PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Recommendations

Info

Af Povl Rasmussen Når begrebet ”aldring” nævnes, tænker man uvilkårligt ”gammel”. Men hvornår er man gammel? Når man selv føler det eller har samfundet en bestemt aldersgrænse? At være gammel – eller måske rettelig ældre – er noget andet i dag end i vores bedsteforældres tid. Det ofte hårde arbejdsliv og de ikke altid optimale bolig-, sociale eller arbejdsmæssige forhold gjorde, at man hurtigere blev slidt op. Med andre ord var de gamle på en anden måde end i dag. Mange, der i dag forlader arbejdsmarkedet, føler sig ikke brændt ud og fortsætter derfor med aktiviteter i forskellige former for frivilligt arbejde, bliver motionister på nærmest professionelt niveau eller bliver globetrottere. EU’s overordnede mål med initiativet er at bidrage til at skabe bedre jobmuligheder og arbejdsvilkår for det voksende antal ældre mennesker i Europa, hjælpe dem til at tage en aktiv rolle i samfundet og tilskynde sund aldring. Europas stadig ældre befolkning, og dens indvirkning på de offentlige serviceydelser og økonomi, er et stort tema i alle medlems- lande. Så det er måske mere hensynet til landenes økonomi fremfor den enkeltes ve og vel, der ligger bag initiativet? 2/3 vil fortsætte på arbejdsmarkedet Ifølge Europa-Kommissionen såkaldte eurobarometer er der 33% blandt borgerne i EU, der gerne vil fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, medens det for danskernes vedkommende er 57%. I festtaler roser politikerne da også det grå guld og pointerer nødvendigheden af at blive på arbejdsmarkedet. Men hvordan hænger det sammen med virkeligheden, når selv de statslige og kommunale myndigheder fyrer medarbejdere omkring de 60? Og hvor er de arbejdspladser, der tales om? Og hvad med de unge uden job? - Det kan måske virke skævt at være optaget af at forlænge vores arbejdsliv, når mange unge lige nu mangler et job. Og vi skal afgjort sætte massivt ind over for ledigheden blandt unge, men det må ikke blive et enten-eller. Vi kommer til at mangle arbejdskraft, fordi vi bliver fl ere ældre og færre yngre. Derfor får vi et stort behov for, at fl ere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Solidaritet EU-året handler også om solidaritet mellem generationerne. Social- og Integrationsministeriet vil derfor også bruge året som en anledning til at arbejde for et rummeligt samfund, hvor ældre mennesker er naturlige og ligeværdige deltagere i hele samfundslivet. Der skal gøres op med stereotype opfattelser af ældre mennesker, og der skal peges på gevinsten ved at dyrke relationer mellem forskellige generationer og på at fremme et rummeligt samfund. Ministeriet vil i løbet af året lancere initiativer til at fremme disse formål. Ældre som ressource Ældremobiliseringen var inviteret til at deltage i EU-årets åbningskonference den 19. januar, som Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse stod som arrangør af. Ældremobiliseringens ordførende formand, Jørgen Fischer, fortæller, at der generelt var fokus på det aldrende Europa. Blandt andet blev det nævnt, at vi lever længere og aldrig været ved så godt et helbred. Det betyder, at mange kan se Fokus på aktiv aldring EU har udnævnt 2012 til europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Formålet er at fremme en kultur med aktiv aldring baseret på et samfund for alle aldersgrupper. 4 STATS<strong>PENSIONISTEN</strong> nr. 1 · 2012 frem til en pensionisttilværelse på mere end 30 år. Samtidig er 68-generationen den generation, der fi k færrest børn, og det giver mangel på arbejdskraft. Nogle oplægsholdere var inde på æl- æl- dres roller i civilsamfundet, og det store og uundværlige arbejde, der lægges på frivilligområdet. Andre gjorde opmærk- som på det skisma, der kan opstå, hvis alle friske ældre skal arbejde længere. - Hvem tager sig så fx af at passe syge børn og oldebørn, være besøgsvenner eller frivillige fi tnessinstruktører? spørger Jørgen Fischer. Han er stærkt optaget af, at der gøres noget ved samfundets stereotype opfat- telse af ældre som fattige personer med dårligt helbred, der kun er en byrde. - Det er godt og rigtigt at sætte fokus på alle de ressourcer, ældre har, men vi skal passe på, at vi ikke ryger over i den anden grøft, så holdningen bliver, at får vi ikke en god og aktiv alderdom, er det vores egen skyld, fordi vi skulle have trænet noget mere og levet sundt, arbejdet noget længere eller ikke have haft et arbejde, som man blev nedslidt eller udbrændt af. Aktiviteter og økonomi Social- og Integrationsministeriet har fået en pulje på 8 mio. kr. i satspuljeaftalen for 2012 til aktiviteter og arrangementer i EU-året. Derudover sættes der gang i forskellige projekter med at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge, genoptræne og hverdagsrehabilitere på ældreområde, således at ældre borgere i højere grad bliver selvhjulpne og får øget livskvaliteten. Endvidere afsættes 20 mio. kr. til projekter for at styrke ældre borgeres it-færdigheder. Ældremobiliseringen har i skrivende stund ikke fastlagt årets aktiviteter.
