elektronisk.

Hjemmeplejen bruger i dag betydelige ressourcer på at registrere,

hente og bringe nøgler fra borgere, der ikke selv kan åbne døren

for plejepersonalet. Københavns Kommune afprøver derfor

elektroniske låse, der gør det muligt for personalet at åbne

dørene til borgerne vha. Bluetooth-teknologi fra fx en mobil -

telefon eller en PDA. Borgeren og de pårørende vil fortsat

kunne bruge den traditionelle lås og nøgle.

Når kommuner udlåner hospitalssenge og hjælpemidler indgår

der en omstændig klargøring i form af en grundig rengøring udført

manuelt af personale. Ved at indføre maskiner kan op gaven

løses med langt færre ressourcer: Maskinerne kan vaske og tørre

en seng på ti minutter, hvor en manuel vask til sammenligning

tager ca. 45 minutter. Hertil kommer et forbedret arbejdsmiljø,

når maskinen overtager det slidsomme og

gen tagende arbejde.


ADMINISTRATION

PROJEKTEJER

PROJEKTEJER

Favrskov Kommune

PROJEKTEJER

Aarhus Kommune

Fase 1 ›››› Opstart og organisering

2010 It giver bedre planlægning af flytninger på universiteterne

Styrket borgerkontakt: sagsbehandlere medierer i klagesager

2011 Stemmen styrer telefonomstillingen i Borgerservice

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling

2009 SKAT hjælper selvstændige erhvervsdrivende med at undgå fejl

2011 It-baseret lagerstyring giver bedre service på bibliotekerne

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift

2009 Digitalisering af byggesagsbehandlingen sparer tid

2010 Nye selvbetjeningsløsninger giver bedre kontakt med jobcentret

Tale erstatter tastearbejdet i sagsbehandlingen

2011 It giver hurtigere sagsbehandling af arbejdsskader

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering

Lukket

Projektperiode sep. 2010 – mar. 2012

Samlede

projektudgifter 3,3 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 7

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Projektperiode dec. 2010 – feb. 2012

Samlede

projektudgifter 9,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 6,7 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 4

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Projektperiode jan. 2011 – juli 2012

Samlede

projektudgifter 1,8 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,2 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 3

Årsværkbesparelse

nationalt 50 – 99

Papirblanket til ansøgning om boligsikring bliver digital

Københavns Universitet It giver bedre planlægning af flytninger på universiteterne

Fase 1 ››››

Fase 1 ››››

Fase 1 ››››

I 2012 indvier det Humanistiske Fakultet på Københavns

Universitet et nyt Campus-byggeri på 37.000 kvadratmeter,

og en omfattende flytning går igang, der involverer videnstunge

biblioteker og arkiver. Vha. det digitale planlægningsredskab

U-Build kan man tidligt foregribe mange af de vanskeligheder,

samlingen af institutter og etableringen af nye organisationsformer

indebærer for de ansatte og studerende. Redskabet

reducerer desuden driftomkostninger og de ansattes tidsforbrug

på flytninger.

Styrket borgerkontakt: sagsbehandlere medierer i klagesager

Stemmen styrer telefonomstillingen i Borgerservice

ABT-fonden årsrapport 2010

Den nyeste viden om god håndtering af klager skal sammen

med kendte, forvaltningsretlige procedurer mindske den omfattende

tid, der bruges på at behandle klager fra borgere og virksomheder.

Ved et proaktivt telefonopkald, hvor sagsbehandleren

gør brug af medierende teknikker såsom at lytte, undersøge

og være løsningsorienteret, er målet, at der skal bruges mindre

tid på en langstrakt og ressourcetung skriftlig sagsbehandling.

Håbet er desuden, støttet af gode resultater fra forsøg i Holland,

at projektet fører til flere tilfredse borgere og virksomheder.

Stemmestyret omstilling frigør tid til at løse andre og

mere kompetencekrævende opgaver i de kommunale borgerservicecentre.

Når borgeren ringer op til hovednummeret, vil

opkaldet blive besvaret af en elektronisk stemme, der angiver

mulige valg. Herefter overgår systemet til personlig betjening

eller videre stemmestyring, der formidler information om

udvalgte områder inden for borgerservice. Forventningen er,

at borgerne får reduceret ventetid og mere ensartede svar,

samt at der vil være færre fejl i formidlingen.

33


PROJEKTEJER

SKAT

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Københavns Kommune

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

SKAT hjælper selvstændige erhvervsdrivende med at undgå fejl

Projektperiode nov. 2009 – apr. 2013

Samlede

projektudgifter 28,9 mio. kr.

Støtte fra ABT 14,3 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 25

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Projektperiode jan. 2011 – maj 2012

Samlede

projektudgifter 15,4 mio. kr.

Støtte fra ABT 10,9 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 21

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Fire ud af ti selvstændige erhvervsdrivende udfylder deres

selvangivelse forkert. For at forebygge fejl vil SKAT systematisk

genbruge allerede indberettede nøgletal og dele dem med skatteyderen.

