Download PDF - WebProof

viewer.webproof.com

Download PDF - WebProof

Beretning om foreningens virksomhed

D a n s k e S l a g t e r m e s t r e s 9 3 . l a n d s m ø d e i R a n d e r s

2010 2011

D a n s k e s l a g t e r m e s t r e


2

Beretning

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

søndag den 30. oktober 2011 kl. 09.30

om foreningens virksomhed

D a n s k e S l a g t e r m e s t r e s 9 3 . l a n d s m ø d e i R a n d e r s

på Hotel Randers, Torvegade 11, 8900 Randers C

DAGSorden

1. Navneopråb og præsentation af de delegerede.

2. Valg af dirigent.

3. Formandens beretning – såvel skriftlig som mundtlig.

4. Regnskaberne.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

7. Revisorer.

8. Eventuelt.

D a n s k e s l a g t e r m e s t r e


Vi arbejder for føden!

Danske Slagtermestre (DSM) er en organisation i

udvikling, hvilket helt konkret er bekræftet af Dagbladet

Børsen, som her i 2011 har udnævn os til

„gazelle-virksomhed“. Denne udvikling er sket til

trods for, at verdensøkonomien har været i krise

siden 2008. Det har været – og er – op ad bakke

for mange af vore medlemmer, som alle ligger

i, hvad man kunne kalde et kvalitetssegment, i

modsætning til den discount, som vinder klart

frem i disse år.

Det er imidlertid i modgangstider, man skal

sætte ekstra ind med dygtig markedsføring, forbedring

af rammevilkårene og nye tiltag, så man

relativt set kan styrke sin position på markedet.

Det har DSM været fuldt opmærksom på i den

svære tid, som desværre ikke er overstået. Derfor

er navnlig markedsføringsdelen tilført nye

ressourcer i det seneste år, ligesom det også er

lykkedes at opnå gode resultater i forhandlinger

med ikke mindst Fødevareministeriet om bedre

muligheder for slagtehusene.

Blandt de seneste initiativer i DSM er en helt

ny funktion: Regnskabsassistance for medlemmerne.

DSM tilbyder nu – med virkning fra årsskiftet

– at varetage alt, hvad der har med bogholderi

og regnskab at gøre for medlemmerne, så

de kan koncentrere sig om at drive forretning og

ikke behøver at bøvle med bilag og regnskaber. Vi

sørger også for, at regnskaberne bliver revideret,

hvor dette er nødvendigt. Og vi gør det til en absolut

konkurrencedygtig pris i forhold til, hvad det

ellers koster at få udført den slags arbejde.

Det er også lykkedes at få opbygget et godt

netværk blandt vore industrimedlemmer, som vi

nu samler et par gange eller tre om året til fagligt

givende og socialt opbyggelige møder med

relevante gæster udefra. I det forgangne år har

vi haft besøg af Fødevarestyrelsens ledelse og

Fødevareforbundet NNF, og tidligere af folk med

god forstand bl.a. på, hvordan man kommer ind

– og frem - på eksportmarkeder. Siden 2009 har

denne medlemskategori også været repræsenteret

i bestyrelsen, da direktør og slagtermester

Peter Aalbæk, Aalbæk Specialiteter A/S, som

den første blev valgt på et såkaldt „virksomhedsmøde“

for B- og C-medlemmer. I 2011 valgte Peter

Aalbæk at trække sig fra posten, hvilket førte

til nyvalg af adm. dir. Kurt Møller, Delika A/S. Han

indtræder i bestyrelsen, når DSM holder generalforsamling

den 30. oktober 2011 på landsmødet i

Randers. Også for denne medlemsgruppe er der

planer om nye initiativer i det kommende år.

Blandt de mere arbejdskrævende temaer i

det forløbne foreningsår har været den fedtafgift,

som den daværende regering introducerede som

led i en skatteomlægning, der bl.a. skulle sænke

personskatterne. For at finansiere denne omlægning

fandt man på at lægge en afgift på mættet

fedt. Denne afgift trådte i kraft den 1. oktober

2011 – til trods for protester og advarsler fra ikke

alene erhvervslivet, men også fra sundheds- og

ernæringsforskere, som alle uden undtagelse

forudser, at afgiften risikerer at gøre meget større

skade end gavn. DSM har i hele forløbet haft tæt

kontakt til politikere og embedsmænd, hvorved

det faktisk er lykkedes at opnå klare forbedringer

i modellen for denne afgift. Vi forsøger fortsat at få

denne vanvittige afgift fjernet og undersøger p.t.

mulighederne for at får den kendt retsstridig ad

rettens vej, idet vi mener, at den på væsentlige

områder strider mod EU-retten. Det er imidlertid

en langsommelig proces, og i mellemtiden forsøger

vi at hjælpe vore medlemmer med at håndtere

afgiften på en så vidt muligt overkommelig

måde. Derfor har vi holdt medlemsmøder med

deltagelse af SKAT for at drøfte de praktiske elementer.

Det er dog „kun“ slagterier og importører,

som direkte rammes af afgiften, idet det er lykkedes

at friholde detailledet. I butikkerne vil man

derfor „kun“ opleve fedtafgiften som stigninger på

råvarerne – stigninger, som helt vil mangle sammenhæng

med sundhedsmæssige aspekter.

Fedtafgiften vil derfor også komme til at præge

det kommende år, hvor vi vil genoptage de

politiske kontakter under en ny regering (som

vel at mærke vil hæve afgiften) – lige som vi som

nævnt nu undersøger de retslige aspekter. I det

hele taget er der ikke noget, der tyder på, at udfordringerne

bliver mindre i det kommende år,

hvor også fornyelse af overenskomsterne står

på programmet. Det bliver et år, hvor DSM atter

vil øve maksimal indflydelse – og yde maksimal

medlemsservice.

På gensyn til landsmødet i

Danske Slagtermestre!

Med venlig hilsen

Leif W. Laustsen Torsten Buhl

Formand Direktør

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 3


To tredjedelsreglen

under pres

I 2006 blev der fra EU’s side stillet krav om, at

virksomheder, der handler en gros med fødevarer,

skulle have en særlig autorisation. Da en

sådan hverken var nem eller billig, blev der dog

åbnet for, at nationalstaterne kunne tillade butikker

at handle en gros med højest to tredjedele af

omsætningen. Og med højest 2.500 kg om ugen

og kun inden for en region.

I den sammenhæng delte Fødevarestyrelsen,

som dengang lå i det Familie- og forbrugerministeret,

Danmark op i tre regioner: Jylland, Fyn og

Sjælland.

Denne opdeling blev noget problematisk, da

fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) året efter

– i 2007 - rejste rundt i landet for at øge danskerne

interesse for lokale produktioner af fødevarer – under

sloganet „Smagen af Danmark“. Derfor fik familie-

og forbrugerminister Carina Christensen (K)

sin fødevarestyrelse til at fjerne opdelingen, således

at Danmark nu blev betragtet som én region.

