her - Rudbjerg lokalhistoriske Arkiv

Digelagets okonomi hviler pa digeskatter fordeft
pa de arealer, der var oversvommet i 1872.
Digelagets overste myndighed er en bestyrelse
pa 5 mand. To vxlges blandt digeskatteyderne
og tre udpeges af Storstroms Amt.Det
daglige arbejde varetages af en digeingenior og
to digeopsynsmxnd, samt losarbejdere efter behov.
De 14 km dige fra Nakskov til Albuen benaevnes
Fjorddiget. Dette dige udsaettes ikke for
det store slid fra havet, men sorger for, at vandet
ikke oversvommer de bagvedliggende lave
arealer.
ostersc diget fra Albuen til Hyllekrog beskytter
sydkysten, der er en kyststraekning under
konstant nedbrydning. Sandaflejringerne pa
havbunden ud for kysten vandrer langsomt
mod ost med det resultat, at der bliver dybere
og dybere ind under land, og sandstrandene
forsvinder fra Rudbjerg. I de sidste 25 ar er
denne udvikling blevet saerlig synlig.
Fra kystens 0-punkt ved Alehoved og ostover
til Naesby Strand er at sandet nu forsvundet, og
det har vaeret nodvendigt at forstaerke digefoden
med efterhanden storre og storre stensaetninger
loengere og lxngere ostpa. (Ved 0-punktet
deler strommen sig mod ost og vest).
Kystsikring med stensxtninger pa digefoden
beskytter kun diget og ikke forstranden og badestranden.
Derfor har Digelaget i sommeren
1994 forsogt en ny form for kystsikring.
Den gar ud pa at opretholde og udbygge
sandstranden samtidig med, at diget sikres. Vi
har pa ca. 1000 m parallelt med kysten bygget
14 stk. bolgebrydere pa vanddybder fra 1,25 m
til 2,00 m. Bolgebryderne er 40 m lange og
abningen mellem dem er 30 m malt pa havbunden,
saledes at bolgebryderne og abning i
vandlinien er lige store.
Ti! bolgebryderne er brugt 14.500 tons sten.
Bagved og vest for bolgebryderne er der fodret
med i alt 31.000 kubikmeter sand hentet i Kramnitse,
hvor der sker en naturlig aflejring of sandet.
Hele projektet har kostet 5,6 mill kr. og er betalt
med 50% af Digelaget og 50% of EU.
Kystinspektoratet, der er vores overste myndighed,
har godkendt og ydet teknisk bistand til
projektet.
Projektet virker efter hensigten, men vil forst
endelige kunne vurderes efter 5-10 ar, hvor der
hvert ^r sandfodres vest for anloegget. Dette
sand skal sa af strommen fares Ostover og
skulle gerne medvirke til, at vi kan opretholde
sandstrand ved y ore ovrige badestrande langs
kysten.
Risikoen for oversvommelse er altid til stede.
Statistisk set forekommer en stormflod som i
1872 en gang for hver 500 ^r.
Digelaget folger noje vandstanden. Vi far
lobende 36 timers prognoser fra DMI, og digeingenit
ren og de to opsynsmaend folger udviklingen
pa kysten. Ved risiko for digegennembrud
foreligger der en beredskabsplan, der bl.a.
inddrager politi og hjemmevxrn.
Digerne i Rudbjerg er en speciel og sxrprxget
attraktion, der ogsa i fremtiden vil
kunne vxre til glide og rekreation for bade
fastboende og turister, hvad enten de blot vil
nyde naturen, bade, fiske, cykle eller iagttage
havets maegtige krxfter, nar stormene raser, og
digets styrke proves af.
I

Vindeholmeskovene
Vi horer evig og altid om landbrugets historie,
men nxsten aldrig om skovens. Omkring
kristendommens indforelse i Danmark var der
rigelig jord og skov. Skovrydning er arbejdskrxvende,
men det magtede blandt andet
cistercienserklostrene. De blev altid lagt taet ved
store skove, og deres ordensregler forudsatte, at
klostrene skulle befatte sig med nyopdyrkning
og stordrift. De har dog sikkert forstaet ogsa at
udnytte skoven. Der kraevedes meget trx til
tc mmer og varme.
Den skov, ingen ejede, blev kongeeje; dog
matte alle i begyndelsen hugge tr.
Fra 1250-1350 stopper indvinding af landbrugsjord;
der er krise. Befolkningstallet falder
blandt andet ved den sorte dod. Skoven ma herved
fa mere fred.
Fra 1300 til 1750 steg folketallet nxsten ikke;
men da det derefter steg, blev der knaphed pa
true. Til opvarmning of bolig, madlavning m.v.
var datidens energiforsyning tr. Det var ikke
mindst hugst i skovene til broendselsforsyningen
til et taetbefolket omrade sour Kobenhavn,
der skabte mangel pa tr. Resultatet blev, at vi
fik skovforordningen af 1805. Skovdrift blev
indfort. Efter anden verdenskrig synes det, som
om man nu ikke hengere interesserer sig for
skovdrift. Men lad os nu se, hvad Vindeholmeskovene
har at byde pa.
10
Einar Reventlow
greve, Rudbjerggdrd
Skoven har htrt under herregarden Rudbjerggard.
Det er den ene grund til, at den ikke
er blevet til agerland. Den anden grund er den,
at skoven ligger sa lavt, at den ikke egnede sig
til landbrug. I forvejen var de for stive jorde
svxre at ploje for hjulploven, derfor hed det:
Helvedes pine og Lollands plojning tager ingen
ende.
Nede ved stranden finder vi 13 gravhoje. Man
ved ikke praecis, hvad de indeholder og derfor
heller ikke, hvornar de blev opfort. Fra udgravningen
af gravhoje andre steder ved man dog,
at de store hoje er bygget i aeldre bronzealder.
Man troede, at den dude havde denne bolig;
derfor ga y de efterladte den afdode mange ting
med i graven.
Hovedparten af hojene i Vindeholme Skov er
dog sma og lave. Det er en type, der er almindelig
i ostersoregionen. Tidligere har der vaeret
tusinder af sadanne hoje; nu er de nxsten kun
bevaret i skove. De sma lave hoje blev opfort i
yngre bronzealder og fortsat i jernalderen. Forestillingen
om et liv efter doden ma have aendret
sig. Efter centraleuropxisk forbillede indfortes
efterhanden ligbrxnding. Kun gravgaven,
der ofte er i miniaturestorrelse, findes i disse
grave. Asken havde ingen brug for gayer.
Vi ved, at det i bronzealderen var nodvendigt
at indfore tin og kobber fra udlandet.