Informationerne bruges til at vejlede og stille spørgsmål

undervejs, når den selvstændige udfylder sin elektroniske selv -

an givelse. Når selvangivelsen ændres digitalt, bliver den automatisk

sagsbehandlet, og borgeren modtager straks en ny. SKAT

bruger dermed færre ressourcer på at kontrollere og i sidste ende

også færre ressourcer på at inddrive manglende indbetalinger.

It-baseret lagerstyring giver bedre service på bibliotekerne

Erhvervs- og Byggestyrelsen Digitalisering af byggesagsbehandlingen sparer tid

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Frederikssund Kommune

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Aabenraa Kommune

Fase 3 ››››

34

ABT-fonden årsrapport 2010

Projektperiode jan. 2009 – dec. 2011

Samlede

projektudgifter 20,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 15,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 5

Årsværkbesparelse

nationalt 50 – 99

Projektperiode dec. 2010 – maj 2012

Samlede

projektudgifter 6,9 mio. kr.

Støtte fra ABT 3,9 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 10

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Projektperiode okt. 2010 – mar. 2012

Samlede

projektudgifter 3,2 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,4 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 3

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Et standardiseret lagerstyringssystem skal automatisere folkebibliotekernes

håndtering, transport og lagring af bøger, spil

og multimedier. Det vil reducere den tid, med arbejderne bruger

på at finde reserveret materiale frem samt modtage og sætte

afleveret materiale på plads. Lager styringen sørger for,

at brugere og personale ikke sætter materialet på en forkert

plads, hvilket er et udbredt problem, der er meget ressourcekrævende

for personalet at rette op på.

Borgere og virksomheder kan selv ansøge og forberede byggesager

over nettet via et system, som reagerer, hvis der mangler

oplysninger. I systemet er fx indlagt grænser for byggeri i form

af afstand til skel og skovgrænser. Dermed guides borgeren fra

starten til at udfylde ansøgningen korrekt. Og medarbejdere,

der behandler ansøgningerne undgår tidskrævende genbehandlinger

af sagerne. Scannede og digitaliserede lokalplaner,

byggetilladelser og ejendomsregistre samles i ét digitalt byggesagsarkiv,

som kan ses via kommunens hjemmeside.

Nye selvbetjeningsløsninger giver bedre kontakt med jobcentret

Tale erstatter tastearbejdet i sagsbehandlingen

Bedre online vejledning af borgerne, inden de vælger at dukke

op på jobcentret eller hos borgerservice, er både nødvendig og

ønskelig – både af hensyn til den stramme kommunale økonomi,

og fordi befolkningen i stigende grad er vant og parat til at

benytte digitale løsninger. God online vejledning understøtter

borgernes brug af digitale selvbetjeningsløsninger og sparer

medarbejdere for at bruge uforholdsmæssig meget tid på

generelle forespørgsler. Herved frigives tid til at behandle de

personrelaterede spørgsmål, der kræver individuel vurdering.

Myndighedssagsbehandling kræver omfattende dokumentation

og er indtil videre præget af tidskrævende tastearbejde. Projektet

vil erstatte tastearbejdet med talegenkendelse og på den

måde frigøre tid, der kan bruges på rådgivning, vejledning og

sagsbehandling. Sagsforløbet kan ikke automatiseres, da det er

bundet op på en individuel proces, men projektet vil mindske

tidsforbruget og optimere dokumentationsarbejdet.


PROJEKTEJER

Arbejdsskadestyrelsen

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Lukket

It giver hurtigere sagsbehandling af arbejdsskader

Projektperiode jan. 2011 – aug. 2011

Samlede

projektudgifter 88,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 37,4 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 50

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Københavns Kommune Papirblanket til ansøgning om boligsikring bliver digital

ABT-fonden årsrapport 2010

En omlægning af arbejdsgange og et nyt it-system strømliner

de over 60.000 årlige sagsbehandlinger i Arbejdsskadestyrelsen.

40 pct. af de afgjorte sager baserer sig på klare, objektive regler,

og sagerne kan afgøres af automatiserede regelmaskiner.

Det giver både mere objektive, hurtige og gennemskuelige

sagsbehandlinger til borgerne. Og medarbejderne får mere

tid til de sager, der kræver faglige, individuelle vurderinger.

Løsningen kan med fordel overføres til mange andre offentlige

institutioner.

Når borgere ansøger om boligsikrings- og børnefamilieydelser, sker det i dag overvejende på papirblanketter,

som de kommunale socialcentre sagsbehandler. Ved at digitalisere både ansøgningsgange

og sagsbehandlingen kan processen effektiviseres, og borgerne får hurtigere svar. Eksempelvis lægges

digitale blanketter på kommunens hjemmeside, hvor der integreres til CPR og andre registre. Borgeren

indtaster selv sin ansøgning og får en umiddelbar vurdering af sagen.

