Blad nr. 2 juni 2006 - Fregatten PEDER SKRAMs venner

pederskramsvenner.dk

Blad nr. 2 juni 2006 - Fregatten PEDER SKRAMs venner

Nr. 2 Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 25. maj 2006 9. Årgang.

1


Venneforeningen’s blad

Udgives af foreningen:

Fregatten PEDER SKRAM’s Venner”

Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.

ISSN: 1603-5933

Fregatten PEDER SKRAM’s Venner:

www.pederskramsvenner.dk

email: kontor@pederskramsvenner.dk

Kontor:

Elefanten, Nyholm,

1439 København K.

Giro 068 3280

Sekretærer:

Bent Nielsen og Erik Nygaard

Email: kontor@pederskramsvenner.dk

Bestyrelse:

Formand:

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen

Tlf. 49 14 15 39

Email: formand@pederskramsvenner.dk

Næstformand/Kasserer:

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj

Tlf. 56 14 02 36

Email: kasserer@pederskramsvenner.dk

Bestyrelsesmedlemmer:

Seniorsergent L. O. Nielsen

Email: l.o.nielsen@ofir.dk

Peter Lindstrøm

Tlf. 49 14 73 87

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk

Jens Møller

Email: jens.moeller@mail.dk

Suppleanter:

Jan E. Hartmann

Email: jeh@naviair.dk

Maskinmester Bent Frese-Madsen

Email: fresemadsen@post.tele.dk

Revisorer:

Kaptajnløjtnant Per Olkjær Nielsen

Orlogskaptajn Henning Egholm

Revisorsuppleant:

Kaptajnløjtnant C. J. Hougaard Larsen

Chefredaktør og ansvarshavende:

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen

Redaktion:

Peter Lindstrøm

Solhaven 8, 2990 Nivå.

Internet adresser:

Fregatten’s hjemmeside:

www.pederskram.dk

Email:

info@pederskram.dk

Radiodivisionen’s hjemmeside:

www.pederskramsvenner.dk/radiodivisionen

Email:

radiodivisionen@pederskramsvenner.dk

Fregattens adresse:

Fregatten PEDER SKRAM

Elefanten, Nyholm,

1439 København K

Telefoner:

Fregatten: 32 57 13 16

Særarrangementer: Jørgen F. Bork:

23 72 69 77

Teknisk Leder: Thomas Bork 21 66 33 50

Indhold:

3. Redaktionelt.

4-5. Formanden har ordet.

6. Nyt fra Fonden.

7 - 9. PEDER SKRAM’s første leveår.

10 -12. Chef PEDER SKRAM 1968 - 70.

13 -15. Chef PEDER SKRAM 1975 - 77.

16 -17. Chef PEDER SKRAM 1979 - 81.

18 -20. Næstsidste chef for PEDER SKRAM.

21 -22. Venneforeningen 1996 - 2006.

24. Nyt fra Radiodivisionen.

25. Meddelelser fra foreningen.

27. Indmeldelseskupon.

Forsidebillede:

Orlogskaptajn Sven Voxtorp har tegnet dette

billede i anledning af PEDER SKRAM’s

jubilæum.

2 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


Redaktionelt:

F or 40 år siden, den 25 maj 1966 hejste fregatten PEDER

SKRAM kommando for første gang, det fejrer vi med udgivelsen

af dette blad. En række af tidligere skibschefer har skrevet

om hvordan de har oplevet deres tid som chef for fregatten,

og alle chefer er enige om at det har været en særlig

ærefuld periode af deres karriere i Søværnet.

En af vore medlemmer, og måske kommende redaktør af

Venneforeningens blad, Finn Hillmose, har designet et jubilumslogo,

som kan ses flere steder i bladet, vi siger tak!

Vi skal også huske at Venneforeningen fejrer 10 års fødselsdag

d. 2 juli, i den anledninger der en artikel om starten af foreningen.

Af pladshensyn er alt andet stof til bladet, bl. a. fortsættelsen

af Svenn Storgaard, og Palle Kruses artikler, udsat til næste

udgivelse, som kommer omkring d. 1 september.

Peter Lindstrøm.

49 14 73 87

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk

Blad nr. Deadline Udkommer

3-2006 1. august 2006 september 2006

4-2006 1. november 2006 december 2006

1-2007 1. februar 2007 marts 2007

2-2007 1. maj 2007 Juni 2007

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 3


Formanden har ordet

D enne udgave af Venneforeningens medlemsblad er udformet som et jubilæumsskrift

og søges udsendt omkring 40 års dagen for fregatten

PEDER SKRAM´s første kommando-hejsning den 25. maj 1966. Et antal af

fregattens tidligere chefer har bidraget med erindringer fra deres tjeneste om

bord, ligesom formanden for ”Fonden PEDER SKRAM”, viceadmiral Jørgen Bork,

orienterer om Fondens virke siden købet af fregatten i 1992.

Jubilæumsskriftet markerer også 10 året for stiftelsen af ”Fregatten PEDER

SKRAM´s Venner” den 2. juli 1996. Et antal af Venneforeningens medlemmer,

som har ”været med” fra starten, er gået sammen om en artikel om

Venneforeningens virke de forløbne 10 år. Jeg vil her blot notere, at Venneforeningens

medlemmer gennem disse år i åbningsperioderne har bemandet

fregatten med kustoder. Entré- indtægterne plus en væsentlig del af kontingentet

til Venneforeningen har bidraget til dækning af Fondens faste udgifter

(EL, telefon, forsikringer m.v.). Adskillige af Venneforeningens medlemmer har

gennem årene medvirket i arbejdsopgaver i forbindelse med fregattens genudrustning.

Orlogskaptajn Sven Voxtorp, som i mange år var redaktør af ”Søværns Orientering”,

og som tegnede den vignet, der gennem flere år prydede vort medlemsblads

forside, har meget velvilligt tegnet en ny vignet specielt til medlemsbladets

jubilæumsskrift.

I anledning af jubilæet afholder Venneforeningen søndag den 2. juli 2006

kl.1700-1900 en reception om bord i PEDER SKRAM (se annonceringen på

side 23). Jeg håber naturligvis at rigtig mange medlemmer vil møde op og

markere Venneforeningens fortsatte levedygtighed.

Lørdag den 1. april 2006 mødtes 26 af Venneforeningens medlemmer til et

”Kustodetræf” om bord i PEDER SKRAM. Admiral Jørgen Bork gav en status

over arbejdet med at genudruste fregatten og orienterede om sæsonens åbningsperioder,

om ruteanvisningen og om det fortsatte samarbejde med undervandsbåden

SÆLEN. Mødet hovedformål var præsentationen af en ny

”Beredskabsmappe”. Teknisk leder, Thomas Bork, gennemgik mappen, som

bl.a. indeholder plancher og beskrivelser af ombordværende redningsudstyr,

brandslukningsudstyr, brandalarmsystemet, lastevandsalarmer, nødbelysning

m.v. Mappen indeholder endvidere en række procedurer for, hvordan kustoderne

skal forholde sig i tilfælde af ulykker, brand, strømsvigt etc. Orienteringen

afsluttedes med en demonstration af nødbelysningens funktion i tilfælde af

strømsvigt.

Ł

4 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


Omhandlede mappe er fordelt med ét eksemplar i containeren, ét eksemplar

i et røgdykkerskab i nærheden af landgangen samt ét eksemplar

i ”Redningspost FOR” (i gangen ved officersmessen) henholdsvis i

”Redningspost AGTER” (på reposen ved banjermesterkontoret).

Det er vigtigt, at kustoderne lærer rumnummereringen om bord. Når

redningsmandskab fra land skal orientere sig på plancherne i røgdykkerskabet,

er korrekt angivelse af rumnummeret afgørende for hurtig

indsats til den rigtige lokalitet om bord.

En opdateret udgave af hæftet ”KUSTODE INFO” blev uddelt til kustoderne.

”Master-mappen” i containeren er ligeledes blevet opdateret.

