LIV OG RELIGION - Syntetisk tale

LIV OG RELIGION
GRUNDBOG 7/8
CARSTEN BO MORTENSEN
JOHN RYDAHL
METTE TUNEBJERG
GYLDENDAL

Liv og religion 7/8. Grundbog
af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg
1. udgave, 1. oplag 2008
© 2008 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København
Forlagsredaktion: Henrik Juul
Faglig redaktion: Jens Balle
Billedredaktion: Jessie Stafort
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler
Tegninger: Lars Petersen
Tryk: Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2008
ISBN 978-87-02-06471-1
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,
der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for
de i aftalen nævnte rammer.
Liv og religion 7/8 består af:
• Grundbog
• Lærerens bog
• systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:
www.livogreligion.gyldendal.dk
Billedliste side 160
www.gyldendal-uddannelse.dk

INDHOLD
Hvad er religion? · 4
Tema 1: Religionernes mysterier og frelse · 15
Tema 2: Læresætninger · 16
Tema 3: Myter og fortællinger · 17
Tema 4: Sociale aspekter · 20
Tema 5: Materielle ting · 22
Tema 6: Ritualer · 23
Tema 7: Oplevelser, følelser og erfaringer · 26
Tema 8: Etik · 27
Nye og gamle religioner · 28
Tema 1: En gammel religion – kristendommen · 33
Tema 2: Nyreligiøsitet i gamle dage · 39
Tema 3: Nyreligiøsitet i dag · 44
Frihed og ansvar · 50
Tema 1: Frihed og fællesskab · 61
Tema 2: Menneskerettigheder · 65
Tema 3: Skæbnen – eller at være bestemt på forhånd · 71
Tema 4: Den fri vilje og det fulde ansvar · 77
Tema 5: Angsten for friheden og det personlige ansvar · 80
Angst og håb · 84
Tema 1: Angsten for døden og håbet om evigt liv · 88
Tema 2: Angsten for det tomme rum og håbet om fylde · 92
Tema 3: Angsten for det onde og håbet om det gode · 98
Tema 4: Angsten for det gode · 104
Tillid og tvivl · 110
Tema 1: Den grundlæggende tvivl · 117
Tema 2: Den ubetingede tillid · 122
Tema 3: Tillid og tvivl blandt Jesus’ disciple · 125
Tema 4: Jesus – i tillid og tvivl · 130
Vækkelser · 132
Tema 1: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig · 139
Tema 2: Salmer til hjertet · 144
Tema 3: Når religion vækker – eksempler fra historien · 150
Tema 4: Når religion vækker – eksempler fra nutiden · 156

HVAD ER RELIGION?
Frelse
Ordet frelse kommer af det gamle
danske ord frihals og dækker
over det forhold, at en slave fik
ophævet sin status som slave og
løsnet sin lænke om halsen for at
blive en fri mand. Religionernes
forskellige former for frelse
handler altså om at ‘blive sat fri’
i forhold til et eller andet, men
de er ikke enige om, hvad det er
mennesket skal frigøres fra eller
sættes fri til. Frigørelsen kan fx
handle om ens binding til sine
forældre, men det kan også være
det modsatte – nemlig det at
forsone sig med dem, hvis man
har været dødeligt uvenner. Her
kan det at forsone sig opleves
som en frihed, fordi forsoningen
giver en forløsning i form af
ophævelsen af en dårlig stemning
eller en befrielse fra det
psykiske pres, som uvenskab ofte
medfører.
Asger Jorn: Livshjulet. 1953.
4
Religion er en måde at forstå tilværelsen på. Alle religioner er
bud på, hvordan man lever livet, så det bliver godt. Fælles for
alle religioner er også, at de tilbyder det enkelte menneske
frelse. De forskellige religioner fortæller for det meste også
sine medlemmer, at de er gode nok, som de er, eller at de vil
blive det, hvis de tror på den pågældende religions udlægning
af tilværelsen. Der er således håb for alle. Det er der højere
magter, som har bestemt og sørget for.

Frelse er et andet ord for frihed, men de forskellige religioner
har forskellige opfattelser af, hvad frelsen går ud på. Det kan
både være en frihed til noget og en frihed fra noget eller begge
dele.
Kort sagt kan man sige, at religion er en livsform – en måde
at leve på, som viser, hvordan man forstår tilværelsen. Som
sådan har religion altid eksisteret – alle steder i verden. Man
kender ganske enkelt ingen kulturer, hvor der ikke er eller har
været religion. Men da der er mange måder at forstå tilværelsen
på, er der også mange forskellige religioner. Alene i
Danmark er der registreret ca. 130 forskellige religioner, og
rundt om i verden findes der flere tusinde. Hovedparten af de
religioner, der findes, er dog meget små, hvilket betyder, at de
Joakim Skovgaard:
Kristus i de dødes rige. 1891-94.
5

HVAD ER RELIGION?
Kristendom
Romersk-Katolsk
Protestantisk
Anglikansk
Ortodoks
Jødedom (Israel)
Islam
Sunni
Shia
Hinduisme
Buddhisme
Mahayana
Theravada
Kinesisk folkereligion/
buddhisme/daoisme
Folkereligioner
Religion i Danmark
Alle tal er omtrentlige.
Indbyggere 2002
Kristne
5.400.000
folkekirken 4.500.000
katolikker 38.000
ortodokse 5.000
anden kristen retning 55.000
Jøder 8.000
Muslimer 200.000
Religioner fra Østen 22.000
Anden religion 27.000
Rest (fx ateisme) 460.000
6
har meget få tilhængere. Det gælder både i Danmark og i resten
af verden. Samtidig er det sådan, at der hele tiden opstår nye
religioner, mens andre forsvinder.
De fleste mennesker tilhører den religion, som er dominerende
på det sted i verden, hvor de er født eller opvokset. Som
det fremgår af tabellen over religioner i Danmark, er godt 83 %
af danskerne medlemmer af folkekirken, hvis religion er en
variant af kristendommen. På samme måde er hovedparten
(ca. 80 %) af folk i Indien hinduer, mens der er store grupper
af mennesker med forskellig religion i fx USA. Kortet øverst
på siden viser, hvilke religioner der er de dominerende i verden.
Men faktisk tilhører mere end halvdelen af verdens
befolkning ikke nogen af de seks verdensreligioner, men i stedet
nogle af de andre religioner. De mange små religioner har
altså tilsammen flere medlemmer end de seks store.
OPGAVE A

Religion og sandhed
Et af de store religiøse stridspunkter er spørgsmålet om meningen
med tilværelsen. Religiøse folk vil typisk sige, at
meningen med tilværelsen ligger gemt i selve livet, og at
deres religion blot er den rigtige beskrivelse af denne
mening, fordi nogen har fået overbragt den af en guddom
eller fundet den ved at søge efter den. Modsat vil folk, der
ikke er religiøse, typisk hævde, at de forskellige religioner
blot er udtryk for forskellige menneskers opfindelser af tilfældige
meninger med livet, som er opstået, fordi nogle har
haft behov for at se en mening med tilværelsen. Hvis det første
er rigtigt, kan man sige, at der findes én sandhed om
livet. Hvis det andet er rigtigt, findes sandheden ikke, men
mennesket har mulighed for at leve, som om den gjorde, ved
at opfinde noget at tro på.
OPGAVE B
Religion og politik
Religionerne er dog ikke de eneste, der har et bud på, hvordan
man skal forstå tilværelsen og leve livet. Det har man også
inden for fx politik. Her har man forskellige ideologier, som
kæmper om den politiske magt. De store ideologier er konservatismen,
liberalismen, socialismen og kommunismen. De
to første har mest fokus på den rigeste del af befolkningen og
på den enkelte borgers personlige frihed, mens de to sidste er
mere optaget af fællesskabet og ligheden mellem borgerne.
Forskellen på religion og politik er, at politik kun beskæftiger
sig med, hvordan samfundet skal indrettes, så det bliver
bedst muligt og mest retfærdigt. Til at afgøre, hvad der er
bedst, bygger ideologierne på nogle værdier og nogle forestillinger
om, hvad mennesket og samfundet er for størrelser.
Disse værdier kan alle begrundes med fornuften og diskuteres,
fordi man ikke med bestemthed kan sige, at den ene er
mere rigtig end den anden. Værdierne henter deres begrundelser
i denne verden og er til at forstå. Inden for den demokratisk
orienterede del af politik har man således en forestil-
7
OPGAVE A
• Lav en undersøgelse blandt
skolens 7.-10. klasser, hvor I
spørger, hvilken religion de
tilhører.
• Sammenlign tallene med dem
for Danmark og for verden.
OPGAVE B
Tag en diskussion om jeres
umiddelbare opfattelse af dette
grundlæggende spørgsmål:
• findes religion, fordi der er en
dybere mening med tilværelsen,
eller
• er religion blot noget, mennesker
har opfundet, fordi de har
behov for at tro på noget?
Statsminister Anders Fogh
Rasmussen i samtale med
Frank Aaen fra Enhedslisten
i folketingssalen.

HVAD ER RELIGION?
Ideologi
Ordet ideologi er en sammensætning
af to gamle græske ord:
idea og logi. Det første betyder
‘billede, ide eller tanke’. Det
andet betyder ’én der tænker og
taler fornuftigt’. En ideologi er
således en ide om eller et billede
af, hvordan samfundet skal indrettes
og fungere for at blive
bedst muligt.
Konservatismen går ind for
at bevare samfundet mest muligt,
som det er. Al udvikling skal gå
langsomt, så dem, der har magten,
kan bevare den længst mulig.
For liberalisterne er friheden
den vigtigste værdi. Alle skal i
størst mulig udstrækning have
mulighed for at gøre, hvad de vil.
Her er det det enkelte menneskes
frihed, som er i centrum.
Inden for socialismen er
begrebet lighed det centrale.
Fordi mennesker er forskellige,
skal samfundet indrettes, så alle
får lige muligheder.
Ordet kommunisme kommer
af latin og betyder ’fællesskab’.
I kommunismen mener man, at
alt skal være fælles. Ingen må
altså eje noget selv. I modsætning
til konservatismen går man ind
for hurtige ændringer i samfundet
– om nødvendigt gennem
revolution.
8
ling om, at ideologierne er ligeværdige, selv om man ikke er
enige. Den ene værdi kan i princippet være lige så god som
den anden.
Religionerne henter derimod deres forklaringer i noget,
der ligger uden for denne verden. I de tre store vestlige religioner
kaldes dette for Gud, mens det i de tre østlige kaldes
for ‘indsigt’ eller ‘erkendelse’. Forestillingen er enten, at det er
guden, der har skabt og indrettet verden og fastsat reglerne
for, hvordan mennesket bedst kan leve livet (de vestlige religioner),
eller at mennesket hele tiden må øge sin indsigt i verdens
sande sammenhæng og leve i overensstemmelse med
denne indsigt (de østlige religioner).
At religionerne henter deres forståelse af verden, livet og
mennesket uden for denne verden betyder samtidig, at deres
forståelse af tilværelsen ikke kan diskuteres. Man kan således

ikke tale om kristendom, hvis man benægter Guds eksistens.
Til gengæld kan man fint diskutere, hvordan kristendommen
skal forstås.
På trods af de interne diskussioner om forståelsen af religionerne
hævder de alle, at deres udlægning af tilværelsen er
sand, fordi der står en højere magt bag forståelsen. Af samme
grund accepterer religionerne ikke hinanden som ligeværdige.
Når de hver især selv ligger inde med den “sande” opfattelse af
tilværelsen, kan andre religioner jo ikke gøre det samme.
Inden for nogle religioner – fx den japanske shintoisme –
opfatter man dog alle de forskellige religioner som forskellige
veje til den samme sandhed, hvorfor det kan være lige meget,
om man dyrker den ene eller den anden religion. I Japan kan
man således være medlem af flere trossamfund på en gang.
I religionerne kan man ikke argumentere for sine opfattelser
af tilværelsen uden at tage overnaturlige elementer i
brug. Inden for de vestlige religioner tror man på de religiøse
forklaringer, mens man i de østlige religioner erfarer sig til
indsigten gennem meditation.
OPGAVE C
Religion og filosofi
Et sted midt imellem religion og politik findes filosofi.
Filosofien beskæftiger sig også med, hvordan tilværelsen skal
forstås. På samme måde som ordet ideologi er ordet filosofi sat
sammen af to gamle græske ord – nemlig filo og sophia, der tilsammen
betyder ‘kærlighed til viden eller visdom’. Det er her,
man kan se, at filosofien ligger imellem religion og politik.
Filosofien holder sig i sin måde at argumentere på, ligesom
politikken, inden for denne verden. Forskellen mellem filosofi
og politik er, at filosofien beskæftiger sig med hele tilværelsen
og ikke kun med samfundet, sådan som politikken gør.
Filosofien kan altså i modsætning til politikken også beskæftige
sig med det, der ligger uden for verden, men den gør det
inden for fornuftens rammer. Filosofien er med andre ord en
tydning af tilværelsen uden overnaturlige argumenter og tro,
sådan som tilfældet er i religionernes tydninger.
Filosofi betyder
’kærlighed til viden’.
9
OPGAVE C
Diskuter, om følgende sætninger
er politiske eller religiøse:
• Min gud er stærkere end din.
• Pengene ligger bedst i borgernes
lommer.
• Med lov skal land bygges.
• Alle er lige for loven.
• Guds lov skal styre samfundet.
• Det gælder om at indrette
samfundet, sådan at alle har
lige muligheder.

HVAD ER RELIGION?
Det numinøse
Inden for religonsvidenskaben
har man gennem mange år talt
om, at mennesket har en trang
til at stille spørgsmål til og tro på
det, som er uden for den kendte
verden. Det har ligeledes vist sig,
at mennesket har en følelsesmæssig
kontakt til dette, som ikke
kan forklares, men som religion
netop lever af. Ordet numinøs
dækker det forhold, at mennesket
reagerer religiøst på noget
fx gennem tro, bøn, ofring eller
andet.
Den tyske religionsforsker,
Rudolf Otto (1869-1937), som
først skrev om begrebet, kaldte
det religionernes mysterium –
altså det ved religionerne, som
ikke kan forklares, men som,
de troende føler sig overbevist
om, er rigtigt.
10
Religion og videnskab
I forbindelse med renæssancen i slutningen af 1500-tallet blev
naturvidenskaberne mere selvstændige. Det startede med, at
nogle astronomer begyndte at tale om, at Jorden ikke var verdens
centrum, sådan som kirken hævdede, men at den i stedet
var en planet, der svævede rundt i det frie rum omkring Solen.
Disse udmeldinger og beviserne for dem rystede kirkens
verdensbillede, som gik ud på, at verden og menneskerne var
skabt én gang for alle af Gud. Denne uenighed gav anledning
til en begyndende opdeling af verden i tro og viden.
Ca. 300 år senere fremsatte den engelske biolog, Charles
Darwin, i 1859 sin teori om menneskets udvikling fra aber til
mennesker, hvilket igen rystede kirken. Denne gang var det
synet på mennesket, der var på spil, og Darwins bog satte
fokus på, at kirken i mange år havde udtalt sig om forhold,
som ikke havde noget med religion at gøre. Religioner beskæftiger
sig nemlig med den åndelige del af tilværelsen – det, man
tror, er meningen med livet, mens videnskaberne beskæftiger
sig med det, man med sikkerhed kan forklare om verdens indretning.
Man siger også, at videnskaberne beskæftiger sig med
tilværelsens hvordan-spørgsmål (hvordan hænger verden
sammen? – hvad er årsag, og hvad er virkning af det, vi kan
iagttage med vore sanser?), mens religionerne beskæftiger
med tilværelsens hvorfor-spørgsmål (hvorfor er livet, som det
er? – hvad er meningen med det? – hvorfor skal vi dø?). På den
måde kan man sige, at religion og videnskab supplerer hinanden.
Videnskaben arbejder med forklaringer, religionen med
forståelse.
Hvorfor religion?
Mennesket er, så vidt vi ved, det eneste levende væsen, der har
en bevidsthed, som gør, at det kan tænke over sit eget liv og
forholde sig til det. To af de ting, mennesket i den forbindelse
har erfaret sig til, er, at det skal dø, og at det kan skelne
mellem godt og ondt, men aldrig kan få sikkerhed for, om det,
det gør, er godt eller ondt. Begge disse ting medfører en
grundlæggende usikkerhed i livet. Dels er livet skrøbeligt, da

det kan forsvinde fra det ene øjeblik til det andet, dels kunne
alting i livet lige så godt have været på en anden måde, end det
er. Den usikkerhed kan være svær at leve med, fordi det betyder,
at man lever hele sit liv på nogle usikre valg, der snarere
hviler på tro end på viden. Livet er på den måde en famlen i
blinde. Men da mennesket har behov for at forstå sin tilværelse
og tillægge verden betydning, kan man sige, at mennesket
er et religiøst væsen. At være religiøs er altså et vilkår ved
det at være menneske, også selv om man ikke bekender sig til
eller er medlem af en bestemt religion. Denne forklaring på
religion handler om menneskets relation til sin omverden.
Børn i et kongfuciansk tempel.
Kongfuzi (551-479 f.Kr.) mente,
at man i det enkelte menneskes
sind kunne finde forklaringen
på verdens sammenhæng, og
hvorledes man selv passede ind
i denne sammenhæng.
11

HVAD ER RELIGION?
Tanker om døden og livets
skrøbelighed i middelalderen.
Selvrealisering
Påskønnelse
Sociale behov
Sikkerhed
Fysiske behov
En amerikansk psykologs
illustration af menneskets
grundlæggende behov.
12
En anden og mere banal forklaring på, at religion findes, kan
være den, som kan læses i både Bibelen og Koranen – nemlig
at Gud findes og har skabt mennesket med tro og dermed
religion. I den forklaring er der ikke så meget at forstå.
Mennesket skal heller ikke selv tillægge verden betydning. Det
har Gud allerede gjort. Derfor skal man blot underlægge sig
Guds bud og leve efter dem. Så bliver livet godt. Denne forklaring
handler om menneskets forhold til det, som er uden for verden.
En tredje forklaring på, at religion findes, kommer fra
psykologien eller neurologien. Begge disse videnskaber handler
om det, der sker i hjernen. For dem er religion et spørgsmål
om menneskets forhold til sit eget indre.
Den berømte stifter af psykoanalysen, østrigeren Sigmund
Freud (1856-1939), mente, at religion var et udtryk for, at
menneskets biologiske udvikling stadig var på så lavt et stade,
at det ikke kunne klare sig uden religion, og at religion af
magthaverne blev brugt til at undertrykke folk.

Den amerikanske psykolog, Abraham Maslow (1908-70), har
derimod hævdet, at religiøsitet er et behov på linje med andre
menneskelige behov som fx mad, søvn, sex, omsorg og tryghed.
Maslow har opstillet de menneskelige behov i en pyramide
(se side 12).
13
Verden
Samfundet
Individet
Religion
Politik · Kunst
Filosofi
Videnskab
Man kan forstå:
• Sig selv (individet)
• Samfundet
• Verden
gennem:
Religion, Politik, Kunst,
Filosofi og Videnskab.
Nogen gange udelukker
den ene forståelse
ikke den anden.

HVAD ER RELIGION?
14
Hvordan kan man kende
en religion?
Som nævnt ovenfor er troen på en gud eller indsigten i livets
rette sammenhæng noget, der foregår inde i det enkelte menneskes
hoved. Det er her mennesket oplever at komme i kontakt
med religionens mysterium, og her mennesket kan få den frelse,
religionen lover. Det kan man kalde religionens indre side.
Men alle religioner har også en ydre side. Den ydre side ved
religionerne er med til at sætte rammerne for de troendes liv, da
det er de ydre forhold, der er med til at organisere dagligdagen.
Den engelske religionsforsker, Ninian Smart, har opstillet
syv kendetegn for religioner, som er opstillet i nedenstående
model:
Ritualer
og følelser
Ritualer
Etik Læresætninger
Det som
anses for
guddommeligt
Materielle ting
Myter og
fortællinger
Sociale sider
Det gode ved denne model er, at man kan bruge den til at
undersøge en religion, men den kan også bruges til at undersøge
andre former for fællesskaber; fx ideologier, sportsklubber
eller rockerklubber. Det, man undersøger, kan dog godt
være en religion, uden at der kan findes noget om alle syv kendetegn.
Det centrale for, om noget er en religion eller ej, er, om
de ydre aspekter peger på en forståelse af noget guddommeligt
eller helligt. Det er dét, der fremgår af modellen.

TEMA 1
RELIGIONERNES MYSTERIER
OG FRELSE
I alle religioner er der noget guddommeligt, noget der opfattes
som helligt, og som derfor er det vigtigste i hver enkelt religion.
I modellen ovenfor ses det, ved at det hellige er sat i centrum.
I nogle religioner er det kun noget overnaturligt, der er
helligt, mens det i andre religioner kan være nogle regler eller
noget synligt, der er helligt, fordi en guddommelig magt står
bag og har gjort reglen eller tingen hellig. Det er troen på eller
indsigten i det hellige, der frelser mennesket. Og det er i forståelsen
af det hellige, man skal finde de forskellige religioners
mysterier.
På dette punkt ligner jødedom og islam hinanden. Her er
det Gud, der har skabt verden og givet menneskerne en hellig
lov, de skal leve deres liv efter for at opnå frelsen – i jødedommen,
Moseloven og i islam, Koranen. Overholdelsen af buddene
i disse skrifter giver et godt liv på Jorden og en optagelse
i Paradiset efterfølgende – i jødedommen dog først når den
lovede messias (frelseren) kommer.
I kristendommen ligger det store mysterium ikke i
Bibelen, men i at Gud valgte at lade sig føde af en jomfru på
Jorden, som et almindeligt menneske for derefter at lade sig
ydmyge og slå ihjel – dog kun for at vise mennesket, at han var
med dem selv i døden, og at døden ikke vil få det sidste ord,
hvis man tror på Kristus. Så skal man nemlig opstå fra de
døde på samme måde, som han gjorde.
Helt anderledes er det i de østlige religioner. Her er mennesket
fanget i genfødslernes kredsløb, som er fyldt med
lidelse. Derfor ligger frelsen i disse religioner først og fremmest
i at slippe for at blive genfødt. Fokus i disse religioner
ligger altså på en tilstand uden for denne verden, selv om man
i nogle grene af buddhismen godt kan opnås den tilstand,
mens man lever.
OPGAVE D
Jomfru Maria befrugtes af
Helligånden og forbliver således
jomfru, da hun føder Jesus.
OPGAVE D
Vælg 2-3 religioner – fx kristendom,
islam og buddhisme – og
undersøg to ting:
• Hvad er det mest overnaturlige
i hver af religionerne?
• Hvad går frelsen ud på, og
hvordan får man et godt liv
ifølge de tre religioner?
I kan enten ringe til en repræsentant
for de tre religioner eller
bruge nogle af bøgerne på skolebiblioteket
(se evt. arbejdsark 1).
• Giv jeres bud på, hvilken funktion
det overnaturlige har i
religionerne, og om det er
et nødvendigt element i en
religion.
15

HVAD ER RELIGION?
OPGAVE E
• Udvælg 2-3 religioner og find
ud af, hvad deres grundlærdom
går ud på.
• Lav derefter en sammenligning
af dem (se evt. arbejdsark 2-4).
• Undersøg, om der er forskel
på, hvordan de, der praktiserer
de valgte religioner, opfatter
læresætningerne, og hvordan
de beskrives i bøger herom.
16
TEMA 2
LÆRESÆTNINGER
Det er kendetegnede for en religion, at den har nogle centrale
læresætninger. Det kan fx være en trosbekendelse, en bøn eller
en forestilling om hele universets og livets indretning.
Læresætningerne og hele den religiøse forståelse hører
sammen med fortællinger, myter, oplevelser og følelser til den
intellektuelle side af religionerne, dvs. den del af religionen,
som man har viden om – altså religion med hovedet. Ritualerne,
etikken og de sociale aspekter hører derimod til den
kropslige side af religionerne – altså der hvor man gør noget.
Der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige religioners
læresætninger opfattes, og hvilken betydning de tillægges.
Alle religioner af en vis størrelse har typisk mange forskellige
forgreninger, som kan lægge hovedvægten forskellige
steder, selv om de er enige om nogle grundlæggende ting.
Nogle går fx meget op i det kropslige (fx ritualerne) mens
andre går mere op det intellektuelle (fx fortællingerne).
Endelig kan der være stor forskel på, om man ser en religion
indefra eller udefra – altså om man læser om den i en bog eller
er medlem af en menighed og går op i at overholde reglerne.
Det er således ikke ualmindeligt, at et medlem af en
bestemt religion, slet ikke kan genkende den, når vedkommende
læser om den i en bog, fordi det slet ikke ligner det,
vedkommende tror på og gør i det daglige.
Modsat er det heller ikke ualmindeligt, at de, der har kendskab
til indholdet i en bestemt religion, kan hævde, at mange
af religionens medlemmer slet ikke hører til her, fordi de
egentlig tror på noget andet end den pågældende religions
læresætninger. Således har forskellige undersøgelser fx vist, at
en stor del af folkekirkens medlemmer tror på reinkarnation.
På samme måde kan præster i den danske folkekirke være
så forskellige i deres opfattelse af, hvad kristendom er, at de
dårligt kan være i stue sammen.
OPGAVE E

TEMA 3
MYTER OG FORTÆLLINGER
Myter og fortællinger er historier, der gengiver religionernes
indhold på en fiktiv måde. Især myterne kan minde om fantasy-genren,
fordi det, der sker i myterne, er overnaturligt. Det
særlige ved myterne er, at de giver forklaringer på nogle af de
grundlæggende spørgsmål, vi ikke kan få svar på andre steder:
hvordan er verden opstået; hvor kommer mennesket fra; hvorfor
er verden overhovedet til; hvad er meningen med livet;
hvordan lever man bedst sit liv som menneske; hvorfor skal vi
dø; hvad sker der, når vi dør? Disse og andre spørgsmål giver
myterne svar på i litterær form. Der er altså ikke tale om
naturvidenskabelige forklaringer. Det er fx kun en lille gruppe
af de 1,9 mia. kristne, der tror på, at verden er blevet skabt
på seks dage, som der står i begyndelsen af Bibelen.
Myten er altså en særlig genre. Man kan ikke lægge den op
på en vægt ved siden af en videnskabelig forklaring og afgøre,
hvilken der er mest rigtig. Som genre hævder myten altid at
være sand, fordi den handler om ting, man aldrig kan få sikker
viden om. Man kan få en fortælling, og det er præcis, hvad
myten er.
Myter har ingen forfatter. De er i princippet ikke skrevet af
nogen. Tværtimod har de gennem tusinder af år udviklet sig
som mundtlige fortællinger, når mennesker har skullet fortælle
hinanden om deres grundlæggende erfaringer med liv, død
og menneskeligt samvær. Myterne rummer således nøglen til
en forståelse af, hvad menneskelivet er for en størrelse, og hvordan
man bedst kan leve livet: Hvad er godt, og hvad er dårligt?
OPGAVE F
Andre historier
Ved siden af myterne er der en række fortællinger, som er med
til at understøtte forståelsen af livet i de forskellige religioner.
I kristendommen er nogle af de mest centrale fortællinger de
OPGAVE F
Find nogle forskellige myter
om det samme emne fra 2-3
religioner og sammenlign dem
(se evt. arbejdsark 5-9).
17

HVAD ER RELIGION?
Helgen
En helgen er et menneske, som
helliggøres, fordi vedkommende
i sit liv har gjort noget helt
fantastisk for en bestemt trosretning.
Den første kristne helgen
hed Stefanus. Han var den første
kristne, der døde for sin tro. Der
kan læses om ham i Apostlenes
Gerninger kapitel 6-7. Hver helgen
får af den katolske kirke tildelt
en dag på året, hvor vedkommende
fejres. Stefanus dag
er 2. juledag.
Også Danmark har en helgen
– nemlig videnskabsmanden og
teologen Niels Steensen. Hans
helgendag er d. 23. oktober.
Herover:
Buddha gav anledning til
buddhismen.
Til højre:
Jesus stiftede kristendommen.
18

lignelser, Jesus fortalte, når han skulle forklare, hvad
Gudsriget gik ud på, og de underberetninger han udførte, for
at demonstrere hvor fantastisk Gudsriget ville blive. Disse fortællinger
er dog samtidig en fortælling om Jesus. Og i kristendommen
skal den fortælling være med til at understøtte
forestillingen om, at Jesus var Guds søn, der blev menneske
for at frelse mennesket.
På lignende vis har man inden for buddhismen legenden
om Buddha, som skal understøtte forestillingen om alle livets
lidelser og anvise vejen ud ad genfødslernes kredsløb. Og inden
for islam har man fortællingen om Muhammed, som Gud
udvalgte til at modtage åbenbaringen om den hellige Koran,
som han efterfølgende skulle skrive ned og udbrede til hele
verden, så mennesket præcist kunne vide, hvordan det skulle
leve sit liv. Det samme fænomen kendes inden for etableringen
af nyere religioner. Således har man inden for fx Scientology
nogle fantastiske beretninger om stifteren, L. Ron Hubbard, som
skal være med til at understøtte hans helgenstatus.
OPGAVE G
Til venstre:
Muhammed etablerede islam.
Herover:
L. Ron Hubbard grundlagde
Scientology.
OPGAVE G
Find og læs fortællinger om de
fire religionsstiftere med henblik
på en sammenligning af ligheder
og forskelle (se evt. arbejdsark 10).
19

HVAD ER RELIGION?
Sangha
Sangha udgør sammen med
Buddha og Dharma buddhismens
såkaldte tre juveler. Ordet sangha
er sanskrit og betyder ’forsamling’.
Sanghaen beskriver opbygning,
indretning og organisering af
buddhistiske klostre samt livet
for munke og nonner.
Umma
Umma er arabisk og betyder
’samfund’. Som sådan er det inden
for islam en betegnelse for de
troendes samfund på tværs af
hele verden. Muslimer er altså
med i den samme umma, uanset
hvor i verden, de befinder sig, og
det er enhver muslims opgave at
få så mange mennesker med i
ummaen som muligt.
På den måde ligner islam og
kristendom hinanden. I begge
religioner er de troende forpligtede
til at udbrede det glade
budskab om deres livsforståelse
for at omvende eller frelse flest
muligt.
Den danske folkekirke har
tradition for at hjælpe de svageste
i samfundet – ligesom Jesus
gjorde det.
20
TEMA 4
SOCIALE ASPEKTER
Religioner danner menigheder og organiserer de troendes liv
på forskellig vis. Det gælder både for dem, der er ansat til at
forvalte og formidle troen og for de menige, som blot er medlem
af trosretningerne.
Samtidig har ethvert trossamfund en relation til det omgivende
samfund. Trossamfund kan enten være meget lukkede,
som fx De Sidste Dages Hellige (mormonerne), hvor kun medlemmer
af trossamfundet kan komme ind til gudstjeneste,
eller meget åbne som fx den danske folkekirke, hvor alle og
enhver kan deltage i gudstjenesten.
Den danske folkekirke har en særlig status i den danske
grundlov, hvor det i § 4 direkte står, at den evangelisk-lutherske
kirke er den danske folkekirke og at folkekirken som sådan understøttes
af staten. Det betyder fx, at kirken får penge af staten og
selv må opkræve skatter af medlemmerne. Samtidig løser kirken
en række opgaver for staten. Det er fx folkekirken, der
registrerer alle, der fødes i Danmark – uanset hvilken religion
man tilhører.

Denne særlige rolle gør, at den danske kirke har kunnet dele
hele landet ind i ti stifter med hver sin biskop. Stifterne er
igen opdelt i provstier med hver sin provst og provstierne igen
opdelt i sogne med hver sit menighedsråd. Men det betyder
også, at kirken ikke bestemmer over sig selv. Den er underlagt
Folketinget.
Ud over denne indre struktur findes der i relation til folkekirken
også en række udadvendte aktiviteter som børnehaver,
efterskoler, væresteder for psykisk syge og misbrugere
samt direkte sygepleje. Det kaldes kirkens diakonale arbejde.
Her findes fx studenterpræster, sygehuspræster og fængselspræster.
Tilbage i middelalderen var det i direkte tilknytning til
klostrene, at munke og nonner oprettede sygehusvæsenet i
Danmark. Klosterlivet, hvor munk eller nonne isolerede sig
fra omverdenen for at komme tættere på Gud, er en anden
form for social organisering. Den kendes også fra fx buddhismen
og andre steder, men ikke fra den evangelisk-lutherske
kristendom, hvor Luther gjorde op med klostervæsenet i forbindelse
med reformationen i begyndelsen af 1500-tallet,
fordi han mente, det var i modstrid med evangeliet.
OPGAVE H
Buddhistiske munke hjælper
almindelige buddhister med at
få oplysning. Til gengæld får
de mad og drikke.
OPGAVE H
Vælg 3 religioner, og find ud af
følgende:
a. Kan alle blive medlemmer af
religionen?
b. Hvordan bliver man medlem?
c. Hvorfor er optagelsesprocessen
så let/svær?
d. Er der en leder af religionen,
som vejleder medlemmerne?
e. Koster det noget at være
medlem?
f. Gør trossamfundet noget for
samfundet eller medlemmerne
ud over det religiøse eller
gudstjenesterne?
Diskuter, hvorfor der er forskelle
i optagelsesritualerne og de
sociale aktiviteter.
21

HVAD ER RELIGION?
OPGAVE I
Udvælg 2-3 religiøse bygninger
fra forskellige religioner samt en
genstand fra hver, og beskriv
dem. Beskrivelsen skal vise, om
den måde bygningerne er lavet
på, understøtter det, religionen
handler om.
St. Paul’s Cathedral i London
er meget tydeligt bygget over
korsformen.
22
TEMA 5
MATERIELLE TING
Inden for alle religioner etablerer man steder, hvor man kan
dyrke sin overbevisning. Blandt dem vi kalder ‘skriftløse folk’
foregår dette ofte ude i naturen, mens det inden for de store
verdensreligioner er mere almindeligt at bygge huse i form af
kirker, moskeer, synagoger og templer, hvor man kan bede og
ofre mv. Typisk vil udformningen af disse bygninger også sige
noget om det verdensbillede, man har inden for den enkelte
religion. Således er mange kirker bygget over en korsform,
mens moskeer, ligesom bedetæpper, er orienteret mod Mekka.
Typisk vil der i forbindelse med de religiøse bygninger
også være en række genstande, som på forskellig vis understøtter
livsforståelsen i den pågældende religion. Det kan være
altre, billeder og symboler af forskellig slags.
OPGAVE I

TEMA 6
RITUALER
Ritualer betegner de handlinger, man udfører i forbindelse
med sin religion. Der er fx foreskrifter for, hvordan man skal
gennemføre en gudstjeneste. Det kaldes liturgi. Det centrale
ritual i en almindelig dansk gudstjeneste er nadveren, hvor
præsten uddeler brød og vin til menigheden, på samme måde
som Jesus gjorde det under påskemåltidet i Jerusalem, umiddelbart
før han blev taget til fange og korsfæstet. Brødet og
Paven i Rom døber et barn, der
således indvies i troen. Dåben er
et af kristendommens vigtigste
ritualer.
23

HVAD ER RELIGION?
Muslimske mænd danser den
rituelle dans, dervish. Dansen
fungerer som en slags meditation,
der bringer de dansende i
tættere kontakt med Allah.
24
vinen skal minde de troende om Jesus’ legeme og blod og styrke
troen på ham som Guds søn, ved at man netop indtager
brødet og vinen som symboler på Jesus’ legeme og blod. Ud
over nadveren er bøn, prædiken og salmesang også centrale
ritualer under en gudstjeneste.
Typisk for alle religioner er tillige, at de har udviklet særlige
ritualer i forbindelse med betydningsfulde overgange i
livet. Det kan fx være i forbindelse med nye medlemmers
optagelse i det religiøse fællesskab. I den danske folkekirke
foregår det almindeligvis som barnedåb, men man kan også
melde sig ind i kirken som voksen – enten fordi man ikke er
blevet døbt som barn, eller fordi man skifter overbevisning.
Også når man melder sig ind som voksen, skal man døbes.
Andre betydningsfulde overgange i livet er, når man bevæger
sig fra børne- til voksenlivet (konfirmationen), ind i ægtestanden
(bryllup), og når man dør (begravelse). Til sammen
kalder man disse ritualer for overgangsritualer.

