SAMFUNDSSTUDIER

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

SAMFUNDSSTUDIER 

Grundbog til samfundsfag i 8.-9. klasse 

Af Ebbed Foged; Kim Mølgaard Nielsen; 

Palle Roslyng Jensen 

Dette er en pdf-fil med Samfundsstudier. 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videre distribueres 

www.syntetisktale.dk

Sam 

funds 

studier 

- grundbog til samfundsfag i 8.-9. klasse 

Ebbe Foged, Kim Mølgaard Nielsen 

og Palle Roslyng-Jensen 

Gyldendal

Indhold 

1. Hvorfor er jeg, som jeg er? 3 

2. Hvad skal vi med familien? 15 

3. Forbrydelse og straf 28 

4. Kultur og nationalitet 46 

5. Mediernes magt 65 

6. Uddannelse og arbejde 79 

7. Sådan hænger økonomien sammen 97 

8. Kan staten styre økonomien? 113 

9. Sætter vi pris på miljøet? 128 

10. Politik – hvad skal jeg med det? 144 

11. Hvem bestemmer i politik i Danmark? 156 

12. Magt og indflydelse i lokalsamfundet 171 

13. Når danskerne bliver europæere 181 

14. FN – verdens politibetjent? 199 

15. Om ulande og ilande 215 

Stikordsregister 226

Hvorfor er jeg, 

som jeg er?

? 

4 Samfundsstudier 

Rigtige mænd og pæne piger 

Skal en rigtig dreng bande, spille fodbold, 

reparere knallert og svine sig lidt til? Skal 

pigerne være generte, fnise, lege "far, mor 

og børn“ og passe på tøjet? Det mener en 

del forældre og bedsteforældre sikkert. Derfor 

kommer de til jul og fødselsdage med 

dukker til pigerne og biler til drengene. 

Vi har alle nogle forventninger til, hvad 

der er drenget, og hvad der er piget. Selv 

om det bliver mere og mere almindeligt, at 

piger fx spiller fodbold og går til boksning, 

så er der faktisk stadig forskel på pigers 

og drenges leg. Undersøgelser viser, at 

drenge i 4-årsalderen helst leger med biler, 

Lego og værktøjssæt, hvor pigerne leger 

med dukker, udklædningstøj, husholdningsredskaber 

og tegner. 

Små drenge leger meget voldsomt. De 

ting, de har opbygget, skal helst falde bragende 

sammen, så de kan opbygge dem 

igen. Små piger derimod leger mere stille 

og forsigtigt. 

Også blandt større børn eller unge mennesker 

er der tydelig forskel på drenge og 

piger. I en 8. klasse, hvor man talte om 

sex, følelser, og hvad der sker med kroppen 

i puberteten, sagde to af eleverne følgende: 

Dennis: ”De (pigerne) får større røv, mindre 

hjerne og større mælkejunger.” 

Louise: ”Man tænker på ham og drømmer 

om ham hele tiden. Man bliver forfjamsket 

og rød i hovedet.” 

Drenge og piger i puberteten udtrykker 

sig ofte forskelligt. Pigernes svar er ofte 

mere alvorlige, mens drengene har en tendens 

til at udtrykke sig råt eller vulgært. 

Det er mest pigerne, der taler om følelser, 

mens de har svært ved at tale om sex. Det 

kan drengene til gengæld, men det er ofte 

ord, som er lidt rå, voldsomme og måske 

pornografiske. 

Lav tre lister i jeres klasse over typiske drenge- og pigeaktiviteter samt kønsneutrale 

aktiviteter. Diskutér, hvad årsagerne er til, at nogle fritidsaktiviteter er kønsspecifikke 

og andre er kønsneutrale? 

Børns leg er en forberedelse til 

voksenlivet. De leger ikke kun 

sjove og søde lege, men også 

drabelige og sørgelige lege.

Supersild – og hår på brystet 

I løbet af puberteten træder forskellen på 

drenge og piger tydeligt frem: Piger får 

bryster og kan som kvinder føde og amme 

børn. Fedtvævet koncentreres forskelligt: 

Mænd får maver og kvinderne en større 

bagdel osv. Vi er altså forskellige biologisk 

set, og det skyldes nogle særlige stoffer, 

kønshormoner, som dannes i kroppen. 

Nogle mener, at det især er denne biologiske 

proces, som forklarer, hvorfor drenge 

og piger tænker og udtrykker sig forskelligt 

og vælger forskellige erhverv. 

Alle mennesker har både mandlige og 

kvindelige kønshormoner. Hvad der er 

mest af, er med til at bestemme, hvem vi 

er. Meget forenklet siger man, at de kvindelige 

kønshormoner fremmer sproglige 

færdigheder og indlevelsesevne, mens 

mandlige hormoner styrker de såkaldte 

rumlige færdigheder. 

En almindelig påstand er: Ufaglærte arbejdere 

– mænd ”med hår på brystet” – har 

som regel flest mandlige kønshormoner, 

mens faglærte og forretningsfolk har lidt 

færre. De mandlige hormoner styrker de 

rumlige færdigheder, så man får en god 

stedsans og kan forestille sig en genstand 

fra forskellige synsvinkler. Blandt kvinder 

med super-feminint udseende finder man, 

ifølge den biologiske opfattelse, sjældent 

de helt store sproggenier eller matematikere, 

men derimod kvinder, der søger et 

trygt og sikkert familieliv. De er derfor på 

udkig efter en mand, der har økonomisk og 

social succes i livet. 

Sådanne betragtningsmåder kan føre til, 

at man mener, at kønsrollerne alene er 

biologisk bestemt og derfor ikke kan ændres. 

Og hvis de ændres, sker det ved at 

øve vold mod det medfødt mandlige eller 

kvindelige. Men helt så enkelt er det ikke. 

Selv om kønnet er medfødt, er der mange 

måder at være henholdsvis dreng/mand 

og pige/kvinde på. Hvad vil det sige, at være 

en ”rigtig” dreng eller en ”rigtig” pige? 

Vi får ikke det samme svar i dag, som hvis 

vi havde haft mulighed for at spørge for fx 

200 år siden. Det er heller ikke ligegyldigt, 

om man stiller spørgsmålet i Danmark eller 

fx i Tyrkiet. Og endelig får man forskellige 

svar, hvis man spørger forskellige 

mennesker i Danmark. 

Omgivelsernes forventninger til, hvordan 

en rigtig dreng/mand og en rigtig pige/kvinde 

skal være, afhænger således af tid, 

kulturmæssig- og social baggrund. 

Hvorfor er jeg, som jeg er? 

5

? 


Du er den, du bliver gjort til 

Vi har alle fået visse biologiske forudsætninger 

fra fødslen, men størstedelen af vore 

karakteregenskaber dannes under opvæksten. 

Opdragelsen er meget vigtig for, 

hvordan vi bliver. Børn ledes næsten 

umærkeligt ind i bestemte kønsroller. Det 

sker ved ros og ris, belønning og straf. 

Kønsroller indlæres også ved, at børnene 

efterligner deres forældre. Hvis man 

har en traditionel arbejdsdeling i familien, 

efterligner drengen sin far, når han slår 

græsplæne, vasker bil og udfører reparatio- 

ner. Pigen efterligner sin mor, når hun laver 

mad, vasker, syr og stryger. 

Den traditionelle arbejdsdeling i hjemmet 

viser sig også ofte i forældrenes erhverv. 

Det er især mænd, som er fx tømrere, 

murere, mekanikere eller fodboldspillere. 

Og job som fx sygeplejersker, kontorassistenter, 

rengøringsassistenter og hjemmehjælpere 

er klart domineret af kvinder. 

Denne kønsopdeling af arbejdsmarkedet 

opleves af mange som naturlig. 

Undersøg i jeres klasse, hvordan arbejdsdelingen er i familierne: Hvem sørger for morgenmad, 

madpakker, aftensmad, sætter i opvaske- og vaskemaskinen? Hvem stryger, 

gør rent, køber ind, slår græsplæne osv.? Er det mor, far, dig, dine søskende eller er det 

fælles/på skift? Drøft det resultat, I når frem til. 

Socialisation 

Familien og mennesker i barnets nærmeste 

omgivelser har meget stor betydning 

for barnets indlæring af sociale roller og 

normer. Dvs. regler for hvad man kan og 

ikke kan. Dette kaldes under et for socialisation. 

Socialisation er opdragelse eller indlæring 

af sociale normer og roller. Socialisation 

er en slags tilpasning til samfundet. 

Socialisationen bevirker, at vi kan fungere 

på en acceptabel måde sammen med andre 

mennesker. 

Den vigtigste socialisation sker i familien. 

Det kaldes den primære socialisation. 

Livet igennem påvirkes vi også fra omgivelserne: 

vuggestue, børnehave, SFO, skole, 

uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads, 

kolleger, venner og veninder fra sportsklubber, 

foreninger og medierne. Man taler 

om den sekundære socialisation. 

I dag tilbringer langt de fleste børn og 

unge flere timer uden for familien (vuggestue, 

børnehave, fritidsklub og senere 

sammen med kammerater), end de tilbringer 

sammen med forældrene – det kaldes 

dobbeltsocialisation. Det bliver vanskeligt 

at skelne mellem primær og sekundær socialisation. 

Undersøgelser viser imidlertid, 

at forældrene stadig spiller den største rolle 

i socialisationen af børn og unge. 

USA, Japan, Kina og Danmark er forskellige 

samfund med forskellige kulturer 

og normer. Derfor er mennesker fra forskellige 

samfund også forskellige. Men familierne 

i Danmark er heller ikke ens. Vore 

forældre er opdraget forskelligt, de har forskellige 

uddannelser og forskellige typer 

arbejde. Nogle er født i velhavende miljøer 

og andre i mere beskedne kår. Dette har 

indflydelse på, hvordan vi bliver, og hvordan 

vi en dag selv vil opdrage vores børn. 

Vores børn bliver igen påvirket af mange 

personer uden for hjemmet og oplever derved 

en socialisation, som vi ikke selv har 

fået. Derfor bliver vi forskellige mennesker.

? 

Siger du tak for mad, når du har spist? Siger du tak for kampen, når du har spillet fodbold? 

Lægger du benene op på bordet, bøvser i andres nærvær osv.? Hvilke normer og 

holdninger har du? Opstil en liste og overvej, hvor de kommer fra (forældre, skolen, 

kammerater eller diverse medier). 

Gælder der ét sæt normer og værdier i familien og et andet i kammeratskabsgruppen? 

Giv eksempler og forklar hvorfor. 

Kammerater og veninder 

I de fleste familier er begge forældre udearbejdende. 

Begge forældre har således 

også et liv uden for hjemmet. Det har børn 

og unge også. En større og større del af 

børn og unges liv tilbringes uden for familien. 

Forældrenes betydning for, hvordan 

børnene udvikler sig som personer, bliver 

derved mindre end tidligere. Kammeraterne 

kommer til at betyde meget for personlighedsdannelsen. 

Det er her de unge henter 

deres værdier og livsstil. 

For at forstå, hvorfor vi er, som vi er, må 

vi derfor se på, hvad børn og unge foretager 

sig i fritiden, og hvad det betyder for 

deres opførsel og holdninger. 

Vennerne er med til at udvikle ens personlighed 

og skaber samtidig tryghed. 

Kammerater, venner og veninder har stor 

betydning, og mange vil gøre meget for at 

være populære. 

Man bruger vennerne og veninderne til 

at ”spejle” sig i: Hvordan er jeg i forhold 

til dem? På denne måde forsøger man at 

finde ud af eget værd. 

I de senere år er mobiltelefonen blevet 

enhver teenagers tro følgesvend. Der ringes 

og sendes masser af sms’er. Det, at 

Sms’er og mobning 

Inden for de seneste år er mobning via 

sms blevet in. For ligesom det er lettere 

for unge at sende en sms med teksten 

”Jeg er varm på dig” til pigen fra parallelklassen, 

så er det også lettere og betyde- 

man modtager mange opkald, bekræfter, at 

man er inde i varmen, at man er populær. 

Kammeratskabsgruppen bruges ofte til 

at afprøve normer og roller, som ikke tolereres 

inden for familiens rammer. På den 

måde påvirkes man. Man overtager nogle 

af vennernes normer, og man prøver at leve 

op til gruppens normer for at blive accepteret 

og være populær. 

Der kan imidlertid også være en bagside 

af medaljen: ”Der skal være nogen ude i 

kulden, før det er morsomt at være inde i 

varmen.” Groft sagt kan man høre til de 

populære, de accepterede eller de udstødte. 

Når én eller flere af de udstødte direkte 

chikaneres enten verbalt eller fysisk, taler 

vi om mobning. 

”Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse 

eller udelukkelse af en enkelt 

person, på et sted hvor denne person er 

’tvunget’ til at opholde sig.” 

Definition på mobning. 

(Kilde: Mobbeland, Gyldendal 2003) 

ligt mere kujonagtigt at skrive modbydelige 

beskeder, uden at vedkommende kan se 

afsenderen. Sms-beskeder som fx ”lede 

møgso”, ”luder” og ”mother-fucker” er 

blevet almindelige. 


7

Det handler om at være sej – weekendnarkomaner 

Det er ikke kun unge med problemer, men også 

ganske almindelige og velfungerende unge – de 

fleste mellem 14 og 22 – der tager ecstasy, amfetamin 

og andre rusmidler. De er unge, smukke 

og glade, men hvorfor tager de så rusmidlerne? 

De unge er ikke bange for at svare: 

Der er for lidt spænding, for lidt adrenalinsus, 

for megen tryghed og 

primært for meget forudsigelighed 

i hverdagen. 

Hverdagen er 

stille og rolig med fast 

arbejde eller skole- 

? 

www 

Virkelighedsflugt eller eskapisme er ikke noget nyt 

fænomen. Ugebladene har stadig store oplagstal. 

Her kan man læse om – og se billeder af de rige 

og smarte. Mange biograffilm og tv-serier foregår i 

overklassemiljøer, hvor de færreste af os ender. 

Alligevel får denne litteratur og disse tv-serier 

store læser- og seertal, hvilket beviser, at mange 

mennesker har behov for at drømme sig væk fra 

den grå hverdag. Trangen til at flygte fra hverdagen 

og ind i et ”lykkeland” kan hjælpes på vej af 

diverse euforiserende stoffer. Siden 1960’erne er 

flere og flere af disse stoffer kommet på det illegale 

marked, og stadig nye kommer til. 

Diskutér, hvorfor mange mennesker har behov for 

at drømme sig væk fra hverdagen. Giv eksempler 

på virkelighedsflugt. Drøft i hvilket omfang der findes 

euforiserende stoffer i jeres omgangskreds. 

På www.krop.undervisningsavisen.dk finder du 

gode links om kroppen, sundhed, rusmidler m.m. 

gang, men efter arbejdstid eller i weekenden har 

nogen behov for at slippe væk fra en verden, der 

går i tomgang. Derfor tager de flugten ind i deres 

egen selvskabte verden. 

Det er ikke svært,at få fat i ecstasy og amfetamin. 

I dag forhandles rusmidlerne på de fleste 

større diskoteker. 

(Kilde: Weekendnarkomaner, 

Samvirke 

juli 2000) 


9

? 

www 


Vi bombarderes af indtryk og holdninger 

Vi lytter til musik, går i biografen, læser 

bøger, aviser og blade, ser fjernsyn og reklamer 

osv. Alt dette påvirker os. Man kan 

have rockstjerner, sportsfolk eller filmskuespillere 

som idoler. De efterlignes i 

væremåde, påklædning, frisure osv. Det 

bliver in at gå i bestemt tøj, lytte til en bestemt 

slags musik m.m. På denne måde 

bruger unge mange penge, og man taler 

om, at ungdoms- eller teenagekulturen er 

en forbrugerkultur. 

Begrebet teenage- eller ungdomskultur 

eller -kulturer er et forholdsvis nyt fænomen. 

Det opstod i 1950’erne, og skyldes 

to vigtige goder: mere fritid og flere penge. 

Op til 1950’erne forlod mange skolen 

efter 7. klasse. På landet flyttede mange 

hjemmefra efter konfirmationen for at tjene 

som karle og piger på gårdene. Andre, 

især mange drenge, fik en læreplads. Så 

var man udlært som 18-19 årig. Derefter 

skulle de fleste drenge være soldat, til de 

var omkring 20-21 år. Derefter kunne man 

nyde ungkarletilværelsen et par år, indtil 

man fik en kæreste og blev gift. Det sidste 

var som regel nødvendigt, hvis man ville 

bo sammen. Der var mangel på boliger, og 

ville man gøre sig håb om at få en lejlighed, 

var en vielsesattest mindstekravet. 

Man skulle helst vente et barn eller allerede 

have et. For mange unge gik man altså 

fra at være barn til at være voksen som 

14-årig. Teenagebegrebet var ukendt. 

I 1950’erne og især i 1960’erne begyndte 

flere og flere unge at gå længere i 

skole end det pligtige antal år (7-9 år). 

Den længere skolegang forlængede også 

perioden mellem børne- og voksentilværel- 

sen. Mange unge blev derfor boende hjemme, 

til de var 19-20 år. Nogle endnu længere. 

I dag har de mange hjemmeboende unge 

ikke særlig store sociale- og økonomiske 

forpligtelser. De har forholdsvis megen 

fritid, som de overvejende kan bruge på 

dem selv. 

Men det vigtigste er måske, at unge for 

første gang i danmarkshistorien har mange 

penge til forbrug. Elev- og lærlingelønnen 

er høj i dag i forhold til, hvad den var i fx 

1950’erne. Mange unge i 8.-10. klasse og 

på ungdomsuddannelserne har erhvervsarbejde 

uden for skoletid. Lønnen herfra kan 

langt de fleste anvende til eget forbrug. 

Mange 13-15 årige supplerer lommepengene 

med løn fra et fritidsjob, så mange 

har over 3.000 kr. til forbrug om måneden. 

Det betyder, at de unge lægger 10 

mia. kr. i forretningerne pr. år. 

Det betyder, at erhvervslivet og underholdningsindustrien 

gør sig umage for at få 

fat i aldersgruppen. Virksomhederne ønsker 

at kende de unges tanker for at kunne 

målrette et salg. 

Så mange penge har børn og unge 

Lommepenge i gennemsnit pr. måned 

7- årige 75 

8-10 årige 143 

11-12 årige 292 

13-15 årige 1.483 

(Kilde: ”Børns opvækst som forbrugere”. Gallup 2000. 

Reguleret med den almindelige prisudvikling) 

Undersøg i klassen, hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer I arbejder, 

og hvad timelønnen er. Hvad bruges pengene til? 

På www.jobpatruljen.dk kan du se, hvilken løn man har krav på.

Frisættelse eller … 

De fleste børn og unge har megen fritid og 

forholdsvis mange penge. De unge kan 

bruge pengene og fritiden, som de vil, 

uden at forældrene blander sig. Nogle me- 

Optimister og pessimister 

Thomas Ziehe, tysk socialpsykolog, f. 1947 

Ziehe synes, at teenage-/ungdomskulturens fritid 

og forbrug er positivt. Hos Ziehe er et af de 

centrale begreber ”kulturel frisættelse”. 

Den kulturelle frisættelse kan fx vise sig ved, at 

”forældrene stiller sig til rådighed” for deres teenagebørn. 

(se kap. 2, side 27). Tidspunktet for 

aftensmaden placeres efter børnenes fritidsaktiviteter, 

eller børnene får penge til ”fri mad”, ofte 

i form af pizza, burgere og cola. 

Alle muligheder er åbne: Man kan selv bestemme, 

hvordan man vil fremtræde (type, stil osv). Man 

kan selv vælge uddannelse og karriere, selv bestemme 

sine indkøb, ægteskab, valg af bolig, 

ferierejser, underholdning, tv- og computerprogrammer, 

bogindkøb, film og musik. Verden ligger 

åben. 

Bagsiden er, at man kan blive meget selvoptaget 

eller selvglad. Man interesserer sig måske for meget 

for at kunne ”sælge sig selv”, hvordan man 

tager sig ud, og måden man kommunikerer på. 

Pierre Bourdieu, fransk sociolog, f. 1930 

Bourdieu mener, at ethvert menneske har nogle 

såkaldte ”kapitaler”. Disse kapitaler består af 

den enkelte persons økonomiske -, kulturelleog 

sociale baggrund. Kapitalerne kan læres, men 

vil ofte være ”arvet” (social arv). 

Bourdieu bruger også begrebet ”habitus”, når 

han forsøger at forklare forskelle i livsvilkår. 

ner, at denne ”nye frihed” er godt, mens 

andre siger, at det er dårligt. I tekstboksen 

”Optimister og pessimister” kan du læse 

to synspunkter. 

Habitusbegrebet siger noget om de valg, det enkelte 

menneske træffer, fx uddannelsen. De valg, 

som børn og unge træffer, er udviklet gennem 

opdragelsen/socialiseringen. Børn og unge ”overtager” 

forældrenes normer. 

Voksne udlændinges oplevelser i Danmark kan 

forklare Bourdieus opfattelse: Når voksne indvandrere 

og flygtninge kommer til Danmark, kan 

forældrene blive bange for at ”miste” deres børn. 

De bliver bange for, at børnene bliver danske eller 

vestliggjorte. De unge er til gengæld bange 

for at ”svigte” deres forældre, dvs. ikke leve op 

til forældrenes forventninger vedrørende værdier, 

adfærd og religion. 

Men hvad vil det sige at ”miste” og ”svigte”? 

Danske forældre anser det normalt for positive 

tegn og personlig udvikling, når deres børn/unge 

fx flytter hjemmefra. I mange etniske familier vil 

det imidlertid føles som at svigte både forældre 

og oprindelseskultur. 

Bourdieu bruger begrebet ”arvens modsigelser”. 

Forældre har altid ambitioner og ønsker på deres 

børns vegne og vil gøre meget for dem, fx i form 

af uddannelse. At indfri forældrenes forventninger 

vil ofte betyde, at børnene får en højere uddannelse 

end forældrene. Det kan komme til at 

betyde, at børnene kommer til at se ned på deres 

forældre. Hvis investeringen lykkes, skaber 

dette en social afstand mellem forældre og børn. 

Lykkes den ikke, skaber den ”skuffelse”. 


11


Forskellige kulturer 

I det danske samfund lever de fleste mennesker 

i en kernefamilie, og langt de fleste 

voksne stemmer ved folketings- og kommunalvalg. 

Ca. 85 % er medlem af folkekirken, 

og de fleste børn går i folkeskolen 

osv. Alt det kalder vi den kulturelle hovedstrømning 

eller mainstream. Men der er 

også grupper, som skiller sig ud fra hovedstrømningen 

og danner deres egne værdiog 

normsæt. Disse grupper kalder vi for 

delkulturer. Delkulturerne findes især 

blandt unge. 

Ungdomskultur er en fællesbetegnelse 

for en række kulturformer, der i større eller 

mindre grad adkiller sig fra de dominerende 

voksne kulturer i samfundet. Hver ung- 

domskultur har sine egne fælles adfærdsmønstre 

og normer, som ”medlemmerne” 

følger. Man skelner mellem subkultur og 

modkultur, selv om grænserne mellem disse 

kulturformer er flydende. 

Subkulturen (fx punkerne) bygger på egne 

sociale værdier, på egen livsstil og udtrykker 

en symbolsk modstand mod den 

dominerende kultur gennem fx tøjstil og 

musik. 

Modkulturen (fx studenterbevægelsen i 

årene efter 1968 og senere dele af BZ-bevægelsen 

og de autonome ) er en kultur, 

der aktivt forsøger at påvirke den dominerende 

kultur, fx gennem demonstrationer.

Eksempler på ungdomskulturer ca. 1950-2000 

1950’erne: læderjakker, anderumper, jazz’ere 

1960’erne: vilde engle, mods, diskere, provoer, hippier, kampagnen mod a-våben 

1970’erne: rockere, diskere, flippere, græsrødder 

1980’erne: rockere, diskere, yuppier, punks, BZ’ere 

1990’erne: rockere, hip hoppere, autonome, skatere 

Man kan sælge livsstil 

I de sidste 20 år er der opstået et nyt fænomen, 

som påvirker os: total markedsføring. 

En lang række produkter som film, 

cd’er, blade og tøj reklamerer indbyrdes 

for hinanden og bliver solgt som en ny 

livsstil. Budskabet er ofte, at man bliver 

lykkelig, populær og uimodstådelig, hvis 

man køber de pågældende produkter. 

I dag spytter filmselskaberne en masse 

sideprodukter ud i forbindelse med lanceringen 

af de store film. Dette har taget til i 

styrke, og der findes flere eksempler på, at 

filmenes bagmænd har tjent mere på Tshirts, 

klistermærker, dukker og plakater 

end på billetindtægter. 

Set med producentens øjne er det en 

klar fordel at markedsføre et produkt sammen 

med en film – og omvendt – fordi varerne 

gensidigt reklamerer for og sælger 

hinanden. Det drejer sig især om produkter 

til børn og unge, som køber her og nu, 

inden varen forældes. Og netop denne type 

produkter bliver hurtigt forældet. 

? 

Find eksempler på total markedsføring. 

Hvorfor er vi villige til at give så svimlende 

priser for tekrus, halstørklæder, bøger, 

notesblokke, T-shirts og andet 

merchandise? 

Reklamens virkninger 

Økonomiske virkninger: 

virksomheden, der annoncerer, sælger 

mere 

forbrugerne køber flere af de varer, 

der reklameres for 

aviser, blade, radio- og tv-stationer, 

der bringer reklamer, bliver afhængige 

af disse indtægter 

Ikke-økonomiske virkninger: 

skaber mode 

påvirker omgivelsernes udseende 

påvirker reklamemediernes indhold 

øver indflydelse på, hvad vi synes er 

godt og skidt 


13


Intet klart svar 

Danske unge er meget ens, når man sammenligner 

med unge fra andre kulturer, 

hvor opdragelsen eller socialiseringen foregår 

på en helt anden måde. Men der er også 

normforskelle. Det kan være tøj- og musiksmag. 

Det kan være holdning til at tage 

en uddannelse, eller hvor længe man må 

være ude om aftenen. Det kan være syn på 

alkohol og euforiserende stoffer og meget 

andet. 

Rigtige venner ryger ikke tobak 

Påvirkningen fra venner og klassekammerater 

spiller en stor rolle for, om unge begynder 

at ryge. 

De fleste børn og unge ønsker at være med 

i fællesskabet i klassen og blandt kammeraterne. 

Dette fællesskab kan imidlertid 

føre til gruppepres, så man fx begynder 

at ryge eller at drikke alkohol, selv om 

man egentlig ikke ønsker det. Gruppepresset 

kan imidlertid også virke modsat eller 

positivt, hvis det ikke er in at ryge og drikke 

i kammeratskabsgruppen. 

Når vi spørger: ”Hvorfor er jeg, som jeg 

er?” kan der ikke gives et enkelt og klart 

svar. Noget er givet ved fødslen. Det er 

biologisk arv. Andet kommer til via opdragelsen, 

gennem det vi også kalder socialisation. 

Hvor stor en del af ens personlighed, 

der er biologisk bestemt, og hvor meget 

der skyldes påvirkning fra hjemmet, 

skolen, kammeraterne, medierne og mødet 

med andre kulturer, er svært at afgøre. 

Man ved, at social ulighed i sundhed går i 

arv fra forældre til børn helt fra fosterstadiet, 

og at børn overtager mange af forældrenes 

sundhedsmæssige vaner og uvaner. 

Men på nogle områder har klassekammeraterne 

langt større indflydelse på de unges 

adfærd end forældrene. Det gælder fx 

rygning, hvor man i vidt omfang kan tale 

om ryger- og ikke-rygerklasser – og til en 

vis grad også alkoholforbrug. 

(Kilde: Berlingske Tidende, 1. oktober 

2002)

Hvad skal vi 

med familien? 

15

? 


Der var engang... 

Klokken er fem. Det er ved at blive lyst. 

Madmor vågner og rusker liv i manden, der 

ligger ved siden af hende i en af stuens alkovesenge. 

Den 3-årige pige i fodenden 

vågner og begynder at græde. Efterhånden 

får konen vækket alle: tjenestepigerne på 

slagbænken, bedstefar og de tre børn i den 

anden alkove og karlene i kammeret ved 

hestestalden. 

Bedstefar er sur. Børnene larmer for 

meget, og der er ikke orden på noget mere, 

synes han. Ikke sådan, som da han var 

herre i huset. 

Efterhånden er alle i tøjet. Dagens arbejde 

begynder. Alle har opgaver undtagen 

bedstefar og den 3-årige. Bedstefar er blevet 

så gammel, at han ikke kan bestille 

noget mere. Den lille pige stavrer rundt på 

køkkenets lergulv og leger med gæssene, 

der ruger i deres bænk. 

Sådan har de tidlige morgentimer måske 

formet sig på en dansk bondegård for 

150 år siden. Sammenlignet med en almindelig 

dansk familie i dag er næsten alt 

anderledes. Ingen kunne i dag tænke sig 

at sove et helt liv i samme rum som otte 

andre mennesker, hvoraf de to var ansatte. 

Eller have gæs i køkkenet og lade de små 

børn kravle rundt og tisse på gulvet. 

Beskriv stemningen på maleriet af gårdejer Rasmus Jørgensen og hans familie samt 

tjenestefolk. 

Nævn de væsentligste forskelle mellem aftensmåltidet i dit hjem, og det der er 

skildret på maleriet. 

Hvorfor ser familien ud, som den gør? 

Det er ikke så mange år siden, at de fleste 

mennesker arbejdede med at fremstille fødevarer 

og boede på landet, i landsbyer og 

på spredte gårde. Familielivet var meget 

anderledes end i dag. De enkelte familiemedlemmer 

så ofte hinanden. Børnene var 

tæt på bedsteforældre eller tanter og onkler, 

og de mødtes med fætre og kusiner. 

Børnene vidste, hvad de voksne lavede, 

og de kom også tidligt med i det daglige 

arbejde. Alle familiemedlemmer var nødvendige 

i arbejdsfællesskabet. Drenge og 

piger arbejdede på familiens egen gård eller 

som arbejdere på en anden gård. På 

denne måde hjalp man sin familie økono- 

misk: At have en familie havde altså også 

økonomisk betydning. 

Børnene blev opdraget i forbindelse med 

det daglige arbejde. Forældrene var naturlige 

autoriteter – børnene ”så op til dem”, for 

de kunne jo arbejdet. Dermed var det også 

nemt for børnene at efterligne forældrene – 

at identificere sig med dem. Det er sjældent 

i dag, hvor de fleste forældres arbejde ligger 

uden for hjemmet. Mange børn har aldrig 

været på deres forældres arbejdsplads. 

Arbejde og fritid gik i gamle dage mere 

eller mindre ud i ét. Der var ikke mange fritidstilbud, 

så den sparsomme fritid blev anvendt 

sammen med familien.

Gårdejer Rasmus Jørgensen med familie og tjenestefolk. Maleri fra 1893-95 af Fritz Syberg (1862- 

1939). 

Tre generationer under samme tag 

Da Danmark var et udpræget landbrugsland, 

var det almindeligt, at familien bestod 

af børn, forældre og bedsteforældre. 

Desuden blev ugifte lærlinge og svende, 

der boede hos håndværksmestrene, samt 

gårdenes tjenestekarle og -piger på en måde 

regnet med til familierne. De boede og 

spiste sammen med familien. 

Denne storfamilie-type er i dag sjælden 

i Danmark. Men den er stadig almindelig 

mange steder i verden. På landet i fx Tyrkiet 

lever børnene ofte i storfamilier sammen 

med forældrene, bedsteforældre og 

måske også onkler, tanter, fætre og kusiner. 

? 

Nævn nogle fordele og ulemper ved at 

leve i en storfamilie med bedsteforældre 

og flere søskende. 

Hvad skal vi med familien? 

17


Husstande og familier 

I statistikker skelner man mellem husstand 

og familie. Ved en husstand forstår man: 

alle personer, der bor på samme adresse. 

En familie skal bo på samme adresse og 

højst bestå af to generationer. Er der tale 

om mere end to generationer, regnes det i 

statistikken for to familier. 

Far, mor og børn 

Fra slutningen af 1800-tallet opstod der 

mange nye arbejdspladser i byerne under 

den såkaldte industrialisering. Derfor flyttede 

flere og flere fra landet og ind til byerne 

til ofte ret små lejligheder. Her var der 

ikke plads til en storfamilie med børn, forældre 

og bedsteforældre, men kun til to generationer: 

forældre og børn. 

En sådan familie, hvor forældrene kan 

være gift eller leve i et papirløst forhold, 

kaldes en kernefamilie. Langt de fleste 

børn, ca. 75 %, lever i dag i en kernefamilie. 

Man taler om følgende familietyper: 

1. ægtepar med eller uden hjemmeboende 

børn 

2. samlevende par. Et par der lever papirløst 

(dvs. uden vielsesattest) og har 

hjemmeboende fællesbørn. 

3. samlevende i registreret partnerskab (to 

mennesker af samme køn er gift) 

4. samboende par (særlig kategori for øvrige 

papirløse) 

I 1901 var der gennemsnitligt 4,3 personer 

pr. husstand. I 2003 var tallet 2,2. 

Husstandene er således kun halvt så store 

i dag som for omkring 100 år siden. 

Omkring 15 % af alle børn bor sammen 

med enten moren eller faren. Ca. 7 % lever 

i en ”sammenbragt” familie, hvor der 

er en ”ny” mor eller far i stedet for den 

biologiske far eller mor. 

Familietyper, som børn (0-18 år) bor i (i %) 

Bor hos begge forældre 73,1 

Bor hos enlig mor 15,4 

Bor hos mor i nyt parforhold 7,1 

Bor hos enlig far 2,0 

Bor hos far i nyt parforhold 1,0 

Bor ikke hos forældrene 1,4 

(Kilde: Samfundsstatistik, 2006)

? 

Familielivet i et skema 

I kernefamilien går faren på arbejde og 

tjener de penge, som familien skal leve af, 

mens moren passer hjem og børn. Siden 

1950’erne er der dog sket store ændringer, 

idet kvinderne i dag udgør næsten 

halvdelen af arbejdsstyrken. 

Igennem årene er der kommet flere 

kvinder og ikke mindst småbørnsmødre ud 

på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at 

familien ikke længere kan tage sig af al 

pasning af børn, ældre, pleje af syge og 

handicappede osv. Antallet af vuggestuer, 

børnehaver og pasningsordninger samt 

byggeri af beskyttede boliger, ældrehjem, 

plejehjem osv. er derfor vokset siden 

1950’erne. 

Endelig er husarbejdet til en vis grad 

mekaniseret med fx vaskemaskine, tørretumbler 

og opvaskemaskine. Og madlavningen 

kan klares forholdsvis hurtigt bl.a. 

ved at sætte færdiglavede retter i mikrobølgeovnen. 

Denne udvikling har betydet, at vore dages 

familie er sammen om færre opgaver i 

hjemmet. Til gengæld har de enkelte familiemedlemmer 

fået mere fritid til at gøre, 

hvad de har lyst til. De får hver deres eget 

liv uden for familien: Far går måske på 

jagt eller fisker, sønnen spiller fodbold, 

datteren dyrker ridning, og mor går til 

aerobic. Disse aktiviteter foregår på forskellige 

ugedage, så familiens hverdag må 

planlægges efter alle disse individuelle gøremål. 

Når familien skal foretage sig noget 

sammen, må det aftales i forvejen. Man 

kalder denne familietype for aftalefamilien. 

I aftalefamilien tilbringer forældre og 

børn altså megen tid uden for familien. Far 

er mere sammen med jagtkammeraterne 

eller vennerne i golfklubben. Mor er mere 

sammen med veninderne, og børnene bruger 

mere tid sammen med de venner og 

kammerater, som man har fælles interesser 

med. Dette betyder, at forældrenes 

indflydelse på børns socialisering måske er 

faldende. Venner og kammeraters værdier 

og normer kommer til at spille en større 

rolle. 

Kvindernes andel af arbejdsstyrken 1958- 

2005 (i %) 

1958: 32,0 

1970: 38,6 

1980: 43,7 

1991: 46,6 

2005: 47,0 

(Kilde: Samfundsstatistik, 2006) 

Nævn nogle fordele og ulemper ved, at ens forældre begge er udearbejdende. 

Undersøgelser har vist, at over 60 % af mødrene i småbørnsfamilier 

har arbejde på fuld tid på arbejdsmarkedet 

(36-40 timer). Ligesom 69 % af de enlige småbørnsmødre 

har fuldtidsarbejde. Arbejdsstyrken udgøres af 

personer med erhvervsmæssig beskæftigelse samt arbejdsløse 

personer – i alt ca. 2,9 mio. 

Er din familie en aftalefamilie? - Er du/I mere sammen med kammerater og venner end 

med jeres forældre? Betyder det noget for jeres holdninger og værdier? 


19


De nye familietyper 

Samtidig med, at kvinderne er kommet på 

arbejdsmarkedet og familiens rolle er ændret, 

er antallet af skilsmisser steget kraftigt. 

Næsten hver femte af de kernefamilier, 

der sætter børn i verden, bliver opløst, 

inden børnene bliver 18 år. Selv om mange 

skilte går ind i nye parforhold, er resultatet 

alligevel, at der bliver flere eneforsørgerfamilier. 

Ægteskaber opløst ved skilsmisse inden sølvbrylluppet 

Mange skilte finder sammen med en ny 

partner. På den måde opstår den sammenbragte 

familie. Det er oftest moderen, der 

har børnene med ind i det nye ægteskab. 

Er den nye mand også fraskilt, bor hans 

børn typisk hos hans tidligere kone. Den 

nye mand har dog samkvem med sine børn, 

men den traditionelle faderrolle er delt 

mellem den biologiske far og stedfaren. 

Hvordan gik det, det lykkelige par, der indgik ægteskab i 1950, 1960, 1970, 1980, 1990 eller 1995? 

Figuren viser, hvor stor en del af ægteskaberne, der opløstes ved skilsmisse efter et vist antal år. Der er 

set bort fra de ægteskaber, der opløstes pga. dødsfald. (Kilde: Samfundsstatistik, 2003) 

? Hvordan vil du forklare, at ægteskaber indgået i 1950érne er mere stabile end 

ægteskaber indgået i 1990érne?

? 

De usynlige fædre? 

Køkkenet flyder, ungerne hyler, indkøbslisten 

er blevet væk, og far ser opgivende 

ud. Det er ikke altid nemt at være småbørnsforældre. 

Nogle mener, at mange skilsmisser skyldes, 

at mændene ikke tager sig nok af børnene, 

mens de er spæde. 

Fra 1. januar 2002 er barselsorloven 

32 uger, som kan deles mellem mor og 

far. Det kan aftales med arbejdsgiveren at 

Drøft følgende i klassen: 

vende gradvist tilbage til jobbet, og man 

kan udskyde orlovsuger, indtil barnet er ni 

år. 

Undersøgelser viser, at kvinderne tager 

det meste af orloven, og at manden tager 

meget lidt af den eller slet ingen orlov. 

Denne fordeling af orloven skyldes sandsynligvis, 

at mænd mister mest i indtægt 

ved at tage barselsorlov, da de typisk tjener 

mere end kvinder. 

Vil kvinder og mænd noget forskelligt i livet? Er mænd/fædre interesseret i barselsorlov? 

Hvad går man som forælder glip af, mens man er på arbejde i stedet for at være sammen 

med sit barn? 

Hvis familien går i opløsning 

Det er meget forskelligt, hvordan børn oplever 

forældrenes skilsmisse. Børnene vil 

ofte være præget af sårbarhed, men kan 

også blive mere modne. Som regel er de 

helt små børn (0-5 år) de mest sårbare. 

De forstår ikke, hvorfor forældrene vil skilles. 

De lidt ældre forstår selvfølgelig lidt 

mere, men kan alligevel godt føle sig afviste 

og fortabte. 

Hvis forældrene bliver skilt, skal man 

finde ud af, hvor børnene skal bo. Når et 

barn er fyldt 12 år, må han/hun selv be- 

Sådan bor danskerne 

Over halvdelen af den danske befolkning 

ejer i dag deres egen bolig, og langt de fleste 

danske familier med børn bor i en ejerbolig. 

Udgiften til boligen er ofte den største 

post på børnefamiliernes budget. Derfor 

skal der arbejdes meget; hvad forældrene 

stemme. Kan man ikke blive enige, skal 

domstolene afgøre det. Traditionelt er forældremyndigheden 

over mindreårige børn 

næsten automatisk blevet tildelt moderen. 

Den af parterne, der ikke får forældremyndigheden, 

har ret til af og til at være 

sammen med barnet/børnene. Dette kaldes 

samkvemsret. Siden 1986 har det 

imidlertid været muligt at opnå fælles forældremyndighed. 

Det betyder, at begge 

forældre har samme rettigheder i forhold 

til barnet, som hvis de stadig var gift. 

jo også typisk gør. At eje boligen er et højt 

prioriteret velfærdsønske hos unge familier 

med børn i dagens Danmark. Man vil bo i 

egen bolig, og der skal være mulighed for, 

at børnene også kan lege udendørs. Derfor 

bor langt de fleste børnefamilier i parcelhus 

eller rækkehus. 


21


Det laver familien – hver for sig og sammen 

Igennem mange år har aftensmaden været 

det faste samlingspunkt i familien. Når 

forældrene er udearbejdende, og børnene 

er i institution eller skole, bliver aftensmaden 

det eneste tidspunkt, hvor hele familien 

er samlet, taler om dagens begivenheder, 

laver aftaler, træffer afgørelser om 

indkøb, drøfter hvad man skal lave i weekenden 

osv. Det er imidlertid også det tidspunkt, 

hvor uenighed mellem familiens 

medlemmer kommer frem og måske ender 

i skænderier. 

Aftensmåltidet som familiens samlingspunkt 

er måske ved at forsvinde i den moderne 

familie. Familien bruger mindre tid 

på at spise morgen- og aftensmad sammen. 

I de fleste familier har begge forældre 

et arbejde. Det er nødvendigt for at have 

råd til husleje, mad, tøj og alle de andre 

ting, som familien har brug for. 

Når arbejdsdagen er ovre, skal der købes 

ind, laves mad, dækkes bord, vaskes 

op, smøres madpakker, vaskes tøj osv. De 

Hvem laver sovsen? 

Selv om mange huslige gøremål er blevet mekaniseret, 

er der alligevel nok at se til i hjemmet. 

I 1987 brugte en familie i gennemsnit 

5 timer hver dag til husarbejde (indkøb, husligt 

arbejde, gør det selv-arbejde og omsorg). 

I 2001 var tidsforbruget steget med en time. 

Men gennemsnittet på 6 timer dækker over 

store forskelle fra familie til familie. Kvinderne 

laver stadig meget mere end mændene, 

godt og vel 1 time mere pr. dag. Især er udearbejdende 

kvinder med børn hårdt belastet 

og kommer meget nemt op på over tre timer 

husligt arbejde på hverdage. 

mindre søskende skal have læst godnathistorier, 

og de helt små skal mades, skiftes 

og bades. Der skal jævnligt støvsuges og 

gøres rent i huset eller lejligheden. Bor familien 

i eget hus, er der maling, tapetsering, 

udskiftning af pakninger i vandhaner 

osv. Dertil kommer arbejdet i haven. 

Alt dette betyder, at familien ved siden 

af det egentlige lønarbejde også har en hel 

del ulønnet hus- og omsorgsarbejde. 

Familiens forbrugsgoder 2004 (i %) 

eget hus/lejlighed 59 

video 85 

pc 81 

internet 71 

vaskemaskine 76 

opvaskemaskine 60 

mikrobølgeovn 66 

mobiltelefon 90 


Til dette siger nogle, at kvinder ikke har lige 

så meget erhvervsarbejde som mænd og derfor 

har mere tid til det huslige arbejde. Dette 

passer stadig, men billedet er ved at ændre 

sig: I 2001 arbejdede 66 % af mændene 

37 timer om ugen, mens 28 % arbejdede 

mere end 37 timer. For kvindernes vedkommende 

var 56 % på fuld tid, mens 10 % arbejdede 

mere end 37 timer – mange kvinder 

er altså på deltid. Interessant er det 

imidlertid, at 65 % af småbørnsmødre (mødre 

med mindst et hjemmeboende barn på 

under 7 år) er fuldtidsbeskæftigede. 

(Kilde: Jens Bonke og Martin D. Munk: Fordeling 

af velfærd i Danmark, SFI 2002)

Tidsanvendelse for mænd og kvinder i 1987 og 2001 

1987 2001 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

Arbejdstid 4.45 3.18 5.02 3.53 

Husholdningsarbejde 

(indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask) 1.38 3.03 2.26 3.30 

Gør det selv arbejde (reparationer og havearbejde) 0.36 0.25 0.31 0.10 

Fritid (fx læsning, hobbies, socialt samvær 

tv, radio, musik, it) 7.28 7.14 5.57 5.40 

Tabellen viser, hvor mange mange timer og minutter hhv. mænd og kvinder bruger på diverse gøremål. Time- og minuttallene 

giver ikke 24 timer ved sammenlægning, idet primære behov som søvn, toilette og spisning er udeladt. Her er 

der ikke stor forskel på mænd og kvinders tidsanvendelse. 


23

Den selvstændige 

livsform 


Familiens betydning 

Hele livet igennem kommer man i kontakt 

med andre mennesker og grupper. For 

langt de fleste mennesker vil familien dog 

være den gruppe, hvor man påvirkes mest. 

Det er den første gruppe, man møder i sin 

tilværelse, og trods alt den gruppe, hvor de 

fleste tilbringer de fleste timer. 

Vi lever forskelligt 

Dine forældres sociale normer og roller 

stammer delvis fra deres forældre. Men de 

forandrer sig også, når man bliver ældre, 

gennemgår en uddannelse og kommer ud 

på arbejdsmarkedet. Uddannelsen og placeringen 

på arbejdsmarkedet er vigtige for 

vores syn på tilværelsen. 

Man kan groft sagt inddele vores måde 

at leve på i tre hovedgrupper – også kaldet 

livsformer: 

Livsformernes syn på hinanden 

Forbrugere eller „synd for dem“ Indholdsløst arbejde 

„Slaver“ eller 

„livsnydere“ 

(romantiseret syn) 

Lønarbejder 

livsformen 

Skal lave for meget rutinearbejde, 

hæmmede af ejerskab 

Morakkere 

De er hæmmede af kollegerne 

evt. „papirnussere“ 

Den karrierebundne 

livsform 

De fleste små børn ser op til deres forældre. 

Børnene påvirkes af forældrenes 

meninger, synspunkter og måde at være på 

og vil opfatte dem som naturlige. Som det 

fremgår i kapitlet ”Hvorfor er jeg, som jeg 

er?” overtager børnene nogle sociale roller 

og normer fra forældrene. 

1. Selvstændig. Man har sin egen forretning, 

håndværksvirksomhed eller gård. 

Man kan lide at være ”sin egen herre” og 

hænger sig ikke så meget i klokken, men 

fortsætter til arbejdet er gjort færdigt. 

2. Lønarbejder. Man tager på arbejde (fx 

som maskinarbejder eller bibliotekar) i en 

privat eller offentlig virksomhed et bestemt 

antal timer om dagen. Man arbejder 

for at tjene penge, så man får råd til 

at dyrke sine egentlige interesser i fritiden. 

Der bliver altså et skarpt skel mellem 

arbejde og fritid. 

3. Karriereorienteret. Her er man også lønarbejder, 

men man har som regel en ledende 

stilling i virksomheden (fx edbchef, 

overlæge eller skoleinspektør). Det 

betyder, at arbejdstiden kan strække sig 

ud over 8-16 jobbet, og man går som regel 

også meget op i sit arbejde. Fritiden 

bruges især til at lade op til at kunne 

gøre en ekstra indsats i firmaet. 

De forskellige livsformer betyder, at vi 

har forskellige værdier. Der er forskel 

på, hvad man synes er godt og skidt, dvs. 

holder familien avis? Går man i teater? Til 

koncerter og kunstudstillinger eller fodbold, 

eller foretrækker man noget helt andet? Familiernes 

interesser er forskellige, og det 

betyder, at børn bliver opdraget forskelligt.

Sammenligning af de tre livsformer 

Den selverhvervende Lønmodtagerlivsformen Den karrierebundne 

livsform livsform 

Dominerende værdier Mulighed for selv at Mulighed for et ordentligt liv Mulighed for livslang 

bestemme over tilværelsen, (penge og tid) uden for udvikling og dygtiggørelse. 

tjene til sig selv, ikke til arbejdstiden. Solidaritet. At få en højere og højere 

andre. stilling (= avancement). 

Arbejdsform Selvstændig virksomhed. Fagforeningen aftaler med Kontrakt med 

arbejdsgiverforeningen løn arbejdsgiveren, hvor den 

og arbejdsvilkår (kollektive enkelte medarbejder aftaler 

aftaler). løn og ansættelsesvilkår. 

Fritid Opdelingen arbejde/fritid Helt skarp opdeling. Opdelingen findes, men 

ukendt. Tænker i ”hvad skal Overarbejde skal betales fritidsaktiviteterne påvirkes 

jeg lave hele dagen?” ekstra. Man føler, at man af, hvad der kan fremme 

Interesseret i at møde de tilhører arbejderklassen også karrieren. Individuelle 

andre, der arbejder med det i fritidsinteresser. Man vil kurser. 

samme. også bare ”nyde” fritiden. 

Familieform Ægtefæller arbejder ofte Arbejder hver for sig på stort Kønsrolleproblemer. 

sammen i egen virksomhed. set ens vilkår. Manden er den, der normalt 

skal opnå en højere stilling. 

Hustruen er ofte på deltid. 

Bistand uden for familien Uformel udveksling af Offentlige velfærdsydelser Køber om nødvendigt 

tjenester og ydelser i det (fx socialt boligbyggeri). ydelsen. Men storforbruger 

nære miljø.: Det kan være af offentlige ydelser, hvis 

pasning af børn, pasning af muligt (uddannelsessystem, 

husdyr, ombygning af stalde 

fra kvæg- til svinebesætning, 

mejetærskning osv. 

biblioteker m.v.). 

? 

På hvilke måder adskiller livsformerne sig fra hinanden? 

Hvordan betragter de forskellige livsformer mon hinanden? 


25


Psykolog Jens Andersen har i Politiken udtalt: ”Voksne bliver nemt butlere for deres 

børn. Og det er ikke i børnenes interesse. Børn har brug for alderssvarende udfordringer. 

Det er vigtigt, at børn hele tiden bliver udfordret på deres kompetencer. Forældrene 

skal ikke ordne tingene for dem, lige så snart det bliver svært. At være selvhjulpne 

er med til at styrke børns selvværd og fornemmelse af, hvad de kan i den her verden. 

Det er væsentligt, at de får en forestilling om, at de kan en masse ting. Og hvis de 

ikke kan, så kan de lære det.”

Møgunger og søde børn 

Der er mange måder at opdrage på. Her vil 

vi se på tre forskellige former for opdragelse: 

autoritær, demokratisk og laissez faire 

[læ’sé fær] opdragelse. 

Forældre, som opdrager autoritært, bestemmer 

alle regler i hjemmet, og reglerne 

skal følges. De bruger ikke tid på at forklare, 

hvorfor reglerne er der, og hvad de skal 

gøre godt for. ”Du skal gøre det, fordi jeg 

siger det!” kan være et svar, når barnet 

spørger. 

I den demokratiske opdragelse er der 

også regler, men forældrene begrunder, 

hvorfor reglerne er der, og børnene tages 

med på råd. 

Laissez faire er fransk og betyder ”lad 

det gå sin gang”. I et hjem, hvor forældrene 

opdrager efter dette princip, må børnene 

gøre, hvad de har lyst til. Måske fordi 

forældrene har opgivet at gøre noget ved 

børnenes måde at være på, eller fordi de 

mener, at børnene på denne måde bliver 

mere frie og selvstændige. 

I de senere år er der opstået nye begreber 

som ”curlingbørn” og ”butlerforældre”. 

Curlingbørn er børn, der vænnes til, 

at forældre og andre voksne (butlere) be- 

? Diskutér følgende i klassen: 

ner afsted foran deres børn for at rydde alle 

forhindringer og knaster af banen. Forældrene 

kører fx børnene til og fra skole 

samt forskellige fritisaktiviteter. 

De fleste mener, at det er godt, at flertallet 

af familier har droppet den autoritære 

opdragelse. Dermed har man fået åbne, 

nysgerrige og tillidsfulde børn. Mange forældre 

har dog ikke samtidig formået at give 

børnene faste normer og en grundlæggende 

forståelse for, at hvis alle skal være 

deres eget individ, så kræver det, at man 

tager hensyn til alle andre individer. 

I den moderne familie er normer og regler 

hele tiden til diskussion, og det er her, 

det høje serviceniveau blandt forældrene 

opstår. Mange forældre har dårlig samvittighed 

over at være så meget væk fra børnene, 

og de yder derfor en høj service for 

at få det rart og konfliktfrit. 

”Familien” er altså et vidt begreb. Der 

er mange forskellige slags familier, og deres 

rolle ændres gennem årene. Familierne 

lever, bor og arbejder forskelligt. Derfor 

opdrager vi forskelligt, og derfor bliver vi 

mennesker forskellige. 

Hvem skal opdrage børnene? (forældre, bedsteforældre, søskende, kammerater, skolen, 

personale i vuggestuer, børnehave, fritidsklub, sportsklubber eller andre?) 

Hvem har størst indflydelse på jeres holdninger og værdier? 


27


Forbrydelse 

og straf

Hvad er kriminalitet? 

Hvis du en mørk aften bliver standset af en 

betjent, fordi du ikke har lys på cyklen, har 

du brudt færdselsloven. Du kan få en bøde, 

men du vil nok ikke opfatte dig selv som 

kriminel. Derimod vil du måske mene, at 

en person, som myrder en anden og kommer 

i fængsel for denne forbrydelse, er kriminel. 

Vi har nok alle vores egen opfattelse af, 

hvor alvorligt et brud på loven skal være, 

før vi vil tale om kriminalitet. Kriminalitet 

er at gøre noget, som bryder lovene, og 

som kan straffes. Lovene vedtages af Folketinget. 

Domstolene afgør, om lovene er 

blevet brudt, og hvad straffen så skal være. 

Hvert år anmeldes der omkring 500.000 

kriminelle handlinger i Danmark. Det er det 

antal lovbrud, som politiet får kendskab til 

og registrerer. Alle er enige om, at den virkelige 

kriminalitet er meget højere. Megen 

kriminalitet bliver nemlig slet ikke anmeldt 

til politiet. Det kan fx være butikstyveri, som 

ikke opdages. Eller vold mod en person, 

som ikke tør anmelde volden af frygt for at 

få endnu flere tæsk af voldsmændene. 

Den anmeldte kriminalitet er altså kun 

toppen af isbjerget. Bunden af isbjerget 

kaldes for den skjulte kriminalitet. Det er 

al den kriminalitet, som politiet ikke får 

kendskab til. 

Antallet af voldssager er steget 

meget de sidste 25 år. 

Der er kommet flere tilfælde 

af det, man kalder ”vold mod 

sagesløs”, hvor voldsmanden 

overfalder offeret, uden at 

offeret har provokeret gerningsmanden. 

Mange af gerningsmændene 

er bange og frustrerede personer, 

der afreagerer på 

uskyldige mennesker. Deres 

vrede og trang til at ødelægge 

skyldes måske problemer i 

skolen, på arbejdet, med familien, 

kæresten eller kammeraterne. 

Drikkeri kan også 

være en årsag til vold, idet 

mange bliver aggressive, når 

de er fulde. Nogle gange er 

der tale om opvisningsvold. 

Det vil sige, at en gruppe 

overfalder en person og bruger 

grovere og grovere midler 

for at vise sig. Der har altid været slagsmål 

blandt unge. Det nye er, at i dag slår og sparker 

man på mennesker, der ligger ned, og 

mange bruger knive. 

Forbrydelse og straf 

29

? 


Anmeldte straffelovsovertrædelser i 

Danmark i 2005 

I alt 432.704 

Sædelighedsforbrydelser i alt 2.799 

Voldtægt 475 

Voldsforbrydelser i alt 18.777 

Vold mod privatpersoner 11.115 

Heraf grov vold 1.539 

Ejendomsforbrydelser 403.407 

Indbrud 76.865 

Tyveri 168.120 

Tyveri af bil og motorcykel 17.614 

Andre forbrydelser i alt 7.721 

Narkokriminalitet 932 


Sædelighedsforbrydelser eller seksualforbrydelser er fx 

voldtægt, forsøg på voldtægt, seksuelt misbrug af børn 

og unge, udbredelse af pornografiske billeder af børn og 

unge under 18 år og salg af pornografiske billeder til 

unge under 16 år. 

Andel pr. 100 indbyggere, i Danmark, USA og Sverige, som har været udsat for en 

forbrydelse inden for et år 

Biltyveri Tyveri Hærværk Cykel Indbrud Vold og Røveri Tyveri Seksual 

fra bil tyveri trusler kriminalitet 

Danmark 1,2 4,1 4,6 8,7 3,3 4,7 0,8 4,4 4,6 

USA 0,6 8,1 9,2 2,7 3,3 6,5 0,6 6,7 2,8 

Sverige 1,4 7,1 6,7 9,4 2,3 6,5 1,5 7,2 6,0 

(Kilde: J. van Kesteren: Research and documentation center of the ministry of justice, www.wodc.nl/. Tallene er fra år 2000) 

Forskellen på røveri og tyveri er, at der ved røveri anvendes vold eller trusler om vold. 

Ville du anmelde en ven til politiet for kriminalitet? Begrund svaret. 

Sammenlign kriminaliteten i Sverige og Danmark. Hvor er den størst? 

I gamle dage troede 

man, at nogle 

personer var 

født kriminelle, 

og at man kunne 

se det på dem. 

Kraniet, næsen, 

ørerne, øjnene 

eller hagen var 

anderledes end 

hos andre mennesker. 

Da kriminaliteten 

jo var 

medfødt, mente 

man ikke, at 

samfundet kunne 

gøre andet for 

de kriminelle, 

end at holde 

dem væk fra andre 

mennesker 

ved at spærre 

dem inde. Tegningerne 

er fra 

en bog udgivet i 

1876.

Hvem er kriminelle? 

Kriminaliteten er ikke ligeligt fordelt på 

Danmarks befolkning. Nogle begår mange 

forbrydelser hvert år, og langt de fleste 

slet ingen. Når man skal have et mere nøjagtigt 

billede af, hvem der er kriminel, er 

det nødvendigt at dele befolkningen op i 

grupper og undersøge kriminaliteten i disse 

grupper. 

Ung og kriminel 

Unge er mere kriminelle end ældre. Hver 

gang der dømmes en person i alderen 40- 

49 år, bliver der dømt fire i alderen 15-19 

år. I de senere år er der imidlertid sket en 

interessant udvikling. De unges kriminalitet 

er uændret, hvorimod de ældres er steget. 

Nogen at stole på 

Aslaks historie fortæller noget vigtigt om, hvorfor 

nogle unge bliver kriminelle. 

Aslak fortæller: 

”Jeg bor her på Fjordgården. Det er en ungdomspension, 

som skal sørge for, at kriminelle unge 

ikke bliver vaneforbrydere. 

Jeg blev født for 15 år siden. Min mor var narkoman. 

Min far har jeg aldrig set noget til. Da 

jeg var otte måneder gammel, blev jeg tvangsfjernet 

og anbragt i familiepleje. Min mor døde 

af en overdosis for fire år siden. Samtidig gik det 

skævt med min plejefamilie. Jeg blev anbragt på 

en ungdomspension, hvor jeg blev smidt ud. Derefter 

gik det slag i slag. Jeg blev flyttet fra den 

ene pension til den anden, fordi de ikke ville 

have mig boende mere.” 

Undersøgelser viser helt tydeligt, at: 

unge er mere kriminelle end ældre 

mænd er mere kriminelle end kvinder 

der er mere kriminalitet i store byer end 

i små samfund på landet 

mennesker med en kort eller ingen uddannelse 

er mere kriminelle end mennesker 

med en lang uddannelse 

De unge er dog stadigvæk de mest kriminelle, 

især når det drejer sig om indbrud, 

hærværk og tyveri, som er mest udbredt 

blandt 15-19 årige. Voldsforbrydelser 

er mest udbredt blandt 20-24 årige. 

Aslak fortæller om sin kriminelle fortid: 

”Da jeg var 12 år, kom jeg ind i en bande. Jeg 

har været med til at overfalde to mindre drenge 

og stjæle deres penge. Jeg slog en gammel mand 

ned og tog hans penge, mens de andre i banden 

holdt ham.” 

Aslak er også brudt ind i folks huse og tømt dem 

for værdier. Dertil kommer flere tilfælde af vold, 

butikstyveri, salg af hash, forbrug af hash, speed 

og kokain og tømning af telefonbokse. 

”Til sidst havnede jeg på Fjordgården. Fjordgården 

er anderledes. Forskellen på Fjordgården 

og de andre steder er omsorg. Pædagogerne mener, 

hvad de siger, og holder hvad de lover. Og 

hvis man laver noget skidt, får det en konsekvens. 

Sådan var det ikke de andre steder. Hvis jeg overtrådte 

reglerne, gjorde de enten ikke noget, eller 


31


også blev jeg smidt ud. Her sætter de en pædagog 

til at følge dig hele tiden, indtil man bliver 

træt af det og siger ’OK, jeg har fattet det. Jeg 

gør det ikke igen.’ De holder fast i dig og viser, at 

de ikke vil give op.” 

Aslak synes specielt godt om Thomas, der er tømrer, 

og Rune der er smed. De arbejder på værkstedet. 

Thomas fungerer som en slags mentor 

for Aslak. En mentor er en vejleder, som de unge 

kan dele deres tanker med, og som kan være et 

forbillede for dem. En, som de kan stole på, vil 

det bedste for dem. 

Derfor bliver unge kriminelle 

De vigtigste grunde til kriminalitet hos unge 

er: 

En uheldig barndom, hvor man ikke har 

lært, hvorfor det er forkert at begå kriminalitet. 

Det kaldes for manglende 

indlæring af normer. Den primære socialisation 

har ikke fungeret så godt, 

som den skulle. 

At man gerne vil accepteres af de andre 

i en gruppe, som man er medlem af, eller 

gerne vil være medlem af. I gruppen 

kan man finde tryghed og identitet ved 

at leve op til de normer, som dannes i 

gruppen. Hvis nogen i gruppen vil begå 

hærværk eller stjæle tøj i en butik, kan 

det være svært at sige nej. Man vil gerne 

accepteres af de andre. 

At man i ungdomsårene gradvist frigør 

sig fra sine forældre og andre autoriteter. 

Man prøver at finde ud af, hvem 

man er. Man afprøver nye grænser – både 

hos sig selv, hos de andre og hos 

samfundet. Hvad kan jeg? Hvad tør jeg? 

Hvad må jeg? For nogle unge betyder 

”Thomas har lært mig at organisere min hverdag 

meget bedre. Jeg har også lært at bruge mine 

aggressioner på en anden måde. Nu fyrer jeg energi 

af ved at dyrke noget fysisk. Ikke ved at slås.” 

Efter Fjordgården vil Aslak på hf. Senere vil han 

læse til pædagog og arbejde med kriminelle unge. 

”Hvis nogen har forstand på at hjælpe unge, 

der har været ude i problemer, må det være mig,” 

siger Aslak. 

(En sammenskrivning af flere aviskilder) 

det, at de begår kriminalitet. 

At kriminalitet kan være en genvej til 

succes. Hvis man ikke har råd til at købe 

det tøj, som er moderne, stjæler man 

det for ikke at blive set ned på og drillet 

af de andre i klassen eller af venner eller 

veninder. 

Kedsomhed, som fx er årsag til mange 

biltyverier. 

Dårlige boligforhold og triste og grå omgivelser. 

Det inspirerer til hærværk og 

vold. 

Manglende håb for fremtiden. Hvis det 

går dårligt i skolen, tænker nogle, at de 

lige så godt kan blive kriminelle. For de 

får sikkert ikke et job i fremtiden.

Gadebander 

En gadebande er en gruppe unge, som begår 

kriminalitet på gaden. Det drejer sig 

om trusler, voldelige overfald eller tyverier. 