ABT-fonden og projektejeren Københavns Kommune blev i 2010 enige om at afslutte projektet før tid.

Grunden var, at den opgave, som projektet omhandlede, blev overflyttet til Udbetaling Danmark i

forbindelse med samlingen af den objektive sagsbehandling hos ATP.

DET SPECIALISEREDE SOCIAL-

OG HANDICAPOMRÅDE

PROJEKTEJER

Fase 1 ›››› Opstart og organisering

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling

2011 Smartphones støtter børn og unge med ADHD

Spiserobotten holder gaflen

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift

2009 Handicappede og udsatte voksne får bedre sagsbehandling

2010 Digital kalender holder styr på autistens hverdag

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering

2010 Mobiltelefonen husker medicinen for psykisk syge borgere

Ny teknologi til selvaktivering af udviklingshæmmede voksne

Servicestyrelsen Smartphones støtter børn og unge med ADHD

Fase 2 ››››

Projektperiode jan. 2011 – jan. 2012

Samlede

projektudgifter 2,3 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,7 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 2

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Børn med autismespektrumforstyrrelser eller ADHD er ofte

visuelle tænkere; de forstår billeder og grafik lettere end

mundtlige beskeder. En PDA eller SmartPhone med ikoner,

billeder, påmindelser og kalenderfunktion kan støtte børnene,

så de nemmere kan modtage undervisning i den almindelige

folkeskole. Teknologien hjælper til at gøre hverdagen så entydig

og forudsigelig som mulig. Det skal give barnet eller den unge

mulighed for selvstændigt at kunne løse en række opgaver,

som ellers ville have virket uoverskuelige.

35


PROJEKTEJER

Projektperiode jan. 2010 2011 – mar. feb. 2012 2011

Samlede

projektudgifter 1,9 6,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,4 5 mio. kr. kr

Årsværkbesparelse

i projektet 82

Årsværkbesparelse

nationalt 250 100 – 499 249

Bornholms Regionskommune Ny teknologi til selvaktivering af udviklingshæmmede voksne

Fase 4 ››››

36

ABT-fonden årsrapport 2010

PROJEKTEJER

Servicestyrelsen

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Socialministeriet

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Københavns Kommune

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Specialskolen for Voksne,

Vendsyssel

Fase 4 ››››

Spiserobotten holder gaflen

Projektperiode jan. 2011 – apr. 2012

Samlede

projektudgifter 5,3 mio. kr.

Støtte fra ABT 4,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 4

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Projektperiode sep. 2009 – aug. 2012

Samlede

projektudgifter 19,5 mio.

Støtte fra ABT 7,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 101

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Projektperiode jan. 2010 – juli 2011

Samlede

projektudgifter 8,1 mio. kr.

Støtte fra ABT 6,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 3

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Projektperiode nov. 2010 - apr. 2011

Samlede

projektudgifter 2,7 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,6 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Mennesker med omfattende funktionsnedsættelse i arme og

hænder er ofte ude af stand til at indtage et måltid mad uden

hjælp. Mange af disse borgere får flere gange dagligt hjælp

til at indtage deres måltider. Spiserobotter kan gøre funktionsnedsatte

borgere i botilbud mere selvhjulpne, så de selv kan

indtage et måltid mad. Det vil øge livskvaliteten for de berørte

borgere, som vil kunne spise selvstændigt i eget tempo, og

samtidig medføre tidsbesparelser for plejepersonalet.

Handicappede og udsatte voksne får bedre sagsbehandling

Digital kalender holder styr på autistens hverdag

Et nyt system skal sikre handicappede og udsatte voksne

bedre sagsbehandling i kommunerne. Deling af data på tværs

af forvaltningerne skal understøttes af it, så sagsbehandleren

hurtigt kan skaffe sig de nødvendige dokumenter, og borgeren

får sin sag behandlet hurtigere. En ny udredningsmetode skal

desuden sikre en systematisk afdækning af borgerens behov

og identifikation af den relevante indsats.

En lille bærbar elektronisk kalender med specialdesignede

ikoner og lyd kan hjælpe borgere med autisme og udviklingshæmmede

med autistiske træk til at strukturere deres hverdag

og kommunikere med andre. Kalenderen kan tilpasses individuelt,

og der er indlagt en fast dagstruktur, som automatisk

kan gentages, hvor dagene er ens. Med hjælpemidlet vil hverdagsopgaver,

eksempelvis at huske medicin og gå i bad, oftere

kunne løses af borgeren selv.

Mobiltelefonen husker medicinen for psykisk syge borgere

Udviklingshæmmede og sindslidende kan via beskeder på deres

mobiltelefon dagligt blive mindet om at tage deres medicin

på det korrekte tidspunkt. Kalenderen i brugerens mobil

synkroniserer med en webportal, hvor brugeren, professionelle

behandlere, pårørende og andre ressourcepersoner omkring

den sindslidende kan opdatere informationer. Med hjælp fra

mobilen husker brugeren at vaske, ringe til mor, gå til lægen

eller at stå op.

