Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen selv delte sig i ”naturlige” områder og dermed konstituerede en by, der var symbiotisk balanceret mellem samarbejde og konflikter. Dette lagde et fundament for tilgange, der opererede med ideer om rumlig ligevægt og økonomisk konkurrence, som så blev anvendt i etableringen af neoklassiske modeller af det urbane ejendomsmarked i 1960’erne. 11 Grundtanken var, at resultatet af byernes begyndende renæssance hvilede på aktørernes rationelle valg. Man antog, at hvis man undlod at regulere og påvirke markedskræfterne, ville producenterne og forbrugerne blive motiverede til at optimere og indrette deres opførsel på sådan en måde, at det udviklede bymiljøet i retning af økonomisk ligevægt. Ved en sådan økonomisk ligevægt ville der f.eks. ikke komme til at mangle boliger. 12 Dette blev kritiseret af geografen David Harvey, der mente, at byudviklingen i det kapitalistiske samfund skulle forstås ud fra et makroøkonomisk perspektiv. Byudviklingen, eller de urbane processer, skulle således analyseres ud fra de behov, som det kapitalistiske system har for at generere profit. 13 Harvey mente, at investeringer i fysiske anlæg sker ud fra hensynet til at skabe effektive og rationelle rammer for kapitalakkumulation. Den stadige konkurrence kan imidlertid føre til ændrede produktionsbetingelser i form af ny teknologi, ændrede lokaliseringskrav eller andre forhold, der kan ændre de fysiske anlægs brugsværdi og dermed investeringens effektivitet. Det fysiske landskab er derfor genstand for en kontinuerlig transformationsproces, hvor produktiviteten af de eksisterende fysiske anlæg og dermed afkastet af de investeringer, der er bundet i dem må afvejes i forhold til en tilpasning eller destruktion, der kan bane vejen for nye og mere produktive anlæg. 14 Disse synspunkter inspirerede den amerikanske geograf Neil Smith i til 1979 at udvikle teorien om det såkaldte rentegab. 1.2.2 Teorien om rentegabet Smith mente på linje med Harvey, at byens forandringsprocesser skulle findes på et makrostrukturelt økonomisk niveau. Dermed mente han, at gentrificering var et strukturelt produkt 11 Lees mfl. 2008 s. 45 og Bundgaard 1985 s. 36 12 Lees mfl. 2008 s. 45-46 13 Steinø 2000 s. 15 14 Steinø 2000 s. 16 Side 14 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen af ejendomsmarkedet, hvilket er udgangspunkt for hans teori om rentegabet. 15 Smith fremlægger det således: ‖ Capital flows where the rate of the return is highest, and the movement of capital to the suburbs, along with the continual de-valorization of inner-city capital eventually produces the rent gab. When the gab grows sufficiently large, rehabilitation (or, for that matter, redevelopment) can begin to challenge rates of return available elsewhere, and the capital flows back. Gentrification is a back to the city movement all right, but a to the city movement by capital rather than people.‖ 16 Teorien bag rentegabet er således bygget op på den antagelse, at der skete en bevægelse af kapital, der skulle skabe industriel, beboelses- og forretningsmæssig aktivitet i de voksende forstæder. Parallelt med afindustrialiseringen af de centrale byområder betød denne suburbanisering, at der ikke blev investeret i de indre byområder, hvilket resulterede i, at byrummet trådte ind i en misvedligeholdelse eller en forslumringsproces. Dette betød, at der i 1970’erne var et sket et fald i grundpriserne i den indre by i forhold til de stigende priser i forstæderne. Der var så at sige en stor renteforskel (et gab) mellem forstæderne og den indre by. 17 Rentegabet forklarer gentrificering som et produkt af investeringer og dis-investringer i byernes ejendomsmarked. Over tid vil den urbane udvikling og ekspansion skabe spændinger i den ”kapitaliserede grundrente”, hvilket vil sige den aktuelle udnyttelse af en grund eller ejendom og den ”potentielle grundrente”, altså den økonomiske profit, som man kunne få, hvis man udnyttede grunde og ejendomme bedre, f.eks. ved nybyggeri eller renovering af allerede eksisterende bygninger. Eftersom forskellen (gabet) mellem den potentielle og den kapitaliserede grundrente bliver større, bliver tilskyndelsen til at ændre investeringer større, og gentrificeringen opstår. 18 15 Smith 1996 s.70 16 Smith 1996 s. 70 17 Smith 1986 s. 23 18 Smith 1996 s. 61-67 og Munk 1998 s. 38 Side 15 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 13: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 65 and 66:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?