Oprindeligt blev sådanne overgange opfattet som farlige,
hvorfor det var vigtigt at påkalde sig de højere magters hjælp
for at komme ordentligt fra det ene stade til det andet. Og det
var vigtigt, at ritualet blev udført nøjagtigt, for at overgangen
ikke skulle mislykkes. Dybest set er der nemlig tale om en
overgang til en helt ny form for liv, som er ukendt for den, det
handler om. At være voksen er fx noget helt andet end at være
barn, fordi man som voksen bliver tilkendt et ansvar for sit
eget liv, som man ikke har som barn. I moderne civilisationer
har overgangsritualerne nærmest fået “symbolsk” karakter,
mens de blandt mange oprindelige folk stadig er omgærdet af
ægte dramatik.
Andre former for ritualer kan fx være meditationer og pilgrimsrejser,
som man kender det inden for bl.a. buddhismen,
islam og kristendommen.
OPGAVE J
At lave og drikke te har
meditativ og rituel betydning i
japansk buddhisme. Her gengivet
i moderne, futuristisk kunst,
hvor fortid, nutid og fremtid er
i harmoni.
OPGAVE J
Udvælg et bestemt ritual –
eksempelvis død og begravelse –
og undersøg måden at gennemføre
det på og betydningen
heraf i 2-3 forskellige religioner
(se eventuelt arbejdsark 11).
25

HVAD ER RELIGION?
Kristne i USA går i ekstase under
en stor gudstjeneste.
OPGAVE K
Læs artiklen om politikeren,
Pernille Vigsø Bagge, og diskuter,
hvad det er for en oplevelse eller
følelse, der har gjort, at hun er
blevet religiøs (arbejdsark 12).
Tag kontakt til de forskellige
medlemmer af det lokale menighedsråd,
og spørg dem hver især:
• Om de nogensinde har haft en
religiøs følelse? I givet fald
hvilken?
• Om de nogensinde har oplevet,
at Gud sagde noget til dem?
I givet fald hvad?
• Hvad de oplever eller føler, når
de:
– går til alters
– beder
– synger med på en salme.
Tag evt. kontakt til en eller flere
muslimer, som jævnligt deltager
i fredagsbønnen, og spørg dem,
om de har eller har haft religiøse
følelser eller oplevelser.
Sammenhold svarerne fra kristne
og muslimer, og undersøg, om
de indeholder fælles træk.
26
TEMA 7
OPLEVELSER, FØLELSER
OG ERFARINGER
Den følelsesmæssige side af religionerne er måske den mest
personlige, fordi man her rammes af en oplevelse af at være i
direkte kontakt med højere magter. Det stærkeste udtryk herfor
i de tre store vestlige religioner er åbenbaringen, hvor man
har en oplevelse af, at Gud henvender sig direkte til én, eller
oplysningen i de store østlige religioner, hvor man oplever at få
fuld indsigt i tilværelsens sammenhæng.
De religiøse oplevelser kan også opstå i relation til nogle
af de andre karakteristiske træk ved religionerne. Således
hører man ofte folk tale om særlige oplevelser i forbindelse
med gennemførsel af ritualer som bøn, yoga og pilgrimsrejser
eller i forbindelse med socialt arbejde. Mange får også deres
religiøse oplevelser gennem musik og kan gå i ekstase og opleve
at være ude af sig selv på mere eller mindre mystisk vis.
OPGAVE K

TEMA 8
ETIK
Etik handler om det gode liv, og hvordan vi som mennesker
etablerer det for os selv og andre. Begrebet om det gode har
tæt relation til religionernes opfattelse af sandheden om livet
og frelsen. Derfor er der også typisk nogle forestillinger om
eller regler for, hvordan man bedst kan leve sit liv for at opnå
frelsen og dermed det gode liv for sig selv og andre.
Eksempler på sådanne leveregler er De ti Bud i Moseloven;
De Fem Søjler og Sharia i islam; Den Otteledede Vej i buddhismen
og Det Dobbelte Kærlighedsbud i kristendommen.
Andre eksempler på etiske retningslinjer inden for religionerne
kan være spiseregler, renhedsforeskrifter og regler for
straf for overtrædelse af de højere magters påbud og forbud.
På samme måde kan man lægge værdierne i sin ideologi til
grund for sin etik og moral: Borgerligheden, friheden, ligheden
eller fællesskabet.
OPGAVE L
Der er ikke enighed om, hvorvidt
homoseksualitet og kristendom
kan forenes.
OPGAVE L
Udvælg 2-3 religioner, og find de
vigtigste leveregler i hver af dem
(arbejdsark 13 og 14).
Sammenlign reglerne, og vurder,
hvilke konsekvenser det vil
have for det enkelte menneske
og for samfundet, hvis reglerne
bliver fulgt.
27

NYE OG GAMLE RELIGIONER
Identitet og religion
Gamle religioner kan virke
støvede og forældede, mens nye
religiøse bevægelser kan virke
moderne og nytænkende. Nogle
synes, at de gamle ritualer, sange
og bygninger er kedelige, og
søger derfor mod nye former for
religiøsitet. Andre holder netop
af gamle og velkendte ritualer
i en hektisk verden – her føler
de sig hjemme. Menneskers
forhold til religioner kan altså
forbindes med synet på tradition
og fornyelse. Da menneskers
religiøsitet ofte hænger sammen
med søgen efter identitet og
sammenhæng, kan valget af
religiøs overbevisning sige noget
om et menneske. Satses der på
det traditionelle og sikre, eller
noget nyt og anderledes?
28
Religioner
Nogle religioner er gamle og kendt af de fleste som fx buddhisme,
jødedom og kristendom. Andre religioner er nye og
derfor mere ukendte som fx Scientology, Sai Baba-bevægelsen
og Hare Krishna.
Religioner er ikke faste størrelser. De udvikler sig hele
tiden. Det kan godt være, at kristendommen ligger fast, idet
der fx ikke ændres ved Bibelen, men kristne må hele tiden forholde
sig til udviklingen i samfundet, og derved kan troen
ændre sig. Da kristendommen var ung, var der ikke noget, der
hed ‘genteknologi’ eller ‘massiv forurening af naturen’. Det
udfordrer religionen, og den kan blive mere dynamisk. Men
nogle gange kan en stor anerkendt religion ikke udvikle sig
hurtigt nok, og derfor vil nogle mennesker søge mod andre
religiøse retninger for at finde mening og sammenhæng i tilværelsen.
OPGAVE A
Det er vigtigt at huske på, at alle religioner har været nye
engang. Nyreligiøsitet er altså ikke et moderne fænomen. Også
islam og kristendom har på et tidspunkt måttet kæmpe for
deres plads i det religiøse landskab. Der er ikke noget nyt i, at
nye religiøse bevægelser beskyldes for at være mærkelige. Det
samme skete også for kristendommen for ca. 2000 år siden.
Religioner kan også tabe pusten og stort set forsvinde,
som det skete for asetroen, da kristendommen blev indført i
Norden. De nye religioner ønsker på samme måde som de
gamle religioner at tilbyde søgende mennesker frelse og dermed
sandheden om livet. De gør det blot på en ny måde.

OPGAVE B
Dette kapitel handler om forholdet mellem nye og gamle religioner.
Det handler om, hvordan en ny religion kan vokse
frem af elementer fra en eller flere gamle religioner, men også
tilføre noget nyt. Der foregår således en sammenblanding af
religioner. Dette kaldes også for synkretisme. Nogle gange
vokser en religiøs bevægelse ud som en lille knopskydning på
en større religion, det vil sige, at et gammelt religiøst budskab
nytænkes. Andre gange opfindes helt nye religiøse overbevisninger,
som distancerer sig fra det kendte. Det kunne fx være
Et eksempel på en ny religion
er Hare Krishna, som har rødder
i hinduismen. Medlemmerne
forsøger gennem tilbedelse at
få et intenst kærlighedsforhold
til guden Krishna.
OPGAVE A
• Diskuter, om der er noget i
kristendommen, fx salmesang,
bibellæsning og bøn, som bør
blive fornyet.
• Hvordan kan de nyere religioner
være en del af en fornyelse?
• Kan de noget, som kristendommen
ikke kan?
Begrund svarene.
OPGAVE B
Lav en tidslinje over følgende
religioner og tidspunktet for
deres grundlæggelse:
• Buddhisme
• Hare Krishna
• Hinduisme
• Islam
• Jødedom
• Kristendom
• Sai Baba-bevægelsen
• Scientology
• Sikhisme
Brug leksikon til opgaven.
29

NYE OG GAMLE RELIGIONER
30
Rael-bevægelsen, som mener, at mennesket stammer fra det
ydre rum. Men det er spørgsmålet, om man overhovedet kan
tale om en oprindelig og upåvirket religion – alle religioner
har i større eller mindre grad lånt fra andre.
Mange nye religiøse bevægelser har ofte været kendetegnet
ved en vis form for lukkethed. Kun medlemmerne har indsigt
i ritualernes betydning for frelsen. Derfor har der altid været
en tendens til, at resten af samfundet har set skævt til disse
religiøse bevægelser, fordi man dybest set følte sig usikker på
disse mennesker. Og ofte har de etablerede religioner stået
forrest i kritikken og til tider direkte forfulgt de nyreligiøse
bevægelser, fordi de har virket som en trussel. Gennem tiden
er en del nye religiøse bevægelser blevet stemplet som kætterske.
Det vil sige, at de afveg fra den etablerede religion.
De etablerede religioner har således brugt nye kætterske
bevægelser som skræmmebilleder for befolkningen, så den
kunne se, hvor galt det kunne gå, hvis man ikke holdt sig til
den rette tro. Omvendt har små religiøse bevægelser gennem
tiden brugt store mainstream-religioner som det, man skulle
se sig selv som modsætning til – og løsrive sig fra. Man kan
altså sige, at de to parter på sin vis har brug for hinanden.
Nyreligiøs bevægelse eller sekt?
Begreberne “nyreligiøs bevægelse” og “sekt” bruges ofte i
flæng, og det kan da også være svært at skille dem ad. Helt
overordnet har en nyreligiøs bevægelse og en sekt det til fælles,
at de begge som regel er vokset ud af eller inspireret af
eksisterende religioner.
En nyreligiøs bevægelse kan i nogle sammenhænge kaldes
mere åben end en sekt. I den ene ende af skalaen findes den
nyreligiøse bevægelse, hvor medlemmerne blot er samlet om
det religiøse og ellers lever meget forskellige liv. I den anden
ende af skalaen findes den nyreligiøse bevægelse, hvor der er
en voldsom styring af medlemmerne. De troende skal tænke
på en bestemt måde og fx forhindre børn i at deltage i
almindelige arrangementer i samfundet. Ritualer og hellige
skrifter holdes måske mere eller mindre hemmelige. Den sidste
type kaldes ofte for en sekt.

To forskellige typer religion
Hvis man ser meget overordnet på religioner, så findes der to
typer. Den første er religioner, hvor der er en guddom, som
åbenbarer sig for mennesker. Det sker fx i de tre store verdensreligioner
jødedom, kristendom og islam. Her har guden ifølge
troen henvendt sig til menneskerne og fortalt, hvordan de
skal leve. Mennesket er også skabt af guden. På den måde er
mennesket på en eller anden måde underlagt guddommen i
sit forsøg på at opnå frelse.
I den anden type religion er det lige omvendt. Her er det
menneskets søgen efter det guddommelige, der er i centrum.
Denne stræben efter frelse findes fx i store retninger inden for
hinduisme og buddhisme. Menneskets stræben mod det guddommelige
udelukker dog ikke, at guderne henvender sig til
menneskerne, som i fx hinduismen. I denne type religion er
det absolut “højeste” ikke en gud, men derimod en guddommelig
tilstand.
OPGAVE C
OPGAVE C
• Diskuter påstanden:
“I et moderne, teknologisk
samfund vil mennesker hellere
sørge for deres egen frelse
end underlægge sig en gud.”
• Holder denne påstand?
Begrund svarene.
31

NYE OG GAMLE RELIGIONER
Den
åbenbarede
tro
GUDDOM
Den
ikke-åbenbarede
tro
32
Når man ser på nye religioner, så er det en god idé at se nærmere
på, hvilken type religion, der er tale om. Er det en religion,
der er grundlagt på vestlig tankegang, det vil sige på
kristendommen, eller er det er religion, der er grundlagt på
tanker fra Østen – ofte hinduismen?
Når man skal forholde sig til nye religioner, så kan det
være en fordel at kende til det grundlæggende i de gamle religioner.
I det videre arbejde med kapitlet er det derfor vigtigt at
kende til nogle centrale begreber. På den måde bliver det nemmere
at forstå, hvordan tanker fra de gamle religioner indgår
i de nye.
Reinkarnation: At man efter døden genfødes til et nyt liv på Jorden.
Denne evige fødsel, død og genfødsel kaldes for samsara.
Reinkarnation kaldes også for sjælevandring og kendes
både fra buddhismen og hinduismen. En væsentlig forskel er
dog, at man i buddhismen ikke taler om at sjælen vandrer,
men i stedet om at menneskets enkelte bestanddele og kvaliteter
genfødes i en ny krop.
Karma: At et menneskes handlinger er bestemmende for, hvad
det genfødes som. Gør man gode handlinger, bliver man god.
Udfører man onde handlinger, vil man blive ond. Kendes fra
buddhismen og hinduismen.
Udfrielse: Udfrielse kan i forbindelse med religioner oversættes
til den endelige frelse. I buddhismen tales der fx om nirvana,
hvor man ikke længere genfødes til et liv på Jorden.
Ånd, sjæl og krop: Forholdet mellem ånd, sjæl og krop er forskelligt
alt efter hvilken religion, der er tale om.
I kristendommen udgør de tre dele et samlet hele af et
menneske. Når et kristent menneske dør, så er det forestillingen,
at det hele menneske opstår fra de døde – deraf talen
om kødets opstandelse.
I hinduismen er det derimod forestillingen, at sjælen er
evig og kroppen blot et hylster, som efter døden ikke længere
kan bruges til noget.

TEMA 1
EN GAMMEL RELIGION
– KRISTENDOMMEN
Verdens største religion, kristendommen, var engang meget
lille og skrøbelig. I tiden efter Jesus’ korsfæstelse måtte de små
kristne menigheder træde varsomt. Andre religioner, fx jødedommen,
var langt større, og da kristne mennesker begyndte
at bosætte sig i hele Middelhavsområdet, stødte de bl.a. på
mysteriereligioner og en voldsom gudedyrkelse af kejseren i
Rom. Fra begyndelsen var kristendommen forfulgt, og mange
kristne mennesker blev slået ihjel på grund af deres tro. Man
kan godt sige, at kristendommen var en form for nyreligiøsitet,
der bekymrede de etablerede religioner – måske særligt
jøderne og magthaverne i Romerriget – ligesom det også kan
gøre i dag, når nye religioner ser dagens lys.
I årene efter Jesus’ død blev de
forfulgte kristne brugt som
underholdning i gladiatorkampe
i Rom. Derved blev disse kristne
opfattet som martyrer for den
kristne tro.
Mysteriereligion
Ordet betegner især antikke
græske og orientalske religioner,
hvor ritualerne var hemmelige
for alle andre end de indviede.
Mysterium betyder ’hemmelig’
på græsk.
33

NYE OG GAMLE RELIGIONER
Deling af religioner
Der er med jævne mellemrum
brækket store eller små stykker
af nogle af de store religioner.
I buddhismen findes der fx tre
hovedretninger: hinayana (den
lille vej), mahayana (den store
vej) og vajrayana (diamantvejen).
Islam er overordnet delt i shiaog
sunnimuslimer.
Demiurg
Verdensbygmesteren inden for
gnosticismen. Kan sammenlignes
med kristendommens Satan –
altså en slags falden engel.
OPGAVE D
Undersøg, hvad disse – for
kristendommen – vigtige ord og
begreber egentlig betyder:
• Treenighed
• Messias
• Arvesynd
• Nåde
• Gudsrige
Brug ordbøger, leksikon eller
http://www.kristendom.dk/
leksikon.
34
Kristendommen overlevede de svære tider i begyndelsen og i
løbet af 300-tallet blev kristendommen først tilladt og senere
den eneste tilladte religion i Romerriget. Man mener, at der i
hele Romerriget var omkring 1000 kristne mennesker i årene
lige efter Jesus’ død, og at dette tal voksede til omkring 35 millioner
hen mod slutningen af 300-tallet. Det var mere end
halvdelen af Romerrigets befolkning. På ca. 300 år gik kristendommen
altså fra at være en lille sekt til at blive en stor og
anerkendt religion.
Det centrale i kristendommen er troen på Jesus Kristus,
hans forkyndelse af næstekærlighed, og at han ved sin død på
korset tog menneskernes synder på sig. Det er altså Gud, der
tilbyder mennesket forsoning, tilgivelse og efterfølgende
frelse, hvis det bekender sin kristne tro og lever et liv, som
Jesus forkyndte det.
I tiden fra 300-tallet og frem til i dag har kristendommen
som religion oplevet mange brud. Det kom til en række brud,
efterhånden som kristendommen voksede sig større og bredte
sig til andre dele af verden. I så stort et sammenhold som det
kristne, var det naturligt, at der opstod grupper, der ønskede
forandring og fornyelse.
OPGAVE D
Det første brud i kristendommen
Det første brud i kristendommen kom tidligt. Denne bevægelse
kaldes gnosticisme og stammer helt tilbage fra tiden lige
efter Jesus. Disse kristne havde den opfattelse, at der er en
afgørende forskel på den jordiske verden og den guddommelige
verden. Alt på Jorden er skabt af en ond skabergud –
demiurgen – og derfor er verden ond. Mennesket er faldet ned
på Jorden og blevet lænket til det syndige liv. Ved at erkende
dette og leve et liv i askese kan mennesket komme op til den
gode Gud i Himlen. Men gnostikerne foldede sig til tider også
ud i den rene hedonisme – altså gav de sig hen til et lystigt liv.
Derudover mente gnostikerne, at Jesus var en særlig mand,
hvis visdom man kunne få del i, mens man levede og på den
måde blive frelst her og nu. Efter døden på korset steg hans

sjæl op til Gud. Dette synspunkt kunne den stadig voksende
kristne kirke ikke leve med. Derfor blev gnostikerne forfulgt
for deres version af kristendommen.
Det store brud i kristendommen
Det første store brud i kristendommen kom i 1054, hvor paven
i vest og patriarken i øst blev uenige. Striden gik især på paveembedets
betydning. Pave Leo 9. hævdede, at han skulle lede
kirken, fordi Jesus gennem valget af apostlen Peter havde
grundlagt paveembedet. Peter blev senere den første pave. Dette
synspunkt kunne de kirkelige ledere i øst ikke acceptere, fordi
deres patriarkater var blevet grundlagt af andre apostle. En
anden vigtig grund til bruddet var de politiske forhold. I vest
støttede paven den tysk-romerske kejser, mens patriarkerne i
øst støttede Det byzantinske Rige i Konstantinopel (Istanbul).
Apostlen Paulus taler til den
kristne menighed i byen Efesos.
I tiden efter Jesus´ død prøvede
Paulus via breve og rejser at
holde de kristne menigheder
til den rette tro.
Askese
Streng afholdenhed fra materielle
nydelser.
Hedonisme
Forestillingen om at lystfølelse er
det højeste gode.
Patriark
Fra omkring 300-tallet omtales
biskopper som patriarker.
I den ortodokse kirke er denne
betegnelse bevaret for de selvstyrende
overhoveder.
Apostel
Apostel betyder ’efterfølger af
Jesus’. De første apostle var fx
Jesus’ disciple.
35

NYE OG GAMLE RELIGIONER
Hagia Sofia var tidligere kirke
i Konstaninopel, i dag kaldet
Istanbul. Da osmannerne tog
magten i 1453, blev kirken lavet
om til en moske, og fire minareter
blev bygget til.
Forskellige
opfattelser af Kristus
Inden for kristendommen er der
forskellige opfattelser af, hvem
Jesus Kristus egentlig var. Var han
mest Gud eller mest menneske –
eller var han begge dele? I den
ortodokse tro blev Jesus til Gud,
da han opstod fra de døde i
påsken, mens han i den katolske
tro allerede opfattes som guddommelig
fra fødslen.
36
I forhold til selve troen var de to parter uenige om nadveren.
De ortodokse i øst mente, at brødet ved altergang skal være
hævet, mens katolikkerne i vest brugte usyret brød. Der
opstod også uenighed om, hvorledes Helligånden skulle forstås.
I den ortodokse tro udgår Helligånden kun fra selve
Gud, mens den i katolicisme både udgår fra Gud og Jesus
Kristus.
Både den ortodokse kirke og den romersk-katolske kirke
ser sig selv som den rigtige kirke. Den ortodokse kirke gør det
ved at holde meget fast i den tidlige kristendom fra tiden lige
efter Jesus’ korsfæstelse. Fælles for de to retninger er dog forestillingen
om, at helgener er vigtige forbindelsesled til Gud.
Særlig vigtig er Jomfru Maria. En særlig ting i den ortodokse
tro er brugen af ikoner. Ikoner er billeder af helgener. Disse
ikoner fungerer som den konkrete forbindelse til det guddommelige.

Et nyt brud i kristendommen
Det næste store brud i kristendommen kom i begyndelsen af
1500-tallet. Dette brud går under navnet reformationen. Her
satte bl.a. Martin Luther ord på utilfredsheden med, hvad den
katolske kirke efterhånden var blevet til. Det var især handlen
med afladsbreve, som forargede Luther og hans tilhængere.
Den katolske kirke var i deres øjne blevet en pengemaskine,
som havde bevæget sig væk fra den oprindelige kristendom,
især Bibelen. Egentlig var det slet ikke tanken, at det skulle
komme til et brud, men uenighederne blev så store, at det til
sidst var uundgåeligt. Havde de protestantiske opgør med
den katolske kirke fundet sted i dag, ville de sandsynligvis
blive betragtet som nyreligiøsitet. Der var tale om en
nytænkning af det gamle budskab, som så siden hen har fundet
mange tilhængere.
OPGAVE E
Flere brud
Siden hen har der været utallige mindre brud inden for kristendommen.
De mange brud i kristendommen kan ses som
en slags nyreligiøsitet – eller i hvert fald et ønske om fornyelse!
Et eksempel på dette kunne være baptisterne, idet de prøver
at frigøre sig fra traditionelle tolkninger af den kristne tro.
Gennem voksendåb får det enkelte menneske et mere personligt
forhold til Gud.
Urkirken
Protestantismen
(1500-tallet)
Det store brud (1054)
Lutheranere
Reformerte
Anglikanere
Den romersk-katolske kirke
Den ortodokse kirke
OPGAVE E
Spørg almindelige mennesker på
gaden, hvad de forbinder med
de tre forskellige retninger inden
for kristendommen: den katolske
kirke, den ortodokse kirke og
den evangelisk-lutherske kirke.
Skriv stikord på deres svar og lav
en konklusion hjemme på skolen:
• Hvor meget kender almindelige
mennesker til forskellen?
• Sammenlign med teksten i
denne bog.
Den ortodokse kirke
Den ortodokse kirke kaldes også
for Østkirken, fordi den har sit
udspring i Det Østromerske Rige.
Kirken har ca. 140 mio. tilhængere
(1999). Langt de fleste (80 mio.)
hører til den russiske kirke. Patriarken
i Istanbul er primas, hvilket
vil sige, at han er den øverst
blandt patriarkerne.
Den katolske kirke
Den romersk-katolske kirke er
langt den største af de kristne
trosretninger. Der findes ca. en
milliard katolikker i verden.
De fleste katolikker lever i den
sydlige del af Europa og i Sydog
Nordamerika. Paven i Rom
er den helt centrale figur i den
katolske kirke.
37

NYE OG GAMLE RELIGIONER
Protestantismen
Protestantisme er en samlebetegnelse
for de religiøse bevægelser,
der i begyndelsen af
1500-tallet kritiserede og brød
med den katolske kirke. Den protestantiske
bevægelse dækker
over lutheranere (Nordtyskland,
Skandinavien og de baltiske
lande), reformerte (Skotland,
Nederlandene, Schweiz og små
områder i Frankrig) og anglikanere
(England og Nordirland).
OPGAVE F
Vælg en kristen trosretning uden
for folkekirken og en inden for
folkekirken:
• Uden for folkekirken:
Baptistkirken, Metodistkirken,
Pinsebevægelsen, Jehovas
Vidner, Jesus’ Kristi Kirke Af
De Sidste Dages Hellige,
Kvækere og Frelsens Hær.
• Folkekirkelige retninger:
Indre Mission, Luthersk
Missionsforening eller blot en
lokal folkekirke.
Søg information på skolebiblioteket,
internettet eller gennem
direkte kontakt til trosretningen.
Besvarelsen kan indeholde fakta
om de historiske forhold, troen
og fællesskabet i menigheden.
• Lav en kort fremlæggelse.
Et typisk ikon, som der findes
mange af i den ortodokse kirke
(se side 37). Ikonet viser Madonna
med barn, det vil sige Jomfru
Maria med det lille Jesus-barn.
38
Et brud kan i virkeligheden være et forsøg på at nå tilbage til
det, Jesus egentlig forkyndte. Det gælder fx Indre Mission,
som blev grundlagt som et forsøg på at vække “forvildede”
mennesker og føre dem tilbage til den rette tro.
Når der findes ca. to milliarder kristne mennesker i verden,
så er det et resultat af 2000 års historie med løbende tilblivelse
af nye religiøse bevægelser. Alt i alt kan det derfor være svært at
svare på, hvem der er det sande, kristne menneske. Katolikken,
den ortodokse, protestanten, baptisten, kvækeren eller …?
OPGAVE F

TEMA 2
NYRELIGIØSITET I GAMLE DAGE
Nyreligiøsitet opfattes ofte som noget, der først er opstået i
nyere tid. Men det er ikke tilfældet. Man har altid kunnet
finde eksempler på bevægelser eller sekter, som i deres tid blev
opfattet som anderledes end den dominerende religion. Det
er ganske sikkert, at disse bevægelser er blevet og stadig bliver
fejet af vejen som det rene vrøvl af den dominerende religion.
Katharerne
I 1100-tallet voksede der en kristen sekt frem i Europa. Den
tog egentlig sin begyndelse på Balkan, men bredte sig hurtigt
til resten af det sydlige Europa.
Katharerne havde et dualistisk verdensbillede. De mente,
at livet på Jorden var skabt af Djævlen og derfor ondt. Derimod
var den ikke-jordiske verden skabt af Gud, og det gjaldt
derfor om at frigøre sig fra livet på Jorden. Gennem ekstrem
afholdenhed (nogle sultede sig ligefrem ihjel) kunne man
blive ren. Katharos betyder ‘ren’ på græsk.
Sekten voksede sig langsomt større, og det kunne hverken
paven eller den franske konge leve med. I begyndelsen af 1200tallet
begyndte de første korstog mod katharerne, som ikke
kunne modstå denne overmagt. Omkring 1400-tallet var katharerne
stort set væk.
Ordet kætter kommer fra betegnelsen for katharerne. Kætteri
betyder ‘vranglære’, og at man ikke følger den rette lære i
religionen. Og det var jo netop, hvad katharerne ikke gjorde.
Tempelridderne
og Den Hellige Gral
Forestillingen om forbindelsen mellem tempelridderne og
Den Hellige Gral er et eksempel på en gammel nyreligiøsitet.
Denne forestilling er et resultat af mange forskellige historier,
som til sammen giver et billede af et religiøst mysterium.
Dualisme
Dualisme betyder, at noget
indeholder en dobbelthed. Det
vil sige, at det har modstridende
egenskaber eller principper.
39

NYE OG GAMLE RELIGIONER
Riddere kaldes til kamp for den
kristne tro.
Tempelridderordenen
Ordenen blev grundlagt omkring
1120. Ridderne var under ledelse
af en stormester og adlød kun
paven i Rom. I 1307 blev de fleste
tempelriddere arresteret, og i
1312 lod paven ordenen opløse
og dens ejendom overgå til
Johannitterordenen.
Jacques de Molay (ca. 1244-1314).
Den sidste stormester af tempelridderordenen.
Han blev brændt
på bålet i 1314.
40
Siden middelalderen er der nemlig jævnligt dukket nye forestillinger
og tolkninger op. Senest er spekulationerne vakt til
live i forbindelse med bogen og filmen Da Vinci-mysteriet og
den danske spillefilm Tempelriddernes Skat. I Da Vinci-mysteriet
er det fx forestillingen om, at Maria Magdalena fik et barn
med Jesus, og at gralen i virkeligheden er hemmeligheden om
denne slægt, som stammer direkte fra Jesus selv.
Tempelridderordenen opstod i tiden, hvor de store korstog
til Jerusalem fandt sted. Tempelridderne var en slags kristne
munke med sværd, som skulle sikre de kristne pilgrimme
på deres rejse til Jerusalem. Som følge af deres store militære
betydning fik ordenen langsomt samlet sig stor rigdom, og
der opstod kritik af ordenen. For det første var det en meget
lukket organisation. For det andet blev tempelridderne forbundet
med visse muslimske sekter – ridderne blev beskyldt
for at deltage i religiøse orgier på tværs af religionerne – og for

det tredje kom der beskyldninger om kætteri, homoseksualitet
og afgudsdyrkelse. I begyndelsen af 1300-tallet blev ordenen
brutalt opløst af den franske konge og paven i Rom.
Under tortur tilstod mange af ridderne dette kætteri og blev
efterfølgende brændt på bålet. Pointen er her, at når en organisation
lever sit eget lukkede liv og i øvrigt har succes, så danner
resten af samfundet sig forestillinger om, hvad der mon
foregår – der opstår myter, som i nogle tilfælde fører til mistænkeliggørelse
og forfølgelse. Sådan var det i middelalderen,
og sådan er det stadig i dag.
Tempelridderne er senere blevet forbundet med forestillingen
om Den Hellige Gral. Som udgangspunkt var gralen et
hedensk symbol på styrke, liv og frugtbarhed. Men senere er
den blevet forbundet med Jesus og det bæger, som han og disciplene
drak af ved den sidste nadver om aftenen, skærtorsdag.
En fortælling handler om, at Josef af Arimatea opsamle-
Kristne pilgrimme beskyttes
af tempelriddere på deres vej
til Jerusalem. I baggrunden
ses byen.
41

NYE OG GAMLE RELIGIONER
En typisk alterkalk som bruges
ved nadveren. Kunne den hellige
gral mon se sådan ud? Hvis den
overhovedet findes …
OPGAVE G
Diskuter, hvorfor historierne om
Den Hellige Gral åbenbart
fascinerer mennesker til alle tider.
OPGAVE H
Find Prins Valiant-tegneserien
”Den evige søgen” (bind 27) på
biblioteket. Læs den, og gør rede
for, hvordan gralen tolkes af
Prins Valiant.
42
de noget af Jesus’ blod i gralen, og at den derefter havde helbredende
virkning. Gralen blev så ført ud af Det Hellige Land
og endte et sted i Europa. I forskellige sammenhænge er tempelridderne
blevet placeret som vogtere af gralen. Og derved
er myten om gralen og dens mysterium en realitet. Denne
søgen efter gralen har pirret en lille gruppe af religiøse mennesker
lige siden.
OPGAVE G · H
Rosenkreuzerordenen
Et tredje og mere specielt eksempel på en gammel nyreligiøsitet
er det hemmelige broderskab Rosenkreuzerordenen. I
begyndelsen af 1600-tallet hører man første gang om denne
orden, som hævder, at Gud har åbenbaret en mere fuldkommen
viden om Kristus. Denne viden er i første omgang forbeholdt
højtuddannede mennesker, men vil føre til total
ændring af verden. Kloge mennesker skal gå sammen med
ordenen, og derved vil alle mennesker i hele verden få gavn af
den nye viden.
Tilhørsforholdet til kristendommen ses især ved grundlæggeren
Christian Rosenkreuz. Han har sandsynligvis aldrig
levet, men fornavnet Christian har en sproglig forbindelse til
Kristus eller blot ordet kristen. Efternavnet indeholder ordet
kors (kreuz = kors), og rosen er et symbol på Jomfru Maria.
Rosenkreuzerordenen forsøgte at forbinde datidens videnskab,
fx alkymi, geometri, mekanik og lægekunst, med åndelighed.
Inspireret af både kristendom og gammel egyptisk
religion skulle denne sammenblanding føre til større viden og
dermed sandheden om livet på Jorden.
Ordenens ønske om en åndelig og videnskabelig oplysningstid
bragte den i modsætning til især den katolske kirke
med paven i spidsen. Rosenkreuzerne anså den dominerende
kristendom som formørket og uden visioner for fremtiden.
Derimod ville rosenkreuzerne med deres tanker skabe en universel
religion, som skulle forhindre ufred og religionskrige.
Der blev hurtigt stille om Rosenkreuzerordenen i 1600tallet,
idet den forblev hemmelig, men frem til i dag har myten

om dens varsling af en ny og bedre tid fascineret mange mennesker,
og der findes stadig grupper, som arbejder ud fra disse
tanker. I USA findes fx AMORC (Ancient and Mystical Order
Rosae Crucis), som efter sigende skulle have 250.000 medlemmer.
OPGAVE I
Rosenkreuzernes forestilling om
Træet til kundskab om godt og
ondt. Modsætningen ses tydeligt
i opdelingen af god og dårlig
frugt. Da Adam og Eva – trods
Guds forbud – spiste af frugten,
kom ondskab og død ind i verden.
OPGAVE I
Se nærmere på disse to symboler
fra Rosenkreuzerordenen. Find ud
af, hvad de betyder ved at gå ind
på http://www.rosenkreuz.dk/
– klik på ”symbolik”.
43

NYE OG GAMLE RELIGIONER
Der afholdes messer, hvor New
Age-tilhængere kan lade sig
inspirere. På billedet ses en
stand, hvor der sælges krystaller
til blandt andet krystalhealing.
Synkretisme
Synkretisme betyder ‘blanding’
– i dette tilfælde blanding
af religioner.
Holisme
Holisme betyder ‘helhed’. Det vil
sige, at man fokuserer på helheden
– ikke enkeltdelene.
44
TEMA 3
NYRELIGIØSITET I DAG
Der opstår hele tiden nye religioner. Det er umuligt at sige,
hvor mange religioner, der findes i verden, men det anslås, at
der findes op til 25.000 forskellige trosretninger – alene inden
for kristendommen. Mange nye religioner går hurtigt i opløsning
igen, uden at ret mange mennesker har hørt om dem.
Men nogle nye religioner har formået at bide sig fast og øge
antallet af medlemmer. I det følgende vises eksempler på nye
religioner og religiøse bevægelser, som sandsynligvis er kommet
for at blive.