Antallet af gadebander skifter hele tiden. 

Opgørelser fra de seneste år viser, at 

der i hele Danmark er mellem 25 og 35 

gadebander med ca. 650 medlemmer. 

De fleste bander består af unge med 

indvandrerbaggrund. Der er også eksempler 

på danske bander og bander bestående 

af flere nationaliteter. 

Et eksempel på en gadebande var den 

frygtede S-togs bande fra København. De 

seks medlemmer af banden terroriserede 

S-togs passagererne og begik i løbet af to 

måneder ca. 25 røverier. Banden huserede 

også i Kolding, Odense og Århus. Bandens 

sidste offer var en ung mand fra København. 

Med en springkniv blev han tvunget 

til hæve penge fra flere automater, inden 

banden lod ham gå. 

Bandens medlemmer var 18-21 år, og 

medlemmerne havde forskellig etnisk baggrund. 

I bandens omgangskreds var en flok 

piger på 15-18 år, der i samme periode 

truede sig til mobiltelefoner hos piger, som 

de mødte på gaden. 

I en gadebande er der som regel tre 

slags medlemmer: 

Kernemedlemmerne bruger meget tid 

på kriminalitet. De tager initiativ til den 

alvorlige kriminalitet og er ansvarlige for 

den. De er aggressive i deres måde at 

optræde på. 

Randmedlemmerne spiller ikke en ledende 

rolle. De forsøger at blive kernemedlemmer. 

De tiltrækkes af livet i 

gruppen. Det gælder fx nogle unge piger, 

som kommer sammen med kernemedlemmerne. 

Medløberne er meget unge. For det meste 

under den kriminelle lavalder på 15 

år. De siver ind og ud af gruppen. De 

kan udvikle sig til at blive randmedlemmer. 

De optræder ofte i konfrontationer 

med politiet. 

Undersøgelser af gadebander viser, at der 

er seks træk, der kendetegner dem: 

1. De er kriminelle 

2. Medlemmerne har en særlig måde at 

bruge sproget på med mange slangord 

og specielle vendinger. 

3. Deres stil er hip-hop stil efter amerikansk 

forbillede. 

4. Medlemmerne har konflikter med skolen 

og med institutioner. 

5. De strejfer meget omkring. 

6. Drengenes stil er macho. Macho betyder 

overdreven maskulin eller mandig. Det 

er en stil, som nogle unge piger falder 

for. Det gælder om at vise styrke – ikke 

at være bange for noget. 

Indsatsen mod bander består i at få lederne 

dømt og sat i fængsel. Erfaringen viser, 

at så opløses banden nogle gange. 

I de senere år er nogle bander begyndt 

at arbejde sammen med rockerne. Uden 

tvivl vil nogle medlemmer af gadebander 

gerne optages i Hells Angels eller Bandidos. 

Hvis de ikke bliver det, kan de i stedet 

for forsøge at bekrige rockerne for at 

overtage den kriminalitet, som rockerne 

begår. 


33

Rockerne 


Der er to rockergrupper i Danmark: Hells Angels 

og Bandidos. Begge grupper består af ca. 150 

fast tilknyttede personer, i alt ca. 300 medlemmer. 

De 150 medlemmer af Hells Angels og 

Bandidos er delt op i afdelinger, som kaldes for 

chaptre. De seneste tal (2002) viser, at HA havde 

8 chaptre, Bandidos havde 10 og to prospect 

chaptre. I de to rockergrupper er der et hierarki, 

hvor hvert medlem har en særlig rang og status. 

Både Hells Angels og Bandidos har støttegrupper, 

som hos HA kaldes for Red and White Support 

Crew. Bandidos’ støttegruppe hedder Support X 

Team. 

Støttegrupperne består af unge mænd, som ønsker 

at blive fast tilknyttede Hells Angels eller 

Bandidos. HA har 35 støttegrupper med ca. 450 

fast tilknyttede personer. Bandidos har 25 afdelinger 

med ca. 350 fast tilknyttede personer. 

Støttegruppernes uniformer er særlige trøjer med 

logoer. De ca. 300 rockere bærer veste. Der er i 

alt ca. 1.100 medlemmer af rockergrupperne og 

deres støttegrupper. 

Rockerne begår det, der kaldes for organiseret 

kriminalitet. De ligner på den måde mafiaen i 

Italien, USA, Rusland og Kina. Kriminaliteten er 

narkokriminalitet, røveri, tyveri, bedrageri, afpresning, 

betaling for ”beskyttelse“ og handel med 

kvinder. 

De fleste rockere lever af bistandshjælp, men 

det er efter politiets opfattelse kun en facade. 

Deres kriminelle penge vaskes hvide ved, at pengene 

bliver anbragt i nogle lovlige virksomheder, 

som fx diskoteker, bilhandel eller værtshuse. 

I løbet af de senere år er andre kriminelle bander 

end rockerne dukket op. De er nu så stærke 

og har så mange medlemmer, at de truer 

rockernes position. Disse bander består i modsætning 

til rockerne for det meste af medlemmer 

med anden etnisk baggrund end dansk. De 

nye bander har ført til uro i HA og Bandidos. 

Skal man samarbejde med dem, eller skal man 

bekrige dem? Der er eksempler på begge dele. 

Rockerne virker tiltrækkende på nogle af de unge 

medlemmer af gadebanderne. I Hillerød hærgede 

på et tidspunkt en ungdomsbande, som samarbejdede 

med Bandidos. Banden bestod af ca. 

30 14-17 årige, der terroriserede deres jævnaldrende 

med dummebøder, tæsk og afpresning. 

Banden begik også indbrud, hærværk og røverier. 

Samfundet bekæmper rockerne på mange måder. 

De overvåges af politiet. Ikke kun fysisk, men 

fx ved telefonaflytninger og sporing af kommunikation 

via pc’ere. Folketinget har vedtaget, at politiet 

kan bruge civile agenter, når politiet efterforsker 

kriminalitet, som kan give over seks års 

fængsel. 

Den civile agent, som er en politimand, kan fx 

prøve at blive medlem af en rockergruppe eller 

supportgruppe. Det kaldes at infiltrere rockergruppen. 

Som medlem af rockergruppen kan han 

begå mindre forbrydelser uden at blive straffet, 

hvis formålet med den mindre forbrydelse er at 

optrævle en større forbrydelse. Han kan fx sælge 

hash, hvis formålet hermed er at slå ned på rockerne, 

som ulovligt indsmugler store partier af hash 

til Danmark. 

Nogle politikere vil gå endnu videre og forbyde 

rockerborge i byerne. I øjeblikket kan politiet forbyde 

at rockere opholder sig i bestemte bygninger, 

hvis der er fare for et angreb fra andre rock-

? 

ere. Denne lov stammer fra 1990’erne, hvor der 

var rockerkrig mellem Hells Angels og Bandidos. 

Rockerne angreb hinanden med både raketter, 

granater og maskingeværer. I nogle tilfælde skød 

rockerne forbi, når de angreb hinandens rockerborge. 

Det gik ud over uskyldige naboer til rockerborgene. 

Derfor vedtog Folketinget, at politiet kan 

forbyde rockerne at opholde sig i huse, hvor der 

Hvorfor føler nogle unge sig tiltrukket af rockerne? 

Hvad mener du om politiets brug af civile agenter? 

er fare for, at et angreb fra andre rockere kan 

skade naboerne. 

(Kilde: Tallene for antallet af rockere og støttemedlemmer 

stammer fra Rigspolitiets ”Notat om 

rockerkriminalitetens omfang”, 29.3.2003, 

www.politi.dk) 


35


Narko og kriminalitet 

Der er ca. 10.000 narkomaner i Danmark. 

De står bag ca. 75 % af alle tyverier 

og indbrud. 

Stofmisbruget koster hvert år samfundet 

omkring 2,5 milliarder kroner. Det 

er udgifter til fx forsikringsselskaber, forretninger, 

bistandshjælp, førtidspension, 

husleje, fængselsophold og behandlingshjem. 

Omkring hver femte narkoman er på metadon. 

Det er en erstatning for narkotika, 

og den udleveres gratis af lægerne. 

Narkomaner på metadon skulle ikke 

behøve at begå indbrud og stjæle for at 

få penge til stoffer. Mange af dem gør 

det alligevel, fordi de har et sidemisbrug, 

idet de også tager narkotika. 

De forklarer det med, at metadon ikke 

giver det samme „sus“ som narkotikaen. 

Narkomaner, der kommer i fængsel, tilbydes 

afvænning, og de fleste tager 

imod tilbuddet. Men da der findes narkotika 

i fængslerne, er det vanskeligt at 

få afvænningen gennemført i praksis. 

Politiet mener, at udlændinge står bag 

størstedelen af handelen med heroin, 

medens danskerne sælger hashen. 

Hvert år dør ca. 250 narkomaner af stofmisbrug. 

? Nævn nogle årsager til stofmisbrug. 

Hvordan undgår man, at narkomaner begår kriminalitet? 

Mænds og kvinders kriminalitet 

Hver gang én kvinde dømmes for kriminalitet, 

dømmes fem mænd. Dette kan man 

måske forklare ved at se på de traditionelle 

kønsroller. Mænd er mere aggressive og 

udfarende. De tør mere, mens kvinderne er 

mere stille og passive. I de senere år har 

kønsrollerne været under forandring. Fx er 

der nu lige så mange kvinder som mænd 

på arbejdsmarkedet. Ligestillingen har 

medført, at kvindernes kriminalitet er 

øget. 

Når det drejer sig om butikstyveri, er 

mænds og kvinders kriminalitet næsten lige 

stor. Derimod er det mest mænd, som 

begår voldsforbrydelser og seksualkriminalitet. 

Byerne tiltrækker kriminalitet 

Kriminaliteten er størst i store byer og 

mindst i de små samfund. Dette skyldes 

måske, at man kender hinanden bedre i 

små byer. Alle ved, at i den anden ende af 

byen bor enkefru Jensen på 78 år. Man 

kender hendes livshistorie og har måske 

også været inviteret til kaffe i hendes 

hjem, eller man kender nogen, som har 

besøgt hende og fortalt om det. Det betyder, 

at mange i det lille samfund har et 

personligt forhold til hende, og derfor vil 

man ikke bryde ind i hendes hjem eller 

stjæle hendes taske på gaden. 

I de store byer er forholdet mellem 

menneskene ofte mere upersonligt. Hvis 

man bryder ind eller overfalder nogen, går 

det ikke ud over personer, som man er følelsesmæssigt 

bundet til. 

De store byer virker ofte som en magnet 

på kriminelle. Her findes mange butikker 

med et stort udvalg af varer, som kan stjæles 

og evt. sælges videre. Her er værtshusene, 

hvor folk bliver berusede og kommer 

i slagsmål. Her kan man let købe og sælge 

narkotika osv.

? 

Kriminalitet og uddannelse 

Jo kortere en uddannelse man har, jo større 

er risikoen for at blive kriminel. Det kan 

hænge sammen med, at det er sværere at 

få et arbejde, hvis man har en kort uddannelse 

eller slet ingen, fordi de ufaglærte 

jobs efterhånden forsvinder. 

Er man arbejdsløs eller på bistands- 

Vold, voldsfilm og computervold 

Når du ser vold på en film, er du passiv tilskuer 

til volden. Ved voldelige computerspil er du selv 

voldelig. Ved computerspil bliver man trænet i 

at tænke og handle mere agressivt. 

Undersøgelser fra USA viser tydeligt, at drenge i 

7-12 års alderen er meget påvirkelige af vold, 

som de ser på film og tegnefilm. Jo mere vold en 

7-12 årig dreng ser på tv, jo mere aggressiv og 

voldelig bliver han selv. Deres voldelige opførsel 

fortsætter senere i livet. De bliver i højere grad 

dømt for vold. De bliver som voksne mere aggressive, 

når de er berusede, og de er mere aggressive 

over for deres børn. 

Undersøgelser tyder på, at børn under 12 år bliver 

mere aggressive af voldelige computerspil. 

Om aggressionerne varer ved senere i livet, er 

der ingen, der ved med sikkerhed i øjeblikket. 

Man kan lære af denne undersøgelse, at børn 

under 12 år ikke skal have lov til at se film, hvor 

der er meget vold eller spille computerspil med 

meget vold i. Efter 12 års alderen er børn og 

unge bedre til at skelne mellem fantasi og virkelighed. 

De lader sig derfor ikke påvirke så meget 

af voldsfilm og voldelige computerspil. 

hjælp, har man færre muligheder for at 

skaffe de ting, som man godt vil have, og 

som man mener, at alle andre har råd til. 

Vil man have det sidste nye musikanlæg, 

fjernsyn eller fotoapparat, kan genvejen 

være tyveri. 

Der er forskellige opfattelser af, hvordan vi påvirkes 

af vold i film og af computervold: 

Vi lærer rent teknisk, hvordan man begår kriminalitet, 

fx med cirkelspark. 

Vi bliver mere aggressive, fordi vi oplever den 

virkelige verden på samme måde, som vi har 

lært om den i film og ved spil med vold i. 

Vi vænner os til vold, når vi ser en masse vold 

på tv og spiller mange voldsspil. Vi accepterer, 

at vold er et led i hverdagen. Vi bliver 

følelseskolde af hele tiden at se på og medvirke 

til vold mod andre i computerspil.Vi bliver 

afstumpede over for andres lidelser. 

Vi oplever volden som mere skræmmende. Vi 

får flere mareridt og dyrker mere selvforsvar 

og går med våben, som fx kniv. 

Vi bliver afhængige af volden, fordi den giver 

os nogle gode oplevelser, fx når vi vinder et 

computerspil. 

Vi afreagerer vores aggressioner ved at se på 

vold. Vi har derfor ikke lyst til at afreagere på 

levende mennesker. 

De fem første opfattelser mener, at vold i film og 

spil fører til mere vold i det virkelige liv. Den 

sidste opfattelse mener det modsatte. 

Hvordan reagerer du selv under og efter, at du har set en voldsfilm? Eller spillet et 

voldeligt computerspil? 

Hvordan mener du, at voldelige film og computerspil påvirker volden i samfundet? 


37


Når kriminaliteten skal mindskes 

Det er vigtigt at få kriminaliteten bragt 

ned, fordi den er meget dyr for os alle. 

Voldskriminaliteten rammer ofrene hårdt 

både fysisk og psykisk og kræver øgede sociale 

udgifter. Tyveri, indbrud, hærværk, 

skattesnyd og sort arbejde koster også sto- 

Flere i arbejde 

Et gammelt ordsprog siger, at lediggang er 

roden til alt ondt. Hvis man ikke har noget 

fornuftigt at lave, kan det give spænding i 

tilværelsen at begå hærværk og stjæle. 

Hvis man føler sig værdiløs og udskudt af 

Hårdere straffe? 

Formålet med straf er at afskrække folk fra 

at begå kriminalitet, og at gøre de kriminelle 

til bedre mennesker. 

Fortalerne for strengere straffe mener, at 

folk vil tænke sig om en ekstra gang, inden 

de begår kriminalitet, hvis de ved, at straffen 

er hård. Den kriminelle lavalder skal 

sættes ned til fx 14 år, og de unge kriminelle 

skal hurtigere mærke på deres egen 

krop, hvad det vil sige at være indespærret 

i et fængsel. 

I dag er det sådan, at først ved den tredje 

eller fjerde kriminelle handling falder 

hammeren i form af fængselsstraf, hvis 

man er ung og ikke har begået grov krimi- 

re summer. Alt dette skal betales af lovlydige 

borgere. De lovlydige borgere kommer 

nemlig til at betale mere i skat, og deres 

forsikringer bliver dyrere. 

Men hvad kan der så gøres for at mindske 

kriminaliteten? 

samfundet, kan man blive aggressiv og bitter. 

Dette kan måske udvikle sig til vold 

mod andre mennesker eller hærværk mod 

ting. Det er, som om voldsmændene tænker: 

”Hellere hadet end glemt!” 

nalitet som fx mord, voldtægt og grov vold. 

Personer, der begår grov vold, skal straffes 

strengere, og straffen skal afsones 

med det samme. Det skal ikke være sådan, 

at offeret dagen efter kan møde 

voldsmanden på gaden. 

Modstanderne af strengere straffe peger 

på, at megen kriminalitet ikke er planlagt. 

Den foregår spontant, fx når to fulde 

mænd kommer op at slås. Strengere straf 

vil derfor ikke få den ønskede virkning. I 

stedet skal man oplyse mere om kriminalitetens 

uheldige virkninger og sørge for, at 

færre mennesker bliver udstødte af samfundet.

Det kaldes straffene 

Ubetinget dom 

Fængsel, der varer fra 30 dage til 16 år eller 

livstid. Når 2/3 af straffen er udstået, kan fangen 

måske blive løsladt. 

Betinget dom 

Den dømte kommer kun i fængsel, hvis han begår 

ny kriminalitet i den prøvetid, som retten 

har fastsat. 

Varetægtsfængsel 

Mens en sag undersøges, kan en mistænkt eller 

sigtet fængsles midlertidigt, men kun hvis en 

dommer har godkendt det. 

Isolation 

En indsat i et fængsel sættes i isolation, hvis 

man frygter, at han er farlig, eller hvis man 

vil forhindre, at han taler med sine medskyldige. 

Han må få besøg af sin advokat, men 

har ingen kontakt med andre fanger. 

Forvaringsdom 

En ubetinget straf, som er tidsubestemt. Kun 

retten kan ophæve en forvaringsdom. 

Forvaringsdom idømmes personer, som har 

begået meget farlig og alvorlig kriminalitet. 

Samfundstjeneste 

Den dømte har fået en betinget dom og skal 

arbejde et vist antal timer i en offentlig støttet 

institution. Gør han ikke det, skal han 

udstå sin straf i fængsel 

Ungdomskontrakt 

15-17 årige, som ikke har begået alvorlig 

kriminalitet, får et tilbud om at underskrive 

en kontrakt. I kontrakten kan der stå, at 

den unge skal deltage i et arbejde, en uddannelse 

eller en fritidsaktivitet. Hvis den 

unge overholder kontrakten, vil hans kriminalitet 

ikke blive noteret i strafferegistret. 

Hans straffeattest vil være ren. 

En ren straffeattest har betydning, når 

man søger arbejde. 

Gerningsmanden møder offeret 

En voldsmand kan fx dømmes til at møde sit offer, 

hvis offeret er enig i, at et møde er en god 

ide. Ved mødet skal gerningsmand og offer tale 

om, hvad der skete, og hvorfor det skete. 

Elektronisk overvågning 

Den dømte får et armbind eller et ankelbind på, 

som kaldes for en elektronisk lænke. I stedet for 

at sidde i fængsel kan den kriminelle opholde sig 

i sit hjem. Det er billigere for samfundet end at 

fængsle ham. Elektronisk overvågning anvendes 

i nogle lande ved mindre alvorlig kriminalitet. 

De fire sidste former for straffe kaldes for 

alternative straffe. 

39


Hvorfor straffer vi? 

Der er forskellige opfattelser af, hvorfor vi 

straffer. Der er uenighed om, hvilken opfattelse, 

der er den rigtige: 

Vi straffer for at få hævn. Der skal være 

en klar sammenhæng mellem forbrydelse 

og straf. Jo alvorligere forbrydelse, jo hårdere 

straf. Princippet kendes fra Bibelens 

2. mosebog kap. 21, 23-25, hvor der står: 

”Men hvis der sker en ulykke 

skal du bøde liv for liv, 

øje for øje, tand for tand, 

hånd for hånd, fod for fod, 

brandsår for brandsår, sår for sår, 

skramme for skramme.” 

Vi straffer for at forbedre den kriminelle. 

Det kaldes for individualprævention. Straf 

skal få den kriminelle til at tænke sig om, 

så han ikke falder tilbage til kriminalitet, 

når straffen er udstået. 

Vi straffer for at forhindre andre i at begå 

kriminalitet. Det kaldes for generalprævention. 

I gamle dage hængte man tyve på 

galgebakken uden for byerne til skræk og 

advarsel. I nogle muslimske lande hugger 

man i dag hånden af tyve. Det sker på torvet, 

mens folk ser på. 

Resocialisation. Det betyder genopdragelse. 

Straffen skal gøre den kriminelle 

Strafferammer ifølge dansk lovgivning 

Strafferammer viser, hvad der er den mindste 

og højeste straf, som man kan få for en 

forbrydelse. Jo grovere fx et røveri er, jo højere 

straf til røveren. Strafferammerne vedtages 

af Folketinget og står i straffeloven 

(lov nr. 814). 

Drab (§ 237): Fængsel fra 5 år til livstid. 

Voldtægt (§ 216): Fængsel indtil 8 år. I 

grove tilfælde op til 12 år. 

egnet til at træde ind i samfundet, når 

straffen er udstået. Resocialisation kan fx 

være, at den kriminelle får en uddannelse i 

fængslet. Uddannelsen skal gøre det lettere 

for ham at få et arbejde, når han bliver 

løsladt. 

Vi straffer for at beskytte borgerne. De 

kriminelle sættes i fængsel, for så er borgerne 

i fred for dem så længe. I USA bruger 

man dette princip mere end i Danmark. 

I USA sidder 3 mio. mennesker i 

fængsel, svarende til 1 % af befolkningen. 

I Danmark er 3.600 i fængsel, eller 0,07 

% af befolkningen. 

Princippet om at beskytte borgerne anvendes 

især i Danmark, når det drejer sig 

om kriminelle, som er psykopater. Psykopater 

er mennesker uden normer. De vil 

begå kriminalitet i samme øjeblik, de er 

uden for fængslets mure. Disse kriminelle 

idømmes en forvaringsdom. 

Vi straffer, fordi vi har brug for syndebukke. 

I Danmark havde man i perioden 

1540-1693 hekseforfølgelser, hvor påståede 

hekse blev brændt på bålet. I Nazi- 

Tyskland fungerede jøderne som syndebukke. 

6 mio. jøder blev slået ihjel i nazisternes 

koncentrationslejre. 

Vold (§ 244-248): Bøde eller fængsel indtil 

10 år i grove tilfælde. 

Røveri (§ 288): Fængsel indtil 6 år. I 

grove tilfælde op til 10 år. 

Tyveri (§ 276, 285, 286): Fængsel indtil 

18 måneder. I grove tilfælde op til 4 år 

(Kilde: www.retsinfo.dk, Lov nr. 814)

? 

Den onde cirkel kan brydes 

Mange kriminelle falder tilbage til kriminalitet, 

når de er løsladt fra fængslet. Undersøgelser viser, 

at 6 ud af 10 straffede bliver kriminelle igen. 

Efter løsladelsen vender de tilbage til det kriminelle 

miljø, som de befandt sig i, før de blev 

fængslet. De får sjældent noget arbejde, og deres 

venner er ofte kriminelle eller arbejdsløse. 

For at bryde den onde cirkel med tilbagefald til 

kriminalitet kan domstolene idømme samfundstjeneste. 

Søren, der har fået en straf på 120 timers 

samfundstjeneste, fortæller: 

”Jeg har fuldstændig skiftet omgangskreds. Sammen 

med mine gamle ’venner’ var det nærmest 

Hvilke kriminelle bør efter din mening idømmes samfundstjeneste? 

Væk med de triste boliger 

I 1960’erne og 70’erne skød mange betonbyggerier 

op i Danmark. Der var stor 

mangel på boliger, og det skulle gå stærkt 

med at skaffe folk tag over hovedet. Lejlighederne 

var gode nok, men omgivelserne 

var triste. De store boligblokke med mange 

hundrede lejligheder var alle ens og beklædt 

med beton i triste farver. Hærværk, 

indbrud og grafitti blev et problem mange 

steder. 

Derfor bygger man i dag mere varieret. 

Færre lejligheder i bebyggelserne. Mursten 

fast rutine, at vi begik indbrud. Nu har jeg dårlig 

samvittighed over det, jeg har gjort. Samfundstjenesten 

har sat en hel masse i gang i mit hoved, 

og når jeg er færdig med den, skal jeg på 

musikskole.’ 

Søren arbejder i en kirke, hvor han støvsuger, 

vasker gulv og hjælper til ved begravelser. Passer 

Søren ikke dette arbejde, kommer han i fængsel, 

og så skal han afsone de 8 måneder, han har 

fået for at begå 42 indbrud. 

Kun 3 ud af 10, som idømmes samfundstjeneste, 

begår ny kriminalitet. 

i stedet for beton. Tæt og lavt byggeri, 

hvor der en lille have til mange af boligerne. 

Betonbyerne er også blevet sat i stand. 

Der er kommet flere farver på dem. Træer 

og buske skyder op, og de fælles anlæg er 

blevet pænere. 

Der er også blevet bygget flere lejligheder 

og huse i byernes midte ved gågadekvartererne. 

Dette har nedbragt kriminaliteten. 

Risikoen for at blive opdaget er større, 

når der færdes mennesker i gaderne 

om aftenen, og når der er lys i boligerne. 


41

? 


Straffe under Christian d. 4. 

Christian den 4. var konge I Danmark i perioden 

1588-1648. På det tidspunkt blev mange dømt 

til døden, selv for det mindste tyveri. Kongen 

besluttede at afskaffe dødsstraffen i 12 år undtagen 

for meget store og alvorlige forbrydelser 

som landsforræderi og Gudsbespottelse. 

Bremerholm var et skibsværft i København. Til 

Bremerholm blev sendt lovovertrædere fra hele 

landet. Både kriminelle, som var dømt til døden, 

og andre som havde overtrådt loven. 

Bremerholm var omgivet af høje mure. Fangerne 

arbejdede hele tiden under opsyn af vagter. Fangernes 

arbejde bestod mest i at slæbe tømmer 

til de forskellige arbejdspladser på skibsværftet. 

Om natten blev fangerne låst inde i et fængsel, 

som hed „Trunken“ (et trangt, mørkt hul). For at 

de ikke skulle flygte, havde de en jernring om 

livet, der var så bred, at de kunne skifte tøj med 

jernringen på. Samtidig havde de en jernring omkring 

højre knæ. De to jernringe var forbundet 

med en stor jernlænke uden på låret. 

Nedenfor kan du læse, hvad skriveren på Bremerholm 

skrev til kongen om fangernes overtrædelse 

af loven. Chr. 4.’s domme står i kursiv. Dommene 

er fra 1622 og 1623. 

Peder Nielsen, en snedkersvend, som Eske Brock 

har sendt hertil fra Dronningborg slot, fordi han 

ved nattetide er brudt ind i skriverens kammer 

på slottet og der har stjålet en skjorte, en ost og 

et hørgarnsforklæde. Er dømt til galgen. 10 år i 

jern. 

Peder Nielsen er sendt hertil fra Kalø len i Jylland, 

hvor han har stjålet en sengedyne, som er 

vurderet til 8 daler, en skjorte til 6 daler, en kobberkedel 

til 4 daler, en messingkedel til 2 mark, 

et bækken til 5 mark og et sengeklæde til 5 mark. 

Er dømt til galgen. 15 år i jern. 

Niels Pedersen en ung dreng, som er sendt hertil 

fra Ballerup, fordi han har været med i en 

tyvebande, der har stjålet køer, stude, kvæg, klæder, 

penge og andet adskillige steder i landet. 

Han har vel fortjent og er dømt til galgen. Men 

på grund af hans umyndighed er han dømt til at 

straffes på kroppen i kongelige majestæts fængsel. 

Skal gå to år i jern. 

Hans Nielsen, sendt hertil fra Malmø, fordi han 

er rømt fra sin kone og har beligget 2 kvinder, 

ligesom han siden har lokket en pige til at forlade 

sin tjeneste og også beligget hende og i 

hemmelighed forlovet sig med hende. 4 år i jern. 

Lars Jensen, Rasmus Pedersen Skomager, Hans 

Jørgensen og Søren Mortensen, som er blevet 

sendt hertil fra Halstedkloster len, fordi de har 

hjulpet en troldkvinde til flugt fra en vogn, der 

skulle føre hende til landstinget og skjult hende. 

Skal gå 4 år i jern. 

(Kilde: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, 

Gad 1982) 

Hvilke begrundelser for at straffe brugte man på Christian d. 4.’s tid? Få hjælp side 40, 

hvor begrundelser for at straffe gennemgås. 

Hvilken straf ville du idømme i de fem sager, som omtales?

”Thi kendes for ret...” 

Der er tre slags domstole: Byretten, landsretten 

og højesteret. De fleste straffesager 

begynder i byretten. Sager, hvor den 

tiltalte kan få en straf på 4 år eller derover, 

begynder i landsretten. Det drejer sig 

om manddrab, grove tilfælde af brandstiftelse, 

voldtægt, røveri og handel med narkotika. 

Systemet med tre domstole skal sikre, at 

dommene bliver retfærdige. Hvis enten 

den dømte eller anklagemyndigheden er 

utilfreds med en dom, kan den ankes til 

en højere ret. Den højere ret kan så enten 

give den samme straf eller gøre straffen 

strengere eller mildere. Den højere ret kan 

også frikende den tiltalte. 

Man skelner mellem juridiske dommere og 

lægdommere. Juridiske dommere har en 

juridisk uddannelse fra universiteterne. 

Lægdommerne er mennesker, som ikke har 

Forsvarer 

Retsbetjent 

3 dommere 

Sekretær 

Landsretten i funktion. Der er tale om en nævningesag. 

en juridisk uddannelse, fx specialarbejdere, 

ingeniører, landmænd, sygehjælpere 

eller lærere. 

Lægdommere kan blive domsmænd eller 

nævninge. Domsmændene deltager ved 

nogle af sagerne i byretten og landsretten. 

Ved sager i landsretten, hvor der kan 

blive tale om en straf på 4 år eller derover, 

deltager nævningene. 

I hver kommune i Danmark udpeges nogle 

beboere, som er egnede til at være domsmænd 

eller nævninge. Systemet med 

domsmænd og nævninge sikrer, at befolkningen 

får indflydelse på, hvordan straffene 

bliver. Hvis specialarbejderen, ingeniøren, 

landmanden, sygehjælperen og læreren 

har været med til at dømme, er der 

større tilfredshed hos befolkningen med, 

hvordan retssystemet fungerer. 

Anklager 

12 nævninge 

Tiltalte 


43

www 


Bag fængslets mure 

Der er plads til ca. 3.600 fanger i de danske 

fængsler. En fange i et lukket fængsel koster 

1.600 kr. om dagen, mens en fange i et åbent 

fængsel koster 750 kr. om dagen. En fange, der 

afsoner sin straf i et lukket fængsel, koster altså 

samfundet 584.000 kr. om året, mens prisen for 

et år i et åbent fængsel er 273.750 kr. (2004). 

De lukkede fængsler har en ydre ringmur, tv-overvågning, 

tremmer for cellevinduerne, aflåste døre 

og mere personale pr. indsat fange end de åbne 

fængsler. 

I de lukkede fængsler anbringes personer dømt 

for grov kriminalitet og personer, som myndighederne 

regner med vil forsøge at flygte fra fængslet. 

Det ville være billigst for samfundet, hvis alle 

former for kriminalitet blev straffet med bøde. 

Men når man alligevel idømmer fængselsstraffe, 

skyldes det, at indespærring er et større indgreb 

i den kriminelles tilværelse end bøde. Ved at være 

indespærret mærker den kriminelle i højere grad 

samfundets hævn. 

Fangerne skal arbejde eller uddanne sig i fængslet, 

således at de lettere kan vende tilbage til et 

almindeligt liv efter udstået straf. I fængslerne 

er der tilbud om forberedende voksenundervisning, 

som fx specialundervisning og undervisning 

til 9. kl. niveau i dansk og matematik. Desuden 

tilbydes undervisning på hf-niveau. 

Fangernes løn er på 7,02 kr. i timen + tillæg. 

Tillæggene gives, hvis fangen arbejder stabilt, 

eller hvis fangen viser gode faglige evner. Begge 

tillæg er på 2,38 kr. (2004). Arbejdstiden er 37 

timer om ugen og består af arbejde, undervisning 

eller begge dele. 

I fængslerne laver man fx bogreoler, skriveborde 

og forskellige former for værktøj. I gartnerierne 

dyrkes blomster og løg. Der er tre landbrug knyttet 

til fængslerne. Hvert landbrug har en besætning 

på ca. 100 køer. Fængslernes produkter 

sælges til normale markedspriser til private og 

offentlige institutioner. 

Fangerne står op kl. 6, og arbejdet begynder kl. 

7.30. Hver fange får 300 kr. om ugen til mad og 

fornødenheder. Klokken 23.00 går fangerne til 

ro i deres celler. I de lukkede fængsler kl. 21.00. 

? 

Bør man sænke den kriminelle lavalder 

fra 15 år til fx 12 år, så 12-årige kan 

komme i ungdomsfængsel? 

Er det rimeligt, når arbejdsgivere kræver 

en ren straffeattest? 

Nogle mener, at fangerne har det for godt 

i fængslerne. Hvad mener du? 

Hvad er efter din mening de tre vigtigste 

ting, der kan gøres for, at unge ikke bliver 

kriminelle? 

På www.kriminalforsorgen.dk, www.politi.dk og www.crimprev.dk kan du få oplysninger 

om kriminalitetens udvikling og indsatsen for at formindske kriminaliteten. 

På www.retsinfo.dk kan du finde oplysninger om alle love i Danmark. Straffeloven er lov 

nr. 814.


Kultur og 

nationalitet

Der er flere måder at drive handel på 

En økonom fra vesten var sendt til Fiji-øerne 

i Stillehavet, hvor han skulle rådgive 

unge forretningsfolk i, hvordan de startede 

virksomheder og lavede regnskaber m.m. 

Her mødte han en ung fijianer, der var 

vendt tilbage til Fiji efter flere år i Australien, 

hvor han havde sparet et pænt beløb 

sammen. Hjemme fik han af forsamlingen 

af høvdinge lov til at åbne en købmandsforretning. 

Straks efter butikkens åbning kom alle 

de forskellige høvdinge hos ham og „købte“ 

varer uden at betale, og det gjaldt også 

købmandens egen store familie. Efter nogen 

tid var butikkens varelager væk, og der 

var slet ikke penge i kassen til at købe nye 

varer hjem. 

Økonomen tænkte: „Det er godt, jeg er 

her, så kan jeg lære den unge købmand, 

hvordan han skal drive sin forretning.“ 

Men så skete der noget, der var uventet for 

økonomen. Den unge købmand gik rundt 

til høvdingene og til sin familie og fortalte 

om sine problemer, og straks betalte de 

større eller mindre beløb til købmanden, 

så han kunne købe nye varer. Ikke beløb, 

der lige svarede til, hvad de havde „købt“ 

hos ham, men beløb svarende til hvilken 

status eller rang de havde i Fiji-samfundet. 

De højest rangerende betalte mest. 

Snart var der igen varer i butikken, og 

det hele gentog sig den ene gang efter den 

anden. Folk hentede varer uden at betale, 

og når der skulle skaffes nye varer, gik 

købmanden rundt og samlede penge ind. 

Økonomen måtte indse, at der var to 

forskellige måder at handle på, og at de 

var en del af to forskellige kulturer. Den 

ene kultur er ikke nødvendigvis bedre eller 

rigtigere end den anden. 

Kultur og nationalitet 

47


Hvad er egentlig kultur? 

Der er mindst to forskellige betydninger af 

ordet kultur: 

Den ene betydning lægger vægt på den 

måde, man lever på, og på de holdninger 

man har i en gruppe mennesker, som selv 

føler, at de har noget til fælles – eller som 

andre skiller ud som noget særligt. En fodboldkultur 

er for dem, der spiller fodbold, 

og for dem der ser på fodbold. En stofkultur 

er for narkomaner og stofmisbrugere. 

Når vi kommer op i de store enheder, 

bliver det straks sværere at afgrænse kulturer 

tydeligt: Vi kan tale om en ungdomskultur. 

Det er den måde, som de unge lever 

på. Men vi ved også, at de unge lever på 

mange forskellige måder. Så det er selvfølgelig 

først og fremmest det, der adskiller 

hele gruppen af unge fra hele gruppen af 

ældre, fx forældregenerationen. Tilsvarende 

er det med fx arbejderkultur og bondekultur, 

der må afgrænses i forhold til dem, der 

ikke er arbejdere eller bønder, og dansk 

kultur, hvor det fælles danske må stilles 

over for det svenske, tyske og franske. 

Den anden betydning af ordet kultur 

handler om, at et menneske er kultiveret 

Hvordan udvikler vi en kultur? 

Hver eneste af os er en del af mange forskellige 

kulturer: Kvinde- eller mandekultur, 

ungdoms- eller ældrekultur, dansk, 

jysk eller tyrkisk kultur eller noget helt andet. 

Næsten hver eneste af os har sin forskellige 

blanding af kulturer. Nogle af dem 

føler vi ikke selv passer, men at andre for- 

eller har dannelse. Det vil sige, at man ikke 

længere handler efter sin natur eller sine 

følelser. Man har fået en fernis, et lag af 

holdninger og en adfærd, der bygger på 

værdier, som anses for ophøjede eller særlig 

gode – fx hensyntagen til andre, troskab, 

kendskab til den ”rigtige” moral, 

kunst og litteratur. Man er ”kulturel”, hvis 

man kender Shakespeare, Holberg og Beethoven, 

og hvis man kan tale på en måde, 

som nogle har sagt er ”rigtig” eller et udtryk 

for kultur. Så her står kultur i modsætning 

til natur. 

Den sidste betydning er ikke så almindelig 

mere. Fra den østrigske læge Sigmund 

Freud (1856-1939) ved vi, at vi slet ikke 

kan frigøre os fra vores drifter (fx erotikken), 

dvs. vores ”natur”. Derfor er kultur i 

denne betydning netop kun en fernis eller 

et lag sminke, der skal gøre os kønnere og 

mere korrekte, end vi er i virkeligheden. 

Den tyske nazileder Hermann Göring 

(1893-1946) påstås at have sagt: ”Når jeg 

hører ordet kultur, spænder jeg hanen på 

min pistol.” Her er det kultur i den sidste 

betydning, der er tale om. 

syner os med dem. Så bliver de også en 

del af netop vores kultur, hvad enten vi 

kan lide det eller ej. ”Mennesker fødes ikke, 

de dannes,” har en kendt filosof sagt. 

Og alt det, der tilsammen danner os – det 

er vores kultur.

Hvad er ”dansk kultur”? 

Folkekultur og danskhed 

I slutningen af 1700-tallet skrev den tyske 

filosof Herder (1744-1803) nogle vigtige 

bøger, hvor han sagde, at alle mennesker 

har en kultur, ikke kun de dannede eller de 

oplyste. Den kultur, som han på det tidspunkt 

kunne finde hos bønder eller de fattige 

på landet, var et udtryk for et folks 

kultur. Deres sprog, deres måde at bygge 

huse på, lave mad på, deres dragter, fortællinger, 

sange og meget andet udgjorde 

tilsammen folkekulturen. 

Bønderne var ikke selv klar over, at deres 

gamle historier og sange var noget særligt, 

men det var folk som Herder. Derfor 

gjaldt det om at indsamle og beskrive 

folkekulturen. Den var udtryk for de sande 

og virkelige værdier og et virkeligt fællesskab, 

som hvilede på det, der var overleveret 

gennem mange hundrede år, og som 

skulle bevares, og der skulle skabes sammenhold 

om. 

Herders tanker kom også til Danmark 

først i 1800-tallet, hvor ikke mindst forfatteren 

og præsten N.F.S. Grundtvig 

(1783-1872) blev stærkt påvirket af dem. 

Indtil omkring år 1800 talte adel og 

Vort indre Danmarksbillede 

Den danske forfatter Villy Sørensen (1929-2001) skrev i 1977: 

“ 

Vi, der lever i Danmark, har også et Danmark i os. 

Vort indre Danmarksbillede kan være mere eller mindre klart, 

men vi kan lige så lidt komme af med det, som vi kan 

komme af med forestillingerne om os selv. 

“ 

overklasse fransk i Danmark, officerer og 

handelsfolk talte tysk, de lærde talte latin, 

og kun bønder og fattige talte dansk. Lige 

pludselig blev det vendt på hovedet: Det 

blev finest og mest rigtigt at tale dansk, og 

en forfatter, der skrev på fx tysk, havde ikke 

mange chancer for at få trykt sine bøger 

i Danmark. 

Derfor kunne det nu pludselig lade sig 

gøre at afgrænse, hvem der var danskere, 

og hvem der ikke var det. Hvis du talte 

dansk, havde bestemte vaner og en bestemt 

måde at leve på, så var du dansk. 

Danskhed og dansk kultur kan derfor beskrives 

og sættes i orden, og det kan på 

den måde afgøres klart, hvem der er dansker, 

og fx hvem der er tysker. 

Andre nøjes med at sige, at hvis du føler 

dig som dansk, så er du også dansk. I dag 

kan det fx være, hvem du holder med, når 

der er verdensmesterskab i fodbold, og det 

danske landshold er med. Men kan du være 

dansk (dvs. føle dig som dansk) uden at 

vide ret meget om det, der binder danskerne 

sammen, herunder det danske sprog? 

Det er et åbent spørgsmål. 


49


Nationalstaten Danmark opstår 

I 1800-tallet opstod også den tanke, at 

folk, der havde fælles kultur, havde ret til 

at leve sammen i en fælles stat med deres 

eget styre – herved opstår begrebet en nation. 

Et folk med fælles kultur, der har eller 

kræver deres egen stat, det er en nation 

– og en stærk følelse af fællesskab 

blandt disse mennesker kaldes nationalisme 

– eller med et positivt ord nationalfølelse. 

Godt ind i 1800-tallet var den nye nationalfølelse 

et stort problem for den danske 

statsmagt. Kongen, der var enevældig indtil 

1848, regerede over et rige, der bestod 

af flere forskellige nationaliteter: Danskere 

i det nuværende Danmark og lidt ned i 

Slesvig, indtil 1814 nordmænd i Norge, 

tyskere i Slesvig og Holsten, færinger på 

Færøerne og eskimoer på Grønland – og så 

har vi endda ikke taget fx De Vestindiske 

Øer med. Det gav ikke store problemer 

indtil sidst i 1700-tallet. Den danske konge 

var fx hertug over Slesvig og konge over 

Norge, og det var ikke som dansk konge, 

at de lod ham regere, men netop som hertug 

af Slesvig eller som konge af Danmark-Norge. 

Da nationalismen slår igennem i Danmark 

midt i 1800-tallet, slår også demokratiet 

igennem. Når en stat bliver til en 

nation, så er det naturligt, at folket skal 

bestemme og ikke kongen alene. Når staten 

Danmark afgrænses af dem, der føler 

sig som danske og fx taler dansk, så er 

danskerne heller ikke spor interesseret i at 

være i samme stat som tyskerne i Holsten. 

I det blandede dansk-tyske område i 

Slesvig var der store konflikter i 1800-tallet. 

For i Tyskland skete der selvfølgelig 

det samme. Alle tyskere, også dem i Slesvig, 

krævede ret til at være i en stat sammen, 

og ikke underlagt en fremmed fyrste 

og et fremmed folk. Det er baggrunden for 

krigene mellem Danmark og de tyske stater 

i 1848-50 og i 1864. De endte med et 

dansk nederlag, så alle tysktalende blev 

udskilt fra den danske stat (og indtil 1920 

også en hel del dansktalende i Nordslesvig). 

En dansk historiker har talt om, at Danmark 

har undgået mange nationale konflikter 

i 1900-tallet, fordi vi var så ”heldige” 

at tabe krigene i 1800-tallet, så først 

nordmænd og senere tyskere blev udskilt 

fra den danske statsmagt. Danmark blev 

en nationalstat, fordi forfattere og politikere 

bevidst skabte en fællesskabsfølelse om 

nationalitet, men også i kraft af krigene i 

1800-tallet og demokratiet. 

Når vi ser ud i Europa, er der kun få nationalstater 

i stil med Danmark. I Belgien 

tales der både fransk og hollandsk. I Spanien 

vil en del baskere i Nordspanien have 

deres egen stat, og i Storbritannien er der 

af og til næsten borgerkrig i Nordirland 

mellem katolikker og protestanter.

? 

Nationalfølelse og krig 

Lige siden nationalstaternes opståen og 

demokratiets gennembrud har de europæiske 

hære mest bestået af værnepligtige, 

dvs. ganske unge mænd, der blev indkaldt 

til militærtjeneste for at værne nationen 

mod dens fjender. Tidligere bestod hærene 

af lejesoldater eller af adelen. 

I dag er mange europæiske stater ved at 

gå over til professionelle soldater igen og 

afskaffe værnepligten. 

Hvis der bygges på værnepligt, skal hver 

eneste ung mand overbevises om, at det er 

værd at sætte sit liv på spil for nationen, 

for fædrelandet. Derfor var det så vigtigt at 

En digter i krig 

Den unge, engelske digter, Rupert Brooke (1887- 

1915), der døde under Første Verdenskrig, har 

kort efter krigsudbruddet i august 1914 beskrevet, 

hvordan nationalfølelsen ramte ham, så han 

med det samme meldte sig frivilligt til den engelske 

hær: 

”Noget voksede i hans hjerte, og han kunne ikke 

sige hvad. Men som han tænkte ’England’ og 

’Tyskland’ forekom ordet ’England’ ham at glimte 

som en skumstribe. Med et pludseligt stik i hjertet 

gik det op for ham, at det kunne komme til et 

angreb mod den engelske kyst. Han forestillede 

sig slet ikke, at det havde mulighed for at kunne 

lykkes, men bare tanken om fjender og krig på 

Tror du, at du også kan blive grebet af nationalfølelse? 

betone det nationale i opdragelse og skolegang. 

Ofte betragtes Første Verdenskrig 

(1914-1918) som den store krig, der opstod 

på grund af overdreven nationalisme, 

og som samtidig betød, at mange europæere 

tog afstand fra nationalismen, fordi de 

kunne se, at den havde ført til millioner af 

unge mænds død på de europæiske slagmarker. 

England havde i 1914 ikke værnepligt, 

alligevel var nationalfølelsen eller 

nationalismen så stærk, at de unge mænd 

meldte sig frivilligt til hæren i hundredtusindvis. 

engelsk jord gjorde ham syg. Han blev utroligt 

forbavset over at indse, at selve den engelske 

jord for ham havde en kvalitet, som han havde 

fundet i A [hans kæreste], og i en vens ære, og 

så næppe nogen andre steder – en kvalitet som 

han, hvis han havde været sentimental nok til at 

bruge ordet, ville have kaldt for ’hellighed’. Hans 

forbavselse voksede, efterhånden som den fulde 

flodbølge af ’England’ skyllede ind over ham, fra 

tanke til tanke ... Til hans store afsky fandt selv 

de mest banale følelser udtryk i ham. Og samtidig 

var han enormt lykkelig.” 

(Kilde: Den sønderrevne baldakin, Gyldendal 

2003) 

Hvad skulle der til for, at du ville føle, at det nationale fællesskab var det allervigtigste 

fællesskab for dig? 


51


Landsoldater drager i krig i 1848 i susende galop og under hurra-råb. 

Har det nationale altid været der – eller er det skabt? 

Her er der igen to forskellige opfattelser. 

Nogle mener, at det nationale altid har været 

der. At der har været dansk kultur også 

i middelalderen og på Christian den 4.’s 

tid i 1600-tallet. Befolkningen var bare ikke 

bevidstgjort om deres danskhed, men 

de var udmærket klar over, at de ikke var 

tyskere eller svenskere. De følte også et 

fællesskab med alle andre danskere, selv 

om de boede hele deres liv i den samme 

landsby og hverken kunne læse eller skrive. 

Nationalfølelsen var slumrende og blev 

vakt til live af fædrelandskærlige mænd og 

kvinder. Det nationale fællesskab sammenlignes 

her med en familie: Mor Danmark, 

modersmålet og fædrelandet. 

Den anden og nyere opfattelse er, at 

danskheden og de andre nationaliteter i 

Europa blev konstrueret oppefra af dem, 

der styrede landet eller skrev lærde bøger. 

Sammen med demokratiet var der behov 

for at skabe en loyalitet til statsmagten, en 

fællesskabsfølelse, der kunne erstatte troskab 

over for kongen. Befolkningen skulle 

betale skat, og de unge mænd skulle aftjene 

deres værnepligt. De skulle værne fædrelandet 

– ikke tjene kongen. 

I skolen lærte børnene fædrelandshistorie, 

sang fædrelandssange og læste den 

nationale litteratur. Forfatteren Ludvig 

Holberg (1684-1754) er et stort navn i 

den danske litteraturhistorie. Mange har 

læst Holbergs tekster og lært om ham. 

Holberg skrev mest på dansk. Andre samtidige 

forfattere er blevet glemt, fordi de 

skrev på tysk eller latin.

Peter Faber: 

Den tapre landsoldat (1848) 

Dengang jeg drog af sted, 

Dengang jeg drog af sted, 

Min pige ville med, 

Ja, min pige ville med. 

Det kan du ej min ven! 

Jeg går i krigen hen, 

Og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen. 

Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig, 

Men alle Danmarks piger de stoler nu på mig. 

Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat. 

Hurra, hurra, hurra! 

Om Dannebrog jeg ved, 

Om Dannebrog jeg ved, 

Det faldt fra himlen ned. 

Det flagrer i vor havn, 

Og fra soldatens favn, 

Og ingen anden fane har som den sit eget navn. 

Og den har tysken hånet og trådt den under fod. 

Nej, dertil er vor fane for gammel og for god. 

Og derfor vil jeg slås som tapper soldat. 


For pigen og vort land, 

For pigen og vort land, 

Vi kæmper alle mand, 

Ja, vi kæmper alle mand. 

Og ve det usle drog, 

Der elsker ej sit sprog 

Og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannebrog. 

Men kommer jeg ej hjem til min gamle far og mor, 

Kong Frederik vil trøste dem med disse hersens ord: 

Sit løfte har han holdt, den tapre landsoldat. 


? 

Peter Fabers sang var meget populær under 

treårskrigen 1848-1850. Den blev 

sunget både af de danske soldater og ved 

møder og forsamlinger i næsten alle byer. 

Er der i sangen tale om dansk nationalitet, 

eller udtrykkes der mest kærlighed til kongen 

og hjemstavnen (dvs. den egn man 

kommer fra)? 

Hvad specielt er der ved at være dansk i 

denne sang? – og hvorfor skal danskerne 

i krig med tysken (dvs. tyskerne i 

hertugdømmerne Slesvig og Holsten, der 

hidtil havde været styret sammen med 

kongeriget Danmark)? 

Borgere, bønder og arbejdere 

Det velstående borgerskab i de større byer 

blev først nationale – dvs. bevidstgjort om, 

at de var danskere, dyrkede det danske 

sprog og dansk litteratur. Handelsfolk, jurister, 

journalister og andre med penge eller 

uddannelse købte de nye danske forfattere, 

hængte Dannebrog på juletræet og 

sang fædrelandssange. 

Fra midt i 1800-tallet blev der gjort en 

stor indsats for at udbrede danskheden til 

bønderne. Der blev oprettet højskoler, som 

lagde vægt på historie og litteratur. Vi har 

stadig højskolesangbogen med mange danske 

sange, der fremhæver, at Danmark er 

noget særlig værdifuldt, og at vi skal stå 

sammen om Danmark og det danske. 

Ikke mindst krigene med de tyske stater 

i 1848-50 og i 1864 var afgørende for, at 

nationalfølelsen voksede sig stærk på landet. 

Det var især bønderne, som skulle være 

soldater. Det blev også forstærket af, at 

Danmark meget tidligt fik undervisningspligt 

for alle, og her blev der også lagt 


53


vægt på at skabe sammenhold om nationen. 

Ifølge Grundtvig blev almindelige mennesker 

omformet fra en almue (jævne 

mennesker) til et folk, når de var blevet 

bevidste om, at de var danske, og når de 

var blevet oplyste og kunne læse og skrive. 

Når almuen var blevet til et folk, skulle det 

naturligvis også have stemmeret, som det 

skete med Grundloven i 1849. Så skolepligt, 

soldatertjeneste og demokrati er 

knyttet tæt sammen med nationalfølelsen. 

Først et stykke op i 1900-tallet kom arbejderne 

med som en del af det nationale 

fællesskab. Fra 1870’erne havde arbejderne 

dannet fagforeninger og skabt et parti, 

Socialdemokratiet, der byggede på, at ar- 

Kultur og nationalitet som en ”vi-følelse” 

Kultur er lig med en ”vi-følelse”. Det er 

nogle værdier, vi er fælles om. Værdierne 

adskiller os fra andre, og de skaber tryghed 

og sammenhold. Når vi skal beskrive 

værdierne, så gør vi det tit ud fra, hvad det 

ikke er. Det sker meget ofte i en simpel 

form, fordi kultur og kulturværdier er indlært 

ubevidst hos os. 

Danskere er de bedste, siger vi. Hvorfor 

egentlig? Jo, vi er ikke tyskere eller svenskere 

eller en hel masse andre folkeslag. 

Og fx tyskerne og amerikanerne er på en 

bestemt måde, som vi måske ikke synes 

om, fordi de ikke er danskere. Så danskhed 

er at være ikke-tysk eller ikke-svensk. 

Hvad det er derudover, er svært at bestemme, 

men der er selvfølgelig sprog, en 

statsmagt som vi er fælles om, og for 

bejderne var en klasse – en gruppe i samfundet, 

der måtte holde sammen mod fabriksejere 

og andre velstillede, for at arbejderne 

kunne få bedre kår. Arbejderne 

havde ifølge de tidlige socialister mere til 

fælles med arbejdere i andre lande end 

med borgerskab og bønder i Danmark. 

I takt med, at arbejderne fik bedre kår, 

bl.a. ved fagforeningernes indsats, blev arbejderne 

også mere nationale. Ved socialdemokratiske 

møder havde man både den 

røde fane og Dannebrog med, og et nyt socialdemokratisk 

partiprogram i 1935 hed 

”Danmark for folket”. Det navn ville 

Grundtvig have været rigtig godt tilfreds 

med, hvis han havde levet på det tidspunkt. 

mange også en fælles historie. 

Sådan er det også med fodboldspillere 

eller rockere. FCK eller AGF er bare de 

bedste, synes nogen i København og Århus, 

også selv om de taber en kamp. Det 

er sjovere at se fodbold, når der er nogen, 

man holder med. Og der er også et fælles 

sprog fx sange og råb, og en fælles historie, 

fx ”Kan I huske kampen mod Brøndby 

sidste år?” 

Rockerne ser store og stærke ud, men i 

virkeligheden er de meget tryghedssøgende, 

når de skal oprette et fællesskab med 

så stærke værdier indadtil og så meget aggressivitet 

udadtil. Det samme med ungdomsbander 

af forskellige slags. Kultur fører 

tit til stereotyper, dvs. forenklede opfattelser.

Fra traditionelle fællesskaber til 

modernitets-kultur 

Nationalfølelse og danskhed er hos de fleste 

svagere i dag end for en generation eller 

to siden. 

En grund hertil er, at befolkningen i 

Danmark er mere sammensat end tidligere. 

Der er indvandrere fra mange forskellige 

lande i Danmark, og ikke alle opfatter 

sig som ”danskere”, selv om de har boet 

her hele deres liv. 

En anden grund er, at det moderne samfundsliv, 

moderniteten, frigør eller frisætter 

den enkelte i højere grad fra de traditionelle 

fællesskaber med stærke indre værdier. 

Det gælder familien, opdelinger efter 

erhverv og nationalitet (fx danskhed). Reli- 

gion er også et kulturelt fællesskab, der 

hos mange svækkes i dag. 

Vi vælger friere vores venner og partnere, 

vi rejser mere, og vi vælger vore værdier 

og holdninger. Vi kan ligefrem skifte 

dem ud. Jo mere uddannelse vi har, og jo 

mere internationalt vores arbejdsliv er, des 

mere lever vi med frie og bevidste valg af 

værdier. De traditionelle kulturer og ”vifornemmelser” 

afløses i stedet for af en 

modernitets-kultur. 

Folk præget af en traditionel kultur mener, 

at modernitets-kulturen er præget af 

rodløshed, isolation af den enkelte eller ligefrem 

egoisme. Men ofte oplever de, at 

også deres børn præges af den, 

selv om de har gjort meget for at 

forhindre, at det skulle ske. 

Danskere, der arbejder med 

landbrug og fiskeri i små byer i 

Vestjylland, lever mere traditionelt 

end danskere i de større byer. 

Indvandrere fra fx Tyrkiet eller 

Pakistan i Danmark adskiller sig 

også tit fra hinanden. Hvis de 

kommer fra små landsbyer, søger 

de ofte mere tryghed i et meget 

tæt familieliv og ved at holde fast 

i den kultur, de er vant til. Indvandrere 

fra store byer som fx Ankara 

eller Islamabad glider hurtigere 

ind i modernitets-kulturen. 

Billedhugger og professor Bjørn 

Nørgaard sammen med Dronning 

Margrethe foran en af de 17 gobeliner 

(vævede tapeter), som hænger i 

Riddersalen på Christiansborg Slot. 

De mange farvestrålende og meterhøje 

gobeliner fortæller danskernes 

og kongernes historie gennem 1.000 

år fra vikingetiden til nutiden. 


55


Er nationalstatens symboler på vej ud? 

I 1800-tallet havde alle europæiske lande 

meget travlt med at opbygge nationale 

symboler: Det nationale flag, nationalsangen 

og nationale mindesmærker (i Danmark 

var det fx Dannevirke eller Dybbøl 

Mølle). Mange lande i Asien og Afrika, der 

blev selvstændige for måske 50 år siden, 

skabte også med det samme den slags 

symboler, foruden et nationalt luftfartsselskab, 

en national hær o.lign. 

I de udviklede lande går det nu den anden 

vej. Landegrænsen mellem Danmark 

og Tyskland er kun et skilt. Der er ingen 

hegn eller grænsebomme, og der skal ikke 

længere vises pas. På passet står der ”De 

Er det danske sprog på vej ud? 

Hvorfor er det sjovere at tale engelsk med kammeraterne 

i fritiden end i skolen? 

En sprogforsker har spurgt en stor gruppe unge, 

hvorfor de bruger så mange engelske ord i deres 

sprog, og ind imellem slår helt over i engelsk. 

Svarene herpå var bl.a.: Mange unge – især pigerne 

– synes, at de er usikre, når de skal tale 

engelsk i skolen. Til gengæld vil de meget gerne 

tale engelsk i fritiden. En pige siger: 

”Jeg synes, at sprog er sjovt, når det ik’ er vigtigt 

at være korrekt.” 

Det sjove består bl.a. i, at de unge ved at tale 

engelsk kan påtage sig forskellige roller, fx ved 

at udgive sig for at være engelsktalende turister. 

En anden pige skriver, at hun af og til udgiver sig 

for at være englænder ”fordi man på en måde 

kan spille en rolle, altså man er jo ikke englænder, 

men når man taler, lever man sig ind i rollen 

som én. Derfor er det rart en gang imellem at 

være en anden person.” 

For de unge er brugen af engelsk en leg med 

identitet. Det engelske sprog bruges til at prøve 

Europæiske Fællesskaber”, og det er rødbedefarvet 

i alle EU-medlemsstaterne. I de 

fleste EU-lande er den nationale valuta afløst 

er euroen. Det gælder dog ikke i Danmark. 

Mange hævder, at vi stadig er meget 

præget af en national vi-fornemmelse. Se 

fx på den måde vi dyrker kongemagten og 

de kongelige, eller hvor meget vi bruger 

det danske flag. 

Endnu stærkere er den nationale vi-fornemmelse 

i Norge. Det forklarer mange 

med, at Norge først blev helt selvstændig 

fra henholdsvis Sverige og Danmark for 

blot 100 år siden. 

nogle forskellige roller af med og til at teste andres 

reaktion på disse roller. Den slags sproglege 

sker kun sammen med andre unge. Det viser, 

at legene hører sammen med det at være 

ung og med at tilhøre gruppen af unge. Ved at 

bruge engelske ord, når de taler sammen, eller 

ved helt at slå over i engelsk, kan de unge skabe 

et særligt fællesskab, som holder dem sammen 

som gruppe, og som de voksne ikke er med i. 

En pige har i en kommentar til brugen af engelske 

lån i dansk skrevet: Det er helt vildt sjovt. 

Det er en form for ungdomssprog. Hvis de ’ældre’ 

begyndte på det, ville det nok miste det 

’cool’, der er i det. 

Det „ucoole“ ville være, at hvis „ældre“ begyndte 

at bruge engelske lån på samme måde som unge, 

ville brugen af engelsk ikke længere være signal 

for de unges eget liv og sammenhold. Og dermed 

ville de engelske lån miste en stor del af 

deres værdi. 

(Kilde: Margrethe Heidemann Andersen: Engelsk 

i dansk. Sprogholdninger i Danmark, 2004)

? Er det rigtigt, hvad der er sagt her: At I bruger engelsk for at prøve en rolle af og skabe 

sammenhold blandt unge? 

? 

? 

Er der specielle engelske ord, som I bruger, og som jeres forældre aldrig ville bruge? 

Er der særlige amerikanske tv-serier eller film, som I direkte låner ord fra? 

Tror I, at alle danskere taler engelsk i stedet for dansk om fx 50 år? 

Er det reklamerne, der påvirker os? 

I nogle reklamer er dansk blevet til en slags 

hjælpesprog til engelsk. Her er et eksempel: 

Er det almindeligt sprog i reklamerne? 

Synes I, det er smart eller latterligt – eller sådan er det bare? 

Er reklamen med til at ”amerikanisere” os – og får det en særlig danskhed til at forsvinde? 

Er danskerne blevet helt amerikaniserede? 

I den ældre generation siges det ofte med 

bekymring, at unge danskere er blevet helt 

amerikaniserede. Børnene læser ”Anders 

And”-blade og ser ”Tele Tubbies”. De unge 

ser amerikanske film og tv-serier og hører 

amerikansk musik. Er de bedre hjemme i 

Andeby og New York end i Nakskov og Aalborg? 

De ved, hvad en ”Police Captain” og 

”District Attorney” er, men kender ikke 

noget til en statsadvokat eller en politimester. 

Deres sprog er præget af sms’er og en 

masse amerikansk slang. 

Forklar udviklingen i, hvilke film danskerne ser. 

Hvordan har udviklingen mon været mht. tv-serier? 

”Be some body, not just anybody. Ny Sloggi 

400. Sporty look i moderigtigt design med 

perfekt pasform. Fås i tanga, tai, string og 

shorts. Step-in top i A, B eller C-skål.” 

Det er delvist rigtigt, men ikke helt. Se 

fx på, hvilke film danskerne gerne vil se i 

biografen: 

Solgte biografbilletter i alt opdelt efter 

filmens oprindelse 

1992 2002 

Danske film 1.557.000 3.242.000 

Europæiske film 508.000 1.393.000 

Amerikanske film 6.521.000 8.149.000 

(Kilde: Statistisk Tiårsoversigt, 2003) 


57


Flertalskultur og mindretalskulturer 

Danmark og næsten alle andre stater består 

af én dominerende kultur og af flere 

adskilte mindretalskulturer. 

Flertalskulturen, den danske kultur, er 

som nævnt stærkt præget af modernitet. 

Den er temmelig internationaliseret, og 

den er ikke markeret særlig tydeligt i forhold 

til andre kulturer. Derfor er det så 

svært at beskrive det særlige ved at være 

dansk. 

Til gengæld er nogle af mindretalskulturerne 

præget af et meget stærkt indre sammenhold. 

På nogle områder er der også tydelige 

værdier, der klart adskiller sig fra 

flertalskulturen. Fx gifter de fleste tyrkere i 

Danmark sig i en yngre alder end de fleste 

danskere. Familierne holder tæt sammen, 

bor ofte i nærheden af hinanden, og det er 

almindeligt, at forældrene har indflydelse 

på unges valg af ægtefælle. Det er dog også 

sådan, at mindretalsgruppen tyrkere har 

mange forskellige „udgaver“ af de særlige 

værdier, og nogle kommer tæt på danske 

værdier på en række områder. 

I forholdet mellem etniske grupper eller 

mellem flertalskulturen og mindretalskulturer 

skelnes der mellem assimilation og 

integration. 

Assimilation er, når mindretallet efterhånden 

helt kommer til at ligne flertalskulturen. 

