ggeenneerraallffoorrssaammlliinngg - Skanderborg-Odder Lærerkreds

kreds131.dk

ggeenneerraallffoorrssaammlliinngg - Skanderborg-Odder Lærerkreds

ÅRSBERETNING

REGNSKAB 2008

SKANDERBORG-

ODDER

LÆRERKREDS

GENERALFORSAMLING

DLF • kreds 131

ONSDAG D. 18. MARTS 2009

KL. 17.00

på Stilling Skole

Marts 2009


2

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

FORRETNINGSORDEN

for generalforsamlingen i kreds 131

1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent.

2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden.

Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage

de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder

punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er

disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen.

3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden

opretholdes. Dirigenten har til opgave at søge generalforsamlingen afviklet

i overensstemmelse med den udarbejdede tidsplan. Generalforsamlingens

medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser.

4. Talere får orden i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Dog kan

formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet,

ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik.

5. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren

vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse.

6. Generalforsamlingen kan beslutte at lukke talerækken, hvorefter kun de

indtegnede talere samt formanden og forslagsstilleren kan få ordet.

7. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten efter, de er

fremsat fra talerstolen. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag

og ændringsforslag sættes til afstemning.

8. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog vedtægternes

§ 12, hvorefter ændringer af foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af

de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor.

Afstemningen kan foregå ved håndsrækning, men skal være skriftlig, hvis 3

af de fremmødte begærer det.

Formanden eller kredsstyrelsen kan til enhver tid foranlede skriftlig af -

stemning.


Der indkaldes til

GENERALFORSAMLING

Onsdag d 18. marts 2009 kl. 17.00

på Stilling Skole, Gramvej 10, Stilling

8660 Skanderborg

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Regnskab

4. Indkomne forslag

5. Fastsættelse af ydelser til styrelsesmedlemmer

og vederlag til lønnet medhjælp

6. Budget og fastsættelse af kontingent

7. Valg

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 3

8. Eventuelt

NB! Efter generalforsamlingen er der spisning, øl og vand.

Med venlig hilsen

Kredsstyrelsen


4

Beretning 2009

Indledning

Den skriftlige del af beretningen vil vi fra kredsstyrelsens

side endnu engang bruge til at kigge

tilbage på det år, der er gået siden sidste generalforsamling.

Dette år har været et af de travleste om ikke dét

travleste i kredsens historie.

I den skriftlige beretning vil vi fortrinsvis redegøre

for de aktiviteter, der ligger ud over det

daglige arbejde med medlemskontakt, kontakt

med tillidsrepræsentanterne, læsning af skrivelser

fra DLF, pensionsberegninger, rådgivning

vedr. barsel, bisidder-opgaver for lærere, der skal

til vanskelige samtaler med ledere, kommunale

sagsbehandlere mv., deltagelse i møder, kontakt

med andre kredse osv.

Vi har valgt at skrive et par afsnit, hvor vi beskæftiger

os med samarbejdet med henholdsvis

Odder og Skanderborg kommuner. Der kan også

godt i de øvrige afsnit være forhold, som er så

forskellige for de to kommuner, at vi vil gøre

rede for det her.

OK08

OK 08 blev anbefalet af en enig kredsstyrelse og

blev vedtaget på landsplan med 81,7 % af de afgivne

stemmer. I Kreds 131 var 92 % af de afgivne

stemmer et ja til overenskomsten.

Løn

Under forårets overenskomstforhandlinger var

procenten 12,8 % det store dyr i åbenbaringen,

idet det var den maksimale ramme for lønudviklingen

i indeværende overenskomstperiode, som

finansministeren ville acceptere og derved havde

lagt ned over KL´s forhandlere.

12,8 % var ikke nok til at indfri de offentlige ansattes

forventninger til lønudviklingen, især da

der op til forhandlingernes start fra flere politi-

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

Skriftlig beretning

2009

Generalforsamling i DLF kreds 131

ske partiers side blev skabt forventninger om en

del mere.

Flere forbund valgte at gå i konflikt for at

sprænge rammen på de 12,8% og DLF kunne

også let være kommet ud i konflikt, men det lykkedes

for vores formand Anders Bondo Christensen,

der også er formand for KTO, at få et resultat

forhandlet hjem med en procentsats på

12,8%. Den reelle værdi er dog noget større.

Vi vil ikke her komme med den tekniske forklaring

på, hvorfor 12,8 % ikke altid er 12,8%, men

kun nævne, at det hænger sammen med reguleringsordningen.

Samlet set giver OK08 nemlig de største lønstigninger

i 20 år. KTO-forliget sikrer i sig selv reallønnen,

hertil kommer foreningens egne forhandlinger

som gav en lønstigning på to løntrin

til og med trin 41. Øvrige får en tilsvarende lønstigning

som et tillæg.

Samtidig forlænges lønforløbet, så alle overenskomstansatte

lærere foruden en lønstigning efter

fire og otte års ansættelse også får et kvalifikationstillæg

efter 12 år.

1,25 procent af den samlede lønsum er sat af til

lokale lønforhandlinger. Pengene herfra skal fortrinsvis

bruges til tillæg i forbindelse med en ny

arbejdstidsaftale. Disse 1,25% er omfattet af udmøntningsgarantien,

så nu skal vi ikke føre endeløse

diskussioner med arbejdsgiverne for at få

disse midler.

Som noget nyt skal der gives et kvalifikationstillæg

til lærere, der bestrider en funktion som undervisningsvejleder.

Parterne blev også enige om en forhøjelse af den

særlige feriegodtgørelse, frihed med løn til forældre

ved barns anden sygedag, ret til seniordage,

seks ugers barsel for mænd med løn og

funktionsløn til tillidsrepræsentanter.

Arbejdstid

Ved OK 08 lykkedes det for Danmarks Lærerfor-


ening at blive enige med Kommunernes Landsforening

om en ny arbejdstidsaftale. Det var

tredje gang i træk, at en ny arbejdstidsaftale var

et væsentligt forhandlingstema.

Den indgåede aftale lever op til de krav, der er

formuleret i DLF´s principprogram. Arbejdstidsaftalen

kan altså medvirke til at understøtte

lærerprofessionen og sikre ordentlige arbejdsvilkår,

hvor læreren har ansvar for og frihed til selv

at disponere over tiden til den samlede undervisningsopgave

i samarbejde med sine kolleger.

Aftalen lever også op til vores krav om, at der

skal være et maksimum for undervisningstimetallet,

ligesom der skal være en sammenhæng

mellem tiden til undervisning og tiden til de opgaver,

der knytter sig til undervisningen.

Overordnet set er det en god aftale, som vil medføre,

at vi flytter fokus fra den tid, vi som lærere

får til at løse en given opgave, til indholdet af opgaven

– undervisningen.

Det er vores forventning, at denne nye arbejdstidsaftale

vil medvirke til, at vi som lærere i langt

højere grad end i dag vil prioritere i opgaverne

ud fra bevidste, professionelle overvejelser. Det

er også vores forventning, at det bliver nødvendigt

for lærerne at blive langt bedre til at begrunde

deres forskellige valg. Det bliver med andre

ord både muligt og nødvendigt, at lærerne

skærper professionaliteten overfor omgivelserne.

Arbejdstidsforhandlinger i Odder og Skanderborg

Da det ikke lykkedes ved de centrale forhandlinger

at blive enige om resursefordelingen og

resurseforbruget til den nye arbejdstidsaftale,

må vi konstatere, at løn- og arbejdsforholdene

for lærerne i Danmark fortsat vil være forskellige

fra kommune til kommune.