New Age
Man kan ikke kalde New Age for en religion på samme måde
som kristendommen eller Scientology, som behandles senere
i dette tema. New Age er snarere en betegnelse for en særlig
strømning i tiden, hvor det religiøse spiller en stor rolle. New
Age er et udtryk, der dækker over mennesker, som tror på
astrologi, healing, kanalisering (mennesker, der har kontakt
med åndelige kræfter), dyrker meditation, yoga og meget mere.
Og det er et udtryk, der dækker over religioner, som både er
synkretistiske og holistiske.
New Age er engelsk og kan oversættes til ‘Den Nye
Tidsalder’. Det er nemlig tanken, at verden i disse år er på vej
ind i en ny periode, som kaldes Vandmandens Tidsalder. Den
afløser Fiskenes Tidsalder, som har varet i 2000 år. Denne
forestilling er hentet fra astrologien og derved ændringer på
stjernehimlen. Hvor Fiskenes Tidsalder var præget af kristendommens
dominans, vil Vandmandens Tidsalder blive præget
af åndelig udvikling, som blandes sammen med videnskaben.
Mennesket vil opdage, at det kan skabe en bedre verden gennem
at opdage sin egen guddommelighed.
Mange New Age-tilhængere har en forestilling om, at man
genfødes – de tror altså på reinkarnation. Disse tanker er hentet
fra buddhismen og hinduismen, men modsat de gamle
religioner, hvor det gælder om at slippe for genfødsel, så er
New Age præget af en positiv søgen efter at blive genfødt.
Gennem genfødsler – hele tiden som menneske – vil mennesket
langsomt udvikle sin bevidsthed og derved komme tættere
på sin egen frelse. Det er et eksempel på, at gamle ideer og
forestillinger ændres, så de passer til den moderne verden.
I New Age er det ofte grundtanken, at der findes nogle
universelle energier i verden. Ved at arbejde med astrologi,
healing, meditation osv., kan mennesket komme i kontakt
med disse energier og derved opnå en større erkendelse af,
hvordan verden hænger sammen. De universelle energier kan
godt sammenlignes med guden eller guderne i traditionelle
religioner.
OPGAVE J · K
OPGAVE J
I indledningen til dette kapitel
kan man læse om to forskellige
typer religion. Læs afsnittet igen,
og vurder, hvilken type religion
New Age-bevægelsen minder
mest om.
OPGAVE K
• Læs først boksen ”New Age
og kristendom”. Find derefter
New Age-tanker i teksten på
arbejdsark 1.
• Vurder, om der er mest New
Age eller kristendom i teksten.
Find konkrete eksempler i
teksten.
New Age
og kristendom
Der er ikke meget, der forener
New Age og kristendom. I New
Age er alle mennesker i princippet
deres egen gud og sørger derfor
for deres egen frelse, mens
mennesket i kristendommen er
underlagt Gud. Det er Gud, der
tildeler mennesket frelsen. Dog
er der i New Age nogle, som
anser Jesus for at være en særlig
klog mand, der gennem sin viden
havde fundet vejen til frelsen.
På den måde kan Jesus også
blive et forbillede i New Age.
45

NYE OG GAMLE RELIGIONER
Scientology reklamerer for
bogen Dianetik på en husgavl
i København. I denne bog
beskriver L. Ron Hubbard nogle
af de grundlæggende tanker
i Scientology.
OPGAVE L
I indledningen til dette kapitel
kan man læse om to forskellige
typer religion. Læs afsnittet igen,
og vurder, hvilken type religion
Scientology minder mest om.
46
Scientology
Scientology er en af de største og mest omdiskuterede nye
religioner. Den blev grundlagt af L. Ron Hubbard i 1954 og
har ca. 600.000 medlemmer i hele verden. De troende kaldes
for scientologer.
Det grundlæggende i scientologernes tro er, at mennesket
består at tre dele: thetan (ånd eller sjæl), sind (psyken) og legeme
(krop). Når mennesket dør, så forlader thetanen kroppen
og finder en ny krop. Scientologer tror altså på reinkarnation,
det vil sige, at ånden er evig og genfødes hele tiden. Sindet er
forbindelsen mellem den dødelige krop og den udødelige thetan.
Kroppen betyder ingenting.
I alle de liv, som menneskets ånd har levet, har der langsomt
samlet sig en række dårlige oplevelser og negative indtryk.
De kaldes engrammer og viser sig som smerte, sindssyge,
narkomani, kriminel opførsel og lignende. Det gælder således
om at få slettet alle disse dårlige oplevelser og indtryk, som
forhindrer mennesket i at udvikle sig åndeligt. Det sker gennem
en såkaldt auditering, hvor en scientolog stiller en række
spørgsmål.
Svarene registreres af et E-meter – et apparat, der kan beskrives
som en slags løgnedetektor (se billede side 47). Når
nålen på E-meteret ikke længere laver udslag, er en dårlig
oplevelse blevet slettet. Ved at genopleve de lagrede oplevelser,
kan et menneske gøre sig fri af dem. Når alle oplevelser er væk,
så er personen blevet “clear”, hvilket betyder, at personen er
blevet et godt menneske. For scientologer tror på, at alle mennesker
grundlæggende er gode.
Når et menneske er blevet clear, kan det fortsætte på nogle
højere niveauer, kaldet OT (Opererende Thetan). Det højeste
trin er OT 8, hvor mennesket har opnået den totale frihed. Her
har man frigjort sig fra kroppen og kan bevæge sig frit som
åndeligt væsen. Der er ikke nogen egentlig gud i Scientology,
men snarere en guddommelig energi. Tilstanden i OT 8 kan
måske sammenlignes med den udfrielse, som buddhisten
oplever i nirvana.
OPGAVE L

E-meter
Scientology kombinerer ting fra Østens religioner med videnskaben.
Sjælevandring og karma er nogle af de elementer, der
kan genfindes i Scientology. E-meteret giver en fornemmelse
af videnskabelighed og derved henvender Scientology sig
måske mere til nogle moderne mennesker, som ikke synes, at
gammeldags tro er nok. De vil have viden om deres åndelige
udvikling. I øvrigt hænger navnet Scientology sammen med
det engelske ord science, som betyder ‘videnskab’.
OPGAVE M · N
L. Ron Hubbard
L. Ron Hubbard (se billede side
19) blev født i 1911 og døde i
1986. Han levede i sin ungdom i
Østen, hvor han stiftede bekendtskab
med buddhistisk og hinduistisk
religion og filosofi. Han skulle
efter sigende have deltaget i
2. verdenskrig som flådeofficer,
hvor han blev såret. Han hævder,
at han helbredte sig selv for
blindhed og lammelse.
OPGAVE M
Diskuter, om det er rigtigt, at
moderne mennesker foretrækker
religioner, som er mere videnskabelige.
Begrund svarene.
OPGAVE N
Prøv at måle tolerancen over for
Scientology i samfundet. Stil
følgende spørgsmål til tilfældige
mennesker på gaden:
Hvad ville du sige til, hvis din
datter eller søn en dag fortalte
dig, at han/hun var blevet
tilhænger af Scientology?
• Spørg minimum 20 mennesker
og lav derefter et cirkeldiagram,
som viser, hvor tolerante
folk er i forhold til Scientology.
• Opdel resultatet i tre grupper:
meget tolerant, lidt tolerant
og ikke tolerant.
47

NYE OG GAMLE RELIGIONER
OPGAVE O
• Læs det indledende afsnit
“Religiøs bevægelse eller sekt?”
igen. Søg mere viden om
Scientology, fx på internettet.
• Læs artiklen “Scientology
vokser på verdensplan”
(arbejdsark 2). Slå svære ord
op i en ordbog.
• Vurder, om Scientology
bedst kan kaldes en nyreligiøs
bevægelse eller en sekt.
Begrund svarene.
OPGAVE P
Læs artiklen “Tro: Sai Baba er
miraklernes mand” (arbejdsark 3)
og besvar følgende spørgsmål:
• Lav et kort referat af artiklen
– slå svære ord op i en ordbog
eller et leksikon.
• Hvilke beskyldninger er der
blevet rettet mod Sai Baba?
• Giv et bud på, hvorfor Sai
Baba er blevet beskyldt for
disse ting – hvis det nu ikke
passer.
• Hvorfor skulle mennesker i
Veksø og omegn være bekymret
for en Sai Baba-højskole i
deres område?
48
Scientology er endnu ikke blevet godkendt som trossamfund
i Danmark. Det skyldes især, at den ikke opfylder alle krav til
religioner her i landet. Fx er det ikke muligt at få lov til at se
deres hellige skrifter, som bruges ved OT-auditeringerne. De
er hemmelige for alle andre end OT’erne selv. Men på grund
af religionsfriheden i Danmark, så kan man godt kalde
Scientology for en religion.
OPGAVE O
Sai Baba
Sathya Sai Baba-organisationen er en af de største nye religioner
med anslået helt op til 50 mio. tilhængere i hele verden. I
centrum for troen findes grundlæggeren, Sathya Sai Baba,
som blev født i 1926 i Indien. Det centrale i troen er total hengivelse
til inkarnationen af guddommen, altså Sai Baba selv.
Tilhængere udfører blandt andet meditationsøvelser, hvor de
prøver at se Sai Baba for sig. Sathya Sai Baba ser nemlig sig
selv som en inkarnation (genfødsel) af Sai Baba af Shirdi, som
døde otte år før Sathya Sai Baba blev født. Troen vil blive fuldendt
af den næste inkarnation Prema Sai Baba, som vil blive
født otte år efter den nulevende Sathya Sai Baba er død. Til
den tid vil det for alvor gå op for menneskeheden, at den er
guddommelig.
I dag er det ifølge Sai Baba nemlig sådan, at mennesker er
styret af blandt andet had, grådighed, begær og stolthed. Ved
at give sig hen til Sai Baba vil disse handlemønstre kunne ødelægges
og de rette værdier vokse frem i mennesket. Der er tale
om sandhed, ret handlemåde, indre fred, kærlighed og ikkevold.
Den nulevende Sai Baba skulle efter sigende være en mester
ud i mirakler. Det siges, at han kan materialisere genstande
(fx guldsmykker og hellig aske) ud af den blå luft, helbrede
syge og vække døde til live. Sai Baba er blevet sammenlignet
med Jesus – på grund af miraklerne, som da også skal vise
hans tilknytning til det guddommelige.
OPGAVE P

Det specielle ved troen på Sai Baba er, at alle religioner er ligestillet.
Alle religioner har egentlig sandheden, men den kommer
bare til udtryk på forskellige måder. Med andre ord findes
der kun én religion, nemlig kærlighedens. Dette forsøg på
at lave en universel religion ses i Sai Baba-bevægelsens symbol,
hvor alle de større religioner er repræsenteret. Man kan sige,
at Sai Baba ønsker en sammenblanding af religioner – også
kaldet synkretisme.
OPGAVE Q
Til venstre: Sai Baba, som er
bevægelsens ubestridte leder,
sidder på sin trone.
Herover: Sai Baba-bevægelsens
symbol, som kæder alle de store
religioner sammen.
Inkarnation
af guddom
Et guddommeligt væsen, der
antager en menneskelig krop.
I hinduismen kaldes dette for
en avatar.
OPGAVE Q
• Diskuter, om det nogensinde
vil blive muligt at samle alle
mennesker i en religion, fx
kærligheden.
• Begrund, hvorfor det skulle
være muligt eller umuligt.
49

FRIHED OG ANSVAR
OPGAVE A
• Lav tanketræer eller mindmaps
til ordene frihed og
ansvar. Skriv både positive og
negative associationer ned.
Diskuter derefter de to begreber
og jeres tanker om dem i
klassen. Hæng gerne plancher
med alle associationsordene
op i klassen.
• Forhold jer til billederne side
51-52, og sammenhold deres
indhold med de associationer,
I har skrevet til ordene frihed
og ansvar.
• Forsøg sammen at komme
med eksempler på frihed fra
noget og frihed til noget.
Kunstnerisk frihed? Maleriet
hedder Den foruroligende ælling
og er malet oven på et ældre
maleri.
50
Begrebet frihed
Frihed er altid frihed fra noget eller frihed til noget andet. Frihed
fra noget kan fx være friheden fra tvang eller undertrykkelse.
Friheden til noget kan fx være friheden til at opnå visse mål og
handle, som man ønsker. Således kunne en almindelig forklaring
på, hvad frihed er, lyde: Hvis du har muligheden for at
gøre noget andet, end det du faktisk gør, så er du fri – så har
du frihed. Man har altså handlet frit, hvis man kunne have
handlet anderledes. Derfor kan man også sige, at en slave ikke
er fri, for slaven kan netop ikke handle anderledes, end han
gør, fordi der er andre mennesker, der bestemmer over ham og
beslutter for ham, hvad han skal gøre.
OPGAVE A

En bus fuld af frigivne palæstinensiske fanger. En af de frigivne får fat
i sin lillesøster, som er kommet for at tage imod ham sammen med
andre familiemedlemmer. Den frigivne fange har nu frihed til at være
sammen med sin søster.

FRIHED OG ANSVAR
Har vi ansvar for vores venner,
og har vi ansvar for alle de
mennesker, vi møder i vores liv?
52
Begrebet ansvar
At have et ansvar for noget betyder, at man er forpligtet på
noget. At være ansvarlig betyder derfor, at der er noget, man er
nødt til “at tage på sig” – det kan være at tage ansvar for sine
handlinger, at tage ansvar for andre mennesker eller at tage et
medansvar for samfundet.
Oprindeligt betyder ordet ‘modsvar’ (engelsk: answer), det
vil sige ‘svar på beskyldning’ eller ‘redegørelse for ens adfærd’.
Tæt knyttet til begrebet ansvar er derfor også begrebet skyld.
Hvis man fx kører uansvarligt på sin cykel og dermed kommer
til at køre nogen ned, så må – eller kan – man påtage sig skylden
for sin uansvarlighed. Påtager man sig skylden, har man
taget ansvaret for sin handling. Påtager man sig ikke skylden,
fralægger man sig ansvaret.

Ansvar er noget, der opstår mellem mennesker, og det er også
forbundet med både tillid og samvittighed og med, hvad vi
mener, er rigtigt og forkert at gøre.
Den danske filosof, K. E. Løgstrup, skrev, at når et menneske
møder et andet menneske, så har han med det samme et
ansvar for det andet menneske. “Den enkelte har aldrig med
et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets
liv i sin hånd”, skrev Løgstrup. Ifølge Løgstrup kan mennesker
altså ikke gå rundt i verden uden at have et ansvar for
andre mennesker.
OPGAVE B
Naturens love og friheden
Mennesket er et biologisk væsen lige som alt andet levende på
Jorden – det er vokset ud af naturen og er til dels underlagt
naturens love.
OPGAVE B
• Skriv forskellige former for
ansvar ned, og tal om dem.
• Diskuter og vurder, hvad I
mener, K. E. Løgstrups citat går
ud på, og hvilke konsekvenser
det har for mennesker.
Mennesket er en del af naturen,
men er også i stand til at ændre
ved den, fx ved at opdyrke land.
53

FRIHED OG ANSVAR
Det lille menneske i den
store skov.
Determinisme
og indeterminisme
Determinisme er en forståelse af,
hvordan livet hænger sammen.
Der findes mange former for
determinisme, men fælles for
dem er synspunktet om, at menneskers
handlinger bestemmes
af forhold, de ikke selv er herre
over. Derfor har mennesket
ingen fri vilje.
Inden for indeterminismen
opfatter man derimod mennesket
som et væsen med fri vilje.
54
I dag tales der meget om, hvor stor betydning vores gensammensætning
har, altså hvor meget, der er bestemt på forhånd
– dvs. hvor meget, der ligger i generne. Og der er ingen
tvivl om, at vores gensammensætning har stor indflydelse på,
hvem og hvad vi er. Således kan man sige, at mennesket er
natur.
Men flere er dog af holdningen, at mennesket ikke kun er
natur: Som det eneste levende væsen er mennesket også i
stand til gøre noget i livet, som ikke er naturlov, fx at dyrke
jorden, at udvinde olie, at helbrede dødelige sygdomme, at
skabe nyt osv. Derfor er mennesket ikke kun natur, det er
natur og “noget mere”. Dette “noget mere” er kultur, fx kunst,
fantasi, tro og viden.

Man kan derfor sige, at mennesket både er bundet til naturen,
fordi det er en del af denne, men også, at mennesket er fri af
naturen, fordi det er i stand til at tænke, tro, erfare, fantasere
og skabe.
OPGAVE C
Skæbnetro
I den antikke verden var skæbnetroen meget almindelig. Man
mente, at et menneskes skæbne var fastlagt ved fødslen, og det
i sit liv var tvunget til at følge denne skæbne.
I den græske mytologi forestillede man sig, at menneskets
skæbne var styret af kræfter, som det ikke selv var herre over.
Man forestillede sig, at disse kræfter var tre skæbnegudinder,
som spandt hvert enkelt menneskes livstråd, og som også
besluttede, hvornår tråden skulle klippes over, og livet skulle
afsluttes. De tre skæbnegudinder stod over alt andet, og intet
kunne tvinge dem til at ændre et menneskes skæbne.
Tror man på skæbnen, kaldes man en fatalist. Fatalisme
betyder ‘skæbne’ og i denne forståelse af livet, tror man altså,
at alt er fastlagt på forhånd. Målet med livet bliver at affinde
sig med sin skæbne. For en fatalist findes friheden derfor ikke.
OPGAVE D
OPGAVE C
Prøv i fællesskab at finde
eksempler på, hvornår mennesket
er natur og hvornår, det er mere
end natur.
OPGAVE D
Diskuter, hvorfor friheden ikke
eksisterer for fatalisten.
Skæbnegudinderne, der spinder
hvert menneskes livstråd og
dermed deres skæbne. Manden
med leen er Døden.
55

FRIHED OG ANSVAR
Kan mennesket selv bestemme
over sit liv? Her ses mennesket
mellem synd og dyd.
56
Fri eller bundet?
– eller midt imellem?
Om mennesket er frit eller bundet, og om mennesket selv kan
bestemme noget i sit liv eller ej, har man diskuteret i århundreder.
Allerede i oldtiden var der mange, som havde det svært
med tanken om, at alle menneskets handlinger skulle være
bestemt på forhånd.
Den græske filosof, Aristoteles (384-322 f.Kr.), var en af dem,
der ikke kunne acceptere den fuldstændige tro på skæbnen.
Aristoteles mente dog, at mennesket på mange måder minder
om dyrene, og på den måde er bundet til naturen. Men han
mente samtidig, at mennesket, som den eneste skabning, var i
stand til at handle fornuftigt. Fornuften adskilte, ifølge
Aristoteles, mennesket fra dyrene, for den gjorde mennesket i
stand til at overveje forskellige muligheder i livet og dernæst

eslutte sig. Således mente han, at mennesket kan handle af fri
vilje. Når mennesket handler af fri vilje, så har det også ansvaret
for sin handling. Det betyder, at hvis man fx vælger at stjæle
penge fra et andet menneske, så er det ens eget ansvar. Men
nogle gange kan mennesket, ifølge Aristoteles, også handle
ufrit, og så kan mennesket ikke tildeles ansvar. Hvis en mand fx
presses til at gøre noget ulovligt, fordi terrorister har taget hans
børn som gidsler, handler han så frit eller ufrit, og kan han stilles
til ansvar? Ifølge Aristoteles kan et menneske kun bære
ansvaret for sine handlinger, hvis de udspringer af egen fri vilje.
Hvornår de så gør det, er straks sværere at give klart svar på.
Den kristne kirkefader Augustin (354-430) havde et andet
synspunkt. Hans mente, at verden og mennesket var skabt af
en almægtig og alvidende Gud. Augustin mente også, at Gud
kender fremtiden i alle detaljer. Men samtidig troede han på,
at mennesket har en fri vilje og selv vælger, om han eller hun
skal gøre det gode eller det onde. Han mente altså, at mennesket
har en fri vilje, selv om Gud kan forudsige alle menneskers
handlinger. Nogen ville sige, at den holdning ikke kan
lade sig gøre, men hos Augustin er der ingen tvivl: Hvis man
gør noget ondt, så gør man det af egen fri vilje – også selv om
Gud kender til, at man vil gøre det onde. Augustin blander
determinisme og indeterminisme.
OPGAVE E
Ret til frihed
Den moderne diskussion af frihed starter i 1700-1800-tallet,
også kaldet oplysningstiden. Her bekæmpede man tankerne
om, at mennesket ikke var frit og, man udviklede et nyt syn på
mennesket, der også i dag er meget udbredt i den vestlige verden:
• Mennesket har en medfødt sund fornuft
• Mennesket har en medfødt moral, der er ens hos alle mennesker
• Mennesket har en fri vilje og en udødelig sjæl – i modsætning
til dyrene
• Mennesket er inderst inde godt.
OPGAVE E
• Find nogle eksempler, der kan
understøtte Aristoteles’ syn på,
at mennesker har en fri vilje
og et ansvar.
• Hvad mener I om Aristoteles’
tanke om, at man ikke altid
kan tildeles ansvaret for sine
handlinger?
• Diskuter modsætningen i
Augustins synspunkt:
At mennesket både har fri
vilje og dermed ansvaret, men
at Gud samtidig kender til og
kan forudsige alt.
57

FRIHED OG ANSVAR
58
Dette nye menneskesyn var med til, at man også begyndte at
forstå frihed som en rettighed. Altså som noget det enkelte
menneske har ret til. Den frihed, der her var tale om, var frihed
fra tvang eller frihed til at stræbe efter fx lykken. Første gang,
frihed som rettighed formuleres, er i den amerikanske uafhængighedserklæring
fra 1776:
“Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker
er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder,
heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”
(4. juli 1776)
Den frihed, det handler om, er fx politisk frihed, økonomisk
frihed, frihed til at eje noget, frihed til at ytre sig og religionsfrihed,
og med frihedsrettighederne hører det fornuftige menneskes
personlige ansvar for de handlinger, som man foretager
sig i sit liv.
Religion, frihed og ansvar
Billedet på side 59 viser et menneske, der ikke har sin frihed.
Man er ikke i tvivl om ufriheden, når man ser på billedet.
Alligevel kunne nogen påstå, at vi slet ikke ved, om dette menneske
er frit eller ej. Måske er det frit på en måde, der ikke
handler om lænker og fængselsmure, men om menneskets
indstilling til livet. Måske føler eller tror mennesket, at det har
en indre frihed.
I flere religioner har man en forståelse af frihed, som kan
kaldes en indre frihedsforståelse eller åndelig frihed. Denne
form for frihed kan også kaldes frelse, og det er en anden frihedsforståelse,
end hvad vi hidtil har hørt om, fordi den knytter
sig til troen på nogle kræfter, der er uden for eller større
end mennesket selv. Når den troende binder sit liv til denne
kraft, fx en gud, så får det frihed.
“Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt
bygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det
som er til bedste for andre”, skriver Paulus i sit første brev til
korinterne, kapitel 10, 23-25 i Det nye Testamente.

Religionerne beskæftiger sig med en indre, åndelig frihed,
men bestemt også, som hos Paulus, med den frihed, vi har til
at være sammen med andre mennesker. Står mennesket frit i
sit forhold til andre mennesker? Kan man gøre, hvad man har
lyst til? Ja, siger Paulus, men det er ikke alt, der er godt at gøre.
Og ved at sige sådan fortæller han noget meget væsentligt:
Der er forskel på det gode og det onde. I religionerne skelner
man netop mellem det gode og det onde, og mennesket stilles
til ansvar for sine handlinger.
Frihed og ansvar i kristendommen
I kristendommen har mennesket frihed til at gøre, hvad det
vil, men kan ikke selv sikre sig et godt liv. For at få et godt liv,
må man binde sit liv til Gud og leve i troen på Ham. Det
enkelte menneske har selv ansvar for, hvordan det behandler
andre mennesker og naturen. Friheden ligger netop i at tage
ansvar for hinanden og dermed elske sin næste som sig selv,
hvilket ifølge kristendommen giver et godt liv.
Kan man være fri, selv om man
er i fængsel?
59

FRIHED OG ANSVAR
OPGAVE F
• Diskuter, hvad det kan betyde,
at man skaber sit eget liv.
• Diskuter Nietzsches mening
om, at religion gør mennesker
ufrie.
• Diskuter til sidst, hvordan
nogen kan mene, at religion
gør mennesker ufrie, mens
andre mener, det gør mennesker
frie.
60
Frihed og ansvar i islam
I islam mener man, at mennesket er skabt som et frit væsen,
der selv vælger, hvordan det vil leve.
Mennesket har selv ansvaret for, om det vil rette sig efter
de regler for det gode liv, som Gud har givet i Koranen, og det
må selv tage ansvaret for sine handlinger ved den dom, der
følger efter døden på dommedag.
Frihed og ansvar i buddhismen
Mennesket har selv ansvar for den måde, det lever på. Både
rigdom, fattigdom og sygdom skyldes ens karma, dvs. hvordan
man har levet sit forrige liv. Således får menneskets handlinger
i dette liv konsekvenser for det næste liv.
Mennesket er således bundet til den lov, der kaldes karmaloven.
Dvs. at mennesket vil blive genfødt igen og igen, og
hver gang man dør, genfødes man i en ny krop eller form, der
bestemmes af menneskets karma. Dette evige kredsløb befries
man først fra, når sjælen har opnået fuldstændig indsigt
(nirvana).
Fri mig fra religion
I de sidste 150 år har der været flere og flere mennesker, der
ikke ønskede at bekende sig til en religion.
En af de allerstørste modstandere af religion hed Frederich
Nietzsche (1844-1900) og han mente, at religion gør mennesker
ufrie. At underlægge sig en religion eller noget lignende og
leve efter dens retningslinjer, mente Nietzsche, hørte de svage
til. Han sammenlignede fx det at gå i kirke med at sætte sig
selv i fængsel. Nietzsche mente, at det stærke menneske derimod
ikke behøvede en gud eller en religion, men i stedet
måtte skabe sit eget liv og bestemme over det.
Det forholder sig altså sådan, at der findes mennesker, der
mener, at religion gør mennesker ufrie, mens andre mennesker
mener, at det lige præcis er i religionen, man kan finde den
allerstørste frihed.
OPGAVE F

TEMA 1
FRIHED OG FÆLLESSKAB
Frihed og fællesskab er vigtige dele af livet. Man kan opleve
stor frihed ved at deltage i et fællesskab, ligesom man i andre
tilfælde kan opleve frihed ved netop ikke at være en del af et
fællesskab. Man kan have frihed til at deltage i et fællesskab og
frihed fra at deltage i et fællesskab.
Stort set alle mennesker fødes ind i et fællesskab. Det kan
være en familie, et samfund, en by, en religion osv. Når man
bliver født, vælger man ikke fællesskabet til eller fra, men er
bare en del af det. Når man bliver ældre eller voksen, begynder
Fællesskaber er en vigtig del af
næsten alle menneskers liv.
Nogle fællesskaber fødes vi ind i,
andre vælger vi i løbet af vores
liv.
61

FRIHED OG ANSVAR
OPGAVE G
• Skriv ned, hvilke fællesskaber,
du er en del af. Sorter dem, så
du først skriver de fællesskaber,
du selv har valgt og derefter
dem, du ikke selv har valgt,
men er tvunget ind i.
• Diskuter fordele og ulemper
både ved de selvvalgte og
påtvungne fællesskaber.
• Vælg de vigtigste fællesskaber
ud, og skriv om, hvorfor de er
vigtige og hvilken rolle, de
spiller i dit liv.
• Overvej sammen, hvordan man
bliver en del af et fællesskab,
og om det er noget, man har
frihed til eller ej.
• Prøv at diskutere forskellen på
frihed til og frihed fra at deltage
i et fællesskab.
• Diskuter også, hvilke ansvar
man har i forskellige fællesskaber.
• Sammenlign, og diskuter jeres
besvarelser.
OPGAVE H
• Diskuter, hvad det betyder, at
fællesskabet kommer før det
enkelte menneskes frihed,
og hvad det betyder, at det
enkelte menneske har sin personlige
frihed på bekostning
af fællesskabet.
• Diskuter, hvad det kan betyde
for mennesker at leve i sådanne
typer af samfund?
62
man måske at overveje, om det er et fællesskab, man ønsker at
være en del af – om man holder af det og trives eller muligvis
føler sig fanget eller klemt i det. Deltager man i et fællesskab,
hvor man virkelig ikke har det godt, kan det nærmest være
tortur. Er man derimod med i et fællesskab, hvor man har det
godt, så kan et fællesskab være lykken.
OPGAVE G
Politik, frihed og fællesskab.
I politik bliver der meget ofte talt om frihed og fællesskab – de
to begreber er nemlig temmelig vigtige, når det handler om,
hvordan man gerne vil have, at samfundet skal se ud og fungere.
Politisk kan mennesker adskille sig fra hinanden lige
præcis, når det kommer til deres forståelser af ordene frihed
og fællesskab og disse to begrebers forhold til hinanden.
Vi kender i dag både til politiske systemer, hvor fællesskabet,
det kollektive, kommer før det enkelte menneskes frihed
og ligeledes systemer, hvor det enkelte menneske har sin personlige
frihed på bekostning af fællesskabet.
I Danmark har vi blandet de to systemer, så der både er
fokus på det enkelte menneskes frihed og fællesskabet. Men vi
har en tradition for, at vægte det fælles meget højt. Vi har
valgt en samfundsmodel, hvor den enkelte betaler mange
penge til fællesskabet. I et sådant samfund kan alle komme til
læge, få en plads på et plejehjem, komme i skole osv. – uanset
om man tjener få eller mange penge.
OPGAVE H
Det religiøse fællesskab
I de fleste religioner spiller fællesskabet også en vigtig rolle. I
det religiøse fællesskab deler man tro og ofte også værdier med
hinanden, og man har et fælles sprog og en fælles historie, som
danner grundlaget for fællesskabet. I det religiøse fællesskab
bekræfter man troen over for hinanden, man samtaler og diskuterer
den, og oplever måske at være en del af noget større.

