Vesthimmerlands Kommunes erhvervsstrategi

vesthimmerland.dk

Vesthimmerlands Kommunes erhvervsstrategi

Vesthimmerlands Kommune og Himmerlands Udviklingsråd

En ny erhvervsstrategi for

Vesthimmerland

Endelig rapport

Marts 2008


Vesthimmerlands Kommune

og Himmerlands Udviklingsråd

En ny erhvervsstrategi for

Vesthimmerland

Endelig rapport

Marts 2008


Indholdsfortegnelse

1. Baggrund 1

2. Generelle, kvalitative karakteristika 2

2.1 Aars-området 2

2.2 Løgstør området 3

2.3 Farsø området 4

2.4 Aalestrup området 5

3. Befolkningsstatistik 6

3.1 Befolkningen i Vesthimmerlands Kommune 6

3.2 Befolkningsudvikling 7

3.3 Uddannelsesniveau 10

3.4 Andre socioøkonomiske størrelser 11

4. Arbejdskraft og erhverv 13

4.1 Arbejdskraft, pendling og ledighed 13

4.2 Pendlingsmønstre 15

4.3 Små og store virksomheder 17

4.4 Beskæftigelsens branchemæssige fordeling 18

4.5 Branchemæssige grupperinger og erhvervsklynger 22

4.5.1 Fremstilling af fødevarer og drikkevarer 22

4.5.2 Fremstilling af vinduer og døre 23

4.5.3 Fremstilling af møbler og køkkenelementer 24

4.5.4 Jern- og metalindustrien 24

4.5.5 Fremstilling af produkter af plast m.m. 28

4.5.6 Bygge og anlæg 29

4.5.7 Forretningsservice ekskl. offentlig administration 30

4.5.8 Social- og sundhedssektoren 32

4.5.9 Hotel og restaurationsvirksomhed 33

4.6 Beskæftigelsen i detailhandelen 34

4.7 Erhvervsbyggeri 34

4.8 Beskæftigelse og produktion i landbruget 37

4.9 Trafikmængde på overordnede veje 38

5. Analyse af rammebetingelserne 41

5.1 Dominerende udviklinger (megatrends) 41

5.1.1 Globaliseringen 41

5.1.2 Fokus på sundhed, miljø og energi 43

5.1.3 Transport 44

5.1.4 Generationsskifte problemer 45

5.2 Statslige og regionale rammer 45

5.2.1 Globaliseringsstrategien 45

5.2.2 Samarbejdet med Vækstforum og Region Nordjylland 46

5.2.3 Aalborg Samarbejdet 46

6. Styrker, svagheder, muligheder og trusler 47

6.1 Vesthimmerlands Kommune 47

6.2 Aars 49

6.3 Løgstør 50

6.4 Farsø 51


6.5 Aalestrup 53

6.6 Landdistrikter og mindre byer 53

7. Forslag til erhvervsstrategi 55

7.1 Forslag til en overordnet erhvervsudviklingsstrategi 55

7.1.1 Kompetenceudvikling 56

7.1.2 Øget globaliseringsparathed 57

7.1.3 Klyngestrategier 58

7.1.4 Vækstfremmende fysisk planlægning 60

7.1.5 Vækst iværksættere 61

7.1.6 Tiltrækning af virksomheder 62

7.1.7 Øget tiltrækningskraft 62

7.1.8 Profilering og branding 63

7.1.9 Turisme 63

7.2 Forslag til delstrategier for byer og landdistrikter 63

7.2.1 Aars 63

7.2.2 Løgstør 64

7.2.3 Farsø 65

7.2.4 Aalestrup 66

7.2.5 Satsninger vedr. landdistrikter 66

7.3 Projektforslag 67

7.3.1 Projekt 1: Fælles identitet 67

7.3.2 Projekt 2: Viden i produkterne 68

Appendix 1: Arbejdssteder i Vesthimmerlands kommune 70

Appendix 2: Oversigt over forslag til indsatser 71


1. Baggrund

Kommunalreformen har medført, at de nye kommuner blandt andet har fået

ansvaret for erhvervsservice og de nye jobcentre, og at kommunerne er gået

fra at være driftsorienterede til at være mere udviklingsorienterede med

langt større ansvar for at sikre gode rammebetingelser for kommunens virksomheder

og borgere. Vesthimmerlands Kommune ønsker derfor at spille en

aktiv rolle i udviklingen af en erhvervsstrategi for den nye kommune.

Med kommunesammenlægningen er der samtidigt opstået behov for en erhvervsstrategi,

der omfatter hele den nye kommune – samlet i én strategi.

Der har tidligere været forslag fremme om blandt andet at etablere et erhvervsområde

nær motorvejen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt i forbindelse

med udviklingen af en samlet erhvervsstrategi for Vesthimmerland

at fokusere på, hvordan de enkelte geografiske områder naturligt kan udvikle

sig på baggrund af de potentialer, som de enkelte områder besidder.

Erhvervsstrategien skal koordineres med den visionsplan og den kommuneplan,

som Vesthimmerland har under udarbejdelse, ligesom strategien skal

omfatte hele kommunen med alle dens bysamfund.

Strategien skal også ses som et væsentligt element i at skabe et godt samspil

mellem de forskellige dele af den nye kommune. Det er vigtigt, at erhvervsstrategien

bygger på såvel kommunens samlede styrker som på styrkerne

i de enkelte områder.

Vesthimmerlands Kommune gennemfører strategiudviklingsprocessen med

assistance fra Rambøll Management og i et tæt samarbejde med Himmerlands

Udviklingsråd.

Denne rapport er resultatet af en proces, hvori områdets erhvervsmæssige

og socioøkonomiske styrker og svagheder er vurderet på basis af en række

datakilder, rapporter og interviews. Enkelte steder i rapporten er interviewpersonerne

citeret. Citaterne, der er anonymiserede, er fremhævet i rammer

med grå skygge. Med udgangspunkt i de nævnte kilder er forslaget til en

erhvervsudviklingsstrategi udviklet. Analyser og strategiforslag er i processen

drøftet med en styregruppe, sammensat af repræsentanter for såvel

Vesthimmerlands Kommune som Himmerlands Udviklingsråd, men resultatet

skal ses som konsulentens forslag.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

1


2. Generelle, kvalitative karakteristika

Vesthimmerlands Kommune blev skabt ved sammenlægning af fire selvstændige

kommuner som har en række ligheder og forskelligheder. Kommunen

har i dag knapt 38.000 indbyggere. Tilfælles for en stor del af kommunen

er de markante historiske og kulturelle mindesteder, som har en række

gode historier at fortælle helt tilbage fra stenalderen, men også fra middelalderen

og de seneste århundreder og frem til industrialismen.

Himmerlandsstien – et kultur-, fritids- og turismeprojekt, der binder alle de

gamle kommuner sammen er under opførelse for i størrelsesordenen 18 mio.

kr. Stien løber gennem alle de fire gamle kommuner og omfatter mange

forskellige aktiviteter undervejs.

Himmerland Golf & Country Club, som er Nordeuropas største golfcenter, er

beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Golfcentret tiltrækker årligt knapt

40.000 golfspillere. Vesthimmerland kendetegnes generelt ved et rigt udbud

af fritids- og aktivitetstilbud.

Et fællestræk ved de fire kommuner er det faktum, at pengeinstitutterne i

Vesthimmerland igennem tiden har givet en forbilledlig opbakning til mange

udviklingstiltag i kommunen – offentlige som private. Det har haft stor betydning

for udviklingen i alle dele af kommunen.

Vesthimmerlands Kommune ligger i pendlingsafstand fra såvel Aalborg, Viborg,

Århus, Skive, Hobro, Randers og Fjerritslev. Kommunen ligger tæt på

motorvej E45, men denne når dog ikke på noget sted ind på kommunens

område. Alligevel er der god motorvejsadgang fra Aars og Aalestrup med 10-

15 kilometers afstand.

I det følgende gives en kort, overordnet karakteristik af de fire tidligere

kommuner og de fire ”hovedbyer”. De kvalitative karakteristika er indsamlet

fra diverse eksisterende materiale, herunder rapporter, bøger, filmmanuskript

samt web-sites 1 . Desuden er en del hentet fra interviews med nøglepersoner

i kommunen.

2.1 Aars-området

Aars kommune var den folkerigeste af de fire sammenlagte kommuner i

Vesthimmerlands Kommune, og Aars by er med knap 8.000 indbyggere den

nye kommunes største by.

Aars blev trafikalt knudepunkt allerede i 1893, hvor statsbanen Hobro-

Løgstør førtes gennem byen. I dag er Aars den af de større byer i Vesthimmerlands

Kommune, der ligger tættest på motorvejen og tættest på Aalborg.

Uden for Aars ligger desuden en flyveplads.

Flere kunstnere har sat deres præg på byens rum med skulpturer og malerier

– heriblandt Per Kirkeby, som har lavet Bymuren på Kimbrertorvet og

Kirsten Ortwed, som har lavet Ædeltårnet på det gamle torv. Poul Gernes

har også sat sit præg på byens torve.

1 Det følgende er primært baseret på følgende kilder: Sven Allan Jensen: Nordjyske

byers oprindelse og historie, samt Sven Allan Jensen: Bykvaliteter og bosætning i

nordjyske byer. Hertil kommer følgende hjemmesider: www.da.wikipedia.org;

www.farsoe.dk; www.vesthimmerland.dk; www.vcvh.dk; www.muslingebyen.dk;

www.aars.dk; www.aalestrup.dk; www.aalestrup-erhverv.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

2


Aars præges af uddannelsesinstitutionerne der fungerer for både byens borgere

og nabobyerne. Aars huser VUC Nordjyllands himmerlandsafdeling,

Erhvervsskolerne Aars samt Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Erhvervsskolerne

i Aars udbyder kurser inden for landbrugsmaskinområdet, der ikke

udbydes andre steder i landet.

Siden midten af 1900-tallet har byen vokset og været præget af landbrug og

småindustri, med svineslagteriet som byens største virksomhed. Det er dog

lukket i dag.

Aars er hjemsted for en bredt sammensat industri og en række servicevirksomheder,

herunder forretningsservice, og for Himmerlands Udviklingsråd,

der tilbyder rådgivning og information til nye og etablerede virksomheder i

hele Vesthimmerlands Kommune. Opførelsen af Messecenter Aars har været

af stor betydning for byens profil udadtil og for dens fortsatte vækst.

Turisterne i Aars kan opleve Museumscenter Aars og Dansk Nutidsmuseum.

Museumscenter Aars rummer mere end 12.000 års arkæologi og kulturhistorie

og herunder en kopi af Gundestrupkarret, som blev fundet på Aars egnen.

Herudover kan man se Borremose, som er Danmarks ældste fæstning

beliggende syd for Aars.

Aars forandrer sig meget i disse år med nye boligområder og senest med det

store butikscenter med Kvickly, Fakta og specialforretninger. Der ses nu

frem til den store og ambitiøse kultursatsning med bygningen af Vesthimmerlands

Musikhus i Aars.

2.2 Løgstør området

Løgstør området udgør Vesthimmerlands kommunes nordvestlige del. Løgstør

er en havneby ved Løgstør Bredning i Limfjorden, 47 km vest for Aalborg

og 64 km nord for Viborg.

Siden midten af 1900-tallet har Løgstør sammen med Aars udgjort Vesthimmerlands

trafikale knudepunkter. Der blev i denne periode etableret en

del småindustri i Løgstør. Industrien har dog primært været rettet mod oplandsmarkedet.

Løgstør er et senmiddelalderligt fiskerleje, opstået i forbindelse med de rige

sildeforekomster i Limfjorden. Som fiskerby udviklede Løgstør sig i 1800tallet

og fik i 1851 et kapel og udskiltes som sogn med egen kirke i 1892-

1893. I begyndelsen af 1900-tallet voksede Løgstør fortsat med opførelse af

skoler alderdomshjem, forsyningsværk, lystanlæg fiskeri.

Løgstør har været hjemsted for forfatteren Johan Skjoldborg. I øvrigt har

Løgstør huset flere billedkunstnere og skulptører, der har været tiltrukket af

lyset og landskabet ved Limfjorden.

Løgstør huser fem folkeskoler, hvoraf to har klassetrin til 9. klasse. I Ranum

ved Løgstør ligger Ranum Efterskole og Ranum Seminariet, der tilbyder pædagoguddannelsen.

Løgstør har tre større institutioner for udviklingshæmmede,

et pensionat, et beskyttet værksted og en specialkostskole.

Blandt Løgstørs største virksomheder er Logstor (tidl. Løgstør Rør), der bl.a.

producerer fjernvarmerør og Jeld-Wen Danmark (tidl. Vest-Wood), der fremstiller

døre. Detailhandlen er koncentreret omkring bymidten i Løgstør, hvor

der findes fem dagligvareforretninger og øvrige specialforretninger. Ud over

traditionelle detailerhverv huser Løgstør sundheds og wellness tilbud ved

blandt andre Celestine, Rønbjerg Feriecenter og Løgstør Parkhotel.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

3


Vitskøl Kloster fra 1158, hvor Tempelridder Arn ifølge overleveringen boede

10 år af sin barndom, ligger i den gamle Løgstør kommune. Klostret har været

udgangspunkt for en udvikling af sociale bosteder i Vesthimmerland, hvor

især Solhaven har spillet en væsentlig rolle.

Turismemæssigt profilerer Løgstør sig på byens portal,

www.muslingebyen.dk, på fiskeri- og lystbådehavnen samt udbuddet af

kunsthåndværk og adgangen til den uspolerede natur. Specielt i sommerhalvåret

er Løgstør et meget attraktivt mål for lystsejlere. I Løgstørs nære

opland finder man det populære feriecenter Rønbjerg Feriecenter/DanParcs

Løgstør.

Traditionelle turist- og kulturtilbud tæller Limfjordsmuseet, der pt. står over

for en større udvidelse, Frederik den VII’s kanal, Aggersborg, Kunsttorvet

samt Himmerlandsstien (den tidligere jernbanestrækning fra Løgstør over

Aars mod Viborg).

Løgstør har en række begivenheder og events heriblandt, Muslingefestival,

musik på havnen, kanal jazz, Open Air, Træskibssejlads og Middelalderdage.

2.3 Farsø området

Farsø området udgør den sydvestlige del af Vesthimmerlands Kommune med

kyststrækningen i den sydlige del af ned til Hvalpsund. Farsø by ligger ca.

10 km sydvest for Aars, og afstanden til Aalborg er herfra 59 km.

Farsø er en middelalderlig adel-kirkelandsby. Byen blev i 1860’erne udpeget

til distriktslægested. Farsø adskilte sig yderligere fra de omkringliggende

landsbyer ved i 1894 anlagdes et sygehus i byen. I slutningen af 1800-tallet

etableredes herudover forsamlingshus, missionshus og yderligere købmænd

og kroer.

I 1910 blev Farsø stationsby hvilket bidrog yderligere til Farsøs centrale position

i området. Farsøs sygehus videreudviklede sig i løbet af 1900-tallet og

råder i dag over 95 sengepladser. Sygehuset har til dag præget byens identitet

indad og udadtil i Vesthimmerland. Pt. ser det dog ud til at Farsø Sygehus

skal erstattes af et nyt regionshospital beliggende udenfor kommunen.

Den danske nobelprismodtager inden for litteratur Johannes V. Jensen og

hans søster Thit Jensen er født og opvokset i et dyrelægehjem i Farsø. Et af

Johannes V. Jensens hovedværker er Himmerlandshistorier, der skildrer livet

i Himmerland i sidste halvdel af 1800-tallet

Farsø har i mange år været kendetegnet af en betydelig træindustri og møbelfabrikation.

Der er i dag et bredt sammensat erhvervsliv, der dog fortsat

er karakteriseret af en betydelig fremstilling af vinduer og døre.

Farsø har fem folkeskoler og en efterskole. Byen huser desuden Vesthimmerlands

vækstcenter, der blev indviet i 2005. Her udbydes rådgivning og

leje af 16 lejemål til fordelagtige priser. En del af lejemålene står dog i øjeblik

ledige. Farsø er hjemsted for en række mindre og mellemstore primært

produktionsvirksomheder. Farsø har et nyt, attraktivt indkøbsmiljø i Rådhuscenteret

midt i Farsø by.

Udenfor Farsø by finder man naturseværdigheder i form af Trend Å’s udspring,

Navn og Lovns Søer som er et attraktivt sted for ornitologer, Uhrehøj

plantage, Hyllebjerg Bakker og Lovns halvøen. Kulturelt er der desuden flere

seværdigheder i Farsø: Stenaldercentret, Herregården Hessel, Johannes V.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

4


Jensen Museet, Thit Jensens Mindestue samt 10 kirker. Johannes V. Jensen

Museet står netop over for en større udvidelse.

2.4 Aalestrup området

Den tidligere Aalestrup kommune udgør den sydøstligste del af Vesthimmerlands

Kommune og Alestrup er den by, der med 30 km. har kortest afstand

til Viborg. Hvor de øvrige tre kommuner før var en del af Nordjyllands Amt

hørte Aalestrup Kommune indtil kommunalreformen til Viborg Amt.

Der har været togstation i Aalestrup, hvor Aalestrup station udgjorde en del

af Løgstørbanen. Byen ligger ved Hovedvej A13 og ligger dermed fortsat

meget centralt i forhold til infrastrukturen.

Aalestrup har tre skoler dækkende 0. til 9. klassetrin.

Aalestrup har i mange år været hjemsted for en betydelig industri inden for

jern- og metalområdet. Der har her været produceret cykler og knallerter og

byen har været hjemsted for en betydelig produktion af stålmøbler. Senest

har byen haft en stor køleskabsproduktion, der dog efter en fusion og salg til

et brasiliansk konsortium også har måttet lukke. Aalestrup huser fortsat flere

små og mellemstore produktions- og servicevirksomheder, hvor stålproducenten

TRECO A/S er en af de største i byen. Herudover præges Aalestrup af

et hovedstrøg med aktivt handelsliv.

Af seværdigheder har Aalestrup Cykelmuseet, Lille Restrup Hovedgård og

Den Jydske Rosenpark.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

5


3. Befolkningsstatistik

3.1 Befolkningen i Vesthimmerlands Kommune

Den samlede befolkning i Vesthimmerlands Kommune var pr. 1. januar 2007

37.842, fordelt på 49,6% kvinder og 50,4% mænd..

Befolkningens køns- og alderssammensætning er illustreret i nedenstående

alderspyramide, hvor søjlernes længde til højre og venstre angiver, hvor

mange kvinder og mænd, der er i kommunen på det angivne alderstrin. Det

fremgår, at alderssammensætningen, ligesom i de fleste kommuner udenfor

de største uddannelsesbyer, er karakteriseret af en stærk underrepræsentation

af unge mellem 18 og 35 år og især af kvinder. Desuden er de alleryngste

aldersklasser underrepræsenterede. Det fremgår dog også, at aldersklasserne

over 40 år igen er fuldt repræsenterede. Dette billede kan skyldes, at

tilflytningen til kommunen især består af børnefamilier.

Figur 1: Befolkningspyramide for Vesthimmerlands Kommune, 2007.

Kilde: Statistikbanken.dk

Befolkningens fordeling på de fire kommuner, der blev sammenlagt og blev

til Vesthimmerlands Kommune fordeltes i 2005 som det fremgår af figuren

herunder. Det fremgår at Aars kommune befolkningsmæssigt udgjorde ca.

en tredjedel af den nye kommunes samlede befolkning.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

6


Figur 2: Befolkningens sammensætning på tidligere kommuner, 1.

januar 2006.

Aalestrup

Kommune; 7557

Farsø Kommune;

8047

Kilde: Statistikbanken.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Aars Kommune;

13350

Løgstør Kommune;

10203

Aars Kommune

Løgstør Kommune

Farsø Kommune

Aalestrup Kommune

Knapt halvdelen, 45%, af de fire kommuners befolkning havde i 2004 bopæl

i kommunernes hovedbyer, Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. I Aars kommune

boede 55% af befolkningen i kommunens hovedby, Aars. I Løgstør,

Farsø og Aalestrup Kommune boede henholdsvis 43% 40% og 37% i kommunens

hovedby. Dette er illustreret i nedenstående figur, hvoraf det også

fremgår, at Aars by med 7328 indbyggere i 2004 var kommunens største by

og havde et befolkningstal der næsten udgjorde summen af de to næststørste,

Løgstør og Farsø.

Figur 3: Befolkningssammensætningen på tidligere kommuner, fordelt

på hovedbyer og resten, 2004.

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

7328

Kilde: Statistikbanken.dk

5994 5879

4485

3230

4869 4812

2809

Aars Kommune Løgstør Kommune Farsø Kommune Aalestrup Kommune

Hovedbyen i kommunen Kommunen i øvrigt

3.2 Befolkningsudvikling

Befolkningen i de fire kommune har tilsammen været meget stabil i perioden

siden 1976. Det samlede befolkningstal for de fire kommuner er i denne periode

steget med ca. 3%. Der er dog store forskelle på de enkelte dele af

7


kommunen. Farsø og Aalestrup har haft meget stabile befolkningstal, mens

Aars har oplevet en vækst, der i hele perioden beløber sig til over 10%.

Modsat har Løgstør haft et fald i befolkningstallet af omkring samme størrelse.

Figur 4: Befolkningsudviklingen i de fire gamle kommuner, 1976-

2006.

1,10

1,05

1,00

0,95

0,90

0,85

1976

1981

1986

1989

1990

1992

1994

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Kilde: Statistikbanken.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Aars Kommune

Løgstør Kommune

Farsø Kommune

Aalestrup Kommune

Vesthimmerlands

kommune

Især i første del af denne periode er der sket en markant stigning i befolkningen

i de fire ”hovedbyer”, Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. De fire byers

samlede befolkning er steget med 27%, mest i Aars med 45% og mindst i

Løgstør med 6%.

De allerseneste statistiske opgørelser, som ikke endnu er lagt ind i statistikbanken,

viser at kurven i 2007 har slået et knæk. Befolkningstallet har ifølge

Vesthimmerlands Kommune været stigende for kommunen som helhed i

2007, og hele væksten er sket i Aars by.

Figur 5: Befolkningsudviklingen i de fire hovedbyer, 1976-2007

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

1976

1981

1986

1989

1990

1992

1994

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Kilde: Statistikbanken.dk (Der her ikke været tal tilgængelige for 2005).

