Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Kildemateriale En af de tungeste kildegrupper til belysning af livet i Sjællandsgadekvarteret og Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningens betydning for kvarterets udvikling er beboerforeningens eget arkiv. Dette findes på Erhvervsarkivet i Aarhus (EA) og indeholder kildemateriale, der hovedsageligt dækker perioden 1970-1985. Her findes en stor mængde korrespondance, der er sendt internt blandt medlemmer men også skrivelser til diverse offentlige myndigheder. Tillige findes der en stor mængde materiale og referater fra bestyrelsesmøder, årsmøder og diverse arrangementer. Ligeledes findes i dette arkiv de fleste årgange af Sjællandsgadekvarterets Beboeravis, der udkom første gang i 1971 og dækker perioden indtil 1988. Perioden fra 1988-1995 findes på Aarhus Lokalhistoriske Samling (LHS) på Aarhus Hovedbibliotek. Beboeravisen må siges at være en væsentlig nøgle til ikke blot Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings holdninger og arbejde men også til Sjællandsgadekvarterets udvikling i det hele taget, idet store og små begivenheder, som fandt sted i kvarteret, er beskrevet her. Kildemateriale, der foreligger i Sjællandsgadekvarterets arkiv, er ikke nødvendigvis repræsentativt og dækkende for alle kvarterets beboeres holdninger, ønsker og behov gennem den undersøgte periode. Men hvis man ser på nogle af de projekter, som Beboerforeningen arbejdede med, har disse ikke kunnet lade sig gøre uden bred opbakning blandt beboerne i Sjællandsgadekvarteret, for dannelsen af en beboerforening i et lokalområde må siges at være et udtryk for, at der var nogle brede fællesinteresser i kvarteret. 4 Og kan man se bort fra den noget svulstige venstreorienterede retorik, som man bl.a. finder i Sjællandsgadekvarterets Beboeravis (især igennem 1970’erne), så har man et fantastisk materiale, der giver et indblik i udviklingen af og dagligdagen i Sjællandsgadekvarteret. Til belysning af Aarhus Kommunes engagement i Sjællandsgadekvarteret er Aarhus Byrådsforhandlinger blevet anvendt. Disse byrådsforhandlinger findes ligeledes på Erhvervsarkivet i Aarhus og indeholder flere anvendelige kildegrupper. I den periode, jeg beskæftiger mig med, findes byrådsforhandlingerne eller byrådsmøderne på båndudskrift, hvilket vil sige, at man har mulighed for at følge de debatter, der har været ført ved byrådsmøderne og herigennem følge politiske holdninger og ideologiske standpunkter, samt hvilke sager der blev vedtaget eller forkastet af byrådet. 4 Gundelach 1980 s. 45 Side 8 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen På Erhvervsarkivet i Aarhus findes ligeledes et register over de sager, som har været oppe på byrådsmøderne i perioden 1966-1994. Igennem registret kan man finde den pågældende sag i byrådsforhandlingerne og derigennem finde udskriften fra byrådsmøderne. Dog mangler byrådsforhandlingerne fra 1977- 1980, da de ikke er blevet indleveret fra Aarhus Kommune, hvilket har betydet, at det ikke er alle sager, man har kunnet følge til ende. Til hver sag, som har været bragt op på et byrådsmøde, er der tilknyttet et journalnummer, som henviser til en journalsag. Journalsagerne indeholder de korrespondancer, der har været mellem byrådet, udvalg og andre offentlige myndigheder samt fra evt. private personer, som måtte have været impliceret i den givne sag. I journalsagerne er f.eks. saneringsplanerne for Sjællandsgadekvarteret fundet, og sammen med byrådsdebatterne giver dette materiale et godt indblik i, hvilke holdninger og ønsker man fra politisk side havde med Sjællandsgadekvarteret. Erhvervsarkivet i Aarhus har journalsager til og med 1985. ”Kommuneplan 1984-1992” og andre anvendte byplaner, der anvendes i kapitel 4, er delvist frembragt på LHS og EA. Her er det værd at bemærke, at kommuneplaner er et udtryk for rammebestemmelser og intentioner fra byrådspolitikere og byplanlæggerne, som dermed var tænkt som et styringsredskab, der skulle sørge for, at udviklingen stemte overens med de politiske mål, der var sat. Et egentligt lovkompleks var Kommuneplanen 1984-1992 dog ikke et udtryk for. Dermed var kommuneplanen ikke lovgivende og altså ikke en sikkerhed for, at der skete ændringer i et område. Men på det generelle plan, må kommuneplanen siges at være et udtryk for politiske og planmæssige visioner. Selvom muligheden for at ændre status har været til stede. Men som udgangspunkt viser kommuneplanerne, hvilke intensioner og visioner man havde fra bypolitisk side. En sidste og vigtig kildegruppe er avisartikler fra den aarhusianske dagspresse. Der blev i løbet af 1970’erne og 1980’erne skrevet en lang række avisartikler om forholdene i Sjællandsgadekvarteret, som også er med til at give et indtryk af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommunes holdninger til Sjællandsgadekvarterets udvikling. Side 9 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 7: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 59 and 60:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?