Udviklingshæmmede, multihandicappede voksne på bosteder

er afhængige af hjælp til at spise, til at huske deres medicin

og til deres personlige pleje. Men de har også behov for at blive

aktiveret. Hjælperne oplever, at der ikke altid er tid til aktiveringen

i en grad, som de kunne ønske. Med ny teknologi

aktiveres beboerne gennem pust, lyd, berøring og bevægelse

med videre. Og beboerne kan alene eller med andre beboere

og pårørende selv udføre aktiviteterne uafhængigt af tid, sted

og personalet til rådighed.


FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING

PROJEKTEJER

Odense Kommune

Fase 1 ››››

PROJEKTEJER

Servicestyrelsen

Fase 1 ››››

PROJEKTEJER

Aarhus Kommune

Fase 2 ››››

Fase 1 ›››› Opstart og organisering

2010 Styrkedragt genoptræner skadet krop

2011 Bedre tildeling af hjælpemidler gør ældre mere selvhjulpne

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling

2011 Genoptræningen foregår foran tv’et

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift

2010 Bestil tid til barnets tandpleje over nettet

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering

2010 Fælles online journal giver bedre behandling af sår

Styrkedragt genoptræner skadet krop

Projektperiode jan. 2010 – mar. 2011

Samlede

projektudgifter 2,4 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,8 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt Ikke beregnet

Projektperiode feb. 2011 – okt. 2012

Samlede

projektudgifter 6,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 3,4 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 7

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Projektperiode jan. 2011 – jan. 2012

Samlede

projektudgifter 1,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,2 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

En styrkedragt er et ’ydre skelet’, der forøger kroppens styrke

i de dele af kroppen, hvor funktionsevnen er nedsat. Dragten

ligner næsten et ekstra sæt knogler uden på tøjet. En sensor

aflæser brugerens intention om bevægelse og omsætter inputtene

til bevægelser via motorer i dragten ved kroppens led,

for eksempel et knæ eller fodled. Styrkedragten skal bruges

i genoptræning af mennesker, som er skadede efter fx hjerneblødninger

eller trafikuheld.

Bedre tildeling af hjælpemidler gør ældre mere selvhjulpne

Genoptræningen foregår foran tv’et

ABT-fonden årsrapport 2010

Mere viden og et bedre samarbejde mellem myndigheder

og leverandører skal forbedre tildelingen af hjælpemidler til

ældre borgere med nedsatte funktionsevner. Ved at optimere

tildelingen gøres flere borgere selvhjulpne – og færre hjælpemidler

samler støv i et hjørne hjemme hos borgeren. Visitatorer,

terapeuter og ansatte i hjemmeplejen undervises i

lov givningsrammerne og mulighederne ved de teknologiske

hjælpemidler.

Ved hjælp af et multimediebaseret træningssystem får borgere

nu mulighed for genoptræning i eget hjem efter at være blevet

udskrevet fra hospitalet. Borgeren gennemfører øvelserne,

mens forskelligt sensorudstyr på tv’et eller pc’en registrerer

bevægelserne og giver feedback. Via hjemmetræningen får

borgeren hurtigere positive resultater af genoptræningen,

behovet for at møde fysisk op i et genoptræningscenter bliver

mindre, og forløbet med ergo- og fysioterapeuten forkortes.

37


Fase 4 ››››

UDDANNELSE

PROJEKTEJER

38

ABT-fonden årsrapport 2010

PROJEKTEJER

Frederiksberg kommune Bestil tid til barnets tandpleje over nettet

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Aarhus Kommune Fælles online journal giver bedre behandling af sår

Projektperiode jan. 2010 – apr. 2011

Samlede

projektudgifter 1,4 mio. kr.

Støtte fra ABT 1,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1 – 10

Årsværkbesparelse

nationalt 50 – 99

Videnscenter for Integration Lær dansk via 3D-computerspil

Fase 2 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode okt. 2010 – apr. 2012

Samlede

projektudgifter 9,4 mio. kr.

Støtte fra ABT 7,1 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 10

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

Telemedicinske konsultationerne muliggør, at hjemmesygeplejersker

hos borgere med komplicerede sår kan kommunikere

med medicinske eksperter på hospitalerne, udveksle fotos

og dokumentere behandlingen i en webbaseret sårjournal.

Arbejdsredskabet er en mobiltelefon med kamera og web adgang.

Det giver bedre og hurtigere behandling, færre kontrolbesøg

i sårambulatoriet og forebygger indlæggelser og amputationer.

Projektet samarbejder tæt med et regionalt sårprojekt:

"Ekspertbistand til sårpatienter via mobiltelefonen" (se s. 30).

