Forside - Clim-ATIC

Forside
1

1
 INDLEDNING ....................................................................................................................................................................... 5
2
 PROCES .................................................................................................................................................................................. 6
2.1
 Baggrund................................................................................................................................................................................................ 6
2.2
 Målsætninger ....................................................................................................................................................................................... 7
2.3
 Tidsplan .................................................................................................................................................................................................. 8
2.4
 Arbejdsproces....................................................................................................................................................................................... 9
3
 BEHOV FOR BÆREDYGTIG OG FLEKSIBEL TURISME ......................................................................12
3.1
 Introduktion ........................................................................................................................................................................................12
3.2
 Bæredygtighed..................................................................................................................................................................................12
3.3
 Social bæredygtighed.....................................................................................................................................................................14
3.4
 Turismen i Grønland.........................................................................................................................................................................14
3.5
 Bæredygtig turisme.........................................................................................................................................................................17
3.6
 Fleksibel turisme...............................................................................................................................................................................18
3.7
 Bæredygtighed og fleksibilitet som del af analytisk designmodel..............................................................................20
4
 KLIMATISKE FORHOLD I ARKTISKE EGNE ................................................................................................22
4.1
 Introduktion ........................................................................................................................................................................................22
4.2
 Temperaturer .....................................................................................................................................................................................23
4.3
 DagsLysforhold .................................................................................................................................................................................25
4.4
 Vindforhold .........................................................................................................................................................................................26
4.5
 Nedbør og fugtforhold....................................................................................................................................................................27
4.6
 Designfaktorer...................................................................................................................................................................................29
4.6.1
 Integreret design .....................................................................................................................................................................30
5
 ILLUHOME – FUNKTION OG EGENSKABER...............................................................................................31
5.1
 Introduktion ........................................................................................................................................................................................31
5.2
 Konstruktion.......................................................................................................................................................................................33
5.2.1
 Understøtninger .......................................................................................................................................................................33
5.2.2
 Afstivende konstruktion .......................................................................................................................................................34
5.2.3
 Rammekonstruktion................................................................................................................................................................34
5.2.4
 Ydervægge .................................................................................................................................................................................34
5.2.5
 Bundkonstruktion ....................................................................................................................................................................35
5.2.6
 Styrkeegenskaber....................................................................................................................................................................35
5.2.7
 Samlingsmetoder .....................................................................................................................................................................36
5.2.8
 Indre og ydre fleksibilitet .....................................................................................................................................................38
5.3
 Materialer.............................................................................................................................................................................................40
5.3.1
 Materialer i relation til lokalitet..........................................................................................................................................40
5.3.2
 Materialer i relation til Bæredygtighed...........................................................................................................................41
5.3.3
 Materialer i relation til klimatiske forhold i arktiske egne.......................................................................................44
5.3.3.1
 Klimaskærm .......................................................................................................................................................................44
5.3.3.2
 Isolering...............................................................................................................................................................................44
5.3.3.3
 Vinduer ................................................................................................................................................................................45
5.3.4
 Materialer i relation til Andre forhold ..............................................................................................................................45
2

5.3.4.1
 GLASFIBER SOM MATERIALE ......................................................................................................................................45
5.3.4.2
 Celluloseisolering som materiale ..............................................................................................................................49
5.3.5
 Vurdering af materialernes egenskaber.........................................................................................................................50
5.4
 Transport .............................................................................................................................................................................................52
5.4.1
 Transport i relation til Klimatiske forhold ......................................................................................................................52
5.4.2
 Transport i relation til Vægtforhold .................................................................................................................................52
5.4.3
 Transport i relation til Konstruktionsforhold................................................................................................................53
5.5
 Energiforsyning.................................................................................................................................................................................54
5.5.1
 Det integrerede system ........................................................................................................................................................54
5.5.1.1
 Opvarmning - Vinduessystemet................................................................................................................................54
5.5.1.2
 Strømforsyning - solceller............................................................................................................................................57
5.5.1.3
 Backupsystemet ..............................................................................................................................................................58
5.6
 Systemer afhængigt af placering ..............................................................................................................................................59
5.6.1
 Plug-in-systemerne.................................................................................................................................................................59
5.6.1.1
 Elektricitet..........................................................................................................................................................................59
5.6.1.2
 Vandforsyning ..................................................................................................................................................................61
5.6.1.3
 Affaldshåndtering ...........................................................................................................................................................62
5.6.2
 Sisimiut-scenariet ....................................................................................................................................................................65
5.6.3
 Kangerlussuaq-scenariet ......................................................................................................................................................65
5.6.4
 Ilulissat-scenariet.....................................................................................................................................................................66
5.7
 Energiforbrug og indeklima ..........................................................................................................................................................67
5.7.1
 Introduktion................................................................................................................................................................................67
5.7.2
 Energikrav ...................................................................................................................................................................................67
5.7.3
 Indeklimakrav ............................................................................................................................................................................68
5.7.3.1
 Termisk indeklima ...........................................................................................................................................................68
5.7.3.2
 Lufthastighed ...................................................................................................................................................................68
5.7.3.3
 Luftkvalitet ........................................................................................................................................................................68
5.7.3.4
 Dagslys ................................................................................................................................................................................69
5.7.4
 Simulering af energiforbrug og indeklimaforhold.......................................................................................................70
5.7.5
 Systemer......................................................................................................................................................................................72
5.7.6
 Simuleringsresultater.............................................................................................................................................................74
5.7.6.1
 Energiforbrug ....................................................................................................................................................................75
5.7.6.2
 Temperaturer ....................................................................................................................................................................78
5.7.6.3
 Ventilation..........................................................................................................................................................................80
5.7.6.4
 Kondensation ....................................................................................................................................................................82
5.7.6.5
 Dagslys ................................................................................................................................................................................83
5.8
 Diskussion............................................................................................................................................................................................85
6
 KONKLUSION...................................................................................................................................................................87
6.1
 Proces....................................................................................................................................................................................................87
6.2
 Behov for Bæredygtig Fleksibel turisme................................................................................................................................87
6.3
 Klimatiske forhold ............................................................................................................................................................................87
6.4
 Illuhome – funktion og egenskaber ...........................................................................................................................................87
7
 APPENDIKS I ....................................................................................................................................................................90
3

7.1
 De tolv modeller................................................................................................................................................................................90
7.2
 Prototypen ..........................................................................................................................................................................................93
7.3
 Sektionen.............................................................................................................................................................................................97
7.3.1
 Tegninger....................................................................................................................................................................................98
7.3.2
 Møder ............................................................................................................................................................................................99
7.4
 Foredrag ...............................................................................................................................................................................................99
7.5
 Udstillinger.......................................................................................................................................................................................100
7.6
 Procesresultater.............................................................................................................................................................................102
7.7
 Appendiks II......................................................................................................................................................................................103
7.7.1
 Conceptual Definition (WTO, 2004)...............................................................................................................................103
4

1 INDLEDNING
IlluHOME er et forslag til udvikling og strukturering af turismen i arktiske egne, gennem en enkelt, fleksibel og
bæredygtig hytte. Fokus er lagt på Grønlands fremtidige rolle under indarbejdning af bæredygtig turisme.
Grønlandske behov og traditioner er to af de grundlæggende elementer for IlluHOME. Energiforbrug ved en
minimal anvendelse af fossile brændstoffer er forudsætning for bæredygtighed som helhed. Designet af
IlluHOME er direkte korreleret med det barske arktiske klima, formen udspringer fra behov og forbrug, som
søger at flytte bæredygtighedsbegrebet ind til kernen.
Projektet IlluHOME er i høj grad en afhandling om PROCES. Processerne omkring realisering af et byggeprojekt
fra design til produktion. Desuden er IlluHOME en øvelse i at omsætte BEHOV til en fysisk form, herunder
beskrives behovet for bæredygtig og fleksibel turisme. KLIMA er en helt afgørende faktor, der skal tages højde
for ved projektet omkring IlluHOME. Dette gør hytten IlluHOME særligt skræddersyet til de arktiske egne.
Betydningen af det arktiske klima beskrives punktvist, hvilket er en metode til at opfylde de klimatiske krav.
IlluHOME er ikke kun en afhandling om simuleret data og teoretiske forslag, IlluHOME er langt mere. Denne
rapport tager afsats i processen omkring IlluHOME i dens nuværende form, rapporten beskriver alle de behov og
klimatiske forhold, som IlluHOME har måtte opfylde undervejs. Rapporten kan således læses i fire kapitler:
• Proces
• Behov for bæredygtig og fleksibel turisme
• Klimatiske forhold i arktiske egne
• IlluHOME – Funktion og egenskaber
5

2 PROCES
En væsentlig del af projektet har været at udfordre, hvad der kan lade sig gøre over et semester. Hvor langt kan
man gå som en studerende, og hvor langt kan man nå.
Projektet har været en prøvelse i organisering og samarbejde med mange parter både nationalt og internationalt,
private interessenter og offentlige institutioner. Endvidere har projektet været en øvelse i politik, som har berørt
flere modarbejdende interesseflader. Med støtte fra forskellige dele af DTU, med særligt opbakning fra ARKTEK
og BYG, har projektet kørt langt.
IlluHOME er endnu ikke en realitet, men det har formået at skabe opmærksomhed og komme ud til mange
mennesker. Prototyper er bygget i processen, modeller er benyttet til at ”sælge” idéen for derved at kunne drive
projektet videre. Gennem konferencer og udstillinger og med støtte og hjælp fra tre andre studerende har
projektet fået mere vind under vingerne.
2.1 BAGGRUND
Projektet udspringer af et tidligere projekt udført af Brian Hurup-Felby, Thomas Mondrup og Jonas Vendel
Jensen alle tre tidligere studerende på DTU. Året forinden har de tre været i Grønland, og ud fra data og
indsamling af oplysninger er der forfattet en designmanual 1 , som omhandler generelle designfaktorer i arktiske
egne med henblik på bygninger.
Designet har taget udgangspunkt i de tre studerendes rapport. Design og løsninger fra deres rapport er brugt
som inspiration og viderebygning i denne rapport. Tilpasning og ændringer er foretaget ud fra erfaring og på
baggrund af diskussion med involverede parter. Efterfølgende har arbejdet af denne rapport fokus på at
viderebringe de egentlige teoretiske og parametriske designfaktorer til et realiserende niveau. Dette omfattede et
nøje planlagt projektforløb, hvor designet af turisthytten bliver endevendt, forbedret og søgt realiseret. Fra et
groft opridset koncept er formen og løsningerne argumenteret og ændret adskillige gange.
1 Design Manual, Jan 2009
6

2.2 MÅLSÆTNINGER
Det endelige/ultimative mål er at designe, skabe og producere en fuldt funktionsdygtig turisthytte til brug i
Arktiske egne. Dette mål skal ses som hele projektets utopiske gulerod, der har drevet projektet frem.
Turisthytten skal efterleve designfaktorer først formuleret i Design Manual, Jan 09 og efterleve krav formuleret i
Solution Space, Jan 09 2 . Hvilket indebærer klimatiske forhold og byggetekniske-, indeklimatiske- og sociale krav.
Det er et mål at klimatiske faktorer, fleksibilitet og bæredygtighed afspejles i design og proces. Hytten skal kunne
produceres i stort antal, og opsætningen skal stort set være uafhængig af placering. Det er ydermere et mål at få
produceret store dele af hytten i Grønland, og i sidste ende overlade produktionen og håndtering af hytten til
gavn for det grønlandske samfund. Hytten skal være fremtidssikret i kraft af dens bæredygtighed. Omtanke for
klima og kultur er helt afgørende for bæredygtig turisme. Selve hytten skal opfylde en række kriterier 3 herunder
de grønlandske, danske og europæiske byggekrav, energikrav og indeklimakrav vedrørende turisthytter.
Derudover skal hytten designes, så den imødekommer en række lokale brugerønsker.
Overordnet set er målenes rammer beskrevet i fem ord: klima, bæredygtighed, fleksibilitet, realisering og
produktion.
• Klima – Den dimensionsgivende faktor for hyttens form
• Bæredygtighed – Ansvar for klima og kultur
• Fleksibilitet – Fleksibilitet i form af brug og placering
• Realisering – Processer for udvikling og opbygning af en turisthytte
• Produktion – Hytten sættes i produktion
De tre første punkter er designmålsætninger, hvilke kan beskrives, simuleres og i traditionel akademisk facon –
udmønstres i en rapport. De to sidste punkter er realiseringsmålsætninger, for hvilket i høj grad handler om
økonomi og politik. Da dette projekt er formuleret og udført af en enkelt studerende over et enkelt semester, bør
disse realiseringsmålsætninger anses som meget vanskelige at opfylde.
2 Thomas Mondrup, Jonas Vendel Jensen, Brian Hurup-Felby
3 baseret på Problem Space, Jan 2009
7

2.3 TIDSPLAN
Opgaven strækker sig over et semester som afsluttes med en studierejse til Grønland i forbindelse med
ARKTEK, DTU. Sidenhen har opgaven trukket ud, grundet interesse fra andre sider og projektet er bl.a. blevet
præsenteret på to udstillinger (Code09 – designmesse i Bella Center og klimakonferencen Turist Cottages and
Climate Change). Sidste fase i projektet – rapporten, er den egentlige akademiske del, men det vil fremgå, at
store dele af arbejdsbyrden i dette projekt ikke har handlet om rapportskrivning eller i traditionel forstand; teori –
fremgangsmetode, forsøg og resultat.
Projektet har i høj grad handlet om politik, økonomi, formidling, salg af produkt, forelæsninger om
klimakonsekvenser, m.m. I henhold til målsætningen er realiseringsprocessen også væsentlig. En stor del af
designfasen har handlet om at få produceret reelle byggetegninger, hvilket må siges at være helt anderledes
sammenlignet med traditionelle akademiske projekter.
For at kunne overskue tidsplanen i projektet er projektet delt op i fire faser. Hver fase repræsenterer en række
processer beskrevet i Figur 1 nedenfor.
Figur 1 Fire faser over et semester
Figuren ovenfor viser hvordan tiden er søgt administreret over det forløbne semester. Designfasen indebærer
udvikling af koncept og beslutninger af hensyn til materialer, form mm. Under samme fase er gjort beregninger
på energiforbrug og indeklima, prisforhold, vægt osv.
Illustrationsfasen er tegningsmaterialer til brug for videre promovering men også tekniske byggetegninger og
diagrammer. Promotionsfasen er tiden hvori, organisering og formidling af udstillinger og konferencer har
foregået. Realiseringsfasen er kontaktfladen til andre agenter herunder finansierende parter og virksomheder,
som har udført arbejdet under vejledning. Det kan ses af figuren ovenfor hvorledes nogle faser overlapper
hinanden, bl.a. kan det ses at designfasen topper i begyndelsen af semesteret, hvorimod slutningen er
promovationsfasen dominerende. Det ses også hvorledes projektet intensificeres over tid, fra februar til maj
forekommer projektet sideløbende med andre kurser og faserne tager lang tid at gennemføre, (dette kan ses på
den korte afstand mellem månederne). Hen mod og over sommeren tager projektet stort set al tid og flere
8

faseændringer kan overkommes, og her kan de ses på figuren at faserne ændrer sig langt mere mellem juli og
september.
Der er ikke sat tal på tiden benyttet i dette projekts sammenhæng, dog kan tiden enkelt beskrives i et forhold
mellem de forskellige processer, som det ses af figuren nedenfor;
Den reelle tidsfordeling af de forskellige faser ser mere ud som figuren ovenfor. Det egentlige projekt ligger i
organiseringen og opbygningen af de forskellige udgaver af IlluHOME, dertil kommer design, beregninger og
illustrationer og den tid der er benyttet på at kontakte forskellige agenter impliceret i processerne.
Rapportskrivning påbegyndtes først efter en længere pause.
2.4 ARBEJDSPROCES
Arbejdet med projektet kan deles op som resultat af de fysiske enheder, der er bygget undervejs. Det skal
nævnes, at der går mange timer og mange designforslag forinden disse fysiske resultater.
• Modeller
• Prototype
• Sektion
I alt 12 stk. 1:10 modeller i glasfiberarmeret gips. En prototype i fuld skala (over 5m i diameter) bygget primært i
krydsfiner. En sektion i fuld skala bygget primært i krydsfiner.
Arbejdet har foregået både på DTU, i Grønland og Sverige. Arbejdet har bestået af næsten lige store dele af
virtuel modellering som fysisk byggearbejde. Komponerede billeder og illustrationer er skabt vha.
computerværktøjer som 3Ds Max, Maya, Maxwell, Photoshop og Illustrator. Selve det fysiske arbejde har
bestået i at vejlede et glasfiberfirma i Gladsaxe under støbningen af 12 stk. 1:10 modeller, samt opbygning af
understøtninger i stål og aluminium.
9

I samarbejde med et snedkerfirma er det gjort muligt at opbygge en prototype i træ i fuld skala, dette arbejde har
været udført i henholdsvis Sverige, DK og Grønland. Desuden er der skabt en sektion i fuld skala, som er brugt
under udstilling i København. Designfasen har været meget intens i begyndelsen for at kunne nå andre
processer. Senere er der opnået erfaring og i henhold til kritik og kommentarer fra lokale, professionelle og
gennem vejledning har løsningerne udviklet sig adskillige gange. Dog er den ydre genkendelige form bibeholdt
gennem alle processer.
Arbejdsprocessen består således af flere simultane processer beskrevet i tidsplanen som forskellige fasers
intensitet. Processerne kan også kategoriseres efter resultat, hvorved det gøres muligt at overskue de enkelte
elementer i arbejdet undervejs.
• De tolv modeller
• Prototypen
• Sektionen
• Tegninger
• Møder
• Foredrag
• Udstillinger
• (Personer)
Ønskes en detaljeret gennemgang af alle processens dele bedes læseren se i appendiks I. På efterfølgende
side ses en kort sammenfatning over processernes formål, indhold mm.
10

3 BEHOV FOR BÆREDYGTIG OG FLEKSIBEL TURISME
3.1 INTRODUKTION
Behovet for turisme i Grønland er en for mange overset mulighed for big buisness 4 . Således indledte Klavs
Møller sit oplæg til klimakonferencen ”Turist Cottages and Climate Change”. Klavs er ansat i Sisimiut kommune
og er desuden i direktionen i Greenland Venture som søger at åbne turismen i stor skala i Sisimiut. Planer
indebærer bl.a. alpinski-resort og meget mere. Behovet for turisme er i de flestes øjne et behov for buisness og
er derfor drivkraften.
Der er ingen tvivl om at turisme kan gavne det grønlandske folk, hvis de altså kan få en andel af det potentielle
overskud. Som Klavs formulerer det er Grønland heller ikke afvisende overfor denne oplagte mulighed, de lokale
er bare ikke gearet til det endnu. Den grønlandske befolkning har lidt erfaring for et meget krævende
serviceerhverv som turismen forlanger. Af de unge generationer kræves først og fremmest lysten til at være
serviceminded og lysten til at tjene på det. Efter samtaler med et par unge studerende på Byggehøjskolen i
Sisimiut fortalte de unge at når de var færdige med uddannelsen, ville de bare væk 5 . Denne holdning er ikke
ligefrem selvhjælpende i den grønlandskes turismes fremtid.
Mange unge har ikke lyst til at agere turistguider eller lign. Hvis Grønland skal kunne få udbytte af det enorme
turistpotentiale må holdningen især blandt unge finde sted. Dette indebærer muligvis en hel del skoling og
formidling, men det er næppe nok. Holdning er muligvis noget der kan indlæres, men lysten til at modtage
masseturismen og dens uundgåelige økonomiske, klimatiske og sociale aftryk kan være svær at indfinde sig
med. Turismen og dens introduktion i Grønland vil muligvis eksplodere de næste få år, hvis man skal tro på
økonomer og entreprenører som Klavs Møller. Spørgsmålet er blot hvem der kommer til at vinde og tabe på det.
Det er her, at behovet for turisme ændrer karakter til behovet for bæredygtig turisme.
For at kunne anskue omfanget af bæredygtig turisme, og behovet for fleksibiliteten i turismen, defineres først og
fremmest bæredygtighed som begreb. Herefter beskrives de særlige omstændigheder omhandlende turismen
specifikt for Grønland.
3.2 BÆREDYGTIGHED
Bæredygtighedsbegrebet er et flygtigt begreb med mange definitioner. Men basalt set handler bæredygtighed
om respekt. Respekt for globalt som lokalt klima, for natur og medmennesker. Det handler om at kunne
sameksistere og efterfølgende undgå at efterlade et menneskeskabt aftryk til eftertiden. Bæredygtighed vil
sandsynligvis aldrig kunne eksistere i sin rene form, men at tænke denne respekt ind tidligt i sin idé eller projekt
bevirker at der er plads til mere og flere. Bæredygtighed bliver ofte brugt i bygningsmæssig sammenhæng.
Organisationer som Code For Sustainable Homes 6 har defineret bæredygtighed i byggesektoren både for
4 Klavs Sefeld Møller, Økonomi Sisimiut kommune
5 Studerende på Byggehøjskolen, Sisimiut
6 Code For Sustainable Homes 2008
12

oliger og andet erhverv. Ovenstående organisation opdeler bæredygtighed i ni overordnede kategorier set
nedenfor.
Figur 2 - Ni kategorier for bæredygtighed 7
Energi og brug af fossile brændstoffer er det første punkt. Det er blandt de fem målbare punkter (energi,
forurening, vandforbrug, afløb og affald) som kan beskrives med tal og forstås ud fra matematiske og fysiske
modeller. Forvaltning og vedligeholdelse af en bygning vil også kunne måles i økonomiske modeller, dog under
en hvis usikkerhed og en række antagelser. Sundhed og livskvalitet kan have målbare faktorer så som
indeklimatiske forhold (temperaturer, fugtighed, ventilation, træk, dagslys, osv.) Men den direkte livskvalitet vil
være et svært punkt at nedfælde i en målbar enhed. Da denne er fuldkomment subjektiv.
Økologi og materialer er dernæst sværest at gøre målbare. Hvornår er et materiale mere bæredygtigt end et
andet? Er økologisk produceret fåreuldsisolering eksempelvis mere bæredygtigt end ikke-økologisk produceret
perilite-isolering (ekstruderet ler)? Sandsynligvis, men hvordan vil det måles? Går fårene på marker i New
Zealand, hvor markerne jævnligt sprøjtes med gylle, (da dette er tilladt for økologisk produktion) og bliver fårene
ejet af en storbonde som har få ansatte, grundet højere effektivitet og indkomst? Er det ekstruderede ler fundet i
baghaven og produceret af et lokalt teglværk som benytter sig at termisk varme og i øvrigt holder traditionerne i
hævd? Hvordan måles dette op mod hinanden?
Det er ikke enkelt og derfor er det vanskeligt at gøre målbart. I stedet bør materialevalgene i byggeprocessen
overvejes nøje og tiltag som økologisk produktion ikke bare antages som bedre end ikke-økologisk produktion.
Valg bør træffes ud fra den bedste løsning og ikke alene ud fra guidelines, skemaer og beregninger. Dog er det
nødvendigt med alle sådanne værktøjer for at finde den bedste løsning.
Senere i rapporten anvendes en LCA-metode til at vurdere materialers bæredygtighed. Metoden beskrives i
afsnit 5.3 Materialer.
7 Code For Sustainable Homes 2008
13

Når bæredygtighed sammenkobles med turisme er andre kategorier relevante end de ni fundet i Figur 2.
Transport er muligvis en overset faktor som omhandler transport af turister, brugere af faciliteterne, men også
transport under produktion, til produktion og transport af materialer.
3.3 SOCIAL BÆREDYGTIGHED
En anden faktor som sjældent omtales i bæredygtige guidelines 8 er den menneskelige anfægtelse af det
menneskelige domæne. Kulturel bæredygtighed, respekt overfor historien og diversiteten i det menneskelige
samfund. At bæredygtighed omfatter makrobiologisk og mikrobiologisk mangfoldighed er på sin vis en selvfølge,
men det samme bør gælde for kulturel mangfoldighed. Sikke et tab verden vil lide hvis de menneskelige
samfund og kulturer uniformeres og gøres intetkønnede. En bæredygtig udvikling omfatter således også
kulturdiversitet og respekt for traditioner.
Man kan gå så langt og sige at Danmark har forpligtelse til at gøre en ekstra indsats i Grønland. Danmark har
som tidligere kolonimagt aldrig haft det store fokus på social bæredygtighed. Eksistensen af multikulturelle
samfund er kun noget vi i den nyere globaliserede verden er begyndt at indfinde os med. Men før i tiden
benyttede Danmark grove metoder som tvangsflytning af børn og hele bygder for at hjælpe det grønlandske folk
ind i en mere civiliseret verden. I dag har Grønland hjemmestyre og for første gang i århundreder står de på
egne ben. Grønland skal selv være i stand til at acceptere sociale forskelligheder, det kan ligefrem vise sig at
kunne betale sig at bibeholde sin kulturarv i sidste ende. Perspektivet som det Grønlandske hjemmestyre
muligvis er klar over, er at fremtidig turisme vil kunne veje væsentligt i det grønlandske BNP.
3.4 TURISMEN I GRØNLAND
Turismen er knapt synlig i Grønland set i forhold til øens størrelse. Grønland er et øde og uberørt sted hvor is og
sne dominerer landskabet. Hvilket sandsynligvis er det som turisterne er kommet for at opleve. Der findes
utallige former for turister og alle har forskellige mål med deres ophold. Et sted som Grønland har mange unikke
lokalitetsbestemte turistmål som ikke kan findes andre steder i verdenen. Grønland har ligeledes en kultur som
mange sikkert vil finde inspirerende og oplevelsesrig.
Årligt kommer turister til Grønland som blot vil fiske de lokale arter ørreder. Der kommer turister som søger
spænding og udfordringer i hvad der siges at være verdens hårdeste skiløb – Arctic Circle Race. Turister som
Bill Gates tager helicopterskiieng i sommersæsonen. Der er turister der ønsker at se fjordene og indlandsisen.
Men da det ikke er muligt at beskrive alle turistformer og mål i dette afsnit, er der i stedet søgt at beskrive
turismen i en forenklet målbar facon. Her ses på antallet af turister ankommende til Grønland årligt og
fordelingen over året. Desuden er det relevant at se på de investeringer gjort i Grønland over de seneste år.
Tages der udgangspunkt i rene danske investeringer, som har direkte forbindelse til turismen, kan det ses, at (af
Figur 3) der har været en enorm investering siden 2004. Alene Hotel, handels og restaurationsvirksomhederne i
år 2007 har set en dansk investering på 400 mio kr.
8 Eksempelvis Teknologirådet vejledning om bæredygtighed
14

