social - Dansk Center for Byhistorie

Kvindernes opholdsstue på Fattiggården,
ca. 1910.
32
Økonomens opgaver som undersøger ude i byen bestod i, at han
på bogholderens anmodning skulle foretage afhøringer og føre en
protokol over de fattiges forhold. Desuden skulle han udføre en lang
række praktiske opgaver.
Til slut i hans arbejdsbeskrivelse stod der:
“Økonomen, såvel som hans hustru, skal altid bestræbe sig for at
omgås de fattige på rette måde, så at han behandler dem med venlighed,
men dog iagttager den alvor, der er nødvendig til udførelsen af
hans myndighed”.
I Kolding Avis fra 1. januar 1924 refereres, at med ansættelsens af
Jens Rasmussen blev Fattiggården lidt mere hyggelig. Der kom gardiner
for vinduerne og tæpper på sengene. Det kostede ikke mange
penge, men livede svært op. Det synes at være efter dette tidspunkt,
at fotografierne fra Fattiggården er taget.
Enkerne flyttes fra Fattigvæsen til Hjælpekasse 1909
Det var fortsat afgørende for socialdemokraterne at få så mange som
muligt blandt de, der modtog fattighjælp, overført til anden form for
hjælp, der ikke havde fattighjælpsvirkninger.
Et udtryk for dette var et forslag fra socialdemokraterne i 1909
om, at man overførte et antal enker fra Fattigvæsenet til Hjælpekassen,
og at det tilskud, de fik, nemlig 4000 kr., fulgte med. Det var de
borgerlige ikke umiddelbart indstillet på, bl.a. mente landdistriktets
repræsentant i Byrådet, sagfører Viuff, at der var flere på listen, som
efter hans mening ikke kunne betragtes som værdigt trængende.