Nogle mener, at mennesker i den vestlige verden fremover vil
fokusere mere og mere på deres egen religion og helt personlige
tro, frem for at tilslutte sig et religiøst fællesskab. Altså at
religion bliver mere og mere individuelt. At religion bliver
mere individuelt betyder, at det er det enkelte menneske, der
selv skaber og definerer sin egen tro/religion.
Religionshistoriker Mikael Rothstein, Københavns Universitet,
forudser, at de religiøse fællesskaber og systemer nedbrydes,
og at religion bliver et individuelt begreb, der opleves
forskelligt af hvert enkelt menneske.
“Religionen vil fremover fokusere mere på individets åndelige
og religiøse behov. De religiøse forestillinger bliver demokratiserede
i den forstand, at de rives løs fra de magtstrukturer,
de traditionelt har været en del af”, siger Mikael Rothstein.
Han understreger, at de religiøse tendenser er vanskelige at
spå om, og at der uden tvivl vil være tendenser, der går stik
Den kristne ungdomsorganisation,
Youth Alive, holder hvert år
stævner, hvor kristne er sammen
om bøn – og rockmusik.
63

FRIHED OG ANSVAR
OPGAVE I
• Samtal om, hvorfor fællesskab
er et vigtigt element i religionerne.
• Diskuter religionshistoriker
Mikael Rothsteins synspunkt
om, at de religiøse fællesskaber
vil blive brudt ned, og at
religion bliver mere og mere
individuelt. Diskuter ligeledes,
hvordan dette giver mere eller
mindre frihed.
• Overvej også hvilken betydning,
sådan en tendens kan få
for religionerne.
• Læs artiklen “Man kan ikke
være kristen alene” på
arbejdsark 1.
• Hvilken slags kristendom er
pigen i artiklen en del af?
• Hvorfor spiller fællesskabet
en stor rolle?
• Hvad er de fælles om i pigens
kirke?
• Hvorfor virker fællesskabet
vigtigt for hende?
64
modsat hovedtendensen. En af grundtendenserne bliver dog,
at danskerne fremover vil komponere deres egne, individuelle
verdensbilleder, mener han. “Vi vil alle sammen have hver
vores kosmiske bolsjepose. Indholdets sammensætning vil
være forskelligt, men bolsjerne vil være købt i samme butik,
forstået på den måde, at vi hver især vil danne vores eget individuelle
verdensbillede, men ud fra de samme kilder og
grundtænkninger.”
OPGAVE I

TEMA 2
MENNESKERETTIGHEDER
Menneskerettighederne er universelle. Det fremgår af FNpagten
og af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.
Det betyder, at menneskerettighederne gælder for alle overalt
i verden uanset styreform og kulturel baggrund.
Menneskerettighederne
Menneskerettighederne er nogle normer eller regler, der skal
være med til at sørge for, at det enkelte menneske tildeles
nogle rettigheder, som ingen kan tage fra det. De skal sikre
enkeltmennesket, grupper, racer, etniske, politiske eller religiøse
minoriteter mod overgreb og angreb fra fx staten.
Menneskerettigheder blev første gang formuleret i den
amerikanske uafhængighedserklæring og siden også under
Denne freds-skulptur står uden
for FN-bygningen i New York.
65

FRIHED OG ANSVAR
Den Franske
Revolution
Revolution betyder ‘omvæltning’
eller ‘statsomvæltning’. Det er
en voldsom, gennemgribende
forandring. I 1789 var der revolution
i Frankrig. Mange mennesker
var trætte af ulighed og ufrihed
og ville ændre på samfundet og
gøre op med den enevældige
kongemagt.
”Frihed, lighed og broderskab”
var kravene i Den Franske
Revolution.
66
Den Franske Revolution som Erklæringen om menneskets og borgernes
rettigheder.
Efter 2. verdenskrig blev FN dannet. FN står for Forenede
Nationer, og formålet med dannelsen var at skabe fred og sikkerhed
i verden. Krigens rædsler gjorde, at man var parat til
sammen at prøve noget nyt. Det nye blev, at man i 1948 vedtog
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Tanken var
at lave en slags verdenslov, der gælder alle mennesker til alle
tider uanset køn, race, religion, politisk overbevisning osv.
Menneskerettighederne er ikke som sådan en lov, og der findes
mange steder i verden, hvor menneskerettighederne ikke
overholdes. Men i den vestlige del af verden er disse rettigheder
blevet en vigtig del af identiteten og måden at tænke rigtigt
og forkert på. Der findes desuden en international menneskerettighedsdomstol
i Haag og en europæisk i Strasbourg,
hvor mennesker og stater kan indberettes og dømmes for
overtrædelser af menneskerettighederne.
Menneskerettighedernes historie
Begrebet “menneskerettigheder” er ret nyt og bruges først efter
2. verdenskrig. Men de tanker, der ligger til grund for menneskerettighederne,
er meget ældre. Menneskerettighedsforskere
mener, at tankerne kan spores helt tilbage til antikken.
Menneskerettighederne har deres udgangspunkt i noget, der
kaldes naturretten. Naturretten er ikke skabt af mennesker –
det er noget, der findes før mennesket, noget mennesket ikke
kan kontrollere, fordi det er naturlov. De, der tror på naturretten,
mener derfor at naturretten skal være udgangspunktet
for et lands love og regler.
Der har været mange naturretstænkere op gennem historien,
men en af de mest betydningsfulde var englænderen John
Locke (1632-1704). Han mente, at de oprindelige mennesker
var frie og lige og levede under naturens love eller naturrettens
love. Disse love indeholder sandheden om, hvad der er rigtig
og forkert, og ved hjælp af sund fornuft kan alle mennesker
indse disse love. En vigtig regel i naturlovene er ifølge Locke,
at mennesket har uindskrænket ret til personlig frihed, og at
mennesket derfor også har ret til at høste frugten af eget

arbejde. Det synspunkt betyder, at alle mennesker, fattige eller
rige, har ret til at eje noget, dvs. har ejendomsret. Ethvert menneske
har altså mulighed for og ret til økonomisk opstigning
i samfundet, og det var temmelig nye tanker i 1600-tallet,
hvor langt størstedelen af de almindelige mennesker nærmest
levede under slavelignende forhold.
Et andet vigtigt synspunkt hos Locke var, at folket har ret
til revolution og oprør, hvis regeringsmagten ikke overholder
de naturretligt bestemte love. Det betyder bl.a., at folket har
noget at skulle have sagt i samfundet. Også det var helt nye
tanker, og de blev bl.a. brugt i den efterfølgende historiske
periode, hvor folkestyre og demokrati efterhånden blev et
krav i flere og flere lande.
OPGAVE J
OPGAVE J
• Samtal om, og skriv ned, hvad
I mener naturretten er.
• Diskuter, om det er rigtigt, at
naturretten ikke står til diskussion.
• Læs artiklen om John Locke
(arbejdsark 2), og diskuter,
hvad Locke mon mener med
følgende citat derfra:
“Det er altså ikke muligt at
være kristen uden at tro på
noget, som ikke kan bevises,
forklarede Locke. Han mente
derfor ikke, at staten som politisk
magt burde have nogen
særlig autoritet i de religiøse
spørgsmål. Enhver skal have
lov til frit at vælge sin egen
tro, sagde Locke.”
Der blev krævet frihed, lighed
og broderskab under Den Franske
Revolution, som fik stor betydning
for eftertidens demokratier.
67

FRIHED OG ANSVAR
Sekulær
Når noget er sekulært, betyder
det, at det er neutralt, hvad religion
angår. Det har altså ingen
direkte forbindelse til en særlig
religion.
OPGAVE K
• I de fleste religioner er “den
gyldne regel” vigtig. Den gyldne
regel handler om, at mennesker
skal være mod andre,
som de ønsker, andre skal
være mod dem. Diskuter, om
det hænger sammen med jeres
nuværende viden om menneskerettighederne.
• Hvad tror I påstanden om, at
menneskerettighederne sætter
mennesket i stedet for Gud,
betyder?
• Diskuter synspunktet, og kom
med argumenter både for og
imod.
68
Det universelle
Menneskerettighederne betragtes af mange som universelle.
Når noget er universelt betyder det, at det gælder for alle til
enhver tid, i enhver kultur og hvor som helst. Det betyder faktisk
også, at det er indiskutabelt, dvs. at der ikke kan stilles
spørgsmålstegn ved, om de er rigtige eller forkerte. Og det er
bl.a. i disse tanker, at den gamle naturret kommer på banen
igen, for når fx menneskerettighederne er universelle og ikke
kan diskuteres, så må det jo betyde, at de er større end mennesket,
og at de på en eller anden måde er blevet til før mennesket.
Er menneskerettighederne Gud?
Når noget betragtes som umisteligt, universelt og altomfattende,
så lyder det næsten som noget guddommeligt.
Menneskerettighedsforkæmpere betragter dog ikke menneskerettighederne
som Gud, men i stedet som nogle afgørende
retningslinjer, der sikrer, at mennesker kan leve som frie individer
i verden. Alligevel er der visse lighedspunkter mellem
troen på menneskerettigheder og troen på en religion. Både
en religion og menneskerettighederne fortæller noget om,
hvad der rigtigt og forkert, og om hvordan mennesker bør
behandles, og i begge tilfælde betragtes reglerne som nogle,
der er gældende for alle og større end menneskets selv.
Menneskerettighederne er lavet i den vestlige, primært
kristne, del af verden. Mange kristne mener derfor også, at
menneskerettighederne er i overensstemmelse med Guds vilje
med menneskerne. Også tilhængere af andre religioner
mener, at menneskerettighederne på flere måder er i overensstemmelse
med deres religion.
Men der findes også flere religiøse, der forstår menneskerettighederne
som en konkurrent til “de gamle religioner”, og
som kalder menneskerettighederne for en “sekulær religion”.
Fx mener nogle kristne, at menneskerettighederne er en modsætning
til kristendommen, fordi den sætter mennesket selv i
centrum i stedet for Gud.
OPGAVE K

Frihed og menneskerettigheder
Frihed står meget stærkt i Menneskerettighedserklæringen fra
1948:
Artikel 3
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Artikel 4
Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel
under alle former skal være forbudt.
Artikel 19
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter
frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til
at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket
som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
OPGAVE L
Børnearbejde under slavelignende
forhold krænker børnenes
menneskerettigheder.
OPGAVE L
• Oversæt de tre artikler fra
Menneskerettighedserklæringen
til dit eget sprog, og
samtal om, hvad de betyder
for dig.
• Diskuter, om det er muligt at
få en verdenslov til at fungere?
• Menneskerettighedserklæringen
bygger nok især på den
vestlige verdens værdier.
Hvilke problemer kan det have?
69

FRIHED OG ANSVAR
Mennesket har ifølge menneskerettighederne
ret til at give
udtryk for deres religion eller tro.
OPGAVE M
• Diskuter, hvordan man kan
værne om det enkelte
menneskes ret til en religion?
• Diskuter også, om religion kan
fylde for meget – både i et
menneskes liv og i samfundet?
• Diskuter det dilemma, som står
i teksten vedr. Muhammedkrisen
og menneskerettighederne.
70
Religion og
menneskerettighederne
Menneskerettighederne forholder sig til religion ved at sikre,
at mennesker har retten til at tro på det, de ønsker og, at de
har retten til at praktisere deres religion. Desuden har man
også retten til at skifte religion.
Artikel 18
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed:
denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed
til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller
privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning,
udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse
forskrifter.
I menneskerettighederne betragtes religion altså som noget,
der er meget fundamentalt og vigtigt i mange menneskers liv.
Ordet religion betyder i denne sammenhæng samtlige livsanskuelser
og religioner.
I den såkaldte Muhammedkrise, hvor karikaturtegninger af
den muslimske profet Muhammed skabte stor vrede og konflikt
blandt muslimer verden over, stødte religion og menneskerettigheder
sammen. På den ene side må man – ifølge menneskerettighederne
– ikke krænke og undertrykke andre mennesker
eller deres religion. På den anden side er ytringsfriheden
en af de helt store rettigheder. Hvad var så rigtigt og forkert i
konflikten – hvis man har menneskerettighederne i tankerne?
De menneskerettigheder, der sikrer den enkelte religionsfrihed,
er flere gange stødt sammen med forskellige landes
politiske love. I 2005 blev en dansk sikh fx idømt en bøde for
at bære den religiøse og sløve kniv, kirpan, som er en del af den
religiøse klædedragt. I Danmark er det forbudt at bære våben,
herunder knive på størrelse med sikhernes religiøse knive.
Sikherne bærer dog kniven af symbolske grunde. Den symboliserer,
at en sikh skal forsvare de svage og forsvarsløse, og selve
kniven kan ikke anvendes som et våben.
OPGAVE M

TEMA 3
SKÆBNEN – ELLER AT VÆRE
BESTEMT PÅ FORHÅND
Der findes mange forskellige teorier og tanker om, hvad der
egentlig bestemmer vores valg og handlinger i livet, og helt sikkert
er det, at der er forhold, som er med til at bestemme, hvordan
vores liv forløber. Men hvilke? Og kan de kaldes skæbne?
Nogle mennesker tror på, at
astrologien kan fortælle dem
noget vigtigt om deres liv.
71

FRIHED OG ANSVAR
72
Dit stjernetegn
“Dagens horoskop for vædderen – mandag d. 17. september:
Du er hurtig til at krybe uden om de sværeste prøvelser. Gør en indsats.”
Astrologi kan forstås som skæbnetro. Astrologi er nemlig
troen på, at store dele af livet er bestemt på forhånd. I astrologien
er det den måde, stjernerne stod på, da du blev født,
som er afgørende for, hvem du er.
Folk, der kalder sig astrologer, vil kunne lægge et såkaldt
horoskop, som kan fortælle noget om, hvem man er, og hvordan
ens fremtid tegner. I astrologien er det ikke alt, der er forudbestemt,
men mennesket er på flere måder bundet til den
måde, stjernerne var placeret, da det blev født – og det kan
man ikke løbe fra, hvis man tror på astrologien.
Genetik og arv
Genetik betyder ‘læren om vore gener’ (arvelighedslæren) og
beskriver den måde, som en organismes egenskaber og karakteristika
føres videre til næste generation på. Gensammensætning
er altså noget, det enkelte menneske arver og ikke
noget, vi selv kan bestemme over. Man kan fx arve en øjenfarve
eller en blodtype eller i generne være disponeret for en sygdom.
Der forskes meget i, hvor meget generne har at skulle sige,
når det handler om, hvem vi er som mennesker. Derfor diskuteres
det også, om vores liv er forudbestemt af vores gensammensætning
– altså om vi arver det liv, vi lever.
Miljø og psyke
Manden blev hele sin barndom slået af sin far, og derfor slår han også
selv sine børn …
De omstændigheder og det miljø, man som menneske vokser
op i, har betydning for, hvordan man er, og hvordan man
handler i sit liv.
Psykologien har i mange år arbejdet med, at barndommen
og de påvirkninger, man er udsat for dér, har stor betydning

FRIHED OG ANSVAR
74
for, hvordan man bliver som voksen og hvilke valg, man tager
i sit liv. I dele af psykologien mener man slet ikke, at mennesker
er klar over, hvad det er, der afgør deres valg – mange valg
er ubevidste. Det betyder, at vi ikke selv ved, hvorfor vi tager
dem. Det, der styrer os, er en såkaldt underbevidsthed, som
består af vores drifter og de påvirkninger, vi har været ude for
gennem vores liv, særligt i barndommen.
Holdninger, der bestemmer
Hvis man har nogen meget klare holdninger til, fx hvordan
samfundet bør indrettes, så bliver disse holdninger styrende
for, hvordan man vælger at leve hele sit liv.
Hvis man for alvor mener, at økologi er den rigtige måde
at dyrke landbrug og behandle naturen på, så køber man økologiske
produkter, støtter et politisk parti, der går ind for økologi,
undlader at bruge kunstige sprøjtemidler i sin egen urtehave
osv. Holdninger i menneskers liv kan derfor være bestemmende
for mange af de valg, de tager. Holdningerne kan være
nogen, vi har fra den kultur, vi er en del af, fx fra vores barndomshjem.
Det kan også være nogen, vi har mødt i politiske
sammenhænge, i skolen, blandt venner osv. Når holdninger
bliver så væsentlige, at de spiller afgørende ind i vores levevis,
kalder man det grundholdninger.
Den guddommelige plan
for dit liv
I nogle religioner opfattes skæbne som en detaljeret plan for
hvert enkelt menneskes liv, i andre mere som en slags ramme
for verden og livet, som normalt hverken guder eller mennesker
kan overskride.
Generelt kan man sige om religioners holdning til skæbne,
at det guddommelige har indflydelse på menneskets liv, men
både inden for de enkelte religioner og mellem religionerne er
der stor forskel på, hvor meget man mener, der er bestemt på
forhånd, og hvor meget man mener, mennesket er frit.
Dog findes der i de fleste religioner en tro på, at noget er
bestemt på forhånd. Troen på, at mennesket og verden er

skabt af en gud eller noget guddommeligt, betyder jo, at noget
har været der på forhånd (det guddommelige og skabelsen) og
derfor har betydning for mennesker.
OPGAVE N
Skæbnen,
du ikke kan komme uden om?
Den græske tragedie om Kong Ødipus er skrevet af den græske
digter, Sofokles, ca. 495-406 f.Kr., og den fortæller historien
om den skæbne, der ikke kan undslippes.
Tragediens hovedperson, Ødipus, er som spædbarn blevet
adopteret af kongeparret i Korinth. Som ung mand opsøger
han oraklet i Delfi, som advarer ham om, at han vil komme til
at dræbe sin far og gifte sig med sin mor. Ødipus drager derfor
ud i verden i et forsøg på at undgå sin skæbne.
På sin vej ud i verden møder han mange prøvelser. Bl.a.
kommer han op at slås, og slåskampen ender med, at han slår
sine modstandere ihjel. Herefter fortsætter han sin rejse og
kommer til Theben. Ødipus befrier byen, der har været besat
af en ond sfinks.
Han bliver derfor konge i Theben og gift med den tidligere
kong Laios’ hustru, Iokaste. Sammen får de fire børn, og
Ødipus bliver en meget afholdt konge.
Da tragedien for alvor tager sin begyndelse, er byen Theben
blevet ramt af pest, og oraklet fortæller, at byen kan reddes fra
pesten, hvis den tidligere konges morder findes og straffes.
Ødipus går nu i gang med at finde den tidligere konges
morder, så pesten kan slippe sit tag i Theben. Ødipus vil straffe
morderen. Efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem,
står det mere og mere klart, at det er Ødipus selv, der en den
tidligere konges, kong Laios’, morder. Endnu værre går det, da
det går op for Ødipus, at kong Laios er hans biologiske far, og
at Iokaste er hans biologiske mor.
Oraklets spådom er således gået i opfyldelse. Ødipus har
dræbt sin far og giftet sig med sin mor.
OPGAVE O
OPGAVE N
• Diskuter de forskellige teorier
og tanker i teksten. Gennemgå
dem sammen, og skriv de vigtigste
ting ned.
• Diskuter, hvilke konsekvenser
de forskellige teorier og tanker
kan have for livet.
• Har I selv en tro på eller holdning
til, hvad der er med til at
bestemme jeres valg i livet? –
hvilke og hvorfor?
• Passer nogle af holdningerne
til dem i teksten? Hvilke og
hvordan?
OPGAVE O
• Diskuter, og forklar for hinanden,
hvorfor Ødipus er udtryk
for skæbnetro.
• Diskuter temaet skæbnetro
kontra den frie vilje i Ødipusmyten
– er der begge dele?
• Kan Ødipus tildeles nogen
form for ansvar for hans handlinger?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Næste side:
Da Ødipus nærmede sig Theben
i Grækenland, mødte han den
onde sfinks, der vogtede vejene
til og fra byen. Sfinksen stillede
alle, der kom forbi, gåder. Hvis
man ikke gættede dem, blev man
ædt. Ødipus gætter sfinksens
gåde, og sfinksen dør.
75

FRIHED OG ANSVAR

TEMA 4
DEN FRI VILJE
OG DET FULDE ANSVAR
Har du en fri vilje?
Kan du gøre, hvad du har lyst til? Bestemmer du selv, om du
vælger det ene eller det andet? Findes der noget i livet, der er
bestemt på forhånd? Har en gud bestemt, hvordan dit liv
kommer til at se ud, eller bestemmer du selv? Eller bestemmer
noget helt andet?
I hundredvis af år har mennesker diskuteret, hvad den fri
vilje er, og om vi har en fri vilje.
Når vi tænker og handler i vores liv, så har vi normalt en
klar fornemmelse af, at det vi gør, er noget, vi selv bestemmer.
Vi har selv valgt vores venner (og de har valgt os), vi vælger det
arbejde, som vi selv godt kan lide og den dag, vi måske gifter
os, så vælger vi selv den mand eller kvinde, som vi ønsker at
gifte os med.
Men i diskussionen af den frie vilje stilles der spørgsmålstegn
ved, om vi overhovedet selv vælger, og hvis vi gør, hvad
det så har af betydning for os og vores omverden.
Den fuldstændige frie vilje
Den franske filosof, Jean-Paul Sartre (1905-1980), mente, at
mennesket er sat fuldstændig frit i livet. Det helt særlige ved
mennesket er netop, at det har fuldstændig handlefrihed. Men
denne handlefrihed giver også mennesket det fulde ansvar.
Sartre mente, at hverken Gud, samfundsforhold, biologisk arv
eller nogen ydre påvirkninger kan fratage mennesket skyld og
ansvar. Når mennesket bliver født (det eneste, det ikke selv vælger),
har det grænseløs frihed og grænseløst ansvar i forhold til
sig selv og sit liv, men også i forhold til sin omverden.
Sartre var eksistentialist, og det betyder bl.a., at han mente,
at mennesket selv må skabe eller vælge en mening med livet.
Meningen er ikke givet på forhånd. At finde eller vælge en
Martin og Erasmus
diskuterede
Martin Luther (1483-1546)
og Erasmus af Rotterdam
(1446-1536) diskuterede ivrigt, om
mennesket havde fri vilje over
for Gud og frelsen. Luther mente,
at mennesket hverken kan gøre
til eller fra i forhold til sin frelse.
Det er alene Gud, der afgør, om
man bliver frelst eller ej – til gengæld
er det Guds vilje at frelse
mennesker.
Erasmus var ikke enig i, at
mennesket ikke har en fri vilje.
For hvis mennesket ikke har det,
hvordan kan det så tildeles skyld
og ansvar for fx en lovovertrædelse?
Mennesket kunne således
også selv bestemme, om det vil
modtage Guds frelse eller ej.
Eksistentialisme
En filosofisk retning, der beskæftiger
sig med, hvad det vil sige at
være til som menneske i verden.
Eksistentialisterne lægger vægt
på, at mennesket ikke kan vide,
hvad meningen med livet er.
De mener, at den enkelte persons
valg og frihed er altafgørende,
fordi han/hun selv må skabe
meningen med sit eget liv. Der
findes både religiøs og ateistisk
eksistentialisme.
77

FRIHED OG ANSVAR
Har alle mennesker et ansvar for
hele verden? Har du et ansvar,
når du fx møder en hjemløs?
OPGAVE P
• Diskuter Sartres synspunkt om,
at mennesket er fuldstændig
frit og fuldstændig ansvarligt.
• Hvad tror I, det kan betyde i
virkeligheden?
• Hvorfor tror I, Sartre siger, at
en mening med livet er nødvendig
for at overleve?
• Diskuter, hvad det kan betyde
at have en mening med livet
• Diskuter også, hvorfor det kan
være nødvendigt for at overleve.
• Er en mening med livet fx lige
så vigtig som mad, når det
handler om overlevelse?
OPGAVE Q
• Diskuter de spørgsmål, som de
to cases stiller. Argumenter for
jeres holdninger, og sammenhold
dem med, hvad I hidtil
har arbejdet med vedrørende
frihed og ansvar.
• Skriv selv en novelle eller en
artikel, der handler om frihed
og ansvar – læs højt i klassen,
og diskuter jeres tekster.
78
mening med tilværelsen er dog nødvendigt for at overleve,
mente Sartre, men det er menneskets eget ansvar – ingen
andre giver dit liv mening.
OPGAVE P
Fri vilje og ansvar – to cases
Soldater udrydder en hel landsby i en krig. Alle mennesker,
børn og voksne, bliver dræbt, fordi man mener, at de skjuler
våben og terrorister. Hvem har frit valgt denne handling? Og
hvem har ansvar for den? Er det den enkelte soldat, der deltog
i myrderierne? Er det den overordnede, der gav ordre til at
skyde? Eller er det de politikere, der besluttede at sende soldater
i krig? Er der overhovedet nogen, der kan tildeles et ansvar
for sådanne myrderier?
En teenager anklages for at have slået sin egen far ihjel.
Han indrømmer, at han har gjort det. Bag ved handlingen ligger
en fortælling om en far, der gennem hele drengens barndom
har slået både drengen selv, hans søskende og hans mor.
Har drengen med sin frie vilje valgt at slå sin far ihjel? Er han
blevet tvunget af ydre omstændigheder, og kan man blive det?
Hvem har ansvaret for handlingen: mordet?
OPGAVE Q

I krig sættes mange almindelige regler ud af spil. At slå andre ihjel
er en del af krigens realitet. Man hvem har ansvar, og hvem har skyld?
79

FRIHED OG ANSVAR
Frihedsgudinden på Liberty
Island i New York. Statuen var i
sin tid en gave fra Frankrig til
USA og er i dag et verdenskendt
symbol på frihed.
80
TEMA 5
ANGSTEN FOR FRIHEDEN OG DET
PERSONLIGE ANSVAR
Frihed opfattes af mange som et af de højeste goder i livet, og
derfor bruges det i mange sammenhænge – så som ytringsfrihed,
forsamlingsfrihed og bevægelsesfrihed mv. Og der er ligefrem
lavet en hel ideologi over begrebet – nemlig liberalismen.
Frihedens bagside
Den danske filosof, Søren Kierkegaard, beskriver også friheden
som et gode, men han er også opmærksom på, at friheden
har en bagside. I Kierkegaards forståelse af tilværelsen kommer
denne bagside af, at mennesket er skabt på en måde, så
det ikke selv kan håndtere noget så vigtigt som sin egen frihed.
Mennesket har brug for noget at styre sit liv efter, hvis
det skal have retning, og man ikke skal misbruge friheden. I
Kierkegaards forståelse er troen på Gud det bedste styringsredskab,
der findes, fordi Gud er den eneste, der kan overskue
hele verden og hele livet på en gang samt den eneste, som ikke
har interesse i at snyde mennesket.
Friheden er i sin yderste konsekvens det samme som frit
valg i alle livets forhold. Men en sådan total frihed bliver man
ifølge Kierkegaard rådvild og forvirret af, fordi man ikke kan
vælge noget som helst ud af det blå. Man er nødt til at have
nogle kriterier at vælge efter og noget at vælge i forhold til.
Derfor fremkalder tanken om den totale frihed angst, og derfor
er tanken om den totale frihed også en illusion ifølge
Kierkegaard. Mennesket er nødt til at binde sig til noget, vælge
et standpunkt, hvorudfra der kan vælges det ene eller det andet.
Men det bliver aldrig et frit valg, fordi man altid vælger ud fra
det standpunkt, man har valgt – nogle værdier, en aktuel situation
man står i eller en relation til nogle andre mennesker.
En anden del af bagsiden ved den totale frihed er, at mennesket
i sin frihed også bliver sig bevidst, at det selv er skyld i
alt, hvad det tænker og gør. Dette vil mennesket ifølge

Kierkegaard vægre sig imod, fordi det udmærket ved, at et
sådant ansvar let kan blive for tungt at bære i længden. Det vil
helst skubbe ansvaret fra sig. Mennesket har ifølge
Kierkegaard brug for tilgivelse for at kunne leve. Og den kan
man kun få fra Gud. Også af den grund fremkalder friheden
angst og skaber behov for troen.
I nyere tid er disse pointer også kommet til udtryk hos bl.a.
pop-gruppen TV-2.
OPGAVE R
OPGAVE R
• Læs TV-2’s sang: “Det er samfundets
skyld”. Du kan få den
hos din lærer på arbejdsark 3.
• Diskuter, hvordan de to pointer
om frihedens bagside og det
med at skubbe ansvaret fra sig
kommer til udtryk i sangen.
Dette maleri af Martinus Rørby
kan vise modsætningen mellem
hjemmets trygge vægge og den
ukendte, spændende og måske
farlige verden udenfor. Frihed
kan skabe angst.
81

FRIHED OG ANSVAR
OPGAVE S
• Se på de to billeder (side 83),
og skriv hver især jeres bud på,
hvad budskabet i Kviums billeder
er.
• Fremlæg derefter jeres
tolkninger for hinanden, og
diskuter dem.
Under diskussionen kan I bl.a.
afgøre, hvorvidt Kvium mener,
at mennesket kan gøre, som
det vil, eller om der er en grænse?
Og hvor den i givet fald
går? I kan også afgøre, hvorvidt
det andet billede har
noget med menneskets binding
og afhængighed at gøre? I
givet fald kan I give jeres bud
på, hvad mennesket er bundet
af.
• Skriv til sidst et digt, hvor I
udtrykker frihedens dobbelthed.
• Læs afslutningsvis jeres digte
op for resten af klassen, og lad
dem stille spørgsmål til indholdet.
82
Man kan, hvad man vil
Kierkegaard mente som sagt, at man ikke har ubetinget frihed
til at gøre, hvad man vil. Som menneske er man bundet af forskellige
forhold.
De fleste kender dog ordsproget om, at man kan, hvad
man vil. Mange børn har hørt det flere gange som en del af
deres opdragelse. Og det passer fint ind i en opfattelse af frihed
som noget godt. Som sådan kan man sige, at det hører
med til liberalismen i sin yderste konsekvens.
Ordet liberalisme er sammensat at to latinske ord: liber og
isme, der betyder henholdsvis ‘fri’ og ‘holdning’. Liberalisme er
altså en grundholdning til tilværelsen, hvor friheden spiller en
afgørende rolle.
Begrebet blev første gang brugt i 1800-tallet under
Napoleonskrigene, men tankerne bag begrebet er udviklet af
de to engelske filosoffer, Thomas Hobbes og John Locke, i
1600-tallet.
Kernen i liberalismen er, at det enkelte menneske har en
række naturlige rettigheder, så som ret til at leve, ret til at sige,
hvad man vil og ret til at forsvare sig samt ret til at eje ting
(ejendomsretten). Disse grundlæggende rettigheder skal samfundet
hjælpe til med at sikre.
Sådan blev det også allerede forstået af den franske forfatter
og filosof, Marquis de Sade, i slutningen af 1700-tallet.
Han brugte frihedsbegrebet til udleve sine seksuelle fantasier
i en tid, hvor det absolut ikke var velset. Derfor kom han også
til at sidde i fængsel i 30 år af sit liv.
Marquis’en arrangerede store seksuelle orgier på sit slot,
og hans eksperimenter gik så vidt i voldelige retninger, at han
blev ophavsmand til sadismen, hvilket vil sige, at man får en
seksuel tilfredsstillelse ved at undertrykke andre og påføre
dem smerte. I den udgave af liberalismen er der igen styringsredskaber
for det, man gør. Her råder alene lysten, og alt er i
princippet lige godt.
Den danske maler Michael Kvium har på samme måde
som Kierkegaard stillet spørgsmålstegn ved denne opfattelse.
OPGAVE S

Er alt i princippet lige godt?