Mia
kr.
0,4
0,35
0,3
0,25
0,2
0,15
0,1
0,05
0
Figur 3 Investeringer i Grønland 99-07 efter branche der har direkte forbindelse til turistindustrien [Danmarks statistik]
Turismen er under hastig udvikling, men ikke blot fra dansk side. Andre interessenter har fået øje på den store
kolde ø som et særligt turistmål. I hele sommersæsonen sejler adskillige turist-cruise-skibe op langs vestkysten.
Det er primært amerikanske og europæiske turister i aldersgruppen 50+ som besøger Grønland via skib. De
fleste cruise-pakker udbyder 1-3 stop i Grønland inden de fortsætter til Island og Europa 9 . Desværre for den
grønlandske økonomi har denne turismeform ikke givet meget tilbage til Grønland. Langt de fleste turister
oplever kun korte stop i de Grønlandske havnebyer som Ilulissat og Sisimiut. Turisterne går en kort tur i byen og
køber nogle få souvenirs, pels og ben-smykker, men det er i et utroligt begrænset omfang.
9 http://content.oceancruises.com
Danske
investeringer
i
Grønland
07
 06
 05
 04
 03
 02
 01
 00
 99
År
#REFERENCE!
Handel, hotel og restauration
#REFERENCE!
Transport, skib
15

Figur 4 Øverst ses antallet af turister besøgende i Grønland årligt. Nederst ses året 2004 og dens fordeling af turister over
dette år. [Grønlands statistikbank]
Turister fordelt over året 2004 kan ses i den nederste figur ovenfor, det ses hvorledes udenlandske turister
besøger landet over hele året, men flest fra maj til oktober. Denne periode anses som turistsæsonen. Desuden
ses at grønlandske turister er fordelt jævnt ud over året uden nogen egentlige sæsoner.
• Grønlands turistsæson [maj - oktober]
Under klimakonferencen og efterfølgende møde med Laust Løgstrup 10 som er kommunaldirektør for den
grønlandske kommune Qeqqata, forklarede Laust hvilke forhold der har været særligt behov for angående
turisme i kommunen. Herunder listede han seks særlige og nuværende behov, der delvist er søgt tjent penge på
i øjeblikket. 11
• Jagt på moskusokse
• Lystfiskning
• Gletcherbesøg
• Hundeslædetur
• Skiløb
• Rekreation
100000
80000
60000
40000
20000
0
15000
10000
5000
0
Jan
 Mar
 Maj
 Jul
 Sep
 Nov
De seks behov er sandsynligvis ikke de eneste behov, da ikke alle behov er kommet til udtryk. Man kunne
sagtens forestille sig et antal turister som vil besøge indlandsisen, isbjørne- og sælsafari eller hvalture. Alle
forhold har dog en ting tilfælles og det er behovet for akkommodation, ophold og mulighed for overnatning.
10 Laust Løgstrup, kommunaldirektør og projektchef i Qeqqata kommune
11 Laust Løgstrup, foredrag ”A vision for Arctic Tourism”
"Total
antal
turister
årligt"
Total
antal
turister
Grøndlanske
turister
16

Behovet for turisme ændrer sig gennem årene dette er bl.a. set i kraft af tomme ubenyttede hytter stående rundt
om i landet. Men behovet kan anses langt større hvis muligheden for at tilgå i øjeblikket øde områder i den
grønlandske natur. Hoteller og transportforhold er den dimensionere faktor.
Kun få længere vejstrækninger eksisterer i Grønland og ingen veje forbinder byer eller bygder imellem. Dette
forhold er meget vigtigt at bemærke, for store hotelvirksomheder har svært ved at tiltrække nødvendig
arbejdskraft og derved turister. Den største hotelvirksomhed 12 i Grønland er beliggende i Ilulissat og er dybt
afhængig af byen og dens arbejdskraft. De fleste turister besøger hotellet i forbindelse med et kombineret cruise.
Det er kun få steder i Grønland der forekommer forhold som dem i Ilulissat. Derfor er der behov for anden
strategi for at få turister ud i de øde arktiske vidder. Der er stadigt et stort potentiale for vækst i den grønlandske
turistomsætning. IlluHOME tilslutter sig dette potentiale og i kraft af dens tilstedeværelse; at skabe yderligere
vækst i grønlandsk affinitet.
3.5 BÆREDYGTIG TURISME
WTO – World Tourism Organization har forsøgt at definere 13 bæredygtig turisme som en industri der skal kunne
foretage en optimal udnyttelse af naturens ressourcer, samt bidrage til at bevare natur og biodiversitet. Det er
essentielt at vise en respekt for den sociokulturelle arv af værtssamfundene og bevare deres bestående
traditionelle værdier samt bidrage til interkulturel forståelse og tolerance. Desuden at sikre bæredygtige,
langsigtede økonomiske operationer, der deler socio-økonomiske fordele retfærdigt mellem alle involverede
parter, herunder beskæftigelse og indtjenings muligheder og sociale ydelser i lokalsamfundene.
Bæredygtig udvikling af turisme kræver en aktiv deltagelse af alle relevante parter. For at opnå bæredygtig
turisme bør denne ses som en kontinuerlig proces. Bæredygtig turisme skal bevare en høj grad af tilfredshed og
sikre en meningsfuld oplevelse for turisterne, mens oplevelsen øger deres bevidsthed om bæredygtighed og
fremmer bæredygtig turismeadfærd blandt dem.
Mange af målene for bæredygtig turisme stammer fra FN´s konference Miljø og udvikling i Rio de Janeiro i
1992. Et program blev udarbejdet om, hvordan man behandler behovet for at opretholde livskvaliteten uden at
kompromittere den fremtidige velfærd af verdens befolkning. Som en stadig mere væsentlig faktor set i lyset af
den globale opvarmning, besluttede turistindustrien på daværende tidspunkt og efterfølgende at formulere en
handleplan. Hovedvægten af denne handleplan blev oprindeligt lagt på, hvordan turismen primært vil kunne
bruges til at beskytte det miljø den befinder sig i. En række tiltag der indbefatter en omfattende aktiv ulandshjælp
til de lande hvor fattigdom er et stort problem.
I Grønlandsk perspektiv er det næppe den økonomiske håndsrækning der er mest efterspurgt, men snarere
beskyttelsen og opretholdelsen af miljø og kultur. Som anfægtet tidligere vil den bæredygtige udvikling kan
ligefrem være lig den økonomiske udvikling. For at sikre bæredygtighed som begreb i turismeindustrien bør
klimatiske- og geografiske forhold overvejes nøje. Netop i klimaets system findes den bæredygtige optimering,
forhold som temperaturer og solindstråling.
12 Hotel Arctic, det eneste 4-stjernede hotel i Grønland
13 Se Appendix
17

3.6 FLEKSIBEL TURISME
Behovet for fleksibel turisme er oprindeligt formuleret som en mulig strategi i Sisimiuts lokalplan. Kommunen
ønskede reform på turismefronten og formulerede i 2008 14 en række mulige ændringer i lokaliseringen og
brugen af eksisterende og nye hytter i området omkring Sisimiut. Et af de store nuværende problemer ved de
eksisterende hytter, er deres placering. De blev i sin tid opbygget i nærheden af en vandre-/skirute eller i
forbindelse med en særlig attraktion, f.eks. en bugt rigt befæstet på marineliv.
Hytterne har i ofte taget år at opbygge og da de ligger spredt har det været omkostningsfuldt at vedligeholde
dem. Hytterne er, udover turister, benyttet af lokale fangere og fiskere som overnatter i dem i forbindelse med
jagt og fiskeri. Denne dobbeltbenyttelse af hytterne er vigtigt for kommunen som ønsker at deres hytter bliver
benyttet mest muligt. Men presset på hytterne kan også ses (Figur 5).
Figur 5 Hytten Sverresborg
Grundet forskellige brugsmønstre og perioder bliver hytterne slidt hurtigt. Fangerne har tendens til at tage
fangsten med ind for at andre dyr (isbjørne, ræve, mm.) ikke skal få færden af byttet. Desuden ses affald og
andre efterladenskaber fra turisterne i områderne omkring hytten. Der er med andre ord en enorm belastning på
hytterne og på deres nærmeste omgivelser.
Kommunen ser ligeledes et problem i at alle hytter ikke bliver brugt ligeligt. Det har vist sig at nogle hytter, nogle
af dem nyere og i relativt bedre stand, slet ikke benyttes. Bl.a. en mindre klynge hytter syd for Sisimiut har i de
seneste år sjældent være brugt. Oprindeligt blev disse hytter bygget i nærheden af en af de bedste områder for
ørredfangst, sidenhen har ørredbestanden forsvundet dermed lystfiskerne og turismen. Denne tendens ses
14 Sisimiut lokalplanforslag 2008
18

adskillige steder, hvor nogle hytter er stort set ubrugt pga. deres lokalitet. Andre hytter er meget slidte og
området omkring dem er belastede.
Figur 6 Figuren viser et foto taget under Laust Løgstrups præsentation ”A vision for Arctic turism”, her pointeres behovet for
fleksible hytter som kan flyttes og som kan udstyres forskelligt. Desuden ses tre vigtige elementer under bæredygtighed i
arktiske egne – sanitære forhold, affald og opvarmning.
For at imødekomme problemerne formuleredes ønsket om fleksibel turisme. Enkelt bliver det beskrevet at
”Hytter bør kunne flyttes og benyttes af flere personer” 15 . Ønsket var ikke nødvendigvis omfattet af større hytter
således at flere personer kan være i dem, men snarere at flere forskellige personer bør kunne benytte hytterne.
Brugsmønstre, forskellige typer turisme og lokal brug bør derved omfattes. Fleksibiliteten i brug og placering.
Dette ønske kan delvist omsættes til målbare enheder hvorved en ny type hytte vil kunne opvejes i forhold til de
eksisterende. Når det gælder fleksibilitet i form af placering, gælder følgende forhold:
• Afstand
• Vægt
• Volumen
• Montage
Hvis fleksibiliteten tænkes ind i målgrupper er der tale om helt andre og langt mere komplekse forhold.
Eksempelvis vil luxusrøsitet og applikationer/funktioner være en faktor, foruden placering og størrelse samt pris
eller indeklima. Nye typer hytter skal imødekomme fleksible brugsfaktorer, derfor skal målgruppen overvejes
nøje.
En metode til at vurdere ovenstående fire punkter, (afstand, vægt, volumen og montage) i henhold til
bæredygtighed, er vha. klassificeringssystemet Embodied Energy Coefficients. Ved at male på the embodied
energy coefficient, eller den oplagrede energi koefficient, af et produkt eller system, kan den samlede mængde
energi, der er nødvendig for at producere, transportere og installere systemet/produktet findes. Sædvanligvis vil
15 Laust Løgstrup, foredrag ”A vision for Arctic Tourism”
19

materialer til byggerier i Mega Joule (MJ) per produktenhed. Ved at anvende systemet korrekt kan energien
oplagret i vidt forskellige materialer sammenlignes. Det skal noteres at man ikke bør vurdere et materiales
bæredygtighed ud fra dette system alene, men som værktøj er systemet meget anvendeligt.
3.7 BÆREDYGTIGHED OG FLEKSIBILITET SOM DEL AF ANALYTISK DESIGNMODEL
Behovet for bæredygtig turisme og fleksibilitet i flere aspekter, danner grundlaget for en lang række overvejelser
omkring hyttens funktionalitet og form. Hytten skal repræsentere bæredygtighed i sin fulde og simple form, men
skal ligeledes kunne findes i samtlige niveauer af bygningens proces og elementer. Hver enkelt materiale og
hvert enkelt metode benyttet under opbygningen af hytten skal genfindes i den bæredygtige tankegang, men
også i fleksibilitetens tankegang.
Ved at formgive og vælge materialer gennem en analytisk proces, dvs. skabe bygningen ud fra ren analytisk
kontekst vil bæredygtighed og fleksibilitet kunne mødes i samme punkt.
Fleksibiliteten i konstruktionen og i brugsmæssig sammenhæng skal fungere i overensstemmelse med
bæredygtigheden. Ovenfor er det søgt at kategorisere bæredygtighed som en række målbare og ikke målbare
faktorer. Ved at arbejde imod de bedste læsninger inden for kategoriseringen og veje løsningerne op i mod
fleksibilitet, som f.eks. mobilitet eller brugergrupper, vil en fælles bedste løsning kunne findes. Bæredygtig
turisme er utroligt omfattende, men det gør ikke behovet mindre. At have omtanke for omverdenen er ikke kun
en god og ærefrygtig indstilling, det er også business.
I 2009 er Danmark sat på verdenskortet med et synonym for forgangsland for miljø og bæredygtighed, som vært
for det internationale klimatopmøde. Dette fokus har for Danmarks vedkommende skabt millioner i indtægter
især inden for turismen. Den grønlandske isbjørn har været benyttet i utallige medier i oplysningen og debatten
om den globale opvarmning. Det er ikke usandsynligt at bæredygtighed og omtanke for miljøet er en direkte god
forretning.
20

Den gode forretning eller big buisness som det også kan kaldes, er fuldstændigt uudnyttet i Grønland. Turismen
har potentiale til mere, men potentialet bør reguleres og gode langtidsholdbare løsninger skal tages i brug før
den gode forretning er en fordel for naturen, kulturen og Grønland som helhed. IlluHOME forsøger at tilgodese
netop et sådan et behov.
21

4 KLIMATISKE FORHOLD I ARKTISKE EGNE
4.1 INTRODUKTION
Det arktiske klima dækker en geografisk del af Rusland, Canada, Norge, Island og hele Grønland. Og ses som
det areal indenfor stiplede linje i figuren nedenfor. Det arktiske klima er karakteriseret for dets lange kolde vintre
og korte kolde somre.
Figur 7 Kort over nordpolen og omkringliggende lande. På figuren ses en stiplet rød linje som illustrerer hvor det arktiske
klima er defineret rent geografisk.
Grønland er verdens største ø, og strækker sig over 2600 km fra nord til syd. Grundet dens størrelse findes en
store variationer i det grønlandske klima. I den sydvestlige del kan somrene være milde hvorimod et langt mere
ekstremt klima kan findes i de nordøstlige egne 16 . Denne rapport vil indskrænke sit fokus på Grønland, -
Sisimiut, -Kangerlussuaq og – Ilulissat, dog vil det senere vise sig hvorledes hytten vil kunne benyttes i andre
sammenhænge i lignende klimatiske forhold.
Sisimiut er den nordligste havneby hvor fjorden ikke fryser til om vinteren, i modsætning til f.eks. Ilulissat. Disse
to byer er velbesøgte gennem cruise-turismen og turister fløjet ind fra Kangerlussuaq. Denne by anses som det
vigtigste bindeled til omverdenen grundet dens lufthavns placering og dens særlige klimatiske forhold. De fleste
turister som besøger Grønland, kommer sjældent uden om Kangerlussuaq.
16 J. Cappelen, 2001
22

Figur 8 Grønland og de tre byer under fokus. Sisimiut, Ilulissat og Kangerlussuaq.
I det følgende afsnit vil de arktiske forhold gennemgås i henhold til Design Manual 17 , for hvilket IlluHOME er i tæt
relation. Nøgletal og figurer vil kunne findes i denne rapport og ønskes mere information henvises til denne. Dog
vil det fremgå at nogle parametre er anderledes eller på anden måde defineret, da parameteranalyserne har
ændret karakter gennem faserne. Især opholdet i Grønland har sat sit præg og mere erfaring omkring klimaet
har givet anledning til tilføjelse af sekundære parametre, derfor ses det nødvendig at gennemgå alle de
essentielle klimatiske forhold.
• Temperaturer
• Lysforhold
• Vindforhold
• Nedbør og fugtforhold
4.2 TEMPERATURER
Der er Ganske lidt forskel mellem den østlige og vestlige kyst I sommerperioden. Midnatssolen om sommeren
kan opleves over det meste af Grønland og tilsvarende vil fraværet af solen kunne opleves om vinteren. Udover
et komplet mørke over vinteren oplever de nordlige egne en væsentlig koldere havtemperatur langs kysten,
hvorved temperaturvariationen mellem nord og syd øges.
Dog ses de største temperaturvariationer mellem kystområder og langt inde over indlandsisen. Fjordene af
havstrømmene (grundet vands højere varmekapacitet) opvarmes, hvorimod indlandsisen kategoriseres som en
arktisk ørken.
17 Design Manual, Jan 2009
23

Figur 9 Gennemsnitstemperaturer i Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat
Temperaturerne strækker sig over en absolut minimumtemperatur i februar/marts til en absolut
maksimumtemperatur i juli/august afhængigt af hvor målingerne foretages. Højsæsonen for turisme ligger fra
maj til oktober. Forventet temperaturzone for de tre områder:
• Sisimiut [-38.8 til +23,8] °C
• Kangerlussuaq [-47,2 til +25,5] °C
• Ilulissat [-37,8 til +20,6] °C
Disse minimum- og maksimumtemperaturer vil være dimensionsgivende senere hvor der regnes på hyttens
varmeegenskaber. Udover de relative store sæsonafhængige temperaturudsving vil man opleve voldsomme
temperaturvariationer fra den ene dag til den anden 18 . Lufttemperaturvariationer på op mod 30°C kan
forekomme over få timer, hvilket kan give store problemer for indeklimaet i hytten hvis temperaturen ikke
udlignes. Andre problemer kan opstå ved høje temperatursvingninger såsom frostsprængninger i rør,
væskesamlinger i isoleringsmaterialer ved kondensering, sprækker i beton osv. Problemer ved lave
udendørstemperaturer kan reduceres til få overordnede parametre som bør overvejes i hyttens opbygning.
• Varmetab gennem materialer, konstruktioner og samlinger
• Faseændringer for væsker i lukkede hulrum
• Blottede overfladers risiko for frys/optønings-cyklus
• Ekspansioner/kontraktioner i materialer, konstruktioner og samlinger
• Materialers styrkeegenskaber under påvirkning af lave temperaturer
Samtlige parametre vil have indflydelse på bygningens udformning, valg af materialer, konstruktionsmetode,
mm.
18 J. Cappelen, 2001
24

4.3 DAGSLYSFORHOLD
Dagslysforholdene i Grønland er influeret af tre primære faktorer.
1) placering i Grønland – da Grønland i kraft af dens størrelse strækker sig over 24 højdegrader har placeringen
en stor indflydelse på mængden af dagslys det givne sted. Højere på halvkuglen er solens vinkel spidsere og
derfor er sommeren kortere.
2) Nedbør og vejrfænomener – overskyede dage bevirker lavere færre Lux. 3) sæsonen – Midnatssolen er
tilstede i sommertiden og giver dagslys 24/7, hvorimod der kan være få timers dagslys i vintertide.
I foråret føles sollyset ekstra kraftigt da solens lys reflekteres og absorberes i overfladen af det sne- og
isbeklædte landskab. Senere om sommeren vil sneen smelte og solen stå højere på himlen, selvom
lufttemperaturen kan være lav kan der stadig opleves relativt store overfladetemperaturer i solsiden. Hen i mod
efteråret vil solintensiteten og blændingsproblemerne igen opstå når sneen er faldet på jorden. Ved vinter
solhverv vil solen knapt stå på himmelen over det meste af Grønland. Solens stråler skal gennemtrænge relativt
tykt lag af atmosfæren nå den står lavt.
Figur 10 Solens vinkel har stor betydning for fordelingen af dagslys. I arktiske egne passerer solens stråler igennem relativt
tykkere atmosfærisk lag. I midsommeren er solen konstant på himlen og vil ramme relativt større vertikal overflade end
horisontal overflade.
Heraf følger at koncentrationen af transmitteret sollys (lumen/m2) vil ramme lodrette og skrående flader (rettet
mod solen) i større omfang en på horisontale flader. I modsætning til områder nærmere ækvator vil de lodrette
overflader ikke modtage meget direkte sollys. Afhængig af jordens rotation og fladernes orientering vil lodrette
og skrånende flader modtage mere eller mindre intenst sollys. Sydvendte lodrette og skrånende flader vil kunne
have højest udbytte af dagslyset. Netop udbyttet af dagslyset er pointeret her da, denne er en vigtig (om end den
vigtigste) energikilde i bæredygtig sammenhæng. Positionen af hytten og dens orientering både geografisk,
magnetisk (nord/sydvendt) og vinklen i vertikal retning har derfor en betydning.
25

Problemer ved den lave vinkel solindstråling kan reduceres til få overordnede parametre som bør overvejes i
hyttens opbygning.
• Orientering og areal af vinduer
• Blænding, lysintensitet, overopvarmning og afskærmning
• Materialers termiske masse
• Materialers egenskaber ved udtørring, temperatur og høje UV-forhold
Afhængigt af et vindues position vil den lave solvinkel skabe blændingsproblemer og overtemperaturer i
bygningen. Samtidigt vil den lave solvinkel kunne give lys dybere i bygningen. Tunge materialer kan optage
varmen energien i de korte bølgelængder og afgive den igen i form af varme. Dette kræver dog en temmelig
velisoleret bygning for at varmen ikke afgives til ydre overflader. Overfladetemperaturen kan variere op imod
100°C afhængig af materiale og sol/skygge-side, dette kræver særlige kemiske og fysiske egenskaber hos
materialerne. Ultraviolet (UV) stråling kan yderligere skabe kemiske uønskede ændringer i materialernes
overflade. Solafskærmningstrategi bør vælges efter placering i forhold til den geografiske højdegrad se mere
information i Designmanual 19
4.4 VINDFORHOLD
Der er særlige forhold visse steder i Grønland hvor vindstyrker kan måles op til 90m/s (Under den store Piteraq i
februar 1970 i Tasiilaq blæste vindmåleren af ved vindstød på 72 m/sek. Det antages at vindstødene efter-
følgende har nået ca. 90 m/sek.) 20 og anses som nogle af de stærkeste vinde i verden, de er kaldt føhn-vinde og
forekommer kun sjældent i med ekstreme vindstød. Vindene opstår om vinteren og er varme og tørre, oftest i
syd/østlig retning, hvilket kan bevirke afsmeltning af sne og is. 21 Langt det meste af tiden opleves normale og
blidere vindforhold, men i vintertide kan selv en mild brise få lufttemperaturen til at føles koldere end den egentlig
er. De vigtigste faktorer i forhold til vind er lokalitet og topografien omkring hytten. Dette medfører en
stedsundersøgelse hvis særlige vindforhold er ønsket, eksempelvis ved opsætning af vindturbine.
Vindforhold i arktiske egne påvirker byggeriet i høj grad. Høje bygninger ses sjældent og telefonmaster,
sendemaster, vindmøller o.l. er konstrueret med langt højere styrkekrav. For at kunne vurdere en specifik
belastning må man kende til lokaliteternes særlige forhold.
Nedenfor vises den gennemsnitlige minimum- og maksimumvindhastighed og primære vindretninger i de tre
byer Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat, data hentet fra [J. Cappelen, 2001].
• Sisimiut [2,6 til 3,7] m/s Øst/Vest
• Kangerlussuaq [3,2 til 4,1] m/s Nordøst
• Ilulissat [2,0 til 4,8] m/s Øst/Nordvest
Bygningen bør udformes så vindmodstanden har mindst mulig indvirkning på konstruktionen. Desuden skal
indgangspartier orienteres med omhu, da fygning af sne kan begrave en hel hytte. Der findes en række
19 Design Manual, Jan 09
20 DMI (http://www.dmi.dk/dmi/en/index/gronland/ekstremer.htm)
21 DMI (http://www.dmi.dk/dmi/en/index/gronland/)
26

tommelfingerregler for traditionelle byggerier som beskriver optimalplaceringen af indgangspartier. Disse
beskrives udførligt i rapporten Desing Manual, og der henvises til denne. Der er desuden lavet CFD analyser af
hytten, men resultaterne har været for usikre til at medtage i rapporten.
4.5 NEDBØR OG FUGTFORHOLD
Generelt ligger de årlige nedbørsmængder på omkring 200-400 mm/året i de tre byer, Sisimiut, Kangerlussuaq
og Ilulissat. Men som det ses af figuren nedenfor varierer nedbøren væsentligt fra nord til syd, særligt
kystområderne oplever mere nedbør.
Figur 11 Den årlige gennemsnitlige nedbør fordelt over Grønland. De ses bl.a. at sydkysterne har relativt mere nedbør end
øst og vestkysterne, som igen har mere nedbør end over indlandsisen.
Den årlige gennemsnitlige nedbør for de tre byer; Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat:
• Sisimiut [383] mm/år 76 dage/år
• Kangerlussuaq [149] mm/år 39 dage/år
• Ilulissat [266] mm/år 60 dage/år
Nedbørsmængden er ca. halv så stor som Danmark, men falder over færre dage. Når nedbøren falder i
Grønland sker det ofte i forbindelse med stærke vinde og over flere dage. Nedbør i Grønland falder nogenlunde
27

ligeligt i form af regn og sne. Det meste sne falder i efteråret, og lidt falder i vinterperioden. Der kan opstå
problemer ved kombinationen af vind og regn hvilket kan medføre retningsbestemt nedbør som kan slide på
vertikale vægge o.l. Udvendige overflader bør vælges med omhu, således at sne og regn kan modstås.
Fugtigheden i den grønlandske luft er ofte relativ lav, da temperaturen er lav og ikke kan optage væsentlige
mængder damp. Indendørs vil luftfugtigheden ofte være højre siden temperaturerne her er relativt højere end
udendørs. Vanddamp har tendens til at kondensere på kuldebroernes overflader og kan resultere i høje
fugtforhold som skaber grobund for svamp og mug. Lave fugtforhold kan omvendt skabe udtørringsproblemer i
materialer og være en gene med hensyn til indeklimaet.
28