Aars By

Løgstør By

Farsø By

Aalestrup By

8


I nedenstående figur illustreres hvor tilflyttere i Vesthimmerlands Kommune

kommer fra og hvor fraflytterne flytter hen. Samlet flyttede i 2006 1.793

personer til Vesthimmerlands Kommune, mens 1.917 personer flyttede fra

kommunen. Det svarer til en årlig befolkningsomsætning på 5%.

Figur 6: Til- og fraflyttere i Vesthimmerlands Kommune, 2006.

Aalborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Skive

Thisted

Morsø

Øvrige Region Nordjylland

Øvrige Region Midtjylland

Resten af Danmark

Kilde: Statistikbanken.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450

Tilflyttere (1.793)

Fraflyttere (1.917)

Faktorerne bag befolkningsudviklingen fremgår af nedenstående figur, hvor

befolkningstilvæksten fra fødselsoverskud, til/fraflytning og ind/udvandring

er opgjort for fem års perioden 2001-05 for de fire tidligere kommuner. Det

ses, at nettoindvandringen samlet set er den eneste positive faktor og at

denne har stor betydning for befolkningsudviklingen i Vesthimmerland og

især i den tidligere Aars Kommune.

9


Figur 7: Befolkningsudviklingens sammensætning på hovedkomponenter,

2001-05.

300

200

100

0

-100

-200

-300

-400

-500

Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring

Kilde: Statistikbanken.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Aars

Løgstør

Farsø

Aalestrup

3.3 Uddannelsesniveau

Uddannelsesniveauet er nogenlunde ens i hver af de fire sammenlagte

kommuner. Uddannelsesniveauet, defineret som andelen af befolkningen

mellem 30 og 59, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse,

er markant lavere i de fire kommuner end i det øvrige Nordjyllands Amt

(2006) 2 .

Figur 8: Uddannelsessammensætning blandt 30-59 årige, 2006.

Aars

Løgstør

Farsø

Aalestrup

Nordjyllands Amt

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Uoplyst Grundskole

Gymnasielle uddannelser Erhvervsuddannelser

Korte videregående uddannelser Mellemlang videregående uddannelser

Lang vidergående uddannelser

Kilde: Statistikbanken.dk

Andelen af indbyggere med lange og mellemlange videregående uddannelser

i Vesthimmerlands Kommune er steget fra gennemsnitligt 8,5 % i 1995 til

2 Her er der anvendt tal fra 2006 for at kunne vise eventuelle forskelle mellem kommunens

fire tidligere kommuner. På dette område sker der ikke mærkbare udsving på

kort sigt.

10


11,7 % i 2005. Væksten i uddannelsesniveau spejler en generel tendens i

Nordjyllands Amt, og niveauet for Vesthimmerlands Kommune ligger stadig

under gennemsnittet i Nordjyllands Amt.

Figur 9: Andel af indbyggere mellem 30 og 59 år med mellemlange

og lange videregående uddannelser, 1995 og 2006.

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Kilde: Statistikbanken.dk

Aars Løgstør Farsø Aalestrup Nordjyllands

Amt

3.4 Andre socioøkonomiske størrelser

Gennemsnitlige personindkomster for 30-59-årige er illustreret i Figur 10.

Alle de tidligere fire kommuner lå i 2005 under landsgennemsnittet, men

Aars Kommune lå dog over gennemsnittet for Nordjyllands Amt.

Figur 10: Personindkomster, 2005.

315000

310000

305000

300000

295000

290000

285000

280000

275000

270000

265000

260000

Kilde: Statistikbanken.dk

Aars Løgstør Farsø Aalestrup Aalborg Nordjyllands

Amt

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

1995

2006

Hele landet

Kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse er illustreret i nedenstående

figur. Det ses at, som forventet, at prisen pr. kvm. er højest i Aalborg, men

det fremgår også, at den laveste pris pr. kvadratmeter findes i Vesthimmer-

11


lands Kommune, hvor prisen er ca. 6.400 kr. pr. kvm. eller kun godt halvdelen

af prisniveauet i Aalborg.

Figur 11: Kvadratmeterpris på parcel- og rækkehus i Nordjyske

kommuner (kr.)

Nordjylland

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000

Kilde: Nordjyske Stiftstidende 12/8 2007 (baseret på Danmarks Statistik, Realkreditrådet og De

Kommunale Nøgletal)

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

12


4. Arbejdskraft og erhverv

4.1 Arbejdskraft, pendling og ledighed

I Figur 12 illustreres udviklingen i antallet af arbejdspladser i de fire tidligere

kommuner og i det tidligere Nordjyllands Amt. Det ses at der kun i Aars er

flere arbejdspladser i 2006 end i 1997, og her er stigningen under 2%.

Figur 12: Udvikling i antal arbejdspladser, index 1997-2006.

1,08

1,06

1,04

1,02

1

0,98

0,96

0,94

0,92

0,9

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Kilde: Statistikbanken.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Aars

Løgstør

Farsø

Aalestrup

Nordjyllands Amt

Vesthimmerlands Kommunes arbejdsstyrke var i 2006 på 19.652 personer

og antallet af arbejdspladser var 18.308. Der var altså en dækningsgrad på

ca. 93%. 71% af arbejdsstyrken arbejder i Vesthimmerlands Kommune.

15% arbejder i den øvrige del af Region Nordjylland, mens 8% arbejder i

Region Midtjylland. Ledigheden Vesthimmerlands Kommune var i 2006 ca.

5% af arbejdsstyrken, men ved slutningen af 2007 var den nede på 2,7%.

Figur 13: Vesthimmerlands Kommunes arbejdstyrke fordelt på arbejdstedskommune,

2006.

15%

8%

Kilde: Statistikbanken.dk

1% 5%

71%

Vesthimmerlands

Øvrige Region Nordjylland

Region Midtjylland

Andet

Ledige

13


77% af de beskæftigede i Vesthimmerlands Kommune har bopæl i kommunen.

17% af de beskæftigede i kommunen kommer fra den øvrige del af

Region Nordjylland, mens 6% kommer fra Region Midtjylland.

Figur 14: Beskæftigelsen i Vesthimmerlands Kommune fordelt på

bopælskommune, 2006.

17%

Kilde: Statistikbanken.dk

6% 1%

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

77%

Vesthimmerlands

Øvrige Region Nordjylland

Region Midtjylland

Andet

Antallet af arbejdspladser i pct. af arbejdsstyrken i Vesthimmerlands Kommune

er i nedenstående figur sammenlignet med tilsvarende tal for en række

nabokommuner. Det fremgår, at Vesthimmerland med en 93% dækningsgrad

har et lidt større underskud af arbejdspladser end Aalborg og Mariager

Fjord kommuner, men at de nærmeste nabokommuner til Aalborg,

nemlig Rebild og Jammerbugten kommuner har større underskud af arbejdspladser

end Vesthimmerlands Kommune.

Figur 15: Arbejdspladser som andel af arbejdsstyrken, 2006.

120%

100%

80%

60%

40%

20%

0%

93%

Vesthimmerland

Kilde: Statistikbanken.dk

100%

Aalborg

76%

Jammerbugt

96%

Mariagerfjord

73%

Rebild

93%

Region

Nordjylland

Note: Arbejdsstyrken er her opgjort som antal beskæftigede efter bopæl med tillæg af antal ledige

i 2006.

14


I nedenstående figur illustreres ledigheden over tid for de fire tidligere kommuner

og for Nordjyllands Amt. Ledigheden i Vesthimmerland har i hele perioden

været lavere end i Nordjyllands Amt. Den har været lavest i Aars og

Farsø og højst i Løgstør. Som nævnt ovenfor er ledighedsprocenten for

kommunen nede på 2,7% ved udgangen af 2007.

Figur 16: Ledighedsprocenter over tid

18%

16%

14%

12%

10%

8%

6%

4%

2%

0%

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Kilde: Statistikbanken.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Aars

Løgstør

Farsø

Aalestrup

Nordjyllands Amt

4.2 Pendlingsmønstre

Pendlingsmønstret for såvel ud- som indpendlere til Vesthimmerlandskommune

er illustreret i forhold til branchetilhørsforhold i nedenstående figur.

Figur 17: Branchesammensætning af pendlergrupper i Vesthimmerlands

Kommune, 2006.

Dagbefolkning

Udpendling

Indpendling

Natbefolkning

Kilde: Statistikbanken.dk

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri

Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg

Handel, hotel og restauration Transport, post og tele

Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester

Heri ses at dagbefolkningen (de, der arbejder i kommunen) nogenlunde er

sammensat som natbefolkningen (befolkningen, der bor i kommunen). Dog

er indpendlingen til industriarbejdspladser større end udpendlingen, hvilket

betyder, at kommunen har et overskud af den type jobs. Omvendt er ud-

15


pendlingen inden for transport, post og tele større end indpendlingen. Her

har kommunen altså et underskud af jobs i forhold til befolkningens erhvervsfordeling.

I de nedenstående figurer ses pendlingsmønstret blandt de lokalt beskæftigede

og i arbejdsstyrken i de fire tidligere kommuner i 1995 og i 2006.

Andelen af lokalt beskæftige der bor i kommunen er i faldet fra ca. 70% til

60% i alle de tidligere kommuner på nær Løgstør, hvor denne andel kun er

faldet fra ca. 76% til 74%. Der er samtidigt sket det, at andelen af lokalt

beskæftigede, der kommer fra andre kommuner uden for Vesthimmerland,

er steget 4-5% i alle fire kommuner. Dette viser at der er sket en forøgelse

af mobiliteten på arbejdsmarkedet, der dog ikke rigtigt ser ud til at være

slået igennem i Løgstør.

Figur 18: Pendlingsmønstret blandt de lokalt ansatte i de fire tidligere

kommuner, 1995 og 2006.

Aars,1995

Aars, 2006

Løgstør, 1995

Løgstør, 2006

Farsø, 1995

Farsø, 2006

Aalestrup, 1995

Aalestrup, 2006

Kilde: Statistikbanken.dk

0% 20% 40% 60% 80% 100%

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Andel af lokalt

beskæftigede der

bor i kommunen

Andelen af lokalt

beskæftigede der

bor i de øvrige tre

kommuner

Andelen af lokalt

beskæftigede, der

kommer fra andre

kommuner

I den næste figur ses pendlingsmønstret blandt arbejdsstyrken i de fire tidligere

kommuner i 1995 og i 2006. Andelen af arbejdsstyrken, der er lokalt

beskæftiget, er faldet med ca. 10% i Aars, Farsø og Aalestrup. I Løgstør er

den kun faldet ca. 5%. Andelen af arbejdsstyrken der arbejder i andre kommuner

er steget ca. 10% i Aars, Farsø og Aalestrup. I Løgstør er andelen

nogenlunde den samme i 2006 som den var i 1996.

Ledigheden er siden 1995 faldet med 4-6 procent-point i alle fire kommuner

og er i 2006 ca. 5%.

16


Figur 19: Pendlingsmønstret i arbejdsstyrken i de fire tidligere kommuner,

1995 og 2006.

Aars, 1995

Aars, 2006

Løgstør, 1995

Løgstør, 2006

Farsø, 1995

Farsø, 2006

Aalestrup, 1995

Aalestrup, 2006

Kilde: Statistikbanken.dk

0% 20% 40% 60% 80% 100%

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Andelen af

arbejdsstyrken, der er

lokalt beskæftiget

Andelen af

arbejdsstyrken, der

arbejder i de øvrige tre

kommuner

Andelen af

arbejdsstyrken, der

arbejder i andre

kommuner

Andel af ledige

4.3 Små og store virksomheder

Der var i 2005 relativt flere små arbejdspladser i de fire kommuner, der nu

udgør Vesthimmerlands Kommune i forhold til gennemsnittet for det tidligere

Nordjyllands Amt. I Vesthimmerland udgjorde virksomhederne med under 4

ansatte 70%, mens de udgjorde 65% i hele Nordjyllands Amt..

Figur 20: Arbejdspladser efter virksomhedsstørrelse, 2005.

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Kilde: Statistikbanken.dk

9%

14%

28%

10%

16%

27%

42% 38%

Aalestrup, Farsø, Løgstør, Aars Nordjyllands Amt

100+ ansatte

50-99 ansatte

20-49 ansatte

10-19 ansatte

5-9 ansattte

2-4 ansatte

1 ansat

I næste figur vises antallet af nye virksomheder pr. år pr. 1.000 indbyggere i

2003-04. Det ses at antallet af iværksættere relativt er størst i Mariagerfjord,

Jammerbugt og Aalborg. Opgjort som antal nye virksomheder pr.

1.000 indbyggere, ligger Vesthimmerlands Kommune næstlavest. Kun Brønderslev-Dronninglund

har færre nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere.

17


Figur 21: Gennemsnitligt antal nye virksomheder pr. år pr. 1.000 indbyggere

baseret på data fra 2003 og 2004.

Aalborg

Brønderslev-Dronninglund

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Kilde: Nordjysk Iværksætter Netværk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

0 0,5 1 1,5 2 2,5 3

I Appendix 1 er vist de arbejdspladser i Vesthimmerlands Kommune, der

ifølge Købmandsstandens Oplysningsbureau 2007 havde over 100 ansatte 3 .

Det fremgår, at 8 ud af 18 af de største arbejdspladser er beliggende i Aars,

5 i Løgstør, 3 i Farsø, én i Aalestrup og én i Ranum. Den branchemæssige

fordeling er meget bred og fortæller ikke i sig selv noget om erhvervsstrukturen

i området.

4.4 Beskæftigelsens branchemæssige fordeling

Erhvervsstrukturen i Vesthimmerlands Kommune er i forhold til Region Nordjylland

karakteriseret af en højere beskæftigelse inden for primær produktion,

fremstillingsvirksomhed og byggeri. Dette modsvares af en lavere andel

af beskæftigede inden for handel, transport og service samt social, sundhed,

undervisning og offentlig administration i Vesthimmerlands Kommune end i

Region Nordjylland.

3 Erfaringsmæssigt kan beskæftigelsesdata i KOB være lidt upræcise da opdateringen

ikke altid kan følge den faktiske udvikling.

18


Figur 22: Beskæftigede efter hovedområde, 2006.

Region Nordjylland

Vesthimmerlands

Kommune

5%

Kilde: Statistikbanken.dk

9%

17%

24%

7%

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

8%

34%

28%

36%

31%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Primær produktion

Fremstilling

Bygge og anlæg

Handel, transport og service

Social, sundhed, undervisning og offentlig adm.

Andet

For de fire sammenlagte kommuner ser man over tid en faldende andel af

beskæftigelsen inden for primær produktion og fremstilling mens beskæftigelsen

inden for byggeri, handel, transport og service samt på social og

sundhedsområdet og offentlig administration er steget (Figur 23). Dette afspejler

den generelle samfundstendens, hen imod flere arbejdspladser i serviceerhvervene.

Denne udvikling må forventes at fortsætte, og på sigt må

det således forventes, at især andelen af beskæftigede inden for serviceerhvervene

vil stige på bekostning af beskæftigelsen i fremstillingserhvervene.

Figur 23: Beskæftigede efter hovedområde 1997 og 2006

Aalestrup, Farsø,

Løgstør, Aars - 1997

Aalestrup, Farsø,

Løgstør, Aars - 2006

Kilde: Statistikbanken.dk

0% 20% 40% 60% 80% 100%

12%

9%

25%

28%

8%

6%

28%

25%

Primær produktion

Fremstilling

Bygge og anlæg

Handel, transport og service

Social, sundhed, undervisning og offentlig adm.

Andet

Beskæftigelsen i Vesthimmerland og udviklingen heri er overordnet beskrevet

i nedenstående tabel 1, der viser antallet, der er beskæftiget pr branche,

de enkelte branchers andel af beskæftigelsen i området, den procentvise

over- eller underrepræsentation i forhold til Nordjylland og vækstraten siden

1997. Tabellen viser bl.a. at en tredjedel af beskæftigelsen i Vesthimmer-

28%

30%

0%

0%

1%

0%

19


lands Kommune ligger inden for områder, hvor væksten på landsplan over

tiårsperioden overstiger 10% (bygge/anlæg, hotel/restaurant, forretningsservice

og sociale institutioner). En tredjedel ligger på områder, hvor væksten

er mindre end minus 10% (primære erhverv, fremstillingserhverv og

offentlig service), og den sidste tredjedel ligger på områder med en vækst

på mellem -10 og 10%.

Endvidere viser tabellen at væksten i Vesthimmerlands Kommune på de fleste

områder er højere end på landsplan. Undtagelserne herfra er Transport,

Offentlig administration og sundhedsvæsen, som alle har set en større tilbagegang

i Vesthimmerland.

Ved at sammenholde de angivne karakteristika i tabellen, kan der peget på

følgende grupper af brancheområder med særlig betydning for beskæftigelsen

i Vesthimmerlands Kommune (her fokuseres på områder med en beskæftigelse,

der tæller 1,5% af totalen eller mere).

A. Sektorer med overrepræsentation og positiv vækst:

• Træ, papir og grafisk industri

• Kemisk industri og plastindustri

• Bygge og anlægsindustrien

• Finansiering og forsikring

• Forretningsservice

• Sociale institutioner

Tallene i tabellen viser her, at denne kategori står for ca. 35% af beskæftigelsen,

og at væksten i alle de fem sektorer overstiger væksten i Nordjylland

og i landet som helhed. I denne gruppe udgør de tre sektorer, forretningsservice,

sociale institutioner og bygge- og anlæg, områder, der på landsplan

har udvist tocifrede vækstrater over tiårsperioden. Disse udgør i Vesthimmerland

langt hovedparten af denne gruppe. Størst har væksten været inden

for forretningsservice.

B. Sektorer med underrepræsentation og positiv vækst

• Engroshandel undt. med biler

• Detailhandel og reparationsvirksomhed

• Hoteller og restauranter

• Undervisning

• Foreninger og kultur m.m.

Disse udgør i alt ca. 20%. Heraf har engroshandel, hoteller og restauranter

og undervisning haft en vækst, der overstiger landsdelens vækst. Kun inden

for hoteller og restauranter har man i denne gruppe set tocifret vækst over

tiårsperioden.

C. Sektorer med overrepræsentation, men med stagnation eller negativ

vækst:

• Landbrug, gartneri og skovbrug

• Jern- og metalindustrien

• Møbelindustri og anden industri

Disse udgør i alt ca. 21% af beskæftigelsen i Vesthimmerland. De udgør alle

sektorer, der såvel i Vesthimmerlands kommune som på regionalt og på nationalt

plan har haft en markant vigende beskæftigelse.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

20


Branche

Tabel 1: Beskæftigelse efter brancher

Kilde: Statistikbanken.dk

Antal beskæftigede

2006

D. Sektorer med underrepræsentation og negativ vækst

• Fødevare, drikkevare og tobaksindustrien

• Autohandel, service og tankstationer

• Transportsektoren

• Offentlig administration

• Sundhedsvæsen

På alle disse områder, der dog kun repræsenterer ca. 16% af beskæftigelsen

i Vesthimmerland, har udviklingen i Vesthimmerlands Kommune været mere

negativ end på regionalt og på nationalt plan.

Kategori E i tabellen er områder, hvor beskæftigelsen udgør under 1,5% af

den samlede beskæftigelse. Disse udgør i alt 4% af beskæftigelsen i kommunen.

Hertil kommer 4,1% af beskæftigelsen i gruppen af andet og uop-

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Procent af samlet beskæftigelse

Landbrug, gartneri og skovbrug 1602 8,5% 38% -27,9% C -28% -25%

Fiskeri 29 0,2% -71% -46,0% E -35% -39%

Råstofudvinding 66 0,3% 245% 9,0% E -18% 7%

Føde-, drikke- og tobaksindustri 839 4,4% -14% -29,0% D -28% -20%

Tekstil- og læderindustri 128 0,7% 5% 4,8% E -25% -51%

Træ-, papir- og grafisk industri 869 4,6% 74% 3,5% A -39% -27%

Kemisk industri og plastindustri 286 1,5% 94% 42,1% A 6% 2%

Sten-, ler- og glasindustri 81 0,4% -71% 21,9% E -23% -25%

Jern- og metalindustri 2029 10,7% 23% -11,5% C -24% -13%

Møbelindustri og anden industri 376 2,0% 103% -34,1% C -42% -24%

Energi- og vandforsyning 86 0,5% -29% -22,1% E -27% -20%

Bygge og anlæg 1488 7,9% 23% 25,1% A 16% 15%

Autohdl., service og tankstationer 498 2,6% -2% -8,2% D -7% -3%

Engroshandel undtagen med biler 680 3,6% -18% 26,8% B 15% 3%

Detailh. og reparationsvsh. (- biler) 1181 6,2% -10% 6,8% B 8% 9%

Hoteller og restauranter 537 2,8% -12% 19,8% B 11% 15%

Transport 526 2,8% -20% -19,8% D 1% -2%

Post og tele 176 0,9% -49% -12,1% E -20% -4%

Finansiering og forsikring 474 2,5% 10% 7,6% A -8% 2%

Udlejning og ejendomsformidling 184 1,0% -26% -1,4% E 21% 20%

Forretningsservice 1014 5,4% 8% 93,3% A 60% 51%

Offentlig administration 563 3,0% -60% -36,5% D -27% -20%

Undervisning 1382 7,3% 0% 24,9% B 6% 7%

Sundhedsvæsen 521 2,8% -49% -28,3% D 12% 9%

Sociale institutioner 2545 13,4% 37% 37,8% A 26% 19%

Andet / uoplyst 767 4,1% -20% -8% - 1% 5%

Over/under-repr. ift.

Nordjyllands Amt

Pct. Vækst, 1997-

2006

Kategori

Vækst i Nordjyllands

Amt, 1997-2006

Vækst i hele landet,

1997-2006

21


lyst. Andet omfatter bl.a. renovation, foreninger og kultur mm, der i Statistikbanken

er slået sammen til én gruppe.

Denne kategorisering er naturligvis foretaget på et historisk grundlag, men

da den fremtidige udvikling i nogen grad forventes at fortsætte ad de hidtidige

trends, giver det et godt billede af udsigterne for Vesthimmerlands

Kommune.

4.5 Branchemæssige grupperinger og erhvervsklynger

På tværs af den beskrevne beskæftigelsesfordeling kan der i Vesthimmerlands

Kommune identificeres specialiserede erhvervsklynger, som potentielt

kan danne udgangspunkt for en strategisk satsning.

I det følgende beskrives med udgangspunkt i Købmandsstandens Oplysnings

bureaus opgørelse af antal virksomheder en række områder, der i forskelligt

omfang kan karakteriseres som specialiserede erhvervsklynger.

