program - Folkeuniversitetet i Odense

program 

Folkeuniversitetet i Odense 

www.fuodense.dk 

Efterår 

2012

2 

Index 

Åbningsforelæsning: En fortælling om 

Danmark i det 20. århundrede ..... 3 

Litteratur. ................... 4 

Tag med Folkeuniversitetet 

i Odense Teater ............... 7 

Filosofi og Etik ................ 8 

Reliogion og Teologi ............ 10 

Historie ..................... 13 

Artikel: 

Film uden fodnoter og forbehold .... 18 

Kunst ...................... 20 

Kultur og Samfund ............. 24 

Rejs ud med Folkeuniversitetet ..... 27 

Naturvidenskab ................ 28 

Artikel: 

SDU vokser og vokser ........... 32 

Psykologi og Sundhed. ........... 34 

Kommunikation og Organisation ..... 40 

Folkeuniversitetet i Kolding ........ 45 

Praktiske oplysninger ............ 46 

Hvem står bag Folkeuniversitetet .... 47 


Syddansk Universitet 

Campusvej 55 

5230 Odense M 

Åbent: Man-tors kl. 10-15 

Tlf.: 65 50 27 72 

Fax 65 50 27 73 

fu@fuo.sdu.dk 


Sekretariatsleder: 

Trine Tybjerg Holm, cand.mag. tth@fuo.sdu.dk 

Programredaktør: 

Annette Hansen, cand.mag. annhan@fuo.sdu.dk 

PR- og Kommunikationsmedarbejder: 

Maria Pedersen, cand.mag. mped@fuo.sdu.dk 

Bogholder: 

Susanne Willum, willum@fu.dk 

Oplag: 75.000 

Layout & Produktion: Grafisk Produktion Odense ApS 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. 

Spørg universitetet om mediernes magt 

Medierne og journalisterne 

er ofte i skudlinjen, når kritikere 

tager sigte. Medierne 

har for stor magt, lyder det, 

og de forvalter den uden det 

ansvar, andre demokratiske 

institutioner som regeringen, 

Folketinget og domstolene er 

underlagt. Men hvor magtfulde 

er medierne egentlig? Hvor 

stor indflydelse har de på politik, politikere og borgere? 

Deltag i debataftenen og stil selv spørgsmål til forskerne. 

Se side 24 

Henri Matisse - 

fordobling og variation 

Henri Matisse anses for en 

af de store mestre i det 20. 

århundredes kunst. Han er 

især kendt for sine kraftfulde 

billeder udført med en sikker 

sans for farvens og linjens 

skønhed. Med afsæt i den 

aktuelle udstilling på Statens 

Museum for Kunst: ”Henri 

Matisse - fordobling og variation”, introduceres bl.a. til 

Matisse liv og værk og udstillingens særlige problematik. 

Se side 21 

Asbest - magisk mineral og dræberstøv 

I oktober 1986 blev Dansk 

Eternit-Fabrik A/S dømt til at 

betale erstatning til 19 arbejdere, 

der havde fået deres 

helbred ødelagt af at arbejde 

med det dødsensfarlige mineral, 

asbest. Gennem årtier 

undlod fabrikkens ledelse at 

sikre arbejderne mod påvirkning 

af asbeststøvet, og skandalen 

trækker stadig dybe 

spor. Hvert år dør der ca. 120 

danskere af den ubetinget dødelig kræftsygdom, mesotheliom, 

der kun fremkaldes af asbeststøv. 

Se side 37 

EU - ABC 

Når det gælder EU, har man 

diskuteret indpakningspapiret 

snarere end hvad der 

rent faktisk er inde i pakken. 

Men uanset om man 

kan lide det eller ej, vil 

EU også fremover påvirke 

Danmark. Vi går bag om EU-dynamikken og sætter den 

ind i den bredere sammenhæng og det længere tidsperspektiv. 

Vi stiller skarpt på dilemmaer, muligheder og 

begrænsninger for Danmark i Europa. 

Se side 25

Åbningsforelæsning 

En fortælling om 

Danmark i det 20. århundrede 

ÅbNiNGSFORELæSNiNG vED bO 

LiDEGAARD, HiSTORiKER, DR. PHiL. 

OG CHEFREDAKTøR FOR DAGbLADET 

POLiTiKEN. 

I efteråret 2011 udkom det store historiske værk 

”En fortælling om Danmark i det 20. århundrede”. 

Nu har Folkeuniversitetets kursister en 

enestående chance for at opleve forfatter, historiker 

og chefredaktør for Politiken Bo Lidegaard, 

når han med baggrund i sin bog fortæller historien 

om Danmark gennem de seneste 100 år. 

Bo Lidegaard giver et overblik over det moderne 

Danmarks udvikling. Tråden trækkes tilbage til demokratiets 

grundlæggelse og føres frem til skabelsen af det 

politiske system, vi kender i dag. Bo Lidegaard fortæller 

om den store kamp mellem det svage og udsatte danske 

samfund og de totalitære ideologier, der strømmede gennem 

Europa frem til besættelsen. Herfra følges velfærdsudviklingen 

og den modernisering, der forandrede både det danske 

samfund og den danske befolkning frem til begyndelsen af 

det 21. århundrede. Fortællingen giver et samlet perspektiv på 

Danmarks nyere historie og skaber sammenhæng for den, der 

er nysgerrig efter at vide, hvordan det hele gik til. 

Bo Lidegaards bog ”En fortælling om Danmark i det 

20. århundrede” (Gyldendal 2011) kan købes 

inden forelæsningen til kr. 189,- eller på: 

www.studenterboghandel.dk 

Forelæsningen finder sted torsdag den 6. september kl. 17.00-18.15. 

Derefter mulighed for spørgsmål indtil kl. 18.30. 

Folkeuniversitetet er efterfølgende vært ved et glas vin. 

Sted: Auditorium 45, Syddansk Universitet, indg. B/L/F. 

Pris for deltagelse: 50 kr. 

Hold: 12520. Tilmelding nødvendig af hensyn til pladsen: 


Mail: fu@fuo.sdu.dk eller tlf. 65 50 27 72 

3

LIttERAtuR 

Bestseller 

Hold 12560 – Forelæsning 

5 mandage: 10/9, 24/9, 8/10, 22/10, 

5/11 kl. 18.30-20.15. 

Sted: Lokale 43, Syddansk Universitet, 

indg. B/F/L. Pris: 500 kr. 

Efterårets bestsellerrække præsenterer 

fem anmelderroste og aktuelle romaner, 

der byder på mange forskellige litterære 

udtryk. Forelæsningerne kommer både 

omkring Ida Jessens nye essayistiske 

kortroman om sorg og længsel samt 

Torben Munksgaards humoristiske og surrealistiske 

roman om en mand i identitetskrise. 

Rækken rummer også velkendte 

temaer med Christian Grøndahls skildring 

om personlig frihed i det mondæne borgerskab, 

Christian Jungersens eksistentielle 

mesterværk om en familie i krise samt Kim 

Leines bredt anlagte levnedsskildring fra 

Grønland. 

10/9: Ida Jessen: Ramt af ingenting 

vED ANMELDER, CAND.PHiL. HENRiETTE 

bACHER LiND. 

24/9: Kim Leine: Profeterne 

i Evighedsfjorden 

vED ANMELDER, CAND.MAG. MAi 

MiSFELDT. 

8/10: Jens Christian Grøndahl: 

Før vi siger farvel 

vED ANMELDER, PH.D. SiGNE LiNDSKOv 

HANSEN. 

22/10: Christian Jungersen: 

Du forsvinder 

vED PROFESSOR NiLS GUNDER HANSEN, 

SyDDANSK UNivERSiTET. 

5/11: Torben Munksgaard: Sort hund 

vED LEKTOR, PH.D. MOGENS DAviDSEN, 


4 

Kriminallitteraturen 

i overblik 


5 torsdage: 1/11, 8/11, 15/11, 22/11, 

29/11 kl. 19.00-20.45. 


indg. A/J. Pris: 500 kr. 

Krimien er ikke længere et litterært nicheprodukt 

for et kult-publikum men er nu 

blevet den mest dominerende form for 

genrefiktion på dagens marked. Krimien 

danner, med sit fokus på forbrydelser 

og deres opklaring, en ramme for et 

bredt udvalg af fiktion, der rækker fra 

det klassiske gåde-dominerede mysterium 

til den bredt anlagte samfundsroman 

med en forbrydelse som katalysator. 

Forelæsningsrækken vil forsøge at give 

svar på krimiens fascinationskraft ved at 

se på dens historie, dens undergenrer, 

udvalgte titler og de litterære mekanismer 

og former for omverdensbeskrivelse, som 

læserne er med til at styrke og udvikle ved 

deres efterspørgsel. 

1/11: Krimiens historie, 

typer og overblik 

vED PROFESSOR, DR.PHiL., LARS OLE 

SAUERbERG, SyDDANSK UNivERSiTET. 

8/11: Kriminallitteraturens pionerer 

vED LEKTOR, CAND.MAG. CLAUS 

SCHATz-JAKObSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

15/11: Kriminallitteraturens guldalder 

vED FORFATTER, CAND.MAG. OLE RAvN. 

22/11: Den hårdkogte amerikanske 

kriminallitteratur 

vED ANMELDER bO TAO MiCHAëLiS. 

29/11: Nyere tendenser - seriemorderkrimien 

og den skandinaviske 

krimi inkl. femikrimien 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. LARS OLE 

SAUERbERG, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Forfatteren 

og forskeren 

Med samtalerækken 

”Forfatteren 

og forskeren” 

sætter Kolding 

Bibliotek fokus på dansk prosa personificeret 

ved fire førende danske 

forfattere i samtale med fire litteraturforskere 

fra Syddansk Universitet. 

Mød Jussi Adler-Olsen, Katrine Marie 

Guldager, Kim Leine og Kirsten 

Thorup. 

Se mere på www.fuodense.dk. 

Haruki Murakami 


Lørdag: 27/10 kl. 10.00-15.30. 


indg. B/F/L. Pris: 450 kr. inkl. sandwich/ 

vand/kaffe/kage. 

Den japanske forfatter Haruki Murakamis 

tekster efterlader ofte læseren med en 

fornemmelse af, at der er en ‘rest’, man 

ikke har fået med i læseoplevelsen, men 

kender man bare lidt mere til Murakamis 

indre litterære og ydre sociale verden, får 

man også meget mere ud af romanerne. 

Temadagen er således en berigende rejse 

gennem Murakamis univers og forsøger at 

give svar på, hvor lang vejen er mellem den 

japanske og den danske tekst, hvorfor lige 

netop ”Norwegian Wood” blev hans store 

gennembrudsroman i Japan, hvilket slags 

værk ”1Q84” egentlig er, og hvordan det 

hænger sammen med andre af værkerne i 

forfatterskabet. 

Kl. 10.00-11.30: Introduktion til 

Murakamis forfatterskab og tanker 

om at oversætte fra japansk til dansk 

vED OvERSæTTER, CAND.MAG. METTE 

HOLM. 

Kl. 11.30-12.00: Frokostpause 

(sandwich/vand) 

Kl. 12.00-13.30: ”Norwegian Wood” 

– en læsning af Murakamis mest 

kendte roman 

vED PH.D.-STiPENDiAT GiTTE MARiANNE 

HANSEN, UNivERSiTy OF CAMbRiDGE 

OG NiAS. 

Kl. 13.30-14.00: Kaffe/kage 

Kl. 14.00-15.30: ”1Q84” – som værk 

og i sammenhæng med Murakamis 

andre værker 

vED JOURNALiST OG ANMELDER KiM 

SKOTTE, POLiTiKEN.

www.fuodense.dk LIttERAtuR 

Charles Dickens 200 år 

TiLRETTELAGT i SAMARbEJDE MED 

LEKTOR, CAND.MAG. CLAUS SCHATz- 

JAKObSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 


4 onsdage: 19/9, 26/9, 3/10, 10/10 

kl. 17.30-19.15. 



I 2012 er det 200 år siden, at den store 

engelske romanforfatter Charles Dickens 

blev født. Dette er blevet fejret efter alle 

kunstens regler, både akademisk og 

mere folkeligt, og både inden og uden 

for Storbritanniens grænser. Dickens fik 

sit store gennembrud med romanen ”The 

Pickwick Papers” (1836). I løbet af få år 

etablerede han sig med bl.a. ”Oliver Twist” 

(1839) og ”David Copperfield” (1850) som 

sin tids mest favnende og velskrivende 

romanforfatter og i kraft af omfattende 

journalistisk skribentvirksomhed samtidig 

som en utrættelig, dybt engageret samfundsdebattør 

– en status som han har 

bevaret indtil i dag. Med denne forelæsningsrække 

om den store forfatters liv og 

værks fortsatte aktualitet og læsværdighed 

ønsker også Folkeuniversitetet i Odense at 

bidrage til de omtalte festligheder. 

19/9: Tiden, manden, og forfatteren 



UNivERSiTET. 

26/9: Oliver Twist og Strenge tider 



UNivERSiTET. 

3/10: Dickens i dag 

vED FORMAND FOR DiCKENSSELSKAbET, 

CAND.MAG. LiSE LOTTE FREDERiKSEN. 

10/10: Charles Dickens 

- levende, vild og gal 

vED ANMELDER, CAND.MAG. LARS 

bUKDAHL. 

Allende og 

den magiske realisme 

vED LEKTOR, PH.D. LARS HANDESTEN 

OG LEKTOR, PH.D. SøREN FRANK, 



Torsdag: 27/9 kl. 18.00-21.00 

Sted: Kunstbygningen Filosoffen, 

Filosofgangen 30, Odense C. 

Pris: 150 kr. inkl. kaffe/kage. 

Den 30/9 2012 besøger den verdensberømte 

chilensk/amerikanske forfatter 

Isabel Allende Odense. Her modtager 

hun Danmarks største litteraturpris Hans 

Christian Andersen Litteraturpris 2012 på 

500.000 for sine kvaliteter som magisk 

fortæller og sin evne til at tryllebinde sit 

publikum. Besøget vil på forskellige måder 

blive markeret rundt om i byen. 

I samarbejde med Odense Centralbibliotek 

og Kunstbygningen Filosoffen inviterer vi 

alle kursister til en spændende optaktsaften, 

hvor det er muligt at få et litterært 

indblik i Allendes univers ved to af 

Syddansk Universitets litteraturforskere. 

Kl. 18.00-19.00: I Allendes ånd. 

Allende og den danske magiske 

realisme 

vED LEKTOR, PH.D. LARS HANDESTEN, 


Kl. 19.00-19.30: Pause 

(kaffe/kage serveres) 

Kl. 19.30-20.30: Allende i verdenslitteraturen. 

Allende og den verdenslitterære 

magiske realisme 

vED LEKTOR, PH.D. SøREN FRANK, 


Kl. 20.30-21.00: Afrunding, spørgsmål 

Klaus Rifbjerg i 

Litteraturmaskinen 

Foto: Morten Holtum 

ARRANGERET i SAMARbEJDE 

MED ODENSE CENTRALbibLiOTEK, 

KULTURMASKiNEN OG LiTNET. 

Tirsdag: 27/11 kl. 18.30. 

Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, 

5000 Odense C. 

Pris: 200 kr. 

Medlemmer af bibliotekets arrangementsklub 

"De nysgerrige": 175 kr. 

Medlemmer af Litnet: 130 kr. 

For deltagelse uden spisning: 75 kr. 

(Adgang fra kl. 19.45) 

Billetsalg kun via www.odensebib.dk. 

Tirsdag den 27. november besøger Klaus 

Rifbjerg Litteraturmaskinen. Gennem en 

menneskealder har han begejstret sine 

læsere med et stort og omfattende forfatterskab. 

Men stadigvæk er det nok debutbogen 

"Den kroniske uskyld" som står som hans 

mest læste bog. For hvilken skoleelev 

har ikke læst om Tore og Janus og deres 

rejse mod det voksne liv. Det er institutleder 

Johs. Nørregaard Frandsen fra 

Institut for Litteratur, Kultur og Medier på 

Syddansk Universitet som samtaler med 

Rifbjerg. Det sker med udgangspunkt i 

bogen "Skyld og uskyld i mellemtiden: 

Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld", hvor 

redaktørerne er Jørgen Dines Johansen og 

Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk 

Universitet. Som altid ved arrangementer i 

litteraturmaskinen er der en god stemning 

og mulighed for dialog med andre litterært 

interesserede. Vi spiser sammen først, 

inden vi går ind i kulturmaskinens store sal 

og møder Rifbjerg. 

5

LIttERAtuR 

Kulturformidling på fransk 

- David Foenkinos 

vED viDENSKAbELiG ASSiSTENT, CAND. 

MAG. HELLE ANDERSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

Hold 12566 - Kursus 

10 tirsdage: 4/9, 11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 

9/10, 23/10, 30/10, 6/11, 13/11 kl. 

17.00–18.45. Sted: Lokale 57, Syddansk 

Universitet, indg. B. Pris: 950 kr. 

David Foenkinos er en af ny fransk litteraturs 

storsælgende forfattere. Hans første 

roman udkom i 2001, og siden er der 

kommet i gennemsnit en roman om året 

fra hans hånd samt et enkelt teaterstykke. 

Hans romaner er utrolig morsomme samtidig 

med, at de fortæller dybt alvorlige 

historier om mennesker i krise og de 

måder, de overvinder deres kriser på. 

David Foenkinos har vundet flere litterære 

priser, men har også oplevet at blive fravalgt 

i sidste runde. I løbet af dette kursus 

vil vi derfor også komme ind på den rolle 

les prix littéraires spiller i fransk kulturliv. 

På kurset vil vi gennemgå romanerne ”Le 

potentiel érotique de ma femme” (2004) 

og ”La délica-tesse” fra 2009. Begge 

Isabel Allende og 

den magiske realisme 

I samarbejde med Odense Centralbibliotek 

og Kunstbygningen Filosoffen 

inviterer vi alle kursister til en 

spændende optakst-aften, hvor det er 

muligt at få et litterært indblik i Allendes 

univers ved to af Syddansk Universitets 

litteraturforskere. 

torsdag den 27/9 

kl. 18.00-21.00 

Sted: Kunstbygningen Filosoffen, 

Filosofgangen 30, Odense C. 

Pris: 150 kr. inkl. kaffe/kage. 

Tilmelding via www.fuodense.dk 

6 

romaner har den vanskelige kærlighed 

som emne. 

Bøgerne til kurset kan ente lånes på biblioteket 

eller f.eks. købes i den Franske 

Bogcafé, Fiolstræde 16, København. Kurset 

foregår på fransk. Se mere information om 

indhold på www.fuodense.dk 

Kulturformidling på fransk 

– Algeriet gennem 180 år 

vED viDENSKAbELiG ASSiSTENT, CAND. 

MAG. HELLE ANDERSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 


3 lørdage: 22/9, 3/11, 1/12 

kl. 10.00-15.00. 


indg. B. Pris: 750 kr. Én lørdag: 275 kr. 

Kurset fokuserer på forholdet mellem 

Algeriet og Frankrig fra koloniseringen af 

Algeriet starter i 1830 og frem til i dag. 

Første del af kurset beskæftiger sig med 

bag-grunden for den franske kolonisering 

af Algeriet og centrale personligheder, 

mens anden del vil være viet krigen for 

Isabel Allende 

i Odense 

Den 30/9 2012 besøger den verdensberømte chilensk/ 

amerikanske forfatter isabel Allende Odense. Her modtager 

hun Danmarks største litteraturpris Hans Christian Andersen 

Litteraturpris 2012 på 500.000 for sine kvaliteter som magisk 

fortæller og sin evne til at tryllebinde sit publikum. besøget vil 

på forskellige måder blive markeret rundt om i byen. 

Isabel Allende på 

Odense Centralbibliotek 

Som start på Isabel Allendes ophold 

i Odense besøger hun Odense Centralbibliotek 

søndag den 30/9 fra kl. 

11.00-12.00. Arrangementet er gratis, 

alle er velkomne, men tilmelding 

nødvendig. 

Søndag den 30/9 

kl. 11.00-12.00 

Sted: Odense Centralbibliotek, 

Østre Stationsvej 15, 

Odense C. 

Pris: Gratis adgang. 

Tilmelding via www.odensebib.dk 

selvstændighed fra 1954 til 1962. Af de 

mange pinefulde øjeblikke i fransk historie 

er Algierkrigen nok en af de mest smertefulde 

i nyere tid, og der er stadig mange 

sår, der ikke er helet. Vi vil også i denne 

del af kur-set behandle den vanskelige 

tid efter selvstændigheden, hvor Algeriet i 

et opgør med fransk forvaltningstradition 

og kultur skal opbygge egne institutioner. 

Vi følger perioden frem via statskup til det 

begyndende demokratiske tøbrud i starten 

af 1990’erne. Sidste del vil fokusere på 

det første ’arabiske forår’, der finder sted i 

Algeriet i starten af 1990’erne med afholdelse 

af frie og demokratiske valg. Kurset 

vil trække tråde fra ’det algierske forår’ til 

situationen i dag med det nyligt overståede 

parlamentsvalg i maj. 

Kurset foregår på fransk og baserer sig på 

artikler og bogkapitler, ligesom deltagerne i 

løbet af kurset vil få mulighed for at diskutere 

uddrag af Assia Djebars ”L’amour, fantasia” 

og Yasmina Khadras ”A quoi rêvent 

les loups?”. Forplejning: Kantine åben kl. 

10.00-13.00. 

Se mere information om indhold på 


Isabel Allende på 

Syddansk universitet 

Dagen efter Isabel Allende har modtaget 

Hans Christian Andersen Litteraturpris 

2012 er der igen mulighed 

for at møde hende ved et seminar på 

Syddansk Universitet. 

Mandag den 1/10 

kl. 13.00-15.00 

Sted: Lokale 45, 

Syddansk Universitet, 

Odense M, indg. B/L/F. 

Pris: Gratis adgang, men 

tilmelding nødvendig. 

Tilmelding via www.fuodense.dk

Odense teater præsenterer: Jeppe på Bjerget 

Hold 12570 – Forelæsning/Forestilling 

Forelæsning: tirsdag d. 2/10 kl. 17.00-18.45. Forestilling: tirsdag d. 9/10 kl. 19.30. 

Sted: Lokale 100, Syddansk Universitet, hovedindgang/indg. H. og Odense Teater, 

Jernbanegade, Odense C. Pris: 500 kr. inkl. teaterbillet (A-pladser) og spisebillet til Odense 

Teaterrestaurant. 

På Folkeuniversitetet i Odense har du nu muligheden for at se ”Jeppe på Bjerget” den 9. oktober 2012. 

Drømmer jeg, eller er jeg vågen?”, udbryder Jeppe og 

kniber sig selv i armen, da han vågner i baronens seng og 

ikke i vejkanten, hvor han faldt i søvn. Da han er kommet 

sig over den første forskrækkelse, beslutter han sig for, at 

han må være kommet i paradis og kaster sig ud i rollen 

som tyrannisk herre. I begyndelsen er han en smule handlingslammet, 

men kommer hurtigt efter det og udsteder 

snart trusler og dødsdomme til højre og venstre. Heldigvis 

for dem han tyranniserer, men desværre for Jeppe, varer 

hele herligheden kun én enkelt dag. Det er nemlig baronen 

og hans mænd, der har væddet om, hvordan sognets mest 

dovne bonde vil opføre sig med en barontitel i ryggen. Da 

Jeppe vågner op på møddingen i sit gamle tøj, må han 

indse, at hvad der kommer let, går let. 

Tirsdag den 2/10 kl. 17.00-18.45 på Syddansk Universitet: Ludvig Holberg 

(1684-1754): Kulturbærer og frontløber i 1700-tallet – og i vores tid 

Ved museumsdirektør, cand.mag. Peter Christensen Teilmann, Teatermuseet i Hofteatret. 

Ludvig Holberg (1684-1754) er nok den første forfatter i Danmark, hvis bøger blev bestsellers. Han 

blev bærer af dele af den enevældige 1700-talskultur, og han blev på en række afgørende punkter 

en tidlig frontløber for den samfundsudvikling, som førte enevældekulturen i retning af det moderne 

demokratiske samfund. Jeppe på Bjerget fra 1722 er det hovedværk, som er fyldt med de 

paradokser, der herskede i Holbergs samtid, liv og virke. Komedien handler om en fattig bonde, 

der i krop og sjæl er en ussel fæstebonde og tidligere soldat uden selvværd – og et let offer for 

den omgang realityshow, som hans herre, den lokale baron, udsætter ham for. Men komedien 

har ofte også indbyggede udfald mod den enkelte iscenesættelses samtid – og det er der meget 

komik og tragik gemt i. 

Tirsdag den 9/10 kl. 17.30 på Odense Teater: 

Kl. 17.30: 

Fællesspisning i den hyggelige Odense Teaterrestaurant, der ligger på 1. salen i teateret. 

Der serveres en lækker teaterplatte. Man køber selv drikkevarer. 

19.30: 

Oplev forestillingen ”Jeppe på Bjerget”. 

7

8 

FILOSOFI OG EtIK 

Store filosofiske spørgsmål 

TiLRETTELAGT AF PROFESSOR, DR.PHiL. 

SøREN HARNOW KLAUSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 


5 tirsdage: 11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 9/10 

kl. 17.30-19.15. 



Forelæsningerne præsenterer nogle af de 

største og mest vedvarende filosofiske 

problemer, som foruden at volde filosofferne 

hovedbrud gennem århundreder, 

også har sat deres præg på kunst, kultur, 

videnskab, politik og almindelige menneskers 

selvforståelse. Hvad er erkendelsens 

grundlag – og hvor langt rækker den? Er 

virkeligheden helt igennem materiel, eller 

findes der noget sjæleligt? Er mennesket 

frit? Er moralen absolut eller relativ? Hvorfor 

skal vi underkaste os statsmagten, og hvor 

meget må staten blande sig i? Der vil blive 

givet en introduktion til spørgsmålene med 

udgangspunkt i den måde, de traditionelt er 

blevet forstået på, men forelæserne vil også 

inddrage de nyeste teorier og præsentere 

deres egne synspunkter. 

11/9: Den menneskelige erkendelse 

vED LEKTOR, PH.D. NiKOLAJ 

NOTTELMANN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

18/9: Sjæl og legeme 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. SøREN 

HARNOW KLAUSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

25/9: Friheden til godt og ondt 

vED LEKTOR, PH.D. PETER WOLSiNG, 


2/10: Moralen – absolut eller relativ? 

vED PH.D.-STiPENDiAT SøREN 

ENGELSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

9/10: Grundlaget 

for den politiske orden 

vED PH.D., CAND.JUR. ET PHiL. AMNON 

LEv, KøbENHAvNS UNivERSiTET. 

Gudstanken i det 19. århundrede 

- og siden… 

”Gud eller ej” kunne også være 

overskriften på forelæsningsrækken, 

der vil forsøge at komme på 

sporet af gudstankens funktion i det 

19. århundredes filosofi fra Hegels 

forsoning af teologi og filosofi over 

Kierkegaards skarpe afvisning af 

samme til Nietzsches berømte tale 

om ”Guds død”. Kan der overhovedet 

og i givet fald hvordan tales om 

Gud efter Nietzsche? 

5 mandage med start den 12/11. Se 


Moderne filosoffer 


6 mandage: 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, 

5/11, 12/11 kl. 18.30-20.15. 


indg. B/L. Pris: 600 kr. 

Filosofiens mest provokerende tænkere 

findes i den moderne periode, hvor 

Marx henter økonomien ind i filosofien, 

Kierkegaard revser bedsteborgerne, og 

Nietzsche erklærer Gud for død. Det er 

også den periode, hvor ”den sproglige 

drejning” sker – hvor filosofferne for alvor 

får øje på sprogets rolle for vores liv og 

tænkning. Wittgenstein peger på sprogets 

brug, og Heidegger opfinder næsten et nyt 

sprog for at kunne udtrykke sine tanker. 

Adornos pessimistiske tænkning er præget 

af det holocaust, der rystede hele verden. 

Perioden er altafgørende i forhold til at 

forstå det samfund, vi lever i i dag. 

Få seks eksperters bud på, hvordan den 

moderne filosofis store skikkelser skal forstås, 

og hvad de betyder for os i dag. 

1/10: Karl Marx 

vED LEKTOR, PH.D. ANNE-MARiE 

EGGERT OLSEN, AARHUS UNivERSiTET. 

8/10: Søren Kierkegaard 

vED ADJUNKT, CAND.PHiL. PETER 

AAbOE SøRENSEN, AARHUS 

UNivERSiTET. 

22/10: Friedrich Nietzsche 

vED LEKTOR, MAG.ART. JøRGEN HASS, 


29/10: Ludwig Wittgenstein 

vED LEKTOR, PH.D. ANNE-MARiE S. 

CHRiSTENSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

5/11: Martin Heidegger 

vED LEKTOR, DR.PHiL.HAbiL. SøREN 

GOSviG OLESEN, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

12/11: Theodor W. Adorno 

vED POST.DOC., PH.D. PER JEPSEN, 

AARHUS UNivERSiTET. 

Lykke og ulykke, mening 

og meningsløshed 


SøREN HARNOW KLAUSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 


5 tirsdage: 23/10, 30/10, 6/11, 13/11, 

20/11 kl. 18.00-19.45. 



Hvad er lykke eller livskvalitet? Er det 

for subjektivt og flygtigt til, at man kan 

sige noget almengyldigt om det? Hvilken 

betydning har det videnskabelige verdensbillede 

haft for menneskets forsøg på 

at finde mening i tilværelsen, og hvilke 

kompensationsstrategier har man udviklet 

som reaktion på, at traditionelle værdier 

og forestillinger har mistet deres autoritet? 

Og hvad skal man stille op med sin egen 

eller andres ulykke? De fem forelæsere 

vil med baggrund i filosofi, psykologi og 

idéhistorie diskutere forskellige opfattelser 

af lykke og mening og af de faktorer, som 

gør det muligt eller forhindrer en i at leve et 

lykkeligt og meningsfuldt liv. 

23/10: Om lykke og ulykke 

vED LEKTOR EMERiTUS, MAG.ART. NiELS 

THOMASSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

30/10: Meningstab og kompensation 

– reaktioner på det videnskabelige 

fremskridt 



6/11: Lykkens former – om forskellige 

lykkeforestillinger og det gode 

livs fænomenologi 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. SøREN 

HARNOW KLAUSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

13/11: Om det vellykkede og mislykkede 

liv i dansk litteratur 

vED PROFESSOR, MAG.ART. MOGENS 

PAHUUS, AALbORG UNivERSiTET. 

