Hele publikationen i PDF

netpublikationer.dk

Hele publikationen i PDF

et rejsemagasin om dansk udviklingsbistand

fra gangster til lovlydig | renere badevand i durban | zebra, surf eller zulu?


2 forord |

forord

kære læser

Artiklerne i dette magasin handler om

den danske bistand til Sydafrika. Magasinet

er beregnet for dig, som overvejer eller

har besluttet dig til en rejse til Sydafrika.

Indholdet vil give dig en god forståelse af,

hvilke udfordringer dit rejsemål står over

for. Samtidig vil det give dig et indblik

i Sydafrika set indefra. Via magasinets

artikler kommer du lidt tættere på landet

og ser sider af det, som turister normalt

ikke får at se.

Ti år er gået siden det første demokratiske

valg i Sydafrikas historie. Og Sydafrika

er i dag et fundamentalt andet land end i

1994. Fra det dårligst tænkelige udgangspunkt

har man i de sidste ti år formået

at vende den negative spiral til en positiv.

Optimismen for fremtiden er derfor stor.

Også internationalt er Sydafrika nu en

anerkendt medspiller. Bl.a. har Sydafrika

udgiver: Udenrigsministeriet oplag: 13.000 design og layout: Operate A/S tryk: Schultz Grafi sk forsidefoto: Carsten Broder Hansen

tekst: Hanne Jensen Haricharan (freelance journalist), Lykke Schmidt, John Pedersen og Benny Damsgaard (Operate A/S) isbn: 87-7667-155-0

elektronisk isbn: 87-7667-156-9. Rejsemagasinet er svanemærket.

tilsluttet sig FN’s 2015 Mål – otte mål

for den globale og nationale indsats mod

fattigdom og uretfærdighed, som skal nås

inden 2015. I 2002 var Sydafrika vært for

en FN-konference om bæredygtig udvikling,

som bl.a. førte til en handlingsplan,

der indeholder væsentlige fremskridt på

områder som vand og sanitet, energi og

samarbejde om udvikling af bæredygtigt

forbrug og produktion.

Trods Sydafrikas enestående forvandling

har landet dog fortsat store udfordringer.

Kontrasterne mellem rig og fattig og by

og land er markante. Forurening af luft

og vand udgør et stort problem for både

miljø og mennesker. Og aids-epidemien

tynger landet både socialt og økonomisk.

Sydafrika er godt på vej, men Sydafrika

har fortsat behov for dansk bistand for at

fortsætte den positive udvikling.

Dette magasin giver ikke et udtømmende

billede af det danske bistandspro-

Artikler i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter.

gram i Sydafrika – det ville være umuligt

på den begrænsede plads. Derfor dykker

magasinet dybere ned i nogle projekter,

som viser bredden i arbejdet. Du kan bl.a.

læse om Bethuel Mmema, en tidligere

ungdomskriminel, som nu hjælper andre

unge ud af kriminalitet. Du kan læse om

Jerome Morkel, en farvet forretningsmand,

som har succes med sit trykkeri i

Cape Town. Og du kan læse historien om,

hvordan badevandet i Durban er blevet

renere på grund af renere teknologi. Let

læste fakta om Sydafrikas historie, befolkning

og mangfoldige turistattraktioner er

også en del af magasinet.

god rejse – og god fornøjelse med

magasinet

Udenrigsministeriet

Danida

2004


indhold

bistand

interview med danmarks ambassadør:

“sydafrika er på vej!” 4

demokrati og god regeringsførelse

retten er sat for samfundets svageste 8

“mit hjerte var hårdt” 10

uddannelse

uddannelse skal styrke fattige områder 12

virksomhed til virksomhed

fra herning til cape town:

et smart samarbejde 14

interview:

milevidt fra munkebo 17

rundt om sydafrika 18

miljø

åndenød i industribyerne 20

renere teknologi blev god investering 22

fra losseplads til bedre klima 24

sport og kultur

gymnastik, fodbold og ballet 25

hiv/aids

her finder voldtægtsofre trøst 26

et bedre arbejdsliv for patrick 29

turisme

zebra, surf og zulu 30

ambassaden 32

rejseinfo 34

“mit hjerte var hårdt”

bethuel mmemas vej fra

gangster til lovlydig borger

her fi nder voldtægtsofre trøst

26

foto | jørgen schytte

foto | jørgen schytte

zebra,

surf og

zulu

fokus på turisme

10

22

renere teknologi

gav renere

badevand i durban

30

foto | jørgen schytte


4

bistand til sydafrika | john pedersen

Apartheid. Boykot. Kamp. Mandela. Omkring

1990 var Sydafrika på randen af en

borgerkrig. I årtier havde det store fl ertal

af borgere hverken haft indfl ydelse eller

muligheder. Tusindvis var blevet dræbt i

sammenstød mellem forskellige befolkningsgrupper.

Økonomien var i kaos.

Det kunne have gået rigtigt galt, men

det gjorde det ikke. Sydafrika begyndte i

stedet en langsom og besværlig rejse på vej

bort fra fattigdom og ulighed. I 1994 blev

det første frie valg afholdt, og i 1996 blev

den sydafrikanske forfatning vedtaget – en

forfatning, der giver alle borgere vidtstrakte

rettigheder.

“I dag tror sydafrikanerne med rette på

fremtiden. Landet har været gennem en

smertefuld forsoning mellem de forskellige

befolkningsgrupper. Samtidig er der

gennemført en økonomisk hestekur, der

betyder, at Sydafrika i dag har en rigtig

god økonomi. Selvom landet fortsat har

åbenlyse problemer, må man sige, at Sydafrika

er et mønstereksempel på, hvordan

der kan skabes forsoning mellem stridende

parter i verdens brændpunkter. Der var en

betydelig risiko for, at landet var endt i til-

Sydafrika er kontrasternes land.

På den ene side moderne og i fremdrift.

På den anden side fattigt og traditionelt.

Øverst til venstre kvinde på landet.

Til højre universitetet i Pretoria.

Nederst havnen i Cape Town.

sydafrika

er på vej!

Den danske ambassadør i Sydafrika fortæller om

bistandssamarbejdet mellem Sydafrika og Danmark.

stande, som vi kender det fra Mellemøsten,

men sådan er det heldigvis ikke gået,” siger

Torben Brylle, der er dansk ambassadør i

landet.

Siden 1994 har Danmark hjulpet det

nye Sydafrika med at skabe et demokrati,

hvor der er muligheder for alle, og hvor

der samtidig passes godt på miljø og natur.

skrigende behov for job

I de sidste ti år har forventningerne til

fremskridt været store, og selvom der er investeret

meget i basale områder som sociale

ydelser, boliger, el, vand og kloakering, er

der endnu langt til målet.

Danmark støttede kampen mod apartheid.

Derfor var det også naturligt at

hjælpe det nye demokratiske Sydafrika på

vej. I 1994 var situationen meget usikker. I

dag er der grund til optimisme.

“Indtil for få år siden var hovedparten af

befolkningen sat uden for samfundsudviklingen.

Det er svært at rette op på kort tid.

Borgerne har fået frihed og rettigheder, og

nu vil de naturligvis også udnytte mulighederne

og opnå bedre levevilkår. Danmark

hjælper Sydafrika gennem denne vanske-

lige udvikling, og det er ikke overstået på ti

år,” siger Torben Brylle og fortsætter:

“Ikke mindst er der et skrigende behov

for arbejdspladser, så folk kan få en indkomst

og forsørge sig selv og deres familier.

Væksten er stigende, og beskæftigelsen ser

omsider også ud til at gå den rigtige vej,

men det går endnu ikke så stærkt, som

man kunne ønske sig.”

Ud over manglen på job og fattigdom,

peger Torben Brylle på, at der særligt er

store problemer med kriminalitet, hiv/aids

og voldsomme uligheder mellem forskellige

grupper i samfundet.

en vigtig rolle i afrika

Selvom Sydafrika ikke er blandt de fattigste

lande i Afrika, er der gode grunde til

fortsat at støtte landet.

For det første er landet stadig i en sårbar

situation, og der er behov for at udvikle

både demokrati og økonomi, så landet får

et ordentligt fundament. For det andet

spiller Sydafrika en vigtig rolle for udviklingen

i ikke blot den sydlige del af Afrika,

men på hele kontinentet.


Danmark støtter en række af Afrikas fattigste

lande, og også for dem er det vigtigt,

at Sydafrika kan vise vejen med stabile

politiske og økonomiske forhold.

“Valget i 2004 var et fl ot eksempel på,

hvor langt landet er kommet. Danmark

medvirkede i KwaZulu-Natal-provinsen,

der tidligere har været ramt af vold. Valget

blev afviklet fredeligt og værdigt, og det var

et fi nt øjeblik, da en sort førstegangsvælger

sagde: “Nu oplever jeg mig selv som en

rigtig sydafrikaner,” siger Torben Brylle.

skubbe til udviklingen

Den danske bistand til Sydafrika skal sætte

ting i gang og skubbe til en udvikling, så

sydafrikanerne kan udnytte de muligheder,

som de har.

“Når folk har været uden rettigheder

hele deres liv, stiller de sig ikke op og kræver

deres ret fra den ene dag til den anden.

Det tager tid at skabe tillid mellem borgere

og myndigheder, og derfor har vi bl.a. støttet

retsinstanser og oplysningsaktiviteter i

fattige townships. Resultatet er, at kvinder

nu har mulighed for at kræve deres ret,

opnå beskyttelse og få udbetalt bidrag til

sig selv og deres børn,” siger Torben Brylle

og fortsætter:

“Vi har også været med til at oprette

Thuthuzela-klinikkerne, hvor voldsramte

kvinder kan få omsorg, lægehjælp, vejledning,

beskyttelse og støtte til at føre sager

mod voldsudøverne. Desværre er behovet

for dette stort, og ofte er kvinderne slet

ikke vant til, at der er nogen, der hjælper.

F.eks. afviste en kvinde i første omgang at

få nyt tøj, da hun aldrig havde prøvet det

før.”

Danmark har også hjulpet unge, der er

kommet ud i kriminalitet.

“Vi hjælper bl.a. unge fanger i fængslerne

for at undgå, de bliver suget ind i

livsvarig kriminalitet. Det er ganske imponerende

at se, hvordan unge med alvorlige

kriminelle handlinger bag sig, faktisk kan

få et ordentligt liv igen, hvis de bliver

hjulpet,” siger Torben Brylle.

Beskyttelsen af miljø og natur er et andet

stort problem i Sydafrika. Landet har

ikke tidligere haft tradition for at passe på

miljøet. Ikke mindst i de store byområder

lever mange mennesker under kummerlige

vilkår. Bl.a. er luftvejssygdomme blandt

bistand til sydafrika | john pedersen

fotos | jørgen schytte

børn et stort problem på grund af forurening.

“Miljøet var ikke på dagsordenen i

det gamle Sydafrika. Her har vi gjort en

klar forskel. Danmark har bidraget til, at

Sydafrika har fået en miljølovgivning, og

vi har bl.a. støttet pilotprojekter inden for

farligt affald, luftforurening og vand. Det

er vigtigt for Danmark at støtte pilotprojekter,

der kan give sydafrikanerne viden,

som de selv kan bruge. Faktisk er interessen

for miljø nu så stor, at landet er ved at

lave en miljømærkning efter nordisk forbillede

for at stå stærkere på de internationale

markeder,” siger Torben Brylle.

dansk viden i spil

Det er ikke kun den økonomiske støtte,

der gør samarbejdet med Danmark interessant

for Sydafrika.