Årets første åbningsperiode – påsken – var præget af ustabilt vejr. Ihærdig

markedsføring af SÆLEN, førte dog til, at et pænt antal gæster mødte op til

rundvisning i SÆLEN. De fleste benyttede ventetiden mellem holdene i SÆ-

LEN til også at gå en runde i PEDER SKRAM.

Som tidligere varskoet, åbner fregatten igen lørdag den 1. juli. Der holdes

åbent alle dage, også mandage, frem til og med tirsdag den 15. august.

Skiltet ved indkørslen til Nyholm er blevet udskiftet, således at det IKKE skal

vendes dagligt, men først ved lukketid den 15. august.

I lighed med tidligere år, er årets generalforsamling planlagt til en lørdag,

nemlig den 23. september 2006. (se den foreløbige orientering

side 23).

Som nogle af Venneforeningens medlemmer vil vide, udsender jeg lejlighedsvis

et ”Nyhedsbrev” til de medlemmer, som har meddelt bestyrelsen

deres mailadresse. Jeg har modtaget mange positive tilbagemeldinger.

Nyhedsbrevene tilsigter at supplere medlemsbladet med aktuelle oplysninger

til medlemmerne. Jeg skal derfor opfordre de medlemmer, som

har en mailadresse, og som ikke allerede er på vores mailingliste, til at

melde sig.

Det kan ske på www.pederskramsvenner.dk/postliste.htm

Leif Rostgaard Sørensen

Formand

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 5


Nyt fra Fonden

Af viceadmiral Jørgen F. Bork

V interen har jo været lang, trist og kold med flere snefald, hvilket har været belastende

for arbejdet om bord, som primært måtte koncentreres om indenbords

arbejder med lejlighedsvis negative temperaturer.

Men arbejdet er gennemført med fortsat god assistance fra Per Jetting, Jan

Hartmann og nu også Peter Sahlertz fra Fondens bestyrelse, som efter pensionering

er trådt aktivt til. Et omfattende arbejde pågår med renovering af det indre

i agterste mast og skorsten, hvor der er omfattende rustangreb og tæringer,

og hvortil bedre svejseudstyr er indkøbt. Dette arbejde er højt prioriteret.

Af afsluttede arbejder skal jeg nævne:

• Cirkulære låg /plader med en diameter på 2 meter er monteret på

turbineudstødene i skorstenene.

• Stb. anker er monteret af hensyn til sikkerheden under vintervejret - men

mangler fortsat maling.

• 10 KW generator til nødbelysning er nu placeret mellem skorstenene

• Stb. torpedorør - flot renoverede - er igen ombordtaget.

Jeg skal endvidere nævne at 4 stk. torpedoer - TI, Tpol og Tp63 - er modtaget og

foreløbigt placeret på Elefanten, og at vi i nær fremtid vil modtage 4 stk. 20 mm

Oerlikon kanoner med affutager, som til sin tid vil blive monteret på Harpoondækket.

Vi har indgået en lejekontrakt med Modelbyggergruppen af 1999 med henblik på

at etablere en udstilling af skibsmodeller fra den kolde krigs periode i Sea Sparrow

centralen, og klargøring af denne central er i gang.

Teknisk leder Thomas Bork har udfærdiget en omfattende instruktionsbog for

nødprocedurer - forholdsregler ved indtrufne nødsituationer - som blev gennemgået

med Venneforeninges kustoder ved et møde forud for åbningsperioden i påsken,

og som vakte berettiget tilslutning.

Vi ser nu frem til at den længe indvarslede renovering af bygning 2 på Elefanten

vil blive udført i løbet af året, og at vi kan overføre salg af billetter og souvenirs fra

containeren til nve lokaliteter fra år 2007. Jeg skal sluttelig nævne, at vi i året

2005 havde 7.383 gæster i åbningsperioderne, hvortil kom 2.451 deltagere i

52 arrangementer udenfor disse perioder - i alt 9.834 besøgende.

År 2006 tegner lovende, idet vi i påsken have en foreløbig rekord på 2.594 besøgende,

og jeg ser frem til at vi i fortsat godt samarbejde kan øge besøgstallet betragteligt

- det fortjener vort museumsprojekt.

Med venlig hilsen

Jørgen F. Bork

6 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


PEDER SKRAM´s første leveår.

Af kommandør Jørgen Stilling

(Kommandør Stilling fulgte

fregattens bygning, forestod

de indledende prøvesejladser

og blev ved kommandohejsningen

den 25 maj 1966 fregattens første

chef (Red.))

Bygningen.

Fregatten PEDER SKRAM blev bygget på

”Helsingør Skibs- og Maskinbyggeri” som

SKRAM betalt af USA og søsterskibet

HERLUF TROLLE af Danmark.

PEDER SKRAM blev søsat i Helsingør

den 20. maj 1965 i nærværelse af Hans

Majestæt Kong Frederik IX. De første besætningsmedlemmer

mødte til tjeneste i

løbet af januar det følgende år.

Fregattens længde er 113 meter og

standarddeplacementet 2.030 tons. Den

Den 11. oktober 1966 havde vi en meget interesseret Kong Frederik IX om bord på

en heldagssejlads oppe i Kattegat.

den næstsidste nybygning under det oprindelige hovedarmering var to dobbel-

dansk-amerikanske ”Cost Sharing Prote 5” (127 mm) kanontårne i forskibet.

gramme” – et våbenhjælpeprogram, Det øverste tårn blev senere erstattet af

hvor U S A afholdt halvdelen af udgifterne

og modtagerlandet – Danmark – den

missilbevæbning.

anden halvdel. I praksis blev PEDER

Ł

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 7


Maskineriet.

Det mest revolutionerende var fremdrivningen,

som var af den såkaldte CODOG

type (Combination Of Diesel Or Gas Turbine)

- d.v.s. kombineret diesel og gas. Dieselmotorerne

til krydsfart var normale,

turboladede General Motorer med en

samlet effekt på 5.000 hk.

Gasturbinemaskineriet bestod af modificerede

gasgeneratorer fra Pratt & Whitney,

kendt for stor driftssikkerhed i DC-8

flyene. Kraftturbinen og reduktionsgearet

fælles for kraftturbine og dieselmotor

blev fremstillet af svenske ”Stal – Laval” i

samarbejde med Helsingør Skibsværft.

Anvendelsen af en flygasturbine i et skib

af PEDER SKRAM´s størrelse skete for

første gang og blev derfor fulgt med stor

interesse af vore allierede – og formentlig

også af vore modstandere. Det gav

blandt andet anledning til, at fregatten

blev inviteret til USA , hvor US Coast

Guard havde planer om bygning af fregatter

på størrelse med PEDER SKRAM.

På et andet punkt var PEDER SKRAM

teknisk banebrydende. Vendbare skrueblade

havde længe været kendt og benyttet.

Men den erfarne svenske fabrik

”KaMeWa” (Karlstads Mekaniska

Werkstad ) havde aldrig været stillet

overfor opgaven at konstruere skruer

med vendbare skrublade til en så høj effekt

– 22.000 hk per skrueaksel.

Når fregattens fart skal være højere end

den almindelige krydsfart, som dieselmotorerne

giver, startes gasturbinerne op

og er straks ydedygtige. Når turbinernes

omdrejningstal øges, kobler de automatisk

ind, og dieselmotorerne kobler ligeledes

automatisk ud og kan så stoppes eller

fortsætte driften i tomgang. Man kan

således under fart glidende skifte fra dieselmotorernes

5.000 hk til gasturbinernes

44.000 hk.

Prøvesejladserne.

Den 5. marts 1966 kl. 0600 indledte vi

prøvesejladserne i Kattegat. Vi var tilbage

på værftet kl. 2330 uden at én eneste af

prøverne måtte tages om. Prøveprogrammet

fortsatte de følgende dage absolut

med størst hjertebanken hos værft

og underleverandører den dag, KaMeWa

skruerne og gearet skulle bestå prøven

fra ”Fuld kraft frem” til ”Fuld kraft bak”.