4.5.1 Fremstilling af fødevarer og drikkevarer

Beskæftigelsen i fødevareindustrien udgjorde ifølge ovenstående tabel 1 i

2006 4,4% af den samlede beskæftigelse i Vesthimmerland. Dette er lidt

mindre end i Nordjylland, og udviklingen har begge steder været et fald på

næsten 30%. Inden for området er der nogle få store virksomheder i Aars og

Løgstør og hertil et antal mindre virksomheder som bl.a. også omfatter større

landbrug, bagerforretninger o.l.

Tabel 2: Fremstilling af fødevarer og drikkevarer

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Lantmännen Danpo Aars 200-499

Larsen Danish Seefood Løgstør 50-99

Farmfood Løgstør 20-49

A/S Hjalmar Nielsen Aalestrup 20-49

Kristian Nyrup AS Aars 10-19

DLG Aars 10-19

Peders Bageri Aars 10-19

Vilsund Trading Løgstør 10-.19

Groes Bageri Løgstør 10-19

Nørregades Bageri Farsø 10-19

Guldbageren Aalestrup 10-19

5 virksomheder Løgstør 5-9

2 virksomheder Gedsted 5-9

2 virksomheder Farsø 5-9

2 virksomheder Aalestrup 5-9

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

”Ideen om Vesthimmerland som bearbejdningssted for fødevarer er ikke

død. Specialproduktionen skal foregå et centralt sted hvor man kan lave flere

forskellige produkter. Man skal gå sammen med en af de store (eksempelvis

Arla), da de har ekspertisen til at skabe en succes for landmændene. Det

nytter ikke kun at kunne lave et produkt.”

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

22


4.5.2 Fremstilling af vinduer og døre

Som det fremgik af beskæftigelsesanalysen er beskæftigelsen inden for træindustrien

betydelig i Vesthimmerland og man har oplevet en positiv vækst

siden 1996, selv om der på regionalt og nationalt plan har været nedgang.

En del af dette billede skyldes fremstillingen af vinduer og døre. Der er her

tale om en meget markant virksomhedsklynge. Den har udviklet sig ved

knopskydning i området med udspring fra den lokale træindustri, som dog

på andre områder ser ud til at være kraftigt decimeret, bl.a. efter en del

udflytninger til Østeuropa. Produktionen af vinduer og døre er blevet tilbage,

bl.a. pga. de særlige kompetencer, denne produktion kræver, og pga. værdien

af nærhed mellem producent og aftager på området, der trods en høj

grad af automatisering, fortsat må karakteriseres som styk-produktion.

Tabel 3: Virksomheder inden for fremstilling af vinduer og døre

Firmanavn

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Jeld-Wen Danmark A/S Løgstør 500-999

Inwido Produktion A/S Farsø 200-499

Scandi Byg A/S Løgstør 100-199

Fremtidens Vinduer og Døre A/S Aars 50-99

Kipa Vinduesfabrik A/S Aars 20-49

Sabroe Vinduer & Døre A/S Løgstør 20-49

Dansk Vinduesindustri A/S Farsø 20-49

Ranum Byggemontering Farsø 20-49

NP Profil Aps Ranum 2-4

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

Vinduesklyngen går langt udover Vesthimmerlands Kommune, idet den omfatter

en stor del af det nordlige Vestjylland fra Hurup over Mors, Løgstør og

Farsø og videre ned til Herning, Holstebro og Ringkøbing.

Klyngen har en vis fordel af, at der lokalt er en del trækompetencer og dermed

mulighed for at finde arbejdskraft med erfaring fra området. Den lokale

kompetence understøttes af en specialisering i træ og udbud af specielle

AMU-kurser hos følgende skoler, der dækker klyngens geografiske område.

• AMU Vest i Esbjerg

• EUC Nordvest i Thisted

• Teknisk skole i Skive

• Uddannelsescenter Herning

Omvendt er den væsentligste barriere for klyngen også et fælles problem,

nemlig den utilstrækkelige faglærte arbejdskraft. Nogle virksomheder har

løst problemet på kort sigt ved at tiltrække polske håndværkere, men det er

usikkert, hvor lang tid de vælger at blive i landet.

Det kunne overvejes at iværksætte initiativer på dette område, der kunne

være med til at sætte Vesthimmerland mere på landkortet vedr. produktion

af vinduer og døre. Virksomhederne i klyngen har tilsyneladende ikke megen

direkte kontakt eller samarbejde, men nationale eller internationale arrangementer

af interesse for denne industri og planlagt i samarbejde med ho-

23


vedaktørerne kunne bidrage til at sætte mere fokus på området og markere

Vesthimmerland som centrum for den danske fremstilling af vinduer og døre.

4.5.3 Fremstilling af møbler og køkkenelementer

Vesthimmerlands Kommune har tidligere været kendt stedet for hvor møbler

produceres. Der er stadig en del aktivitet på området men i væsentlig mindre

grad end tidligere. Der er tale om spredte aktiviteter med produktion af

møbler, køkkener og dele til møbler, og det vil være en overdrivelse at tale

om en egentlig klynge på området.

Tabel 4: Virksomheder inden for fremstilling af møbler og køkkenelementer

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Getama Danmark A/S Gedsted 50-99

Nordic Easy Chair A/S (Sømo) Aars 50-99

HTH Køkkener A/S Unoform Farsø 20-49

Leoka A/S Aalestrup 20-49

Inwood A/S Aalestrup 20-49

Astrup Møbelfabrik A/S Gedsted 20-49

Vannerup Møbelfabrik ApS Farsø 5-9

Claudius Foam Aps Aars 5-9

K. H. Møbler, Gundersted ApS Nibe 5-9

H.T.S. Furniture ApS Løgstør 2-4

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

4.5.4 Jern- og metalindustrien

Kommunen huser en række virksomheder inden for jern- og metalindustrien,

jævnt fordelt på delbrancherne:

• Støbning og fremstilling af metalkonstruktioner

• Almindelig maskinforarbejdning

• Maskinindustrien

En del virksomheder er aktive inden for to eller alle tre områder, og tilsammen

udgør området en væsentlig del af fremstillingssektoren i Vesthimmerland

med knapt 11% af den samlede beskæftigelse mod ca. 8% i Nordjylland.

Over tiårsperioden 1997-2006 er beskæftigelsen inden for jern- og

metalområdet i Vesthimmerland faldet med over 10%, hvilket dog er væsentligt

mindre end i Nordjylland, hvor beskæftigelsen er faldet med 24%.

En væsentlig del af beskæftigelsen på området vedrører støbning og fremstilling

af metalkonstruktioner. De to største virksomheder i denne delbranche

har adresse i Aars. De mindre virksomheder er spredt i kommunens øvrige

byer.

”Vi har tre støberivirksomheder. Dania er den store, men den burde slet ikke

eksistere, for i international målestok er den meget lille og burde være lukket

efter alle tegn. Den lukkede dog ikke, fordi de har en masse viden. To af

virksomhederne skal snart generationsskiftes.”

Virksomheder inden for denne delbranche er en type virksomhed, som ofte

antages at være på vej ud af den danske erhvervsstruktur, men i Vesthim-

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

24


merlands Kommune giver denne branche fortsat grundlag for en betydelig

beskæftigelse. Dette hænger ifølge folk fra branchen sammen med et højt

teknologisk niveau, en høj grad af specialisering i de enkelte virksomheder,

et højt kvalitetsniveau og på nogle områder behovet for et tæt samarbejde

med kunden om det enkelte produkt. Derfor outsources det ikke så nemt.

Tabel 5: Virksomheder inden for støbning og fremstilling af metalkonstruktioner

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Jernstøberiet Dania A/S Aars 200-499

Dansk Skalform A/S (støberi)

Fri-Lets Steel A/S

Aars 50-99

(metalkonstruktioner) Aars 20-49

DC-System Insulation A/S

Haldrup Smede og Maskinfabrik A/S

Aars 20-49

(metalkonstruktioner)

Løgstør Smede- og Maskinfabrik ApS

Aars 20-49

(metalkonstruktioner)

C. Havemose Maskinfabrik ApS

Løgstør 20-49

(metalkonstruktioner) Farsø 20-49

Treco A/S (tyndpladeprodukter) Aalestrup 20-49

K.B. Hansson Metalstøberi ApS Aars 10-19

Dantank A/S (tanke og beholdere) Løgstør 10-19

Leoka A/S (metalkonstruktioner) Aalestrup 10-19

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

En del virksomheder i kommunen arbejder med almindelig maskinforarbejdning.

De omfatter mange former for metalforarbejdning, og som det ses af

listen af virksomheder er der en del overlap med den efterfølgende liste af

virksomheder, der arbejder med maskinfremstilling. Det fremgår af de tre

tabeller, at jern- og metalvirksomhederne er meget geografisk spredt i kommunen.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

25


Tabel 6: Virksomheder inden for almindelig maskinforarbejdning

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Løgstør Smede- og Maskinfabrik ApS Løgstør 20-49

KP Pladeindustri Aars 20-49

Lars Grotian A/S Aars 20-49

Himmerlands VVS Aars 20-49

PH Spaanteknik A/S Aalestrup 10-19

Interlak A/S Aalestrup 10-19

Oles Smediefirma Farsø 10-19

Aars Blikkenslagerforretning ApS Aars 10-19

Brøndum Smede og Maskinværksted Løgstør 10-19

PH Svejseteknik A/S Aalestrup 5-9

Overlade VVS Løgstør 5-9

Løgstør VVS Løgstør 5-9

V Hornum Smede- og VVS Forretning Farsø 5-9

4 virksomheder Aars 2-4

1 virksomhed Aalestrup 2-4

2 virksomheder Ranum 2-4

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

Maskinindustrien i Vesthimmerlands Kommune består af virksomheder med

fremstilling af maskiner og udstyr til brug på meget forskellige områder. Den

største virksomhed i denne gruppe er Silvatec Skovmaskiner, der stik mod

udviklingen mod outsourcing er blevet købt op af en russisk virksomhed der

satser på fortsat innovation og ekspansion i Farsø.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

26


Tabel 7: Virksomheder inden for maskinindustrien

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Silvatec Skovmaskiner A/S Farsø 100-199

Turbovent Agro A/S Aars 50-99

Danilift A/S Farsø 50-99

Time Export A/S Farsø 50-99

RH-Beco A/S Aars 20-49

Haldrup Smede og Maskinfabrik A/S Aars 20-49

Maskinfabrikken Reka A/S Aars 20-49

Maskinfabrikken Jilko A/S Aars 20-49

Løgstør Smede- og Maskinfabrik Løgstør 20-49

J. Haldrup A/S Løgstør 20-49

Fransgård Maskinfabrik A/S Farsø 20-49

Turbovent Indutri A/S Aars 10-19

Airmaster A/S Aars 10-19

Danfoil production A/S Lørstør 10-19

Twin Heat A/S Gedsted 10-19

T C Form A/S Aalestrup 10-19

Asp Produktudvikling Nibe 2-4

Søren Brams Aalestrup 2-4

Pomi Industri ApS Nørager 2-4

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

En del af virksomhederne i denne gruppe producerer maskiner og udstyr til

landbruget. Historisk kan det hænge sammen med landbrugets store betydning

for området, men i dag er der ikke nogen tydelig sammenhæng. De

enkelte virksomheder arbejder typisk for et nationalt eller internationalt

marked og er typisk dele af større nationale eller internationale værdikæder.

”Et område hvor Vesthimmerland skiller sig ud er Agro-industrien. Agroteknologien

er meget stor og på basis af den, om det så er staldinventar

eller markmaskiner kan man gå videre ind i andre industrier”

Med udgangspunkt i klyngen af maskinindustrier med fokus på landbrugsudstyr

og maskiner er der oprettet en organisation, Agrowise, til at samle og

koordinere landbrugsrelaterede kompetencer i Vesthimmerland. Formålet

har været at virke som katalysator for udviklingen på området. Agrowise

sigter derfor på at skabe et stærkere samarbejde imellem de involverede

virksomheder og føre en fokuseret indsats inden for rådgivning omkring bl.a.

produktudvikling, salg og markedsføring mv. I øjeblikket er der igangsat et

større udviklingsprojekt om et sporbarhedssystem inden for fødevareområdet

for en gruppe nordjyske virksomheder, hvor bl.a. Lyngsoe Systems A/S

deltager.

Erhvervsskolerne i Aars, der er en vigtig partner i Agrowise har desuden et

særligt kursusområde inden for landbrugsmaskiner, hvilket bl.a. betyder, at

der undervises i brugen af alle nye traktorer i Aars.

Farsø og Aars er hjemsted for en betydelig del af denne delbranche.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

27


Jern- og metalbranchen er meget bred og har mest de anvendte kompetencer

til fælles. De har dermed et væsentligt problem til fælles i den nuværende

situation, nemlig mangelen på uddannet arbejdskraft og især mangelen

på smede. På dette område bør det overvejes at gøre en særlig indsats for

at gøre det muligt for branchen at fortsætte den positive udvikling. Nogle

virksomheder gør selv en indsats for at skaffe mere uddannet arbejdskraft,

nemlig ved at tiltrække smede fra bl.a. Polen.

Samarbejdet i klyngen af virksomheder, der arbejder med maskiner og udstyr

til landbruget har et godt perspektiv for den fremtidige udvikling. Det

har desuden en karakter, der gør det muligt at overføre de opbyggede kompetencer

på andre områder, og er på den måde relativt uafhængigt af udviklingen

på landbrugsområdet.

Med over 10% af beskæftigelsen på jern- og metalområdet og med en tilbagegang

i beskæftigelsen på landsplan på 13% og i Vesthimmerland på

11,5%, er det klart, at det er vigtigt at opretholde konkurrencekraften på

området, om det så kan ske gennem innovation eller effektivisering.

4.5.5 Fremstilling af produkter af plast m.m.

Vesthimmerlands Kommune og især Løgstør er hjemsted for en del virksomheder,

der fremstiller forskellige produkter af plast. Det ses også af beskæftigelsesanalysen,

at kemisk industri og plastindustrien har en betydelig overrepræsentation

på 94% i kommunen. Samtidigt har væksten været på over

40%, mens den har været ubetydelig i resten af landet.

Der er kun identificeret fire virksomheder, der fremstiller rør og slanger af

plast, men beskæftigelsesmæssigt er de af stor betydning.

Tabel 8: Virksomheder inden for fremstilling af rør og slanger af

plast

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Logstor A/S Løgstør 200-499

Salling Plast A/S Ranum 100-199

Dan-ISO A/S Aars 20-49

Belmaflex A/S Farsø 20-49

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

Denne lille klynge af virksomheder har udviklet sig ved knopskydning fra

Løgstør Rør og klyngen dækker hele kommunen. Logstor A/S, den tidligere

Løgstør Rør, som er den største virksomhed i klyngen, er en globaliseret

virksomhed som i efteråret 2007 lavede en joint venture med et selskab i

Dubai, hvor der skal bygges en ny fabrik til fremstilling af præfabrikerede rør

til fjernkøling.

Der eksisterer desuden en lille gruppe af virksomheder, der fremstiller kontor-

og skoleartikler af pap og plast. Her er der identificeret tre virksomheder,

der dog har et langt mindre volumen. Alle tre virksomheder har adresse

i Løgstør, og to af dem, Berg & Co. og Probeco A/S er søstervirksomheder.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

28


Tabel 9: Virksomheder inden for fremstilling af kontor- og skoleartikler

af pap og plast

Firmanavn

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Due Plast A/S Løgstør 50-99

Berg & Co. Løgstør 20-49

Probeco A/S Løgstør 10-19

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

Det skønnes ikke, at der på dette område er basis for yderligere udbygning

af samarbejdet mellem virksomhederne i området.

4.5.6 Bygge og anlæg

Vesthimmerlands Kommune har ifølge tabel 1 en beskæftigelse inden for

bygge og anlæg, der udgør 8% af den samlede beskæftigelse, hvilket er

25% mere end i Nordjylland. Væksten var i perioden 1997-2006 på 25%,

hvilet er væsentligt mere end de ca. 15%, som man har oplevet i Nordjylland

og på landsplan.

Tabel 10: Virksomheder inden for bygge og anlægs området

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Henriksen og Madsen A/S Løgstør 100-199

NCO Byg Aars A/S Aars 50-99

Gunnar Nielsen, Aars A/S Aars 50-99

Hornum Murer- og Entreprenørforr. Aars 50-99

8 virksomheder Aars 20-49

3 virksomheder Løgstør 20-49

2 virksomheder Ranum 20-49

1 virksomheder Farsø 20-49

3 virksomheder Aars 10-19

7 virksomheder Løgstør 10-19

2 virksomheder Farsø 10-19

3 virksomheder Aalestrup 10-19

23 mindre virksomheder Aars 2-9

8 mindre virksomheder Løgstør 2-9

12 mindre virksomheder Farsø 2-9

13 mindre virksomheder Aalestrup 2-9

2 mindre virksomheder Gedsted 2-9

2 mindre virksomheder Ranum 2-9

1 mindre virksomhed Nørager 2-9

1 mindre virksomhed Nibe 2-9

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

Ifølge virksomheder i branchen hænger den store overrepræsentation i

branchen sammen med at flere større entreprenørvirksomheder ikke kun er

lokale eller regionale, men agerer overalt i landet, og typisk gennemfører

29


projekter i samarbejde med lokale virksomheder på Sjælland og i andre dele

af landet.

Virksomheder der arbejder med bygge og anlæg er spredt i hele kommunen.

Det fremgår dog af tabellen, at især Aars og i mindre grad Løgstør dominerer

antallet af virksomheder. Løgstørområdet huser desuden kommunens

største virksomhed i branchen.

Det er usikkert om der er basis for eller værdi af en synliggørelse af denne

relativt stærke himmerlandske klynge, men det anbefales at der i samarbejde

med nøgleaktører på området gøres overvejelser herom, evt. ved etablering

af en midlertidig erfa-gruppe til overvejelse af eventuelle samarbejder

om markedsudvikling udenfor regionen eller om produktudvikling inden for

byggeriet.

4.5.7 Forretningsservice ekskl. offentlig administration

Forretningsservice er en branche i stor vækst. Det gælder især i de store

byer, hvor dens andel af beskæftigelsen typisk udgør 15-20%. Der er tale

om en bredt sammensat branche, der omfatter et bredt spektrum af servicevirksomheder,

der har det til fælles, at de sælger serviceydelser til andre

virksomheder eller til det offentlige.

Forretningsservice branchen har vist en vækst på næsten 100% over en ti

års periode, jf. tabel 1. Det er væsentligt mere end for Nordjylland eller på

landsplan, hvor væksten har været 50-60%. Andelen af jobs i forretningsservice

sektoren udgør ca. 5,4% i Vesthimmerland, hvilket nogenlunde svarer

til niveauet i Nordjylland og er lidt lavere end på landsplan. Inden for

kommunen er der store forskelle. I Aars udgør beskæftigelsen i branchen i

2006 8,5% mod 5% i 1996, mens den i de øvrige større bysamfund er vokset

fra 1,5-2% i 1996 til 2,2-4,5% i 2006.

Branchen opdeles normalt i operationel forretningsservice, omfattende rengøring,

vagtservice, kontorservice o.l. og vidensbaseret forretningsservice

omfattende alt fra advokater, revisorer, rådgivende ingeniører og PR og

marketing virksomheder til IT-servicevirksomheder m.m.

I Vesthimmerlands Kommune er der relativt få virksomheder inden for operationel

forretningsservice. Med placeringen inden for køreafstand til Aalborg,

Viborg og Århus, burde der være gode vækstmuligheder på dette område

de næste år.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

30


Tabel 11: Operationel forretningsservice ekskl. offentlig administration

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Himmerlands Vikarservice I/S Aars 50-99

3F Midtfjord Danmark, Løgstør afd. Løgstør 20-49

Jobcentret Aars 10-19

Erhvervsudlejningen Gedsted 10-19

Gundersen Maskinudlejning Løgstør 10-19

Fonden Kultur og Messecenter Aars Aars 5-9

Skorstensfejermester H Christiansen Aars 5-9

4 Invest ApS Farsø 5-9

Abclean Løgstør 5-9

Clean Factory ApS Farsø 5-9

Varena Rengøring I/S Farsø 5-9

Din Skov og Havemand Aars 5-9

3 virksomheder Aars 2-4

1 virksomhed Løgstør 2-4

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

Her er vikarservice og arbejdsformidling medregnet som operationel forretningsservice.

Det kunne med lige så stor ret medregnes som vidensbaseret

forretningsservice. Det er oplyst, at der er et stigende antal virksomheder,

der arbejder med specialiseret jobformidling, men som kommer og går.

Virksomhederne inden for operationel forretningsservice i Vesthimmerland er

især beliggende i Aars.

Det samme gælder for virksomheder inden for vidensbaseret forretningsservice,

hvilket tydeligt fremgår af nedenstående tabel. Vidensbaseret forretningsservice

er en meget bredt sammensat gruppe, der leverer serviceydelser

til andre virksomheder eller til det offentlige.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

31


Tabel 12: Vidensbaseret forretningsservice

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Lyngsoe Systems A/S Aars 100-199

Vesthimmerlands Landboforening Aars 50-99

Deloitte Aars 20-49

Mortensen & Beierholm Farsø 10-19

Dyrlægerne Himmerland A/S Aars 10-19

Arkitektfirmaet Niels Krogh Madsen Aars 5-9

Økonomikonsulenterne Aars 5-9

Advokathuset Himmerland Aars 5-9

Kødkontrollen Danpo A/S Aars 5-9

Advokatfirmaet Arne Bindslev Aars 5-9

Net-Mill International A/S Aars 5-9

Dyrlægerne Himmerland A/S Farsø 5-9

6 virksomheder Aars 2-4

5 virksomheder Løgstør 2-4

4 virksomheder Farsø 2-4

1 virksomhed Gedsted 2-4

2 virksomheder Aalestrup 2-4

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

Der vil i de kommende år ske en fortsat høj vækst inden for såvel operationel

som vidensbaseret forretningsservice, og det er vigtigt at have rammerne

klar for den udvikling. Væksten i forretningsservice sektoren giver en stor

del af forklaringen på nedgangen i beskæftigelsen i fremstillingserhvervene.

