Type 2 diabetes - patientvejledning.pdf

43520252.dk

Type 2 diabetes - patientvejledning.pdf

Patientvejledning Type 2 diabetes DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN og DIABETESFORENINGEN


Side 2 :: Patientvejledning type 2 diabetes Patientvejledning Type 2 diabetes © Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, november 2004 :: 150.000 stk. Udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin: Alm. praktiserende læge, Christian Hansen (udpeget af DSAM) Alm. praktiserende læge, Claus Rendtorff (udpeget af DSAM) og Diabetesforeningen: Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg Direktør Flemming Kjersgaard Johansen Afdelingschef Rene Bøgh-Larsen Fuldmægtig, Louise Vejs-Petersen Sekretær Susanne B. Jørgensen Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Kontakt til Diabetesforeningen Tlf. 6612 9006 Fax 6591 4908 E-mail: df@diabetesforeningen.dk Web-site: www.diabetes.dk Layout e-mergency Prepress e-mergency Garn Grafisk Aps Tryk Clausen Offset ApS Foto Getty Images Polfoto Brian Østergaard Scanpix Når du har brugt vejledningen eller diabetesjournalen, kan du købe et nyt sæt i Diabetesforeningen. Om 3 år bør du under alle omstændigheder købe en ny vejledning. Der sker meget på 3 år, og Diabetesforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin vil ajourføre vejledningen.


Patientvejledning 1. Forord Side 5 Diabetes kort fortalt 2. Hvad er diabetes Side 7 3. Du og din diabetes Side 9 4. Det kan du og din læge gøre Side 11 Din krop – mere viden om diabetes 5. Kend din krop og din diabetes Side 15 a. Diabetes og din krop Side 15 b. Risiko for følgesygdomme Side 16 c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol Side 17 Livsstil 6. Rygestop Side 21 7. Motion Side 23 8. Mad Side 27 Behandling 9. Hos lægen Side 33 10. Medicin Side 35 Egenomsorg 11. Fødder Side 43 12. Øjne Side 47 13. Måling af blodsukker Side 49 14. Sociale tilskud Side 50 15. Skaf dig mere viden Side 51 Kildefortegnelse Side 53 Dine noter Side 55 Indholdsfortegnelse :: Side 3 Kort fortalt Din krop Livsstil Behandling Egenomsorg


Side 4 :: Patientvejledning type 2 diabetes Udgivet med støtte fra Sundhedsstyrelsen som led i gennemførelsen af den nationale diabeteshandlingsplan fra 2003. Tak for velvillig gennemlæsning og kommentering til Dansk Selskab for Almen Medicins diabetesgruppe, Komiteen for Sundhedsoplysning, Diabetesforeningens Hovedbestyrelse, Type 2 udvalg, Sygeplejefagligt råd og Kostråd. Der er brugt tekster nævnt i kildefortegnelsen på side 53.


1. Forord Ca. 150.000 danskere har type 2 diabetes, og en ligeså stor gruppe skønnes at have type 2 diabetes uden at vide det endnu. Type 2 diabetes skyldes en kombination af arvelige faktorer og usund livsstil. Diabetes kan udvikle sig til en alvorlig sygdom med risiko for alvorlige følgesygdomme. Du kan selv gøre meget for at standse sygdomsudviklingen. I samarbejde med din læge kan alvorlige følger af diabetes forebygges. Du bør skaffe dig viden om din diabetes, og om hvad du og din læge kan gøre. Denne patientvejledning er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin og Diabetesforeningen, som led i Regeringens "Handlingsplan om diabetes" fra november 2003. Patientvejledningen kan du bruge som et overskueligt opslagsværk, til bl.a. at undgå skader på synet, i forbindelse med skokøb, hvis du opdager et lille sår på foden, hvis du er i tvivl om mad og motion, og/eller når du skal til læge/øjenlæge. Hvis du vil have mere viden, kan du tale med din læge eller kontakte Diabetesforeningen. Bjarne Lühr Hansen Allan Flyvbjerg formand formand Dansk Selskab for Almen Medicin Diabetesforeningen 1. Forord :: Side 5


Side 6 :: Patientvejledning type 2 diabetes 130.000 danskere ved, at de har type 2 diabetes. Op mod 150.000 har endnu ikke fået stillet diagnosen.


2. Hvad er diabetes? 2. Hvad er diabetes? :: Side 7 Diabetes bliver i daglig tale kaldt sukkersyge. Diabetes skyldes ikke for megen brug af sukker i maden, men at sukkerstofferne fra mad og drikkevarer ikke kan komme ind i kroppens celler. Her skal sukkeret bruges til at fremstille energi, så cellen kan opbygge nye celler af proteiner i maden, lave hormoner, enzymer og meget mere. Sukkeret bliver hos personer med diabetes i større eller mindre omfang ude i blodet, og når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der sukker i urinen. Det høje sukkerindhold i blodet kan beskadige både små og store blodkar i fx hjerte, øjne og nyrer. Det påvirker også nervernes funktion. Der er fl ere slags diabetes. De mest almindelige typer er: Type 1 diabetes, hvor kroppens immunforsvar har dræbt de insulinproducerende celler. Det er nødvendigt at indsprøjte insulin fl ere gange om dagen. Type 2 diabetes forekommer hyppigt blandt overvægtige, der samtidig får for lidt motion; men type 2 diabetes kan forekomme hos normalvægtige (10-15 % af alle personer med type 2 diabetes). Type 2 diabetes er arvelig, og personer med type 2 diabetes har ofte en far, mor eller søskende med type 2 diabetes. Der er således fl ere grader af type 2 diabetes med fælles træk. Lægen vil give dig vejledning ud fra din type 2 diabetes. I visse tilfælde kan type 2 diabetes gennem hele livet styres med motion og sund mad, mens andre fra starten eller med tiden får brug for tabletbehandling og/eller insulinbehandling. Symptomerne på type 2 diabetes er ofte svage. Det er grunden til, at sygdommen ofte opdages sent. Op mod halvdelen af personer med type 2 diabetes har allerede følgesygdomme på øjne eller kredsløb ved diagnosen. Det er derfor vigtigt at forebygge følgesygdomme og en forværring af disse, så snart sygdommen opdages. Kort fortalt


Side 8 :: Patientvejledning type 2 diabetes Lone Nielsen, instruktør for en af Diabetesforeningens motivationsgrupper: "Det kræver disciplin at tabe sig, og det var derfor ofte en fordel at være sammen med andre. Det var både sjovere og mere motiverende. Vi støttede hinanden og udfordrede hinanden til at gøre os umage".


3. Du og din diabetes Du har diabetes døgnet rundt. Det er dig, der kan gøre mest for, at du i det daglige ikke mærker meget til din diabetes. Og det er din indsats hver dag, som kan begrænse risikoen for alvorlige følgesygdomme. Det er alene dig, der kan vælge at spise sundt, få motion og holde øje med tegn på følgesygdomme. Din læge har kun kontakt med dig og din diabetes nogle få gange om året. Med simple forholdsregler kan du selv være med til styre din sygdom. Et moderat vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskulatur og regelmæssig motion er i mange tilfælde tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din sygdom, og også vigtigt selvom du må have supplerende behandling med tabletter og insulin. Dine arbejdsredskaber er altså en vægt (livrem), en kostvejledning og et motionsprogram. Brug "værktøjet" i denne vejledning. Det handler om at skaffe dig viden om dine muligheder – om egenomsorg – og om at forberede lægebesøgene. Du bør hver dag bruge nogle minutter på din diabetes. Sammen med din læge skal du holde styr på dit blodsukker (der også kaldes blodglukose) blodtryk, og fedtstoffer (kolesterol) i dit blod. De fl este diabetikere fi nder snart ud af, at disse faktorer er tæt forbundet med den indsats, de selv gør i hverdagen. For højt blodsukker, for højt blodtryk og for meget kolesterol kan beskadige øjne, nyrer, nerver og/eller give blodpropper. Ofte kan blodsukkeret, blodtrykket og/eller kolesterolet ikke bringes under tilstrækkelig kontrol med sund mad og motion. Her kan medicinsk behandling hjælpe. Det kan du gøre selv 3. Du og din diabetes :: Side 9 Her er nogle gode råd til, hvordan du lettere kan ændre din livsstil Det er vigtigt, at du erkender, at du på den ene side har en sygdom, som kan blive alvorlig, men at du på den anden side kan gøre meget for at undgå dette. Type 2 diabetes kan blive en alvorlig sygdom. Du bør derfor overveje, hvordan du kan få det bedre ved at ændre livsstil – både på kort og på langt sigt. Det er en god idé at samle på viden og gode erfaringer. Lær din krops reaktioner at kende – og reager på dem. Kort fortalt


Side 10 :: Patientvejledning type 2 diabetes Dine nærmeste – familie og venner – skal støtte dig eller i det mindste respektere dig i dine bestræbelser for at skifte livsstil. Lav en aftale med dem. Lad dem forstå, at du ønsker, at de skal synes, at det er positivt, at du vil ændre den livsstil, der har fremkaldt sygdommen hos dig. Forsøg at inddrage hele familien i livsstilsomlægningen (de kan også være i risiko for at få sukkersyge), således at alle inddrages i de sundere kost- og motionsvaner. Foreslå dem at støtte dig og give dig ros for fremskridt. Se selv positivt på ændringerne. Din kostomlægning er ikke en diæt, men en overgang til farverig mad, der er fedtfattig og med mange grøntsager. Du skal ikke have motion, men i stedet opnå glæde ved at du dagligt får rørt muskler og led. Du skal ikke give afkald på tobak, men sikre dig mange flere gode år – uden lugten af røg. Lav en aftale med dig selv. Skaf dig viden og gør krav på viden. Du kan minde din læge om undersøgelser, som måske er overset. Det gælder fx den årlige fodinspektion, henvisning til øjenlæge m.v. Når man er partnere, der skal løse en opgave, hører det med til at spørge, om noget skulle være glemt. Lav en aftale med dig selv. Skriv ned hvad du har tænkt dig at lave om på. Husk det skal være muligt for dig at overholde det, som du vil gøre. Små forbedringer er bedre end stor frustration. Drøft din "aftale" med din nærmeste familie, og med din læge, for så ved de også, hvad du er på vej til at gøre og kan råde dig. I din "aftale" bør indgå, at du ikke bare affinder dig med mål, som fx at du skal tabe et bestemt antal kilo, men også hvordan du vil gøre det. Og du skal tage med, hvordan du positivt kan reagere på, at målene nås eller ikke nås. Du er i gang med at ændre vaner, som du har opbygget i mange år. Det er ikke let, men du må ikke bruge situationen til at give op. Lad dine ændringer i livsstil stå som noget positivt for andre. Lad dine omgivelser forstå, hvad type 2 diabetes er. Lad dem se og smage din mad. Den ser både farverig ud, og smager godt. Fortæl dine nærmeste om ændringerne, men lad være med at belære dem. Du skal ikke fylde hele dit og deres liv med at tale om din diabetes. På den måde kan du skabe en positiv holdning til din situation.


