STATS PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening
STATS PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening
STATS PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Aftalen fra fredag den 13. maj 2011<br />
mellem regeringen og to af folketingets<br />
partier vil, hvis den gennemføres på et<br />
senere tidspunkt, få stor betydning også<br />
for kommende pensionister, hvis man<br />
har valgt at forblive i efterlønsordningen.<br />
Hovedtrækkende i aftalen er, at Velfærdsaftalen<br />
fra 2006 fremrykkes med<br />
fem år, hvorved pensionsalderen gradvis<br />
fremrykkes, sådan at folkepensionsalderen<br />
fra 2022 er på 67 år.<br />
Efterlønsalderen vil i år 2017 være<br />
rykket til 62 år, og efterlønsperioden<br />
reduceres i årene 2018-2023 til tre år<br />
med fuld modregning af pensionsformue<br />
i alle tre år. Det er også aftalt, at<br />
efterlønssatsen i den 3-årige periode<br />
skal være den samme som den højeste<br />
dagpengesats. Er man tilmeldt efterlønsordningen<br />
og skal til at vurdere,<br />
om dette fortsat kan betale sig, skal<br />
man også være opmærksom på, at førtidspensionsfradraget<br />
bliver større ved<br />
afsked fra og med den 1. januar 2019.<br />
Et større fradrag i pensionen betyder, at<br />
den udbetalte pension bliver mindre.<br />
Det giver en mindre modregning i efterlønnen.<br />
Slutresultatet i det lille regnestykke<br />
bliver, at den udbetalte efterløn<br />
bliver højere.<br />
Den indgåede aftale om senere tilbagetrækning<br />
har det mål at spare staten<br />
for ca. 18 milliarder kr. i udgifter, og<br />
samtidig øge arbejdsstyrken med ca.<br />
65.000 personer.<br />
Aftale om<br />
senere tilbagetrækning<br />
Som pensionist – glem venligst efterlønsdebatten<br />
et øjeblik – kunne man<br />
godt ønske sig, at der blev lavet mere<br />
attraktive ordninger for de pensionister,<br />
der fortsat ønsker at arbejde et antal timer.<br />
Med den kreativitet, der er lagt for<br />
dagen i den her omtalte aftale, skulle<br />
det også være muligt at fi nde forslag til<br />
mere lempelig modregning i pensionstillægget<br />
til pensionister. Der er omkring<br />
250.000 pensionister, hvis eneste indtægt<br />
er folkepension og ATP. Mindre besværlige<br />
modregningsregler kunne helt<br />
sikkert formå fl ere folkepensionister til<br />
at påtage sig et job et antal timer om<br />
ugen.<br />
Debatten om efterlønnen har siden<br />
nytår kørt på højtryk, og de største<br />
modstandere af ordningen bruger ofte<br />
udtryk som: ”Velbjergede efterlønnere,<br />
der er beskæftiget med at spille golf.”<br />
Det sidste var et af de mere urimelige og<br />
usaglige indlæg i debatten. Mig bekendt<br />
er der mange andre end efterlønnere,<br />
der spiller golf.<br />
En kendsgerning er det, at med de nuværende<br />
regler, skal man være medlem<br />
af efterlønsordningen i 30 år og betalt<br />
kontingent for at få udbetalt efterløn.<br />
Om det i fremtiden kan betale sig at<br />
være med i efterlønsordningen bør man<br />
regne på, hvis man samtidig har en arbejdsmarkedspension,<br />
der skal modregnes<br />
i efterlønnen. I modsætning til den<br />
nuværende modregning i efterlønnen,<br />
vil det efter den indgåede aftale blive<br />
sådan, at såvel arbejdsmarkedspensionen<br />
(blandt andet tjenestemandspension)<br />
som private pensionsordninger<br />
skal modregnes i efterlønnen, uanset<br />
hvornår man vælger efterløn.<br />
Derfor er rådet til kommende efterlønnere:<br />
Få gang i regnemaskinen og<br />
beregn om den efterløn, der kan komme<br />
til udbetaling, står i rimeligt forhold<br />
til indbetalingen.<br />
Måske er det en bedre forretning at<br />
oprette eller udbygge en privat pensionsordning<br />
sammen med en obligatorisk<br />
arbejdsmarkedspension. Du skal<br />
selv beregne og vurdere dine muligheder.<br />
LEDER<br />
<strong>STATS</strong><strong>PENSIONISTEN</strong> nr. 3 · 2011 3