KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN
KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN
KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>KIRKEHILSEN</strong> | jul | aug | sep | 2012<br />
I den anden lignelse fortæller Jesus om kongen, der drager i krig. Det kræver taktik<br />
- den ansvarlige konge kan ikke lade flere tusinde mænd sætte livet til. Han<br />
må tænke sig om og tale med sine rådgivere, inden han drager ud på det store<br />
felttog. Jesus kræver også valgets konsekvens: Valget må træffes - skal -skal ikke<br />
følge Jesus. Og mange valgte og “fulgte efter”. -- Stefanus - den første martyr -<br />
kostede dem livet. Mange andre kunne nævnes, for hvem kristendommen har<br />
kostet dem livet. Gennem århundreder har det været farligt at være kristen. Og<br />
vi må erkende, at når ingen krummer et hår på noget kristeligt hoved i Tyskland<br />
eller Danmark, skyldes det tidligeres generationers villighed til at betale en vis<br />
pris - for vor skyld! Men hvad med os, der lever nu - hvad skal vi gøre? Helt<br />
sikkert er det i hvert fald, at dét som Jesu disciple gjorde dengang, hverken kan<br />
eller skal vi. Vi mister heller ikke vort sociale sikkerhedsnet og baggrund, fordi<br />
vi er kristne. I dagens evangelium stilles der krav til os, hvis vi vil følge Jesu vej.<br />
Og det krav er netop, at vi skal vende vore tanker og opmærksomhed væk fra<br />
os selv og videre til vor næste. Jesus viser, at der er en anden måde at leve livet<br />
på, hvor vi ikke er bundet af behovet for selvbekræftelse. Han gik selv som den<br />
første. Han levede et liv, hvor der ikke var forskel på folk. Han gav livsmod og<br />
glæde til de mennesker, som han mødte på sin vej. Han fortalte, at Gud altid vil<br />
følge mennesket med sin kærlighed og omsorg. At Gud kender hvert enkelt menneske<br />
- at han ser bag om mennesket. For nogle år siden havde vi Prinsesse Benedikte<br />
på besøg her i kirken, og det var en ære og en glæde for os allesammen.<br />
Vi havde først en meget kort gudstjeneste og derefter kaffe med boller og lagkage.<br />
Prinsesse Benedikte bemærkede på et tidspunkt, at der have været blomster<br />
fra haven på alteret. Og det kunne jeg jo kun bekræfte. Det var helt rigtigt.<br />
Vi kan da ligeså godt udnytte, hvad vi selv har. Der findes en lidt gylden regel<br />
om, at den sidste salme ved en gudstjeneste skal være kort. Jeg vil sige, at de<br />
fleste gange bruger jeg også denne gyldne regel. Men i dag bliver det ikke en<br />
kort salme. Det bliver en salme med otte vers. Her kan I dog være glade for, at vi<br />
skal synge den på dansk – for den oprindelige tyske udgave er på femten vers.<br />
Salmen er ”Gak ud, min sjæl, betragt med flid i denne skønne sommertid”. Det<br />
er egentlig ikke en sommersalme, men en ”havesalme”. Al sommerens herlighed<br />
er gaver fra Gud og varsler om den endnu større i Paradishaven. Når vi vover<br />
os ud i Guds vidunderlige skaberværk, da føler vi os så små. Men hver især er<br />
vi noget helt specielt - elsket af Gud. Vor Herre kender hver enkelt af os i den<br />
store menneskevrimmel. Det er godt at blive mindet om engang imellem - blive<br />
mindet om Guds kærlighed, der omgiver os hver eneste dag. Og trods al vor<br />
svaghed og svigten får vi at vide, at vi er Guds børn. Og allerede ved vor dåb er vi<br />
sat ind i den sammenhæng, og dér vil han altid være med os indtil verdens ende.<br />
Og han vil ligeledes række sin hånd ud til hver enkelt af os og give os syndernes<br />
forladelse, så vi lette om hjertet igen kan gå ud i livet. Amen.<br />
7<br />
37