Af Ole Bering, lærer - Vorrevangskolen

vorrevangskolen.dk

Af Ole Bering, lærer - Vorrevangskolen

Vorrevangskolens 50 års jubilæum

1960-2010

Vorrevangskolen - min skole


2

“Vi glæder os til bedsteforældredag

og til skolens 50 års fødselsdag.

Vi er verdens bedste 0.a på verdens bedste skole”

Indhold

3 Forord

4 50 år - and still going strong

5 Vorrevang - Vorrevang - syng nu med ...

6 Skolebestyrelsen

7 SFO Vorrebassen

8 De første elever

9 Min skoletid

10 En folkeskole i Århus Nord anno 2009

12 Vorrevangskolen som arkitektur

14 Skoleleder i en menneskealder

15 Thorkild fortæller

16 To generationer på Vorrevangskolen

18 Skolen for forældre

19 En undervisning med flere smil?

20 Familieskolen og Støttecentrene

21 En dejlig dag på jobbet

22 Den engelske forbindelse

24 På tur med flyvende Frederik

27 9.A Vorrevangskolen

28 Mobning forbudt

Vorrevangskolen

Vorregårds Allé 109 · 8200 Århus N

Tlf.: 8713 9810 · e-mail: vor@mbu.aarhus.dk

www.vorrevangskolen.dk


Forord

Vorrevangskolens 50 års jubilæum

1960-2010

En skole kan sammenlignes med et skib, der har skiftende passagerer, stabil

besætning med en fastlagt kurs på havet, der kan være oprørt eller stille; men altid

giver skibet oplevelser og udsyn for de mennesker, der er ombord. Som passagerer

må du lære grundlæggende færdigheder og sociale kompetencer for at

trives ombord.

Som en pragtfuld skude knejser Vorrevangskolen i Århus Nord. Vi skal fejre hendes

50 års dag. Kvinder har jo ry for at lyve om deres alder. Faktisk bliver skolen også

56 i år, men den officielle alder er 50, så det holder vi os til! Alderen har naturligvis

sat sine spor. Hun er jo blevet brugt! Heldigvis har man udbedret slitagen ved

primært at forbedre de originale materialer, så Vorrevangskolen står stadig smuk

trods de mange år.

Personalet på skolen har ønsket, at der skrives et jubilæumsskrift i anledningen af

jubilæet. Det bliver et skrift, der fortæller lidt historie, men primært beretter om skolen

i dag. Om et skib, der aldrig ligger i dok, men bestandig er på farten mod nye

mål – nye horisonter – med en last, der skal give passagerne faglig viden, glæde,

samhørighed og tryghed. Med ønsket om god vind fremover vil jeg gerne takke for

de indsendte bidrag, der har gjort det muligt at lave dette skrift.

Erni Josefsson

Redaktør

3


4

Af Jacob Bundsgaard Johansen,

Rådmand Børn og Unge

Tillykke med jeres – og vores skole,

der runder de 50 år. Et skarpt hjørne;

men still going strong. Skolen rummer

mange sjove og spændende

historier om livet her i den nordlige

del af Århus, og hvis mure kunne tale,

så lå der mange historier gemt i rammerne

omkring skolen.

Der er sket meget, siden skolen blev

indviet. De sidste 50 år har budt på

mange forandringer. Det er gået stærkt

– strømninger i samfundet er pludselig

vendt, og det har også afspejlet sig i

måden at drive skole på.

“Skærmen og tastaturet præger skolens

dagligdag; men blyant og viskelæder er dog stadig

med i skoletasken”

50 år - and still going strong

Ikke mindst teknologisk – i dag kan

meget opleves og ordnes via nettet.

Skærmen og tastaturet præger skolens

dagligdag; men blyant og viskelæder er

dog stadig med i skoletasken.

Over årene er der blevet moderniseret

og bygget til på skolen. Alt sammen for

at kunne tilbyde tidssvarende undervisning

og læringsmiljøer. Spanskrøret blev

forbudt for lige godt 40 år siden – den

sorte skole med kæft, trit og retning er

heldigvis også historie – og tanken om,

at alle børn lærer på samme måde er

også fortid.

Nu ved vi, at børn lærer forskelligt. Ved

at forstå og tilgodese børn og unges

forskellige behov og måder at lære på,

giver vi eleverne langt bedre mulighed

for en udbytterig skoletid – fagligt og

socialt.

Jeg glæder mig til efter sommerferien at

sende min søn i en skole med 50 års

erfaring og udvikling.

Et stort TILLYKKE med jubilæet

– fortsat god arbejdslyst og god vind

fremover.


“Vorrevang - Vorrevang

- syng nu med på Vores sang”

Således lyder én af stroferne i skolens nye sang. En sang der er skrevet til

børn og voksne på skolen. En skolesang! En sang vi alle kan synge med

på, når vi mødes, fordi vi kender den. Melodien får os til at synge teksten,

og sangen giver os et fællesskab. Vi synger om noget, vi alle har til fælles

og som betyder noget for os! Vores Skole – Vorrevangskolen. Sådan bliver

Vorrevangskolen til ”MIN SKOLE”, som der står øverst i værdigrundlaget

Vorrevangskolen – min skole”.

Hvorfor er det vigtigt? Så vigtigt – at jeg

i stedet for at skrive om de sidste 50 år,

vælger at starte her! Lige her ved fællesskabet

og ved dét, der kendetegner

os og binder os sammen.

Det gør jeg ikke fordi, jeg ikke finder

historien vigtig. For selvfølgelig er vi i

dag en del af den historie, der er gennemlevet

de sidste 50 (56) år. Selvfølgelig

har det en stor betydning, at man i

1953 tog de indledende spadestik i et

dengang nærmest ubeboet område, så

de første 9 klasser kunne starte i 1954

Vorrevangskolen, der var blevet bygget

på den tredje af ”bymarkens vange”.

Det er bestemt vigtigt for os i dag, fordi

hvis skolen ikke var blevet født, så var

vi her ikke! Og det er vi vældig glade

for, at vi er! Og vi er glade for, at vi fik

kommunale specialklasser, da skolens

elevtal dykkede voldsomt i slutningen

af 70’erne og i 80’erne. De har gennem

de seneste 30 år været med til at

præge skolen og hele dens udvikling.

Og vi er rigtig glade for stemmerne og

historierne fra de mange børn og voksne,

der gennem alle årene har opholdt

sig på skolen. De kan fornemmes og

høres, når man ser og hører efter! Alle

har været med til at forme skolen til dét,

den er i dag – Tak for det!

Når jeg vælger at dvæle ved fællesskabet,

så skyldes det alene, at det er så

værdifuldt for os. Vi er en skole i en

rivende udvikling, og for at kunne bevare

engagement og begejstring er det

nødvendigt med en stærk fællesskabsfølelse,

der mærkes i skolen fra den

yngste til den ældste. Engagement og

glæde er bærende for at læring kan

finde sted – og på Vorrevangskolen sker

der rigtig meget læring.

Af Lise Thorn, Skoleleder

På mange måder kan skolen sammenlignes

med ”landsbyskolen” – en skole,

hvor ALLE børn i et lokalt samfund går.

Vi har en god social og kulturel bredde

blandt vores elever, og det tror jeg er

godt og lærerigt! I en tid med evaluering

og sammenligning af skoleresultater, vil

Vorrevangskolen altid afspejle den forskellighed,

vi har. Vores trivselsundersøgelser

for både børn og voksne viser, at

vi har det godt, og at vi har ambitioner

for skolen og for det enkelte barn.

Som skoleleder er jeg stolt og glad

for at stå i spidsen for en skole, der

både i detaljen og i de store linjer

viser, at respekt, omsorg, ansvar og

faglighed tilsammen gør, at

Vorrevangskolen (er) - min skole.

5


6

Af Bo Hansen, Skolebestyrelsesformand

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelser i deres nuværende form kan snart fejre 20 års jubilæum,

idet de erstattede de tidligere skolenævn i april 1990. Skolebestyrelsen skulle

fortsat varetage de opgaver, som tidligere blev udført af skolenævnet, nemlig

føre tilsyn med skolens virksomhed samt godkende undervisningsmidlerne

og fremme skole-hjem samarbejdet.

Personligt synes jeg, at skolebestyrelsens

vigtigste overordnede opgave er,

at være medvirkende til at få defineret

og fastlagt en profil for skolen. Der har

været bred enighed i skolebestyrelsen

omkring, at en klar skoleprofil er nødvendig,

hvis Vorrevangskolen fortsat skal

eksistere og kunne fejre andre jubilæer

i fremtiden. Skolen har desværre haft

et lidt blakket ry hos mange beboere i

skoledistriktet. Dette ry blev grundlagt

i 1970’erne og 80’erne, hvor skoledistriktet

så helt anderledes ud end i dag.

Eksempler på arbejdsopgaver som skolebestyrelsen varetager:

• Hvordan undervisningen skal organiseres, fx elevernes timetal på

hvert klassetrin

• Specialundervisning, elevernes placering i klasser m.m.

• Samarbejde mellem skole og hjem

• Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisning -

kontaktbøger, elevplaner, skole-hjem-samtaler og lign.

• Arbejdets fordeling mellem lærerne, fx om hvem, der skal være

klasselærere.

• Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, praktik m.m.

• Godkende skolens budget

• Fastlægge ordensregler så de bliver en del af skolens profil

Afgive høringssvar på oplæg fra forvaltningen

I løbet af 1980’erne og 90’erne blev

der bygget en masse boliger omkring

Skelagervej og Skejbygårdsvej, hvilket

betød, at skoledistriktets sociale sammensætning

ændrede sig og dermed

ændrede skolen sig også, således at

det “blakkede ry” fra 70’erne og 80’erne

ikke på nogen måde var berettiget længere.

På trods af dette, er der stadig alt for

mange i distriktet der mener, at Vorrevangskolen

ikke er en skole for deres

børn. Faktisk er det sådan, at kun ca.

halvdelen af distriktets børn går på skolen,

hvilket er alt for lidt, når børnetallet i

distriktet oven i købet er dalende.

For at sikre Vorrevangskolens

fortsatte eksistens, er det

derfor nødvendigt, at sikre

fortsat tilgang af børn fra

distriktet.

Det mener skolebestyrelsen bedst

gøres ved at definere en klar profil for

skolen og ikke mindst sikre, at denne

profil kommunikeres ud i distriktet,

således at kommende forældre bliver

bekendt med skolens reelle profil.


Skolebestyrelsen har derfor i indeværende

valgperiode arbejdet med

2 hovedindsatsområder, nemlig “Faglighed”

og “Kommunikation”. Tanken

med dette har været at knytte “Faglighed”

til skolens profil, således at Vorrevangskolen

i højere grad identificeres

med faglighed.

Dette skal ikke forstås sådan, at skolebestyrelsen

generelt mener, at fagligheden

har været for dårlig på skolen,

men man har været for dårlig til at kommunikere

alle de gode resultater ud til

offentligheden. Der er blevet arbejdet

med at forbedre såvel kommunikation

i skole/hjem arbejdet, samt den mere

brede kommunikation ud i distriktet omkring

Vorrevangskolens profil, bl.a. ved

et mere opsøgende arbejde henvendt

imod distriktets børnehaver.

Det er skolebestyrelsens håb, at dette

arbejde kan være medvirkende til, at

det foranstående jubilæum ikke bliver

det sidste i Vorrevangskolens historie,

men at man i næste jubilæumsskrift

kan se tilbage på en skole med dybe

rødder i distriktet og at skolen fremstår

som både det naturlige lokalkulturelle

samlingspunkt og som det

naturlige skolevalg for flertallet af

distriktets beboere.

Af Karin Walk, SFO-leder

SFO Vorrebassen

Vorrebassen åbnede som SFO på Vorrevangskolen i august 1988.

Skolen havde selv ønsket at få en SFO, da der ikke var andre fritidstilbud

for aldersgruppen 0. – 3. klasse i skoledistriktet. Vi blev som

ansatte meget fint modtaget af vores kollegaer.

SFO startede med 19 børn og 4 pædagoger i 3 lækre og lyse lokaler,

så der var plads og personale til alle mulige udfoldelser. Det første år

arbejdede vi på at få en legeplads etableret på det grønne areal og det

lykkedes heldigvis. SFO er gennem de 21 år vokset støt og roligt. Vi har i

dag 3 afdelinger: Filuren for 0. – 1. klasse, beliggende i nybygningen ved

de gamle børnehaveklasser, denne bygning blev opført i 2001. Basen for

2. – 4. klasse i den gamle biblioteksfløj og sidst men ikke mindst Regnbuen

i den nye pavillon, der blev opstillet i sommeren 2009, for skolens

specialklasseelever fra 0. – 4. klasse. Der er nu 210 børn og 28 ansatte, 56

af børnene er specialklassebørn (H-børn), som kræver en særlig indsats/

opmærksomhed.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er til stor gavn for børn, forældre

og personale. SFO har mange gode og sjove traditioner med indskolingen,

men en ting har vi dog bibeholdt som en SFO tradition – det er vores

musical, som vi har haft i 17 år med stor og tilbagevendende succes.

7


Af Jørgen Schakow, 1.D årgang 1954

De første elever

Sommeren 1954 var en ganske særlig

sommer for mange børn i det helt

nye boligkvarter i området, som blev

kaldt Vorrevangen. Et nyt skoleår

skulle begynde - og en lille del af en

skole, som var påbegyndt opbygning,

stod klar til at blive taget i anvendelse.

Der var ikke bygget særligt meget i Vorrevangen

endnu. Der var åbne arealer

i det meste af området og der boede

ikke så forfærdelig mange mennesker i

kvarteret. Men ifølge byplanlægningen

i Århus skulle der her ske en større udvikling

og udvidelse af byen. Der var ikke

elever nok til at starte ret mange klasser

op i den nye skole - Vorrevangskolen.

Derfor blev der rettet henvendelse til

familier med børn, som skulle begynde

i 1. klasse, i andre nærliggende områder

af byen, hvor man naturligt hørte til andre

skoler. Det viste sig, at man kunne samle

elever nok til at fylde alle de færdigbyggede

lokaliteter og således starte 4

1. klas-ser, foruden et par 2. klasser og

én 3. klasse. 7 undervisningslokaler, en

gymnastiksal, et lærerværelse, et kontor

og en lille skolegård var klar til brug

- og begejstringen var stor. Det hele lå

stort set midt på en åben mark. Men

alle var positive og fulgte udviklingen

med stor spænding gennem de kommende

år, hvor boligkvarteret voksede

omkring skolen. Også skolen voksede

- og mens det hele stod på, kunne man

somme tider blive nødt til at balancere

på træbroer - som ofte kun bestod af

nogle brædder - fra en bygning til en

anden, når nye lokaler var klar til brug

og blev inddraget i den færdige del af

skolen.

Vorrevangskolen blev ikke kun en moderne

skole i én forstand, for allerede ét

år efter start - hvilket vil sige i 1955 -

havde skolen sin egen skoletandklinik,

som den eneste i Århus. Og da skolen

i 1959 fik sin egen svømmehal, var det

også den første skole i Århus, som kun

ne prale med det. Byggeriet fortsatte - og

efterhånden fik skolen lokaler og elever

nok til, at alle obligatoriske klassetrin var

repræsenteret. Knapt 6 år efter at Vorrevangskolen

fik sine første elever, var

man klar til at holde en officiel indvielse

af skolen. Indvielsen blev markeret den

23. januar 1960 ved en festlig lejlighed.

Også skolens flagstang blev indviet på

denne dag, og selvfølgelig blev flaget

hejst til tops under stor jubel. Flaget var

skænket af skolens elever, som havde

lavet en indsamling til indkøb af dette.

1960 var et vendepunkt for Vorrevangskolen,

idet der nu også var afgangsklasser

fra skolen. Gennem årene har

mange elever haft deres skoletid i denne

velfungerende skole - og det er der helt

sikkert kommet rigtigt meget godt ud af.

Vi - elever fra skolens start i 1954 og

nogle år frem - ønsker hermed Vorrevangskolen

tillykke med 50-års jubilæet.

En af skolens første elever, Per Fuhr Pedersen, har skrevet barndomserindringer fra 1952-1961.

Han kalder skriftet for ”Vorrevangen og Vorrevangskolen”. På skolens hjemmeside www.vorrevangskolen.dk

kan du læse/udskrive teksterne. Det kan varmt anbefales, hvis du er interesseret i områdets og skolens historie.


Jeg begyndte min skolegang i 1.A i

1954 i den nyopførte skole. Jeg kom

i 1.A, og skolen gik kun til 3. kl., hvor

min søster startede.

Det var et børnerigt kvarter, vi boede i, og

klassen var stor - jeg tror faktisk der var

børn nok til at fylde 4 førsteklasser.Vi var

så heldige at få Hr. Herholdt som klasselærer.

Han var en mild og omsorgsfuld

”far” for os børn, som måske ikke

så særlig meget til vores egen far, der

ofte arbejdede fysisk hårdt og var træt,

når han vendte hjem. Jeg ser tilbage på

mine første år med stor glæde. Jeg elskede

at gå i skole. Der var en god og

rummelig atmosfære i klassen, verden

var overskuelig, og der var altid liv og

glade dage i frikvartererne. På det tidspunkt

var der kun den lille skolegård

med de klasser, der omkransede den.

Vi børn havde en god og tryg hverdag.

Min ”gamle” klasse har holdt 50 års

jubilæum for vores start i 1. kl. i 2004.

Det var en stor oplevelse: mange af os

havde ikke set hinanden siden dengang.

Der var stor gensynsglæde – jeg

er ikke i tvivl om, at de gode minder

skyldtes den trygge atmosfære, som

jeg husker fra skoletiden dengang. Ved

denne lejlighed fandt jeg også ud af, at

der var stor forskel på den måde drenge

og piger blev behandlet dengang: flere

af drengene kunne fortælle om lussinger

og anden korporlig afstraffelse – det er

simpelthen gået min næse forbi.

Den måde min klasselærer, Hr. Herholdt,

var lærer på har altid stået for mig som

ideel. Han var i stand til at skabe en rar

og rummelig stemning i klasseværelset.

Der var et nærvær og et dybt engagement

i os børn, og vores trivsel lå ham

stærkt på sinde. Det faglige arbejde

gled let, og hyggen bredte sig, når Hr.

