KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN

More documents

Recommendations

Info

4 PRÆSTENS KLUMME Homo eller hetero af Iben Vinther Nordestgaard Folketinget vedtog 7. juni at give homoseksuelle lov til at indgå ægteskab. 85 folketingsmedlemmer stemte for, 24 imod og 2 undlod at stemme. Det har været alt andet end lunkenhed, der har præget debatten både i Folketing, i befolkning og i præstestanden. Sjældent har kirkeligt stof haft så mange spaltemeter, som dette emne. Det har da heldigvis ikke været homoseksualitet som sådan, der har været stridsspørgsmålet. Her er der jo kun at sige „nå“. Ikke et „nå“ til mennesket men til den seksuelle orientering. For overfor Gud er vi, homo som hetero, som de Guds skabninger vi er, alle lige i Kristus. Derfor må det have gippet i selv den mest moderne præst at høre en biskop på prinsesselig maner sige „du’r ikke, væk“! om skabelsesberetningen. Således udtalte biskop Elisabeth Dons Christensen vejledende om tekstvalg til homovielserne til landets præster de vise ord: “Skabelsesberetningen fra Bibelen, som bruges til vielser mellem mand og kvinde, duer selvsagt ikke”. Det er tydeligt for enhver, at Elisabeth Dons Christensen i den sætning lægger hovedvægten på ordene „mand og kvinde“, en vending, der jo af naturlige årsager ikke kan gøre sig gældende i et homoseksuelt forhold, men det egentlige problematiske ligger i afvisningen af skabelsesberetningen som tekstlæsning ved et kristent ægteskabs indgåelse. Skabelsesberetningen er udgangspunktet for ethvert forhold mellem mennesker – homo eller hetero. Som afdøde teolog Johannes Horstmann udtrykte det: Hvor Kristus forkyndes, forkyndes Gud som Skaber og mennesket som Skabning. Der kan kun tales sandt om Skabelsen der, hvor først bekendelsen til Jesus som Herre lyder. <strong>KIRKEHILSEN</strong> | jul | aug | sep | 2012 Det er troen på den Kristus, i hvem Gud har åbenbaret sig, for menneskene, der er stedet for talen om Skabelsen. Den er ikke en lære, som går forud for denne tro, eller kan være uafhængig af den. Men netop den 2. trosartikels tro på Jesus som Guds Søn giver betingelsen for at tale om den Gud, som er Jesu Kristi Fader, tale om Ham som den Almægtige Gud, der har skabt himlen og jorden. Det er helt klart, at vi i beretningen om urtilstanden – Adam i Edens have – ikke har at gøre med en videnskabelig beskrivelse af et enkelt menneske fra fortiden, men med en forkyndende tiltale af, hvad det er at være menneske som Guds skabning, hvad det er at have sin menneskelighed i forholdet til Skaberen, men dette ikke bare som en mulig livsanskuelse til fri afbenyttelse eller forkastelse, men som Sandheden om hvert menneskes liv både i fortid, nutid og fremtid. “Skabelsesberetningen er udgangspunktet for ethvert forhold mellem mennesker - homo eller hetero.” Om det menneske, som Gud har sat i Paradiset, siger Han, som er dets Skaber: „Det er ikke godt for mennesket at være ene. Jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham“. Men før Gud går i gang med at skabe denne medhjælp, går Han en omvej. Han danner af agerjorden alle markens dyr og fugle og fører dem hen til Adam for at se, hvad han vil kalde dem;
<strong>KIRKEHILSEN</strong> | jul | aug | sep | 2012 for det, som Adam kalder de forskellige væsener, det skal være deres navne – navnet udtrykker herredømmet over dem. Og Adam giver dyrene navne, men blandt dem finder han ingen medhjælp, der passer for ham; ingen som kan tage hans ensomhed fra ham. Menneskets ensomhed, den, hvori det ikke er godt for det at være, for mennesket er skabt i Guds billede, skabt til at ligne Ham i kærlighed og dermed også skabt til at have et væsen ved sin side, som det kan elske, denne menneskets ensomhed kan ikke ophæves ved forholdet til dyr og fugle. Mennesket er skabt i Guds billede til at leve sit liv over for Skaberen, og den, der skal være en medhjælp for mennesket, der passer for ham, må også være skabt i dette billede. Og Gud skaber, mens Adam er i dvale, kvinden og fører hende hen til ham, og nu er Adam ikke længere i tvivl om, at det denne gang, er den rette medhjælp, han står over for. At der er denne differentiation i to køn minder til stadighed mennesket om, at det behøver en menneskelig medhjælp for at være menneske, at det ikke kan være menneske ved det, som det er i sig selv, og at det sandt menneskelige kun kan være til i forholdet mellem mennesket og dets medmenneske. I forholdet mellem Adam og hans medhjælp i Paradiset kan man høre en begrundelse for afvisning af homoseksuelle vielser, men man kan så sandelig også høre en generel tale om forholdet mellem mennesket og dets næste. Skaberen har lige fra begyndelsen givet mennesket at være menneske over for Ham. Det er selve meningen med Skabelsen og Skabelsens menneske, og det vil sige, at han har givet mennesket den opgave at elske Ham af hele sit hjerte. Men Han har også i Skabelsen givet mennesket dets medmenneske, for at det sammen med dette medmenneske, og det vil sige i kærlighed til det, skal løse det, som er menneskeopgaven. Gud har i Skabelsen skrevet sin Lov i menneskets hjerte: „Du skal elske Herren, din Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv“. Denne lov, som med Skaberens egen myndighed gør enhver, som er menneske, skyldig at elske enhver, binder mennesket til dets medmenneske. Den forener det med medmennesket i kærlighed, og er derfor selve Skabelsesgrundloven, som alt menneskeligt samfund - også ægteskabet - hviler på. Søndag den 17. juni fejredes de homoseksuelle vielser rundt om i Danmarks kirker. Efter en festgudstjeneste blev der foran Matthæus kirke på Vesterbro i København, sendt 100 regnbuefarvede heliumballoner afsted i vinden ud fra ønsket om, som det hedder i en presseudtalelse: at dagen bliver en farverig og festlig dag, og at så mange som mulig bakker op og dermed giver kirkens nye lov en flyvende start. Regnbueflaget blev dog ikke hejst i Chrsitianskirken. Vi hejste Dannebrog, det flag vi danskere samles under og som med korset i sin midte taler til alle, der ser det og forkynder, at vi alle, homo eller hetero, er Guds skabninger, for hvem Kristus døde og opstod. Verdens mest kendte version af regnbueflaget, undertiden benævnt »frihedsflaget‘, blev udbredt som et symbol på lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelles (LGBT) stolthed og mangfoldighed af San Francisco kunstneren Gilbert Baker i 1978. De forskellige farver symboliserer mangfoldighed i det homoseksuelle samfund og flaget bruges overvejende til Gay Pride arrangementer og i bannere, tøj og smykker. Farverne er designet til at symbolisere:. Rød (liv), orange (healing ), gul (sollys), grøn (natur), blå (harmoni), og lilla / violet (ånd). Oprindeligt var yderligere to farver med. De fjernede farver stod for sex (lyserød) og kunst / magi (turkis). 5
Page 1 and 2: KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN DE
Page 3: KIRKEHILSEN | jul | aug | sep | 201
Page 7 and 8: KIRKEHILSEN | jul | aug | sep | 201
Page 39 and 40: Christianskirken Brienner Strasse 1

KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?