Danskere, der udvandrede til USA 

for hundrede år siden, blev efterhånden 

assimileret. Udvandrernes børn holdt op 

med at tale dansk. Efterhånden var der 

kun meget få eller ingen særlige kulturelle 

kendetegn eller en særlig livsstil, der adskilte 

dem, der var af dansk afstamning, 

fra flertalskulturen i USA. 

På det tidspunkt var idealet i USA, at 

landet skulle være en ”melting pot” (en 

smeltegryde). De oprindelige nationaliteter 

og folkeslag skulle opløses, og ud af det 

skulle komme en ”rigtig” amerikaner. Det 

blev sikkert aldrig helt opfyldt for mange, 

men det var lettere at fastholde tankegangen, 

fordi alle amerikanere (bortset fra indianerne) 

jo havde været indvandrere på et 

eller andet tidspunkt.

I dag er idealet om ”the melting pot” 

stort set forladt. Der tales nu om, at USA 

er en ”salad bowl” (en salatskål). Alle 

grupperne er forskellige, og bliver ved med 

at være forskellige på nogle områder, men 

de tilpasser sig hinanden og formår at leve 

sammen. Måske bliver salaten endda mere 

velsmagende ved at bestå af forskellige 

slags grøntsager (etniske grupper). En tilpasning 

(men ikke opløsning) af forskellige 

etniske grupper til en helhed kaldes integration. 

I Danmark er det et officielt mål vedtaget 

af Folketinget, at der skal opnås integration. 

Indvandrergrupper skal tilpasses 

flertalskulturen, men de skal ikke tvinges 

til at opgive de dele af deres kultur, som 

er vigtige for dem, og som ikke ødelægger 

et nødvendigt, fælles værdigrundlag. Hvad 

der er et „nødvendigt, fælles værdigrundlag“, 

er der til gengæld ikke enighed om. 

Der er fx forbud mod omskæring af piger 

i Danmark, og flerkoneri er forbudt. 

Blandt somaliere er der i hjemlandet tradi- 

tion for at ryge et mildt euforiserende stof, 

khat. Det er forbudt i Danmark, selv om 

mange hævder, at det virker svagere end at 

drikke alkohol. 

Til gengæld er der ikke forbud mod tørklæder 

til muslimske piger, heller ikke 

mod at svenskere i Danmark bruger snus, 

eller at jøder og muslimer ikke vil spise 

svinekød. Det er en evig diskussion og 

kamp, hvad der er integration, og hvad der 

ikke er det: Hvor meget flertalskulturen 

skal tage hensyn til de mange forskellige 

mindretalskulturer, og hvor meget mindretalskulturerne 

skal opgive af deres livsstil 

og deres værdisæt for at kunne fungere 

godt i det fælles samfund. 

Den slags diskussioner vil der fortsat 

være mange af, jo mere befolkningsgrupperne 

bliver blandet. Til gengæld vil den 

stærke vækst i moderniseringskulturen nok 

betyde, at diskussionerne ikke bliver så 

voldsomme, fordi forskellene langsomt vil 

mindskes. 


59


Kultur-analyse 

Store firmaer og organisationer skal ofte 

handle eller virke i hele verden. De skal 

sælge til kinesere, arabere, indere og afrikanere. 

Hver af dem er præget af forskellige 

kulturer, men i forskellig udstrækning, 

fordi nogle lever og tænker traditionelt og 

andre moderne. Selv om Vesten (Europa 

og USA) også har mange forskellige slags 

traditionel kultur, herunder religion i forskellige 

former, så er Vesten mest præget 

af modernitet og frisættelse af individet. 

Og i mange dele af verden sættes modernitet 

lig med vestlig kultur. 

At sælge hovedpinepiller i en arabisk landsby 

Et norsk medicinalfirma havde planlagt en salgskampagne 

i flere arabiske lande, og det ville ikke 

kun sælge i de store byer, men også i de små. 

Derfor lavede firmaet denne tegning, der skulle 

vise, hvor godt pillerne virkede. Firmaet glemte 

bare, at i landsbyen var folks læsevaner præget 

af koranskolen, og de læste ikke fra venstre mod 

Det er i Vesten, at de moderne menneskerettigheder 

er opstået. De er lig med en 

beskyttelse af det enkelte individ, ikke af 

familien eller af andre traditionelle fællesskaber, 

som nogle steder i verden kaldes 

klan, stamme eller kaste. Det er også i Vesten, 

at de fleste store firmaer, herunder 

underholdningsindustrien, har deres hjemsted, 

og de er med til at skabe modernitets-kultur 

og svække de traditionelle kulturer. 

højre, men omvendt. Det norske firma fik ikke 

solgt mange piller. En ekspert i kulturanalyse 

havde kunnet hjælpe dem. 

(Kilde: Dahl og Habert: Møte mellem kulturer, 

Oslo 1986)

Samuel Huntingtons verdenskort. 

Kulturkonflikter – er det fremtiden? 

For omkring 15 år siden ophørte den kolde 

krig – modsætningen mellem kapitalisme 

og kommunisme, især mellem USA og Sovjetunionen 

(Rusland). Det skete ved, at 

Sovjetunionen ”brød sammen” i 1991 og 

blev opdelt i adskillige selvstændige stater. 

En kendt amerikansk forfatter, Samuel 

Huntington, har hævdet, at i stedet for den 

kolde krigs modsætning mellem kommunisme 

og kapitalisme vil en ny slags modsætninger 

komme til at dominere i verden, 

nemlig kulturkonflikter. 

Når man ikke er uenige om politik eller 

ideologi, vil man ifølge Huntington blive 

uenige om kultur og værdier. Modstanden 

mod modernisering eller Vestens dominans 

vil blive stærk i de områder af verden, der 

bygger på andre værdier og kulturer. I 

fremtiden vil krige og konflikter opstå i 

områder, hvor to kulturer støder sammen. 

Huntington opdeler verden i fem store hovedkulturer: 

Euro-Amerika bestående af USA og 

Vesteuropa – præget af modernisering, 

høj velstand og vestlig individualisme. 

Euro-Asia bestående af Rusland og til- 

grænsende områder – præget af arven 

fra kommunismen og ortodoks kristendom. 

Islamistan bestående af den arabiske 

verden, Nordafrika og fx Indonesien – 

baseret på islam. 

Hindustan er stort set lig med Indien 

baseret på hinduisme. 

Konfuciana bestående af Kina, Sydøstasien 

og Japan. Konfucius var en kinesisk 

filosof, der levede for mere end 

2.000 år siden, og som lagde vægt på, 

at individet skulle indordne sig i familien 

og under kejseren. Det er en meget 

anti-individualistisk tankegang. I dette 

område er også buddhismen udbredt. 

Mellem disse fem store hovedområder vil 

der i fremtiden opstå konflikter, og især 

mellem Vesten og de øvrige, fordi Vestens 

rigdom og dominans bliver udfordret. 

Man kan godt finde konflikter i de sidste 

15 år, som kan bruges til at bekræfte 

Huntingtons teori, fx konflikter i Mellemøsten, 

terroraktionerne i USA den 11. september 

2001 og konflikterne i Bosnien i 

1990’erne. Men bygger modsætningsfor- 


61


holdene ikke også på andet end forskellige 

kulturer og værdier? 

Huntington er blevet kraftigt kritiseret. 

Et af kritikpunkterne er, at konflikterne ikke 

så meget kommer til at handle om kultur 

og værdier, men mere om fordelingen 

af velstand og magt. 

Et andet kritikpunkt er, at kulturerne 

ses under ét, selv om der er meget store 

forskelle mellem dem. I den islamiske ver- 

Er alle kulturer altid lige gode? 

Det er en del af modernitets-kulturen, at vi 

skal være forsigtige med at udnævne nogle 

kulturer til at være bedre end andre. Eksemplet 

fra Fiji-øerne først i kapitlet kan 

fortolkes på den måde. Betyder det så, at 

alle kulturer og alle deres værdier altid er 

lige gode? 

Det er ikke rigtigt at gå så langt. Fordi 

ens egen kultur ikke nødvendigvis er den 

bedste af alle kulturer, så kan der godt være 

værdier i andre kulturer, som vi ikke accepterer, 

eller som vi ligefrem vil modarbejde. 

Fx byggede den islamiske fundamentalisme 

i Afghanistan (Taleban-bevægelsen) 

på, at kvinder ikke måtte vise sig uden for 

Min Kamp 

”Menneskelig kultur og civilisation her på 

jorden er uløseligt knyttet til arierens (nazisternes 

betegnelse for den hvide, især germanske 

„race“) eksistens. Hvis han uddør 

eller går til grunde, vil en kulturløs tids 

mørke slør sænke sig over vor jordklode ... 

? Hvilken opfattelse af begrebet kultur gik Adolf Hitler ud fra? 

den lever nogen helt moderne (præget af 

vestlige værdier), og andre lever traditionelt. 

Nogle stater som fx Tyrkiet adskiller 

stat og religion så meget som muligt og 

søger mod Vesten. Andre stater som Saudi-Arabien 

fører politik ud fra religiøse 

værdier. Tilsvarende er der også stor forskel 

på kvindernes stilling og rettigheder i 

de tyrkiske storbyer og i Saudi-Arabien. 

hjemmet uden en mandlig slægtning, at 

kvinder ikke måtte få uddannelse, at de 

skulle være helt tilhyllede, og at de skulle 

stenes, hvis de var deres mand utro. Alt 

dette er svært at forstå for danskere præget 

af en modernitets-kultur. Et grundlag for vores 

kultur er humanismen: at alle mennesker 

er lige gode og skal have de samme 

muligheder, mænd såvel som kvinder. 

Vi kan heller ikke acceptere nazismens 

racelære om, at jøder var mindreværdige og 

i sidste instans skulle udryddes – eller kommunismen 

under den russiske diktator Josef 

Stalin (1879-1953), hvor folk med en ”borgerlig 

(dvs. individualistisk) tankegang” 

kunne sættes i fængsel eller henrettes. 

Vi aner alle sammen, at der i en fjern fremtid 

vil kunne møde menneskene problemer, 

som kun en højtstående race som herskende 

folk, støttet til en hel jordklodes midler og 

muligheder, vil være i stand til at magte.” 

(Kilde: Adolf Hitler: Min kamp, 1926)

Kan du stille dig bag „uvidenhedens slør“? 

Mange eksempler rundt om i verden viser, 

at det kan være svært for forskellige kulturer 

at leve sammen, men der er også eksempler 

på, at det kan lade sig gøre. I det 

moderne samfund med mere blandede 

kulturer skal vi både kunne forstå og respektere 

andre kulturer og alligevel have 

ret til at sætte pris på den kultur, vi selv 

har hjemme i. 

Hvordan kan vi skabe et retfærdigt samfund, 

hvor dette er muligt? Og hvordan 

vælger vi mellem de kulturværdier, som 

flertallet kan acceptere, og de værdier som 

de ikke kan acceptere? Disse spørgsmål 

har mange filosoffer og samfundstænkere 

prøvet at besvare. Her er et forsøg: 

Den amerikanske filosof John Rawls (f. 

1921) siger, at vi ikke skal prøve at finde 

frem til det bedste af alle mulige samfund, 

fx det samfund, hvor både flertallet og alle 

mindretallene har fuldstændig frihed til at 

leve efter alle deres egne kulturværdier. 

Det lader sig ikke gøre at skabe et paradis 

på Jorden. Det kan tværtimod føre til diktatur 

og undertrykkelse, hvis nogen påstår, 

at de har opskriften på et sådant samfund 

? Du skal forestille dig, at du både er: 

eller sådanne værdier, fordi de så vil forhindre 

alle andre måder at indrette samfundet 

på. 

Til gengæld skal vi finde frem til et rimeligt 

og retfærdigt samfund, hvor alle 

skal have en rimelig behandling. Det skaber 

vi ved, at vi alle forsøger at gå bag 

”uvidenhedens slør”. Du skal forestille 

dig, at du ikke kender dit eget køn, din afstamning, 

din indkomst, dit helbred eller 

alder. Hvordan ønsker du da, at samfundet 

skal se ud, når du kommer ud på den anden 

side af sløret. Du skal således se på 

samfundet og på kulturværdier ud fra andres 

synsvinkel, og du vil dermed blive 

ledt frem til, at alle skal have en rimelig 

behandling og en rimelig chance. Du kunne 

jo selv være syg og gammel, have et andet 

køn, være fattig eller med en helt anden 

afstamning osv. 

Det er det samme, som når vi skal vælge 

mellem personlig frihed og lighed. Vi kan 

ikke få begge dele fuldt ud. Så må vi indgå 

et kompromis – og ifølge Rawls bliver kompromisset 

bedst og mest retfærdigt, hvor 

vi kan stille os bag ”uvidenhedens slør”. 

1) Dreng opvokset i Thyborøn i en fiskerfamilie, og din familie regner med, at du også 

skal være fisker. 

2) Pige i en flygtningefamilie, der lige er kommet fra Afghanistan. Du kan ikke dansk og 

næsten heller ikke læse og skrive. 

3) Dreng i en familie, hvor faren er ansat i EU i Bruxelles, og moren er indkøber for et 

stort modefirma. De forventer begge, at du gør karriere. 

4) En udviklingshæmmet pige, der bor på en specialskole og er hjemme hos moren i 

weekenden. 

Hvordan ser det samfund ud, hvor alle fire har det ”rimeligt”, og hvilke værdier bygger 

dette samfund på? 


63

? 

www 


Ville du turde udvandre – og hvortil? 

Martin, bankassistent Valby: Jeg ville godt turde 

udvandre, og hvis det skete, ville jeg flytte til 

London, hovedsageligt pga. skatteniveauet. Som 

pensionist kunne jeg godt finde på at tage til 

Sydspanien eller Sydfrankrig, for her kan man 

tage sin pension med ... Jeg bryder mig ikke om 

den tanke, at jeg aldrig skulle vende tilbage til 

Danmark, for det er verdens bedste land ... 

Krestine, HA-studerende, Åbyhøj: Verden er blevet 

mindre med EU, og man kan arbejde, hvor 

man vil pga. den frie bevægelighed. Jeg vil gerne 

til udlandet, ud i verden, og arbejde, og ikke bare 

i en kort periode, men jeg ville nok ikke have lyst 

til helt at udvandre ... 

Lis, sekretær, Skanderborg: Det har jeg egentlig 

aldrig tænkt over. Jeg kan huske, at da jeg var 

ung, ville jeg gerne til Canada ... Jeg har børn, 

der bor i Sverige, og de havde da også spurgt, 

om jeg ikke også kunne tænke mig at bo der, 

men jeg kunne absolut ikke tænke mig at bo i 

Sverige, fordi de lever på en helt anden måde, 

og så kan man fx ikke få sig en flaske rødvin, 

hvis man har lyst til det. Jeg er fint tilfreds med 

at bo i Danmark, også selv om vi betaler meget i 

skat, for jeg mener, det er det værd. 

Rico, indkøber, Horsens: Jeg har ingen planer 

om at udvandre. Man da jeg sidder som indkøber 

og har en del kontakt til Spanien, så ville jeg 

da for eksempel ikke have noget imod at blive 

udstationeret der. Og det er klart solen, der trækker 

... 

(Kilde: BT, 24. juni 2003) 

Alle der udtaler sig i artiklen, vælger lande i Vesten, hvis de skulle udvandre – hvorfor 

mon det? 

Hvis du skulle udvandre, hvortil skulle det være? – og hvorfor? Hvad tror du, at du ville 

miste eller få ud af det? 

Læs mere om begrebet „danskhed“ i undervisningsavisen Danskhed og på 

www.danskhed.undervisningsavisen.dk

Mediernes 

magt 

65


Kathrine og medierne 

Bip, bip, bib ... Kathrine rækker søvnigt ud 

efter mobiltelefonen. Klokken er 06.40 – 

nåh, så kan jeg godt lige ligge og dovne 

den i 10 minutter, tænker Kathrine. Hun 

griber ud efter fjernbetjeningen til stereoanlægget 

og zapper lidt mellem Voice, 

100FM og P3. Men nu går den ikke længere 

– ind i bad. Mens Kathrine går rundt 

med et håndklæde om håret, tjekker hun 

lige, om der er kommet nogle sms’er på 

mobilen. 

Så står morgenmaden serveret. Kathrine 

skimmer lige overskrifterne på morgenavisens 

forside, før hun hurtigt bladrer om til 

tv-programoversigten. Gad vide hvad der 

kommer i fjerneren i eftermiddag, tænker 

Kathrine. I går var det jo Rundfunk og Venner, 

men i dag misser jeg desværre 

Dawson´s Creek. 

Kathrine kikker på uret – nu er det tid til 

at komme i skole. Kathrine tager sin mp3afspiller 

på og cykler hen til busstationen, 

hvor hun lige snupper MetroXpress. 

Da Kathrine er kommet hjem fra skole, 

vil hun lige slappe af en times tid. Hun 

zapper lidt på tv-kanalerne. Hun interesserer 

sig ikke så meget for internet og computerspil 

som drengene i klassen. 

Klokken nærmer sig 15.00, og Kathrine 

skal ned og stå i bagerforretning til kl. 

18.30. Hjemme igen kikker hun lige på 

nogle lektier til næste dag – derefter er der 

aftensmad. 

Efter aftensmaden gør Kathrine lektierne 

færdig, og lidt over 20.00 dukker Kathrines 

veninde, Anne Sofie, op. Sammen skal 

de hygge sig med slik, cola og se endnu en 

genudsendelse af Langt fra Las Vegas.

Hvad er 

kommunikation? 

Indtil for ca. 20 år siden havde langt de 

fleste danskere kun mulighed for at se én 

tv-kanal, nemlig Danmarks Radio (DR). DR 

havde stort set også eneret på at sende radio. 

Der var tre radiokanaler, hvor især P3 

(populært kaldet ”musikradioen”) henvendte 

sig til de unge. På den ene tv-kanal 

var der langt mellem udsendelser, som 

henvendte sig til unge. 

I 1988 blev DR´s monopol brudt med 

etableringen af TV2. I årene herefter eksploderede 

mulighederne for at kunne høre 

og se radio- og tv-stationer såvel danske 

som udenlandske. 

Det skyldtes den teknologiske udvikling: 

satellitter, parabolantenner, bredbåndsnet 

etc. Mobiltelefon, pc og internet var helt 

ukendt. Tidligere blev der skrevet mange 

flere breve eller ringet i fastnettelefonen. 

Siden midten af 1990’erne er mulighederne 

for kommunikation mellem mennesker 

øget voldsomt. 

Kommunikation betyder ”forbindelse 

mellem mennesker”, dvs. at en meddelelse 

eller et budskab overføres fra en ”sender” 

til en ”modtager”. 

Man kan skelne mellem ensidig og gensidig 

kommunikation. Ved den ensidige 

kommunikation får senderen ikke nogen 

reaktion fra modtageren. Ved gensidig 

kommunikation modtager senderen deri- 

mod direkte eller indirekte modtagerens 

reaktioner, som det fx sker i en almindelig 

samtale eller diskussion. 

Det er let at finde eksempler på forskellige 

former for gensidig kommunikation. 

Den kan foregå i form af en (telefon-) samtale, 

en diskussion eller en udveksling af 

sms-beskeder. 

Som et typisk eksempel på den ensidige 

kommunikation fremhæver man som regel 

massekommunikationen. Radio, tv, film, 

aviser og ugeblade indeholder hver for sig 

meddelelser og budskaber til samtlige lyttere, 

seere eller læsere. Der er ikke nogen 

direkte vekselvirkning mellem sender og 

modtager. 

Mange massemedier forsøger dog at give 

et indtryk af vekselvirkning. Aviserne 

stiller spalteplads til rådighed for læserbreve 

og andre indlæg fra læserne. I mange 

radio- og tv-programmer – især inden 

for underholdning – prøver programværterne 

at inddrage lyttere og seere på forskellige 

måder. 

Mediernes magt 

67

? 


Udbuddet af medier 

Når vi taler om massemedier, tænker vi 

først og fremmest på aviser, radio og tv. 

Disse mediers betydning har forandret sig. 

For 75-100 år siden var avisen alene på 

banen. I løbet af 1920’erne og 30’erne 

blev radioen udbredt. Fra 1960’erne har tv 

været det dominerende massemedie. Dets 

udbredelse har betydet en voldsom nedgang 

i antallet af aviser – man har talt om 

”avisdøden”. Mens der i 1914 eksisterede 

156 forskellige aviser i Danmark, var dette 

tal i 2004 faldet til 29. 

Når antallet af aviser og avislæsningen, 

især blandt de unge, er faldet drastisk, 

Gratisaviserne stopper de unges avisflugt 

De to nye gratisaviser, Urban og Metro- 

Xpress, har fået flere unge til at læse avis. 

Til gengæld har gratisavisernes succes taget 

unge læsere fra både BT og Ekstra Bladet. 

De fire mest læste aviser blandt teenagerne 

er Ekstra Bladet, BT, MetroXpress 

og Urban i nævnte rækkefølge. Derefter følger 

Politiken og deres egen avis. 

Når de unge vil vide noget, bruger de først 

og fremmest fjernsynet. Gælder det nyhe- 

skyldes det udbredelsen af de elektroniske 

medier, først og fremmest tv. I 2001 kunne 

godt 75 % af de danske husstande i 

gennemsnit modtage 17 forskellige tv-stationer. 

Udbuddet af de mange tv-kanaler med 

specielle musik-, sports-, natur- og nyhedskanaler 

har også betydet flere tv-apparater 

hos den enkelte familie. I 2001 

var der således to eller flere tv-apparater 

hos ca. halvdelen af de danske familier. 

De fleste børn og unge har således deres 

eget fjernsyn på værelset. 

der, svarer 71 %, at tv giver dem den bedste 

information, mens 12 % svarer aviser, 

og 5 % foretrækker internettet. Også mht. 

sport og film, er tv det sted, de helst søger 

information, mens tv og nettet er næsten 

lige søgte i forbindelse med information om 

sex og stoffer. 

(Kilde: Berlingske Tidende, 29. april 2002) 

Der er i dagens Danmark mange måder at skaffe sig information og viden på. Her er 

gennemgået forskellige typer af aviser, radio, tv og internet. Undersøg i jeres klasse, 

hvilke informationer I søger, og diskutér hvilket medie/medier, I mener er bedst til at give 

svar på jeres spørgsmål. 

Diskutér fordele og ulemper ved, at færre læser avis.

Avistyper 

Avistype Eksempler Karakteristika 

Landsdækkende Berlingske Tidende, Lægger vægt på at imødekomme behovet for overblik over 

morgenaviser Politiken, Jyllands-Posten den samfundsmæssige situation. 

Lokale Frederiksborg Amts Avis, Samme som ovenstående, men regionalt og lokalt stof 

omnibusaviser Fyns Stifttidende prioriteres højt. 

(provinspressen) 

Landsdækkende Børsen, Information, Har snævert definerede målgrupper og lægger hovedvægten 

specialaviser Kristeligt Dagblad på den samfundsmæssige information. Underholdningsstof 

og usædvanlige begivenheder prioriteres meget lavt. 

Landsdækkende Ekstra Bladet og BT Orienterer om usædvanlige begivenheder og det rene 

formiddagsaviser. underholdningsstof. Gør mindre ud af samfundsmæssige 

(tabloidpressen) sammenhænge og forsøg på at skabe overblik. 

Gratisaviser MetroXpress og Urban Bringer hovedsageligt notitser fra pressebureauer og forsøger 

at skabe et hurtigt overblik. 

Større dagblades oplagstal, hverdage, i tusinder 

Landsdækkende hverdagsaviser 

1980 1985 1990 1995 2006 

Aktuelt 57 56 47 37 0 

Berlingske Tidende 115 129 128 155 125 

BT 228 216 209 157 92 

Børsen 32 40 42 40 70 

Ekstra Bladet 250 246 218 168 106 

Information 34 31 26 22 21 

Jyllands-Posten 90 119 142 166 145 

Kristeligt Dagblad 19 18 15 15 26 

Politiken 139 155 149 148 125 

Provinsens hverdagsaviser 

Fyens Stiftstidende 73 72 68 66 59 

Jydske Vestkysten 59 56 53 96 80 

Vejle Amts Folkeblad 29 27 27 30 23 

Århus Stiftstidende 73 69 66 63 48 

Gratisaviser 

MetroXpress 263 

Urban 243 


De store, landsdækkende dagblade – de såkaldte omnibusaviser (Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten) – 

har inden for de sidste 20 år holdt deres oplagstal eller har haft en fremgang. Omvendt har tabloidpressen (BT og Ekstra 

Bladet) haft en markant tilbagegang. Provinsaviserne har generelt haft en tilbagegang. 

Når aviserne generelt har oplevet en tilbagegang, hænger det sammen med, at færre læser aviser. I 1964 læste 92 % 

af befolkningen over 16 år mindst én avis dagligt. Dette tal var i 1998 faldet til 68 %. Mest tydeligt er faldet hos de 

unge. Hvor 80 % af de 16-19 årige og 89 % af de 20-29 årige i 1964 læste avis, var de tilsvarende tal i 1998 hhv. 39 

og 49 %. 


69


Massemedierne og modtagerne 

Hvordan påvirker massemedierne os? Faktisk 

ved vi ikke så meget om det, men der 

er fremsat flere teorier om det. Her skal vi 

se på to hovedopfattelser: ”et-trins-hypotesen” 

(kanyle-teorien) og ”to-trins-hypotesen”. 

Som så meget andet nyt begyndte forskningen 

på dette område i 1920’ernes 

USA. Hos en del amerikanere var der bekymring 

for massemediernes magt til at 

påvirke og skade det brede publikum. Det 

var specielt films effekt på børn og unge, 

man studerede. Man var bekymrede for, at 

det nye massemedium kunne påvirke dem 

til en mere aggressiv adfærd. 

Forskerne nåede frem til, at der var 

grund til bekymring. Film havde en stor og 

Kanyle-teorien 

Medie 

To-trins-hypotesen 

Medie 

måske skadelig effekt på specielt unges 

adfærd og holdninger. På denne baggrund 

udviklede man kanyle-teorien. Den sagde, 

at der var en direkte forbindelse mellem 

medie og modtager. Massemediets budskab 

blev på det nærmeste sprøjtet ind i 

den passive modtagers bevidsthed, hvor 

det havde en umiddelbar effekt. Ifølge teorien 

ville en person efter at have set en voldelig 

film have en tendens til at blive mere 

voldelig. 

I dag tror ingen rigtig mere på ideen om 

kanyle-teorien. Sammenhængen mellem 

medie og modtager er mere kompliceret 

end som så. Men teorien har sat spor, der 

gå helt op til i dag. Det er sket specielt inden 

for studiet af sammenhængen mellem 

Modtager 

Modtager

? 

medier og vold. Også reklamer bygger delvis 

på kanyletorien. 

Kanyle-teorien giver en meget simpel 

forståelse af kommunikationsprocessen. 

Modtagerne opfattes som enkeltstående 

personer, der ikke taler med andre, og som 

altså er nemme at sprøjte et budskab ind i. 

To-trins-hypotesen inddrager den personlige 

indflydelse i massekommunikation. Totrins-hypotesen 

siger, at massekommunikation 

foregår i to trin: Fra massemedier til 

en opinionsleder og videre til det brede 

publikum. 

En opinionsleder er en person i et socialt 

netværk fx i en familie, forening eller 

skoleklasse, som har en speciel interesse i 

Diskutér ét-trins- og to-trins-hypotesen, dvs. danner I jer med det samme en holdning til 

et nyt rockband, så snart I har hørt deres første nummer, eller danner I først en holdning 

efter, at I har diskuteret bandets nummer med jeres kammerater og veninder? 

De unges medieforbrug 

Som det fremgår af tabellerne, tyder intet 

på, at unge har et større forbrug af de 

elektroniske medier end befolkningens 

gennemsnit. Det gælder såvel tv, radio 

som computer. Derimod er der nok forskel 

på, hvilke typer af programmer de forskellige 

aldersgrupper ser. Hvor de ældre al- 

Elektroniske medier i børn og unges dagligdag (i %) 

dersgrupper fx ser meget nyhedsstof på tv, 

er topscoreren hos de yngre seergrupper 

helt klart ”dramatik og fiktion”. Det formodes, 

at fx Big Brother, Robinsonekspeditionen 

og især amerikanske serier som fx 

”Venner” har et stort publikum blandt de 

unge. 

Piger Drenge 

11 år 13 år 15 år 11 år 13 år 15 år 

Ser mindst 4 timer tv dagligt på hverdage 16 27 21 23 29 26 

Ser mindst 4 timer tv om dagen i weekenden 27 44 39 35 46 50 

Bruger pc mindst 4 timer dagligt på hverdage 2 2 2 11 18 21 


et emne. Opinionslederen er samtidig 

værdsat for sin særlige interesse og viden 

og bliver derfor spurgt til råds om den 

slags emner. 

Alle i klassen kan fx have overværet en 

bestemt rockkoncert eller set en fodboldkamp 

i fjernsynet. Næste dag diskuterer 

klassen, om koncerten eller fodboldkampen 

var god eller dårlig. To-trins-hypotesen 

påstår så, at den eller de elever, der ved 

mest om musik eller fodbold, får det sidste 

ord. De bestemmer, om koncerten/kampen 

var god eller dårlig pga. deres viden og argumenter. 

Opinionslederen har derfor en 

vigtig rolle i videreformidling og fortolkning 

af budskaber fra massemedierne. 


71


Tv, video, vold og unge 

Siden 1920’erne har medieforskere interesseret 

sig for, hvordan især billedmediet 

påvirker mennesket. I 1920’erne var det 

biograffilm, fra 1950’erne og 60’erne kom 

tv til, og i dag har fx 80 % af de danske 

husstande en videoafspiller og en computer 

tilsluttet internettet. Forskerne har 

især været interesserede i, om fx film med 

voldsscener gjorde mennesker og her især 

unge mennesker mere voldelige. Der kan 

ikke gives noget enkelt svar, men der er 

fremsat forskellige forklaringer. 

I kapitel 1 (se side 5) så vi på forskellige 

forklaringer på personlighedsdannelsen, 

fx den biologiske forklaring og indlæringsforklaringen. 

Nogle forskere mener, at vold 

på tv/video viser, hvordan man udøver 

vold, og i hvilke situationer vold anvendes. 

Derved lærer man at acceptere vold og bliver 

motiveret for at bruge vold. 

Andre mener, at vold på tv/video direkte 

stimulerer seerne til at begå vold. Man ser 

vold på tv/video og går derefter ud og gør 

det samme. Nogle mener, at vold på tv/video 

kan blive vanedannende forstået på 

den måde, at hvis man ser meget vold på 

tv/video, betyder det, at man i stigende 

grad accepterer, at vold anvendes, ikke 

blot af en selv, men også af andre. Vold 

bliver en acceptabel måde at omgås på. 

De fleste mener, at tv/videovold har en 

negativ indflydelse. Nogle få mener det 

modsatte, og siger, at mennesker, der ser 

vold på tv/video, får afløb for deres voldelige 

instinkter. De har altså ikke behov for 

at afreagere i virkeligheden. Denne teori 

kaldes ”renselses-teorien”. 

I de senere år har undersøgelsesresultater 

peget på, at vold i medierne måske har 

større betydning, end man hidtil har ment. 

Forskere fra New Yorks Columbia-universitet 

har fulgt 700 piger og drenge gennem 

17 år. Forskerne sammenlignede drenge, 

der så mindre end en time tv om dagen, 

med drenge der så mere end tre timer om 

dagen, da de var 14 år. Det viste sig, at 

drengene, der havde set meget tv, som 16- 

22 årige var fem gange så aggressive eller 

voldelige – sammenlignet med dem, der 

havde set under en time. 

I en anden undersøgelse fra Michigans 

universitet har forskere fulgt 329 børn i 

15 år, fra de var seks til ni år. Børnene 

blev i sin tid bedt om at fortælle, hvilke 

programmer de så oftest, og 15 år efter interviewede 

man dem, deres ægtefæller og 

venner. 

Den femtedel af børnene, som i sin tid 

så mest vold på tv, havde som voksne været 

mere aggressive og voldelige inden for 

det seneste år end de øvrige. Der var således 

større sandsynlighed for, at de havde 

slået ægtefællen, fået trafikbøder eller var 

dømt for kriminalitet. Det nye er bl.a., at 

man i modsætning til andre undersøgelser 

ikke kun fandt en sammenhæng mellem 

vold i tv og senere voldelig adfærd hos 

drenge, men også hos piger. 

Danmark var det første land, der frigav 

pornografi. Et af argumenterne var dengang, 

at det ville kunne forebygge seksuelle 

lovovertrædelser – herunder voldtægt. 

De første undersøgelser viste da også, at 

der sås et fald i antallet af seksuelle lovovertrædelser. 

Nogle forskere sætter i dag 

spørgsmålstegn ved denne sammenhæng. 

Amerikanske psykologer har bl.a. gennemgået 

de oprindelige undersøgelser og 

peger på, at faldet i lovovertrædelser kun 

gjaldt de mere harmløse som ekshibitionisme 

og voyeurisme, dvs. det at blotte sig 

og kigge ind ad folks vinduer. Der skete ikke 

noget væsentligt fald i voldtægter og 

andre alvorlige seksualforbrydelser. 

De amerikanske psykologer henviser også 

til en række nyere undersøgelser, der 

peger på, at mænd med stort forbrug af 

porno snarere er mere end mindre voldeli-

Sex og erotik har altid været brugt som virkemiddel i reklamerne. Denne reklame for mejerigiganten 

Arla Foods samt tv-reklamerne med de tre piger er blevet kaldt for sexistiske og halvpornografiske. 

Foreningen Kvindeligt Selskab klagede til forbrugerombudsmanden over reklamen, 

men fik ikke medhold i klagen. 

ge. I en interviewundersøgelse af voldtagne 

kvinder, der kendte gerningsmanden i 

forvejen, fortalte en del af kvinderne, at 

gerningsmanden havde haft et stort forbrug 

af porno. Efter deres oplevelse var 

han blevet ophidset til at gennemføre 

voldtægten på baggrund af det pornografiske 

materiale. 

De nyere undersøgelser er ikke de endelige 

beviser på den negative virkning af 

vold og pornografi, men stiller et vigtigt 

spørgsmålstegn ved hidtidige antagelser 

om, at vold og porno i medierne er relativt 

harmløst. 


73


Unge og de nye medier 

Danskernes behov for at tale med hinanden 

over mobiltelefon og surfe på nettet er 

tilsyneladende umætteligt. Selv om taksterne 

falder, har danskerne brugt mobiltelefonen 

og internettet så meget privat, at 

den samlede regning for private danske familier 

er steget med 62 % på syv år. Særligt 

unge taler i dag så meget i mobiltelefon 

og sender så mange smsér, at deres 

telefonregninger ryger markant i vejret. 

Danskernes samlede internet- og mobilregning 

lød i 2002 på 12,4 mia. kr. mod 

7,7 i 1995, hvor konkurrencen på telemarkedet 

for alvor begyndte. Dermed er 

kommunikation blevet en af de tunge poster 

på danskernes husholdningsbudget og 

ligger stort set på linje med eludgifterne. 

Alene fra 2001 til 2002 er udgifterne 

til privat kommunikation steget med godt 

1 mia. kr. I samme periode er antallet af 

mobilabonnenter steget med 500.000 til 

4,5 mio. Meget tyder på, at forbruget vil 

stige yderligere, fx da det nu er blevet muligt 

at sende billeder til hinanden på mobiltelefonen. 

Selv om man skal være fyldt 18 år for at 

oprette et telefonabonnement, tilhører 

halvdelen af alle mobiltelefoner i Danmark 

børn og unge under 18 år. Mobiltelefoner 

med taletidskort eller et abonnement i forældrenes 

navn sikrer med andre ord mobiltelefonernes 

massive udbredelse blandt 

børn og unge. En undersøgelse fra 2001 

fastslog, at 85 % af alle mellem 13 og 18 

var i besiddelse af en mobiltefon. Det svarer 

til en kvart million teenagere. Tallet er 

uden tvivl steget siden. 

En undersøgelse fra 2002 viser, at udviklingen 

i de unges medieforbrug er blevet 

mere opsplittet og individualiseret end 

tidligere. Det mest sete bliver hele tiden 

mindre set, det mest læste mindre læst 

osv. 

Når teenagerne ikke har nogen helt klar 

yndlingsradiostation, så skyldes det, at der 

i 2002 var syv ”ungdomsstationer”, der 

konkurrerede om deres gunst. Og når man 

som ung skal dele sin opmærksomhed 

mellem tvét, radioen, mobilen, internettet, 

MetroXpress, Playstation-konsollen, og 

hvad der ellers er af tidsrøvere, så må 

hvert medie nøjes med mindre tid.

? 

Mobil er Gud 

”Den ligger hos mig på hovedpuden, når jeg sover.” 

Både Julie og Marie er så nært knyttet til 

deres mobiltelefon, at den har erstattet sovedyret 

som sengekammerat. Samstemmende og med 

alvorsfuld stemmeføring erkender de to teenagere, 

at de ikke kan forestille sig et liv uden 

deres kæreste eje: mobiltelefonen! Som årsag til 

det noget nær symbiotiske forhold nævner pigerne, 

at de føler sig ensomme, isolerede og upåklædte 

uden mobilen. 

Deres værste skræk er, at den en dag går i stykker, 

så de må undvære den i flere dage. Hvis de 

ikke er i besiddelse af en mobiltelefon, bliver de 

holdt udenfor. 

For Julie og Marie er mobiltelefonen „Gud“! 

De kunne ikke tænke sig et liv uden. Kan du? 

Hvad bruger du mobiltelefonen til? 

Er den et praktisk redskab til at kunne 

komme i forbindelse med mor, far, 

kammerater m.fl., eller er den et 

statussymbol? Er man udenfor, hvis 

man ikke har en mobiltelefon? 

Ufatteligt mange unge er i dag overladt til at kommunikere 

via mobiltelefon. Endda i en så udstrakt 

grad, at de langt foretrækker denne form 

for kommunikation for den ægte vare. Ofte ser 

man således et optrin på cafeer og burgerrestauranter, 

som minder om absurd teater. Tre-fire unge 

sidder sammen ved et bord og snakker. De taler 

imidlertid ikke med hinanden. I stedet snakker 

de i mobiltelefon med en ven, som ikke er til stede. 

(Kilde: Uddrag af læserbrev i BT, 20. januar 

2003) 


75

? 


Børn, unge og computerspil 

Nogle mener, at computerspil giver børn og 

unge nyttige egenskaber til at kunne klare 

samfundsudviklingen. Den kalder på hurtighed, 

omstillingsevne, mod til at træffe beslutninger 

i en fart, et mylder af informationer 

og behov for at kunne prioritere og vurdere 

konsekvenserne i en fart. 

Men hvorfor fascineres børn og unge af computerspil? 

Forskere fremhæver for det første 

den visuelle kultur. Unge er enormt gode 

til at opfange hurtighed i billeder og bruger 

gerne forskellige kilder. Spillene bliver bedre 

og bedre, og de giver begejstringen for billeder 

et boost, et ordentligt ryk fremad. 

Dertil kommer det vigtige, at spillene er interaktive. 

Spilleren kan påvirke handlingen. 

Det tredje og sidste element, der skaber fascinationen, 

er den gode mulighed for socialt 

fællesskab, som spillene giver. 

Samfundet efterspørger dynamik, omstillingsparathed 

og hurtighed. Disse kompetencer 

får de unge gennem spillene 

I USA blev der i 2002 gennemført en forbrugerundersøgelse 

om brugen af computerspil 

og spillekonsoller (videospil). Her er nogle 

af hovedtallene: 

60 % af alle amerikanere spiller regelmæssigt. 

56 % har spillet i mere end seks år. 

Blandt pc-spillerne er 26 % 18-35 år, 

34 % er under 18 år, og 40 % er over 36 

år 

Gennemsnitsalderen for en spiller er 28 år 

62 % af pc-spillerne er drenge/mænd 

72 % af konsolspillerne er drenge/mænd 

96 % af køberne af pc-spil er over 18 år 

86 % af køberne af konsolspil er over 18 

år. 

(Kilde: Jyllands-Posten, 27. januar 2003) 

I tekstboksen hævdes det, at computerspil giver børn og unge nyttige egenskaber og 

kompetencer. Hvilke? Diskutér om det er rigtigt. 

Det hævdes også, at computerspil kan anvendes i undervisningen. Hvordan? 

Hvorfor fascineres børn og unge af computerspil? 

Hvilke forskelle er der på drenges/mænds og pigers/kvinders anvendelse af computerspil? 

Hvordan kan man forklare disse forskelle?

Bestemmer medierne valgresultatet? 

Valg til Folketinget, EU, region og kommune 

er en fast tilbagevendende del af det 

danske demokrati. Før ethvert valg er der 

en kortere periode med valgkamp. Her forsøger 

de politiske partier og kandidater at 

få vælgerne i tale. Hvert parti informerer 

om netop sin politik og sine synspunkter 

med det formål at overbevise vælgerne 

om, at det har den bedste politik at byde 

på og derfor bør have vælgernes stemmer. 

Kommunikationen fra partierne og deres 

kandidater til vælgerne sker for en stor del 

gennem massemedierne. Der er politisk 

reklame i dagspressen, valgkampen er nyhedsstof 

i medierne, og i radio og tv er der 

præsentations- og debatprogrammer med 

de forskellige partier. 

Massemedierne har derfor en vigtig rolle 

i valgkampen. 

Massemedierne er vigtige for partier og 

kandidater. De giver mulighed for omtale. 

For at opnå størst mulig omtale er det en 

fordel, hvis partier indordner sig under 

massemediernes måde at arbejde på. 

I sidste ende afgøres et valg hverken af 

partier eller medier, men af vælgerne. Det 

er derfor vigtigt at forstå sammenhængen 

mellem massemedier og vælgere. Når 

massemedierne er det sted, hvor den væsentligste 

del af valgkampen udspilles, er 

det naturligt at spørge om, hvilken indflydelse 

de har på vælgernes stemmeafgivning. 

Til trods for at man har forsket meget i 

massemediernes indflydelse på vælgerne, 

er man ikke nået frem til entydige svar på, 

hvilken virkning massemedierne har på 

vælgerne. Det er meget vanskeligt at adskille 

massemediernes betydning fra den 

indflydelse, andre faktorer har, fx den for- 

håndsindstilling vælgerne har inden valgkampen. 

Undersøgelser viser, at tv først og fremmest 

har indflydelse på valgdeltagelsen, 

fordi tv er det medie, der foretrækkes af 

personer med mindre interesse og mindre 

viden om politik. Politiske udsendelser og 

valgstof i tv er med til at stimulere interessen 

for politik. Det giver stof til diskussion 

og medvirker til, at nogle af de mindre interesserede 

får rejst sig fra sofaen og går 

hen og stemmer. 

Samtidig viser undersøgelser, at højtuddannede 

personer og de mest politisk interesserede 

foretrækker avisen som medie. 

Den giver mere information om politik end 

tv. Aviser er bedre til at levere argumenter 

for politiske synspunkter end tv. 

Valgkampen og den politiske massekommunikation 

har størst indflydelse på de 

vælgere, der ikke har besluttet sig for, 

hvem de skal stemme på, inden valgkampen 

går i gang. 

De personer, der følger mest med i fjernsynets 

dækning af valgkampen, er ikke tilbøjelige 

til at skifte parti. Det skyldes, at 

de, der ser mest tv, er socialdemokratiske 

kernevælgere. Personer, der følger mindre 

med i fjernsynets dækning af valgkampen, 

er derimod mere tilbøjelige til at skifte 

parti. Flittige avislæsere skifter oftere parti 

end flittige tv-seere. Det skyldes, at jo mere 

man læser avis, jo mere diskuterer man 

politik. Der skal netop en diskussion til, 

for at man beslutter at skifte parti. 

Undersøgelser viser altså, at massemedierne 

ikke har afgørende betydning for, 

hvor krydset sættes på valgdagen. Beslutningen 

om at skifte parti tages ofte efter 

diskussion med andre. 


77


Valgkampens betydning for partivalg (i %) 

Beslutningstidspunkt 

Stabile vælgere Skiftede parti Alle 

1990 1994 1998 1987 1988 1990 1994 1998 2001 

Før valgkampen 90 85 86 43 36 50 42 45 71 

Tidligt i valgkampen 6 8 7 22 18 25 26 25 14 

Sidste dage før valget 4 7 7 35 46 25 32 30 15 


Tjekliste til medietrimning af politiske udtalelser 

Ved medietrimning forstår man, at den person, der bliver interviewet, har klargjort sig 

nedenstående punkter. Det skal være: 

en enkelt sammenhængende udtalelse 

der giver et klart resumé af emnet 

på et klart sprog 

der kan forstås, første gang det høres eller læses 

som kan leveres klart og dramatisk 

på mindre end 14 sekunder 

uden at kræve yderligere informationer 

i god tid før mediernes deadline 

på et tilgængeligt sted for journalister 

i symbolske omgivelser 

(Kilde: Jamieson & Campbell: The interplay of influence. Wadsworth. California 1992) 

? Undersøg i klassen, hvor meget tid I gennemsnitligt bruger på avislæsning, tv, computer 

og computerspil. 

www 

Find også ud af, hvad I læser i avisen, hvad I ser på tv, og hvad I bruger computeren til. 

Hvilke typer af computerspil bruger I? 

Hvordan ser jeres resultater ud i forhold til de omtalte undersøgelser? 

Læs mere om medierne i undervisningsavisen Medier og på www.undervisningsavisen.dk/ 

wm142359

Uddannelse 

og arbejde 

79


Tina fik et job, men hvad så bagefter? 

Tina gik ud af skolen efter 10. klasse. Hun havde 

haft gode fritidsjob efter skoletid i både 9. og 

10. klasse, så det var ikke svært at finde et job, 

da hun gik ud af 10. klasse. 

Tina var først piccoline i et stort forsikringsselskab. 

Derefter hjalp hun til i en forretning. Da 

hun fyldte 18, fik hun at vide, at hun skulle holde 

op næste måned. Ejeren af forretningen sagde, 

at han ikke havde råd til at have hende længere, 

når hun skulle have mere i løn. 

Tinas forældre havde længe sagt til hende, at 

hun måtte se at komme i gang med en uddannelse. 

Hendes gamle skolevejleder havde også 

ringet. Tina mente nu ikke, at det hastede så 

meget. ”Man skal jo ikke binde sig til noget helt 

bestemt, før man er parat til det. Og bare at vælge 

noget for at gøre de voksne tilfredse, det er ikke 

mig. Jeg skal i hvert fald ikke have et eller andet 

Hvilken ungdomsuddannelse skal Kim vælge? 

Kims forældre havde hele tiden regnet med, at 

han skulle i gymnasiet. Det havde både Kims far 

og mor været, og de havde sagt til ham, at det 

gav de bedste muligheder. Så undgik man jo også 

at skulle vælge noget helt bestemt. 

”Jeg synes ikke, det er rart at skulle vælge noget, 

der måske gør, at jeg skal have et bestemt 

slags arbejde de næste 40 år – måske helt til jeg 

er gammel og skal på pension,” siger Kim. 

I sin uddannelsesplan havde Kim skrevet, at han 

ville være ingeniør. Det var hans far. Kim var også 

god til matematik og fysik, men han var nu ikke 

helt sikker på, at ingeniør lige var ham. Der var 

også mange andre spændende ting, man kunne 

vælge, men det skulle give gode penge, og han 

ville også gerne ud at rejse og have job i udlandet. 

idiotarbejde, og jeg vil ikke underbetales i et 

dårligt job. Det skal være sjovt, og det skal også 

give udfordringer og en god fremtid.” 

Tina havde tænkt, at det ville være fedt at blive 

journalist eller have sin egen butik med designertøj. 

Damefrisør kunne hun måske også blive, og 

så kunne det være, at hun skulle være kosmetolog 

bagefter. Det med damefrisør og kosmetolog 

havde hun med i sin uddannelsesplan, da hun 

gik i folkeskolen. Men det var ikke blevet til noget 

med at finde en praktikplads, og uden den 

var det ikke til at blive optaget på Teknisk Skole 

på netop den retning. 

Tina kan alligevel godt se, at hun må i gang med 

noget planlægning, så hun ringer til vejledningscenteret 

og får en aftale med en uddannelsesvejleder. 

”Så må vi se, om de har nogle gode 

forslag,” tænker Tina. 

Det kunne være spændende at blive sendt til 

Afrika eller Asien, når der skulle gives nødhjælp, 

eller der var borgerkrig – og så hjalp man samtidig 

andre. 

Kim regnede egentlig med, at han skulle i det 

almene gymnasium. Det skulle to af hans bedste 

venner. Han havde fundet ud af, at han også 

kunne vælge at gå i teknisk gymnasium eller 

handelsgymnasium. Det var ikke så let at vælge. 

Alle sagde noget forskelligt. Han havde været ude 

på gymnasiet og på det tekniske gymnasium. 

Begge dele så meget godt ud, men der var selvfølgelig 

ikke så mange piger på det tekniske gymnasium. 

Festerne ville måske blive lidt kedelige.

? 

Er det rigtigt, at I tænker meget på, hvad der er smarte og spændende jobs, når I skal 

finde ud af, hvad I vil efter skole og uddannelse – og ikke så meget på, om der er gode 

muligheder for at få et arbejde, eller om I egner jer til jobbet? 

Nogle hævder, at drengene ser meget på, om der er gode penge at tjene, når de skal 

vælge job, mens pigerne gerne vil have noget, der er kreativt. Er det rigtigt? 

Mange politikere vil have jer til at vælge ud fra, hvor der er gode muligheder for at få et 

arbejde i fremtiden. Tror I, det er muligt at få jer til det? Og hvordan skulle det gøres? 

Valg af uddannelse før og nu 

Dit valg af uddannelse og job er en stor 

beslutning for dig selv, men valget er også 

meget vigtigt for samfundet. I dette kapitel 

behandles især uddannelse set ud fra 

samfundets synsvinkel. 

I gamle dage – i det man kalder det traditionelle 

samfund – var det ikke svært at 

vælge. Mange blev det samme som deres 

far eller mor. Hvis faderen havde en gård, 

var det en selvfølge, at en af sønnerne 

overtog den. Hvis han var håndværker, 

skulle drengene i lære. Hvis der ikke var 

penge til, at børnene kunne få en uddannelse, 

og man var færdig med skolen og 

konfirmeret, så skulle man ud at arbejde, 

når man var 14 år. 

I byerne var drengene fx arbejdsdrenge 

på en fabrik. På landet blev man yngste 

karl på en gård. Pigerne skulle ud at tjene 

– i byerne som husassistent dvs. arbejde 

med rengøring og servering, og på landet 

kom de ud på en gård for at lave mad, gøre 

rent, vaske tøj o.lign. Efter nogle år 

skulle pigerne gerne finde en mand og blive 

gift. 

I dag – i det såkaldte moderne samfund 

eller videnssamfundet – er det meget for- 

skelligt fra dengang. Når man er 14 år, 

skal man ”bare” videre med skolen. Efter 

9. eller 10. klasse kan man godt finde et 

job, men de fleste fortsætter i en ungdomsuddannelse 

i 2, 3 eller 4 år. Hvis man 

har fået en uddannelse med læretid/praktik, 

kommer en del derefter ud på arbejdsmarkedet, 

men så er de også ofte 20 år 

gamle. Andre fortsætter efter en gymnasieuddannelse 

i en kortere eller længere teoretisk 

uddannelse i 3-6 år mere, så man er 

over 25 år gammel, inden man er ude på 

arbejdsmarkedet på fuld tid. Så til forskel 

fra tidligere er alle i dag under uddannelse 

i meget længere tid. 

Set fra samfundets side vil man gerne 

have de unge ud på arbejdsmarkedet så 

tidligt som muligt. Mange unge tager pauser 

undervejs i deres uddannelsesforløb – 

de såkaldte sabbatår – og mange danske 

unge er derfor temmelig gamle, når de begynder 

på arbejdsmarkedet sammenlignet 

med unge i mange andre europæiske lande. 

Samfundet er dog heller ikke interesseret 

i at få unge ud af uddannelsessystemet, 

før de har lært, hvad der er nødvendigt for 

at klare kravene på arbejdsmarkedet. 

Uddannelse og arbejde 81

? 


Samfundstyper 

Det traditionelle samfund 

- er et samfund, hvor borgerne handler på grundlag 

af tradition, dvs. sådan som forældre og de 

ældre i familien eller i byen har gjort, og efter 

hvad de mener. Det gælder ved de unges valg af 

ægtefælle, valg af erhverv og valg af det sted, 

man skal bo. Et traditionelt samfund udvikler sig 

meget langsomt, og de unge har kun få valgmuligheder. 

Det moderne samfund 

- er et samfund, hvor borgerne handler ud fra 

viden og ud fra egne eller andres erfaringer. Skolen, 

medierne, arbejdspladsen og kammeraterne 

har ofte stor betydning for de valg, den enkelte 

foretager. Det moderne samfund bygger ofte på 

industri, og befolkningen bor i større byer. Tillid 

til videnskaben har erstattet tillid til religionen. 

Find nogle erhverv, som er mest udbredt i hhv. traditionelle, moderne og 

postmoderne samfund. 

Videnssamfundet eller det postmoderne samfund 

- er et samfund, hvor vores viden og erfaringer 

hele tiden udfordres og skifter betydning, hvor 

teknikken ændrer sig, og hvor vores forhold til 

andre mennesker er præget af forandringer. Vi 

har ingen faste venskaber gennem lang tid, og 

familien har kun lille betydning. 

I fx Danmark er der i dag mennesker, der lever 

som i et traditionelt samfund, andre som i det 

moderne samfund og andre igen som i det postmoderne 

samfund. 

”Post“ (udtales påst) betyder ”efter“, så med 

”postmoderne samfund” menes der samfundet, 

som kommer efter ”det moderne samfund“. 

Hvad skal vi kunne for at få et arbejde? 

I det traditionelle samfund var der en meget 

lang tradition for, hvad man skulle 

kunne. Det var ikke let fx at blive snedker. 

Mange svære teknikker og forskellig slags 

værktøj skulle bruges ordentligt. Men efter 

fx 5 års læretid kunne man det meste. 

Man arbejdede som snedker hele sit liv, og 

det, man havde lært i sin læretid, duede 

også, når man var blevet gammel. 

Sådan er det ikke mere. Lad os se på et 

eksempel: En student tager en uddannelse 

i økonomi og organisation på en handelsskole 

eller en handelshøjskole. Hun bliver 

ansat i en personaleafdeling i et stort fir- 

ma, hvor hun skal planlægge medarbejdernes 

efteruddannelse. Personaleafdelingen 

kalder sig Human Resource Department, 

og hun kalder sig selv HR konsulent. Efter 

et par år går hun videre til et andet arbejdsområde 

i firmaet, fx marketing, eller 

hun skal måske arbejde to år i Frankfurt. 

Nutidens arbejdsliv kræver således stadig 

forandringer: Unge får et nyt indhold i 

deres job hele tiden. De skifter fra ét arbejdsområde 

til andet med korte mellemrum, 

og mange skal arbejde i udlandet i 

kortere eller længere tid. 

Dette gør det meget sværere at beskri-

ve, hvad du skal kunne. Du skal fx være 

god til at sætte dig ind i noget nyt, kunne 

omstille dig hurtigt, være god til at samarbejde 

og kunne klare dig godt i udlandet. 

Hvis du vil klare dig godt på arbejdsmarkedet, 

skal du derfor uddanne dig, så 

Hvad er kompetence? 

Tidligere sagde man om elever og studerende, 

at de skulle have viden og færdigheder, 

dvs. viden om Europas floder og den 

danske kongerække; og de skulle have færdighed 

i at regne med brøker og i at bruge 

en høvl eller en symaskine. 

I dag er viden og færdigheder erstattet af 

ordet kompetence. Kompetencer er de værdier 

og forudsætninger, som den enkelte 

skal have for at kunne klare sig i det moderne 

arbejdsliv og samfundsliv. 

du får såkaldt brede kompetencer, hvor du 

tidligere skulle have en snæver kompetence. 

Og det er ikke alene, hvad du kan, der 

tæller – din personlighed spiller også en 

rolle, ligesom hvordan du klarer dig blandt 

andre mennesker. 

Nogle af de vigtigste kompetencer er: 

forandringskompetence. Det er evne og 

vilje til at medvirke i forandringer. 

læringskompetence. Det betyder evne til 

at tilegne sig viden og omforme den, så 

den passer til det job, man skal varetage. 

netværkskompetence. Det er evne og vilje 

til at lære folk at kende, knytte dem til 

sig og at kunne trække på dem, hvis det 

er nødvendigt for ens arbejdsopgaver. 

meningskompetence. Er evnen til at skabe 

mening i det, man laver. At kunne se, hvad 

det, man udfører i sit arbejde, skal føre 

til. 

? Diskutér, hvordan I kan opnå de fire slags kompetencer i skolen. 

Hvilke af de fire kompetencer kan I få gennem undervisningen i samfundsfag? 

Hvordan skal undervisningen foregå i samfundsfag, hvis I skal opnå disse kompetencer? 

Hvem skal passe børnene og de gamle? 

Når unge bliver spurgt, hvad de vil arbejde 

med efter endt uddannelse, så passer det 

ikke ret godt med, hvilke typer job der er 

til rådighed på arbejdsmarkedet eller formentlig 

bliver behov for i fremtiden. 

Mange piger vil gerne have uddannelse 

og job med et kunstnerisk indhold eller 

med mode, rejseliv eller med at passe dyr. 

Det kan fx være journalist, designer eller 

dyrepasser. 

Mange drenge vil gerne tjene masser af 

penge, ud at rejse eller noget med mekanik. 

Skiguide, advokat eller flymekaniker 

scorer højt, når drenge bliver spurgt. Det 

Uddannelse og arbejde 883 3


er klart, at nogle af de unge bliver designere 

eller journalister, men de fleste får helt 

andre job. 

Men heller ikke politikere og eksperter 

har været gode til at forudse, hvilke typer 

job der bliver mange eller få af. Fordi samfundet 

forandrer sig så hurtigt, har det været 

svært at forudsige og planlægge uddannelserne, 

så de passede med arbejdsmarkedets 

behov. 

Indtil 1970’erne var der fx mange tekstilfabrikker 

i Vestjylland, og der var brug 

for mange syersker. I dag er næsten alt arbejde 

med syning forsvundet. Nogle af firmaerne 

eksisterer endnu, men i Danmark 

varetages kun salg, økonomi og design. Til 

gengæld bliver tøjet syet i Polen eller i 

Thailand. Så det er ikke syerske, man skal 

uddanne sig til. 

I 1980’erne og 90’erne hed det, at it 

var fremtiden. Her fandtes jobbene. Men 

det holdt heller ikke helt. Lige efter 2000 

lukkede en masse it-firmaer, og i en periode 

steg arbejdsløsheden. 

Mange forudsigelser (prognoser) om, 

hvilken slags arbejdskraft, der blev brug 

for i fremtiden, har derfor ikke passet. Alligevel 

er nogle prognoser forholdsvis sikre: 

Vi ved, at i de næste ti år bliver der mange 

flere gamle. Så der bliver et stort behov 

for arbejdskraft til plejehjem, omsorg, 

hjemmepleje, terapi og den slags. Vi ved 

også, at når der bliver flere gamle, kommer 

der også flere på hospitalet, så læger, 

sygeplejersker, bioanalytikere (hospitalslaboranter), 

radiografer m.fl. bliver der helt 

sikkert også brug for. 

Behovet for skolelærere afhænger af, 

hvor mange børn der bliver født, hvor mange 

elever man vil sætte i hver klasse, og 

hvor mange timer lærerne skal undervise i. 

Så det er lidt mere usikkert. 

Det er meget sværere at forudse, hvilke 

job der vil blive brug for i det private erhvervsliv. 

Eksemplet med tekstilfabrikkerne 

viste, at behovet skiftede fra syersker til 

folk med forstand på økonomi, salg i udlandet, 

design og tilrettelæggelse af produktion. 

Alt sammen noget, der kræver mange 

kompetencer og mere uddannelse. 

I fremtiden vil mange danskere have 

travlt med at uddanne sig hele livet igennem 

og med at skabe ny viden, så der bliver 

brug for mange forskere og forskellige 

slags undervisere. 

Mange eksperter mener, at selve produktionen 

af varer i fremtiden vil kræve færre 

folk, ligesom arbejdstiden for mange vil blive 

kort. Det betyder, at alt vedrørende underholdning, 

service i restauranter og personlig 

rådgivning også har gode fremtidsudsigter. 

Men der vil også være brug for håndværkere 

til at reparere og modernisere folks 

huse, biler og meget andet udstyr. 

En del serviceopgaver vil til gengæld i 

fremtiden kunne løses over internettet. Antallet 

af ansatte i banker, visse typer butikker 

og i andre salgsfunktioner er allerede 

faldet kraftigt, og de fleste regner med, at 

det vil fortsætte. 

Konklusionen må være, at du skal skaffe 

dig gode, men brede kompetencer, fordi vi 

på mange områder ikke kan forudsige de 

nøjagtige jobfunktioner om 20 eller 30 år. 

Hvad skal der så svares på spørgsmålet: 

Hvem skal passe de gamle på plejehjemmet 

og børnene i vuggestuen? Et svar er, at unge 

efter at have prøvet lidt forskelligt finder 

ud af, at det måske alligevel ikke er så tosset 

at passe børn, selv om det lyder flottere 

at være journalist. Andre mener, at Danmark 

må hente arbejdskraft udefra til nogle 

af jobfunktionerne. Det er også blevet foreslået, 

at nogle jobfunktioner gik på omgang. 

Men det er nok ikke så realistisk.

Arbejdsmarkedet – om køb og salg 

af arbejdskraft 

Et marked er et sted, hvor der sker køb og 

salg af en vare; jordbær, olie eller køleskabe. 

I gamle dage foregik det på markedspladsen 

midt i byen. I dag kan det ske 

over internettet, i en forretning, over telefonen 

og på mange andre måder. 

Arbejdsmarkedet er selvfølgelig markedet 

for arbejdskraft: 

Folk, der vil have et job, sælger deres 

arbejdskraft. 

Køberne er arbejdsgivere (dvs. arbejdskøbere), 

hvad enten det er private virksomheder, 

stat eller kommune. 

Arbejdsmarkedet ligner jordbærmarkedet 

på nogle områder: Når mange gerne vil købe 

jordbær eller købe en bestemt slags arbejdskraft, 

bliver prisen høj. Når mange 

gerne vil sælge jordbær eller have en be- 

Fagforeninger – hvad er de godt for? 

Når man er færdig med skolen og får et 

job, bliver man som regel også medlem af 

en fagforening. På store arbejdspladser vil 

man typisk efter få dages ansættelse få at 

vide, at det forventes, at man melder sig 

ind i fagforeningen. Der er ikke så meget 

at diskutere. Kollegerne forventer det, og 

arbejdsgiveren gør det reelt også. 

Over 90 % af de offentligt ansatte er 

medlem af en fagforening. Offentligt ansatte 

har job i staten eller en kommune, fx 

lærere, sygeplejersker og politibetjente. 

Omkring 80 % af de privat ansatte er 

medlem af en fagforening. Privat ansatte 

har job i firmaer ejet af en eller flere privatpersoner. 

Det gælder fx butiksassistenter, 

murere og it-folk i et firma, der laver 

software. Både for offentligt og privat ansatte 

er det almindeligt, at kontingentet til 

stemt slags job, så bliver prisen eller lønnen 

lavere. 

Der er dog også nogle områder, hvor de 

to markeder er forskellige: Prisen på jordbær 

kan gå op og ned fra en dag til den 

næste – fx hvis der kommer et kraftigt 

regnvejr, og mange jordbær bliver ødelagt. 

Prisen på arbejdskraft (lønnen) forandrer 

sig kun langsomt og over lang tid. Det 

skyldes, at der gælder særlige regler for arbejdsmarkedet. 

Desuden har både lønmodtagere 

(arbejdssælgere) og arbejdsgivere 

(arbejdskøbere) organiseret sig i meget 

stærke foreninger. Lønmodtagerne i fagforeninger 

og arbejdsgiverne i arbejdsgiverforeninger. 

Løn og arbejdsforhold aftales (ved 

overenskomster) mellem de to foreninger. 

fagforeningen er på 3-400 kr. om måneden. 

