Fund fra yngre stenalder og jernalder på ... - Roskilde Museum

Fund fra yngre stenalder og jernalder på
Tofteengen ved Ågerup
Af Lisbeth Gernager Langkjær
Landsbyerne St. Valby og Ågerup ligger vest for Roskilde Fjord.
Mellem de to landsbyer, på det hidtil opdyrkede areal Tofteengen, foretog
Roskilde Museum i foråret 2008 en arkæologisk undersøgelse. Ved
en forudgående prøvegravning havde museet lokaliseret forhistoriske
anlægsspor i form af et langhus på op mod 50 meters længde samt
kogestensgruber og affaldsgruber, som skulle undersøges nærmere.
Således blev to udgravningsfelter etableret, Felt 1 og Felt 2 (fig. 1). 1 På
Felt 1 fandtes spor efter et treskibet langhus fra jernalderen samt et
vådområde, der indeholdt genstande fra yngre stenalder. På Felt 2
fandtes et tilsvarende vådområde, et treskibet langhus samt tre økono-
Fig. 1: Oversigtskort med udgravningsfelterne. © Kort- & Matrikelstyrelsen.
7

Fig. 2: Felt 1.
mibygninger. Sporene efter de forhistoriske aktiviteter fandtes på små
forhøjninger – plateauer – naturligt afgrænset af det relativt kuperede
landskab, der præges af vådområder.
Mod nord afgrænses Tofteengen af Kildemose Å og mod vest af
Maglemose Å. I området nord for Kildemose Å er der registreret en
boplads, en dobbeltjættestue samt otte jordfæstegrave fra yngre stenalder.
Og fra samme periode er der vest for St. Valby, ca. to km fra
udgravningsområdet, registreret flere gravhøje.
Udgravningen var beliggende i det, der i regionplanen er udpeget
som kulturhistorisk interesseområde. 2 I zonen ved Kildemose Å er
fremkommet offerfund af flinteredskaber fra yngre stenalder og mere
end 20 bronzegenstande, der ligeledes stammer fra moseofferfund.
8

Fig. 3: Hus I.
Felt 1
Tættest ved Ågerupvej fremkom 105 anlægsspor i form af stolpehuller,
gruber, et kulturlag og et opfyldt vådområde. Anlægssporene
afspejlede en gårdtomt fra yngre germansk jernalder. 3 (fig. 2).
Hus 1
Centralt på Felt 1 fandtes et ca. 41 meter langt øst-vest orienteret treskibet
langhus med otte sæt tagbærende stolper. Disse huse, hvis tagkonstruktion
bæres af parvise stolper, kendetegnes generelt ved en betydelig
variation og kan stamme fra store dele af forhistorien, bronzealder
såvel som jernalder og vikingetid. Langhusene har været anvendt til
beboelse såvel som til stald- og driftsbygninger. Stolpehullerne i det
pågældende langhus var 20-30 cm dybe og ensartede i form og fyld. Der
blev ikke fundet genstande i stolpehullerne, der kunne underbygge den
typologiske datering til yngre germansk jernalder, ca. 530 e. Kr. (fig. 3).
9

Fig. 4: Felt 2.
Affaldsområdet A10
Ved muldafrømningen fremstod dette anlæg som et stort sammenhængende,
amorft fyldskifte, ca. 22,5 m langt og ca. 11,5 m på det bredeste
sted. I toppen var fylden mørk, gråbrun med brændte sten. Ved
første indtryk fremstod anlægget meget sterilt, med enkelte dyreknogler
og flinteafslag. En længere periode med tørt vejr betød, at det vand,
der ellers konstant havde ligget på overfladen, nu forsvandt. Keramik,
flinteskrabere og flere dyreknogler blev så at sige vasket frem således,
at de nu kunne registreres i fladen.
Et øst-vest gående tværsnit blev lagt igennem anlægget. Ud fra de
stratigrafiske lag og den meget sandede fyld tydede alt på, at der her var
tale om et vådområde, hvor der igennem yngre stenalder var blevet
smidt affald som keramik, dyreknogler, flinteafslag og enkelte flintered -
skaber som skrabere og knive. Der blev opsamlet genstande fra hele
vådområdet, men overvejende var koncentrationen størst omkring
vådområdets nordlige og vestlige del. Dette blev konstateret ud fra
10

