Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

liselejehavn.dk

Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

LISELEJE HAVN

25.04.2013 APRIL 2013


Liseleje Havn 2013

Havneplanen og denne rapport

er udarbejdet for Liseleje Havn

amba af Hasløv & Kjærsgaard

Arkitektfirma I/S:

Ny Østergade 32,

1101 København K

Tlf.: 3314 2907

post@hogk.dk

www.hogk.dk

i samarbejde med:

DHI

Agern Allé 5

2970 Hørsholm

Tlf.: 4516 9200

dhi@dhigroup.com

www.dhigroup.dk

Orbicon

Ringstedvej 20

4000 Roskilde

Tlf.: 46 30 03 10

info@orbicon.dk

www.orbicon.dk

NIRAS

Sortemosevej 2

3450 Allerød

Tlf. 48 10 42 00

niras@niras.dk

www.niras.dk

Projektgruppe:

Dan Borgen Hasløv, Eva

Sara Rasmussen (redaktør),

Karsten Mangor (DHI), Erik

Mandrup Poulsen (Orbicon) og

Jørn Jensen (Niras)

Fotos og illustrationer: Hasløv

& Kjærsgaard, 2011. Tabeller

og figurer, afsnit 4 og 7, DHI.

Tabeller og figurer, afsnit 5 og

bilag, Orbicon.

25.04.2013

2

INDHOLD

Forord.....................................................................................3

1. Ikke-teknisk resume..........................................................3

2. Planlægningstilladelse......................................................4

2.1 Høringssvar/ indsigelser til de tidligere planer for Liseleje Havn

3. Havneforslaget...................................................................5

3.1 Havnens størrelse

3.2 Havnens udformning

3.3 Tilpasning af landskab og kulturmiljø

4. Kysttekniske vurderinger af området..............................8

4.1 Generel beskrivelse af meteomarine forhold i området

4.2 Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området

5. Vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser og planmæssige

forhold på placeringen.......................................11

5.1 Generel beskrivelse af lovgivningsgrundlag

5.2 Beskrivelse af områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser

5.3 Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser

5.4 Andre planmæssige forhold

6. Turismepolitiske overvejelser........................................19

6.1 Statslige interesser

6.2 Halsnæs Kommuneplan

6.3 Masterplan for Liseleje og Asserbo

6.4 Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneforslaget

7. Kysttekniske vurderinger af havneforslaget................22

7.1 Principper for udformning af havnen

7.2 Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen

7.3 Principper for teknisk udformning af konstruktionerne

8. Konklusion.......................................................................26

8.1 Konklusion på konsekvensvurdering for nationale og internationale

naturbeskyttelsesinteresser

LISELEJE HAVN 2013

9. Program for VVM-undersøgelser...................................27

9.1 Program for yderligere undersøgelser af kysthydrauliske forhold

9.2 Program for yderligere undersøgelse af nationale og internationale

naturbeskyttelsesinteresser samt statslige interesser

10. Referencer......................................................................28

11. Bilag................................................................................29

11.1: Notat ”Liseleje Havn Natura 2000” - Kortlægning af Natura 2000 klittyper

udarbejdet af ORBICON


FORORD

Vision for Liseleje Havn

• Styrke Liseleje ved udvikling af et miljø for lystbådesejlads,

• Udvikle en havn der er attraktiv, både for de der sejler og de der bliver

på land,

• Bruge havnen som støttepunkt for udviklingen af fritidsliv og turisme i

den vestlige ende af Kongernes Nordsjælland,

• Respektere Natura 2000 området, bilag IV-arter og anden beskyttet

natur.

• Understøtte og udvikle naturen i og omkring Liseleje.

Formålet med gennemgangen af havneforslaget, turismepolitiske overvejelser,

vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser, kysttekniske vurderinger

samt andre planmæssige forhold er at give myndighederne et fagligt

velunderbygget grundlag for at træffe en beslutning vedrørende opnåelse

af en planlægningstilladelse.

Baggrund

Denne projektbeskrivelse viser, hvordan et havneanlæg kan udformes og

placeres i en afvejet løsning med respekt for de beskyttelsesinteresser,

som området rummer.

Dette havneforslag er grundlæggende forskelligt i forhold til det forslag fra

2008, der ikke kunne danne grundlag for en ”planlægningstilladelse” - det

første skridt i et udviklingsforløb.

I 2010-2013 er der med bistand fra Hasløv & Kjærsgaard, Orbicon, DHI

og Niras udarbejdet et nyt havneforslag, med fokus på de særlige hensyn,

der knytter sig til Natura 2000 område nr. 135 (Habitatområde H119), og

øvrige beskyttelsesinteresser.

Det er Liseleje Havn A.M.B.A.’s overbevisning, at det nye havneforslag

viser, at det er muligt at indpasse et havneanlæg, der både sikrer den

vigtige materialevandring langs kysten, og som opretholder en bred

sandstrand med spillerum for de naturkræfter, som er så afgørende for

kystprocesser, klitdannelse, de særlige naturtyper og det biologiske liv, der

er knyttet til beskyttelsesinteresserne.

Bestyrelsen

Liseleje Havn A.M.B.A

1. IKKE-TEKNISK RESUME

Hovedpunkterne i konsekvensvurderingen af havneforslaget

I forhold til en vurdering af havneforslagets virkninger vil det være et

spørgsmål om vurdering af virkningernes væsentlighed og skade på Natura

2000 området. I det følgende gennemgås de principielle hovedpunkter

i den naturlige dynamik omkring udpegningsgrundlaget og de driftsmæssige

og permanente konsekvenser:

Den naturlige tilstand for kysten i området er en næsten retlinet udligningskyst,

som kan ses på kort fra før 1940. De naturlige kystdynamiske

påvirkninger (vind, bølger og højvande) virker på det Natura 2000 omfattede

kystområde fra Liseleje til Tisvildeleje. Dog er der allerede i dag en

stærkt reduceret sandtilførsel til kysten i Natura 2000 området pga. de

omfattende kystbeskyttelseskonstruktioner som siden 1940’erne er opført

på morænekysten vest for det nuværende Natura 2000 område. Herudover

har Liselejebølgebryderen, som blev opført i 1911, medført en erosion

i den sydvestlige del af det nuværende Natura 2000 området og sidst

har de to små bølgebrydere nordøst for Liselejebølgebryderen medført

lokal erosion i området umiddelbart nordøst for disse. Da transportkapaciteten

i Natura 2000 området derfor overstiger den tilgængelige materialemængde

betyder det, at der er sket en tilbagerykning af kysten siden 1911

i det område, der i dag er Natura 2000 område. Området var ikke Natura

2000 område i 1911 – direktivet blev først vedtaget i 1992. Den naturlige

tilstand i dag kan derfor ikke siges at være den originale naturtilstand for

kysten.

HØJVANDSPÅVIRKNING

BØLGEPÅVIRKNING

LANGSTRANSPORT

HØJVANDS-

PÅVIRKNING

BØLGEPÅVIRKNING

Strandplanet

Forstrand

Bagstrand

Baglandet

VINDPÅVIRKNING

VINDPÅVIRKNING

Figur 1: Illustration af de naturlige kystdynamiske processer på kysten

Havneforslaget er udformet således, at der kan transporteres mest muligt

sand forbi havnen under vinterens storme, således at virkningen på kysten

NØ for havnen samlet set vurderes at blive uvæsentlig. Det kan dog

ikke undgås at havnen påvirker transportforholdene i en vis grad, som dog

ikke vurderes at blive væsentlig. Som er del af forslaget er indarbejdet

kompenserende afværgeforanstaltninger for påvirkninger med følgende

tiltag:

I forbindelse med en etablering af havnen vil overskydende sand fra uddybningsarbejder

blive deponeret langs stranden NØ for havnen. I driftsituationen

vil sand fra oprensning af havneindsejlingen løbende blive

deponeret langs stranden NØ for havnen for at bringe det tilbage til de

naturlige transportprocesser i området. Det vurderes således, at etableringen

af havnen og udførelse af løbende driftsopgaver vil opretholde

uændret status i forhold til sandtransporten og de naturlige dynamikker på

stranden.

Etablering af en lystbådehavn ud for LIseleje vil være meget positiv

for lystsejlerne. Strækningen fra Gilleleje til Hundested er en af de

længste danske kyststrækninger uden havn. En havn i Liseleje vil

være en attraktion både for de, der sejler og de, der bliver på land

og den vil kunne bruges til at øge sikkerheden for både de sejlende

og de badende gæster. Samtidigt vil havnen kunne give Liseleje et

meget positivt bidrag til udviklingen af områdets turistmæssige kvaliteter

i den vestlige ende af Kongernes Nordsjælland. En udvikling

Kyststrækning der er

tilbagerykket siden ca.

1940

Kystlinje 2011

Figur 2: Kystlinjen, år ca. 1860-1900

© Copyright KMS

LISELEJE HAVN 2013 3

Baggrundskort

KMS har ophavsret til styrelsens ydelse

anvendte baggrundskort. Det er i strid m

at videregive kortet og at anvende det i

eller kommercielle sammenhænge.

Ortofotos (DDO®land)

COWI har den fulde ophavsret til de or

der vises som baggrundskort. Denne fu

som baggundskort, må derfor kun anve

Miljøministeriet, regioner og kommuner

institutioner, der er part i Danmarks Mil

med de pågældende institutioners myn

indenfor miljøområdet, samt af privatpe

personligt brug. Øvrig kommerciel anve

og vil kunne retsforfølges.

Målforhold 1:400

Dato 17/4-2


der vil være at økonomisk betydning ikke blot for Liseleje, men også

Halsnæs Kommune.

En etablering af havneforslaget vil medføre en permanent inddragelse

af maksimalt ca. 2,0% af naturtypen 2110 (forstrand og begyndende

klitdannelse, samlet areal ca.3.500m2, ny adgang 70 m2),

hvor Lisehøjvej, der allerede går gennem klitten, forlænges frem til

havnen, samt en forøgelse af det kystsikrede areal i Natura 2000 området

med 1,13%. Det vurderes, at disse arealer er så små, at der bør

kunne gives en planlægningstilladelse, som vil åbne op for nærmere

forundersøgelser af havneforslagets påvirkninger af naturgrundlaget

(se nærmere beskrivelse af naturtyper i bilaget, hvor definitioner af

naturtyper angives, herunder skema side 31).

Fakta, størrelse og arealer

Projektområdet ligger i den vestlige afgrænsning af Natura 2000 område

nr. 135 og Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev.

Natura 2000 områdets samlede areal er 2.045 hektar. Udstrækningen af

Natura 2000 områdets kystlinje er ca. 8.000 m.

Selve havneanlægget placeres uden for Natura 2000 området. Den 100

år gamle Liselejebølgebryder, der er resten af det gamle havneanlæg,

vil indgå i havneanlægget. Bølgebryderen ligger i Natura 2000 området,

men er i sagens natur ikke en beskyttet naturtype. Strandbredden mellem

Liselejebølgebryderen og Lisehøjvej, der skal ligge uændret i bunden af

havnen, er inden for Natura 2000 området. Det er planen, at strandbredden

inde i havnen uændret skal anvendes til havneformål, som i dag, hvor

der ligger mindre både på stranden.

Det område, hvorigennem forlængelsen af Lisehøjvej føres, er kortlagt

som naturtypen 2110 (forstrand og begyndende klitdannelse). Denne del

af projektet vil lægge permanent beslag på ca. 0,007 hektar af denne

naturtype, hvis samlede udstrækning i Natura 2000 området ved den

seneste kortlægning udgjorde ca. 0,35 hektar. Vejen vil således lægge

beslag på ca. 2,0 % af denne naturtype.

I dag findes i planområdet tre eksisterende bølgebrydere: Liselejebølgebryderen

og to mindre bølgebrydere øst for Lisehøjvej. Stranden på

indersiden af Liselejebølgebryderne er kortlagt som naturtype 2120. Det

bemærkes at bølgebryderne gør at stranden ikke påvirkes i fuldt omfang

af bølger. Den samlede langsgående udstrækning af de tre bølgebrydere

er ca. 170 meter (90, 40 og 40 m).

Ved etablering af havneforslaget vil ca. 250 meter af stranden blive underlagt

en tilsvarende reduktion i bølgepåvirkningen svarende til ovennævnte

kystsikring. Udformningen af de nye dækmoler og den planlagte løbende

strandfodring med oprenset sand fra tilsanding af indsejlingen vil overflødiggøre

de to østlige bølgebrydere, som kan fjernes. Den strækning

der ikke i fuldt omfang er påvirket af den naturlige bølgepåvirkning (men

fortsat vil være påvirket af vind og højvande) vil således blive forøget med

90 meter svarende til 1,13 % af en samlede udstrækning af kystlinjen, der

er omfattet af Natura 2000 (ca. 8.000 meter fra Liseleje til Tisvíldeleje). Se

supplerende afsnit 5.3.3 om afværgeforanstaltninger, side 17.

4

NORD

2. PLANLÆGNINGSTILLADELSE

2.1 Høringssvar/ indsigelser til de tidligere planer for

Liseleje Havn

Høringssvarene fra By-og Landskabsstyrelsen og Halsnæs Kommune

omkring det tidligere forslag til Liseleje Havn omhandler bl.a. konsekvenser

for Natura 2000-område nr.135. I forhold til Natura 2000-området er

det et krav, at ændringen af tilstanden i eller omkring området, enten ikke

ændrer eller forbedrer forholdene. Det har derfor været vigtigt for Liseleje

Havn A.M.B.A.,at nærværende forslag indpasses i forhold til områdets

Natura 2000 interesser, her i uddrag:

1. Placeringen af planen/ projektet i området, se beskrivelse i ”Overordnet

bæredygtighedsvurdering af havneforslaget” (afsnit 6.4).

2. Størrelsen og udformningen af planen/ projektet (afsnit 3.1 og 3.2).

Størrelsen af projektet er bestemt af ønskede antal bådepladser, besejlingsforhold

og ikke mindst transportmekanismerne for sand langs

kysten herunder:

- minimering af tilsanding og bypass af sand til nedstrøms kyst ved

oprensning,

- mest mulig naturlig bypass af sand, som reducerer læsideerosionen,

- opretholdelse af strand og klitter i projektområdet og mindre udbygning

af strandene på begge sider af den nye havn,

- fjernelse af de to små bølgebyrdere NØ for Liselejebølgebryderen.

Minimering af tilsanding og optimal besejlingssikkerhed taler for en stor

udstrækning af dækmolerne mens maksimal bypass og minimal læsideerosion

taler for lille udstrækning af dækmolerne. Alle ovennævnte

forhold har resulteret i en strømlinet udformning af havneplanen med

separat forhavn forskudt langs kysten i forhold til havnebassinet, hvilket

har medført en moderat udstrækning af molerne ud fra kysten.

3. Sedimenttransport, se beskrivelse i ”Kortfattet kystteknisk beskrivelse

af området” (afsnit 4.2) og ”Optimering af transportforholdene forbi og

-5,5 omkring -5,0 havnen” (afsnit 7.2) og ”Konklusion på konsekvensvurdering

Strand

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

-4,5

SV - mole

-4,0

Indsejling

Strand påvirket af

havnanlæg ca.260 m

Klitter

Indermole - vest

Joller

-3,5

Forhavn

Liseleje Havn

0,0 Strand

-1,0

-0,5

Strand påvirket af

kystsikring ca.90 m

Tidligere ishus

-3,0

NØ - mole

-2,5

-2,0

Handicapbadning og evt.

vinterbadning

Handicaprampe

Figur 3: Nuværende Liseleje kystsikring af området og permanente konsekvenser af havneforslaget.

Servicebygning

LISELEJE HAVN 2013

Strand

-1,5

Adgangsvej

Ny adgang

(længde 25 m,

bredde 3,5 m,

areal 87,5 m2)

Sti

Klitter

Lisehøjvej/eksisterende

adgangsvej

Natura 2000 grænse

Strand påvirket af

kystsikring ca.40 m

Parkeringsplads

Strand

Strand påvirket af

kystsikring ca.40 m

Asserbo Plantage

0 10 20 50 100m

af nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 8.1).

4. Erosion i Natura 2000 området, se beskrivelse i afsnit 4.2, 7.2 og 8.1.

5. Konsekvenserne i anlægs- og driftfasen, se ”Konsekvensvurdering for

nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 5.3) og

”Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen” (afsnit

7.2).

6. Adgang til havnen, beskrivelse ”Havnens udformning” (afsnit 3.2),

”Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneforslaget” (afsnit 6.4)

og ”Afværgeforanstaltninger” (afsnit 5.3.3).

7. Sandflugt langs stranden, se ”Optimering af transportforholdene forbi

og omkring havnen” (afsnit 7.2).

8. Slitage fra turisme og trafik. Der er i dag et slid/ kulturtryk fra gående

færdsel i området, dog har sliddet været betydeligt større før etableringen

af de store strandparker i og omkring København, da badeture før

altovervejende gik til nordkysten, herunder Liseleje. En egentlig trafiktælling

ville derfor med stor sandsynlighed vise at parkeringspladsens

areal i dag langt overstiger den nødvendige kapacitet. Lystbådehavnen

i sig selv forventes ikke at give nævneværdig øget trafik. Lystbådehavnen

vil som støttepunkt for den regionale turisme i nogen grad kunne

medvirke til genvinding af den tidligere turismeaktivitet i området. Se

”Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser”

(afsnit 5.3).

9. Vinteropbevaring af både. Vinteropbevaring af både skal foregå udenfor

området på et ikke defineret sted. Der vil muligvis kunne foregå

vinteropbevaring i Hundested Havn; men det skal nærmere afklares

(afsnit 3.2).

10. Oplægning af joller på stranden. Oplægning af joller på stranden som

hidtil (afsnit 3.2).

11. Parkering, beskrivelse ”Havnens udformning” (afsnit 3.2) og ”Afværgeforanstaltninger”

(afsnit 5.3.3).

12. Påvirkning af levestedsvilkår for dyreliv, se beskrivelse ”Beskrivelse af

områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser” (afsnit 5.2).

13. Påvirkning af naturtyper, se beskrivelse ”Beskrivelse af områdeudpegninger

og beskyttelsesinteresser” (afsnit 5.2) og ”Konsekvensvurdering

for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 5.3).

Havneprojektet kan placeres længere mod vest, så det kommer helt fri af

Natura 2000-området; men det vil rejse andre problemer, ikke mindst af

trafikal art. Se ”Overordnet bæredygtighedsbetragtning af havneforslaget”,

afsnit 6.4.

Liseleje Havn A.M.B.A. håber, at planlægningstilladelse vil kunne

gives på baggrund af nærværende rapport. Planlægningstilladelse

vil kunne gives med vilkår.

Forslag til eventuelle vilkår i forbindelse med planlægningstilladelse:

1. Planlægningstilladelse med krav om yderligere redegørelse for afværgeforanstaltninger

og konsekvensvurderinger i forbindelse med evt.

VVM.

2. Planlægningstilladelse under forudsætning af, at trafik til havnen begrænses

(fx med bom).

3. Planlægningstilladelse under forudsætning af at trafik til havnen

begrænses i anlægs- og driftfasen med indhegning af klitområder for

begrænsning af gående færdsel.


3. HAVNEFORSLAGET

Lokalområdet i Liseleje har i mange år arbejdet for etablering af et havneanlæg.

Den store bølgebryder blev etableret i 1911 70 meter fra kysten

(blev landfast efter 10 år), for at støtte det lokale fiskeri, som i en årrække

blomstrede i Liseleje. Men stadig større både kombineret med den udsatte

beliggenhed har aldrig muliggjort, at et egentligt havneanlæg har kunnet

realiseres, så fiskeriet er igen ophørt.

Den tidligere Frederiksværk Kommune tog i 2004 initiativ til at udarbejde

en udviklingsplan for Liseleje og Asserbo med henblik på at stimulere livet

i området, også udenfor sommersæsonen. En lystbådehavn var en af de

ideer der blev taget op i forbindelse med udviklingsplanen. Siden har en

gruppe borgere i Liseleje arbejdet videre med ideen med det formål at undersøge

mulighederne for etablering af en havn, med lystsejlads som den

primære aktivitet, men også med mulighed for, at andre aktiviteter som

windsurfing, fiskeri fra molen, vandski, gode forhold for handicappedes

badning, og måske et lokalt fiskeri kan tage udgangspunkt i havnen.

3.1. Havnens størrelse

Det havneanlæg, man ønsker etableret, er af begrænset størrelse. Havneforslaget

er dimensioneret for en kapacitet på ca. 180 både af varierende

størrelse og med en max. dybgang på 1½ - 2 m. Dette svarer til en kapacitet

ved broer på ca. 620 meter med en generel bådbredde på 3,5 meter.

Der er desuden ønske om en mulighed for oplægning af joller på stranden

i havneområdet, som man har det i dag bag bølgebryderen. Havnen skal

være hjemsted for lokale både, men ses også som et vigtigt støttepunkt

for sejlertrafikken i sommermånederne langs kysten. Gæstetallene i Gilleleje

og Hundested fortæller lidt om den intensive trafik, der er langs kysten

primært i juli og august. For denne trafik vil en havn på den 20 sømil (ca.