“Danmark har kundskaber på en række

områder, som er vigtige for Sydafrika. Med

udgangspunkt i dansk viden har vi f.eks.

været med til at få styr på affald fra hospitaler

og klinikker. Her er der bl.a. trukket

på viden fra Statens Serum Institut. Vi har

også medvirket til, at dele af metal-

5


6

bistand til sydafrika | john pedersen

industrien ikke længere hælder tungmetaller

ud i naturen, og som et tredje eksempel

har vi været med til at reducere brugen af

vand og kemikalier i både fi skeindustrien

og tekstilindustrien. Miljøet har vundet,

men det har virksomhederne også. De har

sparet millioner,” siger Torben Brylle.

“Sydafrika og Danmark har et tæt samarbejde,

der går videre end bistanden. Det

drejer sig om personlige relationer, kulturelle

kontakter og forretningsforbindelser.

Sydafrika er en interessant partner, som

danskerne – ikke mindst danske virksomheder

– bør give mere opmærksomhed,”

slutter Torben Brylle.

ni provinser

western cape

Cape Town

rammen for samarbejdet

Sydafrikas forfatning inddeler landet i ni provinser.

Hver provins har egen regering, administration, domstol

og hovedstad. Læs mere om Sydafrikas administrative

opbygning på den sydafrikanske regerings hjemmeside:

www.gov.za

Samarbejdet mellem Sydafrika og Danmark baserer sig på de

principper, der gælder for hele den danske udviklingsbistand:

• Samarbejde mellem ligeværdige parter

• Lokalt og nationalt ejerskab til projekterne

• Udvikling af demokrati

• Decentralisering

• Folkelig inddragelse

• Ligestilling

• Bæredygtighed såvel miljømæssigt som økonomisk.

Det dansk-sydafrikanske bistandssamarbejde omfatter følgende temaer:

• Udvikling af erhvervsuddannelser

• Hjælp til demokratisering og god regeringsførelse

• Udvikling af den private sektor – særligt fokus på virksomheder

ejet af sorte og udvikling af kompetencer hos de sorte

• Beskyttelse af miljø og natur

• Bekæmpelse af hiv/aids.

Upington

northern cape

Beaufort West

Polokwane

Pretoria

Nelspruit

north west Johannesburg

gauteng

Klerksdorp

mpumalanga

swaziland

Colesberg

free state

Kimberly

Bloemfontein

eastern cape

Port Elizabeth

limpopo

lesotho

Umtata

East London

kwazulu -

natal

Pietermaritzburg

Durban


istand til sydafrika | john pedersen

7

fotos | jørgen schytte


8

demokrati og god regeringsførelse | hanne jensen haricharan

retten er sat

for samfundets

svageste

Med domstole i Sydafrikas sorte

townships har landets fattigste

fået adgang til det retssystem,

som tidligere kun tjente den

hvide befolkning.

Køreturen fra en af Cape Towns hvide forstæder

til skurbyen Philippi tager omkring

30 minutter. Men der er en verden til

forskel mellem forstadens nymalede huse

omgivet af høje mure og Philippis små

huse og blikskure.

Som en rejse gennem apartheid er turen.

Her kan man se, hvordan raceadskillelsen

fungerede og placerede folk på en rangliste

med hvide øverst, indere og farvede i midten

og sorte nederst. Jo længere vi kommer

væk fra byen med det berømte Taffelbjerg

i baggrunden, jo mørkere bliver hudfarven

på befolkningen, og jo ringere bliver

boligstandarden og levestandarden.

Philippi og de omkringliggende townships,

hvor der bor en halv million mennesker,

havde indtil 1999 ingen domstol.

Hvis dens beboere havde brug for rettens

beskyttelse, måtte de tage ind til den hvide

by.

Det ændrede sig, da Philippi Court, den

første domstol i en sort township, blev

oprettet.

“Retten blev oprettet, fordi det var

nødvendigt at få retssystemet tættere på

townshippens befolkning. Vi ligger i et

område, som tjener de fattigste af de fattige.

På grund af fattigdommen har mange

ikke råd til transporten og ville derfor ikke

kunne benytte sig af retssystemet,” siger

Colin de Bruin, som er administrator i

Philippi Court.

Mpho F. Lande er blevet tævet gennem 17 år. Nu vil hun skilles.

Den lange transportvej er dog ikke eneste

grund til, at mange sorte sydafrikanere

næppe ville bruge en domstol i den hvide

del af byen. Apartheidtidens retsmaskine

var designet til at beskytte raceopdelingen

og undertrykke sorte. Mange har derfor en

uvilje mod domstole i de tidligere hvide

områder.

“Der er en mental blokering. De føler

sig fremmede der,” siger Colin de Bruin.

hustruvold

Uvilje er der tilsyneladende ikke imod at

bruge domstolen i Philippi. Her venter

lange køer tålmodigt foran dørene til

retshjælpsorganisationerne Mosaic og Ilitha

Labantu, som for de fl este er første stop.

Domstolen har et unikt samarbejde med

de to organisationer, som betyder, at den

kan yde en langt bedre service.

I et skur uden for retssalen holder

Mosaic til. Her venter 35-årige Mpho

F. Lande på at komme til at tale med en

rådgiver. Med hænderne foldet over brystet

ligner hun en beslutsom kvinde. Men den

beslutning, hun nu har taget, har været 17

år undervejs. Lige så lang tid, som hun har

været gift. Lige så lang tid, som hun har

udholdt jævnlige tæv fra sin mand – tæv

så voldsomme, at hun fi re gange er endt

bevidstløs på hospitalet. Nu vil hun skilles.

Mphos historie er ikke enestående.

Vold mod kvinder har i Sydafrika karakter

af en epidemi. Men det er nyt at have en

domstol, som har som særligt formål at

beskytte folk som Mpho F. Lande sådan

som Philippi Court, der hovedsageligt

beskæftiger sig med sager om hustruvold

og børnebidrag.

For Mpho F. Lande er det vigtigt, at

hun kan gå til retten. Hun har nemlig ikke

noget rigtigt job. Hendes børns skole lader

hende deltage i et projekt med at lave mad

til skolebørn. For det får hun 150 kr. om

måneden, som end ikke rækker til at brødføde

hendes tre børn. Så der ville næppe


være 10 kr. til en busbillet til en domstol

inde i Cape Town.

Det er dog ikke kun domstolens placering,

som betyder bedre retssikkerhed for

områdets beboere. Ifølge Colin de Bruin

har mange ikke kendskab til, hvordan

loven kan beskytte dem.

De 3,6 mio. kr., som Danida har givet

domstolen over en 3-årig periode, bliver

bl.a. brugt til en omfattende oplysningsvirksomhed

og programmer til at styrke

retsbevidstheden i lokalsamfundene omkring

Philippi.

analfabeter får hjælp

Samarbejdet mellem Ilitha Labantu og

Mosaic og Philippi Court er også afgørende

for, at den lokale befolkning kan bruge

retssystemet. Mange er nemlig analfabeter

og har brug for hjælp. Den får de fra de to

organisationer.

“Vi hjælper med at udfylde blanketter

og erklæringer. De færreste ved, hvad et

demokrati og god regeringsførelse | hanne jensen haricharan

Philippi Court.

tilhold er, eller hvordan retten virker,” siger

Nomakaya Zeya fra Ilitha Labantu.

De to organisationer tilbyder også rådgivning

af voldsramte kvinder og hjælper

i nogle tilfælde med at fi nde et sikkert

opholdssted for en mishandlet kvinde.

“Vores arbejde rækker videre end selve

retssystemet. Vi forsøger at hjælpe voldsramte

kvinder gennem rådgivning enten

for hende eller for hende og ægtemanden.

Ofte står der misforståelser bag volden,

og da kan vi hjælpe,” siger Sheila Buso fra

Mosaic.

fotos | jørgen schytte

retfærdighed for alle

Ud over Phillippi Court støtter

Danida også andre initiativer,

som skal sikre bedre adgang til

retssystemet for især kvinder, børn

og de fattige i landdistrikterne.

Støtten skal også bidrage til at udbrede

kendskabet om borgerrettighederne

i Sydafrikas nye grundlov

fra 1996 og til at skabe respekt for

landets nye, demokratiske love.

Danida støtter blandt andet ”The

National Community Based Paralegal

Association”, som giver gratis

retshjælp til den fattige landbefolkning.

Det kan f.eks. være hjælp

til at udfylde en blanket eller

anmelde et overgreb, støtte til et

barn, som skal vidne i retten, eller

hjælp til at udrede en konfl ikt.

Danida støtter også “The Justice

College”, som bl.a. efteruddanner

lægdommere i civilret, så de bliver

bedre i stand til at dømme i sager

om f.eks. hustruvold, skilsmisser,

fyringer, gæld o.l.

Støtten til retssystemet er et af tre

elementer i Danidas program for

demokrati og god regeringsførelse.

Andre elementer er demokratisering

af provinsmyndigheder

og kommuner og støtte til politi,

fængselsvæsen og bekæmpelse af

kriminalitet.

ilitha labantu og mosaic

Ilitha Labantu er en privat organisation,

som arbejder med voldsramte

kvinder og børn. Rådgivning

af voldsofre og voldtægtsofre er

en af organisationens vigtigste opgaver.

Men Ilitha Labantu arbejder

også med hiv og aids, fordi den

ser en tæt sammenhæng mellem

vold mod kvinder og børn og aidsepidemien.

Mosaic arbejder med folk, som er

udsat for vold. Det gælder specielt

kvinder og unge. Ud over projektet

med at hjælpe folk til at bruge

retssystemet, rådgiver organisationen

voldsramte kvinder, holder

workshops og gennemfører informationskampagner.

9


foto | jørgen schytte

10

demokrati og god regeringsførelse | hanne jensen haricharan

“mit hjerte var hårdt”

“Uden Khulisa ville jeg være blevet kriminel igen, simpelthen fordi jeg ikke havde noget valg,” siger Bethuel Mmema.

Organisationen Khulisa har succes med at gøre unge gangstere til lovlydige borgere.

Syv ud af ti kriminelle, som gennemgår organisationens rehabiliteringsprogram,

vender ikke tilbage til kriminalitet.

Bethuel Mmema er en velartikuleret ung

mand med en lav blid røst. Med et lidt

genert smil og et par muntre øjne bag de

guldindfattede briller er det vanskeligt at

få billedet til at passe med en af Sydafrikas

berygtede gangstere.

Når han taler om, hvordan han som

16-årig skoleelev blev gangster, der begik

væbnede bilrøverier, er det, som om han

taler om en anden.

At han muligvis er morder, synes utænkeligt.

Men Bethuel Mmema fortæller, at

han ingen betænkeligheder havde ved at

bruge sin pistol, da det blev nødvendigt.

Da et af hans ofre ikke parerede ordre og

forlod bilen, som han var ved at stjæle,

tøvede han ikke med at skyde manden

i brystet. Manden faldt til jorden, mens

Bethuel Mmema og hans medskyldige

fl ygtede i bilen.

“Mit hjerte var hårdt. Jeg følte ingenting.

Hvis noget, fi k episoden mig til at

føle mig mere magtfuld,” fortæller Bethuel

Mmema, som ikke ved, om han blev morder

den sommerdag i 1997.

I lang tid var han også ligeglad. Men den

kriminelle løbebane kom til en afslutning

otte måneder senere, da han blev arresteret

under et røveri og senere idømt 10 års

fængsel.

