Jubilæumshæfte - Hjalleseskolen - Odense Kommune

hjalleseskolen.odense.dk

Jubilæumshæfte - Hjalleseskolen - Odense Kommune

16

Hjalleseskolen´s

Jubilæumshæfte

1962-2012

Sunde, glade børn i liv og læring

igennem 50 år


Hjalleseskolen bliver 50 år

Af Kirsten Christoffersen

Fortid, nutid og fremtid dukker op

som nøglepunkter, når talen falder

Hjalleseskolens 50 års jubilæum.

Hvor afsættet vil være, afhænger

helt naturligt af, hvem man er, i

hvilken periode man har været en

del af skolen og hvilke interesse

punkter man har haft fokus på.

Når jeg betragter skolen, lytter til

de personer, der i perioder har haft

et aktivt liv på skolen, og lytter til

de børn og voksne, der lige nu er en

aktiv del af vores fællesskab, så er

nøgleordene for mig : Glæde, enga-

gement og udvikling.

Med rødder og vinger har skolen

bevæget sig gennem 5 årtiers ud-

vikling.

Fra 1962 og et stykke frem har

pædagogikken i Den danske Folkeskole

været præget af paratviden,

udenadslære, dosering og repetitioner,

og naturligvis meget andet; det

Vigtig information om læsning af jubilæumshæftet

For at anvende QR koder skal man bruge en Smartphone.

Til sin Smartphone skal man bruge en QR-scanner, som kan læse koderne.

Der findes flere gratis QR scannere - søg "QR", der hvor du henter dine applikationer.

Download et program, der passer til dig og installer det på din Smartphone.

Start programmet. Og vælg at den skal skanne QR koder

Nu fungerer telefonens kamera, som en scanner og omsætter straks QR koderne til tekst, billeder, links mm..

God fornøjelse.

passede til den tid.

Så kom tiden med mere fokus på

emneprægede aktiviteter, nære

dialog, friere former, og alligevel

faste rammer.

Måske gik folkeskolen fra at have

paratviden centrum lige over i den

anden grøft, hvor det mest handlede

om at have holdninger; og måske

var det netop måden at udvikle

processer på.

Hvad er så interessant i 2012, et

halvt århundrede efter indvielsen af

Hjalleseskolen:

Det er for mig at iagttage, at skolen

stadig, som dengang, summer af

glæde, af engagerede børn og voksne,

som hver især med stor entusi-

asme, giver deres daglige bidrag til

at skolen skal være et godt lære og

værested.

2012 er karakteriseret ved, at alle i

samfundet har mange bolde i luften,

at udviklingen går stærkt, at

2

skolen står midt i et krydsfelt, hvor

politikere, borgere, samfundet,

forældre, ansatte og øvrige samarbejdspartnere

konstruktivt giver os

et kærligt spark, for herigennem at

tilkendegive at der er holdninger og

synspunkter hele vejen rundt, og at

alle er engagerede og ønsker dialogen

med os.

Og tak for det. Det er gennem dialog

og meningstilkendegivelser, at

vi skaber en skole, vi er glade for, vi

er stolte af, hvor alle kan komme til

orde, hvor kvaliteten skal være i

højsædet, hvor viden, IT løsninger

og de humanistiske og naturvidenskabelige

kompetencer dyrkes og

komplementerer hinanden.

Jeg vil her udtrykke en stor tak til

alle jer, der gennem årene har været

en aktiv og konstruktiv del af

skolen og til alle I børn og voksne,

der nu og i fremtiden med entusiasme,

glæde og engagement bærer

Hjalleseskolen videre.

Konkurrence!

Vi udlodder i samarbejde med Væltepeter, en sprit ny cykel, hvis du kan svare på følgende spørgsmål:

1. Hvad hedder skolens leder?

2. Hvad det det vi fejrer?

3. Hvad er indmuret ved skolens hovedindgang?

4. Hvilket år er Eiler Madsens skulptur fra?

5. Hvilket år var både piger og drenge kvalificeret til VM i volleyball?

6. Hvor mange trædepumper til Malawi, blev der samlet ind til?

7. Hvor mange poster er der til Trimiaden?

8. Hvad laves der i ugen op til efterårsferien?

9. Hvor mange har købt annoncer?

10. Hvor gammel bliver Hjalleseskolen?

Svar på spørgsmålene på nedenstående seddel og aflever den på kontoret senest d. 31/8.