Disse metaller er hovedbestanddelen af bronzen,
det metal, som blev brugt til vaben og
skaerende redskaber i bronzealderen. Der er
ikke forekomster i Danmark hverken af tin eller
kobber, men tin fandtes for eksempel bade i
Tyskland og i Cornwall i England — ja, sa matte
det i bronzealderen indfores ved handel. I jylland
kunne man betale med ra y , men man ved
ikke, hvad man betalte med pa Lolland.
Nar man star ved de sma bronzealderhoje,
har man svaert ved at forsta, hvilken revolution
kendskabet til metaller skabte i forhold til den
lange stenalder, men bronzealderen var det
store spring fremad.
Lad os glcede os over de hoje, der er bevaret,
og vicerne om dem.
Handelen kraevede skibe, ikke bare udhulede
stammer, men bade, det havde man. Pa svenske
helleristninger fra bronzealderen er skibe, og i
Danmark har vi Hjortespringbaden, et fartoj fra
den tidlige jernalder, som er fundet i en mose
pa Als. Den blev bygget af lange lindeplanker.
Vi ved at lindetroe, det havde vi. Netop her finder
vi den dag i dag pa Vindeholmedistriktet en
lindeafdeling, som aldrig har voeret plantet;
dens alder fortaber sig i det fjerne. Vi ved ogsa,
at man of lindebark lavede tovv rk; det bekraeftes
af nye fund. For ikke mange ^r siden
havde man glemt linden som gavntroe.
Det fremgar af den tids handboger om tr^eets
nyttevaerdi, hvor man skrev, at lindetrae kun egner
sig til troeben. Uden at komme ind pa de
Lolland-Falsterske sygehusproblemer, tror jeg
dog at kunne sige, at pa trxben kan man ikke
bygge fremtiden. Sandheden er imidlertid, at
linden har vaeret brugt af billedskaerere, og skomagere
brugte den til trxsko. Endvidere blev
der lavet skeer, tallerkner og baegre af den. Og
trxkul af linden er gode til krudt og tegning. En
fremtid har linden dog naeppe som gavntrae.
Naturligvis skriver historikere of og til af efter
hinanden; men derfor behover det ikke at vaere
rigtigt. Saledes moder man ofte beretninger om,
at svenskerne i krigen 1657-1660 huggede 3.000
egetrxer i Vindeholme skovene; det soarer til
43 ha stor egebevoksning. Egene fandtes pa distrikterne,
hugges kunne de maske ogsa; men
man ma ikke glemme, at svenskerne i 1657
ilede til Kobenhavn og forst senere kom hertil.
Hvor blev tnret at? Den svenske flade var ude
af stand til at tage sig af trxet, og en transport
til Nakskov ad de davaerende veje var ikke mulig.
Brug for traeerne til skibsbygning havde
man; forbniget til bygning af et linieskib var
omtrent 3.000 troeer. Hele historien tyder mere
pa, at vi beskyldte de staerke svenskere for
mere, end sandt var.
Skoven havde dog svae rt ved at komme pa
fode; det kan dog ogsa skyldes ejernes pengemangel.
Vi har en bedommelse fra 1891, hvor
skoven betegnes som uden normal vedmasse.
Min farfader plantede meget. Da jeg kom til,
spurgte den gamle kloge regnskabsfsrer Trentemoller
mig: ,Na, min herre, hvordan gar det
med Deres skov?". ,Jo", svarede jeg, ,nar jeg nu
far plantet nyt efter de darlige afdelinger, sa skal
det nok ga". ,Ok, ja", sagde Trentemoller, ,det
sagde Deres farfader ogsa". Trentemoller havde
som sxdvanlig ret.
Nyd skoven og vicern om den.
11

Rudbjerg kommune — som en 5. klasse ser pa den
Rudbjerg Kommune er en lille kommune med
kun ca. 3.660 indbyggere, og den er en rigtig
landkommune. Kommunen er opbygget af
mange landsbyer, hvor der ligger en skole i den
ostlige og en i den vestlige del. Midt imellem
ligger sportshallen, hvor der er mulighed for at
dyrke sport. Hvis man vil dyrke indenders
sport, s^ kan man spille fodbold i en af de to lokale
klubber.
I Rudbjerghallen kan man desuden g^ til badminton,
hvor der trocnes sammen med joevnaldrende
hver mandag. Der spilles kamp en gang
om ugen.
Vi har ogsa en musikskole, hvor man kan
spille pa naesten alle slags instrumenter. Hvis
eleverne ikke selv ejer et instrument, kan de
lane et.
En anden god ting, der tilbydes os, er Kulturcenteret,
hvor alle aldersgrupper kan
komme. Der er mange elever, der gar i kreativt
vaerksted, hvor der laves mange sjove og
spxndende ting. Vi har bl.a. lavet silketorklxder,
glasmaling, trylledej, store flotte billeder, her
og M.M.
Det er hyggeligt og sjovt, fordi man far snakket
med venner og laver en masse spaendende
ting. Det er ogsa dejligt, at man kan komme, nar
man vil.
Kulturcenteret virker lidt som en klub, hvor
12
5. klasse
Dannelunde Skole
man kan modes. Vi skiftes til at tage guf med,
som vi s^ alle kan hygge os med.
Der er ogsa en madgruppe i Kulturcenteret.
En af de elever, som er med der, siger: „Vi laver
mad af mange spaendende og anderledes ting.
Nogle gange laver vi mad til 50 mennesker. Det
er ikke kun born, der laver maden, der er ogsa
voksne med". Det er godt, at Kulturcenteret
blev lavet, nar vi nu er for unge til at komme i
Ungdomsklubben i Arninge.
En anden ting vi kan tage til — isxr i sommerhalvaret
— er „Put and take" i Hoby. Fiskeri
er meget afslappende, fordi man kan komme
voek fra alting. Der afholdes konkurrencer om,
hvem der fanger den sttarste fisk. Er man ikke s^
heldig at have en fiskestang selv, har man mulighed
for at lane alt, hvad der har med fiskeri
at gore: bl.a. fiskestang, madding og blink.
{t,If{ C
},^ o

Vii man nyde naturen pa en anden made og
kigge ud over det flade landskab eller skoven,
kan man tage til stranden, hvor man kan cykle
pa diget til forskellige omrader, f.eks. til Hummingen,
Kramnitse og Maglehoj. Man kan sejle
i kajak ved de strande sammen med sin far, eller
man kan lobe der sammen med sin hund og
familie. Man liar ogsa mulighed for at ga i vandet.
Hvis man har et skib, er der mulighed for
at have det liggende i Lango Havn.
Hvert ^r arrangeres Rudbjerglobet. Man kan
lobe en strxkning pa 5 km eller pa 11,8 km. Det
er godt, vi har fact Rudbjerglobet. Det afvikles
altid i Vindeholmeskoven.
Hver sommer afholdes der en Bornefestival i
Rudbjerghallen, hvor der foregar mange forskellige
aktiviteter for born i alle aldre. Det er
en aktivitet, vi har vaeret glade for, og som vi
haber vii fortsxtte.
Hvis vi skulle onske os noget mere i kommunen,
kunne vi godt taenke os en Lille svommehal,
som indeholder en vippe og en Lille rutchebane.
Hvis vi fik det, behovede vi ikke at
tage uden for kommunen for at dyrke denne
sportsgren. Vi haber, vi maske far en engang.
Vi er glade for at bo i kommunen og synes,
at der er mange gode tilbud til os born i 12-ars
alderen!
13

Teknik og milj o - for og nu
Nar man ser 25 ar tilbage, vil man se, at der er
sket en utrolig udvikling i kommunen.
Forud for den ft rste kommunesammenlxgning
i 1966 var den tekniske afdeling stort set
begnrnset til en enkelt eller hojst to vejmxnd,
en traktor med vogn, en sneplov og en vejtromle.
En enkelt af kommunerne havde dog en
oeldre lastbil.
Veje og vandlob m.v.
Denne afdeling stod for den mest nodvendige
vedligeholdelse af veje, vandlob, smareparationer
af rorlagte vandl ab og rensning af vejbronde,
hvor sadanne fandtes, da der stadig var
abne vejgrofter langs de fleste veje. Mindre arbejder,
sa som lapning af veje, blev lost ved at
tage ekstra mandskab ind, mens storre opgaver
pa asfaltarbejde blev udfc rt af asfaltfirmaer, ligesom
i dag.
Pa miljoomradet var der etableret 5-6 sma
mekaniske rensningsanlaeg (trixtanke), i storrelsesorden
ca. 30-100 personer. Dette ma dog ses
som et tegn pa, at man allerede dengang var
klar over betydningen af at rense husspildevandet.
Nar man sa ser pa udviklingen inden for det
tekniske omrade frem til i dag, vil man se, at det
14
Leif Svendsen
1. viceborgmester
formand for teknisk udvalg,
postbud
har udviklet sig til en velfungerende afdeling,
der loser langt flere og mere vidtgaende opgaver.
Afdelingen er i dag sammensat af dygtige
medarbejdere, der alle har gennemgaet forskellige
kurser inden for omradet, sa de er klxdt pa
til at lose stort set alle de opgaver, der er nodvendige
for at kommunen kan fungere fysisk.
Med hensyn til det nodvendige materiel er det
lykkedes at fa anskaffet en god maskinpark, og
samtidig fa vedligeholdt og nyanskaffet i takt
med den almindelige nedslidning.
Mi4o
Pa miljoomradet er der sket den storste udvikling
og ud.bygning. Der er kloakeret og opfort
rensningsanlxg i stort set alle sommerhusomraderne
saint i Vestenskov, Lang^ og sidst i Dannemare.
Anlxgget i Dannemare er det melt
avancerede anlxg — og det storste af dem alle.
Det har kostet 9,2 mil. kr. Vi skal ogsa i arene
fremover udbygge spildevandsrensningen i
kommunen; men det skal ske i takt med de
okonomiske muligheder herfor.
Der er etableret indsamling af dagrenovation
for savel sommerhuse som helarsboliger. Da vi
i de kommende ar far stigende afgifter til losse-