En stor del af denne udvikling skyldes outsourcing af service aktiviteter, og

væksten i forretningsservice sektoren kan derfor siges ikke at være en reel

vækst. Udviklingen betyder imidlertid, at den outsourcede service flytter, og

det gælder for en kommune som Vesthimmerlands, om at blive hjemsted for

så stor en del heraf som muligt. Det kan bl.a. gøres ved at sikre, at der til

stadighed er gode og attraktive erhvervsarealer for servicevirksomheder til

stede i form af kvarterer og miljøer med attraktive, moderne kontorbygninger.

4.5.8 Social- og sundhedssektoren

Som helhed for social og sundhedssektoren har Vesthimmerlands Kommune

over ti års perioden 1997-2006 oplevet tilbagegang, jf. Figur 23, men som

det fremgår af tabel 1 er tilbagegangen kun gået ud over sundhedsvæsenet,

hvor der nu på trods af Farsø Sygehus er en væsentlig underrepræsentation

af arbejdspladser. Omvendt ses det, at der på de sociale institutioner er en

overrepræsentation på 37%, og at væksten på dette område over ti års perioden

har været på 37% mod 26% og 19% i Nordjylland og på landsplan.

En betydelig andel, 13,4% af alle arbejdspladser i kommunen var i 2006 på

sociale institutioner.

De største sociale institutioner i kommunen er vist i nedenstående tabel,

hvor dog kun døgninstitutionerne er medtaget. Der er en decideret kompetenceklynge

omkring Solhaven og Himmerlands Rådgivnings Center i Farsø,

som er centret for den konstaterede udvikling. Som det ses af nedenstående

tabel er institutionerne dog spredt over hele kommunen.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

32


Der er ifølge folk fra området stort udviklingspotentiale i sociale bosteder og

opholdssteder. Med den kompetence, der er samlet i Farsø vil der være gode

muligheder for at etablere flere.

Tabel 13: Sociale døgninstitutioner i Vesthimmerland

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Stiftelsen Solhaven Farsø 50-99

Psykiatrisk Plejehjem Løgstør Vestervang

Løgstør 50-99

Børnecenter Ranum Ranum 50-99

Himmerlands Rådgivnings Center Farsø 20-49

Pensionatet Løgstør 20-49

Opholdsstedet Skjoldborghus Farsø 20-49

Boenheden Rosengården Aalestrup 20-49

Skovvænget Aalestrup 20-49

Boenheden Aars 10-19

Børnehjemmet Søhuset Aars 10-19

A-Hus Østmarken Aars 10-19

Søttruphus Aars 10-19

Bofællesskab Løgstør 5-9

Kollektivet Løgstedhus Løgstør 5-9

Opholdsstedet Havhøj Farsø 5-9

Den selvejede institution Tolshøj Aalestrup 5-9

Socialpædagogisk Kollektiv Ranum Ranum 5-9

Bofællesskabet Hobrovej Aars 2-4

Bofælleskabet Dyrskuevej Aars 2-4

Botilbuddet Hesselvej Farsø 2-4

Bofællessakbet Hovedgaden Ranum 2-4

Botilbuddet Lounsgaarden Farsø 2-4

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

4.5.9 Hotel og restaurationsvirksomhed

Hotel og restaurationsvirksomheder er bredt geografisk fordelt i Vesthimmerlands

Kommune. Der er dog kun tre hoteller og restauranter i Aalestrup.

Løgstør og Farsø med turistområder ud til kysten har de største virksomheder.

Omvendt har Aars markant flest virksomheder, som dog alle er af en

begrænset størrelse. Flere interviewpersoner i Løgstør har gjort opmærksom

på, at der på det seneste er sket en vækst på området i den del af kommunen.

Denne vækst er ikke medtaget i tabellen idet KOB databasen formodentligt

ikke har nået at opfange den endnu.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

33


Tabel 14: Hotel- og restaurationsvirksomhed

Firmanavn

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte

Himmerland Golf & Country Club Farsø 50-99

Fonden Rønbjerg Ranum 50-99

Driftsselskabet Løgstør Parkhotel ApS Løgstør 20-49

Centralkøkkenet Aars 10-19

Hvalpsund Færgekro ApS Farsø 10-19

11 virksomheder Aars 2-9

6 virksomheder Farsø 2-9

3 virksomheder Aalestrup 2-9

3 virksomheder Løgstør 2-9

2 virksomhed Ranum 2-9

Kilde: KOB og oplysninger fra interviews mv. Listerne herfra er ikke konsekvent kontrolleret for

eventuelle fejl og mangler.

4.6 Beskæftigelsen i detailhandelen

I nedenstående figur vises beskæftigelsen i detailhandelen pr. 100 indbyggere.

Det ses at alle fire hovedbyer i kommunen ligger væsentligt under niveauet

i Aalborg. I Vesthimmerlands Kommune er der i Aars området relativt

flest beskæftiget i detailhandelen, mens der i Aalestrup er færrest. Samtidigt

ses det, at stigningen i beskæftigelsen i detailhandelen har været størst i

Løgstør, og at Farsø har haft tilbagegang.

Figur 24: Antal beskæftigede i detailhandel pr. 100 indbyggere

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Aars Løgstør Farsø Aalestrup Aalborg Nordjyllands

Amt

Kilde: Statistikbanken.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Hele landet

Ifølge flere interviewpersoner er der i Aars konstateret en forstærket vækst

på detailhandelsområdet over det seneste år, som forventes at fortsætte.

4.7 Erhvervsbyggeri

Anvendelse af erhvervsbyggeri i Vesthimmerlands Kommune er i nedenstående

opgjort for 1996 og 2006 på basis af tal fra Danmarks Statistik. Det

fremgår, at avls- og driftsbygninger (i landbruget) udgør ca. 75% af det

samlede areal, at der har været vækst i alle kategorier, men at der specielt

er oplevet en stigning vedr. erhvervsbyggeri til fabrikker, værksteder og

produktion.

1997

2006

34


Tabel 15: Anvendelse af erhvervsareal

Erhvervsareal (1000 m 2 etageareal) 1996 2006 Vækst

Avls- og driftsbygning 3102 3316 +7%

Fabrikker, værksteder o.l. 590 710 +20%

El-, gas-, vand- og varmeværker 31 35 +13%

Anden bygning til produktion 67 100 +49%

Transport- eller garageanlæg 53 56 +6%

Kontor, handel, lager, offentlig adm. 319 348 +9%

Hotel, restauration, frisør o.l. 44 49 +11%

Uspec. transport og handel 14 14 0%

Total 4220 4628 +10%

Kilde: Statistikbanken.dk

Det samlede erhvervsareal på 4,22 mio. kvadratmeter i 1996 og 4,63 mio. i

2006 var fordelt på de tidligere kommuner som vist i nedenstående figur. ’

Figur 25: Anvendt erhvervsareal i de tidligere kommuner1996 og

2006, (1.000 etagemeter)

Aars

Løgstør

Farsø

Aalestrup

Kilde: Statistikbanken.dk

0 200 400 600 800 1.000 1.200 1.400

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

1000 kvadratmeter

1996

2006

Det fremgår, at stigningen i anvendt erhvervsareal er størst i Løgstør og

mindst i Aars. Udviklingen i fuldført erhvervsbyggeri pr tidligere kommune

viser imidlertid, at der nok er bygget meget i Løgstør, men at kurven knækker

i 2001, hvorefter det samlede nybyggeri er størst i Aars.

35


Figur 26: fuldført erhvervsbyggeri pr tidligere kommune, akkumuleret

1996 - 2006

kvm

100000

90000

80000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

Kilde: Statistikbanken.dk

0

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Aars

Løgstør

Farsø

Aalestrup

Erhvervsrummeligheden, målt som ledige erhvervsarealer inkl. arealer der er

klar til byggeri og arealer, der er udlagt, men ikke endnu lokalplanlagt, er

vist i nedenstående figur, der er baseret på data fra Vesthimmerlands Kommune.

Figur 27: Erhvervsrummelighed, 2007

Aars by

Aars kommune i øvrigt

Løgstør by

Løgstør kommune i øvrigt

Farsø by

Farsø kommune i øvrigt

Aalestrup by

Aalestrup kommune i øvrigt

Hektar

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Udstykkede og byggemodnede Ikke udstykkede og byggemodnede

Ikke lokalplanlagte erhversområder

Kilde: Vesthimmerlands Kommune

Her fremgår det, at der i Aars, Farsø og Løgstør er en del udstykket og byggemodnet

erhvervsareal, og at der i Løgstør og Aalestrup er store ledige

arealer, der er lokalplanlagt, men ikke endnu udstykket eller byggemodnet.

Herudfra ser der altså ud til at være rigeligt med erhvervsarealer i alle byer

på det korte og mellemlange sigt, men samtidigt oplever kommunens administration

mangel på erhvervsgrunde. Det kan hænge sammen med, at der

især i Aars er en bred sammensætning af erhvervslivet, og ønsker en virk-

36


somhed dels at ligge i et område med lignende virksomheder og samtidigt at

have mulighed for udvidelse på et nyt erhvervsareal, er der behov for en del

uudnyttet areal.

I Aalestrup, er udbuddet af erhvervsbygninger specielt stort pga. nylige virksomhedslukninger.

I de øvrige byer er der primært små bygninger og lejemål,

der er ledige 4 .

Der er ikke pt. nogen akut mangel på erhvervsområder eller erhvervsbygninger

i Vesthimmerland, men det er også nødvendigt med en vis rumlighed

og overkapacitet med henblik på at sikre plads til fremtidig vækst i forskellige

områder og til en differentieret udvikling i anvendelsen af erhvervsarealerne.

4.8 Beskæftigelse og produktion i landbruget

Beskæftigelsen i landbrug, gartneri og skovbrug udgør i Vesthimmerlands

Kommune 1.600 arbejdspladser eller 8,5% af den samlede beskæftigelse. I

forhold til hele Nordjylland udgør beskæftigelsen 15%. Beskæftigelsen på

området er såvel i Vesthimmerlands Kommune som i hele Nordjylland faldet

med 28% over den seneste 10 års periode.

Landbruget i Vesthimmerland er i nedenstående figur sammenlignet med

Nordjyllands Amt med brug af tal for 1999. Danmarks Statistik har ikke siden

offentliggjort landbrugsdata på kommunalt niveau, og mange forhold

vedr. landbruget ændrer sig ikke fra år til år. Det fremgår dels, at kvægbrug

samt opdræt af fjerkræ og får er mere dominerende i Vesthimmerland end i

resten af Nordjylland. Overrepræsentationen af græs, grønfoder og foderroer

hænger sammen hermed. Desuden var der i 1999 en vis overvægt at landbrug

i mellemstørrelsen på 30-50ha. Der var færre helt små brug og samtidigt

var der færre end gennemsnitligt af de helt store brug på over 200 ha.

4 Udbuddet af ledige erhvervsejendomme i Vesthimmerlands Kommune er beskrevet

med angivelse af opslåede, ledige bygninger på HIMURs hjemmeside.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

37


Figur 28: Det vesthimmerlandske landbrug i forhold til det nordjyske

Landbruget i Vesthimmerland i forhold til

Nordjyllands Amt, 1999

Beskæftigelsen

Fjerkræ i alt

Får i alt

Svin i alt

Kvæg i alt

Heste

Væksthusareal

Dyrket areal i alt

Braklægning med græs

Græsarealer uden for omdriften

Græs og grønfoder i omdriften i

Frø til udsæd

Industrifrø i alt

Foderroer

Kartofler

Bælgsæd til modenhed

Korn i alt

200,0 ha og derover

100,0-199,9 ha

75,0-99,9 ha

50,0-74,9 ha

30,0-49,9 ha

20,0-29,9 ha

10,0-19,9 ha

Under 10,0 ha

Bedrifter i alt

Kilde: www.statistikbanken.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0%

Vesthimmerland i forhold til Nordjyllands Amt

4.9 Trafikmængde på overordnede veje

I nedenstående tabel 16 angives trafiktal for udvalgte punkter langs vejnettet

i Vesthimmerlands Kommune i 2002 og 2005. På efterfølgende kort i figur

30 er årsdøgnstrafikken i Vesthimmerlands Kommune 2005 angivet i

cirkler med samme nummerering for lastbiler og for andre køretøjer.

Væksten for hele perioden 2002-07 kan belyses med nyere trafiktal, der dog

ikke har været tilgængelige for de samme punkter som de ovennævnte. Tabel

17 viser udviklingen i trafiktallene på 5 punkter, hvor disse har været

tilgængelige, og udviklingen er ligeledes illustreret i figur 30. På kortet er

stederne for begge sæt af trafiktællinger angivet med henholdsvis cirkler og

tal (2005), og med kvadrater og bogstaver (2007).

38


Tabel 16:: Årsdøgnstrafik for samlet trafik, 2005.

Sted Vej Samlet

trafik i

2002

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Samlet

trafik i

2005

Heraf lastbiler

i 2005

Vækst af

samlet trafik

2002-2005

1. Øst for Aars Sekundærvej 535 5.800 6.700 1.000 16%

2. Nordvest for Aars Primærvej 29 3.500 4.000 500 14%

3. Syd for Aars Primærvej 29 2.400 3.600 1.000 50%

4. Syd for Aars Primærvej 13 6.700 7.200 1.500 10%

5. Øst for Løgstør Sekundærvej 567 3.300 3.200 300 -3%

6. Syd for Løgstør v/Ranum Sekundærvej 533 3.000 3.400 500 12%

7. Nord for Farsø Sekundærvej 187 2.600 2.300 300 -13%

8. Syd for Farsø Sekundærvej 187 2.900 3.300 300 13%

9. Vest for Aalestrup Sekundærvej 561 1.300 1.300 200 0%

10. Øst for Aalestrup Sekundærvej 561 1.800 1.900 200 5%

11. Syd for Aalestrup Primærvej 13 6.600 6.900 1.500 5%

Kilde: Vejdirektoratet

Figur 29: Årsdøgnstrafik, 2005.

6

C

F

8

7

5

9

ADT 2005 i 1000 køretøjer pr. døgn - Kilde: Vejdirektoratet

A

Note: Cirkler angiver 2005 tællinger og firkanter 2006 - 07 tællinger.

D

B

4

3

E

2

10

11

1

39


Der er en del usikkerhed i trafiktallene, men opgørelserne tyder på, at høje

vækstrater i trafikken i Vesthimmerlands Kommune primært opleves tæt på

Aars.

Tabel 17: Udvalgte punkter med årsdøgnstrafikmængde.

Strækning Sted Samlet

trafik i

2002

A. Hobro - Aggersund

B. Nibe - Hvalpsund

C. Hobro - Aggersund

D. Stenild - Gedsted

E. Viborg - Sønderup

F. Viborg - Løgstør

Syd for rundkørslen på primærvej

29 ved sekundærvej 187

Øst for rundkørslen på sekundærvej

187 ved primærvej 29

Ved Agger-sundbroen på primærvej

29

På Aalestrup omfartsvej, sekundærvej

561

Syd for Skatskov på primærvej

13

Mellem ramperne til sekundærvej

187 på sekundærvej 533

Kilde: Vejdirektoratet

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Samlet

trafik i

2003

Samlet

trafik i

2004

Note: Trafiktallene er foreløbige tal og er forbundet med en vis usikkerhed.

Figur 30: Trafik på udvalgte strækninger, 2002-2007.

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

Kilde: Vejdirektoratet

Samlet

trafik i

2005

Samlet

trafik i

2006

Samlet

trafik i

2007

Vækst

2002

til

2007

3.543 3.644 3.847 4.236 5 4.400 4.602 30%

2.228 2.096 2.316 1.909 2.255 2.378 7%

6.437 6.574 6.681 6.765 6 7.053 7.230 12%

1.815 1.867 1.996 1.964 2.067 -

6.621 6.741 6.882 6.764 7 6.880 -

14%

2002-

06

4%

2002-

06

2.878 2.920 2.947 2.823 2.729 2.770 -4%

2002 2003 2004 2005 2006 2007

5 Ifølge ovenstående kort burde dette tal være ca. 4.000

6 Ifølge ovenstående kort burde dette tal være ca. 7.200

7 Ifølge ovenstående kort burde dette tal være ca. 7.200

1. Syd for rundkørslen på

primærvej 29 ved sekundærvej

187

1. Øst for rundkørslen på

sekundærvej 187 ved primærvej

29

2. Ved Agger-sundbroen på

primærvej 29

3. På Aalestrup omfartsvej,

sekundærvej 561

4. Syd for Skatskov på

primærvej 13

5. Mellem ramperne til

sekundærvej 187 på

sekundærvej 533

40


5. Analyse af rammebetingelserne

Ovenstående har sigtet på at beskrive status og udvikling i Vesthimmerlands

Kommune med henblik på at vurdere kommunens styrkepositioner og udviklingspotentialer.

Det er nødvendigt at have dette udgangspunkt som grundlag

for en lokalt forankret erhvervspolitisk strategi, men lige så vigtigt er

det, at medtage de rammebetingelser, der sættes af det omgivende samfund

i vurderingerne.

I det følgende gives en kort beskrivelse af nogle centrale erhvervsmæssige

udfordringer og udefrakommende udviklingstendenser, som er relevante at

inddrage i forbindelse med en vurdering af de fremtidige udviklingsmuligheder

i Vesthimmerlands Kommune.

Rammebetingelserne er sat af markedet i form af f.eks. dominerende udviklingstrends

og af det offentlige (den statslige og den regionale erhvervspolitik)

i form af de erhvervspolitiske spilleregler for kommunerne og i form af

statslige og regionale strategier og programmer, der kan udnyttes af kommunale

aktører.

5.1 Dominerende udviklinger (megatrends)

Megatrends skal her forstås som de udviklingstendenser i markedet, der har

effekt på erhvervsstruktur og bosætningsmønstre og som derfor må tages i

betragtning ved udarbejdelsen af en erhvervsstrategi.

Det er nødvendigt at være bevidst om de megatrends, der sætter de markedsmæssige

rammer for udviklingen i de kommende år. I det følgende er

det valgt kort at fremdrage tendenserne mod globalisering, den tiltagende

fokusering på miljø og energi, og den gradvise ældning af samfundet.

5.1.1 Globaliseringen

Erhvervsstrukturen er under vedvarende forandring som følge af globaliseringen.

Dansk Erhvervsliv har siden midten af halvfemserne oplevet konsekvenserne

af globaliseringen i form af ud- og indflytning af arbejdspladser og

medarbejdere. Globaliseringen stiller krav til erhvervsliv og kommuner om at

udnytte det potentiale der er ved den globale økonomi, det vil bl.a. sige at

fokusere indsatsen på de områder, hvor de selv er konkurrencedygtige og

udnytte de muligheder, der ligger i underleverancer fra lavomkostningslande

på andre områder. Samtidig stiller globaliseringen krav til udviklingen af

virksomheder lokalt: Øget viden i produkterne, en konstant innovationsindsats,

effektivisering og automatisering, fokus på kernekompetencer er de

ingredienser, der skal til for at styrke den internationale konkurrenceevne og

beholde og udvikle sin position. Dette kræver en bevidsthed herom fra virksomhederne

og en inddragelse af de nævnte krav i enhver virksomhedsstrategi.

Det stiller krav om mere omfattende, globalt orienterede forretningsplaner

og strategier og om en internationalisering af virksomhederne og deres

ledelse.

En tidligere analyse foretaget af Rambøll Management 8 viser, at globaliseringen

udgør en potentiel styrkelse af virksomhederne inden for videns erhverv,

hvad enten de arbejder med produktion eller forretningsservice. Globaliseringen

betyder øgede kompetencekrav til medarbejdere og dermed et øget

8 Undersøgelse gennemført oktober 2005 for Arbejdsmarkedsrådene for Frederiksborg

Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Storkøbenhavn og Bornholm.

Titel: Globaliseringens muligheder og konsekvenser for arbejdsmarkederne på Sjælland,

Lolland-Falster og Bornholm.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

41


ehov for virksomhedernes adgang til kompetent og veluddannet arbejdskraft.

Analysen viser også, hvilke udfordringer og risici, der følger af den

økonomiske globalisering 9 .

Et typisk aspekt af globaliseringen i det danske samfund er, at simple produktionsopgaver

flyttes til udlandet. Undersøgelsen peger på, at der først og

fremmest er tale om at udflytte standardiserede produktionsprocesser. Da

det ofte vil være ufaglærte medarbejdere med et forholdsvis lavt kvalifikationsniveau,

der varetager denne type opgaver, så peger analysen tydeligt på,

at udflytningen inden for industrien især medfører negative konsekvenser for

denne gruppe medarbejdere.

Udflytning er dog ifølge samme undersøgelse, samlet set positivt for virksomhederne

og er med til at skabe vækst i indkomsterne. Udflytning bidrager

til en positiv vækst og udvikling i de virksomheder, der indgår i værdikæder,

som formår at opretholde en global konkurrenceevne, bl.a. ved at

reducere omkostninger, skabe kontakter til internationale samarbejdspartnere

og give adgang til nye markeder. Disse faktorer skaber vækst i såvel indkomster

som beskæftigelse. Det er imidlertid ikke altid nok, at den enkelte

virksomhed opretholder sin konkurrenceevne. Hvis den indgår i en værdikæde,

som i sin helhed ikke er konkurrencedygtig i den globale økonomi, kan

det være nødvendigt at lukke eller udflytte konkurrencedygtige underleverandører,

eller det kan være nødvendigt at foretage en centralisering med

henblik på en forbedret konkurrencedygtighed for den samlede gruppe af

producenter i en værdikæde.

Som nævnt er kravet om en konstant indsats for effektivisering og innovation

af processer og produkter en konsekvens af globaliseringen. Processen

fremmes imidlertid i øjeblikket af manglen på især kvalificeret arbejdskraft i

den relativt ophedede økonomi. På sigt vil det kunne bidrage til en forbedret

global konkurrencekraft, hvis det i højere grad mødes med effektivisering og

innovation end blot med forøgede lønninger.

”At skaffe arbejdskraft er det store problem. Nogen siger at de ikke kan

skaffe arbejdskraft, og derfor må de automatisere.”

I denne proces kan den brugerdrevne innovation have et dobbelt fortrin i

form af en målrettet innovation kombineret med etablering af en tættere

tilknytning til sine kunder.