Vi trækker en vinder i uge 36.

(NET) Svar seddel —klip/riv langs den stiplede linje

1. _____________________________

2. _____________________________

3. _____________________________

4. _____________________________

5. _____________________________

15

6. _____________________________

7. _____________________________

8. _____________________________

9. _____________________________

10. _____________________________

NAVN :____________________________ Klasse:_____________________________


10. Klasse

Af Keld Gantzhorn

Alle skoler i Odense Kommune skal

dække en eller anden form for specialopgave.

Derfor fik Hjalleseskolen

i 1999 valget mellem at være en

specialskole, for elever med indlæringsvanskeligheder

eller en skole

der tog sig af undervisningen af 10.

årgang. Hjalleseskolen valgte den

sidste mulighed, nemlig at tage sig

af 10 årgang.

Siden dengang har mere end 1000

elever, således haft deres 10 skoleår

Teaterleg

Frit efter Bent Hedmark

I dag er Hjalleseskolen meget

idræts engageret, men skolen har

tidligere været præget af teater.

Dette begyndte tilbage i 1979 med

opførelsen af ”en Søndag på Amager”,

hvor Bent Hedemark var in-

struktør. Der var intet bud-

Hjalleseskolen. Her

er nogle glimt fra 10.

klasse igennem årene.

get og ingen teater materialer på

skolen, det hele blev bygget op fra

bunden af forskellige arbejdsgrupper

fra skolen og lokalområdet, som

havde vilje og mod på at give sig i

kast med projektet. 1. år blev en

succes og i løbet af de næste 17 år

nåede blandt andet ”Frk. Nitouche”,

”Som-mer i tyrol”, ”Skatteøen” og

”De tre musketerer” at blive spillet

på de skråbrædder i

14

Film, frivilligt

elevprojekt der

viser noget om

året i en 10. klas-

se.

skolens lille gymnastiksal. Skuespillerne

og arbejderne var elever,

lærere og forældre, som alle havde

interesse for, at opnå bedst muligt

resultat.

Således så overskriften i Fyns tidende ud da Hjalleseskolen åbnede dørene i

1962. Hvis du ønsker at læse hele artiklen kan du finde den på skolens hjem-

meside eller du kan skanne koden til højre.

Hjalleseskolens Jubilæumshæfte

Som læser vil du blive bekendt med skriblerier fra 1962 til 2012.

Du vil gennem hæftet møde ord og billeder fra før og nu, få facts om

skolen og mulighed for at scanne koder.

Du vil læse historier og oplevelser fra tidligere kollegers scrapbog,

iagttage øjebliksudsagn fra nuværende elever, se særlige karakteristika

for skolen, og afslutningsvis blive budt med inden for i skolen anno

2012.

En stor tak til alle bidragydere .

God fornøjelse med læsningen

3


Hjalleseskolen fylder 50 år

Hjalleseskolen

Har siden den blev bygget i 1962

været centrum for udvikling ikke

blot for eleverne på skolen, men

også for lokalområdet.

Lidt forhistorie

Af Frans Bay

Navnet Hjallese vidner utvivlsomt

om bebyggelse langt tilbage i tiden.

Navnet ”Hielløse” findes som skriftlig

kilde fra 1183, hvor biskop Simon

af Odense skænker kirken i Hjallese

eller dens indtægter til nonnerne på

Borgen i Odenses centrum – senere

Dalum Kloster. Forstavelsen kan

komme fra ”hillæ”, en forhøjelse.

Kan også være ”hjald”, dvs. et bræt

eller en fjæl. Efterstavelsen ”løse”

kan sættes i forbindelse med

områder med enge og græsgange.