Vi må ligeledes konstatere, at overenskomstresultatet

efterlod en stor forhandlingsopgave til

kredsen. Det blev nemlig lagt ud til den enkelte

kreds og den enkelte kommune at konkretisere

den centralt indgåede aftale, så den passer til

kommunens resurseforbrug på skoleområdet.

Det er således aftalt, at den nye arbejdstidsaftale

er resurseneutral. Det betyder, at forhandlingerne

er en øvelse, der består i at fordele de nuværende

arbejdstidsresurser på en ny måde.

Forhandlingsprocessen startede på den samme

måde i begge kommuner.

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 5

Vi havde fra kredsens side dannet to forhandlingshold

med fire personer til at varetage forhandlingerne

med hver kommune med kredsformanden

og et kredsstyrelsesmedlem som gengangere

på begge hold. Sammen med de to

kommuners forhandlingshold deltog vi den 1.

oktober i det samme kick-off kursus, som KL og

DLF i fællesskab arrangerede.

Det er kredsstyrelsens vurdering, at kick-off kurset

er kraftigt medvirkende til, at vi kom godt i

gang med forhandlingerne i begge kommunerne.

Det var således et meget fint og inspirerende

signal, at de centrale parter i fællesskab

præsenterede aftalens indhold. Kursets indhold

var ligeledes glimrende, idet det bevirkede, at

både vi og kommunernes forhandlingshold blev

meget klare over, hvilken opgave der ventede os.

I begge kommuner valgte vi en procedure, hvor

vi indledningsvis snakkede os frem til en fælles

forståelse af værdigrundlaget for den nye arbejdstidsaftale.

I denne del af forhandlingsprocessen

fokuserede vi på vores forståelse af den

professionelle lærer og den professionelle leder.

Vi må konstatere, at vi i begge kommuners forhandlingsudvalg

er enige om aftalens overordnede

intentioner og mål.


6

Efter disse indledende forhandlinger/drøftelser,

var der lidt forskel på det videre forløb i de to

kommuner.

I Skanderborg indkaldte vi til informations – og

debatmøde med skolelederne og tillidsrepræsentanterne

fra alle skoler. Kommune og kreds

fremlagde i fællesskab, hvor langt vi var nået i

forhandlingerne.

I Odder blev alle lærere, ledere og tillidsrepræsentanter

indbudt til fyraftensmøde, hvor kreds

og kommune i fællesskab fremlagde, hvor langt

vi var nået i fælles forståelse af aftalen. Mødet

blev efter oplægget brugt til debat i grupper. I

hver gruppe sad en skoleleder eller tillidsrepræsentant,

som havde fået ”notatpligt”. Hensigten

var, at drøftelserne skulle være en del af grundlaget

for de drøftelser om arbejdstid, der skulle

finde sted på det årlige ”Odder-døgn” i november

måned.

Odder-døgnet havde arbejdstidsaftalen som

eneste dagsordenspunkt, så der blev plads til en

særdeles god og grundig drøftelse af de nye

lærer- og lederroller.

I begge kommuner havde vi et ønske om at have

så sikkert et talmateriale som muligt at arbejde

videre med. Det medførte, at vi valgte at indtaste

samtlige læreres aktivitetsplaner i et regneark,

som KL og Danmarks Lærerforening i fællesskab

havde udarbejdet. Regnearket ville være i

stand til at »oversætte« tallene i den nuværende

arbejdstidsaftale til den nye.

I Skanderborg er vi i skrivende stund færdige

med den del af arbejdstidsforhandlingerne, der

vedrører aftalen om en faktor og aftalen om det

maksimale undervisningstimetal for lærerne.

Aftalen vedrørende børnehaveklasselederne er

ikke på plads endnu.

Der resterer endvidere enkelte detaljer vedr. aftaler

om tiden til andre opgaver, og endelig resterer

i arbejdstidsforhandlingerne, det der drejer

sig om at få aftalt, hvad der skal ske med den

del af lønnen, der hidtil er gået til akkordtillæg

og til undervisningstillæg i forbindelse med det

udvidede undervisningsbegreb.

Vi har aftalt med kommunens forhandlere, at vi

i fællesskab vil afholde orienteringsmøder om

forhandlingsresultatet.

I Odder er vi endnu ikke blevet enige om en fak-

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

tor, ligesom vi ikke har taget hul på løndelen af

forhandlingerne.

Efter vores vurdering er forhandlingerne i Odder

forløbet meget positivt i en vældig god ånd og

fælles forståelse af indhold og teknik.

Til kredsens overraskelse er der imidlertid opstået

en længere pause i forhandlingerne. Pausen

skyldes, at Odder Kommune har foreslået en faktor

af en størrelse, som er langt mindre end det

vores fælles tal tilsiger, at den skal være.

Vi har dog den forhåbning, at Odder Kommune

kommer tilbage på det positive forhandlingsspor

inden Generalforsamlingen, så vi der kan meddele,

at vi også har en aftale i Odder.

I den mundtlige del af beretningen, vil vi give et

opdateret billede af forhandlingsresultaterne –

eller mangel på samme, ligesom vi vil give en

mere detaljeret vurdering af forhandlingsforløbet.

Arbejdsmiljø

DLF centralt og kredsene lokalt ønsker til stadighed

at styrke arbejdet med at gøre medlemmernes

arbejdsmiljø til et profileret og synligt indsatsområde.

I den forbindelse er der udarbejdet et nyt udkast


for Arbejdsmiljøet i Danmarks Lærerforening.

Her anbefales blandt andet:

1) Der opfordres til, at det altid er et medlem af

DLF, der vælges som sikkerhedsrepræsentant

på de arbejdspladser, hvor medlemmerne udgør

et flertal af medarbejderne.

2) I samarbejde med tillidsrepræsentanten skal

sikkerhedsrepræsentanten sørge for, at der på

arbejdspladsen er en løbende drøftelse af arbejdsmiljøspørgsmål.

3) På arbejdsskadeområdet vil der ske en opprioritering

således, at de enkelte kredse i princippet

registrerer alle arbejdsskader. Dette vil

give den enkelte kreds overblik og bedre mulighed

for at handle lokalt. Den videre behandling

af arbejdsskadesagen påhviler som

hidtil DLF centralt.

4) DLF tilbyder i samarbejde med de forpligtende

kredssamarbejder et årligt introkursus for nyvalgte

sikkerhedsrepræsentanter.

I forbindelse med OK08 er der aftalt flere forbedringer

på A-miljøområdet. Her kan nævnes

Aftalen om Trivsel. Denne aftale omfatter f.eks.

trivselsmålinger blandt andet på det psykiske Amiljøområde,

sundhedsfremmeordninger samt

retningslinjer for at identificere, forebygge og

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 7

håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget

stress, vold, mobning og chikane.

I foråret 2008 offentliggjorde vi en undersøgelse

af lærernes psykiske arbejdsmiljø i Skanderborg

og Odder. Direktør i Skanderborg Kommune,

Henning Haahr Pedersen og børn- og ungechef

Annie Noes giver i et brev Skanderborg Kommunes

syn på undersøgelsen. I kredsstyrelsen opfatter

vi det meget positivt, at de to ledere tilkendegiver,

at der på kommunalt niveau skal være

fokus på specialundervisningen, da arbejdet med

området er belastende. Det er også glædeligt, at

der er udsigt til efteruddannelse og tidssvarende

arbejdspladser. Samtidig gør de to ledere opmærksom

på, at det er en vigtig opgave for den

enkelte skole, at lærere og ledere forholder sig

til de problemfelter, der har vist sig på egen

skole. Det er vores indtryk, at den enkelte skole

har taget opgaven op og har forholdt sig særdeles

seriøst til undersøgelsen!