Fig. 5: Hus II.
kvadrater af 1x1 m størrelse, anlagt i en større del af vådområdet.
Keramikken kan dateres inden for yngre stenalder, mere præcist til
tragtbægerkultur: ca. 3900-2800 f. Kr. 4
Felt 2
På Felt 2 fandtes 182 anlægsspor i form af stolpehuller, gruber, kulturlag
og et opfyldt vådområde. Anlægssporene afspejlede en gårdsenhed
fra jernalderen samt et opfyldt vådområde fra yngre stenalder (fig.
4).
Hus II
Centralt på Felt 2 fandtes en ca. syv meter lang bygning, bestående af
3 sæt tagbærende stolper og orienteret nordøst-sydvest. Stolpehullerne
var mellem 15-20 cm dybe og ensartede i form og fyld. Typologisk
dateres huset bredt til jernalder, og der fandtes ingen genstande i stolpehullerne,
som kunne indsnævre dateringen (fig. 5).
Udhuse
På Felt 2 blev udgravet tre konstruktioner, der kan tolkes som udhuse/økonomibygninger.
Der var tale om to konstruktioner bestående af
3x4 stolper samt en med 3x3 stolper. Konstruktionerne lå omkring
Hus II og skal sandsynligvis knyttes til dette. I enkelte af stolpehullerne
fandtes mindre stykker af lerklining, der ikke kan dateres nærmere
end til oldtid. Konstruktionsformen er alment kendt især fra jernalderens
bopladser, hvor den ofte ses i sammenhæng med gårdskomplek-
11

ser, der dateres inden for tidlig ældre romersk jernalder til ældre germansk
jernalder (0-530 e. Kr). Bygningerne har formentlig fungeret
som en art forråds- eller økonomibygninger. Der er tale om en bygningstype
med gulvet hævet over jorden, hvilket konkluderes på baggrund
af stolpekonstruktionen, hvor stolperne har stået for tæt til, at
gulvfladen ville kunne udnyttes funktionelt. 5
Sydvest for Hus II fandtes en kvadratisk 3x4 stolpebygget konstruktion:
Udhus I. De 12 stolpehuller, der indgik i konstruktionen kendetegnedes
ved stejle sider og flad bund. Hullerne var 15-20 cm dybe, og
fylden bestod af gråt til brungråt sandblandet ler (fig. 6).
12
Fig. 6: Udhus I.
Fig. 7: Udhus II.

Fig. 8: Udhus III.
Nord for Hus II fandtes en kvadratisk 3x3 stolpebygget konstruktion:
Udhus II. De ni stolpehuller, der indgik i konstruktionen, var
relativt ens, med flade bunde og gråbrunt lerblandet muld. Dybden var
dog meget forskellig, svingende fra 5-20 cm. Der var intet umiddelbart
erkendeligt system i fordelingen af dybe og mindre dybe stolpehuller
(fig. 7).
Nordøst for Hus II fandtes en kvadratisk 3x4 stolpebygget konstruktion:
Udhus III. De 12 stolpehuller, der indgik i konstruktionen,
fremstod ens med runde bunde, gråbrunt lerblandet muld og med en
gennemsnitsdybde på ca. 10 cm (fig. 8).
Gruber
31 gruber blev registreret på Felt 2. Heraf er seks dateret til yngre stenalder
– nærmere bestemt tragtbægerkultur: ca. 3900-2800 f. Kr., på
grundlag af den keramik, der blev fundet i gruberne. Bortset fra én
grube, der formentlig var en del af A6, var de resterende gruber med
tragtbægerkeramik reelle nedgravninger. Gruberne er koncentreret på
feltets vestlige og nordlige del. Tre gruber kunne på baggrund af keramikken
dateres bredt til jernalder, hvorimod de resterende gruber placeres
inden for oldtid.
Affaldsområdet A6
Ved muldafrømningen fremstod anlægget som et stort sammenhængende
amorft fyldskifte. Anlægget, der ikke blev frilagt mod nord, var
13