Fra en fremdriftsfart på 33 knob stoppede

fregatten på 37 sekunder. Fregatten

rystede sig, men den holdt.

Efter den sidste prøvetur med fregatten

PEDER SKRAM” blev skibet overtaget

af Orlogsværftet. Billedet viser, at

overtagelsespapirerne bliver underskrevet

af skibschefen, kommandørkaptajn

J. V. Stilling, underdirektør C.

Sørensen fra Orlogsværftet, underdirektør

G. Waagepetersen og direktør

E. Kampe fra Helsingør Skibsværft.

Den 29. marts 1966 overtog Søværnet

fregatten fra værftet og forlagde til Holmen,

hvor Hans kongelige Højhed Arveprins

Knud stod på kajen og var den første

til at modtage den nye fregat.

8 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006

Ł


Kommandohejsningen.

Den 6. april 1966 foregik den højtidelige

kommandohejsning, som imidlertid måtte

gentages den 25. maj, hvor den officielle

overdragelse af fregatten fra den

amerikanske stat fandt sted. Dette markeredes

ved nedhaling af ”Stars and Stribes”

og efterfølgende hejsning af orlogsflaget

(se bagsiden af bladet). Ceremonien

afsluttedes med en kort præsentationssejlads

på Sundet for indbudte gæster

fra begge lande.

(foto Marinens biblioteks arkiv)

Fortsatte søprøver.

Derefter gik det slag i slag med afprøvninger

og demonstrationer – herunder prøveskydninger,

afprøvning af ankre, bugsering

og støjmålinger, hvor i øvrigt den canadiske

marine deltog med stor interesse.

Senere fik Forsvarsminister Victor

Gram en prøvetur. Den 11. oktober

1966 havde vi en meget interesseret

Kong Frederik IX om bord på en heldagssejlads

oppe i Kattegat. For at prøve fregattens

søegenskaber i mere åbent farvand

sejlede vi i perioden 27. juni til 14.

juli en tur til Bergen, derfra til Londonderry

i Nordirland og via Portsmouth retur til

Holmen.

ington D.C. med tilbud om efterfølgende

støjkontrolmåling på en bane ud for Nassau

på Bahamas. Formålet med målingerne

var at bestemme CODOG maskineriets

– og de vendbare skrueblades –

støjmønster sammenlignet med normale

fremdriftsformer med skruer med fast

stigning. Resultatet af målingerne var så

tilfredsstillende, at Coast Guard byggede

et antal skibe med fremdrifts-maskineri

som i PEDER SKRAM. Vi afgik fra Holmen

den 26. oktober 1966 via Azorerne for

oliefyldning til Norfolk. Her medførte et

samtidigt NATO admiralsmøde, at fregatten

fik besøg af fyrre interesserede admiraler

til omvisning om bord. Fra Norfolk

forlagde vi ad Potomac River til Washington

D.C., som jo ikke er en egentlig havneby.

Så fregatten fyldte godt i landskabet.

Fra Washington D.C. tilbage til det åbne

hav med kurs mod Bahamas , hvor den

varme Golfstrøm tog godt imod os. De

omtalte målinger var meget grundige og

indebar adskillige anløb af Nassau, hvor

teknikere justerede de maskinelle støjkilders

ophæng og fundamenter, mens besætningen

nød festlige feriedage i det dejlige

caribiske klima.

Vi afsejlede fra Nassau den 3. december

1066 med kurs mod Madeira, hvortil vi

ankom den 12. december og fyldte olie.

Med afgang den 14. december vendte vi

næsen hjemover. Vi blev modtaget af en

rigtig ”piver” i Nordsøen. Den 19. december

var fregatten med sin 147 mands

besætning tilbage på Holmen efter et

godt og begivenhedsrigt første leveår.

Afslutning.

Efter jul skulle PEDER SKRAM afleveres

til garantieftersyn på byggeværftet i Helsingør,

og vi kunne forberede os på prøvesejladser

for værftet med søsterskibet,

Amerikatogt.

HERLUF TROLLE. Men det er en anden

Som sagt var interessen for CODOG historie !

fremdrift stor i den amerikanske marine.

Forsvarsministeriet efterkom derfor en

Venlig hilsen

invitation til et anløb i Norfolk og Wash-

Jørgen Stilling

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 9


Chef PEDER SKRAM 1968-70

Af kommandør Helge Nielsen

E fter et år som chef for

HERLUF TROLLE, faldt det i

1968 i mit lod at blive den

første operative chef for PEDER

SKRAM. Fra den dag da konstabler

og værnepligtige stillede på kajen

foran deres nye tjenestested, til vi to

år senere havde gennemført 3 måneder

som det første danske overfladeskib

i STANDING NAVAL FOR-

CE ATLANTIC (STANAVFORLANT).

det svejtsiske CONTRAVES ildledelsesanlæg,

(M64) og følgelig

at den operative enhed, jeg fik

betroet var en kanon-armeret fregat

med 2 dobbelte 5” kanontårne, plus et

antal 40 mm antiluftskyts, og altså et

moderne ildledelsesanlæg. Medens

SEA SPARROW og HARPOON missiler

kun var en fremtidsdrøm i min tid.

Som artilleriuddannelses enhed forekom

tilværelsen nok travl, men lidt ensformig,

og der er ingen – eller kun få –

I dag, næsten 40 år senere, må jeg konkrete erindringer hos mig fra denne

nok erkende at jeg ikke altid kan skelne periode.

mellem begivenheder i HERLUF TROL- En adoption i Århus med udveksling af

LE i 1967-68 og PEDER SKRAM i skibs – og byvåben, ved traditionelle

1968-70.

besøg på rådhus, og lunch ombord,

Et godt eksempel er installationen af men i dette tilfælde også med en ven-

fregatternes torpedoarmering. Det kan streorienteret anti NATO demonstrati-

have været i HERLUF TROLLE, men jeg on på kajen med plakater om ”PEDER

tror nu nok det var i PEDER SKRAM.

SKRAMMELPLADS”. Sådan var hold-

Men uanset hvor og hvornår, glemmer

ningerne jo ofte i ungdomsoprørets år

jeg ikke det første - eller et af de første

1968.

prøveskud, syd for Hesselø. Torpedoen

Vi deltog i de danske, norske og tyske

gik fint af sted, men gav sig til at cirkle

motortorpedobådes årlige øvelsesperi-

bagbord over, på jagt efter fregatten,

ode i maj, med visitter i Kiel og Oslo.

indtil vi overgav os med et styrbords-

Der var en DANEX periode hvor Admidrej

bort, fra den boblende torpedobaral

Helms brugte PEDER SKRAM som

ne. Da torpedoen var bjærget konstate-

flagskib og FGE’s eskadrechef som

redes et bøjet rorsblad - det ligger i

stabschef, derfor måtte jeg følgelig slå

dag som papirvægt på mit skrivebord, - mig ned i det senere sonarrum, og bru-

som et minde om en begivenhed i livet, ge det som søkahyt.

som kunne være endt meget værre. Vi var bl.a. i England, hvor Royal Navy

Medens tidspunktet for torpedo arme- ville undervise i procedurer for korrektiringen

således fortaber sig i min erinon i skydning mod mål i land - men da

dring, så ligger det jo fast at PEDER PEDER SKRAM ramte plet i første sal-

SKRAM i 1967-68 blev udstyret med ve, måtte øvelsesledelsen flytte os væk

Ł

10 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


fra, og derefter tilbage til målet. Eller da PEDER SKRAM havde et havari

Der var i øvrigt en middag i det histori- på en gasturbine i Antwerpen, og i løske

HMS VICTORY, hvor admiralen og bet af få dage fik den havarerede turbi-

hans stabchef deltog, medens flagskine op, (gennem en skorsten), fik leveret

bets chef måtte tage vagten ombord. en reserve fra Danmark med MOBA,

I foråret 1970 skete så tre væsentlige og fik erstatningen monteret og køre-

ting, dels hejste HERLUF TROLLE komklar. Fregatten kunne efterfølgende

mando efter sin installation af mødes med resten af styrken i Kana-

CONTRAVES og indgik sammen med len, uden tab af en eneste øvelsesdag.