4. Det kan du og din læge gøre Kort fortalt om jeres samarbejde 4. Det kan du og din læge gøre :: Side 11 Da diabetes er en kronisk sygdom, er det vigtigt, at du tidligt efter diagnosen arbejder for, at du og din læge bliver gode samarbejdspartnere, således at diabetes ikke behøver at blive det store problem for dig. Ved tidligt i forløbet at skaffe dig viden om diabetes, kan du selv tage en betydelig del af ansvaret for, at sygdommen begrænses. Hovedredskaberne er som tidligere nævnt for de fl este: En vægt (livrem), kostplan og et motionsprogram. Lægen måler rutinemæssigt (ca. hver 3.-6. måned) dit blodtryk, din vægt og tager en "langtidsprøve" (kaldet HbA1c), som fortæller, hvordan dit blodsukker som gennemsnit har været de sidste 3 måneder. Lægen måler en gang om året blandt andet om du har æggehvidestof i urinen. Lægen kan også vælge en gang om året at måle dit kolesteroltal. Målingerne giver dig og din læge god baggrund for at justere egenomsorg og medicin. Du vil hvert eller hvert andet år blive henvist til øjenundersøgelse. Lægen vil regelmæssigt undersøge dine fødder. Snak med din læge om at bruge "Din egen journal", som følger med denne vejledning. Den giver overblik over, hvilke resultater du og din læge når. Måske foretrækker din læge, at du bruger en anden slags journal, og måske synes din læge, at det er bedst, at du selv udfylder din journal. Hvis du føler, at din krop reagerer meget på et eller andet, så formuler et spørgsmål til din læge til næste besøg. Det er ikke enhver lille reaktion i din krop, som fortjener en masse opmærksomhed. Spørg hvad dit blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og eventuelle andre undersøgelser betyder for dig. Senere i vejledningen kan du læse, hvad disse begreber dækker over. Tag evt. dine nærmeste med til årskontrol. Det vil hjælpe dig, hvis du har svært ved at forstå eller huske lægens råd. Kort fortalt


Side 12 :: Patientvejledning type 2 diabetes Blodsukker, blodtryk og kolesterol Blodsukker Blodsukkeret holdes nede ved samme forholdsregler, som anvendes til at regulere blodtryk og kolesterol, altså ved at spise sundt og motionere. Du skal selvfølgelig spare på sukkeret i din mad og i drikkevarer. Brug kunstige sødestoffer, men husk at du kun bruger de typer, der ikke indeholder kalorier. Spørg om værdien af, at du måler blodsukker selv. Det kræver overskud at måle blodsukker selv, og er for det meste kun nødvendigt i tilfælde af, at din diabetes er svær at indstille på medicin, eller hvis du er i insulinbehandling. Kun hvis man får insulin eller tabletter er målestrimler gratis (situationen 1. juli 2004). Dog er antallet af strimler med tilskud pr. år begrænset til 150 for tabletbrugere, og kommunen kan kræve, at der er risiko for at få komplikationer. Det gør ikke ondt at måle blodsukker, men du skal vide, hvad du bruger måleresultaterne til. Ellers får du ikke noget ud af at måle. Husk at du skal søge om tilskud i kommunens socialforvaltning, inden du køber målestrimler, hvis du vil søge tilskud. Blodtryk og kolesterol Hos personer med type 2 diabetes er det vigtigt at reducere blodsukker, blodtryk og kolesterol mest muligt for at undgå skader på hjerte, kar, nyrer, øjne og nervesystem. Bevæg dig meget, kom i form, spis fedtfattig mad og spar på salt, sukker og alkohol. Rygestop Rygning øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne betydeligt. Sukkersyge i sig selv øger også risikoen for blodpropper. Nyrerne kan også beskadiges. Rygning er altså ekstra skadelig for diabetikere og må absolut frarådes. Spørg din læge eller på apoteket om gode råd til at holde op med at ryge.


Alkohol Alkohol indeholder mange kalorier. Hos patienter, der er i medicinsk behandling for type 2 diabetes, skal man være opmærksom på, at alkohol kan få blodsukkeret til at falde – i op til et døgn. Vær opmærksom på, at alkohol kan nedsætte kroppens evne til at få blodsukkeret op igen. Drik aldrig alkohol på tom mave. Motion Motion påvirker blodsukkeret gunstigt. Når du bevæger dig, omsættes blodsukkeret til den energi, som du skal bruge under motion. Motion gør det også muligt at tabe sig. Et vægttab påvirker blodsukker, blodtryk og kolesterol i gunstig retning. Dine celler – især musklerne – bliver bedre i stand til at bruge sukkeret i blodet, og din bugspytkirtel vil producere mere af det nødvendige insulin. Blodsukker, blodtryk og kolesterol vil falde, når du taber dig. Mad 4. Det kan du og din læge gøre :: Side 13 Din mad skal være Fedtfattig (køb fedtfattig mad eller skær synligt fedt fra). Rig på kulhydrater som fx fuldkornsrugbrød, pasta, ris. Spar på mælk og cornflakes. Rig på kostfibre fx fra grove grønsager (kål, løg, porrer, gulerødder), rugbrød, havregryn og tørrede bælgfrugter (gule ærter, linser, hvide og brune bønner). Sukkerfattig. Spar på salt. Fordel den mad, du spiser over flere måltider i løbet af dagen, uden at spise mere end ellers. Kort fortalt


Side 14 :: Patientvejledning type 2 diabetes Pas godt på dine fødder Husk At vaske dine fødder kortvarigt og undgå langvarige fodbade At tørre dine fødder grundigt (også mellem tæerne), når du har vasket dem At bruge sko, som ikke klemmer At skifte strømper hver dag At gå regelmæssigt til fodterapeut At se på dine fødder hver dag, også under fødderne, og kontakte lægen, hvis du har trykmærker, sår eller lignende. Tidlig indsats er meget vigtig. Øjenkontrol Reager selv, hvis du konstaterer ændringer i dit syn, og følg de regelmæssige undersøgelser hvert eller hvert andet år.


5. Kend din krop og din diabetes Diabetes påvirker alle celler i kroppen i forskelligt omfang. Der er flere "funktionsfejl" i sukkerstofskiftet hos type 2 diabetikere. Der kan rettes op på disse fejl gennem gode madvaner, motion og medicin. a. Diabetes og din krop 5. Kend din krop og din diabetes :: Side 15 Cellerne Hver eneste celle i kroppen er en fabrik, der producerer hormoner, enzymer, nye celler eller reparerer celler. Det sker ved at omdanne proteinerne i maden. Der skal bruges energi til dette, og sukkerstoffer i maden er energikilden. Sukkeret skal fra blodet ind i cellerne. "Nøglen" til at åbne for sukkerets transport ind i cellerne er insulin. Bugspytkirtlen Nogle af bugspytkirtlens celler producerer insulin. Hos de fleste personer med type 2 diabetes produceres meget mere end hos ikke-diabetikere, men for alle type 2 diabetikere gælder, at insulinproduktionen er for lille i forhold til kroppens behov eller, at insulinen ikke virker godt nok. (Stor krop = stort behov). Type 2 diabetikernes problem er for højt blodsukker, og kun sjældent for lavt blodsukker, medmindre man behandles med insulin eller visse tablettyper. Leveren Leveren har depoter af kulhydrater, som kan frigives, hvis der er underskud af sukker i blodet (fx fysisk aktivitet og ingen eller for lidt mad). Hos en del personer med type 2 diabetetes er funktionen i uorden. Selv i hvile afgiver leveren sukker, og så stiger blodets indhold af sukker for meget. Muskler Ved muskelaktivitet øges musklernes følsomhed for insulin. Veltrænet muskulatur omsætter hurtigere sukkeret. Muskler lagrer og afgiver sukker fra mad og drikke. Når musklerne arbejder, frigives sukkeret og giver energi til cellerne. Hos mange personer med type 2 diabetes lagres og frigives sukkeret forkert. Din krop