4.6 DESIGNFAKTORER
Samlet set har klimaet stor indflydelse på udformning, konstruktionen og størrelsen af hytten. Den ydre kontekst,
klimaet som bærende element, er en signifikant dimensionsgivende og formgivende faktor. Der er beskrevet I
detaljer hvorledes klimaet spiller en rolle for byggeriet. Klimaet stiller derfor krav til klimaskærmen og de indre
materialer, samt volumen og hældninger osv. Disse formgivningskrav hentet fra den ydre kontekst kan
sammenfattes, sammenlignes I henhold til en kontekstuel designmodel. Ved at lade flere betydende parametre,
hentet I den overordnede klimakontekst; temperaturer, vindforhold, lysforhold og nedbør/fugtforhld, være afvejet
betydningsfulde, kan de målbare parametre vejes op mod hindanden. Forskellige løsninger kan derved opfattes
mere eller mindre fuldkommen, afhængig af deres evne til at opfylde parametrenes særskilte krav.
Ved at tage udgangspunkt i de fire vigtigste klimafaktorer defineres særskilte nødvendige parametre som har
afgørende betydning for bygningens kvalitet. Nedenfor ses de forhold/parametre som specifikt er formgivende
for IlluHOME. Der er bevidst ikke medtaget parametrene som lokalitet og omgivelser da disse helt uafhængige af
hytten som enhed, selvom de kan have enorm indflydelse på udformningen under alle fire forhold. Dette er gjort
for at bibeholde en fleksibilitet i form af placering – derved dens uafhængighed.
29

4.6.1 INTEGRERET DESIGN
Figur 12 Klimatiske forhold som dimensionerende faktorer for byggeri i arktiske egne
Først når bæredygtighed, kravene til respekt for kultur og natur er overholdt samtidigt med ønsket om
fleksibilitet, mobilitet, da opnås et højt niveau i henhold til det analytiske design. Først når samtlige krav grundet i
klimaet og omgivelserne er overhold vil et kontekstuelt design være opfyldt. Dette kompliceres nu yderligere ved
at flette de to anskuelser sammen i en integreret model. Integreret design. På dette plan gælder alle tidligere
nævnte forhold, ikke nødvendigvis ligeværdigt, men side om side. Hvert forhold, hver faktor og aspekt bør
sammenholdes.
To næsten identiske løsningsforslag kan være utroligt forskellige hvis den ene opfylder kravet om
bæredygtighed bedre, ved at benytte lokale materialer, hvor den anden ikke gør. Men de samme to forslag kan
vurderes til den andens fordel ved at være mere fleksibel eller måske har den et lavere energiforbrug.
Vurderingskompleksiteten øges med antallet af parametre, derfor er det enormt vigtigt at benytte sig af de mest
essentielle parametre. Det er ligeledes afgørende at kunne læse paramenterne i forhold til hinanden – hvilket
enklest gøres ved målbare faktorer eksempelvis U-værdien (W/m 2 K). Ikke målbare faktorer, kan være lige så
indflydelsesrige og må på intet tidspunkt negligeres, derfor kræves en gennemtænkt løsning, design under
omtanke.
30

5 ILLUHOME – FUNKTION OG EGENSKABER
5.1 INTRODUKTION
IlluHOME er skabt ud fra to designmodeller (analytiske design og kontekstuelle design) som tager primærafsæt i
klima, bæredygtighed og fleksibilitet. Designet er derefter eftervist at kunne opretholde diverse designkrav
beskrevet i DS7730, DS700 og den internationale standard DS/EN 15251, 2008, som refereret i rapporten
Problem Space 22 . Problem Space rapporten indikerer at der i virkeligheden ikke eksisterer nogle reelle svære
krav for turisthytter, medmindre hytterne defineres som hotelvirksomhed.
Fremover vil hyttens egenskaber beskrives som benyttet under hotelvirksomhedsforhold i arktiske egne, men
også i en situation hvor hytten er isoleret og uden adgang til alm. hotelfaciliteter så som vand, el og varme.
Herved er én af de to analytiske parametre – fleksibilitet i form af brug, søgt løst på enkel vis. De to anskuelser
af hytten, 1) hotel og 2) shelter, er blot to yderpunkter for brugernes behov. Det vil senere blive omtalt i
hvorledes brugen af hytten kan nuanceres imellem yderpunkterne.
Under processen er tre versioner af IlluHOME skabt. Hver af de tre versioner forsøger at tage et unikt afsæt i det
analytiske og kontekstuelle design – det integrerede design. Dette har været nødvendigt af flere grunde. Et var
af politiske årsager, for at fremme projektets mål, to var af bevidstheden om at der eksisterede flere sideløbende
brugerønsker. De tre unikke versioner fik tidligt i processen hver sit kodenavn – ARNE, LOTTE og TERESA.
ARNE-varianten repræsenterer IlluHOME med optimal tilknytning til Grønland. Versionen benytter sig af lokale
materialer idet omfang det eksisterer og lokal produktion. LOTTE-varianten er omtalt i medierne 23 som en mere
high-tech-version som benytter sig af avancerede teknikker og materialer, eksempelvis vakuumisolering.
TERESA-varianten søger at opfylde de centrale værdier i bæredygtighedsbegrebet.
Figur 13 De tre versioner af IlluHOME. ARNE variationen i blå har fokus på Grønland, LOTTE variationen har fokus på
teknologi og mest effektive løsninger, og TERESA variationen dækker over den ”bedste” løsning i løsningsrummet.
Trods opdelingen i tre unikke versioner har alle tre version en lang række elementer til fælles. Igen, af hensyn til
fleksibilitet, vil alle versioner kunne benyttes sammen. Det vil være muligt at koble en avanceret og enormt
22 Problem Space, Jan 2009
23 DTU avisen
31

energieffektiv IlluHOME sammen med en version bygget i Grønland. Dette er gjort muligt fordi den ydre
dimension og konstruktion er holdt konstant. Sammenkoblingssystemerne er ens og standardiseret. I kapitlet om
Energi og Indeklima er det valgt at simulere på ARNE- og LOTTE-versionerne, efterfølgende bliver resultaterne
benyttet til at bestemme TERESA-versionens tekniske løsninger, valg af materialer mm.
Konstruktionen og materialevalgene er to essentielle bygningsbegreber som tager udgangspunkt i klimaets krav
og bæredygtighedsprincipperne, desuden beskrives hvorledes fleksibilitet er tænkt ned i detaljen af bygningen.
Transport af materialer og hele IlluHOME beskrives i et afsnit for sig siden det er fundet vigtigt for både
bæredygtighed og fleksibilitet at omfatte netop transport som selvstændig kvalitet.
Energiforsyning, vandforsyning og affaldshåndtering er alle omfattet af bæredygtighedsbegreberne, det er vigtigt
at pointere at disse tre faktorer er dybt afhængige af lokalitet og placering, derfor beskrives en række løsninger
som egner sig bedst afhængigt af placering. Her tages udgangspunkt i de tre lokaliteter Ilulissat, Sisimiut og
Kangerlussuaq. Lokaliteternes geografiske placering kan være afgørende for hvilke løsninger man vil forvente at
benytte. De tre lokaliteter nogle særlige temperatur- og vindforhold hvor tilstrækkelig data desværre ikke er
tilgængeligt, der simuleres derfor på energiforbruget med data fra andre arktiske egne, herunder Fairbanks,
(Canada), som en repræsentativ løsning. Energiforbruget og indeklimaets ydeevne er simuleret i IESVE hvor
både anskuelsen som 1) hotel og 2) shelter tages i betragtning.
32

5.2 KONSTRUKTION
IlluHOMEs store force er dens enormt stive konstruktion i kraft af den krystallignende geometri. Hytten er en
kompakt, næsten sfærisk, skikkelse som lader vinden passere uden store problemer. Hytten skal kunne klare en
intern belastning på op til 10 personer, bagage og udstyr, foruden vindpåvirkningerne skal hytten kunne klare et
store snelaster. Der er tidligere omtalt hvilke vindpåvirkninger der kan opstå i arktiske egne, hvilket sætter krav til
konstruktionens egenskaber. I dette afsnit vil konstruktionen i form af dens fleksibilitet sættes i fokus, selve
styrken af konstruktionerne er ikke beregnet i detaljen og vil kun omtales overfladisk. Dog kan det ses på valg af
materialer at styrken af konstruktionen er taget nøje under betragtning.
• Intern last
Personlaster
Last fra udstyr og bagage/fangst
• Ekstern last
Snelast
Vindlast
5.2.1 UNDERSTØTNINGER
Selve hytten er placeret minimum 690 mm over grundplan, hævet ved hjælp af tre ben. Hvert ben er understøttet
i tre punkter under hyttens gulv, herfra ledes belastningen igennem en trekantet aluminiumsramme (kasseprofil)
og ned i punktfundamentet. Fundamentet er helt afhængigt af lokalitet og placering af hytten. I klippegrund vil et
jordankre med hager benyttes hvorimod et støbt betonfundament vil benyttes i løsere underlag.
Understøtningerne vil også kunne fastmonteres på isankre, til brug på indlandsisen mm. Understøtningerne er
forstærket hele vejen rundt langs kanten af hyttens underside af 3 m lange aluminiumsrør. Disse forstærkninger
har en afstivende effekt på underkonstruktionen og minimerer momentpåvirkninger.
Figur 14 IlluHOMEs ydre dimensioner
33

5.2.2 AFSTIVENDE KONSTRUKTION
Aluminiumskonstruktionen er ikke kun en ydre afstivende faktor. Under det trekantede tag ligger tre rør langs
væg/loft og er forbundet i et kugleleje i de tre rammer.
5.2.3 RAMMEKONSTRUKTION
Figur 15 Samlingsprincip
Rammerne er separate enheder og opbygget forskellige materialer afhængigt af hvilken variant der er tale om.
LOTTE-varianten er konstrueret af ekstruderet glasfiberarmeret plast, hvor ARNE-varianten primært er
konstrueret i træ. Den trekantede form gør at vinduer og døre skal specielfremstilles. Imellem rammerne ses en
rombeformet plade med en buet skive forbundet forneden, dette er den største overflade af klimaskærmen og
omtales som ydervæggene. Ydervæggene er i alle varianter formstøbt glasfiberarmeret polymer. Buen og
romben skal ses som én samlet skive. Ydervæggene hælder 60° indad, denne hældning stammer fra en optimal
vinkel af hensyn til dagslysforhold i arktiske egne, hvilket omtales mere detaljeret i afsnittet om energiforsyning.
5.2.4 YDERVÆGGE
Hældningen er gennemgående i hele konstruktionen, i figuren ovenfor ses vægisoleringen på indersiden af
ydervæggen. I figuren er to isoleringstykkelser illustreret, den smalle isolering repræsenterer LOTTE-varianten
34

og den tykke isolering repræsenterer ARNE-varianten. Isoleringsmaterialerne omtales nærmere under afsnittet
Materialer. Indervæggene er også afhængigt af varianten, ARNE variationen gør brug af gipsvægge, imens
LOTTE-varianten og TERESA-varianten har glasfiber på indersiden. Tagkonstruktionen har tilsvarende
varierende materialelag. Men klimaskærmen er i alle tre tilfælde i glasfiber.
5.2.5 BUNDKONSTRUKTION
Bundkonstruktionen er også i varianter, men princippet er ens for de tre; en stiv sandwichkonstruktion som lader
lasterne være jævnt fordelt over understøtningerne. Stivheden opnås enten vha. en krydskonstruktion med
træbjælker kombineret med MDF-plader som i tilfældet med ARNE-variationen, eller vha. profilleret
glasfiberarmeret plast og glasfiberskiver som i tilfældet med TERESA- og LOTTE-variationen.
Bundkonstruktionen er også velisoleret som i resten af klimaskærmen.
5.2.6 STYRKEEGENSKABER
Valget af materialet glasfiber er ikke kun gjort af hensyn til vægt og tilgængelighed, men også pga. glasfiberens
helt unikke styrkeegenskaber 24 . Eksempelvis kan en trækstyrke på 4400MPa opnås, sammenlignet med træ 135
Mpa (bøg i fiberretningen) eller ca 400Mpa for stål. E-modul træk på op til 86.000MPa kan sammenlignes med
træs 16.000 (bøg) eller ståls 190.000Mpa. Den termiske lineære udvidelseskoefficient helt ned til 94.10 -7 kan
opnås, hvilket gør materialet idealt til egne hvor der er store temperaturudsving. Trykstyrken for materialet er
knapt så relevant og kan ses som afhængigt af pladens (materialets) tykkelse.
For at udligne tryk og træk balancen i hytten forbindes den ydre skal med en indre rør-konstruktion. Rørene er i
aluminium og har ingen direkte kontakt med den ydre skal, på nær i toppen af de tre rammer. Desuden afstives
tryk og træk i underkonstruktionen med samme type rørforbindelser. Dette giver en langt højere stivhed og
evnen til at modstå de ekstreme vindforhold øges.
24 Se appendiks Sammenligning af glastyper
35

5.2.7 SAMLINGSMETODER
Ved at begynde nedefra, med understøtningerne vil samtlige vigtige samlinger i hytten belyses. I figuren
nedenfor ses aluminiumkonstruktionen for understøtningerne. Rørene samles ved et skruesystem hvor
kuglelejerne kan skydes frem for derved at ”spænde” konstruktionen op. Samme princip vil kunne ses i
aluminiumkonstruktionen i toppen af hytten, hvilke hjælper med til at justere rammerne på plads ved montage.
Figur 16 Bundkonstruktionens samlingsmetode
I midten af de trekantede rammeprofiler ses et gennemgående rør som har en lidt større dimension Ø120 i
forhold til røret ovenfor og nedenfor profilet (Ø100). Tanken er, at de to rør passer ind i hinanden, herved kan
understøtningerne justerers i vertikal retning hver for sig. De tre små rør i toppen af det trekantede profil fungerer
som låsesystem når bunden placeres på underkonstruktionen. En gennemgående bolt i hvert af de tre 100Ø rør
sikrer bundens stabilitet.
Figur 17 Samlingsmetode for rammer og vægge
Bunden er en sekskantet sandwichkonstruktion som har tre lodrette sider og tre indadskrånende sider. De
lodrette sider er 300mm høje og svarer til højden af den lave brystning under døren. Rammerne (vinduer/døre)
36

monteres ved at hægte sig fast i bundens kant vha. nogle beslag i brystningen. Efterfølgende låses rammerne
fast med bolte monteret indefra i hytten og nedenfra uden for hytten. Beslagene er således beskyttet mod vind
og vejr.
Efter at aluminiumrørene er spændt på plads i toppen af hver ramme, justeres rørenes længde ved at skrue på
dem. Rammerne kan derved enkelt sættes helt i vatter, hvilket er afgørende for næste montagepunkt. Her
monteres skallen, eller ydervæggene. Disse sektioner er over 3,7mx2,5m og er svære at håndtere alene, men
kan støbes med millimeters præcision. Siderne monteres udefra, hvor de skubbes på plads ind over en smal
kant i rammen og ned i en indfræsning i siden på rammen. Denne metode kræver at siderne deformeres en
smule under monteringen, dette skulle ikke være et problem for glasfiber, da det har en stor fleksibilitet. Men
dette vil ikke holde siderne på plads, det vil kuffertlåsene 25 på indersiden af rammen dog.
Figur 18 Kuffertlåse benyttes til at hæfte vægge og rammer sammen fra indersiden
En række af denne type låse spænder således glasfiberpladerne ind og sikrer dem kontakt over hele fladen
langs rammen.
25 Armadan kuffert- og flightcaselåse
37

5.2.8 INDRE OG YDRE FLEKSIBILITET
Det beskrives ovenfor hvorledes tre varianter er behandlet i rapporten, varianterne adskiller sig i materialer og
materialets dimensioner. Varianterne vil stadig opretholde samme ydre form og volumen, men deres indre
volumen er forskellige. Variationerne er blot tre udvalgte, der repræsenterer en hver deres ideelle løsning i
løsningsrummet. Dog vil langt flere variationer kunne dannes og stadig opretholde samme form og ydre
volumen. Dette skaber en høj fleksibilitet i valget af materialer, og derved kan en langt mere økonomisk,
bæredygtig og/eller energibesparende variant udvælges til en specifik lokalitet.
Figur 19 Ydre fleksibilitet
Ved at fastholde et enkelt parameter som den ydre form/volumen, dannes grundlaget for den ydre fleksibilitet.
Fuldkomment ens enheder kan sammenkobles i de tre akser hvor de lodrette rammer er fastmonteret. Et
netværk af små enheder vil tilsammen danne en langt større hytte som vil kunne bruges i helt nye
sammenhænge. Perspektivet er arktiske hoteller, forskningsstationer og luksushytter.
Den ydre fleksibilitet vil give IlluHOME en fordel frem for traditionelle bygninger, i form kontinuerlige og
uophørlige udvidelsesmuligheder. Hvis behovet for hyttens benyttelse ændrer karakter, og der ønskes mere
plads, eller andre funktioner vil endnu et modul kunne tilføjes. Omvendt kan moduler/enheder frakobles og
placeres andre steder hvis der er behov for mindre og flere hytter. Denne funktion deler traditionelle byggerier
ikke, da bygningerne ofte er stationære og bygget på stedet vil det være svært at fjerne et rum f.eks. under
højsæsonen.
Den ydre fleksibilitet understrejer konceptet om bæredygtighed, både den økonomiske, og ansvarsbevidste
tankegang samt overfor naturen og den lokale kultur. Desuden giver udvidelsesmulighederne en hel række
muligheder for anden anvendelse. I det hytterne kan flyttes fra et sted til et andet mindskes den statiske
tilstedeværelse i naturen, menneskets aftryk på de nærtliggende områder kan derved få tid til at heale efter en
sæson. Muligheden for at placere hytterne de rigtige steder vil også være langt mere sandsynligt, pga.
IlluHOMEs mobilitet.
Den indre fleksibilitet betegner hyttens anvendelsesmuligheder. Ved at koble flere enheder sammen øges
kvaliteten af anvendelse ekspotentielt. En hytte vil kunne give ly for 5 personer, hvis de er klemt godt sammen,
der vil være mulighed for et mindre tekøkken og et vindfang/toilet. Muligheder for den indre organisation vil være
sparsom. Tilkobles en ekstra enhed vil situationen og mulighederne for at omorganisere det indre volumen være
en hel del større. Den ene enhed vil kunne benyttes udelukkende til opholds og overnatning, hvor den anden
kunne indeholde funktioner, som køkken og toilet. Mulighederne bliver større for hver enhed tilkoblet, man kan
forestille sig specieldesignede moduler med prefabrikerede køkkener eller toiletter. Enkeltceller med hotelfaciliteter.
Eller særfremstillet sektioner med måleudstyr til forskningsbrug. Det har ikke været hensigten med
38

opgaven at udfordre eksempelvis møbeldesignere eller indretningsarkitekter på deres respektive områder. Dog
vises nedenfor et simpelt eksempel på indretning af IlluHOME. Skræddersyede løsninger vil kunne skabes til
enhver situation, hvilket giver mulighed for et helt unikt præg på den indre organisation. Det forventes at
designeren udnytter potentialet i fleksibiliteten og søger at tilpasse indretningen til funktionen og desuden tager
hensyn til bæredygtighed, de arktiske forhold og mobilitet som helhed.
Figur 20 Eksempel på indre fleksibilitet og indretning
39

5.3 MATERIALER
Materialerne har afgørende betydning for byggeriet IlluHOME. Konsekvensen af materialevalget kan måles i
resulterende pris, fossile brændstoffers udledning og antal timer til opbygning og vedligeholdelse. Med andre ord
kan konsekvenserne inddeles i økonomisk bæredygtighed, bæredygtighed for miljø og social bæredygtighed.
Konsekvensen af materialevalget har derved flere af niveauer at forholde sig til.
Dette afsnit vil omtale materialevalget i relation til:
• Lokalitet
• Bæredygtighed
• Klimatiske forhold i arktiske egne
• Forhold som pris, styrke og osmose
5.3.1 MATERIALER I RELATION TIL LOKALITET
Lokalitet er et geografisk forhold som indbefatter transport, logistik og tilgængelighed.
I arktiske egne er transport begrænset til skib og luftfart, medmindre man kan transportere gods over sneen om
vinteren. Uanset transportform vil vægten og volumen af gods være de afgørende parametre. Vægten af hytten
er fuldt afhængigt af materialevalgene. Af hensyn til lokalitet er glasfiber valgt til klimaskærmen grundet dens
lave vægt pr. overfladeareal. Sammenlignet med eksempelvis træ er en glasfiberarmeret klimaskærm 28%
lettere 26 . Glasfiberarmeret plast har en relativ høj densitet, men grundet dens enorme tryk og trækstyrke kan
glasfiber produceres i meget tynde lag. Selve den afstivende konstruktion er lavet i aluminium, som er kendt for
dens høje styrke/densitetsforhold. Isoleringsmaterialet i hytten kommer i fire varianter. Trykfast styropor
(opskummet polystyren), celluloseisolering, fåreuldsisolering og vakuumisolering.
• Styropor 40 kg/m 3
• Celluloseisolering 150 kg/m 3
• Fåreuldsisolering 160 kg/m 3
• Vakuumisolering 3,0–600 kg/m 3
Hvis det antages, at kun densiteten af materialerne er afgørende for transporten, vil styropor være at foretrække,
men idet enten isoleringsværdien eller varmetransmittansen af materialerne har betydning for bygningens
termiske egenskaber, må vægten ses i forholdet til tykkelsen af materialet. De fire varianters tykkelse kan måles
i den resulterende U-værdi på 0.25W/m 2 K:
• Styropor 134 mm (0,25W/m 2 K)
• Celluloseisolering 160 mm (0,25W/m 2 K)*
• Fåreuldsisolering 160 mm (0,25W/m 2 K)*
• Vakuumisolering 20 mm (0,25W/m 2 K)
26 21 mm klasse 2 beklædninger densitet mindst 400 kg/m3 (træ) + 4m 2 tommer lægter, vægt ca. 28kg. 6 mm
glasfiberarmeret polyester densitet 1300 kg/m3, 7,8kg
40