Fase 1 ›››› Opstart og organisering

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling

2010 Lær dansk via 3D computerspil

100 pct. digitalisering af skriftlige opgaver ved universitetet

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift

2011 Fuld digitalisering af ansøgningsprocessen på universitetet

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering

Projektperiode feb. jan. 2010 2011 – mar. feb. 2012

Samlede

projektudgifter 6,0 6,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 4,5 5 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 85

Årsværkbesparelse

nationalt nationalt 250 – 499

Fremmedsprogede voksne elever kan ved hjælp af et inter -

aktivt 3D computerspil lære dansk sprog og kultur. Kursisten

interagerer med det virtuelle danske lokalsamfund og løser

specifikke opgaver om sprog, kultur, historie mv. i forskellige

læringsrelevante scenarier. Programmet kan reducere behovet

for undervisere og tilpasser sig den enkelte kursists behov og

niveau. Det målretter og højner undervisningen for den enkelte

elev.

Aarhus Universitet 100 pct. digitalisering af skriftlige opgaver ved universitetet

Fase 2 ››››

Projektperiode jan. 2011 2010 – feb. maj 2011 2012

Samlede

projektudgifter projektudgifter 1,2 6,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 0,9 5 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 81

Årsværkbesparelse

nationalt 250 50 – – 499 99

En selvbetjeningsløsning til den kommunale tandpleje vil gøre

det muligt for forældrene på deres børns vegne at bestille tid

til undersøgelse af barnets tænder via internettet. Tandplejens

digitale journalsystem udbygges, så forældre selv kan bestille

tand læge tid for barnet, ajourføre barnets helbredsoplysninger

og printe deres digitale tandjournal. Selvbetjeningsløsningen

forbedrer servicen for borgerne og sparer tid for klinikassistenterne.

Hvert år modtager universiteterne cirka 200.000 ansøgninger,

som ikke hører til under den Koordinerede Tilmelding. Langt

største delen af disse ansøgninger bliver modtaget og behandlet

i papirform, hvilket ofte indebærer store mængder papir. Med en

fuld digitalisering af ansøgnings- og optagelsesprocessen udgår

en lang række arbejdskrævende opgaver. Det gælder registrering,

indtastning, kopiering af ansøgningerne til udvalg, brevforsendelser

og arkivering. Og kontrol af uddannelsesforudsætninger sker nu

digitalt ved, at data hentes fra andre databaser og institutioner.


PROJEKTEJER

UNI-IT (Universiteternes IT) Fuld digitalisering af ansøgningsprocessen på universitetet

Fase 3 ››››

MILJØ OG TEKNIK

PROJEKTEJER

Fase 1 ›››› Opstart og organisering

ABT-fonden årsrapport 2010

2011 Interaktiv affaldskurv komprimerer skraldet vha. solceller

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift

2010 Mere regn stiller krav til data om kloaknettet

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering

Viborg Kommune Interaktiv affaldskurv komprimerer skraldet vha. solceller

Det er skraldespande

i stil med denne,

som skal afprøves

i projektet

Fase 1 ››››

PROJEKTEJER

Projektperiode mar. 2011 – feb. 2012

Samlede

projektudgifter 3,2 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,4 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 5

Årsværkbesparelse

nationalt 250 – 499

Spildevandscenter Avedøre Mere regn stiller krav til data om kloaknettet

Fase 3 ››››

Projektperiode jan. 2011 – sep. 2012

Samlede

projektudgifter 4,0 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 11

Årsværkbesparelse

nationalt ‹ 50

Projektperiode sep. 2010 – mar. 2012

Samlede

projektudgifter 8,8 mio. kr.

Støtte fra ABT 6,6 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 8

Årsværkbesparelse

nationalt 100 – 249

En elektronisk platform kan erstatte papirafleveringer på

universitetet. Skriftlige eksamensopgaver kan stilles, de studerende

kan aflevere besvarelser og opgaverne kan bedømmes

– uden at personalet skal håndtere de op mod en million opgaver

på papir. Digitaliseringen erstatter papirudgaverne,

der blandt andet involverer tidskrævende arbejdsgange mellem

administrativt og videnskabeligt personale, løft af tunge papirstakke

og manuelle kontroller. Papir og portoomkostninger

reduceres og eksamensarkivet gøres digitalt.

En ny klimavenlig affaldskurv i gadebilledet vil lette arbejdet for

skraldemændene og gøre det sjovere for de forbipasserende at

smide skraldet i kurven og ikke på gaden. Affaldskurven bruger

strøm fra solceller til at komprimere affaldet op til seks gange.

Derfor er der ikke behov for at tømme den så ofte. Derudover vil

affaldskurven kunne kvittere med lys og lyde, når de forbipasserende

rammer kurven. Og den vil selv, via trådløse sensorer, sende

besked til skraldemændene, når den er fuld og skal tømmes.