Bag fængslets mure begyndte Bethuel

Mmema langsomt at kigge i bakspejlet

med misbilligelse. I 2003 mødte han så

organisationen Khulisa, som arbejder med

rehabilitering og reintegrering af unge

kriminelle under 25 år. Dem er der 90.000

af i Sydafrikas fængsler.

at nære og opdrage

Khulisa arbejder i 30 fængsler og får fi nansiel

støtte af bl.a. Danida, som har bevilliget

5 mio. kr. til organisationen over tre

år. Den arbejder også sammen med lokale

myndigheder og er et eksempel på, hvor

vigtigt samarbejdet mellem velgørende

organisationer og myndighederne er. Bl.a.

deltager Khulisa i et nyt program med

mindreårige kriminelle, som i stedet for


en fængselsstraf bliver sendt til et Khulisaprojekt.

Organisationens navn betyder på zulusproget

at nære eller opdrage. Og formålet

er netop det: At nære og opdrage unge

kriminelle.

Rehabiliteringsprogrammet er et etårigt

program, som er designet til at hjælpe

fanger til at lære sig selv at kende og ændre

deres adfærd og løbebane.

Gennem ugentlige timer med en medarbejder

fra Khulisa får fangerne opgaver,

som sender dem på en selvopdagende

rejse og hjælper dem med at fi nde ud af,

hvorfor de blev kriminelle, og hvad de vil

med deres liv. Processen involverer bl.a., at

de skal føre dagbog og gennemgå en serie

hæfter, som lærer dem en række nødvendige

færdigheder. Det skal hjælpe dem med

at fi nde et arbejde, når de kommer ud, og

give dem selvværd og retning.

Khulisas grundlægger og leder, Lesley

Ann van Selm anslår, at kun 30 pct. af

de fanger, som gennemgår programmet,

vender tilbage til kriminalitet. På landsplan

er det 80 pct.

“Gennem programmet lærte jeg at kon-

demokrati og god regeringsførelse | hanne jensen haricharan

trollere min vrede. Jeg lærte mine svagheder

at kende, og jeg lærte at holde mig væk

fra dårligt selskab. Jeg udviklede en plan

for mit liv,” fortæller Bethuel Mmema.

svært at komme ud

Lesley Ann van Selm understreger, at det

er spild af tid og penge at rehabilitere

fanger uden at reintegrere dem. Derfor

følges rehabiliteringen op med et reintegrationsprogram,

som hjælper fangerne, når

de kommer ud.

“Det er svært at komme ud. Der er

arbejdsløsheden. Der er familien, som

skal vende sig til det. Der er mistænksomheden,

som møder dem, og der er

mange ting, de skal lære igen. Nogle har

endda glemt ting som, hvordan man går

over gaden,” siger Ruth Yeo, som leder

reintegreringsprogammet i Newcastle, en

by i KwaZulu-Natal-provinsen, halvvejs

mellem Durban og Johannesburg.

Gennem reintegrationsprogrammet

forsøger Khulisa at fi nde arbejde til de

tidligere indsatte og genetablere kontakten

med familien. Det sker bl.a. gennem

“tilgivelsesworkshops”, hvor den tidligere

Formålet med Khulisas arbejde er at nære og opdrage unge kriminelle. Her i ungdomsfængslet Ekhuseni.

foto | jørgen schytte

kriminelle undskylder over for familien for

ting, der er sket i fortiden.

“Støtte i familien er altafgørende for, om

rehabiliteringen lykkes,” siger Emsie van

der Merwe, fængselskoordinator i Newcastle.

Khulisa forsøger desuden at skabe en

slags forsoning mellem ofre og kriminelle,

hvor de tidligere kriminelle undskylder

over for deres ofre.

Det har ikke alene en terapeutisk virkning

for den tidligere kriminelle, men kan

have uventede følger.

Susan Theunissen, der er leder af Khulisa

i Newcastle, fortæller eksempelvis om

en forretningsdrivende, som ikke ville se

en ung tyv i sin forretning igen. Da hun

fi k ham overtalt, og han mødte drengen

igen, endte det med, at han tilbød ham

deltidsarbejde.

Og Bethuel Mmema? I dag, 11 måneder

efter, at han blev løsladt fra Ekuseni fængsel,

er han tilbage bag tremmerne. Men

kun på ugentlige besøg som assistent for

Khulisas rehabiliteringsprogram.

hiv blandt fanger

11

Khulisa arbejder også med hiv i 20

fængsler i KwaZulu-Natal. Organisationen

underviser udvalgte

fanger i risikoen for at blive smittet

med hiv. Disse fanger skal så

undervise medindsatte i, hvordan

man undgår at blive smittet. Formålet

er at ændre risiko-adfærden

blandt fangerne. Med andre ord:

Få fangerne til at holde op med at

dele nåle til narko og tatoveringer

og fraråde dem at dyrke analsex. I

Ekhuseni-fængslet i Newcastle resulterede

undervisningen bl.a. i, at

halvdelen af fangerne lod sig teste

frivilligt. Indtil da kendte ingen deres

hiv-status. Khulisa’s hiv-oplysning

i fængslerne i KwaZulu-Natal

er blevet så godt modtaget af det

nationale fængselsvæsen, at Khulisas

arbejde nu skal indarbejdes i

nationale træningsprogrammer.


12

uddannelse | hanne jensen haricharan

uddannelse

skal styrke fattige områder

Erhvervsskoler forsøger med nye uddannelser og undervisningsmetoder

at tilgodese behovene i fattige lokalsamfund. En uddannelse i økologisk

landbrug er et eksempel.

Byen Mpumalanga ligger kun omkring 50

km fra storbyen Durban, men når man

forlader motorvejen, er man pludselig i

en afrikansk landsby langt fra storbyens

indkøbscentre, kasinoer og hoteller.

De små huse omgivet af majsmarker

ligger tæt. Kvinderne bærer deres børn på

ryggen og bagage på hovedet. “Hamba,

hamba,” siger kvinden, jeg spørger om vej.

Hun forstår tilsyneladende engelsk, men

kan ikke tale det. I stedet taler hun det

lokale zulu-sprog. “Hamba in that direction?”

“Skal jeg gå den vej,” spørger jeg,

ude af stand til at bruge mere end et par

zulu-ord. I et land med 11 offi cielle sprog

er tegnsprog uundværligt.

“Siyabonga, tak,” siger jeg og suser videre,

forbi smarte Mercedeser og nedslidte

hestevogne. Det her er kontrasternes land.

Og sådan fi nder jeg frem til Sivananda

College’s Mpumalanga Campus på en bakketop

med udsigt over de frodige grønne

marker og byen.

Her kan lokale som noget nyt tage en

uddannelse i økologisk landbrug. Uddannelsen

er blevet til som en del af et

Danida-støttet program, som skal styrke

erhvervsuddannelser i Sydafrika og derigennem

bidrage til økonomisk vækst og

øget beskæftigelse.

forskellige behov

En af hovedtankerne bag programmet er

ifølge rektor for Sivananda College, Hans

Labuschagne, at man skal skabe uddan-

nelser, som tilgodeser lokalsamfundene,

specielt i de landlige områder og townships.

Sivananda College har afdelinger i en

forstad til Durban, i en township og i det

landlige Mpumalanga.

“De uddannelsesmæssige behov er meget

forskellige. Derfor er et øget samarbejdet

mellem det lokale erhvervsliv og lokalsamfundet

vigtigt,” siger Labuschagne.

Samarbejdet sker primært gennem etableringen

af nye skolebestyrelser. Ifølge Labuschagne

kan de hjælpe skolerne med at

pege på, hvilke uddannelser der vil gavne

lokalsamfundene og det lokale erhvervsliv.

Raymond Auerbach, som er leder af

Rainman Foundation, en organisation som

støtter økologisk landbrug, har været med

til at oprette uddannelsen af økologiske

landmænd. Han er overbevist om, at det er

et perfekt eksempel på en uddannelse, som

tager udgangspunkt i et lokalt behov.

Auerbach forklarer, hvorfor Afrikas landmænd

bør gå den økologiske vej i stedet

for den højteknologiske.

“De fl este afrikanske landmænd har ikke

råd til at bruge kunstgødning. Desuden

har de en konkurrencemæssig fordel som

organiske landmænd, fordi de aldrig har

brugt kunstgødning og pesticider på deres

jord,” siger Auerbach, en af foregangsmændene

for organisk landbrug i Sydafrika.

Auerbach underviser også eleverne i at

drive landbrug, der tager højde for den

forholdsvis ringe nedbør i Afrika. Det sker

bl.a. ved at forberede jorden, så den holder

på vandet og mindske fordampningen ved

at lægge et tæppe af kompost over jorden.

væk fra klasseværelset

Ideen med at dyrke jorden efter økologiske

principper er ikke fremmed for de

studerende.

“Det var sådan, vores forældre og vores

forfædre dyrkede jorden. Derfor vil vi

gerne gå tilbage til det system,” siger Siyabonga

Ngema, en af de studerende.

“Hvorfor købe gamle kedelige grønsager,

når man selv kan dyrke dem,” siger

Ishmael Majola, en anden studerende, som

tager uddannelsen, fordi han vil lære folk

i landsbyen at dyrke deres egne grønsager.

Her er sult og underernæring nemlig ikke

ualmindeligt.

Efter et års uddannelse som økologisk

landmand vil han fortsætte med et kursus,

som lærer de studerende at undervise andre

i økologisk landbrug.

Det meste af undervisningen for de 18

elever foregår udenfor, hvor hver elev har

fået et lille stykke jord, som de skal passe.

En vigtig del af reformen af erhvervsskolerne

består nemlig i at ændre undervisningen,

så den bliver mindre teoretisk, så der

er sammenhæng mellem teori og praksis,

og så den tager hensyn til, at mange elever

har haft dårlige erfaringer med undervisning

under apartheid og i årene efter apartheids

opløsning.

“Vi tror, at man lærer ved at gøre ting,”

siger Auerbach.


Elever i marken på Sivananda College.

fra 150 til 50 erhvervsskoler

I 2002 blev 150 erhvervsskoler

sammenlagt til 50 nye colleges.

De nye colleges skal være

moderne, markedsorienterede

erhvervsskoler.

De mange skoler var et levn fra

apartheidtiden, hvor landet havde

17 forskellige undervisningsdirektorater.

Der var eksempelvis

direktorater for hver race, og hvert

af de daværende sorte hjemlande

havde deres eget direktorat.

Danida støtter ministerier og en

række colleges med at komme

igennem omstruktureringen fra

2002. Støtten spreder sig fra

udvikling af nye uddannelser til

studievejledninger og kompetenceudvikling

for skolebestyrelser,

lærere og ledere.

Danidas støtte til erhvervsuddannelser

beløber sig til 80 mio. kr.

over tre år og involverer en dansk

chefrådgiver og tre lokale rådgivere.

foto | jørgen schytte

uddannelse | hanne jensen haricharan

foto | jørgen schytte foto | jørgen schytte

13


14 virksomhed til virksomhed | hanne jensen haricharan

et smart

samarbejde

Gennem et samarbejde med et trykkeri i Herning lærte

Tandym Print i Cape Town at arbejde “smart” og tænke på

både arbejdsmiljø og spildevand. Ejeren hører til en af de

befolkningsgrupper, som tidligere var underprivilegerede.

Året var 1994. Verden klappede begejstret med,

da sydafrikanerne fejrede, at Nelson Mandela

blev Sydafrikas første demokratisk valgte præsident.

