Energibesparelser i erhvervslivet - Energistyrelsen

Energibesparelser i erhvervslivet
Besparelsespotentialerne i tabel 0.1 er opgjort ud fra 2008-priser inkl. afgifter som anført i
bilag 1. I 2010 er der indført begrænsninger i erhvervslivets refusion af energiafgifter.
Alligevel er netto-priserne for energi til proces i starten af 2010 lavere end de for 2008
benyttede priser, da både brændselspriser og elpriser er faldet. Opgjort ved de helt aktuelle
priser i starten af 2010 ville potentialet derfor være lidt mindre end angivet i tabel 0.1.
Det skal understreges, at potentialerne er opgjort med nogen usikkerhed, bl. a. fordi udskiftninger
af udstyr kan medføre en del følgeomkostninger, der vanskeligt kan vurderes på
forhånd, og fordi et udstyrs benyttelsestid og belastningsgrad kan variere fra år til år – især i
krisetider.
Rapporten sammenligner de opgjorte potentialer med de potentialer, der blev opgjort i
"Teknologikatalog – energibesparelser i erhvervslivet" fra 1995. For de fleste slutanvendelser
er der tale om noget større besparelsespotentialer nu. Det skyldes en række forhold,
hvoraf de væsentligste er:
- energipriserne er væsentligt højere i dag end i 1995. Regnet i faste priser er den
benyttede elpris ca. 50 % højere, mens brændselsprisen er 200-300 % højere
(afhængigt af brændselsmixet)
- mange væsentlige besparelsesmuligheder er blevet billigere og nemmere tilgængelige.
Det gælder bl. a. varmegenvindingsteknologier (herunder MVR-anlæg), lysstyringer,
frekvensomformere og energieffektive motorer
- i de senere år har erhvervslivet brugt mange kræfter på at ekspandere igennem
produktudvikling, markedsudvikling, dygtiggørelse af medarbejdere m.v. Det har
fjernet noget af fokus fra energieffektiviteten i produktionen og ved nyanlæg.
Energistyrelsens "dekomponering" af udviklingen i fremstillingsvirksomhedernes
energiforbrug (Energistatistik 2008, forudsat konstant struktur) viser således, at
energiintensiteten kun er faldet 6 % fra 1995 til 2007, hvor man ville have forventet
et større fald som resultat af den teknologiske udvikling. Den mindre fokus på
energieffektivitet kan også ses af, at der er færre hænder til drifts- og vedligeholdsfunktionerne
med deraf følgende ringere vedligehold og lavere energieffektivitet
(eksempelvis er ”kedelpasserfunktionen” blevet nedlagt i mange virksomheder).
Besparelsespotentialer for hele procesenergiforbruget
Nogle mindre slutanvendelser er ikke blevet analyseret eksplicit i indeværende rapport.
Disse slutanvendelser, der er vist i nedenstående tabel, står for 10 % af erhvervslivets
elforbrug og 18 % af brændsels- plus fjernvarmeforbruget eller 15 % af erhvervslivets
samlede energiforbrug (energiforbruget er eksklusive 40.679 TJ/år til rumvarme og 26.836
TJ/år til arbejdskørsel, som ikke er medtaget i denne undersøgelse). Omkring halvdelen af
brændsels- og fjernvarmeforbruget i de ikke-undersøgte slutanvendelser er "Anden varme op
til 150 ºC", hovedsageligt opvarmning af drivhuse, mens ”Smeltning” samt ”Edb og
elektronik” hver står for ca. 40 % af elforbruget i de ikke-vurderede slutanvendelser.
Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS Februar 2010 6