PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening 

STATS 

PENSIONISTEN 

Nr. 1 · FEBRUAR 2012 

Leder: Pligter og rettigheder • Fokus på aktiv aldring • Kronikkonkurrence • Ældreråd 

i 15 år • Pensionsregulering • Ældre og fremtidens boliger • Ny formand for DM 

Pensionist • Fra Christiansborg: De ældre er en vigtig ressource • Pensionisternes 

Samvirke: Fusion: Vi skal stå sammen • Ældremobiliseringen: Digitalisering: Teknologi 

brugt med omtanke er sund fornuft • SC’s hovedbestyrelsesmøde 30. november 

2011 • Fire numre • Seniorforeningen Told•Skat: Pensionistsammenkomst 

• Farvandsforeningens Seniorklub, generalforsamling • Statspensionistforeningen af 

1945, generalforsamling • Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke

Indhold 

STATSPENSIONISTERNES 

CENTRALFORENING 

www.spcf.dk 

Formand: Hans Agerbo Jensen 

Jersie Strandvej 60 

2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 14 05 65 

Mobil 21 66 87 53 

hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk 

Leder: Pligter og rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Fokus på aktiv aldring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Kronikkonkurrence. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Ældreråd i 15 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Pensionsregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Ældre og fremtidens boliger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Ny formand for DM Pensionist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Fra Christiansborg: De ældre er en vigtig ressource . . . . . . . . 10 

Pensionisternes Samvirke: 

Fusion: Vi skal stå sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Ældremobiliseringen: 

Digitalisering: Teknologi brugt med omtanke er sund fornuft . . . 12 

SC’s hovedbestyrelsesmøde 30. november 2011 . . . . . . . . . . 14 

Fire numre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Seniorforeningen Told•Skat: Pensionistsammenkomst. . . . . . . 15 

Farvandsforeningens Seniorklub, generalforsamling . . . . . . . . 15 

Statspensionistforeningen af 1945, generalforsamling . . . . . . . 15 

Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke . . . . . . . . . . . . 16 

Redaktør: 

Povl Rasmussen 

Backersvej 7, 2300 København S. 

Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 

Mobil 22 84 79 76 

E-mail: piras@post10.tele.dk 

Tryk: 

Grafi kom A/S, 

C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo 

Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 

Bladet udkommer i uge 9/10 2012 

Oplag: 13.500 

Antal udgaver pr. år: 5 

Næste blad udkommer i uge 22/23 2012 

Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: 

Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. 

Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. 

Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til 

Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. 

Forsidefoto: Myten om, at ældre vil fl ytte i ældrebolig – som fx her Sundparken i København - punkteres i en 

undersøgelse fra Boligøkonomisk Videnscenter. Læs artiklen Hjemme bedst. 

Foto: Povl Rasmussen. 

2 STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2012 

Ekspedition: 

Jens Bragh Andersen, 

Solbærvej 4, 

4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57 

E-mail: bragh@stofanet.dk 

Kasserer: Jens Bragh Andersen 

Solbærvej 4, 4700 Næstved 

Tlf. 55 72 52 57. bragh@stofanet.dk 

Sekretær: Povl Rasmussen 

Backersvej 7, 2300 København S. 

Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk 

Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. 

SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), 

Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). 

SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes 

Samvirke. (PS) PS hovedkontor: Griffenfeldgade 58, 2200 København N, telefon 35 37 24 22, 

mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk 

Bladudvalg: 

Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) 

Henning Dam Krag 

Sidsel Jacobsen 

Erik Granau Andersen 

Povl Rasmussen 

Postpensionisternes Landsforening 

Formand: 

Henning Dam Krag, 

Karensvej 11, 7000 Fredericia. 

Tlf. 40 34 73 36. 

E-mail: pl@postpensionisterne.dk 

Politipensionisterne 

Formand: 

John Jensen, 

Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. 

Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. 

E-mail: john41@live.dk 

www.politipensionisterne.dk 

Statspensionistforeningen af 1945 

Formand: 

Jørn Nicolaisen, 

Pusterholmen 6, 2730 Herlev. 

Tlf. 44 98 80 82. 

E-mail: j-nicola@post7.tele.dk 

Seniorforeningen Told•Skat 

Formand: 

Bjørn Wikkelsøe Jensen, 

Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. 

Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65. 

E-mail: bwjj@mail.dk 

Dansk Magisterforenings Pensionistsektion 

Formand: 

Sidsel Jacobsen, 

Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. 

Tlf. 33 23 26 42. 

E-mail: sidsel_benedicte_jacobsen@hotmail.com 

Uddannelsesforbundets Seniorgruppe 

Formand: 

Erik Granau Andersen, 

Fredensgade 3, 7100 Vejle. 

Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23. 

E-mail: granau@stofanet.dk 

Seniorgruppen i Foreningen af tekniske 

og administrative tjenestemænd 

Formand: 

Steffen Lunn, 

Bjergstien 6, 3390 Hundested 

Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 

E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk 

Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening 

Formand: 

Karen Elisabeth Lundbæk, 

Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. 

Tlf: 86 29 04 92. 

E-mail: k.e.lundbaek@gmail.com 

Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat 

Formand: 

Arne Haugaard, 

Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. 

Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. 

E-mail: arne@tdcspace.dk

Man kan af og til få det indtryk, at der 

ikke gælder samme rettigheder for pensionister 

som for andre af samfundets 

borgere. Modsat kan man være helt sikker 

på, at der ikke vil være forståelse for, 

at vi pensionister blot afventer, at man 

har opnået en bestemt alder og derefter 

kontakter sin kommune for at gøre krav 

på denne eller hin serviceydelse fra det 

offentlige. 

Der skal være rimelighed i tingene. 

Det tror jeg, alle kan være enige om, 

men denne rimelighed må og skal 

også være gældende for pensionister. I 

disse økonomisk trængte tider kommer 

der hver eneste uge nye udtalelser fra 

eksperter og myndigheder om, at der 

er nogle af de serviceydelser, vi i dag 

kender som naturlige, der ganske enkelt 

ikke vil være penge til i fremtiden. Her 

skal pensionisterne naturligvis behandles 

på samme måde, som alle andre 

borgere i landets kommuner. Hvis der 

ikke er råd til alt det, man gerne vil have, 

ja så må der prioriteres. 

Pligter og rettigheder 

Men det hele kan blive for småt og for 

nedprioriteret. Det viser en afgørelse fra 

Statsforvaltning Hovedstaden fra medio 

januar i år, hvor Statsforvaltningen har 

afgjort, at rengøring 12 gange på et år 

er for lidt for borgere, der modtager 

hjemmehjælp. Denne afgørelse kan vel 

betragtes som et bundniveau, og derfor 

skal der arbejdes på at fi nde en løsning. 

Her kan en hjemmehjælpskommission 

være en rigtig god idé. Det betyder 

ikke, at det hele skal i en syltekrukke, 

men det betyder, at alle relevante parter 

inddrages, sådan at vi kan få en bred 

debat om problemerne. Formålet med 

denne kommisson er naturligvis, at der 

kan fremkomme konklusioner/anbefalinger, 

der kan give fælles fodslag, som 

er stærkt påkrævet for at sikre holdbare 

løsninger på området i fremtiden. 

I denne forbindelse er det vigtigt, at 

pensionisterne står sammen med en 

afklaret holdning til tingene. Senere i 

år skal Pensionisternes Samvirke - hvor 

Statspensionisternes Centralforening er 

medlem - Landsorganisationerne Danske 

Pensionister og Sammenslutningen 

af Pensionistforeninger i Danmark tage 

stilling til en sammenlægning af de tre 

organisationer. Det skal naturligvis foregå 

på en demokratisk måde, og som det 

er beskrevet i de respektive vedtægter. 

Et ønske for arbejdet i det nye år må 

derfor være, at vore medlemmer gennem 

tilslutningen til en stor paraplyorganisation 

får den maksimale indfl ydelse 

på de beslutninger og prioriteringer, der 

vedrører såvel pensionisternes som det 

øvrige samfunds forhold. 

LEDER 

STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2012 3

Af Povl Rasmussen 

Når begrebet ”aldring” nævnes, tænker 

man uvilkårligt ”gammel”. Men hvornår 

er man gammel? Når man selv føler det 

eller har samfundet en bestemt aldersgrænse? 

At være gammel – eller måske 

rettelig ældre – er noget andet i dag end 

i vores bedsteforældres tid. Det ofte hårde 

arbejdsliv og de ikke altid optimale 

bolig-, sociale eller arbejdsmæssige forhold 

gjorde, at man hurtigere blev slidt 

op. Med andre ord var de gamle på en 

anden måde end i dag. 

Mange, der i dag forlader arbejdsmarkedet, 

føler sig ikke brændt ud og fortsætter 

derfor med aktiviteter i forskellige 

former for frivilligt arbejde, bliver motionister 

på nærmest professionelt niveau 

eller bliver globetrottere. 