Nedlæggelse af Heldagsskolen

I forbindelse med dannelsen af den nye Skanderborg

Kommune blev Ryhavegård og Malling gård

lagt sammen til Skanderborg Heldagsskole. På

Mallinggård havde man i en del år arbejdet ud

fra en tænkning om, at familien skulle inddrages

i arbejdet med de henviste børn. Som baggrund

for at løse denne udvidede opgave har lærerne

på Mallinggård efteruddannet sig ved at tage en

del af familieterapeutuddannelsen.

Denne forståelse af specialundervisningen blev

videreført i Skanderborg Heldagsskole, da den

ved kommunesammenlægningen blev en kontraktstyret

enhed i lighed med kommunens

øvrige skoler.

Skanderborg Kommune ønsker imidlertid ikke

længere at have et tilbud, hvor lærerne bruger

en stor del af arbejdstiden på at arbejde med

hele familien omkring de børn, der går på skolen.

Det er derfor besluttet, at skolen lukker pr. 1.

august 2009.

I stedet åbner der et specialundervisningstilbud

for 13 – 18-årige i ungdomsskolens regí.

Vi finder det kritisabelt, at man ikke fra kommunens

side ved dannelsen af den nye kommune

forholdt sig seriøst til, hvad man ville med den

fremtidige specialundervisning.

Den manglende stillingtagen til, hvad man ville


8

med specialundervisningen har bla. medført, at

nogle af de lærere, der i dag er ansat på heldagsskolen,

har ladet sig ansætte på baggrund

af et specialundervisningsprincip, der kun ønskes

anvendt knap et år efter deres ansættelse. Det er

kritisabelt, at der ikke har været et længere perspektiv.

I forbindelse med lukningen af skolen, har vi indgået

aftaler med Skanderborg Kommune, som

sammen med tryghedsaftalen, der blev indgået i

forbindelse med kommunesammenlægningen,

sikrer, at alle lærere vil være sikret arbejde i kommunen

efter sommerferien.

I kredsstyrelsen finder vi det uhyre vigtigt, at vi

bliver inddraget i den slags processer på et meget

tidligt tidspunkt i forløbet, ligesom vi finder

det utrolig vigtigt, at der spilles med helt åbne

kort fra kommunens side.

I forbindelse med lukningen af Heldagsskolen

har der været afholdt samtaler mellem lærere og

ledelsesrepræsentanter for det fremtidige tilbud.

Samtalerne med de ti lærere, hvis jobsituation

var usikker, foregik på Heldagsskolen og en repræsentant

fra Kredsstyrelsen var inviteret med;

desuden deltog Chefkonsulent for specialundervisningsområdet,

Jette Hedelund, samt Jørgen

Naut, der som leder af Ungdomsskolen er de blivende

læreres nye leder.

Der var afsat en halv time pr. medarbejder, hvor

hver enkelt fortalte om sine kompetencer, tanker

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

om fremtiden og evt. visioner for den »nye« heldagsskole.

Stemningen var positiv, og da dagen

var omme, så det ud til, at de kommende forflyttelser

kunne ske ad frivillighedens vej.

Løntjek på skolerne

Vi har tidligere hørt fra andre kredse, at et tjek af

medarbejdernes lønsedler mange steder har afsløret

betragtelige fejl og mangler. Lige før sommerferien

2008 besluttede vi derfor i kredsstyrelsen

at starte efter ferien med et tjek af lønsedlerne

på Niels Ebbesen Skolen, Skanderborg som

et pilotprojekt.

Den 2. september blev løntjekket så gennemført.

Ledelse og medlemmer var orienteret ad flere

omgange god tid i forvejen, og på dagen gav

kredsen rundstykker til skolens personale. Tre

Styrelsesmedlemmer samt skolens TR sad formiddagen

igennem og kontrollerede lønsedler hos

de medlemmer, der valgte at tage imod tilbuddet.

Der henvendte sig 42 af 65 på selve dagen,

og efterfølgende kom yderligere 3. Resultatet viste,

at de fire kontrollanter ville have holdt en

god timeløn, hvis de havde fået udbetalt de

manglende beløb på lønsedlerne. Problemerne

var især på tillæggene, dvs. tillæg for specialundervisning

i klasser/hold, overgangstillæg for

samme samt tillæg for undervisning af tosprogede.

Der var fejl og mangler på ca. halvdelen af

de gennemsete lønsedler. Disse fejl er efterfølgende

blevet rettet.


Kredsstyrelsen har nu udarbejdet en »model for

løntjek«, således at der er overblik over, hvilke

oplysninger der er behov for, og hvad der ellers

skal huskes på. Nogle mindre skoler i Odder

Kommune er også blevet gennemgået, og det er

styrelsens mål, at alle skoler i løbet af næste periode

skal have tilbuddet.

Pædagogiske forhold

Rummelighed

Inklusion, rummelighed, »tålt ophold« – kært

barn har mange navne. Uanset navnet er der ingen

tvivl om, at arbejdet med børn, der af den

ene eller anden årsag har svært ved at deltage i

den almindelige klasseundervisning, fylder meget

i lærernes hverdag.

Kredsens undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø

tilbage i 2007 viste tydeligt, at elever, der

kræver megen ekstra opmærksomhed i timerne,

var den største, enkeltstående belastning ude på

skolerne. Siden har debatten taget til i kraft og

dimension. Såvel lokalt, som nationalt finder

snakken om inklusion/rummelighed vej til spalterne

og er et tema, der drøftes på møder og

konferencer landet over. Rummelighed er således

også et af de væsentligste indsatsområder

for DLF centralt.

Ingen kan ikke være uenig i, at børn med specielle

vanskeligheder i langt de fleste tilfælde, har

bedst af at være så tæt på klassekammeraterne

som muligt. Dialogen forplumres imidlertid af to

modsatrettede tilgange: Den ene ser det som en

stor økonomisk besparelse at holde så mange

børn som muligt i normalklasserne. Den anden

mener, at det kan være den bedste pædagogiske

og sociale løsning, forudsat lærerne har den fornødne

uddannelse til at tackle udfordringen, og

hvis personalenormeringen matcher det lokale

behov.

I både Odder og Skanderborg Kommune blev vi

efter arbejdsmiljøundersøgelsen i 07 lovet et

samarbejde om at finde løsninger på de problemfelter,

der kom frem i lyset. På kredskontoret

taler vi med flere og flere kolleger, der er ved

at brænde ud, fordi deres undervisning ikke står

mål med egne og andres forventninger, når der

skal bruges uforholdsmæssigt meget tid på enkelte

elever. Desværre ser det også ud til, at indsatsen

på specialundervisningsområdet bliver

mere og mere økonomiorienteret på bekostning

af pædagogiske, psykologiske og sociale overve-

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 9

jelser om barnets udvikling.

Rummelighed er også et indsatsområde i Kreds

131: »Alle børn har ret til den rette undervisning«.