Herholdt læste op for os af spændende

bøger, dramatiserede læsebogs teksterne

og hvert år tegnede et juletræ

på tavlen, som vi tændte lys i hver dag.

Små ting, måske, men betydningsfulde

for os. Jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg

selv skulle være, når jeg blev stor: lærer,

selvfølgelig! De første 5 år husker jeg

som min bedste skoletid.

Derefter kom der desværre en anden

tid, hvor sortering og udvælgelse/fravalg

prægede skolebilledet. Det var ikke Vorrevangskolens

skyld, men skyldtes en

Af Tove Møller, tidligere elev Vorrevangskolen 1954-1964

Min skoletid

ny skolestruktur, vi var så uheldige at

blive involveret i. Efter 5. klasse blev

vi sorteret i A (almene) og B (boglige)

klasser, og minsandten om vi ikke også

blev delt efter 7. klasse- i en realafdeling

eller et 8. - 10.klasses forløb.

For mig personligt betød det, at gode,

tætte venskaber blev brudt, og den

gode, gamle ”klasseånd” fik aldrig en

chance. Ved jubilæet med min gamle

klasse gik det også op for mig, at mange

havde følt sig vraget dengang, og flere

havde siden brugt mange kræfter på

at bevise, at de VAR gode nok. Alt i alt

synes jeg, det var pokkers ærgerligt, at

den sidste del af skoletiden skulle præges

af sådan en opsplitning. Det var mig

derfor magtpåliggende siden hen som

lærer at kæmpe for samlæste klasser,

og det var med en helt speciel følelse

af tilfredshed at blive klasselærer for det

første hold under samlæsningen, som

kom i første halvdel af 70’erne.

Afsluttende vil jeg sige: Jeg hold meget

af min skole – Vorrevangskolen.

“Jeg kører 110 km hver dag med bus for at nå frem til

skolen. Jeg gør det glad og gerne og helt ærligt:

Hvem ville ikke gøre det samme, når der for enden af

den lange kørsel venter belønningen: Den bedste arbejdsplads,

man kan tænke sig” Lærer på Vorrevangskolen

9


10

Af Lise Thorn, Skoleleder

En folkeskole i Århus Nord anno 2009

Et stykke inde i dette skoleår fik jeg

besøg af en gæst. Gæsten ønskede

at se og opleve en ganske almindelig

fredag i en dansk folkeskole.

Hun kom kl. 8.00, hvor hun blev mødt

af skolens eneste sekretær, Vibeke

Mylendorf. Vibeke havde frisklavet kaffe

på kanden, og min gæst og jeg satte

os ind på mit kontor, der ligger i forlængelse

af forkontoret, hvor Vibeke

regerer. Over kaffen kunne jeg fortælle,

at vi her i dette skoleår er 127 ansatte

og knap 500 elever. Børnene er fordelt

i 35 klasser, hvor de 15 er klasser for

elever med særlige behov.

Efter kaffen var vi rundt på skolen, og

første stop var på den anden side af

mit kontor. Her blev mine ledelseskolleger

præsenteret: Vivi Konggaard, der

er pædagogisk leder, og administrativ

leder Bjarne Andersen. Vivi har ansvaret

undervisningen og Bjarne for skolens

administration.

Vi skyndte os ned i Indskolingen, som er

afdelingen for eleverne i 0. – 3. klasse.

Besøget fandt sted i én af skolens tre

flexuger, der er uger, hvor undervisningen

tilrettelægges på andre måder. Indskolingen

bruger to af flexugerne som

skovskole-uger, hvor undervisningen

flytter ned i Risskov. Vi nåede at komme

ned og se, hvordan de gjorde klar

til afgang og kom af sted. Denne uges

undervisningstema var naturfaglighed,

så børn og voksne var udstyret med

mikroskoper, fangstnet, termometre mv.

Heldigvis var vejret med dem, så det var

med højt humør at alle drog af sted.

Herefter havde jeg aftalt besøg i specialklasseafdelingen,

hvor vi først var

i 3.c. Eleverne sad og arbejdede med

dansk ved deres individuelle arbejdspladser

rundt langs væggene i lokalet.

De to voksne i klassen hjalp på skift, og

vi kunne læse på tavlen, at der var et

fast struktureret program for resten af

formiddagen, så vi listede stille af igen.

I stedet gik vi over til G-klasserne, men

det var først, da vi kom hen til lokale 16,

at vi stødte på nogen. Det var 9./10.g,

der kunne fortælle os, at de andre klasser

var i aulaen for at danse folkedans,

som er en fast ugentlig tradition.


“Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde og møde alle de

glade og aktive elever vi har på skolen. Om morgenen bliver man mødt

med en masse “hej”, “godmorgen” og smil, som er en rigtig dejlig

start på dagen” Lærer på Vorrevangskolen

Vi hilste på de to lærere og pædagogen,

der har de i alt 14 elever i 9./10.g med

generelle indlæringsvanskeligheder.

Herefter måtte vi en tur i aulaen, hvor vi

var heldige at nå at kunne være med i

den sidste fællesdans. Efter en oplevelse

med ca. 50 børn og deres lærere

og pædagoger, der sang og dansede

med glæde og indlevelse, gik vi opløftede

videre.

Så skulle vi besøge nogle klasser på

Midtpunktet, hvor 4. - 6. årgang går.

Vi kiggede ind i 5.b, hvor læreren var

ved at fortælle en uhyggelig historie om

mærkelige lyde i kælderen i sit nyindkøbte

hus som optakt til klassens arbejde

med den mundtlige fortælling. Læn-

gere henne ad gangen kunne jeg med

stolthed præsentere tre nyindrettede

lokaler. Det er 6. årgang, der har været

så heldige at deltage i et pilotprojekt om

”Drenges liv og læring”, og skolen har

ansøgt og fået bevilget ressourcer til, at

de fysiske rammer understøtter projektet.

6.y kom netop lettere forpustede

ind efter at have øvet og konkurreret om

staveord på multibanen i skolegården.

Vi gik videre til Udskolingen og bankede

på i 8.y som har indrettet deres klasselokale,

med sofagruppe midt i rummet

og personlige arbejdspladser langs

væggene, hvor de 20 elever netop sad og

skrev i deres logbøger. Klasseværelserne

på skolen er kun 56m 2 og vi håber på,

at vores RuLL-ansøgning (Rum til Leg og

Læring - en byrådsbevilget pulje til modernisering

af skoler og institutioner) giver

os ressourcer til at udbygge til større og

mere fremtidsorienterede lokaler. Frem til

det sker, er det dejligt at opleve, at fantasi

og kreativitet tages i brug for at udnytte

de få m 2 bedst muligt.

På 7. årgang arbejdede de med dansk

i hold på tværs af årgangen. Vi så, at et

hold var i gang med læseteater, et andet

med eventyr og et tredje hold med kortfilmsgennemgang.

Vi sluttede dagens besøg i fysiklokalet,

hvor 9.a var ved at få timens instruktion

på smartbordet. Min gæst skulle videre,

og jeg sad tilbage med varme følelser

efter dagens oplevelser.

11


12

Af Ole Dreyer, tidligere elev og arkitekt

Vorrevangskolen som arkitektur

Vorrevangskolens elever har vel ikke

nødvendigvis i alle timer opfattet skolen

som et særligt humant sted. Betragtet

fra en arkitekts synspunkt, er

det imidlertid netop det hovedindtryk

skolen giver.

Selv var jeg elev fra skolens start og

frem til 1967. Og det uden at erkende

de muligheder og store kvaliteter der ligger

i skolens arkitektur, opbygning og

indretning. Den disciplin der herskede

på daværende tidspunkt, var i direkte

modstrid med de tanker der ligger bag

skolens indretning og arkitektur.

Med arkitektens blik kan bygningerne

og stedets kvaliteter umiddelbart indkredses

med begreber som menneskelig

skala og stoflighed.

For børn, der færdes på skolen, vil

begreber som skala og stoflighed

selvfølgelig forekomme abstrakte. De

fleste arkitekter vil imidlertid mene, at

disse kvaliteter i høj grad har en positiv

indflydelse på børnenes oplevelse

af skoledagen, selvom børnene ikke er

bevidste om det.

For den, der ankommer til skolen første

gang, er det vel aulaen med dens iøjnefaldende

størrelse og centrale placering

i skolen, der fanger opmærksomheden.

Inde i skolen er det imidlertid andre træk,

der træder frem. I første række er det

skolens overordnede disposition: alle

skolens bygninger ligger i et plan, klasseværelser

ligger forbundet af glasinddækkede

gangforbindelser og imellem

klasselængerne er der gårdhaver.

Fra alle dele af skolen bliver der dermed

forbindelse til de grønne uderum: så snart

man skal fra en del af skolen til en anden

passeres gårdhaverne, der dermed bliver

en afgørende del af den oplevelse både

elever og ansatte vil få ved at færdes i

skolen. De vekslende forløb af gårde og

klassefløje, som det opleves ved en passage

gennem skolens glasinddækkede

gangforløb, vil derfor utvivlsomt være en

væsentlig del af erindringen om stedet,

det er i hvert fald min.