Sådan har det været siden, og det har fungeret

godt. I foråret 2011 kom der imidlertid brev fra

EU-Kommissionen til den danske stat om, at Danmark

efter Kommissionens opfattelse tolker disse

regler for lempeligt, og at Kommissionen

derfor ville indstævne Danmark

for EU-Domstolen,

hvis reglerne ikke

blev ændret.

2/3 1/3 ½

4

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

Denne problematik har Fødevarestyrelsen,

som nu atter ligger i Fødevareministeriet, rejst

over for Danske Slagtermestre, som herefter har

haft gode drøftelser med styrelsen om sagen.

Det ligger klart, at ministeriet/staten ikke ønsker

at lade sagen føre til en (princip-)retssag, men ønsker

at forhandle en løsning på plads med såvel

Kommissionen som Danske Slagtermestre.

Vi må imidlertid se i øjnene, at den såkaldte to

tredjedelsregel står for fald i den forstand, at de to

tredjedele ikke kan opretholdes. Det samme gælder

accepten af, at Danmark i denne sammenhæng

kan betragtes som én „region“ ligesom

volumen-reglen – 2.500 kg/uge – næppe kan

fastholdes. I det foreliggende udkast til bekendtgørelse

er de to tredjedele blevet til én tredjedel,

de 2.500 kg er blevet til 1.500 kg – og regionen

er indsnævret til en radius på 50 km. Dog kan der

stadig sælges pølser samt specialprodukter i hele

Danmark, dog højest 100 kg i gennemsnit pr.

uge. Hvor det helt præcis lander henne, er dog

i skrivende stund endnu uafklaret, bl.a. p.gr.a.

regeringsskiftet. DSM vil genrejse sagen overfor

den nye regering.

Forringelsen af undtagelsesreglen fra autorisationskravet

reduceres under alle omstændigheder

lidt af, at det er blevet nemmere for detailslagtere

at blive – og være - autoriseret. Dette

skyldes en indsats fra Danske Slagtermestres

side i forbindelse med det politiske fødevareforlig

fra 2010. Heri lykkedes det at få indskrevet, at der

„for detailslagtere med mindre engrossalg indføres

en ny kategori en engrosvirksomhed med en

standard frekvens på 2 – i stedet for de gældende

5-7 kontrolbesøg“ årligt. Derved koster det

væsentligt færre penge for slagterbutikker med

engrossalg at være autoriseret, end det gjorde

efter de regler, som gjaldt før den 1. januar 2011.

Derfor er autorisation blevet et mere attraktivt alternativ

for butikker med stort engrosalg.


Voldsomme stigninger

i kontroludgifter afværget – næsten

Fødevarestyrelsen lagde i 2010 hele sin gebyrstruktur

om, hvilket betød en forenkling af de

mange gebyrordninger og førte til et mere gennemskueligt

system. En del af kontrolområdet,

f.eks. fødevarekontrollen, var tidligere underfinansieret,

hvilket betød, at timetakster på en række

områder steg Der var på kødkontrollen på slagterier,

der slagter under 30.000 dyreenheder, lagt

op til en stigning på 47 procent på stykprisen på

de enkelte dyrearter.

DSM så meget alvorligt på de foreslåede

stigninger, specielt på de mindre slagtehuse,

og DSM kom naturligvis med indvendinger i forhold

til disse stigninger, der truede de mindre

virksomheders overlevelse. DSM indgik derfor

i dialog med Fødevarestyrelsens direktion, og

det lykkedes således at få Fødevarestyrelsen til

at ændre planer: Dels blev der oprettet en selvstændig

gebyrgruppe for mindre slagtehuse, dels

lykkedes det at begrænse stigningen for denne

gruppe, så den ikke blev 47 procent, men kun 5

procent. Derved undgik disse virksomheder, som

den eneste virksomhedstype, store stigninger på

kontrolområdet.

For de større slagterier igangsatte daværende

fødevareminister Eva Kjer Hansen en handlingsplan,

der havde til formål at nedbringe virksomhedernes

omkostninger til kødkontrol. Dette skete

på baggrund af et stort pres fra det samlede erhverv,

idet omkostningerne var kommet helt ud

af kontrol, hvilket ville medføre forringet konkurrenceevne

og umulige rammevilkår i forhold til

udenlandske konkurrenter. Handlingsplan indeholdt

blandt andet en omlægning af kødkontrollen

samt, at der oprettedes en særlig afdeling for

kødkontrol. Afdelingen er nu etableret med kontor

i Vejle. Den har vist sig særdeles effektiv.

Det er lykkedes at effektivisere kødkontrollen

markant. Dette har betydet, at der generelt har

været besparelser i kontrollen, hvorved de store

slagteriernes omkostninger har kunnet reduceres

betydeligt.

De opsatte målsætninger ser ud til at blive

indfriet ved årets udgang til stor gavn for erhvervets

konkurrenceevne. Det har dog vist sig, at

der mellemstore slagterier ikke har kunnet opnå

de besvarelser på enhedsomkostningerne, der

ellers var fastlagt i planen. DSM har i flere omgange

forsøgt i et konstruktivt samarbejde med

kødkontrollen at finde en løsningsmodel, men det

har desværre vist sig, at man med de værktøjer,

der er til rådighed, ikke kan komme helt i mål.

DSM har derfor hen over sommeren haft en dialog

med Fødevareministeriet om problemstillingen

for disse virksomheder og har forslået, at der

laves en anden model for de slagterier, der slagter

mellem 30.000-200.000 dyr. Dette skulle have til

formål at sikre, at disse virksomheders konkurrencevilkår

ikke bliver væsentligt dårligere end de

helt store slagteriers, når det gælder kødkontrol.

DSM arbejder videre med politiske møder i Fødevareministeriet

i løbet af efteråret – nu under en

ny regering.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 5


6

Nye konkurrencer

på dyrskuer

I sommeren 2011 var Danske Slagtermestre for

andet år i træk til stede med stande på dyrskuerne

i Roskilde og Odense.

Konceptet i 2011 var dog ændret lidt i forhold

til 2010. Vi gentog kåringen af „Årets grillpølse“,

men hvor det i 2010 var en kok i København,

der kårede pølsen i „Aftenshowet“ på DR1, var

det i 2011 op til publikum at stemme om, hvilken

af tre pølser, der skulle kåres. Forud var gået

en udvælgelse blandt 127 indsendte pølser fra

medlemmer af Danske Slagtermestre. Blandt

disse udvalgte et dommerpanel med slagtermester

Peter Lund, Middelfart, i spidsen tre finalister

– og det var disse tre, som gik videre til publikumsafstemning

på de to dyrskuer. De indgik alle

i den „pølsesymfoni“ bestående af tre pølser på

et spyd, som solgtes fra Danske Slagtermestres

stand på skuerne.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

Den yderste på disse spyd, var en italiensk

inspireret grillpølse fra slagtermester Dennis

Karlsen, Fjordagerslagteren i Seden ved Odense.

Den midterste var en ringrider-pølse fra slagtermester

Marco Laursen i Højslev ved Skive.