PEDER SKRAM og korvetten FLORA i Mindeværdigt var også en dag da PE-

Fregatdivision 1, med PEDER SKRAM DER SKRAM kunne deltage i et officielt

som flagskib.

flådebesøg i den danske hovedstad - en

PEDER SKRAM fik etableret et opera- ret så usædvanlig oplevelse, som blev

tivt sonarsystem (MS 26), og endelig krydret med en joke fra besætningen.

forlagde PEDER SKRAM til Håkonsvern Jeg havde i en ”pep-talk” til besætnin-

i Norge hvor fregatten d. 1 APR indgik i gen på vej til Håkonsvern bl. a. sagt, at

STANAVFORLANT, der var under kom- vi ved ankomsten til København 5 uger

mando af den canadiske Commodore senere d. 13 MAJ gerne skulle være

Boyle.

kendt som ”Second to None”, og da vi

I STANAVFORLANT var hverdagen til gik ind til Langelinie havde ”slynglerne”

søs domineret af rutineprægede øvel- uden mit vidende, lavet og strakt et

ser, evolering, øvelsesskydninger, sig- banner på bådedækket med inskriften

naløvelser, havariøvelser, etc., men ind ”SECOND TO NONE”.

imellem skete der også mere minde- Efter besøget i København delte Comværdige

ting. F. eks. da den engelske modore Boyle styrken i to divisioner,

fregat LEANDER og PEDER SKRAM un- den ene var de fem større enheder fra

der et ophold i Haugesund i Norge, op- Canada, USA, England, Holland og Porlevede

en lokal storbrand, hvor et tugal, som ikke var hjemmevante i The

brandsluknings – og røgdykkerhold, fra Baltic Sea, derfor skulle de en tur i

PEDER SKRAM, gjorde sig særlig be- Østersøen.

mærket, og fregatten høstede stor an- De fire mindre enheder PEDER

erkendelse for sin indsats.

SKRAM, tyske AUGSBURG og de to

norske fregatter TRONDHEIM og NAR-

VIK, blev sendt ud i Nordsøen med mig

som Divisionschef qua ældste skibschef.

I juni trak styrken sydpå til et besøg i

Lissabon. Efter den første landlov i Portugals

hovedsted stod mine gaster i kø

for at blive klippet - de havde jo indtil da

haft tilladelse til langt hår, mod at bære

hårnet i maskinen og ved skytset - men

den langhårede mode var ikke po-

Ł

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 11


Fregatter af Oslo klassen

Der blev oprindelig bygget fem fregatter

af Oslo-klassen, De blev bygget i

årene 1963 til 1966, men har senere

gennemgået flere moderniseringer.

I dag sejler tre af fregattene,

KNM BERGEN, KNM TRONDHEIM og

KNM NARVIK.

Siste Oslo-klasse vil sikkert sejle frem

til 2009. Siste Oslo-klasse vil sikkert

selle frem til 2009.

pulært hos de portugisiske piger!

Efter Lissabon og generelle forlægningsøvelser,

opstod den eneste politiske

uoverensstemmelse i styrken, da vi

gik ind til Gibraltar, - så sejlede den portugisiske

destroyer hjem til Lissabon,

for ikke at træde sin Iberiske storebror

over tæerne.

For os andre var Gibraltar og dens be-

rømte abe en stor oplevelse.

Efter endnu et kort ophold i Lissabon

drog styrken så vestpå til Azorerne, for

mig og den øvrige besætning i PEDER

SKRAM, en meget stor og anderledes

oplevelse.

Så var afskedens time inde. Med et

festligt ”STEAM PAST” skiltes vi efter

tre dejlige og begivenhedsrige måneder.

STANAVFORLANT styrken drog

vestpå til USA, og PEDER SKRAM sejlede

nordpå.

For mig personligt var der dog endnu

et festligt punktum. Vel tilbage på Holmen

fortøjede vi på siden af HERLUF

TROLLE, med min ven og klassekammerat

Jørgen Sander Larsen som

chef, vi havde i fællesskab inviteret vore

lærlingekammerater til 30 års jubilæum

hos cheferne på Flådens to største

enheder.

Også – ja, så var min tid forbi, - jeg sejlede

PEDER SKRAM til Flådestation

Frederikshavn, for at aflevere den til en

anden god ven Otto Westergaard, som

jo desværre ikke kan videreføre krøniken

om Fregatten PEDER SKRAM.

12 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


Chef for fregatten PEDER SKRAM

og 1. Fregatdivision i perioden

1. april 1975 – 9. juli 1977.

Af viceadmiral Jørgen F. Bork

U dkommando som

skibschef har i Flådens århundredgamle

historie altid

været betragtet som

noget næsten sakrosankt -

og det med rette.

En sådan beordning er et højdepunkt i

enhver søofficers karriere, og de pålagte

pligter og ansvar, og den hermed

forbundne dybe tilfredsstillelse er i princippet

helt uafhængig af skibets type

og størrelse.

På trods heraf var det efter mange udkommandoer

som skibschef -

begyndende den 2. november 1951 i

motortorpedobåden Glenten - alligevel

med særlig begejstring at jeg den 8.

november 1974 modtog et brev fra

Chefen for Søværnet som beordrede

mig til tjeneste som chef for fregatten

PEDER SKRAM fra den 1. april 1975

at regne.

En medvirkende årsag hertil var de muligheder

der forelå for i særlig grad at

operere på åbent hav i NATO-regi i

Standing Naval Force Atlantic, og der

afprøve vore færdigheder og professionalisme,

og dermed hævde flagets

ære, og oplevelserne blev legio.

I april 1975 var PEDER SKRAM eskorte

ved det svenske kongepars statsbesøg

i Denmark, og i maj 1975 eskorterede

fregatten DANNEBROG i Kongedeling

til Leningrad ved H.M. Dronnin-

gens og H.K.H Prinsens statsbesøg

i Sovjetunionen - det første

statsbesøg af et kronet

statsoverhovede efter 2. verdenskrig.

Efter deltagelse i alle årets øvelser,

incl. STANAVFORLANT i danske farvande,

var fregatten værtsskib ved NATO's

generalsekretær Joseph Luns' officielle

besøg i Danmark i december 1975,

hvor denne beskrev PEDER SKRAM

som "this magnificent unit of the Royal

Danish Navy".

Efter den 8. januar 1976 at have fejret

1000 dage under kommando fortsatte

fregatten sin deltagelse i øvelserne,

som kulminerede med 10 ugers intens

øvelsesvirksomhed i STANAVFOR-

LANT, deltagelse i USA's bicentennial

celebrations i New York den 4. juli, og

øvelsesvirksomhed på hjemrejsen over

Atlanten med britiske og hollandske

enheder.

Det hollandske forsyningsskib ZUIDERKRUIS

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 13

Ł


En dramatisk episode opstod under

STANAVFORLANT hvor det hollandske

forsyningsskib ZUIDERKRUIS under en

replenishment øvelse kolliderede med

den vesttyske destroyer ROMMEL, og

hvor PEDER SKRAM midt i oliefyldningen

fastholdt i en "spån wire" med

voldsomt pæletræk kun undgik at blive

tromlet ned ved 4 gange at manøvrere

med fuldt bagbords og styrbords ror.

Deltagelse i USA's 200 årsdag var en

stor oplevelse for besætningen, og PE-

DER SKRAM vakte stor opmærksomhed

ved at være det eneste skib blandt

52 deltagende i den internationale flådeparade

på Hudsonfloden, der ikke

brugte bugserassistance ved efterfølgende

havnemanøvre - det var lidt

usædvanligt med gasturbinedrift på

Hudsonfloden.

I november 1976 var STANAVFOR-

LANT igen i danske farvande, og PE-

DER SKRAM og 1. Fregatdivision deltog

naturligvis i alle øvelserne med denne

styrke.