Klimaforandringer og øgede mængder af regn øger presset på

Danmarks kloak- og afløbssystemer. Med et fælles datacenter

skal informationer om afløb være opdaterede og tilgængelige på

tværs af kommunegrænser frem for at befinde sig i forskellige

systemer – og bestå af mangelfuld data. På den måde reduceres

sagsbehandlingstiden, og udbygninger af ledningsnettet kan ske

på grundlag af præcis viden, så kloakkerne kan håndtere de

øgede regnmængder.

39


PROJEKTEJER

Gentofte Kommune Barnet får plads til daginstitution over internettet

Fase 3 ››››

PROJEKTEJER

Frederiksberg Kommune Vordende forældre finder barselssvar over nettet

Lukket

40

ABT-fonden årsrapport 2010

DAGTILBUD

Fase 1 ›››› Opstart og organisering

Fase 2 ›››› Effektmålingsprogram og nulpunktsmåling

Fase 3 ›››› Afprøvning og drift

2010 Barnet får plads til daginstitution over internettet

Fase 4 ›››› Resultater og evaluering

Lukket

Projektperiode jan. 2010 – juli 2011

Samlede

projektudgifter 3,9 mio. kr.

Støtte fra ABT 2,0 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 6

Årsværkbesparelse

nationalt › 500

Vordende forældre finder barselssvar over nettet

I Gentofte vil forældrene fremover selv kunne klare deres

børns indskrivning og udmelding af kommunens pasningstilbud.

Kommunen har mulighed for ud fra bestemte kriterier og parametre

at styre, hvilke pladser der vises som ledige for borgerne.

Og forældrene kan vælge blandt de ledige daginstitutioner

og dagplejere, allerede når barnet er født. Det giver vished

om, hvor og hvornår barnet har plads, og det frigør tid for

medarbejderne.

Mere end 200 sagsbehandlere er på landsplan beskæftiget med at håndtere barselssager. Målet

med projekt var, at råd og vejledning kunne foregå digitalt over borger.dk, så sagsbehandlerne kunne

dedikere mere af deres tid til egentlig sagsbehandling.

Frederiksberg Kommune oplyste i maj 2010 ABT-fonden om, at de ikke ønskede at fortsætte som

projektets hovedansøger bl.a. pga. interne organisationsændringer. Da et ressourcekrævende udbud af

løsningen ydermere skulle gennemføres, så kommunen sig ikke i stand til at fortsætte som projektejer.

ABT-fonden og kommunen blev derfor enige om at afslutte projektet før tid.

POLITI, DOMSTOLE OG RETSVÆSEN

PROJEKTEJER

Domstolsstyrelsen Forlængelse af varetægtsfængsling sker via videokonference

Afsluttet ››››

Projektperiode juli 2009 – maj 2010

Samlede

projektudgifter 10,6 mio. kr.

Støtte fra ABT 7,8 mio. kr.

Årsværkbesparelse

i projektet 1

Årsværkbesparelse

nationalt 25 – 50

Videokonferenceudstyr installeres ved domstole, i arresthuse

og hos den offentlige anklager. Dermed kan en arrestant få sin

sag om forlængelse af varetægtsfængsling afgjort af en dommer

– uden fysisk at møde op i retten. Politiet slipper for at bruge

kostbar tid på at køre den fængslede frem og tilbage mellem

arresthus og retten, og flugtrisikoen mindskes.

Læs mere om projektet på s. 11 og s. 20-21.


HOVED- OG NØGLETAL FOR 2010

ABT-fondens sekretariat

Fondens sekretariat har ansvaret

for den samlede fondsadministrative

proces, herunder betjening af fondens

bedømmelsesudvalg, den tværministerielle

styregruppe mv.

Sekretariatet skal sikre en effektiv

ansøgnings- og projektproces. Og

sekretariatet følger løbende op på

vurderingen af projekternes resultater,

effekter og gevinster. Desuden skal

sekretariatet understøtte, at erfaringerne

fra projekterne formidles, så

de bedste ideer kan blive udbredt til

resten af landet.

ABT-fondens sekretariat ligger

i Økonomistyrelsen under Finansministeriet.

Læs mere om

ABT-fonden på

www.abtfonden.dk

ABT-fondens regnskab 2010 (2010-PL) Mio. kr.

Finanslov 2010 1 485,6

Projektfinansiering 242,5

Reserverede 2 og videreførte midler til projekter 2011 232,7

Projekt udgifter 475,2

Lønninger (herunder honorering af bedømmelsesudvalget) 6,9

Øvrig drift ABT-sekretariatet 2,1

Kommunikation og udredning 3 1,0

Overført til 2011 0,4

Administration 10,4

1. I forbindelse med FL10 har ABT-fonden foretaget et skift til tilsagnsbudgettering. I 2009 blev hvert

enkelt projekts udgifter fordelt ud på finansåret og på overslagsårene. Fra og med 2010 udmøntes hele

projektudgiften i finansåret. Regnskabsteknisk gives tilskuddet således fremadrettet, hvormed hele

tilsagnet udgiftsføres fuldt i finansåret ved projektets vedtagelse. Ændringen er foretaget for at give større

gennemsigtighed i den politiske beslutningsproces

2. Fælles Medicinkort

3. Årsrapport 2009, Udredning om Telemedicin samt rapporten ”Intelligent offentlig efterspørgsel

og innovative offentlige udbud”.

