Blad nr. 2 juni 2006 - Fregatten PEDER SKRAMs venner

Nr. 2 Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 25. maj 2006 9. Årgang. 

1

Venneforeningen’s blad 

Udgives af foreningen: 

”Fregatten PEDER SKRAM’s Venner” 

Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

ISSN: 1603-5933 

Fregatten PEDER SKRAM’s Venner: 

www.pederskramsvenner.dk 

email: kontor@pederskramsvenner.dk 

Kontor: 

Elefanten, Nyholm, 

1439 København K. 

Giro 068 3280 

Sekretærer: 

Bent Nielsen og Erik Nygaard 

Email: kontor@pederskramsvenner.dk 

Bestyrelse: 

Formand: 

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen 

Tlf. 49 14 15 39 

Email: formand@pederskramsvenner.dk 

Næstformand/Kasserer: 

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj 

Tlf. 56 14 02 36 

Email: kasserer@pederskramsvenner.dk 

Bestyrelsesmedlemmer: 

Seniorsergent L. O. Nielsen 

Email: l.o.nielsen@ofir.dk 

Peter Lindstrøm 

Tlf. 49 14 73 87 

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk 

Jens Møller 

Email: jens.moeller@mail.dk 

Suppleanter: 

Jan E. Hartmann 

Email: jeh@naviair.dk 

Maskinmester Bent Frese-Madsen 

Email: fresemadsen@post.tele.dk 

Revisorer: 

Kaptajnløjtnant Per Olkjær Nielsen 

Orlogskaptajn Henning Egholm 

Revisorsuppleant: 

Kaptajnløjtnant C. J. Hougaard Larsen 

Chefredaktør og ansvarshavende: 

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen 

Redaktion: 

Peter Lindstrøm 

Solhaven 8, 2990 Nivå. 

Internet adresser: 

Fregatten’s hjemmeside: 

www.pederskram.dk 

Email: 

info@pederskram.dk 

Radiodivisionen’s hjemmeside: 

www.pederskramsvenner.dk/radiodivisionen 

Email: 

radiodivisionen@pederskramsvenner.dk 

Fregattens adresse: 

Fregatten PEDER SKRAM 


1439 København K 

Telefoner: 

Fregatten: 32 57 13 16 

Særarrangementer: Jørgen F. Bork: 

23 72 69 77 

Teknisk Leder: Thomas Bork 21 66 33 50 

Indhold: 

3. Redaktionelt. 

4-5. Formanden har ordet. 

6. Nyt fra Fonden. 

7 - 9. PEDER SKRAM’s første leveår. 

10 -12. Chef PEDER SKRAM 1968 - 70. 



18 -20. Næstsidste chef for PEDER SKRAM. 

21 -22. Venneforeningen 1996 - 2006. 

24. Nyt fra Radiodivisionen. 

25. Meddelelser fra foreningen. 

27. Indmeldelseskupon. 

Forsidebillede: 

Orlogskaptajn Sven Voxtorp har tegnet dette 

billede i anledning af PEDER SKRAM’s 

jubilæum. 

2 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006

Redaktionelt: 

F or 40 år siden, den 25 maj 1966 hejste fregatten PEDER 

SKRAM kommando for første gang, det fejrer vi med udgivelsen 

af dette blad. En række af tidligere skibschefer har skrevet 

om hvordan de har oplevet deres tid som chef for fregatten, 

og alle chefer er enige om at det har været en særlig 

ærefuld periode af deres karriere i Søværnet. 

En af vore medlemmer, og måske kommende redaktør af 

Venneforeningens blad, Finn Hillmose, har designet et jubilumslogo, 

som kan ses flere steder i bladet, vi siger tak! 

Vi skal også huske at Venneforeningen fejrer 10 års fødselsdag 

d. 2 juli, i den anledninger der en artikel om starten af foreningen. 

Af pladshensyn er alt andet stof til bladet, bl. a. fortsættelsen 

af Svenn Storgaard, og Palle Kruses artikler, udsat til næste 

udgivelse, som kommer omkring d. 1 september. 

Peter Lindstrøm. 

49 14 73 87 

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk 

Blad nr. Deadline Udkommer 

3-2006 1. august 2006 september 2006 

4-2006 1. november 2006 december 2006 

1-2007 1. februar 2007 marts 2007 

2-2007 1. maj 2007 Juni 2007 

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 3

Formanden har ordet 

D enne udgave af Venneforeningens medlemsblad er udformet som et jubilæumsskrift 

og søges udsendt omkring 40 års dagen for fregatten 

PEDER SKRAM´s første kommando-hejsning den 25. maj 1966. Et antal af 

fregattens tidligere chefer har bidraget med erindringer fra deres tjeneste om 

bord, ligesom formanden for ”Fonden PEDER SKRAM”, viceadmiral Jørgen Bork, 

orienterer om Fondens virke siden købet af fregatten i 1992. 

Jubilæumsskriftet markerer også 10 året for stiftelsen af ”Fregatten PEDER 

SKRAM´s Venner” den 2. juli 1996. Et antal af Venneforeningens medlemmer, 

som har ”været med” fra starten, er gået sammen om en artikel om 

Venneforeningens virke de forløbne 10 år. Jeg vil her blot notere, at Venneforeningens 

medlemmer gennem disse år i åbningsperioderne har bemandet 

fregatten med kustoder. Entré- indtægterne plus en væsentlig del af kontingentet 

til Venneforeningen har bidraget til dækning af Fondens faste udgifter 

(EL, telefon, forsikringer m.v.). Adskillige af Venneforeningens medlemmer har 

gennem årene medvirket i arbejdsopgaver i forbindelse med fregattens genudrustning. 

Orlogskaptajn Sven Voxtorp, som i mange år var redaktør af ”Søværns Orientering”, 

og som tegnede den vignet, der gennem flere år prydede vort medlemsblads 

forside, har meget velvilligt tegnet en ny vignet specielt til medlemsbladets 

jubilæumsskrift. 

I anledning af jubilæet afholder Venneforeningen søndag den 2. juli 2006 

kl.1700-1900 en reception om bord i PEDER SKRAM (se annonceringen på 

side 23). Jeg håber naturligvis at rigtig mange medlemmer vil møde op og 

markere Venneforeningens fortsatte levedygtighed. 

Lørdag den 1. april 2006 mødtes 26 af Venneforeningens medlemmer til et 

”Kustodetræf” om bord i PEDER SKRAM. Admiral Jørgen Bork gav en status 

over arbejdet med at genudruste fregatten og orienterede om sæsonens åbningsperioder, 

om ruteanvisningen og om det fortsatte samarbejde med undervandsbåden 

SÆLEN. Mødet hovedformål var præsentationen af en ny 

”Beredskabsmappe”. Teknisk leder, Thomas Bork, gennemgik mappen, som 

bl.a. indeholder plancher og beskrivelser af ombordværende redningsudstyr, 

brandslukningsudstyr, brandalarmsystemet, lastevandsalarmer, nødbelysning 

m.v. Mappen indeholder endvidere en række procedurer for, hvordan kustoderne 

skal forholde sig i tilfælde af ulykker, brand, strømsvigt etc. Orienteringen 

afsluttedes med en demonstration af nødbelysningens funktion i tilfælde af 

strømsvigt. 

Ł 


Omhandlede mappe er fordelt med ét eksemplar i containeren, ét eksemplar 

i et røgdykkerskab i nærheden af landgangen samt ét eksemplar 

i ”Redningspost FOR” (i gangen ved officersmessen) henholdsvis i 

”Redningspost AGTER” (på reposen ved banjermesterkontoret). 

Det er vigtigt, at kustoderne lærer rumnummereringen om bord. Når 

redningsmandskab fra land skal orientere sig på plancherne i røgdykkerskabet, 

er korrekt angivelse af rumnummeret afgørende for hurtig 

indsats til den rigtige lokalitet om bord. 

En opdateret udgave af hæftet ”KUSTODE INFO” blev uddelt til kustoderne. 

”Master-mappen” i containeren er ligeledes blevet opdateret. 

Årets første åbningsperiode – påsken – var præget af ustabilt vejr. Ihærdig 

markedsføring af SÆLEN, førte dog til, at et pænt antal gæster mødte op til 

rundvisning i SÆLEN. De fleste benyttede ventetiden mellem holdene i SÆ- 

LEN til også at gå en runde i PEDER SKRAM. 