Som arkitektonisk træk er de glasinddækkede

gange et kendt motiv i helt

andre sammenhænge i dansk arkitektur:

alle der har været på kunstmuseet Louisiana

vil givetvis huske parken set inde fra

gangforløbet, der forbinder udstillingssalene

i anlæggets ældste del (1958).


At der er disse ligheder mellem Louisiana

og Vorrevangskolen, som Stadsarkitekten

i Århus tegnede de første,

væsentlige dele af i 1953, er næppe

tilfældigt. I samme tiår blev også andre

skoler med en tilsvarende struktur påbegyndt.

Mange, også udenfor arkitektkredse,

vil kende Arne Jacobsens Munkegårdskole,

fra 1952-56. I Munkegårdskolen

genfindes også hovedstrukturen:

bygningerne i et plan, klasseværelserne

i et gentaget forløb og de beplantede

gårdrum, der knytter sig til klasseværelserne.

Hvor Arne Jacobsens skole

har en meget klar overordnet plan, nogle

vil sige streng struktur, er Vorrevangskolens

løsere, måske også præget af, at

skolen er bygget i flere etaper.

Fælles for de to skoler er også, udover

de nævnte grundlæggende principper i

opbygningen og kvaliteten i anlæggenes

menneskelige skala, udformningen af

klasseværelserne. I klasselokalerne er

det den særlige opbygning af tag og

lysindtag, i det, der blandt arkitekter

under et kaldes rummets snit, der er

afgørende. Klasselokalerne har dels

et højtsiddende sidelysparti, der leder

lyset ind i dybden af rummet, dels et

vinduesparti med udsigt til gårdrum.

Det betyder, at klasselokalerne er velbelyste

i kraft af det højtsiddende sidelys

samtidig med at den lille overskuelige

størrelse og kontakten til uderummene

fastholdes igennem de lavtsiddende

vinduespartier.

Stofligheden indvendigt i Vorrevangskolen,

de gule mursten og klinker er det,

der fra en nutidig synsvinkel forekommer

særligt. Denne stoflighed er påfaldende

i dag, fordi nutidens løn- og prisniveau

gør, at den anvendelsen af synlig

tegl, kaldet blank mur, i dagens byggeri

er næsten ukendt på indvendige overflader,

selvom den dengang i 1950´erne

var sædvanlig. Væggenes tegloverflader

bidrager til at gøre vedligeholdelsesudgifterne

mindre end en malet og

spartlet gipspladevæg ville gøre, hvad

administratorerne naturligvis er tilfredse

med. Teglvæggene og klinkegulvene

giver imidlertid, nok så væsentligt, en

varme og dybde, som er en del af de

grundlæggende egenskaber, som jo

også er det børn kommer tættest på i

bygningerne og som derfor har en stor

betydning for deres oplevelse af skolen.

Vorrevangskolens gule mure, der

fortsætter ud som havemure, de rytmisk

forskudte tagflader med de lette

træpartier under, bygningernes samspil

med træerne og øvrige beplantning er

en del af det, der med til at give skolen

dens grundlæggende kvaliteter.

Lignende træk ser man også ser i andre

af periodens skoler. Udover Munkegårdskolen

blev også en række andre markante

skoler, der har ligheder med Vorrevangskolen,

tegnet i perioden, blandt

andet Voldparkens Skole af Kay Fisker

(1952-57) og Vangeboskolen (1960) af

Brüel, Bornebusch, Selchau og Henning

Larsen. Der var med andre ord en

vis enighed i denne periode om, hvilke

egenskaber en skoles arkitektur burde

have både i skala, plan og stoflighed.

Den åbenhed og de mange forskellige

rumdannelser der giver mulighed for ophold

i pauserne for såvel skolens elever

som lærere, ligger i klar forlængelse af

den ændring der er sket i den daglige

disciplin og undervisningsform der er

gældende i dag. Med andre ord skolens

indbyggede demokratiske fremtræden

er kongruent med den moderne undervisnings-

og omgangsform i folkeskolen.

Det er blandt andet det, en arkitekt i

dag kan værdsætte i Vorrevangskolen.

Det må man håbe, børnene også

gør i dag.

13


14

Af Poul Erik Röhl, Vorrevangskolens tidligere inspektør

Skoleleder i en menneskealder

50 år siger man er to menneskealdre, og det er jo et spand af tid.

Gennem denne periode har jeg haft fornøjelsen af at være skoleleleder

i godt 25 år - altså en menneskealder. Når jeg tænker tilbage på den tid

af mit samlede arbejdsliv ved Århus kommunale skolevæsen, udgør det

den væsentligste del. Mange tanker vælder frem omkring disse år.

Erkendelsen af at en skole altid er i

forandring, har jeg tidligt måtte sande.

Elevtallet på skolen var i begyndelsen

i hastig nedadgående retning. For

at opveje dette elevfald gav skolen

allerede i slutningen af 1970’erne plads

til forskellige specialklassetyper. Dette

var en opgave, lærerne løste på bedste

vis. Vores skoledistrikt rakte derved helt

ud i amtet, da mange af disse elever

boede uden for kommunegrænsen, og

det medførte en stor opgave at få disse

forældre til at føle, at Vorrevangskolen

var en nærværende skole for dem og

deres børn trods de store geografiske

afstande.

Samtidigt ændredes skoledistriktet for

områdets elever. Ved min start ved skolen

havde vi elever, som kom fra den

anden side af Randersvej - syd for den

senere Ydre Ringvej, men også elever

kom syd for Ringvejen helt ned til Skovvangskolens

distrikt. Men den øgede

trafik på disse hovedfærdselsårer gjorde

forældre, elever og lærere utrygge, når

de skulle passere vejene til og fra skole.

Århus skolevæsen traf derfor beslutning

om at ændre skoledistrikterne, så

distriktet kun omfattede elever indenfor

disse stærkt trafikerede hovedfærdselsårer.

Skelagerområdet helt ned til

Skejbygårdsvej blev senere indlemmet

i skoledistriktet, da dette område blev

udbygget.

Århus kommune har altid forsøgt - trods

periodevis vanskelige økonomiske tider

i årenes løb - at holde skolens bygninger

i god stand, og også nybygninger i form

af nye SFO- og indskolingslokaler nåede

jeg at være med til at indvie og se taget

i brug.

Gennem de forløbne år har jeg oplevet

mange elever starte i børnehaveklasse

og herefter kunnet følge dem til de

forlod skolen - mange efter 10. klasse

dvs. i alt 11 års skolegang, og det har

været interessant at se dem vokse op.

Af stor betydning var også etableringen

af en SFO ordning ved skolen. Denne

veldrevne SFO gjorde, at mange af vore

elever fortsatte i denne efter skoletid, så

længe de aldersmæssigt kunne komme

der.

Personalemæssigt har jeg måttet tage

afsked med mange ofte pga. udtræden

af arbejdsmarkedet. Mange af disse

nåede at være tilknyttet mere end 25 år.

Dette oplevede jeg inden for alle medarbejdergrupper,

så man har sikkert været

tilfreds med arbejdspladsen uanset

hvilken funktion, man havde. Endelig vil

jeg berøre forældrene. Over årene har

skolen selvsagt været i berøring med

mange forældre.


Det har altid været en fornem opgave for

Vorrevangskolens medarbejdere at få

forældrene til at føle, at skolen var en god

skole for deres barn. Jeg håber, at det i

vid udstrækning er lykkedes, selvom jeg

ikke er blind for, at ikke alle forældre har

oplevet skolen på samme måde.

Sluttelig vil jeg udtrykke mit varmeste

ønske for Vorrevangskolens fremtid

og sige et stort til lykke med de 50 år.

Vorrevangskolen er et sted,

hvor ens smil gengældes med

oprigtig og imødekommende

glæde og varme. Det er et

sted, jeg får lyst til at være.”

Lærer på Vorrevangskolen

Af Thorkild Simonsen, Borgmester i Århus fra 1982-1997

Thorkild fortæller ...

I 1955 købte min kone og jeg et lille statslånshus på Hvedevangen

5. På dette tidspunkt var Århus kommune i gang

med at bygge en moderne skole, der fik navnet Vorrevangskolen.

Den lå faktisk på en helt bar mark, og jeg mener,

Viggo Herholdt blev ansat tidligt og var en god rådgiver for

kommunen i byggefasen.

Alle vidste, at Herholdt var en dygtig lærer og skoleinspektør,

men han var også en særdeles god erhvervsvejleder,

rolig og meget tillidsvækkende, der i høj grad kunne tale

med de unge og deres forældre.

Vorrevangskolen havde et godt ry som en veldreven skole

med et dygtigt personale. Jeg har ofte talt med Herholdt

om det at være leder af en stor skole i et nyt område. Da

jeg senere blev skoleinspektør og formand for Århus lærerforening

har jeg fået mange gode råd af Viggo Herholdt.

15


16

Af Lotte og Max Mikkelsen

To generationer på Vorrevangskolen

Selvom Mikkelsenfamilien ikke var med for 50 år siden, da skolen blev indviet,

dækker far og datter - Max og Lotte Mikkelsen alligevel 50 år tilsammen som

lærere på Vorrevangskolen. Max blev ansat som timelærer i 1964 og gik på

efterløn i 2002, men i 1998 kom Lotte til og i årene frem til 2002 arbejdede de

to side om side som klasselærere på samme årgang.