37 km) lange strækning være et attraktivt tilbud på grund af havnens tætte

sammenhæng med natur, badestrande mv.

Det er således et forholdsvis lille anlæg, som med sin størrelse kan sammenlignes

med lignende små havneanlæg langs Øresundskysten.

Der påregnes kun en meget begrænset bebyggelse på havnen i form af

toilet- og badefaciliteter, depotrum for havnens drift samt en mindre fællesbygning.

3.2 Havnens udformning

Havnen er skalamæssigt holdt i en begrænset størrelse. De menneskeskabte

anlæg er den nye dækmole og broerne. Resten af området henligger

i ”naturtilstand”.

Ideen er at bevare den nuværende bølgebryder som en del af det nye

anlæg, så sandkysten er urørt af havneanlæg. Stranden vil med naturens

kræfter blive øget i bredde både øst såvel som vest for havneområdet i

løbet af nogle år. De to eksisterende små bølgebrydere øst for den gamle

bølgebryder kan fjernes.

NORD

Strand

-5,5

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

-5,0

-4,5

SV

SV - mole

Klitter

-4,0

Indsejling

Liseleje

Indermole - vest

Joller

-3,5

Forhavn

Liseleje Havn

0,0 Strand

-1,0

-0,5

Tidligere ishus

-3,0

NØ - mole

-2,5


-2,0

Deponering af sand fra

anlæg af havn

Handicapbadning og evt.

vinterbadning

Handicaprampe

Servicebygning

Strand

-1,5

Adgangsvej

Sti

Klitter

Lisehøjvej/eksisterende

adgangsvej

Natura 2000 grænse

Parkeringsplads

Strand

Asserbo Plantage

0 10 20 50 100m

Figur 4: Fase 1: Anlæg - sand pumpes til stranden øst for havnen efter anlæg af

molen

Havnen opbygges med en vestlig og en østlig dækmole. I ly af den østlige

dækmole (NØ-mole) lægges havnens stærkt begrænsede landarealer og

en bygning samt bådebroer. Denne mole vil i mindre grad blive påvirket og

kan derfor udføres i en lavere højde end den vestlige mole med en højde

på ca. 3 m. På side 6 er vist et snit igennem molen.

Den vestlige mole (SV-mole) sikrer alene havnens indsejling med forhavnsbassin

og et indre, beskyttet vandområde. Molen føres ikke helt ind

til den nuværende kyst, som med naturens kræfter blive rykket frem med

en bred sandstrand uden for havnen. Denne mole med et principsnit som

vist på snit side 6 skal kunne tåle kombinationer af storme og højvande og

skal derfor have en højde på ca. 3,5 m.

Havnens bassiner opbygges med et forhavnsbassin og et indre havnebassin,

som samtidig giver adgang til de beskyttede bådepladser. Denne

udformning vil give en sikker besejling af havnens bassiner i hårdt vejr,

men rummer samtidig landskabelige og rekreative kvaliteter.

Som i dag vil småjoller, sejljoller mv. kunne trækkes op på stranden inden

for den gamle bølgebryder.

Det nye havnemiljø opbygges foran den nordøstlige mole. Sandfygningen

vil også fortsat dominere i området, men med de almindeligt forekommende

vindretninger vil sandfygningen foregå på langs af stranden og kun i

begrænset omfang berøre den ydre del af havnen, hvor lystbådene ligger

placeret. Klitfronten vil kunne forblive stabil, også bag det nye havneanlæg,

måske med en mulighed for en lille fremrykning, som det ses bag

den gamle bølgebryder.

Den nuværende kørebane fra den store parkeringsplads ved stranden anvendes

frem til klitfoden. Fra klitfoden til havnen køres der over stranden.

Det befæstede areal skal begrænses mest muligt og egentlig asfaltering

NORD

Strand

-5,5

-5,0

-4,5

Oprensning -4,0 i

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

sejlsæsonen

SV - mole

Sandtransport langs moler

Klitter

Indsejling

Liseleje

Indermole - vest

Joller

-3,5

Forhavn

Liseleje Havn

0,0 Strand

-1,0

-0,5

Tidligere ishus

-3,0

NØ - mole -2,5

-2,0

Deponering af sand

fra oprensning

Handicapbadning og evt.

vinterbadning

Handicaprampe

Servicebygning

Strand

-1,5

Adgangsvej

Sti

Klitter

Lisehøjvej/eksisterende

adgangsvej

Natura 2000 grænse

Parkeringsplads

Strand

Asserbo Plantage

0 10 20 50 100m

Figur 5: Fase 2: Det færdige anlægseffekter på sandtransporten langs kysten.

bør unudgåes. På havnen laves en lille vendeplads søværts i forbindelse

med den nye nordøstlige molekonstruktion. Den oprindelige betonsti fra

Liseleje og ned til bølgebryderen vil fortsat kunne fungere som en vigtig

adgang for gående direkte fra byen til strand og havn.

Der vil blive integreret handicapadgang på ydersiden af den østlige mole

med faste ramper og rækværk i en passende afstand fra stranden således

at der sikres en handicapadgang der, med den fornødne vedligeholdelse,

er sikker og brugbar hele året rundt.

Der bliver ikke vinteropbevaring på havneområdet. Vinteropbevaring skal

ske andetsteds uden for havneområdet. Med de barske vejrforhold må

det forventes, at de fleste af bådene vil skulle vinteropbevares på land, og

ikke som i andre havne i stigende omfang ligge i havnen året igennem.

Parkering foregår på parkeringspladsen ved Lisehøjvej. Kørsel til havnen

vil være begrænset til køretøjer der er nødvendige for vedligeholdelse og

redningsarbejde.

Indsejlingen placeres parallelt med kysten med henblik på at etablere et

jævnt forløb af kyststrømmen forbi indsejlingen. Der vil med tiden udvikle

sig en revle langs den SV-mole og forbi indsejlingen. Her er det afgørende,

at havnen med sin bløde form fastholder mest muligt af sandtransporten

tæt på kysten, så oprensningsbehovet reduceres mest muligt.

Det betyder, at der vil kunne opretholdes en praktisk talt uhindret sandtransport

forbi havnen, og at den nødvendige oprensning af indsejlingen i

sommerhalvåret skal ske på en måde, så det oprensede sand placeres på

østsiden af havnen, hvor det kan fortsætte med at stabilisere den nuværende

kyst.

LISELEJE HAVN 2013 5


NORD

Strand

-5,5

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

-5,0

SV

-4,5

SV - mole

Klitter

-4,0

Indsejling

Liseleje

Indermole - vest

Joller

-3,5

Forhavn

Liseleje Havn

0,0 Strand

-1,0

-0,5

Tidligere ishus

-3,0

NØ - mole -2,5

-2,0

Handicapbadning og evt.

vinterbadning

Handicaprampe

Servicebygning

Strand

-1,5

Adgangsvej

Sti

Klitter

Lisehøjvej/eksisterende

adgangsvej

Natura 2000 grænse

Parkeringsplads

Figur 6: Fase 3: Langsigtede effekter på sandfygning langs kysten.

3.3 Tilpasning til landskab og kulturmiljø

Strand

Asserbo Plantage

0 10 20 50 100m

De tekniske forudsætninger for havnens udformning fremgår af afsnit 7

om Kysttekniske vurderinger af havneforslaget. Heri beskrives også nærmere,

hvordan de vigtige forudsætninger for kystens stabilitet og dynamik,

sandtransporten i stormvejr på revlerne og fygning, klitdannelse mv. bliver

sikret i forslaget.

Den landskabelige idé med forslaget er derudover at arbejde med et

anlæg, der visuelt tilpasser sig kysten. Det kommer til at ligge fremskudt

og synligt langs kysten, men den nuværende klitkyst med de høje klitter vil

fortsat være det dominerende træk. Havnen vil selv med sine højere moler

helt underordne sig den høje klitfront. Ideen med at fastholde landskabet

’bag om havnen’ er prøvet med succes andre steder, hvor store landskabelige

interesser har skullet varetages. Det gælder fx lystbådehavnene i

Grenaa og Kaløvig, hvor havnen på samme måde som i Liseleje friholder

den nuværende kyst (se afsnit 7.2.1).

Den gamle bølgebryder er en vigtig del af kulturmiljøet i Liseleje. Historien

om bølgebryderens anlæg, etablering af ishuset (se afsnit 6.4.2) og forbindelsesvejen

imellem fiskerlejet og bølgebryderen er stadig et karakteristisk

og dominerende træk i Liselejes samspil med havet. Denne fortælling

vil stadig være nærværende med den viste anlægsudformning.

6


Sandfygning

Figur 7: Snit AA 1:200, SV - mole

Figur 8: Snit BB 1:200, NØ - mole

Figur 9: Snit CC 1:200, Indermole øst

1,3 m

LISELEJE HAVN 2013

a=2

a=1,5

2,5 m

1,3 m

a=1,5

ur 8: Snit 1:200, indermole/ øst

2,0

2,5 m

1,0 m

2,0 m

5,0

2,0

a=2

1,0

1,0

2,5 m

2,0

3,5 m

Bølgeskærm/ top 4,0 m

3,5 m

a=1,5

Bølgeskærm/ top 4,0 m

a=2

a=1,5

2,5 m

1,3 m

a=2


NORD

Strand

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

SV - mole

Klitter

A

A

Indsejling

Liseleje

Indermole - vest

Joller

-3,5

Forhavn

C

0,0 Strand

C

Liseleje Havn

-1,0

-0,5

Tidligere ishus

-3,0

NØ - mole

B

-2,5

-2,0

Handicapbadning og evt.

vinterbadning

B

Handicaprampe

Servicebygning

Strand

-1,5

Adgangsvej

Sti

Klitter

Lisehøjvej/eksisterende

adgangsvej

Natura 2000 grænse

Parkeringsplads

LISELEJE HAVNEPLAN

Strand

Asserbo Plantage

Figur 10

LISELEJE HAVN 2013 7

0 10 20 50 100m


4. KYSTTEKNISKE VURDERINGER AF OMRÅDET

4.1 Generel beskrivelse af de meteomarine forhold i området

Liseleje området er beliggende på den NV vendte kyst af Nordsjælland

direkte ud mod Kattegat. Lokaliteten er derfor udsat for kraftig bølgepåvirkning

i relation til forholdene i de Indre Danske Farvande.

De fremherskende vinde over havet i området er fra retningsintervallet SV

til VNV mens vinde NV til NØ er mindre hyppige, men dog ikke ubetydelige,

jævnfør vindstatistik for perioden 2009 - 15.jan. 2011, som er udtrukket

af DHI’s Vandudsigt model. Figur 12 ses tilsvarende en bølgerose for

området ud for Liseleje ligeledes udtrukket af DHI’s Vandudsigten. Det

fremgår, at de fremherskende bølgeretninger er fra V til NV, men der er

også betydelig forekomst af bølger fra NNV til NNØ.

I forbindelse med strandfodringsforsøget ved Hald i 1984 - 1986, jævnfør

/1/, blev der målt bølger ud for Hald i perioden 1.8.1984 til 9.9.1986, i alt

godt 2 år. Statistisk bearbejdning af disse målinger giver følgende overskridelsessandsynligheder

for bølgehøjder, jævnfør Tabel 1.

Bølgeperioden (middel) for bølgehøjden HS =2,6 m vil være af størrelsesordenen

Tm = 5,5 s.

Vandstande måles af Kystdirektoratet i Hundested og i Hornbæk, de vandstande

som overskrides med middeltidsintervaller på 1, 10, 30 og 50 år er

præsenteret i Tabel 2, fra /2/.

Figur 11: Vindrose for området ud for Liseleje for 2009 – 2011. Fra DHI’s Vandudsigten

(www.vandudsigten.dk)

8

Tabel 1 Overskridelses sandsynligheder for bølger ved Hald strand, fra /1/.

Tabel 2 Vandstande [cm] relativ til DRV 90 ved Hundested og Hornbæk for middeltidsafstande

1, 10, 30 og 50 år, og skønnede forhold for Liseleje.

Kystdirektoratet (KD) har udarbejdet kurver over den forventede stigning

i middelvandstande og ekstremvandstande for forskellige klimascenarier.

KD benytter følgende scenarier:

• Lavt

• Middel

• Højt

• Meget højt

Stigningen i stormflodsvandstanden i cm i forhold til 1990 for de Indre

Farvande er vist i Figur 13. Det ses, at man om 30 år i 2040 kan forvente

en vandstand, som er ca 15 cm højere end i dag for et højt scenarie. Det

Figur 12: Bølgerose for området ud for Liseleje for 2009 – 2011. Fra DHI’s Vandudsigten

(www.vandudsigten.dk)

LISELEJE HAVN 2013

høje scenarie er benyttet fordi den nyeste forskning viser at havniveaustigningen

i år 2100 vil blive 1±0,5 m, jævnfør Ref. /3/, hvilket er i god

overensstemmelse med hvad DMI har udmeldt på deres hjemmeside d.

16. marts 2012. DMI forudsiger her en havniveaustigning i år 2100 på 0,8

m ± 0,6 m, jævnfør Ref. /4/. Disse to nye forudsigelser svarer til det som

KD refererer til som højt til meget højt.

Figur 13: Stigningen i stormflodsvandstanden i cm i forhold til 1990 for de Indre

Farvande, fra http://borgere.kyst.dk/vandstande.html

Ifølge ovenstående forventes herefter følgende vandstandsforhold i 2010

og i 2040 under hensyntagen til de af klimapåvirkningerne forårsagede

stigninger i havspejlsniveauet, se Tabel 3.

Tabel 3 Vandstande [cm i forhold til DVR90 ] ved Liseleje inklusive stigninger i vandstanden forårsaget

af klimaændringer for højt scenarie for middeltidsafstande 1, 10, 30 og 50 år, for 2010 og

for 2040.

Middeltid

MT

År

2010 2040

Højt scenarie

1 0,95 1,10

10 1,36 1,51

30 1,42 1,57

50 1,50 1,65

Tabel 3 Vandstande [cm i forhold til DVR90 ] ved Liseleje inklusive stigninger i

Middeltidsafstanden vandstanden forårsaget kaldes af klimaændringer også returperioden. for middeltidsafstande 1, 10, 30 og 50

år, for 2010 og for 2040.

2.2 Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området

Liseleje Middeltidsafstanden er som tidligere kaldes nævnt også beliggende returperioden. på en meget udsat kyst og området

har derfor altid været stærkt udsat for havets påvirkninger, som har givet

anledning til en udjævning af kyststrækningen, selv om den oprindelig bestod af

en serie moræneaflejringer adskilt af bugter. Vest for Liseleje består kysten

således af høje moræneklinter mens baglandet i Melby området NØ for Liseleje

består af marine sedimenter overlejret med flyvesand. Kysten SV for Liseleje er

total sikret mod kysterosion med en serie nyere kyst-bølgebrydere (fra 1998)

samt skræntfodsikringer i form af stenkastninger etc. Den ældste kystsikring af

denne strækning stammer sandsynlig fra ca. 1940-erne.

Den sikrede kyststrækning SV for Liseleje er således forholdsvis

modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af moræneler med mange

sten og dels fordi kun i begrænset omfang ikke længere frigives sand til

kystzonen ved kysterosion. Derimod er kyststrækningen NØ for Liseleje ikke

modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af marint aflejrede


4.2 Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området

Liseleje er som tidligere nævnt beliggende på en meget udsat kyst og

området har derfor altid været stærkt udsat for havets påvirkninger, som

har givet anledning til en udjævning af kyststrækningen, selv om den

oprindelig bestod af en serie moræneaflejringer adskilt af bugter, jævnfør

Figur 14. Vandstanden i Kattegat ud for Liseleje var i Stenalderen ca. 5 m

højere end i nutiden, jævnfør Figur 15. I Stenalderen bestod NV-Sjællands

kyst således af en moræneø i Halsnæsområdet, et åbent stræde ind til

Arresø (det nuværende Melby område) og et højere moræneparti fra

Tisvildeleje og videre imod nordøst. Siden Stenalderen har bølgernes

påvirkning af kysten eroderet materiale af de fremstående morænepartier.

Det eroderede materiale er aflejret ud for Melbyområdet, hvor der således

er marine aflejringer op til ca. kote + 5 m.

Senere er de marine aflejringer i dette område overlejret med flyvesand,

hvorfor området i dag fremstår som et klit- og flyvesandsområde. Den

oprindeligt meget fligede kyst er således gennem årtusinders påvirkning

fra bølger, vind og varierende vandstande nu udjævnet til en såkaldt udligningskyst,

som er næsten retlinet mellem Spodsbjerg Fyr og Rågeleje.

Dette er baggrunden for kystens historiske fremtoning i Liselejeområdet,

dvs. før kystsikring og bølgebryderen ved Liseleje begyndte af påvirke

kystforløbet. Vest for Liseleje består kysten således af en stenet strand

med høje moræneklinter mens kysten ud for Melby Overdrev består af en

bred sandstrand med stedvis aflejringer af ral og bagvedliggende klitlandskab,

som overlejrer marine sedimenter. Før der blev udført kystsikring af

strækningerne på begge sider af Melby Overdrev var der er jævnt stigende

langstransport på den næsten retlinede kyststrækning fra Spodsbjerg

Fyr til Rågeleje, der var dog en mindre indbugtning i Melby Overdrev,

fordi kysten her består af mindre modstandsdygtige materialer end på de

tilstødende strækninger. Materialet til denne transport stammede fra en

langsom, vedholdende og jævnt fordelt nedbrydning af kysten langs hele

strækningen. Det er således en naturtilstand for denne kyststrækning, at

den er under langsom og jævnt fordelt tilbagerykning.

I dag er kysten SV for Liseleje totalt sikret mod kysterosion med en serie

nyere kystbølgebrydere (fra 1998) samt skræntfodsikringer i form af

stenkastninger etc. Den ældste kystsikring på denne strækning stammer

sandsynligvis fra omkring 1940. Herudover virker Liselejebølgebryderen,

som blev opført omkring 1911 for at skabe læ for fiskernes både, stabiliserende

på kysten SV for konstruktionen, fordi den hurtigt sandede til og

derved skabte den brede og stabile strand beliggende fra bølgebryderen

ned langs kysten mod SV over en strækning på ca. 300 m.

Kyststrækningen SV for Liseleje er således forholdsvis modstandsdygtig

imod erosion, dels fordi den består af moræneler med mange sten og dels

fordi den er beskyttet med omfattende kystsikring. Der frigives således

ikke længere nævneværdige mængder af sand til kystzonen ved erosion

Figur 14: Udsnit af ”Landskabskort over Danmark” af Per Smed

langs denne kyststrækning, hvilket bevirke, at kyststrækningen NØ for

Liselejebølgebryderen er udsat for et øget erosionspres. Dette skyldes at

transportkapaciteten er uændret, men strækningen modtager kun meget

begrænsede mængder sand fra SV. Tilmed er kyststrækningen NØ for Liseleje

ikke modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af marint

aflejrede materialer i form af sand og grus overlejret af flyvesand, og dels

fordi denne strækning ikke er beskyttet. ”Naturtilstanden” i nyere tid for

Melby kyststrækningen er således en øget erosion i forhold til tilstanden

før kystsikringen af strækningen SV for Liselejebølgebryderen, denne

øgede erosion er størst umiddelbart NV for Liselejebølgebryderen men

aftager til mere moderat erosion længere oppe imod Tisvildeleje.

Umiddelbart SV for Tisvildelejebølgebryderen er kysten dog stabil grundet

virkningen af denne bølgebryder. Dette fremgår også af /3/, hvor kystlinjeændringer

for perioderne: 1949 til 1967 og 1967 til 1983 begge viser

kysttilbagerykning i Melbyområdet af størrelsesordenen 0,5 til 2,0 m/år,

medens erosionen i den første periode 1897 til 1949 var begrænset til

lokal læsideerosion umiddelbart NØ for Liselejebølgebryderen. I denne

tidlige periode var der ikke opført så meget kystsikring på strækningen

Figur 15: Relativ landhævning siden Stenalderhavet (7000 – 4000 år før nutid,

Ref. /5/.

SV for bølgebryderen, hvilket bevirkede at denne strækning eroderede og

derved tilførte materiale til Melby strækningen, hvilket delvist stabiliserede

denne strækning.

Grundet de fremherskende bølger fra retninger fra intervaller V til NV er

netto langstransporten fra SV mod NØ, altså NØ-gående. Størrelsen af

netto langstransporten er i /3/ ved Liseleje beregnet for to forskellige perioder,

henholdsvis 1897 til 1949 og 1949 til 1967. Beregningerne er foretaget

på grundlag af kystlinjeændringer for de to perioder, resultatet er:

Periode 1897 til 1949: 20 – 25.000 m3/år mod NØ

Periode 1949 til 1967: ca. 5.000 m3/år mod NØ, stigende til ca. 35.000

m3/år i Melby området

LISELEJE HAVN 2013 9


Kyststrækning der er

tilbagerykket siden ca.

1911

Baggrundskort

KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det

anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven

at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige

eller kommercielle sammenhænge.