* relativ fugtighed mellem 0-65% 27
Den effektive tykkelse af materialerne er meget forskellige, styropor er ikke længere det mest anvendelige
materiale, men derimod vakuumisoleringen.
Vægten af vinduerne kommer til at have en afgørende betydning for bygningens samlede vægt forhold. Derfor er
der lavet to forskellige typer vinduer. Typerne er relateret til varianterne ARNE, LOTTE og TERESA. I ARNE og
TERESA modellen er vinduerne dobbeltruder isat trærammer. Konstruktionen af vinduerne er traditionel, i den
forstand at materialerne og opbygningen er traditionel. Formen dvs. den trekantede ramme er dog ikke
traditionel, og derfor kræver det en dygtig snedker at kunne udføre arbejdet. LOTTE-varianten er opbygget som
en 3lags PMMA, bedre kendt som den transparente plexiglas. Rammerne er ekstruderede glasfiberarmeret
nylon, og vil i sammenligning med den første variant være op til to gange lettere 28 .
Da lokalitetsspørgsmålet også indbefatter tilgængelighed, får valget af materialer en anden dimension. I arktiske
egne er byggematerialer stort set ikke eksisterende. Alt skal importeres, medmindre materialerne kan
produceres på stedet. Her kommer de to sidste materialer ind i billedet. Fåreuldsisolering stammer fra får.
Sydgrønland har hundrede fåreavlere, men de fleste anvender blot fårets kød, og brænder ulden. Ulden bliver
ikke brugt til strikketøj eller til anden forarbejdning eller håndarbejde, som man kan finde på Færøerne og Island.
Det er ikke økonomisk rentabelt at sende ulden rundt eller ud af Grønland, da udgifterne til transport overstiger
indtægter ved salg. Det egentlige behov for uld til tøj er næppe særlig stort, da det meste tøj i Grønland i dag
hentes fra det europæiske/amerikanske marked. Fåreulden vil derfor være en meget billig resurse, som kan
findes i nærheden af de fleste kommende hytters placering.
Celluloseisolering er ligeledes en resurse, som kan fremstilles i nærheden af hytterne. Celluloseisolering
fremstilles af genbrugspapir, pap og lign. I princippet vil et indsamling af papir kunne hjælpe miljøet to gange. 1)
ved at undgå papiret afbrændes og 2) minimere udledning af fossile brændstoffer gennem transport. Desuden vil
begrænsningen af transportveje resultere i færre udgifter.
Valget af materialer har derfor ikke kun en kontekst i vægt og volumen, når der tales om lokalitet. Resursernes
tilgængelighed har enorm betydning, samt deres effektive volumens egenskaber, eksempelvis U-værdien.
5.3.2 MATERIALER I RELATION TIL BÆREDYGTIGHED
Det beskrives i kapitlet omhandlende bæredygtighed, hvorledes materialevalget kan være afgørende for
byggeriets samlede bæredygtighed i henhold til natur og kultur. Undervejs har IlluHOME forsøgt sig med
adskillige materialer, nogle enkelte er udvalgt på baggrund af deres bæredygtige egenskaber. Egenskaber for
hvilke er vanskelige at definere, men ikke desto mindre væsentlige.
Der er lavet en overordnet analyse af materialernes livscyklusvurderinger (efter from cradle-to-grave-princippet).
Til denne analyse er materialernes embodied energy sammenlignet og vurderet i deres indbyrdes
sammenhæng. Det er muligt at vurdere materialets indflydelse på omgivelserne i en kvalitativ form, hvor det
bedømmes hvor alvorlig indflydelsen vil være. Det er også muligt at vurdere indflydelsen/skaden i kvantitativ
27 Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, DTU, dec. 1999
28 Der er ikke lavet særskilte vægt beregninger på de to rammetyper, dog forskellen mellem glas-densitet og
polyester-densitet lig 2800/1380kg/m3 = 2,03
41

form, hvor materialerne vurderes ud fra, hvor meget skade de vil gøre. Uanset metode vil metoden være
subjektiv, idet man er nødt til at vurdere, hvor kostbar effekten på omgivelserne er i relation til et
sundhedsmæssigt-, kulturelt- eller miljømæssigt hensyn.
Den kvantitative metode er anvendt i denne sammenhæng. Nedenfor ses den oplagrede energi i en lang række
materialer anvendt i byggeriet. Det antages, at mængden af energi til at udvinde, skabe, transportere og udnytte
i byggeprocessen er lineært afhængig af fossile brændstoffers udledning i atmosfæren. Det skal noteres, at
værdierne ikke er tilgængelige for Grønland, i stedet er værdierne anvendt fra et andet isoleret land – New
Zealand. Koefficienterne vil sandsynligvis være anderledes, men det antages, at forholdene er ens.
Tabel 1 Embodied energy, Victoria University, Centre for Building Performance Research, 2008 29 , koefficienterne er sorteret
efter MJ/m3
• Aluminium (ekstruderet) 542700 MJ/m 3 201.0 MJ/kg
• Stål 251200 MJ/m 3 32.0 MJ/kg
• Aluminium genbrugt (ekstruderet) 46710 MJ/m 3 17.3 MJ/kg
• Glas (float) 40060 MJ/m 3 15.9 MJ/kg
• Cement 15210 MJ/m 3 7.8 MJ/kg
• MDF 8330 MJ/m 3 11.9 MJ/kg
• Polyester 7710 MJ/m 3 53.7 MJ/kg
• Gipsplade 5890 MJ/m 3 4.4 MJ/kg
• Glasfiberlaminat (45:55) 30 4003 MJ/m 3 40,8 MJ/kg
• Styropor (polystyren) 2340 MJ/m 3 117.0 MJ/kg
• Glasfibre 970 MJ/m 3 30.3 MJ/kg
• Træ (bøg) 633 MJ/m 3 1.2 MJ/kg
• Fåreuldsisolering 139 MJ/m 3 14.6 MJ/kg
• Celluloseisolering (genbrugt papir) 112 MJ/m 3 3.3 MJ/kg
Den væsentligste forskel mellem ovenstående data og forventet data fra Grønland er udgifter/energi til transport,
da ingen af materialerne (på nær fåreuld, og cellulose) kan produceres i Grønland på nuværende tidspunkt.
Netop de to materialer er også de mest bæredygtige, idet de har fem gange mere volumen end den samme
volumen af træ, eller næsten 5000 gange mere bæredygtig end samme volumen aluminium. I denne kontekst
ses aluminium som en utrolig dårlig løsning i henhold til bæredygtighed. Hvis man i stedet ser på den samlede
29 Embodied Energy Coefficients, 2008
30 Laminat består af 5 lag 800 g/m² glasfiber vævet roving og glasindhold 55% samt polyester (vægtfylde 1,3).
Vægtforhold polyester:glas 45:55, kilde Monofiber.
42

oplagrede energi pr. kg. materiale, vil et andet mønster dog vise sig. I denne sammenhæng er genbrugt
aluminium blot 18% ringere end fåreuldsisoleringen. Straks vil man kunne se, at dette er en urimelig
sammenligning, da materialerne ikke vil benyttes i samme skala og til samme formål.
Fåreuldsisolering er et meget let materiale, da det er fyldt med luft. I forrige afsnit oplyses densiteten til 160
kg/m 3 . Aluminium er også et meget let materiale, det er let, fordi man kan producere alu-profiler meget spinkle,
uden de mister deres styrke. I denne sammenhæng vil eksempelvis ståls og aluminiums styrkeforhold kontra
vægt, kunne opstilles, men fordelen ved at vælge aluminium vil kunne ses fra tabellen ovenfor. Aluminium
”koster” 17,3 MJ/kg, i mens stål ”koster” 32,0 MJ/kg til produktion, transport osv.
Til klimaskærmen er anvendt glasfiberlaminat, som har en belastning over seks gange større end belastningen
målt i MJ/m 3 for træ. Træ er på mange måder et utroligt bæredygtigt materiale, fordi vi anser det som gratis at
fremstille rent energimæssigt. Men som det nævnes tidligere, findes der ingen træer i Grønland og ovenstående
data stammer fra New Zealand, hvor træ ikke er en mangelvare. Transportforholdet er derfor ikke angivet
korrekt, og det kan forventes, at energien til transport vil være væsentlig højere. Dette gælder naturligvis også
for glasfiber-materialet og alle de andre materialer, som skal importeres. Her er det igen et spørgsmål om
transporten og lokalitetsaspekterne. Den afgørende forskel mellem det ene materiales belastning frem for det
andet vil være: vægt/volumen.
Ved sammenligning af træ og glasfiber vil vægtforholdet stadig være 28% lettere for glasfiberlaminatets
vedkommende, men en anden faktor kommer også til at spille en afgørende rolle; volumen. 10 m 2
glasfiberlaminat kan i princippet transporteres i tre stk. 5 l. spande, én indeholdende de løse glasfibre, én
polyesteren og én med hærder. I alt 15 l. 10 m 2 trækonstruktion med samme styrkeforhold kan muligvis pakkes
ned på en kubikmeter, i alt 1000l. Forholdet mellem de to materialers volumen er slående. Derfor antages det, at
glasfiberlaminat også klart kan fortrækkes i bæredygtighedssammenhæng.
Forskellen mellem de to ramme/vindues-varianter undersøges. ARNE-varianten er udført primært i glas som
koster 15MJ per kg at producere. Produktionen foregår ved meget høje temperaturer (ca. 1500°C), desuden
vejer glas forholdsvist meget. LOTTE-varianten i PMMA (plexiglas) produceres under en kemisk proces 31 , som
koster 2 kg petroleum for hvert kg PMMA, hvilket ikke kan anses for at være særligt miljøbelastende.
I relation til isoleringsmaterialerne er de to mest oplagte materialer celloluseisolering og fåreuldsisolering.
Styropor er langt mere energikrævende at producere, derfor bør denne isolering kun benyttes under særlige
omstændigheder, hvis man bekymrer sig om bæredygtighed. Vakuumisolering er ikke opgivet i listen ovenfor
grundet utilstrækkelig data, dog kan det antages at produktionen, samt den samlede udvikling og transport er
væsentlig højere end nogen af de andre isoleringsmaterialer. En sammenligne mellem materialernes effektive
embodied energy i forhold til resistansen ville kunne foretages. Dette er dog undladt, af hensyn til den store
datausikkerheder. Det skal dog noteres, at vakuumisolering ikke kan afvises som værende bæredygtig i denne
sammenhæng.
31 Processen er en syv-leds-proces kaldt ”Batch cell bulk polymerization”. Det er ikke nødvendigt at tilføre nogen
form for varme under produktionen da de kemiske reaktioner selv danner energi nok til at processen kan
gennemføres. Ønskes en meget hård overflade kan polymererne opvarmes til 140-150°C for at hærde
materialet. Kilde: e-notes Acrylic Plastic
43

5.3.3 MATERIALER I RELATION TIL KLIMATISKE FORHOLD I ARKTISKE EGNE
Materialer er ofte valgt ud fra en specifik funktion, som de skal opfylde. Klimaskærmen skal være vind- og
vandtæt, konstruktionen skal være stærk og let, isoleringen skal have en høj termisk modstand, mv. Det handler
om materialets effektivitet i dets givne tilstand, og her har placeringen en betydning. I arktiske egne opfører
materialer sig anderledes end eksempelvis i Danmark. Temperaturer er langt under nulpunktet, og vindforhold
kan anses som ekstreme i forhold til danske forhold. Effektiviteten af materialets funktion skal derfor
undersøges.
5.3.3.1 KLIMASKÆRM
For klimaskærmen gælder ekstreme vindforhold, som kan flå og ødelægge sarte materialer. Udhæng og
fremspring bør helt undgås, da de kan give anledning til stor vindmodstand – og derved belastning på facadens
beklædning. En glat ensartet klimaskærm er derfor at foretrække. Glasfiberlaminat kan laves i alle former, og
formen på IlluHOME er ikke nogen problematisk form i forhold til dette materiale. Det er træ derimod (se 7.2
Prototypen, s93). Af hensyn til temperaturer/fugt skal klimaskærmen enten kunne optage og afgive væske meget
hurtigt, ellers bør klimaskærmen være hygrofobisk, så frostsprængninger ikke opstår. Her er glasfiber et meget
anvendeligt materiale, da det er < 0,1% vandsugende, hvilket ekspelvis gør materialet optimalt til bådbygning.
Koefficienten for den lineære termisk udvidelse ligger på 5.0·10 -6 m/m/°K eller lavere 32 . UV-stråling kan være
skadeligt for polymererne i glasfiberlaminatet, derfor anvendes en UV-restrektiv coating, der opretholder farve og
holdbarhed i materialet. Coating skal vedligeholdes for at opnå den ønskede effekt.
5.3.3.2 ISOLERING
Isoleringsmaterialerne er sikret mellem to lag glasfiberlaminat, og er derfor ikke udsat for fugt hverken fra inder-
eller ydersiden. Hvis fugt undtagelsesvis skulle trænge ind i isoleringen indefra (det bemærkes, at der
almindeligvis er relativt mere fugtigt inde end ude), vil isoleringsmaterialet optage fugten. Fugten vil afgives igen,
når luftfugtigheden i rummet atter sænkes, eksempelvis når turisterne har forladt hytten. Umiddelbart virker
fugtigt papirisolering eller fåreuld som en kilde til dårligt indeklima. I en undersøgelse udført på DTU 33 bliver både
fåreuld og papiruld sammenlignet med det traditionelle isoleringsmateriale rockwool. Ud fra undersøgelsen,
vides nu, at både fåreuld og cellulose binder fugt hurtigere, endvidere er sorptionsevnen og kapillarsugeevnen
højere afhængigt af den relative fugtighed. Dog kan det ikke ud fra de opnåede resultater konkluderes, om det
høje vandtørstofforhold er skadeligt eller ikke-skadeligt for anvendelsen af de organiske, alternative
isoleringsprodukter.
Til gengæld viser undersøgelsen, at isoleringsevnen forringes i samme hastighed for både cellulose og fåreuld
med den gennemsnitlige relative fugtighed i prøven. Rockwools U-værdi er kun marginalt bedre under samme
forhold. Alle prøver viser, at på det tidspunkt, hvor den relative fugtighed overstiger 65%, begynder
varmeledningsevnen at stige. Ud fra rapporten kan det konkluderes, at fugtig isolering ikke er godt for
isoleringsevnen, og sandsynligvis heller ikke for indeklimaet, dog vides det ikke med sikkerhed, hvordan
isoleringen vil påvirke indeklimaet.
32 Monofiber, sammenligning af glastyper i glasfiberarmeret laminat
33 Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, Hovedrapport, DTU, 1999
44

5.3.3.3 VINDUER
Vinduet skal kunne modstå den enorme belastning fra sol, vind og vejr. Begge varianter af
ramme/vinduestyperne har en særlig stiv konstruktion, og kan derfor modstå store tryk og træk belastninger.
Trærammer kan give problemer med hensyn til fugt og frost, hvis de ikke behandles jævnligt. Ekstruderet nylon
skal behandles langt sjældnere, men eftersyn er påkrævet. Både glas og plexiglas (PMMA) egner sig godt til
arktiske egne, da de stort set er upåvirket af frost. Begge materialer kan modstå høje UV-belastninger, og ekstra
UV-filtrering kan opnås via coating.
5.3.4 MATERIALER I RELATION TIL ANDRE FORHOLD
Mange andre forhold gør sig gældende under valg af byggematerialer, en hel række af forholdene vil ikke give
mening at sammenligne. Eksempelvis er aluminiums g-værdi helt uden betydning for projektet. I dette afsnit
vurderes forskellige forhold og materiales unikke egenskaber, som ikke kan sammenlignes med andre
materialer.
5.3.4.1 GLASFIBER SOM MATERIALE
Det mest kritiserede og omtalte materiale i denne rapport er valget af glasfiberlaminat. For at imødekomme
kritikken i netop dette valg vil der lægges særlig fokus på omtalen af glasfiber.
For at opsummere hvordan materialet glasfiber omgår sig i arkitekturen og i byggebranchen er det nødvendigt at
se med et historisk perspektiv. Materialet glasfiber har haft mange tilhængere gennem tiden, men tilsvarende har
der muligvis været ligeså mange modstandere.
I dag ser det ikke anderledes ud, skepsissen findes stadig. Der er stadig gode argumenter for at benytte
glasfiber og glasfiber-kompositmaterialer, men der er da også helt klart de modsatte argumenter. I arkitekturen
er det argumenterne vedrørende materialets udtryk og visuelle egenskaber, som deler vandende.
Glasfiberkonstruktioner fra 70’erne kan stadig findes rundtomkring i Danmark, eksempelvis findes der tusindvis
af mindre ovenlyskupler fra denne tid. Materialet var billigt, og havde en gennemsigtighed, som man kunne
udnytte i denne type ovenlys. Over tid ændrer alle materialer sig, og med hensyn til glasfiberovenlys, ændres
materialet karakter på en måde, som forekommer knap så heldigt. Grundet glasfiberovenlys er den generelle
subjektive opfattelse vedrørende glasfiber i dag, at materialet over tid vil falme og gulne, og den struktur som
førhen kunne syntes rustik og levende, forandres til et materiale, der er let modtageligt overfor råd og svamp.
Denne kedelige opfattelse af glasfiber, skyldes formentlig at gennemtrængen af lyset fra glasfiberovenlys, daler
over tid. Da der netop er tale om en lyskilde, egner glasfiber sig derfor meget dårligt til denne funktion. Havde
man i sin tid valgt at benytte glas i stedet for glasfiber, ville ovenlysene sandsynligvis have haft længere levetid.
Nogle fagfolk ser denne type ovenlyskupler og andre lignende grelle eksempler for sig, når ordet ”glasfiber”
kommer på tale. Det er forståeligt, at fagfolk der har arbejdet med denne type materialer, har en del kendskab til
dets problemer, og derfor har valgt ikke at bruge det i egne projekter. Egenskaben ved glasfibers ældning er ikke
ligefrem sammenlignelig med canadisk cedertræ eller kobber, men måske skal det heller ikke benyttes som
45

substitut for denne type materialer. Med en bevidsthed om materialets maksimale levetid og dets
ældningsprocesser kan man benytte sig af materialet på langt mere fornuftig vis.
Glasfiberens limsammensætning er muligvis skyld i den uheldige falmen i ovenlysene, siden 70’erne er der sket
megen udvikling i epoxyens og polyesterens kemiske sammensætning. 34 I Bådindustrien vedligeholdes bådene
ved at genskabe og genoprette det yderste lag på glasfiberkompositten, kaldt gelcoatlaget. Dette lag er med til at
beskytte mod UV-stråling, og har mange andre egenskaber afhængig af typen. Der har ligeledes være en stor
udvikling i disse typer lag og behandlinger, således er det nu muligt at bibeholde et blankt og sundt materiale
gennem mange år.
Set fra et grønlandsk perspektiv er materialet ikke helt nyt. Bådindustrien har op langs den vestlige kyst anlagt
flere værksteder, og har haft kendskab til materialet i mange år. Kendskabet til materialet eksisterer, blot ikke i
bygnings-sammenhæng. Jan Sønnergaard som producerer glasfibermaterialer til brug i vindmøller, formulerer
muligheden ved vidensdeling således: ”I byggeriet skal vi generelt blive bedre til at arbejde med nye materialer
på deres egne præmisser, frem for at tænke dem ind i de former vi allerede kender. Ellers udnytter vi ikke deres
egenskaber optimalt. Vi skal evne at se ud over vores tekniske erfaringer og de begrænsninger, som vi bringer
med os.” 35
5.3.4.1.1 OSMOSE PROBLEMATIKKEN
Inden for bådindustrien er glasfiber én af de mest benyttede materialer. I denne industri har man gennem årtier
udviklet teknikker og forbedret materialet. Et af de helt store problemer i bådindustrien når der benyttes plast- og
glasfibermateriale, er osmose blæredannelse. Det yderste lag i bådens overflade består af polyester og gelcoat,
som er gennemtrængelig for vand. Når vandet bevæger sig igennem gelcoaten, vil en osmotisk blære kunne
opstå i bådens overflade, dette sker ved at opløse rester af glasfiberbinderen og skabe små hulrum.
Hempel beskriver fænomenet således: ”Et sådant system opfører sig som en osmotisk celle hvilket vil sige, at
der vil ske transport af materiale gennem den halvgennemtrængelige membran, indtil der er indtrådt
koncentrationsligevægt.” D.v.s. indtil koncentrationen af opløst stof i de vandige opløsninger på hver sin side af
polyesteren/gelcoatlaget er blevet ens. Da de opløste stoffer ikke kan trænge igennem polyesteren/gelcoaten, vil
koncentrationen i hulrummet på et tidspunkt overstige koncentrationen i sejlvandet. Vand vil trænge ind i
hulrummet for at fortynde den vandige opløsning til samme eller lavere koncentration som udenfor. Dette kaldes
osmose.” 36
Set i turisthyttekontekst er problematikken helt negligerbar. Hempel omtaler osmosens opståen på overflader:
”som har direkte kontakt med vandet, der har risiko for osmose”. Man kan dog godt forestille sig, at osmose vil
kunne opstå på vandrette flader, hvor vand får lov til at trænge ind i overfladen, men da vandrette overflader i sig
selv er dårlig byggeskik, vil problemet næppe opstå.
34 Den lille søstærke, Hempel
35 Ingeniøren, Nyt kirkebyggeri tester glasfiber-komposit citat af Jan Søndergaard
36 Den lille søstærke, Hempel
46

5.3.4.1.2 HELBREDSMÆSSIGE ASPEKTER AF GLASFIBER
I den danske kompositbranche anvendes kontinuerlige e-glasfibre, i daglig tale ”glasfiber”, til armering af plast
(f.eks. polyester, vinylester, epoxy m.m.). Generelt gælder, at glasfiber til brug for armering af plast ikke er
sundhedsskadeligt. Nedenstående er et sammendrag af en udgivelse fra APFE (European Glass Fibre
producers Association) 37 omhandlende kontinuerlige glasfibre og disses sundhedsmæssige aspekter de fleste
regler og studier vedrørende ”respirable” fibre, gælder ikke for kontinuerlige glasfilamenter til armering af plast,
men derimod for glasuld til isolering, som IKKE er det samme som glasfiber, da produktionsmetoderne ved
fremstilling af hhv. glasuld og glasfiber er helt forskellige, og intet har tilfælles med hinanden!
Selvom glasfibre ikke er direkte sundhedsskadelige, kan de forårsage irritation. Denne irritation er rent mekanisk
og midlertidig. Irritationen forsvinder fuldstændig, når påvirkningen ophører. Irritationen kan påvirke hud og øjne,
såvel som de øvre åndedrætsorganer. Enkelte allergiproblemer er tidligere opstået. Alle blandinger af
fiberlængder er testet for allergiske reaktioner i de fugtige omgivelser under produktionen på
glasfiberfabrikkerne, hvorfor der kun anvendes fiberlængder, når disse er under den laveste allergi-grænse. For
at undgå irritation ved arbejde med glasfiber, anbefales det at følge de retningslinjer man finder i
leverandørbrugsanvisningerne for de forskellige glasfiberråvarer. Ved at følge disse anvisninger (f.eks. brug af
handsker, lange ærmer og bukser, støvmasker etc.) kan man let undgå de ovenfor beskrevne mekaniske og
midlertidige irritationer. Ved generelt brug og ophold i miljøer med glasfiber er derfor på ingen måde
sundhedsskadeligt.
5.3.4.1.3 BRANDFORHOLD FOR GLASFIBER
Glasfiberkompositter har et dårligt ry ved tilfælde af brand. Dette skyldes at polyester og nylon
plastiksammensætningen danner nogle alvorlige sundhedsskadelige røgforbindelser. Røgen skabes ved
temperaturer over 600°C, og kan i nogle tilfælde afgives meget voldsomt. I Grønland er brande et alvorligt
problem, og i tilfældet af en turisthytte bryder i brand, er der sjældent meget at gøre. I 2008 brændte Sisimiuts
største (og nyeste) turisthytte ned til grunden, før nogen opdagede ulykken. Branden var opstået pga. en teknisk
fejl i el-systemet, og det tørre træ i hytten blev hurtigt antændt. Træ har den egenskab, at det ikke afgiver
sundhedsskadelige partikler i samme grad som glasfiberkompositterne, men til gengæld kan det antændes
lettere. For at imødekomme problemet med anvendelsen af glasfiber i hytten, kan man udnytte en række
brandhæmmende foranstaltninger og systemer. Nedenfor er vist et datablad for Airex produkter, som blot er et af
flere virksomheder der producerer brandhæmmende materialer til brug sammen med glasfiber.
37 European Glass Fibre producers Association Report 2002
47

Figur 21 Brandhæmmende indlæg i glasfiberlaminat, kilde Airex
I tilfældet af brand vil en sandwichkonstruktion som set oven for kunne afhjælpe flammerne i at springe fra
overfladen fra inderside til yderside, eller modsat. Det vil dog ikke hjælpe på udviklingen af branden på den side
den er opstået, og røggasser vil stadig forekomme.
I små enkeltstående hytter vil problematikken ikke være kritisk. Hvis branden har taget til i styrke og har fået fat i
glasfiberen, vil hytten sandsynligvis ikke være til at redde. Hvis hytten derimod er en del af flere enheder, som er
koblet sammen eller stående tæt, vil andre enheder kunne reddes. Man bør derfor se hver enhed som en
separat brandcelle.
5.3.4.1.4 GENBRUG AF GLASFIBER
Der er mange måder at genbruge glasfiber på, én metode er at makulere materialet og binde det i en luftholdig
isolering. En mere raffineret og anvendelig metode blev bragt i Ingeniøren september 2008. Her er der tale om
en energivenlig metode, hvor fiberbaterialerne kan udskilles fra plastmaterialet. Ved at opvarme plastfibrene i
48

ovne bliver de flydende, og fungerer som lim mellem glasfibrene. 38 Denne metode skulle eftersigende være
særligt energieffektiv, og levere et meget rent glasfiberprodukt, som sandsynligvis vil kunne bruges i andre
sammenhænge end isolering. Det er ikke sikkert, om genanvendelse af glasfiber i Grønland er økonomisk
forsvarligt. I dag har Grønland stort set ingen genbrugspolitik, og al affald opmagasineres, og ved senere
lejligheder afbrændes det. I tilfældet af at materialet i et få antal turisthytter som IlluHOME og en række småbåde
ønskes genbrugt, bør der laves en analyse af denne omkostning.
5.3.4.2 CELLULOSEISOLERING SOM MATERIALE
Celluloseisoleringen kom på tale i projektet senere i processen. Inspiration hertil er hentet fra en udsendt
medarbejder fra Isodan, som fortalte om et projekt der var blevet oprettet i Grønland. Projektet gik ganske enkelt
ud på at indhente genbrugspapir fra de mange bygder, omsætte papiret til isoleringsmateriale og efterisolere
bygdernes huse i samme proces. Isoleringsmetoden er kendt 40 år tilbage, og uofficielt har man benyttet papir
og træspåner til isolering i århundreder. Forskellen fra den tidlige brug af papirisollering til den der blev
introduceret i slutningen af halvfjerdserne, er behandlingen af materialet inden det benyttes. Forskellige salte,
blandt andet aluminiumhydroxid (som bruges i tandpasta) forhindrer papiret i at brænde, før det når op på over
2000°C. En række naturlige tilsætningsstoffer udvundet fra planter og en række kemikalier er også tilsat for at
modvirke råd, svamp og skadedyr. Tilsætningsstofferne har en effekt på niveauet af bæredygtighed, men uden
disse additiver vil isoleringen have en kort levetid og udgøre en reel brandfare for byggeriet. Andre forhold
omhandlende cellulose og fåreuld med hensyn til bortskaffelse, genanvendelse mm. kan findes i rapporten
Miljøvurdering af isoleringsmetoder 39 .
38 Ingeniøren, Dansk firma: Sådan genbruger vi møllevingerne
39 By og Byg Dokumentation 012, Statens Byggeforskningsinstitut 2001
49