Med det blev der sat et endeligt punktum

for 46 år med apartheid og fl ere århundreder

med hvid dominans.

1994 var forandringernes år for mange.

Også for en ung sydafrikaner ved navn Jerome

Morkel. Det var året, hvor den dengang 22-årige

Jerome Morkel startede sit eget trykkeri.

Jerome Morkel tilhører den såkaldte farvede

del af befolkningen, som udgør ca. 8 pct. af

Sydafrikas befolkning. Men i Cape Town, hvor

Jerome Morkel bor, er næsten halvdelen farvede,

en betegnelse, som under apartheid blev brugt til

at beskrive folk af blandet racemæssig herkomst.

Ud over aner i den hvide befolkning har

mange rødder i lande som Indien, Indonesien og

Malaysia, hvor deres forfædre kom fra først som

slaver og politiske fanger og senere som håndværkere.

Andre rødder fi ndes i den oprindelige

Khoisan-befolkning, som næsten blev udryddet

med de hvides ankomst til landet.

At være farvet under apartheid var at være

andenklassesborger. Bedre stillet end sorte, men

ringere end hvide og indere. Fælles for den ikkehvide

befolkning var, at de ikke kunne stemme,

og mulighederne for at eje egen virksomhed

var meget begrænset. Ligesom man kun kunne

Jerome Morkel og

hans far, Basil Morkel,

direktører for Tandym Print

bo i bestemte områder, kunne man kun drive

virksomhed i områder for ens racegruppe.

iværksættere søges

Jerome Morkel er en rigtig iværksætter. Og som

sådan er han en mangelvare i landet, som ynder

at kalde sig regnbuenationen.

En del af forklaringen er, at skolesystemet,

som var delt op efter race, var designet, så sorte

sydafrikanere fi k en underlødig uddannelse, der

skulle gøre dem til gode arbejdere, men ikke

skabe drømme om en direktørstol.

Men hvis landet skal have held med at

bekæmpe ledigheden, som er mellem 30 og 40

pct., og gøre noget ved fattigdommen, skal fl ere

fra de tidligere underpriviligerede grupper starte

virksomheder.

Tandym Print startede i det små med fem

ansatte, der som en af de første opgaver trykkede

valgplakater til landets første valg. I begyndelsen

var det vanskeligt at få opgaver, fordi mange

foretrak de gamle fi rmaer, ejet af hvide.

“Det var en kamp i begyndelsen. Vi fi k kun de

små opgaver. Folk kom og spurgte, om vi kunne

lave noget for dem med deadline næste dag. Det

var som om, de gav os alle de vanskelige job

for at se, om vi kunne klare det,” siger Jerome

Morkel.

Klarede det gjorde fi rmaet. Endda så godt, at


virksomhed til virksomhed | hanne jensen haricharan

15

foto | jørgen schytte


16

virksomhed til virksomhed | hanne jensen haricharan

fra virksomhed til virksomhed

Samarbejdet mellem de to virksomheder

er en del af Danidas

Privat Sektor program, som i Sydafrika

hedder Virksomhed-til-Virksomheds-programmet.Programmet

startede i 1995. Årligt er der

sat cirka 10 mi0. kr. af til programmet.

Formålet er at støtte virksomheder,

som er minimum 25,1

pct. ejet af tidligere underprivilegerede.

Programmet skal bidrage

til at skabe arbejdspladser, hvor

tidligere underprivilegerede bliver

inddraget i ledelse og drift og får

mulighed for at udvikle ledelseskompetence

på alle niveauer.

Danida støtter bl.a. overførsel af

viden og teknologi fra de danske

virksomheder til virksomhederne i

Sydafrika. Tiltag og investeringer,

som skal forbedre de miljømæssige

forhold hos den sydafrikanske

virksomhed støttes også.

det i dag har 86 ansatte og en omsætning på 40

mio. kr.

Manglende kapital er for mange virksomheder,

ejet af ikke-hvide sydafrikanere, et stort

problem, når de har vokseværk. Det var også

tilfældet for Tandym Print. Så da Jerome Morkels

far og partner, Basil Morkel, hørte, at den

danske ambassade havde hjulpet fi rmaer, greb

han telefonen.

Penge blev han ikke lovet. Men var Tandym

Print interesseret i et samarbejde med et dansk

trykkeri, et samarbejde, som skulle give dem

teknisk assistance og træning?

Jo, det lød som en god ide. Og sådan blev

samarbejdet mellem Tandym Print og Eks-

prestrykkeriet i Herning, ejet af Ulla og Jens de

Wolff, til.

på besøg i herning

Jerome og Basil Morkel taler i munden på hinanden,

når de skal beskrive samarbejdet, som de

kalder unikt.

Gennem en række besøg i Herning og besøg

af danske partnere i Cape Town, fi k Tandym

Print hjælp til både den tekniske og miljømæssige

side og til træning og udvikling af de ledel-

fotos | jørgen schytte

sesmæssige aspekter.

“Danskerne har en anden måde at arbejde på.

De arbejder ikke hårdt, men de arbejder smart.

Det er noget, vi forsøger at lære af,” siger Basil.

“Det er holdningen til arbejdet, som er

forskellig. I Danmark er der en stor villighed

til at sørge for, at et arbejde bliver gjort. Fordi

arbejdskraft er meget dyr, er der en høj grad

af alsidighed. En person gør fem personers

arbejde,” tilføjer Jerome Morkel.

På Tandym Print forsøger man nu at kopiere

alsidigheds-princippet og dermed gøre fi rmaet

mere effektivt.

Under besøgene i Herning bemærkede folkene

fra Tandym Print også, hvordan kvaliteten hele

tiden blev kontrolleret.

Et andet område, som har set forbedringer på

grund af samarbejdet, er arbejdsmiljøet. Eksempelvis

har fi rmaet installeret udsugningsanlæg og

air-conditionering og skiftet til mere miljøvenlige

rengøringsmidler. Det spildevand, som

udledes fra virksomheden, er også langt mindre

forurenet end for få år tilbage. Via knowhow fra

Eksprestrykkeriet er de mest skrappe kemikalier

nemlig blevet erstattet med mindre skadelige

stoffer.


milevidt fra

munkebo

Hvad får et fynsk fi rma, som indtil

1999 ikke havde bevæget sig længere

væk end Litauen, til at slå kludene

sammen med en sydafrikaner? Direktør

Finn Poulsen fra isoleringsfi rmaet

Persolit fortæller om mødet med et

fjernt marked.

Hvorfor Sydafrika?

“Ja, man kan undre sig, men det var nu heller

ikke vores egen idé. Via Danidas Virksomhedtil-Virksomheds-program

blev vi en dag kontaktet

af en sort, sydafrikansk forretningsmand,

som havde fået en god idé. Han installerede rør i

sydafrikanske industrivirksomheder og havde så

tænkt, at når 80 pct. af rørene i industrien bliver

isoleret, hvorfor så ikke også være den, der isolerede

rørene? Derfor var han på udkig efter en

europæisk partner, som kunne hjælpe med viden

om moderne og holdbare isoleringsmaterialer og

effektive måder at tilrettelægge arbejdet på.”

Hvad er de største forskelle?

“For det første er Sydafrika et kolossalt stort

marked. Der er meget sværindustri, som er

nedslidt og trænger til nye installationer. Det er

meget lettere at fi nde risikovillig kapital, men

det er også et meget bureaukratisk samfund,

hvor blanketter bliver udfyldt for blanketternes

skyld. Den største forskel er dog nok den autoritære

ledelseskultur, som vi har haft svært ved at

vænne os til. Tonen er hård og baseret på frygt.

Men vi har erkendt, at det ikke er noget, vi kan

lave om fra dag til dag. Hvis vi f.eks. prøver at

give en medarbejder et større selvstændigt ansvar

eller bare roser arbejdet, så har mange virkelig

svært ved at håndtere det og ved ikke, om de

skal grine eller græde. Jeg har det også svært med

den lidt fl ygtige tilgang til tingene, at man ikke

kan regne med, at en aftale er en aftale.”

Og ligheder?

“Personlige relationer spiller en stor rolle. Det

hjælper, at

man kender

nogen,

der kender

nogen.

Kvaliteten

i arbejdet

er også høj,

mindst ligeså god

som i Danmark,

selvom arbejdet ikke

går så hurtigt.”

virksomhed til virksomhed | lykke schmidt

Hvad har overrasket dig?

“At racismen stadigvæk lever.

Der bliver set lidt skævt til os, fordi

vi omgås med en sort sydafrikaner. Det

er ikke så slemt i de yngre generationer, men de

fl este hvide sydafrikanerne over 45 synes stadig,

at sorte mennesker pr. defi nition er mindre intelligente.

Kontrasterne i landet er også meget iøjefaldende.

På den ene side har man et udviklingsland

med stor fattigdom og på den anden side

et højteknologisk land, som er blandt verdens

førende inden for petrokemi, bilproduktion og

atomkraft.”

Hvordan går det så med jeres nye virksomhed?

“Godt! Begge parter har investeret meget i starten,

så der går lidt tid, inden vi begynder at tjene

penge, men vi har fået en rigtig god start. Blandt

andet lykkedes det os at gennemføre et stort

isoleringsprojekt på et bryggeri i Port Elizabeth,

hvor vi havde 100 mand i gang i 10 uger. En

stor bedrift, som tegner godt for fremtiden.”

persolit sa

17

Persolit SA er et joint-venture

mellem Persolit Danmark og deres

Sydafrikanske partner. Aktieposterne

er ligeligt fordelt. Virksomheden

har egne lokaler i Port

Elizabeth og beskæftiger i dag

20 sydafrikanere. Samarbejdet er

støttet af Danidas Virksomhed-til-

Virksomheds-program.


18

rundt om sydafrika | benny damsgaard

rundt om sydafrika

foto | jørgen schytte

regnbuebefolkningen

Den sydafrikanske modtager af Nobels fredspris, ærkebiskop

Desmond Tutu, har givet Sydafrika tilnavnet “regnbuenationen”

på grund af landets mange forskellige racer. De små 45 millioner

sydafrikanere er sammensat af 79 pct. sorte, 9,5 pct. hvide, 8,9

pct. farvede og 2,5 pct. indere/asiater. Aldersmæssigt er Sydafrika

– som mange andre afrikanske lande – et ungt land, godt 11 pct. af

befolkningen er mellem 10 og 14 år.

religion

Religion spiller en vigtig rolle i mange sydafrikaneres

liv. Trosmæssigt er omkring tre fjerdedele af alle sydafrikanere

kristne, primært protestanter. I Sydafrika

er der ikke en folkekirke som i Danmark, men i

stedet et utal af uafhængige kristne kirker, hvor man

ofte kombinerer kristen tro med traditionel afrikansk

religion. Den største kristne kirke er Zion Christian

Church, der er inspireret af den skotske presbyterianske

kirke. Man regner med, at den har omkring 6

millioner medlemmer. Andre store religioner er islam,

hinduisme og jødedommen.

Sydafrika har hele 11 offi cielle sprog. De sprog, der dagligt tales af

fl est sydafrikanere, er zulu og xhosa, som er hovedsprog for den

største del af befolkningen. Zulu og xhosa er oprindelige afrikanske

sprog.

13 pct. af befolkningen har det hollandsk inspirerede afrikaans

som hovedsprog, og kun godt 8,2 pct. af befolkningen har engelsk

som hovedsprog. Sydafrikanerne er dog generelt gode til engelsk.