Innovation indebærer normalt en tilførelse af viden til produktet. Denne videnstilførsel

kan ske i form af opfinder-kreativitet eller i form af forskningsbaseret

viden vedr. f.eks. informations- eller materialeteknologi. Desuden

sker der i tiltagende omfang det, at produkter udvikles gennem indbygning

af merværdi i form af historier og følelser, der i stigende grad er blevet et

konkurrenceparameter på især konsumentmarkedet. Produktets signal om

identitet er ofte langt vigtigere for kunden end produktets funktionalitet. Det

er oplevelsen, der er i centrum og herfra kommer begrebet ’oplevelsesøkonomien’,

der er den nye samlede betegnelse for de erhverv, der lever af at

sælge oplevelser eller traditionelle produkter med en oplevelsesmæssig vinkel

til såvel privatpersoner som virksomheder og institutioner.

9 Undersøgelse gennemført oktober 2005 for Arbejdsmarkedsrådene for Frederiksborg

Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Storkøbenhavn og Bornholm.

Titel: Globaliseringens muligheder og konsekvenser for arbejdsmarkederne på Sjælland,

Lolland-Falster og Bornholm.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

42


Vesthimmerland står som alle øvrige Kommuner og regioner over for globaliseringens

og må være bevidst om behovet for at tackle udfordringen og gribe

muligheden. Helt overordnet set har Vesthimmerland den udfordring at

en relativt stor del af beskæftigelsen er i industrien og at en stor del af arbejdsstyrken

er ufaglært. Fremstillingsvirksomhederne er desuden i mange

tilfælde små dele af meget omfattende værdikæder. Det betyder, at der er

stor risiko for en negativ effekt af globaliseringen, og at det er vigtigt for den

fremtidige udvikling, at virksomhederne i størst mulige omfang inddrager

effekterne af globaliseringen i deres forretningsplaner, og at såvel virksomhederne,

undervisningen og det øvrige samfund i størst mulige omfang internationaliseres

for derved at være klar til at tage udfordringerne op.

Der er en række konkrete eksempler på globaliseringens effekter fra den

aktuelle situation i Vesthimmerland. Udviklingen i fødevareindustrien er eksempel

på en centralisering med henblik på effektivisering, møbelindustrien

har i stort omfang måttet bukke under for de lave lønninger i Østeuropa og

det samme gælder aktuelt Metalfrio, den gamle køleskabsproducent, der

efter et brasiliansk opkøb også flytter til lavtlønsområder. Omvendt er der

også eksempler på virksomheder, der har styrket sig i globaliseringen. Her

kan nævnes Logstor og Jeld-Wen i Løgstør, der nu er hovedkontor for internationale

virksomheder, Silvatec, der er opkøbt af en russisk virksomhed,

som satser på videns og produktudvikling i Farsø, og vinduesproducenten

Inwido har ikke kun fået dansk hovedkvarter i Farsø, men har også trukket

koncernens institut for ledelsestræning til byen, hvor det er rodfæstet via

inddragelse af andre nordjyske virksomheder. Desuden findes der mange

eksempler på virksomheder i Vesthimmerlands Kommune, som har opnået

en styrket global konkurrencedygtighed gennem deres specielle viden og

ekspertise, en effektivisering eller gennem et særligt nært samarbejde med

kunderne om produktudvikling.

Globaliseringen betyder en højere grad af specialisering og dermed også

forøget international handel og en øget transport af varer.

For Vesthimmerlands Kommune indebærer den beskrevne udvikling et øget

pres på virksomhederne for at opretholde deres internationale konkurrenceevne

og en risiko for at der tabes beskæftigelse og aktiviteter vedr. de mange

traditionelle fremstillingsvirksomheder, mens globaliseringens positive

effekter måske snarere opleves i andre dele af landet, i og omkring de store

byer. Det er derfor meget vigtigt at se til, at kommunens virksomheder konstant

holder sig ”globaliserinsparat” og i tide sørger for at innovere, effektivisere,

automatisere og outsource i den kombination, det for den enkelte virksomhed

er optimalt.

5.1.2 Fokus på sundhed, miljø og energi

Der er i stigende omfang sat fokus på såvel sundhed og wellness som på

miljø og energi. Det afspejler sig i markedet og i de nye produkter, der introduceres,

men det afspejler sig også i de erhvervsudviklingsstrategier, der

udvikles og forfølges på såvel nationalt som på regionalt og kommunalt niveau.

Disse tendenser har forskellig baggrund og hænger på forskellig måde sammen

med samfundsudviklingen og den stigende velstand. Sundhed og wellness

er en del af en mere overordnet tendens til større optaqethed af oplevelse

og nydelse og en større optagethed af helbred og ønsket om at forblive

ung (og udødelig).

Miljøet har været genstand for stigende opmærksomhed og bekymring siden

man i 1970erne fik øjnene op for ressourcernes begrænsede forekomst og

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

43


miljøets betydning for helbred og velfærd, som bl.a. blev vækket af en række

større miljøkatastrofer i industrialismens kølvand. Miljø og energi har senest

fået forstærket opmærksomhed i forbindelse med den øgede fokus på

drivhuseffekt og CO2 udledningen.

Mange kommuner forsøger at slå sig op på specielle styrker mht. sundhedskoncepter

eller miljø. Det kan være i form af netværk af wellness faciliteter

o.l. eller i form af en satsning på udvikling af udvalgte vedvarende energi

teknologier, som brintteknologien og vindkraften. Der er således også nu

kommuner der sælger sig selv som CO2 neutrale. Sådanne markeringer kan

indadtil virke forstærkende på det valgte område, eller det kan udadtil virke i

retning af en øget attraktion af virksomheder, eksperter eller befolkning generelt.

Dette forudsætter naturligvis at udmeldingerne og satsningerne

fremstår troværdige, baseret på faktiske styrker i området.

Farsø er kendt for sygehuset, men det har ikke formået at give nogen synlig

effekt i form af knopskydning eller etablering af fremstillings og servicevirksomheder

inden for sundhed og wellness. Kommunen har allerede etableret

Sundhedscenter Vesthimmerland, der bl.a. skal servicere kronisk syge 10 , og

der er desuden taget nogle større turistmæssige tiltag for at udnytte sundhedsbølgen

i Løgstør.

Der er en del eksempler på virksomheder, der foretager produktudvikling

relateret til den øgede fokus på miljø og energi, og som har store forventninger

til nye produkter, (f.eks. maskiner til høst af affaldstræ i skove og

teknologi til separering af gylle). Vesthimmerlands Kommune arbejder i øvrigt

med et ”Projekt energiår 2008” og har således allerede fokus på energi

og miljø.

5.1.3 Transport

En tendens, der i nogen grad hænger sammen med globaliseringen er den

øgede transport, der sker såvel internationalt som nationalt. Globaliseringen

medfører som nævnt en større international handel og dermed transport.

Det er især synligt, hvor råvarer transporteres til lavindkomstlande for at

blive forarbejdet og tilbage for at blive kontrolleret og pakket, før det færdige

produkt distribueres til konsumenterne.

Også Internettets tiltagende kommercielle betydning medfører en øget

transport i form af distribution af enkeltvarer fra centrale lagre til de enkelte

konsumenter.

Endelig medfører den forøgede fleksibilitet og pendlingsvillighed en øget persontransport,

som også kan aflæses på trafikudviklingen.

Den øgede transport medfører en tiltagende betydning af motorvejsnærhed i

forbindelse med såvel erhvervsudvikling som bosætning. Konkret kan den

øgede transport evt. være med til at skabe grundlag for et erhvervsområde

med motorvejsnærhed øst for Aars i Vesthimmerlands Kommune.

Den mulige fremtidige motorvejsudbygning med opgradering af A13 til motorvej

nævnes af flere i den sydlige del af kommunen som af afgørende betydning

for udviklingsmulighederne. En sådan motorvej vil give såvel Aars

som Aalestrup en forbedret motorvejsadgang, men allerede i dag har de to

byer ligeså tæt til motorvejstilkørsler som mange kommuner med gennemkørende

motorveje.

10 www.sundhedscentervesthimmerland.dk

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

44


5.1.4 Generationsskifte problemer

Der er i de kommende år behov for at være opmærksom på generationsskifter

i eksisterende virksomheder. Mange mindre virksomheder – specielt inden

for håndværkserhverv bliver lukket, når ejeren/mesteren går på pension,

fordi der ikke på forhånd er foretaget nogen planlægning af generationsskiftet.

Dette forværres af, at mange heller ikke har sikret den konkurrencekraft

der skal gøre virksomheden levedygtig efter et ejerskifte, hvor det

pludselig bliver nødvendigt at dække omkostningerne til forrentning af den

samlede kapital.

En undersøgelse fra ”ErhvervsBarometret”, hvor 150 ledere fra private virksomheder

har deltaget, viser, at mange danske virksomheder ikke er klar til

generationsskifte. Færre end hver tredje virksomhed har planer for, hvordan

et ejerskifte skal gennemføres. For de virksomheder der skal have nye ejere

inden for ti år, er andelen, som har en plan, 40 procent.

”Virksomhederne er nødt til at tænke globalt. Nogen kunne reddes med en

tidligere automatisering eller delvis outsourcing. Andre møder pludselig problemerne

ved generationsskifte.”

Den manglende opmærksomhed på planlægningen af et fremtidigt salg

hænger ofte sammen med en optimisme, der får mange ejere til at tro, at

deres virksomheder kan sælges uden videre. Hele 71 procent af de medvirkende

i undersøgelsen vurderer, at muligheden for at gennemføre et succesfuldt

ejerskifte enten er ”gode” eller ”meget gode”. Kun 8 procent anser mulighederne

for at være ”dårlige” eller ”meget dårlige”.

Et øget fokus på at få unge ind og overtage virksomheder vil kunne bidrage

til en nødvendig fornyelse, men for at det kan ske, skal det planlægges i

tide, så finansieringen kan bringes på plads.

”Der er ikke de store generationsskifteproblemer her. Det er snarere problemet,

at nogen søger at gabe over for meget, og at det kommer til at gå

for hurtigt.”

Der er ikke noget, der tyder på, at generationsskifteproblemerne i virksomhederne

i Vesthimmerlands Kommune er væsentligt anderledes end på

landsplan, men det har nok altid haft en vis effekt, at der allerede i de seneste

år er blevet fokuseret en del på problemstillingen.

5.2 Statslige og regionale rammer

De statslige rammer for erhvervsudviklingen kan studeres i regeringens Globaliseringsplan,

som dog også er medtaget som grundlag for Vækstforums

erhvervsstrategi for Region Nordjylland.

5.2.1 Globaliseringsstrategien

Regeringens globaliseringsstrategi opstiller en række mål for udviklingen:

• Uddannelse i verdensklasse

• Danmarks som førende videnssamfund

• Danmark som førende iværksættersamfund

• Danmark som førende innovativt samfund

Disse mål er allerede inddraget i det regionale Vækstforums erhvervsstrategi,

jf. nedenstående.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

45


5.2.2 Samarbejdet med Vækstforum og Region Nordjylland

I Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Nordjylland beskrives visionen

for Region Nordjyllands som følger:

Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi

og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret

vækst og fremgang i hele regionen.

I strategien er opstillet en række mål for at nå visionen. Målene er opstillet

under følgende overskrifter:

• Aktive vidensinstitutioner

• Regionalt innovationsmiljø

• Vækstiværksættere

• Stærke klynger

• Oplevelsesøkonomi

• Vedvarende energi og nye energiformer

• Kompetenceudvikling i særklasse

• En globaliseret region

Som det fremgår af ovenstående passer alle disse satsninger fint med behovet

i Vesthimmerland.

Vækstforum og Region Nordjylland administrerer betydelige midler fra EU's

Regionalfond og Socialfond samt statslige udviklingsmidler. Erhvervsudviklingsstrategien

finansieres således med midler fra Regionsrådets budget

til erhvervsudvikling på ca. 54 mio. kr. årligt samt 112 mio. kr. årligt fra EU

midler fra Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse 2007-2013.

Desuden indgår statslige og kommunale midler og midler fra organisationer

og virksomheder (herunder medfinansiering).

5.2.3 Aalborg Samarbejdet

I Aalborg Samarbejdet deltager efter kommunalreformen Jammerbugt

Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune.

Ifølge den vision, der er formuleret i Samarbejdets skal området være en

oase, hvor mennesker i alle aldre ønsker at arbejde og bo. Samtidig skal

området fremstå attraktivt for de vækstorientere virksomheder og kompetent

arbejdskraft, der kan hjælpe til at fastholde og videreudvikle sin position

i forhold til den globale udvikling. Udviklingen skal ske inden for de kompetenceområder,

som samarbejdets virksomheder er specialiseret inden for,

og de områder, hvor man satser på at blive det.

I Aalborg Samarbejdet forfølges 5 strategiske mål:

• At Aalborg Samarbejdet i 2015 er den bedste region inden for oplevelsesøkonomien

i provinsen.

• At området i 2015 er blandt de bedste iværksætterregioner i Danmark.

• At området i 2015 er en af landets mest attraktive uddannelsesregioner.

• At satse på udvikling af nye videnserhverv og vidensvirksomheder.

• At sikre vækst og udviklingsmuligheder i eksisterende virksomheder.

Under Aalborg Samarbejdet er der pr 1. januar 2007 etableret et nyt Erhvervslederforum,

der får ansvaret for at formulere en ny strategi for erhvervsfremmearbejdet.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

46


6. Styrker, svagheder, muligheder og trusler

Med udgangspunkt i de kvantitative analyser og de gennemførte interviews,

og gruppediskussioner opstilles i nedenstående SWOT diagram 11 et bud på

væsentlige styrker og svagheder, muligheder og trusler for Vesthimmerlands

Kommune samt en oversigt over styrker og svagheder for de fire bysamfund,

Aars, Farsø, Løgstør og Aalestrup. Det er tilstræbt kun at medtage

vurderinger, der er bred opbakning til, men de er fortsat på nogle områder

til dels subjektive og vil derfor i nogen grad kunne diskuteres.

Styrker og svagheder er defineret som relative styrker og svagheder. For

Vesthimmerlands Kommune betyder det at der vurderes i forhold til andre

nordjyske kommuner, mens de fire byers er vurderet indbyrdes. Der er i

SVOT diagrammet skelnet mellem objektivt konstaterbare styrker og

svagheder og de styrker og svagheder, der er baseret på mere subjektive

vurderinger. De sidstnævnte er i diagrammet markeret med kursiv skrift.

Muligheder og trusler er her defineret som mulige udefrakommende udviklinger,

som påvirker vækst og erhvervsbetingelserne i området. Muligheder

er altså ikke her defineret som konkrete projektmuligheder.

6.1 Vesthimmerlands Kommune

Styrkerne, der er identificeret for Vesthimmerlands Kommune vedrører primært

kommunens erhvervsliv, dens synlighed og attraktivitet og den kommunale

administration.

Med udgangspunkt i dette SWOT diagram og i beskrivelsen af kommunen

generelt kan der peges på et behov for strategiske indsatser på en række

områder.

Helt overordnet er den økonomiske situationen i Vesthimmerlands Kommune,

at man har fuld beskæftigelse, men at indkomstniveauet samtidigt er

lavt. En udviklingsstrategi skal derfor ikke primært sigte på at skaffe arbejdspladser,

men snarere at erstatte lavtlønsaktiviteter med højindkomstaktiviteter.

Derfor må uddannelse være et centralt element i en udviklingsstrategi.

De indsatser, der vurderes især at være brug for i Vesthimmerland generelt,

er følgende:

• Indsatser for at øge uddannelsesniveauet i kommunen er meget centralt.

Det bør ske på flere fronter, i forhold til den unge generation, efteruddannelse

af arbejdsstyrken og tiltrækning af nye borgere og medarbejdere

med længere uddannelser.

• Indsatser for udvikling af rammerne for erhvervsudvikling gennem sikring

af tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft, attraktive, specialiserede

erhvervsområder og en fortsat, målrettet og proaktiv rådgivning til virksomheder

og iværksættere.

11 SWOT: Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats (styrker, svaghe-

der, muligheder, trusler)

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

47


SWOT diagram for Vesthimmerlands Kommune

Styrker Svagheder

• Relativt stærk fremstillingsindustri • Få vidensvirksomheder

• Mange innovative, små og mellemsto- • Mange underleverandører er for uprore

virksomheder

fessionelle

• Mange virksomheder, der udnytter det • En del, især mindre virksomheder er

positive potentiale i globaliseringen ikke i tilstrækkeligt omfang internati-

• Iværksætter/vækst huse i alle de

onale og globaliseringsparate

større byer i kommunen

• Relativt stor geografisk spredning i

• Mange eksempler på vækst-

erhvervsudviklingen.

iværksættere efter knopskydning fra • Utilstrækkelig plan i erhvervsområder

lignende virksomheder

• Mangel på erhvervsområde målrettet

• Klynger af virksomheder inden for

til forretningsservicevirksomhed

vinduer/døre, byggeri, landbrugsma- • Lavt uddannelsesniveau

skiner og sociale institutioner

• Lavt indkomstniveau

• Mange lokale underleverandørrelatio- • Mangel på især uddannet arbejdskraft

ner inden for jern- og metalområdet • Intet detail-storcenter

• Nærhed til motorvej fra Aars og Aale- • Ingen rigtig storby

strup

• Lang afstand til lufthavn

• Fuld beskæftigelse

• Ingen højere uddannelser

• Stabil arbejdskraft

• Utilfredsstillende trafikforbindelser

• Opbakning fra lokale pengeinstitutter • Behov for rigtig omfartsvej om Aars

• Nærhed til Aalborg, Viborg og Århus • Behov for flagskib/ større kendskab

• Messecenter Aars sætter kommunen • Kommunen opleves stadigvæk som 4

på det nordjyske landkort

kommuner

• Store ledige erhvervsbygninger i Aale- • Manglende international orientering i

strup

befolkning, undervisningsinstitutioner

• Ledige erhvervslokaler i nedlagte

og i det kommunale system

landbrug

• Behov for et bredere og større udbud

• Nemt at komme i kontakt med beslut- af kulturtilbud for at tiltrække nye

ningstagere

grupper af tilflyttere

• Tre lokale folketingsmedlemmer

• Attraktivt område for turismeudvikling

mellem Løgstør og Hvalpsund

• Stort udbud af kunst og kultur

• Det kommende musikhus

• Konkurrencedygtige huspriser

Muligheder Trusler

• Aars kan blive central hovedby

• Generationsskifteproblematik kan

• Byfornyelse i såvel byer som landsby- medføre nedlæggelse af arbejdsplader

vil gøre kommunen mere attraktiv ser

for tilflyttere og for turister.

• Ved økonomisk tilbagegang kan det

• Mulighed for opgradering af A13 til

gå ud over underleverandører og lede

motorvej

til outsourcing af flere virksomheders

• Mulighed for tilladelse til etablering af produktion eller dele heraf

erhvervsområde ved A13 og rund- • Unge risikerer at ende på ”B-holdet”

kørslen på Roldvej

(uden uddannelse)

• Fastholdelse af gæstearbejdere fra • Gæstearbejdere i kommunens virk-

Polen

somheder kan vende hjem og efterla-

• Potentiale i tilbageflytning af ”børn fra

området” efter endt uddannelse

de et hul.

Note: Styrker og svagheder, der er baseret på subjektive vurderinger er markeret

med kursiv skrift.

• Indsatser for at fremme virksomhedernes globaliseringsparathed, deres

anvendelse af vidensmedarbejdere, og styrkelse af konkurrencedygtighed

gennem effektivisering, automatisering og outsourcing.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

48


• Indsatser for at øge den internationale orientering i skole, samfund og

offentlig administration.

• Indsatser for synliggørelse af Vesthimmerlands Kommune, såvel indadtil

i den nye, sammensatte kommune som udadtil, og udvikling af Aars by

til i større grad at udfylde rollen som hovedby.

”I fremtiden vil der ikke være fire erhvervsbyer – vi skal tænke VI. Og Aars

kommer til at være centrum. Aars er infrastrukturmæssigt tættest på motorvejen,

og det er vigtigt!”

• Indsatser for at øge Vesthimmerlands tiltrækningskraft på potentielle

tilflyttere, herunder tiltrækning af nye borgere med længerevarende uddannelser.

6.2 Aars

Aars er ubestridt kommunens hovedby. Det er kommunens største by med

det største antal arbejdspladser og med den største detailhandelssektor.

Samtidigt ligger alle ungdomsuddannelser i Aars, og de seneste års stærke

udvikling i forretningsservice, som er et centerby-fænomen, er stort set udelukkende

sket i Aars. Kommunens administration ligger i Aars og Aars ligger

centralt i forhold til motorvejen og adgangen til Region Nordjyllands hovedby,

Aalborg. Aars kendetegnes desuden ved et rigt udbud af fritids- og aktivitetstilbud.

Hele kommunen vil have gavn af, at Aars som hovedby vil udvikle sig og

tiltrække centerfunktioner på alle områder. Det indebærer naturligvis ikke,

at al udvikling skal søges koncentreret i Aars. Udviklingen i Aars bør primært

understøttes, hvor det bidrager til at skabe det bedst mulige grundlag for en

positiv udvikling i kommunen som helhed. Herudover er det vigtigt, at Aars,

lige som de øvrige byer i kommunen har de nødvendige vækstmuligheder for

såvel eksisterende som nye virksomheder.

Styrker og svagheder for Aars by

Styrker Svagheder

• Største by i kommunen

• Ingen rigtig storby

• Bredt sammensat erhvervsliv

• Behov for rigtig omfartsvej

• Hjemsted for ungdomsuddannelser • Lavt uddannelsesniveau

• Stor forretningsservice sektor

• Mangel på erhvervsarealer, dedikeret

• Positiv befolkningsvækst

til specifikke virksomhedstyper

• Messecenter Aars

• Nærhed til motorvejen

• Mulighed for erhvervsområde tæt på

motorvejen

• Stor detailhandelssektor i vækst

• Kommende musikhus

• Stort udbud af kunst i byen

• Bredt udbud af fritids- og aktivitetstilbud

Det anbefales derfor, at en fremtidig udvikling i Aars by fokuserer på at skabe

rammer for den fortsatte udvikling og at imødegå de svagheder, der står i

vejen for byens varetagelse af centerrollen. Her skal især peges på mulighederne

for en fortsat udvikling inden for forretningsservice.

De nødvendige rammer for den fortsatte udvikling kræver ifølge flere interviewpersoner

en mere fremsynet og gennemtænkt planlægning, der bl.a.

sikrer eksisterende virksomheder gode vækstmuligheder. Gennem planlæg-

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

49


ning bør der desuden sikres attraktive rammer for den forventede fortsatte

udvikling af de forskellige typer af forretningsservice i dedikerede, attraktive

områder, der giver et godt miljø for kontorhuse o.l. og hvor der undgås støjende

trafik og fremstillingsvirksomhed.