Det kunne således måske betyde et

højt beliggende sted med enge.

I 1723 lod Frederik den 4. opføre en

rytterskolen på den gamle kirkegrund.

(Se billedet på næste side).

Skolen blev ombygget 1878, nedlagt

i 1958 og revet ned i 1968.

En ny skole?

Omkring 1955 blev Rasmindegården

i Hjallese opkøbt med henblik på at

opføre et meget stort antal parcelhuse

syd for Dalum Landbrugsskole

og øst for Svendborgvej. Arealer

ved Hestehavevej og Bjørnemosevej

kunne også forventes bebygget.

Derfor gjorde medlemmerne i

skoleudvalget og i skolekommissionen

i Dalum sig tanker omkring

bygningen af en ny skole. Det

samme gjorde skoleinspektørerne

fra Dalum Centralskole og Tingløk-

4

keskolen. De blev blandt andet

enige om, at den naturlige geografi-

ske skillelinje mellem Centralskolen

og den nye skole skulle være

Svendborgvej. I 1959 blev skolekommissionen

præsenteret for en

betænkning om opførelse af en ny

skole på et areal tilhørende gården

”Godhedsminde”.

Et projekt til et første byggeafsnit

blev godkendt, og arkitekterne Erik

Larsen og Niels Hansen udarbejdede

et skitseforslag. Skolekommissionen

godkendte 14. marts 1960 et forslag

til en fuldt udbygget 4-sporet skole:

32 normallokaler, almindelige

faglokaler, administrationslokaler, 1

gymnastiksal, 1 svømmehal og 1

sportshal, der samtidig skulle

fungere som fest- og mødesal samt

en skolebetjentbolig.

6. kl. fortæller om deres bedste dag!

Simon fra 6.b:

Der var den gang vi lavede et fuglehus

i sløjd og det blev rigtig sjovt.

Jeg brugte tre sløjd-timer på at lave

det og det blev lidt skævt. Men

grunden til at det var så sjovt var at

vi havde brugt et computerprogram

der hedder Google Sketch Up, hvor

man kan tegne det i 3D så man kan

se det fra flere sider af gangen. Man

Fakta:

D. 13. august 1987 havde

skolen 25-års jubilæum. I

forbindelse med dette

plantede alle elever og

lærere et lindetræ. Dette

kan stadig ses på skolen.

Trimiaden

Af Johan Stengaard

Trimiade dagen er en af de bedste

dage på året. Her er elever blandet

fra 0-9kl. og fordelt ud på 28 hold,

der kæmper om at få flest point på

de 14 poster og dermed vinde skolens

vigtigste interne konkurrence.

Det er en sjov og alternativ dag,

der altid byder på udfordringer for

kan også godt lave om på farven og

man kan også gøre så man kan se

igennem. Jeg lavede et par fejl så

det blev lidt skævt alle sammen blev

okay gode og jeg mener alle sammen.

Bagefter skulle vi lave arm-

bånd og halskæder.

Line P. fra 6.b:

Det var en super hyggelig dag da vi

lavede påskefrokost. Vi havde forberedt

os i god tid om hvad vi skulle

Fakta:

I august 2006 udnævnte

tænketanken CEPOS Hjalleseskolen

som Danmarks

bedste skole

alle aldre. Samtidig er det her

skolens fællesskab står sin

prøve, vi er sammen som team

under de store elevers ledelse

og alle må yde det de kan.

Store, som små. Hver år bliver

der set frem til denne dag med

glæde og forventning……

om en mulig

sejr i år?

13

lave af mad. Vi fik så to timer og et

max beløb som vi måtte købe ind

for.

Så da vi kom i skole var det første

vi gjorde at gå i Nette og købe vores

varer som vi skulle bruge i timen.

Da vi kom over i hjemkundskabslokalet,

lavede vi maden og

hver vores ret. Da maden var færdig

delte alle deres mad med hinanden

Læs flere

historier her:


Hjalleseskolen 2012

Af Kirsten Christoffersen

Børne og ungemiljøer, det udvidede

sundhedsbegreb, inkluderende læringsmiljøer,

substans og dybde,

innovation, specifikke læseindsatser,

nationale test, interne ressourcepersoner

og mangfoldighed, er blot

nogle af nøgleordene i en beskrivelse

af vores skole anno 2012.