EU’s overordnede mål med initiativet 

er at bidrage til at skabe bedre jobmuligheder 

og arbejdsvilkår for det voksende 

antal ældre mennesker i Europa, hjælpe 

dem til at tage en aktiv rolle i samfundet 

og tilskynde sund aldring. Europas stadig 

ældre befolkning, og dens indvirkning 

på de offentlige serviceydelser og økonomi, 

er et stort tema i alle medlems- 

lande. Så det er måske mere hensynet til 

landenes økonomi fremfor den enkeltes 

ve og vel, der ligger bag initiativet? 

2/3 vil fortsætte på arbejdsmarkedet 

Ifølge Europa-Kommissionen såkaldte 

eurobarometer er der 33% blandt borgerne 

i EU, der gerne vil fortsætte med at 

arbejde efter pensionsalderen, medens 

det for danskernes vedkommende er 

57%. 

I festtaler roser politikerne da også 

det grå guld og pointerer nødvendigheden 

af at blive på arbejdsmarkedet. 

Men hvordan hænger det sammen med 

virkeligheden, når selv de statslige og 

kommunale myndigheder fyrer medarbejdere 

omkring de 60? 

Og hvor er de arbejdspladser, der tales 

om? Og hvad med de unge uden job? 

- Det kan måske virke skævt at være 

optaget af at forlænge vores arbejdsliv, 

når mange unge lige nu mangler et job. 

Og vi skal afgjort sætte massivt ind over 

for ledigheden blandt unge, men det må 

ikke blive et enten-eller. Vi kommer til 

at mangle arbejdskraft, fordi vi bliver 

fl ere ældre og færre yngre. Derfor får vi 

et stort behov for, at fl ere ældre bliver 

længere på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister 

Mette Frederiksen. 

Solidaritet 

EU-året handler også om solidaritet mellem 

generationerne. Social- og Integrationsministeriet 

vil derfor også bruge 

året som en anledning til at arbejde 

for et rummeligt samfund, hvor ældre 

mennesker er naturlige og ligeværdige 

deltagere i hele samfundslivet. Der skal 

gøres op med stereotype opfattelser af 

ældre mennesker, og der skal peges på 

gevinsten ved at dyrke relationer mellem 

forskellige generationer og på at fremme 

et rummeligt samfund. Ministeriet 

vil i løbet af året lancere initiativer til at 

fremme disse formål. 

Ældre som ressource 

Ældremobiliseringen var inviteret til at 

deltage i EU-årets åbningskonference 

den 19. januar, som Social- og Integrationsministeriet, 

Beskæftigelsesministeriet 

og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 

stod som arrangør af. 

Ældremobiliseringens ordførende formand, 

Jørgen Fischer, fortæller, at der 

generelt var fokus på det aldrende Europa. 

Blandt andet blev det nævnt, at vi lever 

længere og aldrig været ved så godt 

et helbred. Det betyder, at mange kan se 

Fokus på 

aktiv aldring 

EU har udnævnt 2012 til europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. 

Formålet er at fremme en kultur med aktiv aldring baseret på et samfund for alle aldersgrupper. 


frem til en pensionisttilværelse på mere 

end 30 år. Samtidig er 68-generationen 

den generation, der fi k færrest børn, og 

det giver mangel på arbejdskraft. 

Nogle oplægsholdere var inde på æl- æl- 

dres roller i civilsamfundet, og det store 

og uundværlige arbejde, der lægges på 

frivilligområdet. Andre gjorde opmærk- 

som på det skisma, der kan opstå, hvis 

alle friske ældre skal arbejde længere. 

- Hvem tager sig så fx af at passe syge 

børn og oldebørn, være besøgsvenner 

eller frivillige fi tnessinstruktører? spørger 

Jørgen Fischer. 

Han er stærkt optaget af, at der gøres 

noget ved samfundets stereotype opfat- 

telse af ældre som fattige personer med 

dårligt helbred, der kun er en byrde. 

- Det er godt og rigtigt at sætte fokus 

på alle de ressourcer, ældre har, men 

vi skal passe på, at vi ikke ryger over i 

den anden grøft, så holdningen bliver, 

at får vi ikke en god og aktiv alderdom, 

er det vores egen skyld, fordi vi skulle 

have trænet noget mere og levet sundt, 

arbejdet noget længere eller ikke have 

haft et arbejde, som man blev nedslidt 

eller udbrændt af. 

Aktiviteter og økonomi 

Social- og Integrationsministeriet har fået 

en pulje på 8 mio. kr. i satspuljeaftalen 

for 2012 til aktiviteter og arrangementer 

i EU-året. Derudover sættes der gang i 

forskellige projekter med at understøtte 

kommunernes arbejde med at forebygge, 

genoptræne og hverdagsrehabilitere 

på ældreområde, således at ældre borgere 

i højere grad bliver selvhjulpne og 

får øget livskvaliteten. Endvidere afsættes 

20 mio. kr. til projekter for at styrke 

ældre borgeres it-færdigheder. 

Ældremobiliseringen har i skrivende 

stund ikke fastlagt årets aktiviteter.

Af Povl Rasmussen. Foto Nils Wonge 

Pensionisternes Samvirkes medlemsblad 

Seniorernes Blad har en god tradition 

for at lade læserne komme til orde. Der 

bringes mange læserindlæg, men der 

er også en god tradition for at udskrive 

kronikkonkurrencer. Forårets kronikkonkurrence 

får titlen ”Det er fedt at være 

gammel!”, og som noget helt nyt inviteres 

Statspensionistens læsere til også 

at deltage. 

Det er tilladt at jonglere med oplægget, fortæller 

daglig leder i Pensionisternes Samvirke, 

Gerda Klemensen. 

- Titlen ”Det er fedt at være gammel” 

har sin egen historie, der går helt tilbage 

til 1980’erne, hvor den daværende ældrekommission 

udstak retningslinjerne: 

Ældre skal have kontinuitet i tilværelsen, 

de skal have selvbestemmelse og mulighed 

for at bruge deres egne ressourcer, 

fortæller Gerda Klemensen, der er daglig 

leder i Pensionisternes Samvirke. 

- Ældrekommissionens tanker blev på 

fl ere områder ført ud i praksis. Fx blev 

lommepengesystemet erstattet af pensionsudbetaling 

på plejehjem, og mange 

kommuner byggede lokalcentre med 

ældreboliger, plejeboliger, hjemmepleje 

og aktivitetslokaler, hvor lokalområdets 

ældre fi k udfoldelsesmuligheder. 

- På det område var Århus en af de 

fremmeste kommuner, og en af dynamoerne 

i udviklingen var kommunens 

daværende ældrechef Jørgen Johansson, 

der efter et langt liv i sin kommunes tjeneste 

inspirerede mange med sine foredrag 

om aldring. 

- Her opregnede han på fornøjelig vis 

de mange forbedringer, der var sket i levevilkårene 

bare i hans egen levetid, og 

han talte med smittende begejstring om 

de mange glæder, han kunne få øje på i 

sit eget seniorliv. Derfor kunne han helhjertet 

og uden gran af ironi altid slutte 

sine foredrag med konklusionen: ”Det er 

fedt at være gammel!”. 

Kronikkonkurrence: 

Det er fedt 

at være gammel 

I samarbejde med Pensionisternes Samvirke inviterer 

Statspensionisten læserne til at deltage i en ny kronikkonkurrence. 

Sådan deltager du 

Jørgen Johansson, tidligere ældrechef i Århus Kommune, er 

en inspirerende og meget engageret foredragsholder om det 

at være gammel. 

Brug gerne ironien 

Men 1980’erne var en anden tid. Kan 

man også sige, at det er fedt at være 

gammel i dag? 

- Mange af os har materielle mulig- mulig- 

heder, som aldrig er set før, vi rejser, vi 

bor godt, og der er overskud til børn og 

børnebørn, men det gælder ikke alle, 

siger Gerda Klemensen og spørger, om 

vi overhovedet har lyst til at blive kaldt 

gamle? Vil vi ikke hellere være evigt 

unge? Og hvordan er det nu med at blive 

hørt? Nogle siger, man bliver usynlig som 

ældre. Det er nogle af de spørgsmål, der 

kan falde en ind, og der er mange fl ere. 

- Hvad enten man er enig med Jørgen 

Johanssons glade budskab fra 1980’erne 

eller ej, kan man deltage i kronikkon- 

kurrencen. Det er tilladt at jonglere med 

oplægget og betragte det ud fra ens egen 

synsvinkel, også hvis den er ironisk, slut- 

ter Gerda Klemensen. 

Send en tekst på 600-1400 ord med overskriften ”Det er fedt at være gammel” 

til Pensionisternes Samvirke. Har du mulighed for det, vil man meget 

gerne have dit bidrag pr. mail til Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk. 

Men Samvirket modtager det selvfølgelig også gerne med posten. Adressen er: 

Pensionisternes Samvirke, Griffenfeldsgade 58, 2200 København N. 

Husk at mærke kuverten: Kronikkonkurrence. 

Alle bidrag skal være Pensionis ternes Samvirke i hænde senest onsdag den 

11. april 2012. 