Tilsvarende vil det være hensigtsmæssigt at prioritere let og tungere industri

i forskellige dele af erhvervsområderne og at fortsætte den udvikling hen

imod et sammenhængende, let tilgængeligt detailhandelsområde, som ser

ud til at være på vej.

En konkret ide, der har været diskuteret i processen er forslaget om at etablere

et erhvervsområde mellem Aars og Motorvejen, ved hovedvej A13, for

derved at kunne tilbyde motorvejsnært erhvervsområde med synlighed fra

A13, og dermed tiltrække virksomheder, der ellers ville etablere sig i f.eks.

Hobro eller Støvring. Ved en lokalisering tættere på Aars er tanken, at det vil

medføre tilflytning af en større del af medarbejderne. Typen af virksomheder,

der vil kunne tiltrækkes af et sådant motorvejsnært erhvervsareal vil

være transporttunge virksomheder med tilknytning til Himmerland. Det kan

være virksomheder, der på en eller anden måde skal distribuere til eller servicere

Himmerland eller hele Nordjylland. En del sådanne virksomheder ses

allerede på andre motorvejsnære erhvervsområder, og det er ikke usandsynligt,

at der vil opstå flere af den slags. Placeringen her vil dog være i skarp

konkurrence med en række andre mulige lokaliseringer langs motorvejen

nord for Århus.

En central tanke bag disse planer er, at man ved at anlægge et sådant område

tæt på motorvejen vil gøre det muligt at gøre brug af fordelene ved de

nye modulvogntog, der forventes at blive introduceret i Danmark. Tanken er

her, at fremstillingsvirksomheder i Himmerland kunne samle laster til sydlige

transporter på et sådant motorvejsnært erhvervsområde. Tilsvarende vil

distribution i hele det nordjyske område kunne foretages med udgangspunkt

fra samme sted. Hvorvidt det er realistisk, bør grundigt undersøges, før der

sættes en spade i jorden i området. Investeringer i et klargjort erhvervsområde

langt fra bymæssig bebyggelse uden tilflytning af virksomheder vil være

en dårlig reklame for udviklingen i Vesthimmerlands Kommune. Usikkerhederne

vedr. den fremtidige infrastrukturudvikling og vedr. brugen af modulvogntog

kan være en barriere for udviklingen af et sådant område.

”Aars bør have et erhvervsområde med en placering, der tidligere har været

overvejet. Det nye erhvervsområde skal være tæt på motorvejen og bygges

ved A13, så vi undgår at der bygges hele vejen ind langs Roldvej.

Jeg kender to virksomheder, der gerne etablerer sig der, hvis muligheden

var der.”

Hertil kommer usikkerhederne omkring en nødvendig tilladelse fra miljømyndighederne

til at etablere et ikke bynært erhvervsområde. Der er dog

adgang til el og spildevandsafledning inden for en rimelig afstand af nogle få

kilometer fra det påtænkte erhvervsområde.

6.3 Løgstør

Løgstør by er som nævnt hjemsted for hovedkontoret for to internationale

koncerner med aktiviteter inden for fremstillingsvirksomhed. Byen har på

trods af lave huspriser haft vanskeligt ved at udnytte dette, idet det fortsat

er vanskeligt for byen at tiltrække især de højtuddannede dele af den arbejdsstyrke,

der er beskæftiget i området.

Løgstør har i de seneste år udviklet sig i retning af at blive en turistby og

center for turismen i Vesthimmerlands Kommune. Turismen i kommunen

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

50


koncentrerer sig i det hele taget langs fjorden fra Hvalpsund i syd til Løgstør

i nord. Løgstør ligger samtidigt tæt på Aggersund broen med adgang til

Vesthimmerland for turisterne i Jammerbugten.

Løgstør drager fordel af det lokale erhvervsråds rigelige midler til udviklingsformål,

og der er store forventninger til den branding kampagne, der er

igangsat. Den passer tilsyneladende godt ind i en overordnet strategi, hvor

Løgstør er center for Vesthimmerlands Kommunes turisme og hvor Løgstør

fortsat får muligheder for at udvikle sig generisk med udgangspunkt i det

nuværende erhvervsliv og de potentielt attraktive boligområder, der ligger

ved byen.

”Der ligger et stort potentiale i natur og miljø, om fjorden og om naturen.

Limfjordsmuseet i Løgstør og Frederik d. 7. kanal har potentialer. Limfjorden

med mange oplevelsesmuligheder i sejlads på fjorden har ligeledes potentiale.”

En fortsat satsning på turisme i Løgstør og i området langs fjorden syd for

byen kræver ifølge mange interviewpersoner en del byfornyelse, bl.a. i området

ved indkørslen til byen østfra, men også i de omkringliggende landsbyer.

Byen og det område turister bevæger sig rundt i, må fremstå som attraktive

og i orden. Mere eller mindre faldefærdige bygninger eller manglende

vedligehold af arealer kan således være en væsentlig barriere.

Styrker og svagheder for Løgstør by

Styrker Svagheder

• Hjemsted for to store virksomheders • Ingen uddannelser udover 9. kl.

hovedkontorer

• Lavt uddannelsesniveau

• Hjemsted for produktion af plastpro- • Er ikke fuldt ud slået igennem som

dukter

center for turismen i kommunen

• Vækst i turismebranchen

• Svært at tiltrække tilflyttere blandt

• Beliggenhed ved fjorden og tæt på

medarbejdere på lokale virksomheder

Vestkysten

• Byen trænger voldsomt til byfornyelse

• Stor produktion af muslinger og • De store arbejdspladser høje andel af

Østers

områdets arbejdspladser gør området

• Rønbjerg Feriecenter

sårbart

• Turismecentrum i kommunen

• Konkurrencedygtige huspriser

• Branding projekt kan medføre større

kendskab til Løgstør

• Havneprojekt i Løgstør vil understøtte

udviklingen

• Potentiale i muslingearrangementer

• Mulighed for god synergi mellem turistattraktioner,

turist faciliteter.

”Byfornyelse er meget væsentlig. Indkørslen til byen er en katastrofe. Kommunen

skal stå for det – så betaler Staten halvdelen.”

En fortsat satsning på udvikling af oplevelsesøkonomi og turisme er på den

baggrund oplagt i Løgstør. Det anbefales desuden, at der fortsat skabes rum

for den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige udvikling, som vil kunne

tiltrækkes.

6.4 Farsø

Farsø er hjemsted for en række vækstorienterede små og mellemstore virksomheder.

Byen er kendt for sit sygehus, der dog pt. er i overhængende fare

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

51


for at blive dømt til lukning. Der er netop etableret et kommunalt drevet ”

Sundhedscenter Vesthimmerland” der skal servicere kronisk syge og folk,

der lider af lungesygdommen KOL eller af rygsmerter m.m. Centret er tænkt

regionalt, så der her er mulighed for at opretholde en kompetence og et antal

arbejdspladser efter lukningen af sygehuset. Hertil kommer, at kompetencer

og faciliteter på stedet måske også vil kunne danne grundlag for udvikling

af private virksomheder på sundhedsservice området.

Farsø er desuden center for en klynge af sociale bosteder og opholdssteder,

og har i tilknytning til institutionen Solhaven en stor og veludviklet kompetence

på området, der tilbydes til en større kreds af lignende institutioner på

konsulentbasis. Centret er som nævnt i Farsø, men de mange bosteder og

opholdstilbud ligger spredt over større dele af kommunen.

”Hvis opbakningen er der, kan der skabes 100 nye arbejdspladser i en ny

døgninstitution. Placeringen er ligegyldig – bare vi har folkene, så skal vi nok

uddanne dem.”

Styrker og svagheder for Farsø by

Styrker Svagheder

• Mange vækstorienterede små og mel- • Ingen rigtigt store virksomheder

lemstore virksomheder inden for træ • Lav belægning på Vækstcenter

og maskinindustri

• Udkantsområde i kommunen

• Mange døgninstitutioner for børn og • Langt til motorvej

unge og veludviklet kompetence på • Ingen uddannelser udover 9. kl.

området

• Udsigt til lukning af Sygehus

• Kendt for at være hjemsted for Farsø

Sygehus

• Vækstcenter

• Ikke svært at skaffe ufaglært arbejdskraft

• Kompetencer på social- og sundhedsområdet

• Historiske steder og seværdigheder

Der er således potentiale for udvikling af nye beskæftigelsesmuligheder inden

for sundheds- og især socialområdet. En sådan udvikling vil være til

gavn for såvel Farsø som for mange af de mindre bysamfund, der på mange

måder vil være hensigtsmæssige placeringer for sådanne institutioner. Det

vil være en dristig strategi, idet der potentielt vil kunne peges på faren for

negative effekter i form af uønsket adfærd fra institutionernes beboere.

Kompetencerne, der er samlet på området bør imidlertid gøre det muligt at

minimere sådanne effekter, der da heller ikke har været dominerende hidtil.

En satsning på området vil endvidere kræve, at man her går foran mht. sikkerhed

for behandling og pædagogiske principper, jf. den offentlige diskussion

om svage patienters behandling på døgninstitutioner over den seneste

tid. Opbygningen af et selvstændigt kontrolsystem vil i den forbindelse kunne

ses som et stærkt supplement til den rådgivningskapacitet, der allerede

findes på området i Farsø.

Det er vigtigt for den fortsatte udvikling i Farsø, at der skabes rum for en

fortsat udvikling af de eksisterende virksomheder og for nye virksomheder,

der evt. måtte etablere sig her i de kommende år. Der må desuden fortsat

være rum for en vis befolkningsudvikling i byen, selv om der måske ikke på

baggrund af den hidtidige udvikling kan forventes nogen større tilflytning.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

52


6.5 Aalestrup

Aalestrup er meget præget af de ”sorte” erhverv, jern og metal. Den er pt.

præget af nedgang efter lukning af to store virksomheder, der har måttet

bukke under i globaliseringens navn. Samtidigt ser det ud til at handelslivet i

byen skranter.

”Vi har mange sorte virksomheder som arbejder med tyndpladebearbejdning

i Aalestrup. Virksomhederne arbejder også med spånpladebearbejdning,

drejning, fræsning og svejsning.”

Det er dog værd at fokusere på en række positive forhold ved Aalestrup. Der

er her en god iværksætter aktivitet og en stærk industriel tradition. Nærheden

til motorvejen må også give mulighed for en vis optimisme mht. udvikling

af virksomheder i området, herunder i de store tomme industribygninger.

Der er også gode, attraktive boligområder ved ådalen i Aalestrup, og med

placeringen ved A13 og tæt på Viborg ligger der nogle muligheder i tiltrækning

af pendlingsfamilier med ærinder i Viborg på den ene side og Randers,

Århus Hobro Aalborg på den anden.

”Aalestrup har en god lokalisering tæt ved motorvejen omtrent samme afstand

som i Aars. Vejene er blevet væsentligt bedre efter kommunesammenlægningen

– de blev ikke holdt i den gamle kommune.”

”Det er ofte tilfældigheder der afgør hvor en virksomhed lægger sig. Manglende

motorvej har en betydning for at Aalestrup fravælges.”

Styrker og svagheder for Aalestrup by

Styrker Svagheder

• Tradition for industri

• Ingen uddannelser udover 9. kl.

• Store industrilokaler ledige

• Lavt uddannelsesniveau

• Mange underleverandør-virksomheder • To store lokale virksomheder er lukket

inden for metal

i forbindelse med outsourcing.

• Mange kompetencer inden for metal • Svært at skaffe arbejdskraft

• Nærhed til motorvej

• Hovedgaden præget af butiksdød

Det vil på den baggrund være oplagt at satse på udvikling af nye aktiviteter i

de ledige bygninger i Aalestrup og på tiltrækning af nye borgere til byens

boligområder

6.6 Landdistrikter og mindre byer

Der ligger et stort antal mindre og mellemstore landsbyer i Vesthimmerlands

Kommune. En del af dem er byer med tradition for industri, mens andre

stort set kun er boligområder. En del er pænt holdte i forhold til landsbyer i

mange andre dele af landet, mens andre er lidt for meget præget af forfald

og skilte med ”til salg” fra diverse ejendomsmæglere.

”Problemet er, at det koster det samme at bygge et hus i en mindre by som i

Aars. Men når huset skal sælges, er huset i Aars meget mere værd.”

Med de relativt korte afstande til Aars og de øvrige tre hovedbyer i kommunen

er det, afhængigt af fremtidens bosætningsadfærd, muligt at forestille

sig, at en del eller alle disse byer vil kunne udvikle sig til at være attraktive

bosætningssteder, men det vil kræve en indsats i form af planlægning, byfornyelse

og andre investeringer, hvis man vil sikre sig udviklingen af attrak-

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

53


tive bomiljøer i de mindre byer. For hver af disse ligger der et bredt spektrum

af valgmuligheder:

• En målrettet planlægning for byens udvikling og opfølgning heraf i form

af byfornyelse og andre offentlige investeringer.

• En målrettet markedsføring af boliger og evt. erhvervsarealer i byen med

henblik på at sikre byens overlevelse og udvikling baseret på private

midler.

• Lade stå til, vente og se, hvad der sker og eventuelt lade byen forfalde

• Aktiv fjernelse af byer, hvor der ikke skønnes at være basis for en værdig

overlevelse.

Uanset hvilke muligheder, man vælger for de enkelte byer, vil det være hensigtsmæssigt

at basere beslutningen på en gennemtænkt strategi og gennemføre

den i fuld åbenhed. I modsat fald risikerer kommunen eller andre

aktører at spilde ressourcer på en langtrukket proces, der alligevel ikke er

tilstrækkelig.

”Med 10 mio. kr. kunne kommunen rydde op i de mange faldefærdige huse i

de mindre byer.”

På et tidspunkt vil man være nødt til at tage stilling til, om de enkelte byer

eller landsbykvarterer ønskes opretholdt. Hvis der ikke kan skaffes midler til

opretholdelse af en vis standard for boliger og offentlige områder i disse byer,

vil det gradvise forfald være til skade for udviklingen i kommunens attraktion

for såvel nye og eksisterende borgere som for virksomheder og naturligvis

turister. Kommunens attraktivitet afhænger ikke kun af det boligområde,

man bor i og den by det ligger i, men i høj grad også af omgivelserne,

som man kører igennem for at komme dertil.

Den Lokale Aktionsgruppe for Vesthimmerland og Jammerbugten har netop

udarbejdet en udviklingsstrategi for landdistriktsudviklingen 2007-13.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

54


7. Forslag til erhvervsstrategi

I det følgende skitseres et forslag til en erhvervsstrategi for Vesthimmerlands

Kommune.

Udgangspunktet er en kommune, der netop er dannet ved sammenlægning

af fire tidligere kommuner, Aars, Løgstør, Farsø i det tidligere Nordjyllands

Amt og Aalestrup i Viborg Amt. En kommune der på trods af erfaringer fra

samarbejde om erhvervspolitikken over en længere periode ikke endnu er

vokset sammen til en helhed. Kommunen har oplevet en del års befolkningsmæssig

stagnation, og indkomstniveauet er lavt i forhold til andre

kommuner i Nordjylland, bl.a. som følge af et relativt lavt uddannelsesniveau.

Der har i mange år været en lav ledighedsprocent i forhold til andre

nordjyske kommuner, men med en stor andel arbejdspladser inden for fremstillingserhvervene

er kommunen i risiko for at blive ramt af en fremtidig

konjunkturnedgang og en næste outsourcing-runde.

I formuleringen af et strategiforslaget forudsættes det overordnede mål at

kunne formuleres som følger:

Erhvervsstrategiens mål er at skabe en attraktiv kommune i vækst,

herunder med stigende indkomster og med et stigende befolkningstal

som følge af en forøget tilflytning. Desuden sigtes der på at få en

kommune, der hænger sammen som en helhed med et center, der

støtter udviklingen i hele kommunen, og en kommune med et erhvervsliv,

der er robust over for fremtidige konjunkturer.

Målet søges opnået gennem en satsning på en række indsatsområder, der

uddrages af de ovenstående analyser af styrker og svagheder. Der skelnes

dels mellem en overordnet strategi for kommunen og delstrategier for de

enkelte byer og områder og dels mellem indsatser på erhvervsområdet og

på bosætningsområdet, men samtidigt sigtes der på en samlet strategi, hvor

udvikling i kommunens enkelte dele understøtter hinanden, og hvor erhvervs-

og befolkningsudviklingen på tilsvarende måde er gensidigt understøttende.

7.1 Forslag til en overordnet erhvervsudviklingsstrategi

Det er vigtigt for enhver afbalanceret erhvervsudvikling, at den består af

såvel tradition som fornyelse, og at der derfor fokuseres på såvel eksisterende

virksomheder som på iværksættere og tilflytning af nye virksomheder.

En stor del af den fremtidige udvikling skal givet komme fra de eksisterende

virksomheder, og selv om hovedkraften her i sagens natur må komme indefra

i virksomhederne, vil en fortsat, målrettet erhvervsfremmeindsats ligeledes

være af stor betydning. Kompetenceudvikling og initiativer til fremme af

virksomhedernes globaliseringsparathed samt udvikling af stærke erhvervsklynger

er oplagte emner for en vækstorienteret erhvervsstrategi i Vesthimmerlands

Kommune. Det er ligeledes vigtigt at stille gode og attraktive fysiske

rammer i form af attraktive erhvervsarealer til rådighed for den fremtidige

erhvervsudvikling.

Udover væksten i de eksisterende virksomheder, skal der også satses på

fornyelsen i form af iværksætteraktiviteter og tiltrækning af nye virksomhe-

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

55


der. Det kan ske gennem de foreslåede indsatser over for eksisterende virksomheder

eller gennem særligt målrettede indsatser.

Endelig er det vigtigt for den fortsatte udvikling i kommunen og for en fortsat

tiltrækning af arbejdskraft og tilflyttere, at kommunen er attraktiv og

kendt. Indsatser for at fremme bosætningen i kommunen, bør derfor ses

som en integreret del af kommunens erhvervs og udviklingsstrategi.

Det foreslås på den baggrund, at særlige strategiske indsatser fokuserer på

følgende områder:

1. Kompetenceudvikling

2. Øget globaliseringsparathed

3. Klyngestrategier

4. Vækstfremmende fysisk planlægning

5. Vækst-iværksætter

6. Tiltrækning af virksomheder

7. Øget tiltrækningskraft

8. Profilering og branding

9. Turisme

Disse vil i nogen grad være overlappende og gensidigt understøttende, hvilket

også vil fremgå af nedenstående beskrivelse af de foreslåede indsatser.

Inden for nogle områder kan det forekomme, at visse indsatser allerede

planlægges eller har været gennemført. Det kan skyldes manglende opmærksomhed

herpå eller at der peges på gentagelse eller en styrkelse af

indsatsen.

7.1.1 Kompetenceudvikling

Det er oplagt, at kompetenceudvikling må være en central faktor i en erhvervsstrategi

for Vesthimmerlands Kommune. Uddannelsesniveauet er lavt,

indkomstniveauet er lavt, virksomhederne mangler fagligt uddannet personale

og henter bl.a. smede og snedkere i udlandet. En høj beskæftigelse i

kommunen betyder samtidigt, at indkomstforøgelse vil være vanskelig at

opnå på anden måde end gennem kompetenceudvikling. Uddannelse, kompetenceudvikling

og tilførsel af viden gennem indpendlere og tilflyttere er

derfor meget vigtig for den økonomiske udvikling i kommunen.

Der kan peges på flere måder at sikre en kompetenceudvikling på. Det kan

ske gennem

• Efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere, herunder fremme af

voksenlærlingeuddannelser inden for jern og metal og inden for møbler,

vinduer og døre, hvor der pt. er mangel på uddannet arbejdskraft. Det

anbefales, at der nedsættes en hurtigt arbejdende task force sigtende på

at komme med forslag til en øget aktivitet på dette område, som vil have

opbakning fra erhvervslivet og erhvervsskolerne, og som vil kunne

modtage finansiel støtte fra Socialfondsmidlerne. Der kan således tænkes

etableret et samarbejde med virksomheder herom og samtidigt gøres

en indsats for i samarbejde med virksomhederne at forøge antallet af

praktikpladser for smede, snedkere og evt. andre håndværkere. Det er

indtrykket fra flere virksomhedsinterviews at der er en interesse for en

sådan indsats, og at man er klar til at bakke op om det, forudsat andre

virksomheder og kommunen selv gør det samme.

• Ved større virksomhedslukninger bør kommunen og dens jobcenter gå

meget aktiv ind i sagen og arbejde for, at flest mulige medarbejdere

gennem efteruddannelse kan opretholde deres kompetenceniveau for at

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

56


gå ud til ufaglært arbejde fordi erfaringerne har været for specialiserede

til umiddelbart at kunne bruges andre steder.

• Tiltrækning af tilflyttere med længere uddannelse. Her kan med fordel

fokuseres på to grupper, nemlig indpendlende medarbejdere i kommunens

virksomheder og folk med rødder i Vesthimmerland, som nok er

den gruppe der er lettest at tiltrække. Midlerne hertil kan ligge i at arbejde

med en øget tiltrækningskraft eller i en indsats inden for profilering

og branding (se disse nedenfor).

• Tiltrækning af uddannede medarbejdere fra udlandet (Polen, Tyskland).

Dette er specielt hensigtsmæssigt som en kortsigtet løsning, som kan

være ønskelig, såfremt man ikke forventer, at de nuværende flaskehalsproblemer

er vedvarende. Denne løsning skaber dog ikke noget grundlag

for på længere sigt at løfte indkomstniveauet gennem et øget uddannelsesniveau

i kommunen, medmindre der gøres en indsats for at fastholde

denne arbejdskraft gennem modtageprogrammer og gode tilbud om

sprogundervisning.

• Sikring af, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse og så vidt

muligt uddanner sig videre. Det indebærer ganske vist en risiko for fraflytning

af de unge og for, at de ikke vender tilbage, men dette vil dog

være mere attraktivt end alternativet, at man også om nogle år står med

en arbejdsstyrke, der for en relativt stor andels vedkommende er ufaglært.

• Et øget brug af højt uddannede medarbejdere i kommunens virksomheder

kan opnås gennem målrettede kampagner og informationsformidling

vedr. værdien af et forøget brug af højt uddannede og vedr. de tilskudsmuligheder,

der er tilgængelige på dette område.