Hvordan har det været at være lærer

Vorrevangskolen?

Max: Da jeg startede på skolen i ‘64

var der rigtig mange spændende lærere,

som alle var kapaciteter på hver deres

områder, så læringsmiljøet gav mig en

masse. Desuden har skolen haft gode

ledere; Herholt og Røhl i min tid.

Lotte: Jeg føler mig privilegeret over mit

arbejde og kan sige, at vi i dag også har

en fantastisk ledelse med Lise Thorn i

spidsen. Skolen har mange forskellige

børn og familier, - mangfoldigheden og

rummeligheden gør skolen levende, udfordrende

og meget ÆGTE. Desuden har

der altid været en helt speciel rar og åben

atmosfære personalet imellem……..man

kan være helt sig selv, og vi har megen

humor i hverdagen. Lærerjobbet på Vorrevangskolen

er det bedste og mest givende

arbejde, jeg kan forestille mig!

Det er lidt specielt at arbejde

sammen med sin nærmeste familie,

hvordan har det været?

Max: Det har været som et friskt pust!

Lotte kom med en ungdommelighed og

et engagement, som gjorde at mine sidste

4 år som lærerVorrevangskolen

blev meget inspirerende.

Lotte: Det har været fedt! Far har med

sin erfaring og den naturlige autoritet,

Vorrevangskolen er trivsel og faglighed - harmoni

og kaos. Det er skolen med de kønneste ledere og

skønneste kolleger, - men mest af alt; skolen med

de mest fantastiske elever, som giver os de bedste

oplevelser, de største udfordringer og de sjoveste

grin. At være lærerVorrevangskolen er livsbekræftende

...” Lærer på Vorrevangskolen

der omgiver ham lært mig meget. Og så

var det trygt at starte som helt nyuddannet

lærer samme sted som ham.

Max: Vi har lavet mange spændende

undervisningsforløb sammen og har

haft gode fælles oplevelser som skoleudflugter,

lejrskole, idrætsaktiviteter og

som kronen på værket – lige inden jeg

gik på efterløn – satte vi musicalen Klods

Hans op sammen for vore to 4. klasser.

Hvad gør Vorrevangskolen speciel

for jer og hvordan har den ændret

sig gennem tiden?

Max: Skolen har i mine øjne altid været

meget rummelig og været god til at tage

sig af såvel stærke børn som børn og

familier, der havde det svært. Skolen

har selvfølgelig ændret sig i takt med

børnekulturen og igennem de 38 år, jeg

var lærer der, steg behovet for samarbejde

forældre og skole imellem.

Lotte: På det personlige plan er Vorrevangskolen

speciel for mig, fordi jeg

har så mange barndoms- og ungdomsminder

herfra. Jeg har lært at svømme

i skolens svømmehal, spillet bold i aulaen

i hundredevis af timer, været med

min far til skolefester osv. Selv da jeg

trænede til min idrætseksamen, foregik

noget af træningen i aulaen med famili-


“På vores skole lærer vi at være gode venner,

læse, regne, snakke engelsk, at række hånden op,

hjælpe hinanden og ikke drille” Elev, 0.A

en som hjælpere. Men udover det synes

jeg også, at skolen i dag er et dejligt

sted at være. Jeg synes, jeg har skønne,

glade og interesserede børn, rigtigt

mange engagerede forældre, gode kolleger

og så er det en arbejdsplads, hvor

man kan have drømme og visioner. I de

12 år jeg har været lærer, har skolen ikke

som sådan ændret karakter. Vi er gået

fra at være en tre- til tosporet skole, men

har sidste år fået en række nye klasser

og kolleger. Som lærer har man generelt

mere travlt – og som institution skal skolen

nu varetage mange flere opgaver

end tidligere, - men det tror jeg gælder

alle skoler.

Hvad ønsker du for skolens fremtid?

Max: Overordnet set ønsket jeg for

lærerfaget, at de unge mennesker på

seminarierne får en bedre ballast med

sig, så de er klædt godt på til et svært,

men spændende og betydningsfuldt

job. Ellers ønsker jeg, at Vorrevangskolen

i fremtiden til stadighed får mulighed

for at være up-to-date med lokaler og

undervisningsmaterialer, så børn og

voksne kan blive ved med at udfolde og

udvikle sig.

Lotte: Jeg ønsker mig, at børnefamilierne

i nærområdet bliver ved med at

foretrække Vorrevangskolen, for vi har

så meget at byde på. Og så håber jeg,

vi får gennemført alle de spændende

projekter og visioner for udvikling af

læring samt inde- og udemiljøer, vi har

gang i lige nu!

Max Mikkelsen har nu været pensioneret

i 8 år, men Vorrevangskolen har

stadig en stor plads i hans hjerte, og

han aflægger stadig skolen besøg

indimellem – sidst da han spillede

trompetfanfarer til Trivselsdagens

indmarch. Apropos hjerte, så banker

Lottes også for ”skole-fødselaren”

og der hersker ingen tvivl om, at der

vil være mindst én Mikkelsen på skolen

mange år endnu.

“På Vorrevangskolen

kan vi være uenige, men

altid tale ordentligt til

hinanden”

Lærer på Vorrevangskolen

17


18

Skolen for forældre

“Jeg var skeptisk i forhold til, at mit

barns nærmiljøskole viste sig at være

Vorrevangskolen. Men jeg var klar på, at

skolen skulle have en chance. Så Sofie

startede i skolen, og hun har ikke en dag

klaget over at gå i skole. Hun har gået i en

velfungerende klasse med engagerede

lærere. Vi forældre har deltaget i mange

sammenkomster og forældremøder. Vi

har været op til 70 deltagere. Der har

været grin og alvor – fest og ballade. Vi

har set mange flotte teaterstykker. Der

har været mange oplevelser både på

skolen og ud af huset. Der var krav til

os forældre om at bakke op, og når vi

gjorde det, fik vi mere igen.

Jeg har med skamme slugt mine ord

igen. Man skal ikke lytte til gammel

sladder. Det er ikke kun klassesam-

mensætningen og lærerne, der gør

en god skole. Det er det fælles ansvar

mellem forældre, elever og lærere. Jeg

vil til en hver tid anbefale andre at benytte

skolen, men samtidig fortælle om

vigtigheden af opbakning til alt og alle.

Det betyder at være aktiv i fx klasseforældreråd.

Vorrevangskolen er vokset

med tiden, og der har været mange nye

og gode tiltag i de 10 år, jeg har været

forælder på skolen.”

Mette Amund (Forælder i 9.a.)

”Jeg er stolt af at have mit barn på en

skole som ser kendskab til mangfoldighed

og forskellighed som en berigelse

for børn - og for voksne! Dette syn

på forskellighed er med til at ruste min

datter til et liv, hvor hun har forudsæt-

ninger for at forstå og for at kunne indgå

i mange forskellige sammenhænge.”

Bente Bro (Forælder i 5.b)

“Min dreng går i specialklasse. Han

kommer fra den nedlagte Frydenlundskole.

Vi er blevet godt modtaget på

vores nye skole. Heldigvis kom vores

gamle lærere med klassen, og børnene

har lige fået en dejlig pavillon at være i

om eftermiddagen, når de er i SFO.”

Berit B. Thomsen (Forælder i 3.g)

“Jeg synger med

på sangene i radioen

på vej til arbejde”

Lærer på Vorrevangskolen


En undervisning med flere smil?

- tag udgangspunkt i elevernes læringsstil!

Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne lyst til at lære mere,

og i den forbindelse har Børn og Unge i Århus lavet et pilotprojekt, der

hedder ’Lyst til at lære’. Århus Kommune vil sætte sig i spidsen for en

storskala-indsats i arbejdet med læringsstile i dagtilbud og skoler – både

blandt pædagoger, lærere, forældre og børn, og på Vorrevangskolen har vi

været så heldige at være med lige fra begyndelsen.

Forestil dig, at du skal lære et nyt sprog.

Hvordan ville du bedst kunne lære det?

Er det vigtigt for dig at sidde ved et

skrivebord? Eller vil du hellere sidde i en

sofa? Hvordan skal belysningen være?

Skal du være i bevægelse for at lære

bedst? Skal du arbejde alene eller i en

gruppe? Er det vigtigt, at der ikke er for

varmt? Arbejder du bedst med musik

eller skal der være ro?

Der er mange elementer, der skal tages

højde for, og sådan er det selvfølgelig

også, når elever i skolen skal lære noget

nyt og svært. Til sammen udgør de forskellige

elementer elevernes læringsstil.

Alle har en læringsstil – både børn og

voksne, og når vi underviser i skolen,

er det vigtigt at tage højde for, hvordan

de forskellige elever lærer samt at være

opmærksom på, at de ikke alle lærer

samme måde. Det er ikke alle elementerne,

der har lige stor indflydelse på den

enkelte elevs læringsstil. Og det er heller

ikke alle elementerne vi kan tage højde

for i skolen, men det mest anvendelige

er at finde ud af, om barnet lærer bedst

ved at se, høre, røre eller gøre – altså de

perceptuelle elementer. Ligeledes er det

vigtigt at tage højde for, om eleven er

analytisk eller global i sin læringsstil. De

analytiske elever lærer bedst, hvis de får

en opskrift eller en brugsvejledning på,

hvordan de skal arbejde med emnet. De

globale elever lærer bedst, hvis de selv

kan bestemme, hvordan og i hvilken

rækkefølge tingene skal gøres.