20/11: Det meningsfulde liv 

vED CAND.MAG. CECiLiE ERiKSEN. 

Meningen og lykken 

- jagten på det gode liv 

- 5 forelæsninger i Kolding 

Nutiden er præget af konkurrence, 

effektivisering og individualisme, og 

for mange består livet i en stadig 

jagt på højdepunktsoplevelser eller 

en kamp for at realisere sig selv. 

Men er dette virkelig vejen til at 

finde mening og værdi i tilværelsen? 

5 onsdage med start den 19/9. 

Se www.fuodense.dk

www.fuodense.dk FILOSOFI OG EtIK 

Etiske dilemmaer 

i sundhedsvæsenet 

vED HOSPiTALSPRæST, PH.D. 

JENS RASMUSSEN, ODENSE 

UNivERSiTETSHOSPiTAL. 


2 mandage: 22/10, 29/10 

kl. 19.00-20.45. 



Den rivende udvikling inden for biologi 

og medicin stiller mennesker overfor 

gennenmgribende etiske dilemmaer: 

Forskningen i genteknologi med ægceller 

har sygdomsbekæmpelse som formål, men 

skal et barn med alvorlig sygdom redde livet 

ved at få tilført stamceller fra en ”designet” 

lillebrors navlesnor? Organdonation betragtes 

som et gode, men er det et gode, at en 

velstående, syg dansker tager til udlandet 

og køber sig en nyre af et fattigt menneske, 

der sætter sit helbred på spil og risikerer 

at nedsætte sin fremtidige arbejdsevne, 

som en fattig familie er afhængig af? 

Smertelindrende behandling giver læger 

mulighed for at reducere lidelsen i den 

sidste levetid, men skal vi som alternativ 

acceptere aktiv dødshjælp? Vi møder 

situationer, hvor de eksisterende filosofiske 

livsanskuelser og etiske normer i lovgivning 

og sundhedsvæsenets regler og rutiner 

ikke slår til. Ofte må det enkelte menneske 

sætte sit konkrete liv ind på at finde en 

løsning. Her indgår patientens samtaler 

med sundhedspersonalet, der kan hjælpe 

den enkelte patient til selv at foretage det 

personlige, svære valg. Med udgangspunkt 

i sin bog ”Livsanskuelser – filosofi, etik 

og religion” (Nyt Nordisk Forlag 2012), 

vil hospitalspræst Jens Rasmussen gennemgå 

disse og andre væsentlige etiske 

dilemmaer i sundhedsvæsenet. 

22/10: Livets start: sæddonation, 

designerbabyer, forsterreduktion 

m.m. 

29/10: Livets slutning: organdonation, 

aktiv dødshjælp, palliation m.m. 

Magt og frihed 

i Foucaults filosofi 

vED bA CLAUS CHRiSTOFFERSEN. 

Hold 12633 – Kursus 

5 onsdage: 12/9, 19/9, 26/9, 3/10, 10/10 

kl. 17.00-18.45. 



Den franske filosof Michel Foucault (1926- 

84) har, med en række både historiske og 

aktualiserende studier af galskab, straffeformer, 

seksualitet, regeringskunst mv., 

haft kolossal betydning for en lang række 

humanistiske og socialvidenskabelige fag. 

Foucault var interesseret i de tænkeformer, 

der karakteriserer et eller flere vidensfelter 

i en historisk periode, og som på forhånd 

organiserer tænkningen. Det spændende 

ved Foucault er, at han afdækker disse 

forskellige måder at tænke på ved at 

undersøge konkrete institutioner (hospitaler, 

fængsler, skoler etc.) og deres helt 

konkrete praksis: Hvordan straffer man? 

Hvem indespærrer man på sindssygehospitalerne? 

Hvordan organiseres undervisningen? 

Og han viser, at der i disse 

institutioner og praksisser altid er gemt en 

bestemt form for magtudøvelse. På kurset 

vil vi især se på, hvordan denne magtudøvelse 

har ændret sig, og vi derfor er gået fra 

at disciplinere og straffe til i højere grad at 

udøve magten gennem ledelse og styring. 

Og vi vil se, hvordan denne moderne fokus 

på ledelse meget overraskende er inspireret 

af den kristne kirkes styring af den 

troende gennem den såkaldte hyrdemagt. 

Denne originale teori om hyrdemagten kan 

forklare, hvorfor der er så meget ledelse i 

frihedens tidsalder. For som Foucault skriver: 

”Man kan naturligvis ikke gøre menneskene 

frie uden først at afrette dem”. 

De store ideologier 

- Kursus i Kolding ved Claus 

Christoffersen 

I 1776 udsender Adam Smith sin 

bog om nationernes velstand, og 

de følgende 100 år udvikles de 

ideologier, der siden har domineret 

den politiske tænkning. Vi skal på 

kurset følge denne udvikling: Fra 

etableringen af liberalismen - den 

økonomiske og den politiske - over 

den konservatisme, der fødes i 

opposition til liberalismen og som 

en reaktion på den franske revolution 

- og videre til Karl Marx og 

socialismen. Vi vil også spørge til de 

store ideologiers holdbarhed i dag. 

3 onsdage med start den 24/10. Se 


Tilbud i Kolding 

Filosofisk etik 

TiLRETTELAGT AF LEKTOR, PH.D. ANNE- 

MARiE S. CHRiSTENSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 


5 tirsdage: 11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 9/10 

kl. 18.00-19.45. 

Sted: Lokale 2.07, Syddansk Universitet i 

Kolding, indg. B. Pris: 730 kr. inkl. bogen 

”Filosofisk etik” (udsalgspris: 399 kr.). 

Etiske overvejelser gennemsyrer det menneskelige 

liv. Vi har alle en opfattelse af, 

hvad der er rigtigt og vigtigt i livet. Men 

vi kan også blive i tvivl, både i forhold 

til os selv, familien, studier, arbejdet og 

samfundet. Dermed opstår behovet for at 

træde et skridt tilbage og reflektere over 

vores etiske grundantagelser. Filosofisk 

etik er den nuancerede og systematiske 

refleksion over etikken. Den hjælper os til 

at få et bedre overblik over, hvad etiske 

overvejelser egentlig handler om, hvilke 

etiske antagelser og principper vi finder 

rigtige – og ikke mindst hvorfor. I rækken 

giver landets førende forskere i etik et 

overblik over den nutidige filosofiske etik. 

Rækken er baseret på bogen ”Filosofisk 

etik” (Aarhus Universitetsforlag 2011), som 

er inkluderet i prisen. For deltagelse uden 

bog, kontakt sekretariatet. 

11/9: Dydsetik 

vED LEKTOR, PH.D. ANNE-MARiE S. 

CHRiSTENSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

18/9: Pligtetik og konsekventialisme 

vED PH.D. CARSTEN FOGH NiELSEN. 

25/9: Krigens etik 

vED LEKTOR, PH.D. MORTEN DiGE, 


2/10: Metaetik 

vED PRODEKAN, PH.D. LARS GRASSMé 

biNDERUP, SyDDANSK UNivERSiTET. 

9/10: Miljøetik 

vED LEKTOR, PH.D. FiNN ARLER, 

AALbORG UNivERSiTET. 

9

10 

RELIGIOn OG tEOLOGI 

Gudstanken i det 19. 

århundrede – og siden… 

TiLRETTELAGT AF UNivERSiTETSPRæST, 

CAND.THEOL. JENS bUCHWALD 

ANDERSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Hold 12634 - Forelæsning 

4 mandage: 12/11, 19/11, 26/11, 3/12 

kl. 17.00-18.45. 



”Gud eller ej” kunne også være overskriften 

på forelæsningsrækken, der vil forsøge at 

komme på sporet af gudstankens funktion 

i det 19. århundredes filosofi fra Hegels forsoning 

af teologi og filosofi over Kierkegaards 

skarpe afvisning af samme – for Guds skyld! 

– til Nietzsches berømte tale om ”Guds død”. 

Kan der overhovedet og i givet fald hvordan 

tales om Gud efter Nietzsche? 

Udgangspunktet er, at meget afhænger 

af, hvilken rolle gudstanken spiller i den 

samlede tænkning. Det får nemlig konsekvenser 

for såvel menneske- som 

samfundssyn. Ikke mindst i dag spiller 

spørgsmålet om Guds rolle – eller ej – i 

det internationale samfunds brydninger en 

stor rolle. Der er med andre ord tale om 

en aktuel problemstilling, hvis rødder ikke 

mindst trækker på det 19. århundredes 

opfattelse af gudstankens rolle – eller ej! 

12/11: Gudstanken i moderniteten. 

Hegels krav om en filosofisk 

retfærdiggørelse af religionen 

vED LEKTOR, PH.D. PETER WOLSiNG, 


19/11: Gudstanke og eksistenstænkning 

(Kierkegaard) 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. ARNE GRøN, 

KøbENHAvNS UNivERSiTET. 

26/11: Guds død – Nihilismen 

som diagnose og problem 



3/12: Ingen kan stå imod Gud uden 

Gud selv. Talen om Gud i dialektisk 

teologi (Barth, Bultmann, Løgstrup) 

vED PROFESSOR, DR.THEOL. PETER 

WiDMANN. 

Nyt lys på de fynske sognekirker 

Over to søndage kan du høre om 

kirkernes historie, kunst og arkitektur 

i købstæderne på Fyn ud fra 

deres inventar, samt bysognet, dets 

dannelse og administration gennem 

middelalder og renæssance. 

Forelæserne giver et overblik over 

nybrud i opfattelsen af de fynske 

kirker og deres relationer indenlands 

og udenlands gennem tiderne. 

2 søndage med start 30/9. 

Se ww.fuodense.dk 

Kristendommen 

– hele historien 


PER iNGESMAN, AARHUS UNivERSiTET. 


8 onsdage: 26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 

31/10, 7/11, 14/11, 21/11 

kl. 18.30-20.15. 



Mere end to milliarder mennesker bekender 

sig til kristendommen, og kristendommen 

er både verdens mest folkerige og 

hurtigvoksende religion. Men man kan 

være kristen på mange forskellige måder. 

Fx er 50 % katolikker, 20 % er protestanter, 

12 % er ortodokse, 4% er anglikanere, 

mens 14% bekender sig til andre kristne 

retninger. Alle kalder sig kristne, men historien 

bag de enkelte retninger fortæller 

om ret forskellige former for kristendom. 

Forelæsningsrækken giver et indblik i kristendommens 

udvikling gennem tiden: Hvad 

er kirkens historie? Hvad er forskellen på 

ortodoks og katolske kristne? Hvad er en 

vækkelsesbevægelse? Og hvad er historien 

bag folkekirken? 

26/9: Kirkens historie i oldtid 

og middelalder (til ca. 1500) 

vED LEKTOR, PH.D. LARS biSGAARD, 


3/10: Reformationens nye kirkedannelser 

i Vesteuropa (1500-tallet) 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. PER 

iNGESMAN, AARHUS UNivERSiTET. 

10/10: Den ortodokse kirke efter 

Konstantinopels fald (1453 til i dag) 

vED LEKTOR, PH.D. ANNiKA 

HviTHAMAR, SyDDANSK UNivERSiTET. 

24/10: Den romersk-katolske kirkes 

historie siden Tridentinerkonciliet 

(ca. 1550 til i dag) 

vED LEKTOR EMERiTUS FRANDS OLE 

OvERGAARD, AARHUS UNivERSiTET. 

31/10: Protestantismens historie 

i Europa (ca. 1600 til i dag) 

vED LEKTOR, LiC.THEOL. CARSTEN 

bACH-NiELSEN, AARHUS UNivERSiTET. 

7/11: Den anglikanske kirke 

og engelsk kirkeliv (fra 1500-tallet 

til i dag) 

vED SOGNEPRæST SUSANNE 

GREGERSEN, SCT. CLEMENS KiRKE, 

RANDERS. 

14/11: Vækkelsesbevægelser og 

nye kirkedannelser i Europa og USA 

(1700-tallet til 1900-tallet) 

vED PROFESSOR, DR.THEOL. JENS 

HOLGER SCHJøRRiNG, AARHUS 

UNivERSiTET. 

21/11: Den danske folkekirke (fra 

1849 til i dag) 

vED DOMPROvST, PH.D. HENRiK WiGH 

POULSEN, ODENSE DOMKiRKE. 

Gud og videnskab 


4 mandage: 17/9, 24/9, 1/10, 8/10 

kl. 17.30-19.15. 



Forholdet mellem videnskab og religion 

har gennem historien været præget af strid 

om, hvem der har autoritet til at forklare 

verden og menneskets placering i den. 

Både videnskaben og religionen spiller en 

stor rolle i vores tilværelse, men kan tro og 

viden forenes? 

Forelæsningsrækken giver et indblik i de 

diskussioner, der historisk har været mellem 

videnskaben og religionen, og et udblik 

til de diskussioner, der eksisterer på området 

i dag. 

17/9: Videnskabelige tilgange til 

religion: Kan man forklare religion? 

vED LEKTOR, PH.D. JESPER SøRENSEN, 


24/9: Gud og Darwin 

vED POST.DOC. PH.D. STiNE SLOT 

GRUMSEN, AARHUS UNivERSiTET. 

1/10: Gud, Universet 

og et par andre småting 

vED PROFESSOR, DR.SCiENT. HELGE 

KRAGH, AARHUS UNivERSiTET. 

8/10: Kosmologi, fysik og religion 

vED LEKTOR, PH.D. HANS KJELDSEN, 

AARHUS UNivERSiTET.

www.fuodense.dk RELIGIOn OG tEOLOGI 

Islam 


6 tirsdage: 23/10, 30/10, 6/11, 13/11, 

20/11, 27/11 kl. 18.30-20.15. 



Koranen, de fem søjler, profeten 

Muhammed, moskeer, Mellemøsten, 

martyrdøden, sharialovgivning, tørklæder, 

terrorisme, tegningkrisen, det osmaniske 

imperium, arabisk arkitektur, hellige krige 

og krigere. Islam har gennem de seneste 

år været et emne, som mange har stærke 

holdninger til men sjældnere en dybere 

viden om. Få indblik i, hvad islam egentligt 

er, hvilken historisk og kulturel kontekst 

trosretningen har udviklet sig i, og hvordan 

den kan udvikle sig i fremtiden. 

23/10: Koranen, Muhammed 

og profeterne 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. JøRGEN 

bæK SiMONSEN, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

30/10: Sunni/Shia-islam(isme) 

– mellem retorik og realitet 

vED LEKTOR, PH.D. MORTEN vALbJøRN, 


6/11: Det osmaniske sultanat 

vED LEKTOR, PH.D. PETER SEEbERG, 


13/11: Arabisk litteratur og sprog 

vED STUDiELEKTOR, MAG.ART. JUNE 

DAHy, KøbENHAvNS UNivERSiTET. 

20/11: Sharia 

vED PROFESSOR, PH.D. JøRGEN 

SCHøLER NiELSEN, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

27/11: Islam i dag og i fremtiden 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. JøRGEN 

bæK SiMONSEN, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

Skabelsesberetninger 

TiLRETTELAGT AF PROFESSOR, 

PH.D. OLAv HAMMER, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 


7 torsdage: 27/9, 4/10, 11/10, 25/10, 

1/11, 8/11, 15/11 kl. 17.30-19.15. 



Hvordan opstod kosmos? Hvordan opstod 

livet, og hvordan blev jorden befolket med 

dyr og mennesker? Hvordan fik den verden 

vi lever i, den form og det udseende, som 

den har? Disse spørgsmål, som i dag besvares 

af naturvidenskaben og ikke mindst 

dens teori om et Big Bang, har beskæftiget 

mennesker langt før videnskabens tidsalder. 

Vi vil i denne forelæsningsrække 

belyse nogle af de mange fortællinger om 

verdens og menneskets skabelse, både 

religiøse og naturvidenskabelige, i et historisk 

forankret perspektiv. Vi stifter bl.a. 

bekendtskab med opfattelser, som at enten 

en gud skabte verden ud af intet, at den 

fik sin nuværende form i en kamp mellem 

guderne og et uhyre, eller at den opstod ud 

af et kosmisk æg. 

27/9: Naturvidenskabelig kosmologi 

vED LEKTOR, PH.D. KRiSTiAN 

PEDERSEN, KøbENHAvNS UNivERSiTET. 

4/10: Buddhisme 

vED LEKTOR, PH.D. JøRN bORUP, 


11/10: Kinesisk religion 

vED LEKTOR, CAND.MAG. KLAUS bO 

NiELSEN, AARHUS UNivERSiTET. 

25/10: Gammeltestamentlig 

religion og jødedom 

vED LEKTOR, PH.D. JAKOb EGHOLM 

FELDT, ROSKiLDE UNivERSiTET. 

1/11: Kristendom 

vED LEKTOR, PH.D. ANNiKA 

HviTHAMAR, SyDDANSK UNivERSiTET. 

8/11: Islam 

vED PROFESSOR, PH.D. OLAv HAMMER, 


15/11: Hinduisme 

vED LEKTOR, PH.D. MiKAEL AKTOR, 


Indiens levende religioner 

- Også i Kolding 

Kan du ikke deltage i rækken om 

”Indiens levende religioner” i Odense, 

er der mulighed for at være med i 

Kolding i november. 

4 tirsdage med start den 6/11. 

Se ww.fuodense.dk 


Ved lektor, ph.d. Mikael Aktor, Syddansk 

Universitet. 


4 tirsdage: 18/9, 25/9, 2/10, 9/10 

kl. 17.00-18.45. 



Indien er ophavsland til fire store religioner: 

hinduisme, buddhisme, sikhisme 

og jainisme. Gennem fire forelæsninger 

tages pulsen på, hvordan disse religioner 

udfolder sig i dag i den indiske virkelighed. 

Hvilken rolle spiller de mange 

guder og gudefortællinger i hinduers liv? 

Hvem er neo-buddhisterne, og hvad betød 

det for buddhismen i Indien, at Dalai 

Lama etablerede sig i den indiske by 

Dharamsala? Hvorfor rekrutterede englænderne 

så mange sikher til hæren, og 

hvordan ser sikherne i dag tilbage på de 

blodige begivenheder i 80erne, der førte 

til mordet på Indira Gandhi? Hvem er 

jainaerne, og hvorfor har deres idealer om 

ikke-vold og vegetarianisme haft så stor 

indflydelse i Indien? Disse og mange andre 

spørgsmål besvares i forelæsningerne, der 

alle støttes af fotos fra rejser i Indien. OBS! 

Forelæsningerne afholdes også i Kolding, 

se hold 12713. 

18/9: Hinduerne, guderne 

og den indiske hverdag 

25/9: Jainaerne og idealet 

om ikke-vold 

2/10: Neo-buddhisterne fra de 

kasteløse og eksiltibetanerne 

9/10: Sikherne, krig, fred 

og menneskeligt ligeværd 

11

12 

RELIGIOn OG tEOLOGI 

Gratis debataftener 

- i Ansgars Kirke og thomas Kingos Kirke 

natursyn og bæredygtighed 

Debataften i Ansgars Kirke. 

vED PROFESSOR, DR.POLiT. OG FORH. øKONOMiSK OvER- 

viSMAND NiELS KæRGÅRD, KøbENHAvNS UNivERSiTET OG 

PROFESSOR, DR.THEOL. OLE JENSEN. 

ORDSTyRER: UNivERSiTETSPRæST, CAND.THEOL. JENS 

bUCHWALD ANDERSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Hold 12640 

Torsdag: 15/11 kl. 19.30-21.30. 

Sted: Ansgars Kirkes Menighedssal, Sognegården, Sdr. 

Boulevard, Odense C. 

Gratis adgang, men tilmelding nødvendig. 

Bæredygtighed er blevet et ”buzz-word” i tidens debat om 

økonomi og vækst. Den økologiske bevidsthed har for længst indfundet 

sig. Til den føjer sig bekymringen for klimaet. Spørgsmålet 

er imidlertid, om vores velmenende tanker om bæredygtigtig 

økonomisk vækst og klimatiske hensyn overhovedet slår til i den 

aktuelle situation. I virkeligheden står vi over for en global krise 

af nærmest uoverskuelige dimensioner. Rækker vore globale solidaritet 

til at gøre noget ved fordelingen og udnyttelsen af klodens 

ressourcer? Eller er det godt nok, hvis vi indser, at det er i vores 

egen interesse at gøre noget ved det globale overforbrug af de 

ressourcer, der nu engang er til rådighed for menneskeheden? 

Vi har inviteret professor i jordbrugspolitik og tidligere økonomisk 

overvismand, dr. polit. Niels Kærgård, samt tidligere professor,dr. 

theol. Ole Jensen til en debat om denne helt fundamentale problemstilling. 

Ole Jensen, der bl.a. kendt for sin banebrydende bog 

”I vækstens vold. Økologi og religion” (1976) og senest ”På kant 

med klodens klima. Om behovet for et ændret natursyn” (2011), 

mener at hele den økologiske og klimatiske misere bunder i 

vores manglende agtelse for naturen, medens Niels Kærgård 

er bekymret for den inflation, der allerede for længst er gået i 

begrebet om bæredygtighed i forbindelse med økonomisk vækst. 

Alle er velkomne - også til at deltage i debatten! 

Spiritualitet og Helligånd 

Temaaften i Thomas Kingos Kirke. 

vED FORFATTER, PH.D. ibEN KROGSDAL OG TiDL. DOM- 

PROvST CHRiSTiAN DiCKMEiSS. 

ORDSTyRER: UNivERSiTETSPRæST, CAND.THEOL. JENS 

bUCHWALD ANDERSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Hold 12641 

Onsdag: 28/11 kl. 19.00-21.30. 

Sted: Thomas Kingos Kirke, Bülowsvej 9, 5230 Odense M. 


Det kan ikke længere skjules, den nye interesse for det åndelige 

eller simpelthen: den nye spiritualitet. På denne aften vil vi 

forsøge dels at komme på sporet af denne nye spiritualitet, der 

byder sig til på så mange måder, og sammenhængen med den 

ligeledes store interesse for psykologi og terapi, dels komme 

med et bud på en mere traditionel tale om ånd og spiritualitet, 

nemlig kirkens tale om den hellige ånd, Helligånden (Spiritus 

Sanctus). Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om ånd og spiritualitet? 

Taler vi overhovedet om det samme? 

Vi har inviteret forfatter, ph.d. Iben Krogsdal samt tidl. domprovst 

Christian Dickmeiss til at kaste lys over spørgsmålene, og deltagerne 

inviteres til en diskussion om forholdet mellem traditionel 

og nyere spiritualitet. 

Program: 

19.00: Velkomst ved universitetspræst, cand.theol. Jens 

Buchwald Andersen 

19.05-19.45: Den nye spiritualitet ved forfatter, ph.d. Iben 

Krogsdal 

19.45-20.15: Kaffe 

20.15-21.00: Kirkens tale om Helligånden ved tidl. domprovst 

Christian Dickmeiss 

21.00-21.30: Spørgsmål/debat

HIStORIE 

Holocaust: Folkedrabet på 

Europas jøder 1933-45 

vED LEKTOR, CAND.MAG. THERKEL 

STRæDE, SyDDANSK UNivERSiTET. 


4 onsdage: 19/9, 26/9, 3/10, 10/10 

kl. 17.30-19.15. 



Den tyske jødeforfølgelse og -udryddelse 

kostede seks af Europas godt ti 

millioner jøder livet mellem 1933-45. 

Forelæsningerne gennemgår hovedtræk 

af folkedrabets udvikling fra Hitlers tidlige 

fantasier om ”afjødning” af Tyskland til 

koncentrationslejrfangernes befrielse. 

Forelæsningerne vil formidle et overblik 

over den historisk enestående forbrydelse 

og diskutere gerningsmændenes motiver 

og den lokale kollaborations betydning 

samt ofrenes oplevelser og forskellige 

reaktioner; også den helt specielle danske 

historie behandles, endda på 69-årsdagen 

for den tyske aktion mod de danske 

jøder. 

19/9: Fra forrykt idé til statslig politik: 

tysk jødehad og nazistisk raceideologi fra 

Hitlers magtovertagelse til 2. Verdenskrigs 

udbrud 

26/9: Jødernes tilintetgørelse som 

europæisk projekt 1939-45: folkedrabets 

faser, redskaber og aktører 

3/10: Den store lille “undtagelsen”: 

tysk ”jødepolitik” i Danmark og begivenhederne 

i oktober ’43 (redningen/flugten til 

Sverige og små 500 jøders deportation til 

Theresienstadt) 

10/10: Ofrenes oplevelser og dilemmaer: 

forfølgelse, modstand, dødslejre, 

befrielse og livslange traumer; viljen til at 

vidne for eftertiden 

Kvindernes besættelsestid 

TiLRETTELAGT AF LEKTOR, CAND. 

MAG. THERKEL STRæDE, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 


5 onsdage: 24/10, 31/10, 7/11, 14/11, 

21/11 kl. 17.30-19.15. 



Krig opfattes ofte som en mandesag. 

Danmarks besættelse er også mest blevet 

beskrevet med mænd i centrum og ud fra 

mændenes synspunkt. I denne forelæsningsrække 

stilles der skarpt på kvindernes 

forskellige roller i det tysk-besatte Danmark 

fra hende, der deltog i frihedskampen og 

måske måtte flygte til Sverige, til den kvind- 

elige Gestapo-agent - uden at glemme de 

helt almindelige husmødre og arbejdersker. 

24/10: Kvindernes besættelsestid 

vED LEKTOR, CAND.MAG. THERKEL 

STRæDE, SyDDANSK UNivERSiTET. 

31/10: Kvinder i den danske 

modstandsbevægelse 

vED FORSKNiNGSbibLiOTEKAR, 

DR.PHiL. MORTEN THiNG, ROSKiLDE 

UNivERSiTETSbibLiOTEK. 

7/11: Kvinden som stikker: Grethe 

Bartram - kommunisten der blev 

Gestapo-agent 

vED OvERiNSPEKTøR, PH.D. HENRiK 

SKOv KRiSTENSEN, NATiONALMUSEET/ 

FRøSLEvLEJRENS MUSEUM. 

14/11: Tyskerpiger og andre 

”unationale” kvinder 

vED ADJUNKT, PH.D. LULU ANNE 

HANSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

21/11: Kvinderne i det danske 

flygtningesamfund i Sverige 1940-45 

og i Den danske Brigade 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. KNUD J.v. 

JESPERSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Cuba-krisen – på randen af 

en atom-krig? 


3 onsdage: 24/10, 31/10, 7/11 

kl. 19.00-20.45. 



I 13 dage i oktober 1962 holdt verden 

vejret mens man så til imens en af historiens 

største atomkriser udspillede sig. 

Sovjetunionen opsatte affyringsramper til 

mellemdistance-raketter på Cuba, der havde 

en rækkevidde, der kunne sende dem hele 

vejen til Washington DC. En flådeblokade, 

indledt af USA’s præsident, John F. Kennedy, 

skulle presse Sovjetunionen til at fjerne 

raketterne fra øen. Verden holdt vejret indtil 

Sovjetunionen d. 28. oktober 1962 bekendtgjorde, 

at raketterne ville blive demonterede. 

Krisen var ovre. I forelæsningsrækken vil tre 

forskere fortælle om Cuba-krisen – dens forløb 

og hvordan man i Danmark blev påvirket 

af krisen og dens følger. 

24/10: Cuba-krisens forløb 

vED LEKTOR EMERiTUS, DR.PHiL. KAy 

LUNDGREEN NiELSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

31/10: Dansk forsvar 

på randen af en global krig 

vED MUSEUMSiNSPEKTøR, PH.D. 

THOMAS TRAM PEDERSEN, STEvNSFORT. 

7/11: Cuba-krisen – Langelandsfortet 

og Stevnsfortet i alarmberedskab 

vED MUSEUMSiNSPEKTøR, PH.D. PEER 

HENRiK HANSEN, LANGELANDSFORTET. 

Preussen: 

Myte og virkelighed 

vED bA CLAUS CHRiSTOFFERSEN. 


5 onsdage: 12/9, 19/9, 26/9, 3/10, 10/10 

kl. 19.15-21.00. 



Preussen var i århundreder en af Europas 

vigtigste stater og er et af de lande, der har 

præget Danmark allermest. Alligevel har 

vores billede af Preussen været negativt: 

Preussen er kadaverdisciplin, militarisme 

og reaktion. Murens fald har givet os en 

fornyet interesse for Berlin, og derfor er 

der også grund til på ny at dykke ned i det 

rige, som Berlin var centrum for i nogle 

af de afgørende århundreder i Europas 

historie. Preussen er måske nok disciplin, 

militarisme, streng arbejdsmoral og reaktion, 

men Preussen er også nordeuropæisk 

oplysning, tolerance, industrialisering og 

modernitet. Preussen er netop som stat 

sammensat og modsætningsfyldt – og 

derfor en nærmere undersøgelse værd, og 

forelæsningsrækken vil derfor fokusere på 

de tanker, der er dominerende i den preussiske 

stat fra 1701-1918. 

12/9: Fra Kurfyrstedømmet 

Brandenburg til Kongeriget Preussen 

19/9: Soldaterkongen: Disciplin, 

pietisme og religiøs tolerance 

26/9: Frederik den Store: 

Erobringskrige og oplysning 

3/10: Romantik, nationalisme og 

reaktion 

10/10: Kejserriget: Bismarck, 

industrialisering og modernitet 

13

Dansk Vestindien 

TiLRETTELAGT AF EKSTERN LEK- 

TOR, PH.D. NiKLAS THODE JENSEN, 



5 tirsdage: 23/10, 30/10, 6/11, 13/11, 

20/11 kl. 19.00-20.45. 



Fra 1672 til 1917 lå der en dansk koloni 

i det Caribiske Hav. Med kolonien 

Dansk Vestindien, bestående af øerne 

St. Thomas, St. Jan og St. Croix, deltog 

Danmark på linje med andre vest- 

europæiske kolonimagter i den lukrative 

produktion og handel med vestindiske 

kolonivarer. Plantageejere og købmænd 

tjente formuer, men omkostningerne var 

enorme. Produktionen var baseret på 

slaver fra Afrika, men dødeligheden blandt 

dem var så høj, at en stadig import af nye 

slaver var nødvendig. Desuden var livet i 

det skarpt raceopdelte dansk-vestindiske 

samfund i sig selv en kamp, både for 

slaverne og for de afrocaribiere, som blev 

købte sig fri. Meget bedre blev det ikke, 

da slaverne fik deres frihed i 1848. Dog, 

trods de hårde vilkår i denne vestindiske 

heksekedel var resultatet en ny caribisk 

kultur, en livskraftig blanding af afrikanske, 

europæiske og amerikanske komponenter. 