• Noget tyder desuden på, at der er brug for en indsats for at fremme

iværksætteraktiviteten i Vesthimmerlands Kommune. Der er tilsyneladende

et stort antal iværksættere i kommunen, der starter ved knopskydning

inden for deres eget faglige område. Dette kunne yderligere

fremmes i et samarbejde med erhvervsskolerne om inkorporering af

iværksætterkurser i ungdomsuddannelserne.

7.1.2 Øget globaliseringsparathed

Med den erhvervsstruktur, der er i Vesthimmerlands Kommune, hvor en relativt

stor andel af arbejdsstyrken er beskæftiget med fremstillingsvirksomhed,

er det vigtigt at være fokuseret på virksomhedernes globale konkurrenceevne

og udviklingen heri.

Som det er fremgået af analysen af styrker og svagheder, er der mange

virksomheder i kommunen, der er langt fremme mht. at sikre en fortsat global

konkurrencekraft og mht. en egentlig globaliseringsstrategi 12 . Det er virksomheder,

der arbejder globalt, hvoraf nogen har hovedkontor i kommunen,

andre er levedygtige afdelinger af globale koncerner, der typisk har opretholdt

en større eller mindre afdeling i Danmark pga. tilgængeligheden af en

særlig viden eller kompetence eller særlige kundekontakter.

For sådanne virksomheder er det naturligvis af værdi at det øvrige lokalsamfund

også til en vis grad er internationalt orienterede og i stand til at kom-

12 Med globaliseringsstrategi menes her en strategi for internationalisering og sikring

af virksomhedens fortsatte globale konkurrencedygtighed gennem effektivisering,

vidensudvikling og international arbejdsdeling, herunder outsourcing.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

57


munikere på andre sprog end dansk. Det stiller krav til skolerne, og især

erhvervsskolerne om at være internationalt orienterede og give eleverne

internationale udfordringer, og det stiller krav til den kommunale sektor om

at kunne modtage henvendelser og forespørgsler på flere sprog. Dette vil få

tiltagende betydning, og en indsats for at være førende blandt kommunerne

i regionen vil give god mening.

Der kan således foreslås følgende tiltag til fremme af globaliseringsparatheden

i kommunen:

• Tilbud til virksomhederne og proaktivt arbejde med virksomhederne med

tilbud om at assistere med formulering af klare globaliseringsstrategier,

sigtende på øget effektivitet og større værditilvækst pr medarbejder, og

dermed en øget global konkurrencekraft i kommunens virksomheder.

• Internationalisering af uddannelser og af den offentlige administration

gennem udvekslinger og samarbejder mellem lærere, elever og medarbejdere

i relevante lande og regioner. Disse kan evt. udvælges blandt internationale

virksomheder i kommunen eller gennem venskabskommuner.

Såfremt der indgås venskabskommunesamarbejde med sådanne

formål, bør det dog overvejes at indgå tidsbegrænsede aftaler. Herved

bliver det muligt at træde ud af samarbejder, når de ikke mere giver tilstrækkelig

værdi, eller hvis der af andre årsager er brug for fornyelse.

7.1.3 Klyngestrategier

Der er i Vesthimmerlands Kommune peget på en række større og mindre

erhvervsklynger, og det giver anledning til overvejelser, om der er basis for

særlige klyngestrategier, og om det giver mening at definere særlige indsatser

i forhold til de enkelte klynger eller i forhold til klynger generelt.

I nedenstående oplistes de væsentligste erhvervsklynger med angivelse af,

hvordan en klyngestrategi eventuelt vil kunne udformes.

Vinduer og døre

Denne erhvervsklynge går som nævnt langt ud over Vesthimmerland, men

har et tyngdepunkt her. Virksomhederne i klyngen drager fordel af den ekspertise,

der er samlet i området, men det er ellers ikke konsulentens indtryk,

at der er basis for nogen speciel servicering af virksomhederne i branchen.

• En klyngestrategi kunne her gå ud på at skabe synlighed og opmærksomhed

om den regionale ekspertise. Det kunne gøres i forbindelse med

en branding af kommunen og kunne underbygges af et netværkssamarbejde

mellem producenterne af vinduer og døre, f.eks. med udgangspunkt

i større faglige arrangementer eller udstillinger i Messehallerne i

Aars. Herudfra kunne relevante samarbejdsprojekter udvikle sig.

• På baggrund af kommunens særlige fokus på energispørgsmål i 2008

kunne man evt. gå videre og skabe et egentligt samarbejde mellem

mindre aktører på området om en målrettet produktudvikling. Som følge

af klimapåvirkningerne er der allerede et øget fokus på energiforbruget

og bl.a. på varmetabet gennem vinduesrammer. Set i lyset af de relativt

store aktører, der også er på området, og som selv har kræfter til større

udviklingsprojekter, er det dog måske tvivlsomt, om der er grundlag for

et sådant samarbejde.

Jern og metal

Som det bl.a. fremgår af den statistiske analyse, udgør jern- og metalområdet

et særdeles vigtigt område for beskæftigelsen i kommunen, omfattende

virksomheder inden for såvel støberi og maskinforarbejdning som maskinin-

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

58


dustri. Som nævnt er der en del, der fremstiller maskiner og udstyr til land

bruget.

• Himmerlands Udviklingsråd foretager allerede inden for dette område en

stor indsats som naturligvis bør fortsættes, men der er måske basis for

en yderligere udvikling og fornyelse heraf, evt. i form af et særligt fokus

på energi i 2008.

• Nogle aktører har peget på et muligt samarbejde om servicering af maskiner

og udstyr på fjernmarkeder, mens andre ikke har følt noget behov

herfor.

• Også her kunne der evt. sættes mere fokus på netværkssamarbejde

gennem relevante faglige arrangementer, hvorfra andre samarbejdsprojekter

kunne udkrystallisere sig. Et muligt fokus for producenterne af

landbrugsrelateret udstyr kunne være på mulighederne for en overførsel

af kompetencerne til andre områder for derved at gøre sig uafhængige af

landbruget.

Bygge og anlæg

Bygge og anlægsbranchen er ligeledes godt repræsenteret i Vesthimmerlands

Kommune, og omfatter såvel en række håndværksvirksomheder og

mindre entreprenørvirksomheder, som større virksomheder med et virkefelt,

der går langt ud over regionens grænser. Også her er det imidlertid vanskeligt

at se noget stort potentiale i en klyngestrategi.

• På de nære markeder er virksomhederne hinandens nærmeste konkurrenter,

men en klyngestrategi kunne sigte på at afdække mulighederne

for samarbejde mellem nogle af virksomhederne på markederne udenfor

regionen eller om produktudvikling.

• I forbindelse med kommunens fokus på energi i 2008, kunne et samarbejdsprojekt

mellem kommune og virksomhederne i branchen gå ud på

at udvikle en tidssvarende version af et CO2 neutralt hus eller boligkvarter.

Sociale institutioner

De mange sociale døgninstitutioner betragtes ikke normalt som en erhvervsklynge,

men da der her er tale om institutioner, der betjener kommuner i

hele landet, og da klyngen er baseret på en veludviklet lokal kompetence i

form af en rådgivningsinstitution, er det valgt at medtage dem i denne

sammenhæng. Der er et stort vækstpotentiale i den sociale sektor ved at

byde ind på nye muligheder vedr. bosteder og sociale opholdssteder.

• En klyngestrategi kunne her gå på en aktiv kommunal opbakning af udviklingen

på området og opbakning om ansøgninger fra lokale aktører.

• Desuden kunne kommunens muligheder på området evt. styrkes ved at

en proaktiv videreudvikling af tilliden til kommunens institutioner på området

gennem et forstærket, evt. uafhængigt, privat tilsyn.

En barriere for udviklingen på dette område ligger i den offentlige modstand,

der kan være mod at etablere flere institutioner i kommunen, og man kan

heller ikke se bort fra, at der kan være konflikt mellem en sådan udvikling

og ønsket om øget tilflytning til kommunen. Døgninstitutionerne er ofte i

offentligheden forbundet med uro og vold og kan tit vække modstand i de

lokalområder, hvor man overvejer lokalisering. Ikke desto mindre kan sådanne

institutioner være hensigtsmæssige midler til fremme af aktiviteter og

lokal udvikling i mindre bysamfund.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

59


• En vækststrategi på dette område vil forudsætte, at der sættes fortsat

og forstærket fokus på sikkerhed, kontrol og faglig dygtighed.

Andre klynger

• En hensigtsmæssig indsats i forhold til store og mindre klynger eller

grupper af virksomheder med ensartede udfordringer og problemer er at

skabe lokale/regionale netværk og give rammer for kontakt mellem virksomheder.

Herved skabes mulighed for erfaringsudvikling og for igangsætning

af særlige, fælles udviklingsprojekter. Det kan f.eks. være relevant

for virksomhederne inden for den operationelle eller vidensbaserede

forretningsservice, der ganske vist ikke kan betragtes som en klynge,

dens brede sammensætning taget i betragtning, men som alligevel kan

have fælles problemer og udfordringer, f.eks. i forbindelse med udlægning

af særlige erhvervsarealer for disse brancheområder.

• En anden indsats i forhold til erhvervsklynger er afholdelse af større faglige

arrangementer, der trækker branchefolk til fra et større område. Det

kan være internationale møder eller møder med specialister, forskere og

personer med specifik markedsviden. Messecentret i Aars vil være et oplagt

sted for denne type arrangementer, der kan bidrage til en klynges

synlighed men også til en profilering af messecentret, kommunen og

området. Desuden kan det være et godt udgangspunkt for etableringen

af netværk og netværksprojekter til glæde for de lokale virksomheder.

7.1.4 Vækstfremmende fysisk planlægning

Gennem den fysiske planlægning lægges rammerne for erhvervsudviklingen.

I forbindelse med de gennemførte interviews er der blevet peget på en række

uhensigtsmæssigheder i den planlægning af erhvervsområder, der tidligere

er foretaget. På den anden side er det også en udbredt holdning, at der

ikke er behov for nogen restriktiv planlægning, der gør det vanskeligt for en

virksomhed, at placere sig der, hvor den føler det er mest attraktivt.

De bedst mulige rammer for erhvervsudviklingen indebærer en god kombination

af nærhed til visse byfunktioner og faciliteter på den ene side og afstand

til byfunktioner, der kan virke generende, eller som man vil komme til

at genere, på den anden.

Desuden er det vigtigt for de fire hovedbyers fortsatte udviklingsmuligheder,

at de fortsat har vækstmuligheder mht. fremstillings- og kontorerhverv og

mht. boliger. Her skal der især tænkes på udviklingen af de eksisterende

virksomheder og på virksomheder, der vil udvikle sig fra en naturlig lokal

iværksætteraktivitet.

Hvis Aars skal kunne udvikle sig til en god centerby for hele kommunen, er

det særlig vigtigt, at der her bliver udlagt erhvervsområder for forskellig

type virksomhed, så lette og tunge fremstillingserhverv, forretningsservice

og handelsvirksomheder har særlige områder som gør en placering attraktiv

og hensigtsmæssig. Her skal især peges på behovet for særlige kvarterer

for:

• Operationelle forretningsservice virksomheder og en gros handel, der

oftest vil foretrække at bo nær på og med let adgang til hovedtrafikårerne.

Dette område har stort vækstpotentiale, og det er vigtigt at tage

højde herfor i den fysiske planlægning. Denne type virksomhed er ikke

krævende mht. samlokalisering med f.eks. lettere industri.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

60


• Vidensbaseret forretningsservice virksomheder, der også må forventes

at have stort fremtidigt vækstpotentiale, foretrækker oftest placeringer

tæt på bycentrum og midt i naturen med let adgang til hovedtrafikårerne

– samtidigt. Det er samtidigt en type virksomhed, som foretrækker samlokalisering

i områder, der er udlagt til deres type af kontorvirksomhed.

Desuden er det naturligvis vigtigt, at erhverv, der på forskellig måde virker

generende på andre byfunktioner, ligger adskilt herfra. Tendensen går ikke i

retning af nyetablering af tunge industrierhverv eller større fødevarevirksomheder

o.l. og det er ikke nødvendigt at have større erhvervsarealer for

denne type virksomhed i dag. Til gengæld kan der opstå muligheder for

etablering af virksomheder inden for områder som bioteknik eller nanoteknologi

13 , hvor man også kan have ønske om en placering i afstand fra

boliger og andre byfunktioner. Det vil sandsynligvis ikke være her, væksten

vil komme til at foregå, men det vil give mening at reservere arealer til sådanne

typer af virksomheder af hensyn til fleksibiliteten og muligheden for at

kunne tage imod nye virksomheder.

7.1.5 Vækst iværksættere

Der gøres en del på iværksætterområdet i dag, og ”vækst-iværksættere” er

et af de udtrykte mål i såvel regionens erhvervsudviklingsstrategi som i Aalborgsamarbejdets

5 strategiske mål. Iværksætterne støttes i dag med rådgivning

gennem det regionale iværksætter netværk, og der er i alle kommunens

fire hovedbyer en form for iværksætterhus, der dog i alle tilfælde fungerer

uden noget offentligt driftstilskud.

På andre områder kan der gøres en ekstra indsats i forhold til iværksættervirksomheder:

• Det er vigtigt at fremme udviklingen af knopskydninger, som er en type

iværksættere, der i Vesthimmerland er mange af, og som ofte oplever en

god vækst allerede genne de første år. Det er typisk fag-baserede

iværksættere, der igangsætter en virksomhed med udgangspunkt i deres

tidligere beskæftigelse og erfaring, der fører til vækst. Denne type knopskydning

er i nogle tilfælde med held understøttet af ”modervirksomheden”

i form af underleverancer i opstartsperioden til glæde for begge

parter. Denne udvikling kan evt. fremmes gennem oplysningskampagner

o.l. evt. i samarbejde med eksisterende virksomheder.

• Iværksætterrådgiveren vil ofte kunne vurdere, hvilke iværksættere, der

har særlige vækstpotentialer allerede i opstartssituationen. Det anbefales,

at der gøres en særlig indsats for de iværksættere, der vurderes at

have et sådant særligt potentiale. Det kan ske i form af tilknytning af

mentorer og evt. senere med assistance med tilknytning af en professionel

bestyrelse. Denne form for støtte har vist sig at være af stor betydning

for iværksættervirksomheders udvikling.

• Med henblik på at forøge iværksætteraktiviteterne foreslås det, at

iværksætterkurser konsekvent indarbejdes og prioriteres i de eksisterende

ungdomsuddannelser i kommunen. Parallelt hermed kan Erhvervsskolerne

evt. gennemføre målrettede ”innovation-camps” for kreative grupper

i et forsøg på at udvikle iværksættermiljøet.

13 Hermed er ikke sagt, at der er noget usundt eller farligt ved at være nabo til en af

de nævnte typer af virksomheder, men der vil ofte kunne opstå usikkerhed herom og

dette vil i sig selv kunne virke generende for begge parter.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

61


• Iværksættere har en tilbøjelighed til at ville starte lokalt, og det er derfor

af stor værdi, at der i hver af kommunens hovedbyer findes bygninger,

der retter sig mod små startvirksomheder. Da iværksætterhuse generelt

ser ud til at nyde en tiltagende popularitet for yngre iværksættere må

det anbefales, at der til stadighed sikres en ledig kapacitet på dette område.

Desuden vil det være hensigtsmæssigt at differentiere mellem faciliteter

for forskellige grupper af iværksættere, som f.eks. værksteder for

træ og metalvirksomhed og kontorer for service virksomheder.

7.1.6 Tiltrækning af virksomheder

På et par områder kan det overvejes at arbejde med erhvervsudvikling gennem

tiltrækning af virksomheder. Erhvervsområde mellem Aars og motorvejen.

Det drejer sig om forretningsservice området og regionale distributionsvirksomheder

o.l.

• Det er vigtigt for Vesthimmerlands Kommune, at der gives gode muligheder

for udviklingen af forretningsservice virksomheder, idet dette er et

område, hvor der især kan forventes vækst i de kommende år. Mange

virksomheder i denne kategori vil ofte ”klumpe sig sammen”, og det vil

give mening at tiltrække afdelinger af attraktive virksomheder til området

gennem attraktive erhvervsområder og med eksistensen af et attraktivt

marked.

Et andet område kan være virksomheder, der servicerer en større del af regionen

fra en motorvejsnær placering. Her har det været diskuteret at etablere

et nyt erhvervsområde mellem motorvejen og Aars, netop med henblik

på etablering af bl.a. denne type virksomhed. Der er her behov for en nærmere

afklaring af muligheder og interesse for en sådan placering samt af

potentielle virksomheders krav til lokalisering og faciliteter.

• Det foreslås derfor, at der igangsættes en økonomisk og teknisk analyse

af forhold af relevans for et muligt nyt erhvervsområde for transport

tunge virksomheder. Der bør herunder sættes særligt fokus på en drifts

og samfundsøkonomisk analyse af brugen af modulvogntog.

7.1.7 Øget tiltrækningskraft

Ud fra den gennemførte analyse er det klart vurderingen, at der er behov for

at arbejde med Vesthimmerlands tiltrækningskraft i forhold til virksomheder

og potentielle tilflyttere. Der er ganske vist billige boliger at få, og dette burde

virke tiltrækkende. Problemet er blot at de lave priser måske er udtryk

for manglende efterspørgsel pga. en lav tiltrækningskraft. De væsentligste

barrierer herfor ligger nok i et manglende kendskab, manglende positive

associationer og kommunens udprægede landbo-image. Der kan arbejdes

med tiltrækningskraften på flere fronter:

• Etablering af attraktive boliger og boligkvarterer. Alle kommunens hovedbyer

har potentialer for forskellige typer af attraktive boligkvarterer.

• Videreudvikling af kommunen som hjemsted for moderne kultur.

• Udnyt det planlagte musikhus og tænk i den forbindelse på andre målgrupper

end de, der allerede bor i kommunen. Oplagte målgrupper kan

være medarbejdere i kommunens virksomheder, folk fra nabokommuner,

og turister.

• Inddrag virksomhederne i udviklingen af kulturlivet, herunder i forbindelse

med arrangementer i musikhuset, hvor virksomheder bl.a. indirekte

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

62


vil kunne understøtte ”smalle arrangementer” ved at tilbyde billetter til

medarbejdere.

• Opprioriter byfornyelse i alle kommunens bysamfund og i landdistrikterne.

• Tilbyd velkomstprogrammer og danskundervisning for de uddannede

medarbejdere, virksomhederne inviterer til kommunen for at løse deres

problemer med at få tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft.

7.1.8 Profilering og branding

Det er ikke tilstrækkeligt at kommunen er attraktiv og har en række styrker i

forhold til erhverv og bosætning. Kommunens borgere og dem, man vil tiltrække,

skal også vide det. Derfor vil en indsats for en profilering og branding

af kommunen være et værdifuldt redskab, når man vil opnå større synlighed,

vækst og større sammenknytning intern i kommunen.

• Det foreslås derfor at Vesthimmerlands Kommune styrker sine kvaliteter

i forhold til bosætning og parallelt hermed gennemfører en egentlig

brandingundersøgelse af kommunen, herunder en kortlægning af kommunens

image udenfor kommunegrænsen og udvikling af et nyt brand,

baseret på udvalgte værdier og styrkeområder.

• Med udgangspunkt i et nyudviklet brand foreslås gennemført en aktiv

markedsføring af boligområderne i kommunen, rettet mod såvel egen

befolkning som potentielle tilflyttere.

7.1.9 Turisme

Udviklingen af turismen har hidtil været drevet af nærheden til fjorden og til

vestkystturisterne i Jammerbugten via Aggersund broen. Udviklingen er derfor

primært sket i Løgstør og Hvalpsund, men også de øvrige hovedbyer har

i forskelligt omfang mindre turistattraktioner. Strækningen fra Løgstør til

Hvalpsund er dog fortsat kommunens turist destination nummer ét.

Der er en del beskæftigelse med relation til turismen i kommunen, og hertil

kommer værdien af den handelsomsætning, turisterne lægger i kommunens

forretninger. Turismen er på den måde ikke blot med til at skabe aktivitet i

kommunen, men bidrager også til at holde indkøbsmuligheder og andre faciliteter

i gang.

Generelt må det være hensigtsmæssigt at satse turistmæssigt på kyststrækningen

og byerne her og betragte resten af kommunen som turistmæssigt

bagland. Forslag til konkrete politikker præsenteres derfor i næste afsnit

under præsentationen af delstrategien for Løgstør.

7.2 Forslag til delstrategier for byer og landdistrikter

Med udgangspunkt i ovenstående strategiforslag og i de beskrevne styrker

og svagheder for kommunens byer og landdistrikter angives i det følgende

forslag til specifikke mål og forslag til delstrategier for de fire hovedbyer og

for kommunens landdistrikter.

7.2.1 Aars

Det primære mål antages her at være at styrke Aars som kommunens hovedby

og som center for kommunen med henblik på at styrke hele kommunen

som sådan udadtil. Et sekundært mål er at udnytte byens motorvejsnærhed

i forhold til virksomheder og beboere, der ellers måtte vælge at slå

sig ned i en anden kommune.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

63


Delstrategien for Aars skal derfor sigte på tiltrækning og udvikling af faciliteter

og de service- og handelsvirksomheder, der betjener virksomheder og

borgere i hele kommunen og virksomheder, som har sine markeder langs

motorvejen. Det betyder udvikling af bl.a. kulturinstitutioner, forretningsservice

og specialiseret borgerservice. Desuden skal Aars som de øvrige hovedbyer

have erhvervsarealer, der giver plads til den fremtidige udvikling af

erhvervslivet i byen og et udbud at boliggrunde, der matcher den efterspørgsel,

det gennem en aktiv markedsføring er muligt at generere.

• Det er for det første behov for en planlægningsmæssig indsats, der giver

rum for de forskellige typer af erhvervs- og boliggrunde, en sådan udvikling

kræver. Byen skal således kunne tilbyde attraktive grunde for boliger

af forskellig art og erhvervsgrunde for såvel handel, produktions og

servicefag samt til iværksættere inden for forskellige erhverv. Især skal

den tilbyde attraktive lokaliseringer for forretningsserviceerhverv.

• For det andet skal der fokuseres mere på udvikling af byens tiltrækningskraft

i form af gode rammer for og udbud af kultur- og sportsaktiviteter.

Her er det formodentligt af stor betydning, især for tiltrækning af

de personer, der pendler fra de større byer, at arbejde for bredden i kulturudbuddet.