Vi har på Vorrevangskolen nu arbejdet

med elevernes læringsstile i et år, og

der er sket mange ting rundt omkring

i klasserne. I 3.d, der er min klasse har

vi også gjort nogle tiltag i forsøget på at

tilgodese elevernes læringsstil. For det

første har vi mere fokus på, hvor eleverne

arbejder bedst – altså hvilke pladser

de sidder på. Nogle arbejder bedst, hvis

de sidder i stærkt lys og vil helst sidde

ved vinduet, andre læser bedst, hvis

de ligger på gulvet i dunkel belysning.

Derudover har vi fået meget mere bevægelse

ind i undervisningen – eleverne

har en mere aktiv rolle. Og en af de ting,

der virker rigtig godt i min klasse er at

spille tavle- eller gulvspil med det materiale,

de skal lære.

Jeg tror på, at arbejdet med læringsstile

gør en forskel for mine elever. Og jeg

synes, det er et nyttigt redskab, der

tager højde for elevernes forskellighed,

og derudover gør det min undervisning

og min forberedelse mere udfordrende

og spændende.

Af Rikke Bonde, Lærer

“Gennem 34 år i sol, regn, sne,

storm og lurende farer undertiden

uheld på vejen. Mest op

ad bakke. Indtil målet var nået.

Vorrevangskolen med de dejlige

børn, deres forældre, alle mine

kolleger. Aldrig op ad bakke her.

Tak!” Lærer på Vorrevangskolen

19


20

Af Mette Brandt, Sanne Hemmingsen og Margot Stenulm

Familieskolen og Støttecentrene

Foruden den daglige undervisning

har skolen nogle støtteforanstaltninger.

Familieskolen

Starten

”Familieskoletanken” opstod i forbindelse

med nogle møder mellem skolen og

socialforvaltningen i Århus N i 2005, da

man havde et fælles ønske om at kunne

hjælpe familier med børn og unge, som

af forskellige årsager mistrives i skolen.

I august 2006 startede de første forældre

med deres børn i Familieskolen

sammen med to familiebehandlere fra

Socialcenter N og en lærer fra skolen.

Familieskolen (FS) bygger på et tæt

forældresamarbejde og medansvar.

Forældrene er sammen med deres barn

i FS to dage om ugen fra 8.00 - 11.40.

Her arbejdes der med de faglige, personlige

og sociale kompetencer, med

særligt fokus på barn/voksenrelationer,

trivsel og udvikling. De øvrige timer er

eleven i sin stamklasse. Når forløbet er

slut, tilstræbes det, at lærerne bygger

videre på de positive ”resultater”, som

forløbet i FS har vist, har været gavnlige

for barnets læring, sociale adfærd og

trivsel. Et forløb varer ca. 12 uger.

I dag …… 4 år efter:

I skoleåret 2008/09 blev lederne fra Vorrevang-,

Katrinebjerg- og Skovvangskolen

enige om at indgå et samarbejde. De

tre skoler er geografisk så tæt place-ret,

at eleverne har mulighed for at nå tilbage

til deres klasser efter endt undervisning

på FS. Der er nu tilknyttet to lærere og

to familiebehandlere i FS. Vore lokaler er

i den gamle pedelbolig. Af hensyn til de

fysiske rammer kan vi have max 10 familier

ad gangen. Tilbuddet er for børn fra

1. - 9. klasse fra de tre skoler.

Støttecentrene

Da skolen var ny hed det læseklinikken.

I dag kaldes vi støttecentret og består

nu af et sprogligt støttecenter og et fagligt

støttecenter. Sprogstøttecentret

tilbyder sprogstøtte til vores tosprogede

elever, og det faglige støttecenter arbejder

med at hjælpe elever med faglige

vanskeligheder. Vore lokaler er i den

tidligere pedelbolig på Illerupvej.

Før i tiden havde vores elever faste lektioner

på læseklinikken og oftest over

mange år. I dag består støttecentrets

arbejde mest af en række kursustilbud

til enten klasser eller udvalgte elever.

Af vores forskellige kurser kan kort

nævnes: Læseløft i indskolingen, inten-

sivt læsekursus på 5. årgang og faglige

læse- og stavekurser på forskellige årgange.

Førhen startede de fleste elever

tidligst på læseklinikken i 3. klasse

- i dag tilbydes kurser allerede fra 0.

klasse. Sprogstøttecentret tilbyder undervisning

i dansk som andet sprog

efter den almindelige skoletid for 0.-

2. klasse. Fra 3. klasse har eleverne

sprogstøtte i nogle af dansktimerne.

Desuden tilbydes lytte-, læse- og grammatikkurser

for udvalgte klassetrin.

Sprogstøttecentret og fagligt støttecenter

er to selvstændige enheder, men vi

har siden starten af skoleåret 08/09,

hvor vi flyttede sammen i samme hus,

fået et meget tættere samarbejde om

de elever, som vi har fælles. Fra politisk

hold har der igennem flere år været ønsker

om en række test i løbet af skolegangen.

Disse test er fagligt støttecenter

involveret i, enten i form af pædagogisk

sparring eller som prøvetager i klassen.

Støttecentrets to læsevejledere, tilbyder

faglig sparring til kolleger, og har særlig

fokus på læsning og læseudvikling i hele

skoleforløbet.

Som det fremgår, er det fortsat et meget

spændende, varieret og udviklingspræget

arbejde at være tilknyttet støttecentret.


En dejlig dag på jobbet - et kig ind på skolebiblioteket

I ”gamle dage” havde skolens bibliotek åbent 3 dage om ugen fra kl. 14-16.

Lånerne kunne komme direkte ind fra Vorregårds Allé. Der var en højtidelig

stilhed, når man gik mellem reolerne for at finde bogen til fornøjelseslæsning.

Det var sikkert ikke alle eleverne i en klasse, der var lånere. Bøgerne blev lånt

ud til de dygtige læsere, der gerne ville læse ” for sjov”. Der var ikke meget at

hente for dem, der ikke havde så let ved læsning.

I dag findes skolebiblioteket bag den

dobbelte dør midt i skolens hjerte. Her

ved indgangen er der meget godt for

øjet – dukker, der forestiller litterære personer,

viser vej sammen med de malede

eventyrdøre, der symboliserer indgangen

til det ukendte – du går ind og en ny verden

åbner sig. Kigger du til højre træder

du ind i et eventyr af Grimm og til venstre

dukker H. C. Andersens eventyr op.

Kommer du i et frikvarter, vil dit øre blive

mødt af glade børnestemmer. Dit øje vil

skue en stor flok børn ved computerne.

Der bliver spillet og grint. Det er især

elever fra Midtpunktet. Piger såvel som

drenge. I sofaerne tager man skoene

af og slænger sig med et rigtigt tøseblad.

Ved det runde bord spilles der

ludo, drengene ved det lange bord har

gang i fagbøger eller kortspil. Du kan

også se et par 8. klasses piger sidde

på hynderne og læse sammen i en bog

om kærlighed. Når så det lyder: ” Nu

skal I gøre jer klar til at gå til time”, vil

du opleve, at børnene reagerer ved at

pakke sammen, lukke ned, sætte stole

på plads og lægge spillene, hvor de skal

være. Lokalet er på ½ min. ryddet for liv.

For eleverne er gode til at passe på ” et

godt tilbud i frikvarteret”.

Men livet genopstår lige efter frikvarteret,

for nu har 3.d nemlig bibliotekstime. Der

byttes bøger, Peter skal lige vise, hvor

god han er blevet til at læse, Anna skal

have reserveret den bog, som Rikke er

ved at læse, for den er bare så go’, har

hun hørt Rikke sige. Skolebibliotekaren

læser ”Konen i muddergrøften”, og så

er den time ved at være forbi. Inden

den slutter, kommer der lige et par store

drenge, der skal printe stilen ud, og en

gruppe børn skal låne bøger fra hele

verden til et projekt i natur/teknik. Og

så var der også lige vikaren, der gerne

ville have en god bog til næste time. Du

vil forlade biblioteket med et indtryk af,

at meget er forandret siden ”de gamle

dage”. Du har set, at der er bøger til alle

slags læsere. Du har hørt, at Snurri har

sagt: ”Husk nu, at du har lovet, at jeg må

være den første låner til den nye Star-

Warsbog, når den kommer”, at Maja

siger, at hun glæder sig til at læse sammen

med mor, og at mange siger ”tak for

i dag”, ”tak for hjælpen” eller ”vi ses”.

Her i efteråret havde vi en tryllekunstner

til de mindste klasser. Sidste år kom

forfatteren Bodil Bredsdorff og talte om

sine bøger til Midtpunktet, og forrige år

var det forfatteren Martin Pedersen, der

lærte eleverne i de ældste klasser, hvordan

de kunne blive bedre til at skrive

spændende tekster. Vi har haft mange

andre store børnebogsforfattere hos os

de seneste mange år for at give eleverne

en oplevelse for livet. Til gengæld giver

arbejdet og eleverne os på skolebiblioteket

daglige oplevelser af de gode!