ca. 7,5 m langt og ca. 6 m på det bredeste sted. Anlægget var 10-15 cm
dybt, hvor bunden flere steder var meget ujævn. Fylden bestod overvejende
af grå, sandblandet ler, som indeholdt betydelige mængder af
keramik, flinteredskaber og afslag samt dyreknogler.
Et øst-vest gående snit blev lagt igennem anlægget. De stratigrafiske
lag og den meget sandede fyld antydede, at der her er tale om et
vådområde, hvor der igennem yngre stenalder var blevet smidt affald.
Hele den frilagte del af anlægget blev udgravet, og der blev opsamlet
genstande fra hele vådområdet. Keramikken, der daterer A6, kan placeres
inden for yngre stenalder, tragtbægerkultur: ca. 3900-2800 f. Kr.
Der er i alt registreret 800 genstande fra A6.
Mulige hegnsforløb
Vestligst på Felt 2 blev registreret to stolpeforløb, som kan være spor
efter to hegnsforløb. Nordligst et forløb bestående af fem stolpehuller,
beliggende øst-vest. Der var ca. 2,5 m imellem de enkelte stolpehuller,
der var ca. 20 cm dybe og ensartede i fyld med gråbrunt ler -
blandet muld og relativt flade bunde. Umiddelbart syd herfor var et
forløb ligeledes med fem stolpehuller, beliggende øst-vest. Der var her
ca. 3 m mellem de enkelte stolpehuller, der var 10-15 cm dybe og
ensartede i fyld med brungråt sandblandet muld. Faconen på stolpehullerne
var dog meget uensartet.
Fund
Der blev i alt registreret 285 x-numre. Hvert x-nummer kan dække over
adskillige genstande/fragmenter, når der er tale om ukarakteri stisk keramik,
flotationsprøver, faunamateriale o. lign. Størstedelen af disse fund
er gjort i de opfyldte vådområder (A6 og A10). Den mest markante
fundgruppe er keramik, men der er også gjort fund af flinteredskaber
og afslag, dyreknogler samt brændt ler og lerklining. Kun ét stykke
metal blev fundet: En lille bronzenål (fra A172). Anlæg og bunkerne
med afrømmet muldjord blev gentagne gange afsøgt med metaldetektor,
uden der herved blev fundet metalgenstande fra oldtiden.
Keramik (ca. 1966 stk.)
Størstedelen af keramikken er fundet i de opfyldte vådområder A6 og
14

Fig. 9: Lerkar fra yngre stenalder. Skår fra lignende kar og med samme type
ornamentik er fundet på Tofteengen. Dette kar er fra Søndergårde, Allerslev.
Foto: Henrik Jørgensen.
A10. Keramikken karakteriseredes især ved skår fra fladbundede kar
med runde sider og tragtformede halse. Men fragmenter fra dekorerede
hanke samt bageplader og lerskiver var også repræsenteret. Dele af
keramikken var generelt hårdt brændt, groft magret og havde et dagligdags
præg. Andet var ligeledes hårdt brændt, men finere magret og
ornamenteret med typer af dekoration i forskellige kombinationer (fig.
9).
Flint (Ca. 973 stk.)
Den største repræsentation af flint fandtes, som keramikken, i de
opfyldte vådområder (A6 og A10). Overvejende var det flinteafslag
15

(ca. 951 stk.), der er affald fra fremstillingen af flinteredskaber, der
forekom hyppigst, men flinteknive, flinteskrabere og et enkelt fragment
fra en sleben flinteøkse fandtes også.
Konklusion
På de udgravede arealer Felt 1 og Felt 2 på Tofteengen vest for Ågerup
fandtes spor efter to bebyggelser fra jernalder og to udsmidsområder
fra yngre stenalder. To treskibede langhuse blev lokaliseret, hvoraf det
ene (Hus I) blev dateret til yngre germansk jernalder – dette var i øvrigt
et betydeligt langhus på over 40 meters længde. Hus II var derimod en
mindre bygning, som givetvis skal ses i sammenhæng med de tre udhuse,
der blev fundet i umiddelbar nærhed. Omkring bebyggelserne fandtes
affaldsgruber, hvori der fremkom enkelte keramikskår, der ikke kan
dateres mere præcist end blot jernalder. Om der har været en sammenhæng
mellem de to bebyggelser er uvist. Ud fra de iagttagelser og regi -
streringer, der blev gjort under den arkæologiske udgravning, var der
imidlertid ikke noget, som antydede en sammenhæng.
De få affaldsgruber og de relativt få genstande, der blev fundet i forbindelse
med Hus I, afspejler ikke en traditionel bebyggelse, som har
fungeret i længere tid. Her ville man forvente en større mængde af
genstande og anlæg. Muligheden foreligger dog, at de affalds- og koge -
stensgruber, der forventeligt findes i forbindelse med en gårdsenhed,
har ligget under selve Ågerupvej eller under det boligkvarter mod øst,
der blev bebygget i 1960’erne.
To affaldsområder med genstande fra yngre stenalder blev også
udgravet på Tofteengen. De stratigrafiske lag, anlæggenes uregelmæssige
facon og den meget sandede fyld tyder på, at der er tale om
vådområder, der i perioden ca. 3200-2800 f. Kr. er blevet opfyldt med
keramik, dyreknogler, flinteafslag og enkelte flinteredskaber som skrabere
og knive. Keramikken var stærkt fragmenteret, og alt tyder på, at
der er tale om dagligdagens ituslåede potter og kar. Ituslået keramik
kendes fra samtidens systemgrøfter bl.a. fra Sarup og ved indgangene
til jættestuerne, hvor den opfattes som ødelagt som led i ritualer. 6
Samme kultiske funktion skal dog ikke tillægges A6 og A10. Var der
tale om en primær destruktion, som det er tilfældet ved systemgrøfterne
og jættestuerne, ville man forvente at kunne sammensætte og gen-
16