Forelæsningsrækken vil dykke ned i forskellige 

facetter af livet i denne danskvestindiske 

smeltedigel. 

23/10: Introduktion til Dansk 

Vestindien, fokus på: kompagnier, 

trekanthandel, slaver og sukker 

(ca. 1670-1850) 

vED SENiORFORSKER, CAND.MAG. ERiK 

GøbEL, RiGSARKivET. 

30/10: Sygdom og sundhed blandt 

slaver og frie i Dansk Vestindien, 

ca. 1750-1850 

vED EKSTERN LEKTOR, PH.D. NiKLAS 

THODE JENSEN, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

6/11: Frie afrocaribiske kvinder, race, 

køn og status i Dansk Vestindien, 

ca. 1780-1820 

vED CAND.MAG. MARiE vEiSEGAARD 

OLSEN. 

13/11: Afrikansk kultur og 

slaveskæbner i Dansk Vestindien, 

ca. 1730-1770 

vED POST.DOC. LOUiSE SEbRO, 

NATiONALMUSEET. 

20/11: Sømænd, købmænd og 

kulbærere - handelslivet på Sankt 

Thomas 1815-1917 

vED EKSTERN LEKTOR, CAND. 

MAG. PER NiELSEN, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

14 

HIStORIE 

1700-tallets verden 


5 mandage: 1/10, 8/10, 22/10, 29/10, 

5/11 kl. 18.00-19.45. 



Verden strømmer ind over Danmarks 

grænser, og danskerne strømmer ud i 

verden: Opdagelsesrejsende kortlægger 

kontinenterne, tusindvis af slaver fragtes 

over Atlanten for at arbejde på danske 

plantager, enevælden hersker, mens borgerskabet 

diskuterer europæiske oplysningsidealer 

i hemmelige klubber og private 

saloner. 

1700-tallets videnskabelige nysgerrighed, 

politiske diskussioner og globale 

udblik trækker lange tråde ind i vores 

nutid. Få en smagsprøve på 1700-tallets 

verden. 

1/10: Opdagelsesrejsende 

vED DOCENT OLE HøiRiS, AARHUS 

UNivERSiTET. 

8/10: Slavehandel og danske kolonier 

vED SENiORFORSKER, CAND.MAG. ERiK 

GøbEL, RiGSARKivET. 

22/10: Under Gud, konge og herremand 

– 1700-tallet set fra landet 

vED LEKTOR, DR.PHiL. CARSTEN 

PORSKROG RASMUSSEN, AARHUS 

UNivERSiTET. 

29/10: Salonkultur og smagsdannelse 

vED LEKTOR, LiC.PHiL. ANNE SCOTT- 

SøRENSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

5/11: Enevælde 

og magtens iscenesættelse 


THOMAS LyNGby, FREDERiKSbORG SLOT. 

Kongens kærlighed - royale 

elskerinder gennem 500 år 


5 tirsdage: 11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 9/10 

kl. 18.30-20.15. 



Til en konge hører en dronning, det ved 

enhver 3-årig. Men i mange århundrede 

hørte der også elskerinder, friller, horer og 

hustruer til venstre hånd med til en konges 

kærlighedsliv. 

Få indblik i historien gennem forholdet 

mellem kongen, hans elskerinder og deres 

samtid. Vi ser bl.a. nærmere på 1600-tallet 

gennem den grumme historie om Kirsten 

Munk, som fødte Christian 4. hele 12 børn, 

som hun alle tugtede og hadede, og efterfølgende 

gjorde hun kongen til hanrej. Vi vil 

også snuse til 1700-tallet og den sørgelige 

historie om Anna Sophie Reventlow, viet til 

venstre hånd til Frederik 4. 

Forelæsningerne er baseret på bøgerne ”Til 

venstre hånd” (Michael Bregnsbo 2010, 

Gyldendal), ”Danmarks konger og regenter” 

(Henning Dehn-Nielsen 2010, Frydenlund) 

og ”Danske kongers friller og elskerinder” 

(Henning Dehn-Nielsen 2007, Holkenfeldt). 

11/9: 1400-tallet: Kong Hans og Edele 

Jernskæg 

vED FORFATTER OG KULTURHiSTORiKER, 

CAND.PHiL. HENNiNG DEHN-NiELSEN. 

18/9: 1500-tallet: Christian 2. 

og Dyveke 

vED FORFATTER OG KULTURHiSTORiKER, 

CAND.PHiL. HENNiNG DEHN-NiELSEN. 

25/9: 1600-tallet: Christian 4. 

og Kirsten Munk 

vED LEKTOR, PH.D. MiCHAEL 

bREGNSbO, SyDDANSK UNivERSiTET. 

2/10: 1700-tallet: Frederik 4. 

og Anna Sophie Reventlow 



9/10: 1800-tallet: Frederik 7. 

og Grevinde Danner 



Kongens kærlighed - royale 

elskerinder gennem 500 år 

- Nu også i Kolding 

Hvis du ikke kan nå at være med i 

Odense, kan vi tilbyde dig at deltage 

på Syddansk Universitet i Kolding. 

5 mandage med start 29/10. Se 

www.fuodense.dk

www.fuodense.dk HIStORIE 

Nyt lys på 

fynske sognekirker 

TiLRETTELAGT AF MUSEUMSiNSPEKTøR, 

CAND.MAG. JAKOb TUE CHRiSTENSEN, 

ODENSE byS MUSEER. 


2 søndage: 30/9, 11/11 kl. 12.30-15.30. 

Sted: Møntergården, Overgade 48, Odense 

C. Pris: 400 kr. Mulighed for køb af kaffe 

til 5 kr. pr. kop. 

Få eller ingen kirkegængere i kirkerne har 

rejst spørgsmålet om folkekirkens fremtid. 

For kirkernes vedkommende er der tale om at 

lukke flere af dem eller finde anden anvend- 

else af dem. Men inden man tager et sådan 

skridt, er det vigtigt at gøre sig klart, at kirken 

rummer andet end folkekirken. I dem er samlet 

900 års historie, arkitektur og kunst i form 

af kirkebygningen og dens inventar. Og vel at 

mærke ikke den store forkromede nationale 

kulturhistorie, men kulturhistorien, som den 

kom til udtryk i lokalt. 

Forelæsningerne belyser kirkernes historie, 

kunst og arkitektur i købstæderne på Fyn 

ud fra deres inventar, samt bysognet, dets 

dannelse og administration gennem middelalder 

og renæssance. Forelæsningerne 

giver et overblik over nybrud i opfattelsen 

af de fynske kirker og deres relationer 

indenlands og udenlands gennem tiderne. 

Udgangspunktet er Danmarks Kirkers 

undersøgelser og nybeskrivelser af fynske 

kirker. Kirkeværkets medarbejdere 

repræsenterer den betydeligste samlede 

ekspertise, hvad angår danske kirker, deres 

historie og inventar. Resultaterne, der både 

rummer et enestående overblik såvel 

som nye forskningsresultater publiceres 

løbende i skriftrækken ”Danmarks Kirker”. 

Herudover bliver kirkerne sat ind i en sammenhæng 

på både det større og mindre 

plan i de efterfølgende foredrag. 

Søndag den 30/9: 

Kl. 12.30-13.50: De fynske 

købstadskirkers arkitektur 

vED REDAKTøR, PH.D. THOMAS 

bERTELSEN, DANMARKS KiRKER. 

Kl. 14.10-15.30: Fynsk kunsthistorie 

som den afspejles i 

købstadskirkernes inventar 

vED REDAKTøR, PH.D. DAviD b. 

KAARiNG, DANMARKS KiRKER. 

Søndag den 11/11: 

Kl. 12.30-13.50: Købstadskirker. 

Kirke og kirkestruktur - med særligt 

henblik på byerne 

vED SENiORFORSKER, PH.D. JAKOb 

KiEFFER-OLSEN, NATiONALMUSEET. 

Kl. 14.10-15.30: Reformationen i 

Assens. Et aldrig trykt og benyttet 

kirkeregnskab 

vED LEKTOR, PH.D. LARS biSGAARD, 


Historiske haver 

TiLRETTELAGT AF REDAKTøR LOUiSE 

MEJER, SFiNX. 


6 tirsdage: 23/10, 30/10, 6/11, 13/11, 

20/11, 27/11 kl. 19.00-20.45. 

Sted: Lokale 50A, Syddansk Universitet, 


Haver er til pryd og fryd, men historisk 

set har de først og fremmest været til 

nytte. Tag med på en rejse med nedslag 

i havens tusindårige kulturhistorie - fra 

Ægyptens farve- og blomsterrige haver 

med vandingskanaler, over de kolossale 

hellenistiske palads- og haveanlæg 

i oldtidens Grækenland, middelalderens 

betydningsmættede klosterhaver til den 

italienske renæssances og 1700-tallets 

lysthaver. 

Righoldige kilder fortæller historien om 

disse haver, for arkitekterne, digterne, 

gartnerne og ejerne har haft hver deres 

genre. Hør om alt fra havernes æstetik, 

vandkunster og skulpturprogrammer til 

dyrkningsmåder og planter. Forelæserne 

er alle bidragsydere til magasinet ”Haver & 

Kultur” fra SFINX, som udkom i april 2012. 

23/10: Italienske renæssancehaver 

vED CAND.MAG. OLE FOURNAiS, 

JORDbRUGETS UDDANNELSESCENTER. 

30/10: Danske 1700-tals 

landskabshaver 


MARGRETHE FLORyAN, THORvALDSENS 

MUSEUM. 

6/11: Romerske haver 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. NiELS 

HANNESTAD, AARHUS UNivERSiTET. 

13/11: Ægyptiske haver 

vED EKSTERN LEKTOR EMERiTA, 

PH.D. LiSE MANNiCHE, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

20/11: Klosterhaven 

vED MUSEUMSiNSPEKTøR, CAND. 

MAG. LENE MOLLERUP, øM KLOSTER 

MUSEUM. 

27/11: Den islamiske have 

vED ARKiTEKT STEEN ESTvAD 

PETERSEN. 

Teknikken i oldtiden 


6 mandage: 22/10, 29/10, 5/11, 12/11, 

19/11, 26/11 kl. 19.00-20.45. 



Vi kender og beundrer de monumentale 

græske marmortempler, Romerrigets 

storslåede akvædukter, den forfinede 

keramik og de skulpturelle statuer. Men 

hvordan kunne arkitekter og ingeniører 

i oldtiden overhovedet opføre så komplicerede 

bygningsværker uden moderne 

maskiner og viden? Og hvad er teknikken 

bag den delikate dekoration og brænding? 

Forelæsningerne ser på oldtidens byg- 

ningsværker med særligt fokus på konstruktion, 

fremstilling og materialer. Eksperter 

fortæller om opførelse af græske templer, 

om fremstilling af græsk keramik, om marmor 

og andre kostbare stenarter, om romerske 

skibe og skibsfart, om romersk beton 

og forudsætningen for opførelsen af de 

store bygningsværker, samt om akvædukterne, 

som var afgørende for Roms vandforsyning. 

Bliv forundret, bliv fascineret og bliv 

klogere på oldtiden – og alt det mennesket 

kan uden moderne maskiner. 

22/10: Den græske keramik 

– fra lergrube til potte 

vED POST.DOC., PH.D. SøREN 

HANDbERG, AARHUS UNivERSiTET. 

29/10: Det græske tempel 

– fra stenbrud til bygning 

vED LEKTOR, DR. PHiL. POUL 

PEDERSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

5/11: Fra marmorbrud 

til marmorstatue 

vED LEKTOR, PH.D. JAKOb MUNK 

HøJTE, AARHUS UNivERSiTET. 

12/11: Romersk skibsfart 

vED LEKTOR, DR.PHiL. TøNNES bEKKER- 

NiELSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

19/11: Romersk beton 

og andre byggematerialer 

vED LEKTOR, MAG.ART. biRTE POULSEN, 


26/11: Akvædukterne 

– romersk vandforsyning 

vED LEKTOR, DR.PHiL. TøNNES bEKKER- 

NiELSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Rom - historie, kunst og kultur 

fra antikken til barokken 

Rom er både en spillevende storby 

og et veritabelt museum for kunst 

og kultur. 

5 tirsdage i Kolding med start den 

4/9. Se www.fuodense.dk 

15

16 

HIStORIE 

Med vikingerne på togt 


5 torsdage: 27/9, 4/10, 11/10, 25/10, 

1/11 kl. 17.30-19.15. 



Vikingetiden i Danmark rummer en 

næsten ubegribelig kraftudfoldelse og 

en perlerække af historier om intriger, 

magtkamp og heltedåd. Det er en tid, hvor 

danerne bliver kendt som plyndrende og 

hærgende vikinger, og hvor Danmark 

for alvor træder ind i den europæiske 

historie. 

Men bag dette ensidige billede gemmer 

sig et langt mere kompliceret politisk 

og kulturelt samspil. De danske vikinger 

var ikke alene krigere og sørøver. De var 

købmænd og nybyggere, der drog ud i 

verden med henblik på handel, alliancer, 

gods og ære. 

Tag med vikingerne på togt ud i verden, 

og bliv klogere på en tid, hvor danske 

besiddelser var større end nogensinde, 

Danmark blev ét samlet kongedømme, vi 

fik møntøkonomi og blev kristne. 

27/9: Vikingetidens Danmark og Aros 

vED MUSEUMSiNSPEKTøR, CAND.MAG. 

HANS SKOv, MOESGÅRD MUSEUM. 

4/10: Vikingerne i Skandinavien og 

det nordatlantiske område 

vED MUSEUMSiNSPEKTøR, PH.D. POUL 

HEiDE, øHAvSMUSEET. 

11/10: Vikingerne 

i det kontinentale Europa 

vED MAG.ART., PH.D. ibEN SKibSTED 

KLæSøE. 

25/10: Vikingerne i England og Irland 

vED MAG.ART. ANNE HEDEAGER KRAG. 

1/11: Vikingernes veje mod øst 

vED MAG.ART. ANNE HEDEAGER KRAG. 

Deir el-Medina - hverdagsliv 

i det gamle Ægypten 


10 tirsdage: 11/9, 18/9, 25/9, 2/10, 9/10, 

23/10, 30/10, 6/11, 13/11, 20/11 kl. 

18.00-19.45. 


indg. F. Pris: 1000 kr. 

Kongerne i det Nye Rige blev gravsat i 

smukke klippegrave i den afsidesliggende 

dal, der i vore dage kaldes Kongernes Dal. I 

en mindre dal tæt på den kongelige begravelsesplads 

lå landsbyen Deir el-Medina, 

hvor de håndværkere, der udhuggede og 

udsmykkede kongegravene, boede med 

deres familier. Forelæsningsrækken handler 

om hverdagslivet i Deir el-Medina for 

mere end 3000 år siden. Landsbyen var 

beboet i 500 år, og det arkæologiske og 

ægyptologiske materiale fra landsbyen er 

enormt. Vi ser på, hvordan det almindelige 

liv udspillede sig med sorger, glæder, arbejde, 

sygdom og børnefødsler. Vi kommer 

tæt på en befolkning, der levede et liv, der 

lå milevidt fra det liv, der udspillede sig 

blandt konger, embedsmænd og præstestand. 

11/9: Introduktion til perioden 

og byen Deir el Medina 

vED CAND.MAG. LOUiSE ALKJæR. 

18/9: Arkitekten Khas grav og 

arkæologi i Deir el Medina 

vED CAND.PHiL., PH.D. TiNE bAGH. 

25/9: Kunne man blive skilt i Det 

gamle Ægypten? Om dagliglivet i 

Deir el-Medina 

vED CAND.PHiL. METTE GREGERSEN. 

2/10: Lov og (u)orden i Deir El Medina 

inkl. gravrøverier 


9/10: Personlig tro i Deir el Medina 


23/10: En god begravelse kommer, 

når dine 70 dage er fuldførte i dit 

balsameringshus. Om grave og 

gravudstyr i Deir el-Medina 

vED CAND.PHiL. METTE GREGERSEN. 

30/10: Strejker i Deir el Medina: 

mandskabet og dets fravær 

vED LEKTOR EMERiTUS, MAG.ART. PAUL 

JOHN FRANDSEN. 

6/11: Klassicisme og Karneval 

– litterære Papyri og Ostraka fra Deir 

el Medina 

vED MA. THOMAS CHRiSTENSEN. 

13/11: Ikke et ord om dronninger 

– kvinder i oldtidens Ægypten 

vED LEKTOR EMERiTUS, MAG.ART. PAUL 

JOHN FRANDSEN. 

20/11: Tekster og arkæologi 

– Deir el Medina i den Ptolemæiske 

og Byzantinske Tidsalder 

vED MA. THOMAS CHRiSTENSEN. 

Inkariget 

– storhedstid og fald 

vED CAND.SCiENT.SOC. CHARLOTTE 

bøGELUND FREDERiKSEN. 


5 onsdage: 24/10, 31/10, 7/11, 14/11, 

21/11 kl. 18.00-19.45. 



Inkariget har fascineret både opdagelsesrejsende, 

arkæologer og almindelige 

mennesker igennem tiden, hvilket 

ikke er underligt. Inkaerne havde store 

og fascinerende bygningsværker på 

svært fremkommelige bjergskråninger i 

Andesbjergene, og de havde et veludbygget 

vejsystem på mere en 30.000 

km. Det muliggjorde transport og kommunikation 

i det kæmpemæssige rige, 

som dækkede det meste af det vestlige 

Sydamerika – fra Quito i Ecuador i nord 

og til ned midt i Chile, da det var på sit 

højeste. Rigets ekspansion og opførelsen 

af de mægtige bygningsværker foregik 

over en periode på mindre end 100 år, 

hvilket er et faktum, som har optaget 

mange historikere. Hvordan kunne det lade 

sig gøre? Det samme gør sig gældende, 

når man stiller spørgsmålet om, hvordan 

det kunne lykkes spanierne at erobre 

dette kæmpemæssige rige, når de kom 

med en hær, som var inkaerne helt underlegen 

i antal. Se mere om indhold på: 

www.fuodense.dk. 

24/10: Introduktion til inkariget 

31/10: Inkaernes bygningsværker 

7/11: Politik i inkariget 

14/11: Dagligdag i inkariget 

21/11: Spaniernes erobring af 

inkariget

www.fuodense.dk HIStORIE 

USA’s Founding Fathers 

vED PH.D. MiKAEL FRAUSiNG OG 

PH.D.-STUDERENDE KASPER GROTLE 

RASMUSSEN, AARHUS UNivERSiTET. 


4 onsdage: 3/10, 10/10, 24/10, 31/10 

kl. 17.00-18.45. 


indg. C. Pris: 400 kr. 

Den igangværende amerikanske præsidentvalgkamp 

er fyldt med referencer til 

”the Founding Fathers” – de amerikanske 

revolutionsledere og forfatningsfædre, 

som i løbet af bare en generation skabte 

grundlaget for det USA, vi kender i dag. 

Politikere på begge fløje tager ’the Fathers’ 

til indtægt for alt fra budskaber om frihed, 

udenrigspolitik, skattepolitik og statens 

rolle i borgernes liv. Men hvem var egentlig 

denne gruppe af tænkere, politikere og 

diplomater, hvordan bidrog de hver især til 

USA’s grundlæggelse, og hvad var deres 

betydning for eftertiden? Vi skal følge den 

amerikanske revolution og dannelsen af 

USA gennem en behandling af de seks 

vigtigste ”Founding Fathers”: Benjamin 

Franklin, John Adams, George Washington, 

James Madison, Alexander Hamilton og 

Thomas Jefferson. De var alle fremragende 

tænkere og statsmænd, men også i høj 

grad produkter af deres samtid. Deres bedrifter 

skabte en kolossal politisk og social 

omvæltning, som stadfæstede princippet 

om, at en befolkning har ret til demokratisk 

selvbestemmelse. 

3/10: Indledning og historisk 

kontekst. Benjamin Franklin (1706- 

1790): Oplysningstid og kritisk 

offentlighed (ved Mikael Frausing). 

10/10: John Adams (1735-1826): 

Continental Congress og brud med 

England. George Washington (1732- 

1799): Revolutionskrigen 1775-1783 

(ved Mikael Frausing). 

24/10: James Madison (1751-1836): 

Forfatningen 1787 og en ny nation. 

Alexander Hamilton (1755-1804): Den 

føderale stat og centralisering 1789- 

1795 (ved Kasper Grotle Rasmussen). 

31/10: Thomas Jefferson (1743- 

1826): Præsidentvalget år 1800 

og amerikansk ekspansion og 

afslutning, historiebrug og den 

amerikanske valgkamp (ved Kasper 

Grotle Rasmussen). 

Four more years? Barack Obama 

og udfordringen i 2012 

Åbningsforelæsning i Kolding den 

5/9 kl. 17.00. 

Se www.fuodense.dk 

100 års katastrofer 

vED KATASTROFEHiSTORiKER, EKS- 

TERN LEKTOR, CAND.MAG. RASMUS 

DAHLbERG, KøbENHAvNS UNivERSiTET. 


5 mandage: 22/10, 29/10, 5/11, 12/11, 

19/11 kl. 17.30-19.15. 



I 1912 gik atlanterhavsdamperen Titanic 

ned på sin jomfrurejse med tab af over 

1.500 menneskeliv efter at være kollideret 

med et isbjerg. 100 år senere sejlede luksuslineren 

Costa Concordia alt for tæt på 

land i Middelhavet, ramte et klippeskær og 

kæntrede. Begge fartøjer repræsenterede 

deres tids ypperste inden for design og 

teknologi og blev af både besætninger og 

passagerer betragtet som i praksis synkefri. 

Alligevel gik det galt. Har vi ingenting 

lært af historien? I kurset sætter vi fokus 

på en række tragiske hændelser fra det 

20. århundredes Danmarks- og verdenshistorie, 

hvor dårligt design, mangelfulde 

procedurer eller uhensigtsmæssig adfærd 

fik voldsomme konsekvenser. Kom med ind 

i cockpittene og på kommandobroerne på 

hjuldampere, jumbojets og supertankere og 

få indblik i de menneskelige faktorer, som 

udløste katastroferne. Kurset er baseret på 

Rasmus Dahlbergs bog ”100 års katastrofer” 

(Lindhardt & Ringhof 2012). 

22/10: Togkatastrofer: 

Vigerslevulykken i 1919 og 

katastrofen på undergrundsstationen 

Moorgate i London i 1975 

29/10: Flystyrt: Jumbojetkollisionen 

på Tenerife i 1975 og SAS-ulykken i 

Milano i 2001 

5/11: Kæntringsulykker: M/F 

Skageraks i 1966 og Herald of Free 

Enterprises i 1987 

12/11: Industrielle katastrofer: 

Giftudslippet i Bhopal (1984) og 

fyrværkerikatastrofen i Seest i 2004 

19/11: Skibsforlis: Titanic i 1912 

og Costa Concordia i 2012 

Asbest - magisk 

mineral og dræberstøv 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. KURT 

JAKObSEN, COPENHAGEN bUSiNESS 

SCHOOL. 


Tirsdag: 9/10 kl. 18.30-20.15. 



I oktober 1986 blev Dansk Eternit-Fabrik 

A/S i Aalborg dømt af Højesteret til at 

betale erstatning til 19 arbejdere, der 

havde fået deres helbred ødelagt af at 

arbejde med det dødsensfarlige mineral, 

asbest. Dommen var den juri diske 

kulmination på danmarkshistoriens 

største arbejdsmiljøskandale nogensinde. 

Gennem årtier undlod fabrikkens ledelse 

at sikre arbejderne mod påvirkning af 

asbeststøvet, uagtet mange arbejdere fik 

konstateret asbestose. Samtidig undlod 

danske overlæger at informere arbejderne 

om deres sygdom, ligesom Arbejdstilsynet 

lod udviklingen fortsætte langt op i 

1970erne. 

I hundredevis af arbejdere på Dansk 

Eternit-Fabrik betalte en dyr pris for fabriksledelsens 

og lægernes laden stå til, 

og skandalen trækker stadig dybe spor. 

Hvert år dør der ca. 120 danskere af den 

ubetinget dødelig kræftsygdom, mesotheliom, 

der kun fremkaldes af asbeststøv, 

og tallet vil forsætte med at stige frem til 

2020. Også på Cypern kostede den danske 

asbestanvendelse menneskeliv, idet Dansk 

Eternit-Fabrik sammen med tre andre datterselskaber 

i F.L. Smidth koncernen i 

årtier drev en åben asbestmine, som i dag 

henligger som en miljøkatastrofe i Trodosbjergene. 

17

Film uden 

fodnoter 

og forbehold 

Historikere hilser det velkomment, at Danmarkshistorien rykker ind i biografen. For 

gode film er med til at skabe historisk bevidsthed – selv om de digter lidt på begivenhederne 

AF bENTE DALGAARD, bDA@SDU.DK 

”Jeg er en af jer”, råber Struensee til den 

ophidsede folkemængde, der er mødt op 

for at overvære hans henrettelse. Han 

gentager sætningen flere gange på vej op 

til skafottet, hvor han skal have hovedet 

hugget af for majestætsfornærmelse. 

Men han gør det kun på film. Det er højst 

usandsynligt, at den veluddannede livlæge 

og politiker har følt sig som en del af den 

brede danske befolkning anno 1772. Det 

er heller ikke sandsynligt, at kroejer og 

modstandsmand Marius Fiil gav en tysk 

soldat et knus, inden han selv blev kørt til 

Ryvangen og henrettet ved skydning den 

29. juni 1944. Men han gør det i filmen 

”Hvidstengruppen”. 

18 

– Dengang rørte mænd slet ikke ved 

hinanden, og Marius Fiil var drevet af en 

danskhed, som ikke mange vil abonnere på 

i dag. Han var højre-national, og forsoning 

har slet ikke været en del af hans dagsorden, 

siger professor i historie Nils Arne 

Sørensen fra Syddansk Universitet. 

Men film har brug for helte og patos. Derfor 

omfavner Marius Fiil sin fjende, og derfor 

fremstilles Struensee som en modig og 

fremsynet idealist i ”En Kongelig Affære”. 

– Der er ikke plads til fodnoter og forbehold, 

når historien skal fortælles på film. 

Den grundfortælling, som filmene bygger 

på, er rigtig, men den historiske sandhed 

må mange steder vige for dramaet og 

den gode fortælling, siger lektor Michael 

Bregnsbo, der er kollega til Nils Arne 

Sørensen. 

– Struensee fremstilles som en tragisk 

helt, og det er rigtigt, at han stod for en 

række reformer og indførte trykkefrihed, 

men han gennemførte altså også barske 

nedskæringer i statsforvaltningen og stod 

for en liberalisme, hvor man lod de svage 

klare sig selv, siger Michael Bregnsbo, 

som har været historiske konsulent på ”En 

Kongelig Affære”. 

To vinkler på dronningen 

Han skrev for fem år siden bogen ”Caroline 

Mathilde – Magt og skæbne” om Christian

den 7.’s unge dronning, der indledte et 

forhold til sin mands livlæge Struensee. Og 

derfor er han blevet bedt om at kommentere 

de dele af manuskriptet, der vedrører 

hende. 

– I filmen fremstilles Caroline Mathilde som 

politisk aktiv og medspiller i Struensees 

reformiver. Den vinkel er helt anderledes, 

end den jeg når frem til i min bog, for jeg 

opfatter hende mere som en uskyldig brik i 

et magtspil. Hun var forelsket i Struensee, 

ikke hans politiske åndsfælle, siger Michael 

Bregnsbo. 

– Jeg har ingen problemer med filmholdets 

valg, for jeg har ikke ønsket at fungere som 

kritisk skolemester, der hænger sig i alle 

smådetaljer, siger Michael Bregnsbo, som 

er helt på det rene med, at det er filmens 

opfattelse af Caroline Mathilde – og ikke 

hans – der vil blive knæsat som den rigtige. 

– Der vil altid være forskel på en historiefaglig 

formidling og en spillefilm, som skal 

kunne ses af alle, og jeg synes, at filmen 

giver et fint indblik i Oplysningstiden og 

enevælden. 

Rejse til 

en fremmed verden 

Både han og Nils Arne Sørensen er glade 

for, at Danmarkshistorien endnu en gang 

er rykket ind i landets biografer – og at den 

kan sælge billetter. Gode film er med til at 

skabe historisk bevidsthed og interesse for 

fortiden – og tilsammen har ”En kongelig 

affære” og “Hvidstengruppen” allerede 

solgt omkring en million billetter. 

– En film kan ikke efterlade hvide pletter, 

fordi der er dele af historien, som man 

ikke er helt sikker på. Der skal der digtes 

og fortolkes for at skabe et vedkommende 

drama. I dag, hvor folk selv tager til alle 

mulige fjerne og eksotiske destinationer, 

udgør historiske film en mulighed for at 

rejse ind i en helt anderledes og fremmed 

verden, siger Nils Arne Sørensen. 

– De fysiske rammer og de sociale omgangsformer 

i historiske film er derfor blevet mere 

realistiske i de senere år. Men man kan ikke 

gøre personerne meget anderledes, for så 

mister man den identifikation, som publikum 

skal bruge til at leve sig ind i filmen. Blandt 

Mads Mikkelsen fremstår som den tragiske 

helt i ”En Kongelig Affære”, der tager 

udgangspunkt i trekantsdramaet mellem 

Christian den 7., hans dronning Caroline 

Mathilde, spillet af Alicia Vakander, og den 

kongelige livlæge og politiker Struensee. 

Fotos: Jiri Hanzn/Nordisk Film. 

Deltag i forelæsningsrækken 

”1700-tallets verden” og hør mere 

om den kultur, som Struensee var 

en del af. 

Mød Michael Bregnsbo i forelæsningsrækken 

”Kongens kærlighed”. 

Se side 14. 

andet derfor taler personerne i” En Kongelig 

Affære” nutidsdansk, siger han. 

Hver tid har sine film og sine tolkninger af 

historien. 

– Både ”Hvidstengruppen” og ”En Kongelig 

Affære” rammer noget i tidsånden. 

”Hvidsten gruppen” er en hyldest til modstandsfolkene 

og kan ses som en ikke 

udtalt kritik af den samarbejdspolitik under 

besættelsen, som også andre sætter til 

debat i disse år. Og ”En Kongelig Affære” 

sætter lighedstegn mellem demokrati 

og oplysningstid – og rammer dermed 

ind i hele tankegangen omkring krigen 

mod terror, hvor det ofte pointeres, at 

Oplysningstiden i de vestlige lande er det 

filosofiske grundlag for vores demokrati og 

vores frihed, siger Nils Arne Sørensen. 