Som tidligere varskoet, åbner fregatten igen lørdag den 1. juli. Der holdes 

åbent alle dage, også mandage, frem til og med tirsdag den 15. august. 

Skiltet ved indkørslen til Nyholm er blevet udskiftet, således at det IKKE skal 

vendes dagligt, men først ved lukketid den 15. august. 

I lighed med tidligere år, er årets generalforsamling planlagt til en lørdag, 

nemlig den 23. september 2006. (se den foreløbige orientering 

side 23). 

Som nogle af Venneforeningens medlemmer vil vide, udsender jeg lejlighedsvis 

et ”Nyhedsbrev” til de medlemmer, som har meddelt bestyrelsen 

deres mailadresse. Jeg har modtaget mange positive tilbagemeldinger. 

Nyhedsbrevene tilsigter at supplere medlemsbladet med aktuelle oplysninger 

til medlemmerne. Jeg skal derfor opfordre de medlemmer, som 

har en mailadresse, og som ikke allerede er på vores mailingliste, til at 

melde sig. 

Det kan ske på www.pederskramsvenner.dk/postliste.htm 

Leif Rostgaard Sørensen 

Formand 


Nyt fra Fonden 

Af viceadmiral Jørgen F. Bork 

V interen har jo været lang, trist og kold med flere snefald, hvilket har været belastende 

for arbejdet om bord, som primært måtte koncentreres om indenbords 

arbejder med lejlighedsvis negative temperaturer. 

Men arbejdet er gennemført med fortsat god assistance fra Per Jetting, Jan 

Hartmann og nu også Peter Sahlertz fra Fondens bestyrelse, som efter pensionering 

er trådt aktivt til. Et omfattende arbejde pågår med renovering af det indre 

i agterste mast og skorsten, hvor der er omfattende rustangreb og tæringer, 

og hvortil bedre svejseudstyr er indkøbt. Dette arbejde er højt prioriteret. 

Af afsluttede arbejder skal jeg nævne: 

• Cirkulære låg /plader med en diameter på 2 meter er monteret på 

turbineudstødene i skorstenene. 

• Stb. anker er monteret af hensyn til sikkerheden under vintervejret - men 

mangler fortsat maling. 

• 10 KW generator til nødbelysning er nu placeret mellem skorstenene 

• Stb. torpedorør - flot renoverede - er igen ombordtaget. 

Jeg skal endvidere nævne at 4 stk. torpedoer - TI, Tpol og Tp63 - er modtaget og 

foreløbigt placeret på Elefanten, og at vi i nær fremtid vil modtage 4 stk. 20 mm 

Oerlikon kanoner med affutager, som til sin tid vil blive monteret på Harpoondækket. 

Vi har indgået en lejekontrakt med Modelbyggergruppen af 1999 med henblik på 

at etablere en udstilling af skibsmodeller fra den kolde krigs periode i Sea Sparrow 

centralen, og klargøring af denne central er i gang. 

Teknisk leder Thomas Bork har udfærdiget en omfattende instruktionsbog for 

nødprocedurer - forholdsregler ved indtrufne nødsituationer - som blev gennemgået 

med Venneforeninges kustoder ved et møde forud for åbningsperioden i påsken, 

og som vakte berettiget tilslutning. 

Vi ser nu frem til at den længe indvarslede renovering af bygning 2 på Elefanten 

vil blive udført i løbet af året, og at vi kan overføre salg af billetter og souvenirs fra 

containeren til nve lokaliteter fra år 2007. Jeg skal sluttelig nævne, at vi i året 

2005 havde 7.383 gæster i åbningsperioderne, hvortil kom 2.451 deltagere i 

52 arrangementer udenfor disse perioder - i alt 9.834 besøgende. 

År 2006 tegner lovende, idet vi i påsken have en foreløbig rekord på 2.594 besøgende, 

og jeg ser frem til at vi i fortsat godt samarbejde kan øge besøgstallet betragteligt 

- det fortjener vort museumsprojekt. 

Med venlig hilsen 

Jørgen F. Bork 


PEDER SKRAM´s første leveår. 

Af kommandør Jørgen Stilling 

(Kommandør Stilling fulgte 

fregattens bygning, forestod 

de indledende prøvesejladser 

og blev ved kommandohejsningen 

den 25 maj 1966 fregattens første 

chef (Red.)) 

Bygningen. 

Fregatten PEDER SKRAM blev bygget på 

”Helsingør Skibs- og Maskinbyggeri” som 

SKRAM betalt af USA og søsterskibet 

HERLUF TROLLE af Danmark. 

PEDER SKRAM blev søsat i Helsingør 

den 20. maj 1965 i nærværelse af Hans 

Majestæt Kong Frederik IX. De første besætningsmedlemmer 

mødte til tjeneste i 

løbet af januar det følgende år. 

Fregattens længde er 113 meter og 

standarddeplacementet 2.030 tons. Den 

Den 11. oktober 1966 havde vi en meget interesseret Kong Frederik IX om bord på 

en heldagssejlads oppe i Kattegat. 

den næstsidste nybygning under det oprindelige hovedarmering var to dobbel- 

dansk-amerikanske ”Cost Sharing Prote 5” (127 mm) kanontårne i forskibet. 

gramme” – et våbenhjælpeprogram, Det øverste tårn blev senere erstattet af 

hvor U S A afholdt halvdelen af udgifterne 

og modtagerlandet – Danmark – den 

missilbevæbning. 

anden halvdel. I praksis blev PEDER 

Ł 


Maskineriet. 

Det mest revolutionerende var fremdrivningen, 

som var af den såkaldte CODOG 

type (Combination Of Diesel Or Gas Turbine) 

- d.v.s. kombineret diesel og gas. Dieselmotorerne 

til krydsfart var normale, 

turboladede General Motorer med en 

samlet effekt på 5.000 hk. 

Gasturbinemaskineriet bestod af modificerede 

gasgeneratorer fra Pratt & Whitney, 

kendt for stor driftssikkerhed i DC-8 

flyene. Kraftturbinen og reduktionsgearet 

fælles for kraftturbine og dieselmotor 

blev fremstillet af svenske ”Stal – Laval” i 

samarbejde med Helsingør Skibsværft. 

Anvendelsen af en flygasturbine i et skib 

af PEDER SKRAM´s størrelse skete for 

første gang og blev derfor fulgt med stor 

interesse af vore allierede – og formentlig 

også af vore modstandere. Det gav 

blandt andet anledning til, at fregatten 

blev inviteret til USA , hvor US Coast 

Guard havde planer om bygning af fregatter 

på størrelse med PEDER SKRAM. 

På et andet punkt var PEDER SKRAM 

teknisk banebrydende. Vendbare skrueblade 

havde længe været kendt og benyttet. 

Men den erfarne svenske fabrik 

”KaMeWa” (Karlstads Mekaniska 

Werkstad ) havde aldrig været stillet 

overfor opgaven at konstruere skruer 

med vendbare skrublade til en så høj effekt 

– 22.000 hk per skrueaksel. 

Når fregattens fart skal være højere end 

den almindelige krydsfart, som dieselmotorerne 

giver, startes gasturbinerne op 

og er straks ydedygtige. Når turbinernes 

omdrejningstal øges, kobler de automatisk 

ind, og dieselmotorerne kobler ligeledes 

automatisk ud og kan så stoppes eller 

fortsætte driften i tomgang. Man kan 

således under fart glidende skifte fra dieselmotorernes 

5.000 hk til gasturbinernes 

44.000 hk. 

Prøvesejladserne. 

Den 5. marts 1966 kl. 0600 indledte vi 

prøvesejladserne i Kattegat. Vi var tilbage 

på værftet kl. 2330 uden at én eneste af 

prøverne måtte tages om. Prøveprogrammet 

fortsatte de følgende dage absolut 

med størst hjertebanken hos værft 

og underleverandører den dag, KaMeWa 

skruerne og gearet skulle bestå prøven 

fra ”Fuld kraft frem” til ”Fuld kraft bak”. 

Fra en fremdriftsfart på 33 knob stoppede 

fregatten på 37 sekunder. Fregatten 

rystede sig, men den holdt. 

