Karl Otto skaffede en anden karl, og med 100 kr. på lommen tog han af sted. Han ankom til Vester Götland med tog og gav sig i snak med stationsforstanderen, der anviste ham til mejeriet, da mejeribestyreren havde været i Danmark og var gift med en dansker. Her fik han plads og var der i tre måneder, hvorefter han med sønnens hjælp fik plads i Hjemtland i det nordlige Sverige. Her hentede Karl Otto mælk fra sæteren hver dag, hvilket var en stor oplevelse for ham. I november 1910 kom Karl Otto igen hjem, og han havde stadig de 100 kr., som han startede turen til Sverige med. Han arbejdede på Slægtsgården, indtil han skulle ind som soldat i Odense i seks måneder, under Første Verdenskrig, men han kunne ikke huske det nøjagtige år og tidspunkt. (Første Verdenskrig: 14. juni 1914 til 11. november 1918). Karl Otto overtog Slægtsgården den 24. oktober 1916, og noget efter blev hans kommende hustru husbestyrerinde på gården, og den 12. november 1920 blev de gift. Hun døde dog allerede i 1940. Hans søn Niels Dahl Pedersen overtog gården sidst i 1950.erne, men ved hans død den 24. juni 1971 overtog de andre børn gården og førte den videre med en bestyrer. Karl Otto Pedersen boede på gården indtil 1978, hvor han sammen med sin datter flyttede ned i et hus ikke langt fra gården. Om Karl Otto Pedersens virke i Skelund kan nævnes, at han har været formand for mejeriet, formand for hesteforsikringsselskabet, i bestyrelsen for avlsforeningen og været medlem af biavlerforeningen i 73 år. Han havde desuden en stor fuglesamling og oparbejdede et bibliotek af ornitologisk litteratur, hvilket var hans store hobby, og han betragtedes som Lille Vildmoses første ornitolog. Hans optegnelser af fugle, kan i dag ses på museet i Vildmosegården. Kilde: Personlig overlevering. Kirkebøger for Skelund, Hindsted herred, Ålborg amt, vedr. fødsel og dåb 1883-1892, 9-8, vedr. konfirmation 1897-1907, 13-12, og bryllup 1899-1925, 83-13. Karl Otto Pedersen til venstre under vagt i Strib ved Lillebælt under Første Verdenskrig Side 2
No. 12 Vielsesattest Side 3