Engelsk er efterhånden mere og mere udbredt, og man kan klare sig

over hele landet med engelsk. Desuden er alle skilte og offi cielle

dokumenter på engelsk.

foto | scanpix

indtægter er skævt fordel

BNI per indbygger (2003): 2.780 dollars.

Vækst i BNI pr. år (1999-2003): 3,2 pct.

Knap halvdelen af befolkningen lever under

den nationale fattigdomsgrænse på ca.

300 kr. om måneden. De fattigste 20 pct. af

befolkningen tjener kun godt 3 pct. af landets

indkomst, hvorimod de rigeste 10 pct. tegner

sig for næsten halvdelen af den nationale

indkomst. Byområderne Johannesburg, Cape

Town og Durban står for ca. 90 pct. af landets

samlede indkomst.


foto | scanpix

en voldsom fødsel

Det nuværende Sydafrika har en

voldsom historie bag sig. Oprindeligt

var området befolket af afrikanske

stammer, heriblandt San-folket

(buskmændene), Xhosa-stammen og

Zulu- stammen.

De første hvide kolonister var hollændere,

der i 1652 ankom til det

nuværende Cape Town for at lave en

forsyningspost for hollandske skibe,

der sejlede til Fjernøsten. Igennem

årene blev kolonien kraftigt udvidet,

og konfl ikterne med den oprindelige

befolkning om land blev fl ere og

blodigere. I 1795 overtog englænderne

kolonien.

Konfl ikterne mellem indfødte og hvide

eksploderede, da hollandske kvægavlere

i starten af det 19. århundrede

begyndte at rejse ind i landet for at

danne egne republikker. Hollænderne,

som omtalte sig selv som “Boers”, der

betyder “bønder”, var draget af sted i

protest mod den engelske koloniadministration,

der i 1833 frigav slaverne.

I begyndelsen af det 20. århundrede

resulterede uenighederne mellem

boerne og de engelske koloniherrer i

de såkaldte boerkrige. Efter en årrække

med hårde kampe førte boerkrigene i

1910 til etablering af Den Sydafrikanske

Union mellem den engelske koloni og

boer-republikkerne. Unionen overlod

hele magten til den hvide befolkning.

foto | polfoto

apartheid

I slutningen af det 19 århundrede blev der fundet store forekomster

af guld og diamanter i Sydafrika. Til det hårde og farlige arbejde

i minerne var der behov for store mængder billig arbejdskraft.

De hvide ejere af minerne begyndte derfor at indskrænke sorte

sydafrikaneres ret til bl.a. at eje jord for at tvinge dem til at arbejde

i minerne. Fra 1948 blev raceadskillelse offi ciel politik ved lov og

udvidet til alle dele af samfundet. Store dele af den sorte befolkning

blev tvangsforfl yttet til bestemte områder i landet. Det blev forbudt

for sorte og hvide at gifte sig. Offentlige transportmidler, restauranter

og hoteller blev opdelt i sorte og hvide afdelinger. Og der blev

oprettet skoler kun for sorte eller kun for hvide. De sorte havde

hverken valg- eller stemmeret.

Apartheid blev afskaffet i begyndelsen af 1990’erne efter massive

internationale protester og sanktioner, og der blev indført parlamentarisk

fl ertalsdemokrati i 1994.

foto | polfoto

anc og demokrati

rundt om sydafrika | benny damsgaard

ANC (African National Congress) er det altdominerende parti i

sydafrikansk politik. Det har det været siden det første frie valg i

1994, hvor ANC’s daværende formand, Nelson Mandela, blev valgt til

Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. Ved det sidste parlamentsvalg

i april 2004 fi k partiet næsten 70 pct. af alle stemmer og

279 af de i alt 400 pladser i parlamentet. Den nuværende præsident,

Thabo Mbeki, afl øste Nelson Mandela efter valget i 1999. Han blev

genvalgt i 2004. Han var også vice-præsident i ANC-regeringen under

Nelson Mandela.

Sydafrika er en demokratisk republik med en grundlov, et tredelt

regeringssystem herunder uafhængige domstole. Præsidenten i Sydafrika

fungerer desuden som regeringsleder for den 25 mand store

regering. Det sydafrikanske parlament har til huse i Cape Town, mens

regeringen og administrationen sidder 1500 km væk i Pretoria.

19


20

miljø | lykke schmidt

åndenød i industribyerne

Olieraffi naderier og kemisk industri gør luften tung i Sydafrikas

store industribyer. Danida støtter de lokales kamp mod

forureningen. Og skal hjælpe miljøministeriet med at

gennemføre landets første lov om luftkvalitet.

“Alle har ret til et miljø, som ikke skader deres

helbred eller velbefi ndende.” Retten til et rent

miljø er stadfæstet i Sydafrikas grundlov fra

1996. Men for mange sydafrikanere er rene og

sunde omgivelser langt fra en selvfølge. Specielt

ikke, hvis man er en af de sydafrikanere, der bor

i en af landets mange, fattige townships.

“I prototypen på en sort township fra apartheidtiden

ligger der både en giftig losseplads, et

spildevandsanlæg og en beskidt industri. Derfor

må vi i dag under en demokratisk regering

kæmpe for de fattiges ret til at bo i et rent og

sundt miljø.” Ordene falder fra Bobby Peek,

direktør for den sydafrikanske miljøorganisation

GroundWork.

GroundWork arbejder for at udligne årtiers

miljømæssige uretfærdigheder i Sydafrika. Ét

af organisationens projekter er kampen mod

luftforurening i de såkaldte industrielle hotspots

i det sydlige Durban, Sasolburg og Cape

Town. Her gør forureningen fra olieraffi naderier

og kemisk industri luften til en farlig cocktail.

Værst går det ud over astmatikere og børn, som

bor side om side med industrierne og dagligt

indånder den forurenede luft.

Ifølge FN’s Børnefond (UNICEF) var luftforurening

den fjerde største dødsårsag blandt

sydafrikanske børn under 5 år i 2000. Flere end

6.000 0-5 årige døde i 2000 som følge af åndedrætsproblemer

forårsaget af luftforurening.

luft i blespande

Men nu har fl ere af de fattige townships i

industribyerne taget sagen i egen hånd. Med

støtte fra GroundWork har de lært selv at holde

løbende øje med luftforureningen og råbe vagt

i gevær, når luftforureningen bliver alarmerende

høj. Midlet er en simpel blespand, som er udstyret

med et fi lter, så den kan tage prøver af luften.

“Fordelen ved “bucket-metoden” er, at den

både er nem at bruge, og at den er videnskabelig

anerkendt,” forklarer Bobby Peek.

Og det er ikke småting, de såkaldte “bucketbrigader”

fanger ind i spandene. Prøver fra

olieraffi naderier i Sasolburg, Durban og Cape

Town påviste blandt andet niveauer af opløsningsmidlet

benzen, som var otte gange højere

end det tilladte niveau i USA. Benzen kan bl.a.

give leukæmi og blodmangel, hvis man indånder

det i lang tid. I alt blev der fundet over 30 giftige

kemikalier i prøverne. Ofte i doser, som er langt

over, hvad der regnes for acceptabelt i industrialiserede

lande.

ny lov skal regulere

Bucket-brigadernes arbejde er blevet brugt som

videngrundlag for den kommende sydafrikanske

lov, som skal regulere forureningen. Ground-

Work hilser den ny lov velkommen:

“Den ny lov vil sætte standarder for luftforureningen,

hvilket er et stort skridt fremad.”

Men først skal loven have lov til at vise sit

værd:

“Det er først, når den første industrileder

er kommet i fængsel for at forurene luften, at

jeg ved, at loven virker efter hensigten,” slutter

Bobby Peek.

I Sydafrika er retten til et rent og sundt miljø

stadig en daglig kamp for mange.


miljø | lykke schmidt

ny lov på vej danida støtter

“bucket-brigaderne”

I efteråret 2004 fi k Sydafrika sit

første udkast til lov om luftkvalitet,

som vil sætte bindende

standarder for, hvilke stoffer

industrien må udlede i luften og i

hvilke doser. Hidtil har landet kun

haft ikke-bindende guidelines for

luftforurening. Loven vil også give

mulighed for at straffe forurenerne

med bøde eller fængsel. Formålet

er at få bedre kontrol over luftforurening

og udledning af drivhusgasser

og ozonnedbrydende stoffer.

Danida skal hjælpe Sydafrikas

miljøministerium med at gennemføre

et egentligt luftkvalitetsprogram,

herunder lægge strategi for,

hvordan den fremtidige regulering

af forureningen skal forvaltes.

Derudover vil der blive givet støtte

til opbygning af amter og kommuners

kapacitet til at forvalte loven

efter hensigten.

Siden 2001 har Danida støttet

GroundWork’s projekt for bedre

luftkvalitet. Støtten går primært til

lokale “bucket-brigader” i Durban,

Cape Town og Sasolburg. Hensigten

er at gøre lokalbefolkningen

opmærksom på luftforureningen

og sætte dem i stand til selv at

gøre noget ved problemerne. De

lokales overvågning af luften kan

også sikre, at der bliver handlet

hurtigt, hvis der sker ulykker eller

udslip fra industrianlæggene.

Mange af anlæggene er nedslidte

og dårligt vedligeholdt.

21

foto | biofoto/scanpix


foto | jørgen schytte

22

miljø | hanne jensen haricharan

renere teknologi

blev god investering

Millionbesparelser og miljøhensyn gik hånd i hånd i

et renere teknologi projekt i galvaniseringsindustrien.

Renere badevand i Durban blev en ekstra gevinst.

Termometeret viser 30 grader, men med en høj

luftfugtighed føles det endnu varmere i den

subtropiske havneby Durban ved Det Indiske

Ocean. Som sædvanlig er de brede hvide strande

fyldt med mennesker. Surfere boltrer sig sammen

med badegæster, og ude på molen har en række

lystfi skere stillet sig op.

Her i et af ferielandet Sydafrikas mest besøgte

områder i KwaZulu-Natal-provinsen byder det

varme Indiske Oceans bølger lokale og besøgende

velkommen året rundt.

Og takket være et renere teknologi-projekt inden

for galvaniseringsindustrien er det et forholdsvis

rent badevand. Siden projektet startede i 2000,

har Durbans miljømyndigheder konstateret mere

end en halvering af tungmetaller som kobber,

zink, krom og nikkel i spildevandet, som ledes ud

i havet.

“Virkningen har været helt fantastisk,” siger

professor Chris Buckley, som forsker i forurening

ved University of KwaZulu-Natal.

Projektet er et af tre renere teknologi-projekter,

som Danida har støttet med teknisk bistand og et

samlet budget på 12 mio. kroner.

Siden 2000 har 14 virksomheder deltaget i

projektet. Virksomhederne har været på studieture

til Danmark og fået træning og teknisk hjælp fra

bl.a. Dansk Teknologisk Institut. Desuden fi k de

refunderet 20 pct. af de nødvendige investeringer,

når det havde vist sig, at de resulterede i væsentlige

miljøforbedringer.

Det var ikke alene hensyn til miljøet, som lokkede.

Der var også penge at spare.

“Filosofi en bag projektet er, at virksomhederne

kan spare penge ved at spare på kemikalier og

vand og samtidig gøre noget for miljøet,” siger

Stephanie du Preez, som er koordinator på projektet.

Tallene giver du Preez ret: Tilsammen sparede

de 14 virksomheder 3,3 mio. kr. årligt ved at


uge mindre vand, færre kemikalier og

mindre elektricitet. De fi rmaer, som arbejder

med elektrogalvanisering, bruger i dag

85-95 pct. mindre vand.