skabe større dele af den ødelagte keramik. Ved gennemgangen af keramikken
fra Tofteengen var det imidlertid kun en lille del, der kunne
samles.
Resultaterne fra den arkæologiske udgravning på Tofteengen kan føje
endnu en brik til det store puslespil over stenalderens lokaliteter, som
egnen er så rig på. Mange af egnens stenalderlokaliteter er dog ikke
fremkommet ved arkæologiske udgravninger, men registreret ved herredsberejsningerne
i slutningen af 1800-tallet samt ved overfladerekognosceringer
foretaget af amatørarkæologer. Amatørarkæologer har
igennem en lang årrække gennemvandret området omkring Tofte -
engen og har samlet store mængder af flinteredskaber op på de tilstødende
marker.
De senere års udstykning af byggegrunde har, modsat Roskildes
umiddelbare opland, ikke været så fremherskende på østsiden af
Roskilde Fjord. Det medfører, at der ikke har været foretaget så mange
større arkæologiske undersøgelser på egnen, hvilket formentlig kan
forklare den faktuelle mangel på bronzealderens – og ikke mindst jernalderens
– bopladser, vi ser her. Vidnesbyrd om aktivitet fra henholdsvis
bronze- og jernalder i området er derimod overvejende belyst gennem
depotfund og løsfund. Gårdskomplekserne fra jernalderen ved
Tofteengen er derfor en af de første jernalderbebyggelser, der er
udgravet i den del af Roskilde Museums undersøgelsesområde, som er
beliggende øst for fjorden. Disse fortidsminder giver dermed et helt
nyt bidrag til udforskningen af jernalderens bosættelsesmønstre øst
for Roskilde Fjord.
Litteraturliste
Aarsleff, E. 2007. Strandsegård – velbevarede, men problematiske oldtidsgårde.
NoMus 2007:4, s. 16-19.
Andersen, N. H. 1997. The Sarup Enclosures. Jysk Arkæologisk Selskab.
Björhem, N. & U. Säfvestad. Fosie IV. Bebyggelsen under brons- och järnålder.
Malmöfynd 6. Arlöv.
Glob, P. V. 1952. Danske Oldsager. Yngre stenalder. Gyldendal.
København.
Jensen, J. 2001. Danmarks Oldtid. Stenalder 1300 – 2000 f. Kr. Gyldendal.
København.
17

Koch, E. 1998. Neolithic Bog Pots from Zealand, Møn, Lolland and Falster.
Nordiske Fortidsminder Serie B, Vol. 16.
Madsen, M. 2006. Udhuse på ben i oldtidens landskab. Køge Museum
2006, s. 17-26.
Noter
1. Ansvarlig leder var museumsinspektør Tom Christensen, Roskilde Museum.
Daglig leder: Arkæolog, cand. mag. Lisbeth Gernager Langkjær. Assistenter: Stud.
mag. Katrine Ibsen Kjær fra SAXO-Instituttet, Københavns Universitet, samt
arbejdsmand Niels W. Nielsen. Fra 28. januar til 30. januar deltog endvidere stud.
mag. Julie Nielsen fra SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Museums -
tekniker Cille Krause, Roskilde Museum, stod for GPS-opmålinger. Maskinfører
Finn fra J. L. Entreprenørfirma ApS., Køge, stod for afrømning med gravemaskine,
CAT 312 på larvefødder med 2 meter rabatskovl. Bygherre var Klemens
Kofod og Jørgen Andersen, St. Valby. Udgravningens originaldokumentation
opbevares på Roskilde Museum under j.nr.: ROM 2518 Tofteengen – Ågerupvej.
2. De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtiden,
dels fra nyere tid. Eksempelvis kan nævnes: Stendysser, gravhøje, kirker,
landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde. Kulturhistoriske interesser
kan også indbefatte områder, hvor der ikke ses synlige spor, men derimod er stor
sandsynlighed for at gøre kulturhistoriske fund i jorden.
3. Tegninger og fotos skyldes forfatteren, hvor intet andet er anført.
4. Glob 1952; Andersen 1997.
5. Madsen 2006; Aarsleff 2007.
6. Andersen 1997.
18