»Fremtidens Skole«

Som et led i DLF’s arbejde med »Vision 2020« for

Folkeskolen har skolerne i kredsen også fået

idéer og oplæg til arbejdet med »Fremtidens

Skole.« Det tilsendte materiale omfattede dels

videoklip, folder med spørgsmål til drøftelser,

drømmerejse ud i fremtiden, dels idé til et program

for et møde om emnet ude på den enkelte

skole. På skolerne er emnet blevet passet ind,

som der nu var tid og lyst til blandt alle de andre

gøremål. Nogle steder er emnet blevet drøftet

på lærermøder, andre steder på fagklubmøder.

Ud fra indkomne tilbagemeldinger er idéerne til

»Fremtidens Skole« blevet samlet og afleveret på

et regionalt møde primo marts 2009. Når alle

idéer fra tidligere konferencer, fra kongressen

2008 samt fra alle skoledrøftelser er samlet, vil

foreningen efterfølgende udarbejde DLF’s »Vision

2020« for folkeskolen.


10

LP-Modellen

Hvad er nu det for en størrelse? Lærerne i Odder

ved det og 7 skoler i Skanderborg er hoppet med

på vognen. Forkortelsen står for Læringsmiljø &

Pædagogisk analyse og er en norsk udviklet

pædagogisk analysemodel, der anvendes som et

praktisk værktøj til udvikling og forbedring af

skolers læringsmiljø.

Modellen blev gennemgået på forrige Odderdøgn.

Samtlige skoleledere i Skanderborg, samt

en repræsentant fra Kredsstyrelsen, har været inviteret

til arnestedet i Norge, hvor en konference

skulle give et øget indblik i såvel det teoretiske

grundlag, som den praktiske udførelse af metoden.

For de uindviede handler det kort fortalt om, at

LP-modellen anvender systemteori for at forstå,

hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne

i skolen, og at man ved at ændre på disse

omgivelser vil kunne påvirke elevernes læring og

udvikling i positiv retning.

Om LP virker på vore involverede skoler er endnu

for tidligt at konkludere på, idet der er tale om

et treårigt forløb.

En ting viser erfaringen dog tydeligt: De involveredes

engagement og interesse for projektet er

altafgørende for succesen.

Monstertiltag

Udvalget til afbureaukratisering af

den offentlige sektor (kaldet Monsterudvalget),

hvor også DLF centralt

har haft sæde, har givet os ret til at

udfordre administrativt tunge arbejdsgange

i skolens dagligdag; vi

kan ganske enkelt søge dispensation

fra gældende regler og bekendtgørelser.

Den største, administrative byrde for

mange lærere er udarbejdelsen af

elevplaner for alle elever på alle

klassetrin i alle fag. Nu kan man på

den enkelte skole søge om tilladelse

til at arbejde med elevplanerne, så de

passer til lokale forhold. Er det nødvendigt

med en plan for alle fag

hvert år? Skal alle klassens elever beskrives

hver gang? Kan sociale forhold

være vigtigere end faglige?

Disse og mange andre spørgsmål kan

være en overvejelse værd. Tillidsre-

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

præsentanterne ved mere om baggrund og procedure,

ligesom de har de relevante ansøgningsskemaer

– det er Kredsstyrelsens håb, at alle skoler,

der ikke agter at leve 100% op til bekendtgørelsen,

indsender ansøgning om dispensation.

Antallet af ansøgninger vil være afgørende for

indholdet af en ny bekendtgørelse, når den tid

kommer.

Alle bureaukratiske procedurer kan udfordres;

det gælder f.eks. også indrapportering af

samtlige klassers protokoller hver måned, kvalitetsrapport

og andre mere eller mindre nødvendige

tunge, administrative opgaver, der får os til

at puste lidt ekstra i hverdagen.

Samarbejdet med kommunerne

Skanderborg

Det er fortsat kredsstyrelsens opfattelse, at MEDsystemet

er velegnet til at give os medindflydelse

og medbestemmelse. Vi vil fortsat prioritere den

del af arbejdet meget højt. Vi har derfor søgt

størst mulig indflydelse i Hoved-MED udvalget,

hvor Kommunaldirektøren er formand. Næstformandsposten

beklædes af en af medarbejdernes

repræsentanter. I denne første periode er det vores

kredsformand, der er valgt til posten.

Konkret betyder muligheden for indflydelse, at

vi har haft sæde i nogle vigtige arbejdsgrupper.


Siden sidste generalforsamling

har vi haft sæde i styregruppen,

som blev nedsat i forbindelse

med evalueringen af

styreform, organisationsmodel

og MED-system.

Selve evalueringen blev foretaget

af konsulentfirmaet Capacent,

som afleverede den endelige

rapport ved udgangen

af januar.

En overordnet konklusion er,

at der er stor tilfredshed med

Skanderborgmodellen. Vi vil

derfor også kunne forvente i

en del år fremover at have et

system, hvor skolerne er kontraktstyrede,

og hvor det derfor

er uhyre vigtigt, at vi som

medarbejdere blander os i, hvad der kommer til

at stå i de kontrakter. Vi skal altså på den enkelte

skole være aktive i forhold til skoleledelsen

og bestyrelsen, og på kommunalt niveau skal vi

forholde os til dialogen med politikerne.

MED-systemet blev generelt evalueret til at være

meget velfungerende. Område-MED udvalgene

er imidlertid ikke en entydig succes. På vores

område er det f.eks. et meget bredt udvalg,

som kun har fælles problemstillinger på et noget

overordnet niveau. Vi er i Hoved-MED udvalget

opmærksomme på, at der skal findes en anden

model. Udgangspunktet for ændringerne på

dette område er, at det ikke behøver at ende

med den samme model for eksempelvis sundhedsområdet

og børn og unge området. Vi skal

have en model, der sikrer, at de relevante personer

mødes om de relevante emner.

I det daglige har vi fortsat et godt samarbejde

med Fagsekretariatet for Børn- og Unge. Således

har kredsformanden jævnligt møder med

fagchefen og chefkonsulenten for skoleområdet.

I de seneste måneder har vi samarbejdet meget

om indgåelse af ny arbejdstidsaftale. Som

nævnt andet steds i denne beretning har der ligeledes

været samarbejde i forbindelse med lukningen

af Skanderborg Heldagsskole.

Budgettet for 2009 blev vedtaget uden besparelser.

Som medlem af Hovedudvalget deltog

kredsformanden i byrådets budgetseminar. Siden

budgetvedtagelsen har økonomien generelt

i samfundet og konkret på ældreområdet og

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 11

handicapområdet i kommunen udviklet sig meget

negativt. Vi må arbejde hårdt for at få politikerne

til at sikre, at det fremover bliver muligt at

sikre børns ret til den rette undervisning.

I forbindelse med OK 08 blev der indgået aftaler

om, hvorledes midlerne fra trepartsaftalerne

mellem fagbevægelsen regeringen og kommunerne

skal udmøntes. Det indebærer blandt andet,

at vi har fået plads i det koordineringsudvalg,

som skal sikre fordelingen af midler til kompetenceudvikling

og til seniorordninger.

Den overordnede personalepolitik er vedtaget.

En del af de underliggende bilag er endnu

ikke behandlet i MED systemet. Det vil ske senere

på foråret.