Blandt de indsendte bidrag vælger redaktionen de tre bedste, og præmierne 

er: Førstepræmie: 2.000 kr. - Andenpræmie: 1.000 kr. - Tredjepræmie: 500 kr. 

Vinderkronikken bringes i Seniorernes Blad nr. 3 2012 og i Statspensionisten 

nr. 2 2012, der begge udkommer i juni. 

Pensionisternes Samvirke forbeholder sig desuden retten til at offentliggøre 

andre indsendte bidrag, selvfølgelig med angivelse af forfatterens navn og 

eventuelt i uddrag. 


Af Lise Sørensen, ældrepolitisk 

konsulent i DANSKE ÆLDRERÅD 

Ældrerådene fejrer en særlig fødselsdag 

i 2012: De har eksisteret som en formaliseret 

del af kommuners politiske 

og administrative praksis i 15 år. Siden 

1997 har kommunalbestyrelser været 

forpligtede til at høre ældreråd om alle 

forslag, der vedrører ældre borgere bosat 

i kommunen. Ældreråd er i dag en 

etableret og integreret del af kommuners 

borgerinddragelse, og der fi ndes 

et ældreråd i hver kommune. Gennem 

årene er der blevet dannet gode relationer 

mellem ældreråd, kommunalbestyrelser 

og kommunale forvaltninger. 

Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, 

Kirsten Feld mener, at der er grund til 

at glæde sig: 

- De sidste 15 år har vist, at ældreråd 

kan og vil samarbejde med kommunalpolitikerne. 

Som rådgiver nytter det ikke 

noget at stå med korslagte arme – ældreråd 

indgår i stedet aktivt i en konstruktiv 

dialog og bakker op om gode 

initiativer. Samtidig tør ældrerådene 

stille kommunalpolitikerne til ansvar, 

når det er nødvendigt. Ældrerådsmedlemmer 

er videbegærlige og opsatte på 

at arbejde for gode forhold for ældre 

borgere. De er gode sparringspartnere 

i en tid, hvor krisen kradser. 

Sparring, gode råd og konstruktiv kri- kritik 

er mere nødvendig end nogensinde. 


Et kig i krystalkuglen vidner om, at fl ere 

besparelser kan ventes på ældreområdet 

i de kommende år: I en rundspørge 

fra Politiken Research svarer fi re ud af ti 

kommunale ældrechefer, at udgiften pr. 

ældre borger vil falde i år. Det samme 

gælder personaleforbruget. Hver fjerde 

ældrechef i de i alt 65 kommuner, som 

medvirker i rundspørgen, mener, at serviceniveauet 

dermed vil blive forringet 

– det gælder især på praktisk hjælp i 

hjemmet samt omsorg på plejecentre. 

Kirsten Feld konstaterer, at nedskæringer 

uundgåeligt vil påvirke mange 

ældre borgeres hverdag. Hun håber, at 

ældrerådene i samarbejde med kommunalbestyrelserne 

kan fi nde nogle 

gode løsninger, hvor de borgere, der 

har mest brug for hjælp, så vidt muligt 

skånes: 

- Det er klart, at alle må holde for 

i sparetider, men i kommunernes spareiver 

må man ikke glemme, at der er 

borgere, som er meget afhængige af den 

offentlige service, og de skal behandles 

ordentligt. 

Det lokale demokrati 

Værdig alderdom er emnet i en ny bog 

om, hvordan ældre borgere sikres et 

retfærdigt og trygt liv. Ét af bogens 12 

bidrag er skrevet af Kirsten Feld. Under 

overskriften ”Rettigheder for ældre – 

gennem det lokale demokrati” skriver 

hun blandt andet, at ”ældregeneratio- 

DANSKE ÆLDRERÅDs stand på det 

Europæisk ældreårs åbningskonference 

den 18.-19. januar. Foto Jens Erik Madsen. 

Ældreråd i 15 år 

Folkevalgte ældreråd udspringer af en dansk demokratisk tradition 

for at inddrage brugere og borgere i udviklingen af deres nærmiljø. 

nerne ikke bør betegnes som en ”byrde”, 

der ikke længere yder til fællesskabet, 

fordi livet nydes på golfbanen, eller 

alderdommen kræver hjælp til alting. En 

sådan beskrivelse er alt for ensidig og 

snæver. Ældre borgere er forskellige, 

ligesom samfundets yngre borgere er – 

måske endda mere, for de har et langt 

livs erfaringer med i rygsækken. Samtidig 

er ældre borgere lige så indstillede 

på at være en del af fællesskabet og 

undlade at ligge dette til last”. 

Et eksempel på ældre borgeres lyst til 

at være en del af fællesskabet er deres 

store frivillige engagement i foreninger 

og i de folkevalgte ældreråd. Folke- 

Henvisninger: 

Bogen ”Værdig alderdom – ældres 

rettigheder i Danmark” af 

Klaus Slavensky kan købes på 

www.forlagetandedammen.dk 

Oplæg og fi lm fra ældreårets åbningskonference 

fi ndes på årets 

offi cielle danske hjemmeside, 

www.aktivaldring2012.dk 

Program for ældrepolitisk konference 

d. 15. maj lægges på 

DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside 

i starten af februar, 

www.danske-aeldreraad.dk

valgte ældreråd udspringer af en dansk 

demokratisk tradition for at inddrage 

brugere og borgere i udviklingen af deres 

nærmiljø. Ældreråd er fx drivkraft 

for en aktiv nærdemokratisk debat og 

i netværksdannelse mellem lokale råd, 

pensionistforeninger og ældreorganisationer 

i kommunerne. 

I 2013 er der valg til ældreråd i de 

fl este af landets 98 kommuner. Her kan 

alle borgere, der er fyldt 60 år, stemme 

og stille op som kandidat. 

Europæisk ældreår 

2012 er af EU udnævnt til europæisk år 

for aktiv aldring og solidaritet mellem 

generationerne. Året er allerede skudt i 

gang i Danmark med en konference den 

18.-19. januar afholdt af Beskæftigelsesministeriet, 

Social- og Integrationsministeriet 

og Ministeriet for Forebyggelse 

og Sundhed. 

Grundstammen i et demokrati er landets 

borgere – unge såvel som gamle. 

De unge er fremtiden, mens ældrebefolkningen 

er forbindelsen til vores fælles 

historie. 2012 er en oplagt mulighed 

for at sætte fokus på, hvordan ældre 

fortsat spiller en aktiv rolle i samfundet 

på lige for med andre generationer. Der 

skal gøres op med stereotype opfattelser 

af ældre. Samtidig skal gevinsten, 

ved at dyrke relationer mellem forskellige 

generationer til fremme et rummeligt 

samfund, belyses. 

Social- og Integrationsministeriet 

planlægger fl ere initiativer i ældreåret, 

som løbende bliver lanceret. Fx 

et projekt, som skal understøtte kommunernes 

arbejde med at forebygge, 

genoptræne og i hverdagsrehabilitere 

på ældreområdet. 

Kirsten Feld, der deltog i konferencen 

sammen med næstformand Jens Erik 

Madsen og sekretariatsleder Marianne 

Lundsgaard, anerkender, at der er gevinster 

ved hjælp til selvhjælp. Hun advarer 

om, at der skal være hjælp til dem, der 

har brug for det: 

- De fl este kommuner har i de seneste 

år investeret i rehabilitering. Det har betydet 

sparede kroner for kommunerne 

og bedre livskvalitet for borgere, der 

igen er i stand til at klare fl ere opgaver 

selv. Fint nok. Men hos de borgere, 

der ikke har fl ere ressourcer – dem, der 

har mest brug for hjælpen – er der ikke 

plads til besparelser. Hjælpen skal være 

der. Så kort kan det siges. 

Et begrænset antal innovative og nyskabende 

projekter præsenterede deres 

erfaringer på stande på konferencen. 

Danmark er det eneste land i Europa, der har folkevalgte ældreråd, fortæller Kirsten Feld (tv.). 

Foto Jens Erik Madsen. 

DANSKE ÆLDRERÅD havde en stand, 

da Danmark, som det eneste land i 

Europa, har folkevalgte ældreråd med 

det formål at rådgive kommunalpolitikere 

om alle sager, der vedrører ældre 

borgere. 

Med en ældrepolitisk konference den 

15. maj retter DANSKE ÆLDRERÅD 

Pensionsregulering 

Den 1. april 2012 stiger pensionen med 1,31%. 

blikket mod muligheder og barrierer for 

at leve et aktivt liv som ældre. Der er 

lagt op til en spændende dag med oplægsholdere 

som blandt andre formand 

for Etisk Råd Jacob Birkler og direktør i 

ÆldreSagen Bjarne Hastrup. 

Reguleringsordningen, der blev aftalt ved forliget 2011-2013, har en reguleringsordning 

pr. 1. april 2011 og pr. 1. april 2012. Reguleringen pr. 1. april 2012 

udregnes på baggrund af lønudviklingen fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal 2011. 

Der skal dog modregnes for lønforbedringerne inden for statens område i 

samme periode. Af dette tal udmøntes efter aftalen 0,80% til reguleringsordningen. 