Side 16 :: Patientvejledning type 2 diabetes Fedtvæv Fedtvæv optager dårligt sukker og har lav følsomhed for insulin. Et vægttab øger derfor kroppens følsomhed for insulin. Fede syrer påvirker bugspytkirtlens insulinproduktion og frigivelsen af sukker fra lever og muskler. b. Risiko for følgesygdomme Alvorlige komplikationer kan ofte forebygges ved at reducere blodtryk, blodsukker og kolesterol – og din egen indsats kan være afgørende for et godt resultat. Her følger en kort beskrivelse af de mest almindelige komplikationer til diabetes: Hjerte/kredsløb Åreforkalkning ses hyppigere og er mere alvorlig hos diabetikere end hos ikkediabetikere. Det skyldes en kombination af fx for højt blodsukker, for højt blodtryk og for højt kolesterol. Desuden ændres karvæggene over tid ved diabetes, og høje blodsukkerværdier kan ændre nervefunktionen, hvilket er af betydning for hjertets og blodkarrenes funktioner. Sund mad, motion, rygestop og evt. flere slags medicin kan forebygge kredsløbslidelser. Nyrerne Nyrerne beskadiges af for højt blodsukker og for højt blodtryk. Nyrerne er som et filter med fint forgrenede blodkar (blodkarnøgler). Hvis blodtryk og blodsukker ikke holdes nede, kan blodkarnøglerne ødelægges og erstattes af bindevæv. Det betyder, at nyrerne fungerer stadig dårligere. Der er dog udviklet ny medicin, som virker effektivt på ændringer i nyrerne, så man kan undgå dialyse. Det er vigtigt, at du regelmæssigt får målt æggehvidestof i urinen. Stigende udskillelse af æggehvidestof i urinen er ofte tegn på begyndende nyrepåvirkning. Øjnene Højt blodsukker og højt blodtryk kan give ændringer i øjnene. Der kan opstå væskeansamlinger i nethinden, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke blodsukkeret og blodtrykket i øjnene kan synstab forebygges. Det er derfor meget vigtigt at gå regelmæssigt til øjenlægen. Det er også vigtigt, at du altid kontakter din læge, hvis synet ændrer sig. Fødder og nerver Højt blodsukker er med til at besværliggøre, at sår læges hurtigt, og det forværres af et dårligt kredsløb.


Diabetes kan medføre ændringer i kroppens nervesystem med skader på de længste nerver til benene, og føre til, at du ikke kan mærke tryk og varme- eller kuldepåvirkninger. Det kan resultere i, at der opstår sår på fødderne. Derfor er det vigtigt, at du dagligt undersøger og passer dine fødder. For højt blodsukker kan også give seksuelle problemer. Mange mænd får rejsningsbesvær på grund af ændringer i nervesystemet (impotens), og kvinder kan også få forskellige gener. Mere end halvdelen af mænd med impotens kan hjælpes, så tal med lægen, hvis du har problemet. Mund og tænder Personer med type 2 diabetes med dårligt reguleret blodsukker har øget risiko for huller i tænderne (caries) og paradentose. Tal med tandlægen ved det regelmæssige tandlægeeftersyn og vær opmærksom på god tandhygiejne. c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol Her er en kort gennemgang af de vigtigste ting, som du og din læge skal arbejde sammen om: Blodsukker De fleste personer med type 2 diabetes oplever for høje blodsukkerværdier, mens lave blodsukkerværdier er mere sjældne. Lave blodsukkerværdier kan dog forekomme, hvis du fx drikker alkohol sammen med nogle typer af blodsukkersænkende tabletter, ved kraftig motion eller hvis du får insulin. Symptomer på for højt blodsukker Træthed Kvalme Mundtørhed Hyppig vandladning Tørst Symptomer på for lavt blodsukker Sveden/rysten Mathed Hjertebanken Svimmelhed Hovedpine og kvalme 5. Kend din krop og din diabetes :: Side 17 Din krop


Side 18 :: Patientvejledning type 2 diabetes På kort sigt giver for højt blodsukker dig ubehag og kan bevirke, at du har svært ved at få små sår lægt, og at du får svamp ved urinrøret. Mange kvinder får desuden blærebetændelse. På lidt længere sigt har for høje blodsukkerværdier en skadelig virkning på såvel de små blodkar i øjne og nyrer som de store kar i kroppen. Desuden påvirkes nervesystemet af for højt blodsukker. Målet er at holde blodsukkeret så nær det normale som muligt. Blodsukkeret må helst ikke på noget tidspunkt af døgnet overskride 10 mmol/l (en måleenhed). Hvad angår langtidsmålingen, vil det være ideelt, at den ikke overstiger 6,1 % (dvs. at der er bundet sukker til 6,1 % af de røde blodlegemer i en blodprøve). For mange er det meget svært at nå det optimale mål. Din læge fortæller, hvad der er mest realistisk for dig. Også her gælder, at hvis du sænker værdierne, er det godt, også hvis du ikke helt når målene. Blodsukkermålingerne bruges også til at vurdere, om din medicin skal ændres. Normalvægtige type 2 diabetikere og type 2 diabetikere, hvor tabletter ikke længere virker, sættes ofte på insulin. Det forbedrer livskvaliteten og forbedrer blodsukkerværdierne. Injektionerne er i dag næsten smertefri. Ved overgang til insulin skal der holdes øje med, at blodsukkeret ikke bliver for lavt (se "Symptomer på lavt blodsukker"), og der er visse ændringer i diabetikerens rettigheder (fx kørekort, livsforsikring). Blodtryk Blodtryksmåling består af 2 værdier, typisk skrevet fx 150*/100.** * Kaldes det systoliske blodtryk, som er udtryk for blodtrykket i de store blodkar, når hjertet trækker sig sammen. ** Kaldes også det diastoliske blodtryk, som er udtryk for blodtrykket i de store blodkar i hjertets hvilefase. Blodtrykket skal behandles, hvis det overstiger 140/90 og bør ligge på 130/80, eller lavere, hvis man har åreforkalkning eller øget æggehvidestof i urinen. I praksis er det ofte svært at nå det optimale mål. Din læge vurderer, hvad der er bedst og mest realistisk for dig. I mange tilfælde nedsætter medicinen blodtrykket tilfredsstillende, men ofte må man regne med at skulle anvende flere præparater på samme tid for at opnå tilstrækkelig effekt.


Det kan du selv gøre for at sænke blodtryk og kolesteroltal Motion Bevæg dig så meget du kan (brug trappen, tag cyklen, gå lange ture, dyrk evt. gymnastik). Vægttab Tal med din læge, når du er parat til at tabe dig. Kun med ændrede kost- og motionsvaner kan du tabe i vægt. Selv små vægttab er gavnlige. Spis fedtfattigt og mange grønsager. Spar på saltet. Spar på alkohol (1-2 genstande om dagen er for de fleste i orden). Kolesterol Hvad betyder kolesteroltallet for en diabetiker? Udover blodsukker og blodtryk er det vigtigt at holde øje med kolesterol og triglycerider. Kolesterol er et nødvendigt fedtstof, der indgår i cellers membraner, hormoner og andre nødvendige kemiske forbindelser i kroppen. Kolesterol dannes i leveren og tilføres gennem kosten. LDL-kolesterol er den skadelige kolesteroltype, mens HDL-kolesterol er den del af kolesterolet, der er uskadeligt (det gode kolesterol). Triglycerider er en anden slags fedt i blodet. Ved forhøjede værdier af sidstnævnte skal der startes medicinsk behandling. Jo højere indhold af LDL-kolesterol og triglycerider i blodet, jo større er risikoen for åreforkalkning og hjerte-/karsygdom. Omvendt er det gunstigt at have et så højt HDL-kolesterol som muligt. Hvad er bestemmende for kolesteroltallet? Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil. Kolesteroltallet afhænger også af alder og køn. 5. Kend din krop og din diabetes :: Side 19 Mange voksne danskere har et total-kolesterol mellem 4 og 7. Diabetikere skal have særligt lave tal for de skadelige fedtstoffer i blodet. Din krop


Side 20 :: Patientvejledning type 2 diabetes Stadig flere motionerer sammen. Stavgang er fx en effektiv måde at få rørt næsten alle muskler på.


6. Rygestop Der er mange gode grunde til, at især diabetikere, der ryger, bør overveje at stoppe. De rammes nemlig meget hyppigere end ikke-diabetikere af åreforkalknings-sygdomme og nyresygdom. Der er flere metoder, som man kan bruge til rygestop. Det vigtigste er dog ønsket om at stoppe med at ryge samt viljen til at efterleve det. En kombination af motivation, nikotintyggegummi, -plaster eller afvænningsmedicin giver oftere succes end ønske og vilje alene. Din læge kan rådgive dig. Her er nogle råd, som du kan bruge, hvis du vil prøve at stoppe rygningen på egen hånd 1. Lær dine rygevaner at kende Dit første trin mod tobaksstop er at blive klar over, hvorfor og hvornår du ryger. Måske ryger du, når du læser en bog, drikker en kop kaffe eller drikker en øl. Rygning kan også være automatisk – du kan gøre det uden overhovedet at tænke på det. Brug nogle få dage til at skrive ned, hvornår du tager en cigaret. 6. Rygestop :: Side 21 Lav en plan for, hvordan du kan undgå eller tackle disse situationer i den første tid efter rygestoppet. 2. Giv dig selv belønninger Lav en plan for, hvad du vil belønne dig selv med for at lade være med at ryge. Fortsæt med at bruge belønningssystemet som opmuntring for at forblive tobaksfri. Belønninger må ikke bestå i mere mad eller søde sager. 3. Søg støtte At holde op med at ryge er lettere med hjælp fra venner, familie og kolleger. Før du stopper, skal du lave en liste over disse støttepersoner. Lad dem vide, hvordan du synes, de kan hjælpe dig. Livsstil


Side 22 :: Patientvejledning type 2 diabetes Bed andre om at være tålmodige, forstående og opmuntrende. At holde op er særligt vanskeligt, hvis du lever sammen med en ryger. Fortæl rygere i din omgangskreds om din grund til at holde op, vær sikker på at de forstår din situation, og bed dem om ikke friste dig, når du engang er holdt op. 4. Lær at slappe af Du har højst sandsynligt brugt cigaretterne tidligere for at fjerne spændinger. Da rygning ikke er en sund kilde til fornøjelser og afspænding, må du finde alternativer, som giver dig glæde og får dig til at føle dig afslappet. 5. Appetit og fysisk aktivitet Din appetit kan forandres, efter at du er holdt op med at ryge. Måske vil du få smag for søde sager og bruge spisningen som en erstatning for rygning. For at undgå at spise meget fedende mad, skal du sørge for at have sund mad, som grønsager og grønsagssnacks klar. Prøv at følge en kostplan som betyder, at du kan bevare din idealvægt og normale blodsukkerniveauer. Få hjælp til at lave kostplanen. Motion er godt for din diabetesregulation. Den arbejder også med, når du skal slås mod abstinenserne, og den kan tage rygningens eller spisningens plads. 6. Sæt en dato for dit tobaksstop Du vælger en dato for, hvornår du vil holde op. Skriv den ned, fortæl andre det og arbejd mod at være røgfri fra morgenen på den dag, du har valgt. Du kan få mere at vide hos lægen eller ved at gå på internettet www.diabetes.dk. Du kan også ringe til diafonen på tlf. 63 12 14 16.