I 2008 kom Skanderborg på landkortet som en af

de kommuner, der er hurtigst ude med tilbud om

frynseordninger til medarbejderne. Kredsstyrelsen

har indgået aftale med kommunen om, at

der må anvendes nylønsmidler til de tilbudte

ordninger, som indebærer et træk i lønnen – og

dermed giver et skattefradrag. Vores holdning til

ordningerne er noget dobbelt, idet vi på den ene

side er af den opfattelse, at når man som ansatte

i private virksomheder har muligheden for den

type ordninger, så bør vi også have det som offentlig

ansatte. På den anden side er vi af den opfattelse

at det er en fuldstændig tåbelig, uigennemsigtig

og bureaukratisk måde at få indkomst

på.

Vi mener, at de private sundhedsforsikringer skal

fjernes fra ordningen. Det vil vi arbejde for.

Stort set samtidig med frynseordningernes frem-


12

komst blev der oprettet sundhedsordning for de

ansatte i kommunen. Dette tiltag har vi arbejdet

aktivt for, og vi håber, det vil blive så stor en succes,

at det vil fortsætte ud over de tre år, der er

afsat som projektperiode.

Odder

På kommunalt plan er Lærerforeningen repræsenteret

i Hovedudvalget, som er det øverste samarbejdsorgan

i kommunen og i Hoved-MED udvalget

for Børne- og Ungeområdet.

De fleste sager behandles i begge udvalg, så nedenstående

er en sammenskrivning, der ikke

skelner mellem HU og HMU.

I Odder så vel som i andre kommuner er arbejdsmiljøet

for de kommunalt ansatte et tema, der

kommer mere og mere fokus på.

Der kommer initiativer fra centralt hold. Bl.a.

blev der ved OK08 aftalt, at der skal iværksættes

initiativer til forbedring af trivslen på de kommunale

arbejdspladser, så fremover er kommunen

forpligtiget til hvert 3. år at foretage målinger

af medarbejdernes trivsel.

Kommunens personaleafdeling arbejder p.t.

med forslag til sådanne målinger, og det bliver

interessant at se, om afdelingen lader sig inspirere

af Skanderborg-Odder Lærerkreds under-

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

søgelse af lærernes psykiske arbejdsmiljø.

Det var ikke vores fornemmelse, at forvaltning

og skoleledere var udpræget tilfredse med vores

initiativ med undersøgelsen. Opfattelsen var, at

det burde have været et fælles projekt mellem

fagforening og kommune.

Måske skyldtes skepsis også, at Odder Kommunes

skoler på de fleste områder i vores undersøgelse

fremstod som mere belastende arbejdspladser

for lærerne end skolerne i Skanderborg.

Men for fuldstændigheden skyld skal det fremhæves,

at HU tog undersøgelsen alvorligt og bad

MED-udvalgene på skolerne melde tilbage,

hvilke initiativer der på skolen ville blive taget for

at udbedre de problemer, der var omkring det

psykiske arbejdsmiljø.

HU har fået tilbagemeldinger fra skolerne, og

der bliver sat ind på de afdækkede områder på

stort set alle skoler.

Alle kommunens arbejdspladser skal arbejdsmiljøcertificeres

i løbet af en kort periode.

Der er blevet hyret et firma, der skal stå for cer -

tificeringen, og kommunen har ansat en ekstra

arbejdsmiljøkonsulent, der har fået ansvaret for

processen.

Vi oplever det som positivt, at kommunen laver

denne satsning på arbejdsmiljøet og forventer,

at certificeringen i løbet af en kort tidshorisont

vil gøre Odder Kommune til en mere attraktiv arbejdsplads.

Desværre viser det sig, at der er flere af skolerne

i kommunen, der ikke kan certificeres, da der er

bygningsmæssige forhold af en sådan standard,

at certificering ikke er mulig. Dette på trods af at

der gennem de seneste godt 10 år har eksisteret

en skolerenoveringsplan i Odder, der sådan set

skulle være gennemført nu. Men planen er blevet

udskudt budget efter budget.

Man kan håbe, at den manglende certificering af

nogle skoler får byrådet til at afsluttet renoveringsplanen

inden længe.

Kommunen udarbejder hvert år et arbejdsmiljøregnskab,

der bl.a. beskriver sygefraværet for

hele kommunen, for de enkelte områder og for

den enkelte institution.

For hele kommunen er der en svag stigning i sygefraværet

i forhold til 2006-regnskabet fra

5,0% til 5,1%, og for skoleområdet er der et fald

fra 5,1% til 4,7%.


I forbindelse med udarbejdelse af forslag til budget

2009 henvendte tillidsrepræsentanterne fra

skolerne sig til Udvalget for Undervisning og Kultur.

Alle tillidsrepræsentanter havde oplevet flere og

flere kollegaer voldsomt pressede af alt for få resourcer/timer

til børn med særlige behov, der

derfor skal rummes i normalklassen.

Disse børn får ikke det rette undervisningstilbud,

ligesom kammeraterne i klassen heller ikke gør

det, da læreren bruger meget tid på andre ting

end undervisningen, men tillidsrepræsentanternes

brev til udvalget fremhævede først og fremmest

det meget hårde arbejdsmiljø, lærerne udsættes

for, når opgaven er uløselig.

På budgettet blev der ikke afsat yderligere

penge til børn med særlige behov, så problemerne

på skolerne er der ikke ændret på, men

det var da tilfredsstillende at læse i de lokale medier,

at både Socialdemokratiet og SF ikke kunne

stemme for budgettet bl.a. fordi partierne

mente, at der skulle sættes ind over for børn og

unge med særlige behov.

Vedrørende kommunens budget for 2009 blev

der ikke taget hensyn til de ønsker om yderligere

midler til børn og ungeområdet, men området

blev heller ikke særlig ramt af besparelser.

Det var især ældreområdet, der måtte holde for.

Det skal lige nævnes, at der i det oprindelige

budgetforslag blev opereret med godt en mil.

kroner til kompetenceudvikling for de ansatte,

men da byrådet fik øjnene op for, at der på

grund af tre-partsaftalen mellem organisationerne,

regeringen og de kommunale arbejdsgivere

ville »tilflyde« kommunen knap en mil. kroner

til formålet, så blev de af byrådet oprindeligt

afsatte 1,3 mil. kroner skåret ned til 300 000 kr.

Dette var i strid med de centrale aftaler, men byrådet

sparede den ene million kroner.

Medarbejderne gjorde indsigelser i Hovedudvalget,

men lige lidt hjalp det.

Udover penge til kompetenceudvikling fik kommunen

også midler til seniorpolitiske tiltag med

baggrund i tre-partsaftalerne.

Lærerforeningen er repræsenteret i de udvalg,

der skal fordele pengene til både kompetenceudvikling

og seniorpolitik, men p.t. er der endnu

ikke afholdt nogen møder. Ting tager tid!

Fremover vil der blive en fælles basisintroduktion

for alle nyansatte i Odder Kommune. Hvis kom-

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 13

munen vil være en attraktiv arbejdsplads, må

man også tage godt imod nyansatte, så personaleafdelingen

barsler en af de kommende uger

med et forslag til denne introduktion, der vil

blive forelagt HU.

Der har i de sidste 5-6 år været afholdt et såkaldt

»Odder-døgn« med deltagelse af skoleledere, tillidsrepræsentanter,

forvaltningsfolk og medlemmer

af kredsstyrelsen.

Temaet for dette års døgn var helt naturligt den

nye arbejdstidsaftale. Som forberedelse til de

egentlige forhandlinger har det været vigtigt for

både kommune og kreds at få diskuteret den

lærerrolle og lederrolle, som den nye aftale

lægger op til.