plads og samtidig er underlagt nye og skoerpede
krav fra Arbejdstilsynet, arbejder vi nu med nye
tiltag pa omradet. De gar ud pa en anderledes
indsamlingsmetode og en mindskelse af maengderne
af affald til losseplads og forbraending.
Genbrugspladsen ma siges at have vaeret en
stor succes. Borgerne gor en god indsats for at
placere affaldet de rigtige steder pa pladsen.
Gratis udlan af trailere har vist, at de bliver
brugt rigtig meget. Vi har mattet anskaffe trailer
nr. 3 for at folge med, og antallet af besog pa
pladsen er staerkt stigende. Det kan naevnes, at
pr. 1/11-94 overskred man det totale besogstal
for hele 93, nemlig over 10.000 besog.
Vandforsyning
Vi har i samarbejde med Amtet, Hojreby og
Nakskov fact etableret en god vandforsyning
med godt drikkevand. Vi har en god forsyningssikkerhed,
i og med, at vi forsynes af to
ledninger, nemlig bade langs Maglehojvej og
Skodsebollevej. Desuden har vi meget fa og
kun kortvarige driftstop, hvilket bunder i et
godt overvagningssystem pa vandvaerket i
Vesterborg. Ledningsnettet er efterhanden ogsa
udbygget til de fjerneste hjorner i vores kommune,
og vi har gennem en vandforsyningsplan
fastslaet, at alle borgere kan forsynes med vand.
(Dog ikke Ankersholm og Barneholm). Vandmiljoet
skal vi stadig vxre opmaerksomme pa.
Her taenkes isxr pa mere skansom rensning af
vandlobene, tilsyn med udledninger og overholdelse
af de dyrkningsfrie bra miner.
Beplantning
Private plantelaug har plantet en hel del i vores
kommune, og kommunen planter til stadighed.
Lad os fortsaette med det, til glade for savel borgerne
som for turisterne, som jo gaester os i stadig
stigende antal. Hvis alle arbejder sammen,
kan vi ved faelles hjaelp, og uden store midler,
gore Rudbjerg til en mere gran og dermed en
mere spaendende kommune.
I Amtets planer for miljobrak er der udlagt
omrader, som kan tilbagefores til vadomrader.
Der er ogsa udlagt omrader til skovrejsning.
Begge dele skal forega ad frivillighedens vej,
men det bliver spoendende at se resultaterne.
Vindmoller
Med opforelsen af SEAS vindmollepark i 1990
ved Vesternaes bag Gottesgabe blev der for alvor
interesse for vindmoller i kommunen.
Byradet var positivt indstillet pa opforelse of
vindmolleparken, bl.a. fordi det i aftalen om
etableringen indgik, at lokale handvxrkere
kunne beskaeftiges ved bygning af molletarn
m.m., samt at der var mulighed for varige arbejdspladser
i drift og vedligeholdelse.
Det blev herefter nodvendigt at fa lavet en ordentlig
planlaegning for kommunens vindmollepolitik.
Hvor skulle fremtidige moller placeres?
Hvilke typer tarn, hvilken hojde pa mollerne og
afstand til det omliggende samfund ville vi
have? Og ikke mindst, hvor mange moller?
Alt dette blev sa politisk vedtaget igennem
kommuneplantilh g nr. 11, som endeligt har
15

fastsat et antal pa ca. 80 moller i Rudbjerg kommune.
— I februar 1995 var der opfort 48.
Det har hele tiden vaeret en klar politisk holdning,
at det matte vaere det antal og den plan,
borgerne kunne leve med, og kommunen har
hermed ydet sit bidrag til en god sag, vindenergiens
udnyttelse.
Derved ydes ogsa et godt bidrag til en renere
luft, da forureningen fra de kulfyrede vaerker
mindskes.
Selvfolgelig er der enkelte, som har haft det
med vindmoller og givet udtryk for de samme
tanker, som der indgar i Niels Hausgaards sang
om A-kraft v^erker.
Men generelt synes de fleste, at vindmolleparken
er placeret pa et belt rigtigt sted, og at
den er paen at se pa, med sit naturlige forlob i
forhold til diget, uden at virke dominerende i
det flade landskab. Det har ogsa vist sig, at
16
Vindmolleparken ved Vesternoes.
Hver molle producerer 400 kWh ved
en vindhastighed pa 13 m/sek. -
Mollerne dcekker drsfbrhruget i ca.
4.500 parcelhuse med et forbrug pa
6. 000 kWh pr. ar.
mange turister besoger vindmolleparken.
Glaedeligt er det ogsa, at rigtig mange Rudbjerg
borgere har fundet sammen om fxllesmoller.
Hidtil er det blevet til 3 moller of den
slags.
jeg onsker mollerne god vindt
Hele omradet teknik og miljo kan siges at vaere
det mest synlige og maerkbare omrade, set med
borgernes t jne. Hvis der for eksempel ikke er
vand i hanerne, eller en rorledning er faldet
sammen, s^ maerkes det straks of mange borgere.
Derfor skal bade udvalg og forvaltning til
stadighed have et vagent oje med tingenes tilstand
og handle hurtigt og rationelt, nar problemer
opstar. Udvalget beslutter, og forvaltningen
handler. Sagt i al beskedenhed, mener jeg, at
det fungerer godt.

Nye Cider - nye C i4'4
Benny Schwartz Larsen
tidl. socialudvalgsjbrnzand
c a
# yip {u^ ^
Om udviklingen pd det sociale omrade
Efter 6 ars forudgaende arbejde vedtog Folketinget
i 1970 Den Sociale Styrelseslov, der var en
rammelov, der fastlagde rammerne for de nye
administrative enheder, der var blevet skabt ved
kommunalreformens ikrafttraeden i 1970.
Denne rammelov blev forst i de folgende ar
udfyldt, og de vigtigste lovaendringer i denne
forbindelse var dagpengerejbrmen, sygesikringsordningen
fra 1973 og bistandsloven fra
1976.
Rudbjerg Kommunes socialvaesen kom under
forandring i disse ar. Ikke blot pa de ovennaevnte
tre omrader, men ogsa horne- og celdreomrctdet
krxvede opmoerksomhed.
Ramp Bornehave blev opfort, og man indgik
driftaftale med Red Barnets roebornehave i
Grxshave. Man indforte dagpleje for de allermindste,
og man fik etableret bornehaveklasser
ved Kappel, Vestenskov og Dannelunde skoler
1972.
-
. ^^>:'^!
-_ w Ji .^. A
_ k
Man gik i gang med at renovere og
brandsikre alderdomshjemmene, hvoraf der var
5 beliggende i Kappel, Vestenskov, Tillitse,
Dannemare og Gloslunde. Men man naede aldrig
til vejs ende med dette arbejde, idet let efterhanden
blev klart, at de eksisterende hjem
ikke mere kunne leve op til de krav, man ville
stille i fremtiden.
Efter nogen debat besluttede kommunalbestyrelsen
at nedlxgge Dannemare Alderdomshjem
i 1978 og Kappel Alderdomshjem i 1980-
81. Umiddelbart efter nedlaeggelsen af hjemmet
i Dannemare indrettede man fritidshjem i den
vestre ende. Lokalhistorisk Arkiv fik sit forste
egentlige tilholdssted i den ostre ende.
Men roebornehaven i Grxshave var ogsa blevet
utidssvarende, sa kommunalbestyrelsen besluttede
at flytte den til Dannemare. For at fa
den nodvendige plads byggede man en floj pa
nordsiden af det gamle alderdomshjem, saledes
at man nu havde bade bornehave og fritidshjem
i bygningen. Siden er det hele gjort til en alders-
17