Ortofotos (DDO®land)

COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land),

der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto

som baggundskort, må derfor kun anvendes af

Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende

institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse

med de pågældende institutioners myndighedsbehandling

indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget

personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt

og vil kunne retsforfølges.

Målforhold 1:40000

Målforhold 1:40000

© Copyright KMS

Figur 16: Kystlinjen, år ca. 1860-1900

Dato 17/4-2012

© Copyright KMS

Figur 17: Kystlinjen, år ca. 1928-1940

Dato 17/4-2012

Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI

Figur 20: Kystlinjen, år 2011

Disse tal viser at transportkapaciteten er af størrelsesordenen ca. 30.000

m3/år, men at den aktuelle transport er betydelig mindre grundet mangel

på frit tilgængeligt sand i transportzonen.

I rapporten om strandfodringsforsøget ved Hald Strand i 1984 til 1986, /2/,

er der også foretaget beregninger af langstransporten ved Hald. Disse

beregninger antyder en langstransport ud af forsøgsområdet for perioden

primo sept. 1985 til primo januar 1986 af ca. 2.500 m3 mod NØ, svarende

til ca. godt 5.000 m3/år for et område, hvor der er tilført sand i den indre

del af kystprofilet.

Det kan således konkluderes at nettotransporten ved Liseleje for

nærværende er af størrelsesordenen 5.000 m3/år mod NØ, men at

transportkapaciteten er betydelig større, den vurderes at være af

størrelsesordenen 30.000 m3/år.

10

Kystlinje 2011

Kystlinje 2011

LISELEJE HAVN 2013

Baggrundskort

KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det

anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven

at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige

eller kommercielle sammenhænge.

Ortofotos (DDO®land)

COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land),

der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto

som baggundskort, må derfor kun anvendes af

Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende

institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse

med de pågældende institutioners myndighedsbehandling

indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget

personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt

og vil kunne retsforfølges.

Kik fra klitterne ind mod Liseleje med Ishuset i forreste række

Baggrundskort

KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og der

anvendte baggrundskort. Det er i strid med oph

at videregive kortet og at anvende det i forretnin

eller kommercielle sammenhænge.

Ortofotos (DDO®land)

COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (D

der vises som baggrundskort. Denne funktion,

som baggundskort, må derfor kun anvendes af

Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilh

institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal,

med de pågældende institutioners myndigheds

indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner ti

personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse e

og vil kunne retsforfølges.

Målforhold 1:40000

Dato 17/4-2012


5. VURDERING AF NATUR- OG BESKYTTELSESINTERESSER OG PLANMÆSSIGE

FORHOLD PÅ PLACERINGEN

5.1 Generel beskrivelse af lovgivningsgrundlag

5.1.1. Habitatbekendtgørelsen

Følgende gennemgang af lovgivningsgrundlaget for det internationale

naturbeskyttelsesområde ved Liseleje er en opdatering af et notat udarbejdet

af Orbicon i 2008 i forbindelse med vurderingen af en tidligere

havneskitse dette år.

I forhold til det oprindelige notat er der sket mindre justeringer af udpegningsgrundlaget

for Natura 2000 området, en Natura 2000 plan for

området er vedtaget (/14/ Miljøministeriet 2011), og Bekendtgørelse 477

er erstattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 (”Habitatbekendtgørelsen”)

med en tilhørende vejledning fra juni 2011.

Projektområdet ved Liseleje ligger i den vestlige afgrænsning af det internationale

naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn

og Melby Overdrev med selve havneanlægget uden for Habitatområdet,

men på en strækning på en strækning af 260 m grænsende op til Habitatområdet.

Den 100 år gamle Liselejebølgebryder, der er resten af det

gamle havneanlæg, vil indgå i havneanlægget. Den ligger indenfor Natura

2000 området, men er jo ikke selv en beskyttet naturtype. Strandbredden

mellem Liselejebølgebryderen og Lisehøjvej, der skal ligge uændret i

bunden af havnen, er også inden for Natura 2000-området.

Det er planen, at strandbredden inde i havnen skal anvendes på samme

måde som i dag, hvor der ligger mindre både på stranden. Adgangsvejen

til nordøstmolen, der er planlagt som en forlængelse af den eksisterende

forlængelse af Lisehøjvej, vil skulle gå igennem habitatområdet, fra klitfoden

henover stranden. Kørsel vil blive forbeholdt køretøjer til vedligeholdelse

og redningsarbejde.

Området ved Liseleje er dermed et af de 252 danske Natura 2000 områder,

der er udpeget med baggrund i EU’s Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiver.

Der er udpeget Natura 2000-områder i alle medlemslande, og områderne

danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem

hele EU.

I Danmark er forpligtigelserne forbundet med Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne

indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse

nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter samt den

tilhørende vejledning fra juni 2011.

Ifølge bekendtgørelsen (§6) er der pligt til at gennemføre en konsekvensvurdering

af aktiviteter, der potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde

væsentligt og som forudsætter planlægning, tilladelse,

godkendelse eller dispensation, uanset om aktiviteten foregår i eller uden

for beskyttelsesområdet.

At et projekt ligger helt eller delvist udenfor et Natura 2000-område, som

tilfældet er ved Liseleje, har derfor ingen betydning for konsekvensvurderingens

indhold og formål. Det afgørende er, om projektet påvirker de arter

og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte væsentligt.

For en mere detaljeret fortolkning af begrebet væsentligt, kan helt

overordnet siges, at der er tale om en væsentlig påvirkning af Natura

2000-området, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen

for det pågældende Natura 2000-område.

Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en anlægsfase, der ikke har efterfølgende

konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000 området

er udpeget for at beskytte, betragtes almindeligvis ikke som en ”væsentlig”

påvirkning.

Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne

i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer,

projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne

er udpeget for at bevare.

Kun hvis myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise,

at en plan eller et projekt skader området, kan planen eller projektet

vedtages.

Ved en vurdering af, om en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse

med andre planer og projekter kan påvirke et beskyttet område væsentligt,

tages udgangspunkt i ”forsigtighedsprincippet”, der indebærer, at hvis

der er videnskabelig tvivl om en skadevirkning, dvs. at skade ikke kan

udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000 området til gode.

5.1.2. Habitatdirektivets Bilag 4

Af Habitatdirektivets artikel 12 og Bilag 4 og den nævnte bekendtgørelse

408 af 1. maj 2007 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng

beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer

indenfor eller udenfor et Natura 2000 område.

De danske arter, som er listet i direktivets Bilag 4, omfatter 9 relativt

sjældne planter (inkl. 2 arter af mosser) samt 36 dyrearter, hvoraf en del

er forholdsvis sjældne og andre fortsat er ret almindelige i Danmark.

For dyrearter omfattet af Bilag 4 indebærer beskyttelsen et forbud mod 1)

forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport

m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges.

Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af ”af-

gørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder,

æglægning – eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere

sig”.

Rasteområder defineres som områder, der er ”af afgørende betydning for

dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også

omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser”.

Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst

af Bilag 4 arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter,

der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters yngle- og

rasteområder.

Når man skal vurdere, om et sted er et yngle- eller rasteområde i forbindelse

med en påvirkning er det nødvendigt at se på stedets samlede

”økologiske funktionalitet” i forhold til artens krav. Med økologisk funktionalitet

menes de samlede vilkår, som et yngle- og rasteområde kan tilbyde

en bestand af en given art.

5.1.3. Naturbeskyttelsesloven m.m.

Enkelte arealer (overdrev, heder, vandhuller m.m.) i projektområdet er

omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser, hvilket indebærer

at der ikke uden dispensation fra de kommunale myndigheder må

foretages ændringer i arealernes tilstand.

5.2 Beskrivelse af områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser

Følgende er en opdatering af oplysningerne i et notat udarbejdet af Orbicon

i 2008 (/17/) vedrørende områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser

i området ved Liseleje.

5.2.1. Natura 2000

Det planlagte havneområde ligger i den vestlige afgrænsning af Natura

2000 område nr. 135 og Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby

Overdrev med selve havneanlægget beliggende uden for habitatområdet.

Liselejebølgebryderen ligger inden for Habitatområdet (se evt. figur 10).

Adgangsvejen til nordøstmolen, vil skulle gå gennem habitatområdet fra

klitfoden til molen som en fortsættelse af den eksisterende forlængelse af

Lisehøjvej gennem klitten. Natura 2000 områdets samlede areal er 2.045

hektar. Udbredelse af området ca. 8.000 m kystlinje.

Natura 2000 områdernes formål er som tidligere nævnt at beskytte bestemte

naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning i EU. Udpegningsgrundlaget

for Tisvilde Hegn og Melby Overdrev omfatter aktuelt

2 arter af dyr og 21 forskellige naturtyper, hvoraf de 8 er forskellige typer

af klitter (Tabel 4, Figur 22).

LISELEJE HAVN 2013 11


Tabel 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 135 Tisvilde Hegn og

Melby Overdrev (Miljøministeriet 2011). *: ”Prioriteret”, dvs. art eller naturtype, der

er særligt sjældne på europæisk plan og for hvilke, Danmark har et særligt forvaltningsansvar.

I forhold til /17/ Orbicon (2008) er naturtyperne 2190, 2250, 3140, 3150,

3160, 7220 nye, mens de to udpegningsarter (stor kærguldsmed og stor

vandsalamander) er de samme som i 2008.

Natura 2000 området omfatter lokaliteterne Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker,

Asserbo Plantage, Liseleje Plantage og Melby Overdrev. Store dele af det

beskyttede område er dækket af flyvesand og tilplantet med plantager til

dæmpning af sandfygningen.

Tibirke Bakker og Melby Overdrev er to store lysåbne arealer på klitter af

varierende alder. Melby Overdrev, der er et ca. 130 ha stort, fredet klitområde

ovenpå tidligere havbund, er gennem en lang årrække blevet benyttet

af forsvaret til skydeøvelser.

Området er ikke Fuglebeskyttelsesområde og har derfor ikke fugle på

udpegningsgrundlaget, men rummer ynglebestande af bl.a. sortspætte,

rødrygget tornskade, hedelærke og natravn, der alle er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets

Bilag 1.

12

De lysåbne klitnaturtyper på Melby Overdrev og i Tibirke Bakker rummer

en særdeles artsrig flora og fauna af arter, der ikke selvstændigt indgår

i områdets udpegningsgrundlag, men i mange tilfælde er en del af de

beskyttede naturtyper.

På Melby Overdrev vokser bl.a. bakke-gøgelilje, hede-melbærris, flere

arter af gøgeurt, tusindvis af nikkende kobjælde samt den meget sjældne

lyng-silke. Melby Overdrev er desuden kendt for sine mange sjældne

insekter, bl.a. gråbåndet bredpande, argusblåfugl, markperlemorsommerfugl,

lille køllesværmer, pimpinellekøllesværmer og myreløve.

I områdets småsøer findes en artsrig forekomst af guldsmede og vandnymfer

med flere sjældne arter, hvoraf dog kun stor kærguldsmed er på

udpegningsgrundlaget (/14/ Miljøministeriet 2011).

Der forekommer ikke beskyttede marine naturtyper i farvandet ud for den

nordsjællandske kyst.

Bilag 4 arter

Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at de enkelte medlemslande skal

indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om

disse forekommer inden for eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Disse arter står opført på direktivets Bilag 4.

I dele af området lever bestande af de strengt beskyttede Bilag 4 arter

markfirben og sandsynligvis også af spidssnudet frø, forskellige arter af

flagermus og evt. også løgfrø, der alle er generelt beskyttede, og derfor

ikke indgår i grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områder (Søgaard

& Asferg 2007).

Trusler

De vigtigste aktuelle trusler mod Habitatområdet er sammenfattet i Miljøministeriet

(2011), idet der med trusler her forstås ”aktuelt forekommende

og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne

forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus”.

Formålet med at sammenfatte truslerne for Natura 2000 området er at

belyse, i hvilket omfang havneprojektet kan tænkes at bidrage til det samlede

trusselsbillede

Arealreduktion/fragmentering

Arealerne af grå/grøn klit (2130) og klithede (2140) er stadig betydelige,

men de senere års udvikling har vist, at de hurtigt vil kunne ændre sig til

skovklit (2180), hvis opvækst af træer ikke fjernes gennem drift og pleje.

Det samme gælder på områdets mindre arealer af klitlavning (2190).

For stor vandsalamander ligger de ret få egnede ynglesteder i Natura

2000 området (f.eks. solrige vandhuller uden fisk) overvejende meget

LISELEJE HAVN 2013

Figur 21: Kort over Natura 2000 områdets placering og afgrænsning (fra Miljøministeriet

2011).

spredt, og for stor kærguldsmed kendes i øjeblikket kun et enkelt egnet

ynglested i form af en sø anlagt i 1990erne, hvor arten for nyligt er dukket

op i området igen.

Næringsstofbelastning


Figur 22: Kortlagte klittyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde

119 (Reference: Naturstyrelsen Roskilde marts 2010). Den stiplede røde linjer er

grænsen for Natura 2000 området.

Overslagsberegninger viser, at næringsstofbelastningen med kvælstof

fra luften (N-depositionen) overskrider den lave ende af tålegrænseintervallet

på arealerne af grå/grøn klit (2130), klithede (2140) og enebærklit

(2250) samt på arealerne af klitlavning (2190). Også for sønaturtyperne

kransnålalgesø (3140), brunvandet sø (3160) og for alle skovnaturtyperne

overskrider næringsbelastningen med kvælstof fra luften den lave ende af

deres tålegrænseinterval.

Tilgroning

Betydelige arealer af grå/grøn klit (2130) er under tilgroning med høje

græsser og -urter og med træer og buske (vedplanter). I nogen grad ses

også tilgroning af klithede (2140), klitlavning (2190) og med vedplanter

i kildevæld (7220). Blandt andet rødgran skaber tilgroningsproblemer i

de lysåbne naturtyper. Tilgroning af vandhuller er også en trussel for stor

vandsalamander.

Uhensigtsmæssig hydrologi

På en væsentlig del af naturtypen klitlavning (2190) blev der under kortlægning

af naturtypen fundet unaturlige vandstandsforhold, som medfører

øget udtørring og tilgroning med tørbundsplanter.

Uhensigtsmæssig drift

Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges.

I sommerhusområdet er forekomster af naturtyperne grå/grøn klit

(2130), klithede (2140) og eneklit (2250) utilstrækkeligt beskyttet mod

anden, ikke-landbrugsmæssig anvendelse af arealerne.

Halsnæs kommune, har på baggrund af flyfotos konstateret, at der sker et

omfattende rekreativt slid på hhv. naturtyperne 2110 og 2120.

Invasive arter o.l.

I naturtyperne hvid klit (2120), grå/grøn klit (2130) og til dels i skovklit

(2180), har den invasive art rynket rose bredt sig kraftigt. I arealer af grå/

grøn klit (2130), klithede (2140), kildevæld (7220) og skovklit (2180) er der

konstateret rynket rose, bjergfyr og glansbladet hæg. Stjerne-bredribbe er

desuden konstateret på de nævnte lysåbne naturtyper.

Prædation, jagt og fiskeri

I områdets småsøer udsættes stadig af og til fisk i form af bl.a. den invasive

art sølvkarusse (guldfisk), som konstateret igen ved levestedskortlægning

for stor vandsalamander i 2010. Udsatte fisk kan formere sig og i

takt dermed fortære eventuel yngel af stor vandsalamander.

Af de ovenfor nævnte trusler vurderes det, at den eneste trussel, som

havneprojektet potentielt kan bidrage til, er slitage af følsomme naturtyper,

som følge af slid fra besøgende til havnen.

Målsætning for Natura 2000 området

I det følgende sammenfattes bevaringsmålsætningen for Natura området

ved Liseleje, jf. Natura 2000 planen (/14/ Miljøministeriet 2011). Formålet

er at belyse, i hvilket omfang havneprojektet ved Liseleje er i konflikt med

målsætningen for de internationalt beskyttede arealer.

Det overordnede mål for området er:

1. Områdets naturtyper indgår i vidt omfang i et stort sammenhængende

naturområde præget af især store arealer af klit- og skovnaturtyper.

Arealet af skovklit er af nationalt betydelig størrelse.

2. Der vil være sikret en naturlig dynamik mellem det tilgrænsende hav

og den kystnære terrestriske natur i området.

3. Arealet af de enkelte naturtyper og de enkelte arters levesteder sikres

som minimum opretholdt, idet skovklit dog kan reduceres i mindre

grad, hvis det bidrager til at genoprette lysåbne klittyper.

LISELEJE HAVN 2013 13


Beskyttede klitter ved Melby Overdrev.

4. Områdets sønaturtyper sikres en gunstig bevaringstilstand og at

rumme egnede ynglesteder for stor vandsalamander og den truede

stor kærguldsmed, hvilket forudsætter en god vandkvalitet.

5. Arealet af egnede ynglesteder for dem sikres desuden øget.

6. Alle terrestriske naturtyper sikres god-høj naturtilstand i det omfang, de

naturgivne forhold gør det muligt.

7. Arealet af lysåbne klittyper sikres øget. Det prioriteres desuden, at

kildevæld er lysåbne, med mindre en beskygget tilstand skyldes en

ældre bevoksning af træer.

8. Områdets økologiske integritet vil være sikret i form af en for naturtyperne

hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbe-

14

lastning gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne.

Det må forventes, at en vurdering af havneprojektets konsekvenser i

forhold til de ovenstående målsætninger primært skal ske i forhold til 2

(naturlig dynamik) og 3 (bibeholdelse af areal af naturtyper og levesteder

for beskyttede arter).

Gunstig bevaringsstatus

På baggrund af Halsnæs Kommunes høringssvar (2008) til Kystdirektoratet

til de tidligere havneplaner vurderes det, at eventuelle Natura 2000

relaterede problemstillinger først og fremmest knytter sig til de mere kystnære

naturtyper, herunder primært de sjældne og følsomme klittyper, der

indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området øst for havneprojektet.

LISELEJE HAVN 2013

Med henblik på en efterfølgende vurdering af projektets eventuelle indvirkning

på områdets klitnaturtyper er i Tabel 5 sammenfattet forskellige

overvejelser og forhold vedrørende gunstig bevaringsstatus, trusler m.m.

for de pågældende naturtyper, baseret på retningslinier udarbejdet af

Danmarks Miljøundersøgelser (/15/ Søgaard et al. 2003).

Der er med Tabel 5 tale om en sammenfatning af forhold, der er relevante

i forhold til havneprojektet.

Eksempelvis er det et krav til gunstig bevaringsstatus for alle klittyper, at

de fastsatte tålegrænse for kvælstof deposition ikke må overskrides, men

da havneprojektet ingen indflydelse har på sådanne forhold, er dette ikke

medtaget i tabellen.

Som beskrevet i afsnit 5.1.1, og som det fremgår af Tabel 5, hænger de

forskellige klittyper successionsmæssigt sammen. Den naturlige klitdannelse

og efterfølgende indvandring af plantevækst gør, at de hvide og

vegetationsfattige klittyper gradvist afløses af grå og grønne klittyper, der i

sidste ende kan udvikle sig til klittyper med dværgbuske eller egentlig træ

opvækst. På en given lokalitet findes typerne derfor ofte i stor- og småskala

mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre.

Det vil derfor være afgørende for målsætningen for hele Natura 2000 området,

at man også på lang sigt sikrer, at en fortsat klitdannelse kan finde

sted, og at dynamik og succession fra en klittype til en anden og mellem

klittyperne kan videreføres.

I /15/ Søgaard et al.(2003) hedder det generelt om målsætning af gunstig

bevaringsstatus for klittyperne, at: ”klitnaturtyperne findes ofte i stor- og

småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre.

Ved fastlæggelse af lokale bevaringsmålsætninger vil det ofte være

hensigtsmæssigt at forholde sig til en klithelhed bestående af en mosaik

af flere klitnaturtyper. Målsætningerne bør fastlægges overordnet for den

samlede mosaik, evt. for delområder, på en måde så dynamik og succession

kan videreføres.

På steder hvor der løbende dannes nye klitter, kan det være hensigtsmæssigt

at målsætte fri succession, idet eventuelle tab af areal ved succession

vil kunne kompenseres af tilgang fra yngre successionsstadier”.

5.2.2. Anden naturbeskyttelse

Melby Overdrev mellem Asserbo og Liseleje Plantage, i alt 145 hektar,

har været fredet siden 1930. ”Troldeskoven” i Tisvilde Hegn blev fredet

allerede i 1906.

Området udgør desuden en del af den foreslåede nationalpark Kongernes


Tabel 5: Betragtninger om klittyper, trusler, bevaringsstatus m.m. for de klittyper,

der indgår i udpegnings-grundlaget for Habitatområdet (Modificeret efter Søgaard

et al 2003).*: Prioriteret af EU. Se note 1.

Nordsjælland.

De af områdets heder, moser, ferske enge, overdrev og strandenge, der

enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer og vandløb

udgør mere end 2.500 m2, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle

bestemmelser om beskyttede naturtyper. Der må som udgangspunkt

ikke foretages ændringer i disse naturtypers tilstand uden dispensation fra

de kommunale myndigheder.