Tildeling af midler

Der udmøntes midler fra ABT-fonden to gange årligt på baggrund af to

ansøgningsrunder. ABT-fondens udmøntningsprofil de kommende år

ser ud som illustreret i tabellen nedenfor.

Udmøntningsprofil for ABT-fonden, mio. kr. (2010-PL)

ABT-fonden årsrapport 2010

ABT-fondens

bedømmelses udvalg

mødes to gange årligt

og vurderer projekt -

ansøgninger.

2011 2012 2013 2014 2015 2016

Udmøntningsprofil 384,1 418,9 426,0 426,0 375,2 410,0

41


ABT-fonden årsrapport 2010

SAMLET PROJEKTOVERSIGT

Læs mere om projekterne og find kontaktdata på www.abtfonden.dk

Sundhed

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio. kr.

Støtte fra ABT-fonden

i mio. kr. Side

Automatisk genkendelse af kræftvæv frigiver tid for læger Herlev Hospital 1,0 0,7 28

Automatisk pakning af kirurgiske instrumenter Region Midtjylland 2,7 2,0 26

Bloddonoren booker selv sin tid Region Hovedstaden 5,1 3,8 28

Chipkort giver læger og sygeplejersker hurtig adgang til informationer Bispebjerg Hospital 8,0 6,0 13

Data fra medicoteknisk udstyr registreres automatisk Regionshospitalet Horsens 1,6 1,2 26

Digitale undersøgelser af kræftprøver giver hurtigere svar Herlev Hospital 1,8 1,3 29

Ekspertbistand til sårpatienter via mobiltelefonen National Sundheds-it (NSI) 12,5 9,1 30

Elektronisk medicinkort til alle borgere giver overblik National Sundheds-it (NSI) 80,0 80,0 27

FearFighteren bekæmper fobien online Aarhus Universitetshospital 6,5 4,5 26

Fjernmonitorering af pacemakeren giver færre sygehusbesøg Aarhus Universitetshospital, Skejby 4,5 2,8 27

Genbrug af data letter arbejdet for læger og sygeplejersker Region Hovedstaden 4,1 3,0 27

Selvmonitorering Styrer Hjertepatienters Behov For Kontrolbesøg Regionshospitalet Herning 1,9 0,6 16

Identificering af bakteriers DNA forkorter indlæggelser Rigshospitalet 15,0 11,2 28

Intelligent målestrømpe overvåger gravide og hjertepatienter Aarhus Universitetshospital, Skejby 6,0 4,5 26

Interaktive storskærme og smartphones giver overblik i akutmodtagelse Regionshospitalet Horsens 3,1 2,3 30

It giver bedre planlægning af vagter og operationer Bispebjerg Hospital 15,8 11,6 29

Kirurgiske instrumenter steriliseres automatisk Gentofte Hospital 24,5 12,0 28

Mobil bad- og toiletstol hjælper svage patienter Bornholms Hospital 4,6 3,5 29

Online behandling af alkoholmisbrug hindrer afbud Behandlingscenter Odense 3,6 2,7 26

Hoftepatienter indberetter data

og sparer kontrolkonsultationer

42

Kompetencecenter for Landsdækkende

Kliniske Kvalitetsdatabaser, Nord 2,7 2,1 25

PDA’er får styr på patientprøven Hvidovre Hospital 1,7 1,3 29

Plaster med sensorer overvåger hjertepatienter Odense Universitetshospital 30,2 22,6 28

Rengøringsbesparende overfladebehandling af hospitalssenge Rigshospitalet 2,1 1,6 27

Sensorlagner forebygger liggesår Aarhus Universitetshospital, Skejby 7,3 5,5 27

Tolken er på videoskærmen National Sundheds-it (NSI) 41,0 41,0 30

Vævsprøver kan sendes digitalt Odense Universitetshospital 3,0 2,1 29

Ældre

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio. kr.

Støtte fra ABT-fonden

i mio. kr. Side

GPS til hjemmeboende borgere med demens Silkeborg Kommune 3,2 3,4 32

Hjemmeplejen låser døren op med mobiltelefonen Servicestyrelsen 12,0 9,0 32

Internt vikarkorps minimerer ledig personalekapacitet Slagelse Kommune 4,4 3,3 31

Journalisering og kommunikation via touch-skærm hos den ældre Sønderborg Kommune 2,8 2,1 31

Loftslifte til forflytning af ældre og svage borgere Servicestyrelsen 19,5 14,6 12

Maskinen vasker og tørrer hospitalssengen Aalborg Kommune 1,1 0,8 32

Netbooks til hjemmesygeplejen mindsker administrationstid Københavns Kommune 4,8 3,6 17