De fleste er også medlem af en arbejdsløshedskasse. 

Den sikrer, at man kan få 

dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs. Medlemskab 

af en arbejdsløshedskasse er som 

regel dyrere end at være medlem af en fagforening. 

Man kan godt være medlem af en 

fagforening uden at være medlem af en arbejdsløshedskasse 

og omvendt. 

Hvad gør fagforeningen for et medlem? 

Først og fremmest giver den sikkerhed for 

den enkelte: 

hvis man udsættes for urimelige krav på 

arbejdet. 

hvis man afskediges uden en ordentlig 

begrundelse. 

hvis man ikke får den løn, som man har 

krav på. 



Fagforeningens vigtigste opgave i forhold 

til alle medlemmer er at forhandle 

overenskomster med arbejdsgiverne for alle 

medarbejdere eller for grupper af medarbejdere. 

I overenskomsten aftales løn og 

arbejdsvilkår. 

I de sidste 10-20 år er aftaler om løn og 

arbejdsvilkår blevet meget mere forskellige 

for de enkelte lønmodtagere, fordi mange 

Fagbevægelsens opbygning 

Når en virksomhed har mange medlemmer 

af en bestemt fagforening, vil der være en 

klub på virksomheden. Er det et stort varehus, 

kan det være en klub for medlemmer 

af HK, dvs. Handels- og Kontorfunktionærernes 

Fagforbund. Klubben ledes af den 

valgte tillidsmand, og på klubmøderne diskuterer 

man de lokale lønforhandlinger, arbejdsregler 

og meget andet, der har med 

arbejdets tilrettelæggelse at gøre. 

Klubberne i en by eller i et område er 

sluttet sammen i en fagforening. Alle HKfagforeninger 

udgør tilsammen et fagforbund. 

Når man taler om HK generelt, er 

det således forbundet, man tænker på. HK 

er Danmarks næststørste fagforbund med 

over 350.000 medlemmer. Andre store 

fagforbund er FFF (Fagligt Fælles Forbund 

www Læs mere om LO på www.lo.dk 

Fagbevægelsens struktur 

Landsorganisationen LO 

aftaler forhandles ude på den enkelte arbejdsplads 

eller for nogles vedkommende 

direkte mellem lønmodtager og arbejdsgiver. 

Det kan betyde, at en del af medlemmerne 

ikke føler den samme tilknytning til 

fagforeningen. Til gengæld har fagforeningerne 

taget en masse serviceopgaver op: 

De tilbyder kurser, forsikringer, ferieboliger 

osv. 

– tidligere SID), Dansk Metal (Metalarbejderforbundet) 

og FOA (Forbundet af Offentligt 

Ansatte). 

Disse og andre forbund er medlemmer 

af LO (Landsorganisationen). LO er altså 

en forening for forbund – en såkaldt hovedorganisation. 

LO har tilslutning fra forbund 

med i alt 1.400.000 medlemmer. 

Mere specielle uddannelser og jobtyper 

inden for både det private og det offentlige 

arbejdsmarked står uden for LO. Det gælder 

bl.a. ansatte i finanssektoren (fx banker), 

politifolk, lærere og sygeplejersker, 

ingeniører og læger. Fagforeninger for disse 

grupper indgår i to andre hovedorganisationer 

FTF (Fællesrådet for danske Tjenestemands- 

og Funktionærorganisationer) og 

AC (Akademikernes Centralorganisation). 

Fagforbund, fx HK FFF Metal FOA 

Fagforeninger 

Klubber på en virksomhed 

Medlemmer med job på LO-området: 1,4 mio.

www 

Arbejdsgiverforeninger 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 

13 forskellige foreninger af arbejdsgivere. 

Den største er Dansk Industri (DI). Medlemmerne 

i DI består bl.a. af nogle af Danmarks 

største virksomheder som fx bryggeriet 

Carlsberg, eller B&O der producerer tv, 

dvd-afspillere og meget andet. En anden 

stor organisation er Dansk Byggeri, hvor fx 

en masse murer- og tømrerfirmaer er medlemmer. 

De 13 foreninger forhandler selv de vigtigste 

overenskomster og aftaler med fagforbundene 

for de ansatte. Så DA’s opgave 

er at sørge for, at de enkelte foreninger for 

arbejdsgivere har nogenlunde samme 

holdning til, hvordan de aftaler, som indgås 

med lønmodtagerne, skal være. Det vil 

Læs mere om DA og DI på www.da.dk og www.di.dk 

De offentligt ansatte 

Den offentlige sektor er opdelt i stat, regioner 

og kommuner. De 900.000 lønmodtagere, 

der er ansat på arbejdspladser i 

den offentlige sektor, er næsten alle medlemmer 

af en fagforening. Fagforeningerne 

forhandler på det offentlige område løn 

med Finansministeriet for statens område 

og med foreningerne for kommuner og regioner. 

sige, hvor meget man skal give i løn, arbejdstidens 

længde osv. 

DA skal også påvirke politikerne i Folketinget 

og regeringen, når de udarbejder love, 

som arbejdsgiverne synes er vigtige for 

dem, fx en lov om uddannelserne på de 

tekniske skoler. 

Mange arbejdsgivere er ikke medlem af 

en arbejdsgiverforening. Alligevel er overenskomsterne 

(aftaler om løn og arbejdsvilkår) 

mellem fagforbundene og arbejdsgiveforeningerne 

afgørende for, hvilken løn 

de fleste af de privat ansatte lønmodtagere 

får. Aftaler mellem en lokal fagforening og 

en virksomhed følger normalt de principper, 

der er aftalt mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger. 

Privat ansatte lønmodtagere og arbejdsgiverforeninger 

indgår som regel aftaler 

om løn (overenskomster), før der indgås 

aftaler om de offentligt ansatte. De offentligt 

ansatte holder godt øje med, hvor meget 

der gives i løn på det private område, 

og de forsøger som regel at få det samme 

som de privat ansatte. 


? 


Overenskomster og eksklusiv-aftaler 

En elev i 10. klasse fik et fritidsjob i det lokale 

supermarked. Hun havde 10 timers arbejde fredag 

og lørdag. Hun fik med det samme at vide, 

at hvis hun ville have jobbet, skulle hun melde 

sig ind i HK (Handels- og Kontorfunktionærernes 

Forbund), for firmaet havde en overenskomst med 

HK, der indeholdt en såkaldt eksklusivaftale. Det 

betød, at supermarkedet kun ansatte folk, der 

var medlem af HK. 

Det er klart, hvorfor HK gerne ville have en sådan 

bestemmelse i overenskomsten. Det giver flere 

medlemmer til HK. Supermarkedet skrev under 

på eksklusivaftalen, fordi det var lettere for dem, 

hvis de ansatte alle var medlem af én fagforening. 

Så skulle der ikke forhandles med flere forskellige 

fagforeninger, og man slap for uenighed mellem 

medlemmer og ikke-medlemmer. 

Den unge med fritidsjobbet synes alligevel, det 

var urimeligt. Hun betalte ganske vist mindre i 

kontingent end de fuldtidsansatte, men alligevel 

et temmelig højt kontingent, og hun havde 

ikke så meget glæde af de forskellige ordninger, 

som HK’s medlemmer havde. Heller ikke HK’s 

medlemsblad, som hun fik tilsendt, synes hun 

var særlig spændende. I et fritidsjob vil man jo 

som regel bare tjene nogle lommepenge. 

Tillidsmanden i supermarkedet vil svare hende, 

at sådan er det bare. Den løn, som hun får for sit 

job, er forhandlet af HK, og når alle står sammen, 

kan HK skaffe en bedre løn og bedre arbejdsvilkår 

til de ansatte. Så HK vil ikke have, at 

nogen af de ansatte i supermarkedet ”kører på 

frihjul“. Det er en hel del ansatte ikke enige i. 

Debatten om eksklusivaftaler har kørt i mange 

år. I Folketinget har der flere gange været forslag 

fra politikere fra Venstre og Konservative om, at 

eksklusivaftaler skulle forbydes. Hidtil har der 

ikke været flertal for et forbud. 

Er det rigtigt, at den unge skal være med i fagforeningen, selv om det kun er et fritidsjob? 

Nævn argumenter for og imod. 

Er det rigtigt eller forkert med eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet? 

Hvad skal vi have i løn? 

Løn og arbejdstid er som regel aftalt mellem 

fagforeningen og arbejdsgiveren, men 

nogle gange skal tillidsmanden eller lønmodtageren 

selv forhandle med arbejdsgiveren 

om tillæg eller frynsegoder. Frynsegoder 

er fx firmabil, betalt telefon, avis eller 

en privat sygeforsikring. Den slags gives 

ofte i stedet for en lønforhøjelse. Der 

skal betales skat af værdien af frynsegoder, 

men ofte beskattes de ikke så hårdt 

som en lønforhøjelse. Frynsegoder gives 

langt hyppigere i det private erhvervsliv 

end i det offentlige. 

I mange job er der aftalt en mindsteløn. 

Hvis du lige efter skolen og uden nogen 

særlig uddannelse får et job, er din løn of-

www 

? 

te lig med mindstelønnen. Den afhænger 

også af alder. Når du er under 18 år, er 

den lavere, end når du er 18 år. Derfor kan 

du nogle gange se annoncer, hvor der søges 

en medhjælper på 16 eller 17 år. Det 

var et af den slags job, Tina havde, og ofte 

opsiges man som 18-årig, når der er annonceret 

på den måde. 

Når du bliver ældre, får mere erhvervserfaring 

og mere uddannelse, skal du helst 

have mere end mindstelønnen. Der findes 

løntillæg for fx arbejde om aftenen, om 

lørdagen, for særlig vanskelige jobfunktioner 

og meget andet. 

Tidligere var lønnen i den offentlige sek- 

Eksempler på mindsteløn 2006 ifølge overenskomst 

tor let at fastlægge. Var man fx lærer, blev 

man placeret i en bestemt lønramme, og 

lønnen steg, efter hvor mange år man havde 

været lærer. I dag skal der forhandles 

tillæg efter jobområde og efter kvalifikationer. 

Der kan også gives tillæg til fx en fysiklærer, 

hvis skolen har svært ved at skaffe 

en sådan. 

Alt i alt bliver løn og andre arbejdsvilkår 

mere og mere forskellig på den enkelte arbejdsplads 

og inden for de forskellige 

medarbejdergrupper. Derfor er forholdene 

ikke ens for store grupper, og løn og arbejdsvilkår 

må aftales mellem arbejdsgiveren 

og den enkelte medarbejder. 

Butiksarbejde under 18 år 18 år og derover 

fx flaskedrenge, servicemedarbejdere 49,12 kr. 93,93 kr. 

Brugsen, Kvickly m.m. har en særlig overenskomst 53,23 kr. 93,93 kr. 

Dertil kommer tillæg for arbejde efter kl. 18, lørdage efter kl. 15 og hele søndagen. 

Der er oplysninger om lønninger, tillæg, regler for arbejde m.m. inden for alle slags fritids- 

og sommerferiejob på www.jobpatruljen.dk 

Gennemsnitsløn 

De fleste voksne har mere end mindstelønnen. De får som regel særlige 

tillæg, men der er stor forskel på gennemsnitslønnen efter ansættelsesområde, 

uddannelse o.lign. 

I 2005 var gennemsnitslønnen for medlemmer af HK inden for handel (dvs. 

især ansatte i butikker og supermarkeder) pr. mdr. 20.130 kr. 

For HK-ansatte i industrivirksomheder m.v. (HK-privat) var gennemsnitslønnen 

pr. mdr. 25.318 kr. 

Undersøg, hvilken timeløn jeres klassekammerater får, hvis de har et fritidsjob. 

Forklar forskellene mellem de forskellige timelønninger? Husk at tage højde for, om det 

er arbejde om dagen eller om aftenen – eller hverdage eller lørdag/søndag. 



Fra arbejder til medarbejder 

For 20-30 år siden var der stærke modsætninger 

mellem fagforeninger og arbejdsgivere 

– og mellem arbejdsgiver/virksomhedsledelsen 

og medarbejderne. Der 

var ofte store strejker, når der skulle indgås 

en ny overenskomst om løn og arbejdsforhold 

hvert andet eller tredje år. En 

konflikt om fyringer eller fortolkning af 

overenskomsten kunne også føre til strejker, 

selv om det var midt i en overenskomstperiode. 

Ofte måtte staten standse 

strejkerne ved at gribe ind og bestemme, 

hvordan løn og arbejdsforhold skulle være. 

Også i dag er der ofte uenighed om løn 

og arbejdsforhold mellem fagforeninger og 

arbejdsgivere, og der strejkes også af og 

til. De ansatte i virksomheder og de offentligt 

ansatte vil selvfølgelig altid gerne have 

højere løn. Fagforeningerne og de fleste 

ansatte er dog godt klar over, at det ikke 

nytter noget at give meget højere lønstigninger 

i Danmark end i fx Tyskland, Sverige 

eller Storbritannien. De danske virksomheder 

konkurrerer med virksomheder i 

andre lande, og Danmark er en del af den 

internationale økonomi. Hvis lønstigningerne 

var meget højere i Danmark end i vores 

nabolande, ville produkter fra danske virksomheder 

blive dyrere end produkter fra 

de andre lande. De ville ikke kunne sæl- 

A, B og C-holdet 

En beskrivelse af arbejdsmarkedet fortæller, 

at det er opdelt i et A-hold, et B-hold 

og et C-hold. 

A-holdets "medlemmer“ er veluddannede 

i faste stillinger med god løn og pension. 

De er næsten aldrig arbejdsløse, og 

mange af dem arbejder meget mere end 

37 timer om ugen. De skifter af og til job, 

for det er vigtigt at have mange erfaringer, 

når man skal have et arbejde med ansvar 

ges. Virksomhederne ville gå fallit, og folk 

ville miste deres arbejde. 

Diskussionen mellem fagforening og arbejdsgiver 

og mellem medarbejdere og ledelse 

står nu især om, hvor meget der er 

råd til i lønstigninger, hvis vi skal bevare 

en god evne til at konkurrere med andre 

virksomheder. 

Tidligere var der meget skarpe skel på 

virksomheden mellem arbejdere (der var 

opdelt i faglærte og ufaglærte arbejdere), 

funktionærer (der havde længere opsigelsesvarsel, 

større jobsikkerhed og ofte højere 

løn end arbejderne) og den egentlige ledelse. 

Der er stadig forskel, og ledelsen ser i 

højere grad på, at virksomheden skal have 

et stort overskud, end arbejdere og funktionærer 

gør. I dag må alle medarbejdere 

dog uddanne sig hele tiden. De skal kunne 

varetage flere forskellige slags job og kunne 

arbejde sammen med andre medarbejdergrupper. 

Deres løn er også i højere grad 

afhængig af, hvad de yder på arbejdet 

samt deres kvalifikationer og kompetencer. 

Så de gamle skel mellem ufaglærte, faglærte 

arbejdere og funktionærer er meget 

svagere. Nogle gange er der mere tale om 

tradition end om reelle forskelle i arbejdsvilkår. 

og stor selvstændighed. Mange på A-holdet 

har lange uddannelser. 

B-holdet består ofte af de unge og de 

ældre. De er som regel knapt så godt uddannede. 

De får løse job til en lav løn eller 

er i job, hvor de kun skal kunne noget ganske 

bestemt. Hvis teknikken ændrer sig, 

har de svært ved at overtage et andet job. 

For de unge kan det være et problem at 

få det første job efter endt uddannelse. I


Beskæftigelse og arbejdsløshed 

Den danske arbejdsstyrke og dens sammensætning i 2005 

Befolkningen 5.411.000 

I arbejdsstyrken 2.845.000 

Selvstændige 188.000 

Lønmodtagere 2.514.000 

Uden for arbejdsstyrken 2.566.000 

Arbejdsløse 135.000 

Midlertidigt uden for arbejdsstyrken (fx revalidering) 105.000 

Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (fx efterløn) 178.000 

Pensionister 904.000 

Andre uden for arbejdsstyrken (i uddannelse, husmødre) 1.379.000 


Arbejdsstyrken er den gruppe danskere mellem 16 og 65, som er i stand til at påtage sig et arbejde. 

Unge under uddannelse og fx førtidspensionister er derfor ikke med i arbejdsstyrken. Uden for arbejdsstyrken 

er desuden alle under 16 år og folk over 65 år. 

Antallet af beskæftigede svarer ikke til det antal danskere, som har et lønnet fuldtidsjob på normale 

vilkår. En hel del har deltidsjob. Mange er i aktivering på særlige vilkår eller har skånejob, er i revalidering, 

i andre former for job, hvor staten giver et tilskud til lønnen, eller hvor der er aftalt andre særlige 

vilkår for de beskæftigede. 

jobannoncer står der ofte, at man skal være 

30-35 år, have nogle års erfaring og 

kunne en masse forskellige ting. Men hvis 

ingen vil ansætte folk lige fra eksamensbordet, 

hvordan skal man så få erfaring? 

Det er også meget almindeligt, at firmaer 

eller offentlige institutioner, der skal 

indskrænke, fyrer de yngste først. Hvis de 

skal af med endnu flere medarbejdere, fyres 

de ældste. Nogle ledere mener, at de 

ældre ikke er så parate til at prøve noget 

nyt, ikke duer til den ny teknik eller er for 

langsomme. Flere undersøgelser har dog 

påvist, at det ikke er rigtigt de fleste steder. 

Alligevel kan det stadig være svært for 

en ældre, der er blevet fyret, at få et nyt 

job. 

C-holdet består af de mennesker, der er 

helt uden for arbejdsmarkedet, eller som 

meget ofte er arbejdsløse. De er ofte på 

kontanthjælp, på førtidspension eller går 

fra det ene aktiveringsforløb til det andet, 

mens de er på arbejdsløshedsdagpenge el- 

ler sygedagpenge. De fleste har næsten ingen 

eller en forældet uddannelse. I gruppen 

er der også mange nedslidte og folk 

med dårligt helbred eller misbrugsproblemer. 

Mange forskellige ting bestemmer, om 

man ender på A, B eller C-holdet. Man kan 

selv få indflydelse på, hvor man selv ender, 

ved at: 

få en god uddannelse 

have brede og opdaterede kompetencer 

undgå problemer med misbrug (fx alkohol 

og stoffer) og holde sig i god form. 

Man ved fra undersøgelser, at der er faktorer, 

som man ikke selv kan påvirke så meget. 

Fx om man: 

kender mange mennesker, der kan skaffe 

et job 

hjemmefra har fået en god ballast med 

mange ”sociale” kompetencer, dvs. evne 

til at omgås andre, virke overbevisende 

osv.

Da mor kom på arbejde 

Arbejdsstyrken i Danmark er blevet meget større 

de sidste 40-50 år, også selv om de unge er længere 

under uddannelse. Det skyldes, at vi er blevet 

flere danskere, og især at mange flere søger 

et job – og det er fortrinsvis kvinderne. Fra 1960 

til 2000 er den danske befolkning steget med 

650.000, mens arbejdsstyrken er steget med 1 

million i samme periode. 

I 1960 var 63 % af alle kvinder mellem 25 og 

45 uden for arbejdsmarkedet. De var hjemmearbejdende 

husmødre. I dag er kun 7-8 % af kvinderne 

i den aldersgruppe uden for arbejdsstyrken. 

Og det skyldes ikke, at mændene er blevet 

hjemmearbejdende husfædre i stedet for kvinderne! 

I den første tid, efter at kvinder med småbørn 

kom på arbejdsmarkedet, var mændene slet ikke 

vant til at tage del i husarbejdet. Så den første 

generation af kvinder med lønnet fuldtidsarbejde 

havde det ekstra hårdt. Først arbejde ude, og så 

Arbejdsløsheden i Danmark 

Antal registrerede fuldtidsledige* Fuldtidsledigheden i procent 


næsten alt arbejde i hjemmet, og en mand der 

forlangte, at kaffen blev serveret, og maden stod 

på bordet, uden at han hjalp til. 

Når begge forældre havde udearbejde, blev der 

skabt en hel del job, fordi børnene skulle passes 

ude, når mor ikke var hjemme. De gamle kunne 

mor heller ikke tage sig af, så de måtte på plejehjem. 

De mange nye job i vuggestuer, børnehaver og 

på plejehjemmene blev næsten kun besat af kvinder. 

Det kan også siges på denne måde: Før var 

pasning og omsorg et privat anliggende. Nu er 

det blevet et offentligt anliggende. 

Vi har i dag et meget højere forbrug end vores 

bedsteforældre. En del af forklaringen er, at vores 

bedsteforældre skulle klare sig for én indkomst, 

nemlig mandens, mens nutidens familier 

som regel har to indkomster. 

Forsikrede ledige 

i procent af antal 

forsikrede 

Registrerede ledige 

i procent af 

arbejdsstyrken 

Forsikrede - dvs. 

medlemmer af 

en arbejdsløshedskasse 



Hvad gør de arbejdsløse? 

Når man ikke kan finde et lønnet arbejde, 

skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Det betyder, at man skal være parat til 

at overtage et arbejde, hvis det dukker op 

inden for det område, som man er uddannet 

til. Det gælder dog ikke pensionister og 

folk under uddannelse. De arbejdsløse er 

således også på arbejdsmarkedet. 

I praksis melder man sig ledig (arbejdsløs) 

på AF (Arbejdsformidlingen). Så er 

man registreret ledig. AF indkalder den arbejdsløse 

til en samtale for at finde ud af, 

om de kan tilbyde et job, eller om den arbejdsløse 

skal have tilbudt ekstra uddannelse. 

Man skal også vise, at man er aktivt jobsøgende 

ved at indsende ansøgninger til job, 

der bliver ledige inden for ens fagområde. 

Der er to forskellige måder, den arbejdsløse 

kan modtage penge på: arbejdsløshedsdagpenge 

eller kontanthjælp. 

Hvis man har haft arbejde inden for et 

bestemt område i ét år eller er nyuddannet 

i en uddannelse, der varer mindst 18 måneder, 

og samtidig er medlem af en arbejdsløshedskasse 

(A-kasse), kan man få 

dagpenge. Så er man med i gruppen ”forsikrede 

ledige“. 

A-kasserne er en slags ”forsikrings-selskaber“. 

Medlemmerne betaler et kontingent, 

og staten betaler det meste af beløbet 

til de arbejdsløse. A-kasserne er oprettet 

af forskellige fagforbund. Der er fx Akasser 

for metalarbejdere, specialarbejdere, 

journalister og lærere. 

Unge under 30 år, der får dagpenge, har 

ret og pligt til aktivering allerede efter 13 

uger. Mange kommuner sørger for, at de 

unge kommer i uddannelse, hvis de ikke 

har en ordentlig uddannelse. Man kan dog 

ikke vælge uddannelse frit. Som regel skal 

den være temmelig kort, og der skal være 

gode muligheder for et job efter uddannelsen. 

Så man kan ikke blive uddannet til 

designer eller dyrlæge med dagpenge fra 

A-kassen eller på kontanthjælp. 

Aktivering kan også være et særligt job, 

som kommunen skaffer, og hvor kommunen 

giver et tilskud til den temmelig lave 

løn, som arbejdsgiveren udbetaler. Det er 

normalt mindst 30 timer om ugen. Heller 

ikke her kan man vælge frit. Man skal tage 

imod et af de aktiveringsjob, der bliver tilbudt. 

Mange kommuner vil sende unge i 

aktivering næsten med det samme, også 

før de 13 uger er gået, så der er ikke mange 

muligheder for at blive hjemme på sofaen 

i længere tid. 

Har man været arbejdsløs og modtaget 

dagpenge fra A-kassen i sammenlagt fire 

år og slet ikke har haft almindeligt arbejde 

i den periode, mister man retten til at få 

dagpenge. Derefter ryger man ud af arbejdsløshedskassen, 

og man må henvende 

sig hos kommunen for at få kontanthjælp. 

Som regel er kontanthjælp lavere end dagpenge.

Det får man i dagpenge og kontanthjælp 

Dagpenge 

Man får udbetalt højst 90 % af den løn, 

man havde, da man var i arbejde, men ofte 

en mindre procentdel fordi man maksimalt 

kan få 683 kr. pr. dag eller ca. 177.000 kr. 

på et år (i 2007). Når man lige kommer ud 

på arbejdsmarkedet, er beløbet lidt lavere, 

nemlig højst 560 kr. om dagen eller ca. 

141.000 kr. på et år. 

www 

Se de aktuelle satser på Arbejdsdirektoratets 

hjemmeside: 

www.adir.dk 

Er aktivering urimelig? 

Meningen med aktivering er, at de arbejdsløse 

skal bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet, 

holde sig i gang, vedligeholde 

deres kompetencer og deres evne til 

at klare sig på en arbejdsplads, og måske 

gennem aktiveringen nå frem til et rigtigt 

job. 

Mange arbejdsløse har kritiseret aktiveringen. 

De siger, at den sjældent fører til 

et rigtigt job; at det arbejde, man skal udføre, 

nogle gange er idiotarbejde, at man 

ikke har indflydelse på, hvad det er for en 

Kontanthjælp 

Der skelnes mellem kontanthjælpsmodtagere, 

som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 

og kontanthjælpsmodtagere der 

ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, 

fx på grund af sygdom. 

Unge under 25 år kan kun få kontanthjælp 

i en meget kort periode, inden kommunen 

kræver, at de enten begynder på en uddannelse 

eller sendes i aktivering. For unge 

under 25 år, der ikke har børn og ikke bor 

hjemme, er kontanthjælpen 5.638 kr. pr. 

måned (i 2006). Det er næsten det samme, 

som udeboende unge får i Statens 

Uddannelsesstøtte (SU). Har man et barn, 

bliver beløbet dobbelt så stort. Når man er 

over 25 år, bliver beløbet 8.749 kr. pr. måned 

(i 2006), hvis man ikke har et barn. 

www 

Se de aktuelle satser på: 

www.ladk.dk 

slags arbejde, man skal udføre, og at de 

ansatte ikke regner de ”aktiverede“ for rigtige 

kolleger. Når aktiveringen er afsluttet, 

ryger man tilbage som arbejdsløs igen, og 

det hele begynder forfra. 

Omvendt forsvares aktiveringen med, at 

hvis de arbejdsløse bare bliver hjemme på 

sofaen, så mister de evnen til at skaffe sig 

og beholde et job. Og når det offentlige betaler 

det meste af hjælpen til de arbejdsløse, 

så kan det offentlige også stille krav. 


? 

? 


Bliver det danske arbejdsmarked som i USA? 

Ud over Danmark er der kun få andre lande, 

hvor en så stor andel af lønmodtagerne er 

medlem af en fagforening, og hvor der er en 

overenskomst om løn og arbejdsforhold for 

de fleste job. I fx USA er kun ca. 10 % af 

lønmodtagerne medlem af en fagforening. 

Det betyder, at der i USA er meget stor 

forskel på de vilkår, som de forskellige lønmodtagere 

arbejder under. Folk, der arbejder 

i fx restauranter, med servicearbejde på 

hoteller, i forretninger eller med rengøringsjob, 

har en meget lav løn og ringe arbejdsforhold, 

og de kan siges op næsten uden et 

varsel. 

Ansatte, der har efterspurgte kvalifikationer, 

har til gengæld mange fordelagtige ordninger: 

fri bil, sygeforsikring, tilskud til 

børns uddannelse og meget andet. Og lønnen 

i den slags job er som regel højere end 

i Danmark. 

I de sidste 20 år er de store firmaer blevet 

mere og mere internationale. Firmaerne 

Find tre job og de tilhørende kompetencer 

konkurrerer med hinanden over hele verden, 

og de opretter filialer alle vegne. Derfor 

er det svært for nogle firmaer at have 

højere udgifter til fx løn eller miljøbeskyttelse 

end konkurrenterne. Kun ved lovgivning 

eller regler vedtaget i internationale 

organisationer – fx i EU – kan alle firmaer 

tvinges til at holde et godt niveau i den 

slags udgifter. 

Også i Danmark er mange virksomheder 

ejet af store internationale koncerner, eller 

de danske virksomheder konkurrerer med 

udenlandske firmaer. Derfor er det et 

åbent spørgsmål, om Danmark og de få 

andre lande i Nordeuropa, hvor der er fælles 

aftaler mellem fagforeninger og arbejdsgivere 

om løn og arbejdsforhold, kan 

bevare dette system. Vil de store virksomheder 

ikke bare flytte arbejdspladserne til 

andre lande, hvor de selv kan bestemme 

lønnen uden at skulle forhandle med fagforeninger? 

I forbindelse med studie- og erhvervsvejledningen har I fået udleveret en hel del pjecer og andet materiale. 

Her beskrives i meget generelle udtryk, hvad man skal kunne på forskellige uddannelser og job, 

og hvordan uddannelsessystemet er opbygget. 

Vælg mindst tre job (ikke uddannelser), som du måske kunne tænke dig at få. De skal helst være så 

forskellige som muligt. Find oplysninger om de tre job på baggrund af oplysningerne i pjecerne og fra 

de internethenvisninger og håndbøger, I har fået kendskab til fx via DUEL (Dansk Uddannelses og 

Erhvervsleksikon) og på www.ug.dk (uddannelsesguiden). 

Opstil herudfra de krav til kompetencer, som du mener vil blive stillet i de tre job. Begynd med de typer 

af kompetencer, der er nævnt side 83. 

Prøv derefter at få fat i folk, der har de pågældende erhverv. I kan fx ringe til de brancheforeninger og 

fagforeninger, der er nævnt under hver jobbeskrivelse i DUEL. Spørg, hvad der kræves for at klare sig 

godt i jobbet, og sammenlign med din egen liste over kompetencer. 

I kan også finde stillingsannoncer til disse job. Her vil typisk også være skrevet noget om, hvilke kompetencer 

arbejdsgiveren forestiller sig, at den kommende medarbejder skal have. Herefter kan du – 

evt. sammen med din skolevejleder eller klasselærer – overveje, hvordan du skaffer dig disse kompetencer.

Sådan hænger 

økonomien sammen 

97

? 


Er de dyre løbesko gode, 

og de billige dårlige? 

Det danske forbrugerråd 

har lavet en stor 

undersøgelse af løbesko 

(”Tænk og Test”, 

juni 2003). Undersøgelsen 

er nået frem til 

følgende resultat: 

”Det er ikke prisen, 

der afgør, om du 

stikker dine fødder i det rigtige par løbesko. 

For der er ingen kvalitetsforskel på de 

dyre og billige modeller i denne test af 30 

par løbesko. Det springende punkt er til 

gengæld at finde netop det par sko, dine 

fødder sætter pris på.” 

Hvad koster så den løbesko, der får den 

allerbedste vurdering i undersøgelsen? Importøren 

har til forretningerne foreslået en 

pris på 900 kr., men ved et pristjek har 

Forbrugerrådet fundet én til 600 kr. 

For den løbesko, der fik allerlavest vurdering, 

foreslog importøren også en pris på 

900 kr., men den laveste pris, der blev 

fundet i forretningerne, var 700 kr. Den 

næstlavest vurderede løbesko, foreslog importøren, 

skulle koste 1.200 kr., men den 

blev fundet til 1.000 kr. i en butik. Så 

man kan roligt slå fast, at det ikke altid er 

kvaliteten, der bestemmer en vares pris. 

Det er heller ikke gode lønninger og gode 

forhold for de ansatte, der afgør, om løbesko 

er dyre. I den samme undersøgelse 

er beskrevet, hvordan de arbejdere, der laver 

løbeskoene, lever: 

”Sovesalen er to en halv meter på den 

ene led, otte meter på den anden. I seks 

køjesenge tilbringer 12 thailandske syersker 

deres nætter. Klokken 22.30 bliver 

sovesalen låst af. Når arbejderne ikke i 

seng inden da, bliver de trukket 3.000 

thailandske baht – en femtedel af deres 

månedsløn. Sovesalen hører til en skofabrik 

i Taiwan. Den ejes af selskabet Pou 

Chen, der ejer gigantiske fabrikskomplekser 

med mange tusinde ansatte i lande 

som Kina, Vietnam og Taiwan – lande, hvor 

arbejdskraften er billig. Herfra kommer en 

stor del af de løbesko, der bliver solgt i Vesten 

med Nikes letgenkendelige vinge på 

siden.” 

Producenterne af løbesko prøver at overbevise 

køberne om, at netop deres sko er 

de bedste og billigste. Så er det spørgsmålet, 

om vi som forbrugere kan gennemskue 

markedet – og markedet er: Det samlede 

udbud af løbesko, sat over for alle dem, der 

vil købe løbesko, dvs. vores efterspørgsel. 

Lav en forbrugerundersøgelse fx om løbesko, mobiltelefoner, bærbare computere, cowboybukser 

eller andre standardvarer. Find 3-4 mærker inden for varen. Find prisen enten 

på internettet, i reklamer eller i de lokale forretninger. Læg mærke til forskelle mellem 

varerne fx med hensyn til ydelse og udstyr. 

Hvordan er sammenhængen mellem pris og kvalitet i jeres undersøgelse. Er de dyre 

bedre end de billige?

Derfor har vi aldrig penge nok 

Når vi går ned i sportsforretningen eller 

andre forretninger, så er det i første omgang 

afgørende, hvor mange penge vi har, 

og hvor mange af dem vi er parate til at 

bruge, fx til løbesko. Normalt har vi aldrig 

penge nok. Vi har altid større ønsker om 

forbrug, end vi kan få opfyldt. Derfor skal 

vi sammenligne ikke alene løbeskoene 

med hinanden for at få de bedst mulige 

sko til de penge, som vi vil af med til løbesko, 

men vi skal også afgøre, om vi hellere 

vil bruge pengene til noget andet, fx spare 

op til vinterferie eller gå i byen næste 

weekend. Det mest grundlæggende princip 

i økonomien er nemlig knaphed. Knaphed 

er det samme som mangel på en ting eller 

en vare. Stor mangel betyder en høj pris 

på varen, lille mangel en lav pris på varen. 

De penge, vi har til rådighed, giver os 

mulighed for et forbrug, men kun en del af 

vores ønsker kan vi få opfyldt. Varer, rejser 

og alt muligt andet findes i begrænset omfang, 

fordi de råvarer, maskiner og den 

lønnede arbejdskraft, der skal producere 

dem, også findes i begrænset mængde. 

Knapheden tvinger os altså til at vælge. I 

næsten alle vore beslutninger er der derfor 

økonomi indblandet. 

Kunsten at sælge kartofler eller løbesko til den rigtige pris 

Det er svært for køberne at gennemskue 

markedet for løbesko, så vi vælger først en 

anden vare, hvor køberne bedre kan se, 

hvad de får for deres penge – nemlig kartofler. 

Gartneren, der dyrker kartofler, skal finde 

ud af, hvad han skal tage for dem. Han 

ved, at det afhænger af, hvad folk er villige 

til at give for dem, og det har bl.a. noget 

med kvalitet og årstid at gøre. 

Men allerede da han lagde sine læggekartofler, 

overvejede han, hvad de kunne indbringe 

– for hvis prisen var for lav, ville han 

måske hellere dyrke radiser eller hvidkål. 

Gartneren vil ikke producere kartofler, hvis 

prisen bliver under 4 kr. pr. kg, for så får 

Hvis salgsprisen for vil han producere 

1 kg kartofler er: og prøve at sælge: 

10 kr. 500 kg 

8 kr. 400 kg 

6 kr. 300 kg 

4 kr. 200 kg 

Under 4 kr. 0 kg 

han ikke dækket sine omkostninger: læggekartofler, 

redskaber, arbejdskraft til at 

hyppe og optagning kartoflerne osv. 

Gartneren vil selvfølgelig meget gerne 

producere mange kartofler, hvis han kan 

sælge dem til 10 kr. pr. kg. eller til en 

endnu højere pris. Men han ved, at de andre 

gartnere normalt tilbyder kartoflerne til 

en lavere pris, for at de kan få dem solgt. 

Han kan derfor lave en lille markedsundersøgelse 

over efterspørgslen på kartofler. 

Han spørger nogle kunder: ”Hvor meget vil 

I betale for denne type kartofler på det her 

tidspunkt?” 

Undersøgelsen giver følgende resultat: 

Ved denne pris: kan han sælge: 

10 kr. pr. kg 0 kg 





Sådan hænger økonomien sammen 99


Jo højere pris, desto mindre bliver efterspørgslen, 

fordi forbrugerne har en begrænset 

mængde penge og også skal have 

råd til andre ting. Jo lavere pris, desto 

større lyst har de til at købe hans kartofler, 

hvis de ellers er gode. 

Gartneren skal derfor finde et ligevægtspunkt, 

hvor producentens (gartnerens) udbudsmuligheder 

mødes med forbrugernes 

(kartoffelkøbernes) efterspørgsel. Gartneren 

vælger ud fra de to prisrækker side 99, 

hvad han ønsker at sælge til, og hvad han 

kan sælge til, og beslutter at producere 

200 kg kartofler til en forventet pris på 6 

kr. pr. kg. Med den pris regner han med at 

få solgt alle sine kartofler. Han vil få dækket 

sine omkostninger og en rimelig fortje- 

neste, og han ved, at de andre gartnere 

har en pris på omtrent det samme. 

Fabrikanter af løbesko har en anden 

mulighed. De kan få en berømt sportsstjerne 

til at bruge skoene mod betaling, reklamere 

meget og gøre skoene særlig smarte 

med striber og logo. Så tror køberne, at de 

får noget mere for deres penge, og er derfor 

villige til at give en højere pris for en 

bestemt slags løbesko. 

I virkeligheden er løbeskoen med de 

store reklamer og det smarte logo ikke 

bedre end de andre løbesko, men sandsynligvis 

dyrere. Det kan forbrugerne ikke 

gennemskue, for der er ikke ret mange af 

dem, der læser forbrugerundersøgelser. 

Udbud og efterspørgsel skal passe sammen 

Der er varer nok i butikkerne, så længe prisen 

er lav nok til, at folk vil købe varen, og 

høj nok til, at producenten vil sælge den. 

Dvs. at der er balance mellem udbud og 

efterspørgsel, også selv om der er knaphed 

på lønnet arbejde, råvarer og maskiner. 

Hvis en forretning har købt for meget 

ind af en vare, og varen ikke kan sælges til 

den først fastsatte pris, kommer varen på 

tilbud, dvs. den sættes ned, indtil den er 

solgt. Varer, der er eftertragtede, vil til 

gengæld stige i pris. 

Forbrugeren går hele tiden efter den 

bedste vare til den billigste pris, og sælgeren 

eller producenten går efter den højeste 

pris, hvor varen alligevel kan sælges og give 

en fortjeneste. 

Et sådan system, hvor prisen afhænger 

af udbud og efterspørgsel, kaldes markedsøkonomi. 

Hvis prisen fastsættes, uden 

at der tages hensyn til udbud og efterspørgsel, 

kalder man det planøkonomi. 

I en planøkonomi kunne staten fx bestemme, 

at kartofler kun måtte koste 2 kr. 

pr. kg, fordi det er en fødevare, alle skal 

have råd til, mens løbesko skal koste 

1.000 kr., fordi de ikke er nødvendige. 

Udbuddet af varer bestemmes af, hvad 

staten ønsker at producere, og hvad man 

kan producere. 

I Østeuropa og Rusland var der under 

kommunismen (indtil omkring 1990) 

planøkonomi, hvor staten bestemte udbuddet, 

mens efterspørgslen ikke betød noget.

? 

Den sorte børs! 

I Danmark under Anden Verdenskrig var der 

meget få udenlandske varer på markedet, og også 

mangel på en del danske varer. Der blev derfor 

indført rationering på fx kaffe, sukker, smør og 

brød. Rationering betyder, at man kun kan købe 

en begrænset mængde af varen, ligegyldigt hvor 

mange penge man har. Alle borgere fik udleveret 

et bestemt antal rationeringsmærker, og dem 

skulle de aflevere i forretningen, når de købte ind. 

Samtidig var der maksimalpriser. Det betyder, at 

forretningerne højst måtte tage et bestemt beløb 

for varen. For når der er varemangel, vil der hurtigt 

blive konkurrence om varen, og prisen vil 

blive budt op. Prisen afspejler nemlig både omkostningerne 

ved at producere varen, og hvor eftertragtet 

varen er, dvs. efterspørgslen. 

Når der er rationering, virker efterspørgslen ikke 

med henblik på, at der kan findes et ligevægtspunkt 

gennem prisen. Normalt vil prisen stige 

på en vare, når der er stor mangel på den, men 

ved rationering kan der ikke lovligt købes flere 

varer, end man har lov til at købe, og dermed 

fungerer markedet ikke, dvs. prisen som ligevægten 

mellem udbud og efterspørgsel. 

Hvis der ikke havde været rationering under krigen, 

var prisen på mange varer blevet så høj, at 

kun de allerrigeste havde kunnet købe kaffe, sukker 

og smør. 

En hel del danskere snød med systemet og solgte 

varer eller rationeringsmærker til dem, der gerne 

ville give mange penge for dem, men som ikke 

lovligt kunne købe 

dem. Det kaldes den 

sorte børs. 

Der opstod hurtigt en 

sort børs i alle de større 

danske byer. Det var 

strafbart, men alligevel 

meget udbredt både at 

købe og sælge fx rationeringsmærker. 

Nogle har sammenlignet boligmarkedet i Danmark i dag med ”Den sorte børs”. Prøv 

at forklare det. 

Hvis I gerne vil have en lejlighed, når I engang flytter hjemmefra – hvordan vil I bære 

jer ad med det? 

Skal staten gribe ind og gøre boligmarkedet mere retfærdigt? Hvordan skulle det ske? 

Eller skal man tværtimod lade ”markedet” bestemme, hvad en bolig skal koste? 

Sortbørshandel på gaden 

i Århus under Anden 

Verdenskrig. 


Bør man have en 

guldbarre? 

I Europa har penge ofte været udstedt 

som sølv- og guldmønter. I 

nogle perioder svarede guldværdien 

til den værdi, som mønten var udstedt 

til. I andre perioder var der 

mindre guld i mønten end værdien 

angivet på mønten – og så gav det 

møntudstederen (ofte kongen) en fortjeneste. Da 

mange lande i 1800-tallet udstedte papirpenge, 

garanterede staten, at sedlerne kunne veksles 

med guld. Det gav tillid til sedlerne. 

Da den store verdenskrise slog igennem i 1929, 

blev guldindløseligheden ophævet, fordi der blev 

større mistillid til pengene. Mange ville sikre sig 

ved at veksle deres sedler til guld, og så meget 

guld havde staten slet ikke. 

I stedet garanterer staten i dag pengenes værdi 

ved en lov. Derfor bevarer de danske pengesedler 

værdien, så længe vi stoler på, at staten ikke 

går fallit. 

På en pengeseddel fra 1941 stod der, at den 

”indløses med guld”, men det var ren propaganda. 

Folk var dengang vant til, at det stod på sedlerne, 

og de ville få endnu mere mistillid til dem, 

hvis det pludselig blev taget væk. 

I lande, der har en meget ustabil økonomi, er der 

stadig mange, der sparer op ved at købe fx en 

guldbarre. Det er også almindeligt især i disse 

lande, at kvinder eller mænd har mange guldsmykker. 

De kan vise, at man er velhavende, og 

de kan sælges, hvis familien kommer i vanskeligheder. 

De kan ikke pludselig miste hele deres 

værdi, som pengesedler kan, eller som det kan 

ske, hvis der spares op i en bank, som går fallit. 

I lande med en stabil økonomi som fx Danmark 

er det sikrere at sætte pengene i banken end at 

købe guld; men det ser selvfølgelig ikke lige så 

flot ud. 


Penge er kun papir 

En seddel for et par bukser! 

Hvad er det egentlig, der gør pengene værdifulde? 

Når man skal købe et par nye 

bukser, giver man ekspedienten en lap papir, 

hvorpå der står 500. Man får et par 

nye bukser i stedet for et stykke papir, der 

næsten ikke er noget værd i sig selv. 

I et samfund uden penge skulle man 

bytte med noget, som andre ønskede, for 

at kunne få de nye bukser. Man skulle måske 

arbejde i nogle timer eller aflevere et 

stykke stof eller en sæk korn. 

Pengene er bare et symbol på det, vi 

skal af med, når vi køber noget – et symbol 

på korn, stof eller arbejde for andre. Vi 

kunne godt klare os uden penge, men det 

ville være meget besværligt. Tænk, hvad vi 

skulle slæbe rundt på af byttemidler, hver 

gang vi skulle i byen og handle. 

Lidt, men godt 

Penge kan kun fungere som byttemidler, 

når de opfylder to betingelser: 

1. De skal være accepteret som byttemiddel. 

Vi skal have tillid til, at værdien er 

nogenlunde konstant, og at andre vil 

modtage dem som symbol for en bestemt 

værdi. 

2. Der skal være en begrænset mængde af 

dem.

Nationalbanken passer meget på, hvor 

mange sedler den trykker. Trykker den for 

mange, falder pengenes værdi, fordi flere 

penge giver mulighed for større efterspørgsel. 

Når udbuddet af varer så ikke vokser, 

stiger prisen på varerne. Stigende priser 

betyder, at pengene bliver mindre værd. 

Man skal af med flere penge for at få den 

Hvad sker der, når pengene er helt værdiløse? 

I 1945 sluttede Anden Verdenskrig. Det nazistiske 

regime var brudt sammen, og Tyskland 

var besat af soldater fra bl.a. USA, England 

og Sovjetunionen (Rusland). I de sidste 

krigsår havde den tyske regering trykt 

mange penge til at købe krigsmateriel for. 

Regeringen havde dengang garanteret pengenes 

værdi. Nu var regeringen væk. Tilbage 

var tonsvis af penge, men næsten ingen 

varer. 

Der opstod i stedet en livlig byttehandel. 

Bønderne fik tilbudt smykker, malerier, 

møbler og alt muligt andet til gengæld for 

æg og kartofler. Ret hurtigt opstod der et 

nyt byttemiddel, som fik almen værdi: cigaretter! 

Amerikanske og engelske soldater fik varer 

ved at give cigaretter bort. De fleste tyskere 

røg slet ikke cigaretterne. Det havde de ikke 

En to-billion-mark banknote udstedt den 

5. november 1923. 

samme mængde varer. Det kaldes inflation. 

I Tyskland var der nogle år efter den Første 

Verdenskrig (1914-18) en så høj inflation, 

at når man fik sin løn udbetalt, måtte 

man løbe ned i en forretning for at få brugt 

pengene. Ventede man til næste dag, kunne 

prisen for en æske tændstikker være 

steget fra en million mark til to millioner. 

En tysk husmor tænder op i komfuret med 

pengesedler. 

råd til. De byttede dem væk for kartofler, 

mel og æg. Bevidstheden om, at de kunne 

ryges, og at mange ønskede at ryge, hvis de 

havde råd, betød, at cigaretterne blev almindelig 

anerkendt som byttemiddel. 

Først i 1948 var der så meget orden og tillid 

til udviklingen i Tyskland, at der blev 

indført et nyt pengesystem med sedler og 

mønter, som tyskerne havde tillid til. 



Når arbejde byttes med varer 

Pengene er ikke vigtige i sig selv. Men varerne 

og det arbejde, som pengene repræsenterer, 

er vigtige. Gartneren sælger sine 

kartofler og får penge i stedet. Gartneren 

bruger pengene til løn til sin medhjælper 

og som betaling til sig selv. Medhjælperen 

og gartneren bruger pengene til at købe fx 

Penge- og vare-kredsløbet 

1) Gartneren: arbejde til produktion af kartofler 

– byttes med penge fra forbrugeren, 

der til gengæld får kartofler dvs. varer 

2) Gartneren bytter de penge, han har fået 

med andre varer (sko, benzin og kød) 

Reelt bytter gartneren således sit arbejde 

ved at producere kartofler med andre varer 

– det er den egentlige udveksling af goder. 

Tilsvarende får forbrugeren kartofler for sine 

penge, som stammer fra arbejde i fx et benzinselskab. 

Også her er pengene kun et byttemiddel. 

sko, benzin og kød. Det bliver til indkomst 

for skofabrikanter, olieselskaber og slagtere. 

De ansætter folk og køber varer o.a. for 

pengene. 

Pengene cirkulerer i samfundet, så varer 

og arbejdskraft bliver fordelt mellem borgerne. 

Markedsøkonomiens grundlæggende økonomiske 

forbindelse er således: 

Udvekslingen af varer med arbejde er vigtig. 

Den kaldes realkredsløbet eller varekredsløbet. 

Pengekredsløbet er kun til, for 

at få realudvekslingen til at gå nemmere. 

Her kan vi også se, hvordan økonomien 

hænger sammen. Hvis producenterne fyrer 

nogle af deres arbejdere, så udbetales der 

mindre løn, men så efterspørges der også 

færre varer, og forbrugsudgifterne går ned. 

Det kan betyde, at producenterne får det 

endnu vanskeligere osv.

Hvorfor er danskerne rige og de fleste 

afrikanerne fattige? 

Mennesker, der kan sælge deres varer og 

arbejdskraft til en høj pris, kan købe mere 

end andre. Men også i lande med markedsøkonomi 

skal handelen med varer og 

arbejdskraft følge bestemte aftaler og love. 

De fleste danske lønmodtagere er medlem 

af en fagforening. Den sikrer, at folk ikke 

sælger deres arbejdskraft for billigt. 

Fra ulande importerer Danmark råstoffer 

(fx bomuld, jern eller kaffe) eller simple 

industrivarer (fx skruer, elektronikdele eller 

stålplader), der er billige, fordi timelønnen 

er meget lav i disse lande. Vi forarbejder 

råstofferne til mere avancerede varer fx 

høreapparater eller vindmøller, som derefter 

eksporteres til en god pris. Det er med 

til at forklare, hvorfor danskerne i gennemsnit 

er rige sammenlignet med de fleste 

afrikanere eller indere. 

Når man taler om den danske økonomi, 

er man først og fremmest interesseret i at 

vide, hvor mange varer og andre goder vi 

har til rådighed, dvs. hvor mange varer vi 

kan fordele til danskernes forbrug, statens 

og kommunernes forbrug, til nye maskiner 

osv. Hermed får vi svar på spørgsmålet: 

”Hvor rige er vi?” 

Hvad med et grønt eller sort nationalprodukt? 

Når man beregner nationalproduktet, er det alle 

slags varer og tjenester, der måles. Der tages ikke 

hensyn til, om de er gavnlige og nyttige. En bilulykke, 

eller et olietankskib der brækker midt 

over, giver også et højere nationalprodukt. Derfor 

er der gjort forsøg på at lave et nationalprodukt, 

som viser borgernes velfærd (hvordan de 

har det) i stedet for kun deres velstand. 

Alle varer, der produceres i Danmark, 

har en salgspris. Når man lægger salgsprisen 

for alle varerne sammen, får man værdien 

af de varer, som danskerne har til rådighed. 

Til dette beløb skal lægges værdien 

af de såkaldte tjenester. Det er bl.a. undervisning, 

hospitalshjælp, klipning hos 

frisøren eller en middag på en restaurant. 

Nogle af tjenesterne bliver ikke ”solgt”, 

så der har vi ikke nogen salgspris at gå ud 

fra. Værdien af en undervisningstime får vi 

ved at beregne udgifterne til den, især lærerens 

løn. En time i samfundsfag er derfor 

også med i beregningen af den samlede 

værdi af produktionen i Danmark. 

Mange af de varer, vi producerer i Danmark, 

er lavet af råstoffer og dele fra udlandet. 

Fx er det meste af indmaden i et 

B&O-fjernsyn importeret. Udgifterne til 

disse råstoffer og varer trækker vi fra værdien 

af den danske produktion. Tilbage bliver 

så værdien af det, der er skabt i Danmark. 

Denne værdi kaldes nationalproduktet 

eller bruttonationalproduktet, forkortet 

BNP. 

Når vi udregner nationalproduktet, tages der heller 

ikke hensyn til, om produktionen er skadelig 

for miljøet, eller om der er et stort eller lille forbrug 

af råstoffer. Mange økonomer har derfor 

gerne villet lave et ”grønt nationalprodukt”, hvor 

der tages hensyn til den slags. 

Når vi passer børn i børnehaver, tæller det med i 

Sådan hænger økonomien sammen 105 

105


nationalproduktet. Men passes børnene hjemme, 

tæller det ikke med. I lande som fx Tyrkiet, hvor 

børnene og de gamle passes i familierne, bliver 

nationalproduktet derfor ekstra lavt. 

Hvis der er meget sort arbejde i et samfund, kommer 

samfundet i statistikkerne også til at se fattigere 

ud, end det er. Italien er nok noget rigere, 

end landets nationalprodukt viser, fordi der bliver 

udført mere sort arbejde i Italien end fx i 

Danmark. 

Hvad bruger vi produktionen til? 

I 2005 var nationalproduktet i Danmark 

1.551 mia. kr., eller ca. 280.000 kr. pr. 

dansker, når alle danskere tages med – også 

børn og pensionister. Det lyder som en 

masse penge. Hvis I er fire personer i din 

familie, skulle det give over 1 million kr., 

og så mange penge har kun de færreste familier. 

Det beløb, en almindelig dansk familie 

har til rådighed, er meget mindre, fordi en 

stor del af vores produktion går til andre 

formål end danskernes private forbrug af 

varer. Vi bruger således også varer til nye 

Nationalprodukt pr. indbygger i forskellige 

lande 

Beløbene er angivet i amerikanske dollars og er fra 

2004. 

Rige udviklede lande i gennemsnit 

(fx USA, Tyskland, Japan, Danmark): 32.245 

Saudi-Arabien: 7.790 

Vietnam: 2.190 

Egypten: 1.250 

Tanzania: 320 

Bangladesh: 440 


maskiner, til eksport og til statens og kommunernes 

udgifter. 

Sådan bruges produktionen 

Eksport – import 

(755 mia. kr. - 681 mia. kr.) 74 mia. kr. 

Investeringer 322 mia. kr. 

Offentligt forbrug 402 mia. kr. 

Privat forbrug 752 mia. kr. 

I alt 1.551 mia. kr. 


Eksport, import og betalingsbalancen 

Danmark har en stor handel med udlandet. 

Vi sælger (eksporterer) og køber (importerer) 

varer til og fra udlandet. I 2005 eksporterede 

vi for et større beløb, end vi importerede. 

Der er også andre betalinger 

mellem Danmark og udlandet, fx udgiften 

til danskernes rejser i udlandet og værdien 

af udenlandske turisters forbrug i Danmark, 

men import og eksport af varer og 

tjenester udgør det meste af den samlede 

opgørelse af betalinger til og fra udlandet. 

Den samlede opgørelse af betalinger til 

og fra udlandet kaldes betalingsbalancen. 

Det hedder balance, fordi der altid skal

stå, hvordan vi skaffer pengene til et underskud, 

eller hvad vi gør af pengene, hvis 

der er et overskud. 

I mange år (ca. 1960-1990) havde 

Danmark næsten altid underskud i handelen 

med udlandet: Vi importerede mere, 

end vi eksporterede. Det gav hvert år et 

underskud på betalingsbalancen. For at 

betale ekstraimporten optog vi lån i udlandet. 

Både staten og danske virksomheder 

Hvordan skal udlandsgælden betales tilbage? 

For 15-20 år siden talte de fleste politikere 

meget om betalingsbalancen. Man kunne 

næsten ikke se nyhederne i tv uden at 

Betalingsbalancen 2005 

Udgifter 

Import af varer 450 mia. kr. 

Søtransport 91 mia. kr. 

Rejser i udlandet 34 mia. kr. 

Løn til ansatte i udlandet 9 mia. kr. 

Betalinger til EU 17 mia. kr. 

Renter m.m. 149 mia. kr. 

Andre udgifter 129 mia. kr. 

Udgifter i alt 879 mia. kr. 

Indtægter 

Eksport af varer 500 mia. kr. 

Søtransport 126 mia. kr. 

Turistindtægter (rejser) 27 mia. kr. 

Løn til udenlandske ansatte i Danmark 5 mia. kr. 

Betalinger fra EU 11 mia. kr. 

Renteindtægter m.m. 145 mia. kr. 

Andre indtægter 109 mia. kr. 

Indtægter i alt 923 mia. kr. 

Overskud 44 mia. kr. 


lånte valuta (fx amerikanske dollars, britiske 

pund) i udenlandske banker. Det betød, 

at udlandsgælden steg hvert eneste år 

i den lange periode. Der skal betales rente 

af de udenlandske lån. Renten er lig med 

en betaling for lånet på fx 10 % af lånebeløbet 

hvert eneste år. Derfor vil det beløb, 

man har lånt, stige hvert eneste år, hvis 

man ikke kommer i gang med at betale lånet 

tilbage. 

høre en bekymret minister eller en økonom 

tale med alvorlig røst om problemet med 

betalingsbalancen. 

I 1990 skyldte Danmark, 

dvs. staten, danske banker og 

virksomheder, næsten 300 

mia. kr. til udlandet. Det var 

næsten 60.000 kr. for hver 

eneste dansker. Pengene er 

lånt i fremmed valuta fx japanske 

yen og amerikanske 

dollar og skal betales tilbage i 

yen og dollar. 

Det nytter ikke at komme 

med danske kroner. Dem kan 

de ikke bruge til noget i udlandet, 

for de har købt alle de 

danske varer, som de har lyst 

til at købe. 

Hvis fx japanerne ligger inde 

med for mange danske kroner, 

veksler de kronerne i deres 

bank. Den japanske bank beder 

den danske Nationalbank 

om at veksle kronerne til yen, 

og det er Nationalbanken forpligtet 

til at gøre. Så hvis Nationalbanken 

ikke har et lager 

af yen eller en anden valuta 

(fx dollars), som japanerne 

gerne vil have, så må den låne 

pengene i udlandet. 



Sådan blev der skabt overskud på betalingsbalancen 

Fra 1990 blev det store underskud på betalingsbalancen vendt til 

et overskud, og det skyldes flere ting: 

Danskernes forbrug af varer er i nogle perioder 

blevet holdt nede af staten. Det er 

bl.a. sket ved, at staten satte indkomstskatterne 

op (se side 124 om finanspolitik). 

Når der skal betales mere i skat, bliver 

der færre penge tilbage hos den enkelte 

dansker, og dermed bliver der færre 

penge til forbrug af både udenlandske varer 

og af varer lavet i Danmark. 

Når man holder forbruget nede, plejer 

arbejdsløsheden derfor at stige. Det skyldes, 

at danskerne jo ikke kan købe så 

mange varer. Så sætter virksomhederne 

produktionen ned og fyrer nogle af sine ansatte. 

De danske politikere har derfor stået 

over for et ubehageligt problem: Hvis de 

lod gælden til udlandet stige uden at gribe 

ind, ville det før eller senere også føre til 

en højere arbejdsløshed. Det ville ske, fordi 

gælden til udlandet ville stige, og til 

sidst ville ingen i udlandet låne os penge, 

og dermed kunne vi ikke importere flere 

varer, deriblandt råvarer som vi skulle bruge 

i vores egen produktion. 

Så man har kunnet vælge mellem at tage 

det ubehagelige med det samme og få 

en lidt højere arbejdsløshed – eller vente 

og få en højere arbejdsløshed senere. Men 

når der er underskud på betalingsbalancen 

og gæld til udlandet, bliver det under alle 

omstændigheder ubehageligt på et eller 

andet tidspunkt. 

I slutningen af 1980’erne valgte man at 

sætte skatten op, og dermed tvinge danskernes 

forbrug ned. Det virkede godt nok 

med henblik på at få nedsat importen og 

underskuddet på betalingsbalancen. Til 

gengæld steg arbejdsløsheden. 

Overskuddet skyldes også, at den danske 

eksport er vokset. I en periode steg lønningerne 

i Danmark ikke så meget som i de 

lande, vi handler mest med, så danske varer 

blev billigere i forhold til varer fra andre 

lande. Når lønnen ikke er så høj i Danmark 

som fx i Sverige, kan en dansk virksomhed 

sælge sine varer billigere end en 

tilsvarende svensk virksomhed. Man siger, 

at den danske konkurrenceevne blev forbedret. 

Danmark har importeret mindre. Der er i 

snart mange år produceret meget olie og 

gas i den danske del af Nordsøen. Det har 

været med til at give overskud på betalingsbalancen. 

Endelig har danske virksomheder været 

gode til at eksportere. De har produceret 

varer, som man gerne ville købe i udlandet, 

og de har været gode til at sælge dem. 

Nogle eksempler er danske vindmøller, høreapparater, 

og medicin til folk der lider af 

sukkersyge. Det er alt sammen produkter, 

der kræver meget viden, og som oprindelig 

er vokset frem, fordi der i Danmark er blevet 

satset på et godt sundhedssystem og 

et bedre miljø. 

Danmark havde i 2004 en samlet gæld 

til udlandet på ca. 250 mia. kr. i fremmed 

valuta, fordi vi i så mange år optog lån i 

udlandet til at dække underskuddet på betalingsbalancen. 

Vi er kommet et stykke 

vej med at betale tilbage, men der mangler 

stadig en hel del. Derfor vil enhver regering 

passe på, at vi ikke kommer i samme 

situation, som i perioden fra 1960 til 

1990.

? 

www 

Skal de ældre betale gælden tilbage? 

Eftersom der har været overskud siden 

1990, er det jo ikke dig, der har brugt de 

penge, som vi skylder til udlandet. Det har 

været dine forældre og bedsteforældre. 

Nogle unge har derfor foreslået, at det også 

skulle være de ældre, der betalte pengene 

tilbage ved at skære i efterlønnen eller 

i folkepensionen. Det er ikke så let, 

som det lyder. 

For det første kan pengene ikke betales tilbage 

i danske kroner, men kun i fremmed 

valuta, så de skal tjenes ind gennem ekstra 

eksport eller mindre import. Det er 

svært at skære ned i de ældres ydelser, og 

så være sikker på, at det kan føre til mere 

eksport. 

For det andet er der jo heller ikke alle ældre, 

der har haft et stort forbrug i de år, så 

det kan ikke blive særligt retfærdigt. Men 

det kan være, at der findes en måde at gøre 

det på, når din generation sidder i Folketinget. 

Ville det være retfærdigt, hvis kun de ældre skulle betale gælden tilbage fx ved at nedsætte 

folkepensionen eller afskaffe efterlønnen? 

Når I fylder 18 år og er under uddannelse, kan I få SU (Statens Uddannelsesstøtte), 

også selv om I bor hjemme. En del politikere mener, at denne SU bør spares væk (de 

kalder den ”cafépenge”). Find argumenter for og imod. 

Læs mere om økonomi og handel i undervisningsavisen Verdens handel og på 

www.handel.undervisningsavisen.dk 



Kan vi ikke bare lægge told på udenlandske varer? 

Nogle gange erstatter de importerede varer 

tilsvarende varer produceret i Danmark, 

fordi de er billigere end de danske varer, fx 

sko, skjorter eller fjernsyn. Danskerne køber 

ofte de varer, der er billigst, men de er 

ikke parate til at arbejde for samme løn 

som en inder. Så enten holder vi de indiske 

varer ude, eller vi køber dem og finder 

selv på noget andet at producere. 

Når udenlandske varer holdes ude, er 

det som regel sket ved at pålægge dem 

told, dvs. en ekstra afgift der lægges oven 

i prisen og gør dem dyrere, end de varer 

der produceres i fx Danmark. 

Der bliver lagt told på meget af det sukker, 

som produceres i afrikanske eller asiatiske 

lande og sælges i Danmark. Danske 

landmænd og sukkerfabrikker producerer 

en mængde sukker, men det er dyrere at 

lave sukker i Danmark end i Afrika eller 

Asien. Både fordi lønningerne er lave i 

Afrika og Asien, og fordi klimaet er bedre 

til sukkerproduktion. Hvis der ikke blev 

lagt told på det sukker, der produceres 

uden for Europa, ville de fleste danske 

sukkerproducenter gå fallit. Tolden betyder 

således, at det danske sukker kan sælges, 

selv om danske landmænd og arbejdere 

har en meget højere indkomst end afrika- 

nere eller asiater. Til gengæld forhindrer vi 

fattige afrikanere og asiater i at konkurrere 

med os på lige fod, og det bliver sværere 

for dem at klare sig selv. 

Danmark kan ikke selv bestemme, om vi 

vil lægge told på udenlandske varer. Varer, 

der handles mellem EU-lande, må slet ikke 

pålægges told. EU har fælles regler om 

told for varer, der indføres fra lande uden 

for EU. Reglerne om told på sukker fra 

Afrika og Asien er således vedtaget i EU. 