19

Sven Havsteen-Mikkelsen 

100 år 


MUSEUMSiNSPEKTøR, CAND.MAG. 

TROELS MALTHE bORCH, JOHANNES 

LARSEN MUSEET. 


Torsdag: 13/9 kl. 16.30-21.00. 

Sted: Johanns Larsen Museet, 

Møllebakken 14, 5300 Kerteminde. 

Pris: 350 kr. inkl. entré til udstillingen samt 

forplejning. Drikkevarer afholdes særskilt. 

Museumsforeningen for Kerteminde og 

omegn: 300 kr. 

I september 2012 ville Sven Havsteen- 

Mikkelsen være fyldt 100 år. Det fejrer 

Johannes Larsen Museet med en 

stor udstilling i sommeren 2012 og en 

tilsvarende vægtig antologi redigeret af 

Malene Linell Ibsen. Under titlen ”Nordiske 

Stemninger” præsenteres i udstillingen en 

lang række landskabsbilleder fra Danmark 

og fra kunstnerens rejser til Færøerne, 

Island, Norge og Skotland. På temaaftenen 

vil flere aspekter af udstillingen af 

Sven Havsteen-Mikkelsens liv og virke blive 

belyst. Han opfattes af mange som nordbo 

og et ikon for det nordiske, og han udtrykker 

med sine malerier og tegninger, træsnit og 

litografier en nordisk længsel som deles af 

mange mennesker i en mo derne verden. 

Denne særlige søgen efter ’oprindelighed’ 

og ’autenticitet’ i nordiske landskaber vil 

blive belyst i bogudgivelse til september 

ved Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen: 

”Nordisk længsel – møde med folkekulturen 

i Sven Havsteen-Mikkelsens rejsedagbøger 

og billedverden”. 

Program: 

16.00-16.30: Besøg i udstillingen på 

egen hånd. 

16.30-16.45: Introduktion til Sven 

Havsteen-Mikkelsen og udstillingen 

vED UDSTiLLiNGSANSvARLiG MALENE 

LiNELL iPSEN. 

16.45-18.00: Nordisk længsel 

- møde med folkekulturen i malerens 

dagbøger og billedverden 

vED ETNOLOG, MAG.ART. METTE 

ERiKSEN HAvSTEEN-MiKKELSEN. 

18.00-18.30: Johannes Larsen Museet 

serverer lidt let mad. Drikkevarer kan 

købes. 

20 

KunSt 

18.30-19.45: Sven Havsteen- 

Mikkelsen og Martin A. Hansen 

- Et venskab og et arbejdsfællesskab 

vED POST.DOC., MAG.ART. ANDERS 

THyRRiNG ANDERSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

20.00-21.00: Maler ved Fyns Hoved. 

KJELD HELTOFT FORTæLLER OM SvEN 

HAvSTEEN-MiKKELSEN SOM KUNSTNER 

OG vEN. 

Mellem mennesket 

og landskabet. Kunstens 

betydning for det gode liv 

vED biLLEDKUNSTNER PER bAK JENSEN 

OG OvERiNSPEKTøR, CAND.MAG. 

GERTRUD HviDbERG-HANSEN, FyNS 

KUNSTMUSEUM. 


Onsdag: 10/10 kl. 19.00-21.00. 

Sted: Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 

13, Odense C. 

Pris: 125 kr. inkl. vin/kaffe og entré til 

museet. Medlemmer af museumsklubben: 

75 kr. 

Med afsæt udstillingen ”ECHO – Per Bak 

Jensen i dialog med Fyns Kunstmuseum” 

præsenteres museets store samling af portrætter 

fra 1700-tallet og fremefter i dialog 

med billedkunstneren Per Bak Jensens (f. 

1949) store fotografier med naturen som 

motiv. Temaet er en moderne og nutidig 

fotografs fortolkning af naturen og dialog 

med en anden billedverden (portrætmaleriet), 

der hører hjemme i det svundne liv. Men 

foredragene omhandler også nogle mere 

overordnede tanker om nødvendigheden 

af skønhed og kunstnerisk refleksion og 

om at se på kunst. Udstillingen ”ECHO” er 

en del af Odense Fototriennale 2012, som 

afholdes i oktober under temaet ”Det gode 

liv”. Se www.fototriennale.dk 

Edvard Munch 


OvERiNSPEKTøR, MAG.ART. MARiE 

NiPPER, AROS. 


Lørdag: 22/9 kl. 10.30-15.15. 


13, Odense C. Pris: 450 kr. inkl. sandwich/ 

vand/kaffe/kage. Medlemmer af museumsklubben: 

350 kr. 

I efteråret præsenterer ARoS udstillingen 

”EDVARD MUNCH - angst/anxiety” (6/10 – 

17/2), som omfatter en lang række unikke 

Munch-værker indenfor maleri og grafik, 

heriblandt internationalt anerkendte hovedværker 

som malerierne ”Aften på Karl 

Johan”, ”Kvinnen i tre stadier”, ”Melankoli” 

og ”Sjalusi”. Det er første gang, at den 

verdensberømte samling af Munch-værker 

vises samlet uden for Norge. Udstillingen 

viser, hvorledes begrebet angst har været 

en drivkraft gennem Edvard Munchs kunst 

og liv. I en række tematiske og delvist kronologiske 

rum kan gæsten følge, hvordan 

angsten livet igennem har ligget latent i 

den norske kunstners mange skildringer af 

det moderne, fremmedgjorte menneskeliv: 

angsten for livet, angsten for kærligheden 

og angsten for døden. Temadagen præsenterer 

kunstneren Edvard Munch og introducerer 

til udstillingen og dens tematik. 

Billedtekst: Edvard Munch, Aften på Karl 

Johan, 1892, Bergen Kunstmuseum, 

Rasmus Meyers Samling. 

10.30-11.45: Hvem var Edvard 

Munch? 

vED MUSEUMSiNSPEKTøR, MAG.ART. 

MARiA KAPPEL bLEGvAD, AROS, 

11.45-12.15: Pause 

(sandwich/kildevand) 

12.15-13.30: Introduktion til udstillingen 

og dens tematik - Angst 

vED OvERiNSPEKTøR, MAG.ART. MARiE 

NiPPER, AROS. 

13.30-14.00: Pause (kaffe/kage) 

14.00-15.15: Munchs indre øje og 

symbolske landskab 

vED ASSiSTERENDE KURATOR, CAND. 

MAG. ANNE METTE THOMSEN, AROS.

www.fuodense.dk KunSt 

Henri Matisse 

– fordobling og variation 


SENiORFORSKER DORTHE AAGESEN, 

STATENS MUSEUM FOR KUNST. 


Lørdag: 29/9 kl. 10.30-15.15. 


13, Odense C. 

Pris: 450 kr. inkl. sandwich/vand/kaffe/ 

kage. Medlemmer af museumsklubben: 

350 kr. 

Henri Matisse (1869-1954) anses for en 

af de store mestre i det 20. århundredes 

kunst. Han er især kendt for sine kraftfulde 

billeder udført med en sikker sans 

for farvens og linjens skønhed. Gennem 

hele livet fastholdt Matisse dog en søgende 

tilgang til sin kunst og blev ved med 

at afprøve og udfordre sit eget udtryk. 

Statens Museum for Kunst viser fra 14. 

juli udstillingen ”Henri Matisse – fordobling 

og variation”, som handler om den undersøgelsesproces, 

der optog Matisse hele 

livet. Temadagen introducerer til Matisse liv 

og værk, udstillingens særlige problematik 

samt de maletekniske undersøgelser der er 

udført i forbindelse med udstillingen. 

10.30-11.45: Henri Matisse 

– metoder og mål 

Hvem var Matisse og hvad er kendetegnende 

for hans kunst? Dorthe Aagesen 

introducerer til Matisse med særlig fokus 

på den problematik, der præsenteres i 

udstillingen 

vED MUSEUMSiNSPEKTøR, SENiOR- 

FORSKER DORTHE AAGESEN, STATENS 

MUSEUM FOR KUNST. 

11.45-12.15: Pause 

(sandwich/kildevand) 

12.15-13.30: Matisse 

og udstillingsoplevelsen 

En udstilling er en helt særlig formidlingsform 

hvor kunstværker, arkitektur og informationsmaterialer 

sammen fortæller en 

bestemt historie. Mette Houlberg Rung 

belyser hvilke tanker, der ligger til grund for 

udarbejdelsen af ”Matisse – variation og 

fordobling” og stiller skrapt på udstillingens 

udviklingsproces. 

vED PH.D.-STUDERENDE METTE 

HOULbERG RUNG, STATENS MUSEUM 

FOR KUNST. 

13.30-14.00: Pause (kaffe/kage) 

14.00-15.15: Matisses maleteknik 

Hvilke materialer og teknikker anvendte 

Matisse i sine malerier? Kathrine Segel 

fortæller om de maletekniske undersøgelser 

der er blevet foretaget i forbindelse 

med udstillingen. 

vED KONSERvATOR, CAND.SCiENT.CONS. 

KATHRiNE SEGEL. 

Vilhelm Kyhn 

og det danske landskab 

TiLRETTELAGT AF MUSEUMSDiREKTøR, 

MAG.ART. LiSE JEPPESEN, RANDERS 

KUNSTMUSEUM. 


3 torsdage: 1/11, 8/11, 15/11 

kl. 13.30-15.15. 


13, Odense C. Pris: 300 kr. Medlemmer af 

museumsklubben: 200 kr. 

Vilhelm Kyhn (1819-1903) var livet igennem 

umådelig produktiv, og til sammenligning 

med tidens øvrige landskabsmalere 

nåede han at blive den mest alsidige i sin 

billedmæssige dækning af den danske 

natur. Forelæsningerne undersøger Kyhns 

forståelse og nyfortolkning af et nationalt 

landskabsmaleri i midten af 1800-tallet 

på baggrund af romantikkens idealer og 

Guldalderens tradition. Kyhn har malet 

mangeartede landskabsemner fra næsten 

alle landets egne, set under vidt forskellige 

vejr- og belysningsforhold og gennem 

alle fire årstider. Som ingen anden af 

periodens kunstnere rejste han til næsten 

alle landets egne og bestræbte sig i 

sine værker på at kortlægge fædrelandet. 

Over tre aftener kastes der nyt lys på 

Vilhelm Kyhns Danmarksbilleder, og det 

overvejes hvad periodens billeder betyder 

for vores opfattelse af dansk landskab og 

nationalitet i dag. Forløbet er arrangeret 

i forbindelse med udstillingen ”Vilhelm 

Kyhn og det danske landskab”, som vises 

på Randers Kunstmuseum (18/8–6/1). 

Herefter vandrer udstillingen til Fuglsang 

Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og 

HEART Herning Museum of Contemporary 

Art. 

1/11: Vilhelm Kyhn 

mellem nærvær og erindring 

vED MUSEUMSDiREKTøR, MAG.ART. 

HOLGER REENbERG, HEART HERNiNG 

MUSEUM OF CONTEMPORARy ART. 

8/11: Vilhelm Kyhn mellem 

studium og stemning 

vED MUSEUMSDiREKTøR, MAG. 

ART. LiSE JEPPESEN, RANDERS 

KUNSTMUSEUM. 

15/11: Vilhelm Kyhn 

og kortlægningen af Danmark 

vED MUSEUMSiNSPEKTøR, MAG. 

ART. GERTRUD OELSNER, FUGLSANG 

KUNSTMUSEUM. 

Just noise 

- farve i kunst og kirke 

vED biLLEDKUNSTNER MADS 

GAMDRUP OG MAG.ART. ANNA KROGH, 

KUNSTHALLEN bRANDTS. 

Hold 12505 – Forelæsning/omvisning 

Lørdag: 24/11 kl. 10.00-12.00. 

Mødested: Bogshoppen, Kunsthallen 

Brandts. Pris: 125 kr. Medlemmer af Klub 

Kunsthallen: 75 kr. 

Den danske billedkunstner Mads Gamdrup 

(f. 1967) står som en af Nordens væsentligste 

fornyere af det fotografiske billede 

og har siden 1990erne målrettet arbejdet 

med sin fascination af farven og særligt 

hvordan lys og mørke definerer farven i det 

fotografiske medie. Hans abstrakte billeder 

forestiller ikke andet end farvede prikker og 

striber, men det er der en god forklaring på. 

Kom og hør historien bag, når kunstneren 

introducerer sin personlige fortolkning og 

undersøgelse af farven i forbindelse med 

hans udstilling ”Just Noise” i Kunsthallen 

Brandts (frem til 6/1 2013). Efter besøget 

på udstillingen, som indledes af kurator 

Anna Krogh, fortsætter arrangementet med 

en tur til Odense Domkirke, hvor Mads 

Gamdrup har skabt en midlertidig udsmykning 

i krypten og natkirken: to fotografier 

der hver går i clinch med farverne i kirkens 

vinduesmosaikker (udsmykningen vises 

frem til 30/6 2013). Farve er betinget af lys, 

og Gamdrups billeder viser på sanselig og 

æstetisk vis hvordan den opleves forskelligt 

afhængigt den sammenhæng den indgår i. 

21

KunSt 

6 giganter i kunsthistorien 

vED KUNSTHiSTORiKER, CAND.PHiL. 

iNGER HOUbAK. 


3 tirsdage: 18/9, 25/9, 2/10 

kl. 18.30-21.15. 


indg. A/J. Pris: 450 kr. Én gang 200 kr. 


3 tirsdage: 6/11, 13/11, 20/11 

kl. 18.30-21.15. 


indg. A/J. Pris: 450 kr. Én gang 200 kr. 

Efteråret byder på alt fra bibelhistorier, 

konger og dronninger, guder og gudinder 

– selv falske sådanne – til hustruer 

og elskerinder, stilleben og finurlige 

eksistenser. Forelæsningerne omfatter en 

grundig introduktion til hver enkelt kunstner, 

dennes hovedværker, samtid og liv. 

Alle kunstnerne er giganter i europæisk 

kunsthistorie og har frembragt fantastiske 

værker, som vi skal fordybe os i. Vi 

skal studere hvilken sammenhæng de 

enkelte malerier blev fremstillet i, hvilke 

inspirationskilder der kan have påvirket 

udformningen og især hvordan billederne 

fortolkes. 

Hold 12506: 

18/9: Tiziano Vecelli = Titian 

(1488/90-1576) 

25/9: Diego Velázquez (1599-1660) 

2/10: Francisco Goya (1746-1828) 

Hold 12507: 

6/11: Édouard Manet (1832-83) 

13/11: Pablo Picasso (1881-1973) 

20/11: Joan Miró (1893-1983) 

Omkring et billede 

– dansk kunst 

vED KUNSTFORMiDLER, MAG.ART. ANNE 

SOFiE EJERSbO FREDERiKSEN. 


6 onsdage: 24/10, 31/10, 7/11, 14/11, 

21/11, 28/11 kl. 10.30-12.15. 


13, 5000 Odense C. Pris: 600 kr. 

Medlemmer af museumsklubben: 500 kr. 

Kurset går til den danske kunst gennem 

enkelte udvalgte hovedværker. Med afsæt 

i ét enkelt billede undersøger vi dansk og 

international kunst, kultur og tænkning. 

Der bliver inddraget mange andre værker 

og kilder, som hele tiden tjener til at belyse 

aspekter af dagens hovedværk. Vi kigger 

på alt fra kunstnerens egne breve til de 

store europæiske forandringer i værkets 

samtid. Vi inddrager de kunsthistoriske 

perspektiver og andre perioders behandling 

af lignende motiver for hele tiden at vende 

22 

tilbage til udgangspunktet med en udvidet 

forståelse. 

De 6 stjerner bliver: 

1. C.W. Eckersberg (1783-1853): 

Udsigt gennem tre buer i 

Colosseums tredje stokværk 

2. Wilhelm Marstrand (1810-1873): 

Den vantro Thomas 

3. Anna Ancher (1859-1935): Pigen i 

køkkenet 

4. Johanne Krebs (1848-1924): 

Portræt af Suzette Skovgaard 

Holten 

5. Christine Swane (1876 – 1960): 

Akacietræet 

6. Svend Wiig-Hansen (1922-1997): 

Angstens offer 

Jens Juel 

vED KUNSTHiSTORiKER, MAG.ART. 

biRGiTTE zACHO. 


6 torsdage: 13/9, 20/9, 27/9, 4/10, 

11/10, 25/10 kl. 13.30-15.15. 


13, Odense C. Pris: 600. Medlemmer af 

museumsklubben: 500 kr. 

Den danske portrætmaler Jens Juel (1745- 

1802) havde stor succes og malede alle af 

betydning i København i de sidste årtier 

af 1700-tallet. Hans uddannelse havde 

været ganske traditionel, først mesterlære 

i Hamborg, studieår på Kunstakademiet i 

København og endelig en længere studierejse 

med Rom som hovedmål – men 

på hjemrejsen var han blevet overtalt til at 

lægge vejen forbi Geneve. Det blev til et 

længere ophold på tre år, hvor han stiftede 

bekendtskab med oplysningstidens idealer. 

Dette forplanter sig i hele hans værk 

fra portrætter, hvor børn får lov at være 

børn, over udendørsportrætter, hvor samhørigheden 

med naturen bliver afgørende, 

til de mange landskaber, hvor han viser 

forandringerne i landbosamfundet. Kurset 

undersøger de mange betydningslag, der 

ligger i denne kunstners œuvre. 

Tysk romantik 

og dansk guldalder 

vED KUNSTHiSTORiKER, MAG.ART. 

biRGiTTE zACHO. 


6 torsdage: 13/9, 20/9, 27/9, 4/10, 

11/10, 25/10 kl. 18.30-20.15. 



Umiddelbart er der langt fra Christen 

Købkes skildringer af de nære omgivelser 

på Kastellet i København til Caspar David 

Friedrichs ”Vandreren over tågehavet.” 

Men den danske guldalder og den tyske 

romantik havde mange berøringsflader og 

fællestræk. Centrale kunstnere i den tyske 

romantik havde gået på Kunstakademiet 

i København, og der vedblev med at 

være kontakter og relationer på tværs af 

grænserne. Således havde både Friedrich, 

Philip Otto Runge og J.C. Dahl haft deres 

læreår i København. Friedrich såvel som 

Dahl slår sig ned i Dresden, men særligt 

sidstnævnte vedbliver med at udstille 

i Danmark, og Dresden er et naturligt 

rejsemål for unge danske kunstnere. Kurset 

vil se nærmere på, hvad der karakteriserer 

henholdsvis den danske guldalder og den 

tyske romantik og ud fra et idehistorisk 

fundament undersøge forskelle og ligheder. 

Japan – kunst og arkitektur 

vED LEKTOR, ARKiTEKT MAA LARS 

SAND KiRK. 


Lørdag: 22/9 kl. 10.00-16.00. 


indg. A/J. Pris: 375 Kr. 

Efter i mere end 300 år at have været lukket 

for omverdenen åbnede Japan i 1868 sine 

grænser for handel og vestlig indflydelse. 

Den japanske kulturs betydning for fransk 

impressionisme er enestående. Mange kunstnere 

fandt inspiration i den orientalske 

enkelhed - de japanske træsnit, farver og 

motivvalg. Kunstnere som Manet, Monet og 

Van Gogh brugte den japanske motivverden 

som inspiration i deres malerier. De japanske 

huse og haver – med deres enkelhed i form 

og funktion - har været til stor inspiration for 

såvel danske som udenlandske arkitekter. 

Der fortælles om Japans kunst-, kultur- og 

arkitekturhistorie, om kunstnerne Hiroshige 

og Hokusai og hvordan de var til stor inspiration 

for den amerikanske arkitekt Frank Lloyd 

Wright, om japanske stenhaver og landskaber, 

helligdomme og templer, metropoler og 

museer - i fortid og nutid - og om japanske 

kunstnere og arkitekter i nutiden fra steder 

som Tokyo, Kyoto, Nara, Hiroshima og kunstøen 

Naroshima. Forplejning: Kantine er 

åben fra kl. 10.00-13.00. Se program for 

dagen på www.fuodense.dk

www.fuodense.dk KunSt 

Arkitekturtendenser 

i verden – idé, form 

og inspiration 

vED LEKTOR, ARKiTEKT MAA LARS 

SAND KiRK. 


Lørdag: 17/11 kl. 10.00-16.00. 


indg. A/J. Pris: 375 Kr. 

I mere end 2000 år har antikkens bygninger, 

søjler og ornamenter været til inspiration 

for arkitekter og kunstnere. Selv i 

nutiden er antikkens bygninger til inspiration 

– enten som seriøs inspiration eller 

kitsch og kopi. Gotikkens katedraler og 

formsprog inspirerede arkitektur og designbevægelser 

i Europa især i 1800 tallet. 

Arts and Crafts, Skønvirke og den danske 

bevægelse Bedre Byggeskik søgte inspiration 

i arkitekturhistorien og det lokale. 

Bauhausbevægelsen og den franske 

arkitekt Le Corbusier og funktionalismen 

fik stor betydning - også for den danske 

design- og arkitekturtradition. Reaktioner 

mod funktionalismen opstod i 1960´ernes 

USA. Postmodernismen reagerede mod 

den farveløse beton og den enkle form. 

”Less is more” blev til ”Less is a bore”. 

Forplejning: Kantine er åben fra kl. 10.00- 

13.00. Se program for dagen på www. 

fuodense.dk 

Geometrisk ekvilibrisme 

i arkitektur 

TiLRETTELAGT AF CAND.SCiENT. 

CARSTEN CRAMON. 


5 onsdage: 31/10, 7/11, 14/11, 21/11, 

28/11, 17.00-18.45. 



Arkitektur benytter sig naturligt af geometri 

– cirkler, kugler, pyramider etc., og disse 

forelæsninger vil forsøge at udforske, om 

der ligger mere dristig geometri gemt 

i arkitekturen, end der ses ved første 

øjekast. Fx har overdækning af rum med 

hvælvinger siden oldtiden stillet store krav 

til geometrisk indsigt, forestillingsevne og 

fantasi, og dette vil blive belyst ved hjælp 

af to berømte eksempler: Domkirkekuplen 

i Firenze og Gaudís Sagrada Família i 

Barcelona. Også udsmykningselementer 

som mønstre i ornamenter på vægge og 

i gulve kræver geometrisk indsigt både af 

skaberen og af den tilskuer, der gerne vil 

se under overfladen. Vi vil bl.a. arbejde 

med mønstrene, som de findes i Alhambra 

og de cosmatiske gulvmosaikker i middelalderkirker. 

Endelig har geometriske begreber 

gennem tiderne spillet en væsentlig 

rolle som redskab i forsøget på at analysere 

arkitektur. Et eksempel er det berømte og 

forkætrede gyldne snit. Særlige matematiske 

forkundskaber forudsættes ikke. 

31/10 Domkirkekuplen i Firenze 

– renæssancens arkitektoniske 

kraftpræstation 

vED PH.D. ivAN TAFTEbERG JAKObSEN. 

7/11 Gud, naturen og geometrien 

– Antoni Gaudís arkitektur 

vED PH.D. ivAN TAFTEbERG JAKObSEN. 

14/11 Det gyldne snit i arkitekturen 

vED CAND.SCiENT. CARSTEN CRAMON. 

21/11 Mønstre I – afdækning af 

periodiske mønstres meditative natur 


28/11 Mønstre II - mønstereksempler 

fra stenalderen til vores tid 


Sansning af naturen: 

Maja Lisa Engelhardt, 

William Turner og Vincent 

van Gogh 

vED KUNSTHiSTORiKER, MAG.ART. LiSE- 

LOTTE bLOM. 


3 torsdage: 8/11, 15/11, 22/11 

kl. 13.00-15.45. 

Sted: Møntergården, Overgade 48, Odense 

C. Pris: 475 kr. Én gang 200 kr. 

Med udgangspunkt i 3 maleres værker 

gennemgås forskellige indfaldsvinkler til 

sansninger af naturen fra 1700-talleta 

slutning og frem til i dag. 

8/11: Maja Lisa Engelhardt (f. 1956). 

Kunstneren, der er aktuel med udstillingen 

”Tågen letter” (6/10-9/12) på 

Johannes Larsen Museet i Kerteminde 

tager i flere af sine naturbilleder udgangspunkt 

i det gådefulde øjeblik, hvor tågen 

letter, og landskabets prægtighed anes. 

Hendes billeders egenart perspektiveres. 

Billedernes kraftfulde farveholdning og 

voldsomme formsprog er et resultat af 

dramatik og drømme, af vildskab og poesi. 

Jf. illustrationen af Vintersolhvev, 2001 

Christiansborg. 

15/11: William Turner (1775-1851). 

Den engelske maler formåede i en række 

billeder at forene motiv og teknik i en 

ubrydelig samklang af form, penselstrøg, 

farve, lys og atmosfærisk rum, jf. fx maleriet 

”Regn, damp og fart” – den store 

vestlige jernbane fra 1844. For ham var 

det de ekstreme tilstande i naturen, enten i 

en glødende solopgang eller i en snestorm 

på havet, der havde størst gyldighed. 

Eksempler på Turners betydning for eftertidens 

malere gennemgås. Henvisninger 

til Claude Monets impressionisme og 

Johannes Larsens natursansninger. 

22/11: Vincent van Gogh (1853-1890). 

Den hollandske maler drog i 1888 til Arles 

i Provence og siden til St. Remy og Auvers. 

Her synes han at have malet de naturbilleder, 

der er højdepunkter i hans karriere 

og i kunsthistorien som sådan. Han malede 

serier af frugthavernes blomstrende 

blomme- og ferskentræer og senere også 

mere kraftfulde landskabsbilleder som fx 

”Stjernenatten” fra 1889. Van Gogh har 

inspireret talrige billedkunstnere direkte 

eller indirekte, jf. Fritz Syberg (1862-1939) 

William Rosenberg (f. 1920) og Peter 

Tybjerg (f. 1944). 

Tale i kunsten 

vED CAND.MAG. MATHiLDE TEGLGAARD 

NiELSEN. 


Mandag: 5/11 kl. 19.00-20.45. 



I anledning af Spoken Word-festivalen 

2012 (3/11 - 10/11) sætter vi fokus på det 

talte ord i billedkunsten. Frem til starten af 

1900-tallet var billedkunst groft sagt lig 

med malerier og skulpturer. Men siden den 

franske kunstner Marcel Duchamp udråbte 

en signeret pissoirkumme til at være kunst 

(Fountain, 1917) – og særligt efter 1960 – 

har kunstnere rykket grænserne for, hvad 

vi kalder 'kunst'. I dag kan praktisk talt alt 

være kunst, og kunstnere benytter mange 

forskellige udtryksformer – også talen. Vi 

undersøger, hvordan det talte ord indgår i 

en række kunstværker fra 1960 og frem til 

i dag. Vi sætter værkerne i perspektiv til den 

samfundsmæssige udvikling og diskuterer, 

hvad der inspirerer kunstnerne til at skabe 

det enkelte værk. Undervejs kommer vi 

ind på højaktuelle billedkunstneriske genrer 

som video, performance og relationel 

æstetik. Se fuldt program for Spoken Word 

på www.spokenwordfestival.dk. 

23

KuLtuR OG SAMFunD 

Spørg universitetet om 

mediernes magt 

DEbATAFTEN TiLRETTELAGT i SAMARbEJDE 

MED CENTER FOR JOURNALiSTiK, 


ORDStyRER: TROELS MyLENbERG, 

JOURNALiST OG CHEFREDAKTøR vED 

FyNS AMTS AviS. 

Hold 12540 – Debataften 

Torsdag: 22/11 kl. 18.00-21.30. 


hovedindg./indg. H. Pris: 200 kr. inkl. kaffe 

og kage. Studerende: 100 kr. 

Ét tema, fire eksperter fra Syddansk 

Universitet og et spørgelystent publikum. 

Det er ingredienserne til denne aften, hvor 

repræsentanter med forskellige tilgange til 

emnet mødes for at formidle videnskab på 

en spændende og anderledes måde. Og 

hvor også du bestemmer retningen ved 

at smide sjove, skarpe og udfordrende 

spørgsmål i hatten. 

Medierne og journalisterne er ofte i skudlinjen, 

når kritikere tager sigte. Medierne har 

for stor magt, lyder det, og de forvalter den 

uden det ansvar, som andre demokratiske 

institutioner som regeringen, Folketinget 

og domstolene er underlagt. Men hvor 

magtfulde er medierne egentlig? Hvor stor 

indflydelse har de på politik, politikere og 

borgere? Med udgangspunkt i, hvad vi ved 

fra forskningen i medier og politik, vil denne 

aften belyse disse spørgsmål på en mere 

systematisk måde end de enkelteksempler, 

som ofte fremhæves, når debatten bølger 

i det offentlige rum. Alle oplægsholdere er 

tilknyttet Center for Journalistik, Institut for 

Statskundskab, Syddansk Universitet. 

Program: 

Kl. 18.00: 4 oplæg á 20 min. • 19.30: 

Pause. • 20.00: Eksperterne svarer 

18.00-18.20: 

Det er mediernes skyld – eller er det? 

vED PROFESSOR ERiK ALbæK. 

Medierne beskyldes for at være roden til alt 

ondt i nutidens samfund: Det er mediernes 

skyld, at vælgerne bliver lede ved politik, 

at borgerne ikke gider deltage i det lokale 

demokrati, og at stemmeprocenten falder. 

Er det virkelighed eller myte? 

24 

18.20-18.40: 

Hvad gør – og bør – medierne? 

vED PROFESSOR (MSO), PH.D. PETER 

bRO, LEDER AF JOURNALiSTUDDANNEL- 

SERNE i ODENSE. 

Journalisterne har historisk set spillet 

mange forskellige roller overfor samfundet, 

men hvilket principielle og praktiske forhold 

styrer dem i dag? 

18.40-19.00: 

Sætter medierne dagsordenen? 

vED LEKTOR, PH.D. CHRiSTiAN 

ELMELUND-PRæSTEKæR. 

Danser politikerne blot efter journalisternes 

pibe, eller leder politikerne reelt tangoen 

med journalisterne? 

19.00-19.20: De politiske skandaler i 

medierne – nødvendig oprydning eller 

moralske pegefingre? 

vED ADJUNKT, PH.D. MORTEN 

SKOvSGAARD. 