Betragter vi Hjalleseskolen her ved

indgangen til et nyt skoleår, og kigger

inden for, kan vi bl.a. iagttage

følgende :

Et børnemiljø, som indbefatter 0. -

6. årgang, hvor der er indlagt et

bevægelsesbånd hen over ugen,

engelsk er nu med fra 2. klasse, de

demokratiske processer udfoldes i

klassemøderne , innovationstænkningen

er udtalt, IT en naturlig del

af skoledagen, og læseindsatserne

er implementeret fra 0. klasse.

På vej ud af børnemiljøet vælger

eleverne, om de fra 7. klasse ønsker

at være i en global klasse eller i en

innovativ klasse. To profiler, hvor

undervisningen tones forskelligt og

hvor den enkelte elev kan bevare

motivationen og gejsten og vælge

ud fra interesser og forblive i et flow

Innovationsklassen

laver

restaurant

På 8. årgang ser vi en ny klasse

tjekke ind, idrætselever fra hele

kommunen og dele af Fyn frekventerer

vores skole, for at videreudvikle

deres passion for idræt på et højt

niveau, parallelt med den globale og

innovative klasse.

Som en af de 2 folkeskoler i Odense,

der har 10. klassesscenter, byder vi

her velkommen til omkring 100 elever,

fordelt på 4 linier, alle med

sundhed og idræt som omdrejningspunkt.

Samlet set for hele skolen er der

fokus på inklusion og inkluderende

læringsmiljøer, og netop dette tema

sætter det pædagogiske personale

fokus på i år, som udviklingsarbejde.

Sundhedspolitikken er i højsædet i

kommunen og således også hos os.

I praksis har vi flere timers bevægelse

hos de yngste, ekstra idrætstimer

på 5. og 6. årgang, mange idrætstilbud

i ungemiljøet og bevægelse

tænkes tværfagligt ind i skoledagen.

Det udvidede sundhedsbegreb ses

også gennem etablering af en sund

skolekantine og stor fokus på trivsel,

bl.a. gennem systematisk brug af

klassemøder.

12

Forventninger og krav er mangeartede

og derfor er uddannelse af ressourcepersoner

væsentlig i hverdagen.

Vi møder vejlederen i det pædagogiske

Læringscenter, AKTèrne, læsevejlederen

, matematikvejlederen og

IT personerne, alle sammen personer,

der trækker tråde fra overordnede

målsætninger og teorier hen til

virkelighedgørelse hos kollegaer og

elever.

Dialogbaserede forældremøder,

differentierede skole / hjemsamtaler,

elevplaner, tests, cooperativ learning,

True North læringssystem ,

elev og forældeinra, logbøger, evalueringsmetoder,

stor skriftlighed,

opsætning af sociale mål teamsamarbejde

og udvikling af elevens alsidige

personlige udvikling, er alle

sammen genkendelige ord og begreber

i skolen august 2012.

Så er vi sammenhængsmæssigt

rundt om, hvad et kig ind i skolen

her og nu byder på og er en del af.

Vi byder velkommen til mangfoldigheden,

den gensidige respekt og det

forpligtende fællesskab omkring

vores skole, og vi er alle engagerede

i det rum hvor elever, medarbejdere

og forældre kan trives og udvikles.

Global klassen

laver projekt

om London

Første etape af byggeriet blev

vedtaget af alle instanser i juni

1960: 16 normallokaler, administrationslokaler,

en gymnastiksal og en

skolebetjentbolig. Samlet byggepris

blev vurderet til 5,7 millioner kr.

Ministeriet godkendte byggeriet i

februar 1961 med byggestart 1.

september.