7. Motion Det er godt at bevæge sig, og der er enighed om, at fysisk aktivitet sammen med sund mad og medicin er de tre hjørnestene i behandlingen af type 2 diabetes. Men det er vigtigt, at disse "skræddersys" til dig. Det gode budskab er, at det hjælper, hvis man lægger livsstilen om – også selv om man har haft diabetes i flere år. Livsstilsændringer i form af øget fysisk aktivitet og sund mad bør derfor altid være en vigtig del af behandlingen af sygdommen. Derudover har fysisk aktivitet den gunstige effekt, at risikoen for at udvikle kredsløbssygdomme mindskes. Fysisk aktivitet øger i almindelighed dit velvære og forebygger også andre sygdomme, så som lidelser i bevægeapparatet og har en gunstig indflydelse på andre kropsfunktioner, fx søvnrytmen og fordøjelsesfunktionen. Hvad kan du selv gøre? Betegnelserne "fysisk aktivitet" og "motion" dækker i det følgende alle former for bevægelse, der øger pulsen og åndedrættet, men dog ikke mere end du stadig kan føre en almindelig samtale. Rask gang er et godt eksempel. Du behøver nemlig ikke melde dig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at være fysisk aktiv – din hverdag er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet. Sådan kan du tabe dig, holde vægt og få motion Der er kun 2 måder at tabe sig på. Og de skal kombineres for at opnå og fastholde vægttab. Det er: Motion og sund, kaloriefattig mad. Motionsråd 7. Motion :: Side 23 Inden du går i gang med at motionere, så få undersøgt om du har kredsløbsproblemer eller andre følgesygdomme til diabetes. Tal med din læge om, dine planer og lyt til lægens råd. Start langsomt for gradvist at vænne dig til at være fysisk aktiv. Der bør gå nogle måneder, inden du når målet. Målet er at få 30 minutters motion hver dag Lav dit eget program hvor du får rørt alle muskler Veksel mellem forskellige former for motion. Almindelig aktivitet i haven eller med støvsugeren er udmærkede alternativer. Drop elevatoren, tag i stedet trappen – evt. med pauser undervejs. Gå ture og brug evt. cykel Livsstil


Side 24 :: Patientvejledning type 2 diabetes Tjek om du gradvist når målet ved at notere et par dage om ugen Slå følgeskab med andre. Socialt samvær er både godt og hyggeligt Vælg egnet fodtøj og strømper. Fødderne må ikke udsættes for tryk og gnavning Sørg altid for at have noget sødt med dig, når du motionerer, hvis blodsukkeret skulle blive lavt Motion og mad Hvis du skal tabe dig udelukkende ved motion, så skal du motionere rigtigt meget, måske en time hver dag. Det er derfor bedst at kombinere sund mad og fysisk aktivitet. Sund kost er en vigtig del af behandlingen af type 2 diabetes. Nogle af de positive effekter ved motion er afhængige af, at den daglige kost har et lavt indhold af fedt og sukker og højt indhold af langsomt optagelige kulhydrater og kostfibre, fx fra groft brød, gryn, bælgfrugter, frugt og grønsager. Det er lettere at tabe sig, hvis du fordeler maden på mindre og flere måltider i løbet af dagen. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du at spise for meget og for fed mad på én gang. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende for de fleste. Men sammenlagt må du spise mindre, end du gjorde tidligere, hvis du vil tabe dig. Motion og drikke Det er vigtigt at indtage rigeligt væske i løbet af dagen. Motion øger behovet for væske. Vælg drikke uden eller med et lavt indhold af kulhydrat. Vand er både godt og billigt. Tænk over, hvor meget energi du bruger, hvis du vælger at være aktiv i stedet for passiv. Se bare eksemplerne på næste side, hvor stor forskel der er i energiforbruget, hvis du er aktiv i stedet for passiv. Motion gør en forskel!


Du er aktiv (kJ/dag) Du er passiv (kJ/dag) Går 3 etager op og ned ad trappen 45 Tager elevatoren op og ned 3 Bruger 20 minutter på at cykle Kører i bil til og fra arbejde 65 eller gå til og fra arbejde 600 Rejser dig og skifter TV-kanal 15 Bruger fjernbetjeningen til at skifte TV-kanal 3 Gør rent en gang om ugen 187 Bruger rengøringshjælp 0 Går tur med hunden i 30 minutter 459 Lukker hunden ud i haven 8 Går tur i 45 minutter 675 Sidder foran TV 68 Kilojoule (kJ) er et tal for energien i mad. 1 kilokalorie (kcal) svarer til 4,2 kJ. Prøv at se på deklarationen på den mad, du køber. Jeg har fået mod på at spise "rigtigt", og jeg nyder at gå lange ture i naturen – alene eller sammen med andre, siger Carl, der har tabt ialt 14 kg i løbet af fi re måneder. 7. Motion :: Side 25 Livsstil


Side 26 :: Patientvejledning type 2 diabetes Frokost Morgenmad Middag


8. Mad Sund mad og motion kan reducere blodsukker, blodtryk og kolesterol. Spar på fedtet Fedt fi ndes fx i fedt kød og pålæg, fede mælkeprodukter, ost, smør, margarine, madolie, nødder, chips, chokolade og kager. Vælg fedtfattige madvarer, som du kan lide. Det er vigtigt at spare på alle former for fedtstof og især spare på det dyriske fedt, der øger risikoen for hjerte-/karsygdom. Fed mad indeholder naturligvis mange kalorier (kJ/kcal). Hvis du er overvægtig, er det særligt vigtigt at spare på fedtet i maden. Spis mange kulhydrater Kulhydrat fi ndes i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofl er, mælk, frugt og grønsager. Mad med mange kulhydrater mætter godt og forbedrer blodsukkerregulationen, men det er forskelligt, hvor kraftigt de påvirker blodsukkeret. Franskbrød, cornfl akes, kartofl er, frugtjuice og mælk giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Hvorimod bælgfrugter (tørrede bønner, linser og ærter), pasta, rugbrød og grønsager giver en beskeden og langsom stigning i blodsukkeret. Spis mange kostfi bre Mad med mange kostfi bre kan forbedre blodsukkerregulationen. 8. Mad :: Side 27 Fuldkornsrugbrød, havregryn, grønsager, tørrede bælgfrugter og frugt er eksempler på mad med mange kostfi bre. Mad med mange kostfi bre mætter godt og kan være med til at sænke kolesterolindholdet i blodet. Tilskud af kostfi bre er unødvendig, hvis man spiser sund og fi berrig mad. Brød Spis brød fl ere gange om dagen. Vælg brød med et højt indhold af kostfi bre, fx rugbrød, der indeholder fl ere kostfi bre end fx hvedebrød. Grovbrød er et bedre valg end hvidt brød, da det har et højere indhold af kostfi bre og mætter bedre. Livsstil


Side 28 :: Patientvejledning type 2 diabetes Spar på sukker Et beskedent forbrug af sukker på 25-30 g påvirker ikke blodsukkeret af betydning, når sukkeret fordeles jævnt på dagens måltider, dvs. med højst 5 g sukker ad gangen. Sukker fra survarer spist i små mængder, fx et par skiver rødbede eller asie, har ingen betydning. Spis hyppige små måltider Det er gavnligt, at fordele maden på små og flere måltider. Det øger forbrændingen og er en fordel for overvægtige. Hvis man kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer man at spise for meget og for fed mad. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende for de fleste. Spis varieret Det er en god idé at spise varieret bl.a. for at få vitaminer og mineraler nok. Hvis man ikke spiser så meget, kan det anbefales at spise en kombineret vitamin- og mineraltablet om dagen. Læs varedeklarationen, før du køber I flere af kostrådene – se næste side – er der retningslinier for fx hvor meget fedt, der må være i en madvare. Det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen på mad- og drikkevarer. Sukkerfri varer Såkaldt sukkerfri chokolade, småkager o. lign. er ofte sødet med sukkerlignende stoffer og kan ikke anbefales. Fedtindholdet er også højt i produkterne – ofte højere end i almindelig sukkersødet chokolade. Når det skal være, kan man i stedet spise et lille stykke almindelig ren chokolade. Alkohol Alkohol – også vin – indeholder mange kalorier, og kan derfor øge vægten. Brug af alkohol bør begrænses. Alkohol giver sjældent for lavt blodsukker hos type 2 diabetikere, men et lavt blodsukker kan være en bivirkning ved samtidig indtagelse af visse tabletter og ved insulinbehandling. Spørg lægen. 1-2 genstande om dagen har dog også hos diabetikere en formodet gavnlig effekt på hjerte-/karsygdomme. Vælg vin med lavt restsukkerindhold og undgå søde dessertvine.