ANGST OG HÅB
Meget stor skulptur af dreng
på kunstmuseet Aros i Århus
med titlen: Boy.
84
Man kan være bange på to måder. Enten kan man være grebet
af frygt eller af angst. Forskellen på frygt og angst er, at man
ved, hvad man frygter, mens angsten ikke kan indfanges og
lokaliseres. Man ved ikke, hvad man er bange for, når man er
angst. Derfor kan man også have svært ved selv at gøre noget
ved det. Angsten er en grundlæggende risiko ved livet. Den
kan fra det ene øjeblik til det andet gribe én og bringe én i
panik, eller den kan langsomt snige sig ind på én og ødelægge
ens liv.
Frygt kan fx skyldes dyr (typisk mus, slanger og edderkopper),
livstruende sygdomme, miljøkatastrofer, krige eller særlige
opgaver, man skal løse (fx eksamen), mens angsten i højere
grad retter sig mod dét tomme rum, som opstår, når man fx
oplever ensomheden, tabet af noget elsket, døden, friheden,
det personlige ansvar, eget selvværd samt det onde og det gode.
Der er dog også nogle fælles træk ved frygten og angsten.
Begge dele medfører et følelsesmæssigt ubehag hos den, der er
ramt. Typisk er der også nogle kropslige reaktioner som hjertebanken,
rysten, svimmelhed, vejrtrækningsproblemer samt
syns- og høreforstyrrelser. Endelig bliver ens tankevirksomhed
påvirket, så man ikke kan holde koncentrationen, men i
stedet er bekymret, pessimistisk og overdreven ængstelig, fx
for ulykker, og kan blive grebet af panik uden nogen særlig
grund. Almindeligvis opfattes det sådan, at angsten opstår i
de dele af hjernen, der ligger uden for bevidstheden. Det er
altså ikke noget, vi tænker os til. Det kommer bare. Men selvfølgelig
tænker man efterfølgende over, hvad det er, der sker,
når man rammes af angst.
På den ene side kan man således sige, at såvel frygten som
angsten er en normal del af at være menneske, selv om de virker
forskelligt. Frygten er en slags advarsel, der gør én vagtsom
og påpasselig i bestemte situationer, mens angsten sna-

ere er en menneskelig grundstemning, der får én til at tænke
over livet i almindelighed. Om de begge kan blive så voldsomme,
at de udvikler sig til egentlige sindssygdomme, eller
det kun er frygten, er der ikke enighed om blandt læger, filosoffer
og teologer, da overgangen mellem de to fænomener
kan opleves som glidende. Det kan ind imellem være svært at
afgøre, om den psykiske og mentale tilstand, et menneske er i,
skyldes frygt eller angst. Nu om dage kan psykisk betinget
frygt dæmpes med forskellige former for medicin, og inden
for psykiatrien har man udviklet en terapi-form, som også
kan dæmpe frygt. Samtidig har hjerneforskningen fundet ud
af, at angstreaktioner er forbundet med bestemte kemiske
processer på bestemte steder i hjernen.
Men også nogle af religionerne har deres bud på, hvordan
angst kan kureres. Her er svaret tilgivelse og håb eller troen
på, at det gode altid vil vinde over det onde.
OPGAVE A
Salvador Dali: Den glade hest.
OPGAVE A
• Se på de to billeder samt deres
titler, og diskuter jeres forståelse
af dem i lyset af begreberne
angst og håb. Hvori ligger
angsten og hvori håbet, hvis
de er der, og hvordan ”taler”
billederne til hinanden?
• Læs derefter novellen ”Foran
Loven”, og diskutér, om den
har noget med angst og håb
at gøre – i givet fald, hvad den
siger herom (arbejdsark 4).
85

ANGST OG HÅB
OPGAVE B
• Giv fem eksempler på ting, man
med sikkerhed kan vide noget
om, og derfor ikke behøver at
tro noget forkert om.
• Giv fem eksempler på ting, man
ikke kan vide noget om med
sikkerhed og derfor er henvist
til at tro om.
• Giv fem eksempler på ting, man
kan gøre noget ved, og derfor
ikke behøver at finde sig i.
• Giv fem eksempler på ting, man
ikke kan gøre noget ved, og
derfor er nødt til at affinde sig
med og håbe på det bedste om.
• Undersøg, om der er fællestræk
ved de forskellige eksempler, I
har fundet i hver gruppe.
OPGAVE C
• Se på de to billeder og læs
teksten om Charons Båd i
boksen på side 87.
• Diskuter derefter indholdet
af de to billeder i relation til
afsnittets overskrift. Er der liv
og håb i de to billeder, og
hvordan kommer det i givet
fald til udtryk?
86
Hvor der er liv, er der håb
Overskriften på dette afsnit er et ordsprog, der har hentet
inspiration fra Bibelen. I Prædikerens Bog kapitel 9, vers 4
hedder det: “Den, som hører til blandt de levende, har noget
at sætte sin lid til, for hellere levende hund end død løve.”
Med disse ord siges to ting: For det første, at livet er bedre
end døden – dyrenes konge, løven, er ikke meget værd som
død. I så fald er det bedre at være en lavt rangerende hund i
live. For det andet siges det, at der er en tæt forbindelse
mellem livet og håbet på den måde, at det at håbe er en del af
det at leve.
Men hvad vil det sige at leve? Det spørgsmål kan der gives
mange forskellige svar på. Det korte er, at det eneste sikre, der
kan siges om livet, er, at det på et tidspunkt holder op, fordi
mennesket er et væsen, der fødes og dør. Hvad livet er, og
hvordan det udvikler sig, kan der ikke med bestemthed siges
noget om. Derfor er livet et usikkert projekt, og derfor er der
kun en ting at gøre – nemlig at håbe på, at den måde, man
vælger at leve på, fører til et godt liv. Man træffer altså hele
tiden nogle valg og håber på, de er rigtige.
Den tyske filosof Immanuel Kant, som levede i slutningen
af 1700-tallet, skrev, at mennesket har tre grundlæggende
opgaver, som det må leve sit liv efter. Det skal finde ud af,
hvad det kan vide noget om, hvad det kan gøre noget ved, og hvad
det må nøjes med at håbe på.
OPGAVE B · C
For nogle mennesker er dén grundlæggende usikkerhed, som
livet tilsyneladende hviler på, svær at bære. De bliver modløse
eller direkte desperate, hvilket betyder, at de mister håbet. Set
på den måde er håbet udtryk for det modsatte af angsten, fordi
den netop er udtryk for modløshed eller mismod, som det også
kaldes. Det modsatte af mismod er livsmod. Livsmod er således
det, som religionerne tilbyder mennesker med deres bud på,
hvorledes angsten kan håndteres. Med livsmodet i behold lever
man med den grundlæggende usikkerhed i tilværelsen, fordi
man har tillid til at håbet om at en god fremtid kan bære ens liv

igennem. Håbet retter sig altså altid mod det gode i fremtiden.
På den måde ligger håbet også tæt op ad troen. I Hebræerbrevet
kapitel 11, vers 1 i Det gamle Testamente hedder det fx: “Tro er
fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke
ses.” Altså et håb til fremtiden. En typisk definition på håb er
også: En tillidsfuld men ubegrundet forventning om noget
glædeligt i fremtiden.
Meget tyder på, at håbet er det samme uanset hvilken religion
eller ideologi, der er tale om. Og at håbet har en betydning
for livet, er der næppe tvivl om. Således findes der mange
beretninger fra koncentrationslejrene under 2. verdenskrig,
som fortæller, hvordan især meget troende kristne og overbeviste
kommunister i langt højere grad end andre overlevede,
fordi de havde en positiv forventning til fremtiden. De opgav
ikke håbet.
I en kunstnerisk udgave er denne pointe fremstillet både
humoristisk og alvorligt i den italienske film: Livet er smukt.
Her ofrer en far sit eget liv for at indgyde sin søn troen på, at
opholdet i koncentrationslejren kun er en leg, og at drengen,
når legen er slut, vil få en tank, hvilket han så gør på en lidt
overraskende måde.
To billeder fra tyske koncentrationslejre
under 2. verdenskrig.
Tv. et autentisk billede og th. fra
filmen, Livet er smukt, hvor en
far på bedste vis forsøger at gøre
fangenskabet til et skuespil for
at trøste sin søn.
Charons Båd
I den græske mytologi er Charon
en færgemand, som sejler de
døde sjæle over floden Styx, som
er grænsen mellem de levendes
land og de dødes rige. Det sidste
sted hedder Hades, og her lever
de døde sjæle kun en skyggetilværelse.
Floden Styx har navn
efter en rigtig flod i den naturskønne
eng, Arkadien, i Grækenland,
men blev sat i forbindelse
med underverdenen, fordi en del
af dens løb foregår under jorden.
Styx betyder ’afskyvækkende’,
og i mytologien har den en
række bifloder med navne som
“Sukkenes flod”, “Klage” og
“Ildbloden”.
87

ANGST OG HÅB
Jørgen Haugen Sørensen:
Mens vi venter! 2005.
OPGAVE D
• Læs Cecil Bødkers digt:
“Følgesvenden” (arbejdsark 6)
i relation til Jørgen Haugen
Sørensens skulptur, og diskuter
på den baggrund, om I er enige
i Camus’ pointer.
• Diskuter derefter, hvad man
fx kan vælge som meningen
med livet, eller hvad meningen
med livet er, hvis den er der
uafhængigt af det enkelte
menneskes valg.
• Giv til sidst nogle bud på,
hvordan mennesket kan finde
denne mening, hvis den findes.
88
TEMA 1
ANGSTEN FOR DØDEN
OG HÅBET OM EVIGT LIV
Der er næppe tvivl om, at døden er noget af det mest angstfremkaldende
i den vestlige verden. Pludselig ulykke og død,
hvor man selv eller nogle af dem, man holder mest af, går bort,
er ikke til at bære, hvis man har den grundopfattelse, at livet er
godt og værd at leve. Og sådan er det præcis inden for de tre
store skriftreligioner – jødedom, kristendom og islam, som først
og fremmest har præget den vestlige verdens måde at tænke om
døden på. Her er hele universet og dermed mennesket og livet
skabt af Gud, og da Gud er god, er livet også godt.
Helt anderledes forholder det sig inden for de store østlige
religioner, hvor livet ikke opfattes som noget godt. Her opfattes
alt, hvad der er foranderligt og forgængeligt, som illusioner og
dermed som noget negativ. Livet er en læreplads, hvorfra det
gælder om at komme videre i genfødslernes kredsløb, så man til
sidst kan slippe helt fri af bindingen til verden og kroppen, og
sjælen kan blive opløst i Altet, som er evigt og uforanderligt.
Skellet mellem tænkningen i øst og vest er dog ikke så
skarp, som det kunne lyde. Inden for forskellige filosofiske retninger
i Vesten, har man også stillet spørgsmålstegn ved det
gode ved livet. Således hævdede den belgiske filosof og forfatter
Albert Camus (1913-60), at det eneste virkelige filosofiske problem
var, at finde ud af, hvorfor det enkelte menneske hver dag
stod op til en ny dag og gennemlevede den, i stedet for at begå
selvmord, når livet alligevel endte med døden, der hele tiden
lurer lige om hjørnet. Ifølge Camus og andre eksistentialister
var mennesket med sit liv placeret i en håbløs situation, fordi
der ikke med sikkerhed kunne gives en garanti for meningen
med livet, hvorfor man lige så godt kunne skille sig af med det
i stedet for blot at vente på, at døden skulle indfinde sig. Eneste
anden mulighed var selv at tillægge livet en mening, som man
selv valgte – vel vidende at den ikke havde nogen reel betydning.
OPGAVE D

Døden (til venstre) holder øje med livets gang (til højre).

ANGST OG HÅB
Helvede og Paradis.
OPGAVE E
• Læs to salmer af Grundtvig
fra salmebogen: nr. 538 og 321.
www.dendanskesalmebogonline.dk.
• Diskuter salmernes indhold i
forhold til begreberne angst
og håb, og find ud af, hvor
Grundtvig skriver om det ene
og det andet, samt hvilke billeder
og symboler, han bruger
om dem.
• Se derefter på billedet af den
syge pige, og lav en collage ud
fra billedet (se arbejdsark 7),
hvor du med farver og ting,
der kan klistres på arket,
enten viser pigens angst for at
dø eller hendes forestilling
om, hvad der sker efter døden.
90
Det evige liv
At miste dem, man holder af, er noget af det værste, der kan
overgå et menneske. For at lindre den forudgående angst og
den sorg, som følger, når det sker, tilbyder de forskellige religioner
hver deres forklaring på døden og dens betydning. Selv
om forklaringerne er forskellige, har de dog det til fælles, at de
alle forsøger at gøre døden ufarlig.
I hinduismen og buddhismen gøres døden enten ligegyldig,
fordi den er en illusion eller direkte velkommen, fordi den
bringer ens sjæl videre til en ny krop og dermed videre på vej
mod udfrielsen af genfødslernes kredsløb. Her skal de efterladte
nærmest glæde sig over døden, hvis de har den rette forståelse
af tilværelsen. Det er dog forudsat, at de afdøde har
levet deres liv godt, da genfødslen ellers kan forlænge vejen ud
af tilværelsen. Men målet i denne forståelse af tilværelsen er
snarere et evigt ikke-liv end det evige liv.
Inden for islam og kristendom gøres døden ufarlig på to
måder. For begges vedkommende sker det gennem overbevisningen
om, at de døde vender hjem til Gud i Paradiset, hvor
der er bedre end på Jorden, og hvor de får evigt liv. Og for kristendommens
vedkommende tillige derved, at Gud gennem
Jesus’ død og opstandelse har fulgt mennesket helt ind i den
mørke død og vist, at der er en vej tilbage til lyset.
Inden for islam er der en udbredt enighed om, at den døde
i forlængelse af sin død stilles ansigt til ansigt med Allah for
at modtage dommen over sit liv, hvilket betyder, at mængden
af forkerte handlinger skal sones i Helvede, før man kan
komme ind i Paradiset. For nogle bliver det aldrig muligt,
hvorfor de straffes evigt i Helvede.
Langt større uenighed er der om dette spørgsmål inden
for kristendommen. Inden for den katolske gren af kristendommen,
ligger man langt hen ad vejen på linje med opfattelsen
i islam, mens det kun er en mindre del af medlemmer
af den protestantiske kirke, der overhovedet tror på en straf i
Helvede. Her er man i højere grad af den opfattelse, at Gud
kalder alle sin børn hjem og tager dem til sig i Himlen uanset,
hvordan de har levet. Her er det altså den tilgivende Gud, der
er i centrum.

Forestillingerne om det evige liv knytter sig i mange sammenhænge
til en anden form for liv efter døden, men forskellige
steder i Det nye Testamente udfører Jesus mirakuløse handlinger
og fortæller sine tilhørere, at den guddommelige orden
og dermed det evige liv allerede slår igennem i det jordiske liv.
“Gudsriget er allerede blandt jer”, som det hedder. I en kristen
forståelse af tilværelsen er det at leve efter Guds bud således et
element af det at have evigt liv.
En af de kristne, som var meget bange for døden og derfor
klyngede sig til håbet om det evige liv og skrev om det, var digterpræsten
N.F.S. Grundtvig, som levede på nogenlunde
samme tid som Kierkegaard (se kapitlet “Vækkelser”).
OPGAVE E
Ejnar Nielsen: Den syge pige. 1896.
91

ANGST OG HÅB
Græsk vase, dekoreret til
det yderste for at undgå
”det tomme rum”.
Fobier
Ordet fobi betyder ’flugt’, ’frygt’
og ’overdreven angst’. Der findes
en lang række fobier. En af dem
er angsten for store åbne pladser.
Denne forbi kaldes agorafobi.
Samme navn bruges dog også
om angsten for blot at gå alene
på gaden. En anden fobi med
relation til det tomme rum er
klaustrofobien, som er angsten
for at være i lukkede rum.
Den forstærkes ofte , hvis man
er alene.
OPGAVE F
• Sammenlign billedet af den
græske vase med Lemmers’
ansigt (side 93 nederst), og
beskriv, hvordan de på forskellig
vis udtrykker angsten for
det tomme rum.
• Sammenlign Lemmers’ og
Munchs billeder (side 93), og
beskriv, hvad det betyder for
deres evne til at udtrykke
angsten, at de har valgt henholdsvis
hvid gips og farver
samt et ensomt menneske og
et menneske omgivet af andre
til at udtrykke angsten. Også
titlerne kan indgå i analysen.
92
TEMA 2
ANGSTEN FOR DET TOMME RUM
OG HÅBET OM FYLDE
Angsten for det tomme rum handler både om fravær af
mening i tilværelsen og om tomhed som symbol på det onde.
Forestillingen om “det tomme rum” som et sted, der giver
mulighed for, at det onde kan boltre sig, kendes også fra
Bibelen, hvor ørkenen bruges som et symbol på det onde og
dæmoniske. Det er her israelitterne må gå rundt i 40 år, inden
de når det forjættede land, som flyder med mælk og honning,
og det er her, syndebukken jages ud under forsoningsfesten en
gang om året, så den kan gå til. Og det var her, Jesus gik ud for
alene at stå ansigt til ansigt med Djævelen og modstå dennes
fristelser, inden han for alvor gik i gang med sin mission om at
vejlede menneskerne i, hvordan de bedst kunne leve deres liv.
Helt tilbage i oldtiden dekorerede man sine billeder med
små figurer, som skulle fylde de tomme felter på billederne
ud, så de ikke blev besat af onde ånder. Noget sådant kaldes
‘horror vacui’ – eller angsten for det tomme rum.
Inden for psykologien kender man problematikken
omkring frygten for det tomme rum gennem to former for
fobier: agorafobien og klaustrofobien, som begge kan bringe
de, der rammes af dem, i en panikagtig tilstand.
OPGAVE F

Edward Munch:
Skrig. 1895.
Christian Lemmerz:
Angsten for det
tomme rum.

ANGST OG HÅB
Drømme
Drømme er et resultat af den
aktivitet, der er i hjernen ved
overgangen mellem dyb søvn og
vågen tilstand. Natten igennem
veksler kroppen mellem at hvile
tungt og være tæt på at vågne.
Således oplever de fleste mennesker
ca. fire drømme i løbet af
en nat, men det er langt fra
altid, man kan huske sine drømme.
Nyere forskning tyder på, at
drømme er med til at modvirke
angst, fordi man behandler personlige
problemstillinger i sine
drømme.
Hos mange naturfolk er
drømmene blevet opfattet som
gudernes varsler om kommende
begivenheder og som vejledning
fra guderne om, hvordan stammen
skulle leve sit liv. Men drømmen
har også kunnet opfattes
som sjælens forsøg på at gennemleve
og dermed afprøve en
kommende handling, inden den
skulle udføres. Dermed kunne
den drømmende afprøve, om
den påtænkte handling ville få
den ønskede effekt.
Helt tilbage til 2000 år før
vores tidsregning findes bøger
om, hvordan drømme skal tolkes,
og i Bibelen hedder det i Jobs
Bog, at Gud i drømme åbner
menneskers øre og taler til dem
om deres hovmod og den uret,
de begår.
94
Drømme, som fremkalder angst
Fra den nordiske mytologi kender man historien om Balders
drøm. Balder var en ualmindelig vellidt gud, som en nat pludselig
rammes af en ond drøm. I drømmen ser han sig selv i leg
med de andre guder i Yduns Have med æblerne, der giver evig
ungdom. Stemningen er god og løssluppen, men pludselig
bliver Balder ramt af en sten, som Thor har kastet i skødesløshed.
Ikke for at ramme Balder, men bare kastet. Det underlige
er, at Balder slet ikke kan mærke, at han bliver ramt. Thor
opdager, at Balder ikke ømmer sig, og kaster for sjov en endnu
større sten mod ham. Den rammer også, men Balder kan stadig
ikke mærke noget, og så begynder de andre guder også at
kaste ting mod ham. Der er fortsat kun tale om en leg, da alle
jo elsker Balder og ikke ønsker at gøre ham fortræd. Der bliver
dog nogen betænkelighed, da Odin i kådhed kaster sit

spyd, som gennemborer alt, hvad det rammer, mod Balder,
uden at der sker noget. Så standser Odin legen og beder de
andre guder gå hver til sit.
Her vågner Balder første gang og er badet i sved. Han bryder
sig ikke om drømmen, som vender tilbage den følgende
nat. Derefter forsøger han at holde sig vågen, så han kan slippe
for den, men det går ikke i længden, og da han efter et par
døgn falder i søvn, vender drømmen tilbage.
Denne gang mærker Balder dog pludselig et stik i hjertet og
falder død om. Derefter falder han ned i en dyb brønd, hvis
vægge består af slimede giftslanger, der hugger ud efter ham,
mens han falder. Og i bunden af brønden står en glubsk ulv med
munden på vid gab og blottede tænder – parat til at sluge ham.
Symbolik
Brønden i den betydning, at den
er et hul, symboliserer tomheden
og intetheden. Som fordybning
eller hule i jorden og som brønd
symboliserer den også frugtbarhed
og forvandling fra noget til
noget andet. På den måde kan
Balders drøm tydes som et varsel
om, at en afgørende ændring
var på vej for guderne. Senere
i den nordiske mytologi går hele
verden under i Ragnarok, men
i nogle versioner er Balder den
eneste, der overlever. Faktisk
genopstår han i lighed med
Jesus, hvorfor det er oplagt at
antage, at disse versioner af
mytologien først er blevet skrevet
efter kristendommens indførelse
i Norden. Så kunne de kristne
nemlig sammenligne Jesus
med Balder, og på den måde
overbevise vikingerne om det
gode ved kristendommen, da
Balder jo var en meget elsket
gud.
95

ANGST OG HÅB
Uddrag af Hieronymus Bosch:
Opstigning til den højeste himmel.
Middelalderen.
OPGAVE G
• Se på tegningen side 95 og
billedet af hullet, og skriv med
udgangspunkt heri og på baggrund
af teksten, hvordan hullet
symbolsk set kan forstås
forskelligt.
• Diskuter derefter, hvad I hver
især har skrevet.
OPGAVE H
• Læs de to drømme og tydningen
af dem. De står i Daniels
bog kapitel 2 og i 1. Mosebog
kapitel 41. De kan enten læses
i Bibelen eller på internettet:
www.bibelselskabet.dk
• Sammenlign de to drømme, og
find de steder, hvor drømmene
varsler tomhed eller angst og
de steder, hvor de varsler fylde
eller håb.
96
OPGAVE G
Bibelske drømme
om tomhed og fylde
Også i Bibelen oplever nogle af personerne flere gange at blive
udsat for drømme med varsler i. To af dem er den babylonske
konge Nebukadnezer og den egyptiske farao. I begge tilfælde
tydes drømmene af en af Guds udvalgte personer. I det første
tilfælde af profeten Daniel og i det andet tilfælde af Josef, som
af sine ældre brødre var blevet solgt som slave, fordi de var
trætte af hans storhedsvanvid.
OPGAVE H
KAN VI FINDE PÅ EN
ILLUSTRATION HER ???

Påskens håb som tidens fylde
Inden for såvel jødedommen som kristendommen spiller
påsken en helt afgørende rolle. Det er dog af meget forskellige
grunde.
I jødedommen fejrer man, at Gud på et tidspunkt greb ind
i historien og udfriede israelitterne fra slaveriet i Egypten.
Som slave var livet både usselt, slidsomt, øde og tomt, mens
befrielsen gav det retning og mening.
I kristendommen fejrer man, at Jesus, efter at have været
pint og slået ihjel, overvandt døden og opstod fra graven.
I begge religioner er der altså tale om, at Gud med sin indgriben
tilfører mennesket et håb ved at give livet fylde.
Inden for jødedommen slutter man festen med et ritual,
hvor man siger ordene: “Dette år hér, næste år i Jerusalem.
Dette år som slaver, næste år som frie.” Pointen i disse ord er
dels at mindes udfrielsen fra slaveriet, dels at understøtte den
messianske forventning.
Det er den, de kristne mener, er blevet opfyldt med Jesus,
som de kristne opfatter som Guds søn, mens jøderne, ligesom
muslimerne, alene anser ham for at være en profet.
OPGAVE I
OPGAVE I
• Skriv hver især en novelle, hvor
I lader jeg inspirere af det, I
har arbejdet med, så novellen
enten kommer til at handle
om angsten for tomhed i livet
eller det, som giver livet fylde,
eller begge dele.
• Læs efterfølgende novellerne
op for resten af klassen og lad
dem stille spørgsmål til indholdet.
Messias
Ordet messias er hebraisk og
betyder ’den salvede’ – et ord
som i Det gamle Testamente bliver
brugt om Israels ypperstepræster,
konger og profeter. På
græsk hedder det samme ord:
Kristus.
I årene frem mod Jesus’ fødsel
var der i senjødedommen en
særlig messiasforventning – altså
en forventning om, at Gud ville
sende en ny stor konge til verden
for at genoprette Israel som
stormagt i stil med landet, som
man forestillede sig det under
kong David. Her er der altså tale
om en ganske almindelig jordisk
person.
Efter påskeunderet med
Jesus’ opstandelse udråbte de
kristne, Jesus som denne messias
og gjorde det dermed til noget
guddommeligt.
Israelitterne som slaver i Egypten
inden Moses sætter dem fri.
97

ANGST OG HÅB
Salvador Dali:
Varsel om borgerkrig. 1933.
OPGAVE J
• Se på billedet, og lav hver især
en grundig beskrivelse af,
hvordan og på hvilke måder
ondskaben kommer til udtryk i
billedet.
• Diskuter efterfølgende, hvad I
har skrevet.
• Lav en liste over andre former
for ondskab, som kan fremkalde
angst, og diskuter, om det
for mennesker er muligt at
gøre noget ved de forskellige
former for ondskab, hvis de
vil.
98
TEMA 3
ANGSTEN FOR DET ONDE
OG HÅBET OM DET GODE
Det er den form for ondskab, man ikke selv har indflydelse på,
der kan gøre en bange og fremkalde angst. Et eksempel på
noget sådant kan være store krige. Umiddelbart op til den
spanske borgerkrig, som varede fra 1936-39, malede den spanske
maler Salvador Dali billedet ovenfor. Og kort efter at fascisterne
havde vundet borgerkrigen i Spanien og gjort landet
til et diktatur, indledte Hitler 2. verdenskrig.
Disse forfærdelige tragedier skete i Europa, efter at man i
slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet havde
troet, at mennesket kunne skabe en god verden med sin fornuft.
OPGAVE J

Utopier
Når verden tager sig ud fra sine mere kedelige sider, har mennesker
en trang til at drømme om det bedre. Sådanne tanker
og forestillinger kaldes utopier.
Ordet utopi er græsk og betyder ‘uden sted’ – eller ‘det sted,
som ikke findes’. Ordet blev første gang brugt som titel på en
bog i middelalderen – nemlig på Thomas Mores Utopia fra
1516, der er en beskrivelse af det perfekte samfund uden nogen
form for nød og elendighed. Her er der tale om et sted præget
af harmoni, lykke, velstand, frihed og lighed mv. Mores bog er
dog ikke den første utopi, man kender til. Allerede i det antikke
Grækenland findes sådanne beskrivelser af det gode samfund.
I et af filosoffen Platons skrifter kan man således læse om
landet Atlantis, som skulle have ligget på en ø i Middelhavet.
Også her skulle alt have været perfekt, indtil øens beboere en
dag blev grebet af begær efter rigdom. Som straf for dette begær
lod overguden Zeus ifølge sagnet øen synke i havet. Herefter
har Atlantis alene haft rollen som en forsvunden guldalder,
man har kunnet længes efter og drømme om.
Hvor forestillingen om en svunden guldalder i fortællingen
om Atlantis retter sig bagud i tid, retter den sig i utopien
almindeligvis fremad. Som sådan kendes den også fra Bibelen,
hvor man i Johannes Åbenbaring (kapitel 20, 1-6) kan læse om
en særlig “mellemtid” inden den endelig dommedag. Mellemtiden
kaldes også Tusindårsriget, fordi den vil vare i tusind år.
Når den indtræffer vil Gud tøjre Satan, så livet på Jorden kan
blive godt og uden ondskab og lidelse i tusind år inden skabelsen
af en ny Himmel og en ny Jord på dommedag.
Den samme forestilling om en såkaldt mellemtid kendes
inden for jødedommen, og såvel i de vestlige som i de østlige
religioner har man forestillinger om et endeligt utopia i form af
Paradis og nirvana. Begge disse steder er alene kendetegnet ved
et gode, som man slet ikke kan forestille sig som menneske.
Også inden for de politiske ideologier kender man til utopier.
Inden for liberalismen går utopien på, at såvel det enkelte
menneske som samfundet bliver bedst, hvis der er så stor
grad af frihed til at gøre, hvad man vil, som muligt, mens man
inden for socialismen i højere grad tror på, at det er bedst, hvis
99

ANGST OG HÅB
En fremstilling
af livet i Paradiset, som det ofte
fremstilles af Jehovas Vidner.
OPGAVE K
Diskuter, om indholdet i billedet,
gør det ud for en attraktiv utopi.
100
samfundet sikrer så stor en lighed mellem folk som muligt. I
de lidt mere ekstreme ideologier som fx nazismen og kommunismen,
som ikke er demokratier men snarere diktaturer,
har man udviklet forestillinger om egentlige tusindårsriger.
I sin grundbetydning er utopien en positiv og optimistisk
forestilling om fremtiden. På den måde minder den om håbet
– både i religiøs og politisk forstand. Man kunne i sin utopi
beskrive den gode fremtid for sig selv og for samfundet, eller
for hele verden.
OPGAVE K
Det fælles håb
Allerede i begyndelsen af 2. verdenskrig tog den reformerte
præst, Roger Schutz, til byen Taizé, som ligger i det østlige
Frankrig tæt på motorvejen mellem Paris og Lyon for at hjæl-

pe jøder og andre flygtninge. Præstens indsats havde været så
bemærkelsesværdig, at mange præster fra andre kirkesamfund,
som også var optaget af at hjælpe andre, efter krigen tog
til Taizé for at støtte ham i hans arbejde. På den måde opstod
der et fællesskab, som først og fremmest havde og fortsat har
til opgave at arbejde for fred og forsoning i verden.
Op gennem 1950’erne begyndte især unge mennesker at
valfarte til stedet for at deltage i fredsbønnerne, hvilket den
lille by havde svært ved at bære. Derfor måtte besøgene sættes
i system, så man i dag skal bestille plads for komme på ophold
i Taizé-klosteret. I dag er der således ca. 100 klosterbrødre,
som tager sig af de godt 100.000 unge mennesker fra hele verden,
der hvert år besøger klosteret. Opholdet varer typisk en
uge, og man indkvarteres på samme måde som på en lejrskole.
Det betyder, at man deltager i det daglige arbejde og hele
klosterets liv med tre daglige gudstjenester, som indeholder
sang, bibellæsning, stilhed og bøn.
Romerrigets fald. Det mægtige
romerrige dækkede, da det var
størst, Europa, Mellemøsten og
Nordafrika. Dets udvikling kan ses
som en vej mod en realisering af
utopien om et rige med harmoni,
lykke og velstand. Riget blev
”for stort”, og interne stridigheder
endte med at splitte det.
101

ANGST OG HÅB
Fællessamling i et af
Taizé-klostrets mange møderum.
OPGAVE L
• Gå på nettet og undersøg,
hvad der er kernen i menighedsfællesskabet
i Taizé.
• Diskuter, om fællesbønner for
det gode kan tænkes at have
en effekt.
• Sammenhold de to billeder
(side 103) med de amerikanske
præsidenter, og forklar, hvordan
Diesel-reklamen spiller på
begreberne angst og frygt.
• Giv en vurdering af, om det er
i orden, at bruge sådanne
kneb i reklamer.
• Mal afslutningsvis et billede
på mindst 1x1 meter, hvor I
fremstiller jeres egen utopi for
fremtiden – gerne så I både får
jer selv, samfundet og verden
med. Billedet præsenteres for
resten af klassen, som efterfølgende
kan stille spørgsmål til
billedet.
Modsatte side øverst:
Mount Rushmore i USA.
Modsatte side nederst:
Dieselreklame, som spiller på truslen
om klimaforandringer i verden.
Pigen skal have ekstra solcreme på
ryggen, fordi solen nu er så stærk,
at isen på Grønland og polerne
er smeltet, og verdenshavene
steget så meget, at ansigterne på
de fire amerikanske præsidenter
kun delvist er synlige.
102
Selve klosteret leder mere tankerne hen på buddhisme end
kristendom. Det består af mange forskellige rum ved siden af
hinanden, men der er ingen møbler og temmelig dunkelt.
Tanken er, at folk fra forskellige lande samles gruppevis i de
forskellige rum, hvor de bibelske tekster og prædikerne læses
og siges på to-tre forskellige sprog. Rummene oplyses ved at
alle deltagerne sidder med stearinlys, som giver en helt særlig
stemning, når forsamlingen beder og synger for fred i verden.
Med det store gennemløb af mennesker fra hele verden,
håber Taizé-brødrene, at budskabet om fred og forsoning
også spreder sig ud over hele verden ved, at dem, der har været
i klosteret, fortsætter med at bede og synge, når de vender
hjem.
Taizé er også kendt som et stillekloster, således at man
under hele sit ophold på stedet isolerer sig og slet ikke siger
noget. På den måde mener nogle, at deres håb for en bedre verden
bedre kan komme til udtryk i deres bønner, som også
foregår uden lyd. Gennem de senere år har mange af bønnerne
i Taizé rettet sig mod de truende klimaforandringer.
OPGAVE L

ANGST OG HÅB
Søren Kierkegaard
Dansk filosof som levede fra
1813-55. Kierkegaard regnes for
grundlæggeren af den form for
filosofi, der kaldes eksistentialisme.
Af de ca. 40 bøger, han
udgav, er alle på nær én skrevet
under pseudonym, fordi
Kierkegaard ikke ville tages til
indtægt for de synspunkter, der
stod i bøgerne. Indholdet af
bøgerne var en undersøgelse af
livet, som det kunne tage sig ud,
men ikke nødvendigvis som det
burde være. Det sidste skrev han
kun om i den bog, der hedder
Kærlighedens gerninger, og den
blev udgivet i eget navn. Det
gjorde også de 18 religiøse taler,
han udgav. Ved siden af de
udgivne bøger har man efter
Kierkegaards død fundet
omkring 50 dagbøger, som tilsammen
fylder lige så meget
som de bøger, han har skrevet.
104
Tema 4
Angsten for det gode
Kan man være bange for det gode? De fleste vil svare: “Nej!”.
Men den danske filosof, Søren Kierkegaard, der levede i begyndelsen
af 1800-tallet svarede: “Ja!”
Det gode – som fx kærligheden – fremkalder angst, sagde
Kierkegaard, fordi man aldrig kan vide, om kærligheden er
ægte. Man ved ikke, om den elskede blot spiller komedie – fx
for at udstille én. Man er derfor nødt til at tro på, at der spilles
ærligt spil, hvis man vil have kærlighed. På samme måde er
det, når man blot taler sammen. Her kan man kun sjældent
vide, om den, man taler med, er ærlig, men man er nødt til at
have tillid til det, da samtalen ellers går i stykker. Mistænker
man hele tiden den anden for at lyve, kan man ikke tale sammen,
fordi tilliden brydes.
Når både ærligheden og kærligheden kan fremkalde
angst, handler det om, at man meget gerne vil have begge dele,
og at man ikke vil snydes. For at dette kan lade sig gøre, kan
man starte med selv at være ærlig og udvise kærlighed over for
andre. Da de fleste kender det onde fra sig selv, kender de også
risikoen for, at fx løgn og falskhed kan få overtaget i andre,
når de opdager den magt, de kan få over én, hvis man har blotlagt
hemmeligheder fra sit eget liv for dem. Alligevel er man
nødt til at udvise ærlighed og kærlighed, for at få livet til at
lykkes. Kierkegaard siger det på den måde, at vil man leve
livet, er man nødt til at kaste sig ud på dybt vand, selv om man
ikke kan svømme.
Det forholder sig på samme måde, når andre er ærlige og
udviser kærlighed mod én selv. Her kan det gode igen fremkalde
angst. De fleste fornemmer sikkert ubevidst behovet for
også at svare ærligt tilbage og gengælde kærligheden, men
samtidig er de fleste også bevidste om, at det kan være svært.
Forfatteren, Leif Panduro, sagde engang i et interview kort
før sin død, at han som ung havde opfattet de fleste mennesker
som ynkelige, fordi de løj, men at han som ældre var blevet
mere overbærende, fordi han havde opdaget, at de fleste

havde en god grund til at lyve. Løgnen ligger altså hele tiden
på lur som en mulighed i enhver samtale, fordi sandheden
kan gøre en sårbar. Udtrykker man fx sin kærlighed til et
andet menneske i den tro, at den er gengældt, kan man blive
slemt skuffet og til grin.
Det er lettere den anden vej, fordi man almindeligvis hurtigt
kan mærke, om man selv er forelsket i den, som udtrykker sin
kærlighed til én. Er man ikke forelsket, vil man ikke i samme
grad føle sig forpligtet til at gengælde kærligheden, men derved
risikerer man let at såre den anden, hvilket man ikke kan tillade
sig. Derfor bliver den måde, hvorpå man afviser tilnær-
Robert Storm-Petersens maleri
tematiserer angst.
105

ANGST OG HÅB
OPGAVE M
• Giv en række eksempler på,
hvad det kan være oplagt at
lyve om, og hvilke grunde man
kan have til at gøre det.
• Diskuter, om de anførte grunde
er gode eller dårlige.
• Giv på samme måde en række
eksempler på, hvordan andre
kan fornærme en, og diskuter
grundene til, at man ikke
tager kontakt til vedkommende,
samt hvad man kan gøre
for at løse problemerne.
• Se den engelske kortfilm,
Arkadia, og diskuter, hvordan
den er et eksempel på angsten
for det gode. Filmen kan af
skolen lejes gratis hos Det
Danske Filminstitut.
106
melserne afgørende. Og her kan angsten igen melde sig, fordi
man kan blive usikker på, om man evner at gennemføre afvisningen
på en ordentlig måde. Samtidig kan man blive usikker
på, om det overhovedet er rigtigt at afvise tilnærmelserne.
En tredje variant af angsten for det gode kommer til
udtryk, når man fx er blevet fornærmet over et eller andet. Så
kan der være en vis risiko for, at man fastholder sig selv i fornærmetheden
og nærmest dyrker den. I stedet for at tage kontakt
til den, der har fornærmet én, for at høre om fornærmelsen
har været tilsigtet eller ej, så luften kan blive renset, bliver man

hængende i sin fornærmelse, og trækker den ud i tid. Man fastholder
altså den dårlige stemning, fordi man, ved at kontakte
den anden, risikerer at opdage, at man har misforstået hele
situationen, og der slet ikke har været tale om en fornærmelse.
OPGAVE M
Angsten for det gode i Bibelen
Dobbeltheden mellem godt og ondt kommer også til udtryk i
Bibelen. Den grundlæggende myte herom er fortællingen om
Adam og Eva, der spiste af Træet til kundskab om godt og
ondt, men det markeres også mange steder gennem hele
Bibelen. Den kendte kristne apostel, Paulus, formulerer dilemmaet
i et berømt citat i sit brev til den første kristne menighed
i Rom: Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt.
Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. “For det gode,
som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det
gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere
mig, der handler, men synden, som bor i mig” (Rom 7, 18-20).
I dette citat understreges den kristne pointe om, at mennesket
er et syndigt væsen, der ikke af sig selv formår at gøre det gode
Paulus
Paulus tilhørte oprindeligt den
fromme gren af jødedommen,
som kaldes farisæisme, og var
aktiv i forfølgelserne af de første
kristne. Han blev ved et påstået
mirakel omvendt til troen på
Kristus, hvilket der kan læses om
i hans brev til Galaterne (kapitel
1,16). Efterfølgende blev han
den første apostel, der ikke var
jøde. Således rejste han rundt i
Tyrkiet, Grækenland og Italien
for at oprette menigheder, og i
Bibelen er en række af hans
breve til disse menigheder trykt.
107

ANGST OG HÅB
Illustration af fortællingen om
Paulus, der møder Jesus og bliver
omvendt til troen på Jesus som
Guds søn og dermed til kristendommen,
efter at han i lang tid
var med til at forfølge de kristne.
108
hele tiden. Ondskaben vil altid bryde frem og tage magten
over én.
I det efterfølgende skriver Paulus, at der kun er en vej ud af
dette dilemma, og det er troen på Kristus. Og troen er håbet
om, at det gode altid vil sejre over det onde i sidste ende. Dog
gives der ingen garanti herfor. Og det er netop den usikkerhed,
der kan fremkalde angst for tilværelsens tomhed.
Paulus anviser dog i et andet brev til menigheden i Korinth
en vej at gå, så livet kan blive godt. Den går ud på, at man skal
bygge sit liv på tro, håb og kærlighed – og af de tre skal man
prioritere kærligheden til andre mennesker højest. Det kommer
man længst med i sidste ende, selv om Paulus altså godt
ved, at det er umuligt at gennemføre konsekvent.