Et område umiddelbart tilstødende projektområdet nordøst for Liseleje

By er udpeget som overdrev (Figur 23). I større afstand findes desuden

andre beskyttede overdrev, små vandhuller og beskyttede vandløb, men

havneprojektet vil ingen indflydelse kunne få for disse.

Desuden berører projektet arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen.

I forbindelse med udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder

indenfor Geologi, geomorfologi og kystdynamik har Skov- og Naturstyrelsen

udarbejdet en publikation, der udpeger og beskriver 99 områder,

heriblandt kysten mellem Liseleje og Tisvilde, hvor kystlinien har national

interesse for geologien. Baggrunden er, at myndighederne på disse

steder, der også omfatter kysten mellem Liseleje og Tisvildeleje, i deres

administration bør være særlig opmærksomme på de geologiske interesser.

I rapporten karakteriseres kysten mellem Liseleje og Tisvildeleje som en

”kystudligning langs hævningskyst med betydelig energipåvirkning. Klinterosion

kombineret med bugtlukning ved strandvoldsdannelse samt klitdannelse

karakteriserer udviklingen, der har ført til afsnøring af et tidligere

fjordsystem med forbindelse til Arresø og Roskilde Fjord”.

5.3 Konsekvensvurdering for nationale og internationale

naturbeskyttelsesinteresser

I det følgende foretages en overordnet vurdering af havneprojektet ved

Liseleje med fokus på nationale og internationale naturbeskyttelsesbestemmelser.

Det skal bemærkes, at der endnu ikke foreligger en særskilt konsekvensvurdering

for det aktuelle havneprojekt, idet der i det følgende i det væsentligste

er tale om en opdatering af oplysninger og vurderinger vedrørende

alternativet behandlet i /17/ Orbicon (2008).

Da påvirkningen af kystdynamik og omgivelser for havneprojekt behandlet

i /17/ Orbicon (2008) forventes at være større end påvirkningen fra det

aktuelle havneprojekt, vurderes den følgende gennemgang dog at være

tilstrækkelig til en foreløbig vurdering af det aktuelle havneprojekt i relation

Note 1: Det et krav til gunstig bevaringsstatus for alle klittyper, at de fastsatte tålegrænse

for kvælstof deposition ikke må overskrides, men da havneprojektet ingen

indflydelse har på sådanne forhold, er dette ikke medtaget i tabellen.

Figur 23: Beskyttet overdrev ved Liseleje nær havneområdet (Reference: Danmarks

Miljøportal).

til naturbeskyttelsesforpligtelserne.

Det forventes, at havneprojektets primære påvirkninger af områdets naturværdier

kan være:

• Forstyrrelser i anlægsfasen i forbindelse med transport af materialer

m.m. til og fra havneområdet.

• Påvirkning af følsomme naturtyper, herunder den forlængelse af Lisehøjvej,

der planlægges fra klitfoden til havneområdet, det § 3-beskyttede

strandoverdrev umiddelbart nord for Liseleje By samt potentielle

levesteder for de strengt beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivets

Bilag 4.

• Øget færdsel og slitage på følsomme naturtyper som følge af flere

besøgende i området.

• Påvirkning af den eksisterende sedimenttransport og dermed klitdannelsen

langs området øst for havneanlægget.

Spørgsmålet er, om der vil være påvirkninger, der er både væsentlige og

vedvarende.

5.3.1. Internationalt

Den overordnede Natura 2000 bevaringsmålsætning for områderne er

at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper,

som området er udpeget for. Konsekvensvurderingen skal derfor

forholde sig konkret til, om den ønskede plan eller projekt påvirker det

pågældende udpegningsgrundlag.

LISELEJE HAVN 2013 15


Overdrev nordøst for Liseleje By.

Vurdering af en plan eller et projekts konsekvenser for et berørt Natura

2000-område skal foretages ud fra områdets bevaringsmålsætninger (se

tidligere afsnit om bevaringsmålsætning for Natura 2000 område nr. 135).

Forstyrrelser i anlægsfasen vil være kortvarige og midlertidige og vil

ikke kunne skade Natura 2000 området eller påvirke områdets økologiske

funktionalitet for Bilag 4 arter.

En mindre stigning i antallet af besøgende i Natura 2000 området som

følge af projektet må forventes, men det vurderes, at projektet primært vil

medføre øget aktivitet i selve havneområdet og derfor ikke i væsentligt

omfang vil bidrage til det eksisterende problem med slitage af følsomme

naturtyper.

Adgang til havneområdet foreslås at skulle ske fra Lisehøjvej. Der er

allerede en asfalteret vej gennem klitten, så strækningen fra Lisehøjvej

16

og den store parkeringsplads frem til klitfoden, har allerede karakter af

adgangsvej.

Da dele af det område, hvorigennem vejen føres, er kortlagt som naturtypen

2110 (forstrand), vil denne del af projektet dog maksimalt lægge

permanent beslag på ca. 0,007 hektar af denne naturtype, hvis samlede

udstrækning i Natura 2000 området ved den seneste kortlægning udgjorde

ca. 0,35 hektar, svarende til en beslaglæggelse af ca.2,0% (se også

definitioner af naturtyper side 31. Selve den nye del af vejen fra foden af

klitterne frem til havnen er ca. 20 meter lang og med et maksimalt udlæg

på 3,5 meter (højere norm for redningsveje end krævet i Bygningsreglementet,

se evt. ref /22/ og note til ref /22/) vil den lægge beslag på 70 m2.

Det vurderes derfor, at den primære potentielle påvirkning fra havneprojektet

knytter sig til de mulige ændringer i strøm, sedimenttransport langs

med kysten og den dertil knyttede klitdannelse i det internationale natur-

LISELEJE HAVN 2013

beskyttelsesområde øst for havneområdet.

Disse forhold er tidligere belyst i konsekvensvurderinger udarbejdet af /12/

Kofoed & Frigaard (2008) og /17/ Orbicon (2008) samt i kapitel 4 i nærværende

rapport.

Nettotransporten ved Liseleje er for nærværende er af størrelsesordenen

5.000 m3/år mod NØ, men transportkapaciteten er betydelig større, den

vurderes at være af størrelsesordenen 30.000 m3/år.

Havneforslaget er udformet under udstrakt hensyntagen til bevarelse af

de frie kystprocesser, bl.a. ved, at selve stranden er holdt fri for konstruktioner.

Alligevel kan påvirkninger i såvel de første år efter anlægsfasen som

mere permanente ændringer ikke undgås.

Det afgørende er imidlertid, om sådanne ændringer kan tolkes som

væsentlige og som skade på Natura 2000 området.

Første år efter anlægsfasen

På grund af den i kapitel 4 beskrevne akkumulation af sand sydvest for

havnen og ud langs sydvestmolen (udenfor Natura 2000 området), vil der

i de første år efter havnens bygning ikke blive tilført strækningen nordøst

for havnen (dvs. Natura 2000 området) nævneværdige mængder af sand.

Hvis der ikke kompenseres for dette vil det medføre ekstra erosion indenfor

Natura 2000 områdets grænser. Den planlagte tilførsel af sand fra

udgravning af havnebassinerne til området umiddelbart nordøst for havnen

vil dog kunne kompensere for den manglende mængde tilført sand de

første år efter bygning af havnen.

En sådan midlertidig og relativt kortvarig påvirkning vil ikke kunne

karakteriseres som skade på Natura 2000-området, idet der er indarbejdet

flytning af sand som kompensation for den manglende mængde

sand de første år efter bygning af havnen.

Driftsfasen

På trods af havnens udformning som en såkaldt ”bypass” havn og bestræbelserne

på at indpasse anlægget i naturen, kan det ikke undgås, at havnens

tilstedeværelse permanent ændrer processerne i området, såfremt

der ikke foretages kompenserende foranstaltninger.

Efter nogle år vil den beskrevne akkumulation af sand sydvest for havnen

og ud langs sydvestmolen have stabiliseret sig, hvorefter størstedelen

af den mængde sand der tilføres området, vil blive transporteret forbi

havnen, dels ved naturlig bypass om vinteren og dels ved oprensning og

deponering nordøst for nordøst-molen som beskrevet i kapitel 4.

Det vurderes, at havneprojektet i sin skitserede form med stor sandsynlighed

vil have en direkte permanent påvirkning, af sedimenttransporten

langs kysten fra sydvest mod nordøst, og dermed en


direkte permanent påvirkning af Habitatområdet. Gennemføres de

planlagte foranstaltninger med flytning af sand der aflejres i havnemundingen

og på vestsiden af havnen ind på stranden NØ for havnen,

så vil naturens kræfter transportere det videre langs stranden

- og påvirkningen vil ikke blive væsentlig. Der vurderes ikke at være

sandsynlighed for kumulative effekter. De to mindre nuværende bølgebrydere

på stranden ud for Lisehøjvej foreslåes fjernet som en del

af havneprojektet. Der er ikke kendskab til andre projekter, som ville

kunne give kumulative effekter.

Hensynet til internationale beskyttelsesinteresser (Habitatområde)

understreger hvor vigtigt det er at gennemføre den planlagte flytning

af sand (som ovenfor beskrevet). Se også afsnit 5.3.3 om afværgeforanstaltninger.

Bilag 4 arter

For dyrearter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV indebærer beskyttelsen

et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3)

opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges

eller ødelægges.

I forbindelse med havneprojektet ved Liseleje er det alene forholdene

omkring beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder, som

skønnes relevante at inddrage i en vurdering af mulige konsekvenser.

Af disse forekommer det særligt relevant at forholde sig til markfirben, der

vides at foretrække åbne, varme og solrige lokaliteter, herunder også kyststrækninger.

Det vurderes dog, at projektet i sin nuværende form, beliggenhed og udstrækning,

som beskrevet i nærværende notat, ikke kan betragtes som en

aktivitet, der permanent beskadiger eller ødelægger denne arts foretrukne

levesteder. Projektet vurderes heller ikke at ville kunne påvirke potentielle

levesteder for flagermus eller arter tilknyttet vandhuller.

Samlet set vurderes det, at områdets økologiske funktionalitet også

efter havneprojektets gennemførelse vil være intakt for eventuelt

tilstedeværende strengt beskyttede bilag 4 arter.

5.3.2. Nationalt

Havneprojektet vil ikke i sin nuværende form være i konflikt med fredningsinteresser

eller planerne om en eventuel nationalpark Kongernes

Nordsjælland.

Projektet vil med den aktuelle udformning ikke lægge beslag på arealer

omfattet af Naturbeskyttelsesloven eller arealer omfattet af andre naturbeskyttelsesmæssige

planbindinger.

5.3.3 Afværgeforanstaltninger

Det vurderes, at havneprojektet i sin skitserede form med stor

sandsynlighed vil have en direkte permanent påvirkning af sedimenttransporten

langs kysten fra sydvest mod nordøst, og dermed en direkte

permanent påvirkning af Habitatområdet. Virkningen vurderes

ikke som væsentlig, hvis der gennemføres de planlagte afværgeforanstaltninger

med flytning af sand af aflejret sand, så det kan indgå

i den naturlige sandtransport langs stranden. Der vurderes ikke at

være sandsynlighed for kumulative effekter. De to mindre nuværende

bølgebrydere på stranden ud for Lisehøjvej foreslåes fjernet som

en del af havneprojektet. Der er ikke kendskab til andre projekter,

som ville kunne give kumulative effekter.

Grundet til det vigtige hensyn til internationale beskyttelsesinteresser

(Habitatområde) anbefales det at gennemføre afværgeforanstaltninger.

Ifølge /12/ Kofoed & Frigaard (2008) må den nødvendige strandfodring, i

perioden, hvor sediment akkumuleres på den sydvestlig side af havnen,

forventes stort set at skulle svare til hele den normale sedimenttransport

på stedet (op til 5.000 m3/år) for at opretholde status quo. Herefter forventes

behovet at falde lidt, da noget sediment herefter vil passere havnemundingen.

Alternativt kan det vise sig at være hensigtsmæssigt at etablere et

sand ”by-pass” system, i form af en rørledning mellem den sydvestlige

og nordøstlige side af havnen, hvilket vil udgøre en vis kapitalomkostning,

men til gengæld må forventes at spare på de løbende

udgifter til strandfodringen (/12/ Kofoed & Frigaard 2008).

For at imødegå den negative virkning af etablering af lystbådehavnen

og skade på Natura 2000 området, må det sammenfattende påregnes,

at det bliver nødvendigt at foretage regelmæssig og vedvarende

strandfodring nordøst for havnen.

Nedenfor er de konkrete afværgeforanstaltningers indhold og omfang

beskrevet:

Der tilføres skønsmæssigt 5.000 m3 sand per år til havneområdet fra SV.

Nogle få år efter at havnen er bygget medfører dette at der opbygges en

sandstrand SV for havnen. I de efterfølgende år vil sandet blive transporteret

hen foran havnen, hvor det vil danne en revle med en skønsmæssig

vanddybde på ca. 1.5 m. Størstedelen (ca. 80% = 4.000 m3/år) af transporten

foregår udenfor sejlsæsonen i de sene efterårs og vintermåneder.

Det er planen at lade revlen udvikle sig naturligt i disse måneder, hvorved

ca. 3.000 m3/år føres forbi havnen, mens de resterende ca. 1.000 m3/

år skønnes at blive fanget i sejlrenden og indsejlingen. Denne naturlige

transport af sand forbi havnen i vintermånederne kan pågå fordi havnen

er udformet som en strømlinet ”bypass” havn.

Om foråret skal revlen fjernes og en sejlrende samt et reservoir til opta-

gelse af sommerens transport på ca. 1.000 m3/år skal retableres. Det vurderes

således at der hvert forår skal oprenses ca. 2.000 m3 sand. Dette

sand vil blive pumpet ind på kysten NØ for havnen, enten via en permanent

installeret ledning fra havnen til stranden NØ for havnen eller ved at

sandpumperen sejler tæt ind på kysten og pumper sandet ud på stranden.

Begge disse metoder er afprøvede og normalt benyttede metoder, bl.a.

benyttet af Kystinspektoratet ved Thorsminde og Hvide Sande havnene

på Vestkysten.

I relation til at transportkapaciteten på kyststrækningen er af størrelsesordenen

30.000 m3/år imod nordøst kan det konkluderes, at de sandmængder

som havnen har indvirkning på, dvs. 5.000 m3/år er små. Herudover

kommer at den naturlige ”bypass” på ca. 3.000 m3/år og den planlagte

tilførsel af oprenset sand på stranden NØ for havnen medfører fuld kompensation

i sandbudgettet.

Det konkluderes, at havnen med de beskrevne afværgeforanstaltningger

ikke vil have nogen indvirkning på sandtransportforholdene,

når man er ca. en ”havnedimension” (250 m) fra havnen. I havnens

nærområde vil stranden derimod blive begunstiget med en bredere

strand end i den nuværende situation.

Strandoverdrevet ved Liseleje er omfattet af Naturbeskyttelseslovens

§ 3 og rummer beskyttelsesværdige plantesamfund. Det bør som

planlagt ved eventuelle anlægsarbejder sikres, at dette areal friholdes

for aktiviteter og ikke anvendes til opmagasinering af materiel

el.lign., der kan skade den følsomme vegetation.

En forlængelse af Lisehøjvej på strækningen gennem Habitatområdet og

den beskyttede naturtype 2120 (hvid klit) på stranden bør i givet fald, som

det også er foreslået, gennemføres så nænsomt som muligt. Udstrækningen

af befæstede areal bør begrænses mest muligt, og egentlig asfaltering

bør undgås.

Alle anlægsarbejder bør generelt finde sted under størst mulig hensyntagen

til de eksisterende naturværdier.

Det konkluderes at havneprojektet med afværgeforanstaltninger ikke

vil medføre en væsentlig permanent påvirkning af Habitatområdet.

5.4 Andre planmæssige forhold

5.4.1 Strandbeskyttelse

Hvis der i sidste ende kan meddeles tilladelse til havnen, skal der udarbejdes

en lokalplan. Når havneformålet er fastlagt i den endeligt vedtagne

lokalplans formålsparagraf gælder Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 4,

punkt 5., hvilket betyder at strandbeskyttelseslinien ikke gælder for havneanlæg

og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål.

LISELEJE HAVN 2013 17


5.4.2 Screening for VVM

Forud for en planmæssig behandling skal forslaget screenes for miljøpåvirkninger.

De anlægstyper, der skal screenes er mange af de samme

typer som altid er VVM-pligtige, men hvor anlægget er af en så begrænset

størrelse, at der ikke ubetinget er VVM-pligt.

Det gælder for disse anlæg, at myndighederne, inden anlægget må påbegyndes,

skal tage stilling til, om det konkrete anlæg vurderes at kunne få

væsentlig indflydelse på miljøet. Dette sker ved at myndighederne foretager

en ”screening”, som er en indledende vurdering af anlæggets mulige

miljøpåvirkninger ud fra de oplysninger, som findes om anlægget.

Hvis myndighederne vurderer, at anlægget må antages at kunne få

væsentlig indflydelse på miljøet, er anlægget VVM-pligtigt, og der skal

udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, før

anlægget kan påbegyndes.

Hvis myndighederne vurderer, at anlægget ikke må antages at kunne få

væsentlig indflydelse på miljøet, offentliggør myndighederne meddelelse

om det.

5.4.3 Forventninger til den fremtidige planproces (Kystdirektoratet,

kommune- og lokalplanlægning)

Kystdirektoratet

Det forventes at en realisering af forslaget kræver behandling og godkendelse

i Kystdirektoratet.

Kystdirektoratet er myndighed for og sagsbehandler af ansøgninger om

anlæg på søterritoriet. Kystdirektoratet vurderer en lang række forhold

omkring bl.a. projektets indvirkning på kysten, og på miljø- og naturmæssige

forhold, herunder indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder

(Natura 2000-område).

Der tages desuden stilling til, om projektet er af en sådan art eller omfang,

så der skal foretages en vurdering af dets virkning på miljøet (VVM). Det

gælder for sager om opfyldning, at Kystdirektoratet alene er myndighed

for selve opfyldningen, og ikke hvad arealet efterfølgende tænkes anvendt

til.

Før Kystdirektoratet træffer afgørelse sendes ansøgningen i høring hos en

række myndigheder. Herved bedømmes projektets konsekvenser for og

forhold til skibsfart, fiskeri, miljø, kulturarv, naturbeskyttelse, planlægning

og eventuelt nærtliggende eksisterende anlæg mv. Høringsperioden vil

sædvanligvis vare 4 uger.

Desuden orienteres en række interesseorganisationer, ejere af naboejendomme

og andre, som vil blive berørt af projektet.

18

Kystdirektoratet tilstræber en sagsbehandlingstid på 13 uger. Såfremt der

skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en VVM redegørelse vil

sagsbehandlingstiden være væsentlig længere. Tidsperspektivet for udarbejdelsen

af en VVM- redegørelse eller konsekvensvurdering afhænger af

omfanget af projektet og de tilgængelige data.

Kommuneplantillæg

Som omtalt i de foregående afsnit vil der skulle udarbejdes kommuneplantillæg,

hvis det vurderes at anlægget er VVM-pligtigt. Kommunen kan i alle

tilfælde beslutte at lade udarbejde kommuneplantillæg for anlægget med

henblik på at høre og inddrage offentligheden i planprocessen. Udarbejdelsen

og høringen af kommuneplantilllæg kan med fordel indarbejdes

i forhold til ansøgningen af Kystdirektoratet, således at det delvist er en

sideløbende proces. Halsnæs Kommune forventer i alle tilfælde at udarbejde

et kommuneplantillæg om anlægget.

Lokalplan

Det må forventes at der skal udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg

for anlægget. Almindeligvis vil vedtagelse af en lokalplan tage 3/4 år, hvori

indgår en offentlig høring af forslaget på minimum 8 uger.

5.4.4 Naturstyrelsen Nordsjælland

Gennemførelse af forslaget til Liseleje Havn kræver skriftligt tilsagn fra

grundejeren, staten ved Naturstyrelsen Nordsjælland om brug af strand,

adgangsvej og parkeringspladsen ved Lisehøjvej.

LISELEJE HAVN 2013


6. TURISMEPOLITISKE OVERVEJELSER

6.1 Statslige interesser

Det fremgår af Miljøministeriets redegørelse ”Oversigt over statslige

interesser i kommuneplanlægningen” /18/, kapitel 6 ”Friluftsliv, turisme og

ferie- og fritidsanlæg”, herunder afsnit 6.2.1 Friluftsliv og 6.2.2 Turisme og

ferie- og fritidsanlæg, at en turismen knyttet til de ovenfor nævnte anlæg

forventes at bidrage væsentligt til den lokale udvikling uden at underminere

det lokale områdes natur, miljø og kystlandskab, samt afsnit 6.2.3

”Nye lystbådehavne må ikke placeres i det åbne kystlandskab” af afsnittet

fremgår:

”Formålet er at friholde de åbne kyster. Nye anlæg må derfor ikke placeres

som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Planlægning

for lystbådehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den

eksisterende kapacitet i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for

at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne.”