På døgnet blev TR´s fremtidige funktion også

genstand for en grundig debat, og for alle tre

gruppers vedkommende fik vi lavet nogle bud på

en slags professionsidealer.

Vores erfaringer med »Odder-døgnet« bliver

bedre og bedre, da det efterfølgende samarbejde

lettes.

Kredsens styrelsesmedlemmer har i løbet af det

seneste år deltaget i klubmøder på flere skoler,

hvor der har været fokus på løn og lønsedler, da


14

det er vores erfaring, at vores lønsystem og lønsedler

er vanskelige for mange at overskue.

Vi har været til et løntjek på Hou Skole – ikke

fordi vi regnede med, at der var særlige problemer

med lønnen på Hou Skole – men fordi skolens

størrelse var passende for vores ”pilotprojekt”.

Når arbejdstidsforhandlingerne er overstået, er

det vores hensigt at tilbyde at komme til

løncheckmøder på resten af kommunens skoler.

Skolelederne

Vi har haft et godt samarbejde med skolelederne

det seneste år. Det har blandt andet givet sig udslag

i en fælles pressemeddelelse i forbindelse

med udsigten til besparelser. Samarbejdet omkring

arbejdstidsaftalen har været meget fint.

Skolelederne og tillidsrepræsentanterne har to

gange været samlet til konstruktivt arbejde i fællesskab.

Den første gang drejede det sig om værdigrundlaget

for den nye arbejdstidsaftale, og

den anden gang handlede det om den praktiske

indtastning af de mange aktivitetsplaner.

KSØ

I gamle dage var der noget, der hed amter. DLF’s

lokale kredse i disse amter havde et samarbejde,

hvor repræsentanter for kredsene mødtes med

jævne mellemrum for at udveksle erfaringer,

lave fælles strategier og diskutere foreningens

politik. Da man ikke kunne nå alting på møderne

i Amtskredsen, blev der nedsat underudvalg med

repræsentanter fra alle kredsene til at fokusere

på tre af de store områder: Arbejdsmiljø, kursusvirksomhed

og pædagogik.

Nu eksisterer amterne ikke længere, kredse er

blevet lagt sammen, men arbejdet er ikke forsvundet.

Derfor har DLF forpligtet kredsene til at

samarbejde i et regi, der minder om den gamle

Amtskreds. Skanderborg-Odder Lærerkreds er

med i noget så mundret, som ”Det forpligtende

KredsSamarbejde i Østjylland” – KSØ i daglig

tale. Her sidder vi sammen med folk fra Hedensted,

Horsens, Favrskov, Århus, Djursland, Randers

og Silkeborg.

Det er i dag formænd og næstformænd i kredsene,

der udgør KSØ-styrelsen, men udvalgene er

blevet til fora. I såvel Kursusforum, som Arbejdsmiljøforum

er vi repræsenteret af Bent Kjær,

mens Frank Larsen er tovholder i Pædagogisk

Udviklingsforum.

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

Kredsformændene mødes desuden i KSØ-regi

med Gordon Ørskov og Birgitte Baktoft fra hovedstyrelsen

forud for hovedstyrelsesmøderne.

KIS

Vi er stadig med i det samarbejde mellem de

kommunalt ansattes fagforeninger i Skanderborg,

som blev stiftet i 2007. Vores kredsformand

har ikke længere kassererposten, idet han ved

sidste generalforsamling blev valgt til næstformand

i KIS for en to-årig periode.

Det er fortsat kredsstyrelsens vurdering, at et

sådant samarbejde er vigtigt; men det er samtidig

vores vurdering, at vi ikke skal være den drivende

kraft i dette samarbejde.

Arrangementer:

April 2008 KSØ-kursus for TR og kredsstyrelsesmedlemmer

På de tre kursusdage forsøgte vi at få hold på

rummelighedsbegrebet. Rummelighed blev defineret

og beskrevet meget sympatisk af psykolog

Jørn Nielsen. Arbejdstilsynet screener i disse år

alle landets folkeskoler – i den forbindelse screenes

også det psykiske arbejdsmiljø, og arbejdstilsynet

kan dermed også konstatere, om ”den

rummelige folkeskole” er for rummelig. Højskoleforstander

Jørgen Carlsen talte om rummelighedskravet

til det enkelte menneske.

Maj 2008 Fælles TR – SR-møde

Mødet handlede om »Magtanvendelse i folkeskolen

– ret og pligt«. Advokat Trine Binett Jørgensen

gav et meget oplysende og juridisk spidsfindigt

oplæg om blandt andet »Bekendtgørelse

om foranstaltninger til fremme af god orden i

folkeskolen.« Trine fører retssager for DLF i forbindelse

med sager om magtanvendelse.

Oktober 2008 Lokalkredskursus for TR og

kredsstyrelse i samarbejde med Silkeborg

Lærerforening

I år var det vores tur til at arrangere dette kursus.

Det overordnede tema for kurset var: »Profession

– lærer«. Vi så på lærerjobbet under tre synsvinkler:

den pædagogiske, den organisatoriske

og den forandringspsykologiske. Bent Larsen,

formand for Herlev Lærerforening er kendt for

sin »Herlev-aftale« – en aftale, der meget ligner

de aftaler, OK08 lægger op til. Vi fik mange gode

ideer til brug for det lokale arbejde med arbejds-


tidsaftalen. Kurset sluttede forrygende med Helen

Eriksens indlæg om forandringsparathed.

November 2008 – Møde for nye sikkerhedsrepræsentanter

Kredskontoret var mødested for et nyt DLF-initiativ.

Vi arrangerede på vegne af KSØ en kursusdag

for sikkerhedsrepræsentanter valgt inden

for de to sidste år. De nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

fik en grundig og god introduktion

til det vigtige arbejde.

Børnehaveklasselederne

I november 2008 var alle børnehaveklasseledere

i kredsen inviteret til møde på kredskontoret i

Skanderborg. Tanken bag mødet var at udveksle

erfaringer på tværs af kommuner og skoler, orientere

om arbejdsforhold specielt for børnehaveklasseledere,

samt aftale struktur for evt.

kommende mødeaktivitet.

Der var en livlig debat og erfaringsudveksling,

som bevirkede at mange fik gode ideer med

hjem.

Det blev aftalt, at der i fremtiden skal afholdes

min. 2 årlige møder i kredsregi – det næste i foråret

2009. Desuden meldte følgende sig som

kredsens kontaktpersoner: Jeanette (Stjærskolen),

Tove (Bjedstrup Skole) og Lene (Ejer Bavnehøj).

Januar 2009 – Åbent kursus

150 aktive lærere var mødt op for at deltage i debatten

om og høre om fremtidens skole, et projekt

der har kørt centralt og lokalt i DLF det sidste

halve år. Før pausen var det Birgitte Baktoft

fra Hovedstyrelsen, der stod for programmet. Efter

kursuscentrets sædvanlige glimrende middag

satte Morten Albæk yderligere perspektiv på eftermiddagens

debat. Han talte blandt andet om

den stolte lærer, der er bedre vidende og derfor

en kapacitet der skal lyttes til og læres af.

I øvrigt fremførte Morten Albæk at »fremtidens

skole« kommer af sig selv, mens »fremskridtets

skole« kræver målrettet arbejde.

Pensionisterne.

Der er i de sidste år blevet etableret flere arrangementer

for kredsens pensionister. Dette er naturligvis

en glædelig udvikling, der imidlertid har

medført et behov for en mere præcis beskrivelse

af, hvilke økonomiske midler der er til rådighed

for disse arrangementer.

