Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
Kampen for bevaring af historiske miljøer, æstetik og forbedret service og kampen mod private
såvel som offentlige byfornyelsesprojekter og motorvejsanlæg betød, at kvarterene bibeholdt deres
historiske præg og æstetik, hvilket betød, at de blev attraktive for et endnu bredere segment af
middelklassen. Som Ley bemærker det, var det tit tilstedeværelsen af en beboerbevægelse og dens
succes, der initierede til en yderligere gentrificeringsproces i det pågældende nabolag. 35
1.3.3 Et kulturelt skift
Leys anden pointe er, at der skete et kulturelt skift, der både indeholder ændringer i den brede
middelklasses syn på den indre by og synet hos det offentlige.
Som det blev antydet i foregående afsnit, viser Ley, at gamle bohememiljøer med deres bevarelse af
de gamle æstetiske bygninger og særlige bymiljø begyndte at interessere den brede middelklasse,
som ikke havde råd til at bo i de dyre kvarterer men heller ikke ville bo i de mest nedslidte. Dette
blev hurtigt udnyttet af ejendomsmæglere og producenter, som markedsførte kvartererne som noget
kulturel særligt:
―Incited by manufactures and retailers who recognize the promise of a new niche markets,
personalization and individuality, authenticity itself, becomes a marketing opportunity: The
movement from counter-culture to lifestyle‖. 36
Der skete altså et brud med modkulturens strømninger, og livet i den indre by blev markedsført som
en særlig livsstil. Dette betød, at den brede middelklasses indtog omkring bycenteret initierede til
åbning af nye butikker, restauranter og nye kulturelle tilbud. Der skete således et skift, hvor der
fremkom et refleksivt konsum, idet middelklassen var mere bevidst om sit forbrug og brugte det til
at markere sig over for andre befolkningsgrupper. 37
Parallelt med dette viser Ley, at der fra 1970’erne og frem blev mere fokus på det indre bymiljø,
hvor idéen om ”the livable city” begyndte at vinde indpas i canadiske storbyer. I forbindelse med
byfornyelsesprojekter opstod nye kulturelle muligheder, rekreative områder, sportspladser m.m.
Dette, sammenkædet med middelklassen stigende velstand og forbrugsmønstre i 1980’erne, var et
incitament til yderlige efterspørgsler på boliger nær bycentrer, hvor det kreative og trendy liv
udfoldede sig. Ley opsumerer det således:
35 Ley 1996 s. 245
36 Ley 1996 s. 336
37 Ley 1996 s. 50
Side 20 af 98