Ad. ovennævnte afsnit 6.2.3: Havneprojektet ligger i tæt tilknytning til det

bebyggede område Liseleje, på den 20 sømil (ca.37 km) lange strækning

fra havnen i Hundested til havnen i Gilleleje.

Det kan ikke udelukkes at der i dag findes bådejere, der bor i Liseleje,

som i dag har båd i de andre havne i regionen, og som vil være interesseret

i at flytte deres båd tættere til deres lokalområde for på den måde at

få mere glæde af båden. I forbindelse med nærværende rapport er ikke

foretaget en undersøgelse af kapacitet og mulighederne for udnyttelse af

arealer i kommunens eksisterende havne.

Under normale sejlforhold med vind, bølger og strøm vil turen fra øst (Gilleleje)

til vest (Hundested) kunne tage op mod 7 timer. Etablering af en

havn ved Liseleje vil kunne fungere som base for søredning på den lange

kyststrækning.

Til sammenligning ligger Hornbæk attraktivt halvvejs mellem Gilleleje

til Helsingør (samlet afstand mellem Gilleleje og Helsingør på 12 sømil,

ca.22 km).

En havn ved Liseleje ville derfor forbedre den blå hovedvej nord om Sjælland

rekreativt og sikkerhedsmæssigt som forbindelsespunkt mellem de

attraktive og beskyttede sejladsområder Øresund og Roskilde Fjord.

Ad. ovennævnte afsnit 6, generelt: Det er en forudsætning i forhold til den

overordnede prioritering, at et givent anlæg at det indgår i sammenhængende

turismepolitiske overvejelser.

Derfor refereres i det følgende til indholdet i hhv. ”Masterplan for Liseleje

og Asserbo” og de dele af Halsnæs Kommuneplan, som angår interesserne

i forhold til kysten, kystlandskabet og friluftsinteresserne. Disse dokumenter

belyser fra forskellige planniveauer Halsnæs Kommunes arbejde

med de turismepolitiske overvejelser.

6.2 Halsnæs Kommuneplan

Af afsnittet Friluftsformål i Halsnæs Kommuneplan 2009 (/19/) fremgår:

”Turistpolitiske overvejelser

Da stort set hele Halsnæs Kommune ligger inden for kystnærhedszonen,

skal eventuelle nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen lokaliseres

på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse

med eksisterende bysamfund.

Kommuneplan 2009 stiller forslag om, at der kan ske en udvidelse af lystbådehavnen

i Hundested med ca. 200 bådepladser. Derudover skal der

være en ny anvendelse af Melbylejren for eksempel i form af indretning

af vandrehjem og campingplads. Derudover stiller Kommuneplan 2009

forslag om evt. at udpege enkelte områder som lokaliseringsområder for

friluftsanlæg.”

Endvidere ønsker Halsnæs Kommune generelt at samle frilufts- og fritidsanlæg

”indenfor nogle særlige områder, hvor der allerede er en samling af

fritidsaktiviteter. Udpegningen af områderne foregår fortrinsvis ved udarbejdelse

af kommuneplantillæg i de kommende år.”

I redegørelsen nævnes konkrete anlæg, som der ønskes lavet kommuneplantillæg

omkring i relation til friluftsinteresser.

I retningslinjerne præciseres, at der ikke ønskes nye anlæg i de regionale

friluftsområder der medfører væsentlige miljøgener, at der generelt skal

opretholdes/ skabes offentlig adgang til områderne/ anlæggene til almene,

rekreative formål, og at det er en forudsætning, at der gennemføres en

samlet planlægning, der ”tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdierne

og andre kommuneplanmæssige interesser.”

6.3 Masterplan for Liseleje og Asserbo

Liseleje har historisk og kulturhistorisk sin orientering mod vandet - vandet

som levevej via fiskeri, vand til at bade i ved stranden og vandet og kysten

som rekreativt udflugtsmål. Opførelsen af Liselejebølgebryderen i 1911

skabte sammen med jernbanen vækst i fiskeriet. Stranden og den enestående

kystnatur trak tidligt turister til badehotel og sommerhuse, som blev

opført i stort tal. Da bilen blev hvermandseje i 60’erne og 70’erne blev

stranden i mange år et af de store udflugtsmål for bybefolkningen i hovedstadsområdet,

og i Liseleje by udvikledes et blomstrende liv omkring

spisesteder, butikker, kiosker mv. Fiskeriet ophørte, og indenfor de senere

år har store nye bystrande tættere på København markant reduceret den

store udflugtstrafik til Liseleje og de øvrige strande langs nordkysten.

På denne baggrund besluttede Frederiksværk Kommune i foråret 2004

at igangsætte en debat om udviklingen af Liseleje og Asserbo. Det mest

markante forslag, der kom frem under debatten var forslaget om en

lystbådehavn i Liseleje. Et forslag, der blev en del af den masterplan med

ideoplæg for Liseleje og Asserbo, som Frederiksværk Kommune offentliggjorde

i foråret 2005.

Den gruppe af borgere, der kom med forslaget har siden arbejdet for at

skabe mere aktivitet, oplevelse og dynamik i lokalsamfundet med fokus på

en idé om at udvikle et lille havneanlæg i Liseleje. Arbejdet for at få skabt

en lystbådehavn blev i 2007 organiseret i et andelsselskab, Liseleje Havn

A.M.B.A, der i dag har ca. 400 andelshavere.

Konkret udpeges i masterplanen en række indsatsområder, herunder:

Stranden

• Mere sand på stranden

• Renovering af molen/ lystbådehavn

• Renovering af ishus og mulighed for indretning af f.eks. café (Bemærkning:

Er siden udlejet til Borgerforeningen med klausul om, at

der ikke må være cafedrift)

• Flere bænke placeres i klitten og på stranden

• Der indrettes grill-/ bålpladser ved stranden (Bemærkning: Ikke en

mulighed)

• Stejlepladsen genskabes.

Under overskriften ”Større projekter” nævnes som ét af tre projekter Havn

i Liseleje:

”Det er et stort ønske fra en række af de lokale aktører, at der på

sigt etableres en egentlig lystbådehavn i Liseleje, f.eks. i forlængelse af

den eksisterende mole. En væsentlig del af sandarealet inden for molen

kan bevares, så der fortsat er mulighed for oplæg af småbåde der. Etablering

af en lystbådehavn er et stort anlægsprojekt, der vil have betydning

for strømforholdene, byens infrastruktur, den øvrige strand, klitten mv.

Dette er et større anlægsprojekt, der kræver en forudgående undersøgelse,

planlægning og dialog med statslige myndigheder. Som et større

anlægsprojekt vil det sandsynligvis kræve ekstern finansiering.”

6.4 Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneprojektet

6.4.1 Overordnede bæredygtighedsbetragtninger - anlægsprojekt

Projektet er skitseforslag til et anlægsprojekt. Der er i den overordnede

analyse af stedet og udformningen af anlægget lagt særlig vægt på den

landskabelige indpasning i forhold til områdets naturmæssige og landskabelige

værdier, samt en hensigtsmæssig udformning af moleanlæg med

hensyn til strøm- og transportforhold ud for Liseleje, de lokale ønsker til

anlæggets kapacitet og de rekreative anvendelsesmuligheder i og om-

LISELEJE HAVN 2013 19


Figur 24: Historisk kort over Liseleje omtrent år 1860-1900

kring selve havneanlægget er også væsentlig.

I skitseringsprocessen er der taget hensyn til mulighederne for en udvikling

af anlæggets sekundære brug som turisme-og oplevelsessted i

forlængelse af stedets historiske brug som badested og fiskerleje.

6.4.2 Bæredygtighedsanalyse

I et bæredygtighedsperspektiv vurderes følgende temaer således at være

i spil:

• Lokale mødesteder

• Kulturmiljø og lokale ressourcer

• Klimatilpasset placering og materialevalg

• Ny oplevelsesværdi

Diskussionen om de bæredygtige potentialer og ulemper ved etableringen

af anlægget knytter sig til:

a. Vægtningen mellem naturmæssig beskyttelse og rekreativ/ friluftsmæssig

benyttelse af kysten ud for Liseleje.

b. Kort- og langsigtede udviklingsperspektiver for lokalsamfundet i Liseleje

med hensyn til understøttelse af stedets historie og attraktion som bosætnings-

og feriested, herunder Liselejes funktion som et muligt støttepunkt i

nationalpark Kongernes Nordsjælland.

c. Udformning af havneanlægget i forhold til vilkårene for både naturværdier

(overdrev og EF-habitatområde) og friluftsliv forbedres, herunder ero-

20

Ishus

Figur 25: Historisk kort over Liseleje omtrent år 1928-1940

Baggrundskort

KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller

kommercielle sammenhænge.

Ortofotos (DDO®land)

COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner

og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af

privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

sionssikring af stranden især øst for havnen med henblik på om muligt, at

stranden genvinder del af sin tidligere udstrækning, og at risiko for forøget

erosion af strand og klitter afværges.

d. Design og materialevalg i projekteringsprocessen, der understøtter

anlægget som bæredygtigt anlæg.

6.4.2.a Vægtning af naturmæssig beskyttelse contra rekreativ/ friluftsmæssig

benyttelse

Liseleje har siden den omfattende udbygning med sommerhuse i starten

og midten af det 20. århundrede været stærkt præget af blandingen af

landskabskiler fra det åbne landskab ud til kysten mellem sommerhusområderne.

De oprindelige veje fra Liseleje landsby til havet er gået ad Strandvej og

Classensvej gennem klitlandskabet mellem landsbyen og havet. Fortsættelsen

af Liselejevej til de nyere sommerhuse langs kysten vest for landsbyen

i dag, går ad Kystvej. Adgangsvejen til den store parkeringsplads,

Lisehøjvej, mellem landsbyen og Liseleje Plantage, er som Kystvej, en

moderne vej.

Man kan diskutere, hvilken placering af en ny havn, der vil passe bedst

ind i de eksisterende strukturer af natur, landskab, bebyggelse og infrastrukturanlæg

(adgangsveje og parkeringsplads). Man kunne opstille fire

scenarier for placeringen af Liseleje Havn:

LISELEJE HAVN 2013

grøn kile

zone 3

zone 2

zone 1

Liseleje

grøn kile

Figur 26: Overordnet situation: Liseleje Havn del af kulturmiljø, natur og sommerhusområde

Zone 1: Placering ved nuværende havnefunktion, tæt ved eksisterende

parkeringsplads. Selve havneanlægget ligger på ydersiden af habitatområdet.

Ingen private kystgrundejere udfor anlægget. Erosionssikring af

stranden/ EF-habitatområdet (se afsnit 6.4.2.c). Delvis genvinding af turismetrafikken

(jvf. afsnit 6.3) til parkeringspladsen på kanten af habitatområdet,

og over stranden gennem habitatområdet.

Zone 2: Placering nær nuværende havnefunktion. Erosionssikring af

stranden/ EF-habitatområdet (se afsnit 6.4.2.c). Ingen private kystgrundejere

udfor anlægget. Selve havneanlægget ligger på ydersiden af

habitatområdet. Delvis genvinding af turismetrafikken (jvf. afsnit 6.3) til

parkeringspladsen på kanten af habitatområdet, over stranden gennem

habitatområdet og gennem naturbeskyttet overdrev. Lang afstand mellem

parkeringspladsen ved Lisehøjvej og havnen, og dermed forventeligt stort

slid på tværs af det naturbeskyttede overdrev og klitterne.

Zone 3: Fordel ved placering helt fri af habitatområdet. Problem at skaffe

parkeringsplads i rimelig afstand inde i eksisterende bebyggelse. Kan

give problem i forholdet til grundejerne langs stranden, færdsel gennem

naturbeskyttet overdrev og øget trafik gennem de smalle gader i Liseleje

by, som ikke er egnede til øgede trafikmængder.

Zone 4: Placeringen vil være ud for Natura 2000 området, og kræve

adgangsvej gennem Natura 2000 området. Den store parkeringsplads vil

kunne anvendes. Der er ingen kystgrundejere ud for anlægget.

I princippet vil det udviklede havnedesign med mindre ændringer

P

zone 4


Placering af havneforslag

Habitatområde nr. 119

Strandbeskyttelse

Figur 27: Beskyttelsesinteresser (fra www.arealinformation.dk)

kunne flyttes til placering i zone 2, 3 eller 4. Men en placering i zone

2 eller 3 vil give øgede problemer i forhod til eksisterende bebyggelse,

og det vil være vanskeligt at finde tilfredsstillende parkeringsforhold.

En placering i zone 4 vil give øgede problemer i forhold til

Natura 2000 området.

6.4.2.b. Kort- og langsigtede udviklingsperspektiver for lokalsamfundet

i Liseleje

Lokalsamfundet har en klar interesse i at opretholde en fin balance mellem

på den ene side rekreations- og turismetilbud, herunder både adgang

til fremtidssikret havneanlæg, og på den anden side bevaring af adgang til

områdets natur (kyst, strand, plantager m.v.).

Liseleje ligger som den yderste vestlige del af nationalparken Kongernes

Nordsjælland. Liseleje kunne med den placering have en nøglerolle i

forhold til at fungere som støttepunkt for formidling af nationalparken. Et

nyt havneanlæg ville kunne blive en del af denne støttepunktsfunktion,

idet der ikke i dag findes anlæg i Liseleje der umiddelbart kan rumme den

funktion.

6.4.2.c. Udformningen af anlægget - erosionssikring af kystlandskabet

(EF-habitatområde)

Som det ses af de historiske kort (se side 20) er der i dag sket en betydelig

erosion af stranden øst for den store bølgebryder ud for Liseleje.

Stranden øst for den oprindelige bølgebryder er inden for de senere år

(1998) sikret ved nogle mindre høfder i det berørte område.

Liseleje

Figur 28: Nationalpark - Kongernes Nordsjælland

Som det ses af skitseforslaget til nyt havneanlæg i Liseleje vil et havneprojekt

kunne sikre opretholdelse af status for stranden og sandsynligvis en

genvinding af en mindre del af den borteroderede strand.

Havneprojektet vil således ikke bidrage til erosion af EF-habitatområdet øst

for havnen; men derimod positivt bidrage til en sikring af arealet. Havneprojektet

vil stabilisere udbredelsen af forstrand og klitter med mulighed for

delvis genvinding; og dermed understøtte en gunstig bevaringsstatus for

udpegningsgrundlagets forstrand og klitter (se også ”Vurdering af natur- og

beskyttelsesinteresser og planmæssige forhold på placeringen”, afsnit 5).

6.4.2.d. Udformning og materialevalg i projekteringsprocessen, der

understøtter anlægget som bæredygtigt anlæg.

Overordnede designparametre i forhold til bæredygtigt valg af materialer:

Konstruktioner og materialer med lang levetid, og som kan genanvendes fx.

ved nedknusning, samt med lav udgift til, og lav indsats i forbindelse med

vedligeholdelse af anlægget. Endvidere er det væsentligt, at der bruges

materialer, der er cerficerede og ikke afgasser. Der bør planlægges for lavt

materialespild ved god tilrettelæggelse af byggeproces og byggepladsstyring.

I valg af materialer bør tages i betragtning at anlægget er dimensioneret for

et 50 års perspektiv (se afsnit 7.1.1 om generelt dimensioneringsgrundlag).

Yderligere stillingtagen til materialevalg afventer en eventuel realisering/

projektering af anlægget.

Kulturhistorie - Ishuset i Liseleje

”Ishuset i Liseleje blev bygget af Liseleje fiskeriforening 1901. Da Frederiksværkbanen

kom dertil i 1897, blev der mulighed for at sende fangsten

på længere strækninger.

Ishuset blev brugt til opbevaring af is, som om vinteren blev skåret i Viget.

(Arealet i lavningen langs Hyllingebjergvej op til vandværket, som begynder

ved Søvej.) Der stod vandet om vinteren op til en meters højde.

Isblokke blev savet, kørt hjem med hest og opbevaret i ishuset til om sommeren.

Senere blev den knust og lagt i kasser og sendt så langt væk som

til Hamborg, hvor fiskeriforeningen havde en aftale med en tysk importør.

Resten af ishuset blev brugt til opbevaring og imprægnering af garn, der

var af bomuld. Det var egebark, der blev kogt i gruekedelen, herefter blev

det lagt til tørre i klitterne. På det tidspunkt var der 15-20 erhvervsfiskere

i Lisejeje, nogle solgte fiskene ved at køre ud på landet med trillebør, så

langt som til Helsinge og Annisse. Det var også småt med pengene i landbruget,

så ofte byttede man, med høns, æg og kartofler, som pengene

alligevel skulle bruges til i de børnerige familier.

Senere købte fiskerne større både og sejlede ud fra Hundested, og den

store tid for ishuset var nu forbi. Ishuset her ligger på jord, der sammen

med strandarealet tilhører Statsskoven, hvortil der betales en mindre årlig

afgift som leje.” (note 1)

Note 1: Fotos og citat fra Wikipedia /20/

LISELEJE HAVN 2013 21

Ishuset


7. KYSTTEKNISKE VURDERINGER AF HAVNEFORSLAGET

7.1 Principper for udformning af havnen

Principperne for udformningen af havnen er kort beskrevet i det følgende

specielt med henblik på at beskrive havnens indpasning i området.

7.1.1 Generelt dimensioneringsgrundlag

Når man skal dimensionere et projekt udsat for naturens påvirkninger,

specielt bølger og vandstand, skal man tage stilling til projektets levetid

og den acceptable risiko for overskridelse af den dimensionsgivende

hændelse indenfor levetiden for at kunne bestemme returperioden for den

dimensionsgivende hændelse.

Vurderingen af hvilken vandstandsprognose og hvilken returperiode der

skal benyttes for et givet projekt er afhængig af projektets karakter og af

skadernes omfang såfremt en given vandstand overskrides. Levetiden for

en ny havn er ikke veldefineret, men en nominel levetid for projektet på 30

år synes rimelig at anvende, dvs. at vandstandsprognosen for år 2040 kan

benyttes for dimensioneringen af anlæggene. Erfaringen viser at projektet

sandsynligvis vil blive justeret indenfor denne periode grundet ændrede

behov.

Korrelationen mellem:

• Levetiden L for et projekt.

• Returperioden Td for den dimensionsgivende hændelse.

• Risikoen indenfor levetiden for at den dimensionsgivende hændelse

overskrides er angivet i Tabel 6.

Det fremgår eksempelvis af tabellen at hvis man har et projekt med en

levetid på 30 år, dvs. at man regner med at projektet skal holde i 30 år før

der igen skal tages stilling til om det skal renoveres grundet eksempelvis

Tabel 6: Risiko R, [%] for at den dimensionsgivende hændelse forekommer indenfor

levetiden L, [år] som funktion af returperioden, Td, [år]. Fra Ref. /5/.

22

stigende vandstand eller ændrede behov fra brugerne af anlægget, og

man vælger en returperiode på 30 år, så vil der være en risiko på 64% for

at den dimensionsgivende hændelse optræder indenfor levetiden, svarende

til en risiko på ca. 2% hvert år.

Det anbefales at anvende acceptable risici for forskellige forhold:

• For dimensionering af konstruktionerne: Acceptabel risiko for skade i

levetiden: ca. 50%. Dette medfører en anbefalet returperiode af 50 år.

• For dimensionering mod overskyl: Acceptabel risiko for overskyl en

gang per år. Dette medfører en anbefalet returperiode på et år.

Der anbefales således at dimensionere konstruktionerne for vandstand og

bølger med en returperiode på 50 år medens konstruktionens evne til at

modstå rimeligt overskyl kan dimensioneres for en returperiode af 1 til 5

år.

Dimensioneringsforudsætningerne kan herefter resumeres som følger, se

tabel 7.

Tabel 7: Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje incl. klimaændringer for år

2040

7.2 Optimering af transportforholdene forbi og omkring

havnen

Med henblik på at opnå mindst mulig påvirkning af transport- og aflejringsforholdene

for sand forbi og omkring havnen er der valgt en udformning af

havnen, som har følgende karakteristika:

• Dækværkerne er udformet strømlinet således at mest muligt sand

transporteres forbi havnen og videre langs kysten ved naturens kræfter.

Havnemundingen er lagt yderst i det strømlinede forløb af molerne.

Her er den mest eksponeret for bølger og strøm hvilket medfører at

den størst mulige naturlige dybde opretholdes ved naturens hjælp og

der fanges mindst muligt sand i indsejlingen. Et læområde i forbindelse

med indsejlingen er undgået netop for at skabe bedst mulig bypass og

mindst mulig tilsanding.

Havnemundingen er placeret på en vanddybde af 2.5 til 3.0 m , dvs, indenfor

transportzonen, hvilket betyder at sand kan transporteres videre

forbi havnen på denne dybde, specielt når strømmen koncentreres ud

for mundingen.

I øvrigt kan henvises til principper om optimal udformning af havne og om

LISELEJE HAVN 2013

bypass havne, som er beskrevet i referencerne /4/ og /5/.

