Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

I tredje lektion er der matematik på skemaet. I denne time fortsætter den ene lærer med
klassen, mens de seks plusbørn går med en specialundervisningslærer ind i et andet lokale
for at gennemføre matematikundervisningen der. På dette hold bliver der arbejdet meget
konkret med tiere og 10er overgang ved hjælp af praktiske opgaver og spil eller leg.
Der bliver arbejdet intenst og med mange kommentarer om, hvem der nu har ret eller ikke
har ret med hensyn til opgavebesvarelser. Disse seks børn er klart vant til at samarbejde
og leve op til lærerens udtalte forventning om engagement. Der bliver grinet og råbt ’øv og
atter øv’, når dette er nødvendigt.
De konflikter, der tidligere på dagen fylder meget i pigegruppen i undervisningen, ophører
helt, da klassen, sammen med de tre lærere samt musiklæreren, hans guitar og noget forplejning,
begiver sig ud på en lille ekskursion i dejlig solskinsvejr til nogle gravhøje i nærheden
af skolen. Her er det, som om pionerånden med fokus på opdagelse og at have det
sjovt kommer op i de fleste børn og i særlig grad i dem, der, ligesom Tigerdyret i Peter
Plys universet, hele tiden løber langt foran de andre. På denne ekskursion, til de nyligt
blotlagte gravhøje Magleblikhøje fra bronzealderen få hundrede meter fra skolen, er der en
meget god og glad stemning, hvor mange følges ad, for senere, måske sammen med andre,
at gå på opdagelse i buskadser, op på høje eller ned i nogle mindre slugter. Dog er
der en eller to piger, der synes at holde sig i periferien af kammeratskabskredsen, for til
gengæld at opholde sig tættere på lærerne.
Her i denne fase af turen er der virkelig mulighed for at overhøre ’interessante’ samtaler
børnene imellem. Der er især grund til at fremhæve en dialog, en af lærerne og undertegnede
overhører mellem en af drengene med særlige behov og to af de andre drenge i
klassen. Dette er en meget ’dyb’ samtale forstået på den måde, at der meget åbent bliver
talt om, hvordan det er, når hjernen ikke kan samarbejde med kroppen, og ting derfor går
galt, herunder hvordan det nemt kan ske, at der tisses i bukserne, men også om hvordan
der kan ske misforståelser, og hvordan andre kan have svært ved at forstå en. Samtalen
er i den grad præget af en gensidig empati og en reel forståelse af, at det ikke altid er
nemt at have det sådan. Ud over denne samtale udspiller der sig også andre samtaler
mellem børnene indbyrdes, samt mellem lærere og børn, der nok ikke er typiske hændelser
i den almindelige skoledag. En udbytterig tur ud over den kage og saft, der bliver serveret
og sangene, der blev sunget på Maglekildehøjen.
Den næste dag starter skoledagen med en dobbelttime i idræt, hvor begge klasser på årgangen
deltager. Alle klæder om, og der er rigtig gang i den under omklædningen, med
mange kommentarer hen over bænke og knagerækker. Kommentarer som; ’hvad mon vi
skal lave i dag’ afslører børnenes forventninger til timen. Her i disse timer indgår plusbørnene
klart på lige fod med alle de andre børn på egne præmisser og for fleres vedkommende
med støttelærere og støttepædagoger samtidig med, at der er øget opmærksomhed
fra alle de voksne, uanset hvilket ansvar de har; ’husk nu at passe på jer selv’ og;
’kom nu, det kan du jo godt’. Aktiviteterne ligger op til fysisk aktivitet i deltagelsesbaner for
alle børn med rimelig åbne opgaver uden specifikke krav til kompetencer, og eleverne kan
i store træk udføre aktiviteterne på deres eget niveau. Hele salen er indrettet med stationer
til fysisk aktivitet bundet sammen af bomme og måtter. Der er således en stadig cirkuleren
rundt i salen, hvor børnene har mange kommentarer til hinanden, skynder på hinanden,
men også sagtens kan give plads til andre i køer og i redskaber. Dette indbefatter også det
kønsspecifikke aspekt, idet der ikke er markant forskel på de to køns adfærd bortset fra
NVIE, Christian Quvang og John Willumsen 36