Hovedproblemet med angsten for det gode i Bibelen og andre
religioner, hvor man tror på guder, er selvfølgelig, at alt det
gode kommer fra guden, som er ophøjet, usynlig og urørlig.
Det kommer bl.a. til udtryk i fortællingen om Moses, da han
står foran den brændende tornebusk for at modtage sin mission
om at udfri israelitterne fra fangeskabet i Egypten. Deraf
begrebet ærefrygt, som netop kobler angsten samme med troen
eller håbet, fordi man på samme tid skal ære og frygte guden.
Helt anderledes er det i de store østlige religioner, hvor det
hellige ikke er skabt af guderne, men er noget man kan erfare sig
til, og som er tilgængeligt for ethvert søgende menneske. Her skal
man blot gå den rette vej og være tålmodig for at opnå frelsen.
OPGAVE N
OPGAVE N
• Find og læs H.C. Andersens
eventyr: Skyggen.
• Diskuter efterfølgende, hvordan
eventyret beskriver menneskets
grundlæggende dilemma
mellem angsten og håbet.
• Undersøg symbolikken bag de
tre vigtige begreber tro, håb
og kærlighed hos Paulus, og
find ud af, hvorfor det i den
kristne livsforståelse ikke er
muligt for mennesket at leve
op til indholdet af dem ved
egen kraft. Spørg eventuelt en
præst.
• Lav til sidst en lille sketch, hvor
I giver et eksempel på, hvordan
et menneske kan komme i
en situation, hvor det er angst
for det gode, samt hvad vedkommende
gør ved det.
Stykket vises for resten af klassen,
og indholdet kan efterfølgende
diskuteres.
Moses foran den brændende
tornebusk.
109

TILLID OG TVIVL
De europæiske opdagelsesrejsende
forestillede sig, at der levede
mærkelige væsener andre steder.
Kunne man have tillid til dem?
OPGAVE A
Diskuter, om den moderne
teknologi har medført mere eller
mindre tillid mellem mennesker,
som ikke mødes ansigt til ansigt.
Begrund svarene.
110
Tillid eller tvivl?
I mødet med andre mennesker bliver det enkelte menneske
hele tiden stillet over for valget: tillid eller tvivl? Ofte sker
dette valg helt ubevidst, andre gange må man bevidst afgøre,
om man går tillidsfuldt eller tvivlende ind i en situation.
I den moderne, teknologiske verden er spørgsmålet om,
hvorvidt det er muligt at have tillid til hinanden, blevet endnu
mere kompliceret. Sms, mail, chat og samtale i telefon gør det
sværere at finde ud af, hvad det andet menneske egentlig
mener. Hvis to mennesker mødes ansigt til ansigt, er det nemmere
at afgøre, om man nærer tillid eller tvivl til modparten. I
teknologiens verden er det umuligt at vide, om modparten
sidder og storgriner hånligt, mens man selv udleverer sine
inderste følelser.
OPGAVE A
Tillid og tvivl er også to centrale begreber i religionernes og
filosofiens verden. Gennem tiden er der blevet tænkt meget
over, hvilken rolle tillid og tvivl spiller i menneskets liv. Der er
blevet stillet, og der stilles stadig, spørgsmål som de følgende:
Møder et menneske andre mennesker med tillid eller med
tvivl? Er mennesket som udgangspunkt tillidsfuldt, eller er det
tvivlende over for det liv, som skal leves? Og hvad med tilliden
til eller tvivlen på, at der findes en overjordisk guddom, som
har styr på det hele?
Tillid kan nemlig overordnet set betegnes som en grundlæggende
sikkerhed for, at der er en mening med det hele,
mens tvivl kan kaldes en grundlæggende usikkerhed på tilværelsen.
I dette kapitel skal tillid og tvivl behandles både hver for
sig, men også i samspil med hinanden.

Mads og Cecilie
En mand ved navn Mads og en kvinde ved navn Cecilie mødes
og forelsker sig vanvittigt i hinanden. De har det fantastisk
sammen og kan snakke om alting – det er ægte kærlighed.
Efter fire måneder flytter de sammen, og kort tid efter spørger
Mads pludselig Cecilie, om hun vil gifte sig med ham.
Cecilie er på den lyserøde sky og føler virkelig, at hun har
mødt den eneste ene, som hun vil dele resten af sit liv med.
Over sommeren begynder det dog at trække ud med brylluppet,
fordi Mads får travlt på arbejdet. De har det stadig godt
sammen, så Cecilie tager det stille og roligt, indtil telefonen en
tilfældig tirsdag ringer. Det er en kvinde, der præsenterer sig
som Bente og siger, at hun tidligere har været kæreste med
Venner i gang med at tjekke deres
mobiltelefon. Den er smart, når
man skal give hinanden beskeder,
men hvordan med tilliden? Kan
man stole på en SMS-besked, eller
er det bedre at mødes direkte?
111

TILLID OG TVIVL
OPGAVE B
• Læs casen om Mads og Cecilie,
og diskuter, hvordan begreberne
tillid og tvivl kommer til
udtryk.
• Skriv derefter den samtale,
som du tror, Cecilie og Mads
fører, når han kommer hjem
fra arbejde. Er konklusionen
tillid eller tvivl?
OPGAVE C
Filosoffen Descartes sagde
engang: ”Man bør tvivle om alt”.
• Er der efter din mening noget,
man ikke kan eller bør tvivle
på?
• Skriv ned i punktform, og diskuter
efterfølgende med dine
klassekammerater. Argumenter
for dine synspunkter.
112
Mads. Meget hurtigt i samtalen står det klart for Cecilie, at
Bente vil advare hende mod Mads. Bente fortæller, at hende og
Mads var lykkelige sammen, købte hus og snakkede om bryllup
og børn. Men Mads var hende utro med en anden kvinde,
mens de samtidig legede “familien Sommer” derhjemme.
Cecilie lytter, men siger, at med hende og Mads er det helt
anderledes. Cecilie synes i det hele taget, at Bente virker lidt hysterisk
og forstår egentlig godt, hvis Mads ikke gad hende mere.
Efterhånden får Bente fortalt færdigt, men lige inden hun lægger
røret på, spørger hun Cecilie: “Er han allerede begyndt at
arbejde meget og længe?”
OPGAVE B
Tvivl som grundlæggende del
af livet
OPGAVE C
En af de største tvivlere i verdenshistorien er den græske filosof
Sokrates. Han sagde: “Det eneste, jeg med sikkerhed ved,
er, at jeg ingenting ved.” Det skal forstås sådan, at først når et
menneske erkender, at det ikke er i besiddelse af sandheden,
så kan det begynde sin søgen efter den. Ifølge Sokrates begynder
denne søgen ved at stille spørgsmål. I sine samtaler hjalp
Sokrates via spørgsmål andre mennesker til at skabe deres
egne meninger. Med udgangspunkt i tvivlen søgte Sokrates
efter det rigtige i livet – og det rigtige erkendes via fornuften.
Han mente nemlig, at der findes en rigtig og fornuftig måde
at leve på. Ægte visdom kommer ved at spørge til sin tvivl,
ikke ved at stole blindt på kendt viden.
En anden filosof, Rene Descartes, formulerer tvivlen således:
“Man bør tvivle om alt” og “Den, som søger sandheden, bør en
gang i sit liv tvivle om så vidt muligt alting.” Descartes går skridtet
videre. Han finder ligesom Sokrates ud fra, at det eneste han
kan være sikker på, er, at han tvivler. Og hvis han tvivler, så er
han et tænkende væsen. Og hvis han er et tænkende væsen, så er
han til. På latin skrev han: “Cogito, ergo sum”, som betyder “Jeg
tænker, altså er jeg.” Han kunne lige så godt have skrevet: “Jeg

tvivler, altså er jeg.” Denne erkendelse af at være til er ifølge
Descartes mere ægte, end det man begriber med sanserne.
En anden form for tvivl ses i eksistentialismen, som er en
filosofisk retning. Her findes en grundlæggende tvivl på, at
der er en mening med livet. Denne tvivl kan kun overvindes
ved at erkende livets meningsløshed og i stedet træffe egne
valg. Den franske filosof, Jean-Paul Sartre, sagde det således:
“Mennesket er den eneste forfatter til sin egen opførsel.”
Gennem tvivlen på livets mening kan et menneske lære at tage
ansvar for sit liv.
113

TILLID OG TVIVL
Knud Ejler Løgstrup (1905-81)
er en af de store danske filosoffer.
Han deltog ofte i samfundsdebatten,
fx om skolen. Under besættelsen
i 1940-45 deltog han aktivt i
modstandsbevægelsen.
Løgstrup hævder, at den nyfødte
baby har en ubetinget tillid til sine
omgivelser. Tilliden ødelægges
først, når vi bliver ældre.
114
Tillid som grundlæggende
del af livet
Den danske filosof, K. E. Løgstrup, mener, at tillid kommer
før mistillid, forstået således at tillid er udgangspunktet, og
tvivl er et resultat af misbrugt tillid.
Han taler om tillid som en spontan og suveræn livsytring.
Med det mener han, at tillid kommer først. Tillid findes i
mennesket fra start, mens mistillid er noget, vi lærer. Det lille
spædbarn ligger hjælpeløst og har en blind tillid til, at moderen
vil passe på det. Kun hvis vi svigtes, lærer vi mistillid at
kende. Denne spontane og ubegrundede tillid i barnet bliver
voksne nødt til at ødelægge ved at lære børn at have mistillid
til andre – ellers vil det kunne gå dem skidt, fx når børnelokkeren
lokker med slik.
Løgstrup viser dog samtidig, at tilliden er større end mistilliden
ved at sige, at det slet ikke ville være muligt at leve fornuftigt,
hvis man hele tiden skulle have mistillid til andre.
Man ville gå rundt i en evig forsvarsposition og mistænke alle
for alt muligt. Og det ville være svært at lægge sig til at sove
om aftenen, hvis ikke man havde tillid til, at dagen i morgen
nok skulle gå.

Løgstrup siger også, at fordi man ubevidst har tillid til andre,
så bliver man bevidst om det, når man nærer mistillid til et
andet menneske. Man skal ligesom vælge mistilliden.
På samme måde er det med løgn og sandhed. Når man
taler med andre, kommer sandheden på en eller anden måde
af sig selv – løgnen skal man vælge. Sagt med andre ord: Man
ved godt, når man lyver. På den måde hævder Løgstrup, at
disse suveræne livsytringer – fx tillid og oprigtighed (sandhed)
– ikke stammer fra os selv – de ligger i os fra begyndelsen. De
er større end os mennesker. På den måde er livet større end
mennesket.
OPGAVE D
Tillid til mennesker og en gud
I forholdet mellem mennesker er tillid som regel afgørende
for, om det er muligt at fungere sammen, fx arbejde sammen.
Gennem tillid kan mennesker få en fornemmelse af at høre
sammen, og det kan føre til et fællesskab, hvor kendskabet til
hinanden kan være med til at forstærke tilliden.
Tillid mellem mennesker kan altså være selvforstærkende.
I vennekredsen kan man ofte sige og gøre mere end i andre
sammenhænge, fordi det, man siger eller gør, bliver taget godt
imod. Hvis en arbejdsplads eller et gruppearbejde i skolen skal
fungere, må man have tillid til, at alle gør, som de har lovet.
I forhold til en gud er tillid mere at sammenligne med tro.
Det vil sige, at mennesket gennem sin tro har fuld tillid til, at
guden vil sørge for menneskets frelse. Der er tale om en religiøs
følelse af at være fx skabt af og underlagt en gud, som
ikke kan bevises, men som eksisterer gennem troen. Den troende
lever et liv i tillid til, at guddommen har en plan.
Moder Teresa
Moder Teresa var en albansk nonne, som levede fra 1910-97.
Hun brugte det meste af sit liv på at hjælpe fattige og syge
mennesker i Indien. Efter sin død blev hun i 2003 saligkåret af
Pave Johannes Paul 2. Gennem hele sit liv og arbejde var
OPGAVE D
Diskuter, om Løgstrup har ret i,
at tillid kommer før mistillid. Har
mennesker som udgangspunkt
tillid til hinanden? Begrund dine
svar.
Saligkåring
Saligkåring er første skridt på
vejen til at blive helgen i den
katolske kirke. Helgener må tilbedes
af alle i kirken. En saligkåret
afdød person må kun
dyrkes i bestemte områder.
Saligkåringen sker efter, at den
afdødes liv er blevet undersøgt
grundigt.
Mother Teresa holder en indisk
dreng under sit hjælpearbejde
i byen Calcutta. Hun modtog
Nobels Fredspris i 1979.
115

TILLID OG TVIVL
OPGAVE E
Diskuter, hvordan det kan være
muligt at tro og tvivle på samme
tid – som det skete for Moder
Teresa.
OPGAVE F
Citater om tillid og tvivl
Forklar følgende citater og ordsprog.
Diskuter derefter, om de
indeholder en form for sandhed.
• ”Med stor tvivl kommer
stor forståelse, med ringe tvivl
ringe forståelse”
(kinesisk ordsprog).
• ”Tillid er godt – kontrol er
bedre” (Lenin).
• ”Tvivl er begyndelsen til
visdom” (ordsprog).
OPGAVE G
• Diskuter afsnittet ”Tro = tillid?”,
hvor begreberne prøves af og
vendes på hovedet.
Prøv at filosofere videre selv.
• Hvordan ser I forholdet mellem
tro, tillid og tvivl?
Prøv at se tingene fra flere
sider og begrund svarene.
116
Moder Teresa meget uselvisk og ses derfor af mange som et af
de bedste eksempler på det rene, kristne menneske, der levede
i tillid til, at Gud findes og nok skal tage sig af menneskers
frelse.
Således kom det som en stor overraskelse, da man efter
hendes død fandt breve, hvor hun beskrev sin store tvivl. Hun
følte, at hun havde mistet troen og beskrev følelsen som “et
frygteligt mørke”.
OPGAVE E · F
Tro = tillid?
Den religiøse tro er altid intolerant.
Denne tanke kan lidt overraskende føres tilbage til
Grundtvig og er egentlig i modstrid med forestillingen om at
elske sine medmennesker. Sætningen vil sige noget om, at
troen påstår at være sand og rigtig og derfor ikke kan leve
med, at der findes andre måder at forstå verden på. Det er en
interessant tanke, for på den måde kan man påstå, at troende
mennesker ikke møder anderledes tænkende personer med
tillid, for de må mistænkes for alt muligt – netop fordi de har
en anden tro.
Tro er i denne forståelse ikke lig med tillid til alle andre
mennesker. For i troen er mennesker intolerante – ikke tillidsfulde.
Som almindelige mennesker kan vi altså muligvis
være tillidsfulde, men som troende mennesker er vi ifølge
denne tankegang intolerante.
Fortsætter man tankerækken, så må det være mere rigtigt
at møde hinanden med tvivl – også på sin egen tro. I sand gensidig
tvivl kan den ægte tillid opstå – for ingen er i besiddelse
af sandheden.
Måske er det sådan – måske ikke … måske er tro alligevel
lig med tillid, hvis det vel at mærke er en åben og imødekommende
tro.
Og tvivl er noget, man har over for mennesker, der har
svigtet andre på en eller anden måde.
OPGAVE G

TEMA 1
DEN GRUNDLÆGGENDE TVIVL
Der findes flere former for tvivl. Man kan være i tvivl om,
hvorvidt man skal vælge en rød eller grøn trøje – her må man
blot træffe en afgørelse. Man kan være i tvivl om, hvordan en
skoleopgave skal laves. Får man hjælp, forsvinder tvivlen.
Anderledes er det med den grundlæggende tvivl. Denne form
for tvivl stikker langt dybere og kan ikke sådan lige fjernes.
Denne tvivl melder sig hver gang, man står over for et vigtigt
valg. Det kan være et valg, der fx handler om krig, lidelse, svigt
eller om selve meningen med livet.
Tvivl og håbløshed
Guernica
Den spanske maler, Pablo Picasso, malede i 1937 billedet Guernica.
Billedet er malet på baggrund af en af de værste bombninger
i verdenshistorien. Guernica er en spansk by i Baskerlandet
(den nordlige del af Spanien). Under Den spanske
Pablo Picassos billede, Guernica,
viser luftangrebet, hvor ca. 750
civile mennesker blev dræbt under
Den Spanske Borgerkrig. Billedet
findes i dag på Reina Sofia-museet
i Madrid.
117

TILLID OG TVIVL
1. verdenskrig står for mange
mennesker som den første virkelig
meningsløse krig, hvor mere end
ni millioner soldater døde – uden
fronterne rykkede sig særlig
meget. Som følge deraf opstod
der en grundlæggende tvivl på
det gode i mennesket.
Fascisme
Begrebet dækker over politiske
bevægelser, som hylder en
autoritær diktator og nationen.
Fascisme modarbejder demokratiets
tanker om frie valg. I Spanien
kaldtes General Francos version
af fascismen for falangisme.
Eksistentiel
Det, der er helt afgørende for
det enkelte menneskes liv.
OPGAVE H
Gå på jagt i Guernica (side 117).
Se grundigt på billedet, og
beskriv, hvor tvivlen og håbløsheden
ses tydeligst.
118
Borgerkrig (1936-39) kæmpede kommunister og fascister om
magten i landet. Den fascistiske general, Franco, blev støttet
af det nazistiske Tyskland under ledelse af Adolf Hitler.
Bombningen af Guernica blevet foretaget af det tyske Luftwaffe,
som forberedelse til 2. verdenskrig.
Billedet Guernica udtrykker den vrede og håbløshed, som
kommer, når 1600 civile dræbes eller såres – helt uden at
kunne forsvare sig. Picasso udtrykker med maleriet en grundlæggende
tvivl på det gode i mennesket.
OPGAVE H

Edvard Munch
Et af de gennemgående temaer i den norske kunstner Edvard
Munchs (1863-1944) mange malerier er menneskets tab af mening
og følelse af angst og usikkerhed. Den engelske videnskabsmand
Charles Darwin (1809-82) fremlagde i midten af
1800-tallet tanken om, at livet på Jorden er et resultat af millioner
af års udvikling. Gennem naturlig udvælgelse har arterne
på Jorden udviklet sig. Med disse tanker ødelagde Darwin
for mange mennesker den kristne fortælling om Gud, der
skabte verden på syv dage – og dermed også forestillingen om
et evigt liv i Himlen. Fra 1914-18 oplevede verden den første
virkelig meningsløse krig – 1. verdenskrig. Millioner af soldater
døde i skyttegravene, uden fronten flyttede sig særlig
meget. Disse historiske begivenheder førte til en tilstand af
eksistentiel usikkerhed og tvivl – er der mon overhovedet en
mening med livet? Hvad nu, hvis det der med Gud ikke er rigtigt?
Hvis man havde regnet med en himmelsk frelse, så er det
svært at acceptere en almindelig biologisk død.
Edvard Munch er en af de første repræsentanter for den
stilart inden for kunsten, der kaldes ekspressionisme. I
ekspressionismen er det de indre sjælelige oplevelser og
følelser, der i mødet med den ydre verden ændres og nærmest
forvrænges, som det ses tydeligt i Skrig (se side 93).
På billedet Siddende nøgen mand i skoven ses denne tvivl og
håbløshed. Manden sidder nøgen og tager sig bekymret til
hovedet. Verden uden om ham flyder ud, og han virker helt
overladt til sig selv. Hans nøgenhed skal symbolisere, at han
befinder sig i en tilstand af håbløshed – han er psykisk
afklædt. En frisk grøn farve symboliserer normalt forårets
livsbekræftende håb og glæde, men i dette billede er den grønne
nuance så underlig kold og peger derfor symbolsk mod
forgængelighed og død. Den nøgne mand er ramt af eksistentiel
tvivl.
Edvard Munchs eget liv var præget af stærke oplevelser
med død og lidelse. Det førte ham ud i en eksistentiel ensomhed,
som til sidst gav ham et nervesammenbrud.
OPGAVE I
Edvard Munchs Siddende nøgen
mand i skoven blev malet i 1925.
Tænker denne mand mon over
krigens rædsler under 1. verdenskrig?
OPGAVE I
• Sammenlign Skrig (side 93)
og Siddende nøgen mand i
skoven. Hvordan kommer den
eksistentielle tvivl til udtryk
i disse billeder?
• Find Edvard Munchs billeder
Fortvivlelse og Angst på
følgende netadresser:
http://www.twi-ny. com/despair.
jpg
http://www.munch.museum.
no/ekko/img/350/munch_
angst.jpg
• Sammenlign alle fire billeder.
Er der nogen ligheder?
119

TILLID OG TVIVL
Getsemane Have
Getsemane Have er den have i
Jerusalem, hvori Jesus opholdt
sig efter det sidste måltid med
sine disciple, inden han blev
taget til fange og korsfæstet.
Fader Greg og pigen Lisa, som
misbruges seksuelt af sin far.
I baggrunden ses Fader Matthew.
120
Priest
Filmen Priest er engelsk og blev lavet i 1994. Den handler om
den unge præst, Greg Pilkington, som virkelig ønsker at gøre
jobbet som nyansat præst godt. Han er katolsk præst, og det
betyder, at han skal leve i cølibat. Fader Greg bærer på en stor
hemmelighed – han er homoseksuel. Inden for den katolske
kirke bliver det opfattet som en stor synd. Det er en drift, som
han forsøger at bekæmpe, men det lader sig ikke gøre. Han
indleder et forhold til en anden mand, og filmen beskriver
denne konflikt mellem præstekald og seksualitet. På et tidspunkt
siger han: “Jeg sidder på mit værelse. Og sveder. Jeg vender
mig til ham (Kristus på korset) efter hjælp. Jeg ser en nøgen
mand, utroligt attråværdig. Jeg vender mig til ham efter hjælp,
og han gør det kun værre. Nej, deroppe på mit værelse. Det er
mit Getsemane. Der forstår jeg menneskeheden, hver synd,
hver drift. Jeg forstår det hele. Spyt, dunkende puls, adrenalin,
ekstasen før faldet … (men) jeg kan ikke smile og omfavne – og
prædike skaberværkets skønhed – for herinde er der kun synd
og sygdom og ondskab og … Åh Gud!”
Fader Greg er altså ramt af en grundlæggende tvivl: Han
vil så gerne være en god præst, men han er ikke i stand til at
holde fast i sin tro, fordi han jo også kun er et menneske. På
et andet tidspunkt siger han: “Han (Jesus) var ikke menneskelig
nok, Guds søn. Han havde sin vished. Himlen, det evige liv,
det vidste han med total vished. Bare giv mig det, og fint, så

kan I også korsfæste mig. Al verdens lidelse ville ikke være
noget problem – for jeg ville være sikker på, at Gud fandtes.
Men jeg er ikke sikker. Alt, hvad jeg har, er tro. Og så dukker
ondskaben op – en grinende, kvalmende ondskab – og troen
flygter i rædsel.”
I filmen Priest er der et andet særdeles alvorligt tema, nemlig
incest. Lisa, et af de børn som Fader Greg underviser i kirken,
bliver seksuelt misbrugt af sin far. Fader Greg får dette at
vide i skriftestolen, men kan ikke sige det videre på grund af
sin tavshedspligt. I en af de stærkeste scener i filmen viser Fader
Greg sin allerstørste fortvivlelse over sin viden om dette incestforhold.
På sit værelse taler han med Kristus på korset og siger:
“Gør noget! Hæng ikke bare der, sløve, selvtilfredse skiderik!
Gør noget! Du ville sige det til nogen. Det er en 14-årig pige, der
lider! Du ville sige: ‘Denne pige er mig. Hun er hvert et lidende
menneske. Det er for hendes skyld, jeg kom.’ Du ville blæse på
kirken og dens regler og bud. Skriftemålets fortrolighed. Kan
det være godt – når det tillader ondskab at trives? Du ville råbe
op. Jeg ved, du ville råbe op. (Fader Greg beder Fadervor) Du
kunne råbe op. Du er Guds søn, for Guds skyld! Du kunne
skabe reglerne. Du var Guds søn. Det er jeg ikke. Jeg er kun en
præst. Jeg er en lille snoldet præst. Og jeg kan ikke prøve at bære
på 2000 års historie. Det ville være hovmod. Det ville være arrogance.
De ville korsfæste mig (Fader Greg beder Fadervor –
igen). Jeg leder efter et eksempel. Jeg er dybt fortvivlet. Jeg leder
efter et eksempel, og der er ikke andre end dig. Men du udøver
mirakler. Du forvandler vand til vin. Du genopvækker de døde!
Skal det nu være et eksempel? Hvad kan du kende til fortvivlelse?
‘Jeg er lidt mismodig i dag. Jeg tror, jeg genopvækker
nogen.’ Hvordan kan du med den magt vide, hvad jeg går igennem
nu? (Fader Greg beder Fadervor – igen)
Mens Fader Greg beder sine tre gange Fadervor, ser man,
hvordan Lisas mor kommer tidligere hjem og finder faren i
gang med at voldtage datteren. Så måske hjalp enetalen til
Kristus? For Fader Greg var nemlig til møde med Lisas mor,
men kan ikke gennemføre mødet på grund af sine kvaler –
hvilket sender Lisas mor hjem til den grufulde opdagelse.
OPGAVE J · K · L
OPGAVE J
Se filmen Priest og find ud af,
hvilket andet stort tema – ud
over Fader Gregs tvivl – der
behandles. Fokuser især på slutningen
af filmen.
OPGAVE K
Som afslutning på dette tema
laves en PowerPoint-præsentation
med et udvalg af billederne
i dette tema. Billederne vises og
analyseres for resten af klassen.
OPGAVE L
Lav et kreativt billedligt udtryk
(maleri, foto, collage eller lignende),
hvor I udtrykker begrebet
tvivl. Skitser enten en fortælling
(skriv eventuelt selv en tekst om
grundlæggende tvivl), en konkret
oplevelse eller lav en fri fortolkning.
Det kreative billedlige
udtryk fremlægges og fortolkes
for resten af klassen.
121

TILLID OG TVIVL
OPGAVE M
• Se et uddrag af filmen Ordet.
Find sekvensen, hvor Morten
Borgen og Peter Skrædder
taler om deres uenighed i
forhold til den kristne tro.
Sekvensen begynder ca. 52
minutter inde i filmen og varer
ca. 10 minutter.
• Undersøg inden da forskellen
på grundtvigianisme (Morten
Borgen) og Indre Mission
(Peder Skrædder). Brug leksikon
og eventuelt kapitlet
”Vækkelser” i denne bog.
• Skriv en kort definition på
disse to kirkelige retninger i
hver sin kolonne på et stykke
papir. Sammenlign derefter
med det Morten Borgen og
Peter Skrædder siger i sekvensen
fra filmen.
122
TEMA 2
DEN UBETINGEDE TILLID
Som nævnt i kapitlets indledning, så påstås det, at der i mennesket
ligger en ubetinget tillid.
Nu er det ikke sikkert, at det er således, men under alle
omstændigheder findes der fortællinger, hvor mennesker
udviser en sådan ubetinget tillid.
Ordet
Filmen Ordet er instrueret af den internationalt anerkendte
danske instruktør Carl Th. Dreyer i 1955. Den foregår i
Vestjylland, og manuskriptet er baseret på et skuespil af digterpræsten
Kaj Munk.
Ved første øjekast minder filmen om en Romeo og Julielignende
fortælling om kæresteparret Anne og Anders, som
ikke må få hinanden. Familiernes stridighed handler om tro –
den ene familie er grundtvigianere, den anden tilhængere af
Indre Mission (se også kapitlet “Vækkelser”).
Dette religiøse tilhørsforhold tydeliggøres for seeren ved,
at der i de to hjem hænger billeder af henholdsvis N.F.S.
Grundtvig (se kapitlet om “Vækkelser”) og Vilhelm Beck (stifteren
af Indre Mission).
Der er repræsenteret flere livsanskuelser i filmen: Peter
Skrædder er tilhænger af Indre Mission, mens Morten Borgen,
gårdejer, er grundtvigianer.
Hans voksne søn, Mikkel, er tvivleren, lægen repræsenterer
videnskaben, præsten repræsenterer folkekirkekristendommen,
den anden voksne søn, Johannes, er troen, mens barnet,
Maren, er uskylden.
OPGAVE M
Flere gange i løbet af filmen kommer tvivlen til udtryk – i
skikkelse af gårdmandsønnen Mikkel Borgen. Følgende dialog
mellem Mikkel og hans kone Inger viser Mikkels tvivl:

Inger: Jeg har så ondt af din far.
Mikkel: Jeg har ondt af Johannes.
Inger: Det har jeg også, men … Johannes er måske Gud nærmere
end vi andre, men din far ...
Mikkel: Jeg kan ikke med al hans gudelighed.
Inger: Jeg tror, du gør din far uret.
Mikkel: Han har også gjort mig uret.
Inger: Han har da aldrig bebrejdet dig noget.
Mikkel: Nej, han tav, men jeg mærkede, hvad han tænkte.
Jeg så udtrykket i hans øjne, når jeg holdt mig på afstand
af helligheden her på gården.
Inger: Men Mikkel, du tror da på Gud, gør du ikke?
Mikkel: Du ved, Inger, hvad jeg mener om de ting.
Inger: At du ikke har troen?
Mikkel: Ikke en gang troen på troen ...!
Da Inger dør sammen med deres nyfødte barn, finder Mikkel
livet helt meningsløst. Først til sidst, da Inger vækkes til live
igen af Johannes, finder Mikkel sin tro på Gud.
Skuespilleren, Preben Lerdorff Rye,
i en af sine stærkeste roller som
Johannes, der i sin sindssyge tror,
at han er Jesus.
123

TILLID OG TVIVL
Domenico Zampieri:
Isaks ofring. Ca. 1627.
OPGAVE N
• Se på billedet Isaks ofring.
• Læs eller genlæs fortællingen
om Abraham, der er lige ved
at ofre sin søn Isak
(1Mos22, 1-19).
• Lav en kort analyse af billedet
– med særlig fokus på begreberne
tillid og tvivl. Brug evt.
analyseskemaet på bogens
hjemmeside. Hvor ses tilliden
eller tvivlen i dette billede?
OPGAVE O
Lav arbejdsark 1:
”Tro er ubetinget tillid”.
OPGAVE P
Lav et kreativt billedligt udtryk
(maleri, foto, collage eller lignende),
hvor I udtrykker begrebet
tillid. Skitser enten en fortælling
(skriv eventuelt selv en
tekst om ubetinget tillid), en
konkret oplevelse eller lav en fri
fortolkning. Det kreative billedlige
udtryk fremlægges og fortolkes
for resten af klassen.
124
Ordet er kåret til den bedste film i verden om spiritualitet og
tro på artsandfaiths.com – et internet-site for kunst og religion.
Det skyldes ikke mindst den sindssyge Johannes, som
tror, han er Jesus. Filmen igennem prædiker Johannes fuldkommen
tro på Gud. Han har en fast tillid til, at Gud nok skal
tage vare på livet. Den tro og tillid fører til, at Johannes vækker
sin bror Mikkels kone, Inger, til live, efter hun er død i barselssengen.
Den ubetingede tillid til Gud ses særligt tydeligt, da
Johannes – på forunderlig vis befriet for sin sindssyge – mod
slutningen siger følgende: “Ikke en eneste af jer har haft den
tanke at bede Gud give jer Inger tilbage … I bespotter Gud
med jeres lunkenhed. Havde man bedt Gud, ville han have
hørt det. Hvorfor er der mellem de troende ikke én, der tror?
... Stol på Gud. Jesus Kristus, hvis det er muligt, så giv hende
lov til at vende tilbage til livet. Giv mig ordet. Ordet, der kan
gøre den døde levende. Inger, i Jesus Kristi navn byder jeg dig:
stå op!” Herefter vågner den døde Inger.
OPGAVE N · O · P