En havns primære funktion er at yde læ til fortøjning af bådene samt at

skabe sikre besejlingsforhold. Den foreslåede havneudformning kan karakteriseres

som følger for disse forhold:

• Den indre munding i forhavnen er placeret i den vestlige del af denne,

hvilket medfører minimal indtrængning af bølger til svajebassinet.

• En stor del af bølgeenergien der trænger ind i forhavnen vil blive nedbrudt

ved opløb på den østlige indre tværmole, som vil blive forholdsvist

kraftigt eksponeret.

• Liggepladserne er placeret i den østlige del af havnen, som er godt

beskyttet imod de fremherskende bølger fra vestlige til nordvestlige

retninger grundet forhavnens udformning og grundet den interne indermole

mellem svajebassinet og havnebassinet.

• Stranden i havnebassinet vil blive næsten totalt beskyttet mod bølgepåvirkning

og stranden vil derfor med tiden ændre karakter imod

en mindre eksponeret strandtype, der vil dog stadig pågå vinddrevet

transport af sand langs denne strand. Denne strand vil være velegnet

til ilandsætning og optagning af joller og småbåde. Badning fra denne

strand frarådes, idet badevandet i havnebassinet ikke kan garanteres

tilstrækkeligt rent.

• I besejlingsområdet ud for mundingen kan der ved storm være en

kraftig strøm på tværs af mundingen, som derfor skal passeres med

god styrefart. Der er derfor etableret en stor forhavn, som kan benyttes

til at oprette kursen og tage farten af båden før man sejler videre ind i

svajebassinet. Man sejler ikke langs nogen konstruktion men lige igennem

nogle veldefinerede mundinger, hvilket gør besejlingen simpel og

sikker. Når man sejler ud af havnen har man et godt udsyn til farvandet

ud for havnen idet man sejler direkte ud uden at skulle dreje.

7.2.1 Integrering af strandene i havneudformningen

Strandene omkring og landværts bag den foreslåede havn er udlagt som

Natura 2000 område, og stranden må derfor ikke påvirkes negativt af

etableringen af havnen. Det kan naturligvis ikke undgås at der kommer

en vis påvirkning af strandene ved etablering af en havn, men med den

foreslåede udformning af havnen er det i videst muligt omfang tilstræbt

at disse påvirkninger er minimale og at havnen herudover vil tilføre nye

arealer af typen: ”Forstrand og begyndende klitdannelse”. Disse forhold er

opnået ved følgende tiltag:

Havnens liggepladser er anlagt fra østmolen og indefter og er ikke i

berøring med den naturlige strand på stedet.

• Bølgeeksponeringen af stranden i havnebassinet, som for nærværende

er delvis i læ af bølgebryderen, vil blive væsentligt reduceret, hvilket

vil betyde at denne del af stranden vil ændre karakter til en beskyttet

strand. Denne strand vil være ideel til optagning og ilandsætning af joller

og småbåde, hvilket også er strandens funktion i dag.

• Den østlige mole føres helt ind til stranden via en lav mole med en vej


Figur 29: Grenå Lystbådehavn, bemærk at sydmolen ikke går helt ind til land.

Figur 4 Grenå Lystbådehavn, bemærk at sydmolen ikke gå helt ind til land. Havneplan udarbejdet af

Havneplan

Haslør &

udarbejdet

Kjærsgaard,

af

bølgeuro

Hasløv

og

&

tilsandingsforhold

Kjærsgaard, bølgeuro

vurderet

og

af DHI.

tilsandingsforhold

vurderet af DHI.

Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-11

Figur 30: Grenå Havn, fra strandområdet vest for havnen. Figur 31: Illustration af de naturlige kystdynamiske processer på kysten

Figur 5 Grenå Havn, fra strandområdet vest for havnen.

2.3.4

kystprofilet danner et typisk profil, det såkaldte ligevægtsprofil, så-

• Stranden NØ for NØ-molen vil tilslutte sig til molen i form af en svagt

fremt bundmaterialet består af sand. Hvis bundmaterialet, som det er

Bevarelse buende strand, af de naturlige som vil danne kystdynamiske en jævn overgang processer til stranden omkring længere havnen

tilfældet SV for Liselejebølgebryderen, består af moræneler, vil der kun

De mod naturlige NØ. De kystdynamiske to eksisterende processer bølgebrydere omkring NØ for havnen molen er kan relateret fjernes, til transport

være sand i en del af profilet. Et sådant profil kaldes et abrasionsflak,

af sand hvilket langs vil gøre kysten området forårsaget mere naturligt af bølgerne, og smukkere. den såkaldte Der vil materialvandring være et eller

hvor bunden består af blottet moræneler med spredt forekomst af sten

langstransport, næsten ubrudt og strandforløb transport hen af over sand den på lave tværs landværts af kystlinien, del af NØden

såkaldte

af forskellig størrelse og pletter med sand.

tværtransport. molen. Herudover kommer vindtransport af sand, såkaldt sandfygning.

• Der vil forekomme en del aflejring af sand langs stranden vest for hav- • Stranden, som kan inddeles i forstrand og bagstrand.

Bølgernes, nen, fordi højvandets SV-molen rækker og vindens længere påvirkning ud i vandet af end kystprofilet den eksisterende medfører at der - Forstranden er den del af stranden som befinder sig imellem

dannes bølgebryder. et typisk Dette kystprofil medfører bestående en bredere af følgende og længere elementer strand vest (nævnt for ude fra og lavvandslinjen og højvandslinjen, forstået på den måde at forstran-

indefter): havnen, hvilket må betragtes som en naturmæssig begunstigelse såvel

den er den del af stranden som skifter mellem at være våd og tør ved

som rekreativ fordel.

skiftende vandstande og som følge af bølgeopløb på stranden, den

Strandplanet, det område udenfor forstranden, hvor bølgerne byrder og afsluttes typisk med en strandvold. På en kyst bestående af sand, grus

7.2.2 sand Bevarelse transporteres af de naturlige på tværs kystdynamiske og på langs processer af kystlinien. på kysten Denne del af og ral, som NØ for bølgebryderen, vil forstranden bestå sand med

De naturlige kystprofilet kystdynamiske danner et processer typisk profil, omkring det havnen såkaldte er relateret ligevægtsprofil, til såfremt varierende forekomster af grus og ral. På en morænelers kyst, som

transport bundmaterialet af sand langs kysten består forårsaget af sand. Hvis af bølgerne, bundmaterialet, den såkaldte som mate- det er tilfældet SV for bølgebyrderen, vil forstranden være domineret af store sten og

rialvandring SV for eller Liseleje langstransport, bølgebryderen, og transport består af sand af moræneler, på tværs af kystlin- vil der kun være ral med spredte forekomster af sand. Dette gælder i naturtilstanden

på toppen. Den vil blive udført med en topkote som svarer til niveauet jen, den sand såkaldte i den tværtransport. kystnære del Herudover af profilet, kommer mens vindtransport bunden i resten af sand, af profilet vil for en sådan kyst. Hvis kysten er sikret med bølgebrydere, vil forstran-

af de tilstødende strandarealer, således at den ikke vil udgøre en

såkaldt være sandfygning et såkaldt som abrasionsflak, typisk foregår i hvor ØSØ-lig bunden retning. består af blottet moræneler den overvejende bestå af sand, som fastholdes af bølgebryderne. De

hindring for vindtransporteret sand og ej heller vil udgøre en visuel

med spredt forekomst af sten af forskellig størrelse og pletter med sand. forskellige naturtyper, som Habitatdirektivet har til formål at beskytte er

tærskel mellem strandarealerne indenfor havnens område og den

Bølgernes, højvandets og vindens påvirkning af kystprofilet medfører at

beskrevet både af EU og af Miljøministeriet. Den beskyttede naturtype

tilstødende strand øst for havnen.

der dannes Stranden, et typisk som kystprofil kan inddeles bestående i forstrand af følgende og bagstrand. elementer (nævnt

betegnes ”2110 Forstrand og begyndende klitdannelse”. Der er ikke

• Bibeholdelsen af stranden i havnebassinet minder om udformningen af ude fra og oindefter): Forstranden er den del af stranden som befinder sig imellem lav- en konkret afgrænsning af naturtypen mod havstokken i disse beskri-

eksempelvis Grenå og Kaløvig Lystbådehavne, Grenå er vist på Figur

vandslinien og højvandslinien, forstået på den måde at forstranvelser. Der er, i forbindelse med arbejdet om en havn ved Liseleje,

29. Stranden i havnebassinet bliver kun svagt eksponeret, men den

• Strandplanet, den det er område den del udenfor af stranden forstranden, som skifter hvor mellem bølgerne at bryder være våd og tør anvendt en definition, hvor den søværts grænse for ”forstrand og

naturlige overgang fra klitterne over stranden til vandet bibeholdes.

og sand transporteres ved skiftende på vandstande tværs og på langs og som af kystlinjen. følge af bølgeopløb Denne del af på stranden,

den afsluttes typisk med en strandvold. På en kyst bestående

af sand, grus og ral, som NØ for bølgebryderen, vil forstranden

begyndende klitdannelser”, er lagt der, hvor sandfladen hæver sig fra

LISELEJE HAVN 2013 23

Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-12

HØJVANDSPÅVIRKNING

BØLGEPÅVIRKNING

LANGSTRANSPORT

HØJVANDS-

PÅVIRKNING

BØLGEPÅVIRKNING

Strandplanet

Forstrand

Bagstrand

Baglandet

VINDPÅVIRKNING

VINDPÅVIRKNING

Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI


den øvrige strand som følge af vindens påvirkning. Se definitioner og

referencer for definitioner i bilag under afsnittet Metode, side 29.

- Strandlinjen er overgangen mellem for- og bagstrand.

- Bagstranden er den del af stranden, som er beliggende mellem

forstranden og vegetationsgrænsen, foden af klinten eller foden af klitterne.

Bagstranden er uden vegetation og udgør den del af kystprofilet

som kun er vådt i ekstreme tilfælde grundet højvande og bølgeopløb.

På en kyst bestående af sand, grus og ral, som NØ for bølgebryderen,

vil bagstranden bestå af sand med forekomster af små ustabile klitter

(begyndende klitdannelse), som dannes ved afblæsning af sand fra

for- og bagstrand. På en morænelers kyst, som SV for bølgebyrderen,

vil bagstranden være domineret af store sten og ralstrandvolde.

• Kystlinjen er overgangen mellem bagstranden og baglandet, typisk

markeret som foden af klitterne eller foden af en kystklint, eller som

vegetationsgrænsen.

• Bagland eller kysten er den del af kystprofilet som ikke direkte er påvirket

af havvandet, men som dog er påvirket af processerne forårsaget

af havet og vinden. På en kyst bestående af sand, grus og ral, som NØ

for bølgebryderen, vil baglandet bestå af klitter, måske med en skarpt

markeret klitfod, som er dannet ved erosion i klitten under den sidste

storm. Klitterne dannes ved afblæsning af sand fra for- og bagstrand.

På en morænelers kyst, som SV for bølgebyrderen, vil baglandet bestå

af en delvis blottet kystklint.

Natura 2000 området, hvori den nye havn påtænkes etableret, består af

strandforhold som beskrevet ovenfor for området NØ for bølgebryderne,

altså en sandstrand med begyndende klitdannelse på bagstranden og klitter

i baglandet. Denne strandtype er betinget af eksponering for bølger og

højvande samt for vind.

Havnen er udformet under hensyntagen til bevarelse af disse processer

ved at selve stranden er holdt fri for konstruktioner. Dette

bevirker at:

• Stranden mod SV vil blive noget bredere og længere og vil opretholde

sin karakter fuldt ud. Grundet de fremherskende vestlige

vinde vil sand fyge fra denne strand og videre ind over stranden

beliggende inde i havnen, hvorved denne i vidt omfang vil bibeholde

sin karakter med forstrand og begyndende klitdannelse.

• Stranden inde i havnen er stadig påvirket af højvande og vindfygning

af sand (som nævnt ovenfor) men kun i meget begrænset

omfang af bølger. Bagstranden af denne strand vil stort set

opretholde sin karakter og vil stadig være påvirket af sandfygning

og klitdannelse, men den vil kun i ringe omfang være eksponeret

for bølgeprocesserne. Denne strand vil få karakter af stranden i

Grenå Lystbådehavn, se Figur 29 og Figur 30.

• Stranden umiddelbart NØ for havnen vil blive bredere og fuldt ud

opretholde sin karakter som en aktiv strand præget af påvirkninger

fra bølger, højvande og sandfygning. Stranden vil få et jævnt

24

NORD

Strand

-5,5

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

-5,0

-4,5

SV - mole

-4,0

Indsejling

Strand påvirket af

havnanlæg ca.260 m

Klitter

Liseleje

Indermole - vest

Joller

-3,5

Forhavn

Liseleje Havn

0,0 Strand

-1,0

-0,5

Strand påvirket af

kystsikring ca.90 m

Tidligere ishus

-3,0

NØ - mole

afrundet forløb og vil få et mere naturligt udseende når de to små

bølgebrydere NØ for havnen vil blive fjernet.

7.2.3 Akkumulation af sand og læsideerosion umiddelbart efter etablering

af havnen

Akkumulation af sand umiddelbart efter etablering af havnen

Det vurderes, at der vil pågå en fremrykning af stranden SV for den nye

havn umiddelbart efter etablering af havnen, men grundet SV molens

afrundede form vil denne fremrykning være moderat, jævnfør skitsen af

havnen i Figur 10. Det vurderes desuden, at der vil pågå en vis aflejring

af sand ud langs SV-molen, skønsmæssigt op til en dybde af omkring 1,5

til 2,0 m, som således vil blive den naturlige dybde, som vil forekomme

ud for havnen, uden at der oprenses. Det vurderes dog, at den naturlige

dybde snarere vil blive omkring 2.0 m end 1,5, fordi der er en større trans-

-2,5

-2,0

Handicapbadning og evt.

vinterbadning

Handicaprampe

Servicebygning

Strand

-1,5

Adgangsvej

Sti

Klitter

Lisehøjvej/eksisterende

adgangsvej

Figur 32: Illustration af kyststrækninger der ér - og i havneforslaget bliver berørt af kystsikring (herunder nye moler)

LISELEJE HAVN 2013

Ny adgang

(længde 25 m,

bredde 3,5 m,

areal 87,5 m2)

Natura 2000 grænse

Strand påvirket af

kystsikring ca.40 m

Parkeringsplads

Strand

portkapacitet, end der er sand til rådighed.

Strand påvirket af

kystsikring ca.40 m

Asserbo Plantage

0 10 20 50 100m

Læsideerosion umiddelbart efter etablering af havnen

Grundet den ovenfor beskrevne akkumulation af sand SV for havnen og

ud langs SV-molen, vil der i de første skønsmæssigt 5 – 10 år efter havnens

bygning ikke blive tilført strækningen NØ for havnen nævneværdige

mængder af sand. Hvis der ikke kompenseres for dette vil det medføre

en vis tidsbegrænset ekstra erosion langs stranden NØ for aflejringszonen

umiddelbart NØ for havnen. Det påregnes imidlertid at tilføre en

vis mængde sand fra udgravning af havnebassinerne til området NØ for

havnen, som kompensation for denne manglende mængde tilført sand de

første år efter bygning af havnen, jævnfør beskrivelsen i afsnit 7.2.4.

7.2.4 Drift-situationen: Akkumulation af sand SV for havnen, tilsanding

og læsideerosion samt skånsom strandfodring NØ for havnen


Havnens overordnede indpasning i naturen og udformning er beskrevet

i de foregående underafsnit. På trods af udformningen som en såkaldt

”bypass” havn, vil der dog pågå følgende processer omkring havnen:

Akkumulation af sand langs stranden SV for havnen og ud langs SV molen

Efter skønsmæssigt 5 – 10 år vil den ovenfor beskrevne akkumulation af

sand SV for havnen og ud langs SV-molen have stabiliseret sig og størstedelen

af den mængde sand, der tilføres området vil blive transporteret

forbi havnen, dels ved naturlig bypass om vintrene og dels ved oprensning

og deponering NØ for NØ-molen som beskrevet i det følgende.

På længere sigt kan det blive nødvendigt at afgrave sand på stranden

SV for havnen for at forhindre at der aflejre sig for meget sand på denne

strækning, men disse forhold er ikke tilstrækkelig belyst endnu til at omfanget

af dette behov kan vurderes. Sandet vil i givet fald blive overført til

området umiddelbart NØ for havnen, hvorfra det naturligt vil blive transporteret

videre imod NØ.

Tilsanding ud for indsejlingen og i forhavnen

Havnen er udformet med overordnet henblik på minimering af tilsanding.

Det forudsættes at der vil blive oprenset til den foreskrevne besejlingsdybde,

vel ca. 3 m ud for havnen og langs den østligste del af SV-molen,

og til 2,5 m inde i havnen. Disse oprensninger vil blive nødvendige hvert

forår. Hen over vinteren vil man lader naturen råde, dvs. at man vil udnytte

transportkapacitenen under efterårets og vinterens storme til at lade

naturen transportere størstedelen af sandet forbi havnen. Under vinterens

storme vil sand således blive transporteret forbi havnen og videre op

langs stranden NØ for havnen. Det vil så betyde at besejlingsdybden over

vinteren vil blive reduceret til skønsmæssigt 1,5 - 2,0 m.

Om foråret skal der således oprenses så det kan holde hele sommeren

og efteråret. Det anbefales, at der oprenses i indsejlingsområdet samt

et stykke ned langs SV molen, således at der er et reservoir til at optage

sommerens sandtilførsel. Det oprensede sand er rent naturligt strandsand,

og det påregnes at det vil blive pumpet ud over NØ molen til stranden

umiddelbart NØ for denne. Sandet vil blive pumpet fra en anlægsplads

for sandoprensningsfartøjet som etableres langs NØ-molen. Herfra

vil sandet ved bølgernes hjælp blive fordelt op langs stranden NØ for

havnen ved helt naturlige mekanismer.

Der vil også forekomme en beskeden tilsanding i forhavnen. Dette vil ligeledes

bestå af rent strandsand og vil ligeledes blive bypasset til stranden

mod NØ, som beskrevet ovenfor.

Læsideerosion

Den planlagte havn er udformet således at der er maksimalt naturligt

bypass af sand og ligeledes er det forudsat at den mængde sand der skal

oprenses vil blive overført til stranden NØ for havnen som beskrevet. I

den langsigtede drift-situation påregnes det derfor at bygningen af hav-

nen med den foreslåede udformning ikke vil medføre en øget erosion på

strækningen NØ for havnen. Det skal dog bemærkes at der allerede for

nærværende pågår erosion på denne strækning, og at det har pågået i

mange år som tidligere beskrevet. Dette er en naturlig proces for denne

type kyst og er efter ca. 1940-erne forværret grundet den kystsikring der

er foretaget langs strækningen SV for havnen.

7.2.5 Specifik beskrivelse af håndtering af sand i forbindelse med

etablering af havnen

I forbindelse med etablering af havnen skal der udgraves til havnebassinerne.

Det opgravede materiale vil bestå dels af sand og dels af moræneler.

Det opgravede moræneler vil blive benyttet til opfyldning i forbindelse med

anlægsarbejderne, klappet på godkendt klapplads eller deponeret på land.

Det opgravede sand vil blive benyttet til at opbygge stranden op langs

kysten NØ for NØ-molen. Denne strand ville dog, hvis man ikke byggede

den kunstigt, dannes naturligt, men dette ville så medføre, at sandet til opbygning

af denne strand ville blive taget fra strandens sandbudget. Dette

ville så medføre øget erosion langs stranden NØ for havnen.

Såfremt der er overskydende sand vil dette blive deponeret langs stranden

umiddelbart NØ for NØ-molen til imødegåelse af den læsideerosion,

som vil forekomme det første årti efter bygning af havnen. Alternativt påregnes

det at tilføre sand fra ekstern kilde til området som kompensation

for den initiale læsideerosion som forventes at forekomme.

7.3 Principper for teknisk udformning af konstruktionerne

Følgende konstruktioner vil blive diskuteret:

• SV-molen,

• NØ-molen,

• De interne moler i forhavnen,

• Molehovederne.

7.3.1 NØ-molen

NØ-molen er adgangsmole til havnens bådebroer og skal derfor udformes

således at den er sikker at færdes på under en typisk sommerstorm eller

under en moderat efterårsstorm, mens der ikke vil blive stillet krav om at

molen skal være sikker at færdes på under en ekstrem storm. Molen foreslås

udformet som en stenkastningsmole med en mindre bølgeskærm,

som beskytter adgangsvejen til broerne i havnebassinet. Molen skal

udformes så den er stabil for en hændelse med et gentagelsesinterval på

50 år, jævnfør Tabel 8.

2.4.1 SV-molen

SV-molen er en adgangsmole til havnens bådebroer og skal derfor udformes

således at den er sikker at færdes på under en typisk sommerstorm eller under

en moderat efterårsstorm, mens der ikke vil blive stillet krav om at molen skal

være sikker at færdes på under en ekstrem storm. Molen foreslås udformet som

en stenkastningsmole med en mindre bølgeskærm, som beskytter

adgangsvejen til broerne i havnebassinet. Derimod skal molen udformes så den

er stabil for en hændelse med et gentagelsesinterval på 50 år, jævnfør Tabel 5.