Efter den sidste prøvetur med fregatten 

”PEDER SKRAM” blev skibet overtaget 

af Orlogsværftet. Billedet viser, at 

overtagelsespapirerne bliver underskrevet 

af skibschefen, kommandørkaptajn 

J. V. Stilling, underdirektør C. 

Sørensen fra Orlogsværftet, underdirektør 

G. Waagepetersen og direktør 

E. Kampe fra Helsingør Skibsværft. 

Den 29. marts 1966 overtog Søværnet 

fregatten fra værftet og forlagde til Holmen, 

hvor Hans kongelige Højhed Arveprins 

Knud stod på kajen og var den første 

til at modtage den nye fregat. 

8 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006 

Ł

Kommandohejsningen. 

Den 6. april 1966 foregik den højtidelige 

kommandohejsning, som imidlertid måtte 

gentages den 25. maj, hvor den officielle 

overdragelse af fregatten fra den 

amerikanske stat fandt sted. Dette markeredes 

ved nedhaling af ”Stars and Stribes” 

og efterfølgende hejsning af orlogsflaget 

(se bagsiden af bladet). Ceremonien 

afsluttedes med en kort præsentationssejlads 

på Sundet for indbudte gæster 

fra begge lande. 

(foto Marinens biblioteks arkiv) 

Fortsatte søprøver. 

Derefter gik det slag i slag med afprøvninger 

og demonstrationer – herunder prøveskydninger, 

afprøvning af ankre, bugsering 

og støjmålinger, hvor i øvrigt den canadiske 

marine deltog med stor interesse. 

Senere fik Forsvarsminister Victor 

Gram en prøvetur. Den 11. oktober 

1966 havde vi en meget interesseret 

Kong Frederik IX om bord på en heldagssejlads 

oppe i Kattegat. For at prøve fregattens 

søegenskaber i mere åbent farvand 

sejlede vi i perioden 27. juni til 14. 

juli en tur til Bergen, derfra til Londonderry 

i Nordirland og via Portsmouth retur til 

Holmen. 

ington D.C. med tilbud om efterfølgende 

støjkontrolmåling på en bane ud for Nassau 

på Bahamas. Formålet med målingerne 

var at bestemme CODOG maskineriets 

– og de vendbare skrueblades – 

støjmønster sammenlignet med normale 

fremdriftsformer med skruer med fast 

stigning. Resultatet af målingerne var så 

tilfredsstillende, at Coast Guard byggede 

et antal skibe med fremdrifts-maskineri 

som i PEDER SKRAM. Vi afgik fra Holmen 

den 26. oktober 1966 via Azorerne for 

oliefyldning til Norfolk. Her medførte et 

samtidigt NATO admiralsmøde, at fregatten 

fik besøg af fyrre interesserede admiraler 

til omvisning om bord. Fra Norfolk 

forlagde vi ad Potomac River til Washington 

D.C., som jo ikke er en egentlig havneby. 

Så fregatten fyldte godt i landskabet. 

Fra Washington D.C. tilbage til det åbne 

hav med kurs mod Bahamas , hvor den 

varme Golfstrøm tog godt imod os. De 

omtalte målinger var meget grundige og 

indebar adskillige anløb af Nassau, hvor 

teknikere justerede de maskinelle støjkilders 

ophæng og fundamenter, mens besætningen 

nød festlige feriedage i det dejlige 

caribiske klima. 

Vi afsejlede fra Nassau den 3. december 

1066 med kurs mod Madeira, hvortil vi 

ankom den 12. december og fyldte olie. 

Med afgang den 14. december vendte vi 

næsen hjemover. Vi blev modtaget af en 

rigtig ”piver” i Nordsøen. Den 19. december 

var fregatten med sin 147 mands 

besætning tilbage på Holmen efter et 

godt og begivenhedsrigt første leveår. 

Afslutning. 

Efter jul skulle PEDER SKRAM afleveres 

til garantieftersyn på byggeværftet i Helsingør, 

og vi kunne forberede os på prøvesejladser 

for værftet med søsterskibet, 

Amerikatogt. 

HERLUF TROLLE. Men det er en anden 

Som sagt var interessen for CODOG historie ! 

fremdrift stor i den amerikanske marine. 

Forsvarsministeriet efterkom derfor en 

Venlig hilsen 

invitation til et anløb i Norfolk og Wash- 

Jørgen Stilling 


Chef PEDER SKRAM 1968-70 

Af kommandør Helge Nielsen 

E fter et år som chef for 

HERLUF TROLLE, faldt det i 

1968 i mit lod at blive den 

første operative chef for PEDER 

SKRAM. Fra den dag da konstabler 

og værnepligtige stillede på kajen 

foran deres nye tjenestested, til vi to 

år senere havde gennemført 3 måneder 

som det første danske overfladeskib 

i STANDING NAVAL FOR- 

CE ATLANTIC (STANAVFORLANT). 

det svejtsiske CONTRAVES ildledelsesanlæg, 

(M64) og følgelig 

at den operative enhed, jeg fik 

betroet var en kanon-armeret fregat 

med 2 dobbelte 5” kanontårne, plus et 

antal 40 mm antiluftskyts, og altså et 

moderne ildledelsesanlæg. Medens 

SEA SPARROW og HARPOON missiler 

kun var en fremtidsdrøm i min tid. 

Som artilleriuddannelses enhed forekom 

tilværelsen nok travl, men lidt ensformig, 

og der er ingen – eller kun få – 

I dag, næsten 40 år senere, må jeg konkrete erindringer hos mig fra denne 

nok erkende at jeg ikke altid kan skelne periode. 

mellem begivenheder i HERLUF TROL- En adoption i Århus med udveksling af 

LE i 1967-68 og PEDER SKRAM i skibs – og byvåben, ved traditionelle 

1968-70. 

besøg på rådhus, og lunch ombord, 

Et godt eksempel er installationen af men i dette tilfælde også med en ven- 

fregatternes torpedoarmering. Det kan streorienteret anti NATO demonstrati- 

have været i HERLUF TROLLE, men jeg on på kajen med plakater om ”PEDER 

tror nu nok det var i PEDER SKRAM. 

SKRAMMELPLADS”. Sådan var hold- 

Men uanset hvor og hvornår, glemmer 

ningerne jo ofte i ungdomsoprørets år 

jeg ikke det første - eller et af de første 

1968. 

prøveskud, syd for Hesselø. Torpedoen 

Vi deltog i de danske, norske og tyske 

gik fint af sted, men gav sig til at cirkle 

motortorpedobådes årlige øvelsesperi- 

bagbord over, på jagt efter fregatten, 

ode i maj, med visitter i Kiel og Oslo. 

indtil vi overgav os med et styrbords- 

Der var en DANEX periode hvor Admidrej 

bort, fra den boblende torpedobaral 

Helms brugte PEDER SKRAM som 

ne. Da torpedoen var bjærget konstate- 

flagskib og FGE’s eskadrechef som 

redes et bøjet rorsblad - det ligger i 

stabschef, derfor måtte jeg følgelig slå 

dag som papirvægt på mit skrivebord, - mig ned i det senere sonarrum, og bru- 

som et minde om en begivenhed i livet, ge det som søkahyt. 

som kunne være endt meget værre. Vi var bl.a. i England, hvor Royal Navy 

Medens tidspunktet for torpedo arme- ville undervise i procedurer for korrektiringen 

således fortaber sig i min erinon i skydning mod mål i land - men da 

dring, så ligger det jo fast at PEDER PEDER SKRAM ramte plet i første sal- 

SKRAM i 1967-68 blev udstyret med ve, måtte øvelsesledelsen flytte os væk 

Ł 


fra, og derefter tilbage til målet. Eller da PEDER SKRAM havde et havari 

Der var i øvrigt en middag i det histori- på en gasturbine i Antwerpen, og i løske 

HMS VICTORY, hvor admiralen og bet af få dage fik den havarerede turbi- 

hans stabchef deltog, medens flagskine op, (gennem en skorsten), fik leveret 

bets chef måtte tage vagten ombord. en reserve fra Danmark med MOBA, 

I foråret 1970 skete så tre væsentlige og fik erstatningen monteret og køre- 

ting, dels hejste HERLUF TROLLE komklar. Fregatten kunne efterfølgende 

mando efter sin installation af mødes med resten af styrken i Kana- 

CONTRAVES og indgik sammen med len, uden tab af en eneste øvelsesdag. 