Sødemidler Når du har diabetes, anbefales det at bruge de kunstige sødestoffer, som ikke omdannes til kalorier og ikke påvirker blodsukkeret. Disse omdannes ikke til energi (kJ/kcal) i kroppen og påvirker ikke blodsukkeret. Det drejer sig om sødestofferne: Aspartam (NutraSweet), acesulfam K (Sunett), cyklamat, sakkarin, thaumatin og neohesperidin DC. Sødestofferne forhandles under forskellige produktnavne og er meget ofte blandet i det enkelte sødemiddel. På Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk kan du finde flere oplysninger. Er du i tvivl, så spørg på apoteket eller hos materialisten. Sødestoffer som fx sorbitol, fruktose (frugtsukker), xylitol, isomalt, maltitol og maltitolsirup omdannes til energi i kroppen og påvirker blodsukkeret. Disse sødestoffer kaldes sukkerlignende stoffer, og de anbefales kun i begrænsede mængder. Kostråd ved diabetes Spis rugbrød og groft brød med højst 5 g fedt og mindst 8 g kostfibre pr. 100 g Spis kartofler, ris, pasta og gryn Spis mindre hvidt brød, højst 1-2 skiver om dagen Drik gerne 2 glas mælk (skummet mælk, mimimælk), inkl. syrnede mælkeprodukter om dagen Vælg magre mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g og uden tilsat sukker Spis 2-3 stk. frugt om dagen Spar på sukker Spis mange grønsager, både rå og kogte. Gerne mindst 300 g grønsager om dagen Brug mindre smør, margarine og olie, fx kun 1-2 tsk. til tilberedning af den varme mad Skrab eller undlad fedtstof på brødet Vælg pålæg med højst 12 g fedt pr. 100 g Vælg ost med højst 18 g fedt pr. 100 g Spis ofte fisk og fiskepålæg i stedet for kød, fx 2 gange ugentligt eller mere og gerne 300 g fisk om ugen Spis magert kød og fjerkræ. Skær synligt fedt fra Spis regelmæssigt, helst flere mindre måltider (2-3 mellemmåltider om dagen) Drik vand, dansk vand, kaffe, te og sukkerfri sodavand eller læskedrik Undgå frugtjuice og æblemost Spar på alkohol – drik højst 1-2 genstande om dagen Brug Diabetesforeningens kogebøger, opskrifter i medlemsbladet eller på internettet: www.diabetes.dk. 8. Mad :: Side 29 Livsstil


Side 30 :: Patientvejledning type 2 diabetes Praktiske råd Tallerkenmodellen Hvis du ikke skal tabe i vægt, kan du bruge tallerkenmodellen, når du spiser varm mad. Den ene halvdel af tallerkenen fyldes med kartofler, ris eller pasta. Du kan erstatte noget af det med rugbrød eller andet groft brød. Den anden halvdel deles mellem grønsager og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt fedtstof. Dertil kan du spise mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. Slanketallerkenmodellen Hvis du vil tabe i vægt, er det en god idé at fordele den varme mad efter slanketallerkenmodellen. Den ene halvdel fyldes med grønsager, rå og/eller kogte. Den anden halvdel deles mellem kartofler, ris, pasta eller brød og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt uden eller med lidt fedtstof. Dertil kan du spise mager, jævnet sovs og evt. mager dressing.


8. Mad :: Side 31 Smørrebrødsmodellen Når du spiser kold mad, er det bedst at spise tykke brødskiver. Smør kun meget lidt fedtstof på eller undlad det. Læg kun en tynd skive mager pålæg eller ost på. Pynt gerne med grønsager, rå, kogte eller syltede. "Jeg holdt mig stramt til den kostplan, som lægen anbefalede. Et år efter at jeg havde fået at vide, at jeg havde type 2 diabetes, havde jeg tabt 22 kg. Jeg har holdt vægten siden, og jeg har kunnet holde op med tabletterne". Det kan være svært at nå idealvægten, men et vægttab på fx 5-10 % er gavnligt. Livsstil


Side 32 :: Patientvejledning type 2 diabetes Det er vigtigt, at diabetiker og læge finder sammen i et godt makkerpar, lytter til hinanden, drøfter, hvad der er sket siden sidste besøg, og laver en aftale til næste gang. "Din egen journal" kan være en god støtte.


9. Hos lægen Lægen undersøger dig ud fra dine helbredsforhold. Derfor kan man ikke sige, at der kun er én bestemt måde at undersøge personer med type 2 diabetes på. Lægen har en vejledning, som kan bruges ved diagnosen, til rutineundersøgelser og ved årskontrol (se næste side). Det første år Når lægen har stillet diagnosen, vil du ofte blive bedt om at komme igen inden for den næste måned. Lægen foreslår dig at spise sundt og efter behov prøve at tabe dig, bl.a. ved at få mere motion hver dag. Kun hvis dit blodsukker, dit blodtryk eller kolesteroltal allerede er meget højt ved diagnosen, vil lægen give dig medicin. Ved det næste besøg drøfter I, om det har hjulpet at ændre kost- og motionsvaner. Ved besøgene vil lægen måske tale med dig om at stoppe med rygning. Du har i forvejen en høj risiko for kredsløbsproblemer. Et rygestop hjælper meget. Når lægen begynder at give dig medicin, starter det, der kaldes indstillingsfasen. Nu skal der om nødvendigt igangsættes forskellig slags medicinsk behandling. Ved årskontrollen efter det første og efterfølgende år får du og din læge et billede af, hvor meget jeres indsats har gavnet. Så kan I aftale mål for fremtiden. Behandlingsplan 9. Hos lægen :: Side 33 Allerede ved diagnosen henviser lægen dig til kontrol hos øjenlægen. Herefter skal du efter behov have kontrolleret øjnene hvert år eller hvert andet år. Lægen vil ofte foreslå dig at gå til statsautoriseret fodterapeut. Kun behandling hos en statsautoriseret fodterapeut giver dig tilskud fra det offentlige (lige nu 60 %). Lægen behandler og rådgiver dig som hovedregel selv, evt. suppleret af sygeplejerske og diætist. Yngre type 2 diabetikere med følgesygdomme på kredsløb, øjne, nyrer eller nerver, henvises undertiden til diabetesambulatoriet/diabetes skole på nærmeste hospital. Formålet er at give mulighed for at få særlig undervisning, eller at få påbegyndt behandling for følgesygdommene. I nogle tilfælde sker det også på et tidspunkt for at skifte til insulin. Når formålet er tilgode set, overtager din læge igen undersøgelserne af dig. Behandling


Side 34 :: Patientvejledning type 2 diabetes Anbefalede undersøgelser Diagnose 3 måneders kontrol Årsstatus HbA1c (langtidsblodsukker) √ √ √ Fasteglukose √ evt. evt. Hjemmeglukosemåling evt. evt. evt. Blodtryk √ √ √ Lipidstatus (Blodfedt) √ √ Urinalbumin (Æggehvidestof i urinen) S-kreatinin (Udtryk for nyrefunktion) √ √ √ √ Vægt √ √ √ Livsstilsfaktorer Rygestatus Motionsvaner Kostvaner √ √ √ Behandlingsmål √ √ √ Fodundersøgelse √ evt √ Elektrokardiogram (EKG) √ evt. Øjenundersøgelse √ √ Tandlæge evt. evt. Behandlingsmål og livsstilsvaktorer Behandlingsmål √ √ √ Rygestatus √ √ √ Motionsvaner √ √ √ Kostvaner √ √ √ Forbered din kontrol Det er vigtigt, at du og din læge forbereder konsultationerne. Skriv dine resultater og erfaringer ned i en lommebog eller målebog. Hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du opdager noget usædvanligt, som du ikke kan finde en forklaring på, så spørg din læge ved næste besøg. Husk kontrollen hos din læge og øjenlæge. Brug "Din egen journal" som du finder bagerst i vejledningen, eller den journal, der bruges i dit amt. Hvis du er usikker på, om du kan huske, hvad din læge råder dig til, kan det være en god idé at tage et familiemedlem eller en bekendt med til lægebesøget – ikke mindst til årskontrollen. Skriv råd og resultater ned.


10. Medicin a. Blodsukkerregulerende tabletter og insulin Der findes i dag (efteråret 2004) principielt 5 forskellige typer tabletter, der regulerer blodsukkeret, samt insulin. Metformin (biguanider) Sulfonylurinstoffer Metglinider Acarbose Glitazoner Insulin Tabletter Metformin Disse kendes også under betegnelsen biguanider. Metformin anvendes, hvor livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige. Denne form for behandling er sædvanligvis første valg hos overvægtige personer, og det er det eneste præparat som er dokumenteret livsforlængende. Metformin virker på flere måder, bl.a. ved at hæmme optagelse af glukose fra tarmen, ved at nedsætte frigivelse af sukker fra leveren og ved at øge cellernes følsomhed for insulin. Virkningen indtræder undertiden først efter et par dages behandling. Midlet må ikke anvendes af personer med nyresygdom eller ved alvorlige hjerte- og leversygdomme. Sulfonylurinstoffer Flere forskellige slags sulfonylurinstoffer har siden 1950’erne været anvendt i behandlingen af patienter med type 2 diabetes. 10. Medicin :: Side 35 Sulfonylurinstof reducerer blodsukkeret hovedsagelig ved at få bugspytkirtlen til at producere mere insulin. Sulfonylurinstofferne bruges eventuelt sammen med anden blodsukkerregulerende medicin, hvor kostregulering, motion og vægtregulering ikke er tilstrækkelig. Behandling


Side 36 :: Patientvejledning type 2 diabetes Metglitinider Som sulfonylurinstofferne virker de stimulerende på insulinproduktionen i bugspytkirtlen. Som ved sulfonylurinstoffer er det vist, at metglitinider medfører en vægtøgning efter måneders behandling. Acarbose Tabletterne kan anvendes, hvor kostomlægning ikke er tilstrækkelig. Kan anvendes i forbindelse med insulin og andre midler mod diabetes. Acarbose virker ved at hæmme nedbrydningen af stivelse og sammensatte kulhydrater, hvorved optagelsen af sukker i tarmen forsinkes. Brugen begrænses af, at der hos ca. 50 % af diabetikerne kan opstå gener fra mavetarmkanalen i form af luft i maven, oppustet mave, diaré og mavesmerter. Generne aftager normalt efter 2-6 uges behandling eller ved nedsættelse af dosis. Glitazoner Glitazoner virker ved at øge cellernes evne til at bruge insulinet i kroppen (nedsætter insulinresistensen). Vægtstigning kan forekomme under det første års behandling. Lægen kontrollerer for en sikkerheds skyld for leverpåvirkning hver anden måned i det første behandlingsår og herefter halvårligt.