integreret institution, hvor bornene kan starte
som 3-arige og blive der, til de er 12-14 ^r
gamle.
En kommunal tandklinik blev bygget i 1980
ved Vestenskov Skole, da samarbejdet med
Nakskov om skoletandplejen ophorte.
I Kappel Alderdomshjem blev der i stueetagen
indrettet to gode lejligheder for pensionister,
og Lokalhistorisk Arkiv flyttede fra Dannemare
og har siden haft til huse i overetagen.
I 70'erne og 80'erne opfortes der 12 pensionistholiger
fordelt mellem Lango, Vestenskov,
Dannemare og Gloslunde. Disse boliger er nylig
blevet ombygget og indrettet til moderne aeldreboliger.
Inden for de seneste 10 ar er yderligere Gloslunde
og Tillitse Alderdomshjern blevet nedlagt
for at overga til andre formal. Gloslunde er
ombygget til 16 moderne, velindrettede xldreboliger,
og i Tillitse er indrettet et dejligt velfungerende
dagcenter for pensionister, Kastanjecentret.
Kommunalbestyrelsen besluttede i 1993 at
ombygge Vestenskov Alderdomshjern til et moderne
aeldrecenter med 17 nyopforte to-rums
boliger og dertil tre geestepladser samt foelles faciliteter
for bade beboere og personale. Dette
nye byggeri tages i brug i lobet af 1995.
Dertil kommer, at det ogsa er besluttet at opfore
et oeldrecenter i den ostlige ende af kommunen
til aflosning af de eksisterende pladser
pa forbundsplejehjemmet "Hvilested", der er
beliggende i Hojreby Kommune.
Ud over disse mere fysiske forandringer er
der gennem arene indfort integreret hjemmepleje,
incl. sygepleje, terapigrupper og udbring-
18
ping af varm mad til de pensionister, der onsker
det. Alt sammen gennemfort i et tact og frugtbart
samarbejde med brugere, personale og kommunens
pensionistforening.
Pa borneomradet er der ogsa sket store forandringer.
Foruden den allerede omtalte flytning
af roebornehaven i Graeshave til Dannemare
er der indrettet skolefritidsordning i
Vestenskov, og Ramp Bornehave er omdannet
til en integreret institution.
Sidst i 80'erne afgav Dannelunde Skole lokaler
til en bornegruppe for handicappede born i
forskolealderen. Det skete i samarbejde med
amtet.
Bornegruppen modtager ogsa born fra andre
kommuner.
Dagplejen er udvidet fra at starte med 10-12
born til at rumme op imod 50 born. Inden for
de seneste par ^r er kapaciteten udvidet i daginstitutionerne,
saledes at bornetallet igen er
faldende i dagplejen, men stigende i institutionerne.
Det kan konstateres, at den samlede kapacitet
er steget fra ca. 70 pladser i 1978 til ca.
200 pladser i 1995, takket voere et malbevidst arbejde
fra medarbejdere og skiftende forxldrebestyrelser,
socialudvalg og kommunalbestyrelser.
Jeg har med dette indloeg forsogt at tegne et
billede af udviklingen inden for borne- og aeldreomradet,
der i denne periode ustandseligt
har vxret under forandring.
Personligt synes jeg, det er lykkedes ganske
godt at leve op til tidens kra y . Hvis vi derfor
bygger pa samarbejde og pa y ore erfaringer, er
jeg sikker pa, at vi kan Mare ogsa nye tiders nye
krav og opna gode resultater.

Der var engang en fjord .. .
En stor del af Sydlolland ligger under havets
overflade. Dette gaelder ogsa en del af Rudbjerg
Kommune. Kommunegraensen mod ost gar lige
tvaers gennem den udtorrede Rodby Fjord fra
Hoby Skov til Tjornebjerg. Rudbjerg Kommune
er ligeledes beskyttet mod Q stersoens til tider
meget hoje vandstand, med et fire meter hojt
dige, som blev bygget efter stormfloden i 1872,
da vandet steg 3,5 m over 0-punktet og bevirkede
store odelxggelser med tab af bade
mange mennesker og dyr.
Ved byggeriet af stormflodsdigerne blev der
ved indsejlingen til fjorden ,Kramnitze Gab"
indbygget et slusevaerk, som skulle regulere
vandstanden i fjorden. ,Slusen" ligger stadig i
dag, dog nyrestaureret, som en regulator for
vandstanden mellem ostersoen og pumpestationen.
Mange generationer bar eksperimenteret
med at udtorre det 6.500 ha store fjordomrad.e
med vindmoller og dampmaskiner; men forst i
1924 blev tilladelsen givet til en torleegning af
hele Rodby Fjord. Ingenior H.M. Markersen,
Rodby, udarbejdede et projekt, som skulle
tomme fjorden for vand. Arbejdet kunne begynde,
og den 28. august 1927 kl. 9 startede
man udpumpningen.
Pumpestationen bestod af 2 stk. 320 hk. dieselmotorer
og 2 stk. hollandske haevertpumper,
Henning Rasmussen
byradsmedlem, pumpemester
der hver havde en ydeevne pa 6 kubikmeter pr.
sekund, og vandet i pumpekanalen skulle s^
vidt muligt holdes nede pa -2 m under havoverfladen.
Efter fjordens udtomning kunne man sa begynde
at grave de store pumpekanaler, som
dengang blev gravet med handkraft. Fjordbunden
blev herefter opdelt og solgt til de landmennd,
som havde interesse i og mod pa at opdyrke
den gamle havbund.
Som arene gik, blev landmxndene dygtigere
og stillede storre krav til at fa saenket vandet
yderligere, for dewed ogsa at kunne dyrke vinterafgroder.
Men da de gamle pumper begyndte
at skrante, og det kneb med reservedele til motorerne,
besluttede man, at der skulle laves en
ny pumpestation. Samtidig skulle der ske en
vandstandssxnkning, saledes at selv det laveste
sted i fjorden, som er -2,60, kunne drxnes ned
til 1 m under jordoverfladen.
Den ny pumpestation blev opfo rt toet op ad
den gamle med fundamentet 7,5 m under og
med taget 10 m over havets overflade og er
Nordeuropas storste pumpestation. Stationen
afvander 20.000 ha jord, som strxkker sig fra
Rudbjerggard, Ryde Skov og til Fuglse Kirke.
Vandet skal, s^ vidt det er muligt, holdes pa -4
m under havets overflade. Til Bette er der installeret
4 stk. el-drevne pumper, der hver yder
19

A
Kramnitse. Overst afvandingskanal og pumpestation med s^. I midten ve/hro med sluse og huvn ved udlohet til Ostersoen.
5 kubikmeter vand pr. sekund, s^ nar alle 4
pumper korer, bliver det til 20 kubikmeter pr.
sekund. Motorerne er danske 400 hk Titanmotorer,
som bruger ca. 300 kw. i timen, og pumperne
er tyske propelpumper, som hoer har en
4-bladet skibsskruelignende propel til at lofte
vandet.
Den nye pumpestation blev taget i brug den
16. december 1966. Hele anbegget og udpump-
20
M
ningen finansieres af alle, som udleder vand inden
for de 20.000 ha.
Lodsejerne har nedsat en bestyrelse, som Siden
1972 har vxret ledet af proprietxr Jens S.
Jensen, Hobygard.
Bestyrelsen har derefter ansat en pumpemester,
som sorger for, at pumpeanloegget er disponibelt
dognet rundt, hvis der skulle falde
storre mxngder nedbor.

Kirkerne i Rudbj erg
Den gnindlaeggende byggeklods i den kirkelige
struktur er sognet og den tilhorende kirke. Kirkerne
og sogneinddelingen gar for det meste tilbage
til den tidlige middelalder; det gaelder
ogsa de fleste of sognene i Rudbjerg: Vestenskov,
Arninge, Tillitse, Dannemare, Gloslunde
Klokkeslabel (klokkehus) L'ed Gloslunde Kirke.
Fob: Mich. Foersom
Holger Villadsen
provst
og Grceshave. — Kappel Sogn er ikke helt sa gammelt
som de andre, idet det forst blev udskilt fra
Vestenskov i 1685. Og den nyeste kirke i Langc
fra 1901 bar ikke opnaet at fa et selvsta ndigt
sogn omkring sig, men udgor et kirkedistrikt i
Kappel Sogn.
21