Endelig er der indgået mange internationale 

aftaler om, at bestemte varer skal fritages 

for told eller kun må have en lav 

told. Problemet med told er, at hvis ét 

land bruger told, så svarer de andre lande 

igen med at lægge told på det første lands 

eksport. På den måde ødelægger man den 

internationale handel, og i sidste ende bliver 

alle fattigere. 

På et tidspunkt lagde USA told på stål 

fra andre lande bl.a. Tyskland, Rusland, 

Kina og Brasilien, fordi de amerikanske 

stålværker havde svært ved at klare sig. En 

international organisation har afgjort, at 

den amerikanske told var i modstrid med 

aftaler, som USA havde indgået. Derfor må 

USA nu ophæve de nye toldsatser på stål.

Investeringer 

I 2005 blev der brugt 322 mia. kr. til investeringer. 

En investering er en slags opsparing, 

der bruges til produktion, fx indkøb 

af nye og bedre maskiner. 

I det gamle landbrugssamfund – før industrialiseringen 

– skulle en del af årets 

kornhøst lægges til side og anvendes til 

såsæd, dvs. korn som skulle sås og give en 

ny høst året efter. Et par sække korn kunne 

evt. byttes væk med en plov eller en 

hest. I første omgang skulle man derfor 

nedsætte sit forbrug, men senere kunne 

man udvide forbruget, fordi der kunne opdyrkes 

mere jord med den nye plov. 

Var høsten dårlig, kunne det være meget 

svært at gemme såsæden, men alle vidste, 

Offentligt og privat forbrug 

Der er nu 1.155 mia. kroner tilbage af nationalproduktet 

(se tabellen side 106). Af 

dem bruges 402 mia. kr. til udgifterne i 

den offentlige sektor, fx skoler, hospitaler, 

politiet, folkepension og bistandshjælp. 

Sammenlignet med andre lande bruger 

Danmark meget af sit nationalprodukt til 

den offentlige sektor. Vi plejer med stolthed 

at sige, at vi har en velfærdsstat: Hvis 

man ikke kan klare sig selv, kan man få 

hjælp hos det offentlige, dvs. alle de andre 

borgere i fællesskab. 

Tilbage er der 752 mia. kroner til privat 

forbrug, fx boliger, mad, tøj, fjernsyn, rejser 

og biler. Hver dansker har ca. 140.000 

kr. til privat forbrug. Det er et gennemsnit, 

og du er også med i denne opgørelse! 

at det bare ville blive endnu værre til næste 

år, hvis man ikke gjorde det. På samme 

måde har fattige lande i dag svært ved 

at afse varer og tjenester til investering. 

Når der er stor forskel på velstanden i 

forskellige lande, skyldes det bl.a., at nogle 

lande gennem mange år har brugt en 

stor del af deres nationalprodukt til investeringer. 

Investeringerne har forbedret 

produktionen og øget landets rigdom. Danmark 

og andre vesteuropæiske lande bruger 

omkring 20 % af deres nationalprodukt 

til investeringer. Dvs. at hver gang vi 

tjener 100 kr., lægger vi 20 kr. til side til 

investeringer. 

De fleste unge i 8. eller 9. klasse har ikke 

så meget til deres privatforbrug, da de jo 

normalt bor hjemme hos deres forældre, 

der sørger for de fleste udgifter. Men 

1.000-2.000 kr. pr. måned er ikke ualmindeligt. 

Det er af stor betydning for den samlede 

økonomi, hvordan du og alle andre bruger 

disse penge. Hvis du kun køber varer, der 

importeres fra udlandet, så bliver der mindre 

brug for danske varer, og det kan betyde, 

at nogle danskere mister deres job. 

Hvis du sparer de fleste af dine penge op 

og ikke køber noget for pengene, så går 

det samlede forbrug ned, og dermed også 

den samlede produktion (både i Danmark 

og i udlandet). 



Din indflydelse på den samlede økonomi 

Lad os antage, at du har følgende indtægter pr. måned: 

1.600 kr. pr. måned fra et fritidsjob. 

200 kr. som gave fra din mormor. 

50 kr. i rente fra opsparing i banken. 

Så har du 1.850 kr. til rådighed hver måned. 

Du anvender rådighedsbeløbet sådan: 

1.500 kr. bruges til fornøjelser, tøj og sport. 

300 kr. spares op bl.a. til lejrskolerejse med klassen til 

foråret. 

50 kr. gives som et bidrag til Røde Kors-indsamling for 

fattige i ulandene. 

Hvordan påvirker din økonomi resten af 

samfundet? Du betaler ikke skat, da din 

indkomst ikke overstiger beløbet på det såkaldte 

„frikort“ fra skattevæsenet. Til gengæld 

påvirker du produktionen både i Danmark 

og i udlandet. 

Gennem dit job er du med til at forøge 

produktionen (dvs. BNP). Hvilke varer eller 

tjenester, du køber for dine penge, bestemmer, 

hvem der får glæde af dit forbrug. Du 

køber måske et par løbesko produceret i 

Kina. Det giver beskæftigelse til en lavtlønnet 

kinesisk arbejder. Du går til koncert for 

andre af dine penge. Det giver indkomster 

til en musikgruppe, der måske har høje 

indtægter, men også til vagtpersonale, udlejere 

af højtalere og meget andet. Dit bidrag 

til Røde Kors er forhåbentlig med til 

at mindske verdens ulighed eller hjælpe 

folk i nød. Gaven fra mormor betyder typisk, 

at der kommer et større forbrug, end 

hvis mormor havde beholdt pengene selv. 

Unge bruger en meget større del af deres 

indkomst til forbrug end ældre. 

Din magt som forbruger er således stor, 

men det er ikke altid let at regne ud, hvor 

pengene ender. Hvis du køber en sportstaske, 

så kan der godt stå ”Made in Taiwan” 

på den, men fabrikken er måske ejet af et 

selskab i USA. Stoffet til tasken er produceret 

i Indien, lynlåsen i Brasilien, og salgsfolk 

og reklamefolk sidder et eller andet 

sted i Europa. Endelig er der også indkomster 

til den danske importør, til forretningen 

der sælger tasken og til banken der lånte 

penge til selskabet. Importøren og forretningen 

betaler måske selskabsskat i Danmark 

og så videre. Så selv om vi måske gerne vil 

påvirke verden gennem vores forbrug, så er 

det i praksis svært at vide hvordan. 

Der findes dog varer, hvor der er garanti 

for, at der betales en ordentlig pris til arbejdere 

og producenter, eller som beskriver, 

under hvilke forhold varen er produceret. 

Det kan fx være et kaffemærke, der er 

lidt dyrere end de almindelige mærker. Til 

gengæld garanterer importøren, at de fattige 

kaffebønder i fx Colombia får en rimelig 

betaling for deres kaffeproduktion. Så international 

økonomi er ikke kun noget, som 

finansministre og bankdirektører står for. 

Du gør også. 

? 

www 

Kan I gennemskue markedet? 

Lav en undersøgelse af markedet for mobiltelefoni. 

Bed alle klassekammerater, der 

har en mobiltelefon med abonnement 

(dvs. ikke med taletidskort), om at tage 

deres sidste regning og meddelelse om 

priser med i skole. Skriv, hvad prisen for et 

minuts taletid er (inkl. abonnement fordelt 

på periodens forbrug) – uanset andre betingelser. 

Overvej, om forskelle i pris kan 

forklares med andre ting, fx ekstra service, 

særlige funktioner, særlig højt eller lavt forbrug. 

Ring evt. til mobilselskaberne og 

bed om en forklaring på deres prispolitik. 

Statens forbrugerinformation har også lavet 

en undersøgelse om priserne på at 

bruge mobiltelefoner 

Se: www.forbrugerinformation.dk

Kan staten styre 

økonomien? 

113


Hvilken rolle skal staten have i økonomien? 

Om staten skal have stor indflydelse på 

økonomien, eller om den skal være mindst 

mulig, er et valg mellem to forskellige 

slags politik. Det er lig med forskellen 

mellem socialister og liberalister (se side 

151). 

Som det danske samfund er indrettet i 

dag, har det givet staten (det offentlige) 

en temmelig stor indflydelse på økonomi 

og på borgernes måde at leve på, dvs. deres 

velfærd. I fx USA er statens rolle meget 

mindre end i Danmark. I Danmark betaler 

det offentlige (stat eller kommune), 

når vi går til læge eller kommer 

på hospitalet. I USA 

er det en privatsag. 

Til gengæld betaleramerikanerne 

meget 

mindre i 

skat end 

danskerne.Denneopbygning 

af det danske samfund med en stor statsmagt 

er sket gennem mange år. Det kaldes 

velfærdsstaten eller velfærdssamfundet. 

Hvilken rolle staten skal have for økonomi 

og velfærd er stadig et afgørende 

stridsspørgsmål mellem partierne: 

Mere frihed – større tryghed (Venstre 

2003): ”...den offentlige sektor (bør) 

undlade for mange forsøg på at regulere 

erhvervslivets vilkår gennem diverse tilskudsordninger, 

skærpede skatteregler 

og administrative byrder. ... I Venstre 

ønsker vi grundlæggende erhvervspolitiske 

reformer for at sikre færre regler, 

færre ordninger og bedre muligheder, 

for at erhvervslivet kan klare sig selv.” 

Vi kæmper for ligheden (Socialdemokratiet 

2003): ”Der skal ske en udjævning 

af sociale og økonomiske skel. ... De 

nordiske velfærdssamfund, der er udviklet 

under socialdemokratisk ledelse, er 

historiske og internationale eksempler 

på, at stræben mod social retfærdighed 

og økonomisk effektivitet (dvs. høj produktion) 

godt kan gå hånd i hånd.”

Velfærd og lighed 

Robin Hood tog fra de rige og gav til de 

fattige – sådan fortæller sagnet om ham i 

hvert fald. Dette er også idealet bag velfærdsstaten, 

nemlig at ”de bredeste skuldre 

skal bære de tungeste byrder”. Udover 

at skabe en vis lighed er målet med velfærdsstaten 

også at skabe tryghed og sikkerhed 

for hver enkelt borger i det danske 

samfund, uanset hvor meget man tjener, 

og uanset om man er rask, syg, arbejdsløs, 

ung eller gammel. 

At udbygge eller bevare en velfærdsstat 

betyder, at der skal foretages vigtige politiske 

valg: 

Hvor meget skal samfundet i fællesskab 

ofre på børnehaver, skoler, hospitaler, 

hjemmehjælp, folkepension og kontant- 

Indkomstskatten 

Vores skattesystem er indrettet sådan, at 

jo højere indkomst man har, jo mere skal 

man betale i skat. Og det skal ikke kun 

Jensens og Hansens skat 

Jensen tjener 200.000 kr. og skal betale i alt 

80.000 kr. i indkomstskat. Det svarer til 40 % 

af indkomsten. 

Hansen tjener 400.000 kr. og skal betale 

200.000 kr. i indkomstskat. Det svarer til 50 % 

af indkomsten. 

Hansen kan altså ikke nøjes med den samme 

skatteprocent som Jensen. Den danske skat er 

progressiv. Det betyder, at den samlede skatteprocent 

er højere, jo højere indkomsten er. 

hjælp? Og hvor meget skal hver enkelt 

dansker selv sørge for på disse områder, fx 

gennem at tegne private forsikringer? 

Hvor meget lighed eller ulighed skal der 

være i det danske samfund? Hvis man ønsker 

meget lighed, så kan den enkelte borger 

ikke frit råde over de penge, vedkommende 

har tjent. 

Hvis målet er, at staten skal sørge for 

større lighed, kan det ske på to måder: 

Den ene er, at staten kan gøre det gennem 

sine velfærdsydelser. Staten kan sætte 

folkepensionen, kontanthjælpen og SU 

op – og sørge for fx billige børnehavepladser 

til alle, der har brug for det. 

Den anden måde er gennem skattesystemet. 

være mere i kroner og øre, men også en 

større procentdel af den samlede indkomst. 

I Danmark kan man komme til at betale ca. 59 

% af sin indkomst i skat. De 59 % betales dog 

kun af den del af indkomsten, der ligger ud over 

ca. 300.000 kr. om året – dvs. for Hansens vedkommende 

de sidste 100.000 kr. han tjener. 

Derfor bliver skatten af en lønforhøjelse højere 

end den skat, der betales af resten af indkomsten. 

Dette er årsagen til, at nogle danskere ikke 

altid er interesseret i fx overarbejde. De synes, 

at der bliver for lidt tilbage til dem selv af de 

ekstra tjente penge. I ovennævnte eksempel kom 

Hansen jo til at betale mere i skat af de sidst 

tjente 100.000 kr. 

Kan staten styre økonomien? 115


Virker Robin Hood-modellen? 

Indkomstskatten 

Der er lavet mange undersøgelser for at 

finde ud af, om det nu også er de rigeste, 

der betaler mest i skat – ikke bare mere i 

kroner og ører, men også en større procentdel 

af deres indkomst end folk med en 

lavere indkomst. 

De fleste undersøgelser viser, at de riges 

skatteprocent kun er lidt større end den 

procentdel, som de øvrige skatteydere betaler 

i skat. Det skyldes, at folk med en 

høj indkomst også har de bedste muligheder 

for at ændre almindelig pengeindkomst 

til ”frynsegoder” (fx bil, telefon, fe- 

Når staten deler penge ud 

Når staten og kommunerne bruger de penge, 

som er kommet ind gennem skatten, 

sker det på mange forskellige måder. De 

fleste penge bruges til folkepension, SU, 

kontanthjælp, dagpenge til arbejdsløse og 

syge eller til børnechecken. Tilsammen 

kaldes disse beløb for overførsler. 

En del overførsler (fx huslejetilskud og 

tilskud til betaling af børnehave) kan 

man kun få, hvis man tjener under 

en vis grænse, og de falder væk, 

når man får en højere indkomst. 

Andre får man uanset indkomsten, 

fx børnechecken (børnefamilieydelse). 

Derfor er der også 

rie og rejser). De rige kan også bedre opnå 

fradrag (dvs. beløb der trækkes fra indkomsten, 

inden der betales skat) ved at 

indbetale penge til fx pension. Desuden 

må en del af renterne af lån til fx hus, 

sommerhus, bil og lystbåd trækkes fra noget 

af indtægten, inden der beregnes skat. 

De rige kan således klare en større gæld 

og har også bedre råd til at spare op. Mulighederne 

for at skaffe sig skattefri frynsegoder 

og fradrag er dog blevet begrænset 

en hel del de sidste år gennem forskellige 

nye skattelove. 

stor forskel på, hvad forskellige familier 

får i overførsler. 

Selv om nogle af ydelserne gives til alle, 

uanset hvad de tjener, er det alligevel sådan, 

at familier med den laveste indkomst 

også får flest overførsler.

Forbrug af offentlig service 

Offentlig service er alt det, vi får fra stat 

og kommune, uden at vi direkte skal betale 

for det, fx låne bøger på biblioteket, gå i 

skole, få plads i børnehaven, gode veje og 

hjemmehjælp til de gamle. 

Familier med børn bruger meget offentlig 

service fx børnehaver, skoler, fritidsklubber 

og læger. De er ”dyre i drift”. Derimod 

får folk på 40-50 år med arbejde, 

men ingen børn, ikke så meget igen fra 

det offentlige. 

Endelig er der også offentlige ydelser, 

som bruges forskelligt af grupper med forskellig 

indkomst. Mange mennesker med 

en høj uddannelse og derfor også tit en høj 

indkomst bruger bibliotekerne meget, ligesom 

de går meget på museer og i teatret. 

Og den slags er der store offentlige tilskud 

til. Selv om en billet til det Kgl. Teater koster 

fx 200 kr., har staten givet et tilskud 

på ekstra 400 kr., før teatret har fået dækket 

sine udgifter. Alt i alt har folk med lave 

indkomster et større forbrug af offentlig 

service end dem med høje indkomster. 

Konklusionen er, at Robin Hood-modellen 

virker, men den er mere effektiv ved 

overførsler og service end ved skatten. 

Man kan også sige, at den fungerer bedre 

på udbetalingssiden end på indbetalingssiden. 

Bliver der mindre af det fælles og mere 

af det private? 

I forhold til de fleste andre lande, vi sammenligner 

os med (det vil især sige andre 

EU-lande), så skabes der stadig ret stor 

lighed i det danske system. Velfærdsydelserne 

er høje (men ikke på alle områder), 

og der sker en omfordeling fra rige til fattige 

gennem indkomstskatten og især overførslerne. 

Det betyder, at de rige betaler 

en større andel af deres indkomst end de 

fattige – og de fattige får forholdsvis flere 

ydelser fra stat og kommune end de rige. 

Når firmaerne bliver mere internationale 

og frit kan vælge deres arbejdskraft, hvor 

de vil, eller de kan flytte deres produktion 

til et land med lave arbejdslønninger, så 

bliver det også sværere at holde et velfærds-niveau 

og et ligheds-niveau, der er 

højere end i andre europæiske lande. 

De fælles ordninger får det sværere i de 

kommende år, og der kan blive flere private 

ordninger. Et eksempel er, at mange ansatte 

i private firmaer får private sygeforsikringer, 

så de hurtigt kan blive behandlet 

på et privathospital. Den mulighed har alle 

danskere ikke. 

Politikerne og de, der vælger politikerne, 

har dog også indflydelse på, hvordan 

det kommer til at gå. Man kan således 

prøve at få mere af en produktion, der ikke 

så let lader sig flytte, fordi den kræver 

særlige kvalifikationer, som danske virksomheder, 

dansk uddannelse og dansk 

forskning har specialiseret sig i. Det kunne 

fx være bioteknologi. Denne type industri 

giver mulighed for høj velfærd, mens gammeldags 

virksomheder, hvor der ikke er 

meget viden bag, kun giver mulighed for 

lav velfærd. 


? 


Hvordan skal staten få indtægter nok 

i fremtiden? 

Allerede i dag kan mange virksomheder 

flytte til udlandet, hvis de synes, at skatten 

eller lønningerne er for høje i Danmark. 

Også mange danskere med gode uddannelser 

og kompetencer (se side 83) 

kan flytte til udlandet og få job dér, hvis 

de synes, at skatten er for høj i Danmark. 

Det er let at flytte til andre EU-lande, og 

mange af landene har lavere skat end Danmark. 

Endnu lavere er den i fx USA eller 

Japan. 

Vi kan heller ikke have meget højere afgifter 

på tobak, spiritus og øl end vores nabolande. 

Den slags varer kan nemlig købes 

i store grænse-supermarkeder i fx Tyskland, 

og mange danskere har en trailer til 

varetansporten. 

Det bliver også svært for Danmark at have 

en højere moms end fx i Tyskland, Sverige 

eller England. Tænk bare på, at nethandel 

bliver mere og mere udbredt. 

Betyder det så, at man i Danmark slet 

ikke kan have højere skatter og afgifter 

end i andre EU-lande? Skal staten skære 

Find argumenter for og imod mere skat på huse og lejligheder. 

Find argumenter for og imod en skat på uddannelse. 

ned på sine udgifter, så de er nogenlunde 

de samme som i de store EU-lande – og 

senere måske som i USA eller lande i Asien? 

Er det slut med efterløn, højere uddannelsesstøtte 

til de unge og huslejetilskud 

til dem med lav indkomst? 

Økonomerne har prøvet at finde på indtægter, 

der ikke er så afhængige af udlandet, 

og som ikke forringer vores konkurrenceevne 

(se side 108). Der er kun kommet 

nogle få forslag: 

Det ene er, at vi skal forhøje skatten på 

jord og fast ejendom (bl.a. huse og ejerlejligheder). 

De kan ikke flyttes til udlandet. 

Men det vil bestemt ikke være populært 

hos mange danskere med højere skat på 

deres bolig. 

Et andet forslag er, at der skal skat på 

uddannelser. Danskere, der har fået en 

lang uddannelse, skal betale en skat, som 

svarer til prisen på uddannelsen, når de 

engang er færdige og har fået job. Det gælder 

også, selv om de får job i udlandet. 

Kan I finde på andre indtægter til staten, hvis indkomstskatten, momsen og afgifterne 

skal sættes ned?

Det går op og ned med økonomien 

Hvis staten skal påvirke økonomien, så 

danskerne både kan bevare en høj velfærd, 

lav arbejdsløshed og et højt forbrug, så 

skal vi vide, hvordan økonomien udvikler 

sig, uden at staten griber ind, dvs. hvor 

udbud og efterspørgsel bestemmer økonomien, 

og derefter se på, hvordan staten 

kan gribe ind i udbud og efterspørgsel. 

I en økonomi, hvor udbud og efterspørgsel 

bestemmer prisen (en markedsøkonomi), 

går økonomien op og ned af sig selv. 

Dvs. produktionen stiger og falder, og dermed 

stiger og falder også folks indkomster, 

arbejdsløsheden m.m. Økonomien 

kan også påvirkes ved forskellige indgreb, 

som staten foretager (fx ekstra skat). Så 

hvis arbejdsløsheden går ned eller op, kan 

det både være sket uden indgreb (det kaldes, 

at der sker ved hjælp af markedskræfterne), 

og det kan ske, fordi staten har 

foretaget et indgreb i økonomien. 

Først ser vi på, hvordan markedskræfterne 

virker på den samlede økonomi. 

Lige siden den moderne industri-økonomi 

(at mange varer blev produceret på fabrikker 

ved hjælp af maskiner) blev udbredt 

i 1800-tallet i Europa og Amerika, 

er det med jævne mellemrum gået op og 

ned med økonomien. Der var økonomiske 

kriser med fx 20 eller 30 års mellemrum. 

Når det gik op, steg produktionen. Mange 

ville investere i nye virksomheder. Beskæftigelsen 

blev bedre, og arbejdsløsheden 

gik ned, og lønninger og andre indkomster 

steg også. Alle var optimistiske og 

kunne mærke, at det gik fremad. Sådan en 

tilstand kaldes en højkonjunktur. 

Lige når det gik allerbedst, så begyndte 

det at gå den anden vej igen. Nogle frygtede, 

at det snart var slut med højkonjunkturen, 

så købte de færre varer eller satte ikke 

penge i nye virksomheder. Dermed faldt 

forbruget, investeringerne gik ned, og arbejdsløsheden 

blev større. Pessimismen 

bredte sig. Det kaldes en lavkonjunktur. 

Det er lige omvendt i en situation, hvor 

der er lavkonjunktur. På et tidspunkt, er 

der nogen, der tror, at det snart må gå opad 

igen. De køber så varer eller virksomheder, 

der er til salg, og som nu er meget billige. 

Det betyder, at det faktisk går opad 

igen, når der nu igen ansættes folk til ekstra 

produktion. 

Politikere og økonomer har været meget 

ivrige for at finde ud af, om det er muligt 

at påvirke økonomien, så især lavkonjunkturer 

kunne dæmpes eller undgås. Det 

kræver, at man ved noget om, hvilke kræfter 

der er på spil i økonomien, og hvordan 

de kan påvirkes. 


? 


Dansk økonomi 

I hele den vestlige verden begyndte der en 

kraftig opgang i økonomien nogle år efter 

Anden Verdenskrig. Europa skulle genopbygges, 

og handelen mellem landene kom i 

gang igen. USA stod økonomisk særlig 

stærkt, og Vesteuropa blev økonomisk meget 

afhængig af USA. 

I Danmark kom højkonjunkturen sidst i 

1950’erne, fordi Danmark på det tidspunkt 

mest eksporterede landbrugsvarer. I løbet 

af 1950’erne blev det sværere at sælge 

landbrugsvarer, og priserne på dem steg ikke 

så meget som på industrivarer. Det 

samme sker for mange ulande i dag. 

Da højkonjunkturen endelig kom til Danmark 

i 1957-58, skete der en meget kraftig 

vækst i industriproduktionen og danskernes 

levestandard, og Danmark blev 

gradvist et industriland frem for et landbrugsland. 

Arbejdsløsheden forsvandt fuldstændig. 

Først i 1973 kom der et tilbageslag i 

Højkonjunktur og lavkonjunktur 

Kendetegn på højkonjunktur 

faldende arbejdsløshed 

stigende nationalprodukt (dvs. at den samlede 

produktion går op) 

stigende investeringer (dvs. at der købes flere 

nye maskiner, nye fabriksbygninger m.m.) 

store lønstigninger 

stigende forbrug 

faldende privat opsparing (flere indtægter anvendes 

til forbrug, færre penge sættes i banken 

eller i fx obligationer) 

store prisstigninger på varer (højere inflation) 

stigende import 

økonomien, der skiftede til lavkonjunktur. 

Det begyndte med den såkaldte oliekrise, 

hvor priserne på olie fra Mellemøsten steg 

kraftigt. Mange andre varer steg også i pris, 

og det gik rigtig dårligt med økonomien. 

De næste tyve år gik det op og ned. 

Værst så det ud i 1970’ene og først i 

1980’erne, hvor arbejdsløsheden var høj. 

Fra 1992-93 og indtil 2007 var dansk økonomi 

igen præget af en stabil fremgang. 

Forandringerne i dansk økonomi i hele 

denne periode kom især udefra. Fordi man 

i udlandet købte færre eller flere danske 

varer, eller ved at priserne på danske varer 

i udlandet steg eller faldt. Det var heller ikke 

ligegyldigt, hvad den danske regering 

gjorde, når økonomien skiftede. Når produktionen 

faldt, og arbejdsløsheden steg, var 

det meningen, at finansministeren skulle på 

arbejde for at rette op på den dårlige økonomi 

(lavkonjunkturen). Finansministerens 

indsats var ikke lige vellykket hver gang. 

Kendetegn på lavkonjunktur 

stigende arbejdsløshed 

faldende nationalprodukt (dvs. at den samlede 

produktion går ned) 

faldende investeringer (dvs. at der købes færre 

nye maskiner, nye fabriksbygninger m.m.) 

små/ingen lønstigninger 

faldende forbrug 

stigende privat opsparing (færre indtægter anvendes 

til forbrug, flere penge sættes i banken 

eller i fx obligationer) 

ingen prisstigninger på varer (lavere inflation) 

faldende import 

Hvad har vi i Danmark lige nu: Højkonjunktur, lavkonjunktur eller noget midt imellem? – 

find tal for så mange kendetegn som muligt i fx Statistisk Tiårsoversigt eller Samfundsstatistik. 

Tallene kan også findes på nettet.

Når vi bruger færre penge, går det skidt! 

Almindelige menneskers forbrug holder 

økonomien oppe. Det kaldes efterspørgslen 

efter varer og tjenester. Hvis vi pludselig 

bliver forsigtige og sparer mere op, falder 

forbruget, og produktionen af varer går ned. 

Dertil kommer, at hvis der har været højkonjunktur 

i nogen tid, bliver virksomhederne 

nervøse for, at efterspørgslen snart 

begynder at falde. 

Under en højkonjunktur mangler der tit 

arbejdskraft. Så stiger lønninger og priser 

så stærkt, at virksomhedernes overskud 

bliver mindre. Derfor holder virksomhederne 

op med at investere, fordi de frygter, at 

de ikke kan tjene penge nok på deres investeringer. 

Når forbruget og investeringerne falder, 

Fra højkonjunktur til lavkonjunktur 

Hvordan vender udviklingen? 

Den første måde Den anden måde 

frygt for lavkonjunktur stigende lønninger og priser 

højere opsparing færre investeringer 

lavere forbrug mindre produktion 

mindre produktion større arbejdsløshed 

større arbejdsløshed 

må en del virksomheder lukke, og der fyres 

folk. Som arbejdsløse har de så færre penge 

til forbrug, og de køber færre varer. Det 

betyder, at endnu flere virksomheder må 

nedsætte produktionen og fyre medarbejdere 

osv. Højkonjunkturen er vendt til en 

lavkonjunktur. 

Under en lavkonjunktur har folk færre 

penge til forbrug. De arbejdsløse er gået 

ned i indtægt. Folk i arbejde er bange for 

at miste deres job, så de sparer mere op 

end tidligere. Alt dette giver mindre efterspørgsel 

på varer. Virksomhederne mister 

troen på, at de kan sælge ret meget, så de 

sætter både investeringerne og produktionen 

(udbuddet) ned. Og den onde cirkel 

fortsætter. 



Kan staten sørge for, at økonomien er god? 

Første forslag hvis der er lavkonjunktur: 

Lad være med at gøre noget! 

Nogen mener, at der slet ikke skal gøres 

noget, hvis der er lavkonjunktur, og arbejdsløsheden 

er høj. Når lønninger og priser 

er faldet tilstrækkelig meget, kan det 

igen betale sig at investere og ansætte 

folk. Så vender det hele af sig selv. 

Den store verdenskrise i 1930’erne viste 

dog, at man nogle gange skal vente 

Andet forslag hvis der er lavkonjunktur: 

Staten skal bruge penge eller sænke skatten 

Staten kan sørge for, at efterspørgslen på 

varer forøges. Når skatten sænkes, har familierne 

flere penge til forbrug. Staten kan 

så håbe, at folk ikke sparer de ekstra penge 

op, men bruger dem. De skal helst ikke 

bruge dem på varer, som Danmark køber i 

udlandet, for så hjælper det jo kun på arbejdsløsheden 

dér. 

Staten kan også bruge ekstra penge til 

sine egne udgifter eller give flere penge til 

kommunerne. Selv om staten bruger flere 

penge på broer, bedre pension, flere timer 

til eleverne i folkeskolen, eller hvad man 

nu kan finde på, er det vigtigt, at staten 

ikke kræver mere op i skat for at dække 

udgifterne. For så må folk skære ned i privatforbruget, 

og der bliver ikke købt flere 

varer. 

I stedet skal staten låne pengene i Nationalbanken 

og først betale dem tilbage, 

når der bliver højkonjunktur. På det tidspunkt 

stiger folks indkomster. Dermed sti- 

meget længe, før højkonjunkturen kommer 

tilbage af sig selv. Den høje arbejdsløshed 

og det lave forbrug er en høj pris at betale 

i den lange ventetid. Derfor mener mange, 

at det er statens pligt at gribe ind og få 

højkonjunkturen tilbage så hurtigt som 

muligt. 

ger deres skat også, og staten får penge 

nok til at betale gælden til Nationalbanken. 

Det kan lade sig gøre for staten at låne 

de ekstra penge, fordi Nationalbanken er 

statens bank og skal udlåne penge til staten. 

Så når det er lavkonjunktur, bør staten 

bruge ekstra penge og låne dem i Nationalbanken. 

Staten må ikke også opkræve 

mere skat hos borgerne, for så er der ikke 

ekstra til forbrug, og så vil lavkonjunkturen 

ikke blive vendt til en højkonjunktur. 

Vi kan derfor se, at staten skal handle 

anderledes end os andre almindelige borgere. 

Hvis vi går ned i indtægt, bør vi også 

skære vores forbrug ned. Og banken vil i 

øvrigt ikke være meget for at låne os penge. 

Staten skal handle lige modsat af os 

andre. Når det går dårligt, skal staten bruge 

flere penge, og når det går rigtig godt, 

skal staten bruge færre penge.

Økonomi er også politik 

Hvis problemet er arbejdsløshed 

Hvilken løsning man vælger, når der er lavkonjunktur, 

og staten vil gøre noget for at 

vende konjunkturerne, afhænger også af, 

hvor man står politisk. 

Hvis man er borgerlig (fx støtter Venstre 

og Konservative), vil man gerne have, at 

staten får færre penge, og borgerne beholder 

flere af deres egne penge. Borgerlige 

ønsker normalt en mindre offentlige sektor 

(mindre af det fælles) og mere af det private 

(borgerne skal selv tage vare på så 

mange opgaver som muligt). Så hvis opgaven 

er at sætte gang i forbruget (efterspørgslen) 

for at vende en lavkonjunktur, 

så vil borgerlige hellere sætte skatten ned 

end forøge de offentlige udgifter, fx sætte 

skatten på indkomst ned eller lavere afgifter 

på nye biler. 

Borgerligt løsningsforslag 

Problem: Arbejdsløshed 

Middel til løsning: Skatten sænkes 

Virkninger: Folk har mere til forbrug 

Forbruget går op 

Produktionen øges 

Arbejdsløsheden falder 

Hvis man er fx socialdemokrat eller SF’er, 

har man ikke så meget imod, at staten har 

indflydelse. Socialister eller socialdemokrater 

vil gerne have, at flere opgaver løses 

fælles gennem stat og kommune. Derfor 

vil de vælge at øge de offentlige udgifter, 

fx give de ældre en højere folkepension i 

stedet for at sætte skatten ned, som de 

borgerlige typisk vil foretrække. 

Socialdemokratisk / SF’s løsningsforslag 

Problem: Arbejdsløshed 

Middel til løsning: Staten låner penge og 

øger de offentlige udgifter 

fx til nye motorveje 

Virkninger: Større efterspørgsel 

efter arbejdskraft og 

større forbrug 

Produktionen øges 

Arbejdsløsheden falder 



Hvis problemet er underskud på betalingsbalancen 

og høje prisstigninger 

Det er lige omvendt, hvis der er stærk højkonjunktur 

med stigende priser og lønninger 

og underskud på betalingsbalancen. 

Politikerne frygter, der kan komme et ordentligt 

krak. Så gælder det for staten om 

at dæmpe højkonjunkturen. 

Hvis man er borgerlig, må det gerne ske 

ved, at de offentlige udgifter sættes ned 

(besparelser). 

Borgerligt løsningsforslag 

Problem: Underskud på betalingsbalancen 

og prisstigninger (inflation) 

Middel til løsning: Offentlige besparelser 

Virkninger: Mindre forbrug af varer 

fx skolebøger og færre penge 

til pensionister 

Forbruget går ned 

Mindre prisstigninger og 

mindre import 

Hvis man er socialdemokrat eller SF’er, 

kan det ske ved skatteforhøjelser: 

Socialdemokratisk / SF’s løsningsforslag 

Problem: Underskud på betalingsbalancen 

og prisstigninger (inflation) 

Middel til løsning: Skatteforhøjelse 

Virkninger: Folk har færre penge til forbrug 

Mindre import og lavere 

prisstigninger 

Bedre betalingsbalance

Tredje forslag hvis der er lavkonjunktur 

Staten skal sørge for, at danske virksomheder 

har de bedste varer, at der hele tiden 

skabes ny viden, og at danskerne har 

topkvalifikationer på mange områder. 

Staten ejer ikke virksomhederne, og staten 

må ikke give tilskud til virksomheder. 

Danmark har sagt ja til EU-regler, som siger, 

at der skal være fri konkurrence mellem 

virksomhederne, så der må ikke være 

told, heller ikke tilskud. Staten og EU skal 

sørge for, at ingen virksomheder får monopol 

(at der kun er én producent af en vare), 

og dermed selv frit kan sætte prisen 

op på en vare. 

I stedet kan staten hjælpe med til, at 

der er et godt uddannelsessystem, meget 

Når finansministeren skal på arbejde! 

I maj 1998 var der travlt til langt ud på aftenen 

på Christiansborg. Især gik tre af ministrene fra 

det ene mødeværelse til det andet, snakkede og 

diskuterede og drak masser af kaffe. Det var den 

socialdemokratiske leder Poul Nyrup Rasmussen, 

der havde været statsminister siden 1993, 

Marianne Jelved, leder af De Radikale og økonomiminister, 

og det var finansministeren, Mogens 

Lykketoft, som er socialdemokrat. De tre ministre 

holdt mange møder med hinanden og med 

andre ministre, folketingsmedlemmer og ledende 

embedsmænd. 

Lige ved siden af Christiansborg ligger ”Den Røde 

Bygning”. Her holder Finansministeriet til. Når 

Mogens Lykketoft havde alvorlige forhandlinger 

på Christiansborg, var der altid meget arbejde til 

embedsmændene i Den Røde Bygning. De samlede 

materiale ind, kom med forslag og bereg- 

og god forskning i landet, og den rigtige arbejdskraft 

er til stede, når og hvor der er 

brug for den. Staten kan også bygge veje, 

broer og jernbaner og sørge for et godt velfærdssystem. 

Det hjælper alt sammen 

med til, at arbejdskraften er bedre, dygtigere 

og mere tilfreds, og produktionen bliver 

mere avanceret og effektiv. Dermed 

kan der også produceres bedre produkter 

end i andre lande. 

Problemet er, at fx bedre uddannelse og 

forskning ikke giver resultater på kort tid. 

Så hvis der pludselig opstår et problem 

med fx arbejdsløshed, giver det ingen løsning 

lige med det samme. 

nede virkningen af alle forslagene – og de skrev 

taler til Mogens. 

Det hele begyndte nogle måneder før. Oppositionspartierne, 

især Venstre ledet af Anders Fogh 

Rasmussen, havde længe kritiseret regeringen for 

dens økonomiske politik, men Mogens kom først 

rigtig op af stolen, da folkene fra Den Røde Bygning 

kom med nogle nye tal. De viste, at Danmark 

ville få underskud på betalingsbalancen i 

1998, hvis der ikke blev gjort noget. Lige siden 

regeringen kom til i 1993, havde der været overskud 

på betalingsbalancen, og det ville blive alt 

for let at kritisere regeringen, hvis der nu blev 

underskud. Der skulle også snart være folketingsvalg. 

Først skulle man vide, hvorfor der nu var underskud 

på betalingsbalancen. Der var ikke så me- 



get tvivl. Det gik godt for danskerne, lønnen gik 

op, værdien af deres huse steg, og danskerne 

købte ind for de ekstra penge: Bil, tøj og nyt køkken 

i huset. Så går importen op, og hvis eksporten 

ikke følger med, så er problemet der. 

Finansministeriets folk foreslog, at der måtte en 

skatteforhøjelse til, for når danskerne fik færre 

penge til forbrug, ville også importen gå ned – 

eller også skulle det offentlige spare på fx pensioner 

og efterløn. Det ville også få importen til 

at gå ned. 

Poul, Marianne og Mogens holdt flere meget lange 

møder, hvor de drøftede, hvad der skulle gøres. 

Danskerne brød sig jo hverken om skatteforhøjelser 

eller besparelser. Men Anders Fogh Rasmussen 

ville få det alt for nemt i valgkampen, 

hvis der kom underskud. Så der var ingen vej 

udenom. 

Næste problem: Regeringen var en mindretalsregering. 

Den skulle have andre partier med for 

at få flertal. Skulle det være et af de borgerlige 

partier, ville de kræve store offentlige besparelser 

i stedet for en skatteforhøjelse. Det gik ikke, 

så ville Socialdemokratiets egne vælgerne blive 

utilfredse og måske gå over til SF ved valget. Så 

regeringen måtte have SF og Enhedslisten med 

til et forlig om den økonomiske politik. 

I Den røde Bygning kom der alle mulige forslag 

på bordet. Det forslag, som Mogens og de andre 

ministre valgte, var: En skatteforhøjelse udformet 

på den måde, at husejernes fradrag i skatten 

blev sat ned, og deres skat dermed sat op – 

og til gengæld en lille skattelettelse i indkomstskatten 

til de lavestlønnede. Det kunne SF og 

Enhedslisten ikke sige nej til. 

Forslaget blev kaldt ”pinsepakken”, og den blev 

vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af 

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten. 

De borgerlige partier kritiserede pinsepakken og 

stemte imod. 

Mange husejere var nervøse og vrede. I BT var 

der et læserbrev den 13. juni fra Susanne: 

”Ja, jeg er en klynker, Lykketoft... Kald mig hvad 

I vil, men jeg tilslutter mig flokken af unge boligejere, 

der igen bliver klemt af midaldrende politikere 

fra 68-generationen.” 

Susannes problem var, at hun lige havde købt et 

lille hus, og hun havde ikke fået solgt sin lejlighed 

endnu. Det kunne blive svært lige nu, så 

Susanne var godt vred. Sådan er det som regel 

med økonomisk politik: Det handler ikke kun om 

politik, om betalingsbalance og den slags. Også 

almindelige menneskers pengepung bliver berørt. 

Nogle får mere i pungen, andre mindre. 

I øvrigt virkede pinsepakken, som det var planlagt. 

Der kom godt nok underskud på betalingsbalancen 

i 1998, men næste år var der overskud 

igen.

? 

www 

Hvad er så det bedste forslag? 

Det kan man ikke svare på uden at vide: 

hvordan økonomien har det i både Danmark 

og i udlandet 

hvilket økonomisk problem man gerne 

vil have løst 

eller om man støtter de borgerlige eller 

fx Socialdemokratiet eller venstrefløjen. 

For vi har jo set, at de foretrak hver deres 

løsning, fordi de ikke har samme ønsker 

om, hvordan samfundet skal se ud. 

Hvis der er problemer med et stort underskud 

på betalingsbalancen, kan der både 

foretages en skatteforhøjelse, eller staten 

kan foretage offentlige besparelser. Vi kan 

ikke på forhånd sige, om det ene er bedre 

end det andet. Så økonomi er også at vælge 

– og at vælge, hvem der skal betale, og 

hvem der skal have ekstra penge i pungen. 

Hvad ville du bruge pengene til, hvis Danmark blev lidt rigere? 

De fleste af statens og kommunernes indtægter (skatten) og udgifter (overførsler og service) 

kan ikke ændres meget pludseligt. Man kan ikke på én gang sætte folkepensionen 

meget ned eller fjerne tilskud til børnehaver, så vil danskerne gøre oprør – og i hvert fald 

stemme på andre politikere ved næste valg. 

De fleste år bliver Danmark lidt rigere, måske 2 eller 3 % højere BNP på et år. Det 

kunne fx være et beløb på 30 milliarder kr. En del af dette beløb er brugt på forhånd, for 

når BNP bliver større, stiger priserne også lidt, og så stiger fx folkepensionen, dagpenge 

og kontanthjælp automatisk. Det er måske 10 milliarder, der er brugt her. Så er der 20 

milliarder kr. tilbage. 

Hvis I skulle bruge dem – hvad kunne I så blive enige om? De kan anvendes til at sætte 

en bestemt slags skat ned, eller de kan anvendes til højere overførsler for en bestemt 

gruppe eller til en bedre offentlig service på et bestemt område. Find en oversigt over 

det offentliges indtægter (skatten) og over den offentlige sektors udgifter fordelt på opgaver 

i ”Samfundsstatistik” eller ”Statistisk Tiårsoversigt” - og fordel pengene. 

Angiv, hvilke partier, som I tror, ville støtte netop jeres fordeling af pengene, og hvilke 

partier der vil være imod – og forklar hvorfor. 

Hvordan vil jeres forslag påvirke den samlede økonomi? Her skal I først angive, om I mener, 

der lige nu er en højkonjunktur eller en lavkonjunktur, og derefter hvordan jeres forslag 

påvirker den samlede produktion (BNP), arbejdsløshed osv. 

Du kan finde oplysninger om dansk økonomi og økonomisk politik på Finansministeriets 

hjemmeside www.fm.dk og på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside 

www.oem.dk 



Sætter vi pris 

på miljøet?

Er knallerten alt for billig? 

Der er i alt 160.000 knallerter i Danmark. 

Der er to typer. Knallerter, der højst må 

køre 30 km/t, og som især bruges af unge, 

og dem, der højst må køre 45 km/t, og 

som anvendes af de lidt ældre. Begge 

slags knallerter forurener kraftigt. 

Der er i alt 1,9 mio. biler i Danmark, og 

hver bil kører i gennemsnit 10 gange så 

langt som hver knallert. Det skulle betyde, 

at danskernes biler kører 200 gange flere 

kilometer end knallerterne, og de derfor 

også samlet forurener 200 gange mere. 

Det gør de bare ikke ifølge Institut for 

Miljøvurdering. I stedet for en forurening 

svarende til ½ % af bilernes, så står knallerterne 

for en forurening, der er 7 % af 

bilernes. Knallerterne har nemlig totaktsmotorer, 

og de udsender særlig meget kulbrinte 

og særlig mange partikler, der måske 

er endnu mere giftige og kræftfremkaldende 

end partikler fra bilernes firetaktsmotorer. 

Partikelforurening fra knallerterne 

kan være ansvarlig for i gennemsnit 50 

kræftdødsfald om året i Danmark. 

Der er også andre interessante tal vedr. 

Hvad skal vi bruge den nye knallert-viden til? 

Det kunne være oplagt at lægge større afgifter 

på knallerter, fx de 8.000 kr. som 

hver knallert koster i ekstra omkostninger 

som følge af forurening og uheld. Mange 

unge i tyndtbefolkede områder af landet 

anvender knallerten til at komme i skole eller 

på arbejde. Her er der ikke mange busser, 

og afstandene er for store til at cykle. 

Vil det ikke være urimeligt over for disse 

unge at gøre knallerterne voldsomt dyre? 

En anden løsning er at oprette flere buslinjer 

til rimelige priser. Det er til gengæld 

dyrt for samfundet. 

knallerter. De er pr. kørt kilometer 50 gange 

så hyppigt indblandet i færdselsuheld 

som biler. Der bliver på et år dræbt 40-50 

mennesker ved uheld med knallerter, og 

de fleste er unge. Der er 700 alvorligt tilskadekomne 

på et år. De samlede udgifter 

for knallerternes forurening og for de ulykker, 

de er indblandet i, er 1,3 milliarder kr. 

eller 8.000 kr. pr. knallert. 

Institut for Miljøvurdering er oprettet af 

VK-regeringen (Venstre og Konservative) i 

2001. Meningen med instituttet er, at det 

skal pege på, hvor vi får mest miljø for 

pengene. Hvad kan det betale sig at gøre 

noget ved, og hvad kan ikke betale sig? 

Regeringen har hermed forsøgt at opstille 

en anden dagsorden end den tidligere 

regering, som bestod af Socialdemokratiet 

(S) og Det Radikale Venstre (R). Den borgerlige 

regering har påstået, at S-R-regeringen 

var mere holdningspræget i sin miljøpolitik. 

Nemlig at lavere forbrug og mindre 

trafik under alle omstændigheder var 

godt. Men hvad er god og rigtig miljøpolitik, 

og hvad er ikke? 

Vi kunne også på langt sigt bygge vores 

byer, skoler og virksomheder, så der ikke 

var brug for så meget transport, dvs. at 

folk boede tæt på deres skole eller arbejde. 

Hvilken løsning, der vælges, er ikke alene 

et spørgsmål om økonomi. Det er også 

et spørgsmål om, hvilken grundholdning 

man har som politiker eller som borger. 

Miljøpolitik er fuld af svære valg, og fordi 

teknikken forandrer sig, og vores forbrug 

forandrer sig, kommer der hele tiden nye 

miljøproblemer. 

Sætter vi pris på miljøet? 129

? 


Vil det være rigtigt at lægge større afgifter på knallerter? 

Hvordan kan man bedst nedsætte forbruget af benzin og olie? Ved at 

sætte prisen op ved hjælp af en skat – eller oplyse og påvirke danskerne, 

så de indser, at det er rigtigt at nedsætte forbruget af benzin og olie? 

Miljøproblemer før og nu 

For fx 75 eller 100 år siden brugte hver 

dansker meget mindre energi end i dag. 

Forbruget af råstoffer og industrivarer var 

også langt mindre. Der var ikke olieudslip i 

havet eller farlige stoffer i grundvandet, og 

det flød ikke med plasticaffald på strandene. 

Alligevel havde de også miljøproblemer 

før i tiden. 

Kraft og varme kom først og fremmest 

fra afbrænding af kul, og det svinede voldsomt. 

Røgen fra de mange skorstene på elværker, 

fabrikker og beboelsesejendomme 

var massiv, og den kunne ses og lugtes af 

enhver. Gasværkerne var også en af de helt 

store forurenere. I dag er de tidligere gasværksgrunde 

gennemsivet af affaldsstoffer, 

og ofte skal jorden graves væk og renses, 

før der kan bygges her. 

Transporten og færdselen var meget mindre 

dengang, fordi folk boede tæt sammen, 

og byerne var små. Til gengæld brugte 

togene meget energi i form af kul, og datidens 

få biler kørte ikke mange kilometer 

på literen, og de svinede og larmede meget. 

Det var altså først og fremmest det lave 

forbrug og folks levevis, der skånede miljøet. 

Datidens teknik og maskiner var mere 

forurenende end nutidens, men det bekymrede 

ikke flertallet af danskere dengang. 

I byerne kom der i løbet af 1920’erne 

og 1930’erne fx wc med træk og slip i 

de nye lejligheder, men spildevandet røg 

urenset ud i den nærmeste å. I samtiden 

var wc’et et stort miljømæssigt fremskridt, 

fordi de gamle lokummer, der skulle tøm- 

mes med håndkraft, 

var sundhedsskadelige. 

Man gjorde 

således noget 

ved de miljøproblemer, 

der meget 

direkte førte 

til sygdom og 

død: Fugtige boliger, 

der gav tuberkulose 

og 

lungebetændelse; 

manglen på 

kloaker; dårlig 

vandforsyning 

og usunde fødevarer, 

der kunne 

give sygdomme. 

I et fattigt samfund 

er det de 

mest grundlæggende 

behov, 

der kommer først: sundhed, arbejde, tilstrækkelig 

med mad, en bolig osv. Først 

når disse behov er opfyldt, er der overskud 

til at se på, om vores forbrug og livsform er 

skadelig på længere sigt. 

Det er forklaringen på, at vi i dag ofte 

synes, at borgere, virksomheder og myndigheder 

handlede meget kortsigtet tidligere. 

Det er også forklaringen på, at det er 

svært at få folk i ulandene til at interessere 

sig for det, som vi kalder miljøproblemer. 

Og det er der ingen grund til at bebrejde 

dem. Vi har haft det på samme måde. 

Tegning af industriområde i England omkring 1920.

Dampmaskinen i København 

I 1822 blev en af de første dampmaskiner i 

København opsat i Sankt Pedersstræde. Avisen 

”Politivennen” skrev: 

”Har man én gang været i denne gade, vil 

man ikke vælge sin bopæl i nærheden af en 

sådan maskine, der idelig udkaster og fyl- 

der værelser, haver, kort sagt alt med en 

modbydelig stenkulsdamp, forårsager en 

skrækkelig alarm og rystelse, og må derfor 

opfylde enhver med frygt for ildebrand.“ 

Alligevel kom det ikke på tale at udstede et 

forbud mod dampmaskiner i København. 



Mennesket og naturen 

Tæt på katastrofen 

Menneskene lever i naturen, men de lever 

også af den. Derfor vil mennesket påvirke 

naturen på mange forskellige måder. 

Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger 

naturen. Hvis vi skulle leve som jægere, 

ville der ikke være plads til mange mennesker 

i Danmark. 

Da danskerne blev bønder i løbet af 

stenalderen (ca. 4.000 år f.Kr.), overlevede 

mange flere børn, og befolkningstallet 

steg. Til gengæld gjorde danskerne som 

Jægerens natursyn 

De forskellige måder, vi har brugt naturen 

på, har også betydet, at vi har set forskelligt 

på naturen. Jægerfolket troede, at naturen 

var besjælet. Naturen var en levende 

Bøn til den amerikanske præsident 

”Den store høvding i Washington har ladet 

hilse, at han ønsker at købe vort land ...Vi 

vil overveje jeres tilbud. For vi ved, at hvis 

vi ikke sælger, så kommer den hvide mand 

måske med gevær og tager vort land. 

Vi kan dog ikke forstå, hvordan kan man 

købe eller sælge himlen, jordens varme? 

Ideen er fremmed for os. Hvis vi ikke ejer 

luftens friskhed og vandets glitren, hvordan 

kan det da købes? 

Hver eneste del af denne jord er hellig for 

mit folk ... De døde hos det hvide folk glem- 

bønder langt større indgreb i naturen, end 

de gjorde som jægere. 

I 1700-tallet var der fx kun ganske lidt 

skov tilbage i Danmark, for bønderne brugte 

træ til mange ting, herunder opvarmning 

og madlavning. En historieforsker har 

påvist, at Danmark i 1700-tallet var på vej 

mod en miljøkatastrofe med en udpint og 

ødelagt jord. Katastrofen blev forhindret 

med en beskyttelse af skovene og ved at 

ændre landbrugets drift. 

organisme, der krævede respekt og omsorg. 

Mennesket var en del af naturen og 

skulle selvfølgelig opføre sig ordentligt der. 

mer landet, hvor de fødtes, når de forlader 

dette liv for at vandre blandt stjernerne. Vore 

døde glemmer aldrig denne skønne jord, for 

den er den røde mands moder. Vi er en del 

af jorden, og den er en del af os. De duftende 

blomster er vore søstre. Hjorten, hesten, 

den store ørn – de er vore brødre. 

Bjergkæderne, saften af græsset, ponyens 

kropsvarme og menneskets – alt hører til 

samme familie.” 

(Tilskrevet Indianerhøvding Seattle, 

Washington-territoriet: Bøn til den amerikanske 

præsident, 1854)

En dampdreven hammer bruges her til fremstilling af et skibsanker. Tegningen er fra tiden omkring Første 

Verdenskrig. 


? 


Naturens ”beherskere” 

Da mennesket begyndte at dyrke jorden 

som bonde, blev synet på naturen også 

ændret. Mennesket blev herre over naturen, 

fordi det kunne omforme naturen ved 

at opdyrke den. 

Med fabrikkernes og industriens fremkomst 

blev udnyttelsen af naturen langt 

mere omfattende. Vi kunne fjerne fx jernmalm 

og råolie fra naturen og omforme 

det til stål, benzin og plastic. 

Industrien og landbruget bygger på den 

moderne naturvidenskab. Det har betydet, 

at jord, planter og dyr ofte er blevet udnyttet 

til skade for miljøet, og mange slags 

dyr og planter er udryddet. 

Storken er en dejlig flyver! 

For 200 år siden ynglede der 10.000 storkepar i 

Danmark. Det er ikke så mærkeligt at H.C. Andersen 

skrev om storken. Hvis det var sommer, 

kunne han bare kigge ud ad vinduet, så gik den 

nede i engen og ledte efter frøer. 

I de seneste år har kun få storkepar fået unger i 

Danmark. Mest fordi der ikke længere er ret 

mange enge i Danmark. Alt landbrugsareal er 

afvandet, og det meste dyrkes effektivt med gødning 

og sprøjtemidler. Så der er ikke føde til storken, 

og derfor ingen storke. 

For over 10.000 år siden tog mennesket 

svinet til sig og gjorde det til et husdyr. 

Det er stort set gået godt for både svin og 

mennesker indtil for 30-40 år siden. Den 

måde, vi nu behandler svin på, svarer slet 

ikke til, hvordan svinet ifølge sine egenskaber 

bør leve. Vores opbevaring og opfodring 

af svin kan nogle gange nærme sig 

dyrplageri. 

Det er også praktisk til flere forskellige 

formål, at vi kan bruge den gode og nyttige 

råolie til at producere pvc-plast. Desværre 

frembringer vi dermed også det kræftfremkaldende 

stof dioxin. 

Skal vi gøre noget ved det? Opdyrkningen af engene 

i løbet af de sidste 100 år gav en meget 

højere landbrugsproduktion i Danmark og dermed 

eksport og indtjening. Danskerne bevægede 

sig bort fra sultegrænsen og ind i den moderne 

tid. Til gengæld gik det ud over storken. Skal vi 

se på det som en nødvendig omkostning? – eller 

har vi pligt til at betale, hvad det koster at bevare 

naturen med alle dens arter? 

Det er meget almindeligt, at politikerne skal træffe et valg mellem hensyn til naturen og 

hensyn til arbejdspladser og produktion. Find eksempler fra jeres by eller område, hvor 

der har været et sådant valg. Spørg evt. jeres forældre, se i lokalaviserne osv. 

I de senere år er landbrug med svinebesætning blevet større og større i Danmark. På 

nogle gårde er der 5.000 eller 10.000 svin. De lugter tit temmelig meget. Der har været 

tale om at stramme kravene til de såkaldte ”svinefarme”, fx med hvor langt der skal 

være til de nærmeste naboer. Landmændene siger til gengæld, at så kan det ikke betale 

sig at opdrætte svin, og at de måske så vil flytte det hele til fx Polen. Det går ud over arbejdspladser, 

velstand og betalingsbalance i Danmark. Drøft, hvad man kan gøre.

Hvad er natur? 

Som en reaktion på vores udnyttelse af naturen 

har der igennem tiden været mange 

bevægelser, der ”ville have naturen tilbage”. 

Folk, der går ind for naturfredning, 

ønsker tit en uberørt natur. Problemet er 

bare, at det, vi opfatter som ”natur” i Danmark, 

i høj grad er skabt af mennesker. 

Bøgeskoven med de høje, ranke træer er 

plantet og ville ikke komme af sig selv. De 

blomstrende grøftekanter er der kun, hvis 

nogen har gravet grøfter osv. 

Andre ønsker en ny form for udnyttelse 

af naturen, hvor man respekterer naturens 

grænser mere. Hvor naturen har sine egne 

”love” og respekteres som noget i sig selv. 

Blæsten over Mors 

De to forskellige natursyn kan kaldes det 

nyttebestemte natursyn og det naturcentrerede 

natursyn. Nogle gange kan de to 

natursyn forenes, når den moderne teknik 

kan anvendes til indgreb i naturen, der på 

langt sigt skåner den for udledning af skadelige 

stoffer. 

Vindmøller er måske ikke det, der pynter 

mest i det danske landskab. Hvis man 

ønsker en natur, der ligner den, som vi kan 

se på malerier fra 1800-tallet, så ser de 

ikke godt ud. Men ønsker man en energiform, 

der ikke forurener så meget som store 

kulkraftværker, ja så er vindmøllerne jo 

smukke og den rene ”natur”. 

”Hjemme hos os havde vi det engang sådan, at vi ikke kunne lide blæsten. 

Den generede os. Ret groft, syntes vi. 

Den kom farende og puffede æblerne ned af træet, inden de var modne, 

den snoede sig omkring huset med en meget lang og ubehagelig stemme, 

den flyttede kølighed fra Færøerne og Island ned til os, og fortyndede de sommerdage, der 

skulle have været varme, 

den førte ethvert regnvejr, der burde være forblevet nede over den engelske kanal, op til os, 

den gjorde fjordens blå flade ujævn og grumset, 

... 

Sådan er vi ikke mere. 

Vi er blevet andelshavere i Sydvestmors Vindmøllepark. 

Nu er det de stille dage, der går os på. Så går vi og længes efter at se træerne blive rusket 

af den jyske blæst, og vi går og lytter for at opfange den allerførste fortrolige hvisken af et 

lille vindpust. Vi studerer vejrkort og drejer vejrstation Karup på telefonen hver anden time, 

når blæsten tilsyneladende er blevet nedkæmpet af et stationært højtryk over det sydlige 

Skandinavien. 

Sådan nogle dage er vores minusdage...” 

(Kilde: Knud Sørensen, Blæsten over Mors, 1986) 



Miljøproblemerne i dag 

Vores påvirkning af naturen har skabt mange 

forskellige problemer. Man har ikke nogen 

enkel måde at måle miljøproblemernes 

størrelse og vigtighed på. I stedet kan man 

interessere sig for, hvilke problemer der får 

mest omtale, og hvilke der gøres noget 

ved. 

Lokale problemer (vedrører en by eller et 

bestemt område): 

Bilkørsel og støj. 

Kemisk produktion (fx ukrudtsbekæmpelsesmidler) 

og forureningen af luft, 

jord og vand i området, hvor de produceres. 

Regionale problemer (vedrører et større 

område – ofte flere lande): 

El-værkernes forurening af luften og 

skovdøden. 

Landbrugets forbrug af kunstgødning 

(kvælstof) og fiskedøden. 

Biltransport og luftforureningen. 

Landbrugets forbrug af midler til bekæmpelse 

af ukrudt, og påvirkningen af 

grundvandet som en følge heraf. 

Globale problemer (vedrører hele verden): 

Forbrug af cfc-gasser og hullet i ozonlaget. 

Forbrug af fossile brændstoffer (olie, kul 

m.m. ) og frygten for ændringer i klimaet 

(drivhus-effekten). 

Ordforklaringer 

Cfc-gasser (chlorflourcarboner): Stoffer (bl.a. freon), 

som bruges til isolering, i køle- og fryseanlæg, spraydåser 

m.m. 

Ozon-laget: Ozon er et molekyle, der består af tre 

iltatomer. Ozon dannes og nedbrydes over alt i atmosfæren. 

Antallet af ozon-molekyler er størst i det 

såkaldte ozon-lag, som er et tyndt lag ozon-molekyler 

i stratosfæren 20-50 km over jordoverfladen. 

Ozon-laget beskytter alt levende på Jorden mod 

Solens ultraviolette stråling. Ozon-laget ødelægges 

af bl.a. cfc-gasser. 

Drivhus-effekten: Kuldioxid (CO 2 ) og vanddamp kan 

forhindre Solens varmestråling (infrarøde stråling) i 

at slippe væk fra Jorden og tilbage til verdensrummet. 

Kuldioxid og vanddamp kan ved at lægge sig 

omkring Jorden virke som glasset i et drivhus, således 

at temperaturen på Jorden stiger så meget, at 

klimaet ændrer sig.

? 

Hvilke problemer kan løses hvor? 

De lokale miljøproblemer er selvfølgelig 

nemmest at løse. Der kan stilles krav til en 

fabrik om rensning, eller krav om at den 

skal standse en bestemt slags produktion. 

Der kan også stilles krav til bilkørsel, fx 

hvor stærkt man må køre, så benzinforbruget 

og dermed forureningen nedsættes. 

De regionale problemer kan der godt gøres 

noget ved i Danmark, men virkningerne 

er små. Vi kan kræve, at danske landmænd 

skal bruge mindre kunstgødning. 

Men det får først en rigtig stor virkning, 

når alle vores nabolande gør det samme. 

Så vil det give flere fisk i havet og et bedre 

badevand. Denne type problemer er oplagte 

at behandle i fx EU. 

De globale problemer kan kun løses, 

hvis de behandles i FN eller på store møder 

for alle verdens regeringer. Det er 

svært at blive enige, for vilkårene for de 

enkelte lande er vidt forskellige. Den rige 

verden har fx presset alle stater til at stoppe 

brugen af cfc-gasser. De rige lande har 

selv brugt stofferne i mange år, også selv 

om de vidste, at stofferne var farlige for 

miljøet. Først da forbruget steg i hele verden, 

blev der grebet ind. 

Til gengæld er der endnu ikke sket noget 

for at begrænse bilkørselen. Udstødnings- 

Forklar forskelle på de enkelte landes energiforbrug? 

gasserne øger risikoen for klimaforandringer 

(drivhus-effekten). Derfor siger mange 

i ulandene, at den rige verden ikke stiller 

krav til sin egen måde at leve på. I hvert 

fald ikke når det drejer sig om noget, der 

betyder meget for økonomien og for det 

liv, som vi er vant til at føre. 

Det er en kendsgerning, at hvis alle 

mennesker i verden skulle leve som danskerne 

med deres forbrug af energi og råstoffer, 

så ville verdensmiljøet hurtigt bryde 

sammen. Endnu hurtigere ville det gå, 

hvis alle skulle leve som amerikanerne. 

Så forskelligt er vores energiforbrug 

Energi omregnet til olie, tons pr. indbygger pr. år 

1990 2002 

USA 7,7 7,9 

Tyskland 4,5 4,2 

Danmark 3,4 3,7 

Portugal 1,8 2,6 

Rusland 2,7 1,7 

Brasilien 0,9 1,1 

Bangladesh 0,1 0,2 


Forklar, hvorfor energiforbruget er gået op i USA og i Portugal, når det er gået ned i Tyskland 

og Danmark? 

Hvis Danmark skulle holde, hvad vi har afgivet løfte om på internationale konferencer, 

skulle vi sætte vores energiforbrug væsentligt ned. Hvordan ville du nedsætte det danske 

energiforbrug med fx 25 % på 5 år? 



Derfor er det så svært at gøre noget 

Når vi vil forbedre miljøet effektivt, kræver 

det et lavere forbrug og en anden måde at 

leve på. 

Nogle forbedringer skal politikerne gennemføre, 

fx beslutte at udnytte varmen fra 

elværkerne til opvarmning af huse. Andre 

miljøforbedringer skal gøres af hver enkelt 

familie, fx lade være med at køre så meget 

Pengene og miljøet 

Det er meget almindeligt, at der ikke sker 

ret meget, selv om man siger, at man går 

ind for et bedre miljø. Frygten for større 

arbejdsløshed, for at en virksomhed ikke 

vil kunne klare sig eller for et lavere forbrug, 

får tit politikere, virksomhedsledere 

og fagforeninger til at vælge anderledes. 