Molen skal således dimensioneres for følgende forhold:

Molen skal således dimensioneres for følgende forhold:

Tabel 6 Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje incl. klimaændringer for år 2040

Emne Returperiode og type hændelse

1 år, overskyl 50 år, stabilitet

Vandstand [m DVR90] 1,1 1,65

Bølger, HS [m] 2,6 3,7

Tabel 8: Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje inkl. klimaændringer for år

2040

I dimensioneringssituationen vil bølgerne være begrænset af vanddybde ud for

molen, denne vil under en 50 års storm være af størrelsesordenen: VST50 år =

I aktuel dimensioneringssituationen vanddybde + højvande vil = bølgerne 2,0 + 1,65 være ~ 4 begrænset m, idet der af er vanddybde tillagt lidt

ud sikkerhed. for molen, Den denne maksimele vil under bølgehøjde en 50 års vil herefter storm være af HS,max størrelsesordenen:

= 4,0x0,7 = 2,8

VST50 m. Det vil år sige = aktuel at en vanddybde normal topkote + højvande for molen = ville 2,0 være + 1,65 ca.: ~ Topkote 4 m, idet = der 1.65 er +

2.8x1,25 = 5,2 m. Dette vurderes at være uacceptabelt højt af visuelle årsager,

tillagt lidt sikkerhed. Den maksimale bølgehøjde vil herefter være HS,max

hvorfor det anbefales af bygge en mole med en flad hældning/bred banket,

= hvorved 4,0x0,7 det = vurderes 2,8 m. Det at topkoten vil sige at af molen en normal kan reduceres topkote for til 3,5 molen til 4,0 ville m. være

ca.: Topkote = 1,65 + 2,8x1,25 = 5,2 m. Dette vurderes at være uacceptabelt

Havnesiden højt af visuelle af molen årsager, kan hvorfor enten udføres det anbefales med lodret at bygge spuns en mole eller med

en stenskråning flad hældning/bred og parallelbro. banket, hvorved det vurderes at topkoten af molen

kan

Den

reduceres

yderste del

til

af

3,5

SV-molen,

til 4,0 m.

som

Havnesiden

beskytter

af

forhavnen,

molen kan

kan

enten

bygges

udføres

med en

med normal lodret fronthældning spuns eller på med 1:2. stenskråning og parallelbro.

2.4.2 Den NØ-molen yderste del af NØ-molen er kraftigt eksponeret, men beskytter kun

forhavnen. NØ-molen beskytter Der kan derfor kun forhavnen accepteres og betydeligt der kan derfor overskyl accepteres under storm et større

overskyl. Denne tænkes udført som en ren stenkastningsmole uden adgangsvej

situationer. Denne mole kan bygges som en traditionel stenkastningsmole

og uden bølgeskærm. Det foreslås at denne mole bygges med samme topkote

uden som SV-molen adgangsvej men og med eventuelt et normalt med tværsnit bølgeskærm med en fronthældning med en topkote på ca. på 1:2. stenkastningen

på ca. 3,5 m og en fronthældning på 1:2.

2.4.3 De interne moler i forhavnen

7.3.2 Disse SV-molen moler vil være udsat for reducerede bølgehøjder i forhold til ydermolerne,

idet bølgerne er dæmpet ved deres passage af havnemundingen og

SV-molen beskytter kun forhavnen og svajebassinet, hvorfor der kan ac-

efterfølgende diffraktion. Den dimensionsgivende bølgehøjde for disse moler

cepteres skønnes et til større ca. overskyl af denne mole. Denne tænkes udført som en

HS = 1,4 m. Disse moler foreslås ligeledes udført som

ren stenkastningsmoler stenkastningsmole Der uden vil være adgangsvej adgang og ud eventuelt langs den med vestlig bølgeskærm. indermole,

Det havnesiden foreslås kan at denne enten mole udføres bygges med lodret med samme spuns eller tværsnit med som stenskråning den yderste og

del parallelbro. af NØ-molen, Der er ikke dvs. adgang topkote langs på ca. den 3,5 østlige m og indermole. en fronthældning på 1:2.

7.3.3 De interne moler i forhavnen

Disse moler vil være udsat for reducerede bølgehøjder i forhold til ydermolerne,

idet bølgerne er dæmpet ved deres passage af havnemundingen

og efterfølgende diffraktion. Den dimensionsgivende bølgehøjde for disse

moler skønnes til ca. HS = 1,4 m. Disse moler foreslås ligeledes udført

som stenkastningsmoler Der vil være adgang ud langs den østlige indermole,

havnesiden kan enten udføres med lodret spuns eller med stenskråning

og parallelbro. Der er ikke adgang langs den vestlige indermole.

Topkoten af disse moler kan anslås til: Topkote = 1,65 + 1,4x1,25 = 3,4 m,

den vestlige kan dog udføres lidt lavere, skønsmæssigt til kote ca. 3,0 m.

Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-16

7.3.4 Molehovederne

Alle moler, bortset måske fra den vestlige indermole, bør udstyres med et

rundt molehoved bestående af lodpæle i en cirkel med stålspændbånd og

stenfyld. Dette foreslås af hensyn til:

• Besejlingssikkerhed

• Mindst mulig mundingsbredde for opnåelse af størst mulig reduktion af

bølgerne og mindst mulig tilsanding i forhavnen.

LISELEJE HAVN 2013 25


8. KONKLUSION

8.1 Konklusion på konsekvensvurdering for nationale og

internationale naturbeskyttelsesinteresser

Det vurderes, at havneprojektet i sin nuværende skitserede form

med stor sandsynlighed vil have en direkte permanent påvirkning

af sedimenttransporten langs kysten fra sydvest mod nordøst, og

dermed en direkte permanent påvirkning af Habitatområdet, men at

påvirkningen, hvis de planlagte afværgeforanstaltninger gennemføres,

ikke vil være væsentlig.

For at imødegå den negative virkning af sandtransportforholdene

ved etablering af lystbådehavnen, og for at overholde kravene i Habitatbekendtgørelsen

samt sikre naturtyperne i Natura 2000 området,

er afværgeforstaltning i form af vedvarende strandfodring nordøst

for havnen således påregnet at være en integreret del af havneprojektet.

Det vil være nødvendigt for havnen, for at undgå tilsanding,

at gennemføre den nødvendige sandflytning fra området vest for

havnen og fra havneindløbet.

Det konkluderes, at havnen med den beskrevne afværgeforanstaltning

ikke vil have nogen indvirkning på sandtransportforholdene,

når man er ca. en ”havnedimension” (250 m) fra havnen. I havnens

nærområde vil stranden derimod blive bredere end i den nuværende

situation.

Det konkluderes, at havneprojektet med afværgeforanstaltninger

ikke vil medføre en væsentlig permanent påvirkning af Habitatområdet.

26

LISELEJE HAVN 2013


9. PROGRAM FOR VVM-UNDERSØGELSER

9.1 Program for yderligere undersøgelser af kysthydrauliske

forhold

De kysthydrauliske forhold er undersøgt og vurderet på baggrund af

eksisterende viden. Hvis der skal udføres en VVM-undersøgelse, kan der

udføres yderligere undersøgelser med henblik på yderligere at kvantificere

forholdene omkring sedimentbudgettet langs kysten i almindelighed,

transportforholdene omkring havnen, herunder tilsanding og bypass af

sand forbi havnen, og sluttelig påvirkningen af kysten på begge sider af

havnen. En del af de i det følgende skitserede undersøgelser vil ligeledes

være nødvendige i forbindelse med den detaljerede dimensionering af

havnen.

9.1.1 Opgave 1. Etablering af bølgeklima

Der findes ikke nyere målinger af bølgeforholdene i området, men bølgeforholdene

i Kattegat med fokus på Liseleje strækningen, kan simuleres

for eksempel for en periode af 10 år. DHI er i besiddelse af vinddata dækkende

hele Danmark fra en længere årrække, vinddata perioden 2002 til

og med 2011 vil således blive benyttet til simulering af bølgeforholdene i

Kattegat ved anvendelse af DHIF’s MIKE 21SW vindbølgemodel. Herefter

udtrækkes bølgedata langs kysten på begge sider af Liseleje.

Disse bølgedata vil herefter blive benyttet som grundlag for beregning af

transportforholdene langs kysten omkring Liseleje.

9.1.2 Opgave 2. Analyse af vandstandsforhold

Vandstandsforholdene i området kan analyseres på grundlag af måledata

fra de nærliggende målestationer Hundested og Hornbæk. Kystdirektoratet

indsamler data fra disse stationer og udgiver vandstandsstatistikker.

Herudover kan fremtidige stigninger i havniveauet analyseres på grundlag

af data fra diverse nationale institutter og internationale forskningsorganer.

Den generelle sammenhæng mellem vind og vandstandsforhold kan

analyseres pga. tidligere udførte undersøgelser i området. Herudover kan

udtrækkes data fra DHI’s Vandudsigt database til illustration af korrelation

mellem vandstand og vindforhold.

9.1.3 Opgave 3. Sedimentbudget for området omkring Liseleje

Til beregning af sedimenttransporten langs en kyst kræves følgende data:

• Opmålinger af typiske kystprofiler

• Informationer om bundforholdene i kystprofilerne, områder med sand/

hård bund og sandets karakteristika

• Bølgedata, eksempelvis i form af bølgestatistikker i punkter langs kysten

• Vandstandsdata og korrelation til vind/bølgeforhold

Sedimenttransporten i form af den årlige langstransport kan herefter

beregnes ved anvendelsen af DHI’s numeriske model LITPACK. Denne

model beregner langstransporten ud fra ovennævnte data. Resultaterne

som kan trækkes ud af disse beregninger vil typisk være:

• Den årlige gennemsnitlige langstransport i forskellige kystprofiler langs

kysten i form af brutto transporter mod NØ og SV og nettotransporten

• Transportens fordeling i kystprofilet

• Ligevægtsretningen for de forskellige kystprofiler

• Transportens afhængighed af bølgeforholdene, hvilket er af betydning

for udvælgelse af bølgeforhold til benyttelse i de 2-dimensionale simuleringer

af transportforholdene omkring havnen.

Transportforholdene i Liselejeområdet er imidlertid vanskelige at beregne

nøjagtigt pga. kystprofilets beskaffenhed, idet kystprofilet SV for Liseleje

generelt har en stenet bund (moræneler dækket af spredte sten) med

spredte varierende områder dækket med sand. Derfor vil resultaterne af

simuleringerne blive sammenlignet med resultater af tidligere beregninger

af langstransporten baseret på historisk tilbagerykning af kysten.

På basis af de simulerede transportbudget omkring havnen kan kystudviklingen

langs kyststrækningen SV for havnen simuleres ved benyttelse

af modellen LITLINE. Dette vil resultere i illustration af den tidsmæssige

udvikling af stranden SV for havnen, herunder ligeledes hvornår sandet

begynder at vandre forbi molen ind i indsejlingsområdet.

Simulering af kystudviklingen NØ for havnen er mere kompliceret idet

det kræver kendskab til hvor meget sand, der transporteres forbi havnen.

Dette vil blive belyst i Opgave 4. Når resultaterne af transportforholdene

omkring havnen foreligger, kan disse danne grundlag for simulering af

kystudviklingen på strækningen NØ for havnen.

På dette grundlag kan det diskuteres, hvordan oprensning og bypass vil

blive håndteret, dels med henblik på at sikre besejlingsforholdene til havnen

i sejlsæsonen, og dels med henblik på at opnå en naturlig integrering

af bypass sandet i kystdynamikken på strækningen NØ for havnen.

9.1.4 Opgave 4. Transportforholdene omkring havnen

Umiddelbart efter bygningen af havnen vil der kun blive transporteret moderate

mængder af sand forbi havnen, fordi størstedelen af sandet som

transporteres langs kysten fra SV vil aflejre sig på stranden umiddelbart

SV for havnen. Senere, når stranden SV for havnen er fuldt udbygget, vil

større mængder af sand transporteres forbi havnemundingen. Transportforholdene

i disse to karakteristiske situationer kan simuleres i DHI’s MIKE

21 modelleringskompleks, som består af følgende modeller:

Vindbølgemodel: MIKE 21SW

Hydrodynamisk model: MIKE 21HD

Sandtransport model: MIKE 21ST

Der kan opstilles en lokal model omfattende disse tre modeller. Der kan

pga resultaterne fra opgave 3 udvælges repræsentative bølgesituationer,

som kan danne grundlag for modellering af transportforholdene omkring

havnen.

Resultaterne af disse simuleringer vil være typiske transportforhold forbi

havnen i den initiale situation og i situationen hvor stranden SV for haven

er fuldt udbygget, herunder ligeledes skøn for tilsandingen og ligevægtsdybden

ud for havneindsejlingen. Typiske sommer og vinterforhold vil

blive simuleret, idet det ikke påregnes at vedligeholde fuld besejlingsdybde

over vinteren.

På basis af disse resultater vil tilsanding og oprensning, herunder evt.

anbefalet afgravning på stranden SV for havnen og bypass til området NØ

for havnen blive diskuteret. Naturlig og kunstig bypass vil således blive

beskrevet og kvantificeret. Disse data vil danne grundlag for simulering af

kystudviklingen NØ for havnen, idet sådanne simuleringer kun kan udføres

såfremt der er informationer om bypass forholdene.

9.2 Program for yderligere undersøgelse af nationale og

internationale naturbeskyttelsesinteresser samt statslige

interesser

Såfremt myndighederne træffer beslutning vedrørende opnåelse af en

planlægningstilladelse for Liseleje Havn, kan projektets betydning for de

nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser belyses yderligere.

Det foreslås, at eventuelle nye undersøgelser koncentrerer sig omkring

følgende problemstillinger:

• En eksakt kvantificering af, i hvilket omfang havnen bidrager til kysterosionen

på længere sigt og dermed kan forårsage reduktioner i arealet

med beskyttede naturtyper og levesteder for beskyttede arter.

• Vurdering af væsentligheden af arealreduktioner for beskyttede arter

og naturtyper.

• Kortlægning af strengt beskyttede bilag 4 arters aktuelle forekomst og

potentielle levesteder i området ved Liseleje.

• En vurdering af den aktuelle rekreative udnyttelse af området ved Liseleje

og dennes betydning for naturværdierne med henblik på at vurdere

havnens eventuelle bidrag til besøgendes slitage af følsomme naturtyper.

• Opdateret og udbygget Natura 2000 konsekvensvurdering for havneprojektet.

• Undersøgelse af kapaciteten og muligheden for at udnytte eksisterende

arealer i kommunens havne.

LISELEJE HAVN 2013 27


10. REFERENCER

Referencer

/1/ Sjællands Nordkyst, Strandfodringsforsøg 1984 – 1986, Slutrapport

April 1987. Udført for Fællesudvalget for Kystpleje og Kystsikring af

Nordkysten af: Hostrup-Schultz og Sørensen, DHI og Geografisk Centralinstitut.

/2/ Højvandsstatistikker 2007, Kystdirektoratet

/3/ Synthesis Report, Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions,

Copenhagen 2009, 10 – 12 March. International Alliance of

Research Universities. www.climatecongress.ku.dk.

/4/ www.dmi.dk/dmi/index/klima/tema_fremtidens_vandstand.htm.

/5/ Ellen Louise Mertz, Bidrag til Danmarks Ingeniørgeologi. Bulletin No.5

fra Geoteknisk Institut, 1959.

/6/ NORDKYSTEN, Kystpleje og Kystsikring, 1984. Udført for Fællesudvalget

for Kystpleje og Kystsikring af Nordkysten af Hostrup-Schultz &

Sørensen og DHI.

/7/ Mangor, K. and Fuchs, Jesper, 1999: Optimization of Port Layout with

respect to sedimentation, coastal impact, mooring conditions and navigation.

Presented at COPEDEC V, Cape Town, April 1999

/8/ Mangor, K, Brøker, I, Deigaard, R. and Grunnet, N, 2010: BYPASS

HARBOURS AT LITTORAL TRANSPORT COASTS. PIANC MMX

Congress Liverpool UK 2010

/9/ Forundersøgelser for Hyllingebjerg – Liseleje kystbeskyttelsesprojekt,

Rapportering af bathymetrisk, topografisk opmåling samt skylleboringer,

august 1997. Udført for Frederiksborg Amt/COWI af DHI.

/10/ Frederiksborg Amt (2007): Basisanalyse for Natura 2000 områder i

Frederiksborg Amt 2006. Arresø, Lille Lyngby Mose, Ellemosen, Tisvilde

Hegn og Melby Overdrev. EF-habitatområde 118, EF-habitatområde

119 og EF-fuglebeskyttelsesområde 106.

/11/ Hasløv & Kjærsgaard (2011): Liseleje Havn.

/12/ Kofoed, J.P. & P.Frigaard (2008): Sedimentationsforhold ved anlæggelse

af lystbådehavn i Liseleje. – Aalborg University. DCE Technical

Report no. 40.

/13/ Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2004: Kystlandskabet -

udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor geologi,

geomorfologi og kystdynamik.

28

/14/ Miljøministeriet (2011): Natura 2000-plan 2010-2015, Tisvilde Hegn

og Melby Overdrev. Natura 2000 område nr. 135. Habitatområde H119.

/15/Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P.,

Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard,

M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn,

R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig

bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet &

fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser.

462 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

/16/ Søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets

bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226

s.

/17/ Orbicon (2008): Liseleje Lystbådehavn 2008 - vurdering af havneprojektetsbetydning

for Natura 2000 området.

/18/ Miljøministreriet (2011): Oversigt over statslige interesser i Kommuneplanlægningen

2013

/19/ Halsnæs Kommune (2009): Halsnæs Kommuneplan

/20/ Wikipedia (2011): www.wikipedia.dk

/21/ PIANC Position Paper. “Working with Nature”, January 2011. http://

www.pianc.org/wwnpositionpaper.php

/22/ Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011): Bygningsreglementet 2012,

kapitel 5.6, stk. 1. Note: Visse kommuner fx. Hillerød har valgt at øge

normen for redningsveje fra bygningsreglementets 2,8 meter til 3,5 m

af hensyn til tilstrækkelig kørebredde for redningskøretøjer fx. i situationer

med sne, hvor snedriver dækker det yderste af kørevejen.

LISELEJE HAVN 2013


11. BILAG

Bilag 11.1 - ”Liseleje Havn Natura 2000”

Udarbejdet af: Orbicon A/S

Projekt: Liseleje Havn Natura 2000

Projektnummer: 3621200041

Emne: Kortlægning af Natura 2000 klittyper

Projektleder: Erik Mandrup Jacobsen

Kvalitetssikring: Frederik Jensen

Revisionsnr. 01

Godkendt af: Per Møller-Jensen

Udgivet: 20-06-2012

Hasløv og Kjærsgaard I/S fremsendte i foråret 2012, på vegne af Liseleje

Havn A.M.B.A., en rapport til Halsnæs Kommune vedrørende udvikling af

et nyt havneprojekt ved Liseleje.

I rapporten redegøres for, hvordan et havneanlæg kan udformes og placeres

i en afvejet løsning under hensyntagen til nærområdets internationale

naturbeskyttelsesinteresser.

Formålet med gennemgangen af havneforslaget, herunder de turismepolitiske

overvejelser, vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser, kysttekniske

vurderinger samt andre planmæssige forhold er at give myndighederne

et fagligt velunderbygget grundlag for at træffe en beslutning

vedrørende opnåelse af en planlægningstilladelse.

Projektområdet ved Liseleje ligger i den vestlige afgrænsning af det internationale

naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn

og Melby Overdrev (Natura 2000 område nr. 135), der bl.a. er udpeget for

at beskytte en række forskellige typer af internationalt beskyttede klittyper.

Halsnæs Kommune har efter en gennemgang af havneforslaget efterfølgende

ønsket en kortlægning af de beskyttede klittyper i og nær de

landarealer, der støder op til selve havneområdet, herunder særligt:

• 2110: Forstrand og begyndende klitdannelser.

• 2120: Hvide klitter og vandremiler.

• 2130: *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

1

1 * = ”Prioriteret naturtype, for hvilken Danmark har et særligt beskyttel

sesansvar.

Metode

Metode

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområde

Efter aftale med Halsnæs Kommune er undersøgelsesområdet indenfor

det 2.045 hektar store Natura 2000-område begrænset til at omfatte en

Efter ca. 200 aftale meter med bred Halsnæs og 800 Kommune meter lang er undersøgelsesområdet kyststrækning, der strækker indenfor sig fra det 2.045

hektar ca. 200 store meter Natura vest 2000-område for det foreslåede begrænset havneområde til at omfatte til 600 en meter ca. 200 øst meter for bred

og

dette

800

(Figur

meter

33).

lang kyststrækning, der strækker sig fra ca. 200 meter vest for det

foreslåede havneområde til 600 meter øst for dette (Figur 1).

Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000 områdets grænser.

Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000 områdets grænser.