Brug dine blodsukkerregulerende tabletter rigtigt Den rigtige dosis Lægen afgør medicindosis og vil altid starte med den mindst mulige mængde medicin. Med ugers mellemrum kan dosis så sættes op, og tabletterne skal eventuelt tages flere gange om dagen. Medicindosis fastlægges ud fra målinger af blodsukkeret. Det bedste tidspunkt for bestemmelse af blodsukkeret er fastende eller ca. 1½ time efter morgenmaden, hvor blodsukkeret ofte er højest. I tilfælde af infektion, eventuelt med feber, kan tabletternes virkning blive utilstrækkelig. Det kan så blive nødvendigt at øge dosis eller forbigående at skifte til insulin. Glemt dosis Glemmer du at tage en tablet, kan blodsukkeret blive for højt. Tag dog ikke dobbelt dosis næste gang, men fortsæt med normal dosis og få eventuelt lidt mere motion den dag. Det kan være svært at huske at tage tabletterne, især når du ikke føler dig syg. Det kan være en god idé at benytte en doseringsæske. Den kan du have stående på spisebordet og tage med på arbejde eller besøg. Du kan så altid se, om du har husket at tage din medicin. Insulin 10. Medicin :: Side 37 For mange diabetikere kan der med tiden blive behov for insulinbehandling for at regulere blodsukkeret tilfredsstillende. Insulingivning er i dag stort set smertefri. Insulinbehandling og blodsukkermåling Hvis du bliver sat i behandling med insulin, er det bedst at du selv kan måle blodsukkeret, så du kan reagere på baggrund af målingerne. Insulinbehandlingen tilpasses den enkelte diabetikers behov. De fleste type 2 diabetikere kan nøjes med en eller to insulininjektioner i døgnet. Særligt yngre type 2 diabetikere og normalvægtige type 2 diabetikere behøver ofte 4 injektioner i døgnet for at være velreguleret. Behandling


Side 38 :: Patientvejledning type 2 diabetes Behovet for insulin kan ændre sig Tal med din læge, om du selv skal sætte din insulindosis op og ned efter behov. Det er lidt forskelligt, ud fra det antal injektioner, du giver dig selv og mængde og art af insulin. Hvis du en dag motionerer mere end sædvanligt, kan det fx være nødvendigt at nedsætte insulindosis lidt og måske samtidig spise noget mere. Omvendt skal du øge insulindosis, hvis du en dag spiser mere end sædvanligt. Når du ændrer på insulindosis, bør du foretage målinger af dit blodsukker for at sikre dig, at dine ændringer er korrekte. Ved sygdom, især med feber, stiger behovet for insulin i reglen en del. Det er derfor vigtigt, at du måler dit blodsukker og sætter insulindosis op, eventuelt efter telefonisk samråd med din læge eller diabetesambulatoriet. Ved højt blodsukker (over 22 mmol/l) skal du altid kontakte din læge. Længerevarende stress og psykiske belastninger kan have tendens til at øge insulinbehovet. Det er vigtigt, at du i samarbejde med din læge eller diabetesambulatoriet lærer at finde den rigtige insulinmængde i de forskellige situationer. Insulin og lavt blodsukker Du skal være opmærksom på, at du ved brug af insulin kan opleve at blodsukkeret bliver lavt. Glemt insulindosis Hvis du glemmer at tage din insulin, stiger blodsukkeret, og der vil eventuelt komme symptomer med tørst, hyppig vandladning, træthed og synsændringer. Symptomerne forsvinder, når der igen er tilstrækkelig insulin i kroppen. Er du sikker på, at du har glemt en injektion, tages denne på det tidspunkt, hvor du bliver opmærksom på forglemmelsen. Kontrollér dog forinden at blodsukkeret ikke er for lavt. Kontakt evt. din læge eller diabetesambulatoriet. Kontrollér også blodsukkeret et par timer senere. Selv mangeårige diabetikere kan glemme at tage deres insulin. Det kan være en hjælp med et lille kalenderkort eller lommebog, hvor du sætter et kryds, hver gang du har taget insulin.


Injektionsteknik For at insulin skal virke på den rigtige måde, skal det sprøjtes ind i det løse fedtvæv under huden. Derfra siver det ind i blodet med forskellig hastighed alt efter hvilken insulintype eller blanding, der injiceres ind. Med blodet cirkulerer insulinet rundt i kroppen til alle celler, hvor insulinet virker. Bliver insulinet injiceret for dybt ind, kan det komme ind i en muskel. Når insulin injiceres ind i en muskel, virker det meget hurtigere, end når det sprøjtes ind i fedtvævet under huden. Der er derfor risiko for lavt blodsukker. 10. Medicin :: Side 39 For altid at få insulinen ind det rigtige sted i fedtlaget under huden, er det bedst at løfte en hudfold op på henholdsvis mave og lår mellem tommel- og pegefinger. Kanylen stikkes ind i hudfolden i en vinkel på 45 grader eller 90 grader afhængigt af den nålelængde, du bruger. Kontrollér herefter, at spidsen af kanylen kan bevæges fra side til side. Er der stukket for dybt, så spidsen af kanylen sidder fast i musklen, vil det sted, hvor kanylen går gennem huden bevæge sig fra side til side. Nålen må så trækkes lidt tilbage, så spidsen af nålen kan bevæges frit i fedtlaget under huden. Når man har injiceret, trækkes kanylen halvt ud, der tælles til 10, og resten trækkes ud. Nålelængde og injektionsteknik til forskellige patienter Patient-vægt Nålelængde Injektionsvinkel Hudfold Normalvægtig (BMI < 25) Vægt over middel (BMI > 25) 6 mm 90 grader Løftet 8 mm 45 grader Løftet 6 mm 90 grader Uden hudfold i maven 8 mm 90 grader Løftet 12 mm 45 grader Løftet Behandling


Side 40 :: Patientvejledning type 2 diabetes b. Medicin til sænkning af blodtryk, kolesterol og æggehvidestof i urinen Det er almindeligt, at type 2 diabetikere med forhøjet blodtryk på et tidspunkt når op på at skulle tage 3-4 forskellige typer blodtrykssænkende medicin. Dette skyldes, at ét præparat sjældent er nok til at fremkalde det ønskede fald i blodtrykket. De forskellige typer af blodtrykssænkende medicin har forskellige fordele og ulemper afhængig af bl.a. diabetikerens følgesygdomme. ACE-hæmmere/angiotensin II-blokkere Disse 2 præparattyper ligner hinanden. ACE-hæmmere er den hidtil foretrukne behandling af diabetikere med forhøjet blodtryk. ACE-hæmmere er det blodtryksmiddel, der bedst beskytter nyrerne og mindsker æggehvideudskillelsen hos diabetikere. ACE-hæmmere har også en god effekt med hensyn til forebyggelse af følgesygdomme til hjerte-/karsygdom, når det kombineres med andre præparater. Angiotensin II-blokkere har vist gode resultater. Udover blodtrykssænkningen er de effektive i bekæmpelsen af diabetisk nyresygdom og forebyggelse af blodpropper. Lægen vælger, hvad der er bedst for dig. Kalcium-antagonister Der findes i dag to slags kalcium-antagonister. Visse kalcium-antagonister har vist sig at have nyrebeskyttende effekt. ACE-hæmmere/angiotensin II-blokkere har vist sig at være bedre til at forhindre hjerte-/karsygdom. Derfor bruges kalcium-antagonister hos diabetespatienter sjældent alene. Det almindelige er, at de anvendes sammen med fx ACE-hæmmere. Vanddrivende midler Vanddrivende midler er en vigtig gruppe, fordi man næsten aldrig kan nøjes med behandling med et enkelt præparat. Af samme grund findes der mange forskellige typer af kombinationsmidler, hvor vanddrivende midler og et andet blodtrykssænkende præparat er samlet i en enkelt tablet.