Kommunalreformen omkring 1970 betod ikke
rndringer i den grundh ggende kirkelige struktur.
De gamle sogne fortsatte uaendret og vii
sandsynligvis fortsaette med det i mange arhundreder
fremover. Kommunalreformen betod pa
det okonomiske omrade, at sognene i kommunen
blev fa. Iles om kirkeskatten, og at man pa
den made deles om at baere udgifterne.
Her i Rudbjerg Kommune er der dog ikke sa
mange til at baere, da befolkningstallet er lavt i
forhold til antallet af kirker. Der er siddepladser
i kirkerne til ca. en tredjedel af den samlede befolkning,
og sa stor en kapacitet af siddepladser
finder man vist nok ikke i nogen anden kommune
i Danmark.
Sel y om befolkningstallet er dalet i lobet af
det sidste halve arhundrede, er det dog stadigvxk
betydeligt storre, end det var pa det tidspunkt,
hvor sogneinddelingen blev foretaget og
kirkerne bygget. Ved folketaellingen i 1801 var
der tilsammen 3.099 indbyggere i det omrade,
der nu udgor Rudbjerg Kommune. Dette tal ma
tidligere have vzeret endnu lavere, men det voksede
op gennem 1800-tallet og forste halvdel af
dette arhundrede, hvorefter det begyndte at
dale, isaer pa grund af forandringerne inden for
landbruget.
Det dalende befolkningstal i den sidste del of
dette arhundrede har betydet, at antallet af
prxster er blevet formindsket fra fem til tre. Det
meste af dette arhundrede var der fem prxster
i de syv sogne, som senere blev til Rudbjerg
Kommune, nemlig prxsterne i Vestenskov,
Kappel, Arninge, Dannemare og Gloslunde.
Prxstestillingen i Dannemare-Tillitse blev
nedlagt i 1969, hvor Tillitse i stedet kom til at
22
hore sammen med Arninge og Dannemare sammen
med Gloslunde-Grxshave. Tyve ^r senere
i 1990 blev ogsa praestestillingen i Arninge nedlagt,
og der blev dannet et pastorat med fem kirker,
fire sogne og to prxster i kommunens vestlige
del.
Efter kommunalreformen holdes et arligt
radgivende budgetsamrad mellem provstiudvalget
og reproesentanter for menighedsradene i
kommunen. I ovrigt har sognene i en kommune
ikke noget formaliseret samarbejde, men her i
Rudbjerg har der siden 1977 vaeret samarbejde
om et files kirkeblad. Desuden modes menighedsradene
til en uformel sammenkomst en
gang om aret.
Naeste trin i den kirkelige struktur er provstiet,
som nogle gange svarer til kommunen,
men ofte ikke gor det. Sognene i Rudbjerg tilhorer
Lolland SOndre Provsti, som tillige omfatter
sognene i Hojreby Kommune.
Detaljer i murvoerk, Vestenskov Kirke Foto: H. V.

Yore skoler
Folkeskolen
Skolerne * i Rudbjerg kan folges tilbage til
1730'erne, hvor der var 7 skoler. I 1847 var der
8. Bedre skolehuse kom til fra slutningen af
1800 tallet og i begyndelsen af 1900 tallet. Undervisningen
var nu bedret betydeligt; men alligevel
drejer det sig stadig om hverandendagsundervisning.
F.eks. fik Vestenskov Skole fcrst
hverdagsundervisning i 1956 — med 6 halve
skoledage i stedet for 3 hele.
Skolenediceggelserne begynder
Skoleloven af 1937 sogte at skabe lighed mellem
land og by. Der kraevedes gymnastiksal,
slojdlokale, skolekokken, fremmedsprog og anbefaledes
specialundervisning til de svage. Kun
Tillitse Kommune naede det inden for lovens
frist, da den den 1. September 1940 som den
forste kommune pa Vestlolland indviede en
centralskole med de kraevede forbedringer.
Men skolen havde ikke overbygning, sa elever,
der onskede mellemskole- eller realeksamen,
fortsat matte sage ind til byen.
1937-loven gav mulighed for at flere kommuner
kunne vxre f Iles om en centralskole. Men
Aa.D. Lund
fhv. Id. skoleinspektor
Anden Verdenskrig, ringe okonomi, modvilje
mod udviklingen og ikke mindst uenighed om,
hvor den fxlles skole skulle vxre, betod stadig
udsxttelse.
1 1953 byggede Arninge Kommune og i 1956
Kappel Kommune centralskoler, ligesom Tillitse
havde gjort det.
Landet indhenter byen
Men skoleloven af 1958 gav landkommunerne
et voldsomt skub. Undervisningspligten var
fortsat kun pa 7 ^r, men der skulle tilbydes en
3-arig realafdeling eller en 8-10. klasse, som
kunne afsluttes med eksamen.
Mod ost blev Dannelunde Centralskole taget
i brug i 1958 med en 8-arig hovedskole og 3arig
realafdeling fxlles for Dannemare, Gloslunde-Gr^eshave,
Landet-Ryde og Tirsted-
Skorringe - Vejleby kommuner.
Mod vest blev Vestenskov Centralskole oprettet
i 1960 i forbund mellem Arninge, Kappel
og Tillitse kommuner. Den byggedes sammen
med den gamle skole fra 1911.
Fra 1969 far Vestenskov Skole alle elever i
kommunen til 8.9.10. klasse og fra 1970 ogsa
alle elever til realafdelingen.
23

Dannelunde Skole fra 1958 med tilhygning fra 1978 og oinkringliggende boliger.
I skoleloven af 1814 saettes skolevejen til hojst
1/4 mil (ca. 2 km) — passende for trxsko eller
bare ben. Med centraliseringen blev skolebussen
et kendt syn pa landevejene. Skolevejen
kunne nu vaere op til 15-16 km, og det maske
endda 2 gange i dognet for de mange, der tog
bussen igen om aftenen til ungdomsskole. Det
var ikke uden omkostninger — pa flere mader.
Den store fysiske afstand mellem hjem og
skole var en alvorlig ulempe for samarbejdet;
men det lykkedes alligevel i nogen made, synes
24
jeg; for bade skolen og hjemmet vidste, hvad en
god kontakt betod.
En stor gevinst for samarbejdet var skolenocvnene
fra 1966. Endnu staerkere star skolebestyrelserne
fra 1990, da skolekommissionen afskaffedes.
Foraeldregnippen er sikret flertal i
skolebestyrelsen, der her i Rudbjerg af byradet
liar fact tillagt stor kompetence. Samtidig erstattedes
laererradet af et paedagogisk rad med mindre
kompetence, men er stadig radgivende for
skolelederen.

Vestenskov Skole — Den gamle skole fra 1911— i b/arnet med grat skiifr iag.
Centralskolen fra 1963 med tilbygninger (1974 og 1977) omkring gardhaven. Skoletandklinik (1980) pti Pp/ads.
Midtfortil venstreskolefritidshjemmet ,Svalegdrden".
Elevtalletfalder i 70'erne og 80'erne
- det far folger.
Vi gar lidt tilbage i tiden igen, til 70'erne, hvor
de store arganges tid var forbi i skolerne. 11973
toppede elevtallet i Vestenskov Skole med 340,
fordelt pa 19 klasser. Det ga y store pladsproblemer,
og skolen fik nye ganske store tilbygninger
i 1974 og 1977.
Dannelunde Skole havde det ogsa trangt med
omkring 275 born, da der var Hest, og fik en
stor udvidelse i 1977-78.
Ogsa Kappel Skole fik forbedringer, i 1973 med
en pavilion til bl.a. bornehaveklasse og 1.
klasse. Senere tilbyggedes et nyt slojdlokale.
I 1985 nedlagdes Hjaelpeskolen i Vesterborg og
bornene integreredes i hjemkommunens skoler.
For de fleste born var det nok en gevinst.
Men elevtallet faldt st crkt ogsa i 80'erne. 11988
var der kun 150 born i Dannelunde, i Kappel 82
og i Vestenskov 205. Driften of skolerne med en
lille klassekvotient blev forholdsvis dyr.
25