Nogle hævder derfor, at vi først for alvor 

får en miljøvenlig produktion, hvis vi afskaffer 

markedsøkonomien (se side 100). 

i bil eller sortere affaldet bedre til genbrug 

af forskellig slags. 

Både politikerne og familierne har problemer 

og opgaver, som de synes skal løses 

lige nu. De problemer, hvor vi først ser 

virkningerne om mange år (hvilket især 

gælder miljøproblemer), er det derimod 

sværere at få gjort noget ved. 

Når virksomhederne altid skal tage hensyn 

til, hvordan de får det største overskud, og 

forbrugerne altid skal se på, hvad der 

bedst betaler sig lige nu, så vil ønsket om 

at tjene penge eller bevare sit job komme 

før ønsket om et godt miljø. 

Andre siger, at vi kan ændre denne holdning 

gennem påvirkning og opdragelse. I 

virkeligheden er der mange nye job i en 

miljøvenlig produktion, så vi behøver ikke 

at frygte større arbejdsløshed. Tænk 

bare på, at der skal mere arbejdskraft 

til at dyrke økologiske 

grøntsager end til almindelige 

grøntsager, hvor der 

sprøjtes med ukrudtsmidler. 

Men at de økologiske 

grøntsager bliver dyrere 

end de andre grøntsager, 

kan der ikke laves om 

på. Det er derfor sikkert, 

at vi alle får et mindre 

forbrug, hvis vi lægger 

produktionen om. 

Det kan betyde, at bilen 

må blive i garagen, at 

sommerferien til Grækenland 

bliver til et 

weekendophold på Bornholm, 

og at vores boliger 

bliver mindre. Er vi mon 

rede til det?

www 

Når staten skal gribe ind 

Mange lægger ansvaret over på politikerne. 

Hvis borgerne presser politikerne 

stærkt nok ved at være aktive i vælgerforeninger 

eller i interesseorganisationer og 

græsrodsbevægelser, kan vi godt få grebet 

ind over for de største miljøproblemer. 

Politikerne kan gribe ind over for virksomheder 

og familier med forbud, kontrol 

og straf. 

Stat og kommune kan udstede forbud 

eller kræve en bestemt måde at handle på: 

Miljøafgifter 

Staten kan indføre særlige afgifter og skatter. 

Økonomien styrer i høj grad vore beslutninger, 

så det vil nok være mest effektivt 

at bruge økonomiske midler til at få et 

bedre miljø. 

For nogle år siden blev der lagt afgifter 

på de plasticposer, som vi tager varer hjem 

i fra supermarkedet. Det hjalp med det 

samme. Danskernes forbrug af plasticposer 

faldt. 

Staten vil have landbruget til at spare 

på kunstgødning, fordi en del af kunstgødningen 

kommer med vandløb ud i havene, 

hvor den ødelægger havmiljøet. Forskellige 

regler og forbud har hjulpet noget, men ikke 

nok. Derfor arbejder politikere og miljøorganisationer 

nu med to slags indgreb: 

Det ene er, at kunstgødningen skal være 

dyrere ved hjælp af afgifter. Så regner man 

med, at landmændene bruger mindre 

kunstgødning. Det andet indgreb er, at alle 

landmænd skal udarbejde en plan over deres 

gødningsforbrug, og den skal kontrolleres 

og godkendes af myndighederne. 

Der er mange oplysninger om statens miljøpolitik på www.mim.dk 

Familierne skal sortere deres affald; kraftværkerne 

skal bruge naturgas i stedet for 

kul; virksomhederne skal tilslutte sig et 

rensningsanlæg, og fiskerne skal overholde 

fangstkvoter. Overtrædelse meldes til politiet 

og giver bøder eller anden straf. 

Problemet med denne metode er, at 

myndighederne skal kontrollere os, måle 

hvor mange fisk der fanges, og se efter om 

vi nu også sorterer affaldet. Det kræver, at 

der ansættes mange kontrollanter. 

Der er i løbet af de sidste 10-15 år indført 

en lang række afgifter, der skal få os 

som forbrugere til at bruge mindre energi. 

Der er således lagt afgift på forbrug af 

elektricitet, olie, gas og kul, vand, spildevand, 

plasticposer og en hel del mere. De 

kaldes ”grønne afgifter” og indbringer 

mange milliarder til staten. 

Problemet med grønne afgifter er, at 

nogle danskere ikke har så let ved at nedsætte 

deres forbrug som andre. Hvis en familie 

har mange børn, skal den også bruge 

meget vand, og familien har måske i forvejen 

en dårlig økonomi. Ældre, der bor i et 

gammelt hus med dårlig isolering, kan have 

svært ved at nedsætte deres varmeforbrug, 

hvis de ikke har råd til isolering. 

Grønne afgifter rammer således danskerne 

økonomisk på en temmelig tilfældig 

måde. Derfor er de heller ikke så populære, 

selv om det har vist sig, at de er effektive 

til at få forbruget ned. 


? 

www 


En bæredygtig udvikling ude og hjemme 

Det er kun lidt over 30 år siden, at forskere 

og andre for alvor blev bekymret over 

miljøudviklingen i verden. Det blev dengang 

sagt klart, at vores forbrug af råstoffer 

og andre ressourcer, den mængde affald 

vi efterlod os, og måden vi brugte na- 

Målet er en halvering af vores forbrug af energi 

I 1987 udsendte et udvalg nedsat af FN 

en meget vigtig rapport. Udvalget blev ledet 

af den norske statsminister Gro Harlem 

Brundtland. Rapporten krævede, at man 

skabte ”en bæredygtig udvikling” i verden. 

Brundtland-rapporten sagde ligesom 

”Grænser for vækst”, at Jorden er på vej 

mod en miljøkatastrofe. De fattige lande 

har dog så mange behov, at det stadig er 

nødvendigt med økonomisk vækst. Dette 

kan kun lade sig gøre, hvis de rige lande 

halverer deres energiforbrug. Udviklingen 

skal nemlig kunne tilfredsstille den nuværende 

generations vigtigste behov uden at 

ødelægge vore børns og børnebørns muligheder 

for at leve godt på Jorden. 

I 1992 afholdt FN en stor konference i 

Rio i Brasilien om miljøproblemer, og igen 

i 1999 i Kyoto om verdens klima. Her blev 

det vedtaget, at verdens stater, og især de 

turen på, ville føre til en katastrofe. Der var 

”grænser for vækst”. Det hed en rapport 

fra 1972, hvor der for første gang blev advaret 

om, at verden var på vej mod en katastrofe. 

Det tog mange år at gøre folk mere 

bevidste om, at der var fare på færde. 

rige stater, skulle nedsætte deres forbrug 

af fossile brændstoffer (olie, gas og kul) og 

deres udledning af CO 2 , og det har det 

danske Folketing sagt ja til. I 2005 skal 

Danmark have nedsat sin CO 2 -udledning 

med 20 % og i 2030 med 50 %. 

Udslip af CO pr. indbygger 

2 

(målt i tons) 

1990 2000 

Danmark 9,9 8,4 

USA 19,3 19,8 

Sverige 5,7 5,3 

Spanien 5,5 7,0 

Brasilien 1,7 1,8 

Bangladesh 0,1 0,2 


Forklar forskellene mellem udslip af CO 2 pr. indbygger i de forskellige lande. 

Forklar, hvorfor udslip af CO 2 pr. indbygger er gået op i Spanien og Brasilien, mens det 

er gået ned i Danmark og Sverige. 

Hvorfor ligger USA så højt? 

Hvis Danmark skulle holde, hvad vi har lovet, skal vi nedsætte vores udledning væsentligt. 

Hvordan ville du nedsætte den danske udledning med fx 25 % på 10 år? 

Læs mere om verdens miljø i Klima & Katastrofer og på www.undervisningsavisen.dk/ 

wm142452

www 

Er vi alle i samme båd? 

Det danske forbrug af energi og udledningen 

af CO 2 er blevet nedsat noget bl.a. 

takket være de mange vindmøller og de 

grønne afgifter. Men det er ikke gået så 

meget ned, at Danmark kan holde, hvad vi 

har lovet ved aftalerne i Rio og Kyoto. 

I USA, der har verdens højeste energiforbrug 

pr. indbygger, står det endnu værre 

til. USA ville slet ikke skrive under på Kyoto-aftalen, 

og fx er benzin stadig meget 

billig i USA sammenlignet med Europa. 

Det er også et stort problem, at mange 

fattige lande kun kan få bedre levevilkår 

med et højere energiforbrug. Hvis vi alle 

levede som amerikanerne, skulle der fem 

jordkloder til, og fx er kineserne hurtigt på 

vej mod en højere levestandard med køleskabe, 

ventilationsanlæg, knallerter og bi- 

Verdens sande tilstand. Hvor slemt står det til? 

Den fhv. direktør for Institut for miljøvurdering, 

Bjørn Lomborg, udsendte i 1990’erne en bog om 

verdens miljøproblemer. Her hævdede han, at 

folkene bag ”Grænser for vækst”, Brundtlandrapporten 

og andre miljø-advarsler tog helt fejl. 

Der er ingen beviser for, at verdens miljø er blevet 

ringere. Og fx drivhuseffekten og ødelæggelsen 

af ozon-laget påstår han, bygger på overtro 

og dårlig videnskab. Med højere velstand og ny 

teknologi kan vi også løse de nuværende miljøproblemer, 

siger Lomborg. 

Hans kritikere er meget uenige. De siger, at Lomborg 

kun går ud fra verdens nuværende tilstand. 

Der kan opstå nye farer, når vi får et større forbrug 

og en større befolkning, og de mener, at 

Lomborg ikke tager hensyn til et forsigtighedsprincip. 

Det vil sige, at man af forsigtigheds- 

Se rapporter fra Institut for Miljøvurdering på www.imv.dk 

ler. Det er godt for kineserne, men skidt 

for jordkloden, fordi der er 1,3 milliard kinesere. 

Så det kan ikke undgå at have 

virkninger også for os. 

I Danmark og i andre rige lande er miljøet 

på nogle områder blevet bedre. Fx har 

vi fået en bedre rensning af spildevandet, 

og vi kan nedsætte vores forbrug af energi 

med dyre, tekniske løsninger. Det kan ikke 

lade sig gøre i de fattige lande. I nogle egne 

af verden er forureningen af luft og 

vand, affaldsproblemet og overbefolkningen 

så enorm, at levevilkårene er utålelige. 

På længere sigt vil forureningen og miljøødelæggelsen 

i resten af verden spredes til 

os. På kort sigt er landene ikke ”i samme 

båd”. Det gør det svært at gennemføre store 

forandringer. 

grunde må regne med de værst mulige konsekvenser 

af en tilstand, for vi kender ikke langtidsvirkningen 

af de mange nye stoffer og det 

store forbrug af energi. 

Lomborg mener, at miljødebatten er præget af 

en skræmmetaktik – at vi skal være bange for 

fremtiden. I stedet bør vi indføre cost-benefit 

analyser. Det er opgørelser som den om knallerten 

(se side 129). Hvad giver bedst virkning i 

forhold til fx ulempen ved ekstra beskatning: At 

lægge skat på knallerter eller biler? Skal vi give 

tilskud til busser eller sænke prisen på benzin? 

Der er ikke noget, der er givet på forhånd for 

Lomborg. Det skal undersøges ud fra, hvad det 

koster, og hvor stor virkning det har, på noget vi 

kan måle, fx energiforbrug. 


? 


”Du skal tænke globalt og handle lokalt” 

Energiforbrug i forskellige slags boliger 

Årligt varmeforbrug for 100 m2 bolig målt i GJ pr. år 

Gennemsnitlig bolig i 1975: 75 

Gennemsnitlig bolig i 1990: 45 

Byggekrav i 2000: 25 

Bedste bolig på markedet: 10 

En Gigajoule (GJ) er en milliard joule, og 1 joule svarer 

til 1 wattsekund. 

(Kilde: Det Økologiske Råd) 

Mulighederne for en almindelig dansk familie 

Af tabellen over energiforbruget ser man, 

at nyere, velisolerede huse bruger langt 

mindre energi end ældre boliger. Derfor er 

det oplagt, at der bør ske en omfattende 

fornyelse af vores boliger. Det kan gøres 

gennem: 

Statstilskud til isolering og tilskud til 

bedre varmeanlæg herunder solvarmeanlæg. 

Krav om mindste-isolering m.v. og bøder 

til alle, der ikke overholder det. 

Ekstraskat på huse med dårlig isolering 

og ekstraskat på olie, naturgas og anden 

energi. 

Oplysningskampagner om energispild 

ved dårlig isolering. Udgivelse af vejledninger 

i at bygge energirigtige huse. 

Hertil kommer vores forbrug af transport 

(benzin) og elektricitet. Der kan vi gå frem 

på samme måde. 

Hvis vi skal nå ned på det halve energiforbrug, 

så er ingen af de nævnte fire metoder 

tilstrækkelige: Vi skal indrette vores 

byer og boliger på en anden måde. Væk 

med de store parcelhuse, der giver en 

masse transport, og frem med boliger, der 

ligger tæt ved hinanden og tæt ved arbejdspladser, 

forretninger og skoler. 

Undersøg jeres families energiforbrug 

Jeres forældre får hvert år tilsendt opgørelser over forbrug af: 

Elektricitet 

Olie/gas 

Vand 

Udledning af spildevand 

Ofte kan I også finde oplysningerne på nettet hos fx jeres elleverandør og vandværk. Det 

kræver som regel en kode at få oplysningerne. 

Hvordan har forbruget udviklet sig over fx de sidste 3 år? Forklar udviklingen. 

Hvad kan I gøre, hvis det skal nedbringes? 

Hvordan sparer familierne på vandet? 

Interviewundersøgelse 1998, % af svarene 

Og hvis I skal lave en cost-benefit beregning. Hvad er det mest effektive i forhold til indsats/pris? 

Ja altid nej 

Undgår unødigt vandforbrug 76 24 

Begrænser havevanding 60 10 

(har ikke have: 30) 

Tager brusebad i stedet for karbad 53 6 

(har ikke karbad: 41) 

(Kilde: Samfundsstatistik, 2003)


Politik – hvad skal 

jeg med det?

? 

Mikkel og Katrine 

Mikkel går i 10. klasse i Odense. Hans far 

er murersvend. Hans mor arbejder som laborant 

på hospitalet. Mikkel er medlem af 

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 

(DSU). DSU er en forening af unge socialdemokrater. 

Mikkel er medlem af DSU, fordi han 

gerne vil være med til at ændre nogle ting 

i samfundet. DSU vil fx sænke valgretsalderen 

fra 18 til 16 år. Det synes Mikkel er 

en god ide. Unge skal være med til at bestemme 

mere. Mikkel er sikker på, at unge 

vil interessere sig mere for politik, hvis de 

også kan stemme ved valgene. 

Mikkel er med i bestyrelsen (ledelsen) 

af DSU i Odense. Han betaler 150 kr. i 

kontingent om året. Pengene er bl.a. blevet 

anvendt til plakater ved en demonstration 

for flere ungdomsboliger i kommunen. 

Sidste år var han med til DSU’s landsmøde, 

hvor han holdt en kort tale om, at det 

er vigtigt, at alle unge kan få et arbejde, 

når de er færdige med deres uddannnelse. 

Om aftenen var der diskotek på landsmødet, 

hvor Mikkel mødte Marie, en DSUer 

fra Næstved. De har talt om at tage på 

interrail sammen med nogle andre 

DSU’ere til næste sommer. 

Katrine er lige begyndt på handelsskolen 

i Herning. Hendes far har sin egen 

Hvorfor er Mikkel og Katrine med i politik? 

Hvad mener du om Mikkels og Katrines synspunkter? 

Hvad kunne få dig til at melde dig ind i en politisk ungdomsorganisation? 

virksomhed med 20 ansatte. Virksomheden 

producerer elektroniske specialchips 

til satellitter. Hendes mor er ansat i salgsafdelingen 

i en tøjvirksomhed i Brande. 

Katrine er medlem af Venstres Ungdom 

(VU) i Herning, hvor kontingentet er 150 

kr. om året. 

Katrine er også med i politik, fordi hun 

vil ændre samfundet. Hun mener, at indkomstskatten 

skal sættes ned, så folk får 

mere lyst til at arbejde. De skatter og afgifter, 

som virksomhederne betaler, skal 

også sættes ned. Hvis det sker, vil der blive 

startet flere nye virksomheder i Danmark, 

og det vil skaffe arbejde til flere 

mennesker. Katrine mener, at folk, der 

yder en ekstra indsats, skal belønnes både 

i skolen og i samfundet. Hun er tilhænger 

af prøver og karakterer i skolen. 

Katrine mener, at landene i Europa skal 

arbejde mere sammen for at sikre velstand 

for alle europæere. Hun er med i en gruppe 

i VU, som beskæftiger sig med EU. Sidste 

år tog hun sammen med andre VU’ere 

fra Danmark på en bustur til Bruxelles, 

hvor de talte med politikere fra EU. De 

mødte også unge fra andre europæiske 

lande. Katrine udveksler e-mails og breve 

med nogle af dem. Hun er glad for sine 

nye europæiske venner. 

Politik – hvad skal jeg med det? 145


De politiske ideologier 

Ideologier er som et kompas 

Mikkel og Katrine ville stemme på hhv. 

Socialdemokratiet og Venstre, hvis de havde 

stemmeret. Alle politiske partier bygger 

på en ideologi. De vigtigste ideologier er liberalisme, 

socialisme og konservatisme. 

Ideologierne er som et kompas. Når man 

Liberalismen 

Nøgleordet i liberalismen er frihed (liberal 

betyder frisindet, fordomsfri). Liberalismen 

opstod i 1700-tallet. Mange borgere 

mente dengang, at landets leder, kongen 

eller kejseren, bestemte for meget – han 

var enevældig. 

De liberale ønskede en tredeling af 

magten i en lovgivende, dømmende og udøvende 

magt. Derfor ville de have et parlament, 

som skulle behandle lovforslag og 

vedtage love. Parlamentets medlemmer 

skulle vælges af befolkningen. 

Det var også vigtigt med frihedsrettigheder 

som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed 

og trosfrihed. 

Desuden var de liberale utilfredse med 

enevældens økonomiske system: Merkantilismen. 

Under merkantilismen arbejdede 

kongen for at få overskud på handelen 

med udlandet. Derfor blev der lagt told på 

alle varer fra udlandet og givet støtte til 

produktion af hjemlandets varer. Det var 

kongens hensigt, at landet blev så selvforsynende 

som muligt. 

Der var heller ikke fri konkurrence. Fx 

var der regler for, hvor mange håndværksmestre 

der måtte være i de enkelte byer. 

Alt dette betød ifølge de liberale, at bor- 

kender til indholdet af ideologierne, kan 

man selv lettere finde ud af: 

hvilken ideologi man synes bedst om. 

hvilket parti man vil stemme på. 

at ændre samfundet, så det kommer til 

at ligne det samfund, man ønsker sig. 

gernes lyst til at tage fat og fx oprette nye 

forretninger og virksomheder blev bremset. 

Levestandarden var mindre, end den behøvede 

at være. Hvis borgerne fik mere frihed, 

ville de producere flere varer, handelen 

ville blomstre, og levestandarden blive 

øget. 

De liberale ønskede det, vi i dag kalder 

for markedsøkonomi, altså: 

Mere privat ejendomsret til produktionsmidlerne. 

Fabrikkerne skulle ejes af private 

personer, ikke af konger, kejsere eller 

staten. 

Fri prisdannelse. De afgifter, som den 

enevældige konge lagde på varerne, 

skulle væk. 

Næringsfrihed. Det betød fx, at enhver 

kunne slå sig ned som håndværksmester 

i en by. 

Frihandel mellem landene. Tolden skulle 

afskaffes. Varen skulle laves, hvor det 

var billigst. Fx dér hvor der var nem adgang 

til råstoffer. Frihandel ville gøre varerne 

billigere for forbrugerne. 

Målet for de liberale var altså, at staten 

skulle blande sig så lidt i økonomien som 

muligt.

? 

Medaljens bagside 

I et samfund med rendyrket liberalisme er 

der store forskelle i indkomster og formuer 

hos befolkningen, og der er ikke noget socialt 

sikkerhedsnet. På denne måde bliver 

samfundet en slags jungle, hvor alle kæmper 

mod alle for at overleve. De arbejdsløse, 

enkerne, de syge og de invalide går til 

grunde i sult og elendighed. 

Ideologierne forsøger at give svar 

En ideologi siger noget om, hvor meget staten 

skal gribe ind i samfundets økonomiske anliggender. 

Her er der tre muligheder: Markedsøkonomi, 

planøkonomi og blandingsøkonomi. 

I et land med markedsøkonomi har enhver lov til 

at starte sin egen virksomhed og sælge varerne 

til den pris, som forbrugerne vil betale. Man siger, 

at der er privat ejendomsret til produktionsmidlerne,og 

at samfundet bygger på fri konkurrence. 

I det planøkonomiske samfund ejes virksomhederne 

af samfundet, dvs. staten, regionerne eller 

kommunen. Det kaldes for kollektiv ejendomsret 

til produktionsmidlerne. Samfundet bestemmer 

også, hvilke varer der skal produceres og til 

hvilken salgspris. 

Det blandingsøkonomiske samfund er en mellemting. 

Danmark er et blandingsøkonomisk samfund, 

hvor næsten alle produktionsvirksomhed- 

Mange liberale bryder sig ikke om en 

sådan udvikling. De vil bevare den økonomiske 

frihed. Men staten skal gribe ind i 

økonomien og opkræve flere skatter hos de 

velstående. Pengene skal bruges til at 

støtte svage medborgere. Denne liberale 

retning kaldes for socialliberalisme. 

erne er privatejede. Derimod ejes bl.a. skoler, 

hospitaler og børnehaver af det offentlige. 

Prisen på de fleste varer i Danmark bestemmes 

af udbud og efterspørgsel. Når man benytter de 

offentlige ydelser (fx låner bøger på biblioteket), 

betaler man ikke selv for dem, eller betaler kun 

en del af prisen for, hvad ydelsen koster. Det 

betyder ikke, at ydelsen er gratis. Den betales af 

samfundets borgere gennem skatten til det offentlige. 

En ideologi fortæller også noget om, hvor stor 

økonomisk lighed der skal være mellem borgerne 

i samfundet. Dvs. at den forsøger at besvare vigtige 

spørgsmål som fx: Skal alle have den samme 

løn for deres arbejde, eller skal der være forskel? 

Hvem skal tjene mest: En direktør, en børnehavepædagog 

eller en skraldemand? Og hvad med 

pensionisterne og bistandsklienterne – hvor store 

skal ydelserne til disse grupper være? 

Hvem ejer virksomhederne i et markedsøkonomisk samfund? I et planøkonomisk samfund? 

Hvem bestemmer, hvad priserne skal være i et markedsøkonomisk samfund? I et planøkonomisk 

samfund? 

Giv eksempler på “gratis“ varer og ydelser i Danmark – dvs. ydelser som betales af skatteborgerne? 



Socialismen 

Socialismen opstod i forbindelse med den 

industrielle revolution i 1800-tallet. I de 

nye fabrikker arbejdede mennesker, som 

var flyttet ind til byerne for at finde arbejde. 

De var arbejdere – et nyt ord i historien. 

På landet havde de levet som fattige 

bønder eller daglejere, dvs. folk som har 

levet af løst arbejde. 

Socialismen bygger på tyskeren Karl 

Marx’ tanker. Han mente, at samfundet 

bestod af to klasser – kapitalister og proletarer. 

Kapitalisterne ejede virksomhederne og 

bestemte, hvad der skulle produceres, og 

hvordan arbejdet skulle udføres i fabrikkerne. 

Proletarerne ”solgte” deres arbejdskraft 

ved at få løn for deres arbejde, men havde 

ikke indflydelse på det daglige arbejde. 

Karl Marx (1818-83) mente, at arbejderne 

Socialismen i praksis 

Socialismens tanker om kollektiv ejendomsret 

og planøkonomi er blevet afprøvet 

i bl.a. Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. 

Det endte med en revolution mod 

socialismen. Befolkningerne var utilfredse 

med den lave levestandard. De ønskede 

også, at der var mere end ét parti at stemme 

på ved valgene, og at der var demokrati 

med hemmelige afstemninger og 

ytringsfrihed. 

Mange mennesker og politiske partier 

opfatter stadig sig selv som socialister. I 

Danmark drejer det sig fx om Socialdemo- 

på denne måde blev udnyttet. For at fjerne 

denne uretfærdighed, ville Marx have, at 

staten skulle overtage (nationalisere) virksomhederne. 

Staten er jo alle indbyggerne 

i et land, så på denne måde kunne arbejderne 

få større indflydelse på arbejdsforholdene, 

og på hvad der skulle produceres 

i virksomhederne. 

Karl Marx mente ikke, at nationaliseringen 

kunne ske med fredelige midler. Han 

gik ind for en revolution, hvor proletarerne 

med eller uden vold overtog magten i samfundet 

og indførte socialismen. Det kaldes 

for revolutionær socialisme. 

Andre socialister vendte sig imod revolutionen. 

Socialismen skulle indføres gradvist, 

når der var flertal for den i parlamentet. 

Denne retning kaldes for demokratisk 

socialisme. 

kratiet og SF. Disse partier går i dag ind for 

social markedsøkonomi. Det betyder, at 

samfundet skal indrettes med markedsøkonomi, 

men der skal også være en ret 

stor økonomisk lighed mellem borgerne. 

Det bliver sikret ved, at den offentlige 

sektor arbejder efter Robin Hood-princippet: 

De økonomisk stærke betaler relativt 

mest i skat, mens de økonomisk svage 

modtager relativt mest i offentlige ydelser, 

fx bistandshjælp, førtidspension, folkepension 

og arbejdsløshedsdagpenge. (Se også 

side 115).

Arbejderne (proletarerne) må knokle for at rydde sne, mens kapitalisten bærer sine indkøb hjem. 

Tegningen er 100 år gammel og fra et tysk, satirisk blad. 



Konservatisme 

Den konservative ideologi har både noget 

til fælles med socialismen og liberalismen, 

men er også helt sin egen. På det økonomiske 

område minder konservatismen og 

liberalismen meget om hinanden. Begge 

lægger stor vægt på markedsøkonomien. 

Men konservatismen er imod den rendyrkede 

liberalisme, der kan medføre alles 

kamp mod alle. Vigtigt er her den konservative 

organismeopfattelse. Samfundet opfattes 

som en menneskelig organisme. Organerne 

(hjerne, hjerte, lunger, nyrer 

osv.) svarer til de forskellige grupper i 

samfundet: tjenestemænd, bønder, arbejdere, 

selvstændige næringsdrivende osv. 

Nogle af organerne i vores krop er vigtigere 

end andre – hjerne og hjertet er vigtigere 

end nyrerne (man kan undvære den 

ene nyre). På samme måde er nogle samfundsgrupper 

vigtigere for vores trivsel end 

andre. Derfor er det i orden, at nogen tje- 

Natur og politik 

Et nyt begreb økologismen er slået igennem 

i Danmark. Økologisme er ikke en ideologi. 

Det er en række synspunkter og holdninger, 

der har stor indflydelse på den danske 

befolkning og de politiske partier i Danmark. 

Økologerne mener, at vi skal leve mere i 

balance med naturen. Naturen trues, fordi 

vi til daglig lever på en ufornuftig måde. Vi 

forurener for meget, fordi vi vil leve behageligt. 

Derfor skal der gennemføres love, 

som gavner miljøet, også selv om det går 

ud over danskernes levestandard. 

ner mere end andre og har større formuer. 

Men samtidig skal alle samfundsgrupper 

trives. Sker det ikke, kan der opstå sygdom 

i ”samfundslegemet”. ”Sygdommen” viser 

sig som utilfredshed og uro hos de nederste 

på samfundets rangstige. Bliver utilfredsheden 

for stor, kan der komme en revolution. 

Konservatismen går derfor ind for en forholdsvis 

stærk offentlig sektor, som sørger 

for, at også samfundets svage medlemmer 

er tilfredse. Konservatismen siger, at det er 

de stærkes pligt at tage sig af de svage, og 

de støtter velfærdsstaten for at undgå, at 

”organismen” dør under en revolution. 

Konservative politikere interesserer sig 

meget for kongemagten, folkekirken, politiet, 

forsvaret, skolen og familien, da de repræsenterer 

nedarvede værdier, som har 

gjort fædrelandet til et godt samfund at leve 

i. 

Skadelige stoffer skal forbydes, også selv 

om det koster arbejdspladser. Vi skal satse 

mere på den kollektive trafik (busser og tog) 

i stedet for at køre i bil. 

Vi skal genbruge mere og spare på energien 

i vores boliger og virksomheder for at spare 

på råstofferne i verden og begrænse forureningen. 

I øjeblikket er der ca. 6,4 milliarder mennesker 

i verden. Dette tal vokser kraftigt. 

Hvis menneskene ikke lærer at leve i balance 

med naturen, bliver menneskehedens 

eksistens truet.

De vigtigste forskelle på socialisme og liberalisme 

Socialisme 

Kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne. 

Fordi det er retfærdigt, at alle er med til at eje 

virksomhederne. 

Planøkonomi. Fordi det forhindrer spild. Der bliver 

kun produceret det, som er nødvendigt. 

Økonomisk lighed. Folks indkomster skal fastsættes 

ved lov, så der ikke er så stor forskel på, hvad folk 

tjener. Alle skal ”yde efter evne og nyde efter behov”. 

Fx kan raske mennesker yde mere, og de har 

mindre behov end invalide. 

Vægt på solidaritet. Bistandshjælp, invalidepension 

og arbejdsløshedsdagpenge er eksempler på solidaritet, 

hvor de, som ellers ikke ville have noget at leve 

for, får en indkomst, som er betalt af dem, som har 

et job. 

Staten skal blande sig i (regulere) samfundet. Staten 

skal regulere for at skabe retfærdighed. Skatter 

og offentlige ydelser skal være høje, fordi skatteindtægterne 

skal anvendes til at hjælpe de mennesker, 

som ikke kan klare sig selv økonomisk uden 

bistandshjælp, folkepension eller invalidepension. 

Er imod brugerbetaling. Fordi den rammer mennesker 

med små indkomster relativt hårdest. Hvis man 

fx skal betale 100 kr., hver gang man går til lægen, 

betyder 100 kr. mere for en person, som har en indkomst 

på 100.000 kr. end en person, som har en 

indkomst på 700.000 kr. 

Lægger vægt på lejeboliger og kollektiv transport. 

Fordi folk med små indkomster ikke har råd til at 

købe deres egen bolig eller købe en bil. 

Liberalisme 

Privat ejendomsret til produktionsmidlerne. Fordi folk 

vil arbejde hårdere og være mere opfindsomme til at 

finde på nye og bedre produkter, hvis de selv ejer 

deres virksomhed. 

Markedsøkonomi. Fordi det skaber mere initiativ og 

virkelyst, så der hele tiden bliver produceret bedre 

og billigere varer. Det gavner både den enkelte forbruger 

og samfundet. Forbrugerne får også flere varer 

at vælge imellem. 

Økonomisk ulighed. Hvis der er mulighed for at tjene 

mange penge og at blive rig, vil mange mennesker 

yde en ekstra indsats for at få en uddannelse, opfinde 

nye produkter eller producere bedre varer. Det 

gavner hele samfundet, som vil blive velstående, så 

der ikke er så stort behov for sociale ydelser. 

Vægt på frihed. Folk skal i højere grad tage ansvar 

for sig selv. Der er for mange, som får sociale ydelser, 

selv om de ikke har behov for dem. Frihed er 

godt, fordi den giver flere valgmuligheder. 

Staten skal blande sig så lidt som muligt i samfundet. 

Når staten blander sig, er det et indgreb i borgernes 

frihed til selv at bestemme. Lave skatter fremmer 

initiativ og virkelyst. Hvis man selv får lov til at 

beholde de penge, man tjener, vil man arbejde mere, 

og der vil blive startet flere virksomheder. ”Pengene 

befinder sig bedst i borgernes lommer.” (Ikke i statens) 

Ønsker mere brugerbetaling. Fordi folk vil bruge for 

meget af en ydelse, hvis den er gratis. Dvs. betalt af 

samfundet via skatten. Hvis fx tøj til børn var gratis, 

indtil de var fem år, ville der blive et overforbrug af 

børnetøj. 

Ønsker at borgerne selv skal eje så meget som muligt, 

fx deres hus, lejlighed og bil. Fordi folk passer 

bedre på ting, hvis de selv ejer dem. En bil giver 

større frihed end at køre med tog eller bus, fordi man 

ikke er bundet af køreplaner og en fast rute. 



Socialisme – liberalisme skalaen 

Socialismen er venstreorienteret. Liberalismen er højreorienteret 

Socialisme Liberalisme 

revolutionær 

socialisme 

demokratisk 

socialisme 

Du kan også bruge skalaen til at placere dig selv. Er du socialist, liberal eller noget midt 

imellem? Ingen ideologi, intet politisk parti og kun få mennesker er 100 % socialister eller 

100 % liberale. 

Hos tilhængerne af alle ideologier foregår der hele tiden en diskussion af, om man skal 

rykke til venstre eller til højre på skalaen. Hvis fx SF, der er et socialistisk parti, gik ind for 

at tillade private hospitaler, rykker partiet lidt til højre på skalaen. 

De politiske partier 

I dette afsnit kan du meget kort læse om partiernes historie og deres ideologi. Oversigten 

omfatter alle partier, som kom ind i Folketinget ved valget i februar 2005. 

midten 

socialliberalisme 

konservatisme 

? Hvor er du selv placeret på socialisme – liberalisme skalaen? Hvorfor? 

Hvad er vigtigst for dig: frihed eller lighed? Hvorfor? 

Socialdemokratiet (liste A) 

Socialdemokratiet blev stiftet i 1871. Det 

gik ind for socialisme med en nationalisering 

af erhvervslivet. Partiet blev fra slutningen 

af 1800-tallet støttet af det voksende 

antal arbejdere. 

Socialdemokratiet har altid ment, at socialismen 

skal indføres med fredelige midler, 

dvs. når Socialdemokratiet fik flertal 

for sin politik i Folketinget. 

liberalisme 

I dag har Socialdemokratiet opgivet socialismen 

med planøkonomi og kollektiv 

ejendomsret. Partiet går ind for social 

markedsøkonomi, hvilket vil sige privat 

ejendomsret til produktionsmidlerne og fri 

konkurrence. Men der skal være en stærk 

offentlig sektor, som sørger for, at de svage 

i samfundet ikke sakker bagud.

Det Radikale Venstre (liste B) 

Det Radikale Venstre blev stiftet i 1905. 

Mange af stifterne var brudt ud af partiet 

Venstre bl.a. i protest mod, at Danmark 

skulle have et militær. De ville også gøre 

mere for de svage medborgere, end Venstre 

var indstillet på. Partiet fik tilslutning 

fra mange husmænd og skolelærere. 

Partiet er socialliberalt. Det Radikale 

Venstre er meget positivt over for EU. Par- 

Det konservative Folkeparti (liste C) 

Det konservative Folkeparti hed tidligere 

Højre, men skiftede navn i 1916. Partiet 

ville på denne måde vise, at det var et 

bredt folkeparti med appel til mange grupper 

i samfundet. 

Partiet er på det økonomiske område liberalt. 

Men det er også et socialt parti, der 

mener, at samfundets stærke medlemmer 

har ansvaret for de svage. Partiet er derfor 

positivt over for velfærdsstaten, som dog 

på nogle områder er gået for vidt. 

Socialistisk Folkeparti (liste F) 

Socialistisk Folkeparti (SF) blev stiftet i 

1959 af Aksel Larsen, som havde været 

formand for Danmarks Kommunistiske 

Parti. Han forlod DKP, fordi partiet støttede 

Sovjetunionens invasion af Ungarn i 

1956. Tropper fra Warszawa-pagtlandene 

(Sovjetunionen og de østeuropæiske lande) 

knuste dengang befolkningens oprør 

mod den kommunistiske regering. 

Da SF blev dannet, ville det være et socialistisk 

alternativ til Socialdemokratiet. 

Socialdemokratiet var efter SF’s mening 

ikke socialistisk nok. SF skulle også være 

uafhængigt af Sovjetunionen, i modsætning 

tiet ønsker også, at det skal blive nemmere 

for mennesker fra Afrika og Asien at blive 

indvandrere i Danmark. 

Partiet har altid haft stor indflydelse i 

dansk politik som ”tungen på vægtskålen”, 

da dets stemmer i Folketinget har været 

vigtige for at opnå et flertal for et lovforslag. 

En kendt konservativ politiker blev for 

nogle år siden spurgt om, hvorfor han var 

konservativ. Svaret var: ”Gud, konge og 

fædreland”. Med det svar mente han, at 

partiet vil bevare nogle værdier, som har 

præget Danmark i mange år. Disse værdier 

er fædrelandskærlighed, kristendommen 

og respekt for lov og ret. Kongehuset er et 

vigtigt symbol, som hele befolkningen kan 

samles om. 

til DKP. SF gik ind for demokratisk socialisme. 

Socialismen skulle indføres med 

demokratiske midler og ikke ved en revolution. 

SF har nu opgivet tanken om at omdanne 

Danmark til et samfund, hvor der er 

planøkonomi og kollektiv ejendomsret. Det 

skyldes de uheldige erfaringer fra Østeuropa. 

SF ønsker i dag en stærk offentlig sektor, 

som varetager de arbejdsløses, bistandsklienternes 

og pensionisternes interesser. 

Partiet er stærk tilhænger af stor 

økonomisk lighed mellem borgerne. 



Dansk Folkeparti (liste O) 

Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995. Fire 

medlemmer af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 

med Pia Kjærsgaard i spidsen 

forlod Fremskridtspartiet og dannede 

Dansk Folkeparti. De mente, at Fremskridtspartiet 

havde isoleret sig for meget 

i Folketinget. De ønskede at danne et parti, 

som fik indflydelse på lovene ved at 

samarbejde med andre partier. 

Dansk Folkeparti er et socialliberalt parti. 

Ideologisk har det placeret sig midt 

imellem Socialdemokratiet på den ene side 

og Venstre og Det konservative Folkeparti 

på den anden side. Partiet er tilhænger 

af Robin Hood-modellen, når det drejer 

Venstre, Danmarks liberale parti (liste V) 

Venstre blev dannet omkring 1870. Venstre 

kæmpede for politisk demokrati i Danmark. 

Partiet ønskede også parlamentarisme, 

dvs. at regeringen skal gå af eller udskrive 

nyvalg, hvis den får et flertal imod 

sig i parlamentet. 

Modstanderen i kampen for politisk demokrati 

var partiet Højre, der havde støtte 

hos godsejerne og embedsmændene. Venstre 

blev støttet af mange skolelærere og 

af bønderne, som var den største gruppe i 

Danmark. Venstre arbejdede også for, at 

denne gruppe blev respekteret i politik og 

fik indflydelse på beslutningerne. 

Venstre blev langt det største parti i Folketinget, 

men alligevel var regeringen dannet 

af partiet Højre. I 1901 fik Venstre 

første gang regeringsmagten. 

Venstre er et liberalt parti. Det lægger 

vægt på frihed, og på at det enkelte menneske 

selv har ansvar for sin tilværelse. 

sig om at forbedre og udbygge de sociale 

ydelser til borgere med små indkomster. 

Dansk Folkeparti har specielt interesseret 

sig for at forbedre levevilkårene for de 

pensionister, som har færrest penge at leve 

for. 

Dansk Folkeparti ønsker en stram udlændingepolitik, 

så antallet af muslimske 

flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten 

og Nordafrika begrænses mest muligt. 

Partiet er imod, at Danmark deltager på 

alle områder i EU-samarbejdet. Danmark 

skal kun deltage i det økonomiske samarbejde, 

nemlig i den frie handel, toldunionen 

og det indre marked. 

Derfor ønsker partiet en mindre offentlig 

sektor og lavere skatter. Der skal være et 

socialt sikkerhedsnet, men alt for mange 

borgere er blevet afhængige af offentlige 

ydelser. Partiet vil også have mere konkurrence 

i den offentlige sektor. Skoler og hospitaler 

skal konkurrere mere om ”kunderne”. 

Fx skal patienterne frit kunne vælge, 

hvilket sygehus de vil indlægges på, og det 

vil få sygehusene til at gøre et bedre stykke 

arbejde. Forslaget er i øvrigt gennemført 

under VK-regeringen i perioden 1990- 

1993. 

I de senere år er Venstre rykket ind mod 

midten i dansk politik. Det viser sig især i 

forbindelse med partiets holdning til velfærdsstaten 

og til, hvor høje skatterne skal 

være. Partiet ønsker ikke at ændre afgørende 

ved velfærdsstaten, og det betyder, 

at der ikke er plads til store skattelettelser.

? 

www 

Enhedslisten (liste Ø) 

Enhedslisten blev dannet i 1989. Repræsentanter 

fra Venstresocialisterne (VS), 

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), 

Socialistisk Arbejderparti (SAP) og andre 

grupper slog sig sammen til Enhedslisten, 

der også kalder sig de ”rød-grønne”. 

Enhedslisten er et socialistisk parti, der 

mener, at SF og Socialdemokratiet er gået 

for meget til højre. Partiet er det mest so- 

Sådan er de politiske partier placeret 

cialistiske parti i Folketinget. Det ønsker 

flere og bedre rettigheder for de arbejdsløse, 

bistandsklienterne og pensionisterne. 

Det offentlige skal ifølge partiet i højere 

grad oprette og eje virksomhederne i samfundet. 

Disse virksomheder skal satse på 

fx genbrug, vedvarende energi og økologisk 

landbrug. Partiet ønsker Danmark ud af 

Den europæiske Union (EU) og NATO. 

Socialisme Liberalisme 

Ø F A M O B V C 

Et partis placering på skalaen kan ændre sig, hvis partiet beslutter at ændre politik. På skalaen 

ligger Det konservative Folkeparti til højre for Venstre, fordi de konservative ønsker at 

sænke skatter og de offentlige udgifter mere end Venstre. I 1990’erne var det omvendt. Da 

ville Venstre sænke skatten og de offentlige udgifter mere end de konservative. 

Et politisk parti skal have en mening om alt i samfundet. Det forventer vælgerne af partiet. 

Partiernes meninger om ethvert spørgsmål kan placeres på en skala, så man bedre kan få et 

overblik over, hvilke forskelle der er på de politiske partier. Hvad er fx partiernes holdning 

til, om skatten skal sættes op eller ned? Skal straffene for kriminalitet være strengere eller 

mildere? 

De politiske partier er uenige om meget mere end socialisme og liberalisme. De er fx uenige 

om, hvor stor Danmarks bistand til ulandene skal være, og hvor stor indvandringen til Danmark 

skal være. Det betyder i praksis, at fx Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre har 

svært ved at arbejde sammen, selv om de er placeret tæt på hinanden på socialisme – 

liberalisme skalaen. Det radikale Venstres og SF’s politik ligner mere hinanden, når det 

drejer sig om indvandrerpolitikken og Danmarks bistand til ulandene, mens Dansk Folkeparti 

har en helt modsat opfattelse. 

Hvis du skulle være med til at danne et nyt parti i Danmark, hvad skulle partiet gå ind for? 

Hvilken eller hvilke danske politikere kan du bedst lide? Hvorfor? 

www.pp.ft.dk er Folketingets elektroniske håndbog om dansk politik. Her kan du få svar 

på, hvad de politiske partier mener om 138 emner. Du kan også selv kontakte partierne 

på deres e-mail adresser, som du finder på hjemmesiden. 

midten 

155


Hvem bestemmer i 

politik i Danmark?

Da politikerne fik tæv af de unge 

Ved et valg til Europa-parlamentet i 1994 drejede valget 

sig ikke kun om, hvilke danske politikere, der skulle 

vælges til Europa-parlamentet. Befolkningen i 

kommunen skulle denne gang også stemme om, 

hvor et aktivitetetscenter for de unge skulle placeres. 

Et flertal i byrådet ønskede én placering. De 

unge i kommunen ønskede en anden. 

For første gang i danmarkshistorien deltog også unge 

mellem 12 og 17 år i en folkeafstemning. Det 

vakte stor opmærksomhed og blev nævnt i tv, radio 

og aviser – også i udlandet. I Danmark skal man ellers 

være 18 år for at kunne deltage i valg og folkeafstemninger. 

61 % af vælgerne i kommunen deltog i folkeafstemningen. 

Men de unge var flittige. 68 % af de 12-17 

årige stemte. 

Kl. 20.45 havde man det endelige resultat. 1.477 

stemte for den placering af centret, som de unge 

ønskede. 1.112 stemte for byrådets forslag. En enkelt 

havde stemt på Hesselø. 

Fem måneder efter afstemningen åbnede aktivitetscentret 

dér, hvor de unge ønskede det. 



Sådan kan du få indflydelse 

Eksemplet med aktivitetscentret stammer 

fra Hellebæk-Ålsgårde i Helsingør kommune. 

Det viser noget om, hvordan demokratiet 

fungerer, og hvordan man kan få indflydelse 

i politik. 

Man kan få politisk indflydelse på mange 

måder: 

Medlem af et politisk parti 

Man bliver medlem af et politisk parti ved 

at udfylde en indmeldelsesblanket med 

navn og adresse. Det sker hos den lokale 

formand for partiforeningen i kommunen. 

Hans eller hendes adresse står i den lokale 

vejviser. Som partimedlem betaler man et 

kontingent på 200-300 kr. om året. 

Kun medlemmer af et politisk parti har 

indflydelse på, hvem partiet opstiller til 

valgene. Opstillingen foregår ved afstemning 

blandt partimedlemmerne. Du kan 

også selv blive opstillet, hvis du har lyst. I 

den lokale partiforening (vælgerforening) 

arrangerer man også debatmøder, caféarrangementer, 

udflugter og fester samt deler 

materiale ud, når der er valgkamp. 

Man behøver dog ikke at være medlem 

af et politisk parti for at blive valgt til Fol- 

melde sig ind i et politisk parti 

stille op til Folketinget, regionsrådet eller 

kommunalbestyrelsen og måske blive 

valgt 

stemme ved valgene og ved folkeafstemninger 

blive medlem af en interesseorganisation 

blive medlem af en græsrodsbevægelse 

skrive læserbreve til aviserne 

deltage i demonstrationer 

ringe eller skrive til politikerne 

ketinget, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. 

Man kan starte sit eget parti eller 

lokalliste. Lokallister er meget almindelige 

ved kommunevalgene, som afholdes 

hvert fjerde år. Listerne bliver dannet, fordi 

nogle borgere er utilfredse med kommunalbestyrelsens 

beslutninger, fx om at lukke 

en skole. 

I de sidste 25 år er medlemstallet i de 

politiske partier faldet fra ca. 500.000 til 

ca. 200.000. Det svarer til, at ca. 6 % af 

vælgerne i dag er medlem af et politisk 

parti. Dette fald er uheldigt. Det betyder 

nemlig, at færre og færre får indflydelse 

på, hvem der opstilles til valgene, og på 

hvordan partiernes programmer skal være. 

Der er også fare for, at politikerne ikke 

længere ved, hvad vælgerne ønsker.

Greenpeace og alle de andre rødder... 

En græsrodsbevægelse kæmper for én sag. 

Det kan være Danmarks Naturfredningsforening, 

Folkebevægelsen mod EU der er 

imod Danmarks deltagelse i Den Europæiske 

Union (EU), eller Den Danske Europabevægelse 

der ser positivt på EU. 

Græsrodsbevægelser forsøger at få indflydelse 

ved at tale med politikerne og få 

massemedierne til at bringe stof om, hvad 

græsrodsbevægelserne står for. 

Græsrodsbevægelserne bruger utraditio- 

nelle midler for at vække opmærksomhed. 

Fx demonstrationer, gadeteater, happenings 

og underskriftsindsamlinger. 

Igennem mange år har tusindvis følt sig 

tiltrukket af græsrodsbevægelserne. De er 

overskuelige, idet de jo kun har én sag at 

kæmpe for. Og det er også lettere at få 

medbestemmelse i en græsrodsbevægelse. 

Den er mere enkelt opbygget end de politiske 

partier og interesseorganisationerne. 



Greenpeace-aktivister i aktion mod genmodificerede organismer (GMO) i landbruget. 

Mange grupper bliver hørt 

En interesseorganisation arbejder for, at 

dens medlemmer får bedre vilkår. Det kan 

fx være: 

LO, som er en interesseorganisation for 

arbejderne. 

DA for arbejdsgiverne. 

Landbrugsrådet for danske landmænd. 

FDM for bilejerne. 

Folkeskoleelevernes interesseorganisation, 

LOE. 

Det er vigtigt for en interesseorganisation 

at få indflydelse på de love, som har betydning 

for dens medlemmer. Det gør den 

ved at tale med politikerne og ved at sidde 

i de udvalg, som har indflydelse på, hvad 

der skal stå i lovene. Den forsøger også at 

påvirke befolkningen gennem massemedierne, 

så folk får et positivt indtryk af interesseorganisationen.

? 

Der er mange veje til indflydelse 

Vælgerkanal 

Interesseorganisationskanal 

Græsrodskanal 

Forbrugerkanal 

Valgdeltagelse 

Medlem af et 

politisk parti 

Medlem af en interesseorganisation 

Medlem af en græsrodsbevægelse 

Politisk bevidst 

varekøb 

Borgerne 

Figuren viser, hvordan borgerne kan få indflydelse 

i politik. Der er fire kanaler. De kaldes 

for vælgerkanalen, interesseorganisationskanalen, 

græsrodskanalen og forbrugerkanalen. 

Borgerne kan ved at deltage påvirke 

politikerne. Dermed påvirker man også 

lovene, som vedtages i Folketinget og de 

beslutninger, som træffes i kommunalbestyrelserne 

og i regionsrådene. 

Forbrugerkanalen viser, hvordan bevidste 

forbrugere kan få indflydelse på, hvad der 

bliver produceret i samfundet. Forbrugerne 

kan fx boycotte varer fra en virksomhed eller 

fra et land. Danske forbrugere har i en 

Hvad kunne få dig til at melde dig ind i et politisk parti? 

Påvirke hvordan 

Folketinget og 

kommunalbestyrelsen 

ser ud 

Deltage i råd, nævn 

og udvalg 

Aktioner 

Massemøder 

Hvad der bliver 

produceret 

Hvad er forskellen på en græsrodsbevægelse og en interesseorganisation? 

periode boycottet franske vine, fordi 

Frankrig gennemførte atomprøvesprængninger 

i Stillehavet. 

Forbrugere i hele Europa har også engang 

boycottet benzinselskabet Shell, fordi Shell 

ville sænke en udtjent boreplatform i Nordsøen 

i stedet for at hugge den op på land. 

Det endte med, at Shell bøjede sig. 

I forbrugerkanalen findes også de økologiske 

forbrugere. En anden gruppe er de forbrugere, 

som lægger vægt på dyrevelfærd. De 

stiller krav om, at de dyr, som vi spiser, har 

haft ordentlige betingelser i deres levetid. 

Hvordan kan du selv få indflydelse i samfundet? Brug figuren om indflydelseskanaler. 

Hvilke muligheder har man for at være en politisk forbruger, når man handler i butikker? 

Påvirke 

politikerne 

og lovenes 

indhold 



Folketinget 

Sådan foregår valg til Folketinget 

Det danske Folketing har 179 medlemmer, 

heraf to fra Færøerne og to fra Grønland. 

Et flertal i Folketinget er derfor på 

90 medlemmer (mandater). 

Man skal være fyldt 18 år og være 

dansk statsborger for at stemme ved folketingsvalgene 

og for at kunne vælges. I 

Danmark er der lige og almindelig valgret. 

Lige valgret betyder, at alle stemmer tæller 

lige meget. Hver vælger har én stemme. 

Almindelig valgret vil sige, at ingen 

over 18 år er udelukket fra at stemme, fx 

på grund af køn, hudfarve, religion, eller 

Er spærrereglen demokratisk? 

Tilhængerne mener, at spærrereglen er 

nødvendig, fordi der ellers vil komme så 

mange partier i Folketinget, at det bliver 

vanskeligt at få Folketinget til at fungere, 

når der skal opnås enighed. 

Modstanderne synes, at spærrereglen er 

Regeringer i flertal og mindretal 

Der må højst gå fire år mellem to valg til 

Folketinget. Det betyder, at regeringen 

højst kan blive siddende i fire år, før der 

skal udskrives valg igen. Det er dog sjældent, 

at en regering sidder valgperioden 

ud. Det skyldes især Folketingets mange 

partier, som ofte gør det vanskeligt for re- 

fordi man modtager offentlig bistand eller 

sidder i fængsel. 

Valgmåden i Danmark kaldes for forholdstals-valgmetoden. 

Partierne får mandater 

i forhold til det antal stemmer, partiet 

har fået ved valget. Har et parti fået 

10 % af stemmerne, får det også 10 % af 

mandaterne. 

Der er dog én undtagelse: Spærrereglen. 

For at få mandater skal et parti have opnået 

mindst 2 % af de gyldigt afgivne stemmer, 

dvs. ca. 60.000 stemmer. Med det 

stemmetal vil partiet få fire mandater. 

udemokratisk. Det er svært for nye partier 

at blive valgt ind i Folketinget. Vælgerne 

tør ikke stemme på nye partier af frygt for 

stemmespild. Hvis partiet ikke får 2 % af 

stemmerne, er stemmerne jo spildt. 

geringen at få flertal for sin politik. For at 

”rense luften” og håbe på flere mandater 

vælger regeringen derfor at udskrive valg. 

Det kaldes for en flertalsregering, når 

partierne i regeringen har 90 eller flere 

mandater bag sig. Intet parti har alene 

haft flertal i Folketinget siden 1901.

Folketinget åbner det nye folketingsår den første tirsdag i oktober. 

Hvad er parlamentarisme? 

I Danmark har vi parlamentarisme. Det betyder, 

at regeringen skal gå af eller udskrive 

nyvalg, hvis den får et flertal imod sig i 

Folketinget. Hvis fx 80 af Folketingets 

medlemmer stemmer for et forslag fra regeringen, 

86 imod og resten undlader at 

stemme, skal regeringen gå af eller udskrive 

nyvalg. 

Nogle gange bliver regeringen alligevel 

siddende, selv om den stemmes ned. Det 

hænger sammen med udtrykket et kabinetsspørgsmål 

(kabinet betyder regering). 

Hvis regeringen før afstemningen i Folketinget 

om et lovforslag meddeler, at den vil 

gå af eller udskrive nyvalg, hvis den kommer 

i mindretal, er der tale om et kabinetsspørgsmål. 

På den måde kan regeringen måske 

presse nogle partier, der ville have stemt 

mod regeringen, til at stemme for lovforslaget. 

Måske fordi partierne frygter at tabe 

stemmer, hvis der bliver valg. 

Andre gange – når lovforslaget er mindre 

vigtigt for regeringen – siger den, at 

der ikke er tale om kabinetsspørgsmål. På 

den måde viser regeringen, at den godt vil 

acceptere at få et flertal imod sig og går 

altså ikke af. 

En regering skal dog altid gå af eller udskrive 

nyvalg, hvis et flertal i Folketinget 

udtrykker mistillid til den eller til statsministeren. 

Man siger, at regeringen har fået 

et mistillidsvotum. 



Sådan bliver et forslag til lov 

Der kan være en lang vej, fra en ide opstår, 

og til den færdige lov vedtages i Folketinget. 

Et lovforslag gennemløber forskellige 

faser: 

Lovinitiativ 

Lovforberedelse 

Lovbehandling i Folketinget 

Udførelse af loven 

Mange forskellige grupper kan få ideen til 

et lovforslag: Regeringen, et politisk parti, 

et medlem af Folketinget, en interesseorganisation, 

en græsrodsbevægelse eller dig, 

hvis du henvender dig til en politiker. 

Lovforberedelsen foregår i udvalg. Her deltager 

embedsmænd, repræsentanter for 

interesseorganisationer og græsrodsbevægelser 

samt eksperter. 

Lovforslaget behandles tre gange i Folketinget 

og to gange i udvalg. Folketinget har 

nedsat en del faste udvalg, fx et finansudvalg, 

et undervisningsudvalg og et miljøudvalg. 

Kun folketingsmedlemmer kan 

være medlem af udvalgene. 

1. behandling 

Udvalgsbehandling 

2. behandling 

Udvalgsbehandling 

3. behandling 

Under udvalgsbehandlingen kan alle, der 

har en mening om lovforslaget, komme til 

møde med udvalget og sige deres mening. 

Når loven er vedtaget, sørger staten, regionerne 

og kommunerne for, at bestemmelserne 

i loven bliver udført.

? 

Hvad mener du om spærrereglen? 

Hvorfor skal regeringen gå af eller udskrive nyvalg, hvis den får et flertal imod sig i Folketinget? 

Hvis du var minister, hvilken ministerpost ville du have? Hvad ville du bruge din magt 

som minister til? 

Magtens tredeling 

Under enevælden havde kejseren eller kongen 

både den lovgivende, udøvende og dømmende 

magt. I dag er magten delt: 

Lovgivende magt: Folketinget har den lovgivende 

magt, idet Folketinget vedtager landets 

love. 

Den udøvende magt: Regeringen har den udøvende 

magt. Den administrerer love og sørger 

for, at de bliver overholdt. Fx er det 

justitsministerens ansvar, at færdselsloven 

bliver overholdt. Politiet og anklagemyndigheden 

hjælper justitsministeren med at fange 

og få dømt personer, som overtræder færdselsloven. 

Den dømmende magt: Den dømmende magt 

ligger hos domstolene, der dømmer på grundlag 

af lovene vedtaget af Folketinget. 

Når magten er delt, får det enkelte menneske 

flere rettigheder. En borger kan ikke sættes i 

fængsel uden grund, men skal have overtrådt en 

lov og derefter være dømt af en domstol. 

Borgeren har også rettigheder over for den lovgivende 

magt og den udøvende magt. Hvis en 

borger er utilfreds med regeringen eller en poli- 

tiker, kan han eller hun stemme på et andet 

politisk parti eller en anden politiker 

ved det næste valg til Folketinget. 

Medierne (tv, aviser og radio) kaldes ofte 

for den fjerde statsmagt, idet de kontrollerer 

den lovgivende, dømmende og udøvende 

magt. Hvis fx en politiker gør noget ulovligt, 

er det mediernes pligt at fortælle vælgerne 

om det. 

Medierne er med til at bestemme, hvad borgerne 

mener er vigtigt i politik. Hvis medierne 

i en længere periode fortæller, at fiskene 

dør, fordi der er iltsvind i de danske 

farvande, bliver politikerne nødt til at gøre 

noget ved problemet. Tager politikerne ikke 

sagen alvorligt, opstår der stor utilfredshed 

og måske nye partier, som vælgerne vil 

stemme på for at gavne miljøet. 

Mange mennesker får deres eneste viden 

om politik gennem tv, radio og aviser, hvilket 

understreger mediernes store betydning. 

For 30 år siden fik folk kendskab til politik 

ved at gå til politiske møder, og mange flere 

mennesker var medlem af et politisk parti. 



Grundloven i sin 

første udformning 

fra 1849. Grundlovgivernesunderskrifter 

omkranser 

lovteksten. 

Grundloven og dens betydning 

Den 5. juni er grundlovsdag. Det fejrer mange 

danskere med en fridag. Dannebrog er hejst. Over 

hele landet afholdes grundlovsmøder, hvor politikere 

og andre kendte mennesker taler. Grundlovsdagen 

er en festdag for demokratiet i Danmark. 

Den 5. juni 1849 fik Danmark sin første grundlov. 

Loven indeholder de regler, der ligger til grund 

for det danske samfund. 

Den nyeste grundlov stammer fra 1953. Den 

består af 89 paragraffer og fylder 28 sider og er 

altså ikke særlig stor. Det står i grundloven, hvad 

man forstår ved demokrati i Danmark herunder 

magtens tredeling. 

Andre vigtige paragraffer er, at: 

Ejendomsretten er ukrænkelig. Din jord, dit

hus, din bil eller din pc kan ikke tages fra dig 

af staten eller af andre mennesker. Kun hvis 

det er meget vigtigt for samfundet, kan du tvinges 

til mod din vilje at afstå noget, du ejer, og 

så skal du have fuld erstatning for det. Et eksempel: 

Samfundet har bestemt at bygge et 

jernbanespor mellem to byer. Hvis du ikke frivilligt 

sælger jorden, kan du blive dømt til at 

sælge den mod fuld erstatning. 

Det tilstræbes, at enhver, der ønsker det, kan 

få arbejde (men det er ikke en ret at have arbejde). 

De, som ikke kan forsørge sig selv, kan få hjælp 

af samfundet. 

Den personlige frihed er ukrænkelig. Man kan 

ikke blive sat i fængsel pga. sin politiske eller 

religiøse overbevisning eller afstamning. 

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske 

folkekirke og støttes af staten. Kongen eller 

dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske 

kirke. 

Grundloven fortæller således, at Danmark er et 

social-liberalt samfund, hvor man lægger vægt 

på, at borgerne har frihed, og at samfundet tager 

sig af de svage. 

Alle nye medlemmer af Folketinget skal skrive 

under på, at de vil overholde grundloven. Her 

underskriver det grønlandske folketingsmedlem 

Ellen Kristensen. 

Skal vi have en ny grundlov? 

Den nuværende grundlov er fra 1953. 

Nogle mener, at vi skal have en ny grundlov. 

Men der er ikke enighed om, hvad der 

skal stå i den. 

Grundloven er svær at ændre. Først skal 

den nye grundlov vedtages af Folketinget. 

Så skal der udskrives nyt valg til Folketinget. 

Derefter skal det nye Folketing vedtage 

den nye grundlov. Og så skal den til folkeafstemning. 

Ved folkeafstemningen skal 

mindst 40 % af vælgerne stemme for 

grundlovsændringen. Hvis fx 39 % stemmer 

for og 21 % stemmer imod, bliver den 

nye grundlov ikke gennemført. 

I forbindelse med den nye grundlov diskuteres 

følgende spørgsmål: 

Skal kongehuset afskaffes til fordel for 

en republik? Skal kongen eller dronningen 

erstattes af en præsident? Den nuværende 

grundlov siger: ”Regeringsformen 

er indskrænket monarkisk.” (paragraf 

2) 

Skal en katolik, en buddist, en hindu, 

en jøde, en muslim eller en ateist kunne 

blive konge eller dronning af Danmark? 

Eller præsident, hvis Danmark var en republik? 

Den nuværende grundlov siger: 

”Kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske 

kirke.” (paragraf 6) 

Skal statsministeren vælges direkte af 

vælgerne? Vælgerne stemmer altså om, 

hvilken person, de ønsker som statsminister. 

Den person, der får flest stemmer, 

bliver statsminister. Den nuværende 

grundlov omtaler ikke denne mulighed 

for at udpege en statsminister. 

Skal der være folkeafstemning om et 

spørgsmål, hvis fx 10 % af vælgerne 

skriver under på, at de vil have en folkeafstemning? 

Der er intet i den nuværende 

grundlov om en sådan regel. 

Skal stat og kirke adskilles? Den nuværende 

grundlov siger: ”Den evangelisklutherske 

kirke er den danske folkekirke 

og understøttes som sådan af staten” 


? 


(paragraf 4). Adskillelse af stat og kirke 

betyder i praksis, at kirkeministeriet 

nedlægges, og at kirkeskatten afskaffes. 

Den evangelisk-lutherske kirke bliver en 

forening, som medlemmerne betaler 

kontingent til. Kontingentets størrelse 

fastsættes af foreningens medlemmer. 

Præster og biskopper lønnes af medlemmerne 

af den evangelisk-lutherske kirke, 

som også selv bestemmer, hvem der 

skal ansættes som præster og biskopper. 

Skal samfundet sørge for, at alle, der 

kan arbejde, også har et arbejde? Den 

nuværende grundlov siger: ”Til fremme 

Hvorfor er det svært at ændre grundloven? 

