Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

cifs.dk

Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

De grimme historier viser, at ordet gammel ikke alene er det modsatte af ung, men også af ny. De grimme

historier handler indirekte om ældres grimhed, gnavenhed og svaghed. Den type historier bliver tit pakket

ind som gode historier, hvor man eksempelvis priser en bestemt ældres ungdommelighed som noget

særligt for en person i den alder.

I de virkelig grusomme historier er det grimme ældrebillede slet ikke pakket ind. Ældre beskrives som

barnlige, senile, sure, ensomme og i alle henseender stakkels. Disse historier udgrænser de ældre og beskriver

dem som værende fundamentalt anderledes end normale, ”ikke-ældre” mennesker.

Grundantagelsen for de historier, som både Blaakilde og Stahlscmidt finder, er, at alderen

i sig selv sætter naturlige grænser for menneskets formåen. Ældre mennesker forbindes

ikke umiddelbart med effektivitet, omstillingsparathed og innovation, som er

egenskaber, der er værdsatte i den vestlige kultur. Talemåden ”man kan ikke lære en

gammel hund nye kunster” illustrerer den almindelige forestilling om, at ældre mennesker

ikke er i stand til at tage nye ideer og udviklinger til sig. Det betragtes som en naturgiven

sandhed, at mennesker med alderen mister evnen til at omstille sig og derfor

ikke kan forventes at deltage i samfundsudviklingen efter en given alder. Denne holdning

sætter sig blandt andet igennem i udgrænsningen af de ældre i forhold til den itudvikling,

der i disse år med raketfart har sat sig igennem i samfundet.

Blaakilde mener, at selv tilsyneladende positive historier om velfungerende og succesfulde

ældre oftest dækker over negative forventninger, idet den ældres præstationer typisk

fremhæves som noget, der er opnået på trods af en høj alder. Gennem analyser af

holdninger til ældre, som de kommer sprogligt til udtryk i de trykte nyhedsmedier, peger

Blaakilde på, at såkaldte solstrålehistorier om ældre, der dyrker sport, tager på eksotiske

rejser eller blot fortsætter med deres erhvervsarbejde ud over pensionsalderen,

bygger på en underliggende negativ forestilling om, at ældre mennesker generelt er fysisk

og mentalt mindreformående på grund af deres alder.

Når der i disse år fokuseres mere på de mange selvstændige, aktive og handlekraftige

ældre, kunne det dog tyde på, at der trods alt er mulighed for at sætte sig ud over den

passive ældreforståelse og skabe en mere aktiv ældreidentitet. I den forbindelse tales der

om den enkeltes mulighed for at mobilisere såkaldte ”kontrastrategier” som modvægt

eller modbillede til den dominerende opfattelse (Blaakilde 1999). Oftest er de såkaldte

”modfortællinger” udformet som forskellige former for forsvar mod den lidet attraktive

ældrerolle.

10

More magazines by this user
Similar magazines