Den tredje variant var en „Hertug-griller“ fra

slagtermester Jacob Vollstedt fra Haderslev.

Interessant nok var det ikke den samme pølse,

der vandt i Roskilde og Odense. I Roskilde var

det ringrideren fra Højslev, der fik flest stemmer, i

Odense var det italieneren fra Seden.

Interessen for at besøge Danske Slagtermestres

stande på dyrskuerne var store – og vi

endte med at få helt udsolgt af pølser. Blandt de

besøgende var fødevareminister Henrik Høegh

(V), som lagde vejen forbi standen i Roskilde,

efter at han havde talt ved den officielle åbning

af dyrskuet.


DM for

detailsslagterelever

Talentudvikling var på dagsordenen, da de danske

erhvervsuddannelser i dagene 27. til 29. januar

2011 for allerførste gang samlede sig om

et fælles mesterskab: DM i Skills. Mesterskabet

blev afviklet i Odense Congress Center med deltagelse

af knap 200 deltagere fra 36 fag, heraf 13

demonstrationsfag.

Mesterskabet løb over 3 dage, som for detailslagtereleverne

betød, at de skulle gennem

langt flere discipliner og udfordringer end tidligere,

før de 3 bedst placerede i mesterskabet

kunne kåres. Blandt disciplinerne var: Fremstilling

af en pålægskagemand/-kone, fremstilling af 4

stk. flæskestegssandwich, fremstilling af 2 x 500

gram ens sylte, opskæring og diskpyntning, „Jokeren“,

fremstilling af rullepølse og fremstilling af

en „scoremiddag“.

Danmarksmester 2011 blev Dagný Björk Örlygsdóttir

fra Bilka i Tilst, mens anden- og tredjepladsen

blev besat af Lisa Kjer fra Føtex i Viborg

og Camilla Ihler Sørensen fra Bilka i Tilst.

14.500 besøgende lagde vejen forbi Odense

Congress Center, og især slagterne og bagerne

nød stor opmærksomhed fra de mange gæster.

Odense er igen værtsby, når DM i Skills i

2012 løber af stabelen i dagene 26. til 28. januar

i Odense Congress Center – og igen med DM for

detailslagterelever som en del af mesterskaberne.

DM i Skills er et fælles danmarksmesterskab

for erhvervsuddannelserne, som er etableret

for at

• synliggøre erhvervsuddannelserne samlet som

spændende og attraktive uddannelser på linje

med de gymnasiale uddannelser

• være et udstillingsvindue for vejledningsindsatsen

i folkeskolerne og unge, der står over for et

uddannelsesvalg

• motivere og udfordre de særligt dygtige elever

• være en platform for at tilknytte internationale

kontakter og initiativer samt være adgangsgivende

til forskellige mesterskaber i international,

nordisk eller europæisk sammenhæng

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 7


8

Et kortere

– med øget opmærksomhed

Arbejdet med Foodexpo 2012 er i fuld gang

Foodexpo er Danmarks største fagmesse for

foodservice & catering, hotel & restaurant samt

detailhandel. Messen er blevet gennemført hvert

andet år siden 2004 og åbner dørene for 5. gang

den 18. marts 2012 i MCH Messecenter Herning.

Messen afvikles i perioden 18. til 20. marts

2012 og bliver dermed reduceret med én dag i

forhold til de tidligere Foodexpo-messer. Reduktionen

i messeperioden er blevet besluttet på baggrund

af et stærkt ønske om en 3-dages messe

fra en lang række udstillere, heriblandt DSM.

Foodexpo 2012 kan se frem til øget opmærksomhed

fra alle de store danske dagligvareproducenter,

idet dagligvareleverandørernes forening,

DLF, efter en målrettet indsats fra MCH Messecenter

Herning har anbefalet sine medlemmer at

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

støtte op om Foodexpo som Danmarks nationale

fødevaremesse. Med såvel de store grossister

som DLF’s medlemmer repræsenteret på messen

forventes det, at Foodexpo vil tiltrække rigtig

mange udstillere, kunder og gæster og blive det

naturlige centrum for branchen.

DSM er også i 2012 repræsenteret på

Foodexpo, hvor vi sammen med Ostehandlerforeningen

for Danmark, Bager- og Konditormestre i

Danmark og Danmarks Fiskehandlere vil promovere

specialfødevarehandelen på en fælles stand

og med et fælles konkurrenceområde.

DSM vil traditionen tro afvikle fagkonkurrencer.

Indholdet af konkurrencerne er endnu ikke

endeligt fastlagt.


Tre tilspidsede

overenskomstsager

om Grundloven, sygdom og overarbejde

Fødevareforbundet NNF anlagde i 2011 en voldgiftssag

mod DSM om retten til erstatningsfridage

for helligdage, idet NNF havde den opfattelse, at

Grundlovsdag er en helligdag. Men Grundloven

er trods alt ikke hellig, og NNF valgte da også at

trække sagen tilbage.

Sagen opstod på grund af forskellig fortolkning

af paragraffen omkring Grundlovsdag i overenskomsten

mellem NNF og DSM på butiksområdet.

NNF mente, at Grundlovsdag burde give en erstatningsfridag

ligesom helligdage, hvis en medarbejder

har sin sædvanlige fridag på denne dag.

Til gengæld indstævnede NNF DSM for voldgiftsretten

i en anden sag. Denne sag omhandler

tryghedsaftalen i industri-overenskomsten samt

om, hvorvidt der er tale om en en opsigelse, når

en medarbejders ansættelse automatisk

ophører efter 1 års sygdom.

Desuden havde NNF et krav om løn i en eventuel

opsigelsesperiode. På selve dagen for retsmødet

trak NNF anbringendet vedr. tryghedsaftalen tilbage,

hvorefter der alene blev afsagt en dom på

de øvrige anbringender. Voldgiftsretten bestemte,

at automatisk ansættelsesophør efter 1 års sygdom

bør sidestilles med en opsigelse, men at der

ikke skal betales løn i opsigelsesperioden. DSM

afventer herefter, om der kommer en ny voldgiftssag

omkring anvendelsen af tryghedsaftalen ved

en sådan ”opsigelse” efter 1 års sygdom.

I skrivende stund føres der en sag om overarbejde

i Arbejdsretten. NNF har fremsat krav om

overtidsbetaling alene i henhold til lønmodtagerens

dokumentation. DSM har valgt at videreføre

sagen, da den kan få stor betydning for den øvrige

medlemskreds i sager omkring overarbejde

og dokumentation af samme.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 9


10

En dårlig start

for Madkulturen

Først hed det „Måltidets Hus“, så „Madekspermentarium“,

så „MadX“ og nu „Madkulturen“.

Og det er endda slet ikke kommet op at stå

endnu.