Demokratiet i Danmark 

af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver 

arbejdsduelig borger har mulighed 

for at arbejde på vilkår, der betrygger 

hans tilværelse.” (paragraf 75) 

Skal det være sådan, at ingen må betale 

mere end 40 % i skat af sin indkomst? 

Den nuværende grundlov siger ikke noget 

om, hvor højt skattetrykket må være. 

Skal der indføres kvindelig værnepligt? 

Den nuværende grundlov siger: ”Enhver 

våbenfør mand er forpligtet til med sin 

person at bidrage til fædrelandets forsvar 

efter de nærmere bestemmelser, 

som loven foreskriver.” (paragraf 81) 

Hvorfor er det vigtigt, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt er uafhængige 

af hinanden? 

Hvad mener du selv om de spørgsmål, der er diskussion om i forbindelse med en ny 

grundlov? Tag stilling til spørgsmålene ét eftet ét. 

Folkestyret i Danmark 

Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet 

i Danmark fungerer på den måde, at: 

magten er tredelt. Folketinget har den 

lovgivende magt. Regeringen den udøvende 

magt, og domstolene den dømmende 

magt. 

der er lige valgret. Alle stemmer tæller 

lige meget, når der er valg eller folkeafstemning. 

der er almindelig valgret. Ingen danskere 

er udelukket fra at stemme pga. deres 

race, religion, køn o.a. Først i 1915 

fik kvinderne valgret, så indtil 1915 var 

der ikke almindelig valgret i Danmark. 

valg og folkeafstemninger er frie. Det 

betyder, at der er hemmelig afstemning. 

Ingen kan true os til at stemme imod 

vores vilje ved valgene, fordi ingen ved, 

hvad vi har stemt på. 

der er frihedsrettigheder: Ytringsfrihed, 

trosfrihed og forsamlingsfrihed. 

der er parlamentarisme. Regeringen 

skal gå af eller udskrive nyvalg, hvis den 

får et flertal imod sig i Folketinget. 

der er mindst to politiske partier med 

forskellige programmer. Det betyder, at 

vælgerne har noget at vælge imellem, 

når de på valgdagen skal sætte kryds på 

stemmesedlen.

Demokrati er besværligt 

Demokrati er besværligt og tager lang tid, 

fordi så mange borgere skal være med til 

at bestemme. Nogle ønsker derfor ”en 

stærk mand” – en slags diktator, der kan 

træffe hurtige beslutninger uden alt for 

megen snak. 

Erfaringen viser, at diktaturer ikke fungerer 

i praksis. Folk bliver passive og uden 

initiativ, når en stærk mand og hans håndlangere 

bestemmer det meste. 

I et demokrati stilles der krav til os om 

at vide, hvad der sker i samfundet. Vi skal 

Skal vi have flere folkeafstemninger? 

Det kaldes for repræsentativt demokrati, 

når politikerne træffer beslutningerne. 

Vælgerne stemmer ved valgene og vælger 

de politikere, som skal repræsentere os. 

Politikerne træffer altså beslutningerne på 

vælgernes vegne. 

Det kaldes for direkte demokrati, når 

vælgerne selv træffer beslutningerne. Det 

sker ved folkeafstemninger. I Danmark 

skal der være folkeafstemning, hvis Folketinget 

vil ændre grundloven, valgretsalderen 

(18 år), eller hvis 60 medlemmer af 

Folketinget kræver det. 

Der kan ikke holdes folkeafstemning om 

finansloven (en lov, der viser statens indtægter 

og udgifter i løbet af et år) eller om 

skattelove. 

Tilhængerne af flere folkeafstemninger 

mener, at vælgerne bliver mere interesserede 

i politik, når de selv er med til at bestemme 

med et ja eller nej ved folkeaf- 

altså have viden om samfundsspørgsmål 

for at kunne tage stilling. Nogle borgere gider 

ikke være med i demokratiet. Selv når 

der er valg, bliver de hjemme – de er sofavælgere. 

Borgere, der deltager i demokratiet, lærer, 

hvordan samfundet er opbygget, og 

hvordan det fungerer i praksis. På denne 

måde får de bedre mulighed for selv at få 

indflydelse på, hvordan samfundet skal 

indrettes. 

stemningen. De får også indblik i politik 

på vælgermøderne eller ved at følge med i 

massemedierne. Måske bliver de så interesserede, 

at nogle melder sig ind i et politisk 

parti eller i en græsrodsbevægelse. 

Modstanderne mener, at mange vælgere 

ikke ved nok om det, der skal stemmes 

om. Det er bedre, at politikerne som ”eksperter” 

træffer afgørelsen. Modstanderne 

mener også, at mange vælgere stemmer ja 

eller nej ud fra andre ting end det, der har 

med sagen at gøre. Nogen stemmer fx på 

en politiker, fordi de synes, at han er pæn 

og sympatisk, uden at de egentlig kender 

hans politiske holdninger. 

Det stiller et par åbne spørgsmål: Har vi 

kun så få folkeafstemninger i Danmark, 

fordi vælgerne er dovne og uinteresserede? 

Eller skyldes det, at politikerne ikke vil afgive 

magt til vælgerne? 


? 

www 


Hvem har så magten i Danmark? 

Den, der har magt, har også mulighed for 

at få sin vilje. Nogle mener, at vælgerne 

har magten i Danmark. Andre peger på 

Folketinget og regeringen. Fagforeningerne, 

arbejdsgiverne og embedsmændene 

(lederne i staten, regionerne og kommunerne, 

som ikke er politikere) bliver også 

nævnt. Endelig mener nogle, at adskillige 

grupper og personer deler magten. 

Der er intet klart svar på spørgsmålet 

om, hvem der har magten. Det betyder ik- 

Hvad mener du om flere folkeafstemninger? 

Hvilke personer, mener du, har mest magt i Danmark? Hvorfor? 

ke, at alle personer eller grupper har lige 

stor magt. Når man vil vide, hvem der har 

magten i Danmark eller i ens egen kommune, 

skal man undersøge, hvilke grupper 

eller hvilke personer der har haft indflydelse 

på de politiske beslutninger. Hvem bestemmer 

på skolen? Hvem bestemmer i 

miljøspørgsmål, fx hvor den nye losseplads 

i kommunen skal ligge? Hvem bestemmer, 

hvor der skal bygges boliger og butikker? 

www.ft.dk er Folketingets hjemmeside med oplysninger om, hvordan Folketinget fungerer 

– samt navne og adresser på medlemmerne af Folketinget. 

Læs mere om demokrati i undervisningsavisen Demokrati og på 

www.demokrati.undervisningsavisen.dk 

Når krydset skal sættes 

Ved valg til Folketinget kan man sætte kryds 

ved partiets bogstav (en listestemme) eller 

ved en af de kandidater, som partiet opstiller 

i det amt (efter 2007: region), hvor vælgeren 

bor. Et kryds ved en person kaldes en 

personlig stemme. 

I Danmark er der meget nøje kontrol med, 

at alt går rigtigt til ved en afstemning. I god 

tid før valget får hver vælger tilsendt et personligt 

valgkort, hvor der står, hvor man skal 

stemme, og hvornår valgstedet har åbent. 

Ved afstemningsstedet afleverer man valgkortet, 

bliver krydset af på en navneliste, 

får udleveret stemmesedlen og går derefter 

ind i en stemmeboks, hvor ingen kan se, 

hvor man sætter sit kryds. Derefter skal 

stemmesedlen lægges ned i stemmeurnen 

(aflåst boks). Først når valgstedet lukker, 

åbnes stemmeurnerne, og stemmerne tælles 

op. Alt overvåges af de såkaldte valgtilforordnede, 

som er særligt udpegede medlemmer 

af partierne.

Magt og indflydelse 

i lokalsamfundet 

171


Skal vi lukke musikskolen og aktivitetshuset? 

Borgmesteren rev sig i håret. Kommunens udgifter var løbet 

løbsk. Udgifterne så ud til at blive 329 mio. kr. i stedet for de 

315 mio., som kommunen havde planlagt at bruge. 

Musikskolen i kommunen anvendes af 450 mennesker. De fleste 

er børn og unge. Her kan de lære at spille på et instrument 

eller spille i en gruppe. Aktivitetscentret er en fritids-og ungdomsklub 

med mange aktiviteter for de unge. 200 børn og unge 

i 4.-7. klasse bruger aktivitetscentret. 

”Noget skal der gøres,” tænkte borgmesteren. Han fik de ansatte 

på rådhuset til at komme med forslag til besparelser på 

14 mio. kr. Hvis kommunen sparede de 14 mio., passede indtægter 

og udgifter sammen. Hverken borgmesteren eller de andre 

politikere i kommunalbestyrelsen ville sætte skatten op med 

14 mio. kr., så indtægter og udgifter på dén måde passede 

sammen. 

Der kom mange forslag til besparelser. To af dem gik ud på at 

nedlægge musikskolen og aktivitetscentret. Forslagene blev mødt 

med en storm af protester. Musikskolens bestyrelse mente, at 

en lukning af musikskolen ville fjerne det eneste virkelige tilbud 

om musikundervisning i kommunen. Musikundervisningen 

var også med til at samle kommunens indbyggere på tværs af 

alder og bopæl. 

Ungdomsklubbens personale mente, at hvis 200 børn blev sendt 

hjem fra fritids-og ungdomsklubben ville det få store konsekvenser. 

Der ville komme mere hærværk, uro og flere politisager 

i kommunen. Desuden ville en del af børnene have behov 

for støtteforanstaltninger, hvis klubben lukkede. 

Borgmesteren ringede med klokken. Afstemningen var slut. Efter 

en hidsig debat om, hvad kommunen skulle spare på, vedtog 

kommunalbestyrelsen at spare de 14 mio. på kommunens 

udgifter. Det betød blandt andet, at musikskolen blev lukket. 

Aktivitetshuset fik lov til at fortsætte, men åbningstiden blev 

skåret ned, og noget af personalet blev sparet væk.

Hvem bestemmer i kommunen? 

Hvis man lige efter afstemningen om musikhuset 

og aktivitetscentret havde spurgt 

alle borgerne i kommunen, hvem der bestemmer 

i kommunen, ville mange sikkert 

have sagt byrådet. Men spørger man i en 

tilfældig kommune, vil der som regel være 

forskellige svar på det spørgsmål. 

Borgmesteren bestemmer, siger nogen. 

Borgmesteren kaldes nogle steder for bykongen, 

og det er ikke altid venligt ment. 

Andre mener, at foreningerne i kommunen 

og deres ledere også har en del at sige. 

Det kan dreje sig om handelsstandsfor- 

Påvirkning af byrådets beslutninger 

eningen, erhvervsforeningen, håndværkerog 

borgerforeningen, bylauget, fællesorganisationen 

som repræsenterer kommunens 

fagforeninger, eller de mange sportsforeninger. 

Men også de store virksomheder i kommunen 

har indflydelse. Kommunalbestyrelsen 

(byrådet) vil lytte meget til argumenter 

og ønsker fra en stor virksomhed 

med mange arbejdspladser. Hvis virksomheden 

flytter eller lukker, stiger arbejdsløsheden, 

skatteindtægterne falder, og butikkerne 

i kommunen sælger færre varer. 

Både personer og grupper har indflydelse på, hvad byrådet beslutter. Når man undersøger, 

hvem der har haft indflydelse på en byrådsbeslutning, kan man bruge denne figur. Pilene 

viser nogle af de personer eller grupper, som måske har haft indflydelse. 

Magt og indflydelse i lokalsamfundet 173

? 


Det tager kommunen sig af 

Vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, undervisning 

i folkeskolen, ungdomsklubber og - 

skoler, aftenskolekurser, musikskole, bibliotek, 

tilskud til sportsklubber og foreninger, 

beskæftigelsestilbud, hjemmehjælp til pen- 

Tæt på beslutningerne 

Mange danskere gider ikke stemme ved 

folketingsvalg eller viser på anden måde 

meget lidt interesse for, hvad der sker på 

Christiansborg. De begrunder det med, at 

politikerne er ”så langt væk”, og at ”de jo 

alligevel ikke tager hensyn til vælgerne”. 

Mange mener, at kommunens borgerne 

bør være mere med til at bestemme, hvad 

der sker til daglig i deres kommune. De 

skal ikke kun stemme ved kommunevalget 

hvert fjerde år, men også mellem valgene. 

På den måde er det ikke kun politikerne, 

som har ansvaret for, hvor godt det går for 

kommunen. 

Når borgerne på denne måde får lidt 

mere indflydelse på beslutningerne i kommunen, 

kalder man det nærdemokrati. Der 

er mange eksempler på nærdemokrati: 

Forældre kan fx vælges ind i børnehavens 

forældreråd, ligesom forældre og elever 

er med i skolens bestyrelse. 

sionister, plejehjem, kontanthjælp ifølge bistandsloven, 

brandvæsen, civilforsvar, kommunale 

veje og stier, genbrugsstation, rensning 

af kloakvand, tømning af skraldespande 

og meget mere... 

Idrætsforeninger, teaterforeninger, miljøforeninger 

m.fl. bliver ofte spurgt til 

råds, inden kommunalbestyrelsen træffer 

en beslutning, der berører mange mennesker. 

Borgerne skal høres, inden kommuneog 

lokalplaner vedtages af byrådet. En 

kommuneplan er en plan over, hvor der 

skal bygges boliger, forretninger og industri 

i fremtiden, og hvor man vil anlægge 

nye veje, stier og grønne områder. 

En lokalplan er en plan for en del af 

kommunen, fx et område med nye boliger. 

I planen kan der stå, hvilke materialer der 

skal bruges til de nye huse, fx at der skal 

være røde tegl på tagene. 

Og i nogle kommuner har der været folkeafstemning 

om lokale spørgsmål, fx om 

en folkeskole skulle nedlægges. 

Nævn navne på nogle personer og foreninger, som bestemmer noget i din egen kommune. 

Hvordan kan du selv få indflydelse på, hvad der skal ske i din kommune?

Sådan er kommunen skruet sammen 

Kommunen ledes af en kommunalbestyrelse 

– også kaldet byrådet – med borgmesteren 

i spidsen. Borgmesteren er den eneste 

heltidslønnede politiker i kommunen. 

Kommunen tager sig af meget af det, 

som har stor betydning for vores dagligdag. 

Noget af det vigtigste er sociale forhold, 

såsom plejehjem, ældreboliger og 

aktivering af arbejdløse, folkeskolen, lokale 

veje, biblioteker og fritidstilbud. 

Forvaltningen 

Kommunaldirektør 

Kommunen har ansatte på kontorerne i 

rådhusbygningen og kommunens øvrige 

administration (forvaltningen). Desuden 

arbejder kommunens ansatte ude blandt 

borgerne, fx hjemmehjælpere, vejarbejdere, 

pedeller, folkeskolelærere og gartnere. 

Den kommunale forvaltning er delt op i 

afdelinger. Den øverste leder af forvaltningen 

kaldes for en kommunaldirektør og er 

ansat af kommunalbestyrelsen. 

Økonomisk forvaltning Tager sig af kommunens økonomi og regnskab, løn til 

personalet samt udarbejder kommunens budget. 

Skatteforvaltning Tager sig af alt, hvad der har med skatten at gøre. 

Social- og sundhedsforvaltning Tager sig fx af bistandshjælp, hjemmehjælp, 

skolelæger og pleje af de ældre. 

Teknisk forvaltning Anlægger og vedligeholder kommunens veje og stier, 

plejer parker og grønne områder, henter affald, står 

for fjernvarme og vandforsyning samt rensning af 

spildevand. 

Skole- og fritidsforvaltning Tager sig af folkeskoler, klubber og foreninger. 



Fra vælger til udvalg 

For at få fordelt kommunens mange opgaver 

fornuftigt og få dem udført af folk med 

særligt kendskab til emnet har kommunalbestyrelsen 

en række udvalg, der hver ledes 

af en udvalgsformand. Antallet af udvalg 

varierer fra kommune til kommune. 

Økonomiudvalget regnes for at være det 

Kommunalbestyrelsesmøde på rådhuset i Brørup, Jylland. 

vigtigste udvalg, så her sidder partiernes 

topfolk. Økonomiudvalget behandler alle 

spørgsmål, som har med kommunen at gøre. 

På denne måde ved udvalgets medlemmer, 

hvad der foregår i kommunen. De har derfor 

også størst mulighed for at få indflydelse 

på, hvad der skal ske i fremtiden.

Det store regnskab 

Hvert år vedtager kommunalbestyrelsen en 

oversigt over kommunens indtægter og udgifter, 

dvs. et budget. Budgettet skal helst 

balancere, således at indtægter og udgifter 

er lige store – og det er svært at opnå. 

Der er selvfølgelig ikke råd til at gennemføre 

alt, hvad borgerne ønsker. Så derfor 

diskuteres et budgetforslag altid livligt. 

Hvem skal nu betale? 

Kommunen får indtægter på flere måder. 

Alle borgere betaler personskat til kommunen. 

Skatteprocenten er forskellig fra 

kommune til kommune, men ens for alle 

skatteborgere i samme kommune. Direktøren 

med en indkomst på 800.000 kr. betaler 

altså samme procent i kommuneskat 

som en person med en skattepligtig indkomst 

på 100.000 kr. 

Rige og fattige kommuner 

Der er forskel på, hvad folk tjener i de forskellige 

kommuner. Folk tjener mest i 

kommunerne nord for København, fx Søllerød, 

Hørsholm, Gentofte og Birkerød. 

Når indbyggerne i en kommune har høje 

indkomster, kan kommunen sænke kommuneskatten 

eller holde et godt serviceniveau. 

Et godt serviceniveau vil fx sige, at 

folkeskolerne er veludstyrede med bøger 

og andre materialer, at de ældre får tilstrækkelig 

med hjemmehjælp, mange fritidsaktiviteter 

for alle, gode biblioteker, 

vuggestuer og børnehaver. 

I kommuner med små indkomster må 

Skal kommunen have en musikskole eller 

en ny sportshal? Skal der nye fliser i gågaden, 

eller skal vi hellere udskifte kloaknettet? 

Hvad skal skatteprocenten være? Disse 

og mange flere spørgsmål skal kommunalbestyrelsen 

tage stilling til, inden budgettet 

vedtages. 

Alle borgere, der ejer en grund, skal betale 

ejendomsskat. Det er en skat på værdien 

af grunden. Dertil kommer så afgifter 

som fx vandafgift og afgift for at få fjernet 

affald. 

For at få dækket udgifterne modtager 

kommunen også hvert år et beløb af staten, 

det såkaldte bloktilskud. Dette beløb 

kan kommunen bruge, som den vil. 

man enten have en høj skatteprocent eller 

spare på servicen. 

Folketinget har ved lov bestemt, at de 

rige kommuner hvert år skal betale en bestemt 

sum til de fattige kommuner. Uden 

denne lov ville de fattige kommuner være 

tvunget til at hæve kommuneskatten eller 

sænke serviceniveauet. 

Generelt går politikerne fra de borgerlige 

partier ind for en lav skatteprocent, mens 

politikerne fra de venstreorienterede partier 

lægger vægt på at bevare serviceniveauet, 

også selv om det måske betyder højere 

skat. 


? 


Stat, regioner og kommuner 

Den offentlige sektor består af staten, regionerne 

og kommunerne. Staten tager sig 

af det, der er fælles for hele landet. Danmark 

er opdelt i 5 regioner (se kort), der 

igen er opdelt i 98 kommuner. 

Regionernes vigtigste opgaver er ansvaret 

for sygehusene, sygesikringen (læger 

og speciallæger) og den kollektive bustrafik. 

Kun staten og kommunerne kan op- 

Nordjylland 

Midtjylland 

Syd-Danmark 

kræve skatter. Regionernes udgifter betales 

af staten og kommunerne. Regionerne 

styres af et regionsråd med 41 medlemmer, 

der vælges hvert fjerde år samtidig 

med kommunalbestyrelserne. Regionerne 

ledes af en regionsborgmester, som vælges 

af regionsrådet. 

Hovedstaden 

Sjælland 

Hvad ville du foreslå blev gennemført i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet/kommunalbestyrelsen? 

Hvad afgør, hvor stor kommuneskatten er i en kommune?

De politiske spilleregler i kommunen 

Før kommunevalget 

Der er kommunevalg hvert fjerde år i november 

måned. Omkring et år før valget 

begynder de politiske partier og lokallister 

at forberede sig. De udarbejder et 

valgprogram og finder de personer, som 

skal opstilles til valget. 

Alle medlemmer af et politisk parti eller 

en lokalliste kan opstille til valget. For 

at lave sin egen lokalliste skal man have 

25 vælgere i kommunen til at underskrive 

en anbefaling af listen. Disse vælgere 

kaldes stillere. I de store kommuner skal 

Sådan fordeles mandaterne 

På selve valgdagen kan vælgerne sætte 

kryds ved partiets bogstav eller ved en person. 

Det første kaldes for en listestemme, 

det andet for en personlig stemme. Især i de 

mindre kommuner, hvor man kender hinanden 

godt, er der mange personlige stemmer. 

Kl. 20 lukker valglokalerne, og stemme- 

Antal stemmer Divisor Mandater 

1 2 3 4 5 6 

1 3 5 7 /8 11 13 

Socialdemokratiet 4.000 4.000 2.000 1.333 1.000 800 667 6 

Det radikale 

12 

Venstre 750 750 1 

Det konservative 

4 9 15 

Folkeparti 1.800 1.800 900 600 3 

7 /8 

SF 1.000 1.000 1 

2 6 10 14 

Venstre 2.500 2.500 1.250 833 625 4 

I alt 10.050 15 

der være flere stillere, dog maximalt 150. 

Partierne vil gerne have kandidater fra 

forskellige byer eller områder i kommunen, 

både mænd og kvinder samt unge og ældre. 

Det skal også helst være kandidater, som er 

kendte i kommunen, fx formænd for lejerforeninger 

eller sportsforeninger. 

Partiets medlemmer stemmer om, hvem 

der skal stå som nr. 1, 2, 3, 4 osv. på stemmesedlen. 

Øverst på stemmesedlen, dvs. som 

nr. 1, står partiets spidskandidat – den person, 

som partiet satser på som borgmester. 

optællingen begynder. Kandidaterne, som 

naturligvis er spændte på resultatet, hjælper 

til med at tælle stemmerne op. Nu afgøres 

deres fremtid. Hvem skal have indflydelse 

i kommunen de næste fire år? 

I en kommune fordelte stemmerne sig 

således: 

I eksemplet består 

kommunalbestyrelsen 

af 15 medlemmer. 

Mandaterne fordeles 

ved, at partiernes 

stemmetal divideres 

med 1, 2, 3, 4 osv. De 

15 største tal, der 

fremkommer på denne 

måde, giver mandater. 

Når antallet af mandater 

for de enkelte partier 

ligger fast, skal 

man finde ud af, hvem 

der er blevet valgt. I 

de fleste partier er 

kandidaterne med 

flest personlige stemmer 

valgt. 


? 

www 


Når byttet skal fordeles 

Omkring 1-2 timer efter valglokalerne er 

lukket, ved man, hvor mange mandater 

partierne har fået i den nye kommunalbestyrelse. 

Nu skal man så finde ud af, hvem 

der skal besætte de forskellige poster – 

først og fremmest borgmesterposten – og 

hvad der skal gennemføres i kommunen de 

næste fire år. 

I vort eksempel skal der otte til at udgøre 

et flertal. Partierne fører forhandlinger 

på kryds og tværs. Hvilke partier vil gå 

sammen for at få et flertal? Hvem skal være 

borgmester? Hvem skal lede udvalgene? 

Det ender ofte med en aftale mellem to 

eller flere partier. Nogle gange er der indgået 

hemmelige aftaler, inden valget er afholdt. 

I aftalen står der, hvordan posterne 

skal fordeles, og måske også noget om den 

politik, som parterne er blevet enige om. 

Det kan være, at man har aftalt, at skatteprocenten 

ikke må stige, at der skal bygges 

flere daginstitutioner, eller at de mind- 

Hvorfor hedder det, at byttet skal fordeles, når man kender resultatet af 

kommunevalget? 

På www.noegletal.dk kan du se, hvad din kommune bruger på fx folkeskolen, 

fritidsaktiviteter og mange andre ting. 

ste skoler i kommunen skal nedlægges. 

Når aftalen indgås, kan alt ske. Det 

sker, at politiske dødsfjender, som ellers 

altid hakker på hinanden, går sammen og 

danner et flertal. Den siddende borgmester 

kan aldrig vide sig sikker på at blive genvalgt. 

Selv når ét parti har fået flertal i den 

nye kommunalbestyrelse, er det ikke sikkert, 

at spidskandidaten bliver borgmester. 

Et eller flere byrådsmedlemmer fra det 

parti, som borgmesteren tilhører, bryder 

sig måske ikke om hans person eller hans 

politik for fremtiden. Eller også føler de 

sig sat for meget i skyggen, fordi de ikke 

har fået de ønskede poster. 

Hvis der kommer et godt tilbud fra andre 

partier, fx et tilbud om at blive borgmester, 

hænder det en gang imellem, at 

politikere springer fra deres eget parti. 

På www.netborger.dk kan du få mange praktiske oplysninger om, hvor du skal 

henvende dig om ydelser fra det offentlige. 

www.im.dk er Indenrigsministeriets hjemmeside med mange oplysninger om 

kommunernes forhold. 

www.kl.dk er Kommunernes Landsforenings hjemmeside. Her er der mange 

oplysninger om kommunerne.

Når danskerne 

bliver europæere 

181

? 


Efterskole vil undervise på engelsk 

I august 2004 oprettede Sydvestfyns Efterskole 

i Glambjerg en 10. klasse, hvor en 

stor del af undervisningen skal foregå på 

engelsk. Desuden skal eleverne have en del 

viden om EU. 

Forstander Peer Madsen fortæller, at det er 

vigtigere end nogensinde at have en bred 

europæisk indsigt, nu hvor EU består af 25 

lande. Derfor kommer klassen i løbet af skoleåret 

tre gange på studierejser til Bruxelles. 

I den forbindelse skal eleverne finde frem 

til nogle fælles europæiske problemstillinger, 

som de skal bearbejde på engelsk sammen 

med en gruppe unge fra et andet EUland 

via internettet og udvekslingsbesøg. 

Peer Madsen mener, at det er nødvendigt, 

vi lærer hinanden bedre at kende for at fællesskabet 

kan fungere, da der stadig er store 

kulturelle forskelle i EU. 

(Kilde: Fyens Stiftstidende, 5. januar 2004) 

Hvilke begrundelser giver forstander Peer Madsen for, at en stor del af undervisningen 

på efterskolen skal foregå på engelsk? 

EU – en indviklet størrelse 

I september 2000 skulle de danske vælgere 

for sjette gang stemme ja eller nej til et 

EU-spørgsmål. Denne gang handlede det 

om indførelse af en fælles valuta – euroen. 

Skulle Danmark bevare kronen eller skulle 

vi gå over til euroen? 

Som så ofte før viste det sig, at den 

danske vælgerbefolkning deler sig i næsten 

to lige store blokke. Halvdelen er EUpositive 

og den anden halvdel er skeptiske. 

Afstemningen endte med et knebent nejflertal. 

Men hvad er EU egentlig for en 

størrelse? 

Siden 1973 har Danmark været en del 

af EF og nu EU. Der bliver vedtaget stadig 

flere EU-love, som får betydning for vores 

hverdag. For at forstå, hvad samarbejdet 

betyder for Danmark og den enkelte dansker, 

må vi vide noget om EU’s opbygning, 

opgaver og mål.

Fra ruinhob til økonomisk stormagt 

Anden Verdenskrig, 1940-1945, overgik med 

over 50 mio. døde alle andre krige. Efter krigen 

var der mangel på næsten alt, især fødevarer, og 

den sociale nød var enorm i Europa. 

Fremtrædende europæiske politikere var enige 

om, at man måtte forhindre, at de europæiske 

lande igen kom i krig mod hinanden. Midlet måtte 

være at skabe en slags „Europas forenede Stater“, 

der kunne samarbejde om at forhindre krige 

og samtidig genopbygge Europa økonomisk. 

Desuden var der blandt de ledende politikere en 

udbredt frygt for kommunismen. Sovjetunionen 

havde efter 1945 underlagt sig hele Østeuropa, 

og i Vesteuropa frygtede man, at kommunismen 

skulle brede sig. Økonomisk velstand skulle være 

midlet mod kommunisme og social uro. 

Senere har samarbejdet mellem landene udviklet 

sig til dannelsen af en økonomisk supermagt, der 

kan klare sig i konkurrencen med USA og Japan. 

De Europæiske Fællesskaber (EF) blev dannet i 

1957. I efteråret 1993 tog EF navneforandring 

til EU, der er den danske forkortelse for Den Europæiske 

Union. 

Fra 1. januar 2007 består EU af 27 medlemslande: 

Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien, 

Luxembourg, Storbritannien, Danmark, Irland, 

Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, 

Finland, Sverige, Estland, Letland, Litauen, Polen, 

Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, 

Malta, Cypern, Bulgarien og Rumænien. 

To lande (kandidatlande) Kroatien og Tyrkiet har 

søgt om optagelse. 

Når danskerne bliver europæere 183


Her samles trådene 

Beslutningerne i EU bliver truffet i et samspil 

mellem fire forsamlinger: Ministerrådet, 

Kommissionen, Europa-Parlamentet 

og Domstolen. 

Ministerrådet (Rådet for den europæiske 

union) består af ministre fra de enkelte 

medlemsstater (dvs. ministrene for landbrug, 

økonomi, transport osv). Ministerrådet 

vedtager lovene i EU. Når EU skal vedtage 

landbrugslove, mødes landbrugsministrene 

i Ministerrådet. Drejer det sig om 

regler for, hvor meget fly må støje, mødes 

miljøministrene osv. 

Kommissionen (Europakommissionen) er 

EU’s udøvende myndighed. Kommissionen 

skal udarbejde forslag til nye EU-love og 

sørge for, at de bliver ført ud i livet, når 

Ministerrådet har vedtaget dem samt udarbejdet 

EU’s budget i samarbejde med 

Europa-Parlamentet. 

Kommissionen har 27 medlemmer, der 

udnævnes for fem år ad gangen. Den arbejder 

uafhængigt af medlemsstaterne, 

selv om regeringerne i disse lande udnævner 

medlemmerne. 

Europa-Parlamentet har 785 medlemmer 

(heraf 14 danske) valgt direkte af borgerne 

i medlemslandene. Parlamentet deltager i 

EU’s lovgivningsarbejde, idet det har ret til 

at udtale sig om lovforslag. Kommissionen 

og Ministerrådet behøver ikke at rette sig 

efter Europa-Parlamentets råd, men gør 

det ofte. Tendensen er dog, at Parlamentet 

får mere og mere indflydelse på EU-lovgivningen, 

således at det i dag er medlovgiver 

på ca. 75 % af alle EU-love. Parlamentet 

godkender EU’s budget, men kan altså ikke 

vedtage love ligesom fx det danske Folketing. 

Europadomstolen skal kontrollere, om EU’s 

love overholdes, og dømme i sager hvor lovene 

brydes. 

Derudover har EU et vigtigt udvalg, som 

kaldes Det Økonomiske og Sociale Udvalg 

(ØKOSOK). Det består af 216 medlemmer, 

som repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere 

og en lang række andre interessegrupper. 

Udvalget skal høres, inden forslag 

kan vedtages.

Sådan beslutter man i EU 

Figuren skal læses nedefra og opefter. Kommissionen fremsætter forslag til ny EU-lovgivning, 

og Ministerrådet vedtager eller forkaster forslagene. Både Kommissionen og Ministerrådet 

kan høre og modtage råd fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØKOSOK) og 

Europa-Parlamentet. Lovgivningsprocessen gennemgår tre faser: 

1. Tilblivelsesfasen, hvor Kommissionen udarbejder og foreslår nye EU-love. 

2. Høringsfasen, hvor forslagene er til høring/udtalelse i ØKOSOK og Europa-Parlamentet. 

3. Beslutningsfasen, hvor Ministerrådet i samarbejde med Europa-Parlamentet vedtager 

eller forkaster lovforslaget. 

Jeg forbyder 

Veto er et latinsk ord og betyder ”jeg forbyder”. 

Når man har veto-ret, kan man sige ”nej” til et 

forslag, dvs. forhindre at det bliver gennemført, 

selv om alle andre stemmer ja. En minister kan 

nedlægge veto i Ministerrådet, hvis han mener, 

at sagen er meget vigtig for hans land, et såkaldt 

”spørgsmål af vital interesse.” 

I dag besluttes de fleste sager i Ministerrådet 

ved flertalsafstemninger, men veto-retten findes 

endnu. Problemet er bare, at det kan være svært 

at afgøre, hvad der er en meget vigtig sag for et 

land. En minister, som står helt alene i en sag, 

vil tænke sig meget grundigt om, inden han bruger 

veto-retten, så samarbejdet i andre sager ikke 

ødelægges. 


? 


Demokratiet i EU 

EU kritiseres ofte for ikke at være demokratisk 

nok. Man taler om ”det demokratiske 

underskud”. EU’s love vedtages af Ministerrådet. 

For Danmarks vedkommende 

er det altså en minister fra den danske regering, 

der er med i disse beslutninger. 

Folketinget har kontrol med, hvordan 

den pågældende minister stemmer i EU, 

fordi alle partier er repræsenteret i et særligt 

udvalg i Folketinget (Europaudvalget). 

Her aftaler partierne, hvordan ministeren 

skal stemme i en aktuel sag. En sådan 

kontrol er stort set ukendt i de andre EUlande. 

Derfor er der i de øvrige EU-lande 

ofte et ønske om, at Ministerrådet overlader 

lovgivningsarbejdet til Europa-Parlamentet, 

hvor medlemmerne er valgt ved almindelige 

direkte valg i alle medlemslande. 

Danskerne har hidtil været imod at give 

Europa-Parlamentet mere magt, fordi denne 

øgede magt så vil blive taget fra Folketinget. 

Hvis lovene vedtages i Europa-Parlamentet, 

bliver Folketinget sat ud af spillet, 

når det drejer sig om EU-sager. Folketinget 

kan ikke gøre sin indflydelse gældende 

direkte. I Europa-Parlamentet har 

Danmark kun 14 stemmer ud af 785. 

Mange danskere mener, at valg til Europa-Parlamentet er uinteressant og kedsommeligt. 

Opstil i klassen tre argumenter for og imod dette synspunkt og diskutér dem. 

Angiv mindst tre grunde (både historiske og nutidige) til ønsket om et tættere europæisk 

samarbejde. 

Prøv om I to og to kan nedskrive navnene på samtlige 27 EU-medlemslande uden at 

kigge i bogen. 

Tilfredshed med demokratiet i EU i 1999 

% 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

59 

E 

24 

58 

17 

52 

30 

IRL P L A B I EU-15 F EL NL D FIN DK UK S 

% meget + ret tilfredse 

60 

57 

52 

49 48 48 

46 

47 47 

39 40 39 40 41 42 

39 38 

39 

34 35 

36 35 34 

32 31 

28 

% ikke ret + slet ikke tilfredse 

Gennemsnitlig 4 ud af 10 EU-borgere var tilfredse med den måde, hvorpå demokratiet fungerede i 1999. Dette gennemsnit 

skjulte dog store forskelle i meningerne hos borgerne i de 15 medlemsstater. I Spanien og Irland var omkring 

6 ud af 10 personer tilfredse, mens omkring 6 ud af 10 personer i Danmark og Sverige ikke var tilfredse. 

(Kilde: Sådan opfatter europæerne sig selv, Europa-Kommissionen sept. 2000)

? 

? 

Opstil tre argumenter for, at EU er demokratisk og tre argumenter imod. Diskutér argumenterne! 

Hvilke tre lande er mest positive over for EU, og hvilke er mest negative? Hvordan kan 

forskellene forklares? 

Magten skal blive i Folketinget 

Danskerne interesserer sig ikke meget for 

demokratiet i EU, men der er dog flere tilfredse 

end utilfredse. 73 % af danskerne 

er imod mere magt til Europa-Parlamentet, 

mens kun 18 % er for. På dette område vil 

danskerne få et problem i fremtiden: 44 % 

af samtlige unionsborgere går nemlig ind 

for at give Europa-Parlamentet mere indflydelse, 

mens 33 % siger nej. 

Der er i Danmark et stort flertal (80 %) 

for at forblive i EU, men samtidig er danskerne 

imod at afgive suverænitet (selvbestemmelse) 

til EU. De mest EU-positive 

danskere findes blandt selvstændige og 

funktionærer med højere indkomster. Deres 

begrundelse er ofte: ”Danmark kan ikke 

stå alene!” 

Traditionelt har man især fundet de EUkritiske 

vælgere blandt arbejdere og folk 

med lavere indkomst. Politisk ligger mange 

af dem til venstre for midten. I de senere 

år er der imidlertid sket en ændring. 

Flere socialdemokrater og SF-vælgere er 

blevet mere EU-positive, mens flere borgerlige 

vælgere er blevet kritiske. 

Mange EU-kritiske borgerlige vælgere 

stemmer på Dansk Folkeparti. Deres nej 

afhænger ikke af de detaljer, politikerne 

diskuterer, men af hensynet til Danmarks 

selvstændighed. De typiske begrundelser 

er: ”De store lande bestemmer”, ”Vi mister 

vores danskhed og den danske krone”, 

og „Der er langt til Bruxelles.“ 

Mange danskere er kritiske over for EU, fordi vi afgiver selvstændighed (suverænitet). 

Hvad forstår man ved begrebet suverænitet? Og begrebet handlefrihed? 

Unionens opgaver 

Egentlig er der ikke nogen grænser for, 

hvad EU kan beskæftige sig med. Men siden 

EU’s oprettelse i 1957 har man især 

arbejdet på at skabe en fælles politik inden 

for landbrug, økonomisk politik, industri, 

transport og valuta. 

Senere er flere områder kommet til, fx 

fiskeri, energi og miljø samt fælles ulandspolitik 

og en fælles handelspolitik over for 

de lande, som ikke er med i EU, kaldet 

tredjelande. 

Det er en grundliggende tanke i EU, at 

en vare eller tjenesteydelse skal produceres 

dér, hvor det kan gøres bedst og billigst. 

Og så skal der kunne handles frit 

mellem landene. Målet er at øge velstanden 

i medlemslandene – at skabe økonomisk 

vækst. 


Euroen 


Over 300 mio. borgere i 12 lande deltog nytårsmorgen 

2002 i verdenshistoriens største pengeombytning, 

da EU satte sin fælles mønt, euroen, 

i omløb. To måneder senere var euroen eneste 

gyldige betalingsmiddel i de 12 lande. De gamle 

nationale mønter var sendt til omsmeltning og 

sedlerne destrueret. 

Finske Taija Nieminen og spanske Isaac Olmendo 

har ikke umiddelbart meget til fælles. Men de 

erfaringer, som den 53-årige husmor i Finland 

og den 27-årige boghandler i Sevilla har gjort med 

de nye mønter og sedler, ligner til gengæld hinanden. 

”I begyndelsen var det frygteligt svært. Jeg måtte 

simpelthen medbringe en lommeregner, når jeg 

EU’s udgifter i 2005 

112 mia. euro 

Førtiltrædelsesstøtte (*) 3,6 % 

Administration 5,9 % 

Foranstaltninger udadtil 4,8 % 

(fx ulandshjælp) 

Interne politikker 7,9 % 

(fx miljøpolitik) 

skulle ud at købe ind, for at finde ud af hvad 

tingene kostede. Men i dag går det let, og jeg 

glæder mig til at kunne tage til Mallorca uden at 

skulle veksle penge,” fortæller Taija Nieminen, 

mens hun betaler for et par rensdyrpølser hos 

slagteren i Saluhallen. 

Olmdo har haft det noget sværere ved omregningen. 

En euro svarer til 166,4 spanske pesetas. 

”Jeg er sikker på, at jeg i lang tid endnu vil regne 

med både pesetas og euro, når jeg køber ind. 

Men det er godt, at vi nu bruger de samme mønter 

som resten af Europa. Det giver en stærk fornemmelse 

af fælleskab, når der kommer en belgier 

ind i butikken og betaler med sine euromønter,” 

siger Isaac Olmedo. 

EU’s udgifter dækkes af medlemslandene. Hver gang der sælges en vare i fx Danmark, indkræver staten 

en afgift (moms). En lille del af denne moms gives videre til EU. EU’s indtægter stammer desuden 

fra velstandsafgiften (velstandsafgiften betyder, at de rige lande indbetaler et højere bidrag til budgettet 

end de økonomisk svagere lande), tolden samt landbrugsafgifter og andre afgifter på de varer, der 

indføres i EU fra andre lande. 

(*): Økonomisk støtte til de nye medlemslande. 

(Kilde: EU-Kommissionen, 2006) 

Landbrugspolitik 45,5 % 

Strukturforanstaltninger 31,8 % 

(fx tilskud til veje og til fattige regioner)

EU´s budgetindtægter 2005 

110,7 mia. euro 

18000 

16000 

14000 

12000 

10000 

80000 

60000 

40000 

20000 

mio. kr. 

mia. euro % 

Moms 15,9 14,4 

Velstandsafgift 80,1 72,4 

Told 12,9 11,7 

Landbrugsafgifter 1,3 1,2 

Diverse 0,5 0,3 


Danmark tjener ikke længere på EU 

udgifter 

indtægter 

0 

1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 

Danmark betaler hvert år milliarder af kr. til EU, således godt 15,5 mia kr. i 2003. Til gengæld modtog 

vi knapt 10 mia kr. fra EU altså et minus på godt 5,5 mia kr. Til og med 1996 havde vi hvert år 

haft overskud i forhold til EU, men fra og med 1997 altså et underskud. Dette skyldes især, at velstandsafgiften 

er kommet til at udgøre en større del af EU-budgettets finansiering. 

De direkte betalinger mellem EU og Danmark siger imidlertid kun meget lidt om, hvorvidt Danmark 

har økonomisk fordel af EU-medlemskabet. De fordele, fx danske virksomheder har ved frit at kunne 

eksportere til et stort marked, er ikke indregnet. 

(Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet) 



Landbruget på godt og ondt 

EU’s udgifter beløb sig i 2006 til ca. 112 mia. euro. Næsten halvdelen 

(45 %) af disse penge gik til landmændene i EU. I EU har man en fælles 

landbrugspolitik, der betyder, at landmændene i EU får forskellige økonomiske 

tilskud. Disse ”landbrugsordninger” er meget indviklede og bliver hele tiden 

ændret. 

Hovedparten af EU’s landmænd får hver år udbetalt et beløb, der er beregnet 

ud fra, hvor meget jord og hvor mange dyr de har. 

Markedsordningerne 

EU fastsætter priser for en lang række 

landbrugsprodukter, så landmændene kan 

være sikre på en mindstepris for deres varer. 

Priserne kaldes interventionspriser og 

var tidligere den vigtigste del af EU’s landbrugspolitik. 

Interventionspriserne bliver 

både brugt i forbindelse med produktion af 

korn, sukker, tobak, bananer, vin og alskens 

andre landbrugsprodukter. 

EU’s interventionsordninger var tidligere 

kendt for at være skyld i de såkaldte overskudslagre, 

hvor EU blev nødt til at oplagre 

store mængder af korn, kød og andre 

landbrugsprodukter, indtil de kunne blive 

solgt på verdensmarkedet. 

Markedsordningerne omfatter også toldkvoter 

og importafgifter, som effektivt afskærmer 

EU’s landbrug fra resten af verdensmarkedet. 

Dertil kommer eksportstøtte, 

som gør landbrugsvarerne fra EU billigere 

på verdensmarkedet. Fx er der overskudsproduktion 

af smør, og EU giver derfor 

mejerierne eksportstøtte, så de kan sælge 

deres varer på verdensmarkedet, hvor 

priserne er meget lavere end i EU. For et 

EU har et luksusproblem 

Siden 1957 har EU arbejdet for at blive 

selvforsynende med landbrugsvarer. Dette 

mål er nået til overflod. EU’s problem er 

nu, at produktionen af bestemte land- 

ton smør er eksportstøtten 13.350 kr., og 

for et ton skummetmælkspulver 4.275 kr. 

EU’s markedspolitik 

Landmandens pris for fx korn kan svinge mellem den retningsgivende 

pris og interventionsprisen. Hvis verdensmarkedsprisen 

falder under interventionsprisen, køber 

EU en stor del af kornet, og landmanden får interventionsprisen 

(mindsteprisen). Hvis det omvendte sker, at 

verdensmarkedsprisen bliver højere end den retningsgivende 

pris, sælger EU billigt korn fra lagrene for at presse 

verdensmarkedsprisen ned til eller under den retningsgivende 

pris. 

brugsprodukter er alt for stor, fordi landbrugsproduktionen 

i Europa er meget effektiv. 

Derfor prøver EU at få produktionen til

at passe med efterspørgselen, dvs. at 

landbruget stort set kun skal producere, 

hvad vi spiser. Produktionen begrænses 

ved fx at give landmændene penge for at 

lade en del af jorden ligge brak, dvs. at 

landmændene ikke må dyrke jorden. Der 

gives også tilskud til at slagte malkekøer 

for at nedbringe mængden af mælk. 

Men resultaterne er ikke imponerende. 

Hvis landmændene mener, at prisen på en 

landbrugsvare er for lav, vil nogle producere 

mere for stadig at kunne tjene det samme. 

Øget produktion kræver fx brug af mere 

kunstgødning for at kunne dyrke mere 

på det samme stykke jord, men for megen 

kunstgødning skader miljøet. 

Hertil kommer, at landmændene bliver 

delt i to grupper. På den ene side får vi de 

effektive, halvindustrielle bedrifter, der er 

storforbrugere af energi og gødningsstoffer. 

Og på den anden side er der småbrugerne, 

som rammes økonomisk hårdt af 

EU’s politik. 

Forbrugerne, dvs. alle der køber og spiser 

landbrugsprodukterne, har ikke meget 

En ny landbrugspolitik 

I juli 2002 fremlagde EU’s landbrugskommissær 

et forslag til en ny landbrugsordning. 

Hovedpunkterne heri var: 

Den direkte produktionsstøtte, fx til 

korn, oksekød og smør, nedtrappes med 

20 % i løbet af syv år fra 2004. 

Den direkte støtte erstattes af et fast, 

årligt beløb. Støtten vil blive betinget 

af, at landmanden opfylder krav om fødevaresikkerhed, 

miljø og dyrevelfærd. 

Begrænsning af EU’s markedsordninger. 

En række mindstepriser, fx på mejeriprodukter, 

reduceres med 5 %. 

I forhold til det nuværende landbrugsbudget 

er der dog kun tale om en samlet be- 

at skulle have sagt. Det er de færreste 

europæere, der er klar over, at de betaler 

44 % mere for deres fødevarer, end de ville 

have gjort uden EU’s omfattende landbrugspolitik. 

På grund af et sammensurium af støtteog 

kvoteordninger koster en liter mælk i 

EU 70 % mere, end den ville have gjort 

uden EU’s landbrugspolitik. Oksekød koster 

22 % mere, og prisen på sukker er 

70 % højere, end den ellers ville have været. 

Alt i alt betaler en typisk dansk familie 

med to voksne og to børn omkring 10.000 

kr. ekstra om året på grund af EU’s landbrugspolitik. 

EU’s landbrugspolitik betyder altså, at 

fødevarepriserne er højere end verdensmarkedspriserne. 

For det andet er det i høj 

grad fødevareindustrien, der bestemmer, 

hvilke tilsætningsstoffer der anvendes i 

madvarerne. Det bliver sværere og sværere 

at købe friske råvarer uden tilsætningsstoffer. 

Så ud fra et forbrugersynspunkt kan 

man lidt firkantet sige, at vi betaler for 

dyrt for dårligere fødevarer. 

sparelse på 1,5 mia. kr. Altså småpenge. 

Det væsentligste i forslaget var, at der blev 

taget fat på en omlægning af støtten. 

I juni 2003 lykkedes det EU´s landbrugsministre 

at blive enige om en ny 

landbrugsreform. De, der havde sat næsen 

op efter en revolution af EU’s landbrugsstøtte, 

blev skuffede. I bund og grund blev 

der nemlig ikke rørt ved de årlige 319 

mia. kr., som EU’s landmænd fordeler 

mellem sig. Ligeledes vil de europæiske og 

danske forbrugere fortsat betale overpriser 

for basale fødevarer, selv om reformen åbner 

for prisfald på mejeriprodukter, når reformen 

indledes i 2005. 



Dansk fiskeri - en død sild? 

Krisen er så alvorlig i dansk fiskeri, at flere fiskere 

nærmer sig økonomisk forlis. Tal fra Fiskeridirektoratet 

viser, at fiskeriet de første seks måneder 

i 2003 havde et fald i bruttoindtjeningen 

på 624 mio. kr. Det svarer til en nedgang på 31 

%. sammenlignet med samme periode i 2002. 

Der er flere forklaringer på krisen i fiskeriet. Naturens 

luner med svigtende fiskeri efter tobis, 

faldende priser på flere arter, stramme reguleringer 

af fiskeriet med havdage og reducerede 

EU’s fiskeripolitik 

Fiskeriet har altid været et frit erhverv. Alle, der 

havde lyst, kunne give sig i kast med fiskerierhvervet. 

Indtjeningen afhang af den enkelte 

fiskers dygtighed, held og arbejdsindsats. I løbet 

af 1960’erne og 70’erne viste havbiologiske 

undersøgelser, at havets ressourcer var begrænsede. 

Fiskeriet var blevet så effektivt, at havene 

på længere sigt i bogstaveligste forstand 

kunne tømmes for fisk. 

I 1983 vedtog EU-landene en fælles fiskeripolitik. 

Ministerrådet bestemmer hvert år, hvor meget der 

må fanges af de fiskearter, som risikerer overfiskning. 

Fiskerne sikres en minimumspris, ligesom 

EU støtter investeringer i fx nye fiskerbåde og 

auktionshaller. Alt dette betyder, at fiskeriet sammen 

med landbruget er blandt de mest regulerede 

områder i EU. 

Der er kvoteordninger for ca. 120 fiske- og skaldyrsbestande, 

fordelt på ca. 30 arter. Kvoterne 

bliver fastlagt hvert år i december på dramatiske 

og lange møder mellem EU’s fiskeriministre. Sådan 

vil det fortsat være, når landene på et eller 

andet tidspunkt bliver enige om en ny fiskeripolitik. 

kvoter på især torsk nævnes som de vigtigste. 

EU-aftalerne kan ikke alene klandres for krisen i 

fiskeriet. 2003 har også budt på hastigt faldende 

priser for en række konsumfisk (spisefisk), hvor 

markedet er presset. Samtidig er industrifiskeriet, 

der tegner sig for en stor del af branchens 

indtjening, præget af, at fangsten efter tobis er 

svigtet totalt i 2003. 

(Kilde: Jyllands-Posten, 14. august 2003) 

Disse reguleringer, begrænsninger og kvoteordninger 

af hensyn til fiskebestanden, er de fleste 

fiskere grundliggende modstandere af. De ønsker 

den frie fisker på eget skib på et frit hav. 

Derudover mener mange fiskere, at snakken om 

den begrænsede fiskebestand er opfundet af havbiologer, 

der ikke aner noget om de virkelige forhold. 

Når fiskere og havbiologer oplever mængden af 

fisk forskelligt, hænger det måske sammen med, 

at målet med deres arbejde er forskelligt. Fiskeren 

vil fange så meget som muligt, mens havbiologen 

vil finde ud af, hvor mange fisk, der er 

i et givet havområde. 

Når først fiskeren har fundet fiskestimen, fanger 

han lige så mange fisk, som før i tiden, selv om 

der samlet er færre fisk. Problemet er altså, at 

der bliver færre fisk og dermed også længere 

mellem stimerne, fiskepladserne. Men når først 

stimen er fundet, er fangsten god nok. Derfor 

taler fiskere og havbiologer ofte forbi hinanden.

Ét fjernsyn – masser af flimmer! 

I Danmark fremstilles der radioer og fjernsyn 

på én fabrik, B&O i Struer. For en del 

år siden fik virksomheden en ny tv-model 

på markedet. Den var en succes, som man 

ville eksportere til det øvrige Europa, men 

B&O løb ind i problemer. 

Fjernsynets elektronik består af en mængde 

elektroniske kredsløb – funktionsmoduler. 

Tv-modellen skulle udstyres med et ekstra 

funktionsmodul, før den måtte sælges i 

Frankrig. I England skulle et funktionsmodul 

erstattes med et andet, og sådan var der 

Det grænseløse Europa 

– drøm eller virkelighed? 

Siden den 1. januar 1993 har vi levet i et 

såkaldt indre marked. De tekniske handelshindringer, 

som bl.a. B&O har oplevet, 

skulle nu være fortid (fri bevægelighed for 

varer). Der bør også i dag være fri bevægelighed 

for tjenesteydelser. Dvs. at en 

dansk læge kan flytte til Tyskland og blive 

læge der. Og endelig kan man i dag låne 

penge i ét land og investere dem i et andet 

(fri bevægelighed for kapital). 

Ifølge EU’s vedtagelser skulle der i dag 

ikke være nogen grænsekontrol mellem fx 

Danmark og Tyskland. Når en turist fra Japan 

ankommer til Kastrup Lufthavn, skal 

han vise pas, da han kommer fra et tredjeland 

(ikke EU-land). Men hvis han rejser 

videre til Tyskland, burde han ikke vise pas 

ved indrejsen i Tyskland, da det danske 

paspoliti har tjekket hans pas på EU’s vegne. 

Man siger, at turisten har passeret 

EU’s ydre grænse via Kastrup. Alligevel 

tekniske problemer i hvert land. B&O måtte 

simpelthen producere den samme tv-model 

i otte udgaver for at kunne sælge den i 

hele EU. Dette betød selvfølgelig øgede 

udgifter for B&O og dyrere tv for forbrugerne. 

Nogle hævder, at Frankrig og England med 

vilje krævede disse tekniske ændringer for 

at gøre det så svært som muligt for udenlandske 

virksomheder at komme ind på det 

franske og engelske marked. De to lande 

beskyttede deres egne virksomheder med 

såkaldte tekniske handelshindringer. 

kræver det tyske paspoliti, at han viser sit 

pas ved indrejsen (hvilket de i øvrigt også 

kræver af danskere). Dette skyldes, at EUlandene 

har en politimæssig interesse i at 

vide, hvem der passerer grænserne. 

Læger, sygeplejersker, tandlæger, dyrlæger 

og jordemødre må arbejde i hele EU. En 

dansk lærer kan også bliver lærer i Frankrig, 

men han skal kunne tale fransk og bestå 

nogle supplerende prøver i Frankrig, så 

hans uddannelse passer til de fag, man 

har i franske skoler. Hvert land har sine 

egne krav til ekstra uddannelse, eksamensbeviser 

o.lign. inden for hvert fag. Alt dette 

gør det svært at få job i et andet EU-land. 

Selv om EU har vedtaget love om fri bevægelighed 

for personer, tjenesteydelser, 

varer og kapital, er der således lang vej 

endnu, inden lovene er ført helt ud i livet. 

Der vil gå mange år, før vi mærker ændringerne 

i vores hverdag. 



Paskontrollen i Københavns lufthavn. 

Hvor meget skal EU bestemme? 

Når man skal svare på, hvem der egentlig 

har magten i EU, afhænger svaret af, hvilke 

emner man taler om. 

Det er indlysende, at det danske Folketing 

ikke mere kan bestemme alt vedrørende 

landbrugspolitikken. Vi har afgivet 

en del af vores selvbestemmelsesret til 

EU. Men vores handlefrihed er ikke nød- 

vendigvis blevet så meget mindre. Her må 

man tænke på, hvad vi kunne have stillet 

op, hvis vi ikke havde overladt noget af 

magten til EU. 

Danmark er nødt til at handle med udlandet, 

og vores største handelspartnere er 

netop landene i EU. Hvis Danmark havde 

stået uden for EU, ville det have været

Fra frihandel til forbundsstat 

Frihandelsområde 

Toldunion 

Fællesmarked 

Fælles valuta 

og fælles økonomisk 

politik 

Politisk union 

Forbundsstat 

? 

meget svært at handle med disse lande. 

Danmark kunne godt klare sig uden for 

EU, men levestandarden i Danmark ville 

efter al sandsynlighed falde, og det bryder 

vi os ikke om. Fra 1. januar 2007 består 

EU af 27 lande. Det betyder, at danske 

virksomheder uden hindringer kan eksportere 

til 26 lande med et samlet befolk- 

Ingen told og Fælles ydre Fri bevægelig- Fælles økono- Bindende politi- Føderale 

kvotaord. toldmur hed for varer m.m. misk politik ske beslutninger organer 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skemaet viser, hvordan EU-samarbejdet stadig udbygges. Når man går lodret ned i skemaet, ser man, 

hvorledes samarbejdet bliver mere og mere omfattende og forpligtende – integrationen øges. 

Kvotaordning: Når et land ønsker at beskytte sit hjemlige erhvervsliv mod bedre eller billigere importvarer, 

kan det lægge told på udenlandske varer. De bliver altså dyrere, og de hjemlige varer bliver dermed 

mere konkurrencedygtige. Man kan også vedtage, at der kun må importeres en begrænset mængde 

(kvote) af den pågældende vare. En sådan bestemmelse kaldes en kvotaordning. 

Føderation: En føderation er et forbund af i øvrigt selvstændige stater. I det øjeblik staterne beslutter 

sig for fx et fælles politi – et forbundspoliti, der står over de enkelte staters politi – er der tale om et 

føderalt organ. 

Frihandelsområde: Man fjerner told og kvotaordninger mellem medlemslandene. 

 

 

 

 

ningstal på 488 mio.Ved at stå uden for 

EU ville man ikke have samme sikkerhed 

for at kunne eksportere og dermed skaffe 

indtjening samt bevare arbejdspladser. 

Langt de fleste EU-kritiske danskere mener 

da heller ikke, at Danmark skal melde 

sig ud af EU, men at vi skal forhindre, at 

EU får mere magt. 

Toldunion: En toldunion er et frihandelsområde, der har fælles toldmure over for lande udenfor. 

Fællesmarked: Et fællesmarked er en toldunion, der samtidig fjerner de sidste barrierer for fri bevægelighed 

for varer, tjenesteydelser, kapital osv. 

Giv tre eksempler på områder, hvor den frie bevægelighed ikke er slået igennem. 

 

 

 

 

 



Opgaver og konflikter i fremtidens EU 

Nye medlemmer 

Årene efter 2004 bliver på mange måder 

afgørende for, hvordan EU udvikler sig. 

Med 12 nye medlemslande opstår der nye 

problemer, som kan forsinke integrationen 

i EU. Mange mener, at det er en fordel for 

Danmark, at Sverige og Finland allerede er 

medlemmer. De nordiske lande ser ens på 

fx ønsket om et rent miljø. Miljøpolitikken 

vil dermed få større betydning i EU. 

Flere østeuropæiske lande er blevet 

medlemmer af EU fra 2004/2007. Disse 

lande er generelt mere økonomisk tilbagestående 

end de 15 ”gamle” medlemslan- 

Problemer uden grænser 

EU skal i fremtiden finde ud af, hvordan 

man vil klare de grænseoverskridende problemer 

som fx miljøbeskyttelse, bekæmpelse 

af epidemier, klimakatastrofer og bekæmpelse 

af internationale forbrydelser. 

EU kæmper også i øjeblikket med et 

voksende flygtninge- og indvandrerproblem. 

De sydeuropæiske lande er udsat for 

de. Udvidelsen kan være en fordel for EU, 

hvis der kommer gang i økonomien i Østeuropa. 

Fx vil danske virksomheder kunne 

sælge flere varer til de østeuropæiske lande, 

bygge fabrikker eller investere i allerede 

eksisterende virksomheder. Desuden er 

risikoen for social og politisk uro mindre i 

et land med økonomisk fremgang. 

På den anden side kan det blive en økonomisk 

belastning for de „gamle“ EU-lande 

at optage de østeuropæiske lande. Den 

økonomiske fremgang i Østeuropa kræver, 

at EU-landene hjælper med penge. 

et stort pres fra Nordafrika. Mellem- og 

Nordeuropa mærker legal og illegal indvandrerstrømme 

fra de baltiske stater og Rusland. 

Da grænserne mellem EU-landene 

bliver mere og mere åbne, skal landene 

blive enige om, hvordan man behandler 

flygtninge og indvandrere.

Madsminke og fetaost 

Miljøområdet er et af de områder, hvor det er 

meget vigtigt med internationalt samarbejde. I 

sommeren 1994 vedtog EU det såkaldte „madsminke-direktiv“, 

der betyder, at fødevareproducenterne 

må anvende nogle tilsætningsstoffer, 

som hidtil har været forbudte i Danmark. 

Når EU vedtager regler på miljøområdet, er det 

minimumsregler. Det betyder, at hvert land gerne 

må indføre skrappere miljøkrav. Danmark har hidtil 

været glad for denne miljøgaranti, men „madsminke-direktivet“ 

skabte tvivl om, hvorvidt Danmark 

kunne bruge miljøgarantien og forbyde de 

uønskede tilsætningsstoffer. 

Miljøgarantien blev nemlig tolket anderledes af 

EU-Domstolen, som sagde, at Kommissionen 

først skulle godkende de skrappere danske reg- 

De unge og EU 

Medlemskabet af EU giver både fordele og 

ulemper for alle borgere. De beslutninger, 

der træffes i EU, har betydning for dig og 

vil få det i hele dit voksenliv. 

EU’s vedtagelser om fri bevægelighed 

for personer, varer, tjenester og kapital får 

betydning for dig, når du skal vælge uddannelse 

og erhverv. Kan din ønskeuddannelse 

bruges umiddelbart i et andet EUland? 

Har det erhverv, du påtænker at gå 

ind i, gode muligheder for at eksportere, 

eller er det en branche, hvor konkurrencen 

er hård? 

Du får under alle omstændigheder mere 

med EU-landene at gøre, end dine foræl- 

ler, fordi miljøkrav ikke må bruges som en skjult 

handelshindring. 

I EU er det et princip, at miljø går forud for økonomi. 

Men ét er principper, noget andet er virkeligheden. 

Og mange miljøsager er ikke sorte eller 

hvide, men et fortolkningsspørgsmål. 

Miljøspørgsmålet er et af EU’s følsomme politiske 

områder. Når et land vil undgå at blive ramt på 

pengepungen, benyttes alle mulige tricks, og her 

er Danmark ikke bedre end de øvrige medlemslande: 

Den danske fetaost er blå, men for at kunne 

eksportere den, skal den være hvid. Osten gøres 

hvid med tilsætningsstoffer. Da det i EU blev foreslået 

at forbyde disse stoffer, strittede vi imod 

med næb og kløer. Forslaget blev taget af bordet, 

og den danske eksport af fetaost var reddet. 

dre og bedsteforældre havde, og udlandets 

indflydelse vil vokse. Det stiller krav til din 

uddannelse, hvis du vil være med i konkurrencen 

om de gode jobs. Først og fremmest 

bliver du nødt til at kunne et minimum 

af fremmedsprog. 

Det positive i, at man kan bruge sin uddannelse 

i mange lande, vil måske betyde, 

at uddannelsessystemerne gøres mere ens. 

Set med danske øjne kan man frygte, at 

det franske uddannelsessystem vinder 

frem. Det er et system, hvor undervisningsministeriet 

bestemmer alt, og det er 

præget af mange lektier, udenadslære og 

prøver helt nede fra de mindste klasser. 


? 

www 


Bogligt svage elever får ikke mange chancer 

i sådan et system. 

Den franske skolemodel har vundet indpas 

på Europaskolerne, dvs. de skoler i 

Bruxelles, Strassbourg og Luxembourg 

som overvejende underviser børn af forældre 

ansat i EU’s administration. 

Europæisk identitet er kun for eliten 

Hvis en ung mand fra Italien siger, at han 

føler sig mere som europæer end som italiener, 

kan man godt regne med, at han har en 

høj uddannelse, rige forældre og har rejst 

meget. 

Flere undersøgelser viser, at de unge, som 

siger, at de føler sig som europæere, er en 

del af de højeste sociale lag i samfundet. Det 

er børn af veluddannede familier, som har 

mulighed for at rejse og fx læse i udlandet. 