Af Povl Rasmussen. Foto Nils Wonge Pensionisternes Samvirkes medlemsblad Seniorernes Blad har en god tradition for at lade læserne komme til orde. Der bringes mange læserindlæg, men der er også en god tradition for at udskrive kronikkonkurrencer. Forårets kronikkonkurrence får titlen ”Det er fedt at være gammel!”, og som noget helt nyt inviteres Statspensionistens læsere til også at deltage. Det er tilladt at jonglere med oplægget, fortæller daglig leder i Pensionisternes Samvirke, Gerda Klemensen. - Titlen ”Det er fedt at være gammel” har sin egen historie, der går helt tilbage til 1980’erne, hvor den daværende ældrekommission udstak retningslinjerne: Ældre skal have kontinuitet i tilværelsen, de skal have selvbestemmelse og mulighed for at bruge deres egne ressourcer, fortæller Gerda Klemensen, der er daglig leder i Pensionisternes Samvirke. - Ældrekommissionens tanker blev på fl ere områder ført ud i praksis. Fx blev lommepengesystemet erstattet af pensionsudbetaling på plejehjem, og mange kommuner byggede lokalcentre med ældreboliger, plejeboliger, hjemmepleje og aktivitetslokaler, hvor lokalområdets ældre fi k udfoldelsesmuligheder. - På det område var Århus en af de fremmeste kommuner, og en af dynamoerne i udviklingen var kommunens daværende ældrechef Jørgen Johansson, der efter et langt liv i sin kommunes tjeneste inspirerede mange med sine foredrag om aldring. - Her opregnede han på fornøjelig vis de mange forbedringer, der var sket i levevilkårene bare i hans egen levetid, og han talte med smittende begejstring om de mange glæder, han kunne få øje på i sit eget seniorliv. Derfor kunne han helhjertet og uden gran af ironi altid slutte sine foredrag med konklusionen: ”Det er fedt at være gammel!”. Kronikkonkurrence: Det er fedt at være gammel I samarbejde med Pensionisternes Samvirke inviterer Statspensionisten læserne til at deltage i en ny kronikkonkurrence. Sådan deltager du Jørgen Johansson, tidligere ældrechef i Århus Kommune, er en inspirerende og meget engageret foredragsholder om det at være gammel. Brug gerne ironien Men 1980’erne var en anden tid. Kan man også sige, at det er fedt at være gammel i dag? - Mange af os har materielle mulig- mulig- heder, som aldrig er set før, vi rejser, vi bor godt, og der er overskud til børn og børnebørn, men det gælder ikke alle, siger Gerda Klemensen og spørger, om vi overhovedet har lyst til at blive kaldt gamle? Vil vi ikke hellere være evigt unge? Og hvordan er det nu med at blive hørt? Nogle siger, man bliver usynlig som ældre. Det er nogle af de spørgsmål, der kan falde en ind, og der er mange fl ere. - Hvad enten man er enig med Jørgen Johanssons glade budskab fra 1980’erne eller ej, kan man deltage i kronikkon- kurrencen. Det er tilladt at jonglere med oplægget og betragte det ud fra ens egen synsvinkel, også hvis den er ironisk, slut- ter Gerda Klemensen. Send en tekst på 600-1400 ord med overskriften ”Det er fedt at være gammel” til Pensionisternes Samvirke. Har du mulighed for det, vil man meget gerne have dit bidrag pr. mail til Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk. Men Samvirket modtager det selvfølgelig også gerne med posten. Adressen er: Pensionisternes Samvirke, Griffenfeldsgade 58, 2200 København N. Husk at mærke kuverten: Kronikkonkurrence. Alle bidrag skal være Pensionis ternes Samvirke i hænde senest onsdag den 11. april 2012. Blandt de indsendte bidrag vælger redaktionen de tre bedste, og præmierne er: Førstepræmie: 2.000 kr. - Andenpræmie: 1.000 kr. - Tredjepræmie: 500 kr. Vinderkronikken bringes i Seniorernes Blad nr. 3 2012 og i Statspensionisten nr. 2 2012, der begge udkommer i juni. Pensionisternes Samvirke forbeholder sig desuden retten til at offentliggøre andre indsendte bidrag, selvfølgelig med angivelse af forfatterens navn og eventuelt i uddrag. STATS<strong>PENSIONISTEN</strong> nr. 1 · 2012 5
Page 1 and 2: Medlemsblad for Statspensionisterne
Page 3: Man kan af og til få det indtryk,
Page 7 and 8: valgte ældreråd udspringer af en
Page 9 and 10: af huset ”meget anstrengende”.
Page 11 and 12: Af Jørgen Fischer, Landsformand i
Page 13 and 14: gavn for danske borgere, de offentl
Page 15 and 16: Fire numre Fagbladet Statspensionis

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?