5.3.5 VURDERING AF MATERIALERNES EGENSKABER
Materialerne i hytten IlluHOME er gennemgået i henhold til en lang række forskellige forhold. For at opsummere
hvilken betydning af valget mellem de forskellige materialer har, er herunder opstillet to vægtede lister. Den
første tager udgangspunkt i klimaskærmen, hvor den anden liste behandler valg mellem isoleringsmaterialerne.
Vægtningen af materialerne er en vurdering gjort af forfatteren på baggrund af ovenstående analyser.
Figur 22 Vurdering af klimaskærmens principielle opbygning 40
Det kan læses fra listen ovenfor hvorledes de samlede omkostninger, på transport, miljøet, kulturen og
økonomien forholder sig over for de tre forskellige konstruktionsmetoder. Opdelt efter fællesbetegnende
parametre som vægt, vedligeholdelse og levetid kan de forskellige konstruktionsprincipper i klimaskærmen
værdisættes. Glasfiberkonstruktionsprincippet vejer mindst og fylder mindst. Produktionen af træ har lavest
negativ indflydelse på naturen og miljøet, mens glasfiber og mursten vil være en højere belastning for miljøet. Af
hensyn til lokale forhold vil produktionen af glasfiberkonstruktioner kunne foregå i Grønland, mens de to andre
principper er afhængig af import fra udlandet. Den effektive levetid er set i forhold til den færdige hyttes
benyttelse, jævnført med behovet for øget mobilitet og mulighed for at flytte hytter derhen hvor turisterne gerne
vil befinde sig, er glasfiberkonstruktionsprincippet vægtet højest. Levetiden for materialet uden vedligeholdelse
er med i vurderingen. Samlet set vil konstruktionen med glasfiberlaminat være at foretrække.
På samme måde kan omkostningerne af isoleringsprincipperne anskues i listeform vha. fællesbegreber som
Transport, Miljø, Kultur og Økonomi. Forskellen fra tidligere vurdering ligger vægt og volumen sammenhæng.
For isoleringsmaterialerne er styrke-forholdet målt, i hvor høj grad de kan isolere. U-værdien er eksempelvis et
styrkeforhold. Den effektive vægt og den effektive volumen omsætter vægt/isolerings- og
volumen/isoleringsforholdet til en parameter der fortæller hvor effektiv isoleringen er i transportmæssig
40 *Effektiv levetid, defineret ud fra hyttens samlede forventede brug, hvor mobilitet er en vægtig faktor.
50

sammenhæng. I figuren nedenfor ses gode forhold for alle isoleringstyper, men især vakuum-isoleringen
udmærker sig.
Figur 23 Vurdering af fire isoleringstyper
I miljømæssig sammenhæng udmærker genbrugsmaterialerne, cellulose og fåreuld sig markant bedre, kun
styropor kan ses mere anvendelig i det lange løb, da den stort set er uforgængelig, og ikke vil miste sin funktion
over tid, derved kræver den minimal vedligeholdelse. I kulturmæssig sammenhæng vil produktionen give afkast
som arbejdskraft til lokalbefolkningen ved fåreulds- og celluloseproduktion, styropor- og vakuumisolering kræver
avancerede produktionsteknikker, som Grønland i øjeblikket ikke har kapacitet til. Den totale effektive levetid er
vurderet ud fra mobilitetsammenhæng samt isoleringens effektivet over tid. Vakuum isolering taber effekt over
tid, da luftpartikler penetrerer vakuumcellerne ganske langsomt, dog vil et defekt vakuumpanel stadig isolere
bedre end de tre andre isoleringstyper. De samlede omkostninger falder ud til fåreulden og papirisoleringen.
51

5.4 TRANSPORT
I forrige afsnit behandles materialerne ud fra en række parametre, det er ligeledes nødvendigt at behandle hele
hytten i samme kontekst i henhold til transport. Hytten, IlluHOME er en samlet løsning, men for at bibeholde
fleksibiliteten i sin oprindelige form skal transport af alle hyttens elementer være bæredygtig, økonomisk og let.
• Hyttens elementer samles et sted, og hytten transporteres i færdig tilstand til destinationen
• Hyttens elementer transporteres, og samles på destinationen
I tilfældet hvor hytten samles vil dette forgå i en lukket monteringshal, som har gode ventilationsforhold, hvorved
finish og coating kan få en høj kvalitet. Desuden vil arbejdet kunne bestilles i sæt, hvorved mængderabatter vil
sænke omkostningerne. Denne arbejdsmetode sætter dog krav til transporten fra monteringshallen og ud til
destinationen. Pistemaskiner, snescootere, skibe og selv helikoptere har været anvendt til at flytte større og
tungere objekter end IlluHOME. Det er ikke urealistisk at flytte hele enheden, eller ligefrem en række af disse på
en stort sne-kælk.
Den anden løsning er at opbygge hytten på destinationen. De største elementer udgøres af taget og
glasfibervæggene, som er over 3 meter på det bredeste led, og vil veje omkring 50 kg. Elementerne kan ikke
håndteres af en person alene, men to personer med lidt kendskab til samlingsmetoden vil kunne sætte en hel
hytte op på en alm. arbejdsdag. At transportere elementerne hvert for sig giver plads til flere
transportmuligheder, og hytten vil kunne opsættes på yderst vanskelige steder.
5.4.1 TRANSPORT I RELATION TIL KLIMATISKE FORHOLD
Det er sandsynligt, at hytterne kun vil kunne transporteres til destinationen på indlandsisen, i fjordene eller i
fjeldet, når sne dækker det meste af landskabet. Grønland er som nævnt et ufremkommeligt sted, men sneen
letter opgaven. Ved at udjævne underlaget vil store dele af Grønland kunne benyttes som en iskold motorvej.
Hytterne vejer ganske lidt, mederne under dem vil let holde hytten fri fra sneen under transport. I stærke
vindforhold vil det foretrækkes at surre hytten fast.
5.4.2 TRANSPORT I RELATION TIL VÆGTFORHOLD
Vægten har en betydning ved transport, og søges derfor minimeret. Håndteringen er væsentligt lettere, hvis
elementerne kan bæres af personer uden maskinel indblanding. Nedenfor er vist LOTTE og ARNE varianternes
vægtforhold. Vinduer er ikke medregnet. Det kan bl.a. ses af tabellerne (s52 - Tabel 2 og Tabel 3), at LOTTE
varianten er mere end halvt så tung som ARNE varianten. Dette skyldes primært en lettere isolering. Det skal
noteres, at vinduets vægt ikke er medregnet.
Tabel 2 LOTTE variant
52

Tabel 3 ARNE variant
5.4.3 TRANSPORT I RELATION TIL KONSTRUKTIONSFORHOLD
Et brugsmønster hvor hytten flyttes inden hver sæsonstart er ikke urealistisk, man kunne forestille sig at hytten
eksempelvis følger det årlige skiløb arctic circle race. I sådan et tilfælde skal hytten kunne klare, at blive
demonteret i sektioner og flyttes eller flyttes i hel tilstand. Det sidste vil være at foretrække, da man vil kunne
beholde indmad, installationer og udstyr i hytten under flytningen. Desuden vil en hytte der ikke er opført til
senere demontering kunne ekstraisoleres langs samlinger og derved mindske linjetab. Generelt vil en
demontering slide mere på hytterne, og finishens kvalitet vil forringes.
53

5.5 ENERGIFORSYNING
Energiforsyningen er det vigtigste aktive system i hytten IlluHOME. I arktiske egne bør systemer uanset funktion
fungere uanset tidspunkt og vejrforhold, derfor er aktive systemer meget vanskelige at implementere med en
100% driftsikkerhed. I de forrige kapitler er de passive systemer, som isolering og klimaskærm beskrevet. Disse
typer systemer er enormt driftsikre pga. deres inaktivitet. Lige så snart systemerne bliver bevægelige, kræver
strøm, eller anden tilført energi, vil systemerne kunne bryde sammen. Energiforsyningen i IlluHOME består af en
kombination af passive og aktive energisystemer for at sikre driftsikkerheden.
Udover isoleringen og den kompakte lufttætte konstruktion er vinduerne også et passivt system. Rudernes
opbygning og valget af rudetyper giver vinduet et plus-energi-potentiale. Dette vil sige, at vinduerne er i stand til
at modtage mere energi, end de taber. Solens energi modtages både som langbølgestråling og
kortbølgestråling. I traditionelle termoruder blokerer vinduet for den termiske langbølgede stråling fra inder- og
yderside, derved isolerer ruden relativt godt, og varmen kan konserveres indvendigt. Nyere dobbeltruder og
trelagsruder benytter sig af lav-emmisions film på en eller flere sider af ruderne, hvorved kortbølgestråling kan
blokeres i én bestemt retning. Anvendes filmen eller coatingen korrekt kan vinduet opnå U-værdier ned til 0,8
W/m 2 K og en høj visuel transmittans 41 . I sådanne tilfælde vil vinduet kunne modtage mere energi, end det vil
lade undslippe gennem transmission og stråling.
5.5.1 DET INTEGREREDE SYSTEM
Det integrerede system inkluderer opvarmning af hytten, ventilation af hytten og produktion af elektricitet til
belysning og et afgrænset 12V-system, som kan trække små elektriske apparater, eksempelvis mobiltelefoner
og bærbare computere. Systemet indeholder ikke opvarmning af brugsvand.
5.5.1.1 OPVARMNING - VINDUESSYSTEMET
To typer vinduer er anvendt. Den ene vinduestype er vanskelig at fremstille i Grønland, da denne kræver
specielværktøj og produktionserfaring, der kan være problematisk at finde i eksempelvis Sisimiut. Vinduet vil
produceres som en samlet enhed med rammen og glas i et, materialerne vil primært bestå af ekstruderet
glasfiberforstærket nylon og lamineret polycarbonat (hårdt plexiglas). Rammerne kan svejses sammen omkring
41 Improved Windows for Cold Climates, DTU
54

plexiglasset. Denne produktionsmetode vil mindske linjetab og utætheder betydeligt. Nedenfor ses en illustration
af det integrerede vindue.
Figur 25 Aktivt ventilationsvindue benyttet i LOTTE
variationen. Ramme og polycarbonat-ruderne er
integreret. En aluminiums flade vil forvarme luften i
hulrummet mellem de to første lag, hvorefter en
elektronisk styret sensor vil aktivere en 0,2 W propel,
som vil lede den forvarmede luft ind i rummet. Et
mindre PV solpanel er integreret i rammen, og vil drive
systemet.
Figur 24 Aktivt ventilationsvindue benyttet i ARNE
variationen. Rammen er udført i træ, og 3lagsruden
er lav-emmisionsrude, med lav Uværdi.
En SolarVenti enhed er udviklet specifikt til
insatellering i rammen, og ses nederst.
55

Det andet type vindue kan produceres i Grønland, da det er en langt mere traditionel konstruktionsform.
Rammerne er lavet i træ, og tre-lags-ruden er lavet i alm. float-glas med en coating på ydersiden af det inderste
glas. Til ARNE varianten er dette type vindue fortrukket, imens polycarbonat-vinduet er benyttet i LOTTE
variationen. Under afsnittet ”Energiforbrug og indeklima” begrundes valget mellem de to vinduestyper til brug i
TERESA varianten.
Begge typer vinduer vil give store mængder dagslys ind i bygningen, hvilket vil medføre, at brugen af elektrisk
belysning minimeres til de mørke vintertimer. Rammerne og vinduerne er i begge tilfælde meget integreret, og
det vil være vanskeligt at skifte en rude. (Dog væsentligt enklere på den i ARNE varianten). Hvis et vindue
punkteres eller beskadiges vil den letteste løsning være at demontere hele rammen og erstatte den med en ny.
Herefter vil hele rammen og ruden kunne demonteres og transporteres til eftersyn hos den professionelle.
Således undgås at eftersynet foretages på hyttens sted, af almindelige sagkyndige, som ikke kender til
vinduessystemet. I Princippet vil man kunne montere en træramme midlertidigt i stedet for en i hærdet nylon,
idet rammesystemerne har samme ydre dimensioner.
I begge rammetyper er der et integreret opvarmningssystem (som det illustreres i Figur 24 og Figur 25). I
trærammen er der installeret et SolarVenti-panel. Panelet består af en polycarbonatplade med en absorber
bagved. Når solen stråler på panelet opvarmes luften ved absorption og blæses ind i hytten vha. en 1,6W*
ventilator. Ventilatoren drives af en 12volt PV-celle, som kan levere op til 6W*.
*gældende for SolarVenti’s mindste model SV2. Producenten SolarVenti har udtalt, at de er villige til at udvikle
en passende paneltype til IlluHOME, hvorved rammens specielle form ikke behøver at kompromitteres 42 .
I vinduesversionen med polycarbonat vinduer er et lignende system integreret i hele rammen. Der er ikke
længere tale om en separat aktiv enhed i vinduet, men her fungerer hele vinduet som absorber (dog mest
effektiv i bunden af rammen hvor luften passerer aluminiumsfladen). Luften vil udveksle varme på vej ind i
hytten, således mindskes eventuelle gener ved træk i indblæsningsområdet.
Én af fordelene ved brugen af ventilations-solpaneler er, at der automatisk sker en affugtning af hytten selv uden
for brugstiden. Når panelet blæser luft ind, selv ved meget små luftmængder, sikres et konstant luftskifte.
Solpanelet er blot én af de få systemer, som kan modvirke fugtskader i arktiske egne, uden at enorme
energimængder tilføres. Senere i rapporten (under Energiforbrug og indeklima) regnes på energibehovet for
begge vinduesvarianter, og i denne kalkulation indgår et lille SolarVenti panel på 524x524 mm, denne model kan
levere et luftskifte på mellem 15-30 m 3 /timen afhængig af skydække og solhøjde. I alt vil dette lille system kunne
levere 200W.
I virkeligheden vil større paneler og især det integrerede panel give en langt højere opvarmning og et mere
stabilt luftskifte. Hvis det antages, at hele arealet under vinduet kan anvendes som absorber, vil panelet have et
aktivt areal på 1,7m 2 . Dette areal vil give en effekt på mere end 1200W 43 .
En fritstående hytte vil have to vinduer roteret 60° i forhold til hinanden, og en effekt på 2000W er ikke
urealistisk.
42 Email-korrespondance mellem forfatter og direktør Arne Kyed, SolarVenti
43 Baseret på SolarVentis tal, hvor der regnes på gennemsnittet af henholdsvis SV2 model og SV14 model.
56

5.5.1.2 STRØMFORSYNING - SOLCELLER
Solens potentiale søges udnyttet til det yderste. I sommersæsonen som er det tidspunkt hvor flest personer
ønsker at rejse rundt i Grønland, er solen langt mere aktiv i arktiske egne sammenlignet med eksempelvis i
Danmark. I søgen efter produktion af energi vil IlluHOME anvende PV-celler (photovoltaic celler) på sine
skrånende vægge. Hældningen på væggene er optimeret til netop denne funktion. I Danmark er den optimale
hældning for solceller/paneler ca. 45°, hvor azimut ligger relativt højt på himlen sammenlignet med azimuts lave
placering i arktiske egne. Hældningen bør være 60° eller mere, afhængigt af hvilken årstid man søger udnytte
solpotentialet mest. Forskellen fra arktiske egne til danske er også, at solbelastning kan forekomme nedefra,
afbøjet af den refleksive sne.
Konventionelle silicium-baserede solceller er omkostningsfulde i produktion, og kræver kvalificeret arbejdskraft
ved reparation og vedligeholdelse. Til gengæld har silicium PV-celler den højeste effektivitet (op til 40%
udnyttelse 44 ) og en levetid på op til 20-30 år. Da det ikke er mængden af strøm, men sikkerheden for den strøm
der er tilgængelig, der er den vigtigste egenskab for IlluHOME, anses de silicium-baserede solceller som
værende uanvendelige. I stedet findes der anvendelse i en anden type solceller – den plastik-baserede solcelle.
Risø, DTU har været med på forkant af udviklingen af denne type solceller, som har nogle helt andre
egenskaber end de konventionelle. Plastik-solcellerne kræver meget lidt energi at producere, hvor plastikken
kan udvindes af affaldsproduktionen for biobrændsler som halm eller kornsorter. Torben Damgaard, som er
projektleder på Risø, DTU plastik-solcelle-forskning udtaler; produktionsomkostningerne for plastsolcellerne i en
industriel proces formentlig om nogle år vil kunne måles i kroner per kvadratmeter, mens siliciumsolcellerne
ligger i tusinder af kroner per kvadratmeter. 45 Grunden til at solcellerne vil kunne produceres langt billigere er
produktionsmetoden, som minder meget om ink-jetprint på en rulle papir, hvor blækken erstattes af strømledene
materialer og papiret erstattes med en tynd plastfilm. Ulempen ved plastik-solcellerne er deres kortere levetid, og
lavere effektivitet (ca. 2% ved optimale forhold).
Figur 26 Plastiksolcelle
44 Eksperimentelstadie Feb, artikel bragt i Ingeniøren, Feb 2009
45 Artikel bragt i Ingeniøren, Juli 2008
57

Da plastik-solceller blot kan klæbes op på de skrånende flader på hytten, kan de lige så let erstattes når de ikke
længere fungerer. Herved behøves ikke speciel-kvalificeret arbejdskraft for at kunne håndtere og vedligeholde
strømforsyningen.
De skrå vægge har et ydre areal på 21m 2 , og med en produktion på 9,7W/m 2 46 vil i princippet kunne levere
203W, mere realistisk er nok ca. 100W eller mindre, da maksimalt to af siderne vil opholde sig i direkte sol.
Denne produktion vil dog være mere en rigeligt til at oplade en bærbar computer 47 og en mobiltelefon samt drive
LED belysning i loftet. Selve strømmen oplagres i et højkapacitets 12V batteri, så energien fra solen kan
anvendes på andre tidspunkter, end når solen skinner mest. Der er lavet en beregning på den årlige produktion
af strøm fra solcellerne i programmet PVsys, hvor et udsnit af resultaterne kan ses nedenfor.
Tabel 4 PVsys data (simulering for Quebec, med snedække-forhold)
Det kan ses i Tabel 4, at man vil kunne forvente op til 920 kWh om året med det solcelle system, som Risø har
udviklet. Simuleringen er foretaget under næsten tilsvarende vilkår som i Sydgrønland, Quebec var det tætteste
område, hvor som simuleringsprogrammet kunne initialisere. Beregningen skal kun ses som vejledende, i
virkeligheden vil effektiviteten (simuleret til under 1%) ligge lavere, og der kræves reelle forsøg, som kan
verificere ovenstående.
5.5.1.3 BACKUPSYSTEMET
For at øge driftsikkerheden til et acceptabelt niveau har IlluHOME installeret et backupsystem til opvarmning og
energiforsyning. Det er urealistisk at forestille sig, at solen alene skal kunne give hytten nok energi over hele året
i alle situationer (i hvert fald med tilgængelig teknologi). Opvarmningsbehovet vil dækkes af en gas/petroleumsbrænder,
som kun tændes i nødstilfælde og under ekstreme kolde forhold. En lille gas/petroleums-lampe vil
ligeledes kunne give lys i nødstilfælde. Backupsystemet anses for et nødvendigt onde, i bæredygtigheds
sammenhæng, da sikkerhed går frem for global opvarmning.
46 Email-korrespondance mellem forfatter og Torben Damgaard Nielsen, Risø, DTU
47 Mac Book Pro, I=18,5A, U=4,6, Effekt = 85,1W
58

5.6 SYSTEMER AFHÆNGIGT AF PLACERING
En af problemerne ved at skabe et byggeri med høj fleksibilitet er at en række forhold, vil være uforudsigelige og
helt afhængige af hyttens byggeriets placering. Det kan være enormt svært at imødekomme uforudsigeligheden
for placering på designstadiet, men scenarier vil kunne beskrives. I dette afsnit beskrives kort hvilke geografiske,
som forhold kan gøre sig gældende for tre steder i Grønland (Sisimiut, Ilulissat og Kangerlussuaq), derefter
opridses løsninger til de tre forskellige lokale situationer.
I de tre scenarier findes mulige placeringer, som har forskellige geografiske, klimatiske og brugs-forhold.
• Sisimiut [Placeret på ustabil permafrost, milde vindforhold, 3 brugere dagligt hele sæsonen]
• Kangerlussuaq [Placeret på klippe, orkanforhold, 1-2 brugere hver anden uge hele sæsonen]
• Ilulissat [Placeret på indlandsisen, hårde vindforhold, 2 brugere over 2 uger i sæsonen]
I afsnittene længere nede gennemgås de tre scenarier med optimale plug-in-systemer.
5.6.1 PLUG-IN-SYSTEMERNE
De aktive plug-in-systemer deles op i tre kategorier, som hver især repræsenterer et udvalg af løsninger. Denne
rapport går ikke i detalje med løsningerne, men omtaler dem blot. Plug-in-systemerne, er som deres navn
antyder, systemer som kan udskiftes og vedhæftes efter behov. Behovet vil vise sig at være baseret primært på
de tre ovenstående nævnte forhold (geografiske, klimatiske og brugs-forhold).
• Elektricitet
• Vandforsyning
• Affaldshåndtering
5.6.1.1 ELEKTRICITET
I nogle situationer vil behovet for en stabil og kraftigere elforsyning være nødvendig. Til forskningsmiljøer hvor
strømslugende instrumenter skal være under konstant forsyning, eller ved mere luksuriøse hytter hvor
strømforsyningen supplerer en varmepumpe og opvarmningen med elvarme. ARKTEC har i de seneste år haft
fokus på forsyningssikkerhed i arktiske områder. Deres forslag omhandler fire bæredygtige primærkilder til elproduktion:
• Vindenergi
• Vandenergi
• Solenergi
• Biobrændsel
Vindturbiner som kommer i to variationer en vertikal rotor og en horisontal rotor. Den bedst kendte er Vestas
egne tre-bladede version med horisontal akse. Den anden type med vertikal akse kan tåle højre vindstyrker og
stadig producere strøm. Vindturbiner kræver konvertere, som kan være store og tunge, mens selve vindmøllerne
ofte er optimerede af hensyn til vægt og transport.
59

Mikrovandturbiner er et af de nyere tiltag i Grønland, som har skabt stor begejstring hos svært tilgængelige
bygders indbyggere. Turbinerne har dimmensioner som en mindre flyttekasse, og kan håndteres af en enkelt
person. Turbinen placeres i en vandløb med relativt højt og stabilt flow, (sættes ofte lige efter et mindre
fremspring eller vandfald). Montering kan ske gennem en slange eller et rør, efterfølgende ledes vandet tilbage
til vandløbet.
Figur 27 Mikrovandturbine
Solenergi kan tappes på samme måde som i det integrerede system med plastik-solceller. Det er også en
mulighed at anlægge relativt mobile solfangeranlæg i nærheden af hytterne, hvor der benyttes silicium-baserede
PV-celler med langt højere virkningsgrad.
Figur 28 Solenergi i større skala
60

Biobrændsel vil sandsynligvis være den mindst bæredygtige, men også den mest forsyningssikre løsning.
Mindst bæredygtig, da biobrændslet skal importeres 48 , og forsyningssikkert fordi brændslet har en høj
energikoncentration, som vil kunne benyttes til mange formål, og Grønland har lang erfaring med brændsler som
forsyningsgrundlag.
5.6.1.2 VANDFORSYNING
Figur 29 Biobrændsel
Vandforsyningen er et af de plug-in-systemer, som har et begrænset antal tekniske løsninger. Løsningerne som
afhænger af, hvor langt der er til tilgængeligt rindende rent vand. Dvs. tre parametre; 1) afstand, 2) flydende
vand, 3) rent vand. Alle parametrene har indflydelse på, hvordan vandet kan suppleres til hytten.
Forsyningsmulighederne inddeles i tre primær-suppleringer:
• Vand fra nærtliggende vandløb
• Vand fra sne
• Vand medbringes
Vand fra nærtliggende vandløb er den mindst energikrævende forsyning af de tre. Placeres hytten i nærheden af
vand vil et rør eller en slange med tilsluttet pumpe transportere vandet ind i hytten. Dette vil give mulighed for
mere komfortable løsninger. Men et ubegrænset forbrug af vand skaber også en ubegrænset produktion af
spildevand, som man bør være meget opmærksom på. Dette problem omtales under afsnittet omhandlende
affaldshåndtering.
Figur 30 Buksefjord, Grønland
48 Dog har der været tale om at udnytte fiske- og hvalaffald til biobrændsel, dette kunne være en bedre lokal
løsning – kilde Serimisiak
61