Beta-blokkere Diabetikere, der tidligere har fået en blodprop i hjertet, har i høj grad gavn af betablokker-behandling. Hvem bør have kolesterolsænkende medicin? Tilskudsmulighederne til kolesterolsænkende medicin til diabetikere er blevet forbedret. Det skyldes flere undersøgelser, som viser, at medicinen forebygger mange blodpropper i hjerte og hjerne. Lægen vælger den type kolesterolsænkende medicin, der er bedst for dig. Beslutningen afhænger af en samlet vurdering af din risiko for hjertekarsygdom, sammenholdt med bivirkninger ved behandlingen, omkostningerne til jævnlige blodprøver, tabletternes pris mv. Optimale behandlingsmål med type 2-diabetes HbA1c < 6,1 % Blodtryk < 130/80 mmHg* Total-kolesterol < 4,5 mmol/l Low-density lipoprotein (LDL)-kolesterol < 2,5 mmol/l * Hos patienter med nyrepåvirkning er det optimale blodtryksniveau < 125/80 mmHG 10. Medicin :: Side 41 Optimale behandlingsværdier eller bedst opnåelige resultat? Det er ikke muligt at opstille ideelle mål, som er gældende for alle patienter. For risikofaktorerne HbA1c, blodtryk, total-kolesterol og LDL-kolesterol gælder det, at jo lavere niveau, desto mindre er risikoen for komplikationer. Det ideelle behandlingsmål for den enkelte patient er det laveste niveau, som kan opnås gennem udnyttelsen af såvel livsstilsændringer som medicinsk behandling. Behandling


Side 42 :: Patientvejledning type 2 diabetes Fodsår De fleste mennesker får igennem livet nogle skrammer, vabler og sår på fødderne, men for diabetikere er det ekstra vigtigt at reagere med det samme. Sårene kan ellers udvikle sig meget ubehageligt, og kirurgiske indgreb kan meget hurtigt blive nødvendige, hvis der går betændelse i sårene. Fodsårene kan opstå rundt på hele foden, men oftest under foden, på tæerne, mellem tæerne eller på hælen. De behøver ikke at se ud af ret meget. Det kan være små skrammer, vabler eller sår, som fremstår røde, gule eller sorte. Sådan opstår såret a. De fleste fodsår hos diabetikere skyldes tryk fra fodtøj, fordi fodtøjet ikke er tilpasset. Man har måske en hammertå eller en stiv tå, som intet har med diabetessygdommen at gøre, men som betyder, at fodtøjet skal ændres. Foden kan også være lidt deform på grund af nervebetændelse (neuropati) eller fodens væv og led kan være stive som følge af bindevævsforandringer. b. De to følgesygdomme til diabetes: Bindevævsforandringer og neuropati, er således ikke direkte årsager til sårene. De giver dog en anledning til, at man lettere får sår, fordi foden ikke længere passer til almindelige sko. Derudover giver nervebetændelse en følelsesløshed i foden, som gør det sværere at opdage tryk og få noget gjort ved det, inden sår udvikler sig. c. Nedsat kredsløb er en anden følgesygdom til diabetes, men en følgesygdom som direkte kan give sår. Der kommer nemlig så lidt blod til foden, at noget af vævet i foden dør, og der opstår sår. Disse sår er ofte sorte. d. En fjerde medvirkende årsag til, at diabetikere ofte får fodsår, og at sårene skal tages mere alvorligt end hos ikke-diabetikere, er den øgede tilbøjelighed til betændelse. Diabetikere har en øget tilbøjelighed til at udvikle betændelsestilstande i sår, og disse bliver ofte meget voldsomme, fordi immunforsvaret er nedsat. Får man et fodsår, er det vigtigt at søge hjælp hos egen læge. Det skal helst være senest dagen efter. Man bør så vidt muligt behandles i et sårcenter på et sygehus.


11. Fødder Pas godt på fødderne 11. Fødder :: Side 43 Giv fødderne et grundigt eftersyn hver dag. Huden skal være hel og glat både på oversiden og undersiden. Brug et spejl, hvis det er svært at se hele foden. Er dit syn dårligt, så bed en anden om hjælp til hyppigt at give fødderne et eftersyn. Rene fødder – se ill. s. 46 Hold fødderne rene med en kortvarig, daglig afvaskning med lunkent vand og mild sæbe. Undgå langvarige fodbade, som nedsætter hudens modstandskraft. Tør fødderne godt, specielt mellem tæerne, for at forebygge fodsvamp. Brug et blødt håndklæde og "dup" fødderne tørre. Negleklipning Tåneglene klippes efter behov. De er nemmest at klippe lige efter fodvask, mens de endnu er bløde. Tåneglene klippes lige over, undgå at klippe ned i siderne. Tør hud på fødderne Huden på fødderne må ikke være så tør, at den sprækker og danner revner. Brug creme efter hver fodvask, men ikke creme mellem tæerne. Lægen, fodterapeuten eller apoteket kan anbefale cremer. Undgå at kradse, hvis det klør på grund af tør hud. Varme og fugtige fødder, overproduktion af sved Har du tendens til at få varme fugtige fødder op ad dagen, kan du bruge et svedhæmmende præparat, som fås på apoteket. Brug åbent fodtøj, når du er hjemme. Kolde fødder Tendens til kolde fødder kan modvirkes ved massage, fodgymnastik og kredsløbsøvelser og ved at sørge for, at der er god plads i strømper og sko. Undgå opvarmning af fødderne med varmepude og lignende. Brug hellere et uldent tæppe eller uldne sokker. Vabler Prik aldrig hul på vabler, der opstår på grund af fodtøj eller overbelastning af fødderne. Væsken inden i vablen beskytter det nye hudlag, som endnu ikke tåler slid. Egenomsorg


Side 44 :: Patientvejledning type 2 diabetes Hvis vablen brister, lægges et tørt stykke gaze på vablen, så den sarte hud beskyttes. Er der blod eller pus i vablen i stedet for klart væske, bør du søge læge eller fodterapeut. Fodsvamp Fodsvamp viser sig som opblødte, hvide belægninger mellem eller lige bag ved tæerne. Den kan også vise sig som stærkt røde områder, mest på forfoden, evt. som små blærer på fodsålen eller over hele foden. Fodsvamp bekæmpes dels med svampedræbende midler, som fås på apoteket, dels ved at undgå at skabe det varme fugtige miljø for fødderne, som svampene trives i. Skift strømper dagligt. Fødderne strækker sig lidt i løbet af dagen, og hos nogle hæver de. Skift derfor sko i løbet af dagen. Inden du tager sko på, bør du føle efter med hånden, om der er ujævnheder eller andet inde i skoene, som kan irritere huden. Der skal ofte meget lidt til for at gnave hul, specielt hvis fødderne hæver i løbet af dagen. Hård hud – se ill. s. 46 Får du trykmærker, ligtorne eller meget hård hud, evt. med revner, er det tegn på overbelastning, som i det lange løb kan være risikabel. Derfor er det ikke nok at blive ved med at fjerne den hårde hud. Lad fodterapeuten hjælpe med at finde årsagen til den hårde hud. Indlæg Fodindlæg kan være nødvendige for at give en bedre gang og hindre, at der dannes ligtorne og forhorninger, som på længere sigt kan udvikle sig til tryksår. Fodindlæg til diabetikere er tilskudsberettigede efter lægeordination. Nogle kommuner forlanger, at den første ordination kommer fra en speciallæge. Bare fødder Har du nedsat blodcirkulation eller nedsat følesans i fødderne, skal du undgå at gå barfodet. Også på stranden er det klogt at beskytte sig mod skarpe ting. På feriesteder i syden kan sandet blive så varmt i solen, at du risikerer forbrændinger på fodsålerne.


Strømper De bedste strømper for fødderne er uld- og bomuldsstrømper. Bruger du nylon, er det vigtigt at vende hårde sømme udad og vælge en tilstrækkelig rummelig størrelse. Træsko og sandaler Fodens muskler arbejder ikke normalt, når man går i træsko – heller ikke i træsko med bøjelig bund. Træsko anbefales derfor ikke. Går du i træsko i arbejdstiden, er det vigtigt at bruge bløde, bøjelige sko i fritiden for musklernes skyld. Der findes i dag gode arbejdssko som alternativ til træsko. Gå ikke med sandaler med rem mellem tæerne. Tilskud Diabetikerne kan få tilskud (for tiden 60 %) til fodbehandling hos statsaut. fodterapeut. Første gang kræves lægehenvisning for at opnå tilskud. Der kan også fås tilskud til særlig tilretning af almindelige sko eller til anskaffelse af særligt fodtøj, hvis fødderne ændrer sig, og der er risiko for sårdannelser. Fodtøjet kan sys efter mål. Du skal dog selv betale en del af udgifterne. Tal med fodterapeuten, din læge eller diabetesambulatoriet om det. Få altid det leverede fodtøj efterset der, hvor det er anbefalet. Fodtøj skal passe til foden – se ill. s. 46 Køb fodformede sko. Prøv at gå med skoene, før du køber. Pasformen skal være god. Skoene skal passe, uden at du snører skoene stramt. En nem måde at kontrollere fodtøj på, er at tegne et omrids af foden på et stykke papir. Læg et par millimeter til ved tæerne, og husk at du bør tegne omridset om eftermiddagen (her er fødderne størst). Man klipper skabelonen ud og prøver, om den kan ligge glat nede i skoen. Kan dette lade sig gøre, er det som regel en velegnet sko. 11. Fødder :: Side 45 Egenomsorg


Side 46 :: Patientvejledning type 2 diabetes Hård hud skal behandles korrekt. Man skal ikke selv file eller skære, da dette kan gøre problemet værre. Hold fødderne rene med en kortvarig, daglig afvaskning med lunkent vand og sæbe. Undgå langvarige fodbade, som nedsætter hudens modstandskraft. Tør fødderne godt og vær specielt omhyggelig med tåmellemrummene for at forebygge fodsvamp. En nem måde at kontrollere fodtøj på, er at tegne et omrids af foden på et stykke papir. Læg et par milimeter til ved tæerne, og husk at du bør tegne omridset om eftermiddagen (her er fødderne størst). Man klipper skabelonen ud og prøver, om den kan ligge glat nede i skoen. Kan dette lade sig gøre, er det som regel en velegnet sko.