Politiske skandaler tjener i udgangspunktet 

demokratiet, men kan også ende med at 

skræmme potentielle politikere fra at stille 

op til offentligt embede. Funktionen og 

forskellige typer af politiske skandaler gennemgås 

for at forstå, hvordan journalister 

anvender det magtfulde redskab. 

Hvad enhver bør vide 

om international politik 

TiLRETTELAGT AF LEKTOR, PH.D. TONNy 

bREMS KNUDSEN. 


4 torsdage: 25/10, 1/11, 8/11, 15/11 

kl. 18.30-20.15. 


indg. B/L. Pris: 400 kr. inkl. gratis adgang 

til iBogen i et år. 

USA og Vesten har domineret den internationale 

politik i årtier, nogen vil sige århundreder. 

Men i dag gør stormagter som 

Kina, Rusland og Indien sig i stigende grad 

gældende økonomisk og politisk. Samtidig 

har vi været vidner til internatio nale værdikampe, 

nye konflikter, økonomisk krise, og 

opbrud i den arabisk-muslimske verden. 

Hvad nu? Får vi en verden uden vestlig 

dominans? Hvordan vil forholdet mellem 

stormagterne udvikle sig - får vi rivalisering 

eller samarbejde? Hvilke værdier vil præge 

den internationale politik? Hvilke former 

for konflikter og krige vil vi stå overfor i 

de kommende år? Forelæsningerne bygger 

på bogen ”International Politik NU: 

Magtbalance, værdier og samarbejde i det 

21. århundrede”, som findes både som 

almindelig bog og iBog (internetudgivelse 

med ekstra materiale). Prisen inkluderer 

gratis adgang til iBogen i et år. 

25/10: Hvilken verdensorden? 

vED LEKTOR, PH.D. TONNy bREMS 

KNUDSEN, AARHUS UNivERSiTET. 

1/11: Den internationale økonomi 

og BRIK-landene 

vED LEKTOR JøRGEN DiGE PEDERSEN, 


8/11: USA: Tilbagegang eller fortsat 

lederskab? 

vED LEKTOR, PH.D. DEREK bEACH, 


15/11: Civilisationer og religion i 

international politik 

vED PROJEKTLEDER, PH.D. TiNA 

MAGAARD, AARHUS UNivERSiTET. 

Danmark i en usikker 

økonomisk verden 

TiLRETTELAGT AF LEKTOR, PH.D. NiELS 

NANNERUP, SyDDANSK UNivERSiTET. 


5 tirsdage: 30/10, 6/11, 13/11, 20/11, 

27/11 kl. 17.00-18.45. 



Vi reviderer i disse år vores gængse opfattelse 

af den økonomiske verdensorden, og 

de globale udfordringer virker for Danmark

www.fuodense.dk KuLtuR OG SAMFunD 

endnu mere presserende i kølvandet på 

krisen i Europa og USA. For ’forretningen’ 

Danmark er det klart, at de nationale 

ressourcer og råstoffer, som vi har taget 

for givne, nu må genovervejes. Finder vi 

således ikke en sikker økonomisk platform, 

som vi kan leve af ’udadtil’ er den danske 

velfærdsmodel ’indadtil’, som vi kender 

den, også truet. Det fyger med påstande 

i denne efterhånden velkendte debat, men 

hvad er rigtigt, og hvad er forkert, og hvor 

er kort sagt mulighederne for Danmark? 

Dette er nogle af spørgsmålene, vi kaster 

lys over i denne meget aktuelle forelæsningsrække, 

der også belyser de globale 

økonomiske sammenhænge som kilden til 

forståelse af en verden i økonomisk forandring. 

Alle forelæsere er tilknyttet Institut 

for Virksomhedsledelse og Økonomi på 


30/10: De finansielle markeder 

og boligmarkedet 

vED LEKTOR, PH.D. NiELS NANNERUP, 


6/11: Er Euroen fejlkonstrueret? 

vED PROFESSOR JøRGEN DRUD 

HANSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

13/11: Den internationale krise 

vED PROFESSOR, PH.D. THOMAS 

bARNEbECK ANDERSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

20/11: Sundhedsvæsenet 

og styring af udgifterne 

vED LEKTOR, PH.D. CHRiSTiAN 

KRONbORG, SyDDANSK UNivERSiTET. 

27/11: Hvad skal Danmark leve af? 

vED PROFESSOR, PH.D. NiKOLAJ 

MALCHOW-MøLLER, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

Privat investering 

i obligationer og aktier 

-2 forelæsninger i Kolding 

Lektor Niels Nannerup ser på emnet 

investering i værdipapirer fra et 

privatøkonomisk perspektiv med 

naturligt fokus på obligationer og 

aktier. I forhold til den viden, man 

opnår om emnet via rådgivere og 

de daglige medier, får man her en 

dybere og mere saglig forståelse af, 

hvilke faktorer, der er afgørende for 

prisdannelse og afkast på kapitalmarkederne. 

1/10: Investering i obligationer og 

aktier 

8/10: Valg af strategi og risiko - 

faldgruber for private investorer 

2 mandage med start 1/10. Se 


Sovjetunionen 

set i bakspejlet 

TiLRETTELAGT AF LEKTOR, PH.D. METTE 

SKAK, AARHUS UNivERSiTET. 


5 mandage: 10/9, 17/9, 24/9, 1/10, 8/10 

kl. 17.00-18.45. 



Det er over tyve år siden, at verdens anden 

store supermagt – Sovjetunionen – brød 

sammen og blev til femten selvstændige 

stater med Rusland som efterfølgerstat. 

Sovjetunionens fredelige sammenbrud er 

det 20. årh.s storpolitiske mirakel, når man 

tænker på det frygtindgydende militære 

og politiske undertrykkelsesapparat, som 

staten besad. I det hele taget er det værd 

at genopfriske, hvad Sovjetunionen var for 

et land indenrigspolitisk, udenrigspolitisk 

og kulturelt. Stormagtens historie begynder 

med revolutionerne i 1917 – først en 

borgerlig, derefter en bolsjevikisk. Det var 

en samfundsomstyrtelse af lige så stor 

rækkevidde som den Franske Revolution i 

1789. Så kom terroren, statsopbygningen 

og den revolutionære udenrigspolitik med 

oprettelsen af organisationen Komintern. Vi 

skal også se på, hvordan den danske venstrefløj 

havde det med denne statsdannelse 

– så de op til den? Hvilke vilkår havde kulturlivet 

og forfatterne i en totalitær stat? Og 

hvad var det, der foregik under Gorbatjov; 

hvilken rolle spillede hans reformvilje? 

10/9: Hvad skete der egentlig 

i Rusland i 1917? 

vED LEKTOR, LiC.PHiL. ERiK KULAviG, 


17/9: Sovjetunionen i verdenspolitikken 

1917-1991 

vED LEKTOR, PH.D. METTE SKAK, 


24/9: Gorbatjov – tilbagetogets helt 

vED LEKTOR, PH.D. METTE SKAK, 


1/10: Sovjetunionen set 

med venstrefløjens øjne 

vED JOURNALiST vibEKE SPERLiNG, 

POLiTiKEN. 

8/10: Sovjetisk kultur, æstetik 

og modkultur 

vED FORFATTER, OvERSæTTER, PH.D. 

METTE DALSGAARD. 

EU – ABC 

TiLRETTELAGT i SAMARbEJDE 

MED LEKTOR, CAND.SCiENT.POL. 

ERiK bOEL, LANDSFORMAND FOR 

EUROPAbEvæGELSEN. 


3 torsdage: 27/9, 4/10, 11/10 

kl. 18.30-20.15. 



Når det gælder EU, har man diskuteret 

indpakningspapiret snarere end hvad der 

rent faktisk er inde i pakken. Men uanset 

om man kan lide det eller ej, vil EU 

også fremover påvirke Danmark. Vi går 

bag om EU-dynamikken og sætter den 

ind i den bredere sammenhæng og det 

længere tids perspektiv. Vi stiller skarpt på 

dilemmaer, muligheder og begrænsninger 

for Danmark i Europa. Forelæsningerne 

henvender sig først og fremmest til de, der 

gerne vil vide mere og have muligheden for 

at blive klædt på til Europadebatten – med 

oplysning om visioner og ideer – men også 

om EU’s rolle i vores hverdag. Forløbet sætter 

bl.a. fokus på spørgsmål som: Eksisterer 

Europa? Hvad er europæisk identitet? Hvor 

går grænserne for Europa (udvidelserne), 

Institutionerne - hvem bestemmer? Hvad 

er målet: Fædrelandenes Europa? Europas 

Forenede Stater? Det sociale Europa: miljø, 

klima, ligestilling og arbejdsmarkedspolitik. 

27/9: Europa 

- Baggrunden og historien 

vED PROFESSOR, MAG.ART., PH.D. UFFE 

øSTERGAARD, COPENHAGEN bUSiNESS 

SCHOOL. 

4/10: Institutionerne 

- hvem bestemmer? 

vED LEKTOR, CAND.SCiENT.POL. 



11/10: Det sociale Europa 

vED LEKTOR, CAND.SCiENT.POL. 



25

26 

KuLtuR OG SAMFunD 

Små og store forandringer 


PROFESSOR PETER GUNDELACH, 



5 onsdage: 24/10, 31/10, 7/11, 14/11, 

21/11 kl. 19.00-20.45. 



De seneste ti år har værdier og værdikamp 

været på dagsordenen i dansk politik og 

i offentligheden. Men spørgsmålet er, om 

danskernes værdier faktisk har ændret sig 

som følge af den øgede opmærksomhed, 

eller om de er, hvad de altid har været? 

En række forskere undersøger udviklingen 

i det danske samfund og tager pulsen på 

danskernes værdier de seneste tre årtier. 

I forelæsningsrækken sættes der fokus 

på så forskellige områder som familie, 

arbejdsmarked, politisk ståsted og religion, 

og den giver en enestående indsigt 

i det mentale Danmark de seneste 30 år. 

Forelæsningerne er baseret på bogen ”Små 

og store forandringer - Danskernes værdier 

siden 1981” (Peter Gundelach (red.), Hans 

Reitzels Forlag 2011). 

24/10: Stabilitet og forandringer 

vED PROFESSOR PETER GUNDELACH, 


31/10: Arbejdsværdier 

vED FORSKER, PH.D. FREDERiK 

THUESEN, DET NATiONALE 

FORSKNiNGSCENTER FOR vELFæRD. 

7/11: Politiske værdier 

og politisk aktivisme 

vED LEKTOR, PH.D. KLAUS LEviNSEN, 


14/11: Danskernes religiøse værdier 

vED LEKTOR, MAG.ART., PH.D. PETER 

biRKELUND ANDERSEN, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

21/11: Den fleksible familie 

vED PROFESSOR, DR. PHiL. PER 

SCHULTz-JøRGENSEN, AARHUS 

UNivERSiTET. 

Barcelona og Catalonien 

vED CAND.MAG. KASPER 

CHRiSTiANSEN. 


Tirsdag: 13/11 kl. 16.30-21.30. 


indg. A/J. Pris: 450 kr. inkl. sandwich/ 

kaffe/kage. 

Barcelona er en kulturel smeltedigel med 

et bredt tilbud inden for musik, kunst, 

teater, mode, arkitektur og gastronomi. 

I løbet af de sidste år har byen udviklet 

sig voldsomt. Siden De Olympiske Lege, 

der satte Barcelona på verdenskortet og 

betød en forbedring af byens infrastruktur 

og opførelsen af nye bygninger til kultur og 

kunst, har projekter som kulturfestivalen 

Forum 2004 ført udviklingen videre. Men 

på trods af den rivende udvikling skæres 

båndene til fortiden ikke over. Catalanerne 

er historisk bevidste og forsøger at integrere 

historien i nutidens arkitektur, byplanlægning 

og politik. Forelæsningen giver et 

overblik over Barcelonas kulturhistorie og 

introducerer til nogle af de mange kulturelle 

tilbud, der møder den besøgende. Der 

vil bl.a. blive fokuseret på Antoni Gaudí, 

Joan Miró og Pablo Picasso, romanerne 

”Vindens Skygge” og ”Havets Katedral” 

samt moderne arkitektur af Jean Nouvel og 

Santiago Calatrava. 

New york, New york 

vED JOURNALiST, PH.D. ANNE METTE 

LUNDTOFTE. 


Torsdag: 11/10 kl. 17.00-21.00. 


indg. A/J. Pris: 300 kr. inkl. sandwich/ 

kaffe/kage. 

For de fleste newyorkere er New York begyndt 

som en drøm, før den blev en realitet 

– en forestilling om, hvad de kunne udrette 

der: blive rockstjerne, kunstner eller konge. 

Det er en drøm, der er næret af historier og 

billeder fra film, sange og litteratur. 

Med afsæt i den enkelte newyorkers 

personlige historie fortælles byens historier. 

Hør om byens forskellige kvarterer og 

hvordan de opleves af bl.a. Paul Auster, 

Fab Five Freddie, Gay Talese og John Cale. 

En litterær, historisk og kulturel skildring 

af byen som aldrig sover. Aftenen tager 

afsæt i Anne Mette Lundtoftes bestseller 

”New York, New York” (Gyldendal). Anne 

Mette Lundtofte er journalist, har en ph.d. i 

Litteraturvidenskab fra New York University 

og har været fastboende i New York i 13 år. 

ÅbNiNGSFORELæSNiNG i KOLDiNG 

Four more years?: Barack Obama og udfordringen i 2012 

ÅbNiNGSFORELæSNiNG vED LEKTOR, PH.D. NiELS bJERRE-POULSEN, 

CENTER FOR AMERiKANSKE STUDiER, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Da Barack Obama blev valgt til USA’s præsident i november 2008, indgød det håb og optimisme hos 

millioner af almindelige amerikanere. 4 år efter er mange af de store forbedringer Obama lovede 

udeblevet og økonomien skranter fortsat. Spørgsmålet er om Obama kan overbevise amerikanerne 

om, at han skal have yderligere fire år i Det Hvide Hus? 

VS 

Onsdag den 5. september 17.00-18.15. 

Derefter mulighed for spørgsmål indtil 18.30. 

Sted: Auditoriet, Syddansk Universitet, 

Engstien 1, 6000 Kolding. 

Pris for deltagelse: 50 kr. 

Hold: 12700. Tilmelding er nødvendig 

af hensyn til pladsen på www.fuodense.dk

REJS uD MED FOLKEunIVESItEtEt 

Rejs ud med Folkeuniversitetet i Århus 

I forbindelse med alle rejser udbydes forelæsninger, hvor du kan få en dybdegående indsigt i rejsens emne eller område – og kan møde 

rejselederen og de andre deltagere inden rejsens afgang. 

Se mere på www.fuau.dk 

Dansk Vestindien 

Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix 

I Dansk Vestindien kan du både opleve et spændende kapitel i 

Danmarks historie og nyde troperne på samme tid. Vi besøger 

de kendte seværdigheder på øerne – forter, plantager og palmestrande 

– samt steder, hvor der ikke er offentlig adgang. 

Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel, Rigsarkivet 

Dato: 27/3-11/4 2013. 

Rejseforelæsning i Aarhus, Emdrup(Kbh.) og Herning. 

Moskva 

En kulturrejse 

Europas største by er en rejse i tid og kultur. Besøg Kremls katedraler, 

Lenins mausoleum på Den Røde Plads og Bolsjoj-teateret. 

Oplev det nye Ruslands fantastiske udvikling over 90’ernes farverige 

kaos til Putin-årenes strømlinede stabilitet. 

Rejseledere: Cand.scient.pol. Jan Jakob Floryan og cand.mag. 

Thomas Køhler. 

Dato: 21-26/3 2013. 

Rejseforelæsning i Aarhus og Emdrup(Kbh.). 

Folkeuniversitetet i Aalborg 

Natur- & Kulturrejser 

Folkeuniversitetet i Aalborg tilbyder rejser til 

Montenegro og det nordvestlige Albanien. 

10 dage, 29/5-7/6 2013. 

Det sydvestlige Tyrkiet. 

12 dage, 21/4-2/5 2013. 

Rejseleder: Botaniker, naturvejleder Flemming Thorning-Lund 

Mere information 

Folkeuniversitetet i Aalborg 

tlf. 98167500 • www.fuaalborg.dk 

Læs mere om de enkelte rejser på www.fuau.dk 

Fra Bilbao til Valencia 

På sporet af El Cid 

Rejs i den spanske nationalhelt El Cids fodspor i det middelalderlige 

Spanien. Se katedraler, borganlæg og paladser og hør historierne 

fra heltens liv. Besøg byerne Bilbao, Sigüenza, Zaragoza 

og Valencia. 

Rejseleder: Cand.mag. Henrik Kidmose 

Dato: 13-20/4 2013 


Kina 

Modernitet og forandring 

Forstå Kina, og kom bag facaden på ’Riget i midten’. Få indsigt i, 

hvordan kineserne lever og tænker. 

Vi besøger Beijing og Shanghai og får oplevelser, der normalt 

ikke er turister forundt. Rejseleder: Journalist og tidligere Kinakorrespondent 

Jan Larsen. 

Dato: 7-15/4 2013. 


Sydvestjysk Folkeuniversitet 

München – Kunst i verdensklasse og pragtfulde slotte. 

Dato: 2/4 - 8/4 2013. 

Rejseleder: Lektor Bent Iversen. 

Det tabte land – Skåne, Halland og (især) Gotland. 

Enestående landsbykirker og blomstrende orkideer i særpræget natur. 

Dato: 1/6 – 8/6 2013. 

Rejseleder: Lektor Bent Iversen. 

Rekvirer udførligt program på tlf. 6550 4103 

eller fu@fue.sdu.dk, www.fu.sdu.dk 

27

28 

nAtuRVIDEnSKAB 

Alt hvad du bør vide om 

naturvidenskab – næsten 


6 onsdage: 26/9, 3/10, 10/10, 24/10, 

31/10, 7/11 kl. 19.00-20.45. 



Hvordan og hvorfor er verden indrettet, 

som den er? Naturvidenskab forklarer de 

helt grundlæggende sammenhænge, og 

vi kan takke dens fremmarch for, at vi 

kan gå på Månen, studere verden ned til 

mindste atom, og at vi lever længere end 

nogensinde før. De naturvidenskabelige 

erkendelser har været afgørende for vores 

tænkning og dermed for vores kultur, historie 

og dagligdag. 

Men hvordan er det nu lige med Newtons 

love, evolutionsteorien, atomer, relativitetsteorien, 

kvantemekanikken, pladetektonikken 

og DNA-spiralen? Er du også en af 

dem, der har glemt det meste af det, som 

foregik mellem det ringede ind og ud til 

matematiktimerne eller til fysik og kemi? 

Få din naturvidenskabelige viden genopfrisket 

eller start her. Forelæsningsrækken 

er en tour de force gennem de forskellige 

naturvidenskabelige fag med fokus på de 

vigtigste teorier og opdagelser - også de 

nyeste banebrydende fremskridt. 

26/9: Matematik 

vED DOCENT EMERiTUS, PH.D. HANS 

JøRGEN MUNKHOLM, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

3/10: Astronomi 

vED PROFESSOR STEEN HANNESTAD, 


10/10: Genetik 

vED LEKTOR, PH.D. JAKOb MøLLER- 

JENSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

24/10: Kemi 

vED LEKTOR EMERiTUS, DR.PHiL. 

CARL TH. PEDERSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

31/10: Biologi 

vED LEKTOR, LiC.SCiENT. JAKOb 

CHRiSTENSEN-DALSGAARD, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

7/11: Fysik 

vED LEKTOR, PH.D. ADAM COHEN 

SiMONSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Med havet som fødekilde 

TiLRETTELAGT AF DET 

NATURviDENSKAbELiGE FAKULTET, 


Hold 12580 – Temadag 

Lørdag: 27/10 kl. 10.00-15.30. 


hovedindg./ indgang H. 


Frokost/kaffe/kage kan tilkøbes for 225 kr. 

Tilmelding til frokost sker særskilt til hold 

12580A, og senest den 1/10 2012. 

Som alle øboer har mennesker på Fyn til alle 

tider nydt godt af havets rige føderessourcer 

som fandtes omkring deres ø. Fiskeriet har 

altid været vigtigt for Fyn, både i form af sild, 

ål, fladfisk og meget mere. Derudover blev 

der i gamle dage fanget marsvin og jagtet 

sæler i stor stil, både til mad, pels, spæk 

og olie. Det moderne havbrug omkring Fyn 

fokuserer på en videreudvikling af muslinge- 

og algeopdræt, småskala-fiskeri, m.v. 

Temadagen fortæller historien om havet 

som fødekilde, en oplevelse for alle sanser. 

Se mere om forelæsningernes indhold på 

side 31 eller på www.fuodense.dk. 

10.00-11.00: Hvaler og hvalfangst 

omkring Fyn 

vED biOLOG OG HvALFORSKER, PH.D., 

CAND.SCiENT. CARL CHR. KiNzE. 

11.15-12.15: Det fede og det grønne 

guld fra det blå hav 

vED PROFESSOR, DR. SCiENT. OLE G. 

MOURiTSEN, MEMPHyS, iNSTiTUT FOR 

FySiK, KEMi OG FARMACi, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

12.15-13.15: Frokost i restauranten, 

særskilt tilmelding nødvendig (hold 

12580A) 

13.15-14.15: Farvandene omkring Fyn 

vED HAvbRUGSKONSULENT MADS 

vAN DEURS, MARiNbiOLOGiSK 

FORSKNiNGSCENTER, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

14.15-14.30: Kaffe/kage 

14.30-15.30: De Arktiske have 

under forandring 

vED PROFESSOR, DR. SCiENT. RONNiE 

N. GLUD, NORDiSK CENTER FOR 

JORDENS UDviKLiNG (NORDCEE), 


Med koldt blod – Tag 

med Folkeuniversitetet på 

Vissenbjerg Terrarium 

TiLRETTELAGT AF LEKTOR, PH.D. JAKOb 


UNivERSiTET. 


3 torsdage: 27/9, 4/10, 11/10 

kl. 19.00-20.45. 


indg. B/F/L. 11/10: Terrariet, Kirkehelle 5, 

5492 Vissenbjerg. Pris: 350 kr. inkl. indgangsbillet 

til Terrariet og omvisning. Kun 

tilmelding til hele arrangementet. Max. 25 

deltagere. 

De ca. 15.000 arter af padder og krybdyr 

har altid haft en dårlig presse, og det er 

en skam - mange arter er farvestrålende 

med spændende tilpasninger og adfærd. 

Vi vil beskrive nogle af de fascinerende 

træk ved dyrene, deres systematik og 

udviklingshistorie og derefter benytte os af 

den fantastiske samling af dyr i terrariet i 

Vissenbjerg, hvor det er muligt at komme 

helt tæt på dem i levende live. Transport til 

Terrariet arrangeres særskilt. 

27/9: Padder- fra pilegiftfrøer 

til kæmpesalamandre 

vED LEKTOR, PH.D. JAKOb 


UNivERSiTET. 

4/10: Krybdyr - slanger, øgler, 

skildpadder og krokodiller 

vED LEKTOR, PH.D. JAKOb 


UNivERSiTET. 

11/10: Besøg på terrariet i 

Vissenbjerg 

vED DiREKTøR MORTEN JøRGENSEN, 

viSSENbJERG TERRARiUM.

www.fuodense.dk nAtuRVIDEnSKAB 

Klodens katastrofer 


5 torsdage: 1/11, 8/11, 15/11, 22/11, 

29/11 kl. 17.00-18.45. 



Vi glemmer ofte, at vi lever på en gasdækket 

planet i kredsløb om en nuklear 

ildkugle, og at vores klode er i stadig indre 

forandring. 

Når vi opdager det, sker det typisk i form 

af naturkatastrofer, som vi betragter som 

enkeltstående tilfælde og som en trussel, 

der kommer udefra, selv om den i virkeligheden 

ofte kommer indefra og er en del 

af en naturlig udvikling. 

Få sat vores naturkatastrofer ind i Jordens 

‘hverdagsramme’, og bliv klogere på, 

hvordan Jorden ser ud indvendigt, hvordan 

den er dannet og udvikler sig hele tiden, og 

hvordan fremtiden ser ud nu, hvor mennesket 

er dukket op. 

1/11: Jordens dannelse 

og tidlige historie 

vED LEKTOR, LiC.SCiENT. NiELS 

bALLiNG, AARHUS UNivERSiTET. 

8/11: Jordskælv 

vED LEKTOR, LiC.SCiENT. bO HOLM 

JACObSEN, AARHUS UNivERSiTET. 

15/11: Vulkaner 

vED PROFESSOR, PH.D. CHRiSTiAN 

TEGNER, AARHUS UNivERSiTET. 

22/11: Klimaets historie 

vED LEKTOR, PH.D. MARiT-SOLvEiG 

SEiDENKRANTz, AARHUS UNivERSiTET. 

29/11: Klimaforandringer 

og menneskets påvirkning 

vED LEKTOR, PH.D. MARiT-SOLvEiG 

SEiDENKRANTz, AARHUS UNivERSiTET. 

Livet er farligt 


DR.SCiENT. OLE G. MOURiTSEN, 



4 torsdage: 1/11, 8/11, 15/11, 22/11 

kl. 19.00-20.45. 



Vi lever i en farlig og risikofyldt verden. Det 

har altid været et levevilkår for mennesker, 

at vores omgivelser fra naturens side er 

farlige, og nogle af disse farer er vi selv 

med til at skabe. For at kunne leve godt 

i denne verden, er det derfor nødvendigt 

at kunne vurdere, hvor farlig verden rent 

faktisk er, og hvordan vi opvejer risici mod 

muligheder. Forskningens resultater kan 

hjælpe os til at foretage rationelle valg, når 

vi skal operere i en farlig verden. 

1/11: Atmosfæren er giftig! 

Ilt og livets oprindelse 

vED POST.DOC., PH.D. TAiS DAHL, 


8/11: Menneskeskabte kemikalier: 

De gode, de onde og de virkelig 

grusomme 

vED POST.DOC., PH.D. JANE EbSEN 

MORTHORST, SyDDANSK UNivERSiTET. 

15/11: Tungmetaller i miljø og mad 

vED FORSKNiNGSLEDER, DR.MED. 

PHiLiPPE GRANJEAN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

22/11: Nydelses- og rusmidler 

vED OvERLæGE iNGE biRKEMOSE, 

RUSMiDDELCENTER ODENSE. 

Naturen 

på De Kanariske Øer 

vED biOLOG, CAND.SCiENT. HENRiK 

TRANbERG. 


2 torsdage: 22/11 og 29/11 

kl. 19.00-20.45 


indg. C. Pris: 200 kr. 

De Kanariske Øer er danskernes 

foretrukne rejsemål i vinterhalvåret. 

Øernes “evige forår” har siden 1800-tallet 

tiltrukket mange turister, men “De 

Lykkelige Øer” er andet end sol og 

strand livet ved kysterne. Man hører dog 

kun sjældent om De Kanariske Øers natur, 

selvom den er lige så speciel og bevaringsværdig 

som naturen på Galápagos- 

Øerne. Med vægt på den artsrige vegetation 

med en høj andel af endemiske 

planter (arter, der i hele verden kun findes 

her) skildres øernes fauna, flora og funga 

(svampeliv). 

22/11: Tenerife 

De kanariske vegetationszoner skildres 

fra Atlanterhavets brænding over 

laurbær- og fyrreskove til vulkanen 

Teides top (3718 m). Teide er Spaniens 

højeste bjerg, og her vokser den endemiske 

Teide-Viol. Endvidere fortælles 

om guancherne (den kanariske urbefolkning), 

dyrelivet (Blå Bogfinke og 

Vulkanadmiral), svampelivet (Kanarisk 

Rørhat), det makaronesiske floraområde 

og øernes vilde orkidéer. 

29/11: Gran Canaria: 

Gennem en vandring tværs over øen 

fra øst til vest skildres øens bjerg- og 

farverige natur med mange endemiske 

arter. Endvidere fortælles om de lokaliteter, 

man kan nå fra turistområderne 

mod syd (herunder de fantastiske klitter 

ved Maspalomas og ørkenen ved Punta 

de Arinaga) samt den botaniske have i 

Las Palmas. Til slut en kanarisk julesang 

illustreret med billeder fra alle syv store 

kanariske øer. 

Ekstremt vejr 

vED SENiORKLiMATOLOG, MSC., CAND. 

SCiENT OG viDENSKAbSJOURNA- 

LiST JOHN CAPPELEN, DANMARKS 

METEOROLOGiSKE iNSTiTUT. 


2 tirsdage: 20/11, 27/11 kl. 18.00-19.45. 



I to forelæsninger kommer vi igennem 

noget af det ekstreme vejr, der opleves 

rundt omkring i verden. Fra vejrets voldsomme 

hvirvler i atmosfæren, både tropiske 

cykloner, ekstratropiske cykloner, tornadoer 

og skypumper til lyn og torden der 

hører til de vejrfænomener, som gennem 

alle tider har skabt frygt, undren og fascination 

hos mennesker. I den forbindelse 

kommer vi også rundt om livets opståen 

og tordenguder, den første videnskabelige 

29

30 

nAtuRVIDEnSKAB 

forståelse, skurken i det hele, fysikken bag 

et lynpejlesystem, kuglelyn, kornmod, røde 

feer, blå jets, elver, samt hvad du skal gøre, 

hvis du rammes. 

20/11: Naturens frygtindgydende 

hvirveldans - om tropiske og 

ekstratropiske cykloner, tornadoer, 

skypumper og støvdjævle 

27/11:Torden og lynild 

- en forelæsning om lyn og torden 

Danmarks græsser, 

halvgræsser og siv 

TiLRETTELAGT AF SENiORbiOLOG, 

CAND.SCiENT. PETER WiND, AARHUS 

UNivERSiTET. 


5 onsdage (kursus): 5/9, 12/9, 19/9, 

26/9, 3/10 kl. 18.30-21.00. 

Sted: Lokale 71, Syddansk Universitet, indg. 

A/J. 1 søndag: 16/9 (ekskursion). Tidspunkt 

og mødested aftales. Pris: 900 kr. 

På kurset gennemgås græssers, halvgræssers 

og sivs opbygning og særpræg samt 

de vigtigste karakterer, der anvendes ved 

bestemmelse af de enkelte arter. Mange 

af arterne i disse grupper indgår som 

væsentlige elementer i en række naturlige 

plantesamfund. 