I situationen hvor sne er det dominerende materiale i landskabet, er dette også en kilde til rent drikkevand. Sne
kan opvarmes og smelte, filtreres (kemisk om nødvendigt) og drikkes. Denne proces kræver dog 1) at nogen
personligt indsamler sne (og der skal mange liter nyfalden sne til en liter vand) og 2) energi til opvarmning. Hvis
energien kommer fra bæredygtige energikilder, er dette ikke et problem.
Figur 31 Smeltevand
Vand medbragt i store dunke er den sidste mulighed for tilgængeligt drikkevand. I tilfældet hvor vand skal
transporteres over store afstande, bør man indføre en vand-politik for vandbesparelse. At medbringe vand anses
for den mindst bæredygtige af de tre løsninger.
Opvarmet brugsvand og energien til dette er også defineret som et plug-in-system. Hvis brugsvand skal benyttes
til opvarmede brusebade el. lign., skal ekstra energikilder benyttes, da det integrerede system ikke er i stand til
at tage denne belastning.
5.6.1.3 AFFALDSHÅNDTERING
Affaldshåndtering er et ofte overset område for både designere, arkitekter og ingeniører. Det skyldes muligvis
manglen på prestige, eller tanken om at løsningerne ikke kan forbedres nævneværdigt. Affaldshåndtering er et
problem, som skal tages hånd om, og dette kræver skræddersyede løsninger afhængigt af mange forhold. Ofte
opdeles affald efter hvor det stammer fra, eksempelvis haveaffald, atomaffald eller fiskeaffald, dette skyldes, at
man gennem tiden har lært at genbruge eller på anden måde gøre gavn af kategoriseringen. Det vigtige i
bæredygtighedsperspektiv er at affaldet omsættes til noget anvendeligt enten for naturen eller for mennesket.
Men ofte blandes affald sammen, som set i kloaker i alle moderne storbyer, her ødelægges mulighederne for at
opdele og separere affaldet, så det kan gøres anvendeligt. Nedenfor nævnes en række løsninger, som enkeltvis
eller i kombination vil kunne supplere hytten for at sikre en mere eller mindre bæredygtig affaldshåndtering:
• Septiktank
• Komposteringstank
• Affaldssortering
• Affaldsforbrænding
• Affald medbringes
Septiktanke er brugt i både stor og mindre skala, flere hytter kan kobles til en enkelt septiktank for at spare plads
og omstændigheden ved at tømme den. Septiktanke skal tømmes vha. specieludstyr, ofte store lastbiler som
62

suger indholdet ud, og fører det bort til deponering og behandling. De fleste turisthytter på Island har
septiktanke, som tømmes af kommunen et par gange om året. 49 Metoden er effektiv så længe, at septiktanken er
tilgængelig. Septiktanke kan også konstrueres mobile, og kan benyttes over lang tid.
Figur 32 Septiktank
Komposteringstanke kræver, at indholdet ikke er for fugtigt. Derfor anvendes ofte en separering af urinen, enten
manuelt (hvor brugeren benytter en separat tank til urin) eller automatisk. Komposteringsprocessen kræver
desuden temperaturer over frysepunktet, men forsøg med isolerede tanke har vist gode resultater i Grønland. Et
solpanel kunne eventuelt bidrage til at holde formuldningen i gang.
Affaldssortering er afgørende for, om eksempelvis en komposteringsproces kan foregå, siden at denne kun kan
omsætte organisk affald. Affaldssorteringen bør derfor minimum inkludere frasortering af organisk affald som
madrester, affald fra fangst, fækalier, mm. Afhængigt af brugeradfærd og brugermønster kan affaldssorteringen
også indeholde metalsortering, plastikmaterialer, glas osv.
Figur 33 Affaldssortering
At afbrænde affaldet vil i manges ører lyde som den dårligste løsning, set i bæredygtighedssammenhæng. Dog
kan der være situationer, hvor forbrændingen af affaldet lokalt kan have flere fordele end ulemper. Dels kan
energien benyttes til opvarmning af hytterne eller produktion af strøm, dels minimerer afbrændingen transporten
af materialet (emballage eller omsat mad, den ene retning). Dette gør ikke løsningen ideel, og kun få ovne kan
både være mobile og meget effektive.
En anden mulighed er, at alt affald bringes med tilbage sammen med brugerne af hytterne. Den produktion
brugeren er ansvarlig for er brugeren også ansvarlig for at medbringe til korrekt behandling. Dette kan gøres på
49 Edward H. Huijbens, formand for Islands Turist Forsknings Center, Tourist Cattages and Climate Change
oplæg 11 aug 2009, Sisimiut.
63

mange forskellige mere eller mindre service-mindede måder. Trods den dobbelte transport af eksempelvis
emballage, er dette muligvis den mest bæredygtige metode i mange tilfælde. Det bør bemærkes, at alt affald
(vådt og tørt) skal bringes tilbage, for at opnå en minimal belastningen på det lokale miljø og derved en meget
bæredygtig metode. Metoden giver under alle omstændigheder brugeren en bevidsthed om miljøproblemer
vedrørende den belastning brugeren i virkeligheden selv er. Forbrænding af biogas kan desuden kombineres
med komposterings- og septiktankanlæg.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at en kombination af de forskellige affaldssystemer, sandsynligvis ville være
den mest effektive samt brugervenlige metode. Dog bør det holdes for øje, at hyttens geografiske placering kan
skabe væsentlige hindringer for systemernes virke, hvorefter disse affaldssystemer bør afvises i områder med
sådanne komplikationer. Her må i stedet søges en løsning, som begrænser sig til de øvrige metoder, selvom
disse metoder muligvis er knap så bæredygtige.
64

5.6.2 SISIMIUT-SCENARIET
I dette scenarie er hytten en dobbelthytte placeret i et område med ustabil permafrost, som tør og fryser i
cykliske sekvenser. Vinden er mild, da hytten ligger i en bugt i ly af bjerge. En række små smeltevandsbække er
lokaliseret i området, og giver en ideel saltvandskoncentration for en speciel eftertragtet fisk. Hytten bliver
benyttet flittigt i lystfiskere og lokale fiskere, hvor minimum tre turister opholder sig i hytten i nattetimerne over
hele sæsonen.
Hytten er benyttet af mange mennesker, både af lokale og udenlandske turister, derfor vil man forvente et vist
slid på hytten. Gæsterne forventer og søger sandsynligvis ikke en hytte med satellit-tv eller ekstraordinære gode
badeforhold, så hytten er spartansk indrettet med 4 sengepladser, et køkken med god plads og et mindre toilet.
De fire sengepladser er placeret i det bagerste ”rum”, som kan aflukkes ind til køkkenet og det lille toilet i det
andet ”rum”. Toilettet er forbundet til en septiktank gennem en kanal i gulvet. Septiktanken er hævet over jorden
for at undgå skadevirkningerne ved den kontinuerte frysende og tøende jordbund. Om foråret og to gange om
efteråret ankommer en pistemaskine fra Sisimiut. Pistemaskinen har en ekstra septiktank med, som udskiftes
med den fyldte. Dette er ofte nødvendigt, da indholdet er frossent, og derfor er svært at suge ud med slange.
Ved montering af den tomme tank justeres hyttens understøtninger i højde, hvis underlaget har udvidet eller
trukket sig sammen under hytten. Justeringerne foretages nogen gange, også af de lokale fiskere, hvis de har
set, at hytten har løftet sig i den ene side. Køkkenaffaldet er primært egen fangst, og kastes blot ud ved bredden.
Vandet hentes ind fra en lille bæk 20 meter fra hytten gennem en slange, som lægges ud hver sommer, så
frosten ikke sprænger slangen. En mindre pumpe er tilsluttet hyttens batteri, der drives til dels af polymersolcellerne
på hyttens skrå flader, men i høj grad af den mikrovandturbine som er placeret i selv samme
vandløb, som vandet tappes fra. Spildevandet fra vandet (i køkkenvasken) løber ud gennem en anden slange,
som er ført ned til bredden.
5.6.3 KANGERLUSSUAQ-SCENARIET
I dette scenarie er en enkelt hytte blevet forankret højt oppe på en bjergside. Klippeafsatsen den står på rækker
lige akkurat til hytten, for at nå op til hytten skal man benytte klatreudstyr eller flyve med helikopter. Hytten er et
udflugtssted for ekstremsport og erfarende klatrere, og bliver derfor kun benyttet under korte besøg 2-3 gange
om måneden under hele sæsonen. På den udsatte bjergside er der målt vindstyrker i orkanstyrke, derfor har
man som ekstra foranstaltning benyttet sig af stålwirer, som forbinder toppen af hver ramme til klippe afsatsen.
Hyttens placering har vakt interesse for de dygtigste klatrere fra mange steder i verden, men også fra økoturister
som anser hytten som én af de vigtigste bæredygtige hytter, der er bygget. Hytten har desuden til formål at
fungere som selvstændig autonom målerstation i et meget øde og ufremkommeligt sted. Der måles på en række
meteorologiske forhold, som benyttes af bl.a. DTU til forskning. Hytten er selvsupplerende i energi til gæsterne,
som ankommer til hytten, men fordi måleudstyret konsumerer energi både vinter og sommer, er to ekstra
systemer tilsluttet. Det ene er en række effektive solpaneler, placeret på klippevæggen over hytten mod syd, og
den anden er vertikal vindturbine, som kan tåle helt ekstreme vindstød. For at sikre en stabil og konstant
energitilførsel er ekstra batterier forbundet til transformeren. Toilettet består af en slags isoleret mulepose i
glasfiber, som er hægtet fast i én af rammerne. Tilkoblings-toilettet er tilgængeligt indefra hytten. Toilettets tank
fungerer vha. en komposteringsproces, som holdes i gang af solens og vindens energi. Dette gøres helt enkelt
ved benytte sig af overskudseffekten fra de to energisystemer til at drive varmetråde inde i tankens indre skal.
65

Udefra er komposteringstanken tilgængelig for tømning. Tømningen sker én gang hver andet år, og mulden
vippes blot ud over afsatsen. Alt andet affald skal, som det eneste kriterium for lån af hytten, fjernes fra hytten
når den efterlades.
5.6.4 ILULISSAT-SCENARIET
I dette scenarie er 36 hytter placeret i sæt af to og tre, 80 km inde på indlandsisen. Hytterne ligger i enklaver
med overdækkede uderum, og for at sikre mod høje vindstød er alle enheder forankret med stålwire og isankre.
Personellet bor selv i hytter i området, og sørger for madlavning, sanitet og rengøring. Scenariet illustrerer en
luksuriøs indlandsis-turisme, hvor gæsterne overnatter tre-fire dage i området. Efter to ugers brug flyttes alle
hytter til et andet sted på indlandsisen, for at bevare den uberørte natur – og følelsen af at være det første
menneske der betræder stedet. I nærheden findes ofte smeltevandssøer.
Hytterne skaber rammen om en slags isnomade-tur, som velhavende turister finder anderledes og inspirerende.
Målet for de få, der årligt har muligheden for turen, er at opleve vildskaben og ensomheden i en arktisk uberørt
ørken. Da hytteenklaverne jævnligt flyttes vil intet sted benyttes to gange. Derfor har isnomade-turen fået en helt
unik positiv omtale i medierne pga. turens omtanke for naturen. En af grundene til at man også flytter lejeren, er i
virkeligheden at sne hurtigt bliver misfarvet, når der er meget menneskelig trafik ind over den. Gæsterne
foretrækker, at have følelsen af at de er de første til at ankomme et øde sted, og betaler derefter. Derfor findes
det økonomisk gunstigt at flytte alle hytterne. Dobbelthytterne og tripplehytterne er indrettet forskelligt med
specieldesignede møbler, tekøkkener og store badeværelser udstyret med varmt vand. Vandet hentes i
nærheden vha. snescootere og slæder fra de mange smeltevandssøer. For at sikre en godt indeklima selv på de
koldeste dage og for at drive belysning og andet elektrisk udstyr i hytterne, samt opvarmningen af vand, er andre
energikilder taget i brug. Den primære energi kilde leveres af seks stk. vertikale vindturbiner, som er tilsluttet en
central konverter. I hver hytte er der installeret varmevekslere og et ventilationsskifte med ekstra højt luftskifte.
Varmen tilføres foruden de aktive vinduer, af varmepumper, hvor strømmen også leveres af både solcellerne på
hytternes sider, men også vindturbinerne. For at sikre kontinuerlig energitilførsel er der også installeret en
centraliseret biogasbrænder, som afbrænder biobrændsel, der siges at være udvundet fra rejefabrikkens affald i
Sisimiut. Køkkenaffald bliver komposteret i restaurantens dedikerede komposttank. Affald fra toiletter i dobbelt-
og tripplehytterne opsamles i små septiktanke, som er integreret i siden af én sektionerne. Tømningen foregår
udefra af personalet, som kan åbne en sluse i undersiden af hytten. Alt andet affald bliver samlet sammen, og
tages med tilbage til Ilulissat, når turen er overstået.
66

5.7 ENERGIFORBRUG OG INDEKLIMA
5.7.1 INTRODUKTION
Energiforbrug er et af parametre som kan måles forholdsvist præcist. For at kunne måle en bygnings
energiforbrug på en realistisk måde bør energiforbruget udregnes over brugsperioden. I Danmark benyttes Be06
til at vurdere en given bygnings energiforbrug pr. år. I sammenhængen med en turisthytte som anvendes over
sommer sæsonen giver det ikke samme mening at måle energiforbruget på årsbasis. Der er lavet en tilnærmet
måling som giver et energiforbrug på månedsbasis for turisthytter i Grønland.
Siden der ikke eksisterer nogen reelle krav om grønlandske turisthytters energiforbrug, er der i stedet valgt at
benytte danske og europæiske standarder som udgangspunkt. Kravene er derefter søgt justeret i forhold til det
arktiske klima. Desuden er nogle krav medtaget, mens andre er undladt. Målet er en in fleksibel turisthytte som
opfylder en række bæredygtighedskrav.
5.7.2 ENERGIKRAV
Energiforbruget i IlluHOME er ikke underlagt det grønlandske byggereglement, da turisthytter, sommerhuse og
midlertidige boliger er undtaget reglementet. Der eksisterer i praksis ikke nogen form for regulering over for
denne type byggerier i Grønland. Dog er der lavet detaljerede simuleringer over energiforbruget i IlluHOME,
dette kan måles op imod det grønlandske byggereglement for boliger og hotelvirksomheder. Herved fås en ide
om hvor IlluHOME ligger rent energimæssigt i forhold til eksisterende grønlandsk byggeri.
Grønlandske byggereglement gældende både for boliger og hoteller:
• 290 MJ/m2 per år + 280 MJ/m2 per år/antallet af etager + 13 GJ/året/total areal
Der er regnet på to separate varianter, ARNE-, og LOTTE- varianten. Forskellene mellem varianternes
materialer bevirker at det indre areal er forskelligt, derfor er kravene om energiforbrug også forskelligt.
• ARNE, 14.4m 2 [412,4 kWh/m 2 /året]
• LOTTE, 16.4m 2 [381,6 kWh/m 2 /året]
I tilfældet af om hytten ligger nord for polarcirklen gælder:
• 350 MJ/m2 per år + 325 MJ/m2 per år/antallet af etager + 16 GJ/året/total areal
For de to typer hytter nord for polarcirklen vil energirammen se således ud:
• ARNE, 14.4m 2 [500,1 kWh/m 2 /året]
• LOTTE, 16.4m 2 [462,2 kWh/m 2 /året]
67

5.7.3 INDEKLIMAKRAV
Indeklimakravet inkluderer det termiske indeklima, dagslysforhold og indeklimaet omhandlende luftkvalitet. Det
grønlandske byggereglement inkluderer ingen specifikke indeklimakriterier, i stedet tages udgangspunkt i de
danske og europæiske standarder [DS7730], [DS700] og [DS/EN15251, 2008].
5.7.3.1 TERMISK INDEKLIMA
Det termiske indeklima omhandler lufttemperaturer og lufthastigheder. For temperaturer benyttes standarden
[DS/EN15251] og hytten søges opfylde kravene om indeklima klasse 2, dog under visse modifikationer.
Standarden opdeler acceptable temperaturudsving afhængig af sommer og vinter. Da hytten kun vil blive
benyttet over det man vil kalde sommer (der også har meget kolde dage) justeres for temperaturudsving fra
minimum om sommeren til maksimum om vineteren. Hvis hytten benyttes som shelter accepteres komfort
temperaturer ned til 18°C. 50 Mens IlluHOME som hotel vil have en minimum komfort temperatur på 20°C.
• EN 15251 Klasse II, sommer [20°C-25°C]
• EN 15251 Klasse II, vinter [23°C-26°C]
• IlluHOME som shelter [18°C-26°C]
• IlluHOME som hotel [20°C-26°C]
5.7.3.2 LUFTHASTIGHED
Den danske standard DS7730 beskriver maksimal lufthastigheder i komfortzonerne. Standarden benytter sig af
samme årstidsbestemte definition, som hænger sammen med at folk kan tåle forskellige hastigheder afhængigt
af mængden af det tøj de bærer (målt i clo-værdier). Igen omsættes den danske standard til en mere gældende
defination i grønlandske forhold. Et shelter vil helt være uden for kategori for lufthastighederne, i mens hoteller vil
benytte sig af lave lufthastigheder i kolde perioder og højere lufthastigheder i varme perioder.
• DS7730, sommer, maks. [0,25 m/s]
• DS7730, vinter, maks. [0,15 m/s]
• IlluHOME som shelter [ingen krav]
• IlluHOME som hotel [0,15 – 0,25 m/s]
5.7.3.3 LUFTKVALITET
I henhold til DS/EN15251 kan luftkvaliteten måles på indholdet af CO2 i parts per million (ppm). For at opnå
klasse II bør det maksimale CO2 niveau ligge på 500ppm over CO2-koncentrationen målt udenfor. Dette svarer til
en indendørs maksimum CO2-koncentration på ca. 850 ppm (hvis baggrundskoncentrationen er tilsvarende
arbejdstilsynets definition i Danmark på 350ppm). Arbejdstilsynets grænseværdi i Danmark er 1000 ppm. Der er
igen justeret i henhold til brug. Luftskiftet bør altid være minimum 0.5h -1 under ophold af personer.
50 Estimeringer for indeklimakrav omhandlende hytter i Grønland, Problem Space, 09
68

• EN15251 klasse II, CO2 [maksimum 850ppm]
• IlluHOME som shelter, CO2 [ingen krav*]
• IlluHOME som hotel, CO2 [maksimum 1000ppm]
*dog bør koncentrationen maksimalt nå 10.000ppm, hvor folk begynder at føle svimmelhed og generel
utilpashed.
5.7.3.4 DAGSLYS
Den danske standard DS700 beskriver en række forhold og krav, som har stor betydning for kvaliteten af
belysningen. Desuden søges energiforbruget i bygningen sænket ved at sætte krav om naturligt dagslys.
Kravene er igen justeret ud fra benyttelsen af hytten.
• DS700, målt i midten af rummet [minimum 2%DF]
• IlluHOME som shelter [ingen krav]
• IlluHOME som hotel [minimum 2%DF]
69

5.7.4 SIMULERING AF ENERGIFORBRUG OG INDEKLIMAFORHOLD
I dette afsnit undersøges IlluHOME-varianterne LOTTE og ARNE i henhold til indeklima og energiforbrug.
Programmet IESVE er benyttet til at vurdere energiforbruget, dagslys, ventilationsbehov, luftskifte, mm. Som
udgangspunkt dækkede simuleringen hele brugsperioden for at se hvor stor det samlede energiforbrug vil ende
ud med. Det viste sig at simuleringerne viste et lidt for optimistisk resultat. Efterfølgende er der valgt at simulere
på den værst tænkelige brugsperiode. Herved belyses den egentlige egenskab ved hyttens isolering og
kompakthed. Der er foretaget en række antagelser før og efter simuleringerne. En af det vigtigste antagelser
taget ved initialiseringsprocessen, er simuleringens klimadata. Desværre findes ikke tilstrækkelig data til at
simulere på de tre udvalgte steder i Grønland (Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat), i stedet er der taget
udgangspunkt i repræsentativ klimadata fra Fairbanks, Alaska. Solhøjde og albedo-forhold er taget
udgangspunkt i Sisimiut (i programmet benævnt ved dets gamle danske betegnelse Holsteinsborg) – se Figur
34.
Figur 34 Soldiagram og vejrdata, benyttet i IESVE, under simulering af indeklima og energiforbrug. Soldiagrammet viser
solens position på himlen, for udvalgte tidspunkter.
Efterfølgende antages det, at det samlede energiforbrug for hytten kWh/m 2 om året, er tilsvarende eller lavere
end den (værst tænkelige) periode der simuleres for. Der simuleres over 3 måneder i starten af sæsonen fra 1.
marts til første juni. Temperaturen når i denne periode ned på under -35°C og gennemsnitstemperaturen over
hele perioden er under 0,8°C. Sammenlignes gennemsnitstemperaturen med resten af sæsonen ligger denne
10°C lavere. Højsæsonen er defineret fra maj-oktober, der simuleres derfor inden højsæsonens start. Systemet
er sat til at opvarme med en uendelig kraftig energikilde, hvorved det såkaldte ”peak load” vil kunne ses. Ud fra
dette ”peak load”, eller maksimal behov, kan det vurderes om hyttens egne systemer er i stand til at levere den
simulerede mængde energi. Ventilationssystemet er sat som et naturligt ventilationssystem, med en forvarmning
af luften. Ventilationssystemet bruger derfor ikke energi i mekanisk forstand, dog vurderes det om de aktive
70

vinduers ventilatorer er i stand til at levere den påkrævede luftmængde, og energi dertil. En antagelse som kan
være meget svær at argumentere for, er antagelsen om brug. I rapporten er der nævnt eksempler og scenarier
for brug af hytter forskellige steder i Grønland, men ingen af scenarierne er mere korrekte end det andet. I
simuleringerne er der taget udgangspunkt i et enkelt scenarie. 4 personer overnatter hen over weekenden, hver
eneste uge fra 1. marts til 1. juni. Hver person befinder sig i hytten 80% af tiden i hele weekenden, denne lidt
spidsfindige definition er ofte anvendt under simuleringer af personbelastninger. (På de fleste af figurerne under
resultatbehandlingen illustreres de 4 personer som 3,2 grundet denne definition). Generelt har alle antagelser
været konservative og sandsynligvis forringet hyttens reelle ydelse.
71

5.7.5 SYSTEMER
Hytten simuleres i to varianter, hvor der er taget hensyn til særlige forhold i henhold til materialer.
Materialevalget vil få betydning for indeklima og energiforbruget. I dette afsnit gennemgås de to varianters
forskelle i opsætningen til simulering.
Figur 35 Væggens opbygning. Ruden til venstre viser ARNE varianten, til højre ses LOTTE varianten.
Den store forskel mellem de to varianters ydervægge er U-værdien, selvom begge varianter har en meget lav
resistans (den inverse U-værdi). Til sammenligning har et standard dansk typehus gennemsnitligt 200mm
isolering og en uværdi på omkring 0,5W/m 2 K. LOTTE-varianten kan bibeholde den høje varmeresistans i
væggen pga. vakuum-isoleringens helt unikke egenskab - en konduktivitet på 0,0051. Desuden ses også en
væsentlig forskel på vægtykkelserne; ARNE ~ 30 cm og LOTTE 6 cm, igen skyldes dette valget af isolering.
LOTTE varianten har således et tilgængeligt gulvareal på 16,4 m 2 og ARNE varianten et areal på 14,4 m 2 .
Figur 36 Loftets opbygning. Til venstre ses ARNE varianten og til højre ses LOTTE varianten.
72

På Figur 36 ses en forskel på valget af isoleringsmateriale, og dermed tykkelsen af loftet. Desuden ses en
forskel på valg af materiale på indre overflader, navnlig vådrumsgips for ARNE varianten og glasfiber for LOTTE
varianten.
Figur 37 Gulvets opbygning. Til venstre ses ARNE variationen, til højre LOTTE variationen.
Opbygningen af gulvet (Figur 37) er meget forskelligt i de to simuleringer. ARNE variationen er primært opbygget
af trykfast isolering og stabiliserende MDF-plader. Lægter er ikke modelleret. U-værdien er relativt lav 0,12, men
ikke i forhold til LOTTE varianten som igen benytter sig af glasfiber og vakuum-isolering. Den afstivende
konstruktion befinder sig i selve udformningen af glasfiberen og aluminiumsskinner langs bunden, dette er ikke
modelleret. Glasfiberen lige under linoleummet beskytter den sarte vakuum-isolering.
Figur 38 Dørens opbygning. Til venstre ses ARNE variationen, til højre LOTTE variationen.
Ved dørens opbygning på Figur 38 ses en meget tydelig forskel mellem de to varianter, hvilket skyldes
isoleringen i døren i LOTTE varianten. Dette medfører en næsten 30 gange stærkere resistans.
73

Figur 39 Vinduets opbygning. Til venstre ses ARNE variationen og til højre ses LOTTE variationen.
Begge vinduer beskrevet i Figur 39, er simuleret som 3-lags vinduer. Dog er ruderne i LOTTE varianten
bestående af lamineret polycarbonat (hårdt plexiglas) og gasarten imellem ruderne er C02 – pga. dets lave
konduktivitet og høje resistans. Desuden ses en væsentlig forskel i rammens U-værdi, dette skyldes den
smallere ramme i LOTTE varianten som har en bedre Psi-værdi.
5.7.6 SIMULERINGSRESULTATER
Simuleringsresultaterne er kommenteret af hensyn til brug som hotel og shelter. Desuden er resultaterne
kommenteret af hensyn til TERESA-varianten. TERESA-varianten vil tage de mest anvendelige løsninger fra de
to simuleringer. Herved søges at finde den integrerede løsning som det formuleredes tilbage i afsnittet om
designmodeller. Den integrerede løsning har til mål at være den mest bæredygtige af de tre varianter.
74

5.7.6.1 ENERGIFORBRUG
Energirammen i Grønland er meget rummelig, og byggerier der ligger nord for polarcirklen kan helt legalt bruge
endnu mere energi. I dette afsnit vises hvor lidt energi en bygning i virkeligheden kan bruge, hvis målet fra
begyndelsen har været og minimere energiforbruget. I den simulerede periode fra marts til slut i maj måned
ankommer 4 personer til en uopvarmet hytte. Hyttens energiforsyning sættes i gang (her blot simuleret som en
unavngiven energikilde uden egentligt maksimumgrænse). Idet hytten er upovarmet og der ønskes en
øjeblikkelig inde-temperatur på 18°C (minimum-komfort-temperaturen for shelter), vil energikilden begynde i det
øjeblik personerne ankommer. Når minimum-komfort-temperaturen er opnået vil opvarmningssystemet slukke
og kun tænde hvis temperaturen i hytten daler igen. Dette svarer nogenlunde til de aktive vinduers funktion, det
kræver dog at en termostat i vinduet orienterer ventilatoren hvornår den skal mikse kold eller varm luft ind i
indblæsningen. Det kræver også at det er dag, da systemet kun fungerer under dagslys-forhold. Denne
begrænsning er der ikke taget højde for i simuleringsmodellen. Det antages at personerne derfor benytter sig af
backupsystemet. For derved at afbrænde fossile brændstoffer. Spørgsmålet er derfor hvor meget energi der vil
blive brugt på opvarmning af hytten på den mindst optimale måde? Dette ses af Figur 40 og Figur 41 nedenfor.
Figur 40 ARNE-variantens opvarmningsbehov
Det illustreres i Figur 40 hvor høj maksimalbelastningen er på energikilden for at den kan opvarme hytten til
minimum-komfort-temperatur på 18°C. Under ankomsten anden weekend i marts måned opnår
opvarmningsanlægget et tilførsel af ca. 5 kW – dette anses for at være hyttens peak load.
75