PEDER SKRAM og korvetten FLORA i Mindeværdigt var også en dag da PE- 

Fregatdivision 1, med PEDER SKRAM DER SKRAM kunne deltage i et officielt 

som flagskib. 

flådebesøg i den danske hovedstad - en 

PEDER SKRAM fik etableret et opera- ret så usædvanlig oplevelse, som blev 

tivt sonarsystem (MS 26), og endelig krydret med en joke fra besætningen. 

forlagde PEDER SKRAM til Håkonsvern Jeg havde i en ”pep-talk” til besætnin- 

i Norge hvor fregatten d. 1 APR indgik i gen på vej til Håkonsvern bl. a. sagt, at 

STANAVFORLANT, der var under kom- vi ved ankomsten til København 5 uger 

mando af den canadiske Commodore senere d. 13 MAJ gerne skulle være 

Boyle. 

kendt som ”Second to None”, og da vi 

I STANAVFORLANT var hverdagen til gik ind til Langelinie havde ”slynglerne” 

søs domineret af rutineprægede øvel- uden mit vidende, lavet og strakt et 

ser, evolering, øvelsesskydninger, sig- banner på bådedækket med inskriften 

naløvelser, havariøvelser, etc., men ind ”SECOND TO NONE”. 

imellem skete der også mere minde- Efter besøget i København delte Comværdige 

ting. F. eks. da den engelske modore Boyle styrken i to divisioner, 

fregat LEANDER og PEDER SKRAM un- den ene var de fem større enheder fra 

der et ophold i Haugesund i Norge, op- Canada, USA, England, Holland og Porlevede 

en lokal storbrand, hvor et tugal, som ikke var hjemmevante i The 

brandsluknings – og røgdykkerhold, fra Baltic Sea, derfor skulle de en tur i 

PEDER SKRAM, gjorde sig særlig be- Østersøen. 

mærket, og fregatten høstede stor an- De fire mindre enheder PEDER 

erkendelse for sin indsats. 

SKRAM, tyske AUGSBURG og de to 

norske fregatter TRONDHEIM og NAR- 

VIK, blev sendt ud i Nordsøen med mig 

som Divisionschef qua ældste skibschef. 

I juni trak styrken sydpå til et besøg i 

Lissabon. Efter den første landlov i Portugals 

hovedsted stod mine gaster i kø 

for at blive klippet - de havde jo indtil da 

haft tilladelse til langt hår, mod at bære 

hårnet i maskinen og ved skytset - men 

den langhårede mode var ikke po- 

Ł 


Fregatter af Oslo klassen 

Der blev oprindelig bygget fem fregatter 

af Oslo-klassen, De blev bygget i 

årene 1963 til 1966, men har senere 

gennemgået flere moderniseringer. 

I dag sejler tre af fregattene, 

KNM BERGEN, KNM TRONDHEIM og 

KNM NARVIK. 

Siste Oslo-klasse vil sikkert sejle frem 

til 2009. Siste Oslo-klasse vil sikkert 

selle frem til 2009. 

pulært hos de portugisiske piger! 

Efter Lissabon og generelle forlægningsøvelser, 

opstod den eneste politiske 

uoverensstemmelse i styrken, da vi 

gik ind til Gibraltar, - så sejlede den portugisiske 

destroyer hjem til Lissabon, 

for ikke at træde sin Iberiske storebror 

over tæerne. 

For os andre var Gibraltar og dens be- 

rømte abe en stor oplevelse. 

Efter endnu et kort ophold i Lissabon 

drog styrken så vestpå til Azorerne, for 

mig og den øvrige besætning i PEDER 

SKRAM, en meget stor og anderledes 

oplevelse. 

Så var afskedens time inde. Med et 

festligt ”STEAM PAST” skiltes vi efter 

tre dejlige og begivenhedsrige måneder. 

STANAVFORLANT styrken drog 

vestpå til USA, og PEDER SKRAM sejlede 

nordpå. 

For mig personligt var der dog endnu 

et festligt punktum. Vel tilbage på Holmen 

fortøjede vi på siden af HERLUF 

TROLLE, med min ven og klassekammerat 

Jørgen Sander Larsen som 

chef, vi havde i fællesskab inviteret vore 

lærlingekammerater til 30 års jubilæum 

hos cheferne på Flådens to største 

enheder. 

Også – ja, så var min tid forbi, - jeg sejlede 

PEDER SKRAM til Flådestation 

Frederikshavn, for at aflevere den til en 

anden god ven Otto Westergaard, som 

jo desværre ikke kan videreføre krøniken 

om Fregatten PEDER SKRAM. 


Chef for fregatten PEDER SKRAM 

og 1. Fregatdivision i perioden 

1. april 1975 – 9. juli 1977. 

Af viceadmiral Jørgen F. Bork 

U dkommando som 

skibschef har i Flådens århundredgamle 

historie altid 

været betragtet som 

noget næsten sakrosankt - 

og det med rette. 

En sådan beordning er et højdepunkt i 

enhver søofficers karriere, og de pålagte 

pligter og ansvar, og den hermed 

forbundne dybe tilfredsstillelse er i princippet 

helt uafhængig af skibets type 

og størrelse. 

På trods heraf var det efter mange udkommandoer 

som skibschef - 

begyndende den 2. november 1951 i 

motortorpedobåden Glenten - alligevel 

med særlig begejstring at jeg den 8. 

november 1974 modtog et brev fra 

Chefen for Søværnet som beordrede 

mig til tjeneste som chef for fregatten 

PEDER SKRAM fra den 1. april 1975 

at regne. 

En medvirkende årsag hertil var de muligheder 

der forelå for i særlig grad at 

operere på åbent hav i NATO-regi i 

Standing Naval Force Atlantic, og der 

afprøve vore færdigheder og professionalisme, 

og dermed hævde flagets 

ære, og oplevelserne blev legio. 

I april 1975 var PEDER SKRAM eskorte 

ved det svenske kongepars statsbesøg 

i Denmark, og i maj 1975 eskorterede 

fregatten DANNEBROG i Kongedeling 

til Leningrad ved H.M. Dronnin- 

gens og H.K.H Prinsens statsbesøg 

i Sovjetunionen - det første 

statsbesøg af et kronet 

statsoverhovede efter 2. verdenskrig. 

Efter deltagelse i alle årets øvelser, 

incl. STANAVFORLANT i danske farvande, 

var fregatten værtsskib ved NATO's 

generalsekretær Joseph Luns' officielle 

besøg i Danmark i december 1975, 

hvor denne beskrev PEDER SKRAM 

som "this magnificent unit of the Royal 

Danish Navy". 

Efter den 8. januar 1976 at have fejret 

1000 dage under kommando fortsatte 

fregatten sin deltagelse i øvelserne, 

som kulminerede med 10 ugers intens 

øvelsesvirksomhed i STANAVFOR- 

LANT, deltagelse i USA's bicentennial 

celebrations i New York den 4. juli, og 

øvelsesvirksomhed på hjemrejsen over 

Atlanten med britiske og hollandske 

enheder. 

Det hollandske forsyningsskib ZUIDERKRUIS 

Venneforeningens blad Juni 2006 ____________________________________________ 13 

Ł

En dramatisk episode opstod under 

STANAVFORLANT hvor det hollandske 

forsyningsskib ZUIDERKRUIS under en 

replenishment øvelse kolliderede med 

den vesttyske destroyer ROMMEL, og 

hvor PEDER SKRAM midt i oliefyldningen 

fastholdt i en "spån wire" med 

voldsomt pæletræk kun undgik at blive 

tromlet ned ved 4 gange at manøvrere 

med fuldt bagbords og styrbords ror. 

Deltagelse i USA's 200 årsdag var en 

stor oplevelse for besætningen, og PE- 

DER SKRAM vakte stor opmærksomhed 

ved at være det eneste skib blandt 

52 deltagende i den internationale flådeparade 

på Hudsonfloden, der ikke 

brugte bugserassistance ved efterfølgende 

havnemanøvre - det var lidt 

usædvanligt med gasturbinedrift på 

Hudsonfloden. 

I november 1976 var STANAVFOR- 

LANT igen i danske farvande, og PE- 

DER SKRAM og 1. Fregatdivision deltog 

naturligvis i alle øvelserne med denne 

styrke. 

Året efter i 1977 var PEDER SKRAM 

tilbage som deltager i STANAVFOR- 

LANT under træning i den engelske kanal 

hos Flag Officer Sea Training i Portland, 

og fregatten fik særlig ros for sin 

evne til at udføre "Shore bombardment" 

(som artillericentral ALPHA var 

specielt bygget til). 

