Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

ucc.dk

Magleblikundersøgelsen” - Professionshøjskolen UCC

tim perifer deltagelse. Efterhånden som arbejdet skrider frem inviteres og forhandles og til

sidst deltager eleven både engageret og med ejerskab i processen med at røre dejen

sammen, særlig da chokoladen skal i. Der er lidt tekniske vanskeligheder hen imod slutningen.

Ovnene vil ikke rigtig varme, men efterhånden er alle tre kager færdige. Læreren

beder dem nu dække bordet – han glæder sig til at smage alle kagerne! Alle eleverne er

meget engagerede i denne del – det ender med både kage-gilde og te-selskab.

Elev-, lærer- og forældreperspektivet.

De tre perspektiver har det ikke været muligt at dække ved elev- og forældre interviews. I

denne klasse dækkes perspektiverne derfor alene ved hjælp af interviewet med teamet.

Lærerperspektivet.

Interview med teamet.

Klasselæreren, som er vikar, speciallæreren, støttepædagog og støttemedhjælp deltager i

interviewet. På grund af langtidssygdom hos klasselæreren har der desværre i lang tid været

meget skiftende lærere i teamet. Der er 6 elever med særlige behov, som har generelle

indlæringsvanskeligheder, men også koncentrationsbesvær. Begge forhold er baggrunden

for, at teamet ikke har fungeret rigtigt som team og, at klassen arbejder meget opdelt endnu.

Der har også været vanskeligheder i de sidste år med lokaler og med skemaet. Lærerne

har derfor valgt at opdele undervisningen med ledelsens accept. Men, særlig efter, at

de alle har været på lejrskole med klassen, har de fået mod på at udvikle mere fælles undervisning.

Det tager tid både at komme til at kende børnene og at lære hinanden så godt

at kende, at man kan arbejde sammen som team. Men, ’vi er blevet lidt mere klare på at

tale om, hvordan vi kan udvikle praksis’. Lejrskolen gav en bedre fornemmelse af kollegerne.

’Vi, der ikke er lærere, har forskellige funktioner, og det kan være vanskeligt med forventningerne

til vores arbejde’. Uklare forventninger om forskellige forventninger i samarbejdet

gør det meget vanskeligt for et team. Men, nu går det bedre. De er begyndt at planlægge

sammen med små tiltag, så begge grupper af elever kan være mere sammen.

’Det har taget tid at få styr på klassen’. Der skal være arbejdsro og faste rammer, før man

kan udvikle integrering mellem de to dele af klassen. Der er stor faglig afstand mellem eleverne,

og det gør differentiering vanskelig – det er mest i fælles lege, på ture og i svømning,

men teamet har nu hele tiden en dialog om, hvordan de kan udvikle inklusion – hvad

de to grupper kan deltage i sammen og om, hvordan man kan rykke grænserne for at

fremme inklusion. De har organiseret et fælles forløb om demokrati og inklusion, klassedemokrati

og mobning, for at de to dele af klassen kunne nærme sig hinanden. Det er vigtigt,

at lærerne og pædagogerne hele tiden taler om, hvordan det sociale sammenhold

bedst kan udvikles og bindes sammen. Det er også vigtigt hele tiden at have fingeren på

pulsen – at støtte op om og ændre på fokus i fællesskabet mellem eleverne.

Forældrene til inklusionsbørnene i klassen er forholdsvis aktive og de fleste forældre deltager

i skole-hjem samtalerne. Det har teamet også samarbejdet med skolen ledelse om.

Generelt bakker forældrene op og er meget tilfredse med, at deres børn går i en inklusi-

NVIE, Christian Quvang og John Willumsen 49

More magazines by this user
Similar magazines