Året efter i 1977 var PEDER SKRAM

tilbage som deltager i STANAVFOR-

LANT under træning i den engelske kanal

hos Flag Officer Sea Training i Portland,

og fregatten fik særlig ros for sin

evne til at udføre "Shore bombardment"

(som artillericentral ALPHA var

specielt bygget til).

Ved en senere forlægning ud i Atlanten

kom PEDER SKRAM på højde med

Lands End om natten ud for endnu en

af de dramatiske hændelser, der kan

indtræffe i forbindelse med betjening af

avanceret udrustning og våbensystemer.

Styrkens 8 enheder (the big 8) var formeret

i 2 kolonner, hvor den britiske

destroyer førte den ene, og PEDER

SKRAM den anden, og hvor opgaven

var at lægge den modsvarende enhed i

den anden kolonne i silhuet ved anvendelse

af lysgranater.

Ved en fejltagelse blev HMS LONDON’s

4 kanonløb ikke eleveret som påkrævet

med resultat, at LONDON skød direkte

PEDER SKRAM , og første salve lå

langs fregattens styrbords side, hvilket

sås tydeligt i månens lys på havoverfladen.

Ved en lynhurtig reaktion fra PEDER

SKRAM blev LONDON’s beskydning

stoppet inden anden salve, håndfast

men venskabeligt, for vi var jo blandt

gode venner (de bedste).

HMS LONDON 1963-1980

Det hører også med i billedet af fregattens

formåen at maskinbesætningen

gennemførte en udskiftning af agterste

gasturbine i rekordtempo.

Kort før en forlægning til Wilhelmshafen

til en stor NATO øvelse, der skulle

tage sin begyndelse en mandag morgen

kl. 0800 konstateredes et havari

på turbineskovlene, og fregatten forlagde

fra Holmen til Nakskov værft fredag

aften 02 seilede ind i tørdokken lørdag

kl. 1200.

Ł

14 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


PEDER SKRAM på vej gennem Kielerkanalen.

Den demonterede turbine blev hejst op Den 9. juni strøg PEDER SKRAM kom-

gennem agterste skorsten og en ny - mandoen i Frederikshavn for at blive

transporteret til Nakskov af den mobile udrustet med taktisk dataudstyr og

base (MOBA) - blev firet ned samme missiler, og en dybt professionel og

vej. Søndag kl. 1200 sejlede fregatten sammensvejst besætning overførtes

fra Nakskov via Kielerkanalen mens be- til HERLUF TROLLE og anden tjeneste i

sætningen monterede den nye turbine,

og efter passagen af kanalen mandag

morgen kl. 0400 afholdtes tilfredsstillende

fartprøver, og kl. 0755 anløb fregatten

Wilhelmshafen - sådan!

søværnet.

Under overværelse af Flådens daværende

ledelse demonstreredes fregattens

artilleri ved en fægtningsskydning i

Kattegat den 1. juni 1977, hvor PEDER

SKRAM samtidigt engagerede 2 sømål

og 1 luftmål og derefter aflagdes et

sidste besøg i adoptionsbyen Århus

hvor hele besætningen - undtagen fornøden

vagt om bord - fejrede togtets

nære afslutning med en teateraften.

Jørgen F. Bork


Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 15


Chef PEDER SKRAM 1979 -1981

Af kommandør Jørgen Jakobsen

I august 1979 overtog jeg

kommandoen på PEDER

SKRAM. Fregatten var netop

kommet fra midlife konversion

og var bemandet med en for største

partens vedkommende veluddannet

besætning fra HERLUF TROLLE. Det

var marinens fornemste udkommando,

og jeg gik ind til jobbet med stor ydmyghed.

Jeg blev samtidig chef for 1. fregatdivision

og flådens flagskipper.

Ind imellem efterårets øvelsesvirksomhed

og afprøvning af de nye våbensystemer,

fik vi tid til at aflægge et besøg

i vor adoptions by Århus.

Der blev også

tid til at besøge

admiral Peder

Skrams grav på

Østbirk kirkegård.

Der var stor

modtagelse på

rådhuset, og vi

forærede byen

et stok anker,

som blev opstillet

på havnen.

I november fik vi besøg af forsvarsudvalget

med Mette Vinge

i spidsen, og nogle dage senere

fandt også forsvarsminister

Poul Søgaard tid til at beære os med et

besøg.

Den 14. januar 1980 havde vi stor flådeparade

i København som sluttede

med en Sailpast på sundet til ære for

den afgående chef for søværnet viceadmiral

Thostrup.

I februar var vi i Stavanger området for

at afprøve vort nye luftforsvarssystem,

Sea Sparrow. Det blev en stor succes,

systemet var operativt hele tiden og vi

fik kun træffere.

I april forlagde vi til Lofoten for at støde

til den stående Atlanterhavs styrke

(SNFL). I den følgende tid havde vi øvelser

med norske, tyske, engelske, hollandske

og danske styrker, og vi besøgte

Tronhjem, Antwerpen, Brest, Århus

og Bremen. Det er uhyre vigtigt, for et

skib som PEDER SKRAM at komme

med i en international styrke over en

længere periode, for derved at kunne

blive målt og vejet på andres og ikke

kun danske præmisser.

16 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006

Ł


Vi faldt hurtigt til i styrken og fik rosende

omtale af styrkechefen ved periodens

afslutning.

Under DANEX I i juni blev PEDER

SKRAM beordret til at afvise et polsk

landgangsfartøj fra dansk territorial

farvand ved Hesselø. Det affødte en del

ståhej og en protest note.

I juli og august havde vi i fregatten forhøjet

beredskab på grund af den polske

krise i Østersøen, en krise som dog heldigvis

gik i sig selv igen.

PEDER SKRAM deltog i september

1980 i den store NATO øvelse Teamwork.

Øvelsen foregik i Atlanten og

Nordsøen og var delt i to faser. Vi var

på blåt parti i fase 1 og rødt i fase 2. Vi

havde ingen tankskib til rådighed som

rød, men klarede os med en uofficiel

natlig oliefyldning i Esbjerg midt under

fasen.

Under DANEX II i november var PEDER

SKRAM kommandoskib for chef SOK

admiral Thiede. Det medførte ekstra

byrder for besætningen, men også

spændende diskussioner med admiralen

og hans stab.

I februar 1981 havde chefen for fregateskadren

planlagt en 2 ugers øvelse

i Kattegat og Skagerrak, som omfattede

missil og artilleriskydninger, en

mindre taktisk øvelse og evoleringer

med mere.

Sea Sparrow skydningerne fra PEDER

SKRAM, HERLUF TROLLE og NIELS JU-

EL i skydeområdet vest for Stavanger

blev afviklet fuldt tilfredsstillende.

Den 27 februar efter sidste skydning

midt på eftermiddagen sejlede 1. fregat

division i kølvandsorden mod

Kristianssand. Under forlægningen initierede

eskadrechefen en øvelse af typen

”Generel drill”, ledet af eskadre staben.

Da kontrolstaben skulle sættes i

vandet fra NIELS JUEL i en af de store

gummi både, kæntrede denne og de 6

ombordværende blev kastet i vandet.

Det lykkedes hurtigt at få de 4 bjerget

indenbords. Den femte døde samme

aften på grund af svære kvæstelser i

hovedet og den sidste blev først fundet

flere måneder senere. Enhederne forblev

efter den tragiske hændelse lang

tid i området og gennemførte en minutiøs

men forgæves eftersøgning .

Den 1. april 1981 skulle SNFL have ny

chef. Kommando skiftet, som er meget

pompøst, foregik i Chatham. Den afgående

chef en engelsk kommandør, som

vi i PEDER SKRAM kendte fra sommeren

1980, bad specielt om, at PEDER

SKRAM kunne være til stede.

Med den nye hollandske chef kom vi på

en hæsblæsende tur rundt i alle nord

europæiske farvande og deltog i øvelser

af enhver art. PEDER SKRAM var

nu en veltrimmet og fuldt uddannet anti

surface fregat. Vi viste Nato flag og

styrke i området øst for Bornholm og i

det nordligste Norge, og vi besøgte København,

Tromsø og Kristianssand.