Ved en senere forlægning ud i Atlanten 

kom PEDER SKRAM på højde med 

Lands End om natten ud for endnu en 

af de dramatiske hændelser, der kan 

indtræffe i forbindelse med betjening af 

avanceret udrustning og våbensystemer. 

Styrkens 8 enheder (the big 8) var formeret 

i 2 kolonner, hvor den britiske 

destroyer førte den ene, og PEDER 

SKRAM den anden, og hvor opgaven 

var at lægge den modsvarende enhed i 

den anden kolonne i silhuet ved anvendelse 

af lysgranater. 

Ved en fejltagelse blev HMS LONDON’s 

4 kanonløb ikke eleveret som påkrævet 

med resultat, at LONDON skød direkte 

på PEDER SKRAM , og første salve lå 

langs fregattens styrbords side, hvilket 

sås tydeligt i månens lys på havoverfladen. 

Ved en lynhurtig reaktion fra PEDER 

SKRAM blev LONDON’s beskydning 

stoppet inden anden salve, håndfast 

men venskabeligt, for vi var jo blandt 

gode venner (de bedste). 

HMS LONDON 1963-1980 

Det hører også med i billedet af fregattens 

formåen at maskinbesætningen 

gennemførte en udskiftning af agterste 

gasturbine i rekordtempo. 

Kort før en forlægning til Wilhelmshafen 

til en stor NATO øvelse, der skulle 

tage sin begyndelse en mandag morgen 

kl. 0800 konstateredes et havari 

på turbineskovlene, og fregatten forlagde 

fra Holmen til Nakskov værft fredag 

aften 02 seilede ind i tørdokken lørdag 

kl. 1200. 

Ł 


PEDER SKRAM på vej gennem Kielerkanalen. 

Den demonterede turbine blev hejst op Den 9. juni strøg PEDER SKRAM kom- 

gennem agterste skorsten og en ny - mandoen i Frederikshavn for at blive 

transporteret til Nakskov af den mobile udrustet med taktisk dataudstyr og 

base (MOBA) - blev firet ned samme missiler, og en dybt professionel og 

vej. Søndag kl. 1200 sejlede fregatten sammensvejst besætning overførtes 

fra Nakskov via Kielerkanalen mens be- til HERLUF TROLLE og anden tjeneste i 

sætningen monterede den nye turbine, 

og efter passagen af kanalen mandag 

morgen kl. 0400 afholdtes tilfredsstillende 

fartprøver, og kl. 0755 anløb fregatten 

Wilhelmshafen - sådan! 

søværnet. 

Under overværelse af Flådens daværende 

ledelse demonstreredes fregattens 

artilleri ved en fægtningsskydning i 

Kattegat den 1. juni 1977, hvor PEDER 

SKRAM samtidigt engagerede 2 sømål 

og 1 luftmål og derefter aflagdes et 

sidste besøg i adoptionsbyen Århus 

hvor hele besætningen - undtagen fornøden 

vagt om bord - fejrede togtets 

nære afslutning med en teateraften. 

Jørgen F. Bork 

 


Chef PEDER SKRAM 1979 -1981 

Af kommandør Jørgen Jakobsen 

I august 1979 overtog jeg 

kommandoen på PEDER 

SKRAM. Fregatten var netop 

kommet fra midlife konversion 

og var bemandet med en for største 

partens vedkommende veluddannet 

besætning fra HERLUF TROLLE. Det 

var marinens fornemste udkommando, 

og jeg gik ind til jobbet med stor ydmyghed. 

Jeg blev samtidig chef for 1. fregatdivision 

og flådens flagskipper. 

Ind imellem efterårets øvelsesvirksomhed 

og afprøvning af de nye våbensystemer, 

fik vi tid til at aflægge et besøg 

i vor adoptions by Århus. 

Der blev også 

tid til at besøge 

admiral Peder 

Skrams grav på 

Østbirk kirkegård. 

Der var stor 

modtagelse på 

rådhuset, og vi 

forærede byen 

et stok anker, 

som blev opstillet 

på havnen. 

I november fik vi besøg af forsvarsudvalget 

med Mette Vinge 

i spidsen, og nogle dage senere 

fandt også forsvarsminister 

Poul Søgaard tid til at beære os med et 

besøg. 

Den 14. januar 1980 havde vi stor flådeparade 

i København som sluttede 

med en Sailpast på sundet til ære for 

den afgående chef for søværnet viceadmiral 

Thostrup. 

I februar var vi i Stavanger området for 

at afprøve vort nye luftforsvarssystem, 

Sea Sparrow. Det blev en stor succes, 

systemet var operativt hele tiden og vi 

fik kun træffere. 

I april forlagde vi til Lofoten for at støde 

til den stående Atlanterhavs styrke 

(SNFL). I den følgende tid havde vi øvelser 

med norske, tyske, engelske, hollandske 

og danske styrker, og vi besøgte 

Tronhjem, Antwerpen, Brest, Århus 

og Bremen. Det er uhyre vigtigt, for et 

skib som PEDER SKRAM at komme 

med i en international styrke over en 

længere periode, for derved at kunne 

blive målt og vejet på andres og ikke 

kun danske præmisser. 

16 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006 

Ł

Vi faldt hurtigt til i styrken og fik rosende 

omtale af styrkechefen ved periodens 

afslutning. 

Under DANEX I i juni blev PEDER 

SKRAM beordret til at afvise et polsk 

landgangsfartøj fra dansk territorial 

farvand ved Hesselø. Det affødte en del 

ståhej og en protest note. 

I juli og august havde vi i fregatten forhøjet 

beredskab på grund af den polske 

krise i Østersøen, en krise som dog heldigvis 

gik i sig selv igen. 

PEDER SKRAM deltog i september 

1980 i den store NATO øvelse Teamwork. 

Øvelsen foregik i Atlanten og 

Nordsøen og var delt i to faser. Vi var 

på blåt parti i fase 1 og rødt i fase 2. Vi 

havde ingen tankskib til rådighed som 

rød, men klarede os med en uofficiel 

natlig oliefyldning i Esbjerg midt under 

fasen. 

Under DANEX II i november var PEDER 

SKRAM kommandoskib for chef SOK 

admiral Thiede. Det medførte ekstra 

byrder for besætningen, men også 

spændende diskussioner med admiralen 

og hans stab. 

I februar 1981 havde chefen for fregateskadren 

planlagt en 2 ugers øvelse 

i Kattegat og Skagerrak, som omfattede 

missil og artilleriskydninger, en 

mindre taktisk øvelse og evoleringer 

med mere. 

Sea Sparrow skydningerne fra PEDER 

SKRAM, HERLUF TROLLE og NIELS JU- 

EL i skydeområdet vest for Stavanger 

blev afviklet fuldt tilfredsstillende. 

Den 27 februar efter sidste skydning 

midt på eftermiddagen sejlede 1. fregat 

division i kølvandsorden mod 

Kristianssand. Under forlægningen initierede 

eskadrechefen en øvelse af typen 

”Generel drill”, ledet af eskadre staben. 

Da kontrolstaben skulle sættes i 

vandet fra NIELS JUEL i en af de store 

gummi både, kæntrede denne og de 6 

ombordværende blev kastet i vandet. 

Det lykkedes hurtigt at få de 4 bjerget 

indenbords. Den femte døde samme 

aften på grund af svære kvæstelser i 

hovedet og den sidste blev først fundet 

flere måneder senere. Enhederne forblev 

efter den tragiske hændelse lang 

tid i området og gennemførte en minutiøs 

men forgæves eftersøgning . 

Den 1. april 1981 skulle SNFL have ny 

chef. Kommando skiftet, som er meget 

pompøst, foregik i Chatham. Den afgående 

chef en engelsk kommandør, som 

vi i PEDER SKRAM kendte fra sommeren 

1980, bad specielt om, at PEDER 

SKRAM kunne være til stede. 

Med den nye hollandske chef kom vi på 

en hæsblæsende tur rundt i alle nord 

europæiske farvande og deltog i øvelser 

af enhver art. PEDER SKRAM var 

nu en veltrimmet og fuldt uddannet anti 

surface fregat. Vi viste Nato flag og 

styrke i området øst for Bornholm og i 

det nordligste Norge, og vi besøgte København, 

Tromsø og Kristianssand. 