Da skolen skulle være klar til det

nye skoleår begyndende i august

1962, var der en vis bekymring for,

Rytterskolen i Hjallese bygget 1721 og revet ned i 1968

om det kunne nås, idet byggeperioden

var kort. 13. august 1962

kunne de 193 elever fra 8 klasser

samt 7 lærere mødes ved flagstangen,

hvor Dannebrog blev hejst af

en elev fra ældste klasse. En ny

skole i det forholdsvis nye boligområde,

hvoraf en stor del senere blev

kaldt ”marmeladekvarteret” på

grund af vejnavnene, blev indviet til

tiden. Mange gode ord og ønsker

blev udtalt, hvorefter eleverne

kunne tage deres skole i brug.

5

Her ses elever og lærere samlet ved

flagstangen i forbindelse med skolens

25 års jubilæum.

Fakta:

Den gamle indskriptionstavle,

som sad på

Frederik den Fjerdes gamle

rytterskole, blev indmuret

på væggen i Hjallese-

skolens hovedindgang.

Her hænger den stadig til

offentlig beskuelse den

dag i dag.


Hjalleseskolen bliver

bygget færdig

Af Frans Bay

Man vidste fra starten, at skolen

ikke var færdigbygget. Af flere omgang

blev der rettet henvendelse til

Dalum kommune om en udbygning

af skolen. Der manglede flere normalklasser,

som gerne skulle være

større end de eksisterende 44 m2,

faglokaler, et lærerværelse, et læ-

geværelse, en tandklinik, et skolebibliotek

og en gymnastiksal. Man

ønskede også en svømmehal. I den

oprindelige plan var der tegnet en

svømmesal: Svømmehal med overdækket

gulv, så den kunne bruges

til en dobbeltfunktion.

Først i 1977 blev første renovering

af skolen foretaget, og den efter-

fulgtes af en mere omfattende renovering

i 1980, hvor skolen blev færdigbygget

som 2-sporet skole. Dog

Eiler Madsens skulptur

Nyere udvidelser

Af Frans Bay

I efteråret 1990 blev en ny fløj ud

mod Solbærvej taget i brug. Årsagen

var, at den nyåbnede skolefritidsordning

SFO Marmeladekrukken”

åbnede den 1. oktober med 80

elever. Den skulle bruge en del af

skolens lokaler i den bageste fløj.

SFO fik så stor succes, at den i

marts 1994 blev udvidet med en

pavillon på 280 m2.

Elevtallet voksede, og der blev behov

for grupperum og andre faglo-

kaler. 18. maj 1998 startede et nyt

byggeri ud i skolegården: 8 klasseværelser,

8 grupperum og 2 store

fællesrum. De blev taget i brug 4.

marts 1999. Det betød også, at der

blev nye og større lokaler til skolebiblioteket,

nu kaldet pædagogisk

servicecenter eller multimediecenter.

Efter mange års drøftelser, skrive-

rier og indsamlinger om og til en

sportshal ved skolen kunne Hjallesehallen

endelig indvies 28. januar

2000. Når man fra den store

hal går direkte ind i den lille gymnastiksal,

er det faktisk ikke til at

forstå, at man i mange år kunne

6

uden en ekstra gymnastiksal. Som

et synligt resultat af skolens færdig-

gørelse ses foran skolens hovedindgang

billedhugger Eiler Madsens

skulptur, skænket af Albanifonden i

1981.

Når der indtil da ikke var behov for

mere end 2 spor, skyldtes det, at

skolens naturlige opland i 60-erne

og 70-erne blev opkøbt til industrielt

og andet formål.

Fakta:

Alle skolens elever og

lærere blev i anledning af

40-års jubilæet fotograferet,

og ansigtsportrætterne

blev i tilfældig orden

placeret i 3 store rammer,

som hænger på skolens

lange gange tæt på kontoret.

gennemføre gymnastikundervisning

og mangfoldige af

skolens andre

aktiviteter i denne

lille sal.

Marmeladekrukken

flere gange vundet skoleturneringen,

men i 2008 gik skolen helt til

tops i den samlede turnering.