Renere teknologi har vist sig at være en

rigtig god investering. I løbet af gennemsnitlig

20 måneder kunne besparelserne

betale tilbage, hvad fi rmaerne investerede i

renere teknologi.

svært at overbevise industrien

Galvaniseringsindustrien blev valgt som

et renere teknologi projekt sammen med

fi skeindustrien og tekstilindustrien, fordi

Danmark er foregangsland på området.

Galvaniseringsindustrien er en industri,

som forurener meget - også i Sydafrika.

“Enhver kan starte en galvanseringsvirksomhed,

og generelt har folk i industrien

ikke megen uddannelse eller bevidsthed

om miljøproblemer,” siger Stephanie du

Preez.

Derfor var det ikke nogen let opgave at

få virksomheder med på ideen.

En af de virksomheder, som straks så

fi dusen i både at spare penge og forurene

mindre, var Saayman and Danks i Durban,

et fi rma, som har 48 ansatte og galvaniserer

alt fra gammelt husgeråd til bildele og

sæbeholdere.

“Noget af det, som slog os, var, hvordan

det var muligt at genbruge vand og

mindske forbruget af kemikalier drastisk,”

siger Noel Ferguson, medejer af Saayman

and Danks.

Især brugen af en vandpumpe, der er

drevet ved hjælp af trykluft, fandt Saayman

and Danks nyttig. I dag er der adskillige

vandpumper på fabrikken, som pumper

vand fra en tank tilbage til en anden og

dermed genbruger vandet.

“Vi var også meget interesserede i at se,

hvordan man brugte affedtningsbadet, som

bruges til at rengøre produktet, i 12 måneder.

Vi smed det normalt bare ud. Men

efter studieturen begyndte vi at genbruge

det. Vi fandt ud af, at bare ved at skimme

olien af, kan vi genbruge det i 9-12 måneder,”

forklarer Noel Ferguson.

Saayman and Danks har 10 produktionslinjer

og har gennemført renere teknologi

på fi re og er i færd med den femte.

En helt ny nikkel-krom linje med ren

teknologi er blevet til med teknisk støtte

fra Dansk Teknologisk Institut.

miljø | hanne jensen haricharan

Noel Ferguson vurderer, at fi rmaet bruger

80 pct. mindre vand og kemikalier. I

løbet af bare 18 måneder var investeringen

tjent ind via besparelser.

Projektet er tæt på afslutningen, men håbet

er, at renere teknologi i industrien kun

har set begyndelsen. Alle projekter fungerer

nemlig som demonstrationsprojekter,

så den viden og erfaring, der bliver samlet

også kan komme andre virksomheder til

nytte. Erfaring og viden fra projekterne

skal også bruges til at udvikle og justere offi

cielle politikker, strategier og vejledninger

inden for renere teknologi.

23

foto | jørgen schytte


foto | jørgen schytte

24

klima | lykke schmidt

fra losseplads til bedre klima

Affaldsdynger i Johannesburg spiller en af hovedrollerne i en

ny form for samarbejde mellem Danmark og Sydafrika. Det

handler om at beskytte klodens klima.

To lossepladser i udkanten af Johannesburg

er scene for et helt nyt kapitel i det

dansk-sydafrikanske samarbejde. Ved at

investere i et projekt, som skal forvandle

de sydafrikanske affaldsdynger til grønne

energikilder, betaler Danmark nemlig af på

sin forpligtelse til at bremse den stigende

opvarmning af kloden. Men hvordan kan

det nu gå til? Svaret fi ndes i Kyoto-aftalen.

En international klimaaftale, som både

Danmark og Sydafrika har underskrevet.

“I Kyoto-aftalen forpligter Danmark sig

til at reducere den gennemsnitlige årlige

udledning af drivhusgasser med 21 pct. fra

2008 til 2012 i forhold til basisåret 1990.

Det er et meget ambitiøst mål, som vi

løser på fl ere måder: F.eks. skal danske

virksomheder og energiselskaber forsøge

at reducere deres udledning af drivhusgasser.

Men Kyoto-aftalen giver også mulighed

for, at vi kan investere i såkaldte

Clean Development Mechanism (CDM)

projekter i udviklingslande, som reducerer

udledningen af drivhusgasser. Denne

investering kan så senere godskrives i Danmarks

nationale klimaregnskab,” forklarer

Torsten Malmdorf, som er koordinator for

miljøbistanden på den danske ambassade

i Pretoria.

fra affald til grøn energi

Når affald rådner, produceres der store

mængder af drivhusgassen metan, som stille

og roligt driver op i atmosfæren. Derfor

har det lokale renovationsselskab i Johannesburg,

Pikitup, fået den idé at indfange

metangassen. Når gassen er fanget ind, har

Pikitup fl ere forskellige muligheder. Enten

kan man brænde gassen af, eller også

kan man vælge en dyrere løsning, hvor

metangassen ikke ”bare” brændes af, men

også bruges til at lave strøm. Det sidste er

dog en kostbar affære, og Pikitup er endnu

ikke færdig med at undersøge, hvor højt et

ambitionsniveau projektet kan bære.

Uanset om Pikitup vælger “kun” at

brænde gassen af, vil projektet spare

atmosfæren for store mængder metangas.

Metangas er nemlig en af de mere heftige

drivhusgasser. Faktisk svarer 1 ton metangas

til 23 ton CO2. Det vil sige, at Pikitup

mindsker indholdet af CO2 i luften over

Johannesburgs lossepladser med en faktor

23, når de brænder gassen af. At projektet

også vil give mindre stank fra lossepladserne

og skaffe fl ere mennesker i job er andre

forventede gevinster ved projektet.

Forskere fra FN’s klimapanel vurderer, at

et metangasanlæg som det i Johannesburg

kan mindske udledningen af drivhusgasser

fra lossepladsen med to tredjedele.

pionerprojekter

Metangasanlæggene i Johannesburg er et af

pionerprojekterne inden for CDM, og der

vil gå en rum tid før der for alvor kommer

gang i handelen med CO2-kreditter. Ifølge

Torsten Malmdorf støtter ambassaden i

første omgang forskellige sydafrikanske

projektudviklere, bl.a. kulminer, jern- og

stål virksomheder, gødningsproducenter og

selskaber som Pikitup, der driver lossepladser.

Formålet er at udvikle projekterne, så

de lever op til Kyoto-protokollens krav.

Senere vil Danmark så købe de CO2-kreditter,

som forventes at blive resultatet af

projekterne.

kyoto og clean development

mechanism (cdm)

Målet med Kyoto-aftalen fra 1997

er at modvirke globale klimaændringer

ved at nedbringe udslippet

af kultveilte (CO2), metan og

andre drivhusgasser til atmosfæren.

Byrden ligger i første omgang

på de industrialiserede lande.

CDM-projekter gør det muligt

for industrialiserede lande at

investere i projekter i udviklingslande,

der både nedbringer udslip

af drivhusgasser og bidrager til en

bæredygtig udvikling. Det er også

en forudsætning, at projekterne

giver en “ekstra” miljøgevinst,

som ikke ville være opnået på

anden vis.

Reduktionerne af drivhusgasudslip

i CDM-projekter kan godskrives

på de industrialiserede landes

klimaregnskaber. Fordelen for udviklingslandene

er bedre miljø og

tilførsel af teknologi og kapital.


sport og kultur

fl ik-fl ak for folket

“Vi tror, det er vigtigt at fortælle om den demokratiske foreningstanke

og de mellemfolkelige og samfundsmæssige værdier, den

bærer.” Sådan lyder kongstanken bag Danske Gymnastik- og

Idrætsforeningers Verdenshold, som i september 2003 var en måned

i Sydafrika for at slå et slag for, at gymnastik kan dyrkes af alle.

“I Sydafrika er gymnastik primært en konkurrencesport for de få,

men den brede, folkelige gymnastik bliver mere og mere populær.

Ikke mindst takket være en imponerende indsats fra frivillige ledere

rundt i landet,” siger Johannes Bjerre, som er manager for DGI’s

Verdenshold.

Turen i 2003 favnede vidt fra stort anlagte opvisninger i Cape Town

til workshops på støvede marker i fattige landsbyer. Turen var fi -

nansieret af DGI og arrangeret i samarbejde med den Sydafrikanske

Gymnastikforening, SAGF og organisationen SCORE, Sports Coaches’

Outreach.

verdensmesterskab 2010 skal forene

Verdensmesterskabet i fodbold bliver i 2010 spillet i Sydafrika.

Ambitionen er at præsentere den mest imponerende

worldcup nogensinde. FIFA’s valg af Sydafrika som vært for

en af verdens mest prestigefyldte sportsbegivenheder har

rødder helt tilbage til slutningen af 1800-tallet.

I 1892 blev Sydafrikas første fodboldforbund oprettet for

hvide, og senere op igennem 1900-tallet fulgte fl ere andre

etnisk opdelte forbund. Selvom det langt fra var normalt,

blev der spillet fl ere fodboldkampe på tværs af de etnisk

afgrænsede forbund. Men i 1948 blev der sat en solid stopper

for den spirende integration på fodboldbanen. Da blev det

nemlig forbudt at dyrke sport på tværs af racerne.

På trods af apartheidpolitikken blev Sydafrika optaget i FIFA i

slutningen af 1950’erne. Men kun ganske få år efter blev landet

suspenderet for dets racistiske politik. I 1976 blev Syd-

pas de deux

Bournonville, Hamlet og Den lille

Pige med Svovlstikkerne. Siden

2002 har Den Kongelige Danske Ballet

udvekslet dansetrin og koreografi -

er med The South African Ballet Theatre.

I 2002 havde de to balletkorps et fælles

program ved Johannesburg Civic Theatre,

som både bød på fælles forestillinger og

solooptræden af fremtrædende danske balletdansere,

fx Nikolaj Hübbe.

I 2003 skabte den danske balletdanser

og koreograf Kenneth Greve en ballet baseret

på Hamlet til det sydafrikanske balletensemble.

foto | south african ballet theatre

“Med verdensholdet kan vi skabe dialog med mennesker i

andre kulturer. Vi kan inspirere og lade os inspirere”.

afrika fuldstændig ekskluderet fra fodbold på verdensplan.

Som alt andet ændrede dette sig med apartheidstyrets fald.

Sydafrika har i dag 1,8 millioner registrerede fodboldspiller.

Den splittede fodboldhistorie er en af grundene til, at FIFA

valgte Sydafrika som vært for verdensmesterskabet i 2010.

Ud over kulturliv og turistattraktioner har FIFA i deres vurdering

lagt særlig vægt på, at verdensmesterskabet i 2010 vil

være med til at forene landet yderligere.

Man regner med, at arrangementet vil skabe 159.000 nye job,

og hvad der svarer til 20 mia. kr. i øget omsætning. 400.000

besøgende forventes at deltage i fodboldfesten i Sydafrika i

2010.

Du kan læse mere om Verdensmesterskabet 2010 på:

www.sa2010bid.co.za

Balletten Hamlet havde verdenspremiere i Johannesburg i

september 2003. I 2004 var der verdenspremieren på en ballet

baseret på Den lille pige med Svovlstikkerne på Statsteatret

i Pretoria.

De sydafrikanske balletdansere har også været i Danmark og

har bl.a. danset gallaforestilling i Århus.