Det færdige regnestykke udmønter pr. 1. april 2012 et minus på 0,36%, der 

skal modregnes i de aftalte 1,67%. Det giver en regulering på + 1,31% til 

udmøntning pr. 1. april 2012. 

Ifølge Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har parterne samtidig aftalt, 

at der pr. 1. april 2012 skal ske en nulstilling af de statslige grundbeløb. 

Da der fortsat udestår nogle tekniske afklaringer i den forbindelse, kan der i 

skrivende stund endnu ikke siges noget om en ny reguleringsprocent. 

pr 


Af Povl Rasmussen 

Ifølge statistikkerne stiger antallet af ældre 

over 70 år markant i de kommende 

år. Væksten vil sætte sit præg på mange 

områder, som fx boligmarkedet. Hvordan 

vil de ældre bo, skal der sættes gang 

i byggeriet af ældreboliger, plejehjem 

eller lignende – hvordan vil markedet i 

det hele taget udvikle sig? 

Blandt andet dette satte Boligøkonomisk 

Videncenter i Realdania sig for at 

undersøge. 

Den dominerende gruppe af ældre 

er mellem 70 og 79 år, mens antallet 

af ældre i aldersgrupperne fra 80 til 89 

år og over 90 år er noget mindre. Den 

største gruppe kaldes i undersøgelsen 

de ”unge ældre”. 

Modsat er der gruppen af de ”ældre 

ældre”, forstået som de ældre over 90 

år, som statistisk vil vokse med 160% i 

årene frem til 2040, hvilket logisk set vil 

øge presset på ældre- eller plejeboliger. 

I 2010 var der knap 74.000 ældre- og 

plejeboliger i Danmark. 

Ser man på de samlede boligtyper 

som parcelhus, række-, kæde- og klyngehuse, 

bor cirka 2/3-del af de ældre i 

disse, medens den sidste 1/3-del bor i 

etageboliger. 

Problemer uanset boligtype 

Fra tid til anden ser man i medierne 

historier om, at den stigende andel af 


ældre er en bombe under parcelhuskvartererne, 

fordi de ældre vil frafl ytte 

de store huse og de krævende haver. Til 

gengæld vil der så komme efterspørgselspres 

på lejligheder i bymidten, hvor 

de ældre kan nyde godt af kulturtilbud, 

restaurationer, og trygheden ved at have 

alle faciliteter til rådighed. 

- Men er dette nu også, hvad de ældre 

selv ønsker, eller er det mediernes 

forsøg på at fortolke fremtiden og skrive 

om spændende ny livsstil, som journalisten 

selv kunne ønske det? 

- I stedet for gætterier har vi spurgt 

de ældre selv, fortæller Curt Liliegreen, 

der er sekretariatschef i Boligøkonomisk 

Videncenter. 

Undersøgelsen viste blandt andet, at 

for den største gruppe af ældre over 70 

år er det ikke ældre eller plejeboligen, 

der er relevant. 

I parcelhusene kan man forestille sig, 

at problemet er rengøring og vedligehold 

af alt for mange m 2 hus og pasning 

af have. En bolig i et udkantsområdet 

kan gøre den ældre utryg som følge af 

afstanden til læge, apotek, hospital og 

politi eller praktiske problemer med 

indkøb. 

I etageboligbyggeriet kunne man 

umiddelbart forvente, at en del nyere 

almene boliger rent teknisk er velegnede 

som ældreboliger, men at de ældre 

måske føler sig utrygge i visse typer bebyggelser. 

Endelig kunne man tro, at der 

Hjemme bedst 

Det har været den almindelige opfattelse, at ældre gerne vil slutte 

deres tilværelse på et plejehjem eller i en ældrebolig. Men en ny 

undersøgelse foretaget af Boligøkonomisk Videnscenter afl iver myten. 

I stedet for gætterier om ældres boligønsker, 

har vi spurgt de ældre selv, siger sekretariatschef, 

cand.polit. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk 

Videncenter i Realdania. 

i ældre etageejendomme kunne være 

problemer som følge af trapper. 

Men formodningerne holder ikke. 

Generel tilfredshed 

Overordnet set er de ældre tilfredse 

med deres bolig. Men hvordan ser det 

ud, når man spørger mere konkret til 

deres forhold til besværet med fx hus 

og have? 

Af de ældre, der har en have, fi nder 

18% havearbejdet ”meget anstrengende”. 

16% fi nder vedligeholdelsen

af huset ”meget anstrengende”. Godt 

halvdelen synes havearbejdet er besværligt, 

mens der er 48%, for hvem 

vedligeholdelse af huset er bøvlet. 

- Den opfattelse kan selvfølgelig også 

deles af yngre årgange en gang imellem, 

gætter Curt Liliegreen på. 

10% af alle ældre har trapper i boligen, 

som de har svært ved at komme op 

og ned ad. Endelig er der spørgsmålet 

om, hvorvidt de ældre har for meget 

plads i deres nuværende bolig. 22% 

oplyser, at de har rum i boligen, som 

de ikke længere bruger. 

- Det er således tydeligt, at alderen 

har givet et mindretal af de ældre nogle 

meget reelle problemer med at passe 

hus og have. Det kan godt være, at de 

ældre er tilfredse med deres bolig, ja 

måske ligefrem glade for boligen, der 

også kan rumme mange gode minder 

for dem, men på baggrund af de problemer, 

som en del er plaget af, er det relevant 

at undersøge, om de kunne tænke 

sig en anden og mindre bolig. Dette går 

undersøgelsen da også videre med. 

- Man skal dog erkende, at de ældre 

er delt. For nogen er der helbredsproblemer, 

men for andre er der ikke 

problemer med kondition, ryg og ben. 

Faktisk har 86% af de 70 til 79 årige ikke 

haft én sygedag i den sidste måneds tid. 

For disse raske er pasning af huset og 

haven i forskellige grader en hobby. 

Flytte – men til hvad? 

Svarene i undersøgelsen antyder, at 

en mindre del af de ældre kunne være 

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse viser, at kun en mindre del af de ældre kunne være interesseret 

i en anden bolig, fordi de har en række praktiske problemer med deres nuværende bolig. 

interesseret i en anden bolig, fordi de 

har en række praktiske problemer med 

deres nuværende bolig. 27% af de ældre 

overvejer at fl ytte indenfor de næste 

fem år. 68% siger, at de ikke overvejer 

noget sådant. 

Af dem, der godt vil fl ytte, svarer 

43%, at de vil have en mindre bolig. 

18% ønsker at fl ytte grundet dårligt 

helbred, mens 11% vil slippe for ha- 

Ny formand for DM Pensionist 

vearbejdet. 6% vil være fri for trapper. 

Kun 4% siger, at det er for at komme til 

at bo billigere, og ligeledes 4% vil bo 

mere centralt. 

- Flertallet bliver altså, hvor de er, 

konstaterer Curt Liliegreen. 

Hele undersøgelsen kan læses på 

www.bvc.dk 

Sidsel Jacobsen er mag.art. i teatervidenskab og har arbejdet med teater, tv og fi lm, 

herunder 24 år i DR TV-Teatret. I DR-tiden var hun i fl ere perioder bestyrelsesmedlem 

i Magisterklubben og medlem af samarbejdsudvalget. Hun sluttede karrieren 

med seks år som kultur- og informationskonsulent i Dansk Flygtningehjælps 

Frivilligafdeling. 

I Dansk Magisterforenings Pensionistsektion har Sidsel Jacobsen fra starten været 

bestyrelsesmedlem i - og senere formand for - DM-Seniorklub Øst , der har stor 

søgning til sine mange sociale og kulturelle aktiviteter. 

Efter to år i sektionsbestyrelsen har hun nu efterfulgt Erik Nejrup som formand. Hun 

har altid været overenskomstansat og håber, at Statspensionisternes Centralforening 

(SC) gennem optag af overenskomstansatte kan styrke funktionen som talerør for 

pensionisterne. 

pr 


Fra Christiansborg... 

De ældre er en vigtig ressource 

Af Karin Nødgaard, MF, 

socialordfører, Dansk Folkeparti 

En overgang var ordet ”ældrebyrden” 

kommet på mode. Man talte om ældrebyrden 

i forhold til den demografi ske 

udvikling og ældrebyrden i forhold til 

eksploderende udgifter til velfærdsområdet. 

Heldigvis er ordet blevet politisk 

ukorrekt. Heldigvis er vi som samfund 

nået lidt længere. Masser af ældre har 

gode muligheder for at opnå en god, 

meningsfuld og økonomisk tryg alderdom. 

Det skal vi glæde os over. Det er 

alle de ældre, som sidder godt i det, og 

som tager del i deres børnebørns og 

oldebørns liv. Ældre, som har mod på 

og muligheder for at dyrke en hobby 

eller tage på rejser. 

Men der er også en gruppe ældre, 

for hvem alderdommen er en hård tid. 

De nåede ikke at spare sammen til en 

ordentlig pension, eller de tjente ganske 

enkelt ikke nok, mens de var aktive på 

arbejdsmarkedet. De er nødt til klare 

sig for deres folkepension og lidt ATP. 