Ved afskeden takkede styrke chefen for 

vores indsats, han vurderede PEDER 

SKRAM til at være i den bedste tredjedel 

af styrken, og efter en ”tårevædet” 

men farverig farvel Sailpast i Skagerrak 

forlagde vi til København. Jeg overgav 

kommandoen til min efterfølger den 

30. juli 1981, efter to for mig meget 

givende år i marinens bedste fregat 

med verdens bedste besætning. 

Jørgen Jakobsen. 

 


Næstsidste chef for PEDER SKRAM 

Af viceadmiral Knud E. J. Borck 

Déjà vu 

og en cirkel sluttet 

I slutningen af 80erne var fregatternes 

udrustning organiseret sådan, 

at den ene var fuldt bemandet og 

fuldt operativ, mens den anden var udrustet 

som såkaldt ”nøgleenhed”, hvor 

visse nøglefunktioner om bord var bemandet 

i begrænset omfang, og hvor 

operativt beredskab og udholdenhed 

følgelig var lavere. Den fuldt udrustede 

fregat havde et højt aktivitets niveau 

med mange sejldage, ”nøglefregatten” 

markant lavere aktivitet med færre dage 

til søs. Med regelmæssige, ganske 

lange mellemrum byttede fregatterne 

udrustningsstatus. 

I forbindelse med et sådant bytte tiltrådte 

jeg den 8. januar 1986 som 

chef for PEDER SKRAM, der indtil da 

have været udrustet som ”nøgleenhed” 

og nu i alle måder skulle være fuldt bemandet, 

fuldt udrustet og fuldt operativ. 

Jeg var dengang relativt nyslået kommandørkaptajn, 

og jeg kom direkte fra 

HERLUF TROLLE, så embedet som fregatchef 

var mig ikke fremmed. Men at 

hejse mit kommandotegn i PEDER 

SKRAM var noget ganske særligt. For 

mig var det på sin vis at komme hjem 

igen. Allerede 16 år tidligere, dengang 

som kaptajnløjtnant, havde jeg gjort tjeneste 

om bord som navigationsofficer - 

forkortet NO - svarende til, hvad man i 

dag kender som operationsofficer 

(OPO). I den periode bidrog Danmark 

for første gang med et skib til 

STANAVFORLANT, og PEDER SKRAM 

indgik i styrken i ca. tre måneder. 

Min tiltrædelse i PEDER SKRAM rummede 

naturligvis for mig et stærkt 

islæt af déjà vu, men de 16 år var ikke 

gået sporløst over nogen af os. I hvert 

fald havde fregatten ændret både 

egenskaber og ydre siden 60erne. Den 

var ikke længere i hovedsagen et artilleriskib, 

men havde nu missilsystemer 

mod såvel overflade- (HARPOON) som 

luftmål (SEA SPARROW). Også trådstyrede 

torpedoer var tilføjet bevæbningen. 

Til gengæld var den ene 127 mm 

pjece med den dertil hørende besætning 

og ammunitionsbeholdning sat i 

land. Kommando- og kontrol faciliteterne 

var udbygget betydeligt, og - om end 

i relativ beskeden målestok - havde 

operativ elektronisk datahåndtering 

holdt sit første indtog (CEPLO). Operationsrummet 

var totalt ændret og teknisk 

opdateret, siden jeg var der sidst. 

I forhold til min første periode havde 

PEDER SKRAM med sin ”nye” udrustning 

et betydeligt større og mere effektivt 

operativt potentiale. Skibets søegenskaber 

var forandrede på grund af 

ændrede vægte, og ændret vægt fordeling 

om bord. Også skibets silhuet 

var forandret – efter min mening ikke 

til det bedre – efter ændringer i overbygning 

og opstående. 

Besætningen var noget mindre, og så 

18 ____________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2006 Ł

var omgangsformerne langt mindre 

formelle og stive end for 16 år siden – 

så vidt jeg kunne bedømme uden negative 

følgevirkninger for tjenestens udførelse. 

Alle skibets officerer var nu underbragt 

i en fælles officersmesse 

imod tidligere to, og skibets sergenter 

havde fået deres egen messe. 

Selv om fregatterne var omtrent lige 

gamle, var der sidst i 80erne forskel 

på deres materielmæssige tilstand. 

PEDER SKRAM’s maskinerier var mere 

slidt end HERLUF TROLLE’s. Modsætningsvis 

havde en brand i HERLUF 

TROLLE efterladt en del uønskede spor 

i skibets elektronik, angiveligt på grund 

af syreholdige røggasser. I folkemunde 

forlød det, at man ville få en ideel fregat 

ved at skære begge skibe over i vandlinien 

og så matche PEDER SKRAM’s 

overdel med HERLUF TROLLE’s understel. 

I de første par måneder af min tid om 

bord var alle travlt optaget af at bringe 

PEDER SKRAM fra ”nøglestatus” til 

fuldt operativt niveau. Stilstand eller 

lavt aktivitetsniveau er ikke altid gavnligt 

for skibe og deres tekniske udrustning, 

og det var en betydelig udfordring 

at ”vække” PEDER SKRAM fra 

”nøglestatus”. 

Men efterhånden var alle maskinerier 

og tekniske systemer gennemgået og 

trimmet, fulde beholdninger etableret 

og den almindelige vedligeholdelse intensiveret 

nu med en fuld besætning 

og mange hænder til rådighed. I denne 

periode deltog fregatten i operativ virksomhed 

i begrænset omfang. 

Men min periode som chef for PEDER 

SKRAM blev i øvrigt domineret af skibets 

deltagelse i STANAVFORLANT. 

I Brest meldte jeg mig den 29. april til 

STANAVFORLANTs hollandske chef, og 

PEDER SKRAM indgik samme dag i 

styrken, der derefter omfattede enheder 

fra otte nationer. Efterfølgende 

opererede fregatten sammen med 

styrken i Norske Havet, Skagerrak, 

Nordsøen, Den Engelske Kanal, Atlanterhavet 

og Middelhavet. Styrken anløb 

i perioden Bergen, Antwerpen, Lissabon 

og Den Helder. 

I Lissabon havde jeg glæden at gense 

en af mine chefer fra min første tjenesteperiode 

i fregatten16 år tidligere. 

Kommandørkaptajn Otto Westergård 

(chef 31/7 1970 – 8/10 1971), 

dengang pensioneret og bosat i syd 

Spanien, havde jeg foreslået at køre til 

Lissabon og genopleve tilværelsen i PE- 

DER SKRAM som min gæst om bord. 

Vi havde nogle meget gode dage sammen. 

Otto Westergård påstod, at der 

var spøgelser om bord, og at han om 

natten så adskillige genfærd fra sin 

egen tid som chef. 

Som altid i STANAVFORLANT var aktivitetsniveauet 

højt og for fregattens besætning 

anstrengende og lærerigt. 16 

år tidligere under sin første medvirken i 

STANAVFORLANT tiltrak PEDER Ł 


SKRAM betydelig international opmærksomhed 

som en teknisk særdeles 

avanceret konstruktion. I 1986 vakte 

fregatten også opsigt, vistnok mest 

fordi man var imponeret over, at det 

fortsat, trods dens alder, var muligt at 

holde den i gang og yde en effektiv operativ 

indsats. Og der måtte virkelig 

præsteres en gedigen arbejdsindsats - 

hver dag. Navnlig hjælpe- og udenomsmaskineriet 

og de ældre varslings- 

og våbensystemer krævede løbende 

omsorg og indsats. 

Det holdt vi så vidt muligt for os selv. 

Men uændret over de 16 år var besætningens 

holdning til tjenesten og 

folkenes helt intakte faglige stolthed og 

professionalisme. Der herskede en meget 

veludviklet fornemmelse for PEDER 

SKRAM’s rolle som national dansk 

”ambassadør”, ligesom et stærkt fælles 

ønske om at kunne måle sig med de 

bedste altid var underforstået og ikke 

sjældent blev opfyldt. For chefen var 

dette naturligvis et overordentligt opmuntrende 

og positivt medspil og tillige 

en løbende forpligtende udfordring. 

I Den Helder udgik fregatten af STA- 

NAVFORLANT og vendte hjem til Holmen 

den 20 juni iført lang orlogsvimpel 

og med adskillige familiemedlemmer 

og pårørende til besætningen om bord. 