TEMA 3
TILLID OG TVIVL BLANDT
JESUS’ DISCIPLE
Der er flere eksempler på tillid og tvivl i Bibelen. Her kan man
læse om både hedninge, vantro, troende, disciple – ja, selv
Jesus – og deres tillidsfulde og tvivlende måde at være på.
De tillidsfulde disciple
Kaldelsen af disciplene er et af de klareste eksempler på ubetinget
tillid. Da Jesus beder fiskerne Simon (som senere får
navnet Peter) og hans bror Andreas om at følge med, forlader
de deres fiskenet uden tøven. Jesus siger blot: “Kom og følg
mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” De fleste ville nok
spørge, hvad det egentlig var, de skulle, men de to brødre har
ingen spørgsmål – kun ubegrundet tillid til Jesus og den mission,
de sammen skal ud på.
Senere møder Jesus og hans følgesvende endnu et par brødre:
Jakob og Johannes. De smider også alt, hvad de har i hænderne
og følger Jesus. Og de forlader deres far, deres arv og
dermed en sikker fremtid. Pointen er, at tillid også kan medføre,
at man bliver nødt til at give afkald, og man kan blive
nødt til at ofre sig for det, man tror på. I disciplenes tilfælde
var det nemlig ikke ufarligt at følge Jesus, idet de jødiske ledere
hurtigt så ham som en provokatør, som de slutteligt måtte
standse.
Til sidst er der 12 disciple, som følger Jesus overalt, hvor
han går. Særlig tydeligt står Peter, som gør, hvad han kan for
at leve op til Jesus’ forkyndelse, men som det ses af næste
afsnit, så er det svært for Peter.
De tvivlende disciple
I Det nye Testamente er der en del eksempler på tvivlende disciple.
I det følgende skal der ses nærmere på de tre disciple:
Peter, Thomas og Judas.
125

TILLID OG TVIVL
Kristus stiller stormen er malet af
Sven Havsteen-Mikkelsen i 1984.
Billedet hænger som altertavle i
Folding Kirke.
126
Stormen på søen
I Markusevangeliet kapitel 4, vers 40 kan man læse om, da
Jesus stillede stormen på søen. Jesus og disciplene var sejlet ud
på en sø – formentlig for at være lidt i fred – da Jesus lagde sig
til at sove. Mens han sov, blæste en voldsom storm op, og disciplene
blev forfærdelig bange. De vækkede Jesus og bad om
hjælp. Han reagerede ved at sige: “Hvorfor er I så bange? Har
I endnu ikke tro?” Situationen viser endnu et eksempel på disciplenes
manglende tillid til, hvad Jesus har fortalt dem: Stol
på mig! Disciplene kommer i stedet i tvivl og bliver bange.
På billedet ses det truende og stormende hav med høje bølger.
Den lille båd ser ud til at være i knibe. På himlen ses
mørke skyer, men også et skinnende lys, der gennembryder
skyerne. De mørke skyer kan tolkes som disciplenes tvivl og
manglende tillid og tro. Lysets frembrud kan derefter tolkes
som det guddommeliges gennembrud. Med andre ord: båden
skal nok klare det, hvis bare disciplene er sikre i deres tro.
Peter
Efter at Jesus ved en lejlighed havde givet 5000 mennesker mad
– ud af fem brød og to fisk – beder han disciplene sejle ud på

en sø. I løbet af natten kommer Jesus pludselig gående på vandet
til stor forbløffelse for disciplene. Peter beder tillidsfuldt
Jesus om at befale ham at gå på vandet. Peter træder ud på det
dybe vand og begynder at gå, men han bliver bange for stormen
og begynder at synke. Jesus siger: “Du lidettroende, hvorfor
tvivlede du?” Uanset om man overhovedet kan gå på vandet,
så viser historien, at det altså er tvivlen, der er problemet.
Selv om Peter så gerne vil følge Jesus til det yderste, så går
det endnu mere galt mod slutningen af Jesus’ liv på Jorden.
Jesus forudsiger den sidste aften, at Peter vil forråde ham tre
gange, inden hanen galer. Det tror Peter selvfølgelig ikke på,
men mens Jesus bliver forhørt af de jødiske ypperstepræster,
genkendes Peter som en af Jesus’ disciple – tre gange. Hver
gang benægter han kendskabet til Jesus. Således går det til, at
forudsigelsen går i opfyldelse, og Peter bliver frygtelig ked af
det. Han vil så inderligt gerne være fuld af tillid, men kan ikke
– tvivlen overmander ham flere gange. Derfor er det heldigt
for ham, at Jesus allerede har valgt ham som den klippe, kirken
skal bygges på. Man kan sige, at det gennem Peter vises, at
det er i orden at være en tvivlende kristen. Den perfekte troende
findes ikke.
OPGAVE Q
Thomas
En anden og mere ægte tvivler er Thomas. I slutningen af
Johannesevangeliet kan man læse, at Jesus efter sin død på
korset viser sig for de forvirrede disciple. Han viser dem sårene
på hænder, fødder og mave. En af de tolv disciple, Thomas,
er ikke til stede ved denne lejlighed, så da de andre disciple
fortæller ham om Jesus’ besøg, tror han ikke på det. Han vil se
det selv og stikke en finger i sårmærkerne, før han er overbevist.
En uge efter er disciplene igen samlet, og Jesus viser sig
igen. Jesus beder Thomas om at stikke sin finger ind i såret i
maven. Jesus siger derefter: “Du tror, fordi du har set mig.
Salige er de, som ikke har set og dog tror.” Af denne historie
kan den kristne lære, at man ikke skal begynde at tvivle, selv
om man ikke får håndgribelige beviser.
OPGAVE R
OPGAVE Q
Lav arbejdsark 2 og/eller 3 om
disciplen Peter.
OPGAVE R
Se på dette lille billede af
disciplen Thomas. Han holder en
vinkel i hånden. Hvad skal det
mon symbolisere?
127

TILLID OG TVIVL

Judas
Endnu en tvivler er Judas, som forrådte Jesus med et kys.
Judas betragtes som regel som en skurk, men måske var han
blot i tvivl om, hvem Jesus egentlig var. Judas havde formentlig
ventet sig en mere kraftfuld og magtfuld oprører – en mere
krigerisk Messias, som kunne smide romerne ud af Palæstina.
I stedet fik han Jesus, som prædikede, at du skal vende den
anden kind til, hvis nogen slår dig på den ene. Tvivlen hos
Judas ses især ved, at han efter sit forræderi går ud og hænger
sig selv. Måske havde han gjort det forkerte, og det kunne han
ikke leve med.
OPGAVE S
Judas modtager 30 sølvpenge fra
de jødiske præster som betaling
for sit forræderi mod Jesus.
Senere fortryder han og forsøger
at betale pengene tilbage, men
det lykkes ikke. Derefter begår
Judas selvmord ved at hænge sig.
OPGAVE S
I 2006 var der stor diskussion om
det såkaldte Judasevangelium.
• Gå på internettet, fx
Wikipedia, og undersøg, hvad
dette ikke-anerkendte (apokryfe)
evangelium handler om.
• Hvilken rolle spillede Judas
ifølge dette skrift?
Modsatte side:
Den tvivlende Thomas i færd
med at undersøge Jesus’
sårmærker. Billedet er malet af
Guercina i 1630.
129

TILLID OG TVIVL
Evangelium
Betyder egentlig ‘glædeligt
budskab’. I Det nye Testamente
i Bibelen er der fire evangelier,
som alle handler om Jesus’ liv
og gerninger.
130
TEMA 4
JESUS – I TILLID OG TVIVL
Den tillidsfulde Jesus
I evangelierne er det Jesus, der opfordrer sine tilhørere til at
have tillid til det, han siger. De skal have tillid til, at han er
Guds søn, og at frelsen venter i Gudsriget. Jesus er altså genstanden
for tilliden fra andre. Men i et enkelt tilfælde får man
det indtryk, at Jesus selv bliver prøvet på sin tillid.
Efter at have indtaget den sidste nadver sammen med sine
disciple, går Jesus ud i Getsemane Have med Peter, Jakob og
Johannes. Han er bange, fordi han ved, at døden nærmer sig.
Han beder de tre disciple om at våge over sig, mens han går
lidt væk. Her siger han: “Fader, alt er muligt for dig. Tag dette
bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” Først
udtrykker han således sin angst og tvivl over sin kommende
død, men ender med at stole på, at Gud har styr på det. Jesus
giver sig således hen til sin skæbne i tillid til, at der er en overordnet
plan.
Den tvivlende Jesus
Et enkelt sted viser Jesus tegn på ægte tvivl. I to af evangelierne
(Mattæus og Markus) siger Jesus følgende, mens han hænger
på korset: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Det har undret mange mennesker, at Jesus pludselig følte
sig forladt. Den naturlige forklaring vil være, at det altid er
svært for et menneske at skulle erkende, at tiden er inde til at
dø. Mennesket Jesus havde måske håbet på en sidste-øjebliksændring
i Guds plan.
Et andet bud på Jesus’ fortvivlelse kan være, at han – der
hele sit liv havde hjulpet udstødte mennesker – i sin død selv
skulle udstødes fuldstændigt. Jesus skulle fornedres og forlades
af alle – tilsyneladende også af Gud. Men i den kristne tro stiger
Jesus op til Himlen og tager plads ved siden af Gud. Således
vises det, at Jesus med det nye tilnavn Kristus (“den salvede”,

dvs. den udvalgte frelser) overvinder døden, og at det kan alle
kristne mennesker også. Fortvivlelsen på korset er altså en
måde at vise mennesker, at forsoningen mellem Gud og menneskeheden
– og derved overvindelsen af døden – sker ved at
ofre Jesus på en så voldsom måde, at han til sidst kun kan sige:
“Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Mennesket
Jesus skal være den absolutte taber, så Gud kan indgå en ny
pagt med menneskerne.
OPGAVE T · U
OPGAVE T
• Dramatisér følgende historie.
• Vis stykket for resten af
klassen, og diskuter i fællesskab
pointen.
”Der var engang en mand, der
sammen med Gud så sit liv som
fodspor i sandet. I nogle perioder
er der to sæt fodspor, i andre
perioder kun et. Manden ser på
dem og bliver vred, for de steder,
hvor han går alene, er de perioder
i hans liv, hvor han har været
i krise og har følt sig ensom. Han
spørger: ‘Hvorfor forlod du mig
Gud, så jeg måtte gå alene?’
Gud svarer ham: ’Jeg forlod dig
ikke, de fodspor, du ser, er mine,
for det var mig, der bar dig.’”
OPGAVE U
Læs artiklen ”Var Mother Teresa
forladt af Gud?” (arbejdsark 4).
• Find sammenhænge mellem
Jesus’ fornemmelse af forladthed
på korset og Moder
Teresas tvivl og forladthed.
• Hvordan kan det være, at
Moder Teresas tvivl og forladthed
ses som understregning af
hendes status som en ganske
særlig kristen person?
Jesus på korset med tornekrone,
som soldaterne hånende gav ham
på. Lidende, fornedret og forladt.
131

VÆKKELSER
132
At blive vakt
Når man om morgenen bliver vækket, vågner man op til noget
nyt – en ny dag venter efter flere timers søvn. Men man kan
også bruge ordet på en anden måde. At blive vækket kan nemlig
også betyde, at noget nyt sker i ens liv, at man opdager livet
på ny, og derfor ser det på en markant anderledes måde end
før. Man kan fx tale om at blive politisk eller religiøst vakt.
Det betyder, at man i en politik eller i en religion finder eller
opdager noget, som man betages af, og som kommer til at
betyde, at ens liv bliver noget andet og nyt. Den, der bliver
vakt, går altså fra en tilstand (“sovende”) til en anden
(“vågen”). Vækkelse er ofte meget forbundet med følelser og
en stærk, personlig oplevelse.
Flere religioner gør meget ud af at få andre mennesker ind
i religionen eller at vække dem, så de opdager det, der i religionen
forstås som sandheden i livet. Dette var bl.a. tilfældet
med kristendommen i Danmark under vækkelserne.

Vækkelsernes første tid
Det, man kalder vækkelserne eller vækkelsesbevægelsen, var
en modreaktion til oplysningstidens fokus på det fornuftsbetonede.
De første vækkelsesbevægelser startede fx ved, at en
enkelt person forsøgte at overbevise andre om en guddommelig
oplevelse, han havde haft.
Landbefolkningen var den allerstørste befolkningsgruppe
i Danmark, og det var der, vækkelsesbevægelsen begyndte i
første halvdel af 1800-tallet. Der var sket mange nye ting på
landet i 1700-1800-tallet, og flere og flere bønder ejede nu
deres egne jorde og gårde og var derfor blevet selvstændige.
Den nye selvstændighed fik også betydning i forhold til kirken
og præsterne. Præsten blev ikke nødvendigvis betragtet
som den, der nok skulle klare det, der havde med Gud at gøre
– den selvstændige bonde og andre almindelige mennesker,
ville selv tage stilling og mente måske, at kristendom kunne
og skulle være noget andet, end det præsten sagde.
I forbindelse med, at bønderne nu ejede deres egne gårde, var
fællesskabet omkring dyrkning af jorden forsvundet – man
måtte klare sig selv. Derfor opstod der også behov for andre fællesskaber
og kristendommen blev noget, man kunne samles om.
Mange gange var de omvendte eller vakte kritiske over for
den lokale præst, og det var da også præsten, der ofte meldte
bevægelserne til myndighederne – det var nemlig forbudt at
deltage i religiøse møder, som præsten ikke havde givet tilladelse
til. Men modstanden fra statskirken betød blot, at vækkelsen
bredte sig. I midten af 1800-tallet havde vækkelsesbevægelserne
bredt sig til det meste af landet. De, der stod uden
for vækkelsen, og det var faktisk de fleste, blev kaldt “de vantro”
eller “Djævelens børn”. Grupperne af omvendte eller
vakte mødtes privat til læsning af Bibelen, bøn og salmesang,
og de afholdte sig fra dans, kortspil, teater, gymnastik og lignende,
fordi det blev anset for upassende i et helligt og alvorligt
liv. Vækkelsesbevægelsens syn på kristendommen var, at
Bibelens ord var Guds ord og derfor indiskutable. Vækkelsesbevægelserne
var meget påvirkede af pietismen.
OPGAVE A
Den fornuftige
kristendom
I oplysningstiden (1700-1800-tallet)
var fornuft tidens modeord,
og man begyndte at forstå mennesket
som et væsen, der var
født med en sund fornuft. Men
tankerne om fornuft kom til at
stå som en slags modsætning til
religionen og den kristne tro.
Mirakler, undere og andre forhold
i religionen, som ikke lige
er til at forklare, blev der set ned
på. Religionen skulle i stedet
være fornuftig, og mange præsters
prædikener i kirken blev
mere til foredrag om hverdagsforhold
end til forkyndelse af
kristendommen. Mange var da
også enige om, at bibellæsning
og kirkegang ikke var nødvendigt
for det fornuftige menneske.
OPGAVE A
• Diskuter de forskellige årsager
til, at vækkelsesbevægelsen
får ”vind i sejlene”.
• Diskuter, hvorfor statskirkens
modstand mod vækkelsesbevægelsen
gør bevægelsen
endnu stærkere.
• Diskuter, hvorfor de, der ikke
blev vakt, blev kaldt “de vantro”
eller ”Djævelens børn”.
133

VÆKKELSER
For mange af de vakte blev
hjemmet rammen om den fælles
tro. Her er bønnemøde i
Harboøre.
Pietisme
Det latinske ord pietas betyder
’fromhed’. Pietisme er en protestantisk,
kristen retning, der
oprindeligt startede i Tyskland i
1600-tallet. Pietisterne lagde stor
vægt på det fromme og hellige
liv, og på at troen var personlig
og inderlig.
134
De Stærke Jyder
I stedet for de gamle salme- og lærebøger ville kirkens ledelse
i 1798 indføre nye bøger, der passede bedre ind i den nye
“oplyste” tid. Fx ønskede man at udskifte Kingos salmebog
med den nye Evangelisk-Kristelige Salmebog. Men det vakte
stor modstand mange steder. Flere steder i Jylland gik man
direkte i oprør mod statskirken. Man viste bl.a. sin modstand
ved at brænde de nye bøger og fortsætte med at bruge de
gamle. Nogle holdt helt op med at komme i kirken og samledes
i stedet for derhjemme, hvor de sang de vante salmer, og
selv forkyndte Guds ord. Nogle af disse modstandere blev
fængslet, fik bøder eller strenge ordrer om at rette sig efter
præsterne og biskoppen – men de opgav ikke deres kamp.

De jyske vækkelsesbevægelser blev kaldt De Stærke Jyder, og
de bøjede sig aldrig. Det var første gang, at helt almindelige
mennesker turde kæmpe imod statskirken og enevældens
repræsentant i sognet, præsten. De Stærke Jyder isolerede sig
fra de øvrige mennesker i sognet, som de betragtede som vantro,
men forsøgte samtidig at påvirke andre mennesker til at
tro som dem.
OPGAVE B
En stærk bevægelse
Grupperne af vakte i Danmark blev flere og flere, og efterhånden
blev de også mere og mere selvbevidste og indimellem også
direkte provokerende over for statsmagten. Det var nu ikke
kun De Stærke Jyder, der gik i mod statens forordninger. Flere
steder holdt man sine egne trosforsamlinger og brugte de
bøger, som man ønskede til det. Vækkelsesprædikanterne var
meget populære, og de kunne samle hundredvis af mennesker
til deres prædikener, selv om det faktisk ikke var lovligt.
Og som tiden gik, fik vækkelsesbevægelsen faktisk mere
frihed, fx indførte Christian 8. forsamlingsfrihed i 1839, og
det betød, at de vakte kunne mødes med hinanden, uden at
det var ulovligt. Der blev også mulighed for at oprette skoler,
hvor vækkelsesbevægelsen kunne undervise i deres udgave af
kristendommen. Det betød altså, at bevægelsens oprør mod
staten i sidste ende kom dem til gode.
Grundtvig og vækkelsesbevægelsen
En af de helt markante personligheder i vækkelsesperioden i
dansk historie er Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-
1872). Grundtvig var bl.a. præst og salmeforfatter, men han
var også meget engageret i samfundslivet og troslivet. Også
han var kritisk over for datidens kirke, og på flere områder
delte han vækkelsesbevægelsens synspunkter. Mange i vækkelsesbevægelsen
mente, at han burde være deres leder og den, der
for alvor fik ændret kirken. Men Grundtvig så ikke sig selv som
en del af vækkelsesbevægelsen, og hans tanker drejede sig med
Mennesker lytter til klokkerne,
der ringer dagen ned.
OPGAVE B
• Kig grundigt på maleriet side
134. Hvad forestiller billedet?
• Skriv en række ord ned, som
I kommer til at tænke på, når
I betragter billedet.
• Hvorledes kan billedet passe
sammen med vækkelsen? Kom
med flere mulige argumenter.
• Hvordan passer billedet sammen
med jeres forestilling om
De Stærke Jyder?
Omvendelse
Omvendelse betyder et menneskes
grundlæggende forandring
gennem en religiøs oplevelse.
135

VÆKKELSER

årene væk fra bevægelsens grundideer om, at Bibelens ord er
det vigtigste i kristendommen. I stedet blev Grundtvig optaget
af dét, der foregik i kirken ved gudstjenester, som han opfattede
som den ægte kristendom. Han kaldte nu Bibelens ord for
“døde ord”, mens han kaldte det, der foregik i kirken ved gudstjenester
for “det levende ord”.
OPGAVE C
Folkekirken og
de nye kirkelige retninger
I 1849 fik Danmark en grundlov, der afskaffede enevælden og
indførte folkestyre. For kirken betød den nye grundlov bl.a., at
der blev indført religionsfrihed. Man kunne nu selv vælge, om
man ville være en del af statskirken eller ej. Den nye grundlov
betød også, at statskirken blev til “Den danske folkekirke”,
altså en kirke for folket med plads til alle.
Omkring det tidspunkt, hvor grundloven indførtes i
Danmark, var vækkelsesbevægelsen i Danmark splittet. En del
af de vakte sluttede op om Grundtvig, og de blev kaldt grundtvigianere.
Men en stor del af vækkelsesbevægelsen brød sig ikke om
Grundtvig og hans tanker om “det levende ord”. De mente stadig,
at det vigtigste i kristendommen var Bibelens ord. De tog
Kirkelig retning
En kirkelig retning repræsenterer
et særligt syn på kristendom
og kirke. De, der er en del af en
kirkelig retning, arbejder for, at
netop deres synspunkter får
betydning for det, der foregår i
kirken.
OPGAVE C
• Prøv i fællesskab at finde frem
til, hvad Grundtvig mente med
døde og levende ord.
Folketoget, der i 1848 krævede
en ny forfatning. I vinduet ses
Grundtvig.
Modsatte side:
Langt størstedelen af danskerne
var i 1700-1800-tallet bønder.
Med grundloven var der for alvor
nye tider i sigte.
137

VÆKKELSER
OPGAVE D
Vækkelsesbevægelsen og de
debatter, der fulgte i kølvandet
herpå, har spillet en stor rolle for
den folkekirke, vi kender i dag.
• Prøv at finde argumenter for
hvorfor.
138
også fortsat afstand fra dans, spiritus, kortspil, teater og lignende,
hvilket man ikke gjorde hos grundtvigianerne. Denne
store del af vækkelsesbevægelsen blev til Indre Mission.
Grundtvigianerne og Indre Mission blev kirkelige retninger
inden for den nye folkekirke. De var meget forskellige og så
forskelligt på kristendommen, men var dog – og er stadig – en
del af den samme kirke.
De to kirkelige retninger kæmpede for hver deres synspunkter
inden for kirken, men lavede også egne foreninger,
friskoler, efterskoler mv., der byggede – og bygger – på deres
livs- og kristendomssyn.
Kierkegaard og kirkekamp
En anden af de personer, der skrev, provokerede og debatterede
i perioden, var filosoffen, digteren og teologen Søren
Kierkegaard (1813-1855). Kierkegaard blev i 1840 færdig med
sin uddannelse som teolog, men arbejdede aldrig som præst.
Han boede hele sit liv i København, hvor en arv efter hans far
gjorde det muligt for ham at bruge sit liv på at skrive.
Kierkegaard fik ikke den store betydning, mens han levede,
men efterfølgende er han blevet verdensberømt. Hans berømmelse
skyldes, at han skrev og tænkte ganske nye filosofiske
tanker om det at være menneske, det at tro på Gud og hvordan
det enkelte menneske kan vælge at leve et sandt og ægte liv.
Selv om han ikke fik den store betydning, mens han levede,
var han alligevel en del af den debat om kirke, tro og kristendom,
som foregik i kølvandet på vækkelserne.
I de sidste år af sit liv gik Kierkegaard til kamp mod statskirken,
som de vakte også havde gjort. ”Enhver der deltager,
deltager i at lege kristendom og i at holde Gud for nar.” Sådan
sagde Kierkegaard om de personer, der deltog i gudstjenester i
folkekirken. Han mente, at kirken havde forfalsket kristendommen
og fejlagtigt talte om, at alle danskere var kristne.
Kierkegaard mente, at præsterne var nogle hyklere, som kun
ville tale om de ting i kristendommen, som alle og enhver
kunne tåle at høre. Præsterne så deres embede som et job og
ikke som et kald fra Gud, sagde Kierkegaard.
OPGAVE D

TEMA 1
NIKOLAJ FREDERIK SEVERIN
GRUNDTVIG
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) blev født i Udby på Sydsjælland.
Hans far var præst, og hele familien var ud af en præsteslægt.
Det var derfor ikke så mærkeligt, at Grundtvig også
læste til præst. Da han læste i København som ung, blev han
som mange andre påvirket af de nye tanker om fornuften,
som den rigtige måde at se verden på. Men hans syn på fornuften
ændrede sig i løbet af hans liv.
Som ung blev han ansat som huslærer på herregården
Egeløkke på Langeland. Her blev han vanvittigt forelsket i
husets frue, Constance Leth. Da hun var gift, blev forelskelsen
ulykkelig, men den fremkaldte helt nye følelser i den unge
Grundtvig. Følelserne åbnede hans øjne for poesi og romantik
og satte også gang i hans egen digtning og forfattervirksomhed.
Samtidig indså han, at fornuft ikke kunne rumme
hele livet – livet var mere end blot fornuftigt.
Hjemme i Udby var hans far ved at blive for gammel til selv
at klare præstegerningen, og hans forældre ville gerne have
ham hjem for at arbejde som hjælpepræst. Men det ville
Grundtvig helst ikke. Han holdt af at være i København, hvor
det hele skete, og hvor andre forfattere og digtere holdt til.
Dog skrev og holdt han den prøveprædiken, han skulle for at
kunne blive ansat som præst.
OPGAVE E
Til kamp mod kirken
Det blev en provokerende prædiken, der kritiserede præsterne
rigtig meget. “Hvorfor er Herrens ord forsvundet ud af Hans
hus?” hed prædiken, og den var et angreb på de præster, der var
tilhængere af fornuften og de rationalistiske tanker. Grundtvig
mente, at præsterne talte for meget om deres egne kedelige
meninger i stedet for at fortælle om Bibelens ord. Det udvikle-
Den unge Grundtvig indså, at
der var mere i livet end fornuft.
Derfor gik han til angreb på de
præster, der var tilhængere af
rationalismen.
Rationalisme
Rationalisme er en retning
inden for filosofien, der lægger
stor vægt på den menneskelige
fornuft.
OPGAVE E
• Diskuter, hvad det vil sige,
at livet er mere end blot fornuftigt.
• Kom med eksempler og
argumenter.
139

VÆKKELSER
Grundtvig var en af de store kritikere
af datidens præster, men
under vækkelsestiden begyndte
almindelige mennesker også at
stille spørgsmålstegn ved præstens
ord – og det var noget ganske
nyt.
OPGAVE F
• Hvorledes er stemningen i
”Dejlig er den himmel blå”?
• Skriv plus-ord og minus-ord
ned og sammenlign antallet?
• Er salmen lys eller mørk og
alvorlig?
140
de sig til en alvorlig strid, hvor mange klagede over Grundtvig.
Men midt under striden blev Grundtvig ramt af tvivl: “Du som
prædiker for andre, er du selv rigtig kristen?” Tankerne gjorde
faktisk Grundtvig rigtig syg. Han fik angstanfald og hallucinationer
og var psykisk helt ude af den. Gode venner fik ham
flyttet ned til hans forældre i Udby, hvor han langsomt kom
sig, og ved juletid 1809 skrev han salmen “Dejlig er den himmel
blå” og kom i bedring.
Grundtvig og vækkelsen
Nogle år senere kom Grundtvig igen til København. Han levede
af at undervise og skrive bøger. Præst kunne han foreløbig
ikke blive, da myndighederne ikke kunne tilgive ham hans
hårde kritik af kirken.
I denne periode af Grundtvigs liv var han mest optaget af
Bibelen og dens ord. Dette og hans kritik af kirken gjorde ham
meget populær i vækkelsesbevægelsen. Mange af de vakte så
Grundtvig som en mulig leder af hele vækkelsen.
Men Grundtvig var ikke så begejstret for de vakte. Selv om
han var enig med dem på flere punkter, syntes han ikke om, at
de sagde “nej tak” til livets fornøjelser, og han kunne heller
ikke lide, at de kaldte andre ikke-vakte for vantro.

Dejlig er
den himmel blå
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1853
Melodi: J. G. Meidell, 1846
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra Jorden op til sig,
os fra Jorden op til sig.
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på Himlens bue
som en lille stjernesol,
som en lille stjernesol.
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord,
skulle fødes på vor jord.
Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund,
som var født i samme stund.
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød,
vugged barnet i sit skød.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist,
kommer vi til Jesus Krist.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod,
til at lyse for vor fod.
OPGAVE F

VÆKKELSER
Grundtvig har haft stor indflydelse
på den danske kirke og
kristendom – og i det hele taget
på det danske samfund.
142
Den mageløse opdagelse
Grundtvig fik med tiden lov til at arbejde som præst. Han var
fortsat meget optaget af Bibelen som det sande ord, men blev
udfordret af nye tanker om, at Bibelens ord kunne være fejlagtige,
da den var skrevet af mennesker.
Grundtvig blev næsten forskrækket over disse tanker, for
hvis ikke Bibelen var den sande kristendom, hvad var så? Det
fik ham til at filosofere meget, og han kom på den tanke, han
senere kaldte for sin “mageløse opdagelse”. Nok er Bibelen vigtig
og sand, men kirken er ældre end Bibelen. Kristendommen
begyndte ikke med en bog, men med Kristus og siden den
allerældste menighed – den første kirke. Grundtvig nåede frem
til, at det var kirken, der skabte Bibelen, ikke omvendt. Han
kaldte nu Bibelens ord for “døde ord”, mens han kaldte det,
der foregik i kirken ved gudstjenester for “det levende ord” og
derfor den ægte kristendom. Grundtvig talte nu for, at det vigtigste
i kristendommen var det talte ord i kirken, salmesangen,
fællesskabet ved gudstjenesten, dåben og nadveren. Nogle fra

vækkelsesbevægelsen blev begejstrede over Grundtvigs nye
tanker, mens en del andre vendte ham ryggen, fordi han kaldte
Bibelens ord for “døde”.
OPGAVE G
Grundtvig
– en stor dansk personlighed
Grundtvig fik stor indflydelse på den danske kirke, men faktisk
også på resten af det danske samfund. Han blev politiker
og var med ved indførelsen af det danske folkestyre.
Han formede desuden et nyt skolesyn, hvor han gjorde op
med den gammeldags skoleform og i stedet talte om “skolen
for livet”, hvor man især skulle lære om historie og digtning,
og hvor eleverne skulle opleve frihed frem for tvang i deres skolegang.
Disse tanker var også startskuddet til oprettelsen af
folkehøjskoler og efterskoler. Og så var Grundtvig salmedigter
og har skrevet hundredvis af salmer, hvoraf mange i dag findes
i Den Danske Salmebog og er kendt af de fleste.
Grundtvigs tanker om ”skolen
for livet” blev konkrete på
de nye folkehøjskoler, der blev
etableret i samtiden.
OPGAVE G
• Diskuter, hvordan nogle af
Grundtvigs tanker minder om
dem i vækkelsesbevægelsen.
• Diskuter, hvordan I mener,
Grundtvigs tanker adskiller sig
fra tankerne i vækkelsesbevægelsen.
143

VÆKKELSER
Som noget nyt mødtes de vakte
uden for kirken for at dyrke
deres tro i private huse eller
gårde – eller som her i det fri.
144
TEMA 2
SALMER TIL HJERTET
Salmer og vækkelsen
Salmer og salmesang var meget vigtige i vækkelsesbevægelsen,
og de vakte kæmpede meget for, at det var de “rigtige” salmer,
der blev sunget i kirken og ikke de “moderne”. For de vakte
var det meget væsentligt, at troen på Gud var ægte og dybfølt

– troen skulle være inderlig. Derfor ønskede man også at synge
de salmer, som lagde stor vægt på det følelsesfulde – salmer til
hjertet.
Når de vakte ikke oplevede, at de kunne mødes om ”den
rigtige” kristendom i kirken, mødtes de i stedet for i private
huse og gårde, hvor de læste i Bibelen, talte og sang salmer.
Salmer
Salmer er sange om tro og forholdet mellem Gud og mennesker.
Salmer er udtryk for salmedigterens følelser og tanker om
Gud.
Salmesang bygger på en lang tradition, og salmer er en vigtig
del af kristendommen. I Danmark har man en stærk tradition
for, at salmer er en del af gudstjenesten i kirken. I folkekirken
er salmesangen oftest fælles, og langt de fleste salmer
er også skrevet, så de passer til gudstjenesterne og til de
forskellige højtider og begivenheder, der fejres i kirken.
Salmer er digte, som kan synges. Digte har i sig selv en
rytme, også når der ikke er sat musik til. Men musikken
understreger digtets rytme.
I digtet kan man udtrykke sig på en anden måde end i
andre genrer. Digte er korte og koncentrerede og tit fyldt med
følelser. De følelser, der kan skrives om i fx en novelle på ti
sider, kan også komme til udtryk i et digt på bare to strofer –
derfor kan digte, sange og salmer være meget kraftfulde.
Salmerne adskiller sig fra andre sange ved netop at handle
om tro og Gud. De ord og billeder, der bruges i salmerne, kan
bruges til fx at udtrykke glæde, undren, taknemmelighed,
sorg, angst og til at prise livet og Gud.
Salmedigtere
Vækkelsesbevægelsen havde deres foretrukne salmedigtere og
salmer, som de mente passede til deres forståelse af kristendommen.
To salmedigtere, der blev brugt meget i de vakte kredse, var
Hans Adolf Brorson (1694-1764) og Thomas Kingo (1634-
1703).
Hans Adolf Brorson var en af
vækkelsesbevægelsens fortrukne
salmedigtere.
145

VÆKKELSER
OPGAVE H
”Her kommer, Jesus, dine små”
er en af de mange julesalmer,
Brorson skrev. Mange af dem er
meget følelsesladede. For Brorson
var det vigtigt, at julen kom
til at handle om Jesus, kærlighed
og alvor, i stedet for mad, leg
og drikke.
• Syng og læs salmen sammen.
• Gennemgå hver strofe, og
forsøg at finde frem til, hvad
det er for en historie, Brorson
fortæller.
• Find og skriv de positive og
negative ord ned i to kolonner
– hvordan ser ”regnskabet”
ud?
• Find eksempler på, at salmen
vil fortælle om kærligheden
og det glade budskab i kristendommen.
• Hvordan ser I på julen i dag –
handler den om Jesus’ fødsel,
kærlighed og kristendom, eller
handler den om noget helt
andet? Diskuter i gruppen/
klassen.
146
Brorson
Brorson voksede op under ret fattige kår på en præstegård i
Sønderjylland. Da han var ung, læste han også selv til præst,
fordi det blev forventet af ham. Men han var ikke bogligt
stærk. Hans stærke side var i stedet det kreative, hvilket gjorde
ham til en stor salmedigter. Han blev dog alligevel præst og
siden også biskop og professor i teologi. Brorsons mange salmer
viser, at han var pietist. En pietist er medlem af en bevægelse,
som i det 17. og 18. århundrede forsøgte at genindføre
fromhed og helligt liv i protestantismen, som dengang var blevet
overdrevent streng og teoretisk. I Brorsons salmer handler
det derfor mere om at tale til folks hjerter og følelser, end til
deres hjerner og fornuft.