Samarbejdet mellem Den Kongelige Danske Ballet og Den

Sydafrikanske Ballet er blandt andet støttet af Center for

Kultursamarbejde med Udviklingslandene: www.cku.dk

Lyst til ballet? Tjek den Sydafrikanske Ballets website:

www.saballettheatre.co.za

foto | venligst udlånt af dgi


26

hiv og aids | hanne jensen haricharan

her fi nder

voldtægtsofre

trøst

På Thuthuzela Carecentre har et samarbejde mellem læger,

politi og anklagemyndigheden ført til, at fl ere voldtægtsmænd

bliver dømt. Centrene giver også kvinder den medicin, som

kan hindre, at de får hiv.


Bongi Mtsamai fortæller om voldtægten.

Bongi Mtsamai var på vej til kirke i Gugulethu,

en township 30 km fra Cape Town, en søndag

morgen i maj, da to mænd standsede hende for

at spørge, hvad klokken var. Pludselig greb de fat

i hende og holdt en kniv op til hendes hals.

Så slæbte de hende hen på en kirkegård, hvor

de skiftedes til at voldtage hende. Men dermed

var det ikke slut. Efter at have tvunget hende

hen til et ungdomscenter voldtog de hende igen.

Da de fandt et tredje sted, hvor de ville fortsætte

mishandlingen, tog Bongi Mtsamai chancen og

fl ygtede.

Sydafrika har en af verdens værste voldtægtsstatistikker.

The Medical Research Council, som

forsker i sundhed, anslår, at omkring 470.000

kvinder bliver voldtaget årligt.

En af mange grunde til det høje tal anslås at

være ringe succes med at få gerningsmændene

dømt, fordi det tager op til tre år, før en sag når

domstolen.

Det ville anklagemyndigheden gøre noget ved,

da den oprettede fi re centre for voldtægtsofre,

kaldet Thuthuzela Carecentre.

Thuthuzela Carecentre på GF Jooste hospital

i Gugulethu, som Bongi Mtsamai blev henvist

til, har haft succes med at få fl ere gerningsmænd

dømt. 86 pct. af alle sager, som når domstolen,

leder til dom, sammenlignet med 44 pct. på

landsplan. De fl este sager afsluttes inden for 3 til

6 måneder.

Roy Chunga, som er medicinsk leder af

centret, siger, at et tæt samarbejde mellem læger,

politi, anklagere og rådgivere er afgørende for

succesen.

“Vi har udarbejdet en protokol, som lægerne

bruger, når de tager rapport. På den måde kan vi

sikre, at sagerne ikke kan blive afvist ved domstolen

på grund af tekniske mangler,” siger han.

Oprettelsen af en speciel domstol for seksuelle

forbrydelser er en anden grund til den hurtigere

sagsbehandling. Det er anklageren her, som

tager over og styrer sagen, når hun får den fra

Thuthuzela.

Endelig beholder Thuthuzela en kopi af politirapporten,

så sagen ikke kan afvises, hvis rapporten

forsvinder i retssystemet. Mange sager ved de

sydafrikanske domstole bliver nemlig afvist, fordi

sagsmapperne forsvinder, i nogle tilfælde fordi

gerningsmanden køber dem af retspersonalet.

gør voldtægtsofre til overlevere

Thuthuzela, som på xhosa-sproget betyder “et

hiv og aids | hanne jensen haricharan

fl ere centre på vej

27

Thuthuzela-Centrene er støttet af

UNICEF/Danida. Danida bidrager

gennem sit program med UNICEF

“Bekæmpelse af vold mod kvinder

og børn,” der er på 40 mio. kr.

over fi re år. Planen er, at der skal

være lignende centre over hele

Sydafrika.

fotos | jørgen schytte


28

hiv og aids | lykke schmidt

sted for trøst,”er mere end et center, som skal

sætte voldtægtsmænd bag tremmer. Det er også et

center, som med egne ord vil gøre voldtægtsofre til

overlevere.

Rådgivere fra organisationen Ilitha Labantu, en

assistent, som tager sig af ofrene, og centrets leder

koncentrerer sig alle om ofrets behov.

“Når en kvinde kommer her, rådgiver vi hende.

Vi forsøger at forsikre hende om, at det ikke var

hendes skyld, for de fl este bebrejder sig selv,” siger

Nombuselo Mdakana fra Illita Labantu.

Thuthuzelas leder Mandisa Ngonongono

tilføjer, at i op mod 70 pct. af voldtægtssagerne er

voldtægtsmanden en, som ofret kender. Det kan

være en fraskilt ægtemand, en eks-kæreste, en nabo

eller en onkel. Ofte forsøger familien at få kvinden

til at droppe sagen.

I de tilfælde forsøger assistenten Grace Modiba

at fi nde et sted, hvor ofret kan bo, så hun ikke er

under pres til at trække sin anklage tilbage.

En anden vigtig opgave for Grace Modiba er at

informere ofret om, hvad der sker med sagen.

“Det er vigtigt for ofret, at hun er informeret.

Eksempelvis ringer jeg til hende, hvis gerningsmanden

bliver løsladt mod kaution, så hun ikke

bliver overrasket, hvis hun pludselig møder ham i

det lokale supermarked,” siger Modiba.

få tager hiv-medicin

På Thuthuzela Carecentre tilbydes voldtagne kvinder

også medicin, som formindsker risikoen for, at

de bliver smittet med hiv. Når omkring 11 pct. af

befolkningen er hiv-positive, er der nemlig en stor

risiko for, at en voldtægt kan føre til hiv.

Men ifølge Chunga er det vanskeligt at få kvinderne

til at tage medicinen i de 28 dage, som er

nødvendig. De fl este vælger at blive testet for hiv,

men de færreste fuldfører behandlingen.

“Det har formentlig at gøre med, at i afrikansk

kultur tager man medicin, når man er syg. Vi giver

dem medicin, selv om de ikke er syge, og medicinen

har bivirkninger. Logikken i det kan måske

være vanskelig at se for mange”, mener Chunga.

Et andet problem kan være, at mange ikke har

penge til at komme tilbage til hospitalet efter

medicinen, som udleveres ugentligt. Men Chunga

mener også, at den fornægtelse af aids-epidemien,

som fi nder sted i Sydafrika, spiller en rolle.

Bongi Mtsamai var en af dem, som gennemførte

behandlingen med antiretroviral medicin. Tre

måneder senere testede hun negativ. Da politiets

efterforskning ikke ledte til anholdelser, valgte hun

at droppe sagen.

fem millioner hiv-smittede

Sydafrika er det land i verden, som har fl est hiv-smittede. Ifølge

FN var 5,3 millioner sydafrikanere smittet med hiv ved udgangen

af 2003. Det svarer til, at knap 22 pct. af den arbejdsdygtige

befolkning mellem 15 og 59 år har hiv. 2,9 millioner af de hivsmittede

er kvinder.

Efter nogle år med svingende indsats fra regeringens side, sættes

der nu hårdt ind mod aids-epidemien. I 2003 bevilgede den

sydafrikanske regering cirka 1,7 milliard dollars til kampen mod

aids over en periode på tre år. Ét af målene for regeringens indsats

er, at fl ere end 1,4 million sydafrikanere skal have adgang til

livsforlængende medicin i 2008.

Danidas støtter kampen mod aids i Sydafrika gennem støtte til

FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og UNICEF.

Aids-patient, Leratong Hospital

foto | jørgen schytte


et bedre

arbejdsliv

for patrick kubheka

I et land hvor omkring 5,3 millioner har hiv, er det ikke bare

hårdt fysisk arbejde at være skraldemand på hospitalerne.

Det er også et risikabelt job.

Patrick Kubheka er 49 år. Han er formand for

affaldssjakket på Leratong Hospital i Gauteng-

provinsen, hvor han har arbejdet i ni år. Nu har

et Danida projekt ændret hans arbejdsliv.

“Før arbejdede jeg i et mørkt rum bag ved hospitalet

uden lys og vand og med mange rotter.

Det smittefarlige affald hobede sig op i dynger

og blev blandet sammen med almindeligt affald.

Nu har vi fået et nyt, centralt affaldslager, hvor

vi sorterer affaldet bedre, og hvor der er lys, vand

og ventilation. Jeg har også fået mit eget lille

kontor, hvor jeg kan sidde og klare papirarbejdet,”

fortæller Patrick Kubheka.

De ni skraldemænd på Leratong Hospital har

stadig et hårdt job. Men nye, fi rhjulede rullevogne

til at transportere de nye, røde affaldscontainere,

har givet færre tunge løft i hverdagen.

Smittefarlige skalpeller og nåle, som før blev

samlet ind i bløde plastikspande, bliver nu smidt

i fi rkantede bokse af hård plastik, som spidse

genstande ikke kan stikke igennem eller falde ud

af igen.

“Før havde vi mange tilfælde af personale,

som havde stukket sig på brugte nåle. Det sker

næsten aldrig nu,” siger Nobantu Mpela, som er

hygiejnesygeplejerske på Leratong Hospital. Det

hjælper også på arbejdsmiljøet, at både læger,

sygeplejersker og servicepersonale er blevet meget

bedre til at håndtere det farlige affald rigtigt.

Moralen er højere, og personalet er meget mere

opmærksomme på problemet, fortæller Nobantu

Mpela.

Større opmærksomhed afspejler sig også i

statistikken over affaldssortering. Andelen af

almindeligt affald i hospitalsaffaldet er reduceret

fra 25 pct. til 7 pct. Og den kommunale

losseplads fi nder i dag halvt så meget fejlplaceret

hospitalsaffald i det almindelige affald.

stolt af sit arbejde

For Patrick Kubheka er nyt kontor, nye rullevogne,

højere moral og bedre sortering måske ikke

den største gevinst. Fra at have haft ansvar for et

område, som ingen rigtig regnede for noget, er

han blevet en af dem, man regner med.

“Folk på hospitalet respekterer mig. Jeg er blevet

stolt af det, jeg laver!,” konkluderer Patrick

Kubheka.

Projektet har ansporet Patrick Kubheka til

langt om længe at tage sin 9. klasse eksamen.

Han var til eksamen i november 2004 og bestod

alle fag.

hiv og aids | lykke schmidt

bedre håndtering af

hospitalsaffald i gauteng

29

Projektet på Leratong Hospital er

et forsøgsprojekt, som er del af et

større Danida-fi nansieret projekt,

der har skabt grobund for bedre

håndtering af affald fra sundhedssektoren

i Gauteng. Projektet

blev afsluttet i 2004. Ud over to

forsøgsprojekter, bl.a. på Leratong

Hospital, har projektet også ført

til, at myndighederne i Gauteng

har vedtaget en ambitiøs politik

for håndtering af affald fra sundhedssektoren,

som blandt andet

er stadfæstet i ny lovgivning om

sygehusaffald. Erfaringerne fra Leratong

Hospital skal nu overføres

til 28 hospitaler og 160 klinikker

i Gauteng provinsen. Sydafrikas

Miljøstyrelse og Sundhedsministerium,

som også har haft part i

projektet, vil herudover sprede resultaterne

til samtlige ni provinser

i Sydafrika. Endelig vil resultaterne

blive brugt til at udvikle og justere

politikker, strategier og vejledninger

inden for håndtering af affald

fra sundhedssektoren.

foto | jørgen schytte


foto | scanpix foto | carsten broder hansen

30

turisme | lykke schmidt

zebra, surf og zulu

dyr og natur trækker

Sydafrika har mere end 300 nationalparker. Mest populær er Krüger

Nationalpark, som årligt får besøg af over 500.000 gæster.

