Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

ucc.dk

Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

Resumé.

Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet. Det tager udgangspunkt i behovet for

en udvikling af samarbejdet mellem eksperter i og omkring PPR og lærere/pædagoger,

som i det daglige varetager arbejdet med eleverne fra indskoling til udskoling omkring opgaven

med forebygge i retning af ’mindre specialpædagogik – mere inklusion’. Der samarbejdes

med Magleblikskolen og med PPR i Halsnæs kommune. Der er fra skolen et ønske

om, at skolens vellykkede arbejde med at udvikle en pædagogisk praksis i mere inkluderende

retning og med at udvikle innovative modeller for samarbejde, bliver nærmere systematisk

beskrevet både med hensyn til udviklingen af arbejdsformer på skolen og samarbejdsformer

med PPR og øvrige eksperter. Projektet skal afdække, hvad det mere præcist

skal til – personligt, fagligt, institutionelt – for at udvikle en pædagogisk innovativ strategi,

hvor ressourcerne kommer til børnene. Og dels skal det medvirke til en systematisering

af denne viden på kommunalt, regionalt og landsplan. Af undersøgelsen fremgår, at

Magleblikskolens inklusionsklasserække er et godt eksempel på, hvordan en udvikling af

inkluderende praksis i skolen og i SFO kan udvikles lokalt som en mangfoldighed af praksisfællesskaber

med udviklingsorienteret ledelse og et godt samarbejde. Inklusionsklasserne

blev oprindeligt foreslået af PPR. Skolens ledelse, lærere, forældre og elever har i

de sidste fem-seks år taget udfordringen op og har i samarbejde med PPR gradvist udbygget

projektet, så der i dag er inklusionsklasser til og med sjette klasse. Undervejs har

projektet været båret af ildsjæle samtidig med, at samarbejdsformerne på alle niveauer -

mellem eleverne, mellem lærere, pædagoger, forældre og med skolens specialcenter - systematisk

har været udviklet til at understøtte forandringsprocesser, som fremmer inklusion.

Der er derfor inspiration at hente for andre, som vil udvikle en inkluderende praksis.

NVIE, Christian Quvang og John Willumsen 3

More magazines by this user
Similar magazines