De var taget om bord ud for Helsingør 

og sejlede med på rejsens sidste etape. 

Denne deltagelse i STANAVFORLANT 

blev PEDER SKRAM’s sidste og skulle 

vise sig tillige at være den sidste danske 

i en rum tid. Ikke før 1992 blev regelmæssig 

dansk deltagelse genoptaget. 

Men min chefsperiode i fregatten 

markerede slutningen af den cirkel, 

som forbandt fregattens første (1970) 

og sidste (1986) deltagelse i STANAV- 

FORLANT og som samtidigt spændte 

fra min første til min sidste tjeneste 

ombord. 

At være chef for PEDER SKRAM var 

for mig en professionel opgave i særklasse 

og dertil et stort privilegium. Udover 

det eksklusive og ultimative ansvar, 

der påhviler enhver skibschef, 

rummede posten som fregatchef - 

især under indsættelse i international 

sammenhæng - mange positive udfordringer 

og ikke sjældent glæden over 

opnåelse af gode resultater takket været 

en dygtig og velmotiveret besætning. 

Internationalt samarbejde er et 

naturligt element i flådens virksomhed, 

og jeg har altid anset netop denne dimension 

som både udbytterig og inspirerende 

og som i særlig grad vigtig for 

en relativt lille flåde som den danske. 

At kunne sammenligne sig med udenlandske 

enheder af tilsvarende type og 

størrelse over et længere tidsrum var 

instruktivt og meget motiverende for 

egen indsats. Som 16 år tidligere kunne 

PEDER SKRAM inden for de givne 

rammer og vilkår stadig måle sig med 

de bedste. 

Den 27. august på Holmen tog jeg afsked 

med besætningen, nedhalede mit 

kommandotegn og overdrog PEDER 

SKRAM til min afløser. 

Men for mig selv beholder jeg i taknemmelighed 

erindringen om et eksklusivt 

privilegium, om masser af professionelle 

udfordringer og erfaringer og om 

mange opmuntrende oplevelser sammen 

med en glimrende besætning og 

herlige skibskammerater. 


Venneforeningen 1996-2006 

Af Børge Raasthøj og Lars O. Nielsen 

I sommeren 1996 ønskede 

fhv. viceadmiral Jørgen Bork at 

åbne fregatten PEDER SKRAM for offentlig 

besøg. Han havde i den anledning 

kontaktet Marineforening København(MF-KBH), 

Søofficersforeningen 

(SOF) og Foreningen af pensionerede 

Officerer fra søværnet (POS), for på et 

møde den 17 juni 1996 at høre, om 

disse foreninger kunne skaffe Kustoder 

til åbningsperioden fra den 10 til den 

25 august, hvor Peder Skram var placeret 

på Dokøen. 

Efter at have kontaktet vores respektive 

medlemmer, blev der den 2 juli afholdt 

et møde, hvor vi meddelte Bork, 

hvem der ville være kustoder. På dette 

møde deltog fhv. KA Hans Dynnes Hansen(SOF) 

O VM Gerhardt Nørgaard 

(MF-KBH) og KL Børge Raasthøj, som 

repræsentant for (POS), samt VA Jørgen 

Bork og Direktør Stig de Geer som 

repræsentanter for Fonden Peder 

Skram. 

Kustoderne ville ikke få løn, men fonden 

ville sørge for forplejning, samt en uniformering 

i form af en T-shirt og en kasket 

med skibets navn og våbenskjold. 

På dette møde blev der foreslået at 

stifte en Venneforening, for via denne 

at støtte Fonden Peder Skram, der var 

stiftet den 29 januar 1995. 

Der blev etableret en midlertidig bestyrelse 

med Dynnes Hansen som formand, 

Gerhardt Nørgaard som næstformand 

og kustodekoordinator samt 

Børge Raasthøj som kasserer. Senere 

indgik KK K. Søderlund og OK Lindy Elverlund 

i bestyrelsen. Vi tog herefter 

kontakt med KK Stephen Ditlevsen, 

som var tiltrådt som sekretær ved Søofficersforeningen. 

Han indvilligede i at 

være vores sekretær (udenfor bestyrelsen). 

Han sørgede for at venneforeningen 

fik tilladelse til at have 

adresse og kunne afholde sine møder i 

søofficersforningens lokaler, hvilket vi 

benyttede os af indtil Stephen afgik ved 

døden den 11 april 2001. 

Bestyrelsen koncentrerede sig i starten 

om at få tilvejebragt en medlemsskare, 

der dels var villig til at støtte 

med medlemsbidrag (kontingent) og 

dels på andre områder herunder 

istandsættelse og som kustoder. 

For at hverve medlemmer blev der 

fremstillet en brochure, der sammen 

med en skrivelse blev udsendt til ca. 

15.000 medlemmer af følgende foreninger 

og organisationer: 

• Centralforeningen for stampersonel 

(CS). 

• Forsvarets civiletat (FC) 

• Marinehjemmeværnet (MHV). 

• Marineforeningen (MF). 

• samt andre foreninger og museer 

med relation til Søværnet. 

Ovennævnte foreninger mm. var meget 

hjælpsomme og påtog sig fordelingen 

uden udgift for os. Fonden dækkede 

trykningsudgiften. Dette resulterede i 

en medlemstilgang på ca. 300. 

I den første tid var der billetsalg i en 

gammel malercontainer på agterdækket 

på kun 2-3m² og kustoderne havde 

opholdsrum i det gamle skibskontor 

midtskibs. 

Seniorsergeant L. O. Nielsen der i 

1999 gjorde tjeneste ved Sundets 

Marmedistrikt(SUM) medvirkede til at 

PEDER SKRAM fik service og kabysgrej 

fra Dragørfortet i forbindelse med nedlægning 

af fortet, ligesom vi fik en 20 

fods container, der havde været 

brugt i forbindelse med bygningen af Ł 


Øresundsforbindelsen, den var da indrettet 

som kontrolrum for Vessel Traffic 

System (VTS). I første omgang som 

et lån, men senere blev den foræret af 

søværnet. 

Containeren er opdelt i 2 rum, således at 

der er billetsalg i indgangspartiet og opholdsrum 

for kustoderne i hovedrummet. 

Denne container er velegnet til formålet, 

da den er udstyret med vinduer, el-varme 

og lys. Vi fik senere påsat et halvtag over 

indgangspartiet af hensyn til vejrliget. 

På generalforsamlingen i 2000 indgik 

L.O. Nielsen, der hidtil havde været suppleant 

i bestyrelsen sammen med Leif 

Rostgaard Sørensen, der nu var aktiv 

med at istandsætte fregatten. Som ny 

suppleant valgtes Peter Lindstrøm som 

repræsentant for radiodivisionen. På det 

efterfølgende bestyrelsesmøde overtog 

Gerhardt Nørgaard formandsposten og 

Leif Rostgaard blev næstformand, medens 

Dynnes Hansen grundet sygdom 

fortsatte som menigt medlem i bestyrelsen. 

I 2001 blev PEDER SKRAM den 14 maj 

bugseret til Landskrona for at blive efterset 

i dok. Den blev herefter den 21 maj 

lagt ved Bradbænken, så man kunne få 

noget af det gamle udstyr ombord. Den 

11. februar 2002 fik fregatten sin endelige 

placering ved Elefanten med stævnen 

mod Toldboden og Hækken mod ”Under 

Kronen” og Mastekranen. 

På den efterfølgende generalforsamling 

i 2002 valgtes Leif 

Rostgaard Sørensen til 

formand og ved bestyrelses 

mødet i nov. 2002 

konstituerede bestyrelsen 

sig med Leif Rostgaard 

som formand, Børge 

Raasthøj som næstformand/kasserer 

og 

som bestyrelsesmedlemmer 

Peter Lindstrøm og 

L.O. Nielsen samt Gerhardt 

Nørgaard som kustodekoordinator. 

De nye 

suppleanter blev Lindy 

Elverlund og maskinmester 

Bent Frese-Madsen. 

På generalforsamlingen i 

2004 genopstillede Gerhardt Nørgaard 

ikke og Jens Møller indgik i bestyrelsen, 

og Jan Hartmann blev suppleant. 

I 2005 overtog John Larsen jobbet 

som kustodekoordinator og Erik Nygaard 

blev sekretær i stedet for Kenn 

P Jørgensen der fratrådte af arbejdsmæssige 

årsager. 

Hvad vil der ske i 2006 ? 