Kursusgangene er bygget op som en 

indled ende præsentation af en af familierne, 

hvorefter deltagerne får mulighed 

for at artsbestemme indsamlet materiale 

fra de pågældende familier. Herved får 

deltagerne mulighed for at få kendskab til 

bestemmelsesteknikker og til nogle, vigtige 

og karakteristiske, vilde danske planter. 

Endelig vil der mulighed for at se et udvalg 

af supplerende danske værker, der kan 

hjælpe til en sikker bestemmelse af disse 

familier. 

Søndag den 16. september arrangeres en 

ekskursion til en fynsk lokalitet, der rummer 

mange arter fra de tre familier. Tid og sted 

aftales ved første kursusgang. 

Litteratur: Schou 2006: De Danske 

Halvgræsser. Schou, Wind & Lægaard 

2009: De Danske Græsser. Schou, Wind 

& Lægaard 2010: De Danske Siv og Frytle. 

Alle bøger er udgivet på BFNs forlag: http:// 

www.bfnsforlag.dk/. Materialer: Lup (gerne 

10x forstørrelse). 

Øhavsstien - en vandretur 

langs det Sydfynske Øhav 

vED biOLOG, CAND.SCiENT. JOHN 

SøRENSEN. 


Lørdag/søndag: 29/9-30/9. Mødested: 

Vester Skerninge Kirke kl. 9.30. 

Pris: 1450 kr. Prisen inkluderer turledelse, 

overnatning i dobbeltværelse, middag 

lørdag aften, morgenmad søndag morgen 

samt madpakke til søndag. For deltagelse 

med enkeltværelse skal beregnes ekstra 

gebyr: Kontakt sekretariatet. Max. 16 

deltagere. 

Øhavsstien er et 220 kilometer langt stiforløb, 

der er forbeholdt vandrere. Stien er 

anlagt, så man oplever de smukke landskaber 

på Sydfyn. Vi vil vandre gennem 

gamle herregårdslandskaber og opleve 

de gamle herregårde. Vi vil vandre langs 

kysten og opleve havet, og vi vil vandre 

på nogle af øerne i det sydfynske øhav og 

opleve den stilhed, der præger øerne. Det 

er et rigtig smukt stiforløb. 

I foråret var der meget stor interesse for 

turen, og holdet var fyldt i løbet af kort tid. 

I dette efterår vil vi give flere mulighed for 

at opleve dette arrangement og har valgt 

at gentage turen fra Vester Skerninge til 

Lundby på Tåsinge. Den særlige gevinst 

ved efterårsturen er de mange smukke 

farver, som vi forhåbentlig ser på denne tur. 

Det er nemlig en rigtig spændende og flot 

vandretur, hvor du kommer i områder, som 

du formodentlig aldrig har været i. Turen 

foregår i weekenden d. 29.-30. september 

2012. Vi vil vandre omkring 25 km om 

lørdagen og omkring 16 km om søndagen. 

Vi skal bo på en hyggelig kro lørdag aften. 

På kroen får vi en god og veltilberedt middag 

som kompensation for vore anstrengelser 

for at nå kroen, og om søndagen får 

vi morgenmad samt madpakker og fyldte 

termoflasker til søndagens tur. 

Turen ledes af biolog John Sørensen, der i 

mange år har ledt lignende ture. Vi mødes 

kl. 9.30 ved kirken i Vester Skerninge. 

Rekvirer særligt program for denne aktivitet 

på sekretariatet 

Det danske skrivekridt 

og dets fossiler 


SENiORFORSKER PALLE GRAvESEN. 


Lørdag-søndag: 17/11-18/11 

kl. 10.00-16.00. 


indg. B/F/L. Pris: 725 kr. Medlemmer af 

Den Fynske Stenklub: 675 kr. 

Skrivekridtet er en overvejende biologisk 

dannet aflejring og som sådan et 

af de ejendommeligste lag i den danske 

lagrække. Kurset beskriver dets særprægede 

tilblivelsesmiljø inkl. dannelsen af 

flint og belyser forholdene langs kridthavets 

kyster, som vi bl.a. kender dem i Skåne og 

på Bornholm. Skrivekridtet indeholder en 

rig fauna af hvirvelløse dyr (invertebrater) 

som fx havsvampe, mosdyr, brachiopoder, 

blæksprutter, søpindsvin, søstjerner, søliljer. 

Hvirveldyr (vertebrater) er bl.a. repræsenteret 

ved benfisk, hajer, rokker, skildpadder, 

havkrokodiller og de frygtindgydende 

mosasaurer. Samtlige af kridtets dyregrupper 

gennemgås mht. bygning, systematik, 

levevis og strategifisk forekomst. 

Kurset består af forelæsninger kombineret 

med bestemmelsesøvelser. Deltagerne 

opfordres til at medbringe flest mulige 

kridtfossiler, der kan indgå i undervisningen. 

Forplejning: Kantine er åben lørdag fra 

10.00-13.00. Søndag er kantine lukket. 

Der forefindes automater med snack /kaffe.

Med havet 

som fødekilde 

Gratis temadag om havet omkring os 

Tilrettelagt af Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. 

Lørdag d. 27/10 kl. 10.00-15.30. Lokale 100, Syddansk Universitet, hovedindg./indgang H. 

Gratis adgang, men tilmelding nødvendig til hold 12580. 

Frokost/kaffe/kage kan tilkøbes for 225 kr. Tilmeld dig hold 12580A senest 1. oktober. 

Som alle øboer har mennesker på Fyn til 

alle tider nydt godt af havets rige føderessourcer 

som fandtes omkring deres ø. 

Temadagen fortæller historien om havet 

som fødekilde, en oplevelse for alle sanser. 

10.00-11.00: 

Hvaler og hvalfangst omkring Fyn 

vED biOLOG OG HvALFORSKER, 

PH.D. CARL CHR. KiNzE. 

At tale om hvaler i flertal og hvalfangst 

i forbindelse med de fynske kyster lyder 

måske en smule fantasifuldt, men er ikke 

desto mindre den skinbarlige sandhed. 

Til hvaldyrene hører nemlig ikke kun havets 

kæmper, men også en lang række større 

og mindre delfinarter og ikke mindst vores 

hjemlige marsvin. Hvalerne har lige siden 

tidernes morgen også været genstand for 

fangst. Vi tager på en tur Fyn rundt fra 

havsiden og præsenteres på vejen for en 

perlekæde af fynske hvalhistorier. 

11.15-12.15: 

Det fede og det grønne 

guld fra det blå hav 

vED PROFESSOR, DR. SCiENT. OLE G. 

MOURiTSEN, MEMPHyS, iNSTiTUT FOR 

FySiK, KEMi OG FARMACi, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

Det blå hav var vores forfædres hovedkilde 

til føde med en stor rigdom af fisk, skaldyr, 

planter og alger. Denne havfødes indhold 

af forskellige næringsstoffer, fx de umættede 

fedtstoffer, er essentiel for vores krops 

funktioner. I nyere tid spiser vi mindre og 

mindre fra havet, og det er en af årsagerne 

til vores mange kostbetingede sygdomme. 

Vi skal blive bedre til at spise fra havet igen 

og udnytte mange af de arter, fx tang, som 

vi har 'glemt' at spise. 

12.15-13.15: Frokost i restauranten, 

særskilt tilmelding nødvendig 

(hold 12580A) 

13.15-14.15: 

Farvandene omkring Fyn 

vED HAvbRUGSKONSULENT MADS 

vAN DEURS, MARiNbiOLOGiSK 

FORSKNiNGSCENTER, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

Farvandene omkring Fyn har velegnede 

lokaliteter med friskt og næringsrigt havvand. 

Her er der mulighed for at producere 

store mængder fødevarer som fisk, muslinger 

og tang med høj ernæringsmæssig 

værdi. Da primærproduktion i Danmark 

er bekostelig, kræver en udnyttelse af 

ressourcerne undersøgelser og store 

investeringer. Samtidig er der kulturelle 

udfordringer, før mad fra havet bliver en del 

af danskernes hverdagsmad. Der er dog et 

væld af forskellige anvendelsesmuligheder, 

som vi sandsynligvis vil se videreudviklet i 

nær fremtid. 

14.15-14.30: Kaffe/kage, særskilt 

tilmelding nødvendig (hold 12580A) 

14.30-15.30: 

De Arktiske have under forandring 

vED PROFESSOR, DR. SCiENT. RONNiE N. 

GLUD, NORDiSK CENTER FOR JORDENS 

UDviKLiNG (NORDCEE), SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

Det globale klima er tæt forbundet med 

de biologiske, kemiske og fysiske forhold i 

havet. Et af de steder hvor klimaforandringerne 

slå tydeligst igennem er i de Arktiske 

havområder. Med udgangspunkt i en række 

konkrete projekter diskuteres hvorledes 

forskere arbejder med at forstå hvordan de 

klimatiske forandringer vekselvirker med 

livsbetingelserne i havet omkring Grønland. 

31

SDU vokser 

og vokser 

Syddansk Universitet har for nylig taget godt 10.000 nybyggede kvadratmeter i brug, 

blandt andet til det stigende antal studerende. Og mange flere kvadratmeter er på vej i 

de kommende år 

AF TRiNE bERGMAN, TRb@SDU.DK 

Flere studerende kræver mere plads, og 

derfor er SDU i den seneste tid blevet 

udvidet med cirka 10.000 nybyggede 

kvadratmeter. Og vokseværket fortsætter 

med endnu større hast i de kommende år: 

– Regeringen har et mål om, at 25 procent 

flere unge tager en længerevarende 

uddannelse, og det skal vi som universitet 

kunne håndtere. Også i forhold til de 

fysiske rammer, vi stiller til rådighed, siger 

Søren Hesseldahl, der er bygningschef på 


De mange nybyggede kvadratmeter er alle 

placeret på universitetets campus i Odense, 

og ud over at de giver mere plads er 

der også et gennemgående fokus på nye 

og fremadrettede indlæringsmetoder og 

32 

studiemiljø. Således indviede blandt andre 

Institut for Statskundskab og det samfundsvidenskabelige 

fakultetssekretariat 

den 22. maj knap 5000 nye kvadratmeter, 

som er bygget op omkring et centralt 

ankomst- og kommunikationsområde, hvor 

en række fælles funktioner er lokaliseret: 

eksempelvis studiearbejdspladser, opholdsområder 

med adgang til sydvendt terrasseanlæg 

og en fælles rekreativ fælled. 

Byggeriet består også af en markant projektrumsbygning 

med møbler og ITfunktioner, 

som understøtter nye læringsformer. 

Derudover er SDU‘s samlede udbud af 

holdlokaler blevet forøget. En ny bygning 

på 4.000 kvadratmeter er indrettet med 

15 holdlokaler, 16 grupperum og et audi- 

torium. Det ene grupperum er indrettet 

til 70 studerende med muligheder for at 

eksperimentere med nye læringsformer. 

Endelig har universitetets naturvidenskabelige 

fakultets Institut for Biokemi og 

Molekylær Biologi fået godt 2.000 kvadratmeter 

nybyggede laboratorier. 

Mere på vej 

Men det stopper slet ikke ved det. Den 

11. maj blev første spadestik til en helt 

nyt campus i Kolding taget. Studerende 

og medarbejdere kan efter planen rykke 

ind i de nye bygninger i 2014. Det sker 

som erstatning for det nuværende campus, 

der ligger i Koldings gamle sygehus 

bygninger. Det nye byggeri på foreløbig

13.600 kvadratmeter bliver Danmarks 

første lavenergi-universitet. Det betyder 

blandt andet, at bygningen – trods sine 

13.600 kvadratmeter – slet ikke tilsluttes 

fjernvarmen. Bygningens udformning og 

effektiv termoisolering gør, at det store 

hus kan opvarmes ved hjælp af et køle- og 

varmepumpeanlæg drevet af grundvand. 

Campussen kommer til at huse 1500 

heltidsstuderende og cirka 900 deltidsstuderende, 

og det bliver placeret i centrum 

af Kolding. Det er hensigten, at Kolding by 

også kommer til at bruge den nye bygning 

til møder, foredrag og udstillinger. 

Idrættens hus 

Tilbage ved Campus i Odense er byggeriet 

af Idrættens Hus i fuld gang. Dette hus 

bliver daglig arbejdsplads for idræts- og 

sundhedsforskere. Men det skal også være 

åbent for idrætsfolk, børn, handicappede, 

patienter under genoptræning og andre, 

der enten er med i forskningsprojekter 

eller skal klædes på med den nyeste viden 

inden for idræt og sundhed. Huset bliver på 

3500 kvadratmeter og åbner efter planen 

i begyndelsen af 2013. I Idrættens Hus vil 

forskerne under overskriften ”Active living” 

dels fokusere på det enkelte menneskes 

sundhed, dels på hvordan vi indretter vores 

omgivelser – for eksempel cykelstier og 

grønne parker – så vi får mulighed for at 

leve et aktivt og sundt liv. 

Huset bliver bygget i tre etager og kommer 

til at indeholde et fitnesscenter, et gang- og 

bevægelseslaboratorium, et laboratorium 

for leg og velfærdsteknologi, en tværfaglig 

forskningsklinik, en genoptræningssal, 

samtalerum og kontorer. 

Om byggeriet på SDu 

Den nuværende bygningsmasse på SDU er på 144.000 kvadratmeter. 

I 2020 vil den være forøget til 210.000 kvadratmeter. De danske 

universiteter er selvejende, men ejer ikke alle universitetsbygningerne. 

De fleste af SDU‘s bygninger er således ejet af og bliver lejet af 

Bygningsstyrelsen, der også er bygherre på nybyggerier. Næsten 1 

procent af byggesummen til nybyggerier er afsat til kunst i bygningen. 

Derfor finder man på SDU en stor mængde kunst og udsmykning. 

En elevatorskakt bliver udformet som en 

klatrevæg gennem 3 etager og vil kunne 

bruges af de studerende. Og der vil være 

ambulanceadgang og sengeelevator, så 

sengeliggende patienter kan indgå i forsknings- 

og udviklingsprojekter. 

To nye fakultets-bygninger 

Også nedtællingen til første spadestik til 

det nye universitetshospital i Odense er 

i gang. Det sker i 2015 i et samarbejde 

mellem Region Syddanmark og Syddansk 

Universitet, for byggeriet kommer også til 

at omfatte et nyt sundhedsvidenskabeligt 

fakultet, der bliver opført i forlængelse af 

SDU‘s campus i Odense. 

Fakultetets 40.000 kvadratmeter er tænkt 

ind i byggeriet, så det rent fysisk binder det 

nye universitetshospital og det nuværende 

campus i Odense sammen: 

– Dermed bliver der skabt nogle oplagte, 

men alligevel helt unikke synergieffekter 

mellem det nye OUH og SDU‘s mange 

FAKTA 

forskellige forskere, hvor hospitalet kan 

trække på forskernes viden og udnytte den 

direkte i patientbehandlingen – og universitetet 

kan inddrage det store hospitals 

mange specialområder i undervisning og 

forskning. Trafikken går begge veje. siger 

Søren Hesseldahl om byggeriet, der ventes 

at stå færdigt i 2020. 

Så længe skal studerende og medarbejdere 

på SDU‘s tekniske fakultet ikke 

vente. Allerede i 2015 flytter de til et 

nybygget fakultet, som også bliver placeret 

i forbindelse med SDU‘s campus 

i Odense. Det Tekniske Fakultet, der 

i 1998 opstod som en fusion mellem 

Ingeniørhøjskolen og Odense Teknikum, 

har nu til huse på Niels Bohrs Allé i 

Odense – dér hvor Odense Teknikum 

tidligere holdt til. Men snart venter altså 

21.000 nybyggede kvadratmeter med 

tidssvarende laboratorier og undervisningslokaler, 

og hvor energi, indeklima, 

kunst og bæredygtighed er sat i højsædet. 

33

34 

PSyKOLOGI OG SunDHED 

Hjernens gåder 


6 torsdage: 27/9, 4/10, 11/10, 25/10, 

1/11, 22/11 kl. 18.00-19.45. 



Hjernen er den mest komplekse levende 

struktur, vi kender til. 1½ kilo fedtvæv i 

menneskets kranium har muliggjort, at 

mennesket har gået på Månen, skabt 

mesterværker inden for filosofi, kunst, 

litteratur og musik samt frembragt 

avancerede tekniske opfindelser. Men hvor 

meget og hvad, hjernen er i stand til, er 

endnu uvist. Dette ene organ kontrollerer 

kropsaktiviteter lige fra hjerteslag og 

seksuelle funktioner til følelser, indlæring 

og hukommelse. Det er hjernen, der skaber 

vores tanker, drømme og fantasi. Med 

andre ord er det hjernen, der gør os menneskelige. 

Hør om de mange fantastiske ting, forskerne 

ved om hjernen. 

27/9: Hjernens udvikling 

hos mennesket 

vED LEKTOR, CAND.MED. PETER K.A. 

JENSEN, AARHUS UNivERSiTET. 

4/10: Hjernen og smerte 

vED PROFESSOR, DR.MED. TROELS 

STAEHELiN JENSEN, AARHUS 

UNivERSiTET. 

11/10: Hjernen og bevidstheden 

vED PROFESSOR, PH.D. ALbERT 

GJEDDE, KøbENHAvNS UNivERSiTET. 

25/10: Den sunde hjerne 

– om fysisk aktivitet og kost 

vED LEKTOR, PH.D. NiCOLAS CAESAR 

PETERSEN, KøbENHAvNS UNivERSiTET. 

1/11: Hjernen og følelser 

vED PROFESSOR, PH.D. MORTEN 

OvERGAARD, AARHUS OG AALbORG 

UNivERSiTET. 

8/11: Ingen undervisning 

15/11: Ingen undervisning 

22/11: Hjernen og psykisk sygdom 

vED PROFESSOR, DR. MED. POUL 

viDEbECH, AARHUS UNivERSiTET. 

Alzheimers – når hjernen 

falder fra hinanden 

TiLRETTELAGT AF PROFESSOR, DR.MED. 

bENTE FiNSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 


3 mandage: 12/11, 19/11, 26/11 

kl. 17.30-19.15 



I Danmark har ca. 85.000 personer en 

demenssygdom, hvoraf mere end halvdelen 

har Alzheimers sygdom. Indledningsvis skal vi 

høre om hvilke forandringer, der sker i hjernen 

ved demenssygdomme. Ved Alzheimers sygdom 

ses i begyndelsen et tab af nerveforbindelser 

og neuroner i hjernens hippocampusformation, 

som spiller en nøglerolle 

for hukommelsesfunktionen. Senere rammer 

sygdommen de områder af hjernebarken, 

der er ansvarlige for bl.a. tænkning og problemløsning. 

På let tilgængelig vis gives et 

indblik i visse af de mekanismer, der i henhold 

til det seneste tiårs forskning menes 

at ligge til grund for sygdommens svært 

invaliderende forløb. Dernæst fokuseres på 

symptomerne ved Alzheimers sygdom, og 

der vil blive orienteret om, hvorledes man i 

dag undersøger patienter, der har begyndende 

hukommelsesproblemer. Der vil blive 

orienteret om mulighederne for medicinsk 

behandling. Endelig vil der være fokus på, 

hvorledes man som patient og pårørende lettest 

lever livet med en demenssygdom. Der 

vil blive gennemgået nogle af de reaktioner, 

der kan komme - både hos den, der får stillet 

en demensdiagnose og hos de nærmeste 

pårørende. Desuden vil der være fokus på, 

hvordan hverdagen takles bedst muligt, når 

demens er en del af hverdagen. 

12/11: Hvorfor hjernen 

falder fra hinanden 

vED PROFESSOR, DR. MED. bENTE 

FiNSEN, NEURObiOLOGiSK AFDELiNG, 


19/11: Symptomer, diagnostik 

og behandling 

vED OvERLæGE, PH.D. ANNETTE 

LOLK, DEMENSKLiNiKKEN, ODENSE 


26/11: At leve med 

Alzheimer's sygdom 

vED KLiNiKSyGEPLEJERSKE LONE 

vASEGAARD, DEMENSKLiNiKKEN, 

ODENSE UNivERSiTETSHOSPiTAL. 

Psykiatriens nye indsigter 

TiLRETTELAGT AF FORSKNiNGSLEK- 

TOR, PH.D. bENT NiELSEN, ODENSE 



5 mandage: 29/10, 5/11, 12/11, 19/11, 

26/11 kl. 18.00-19.45. 



Hvad er psykiske sygdomme, og hvordan 

behandles de? Mange mennesker kommer 

i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem 

enten personligt eller via 

slægtninge og venner. Samtidig er der 

megen aktuel debat om sindslidendes vilkår 

og behandling, men der hersker fortsat 

i samfundet mange myter om psykiske 

lidelser. I de senere år er der sket væsentlige 

fremskridt i forståelsen af psykiske 

lidelsers årsagsforhold, og mulighederne for 

behandling og forebyggelse er blevet meget 

bedre. I forelæsningerne bliver nogle af de 

vigtigste psykiske lidelser gennemgået, og 

der redegøres for moderne psykiatriske 

behandlingsmetoder både den medicinske 

og den psykoterapeutiske. 

29/10: Skizofreni 

vED OvERLæGE ANDERS CHRiSTENSEN, 


5/11: Demens 

vED OvERLæGE KJELD ANDERSEN, 


12/11: Angsttilstande 

vED OvERLæGE TOMAS TOFT, ODENSE 


19/11: Depression 

vED OvERLæGE CLAUS SøRENSEN, 


26/11: ADHD hos voksne 

vED OvERLæGE TOMAS TOFT, ODENSE 

UNivERSiTETSHOSPiTAL.

www.fuodense.dk PSyKOLOGI OG SunDHED 

Alternativ og 

komplementær behandling 

TiLRETTELAGT AF viDENS- OG 

FORSKNiNGSCENTER FOR ALTERNATiv 

bEHANDLiNG. 


6 onsdage: 24/10, 31/10, 7/11, 14/11, 

21/11, 28/11 kl. 18.00-19.45. 



Nåle i hovedbunden, kinesiske urter, positive 

tanker og musik mod stress. Der findes 

utallige alternativer til den behandling, som 

normalt udøves i det officielle danske sundhedssystem. 

Men har de en effekt - og hvis 

ja, hvilken? Og hvor går grænserne mellem 

alternativ, komplementær og konventionel 

behandling? 

I Danmark har utraditionelle behandlingsformer 

længe delt vandende mellem på 

den ene side en skeptisk lægevidenskab 

og på den anden side patienter, 

der oplever en effekt på den anden 

side. Nu giver ny forskning svar på, om 

patienterne har ret, mens flere læger, 

jordemødre og tandlæger er begyndt at 

integrere f.eks. akupunktur og visualisering 

i den daglige praksis. 

Forelæsningerne stiller skarpt på den 

nyeste forskning i alternativ og komplementær 

behandling og giver et indblik 

i udbredelse, anvendelse og effekt 

samt brobygningen i sundhedsarbejdet. 

Forelæsningsrækken er tilrettelagt i samarbejde 

med Videns- og Forskningscenter 

for Alternativ Behandling. 

24/10: Alternativ behandling: 

Historie, brug og effekt 

vED LEKTOR, PH.D. iNGE KRyGER 

PEDERSEN, KøbENHAvNS UNivERSiTET. 

31/10: Brobygning i sundhedsarbejdet 

- integrativ behandling 

vED PH.D.-STUDERENDE LASSE 

SKOvGAARD, KøbENHAvNS 

UNivERSiTET. 

7/11: Lægeplanter og naturmedicin 

vED PROFESSOR, PH.D. LARS 

PORSKJæR CHRiSTENSEN, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

14/11: Tankens kraft: visualisering 

vED PH.D.-STUDERENDE CHRiSTiNA 

GUNDGAARD, SyDDANSK UNivERSiTET. 

21/11: Musikterapi og musikmedicin 

vED LEKTOR, PH.D. LARS OLE bONDE, 

AALbORG UNivERSiTET. 

28/11: Healing 

vED LEKTOR, PH.D. ANN OSTENFELD 

ROSENTHAL, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Tættere på kroppen 

- bevægelsespsykologi 


STUDiELEKTOR, PH.D. HELLE WiNTHER, 

KøbENHAvNS UNivERSiTET 

Hold 12614 – Temaaften 

Torsdag d. 8/11, kl. 17.15-20.45 



Et varmt blik og et hurtigt smil. En sitren 

i stemmen og en fod, der vipper. En åben 

hånd. 

Bevægelse og kropssprog er vores primære 

sprog. Ordenes strøm kan stoppes, men 

kroppen er altid i bevægelse - altid kommunikerende. 

Alligevel er kroppen og ikke 

mindst bevægelsen overset i psykologien. 

Denne aften koncentrerer sig om 

be vægelsespsykologi og kropssprog. Få 

indblik i, hvordan kroppen huser vores 

livshistorie, udtrykker vores kultur, afspejler 

vores øjeblikstilstand og samtidig også er 

bærer af vores forandringspotentialer. Hør 

også om, hvordan krop og bevægelse kan 

skabe personlig udvikling og forandring i 

både pædagogiske, danseterapeutiske og 

professionelle sammenhænge. 

Aftenen byder skiftevis på forelæsning, 

dialog og bevægelse. 

Flow – mellem stress, 

kaos og kedsomhed 

- forelæsning i Kolding 

Flow er en opmærksomhedsform, 

som mange mennesker oplever 

i hverdagen: nogen ofte, andre 

sjældent, få aldrig. Flow-tilstanden 

er præget af fordybelse og engagement 

i verden og en medfølgende 

tids- og selvforglemmelse. Aftenen 

introducerer flow-teori og -metoder 

især baseret på den ungarskamerikanske 

flow-forsker Mihaly 

Csikszentmihalyis resultater. Men 

også aktuel skandinavisk flowforskning 

inddrages. 

Mandag d. 26/11 kl. 17.00-20.45. 


Hypnose 

TiLRETTELAGT AF SPECiALLæGE i ALMEN 

MEDiCiN PER NiLSSON, FORMAND FOR 

DANSK SELSKAb FOR KLiNiSK HyPNOSE. 


4 mandage 17/9, 24/9, 1/10, 8/10. 

kl. 18.00-19.45. 



Manipulation og hjernevask er ord, der ofte 

er blevet hæftet på hypnose. Men faktisk 

er hypnose en mental 'fokuseringstilstand', 

som har fællestræk med f.eks. dagdrømme 

og fordybelse. I den normale bevidste 

tilstand opleves og bearbejdes mange forskellige 

stimuli og sansninger samtidigt. 

I den hypnotiske trancetilstand fokuseres 

opmærksomheden på kun én ting, og 

omgivelserne træder i baggrunden. 

Set i en behandlingsmæssig sammenhæng 

kan hypnotiske trancetilstande bruges til 

at afhjælpe en række fysiske og psykiske 

problemer. Hypnose kan f.eks. være en 

hjælp til at reducere smerter, mindske 

muskelspændinger, angst, nervøsitet, 

stress, depression og uhensigtsmæssige 

vaner som rygning. 

Få indblik i, hvad der karakteriserer den 

hypnotiske tilstand, hvad man kan opnå 

gennem den, og hvad der sker i den hypnotiserede, 

og hør om nogle af de sammenhænge, 

hvor hypnose kan gøre en forskel. 

17/9: Hvad er hypnose? Brug 

af hypnose i almen lægepraksis 

vED SPECiALLæGE i ALMEN MEDiCiN 

PEDER OLESGAARD. 

24/9: Ressourcer, indre ro 

- selvhypnose og hypnoterapi 

vED HyPNOTERAPEUT, CAND.PSyCH. 

LONE KæRvANG. 

1/10: Depression og hypnose 

vED SPECiALLæGE i ALMEN MEDiCiN 

PER NiLSSON, FORMAND FOR DANSK 

SELSKAb FOR KLiNiSK HyPNOSE. 

8/10: Hypnose, kroniske smerter 

og tandlægeskræk 

vED TANDLæGE, PH.D. RANDi 

AbRAHAMSEN. 

35

36 


Mindfulness 

i pædagogikken 

vED CAND.PæD.PæD.PSyCH. NiKOLAJ 

FLOR ROTNE OG KONSULENT DiDDE 

FLOR ROTNE. 

Didde og Nikolaj Flor Rotne 


Mandag: 29/10 kl. 17.00-21.00. 


indg. Hovedindgang/H. 

Pris: 575 kr. inkl. sandwich/kaffe/kage 

og bogen ”Mindfulness i pædagogikken” 

(udsalgspris 249 kr.) 

De pædagogiske praktikere - lærere og 

pædagoger - er nogle af de vigtigste 

ressourcer for børns læring, trivsel og 

udvikling. Samtidig sygemeldes mange 

lærere og pædagoger på grund af stress. 

De pædagogiske praktikere vil gerne skabe 

gode læringsmiljøer og dannelseskulturer, 

men hvis de skal holde sig langtidsfriske, og 

hvis man skal øge læringen og trivslen for 

den næste generation, skal der en ny vej til. 

Mindfulness er i de seneste år blevet mere 

udbredt i Danmark. Mindfulness handler 

om evnen til nærvær. At arbejde med mindfulness 

vil sige at være opmærksom på det, 

der foregår i vores nuværende oplevelse, 

med venlighed, indsigt og med en intention 

om at skabe glæde. Med udgangspunkt 

i bogen ”Mindfulness i pædagogikken” 

(Hans Reitzels Forlag 2011) vil forfatterne 

vise, hvordan hvordan mindfulness kan 

påvirke den pædagogiske praksis og styrke 

lærere, pædagoger og forældres indre ro 

og relationskompetence samt inspirere til 

at opbygge lærings- og opdragelseskulturer, 

der afhjælper stress. Forelæsningen 

henvender sig til alle, som arbejder med og 

har interesse for pædagogik, undervisning 

og opdragelse. Alle kan gratis downloade 

e-bogen ”Indre ro og smittende glæde til 

pædagogikkens superstjerner - Lær mindfulness 

på 21 dage og få det overskud du 

fortjener” på www.stilhedsrevolutionen.dk. 

Bogen ”Mindfulness i pædagogikken” er 

inkluderet i prisen. 

MIndfulness i pædagogikken 

- afholdes også i Kolding 

Tirsdag den 30/10 kl. 17.00-21.00. 


Mindfulness og arbejde 

vED PSyKiATER, PH.D. OG MiNDFULNES- 

SFORSKER LONE OvERby FJORbACK, 

AARHUS UNivERSiTETSHOSPiTAL. 

Hold 12617 – forelæsning 

Lørdag: 22/9 kl. 10.00-16.00. 