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 15

Efter samråd med pensionistgruppen har vi derfor

lavet nogle principper for betalingen af de

forskellige arrangementer. Dette indebærer bl.a.

mulighed for at opkræve deltagerbetaling, ligesom

der fremover vil blive opkrævet et gebyr af

de deltagere på kredsens pensionisttur, der ikke

er medlemmer af foreningen.

Kontoret

Ombygning

Som det fremgik af sidste årsberetning, har vi et

behov for mere plads på kontoret, og vi forsøgte

i den anledning at få bygget kontorets garage

om til mødelokale.

Desværre ville kommunen ikke tillade, at bebyggelsesprocenten

blev øget, og vi måtte opgive

denne plan.

Garagen trænger imidlertid stadig til en renovering,

da taget er råddent og utæt. Vi har kontakt

med vores nabo for at lave en fælles renovering,

og vi afventer pt. et udspil fra en tømrer.

Omkostningerne vil blive afholdt af Særlig Fond.

En del af det store mødelokale er nu skærmet af,

så man i ro og fred kan holde møde i en mindre

gruppe. Ligeledes er området velegnet til samtaler

med enkelt-medlemmer.

Resten af det beløb (nu 16.000 kr.), der var hensat

til inventar, bliver overgørt til regnskabsåret

2009.

APV

Vi har haft uanmeldt besøg af arbejdstilsynet.

Dette udløste en grøn smiley.

Vores arbejdspladsvurdering er mindre end et år

gammel, og den er blevet fulgt op med etableringen

af en rygepolitik for kontoret.


16

Fra kassereren

Regnskab

I forhold til det forventede har vi haft en

markant tilgang af medlemmer. Dette

medførte højere kontingentindtægter og

dermed et resultat for året på kr. 169.934

kr.

Derudover har vi kr. 203.500 kr. i uforbrugte

midler i AKUT-fonden. Et beløb,

der overføres til 2009.

Som det fremgår senere i beretningen indebærer

dette, at vi foreslår, at kontingentet

fortsætter på det nuværende niveau.

Medlemsadministrationen.

Hovedforeningen har i 2008 overtaget en

del af medlemsadministrationen. Deres

edb-afdeling har imidlertid ikke kunnet

klare opgaven i forventet omfang. Dette

medfører, at vi på kredskontoret fortsat sideløbende

med DLF holder vores egen database

opdateret for at sikre, at alle kredsens

medlemmer får de relevante meddelelser

mv.

Fonde

Der bliver i regnskabet nævnt to fonde.

Akutfonden

Består af midler, der er reserveret til tillidsrepræsentanternes

arbejde og uddannelse.

Pengene »opbevares« i DLF centralt og

udbetales via henvisninger fra kredskasserer.

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

REGNSKAB

2008

& BUDGET • 2010

Særlig fond

Dlf har gennem årene opbygget en pengebeholdning

til brug ved konflikt – den

kaldes Særlig Fond. En del af disse midler

er lagt ud til kredsenes administration.

Derfor har vi både et regnskab for kredskassen

og Særlig Fond.

Budget

Som hovedregel er 2008-regnskabets beløb

overført som budget 2010 med et tillæg

på ca. 13 %.

Som det fremgår under punktet forslag,

fore slår Kredsstyrelsen en lille forøgelse af

frikøbet samt hævelse af tillæggene. Disse

ændringer er der taget hensyn til i det udarbejdede

budget.

Poul Fjeldsted

kredskasserer


SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 17


18

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311


SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 19

Danmarks Lærerforening, Kreds 131

Resultatopgørelse for tiden 1/1 - 31/12 2008

2008 2008 2007

Budget

Note t.kr.