I tilgift får de så ældrechecken, således 

at der er råd til lidt mere. En check, der 

blev skabt på Dansk Folkepartis initiativ. 

Andre ældre er henvist til livet på et 

plejehjem eller i en ældrebolig – og det 

med hjemmehjælpen og den udbragte 

mad er ikke altid lige godt. Minimumsstandarder 

bærer deres del af skylden, 

fordi mange kommuner simpelthen 

forvandler ordet minimumsstandard til 

”standard”. 

Det er ensbetydende med et minimum 

af forhastet og overfl adisk hjemmehjælp 

og desværre også lidt for ofte 

utilstrækkelig og uinteressant ernæring. 

Hvem husker ikke, at et plejehjem 

havde ”biksemad” på menukortet hver 

eneste dag hele ugen igennem? Eller at 


ældreplejen i Hovedstaden ville forbyde 

de ældre at drikke saftevand? En sådan 

behandling er ydmygende for både de 

ældre og deres pårørende. Andre plejehjem 

har heldigvis indset, at de ældre 

netop skal have mad med lidt fl ere kalorier 

end andre, fordi mange i forvejen 

ikke spiser ret meget. Alderdommen må 

aldrig blive en ydmygelse! 

Ikke kun et spørgsmål om økonomi 

Det er blevet populært at sige, at mennesker 

skal kunne klare sig selv. Det 

er der heller ikke noget galt i. Vi må 

alle gribe i egen barm og spørge os 

selv, hvordan vi i grunden behandler 

de ældre i vores egen familie eller vores 

omgivelser. Ad frivillighedens vej 

kan der opnås rigtigt meget. Derfor er 

der grund til at glæde sig over, at så 

mange danskere engagerer sig frivilligt 

– eksempelvis som besøgsvenner hos 

ældre. Alderdommen er nemlig ikke 

kun et spørgsmål om økonomi, hjemmehjælp 

og tilstrækkelig ernæring, men 

i ligeså høj grad om socialt samvær og 

en mening med tilværelsen. Den hjælp 

kan ingen forvente, at en kommune skal 

kunne yde. Den kan kun levere de rammer, 

som andre så må udfylde. 

Støtter undersøgelse af de 

ældres levevilkår 

Rammerne har vi som politikere en direkte 

indfl ydelse på. Meningen og indholdet 

kan kun komme fra de ældre og 

deres omgivelser. Men med hensyn til at 

skabe gode rammer forestår der også et 

større arbejde, og det lader desværre til, 

at den nuværende regering vender det 

døve øre til, når det eksempelvis gælder 

overholdelsen af egne valgløfter. Socialdemokratiet 

og Socialistisk Folkeparti 

har indtil videre ”glemt”, at de lovede en 

forhøjelse af pensionstillægget på 5.000 

kroner. Under den daværende regering 

havde de travlt med at håne Dansk Folkeparti 

for ældrechecken. 

Men i Dansk Folkeparti har vi altid 

arbejdet med realistiske målsætninger 

– ikke med overbud. Vi ved i modsætning 

til den daværende opposition, at 

der ikke er penge til alt. Alligevel vil vi 

ikke gå på kompromis omkring ældreområdet. 

Der er stadig for mange ”sorte 

huller”. Derfor hilser vi eksempelvis ÆldreSagens 

forslag om nedsættelse af en 

hjemmehjælpskommission velkommen. 

Vi vil endda gerne gå skridtet videre og 

iværksætte en større undersøgelse af de 

ældres levevilkår i Danmark. Det skylder 

vi nemlig mennesker, der gennem 

et langt liv har arbejdet og betalt skat. 

En undersøgelse vil kunne kortlægge, 

hvordan indsatsen på ældreområdet 

skal tilrettelægges. Men danskerne skal 

samtidig bringes til at forstå, at de ældre 

er en ressource, og at de kan medvirke 

til at bygge bro mellem generationerne.

Af Jørgen Fischer, Landsformand i 

Pensionisternes Samvirke 

Pensionisternes Samvirke bygger på det 

folkelige foreningsliv. Foreningerne er 

grundstammen i vores organisation. Det 

er meget forskelligt, hvad foreningerne 

arbejder med, og de er meget forskellige 

af størrelse. Vi har foreninger med 10- 

20 medlemmer, og vi nogle med fl ere 

tusinde medlemmer, fx Statspensionisternes 

Centralforening. Foreningslivet 

i Pensionisternes Samvirke er mangfoldigt, 

og det er mangfoldigheden og 

engagementet i foreningslivet rundt om 

i landet, der er vores styrke. 

Vi kan glæde os over, at mange tusinde 

ældre yder en frivillig indsats i 

vores foreninger, og vi kan glæde os 

over de mange forskellige måder man 

griber tingene an på lokalt. Det er det, 

der giver den gensidige inspiration og 

fornyelse i vores organisation. Og så 

har vi desuden en stabil økonomi og et 

stabilt medlemstal. 

Selvfølgelig glæder vi os over disse 

ting i Pensionisternes Samvirkes hovedbestyrelse, 

men vi er ikke blinde for, at 

vi hele tiden skal udvikle vores arbejde, 

så vi også i fremtiden står stærkt – og 

helst endnu stærkere end nu. Vi skal 

udvikle og forbedre vores rådgivning 

og service til medlemmerne, og vi skal 

høres meget bedre i debatten om ældres 

vilkår, ikke mindst i de kommende 

år, hvor de offentlige ressourcer bliver 

mindre. Det kan vi ikke i tilstrækkelig 

grad, hvis vi står alene. 

Vi skal styrke det fælles arbejde 

Det er derfor, vi det seneste år har 

arbejdet på at slå os sammen med to 

ligeværdige parter, nemlig Landsorganisationerne 

Danske Pensionister 

De tre organisationer har lavet et fælles oplæg til diskussion. Det er udformet som 

en Power Point-præsentation, der kan vises som en billedserie. Oplægget er gratis 

og kan bestilles hos Pensionisternes Samvirke. 

Vi skal stå sammen 

En fusion med Landsorganisationerne Danske Pensionister og 

Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark vil både 

styrke Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen. 

og Sammenslutningen af Pensionistforeninger 

i Danmark. De har begge, 

ligesom Pensionisternes Samvirke, et 

stort netværk af foreninger rundt om i 

Danmark, og de tre organisationer har 

allerede nu et indgående kendskab til 

hinanden gennem vores samarbejde i 

Ældremobiliseringen, som vi i øvrigt er 

enige om skal styrkes. Vi er enige om, 

at det store Ældre hjælper Ældre-projekt 

og det tætte netværk af datastuer, Ældremobiliseringen 

har opbygget, både 

skal styrkes og udbygges. 

Selv om det i alle tre organisationer vil 

kunne opleves som et drastisk skridt at 

nedlægge sig selv og genopstå i fællesskab, 

er det efter min mening det eneste 

rigtige at gøre. 

Tilsammen har de tre berørte ældreorganisationer 

med ganske få undtagelser 

foreninger i alle landets kommuner. 

I nogle kommuner har vi tilsammen 

endda op til 12-14 foreninger, så en ny 

organisation vil være særdeles synligt 

på landkortet. Vi vil også få ressourcer 

til at markere vores synspunkter meget 

bedre overfor politikere og i pressen. 

Det er nu, vi skal have en 

grundig debat 

Når man sigter efter en så gennemgribende 

ændring, som en sammenlægning 

er, er der mange ting, der skal tages 

hensyn til. For øjeblikket er organisationernes 

tre landsformænd (undertegnede, 

Jørgen Andreasen, fra Sammenslutningen 

og Arne Rolighed fra Danske 

Pensionister) med hjælp fra en arbejdsgruppe 

i gang med at kortlægge alle de 

praktiske opgaver, der skal løses. 

Men nok så vigtigt er informationen 

til medlemmerne i alle tre organisationer 

og medlemmernes mulighed for at 

diskutere vores forslag, inden der skal 

Landsformand Jørgen Fischer, Pensionisternes 

Samvirke, opfordrer til sammenlægning af de 

tre ældreorganisationer, der ligner hinanden 

mest og siger, at det er nu, spørgsmålet skal 

diskuteres i foreningerne. 

tages endelig stilling til en sammenlægning 

på de tre organisationers kongres- 

ser i september og oktober i år. 

I disse måneder handler det derfor 

om information og debat: Skal vi slå os 

sammen med de to andre organisatio- 

ner, og hvordan skal det i givet fald ske? 

Vi tager selvfølgelig emnet op til 

grundig behandling på de kommende 

måneders medlemsmøder og repræsentantskabsmøder, 

men jeg vil opfordre 

til, at alle foreninger tager en grundig 

debat om sammenlægningen. 

Vi har sammen udarbejdet et godt 

debatoplæg med en diaspræsentation, 

som vi selv synes er et fornuftigt udgangspunkt 

for en seriøs debat. 

Både oplæg og præsentation kan bestilles 

hos Pensionisternes Samvirke på 

35 37 24 22 eller på e-mail: 

Samvirket@PensionisterneSamvirke.dk 

Er der behov for en oplægsholder, kan 

vi også tale om det. 