Hjalleseskolen slog i finalen OB med

bl.a. Christian Eriksen og Rasmus

Falk (som i øvrigt begge gik på

skolen), og i 2011 vandt skolen

både U15- og U17 rækken. En

præstation ingen skole tidligere har

præsteret.

Se filmglimt fra

U17’s

finalekampe

I 2009 var det så fodboldpigernes

tur til at vinde Skoleligaen, medens

fodbolddrengene vandt Dansk

Skoleidræts ISF-turnering, som

samtidig var kvalifikation til VM for

skolehold i Tyrkiet. Her deltog

holdet så med en flot 4.-plads til

følge.

I 2011 gik det så mod vest, da det

igen var fodbolddrengene, der

kvalificerede sig til VM i skolefod-

bold i Fortaleza i Brasilien.

Rejserne er selvfølgelig for de

udvalgte og dygtigste idrætselever,

men også alle andre fodboldspillere

har de sidste 9 år haft mulighed for

en fantastisk oplevelse. Ca. 300 af

skolens elever har over denne

årrække besøgt Auburndale,

en mindre by

bel i gge nde i m el l em

Orlando og Tampa i

Florida. Her har de været

privat indkvarteret hos

unge amerikanere med

samme passionerede

indstilling til deres sport.

5 dages fodboldtræning

og 5 dage som turister i

I 2010 vandt volleyballpigerne ISF-turneringen og deltog i

VM i det Indre Mongoliet.

Floridas mange muligheder. Bade i

den Mexicanske Golf, Disney World,

Universal Studioes, Cape Canaveral,

biler med store dæk, store køleskabe

bugnende med de ting, der nu

engang kendetegner den amerikan-

ske kultur.

Mange indtryk efterlader de unge

med en følelse af, at de har været

til optagelse til en film i Hollywood.

Den største oplevelse er dog det

venskab, man har fået med andre

mennesker. Der grædes mange

tårer, når man siger farvel. Facebook

gløder og udveksler varme

relationer imellem danskere og

amerikanere. Relationer der for

11

mange efterfølgende har betydet, at

de selv rejser over for at besøge

deres venner overthere. Afstanden

mellem Hjallese og Auburndale

Florida er utrolig kort.

Keld og Erling i deres rette

element.


En idrætsaktiv skole i et

aktivt område.

Af Frans Bay og Keld Gantzhorn

I mange år var skolens lille gymna-

stiksal rammen om al idrætsundervisning

på skolen. Det krævede

skarp skemaplanlægning at få idræt

for både drenge og piger fra alle

årgange afviklet.

Skolen har i tidens løb haft mange

engagerede idrætslærere, og de har

inden for de forskellige grene

inspireret og dygtiggjort eleverne,

således at disse kunne deltage i

mange stævner og sideløbende og

efterløbende udmærke sig som

idrætsudøvere i de lokale idrætsforeninger.

Tidligt manifesterede skolen sig ved

diverse skoleidrætsstævner. Særligt

skal fremhæves volleyball, hvor

Hjalleseskolens elever i mange år

var ”frygtede modstandere”. Alene i

skolens første 25 år blev der vunder

11 danmarksmesterskaber! Det

medførte, at der for disse elever var

store oplevelser i udlandet, hvor

holdene skulle forsvare skolens ry

som en af de mest vindende skoler i

Danmark. Skolen deltog mellem

1970 og 1984 6 gange i verdensme-

sterskabsstævner i Holland, Israel

og England.

Præstationer i nyere tid

Da Hjallesehallen og fodboldkunststofbanen

blev indviet i starten af

det nye årtusinde, betød det samtidigt,

at idrætsundervisningen fik

helt nye muligheder. Disse faciliteter

medførte også, at forskellige idræts-

linjer på skolen voksede frem –

blandt andet eliteidrætsklasserne.

Med de mange dygtige og engage-

rede unge idrætselever kunne

Ekstrabladets skolefodboldhold

10

skolen pludselig igen gøre sig

gældende i diverse skoleturneringer,

som ellers blev præget af idrætsefterskolerne.