INDTÆGTER

1 Kontingentindtægter 2.220 2.428.235 2.342.547

2 Andre indtægter 437 361.654 412.743

INDTÆGTER I ALT 2.657 2.789.889 2.755.290

UDGIFTER

3 Styrelsesudgifter 1.390 1.401.214 1.505.677

4 Mødeudgifter 170 166.401 172.674

5 Kurser og arrangementer 546 482.709 533.454

6 Lokaleomkostninger 119 108.189 106.916

7 Personaleomkostninger 260 296.651 273.876

8 Kontordrift m.v. 146 147.747 169.806

9 Kredsblad 12 16.525 11.950

10 Regnskab 38 50.577 44.850

UDGIFTER IALT 2.681 2.670.013 2.819.203

RESULTAT FØR RENTER -24 119.876 -63.913

11 Renter 30 50.058 46.587

ÅRETS RESULTAT 6 169.934 -17.326


20

Note

AKTIVER

SAMVIRKENDE REVISORER - HANS KJÆR ApS 5

31/12 2008 31/12 2007

Tilgodehavende kontingenter 25.016 11.296

Andre tilgodehavender 153.033 12.440

Forudbetalinger 25.744 0

Indestående girokonto 80.554 244.031

Indestående Nordea 2.319.457 2.220.045

OMSÆTNINGSAKTIVER 2.603.804 2.487.812

AKTIVER I ALT 2.603.804 2.487.812

PASSIVER

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

BALANCE

12 Egenkapital 1.117.475 947.541

EGENKAPITAL 1.117.475 947.541

Hensat til inventar 16.000 16.000

HENSÆTTELSER 16.000 16.000

13 Skyldige beløb 290.714 68.711

Skyldig A-skat og AM-bidrag 52.989 62.939

Skyldig DLF 18.396 215.362

Skyldig frikøb og pension 1.108.230 1.177.259

Kortfristede gældsforpligtelser 1.470.329 1.524.271

GÆLDSFORPLIGTELSER 1.470.329 1.524.271

PASSIVER I ALT 2.603.804 2.487.812

Jvf. instruks fra Danmarks Lærerforening til kasserer opgøres

den samlede formue således 5.378.698 5.041.636

Ikke anvendte midler i Akutfonden udgør 203.500 76.156


SAMVIRKDENDE REVISORER - HANS KJÆR ApS 6

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 21

NOTER

Budget

Note t. kr. Realiseret

1 Kontingentindtægter

Kontingenter medlemmer 2.220 2.344.683

Kontingenter ledere via DLF 108.780

Kontingent Amtskredsen -25.228

Kontinget KIS (afregnet i 2007 vedr. 2008) 0 0

2.220 2.428.235

2 Andre indtægter

Administrationsbidrag særlig fond 12 12.000

Diverse indtægter 0 1.995

Akutfonden (forbrug) 425 347.659

437 361.654

3 Styrelsesudgifter

Frikøb og styrelsestillæg (incl. pension) 1.390 1.401.214

1.390 1.401.214

4 Mødeudgifter

Kørselsgodtgørelse kredsstyrelsen 75 80.230

Kørselsgodtgørelse TR 40 26.847

Fortæring 30 50.146

Kongresudgifter 25 9.178

170 166.401

5 Kurser og arrangementer

Generalforsamling 20 18.066

Kredskursus 35 34.386

TR kursus 175 159.516

Pensionistudflugt 56 55.152

Diæter TR og KS 31 24.005

Honorar 0 25.086

Gaver 14 19.047

Medlemsmøder 60 77.787

Medlemskurser 0 3.460

Fagpolitisk aktivitet 25 1.000

Frikøb TR 130 65.204

546 482.709


22

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

NOTER

Budget

Note t. kr. Realiseret

6 Lokaleomkostninger

Husleje 89 84.600

Varme 19 14.505

El 8 6.328

Vedligeholdelse udenomsarealer m.v. 2 1.403

Renholdelse 1 1.353

119 108.189

7 Personaleudgifter

Lønninger 238 239.126

ATP, barselsbidrag 0 2.035

Pensionsbidrag 0 34.116

Kursus 5 6.895

Lønsumsafgift 15 14.479

258 296.651

8 Kontordrift m.v.

Kontorartikler m.v. 14 29.422

Leje fotokopimaskine og fax 30 23.349

Porto 13 17.462

Telefon 17 13.956

Dataløn 4 4.206

Småanskaffelser 10 18.206

Reparation og vedligeholdelse 1 228

Forsikringer 15 16.177

Bøger og tidsskrifter 11 7.141

Abonnementer 7 9.700

EDB køb hard- og software 23 4.335

Hjemmeside 3 2.795

DR licens 0 770

148 147.747

9 Kredsblad

Trykning 12 16.525

12 16.525


SAMVIRKDENDE REVISORER - HANS KJÆR ApS 8

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 23

NOTER

Budget

Note t. kr. Realiseret

10 Regnskab

Revision 16 19.000

Gebyrer PBS m.v 22 31.577

38 50.577

11 Renter

Renter pengeinstitutter 30 50.058

30 50.058

12 Egenkapital

Egenkapital primo 947.541

Årets resultat 169.934

1.117.475

13 Skyldige beløb

Revisor 19.000

Lønsumsafgift 6.979

Øvrige 264.735

290.714


24

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

Kreds 131´s Særlige Fond Særlig Fond

RESULTATOPGØRELSE Resultatopgørelse for tiden 1/1 - 31/12 – 31/12-2008

2008

2008 2007

Kapitalafkast

Renteindtægter obligationer 66.010 51.184

Renteindtægter bank 65.881 54.660

131.891 105.844

Kurstab ved udtrækning af obligationer 18 29

Kapitalafkast i alt 131.873 105.815

Ejendommens drift

Huslejeindtægter 84.600 84.600

84.600 84.600

Ejendomsskat og vandafledning 7.854 7.703

Forsikringer 5.326 5.521

Vedligeholdelse og istandsættelse af lokaler 17.448 58.764

Gebyr 1.217 487

31.845 72.475

Ejendommen i alt 52.755 12.125

Administration

Administrationsgebyr til kredsen 12.000 12.000

Revisor 5.500 5.000

17.500 17.000

RESULTAT FØR SKAT 167.128 100.940

Skat 0 0

ÅRETS RESULTAT 167.128 100.940


AKTIVER

SAMVIRKDENDE REVISORER - HANS KJÆR ApS 10

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 25

31/12 2008 31/12 2007

Ejendom

Saldo pr. 1/1 2008 839.693 839.693

Tilgang 0 0

Ejendom i alt 839.693 839.693

(ejendomsvurdering 2007 kr. 870.000)

ANLÆGSAKTIVER 839.693 839.693

Obligationsbeholdning (kostpris) 69.772 87.604

(dagsværdi kr. 69.869)

Investeringsf. obligationsbaseret (kostpris) 1.500.267 1.500.267

(dagsværdi kr. 1.452.925)

Lån og Spar Bank 1.856.991 1.674.259

OMSÆTNINGSAKTIVER 3.427.030 3.262.130

AKTIVER I ALT 4.266.723 4.101.823

PASSIVER

BALANCE

Egenkapital

Saldo primo 4.094.095 3.993.155

Årets resultat 167.128 100.940

EGENKAPITAL 4.261.223 4.094.095

Skyldig revisor, ansat 5.500 5.000

Anden gæld 0 2.728

KORTFRISTET GÆLD 5.500 7.728

PASSIVER I ALT 4.266.723 4.101.823


26

SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311

Indkomne forslag

Vedrørende fastsættelse af ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer

I forbindelse med indgåelse af Arbejdstidsaftale 08 bortfalder akkordtillægget.

Kredsstyrelsesmedlemmer har hidtil fået udbetalt akkordtillæg for de timer, de har været frikøbt.

Det foreslås hermed, at kredsstyrelsesmedlemmernes akkordtillæg bortfalder med virkning pr. 1. august

2009. Til erstatning for det bortfaldne akkordtillæg udbetales stedfortrædertillæg, således at alle

kredsstyrelsesmedlemmer tildeles et tillæg yderligere.

Forslaget er fremsat af Bent Eriksen på vegne af kredsstyrelsen.

Forslag til ydelser til styrelsesmedlemmer

samt størrelsen af vederlag til lønnet medhjælp

fra 1/1 2010

Får også konsekvenser pr. august 2009.

Forslag til lønnet medhjælp

28 timer pr. uge 300.000

Forslag til frikøb samt ydelser til styrelsen:

formand 0,74*1924 timer 4 tillæg

næstformand 0,63*1924 timer 2 tillæg

kasserer 0,45*1924 timer 2 tillæg

4 styrelsesmedlemmer 0,96*1924 timer 8 tillæg

3 kongresdelegerede 0,04*1924 timer

fælles pulje 0,31*1924 timer

i alt 3,13*1924 timer 16 tillæg

En stigning på 0,07 til næstformanden

Samlede udgifter:

frikøb incl. pens. bidrag 1.312.000

tillæg 270.000

JN aldersred. 15.000

I alt 1.597.000


SSkkaannddeerrbboorrgg--OOddddeerr llæærreerrkkrreeddss 113311 27

Forslag til kontingent 2009 - uændret kredskontingent

Hovedkassen (2009 beløb) Kreds I alt

fraktion 1-3 216 200 416

fraktion 4 72 35 107

fraktion 6 94 50 144

Der tages forbehold overfor evt. stigninger vedtaget i DLF centralt

Budget 2010

post BUDGET 2010 (regnskab 2008)

kontingent 2.480.000 2.428.235

andre indtægter 514.000 361.654

indtægter i alt 2.994.000 2.789.889

styrelsesudgifter 1.600.000 1.401.214

mødeudgifter 190.000 166.401

kurser 581.000 482.709

lokaleudgifter 119.000 108.189

personaleudgifter 313.000 296.651

kontordrift 162.000 147.747

kredsblad 18.000 16.525

regnskab 55.000 50.577

udgifter i alt 3.038.000 2.670.013

resultat -44.000 119.876

renter 40.000 50.058

resultat incl. renter -4.000 169.934


SkanderborgOdder Lærerkreds

Møllegade 52 B, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 51 05 51 • Fax 86 52 11 82

131@dlf.org • www.kreds131.dk

Kredsstyrelsen:

Bent Eriksen

formand

Frank Larsen

næstformand

Poul Fjeldsted

kasserer

Erik Elbæk Christoffersen

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER:

Mandag kl. 9.30 – 15.00

Tirsdag kl. 9.30 – 15.00

Onsdag kl. 9.30 – 15.00 forbeholdt møder *)

Torsdag kl. 9.30 – 15.00

Fredag kl. 9.00 – 12.00

*) Om onsdagen holdes TR-møder og styrelsesmøder. Derfor

ville det være rart, hvis du kunne ringe en af de andre dage.

Jeanette Lynge Hansen

sekretær

Jenny Junker Nielsen

Bent Kjær

Ole Trøst Rasmussen

NissenKommunikation Fotos i bladet er fra det åbne kursus i »Finanssektorens Uddannelsescenter,

Skanderborg« torsdag den 29. januar 2009.

More magazines by this user
Similar magazines