Det var egentlig Ritt Bjerregaard (S), der som

fødevareminister i Poul Nyrup Rasmussens sidste

regering fik ideen, men den blev skrottet, da

Anders Fogh Rasmussen (V) overtog efter Nyrup

og til en begyndelsen nedlagde 104 nævn og råd

m.v. – heriblandt „Måltidets Hus“. Siden blev tanken

genoplivet af fødevareminister Eva Kjer Hansen

(V), og nu er det sat i verden af fødevareminister

Henrik Høegh (V), dog foreløbig kun som et

lille sekretariat i Fødevareministeriet.

I princippet er Madkulturen en selvejende institution

under Fødevareministeriet, men endnu

har ministeriet ikke sluppet ejerskabet. Meningen

er også, at Madkulturen skal bo for sig selv i Roskilde

og Hirtshals, hvor det skal indgå i et tætte

samarbejder med slagteriskole og fiskerierhverv.

Danske Slagtermestre har bidraget konstruktivt

under tilblivelsesfasen som deltager i nogle

af de arbejdsgrupper, som under ledelse af den

tidligere præsident for Landbrugsraadet, Peter

Gæmelke, skabte den form, som projektet blev

lanceret i, men som siden er ændret i erkendelse

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

af, at ambitionerne måske ikke var helt realistiske.

Madkulturen har også fået en bestyrelse. Det

var Danske Slagtermestres forventning, at bestyrelsen

ville afspejle institutionens kommissorium,

så der bl.a. kom fokus på råvarerne og det gode

håndværk. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er

ikke udpeget en eneste repræsentant for fødevarehåndværket

til bestyrelsen. Der sidder en jurist,

en tømrer, en professor, en manuskriptforfatter

og adskillige direktører – men altså ingen med

forstand på råvarerne og deres kvalitet. Ingen relevante

fagfolk.

Dette har Danske Slagtermestres formand,

Leif Wilson Laustsen, skarpt kritiseret, både over

for ministeriet og i den offentlige debat, og der har

som følge deraf været afholdt gode møder med

Madkulturens formand og direktør. Det er Danske

Slagtermestres håb, at der på baggrund af den

dialog, som således er etableret, kan udspringe

et egentligt samarbejde om at få dette i grunden

velmente projekt op at stå. Det fortjener det –

også selv om vi ikke lige har råd til at betale det

par millioner kroner, som det koster at købe en

bestyrelsespost i statens nye projekt til fremme af

den almindelige danskers madkultur.


Kampen

mod fedtafgiften

Et meget væsentligt arbejdsområde for Danske

Slagtermestre i foreningsåret har været den fedtafgift,

som regeringen m.fl. har fået igennem Folketinget.

Liberal Alliance er det eneste parti, som stemte

imod fedtafgiften, så man kan måske godt sige, at

det ikke er en sag, som vi har haft held med.

Og dog: Det er faktisk lykkedes os at komme

igennem med betydelige justeringer af afgiften

i forhold til det oprindelige udspil. Det skyldes

utvivlsomt, at vi fra begyndelsen anlagde en dobbeltsidet

strategi: På den ene side arbejdede vi

ihærdigt på at overbevise politikerne om, at afgiften

i alle henseender er vanvittig og skadelig

– på den anden side gik vi i tæt dialog med ikke

mindst SKAT om at sikre, at afgiften, hvis den alligevel

kom, ville være så rimelig og håndterbar i

praksis som muligt.

Hvad det første angik, havde Danske Slagtermestre

et godt møde med den daværende skatteminister,

Troels Lund Poulsen (V), som vi mødtes

med hos et af vore slagtehusmedlemmer,

ligesom vi havde foretræde for Folketingets Skatteudvalg

og også mødtes med ordførere separat.

Samtidig indgik vi i et tæt og godt samarbejde

med Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD),

Margarineforeningen og Fødevareforbundet NNF,

bl.a. om nogle møder med folketingsmedlemmer

og -kandidater i Fyns, Nordjyllands og Vestjyllands

storkredse. Med disse politikere mødtes

vi på Odense Marcipan og på slagteriet Tican i

Thisted. På møderne kunne vi bl.a. vise en video

med ernæringseksperten, professor, dr.med.

Arne Astrup, som beskrev, at afgiften i bedstefald

vil være virkningsløs på folkesundheden – i værste

fald skadelig, fordi den kan medføre, at man

i sin kost erstatter fedt med kulhydrater. Videoen

med Arne Astrup har siden kunnet ses på bl.a.

Danske Slagtermestres hjemmeside.

Vore møder med politikerne førte desværre

ikke til, at afgiften blev opgivet – men den første

faktisk til væsentlige ændringer i afgiftsmodellen,

ligesom de medvirkede til at hindre, at afgiften

ændredes til skade for små og mellemstore virksomheder.

Det samme kan siges om vore mange møder

og samtaler med embedsmændene i Skatteministeriet.

Blandt resultaterne heraf kan nævnes, at

virksomheder kan trække 25 procent af kødets

vægt fra, før man beregner afgift.

På denne baggrund er der grund til at rose og

takke både politikere og embedsmænd, som –

og det gælder begge parter – har været bundet

af et politisk forlig, nemlig skatteaftalen „Forårspakke

2.0“ fra 2009, men som altså trods alt har

været lydhøre for nogle af vore argumenter.

I hele forløbet har såvel Danske Slagtermestre

som de nævnte andre organisationer samt

Landbrug & Fødevarer ladet forstå, at vi er indstillede

på at lade afgiftens lovmedholdelighed i

forhold til EU-retten prøve ved domstolene. Nu

har Landbrug & Fødevarer imidlertid trukket i land

på det punkt. Det har Danske Slagtermestre ikke.

Vi har derfor nu taget skridt til at anlægge en sådan

retssag, hvor sigtet er at få sagen forelagt for

EU-Domstolen.

Loven om afgiften har gyldighed fra den 1.

oktober 2011.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 11


12

Pølsemagerikurser

øger pølsesalget

På baggrund af et stort ønske i medlemskredsen

om at styrke pølsemageridelen udviklede DSM

i 2010 i samarbejde med India-Dan et supplementskursus

i pølsemageri. Kurset havde til formål

at styrke niveauet i pølsemageri i de enkelte

virksomheder og udvide deltagernes kendskab til

pølsemageri.

Første kursus blev afviklet den 7.-8. februar

og den 7.-8. marts 2011 hos India-Dan med deltagelse

af 13 mestre/mestersvende og elever.

Hvert kursusafsnit blev afsluttet med en skriftlig

prøve, ligesom deltagerne efter hvert kursusafsnit

fik som hjemmeopgave at producere en

leverpølse, en pålægspølse samt en grillpølse ud

fra et selvvalgt tema. Produkterne blev indsendt til

India-Dan, hvor de blev bedømt efter skala fra 1-5

bowlerhatte. Niveauet på de indsendte produkter

var meget højt og resulterede i en lang række

guld-, sølv- og bronzediplomer til deltagerne.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

India-Dan havde udsat en spændende præmie

fra Bellevue Tours til den deltager, som efter

de to bedømmelser samlet havde opnået flest

„bowlerhatte“. Vinderen blev slagtermester Peter

Lund fra mad med mere i Middelfart.