Kommunens okonomi var stram, og skolestrukturdebatten
tog nok en gang fart. Kappel Skole
var truet.
En lang og som forventeligt ofte folelsesladet
debat begyndte, selv om den sogtes gjort s^
aben og objektiv som muligt.
Sporgsmalet om Kappel Skoles fremtid afgjordes
ved en beboerafstemning i november
1988. Kun 25 stemmer manglede i skolens redfling.
I Kappeldistriktet var der massiv tilslutning
til bevarelse, medens Langodistriktet
havde for lille stemmedeltagelse. Loven
kraevede 60% ja-stemmer. Der var knap 57%.
Fra 1989 overfortes skolens clever til Vestenskov
Skole sammen med de fleste af laererne.
Nogle fa af disse kom til Dannelunde Skole.
Skuffelsen i lokalsamfundet over nedlxggelsen
fortraengtes dog bevidst. Alle arbejdede for
en god sammenfering. Det var bornenes vel,
det gjaldt.
Arene efter viste, at den beregnede okonomiske
fordel ved sammenloegningen var reel.
Men prisen for en centralisering kan Jo ikke blot
gores op i penge.
Kappel Skole anvendes nu til fritidsaktiviteter
og of Den kommunale Dagpleje samt af Bo- og
Naboskab.
Kun 2 skoler er nu tilbage i Rudbjerg af de engang
15 skoler i 40'erne.
Her naevnes fra vest mod test de nedlagte skoler,
med arstal for nedloeggelsen:
Albuen 1946 (Lodsvxsenets skole fra 1900,
med stotte fra amt og kommune).
Lango 1966. Knubbelekke 1956. Ncesby 1958.
26
Munkeby og Tillitse gl. Skole 1940. Tillitse Centralskole
1970. Arninge 1966. Kramnitse omkring
1948-50. Pilehave 1954. Gloslunde og
Dannemare 1958. Charlottenlund 1959. Grceshave
1968. Kappel 1989. — En voldsom udvikling
pa blot 50 ^r.
I dag
Skoledistriktsgraensen mellem Dannelunde og
Vestenskov skoler for bornehaveklasse til 7.
klasse dannes af Maglehojvejen, dog med en vis
valgfrihed for hjemmene i et overgangsomrade.
De 2 skoler har nu ganske ideelle lokaleforhold,
eleverne er sikret et godt timetal, og de fleste
klasser har et hensigtsmxssigt antal clever. -
Dannelunde Skole har i dag i alt 105 clever i 8
klasser. Vestenskov Skole har 250 clever i 13
klasser og 1 specialklasse.
De ovrige skoler i kommunen — bortset fra
AOF's store aftenskole — skal kort omtales: Ungdomsskolen,
Musikskolen og Produktionsskolen.
Ungdomsskolen
Ungdomsskolen er en frivillig skole for de 14-
18 arige. I de senere ar er den i Rudbjerg ogsa
Then for andre unge under 25 ^r uden egentlig
indtjening.
Skolen skal uddybe de unges kundskaber og
fxrdigheder og give deres tilvaerelse foroget
indhold. Ungdomsskolen har egen ledelse og
har som et soerkende frit lxre.rvalg.

Arninge nye Skole. Folkeskole fra 1953. Efter 1966 ungdomsskole og fra 1992 ogsd produktionsskole. Foto: Klaus Lehrnkuhl
Fra en spaed start i 1967 steg og steg elevtallet
og timetallet, indtil de sma argange gjorde sig
gaeldende. I dag har den ca. 190 elever.
Undervisningen foregar for en stor del pa Arninge
skole, hvor ungdomsskoleklubben og en
tilknyttet juniorklub for de 12-13 arige ogsa har
til huse.
Siden 1981 har skolen haft arlig udveksling
med Rudbjergs venskabsby Susel i Holsten; efter
1990 ogsa med Susels venskabsby Poseritz
pa Rugen i det gamle osttyskland. Endvidere
fra 1986 med Dankowice i det sydlige Polen.
Produktionsskolen
Under ungdomsskolen blev der i 1992 i Arninge
Skole oprettet en produktionsskole beregnet for
indtil 12 unge arbejdslose.
De beskxftiges med bl.a. arbejde i trae og
tekstiler, med fremstilling af tryksager og af videoer.
Musikskolen
Skolerne ga y i mange ^r tilbud om ekstra sangog
instrumentalundervisning. Pa denne baggrund
dannedes i 1988 Rudbjerg kommunale
Musikskole med egen bestyrelse og leder.
Der undervises i Vestenskov Skole og Dannelunde
Skole pa 9 forskellige slags instrumenter
samt i sammenspil.
I 1994-95 er der dannet 27 hold med i alt 158
clever og med i alt 34 ugtl. timer. Skolen har 8
lxrere.
Grunden Ixgges med bl.a. de 2 musikalske
legestuer med i alt over 30 smaborn.
27

Kulturcenter pa Dannelunde Skole Thrine og Ole Christiansen
henh. lcerer og skoleleder
Skolen har gennem tiderne staet centralt i det
lokale kulturliv.
Med vedtagelsen of fly folkeskolelov, der
tradte i kraft pr. 1. august 1994, blev der skabt
mulighed for, at folkeskolens virksomhed ogsa
vil kunne omfatte et alsidigt kultur- og fritidstilbud,
der formidles i et taet samarbejde med lokalsamfundets
borgere.
Erfaringerne fra Folkeskolens Udviklingsprogram
har vist, at der er stor interesse for at
kunne bruge skolen som lokalt kulturcenter.
Allerede i 1988 blev der pa Dannelunde
Skole afholdt en del moder med institutioner,
foreninger og borgere i skolens lokalomrade.
De mange moder og nogle penge fra Folkeskolens
Udviklingsrad medforte, at der lordag den
17. november 1990 blev afholdt et stort introduktionsarrangement.
Her skulle det afproves,
om interessen/behovet for et lokalt kulturcenter
var til stede, eller om vi skulle glemme ideen. At
domme efter fremmodet kunne vi konkludere,
at interessen var til stede — der kom et sted mellem
125 - 150 personer.
Kulturcenter-tanken: at abne skolen for lokalsamfundets
beboere, at give muligheder for
Exiles aktiviteter pa tvaers af alder, kon, evner
m.m., at give tilbud, hvor hele familien kan deltage
sammen, at here omradets beboere at
28
kende, var hermed indfort omkring Dannelunde
Skole.
Pa skolen er vi nu i gang med den 5. saeson.
I skolearet 1994-95 er folgende 11 hold i gang:
Model og hobby, kreativt vaerksted, naturgruppe,
madgruppe, sanggruppe, husorkester,
skak/bordtennis, lokalhistorie, vicevegruppe, sygruppe
og deflittige hcender.
Kulturcenteret holder abent torsdage kl.
17.00-22.00. Nogle hold modes hver uge, andre
en gang om maneden. Den sidste torsdag i
maneden afholdes der fcellespisning, og der'
deltager i gennemsnit 45-50 personer.
Faellesskabet kulminerer denne sidste torsdag,
idet mange deltagere modes til spisning.
Det er noget alle ser frem til! Her hygger vi os
med fcellessang og spcendende mad. Snakken
gar, og der er en meget god stemning.
Det er muligt for alle i skolens distrikt at deltage
pa de igangvaerende hold eller at starte nye
hold, hvis der er en leder, der vil std for holdet,
og nogle interesserede. Det er vigtigt at understrege,
at der pa de forskellige hold ikke foregar
egentlig undervisning, men at der er tale
om, at folk med ftelles interesse modes og inspirerer
hinanden.
Pa et tidspunkt brugte 28 af skolens clever
Kulturcenteret, hvilket svarede til 25%! Dette tal
viser klart, at der er et behov for en fritidsklub

for de 10-14 arige — aldersgruppen mellem fritidshjem
og ungdomsklub.
Naturgruppen har afholdt et par storre arrangementer,
bl.a. en aften om „Lollands fremtid",
hvor Jens Okking var ordstyrer for et panel af
kendte personer. Desuden har der vaeret afholdt
meget interessante ekskursionerom fugle, froer
og svampe under ledelse af forskellige eksperter.
Sanggruppen har arrangeret en sangaften,
hvor deltagere fra Kulturcenteret blev bedt orn
at vaelge nogle sange samt at knytte bernxrkninger
til disse. Alle var velkomne! Det var en
rigtig god aften.
Kulturcenteret har siden en lidt usikker start
Tegnet af 5. klasse
Dannelunde Skole
^ f .
udviklet sig stille og roligt — sorn ringe i vandet,
og vi kan konstatere, at det pa Dannelunde
Skole har vist sig at vxre en b6eredvgtig tanke -
er blevet en succes, bl.a. takket vxre mange
aktive brugere og „lokomotivernes" brcendende
engagement for fcelleskabet.
Det er vores erfaring, at Kulturcenteret kan
medvirke til at genskabe skolens centrale rolle i
lokalsamfundet og bidrage til, at generationerne
kan vxre sammen. Her styrkes naboskab og
faellesskab. Desuden forages lokalomradets udbud
og aktiviteter.
Tingene spirer og gror
— ogsa uden for skoletiden
29