I 2007 vandt fodbolddrengene den

nye Skoleliga, som var oprettet,

fordi skoler med diverse idrætslinjer

ikke længere måtte deltage i Ekstra

Bladets skoleturnering.

Hjalleseskolen deltager hvert år i

Stiftidendes indestævne. Skolen har

Fakta: VM

Hjalleseskolen til VM i volleyball:

1970 Holland med piger

1972 Israel med piger og

drenge

1974 Holland med drenge

1976 Holland med drenge

1980 England med piger

1984 Israel med drenge

2010 Mongoliet med piger

Hjalleseskolen til VM i fodbold:

2009 Tyrkiet med drenge

2011 Brasilien med drenge

En Lærer fortæller

— Naturhistorie

Af Bent Ole Eriksen

Med halvtreds år på bagen er Hjalleseskolen

nok blevet voksen, men

alligevel ikke så gammel, at den har

haft naturhistorie på sit skema.

Denne ældre betegnelse er for

længst afløst af det mere præcise

ord biologi. Fra det gamle fags tid

finder vi i en af skolens lukkede

Fakta: Nogle fede, grønne

frøer blev forvist fra gårdhaven,

fordi de kvækkede

så meget, at skolens naboer

klagede over nattestøj.

— Da lusene kom

Af Anne Grethe Jepsen

Da jeg i 1977 begyndte på Hjalleseskolen

med min første børnehaveklasse,

havde jeg ingen erindringer

om at have hørt om lus i nogens hår

i min egen skoletid.

Jeg husker tydeligt, at jeg blev kaldt

hen til skolesygeplejerskens klinik,

som dengang befandt sig, hvor

sprogcentret nu holder til.

Vores sundhedsplejerske, som hed

Lilly Muldbjerg, stod parat sammen

med vores daværende inspektør,

Fritz Ingsø Laursen. Begge var udstyret

med en tættekam, for nu

skulle der kæmmes. Hvor mange

vilde dyr, der var fundet på hvor få

børn, mindes jeg ikke, men vi syntes,

det var en alvorlig mission, vi

skulle ud på.

Når man spurgte ældre kolleger,

kunne de berette, at mange børn

gårdhaver et stort, solidt betonbassin,

der ikke har været så ligetil at

fjerne. Faglokalet lå bag de tre vin-

duer nærmest bassinet.

Den mest opsigtsvækkende indretning

i lokalet var den ca. 2,8 meter

brede kombination af et akvarium,

et akva-terrarium og et terrarium,

indbygget i væggen. Bag de indendørs

”ruder” trivedes periodevis

havde lus under 2. verdenskrig, og

at man så fik håret smurt ind i saba-

dille-eddike. Det lød ikke rart. Håret

blev klippet kort, og man skulle

redes med tættekam hver dag.

Vi slap dog med skrækken i den

omgang. Lusene var til at bekæmpe

med luse-shampoo og regelmæssig

frisering med tættekammen.

— En idrætslærers

erindringer

Af Lis Grüner Hansen

Da jeg blev ansat på Hjalleseskolen

i 1968 var det med løfte om en

snarlig pigegymnastiksal med scene.

Skolen var nemlig ikke bygget færdig.

Der kom til at gå over 30 år, før

de bedre idrætsfaciliteter blev en

realitet. Dalum Kommune tøvede for

længe med at bygge, og efter kom-

munesammenlægningen i 1970 røg

7

hundestejler, ål, guldsmedelarver og

meget andet kryb samt – nok så

opsigtsvækkende – to eller tre hugorme.

Gårdhaven med bassinet husede

danske træer og buske samt et

udvalg af sumpplanter. Faunaen

omfattede vandinsekter, salamandere,

snegle, frøer og tudser samt –

på gæstevisit – flodkrebs, snoge og

Nederst ses bassinet før, øverst ses det

nu. Til venstre er hallen.

pengene andre steder hen. Fra

skolens side gjorde vi løbende op-

mærksom på vores problemer ved

kun at have en gymnastiksal til

ca.450 elever. Der skete ikke noget.

Pludselig ville Odense Kommune

heller ikke bygge flere kommunale

haller, nu skulle det i

stedet klares af selvejende institutioner.