• For det tredje er det vigtigt at arbejde for en fortsat forbedring af handelsmiljøet

såvel i centrum som i udkanten af byen. Herunder skal der

peges på behovet for udvikling af et attraktivt gågade og torvemiljø i byen.

7.2.2 Løgstør

For Løgstør antages det overordnede mål for den fremtidige udvikling at være,

at byen dels kan opretholde sit nuværende niveau af erhvervsaktivitet og

vende den hidtidige nedgang i befolkningstallet, og dels kan udvikle sig til en

gradvist mere attraktiv turistdestination uden dermed at ødelægge den autenticitet,

der fortsat opleves i byen.

Byens store virksomheder er et værdifuldt aktiv, men gør også byen sårbar

for udviklingen på de respektive forretningsområder. Der er dog intet, der

tyder på, at det vil give problemer i overskuelig fremtid. Tværtimod kan det

konstateres at byens store virksomheder med placeringen af hovedkontorer

her har valgt at satse på at blive på stedet.

• Det væsentligste der fra kommunen kan gøres for at opretholde den

erhvervsmæssige styrke i dette hjørne af kommunen er nok at sikre en

god vejforbindelse og at styrke byens tiltrækningskraft bl.a. gennem en

tiltrængt, men skånsom byfornyelse. Desuden må det sikres, at der til

stadighed er faciliteter til rådighed for lokale iværksættere.

• Parallelt hermed foreslås udviklingen af Løgstør som en attraktiv turist

destination understøttet på en måde, så det samtidigt bidrager til at gøre

byen attraktiv at bo i. Det foreslås derfor, at der også med dette mål for

øje satses på byfornyelse, og at der samtidigt satses på udvikling af turistattraktioner,

der naturligt hører til her og som bidrager til byens attraktion.

Det vil være en udvikling i lige forlængelse af de seneste års

udvikling med udvikling af Frederik den VII’s kanal, Limfjordsmuseet,

muslingerne og havnen.

• Det foreslås endvidere, at Løgstør med dens beliggenhed som porten fra

vestkystturismen i Jammerbugten udpeges til hjemsted for kommunens

service og informationskontor for turister, og at det tilstræbes at sprede

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

64


turismen og turismeeffekten ud over resten af kommunen og selvfølgelig

primært til de historiske og kulturelle steder, kommunen er hjemsted

for. Det planlagte stisystem rundt i kommunen vil være et godt første

skridt i den retning. Det er et stykke væsentligt infrastruktur, men det

foreslås, at der gås videre med understøttende software i form af elektronisk

guidning og information i MP3 format eller til brug i bilernes GPS

udstyr.

• Turistattraktionerne i Løgstør og i kommunen som helhed retter sig ikke

som mange andre steder mod børnefamilierne, der i mange år har været

det attraktive segment. Det foreslås, at Løgstør og Vesthimmerland gør

en dyd af nødvendigheden og aktivt satser på at være Jyllands turiststed

nummer ét for de ældre generationer, det grå guld. En sådan satsning vil

danne et godt grundlag for en målrettet produktudvikling og markedsføring

af turismen i området.

• En fortsat turistmæssig markedsføring foregår i samarbejde med andre

fjord- og vestkystkommuner, hvilket fortsat vil være hensigtsmæssig,

destinationens størrelse taget i betragtning.

• Endelig vil det være hensigtsmæssigt at fremme netværkssamarbejdet

mellem aktørerne på turistområdet med henblik på at fremme produktudvikling

og udvikling af fælles koncepter m.m.

7.2.3 Farsø

Målsætningen for Farsø foreslås her at være, dels at holde gang i det bredt

sammensatte erhvervsliv, og dels at holde fast i det sociale og sundhedsfaglige

område som en væsentlig kilde til beskæftigelse.

” Sundhedscenter Vesthimmerland” er netop etableret som kommunalt drevet

institution for kronisk syge og folk, der lider af lungesygdommen KOL

eller af rygsmerter m.m. Det vil medvirke til at opretholde aktiviteter og beskæftigelse

på sundhedsområdet.

• Det foreslås, at der gøres en yderligere indsats for at opretholde aktiviteter

på sundhedsområdet. Det er ikke klart, hvorvidt de eksisterende

kompetencer og faciliteter på stedet vil kunne danne grundlag for udvikling

af private virksomheder på sundhedsservice området, men det bør

grundigt undersøges. Det foreslås, at der nedsættes en eller flere ad hoc

udviklingsgrupper med det klare formål at udvikle koncepter og forretningsideer

for sundhedsvirksomheder i området. Snævre specialer kan

evt. danne udgangspunkt for udvikling af specialiserede serviceydelser,

der sigter på klienter (borgere, arbejdsgivere, hospitaler) i hele landet

eller i regionen.

• Farsø ligger ligesom Aars relativt centralt i kommunen, og det kan overvejes

at lægge visse specialiserede centerfunktioner på det sociale og

sundhedsmæssige områder her. Da Farsø også er centrum for de særlige

kompetencer vedr. sociale døgninstitutioner vil det ligeledes være oplagt

at satse på etablering af flere sådanne institutioner i Farsø området.

Ligesom i de øvrige bysamfund er det vigtigt for Farsø, at der til stadighed er

vækstmuligheder på bolig- og erhvervsområdet, og at der satses på udvikling

af en underskov af nye iværksættervirksomheder. Væksthuset i Farsø

har pt. en stor ledig kapacitet, som på det korte sigt kræver en målrettet

indsats for at blive udfyldt.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

65


7.2.4 Aalestrup

For Aalestrup må målet aktuelt være at genvinde de seneste års tabte arbejdspladser

og om muligt at opnå en vis positiv befolkningsudvikling.

Med Aalestrups placering langs A13 og relativ kort afstand til Viborg, Skive

og Århus ligger der måske et potentiale for tiltrækning af tilflyttere, hvor en

familie f.eks. har arbejdssteder i begge retninger. Ligeledes ligger der et

stort potentiale i de ledige industribygninger i byen, som det vil være meget

væsentligt for byen at få udnyttet.

Det foreslås, at der sættes fokus på udviklingen af erhvervsområdet med de

ledige bygninger. Det er vigtigt at dette område ikke får lov at gå i forfald,

og at byen fortsat fremstår som tiltrækkende for såvel virksomheder som

tilflyttere.

• Det foreslås derfor, at kommunen og udviklingsrådet går aktivt ind og

samarbejder med såvel indehaverne af de ledige bygninger som med de

eksisterende virksomheder i området med henblik på at påvirke udviklingen

gennem udvikling og analyse af alternative scenarier mht. salg og

udleje. Kommunen og naboerne har en klar, fælles interesse i en positiv

udvikling og vil desuden kunne bidrage med ændringer i udenomsarealer

o.l., således at processen yderligere fremmes. Nogle elementer i sådanne

planer kan være

o renovering af bygninger og udenomsarealer

o ombygning til andre funktioner (udstilling, undervisning, mødevirksomhed,

kontor)

o nedrivning af de mindst anvendelige dele

o udarbejdelse af iværksætter værksteder (med en gratis indkøringsperiode).

Det vil således være relevant at arbejde med etablering af et særligt

iværksætterhus for metalvirksomheder, men den primære opgave er naturligvis

fortsat i samarbejde med bygningernes indehavere at arbejde

for tiltrækning af virksomheder med stort pladsbehov.

• Pendler-familier kan evt. søges tiltrukket til Aalestrup ved bl.a. at tilbyde

børnepasningsordninger med lange åbningstider (evt. mod en tilsvarende

merbetaling).

7.2.5 Satsninger vedr. landdistrikter

Landdistrikterne er væsentlige for byernes attraktion i forhold til såvel bosætning

som turisme.

Hvis ikke udviklingen vender, og flere begynder at flytte ud af byerne som

en ny trend, vil det være et ambitiøst mål for Vesthimmerlands Kommune at

holde liv i alle landsbyer og undgå forfald. Forfald i landsbyerne vil meget

nemt kunne påvirke udviklingen i hele kommunen og besværliggøre tiltrækning

af såvel turister som tilflyttere. Derfor er det vigtigt at have fokus på

landdistrikterne.

Der gives en del midler gennem landdistriktsmidlerne, men med ca. 2,5 mio.

kr. årligt for hele Vesthimmerland, er det ikke alene herfra finansieringen af

landdistriktsudviklingen skal komme.

• Det kan anbefales at der udarbejdes en klar strategi for udviklingen af

landsbyer i kommunen, som klart fastlægger og fortæller borgerne i de

mindre byer, hvad kriterierne fremover vil være, for at den enkelte by vil

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

66


live opretholdt som boligområde på længere sigt. I forbindelse hermed

er det vigtigt at gøre sig klart, hvad omkostningerne og prioriteringerne

vil være mth. de forskellige scenarier:

o Aktiv forskønnelse, udvikling, markedsføring

o Gradvis forfald, som vil gå ud over hele kommunen

o Helt eller delvis fjernelse af byer

• For at sikre at de enkelte landsbyer får en chance og for at undgå forfald

på kort sigt bør det overvejes at gennemføre en række byfornyelsesprojekter,

hvor der er mest presserende behov for det, på det korte sigt.

Under byfornyelsesloven afsættes årligt 10 mio. kr. til områdefornyelse i

nedslidte byområder i mindre byer 14 , hvor der er et væsentligt behov for

en bymæssig udvikling. Op til en tredjedel af kommunens udgifter kan

her refunderes.

• Parallelt hermed vil det være oplagt at arbejde for, at der i enkelte

landsbyer gøres plads til og etableres beskæftigelsesmuligheder og aktiviteter

af en art, som ikke kræver lokalisering i større bysamfund. Dette

er dog ikke nogen let opgave, uanset om man vil placere offentlige aktiviteter

eller tiltrække private. Måske kan man som en sidste udvej før

forfald/nedrivning forsøge at arrangere et samlet salg af en hel landsby

f.eks. til et ”olle-kolle” eller til en virksomhed eller en institution. Det

kunne være attraktivt for en større virksomhed at indrette kursusfaciliteter

eller turistudlejningsfaciliteter i en hel landsby, og det vil kunne danne

basis for en ny udvikling, men nok med færre faste beboere.

7.3 Projektforslag

I det følgende beskrives et par eksempler på konkrete projekter, der vil bidrage

til at fremme den foreslåede strategi i forhold til flere af de nævnte

indsatsmuligheder.

7.3.1 Projekt 1: Fælles identitet

Det er tendensen at både virksomheder og befolkningen generelt er opmærksomme

og krævende i forhold til den kommune, de bor i og investerer

i. Virksomheder vil være sikret adgang til den rigtige arbejdskraft og befolkningen

vil bo et sted og i et område, som passer til netop dem – både i forhold

til fritid og arbejde. Kommunerne skal derfor fokusere på at fortælle

både virksomheder og privatpersoner om fordelene ved netop deres kommune.

På den baggrund foreslås iværksat et projekt, der fokuserer på udviklingen

af en fælles identitet for hele kommunen. Projektet foreslås sammensat

af en branding og markedsføringsdel og en partnerskabsdel.

Branding og markedsføring

På baggrund af de processer, der tidligere er gennemført omkring Vesthimmerlands

identitet og i forlængelse af denne erhvervsstrategi foreslås det, at

der efter en indledende imageundersøgelse udvikles og formidles et fælles

brand eller en fælles identitet for Vesthimmerlands Kommune til brug for en

profilering indadtil såvel som udadtil.

Det foreslås, at der med udgangspunkt i identificerede kerneværdier og med

assistance fra kommunikationseksperter formuleres et brand, som omfatter

hele kommunen, reflekterer de fælles værdier, og som giver positive associationer

hos de øvrige målgrupper det skal bruges i forhold til, dvs. den type

14 Velfærdsministeriet:

http://www.social.dk/ministeriets_omraader/Byfornyelse_2007/

omraadefornyelsen.html

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

67


potentielle tilflyttere, der efterstræbes, den type turister, der specielt satses

på, og kommunens virksomheder. I forbindelse med udviklingen af brandet,

skal der samtidigt lægges en plan for anvendelsen af det i forhold til målgrupperne.

Etablering af partnerskaber

I partnerskabsdelen fokuseres på at stimulere nye partnerskaber mellem

offentlige og private aktører med henblik på at skabe udvikling og sammenhængskraft

på tværs i den nye kommune. Sådanne partnerskaber kan skabe

nye projekter der kan generere værdi for kommunen og kommunens borgere.

Man kunne f.eks. forestille sig virksomheder eller landbrug der arbejder

sammen med turistforeningen omkring et nyt turismeprojekt. Det kan også

være partnerskaber inden for:

• Musik-, kunst- og teater-foreninger

• Sportsforeninger, både de brede og niche-sportsgrenene

• Oplevelsessektoren og traditionelle erhverv

• Skoler og erhvervsliv

• Bibliotekerne

• Kreative iværksættere

• Lokale ”ildsjæle” inden for alle områder

• Borgerinitiativer

Målet skulle være, at så mange lokale aktører som muligt involveres i projektet.

I oplevelsesøkonomien ser man i stigende grad nye former for samarbejde

og partnerskaber mellem private og offentlige aktører og rent private

initiativer, f.eks. inden for den kulturelle og kreative sektor.

For at få etableret sådanne partnerskaber der det nødvendigt at virksomhederne

og de offentlige institutioner har noget at mødes omkring. Én mulighed

er her at etablere en projektbørs, iværksat på kommunens hjemmeside,

hvor der, udover de på forhånd foreslåede projekter, er mulighed for at mødes

og foreslå nye projekter.

Vesthimmerlands Kommune står i ligeså høj grad som mange andre kommuner

midt i en integrationsproces, hvor fire kommuner bliver til én, og hvor

der skal skabes kendskab til den nye kommune i nabokommunerne og i landet

som helhed. Det foreslås derfor, at der i første omgang især fokuseres

på at styrke sammenhængskraften og synligheden af Vesthimmerland Kommune

igennem nytænkende kulturarrangementer.

7.3.2 Projekt 2: Viden i produkterne

Med globaliseringen og den skærpede konkurrencesituation på stort set alle

områder, er der en hård kamp om at skabe den innovation, markedet efterspørger,

og som er en forudsætning for at kunne holde konkurrencekraften i

forhold til lavindkomstlandene. Det drejer sig om at knytte viden til produkterne

eller til produktionsprocessen på en måde som ikke umiddelbart kopieres.

Viden kan knyttes til produkter og processer på mange måder og i mange

forskellige former. Det kan være i form af konkret produkt innovation, håndværksmæssig

kunnen og kvalitet, eller gennem udvikling og brug af omkostningsbesparende

processer. Det kan også være gennem eksklusiv brug af

underleverandører eller et tæt samarbejde med kunden.

I Vesthimmerland har man en god håndværker tradition, men man har ikke

erfaring for at bruge mange højt uddannede ingeniører o.l. Da der samtidigt

er mangel på uddannede håndværkere er det klart, at kompetenceudvikling

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

68


og det at indbygge mere viden i produkterne må have en høj prioritet i

kommunen. Det er en forudsætning for, at den nuværende situation med et

af landets laveste indkomstniveauer kan ændres.

Et program for udvikling af viden i produkterne (inkl. serviceprodukterne) vil

afhænge af virksomheder og medarbejderes individuelle beslutninger og må

derfor langt hen ad vejen baseres på kampagner af forskellig art. Et sådant

program kan bestå af følgende komponenter:

• En kampagne for ansættelse af flere ingeniører og højt uddannede. Det

kan gøres med opsamling og brug af konkrete eksempler på, hvordan

det har givet positive effekter, og gennem direkte henvendelser til virksomheder

med opfordring herom. Desværre vanskeliggøres dette for tiden

af en høj beskæftigelse på stort set alle områder.

• Fokus på højt uddannede i kampagnen for at tiltrække tilflyttere. Det vil

øge tilgængeligheden af højt uddannet arbejdskraft og derved virksomhedernes

brug heraf.

• Etablering af fælles innovationsprojekter som det igangværende vedr.

sporbarhedssystem for fødevarer. Det vil kunne fremmes gennem etablering

og opfølgning af erfa- og kontaktgrupper inden for en række klyngeområder,

som

o Vinduer og døre

o Byggeri

o Landbrugsmaskiner og udstyr

o Sundhedsområdet

• Forøgelse af antallet, herunder voksne, der får en håndværkeruddannelse.

Mangelen på håndværkere er et akut problem for flere virksomheder,

og det er på den måde med til at begrænse produktionen i området. Det

vil kræve en del at få voksne til at gå i gang og at skaffe flere praktikpladser,

og det vil kræve opbakning fra såvel skole, virksomheder og

fagforeninger om en kampagne.

• Kampagner for at få den unge generation til at tage en uddannelse og

gerne en lang uddannelse. Det sidstnævnte vil ganske vist få dem til at

forlade kommunen, men det er ifølge flere kilder den slags, der kan tiltrækkes

på et senere tidspunkt, når bare virksomheder og andre arbejdspladser

vil efterspørge mere uddannet arbejdskraft.

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

69


Appendix 1: Arbejdssteder i Vesthimmerlands kommune

Tabel A1: De største arbejdssteder i Vesthimmerlands Kommune

Firmanavn

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Lokalisering

(postdistrikt) Ansatte Branche

Vesthimmerlands Kommune Aars 1000-2400 Generelle offentlige tjenester

Jeld-Wen Danmark A/S Løgstør 500-999 Fremst. af dele af træ til bygninger

Jernstøberiet, Dania A/S Aars 200-499 Støbning af jernprodukter

Logstor A/S Løgstør 200-499 Fremst. af rør og slanger af plast

Sparekassen Himmerland A/S Aars 200-499 Banker, sparekasser og andelskasser

Inwido Produktion A/S Farsø 200-499 Fremst. af dele af træ til bygninger

Lantmännen Danpo A/S Aars 200-499 Fjerkræslagterier

Erhvervsskolerne Aars Aars 100-199 Skoler med handels- og kontoruddannelser

Lyngsoe Systems A/S Aars 100-199 Udvikling af kundespecifikt software,m.m.

GPV Electronics A/S Aars 100-199 Fremst. af trykte og integrerede kredsløb

Scandi Byg A/S Løgstør 100-199 Fremst. af præfabr. /bygningselementer

Salling Plast A/S Ranum 100-199 Fremst. af rør og slanger af plast

Henriksen og Madsen A/S Løgstør 100-199 Murerforretninger

Integrerede Pleje Løgstør Løgstør 100-199 Plejehjem og beskyttede boliger

Ældrecenter Solvang Aars 100-199 Plejehjem og beskyttede boliger

Plejecentret Højgaarden Farsø 100-199 Plejehjem og beskyttede boliger

Aaglimt Ældrecenter Aalestrup 100-199 Plejehjem og beskyttede boliger

Silvatec Skovmaskiner A/S Farsø 100-199 Fremst. Af mask. T. land- og skovbrug

Kilde: KOB

Note: Listen er genereret i slutningen af 2007. Der er ikke foretaget nogen kontrol eller konse-

kvent rensning ofr fejl og mangler, men virksomheden Metalfrio Solutions A/S i Aalestrup er dog

fjernet fra listen, da den netop er lukket.

70


Appendix 2: Oversigt over forslag til indsatser

Tabel A1: Oversigt over forslag til indsatser på kort og på langt sigt

Branche Kort sigt Langt sigt

Vinduer og døre Mere uddannet arbejdskraft gennem Promotion gennem synliggørelse og

tilflytning, fastholdelsse og uddannelse profilering af kommunen som center

Energi-2008: Fælles udvikling af vin- for vindue og dør produktion.

duer med forbedret isolering

Netværksarrangementer

Jern og metal, Flere smede og andet uddannet ar- Agrowise: Produktudviklingsprojekter

maskinproduktion bejdskraft gennem tilflytning, fasthol- Netværksarrangementer og evt. fælles

delsse og uddannelse

servicering på fjernmarkeder

Energi 2008: Fælles produktudvikling Rådgivning i globaliseringsstrategier

med fokus på energi

Øget brug af højt uddannet arbejdskraft

Bygge og anlæg Energi 2008: Fælles produktudvikling Netværkssamarbejder på fjernmarke-

med fokus på energi

der og vedr. produktudvikling

Rådgivning i globaliseringsstrategier

Forretningsservice Etablering af attraktive ”dedikerede”

erhvervsområder, herunder ”fælleshuskapacitet”

i Aars

Social og sund- Opretholdelse/knopskydning af sund- Fortsat knopskydning af sundhedsaktihedssektorenhedsaktiviteter

på Farsø Sygehus

viteter i Farsø

Udvikling af sektoren af sociale institutioner

rettet mod regionen / landet

Tillidsskabende aktiviteter vedr. sociale

institutioner

Hotel og restauration

Byforskønnelse

Generelt

Tiltrækning af uddannet arbejdskraft Styrket iværksætterudvikling gennem

og fastholdelse gennem velkomstpro- knopskydning, sikring af fortsat kapagrammercitet

i lokale iværksætterhuse, og

Tiltag for fastholdelse af kompetence- iværksætterkurser på alle niveauer.

niveau ved lukning af arbejdspladser Støtte virksomhederne i udvikling af

globaliserings-strategier, kompetenceudvikling

og internationalisering på alle

områder og niveauer i kommunen

Øget tiltrækningskraft gennem kultur,

byforskønnelse, og aktiv velkomst og

fastholdelse

Øget tiltrækningskraft samt profilering

og branding

By-samfund Kort sigt Langt sigt

Aars

Undersøgelse af muligheder vedr. nyt Etablering af rammer for forskellig type

motorvejsnært erhvervsområde

af erhverv og forskellige boligområder

Fortsat udvikling af kultur, sport og

handelsmiljø

Løgstør

Byfornyelse i Løgstør og i omkringlig- Udvikling af havn

gende landsbyer

Målrettet udvikling af turistdestinationer

Fortsat rum for udvikling af bolig og

erhverv

Farsø

Opretholdelse/knopskydning af sund- Fortsat rum for udvikling af bolig og

hedsaktiviteter på Farsø Sygehus

erhverv

Fortsat knopskydning af sundhedsaktiviteter

i Farsø

Udvikling af sektoren af sociale institutioner

rettet mod regionen / landet

Aalestrup Aktiviteter ind i ledige bygninger i byen Sats på og markedsfør attraktive boli-

Landdistrikter Fastlæggelse af en strategi, der klart

ger og boliger for pendlerfamilier

71

Undgå forfald gennem en klar politik

En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland


En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

udmelder mål og vilje på området.

72

More magazines by this user
Similar magazines