Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

cifs.dk

Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

menterne er gode. Sidste arrangement var for eksempel en sangaften, hvor to AOFmedarbejdere,

der havde redigeret Arbejdersangbogen, kom og spillede nogle af de nye

arbejdersange af blandt andre Benny Andersen og Bjørn Afzelius. Men der er og

mange andre arrangementer:

”Så har vi banko-spil. Det skal vi for øvrigt snart have her i november måned, og så har

vi foredrag om, hvad der sker af nyt inden for det sociale for ældre og her på næste

mandag, der har vi lavet en tur og skal ind og se Diamanten, og efter Diamanten så skal

vi i Rio Bravo og have stegt flæsk og persillesovs. Sådan nogle ture laver vi, og så bliver

der for eksempel lavet en tur til Arbejdermuseet, eller en skovtur.”

Knud deltager også i en del ældrerelaterede og ældrepolitiske arrangementer i efterlønsklubben.

Han har blandt andet været på et tredages kursus på Tisvilde Pensionisthøjskole

om ”Samspillet mellem frivillige og professionelle i ældrearbejdet”.

Det faglige engagement, som har fulgt Knud livet igennem, er altså fortsat, efter han er

gået på pension. Udover det fagpolitiske er nu også det ældrepolitiske område kommet

ind i billedet, hvilket tyder på, at Knud involverer sig i de områder, der betyder noget

praktisk for hans egen aktuelle situation.

Økonomi som problem

Knud er ikke den, der beklager sig, men han synes dog, at det er lidt svært at få økonomien

til at hænge sammen, nu hvor han ikke længere er i arbejde. Indkomsten består af

en folkepension på 7.070 kr. om måneden, og han har faste udgifter for 5.500 kr., så der

er ikke meget tilbage, når alt er betalt. Det kan altså tydeligt mærkes, at der ikke er lige

så mange penge, som før han blev pensioneret. Nu tænker Knud derfor mere over, hvad

tingene koster, end han gjorde tidligere, og ofte går han efter tilbud. For eksempel er

han begyndt at købe “discountbajere”, hvilket han aldrig gjorde tidligere. Tøjindkøb

foregår nogle gange i Bilka, for den lokale herreekvipering er lidt for dyr, fortæller

Knud. Desuden har han et yndlingsskomærke, og han holder løbende øje med, hvornår

det er på tilbud.

97

More magazines by this user
Similar magazines