Af Jørgen Fischer, ordførende 

formand i Ældremobiliseringen 

Teknologi brugt 

med omtanke er sund fornuft 

Digitaliseringen skal i de kommende år skabe en smartere offentlig sektor, der er 

enkel, effektiv og sammenhængende. Derfor sætter Ældremobiliseringen alle kræfter ind 

på at være ældre medborgere behjælpelige med at få indsigt i den digitale verden, samtidig 

med at vi også vil sikre servicen for de ældre, der ikke benytter de teknologiske muligheder. 

For blot få år siden var det naturligt for 

mange af os at gå på posthuset, når 

regninger skulle betales. I dag klares de 

fl este regninger hjemmefra over computeren. 

Når det kommer til den offentlige 

sektors serviceydelse, er vi ofte stadig 

i en verden, hvor fysisk fremmøde er 

nødvendigt, men det skal der ændres på 

ifølge udspil fra regeringen, Danske Regioner 

og Kommunernes Landsforening 

med debatpjecen ”Den fælles offentlige 

digitaliseringsstrategi 2011-2015”. 

Digitaliseringsstrategien og etablering 

af Udbetaling Danmark betyder en stor 

ændring af vores måder at kommunikere 

med det offentlige på. Det er store 

udfordringer. 

It er fremtiden – ingen tvivl om det – 

men i dagens Danmark er rigtig mange 

ældre usikre overfor computere, og de 

skal under ingen omstændigheder tvinges 

til at bruge computere i kommunikationen 

med de offentlige systemer, hvis 

ikke de selv mener at kunne klare det. 

Derfor skal der også være mulighed for 

at give borgerne en personlig betjening, 

og at få afgørelser og lignende på skrift. 

400.000 udenfor 

Ældremobiliseringen er fortsat stærkt 

optaget af at udbrede it-kendskabet til 


ældre medborgere, men samtidig fastholder 

vi, at der ubetinget skal være 

plads til alle, således at vi undgår social 

ekskludering. En vinkel man også 

har megen fokus på i det øvrige Europa. 

Der er i dag ca. 1,2 mio. borgere, 

der er 60 år og derover. Heraf er der 

ca. 400.000, der ikke forventes på nuværende 

tidspunkt at kunne betjene 

de digitale løsninger. Det offentlige har 

derfor en stor opgave, som vi i Ældremobiliseringen 

fortsat vil være med til 

at løse, så hele denne store befolkningsgruppe 

også kan få fornøjelse af “de nye 

fagre it-tider“. 

Datastuerne 

Ældremobiliseringen har arbejdet med 

datastuer og it-undervisning siden 

1998, og datastuer og velfærdstekno- 

velfærdstekno- 

logi har lige siden fyldt rigtig meget i 

Ældremobiliseringen, fordi teknologi 

brugt med omtanke er sund fornuft, og 

Ældremobiliseringen vil gerne bidrage 

til, at den fremtidige kontakt til det of- 

fentlige kan ske over computeren – også 

for den ældre del af befolkningen! De 

seneste ti års erfaringer har nemlig vist, 

at digitalisering er et af de væsentligste 

værktøjer i bestræbelserne på at forny 

og effektivisere den offentlige sektor til

gavn for danske borgere, de offentlige 

myndigheder og virksomheder. 

I Ældremobiliseringens datastuenetværk 

er der p.t. ca. 170 datastuer, og 

med en ekstra indsats kan dette netværk 

uden problemer komme til at rumme 

langt over 200 datastuer, vurderer sekretariatschef 

Gitte E. Olsen, der sammen 

med konsulent Morten Lembke er 

ansvarlig for datastuenetværkets udvikling. 

Der er næsten 1.000 frivillige undervisere, 

alle over 60 år, og ca. 7.000 

kursister/elever hvert år – også alle over 

60 år. 

Forstærker indsatsen 

De fi re ældreorganisationer i Ældremobiliseringen 

har et fælles ansvar for, 

at der mobiliseres fl ere frivillige, der er 

villige til at påtage sig opgaven som undervisere 

i de områder og lokaliteter, 

hvor der er interesse for at oprette en 

ny datastue. Der må være en hel del 

pensionister og efterlønsmodtagere, 

der har kendskab til it fra deres tidligere 

arbejdsliv, og som kunne tænke 

sig at gøre en indsats som undervisere 

på en af netværkets datastuer, hvor itlæringen 

foregår i sikre læringsmiljøer 

med ligeværdighed og ved brug af ældrepædagogiske 

metoder. 

Til at styrke indsatsen har formandskabet 

på sit møde den 24. januar 2012 

bevilget ca. 300.000 kr. til en ”foreløbig” 

ansættelse af en medarbejder i 

Ældremobiliseringens sekretariat, så sekretariatschefen 

Gitte E. Olsen og konsulent 

Morten Lembke kan få mere tid til 

at arbejde med digitaliseringen generelt 

samt udbygge undervisningsmaterialet, 

afholde temadage, afl ægge datastuerne 

besøg og sondere behovet for og hjælpe 

til med at oprette nye datastuer mv. 

Endvidere vedtog Formandskabet på 

initiativ af LO Faglige Seniorer at styrke 

indsatsen på datastue- og it-området, 

blandt andet ved at nedsætte et koordinationsudvalg, 

der skal bestå af repræsentanter 

fra Ældremobiliseringens 

fi re organisationer samt sekretariatet. 

Udvalgets opgave skal være at koordinere 

de regionale gruppers indsats 

for en fastere struktur og organisering 

i datastuerne. 

LO Faglige Seniorer har tilbudt at stille 

sin viden om organisering til rådighed 

for grupperne, og vil være igangsætterne 

i koordineringsgruppen og i de 

regionale grupper ved at stille viden 

om og hjælp til, hvordan man kan 

opnå en fastere forankring til rådighed 

for datastuerne, således at datastuerne 

Sekretariatschefen Gitte E. Olsen, der her er på besøg i datastuen i Grenå, er sammen med konsulent 

Morten Lembke ansvarlig for udviklingen af Ældremobiliseringens datastuer. 

fremover – med de regionale udvalgs 

hjælp – kommer til at fremstå som en 

tydeligere del af Ældremobiliseringen. 

Den fornyede og stærkere indsats på 

datastueområdet vil blive skudt i gang 

på et ”stormøde” midt i marts måned i 

år med deltagere fra datastuerne, regionsudvalgene 

og organisationerne. 

Ældremobiliseringen hilser med tilfredshed, 

at datastuerne også engagerer 

sig i lokalsamfundet og udover 

undervisningen tilbyder nogle åbent 

hus-arrangementer om aktuelle emner 

til andre ældre medborgere for her igennem 

at skabe interesse og forståelse for 

den teknologiske udvikling. 

Internationale forbindelser 

Vores aldrende samfund og teknologiens 

muligheder optager rigtig mange – 

ikke alene i Danmark, men også ude i 

Europa. Ældremobiliseringen har derfor 

også etableret internationale samarbejdspartnere 

og deltager i – og holder 

oplæg på – internationale teknologikonferencer 

mv. Her spiller Ældremobiliseringens 

erfaringer og datastuenetværket 

en vigtig rolle. En stor del af lovgivningen 

på det digitale område påvirkes og 

udformes af EU. 

Vi har gennem det europæiske samarbejde 

mulighed for at påvirke den europæiske 

it-udvikling på ældreområdet. Vi 

har etableret vigtige samarbejdskanaler, 

og derigennem deltager vi i europæiskes 

projekter. 

Ældre ikke teknologiforskrækkede 

Ældremobiliseringen har også sæde i 

Sikkerhedskomiteen, Følgegruppen for 

etablering af Udbetaling Danmark og i 

forskellige udvalg under den nye Digitaliseringsstyrelse. 

Qua disse kontakter 

har Ældremobiliseringen haft indfl ydelse 

på ministeriernes udspil om digitalisering, 

herunder ”Den fællesoffentlige 

digitaliseringsstrategi 2011-2015”. 

Derfor har Ældremobiliseringen en 

ekstra stor interesse i at være med til 

at udbrede kendskabet til de digitale 

systemer hos vores ældre medborgere, 

og det er vores erfaring, at ældre ikke 

er teknologiforskrækkede, blot vi møder 

dem, hvor de er, og at de kan se nytten 

i systemerne. 

Der er således et stort behov for it-læring 

af ældre, fordi: 

• Det at kunne bruge de digitale løsninger 

giver større frihed for den 

enkelte og kan gøre mennesker uafhængige 

af andres hjælp 

• Mange har ikke stiftet bekendtskab 

med it i deres arbejdsliv 

• Der bliver fl ere og fl ere ældre 

• Mere og mere foregår via de digitale 

medier 

• De ældre ønsker fortsat indfl ydelse 

• Oplysninger og viden fi ndes på nettet 

Som det kan ses, er der er nok at tage 

fat på, både for den politiske del i Ældremobiliseringen 

og ude i datastuerne. 