De tilbagemeldinger, som DSM har fået fra

deltagerne i kurset, har været særdeles positive,

og det er især blevet fremhævet, at kurset har givet

deltagerne inspiration til fremstilling af en række

nye og spændende pølsemageriprodukter,

som efterfølgende har betydet et løft i butikken

og et øget salg af pølsemageriprodukter i almindelighed

og af de nye produkter i særdeleshed.

Den 11. september 2011 startede et nyt kursusforløb

med 10 deltagere. De 2 kursusafsnit

afvikles den 12.-13. september og 3.-4. oktober

2011.

Ny DSM-tovholder på pølsemagerikurset er

slagtermester Peter Lund fra Middelfart.


Fremgang

for slagtehusene

De små og mellemstore slagtehuse har også i det

forgangne år samlet set oplevet en positiv udvikling

i antallet af slagtninger. Det er i sig selv en bedrift,

når man samtidig ser på strukturudviklingen

og de øgede krav til effektivisering på baggrund

af stigende omkostninger generelt i branchen –

f.eks. til lønomkostninger, energi og bortskaffelse

af spildevand. Dette har desværre også betydet,

at enkelte slagtehuse har valgt at stoppe i løbet af

året. Detailhandlen samt forbrugernes adfærd og

indkøbsmønster ændres med hastige skridt. Det

har skabt nye muligheder for slagtehusene, men

det har også betydet, at slagtehusene har været

nødt til at være konstant omstillingsparate. Disse

forandringer har medført, at nogle slagtehuse er

begyndt at udskære og færdigpakke kød samt

producere gaspakket hakkekød til detailkæderne.

Nogle få slagtehuse har indtaget nye eksportmarkeder,

bl.a. Kina. Desuden har mange mindre

slagterhuse tilpasset deres forretningskoncepter,

så de primært satser på storkøbssalg til private

kunder i deres lokale områder eller lønarbejde i

form af producentslagtninger. Det er således bemærkelsesværdigt,

at de private slagtehuse på

trods af den til tider ugunstige udvikling har formået

forsat at holde fast i en positiv udvikling.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

13


14

Nye projekter

i Fødevareafdelingen

I det forgangne år har der været stor aktivitet i Fødevareafdelingen.

Dels blev alle hjemmemarkedsgodkendte

slagterier EU-autoriserede i 2010,

hvilket for nogle slagtehuse har betydet ændringer

i produktionsflow samt i lokaler og bygninger.

På baggrund heraf indgik DSM en aftale om

en handlingsplan sammen med den daværende

fødevareminister Eva Kjer Hansen. Handlingsplanen

havde til formål at sikre, at slagtehusene fik

hævet niveauet både på det hygiejnemæssige

område, men også på bygninger og indretning af

lokaler. Alle handlingsplanens punkter er nu implementeret,

og slagtehusene er således også på

det punkt rustet til fremtiden.

Derudover har DSM’s fødevareafdeling taget

hul på det forberedende arbejdet med en ny EU

forordning om dyrevelfærd på slagterierne. Forordningen

skal implementeres i lovgivningen i

det kommende år. Forordningen omhandler opstaldning,

slagtning, bedøvelse/aflivning af slagtedyr.

DSM har sammen med Teknologisk Institut

gennemført et indledende projekt, hvor formålet

blandt andet har været at indsamle viden til brug

for den undervisning, der skal være på de lovpligtige

kurser.

Fødevareafdelingen har i 2010/2011 gennemført

flere projekter, hvortil der har været støtte fra

både Svineafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden og

Hesteafgiftsfonden. Projekterne har blandt andet

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

haft til formål at styrke information, rådgivning

samt vidensdeling i forhold til DSM’s medlemmer.

Servicen over for medlemmerne blev styrket, idet

støtten fra produktionsafgiftsfondene samt projekterne

gjorde det muligt at ansatte yderligere en

medarbejder i fødevareafdelingen.

DSM introducerede ultimo 2010 det nye ITprogram

„Slagteri-web“, der udpeger de svinebesætninger,

hvorfra der skal udtages salmonellaprøver.

Desuden kan det bruges til indberetning

af sygdomskoder samt oplysninger til flyttedatabasen.

Systemet har haft stor succes, og er i dag

implementeret på mange af DSM’s slagtehuse.

Systemet blev udviklet af fødevareafdelingen

med assistance fra Teknologisk Institut og med

økonomisk støtte fra Svineafgiftsfonden. Allerede

nu er der nye ønsker til systemet, hvorfor der arbejdes

på en opdateret version, der forventes klar

til implementering sidst i 2011. Dette IT-projekt

følger DSM’s langsigtede planer om at gå mere

ind på IT området for at sikre slagtehusene mere

effektive og billigere IT-løsninger.

Der har i årets løb været afholdt flere slagtehusmøder,

hvilket har været et ønske fra slagtehusudvalget

for at gøre DSM mere synlige over

for medlemmerne. Temaerne har været mange,

bl.a. fedtafgiften, slagteri-web samt præsentation

af samarbejdspartnere.


I den gode smags tjeneste

– hvis der er råd

Det har i flere år været på tale, om ikke specialfødevarehandelen

med fordel kunne gå sammen

om at markedsføre sig i fællesskab. Ikke med

„ugens tilbud“ eller andre konkrete ting, men som

et reklamefremstød, der fremhæver det håndværk,

den sagkundskab og den personlige betjening,

som kendetegner slagterbutikker, ostehandlere,

bagerbutikker og fiskehandlere.

I 2011 fik disse tanker et konkret indhold

i form af et oplæg fra konsulentfirmaet Public

Sense, der har udarbejdet et konkret forslag til

en fælles markedsføringskampagne under overskriften

„I den gode smags tjeneste“. Det grundlæggende

formål er at „få danskerne til at købe

fødevarer, som er produceret, behandlet og forarbejdet

med fokus på håndværket, kvalitet og

respekten“ – „fordi disse fire organisationer går

ind for det traditionelle håndværk, den personlige

betjening, kendskab til oprindelsen af råvaren og

fokus på kvalitet.“

Det er tanken, at denne generelle markedsføring

af specialfødevarebutikkerne skal kunne køre

i flere faser, hvor der både er tale om markeds-

føring af specialfødevarehandelen som sådan,

men også mulighed for – stadig inden for konceptet

- at sætte de enkelte butikstyper i fokus.

På denne måde bliver der mulighed for de enkelte

brancher for at markedsføre sig for egne midler,

men i det fælles koncept. I etableringsfasen, hvor

konceptet gøres kendt, forudsættes dog en fælles

finansiering, som bl.a. omfatter honorar til en

eller anden kendis.

Foreløbig er der i det store og hele enighed

mellem organisationerne om selve konceptet. Nu

er spørgsmålet, om det kan lykkes at skaffe de

ca. 3 millioner kroner, som kampagnen vil løbe

op i. Udgifterne til selve oplægget er fundet i en

gammel pengekasse, som organisationerne i fællesskab

skabte for år tilbage i noget, som kaldes

„Dansk Fødevareråd“, men realiseringen af projektet

kræver en ny finansiering.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 15


16

Stigende aktivitet

i DSM Consult

Der er forsat stigning i aktiviteterne og i de opgaver,

som DSM Consult løser for medlemmerne,

dvs. rådgivning, konsulenthjælp m.v.

