Type 2 diabetes - patientvejledning.pdf

Recommendations

Info

Side 16 :: Patientvejledning type 2 diabetes Fedtvæv Fedtvæv optager dårligt sukker og har lav følsomhed for insulin. Et vægttab øger derfor kroppens følsomhed for insulin. Fede syrer påvirker bugspytkirtlens insulinproduktion og frigivelsen af sukker fra lever og muskler. b. Risiko for følgesygdomme Alvorlige komplikationer kan ofte forebygges ved at reducere blodtryk, blodsukker og kolesterol – og din egen indsats kan være afgørende for et godt resultat. Her følger en kort beskrivelse af de mest almindelige komplikationer til diabetes: Hjerte/kredsløb Åreforkalkning ses hyppigere og er mere alvorlig hos diabetikere end hos ikkediabetikere. Det skyldes en kombination af fx for højt blodsukker, for højt blodtryk og for højt kolesterol. Desuden ændres karvæggene over tid ved diabetes, og høje blodsukkerværdier kan ændre nervefunktionen, hvilket er af betydning for hjertets og blodkarrenes funktioner. Sund mad, motion, rygestop og evt. flere slags medicin kan forebygge kredsløbslidelser. Nyrerne Nyrerne beskadiges af for højt blodsukker og for højt blodtryk. Nyrerne er som et filter med fint forgrenede blodkar (blodkarnøgler). Hvis blodtryk og blodsukker ikke holdes nede, kan blodkarnøglerne ødelægges og erstattes af bindevæv. Det betyder, at nyrerne fungerer stadig dårligere. Der er dog udviklet ny medicin, som virker effektivt på ændringer i nyrerne, så man kan undgå dialyse. Det er vigtigt, at du regelmæssigt får målt æggehvidestof i urinen. Stigende udskillelse af æggehvidestof i urinen er ofte tegn på begyndende nyrepåvirkning. Øjnene Højt blodsukker og højt blodtryk kan give ændringer i øjnene. Der kan opstå væskeansamlinger i nethinden, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke blodsukkeret og blodtrykket i øjnene kan synstab forebygges. Det er derfor meget vigtigt at gå regelmæssigt til øjenlægen. Det er også vigtigt, at du altid kontakter din læge, hvis synet ændrer sig. Fødder og nerver Højt blodsukker er med til at besværliggøre, at sår læges hurtigt, og det forværres af et dårligt kredsløb.
Diabetes kan medføre ændringer i kroppens nervesystem med skader på de længste nerver til benene, og føre til, at du ikke kan mærke tryk og varme- eller kuldepåvirkninger. Det kan resultere i, at der opstår sår på fødderne. Derfor er det vigtigt, at du dagligt undersøger og passer dine fødder. For højt blodsukker kan også give seksuelle problemer. Mange mænd får rejsningsbesvær på grund af ændringer i nervesystemet (impotens), og kvinder kan også få forskellige gener. Mere end halvdelen af mænd med impotens kan hjælpes, så tal med lægen, hvis du har problemet. Mund og tænder Personer med type 2 diabetes med dårligt reguleret blodsukker har øget risiko for huller i tænderne (caries) og paradentose. Tal med tandlægen ved det regelmæssige tandlægeeftersyn og vær opmærksom på god tandhygiejne. c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol Her er en kort gennemgang af de vigtigste ting, som du og din læge skal arbejde sammen om: Blodsukker De fleste personer med type 2 diabetes oplever for høje blodsukkerværdier, mens lave blodsukkerværdier er mere sjældne. Lave blodsukkerværdier kan dog forekomme, hvis du fx drikker alkohol sammen med nogle typer af blodsukkersænkende tabletter, ved kraftig motion eller hvis du får insulin. Symptomer på for højt blodsukker Træthed Kvalme Mundtørhed Hyppig vandladning Tørst Symptomer på for lavt blodsukker Sveden/rysten Mathed Hjertebanken Svimmelhed Hovedpine og kvalme 5. Kend din krop og din diabetes :: Side 17 Din krop
Page 1 and 2: Patientvejledning Type 2 diabetes D
Page 3 and 4: Patientvejledning 1. Forord Side 5
Page 5 and 6: 1. Forord Ca. 150.000 danskere har
Page 7 and 8: 2. Hvad er diabetes? 2. Hvad er dia
Page 9 and 10: 3. Du og din diabetes Du har diabet
Page 11 and 12: 4. Det kan du og din læge gøre Ko
Page 13 and 14: Alkohol Alkohol indeholder mange ka
Page 15: 5. Kend din krop og din diabetes Di
Page 19 and 20: Det kan du selv gøre for at sænke
Page 21 and 22: 6. Rygestop Der er mange gode grund
Page 23 and 24: 7. Motion Det er godt at bevæge si
Page 25 and 26: Du er aktiv (kJ/dag) Du er passiv (
Page 27 and 28: 8. Mad Sund mad og motion kan reduc
Page 29 and 30: Sødemidler Når du har diabetes, a
Page 31 and 32: 8. Mad :: Side 31 Smørrebrødsmode
Page 33 and 34: 9. Hos lægen Lægen undersøger di
Page 35 and 36: 10. Medicin a. Blodsukkerregulerend
Page 37 and 38: Brug dine blodsukkerregulerende tab
Page 39 and 40: Injektionsteknik For at insulin ska
Page 41 and 42: Beta-blokkere Diabetikere, der tidl
Page 43 and 44: 11. Fødder Pas godt på fødderne
Page 45 and 46: Strømper De bedste strømper for f
Page 47 and 48: 12. Øjne Forebyggende behandling a
Page 49 and 50: 13. Måling af blodsukker Måling a
Page 51 and 52: 14. Sociale tilskud og 15. Skaf dig
Page 53 and 54: Kildefortegnelse Denne vejledning e
Page 55 and 56: Dine noter Dine noter :: Side 55 De
Page 57 and 58: Dine noter :: Side 57
Page 59 and 60: Dine noter :: Side 59

Type 2 diabetes - patientvejledning.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?