Rensdyrj xgere ved Solbjerg
Ved Solbjerg findes de xldste sikre spor efter
menneskets tilstedevxrelse i Ostdanmark. Her
er siden 1989 blevet udgravet en nrkke jagtstationer,
hvor rensdyrj cgere har boet for 15. -
12.000 ar siden.
Da de forste mennesker kom til landet, var
Danmark isfrit. Isranden stod oppe i det nordlige
Skane. Landskabet var abent, ode og
trae1sst. Det var en tundra med mange suer, aer
Natur- og kulturudviklingen gennem senistiden i Danmark. Tegning of Lykke,johansen.
Lykke. fohansen
mag. art. Nationalmuseet
og baekke. Vandstanden i verdenshavene var
100-150 meter lavere end i dag, da store vandmasser
stadig var bundet i iskappen. Lolland var
derfor landfast med Tyskland, Sverige og England.
Kun floder og soer har adskilt landomraderne.
Kontakten til det nordtyske og hollandske
omrade var taet, og det var derfra, de forste
beboere pa Solbjerg kom.
De forste dyr, der kom til landet, var rensdy-
lid 13.000 12.000 11.000 10.000 9.000 f.Kr.
vegetation {
Sommertemperatur
20C
^°C
0°C
_
(^
Fauna - - - -
Bopl riser p3
SNlbjerg - - - -
Hamburg
Kullurfaser -
redermesser
- -
SO Sot. 1
- -
- Ahrensburg - -
- - - Bromine -
4
20°C
15°C

' I r. P's I 1
5.
0 1 2 3cm
3 4
0 6 0— 7 $' o
Redskaber fra Hamhurgpladserne• 1) -2) Pilespidser, 3) krumbor (sakaldt zinken), 4) skraher og 5) hovl (ogsa kaldet
stikkel) samtfra Ahrensburgkulturen; 6)- 7) pilespidser og 8) skraber. Tegning of Lykke.johansen.
rene. Det var for at jage disse dyr, joegerne kom
herop. De bosatte sig de steder, hvor renernes
traekruter gik forbi. Rensdyr er meget trofaste
over for deres trxkruter, idet de bruger samme
stier ^r efter ^r. Nar rener vandrer, benytter de
bl.a. pejlingspunkter i landskabet til at orientere
sig efter. Det er ofte hojdedrag som Solbjerg.
Rensdyrjaegere forfolger ikke flokke i et abent
landskab, da dyrene kan Lobe op til 70 km i timen.
Derfor jager rensdyrjaegere, ogsa den dag
i dag, dyrene ved naturlige barrierer i landskabet,
der reducerer deres flugtmuligheder.
Solbjerg er den nxsthojeste af en raekke lave
sandbakker, der krydser det lokale vandskel og
dermed Banner en barriere pa tvxrs af en naturlig
nord — sydgaende trxkrute. Samtidig
kunne Solbjerg fungere som et udsigtspunkt for
joegerne, s^ de i god tid kunne forberede deres
jagt.
De forste mennesker, der kom til SOlbjerg, tilhOrte
et folkeslag, der kaldes Hamburgkulturen.
Forelobigt er der her udgravet to bopladser fra
denne kultur; men der har oprindeligt vaeret
langt flere pladser. De har tilsyneladende ligget
ned til en s0, der dengang fandtes pa de laveste
omrader nord for bakken. Fra Danmark kendes
kun to bopladser i Sonderjylland fra Hamburgkulturen,
foruden Solbjerg.
31

2
Nogen tid efter Hamburgkulturen fulgte Brommekulturen.
Da var tundraen aflost af en lysaben
skov. Solbjerg mistede sin betydning som
udsigtspunkt, og jagtdyret blev elgen i stedet for
renen. Fra denne periode findes kun en enkelt
flintspids, maske et fejlskud fra en forbipasserende
jaeger.
Herefter blev det atter koldere i Danmark.
Trxerne forsvandt fra landet, og elsdyrene trak
sydpa. Igen var rensdyret det vigtigste jagtdyr. I
denne koldere periode eksisterede Ahrensburgkulturen,
opkaldt efter en boplads i
Ahrensburg tunneldal ved Hamburg. Solbjerg
blev igen det ideelle sted at opholde sig for
joegerne, da skoven nu var forsvundet og udsigten
igen var god. Fra denne kultur er der ud-
32
De to forste redskaber (zinken)
. fundet of
Hans Christian Heickendorf
havde en hvidfarvet overflade.
Antagelig er denne , fawning
sket, men flinten ld pa tundraover/laden
udsat for so//) s og
,fygende kalkstov. I modseetning
berthl er redskaberne , fra de
stnrre Hamburgpladserpd
inarkerne stcerkt rodfarvede.
Foto: Per Poulsen.
gravet en boplads pa toppen af St lbjerg, den
eneste fra denne periode i Danmark.
Bopladserne ved Solbjerg fra Hamburg- og
Ahrensburgkulturen var sma jagtstationer, der
har vaeret beboet af jaegerne og deres familier i
den periode, renerne passerede forbi pa trxk.
De eneste levn, der er bevaret til i dag, er rensdyrj
ugernes flintredskaber; pilespidser, skrabere,
knive, bor og hovle. Dyrene blev formentlig
nedlagt toet pa bopladsen, hvor de blev
parterede. Kodet blev skaret i mindre stykker,
s^ det kunne torre, skindet blev skrabet rent, og
den bedste del af gevir og knogler blev taget fra
som ramateriale til redskaber. — Ved jagtsxsonens
ophor flyttede de videre til andre givtige
jagtmarker.

Foreningslivet i Rudbjerg
Ligesom det ovrige land har Rudbjerg mange
foreninger, klubber og forbund. Ofte gar deres
omrade ud over de gamle kommunegroenser,
for efterhanden har alle generationer lert at
leve med storre afstande end for sammenloegningen.
Disse sammenslutninger har belt sikkert med
deres virke stor betydning ogsa for faellesskabet
i storkommunen.
Som eksempel pa udviklingen i foreningslivet
Jonnv Schwartz Larsen
fmd. for kulturudvalget,
fuldmcegtig
gives der her en fyldigere omtale of IDRfETS-
FORENINGERNE:
For 25 ar siden kunne man kun vaelge mellem
gymnastik, handbold eller fodbold, hvis
man ville dyrke idrxt i Rudbjerg kommune.
Mellem de enkelte foreninger var der stort set
ikke nogen former for samarbejde. Man var meget
bevidst om, hvor man boede og folte sig
nxrt knyttet til sin forening i lokalomradet.
Rzidbjernhallen. Optrrt 1976- 77p^ grunden of den nedlagte Majbolle Saftstati.on. Foto. Au. t). Lund.
T .