Af Erni Josefsson, Skolebibliotekar

21


22

Af Flemming Jensen

Den engelske forbindelse

LEJRSKOLER

En del skoler har skåret deres lejrskolebudgetter ned, men Vorrevangskolen

har bevaret en stor aktivitet mht. lejrskoler, da vores synspunkt

har været, at elever lærer rigtig meget ved at få oplevelser og indtryk fra

andre miljøer og give sig selv udfordringer. I det følgende kan du læse om

skolens udvekslingslejrskoler til England. Denne type lejrskole begyndte

faktisk allerede i slutningen af 50´erne. Skolen udvekslede med en skole,

der lå i en forstad til Hamburg. Vi har haft lejrskoler på Grønland, i Skt.

Petersborg, i Prag og i Berlin foruden de faste indlandslejrskoler for 2. kl.

på Sahl og for 6. kl. til et selvvalgt sted. Vores 9. kl. er hvert år på studietur

til København, hvor bl.a. Christiansborg besøges.

Afsked med forældrene på Århus

Hovedbanegård. Væk hjemmefra. Fri

for forældrene og pligterne, fri for skolens

dagsrytme, prøve kræfter med det

ukendte. For nogle for første gang at

komme til et andet land. Endelig var vi

der. På en engelsk skole. I en engelsk

‘school hall’. Og så talte de kun engelsk!

‘Sandhedens time’ var kommet.

“Dejligt at nye tiltag og

faciliteter bliver brugt

og taget imod på en positiv

måde. I alt et dejligt

sted fordi så mange vil

og kan så meget”

Lærer på Vorrevangskolen

16 timer på båden fra Esbjerg og eventyrlige

forhold om bord med diskotek,

biograf og ikke mindst shopping i forretningerne

stadig i frisk erindring, men

for nogle også iblandet søsyge.

‘Peter! Where is Peter? Ah, fine! You are

going with George over there! ‘Te-rine,

is it?!?….. Oh, Trine. I’m so sorry!. You

are going with Jennifer over there!’

Navne føg hurtigt hen mod de danske

elever og udvekslingen var snart overstået.

Alle fik genopfrisket morgendagens

mødetid og program. Man blev nu

overladt til sig selv og den ‘nye engelske

familie’.

Sådan foregik det stort set hvert år i

perioden 1986-2005. Tog fra Århus til

Esbjerg. Med DFDS til Harwich og derfra

igen med tog til Norwich. Senere

blev rejsedelen dog meget hurtigere,

da Ryan Air introducerede billigrejserne.

Hvad var det så, der var i vente? Først

og fremmest at bo hos og opleve en

engelsk familie på tæt hold i en uge.

Personlige og individuelle udfordringer,

læring med indhold og mening. Tænk

at man som elev og lærerVorrevangskolen

kunne få en uges sprogkursus

med indhold og oplevelser, som supplement

til årets pensum.

Den engelske forbindelse ligger og vil til

evig tid ligge dybt i hjertekulen hos mig

og mange andre.


“Det bedste ved Vorrevangskolen er den gensidige respekt for hinanden,

uanset om du har et handicap, er født i Danmark eller har indvandrerbaggrund.

At Vorrevangskolen er i evig forandring” Lærer på Vorrevangskolen

25 years of the Vorrevangskole Educational

Exchange: The Early years

Mike Leigh

The Danish students coped remarkably

well with the new challenges. They were

charming, relaxed and full-of-beans –

fine ambassadors for Denmark. The

people in Great Yarmouth loved them.

It was such a privilege also to see the

results of the famous Danish folk school

tradition being playing out in human

form before our very eyes. A party of

Great Yarmouth High School children

paid a return visit to Arhus later in the

year. They had a wonderful time. The

hospitality was superb and so many

kind Danish parents looked after our

children magnificently. There were expeditions

to places like Summerland,

the spectacular Arhus City Hall and

Danish Radio. Vorrevangskolen itself is

such a beautiful building, so thoughtfully

designed, each classroom with its own

private garden. The staff-room was a

happy and welcoming place.

Greetings from Norwich Bob Burns

It seems so long since I was last in Arhus.

I wish you all at Vorrevangskolen

the very best for the future. This includes

the teachers, students, support

staff and parents. I hope we gave you

as much happiness as you gave us.

The time we spent “exchanging” with

you has provided everyone involved

with fond memories that will last forever.

Our students were envious of the freedom

your students had to take some

responsibility for your own learning and

were very impressed when they saw

students their age helping pedestrians

cross the road. One of the major differences

they noted was that Danish

students called their teachers by their

first names. I would love to have seen

our country adopt such a sensible attitude

between students and staff. Our

students were envious of the way you

celebrate your leavers’ day by water

fights in the playground and some staff

getting involved too!!!. What a sensible

approach to a special day in the lives of

your students.

Good luck to all of you in Arhus and

I know our paths will cross again in

the future. Until then “1000 tak” to all

of you.

23


24

På tur med Flyvende Frederik Af Ole Bering, lærer

Mit navn er Frederik, flyvende Frederik blandt venner. Når jeg ikke summer

omkring for at finde et par krummer eller en tabt æggemad at suge på, er

det min største fornøjelse at sidde på væggen i et klasseværelse her på

Vorrevangskolen. Bare sidde og glo! Lad mig fortælle, hvad jeg ser lige nu:

50’erne

Oppe ved katederet står Jensen eller rettere

hr. Jensen iført jakkesæt og lynende

øjne bag brilleglassene. Blikket spidder

stakkels Jens Ole, som ser meget

nervøs og ulykkelig ud. ”Nå, hvad er så

9 gange 7?” ”Det er … øh højst 70!”

”Nå, så han er både dum og fræk. Over

i skammekrogen!” Resten af timen står

Jens Ole ret ovre i det ene hjørne. Han

må ikke læne sig op ad væggen – som

en anden flue! Faget hedder regning, og

nogle af børnene er heldigvis lidt bedre

til ni-tabellen end Jens Ole. Marie for eksempel.

Hun kan svare på hr. Jensens

spørgsmål uden at blinke. Hendes fletninger

sidder pænt med røde sløjfer, og

hendes smil gør Jensen blød. ”Marie,

du er en engel. Hils din far og spørg til

hans forretning!” I næste time var der

skrivning. Det gik sådan set godt nok,

bortset fra at Ejnar slog en kæmpeblækklat

i sit hæfte. Da jeg var klar over,

at drengen stod til en lussing, skred jeg

til handling. Jeg angreb Jensen fra alle

vinkler. Han blev rød i hovedet og slog

ud efter mig med sin regnebog, men

jeg er hurtig, når det gælder og undslap

mirakuløst. Ejnar og jeg blev reddet af

klokken, men det skulle såmænd ikke

undre mig, om drengen bliver kaldt op

på kontoret til tre rap af spanskrøret!

60’erne

Jeg kom for sent til time i dag. Men det

gør ikke så meget her i 1968. For lærer

Knudsen stod faktisk og lyttede til, hvad

børnene havde oplevet i weekenden.

Usynligt kantede jeg mig igennem min

sprække ovre ved døren og satte mig

det første det bedste sted på et lærred

oppe ved tavlen. Det skulle senere vise

sig at være en dumhed. I øvrigt var jeg

lige ved at gå til af Knudsens sødlige pibetobak.

Han sad der på katederet iført

grøn fløjlsjakke, fuldskæg … og pibe! ”I

dag skal vi læse Agerhønen af Martin A.

Hansen. Åge, vil du begynde.” Og så fik

Åge stammet sig igennem de første ti

linjer. På et tidspunkt var der én, som

grinede nede bagved. Det fik Knudsen

til at fare op: ”Her griner man ikke af en

kammerat!” råbte han. ”Jens, du får en

sveder!” Jens svedte allerede. Han var

rød i hovedet. Lige pludselig sad jeg

badet i lys. Det var Knudsen der havde

tændt for noget han kaldte en overheadprojektor.

”Se fluen, Knudsen! Dér

på lærredet!” råbte en pige. Med nød

og næppe undgik jeg hans slag. Fra en

skjult post oppe under loftet så jeg, at

Knudsens spørgsmål kom op på lærredet.

Smart! Men der var mere endnu:

Bagefter skulle børnene i grupper lave

drama ud fra historien. Det frydede min

flue-sjæl. Men den største overraskelse

kom dog sidst i timen. Lille Ejnar rakte

hånden op og sagde: ”Knudsen, kan du

forklare mig …” Der blev dødstille. Selv

jeg holdt op med at summe. ”Ejnar, du

siger da ikke DU til din lærer!” Da forstod

jeg, at nye tider var på vej.

70’erne

Der var biologi i 10. klasse. Oppe ved

tavlen stod en langhåret ung lærer i

islandsk sweater, cowboybukser og

træsko! Han startede frisk på sit emne

med at råbe ud over klassen: ”I dag skal

vi lære om bierne og blomsterne!” ”Øv,

Poul,” blev der mumlet rundt omkring.

”Tror du, vi er pattebørn!” Jeg skiftede

ben. Det lød spændende.


”Alle levende væsner har ret til et kærlighedsliv,”

sagde Poul. Og så plaprede

han ellers løs om bierne og blomsterne,

som han havde truet med. Midt i det

hele rakte en stor krabat hånden op:

”Vil det sige, Poul, at fluen dernede på

væggen også har et kærlighedsliv?” De

andre børn slog en skraldende latter

op. Jeg kunne have myrdet den knægt.

