RIGSADVOKATEN Bilag 1 J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts ... - Krim

krim.dk

RIGSADVOKATEN Bilag 1 J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts ... - Krim

Heller ikke dette forslag blev imidlertid færdigbehandlet, og i det næste forslag (Rigsdagstidende

1929/30, Tillæg A, sp. 2369) var bestemmelsen udeladt under henvisning til forslaget fra det ene min-

dretal ved den seneste behandling af lovforslaget.

Under behandlingen af dette lovforslag foreslog et mindretal i Folketingets udvalg, at bestemmelsen

blev indsat i loven, idet ”vi ikke kan anerkende modpartens påstand om tidsånden, kulturen osv. ikke

kræver sådanne straffebestemmelser. Vi anser endvidere de handlinger, der vil falde ind under de omhandlede

ændringsforslags bestemmelser for værende af meget krænkende art for det store flertal i

befolkningen” (Rigsdagstidende, Tillæg B, sp. 150 og 154). Dette ændringsforslag bortfaldt imidlertid

efter indgående diskussion under andenbehandlingen af lovforslaget (Rigsdagstidende 1929/30, Forhandlinger

i Folketinget, sp. 3771-72, 3804-05, 3822, 3866, 3885 og 3922).

I Landstinget, hvortil forslaget blev oversendt, var der imidlertid tilslutning til en bestemmelse om

blasfemi, og § 140 blev herefter vedtaget i Landstinget og senere i Folketinget. Der henvises om debatten

i Landstinget til Rigsdagstidende 1929/30, Forhandlinger i Landstinget, sp. 607, 614, 642-43,

646, 651, 655-656 og 663 og til sp. 1441, 1448-49, 1453 og 1459 samt 1462. Landstingets udvalgs

betænkning findes Rigsdagstidende 1929/30, Tillæg B, sp. 1867. Om Folketingets senere vedtagelse af

bestemmelsen henvises til Rigsdagstidende 1929/30, Folketingets forhandlinger, sp. 7256.

Bestemmelsen indgik herefter i straffeloven af 1930 (lov nr. 126 af 15. april 1930), der trådte i kraft

den 1. januar 1933, med følgende affattelse:

”§ 140. Den, der driver offentlig spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds

troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med hæfte eller under formildende

omstændigheder med bøde. Påtale finder kun sted efter rigsadvokatens påbud.”

Ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 blev bestemmelsens 2. pkt. om, at påtale skete efter rigsadvokatens

påbud, ophævet. Ændringen skete med henblik på at opnå en samlet administrativ regulering af særregler

om påtalekompetencen i medfør af bestemmelserne i retsplejelovens § 719 og 720.

Senere er bestemmelsen ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 ændret som følge af afskaffelsen af hæftestraffen.

Den tidligere strafferamme på ”hæfte eller under formildende omstændigheder med bøde”

blev ændret til ”fængsel indtil 4 måneder eller under formildende omstændigheder med bøde”.

Endvidere er bestemmelsen ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 (Ændring af strafferammer og

bestemmelser om straffastsættelse mv.), hvor strafferammen blev ændret til ”bøde eller fængsel indtil

4 måneder”. Det fremgår af forarbejderne til ændringen, at det er en teknisk begrundet forenkling af

normal- og sidestrafferammen i bestemmelsen, og at der ikke tilsigtes ændringer i det hidtidige strafbare

område eller udmålingsniveau.

More magazines by this user
Similar magazines