Af Hans Agerbo Jensen, formand for 

Statspensionisternes Centralforening 

Et hovedtema på årets sidste hovedbestyrelsesmøde 

var de konklusioner, 

som den interne ”arbejdsgruppe vedr. 

beslutningsforslaget” er kommet med 

(arbejdsgruppen nedsat efter repræsentantskabsmødet 

i 2011og er tidligere beskrevet). 

Det var blandt andet forslaget 

om at nedlægge forretningsudvalget 

med det formål at gøre debatterne på 

hovedbestyrelsesmøderne mere attraktive 

for alle, når emnerne ikke først 

har været diskuteret i forretningsudvalget. 

Flere havde allerede nedlagt deres 

egne foreningers forretningsudvalg, og 

det fungerede tilfredsstillende og blev 

opfattet som mindre bureaukratisk. 

Den endelige beslutning henhører 

under repræsentantskabet, hvor det 

næste ordinære møde afholdes i januar 

kvartal 2013. 

Nye medlemmer/organisationer 

Et af de tilbagevendende spørgsmål 

er, hvorledes SC får fl ere medlemmer, 

både i de enkelte senior- og pensionistforeninger, 

men også få nye organisationer 

til at tilslutte sig SC. Nogen entydig 

konklusion kom der ikke frem, men 


der var enighed om i første omgang at 

holde tæt kontakt til de organisationer, 

der deltager i OK13-møderne (Pensionistgruppen 

i DJØF, Pensionistgruppen 

i Centralforeningen af Stampersonel, 

Fængselsforbundet i Danmark, Frie Skolers 

Lærerforenings Pensionistgruppe, 

Danmarks Lærerforenings Fraktion 4 

samt Dansk Jernbaneforbunds Pensionistgruppe). 

Ifølge vedtægterne skal medlemsorganisationerne 

være omfattet af Centralorganisationernes 

Fællesudvalg (CFU). 

Flere fandt det naturligt at overveje at 

udvide kredsen med organisationerne 

i forhandlingsfællesskabet for ansatte i 

regioner og kommuner (KTO). 

Debatten om de enkelte emner fortsætter 

i hovedbestyrelsen og i arbejdsgruppen. 

Økonomi og blad 

Kasserer Jens Bragh Andersen orienterede 

om, at regnskabet viser et forventet 

underskud på driften i 2011 på 

ca. 85.000 kr., hvilket er ca. 10.000 

kr. større end budgetteret. Årsagen er 

blandt andet manglende renteindtægter, 

fl ere møder, og som følge deraf øgede 

rejseudgifter, samt manglende annonceindtægter. 

Post Danmark har bebudet, at der 

vil ske ændringer (læs: fordyrelser) i 

forbindelse med udsendelse af bladet 

Statspensionisten. Hvad det helt nøjagtigt 

vil betyde i kroner og ører vides 

ikke endnu. 

Portoudgifterne er pr. blad er knap 

50.000 kr. Så for at formindske driftsunderskuddet 

besluttede hovedbestyrelsen, 

at der kun udgives fi re blade fra 

Fra hovedbestyrelsesmødet 

den 30. november 2011: 

SC’s organisation og økonomi 

og med 2012. Se nærmere i artiklen Fire 

numre. 

Det blev samtidig foreslået at give papiret 

med ”retningslinjer for bladudvalgets 

virke”, der er fra 2005, et eftersyn. 

I øvrigt opfordres alle til at indsende 

artikler til bladet, også gerne korte læserbreve. 

Næste hovedbestyrelsesmøde afholdes 

den 31. maj 2012. 

Fravel og tak 

Efter syv år som formand for Dansk 

Magisterforenings Pensionistsektion, 

medlem af SC’s hovedbestyrelse 

og forretningsudvalg, og i det 

hele taget efter et langt liv med et 

aktivt fagpolitisk engagement, har 

Erik Nejrup valgt at nedlægge sine 

hverv med udgangen af året. 

Hans Agerbo Jensen takkede Erik 

Nejrup for det store arbejde, han 

har udført gennem de mange år.

Fire numre 

Fagbladet Statspensionisten vil fra i år udkomme 

en gang i kvartalet. 

Af Povl Rasmussen, redaktør 

Den økonomiske krise har også ramt 


(SC). På det sidste hovedbestyrelsesmøde 

fortalte kassereren, at driftsunderskuddet 

i 2011 formentlig vil blive 

på ca. 85.000 kr. mod det budgetterede 

underskud på ca. 75.000 kr. 

Seniorforeningen 

i Told•Skat 

Pensionistsammenkomst 

SKAT inviterer til pensionistsammenkomst 

tirsdag den 22. maj 

2012 kl. 15.30 i Koncerncentret, 

Østbanegade 123, 2100 København 

Ø. 

Arrangementet er som sædvanligt 

for alle pensionister fra SKAT 

og afvikles med tilskud fra Fondet 

af 1844. 

Tilmeldinger kan ske til: 

Helle Schøne 

Tlf. 72 38 85 55 

E-mail: Helle.Schone@skat.dk 

eller 

Marianne de la Motte 

Tlf. 72 37 53 12 

E-mail: 

Marianne.dela.Motte@skat.dk 

Tilmelding er nødvendig. 

Sidste frist for tilmelding er 

fredag den 11. maj 2012. 

En af SC’s store udgiftsposter er bladet, 

der siden 2009 er udkommet med 

fem årlige numre. Portoudgifterne pr. 

blad er knap 50.000 kr., så for at formindske 

underskuddet besluttede hovedbestyrelsen, 

at de årlige udgivelser 

fra og med 2012 skal reduceres til ét 

nummer i hvert kvartal, det vil sige til 

fi re årlige numre. 

Statspensionisten vil udkomme i 

sidste uge i månederne februar, maj, 

august og november. 

Alle numrene bliver på 16 sider, 

hvilket giver nogenlunde samme årlige 

sideantal som tidligere, hvor numrene 

skiftede mellem 12 og 16 sider. 

Farvandsforeningens 

Seniorklub 

Generalforsamling 

Foreningen indkalder hermed til 

generalforsamling torsdag den 

29. marts 2012 kl. 10.00 i Navigatørernes 

Hus, Havnegade 5, 

1058 København K. 

Dagsorden: 

1. Valg af ordstyrer 

2. Formandens beretning 

3. Regnskab og budget samt kontingent 

4. Indkommende forslag. Klubbens 

fremtidige navn 

5. Valg i henhold til vedtægter 

Tilmelding til klubbens kasserer 

J. Jønsson, Kokkedalsvej 8, 

2665 Vallensbæk Strand, 

Tlf. 43 73 28 41, 

mail: j.f.joenson@gmail.com 

senest den 20. marts 2012. 

Med venlig hilsen 

J. Nicolaisen 

formand 


StatS 

penSioniSten 

nr. 1 · februar 2012 

Leder: Flere medlemmer – ja tak • Satspuljen: Hundens egen hale • Politipensionisterne, 

møder • Seniorerne i Uddannelsesforbundet • Fra Christiansborg: Leve 

livet hele livet • Seniorsurf-dagen • Pensionisternes Samvirke: Status for fusionen 

• Ældre bilister er trafiksikre • Seniorforeningen Told•Skat: Livrem og seler • Ældremobiliseringen: 

Ældrepolitik i praksis • Ældremobiliseringen: Ændret ledelsesstruktur 

• Politipensionisterne Kreds 9, Nordsjælland • Den frie frivillighed • Medlemstilbud 

fra Pensionisternes Samvirke 

Medlemsblad Medlemsblad for for Statspensionisternes Statspensionisternes Centralforening 

Centralforening 

STATS STATS STATS 



Leder: Leder: Satspuljen Satspuljen – – før før og og efter efter folketingsvalget folketingsvalget 2011 2011 • • Satspuljen: Satspuljen: Seriøse Seriøse forslag forslag 

efterlyses efterlyses • • De De svages svages fi fi nanslov nanslov • • Fra Fra fastnet fastnet til til mobil mobil • • Konference: Konference: Længe Længe leve leve den den 

frie frie frivillighed frivillighed • • Politipensionisterne Politipensionisterne • • Ældremobiliseringen: Ældremobiliseringen: Digitalisering Digitalisering • • UdbeUdbetalingtaling Danmark Danmark • • Godt Godt nyt nyt for for diabetespatienter diabetespatienter • • Fra Fra Christiansborg: Christiansborg: Pensionister 