Vil du gerne være bedre til at håndtere 

arbejdsrelateret stress, smerte og 

depression? ’Mindfulness Baseret Stress 

Reduktion’ er et veldokumenteret forløb, 

der kan forbedre dit mentale helbred. 

Mindfulness betyder at være til stede i nuet 

på en måde, hvor man accepterer nuet, 

som det er. Det er en færdighed, der kan 

trænes. 

Mindfulness har rødder tilbage til yoga. 

Yoga kan beskrives som en metode til 

at bringe sindet og sanserne under kontrol, 

så man kommer i kontakt med sin 

sande natur, hvilket kan skabe større 

engagement og glæde. Dagen vil være en 

teoretisk og praktisk introduktion til mindfulness, 

hvor der lægges specielt vægt 

på, hvordan metoderne kan an vendes i 

arbejdssituationer til at styrke koncentration, 

engagement, samarbejde og empati. 

Forplejning: Medbringes eller købes i kantine. 

Positiv psykologi 


6 tirsdage: 18/9, 25/9, 2/10, 9/10, 23/10, 

30/10 kl. 19.00-20.45. 



Positiv psykologi sætter fokus på at fremme 

glæde, trivsel, lykke og det gode liv. Med 

andre ord fokuserer positiv psykologi på de 

situationer, hvor mennesket har det bedst og 

anvender dets ressourcer mest konstruktivt 

og optimalt. Retningen har sit udspring i en 

erkendelse af, at psykologien i mange år har 

fokuseret på de tilfælde ”hvor tingene går 

galt” – bl.a. udviklingsforstyrrelser, personlige 

problemer og psykiske sygdomme – og 

at psykologien har underprioriteret positive 

fænomener. Få indblik i den positive psykologis 

grundlæggende teorier og resultater. 

Anbefalet litteratur: ”Positiv psykologi” (Hans 

Reitzels Forlag 2008, red. Anders Myszak, 

Simon Nørby) og ”Positiv psykologi – positiv 

pædagogik” (Psykologisk Forlag 2008, red. 

Hans Henrik Knoop). 

18/9: Den positive psykologi - 

væsentlige hovedstrømninger og 

teorier 

vED LEKTOR OG FORSKNiNGSDiREKTøR 

HANS HENRiK KNOOP, DPU, AARHUS 

UNivERSiTET OG PRESiDENT, EUROPEAN 

NETWORK FOR POSiTivE PSyCHOLOGy. 

25/9: Positiv psykologi anvendt 

ved vurderinger/assessment 

vED LEDENDE PSyKOLOG CHRiSTiAN 

MøLLER PEDERSEN, AARHUS 


2/10: Lykke samt subjektiv 

og psykologisk velvære 

vED KLiNiSK PSyKOLOG, CAND. 

PSyCH.AUT. JONAS FiSKER, 

PSyKiATRiSK CENTER FREDERiKSbERG, 

PSyKOTERAPEUTiSK AFSNiT. 

9/10: Positiv psykologi 

og coaching psykologi 

vED ORGANiSATiONSPSyKOLOG, 

CAND.PSyCH. ANDERS MySzAK, 

LyKKEAKADEMiET.DK. 

23/10: Positiv psykologi 

i professionelt hjælpearbejde 

vED AUTORiSERET ERHvERvSPSy- 

KOLOG, CAND.PSyCH.AUT., MAPP. 

EbbE LAvENDT, CENTER FOR POSiTiv 

PSyKOLOGi. 

30/10: Positiv psykologi og flow 

vED LEKTOR, PH.D. FRANS øRSTED 

ANDERSEN, DPU, AARHUS UNivERSiTET. 

Børns udvikling 

vED PROFESSOR, PH.D. PETER 

KRøJGAARD, AARHUS UNivERSiTET. 

Hold 12618 – Temadag 

Lørdag: 27/10 kl. 10.00-16.00. 


indg. B/F/L. Pris: 450 kr. inkl. sandwich/ 

vand/kaffe/kage. 

Udviklingspsykologien har gennemgået en 

rivende udvikling gennem de sidste ca. 

30 år. Indtil da var faget primært præget 

af enkelte altfavnende teorier som f.eks. 

Freuds og Piagets. I dag tegnes faget 

snarere af en lang række ”mini-teorier”, 

der ikke hævder at kunne tilvejebringe 

en samlet beskrivelse af børns udvikling, 

men som til gengæld hver især giver et 

mere dækkende billede af dele af børns 

udvikling. Denne udvikling beror måske 

især på det forhold, at man i dag er blevet 

langt bedre til at designe og gennemføre 

egnede empiriske undersøgelser. Fokus vil 

være på spæd-, små- og førskolebørn. 

Kl. 10.0.00-11.30: Børns 

intellektuelle udvikling. 

Kl. 11.45-12.15: Frokostpause 

Kl. 12.15-14.00: Børns hukommelsesmæssige 

udvikling med særligt fokus 

på episodisk hukommelse. 

Kl. 14.15-16.00: Børns social-kognitive 

udvikling (erkendelsen af andre 

mennesker).


Læringsstile 

- dig selv og de andre 

vED LEKTOR, MAG.ART. OLE LAURiDSEN, 

AARHUS UNivERSiTET, bUSiNESS 

AND SOCiAL SCiENCES, CENTER FOR 

UNDERviSNiNG OG LæRiNG. 


Onsdag: 31/10 kl. 16.00-21.00. 


indg. A/J. Pris: 600 kr. inkl. bogen ”Fokus 

på læring” (udsalgspris: 269 kr.). 

Læringsstile spiller selvfølgelig en stor 

rolle i en undervisningssammenhæng, 

men det går videre: Kendskabet til ens 

egen og andre menneskers læringsstilsprofil 

kan ændre samarbejds- og 

ledelsesprocesser afgørende. Man forstår 

andre menneskers måde at agere på 

i en arbejds- og læringssammenhæng 

- ofte to sider af samme sag, og man 

udvikler respekt og tolerance. Dette fører 

til en mere smidig og mere effektiv 

omgang med andre, og mange arbejdssituationer 

(møder, teamarbejde, ledelse 

osv.) afvikles med et minimum af stress 

og anspændthed. Kurset introducerer deltagerne 

til Building Excellence, der er en 

viderebearbejdning af Dunns og Dunns 

læringsstilsmodel. Modellen er kendetegnet 

ved at være meget tilgængelig og jordnær, 

og desuden præsenteres deltagerne 

for en lang række strategier for brugen af 

læringsstile i hverdagen, både den private 

og den arbejdsmæssige. Kursusprisen 

inkluderer en læringsstilsprofilering samt 

bogen “Fokus på Læring” (Ole Lauridsen, 

Akademisk Forlag 2010). Bogen er en 

detaljeret gennemgang af brugen af 

læringsstile i dagliglivet. Forplejning: 

Medbringes. 

Livet er fedt 


DR.SCiENT. OLE G. MOURiTSEN, 



4 tirsdage: 23/10, 30/10, 6/11, 13/11 

kl. 18.30-20.15. 



Fedt har et dårligt rygte. Men fedtstoffer 

er helt afgørende for alle vores krops 

funktioner, for eksempel for huden, lungerne, 

og hjernen. Men der er forskellige 

slags fedtstoffer, som har forskellige 

funktioner. Ubalance mellem de forskellige 

fedtstoffer er årsag til nogle af de store 

folkesygdomme, fx diabetes, fedme, hjertekarsygdomme 

og visse mentale lidelser. Ny 

forskning er ved at kaste lys over, hvordan 

dette hænger sammen. 

23/10: Hvad er fedtstoffer, 

og hvad betyder de for livet? 

vED PROFESSOR, DR.SCiENT. OLE G. 

MOURiTSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

30/10: Det kloge fedt 

vED PROFESSOR, DR.SCiENT. OLE G. 

MOURiTSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

6/11: Brunt og hvidt er ikke ét fedt 

vED PH.D.-STUDERENDE RiKKE KRUSE 

HENRiKSEN, SyDDANSK UNivERSiTET. 

13/11: Fedt og sukkersyge 

vED PROFESSOR, DR.MED. 

HENNiNG bECK-NiELSEN, ODENSE 


Livet er farligt 

4 torsdage fra den 1/11 

Se side 29 

Asbest - magisk 

mineral og dræberstøv 

vED PROFESSOR, DR.PHiL. KURT 

JAKObSEN, COPENHAGEN bUSiNESS 

SCHOOL. 


Tirsdag: 9/10 kl. 18.30-20.15. 



I oktober 1986 blev Dansk Eternit-Fabrik 

A/S i Aalborg dømt af Højesteret til at 

betale erstatning til 19 arbejdere, der 

havde fået deres helbred ødelagt af at 

arbejde med det dødsensfarlige mineral, 

asbest. Dommen var den juri diske 

kulmination på danmarkshistoriens 

største arbejdsmiljøskandale nogensinde. 

Gennem årtier undlod fabrikkens ledelse 

at sikre arbejderne mod påvirkning af 

asbeststøvet, uagtet mange arbejdere fik 

konstateret asbestose. Samtidig undlod 

danske overlæger at informere arbejderne 

om deres sygdom, ligesom Arbejdstilsynet 

lod udviklingen fortsætte langt op i 

1970erne. 

I hundredevis af arbejdere på Dansk 

Eternit-Fabrik betalte en dyr pris for fabriksledelsens 

og lægernes laden stå til, 

og skandalen trækker stadig dybe spor. 

Hvert år dør der ca. 120 danskere af den 

ubetinget dødelig kræftsygdom, mesotheliom, 

der kun fremkaldes af asbeststøv, 

og tallet vil forsætte med at stige frem til 

2020. Også på Cypern kostede den danske 

asbestanvendelse menneskeliv, idet Dansk 

Eternit-Fabrik sammen med tre andre datterselskaber 

i F.L. Smidth koncernen i 

årtier drev en åben asbestmine, som i dag 

henligger som en miljøkatastrofe i Trodosbjergene. 

37

Etiske dilemmaer 






2 mandage: 22/10, 29//10 

kl. 19.00-20.45. 



Den rivende udvikling inden for biologi 

og medicin stiller mennesker overfor 

gennenm gribende etiske dilemmaer: 

Forskningen i genteknologi med ægceller 

har sygdomsbekæmpelse som formål, 

men skal et barn med alvorlig sygdom 

redde livet ved at få tilført stamceller 

fra en ”designet” lillebrors navlesnor? 

Organdonation betragtes som et gode, 

men er det et gode, at en velstående, syg 

dansker tager til udlandet og køber sig en 

nyre af et fattigt menneske, der sætter sit 

helbred på spil og risikerer at nedsætte sin 

fremtidige arbejdsevne, som en fattig familie 

er afhængig af? Smertelindrende behandling 

giver læger mulighed for at reducere 

lidelsen i den sidste levetid, men skal vi 

som alternativ acceptere aktiv dødshjælp? 

Vi møder situationer, hvor de eksisterende 

filosofiske livsanskuelser og etiske normer 

i lovgivning og sundhedsvæsenets regler 

og rutiner ikke slår til. Ofte må det enkelte 

menneske sætte sit konkrete liv ind på at 

finde en løsning. Her indgår patientens 

samtaler med sundhedspersonalet, der 

kan hjælpe den enkelte patient til selv at 

foretage det personlige, svære valg. Med 

udgangspunkt i sin bog ”Livsanskuelser – 

filosofi, etik og religion” (Nyt Nordisk Forlag 

2012), vil hospitalspræst Jens Rasmussen 

gennemgå disse og andre væsentlige 

etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet. 

22/10: Livets start: sæddonation, 

designerbabyer, forsterreduktion 

m.m. 

29/10: Livets slutning: organdonation, 

aktiv dødshjælp, palliation m.m. 

38 


Omsorgsfuld kommunikation 


TiLRETTELAGT AF HOSPiTALSPRæST, 

PH.D. JENS RASMUSSEN, ODENSE 



4 tirsdage: 18/9, 25/9, 2/10, 9/10 

kl. 17.00-18.45. 

Sted: Lokale 51, Syddansk Universitet 

Odense, indg. B/L. Pris: 400 kr. 

Kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale 

kan være vanskelig, og der 

kan let opstå misforståelser, f.eks. i situationer, 

hvor man skal være med til at 

løse etiske dilemmaer og alvorlige kriser. 

Arbejdsredskabet hertil kaldes omsorgsfuld 

kommunikation. Når der skal føres en informationssamtale 

med den syge, kan man 

derfor ikke blot følge rutinen og informere om 

sygdommen. Det handler også om indføling 

og om at lægge kortene på bordet på en nænsom 

måde. Overvejelserne i samtalen har et 

pligtetisk udgangspunkt, f.eks. at værne om 

livet og selvbestemmelsesretten, men der 

bør også fokuseres på behandlingens konsekvenser 

og resultat. Med udgangspunkt i 

bøgerne ”Medicinsk kommunikation” (Søren 

Cold, 2011) og ”Livsanskuelser – filosofi, etik 

og religion” (Jens Rasmussen, 2012) vil fire 

forelæsninger betragte omsorgsfuld kommunikation 

fra hhv. lægens, psykologens, 

teologens og forskerens synsvinkel. 

18/9: Hvordan kommunikerer 

lægen med patienten 

vED OvERLæGE SøREN COLD, ODENSE 


25/9: Samtalen set 

fra psykologens vinkel 

vED PH.D.-STUDERENDE, CAND.PSyCH. 

DORTE TOUDAL viFTRUP, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

2/10: Eksistentiel krise 

og åndelig omsorg 




9/10: Forholdet mellem tro og helbred 

vED LEKTOR, DR. THEOL. NiELS 

CHRiSTiAN HviDT, SyDDANSK 

UNivERSiTET. 

Omsorgsfuld kommunikation i 

sundhedsvæsenet 

- nu også i Kolding 

Har du ikke mulighed for at deltage 

i Odense, har du chancen i Kolding, 

hvor forelæsningerne indledes 

mandag den 18/9 på Syddansk 

Universitet i Kolding. 


Psykologi og sundhed 

på Folkeuniversitetet 

i Kolding 

Undervisningen finder sted på 

Syddansk Universitet i Kolding, 

Engstien 1, 6000 Kolding. 

Se information om alle hold på 


• Psykologiske grunddiscipliner 

Hold 12718: 6 onsdage 

kl. 18.30-20.15 med start d. 31/10. 

• Det gode liv 60+ 

Hold 12719: 6 tirsdage 

kl. 18.00-19.45 med start d. 23/10. 

• Læringsstile 

– dig selv og de andre 

Hold 12720: Onsdag d. 7/11 

kl. 16.00-21.00. 

• Omsorgsfuld kommunikation 


Hold 12721: 4 mandage 

kl. 18.00-19.45 med start d. 17/9. 

• Personlighed – noget man 

har eller noget man er? 

Hold 12722: 2 onsdage 

kl. 17.00-20.45 med start d. 19/9. 

• Børn får psykiatriske 

diagnoser 

Hold 12723: 3 tirsdage 

kl. 18.30-20.15 med start d. 13/11. 

• Flow – mellem stress, kaos 

og kedsomhed 

Hold 12724: mandag d. 26/11 

kl. 17.00-20.45. 

• Mindfulness 

Hold 12725: 5 mandage 

kl. 18.30-20.15 med start d. 22/10. 

• Mindfulness i pædagogikken 

Hold 12726: tirsdag d. 30/10 

kl. 17.00-21.00.

e F teruddannelse 

Vi udfordrer 

din viden 

Efteruddannelse på universitetet udfordrer din 

praksis, så du opdager nye vinkler på det, som du 

måske opfattede som selvfølgeligheder. Hos os kan 

du få øje på skæve vinkler, lære nye begreber og få dit 

verdensbillede udfordret. 

Syddansk Universitet har blandt andet 

masteruddannelser inden for: 

❚ Afdelingsbaseret hospitalsmanagement 

❚ Globalisering og integration 

❚ Gymnasiepædagogik 

❚ International virksomhedskommunikation 

❚ It 

❚ Kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren 

❚ MBA 

❚ Medicinsk billeddiagnostik 

❚ Naturfagsundervisning 

❚ Offentlig ledelse 

❚ Projektledelse 

❚ Rehabilitering 

Læs mere på 

➜ www.sdu.dk/master 

Kontakt 

➜ Ring på 65 50 10 54 eller skriv til 

efteruddannelse@sdu.dk 

Forskningsbaseret eF teruddannelse 

39

40 

KOMMunIKAtIOn OG ORGAnISAtIOn 

Skab innovation 

med succes 

TiLRETTELAGT i SAMARbEJDE MED LEK- 

TOR, PH.D. JEANETTE LEMMERGAARD, 



4 tirsdage: 6/11, 13/11, 20/11, 27/11 

kl. 19.00-20.45. 


indg. B/L/F. Pris: 400 kr. 

Innovation og forandringer udfordrer 

organisationen både strategisk og operationelt. 

Vi tilbyder en forskningsbaseret 

forståelse af nogle af de elementer som 

ledelse og medarbejdere i fællesskab skal 

have fokus på for at skabe innovation og 

forandring med succes: Konflikthåndtering, 

Anderkendelse, Psykisk arbejdsmiljø og 

Selvledelse. 

6/11: Konflikthåndtering 

vED EKSTERN LEKTOR, CAND.MERC. 

JUR. OG MASTER i KONFLiKTMæGLiNG 

MiE MARCUSSEN. 

Det er svært at forestille sig en innovativ 

proces uden konflikter. Her øges presset 

på ledere og medarbejdere. Et konstruktivt 

fokus på konflikter kan skabe 

kreativitet og udvikling, og det kan sikre 

et effektivt samarbejde. Den konstruktive 

tilgang til konflikter smitter tilmed 

positivt af på sygefravær og personaleomsætning. 

13/11: Anerkendelse 

vED EKSTERN LEKTOR, ERHvERvS- 

PSyKOLOG, CAND.PSyCH. KASPER 

LORENzEN, AALbORG UNivERSiTET. 

En vigtig forudsætning for at medarbejdere 

kan realisere deres fulde potentialer, 

indgå i kreativ problemløsning og være 

med til at sikre innovative processer i 

organisationen er, at de oplever sig anerkendt 

på arbejdspladsen. Anerkendelse 

skaber resultater, tillid og resultater i 

organisationen! 

20/11: Psykisk arbejdsmiljø 

vED LEKTOR, PH.D. JEANETTE 

LEMMERGAARD, MARKETiNG OG 

MANAGEMENT, SyDDANSK UNivERSiTET. 

Grundlæggende for trivsel og psykisk 

arbejds miljø er tydelighed omkring organisationens 

værdier, og hvordan dette kommer 

til udtryk i hverdagen. 

27/11: Selvledelse 

vED ADJUNKT , CAND.MERC. 

(FiL.), PH.D. MiCHAEL PEDERSEN, 

COPENHAGEN bUSiNESS SCHOOL. 

På offentlige og private arbejdspladser 

er selvledelse forudsætningen for at lede 

medarbejdere. Det er derfor af vital betydning 

at kende de vilkår, der gør sig gældende 

med selvledelsen. I modsat fald 

mislykkes tiltag ofte eller får utilsigtede 

virkninger. 

Samarbejde 

vED LEKTOR, PH.D. PETER HOLDT 

CHRiSTENSEN, COPENHAGEN bUSiNESS 

SCHOOL. 


Tirsdag: 23/10 kl. 17.30-21.15. 


hovedindg./indg. H. Pris: 350 kr. inkl. 

sandwich, vand, kaffe og kage. 

Godt samarbejde er grundlæggende for 

en velfungerende organisation med fokus 

på effektivitet, kvalitet og innovation. Uden 

samarbejde ingen udvikling. Forelæsningen 

er for dig, der vil bidrage professionelt 

og konstruktivt til at udvikle forståelse af 

samarbejde i og på tværs af organisationer 

gennem forskningsbaseret forståelse af 

samarbejde. 

Samarbejde er dog langt fra lige til. For 

hvornår er det egentlig nødvendigt at samarbejde, 

hvem skal samarbejde, hvor lang tid 

skal de samarbejde, og er det nu engang 

bedre at samarbejde end ikke at samarbejde? 

Med udgangspunkt i Peter Holdt 

Christensens bog ”Samarbejde – mellem 

mennesker i organisationen” (Hans Reitzels 

Forlag) analyserer og diskuterer vi samarbejde 

mellem mennesker på arbejdspladsen, 

for dermed at besvare tre grundlæggende 

spørgsmål om samarbejde, nemlig hvad 

samarbejde er, hvad gavner samarbejde og 

hvad ødelægger samarbejde. 

Fra tale 

til statusopdateringer 

vED CAND.MAG. MATHiLDE TEGLGAARD 

NiELSEN. 


Mandag: 5/11 kl. 17.00-18.45. 


indg. B/L/F. Pris: 125. 

Folk i alle aldre bruger sociale netværk til at 

fortælle om sig selv, pleje forholdet til venner, 

familie og bekendte og skabe nye kontakter. 

Vi skal se på, hvilken betydning de sociale 

netværk og medier har for det talte ord og 

vores sociale liv. Med de sociale mediers 

indtog er almindelige normer for kommunikation 

og tale blevet ændret radikalt, 

og vi taler anderledes med hinanden på 

nettet end face to face. Mange mennesker 

finder det appellerende at præsentere sig 

selv på sociale netværk. Er det nemmere 

at fremstå på en særlig måde online end 

offline? Hvad er forskellen på at præsentere 

sig selv gennem fotografier, musik, layout 

og statusopdateringer på sociale netværk 

og på at fortælle, hvem man er gennem tale, 

kropssprog, mimik og tonefald? 

Forelæsningen afholdes i anledning 

af Spoken Word-festivalen 2012 (3/11- 

10/11). Se fuldt program for festvalen på 

www.spokenwordfestival.dk. 

Sladderens betydning 

for det psykologiske 

arbejdsklima 

vED LEKTOR, PH.D. JEANETTE 

LEMMERGAARD, MARKETiNG OG 

MANAGEMENT, SyDDANSK UNivERSiTET. 


Tirsdag: 27/11 kl. 17.00-18.45. 


indg. B/L/F. Pris: 200 kr. inkl. vand. 

”Pssst, pssst, pssst! Har du hørt, at han…? 

Og så sagde hun også…? Pssst! Pssst! 

Pssst!” Med halve sandheder og fantasifulde 

historier skaber vi netværk, påvirker andre 

og promoverer os selv. Vi møder sladder 

og rygter alle vegne. På jobbet, i nabolaget, 

i vennekredsen og i familien. Sladder er 

en del af det daglige sociale liv, og de 

fleste af os har på et eller andet tidspunkt 

deltaget i sladder. Sladder er afgørende 

for vores sociale, psykologiske og fysiske 

velbefindende. Den indtager en vigtig plads 

i vores selvopfattelse og udvikling og sætter 

vores livsførelse i perspektiv i forhold til 

nuet og fremtiden. Sladder hjælper med 

at afklare og håndhæve gruppenormer 

og cirkulere vigtige oplysninger om f.eks. 

uacceptabel adfærd. Den opstiller sociale 

rammer for vores samvær med hinanden 

ved at håndhæve nogle usynlige regler, 

som vi ubevidst indretter os efter. Sladder 

sætter derfor ofte en skjult dagsorden de 

steder, hvor den florerer. Forelæsningen 

handler om sladder og sladderens betydning 

for det psykologiske arbejdsklima, og 

den tager udgangspunkt i vores forståelse 

af det psykologiske arbejdsklima, som er 

placeret i feltet mellem arbejdsmiljø og 

personalepolitik. Med udgangspunkt i sammenhængen 

mellem arbejdslivets sociale 

og organisatoriske betingelser og medarbejdernes 

forudsætninger og værdier fører 

forelæsningen deltagerne ind i sladderens 

mangfoldige univers.


Effektiv 

kompetenceudvikling 

vED ERHvERvSPSyKOLOG, 

CAND.PSyCH.,AUT., THOMAS 

LUNDby OG ERHvERvSPSyKOLOG, 

CAND.PSyCH.,AUT. MORTEN NOvRUP 

HENRiKSEN, LUNDbyNOvRUP APS. 


Torsdag: 4/10 kl. 19.00-20.45. 


indg. Hovedindgang/indg. H. 

Pris: 200 kr. inkl. vand. 

Der fokuseres og satses meget på kompetenceudvikling 

disse år. Vi skal uddanne 

os ud af krisen. Mange arbejdspladser er i 

stigende grad dybt afhængige af at deres 

kompetenceudvikling udvikles og kommer 

til at fungere. Mange års forskningsresultater 

viser dog, at det typisk kun er 15% 

af del tagere i kompetenceudviklingsforløb 

der efter kort tid anvender deres nye kompetencer! 

Forelæsningen vil udfordre kompetenceudviklingsvanetænkningen 

og give 

nogle vigtige og konkrete bud på, hvordan 

organisationer kan skabe kompetenceudvikling, 

der støtter op om organisationens 

og afdelingens mål og derved bruges som 

middel til nødvendig organisatorisk udvikling. 

Bl.a. vil vi give bud på, hvordan man kan 

revitalisere MUS’en, samt vise hvad organisationer 

kan gøre konkret for at skabe 

understøttende kontekster for implementering 

af nye kompetencer. 

Ledelse på alle niveauer 

– Introduktion til 

Leadership Pipeline 

vED EKSTERN LEKTOR, ERHvERvS- 

PSyKOLOG, CAND.PSyCH. KASPER 

LORENzEN, AALbORG UNivERSiTET. 


Tirsdag: 13/11 kl. 17.00-18.45. 


hovedindg./indg. H. Pris: 200 kr. inkl. vand. 

Inden for ledelsesteorien er der lige nu ved 

at ske et markant skift i forståelsen af, hvad 

god ledelse er. Over de seneste år er der 

brugt mange kræfter på at forme ledere efter 

tidens trends. Problemet er imidlertid, at man 

overser, at ledere på forskellige organisatoriske 

niveauer skal udføre forskellige funktioner. 

Eller sagt med andre ord: Hvad god 

ledelse er, afhænger af hvad det er der skal 

ledes. Afsnitslederen er f.eks. leder af ledere, 

og afdelingslederen er leder af medarbejdere. 

Det giver vidt forskellige ledelsesopgaver. 

Forelæsningen udforsker forskellene 

mellem ledelse på forskellige niveauer og 

sætter fokus på nogle af de typiske faldgruber, 

der kan afspore lederens karriere. Der vil 

blive givet en række klare bud på, hvordan 

en organisation kan arbejde med at skabe en 

bæredygtig ”pipeline” af ledelse fra laveste til 

højeste niveau i organisationen. 

Knæk kønnets koder 

– Kvinder i ledelse 

vED LEKTOR, PH.D., CAND.SCiENT. 

ADM. bETiNA WOLFGANG RENNiSON, 

COPENHAGEN bUSiNESS SCHOOL. 


Torsdag: 1/11 kl. 17.00-18.45. 


hovedindg./ indg. H. Pris: 200 kr. inkl. 

vand. 

Danmark har en rekordhøj erhvervsfrekvens 

for kvinder, men indtager en 

international bundplacering, når det 

gælder antallet af kvinder på øverste 

ledelsesposter. Tendensen er klar: Jo 

højere ledelsesniveau, jo lavere andel 

af kvinder. Hvorfor det er sådan, er der 

mange bud på. Utallige er de initiativer, 

der er sat i værk, men vi kan ikke blive 

enige om, hvordan problemet skal løses. 

Betina Wolfgang Rennison vil give et 

overblik over uenigheden og udfolde fem 

forskellige koder, der alle kæmper om at 

blive hørt – som alle har hvert sit bud 

på: 1. Hvad køn er for en størrelse, 2. 

Hvilken forskel kønnet gør for ledelse, 3. 

Hvorfor der ikke er flere kvinder i ledelse 

og 4. Hvad vi kan gøre for at få flere. 

Grundpointen er, at vi må knække kønnets 

koder, så vi bliver klogere på deres logik 

og konsekvenser, således at vi kan berige 

os af den perspektivrigdom, de vidner 

om. I det øjeblik, vi bliver bevidste om de 

forskellige koder, kan vi aktivt tage stilling 

til, hvor vi selv står – vi kan gennemskue, 

hvor de andre står – og vi kan sammen 

finde ud af, hvordan vi får mikset nogle 

gode løsninger, der på konstruktiv facon 

tager hensyn til, at vi er forskellige, når 

det handler om køn og ledelse. Betina 

Wolfgang Rennison er forfatter til bogen 

”Knæk kønnets koder- Kvinder i ledelse” 

(Gyldendal Business 2012). 

Mobile oplevelser & læring 

– Smartphones & tablets 

vED PH.D.-STiPENDiAT SUNE KLOK 

GUDiKSEN & PH.D.-STiPENDiAT JACOb 

DAviDSEN, AALbORG UNivERSiTET. 


3 mandage: 17/9, 24/9, 1/10 

kl. 17.00-20.00. 


indg. B/L/F. Pris: 450 kr. Én aften: 200 kr. 

Forplejning medbringes. 

Vi bruger dem til at tjekke nyheder, mails 

og opdatere vores Facebook-profil, vi læser 

bøger, ser film og spiller på dem, og vi 

bruger dem til møder til noter eller kobler 

dem til en projektor, når vi skal gennemgå 

en præsentation. Mobile medier i form af 

smartphones og iPad/tablets bliver en mere 

og mere integreret del af vores hverdag, 

og en større del af virksomheders forretningsområder, 

attraktioners formidlingsmuligheder 

og læringsrummets faste rammer 

brydes ned. Teknologien er i stigende 

omfang en del af den didaktiske tilgang, og 

iPads rummer nye muligheder for læring, 

kreativitet og leg for børn og unge. Tag med 

på opdagelse ind i de mobile platformes/ 

mediers fascinerende univers. Med afsæt 

i bl.a. medieetnografisk, mediesociologisk 

teori, menneske-maskine interaktionsteorier 

og læringsteori, samt designteori giver 

forelæsningerne en grundig introduktion til 

mobile medier. Hør om brugeroplevelser 

og forskelle på de to platforme, hvad en 

smartphone og en iPad kan bruges til og 

hvorfor, hvordan den anvendes i sociale 

situationer og i det sociale rum, hvordan de 

mobile medier ændrer vores hverdagskommunikation, 

anvendelsesmuligheder inden 

for forskellige brancher, karakteristika ved 

hyppigt anvendte applikationer, mobil formidling 

ved attraktioner og en prognose af 

de fremtidige muligheder/trends indenfor 

mobile medier. Forløbet er ikke en indføring 

i brugen af smartphones og iPad/tablets. 

Forplejning medbringes. 