0 200

200

Meter

Meter Meter

400

400

Figur 33: Undersøgelsesområdet ved Liseleje vist med rødt. Den blå linje

Figur angiver 1: Undersøgelsesområdet den officielle grænse til ved Natura Liseleje 2000-området. vist med rødt. Den blå linje angiver

den officielle grænse til Natura 2000-området.

Metode

Metode

Undersøgelsesområdet blev gennemgået den 18. juni 2012, idet områdets

klitnaturtyper blev kortlagt og afgrænset ved en kombination af GPS, luft-

Undersøgelsesområdet fotos og visuelle observationer. blev gennemgået Under kortlægningen den 18. juni 2012, noteredes idet områdets desuden klitna-

karakterarter og andre karakteristika tilknyttet de enkelte naturtyper.

turtyper blev kortlagt og afgrænset ved en kombination af GPS, luftfotos og visuelle

observationer.

Til at adskille

Under

de enkelte

kortlægningen

naturtyper

noteredes

anvendtes

desuden

Miljøministeriets

karakterarter

Habitat-

og andre

karakteristika beskrivelser, tilknyttet årgang 2010: de enkelte Beskrivelse naturtyper. af danske naturtyper omfattet af

nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev:

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser:

Naturtypen repræsenterer de første stadier i dannelse af klitter. Naturtypen

består typisk af vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den

øvre strand eller forklitter ved foden af de høje klitter.

Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende,

idet selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til

klittypen.

Karakteristiske arter er: strand-kvik, marehalm, strand-arve og sandhjælme.

Generelt er der meget sparsom eller ingen plantevækst på store dele af

naturtypen, men der kan ud over ovennævnte være indslag af enårige

planter fra tanglinier.

Den afgrænses mod hvide klitter og vandremiler (2120) ud fra artssammensætningen

og ved, at der kun er tale om ret flad vegetationsfri strand

eller helt lave klitter og meget sparsom dækning af vegetation.

Manualen angiver ikke nogen nedre grænse (dvs. mod havstokken) for

afgrænsningen af naturtypen. Ved Liseleje er det ved denne undersøgelse

valgt at lægge grænsen der, hvor sandfladen hæver sig fra den øvrige

strand som følge af vindens påvirkning (se foto).

2120 Hvid klit og vandremiler

Naturtypen består af klitter, hvorfra der fortsat sker en fygning af sand på

grund af sparsomt dække af vegetation. Den består af de yderste rækker

af klitter langs kysterne og de heraf afledte vandremiler og lignende.

De kaldes hvide klitter og danner ofte rækker langs kysten med en typisk

bevoksning af hjælme eller marehalm.

Fra toppen af klitterne sker der en mindre, konstant sandflugt, og i læsiden

aflejres der sandtunger, som gør klitten lys at se på og giver den

navnet den hvide klit.

Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende,

idet selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til

klittypen.

Habitatdirektivet (Natura 2000 typer), der bygger på EU’s officielle fortolk- Karakteristiske arter er: sand-hjælme, strand-mandstro, strand-snerle og

Til ningsmanual at adskille de ”Interpretation enkelte naturtyper Manual anvendtes of European Miljøministeriets Union Habitats”. Habitatbeskrivelser, marehalm.

årgang 2010: Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura Naturtypen afgrænses mod grå klit (2130), der også kan være meget

2000 I det typer), følgende der sammenfattes bygger på EU's de officielle vigtigste fortolkningsmanual karakteristika for de ”Interpretation enkelte Manual åben og domineret af f.eks. hjælme, ved fravær af arter, der indikerer

of

klitnaturtyper

European Union

med

Habitats”.

henblik på at beskrive de kriterier, der ligger til grund for mere stabilitet, f.eks. laver, mosser, blåmunke, sand-rottehale, rødknæ,

at adskille typerne fra hinanden (Tabel 9).

gul snerre, smalbladet timian og hunde-viol.

I det

Følgende

følgende

klittyper

sammenfattes

indgår i udpegningsgrundlaget

de vigtigste karakteristika

for Natura

for de enkelte

2000-område

klitnaturtyper

med henblik på at beskrive de kriterier, der ligger til grund for at adskille typerne fra

hinanden (Tabel 1).

3/15

LISELEJE HAVN 2013 29


Den afgrænses mod forklit (2110) ved fraværet af strand-kvik, strandarve,

strandsennep, sodaurt og tanglinieplanter samt ved morfologien, idet hvid

klit i modsætning til forklit består af egentlige (relativt høje) klitter.

2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation

(grå klit og grønsværklit)

Naturtypen består af stabile klitter med et mere eller mindre lukket vegetationsdække

af urteagtige planter - græsser, urter, mosser eller laver, ofte i

mosaik.

Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit, samt andre undertyper

domineret af urteagtige planter; typisk bag den hvide klit.

Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende.

Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til

klittypen.

Karakteristiske arter er: Tidlig- og udspærret dværgbunke, blød hejre,

sand-star, arter af hønsetarm, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret

ensian, klit-kambunke, bakkeforglemmigej, mark-krageklo, sand-rottehale,

alm. mælkeurt, klit-limurt, klit-stedmoderblomst, mosset klit-snotand

samt alle arter af bægerlav og rensdyrlav.

Øvrige arter, der indikerer naturtypen under danske forhold er: rundbælg,

smalbladet timian, hunde-viol, klit-rose, blodrød storkenæb, nikkende kobjælde,

blågrøn rapgræs, mosserne Racomitrium canescens, Polytricum

juniperinum, Polytricum piliferum, Homalothecium lutescens, Brachythecium

albicans samt laverne klit-korallav og islandsk kruslav.

Almindelige arter for naturtypen under danske forhold er desuden: fåresvingel,

blåmunke, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, rødknæ, rød

svingel, vellugtende gulaks, mark-frytle, alm. gyldenris, liden klokke, harekløver,

læge-ærenpris, håret høgeurt, engelskgræs, alm. kællingetand,

alm. pimpinelle, eng-rapgræs og mosset Hyp-num cupressiforme.

Afgrænsning mod hvid klit: Se under 2120. I øvrigt findes 2130 ofte i småskalamosaik

med 2140 og andre klitnaturtyper.

2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede):

Naturtypen omfatter stabile/gamle klitter bag de ydre klitter, med et mere

eller mindre lukket vegetationsdække præget af lav gyvel, pors og/eller

dværgbuske - f.eks. revling, hedelyng, klokkelyng eller visse.

Dele af naturtypen findes på tørre klitter, mens andre dele findes i fugtige

lavninger og svarer med hensyn til flora til våd hede med mosebølle, pors

og klokkelyng. Da Floraen rummer ofte en eller flere af følgende karakteristiske

arter: Revling, sand-star, farve-visse og klit-vintergrøn.

Endvidere ses ofte hedelyng, klokkelyng, gyvel, pors, alm. engelsød, alm.

30

kællingetand, bølget bunke, sandhjælme og smalbladet høgeurt. Almindeligt

forekommende er cypresmos og trind fyrremos (Hypnum cupressiforme

og Pleurozium schreberi) samt laver som Cladonia arbuscula og C.

portentosa.

Naturtype 2140 findes ofte i småskalamosaik med 2130 og andre klitnaturtyper.

2160 Kystklitter med havtorn

Naturtypen består af partier i kystklitter eller disses lavninger præget af

hjemmehørende buske andre end ene og gråris, hvilket er tegn på begyndende

mulighed for etablering af skovtræer.

Den vigtigste buskart i tilgroningsprocessen er som regel havtorn, ofte

ledsaget af andre buske som hyld, tjørn, gedeblad, rose, slåen, gyvel,

tornblad eller pil.

Naturtypen har én karakteristisk art: havtorn, men det er ikke afgørende,

at denne art forekommer. Øvrige slægter og arter der indikerer naturtypen

under danske forhold: hyld, tjørn, gedeblad, rose, slåen, gyvel, tornblad

eller pil.

Den adskilles fra skovklit (2180), ved dennes dominans af træer. Havtorn

og andre buske findes også som mindre indslag i andre typer klit, f.eks. i

den hvide klit (type 2120). I øvrigt findes 2160 ofte i småskalamosaik med

andre klitnaturtyper.

2170 Kystklitter med gråris

Naturtypen består af partier i kystklitter eller disses lavninger præget af

buske af gråris inkl. mellemformer til krybende pil. Naturtypen findes ofte

tæt blandet med andre klittyper f.eks. krat af havtorn eller grønsværklit.

Den eneste karakteristiske art er gråris (Salix repens ssp. argentea). Den

er ikke en fuld art, men en underart af samme art som krybende pil (Salix

repens ssp. repens), og danner hyppigt mellemformer til denne.

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

Naturtypen består af kystklitter med bevoksning af skovtræarter, som ikke

er plantet. Træarterne skal være hjemmehørende i Danmark (inkl. skovfyr

og rødgran).

Træerne kan vokse på klitten, i klitlavninger eller på anden bund overlejret

af klitsand. Ung skov i fremvækst og kratagtig skov med f.eks. eg, birk eller

asp hører med til naturtypen, lige såvel som mere regulær skov.

Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende.

Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til

klittypen.

LISELEJE HAVN 2013

Artssammensætningen er meget variabel og afhængig af lokale forhold.

Der er derfor ikke specificeret en liste over karakteristiske arter for typen.

Almindelige arter for naturtypen under danske forhold: stilk-eg, bøg, skovfyr,

bævre-asp, dun-birk, vorte-birk og alm. røn.

Arealer domineret af selvsået skovfyr hører med, selvom modertræerne

var plantet i sin tid. Plantet skov/plantage er ikke omfattet, så længe

der ikke er dominans af selvsået opvækst af hjemmehørende arter. Det

samme gælder arealer helt tilgroet med nåletræ andet end skov-fyr/rødgran,

hvor en habitatnaturtype ikke længere kan erkendes.

2190 Fugtige klitlavninger

Fugtige eller vanddækkede klitlavninger med dominans af urteagtige planter

eller frit vand. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en

række forskellige undertyper såsom kær, fugtige græs- og sivbevoksede

områder, rørsump, samt små klitsøer i klitlavninger.

Der er ikke defineret karakteristiske arter for typen, men den kendetegnes

f.eks. af følgende planter: I klitsøer vandplanter som kransnålalger, hestehale

og vandaks. I rørsump tagrør, strandkogleaks og andre store halvgræsser.

I klitlavninger på fugtigt sand tudsesiv, tusindgylden arter, søpryd

og vandnavle. I kær rig- og fattigkærsurter og græsser samt spredt gråris

eller krybende pil. I lidt tørrere klitlavninger diverse eng- og overdrevsarter

samt spredt gråris.

2250 * Kystklitter med Enebær

Naturtypen omfatter partier i kystklitter eller disses lavninger præget af

buske af enebær.

Naturtypen kan indgå i mosaik-vegetation med grå klit/grønsværklit,

dværgbuskområder, andre slags krat eller træbestande i klitter, samt med

fugtige klitlavninger.

Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende.

Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til

klittypen.

Eneste karakteristiske art er almindelig ene. Enebevoksninger i klitter er

ofte meget lave. De enkelte buske kan fylde flere kvadratmeter.

Resultater

I Tabel 9 er vist, hvilke (i alt 4 typer) Natura 2000-klitnaturtyper, der indgår

i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område 135, som er fundet

indenfor undersøgelsesområdet defineret i Figur 33. Desuden er angivet

naturtypernes samlede areal indenfor undersøgelsesområdet samt hvilke

karakterarter (jf. Habitatbeskrivelser, årgang 2010) og andre arter, der er

fundet i tilknytning til de enkelte typer.

I Figur 34 er vist beliggenhed og udstrækning af de klitnaturtyper, der er


Resultater

I Tabel 1 er vist, hvilke (i alt 4 typer) Natura 2000-klitnaturtyper, der indgår i udpeg-

registreret ningsgrundlaget indenfor for undersøgelsesområdet.

Natura 2000 område 135, som er fundet indenfor undersøgelsesområdet

defineret i Figur 1. Desuden er angivet naturtypernes samlede areal

For

indenfor

de 4 klitnaturtyper,

undersøgelsesområdet

der er registreret

samt hvilke

indenfor

karakterarter

undersøgelsesområdet,

(jf. Habitatbeskrivelser,

er desuden vist fotos med

karakteristiske udsnit af plantesamfund m.m.

årgang 2010) og andre arter, der er fundet i tilknytning til de enkelte typer.

Konsekvensvurdering

I Figur 2 er vist beliggenhed og udstrækning af de klitnaturtyper, der er registreret

I Tabel 10 er havneprojektets mulige påvirkninger af de enkelte klittyper sammenfattet.

indenfor undersøgelsesområdet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at konkrete grænser mellem de forskellige klittyper i praksis er

For de 4 klitnaturtyper, der er registreret indenfor undersøgelsesområdet, er desuden

vist fotos med karakteristiske udsnit af plantesamfund m.m.

Tabel 9: Kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet i Figur 33. For afgrænsning af naturtyperne,

Tabel 1: se Kortlagte ovenfor. klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet i Figur 1. For afgrænsning

af naturtyperne, se ovenfor.

Klitnaturtype Areal Fundne arter – herunder karakterarter

2110 Forstrand og begyndende

klitdannelse

2120 Hvid klit og vandremiler

2130* Stabile kystklitter

med urteagtig vegetation

(grå klit og grønsværklit)

2140 *Kystklitter med

dværgbuskvegetation (klithede)

2160 Kystklitter med havtorn

2180 Kystklitter med selvsåede

bestande af hjemmehørende

træarter

0,35 hektar Marehalm, strand-kvik, sand-hjælme, strandfladbælg

2,61 hektar Sand-hjælme, marehalm, strand-kvik, rød-svingel,

sand-rottehale, strand-fladbælg, sand-star, havtorn,

bukketorn

2,91 hektar Rød svingel, sand-star, sand-rottehale, sandhjælme,

marehalm, tidlig dværgbunke, blød hejre,

bølget bunke, fåre-svingel bidende stenurt, gul snerre,

alm. hønsetarm, mark-bynke, smalbladet høgeurt,

gederams, blåmunke, sand-frø-stjerne, dansk

rundbælg, blæresmælde, hare-kløver, strandfladbælg,

mark-krageklo, sæbeurt, rynket rose

0 hektar Ikke undersøgt

0 hektar Ikke undersøgt

2190 Fugtige klitlavninger 0 hektar Ikke undersøgt

2250 *Kystklitter med Enebær

1,38 hektar Rød-svingel, bølget bunke, draphavre, alm. engelsød,

liljekonval, smalbladet høgeurt, alm. røllike,

tofrøet vikke, sand-frøstjerne, gederams, sand-star,

alm. gedeblad, stilkeg, vorte-birk, alm. røn, fuglekirsebær,

skov-fyr.

0 hektar Ikke undersøgt

8/15

9/15

Figur 2: Udstrækning og beliggenhed af kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet

ved Liseleje. Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura

2000-området.

vanskelige at konstatere, idet klittyperne ofte forekommer i mosaikker og har glidende overgange typerne imellem.

Eksempelvis er grænsen mellem 2120 (Hvide klitter og vandremiler) og 2130 (Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå

klit og grønsværklit)) vanskelig at erkende flere steder. Særligt i den del af undersøgelsesområdet, der ligger vest for Lisehøjvej

optræder de to klitnaturtyper i en mosaik, dog med overvejende dominans af 2120, hvorfor arealet er henført til denne naturtype.

Også slitage og deraf følgende vindbrud kan vanskeliggøre adskillelse af de to klittyper, idet arealer med 2130 som følge af slitage

fra færdsel hurtigt kan få karakter af 2120.

Ved den anvendte fremgangmåde er 2110 (Forstrand og begyndende klitdannelser) afgrænset fra selve havstokken og den

yderste forstrand. Dermed er havstokken og den yderste forstrand ikke kortlagt som en Natura 2000 klitnaturtype, selvom klitdan-

Figur 34: Udstrækning og beliggenhed af kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet ved Liseleje. Hele undersøgelsesområdet

ligger indenfor Natura 2000-området.

LISELEJE HAVN 2013 31


32

Foto 1: Klitnaturtype 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser ved Liseleje.

Foto 2: Klitnaturtype 2120 Hvide klitter og vandremiler ved Liseleje.

LISELEJE HAVN 2013

Foto 3: Klitnaturtype 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og

grønsværklit)

Foto 3: 3: Klitnaturtype ved Liseleje.

2130* Til

Stabile højre

lystklitter

i lystklitter billedet ses

med naturtype

urteagtig 2120.

vegetation (grå klit og og

grønsværklit) ved Liseleje. Til Til højre i i billedet ses naturtype 2120.

Foto 4: 4: Klitnaturtype 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af af hjemmehørende

træarter ved Liseleje.

10/15

11/15


nelsen i de beskyttede klittyper i baglandet er afhængig af det sand, der tilføres her.

Samme fremgangsmåde er anvendt ved Naturstyrelsens kortlægning vist i gennemgangen af havneforslaget fremlagt for Halsnæs

Kommune (Hasløv & Kjærsgaard 2012).

I kriterier for gunstig bevaringsstatus i Søgaard et al. (2003) hedder det om lokale bevaringsmålsætninger for klitter, at: ”Klitnaturtyperne

findes ofte i stor- og småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre.

Ved fastlæggelse af lokale bevaringsmålsætninger vil det ofte være hensigtsmæssigt at forholde sig til en klithelhed bestående af

en mosaik af flere klitnaturtyper. Målsætningerne bør fastlægges overordnet for den samlede mosaik, evt. for delområder, på en

måde så dynamik og succession kan videreføres.”

Som en konsekvens er dette er i princippet alle klittyper potentielt truet af en påvirkning, der truer klitnaturtype 2110 Forstrand og

begyndende klitdannelse, idet denne er forudsætningen for de øvrige klitnaturtypers dannelse og udvikling.

Som afværgeforanstaltning foretages som en del af projektet derfor vedvarende sandfodring for at opretholde sedimenttransporten

og dermed klitdannelsen øst for havneområdet.

Med hensyn til øget slitage er den faktiske betydning af dette usikker. Havneprojektet vil givetvis tiltrække flere besøgende, men

den derved øgede aktivitet må formodes primært at være koncentreret i selve havneområdet, hvorfor færdselen på følsomme

naturtyper ikke nødvendigvis øges i nævneværdigt omfang som følge af projektet.

Som afværgeforanstaltning i forhold til færdsel vil man i forbindelse med projektet kunne arbejde med regulering af færdsel og

eventuelt indhegning af særligt følsomme naturtyper.

Referencer

Hasløv & Kjærsgaard 2012: Liseleje Havn (gennemgang af havneforslaget)

Miljøministeriet 2000: Danske naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværk. – Miljø- og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen 2010: Habitatbeskrivelser, årgang 2010. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura

2000 typer).

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen,

A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B.

(2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3.

Tabel 2: Vurdering af havneprojektets mulige konsekvenser for de klitnaturtyper,

der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 135 Tisvilde Hegn og

Tabel Melby 10: Overdrev. Vurdering af havneprojektets mulige konsekvenser for de klitnaturtyper, der indgår i

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev.

Klitnaturtype Projektets mulige konsekvenser Afværgeforanstaltning

2110 Forstrand og begyndende

klitdannelse

2120 Hvid klit og vandremiler

2130* Stabile kystklitter

med urteagtig vegetation

(grå klit og grønsværklit)

2140 *Kystklitter med

dværgbuskvegetation (klithede)

2160 Kystklitter med havtorn

2180 Kystklitter med selvsåede

bestande af hjemmehørende

træarter

Arealbeslaglæggelse som følge af

adgangsvej.

Nedsat klitdannelse.

Sandsynligvis øget areal med naturtypen

vest for havnen.

Arealbeslaglæggelse som følge af

adgangsvej.

Nedsat klitdannelse.

Sandsynligvis øget areal med naturtypen

vest for havnen.

Øget slitage.

Reduceret sedimenttransport.

Nedsat klitdannelse.

Reduceret sedimenttransport.

Nedsat klitdannelse (på lang sigt).

Reduceret sedimenttransport.

Nedsat klitdannelse (på lang sigt).

Reduceret sedimenttransport.

Nedsat klitdannelse (på lang sigt).

2190 Fugtige klitlavninger Reduceret sedimenttransport.

Nedsat klitdannelse (på lang sigt).

2250 *Kystklitter med Enebær

Nedsat klitdannelse (på lang sigt).

Reduceret sedimenttransport.

Sandfodring.

LISELEJE HAVN 2013 33

Sandfodring.

Regulering af færdsel.

Indhegning af særligt følsomme

partier.

Måske vil havnens tilstedeværelse

bidrage til at

koncentrere færdsel her

(mindske slitage visse

steder).

Sandfodring.

Regulering af færdsel

Indhegning af særligt følsomme

partier.

Måske vil havnens tilstedeværelse

bidrage til at

koncentrere færdsel her

(mindske slitage visse

steder).

Sandfodring.

Sandfodring.

Sandfodring.

Sandfodring.

Sandfodring.

14/15


LISELEJE HAVN 2013

More magazines by this user
Similar magazines