Læs re-

sten af

teksten

her:


Læringscentret

Af Kirsten Petersen

I år har vi børnehaveklassernes ugentlige

besøg i læringscenteret haft fokus på

at præsentere dem for en buket af

oplevelser for at stimulere deres nysgerrighed,

sproglige opmærksomhed og

læseudvikling. Vi er startet skoleåret

med biblioteksorientering, her har Karl

Kanin fortalt om bøger, og hvordan man

passer på dem. Ved at bruge sanserne

har vi inspireret til forskellige læseaktivi-

teter fx smagt Philippas æbler, hørt Hr.

Skægs bogstavsange og set frugtmonstre.

Eleverne er på forskellig vis blevet

inddraget i oplæsning, fortælling,

sprogfinurligheder og i Alfons Øbergs 40

års fødselsdag.

Vi har haft forskellige udstillinger, som

har vakt børnenes interesse for læsning

af eventyr, rim og remser og kager der

smager

Læsefidusen har arrangeret skattejagt

og på den måde åbnet op for en verden

af fagbøger.

Børnehaveklasserne er blevet taget i

hånden og fulgt ind i bøgernes univers,

hvor mange oplevelser venter.

0. klasse fortæller

Historien handler om en melonmand.

Han kan godt lide melon.

Han elsker vandmelon, men han

kan ikke lide nektarin. Hans mor

siger, at han skal spise nektarin,

fordi moren godt kan lide nekta-

rin, fordi hun er født nektarin. Han

er født af en vandmelonmor, men

har fået en ny mor.

8

Skan historier om ægget

Der var en sommerfugl, og den

boede i et æble. Så kom der en

orm, som spiste æblet. Og det var

ikke godt, for så havde sommerfuglen

ikke noget sted at bo.

Fakta:

I julen 2010 blev der lavet et undervisningsforløb

om næstekærlighed og frivilligt arbejde.

Dette resulterede i, at

der blev samlet penge ind

til 20 trædepumper til

Malawi. I 2011 blev der

samlet ca. ½ gang mere

ind.

Hjalleseskolen – en sund skole

Af Gitte Rudolf

Det er sidst på dagen i midten af

oktober måned. Vejret er køligt og

indbyder mest af alt til indendørs

hygge. Men i Hjalleseskolens skolegård

summer det af flere hundrede

glade børn og voksne fra skolens

børnemiljø. Alle er klædt i sportstøj

og løbeskoene er snøret. Da musikken

går i gang begynder den store

klump at bevæge sig – der varmes

op til Hjalleseskolens motionsløb.

Motionsdag før efterårsferien, det er

ikke nogen ny ting!

Og på Hjalleseskolen har det i man-

ge år været en tradition at bruge de

sidste to dage før ferien til fysisk

udfoldelse.

I takt med den øgede fokus på

sundhed generelt, er der de seneste

år blevet taget mange forskellige

tiltag i retning af at bevidstgøre

eleverne om det vigtige i at være

fysisk aktiv, og det gode det kan

gøre for både krop og sjæl.

Det har blandt andet udmøntet sig i

en hel sundhedsuge i ugen op til

efterårsferien, hvor der

bliver arbejdet med

9

Der var en gang et sommerfugleæble.

Så fløj sommerfuglen fra sit

æble. Så fandt den et nyt æble og

flyttede ind. Den fandt ud af, at der

var en orm i æblet. Og så spiste

ormen æblesommerfuglen.

sundhed fysisk og mentalt - på alle

mulige måder.

For 2 år siden blev det bl.a. besluttet,

at der skulle arrangeres et løb

for børnemiljøets elever, forældre

og søskende torsdag aften, med

mulighed for spisning i hallens cafeteria.

Der har været flot opbakning til

løbet, og det har været en fornøjelse

at se så mange kendte ansigter –

store og små – løbe af sted på de

omkringliggende stier og veje. Vi

håber det vil fortsætte og at stadig

flere vil bakke op om løbet.

More magazines by this user
Similar magazines