Online omsorg reducerer uproduktiv transporttid Aalborg Kommune 7,3 5,4 31

Oppustelig løftepude får ældre på benene igen Københavns Kommune 2,2 1,7 14

Patientkuffert til genoptræning af ældre i eget hjem Odense Kommune 1,9 1,4 18

Robotstøvsugeren flytter ind på plejecentret Servicestyrelsen 6,0 4,5 32

Sensorer afløser tryghedsbesøg hos ældre Gladsaxe Kommune 1,0 0,7 31

Teknologi optimerer hjemmeplejens planlægning af besøg Servicestyrelsen 6,6 4,9 31

Vasketoilet gør ældre og handicappede selvhjulpne Servicestyrelsen 7,4 5,5 32


Administration

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio. kr.

Støtte fra ABT-fonden

i mio. kr. Side

Borgerservice gennem videoskærmen Guldborgsund Kommune 2,0 1,5 15

Digitalisering af byggesagsbehandlingen sparer tid Erhvers- og Byggestyrelsen 20,0 15,0 34

It giver bedre planlægning af flytninger på universiteterne Københavns Universitet 3,3 2,0 33

It giver hurtigere sagsbehandling af arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen 88,0 37,4 35

It-baseret lagerstyring giver bedre service på bibliotekerne Københavns Kommune 15,4 10,9 34

Nye selvbetjeningsløsninger giver bedre kontakt med jobcentret Frederikssund Kommune 6,9 3,9 34

Papirblanket til ansøgning om boligsikring bliver digital Københavns Kommune 0,7 0,4 35

SKAT hjælper selvstændige erhvervsdrivende med at undgå fejl SKAT 28,9 14,3 34

Stemmen styrer telefonomstillingen i Borgerservice Aarhus Kommune 1,8 1,2 33

Styrket borgerkontakt: sagsbehandlere medierer i klagesager Favrskov Kommune 9,0 6,7 33

Tale erstatter tastearbejdet i sagsbehandlingen Aabenraa Kommune 3,2 2,4 34

Det specialiserede social og handicapområde

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio.kr

Støtte fra ABT-fonden

i mio. kr. Side

Digital kalender holder styr på autistens hverdag Københavns Kommune 8,1 6,0 36

Handicappede og udsatte voksne får bedre sagsbehandling Indenrigs- og Socialministeriet 19,5 7,0 36

Mobiltelefonen husker medicinen for psykisk syge borgere Specialskolen for Voksne, Vendsyssel 1,9 1,4 36

Ny teknologi til selvaktivering af udviklingshæmmede voksne Bornholms Regionskommune 2,7 1,6 36

Smartphones støtter børn og unge med ADHD Servicestyrelsen 2,3 1,7 35

Spiserobotten holder gaflen Servicestyrelsen 5,3 4,0 36

Forebyggelse og genoptræning

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio. kr.

Støtte fra ABT-fonden

i mio.kr Side

Bedre tildeling af hjælpemidler gør ældre mere selvhjulpne Servicestyrelsen 6,0 3,4 37

Bestil tid til barnets tandpleje over nettet Frederiksberg Kommune 1,2 0,9 38

Fælles online journal giver bedre behandling af sår Aarhus Kommune 1,4 1,0 38

Genoptræningen foregår foran tv’et Aarhus Kommune 1,6 1,1 37

Styrkedragt genoptræner skadet krop Odense Kommune 2,4 1,8 37

Uddannelse

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio. kr.

Støtte fra ABT-fonden

i mio. kr. Side

100 % digitalisering af skriftlige opgaver ved universitetet Aarhus Universitet 6,0 4,5 38

Lær dansk via

3D-computerspil

Videncenter for Integration

(Vejle Kommune) 9,4 7,0 38

Fuld digitalisering af ansøgningsprocessen på universitetet UNI-IT, Universiteternes IT 4,0 2,0 39

Miljø og teknik

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio. kr.

Støtte fra ABT-fonden

i mio. kr. Side

Interaktiv affaldskurv komprimerer skraldet vha. solceller Viborg Kommune 3,2 2,4 39

Mere regn stiller krav til data om kloaknettet Spildevandscenter Avedøre I/S 8,8 6,6 39

Dagtilbud

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio. kr.

Støtte fra ABT-fonden

i mio. kr. Side

Barnet får plads til daginstitution over internettet Gentofte Kommune 3,9 2,0 40

Vordende forældre finder barselssvar over internettet Frederiksberg Kommune 3,6 2,7 40

Politi, domstole og retsvæsen

Projekttitel Organisatorisk forankring

Samlede projektudgifter

i mio. kr.

ABT-fonden årsrapport 2010

Støtte fra ABT-fonden

i mio. kr. Side

Forlængelse af varetægtsfængsling sker via videokonference Domstolsstyrelsen 10,6 7,8 40

43

More magazines by this user
Similar magazines