12. Øjne Forebyggende behandling af komplikationer på øjnene er først og fremmest at sørge for at være velreguleret. Det gælder især blodsukker og blodtryk. Når blodsukkeret bliver for højt, kan der komme forbigående ændringer af synet. Det er derfor en god idé, at du selv løbende afprøver dit syn. Det kan du fx gøre, hvis du dagligt kommer forbi et skilt eller kigger ud gennem vinduet på huse og træer: Prøv skiftevis at lukke højre og venstre øje, og læg mærke til om det, du ser, ændrer sig eller bliver utydeligt. Har du briller, kan du opleve, at de ikke passer i løbet af timer og dage. Disse synsforstyrrelser forsvinder igen, når blodsukkeret bliver normalt. Det er derfor bedst at vente med nye briller, indtil din diabetes har været velreguleret i mindst 1 måned. Næsten alle diabetikere udvikler spor efter sukkersyge i nethinden. Det er derfor vigtigt at få kontrolleret øjnene jævnligt for at undersøge, om der er ved at komme synstruende forandringer, man endnu ikke selv har mærket. Opdages forandringerne i tide, kan de nemlig behandles. Alle mennesker kan have bevægelige pletter for øjnene. Disse skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme. Pletterne ses som myg, fl uer eller fi gurer, som pludselig kommer ind i synsfeltet. Disse pletter er i sig selv ikke farlige, men kan dække over tegn på små blødninger. Som diabetiker bør du udover regelmæssig øjenkontrol søge øjenlæge Hvis der kommer bevægelige pletter for øjnene. Hvis synet pludselig bliver sløret og uklart, kan årsagen være en større blødning, som kræver undersøgelser snarest muligt. Hvis der kommer skygger eller fornemmelse af et gardin, kan det skyldes store blødninger i nethinden eller nethindeløsning. Det er meget vigtigt med øjenundersøgelse straks. Diabetes medfører en lidt større risiko for øjenbetændelse og hornhindebetændelse. Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal du straks søge læge, eventuelt øjenlæge. Hvis du får pupiludvidende dråber i forbindelse med en øjenundersøgelse, går der lidt tid, før synet er normalt igen. 12. Øjne :: Side 47 Egenomsorg


Side 48 :: Patientvejledning type 2 diabetes Hvordan skal blodsukkeret være? Hvis du selv måler blodsukker hjemme, måles det i mmol/l. Snak med din læge om, hvilket niveau, der er bedst for dig. Blodsukker (blodglukose) Din læge måler ved de regelmæssige kontroller dit langtidsblodsukker (HbA1c), som ideelt bør ligge under 6,1 %. Det ideelle mål kan være vanskeligt at opnå, du og din læge må fi nde frem til, hvad der er realistisk for dig. Hvis dit langtidsblodsukker er højere, vil din læge drøfte med dig, hvordan du nærmer dig målet. Det lykkes ikke altid, uanset om du er i tablet- eller insulinbehandling eller begge dele. Symptomer på for højt blodsukker Symptomer på for lavt blodsukker Træthed Sveden/rysten Kvalme Mathed Mundtørhed Hjertebanken Hyppig vandladning Svimmelhed Tørst Hovedpine og kvalme Koncentrationsbesvær Det kan du selv gøre Du kan sænke blodsukkeret på samme måde, som du selv kan gøre for at holde blodtryk og kolesterol nede, dvs. ved at motionere og spise fedtfattig mad med mange grønsager. Du skal selvfølgelig spare på sukkeret i din mad og i drikkevarer. Brug kunstige sødestoffer, men husk, at du kun bruger de sødestoffer, der ikke påvirker blod sukkeret. Fruktose og sorbitol er fx ikke gode. Hvis du får enten insulin eller tabletter, må du ikke springe måltider over. Hvis du gør det, kan du risikere lavt blodsukker, da insulinet og tabletterne fortsætter med at sænke blodsukkeret men nu på tom mave. Lavt blodsukker kan også forekomme hos insulin- og tabletbehandlede diabetikere, hvis de udfører et hårdt legemligt arbejde fx på arbejdspladsen eller i form af sportsudøvelse, hus- eller havearbejde. Legemligt arbejde sænker blodsukkeret ligesom insulin. Det betyder, at man skal spise ekstra eller reducere insulin- eller tabletdosis i samråd med sin læge forud for større fysiske anstrengelser.


13. Måling af blodsukker Måling af blodsukker hjemme er almindeligvis kun aktuel i 2 situationer: Dårligt reguleret blodsukker ved tabletbehandling Ved overgang til insulinbehandling Målingerne kan evt. anvendes som pædagogisk redskab hos patienter med ny opdaget type 2 diabetes. Snak med din læge om værdien af at måle blodsukker. 13. Måling af blodsukker :: Side 49 Hvis lægen anbefaler dig hjemmemåling, er det vigtigt, at målingerne udføres nøj agtigt som anvist. Med et apparat kan blodsukkeret måles ret nøjagtigt, på en lille skærm fremkommer et tal for blodsukkeret. Har du et apparat, medbringes det til kontrol hos lægen. Kontrollér apparatet ved at tage en prøve samtidig med lægen. Rådgivningen om, hvilket apparat du eventuelt skal købe, samt indlæringen i brugen af det, kan fås hos din læge, på sygehusambulatoriet eller på apoteket. Hvor ofte skal blodsukkeret måles? Du og din læge aftaler, om du bør måle blodsukker og hvor hyppigt. Ved hjemmemåling er det som regel nok med et fastende blodsukker og/eller et blodsukker 1½ time efter morgenmaden én dag om ugen eller én dag hver anden uge. Ved eventuelt dårlig regulering og under insulinbehandling kan det være nødvendigt med hyppigere målinger. Ved nyindstillinger samt ved ændringer i behandlingen og ved sygdom, er det bedst med fl ere daglige blodsukkermålinger. Det gælder også, når det skal vurderes, hvor meget kostændringer eller ændringer i motion betyder for blodsukkeret. Resultaterne fra blodsukkermålingen og andre selvundersøgelser skrives ned i en målebog, som medbringes ved kontrol hos lægen eller på ambulatoriet. Egenomsorg


Side 50 :: Patientvejledning type 2 diabetes 14. Sociale tilskud Dele af sociallovgivningen, som vedrører støtte til personer med type 2 diabetes, blev revideret 1.1.2003. Tidligere skelnede man alene mellem pensionister og andre voksne. Nu skelnes der i gruppen af pensionister også mellem: 1. folke- og førtidspensionister, der har søgt pension før 1.1.2003 (gamle regler), og 2. førtidspensionister, der har søgt pension efter 1.1.2003 (nye regler). Afhængigt af ovenstående kan der være tale om tilskud til: diætkost medicin remedier ved brug af insulin testmateriale og apparatur briller og proteser fodpleje, og støtte på arbejdsmarkedet Diabetesforeningen opdaterer løbende gældende regler på hjemmesiden www.diabetes.dk


14. Sociale tilskud og 15. Skaf dig mere viden :: Side 51 15. Skaf dig mere viden Spørg din læge om information. Diabetesforeningen kan bl.a. tilbyde dig: 1. Personlig kontakt med andre diabetikere i foreningens lokalkomitéer I Diabetesforeningens medlemsblad kan du fi nde mange tilbud om lokale arrangementer. 2. Medlemstilbud på bøger og pjecer Diabetesforeningens bøger og pjecer giver dig god information. Medlemmer kan købe til særlig fordelagtig pris. Bøger Håndbog om type 2 diabetes God mad til små gryder Den lette start/indkøbsguide Starterpakke Pjecer Diabetesforeningen har et stort udvalg af pjecer om sund mad og komplikationer til diabetes. Du kan bestille dem via www.diabetes.dk Andet 3. Næsten 1 mio. besøger hvert år Diabetesforeningens hjemmeside, www.diabetes.dk, som giver både diabetikere, pårørende og behandlere ny viden. 4. www.diafonen.dk Her kan du stille spørgsmål og få svar om det at leve godt med diabetes. 5. Rådgivning hos diætister, socialrådgiver og jurist Der er telefontid på alle hverdage fra 9-12. Egenomsorg


Side 52 :: Patientvejledning type 2 diabetes


Kildefortegnelse Denne vejledning er bl.a. redigeret ud fra følgende tekster Kildefortegnelse :: Side 53 Starterblad for type 2 diabetikere, 2002 v/overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, og direktør Flemming Kjersgaard Johansen. Håndbog om Type 2 diabetes, 2002 v/professor, overlæge, dr.med. Henning Beck-Nielsen, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg. Kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus, 2002 Birtha Hansen, cand.cur., klinisk sygeplejespecialist Grete Kirketerp, oversygeplejerske, SD, MPM, sundhedslinien Gitte Ehlers, diabetessygeplejerske Elisabeth Nordentoft, klinisk sygeplejespecialist Og Grethe Hansen, diabetessygeplejerske Håndbog for insulinbehandlede diabetikere, 2001 Redaktion Ulla Lendal, professor, dr.med. Sten Madsbad og Peter Bork-Johansen Sukkersyge – en håndbog for aldersdiabetikere, 1998 v/ professor, dr.med. Torsten Lauritzen og praktiserende læge Lars Dudal Madsen.


Side 54 :: Patientvejledning type 2 diabetes


Dine noter Dine noter :: Side 55 De følgende sider kan fx bruges som huskeseddel – supplement til "Din egen journal".


Side 56 :: Patientvejledning type 2 diabetes


Dine noter :: Side 57


Side 58 :: Patientvejledning type 2 diabetes


Dine noter :: Side 59


Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C Tlf. 66 12 90 06 Fax 65 91 49 08 www.diabetes.dk Dansk Selskab for Almen Medicin Stockholmsgade 55 2100 København Ø Tlf. 35 43 36 73 Fax 35 43 36 77 www.dsam.dk e-mergency 04350

Similar magazines