Parken blev etableret i 1898 og er verdens ældste dyrepark. Den

strækker sig over et område på ikke mindre end 20.000 kvadratkilometer

ved grænsen mod Mozambique. Sydafrikas nationalparker

omfatter både dyreparker, naturparker og kulturelle og

historiske områder. Læs mere om parkerne på: www.parks-sa.co.

za. Her kan du også booke overnatning.

unikke druer

Sydafrika har en lang og stolt vintradition. De første druer blev

høstet af hollandske indvandrere helt tilbage i 1659. Men det var

først, da franske huguenotter indvandrede i 1688, at produktionen

for alvor blev sat i system.

55 pct. af alle de druer, der produceres i Sydafrika i dag, er

hvide, resten er røde. Af de røde druer er de mest udbredte

sorter Cabernet Sauvignon, Shiraz og Pinotage, som er en unik

sydafrikansk drue.

Sydafrikansk vin har gennem årene opnået stor international anerkendelse.

Og Sydafrika er nu volumenmæssigt verdens niende

største vinproducent med 3,1 pct. af verdens samlede vinproduktion.

I 2003 eksporterede Sydafrika 237,3 mio. liter vin.

Vil du vide mere om sydafrikansk vin, kan du gå ind på:

www.wosa.co.za

Har du lyst til at besøge vingårde, fi nder du forskellige turforslag

på www.southafrica.net. Klik på punktet “explore” og herefter

“routes”.


vilde vover

Turen fra Cape Town til Port Elizabeth

langs Det Indiske Ocean er en af verdens

smukkeste og mest dramatiske

kyststrækninger. Turen tager cirka tre

dage i bil. Tjek: www.gardenroute.co.za

for mere information.

foto | carsten broder hansen

zebraer, surfi ng eller

zulu-kultur?

Sydafrika er et overfl ødighedshorn af

oplevelser. Og det kan være svært at

vælge til og fra, når du planlægger din

rejse. På den offi cielle turisthjemmeside

får du overblik over attraktionerne

og gode råd til planlægning af din tur:

www.southafrica.net

foto | scanpix

en industri, som tæller

Turistindustrien har stor betydning for Sydafrikas økonomi. I

2003 besøgte 6,5 mio. udenlandske turister Sydafrika. Hver

turist opholdt sig i gennemsnit 10 dage i landet, og tilsammen

spenderede de udenlandske turister 53,9 milliarder rand i 2003.

512.000 sydafrikanere havde fast arbejde i turistindustrien i

2003.

berømt fængselscelle

turisme | lykke schmidt

Tidens hotteste turistattraktion i Sydafrika er en trang fængselscelle

på Robben Island. Her tilbragte Nelson Mandela knap 20 år

af sit liv som politisk fange.

31

foto | scanpix

foto | polfoto


32

ambassaden | lykke schmidt

kongeriget danmark

c/o hatfi eld, pretoria

Den danske ambassade i Pretoria er en travl arbejdsplads.

Arbejdet spænder vidt – fra toppolitik til turister i nød.

“Kongelig Dansk Ambassade.” Kongekronen,

løverne og hjerterne på skiltet over hoveddøren

levner ingen tvivl. Dette er Kongeriget Danmark

– a long way from home.

Ambassaden i Pretoria er Udenrigsministeriets

forlængede arm i det sydlige Afrika. Ud over

Sydafrika hører også Botswana, Den Demokratiske

Republik Congo, Madagascar, Lesotho,

Namibia og Swaziland ind under de hvide

kontorbygninger i kontorkomplekset i Pretoria.

Under ledelse af den danske ambassadør skal de

seks danske medarbejdere sammen med deres 16

lokale kolleger varetage alle facetter af Danmarks

relationer til disse lande i det sydlige Afrika. Det

er en opgave, som byder på både stort og småt.

Den politiske afdeling holder øje med den

økonomiske og politiske udvikling i regionen

og plejer de internationale bånd. I en region,

der er præget af stor fattigdom, borgerkrige og

skiftende uroligheder, er der mange møder på

højeste niveau. Typisk handler dagsordenen om,

hvordan man sikrer fred, demokrati og bekæmper

fattigdommen i regionen.

I ambassadens afdeling for såkaldte konsulære

opgaver er det de mere nære ting, der er på

programmet. Her er det nemlig sydafrikanske

visumansøgere og danske statsborgeres ve og vel,

der fylder dagligdagen. Hvis en dansk statsborger

i Sydafrika skal have nyt pas eller lignende,

tager den danske ambassade sig af papirarbejdet.

Personalet hjælper også turister i knibe og

besøger danske statsborgere, hvis de skulle blive

fængslet i Sydafrika. De danske konsultater i

Johannesburg, Durban, Port Elizabeth og Cape

Town hjælper ambassaden med dette arbejde.

Ambassadens handelsafdeling arbejder for

at fremme samhandelen mellem Danmark og

Sydafrika. Gennem nyhedsbreve, møder og

personlig rådgivning får danske virksomheder

gode råd om det sydafrikanske marked. Hvor er

der penge at tjene? Hvordan er toldreglerne? Og

hvordan etablerer man en virksomhed? Det er

blot nogle af de spørgsmål, som handelsafdelingen

kan svare på. Også sydafrikanske virksomheder

får råd om eksport til Danmark og hjælp til

at fi nde danske forretningspartnere.

styr på bistanden

Før 1994 ydede Danmark støtte til bekæmpelse

af apartheid. Siden 1994 har Danida ydet bistand

til Sydafrika og til regional udvikling i det

sydlige Afrika. Sammen med Udenrigsministeriet

i København lægger ambassaden planer for,

hvor og hvordan midlerne vil komme til størst

nytte for landet. Og det er ambassaden, som

står for aftaler, budgetter, projektbeskrivelser

og kontakten til de sydafrikanske myndigheder

og organisationer, der modtager støtten og gennemfører

de mange forskellige aktiviteter. Danidas

Virksomhed-til-Virksomheds-program og

den særlige miljøbistand til Sydafrika, Botswana

og Namibia styres også fra Pretoria.

Fra borgerkrige til borgerservice og bistand.

Der er nok at se til for Danmarks repræsentanter

i Pretoria.


Ambassadeskiltet levner ingen tvivl.

Denne bygning tilhører Kongeriget

Danmark.

Programmedarbejder Jonathan

Diederiks ved telefonen.

Travlt i mødelokalet. Ved tavlen er det

programmedarbejder Bokellang Khave.

På arbejde for Danmark. Der er 22

medarbejdere på ambassaden, som

ledes af ambassadør Torben Brylle

(forreste række, midt for).

Ambassaden ligger i et kontorkompleks

i Pretoria sammen med

den svenske og norske ambassade.

i knibe?

ambassaden | lykke schmidt

fotos | jørgen schytte

Har du mistet dit pas? Er du blevet syg? Har du været ude for en

ulykke? Den danske ambassade i Pretoria kan hjælpe dig, hvis du

kommer i knibe under din ferie. Men husk, at du skal betale for

hjælpen. Udenrigsministeriet anbefaler, at du tegner en rejseforsikring,

inden du rejser ud. Se også rejsevejledningen for Sydafrika på

Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk/da/menu/Borgerservice.

Kontakt til ambassaden: iParioli Offi ce Park, Block B2, Ground

Floor, 1166 Park Street, Hatfi eld, Pretoria. Tel: +27 12 430 9340, Fax:

+27 12 342 7620, Email: pryamb@um.dk

33


34

rejseinfo |

fotos | carsten broder hansen

du kan rejse til sydafrika med disse rejsebureauer:

Balule River Camp, 7026 5100, www.balule.dk

Brandstrup Travels, 3322 4040, www.brandstrup.dk

Discovery Travels, 3962 6161, www.discoverytravel.dk

Dream Hunting, 7027 0279, www.dreamhunting.dk

FDB Rejser, 3947 0047, www.fdb.dk/fdbrejser

Four Corners, 3322 5922, www.fourcorners.dk

Hemingway’s, 3393 3633, www.hemingways.dk

Inter-Travel, 3315 0077, www.inter-travel.dk

Jensen Safaris, 9842 7844, www.samson-travel.dk

du kan få fl ere oplysninger om sydafrika og den danske bistand hos:

Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Tlf.: 33 92 08 89

E-mail: um@um.dk

Web: www.um.dk

du kan købe udstyr til rejsen i disse butikker:

Friluftsland, 33 14 51 50, www.friluftsland.dk

Spejder Sport, 43 55 35 00, www.spejder-sport.dk

Livingstone Safari, 3316 1916, www.livingstone.dk

Master Travel, 8640 4777, www.mastertravel.dk

Nyati Safari & Sea, 7026 0407, www.nyati.dk

Nyhavn Rejser, 3332 0320, www.nyhavn.dk

Profi l Rejser, 7733 5500, www.profi l-rejser.dk

Samson Travel, 9842 7800, www.samson-travel.dk

South African Travel, 8639 2260, www.southafricantravel.dk

Star Tour, 7011 1050, www.startour.dk

Den danske ambassade i Pretoria

iParioli Offi ce Park

Block B2

Ground Floor

1166 Park Street

Postadr.: P.O. Box 11439

Hatfi eld 0028

Tlf.: (+27) 12 430 9340

Fax: (+27) 12 342 7620

E-mail: pryamb@um.dk

Web: www.denmark.co.za

du kan blive vaccineret på disse vaccinationscentre:

Rigshospitalets Rejse- og Vaccinationsservice, 3537 3507,

www.h-s.dk/rigshospitalet.nsf

Vaccinationscentret i Århus, Vejle og Hjørring, 4029 2571,

www.vaccinationscentret.dk

Vaccinationscenter, Odense, 6476 2621

Udlandsvaccinationen I/S, Statens Seruminstitut,

70 22 07 02, www.vaccination.dk


Før du rejser

Søg oplysninger, før du rejser på Udenrigsministeriets

hjemmeside: www.um.dk/da/menu/Borgerservice

Hvis du kommer i alvorlige problemer på udlandsrejsen,

er danske ambassader og konsulater over hele verden

rede til at yde assistance.

på en dansk ambassade eller konsulat

kan du få hjælp til:

· Overførsel af penge til hjemrejse

· Udstedelse af midlertidigt pas

· Kontakt til advokat, hvis du bliver anholdt

· Kontakt til pårørende i Danmark

· Kontakt til forsikringsselskab i tilfælde af sygdom,

ulykke eller død

· Oplysning om risikoområder på din vej.

Ambassaden eller konsulatet kan ikke:

· Låne penge ud eller lave bankforretninger

· Udbetale bistandshjælp eller pension

· Få dig løsladt fra fængsel eller betale din advokat

· Betale hospital eller læge

· Skaffe dig arbejde eller arbejdstilladelse.

rejseforsikring

Husk at tegne en rejseforsikring og kontroller, at

rejseforsikringens dækning er tilstrækkelig. Vær

herunder særlig opmærksom på:

· Rejsens længde (vær sikker på dækning under hele

rejsens varighed)

· Rejsens art (ferie/studier/forretning)

· Rejsemål (europæiske eller andre lande)

· Rejseaktiviteter (vær sikker på dækning i forbindelse

med alle planlagte aktiviteter, herunder risikable

sportsgrene)

· Konstaterede sygdomme.

Du bør altid sørge for at være forsikret, når du rejser i

udlandet, så du er sikker på at få dækket udgifter i

forbindelse med sygdom, tilskadekomst, dødsfald og

evt. hjemtransport til Danmark.

Foto: Polfoto


ejsemagasinet distribueres i samarbejde med:

More magazines by this user
Similar magazines