Hvor længe kan og vil de nuværende 

bestyrelsesmedlemmer, kustoder og 

andre i Venneforeningen fortsætte arbejdet 

for PEDER SKRAM ? 

Mange har været aktive i alle 10 år og er 

efterhånden oppe i den alder, hvor man 

er nødsaget til at nedsætte sine aktiviteter. 

Vi må håbe, at der kommer en tilgang 

af nye yngre medlemmer (gamle) 

fregatsejlere, der er klar til at afløse dem, 

der må gå på "pension" og være med til 

at få Fregattten PEDER SKRAM gjort 

"sejlklar" som Museumsskib. 


GENERALFORSAMLING 

Sæt X i kalenderen lørdag den 23 SEP 2006 kl.1100. 

Årets generalforsamling er berammet til en lørdag formiddag 

for at gøre det muligt at deltage også for de medlemmer, 

som ikke bor i Københavns nærområde . 

Tanken er at runde mødet af med en 

fælles frokost (max kr.: 100.- per person). 

Bestyrelsen skal hermed erindre om, at eventuelle forslag, som 

ønskes behandlet på generalforsamlingen, i henhold til 

Venneforeningens vedtægter må være bestyrelsen i hænde 

i skriftlig form senest 1 juli 2006. 

En egentlig indkaldelse til generalforsamlingen med dagsorden, 

mødested, tilmelding til spisning etc. vil i overensstemmelse med 

vedtægterne blive udsendt i medlemsbladets næste udgave. 

Venlig hilsen 

Leif Rostgaard Sørensen 

Formand 

Fregatten PEDER SKRAM’s Venner 

fejrer 10 års fødselsdag. 

Søndag d. 2 juli er det 10 år siden 

foreningen blev stiftet. 

Det vil vi gerne fejre. Derfor inviteres 

alle vore medlemmer til en reception 

på fregatten PEDER SKRAM, søndag d. 2 juli 

kl. 1700 - 1900, hvor vi byder på en lille forfriskning. 


Bestyrelsen. 


Radiodivisionen melder: 

R A-DIV PESK fik en god start på åbningssæson 2006 i påsken. 

Næsten alle dagene fra LØR 08 APR - MAN 18 APR har 

radiostationen været aktiv med mange forbindelser på korte og 

lange afstande. Den næste åbningsperiode er i sommerferien, 

hvor PESK er åben alle dage fra LØR 01 JUL - SØN 13 AUG. Vi 

skulle gerne kunne bemande radiostationen i så mange dage 

som muligt i denne periode. For at dette kan gennemføres, vil 

jeg allerede nu bede RA-DIV medlemmer om at kigge i kalenderen 

og planlægge, hvilke dage I kan komme ombord og være radiooperatører. 

Tilmelding til undertegnede. 

Teknisk forløb den 1.åbningsperiode næsten uden problemer; 

der var en modtager, som blev u/s efter et par timers drift - det 

var dens TCXO, som gik 'død'. Efter udskiftning til en renoveret 

TCXO var modtageren operativ igen. 

Status for UHF radioen er, at der nu er bestilt krystaller til både 

repeater- og simplex kanaler.Hvis alt går som planlagt, forventer 

vi en 3.HF-operatørplads ope-rativ i løbet af året. 

Aktiviteten med OZ1OXA, Den gamle Radiostation, er droslet 

langt ned. I efteråret 2005 havde vi den første forbindelse med 

OZ2ASM, Aalborg Marinemuseum, på 3550/CW og 3724/ 

LSB - vi ser frem til flere forbindelser i 2006. 

Datoerne for Museum Ships Event vil blive sendt ud til RA-DIV 

medlemmerne, når den er kendt. 

RA-DIV PESK 'årsmøde' påregnes afholdt en lørdag eller søndag 

eftermiddag i begyndelsen af AUG måned - nærmere vil tilgå. 

Hermed opfordres certificerede radioamatører og andre med 

interesse for radiokommunikation, der er medlemmer af PESK 

Venneforeningen, til at melde sig til RA-DIV, da vi altid kan bruge 

flere operatører. 


Kaj Nielsen, 

Leder af Radiodivisionen OZ1RDN 

e-mail: radiodivisionen@pederskramsvenner.dk 

ozniac@jubii.dk 

Tlf.: 2425 2687 (bedst 17-18) 


Åbningsperioder 2006 

Fregatten er åben for besøgende i følgende perioder: 

I sommerferien 1 JUL til 15 AUG 

Efterårsferien: lørdag d. 14 OKT til 22 OKT incl. 

Alle dage Kl. 1100—1700. 

Samt Københavns Kulturnat: fredag 13 OKT Kl. 1800 til 2400 

Det er også muligt at besøge ubåden SÆLEN. 

Der er rundvisning hver hele og halve time 

Fra kl. 1130 til 1600 

Fra sekretærene og kasseren: 

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende nye 

medlemmer velkommen i Venneforeningen: 

Poul Erik Hougaard Christensen, Århus. Jesper Dandanell, København . 

Niels Rastrup Andersen, Vanløse. Dan Rydin Henriksen, Hørning. 

John Schlottmann, Søborg. Jim Michael Jacobsen, Holstebro. 

Adam Pomykala, Valby. Karsten K. Nielsen, København. 

Kim Allan Olsson, København. Nik Stegmann, Virum. 

Vi vil her takke nye og gamle medlemmer for deres medlemsindbetaling 

for året 2006. Desværre mangler der stadig indbetaling fra enkelte 

af vores medlemmer, som i nærmeste fremtid vil få en rykker. 

Der er dog indgået nogle betalinger, som vi ikke kan registrere p.g.a. 

bl.a. manglende medlemsnummer eller navn. 

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at evt. indbetaling via Netbank 

skal der ved kontooverførsel benyttes 

Reg.nr.: 1199 og Konto.nr.: 068 3280 

og som info til modtager venligst påfør medlemsnummer, navn og evt. 

adresse (især hvis denne er ny). 

Modtager du en rykker og mener du, at du allerede har betalt, bedes 

du venligst kontakte os, så vi kan få gjort fejlen god igen. 


Bent Nielsen, Erik Nygaard og Børge Raasthøj. 


Fregatten er åben for besøg næste gang i Sommerferien 

lørdag d. 1 JUL til tirsdag d. 15 AUG 

Alle dage Kl. 1100 til 1700 

En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 901 eller 902. 

Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige Bibliotek hver halve 

time, - stå af ved Holmen Nord, Alm. HT billetter eller klippekort gælder. 

Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra 

Vesterport st. og Hovedbanegården. 

(Fregattens telefonnr. i åbningsperioden: 32 57 13 16) 


V enneforeningen har nu iværksat produktionen af et 

”Kunstkort” baseret på kommandør Kielers akvarel visende PE- 

DER SKRAM og Mastekranen. 

(Se forsiden af Venneforeningens Blad nr. 3—2004.) 

Kortet er dobbelt i A-5 format med akvarellen på forsiden og 

fregattens våbenskjold på bagsiden, medens de indvendige sider 

er blanke. Kortet trykkes på tyndt karton og ledsages af kuvert 

i god kvalitet. 

Kortet vil være til salg i billetcontaineren 

på fregattens 

åbningsdage, prisen er 

kr. 20,00 incl. Konvolut pr. 

stk. eller 3 stk. for kr. 

50,00. 

Du kan også bestille kortet 

hos kasseren, han sælger 

3 kort incl. Konvolutter for 

kr. 50,00 frit leveret ved 

forudbetaling. 

Indmeldelseskupon 

Ønsker at blive medlem af PEDER SKRAM’s Venner 

Navn:……………………………………………………………..…………………………….… 

Adresse:…………………………………………………………….………………………….. 

Postnr.:………… By:………………………………………………………………………….. 

Email:………………………………..Telefonnr.:…………………. Kategori: 

Individuelt medlemskab kr.:…... 150,00 

Familie medlemskab kr.:………... 250,00 

Eksklusivt medlemskab kr.:….... 500,00 


Returadresse: 

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner 


1439 København K. 

Returneres ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse. 

Kommandohejsning d. 25 maj 1966 

(foto Marinens biblioteks arkiv) 

Layout: lindstrom@it.dk 

Tryk: Forsvarets trykkeri, FLS KORSØR.

Blad nr. 2 juni 2006 - Fregatten PEDER SKRAMs venner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?