Figur 41 LOTTE-variantens opvarmningsbehov
For LOTTE-varianten er maksimalbelastningen stort set ens. Der kan næsten ikke ses nogen forskelle på de to
figurer, trods deres meget forskellige opbygning. Forskellen kan dog ses på det samlede energiforbrug.
Nedenfor i Tabel 5 ses ARNE-variantens totale energiforbrug, her er medtaget alle forhold som kan have
betydning for varmebalancen i hytten, inkl. personer og solindfald. Nederst i den første kolonne ses
opvarmningskildens totale energiforbrug over de tre måneder. I alt 2,71 kWh/m 2 om måneden. Dette kan
sammenlignes med det tilsvarende totale energiforbrug til opvarmning i den anden variant (Tabel 6). Her ses en
difference på 2,71 - 2,01 = 0,7 kWh/m 2 hver måned, hvilket absolut ikke er særligt meget. Dog svarer det til over
4 ekstra liter petroleum om måneden 51 hvis ARNE-variationen benyttes.
Tabel 5 Det totale energiforbrug for ARNE-varianten over de tre simulerede måneder
Udover energiforbrug til opvarmning er der også et konstant energiforbrug til ventilation. I Tabel 5 og Tabel 6 ses
det totale ventilationsforbrug nederst i yderste højre kolonne. Værdien er opgivet med negativt fortegn, dette
skyldes måde programmet forstår ventilationsforbruget på. Hvis det antages at ventilationsenhederne i de aktive
51 0,7 kWh/m 2 ~ 0,298 l petrolium
76

vinduer er i stand til at levere henholdsvis 5,13 kWh/m 2 og 4,90 kWh/m 2 om måneden, skal benytter
ventilatorerne en gennemsnitlig effekt på [ARNE 73kWh/måned] og [LOTTE 80kWh/måned]. Men i virkeligheden
benytter hver ventilator kun 1,6 W 52 , det vil sige der kræves 2,4 kWh/måneden (der er installeret to ventilatorer,
én i hvert af de to aktive vinduer). Om ventilationssystemet er i stand til at levere nok luft til hytte-varianterne
omtales i ventilationsafsnittet.
Tabel 6 Det totale energiforbrug for LOTTE-varianten over de tre simulerede måneder
Der er ikke set på andet energiforbrug i hytten, hverken elektrisk belysning eller andet elektrisk udstyr er
tilsluttet. Dog ses det fra Tabel 4, side 42, at PV-cellerne gennemsnitligt kan levere 920 kWh / 12 = 77 kWh om
måneden, altså mere end 15 gange den energi der samlet er brugt til opvarmning og ventilation af hytten.
Det konkluderes at trods de store forskelle mellem materialer og opbygning af konstruktion, valg af vinduer osv.
viser resultaterne næsten ingen signifikante forskelle. Forskellen til opvarmning hvis udelukkende backupsystemet
anvendes, kan måles i få liter petroleum. Hvis valget mellem det to varianter skulle gå til TERESAvarianten,
vil valget derfor ligge på den mest økonomisk bæredygtige, og mest sociale bæredygtige, navnlig
ARNE-varianten.
Det konkluderes med hensyn til brugsforhold, at hytten relativt uden besvær kan opvarmes til 18°C, selv med
udendørstemperaturer ned til -35°C. Selvom der ikke er lavet en særskilt analyse af brugsforhold, ved
eksempelvis 2 personer over en hel uge, i den værst tænkelige uge, vil resultatet meget sandsynligt vise et ligne
energibehov (med + 4.2 kWh/m 2 per måned). Dette kan konkluderes ud fra at den maksimale gennemsnitlige
interne belastning fra personer findes i ARNE-variatianten til 4,16 kWh/m 2 per måned. Det kan oven i købet vise
sig at hytten kan klare sig markant bedre under brugsforhol, hvor hytten anvendes i længere perioder og hvor
backupsystemet blot anvendes til at holde en stabil indetemperatur, (i stedet for at opvarme fra
udetemperaturen). Som hotel vil hytten sagtens kunne fungere, den vil blot have en højere minimum-komfort
temperatur, dog vil dette kræve en anelse mere energi, fra backupsystemet og maksimum belastningen.
Der er på intet tidspunkt taget højde for at energien til opvarmning kommer fra andre kilder en det mindst
favorable system – backupsystemet. Hele hytten vil sandsynligvis godt kunne opvarme sig selv i kraft af solen,
selv i marts måned, hvis systemerne var mere dynamiske. Eksempelvis kunne opvarmningen fastlåses til kun at
forekomme når solbelastningen var høj nok og ventilationen køre når der vare mennesker i hytten.
52 SolarVenti SV2 datablad
77

5.7.6.2 TEMPERATURER
Temperaturen inde i hytten er en af de afgørende faktorer for et godt indeklima. Som udgangspunkt er hytten
simuleret til shelter-brug hvor minimumkomfort temperaturen er fastsat til 18°C. Maksimum komfort temperatur
er sat til 26°C. I figurerne Figur 42 og Figur 43 ses temperatursvingningerne over den simulerede periode. Når
personerne opholder sig i hytten (angivet med en mørk gravering) er hyttens indendørstemperatur minimum
18°C for begge variationer. Begge variationer viser til gengæld også maksimal temperturer på over 40°C i
slutningen af maj måned. Dette niveau er langt over komfortzonen. Temperaturstigningen forekommer pga.
systemets opsætning i simuleringen. Ventilationen er holdt konstant uden miks af indblæsningstemperaturen
desuden er det ikke gjort muligt at åbne døren hvis ekstra udluftning ønskes. Derfor bør man se bort fra den høje
overophedning.
Figur 42 ARNE-variant, lufttemperaturer, -inde og -ude
Det kan også aflæses af figurerne, at indendørstemperaturen ligger mellem 10°C og 15°C over
udendørstemperaturen imellem brug. Hyttens minimum temperatur er -15°C. Man kan derfor antage at uanset
tidspunkt på døgnet, vil hytten i kraft af dens isoleringsevne og dens dagslysbelastning opretholde en væsentlig
højere temperatur end udenfor. Dette viser at hyttens funktion som nødshelter, eller hvis alle systemer er brudt
sammen, vil fungere som et opholdssted der kan redde liv.
78

Figur 43 LOTTE-variant, lufttemperaturer, -inde og -ude
Det konkluderes at temperaturen inde i hytten kan opfylde minimumstemperaturen på 18°C i begge variationer.
Kun marginale forskelle kan ses på det to simuleringer trods de store forskelle i opbygning og materialevalg.
Valget for TERESA-varianten vil hælde til ARNE-varianten, da denne findes mest økonomisk og mest givende til
Grønland.
Som shelter fungerer hytten temperaturmæssigt efter hensigten. I maj måned hvor temperaturen overstiger 26°C
antages det at brugerne lufter ud i hytten ved at sætte døren på klem. I tilfældet hvor hytten benyttes til hotelbrug,
vil der kræves et mere dynamisk og muligvis, kapacitetsmæssigt, bedre ventilationssystem. De aktive
vinduer skal kunne styres med termostater og have muligheden for at blæse mikset, eller kold luft ind. Luftskiftet
skal eventuelt kunne styres manuelt, da temperaturen er meget afhængig af hvor mange personer der opholder
sig i hytten.
79

5.7.6.3 VENTILATION
Ventilationssystemet er simuleret ved naturlig ventilation. Hvor indblæsningstemperaturen er afhængig af
udendørstemperaturen og den forvarmning som de aktive vinduer kan tilføre. Nedenfor er der illustreret
hvorledes indblæsningen er placeret over vinduerne og udtaget er sat i bunden af døren. På tegningerne af de to
typer aktive vinduer er indblæsningen placeret i bunden af vinduerne, ved gulvhøjde og udtaget er placeret i
toppen af døren. Der er ikke lavet detaljerede undersøgelser af hvilken af de to løsninger der er mest effektiv. I
simuleringen skulle ventilationen blot illustrere at systemet kunne fungere.
Figur 44 Illustration af CFD-modulet, hvor indblæsning og udblæsning bevirker luftstrømmen inde i hytten. De røde områder
kan give trækgener < 0,25 m/s.
Ovenfor i Figur 44 er det vist hvor i hytten der kan forekomme træk fra det hybridventilationssystemet,
områderne angivet med rød og grøn viser hastigheder over 0,25m/s. Langs gulvet ses det mest kritiske område.
Dog skal der ikke lægges vægt på resultatet af denne CFD-model, da der kan være mange usikkerheder i
systemet. Der er eksempelvis ikke simuleret nogen belastning fra personer inde i hytten, og derfor vil
luftstrømingerne være helt anderledes afhængigt af brug.
Det er nævnt tidligere at ventilationsmodellen er meget grov. Og luftskiftet er konstant på alle tidspunkter af
døgnet og uanset om personer befinder sig i hytten
Luftskiftet er regnet udefra den ydre volumen på 31m 3 . Det antages at luftskiftet er 1h -1 , hvilket svarer til 15,5
m 3 /timen – eller som det aflæses i Figur 45, 8,6l/s. Luftskiftet er mere end dobbelt så højt som
minimumluftskiftet, og bør give tilstrækkelig luftmængde til personerne i hytten.
80

Figur 45 Luftskifte i begge varianter
En analyse på CO 2 indholdet i indeluften er set illustreret i Figur 46. Her ses maksimum indhold af CO2 på
1555ppm i nattetimerne. I dagtimerne dykker niveauet til en ppm på maksimalt 942. Som shelter, opfylder hytten
de fastlagte krav om ikke at oversitge 10.000ppm. Men hvis hytten skal fungere som hotel bør
carbondioxidkoncentrationen ikke overstige 1000ppm. For at imødekomme dette problem bør der ventileres
yderligere i nattetimerne.
Figur 46 CO 2 indhold [ppm] for begge varianter
Det konkluderes at ARNE-varianten klarer sig tilsvarende som LOTTE-varianten, derfor vælges den første
variant sok udgangspunkt for ventilation til TERESA-varianten.
81

5.7.6.4 KONDENSATION
De to varianter har gennem samtlige simuleringer vist sig at være meget ens. Dette gælder også kondensering.
Ved et luftskifte på 1h -1 med fire personer indenfor vil kondensering meget sandsynligt forekomme. I Figur 47
ses den skiftende kondenseringstemperatur i hytten, denne er afhængig af den relative fugtighed indendørs og
udendørs og udetemperaturen. Generelt ses det at kondenseringsrisiko kun forekommer de koldeste nætter og i
begyndelsen af marts.
Figur 47 Kondenseringstemperaturen på indersiden af hytten (meget ens for de to varianter ovenfor ses ARNE-varianten)
Hvis der ses på kondenseringsproblemet i forhold til hytten i hotel-brug, vil problemet være af lidt mere alvorlig
karakter. Der gives en lavere accept for kondensering og fugtigt indeklima i hotel-variationen. Det sted hvor
kondenseringen må antages at forekomme hyppigst, er på den koldeste overflade på indersiden af hytten. Det
antages at vinduet har den koldeste overflade. Derfor regnes kondensering på vinduets inderside ved
indendørstemperatur 20°C og relativ fugtighed på 65% 53 . udenfor findes en relativ fugtighed på 95%.
Den laveste udetemperatur før kondensering på vinduet forekommer ved:
• ARNE variant [Tcond = -17°C]
53 i henhold til DS/ EN 15251 [table B.6] regnes for fugtighedsforhold på RF60% ved klasse II, 65% er sat da
højere RF% forhold ofte forekommer i koldere egne.
82

• LOTTE variant [Tcond = -18°C]
Den lille temperaturforskel vil have minimal betydning, for valget af TERESA-variationen. Denne tilslutter sig
ARNE-varianten endnu engang. Skal hytten bruges som hotel bør højere luftskifte finde sted.
5.7.6.5 DAGSLYS
Hytten er ikke specielt stor, men meget kompakt og det forventes ikke at dagslysforholdene vil være
problematiske at overholde. DF2% er det gældende krav (valgte) for boliger eller hoteller, for shelter er der ikke
fastsat et niveau. I Figur 48 ses fordelingen af dagslyset i hytten. Illustrationen til venstre viser hvis døren
antages at være transparent, til højre er døren ikke gennemsigtig. Forskellen er tydelig nær døren, men ikke
kritisk. Kun helt tæt på ikke-transparente dør ses et dagslysforhold på under 2%. Desuden er målingerne også
taget i forskellige højder for at vise at de bedste DF% forhold findes i gulvhøjde, men nær vinduerne er
belysningen i arbejdshøjde over 900Lux, hvilket må anses at være mere end tilstrækkeligt
Figur 48 Dagslysforholdet i hytten, mål ved gulvplan (til venstre) og i højden 0,85m til højre. Døren er simuleret med glas til
venstre og uden til højre.
Af Figur 49 illustreres dagslysforholdet kl. 12 en augustdag. Her ses fordelingen af dagslys på de skrå vægge og
nært vinduerne opleves illuminansen langt mere intenst. Simuleringerne er ikke foretaget med solafskærmning.
Men for t undgå blænding kan indendørs persienner eller gardiner benyttes.
83

Figur 49 Dagslysforholdene set i perspektiv. Til højre udtrykkes lysstyrken som farve, hvor blå er svag og rød er 10.000 lux
(under CIE standard overcast sky forhold)
Samlet konkluderes, at de to varianter, LOTTE og ARNE, kun viser små signifikante forskelle i energiforbrug og indeklima.
Set i lyset at forskellene mellem varianter primært ligger i materialernes forskellighed, bør en vurdering af valget mellem
variationerne forholde sig til materialernes egenskaber, pris osv. Der henvises til materialeafsnittet 5.3. Dog konkluderer
forfatteren af dette afsnit at TERESA-varianten vil tage udgangspunkt i ARNE-varianten.
84

5.8 DISKUSSION
Ved at simulere på to forskellige typer variationer, som gennem hele rapporten er kaldt LOTTE og ARNE, er det
søgt at danne et billede af, hvad en centersøgende bæredygtig løsning vil bestå af (TERESA-varianten). Der er
imidlertid ikke lavet en energiundersøgelse af denne variant, da det fandtes omsonst at beskrive endnu et
system, der ligner de to andre varianter til forveksling. Det skal heller ikke forstås som, at TERESA-varianten er
den bedste eller endelige løsning, men blot den balancerede (demokratiske) bæredygtige løsning. Det vil
sandsynligvis vise sig, at f.eks. LOTTE-varianten vil vurderes langt mere bæredygtig, hvis den benyttes som
mobilbase for polar-ekspeditioner. Men ARNE-varianten er mest bæredygtig, hvis målgruppen er lokale fiskere,
der ønsker at oprette deres eget netværk af tilgængelige vandrehytter.
Man kan sige at brugs-fleksibiliteten kan betegnes i (navngivne) varianter, og der kan sagtens laves andre typer
som er dedikeret til et en specifik målgruppe og derved brugsforhold.
Det kan diskuteres om TERESA-varianten vil benytte sig af vinduesrammerne opbygget i træ med tre-lags
glasruder, eller om polycarbonatvinduet er at foretrække. Det er forfatterens vurdering at polycarbonatvinduet er
mest bæredygtigt, da vægten af vinduesrammerne med stor sandsynlighed vil være signifikant lavere for
polycarbonatvinduet.
Bæredygtighedsbegrebet er et flygtigt begreb, som er forsøgt defineret med hensyn til materialer, transport og
energiforbrug. Men selv på nuværende stadie er det svært at afgøre om glasfiberløsningen er den mest
bæredygtige, på trods af de mange indikationer. Det viser sig imidlertid at der mangler at blive omtalt en
altafgørende faktor i bæredygtighedsbegrebet, - subjektivitet.
Under processen af valg af materialer og undersøgelsen af forskellige løsninger, blev jeg konstant mødt med
skepsis når jeg omtalte glasfiber som materiale. Andre kunne heller ikke se den overordnede positive fordel, ved
at bruge alternative isoleringsmaterialer og grinte lidt af konceptet, da det virker både futuristisk og hippie-agtigt.
Jeg er tilbøjelig til at sige samme ting om lignende projekter og kan stadig se både det utopiske, barnlige og
komiske i dette projekt. Det er svært at sætte sig ud over sin egen forestilling om hvad, der er god arkitektur,
eller hvad der er bæredygtig arkitektur, når det kommer til stykket. Det subjektive element, folks egne holdninger
bør ikke overses, netop fordi det kan undergrave både målet og beviserne for den egentlige løsning. IlluHOME
er futuristisk og hippie-agtigt, men det er en skræddersyet bæredygtig løsning til arktiske egne i det enorme
løsningsrum af muligheder.
I de første kapitler i rapporten omtales en bæredygtig fremtid, i forbindelse med turismen, som en bedre fremtid.
Bedre for miljøet, globalt og lokalt, for bevarelse af kultur og sociale menneskelige værdier. Desuden påstår jeg,
som forfatter, at man kan benytte bæredygtighedsbegreberne i økonomisk sammenhæng. Det skal forstås at
forfatteren selv tror på at det, at være social ansvarlig og miljøbevidst i sidste ende vil betale sig, - rent
økonomisk. Denne lidt filosofiske og altruistiske-men-jeg-for-noget-igen-forståelse, er på forfatterens egen
regning og har ikke noget hold i nogle kilder eller økonomiske modeller.
Der er lagt forskellig vægt på de forskellige dele af bæredygtighedsbegrebet. Energisystemet er nok det mest
omtalte, dernæst materialerne. Dog er der masser af områder som kan undersøges yderligere. Transportforhold
er et område som kunne gradueres efter metode. Generelt vil det være en god løsning at lave en slags
prioriteringsliste med samtlige forhold, men denne vil altid kunne skydes ned og modargumenteres.
85

De tre mindre omtalte problemer, affaldshåndtering, energi- og vandforsyning der er snedigt forbundet med plugin-systemerne,
bør i langt højere grad undersøges. Toiletsystemer kan være en enorm udfordring at få løst i
henhold til bæredygtighed. I håbet om at andre kan løse problemet på en mere elegant måde, er toiletsystemet
som plug-in-system muligvis den bedste løsning. Men det kan ikke afvises at toiletfaciliteter kan integreres og
derved opnår bedre resultater.
Der er valgt en række tekniske mulige løsninger for plug-in-systemerne, de opremsede løsninger er
nødvendigvis ikke de eneste muligheder, og derfor heller ikke de bedste. Fremover forventes at komme bedre
integration f.eks. i biogas toiletter, som kan omsætte biogas til varme, brugsvand og strøm. De tekniske
løsninger forbedres over tid, og derfor anses selve definitionen som plug-in-system ikke så uanvendelig endda.
Varmepumper er et af plug-in-systemerne som muligvis kunne indgå i standard supplering af varme, så varmen
kan leveres om natten og om vinteren. Grunden til at en varmepumpe ikke er anvendt på nuværende tidspunkt,
er at effektiviteten i arktiske egne, for konventionelle varmepumper (luft-luft), generelt væsentlig ringere end
eksempelvis under danske forhold. Det kan dog ikke afvises, at en varmepumpe vil kunne løse en del
energiforsyningsproblemer, da oplagret strøm kan anvendes som en fundamental varmekilde.
Varmevekselsystemer er ikke nævnt en eneste gang i rapporten, dette skyldes et uløst problem ved benyttelse
af varmevekslere i arktiske egne. Der forekommer alvorlige islagsproblemer ved udsugningen som kan skade de
indre filtre og veksleristerne. Hvis varmevekslere kan fremstilles på anden måde, så varmeveksleren ikke
beskadiges eller mister effektivitet ved minusgrader, vil varmevekslere absolut være en mulig del af den
integrerede løsning.
Ventilationssystemet bør simuleres mere detaljeret. Der er lavet en grov analyse af luftskifte og behovet, men
hvis et fuldt dynamisk og velfungerende ventilationssystem skal tages i anvendelse over hele året, foreslås det
at anvende Gambit/Fluent. For derved, at lave en realistisk CFD analyse af optimale indblæsning og
udblæsning, positioner og størrelser.
Generelt vil det være en fordel ,hvis de aktive vinduer analyseres i detaljen. Det forslås at vinduestypen
opbygges både som CFD model og fysisk for at kunne teste alle vinduets funktioner. Især tre-lags-polycarbonatvinduet
har mange omtalte usikkerheder (og potentialer) som vil være svære at modellere realistisk.
Kondensering skal tages alvorligt. I henhold til de danske byggeregulativer, bør den relative fugtighed ikke
overstige RF45% hvis mug, svamp og støvmider vil undgås. Derfor bør hytten ventileres med et højere luftskifte,
i perioder hvor fugtigheden er høj og udendørstemperaturen er lav. Dette vil øge energiforbruget til
ventilatorerne, men øge luftkvaliteten tilsvarende.
86

6 KONKLUSION
Det konkluderes at de tre varianter opfylder en række forhold inden for begreberne klima, bæredygtighed,
fleksibilitet og behov.
6.1 PROCES
Det konkluderes at produktionen af en fuldt funktionsdygtig turisthytte ikke er opnået ved afleveringen af denne
rapport. Dog er produktionen af en fuldskala prototype samt en detaljeret sektion i fuld skala og 12stk. 1:10
modeller blevet produceret i processen. Resultatet anses for tilfredsstillende.
6.2 BEHOV FOR BÆREDYGTIG FLEKSIBEL TURISME
Behovet for fleksibilitet er nået i henhold til aspekter som transport (vægt, volumen, materialevalg), indre
fleksibilitet som omfatter de forskellige brugsanvendelser, den ydre fleksibilitet som omfatter samlingsmetoder og
udvidelsesmuligheder.
Det konkluderes at behovet for bæredygtig turisme er opnået, gennem kompakt design, materialevalgene og det
lave energiforbrug. Desuden er social bæredygtighed forbundet med Grønlandsk produktion og vedligeholdelse
af hytterne.
6.3 KLIMATISKE FORHOLD
Det konkluderes at designet er optimeret efter dagslys, vindforhold, temperaturer, nedbør- og fugtforhold.
6.4 ILLUHOME – FUNKTION OG EGENSKABER
De aktive vinduer er den primære opvarmningskilde. Polymersolcellerne på ydervæggene leverer elektricitet.
Desuden indgår et backupsystem som kun anvendes minimalt. Energikravene er defineret med udgangspunkt i
danske og europæiske standarder og modificeret til arktiske egne.
Systemer der er afhængige af lokalitet, er defineret som en del af plug-in-systemerne. Disse omfatter nogle af
nøgleproblemerne ved at bygge i arktiske egne, herunder affaldshåndtering, vandforsyning og energiforsyning.
En række løsninger er behandlet og foretrukne løsninger vises i kontekst med tre scenarier
For at opsummere hvad hytten består af og i hvor høj grad varianterne lever op til de mange parametre, opstilles
de mest essentielle løsninger og resultater som en liste. (illustreret i Tabel 7)
87

Tabel 7 Opsummering af resultater 54
Afslutningsvis konkluderes det, at IlluHOME er en mulighed for at skabe vækst i Grønland og samtidig bevare
diversitet i kulturen og naturen.
54 (* indeklimaklasse II, under visse modifikationer, hvis luftskiftet forøges)
88

7 APPENDIKS I
7.1 DE TOLV MODELLER
De 12 modeller er begyndelsen af realiseringsfasen. I et samarbejde med Rubin Stuk – et glasfiber- og
gipsstøberi beliggende i Gladsaxe blev disse tolv særdeles præcise 1:10 modeller udført. Meget tidligt i
realiseringsfasen blev kontakten og en aftale oprettet. På dette tidspunkt havde forfatteren ingen midler til
produktionen af de tolv modeller, men det problem løstes snart ved støtte fra ARKTEK, DTU. I en periode på to
måneder blev den første model skabt ved at ”trække” formen op i gips. Herefter beskæres gipsmodellen lodret
hvor rammerne senere ”limes” fast vha. en kalkbaseret limkomposit. Tag, rammer og bund bliver støbt i separate
silikoneformer, for rammens vedkommende laves i tre versioner – dør, vindue og blænding.
Figur 50 Fra venstre; modellen trækkes ud vha. et speciellavet værktøj, som består af en skinne i kobber, hvilken skubbes
langs den mørke trekantede plade. Derefter skæres tre lodrette snit ned igennem modellen, hvor vinduer og døre skal sidde,
disse støbes i separate forme. Til sidst støbes formene til sider og tag. I alt blev 12 ens modeller produceret.
Efterfølgende støbes 12 identiske kopier af modellen, hver med 3 stk. Rammer, 1 tag og en bund samt selve
”kroppen” der igen ”trækkes” op i gips. Processen er særdeles langsommelig og kræver en erfaren hånd. I alt
arbejdede tre billedkunstnere/stukkatører på opgaven. I gipsen blandes glasfibre og en særlig limkomposit, som i
tørret tilstand er utroligt slagfast. Materialet er bl.a. kendt som gipsonite, og bør laves under særlige ventilerede
forhold.
90

Figur 51 Billedhugger og stukkatør Kim, som havde hovedansvaret for produktionen, ses med den første færdige model. Lige
efter støbningen vejede modellen over 20kg. Efter tørretiden på 4 døgn vejer en enkelt model blot 8kg. Modellerne er støbt i
gipsonite – en blanding af lim, gips og forstærket med glasfibre.
Efterbehandlingen af hytterne foregik i eget regi, men i støtte og samarbejde med glasfiberstøberiet. I deres
sprøjtehal lægges først en 2 x undercoating i hvid og herefter en grundfarve. Det var som strategi valgt, at DTUs
røde karakteristiske farve skulle benyttes, (af promoveringsmæssige grunde).
Figur 52 Kristoffer maler modellerne med grunder. Malingen er giftig og kan uden korrekt beskyttelse, erodere lunger og hals.
Malingen er specielfremstillet og anvendes bl.a. i bådindustrien pga. dens særlige evne til at hæfte på glasfiberarmeret
polyester.
De tolv modeller er lavet i netop dette antal, da der ønskedes en udstilling i Grønland samtidigt med en række
udstillinger i Danmark. fem stk. blev sendt til Sisimiut, mens de syv øvrige forblev i Danmark. I alt ni modeller
blev malet DTU-rød, to fik en mørk marineblå og én fik sidste coating i modelhvid.
91