Et af de store områder er udarbejdelse af nye

egenkontrolprogrammer eller revision af eksisterende

programmer – især for industrivirksomhederne.

En række virksomheder har i dag overladt

opgaver som opdatering og vedligeholdelse af

egenkontrolprogrammet til DSM Consult. Der-

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

med kan virksomheden have fuld fokus på de

primære opgaver – og overlade opgaverne med

egenkontrol mv. til et professionelt team af medarbejdere

i DSM.

En anden type opgave, som DSM Consult har

varetaget, er vurdering af virksomheder i forbindelse

med salg. Dette gælder både DSM-medlemmer,

men også ikke-medlemmer af DSM.

DSM Consult er godkendt af Fødevarestyrelsen

som rådgivningsfirma, der er underlagt Fødevarestyrelsens

skrappe krav til kvalitet og faglighed

af den rådgivning, der udføres. Dette har

medført, at DSM Consult i flere tilfælde gennem

året har samarbejdet med Fødevarestyrelsen og

Teknologisk Institut m.fl. om at løse fødevaresikkerhedsmæssige

opgaver i branchen.

DSM’s forventning til DSM Consult i fremtiden

er en forsat stigende udvikling i aktiviteter, da

mange virksomheder ønsker at outsource bl.a.

den del vedr. opdatering og vedligeholdelse af

egenkontrolprogram og kvalitetsstyring.


DSM Regnskabsservice

– et nyt forretningsområde

Et helt nyt tiltag hos DSM, et helt nyt forretningsområde

faktisk, påbegyndes pr. 1. januar 2012.

Der er tale om en ny brugerbetalt ydelse, hvor

Danske Slagtermestre tilbyder regnskabs- og

bogføringsservice for de medlemmer, der måtte

ønske det.

De fleste medlemmer får i forvejen ekstern

hjælp til bogføring og udarbejdelse af regnskab,

formueopgørelse, selvangivelse mv.

Tanken bag det nye tiltag er, at DSM med organisationens

indgående branchekendskab kan

levere en langt bedre ydelse, end andre er i stand

til til samme pris.

Der er tale om en totalløsning, dvs.

• vi leverer det IT som er nødvendigt;

• vi installerer og opsætter efter behov, f.eks.

kontoplan, debitorer, kreditorer mv.;

• vi bogfører enten alle bilag eller i den udstrækning,

det måtte ønskes;

• vi udarbejder månedsbalancer og kvartalsregnskaber,

som gennemgås sammen med den

enkelte virksomhed;

• vi udarbejder momsopgørelsen;

• vi udarbejder årsrapport, og hvor det er påkrævet,

sørger vi tillige for revisorpåtegning;

• vi udarbejder formueopgørelse og skatteregnskab

med tilhørende selvangivelse.

Ud over bogføring og regnskabsudarbejdelse

vil DSM også være leveringsdygtig i alle

andre ydelser af økonomisk karakter, f.eks. vurderinger

i forbindelse med køb og salg af virksomhed,

beregninger ved nyinvesteringer, udarbejdelse

af budgetter, handlingsplaner og tillige

i fornødent omfang deltagelse i møder med

eksterne samarbejdspartnere så som banker,

kreditforeninger etc.

Når man vælger DSM Regnskabsservice, skal

man kun henvende sig ét sted, og man kan være

sikker på fuld opmærksomhed – hver gang.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 17


18

Elektronisk egenkontrol

– et efterspurgt produkt

Siden elektronisk egenkontrol fik sin introduktion

i 2008, er der sket en rivende udvikling inden for

området, og der er således ca. 300 af DSMs

medlemmer, der benytter sig af dette tilbud. Som

noget nyt har mange af DSMs større industrimedlemmer

nu også vist interesse for systemet,

og mange af disse virksomheder er allerede i

gang med den elektroniske egenkontrol. Flere

vil komme til i den kommende tid. I forbindelse

med opstarten af den elektroniske egenkontrol

tilbyder DSM konsulenthjælp i form af tilpasning

af systemet til virksomheden samt undervisning

af personale.

Det elektroniske system er under konstant

udvikling og nye faciliteter kommer løbende til.

Eksempelvis kan det nævnes, at virksomhederne

nu også har mulighed for at styre deres APV og

arbejdsmiljø via den elektroniske platform.

DSM forventer også i fremtiden en stor interesse

for systemet, der i øvrigt høster en stor

anerkendelse fra de offentlige myndigheder og

andre organisationer i branchen.

Der har i indeværende år været en opdatering

af branchekoderne, så de til stadighed overholder

lovgivning og løbende ændret fokus fra Fødevarestyrelsen.

DSM har således udarbejdet en helt

ny detailbranchekode, der er tilpasset i forhold til

krav fra Fødevarestyrelsen omkring blandt andet

risikovurderinger. DSM’s Fødevareafdelingen har

stået for udarbejdelsen af disse risikovurderinger

og analyser, og dette har kunnet lade sig gøre,

fordi afdelingen i en periode blev opgraderet med

en ny medarbejder med specielle kompetencer

inden for dette område.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011


Nye IT-systemer

hos DSM

I efteråret 2010 igangsatte vi et projekt, som havde

til formål at optimere og effektivisere de administrative

rutiner i sekretariatet i Odense.

På hardwaresiden var det blevet nødvendigt

at udskifte den gamle netværksserver samt installere

nye og mere tidsvarende styresystemer.

På den administrative side var vi nået til alt

for mange begrænsninger i det gamle Navision

system, hvor vi håndterede alt omkring medlemmer,

økonomi, feriepenge etc. Vi var ganske enkelt

nået dertil, hvor det var blevet nødvendigt at

tænke „ud af boksen“ og finde nye systemer til

at løse mængden af komplekse behov, som vi i

stigende grad bliver stillet overfor.

Løsningen på det problem blev den nyeste

version af Navision, kaldet Microsoft Dynamics

Nav 2009, til varetagelse af økonomistyring og

håndtering af ferieordningen. Både økonomistyringen

og administrationen af Ferieordningen er

blevet betydeligt forbedret i det nye system.

I den generelle økonomistyring har vi automatiseret

en lang række rutiner, så som rykkerproceduren

for tilgodehavender, betaling af leverandører,

renteberegninger, brug af interne mellemregninger,

bonusudbetalinger, elektronisk håndtering af ind-

og udbetalinger med direkte opkobling til banksystem,

automatisk udligning af åbne debitor- og

kreditorposter og mange andre ting.

I Ferieordningen har vi ligeledes optimeret og

automatiseret en lang række af opgaver, herun-

der ikke mindst ved afskaffelsen af det gamle

check-udskrivningssystem, som er blevet erstattet

af elektronisk Nem-konto overførsel via modtagerens

CPR-nr. gennem PBS/Nets.

