Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
”[Man] ser overhovedet ikke historisk på sagen. Man har ikke omtalt, at Sjællandsgadekvarteret i
de senere år er præget af en stor tilflytning af yngre og unge. Der er allerede, og kan i fremtiden
forventes yderlig et stort antal fødsler, selv om klubhusgruppen allerede mener, at behovet er der,
så er det ovennævnte perspektiv i hvert fald et yderligt argument for oprettelsen af det hus som
foreslået. (…) Dette manglende historiske aspekt kunne give anledning til at stille spørgsmålet: Skal
Sjællandsgadekvarteret fortsat være boligkvarter, eller skal det være et dødt kvarter (…) hvis det
skal være et boligkvarter, er man også nødt til at sørge for de nødvendige fællesfaciliteter.‖ 115
Der var således en erkendelse i Aarhus Byråd af, at der var et behov for institutionelle rammer i
Sjællandsgadekvarteret. Men som det også fremgår af ovenstående, var der samtidig en
anerkendelse af, at beboernes aktive arbejde for at skabe et bedre boligmiljø i
Sjællandsgadekvarteret ikke blot handlede om børneinstitutioner og ældre menneskers behov men
også om udvikling af de kulturelle og sociale rammer i det gamle arbejderkvarter.
3.10 Beboernes Hus - Et socialt og kulturelt omdrejningspunkt
Ved oprettelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i 1973 og åbningen af Beboernes Hus i
Sølystgade i 1977 blev der etableret nogle sociale og fysiske rammer, som kunne videreføre det
beboerarbejde, der blev udført sideløbende med sagen om rugbrødskarréen. Der blev så at sige
skabt et socialt og kulturelt rum i Sjællandsgadekvarteret, som i form af Beboernes Hus og
Børnenes Jord betød, at boligmiljøets kvaliteter på det sociale og kulturelle område blev højnet
betragteligt.
Beboernes Hus var åbent alle ugens dage, og folk fra kvarteret kunne komme og bruge husets
faciliteter og deltage i de mange aktiviteter, der blev afholdt i beboerforeningens regi. Her kunne
ældre mødes i ældreklubben eller ”Aktivitetsklubben”, som den hed, over et spil kort eller banko og
en kop kaffe. Der blev afholdt madklubber, og beboerne kunne mødes med andre i forbindelse med
brugen af husets værkstæder og mødelokaler. Der blev desuden arrangeret udenbys ture for både
børn og voksne, hvor turene gik ud i det danske land. Rugbrødskarréens indre bød på muligheden
for, at børn og unge kunne slå sig løs i leg og boldspil uden fare for, at de blev kørt ned. Igennem
Beboerforeningen blev der således skabt en lang række aktiviteter for både børn og voksne i alle
115 EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 4. april 1974
Side 46 af 98