For at fremme fællesfølelsen blandt unge i 

EU er der derfor sat en række initiativer i gang 

i EU for at få unge til at rejse til andre europæiske 

lande. ERASMUS-programmet, som 

giver unge studerende mulighed for at læse 

en periode i et andet EU-land, startede i 1997 

og har været en stor succes, men det er de 

bedst stillede, der tager mod tilbuddet. 

EU har også en række programmer, der skal 

få unge fra de lavere sociale klasser til at 

rejse ud, fx for at udføre frivilligt arbejde i 

et andet land. 

Men de, som EU forsøger at ramme med 

disse initiativer, bliver hjemme. For at et 

ungt menneske skal kunne føle sig som europæer, 

skal han eller hun først føle sig som 

en del af det lokale samfund. Man får ikke 

en ung mand fra hjertet af Manchester til at 

tage til München uden videre, hvis han på 

ingen måde er engageret i sit lokalsamfund. 

(Kilde: Europæisk identitet er kun for eliten, 

Information, 27. juni 2002) 

I tekstboksen påstås det, at europæisk identitet kun er for eliten. Er det rigtigt? Hvem er 

eliten if. tekstboksen? Find eksempler på, at unge, der hverken har universitetsuddannelse 

eller velhavende forældre kan gøre sig gældende i europæisk/international sammenhæng. 

Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er ved, at unge danskere studerer/arbejder i et andet 

EU-land, og omvendt at der kommer unge italienere, spaniere m.fl. til Danmark. 

Hvilken uddannelse har du lyst til at gå i gang med efter skolen? Undersøg, om du med 

den pågældende uddannelse uden videre kan få arbejde i et andet EU-land. 

Europaparlamentets Informationskontor i Danmark: www.europarl.dk/ 

Folketingets EU-Oplysning: www.euo.dk/ 

EU-Kommissionens information: www.europa-kommissionen.dk/ 

Test din viden om EU på: www.euforbegyndere.dk 

Den franske skole ligger meget langt fra 

de mål og værdier, der kendetegner den 

danske folkeskole. Så hvis du foretrækker 

den danske model fremfor den franske, 

kan du jo starte med at arbejde for, at de 

europæiske uddannelsessystemer ikke bliver 

et EU-anliggende.

FN – verdens 

politibetjent? 

199

? 

www 


Danske soldater i aktion – skød iraker 

En af de første dage i juni 2003 skød og 

dræbte soldater fra den danske DANCONstyrke 

(Danish Contingent) en irakisk mand. 

Ingen danske soldater kom noget til. 

Skudepisoden skete, da en dansk patrulje 

standsede to biler med bevæbnede irakere 

omkring DANCON-styrkens lejr nord for byen 

Al Qurna. 

De to af mændene overgav sig umiddelbart, 

mens den tredje forsøgte at flygte i en bil, 

selv om soldaterne affyrede varselsskud. Da 

det ikke lykkedes manden at flygte, fordi 

hans bil sad fast, sprang han ud af bilen 

med våben i hånden. 

Hvorfor er der danske soldater i Irak? 

Herefter skød den danske patrulje igen varselsskud. 

Men da irakeren stadig ikke overgav 

sig og virkede livsfarligt truende, blev 

han skudt og såret. Den danske patrulje 

ydede førstehjælp og bragte den sårede til 

nærmeste lægehjælp, men irakeren døde 

kort efter. De to andre irakere blev tilbageholdt 

under dansk bevogtning. 

De danske soldater var netop ankommet til 

Basra-provinsen i Irak, hvor styrken består 

af 380 mand. Styrken skal medvirke til at 

sikre genopbygningen af landet efter krigen. 

(Kilde: Ritzau, 8. juni 2003) 

Diskutér fordele og ulemper ved at danske soldater deltager i internationale militære 

operationer. 

Læs mere om krig i undervisningsavisen Krig – og Danmarks rolle og på 

www.undervisningsavisen.dk/wm142474 

11. september 2001 

Den 11. september 2001 blev en dato, 

hvor verden ændrede sig først og fremmest 

for USA, men også for FN som den fredsbevarende 

og fredsskabende organisation. 

Bevæbnet med stort set kun primitive 

knive og Koranen lykkedes det 19 unge 

mænd fra forskellige arabiske lande at bemægtige 

sig kontrollen over fire amerikanske 

passagerfly og inden for kort tid samme 

morgen flyve dem tungt lastet med 

eksplosivt brændstof og uskyldige rutepassagerer 

direkte ind i udvalgte mål: de to 

tårne i World Trade Center i New York og 

det amerikanske forsvarsministerium Pen- 

tagon i Washington. Det fjerde fly styrtede 

ned i staten Pennsylvania. 

Ofrene var mange: 265 fra flyene, 

2.650 i World Trade Center, inklusive 243 

brandmænd som styrtede ind i World Trade 

Center for at redde, hvad der kunne reddes. 

I Pentagon omkom 125. 

Præsident George W. Bush fastslog næsten 

øjeblikkelig, at USA ville svare igen 

på terrorangrebet og erklærede krig mod 

terroren. Men hvor var fjenden? Gerningsmændene 

var omkomne, og ingen organisation 

påtog sig ansvaret. 

Efter forskellige undersøgelser viste det

? 


sig, at de 19 terrorister alle havde tilknytning 

til det arabiske al-Qaeda-netværk. Al- 

Qaeda blev ledet af den saudi-arabiske rigmandssøn 

og muslimske fundamentalist, 

Osama bin Laden. Han havde siden 1987 

opbygget et netværk af mujahediner, dvs. 

islamske krigere trænet i den afghanske 

frihedskamp mod Sovjetunionens styrker i 

krigen i 1980’erne. 

USA indledte en menneskejagt på 

Osama bin Laden og hans topfolk. Sporet 

ledte til Afghanistan, hvor Taleban-styret, 

dvs. et islamisk-fundamentalistisk styre, 

husede netværkets centrale personer. I oktober 

2001 indledte USA en regulær krig 

mod Afghanistan, som sluttede i marts 

2002. Da lå Afghanistan i ruiner, og Taleban-styret 

var fjernet, men Osama bin Laden 

var der stadig ikke spor af. 

USA’s krig mod terror fik i første omgang 

fuld opbakning blandt USA’s forsvarsallierede 

samt i FN’s Sikkerhedsråd, 

og USA red på en bølge af sympati. USA 

fik omfattende støtte til sit gengældelsesangreb 

mod Afghanistan. Skønt angrebet 

ikke var godkendt i FN, støttede verdens 

toneangivende nationer USA. 

Halvandet år senere var sagen betydelig 

mere kompliceret, da Irak var på dagsordenen. 

Med opbakning fra en række allierede, 

med Storbritannien i spidsen, var 

USA fast besluttet på, at Iraks Saddam 

Hussein skulle afvæbnes for de masseødelæggelsesvåben, 

man påstod, at han havde 

– og hans regering i Bagdad fjernes. 

FN’s Sikkerhedsråd nægtede at vedtage 

en resolution (dvs. en fællesudtalelse eller 

beslutning), der godkendte angreb på Irak, 

før visse forudsætninger var opfyldt. Men 

USA var fast besluttet på at angribe Irak. 

USA indledte krigen mod Irak i marts 

2003, hvilket således var en understregning 

af FN’s magtesløshed, når verdens førende 

militære magt har sat sig noget for. 

USA og Storbritannien indledte krigen, 

støttet af EU-lande som Spanien, Holland 

og Danmark, trods modstand fra stormagterne 

Frankrig, Tyskland og Rusland. Denne 

splittelse vil uden al tvivl få langtrækkende 

konsekvenser, ikke mindst for sammenholdet 

i EU- og i NATO-medlemslandene, 

men så sandelig også i FN. 

I perioden 1940-1945 var Danmark militært besat af Tyskland. De danskere, der under 

besættelsen begyndte at gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt, blev betegnet 

som sabotører eller terrorister! Efter befrielsen i 1945 blev de samme personer betegnet 

som frihedskæmpere! Diskutér, hvad forskellen er på at være sabotør, terrorist og frihedskæmper. 

Undersøg, hvilken organisation al-Qaeda er, og diskutér om al-Qaeda er en terrorgruppe 

eller en frihedsbevægelse. Kan målet hellige midlet, dvs. er det ok at anvende terror for 

at opnå rimelige mål?

? 

Aldrig mere krig? 

Efter den Anden Verdenskrig mødtes repræsentanter 

for 51 lande den 24. oktober 

1945 i San Francisco i Californien for at 

oprette De Forenede Nationer, FN. Danmark 

var med fra begyndelsen. Siden er 

mange flere lande blevet medlemmer, således 

at FN i 2004 havde 191 medlemslande. 

FN’s fornemste opgave skulle være at 

forhindre en ny krig mellem verdens nationer 

– at sikre freden. Det ville landene gøre 

ved at bekæmpe årsagerne til krig. Derfor 

oprettede man forskellige særorganisationer, 

fx WHO og UNESCO der skulle bekæmpe 

nød, sult, sygdom og uvidenhed 

over hele Jorden. 

FN er nutidens eneste verdensomfattende 

organisation, der har de enkelte landes 

regeringer som medlemmer, og som arbej- 

Hvad forestiller symbolerne i FN’s logo? 

Hvad fortæller logoet om FN? 

Krig i Europa 

Da Sovjetunionen gik i opløsning omkring 1990, 

bredte ”revolutionen“ mod kommunismen sig til 

andre lande i Østeuropa. I Jugoslavien betød det, 

at landets enkelte delstater krævede selvstændighed. 

Slovenien og Kroatien meldte sig ud af 

det jugoslaviske forbund i juni 1991. Den jugoslaviske 

forbundshær blev sat ind, og borgerkrigen 

var i gang. I januar 1992 anerkendte EU de 

to stater som selvstændige. 

der for at bevare den internationale fred og 

sikkerhed. FN arbejder også for at sikre 

menneskerettigheder, social retfærdighed, 

økonomisk udvikling og bevare miljøet i verden. 

Delstaternes ønske om selvstændighed udløste 

en borgerkrig, fordi det tidligere Jugoslavien befolkes 

af mange forskellige befolkningsgrupper, 

der er godt blandet i de seks delstater. Især i Bosnien-Hercegovina 

bor forskellige befolkningsgrupper 

i de samme landsbyer: 40 % af befolkningen 

er muslimer, 32 % serbere og 18 % kroater. 

I marts 1992 erklærede Bosnien-Hercegovina sig 

FN – verdens politibetjent? 203

? 


uafhængigt, og kort efter var borgerkrigen nået 

hertil. I juli 1992 rykkede den serbiske hær ind 

og erobrede 90 % af de områder, som de ville 

indlemme i Serbien. Kampene var meget hårde, 

fordi befolkningerne søgte at løse konflikten med 

militære midler – og det er meget svært. 

De muslimske byer ligger som spredte øer midt i 

områder, hvor der er et flertal af bosniske serbere. 

Det er svært at flytte folk, da mange ægteskaber 

er "blandede“, dvs. at den ene part fx er 

muslim og den anden serber. Mange af de bosniske 

flygtninge var netop fra blandede ægteska- 

Menneskerettigheder 

Ved menneskerettigheder forstår man visse 

oprindelige "naturlige“ rettigheder, som ethvert 

menneske bør have krav på, og som 

må respekteres og forsvares af staten. Tanken 

om menneskerettighederne kan føres 

tilbage til oldtiden, men først i 1700-tallet 

blev egentlige menneskerettigheder nedskrevet. 

Den 10. december 1948 vedtog FN sin 

"Verdenserklæring om menneskerettighe- 

ber, og de kom i klemme i borgerkrigens rædsler. 

I denne borgerkrig var FN indblandet på flere 

måder. Da der blev våbenhvile i Kroatien, sendte 

FN 14.000 soldater for at overvåge, at våbenhvilen 

blev overholdt. FN sørgede for, at der blev 

fløjet nødforsyninger ind til Sarajevo. FN erklærede 

fem muslimske byer i Bosnien for "sikre områder“. 

De sidste danske soldater blev hjemsendt i sommeren 

2003. 

der“. Erklæringen består af 30 punkter, der 

dækker de vigtigste rettigheder og friheder. 

Det gælder retten til livet, ytrings-, tros- og 

forsamlingsfrihed. Det er retten til at deltage 

i frie valg, retssikkerhed, retten til privatliv 

og til ejendom samt retten til social tryghed, 

til arbejde og skolegang. 

FN’s medlemsstater forpligter sig til at sikre 

deres borgere disse menneskerettigheder. 

Undersøg, via internettet eller ved at kontakte Amnesty International (www.amnesty.dk), 

hvilke lande der er værst til at krænke menneskerettighederne. 

Overholder Danmark menneskerettighederne til punkt og prikke? 

Prøv at forklare, hvorfor nogle regeringer overtræder menneskerettighederne.

FN’s opbygning 

FN har hovedkvarter i New York. Generalforsamlingen 

er FN’s vigtigste forsamling. 

Samtlige medlemsstater har én stemme 

hver, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt 

stemmeflertal. Generalforsamlingen kan 

ikke tvinge medlemslandene til at følge 

beslutningerne, men da FN er en verdensomspændende 

organisation, påvirker beslutningerne 

alligevel den internationale udvikling. 

Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for fred 

og sikkerhed i verden. Sikkerhedsrådet træf- 

fer beslutningerne om at udsende fredsbevarende 

styrker. Rådet består af 15 medlemslande. 

Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien 

og USA er permanente medlemmer, 

dvs. de sidder i Rådet altid. De øvrige ti pladser 

går på skift mellem de andre medlemslande 

for to år ad gangen. Der kræves ni jastemmer, 

før Sikkerhedsrådet kan træffe en 

beslutning. Hvis et af de faste medlemmer 

nedlægger veto, kan Sikkerhedsrådet ikke 

træffe en beslutning. Medlemslandene skal 

rette sig efter Sikkerhedsrådets beslutninger. 



Hvad har FN udrettet? 

FN er ikke en verdensregering. Medlemslandene afgiver ikke selvbestemmelse 

ved at være medlem af FN, og FN kan kun handle, når medlemslandene er 

enige om det. FN er altså kun så stærk, som medlemslandene ønsker, organisationen 

skal være. 

Hjælp til selvstændighed 

For 4-500 år siden og indtil den Første 

Verdenskrig (1914-18) var de europæiske 

lande stærkere økonomisk, samfundsmæssigt 

og teknisk end de fleste andre lande. 

Flere europæiske lande erobrede store dele 

af Amerika, Asien og Afrika. De ville udnytte 

disse oversøiske landes råstoffer og 

billige arbejdskraft. 

Især efter Anden Verdenskrig begyndte 

Flygtninge 

FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR) 

giver international beskyttelse og materiel 

bistand (mad, husly, medicin, uddannelse) 

til verdens 26 millioner flygtninge. Samti- 

Fredsbevarende styrker 

FN har medvirket til at løse konflikter og 

begrænse kamphandlinger mellem medlemslande. 

Danmark har fx deltaget med 

fredsbevarende styrker i Gaza og på Cypern. 

I bl.a. Gaza på palæstinensisk område 

var der voldsomme sammenstød mellem 

arabere og israelere, og på Cypern, 

som består af en græsk og tyrkisk befolk- 

de tidligere kolonier at få deres selvstændighed 

igen. FN arbejdede lige fra sin oprettelse 

på, at alle folk skulle være frie og 

selvstændige. Da FN blev oprettet i 1945, 

var 70 af de nuværende medlemmer kolonier. 

I dag er de fleste tidligere koloniområder 

uafhængige stater. FN har hjulpet mange 

af dem til selvstændighed. Der var i 

2003 17 ikke-selvstændige kolonier tilbage. 

dig arbejder UNHCR for at finde varige løsninger 

på flygtningenes situation. Al nødhjælp 

inden for FN’s rammer samordnes af 

FN´s koordinator for katastrofebistand. 

ning, var der ved at udbryde krig mellem 

de to befolkningsgrupper. 

De fredsbevarende styrker består af soldater 

fra medlemslandene og placeres 

mellem de stridende parters tropper. FNsoldaterne 

skal forhindre militære kamphandlinger, 

mens FN’s forhandlere m.fl. 

finder en fredelig løsning på konflikten. 

Italienske fredsbevarende styrker i Bosnien i 1997.

207

208 Samfundsstudier

FN og den nye verdensorden 

Gennem alle de år, organisationen har eksisteret, 

har et centralt formål for FN været 

at bevare verdensfreden. FN har bidraget 

til at bilægge stridigheder mellem nationer, 

formindske spændinger, forhindre 

konflikter og bringe kampe til ophør, fx på 

Cypern i perioden 1964-1993. 

FN har mange midler til rådighed i arbejdet 

for at skabe fred: 

en beslutning i Sikkerhedsrådet, der 

kræver våbenstilstand og giver retningslinjer 

for afslutning af en strid 

tilbud om upartisk assistance fra generalsekretæren 

uformelle kontakter gennem hemmeligt 

diplomati 

udsendelse af en gruppe med den opgave 

at indsamle fakta om en konflikt 

observatør-missioner eller fredsbevarende 

styrker bestående af soldater fra 

medlemslandene under FN’s kommando. 

I august 1990 angreb og besatte Irak 

den rige nabostat, Kuwait. Irak mente, at 

landet havde et ”historisk krav” på dette 

område. FN besluttede at gribe ind med 

økonomiske sanktioner (straffe) og gav tilladelse 

til, at en international styrke kunne 

bruge våbenmagt for at få Irak ud af Kuwait. 

”Operation Ørkenstorm” blev sat i værk. 

I løbet af et par uger havde den internationale 

styrke knust Irak militært. Den internationale 

styrke, der helt overvejende bestod 

af amerikanere, kunne ”nøjes” med 

menneskelige tab på et par hundrede, 

mens Iraks tabstal løb op i mange tusinder. 

”Operation Ørkenstorm” var en krig, 

men blev af mange oplevet som en tv-underholdningsserie, 

idet den amerikanske 

tv-kanal, CNN, sendte billeder direkte fra 

krigsskuepladsen døgnet rundt. Med hele 

verden som tilskuere viste USA, at landet 

var verdens eneste supermagt – ikke 

mindst militært. For på næsten samme 

tidspunkt var kommunismen faldet i Østeuropa, 

og Sovjets opløsning var på vej. På 

denne baggrund kunne USA’s daværende 

præsident, George Bush, tale om ”en ny 

verdensorden”. 

Siden 1945 havde verden været præget 

af konflikten mellem USA og Sovjetunionen, 

men nu var Den kolde Krig afsluttet. 

Derfor kunne både USA og Sovjet stå bag 

”Operation Ørkenstorm”. Det så ud, som 

om FN fremover kunne komme til at spille 

en mere aktiv rolle. FN skulle ikke mere 

være hæmmet af hyppige amerikanske eller 

sovjetiske vetoer i Sikkerhedsrådet. 

En ny verdensorden kunne betyde, at de 

principper, som FN altid har arbejdet efter, 

endelig kunne blive virkelighed: 

1. Konflikter løses ved forhandling (fx Cypern 

og Palæstina) 

2. Grænser er ukrænkelige (fx Kosova-konflikten, 

hvor NATO mente, at hensynet 

til menneskerettighederne vejede tungere 

end hensynet til den enkelte stats suverænitet) 

3. Aggressioner må ikke kunne betale sig 

(fx Golfkrigen, hvor Irak angreb Kuwait) 

FN skulle blive en reel verdensmyndig 

hed, dvs. have magt og militær styrke til 

at rykke ud og sætte tingene på plads! 

Men sådan er det ikke gået. 



FN’s fredsbevarende operationer pr. august 2004 

FN’s indsats gennem årene er øget betydeligt. 

Mens FN i perioden 1945-1985 deltog 

i 19 internationale konflikter, var FN 

alene i sommeren 2004 involveret i 16 (se 

kortet). Siden 1948 har FN været involveret 

i i alt 59 fredsbevarende aktioner. Det 

skyldes, at verden har forandret sig i takt 

med kolonifrigørelsen og afslutningen af den 

kolde krig. Konflikter, der tidligere blev undertrykt 

af kolonimagterne eller supermagterne, 

kommer nu frit frem. I dag er de værste 

stridigheder indre konflikter, dvs. borgerkrige, 

statssammenbrud, opløsning af 

stater i løsrivelses-provinser, stammekrige 

samt stridigheder mellem forskellige folkeslag, 

der bor i samme stat. 

Generalsekretærens rolle 

Generalsekretæren spiller en central rolle i 

det fredsskabende arbejde – både gennem 

sin personlige indsats og ved at udpege 

særlige repræsentanter og grupper, som 

udfører bestemte opgaver for sekretariatet, 

fx forhandlinger eller indsamling af data. 

Hertil kommer, at FN-opgaverne er blevet 

mere omfattende. Tidligere gik de fredsbevarende 

opgaver "blot“ ud på at kontrollere 

et "ingenmandsland“ mellem to stridende 

parter. I de fleste urocentre i verden i dag 

bor de stridende parter side om side. Der er 

ikke nogen egentlig militær front mellem 

dem. Det betyder, at FN-soldaterne må gå 

mere aktivt ind mellem parterne. Der bliver 

tale om en fredsskabende opgave. Noget 

sådant kræver flere soldater, mere materiel 

og bliver dyrt. 

(Kilde: www.un.org, United Nations Peacekeeping 

Operations – Background Note: 1. 

august 2004) 

Generalsekretæren henleder desuden 

Sikkerhedsrådets opmærksomhed på sager, 

som kan true den internationale fred 

og sikkerhed. Generalsekretæren har siden 

FN’s begyndelse bidraget aktivt til at afværge 

trusler mod freden. Fx udarbejdede

? 

han i samarbejde med ledelsen af Den 

afrikanske Enhedsorganisation (OAU) en 

fredsplan for Vestsahara i 1988, der i 

1991 førte til våbenstilstand i området. I 

juni 2001 forsøgte han at mægle i konflikten 

mellem palæstinensere og israelere i 

Mellemøsten. 

I november 2002 var 44.000 FN-soldater, 

militære observatører og civile politifolk 

fra 100 lande udstationerede i forskellige 

områder af verden. Det er dog hele 

tiden usikkert, om FN kan få penge af 

medlemslandene, så FN-personellet kan få 

den næste månedsløn. 

Fx opfordrede generalsekretæren gentagne 

gange medlemsstaterne til at stille 

soldater i Rwanda-konflikten i Afrika i 

Hvad forstår man ved ”Den ny verdensorden”? 

Hvorfor er konflikter rundt om i verden vanskelige at løse for FN? 

Sådan betaler landene til FN 

I 2003 var FN’s budget på 1,4 mia. dollars. 

Medlemslandene betaler efter, hvor rige 

de er. Når USA fx betaler 22 % af FN’s budget, 

betyder det også, at USA får stor indflydelse 

på, hvad FN kan og skal foretage 

sig. FN kan således nemt blive et redskab 

for de vestlige lande til at styre den tredje 

verden (Afrika, Asien og Latinamerika) med. 

Af FN’s budget betaler de nordiske 

lande følgende: 

Danmark 0,749 % 

Finland 0,522 % 

Island 0,033 % 

Norge 0,646 % 

Sverige 1,026 % 

1994, men ingen var særligt interesserede. 

Da Kuwait skulle hjælpes, blev der i løbet 

af ingen tid stillet 450.000 mand til 

rådighed for den internationale styrke. Det 

fortæller noget om, hvilke områder i verden, 

der har betydning set med vestlige øjne. 

De vestlige lande og herunder især 

USA betaler langt de fleste penge til FN. 

Kuwait er en af verdens største olieproducenter. 

De vestlige lande er afhængige af 

denne olie, så de vil gerne betale for at 

sikre fortsatte forsyninger. 

Rwanda derimod har ingen økonomisk 

betydning for den vestlige verden. Rwandas 

eneste væsentlige eksportvare er kaffe, 

og den kan de vestlige lande købe mange 

andre steder. 

Når man ser på, hvor meget hvert land frivilligt 

bidrager med pr. indbygger, er Danmark, 

Finland, Norge og Sverige blandt de 

største bidragydere. Det samme gælder, når 

man ser på bidragenes størrelse i forhold til 

bruttonationalproduktet (BNP). 

De fem stormagter betaler: 

Frankrig 6,5 % 

Kina 1,5 % 

Rusland 1,2 % 

Storbritannien 5,5 % 

USA 22,0 % 

(Kilde: FN’s nordiske informationskontor, www.un.dk) 



Derfor svækkes FN 

I medierne bliver FN ofte bebrejdet, at resultaterne 

er for dårlige. FN er ”svag” af 

flere grunde: 

FN kan ikke militært, økonomisk osv. 

hjælpe mere, end medlemslandene ønsker 

og er villige til at betale for. 

FN har for mange opgaver samtidig. 

FN går ind i borgerkrige eller borgerkrigslignende 

situationer, hvor parterne 

ikke ønsker at forhandle fred med hinanden. 

Det tidligere Jugoslavien er et 

eksempel herpå. Her var konflikten både 

et opgør mellem nye stater og samtidig 

en jugoslavisk borgerkrig mellem 

serbere, kroatere og bosniske muslimer. 

Fremtidens FN 

Drømmen om FN som en egentlig verdensmyndighed 

er ikke blevet til virkelighed – 

endnu! Tv viser næsten dagligt, hvordan 

FN er bragt i håbløse situationer i forbindelse 

med krige, flygtningestrømme, overgreb 

på menneskerettigheder osv. FN’s 

magtesløshed kommer direkte ind i vores 

stuer, når FN-konvojer ikke kan komme 

igennem til nødlidende, når FN er nødt til 

at bestikke fjendtlige militser, og når myrderier 

begynder i den ene ende af verden, 

mens man er i gang med at begrænse noget 

lignende i den anden. 

Magtesløsheden bliver også meget tydelig, 

når verdens befolkningstal stiger – ikke 

mindst i ulandene – selv om FN arbejder 

for at begrænse det. 

De største problemer i dag er konflikter 

og småkrige, der skyldes befolkningsmæssige, 

sociale og kulturelle modsætninger, 

og langt de fleste foregår i ulandene. 

Når der er tale om ”mindre væbnede 

konflikter”, skal Sikkerhedsrådet afgøre, 

om de udgør ”en trussel mod freden” samt 

FN arbejder også under regler, der gør det 

svært at opnå gode resultater: 

Værtslandet skal godkende FN-styrkens 

stationering og sammensætning. 

Aktionen skal ledes af FN’s generalse- 

kretær. 

FN skal bruge forhandling og overtalelse 

som magtmidler. 

Våben må kun anvendes i selvforsvar. 

Derudover er det praksis, at mange medlemslande 

kun betaler til FN, hvis de har 

en økonomisk interesse i det. Endelig er 

mange politikere bange for, at deres vælgere 

bliver utilfredse, hvis de bruger for 

mange penge på FN. 

beslutte, hvad man skal gøre. Her kan det 

nemt blive de rige lande, som ud fra deres 

økonomiske og militære interesser, bestemmer, 

hvad der skal opfattes som ”en 

trussel mod freden”. 

Kapitlet blev indledt med en historie om 

danske soldater i Irak. Der var ikke tale om 

en FN-aktion, men Danmark har valgt at 

følge USA, som gør, hvad landet opfatter 

som nødvendigt. Ifølge den amerikanske 

præsident George W. Bush vil USA forsvare 

sig mod enhver trussel ved at befæste 

sin totale militære overmagt. I sin berømte 

tale i januar 2002 definerede præsidenten 

”Axis of Evil” (ondskabens akse). Dette 

betød, at hvis USA følte, at amerikanske 

interesser var truet, havde USA ret til at 

gribe ind – også inden denne trussel var 

blevet til virkelighed. 

I praksis kom det til at betyde amerikansk 

krigsførelse mod Afghanistan 2001- 

2002 og Irak 2003. ”Slyngelstaterne” kan 

på ingen måde vide sig sikre mod en forebyggende 

aktion fra USA. ”Slyngelstater”

er et amerikansk begreb om stater som fx 

Irak, Iran, Libyen og Nordkorea, som, USA 

regner med, i hemmelighed udvikler atomvåben. 

USA anser disse stater for uberegnelige, 

hvilket betyder amerikansk frygt 

Millenium 2000 

På Millennium-topmødet, som blev afholdt 

i FN’s hovedkvarter i New York i september 

2000, blev verdens stats- og regeringsledere 

enige om et antal fælles mål 

for fremtidig udvikling. Man enedes om at 

bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme, 

forringelse af miljøet og diskrimination 

af kvinder. Målene blev skrevet 

ind ind i Millennium-erklæringen. 

Man besluttede samtidig otte mål for 

udvikling. Disse otte særlige mål kaldes 

2015-målene eller Millennium-topmødets 

udviklingsmål: 

Udviklingsmål 1 A: Udryddelse af ekstrem 

fattigdom og sult 

Udviklingsmål 1 B: Udryddelse af fattigdom 

og sult 

Udviklingsmål 2: Opnå grundlæggende uddannelse 

til alle 

Et nyt FN 

Verden har ændret sig, og det bør FN også 

for at kunne løse de nye former for konflikter. 

Sikkerhedsrådet kunne blive mere 

handlekraftigt, hvis man afskaffede vetoretten. 

Måske bør Sikkerhedsrådet også 

gøres mere repræsentativt, således at nye 

økonomiske stormagter som Japan og 

Tyskland eller evt. EU bliver faste medlemmer. 

for, at en af disse stater vil smide en 

atombombe over en amerikansk storby 

som reaktion på en evt. amerikansk militær 

intervention i Mellemøsten. 

Udviklingsmål 3: Forbedring af kvinders 

status og fremme af ligestilling 

Udviklingsmål 4: Reducere børnedødelighed 

Udviklingsmål 5: Forbedre sundhed for 

mødre 

Udviklingsmål 6: Bekæmpe HIV/AIDS, 

malaria og andre sygdomme 

Udviklingsmål 7: Sikre miljømæssig bæredygtighed. 

Fx forhindre at landbrug og 

skovhugst bliver skyld i erosion og ørkendannelse. 

Udviklingsmål 8: Udvikling af et globalt 

partnerskab for udvikling. Det betyder 

først og fremmest, at de rige lande for 

pligter sig til at hjælpe ulandene økonomisk 

og handelsmæssigt. 

Hvert år fremlægger FN’s generalsekretær 

en rapport, så alle kan se, hvordan arbejdet 

med at realisere målene går. 

Mange nye selvstændige lande i den 

tredje verden er kommet på verdenskortet 

siden 1945. Det ville også være rimeligt, 

hvis nogle repræsentanter for denne gruppe 

fik en fast plads i Sikkerhedsrådet. 

Lande som Mexico, Brasilien, Indien, Indonesien, 

Egypten og Nigeria har allerede 

ansøgt om optagelse i Sikkerhedsrådet. 



Dagsorden for fred 

I sommeren 1992 udsendte FN’s generalsekretær 

rapporten ”Dagsorden for Fred”. 

Rapporten foreslog, at FN i fremtiden skulle 

gribe mere aktivt ind i konflikter. FN 

skulle ikke blot være fredsbevarende, men 

også fredsskabende. 

Når FN har prøvet alle fredelige midler 

for at løse en konflikt, skulle FN kunne 

fremtvinge en fred med militære midler. 

Det bliver dyrt, for militærstyrken skal udvides, 

måske fra de nuværende 9.000 mand 

til 20.000 mand – og der skal fastsættes 

klare regler for, hvornår der skal gribes ind, 

og hvem der skal gøre det. 

Brahimi-rapporten 

I august 2003 opfordrede FN´s daværende 

generalsekretær Kofi Annan verdens regeringer 

til at støtte ham i gennemførelsen af 

vidtrækkende ændringer i FN´s fredsbevarende 

aktioner. En hurtig indsats er ”absolut 

nødvendig for at FN kan være en troværdig 

aktør for fred,” sagde Annan. 

Baggrunden for Kofi Annans opfordring var 

FN´s magtesløshed i forbindelse med folkemordet 

i Rwanda i 1994 samt beskyttelse 

af indbyggerne i Srebrenica (Bosnien-Herzegovina) 

i 1995. ”Vi må gøre vort allerbed- 

www FN´s nordiske informationskontor (UNIC): www.un.dk 

Krige har mange forskellige årsager. 

Selv om FN også arbejder for at fjerne årsagerne 

til krig, opstår der alligevel nye. 

Derfor får FN, også i fremtiden, en vigtig 

rolle som fredsbevarer og konfliktløser. 

Vi oplever dagligt, at FN endnu ikke er i 

stand til at gøre tilstrækkeligt for at løse 

problemerne. Alligevel er indsatsen et tegn 

på, at FN gerne vil løse den opgave, som 

organisationen blev skabt til i 1945, nemlig 

at skabe fred i verden. Eksemplerne fra 

Afghanistan og Irak viser blot med al tydelighed, 

hvor svært det er. 

ste for, at sådanne rædsler ikke finder sted 

igen,” sagde Annan. 

Kofi Annan nedsatte en ekspertgruppe med 

den tidligere algierske udenrigsminister, 

Lakhdar Brahimi (deraf navnet) som formand. 

Denne rådgivningsgruppe opfordrede 

bl.a. FN´s Sikkerhedsråd til ikke at vedtage 

resolutioner (beslutninger) om store fredsbevarende 

operationer, før medlemslandene 

har givet tilsagn om at stille de nødvendige 

tropper og ressourcer til rådighed.

Om ulande 

og ilande 

215


En broget verden 

Der findes i dag omkring 200 lande. De 

kan opdeles på mange måder: 

efter religion, fx kristne, muslimer og 

hinduer 

efter klimaforhold, fx tropisk, subtropisk 

og fastlandsklima 

efter styreform, fx demokratisk over for 

diktatorisk 

Vi skal her se nærmere på en opdeling af 

Rige og fattige lande 2001 

Indkomstgrupper i US $ 

Jordens lande i rige og fattige lande. De 

fattige lande kaldes udviklingslande, forkortet 

til ulande. Ved at bruge ordet ”udviklingsland” 

siger man på en positiv måde, at 

landet kan komme væk fra fattigdommen, 

og at der således er håb for det. Denne udvikling 

kan ske både ved egen hjælp og 

med hjælp fra de rige lande, som også kaldes 

ilande (industrialiserede lande). 

745 $ eller mindre 746-2.975 $ 2.976-9.205 $ 9.206 $ eller mere Ingen data 

(Kilde: www.worldbank.org)

Typisk for et uland 

Store forskelle på rig og fattig 

Ulandene, som især findes blandt landene 

i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika, 

ligner hinanden på mange områder. 

Når man undersøger, hvor godt folk har 

det, ser man ofte på økonomiske forhold. I 

alle lande udregner man værdien af alle 

varer og tjenester – også kaldes BNP eller 

bruttonationalproduktet. 

For at kunne sammenligne landenes rigdom 

eller levestandard bruger man en tal- 

Mange børn sikrer de gamle 

Folk bliver ikke gamle i ulandene. Den 

gennemsnitlige levetid er ca. 15 år lavere 

end i ilandene, og i nogle ulande er den 

gennemsnitlige levetid kun 45 år. Børnedødeligheden 

er i nogle ulande så høj, at 

næsten halvdelen af børnene dør, inden de 

er fyldt fem år! 

I ulandene er man gammel, når man er 

midt i 40’erne, og man kan ikke som i 

ilandene leve af en pension i alderdommen. 

Gamle kan kun klare sig, når børnene 

– især drengene – forsørger dem. Derfor 

Når kaffehøsten svigter 

Ilandene producerer mange forskellige råvarer, 

industrivarer og serviceydelser. Hvis 

vi fx ikke må eksportere svinekød, fordi 

der er udbrudt svinepest i Danmark, betyder 

det ikke, at Danmark går fallit, selv om 

indtægterne falder. Vi producerer mange 

andre varer, som vi kan tjene på, indtil svinekødseksporten 

igen kan komme i gang. 

I ulandene er situationen straks mere 

alvorlig. Mange ulande får deres største 

eksportindtægter fra én eller få råvarer, fx 

kaffe, te, bananer eller palmeolie. Man si- 

værdi, som fremkommer ved, at bruttonationalproduktet 

divideres med antallet af indbyggere 

for det pågældende land. Hvis tallet 

er lavt, siger man, at levestandarden er lille. 

USA, Japan, Canada og landene i Vesteuropa 

og Norden har en høj levestandard, 

mens det er typisk for ulandene, at levestandarden 

her er lav. Langt de fleste lever 

i fattigdom, samtidig med at der findes en 

lille, meget rig overklasse. 

får familierne i ulandene mange børn. Hvis 

fx halvdelen af børnene dør, inden de bliver 

voksne, skal en kvinde måske føde otte 

børn, for at familien kan få fx to voksne 

sønner, der kan tage sig af forældrene, når 

de bliver gamle. 

Det er lykkedes at udrydde eller begrænse 

mange alvorlige sygdomme, således 

at dødeligheden er faldet i ulandene. 

Fødselstallet er fortsat stort, så der bliver 

stadig flere mennesker i ulandene. 

ger at disse lande har en monokultur (mono 

= en). Hvis fx en stor del af kaffeplanterne 

ødelægges af frost, vil et kaffeproducerende 

land miste store indtægter, og kaffebonden, 

der ikke producerer andet end 

kaffebønner, rammes hårdt. 

Bedre bliver det ikke af, at priserne på 

råvarer ofte svinger kraftigt. Produceres 

der fx for mange kaffebønner, vil kg-prisen 

for kaffe falde. Indbyggerne i ulandene lever 

derfor et usikkert liv med store, økonomiske 

udsving. 

Om ulande og ilande 217

? 


Når råvarepriserne falder, mister ulandene 

indtægter. For at kunne købe de nødvendige 

udenlandske varer (fx lægemidler 

og fødevarer), må ulandene derfor låne 

Danmark, Bangladesh og Etiopien 

Ballade evig og altid? 

Det ser ud, som om den ene krise afløser den 

anden i ulandene: Nabolande bekriger hinanden, 

og borgerkrige og hungersnød hærger. Tv viser 

grusomt lemlæstede lig, og folk dør af sult. Hvad 

er årsagen? 

En del af forklaringen ligger i, at mange ulande 

er tidligere kolonier. Kolonimagterne, som først 

og fremmest var England og Frankrig, har ansvaret 

for, at grænserne er et resultat af kolonimagternes 

opdeling af verden. Grænserne er ofte trukket 

efter en lineal i stedet for at følge naturlige 

skel. Forskellige stammer og grupper med forskellige 

sprog og religion lever side om side uden at 

penge af ilandene, især de vestlige lande. I 

2004 havde ulandene en gæld på omkring 

17.000 mia. kr.! 

Danmark Bangladesh Etiopien 

Folketal i millioner 5,4 135,7 67,3 

Folketallets vækstrate 0,2 1,7 2,2 

Forventet levetid ved fødslen 76,6 62,1 42,1 

Fødsler pr. kvinde 1,8 3,0 5,5 

Spædbørnsdødelighed pr. 1.000 levendefødte 4,0 51,0 116,0 

Underernæring blandt børn. % undervægtige fra 0-5 år - 48,0 47,0 

Analfabetisme. Blandt 15 årige og derover - 58,9 58,5 

Pc’ere pr. 1.000 indbyggere 540,3 1,9 1,1 

Energiforbrug pr. indbygger. Kg olieækvivalenter 1) 3643,5 142,4 291,3 

Bruttonationalindkomst pr. indbygger i dollars 30290 360 100 

Elektricitetsforbrug. Kilo watt time pr. indbygger 6079,0 95,9 22,1 

Antal internet brugere 2,9 mill 250,000 25.000 

(Kilde: Verdensbanken. De fleste tal er fra 2002) 

1) Energiindholdet i en ton gennemsnitlig råolie kaldes 1 TOE (Ton Oil Equivalent). 

Kig på tabellen med tal om Danmark, Bangladesh og Etiopien. Beskriv, hvordan en 

dreng på 15 år og en pige på 15 år lever i Danmark sammenlignet med Bangladesh. 

have andet til fælles end at bo inden for de samme 

grænser. 

Overbefolkning, tørke, hungersnød og økonomisk 

krise kan få spændingerne mellem meget forskellige 

befolkningsgrupper til at bryde ud i lys lue. I 

den lille afrikanske stat, Rwanda, udbrød der borgerkrig 

i 1994 mellem de to største befolkningsgrupper, 

hutuer og tutsier. De myrdede løs på 

hinanden, og ud af en befolkning på syv millioner 

døde over en halv million, og flere millioner flygtede 

til nabolandene. Her var overbefolkning og 

dermed mangel på jord sandsynligvis den vigtigste 

årsag til krigens udbrud.

? 

Hvad kunne ilande og ulande gøre for at undgå krige mellem ulandene og borgerkrige i 

ulandene? 

Derfor skal vi hjælpe 

Jordens befolkning er i dag på omkring 

6,4 mia. Heraf bor ca. 4,7 mia. i ulandene. 

Ikke alle ulande er fattige, og selv i de 

fattigste ulande bor der mennesker, som 

har det godt økonomisk. 

De fattigste ulande kaldes for lavindkomstlande. 

Her er BNP pr. indbygger under 

745 US dollars. I lavindkomslandene 

bor 2,4 mia. mennesker. 

800 mio. sulter hver dag, og flere milliarder 

har elendige boligforhold uden isolering, 

varme, indlagt vand eller sanitære in- 

Jorden bryder sammen 

Hvis befolkningen i ulandene fortsætter 

med at vokse i samme tempo som hidtil, 

vil Jordens befolkning stige til ca. 8,8 mil- 

Verdens befolkning 1750-2050 

millioner 

10000 

9000 

8000 

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

1700 1800 1900 2000 2100 

stallationer. Millioner af børn lever på gaden, 

hvor de overlever ved at begå kriminalitet 

og ved at samle affald, ligesom 

mange børn hver dag tvinges til hårdt arbejde 

i mange timer dagligt for at kunne 

forsørge familien. 

Mange mener, at det er umoralsk, at 

milliarder af mennesker lever i stor fattigdom, 

og at der er så stor forskel på levestandarden 

mellem Jordens lande. 

Der er mange grunde til, at ilandene – 

herunder Danmark – skal hjælpe ulandene. 

liarder omkring år 2050. Mange frygter, at 

dette vil få Jorden til at bryde sammen 

økologisk: Jordkloden kan ikke forsørge så 

mange mennesker, 

forureningen bliver 

uoverskuelig, Jordens 

råstoffer slipper 

op, landbrugsjorden 

udpines, og ha- 

Verden 

Asien 

Afrika 

Latinamerika 

Europa 

Nordamerika 

Oceanien 

(Kilde: www.u-web.dk/tal) 

vene tømmes for liv. 


? 

? 


Folkeslag på vandring 

Hvis ikke ulandene hæver levestandarden 

og sætter en stopper for befolkningstilvæksten, 

vil resultatet blive store folkevandringer. 

Millioner vil søge til Danmark og de 

øvrige vestlige lande for at få en bedre tilværelse. 

Historien fortæller os, at store folkevan- 

Hvad kan ulandene gøre for at hjælpe sig selv? 

Det 3. årtusindes krig? 

Hvert år forsøger ca. 1 million mennesker fra 

Asien og Afrika at komme til Europa for at søge 

asyl. De flygter fra sult, nød og elendighed i deres 

hjemlande og håber at finde lykken i Europa. 

De fleste har betalt mellem 30-50.000 kr. til 

menneskesmuglere, som sørger for transporten 

til Europa. Den sidste del af turen foregår med 

skib fra byer i Nordafrika, Tyrkiet og Mellemøsten. 

Spanien og Italien modtager de fleste af de illegale 

indvandrere, som sejler over Middelhavet 

til europæiske havne. 200.000 ankommer hvert 

år til Italien. Nogle bliver sendt tilbage til de 

lande, hvor de kom fra, fordi de er fattigdomsflygtninge. 

Andre går under jorden og lever illegalt 

i Italien. Mange drager videre nordpå til Tyskland, 

Holland, Belgien, England og de skandinaviske 

lande, hvor de søger om asyl. 

Hvad bør Danmark og Europa gøre ved den illegale indvandring? 

dringer – som fx den i Europa efter Romerrigets 

fald i år 476 – medfører krige, ødelæggelser 

og økonomisk tilbagegang. Årsagen 

er den simple, at indbyggerne i de ”rige” 

lande vil forsvare sig mod de vandrende 

folkemasser. 

Den illegale indvandring viser, at der er en mindre 

folkevandring i gang fra Afrika og Asien til 

Europa. Den store befolkningstilvækst kan sætte 

endnu mere gang i udvandringen fra disse områder. 

Befolkningstallet i Mellemøsten og Nordafrika 

ventes at stige fra 300 mio. til 500 mio. i 

2050. Fattigdom og en håbløs fremtid kan drive 

millioner på vandring. 

En italiensk avis skrev engang om de tumulter, 

der opstod, da et skib med illegale indvandrere 

strandede i en italiensk havneby: ”Det 3. årtusindes 

krig er brudt ud.” Avisen tænkte her på 

de konflikter, som kan bryde ud mellem indbyggerne 

i de europæiske lande og de millioner af 

illegale indvandrere, der vil forsøge at slå sig ned 

i Europa.

Hvad kan der gøres? 

Mere handel – mindre bistand 

De fleste lande er enige om, at det skal 

være let at handle med varer mellem landene. 

For at kunne opnå denne frie handel, 

må man begrænse tolden – dvs. den 

afgift som gør importerede varer dyrere. 

Ideen er, at varerne skal produceres i de 

lande, som gør det bedst og billigst. Det 

kaldes international arbejdsdeling. 

Derfor ønsker ulandene fri adgang til at 

sælge landbrugsvarer til ilandene. Ilandene 

skal også afskaffe støtten til landbruget, 

så der bliver mere fri konkurrence på 

verdensmarkedet for landbrugsvarer. 

Ilandene er som regel de bedste til at 

producere industrivarer, fordi de har større 

erfaring og et bedre uddannelsessystem 

end ulandene. Levestandarden i ulandene 

kan forbedres ved at udvikle industrien og 

afskaffe monokulturen. For at få mulighed 

for at opbygge deres egen industri vil ulandene 

forhindre, at der importeres billige 

industriprodukter fra ilandene. Derfor vil 

Bistand til ulandene 

Ilandene hjælper ulandene økonomisk med 

ulandsbistand. Der bruges penge til fx at 

rense drikkevandet i landsbyerne og bore 

nye brønde, så der ikke opstår smitsomme 

sygdomme pga. forurenet vand. Der sættes 

projekter i gang med at give folk en håndværksuddannelse, 

bygge skoler og uddanne 

lærere. 

Ulandene plages ofte af hungersnød, 

de have lov til at lægge en høj told på ilandenes 

varer, samtidig med at de ønsker fri 

adgang (dvs. uden told) til ilandenes markeder. 

Disse ønsker strider imod ideen om international 

arbejdsdeling og den fri handel 

mellem landene og møder stor modstand 

hos ilandene, som frygter, at arbejdsløsheden 

så vil vokse. Hvis der ikke lægges told 

på ulandenes produkter, vil de være så billige, 

at de i mange tilfælde kan udkonkurrere 

ilandenes egne produkter. 

Ulandene låner hvert år store beløb hos 

ilandene. Lånene skal betales tilbage, så 

hvert år bruger ulandene en stor del af indtægterne 

til at betale afdrag og renter til 

ilandene. For nogle lande er det umuligt at 

tilbagebetale noget som helst. For at styrke 

ulandenes økonomi sletter ilandene hvert 

år noget af gælden, men det er ikke nok efter 

ulandenes mening. 

sygdomme og borgerkrige. Her er der behov 

for hurtig hjælp i form af mad, medicin 

og tøj, som ydes gennem ilandenes 

nødhjælpsprogrammer. 

Ilandenes bistand til ulandene var i 

2004 på ca. 10.000 mia. kr. FN har opstillet 

et mål om, at ilandene skal yde 

0,7 % af deres BNP i ulandsbistand, men 

mange ilande opfylder ikke målet. 



Danmarks hjælp til ulandene 

Danmarks bistand til ulandene var i 2004 

på ca. 12 mia. kr. Det svarer til 0,84 % af 

BNP. Eller sagt på en anden måde: Hver 

gang vi i Danmark tjener 100 kr., giver vi 

84 øre til ulandene. 

Danmarks bistand deles op i bilateral bistand 

og multilateral bistand. Bilateral betyder tosidig. 

Det er den bistand, som gives fra Danmark 

direkte til et uland. Multilateral betyder 

flersidig. Det vil sige, at Danmark giver 

pengene til FN eller EU, som sammen med 

ulandene beslutter, hvad pengene skal anvendes 

til. 55 % af den danske bistand er 

bilateral. Resten er multilateral. 

Fordelen ved bilateral bistand set fra Danmarks 

side er, at vi selv har indflydelse på, 

hvad pengene skal anvendes til. Vi kan også 

stille krav om demokrati og menneskerettigheder 

hos de lande, som modtager hjælpen. 

Desuden kan vi binde nogle af pengene til 

indkøb i Danmark. At binde pengene vil 

sige, at det er en betingelse for hjælp til et 

projekt, som fx skal forbedre sundhedstilstanden 

i et uland, at landet køber lægemidler 

og medicin hos danske firmaer for 

nogle eller for alle pengene. 

Det meste af den bilaterale bistand anvendes 

til projekter, hvor Danmark og fx Tanzania 

bliver enige om, hvilke projekter Tanzania 

har brug for. Det kan være et projekt, 

som forbedrer kvaliteten af drikkevandet i 

landsbyerne, eller et projekt som forbedrer 

sundhedstilstanden hos de fattigste. Danmark 

lægger vægt på, at bistanden gavner 

de fattigste i ulandene. 

Danmark lægger også vægt på, at projekterne 

hænger sammen indbyrdes. Derfor 

samler vi vores bistand i nogle hovedområder, 

nemlig sundhed, vand, transport og 

energi. 

Danmark lønner også frivillige, som bliver 

sendt ud til ulandene for at hjælpe dem med 

at hjælpe sig selv. Danske sygeplejersker 

er fx med til at uddanne sygeplejersker i 

flere udviklingslande. 

Fordelen ved den multilaterale bistand er, 

„At mange bække små, gør en stor å“. Hvis 

mange lande skyder penge ind i FN’s projekter, 

er det store beløb, det drejer sig om. 

Der bliver råd til at gennemføre projekter, 

som et enkelt land ikke selv kan betale for. 

Nogle danskere vil have skåret bistanden 

til ulandene ned. I stedet for skal pengene 

bruges til at hjælpe de fattige i Danmark 

eller til at sætte skatterne ned. 

Andre vil hæve bistanden, fordi de økonomisk 

stærke lande i verden har en moralsk 

pligt til at hjælpe de økonomisk svage lande 

endnu mere. Danmark er et økonomisk stærkt 

land, fordi levestandarden er høj. Danmark 

hører til blandt de 10-15 lande i verden med 

den højeste levestandard.

Vejen til et bedre liv 

Der kan bedst skabes fred, stabilitet og bedre levevilkår i ulandene, hvis økonomien 

udvikler sig positivt. Ilandene bliver nødt til at overføre noget af deres 

velstand til ulandene. Men de stiller betingelser, ligesom ulandene kræver 

særbehandling. Ilandene kræver, at ulandene: 

indfører mere demokrati 

mindsker korruptionen 

bremser befolkningstilvæksten 

Afghansk dreng henter vand. Omkring 1,4 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. 

Mindst 2 millioner børn dør hvert år af sygdomme, som skyldes manglen på rent drikkevand, 

og i nogle ulande skyldes 80 % af alle sygdomme forurenet drikkevand. Et ulandsprojekt, hvor en 

landsby får rent vand, forbedrer sundheden og letter hverdagen. 



Ned med diktatoren! 

Mange ulande ledes af en diktator. Han er 

ofte indsat af militæret, som spiller en stor 

rolle i ulandene. Militærudgifterne er store, 

fordi de ansatte giver sig selv store fordele i 

forhold til den øvrige befolkning: højere indkomster, 

sundere boliger og bedre adgang til 

lægehjælp. Militæret bruges i høj grad til at 

kontrollere landets egen befolkning. 

Ingen penge under bordet 

Ulandene plages ofte af korruption. Det er 

fx ret almindeligt, at kriminelle, virksomhedsledere 

og andre giver penge til politifolk 

og andre embedsmænd for at opnå fordele 

– så en sag går hurtigere, man ser 

igennem fingre med ulovligheder, eller konkurrenter 

generes. I mange lande er embedsmænd 

så dårligt lønnede, at de ikke 

kan modstå fristelsen til at modtage penge. 

Det er også udbredt, at når en ny leder 

kommer til magten – ofte ved et blodigt 

Mere uddannelse – færre børn 

I mange ulande vokser befolkningen med 

2-3 % om året. Denne tilvækst kan nogle 

ulande slet ikke klare. Her er Egypten et 

godt eksempel. 

Egypten har ca. 65 mio. indbyggere, og 

tallet vil med den nuværende befolkningstilvækst 

i løbet af 25 år stige til omkring 

100 mio. Allerede i dag kan landet ikke 

mere brødføde sig selv. Egypten består for 

det meste af ørken, og det opdyrkede areal 

udgør kun 5 %. Landet må importere langt 

mere, end det kan eksportere, og må således 

især leve af lån og bistand fra udlandet. 

Det egyptiske samfund vil bryde sammen, 

hvis ikke befolkningstilvæksten stopper. 

Det vil tage lang tid at indføre demokrati 

i ulandene. Befolkningen skal fx kunne 

læse og skrive, før den for alvor kan deltage 

i demokratiet. Sulten skal også afskaffes, 

for sultne mennesker har ikke energi 

til at deltage i samfundslivet, men har nok 

at gøre med at klare til dagen og vejen. 

kup – får hans nærmeste familie og venner 

høje stillinger eller opnår andre fordele. 

Dette skaber naturligvis utilfredshed hos 

modstanderne og giver grobund for hævnønsker. 

Landets i forvejen slunkne statskasse 

drænes også under et diktatur. Mange diktatorer 

trækker penge ud af landet og sætter 

dem ind på bankkonti i udlandet. Så 

har de noget at leve af, hvis de mister 

magten og må flygte ud af landet. 

Ilandene har igennem mange år krævet, 

at både mænd og kvinder får seksualoplysning 

og adgang til prævention. Det har dog 

ikke stoppet befolkningseksplosionen. Der 

fødes stadig for mange børn i ulandene, 

fordi forældrene skal sikre deres alderdom. 

Ilandenes krav møder også modstand fra 

Den katolske Kirke og muslimer. 

En af løsningerne på befolkningsproblemet 

er måske at give ulandenes kvinder 

adgang til uddannelse og sundhedsforsorg. 

Uddannede kvinder, som også har arbejde, 

får færre børn, og hvis børnedødeligheden 

falder, behøver forældrene ikke mere få så 

mange børn for at klare sig.

? 

www 

En kvindes vilkår i ulandene 

Interview med en landbrugsarbejder fra El Salvador i Mellemamerika: 

”Har du mange børn?” 

”Gud har ikke været mig god. Af 16 er kun 9 i 

live.” 

”Arbejder din kone?” 

”Nej, hun er hjemme.” 

”Hvordan tilbringer hun sin dag?” 

”Hun står op kl. 4 om morgenen, henter vand og 

brænde, tænder ild og laver morgenmad. Så går 

hun til floden og vasker tøj. Derefter går hun til 

byen for at få malet korn og køber samtidig, hvad 

vi behøver på markedet. Og så laver hun middagsmad.” 

”Kommer du hjem til frokost?” 

”Nej, hun bringer min mad ud til mig på marken 

– tre km fra vores hus.” 

”Og efter det?” 

”Så sørger hun for hønsene og svinene, og selvfølgelig 

ser hun efter børnene hele tiden, og så 

forbereder hun aftensmaden, så den er færdig, 

når jeg kommer hjem.” 

”Går hun i seng efter aftensmaden?” 

”Nej, men det gør jeg. Hun har ting at udføre i 

huset til omkring kl. 9.” 

”Men du siger, at din kone ikke arbejder?” 

”Naturligvis arbejder hun ikke. Som jeg sagde til 

dig: Hun går hjemme.” 

(Kilde: Kontakt, nr. 3, 1979/80) 

Hvilke ændringer vil du foreslå i pigernes og kvindernes tilværelse i ulandene? 

På Verdensbankens hjemmeside www.worldbank.org kan man finde oplysninger om 

ulandene og om Verdensbankens projekter. 

På www.udviklingstal.dk findes tabeller og mange nyttige links om ulandene. 

Danida (www.danida.dk) organiserer det praktiske i forbindelse med Danmarks bistand 

til ulandene. Her kan du finde oplysninger om Danmarks ulandsbistand og om de 

lande, som modtager bistanden. 

På FN’s udviklingsorganisations hjemmeside www.undp.dk kan du finde oplysninger om 

FN’s bistand til ulandene. 



Stikordsregister 

A 

adrenalinsus 9 

aftalefamilie 19 

aktivering 94, 95 

al-Qaeda 202 

amfetamin 9 

amerikanisering 57 

arbejder 90 

Arbejdsformidlingen (AF) 94 

arbejdsgiver 85, 87 

arbejdskraft 85, 99 

arbejdsløshed 90, 92, 93 

arbejdsløshedskasse 85 

assimilation 58 

avistype 69 

B 

barselsorlov 21 

beskæftigelse 92 

betalingsbalancen 106, 107 

bilateral bistand 222 

biologisk opfattelse 5 

blandingsøkonomi 146 

BNP, se bruttonationalprodukt 

Brahimi-rapporten 214 

Brundtland-rapporten 140, 

141 

bruttonationalprodukt 105, 

217, 219 

butlerforældre 27 

byttemidler 102 

bæredygtig udvikling 140 

C 

computerspil 76 

curlingbørn 27 

D 

dagpenge 94, 95 

DANCON-styrke 200 

danskhed 49 

demokratisk socialisme 147 

demokratisk underskud 186 

direkte demokrati 169 

dobbeltsocialisation 6 

dømmende magt 165 

E 

ecstasy 9 

EF 182, 183 

efterspørgsel 100, 121 

eksklusivaftaler 88 

eksport 106, 108 

eksportstøtte 200 

energiforbrug 140 

ettrinshypotese 70 

euforiserende stoffer 9 

Europadomstolen 184 

Europa-Parlamentet 186, 185 

Europaudvalget 186 

euro 182, 188 

F 

familie 16, 18 

fagforeninger 85, 86 

fattigdomsflygtning 220 

flertalsregering 162 

flertalskultur 58 

FN´s generalforsamling 205 

FN´s generalsekretær 210 

FN´s højkommissær 205 

FN´s sikkerhedsråd 202, 205, 

212 

folk 49 

folkekultur 49 

forbrug 99, 121 

forbrugerkultur 10, 20 

forholdstalsvalgmåde 162, 

179 

forældremyndighed 21 

forældreorlov 21 

folkestyre 168 

forbrugerkultur 20 

fredsbevarende foranstaltninger 

206, 210, 214 

fredsskabende foranstaltninger 

210, 214 

fri bevægelighed 195 

frihandelsområde 195 

frisættelse 11 

funktionær 90 

fællesmarked 195 

føderation 195 

G 

generalprævention 40 

gratisavis 68 

grundloven 166 

Grundtvig 49 

græsrodsbevægelse 159 

H 

habitus 11 

handelshindring, teknisk 193 

Herder 49 

hovedstrømning (se mainstream) 

Huntington 61, 62 

husstand 18 

højkonjunktur 119, 120, 122 

I 

import 106, 108 

integration (europæisk) 196 

importafgift 190 

indre marked (EU) 193 

inflation 103 

individualprævention 40 

indkomstskat 115, 116 

integration 58 

interesseorganisation 160 

internettet 72, 74 

interaktive spil 76 

interventionspris 190 

investering 111, 112 

K 

kabinetsspørgsmål 163 

kanyleteori 70 

kernefamilie 12, 18 

knaphed 99 

kompetence 83, 96

konkurrenceevne 108 

kommunens opbygning 175 

Kommissionen (EU) 184 

kommunalvalg 179 

kommunikation 67 

konservatisme 149 

kontanthjælp 94, 95 

kulturkonflikt 61 

kvote 192 

kvoteordning 192, 195 

Kyoto-aftalen 140 

L 

landbrugspolitik 188, 190, 

191 

lavkonjunktur 119, 120, 122 

liberalisme 145 

lighed 115 

ligevægtspunkt 100 

livsform 24 

lovgivende magt 165 

M 

mainstream 12 

markedsføring, total 13 

markedsordning (EU) 190, 

191 

markedsøkonomi 100, 138, 

145 

massekommunikation 67 

menneskerettigheder 204 

merkantilisme 145 

miljøafgift 139 

miljøgaranti 197 

miljøproblem 130, 136, 137 

Millenium-topmøde 213 

Millenium-erklæring 213 

mindretalskultur 58 

mindstepris (EU’s landbrugsordning) 

190, 191 

minimumsregel 197 

Ministerrådet (EU) 184 

mistillidsvotum 163 

mobning 7 

modkultur 12 

monokultur 217 

modernitet 55, 81, 82 

modernitetskultur 55, 62 

multilateral bistand 222 

N 

nation 50, 52 

Nationalbanken 103 

nationalfølelse 50 

natur 130, 132, 135 

natursyn 132, 135 

norm 6 

nærdemokrati 174 

O 

offentligt forbrug 111 

offentlig service 117 

opdragelsesform 27 

opinionsleder 71 

overførsler 116 

overskudslager 190 

P 

parlamentarisme 163 

penge 102, 103, 104 

planøkonomi 100, 146 

privat forbrug 111 

produktionsstøtte 191 

R 

repræsentativt demokrati 169 

resocialisation 40 

retningsgivende pris (EU’s 

landbrugsordning) 190 

revolutionær socialisme 147 

rolle 6 

S 

samkvemsret 21 

sammenbragt familie 20 

selvbestemmelsesret 192 

skat 108, 122 

skilsmisse 20, 21 

skjult kriminalitet 29 

slyngelstat 212 

sms 7, 74 

socialliberalisme 146 

socialisation, primær, sekundær 

6 

social markedsøkonomi 147 

spærreregel 162 

stereotyper 55 

storfamilie 17 

straffeform 39 

støtteopkøb (EU’s landbrugsordning) 

190 

subkultur 12 

suverænitet 187 

T 

teenagekultur 10 

teknisk handelshindring 193 

told 110, 125, 195 

toldunion 195 

totrinshypotese 70 

traditionelle fællesskaber 55, 

81, 82 

U 

udbud 100 

udlandsgæld 107 

udøvende magt 165 

ungdomskultur 10, 12 

uvidenhedens slør 63 

V 

velfærd 115 

velfærdsstat 111 

velstand 105 

velstandsafgift 188, 189 

verdensmarkedspris (EU’s 

landbrugsordning) 190 

veto 185 

Ø 

økologisme 150 

ØKOSOK 184 

227


Samfundsstudier 

– grundbog til samfundsfag i 8.-9. klasse 

af Ebbe Foged, Kim Mølgaard Nielsen og Palle Roslyng-Jensen 

2. udgave, 5. oplag 2007 

© 2005 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København. 

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har 

indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte 

rammer. 

Forlagsredaktion: Marianne Harboe og Kim Møller Hansen 

Tegninger: Lars-Ole Nejstgaard 

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Grafiraf 

Teksten er sat med Trade Gothic 

Tryk: Narayana Press, Gylling 

Printed in Denmark 2007 

ISBN-13: 978-87-0202461-6 

(ISBN-10: 87-02-02461-6) 

WWW.GYLDENDAL.DK/UDDANNELSE 

Til denne grundbog hører: 

Samfundsstudier – lærerens ressourcebog, ISBN 87-02-02987-1 

Bogens illustrationer: 

Fritz Syberg - Faaborg Museum/COPY-DAN Billedkunst 20040367: 17 

Gyldendals Billedbibliotek: 30, 43, 52, 101, 103, 183 

Mary Evans Picture Library: 131, 133 149 

Kim Møller Hansen: 102 

Polfoto: 4, 8, 9, 12, 29, 35, 45, 58, 66, 73, 91, 136, 160, 163, 

176, 194, 201, 223 

Politiken 16. oktober 2004: 208 

Scanpix: 23, 55, 143, 166, 167, 207 

Grafer, kort og tabeller: Grafiraf

229

SAMFUNDSSTUDIER - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

SAMFUNDSSTUDIER - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?