Pensionister 

skal skal ikke ikke snydes snydes • • Tre Tre små små eller eller én én stor stor organisation organisation • • Nødråb Nødråb fra fra redaktøren redaktøren • • BorBorger.dkger.dk • • FCE, FCE, Region Region Nord, Nord, fra fra medlemsmødet medlemsmødet i i august august • • FCE, FCE, Region Region Øst, Øst, julearranjulearrangementgement • • Medlemskort Medlemskort til til Ældremobiliseringen Ældremobiliseringen 2012 2012 • • Medlemstilbud Medlemstilbud fra fra PensioniPensioni- Leder: Leder: Satspuljen Satspuljen – – før før og og efter efter folketingsvalget folketingsvalget 2011 2011 • • Satspuljen: Satspuljen: Seriøse Seriøse forslag forslag 

sternessternes Samvirke Samvirke 

efterlyses efterlyses • • De De svages svages fi fi nanslov nanslov • • Fra Fra fastnet fastnet til til mobil mobil • • Konference: Konference: Længe Længe leve leve den den 

frie frie frivillighed frivillighed • • Politipensionisterne Politipensionisterne • • Ældremobiliseringen: Ældremobiliseringen: Digitalisering Digitalisering • • UdbeUdbetalingtaling Danmark Danmark • • Godt Godt nyt nyt for for diabetespatienter diabetespatienter • • Fra Fra Christiansborg: Christiansborg: Pensionister 

Pensionister 

skal skal ikke ikke snydes snydes • • Tre Tre små små eller eller én én stor stor organisation organisation • • Nødråb Nødråb fra fra redaktøren redaktøren • • BorBorger.dkger.dk • • FCE, FCE, Region Region Nord, Nord, fra fra medlemsmødet medlemsmødet i i august august • • FCE, FCE, Region Region Øst, Øst, julearranjulearrangementgement • • Medlemskort Medlemskort til til Ældremobiliseringen Ældremobiliseringen 2012 2012 • • Medlemstilbud Medlemstilbud fra fra PensioniPensionisternes Samvirke 

Nr. 4 · OKTOBER OKTOBER 2011 2011 

Hjemmesiden 

Indtil foråret 2011 blev der kun lagt 

udvalgte artikler på hjemmesiden, men 

efter beslutning på hovedbestyrelsesmødet 

i maj blev det besluttet, at hele 

bladet skulle være tilgængelig på hjemmesiden. 

Der er tale om en forsøgsordning, 

som skal evalueres i maj 2012. 

Der er ingen aktuelle planer om, at 

bladet ikke også fremover skal udkomme 

i en trykt udgave. Tværtimod. Der 

er i hovedbestyrelsen enighed om, at 

bladet skal udkomme både i papirudgave 

og i elektronisk form. 

Statspensionistforeningen 

af 1945 

Generalforsamling 

Foreningen indkalder hermed til 

generalforsamling torsdag den 

29. marts 2012 kl. 1200 i Navigatørernes 

Hus, Havnegade 55, 

1058 København K. 

Dagsorden: 

1. Valg af ordstyrer 

2. Formandens beretning 

3. Regnskab og budget samt fastsættelse 

af kontingent 

4. Indkommende forslag (eventuelt 

nedlæggelse af foreningen) 

5. Valg i henhold til vedtægter 

6. Eventuelt 

Tilmelding til foreningens kasserer 

J. Dall, Peder Lykkesvej 107, 4., 

2300 København S. 

Tlf. 32 59 71 38, mobil 40 92 14 88 

eller mail: jdall1941@hotmail.com 

senest den 16. marts 2012. 

Med venlig hilsen 

J. Nicolaisen 

formand 


STATS STATS 



medlemsblad dlemsblad for for Statspensionisternes 

Statspensionisternes centralforening 

StatS StatS 

penSioniSten oniSt 

Nr. 4 · OKTOBER 2011 

nr. 5 · december 2011 

Leder: Flere medlemmer – ja tak • Satspuljen: Hundens egen hale • Politipensionisterne, 

møder • Seniorerne i Uddannelsesforbundet • Fra Christiansborg: Leve 

livet hele livet • Seniorsurf-dagen • Pensionisternes Samvirke: Status for fusionen 

• Ældre bilister er trafiksikre • Seniorforeningen Told•Skat: Livrem og seler • Ældremobiliseringen: 

Ældrepolitik i praksis • Ældremobiliseringen: Ændret ledelsesstruktur 

• Politipensionisterne Kreds 9, Nordsjælland • Den frie frivillighed • Medlemstilbud 

fra Pensionisternes Samvirke 


Medlemstilbud fra 

Pensionisternes 

Samvirke 

Fire store fester 

Dette forår tilbyder Pensionisternes Samvirke to forårsfester 

i Koncertsalen i Tivoli og to sommerfester 

i Cirkusteltet på Dyrehavsbakken. Billetpriserne er 

125 kr. og 135 kr. både i Tivoli og på Bakken. Billetten 

til Koncertsalen gælder som adgang til Tivoli. Vi 

har begge steder fået gode frokosttilbud på udvalgte 

restauranter. 

Forårsfester i Tivolis Koncertsal 

Den 25. april 2012 kl. 10.30. Underholdning 

af bl.a. Stig Rossen, 

Gentofte Big Band med sangerinde 

Krestine Havemann. 

Den 11. maj 2012 kl. 10.30 - 

12.30. Underholdning af bl.a. 

Carlsberg Koret, Kurt Ravn, 

Sussi og Leo. 

Sommerfest i Cirkusteltet på 

Bakken 

Den 18. juni 2012 kl. 10.30. Københavns 

Politiorkester, Brødrene 

Olsen, Trine Pallesen og Leif Maibom. 

Den 19. juni 2012 kl. 10.30- 

12.30. Sangforeningen Ydun, 

Anne Mette Elten, Fede Finn og 

Funny Boyz og Ninna Palovski. 

Sådan får du billet: 

Vi åbner for telefonsalg, tlf. 35 

37 24 22 (tryk derefter 1), den 

14. og 15. marts 2012, begge 

dage kl. 13-15. Løssalg af billetter 

fra 16. marts 2012 kl. 9.30. 

Rejs med Samvirket 

Malta 

Den 2. - 8 juni 2012. Vi 

fl yver både fra København 

og Billund og vil 

blive indlogeret i det 

kendte Mellieha Holiday 

Centre (Folkeferie.dk). Til alle feriehusene er der 

privat tagterrasse og dejligt lukket gårdhave. Johnny 

Reimar vil holde foredrag om Malteser-riddernes 

spændende historie og selv deltage i et besøg i 

stormesterens palads i Valletta. Derudover vil den 

folkekære entertainer naturligvis også underholde 

ved en festmiddag i centret. Medlemspris 6.549 kr. 

Azorerne 

Den 4. - 11. september 2012. ”Azorerne er smuk 

som et postkort”. Vi skal bo på byens fi neste hotel 

”Marina Atlantico” tæt ved centrum, alle værelser er 

med balkon og havudsigt. Ponto Delgarde er hovedbyen 

på Azorerne med ca. 30.000 indbyggere. Byen 

har smukke bygningsværker, charmerende gader 

og stræder, en aften på havnen i Ponto Delgarda 

er en farverig og munter oplevelse. I prisen er der 

inkluderet ½ pension, 3 udfl ugter, byrundtur ekskl. 

frokost, heldagstur til de eventyrlige tvillingesøer og 

til de varme kilder ved Furnas-Säo Miguels begge 

dage med frokost og drikkevarer. Der vil være mad 

ombord på fl yet. Dansk rejseleder og medarbejder 

fra Pensionisternes Samvirke med på hele turen. 

Pris: 6850 kr. Medlemspris: 6650 kr. 

Viborg (se billedet øverst på siden) 

Den 8.-10. august 2012. 3 dage med bus. Vi skal bo 

på Golf Hotellet i Viborg og skal bl.a. opleve Randers 

Regnskov eller Elvis Presley Museet, Daugbjerg 

Kalkgruber og sejle med ”Margrethe 1.” på Viborg 

søerne. På hjemturen besøger vi Himmelbjerget. 

Pris 3.045 kr. Medlemspris: 2.895 kr. inkl. i prisen: 

2 overnatninger i delt dobbeltværelse, 2 x middag 

med kaffe, 1 frokost på 2. dagen. 

Tisvilde Højskole 

Tisvilde Højskoles årsprogram er udkommet og kan 

bestilles direkte på skolen, tlf. 48 70 76 36 eller mail 

tisvildehoejskole@gmail.com Her fi ndes en kort beskrivelse 

af alle kurserne. Endvidere udgiver skolen 

løbende detaljerede programmer om de enkelte 

kurser. Disse kan også frit rekvireres. 

Pensionist eller efterlønsmodtager 

2012-udgaven af den populære 

håndbog, som gennemgår de væsentligste 

økonomiske vilkår for 

pensionister, er udkommet. Statspensionisternes 

Centralforenings 

foreninger kan bestille bogen således, 

at du som medlem kan få den gratis hos 

din egen forening. Du kan eventuelt også rekvirere 

håndbogen hos Samvirket. Ring og hør nærmere. 

Pensionisternes Samvirke 

Griffenfeldsgade 58, 2200 København N. 

Tlf. 35 37 24 22. 

Mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk 

Hjemmeside: www.PensionisternesSamvirke.dk 

Magasinpost SMP 

ID-nr.: 42457 

Afsender: 


Solbærvej 4, 4700 Næstved 

Adresseændring og lign.: 

SC’s kasserer Jens Bragh Andersen 

Solbærvej 4, 4700 Næstved. 

Tlf. 55 72 52 57 

E-mail: bragh@stofanet.dk

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?