Oven på Navision har vi købt nogle moduler

specielt udviklet til varetagelse af foreningsopgaver.

Det vil primært sige registrering af medlemsoplysninger,

en fleksibel kontingenthåndtering,

som er fremtidssikret med udbygningsmuligheder

samt et modul til sags- og dokumenthåndtering,

hvor alle oplysninger om medlemskommunikation

kan lagres i en ensartet struktur, hvilket øger

overblikket betydeligt og sikrer alle medarbejdere

en hurtig og nem adgang til alle data, uanset om

medarbejderen sidder i huset, eller logger på systemerne

fra en bærbar PC eller smartphone et

sted ude i landet.

Endelig har vi anskaffet et modul til at organisere

kurser og møder, herunder ikke mindst

det årlige landsmøde, hvor deltagerlister, de

forskellige grader af deltagelse i programmet,

opkrævning af deltagerbetaling, bordplaner, hotelreservation

mv. kan håndteres på en nem og

overskuelig måde.

Alle disse nye faciliteter og tiltag er medhjælpende

til at forbedre og effektivisere den måde,

vi samlet set administrerer foreningen på, så der

fortsat vil være kapacitet til at arbejde med nye

spændende tiltag, som der heldigvis til stadighed

kommer nye af.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 19


20

Nye initiativer

i mad med mere

Mad med mere står i dag som en stærk slagterkæde

med 42 butikker til trods for, at 4 butikker i

henholdsvis Farsø, Fredericia, Odense og Haslev

har set sig nødsaget til at træde ud af kæden.

Dog er Slagter Bagger i Humlebæk kommet med

i mad med mere som den seneste.

Vi byder også Peter „Slawder“ og Christian

Primby velkommen i mad med mere. De har

overtaget slagternebutikkerne i henholdsvis

Skærbæk og Assentoft fra Frank Skriver og Leif

Boel.

Slagter Baagø i Helsingør træder ind i mad

med mere den 1. februar 2012.

Mad med mere står stærkt i gadebilledet over

for forbrugerne i det markedsføringsmateriale,

der er udarbejdet. Ikke mindst de 2 farskampagner,

der blev kørt i uge 21 og 35, hvor der blev

lagt vægt på „friskhakket og ikke gaspakket“ i

forhold til detailkæderne. Kampagnerne blev kørt

som annoncer i lokal-aviserne.

Mad med mere kører med faste kampagner

hen over året i form af opskrifthæfter, hvor der

primært lægges vægt på kvaliteten af det gode,

danske slagterkød. I påsken havde mad med

mere fokus på dansk lam med stor succes.

Grillkampagnen gav – selv om sommervejret var

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

ikke med os

- alligevel en

hæderlig omsætning

i butikkerne.

Til efteråret

har vi fokus på

simremad med gode og spændende opskrifter

– bl.a. efterårsmad, som måske er ved at blive

glemt af danskerne.

Til jul introducerer mad med mere en nyhed,

som vi har valgt at kalde „Julemenu“ bestående

af en stegt juleand, hvide og brune kartofler, den

gode kraftige andesauce og rødkål med risalamande

som tilvalg. Julemenuen er til 4-5 personer

og vil koste kr. 595,00.

Ligeledes bliver der udarbejdet et opskrifthæfte

med de traditionelle juleopskrifter.

Med hensyn til nytårsmenuen sidste år var der

flere butikker, som syntes, at det var for dyrt i forhold

til de mange andre butikker, der er begyndt

at køre med nytårsmenu. Salget er for nedadgående

i forhold til årene før, og vi arebejder på at

få det op igen.

Mad med mere har i år valgt ikke at eksponere

på TV, da priserne er steget med 40 procent i

forhold til sidste år.


Mesterslagteren

Holdninger og frisk fars

Mesterslagteren udvikler til stadighed synligheden

blandt de danske forbrugere, med markedsføringen

af sine knap 100 butikker. Konceptet bygger

grundlæggende på et hovedprincip om frivillighed i

forhold til både indkøb og udbud på kvalitetsvarer.

Mesterslagteren kører faste kampagner, baseret

på årstiderne: Forår, sommer, efterår, jul og nytår.

Mesterslagterens „Julemagasin“ 2011 er lavet

i samarbejde med skuespilleren Bjarne Henriksen,

som vil fortælle om „når mennesket bag

masken holder jul“. I „Efterårskampagnen“ vil Mesterslagteren

give en beskrivelse af de forskellige

udskæringer indenfor bøffer med tilberednings-

og tilbehørsforslag.

Nye tiltag

I slutningen af 2010 udgav Mesterslagteren folderen

„Mormors køkken“, fyldt med spændende

traditionelle opskrifter som i de gode gamle dage.

Den viste sig at blive en stor succes.

I 2011 startede Mesterslagteren to sideløbende

offensive „holdningskampagner“ med

friskhakket farskød i centrum. Kampagnens budskab

var, at Mesterslagterens hakkekød ikke er

gaspakket og derfor altid er frisk af saft og kraft. I

den forbindelse lancerede Mesterslagteren også

et nyt slogan: „Vi elsker kød“.

De ugentlige kampagner „Weekendsteg“ og

„Fredagsmenu“ er stadig et månedligt tilbud til

medlemmerne. „Fredagsmenu“ har dog fået en

„lillebror“ med et nyt koncept: „Fræk Fredag“,

hvor kunden selv kan vælge menuen ud fra Mesterslagterens

forslag på dagen.

Ligeledes blev Kødkassen udvidet med en ugepakke,

hvor forbrugeren nu også kan købe kød til

en uge ad gangen. Hertil hører opskrifter, der kan

hentes på nettet. Alle kampagner består af foldere,

plakater, skilte, streamers, annoncer m.m., som ligeledes

kører online på mesterslagteren.dk.

Mesterslagteren.dk i konstant

udvikling.

Hjemmesiden mesterslagteren.dk fik i 2011 nyt

udseende med et mere tidssvarende design og

et anderledes indhold. Intranettet har ligeledes

fået et løft med „Mesterslagteren Plus“, hvor alt

kampagnemateriale er tilgængeligt for slagterne

og delvis for pressen.

Ligeledes tilbyder Mesterslagteren nu også

rådgivning og vejledning, hvad angår butikkernes

egne hjemmesider, så slagterne undgår bindende

og uhensigtsmæssige – og dyre - aftaler. Mesterslagteren

har også i enkelte tilfælde designet og

produceret hjemmesider for Mesterslagterbutikker.

Der er en stigende interesse blandt slagterne

for de muligheder, internettet giver.

Samarbejdsaftale mellem

slagtehusene og mesterslagterkæden

Pr. 1. oktober 2011 er der indgået en samhandelsaftale

tre mellemstore slagterier og Mesterslagterkæden.

Det drejer sig om Dane Pork (tidligere:

Slagtergården Store Lihme), Sevel slagteri

og Allingåbro Slagtehus. Aftalen står åben for alle

de slagtehuse, der skulle have lyst til at gå i med

aftalen.