Understøtningerne blev skabt i samarbejde med Kasper Mortensen, som har erfaring med aluminium- og
metalarbejder. I alt var det nødvendigt at skære 2x3x12 = 72 30mm Ø6 aluminiumrør, 3x12 = 36 120mm Ø6
aluminiumrør og 3X12 = 36 80mm Ø8 aluminiumrør. Desuden blev der bukket og svejset 6x3 = 18 stk. stål
profiler. Senere er understøtningerne samlet og poleret.
Figur 53 Fra venstre; Her punktsvejser Kasper modellernes understøtninger. Senere udbores de og sammensættes med et
system af små aluminiumsrør. Kristoffer ses i processen, hvor huller i bunden af modellerne måles, hullerne forstærkes af
korte stykker Ø8mm aluminiumsrør. Rørene blev skåret med et rotorskærer specielt til aluminium for ikke at deformere
rørene, idet de skulle passe nøjagtigt ind i hinanden. Denne proces med at skære rørene tog alene 6 timer.
Ideen med at lave flere modeller var at tydeliggøre deres funktionalitet, hvori hytterne kan kobles sammen. I hver
af de tre rammeretninger kan en sekundær enhed tilkobles. Dette skaber i heksagonalt system, set hos bier og i
krystaller, og danner rammen om én af de fleksible muligheder hos hytterne. Det er åbenlyst lettest at illustrere
ved hjælp af flere sammensatte enheder.
Figur 54 Fem færdige modeller i DTU’s karakteristiske og stærke røde farve. Modellerne til udstillingen i Bella Center blev
malet med spraymaling. Ovenstående modeller skulle sendes til Sisimiut tidligt i fasen. Modelmalingen som var bestilt hjem
fra Tyskland, kom ikke tids nok, da opbevaringscontaineren allerede var afsendt. Dette resulterede i, at forfatteren pakkede
12 dåser med maling i sin egen kuffert. Uheldigvis nåede malingen aldrig videre end lufthavns tolden, idet flaskerne kunne
være farlige under lavt tryk. Dette var selvfølgeligt både ærgerligt, uheldigt og dumt, og modellerne måtte i stedet males med
rulle. Resultatet blev trods besværet og den alternative maling overraskende godt.
92

7.2 PROTOTYPEN
Prototypen har været finansieret af ARKTEC, hvor første indskydelse var, at 1:1 modellen i træ skulle laves i
samarbejde med BYG-håndværkere i 119s arbejdshal. Grundet et generelt dårligt samarbejde blev dette hurtigt
standset af forfatteren, og et eksternt projekt blev oprettet. Dette kunne lade sig gøre af flere grunde, hvor den
væsentligste udgjorde prisen. Det viste sig senere, at ved at tage projektet ”ud af huset” gøres det langt billigere.
Arbejdet blev udført af en mindre entreprenørvirksomhed i Sverige, kaldet Due & Co. AB. Deres speciale var at
gennemføre arbejdet på begrænset tid og i udførsel i træ, her primært lægter og krydsfiner samt MDF. Over en 5
dage i Juni 2009 blev prototypen opbygget af to håndværkere i samarbejde og vejledning af forfatteren. Ved
hjælp af tegninger og håndberegninger foregik selve byggeprocessen gnidningsfrit.
Figur 55 Tømrer og snedker Lukas ses på begge billeder, til venstre opmåles og skæres krydsfinerpladerne efter vejledning
og tegnematerialet som var medbragt til Sverige. Til højre ses Lukas fastmontere prototypens tag gennem en lægte i
ydervæggen. Senere monteres indervæggene.
Figur 56 Lukas og Stanislav kan anes gennem det ene vindue. Hele opbygningen foregik over en forlænget weekend. Alle
materialer var bestilt på forhånd i henhold til et tidligere møde med håndværkerne. Under dette møde diskuterede vi bl.a.
materialerne og rækkefølgen af opbygningen. Kun enkelte justeringer i forhold til planen var nødvendigt under opbygningen.
93

De afrundede kanter hvor væggene ”folder” sig omkring rammerne, var oprindeligt planlagt skåret i tyndt finer. Men Lukas,
den ene tømrer, kendte en enkel teknik hvor krydsfinerplader kan bøjes. Dette gjordes helt enkelt ved at fræse konkave riller
på bagsiden af pladerne og efterfølgende skrue dem fast på en bue. Resultatet var langt mere robust og jævnt, end hvad
man kunne forestille sig i forhold til tyndplader.
Figur 57 Kristoffer til venstre, Stanislav i front og Lukas inde i prototypen. Dørene var en sidste indskydelse skåret og
monteret nogle få timer, inden anhængeren blev leveret. Under hele opbygningsperioden var det i øvrigt fantastisk vejr.
Prototypen blev derefter demonteret i over 200 separate dele og transporteret til DTU, hvor der var bestilt en
20fods container. Containeren blev senere shippet til Sisimiut sammen med 5 af de 12 1:10 modeller. Under
transporten blev en mindre del af en ramme beskadiget. Dette gav dog ingen særlige problemer.
Figur 58 Demonteringen af prototypen var hurtigt overstået. Dette skyldes primært vores indledende møde, hvor netop dette
punkt blev gennemdiskuteret. Det var bl.a. et krav, at de enkelte sektioner skulle kunne stå i en standard 20 fods container,
når den skulle shippes fra Danmark til Grønland. Desuden var der lovmæssige krav om ladets størrelse, dette voldte en del
94

problematik. Dog ses denne endelige pakning på ladet, og det var heldigvis mere stabilt pakket end det ser ud. Hele
prototypen blev transporteret over Øresund i én forsendelse.
I August rejste forfatteren til Sisimiut sammen med ca. 30 andre studerende fra DTU, KU og Århus Universitet,
hvor en række af de studerende var udenlandske under udveksling. Kun få af de medstuderende havde lignende
opgaver i Grønland omhandlende byggesektoren. Prototypen blev genopbygget af forfatteren i samarbejde med
to frivillige Claus Bisgaard og Emilie Fulland. Denne proces var mere langsommelig, da hverken forfatteren eller
de to frivillige har nogen håndværksmæssig erfaring. Dog blev opbygningen udført til fastlagt tid (deadline var en
klimakonference kørende 11-13 Aug. i Sisimiut). En stor del af arbejdet var spartling, slibning og maling af
prototypen. Prototypen udførtes i modelhvid.
Figur 59 Genopbygningen i Sisimiut. Med hjælp fra to frivillige medarbejdere fra ARKTEK kunne det lade sig gøre at
genopsætte prototypen inden for 5 dage. Selve arbejdsbyrden var dog væsentligt anderledes end da prototypen blev skåret
og samlet i Sverige. Samlingen gik relativt smertefrit. Tidsmæssigt tog spartling, slibning og maling længere end forventet.
Men vi var trods alt også kun tre amatører. Øverst ses et ”processed photo”, hvor de fem nederste billeder er lagt sammen.
Fra venstre ses bunden stående på 24 ben (400mm lægter) og rammerne hvor døråbningen ses bagerst til højre. Andet
billede viser ydervæggenes montering og taget. På tredje billede ses, at indervæggene er sat op, og den første spartel er lagt
på ved tilstødende elementer. Fjedre billede viser tagets afslutning og den våde fuldspartel på hele ydersiden. Det sidste
billede viser prototypen i dens endelige form og stand efter tre lags maling.
95

Senere efter konferencens afslutning blev det besluttet fra ARKTEK og kommunens side at prototypen skulle
flyttes ind i selve Innovationscenteret. Hertil blev den største kranbil i Sisimiut bestilt, og prototypen skulle
herefter løftes 15 meter ind i Innovationscenteret.
Figur 60 Efter konferencen og udstillingens afslutning, besluttedes det af kommunen og ARKTEK, at prototypen skulle
bevares. Derfor skulle den transporteres ind i innovationscenteret, så den kunne stå i vejrlig. På billederne er Kristoffer ved at
montere kranens remme og hjælpe prototypen på plads. Helt uventet tog prototypen ingen skade under flytningen, dette
viser blot, hvilken stiv geometri hytten har.
Prototypen står i skrivende stund til udstilling i innovationscenteret og kan ses i sammenhæng med en række
andre projekter fra ARKTEK.
96

7.3 SEKTIONEN
Sektionen svarer til prototypen i opbygning og materialer, dog med et helt andet niveau af finish. Opbygningen er
finansieret af BYG, og er bestilt i forbindelse med en designmesse i Bella Center i august. Sektionen er et lodret
snit igennem hytten hvor snittet er lagt parallelt med (og forskudt 1000mm fra) vinduesrammen. Opbygningen
udførtes af samme entreprenørvirksomhed i Sverige som byggede prototypen, da dette fandtes både logisk og
økonomisk ansvarligt i denne sammenhæng. Sektionen blev igen bygget under hjælp og vejledning af
forfatteren. Derefter leveredes den på DTU i ”et stykke” og med møje og snilde transporteret ind i 117’s
arbejdshal.
Figur 61 Sektionen efter spartel, slibning og maling, ses i arbejdshallen 117, DTU. Senere monteres Solarventi i fronten, PV
solceller fra Risø, foruden LED lys i loft og plexiglas som vindue. Isolering (Uld/papirgranulat) installeres først på messen i
København.
Herinde blev sektionen spartlet, slebet, grundet og malet, men denne gang i DTU’s røde farve. Farven blev
leveret efter aftale med DTU’s campusservice, for derved at opnå den rigtige kulør. Under opholdet i Grønland
hvor den fulde version (prototypen) var under opbygning, fik forfatteren hjælp fra Thomas Mondrup, Jonas
Vendel Jensen og Brian Hurup-Felby til samling og klargøring af sektionen. Herunder havde forfatteren
arrangeret i samarbejde med SolarVenti, at denne virksomhed skulle levere et stk. SV2 solfangeranlæg til
installering i hytten. Samtidigt var der oprettet en kontakt med Risø om samarbejde omhandlende
polymerbaserede solceller. (for detaljeret beskrivelse – se senere afsnit). SolarVenti delen blev monteret i
rammen under vinduet, og solcellerne skulle i denne sammenhæng have været klæbet op på de skrå sider, men
dette viste sig senere at være skæmmende, og det blev besluttet at klæbe dem op ved siden af SolarVentidelen.
Fåreuld i ren nyklippet form blev leveret af forfatterens far fra hans gård, og papirisolering blev skaffet
gennem en kontakt skabt på Grønland – Isodan. Isoleringsmaterialerne installeredes i henholdsvis højre og
venstre sektionssnit i væggene. Således var det muligt at se et eksempel på isoleringsmaterialet, som hytten vil
97

kunne anvende. Sektionen transporteredes efter færdiggørelsen til udstillingen i Bella Center, hvor den stod i 5
dage. I skrivende stund står den nu op opmagasineret i 118’s kælder.
7.3.1 TEGNINGER
De tre konstruktioner havde aldrig eksisteret hvis ikke forinden var udfærdiget en række produktionstegninger og
vejledninger. Selve produktionstegningerne er lavet specifikt til hver proces og konstruktion og mange af dem vil
kunne findes i bilagene. Grundet den særlige geometri har snit og opstalter været næsten overflødige (for
manges vedkommende har snittene været nært umulige at forstå). Snit har været benyttet, men deres
gennemslagskraft har vist sig at være mere forvirrende end oplysende. Derfor har forfatteren i stedet benyttet sig
af simple 3D visualiseringsværktøjer hvor problemer og detaljer kunne vises dynamisk til håndværkerne/andre
agenter i processerne. Især visualiseringsprogrammet SketchUp har været særdeles anvendeligt.
73 mm
Perspektiv
13°
Top
A1 Forenkles til 3 stk trekanter i spånplade
A2 Forenkles til 3 stk lægter under pladerne
Front A
Figur 62 Byggetegning til prototypen, viser mål på taget og forslag til forenkling af geometrien. Denne type tegninger lå til
grund for diskussioner under de indledende møder med håndværkerne i Sverige.
Arbejdstegningerne har på mange måde været en hjælp til selvforståelse af den komplekse samlingsmetode,
men også skelsættende i den samlede proces. Tegningerne har ageret som ”point of no returns” hvilket var
essentielt for at komme hurtigt fremad til de næste faser, men er selvfølgelig også en begrænsende faktor. Det
har dog været muligt at ændre radikale områder undervejs, blot ikke den ydre skal.
3910 mm
3712 mm
199 mm
60°
500 mm
Tagkonstruktion
Afsat mål 1:1 A4 1:20
Tegning 1/8
98

Figur 63 Principskitse viser rækkefølge og konstruktionen i sektionen. Denne løsning blev senere revideret da det viste sig at
jeg ikke kunne få fat i vakuumisolering 1
fra producenterne. I stedet blev ARNE variationen benyttet, som viser de
!!""## grønlandsvenlige isoleringsmaterialer.
7.3.2 MØDER
Samarbejde, vejledning og kontakter er de tre vigtigste værktøjer i procesgangen. Ugentlige møder med Teresa
Surzycka, vejledende på arkitekturen, konteksten og bæredygtighedsbegrebet, har hjulpet på linjeføringen af
projektet. Månedlige møder med Arne Villumsen har skabt struktur og deadlines. Ugentlige møder med Brian,
Thomas og Jonas har øget forståelsen af deres projekt og bibeholdt en rød tråd. Derudover kommer møderne
med entreprenørerne, håndværkerne, billedhuggerne, og andre agenter impliceret i de tre byggeprojekter.
Desuden har der undervejs været møder med produktforhandlere i f.eks. glasfiber, samt med universitets egne
specialister på områder som solceller (Risø), Varme og fugt transport (Byg), mm. Der har været møder med
forskellige folk fra Sisimiut kommune, herunder Klavs Møller, Larseeraq Skifte, Laust Løgstrup. Desuden møder
med journalister fra forskellige dagblade og internetblogs55 $%&'##
$((*##
1:1
$(&"##
(*##
117°
"*##
(%##
"*##
104°
76°
63°
(*##
!$$$##
!''"##
7.4 FOREDRAG
3
1:10
$(%)##
1:20
1 + 2 + 3
*$##
!$$$##
$%")##
I forbindelse med studierejsen til Grønland, fik projektet en $(%(## prominent plads i klimakonferencen ”Turist Cottages
and Climate Change” som varede over 3 dage. Under foredraget på andendagen kom mange gode og
!!*%##
anvendelige spørgsmål og kritikken er senere benyttet til at forbedre enkelte løsninger. På den tekniske skole i
Sisimiut afholdes et andet oplæg rettet på elever, dette oplæg foregik på dansk, og var tænkt til et andet niveau.
75°
104°
Dog kom relevante spørgsmål og respons. Under opholdet i Grønland afholdtes yderligere utallige små oplæg
!$$$##
på 5-10 min i innovationscenteret i forbindelse med rundvisninger af div. personer. I denne sammenhæng
modtog jeg et række af de bedste forslag om forbedringer, hvilket har skabt bedre løsninger i sidste ende.
Eksempelvis forslog en lokal rejefisker at hytterne ikke kun skulle anvendes af turister, han var selv parat til at
købe en hytte som privat sommerhus hvilken han ville placere i nærheden af fjorden. De lokales positive
interesse for projektet var lidt uventet og har sidenhen ændret nogle af målsætningerne for realisering og
anvendelse. Dette vil bl.a. kunne ses i det fokus der er lagt i fleksibilitet af målgruppe og benyttelse. Andre lokale
55 herunder Air Greenlands inflight magazine, Grønlands avis Sermitsiaq, Grønlands avis Sivdlek, Dynamo
1:10
1:10
!''"##
99

har desuden bidraget med mere tekniske løsninger, eksempelvis døråbningsmetode. En forbipasserende nær
havnen fik en mindre rundvisning og forklaring af projektet og han pointerede at der kunne opstå problemer med
sne ved at lade døren åbne udad. Dette var et ømt punkt i designet som jeg havde været opmærksom på længe,
men ikke løst på en fornuftig måde, da indadgående døre er vanskelige grundet geometrien. Den lokale
pointerede at man eksempelvis kunne installere en bildør som i siden på hans egen Hicase (Toyota varevogn).
Dette var en fin og åbenlys løsning som er blevet taget med i betragtningen for designet.
7.5 UDSTILLINGER
Inden afrejsen til Grønland foregik en stor del af tiden med at arrangere og producere materiale til en udstilling i
København, navnlig Code09 i Bella Center. Denne udstilling fungerede som messe og oplysning om design,
arkitektur med fokus på bæredygtighed. På daværende tidspunkt virkede IlluHOME aldeles skræddersyet til
sådan en type udstilling. Det viste sig dog senere at udstillingen primært var fokuseret på design i langt mindre
skala og især møbler var hovedandelen af andre udstilleres produkt. Ikke desto mindre var IlluHOME tilstede på
messen, den var uforholdsmæssig tydelig i kraft af sektionens størrelse og farve. Dette vakte en del
opmærksomhed og en række fagfolk indenfor design kommenterede projektet. Denne proces har været givende
og igen ændret på en række forhold af hensyn til design og især målgruppe. På udstillingen stod yderligere 6
hytter hvor den ene var sat for sig og benyttet til forklaring af koncept. Sektionen fik desuden, ved hjælp fra de
tre implicerede, Brian, Thomas og Jonas, installeret LED lys under taget og materialeprøver som isolering fik en
plexiglasplade.
Figur 64 Stand på designudstillingen Code09 i Bella Center. Thomas ses til venstre forklarende om hyttens funktion og
opbygning. Til højre ses sektionens indre, med LED belysning i loft, celloloseisolering i venstre væg, fåreuldsisolering i højre.
Udstyret er venligst udlånt af Fjeld og Fritid. På gulvet a sektionen samt gulvet af standen ligger div. publikationer som har
omtalt hytten.
100

Figur 65 Fem modeller opstillet på designudstillingen Code09 i Bella Center. Til venstre ses en enkeltstående model i
mørkeblå, og en konstellation af fire modeller til højre. Podiet blev bygget i 119 DTU ved hjælp fra DTUs egne håndværkere.
En anden udstilling blev opsat en uges tid forinden i Sisimiut, Innovationscenteret, hvilket agerer som byens
største udstilling og messehal. Denne udstilling skulle vise det grønlandske folk hvilken udbytte de ville få ved
fremtidig arktisk teknologi. Målet med min udstilling var at præsentere IlluHOME og vise hvilken indflydelse og
ikke kun udbytte på den arktiske turisme. Fem små modeller blev sat op i et landskabslignende konstellation, og
plancher i form af en 2400mm høj kvadratisk stander viste forskellige løsninger i hytten. Desuden blev
prototypen udstillet i sin fulde form ude foran Innovationscenteret.
101

Figur 66 Udstilling i Innovationscenteret i Sisimiut, Grønland. Til venstre, bagerst ses fem modeller opsat i landskab, foran
ses en 2.4m stand som viser detaljeret info om hyttens funktion i relation til Grønland. Plancherne er opsat og printet i
Sisimiut. Til højre ses prototypen og en masse folk som deltog under klima konferencen ”Turist Cottages and Climate
Change”.
En enkelt model i 1:10 blev doneret til det lokale bymuseum efter ejeren af museumet havde været nede og
spørge om de kunne købe prototypen til deres udstilling. De ønskede at have den stående ved siden af deres
rekonstruktioner af originale grønlandske jordhytter. Desværre ville prototypen ikke kunne holde til vind og vejr
og ville hurtigt miste dens charme. I stedet kan i skrivende stund se en enkelt model i en montre inden på
museumet.
7.6 PROCESRESULTATER
For at opsummere hvilke elementer af processen som er udført, drejer det sig om tre hovedresultater. 1)
Prototypen, 2) Sektionen og 3) De tolv modeller. De tre delresultater er opnået i henhold til målsætningen og kan
ses som uundværlige skridt hen mod opførslen af den første brugbare hytte til Grønland.
• De tolv modeller [Udført i glasfiberarmeret gips og understøtninger i stål/aluminium]
• Prototypen [Udført i træ i Sverige, efterarbejde i Grønland]
• Sektionen [Udført i træ i Sverige, efterarbejde i Danmark]
• Tegninger [Udarbejdet til opbygningen af modeller, prototype og sektion]
• Møder [Møder med vejledere, samt professionelle ag andre agenter]
• Foredrag [Udført i Grønland]
• Udstillinger [Code09 i Bella Center og klimakonferencen Turist Cottages and
Climate Change]
I slutningen af dette projekts sidste fase; rapportskrivningen, er projektet endnu ikke ovre. En udstilling under
klimakonferencen Cop15 i december måned mangler at blive beskrevet her. Man kan sige at selve projektet har
taget et større afsæt end denne rapport kan indeholde. Efter målene beskrevet tidligere, hvori det handler om
hvor langt man kan nå at med et alm. studieprojekt har det været et tilfredsstillende resultat. Den eneste
begrænsning for ikke at have produceret den sidste og fuldt funktionsdygtige hytte i originale materialer og
beskrevet projektering, er økonomi. Der er ikke på nuværende stadie opnået at indsamle 200.000 kr. til udførsel
af den første hytte. Af hensyn til resultater set i sammenhæng med rapportens andre mål er et godt indeklima
samt et meget lavt energiforbrug opnået. Designkrav er overholdt og målet angående bæredygtighed har været
udført i det omfang hvor bæredygtighed giver mening i arktiske egne. Disse resultater er beskrevet i afsnit 5
IlluHOME.
102

7.7 APPENDIKS II
7.7.1 CONCEPTUAL DEFINITION (WTO, 2004)
Sustainable tourism development guidelines and management practices are applicable to all forms of tourism in
all types of destinations, including mass tourism and the various niche tourism segments. Sustainability
principles refer to the environmental, economic and socio-cultural aspects of tourism development, and a
suitable balance must be established between these three dimensions to guarantee its long-term sustainability.
Thus, sustainable tourism should:
1) Make optimal use of environmental resources that constitute a key element in tourism development,
maintaining essential ecological processes and helping to conserve natural heritage and biodiversity.
2) Respect the socio-cultural authenticity of host communities, conserve their built and living cultural heritage
and traditional values, and contribute to intercultural understanding and tolerance.
3) Ensure viable, long-term economic operations, providing socio-economic benefits to all stakeholders that are
fairly distributed, including stable employment and income-earning opportunities and social services to host
communities, and contributing to poverty alleviation. Sustainable tourism development requires the informed
participation of all relevant stakeholders, as well as strong political leadership to ensure wide participation and
consensus building. Achieving sustainable tourism is a continuous process and it requires constant monitoring of
impacts, introducing the necessary preventive and/or corrective measures whenever necessary.
Sustainable tourism should also maintain a high level of tourist satisfaction and ensure a meaningful experience
to the tourists, raising their awareness about sustainability issues and promoting sustainable tourism practices
amongst them.
103

Kilder
Design Manual, Jan 2009, Thomas Mondrup, Jonas Vendel Jensen, Brian Hurup-Felby
Problem Space, Jan 2009, Thomas Mondrup, Jonas Vendel Jensen, Brian Hurup-Felby
Solution Space, Jan 09, Thomas Mondrup, Jonas Vendel Jensen, Brian Hurup-Felby
Code For Sustainable Homes 2008
Teknologirådets vejledning om bæredygtighed
Waitakere City Council’s Sustainable Home Guidelines
World Tourism Organization - definition of sustainable tourism
Embodied energy, Victoria University, Centre for Building Performance Research, 2008
Sustainable tourism: theory and practice Af David Bruce Weaver, university of Portsmouth
Danmarks statistik
Grønlands statistikbank
Grønlandske byggereglement
DS7730, 1994
DS700
DS/EN15251, 2008
Anvisning 207
J. Kragh et al, 2002. Analyser til det nye grønlanske bygningsreglement. DTU
J. Kragh et al, 2004. Anvisning‐ Beregning af bygningers varmebehov i Grønland. DTU
J. Cappelsen et al, 2001. “The Observed Climate of Greenland, 1958‐99 – with Climatological Standard
Normals, 1961‐90” Danish Metrological Institute. ISSN 1399‐1388DMI
Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, DTU, dec. 1999
Sisimiut lokalplanforslag 2008
Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer, Hovedrapport, DTU, 1999
Bygningsreglement, 2006. Grønlands hjemmestyre, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, 2006
Miljøvurdering af isoleringsmetoder, By og Byg Dokumentation 012, Statens Byggeforskningsinstitut 2001
Improved Windows for Cold Climates, DTU
Monofiber, sammenligning af glastyper i glasfiberarmeret laminat
e-notes Acrylic Plastic
Den lille søstærke, Hempel
Ingeniøren, Nyt kirkebyggeri tester glasfiber-komposit citat af Jan Søndergaard
European Glass Fibre producers Association Report 2002
Airex product sheet
DTU avisen
Ingeniøren, Juli 2008
Ingeniøren, Feb 2009
Ingeniøren, Dansk firma: Sådan genbruger vi møllevingerne
Serimisiak, Juni 2009
Email-korrespondance mellem forfatter og direktør Arne Kyed, SolarVenti
Email-korrespondance mellem forfatter og Torben Damgaard Nielsen, Risø, DTU
Laust Løgstrup, foredrag ”A vision for Arctic Tourism”, 12 aug 2009, Sisimiut
Edward H. Huijbens, formand for Islands Turist Forsknings Center, Tourist Cattages and Climate Change oplæg
11 aug 2009, Sisimiut
http://content.oceancruises.com
SolarVenti.dk
Programmer
3Ds Max, Sketchup, Maya, Maxwell
Photoshop,Illustrator, IESVE, PVsys
104