”Karl, der er ikke noget så interessant

som fluers kærlighedsliv.” ”Adrr,” lød det

rundt omkring. Heldigvis blev opmærksomheden

fjernet fra mig, da Poul lige

syntes, han skulle demonstrere, hvordan

man sætter et kondom på et kosteskaft!

Jeg tror, jeg blev lige så rød i

hovedet som Poul. Der er sandelig sket

meget siden min forfaders tid i 50’erne!

Pludselig gik døren op, og et par store

elever kom ind: ”Vi er fra elevrådet, må

vi stille nogle spørgsmål?” ”Nej!” råbte

den islandske sweater og jokkede sin

træsko ned i gulvet. ”Vi står altså lige

midt i … øh bierne og blomsterne – og

fluen på væggen!” Meget morsomt!

80’erne

Som 27. generation af fluen på væggen

må jeg indrømme, at jeg er hårdhudet.

Hvis I vidste, hvad mine forfædre

har overværet på Vorrevangskolen, ville

I ikke tro jeres egne ører. Eller rettere:

næser! Men da engelsklæreren trådte

ind den 9. juni 1986, fik jeg næsten

kvælningsfornemmelser. Da jeg kom til

mig selv, så jeg gennem tågerne en ung

smart lærerinde med Diana-frisure sat

på plads af masser af hårspray! Hendes

store briller gav hende et ugleansigt.

Men jeg havde nu på fornemmelsen, at

drengene mest holdt øje med hendes

stramtsiddende gulerodsbukser. ”What

would you like to do today?” spurgte

hun ud i klassen. Der var en mumlen i

munden på hinanden, så uglen sagde:

”Let us vote!” Og så skrev hun ellers alle

forslag op på tavlen. Drengene var i overtal

og fik deres vilje: VM i fodbold! Men

læreren bestemte så, at de skulle sidde

i grupper og besvare de spørgsmål, hun

skrev op på tavlen. De var på engelsk

og handlede om fodboldregler, Mexico

og forskelle mellem Europa og Amerika.

Jeg syntes nok, at det var svære

spørgsmål, men jeg er jo også kun en

ufaglært flue. I takt med at læreren med

hårspray-skyen bevægede sig rundt fra

gruppe til gruppe, så jeg mig nødsaget

til at flyve fra lampe til lampe. De arbejdede

nu godt, drengene. Pigerne så ud,

som om de kedede sig, indtil én af dem

spurgte med et stort smil: ”Could we

please sing the footballsong?” Som den

lille grimme ælling blir man rød og hvid

på tælling svæver som de hvide svaner

på alverdens udebaner! Alle skrålede

med, selv læreren. Men de blev jo lidt

lange i ansigterne, da hun bad dem om

at oversætte hittet til engelsk. Min respekt

for gulerodsdamen!

90’erne

Jeg ved fra Flyvende Frederiks erindringer

fra 1959, at børnene dengang

ikke bare kunne komme og sige: ”Jeg

har glemt mine lektier!” Men i dag, år

1999, lød det fra en træt hiphopper

med hætte og hængerøv: ”Jeg kom

desværre til at se Beverly Hills og .. øh

X-files og Melrose Place, så …” ”Ja,

du følger godt nok med!” sagde Arne

ironisk. ”Men jeg må gøre herskaberne

opmærksom på, at skolen bliver åndet

tungt i nakken i øjeblikket. I skal simpelthen

læse flere bøger!” Jeg baskede

fornøjet med vingerne og summede fra

min stamplads nede på opslagstavlen.

Lige mine ord! Men kort efter forvirrede

Arne mig. ”Og så er det jo i dag, det er

6.A’s tur til at komme op i datalokalet!”

Juhuu! råbte klassen. Datalokalet? Jeg

fik travlt med at følge med på skulderen

af en dreng, der hed Ahmed.

Fortsættes næste side

25


26

På tur med Flyvende Frederik Fortsat fra forrige side

Eleverne blev sat ved hver deres computer,

og så trænede de under Arnes

begejstrede vejledning, hvordan man

skriver på tastaturet, gemmer teksten

og printer det ud. Som om det ikke var

nok, skulle de til sidst høre noget om

internet. Det var forhåbentlig ikke et

net til at fange fluer med? Jeg åndede

lettet op, da det viste sig at være noget

moderne halløjsa, som børnene kunne

finde på computeren. ”Hej, folkens!”

råbte en pige pludselig. Jeg turde ikke

sætte mig hen til hende for jeg ville let

blive opdaget på hendes neonfarvede

bluse. ”Check lige den side her. Der er

Doc Martens støvler på tilbud!” ”Slap

lige af,” grinede Arne. ”Det her er et eksempel

på, at internet kan sætte fluer i

hovedet på folk!” Sandt at sige vidste

jeg ikke, om jeg skulle grine eller græde!

Men bemærkningen skal med i mine

erindringer!

+00-10

Jeg er totalt øm i vingerne. Hele dagen

har jeg svirret frem og tilbage på Vorrevangskolen

for at gøre iagttagelser.

Som sidste nulevende flue af den

berømte slægt ”fluen på væggen” skal

jeg forsøge at gøre status op til 50 års

jubilæet. Min dag begyndte nede i én

af G-klasserne. Nu er jeg en sjældent

musikalsk flue, så jeg svømmede nærmest

hen over deres begejstrede sang og

musik. Børnene fik jo julelys i øjnene, så

snart Søren rakte ud efter guitaren! Efter

den oplevelse førte duften af skovbund

mig over i indskolingen. Børnene var lige

kommet hjem fra en tur i skoven, og de

var herligt mudrede til. Sikke røde kinder

de havde! Selv lærerne havde smil så

store som grantræer! Derfra kastede

jeg mig ud i en udmattende flyvetur helt

op til 6. klassernes nye lokaler. Jeg slog

mig ned på én af de hvide tavler for at

sidde og slumre, da det lød: ”Lad mig

vise jer et klip på smartboardet!” Pludselig

kom der billeder på den hvide

tavle, så jeg som en anden kænguru

måtte hoppe fra sted til sted. Men hver

gang jeg landede, gik der noget galt på

tavlen, og til sidst sagde læreren: ”Den

virker åbenbart ikke i dag!” Børnene på

de fine stole grinede. Jeg tror nok, at de

havde fået øje på mig!

Jeg kunne blive ved med at berette

fra skolen. Men jeg vil konkludere,

at Vorrevangskolen lever og har

det godt! 1000 slægtled af fluer kan

ikke tage fejl! Stemningen er livlig

og hyggelig på skolen. Utroligt så

mange slags børn og voksne, der

trives sammen under det gule tag.

Jo, skolen har en fremtid, og det har

fluerne også. Man kan sagtens leve

et helt flueliv på Vorrevangen, nu der

er indført frugtordning! Mine nevøer,

bananfluerne, giver mig ret!


9.A Vorrevangskolen

Vi, 9.a, har nu gået på skolen i snart 10 år, vi vil gerne

ønske skolen tillykke med de 50 år ved at fortælle lidt om,

hvad vi har lært gennem de mange år:

• I de små klasser havde vi legetøjsdage, hvor vi måtte

tage legetøj med hjemmefra. Vi måtte lege hele dagen!

Det var sygt nice!

• Vi har lavet meget teater bl.a. skyggespil om H. C. Andersens

liv, om nordisk mytologi, om forskellen på rig og fattig

omkring 1900, revy og Askepot. Det har givet os ”hår på

brystet”, sammenhold i klassen og nogle dejlige oplevelser.

• I 7. kl. var pigerne i Odense til H. C. Andersen oplæsning,

fordi Anna havde vundet konkurrencen i Århus Amt.

Det var en fed tur. Drengene havde timer på skolen!

• Vi har været på flere lejrskoler sammen med b-klassen.

På Sahl i 3. kl., til København i 6. kl. og til Berlin i 8. klasse.

Det var en awesome - tur, hvor vi så mange seværdigheder.

Lejrskolerne har givet os et bedre socialt samvær, og vi fik

øje på ukendte sider hos lærerne.

• Gennem alle årene har vi været til mange sportsstævner

i basket, fodbold, håndbold, floorball og amerikansk fodbold.

De bedste stævner var, når Vorrevangskolen vandt – og det

skete rigtig tit!

• Vi har haft praktikanter i klassen hvert år. Rigtig mange

lærerstuderende var dygtige og sjove. Det var også spændende

at få ”nye” lærere, der underviste på forskellige måder.

Vi har også lært:

at være mere åbne som mennesker

at være tolerante og tålmodige

at der skal være plads til alle

at man skal kunne være sig selv

27


Tegnet af: Jakob Bødskov · Tekst: Erni Josefsson

Mobning forbudt!

I forbindelse med at klasserne jævnligt

arbejder med skolens ”Takt og Tone”

koncept, har vi i dette skoleår fremstillet

en lille tegneserie, der skal minde

os om, at mobning ikke er tilladt på

Vorrevangskolen. Serien hænger nu i alle

skolens klasselokaler.

Manz’Art · 8730 0529 · 01-2010

More magazines by this user
Similar magazines