Kommunikationen mellem patient 

og sundhedspersonale kan være 

vanskelig, f.eks. i situationer, hvor 

man skal være med til at løse etiske 

dilemmaer og alvorlige kriser. 

Arbejdsredskabet hertil kaldes 

omsorgsfuld kommunikation. 4 

forelæsninger betragter omsorgsfuld 

kommunikation fra hhv. lægens, psykologens, 

teologens og forskerens 

synsvinkel. 

Forelæsningerne tilbydes både i 

Odense og Kolding. 

Se www.fudense.dk 

41

42 

KOMMunIKAtIOn OG ORGAnISAtIOn 

Teori U! 

TiLRETTELAGT AF STUD MSC., HD-O 

THOMAS GERSTRøM, CUbiON. 


4 mandage: 17/9, 24/9, 1/10, 8/10 

kl. 17.00-18.45. 

Sted: Lokale 47, Syddansk Universitet, indg. 

B/L/F. Pris: 665 kr. inkl. bogen ”Fortællinger 

fra U’et” (udsalgspris: 328 kr.). 

Personligt lederskab, organisationsudvikling 

og læreprocesser er vigtige fokuspunkter 

for fremtidens organisationer. Otto 

C. Scharmers ”Teori U” er den sidste 

nye gren på ledelsestænkningens træ, 

og mange har allerede fundet den frugtbar 

i det konkrete arbejde med udviklingen 

af medarbejdere og organisationer. 

Forelæsningsrækken, som er baseret 

på bogen ”Fortællinger fra U’et” (Dansk 

Psykologisk Forlag, 2010), giver indblik i 

Otto Scharmers teori U, og hvad den kan 

bruges til. Bogen er inkluderet i prisen. For 

deltagelse uden bog: Kontakt sekretariatet. 

17/9: Introduktion til Teori U 

vED STUD. MSC., HD-O THOMAS 

GERSTRøM, CUbiON. 

24/9: Teori U som ramme for 

innovativ organisationsudvikling 

vED LEDELSES- OG ORGANiSATiONSKON- 

SULENT, CAND.PHiL. LONE bELLiNG, Liv 

OG LEDERSKAb. 

1/10: Leg som en ny social teknologi 

vED PH.D., MA. ANN CHARLOTTE 

THORSTED, DET DANSKE LEGEiNSTiTUT. 

8/10: Det personlige lederskab 

- den indre rejse 

vED DiREKTøR, CAND.POLyT., PH.D., 

MbA FiNN KOLLERUP, ALTFORKREATiv. 

Talens magt 

vED LEKTOR, PH.D. JONAS GAbRiELSEN, 

ROSKiLDE UNivERSiTET OG KONSULENT, 

PH.D. TANJA JUUL CHRiSTiANSEN, 

KOMMUNiKATiONSbUREAUET bRO. 


Lørdag: 1/12 kl. 10.00-16.00. 


indg. B/L/F. Pris: 650 kr. inkl. bogen 

”Talens magt. Indføring i mundtlig retorik” 

(udsalgspris 248 kr.). 

Tale er magt. Tænk fx på arbejdspladsen, 

hvor møder med kolleger, ledelse og 

kunder ofte består i mundtlige præsentationer. 

Her er det svært at opnå indflydelse, 

hvis man taler usammenhængende og 

ufokusseret. Langt de fleste oplever at stå i 

situationer, hvor det netop er gennem talen, 

de kan gøre deres mening gældende. For 

at kunne begå sig i disse situationer er det 

vigtigt, at man kender talekunstens vigtigste 

principper og indsigter og forstår, hvad 

der udgør en god og en dårlig tale. Gennem 

en indføring i emner som den retoriske 

situation, argumentation, selvfremstilling, 

disposition og fremførelse sætter lørdagen 

fokus på de faktorer, der skal til for at blive 

en overbevisende taler. Afsættet er bogen 

”Talens magt. Indføring i mundtlig retorik” 

(Academica), som er inkluderet i prisen. 

Forplejning: Kantinen er åben kl. 10.00- 

13.00. 

Innovation i den 

offentlige sektor 

- Et ledelsesperspektiv 

vED ERHvERvSPSyKOLOG, CAND. 

PSyCH.,AUT., THOMAS LUNDby 

OG ERHvERvSPSyKOLOG, CAND. 

PSyCH.,AUT. MORTEN NOvRUP 

HENRiKSEN, LUNDbyNOvRUP APS. 


Mandag-tirsdag: 22/10-23/10 

kl. 9.00-15.00. 



forplejning og materiale. 

Ledere skal også i de kommende år arbejde 

med besparelser – ingen tvivl om det! Vi 

skal ikke blot spare og beregne os ud af 

krisen, vi skal i den grad også tænke innovativt 

og samtidig udvise barmhjertighed 

over for både medarbejdere og borgere. Det 

er og bliver ingen let øvelse. Kurset handler 

om, hvordan du som leder kan håndtere 

balancen mellem beregning og barmhjertighed, 

og hvordan du fortsat kan holde dine 

medarbejdere til ilden. Kurset giver dig sparring 

og konkrete værktøjer til, hvordan du 

sætter et ledelsesmæssigt fokus på motivation 

og begejstring, således at du lykkedes 

med at søsætte innovationsprocesser, der i 

sidste ende skaber organisatorisk værdi. På 

kurset får du bl.a. bud på, hvordan du som 

leder kan organisere og strukturere møder, 

samt hvad du med fordel kan have fokus 

på i ”den svære samtale” og i mødet med 

”modstand mod forandring”. 

Konflikthåndtering 

og forhandling 

vED EKSTERN LEKTOR, CAND.MERC. 

JUR. OG MASTER i KONFLiKTMæGLiNG 

MiE MARCUSSEN. 


Tirsdag: 6/11 kl. 9.00-16.00. 



forplejning. 

Forhandling og konflikthåndtering hænger 

tæt sammen. Mange konfliktsituationer 

kræver en forhandling, og mange forhandlinger 

kan være problemfyldte og ende 

med at gå i hårdknude. Kurset er for dig, 

der ønsker at opnå indsigt i at håndtere 

forhand linger og konflikter konstruktivt og 

få bedre mulighed for at skabe vækst og 

udvikling og frigive de ressourcer, som 

en konflikt låser fast. Du lærer at udnytte 

forhandlingens fulde potentiale, og hvordan 

man ”gør kagen større”. Begge dele er 

noget, du let kan overføre i den daglige 

interaktion med andre mennesker. Vi vil på 

kurset arbejde med: 

· Psykologiske mekanismer 

i forhandling og konflikt 

· Konfliktteori i konflikttrappen og 

dimensioner i konflikt 

· Forskellige forhandlingsstrategier 

· Mediation/konfliktmægling som 

metode til at håndtere konflikter 

· Skyggeforhandling 

· Kommunikation i konflikt 

og forhandling 

· Interessebaseret forhandling 

· Tillidens betydning 

i forhandlinger og konflikter 

Mere om innovation 

og konflikthåndtering 

Med fokus på konflikthåndtering, 

anerkendelse, psykisk arbejdsmiljø 

og selvledelse tilbyder vi en forskningsbaseret 

forståelse af nogle 

af de elementer som ledelse og 

medarbejdere i fællesskab skal have 

fokus på for at skabe innovation og 

forandring med succes. 

Se side 40

www.fuodense.dk KOMMunIKAtIOn OG ORGAnISAtIOn 

Coaching 

– Teori og virkelighed 

vED bA., iNTERNATiONAL iCC CERTiFiCE- 

RET COACH & NARRATivE TEAMCOACH 

ANETTE HviDTFELDT. 

Coaching er en effektiv metode til at skabe 

motivation, læring og ejerskab på arbejdspladser, 

i organisationer, institutioner m.v. 

Kurserne er for dig, der vil have de coachende 

værktøjer ind under huden og bruge dem 

konkret i din hverdag. Alle, der i dagligdagen 

har til opgave at lede, undervise, motivere 

eller udvikle medarbejdere/mennesker, kan 

med fordel deltage. Coaching forudsætter 

dog, at man kender de grundlæggende principper, 

teknikker, teorier og metoder, samt at 

man har en forståelse for, hvordan coaching 

adskiller sig fra andre metoder. I løbet af 

modulerne oparbejdes viden og færdigheder i 

coaching og en forståelse for, hvordan coachingens 

kommunikative færdigheder giver dig 

en større gennemslagskraft. På kurserne får 

du opleve teoretiske indlæg, kombineret med 

praksis, som giver dig indsigt i coachingens 

muligheder, styrker og begrænsninger, samt 

en klar forståelse af, hvornår og hvordan 

coaching kan bruges på en kompetent, professionel 

og etisk forsvarlig måde. Læs mere 

på: www.catalyzator.dk. 

Indhold Coaching I 

• Hvad er coaching? 

• Coachingens filosofi, teori og 

grundlæggende arbejdsprincipper 

• Forskellen på coaching og andre 

ledelsesværktøjer. 

• Coachingroller 

• Coaching positioner 

• Spørgeteknikker 

• Coaching strukturen 

• Værdier og visioner 

• Coaching kompetencer 

• Feed back 

Indhold Coaching II: 

• Personlige mål og planlægning deraf 

• Overbevisninger 

• Begrænsende tanker 

• Mønstre 

• Kognitiv coaching 

• Narrativ teori 

• Styrkebaseret tilgang 

Coaching I: 12602 - Kursus 

Onsdag-torsdag: 8/10-9/10 

kl. 9.00-15.30. 


hovedindg./indg. H. 

Pris: 2995 kr. inkl. fuld forplejning og 

materiale. 

Coaching II: 12603 - Kursus 

Onsdag-torsdag: 14/11-15/11 

kl. 9.00-15.30. 




materiale. 

Teamcoaching 





Mandag-tirsdag: 3/12-4/12 

kl. 9.00-15.30. 




materiale. 

Teamcoaching handler om at kunne genkende 

mønstre, som opstår i teams og 

undgå at blive en del af dem. Når teamet 

skal have hul på en dynamisk innovationsproces, 

er splittet eller skal sætte gang i 

en udvikling, så de kan løse en opgave, 

opstår spørgsmålet: hvad kan få teamet 

til at samarbejde bedre? De fleste grupper 

er yderst kompetente og rummer i sig 

selv en løsning på de givne udfordringer. 

Gruppen er blot ikke i stand til at få øje 

på løsningen. 

Dette kursus henvender sig til alle som i 

forbindelse med deres arbejde eller fritid 

ønsker større indsigt i de processer, der 

er i teams under opstart, udvikling eller 

konflikt. Hvad blokerer processen, så vi 

kan komme videre, hvilke andre vinkler er 

der på en given problemstilling, hvordan 

udfordrer jeg teamet til at tænke nyt 

og anderledes? På kurset vil vi udforske 

teamcoachinges muligheder i en kombination 

mellem teori og praktiske øvelser. 

Inden kursusstart vil der blive udsendt 

inspirationsmateriale, ligesom der vil blive 

udleveret yderligere materiale i løbet af 

kurset. 

Anette Hvidtfeldt 

er uddannet Bachelor i Idræt fra 

Københavns Universitet og er 

endvidere uddannet International 

Certificeret Coach og narrativ 

team - og gruppecoach. Hun har 

gennem de sidste 15 år arbejdet 

som gymnasielærer, personalekonsulent 

og senest som idrætskonsulent 

og projektleder i Dansk 

Firmaidrætsforbund, hvor hun 

primært arbejder med at udvikle 

idrætskoncepter og events. Hun 

har som coaching-instruktør været 

tilknyttet Folkeuniversitetet i Odense 

siden 2007. 

Stress og coaching 





Tirsdag-onsdag: 11/12-12/12 

kl. 9.00-15.30. 




materiale. 

Alt for mange mennesker i vores samfund 

lider af stress. Det formodes, at 35.000 

danskere hver dag melder sig syg fra 

arbejde på grund af stress. Hvordan kan 

det forklares? Hvad kan der gøres? Parallelt 

med stressbølgen er coachingbølgen skyllet 

ind over landet det sidste årti, og i de 

seneste år er begrebet stresscoaching 

dukket op på markedet som en selvstændig 

disciplin. Begrebet stresscoaching er i sig 

selv problematisk, da et menneske, som 

er stresset eller gået ned med stress, sidst 

af alt må coaches, idet evnen hos disse 

mennesker til rationel og kreativ tænkning 

er nedsat. Ny forskning peger dog 

på, at coaching rent faktisk har en positiv 

virkning på mange menneskers evne til at 

håndtere stress, både direkte og indirekte, 

og at disse mennesker vender ca. dobbelt 

så hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, 

som mennesker der ikke modtager stresscoaching. 

Dette kursus har til hensigt at give kursister 

fra tidligere coaching moduler: 

1) viden og forståelse til at kunne afkode 

stress hos kolleger, medarbejdere m.fl., 

2) nye coaching værktøjer til at afstresse 

kollegaer, medarbejdere og pårørende og 

3) erfaring i at coache afstressede til 

at udarbejde fremadrettede og løsningsorienterede 

handlingsplaner og derved 

fore bygge fremtidig stress. 

Inden kursusstart vil der blive udsendt 

inspirationsmateriale, ligesom der vil blive 

udleveret yderligere materiale i løbet af 

kurset. 

43

Syddansk Universitets Efteruddannelse 

Kurser og konferencer 

Med en unik kombination af forskning, teori og 

praksis skræddersyer Syddansk Universitets Efteruddannelse 

kurser til offentlige organisationer og private 

virksomheder. Vi udbyder samtidig åbne kurser og 

konferencer opdateret med den nyeste viden. Også 

i efteråret 2012 er vores program spækket med 

aktuelle, faglige forløb om bl.a. sundhedsøkonomi, 

sikkerhedstænk-ning og risikostyring, evaluering, 

personaleledelse, innovation og entreprenørskab. 

Læs mere 

Besøg www.sdu.dk/sdue og læs mere om vores 

aktuelle efteruddannelsesudbud. 

Kontakt 

Syddansk Universitets Efteruddannelse 

Tlf.: 65 50 10 75 

Mail: info@sdue.sdu.dk 

Projektledelse - rollen som projektleder 

Opstart 13. september 

Kurset kombinerer den nyeste forskning inden for moderne projektledelse 

med konkrete værktøjer til projektledelse og lærer dig at lede 

dine projekter på en professionel og fornuftig måde. 

Forretningsforståelse i vindmølleindustrien 

22.-23. oktober og 12.-13. november 

Dette kursus har til formål at give en grundlæggende forretningsforståelse 

af drift og udvikling af virksomheder i vindmølleindustrien. 

Kurset sætter fokus på vindmølleindustriens globale værdikæder og 

præsenterer konkrete værktøjer til at foretage procesoptimering og 

forretningsudvikling. 

Forretningsudvikling - planlægning og implementering af 

vækstmuligheder 

22.-23. oktober og 22. november 

Kurset henvender sig til dig, der som leder ønsker at strukturere 

og effektivisere din virksomheds forretningsudvikling og styrke din 

rekruttering af dygtige forretningsudviklere. Kurset er også relevant 

for dig, der arbejder som forretningsudvikler i andres selskaber. 

Evaluering af projekter 

5.-6. november 

Få struktureret tankerne om projektevaluering, afklar evaluators roller 

og få klarhed over vigtige modeller og redskaber egnet til projektevaluering. 

Strategisk kommunikation 

7.-8. november og 3.-4. december 

Kurset er rettet mod ledere og medarbejdere med kommunikationsansvar 

og andre, som oplever, at deres arbejde i stigende grad 

handler om at skabe sammenhæng og integration i organisationens 

kommunikation. 

FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE


ARRAnGEMEntER I KOLDInG 

Folkeuniversitetet i Odense tilbyder også et væld af spændende arrangementer på Syddansk Universitet i 

Kolding. 

Du kan læse mere om holdene i Kolding på www.fuodense.dk samt i efterårskataloget for Folkeuniversitetet 

i Kolding. 

Kataloget kan rekvireres på telefon: 6550 2772 eller ved at sende en e-mail til fu@fuo.sdu.dk. 

Efterårets åbningsforelæsning: 

Four more years?: Barack Obama og 

udfordringen i 2012 

Da Barack Obama blev valgt til USA’s præsident 

i 2008, indgød det håb og optimisme 

hos millioner af almindelige amerikanere. 

Selvom Obama har fået gennemført mange 

forbedringer, kan den fortsat svage økonomi 

og høje arbejdsløshed få store konsekvenser 

for ham ved præsidentvalget i 2012. Lektor, 

ph.d. Niels Bjerre-Poulsen fra Syddansk 

Universitet tager temperaturen på det kommende 

præsidentvalg i USA - 2 måneder 

før valget. 

Afholdes onsdag den 5/9 kl. 17.00-18.30. 

Berlin som Europas prisme 

I det 20. århundrede er Berlin først avantgardens 

by i de brølende 20’ere for umiddelbart 

efter at blive hovedstad i Det Tredje Rige og 

med nazismens nederlag brændpunktet i 

øst-vest-konflikten. Med genforeningen har 

Berlin atter indtaget sin rolle som Europas 

kulturelle centrum. Vi inviterer på en idéhistorisk 

rejse fra 1800-tallets Berlin frem 

til i dag. 

Start 24/10. 


Indien er ophavsland til fire store religioner: 

hinduisme, buddhisme, sikhisme og jainisme. 

Gennem fire forelæsninger tages pulsen på, 

hvordan disse religioner udfolder sig i dag i 

den indiske virkelighed. Hvilken rolle spiller de 

mange guder og gudefortællinger i hinduers 

liv? Dette og mange andre spørgsmål besvares 

i forelæsningerne, der alle støttes af fotos 

fra rejser i Indien. 

Start 6/11. 



Kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale 

kan være vanskelig, og der kan 

let opstå misforståelser, f.eks. i situationer hvor 

man skal være med til at løse etiske dilemmaer 

og alvorlige kriser. Arbejdsredskabet hertil 

kaldes omsorgsfuld kommunikation. Når der 

skal føres en informationssamtale med den 

syge, kan man derfor ikke blot følge rutinen 

og informere om sygdommen. 

Start 17/9. 

Forfatteren og forskeren 

Med samtalerækken ”Forfatteren og forskeren” 

danner Kolding Bibliotek rammen om 

dansk prosa personificeret ved fire førende 

danske forfattere i samtale med fire litteraturforskere 

fra Syddansk Universitet. Mød 

Jussi Adler-Olsen, Katrine Marie Guldager, 

Kim Leine og Kirsten Thorup. 

Se side 12. 

EU - ABC 

Vi går bag om EU-dynamikken og sætter 

den ind i den bredere sammenhæng og det 

længere tidsperspektiv. Vi stiller skarpt på 

dilemmaer, muligheder og begrænsninger for 

Danmark i Europa. Forelæsningerne henvender 

sig først og fremmest til de, der gerne vil 

vide mere og have muligheden for at blive 

klædt på til Europadebatten – med oplysning 

om visioner og ideer – men også om EU’s rolle 

i vores hverdag. 

Start 24/9. 

Margrethe – Dronning i 40 år 

I anledning af Dronning Margrethe II af 

Danmarks 40 års regeringsjubilæum 14. 

januar 2012 præsenterer Trapholt udstillingen 

”En dronning og hendes familie” 

(1/9-24/2); 

I 4 forelæsninger skal vi høre dels om 

kongelige portrætter gennem tiden og om 

arbejdet med udstillingen, dels om Dronning 

Margrethes kjoler og ikke mindst om den 

royale institution i Danmark. 

Start 31/10. 

Kunsthistorien på ét semester 

Hvad karakteriserer barokken? Og realismen? 

Og futurismen? Hvis du trænger til at få opfrisket 

hukommelsen, få et godt overblik eller 

for første gang stifte bekendtskab med kunsthistoriens 

forunderlige forandringer, så kom 

og vær med, når vi byder på en sprudlende 

gennemgang af kunsthistorien fra renæssance 

til samtid. 

Start 19/9. 

45

Sekretariat 


Syddansk Universitet, Campusvej 55, 

5230 Odense M. 

Tlf.: 6550 2772 

Fax: 6550 2773, 

E-mail: fu@fuo.sdu.dk, 


Åbningstider: 

Mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 

Tilmelding 

Oplys altid navn, adresse, tlf. nr, e-mail og 

holdnummer ved tilmelding. 

Du kan tilmelde dig holdene ved at: 

• Tilmelde dig via webshop på: 

www.fuodense.dk og betale med dankort. 

• Tilmelde dig via mail: fu@fuo.sdu.dk eller 

telefon: 6550 2772. Her kan du betale 

med dankort eller få tilsendt et indbetalingskort 

med post elle e-mail. 

• Tilmelde dig via kuponen bagest i programmet 

med check eller dankort. 

Sendes i frankeret kuvert til sekretariatet. 

OBS!! Det koster 15 kr. i gebyr at tilmelde 

sig vores hold. Du kan undgå at betale 

gebyr ved at benytte vores webshop og 

betale med dankort eller ved at bede 

om at få tilsendt indbetalingskort til din 

e-mailadresse. 

Efter indbetaling af kursusgebyret anføres 

du på en deltagerliste, som kontrolleres 

ved kursusstart. Hører du ikke yderligere 

fra os, er holdet oprettet. Aflyses et hold 

refunderes din indbetaling. 

46 

PRAKtISKE OPLySnInGER 

Hvis du fortryder din tilmelding, er det 

vigtigt, at du afmelder dig - også selvom 

du endnu ikke har betalt dit deltagergebyr. 

Dermed giver du en anden mulighed for at 

overtage din plads. 

Framelding 

Ved framelding senest 10 dage før holdstart 

returnerer vi det indbetalte beløb 

fratrukket 70 kr. i ekspeditionsgebyr. Ved 

hold over 1000 kr. fratrækkes 10% af kursusprisen 

i ekspeditionsgebyr. Ved senere 

framelding foretages ikke tilbagebetaling. 

Løssalg ved forelæsninger 

Du kan på forhånd betale for enkelte 

forelæsninger i en række, men kun ved 

udvalgte hold er det muligt at betale i 

døren. Forhør dig om dørsalg via e-mail 

eller telefon. Med mindre andet er angivet, 

er prisen for en enkelt forelæsning normalt 

125 kr. Forbehold for prisændringer. 

Alle kan deltage 

Folkeuniversitetet er for alle! Der stilles 

ingen krav om forkundskaber eller uddannelse, 

og deltagerne tager ingen eksamen. 

Formålet med Folkeuniversitetet er at 

udbrede kendskabet til forskningens metoder, 

teorier og resultater, og vi tilbyder en 

bred vifte af kurser og forelæsninger, som 

varetages af undervisere, der til dagligt 

er tilknyttet universitetet og andre højere 

læreanstalter. 

Sekretariatsleder 

Trine Tybjerg Holm 

trth@fuo.sdu.dk 

Direkte tlf. 6550 2689 

Bogholder 

Susanne Willum 

willum@fu.dk 


Kursusbevis 

Kursusbeviserne kan udstedes efter ønske, 

når man har deltaget i 3/4 af kursustiden. 

Kursusbeviser udleveres ikke ved forelæsninger. 

Forplejning 

Medbring altid forplejning, da kantinen på 

Syddansk Universitet er lukket i aftentimerne. 

Der er mulighed for at købe kaffe mm. 

i automaterne, og ved enkelte hold er forplejning 

inkluderet. Kantinen ved indgang 

A er i semesterperioden åben lørdag fra 

kl. 10.00-13.00. Derudover er der lukket. 

Studerende – halv pris 

Ved hold, hvor bøger og forplejning ikke 

er inkluderet, ydes studenterrabat på 50 

% af deltagergebyret til fuldtidsstuderende 

på Statens Uddannelsesstøtte, som kan 

fremvise gyldigt studiekort. 

Syddansk Universitet – gratis 

Ansatte på Syddansk Universitet har gratis 

adgang til alle hold, hvor bøger og forplejning 

ikke er inkluderet. Gratisordningen 

omfatter Folkeuniversitets-aktivitet på 

Syddansk Universitet i Odense og Kolding. 

Tilmelding: www.fuodense.dk, klik på specialaftaler 

og tast aftalekode. 

Bogsalg 

Enkelte af holdene har en bog inkluderet 

i prisen. Det er muligt at deltage i 

holdene uden bog til en reduceret pris. 

Løssalgsprisen på enkelte forelæsninger i 

en række gælder ikke på hold, hvor bøger 

er inkluderet. Forhør dig på sekretariatet 

om holdpris uden bog. 

Programredaktør 

Annette Hansen 

annhan@fuo.sdu.dk 


PR- og kommunikationsmedarbejder 

Maria Pedersen 

mped@fuo.sdu.dk 

Direkte tlf. 6550 2726

Tilmelding 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Tlf. privat: Job: Mobil: 

E-mail: 

Tilmelding til hold: 

Antal deltagere: 

Samlet kursusafgift: Kr. 

vedlagt på check betalt via Dankort (udfyld nedenfor) 

Hvem står bag 

Folkeuniversitetet ledes af sekretariats leder 

cand.mag. Trine Tybjerg Holm samt en bestyrelse 

på 8 medlemmer: 

Jesper Carlsen: 

Institutleder, dr. phil., Institut for Historie, Kultur og 

Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. 

Johs. Nørregaard Frandsen: 

Institutleder, cand. phil., Institut for Litteratur, Kultur 

og Medier, Syddansk Universitet. 

Eva Tøjner Götke: 

Sognepræst, cand.theol. Thomas Kingos Kirke, 

Odense. 

Gertrud Hvidberg-Hansen: 

Overinspektør, cand. mag., Fyns Kunstmuseum/ 

Odense Bys Museer. 

Bernard Jeune: 

Lektor, cand.med., Institut for Sundhedstjenesteforskning, 


Niels Kring: 

Afdelingsleder, cand.mag., Det Naturvidenskabelige 

Fakultet, Syddansk Universitet. 

Klaus Levinsen (formand): 

Lektor, ph.d. Institut for Statskundskab, Syddansk 

Universitet. 

Peter Ørting: 

Kulturkonsulent, Kultur– og Socialforvaltningen, 

Odense Kommune. 

Sekretariatsleder vejledes af et programråd, 

som består af bestyrelsens medlemmer samt: 

Mikael Aktor: 

Lektor, ph.d., Religionsstudier, Syddansk Universitet. 

Jens Buchwald Andersen: 

Universitetspræst, cand.theol., Syddansk Universitet. 

Benjamin Boysen: 

Adjunkt, dr.phil., Litteraturvidenskab, 


Kupon til brug ved betaling med check eller Dankort. 

Udløbsdato Kortnummer (alle 16 cifre præget på kortet) 

Dato 

Underskrift 

Lene Burkard: 

Museumsinspektør, cand.mag., Kunsthallen 

Brandts, Odense. 

Jakob Christensen-Dalsgaard: 

Lektor, lic.scient., Biologi, Syddansk Universitet. 

Mogens Davidsen: 

Lektor, ph.d., Nordisk, Syddansk Universitet. 

Peter Fransen: 

Arkivar, seniorforsker, ph.d., Landsarkivet for Fyn. 

Michael Gravesen: 

Sekretariatschef, Vollsmose 2020. 

Søren Hassing: 

Lektor, ph.d., Institut for Teknologi og Innovation, 

Syddansk Universitet.. 

Dag Heede: 

Lektor, ph.d., Nordisk, Syddansk Universitet. 

Mogens Bo Henriksen: 

Museumsinspektør, cand. phil., Odense Bys Museer. 

Tomas Homburg: 

Afdelingsleder, cand.mag., Sundhedsvidenskabeligt 

Fakultet, Syddansk Universitet. 

Agnete Holm Hvidt: 

Sognepræst, cand.theol., Ansgar Kirke. 

Allan Jones: 

Lektor, ph.d., Psykologi, Syddansk Universitet. 

Ingrid Fischer Jonge: 

Direktør, Museet for Fotokunst, Odense. 

Louise Nyholm Kallestrup: 

Post doc, ph.d., Historie, Syddansk Universitet. 

Søren Harnow Klausen: 

Professor, dr. phil., Filosofi, Syddansk Universitet. 

Anna Krogh: 

Museumsinspektør, cand.mag., Kunsthallen 

Brandts, Odense. 

Jeanette Lemmergaard: 

Lektor, ph.d., Marketing & Management, 


Kupon sendes i 

lukket kuvert til: 

Folkeuniversitetet 

i Odense 

Syddansk Universitet 

Campusvej 55 

5230 Odense M 

Kontrolcifre 

De 3 cifre der står 

længst til højre over 

magnetstrimlen, skal 

oplyses for Dankort 

udstedt efter 1998 

Jesper Majbom Madsen: 

Adjunkt, ph.d., Historie, Syddansk Universitet. 

Ole G. Moutritsen: 

Professor, dr.scient., MEMPHYS Center, Syddansk 

Universitet. 

Inge Mønster-Kjær: 

Ph.d.-stipendiat, cand.mag., Historie, Syddansk 

Universitet og Svendborg Museum. 

Jeppe Nevers: 

Adjunkt, ph.d., Historie, Syddansk Universitet. 

Carl Th. Pedersen: 

Lektor, dr.phil., Kemisk Institut, Syddansk 

Universitet. 

Erik Ransby: 

Sognepræst, cand.theol., Vor Frelser Kirke. 

Jens Rasmussen: 

Hospitalspræst, ph.d., Odense Universitetshospital. 

Per Erland Rasmussen: 

Docent, Det Fynske Musikkonservatorium. 

Jens Ringsmose: 

Lektor, ph.d., Institut for Statskundskab, 


Claus Shatz-Jakobsen: 

Lektor, cand.mag., Engelsk, Syddansk Universitet. 

Morten Skovsgaard: 

Adjunkt, ph.d., Institut for Statskundskab, 


Leif Søndergaard: 

Studieleder, ph.d., Litteraturvidenskab, 


Peter Wolsing: 

Lektor, ph.d., mag.art., Filosofi, 


Johnny Wøllekær: 

Arkivar, cand.mag., Stadsarkivet i Odense. 

47

Afsender: 

Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 

Campusvej 55, 5230 Odense M 

Allende 

& Andersen 

Mød den verdenskendte 

forfatter ISABEL ALLEnDE 

- modtager af 

Hans Christian Andersen 

Litteraturpris 2012 

Mandag den 1. oktober 

Kl. 13-15 

Auditorium 45 

Syddansk Universitet i Odense 

Gratis adgang, 

men tilmelding nødvendig 

Tilmelding: www.fuodense.dk 

Begræset 

antal 

pladser!

program - Folkeuniversitetet i Odense

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?