Der er i Mesterslagterkæden store forventninger

til aftalen, som vi håber vil være til gavn for

alle parter.

Flere ressourcer

til mesterslagterkæden

Pr. 1. februar 2011 har DSM ansat Julian Boock

som ny konsulent for Mesterslagterkæden. Julian

er uddannet butiksslagter og blevet rigtig godt

modtaget rundt om i landet.

Med virkning pr. 15. marts 2011 har DSM

desuden ansat Kenneth Søndergaard, som er

uddannet reklametegner. Kenneth skal bl.a. stå

for udarbejdelse af reklamemateriale samt udvikling

af hjemmesiden mesterslagteren.dk.

Det er også målet at kunne bistå de enkelte

butikker med produktion af f.eks. brochurer om

mad ud af huset, profil-annoncer samt butikkernes

egne hjemmesider m.v., så butikkerne står

bedre rustet for fremtiden.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 21


22

Find – og brug – os

på Facebook

Et vigtigt mødested i vore dage er de såkaldte

„sociale medier“. Dér kan man mødes med sine

venner, hurtigt og spontant, uanset hvor de bor,

og kan hele tiden holde dem opdaterede om,

hvad man går og laver – og tænker.

De sociale medier er imidlertid ikke forbeholdt

intimsfæren: de nære forhold til familie og venner.

De er også blevet fora for politikere, foreninger,

virksomheder og organisationer, som på en lidt

mere uformel vis, end det er almindeligt på hjemmesider,

kan orientere interesserede om livet i

disse foretagender og komme i dialog om stort

og småt.

På Danske Slagtermestres bestyrelses årlige

strategiseminar i januar 2011 kom den idé på

bordet, om organisationen skulle oprette en profil

på Facebook. Tanken var, at man så kan komme

i kontakt med ikke blot medlemmerne, men også

med dem, der handler i butikkerne – ja, i det hele

taget med alle, som interesserer sig for kød.

Ideen vandt tilslutning, og om sagt, så gjort.

Danske Slagtemestre har nu en profil på Facebook,

hvor man kan følge med i organisationens

liv på flere planer. Her er både faglige, sociale og

„skæve“ opslag, som til sammen forhåbentlig

tegner et billede af, at Danske Slagtermestre er

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011

en seriøs og faglig organisation, som dog ikke

helt har glemt de sjove sider af tilværelsen, og

som godt kan lide at lege lidt en gang imellem.

Alt sammen, naturligvis – med det overordnede

formål at fremme branchens interesser.

Endnu må vi erkende, at interaktiviteten derinde

er beskeden. Men sådan er det jo ofte med andres

nye initiativer: Man skal lige opdage, at de er

taget, og finde ud af, hvad man kan bruge dem til.


DSM – nu også gazelle

Danske Slagtermestre blev i september 2011 udnævnt

til ”gazelle-virksomhed” af Dagbladet Børsen.

Teknisk set var det dog ikke landsforeningen

som sådan, der fik æren, men datterselskabet

Danske Slagtermestres Markedsføringsselskab

ApS. Anpartsselskabet er registreret i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen og indgår derfor i det søgegrundlag,

som Greens Analyseinstitut benytter,

når der skal findes gazeller til Børsen.

Danske Slagtermestres Markedsføringsselskab

rummer bl.a. hovedparten af DSM’s erhvervsaktiviteter,

herunder markedsføringskæderne

mad med mere og mesterslagteren samt

DSM Consult.

Kriterierne for at blive udnævnt til ”gazelle” er

objektive og tilfalder ifølge Børsen – kort fortalt –

virksomheder, ”der i løbet af de seneste fire regnskabsår

har haft kontinuerlig vækst i omsætning

eller bruttoresultat, og som samlet set har mere

end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet

i perioden”.

beretning om foreningens virksomhed 2010 / 2011 23


24

Foreningens stemmeret

Til landsmødet har hver lokalforening, der har betalt

kontingent for april kvartal samme år, ret til

- udover eventuelle medlemmer af Danske Slagtermestres

bestyrelse - at sende 1 delegeret for

DSMs regning pr. påbegyndt 10 momsregistrerede

medlemmer. Disse repræsentanter deles om

foreningens stemmetal.

Lokalforeningens repræsentanter har ved

afstemninger det antal stemmer, som svarer til

deres forenings antal af momsregistrerede medlemmer.

Hver af foreningens afdeling B- og C-medlemmer

har ligeledes ret til at sende en repræsentant

til landsmødet for DSMs regning. Denne repræsentant

kan afgive 1 stemme.

DSMs bestyrelsesmedlemmer har ved afstemninger

hver 1 stemme.

Valg til bestyrelsen

I henhold til vedtægterne vælges Danske Slagtermestres

bestyrelse direkte på landsmødet.

Forslag til kandidater fra lokalforeningerne og

bestyrelsen skal være DSMs sekretariat i hænde

senest 14 dage før landsmødets afholdelse.

På valg er

• Karsten Andersen, Holbæk

(modtager genvalg).

• Niels Juul Knudsen, Allingåbro

(modtager ikke genvalg).

• Kennet Hansen, Osted (modtager genvalg).

• Tom Munkholm, Vejle (modtager genvalg).

I ulige år kan Danske Slagtermestres afdeling

B- og C- medlemmer vælge en repræsentant til

DSM’s bestyrelse. Valget finder sted på et virksomhedsmøde,

som afholdes senest 1 måned

før den fastsatte dag for landsmødet.

På valg er

• Peter Aalbæk, Billund (modtager ikke genvalg).

Virksomhedsmødet blev afholdt tirsdag den 30.

august 2011 på DSM i Odense, hvor de fremmødte

valgte Kurt Møller fra Delika som nyt medlem

af DSM’s bestyrelse.

beretning om foreningens virksomhed 2009 / 2010

Valg af suppleanter

Der vælges 3 suppleanter til bestyrelsen. Forslag

til suppleanter fra lokalforeningerne og bestyrelsen

skal ligeledes være DSMs sekretariat i hænde

senest 14 dage før landsmødets afholdelse.

På valg er

• René S. Madsen, Viborg (modtager genvalg).

• Christian Maltesen, Birkerød

(modtager genvalg).

• Lars Jilsø, København

(modtager ikke genvalg).

Antal stemmeberettigede

medlemmer ved landsmødet 2011

Antal Antal

Forening medl. delegerede

Esbjerg 10 1

Sjælland 49 5

Fyn 27 3

Sydjylland 27 3

København 67 7

Thisted Thy 8 1

Midt-Vest 41 5

Århus/Randers 34 4

Nordjylland 34 4

297 33

Afd. B og C 88 88

Bestyrelse 8 8

Antal medlemmer/

repræsentanter

ved landsmødet 393 129

Antal stemmer lokalforeninger 297

Antal stemmer afdeling B og C 88

Antal stemmer bestyrelsen 8

Antal stemmer i alt 393


Noter


Noter


Noter


D A N S K E S l A g T E R M E S T R E

More magazines by this user
Similar magazines