Kristian Kjøbenhavner: hans Planer, Overvejelser og Idrætter

booksnow1.scholarsportal.info

Kristian Kjøbenhavner: hans Planer, Overvejelser og Idrætter

end Barnet, og de blev barnagtige som det og

spurgte det — skjøndt de som fornuftige Menne-

sker burde vide, at der ikke var noget Svar at

vente — hvor det gjorde ondt, og om det nu var

bedre, og om Kristian vel vilde gaa bort igjen, og

om han ikke vidste, hvor glade de havde været,

da han kom. Og naar Drengen ikke svarede, men

saae paa dem med et gammelklogt Blik, som om

han bebrejdede dem en slig barnagtig Adfærd som

højst usømmelig for voxne Mennesker, saa stirrede

Faderen morkt frem for sig og gyste for Naturens

strenge Nødvendighed, der skred gjennem hans

Bolig og traadte hans Forstegrod e ned; men Mo-

deren græd og bad Vorherre om Frelse for sit

Barn. Men dette selv laa apathisk mellem dem

begge, og i dets lille Hoved rasede ikke nogen

Strid imellem Naturerkjendelse og Forsynstro, men

kun en stærk Feber.

Det skal imidlertid fremhæves til Fordel for

Kristian, at havde han gjort sine Forældre megen

Sorg, uden at have det til Hensigt, saa skaffede

han dem til Gjengjæld ogsaa megen Glæde, endnu

inden han kunde beflitte sig paa at være dem til

Behag. At der aldeles uden Initiativ fra hans

Side skod et lille hvidt Risengr)'n frem af hans

Underkjæbes lyserode Kjød, hensatte hans Moder

i en Tilstand af Henr>'kkelse og Beundring, som

om det var en aldeles enestaaende og mirakuleus

Udmærkelse, der her var bleven hendes Son til

Del, og aflokkede ogsaa Faderen et fornojet Smil,

More magazines by this user
Similar magazines