Ved afskeden takkede styrke chefen for

vores indsats, han vurderede PEDER

SKRAM til at være i den bedste tredjedel

af styrken, og efter en ”tårevædet”

men farverig farvel Sailpast i Skagerrak

forlagde vi til København. Jeg overgav

kommandoen til min efterfølger den

30. juli 1981, efter to for mig meget

givende år i marinens bedste fregat

med verdens bedste besætning.

Jørgen Jakobsen.


Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 17


Næstsidste chef for PEDER SKRAM

Af viceadmiral Knud E. J. Borck

Déjà vu

og en cirkel sluttet

I slutningen af 80erne var fregatternes

udrustning organiseret sådan,

at den ene var fuldt bemandet og

fuldt operativ, mens den anden var udrustet

som såkaldt ”nøgleenhed”, hvor

visse nøglefunktioner om bord var bemandet

i begrænset omfang, og hvor

operativt beredskab og udholdenhed

følgelig var lavere. Den fuldt udrustede

fregat havde et højt aktivitets niveau

med mange sejldage, ”nøglefregatten”

markant lavere aktivitet med færre dage

til søs. Med regelmæssige, ganske

lange mellemrum byttede fregatterne

udrustningsstatus.

I forbindelse med et sådant bytte tiltrådte

jeg den 8. januar 1986 som

chef for PEDER SKRAM, der indtil da

have været udrustet som ”nøgleenhed”

og nu i alle måder skulle være fuldt bemandet,

fuldt udrustet og fuldt operativ.

Jeg var dengang relativt nyslået kommandørkaptajn,

og jeg kom direkte fra

HERLUF TROLLE, så embedet som fregatchef

var mig ikke fremmed. Men at

hejse mit kommandotegn i PEDER

SKRAM var noget ganske særligt. For

mig var det på sin vis at komme hjem

igen. Allerede 16 år tidligere, dengang

som kaptajnløjtnant, havde jeg gjort tjeneste

om bord som navigationsofficer -

forkortet NO - svarende til, hvad man i

dag kender som operationsofficer

(OPO). I den periode bidrog Danmark

for første gang med et skib til

STANAVFORLANT, og PEDER SKRAM

indgik i styrken i ca. tre måneder.

Min tiltrædelse i PEDER SKRAM rummede

naturligvis for mig et stærkt

islæt af déjà vu, men de 16 år var ikke

gået sporløst over nogen af os. I hvert

fald havde fregatten ændret både

egenskaber og ydre siden 60erne. Den

var ikke længere i hovedsagen et artilleriskib,

men havde nu missilsystemer

mod såvel overflade- (HARPOON) som

luftmål (SEA SPARROW). Også trådstyrede

torpedoer var tilføjet bevæbningen.

Til gengæld var den ene 127 mm

pjece med den dertil hørende besætning

og ammunitionsbeholdning sat i

land. Kommando- og kontrol faciliteterne

var udbygget betydeligt, og - om end

i relativ beskeden målestok - havde

operativ elektronisk datahåndtering

holdt sit første indtog (CEPLO). Operationsrummet

var totalt ændret og teknisk

opdateret, siden jeg var der sidst.

I forhold til min første periode havde

PEDER SKRAM med sin ”nye” udrustning

et betydeligt større og mere effektivt

operativt potentiale. Skibets søegenskaber

var forandrede på grund af

ændrede vægte, og ændret vægt fordeling

om bord. Også skibets silhuet

var forandret – efter min mening ikke

til det bedre – efter ændringer i overbygning

og opstående.

Besætningen var noget mindre, og så

18 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006 Ł


var omgangsformerne langt mindre

formelle og stive end for 16 år siden –

så vidt jeg kunne bedømme uden negative

følgevirkninger for tjenestens udførelse.

Alle skibets officerer var nu underbragt

i en fælles officersmesse

imod tidligere to, og skibets sergenter

havde fået deres egen messe.

Selv om fregatterne var omtrent lige

gamle, var der sidst i 80erne forskel

på deres materielmæssige tilstand.

PEDER SKRAM’s maskinerier var mere

slidt end HERLUF TROLLE’s. Modsætningsvis

havde en brand i HERLUF

TROLLE efterladt en del uønskede spor

i skibets elektronik, angiveligt på grund

af syreholdige røggasser. I folkemunde

forlød det, at man ville få en ideel fregat

ved at skære begge skibe over i vandlinien

og så matche PEDER SKRAM’s

overdel med HERLUF TROLLE’s understel.

I de første par måneder af min tid om

bord var alle travlt optaget af at bringe

PEDER SKRAM fra ”nøglestatus” til

fuldt operativt niveau. Stilstand eller

lavt aktivitetsniveau er ikke altid gavnligt

for skibe og deres tekniske udrustning,

og det var en betydelig udfordring

at ”vække” PEDER SKRAM fra

”nøglestatus”.

Men efterhånden var alle maskinerier

og tekniske systemer gennemgået og

trimmet, fulde beholdninger etableret

og den almindelige vedligeholdelse intensiveret

nu med en fuld besætning

og mange hænder til rådighed. I denne

periode deltog fregatten i operativ virksomhed

i begrænset omfang.

Men min periode som chef for PEDER

SKRAM blev i øvrigt domineret af skibets

deltagelse i STANAVFORLANT.

I Brest meldte jeg mig den 29. april til

STANAVFORLANTs hollandske chef, og

PEDER SKRAM indgik samme dag i

styrken, der derefter omfattede enheder

fra otte nationer. Efterfølgende

opererede fregatten sammen med

styrken i Norske Havet, Skagerrak,

Nordsøen, Den Engelske Kanal, Atlanterhavet

og Middelhavet. Styrken anløb

i perioden Bergen, Antwerpen, Lissabon

og Den Helder.

I Lissabon havde jeg glæden at gense

en af mine chefer fra min første tjenesteperiode

i fregatten16 år tidligere.

Kommandørkaptajn Otto Westergård

(chef 31/7 1970 – 8/10 1971),

dengang pensioneret og bosat i syd

Spanien, havde jeg foreslået at køre til

Lissabon og genopleve tilværelsen i PE-

DER SKRAM som min gæst om bord.

Vi havde nogle meget gode dage sammen.

Otto Westergård påstod, at der

var spøgelser om bord, og at han om

natten så adskillige genfærd fra sin

egen tid som chef.

Som altid i STANAVFORLANT var aktivitetsniveauet

højt og for fregattens besætning

anstrengende og lærerigt. 16

år tidligere under sin første medvirken i

STANAVFORLANT tiltrak PEDER Ł

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 19


SKRAM betydelig international opmærksomhed

som en teknisk særdeles

avanceret konstruktion. I 1986 vakte

fregatten også opsigt, vistnok mest

fordi man var imponeret over, at det

fortsat, trods dens alder, var muligt at

holde den i gang og yde en effektiv operativ

indsats. Og der måtte virkelig

præsteres en gedigen arbejdsindsats -

hver dag. Navnlig hjælpe- og udenomsmaskineriet

og de ældre varslings-

og våbensystemer krævede løbende

omsorg og indsats.

Det holdt vi så vidt muligt for os selv.

Men uændret over de 16 år var besætningens

holdning til tjenesten og

folkenes helt intakte faglige stolthed og

professionalisme. Der herskede en meget

veludviklet fornemmelse for PEDER

SKRAM’s rolle som national dansk

”ambassadør”, ligesom et stærkt fælles

ønske om at kunne måle sig med de

bedste altid var underforstået og ikke

sjældent blev opfyldt. For chefen var

dette naturligvis et overordentligt opmuntrende

og positivt medspil og tillige

en løbende forpligtende udfordring.

I Den Helder udgik fregatten af STA-

NAVFORLANT og vendte hjem til Holmen

den 20 juni iført lang orlogsvimpel

og med adskillige familiemedlemmer

og pårørende til besætningen om bord.

