PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Recommendations

Info

Af Povl Rasmussen Ifølge statistikkerne stiger antallet af ældre over 70 år markant i de kommende år. Væksten vil sætte sit præg på mange områder, som fx boligmarkedet. Hvordan vil de ældre bo, skal der sættes gang i byggeriet af ældreboliger, plejehjem eller lignende – hvordan vil markedet i det hele taget udvikle sig? Blandt andet dette satte Boligøkonomisk Videncenter i Realdania sig for at undersøge. Den dominerende gruppe af ældre er mellem 70 og 79 år, mens antallet af ældre i aldersgrupperne fra 80 til 89 år og over 90 år er noget mindre. Den største gruppe kaldes i undersøgelsen de ”unge ældre”. Modsat er der gruppen af de ”ældre ældre”, forstået som de ældre over 90 år, som statistisk vil vokse med 160% i årene frem til 2040, hvilket logisk set vil øge presset på ældre- eller plejeboliger. I 2010 var der knap 74.000 ældre- og plejeboliger i Danmark. Ser man på de samlede boligtyper som parcelhus, række-, kæde- og klyngehuse, bor cirka 2/3-del af de ældre i disse, medens den sidste 1/3-del bor i etageboliger. Problemer uanset boligtype Fra tid til anden ser man i medierne historier om, at den stigende andel af 8 STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2012 ældre er en bombe under parcelhuskvartererne, fordi de ældre vil frafl ytte de store huse og de krævende haver. Til gengæld vil der så komme efterspørgselspres på lejligheder i bymidten, hvor de ældre kan nyde godt af kulturtilbud, restaurationer, og trygheden ved at have alle faciliteter til rådighed. - Men er dette nu også, hvad de ældre selv ønsker, eller er det mediernes forsøg på at fortolke fremtiden og skrive om spændende ny livsstil, som journalisten selv kunne ønske det? - I stedet for gætterier har vi spurgt de ældre selv, fortæller Curt Liliegreen, der er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter. Undersøgelsen viste blandt andet, at for den største gruppe af ældre over 70 år er det ikke ældre eller plejeboligen, der er relevant. I parcelhusene kan man forestille sig, at problemet er rengøring og vedligehold af alt for mange m 2 hus og pasning af have. En bolig i et udkantsområdet kan gøre den ældre utryg som følge af afstanden til læge, apotek, hospital og politi eller praktiske problemer med indkøb. I etageboligbyggeriet kunne man umiddelbart forvente, at en del nyere almene boliger rent teknisk er velegnede som ældreboliger, men at de ældre måske føler sig utrygge i visse typer bebyggelser. Endelig kunne man tro, at der Hjemme bedst Det har været den almindelige opfattelse, at ældre gerne vil slutte deres tilværelse på et plejehjem eller i en ældrebolig. Men en ny undersøgelse foretaget af Boligøkonomisk Videnscenter afl iver myten. I stedet for gætterier om ældres boligønsker, har vi spurgt de ældre selv, siger sekretariatschef, cand.polit. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter i Realdania. i ældre etageejendomme kunne være problemer som følge af trapper. Men formodningerne holder ikke. Generel tilfredshed Overordnet set er de ældre tilfredse med deres bolig. Men hvordan ser det ud, når man spørger mere konkret til deres forhold til besværet med fx hus og have? Af de ældre, der har en have, fi nder 18% havearbejdet ”meget anstrengende”. 16% fi nder vedligeholdelsen
af huset ”meget anstrengende”. Godt halvdelen synes havearbejdet er besværligt, mens der er 48%, for hvem vedligeholdelse af huset er bøvlet. - Den opfattelse kan selvfølgelig også deles af yngre årgange en gang imellem, gætter Curt Liliegreen på. 10% af alle ældre har trapper i boligen, som de har svært ved at komme op og ned ad. Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt de ældre har for meget plads i deres nuværende bolig. 22% oplyser, at de har rum i boligen, som de ikke længere bruger. - Det er således tydeligt, at alderen har givet et mindretal af de ældre nogle meget reelle problemer med at passe hus og have. Det kan godt være, at de ældre er tilfredse med deres bolig, ja måske ligefrem glade for boligen, der også kan rumme mange gode minder for dem, men på baggrund af de problemer, som en del er plaget af, er det relevant at undersøge, om de kunne tænke sig en anden og mindre bolig. Dette går undersøgelsen da også videre med. - Man skal dog erkende, at de ældre er delt. For nogen er der helbredsproblemer, men for andre er der ikke problemer med kondition, ryg og ben. Faktisk har 86% af de 70 til 79 årige ikke haft én sygedag i den sidste måneds tid. For disse raske er pasning af huset og haven i forskellige grader en hobby. Flytte – men til hvad? Svarene i undersøgelsen antyder, at en mindre del af de ældre kunne være Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse viser, at kun en mindre del af de ældre kunne være interesseret i en anden bolig, fordi de har en række praktiske problemer med deres nuværende bolig. interesseret i en anden bolig, fordi de har en række praktiske problemer med deres nuværende bolig. 27% af de ældre overvejer at fl ytte indenfor de næste fem år. 68% siger, at de ikke overvejer noget sådant. Af dem, der godt vil fl ytte, svarer 43%, at de vil have en mindre bolig. 18% ønsker at fl ytte grundet dårligt helbred, mens 11% vil slippe for ha- Ny formand for DM Pensionist vearbejdet. 6% vil være fri for trapper. Kun 4% siger, at det er for at komme til at bo billigere, og ligeledes 4% vil bo mere centralt. - Flertallet bliver altså, hvor de er, konstaterer Curt Liliegreen. Hele undersøgelsen kan læses på www.bvc.dk Sidsel Jacobsen er mag.art. i teatervidenskab og har arbejdet med teater, tv og fi lm, herunder 24 år i DR TV-Teatret. I DR-tiden var hun i fl ere perioder bestyrelsesmedlem i Magisterklubben og medlem af samarbejdsudvalget. Hun sluttede karrieren med seks år som kultur- og informationskonsulent i Dansk Flygtningehjælps Frivilligafdeling. I Dansk Magisterforenings Pensionistsektion har Sidsel Jacobsen fra starten været bestyrelsesmedlem i - og senere formand for - DM-Seniorklub Øst , der har stor søgning til sine mange sociale og kulturelle aktiviteter. Efter to år i sektionsbestyrelsen har hun nu efterfulgt Erik Nejrup som formand. Hun har altid været overenskomstansat og håber, at Statspensionisternes Centralforening (SC) gennem optag af overenskomstansatte kan styrke funktionen som talerør for pensionisterne. pr STATSPENSIONISTEN nr. 1 · 2012 9
Page 1 and 2: Medlemsblad for Statspensionisterne
Page 3 and 4: Man kan af og til få det indtryk,
Page 5 and 6: Af Povl Rasmussen. Foto Nils Wonge
Page 7: valgte ældreråd udspringer af en
Page 11 and 12: Af Jørgen Fischer, Landsformand i
Page 13 and 14: gavn for danske borgere, de offentl
Page 15 and 16: Fire numre Fagbladet Statspensionis

PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?