Her kommer, Jesus,
dine små
Hans Adolph Brorson 1732
Bearbejdet 1850
Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.
Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!
Velkommen fra din Himmelsal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.
Al verden stod i Satans pagt,
da brød vor Jesus frem med magt
og rev os ud med blodig hånd
af alle vore fjenders bånd.
Men, Jesus, ak, hvor går det til,
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
der drog dig til vor jammer ned?
Så drag os ganske til dig hen,
o Jesus, du vor sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.
Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!
Så skal det ske, at vi engang
blandt alle helgens frydesang
i Himlens søde Paradis
skal prise dig på englevis.
Her står vi nu i flok og rad
om dig, vort skønne hjerteblad.
Ak, hjælp, at vi og alle må
i Himlen for din trone stå!
OPGAVE H

VÆKKELSER
Sorrig og glæde de vandre til hobe
Mel.: Visemelodi omkring 1670
Thomas Laub 1916 · Thomas Kingo 1681
Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.
Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt.
Tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt.
Kongernes bo
er skøn uro,
Himlen alene gør salig og fro.
Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm.
Tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm.
Alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.
Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.
Alle ting må
enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.
Dejligste roser har stindeste torne,
skønneste blomster sin tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan forne, 1
for dog at skæbnen så sælsom er skift!
I våde-vand
flyder vort land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.
Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten.
Armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben.
Avind skal stå
fængslet i vrå,
Himlen kan ene alt dette formå.
Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
lystigheds frø
blomstre på Himle-lyksaligheds ø!
1) visne
OPGAVE I

Kingo
Thomas Kingo voksede op under fattige kår i Slangerup på
Sjælland. Han var dygtig i skolen og viste allerede tidligt sit
musikalske talent. Han læste til præst i København og arbejdede
herefter flere steder som huslærer.
I en af de mange krige mod svenskerne, rammer en svensk
kugle Kingo i ansigtet. Den går ind gennem kinden og ud gennem
munden. Derved fik Kingo det ar i ansigtet, som han
siden skjulte med et skæg.
Kingo udgiver gennem årene samlinger af salmer, som han
selv har skrevet, og i 1683 beder kongen ham lave en ny salmebog
til kirken. Salmebogen skulle redigeres, og nye salmer
skulle skrives og blive en del af salmebogen. Kingo skriver
mange nye salmer, og han retter i mange af de gamle.
Salmebogen bliver i første omgang ikke godkendt, men i 1699
udkommer en ny salmebog, som i folkemunde kommer til at
hedde, Kingos Salmebog. Den indeholder 297 salmer, hvoraf
de 85 er lavet af Kingo.
Kingos salmer er skrevet i et sprog, der udtrykker følelser,
og som ofte tager udgangspunkt i konkrete situationer og
fortæller om gud og menneskeliv, Helvede og Paradis på en
måde, så datidens mennesker kunne forstå det. Derfor blev
salmerne meget populære, også i vækkelsesbevægelsen. Da
kirken i 1798 forsøgte at udskifte Kingos Salmebog med den
nye autoriserede Evangelisk-Kristelige Salmebog, nægtede mange
ligefrem at følge påbuddet.
”Himlen er ene af salighed fuld.”
OPGAVE I
• Syng og læs salmen sammen.
• Gennemgå stroferne, og forsøg
at finde frem til, hvad det
er, Kingo fortæller i hver strofe.
• Salmen fortæller om lykke og
ulykke på Jorden – find flere
eksempler på det i salmen
• Hvordan beskrives Himlen? –
kom med flere eksempler.
• Opsummer, hvordan der skelnes
mellem livet på Jorden og
i Himlen.
• I mange sammenhænge fravalgte
de vakte kredse nogle
af livets fornøjelser, som dans,
spil, teater og lignende.
Hvordan passer det til salmens
skelnen mellem det jordiske
og det himmelske liv?
149

VÆKKELSER
Paulus blev vækket, da Jesus
taler til ham. Fra at bekæmpe de
kristne, bliver han selv kristen.
150
TEMA 3
NÅR RELIGION VÆKKER –
EKSEMPLER FRA HISTORIEN
Men undervejs, da jeg ved middagstid nærmede mig Damaskus,
skinnede et stærkt lys fra himlen pludselig om mig. Jeg
faldt til jorden og hørte en røst sige: “Saul, Saul, hvorfor forfølger
du mig?” Jeg spurgte: “Hvem er du, Herre?” Han svarede:
“Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.” Mine ledsagere
så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig. Jeg
spurgte: “Hvad skal jeg gøre, Herre?” Og Herren svarede: “Rejs
dig og gå til Damaskus; dér vil man sige dig alt, hvad du er
bestemt til at gøre.” Da jeg på grund af denne lysglans ikke
kunne se, måtte jeg ledes ved hånden af mine ledsagere og
kom så til Damaskus. Dér var der en mand, som hed Ananias.
Han levede fromt efter loven og var velanskrevet blandt alle
jøderne på stedet. Han kom hen til mig, trådte frem og sagde:
“Broder Saul, bliv seende igen!” Og i det samme kunne jeg se
ham. Han sagde: “Vore fædres Gud har udvalgt dig til at
kende hans vilje og se den Retfærdige og høre ham tale med
egen mund. For du skal over for alle mennesker være hans
vidne om det, du har set og hørt. Hvorfor tøver du? Rejs dig
og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder
Herrens navn!”
Apostlenes Gerninger kapitel 22, 6-11, Det nye Testamente.
Da Paulus vågnede
Fra religionshistorien kender man flere eksempler på noget,
der ligner vækkelser. Ovenstående er den passage i Bibelen,
hvor apostlen Paulus ”ser lyset” og omvendes til kristendommen
og troen på Jesus Kristus.
Paulus var oprindeligt jøde og bar det jødiske navn,
Saulus. Som ung mand drog han til Jerusalem for at lade sig
uddanne til skriftklog.
Paulus var rettroende jøde og uddannet farisæer, og han så

det som sin pligt at tage kampen op mod den nye bevægelse
(de første kristne), der var tilhængere af Jesus. Han gik hårdhændet
til værks i sin kamp mod de kristne. Han forfulgte
dem og var med til at true dem og kaste dem i fængsel på
grund af deres tro. Apostlenes Gerninger fortæller, at netop
som han en dag var på vej til Damaskus for at pågribe de kristne,
oplevede han sin omvendelse eller vækkelse. Det var så
voldsom en oplevelse, at han skiftede tro og derefter udbredte
den til rigtig mange mennesker, bl.a. gennem oprettelse af
menigheder og forkyndelse af kristendommen.
Frans af Assisi ændrer sit liv
– en fortælling om en kristen munk
Frans af Assisi blev født i den italienske by, Assisi, i 1182. Han
var søn af en rig forretningsmand, der havde klare forventninger
om, at Frans skulle overtage forretningen efter ham.
”Gå hen og byg mit hus op,
for det er ved at styrte sammen.”
151

VÆKKELSER
Frans af Assisi var grundlæggeren
af den munkeorden, der kaldes
franciskanerne. I 1224 blev han
efter sigende stigmatiseret, dvs.
han fik Krisus’ sårmærker fra
korsfæstelsen på sine hænder og
fødder.
152
Men Frans havde andre planer, han ville nemlig være ridder.
Derfor drog han som ung mod Apulien i det sydlige Italien
for at tilslutte sig en af tidens krigsherrer. Men Frans blev syg
og temmelig svækket og tog derfor hjem. Sygdommen betød,
at han begyndte at åbne sine øjne for kristendommen og
under en pilgrimsfærd i Rom, prøvede han at være tigger uden
for Peterskirken.
Han begyndte også at tage sig af syge, bl.a. spedalske, og
begyndte at bede til Gud. Foran et krucifiks i den lille forfaldne
kirke, San Damiano, hørte han en dag den korsfæstede tale
til sig og sige: "Gå hen og byg mit hus op, for det er ved at styrte
sammen". Frans tog det meget bogstaveligt og begyndte at
restaurere den lille kirke. I de følgende år fortsatte han sit nye
liv. Han tog sig af de spedalske, arbejdede med genopbygning
af forfaldne kirker og levede i lange perioder som eneboer.
Hans forkyndelse lagde særlig vægt på glæde, og på at
penge og rigdom skiller et menneske fra Gud og næsten. Efterhånden
fik hans version af kristendommen tilhængere og
senere opstod en hel orden, franciskanerne, som lægger vægt
på at leve i fattigdom.
Niels Storbjerg – historien om
en bonde, der bliver vakt
“Min Hustru blev først omvendt.
Det gik saadan til. Hun blev alvorlig syg efter en
Barnefødsel, og under Sygdommen mærkede hun, at Herren
kaldte paa hende. “Det var for hende, som om det skreg inde
i hende over hendes Synd.” De hellige mærkede jo snart, at der
rørte sig noget i hende og kom og besøgte hende.
Fra den Tid af fik hun Tillid til dem. Det havde hverken
hun eller jeg haft før, vi ansaa dem for Sværmere og Hyklere.
Nu kom hun i deres Forsamlinger. De kom også i vort Hjem;
men det var jeg ikke glad for. Tit kom de Søndag Aften og
vilde have min Hustru med til Møde. Jeg stod da ofte ovre i
Laden og saa ud efter dem i en Revne i Ladeporten, til de var
kommen ud af Gaarden. Jeg kunne ikke lide at være inde, naar
de kom, for de vilde gerne have mig til Møde, men det var jeg

led ved. Derimod kunne jeg ikke lade være med at kigge i alle
de Bøger med aandeligt Indhold, som kom nu til Huse på
Storbjerg. Der var Brorsons Salmebog, Veksels Andagsbog,
Ludvig Harms Prædikensbog. Jeg foretrak Kortene frem for
alt dette, men dy mig for at læse i disse Bøger, det kunde jeg
ikke, selv om jeg hadede dem af hele mit Hjerte.
Da min Hustru havde gaaet med til Møde i Løbet af et
halvt Aar, fik hun Fred med Gud Nytaarsdag 1869 ved
Aftenstid. Hun havde været til Møde den Dag, og der havde
været talt om, hvordan Troen viste sig, og hvordan man blev
et troende Menneske. Der var saa en, der i Samtalens Løb
havde sagt, at Troen maatte man bede sig til. Det sank ned i
min Hustrus Hjerte. Det havde Hun aldrig gjort, og heller
aldrig tænkt, at det var ved Bøn, at man fik Troen. Under
Mødet længtes Hun efter at komme hjem og bede Gud om
Troen for at prøve, om det var den Vej hun skulde frem ad for
at blive et troende Menneske. Da hun kom hjem, råbte hun til
Gud, om han vilde give hende Troen. Gud hørte hendes Bøn
og fyldte hende med Forvisning om sin Naade for Jesu Kristi
Blods Skyld.”
Fortælleren af ovenstående var bonden, Niels Storbjerg, der
blev født i Vestjylland i 1838. Niels Storbjerg nedskrev nogle
af sine erindringer om sin vækkelse. Som det kan læses, er det
først hans kone, der bliver hellig (som han kalder det). Hun
ændrer sig og synes fx ikke godt om hans kortspil med vennerne,
hvilket irriterer ham. Men han mærker også noget
andet ved hende:
“Jeg kunde mærke, at noget af Guds Kærlighed havde Magt
over hende. Hun gik saa stille omkring, hun var mild og god
mod os alle, og det begyndte at gøre Indtryk paa mig, for jeg
kunde da nok forstaa, at det ikke matte være saa helt tosset at
blive hellig, naar Mildhed og Kærlighed til Gud og Næsten
fulgte med.”
På trods af de gode sider af hans vakte kone, kæmper Niels
Storbjerg stadig imod – han vil helst ikke med til møderne
med “de hellige”. Alligevel lader hans sig friste, da en missio-
153

VÆKKELSER
154
nær besøger den lokale skole. Han tager hen på skolen for at
høre, hvad missionæren vil sige, og så sker der noget:
“Den Aftenstund fik jeg mig selv at se som en fortabt Synder,
der intet har, der har Værdi for den levende Gud, selv om der
nok var en hel Del, der havde Værdi for Mennesker. Da saa jeg
mig selv, som en fortabt Synder, skyldig til Helvedes Ild, men
da saa jeg ogsaa, at Jesus Kristus havde lidt og betalt for alle
mine Synder … Saa gik jeg i 4 Maaneder, fra November til
Februar, som et vakt Menneske. Det var en streng Tid. Jeg gik
og arbejdede paa at ville fortjene Naaden ved at gøre godt og
ved at svare enhver sit. Men det er det umulige. Min Synd saa
jeg klarere og klarere; men jeg havde ingen Magt til at komme
ud af den. Til sidst blev jeg træt i det haabløse Arbejde at ville
fortjene Naaden, og saa vidste jeg ikke andet Raad end at falde
ned for Korsets Fod som en arm Synder.

Da fik jeg Fred. Det skete en Nat i Februar 1870. Jeg laa og
græd, saa min Hovedpude var helt vaad af Taarer. Paa en
Gang, ret som jeg saa mig selv ved Korsets Fod, blev det saa
underligt lyst for mig. Jeg kunde tro, at jeg var frelst. Jeg saa
Jesus Kristus levende for mig som den, der var korsfæstet for
mine Synders Skyld. Jeg vækkede min Hustru og fortalte
hende, at nu kunde vi ogsaa dele Tro med hinanden.
Ingen af os sov mere den nat.”
Citater:
Niels Storbjerg, en hellig vestjyde.
En levnedsskildring ved Provst Rendtorff.
OPGAVE J
OPGAVE J
• Diskuter de tre religiøse
oplevelser, og samtal om, hvad
de gør ved ”det vakte menneske”.
Skriv jeres overvejelser
ned.
• Hvordan ændrer det deres liv?
Giv eksempler.
• Sammenlign nøje de tre
eksempler – hvilke forskelle
og ligheder er der?
155

VÆKKELSER
Pilgrimsrejsende evangelister
holder massedåb i Jordanfloden
i Israel.
156
TEMA 4
NÅR RELIGION VÆKKER –
EKSEMPLER FRA NUTIDEN
Når det enkelte menneske
bliver vakt
At der opstår vækkelsesbevægelse og forskellige retninger
inden for religionerne er velkendt. Det er sket mange gange
gennem historien, og der kan være mange forskellige årsager
til, at bevægelserne opstår. Ofte hænger det også sammen
med, hvad der ellers sker i samfundet, både politisk, kulturelt
og religiøst.

Vækkelsesbevægelsen i 1800-tallet, som dette kapitel arbejder
med, er særlig, fordi den har haft stor indflydelse på den
måde, folkekirken kom til at fungere på og den måde kristendommen
ser ud på i Danmark. Bevægelsen var en vigtig del af
den tid, hvor Danmark blev til et folkestyre, og hvor det enkelte
menneske i grundloven blev sikret særlige rettigheder, som
fx religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed osv. Og så
var det en ret stor bevægelse, der bredte sig hurtigt ud over det
ganske land.
Til enhver tid kan enkelte mennesker blive vakt i mødet med
en religion eller en religiøs retning – menneskets liv ændrer sig
markant, og måske forlader det sit gamle liv for at starte et helt
nyt. Det betyder, at mennesker sagtens kan blive vakt af en religion
– også uden at der er tale om en vækkelsesbevægelse.
Evangelist
En kristen, dansk forening kaldet “Evangelist” har et stort
ønske om at blive en vækkelsesbevægelse. Foreningen opstod
i år 2000 bl.a. under inspiration af den kirkelige højrefløj i
USA og den kenyanske prædikant, Teresia Wairimu. Evangelist
gør meget ud af at fortælle, hvordan menneskers liv er blevet
ændret, efter de er kommet ind i foreningen.
Foreningen bygger på en fundamentalistisk læsning af
Bibelen. En fundamentalistisk læsning af Bibelen er en læsning,
der tager alle Bibelens ord bogstaveligt. Således mener
tilhængerne af Evangelist, at man ved tro på Jesus Kristus bl.a.
kan helbredes for diverse sygdomme. Samtidig benytter foreningen
moderne medier som popmusik og internettet til at
komme ud med deres budskaber.
På foreningens hjemmeside kan man finde mange personlige
historier om, hvordan Evangelist har reddet folks liv – hvordan
de er blevet omvendt eller vakt. Ofte er der tale om mennesker,
der har været meget syge eller stofmisbrugere og lignende.
Foreningen har i medierne været stærkt kritiseret for sine
metoder, som er blevet betegnet som manipulerende og grove.
OPGAVE K
OPGAVE K
• Læs den personlige beretning
”Frelst fra flasken”
(arbejdsark 1).
• Diskuter, hvad I mener om indholdet.
• Hvad tror I, der menes med at
være blevet frelst?
• Hvad har fortællingen med
vækkelse at gøre?
Diskuter, og skriv ned.
157

VÆKKELSER
Håndspålæggelse er et ritual,
hvor en særlig indviet person
overfører guddommelig kraft til
andre. Mødet med et religiøst
ritual af denne type kan virke
stærkt.
OPGAVE L
• Læs artiklen ”Rasmus er klar
til hellig krig” (arbejdsark 2).
• Diskuter, hvad I mener, der er
årsag til, at Rasmus er konverteret
til islam.
• Hvad er det, der ”vækker”
Rasmus?
• Hvad tilbyder islam, som
Rasmus bliver tiltrukket af, og
som får ham til at konvertere?
• Sammenlign de to beretninger
fra ”Frelst fra flasken” og
”Rasmus er klar til hellig krig”
og diskuter, om der er noget i
de to fortællinger, der minder
om hinanden og hvorfor.
158
At konvertere
En personlig vækkelse kendetegnes ved en oplevelse, der ændrer
ens forhold til troen. Forholdet til troen bliver stærkere og
ændrer sandsynligvis ens måde at leve på. Bliver man vakt af
en religion, man ikke tilhører i forvejen, kan det resultere i, at
man konverterer.
At konvertere til en anden religion betyder, at man skifter
religion. Ordet stammer da også fra det latinske ord convertere,
der betyder ‘at vende om’. Når man er konverteret til en anden
religion, kaldes man en konvertit. At konvertere er altså i sig
selv noget andet end vækkelse.
Konvertering fra en religion til en anden har man altid
kendt til. Fælles for konvertitter er, at de ikke er født ind i det
religiøse miljø, men at de selv har opsøgt det. Man kan derfor
også forvente, at konvertitter både er meget bevidste om og
interesserede i deres tro. Årsager, til at man skifter eller konverterer
til en anden religion, er mange og forskellige. De spænder
lige fra fx krige og erobringer til indgåelse af ægtepagt.
I Danmark og Europa er der de sidste år en hel del, der er
konverteret til islam. Ekstern lektor ved Københavns universitet
Kate Østergaard siger, at der er flere grunde til, at nogle
danskere vælger islam som deres religion: ”’For det første tror
jeg, at medierne har en indflydelse. Der bliver talt meget om
islam, og det vækker en nysgerrighed blandt mange. Derefter
finder mange ud af, at de ikke kan identificere sig med det
negative billede, der bliver tegnet af religionen,’ siger hun og
fortæller, at det typisk er unge i de sene teenageår, der konverterer.”
(www.avisen.dk)
En anden grund til, at unge konverterer til islam er, at de
finder en muslimsk partner, som de gerne vil giftes med.
Men at man skifter religion eller beslutter sig for at blive
en del af en religion, kan også handle om, at man finder noget
i religionen, som man savner i sit liv. Måske tilbyder religionen
nogle værdier, regler, rammer og et fællesskab, som man
ikke har kendt før.
OPGAVE L

STIKORD
Apostel 35, 107
Aristoteles 56, 57
Askese 34, 35
Augustin 57
Camus, Albert 88
Charons Båd 86, 87
Deling af religioner 34
Den Franske Revolution 66, 67
Descartes, Rene 112, 113
Determinisme 54, 57
Drømme 94, 96, 99
Dualisme 39
Eksistentialisme 77, 104, 113
Eksistentiel 118, 119
Evangelium 130
Fascisme 118
Fobier 92
Fornuft og kristendom 133
Frelse 4, 5, 14, 15, 19, 20, 27,
29-34, 38, 45, 58, 77, 101, 115,
116, 119, 130, 131
Getsemane Have 120, 130
Grundtvig 90, 91, 116, 122, 135,
137-143
Hedonisme 34, 35
Holisme 44
Identitet 28, 66
Ideologi 7-9, 14, 27, 80, 87, 99,
100
Indeterminisme 54, 57
Inkarnation 48, 49
Jesus, forskellige opfattelser 36
Katolske kirke, den 6, 18, 36-38,
42, 90, 115, 120
Kierkegaard, Søren 80-82, 104,
138
Kirkelig retning 137
L. Ron Hubbard 19, 46, 47
Locke, John 66, 67, 82
Løgstrup, K.E. 53, 114, 115
Marquis de Sade 82
Martin Luther 21, 37, 77
Maslow, Abraham
(behovspyramiden) 12, 13
Messias 15, 34, 97, 129
Mysteriereligioner 33
New Age og kristendom 45
Numinøse, det 10
Omvendelse 135, 151
Ortodokse kirke, den 35-38
Patriark 35, 37
Paulus 35, 58, 59, 107-109, 150
Pietisme 133, 134
Protestantismen 6, 38, 146
Rationalisme 140
Religion, kendetegn 14
Religion, statistik 6
Saligkåring 115
Sangha 20
Sartre, Jean-Paul 77, 78, 112, 113
Sekulær 68
Smart, Ninian 14
Sokrates 112, 113
Symbolik 43, 95, 109
Synkretisme 27, 44, 49
Tempelridderordenen 39-42
Tro, ikke-åbenbaret 32
Tro, åbenbaret 32
Umma 20

BILLEDLISTE
For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at finde
frem til den retsmæssige copyrightindehaver. Såfremt vi på
denne måde har krænket ophavsretten er det sket ufrivilligt og
utilsigtet. Retsmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig
blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen.
Forside Døden og livet. Ca. 1911. Af Gustav Klimt.
Olie på lærred. Privateje. Foto: The Bridgeman
Art Library
Side 4 Livshjulet. Januarbillede i "Årstidssuiten". 1953.
Olie på lærred. © Asger Jorn/billedkunst.dk.
Statens Museum for Kunst. Foto: SMK
Side 5 Kristus i de dødes rige. 1891-1894. Olie på
lærred. 351,5 x 489 cm. Af Joakim Skovgaard.
Statens Museum for Kunst. Foto: SMK
Side 7 Polfoto/Jens Dige
Side 8 Scanpix/Søren Bidstrup
Side 9 Denkpartner. 1980. Skulptur. Af Hans-Jörg
Limbach. Börsenplatz, Stuttgart. Bronze,
270 x 220 x 125 cm. Foto: Polfoto/Atlas/Obstfelt
Side 11 Polfoto/AP
Side 12 Legenden om de tre levende og de tre døde.
Illumineret manuskript. 14. årh. Foto:
Scanpix/AKG
Side 15 Den ubesmittede undfangelse og de 6 helgener.
Ca. 1500. Af Piero di Cosimo. Uffizerne, Firenze.
Foto: The Bridgeman Art Library
Side 18 tv.: Scanpix/Peter Frank
th.: Scanpix/Corbis/Archivo Iconografico
Side 19 tv.: Muhammeds drømmerejse på fabeldyr m.
vinger. Foto: Gyldendal
th.: Scanpix/NF
Side 20 Polfoto/Pelle Rink
Side 21 Scanpix/Corbis/Gideon Mendel
Side 22 Scanpix/Corbis/Sandy Stockwell
Side 23 Polfoto/AP/Pizzoli
Side 24 Polfoto/AP/Emiric
Side 25 Kumano. 1998. © Mariko Mori/Mariko Mori
Studio Inc., New York
Side 26 Scanpix/Reuters/John Gress
Side 27 Scanpix/Reuters/Bourgh
Side 29 Polfoto/Topfoto
Side 33 Troens triumf – Kristne martyrer på Neros tid.
Malet i slutn. af 1800tallet. Af Eugene Romain
Thirion. Olie på lærred. Privateje. Foto: The
Bridgeman Art Library
Side 35 Paulus’ gudstjeneste i Efesos. 1649. Af Eustache
Le Sueur. Olie på lærred. Louvre. Foto: The
Bridgeman Art Library
Side 36 Scanpix/Siephoto/Masterfile
Side 38 Scanpix/Corbis/Poblete
Side 40 tv.: Polfoto/Mary Evans Picture Library
th.: Polfoto/Roger-Viollet
Side 41 ALAMY
Side 42 Polfoto/Mottlau
Side 43 Scanpix/AKG/Bibliothèque Nationale
Side 46 Scanpix/Ringbæk
Side 47 øv.: Scanpix/Corbis/Forestier
Side 49 Scanpix/Vilmun
Side 50 Le Canard Inquiétant. 1959. Modifikation.
© Asger Jorn/billedkunst.dk. Olie på gammelt
lærred. Silkeborg Kunstmuseum. Foto: Lars Bay
Side 51 AllOverPress/GettyImages/David Silverman
Side 52 Polfoto/NordicPhotos/Josefsson
Side 53 Gyldendal
Side 54 Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen. 1857.
Af P.C. Skovgaard. Olie på lærred. 189,5x158,5 cm.
Statens Museum for Kunst. Foto: Hans Petersen
Side 55 Scanpix/Corbis/de Luca
Side 56 Illustration fra bogen De Civitae Dei af
Augustinus. Fransk træsnit fra 1500-tallet.
Foto: The Bridgeman Art Library
Side 59 Polfoto/AP/David Phillip
Side 61 Scanpix/BAM/Østergaard
Side 63 Scanpix/Vibeke Toft
Side 65 Non-violence. 1988. Skulptur. © Carl Fredrik
Reuterswärd/billedkunst.dk
Side 67 Frihedens allegori. 1797. Af Felice Guascone.
Museo dei Risorgimentto, Genova.
Foto: Gyldendal
Side 69 Polfoto/AP/Morenatti
Side 70 Scanpix/Reuters/Pelissier
Side 71 Polfoto/Roger-Viollet
Side 76 Ødipus fortæller gåden til Sfinksen. 1808.
Af J.D.A. Ingres. Louvre, Paris.
Foto: Polfoto/Roger-Viollet
Side 78 Sovende børn i Mulberry Street. 1890. Af Jacob
A. Riis/Museum of the City of New York
Side 79 øv.: AllOverPress/GettyImages/Larry Burrows
n.: Scanpix/Corbis/Pavlovsky
Side 80 Digital Stock
Side 81 Udsigt fra kunstnerens vindue. Ca. 1825.
Af Martinus Rørbye. Olie på lærred. Statens
Museum for Kunst. Foto: SMK
Side 83 th.: Man kan hvad man vil (Oral moral I).
1989-90. © Michael Kvium. Olie på lærred.
Privateje. Foto: Bent Ryberg
tv.: Man gør hvad man kan (Oral moral II).
1989-90. © Michael Kvium. Olie på lærred.
Privateje. Foto: Bent Ryberg
Side 84 Boy. 2000. Bemalet glasfiber-skulptur.
© Ron Mueck. ARoS, Århus Kunstmuseum.
Foto: Poul Ib Henriksen Fotografi
Side 85 Den glade hest. 1980. © Salvador Dali/Fundació
Gala-Salvador Dali/billedkunst.dk. Olie på
lærred. Foto: Fundació Gala-Salvador Dali
Side 87 tv.: Polfoto/Topfoto
th.: ”Livet er smukt”. 1999. Af Roberto Benigni.
Foto: Scanpix/EPA/Cecchi-Gori Group
Side 88 Det går fremad. 2005. Skulptur.
© Jørgen Haugen Sørensen. Foto: Jessie Stafort
Side 89 Døden og livet. Ca. 1911. Af Gustav Klimt.
Olie på lærred. Privateje. Foto: The Bridgeman
Art Library
Side 90 Helvede, Skærsild og Paradis. Ill. fra: Den guddommelige
komedie af Dante. 14. årh. British
Museum. Foto: The Bridgeman Art Library
Side 91 Den syge pige. 1896. © Ejnar Nielsen/
billedkunst.dk. Olie på lærred. Statens Museum
for Kunst. Foto: SMK
Side 92 Scanpix/Corbis/Kaehler
Side 93 øv.: Skrig. 1893. © Edvard Munch/ Munchmuseet/Munch-Ellingsen
Gruppen/billedkunst.dk.
Olie på lærred. Foto: Scanpix/ AKG
n.: Horror Vacui (Angsten for det tomme). 1987.
Gips. © Christian Lemmerz. ARoS, Århus
Kunstmuseum. Foto: Ole Hein Pedersen
Side 96 Opstigning til det himmelske Paradis. Ca. 1500.
Af Hieronymus Bosch. Olie på lærred.
Dogepaladset, Venedig. Foto: Scanpix/AKG
Side 97 Jødernes slaveri i Egypten. 1630.
Bogillustration/Kobberstik. Af Mathäus Merian.
Foto: Scanpix/AKG
Side 98 Varsel om borgerkrig. Blød konstruktion med
kogte bønner. 1936. © Salvador Dali/Fundació
Gala-Salvador Dali/billedkunst.dk. Olie på
lærred. Philadelphia Museum of Art. Foto:
Scanpix/Corbis
Side 100 Fra: Livet – hvordan er det kommet her?
Ved en udvikling eller en skabelse? Udgivet på
dansk 1985 af Watch Tower Bible and Tract
Society, New York Inc./ Vagttårnet, Holbæk
Side 101 Imperiets undergang. 1836. Af Thomas Cole.
Olie på lærred. © Coll. of New York Historical
Society. Foto: The Bridgeman Art Library
Side 102 Scanpix/Corbis/Pascal Deloche
Side 103 øv.: Digital Stock
n.: Diesel ® / Terry Richardson/Marcel
Side 104 Gyldendal
Side 105 Angst eller syfilis. 1906. Olie på karton.
© Storm P./Storm P-museet
Side 108 Paulus’ omvendelse. Ca. 1500. Af Jan Mostaert.
Privateje. Foto: The Bridgeman Art Library
Side 109 Polfoto/Topfoto
Side 110 Gyldendal
Side 111 ALAMY/Kuttig
Side 114 øv.: Scanpix/Erik Jepsen
n.: INA Agency/Jupiterimages
Side 115 Scanpix/Corbis/Bettmann
Side 117 Guernica. 1937. © Pablo Picasso/billedkunst.dk.
Olie på lærred. Museo Reina Sofia, Madrid.
Foto: Polfoto/AP/Santiago Lyon
Side 118 Gyldendal
Side 119 Siddende nøgen mand i skoven. 1924-25. Olie
på lærred. 119 x 138 cm. Munch-museet, Oslo.
© Edvard Munch/Munch-museet/Munch-
Ellingsen Gruppen/billedkunst.dk. (Billedet er
beskåret med tilladelse fra Munch-museet)
Side 120 tv.: “Priest”. 1994. Instr. af Antonia Bird. BBC.
Foto: Movie Store Syndication
th.: “Priest”. 1994. Instr. af Antonia Bird. BBC.
Foto: Movie Store Syndication
Side 123 “Ordet”. 1955. Instr. Af Carl Th. Dreyer.
Palladium. Foto: Kobal Collection
Side 124 Isaks ofring. Ca. 1627. Af Domenichino
(Domenico Zampieri). Olie på lærred. Prado,
Madrid. Foto: The Bridgeman Art Library
Side 126 Kristus stiller stormen. 1984. © Sven Havsteen-
Mikkelsen/billedkunst.dk. Altertavle i Folding
Kirke. Foto: Hans Ole Madsen
Side 128 Den vantro Skt. Thomas. Ca.1500. Af Ludovico
Mazzolino. Olie på træ. Galleria Borghese, Rom.
Foto: The Bridgeman Art Library
Side 129 Judas hos præsterne med sølvpengene. Codex de
Predis. Fra ældre håndskrift. Biblioteca Reale,
Torino. Foto: The Bridgeman Art Library
Side 131 Kristus på korset (udsnit). Ca. 1646. Af
Rembrandt van Rijn. Olie på lærred. Eglise du
Mas d’Agenais. Foto: The Bridgeman Art Library
Side 132 Morgen i Riesengebirge. 1810-11. Af Casper
David Friedrich. Nationalgalerie, Staatliche
Museen zu Berlin. Olie på lærred. Foto: Joerg P.
Anders. © 2005: Photo Scala, Firenze/Bildarchiv
Preussischer Kulturbesitz, Berlin
Side 134 Harboøre. Guds børn. 1897. © Niels Bjerre.
Olie på lærred. ARoS, Århus Kunstmuseum.
Foto: Ole Hein Pedersen
Side 135 Mennesker lytter til klokkerne, som ringer dagen
ned. 1899-1900. © Ejnar Nielsen/billedkunst.dk.
Tilhører Vejen Kunstmuseum. Foto: Lars Bay
Side 136 I høst. Tehusene. 1885. Af L.A. Ring. Olie på
lærred. Statens Museum for Kunst. Foto: SMK
Foto
Side 137 Folkeoptoget 21. marts 1848. Træsnit efter
tegning af Carsten Henriksen. Ca. 1880
Side 139 Maleri af C. A. Jensen, 1831. Foto: Gyldendal
Side 140 Tilhørere i en landsbykirke. 1894. Af Christjern
Schobius. Olie på lærred opklæbet på pap.
Statens Museum for kunst. Foto: SMK Foto
Side 141 De vise mænds tilbedelse. 1424. Af Mester
Francke. Udsnit af Thomas-alteret. Tempera
på træ. Kunsthalle, Hamburg.
Side 142 Gyldendal
Side 143 Fra en folkehøjskoles foredragssal. Sorø
Højskole. 1890. © Niels Bjerre. Olie på lærred.
46,2 x 75 cm. Den Hirschsprungske Samling
Side 144 Et missionsmøde. 1903. Af Anna Ancher.
Foto: Nils Rosenwold/Trapholt
Side 145 Hans Adolph Brorson, portræt. 1756. Af Johan
Hörner. Olie på lærred. Det Nationalhistoriske
Museum på Frederiksborg
Side 147 Drengene med muslingeskallen. Ca. 1670.
Af Bartholomé Murillo. Olie på lærred. Prado,
Madrid. Foto: The Bridgeman Art Library
Side 149 Musicerende engle. Ca. 1530. Af T.V.F. Carlos.
Nationalmuseet for ældre kunst, Lissabon.
Foto: The Bridgeman Art Library
Side 150 Paulus. 1860. Af Pompeo Marino Molmenti.
Olie på lærred. Katedralen i Vincenza. Foto:
Scanpix/AKG
Side 151 Franz af Assisi og Jesus. Ca. 1300. Af Giotto.
Udsnit af fresco i San Francesco kirken i Assisi.
Foto: Scanpix/Elio Ciol/Corbis
Side 152 Frans Af Assisi. 1280. Af Cimabue. Udsnit
af Fresco i San Francesco kirken i Assisi.
Foto: Scanpix/AKG
Side 156 Scanpix/AFP/Kahana
Side 158 Scanpix/ Søren Bidstrup