De var taget om bord ud for Helsingør

og sejlede med på rejsens sidste etape.

Denne deltagelse i STANAVFORLANT

blev PEDER SKRAM’s sidste og skulle

vise sig tillige at være den sidste danske

i en rum tid. Ikke før 1992 blev regelmæssig

dansk deltagelse genoptaget.

Men min chefsperiode i fregatten

markerede slutningen af den cirkel,

som forbandt fregattens første (1970)

og sidste (1986) deltagelse i STANAV-

FORLANT og som samtidigt spændte

fra min første til min sidste tjeneste

ombord.

At være chef for PEDER SKRAM var

for mig en professionel opgave i særklasse

og dertil et stort privilegium. Udover

det eksklusive og ultimative ansvar,

der påhviler enhver skibschef,

rummede posten som fregatchef -

især under indsættelse i international

sammenhæng - mange positive udfordringer

og ikke sjældent glæden over

opnåelse af gode resultater takket været

en dygtig og velmotiveret besætning.

Internationalt samarbejde er et

naturligt element i flådens virksomhed,

og jeg har altid anset netop denne dimension

som både udbytterig og inspirerende

og som i særlig grad vigtig for

en relativt lille flåde som den danske.

At kunne sammenligne sig med udenlandske

enheder af tilsvarende type og

størrelse over et længere tidsrum var

instruktivt og meget motiverende for

egen indsats. Som 16 år tidligere kunne

PEDER SKRAM inden for de givne

rammer og vilkår stadig måle sig med

de bedste.

Den 27. august på Holmen tog jeg afsked

med besætningen, nedhalede mit

kommandotegn og overdrog PEDER

SKRAM til min afløser.

Men for mig selv beholder jeg i taknemmelighed

erindringen om et eksklusivt

privilegium, om masser af professionelle

udfordringer og erfaringer og om

mange opmuntrende oplevelser sammen

med en glimrende besætning og

herlige skibskammerater.

20 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


Venneforeningen 1996-2006

Af Børge Raasthøj og Lars O. Nielsen

I sommeren 1996 ønskede

fhv. viceadmiral Jørgen Bork at

åbne fregatten PEDER SKRAM for offentlig

besøg. Han havde i den anledning

kontaktet Marineforening København(MF-KBH),

Søofficersforeningen

(SOF) og Foreningen af pensionerede

Officerer fra søværnet (POS), for på et

møde den 17 juni 1996 at høre, om

disse foreninger kunne skaffe Kustoder

til åbningsperioden fra den 10 til den

25 august, hvor Peder Skram var placeret

på Dokøen.

Efter at have kontaktet vores respektive

medlemmer, blev der den 2 juli afholdt

et møde, hvor vi meddelte Bork,

hvem der ville være kustoder. På dette

møde deltog fhv. KA Hans Dynnes Hansen(SOF)

O VM Gerhardt Nørgaard

(MF-KBH) og KL Børge Raasthøj, som

repræsentant for (POS), samt VA Jørgen

Bork og Direktør Stig de Geer som

repræsentanter for Fonden Peder

Skram.

Kustoderne ville ikke få løn, men fonden

ville sørge for forplejning, samt en uniformering

i form af en T-shirt og en kasket

med skibets navn og våbenskjold.

På dette møde blev der foreslået at

stifte en Venneforening, for via denne

at støtte Fonden Peder Skram, der var

stiftet den 29 januar 1995.

Der blev etableret en midlertidig bestyrelse

med Dynnes Hansen som formand,

Gerhardt Nørgaard som næstformand

og kustodekoordinator samt

Børge Raasthøj som kasserer. Senere

indgik KK K. Søderlund og OK Lindy Elverlund

i bestyrelsen. Vi tog herefter

kontakt med KK Stephen Ditlevsen,

som var tiltrådt som sekretær ved Søofficersforeningen.

Han indvilligede i at

være vores sekretær (udenfor bestyrelsen).

Han sørgede for at venneforeningen

fik tilladelse til at have

adresse og kunne afholde sine møder i

søofficersforningens lokaler, hvilket vi

benyttede os af indtil Stephen afgik ved

døden den 11 april 2001.

Bestyrelsen koncentrerede sig i starten

om at få tilvejebragt en medlemsskare,

der dels var villig til at støtte

med medlemsbidrag (kontingent) og

dels på andre områder herunder

istandsættelse og som kustoder.

For at hverve medlemmer blev der

fremstillet en brochure, der sammen

med en skrivelse blev udsendt til ca.

15.000 medlemmer af følgende foreninger

og organisationer:

• Centralforeningen for stampersonel

(CS).

• Forsvarets civiletat (FC)

• Marinehjemmeværnet (MHV).

• Marineforeningen (MF).

• samt andre foreninger og museer

med relation til Søværnet.

Ovennævnte foreninger mm. var meget

hjælpsomme og påtog sig fordelingen

uden udgift for os. Fonden dækkede

trykningsudgiften. Dette resulterede i

en medlemstilgang på ca. 300.

I den første tid var der billetsalg i en

gammel malercontainer på agterdækket

på kun 2-3m² og kustoderne havde

opholdsrum i det gamle skibskontor

midtskibs.

Seniorsergeant L. O. Nielsen der i

1999 gjorde tjeneste ved Sundets

Marmedistrikt(SUM) medvirkede til at

PEDER SKRAM fik service og kabysgrej

fra Dragørfortet i forbindelse med nedlægning

af fortet, ligesom vi fik en 20

fods container, der havde været

brugt i forbindelse med bygningen af Ł

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 21


Øresundsforbindelsen, den var da indrettet

som kontrolrum for Vessel Traffic

System (VTS). I første omgang som

et lån, men senere blev den foræret af

søværnet.

Containeren er opdelt i 2 rum, således at

der er billetsalg i indgangspartiet og opholdsrum

for kustoderne i hovedrummet.

Denne container er velegnet til formålet,

da den er udstyret med vinduer, el-varme

og lys. Vi fik senere påsat et halvtag over

indgangspartiet af hensyn til vejrliget.

På generalforsamlingen i 2000 indgik

L.O. Nielsen, der hidtil havde været suppleant

i bestyrelsen sammen med Leif

Rostgaard Sørensen, der nu var aktiv

med at istandsætte fregatten. Som ny

suppleant valgtes Peter Lindstrøm som

repræsentant for radiodivisionen. På det

efterfølgende bestyrelsesmøde overtog

Gerhardt Nørgaard formandsposten og

Leif Rostgaard blev næstformand, medens

Dynnes Hansen grundet sygdom

fortsatte som menigt medlem i bestyrelsen.

I 2001 blev PEDER SKRAM den 14 maj

bugseret til Landskrona for at blive efterset

i dok. Den blev herefter den 21 maj

lagt ved Bradbænken, så man kunne få

noget af det gamle udstyr ombord. Den

11. februar 2002 fik fregatten sin endelige

placering ved Elefanten med stævnen

mod Toldboden og Hækken mod ”Under

Kronen” og Mastekranen.

På den efterfølgende generalforsamling

i 2002 valgtes Leif

Rostgaard Sørensen til

formand og ved bestyrelses

mødet i nov. 2002

konstituerede bestyrelsen

sig med Leif Rostgaard

som formand, Børge

Raasthøj som næstformand/kasserer

og

som bestyrelsesmedlemmer

Peter Lindstrøm og

L.O. Nielsen samt Gerhardt

Nørgaard som kustodekoordinator.

De nye

suppleanter blev Lindy

Elverlund og maskinmester

Bent Frese-Madsen.

På generalforsamlingen i

2004 genopstillede Gerhardt Nørgaard

ikke og Jens Møller indgik i bestyrelsen,

og Jan Hartmann blev suppleant.

I 2005 overtog John Larsen jobbet

som kustodekoordinator og Erik Nygaard

blev sekretær i stedet for Kenn

P Jørgensen der fratrådte af arbejdsmæssige

årsager.

Hvad vil der ske i 2006 ?

