Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

cifs.dk

Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

Til trods for at hun er trådt ud af arbejdsmarkedet for mange år siden, er det tydeligt, at

Karen stadig mentalt inddeler sin tid i ”arbejde” og ”fritid”. Hun stiller stadig vækkeuret,

står tidligt op, og tager ”på arbejde” hver onsdag, som det fremgår af tidsskemaet

ovenfor. ”Arbejdstiden” udgøres af enten foredrag og underholdning med pensionistklubben

eller frivilligt arbejde. ”Fritiden” er der, hvor hun er sammen med venner og

familie, samt kobler af og lader op. Karen kunne sagtens have undladt at påtage sig frivillige

arbejdsopgaver, men hun gør det alligevel, idet hun søger at opretholde balancen

mellem arbejde og fritid – også i pensionisttilværelsen. Fritid som begreb får kun indhold

ved, at der findes en modsætning nemlig arbejde. For Karen har denne opdeling af

tiden i pligt og lyst – eller arbejde og fritid – udmøntet sig i, at hun i pensionisttilværelsen

har erstattet sit lønarbejde med frivilligt arbejde.

C-holdets oprør var det første, som Karen blev engageret i. En veninde introducerede

hende for ideen: ”de manglende nogen på kontoret der i Nansensgade, …om ikke jeg

havde lyst til det? Jo, det ville jeg da godt. (…). De var der gerne en halv dag, enten

formiddag eller eftermiddag, og der tog jeg så to dage – mandag og torsdag – og tog

derind og hjalp dem, og de var meget, meget glade for det. Fordi det var meget husmødre

og der var ingen kontoruddannede, så det var de bare glade for.”

C-holdet kæmpede blandt andet mod nedlæggelse af Københavns Kommunehospital og

forskellige plejehjem, fortæller Karen. I den forbindelse var hendes opgave primært at

hjælpe de ældre med ansøgninger, ”tiggerbreve”, som hun kalder det, og forskelligt andet

skrivearbejde, som netop var hendes kompetence. Det er således ikke noget helt nyt,

Karen har kastet sig ud i. Man kan snarere sige, at hun er fortsat med at være sekretær,

blot i en helt anden sammenhæng. Men så en dag holdt hun op – Karen kan egentlig

ikke helt huske, hvorfor hun stoppede, men det var samtidig med, at C-holdet fik nye

lokaler. I stedet startede hun som frivillig i en anden forening, der hedder Støttekædens

Venner, og der er hun stadig. Også hos Støttekædens Venner bidrager Karen med sine

sekretærkundskaber:

104