En anden rsag var naturligvis, at der kun var
mulighed for at dyrke idrzet pa kommunens
egen skole og pa det lokale idraetsanlocg, hvor
det i dag er helt naturligt at bruge Rudbjerghallen.
Selvfolgelig var det heller ikke uden betydning,
at der med et storre indbyggertal var mulighed
for flere medlemmer i den lokale forefling
end nu og med de fa fritidstilbud blev
medlemmerne beller ikke spredt sa meget som
i dag.
Siden 1970 er der sket mange vaesentlige vndringer.
Der er bl.a. oprettet en volleyballklub,
en badmintonklub og en surf-klub.
Det er mit indtryk, at samarbejdet mellem foreningerne
har udviklet sig meget positivt. Jeg
vii nxvne nogle af de grunde, jeg betragter som
de voesentligste hertil.
Det faldende antal born og unge har tvunget
foreningerne til at g^ nye veje. Foreningerne arbejder
txt sammen. I et enkelt tilfoelde er der
sket en sammenlaegning. Det gaelder Dannemare
Idraetsforening og Vestenskov Idraetsforening,
der i 1990 efter flere ars debat fandt tiden
moden til at blive Rudbjergs Forenede Boldklub.
Endvidere ga y abningen af Rudbjerghallen i
1977 nogle voesentligt forbedrede vilkar for foreningerne.
Her modtes man pa tvzers af forefinger
og idrxtsgrene. Hallen blev et naturligt
samlingssted for bade idrxtsudovere og tilskuere
— og for borgerne i det hele taget.
Placeringen af hallen diskuteredes i sin tid
stxrkt. Efter en beboerafstemning, hvor ogsa de
unge fra 15 ^r deltog, valgtes beliggenheden
midt i kommunen frem for ved en af skolerne.
34
Hallen la derved neutralt i forhold til bade foreningerne
og skolerne. Det har helt givet haft
en gavnlig virkning pa benyttelsen af den. Den
maske vigtigste arsag til et godt samarbejde
mellem idrxtsforeningerne var oprettelse af
Rudbjerg Sportsrad i 1978. Her var nu et falles
organ, hvor foreningerne kunne pege pa egne
problemer af interesser, men hvor det forst og
fremmest gik ud pa at varetage idraetslivets flies
interesser. Saledes frembegger Sportsradet
hvert ar en lokalefordelingsplan til videre godkendelse.
Sportsradet har udtaleret om tilskudsfordelingen
til sportsforeningerne m.fl. og om
andre forhold af interesse for idraetslivet.
Et af Sportsradets onsker er at fa udbygget faciliteterne
ved Rudbjerghallen, sa der skabes
mulighed for at samle endnu flere aktiviteter
centralt i kommunen og derved modvirke, at de
unge flytter til klubber uden for Rudbjerg.
Der onskes to trxningsbaner, heraf en med
lysanlaeg og en tilbygning til hallen med redskabsrum
og klublokaler. Der foreslas ogsa anlagt
tennisbaner. De kunne ogsa lejes ud i turistsvesonen.
Sportsradet har givet tilsagn om frivillig arbejdskraft
fra foreningerne. Det peger ogsa pa,
at nogle baneanloeg og klubhuse andre steder
kunne nedloegges og afhxndes.
Byradet ser positivt pa disse planer.
Jeg har aldrig vaeret i tvivl om, at idraetsforeningerne
er et utrolig vigtigt led i lokalsamfundet.
De udforer via frivillige ledere og medlemmer
et stort samfundsgavnligt arbejde, som ikke
kan males i penge.
Det bliver spxndende at folge udviklingen i
den kommende tid.

Hvad betyder y ore stednavne?
Mange stednavne har oendret sig i tidens lob, i
stavemade og i udtale. Nogle navne tydes dog
let i dag, andre kun vanskeligt. Nogle forstar vi
slet ikke.
Her er nogle lokale stednavne gengivet i uddrag
fra Dansk Stednavneleksikon (Gyldendal 1981)
og Maribo amts Stednavne, (Gad, Kobenhavn
1954). Arstal er angivet for den eeldste kendte
stave made.
Albuen, 1420 Alboghe. Albue anvendt sammenlignende
om den smalle vinkelbojede
tange.
Arninge, 1231 Arning. ,Stedet med orne". Arninge
herred er et aeldre navn pa Lollands Sonder
herred.
Bogo, 1231 Boko. ,Oen med bogetraeerne".
Dannemare, 1329 Donmar, 1455 Danmare.
,,Den lavvandede vig med dunplanterne".
Emb, 1412 om. ,Behyggelsen pa oen". Emb
ligger lavt og var tidligere ofte afskaret fra omverdenen
ved tobrud.
Fredsholm. Hovedgarden oprettet 1630, opkaldt
efter den forste ejers son, Friedrich (Fritz)
von Barnewitz. Efterled holm.
Gloslunde, 1329 Gloslund. Forled mandsnavn.
Gloirs el. Glops lund.
Gottesgabe, 1725 Gottes Gabe — Guds gave.
Navngivet 1725 of Frederik IV.
Aa. D. Lund.
Grceshave, 1390. Grydeshaghen. ,gryti" = omradet
med grus. „Indhegningen ved grusomradet".
Gronnegade, 1664 Grt nnegade. „Den gronne
landsbygade"
Hummingen, Forled det samme som det formodede
fjordnavn Ho i landsbynavnet Hoby.
Efterled minde, gammel dansk ,mynni",
„minni", fjord, munding.
Knubbelr kke, 1431 Knubbelocke. Knub =
traestamme, trxstub. „Indhegningen med
trxstubbene".
Kramnitse, 1682 Krammesze, ,Huset, hvor der
handles" sigtende til trafikken ved den gamle
indsejling til Rodby Fjord. Navnet opfattes i nutiden
som slavisk pa -itse, men det kan ikke
vaere den oprindelige form.
Lango, 1231 Lahg eller Lang maior. „Den langstrakte
0".
Lolland, 800-tallet. Laeland (oldengelsk), 1140
Lalandiam (latiniseret form), 1231 Laland. Forled
navneord gl. dansk. Lae, lA, rende ved kysten.
„Landomradet med renderne ved kysten".
Lz?sm, 1231 Laetxs. 1560 Lettzo. Navnets oprindelse
uvis. Omradet har ikke vaeret en 0.
Ncesby, 1176 Nesbu. ,Byen pa eller ved naesset".
Ore, 1473 Ore, gammeldansk ,Wara" udyrket
areal.
35

samtidig drev foderstofforretningen L.M.A.F.
overfor.
Nr. 5. Skolen blev opfort i 1882 og blev nedlagt
i 1958. Enelxreren flyttede sammen med
bornene til Vestenskov Skole. Siden da har bygningen
vxret privatbolig.
Nr. 9 har vxret bageri og konditori. Bager
Winther kobte det og indrettede senere i forbindelse
med bageriet et konditori. Det var et
meget populxrt f modested pa den tid for hele
omegnens befolkning. Ligeledes for ungdommen,
nar de kom fra gymnastik. Bageriet havde
flere svende og lxrlinge, og brodmaend korte
rundt i omegnen og solgte brad og kage. En
meget driftig forretning, som bager Winther
solgte til bager Jorgensen, der drev den i nogle
^r, hvorefter den belt blev nedlagt.
Nr. 11 Cykelsmed og senere Tatol-udsalg. For
det: en snedker og tillige fransk vask og strygning.
Nr. 13. Skomager Jorgensen, der pa et tidspunkt
havde svend. Skomageren var tillige en
meget besogt fritids-barber, en energisk mand.
Nr. 15. Det forste posthus i N rsby havde til
huse her.
Nr. 17. Der boede en skraedder Hansen, som
havde vaerksted her.
Nr. 19. Huset er ikke s^ gammelt, ca. 1916,
men her boede dog en handvaerker, tsmrer Larsen.
Nr. 21. Igen en meget dygtig handvzerker,
som her har drevet en virksomhed med stor aktivitet.
Sadelmager Rasmus Peter Jorgensen.
Tilbage til kernen af Naesby forbi L.M.A.F. til Vestenskovvej
nr. 2, hvor der tidligere var en slagterbutik.
38
Rudbjergvej
Rudbjergvej 80. Her har altid vaeret smedie.
Omkring arhundredeskiftet boede en smed William
Madsen. Senere kom den sa kendte smed,
Jakob Andersen. Altid hjaelpsom ogsa i sin fritid,
hvilket kostede ham livet, da ban omkom under
hostarbejdet pa en gard i noerheden.
Nr. 61. Jeg ma nu tage mejeriet Bukkedal, inden
vi fortsxtter, da det horer med til Rudbjergvej.
Mejeriet blev oprettet i 1886, hvor den
forste stiftende generalforsamling blev afholdt
pa skolen. Det blev en god virksomhed for hele
egnen. Her var en hel del ansatte. Mxlkevognene
kom ind til Noesby fra omegnen, helt ude
fra Ydo, og beboerne kom til mejeriet med Beres
spande og kobte moelk. 10 ore pr. liter, 15
ore pr. liter flode, og sa skulle det afhentes inden
kl. 10 om formiddagen, for da skulle moelken
soettes ind til flode, som blev kxrnet til
smor. Det ophorte i begyndelsen af 1930, da der
begyndte at kore moelkemaend rundt pa egnen.
En gang om aret var der saerlig feststemning
omkring mejeriet, hvor der blev udbetalt overskud
til andelshaverne. Alle modte med familie
og born, som fik sodavand og balloner, s^ hele
Noesby blev sat pa den anden ende den dag.
Mejeriet ophorte med at fungere forst i 60'erne.
Nu vi er lige i bykernen, vii jeg noevne cirkuspladsen,
som la pa den trekant over for karetmager
Jensen. Det var en fast tradition i
mange ar, at der kom cirkus til byen, som slog
telt op her.
Hvor byparken Jigger nu — i ovrigt med en
flot beplantning og et dejligt fristed med vand
og gender — la en laesseplads for roer.