Hvor længe kan og vil de nuværende

bestyrelsesmedlemmer, kustoder og

andre i Venneforeningen fortsætte arbejdet

for PEDER SKRAM ?

Mange har været aktive i alle 10 år og er

efterhånden oppe i den alder, hvor man

er nødsaget til at nedsætte sine aktiviteter.

Vi må håbe, at der kommer en tilgang

af nye yngre medlemmer (gamle)

fregatsejlere, der er klar til at afløse dem,

der må gå på "pension" og være med til

at få Fregattten PEDER SKRAM gjort

"sejlklar" som Museumsskib.

22 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


GENERALFORSAMLING

Sæt X i kalenderen lørdag den 23 SEP 2006 kl.1100.

Årets generalforsamling er berammet til en lørdag formiddag

for at gøre det muligt at deltage også for de medlemmer,

som ikke bor i Københavns nærområde .

Tanken er at runde mødet af med en

fælles frokost (max kr.: 100.- per person).

Bestyrelsen skal hermed erindre om, at eventuelle forslag, som

ønskes behandlet på generalforsamlingen, i henhold til

Venneforeningens vedtægter må være bestyrelsen i hænde

i skriftlig form senest 1 juli 2006.

En egentlig indkaldelse til generalforsamlingen med dagsorden,

mødested, tilmelding til spisning etc. vil i overensstemmelse med

vedtægterne blive udsendt i medlemsbladets næste udgave.

Venlig hilsen

Leif Rostgaard Sørensen

Formand

Fregatten PEDER SKRAM’s Venner

fejrer 10 års fødselsdag.

Søndag d. 2 juli er det 10 år siden

foreningen blev stiftet.

Det vil vi gerne fejre. Derfor inviteres

alle vore medlemmer til en reception

på fregatten PEDER SKRAM, søndag d. 2 juli

kl. 1700 - 1900, hvor vi byder på en lille forfriskning.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 23


Radiodivisionen melder:

R A-DIV PESK fik en god start på åbningssæson 2006 i påsken.

Næsten alle dagene fra LØR 08 APR - MAN 18 APR har

radiostationen været aktiv med mange forbindelser på korte og

lange afstande. Den næste åbningsperiode er i sommerferien,

hvor PESK er åben alle dage fra LØR 01 JUL - SØN 13 AUG. Vi

skulle gerne kunne bemande radiostationen i så mange dage

som muligt i denne periode. For at dette kan gennemføres, vil

jeg allerede nu bede RA-DIV medlemmer om at kigge i kalenderen

og planlægge, hvilke dage I kan komme ombord og være radiooperatører.

Tilmelding til undertegnede.

Teknisk forløb den 1.åbningsperiode næsten uden problemer;

der var en modtager, som blev u/s efter et par timers drift - det

var dens TCXO, som gik 'død'. Efter udskiftning til en renoveret

TCXO var modtageren operativ igen.

Status for UHF radioen er, at der nu er bestilt krystaller til både

repeater- og simplex kanaler.Hvis alt går som planlagt, forventer

vi en 3.HF-operatørplads ope-rativ i løbet af året.

Aktiviteten med OZ1OXA, Den gamle Radiostation, er droslet

langt ned. I efteråret 2005 havde vi den første forbindelse med

OZ2ASM, Aalborg Marinemuseum, på 3550/CW og 3724/

LSB - vi ser frem til flere forbindelser i 2006.

Datoerne for Museum Ships Event vil blive sendt ud til RA-DIV

medlemmerne, når den er kendt.

RA-DIV PESK 'årsmøde' påregnes afholdt en lørdag eller søndag

eftermiddag i begyndelsen af AUG måned - nærmere vil tilgå.

Hermed opfordres certificerede radioamatører og andre med

interesse for radiokommunikation, der er medlemmer af PESK

Venneforeningen, til at melde sig til RA-DIV, da vi altid kan bruge

flere operatører.

Med venlig hilsen

Kaj Nielsen,

Leder af Radiodivisionen OZ1RDN

e-mail: radiodivisionen@pederskramsvenner.dk

ozniac@jubii.dk

Tlf.: 2425 2687 (bedst 17-18)

24 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


Åbningsperioder 2006

Fregatten er åben for besøgende i følgende perioder:

I sommerferien 1 JUL til 15 AUG

Efterårsferien: lørdag d. 14 OKT til 22 OKT incl.

Alle dage Kl. 1100—1700.

Samt Københavns Kulturnat: fredag 13 OKT Kl. 1800 til 2400

Det er også muligt at besøge ubåden SÆLEN.

Der er rundvisning hver hele og halve time

Fra kl. 1130 til 1600

Fra sekretærene og kasseren:

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende nye

medlemmer velkommen i Venneforeningen:

Poul Erik Hougaard Christensen, Århus. Jesper Dandanell, København .

Niels Rastrup Andersen, Vanløse. Dan Rydin Henriksen, Hørning.

John Schlottmann, Søborg. Jim Michael Jacobsen, Holstebro.

Adam Pomykala, Valby. Karsten K. Nielsen, København.

Kim Allan Olsson, København. Nik Stegmann, Virum.

Vi vil her takke nye og gamle medlemmer for deres medlemsindbetaling

for året 2006. Desværre mangler der stadig indbetaling fra enkelte

af vores medlemmer, som i nærmeste fremtid vil få en rykker.

Der er dog indgået nogle betalinger, som vi ikke kan registrere p.g.a.

bl.a. manglende medlemsnummer eller navn.

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at evt. indbetaling via Netbank

skal der ved kontooverførsel benyttes

Reg.nr.: 1199 og Konto.nr.: 068 3280

og som info til modtager venligst påfør medlemsnummer, navn og evt.

adresse (især hvis denne er ny).

Modtager du en rykker og mener du, at du allerede har betalt, bedes

du venligst kontakte os, så vi kan få gjort fejlen god igen.

Med venlig hilsen

Bent Nielsen, Erik Nygaard og Børge Raasthøj.

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 25


Fregatten er åben for besøg næste gang i Sommerferien

lørdag d. 1 JUL til tirsdag d. 15 AUG

Alle dage Kl. 1100 til 1700

En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 901 eller 902.

Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige Bibliotek hver halve

time, - stå af ved Holmen Nord, Alm. HT billetter eller klippekort gælder.

Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra

Vesterport st. og Hovedbanegården.

(Fregattens telefonnr. i åbningsperioden: 32 57 13 16)

26 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006


V enneforeningen har nu iværksat produktionen af et

”Kunstkort” baseret på kommandør Kielers akvarel visende PE-

DER SKRAM og Mastekranen.

(Se forsiden af Venneforeningens Blad nr. 3—2004.)

Kortet er dobbelt i A-5 format med akvarellen på forsiden og

fregattens våbenskjold på bagsiden, medens de indvendige sider

er blanke. Kortet trykkes på tyndt karton og ledsages af kuvert

i god kvalitet.

Kortet vil være til salg i billetcontaineren

på fregattens

åbningsdage, prisen er

kr. 20,00 incl. Konvolut pr.

stk. eller 3 stk. for kr.

50,00.

Du kan også bestille kortet

hos kasseren, han sælger

3 kort incl. Konvolutter for

kr. 50,00 frit leveret ved

forudbetaling.

Indmeldelseskupon

Ønsker at blive medlem af PEDER SKRAM’s Venner

Navn:……………………………………………………………..…………………………….…

Adresse:…………………………………………………………….…………………………..

Postnr.:………… By:…………………………………………………………………………..

Email:………………………………..Telefonnr.:…………………. Kategori:

Individuelt medlemskab kr.:…... 150,00

Familie medlemskab kr.:………... 250,00

Eksklusivt medlemskab kr.:….... 500,00

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 27


Returadresse:

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner

Elefanten, Nyholm,

1439 København K.

Returneres ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.

Kommandohejsning d. 25 maj 1966

(foto Marinens biblioteks arkiv)

Layout: lindstrom@it.dk

Tryk: Forsvarets trykkeri, FLS KORSØR.

28 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006

More magazines by this user
Similar magazines